MODUL II AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSEefter- og Videreuddannelse2012/2013

1

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse ............................................................................................ 1

Introduktion ......................................................................................................... 3

Målgruppe ............................................................................................................ 3

Tilrettelæggelse .................................................................................................... 3

Adgangskrav......................................................................................................... 5

Fagligt indhold ..................................................................................................... 6

Tid og sted for undervisningen ........................................................................ 10

Ansøgning .......................................................................................................... 10

Deltagerbetaling ................................................................................................ 11

Forbehold ........................................................................................................... 11

Afmelding ........................................................................................................... 11

Merit ................................................................................................................... 11

Prøve ................................................................................................................... 11

Støttemuligheder ............................................................................................... 12

Kontaktpersoner og lærere ............................................................................... 12

Studievejledning ................................................................................................ 12

Efter- og Videreuddannelses opgaver ............................................................. 12

Hovedområde og Studienævn .......................................................................... 13

Regelgrundlag .................................................................................................... 13

2

3

MODUL II AF DEN JURIDISKE BACHELORUDDANNELSE Strafferet og straffeproces, Forvaltningsret, Folke- og EU-ret samt Retslære Introduktion

Det juridiske studium beskæftiger sig med de retsregler, der regulerer forholdet mellem samfundets borgere indbyrdes, mellem borgerne og samfundet og mellem forskellige sam-fund. De fleste discipliner i faget sigter mod at opbygge et grundigt kendskab til den gæl-dende retstilstand på en række praktisk vigtige områder. For at forklare disse retsregler i historisk og samfundsmæssig sammenhæng indeholder studiet også en række discipliner, som beskæftiger sig med retsreglernes forudsætninger og forskellige funktioner. Samfundets retsregler skaber en ramme, som det politiske, økonomiske og sociale liv kan udfolde sig inden for. Jurister kan derfor heller ikke give færdigsyede løsninger på, hvor-dan man skal forholde sig i forskellige situationer, men de kan påpege konsekvenserne af forskellige handlemuligheder og gøre opmærksom på, hvilke begrænsninger retsreglerne sætter for handlemulighederne. I et gennemreguleret samfund som det danske vil enhver blot nogenlunde betydningsfuld handling komme i kontakt med retsreglerne – det er der-for også vigtigt at kende disse regler eller have adgang til personer, der har et sådant kend-skab. Målgruppe

Modul II svarer til 2. år af den juridiske bacheloruddannelse på fuldtidsstudiet. Det udby-des som et samlet forløb og retter sig primært mod studerende, der har bestået modul I af den juridiske bacheloruddannelse, og som påtænker at følge hele bacheloruddannelsen. Tilrettelæggelse

Undervisningen vil i løbet af de 1½ år, der rummer i alt 60 ECTS-point (1 årsværk), være fordelt således: 1. semester 22,5 ECTS-point 0,37 årsværk 2. semester 22,5 ECTS-point 0,37 årsværk 3. semester 15 ECTS-point 0,25 årsværk Årsværksfordeling på discipliner: Strafferet og straffeproces 20 ECTS-point 0,33 årsværk Forvaltningsret, hjemmeopg. 5 ECTS-point 0,08 årsværk Forvaltningsret, mdt. 10 ECTS-point 0,17 årsværk Forvaltningsret, skr. 10 ECTS-point 0,17 årsværk Folke- og EU-ret 10 ECTS-point 0,17 årsværk Retslære 5 ECTS-point 0,08 årsværk Undervisningen foregår på et højt niveau. Der er ikke mødepligt på faget, krav om opgaveaf-leveringer eller krav om forberedelse til undervisningstimerne. Det forventes, at hver enkelt studerende selv tilegner sig den viden, der er nødvendig for at gennemføre studiet. Bor du langt fra Aarhus Universitet, eller har du af andre grunde ikke mulighed for at møde til undervisningen, anbefales det, at du sørger for at få en kontaktperson blandt de medstu-derende, som bl.a. kan videreformidle det undervisningsmateriale, som uddeles på holdet.

