ministry of education · !gâs, !hoas, khomais tsî xoasa !khœ!nami hâsa ama tsî ÆgaeÆgaesa...

MINISTRY OF EDUCATION

JUNIOR SECONDARY PHASE

2009

KHOEKHOEGOWAB FIRST LANGUAGE SYLLABUS

GRADES 8 - 10

Khoekhoegowab First Language Junior Secondary Syllabus – Grade 8 – 10, December 2010

Ministry of Education National Institute for Educational Development (NIED) Private Bag 2034 Okahandja Namibia © Copyright NIED, Ministry of Education, 2008

Khoekhoegowab First Language Syllabus Grade 8 - 10 ISBN: 0-86976-863-8 Printed by NIED Website: http://www.nied.edu.na Publication date: December 2010

Khoekhoegowab First Language Junior Secondary Syllabus – Grade 8 – 10, December 2010

!KH™¸G¶B 1. ¸Gae¸gui¸gƒs ………………………………………………………………………………………… 1

2. !Khœ¸gƒÆgui!ƒb tsî ÆG¡badi …………………………………………………………………………... 1

3. ÆKhƒsigu tsî ÆkhƒÆkhƒsens Åam¸oadi ………………………………………………………………….. 2

4. Å™-aisa ¸An¸uisaodi n‡ !harib didi …………………………………………………………………… 2

5. Surib Æhœgu …………………………………………………………………………………………... 2

6. !¶!nƒsi¸gâ!nâguÅgaub tsî !khœ¸gƒb…………………………………………………………………… 3

7. ÅNî ÆkhƒÆkhƒ!âgu Åkha hâ !gaeÆares tsî hoaraga ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb di !khaidi ………………………… 3

8. ÆGau!nâs tsî ÆKhƒÆkhƒsens di dŒÅgaub ………………………………………………………………… 6

9. !Khœ!namis !khœ¸gƒb dis …………………………………………………………………………….. 7

10. ÆKhƒÆkhƒsens !khœ¸gƒb ………………………………………………………………………………. 8

11. !Hara!âis ……………………………………………………………………………………………... 22

11.1 ¸Gae¸gui¸gƒs ………………………………………………………………………………………… 22

11.2 ¸Âibasens !hara!âis dis ………………………………………………………………………………. 22

11.3 !Hara!âi!nôadi ………………………………………………………………………………………... 22

11.4 !Hara!âis di dŒÅgaugu …………………………………………………………………………………. 23

11.5 !Hara!âis Æg¡badi …………………………………………………………………………………….. 24

11.6 Garu-a !Hara!âis tsî !Âidi: Å™-aisa daoÆgaudi ………………………………………………………... 25

11.7 Kurib Åams di !âis: Dî¸hawegu di xoa!gƒ!gƒs ………………………………………………………... 29

11.8 !ÂÅgora!gâdaoÆgaub …………………………………………………………………………………... 33

11.9 Xratgu Ågora¸gƒs Xrat 8s, 9s tsî 10s !aroma …………………………………………………………. 33

12. HƒÅaro ra ¸ans ………………………………………………………………………………………… 34

¸Âkhaogu

A ¸Âkhaob: Kœ!gâ¸haweb Gaxu Xoa!âdi !aroma (!AmÆaredi) …………………………………….. 35

B ¸Âkhaob: Kœ!gâ¸haweb !Nubu Xoa!âdi/ÆGui¸amdi !aroma ……………………………………… 36

C ¸Âkhaob: Garu-a !Hara!âis !Gôa¸haweb - Xrat 8s tsî 9s ……………………………………….. 37

D ¸Âkhaob: Garu-a !Hara!âis !Gôa¸haweb - Xrat 10s ……………………………………………. 38

Khoekhoegowab First Language Junior Secondary Syllabus – Grade 8 – 10, December 2010 3

1. ¸GAE¸GUI¸G¶S

N‡ ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib ge ¸âibasenhe ra ÆkhƒÆkhƒsens tsî !hara!âis ¸Guro Gowab Khoekhoegowab ÆKhƒÆkhƒ¸gaekhâib Xrat 8sa xu 10s di !harib diba ra xoa!gƒ!gƒ. ÅGui !gao!gaoÆg¡bas hoa!nâ-aixa ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb dis hîa ÆKhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb di DaoÆgaub !Gao!gaoÆgau!nâs dib !nâ a xoa!gƒ!gƒsas ge xoa¸ans tsî gowa¸ans di Ækhƒsin hoa !harigu ai a sîsen¡he Ækhƒna Åomkhâi kai tsî omkhâisa ÆkhƒÆkhƒsenao-i di ¸Guro Gowab tamas ka io ÆGûsi Gowab !nâ. N‡s ra ¸âibasens ge:

• omkhâi !gâi tanisenÅgau!nôana ¸guro gowab !oagu; • ÆkhƒÆkhƒ ÆkhƒÆkhƒsenaona în ¸guro gowab !nâ !gâi sîsen¸uib Åkha Ænâu¸harugu !hoas tsî xoas !nâ; • ÆkhƒÆkhƒ ÆkhƒÆkhƒsenaona în ¸guro gowaba sîsen¡ ¸gom!gâsens Åkha skoli !nâ ÆkhƒÆkhƒsens !aroma tsî ts‡korobe

ûib ân !nâ. Gowa¸anôa!nâs tsî xoa¸ans di ÆkhƒÆkhƒsens ge hœs tsî omkhâis gowab di Ænâu¸harugus Ækhƒsigu disa !khœ¸gƒ hâ hîa !gâs, !hoas, khomais tsî xoasa !khœ!nami hâsa ama tsî ÆgaeÆgaesa mâsigu ûib Åkha !gaeÆaresagu !nâ, ÆkhƒÆkhƒsenaon xa gu ra hœ!âhese, hîa ra !gao!gaoba nau hoaraga !harigu !aroma mƒga tsî !aruÅî hâ gowaÆkhƒÆkhƒsens hîa a ¸hâ¸hâsa ÆkhƒÆkhƒsens, tsâsens tsî Åhûhâsi omkhâisens ÆkhƒÆkhƒsenao-i dis !aroma. ÆKhƒÆkhƒ!âb aseb ge ¸Guro Gowab ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâiba gowa¸anôa!nâs tsî xoa¸ans !harib ÆkhƒÆkhƒsens dib !nâ ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb !nâ ra Ænƒ, xawe ¸âi¸am!khaidi di !gaeÆaresa nau ÆkhƒÆkhƒ!âgu Åkha ¡hâ hoaraga ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb di !khaidi !nâ. 2. !KH™¸G¶ÆGUI!¶B TSÎ ÆGŸBADI

ÆAesigaosis tsî !gao!gao !norasasigu hîa ra 21Æî ¸HanumƒÆaras !nâ xoa!gƒgƒhen di gagab !nâb ge !H¡¸hanuba mâ NamibiaÆî-i hoa-e ra ÅgaiÅgai î i Åguixase Æhao Ægau!nâs di !amÆaregu tsî saogugu !nâ, hîa nî Åams ai ÆapoÆapoga tarenan nî NamibiaÆîna ÆkhƒÆkhƒsen tsî matin nî ÆkhƒÆkhƒsen !khaisa. ÅÅGauænâs ge Namibiab ænâ garu a Ågaub ænâ hoaÅÅae ra ¡hâhe ÅÅgamÅÅaredi, tsoaænâ ka Ågoraægâs tsî Åasa dŒÅgauna hîtsâs tsîn ai a ægaoÅÅguisa, ŒÅÅkhƒ i as kœse amabes ænâ ÅgapiÅgau tsî a ¸oa¸amsa ÅÅkhƒÅÅkhƒkhâis tsî ÅÅgauænâsa Namibiab di æh¡ÅÅîna mƒsa ÅÅapoÅÅapos !aroma. N‡ ¸¡sib tsî gagas ænâs ge ¸guro gowab ÅÅkhƒÅÅkhƒ¸gaekhâib ge !gû!gâhe, !amÆarehe tsî sîsenxa kaihesa Ministris ÆGau!nâs dis xa, ÅÅnƒ æâubasens Ægau!nâs di mâsiba !gâi!gâi!nâs dis Åkha. N‡ !khais ge garu a ÅÅhaoænâdi, hœgudi tsî sîsenÅÅaredi ÆkhƒÆkhƒsenaon, tsî ÅÅgauænâ-aon didi ai omsa. ÆKhƒÆkhƒ¸gaekhâib ge omkhâis ¸Guro Gowab Ækhƒsigu disa ra ai!gû kai Ænƒti Œ Ågaub ai în ÆkhƒÆkhƒsenaona Ækhƒ ai!gûsa ¸Guro Gowab !nâ, ÆkhƒÆkhƒ!âb ase. N‡ !harib !nân ge nî !gao!gao ¸anai!khaidi tsî ûib Ækhƒsiga ÆkhƒÆkhƒhe hîa a ¸hâ¸hâsaga ¸gui gowan ra !hoa!nâhe tsî ¸gui Åhûhâsigu Æan !nâ hâ Åhûhâsib !nâ.

Namibiab di !H¡si ÆKhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb DaoÆgaudi ge ra Æg¡ba î di: • ¸an!gâ ÆkhƒÆkhƒsens ¡!oasa tanisenÅgaugu tsî ¸¡ga omkhâisa !khœ¸gƒ hâ !khaisa tsî Ækhƒti ¸ans tsî Ækhƒsigu tsîna; • ai!gû kai Æî-aitsama ¸ansens tsî Ænâu!ƒs ¸¡gu tsî ¡!oasa tanisenÅgaugu tsî ¸gomdi naun didi ¸gui gowan ra !hoa!nâhe

tsî ¸gui !kharaga !haodi Æan !nâ Åhûhâsib !nâ; • ¸gao¸gao!nâ !gôasiba ¡hâbasa khoesi ¸hanugu tsî !norasasib gowa¸uisensa; • mƒ mû¸gƒb tsî Ænâu!ƒsa kaise ¸hâ¸hâsa tsî ÆgariÆgarisa !h¡baisi Æhœgu ¸ama kaise !haese ra !khunisen !h¡baib !nâ

hîa ra ûiÅgauba tsâÅkhƒna: HIVs tsî AIDS di Åâuas, !H¡baib di Ågam!apas, ¸namipeb di hîkƒkƒs, Ægau tama ¸gae¸guis !kh¡sib (Æuib) dis, khora¸uisen tsî ra Åarosen torogu, Khoesi ¸Hanugu tsî ÆAesigaosis ÆGau!nâs, texnoloxib di ¸opa¸oas tsî Åarosen ra !gaeÆaredi.