4

Endnu væsentligere er det, at du benytter den elektroniske opslagstavle www.aula.au.dk for hele tiden at være ajour med aflysninger, ændringer osv. Det Juridiske Studienævn har ikke ressourcer til at servicere de enkelte studerende ved fx at sende materiale ud til fraværende på holdet eller ved at informere om ændringer i de ugentlige læseplaner. Der må påregnes udgifter til undervisningsmateriale i størrelsesordenen ca. 5.000 kr. for modul II. De fleste bøger skal anskaffes ved starten af undervisningen i de enkelte fag. Information om, hvilke bøger der skal købes, vil kunne findes på følgende adresse umid-delbart før studiestart: www.juridisk-bogformidling.dk I bygning 1350 på universitetet findes Bogformidlingen, som holder særligt åbent omkring studiestart, således at også deltidsstuderende kan få adgang til de relevante bøger til stu-denterpris. Den juridiske bacheloruddannelse

Jurastudiet på universitetet er for fuldtidsstuderende normeret til fem år, hvoraf de første tre år anvendes til en bacheloruddannelse, hvor fagene er fælles for alle studerende. Kandidatuddannelsen, der er af to års varighed, bygger på udstrakt valgfrihed for de stude-rende og indbefatter bl.a. en skriftlig afhandling. Efter afslutningen af de første tre år op-nås en bachelorgrad – også kaldet BA – mens studerende, der gennemfører hele den fem-årige uddannelse, benævnes cand.jur. Fag på modul II

Fuldtidsstudiet/Deltidsstudiet: Fag på bacheloruddannelsen:

1. år af bachelorudd./ Modul I 2. år af bachelorudd./ Modul II 3. år af bachelorudd./ Modul III

Statsforfatningsret Retten i samfundet og Retshistorie Dele af formueret Familie- og arveret Strafferet og straffeproces Folke- og EU-ret Forvaltningsret Retslære Formueret og Obligationsretlige valgfag Formuerettens almindelige principper Bachelorprojekt Retssociologi

5

I 2012 og 2013 undervises der på modul II svarende til 2. år af den juridiske bachelorud-dannelse. Under forudsætning af fornøden tilslutning vil resten af fagene på bacheloruddannelsen blive udbudt fra januar 2014 og 1½ år frem, således at der for deltidsstuderende vil blive mulighed for at opnå en juridisk bachelorgrad. Bortset fra at bacheloruddannelsen under deltidsstudiet således tager længere tid end for fuldtidsstuderende, deltager deltidsstuderende på helt samme vilkår med hensyn til ind-hold og eksamen som de fuldtidsstuderende. Undervisningstimetallet er ikke så stort som for de fuldtidsstuderende, og der stilles derfor også krav om en betydelig selvstændig arbejdsindsats fra deltagernes side udover deltagel-se i den skemalagte undervisning. Heltidsstuderende, der er optaget på bacheloruddannelsen i jura, kan ikke samtidig være indskrevet som deltidsstuderende på bacheloruddannelsen i jura. 60 ECTS-point svarer til 1 årsværk, dvs. en heltidsstuderendes arbejdsbelastning i et år. Adgangskrav

Optagelse på modul II kræver som hovedregel, at modul I er bestået. Der kan dog gives tilladelse til at optage studerende med dispensation under forudsætning af, at holdet bliver oprettet, samt at der er plads på holdet. Det er en betingelse for at få dispensation for kravet om, at modul I skal være bestået, at du har en gymnasial uddannelse med dansk A, engelsk B, historie B eller idéhistorie B eller samfundsfag B eller samtidshistorie B og derudover kan dokumentere – gennem erhvervs- arbejde, uddannelse eller på anden måde – at have erhvervet dig forudsætninger svarende til det faglige indhold og niveau på modul I. Hvis der er flere rettidigt tilmeldte, kvalificerede ansøgere, end der er pladser, vil priorite-ring ske ud fra følgende kriterium:

ansøgere, der har bestået modul I på bacheloruddannelsen har ubetinget førsteret til en plads på holdet.

Øvrige forudsætninger: Det vigtigste arbejdsredskab i det juridiske studium er sproget. For at kunne gennemføre studiet med godt resultat skal du derfor have danskkundskaber svarende til hf- eller stu-dentereksamen. Derudover er et bredt kendskab til samfundsforhold en væsentlig forud-sætning for at tilegne sig forståelse for retsreglernes indhold og betydning. Den overvejen-de del af pensum på bacheloruddannelsen er skrevet på dansk, men svensk, norsk og en-gelsk kan også forekomme. Som det fremgår ovenfor, forventes du at yde en arbejdsindsats, der svarer til ca. det halve af, hvad en fuldtidsstuderende skal yde pr. semester. Det er vigtigt, at du gør dig dette klart og er indstillet herpå, inden studiet påbegyndes. Kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse samt evt. anden relevant uddannelse skal vedlægges ansøgning om optagelse.