¸Guro Gowab ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib ge sao ra !âubasende ra ai!gû kai ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb daoÆgaus !nâ: • ŒÆkhƒ kaibasa ÆkhƒÆkhƒsenaona în ¸œrisase, Ågau rase tsî !gâi sîsen¸uib Åkha Ænâu¸harugu !hoas tsî xoas !nâ; • ŒÆkhƒ kaibasa ÆkhƒÆkhƒsenaona în Ænâu!ƒ tsî !eream Ågau rase Ænâu, khomai tsî hœ!ân ra x¡n ai; • ¸gao¸gao!nâ ÆkhƒÆkhƒsenaona în Ækhoaba Åama tsî !gôa!gâ !kharaga Ågaugu gowan diga; • Åaro ÆkhƒÆkhƒsenaon di nau hâ ÆkhƒÆkhƒsen!khaidi di Ækhƒsigu hoa!nƒ-aixase sîsen¡he Ækhƒgu tawa (aiÆgause, æoeæƒs,

!khœ!namis, Ågora!gâs, x¡na ÅgopeÅnœ tsî khamatsâba hœ!â, ama !khaide mâisaogu, mû¸gƒÅgauba mâi-ai!â, ÅkhƒÆhûisa hœ¸ui)

• ai!gû kai tsî ¸gao¸gao!nâ Ågoraægâxa Ænaetigu, ¸nuwiÅÅkhƒsigu tsî hœ!âsens !nae!khaiÆgambagus Namibiab Åhûhâsib !nâ hâsa;

• Ænâu!ƒ tsî Ægau !gôa!gâs !kharaga xoa¸ans khomai!ân disa; • ai!gû kai ¸oa¸amsa sîsen¡s gowab disa !hoas tsî xoas !nâ; • ai!gû kai Æî-aitsama ¸ansens tsî Ænâu!ƒs ¸¡gu tsî ¡!oasa tanisenÅgaugu tsî ¸gomdi naun didi ¸gui gowan ra !hoa!nâhe

tsî ¸gui !kharaga !haodi Æan !nâ Åhûhâsib !nâ; • ai!gû kai ÆkhƒÆkhƒsens gowab !amÆareÅgaugu diba tsî omkhâi Ækhƒsib ¸hanu xoamû¸gaiÅgaugu diba ¸an!gâsa

xoaÅgaub gowab diba !oa.


3. ÆKH¶SIGU TSÎ ÆKH¶ÆKH¶SENS ÅAM¸OADI Junior Sekondere !harib ain ra sŒ soab ai i ge ra !âubasenhe hoaraga ÆkhƒÆkhƒsenaon Ækhƒsib ¸guro gowaba ¸hanuse Ænâu¸harugus, aitsama omkhâisens tsî Ænâu!ƒÆkhƒsiba ¸nuwisa omkhâitsoatsoa hâsa. ÆKhƒsin hîa n‡ ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib !nâ hân hoaragan ge a ¸hâ¸hâsa tsî mâ xrats hoas di Åams ai Junior Sekondere Ægau!nâs !Harib !nâ nî sŒ!nâhese i Ånœb Ækhƒsin diba ra Ægau¸ui. ÆÎn ge Ægau!nâ-ao-i tamas ka io ÆkhƒÆkhƒsenao-e !hâumâi tsî Ækhae tama hâ Æî-i ¸âi¸ui hâ ÆkhƒÆkhƒs tamas ka io ÆkhƒÆkhƒsens Æƒxasina sîsen¡sa Ænƒsa hœb‡s !aroma, tsî Ægau!nâ-aona ra ¸gao¸gao!nâ în Æîn ÆkhƒÆkhƒsenaona n‡ !harib nau!anib kœse Æg¡sa !oa ¸khâ!nâ. ÅOro Ågôan ge !gomse nî sŒ!nâ Ækhƒ Æîb a ¸am Ånœba sŒ!nâsa tsî nî hui!nâ ra Ægau!nâsa !khœ!oa unusa Ægau!nâÅgaugu, unusa huisen¡x¡n, tsî ¸khâ!nâs horesa ÆkhƒÆkhƒsenaon dis !nâ-¡. Junior Sekondere !harib Ægau!nâsan ga sŒ dŒtoa-o, o i ge hoaraga ÆkhƒÆkhƒsenaona xu ra !âubasenhe în ¸âibasens Åkha naun Åkha ûiÆare, !gƒsase !kharaga Ågaugu tsî mâsigu !nâ Ægâi¸uisen, tsî khomai tsî Ågora!gâ rase !kharaga!nâgu xoasa !âna Ænâu!ƒ. Kaise a Åoro !gôab di ÆkhƒÆkhƒsenaon ge Åguri hâ Åœ-aisa Ægau!nâs di ¸hâsina ¡hâ hîa Ågaisa ÅguriÅgui ¸âi-ai¸nûihes tamas ka io hui!nâx¡na ¸hâba hâna. ÅNîn ge !nubusina ¡hâ hîa Æîn di ¸ans tsî hœ!âs di ÆkhƒÆkhƒsens tsî omkhâisensa !hâumâi tamana, aiÆgause, mû!gomsib (¸gŒs), ¸gana¸gaes, !horas. ÆKhƒÆkhƒsenaon hîa Downes Sindromsa ¡hân, Ånî Ænâu!ƒb di !nubusigu tamas ka io ¸Âisa ¸Nûi-ais !Gomsiba ¡hân ge hoaragase a !kharaga Ækhƒsib di Ågauga nî ¡hâ. ÆGau!nâs (ÆkhƒÆkhƒs), huisen¡x¡n tsî !hara!âis n‡ Ågôan dis ge nî !nƒsase Åœ-aisase unusa hoa Ækhƒsiga ¡hâ Ågôana !khœ¸gƒ !gubis !nâ 4. Å™-AISA ¸AN¸UI-AISAODI N† !HARIB DIDI

Hara ¸an-tsî-hœ!âs tsî gowab ra !kharaga Ågaugu ai sîsen¡he Ågauba mâi-ai!âhes !nâ-¡n ge Ågôana !haro!harobese nî ¸antsoatsoa ¸hanu tsî ¸âibasensa !khœ¸gƒ hâ gowab xa tsî ¸hanu sîsen¡s gowab !ân disa nî Ænâu!ƒtsoatsoa. Kaise a ¸hâ¸hâsa !khais ge hoa Ækhƒsigu gowab digu nî Ægau!nâhes tsî ÆkhƒÆkhƒsens !nâ ¸gâ!nâgu kaihesa, Œ Ækhƒ i as kœse gowab !nâ Åomkhâi tsî omkhâisensa ai!gû kais !aroma. ¸Guro Gowab (ÆGûsi Gowab) ge hoaraga ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒba ra ÅgaiÅgai: Ågôan ra Æîna khomai tsî !gâÅî Ægae¸hôan, !hoa¸am!khaidi Æîn nî !hoa¸amdi, Åhuru!ân Æîn nî ÅhuruÆnân, ge hoa ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb !nâ hœhesa ÆkhƒÆkhƒ!âdi Åkha !gaeÆaresa nî ¡hâ, aiÆgause ¸namipeb, ¸urusib (HIVs tsî AIDS), khoesi ¸hanugu, Ågôan di ¸hanugu, ¡!oasa tanisenÅgaugu, Åhûhâsi ¸hanu-aisib tsî Æaesigaosis tsîna. ÅGôan ge nî ÆkhƒÆkhƒsen n‡ x¡na Ænâu!ƒ tsî dŒx¡xa-¡sa tsî ¡!oasa tanisenÅgauga omkhâi Æîn xan ra khomai, Ægam tsî xoa soab ai.

¸Gui Ækhƒsigu hîa Junior Sekondere Ægau!nâs di ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib !nâ !khœ¸gƒsa gu ge Ånai ¸Am ÅGapiÆgau!nâs di !harib !nâ tsâÅkhƒhe hâ. !Aromas n‡pan Junior Sekondere Ægau!nâs di ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib !nâ !khœ¸gƒbahe hâs ge Ægau!nâ-aon nî Ægauhe ga Åarosen rase omkhâis n‡ Ækhƒsigu disa ai!gûn ra khami. Sao!gâgu ra xratgu !nân ge ÆkhƒÆkhƒsenaona nî ¸gaoÅkhƒhe în Ækhƒsiga omkhâi Åarosen ra !harigu dŒÆkhƒsib digu Åkha.

5. SURIB ÆH™GU

ÆGau!nâ-aon ge nî ¸an surib Æhœgu, ¸hansen!khaidi tsî !gomsin xa, hîa ra !kharaga !âdi aogu tsî taradi xa Åhûhâsib !nâ Åhuruhede xu ra !huin xa. !Kharagagusib ge aoresib tsî taresib hâkha ra gowaba sîsen¡ Ågaub !nâ hâ. N‡ !kharagagusiba Æuib ase sîsen¡he tsî i ge Ågôadi tsî axagu tsîna nî habahe !nandi !nâ gowab di ÆkhƒÆkhƒÆaegu !nâ. Gowab ÆkhƒÆkhƒ!âgu ge Ækhƒti a Ænƒ ÆkhƒÆkhƒÆae !nƒsa Åammi ra ¡!oasa tanisenÅgaugu !aroma sîsen¡!nâheba.

ÆGau!nâ-aon ge Åhuru!âna Åhuru kais !nâ-¡ surib di Åon¸gai¸nûÅkhƒgude Ægau¸ui Ækhƒ tsî ÆkhƒÆkhƒsenaona Ægau!nâ Ækhƒ în ÆkhƒÆkhƒsenx¡na ¸œrisase kœÅî tsî Ågora!gâ isen surib di ¸gai¸nûiÅkhƒgusa xu !norasa !khaisa.

Gowab ÆkhƒÆkhƒ!âgu ge Ækhƒti a ÆkhƒÆkhƒsen!â hîab kai !âb Æaeb diba ¡!oasa tanisenÅgaugu !aroma a sîsen¡he Ækhƒba. !Kharaga ¸âiÅgaugu hîab aoresib tsî taresib tsîkha ¡!oasa tanisenÅgaugu xa ¡hân ge Æî!nƒbe omkhâigus !aroma sîsen¡he Ækhƒ. Hoaraga Ægau!nâs tsî ÆkhƒÆkhƒs di sîsen¡x¡n ge nî kœ!gâhe tsî !oe!ƒhe surib di Åguitikœsiban ra ai!gû kai !khaisa ÆawoÆawos !aroma.


6. !¶!N¶SI ¸GÂ!NÂGUÅGAUB TSÎ !KH™¸G¶B

Skoli di mâsib !nâb ge ¸guro gowaba a Ænƒ x¡!nôa hîan hoaraga x¡n ai¸homisens dina ra ¸âis !nâ ¸nuwi!nâheba, Hurigowaba, ÆkhƒÆkhƒ!nâgowab ase ¸gae¸gui¸gƒs !aroma. ÅGôan ga Æîn di khoesis tsî gowab ¸ans di ¸nŒsasib !nâ Æawosase hœ!âseno, tsî Æîn di ¸hunumâ !hao!nƒsiba !gôa!gâ o, o Åguin ge nî Ækhƒ Hurigowab tsî Æîb ra !aromas !h¡baisi kaisa ¡¸gƒsa, Æîn di ¸hunumâ gowab tsî !hao!nƒsiÆnaetiga xu Ågorahe tamase. ¸Hâ¸hâsasib !ƒ!nƒsi ¸gâ!nâguÅgaub tsî !khœ¸gƒb dib ge Ægau!nâs ¸Guro Gowab (ÆGûsi Gowab) dis !nâ !gôaÅorohe Æoa.

7. ÅNÎ ÆKH¶ÆKH¶!ÂGU ÅKHA HÂ !GAEÆARES TSÎ HOARAGA ÆKH¶ÆKH¶!KH™¸G¶B DI !KHAIDI

Hoaraga ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb di !khaidi hîa ¸Namipeb ÆkhƒÆkhƒsens; HIVs tsî AIDS; !Haos ÆGau!nâs; ÆGau!nâs Khoesi ¸Hanugu tsî ÆAesigaosis (EHRDs) dis; tsî ÆNâu¸harugus Texnoloxib (ICTs) ge ge ¸gae¸gui¸gƒhe !oa hâ ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb !nâ, mâ ÆkhƒÆkhƒ!âb hoab !nâ nî sîsen¸amhe tsî Ækhƒti hoa !harigu !nâ, mâ Æhœb hoab a Åœ-aisa ÆkhœÆkhœsasigu tsî Ågoadi Åkha sada Åhûhâsib Namibiab dib !nâ dŒx¡xa xui-ao. Sada hoaraga ÆkhƒÆkhƒsenaon !aroma i ge a ¸hâ¸hâsa Æîn nî: • Ænâu!ƒ !khœ¸gƒb n‡ ÆkhœÆkhœsasigu tsî Ægoa¸uidi diba !khaisa; • ¸an mâ sîsen¸uiban nî sada di Åhûhâsib tsî !gâi ûiÅgaub sada khoen dib ai ¡hâsa, n‡si tsî !goaxa Æaeb

!nâ; • Ænâu!ƒ matin nî ÆkhœÆkhœsasin tsî Ægoa¸uina !h¡b !nâ tsî !h¡baisi !harib ai gowaÅîhe !khaisa; • Ænâu!ƒ mati i mâ ÅguiÅguibe ÆkhƒÆkhƒsenao-i hoa-e !âsa Åhuru Ækhƒ !khaisa n‡ ÆkhœÆkhœsasin tsî Ægoa¸uina

Æîn di ¸hunumâ skoli tsî !ƒs di Åhûhâsib !nâ gowaÅîs !aroma.. Dana ÆkhœÆkhœsa !khaidi tsî Ægoa¸guidi ge sao ran ase ¸gai¸uiÅkhƒhe: • Ægoa¸uidi tsî ÆkhœÆkhœsa !khaidi hîa da sada di !aub !urudi tsî Æuiga da !ûi!gâ tsî ¸hanuse ¸gae¸gui tama

hâ xui-ao ra !gû!oadi; • Ægoa¸uidi tsî ÆkhœÆkhœsa !khaidi HIVs tsî AIDS xa ra !aromahedi; • Ægoa¸uidi tsî ÆkhœÆkhœsa !khaidi ¸urusib ra tsâÅkhƒ di hîa ¸namipeba ÅuriÅuris, ¸khawusa draindi mâsib tsî

Åapob xa ra !aromahedi; • Ægoa¸uidi tsî ÆkhœÆkhœsa !khaidi Æaesigaosis tsî Åhûhâsib di mâÆapos !oagu hâdi hîa ra ÅguikeÆhœbesib tsî

¸gae¸guiÅgaub ¸hanugu tsî !eremxasigu tsî ra mû!haran xa !aromahedi; • Ægoa¸uidi tsî ÆkhœÆkhœsa !khaidi hîa da Ågui !h¡bai kais xa !aromahe hâse ra !gû!oa di. Hoaraga dana ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb !nâ ra hœhe !khaidi ge ¸gâ!nâgu rase hoaraga ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb !nâ hoaraga !harigu !nâ ra hœhe, tsî khoen di ÆGau!nâs, HIVs tsî AIDS Ægau!nâs, Khoesi ¸Hanugu tsî ÆAesigaosis, ¸Namipeb ÆGau!nâs, tsî ¸Ans tsî ÆNâu¸harugus Texnoloxib tsîn hoana !khœ¸gƒ hâ. N‡n hoan ge !kharaga ÆkhƒÆkhƒ!âgu !nâ ra hœhe. HIVs tsî AIDS di Åâuas xa !aromahe hâse i ge a ¸hâ¸hâsa ¸Guro Gowab di ÆkhƒÆkhƒsende sîsen¡sa tsî Ænƒ Ågaub aib Ågôana ŒÆkhƒ kaibasa în Æîn di mû¸gƒÅgaugu tsî tsâsende Ægâi¸ui HIVs tsî AIDS ¸ama, tsî sîsen¸uib hîa Ågui khoe-i tsî Åhûhâsib ai hâb ¸ama. ÆÎn ge nî ÆkhƒÆkhƒsen !norasa tsî !ao tamase n‡ !khaide gowa¸uisa, tsî !gâi Ågaub ai aitsama !gawaÅîsens tsî hœ!âsensa, ai¸homis Æîn di Ænâu¸harugus Ækhƒsiga ÅgaiÅgais !aroma sao ra !haros Ægau!nâs dis !nâ în Ækhƒ Ænƒn hîa ¸hŒsan tsî tsƒÅkhƒhe hâna ¸khâ!nâs !aroma, tsî Ækhƒsa în mâb Åguib ga Ågau xawe Ægoe-¡hes di Æg¡tsâdi tsî !û¸amde mâ!oa.


!GaeÆaredi n‡ ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib !nâ hoaraga ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb !nâ hâ Æhœgu didi: N‡ !naga ra saon ge aiÆgaus Åguisa Œna tsî Ægau!nâ-aonan nî doaÆgause Ågui ra ¸âibasenhe în hoa ÆkhƒÆkhƒ!âgu !nâ ra hœhe Æhœga ¸gâ!nâgu kai Æîn di ts‡korobe gowaba ÆkhƒÆkhƒs !nâ. ÆGau!nâ-aon ge Æîn di ¸hunumâ ¸âi¸am!khaidi tsî Æƒxasina Åaro Ækhƒ tamas ka io n‡na unu Ækhƒ Æîn !gubidi di !nandi hâ ai !harib tsî !gâi!gâibasens ai !gao!gaosase.

HOARAGA

!KH™¸G¶B !NÂ H™HESA !KHAIS

¸ÂI¸AM!KHAIS

Å¶XASIN MÂ ÆKH¶SIB HOAB !AROMA

!GÂS !HOAS KHOMAIS XOAS (DAOÆGAUSA & GARU-A)

¸Namipeb ÆGau!nâs

• Sîsen¸uib khoen tanisens dib ¸namipeb ai

• ¸Khawab (¸noagub) khoen tsî xamarin Æaegu

• ¸Namipeba ÅuriÅuris • !Au!ûi!gâs

• !Gâ ¸hôa¸gares, Œsi¸hôa¸gares, Ækhau¸uisa gowa-aon, amn, Ågaruben, Ågaipetsanan, ÆgamÆaredi tsî ¸hau Ægamdi ¸namipeb ¸ama ra !gûdi (!au!ûi!gâs, ÅuriÅuris) tsî !ereams (oe-ams) !kharaga Ægui¸amdi ai, aiÆgause Ækhawa Ågarubesa Ægams

• !Nandi tamas ka io ÅgamÅgamse !hoa¸ams, ¸gaenam!gâgudi, Åhuru!âÅhurus, Åhuru!ân, ÆgamÆaredi hîa ¸namipeb ¸ama hâdi

• Khomai !âde, aiÆgause Ågaruben, amn, Ægau¸ui¸hawen, ÆamaÆama¸an¸andi tsî Åhuru!ân hîa ¸namipeb Åkha !gaeÆaresan, tsî !kharaga dî!nôana !eream hîa n‡ !âdi ai !gao!gaosana

• Xoa Ågaipetsanan, amn, ÆgauÆgau¸hawen, ÆamaÆama¸an¸andi, Ægui¸amdi, !khœ!namidi, Åhuru!ân ¸namipeb Æhœgu ¸ama ra !gûn (Haina !Hanas Ts‡s)

• Projeks: Matits sa ¸namipeba !ûi!gâ Ækhƒ?

Khoen ÆGau!nâs • Khoen ¸guisib di Åarosens tsî Ågâb

• !Garo!ƒ tsî kai!ƒ does

• !Gâ aoÆguigu hîa sîsen¸uiÅgaugu ¸ama hâga khoen di ¸guisib Åarosensa !kharaga !h¡gu !nâ Ækhaes !aroma (Namibiab, Indiab) tsî !kharaga dîde !eream

• !Gâ !ân Åî hîa Æhœgu, aiÆgause, Ågâb, omn, kai!ƒ tsî !garo!ƒ does ¸ama hân tsî !kharaga Ægui¸amde dŒtoas

• !Hoa¸am matis ra Ågapi khoen di ¸guisib Åarosensa Ågâba !aroma !khaisa, matis oresa hœhe Ækhƒ !khais, aoÆgui oreÅgauga

• ¸Gaenam!gâgu: !Garo!ƒ tamas ka io kai!ƒ doesa !gâi tamas ka ios a ts¡

• !Hoa¸am matis khoen ¸guisib Åarosensa bl‡-omÆanÆguigu Åkha !gaeÆarehe Ækhƒ !khaisa

• !Hoa¸am: Tari-e !ereamsa nî ¡ Ægâu-o tsî !ganÅgôan !aroma

• Khomai !âsa khoen ¸guisib ra Chinab !nâ kœ!gâhe Ågaub xa, î dîde !eream

• Khomai !ân hîa Æhœgu Ågâb Åkha !gaeÆaresagu xa ra !gûn ¸ama

• Khomai !ân !garo!ƒ tsî kai!ƒ does, !h¡-aon tsî omn xa ra !gûna

• Khomai !â-i hîa ra !kharaga om!nôan Namibiab !nâ hân xa ra !gûna, î !khœ!namisa xoa

• Xoa !nubu aoÆguiga sîsen¸uiÅgaugu khoen ¸guisib di Åarosensa Namibiab !nâ mû¸ams !aroma

• Xoa !amÆaresa mati da Ågâba sada Åhûhâsib tamas ka io !h¡b !nâ Åari¸ui Ækhƒ Ågaub xa

• Xoa !amÆaresa !h¡-aon di ÆgâuÆguib !nâ hâ ûib ¸ama

• ÅNœÆnâ !kharaga om!nôana tsî xoamâi !gâi!gâgu tsî ts¡ !khaide mâ om!nôas !nâ Æans xa (!nandi !nâ)

¸Ans Texnoloxib

• ÆNâu¸harugus tsî texnoloxib ¸nûi¸gƒdi

• !Gâi!gâgu Internets digu

• !Gâ !ân Åasa Æae!gâs texnoloxib ¸ama hân Æga tsî dide !eream, tafelga dŒtoa, ts. Æn.