6

Fagligt indhold

Modul II på den juridiske bacheloruddannelse i perioden 2012 - 2013/13. På modul II undervises der i fagene Strafferet og straffeproces, Forvaltningsret, Folke- og EU-ret samt Retslære. Fagene udbydes som et samlet undervisningstilbud, hvor studeren-de, der har bestået modul I af bacheloruddannelsen, har fortrinsret til at blive optaget. I det omfang, der er plads, kan andre studerende med de nødvendige forudsætninger dog også optages. Fagene udbydes også som enkeltfag med eksamen i de samme terminer, som hvis man føl-ger det samlede modul. Fag på modul II

Strafferet og straffeproces

Strafferetten og strafferetsplejen er offentligretlige fag og har forbindelse til forvaltnings-ret, statsret og menneskeret. Strafferetten har også betydelige berøringsflader med erstat-ningsretten. Strafferetten drejer sig om de materielle regler for, at nogen pådrager sig strafansvar, medens strafferetsplejen beskriver de regler, der bestemmer, hvorledes politi, anklagemyndighed, forsvarere og domstole behandler straffesager. Fagene skal give den studerende kendskab til de grundlæggende betingelser for strafansvar og for fastsættelsen og udmålingen af straffen. Den studerende skal primært kunne vurde-re, om et konkret beskrevet forhold falder ind under en eller flere af de centrale bestem-melser i straffeloven. I strafferetsplejen skal den studerende kende de centrale regler for politiets efterforskning, anklagemyndighedens beslutninger – primært selve tiltalerejsnin-gen – domstolenes behandling af sager i 1. instans og reglerne om forsvarets beføjelser. Derimod kræves ikke kendskab til ankebehandlingen eller til reglerne om straffens fuld-byrdelse. Studiet af strafferetten er koncentreret om straffelovens almindelige del, som indeholder de regler, der gælder for behandlingen af alle straffesager vedrørende både almindelige forbrydelser som tyveri og røveri og for speciallovovertrædelser som fx miljøbeskyttelses-straffesager. Den studerende skal således have et indgående kendskab til fortolkningen af reglerne i almindelig del og skal derefter lære at anvende disse regler ved fortolkningen af de centrale bestemmelser i straffelovens specielle del, som den studerende derfor også skal kunne fortolke. Formålet er således at lære den studerende den strafferetlige metode, som primært er traditionel retsdogmatik. Strafferetten er det juridiske fag, hvor lovhjemmels-kravet er stærkest, og fortolkningen derfor i højere grad end i andre fag er bundet af ordly-den. Strafferetlige bestemmelser fortolkes således meget ordret, og retspraksis anvendes til belysning af denne fortolkningsmåde. Formålet med undervisningen er at oplære den studerende til at læse og fortolke en straf-febestemmelses ordlyd og dernæst at udbygge fortolkningen med alle relevante bestem-melser fra almindelig del, fx reglerne om forsæt, uagtsomhed, nødværge, nødret og foræl-delse. Den studerende skal også kunne anvende de almindelige bestemmelser på en straf-febestemmelse uden for pensum, hvis denne bestemmelses ordlyd ikke volder isolerede fortolkningsproblemer. Undervisningsform og omfang: Der undervises i faget på modul II på 6. og 7. semester i alt i 80 timer.

7

Prøve: Prøven er skriftlig. Prøven afholdes i slutningen af januar og i august. Der skal på 5 timer redegøres for udfaldet af to kort beskrevne opgaver, således at evnen til at anvende de gen-nemgåede regler på konkrete retsforhold afprøves. Faget har vægten 20 i det samlede ek-samensgennemsnit. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler. Første prøveforsøg i faget skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste prøver på modul III. Bacheloruddannelsen kan bestås, hvis der mindst opnås karakteren 00 i dette fag. Forvaltningsret

Forvaltningsretten omfatter en del af de retsregler, der gælder for de offentlige myndighe-der i deres indbyrdes forhold og over for borgerne. Forvaltningsrettens område svarer til området for de offentlige forvaltningsmyndigheders virksomhed. De forvaltningsretlige regler angår den statslige og den kommunale administration. Grundlovens § 3, der fastslår magtfordelingsprincippet, tillægger kongen den udøvende magt. På grund af kongens stil-ling vil dette sige, at ministrene efter grundloven er indehavere af forvaltningsmyndighed. Af grundlovens § 82 fremgår, at de kommunale myndigheder i et vist omfang skal forvalte de kommunale anliggender uafhængigt af statsadministrationen. Forvaltningsretten må nødvendigvis omfatte en gennemgang af den organisatoriske op-bygning af såvel den statslige som den kommunale forvaltning. Det overvældende antal af eksisterende forvaltningsmyndigheder gør det dog påkrævet, at en fremstilling begrænses til de mest typiske forvaltningsmyndigheder. Forvaltningsmyndighedernes virksomhed består i at føre lovgivningsmagtens intentioner ud i livet. Fra et juridisk synspunkt er det navnlig forvaltningsmyndighedernes retlige di-rektiver med virkning over for borgerne, der har interesse. For forvaltningsmyndighederne gælder det såkaldte legalitetsprincip, hvilket vil sige, at myndighedernes afgørelser skal have hjemmel i loven. Hvad der nærmere ligger i dette hjemmelskrav, diskuteres og belyses med eksempler fra domstolenes og ombudsmandens praksis. Endvidere behandles den såkaldte kommunalfuldmagt. Reglerne om den fremgangsmåde, forvaltningsmyndighederne skal følge, når de forbere-der sager med henblik på at træffe retligt bindende afgørelser i forhold til borgerne (sags-behandlingsreglerne), gennemgås og belyses med eksempler fra praksis. Til sikring af forvaltningsafgørelsers lovlighed og rigtighed gælder forskellige kontrolmu-ligheder: For det første kan den borger, som en forvaltningsafgørelse retter sig til, normalt indbringe afgørelsen for højere forvaltningsmyndighed. Dette følger af reglerne om den administrati-ve rekurs. For det andet kan borgeren i henhold til grundlovens § 63 anlægge sag ved domstolene imod den forvaltningsmyndighed, som har truffet afgørelsen. Reglerne om domstolskon-trol med forvaltningen indtager en central placering i forvaltningsretten, idet domstolene har mulighed for at erklære forvaltningsafgørelsen ugyldig. Domstolene har således i al-mindelighed det sidste ord i spørgsmål om forvaltningsmyndighedernes pligter og be-

8

jelser. I forbindelse med domstolskontrollen gennemgås de grundlæggende civilprocessu-elle principper. Som en tredje kontrolmulighed kan nævnes ombudsmandsinstitutionen. Gennem sin kon-trol med og kritik af forvaltningen kan ombudsmanden påvirke forvaltningen, selv om han ikke på samme måde som domstolene kan træffe bindende afgørelser. Endelig kan for det fjerde nævnes tilsynet med kommunerne. Undervisningsform og omfang: Der undervises i faget på modul II på 5. og 6. semester. Der undervises i alt i 96 timer. Prøve: Der afholdes en 24-timers prøve på 5. semester med omprøve i februar og august. Denne prøve har vægten 5 ECTS-point og bedømmes med ekstern censur med bestået/ikke bestå-et. Der afholdes endvidere prøver i maj/juni med omprøve i august. Prøverne, der har fælles pensum, og hvortil indstilling skal finde sted samlet første gang, er følgende:

En mundtlig prøve med forberedelsestid, men uden andre hjælpemidler end ukommenterede love. Faget har vægten 10 i det samlede eksamensgennemsnit.

En skriftlig prøve med en varighed på 5 timer, hvor der stilles tre opgaver, for at af-prøve evnen til at anvende de gennemgåede regler på konkrete retsforhold. Faget har vægten 10 i det samlede eksamensgennemsnit. Det er tilladt at medbringe alle sædvanlige hjælpemidler til eksamen.