• ¸Gaenam!gâgu tamas ka io !hoa¸am: ¸Ans tsî texnoloxib hîa Åhûhâsise ûiÆaresa ¸hani Ækhƒ

• Khomai !kharaga !âna tsî !kharaga Ægui¸amde dŒ, aiÆgause, ¡¸ui Åœ-aisa ¸ansa, Ågorasa dŒ amab tsî mû¸gƒb hâkha Æaegu; !eream dîde

• Xoa !kharaga garu-a xoas Ægui¸amde, aiÆgause xoa !âsa matib Åhûhâsiba !gâiba Åasa texnoloxiba xu ra Åama !khais ¸ama

HIVs tsî AIDS

• !Aromadi, ÆgauÆgaudi tsî ÆkhaeÅgaub HIVs tsî AIDS din kaikhoen, Ågôan, Åhûhâsib tsî !h¡baib ai

• !Gâ HIVs tsî AIDS xa ra !gû ams Æga tsî tafela xoatoa tamas ka io dîde !eream

• !Gâ Ågarubes HIVs tsî AIDS ¸ama hâs Æga tsî !eream AMA A tamas ka io AMA TAMA ti, dîdi ai

• !Hoa¸am !kharaga !hoa¸am!khaide, aiÆgause, ÅGôan ge Ågoras tsî ¸nao¸naos HIVs tsî AIDSa ¡hâ khoen !oagu ra dŒhesa !kham!oas Åkha hui Ækhƒ

• !HoaÆare !gâi mû¸gƒÅgaugu ÆgoeÆares digu ¸ama Ægoa¸uihe tamas ka io du ga Æg¡Åkhƒhe (Ægarihe) soab ai

• ¸Noagu !gâi ûiÅgauba !oa hâ aore tsî tarekhoedi di tanisenÅgaugu ¸ama

• Khomai ¸gui!nâgu !âna tsî !eream !kharaga dî!nôana, aiÆgause: - HIV tsî AIDS ¸ama hâ Åhae¸hôan - Disidi kurigu â-i Ågôan n‡ Æœsa

!kham!oa Ækhƒ Ågaub - HIVs tsî AIDS Ågarubedi - Ågarubedi tsî ¸hôa¸khanin tsî

î¸hôa¸khanin di !ân

• Xoa !kharaga garu-a xoas di Ægui¸amde, aiÆgause: - !AmÆares: Sîsen¸uib HIVs tsî AIDS dib, (Ågarubes

¸kham Ågôas tamas ka io axab hîa AIDS Åkha ûi hâb xa)

- Sî¸khanis: Åhœsa-i Æga: (Ågoragu Åasa tamas ka io mâ¸oa hâ amaba n‡ Æœs ¸ama hîats ge ÆkhƒÆkhƒsenn xa tamas ka io !nape!nape!nâ tamas ka io tsâbaÆhao)

- XoaÅgoras: ÅamÅams Ågarubes dis - ÅGaipetsanas: xoa ¸hunumâ Ågaipetsanade tsî

!khœ!namide khomai!âs ai !gao!gaosase


HOARAGA !KH™¸G¶B !NÂ H™HESA !KHAIDI DI TAFELI – XRAT 8sa – 10s K™SE (ai!gû ra) HOARAGA

!KH™¸G¶B !NÂ H™HESA !KHAIS

¸ÂI¸AM!KHAIS Æ¶XASIN MÂ ÆKH¶SIB HOAB !AROMA

!GÂS !HOAS KHOMAIS XOAS (DAOÆGAUSA & GARU-A)

Khoesi ¸Hanugu tsî ÆAesigaosis

• ¸Khîb tsî ¸Khawab

• (¸khî!nôagu tsî ¸khawa!nôagu tsî Æîgu di ¸hâ¸hâsasib; !aromadi ¸khawab didi)

• !Gâ ama ¸noagudi ûib didi Æga tsî dîde !eream (Tarina n‡s !nâ ra Æhao? Mâ tsâsenden ¡hâ?)

• Ai¸homisa !hoas: ôa!nâde dŒ ¸hôa¸khanin tsî î¸hôa¸khanin !âna xu ¸noagudi mâsigu xa, sa ¸hunumâ mû¸gƒÅgaub mâi-ai!â tsî oresa aoÆguiba ¸noagusa

• ÅHuru!âÅhuru taniÅnamxasib skoli tawas di mâsiga

• Khomai !âsa tsî !eream dîdi Æîs ai !gao!gaosade, aiÆgause, ôa aiÆgaude tamas ka io ÆgauÆgaude mƒ matib ¸khîba !khœmâihe Ækhƒ !h¡b !nâ tsî !h¡gu Æaegu !khaisa

• Xoa !kharaga garu-a xoas di Ægui¸amde, aiÆgause !amÆaresa ¸noagusa ra !aroma !khaidi tsî oresa hœbas di Ågaugu

• ÅNœÆnâ ai-Œsigu tsî ÅnœÆnâde

• !Hao!nƒsib tsî !kharagagusib (!gôa!gâ tsî aimâi sa ¸hunumâ !hao!nâsib tsî Æîkhoesisa)

• !Gâ tsî !eream !haodi !kharaga !hoahe ra gowagu, ¸ûn, saran, Ænaetisa dŒÅgaugu, ¸gomdi, ts. Æn.

• ÅHuruÆnâ tamas ka io Åhuru!âÅhuru tamas ka io !hoa¸am !hao!nƒsi !kharagasiga (aiÆgause, kharu¸nûis)

• ÆGamba Ågaruben tsî Œsena

• Khomai !kharaga !âde ÆgauÆgaudi Åkha (!h¡¸hawegu, kartn, ts. Æn.) tsî ¡¸ui Ågau ra ¸ansa dîde !ereams !aroma (xoatoa tafeli tamas ka io xoa¸gƒ!nâ¸haweba)

• Xoa !kharaga garu-a xoas di Ægui¸amde, aiÆgause Ækhâ¸haweba !amÆare !kharaga !hao!nƒsi, !nae!khais tamas ka io Æaes di ÆâudŒgu xa Namibiab !nâ

• ÅGuitikœsib, Ågorasa dŒ-ai tama is tsî Æaesigaosis; !aromadi tsî sîsen¸uib; Ægui¸amdi tsî !ereamsendi

• !Gâ ÅguikeÆhœbesib, Ågoras tsî Æaesigaosis aiÆgaudi Æga tsî dîde !eream

• !Gâ Ægâi¸uisendi !gâi mû¸uiba ¡hâ !h¡Æîn didi tsî !eream AMA A tamas ka io AMA TAMA ti, Ækhƒti gaxu !ereamde mƒ

• !Gâ Ågarubes tamas ka io ¸hôa¸khanib !âs khoe-i Æî-i di ¸hanuga ge !û¸amaihe dis Æga – xoamâi n‡sa ÅamÅams di aoÆguiga

• ÅHuru!âÅhurus, !hoa¸ams !gomsigu dis hîa ge !kharagagusib ¸gomdi dib, !haoÅgoras xa !aromahegu; !hoa¸am !gomsigu Ænâu¸harugus !nâ ra hœ!âhega !kharaga gowagu xa !aromahe hâse

• !Hoa¸am ÆkhƒÆkhƒsenaon di Æhaosa xoaÆguiga skola dŒbas !nâ, Åhûhâsib !nâ ¸gae¸gui-aona Æhûis !nâ

• Kœ re khoen ¸hanugu ra !û¸am!nâhe ai-Œsigu Æga - !Hoa¸am mati gu ra !û¸amhe !khaisa, tare-i !aroma a ts¡ tsî mati gu mâsiga a dawahe Ækhƒ Ågausa

• Khomai !âde (aiÆgause, ¸hôa¸khanin di !âna) Æaesigaosis, Ågoras tsî ÅguikeÆhœbesib ¸ama hâde tsî !khƒ!âis di !âde !eream.

• Khomai !âsa: ¸Hanugu ge nî Ækhaubahe – Ænƒs khao!gâ ¸gui Æhûixuhe Ækhƒ ŒÆkhƒsigu dîde !eream

• Xoa !kharaga daoÆgausa xoas di Ægui¸amde, aiÆgause, skoli di Ægaraga xoakhâi Åguitikœsiba sŒ!nâs !aroma tsî !ûi Ågorasa

• Xoa !gaesens di sî¸khanisa Ænƒ Æaesigaosisa !oa dŒhe tama hâ Ågaub !gubis di ¸nûÆkhaeba-aon ra Æhûi-aiheb ¸ama

• Xoa !kharaga garu-a xoas di Ægui¸amde, aiÆgause, ama !amÆares: tarena dŒhe Ækhƒ khoen ¸hanugu ga !û¸amheo?


Gowan ge ÆkhƒÆkhƒsenaona nî ŒÆkhƒ kaiba în Æîn di tanisenÅgaugu, mû¸gƒÅgaugu tsî tsâsende Ægâi¸ui tsî Ågaisa Ænâu¸harugus Ækhƒsiga omkhâi, hîa ra n‡ !harib ai ÅgaiÅgai!nâhese. !Âdi hîa ra n‡ Æhœ!nôaga gowaÅîdi ge nî sîsen¡he Ækhƒ Ågaub hîa i ra Ægau!nâ-ao-e !âna xoaÆguisa ¸khanina xu sîsen¡b ai, Ægui¸amden ga ÅapeÆgui o, aiÆgause: • !Khƒ!âis • !Nubu !ereamdi â-i dîdi • Dîdi gowa¸ans ¸ama hâdi • ÅHuru!âÅhurus • !Gâs di !Khƒ!âis Ægui¸amdi • Garu-a Xoas Ægui¸amdi

8. ÆGAU!NÂS TSÎ ÆKH¶ÆKH¶SENS DI D‰ÅGAUB

ÆGau!nâs tsî ÆkhƒÆkhƒsens di Ågaub ge Ågôa-i ai a !ammâisa. N‡ ÆkhƒÆkhƒÅgaub ge ra Åoasa ¸û¸ûxa ÆkhƒÆkhƒsensa ÆawoÆawo sao ra !gaoÆguigu ga sîsenxa kaiheo.

ÆG¡bas ge Ænâu!ƒ rase ÆkhƒÆkhƒsensa omkhâisa, tsî Ækhƒsigu tsî ¡!oasa tanisenÅgaugu tsîna Åhûhâsib di omkhâis kœse ra sŒ-¡. Tsoatsoas Ægau!nâs tsî ÆkhƒÆkhƒsens dis ge a Ænƒ !khai Ågôan ra skoli Æga ¸ans di !kh¡sib tsî Åhûhâsi ¸an-tsî-hœ!âsa ÅkhŒ-¡ !khaisa, hîa ra garu ase omaris (Åaokhoen), Åhûhâsib tsî sîsenÆareb hîa ¸namipeb Åkha hâb, tsî skoli di ¸an-tsî-hœ!âs hîa ge ai!â hâ xratga xu hœhes !nâ-¡. Skoli !nâ hâ ÆkhƒÆkhƒsens ge Ågôa-i di ai!â hâ ¸ans di ¸an-tsî-hœ!âsa sîsenxa kai, Æîs ai om, khora¸ui tsî nî Ægoa¸ui.

ÅGôan ge hoan xa !nƒsase ra ÆkhƒÆkhƒsen Æîn ga ÆkhƒÆkhƒsens di Æƒxasib !nâ ûitsamase Æhao o, Ågapimâ !haros ai Æhaos, Åaros tsî kuruxasib Åkha. ÆNƒ Æaeb ¸ûb (¸hanib) ai i ge mâ Ågôa-i hoa-e Æî-i di aitsama hâ ¸hâsin, !haesib ÆkhƒÆkhƒsens dib, ¸an-tsî-hœ!âdi tsî Ækhƒsigu tsîna ¡hâ. ÆGau!nâ-ao-i ge nî Ækhƒ î i mûhœ ka hœ!â Ågôan di ¸hâsigu, ÆkhƒÆkhƒsenhe nîse Œ sîsennni, tsî mati di nî ÆkhƒÆkhƒsens di ¸an-tsî-hœ!âde Ågau hâse unuhe !khaisa. ÆGau!nâs di dŒÅgaugu ge Ænƒ-amaga nî dawa ka dawahe, xawe gu ge nî unuhe Ækhƒ !gâise !amÆaresa saogubese hâ ÆkhƒÆkhƒsendi !nâ.