Første prøveforsøg i faget skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste prøver på modul III. Bacheloruddannelsen kan bestås, hvis der mindst opnås karakteren 00 ved hver af de to eksaminer i faget. Folke- og EU-ret

Faget Folkeret indtager en særstilling i forhold til de øvrige juridiske fagområder. Folkeret-ten gælder for staterne på det internationale plan og dermed også for den danske stat, men er ikke umiddelbart en del af det danske retssystem. I folkeretten behandles de forskellige kategorier af folkeretlige regler, derunder navnlig reglerne om, hvorledes traktater indgås og retsvirkningerne heraf. Endvidere omtales de retlige problemer, som knytter sig til for-holdet mellem folkeret og nationalret, ligesom den internationale beskyttelse af grundlæg-gende rettigheder beskrives. Endelig behandles den indbyrdes afgrænsning af staternes kompetence. EU-retten er et retssystem, som adskiller sig fra den traditionelle folkeret ved, at en del af de EU-retlige regler gælder umiddelbart i medlemsstaterne. EU-retten henvender sig såle-des ikke blot til medlemsstaterne, men skaber også i et vist omfang direkte pligter og ret-tigheder for medlemsstaternes borgere. Den obligatoriske del af EU-retten omfatter dette særegne retssystems grundtræk. EU-institutionernes opbygning og funktioner gennemgås. De forskellige kategorier af EU-retlige regler omtales, og det angives, hvilke EU-retlige regler, der er umiddelbart anvende-lige. Endvidere behandles forholdet mellem EU-ret og national ret, og kompetence-fordelingen mellem EF-domstolen og de danske domstole omtales. Endelig gennemgås dele af den materielle EU-ret, herunder reglerne om det indre marked.

9

Undervisningsform og omfang: Undervisningen i Folke- og EU-ret er placeret på modul II på 5. semester. Der undervises i 28 timer. Prøve: Der afholdes mundtlig prøve uden forberedelsestid i december/januar med omprøve i maj/juni og i august. Faget har vægten 10 i det samlede eksamensgennemsnit. Første prøveforsøg i Folke- og EU-ret skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste prøver på modul III. Bacheloruddannelsen kan bestås, hvis der mindst opnås ka-rakteren 00 i dette fag. Retslære

Hvor retsdogmatikken typisk er rettet mod at løse problemer inden for gældende ret, er retslære en metadisciplin, der retter sig mod spørgsmål som: Hvad er gældende ret? Hvad forstås ved et retssystem? Kan der stilles indholdsmæssige eller formmæssige krav til rets-regler? Hvilke(n) metode(r) anvendes for at finde frem til gældende ret? Kan der stilles nærmere krav til den anvendte metode? Hvorledes udfindes det relevante retskildemateri-ale? Hvilke kriterier kan der gælde for at adskille brugbart eller gyldigt retskildemateriale fra det ugyldige? osv. Emnekredsen er således den samme som inden for retsdogmatikken, men tilgangen er forskellig, idet retslæren ser nærmere på materialet og den måde, rets-dogmatikken søger at løse sine opgaver på. Retslæren er almindelig på den måde, at den ikke fokuserer på en enkelt disciplin og der indenfor søger at opstille principper, men ge-nerelt ser på retssystemet, retsvidenskaben osv. Grænserne mellem de enkelte fagdiscipli-ner og den almindelige retslære er dog ikke nødvendigvis skarpe. Retslære kan underopdeles i forskellige emner: Retsfilosofi kan beskæftige sig med forsøg på sammenhængende forståelser af retten og retssystemet og knytter sig derved til filosofi i almindelighed, retsvidenskabsteori knytter sig til den almindelige videnskabsteori med undersøgelse af ligheder og forskelle i videnskabelige metoder, og retskildelære beskæfti-ger sig med retskilderne og kriterierne for disses anerkendelse som sådanne. Det indgår i faget også at behandle sammenhænge mellem de tre. Andre delemner er også mulige. Indføringen i faget er lagt op således, at der gives et indtryk af faget både nationalt, nor-disk, europæisk og internationalt. Undervisningsform og omfang: Undervisningen udbydes på modul II, 7. semester, med 20 timer. Prøve: Der afholdes prøve i maj/juni og i december/januar. Prøven afholdes i form af en skriftlig hjemmeopgave med en varighed på 48 timer. Spørgsmål vil blive opslået på Juridisk Insti-tut eller hjemmesiden, og om muligt ved direkte mail til alle eksaminander. Den studeren-de har ansvaret for rettidig aflevering. Faget har vægten 5 i det samlede eksamensgennem-snit. Første prøveforsøg i faget skal aflægges senest i samme eksamenstermin som de sidste prøver på bacheloruddannelsens modul III. Bacheloruddannelsen kan bestås, hvis der mindst opnås karakteren 00 i dette fag. Bestemmelser for prøve

10

For nærmere oplysninger om prøvetype mv. henvises til studieordningen for bachelorud-dannelsen i jura (2010).