ÆGau!nâ-ao-i ge nî mîÆgui, ÆkhƒÆkhƒsens !âubasendi tsî Ækhƒsigu hîa nî sŒ!nâhese Œn Åkha !gaeÆaresase, Æaeb ga a Æhƒ o, o !khœ¸gƒba !oa mƒ!kharusa; Æaeb ga a Æhƒ o, o Ågôana Æî-aitsama hœ¸ui tamas ka io ôa!nâ kaisa; mâ Æaen !oa hâ ÆkhƒÆkhƒsensa ¸hâba hâ !khaisa; mâ Æaen ÆguiÆawoÆawos tamas ka io ¸khâ!nâ ra ÆkhƒÆkhƒsensa ¸hâba hâsa; mâ Æaes Åœ-aisa ai!gûs Ækhƒsigu tamas ka io ¸ans dis hîa nî saohese Œsa a ¸hâbasa !khaisa; tamas ka ion Ågôana mâÆae nî mƒ-amhe Æîn di daoba (Ågauba) !hoa¸am!khais !khœ¸gƒb !nâ hâsa hœbasensa.

Sîsen !nandi !nâ, ÅgamÅgamse, ÅguiÅguibese, tamas ka io hoaraga !gubis ase i ge Ænƒ-amaga Ænƒti Œ Æƒxasib tawa ra Ågause nî ai¸homihe. SîsenÆare tsî sîsenhui ra ÆkhƒÆkhƒsens ge nî ¸gao¸gao!nâhe, ŒÆkhƒ i apa. ÆNƒti Œ Æhœgu !nâ i ge Æƒxasiga Ænƒti nî ¸gaekhâihe î i ÅgamÅgammese tsî !nandi !nâ sîsenhe Æîga dŒtoas !aroma, ti i ga dŒhe tama io, on ge Ågôana Ægui¸amde Åhûbe dŒs di ¸hâsiba mû tide. ÅGôan Ånai Æîn di ¸hunumâ, Åhûhâsi tsî Ænâu¸harugus (!hoas tsî xoas) Ækhƒsigu omkhâi hâ xui-aon ge Æîna !haro!harobese ra Åarosen !ereamxasiba nî mƒhe în Æhao Åapes tsî kœ!gâs Æîn sîsenni dib !nâ, Ægau!nâ-ao-i di ¸gae¸guis !naga.

ÅGôan ge kai Åamma ¸Guro Gowaba sŒ!nâ hâ ¸AmÆgau!nâs !nâ. Sîsenni ¸Guro Gowab Ægau!nâs dib Junior Sekondere !Harib ai hâb ge !aruÅî Åœkurus (gowa¸uis) tsî ¸khanusiba !gâi!gâi tsî omkhâis ai !ammâisa. ÆKhƒÆkhƒ!âb ge nî Ånain Ågôana ¸an tsî dŒ Ækhƒ x¡n ai om, tsî Ågôana daoÆgau ¸hanu tsî Ågau rase gowab di !amÆareÅgauba sîsen¡sa, tsî Æîn di Ækhƒsib gowaba Åarosen rase ¸gui!nâxa tsî ¸gan!gâsa Ågaugu ai sîsen¡sa omkhâi. ¸Hâ¸hâsa !khais ÆkhƒÆkhƒ!âb dis n‡ !harib ais ge Ånai khora¸uisa mîdiÆuib Æîn Ånai ¡hâba Åaro!nâsa, tsî Æîn di Ænâu!ƒb ¸âibasens diba !gam!gamsa.

ÆKhƒÆkhƒs ¸Guro Gowab dis ge Åg¡se !gaeÆares tsî sîsenÆares hîa oms tsî Åhûhâsib Åkha Åhao hâse nî dŒhesa. Gowab di ¸namipeba !oas ge ÆkhƒÆkhƒs Afrika Gowagu disa ¸hâ¸hâsa !âsa nî Åhuruse Œ Ænƒ Åhûhâsib di ¸ansa ra sîsen¡se, în !kh¡sib ¸khoamîn tsî Ægâi¸uisendi hîan ra ¸oa!nâtsoatsoana ¸âis !nâ ¡hâ. Oms tsî Åhûhâsib ge !urura ase sîsen¡he Ækhƒ Ågôan di gowaba !gam!gam tsî khora¸uis !aroma.

ÆKhƒÆkhƒs Afrika Gowan dis ge ÅkharaÅkharadi hîa n‡ Æaeb ai ra Œ di ai nî !ereamsen, mâ gowa-i hoa-i Åkha ra Œse. ¸Gui gowan ra !hoa!nâhe Åkharigu !nân ge ¸kham khoena Æîn di aitsama hâ gowa-aina ra ¸nuwi hîa ra Ænƒn Åoro dŒÅgaub ai !gâmâisen hân xa “¸hunumâ” tama, tamas ka io “ts¡se” mûhena. ÆKhƒÆkhƒs ¸Guro Gowab (ÆGûsi Gowab) dis ge Æawosa !harib gowab dib hâ !khaisa ¸ansa nî !khœ¸gƒ hîa xoab tsî ¸hanuÆî mâsigu !nâ ra sîsen¡hese, !hoagowab !kharaga Ågauga ¡hâ hîa, Åkharigowagu !nâ Åguis ose, xawe kaise xoaÆguisa tsî !gôasiba !khœ¸gƒ hâ gowaba xu ¸hau gowab kœse.


!Gubis ge nî gowab xa !kh¡ hâ ¸namipese Œ, ¸Guro Gowaba amke-aibese Ågui sîsen¡s ose, xawe Ækhƒti Ægâisa ¸khanin xa !kh¡ hâ ¸namipeba. Mâ !gubis hoas ge khomaiÆhôasa nî ¡hâ Ægâisa ¸khanin, Åkharib Ågaruben (Ægae¸hôan), Ågaipetsanan tsî gaxuÆgae¸hôan hîa ge Åhûhâsib Åkha Åhao hâse ge omkhâihen, Ågôan di omkhâi ra xoas, tsî xoa!gƒ!gƒde ¡hâ ÆgauÆgau¸gapagu tsî Ægau¸uidi hîan Ågôana dŒ hân hâ!nâsa. ¸Gui!nâgu ¸hôarex¡n ge nî sîsen¡he !hoade Ægoa¸uis !aroma: Åhuru!âÅhurugu, ¸nuwi rase xoas, ¸hôa¸uidi !ƒ!nƒ ¸hôa¸gares di ¸hôare!khaiga xu, mîna ¡hâ tama hâ ai-Œsigu, !khaidi Æae!gâs musik-i tsî Ågôan ¸khanin xoa¸ans din.

Nausa gu Åoro skolgu Åguiga kompiterna ¡hâ Ågôan xa nî sîsen¡hese, xawen ge Ægau!nâ-aona n‡ts‡kam ¸ans di texnoloxib xa Ågôana nî ¸an ka hœhœ!nâ kai Junior Sekondere !Harib !nâ. ¸Ans texnoloxiba hœ!âsa nî ÅgaiÅgai!nâ Ænƒ kompiterden mû Ækhƒ !khai-i ai tsî ¸ans texnoloxib hîa !ƒ!nƒsi ¸namipeb !nâ hâba !hoa¸am, tsî tarenan ra sîsen¡bahe !khaisa, tsî Ågarubena khomai tamas ka io ai-Œsiga !hoa¸am hîa ra ¸ans texnoloxib xa !gûna. ÆNƒn hîa kompitern tawa hân ge nî hœhœ!nâhe Æîn Åkha sîsensa tsî Æîn di Åhœsan Åkha ¸an-tsî-hœ!âde nî Ågoragu.

9. !KH™!NAMIS !KH™¸G¶B DIS

Gowab Ækhƒsigu hîa nî hoaraga ÆkhƒÆkhƒsenaon xa hœhese Œ gu ge Ænaetisase sao rana !khœ¸gƒ hâ: - !Gâs tsî !Hoas - Khomais tsî Xoas - Gowaba sîsen¡s - Xoa¸ans

N‡ Ågapise mâ tafeli ge ÆkhƒÅkhƒsens !khaidi tamas ka io dŒhe nîse i x¡na mâ Ækhƒsib gowab dib hoab !nâ nî sŒ!nâhese iba ra Ægau. N‡ Ækhƒsigu ge ra !kharagase n‡pa !gƒ!gƒhe supuse mâi-ai!âs di !gƒsasib !aroma, xawe gu tƒ nî ÅguiÅguibese ÆkhƒÆkhƒhe. Sîsen¸uib !nâ gu ge gowab Ækhƒsiga mâb hoaba Åguri sîsen tama hâ, tsî nî Ænƒ-amaga ¸gâ!nâgu tsî hoana !khœ¸gƒ hâse nî ÆkhƒÆkhƒhe.

ÆKhƒsigu

ÆKhƒÆkhƒsens tamas ka io Æ¶xasin

!Gâs tsî !Hoas

Omkhâi !gâs di Ækhƒsiga, !gâ tsî !eream Ænâuhe go ¸ansa; mû!ƒ Ægui¸amdi tsî daoÆgaudi tsîna; !khƒ tsâsendi, ¸âibasendi, hœ!âsendi tsî tanisenÅgaugu !hoa-aon diga; omkhâi hœ!âs gowab !amÆareÅgaub tsî mîdiÆuiba. Omkhâi ¸khanusiba ¸hanuse gowab !amÆareÅgauba sîsen¡s !nâ; Ænâu¸harugu hœ!âsens tsî !gâi sîsen¸uib Åkha Ågau ra mîdiÆuiba ra Æaposasib Åkha !kharaga mâsigu !nâ sîsen¡se, Ægau¸ui ra ¸an in asa tarin ra xoabahes tsî !aromas xoas disa.

Khomais tsî Xoas

Omkhâi !nœsase khomais di Ækhƒsiga tsî Ækhƒti !garise khomais digu tsîna; khomai Ænâu!ƒs tsî Ækhoab !aroma; ¡¸ui ¸ansa !kharaga khomai!âna x¡; sîsen¡ ÆnaeÆgauÅîhe Ækhƒ huisen¡x¡na. Xoa ¸gui!nâgu !kharaga !âna, Ægau¸ui ra ¸an in asa tarin ra xoabahes tsî !aromas xoas disa, ¸hanu xoamû¸gaib tsî xoasaon tsîna !gâise !amÆaresa xoaÅgoradi !nâ.

Gowaba sîsen¡s

Xoa Åarosen ra ¸œrisasib Åkha xoamû¸gais, xoasaon tsî ÆnaeÆgaus !nâ, sîsen¡ ¸hanu mîdiÆuiba, ¸khoamîn tsî gowab !ân tsîna !kharaga Ågaugu ai !amÆaresa ¸âibasengu !nâ.

Xoa¸ans

Hœ ¸ans tsî Ænâu!ƒsa !kharaga xoa¸ans di Ågaugu (!harigu) disa; Ågora!gâ tsî kœ!gâ !âna; ¸nuwi tsî omkhâi ¸hunumâ ¸âiÅgaugu tsî mû¸gƒÅgaugu tsîna !kharaga xoa¸ans Ågaugu didi ai


10. ÆKH¶ÆKH¶SENS !KH™¸G¶B 10.1 !HOA¸AM!KHAIS: !GÂS TSÎ !HOAS

Omkhâis !gâs Ækhƒsigu dis !aroman ge ÆkhƒÆkhƒsenaona amke-aibese tamas ka io xoab !nâ nî !eream Ækhƒ. !Âs tsî dîdi tamas ka io Ægui¸amdi hîa ra !kharaga xratdi !nâ sîsen¡hen ge gaxusib tsî !gommi !nâ nî !kharaga Ænƒ xratsa !oa. !Âna xu Ækhoaba Åama tsî Æîna !gôa!gâs ge ÆkhƒÆkhƒsenaon !gâÅîs, !hoa¸ams tsî Ænâu!ƒs !kharaga!nâgu amke-aibe !ân disa xu nî sao.