Tid og sted for undervisningen

Undervisningen vil finde sted på Aarhus Universitet hver tirsdag kl. 18.15 - 21.45 fra slut-ningen af august 2012. Startdato vil blive meddelt i brev fra studienævnet efter optagelsen. Der vil desuden blive afholdt en række lørdagsseminarer af 5-6 timers varighed – dog max. fem pr. semester (nærmere oplysninger herom vil blive meddelt optagne ansøgere). Undervisnings- og eksamensperioder:

Fag: Undervisningsperio-de:

Eksamen:

Folke- og EU-ret Efterår 2012 Mdtl. Vinteren 2012/12 Forvaltningsret Efterår 2012, forår 2013 Hjemmeopg. Vinteren 2012/12 Forvaltningsret Efterår 2012, forår 2013 Mdtl./skr. Sommeren 2013 Strafferet og straffeproces Forår 2013, efterår 2013 Skr. Vinteren 2013/13 Retslære Efterår 2013 Hjemmeopg. Vinteren 2013/13 Der tages forbehold for eventuelle ændringer af tidspunkter for undervisningen. Ansøgning

Ansøgningsfristen for optagelse på modul II af den juridiske bacheloruddannelse med stu-diestart i august/september 2012 er senest 1. maj 2012. Ansøgningsskema: www.au.dk/evu Sammen med ansøgningsskemaet skal du vedlægge kopi af eksamensbevis for gymnasial uddannelse, eksamensbeviser for eventuelle øvrige uddannelser samt en beskrivelse af an-den uddannelse eller andre relevante kvalifikationer. Endvidere vil der på ansøgningsske-maet være mulighed for at redegøre for din interesse for jura. Alle dine bilag skal være mærket med dato, navn og CPR-nummer. Ansøgningsskemaet skal du sende til: Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5 Bygn. 1448 8000 Århus C 4 uger efter ansøgningsfristens udløb modtager du besked om, hvorvidt du er optaget. Der kan i visse situationer, som fx stor søgning eller særlige vilkår for igangsæt-telse af undervisning, gå mere end 4 uger, før du får svar. Universitetet registrerer persondata, adgangsgrundlag samt resultatet af universitetets be-handling af ansøgningen.

11

Deltagerbetaling

Deltagerbetalingen er 11.250 kr. for modul II af den juridiske bacheloruddannelse fordelt med 5.000 kr. pr. semester. Deltagerbetalingen opkræves i rater forud for semesterstart. Betalingen dækker omkost-ninger til undervisning, 3 eksamensforsøg pr. disciplin og administration. Deltagerbetaling ved universitetets efter- og videreuddannelser pålignes ikke moms og om-fatter ikke udgifter til undervisningsmaterialer. Statstilskuddet til deltidsuddannelse fastsættes i finansloven for et år ad gangen. Aarhus Universitet tager derfor forbehold for eventuelle justeringer af deltagerbetalingen. Forbehold

Aarhus Universitet forbeholder sig retten til at afvise kvalificerede ansøgere ved manglen-de kapacitet eller manglende lærerressourcer, samt til at aflyse et enkeltfag, hvis der er for få kvalificerede ansøgere, utilstrækkelige lærerressourcer, eller hvis der opstår andre særli-ge omstændigheder. Afmelding

Hvis du ønsker at afmelde dig, skal du gøre det skriftligt til Efter- og Videreuddannelse. Du kan kun få deltagerbetalingen refunderet, hvis Efter- og Videreuddannelse har modtaget din afmelding senest 2. august ved undervisning i efterårssemestre og 3. januar ved un-dervisning i forårssemestre. Merit

Hvis du ønsker beståede prøver eller eksaminer fra andre uddannelser meritoverført, be-des du kontakte studienævnet for uddannelsen. Eventuel meritansøgning vedlægges an-søgning om optagelse. Prøve

Aflæggelse af prøve forudsætter, at deltagerbetalingen er betalt. Deltagerbetalingen omfat-ter 3 eksamensforsøg. Du kan højst 3 gange indstille dig til den samme prøve eller anden form for bedømmelse, også selv om forsøgene anvendes under forskellige indskrivninger. Hvis du ved en tidligere indskrivning har opbrugt alle eksamensforsøg, kan du ikke opta-ges på uddannelsen/modulet, medmindre du får en dispensation fra studienævnet. Du kan ikke tilmelde dig prøver i et modul på et tidligere tidspunkt, end studienævnet har planlagt. Hvis du er indskrevet til en hel uddannelse, kan du udskyde prøver efter undervisningens ophør i de enkelte discipliner inden for de rammer, som studieordningen fastsætter, med hensyn til rækkefølgekrav og maksimal uddannelsestid. Hvis du er indskrevet til enkeltfag/moduler, kan du vente med at aflægge prøve i 2 år, efter det udbudte enkeltfags/moduls undervisningsperiode er udløbet.

12

Støttemuligheder

Hvis du har orlov til uddannelse, og dit uddannelsesforløb berettiger til det, kan du søge SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte). Læs om betingelser for SVU og oplysninger om vejledningssteder på www.svu.dk Det er arbejdsgiver, jobcenter eller a-kasserne som afgør, om du kan få orlov til uddannel-se. Det er dit uddannelsesforløbs normering, opgjort i ECTS-point/årsværk der er afgørende for om dit uddannelsesforløb berettiger til SVU. Et anslået timeforbrug på uddannelsen kan ikke anvendes som beregningsgrundlag. Det er ikke muligt for efter- og videreuddannelsesstuderende at opnå støtte fra Statens Uddannelsesstøtte (SU). Støtte til deltagerbetalingen fra fonde og legater kan være skattepligtig. Det er en god idé på forhånd at kontakte fonden eller legatet for at afklare det. Kontaktpersoner og lærere

Studiet er tilrettelagt af Det Juridiske Studienævn ved Aarhus Universitet. Undervisningen vil primært blive varetaget af eksterne lektorer og undervisningsassistenter ansat ved Juri-disk Institut. Studievejledning

Aarhus Universitet Bartholins Allé 9, bygn. 1328 lok. 130 8000 Aarhus C Tlf: 8716 5252 E-mail: vejled@jura.au.dk Du kan også henvende dig til: afdelingsleder Mette Tønder, e-mail: mt@jura.au.dk, tlf.:8716 5256, eller lektor Anne-Dorte Bruun Nielsen, e-mail: adbn@jura.au.dk, tlf.:8716 5661. Efter- og Videreuddannelses opgaver

Generel vejledning om efter- og videreuddannelse ved Aarhus Universitet, registrering af ansøgere, opkrævning og registrering af deltagerbetaling, udstedelse af studiekort og leve-ring af dokumentation til brug for SVU-administratorer, jobcentre og a-kasser. Efter- og Videreuddannelse har åbent for personlige og telefoniske henvendelser på hver-dage kl. 10.00 - 14.00, onsdage kl. 12.00 - 16.00. Efter- og Videreuddannelse Aarhus Universitet Fredrik Nielsens Vej 5, Bygn. 1448 8000 Århus C Tlf.: 8715 2805 E-mail: evu@au.dk www.au.dk/evu

13

Hovedområde og Studienævn

Modul II af den juridiske bacheloruddannelse hører hjemme under Business and Social Sciences ved Aarhus Universitet. Studienævnet for Jura har ansvaret for det faglige niveau, indhold, undervisning og prøver. Regelgrundlag

Der er knyttet regler til udbud og gennemførelse af kompetencegivende efter- og videreud-dannelse: Generelle regler:

Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 om universiteter (universitetsloven), med senere ændringer, § 5

Bekendtgørelse nr. 1188 af 7. december 2009 om deltidsuddannelse med senere ændringer.

Regler om uddannelse, adgang, undervisning og eksamen:

Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteter med senere ændringer (uddannelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsud-dannelser, §§ 15-18 gælder ikke for deltidsstuderende

Bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterskalabekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011 om adgang m.v. ved bachelor- og kandi-datuddannelser ved universiteterne med senere ændringer (adgangsbekendtgørel-sen)

Studieordningen for den juridiske bacheloruddannelse (2010). Studieordningen for den juridiske bacheloruddannelse er tilgængelig på internetadressen: http://www.au.dk/studieguide/studieordning/sam

aarhus universitet

Nordre Ringgade1

DK – 8000 Aarhus C

Danmark

+ 45 8715 0000

au@au.dk

www.au.dk