ÆKH¶SIGU

ÆGŸBADI S‰!NÂSA ÆKH¶SIGU

XRAT 8 XRAT 9 XRAT 10 ÆKhƒÆkhƒsenaon ge

nî: Xrat 8s di Åams ain ge ÆkhƒÆkhƒsenaona nî Ækhƒ în:

Xrat 9s di Åams ain ge ÆkhƒÆkhƒsenaona nî Ækhƒ în:


1. Ûitsamase !gâs Ækhoaba Åama tsî !gôa!gâ ¸gui !kharaga!nâgu amke-aibe !âde, (aiÆg. Ågaruben, Ågaipetsanan, Ænae-amn, gowaÅîn, !nurin, !hoa¸harugun, Ækhorebagun, tsâbaÆhaodi, ts. Æn.)

• !gâ !gao!gâxase tsî Ågau rase !eream ¸gui !kharaga!nâgu amke-aibe !âdi ai



• mû!ƒ ¸gan!gâsa ¸âibasens amke-aibe !âdi disa

• mû!ƒ ¸gan!gâsa ¸âibasens amke-aibe !âdi disa

• mû!ƒ ¸gan!gâsa ¸âibasens amke-aibe !âdi disa tsî Ægau¸ui gowa-ao-i di ¸âibasensan ¸an !khaisa

• !eream Ågau rase Ænâuhe ra x¡-i ai • !eream Ågau rase Ænâuhe ra x¡-i ai • !eream Ågau rase Ænâuhe ra x¡-i ai • mû!ƒ saoguba • mû!ƒ saogub tsî !aromasa • mû!ƒ saogub, !aromas tsî sîsen¸uiba • sîsen¡ tsî sîsenxa kai Ænâuhe go ¸ansa • sîsen¡ tsî sîsenxa kai Ænâuhe go ¸ansa

• sîsen¡ tsî sîsenxa kai Ænâuhe go ¸ansa

Ægui¸am-e dŒtoas !aroma, aiÆg. !nurib, aoÆguib (Åawemƒs)

• mû!ƒ Åguiti-Œsib tsî !kharagagusib, !gâi !khaidi tsî ts¡ !khaidi tsîna

• mû!ƒ Åguiti-Œsib tsî !kharagagusib, !gâi !khaidi tsî ts¡ !khaidi tsîna

• Ænâu!ƒ tsî ¸hanuse mâisoagu ¸ansa (aiÆg. Åguiti-Œsib tsî !kharagagusib, !gâi !khaidi tsî ts¡ !khaidi tsîna)

• aoÆgui ŒÆkhƒ Åam¸oade amke-aibe !âdi !nâ



• xoaÆnâ Ænâuhe ra x¡na xu • xoaÆnâ Ænâuhe ra x¡na xu • xoaÆnâ Ænâuhe ra x¡na xu • !oe!ƒ, ÅgopeÆnœ tsî Åam¸oasa tsere¸ui

amke-aibese go mƒhe ¸ansa xu • !oe!ƒ, ÅgopeÆnœ tsî Åam¸oasa tsere¸ui

amke-aibese go mƒhe ¸ansa xu • !oe!ƒ, ÅgopeÆnœ tsî Åam¸oasa tsere¸ui amke-

aibese go mƒhe ¸ansa xu

2. !Khƒs (Ænâu!ƒs) !khƒ (Ænâu!ƒ) tsâsendi, ¸âibasendi, hœ!âdi tsî tanisenÅgaun !hoa-aon dina.

• !gâÅî tsî Ænâu!ƒ ¸ansa • !gâÅî tsî Ænâu!ƒ khora¸uisa ¸ansa • !gâÅî tsî Ænâu!ƒ !nƒsase khora¸uisa ¸ansa • Ænâu!ƒ tsî !hoa¸am ¸âibasendi tsî

tanisenÅgaugu !hoa-aon diga • Ænâu!ƒ tsî !hoa¸am ¸âibasendi tsî

tanisenÅgaugu !hoa-aon diga • Ænâu!ƒ tsî !hoa¸am ¸âibasendi tsî

tanisenÅgaugu !hoa-aon diga • !eream Ågau rase dîn ai • !eream Ågau rase dîn ai • !eream ¸œrisa tsî Ågau rase dîn hîa !aruÅî hâ

¸ansa ra ¸hâban ai


10.1 !HOA¸AM!KHAIS: !GÂS TSÎ !HOAS (ra ai!gû)

ÆKH¶SIGU


XRAT 8 XRAT 9 XRAT 10 ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî: Xrat 8s di Åams ain ge ÆkhƒÆkhƒsenaona

nî Ækhƒ în: Xrat 9s di Åams ain ge ÆkhƒÆkhƒsenaona nî Ækhƒ în:


!Khƒs (Ænâu!ƒs) (ra ai!gû)

Ågora!gâ rase kœ!gâ tsî Ågorasa dŒ

• ¸an¸ui gowa-ao-i ra tare-e ¸âibasen !khaisa • ¸an¸ui gowa-ao-i ra tare-e ¸âibasen !khaisa • ¸an¸ui gowa-ao-i ra tare-e ¸âibasen !khaisa tsî Æî-i mû¸gƒb ÅamÅamde dŒ

• dŒ ¸noagu¸uide Ænâuhe go x¡-i ai !gao!gao hâse

• dŒ Ågorasa ¸hâ¸hâsa tsî Ænƒs kœse ¸hâ¸hâsa tama hâ ¸ans Æaegu, Ænâuhe go x¡-i !nâ



• gowa¸uisen ¸ans ¸ama (Ånîse ge ÆgamÆaredi, Œsi¸hôa¸gares tsî ¸hôa¸gares, ¸hôa!ân, Ågaruben, ts. Æn.)

• gowa¸uisen ¸ans hîa ÆgamÆaredi, Œsi¸hôa¸gares tsî ¸hôa¸gares, ¸hôa!ân, Ågaruben, tsîna xu ra hœhen ¸ama

• gowa¸uisen ¸ans hîa ÆgamÆaredi, Œsi¸hôa¸gares tsî ¸hôa¸gares, ¸hôa!ân, Ågaruben, tsî Ågoraguhe Ækhƒ ¸an-tsî-hœ!âde xu ra hœhen ¸ama

• dŒ Ågau hâ gowa¸uisende • dŒ Ågau hâ gowa¸uisende • dŒ Ågau hâ tamas ka io ra Ågora!gâ gowa¸uisende

• mû!ƒ ¸âibasens, tanisenÅgaub, Ågaub, tsî !hoa¸am!khais tsîna

!gâ tsî Ænâu!ƒ Ægui-aidi tsî daoÆgaude

• mû!ƒ tsî Ænâu!ƒ Ægui-aidi tsî daoÆgaude, Ænâu!ƒhe go !khaisa Ægau¸uis !aroma (aiÆg. Ægui!ƒ, Åon¸gai, mâi!oagu, ÅgopeÅnœ, mî!gƒ!gƒ)



mû!ƒ dana!khaidi tamas ka io ¸âi¸am!khaidi gowaÅîs tamas ka io !hoa¸ams dide

• Æhûi¸ui Ågau ra !uru !khaide • Æhûi¸ui Ågau ra !uru !khaide • Æhûi¸ui Ågau ra !uru !khaide • Ægui!ƒ Ænâu!ƒhe go !khaisa Ægau¸uis !aroma • Ægui!ƒ Ænâu!ƒhe go !khaisa Ægau¸uis !aroma • Ægui!ƒ Ænâu!ƒhe go !khaisa Ægau¸uis !aroma

3. ÆNâu¸harugus mƒ!kharu ¸ans tsî ¸âiÅgaugu tsîna

• mƒ!kharu ¸ans, tsâsendi, ¸âiÅgaugu tsî ama !khaidi tsî

• mƒ!kharu ¸ans, tsâsendi, ¸âiÅgaugu tsî ama !khaidi tsî

• mƒ!kharu !gƒsase ¸ans, tsâsendi, ¸âiÅgaugu tsî ama !khaidi tsî

• !khœmâi ÆgamÆaresa • !khœmâi ÆgamÆaresa • !khœmâi ama ÆgamÆaresa • omkhâi ¸âiÅgauga • omkhâi ¸âiÅgauga • omkhâi ¸âiÅgauga ¸hanu soagub !nâ • gowa¸ui ¸noagu-aidi tsî ¸âiÅgauga Ænâu!ƒhe

ra !khaisa Ægau¸uis !aroma • gowa¸ui ¸noagu-aidi tsî ¸âiÅgauga Ænâu!ƒhe

ra !khaisa Ægau¸uis !aroma • gowa¸ui ¸noagu-aidi tsî ¸âiÅgauga Ænâu!ƒhe ra

!khaisa Ægau¸uis !aroma • ¸âihœ tsî Ægam !khaidi hîa ra amke-aibe !âdi

!nâ Œn ¸ama

• ¸âihœ tsî Ægam !khaidi hîa ra amke-aibe !âdi !nâ Œn ¸ama

• ¸âihœ tsî Ægam !khaidi hîa ra amke-aibe !âdi !nâ Œn ¸ama

Æhao !nans di Æƒxasin !nâ ¸âidi, ama !khaidi, mû¸gƒÅgaugu, tsâsendi tsî ¸gandi tsîna amke-aibese mƒ!kharus !aroma

• Æhao ¸âibasens Åkha tsî Ågora!gâ rase, Ågau ra ¸nuwigowaba ra Åhûhâsi, !hao!nƒsi tsî ÆkhƒÆkhƒsen!harib ai sîsen¡se, tsî Ækhƒti ÆkhƒÆkhƒ!nâ-oms mâsib !nâs tsîna, hœ!âs !gâ-aona ¡bahe hâsa ra Ægau¸uise





ÆKH¶SIGU





4. !Eream Ågau rase

dŒÅgauÆgau mî¸uisa !ereamde !kharaga mâsigu !nâ

• dŒÅgauÆgau unusenÆkhƒsiba Åasa !hoa¸amdi ¸âiÅgaugu Åkhan ga Æƒxa soab ai



• dî Ågau ra dîde • dî Ågau ra dîde • dî Ågau ra dide, Ænâuhe go x¡-e !gƒ!gƒs !aroma

• sîsen¡ Ågau ra gowab !amÆareÅgaub tsî mîdiÆuiba

• sîsen¡ Ågau ra gowab !amÆareÅgaub tsî mîdiÆuiba

• sîsen¡ ¸œrisase Ågau ra gowab !amÆareÅgaub tsî mîdiÆuiba

• sîsen¡ Ågau ra mîdiÆuiba Åœ-aisa !hoa¸amsa mî!gƒ!gƒs !aroma

• sîsen¡ Ågau ra mîdiÆuiba Åœ-aisa !hoa¸amsa Åoasase mî!gƒ!gƒs !aroma

• sîsen¡ Ågau ra mîdiÆuiba Åœ-aisa !hoa¸amsa !nƒsa Åoasasib Åkha mî!gƒ!gƒs !aroma

5. Mâi-ai!âs omkhâi Ækhƒsigu amke-aibe mâi-ai!âs diga, !gâ-aon di hœ!âsa ra Ægau¸uise

• dŒ amke-aibe mâi-ai!âsa Åœ-aisa amke-aibe !âdi tamas ka io mƒsa !hoa¸am!âdi ¸ama, aiÆgause HIVs tsî AIDS, ¸Namipeb ÆGau!nâs, Khoen ÆGau!nâs, tsî Khoen ¸Hanugu tsî ÆAesigaosis ÆGau!nâs



• mâi-ai!â ama !khaidi, ¸âiÅgaugu tsî mû¸gƒÅgauga

• mâi-ai!â ama !khaidi, ¸âiÅgaugu tsî mû¸gƒÅgauga

• mâisaogu tsî mâi-ai!â Ågau rase ama !khaidi, ¸âiÅgaugu tsî mû¸gƒÅgauga

6. Å™kurus, Åœ-unus tsî Ægâi!gâs

gowa¸ui ¸an-tsî-hœ!âsa tsî Ægâi¸ui taren ra tsâsenhe tsî taren ra mûnanaihesa

• sîsen¡ mîdi di ¸gai¸guiÅgaub tsî ¸nûi!nâs gowab disa, ¸aibasensa !gƒsa kais !aroma



• Ægâi¸ui tsâsenÅgauba ¸hanu Åœ-unus !nâ-¡

• Ægâi¸ui tsâsenÅgauba ¸hanu Åœ-unus !nâ-¡

• Ægâi¸ui tsâsenÅgauba ¸hanu Åœ-unus tsî mîde Ægâi!gâs !nâ-¡

!hoa ¸khanuse tsî ¸gom!gâsens Åkha

• !hoa ¸khanuse tsî ¸gom!gâsens Åkha, Ågau ra Åœ-unusa ra sîsen¡se

• !hoa ¸khanuse tsî ¸gom!gâsens Åkha, Ågau ra Åœ-unusa ra sîsen¡se

• !hoa ¸khanuse, ¸gom!gâsens Åkha, tsî !gƒsase Ågau ra Åœ-unus tsî mîde Ægâi!gâsa ra sîsen¡se

• Ægâi¸ui tsî ¸noaba Æî-i mû¸gƒÅgauga • Ægâi¸ui tsî ¸noaba Æî-i mû¸gƒÅgauga • Ægâi¸ui tsî ¸noaba Æî-i mû¸gƒÅgauga tsî ¸an!gâ nau khoen di mû¸gƒÅgauga

• mâ!oa mû¸gƒÅgauba • mâ!oa mû¸gƒÅgauba • mâ!oa mû¸gƒÅgauba tsî aoÆgui Ånî ¸âiÅgauga



ÆKH¶SIGU





• aoÆgui oreÅgauga !gomsin !aroma • aoÆgui oreÅgauga !gomsin !aroma • aoÆgui oreÅgauga ama tamas ka io ¸âi¸uisa !gomsin !aroma

• dŒ ¸hanu ¸âiÅgaub tamas ka io ama ¸noagude ¸gaenam!gâgudi, gowaÅîdi, !hoaÆaredi tsî !nans !hao¸amdi !nâ



• ¸gaenam!gâgu tsî !hoa¸am !khaidi hîa HIVs tsî AIDS, ¸Namipeb ÆGau!nâs, Khoen ÆGau!nâs, tsî Khoen ¸Hanugu tsî ÆAesigaosis ÆGau!nâs Åkha !gaeÆaresa ¡hâdi ¸ama



7. Am!khœs

(amams) ôa!nâ !gao!gao !khaidi am!khœs dide

• am!khœ (amam) Hurigowaba xu Khoekhoegowab Æga supu gowaÅîdi, !nubu tsî supu !âna

• am!khœ (amam) Hurigowaba xu Khoekhoegowab Æga supu gowaÅîdi, !nubu tsî supu !âna

• am!khœ (amam) Hurigowaba xu Khoekhoegowab Æga tsî Ækhƒti !khunisase: supu gowaÅîdi, !nubu tsî supu !ân, !nandi !nâ ra dŒhe !hoa¸amdi, ÆgaeÆgaesa ¸nûn tamas ka io Ænâu!gâdi


10.2 !HOA¸AM!KHAIS: KHOMAIS TSÎ XOAS

!Âdi hîa !kharaga xratdi !nâ ra sîsen¡hedi ge nî !kharaga gaxusib tsî !gomsiba ¡hâ xrats !oa tsî ÆkhƒÆkhƒsenaona nî Ækhoaxaba. ÅNî hâ !âna nau ÆkhƒÆkhƒ!âgu !khœ¸gƒb diga xu sîsen¡s ge hoaragase Ågaisase ra ¸gao¸gao!nâhe tsî sao ra hoaraga ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb di !khaide nî !khœ¸gƒ: HIVs tsî AIDS, ¸Namipeb ÆGau!nâs, Khoen ÆGau!nâs, tsî Khoen ¸Hanugu tsî ÆAesigaosis ÆGau!nâs. ÆKhoaba Åamas tsî !âde !gôa!gâs ge ÆkhƒÆkhƒsenaon di khomais, !hoa¸ams tsî Ænâu!ƒs !kharaga !âdi disa xu nî sao. ÆKhƒÆkhƒsenaon ra xratdi !nâ ai!gû khamin ge Åarosen ra Ækhƒsiba !nœsase khomais di dŒÅgaugu !nâ nî hœ.

ÆKH¶SIGU

ÆGŸBADI

S‰!NÂSA ÆKH¶SIGU XRAT 8 XRAT 9 XRAT 10

ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî: Xrat 8s di Åams ain ge ÆkhƒÆkhƒsenaona nî Ækhƒ în:



A: Hoa!nƒ-aixa 1. ÆNâu!ƒ tsî saos

Ægui-aidi dis

khomai tsî Ænâu!ƒ Ægui-aide, Ågau rase !uru mîdi ai !ereams !aroma, aiÆgause: mû!ƒ, xoa!gƒ!gƒ, Åon¸gai, Ægui!ƒ, Ågora!gâ, ts. Æn.

• !eream xoasa Ægui¸amde ai • !eream xoasa Ægui¸amde ai • !eream Ågau rase xoasa Ægui¸amde ai • sîsen¡ tsî sîsenxa kai khomaihe go ¸ansa • sîsen¡ tsî sîsenxa kai khomaihe go ¸ansa • sîsen¡ tsî sîsenxa kai khomaihe go ¸ansa

Ægui¸amsa dŒtoas !aroma, aiÆg. !nurib • ¸an¸ui Åguiti-Œsib tsî !kharagagusib, !gâin tsî

ts¡n x¡-i din ¸ama • ¸an¸ui Åguiti-Œsib tsî !kharagagusib, !gâin tsî

ts¡n x¡-i din ¸ama • ¸an¸ui Åguiti-Œsib tsî !kharagagusib, !gâin tsî

ts¡n x¡-i din ¸ama • aoÆgui Ånîse hâ Ækhƒ Åam¸oadi xoasa !ân

dide • aoÆgui Ånîse hâ Ækhƒ Åam¸oadi xoasa !ân

dide • aoÆgui Ånîse hâ Ækhƒ Åam¸oadi xoasa !ân dide

2. !Khƒs (Ænâu!ƒs) Ænâu!ƒ hoa!nâ-aixa ¸âibasens !kharaga !âdi disa

• ¸an¸ui hoa!nƒ-aixa ¸âibasens !âs disa • ¸an¸ui hoa!nƒ-aixa ¸âibasensa !khœ¸gƒ !khaidi !âs dide

• ¸an¸ui hoa!nƒ-aixa ¸âibasens !âs disa tsî ¸khâ!nâ ra ¸âiÅgauga

• Ænâu!ƒ tsî ÅguiÅgui ¸ansa • Ænâu!ƒ tsî ÅguiÅgui ¸ansa • Ænâu!ƒ tsî ÅguiÅgui Åœ-aisa ¸ansa

mû!ƒ dana !khaidi !kharaga !âdi dide

• Æhûi¸ui Ågau ra !uru !khaide • Æhûi¸ui Ågau ra !uru !khaide • Æhûi¸ui Ågau ra !uru !khaide • !khœ!nami, ÅgopeÆnœ tsî Ågora!gâ !âsa x¡ hâ

x¡na • !khœ!nami, ÅgopeÆnœ tsî Ågora!gâ !âsa x¡ hâ

x¡na • !khœ!nami, ÅgopeÆnœ tsî Ågora!gâ !âsa x¡ hâ

x¡na • aoÆgui Ånîse hâ Ækhƒ Åam¸oade mû¸gƒÅgaub

Åkha !gûÆare tamas ka io !khœ!gâ tama is !aroma

• aoÆgui Ånîse hâ Ækhƒ Åam¸oade mû¸gƒÅgauba ¸khâ!nâs !aroma

• aoÆgui Ånîse hâ Ækhƒ Åam¸oade mû¸gƒÅgauba ¸khâ!nâs !aroma

• mû!ƒ xoa-ao-i di tanisenÅgauba • mû!ƒ xoa-ao-i di ¸gan!gâsa tanisenÅgauba • dŒÅgauÆgau Ækhƒsib ¸ansa !âna xu ¸gae¸uis

diba (aiÆg. Ægau¸ui¸khaniron, !nurin, î¸hôa¸khanin, ¸hauxoadi, ts. Æn.)

• dŒÅgauÆgau Ækhƒsib ¸ansa !âna xu ¸gae¸uis diba (aiÆg. Ægau¸ui¸khaniron, !nurin, î¸hôa¸khanin, ¸hauxoadi, ts. Æn.)

• dŒÅgauÆgau Ækhƒsib ¸ansa !âna xu ¸gae¸uis diba (aiÆg. Ægau¸ui¸khaniron, !nurin, î¸hôa¸khanin, ¸hauxoadi, ts. Æn.)

3. Unuhe Ækhƒ

khomais !haesib tsî khomaiÅgaugu

sîsenxa kai !kharaga khomais Ækhƒsiga khomais !nâ, ¸gui !kharaga khomai!ân Ågau hâ !harib ai hâna xu

• khomai !garise ¸khanusib tsî ¸œrisasib Åkha Ænâu!ƒs !kharaga !ân disa mƒ!kharus !aroma, aiÆgause ¸hauxoas, Åhuru!ân, Ågaipetsanan, ÆkhƒÆkhƒsens di ¸ans, ts. Æn.



• khomai !nœsase xoaÆguisa tsî hœsa !âna xu, !nœsase khomais Ågauga !gâi!gâi!nâs !aroma, aiÆgause kœ!kharu!nâ tsî !naikhomais

• khomai !nœsase xoaÆguisa tsî hœsa !âna xu, !nœsase khomais Ågauga !gâi!gâisa ra Ægau¸uise, aiÆgause kœ!kharu!nâ tsî !naikhomais

• khomai !nœsase xoaÆguisa tsî hœsa !âna xu, !nœsase khomais Ågauga !gâi!gâis tsî Ægoe¸amsa ra Ægau¸uise, aiÆgause kœ!kharu!nâ tsî !naikhomais

• sîsen¡ ¸gui!nâgu ÆnaeÆgauÅî x¡na • sîsen¡ ¸gui!nâgu ÆnaeÆgauÅî x¡na • sîsen¡ ¸gui!nâgu ÆnaeÆgauÅî x¡na


10.2 !HOA¸AM!KHAIS: KHOMAIS TSÎ XOAS (ra ai!gû)

ÆKH¶SIGU





4. Khora¸uisa khomais

khomai tsî Ænâu!ƒ !kharaga!nâgu !âna ¸ans, !gôa!gâs tsî Ækhoab !aroma

• khomai tsî !gôa!gâ ¸gui!nâgu !âna: ¸hauxoadi, î¸hôa¸khanin, !nurin, gowaÅîn, !nubu Ægae¸hôan, Ågaipetsanan, Åhuru!ân tsî Ånî x¡na



• !nuri Æîn khomais ¸ama Ænâu!ƒn rasa Ægau tsî ¸hanu ¸ansa mƒ!kharus !aroma



• mâisaogu tsî mâi-ai!â ama !khaidi tsî ¸âiÅgauga

• mâisaogu tsî mâi-ai!â ama !khaidi tsî ¸âiÅgauga

• mâisaogu tsî mâi-ai!â ama !khaidi, ¸âiÅgaugu tsî mû¸gƒÅgauga

• khomai ¸ans, hoa!nâ-aixa ¸ans tsî Ækhoab !aroma

• khomai harase ¸ans, hoa!nâ-aixa ¸ans tsî Ækhoab !aroma

• khomai khora¸uisase ¸ans, hoa!nâ-aixa ¸ans tsî Ækhoab !aroma

• mû!ƒ !khaidi !hao!nƒsi Åguiti-Œsin tsî !kharagasin dide



5. ÅGora!gâ rase khomais

khomai Ågora!gâ rase !kharaga !urude xu ¡sa !âna

• mû!ƒ amab tsî ¸âi¸uisa !khaide • mû!ƒ amab tsî ¸âi¸uisa !khaide • dŒ Ågorasa amab, ¸âi¸uisa x¡n tsî mû¸gƒÆgaugu tsîn Æaegu

• mû!ƒ xoa-ao-i di tanisenÅgaub, tsâsib tsî ¸âibasensa, î mû¸gƒÅgauga !amÆare

• mû!ƒ xoa-ao-i di tanisenÅgaub, tsâsib tsî ¸âibasensa, î mû¸gƒÅgauga !amÆare

• mû!ƒ xoa-ao-i di tanisenÅgaub, ÅkhƒÆhûisa sîsen¡s di Ågaub, î mû¸gƒÅgauga !amÆare

• xoa!gƒ!gƒ xoa-aon ra ¸hâban hâ Ågauba ŒÆkhƒ kais !aroma gowaba sîsen¡ Ågausa



• !oe!ƒ Ågora!gâ rase !âna tsî mâi-ai!â ¸noabade

• !oe!ƒ Ågora!gâ rase !âna tsî mâi-ai!â ¸nuwikhâi ra ¸noabade

• !oe!ƒ Ågora!gâ rase !âna tsî mâi-ai!â ¸nuwikhâi ra tsî ¸âi!gâsa ¸noabade

• ¸nuwi ¸hunumâ mû¸gƒÅgaugu tsî tanisenÅgauga

• ¸nuwi ¸hunumâ mû¸gƒÅgaugu tsî tanisenÅgauga

• ¸nuwi ¸âibasens Åkha tsî ¸hanu-ai kai Æî-i mû¸gƒÅgaugu tsî tanisenÅgauga

6. !Khœ!namis ÆkhƒÆkhƒsen !khœ!namis Ækhƒsiga omkhâisa

• khomai, Æhûi tsî mâisaogu Ågau ra ¸ansa Åœ-aisa !aromas !aroma tsî mƒsa !amÆareÅgauba !oa mâi-ai!â

• khomai, Æhûi tsî mâisaogu Ågau ra ¸ansa Åœ-aisa !aromas !aroma tsî mƒsa !amÆareÅgauba !oa mâi-ai!â

• khomai, Æhûi tsî mâisaogu Ågau ra ¸ansa Åœ-aisa !aromas !aroma tsî ¸hanu saogub !nâ mâi-ai!â

• kuru ¸âiÅgauga, Ågora!gâ tsî ÅgopeÅnœ ¸ans xoasa !âna xu hœhe hâsa

• kuru ¸âiÅgauga, Ågora!gâ, ÅgopeÅnœ tsî !oe!ƒ ¸ans xoasa !âna xu hœhe hâsa

• kuru ¸âiÅgauga, Ågora!gâ, ÅgopeÅnœ, !oe!ƒ tsî ÅguiÅgui ¸ans xoasa !âna xu hœhe hâsa

7. !AmÆare !gâise !amÆaresa tsî ra !gû¸gâ!nâgu xoasa !âna

¸an, omkhâi tsî mâisaogu ¸âiÅgauga !khœÆaresa ¸âibasengu, xoaÅgoradi tsî hoaraga !âs !nâ

• xoa xoaÅgoradi, !hoa¸am!khaidi di ¸âibasenga ra sîsen¡se, hîa Åœ-aisa !khaide !khœ¸gƒ hâga mû¸gƒÅgauba ¸khâ!nâs !aroma

• xoa xoaÅgoradi, !hoa¸am!khaidi di ¸âibasenga ra sîsen¡se, hîa Åœ-aisa !khaide !khœ¸gƒ hâga mû¸gƒÅgauba !khœÅgaras !aroma

• xoa xoaÅgoradi, !hoa¸am!khaidi di ¸âibasenga ra sîsen¡se, hîa Åœ-aisa !khaide !khœ¸gƒ hâga mû¸gƒÅgauba !khœÅgaras !aroma

• sîsen¡ dƒ!harodi tamas ka io !harigu xoas diga, aiÆgause ÅaweÆguis tamas ka io ai¸homis, ¸gaekhâis, xoakhâis (¸gae¸gui¸gƒs, soros, ÅamÅams) tsî khomai!gâs ts¡ x¡n !aromas Ænâu!ƒhe ra !khaisa Ægaus !aroma





ÆKH¶SIGU





!AmÆare !gâise !amÆaresa tsî ra !gû¸gâ!nâgu xoasa !âna (ai!gû ra)

ôa!gao !kharagagusib hîa !hoasa tsî xoasa Ænâu¸harugus hara Æaegu hâba

• ôa!gao Åœ¸hŒgus ra xoasa tsî !hoasa gowab !nâ Åhurusa



• sîsen¡ ÆgaeÆgaegowab tsî Ægaebagowab tsîkha

• sîsen¡ ¸hanuse ÆgaeÆgaegowab tsî Ægaebagowab tsîkha

• sîsen¡ Ågau rase ÆgaeÆgaegowab tsî Ægaebagowab tsîkha

• Ægau¸ui ¸an!gâsa tama !hoaÅgau!nôan ra Ænâu!ƒsa

• Ægau¸ui ¸an!gâsa tama !hoaÅgau!nôan tsî ¸hau¸garu !hoaÅgaunan ra Ænâu!ƒsa

xoa Ægâi¸uisen rase ¸an¸ans, Ækhoaba mƒs tamas ka io !hoaÆnâdanas !aroma

• dŒÅgauÆgau ¸hanu sîsen¡Ågaub ¸gangowagu diba ¸an¸an, Ækhoaxa kaiba tsî !hoaÆnâdanas !aroma, aiÆg. ¸gan!hœs, !hœs, ts. Æn.



• xoa Ågau ra xoa¸amdi tamas ka io danaxoa¸amde

• xoa Ågau tsî ra ¸âi¸gae xoa¸amde tamas ka io danaxoa¸amde

• xoa Ågau tsî ra ¸âi¸gae xoa¸amde tamas ka io danaxoa¸amde

!gƒsasib tsî Ågui!gupusib • !ammâisen Ænâu!ƒs !hoa¸am!khais dis ai, xoasa daoÆgaus !aroma

• !ammâisen Ænâu!ƒs !hoa¸am!khais dis ai, xoasa daoÆgaus !aroma

• !ammâisen Ænâu!ƒs !hoa¸am!khais dis ai, xoasa daoÆgaus !aroma

• mƒ ama ¸ansa • mƒ ama ¸ansa • mƒ ama ¸ansa • Ækhauba ¸âiÅgaugu tsî mû¸gƒÅgaugu tsîna

gowaÅîde xoas tamas ka io !gubis ¸gaenam!gâgudi !nâ

• Ækhauba ¸âiÅgaugu tsî mû¸gƒÅgaugu tsîna gowaÅîde xoas tamas ka io !gubis ¸gaenam!gâgudi !nâ

• Ækhauba ¸âiÅgaugu tsî mû¸gƒÅgaugu tsîna gowaÅîde xoas tamas ka io !gubis ¸gaenam!gâgudi !nâ

• sîsen¡ Ækhƒsigu !oe!ƒs diga !âs ai ra !ereamse

• sîsen¡ Ækhƒsigu !oe!ƒs diga !âs ai ra !ereamse tsî Ænâu!ƒsa ai ra !ereamse

• sîsen¡ Ækhƒsigu !oe!ƒs diga !âs ai ra !ereamse tsî Ænâu!ƒsa !ân ai ra !ereamse

• xoa Æî-aitsamab di ¸an-tsî-hœ!âdi ¸ama, Ægâi¸ui ¸âidi tsî tsâsendi tsîna Åœ-aisa !aromas tsî !gâ-aon !aroma tsî Ågau ra mîdiÆuiba sîsen¡sa

• xoa ¸âi¸uisa Ågarubes, ÆgamÆares, !nurib tamas ka io gowaÅîs, Ågau ra ¸homisasib tsî mîdiÆuiba ra sîsen¡se

• xoa gaxu ¸âi¸uisa Ågarubes, ÆgamÆares, !nurib tamas ka io gowaÅîs, Ågau ra ¸homisasib tsî mîdiÆuiba ra sîsen¡se

• Ægâi¸ui taren ra hœ!âhe tsî taren ra mûnanaihesa



!eream !gâi¸âu hâse !khƒ!âis di dîdi ai

• Ænâu!ƒ !gƒsase dîde • Ænâu!ƒ !gƒsase dîde • Ænâu!ƒ !gƒsase dîde • !eream Ågau rase mƒsa !âs ai • !eream Ågau rase mƒsa !âs ai • !eream Ågau rase mƒsa !âs ai

• Ægau ¸œrisa Ænâu!ƒs !nƒsase khora¸uisa !âdi disa

dŒÅgauÆgau !khƒsa (Ænâu!ƒsa) !âsa !kharaga Ågaugu ai !ereams !nâ-¡

• xoa !khœ!namis, !nurib, gowaÅîs, ÆgamÆares, !hoaÆares, ¸hôa¸uis, Ågarubes hâde tamas ka io !âs mâ ¸âiÅgauba khora¸uis Åkha

• xoa Æhûi¸uisa !khœ!namis, !nurib, gowaÅîs, ÆgamÆares, !hoaÆares, ¸hôa¸uis, Ågarubes hâde tamas ka io !âs mâ ¸âiÅgauba khora¸uis Åkha

• xoa Æhûi¸uisa !khœ!namis, !nurib, gowaÅîs, ÆgamÆares, !hoaÆares, ¸hôa¸uis, Ågarubes hâde tamas ka io !âs mâ ¸âiÅgauba khora¸uis Åkha

• sŒ ¸âiÅgaugu kœse tsî ÅgopeÅnœ xoasa !âna xu • sŒ ¸âiÅgaugu kœse, ÅgopeÅnœ tsî !oe!ƒ xoasa !âna xu

• sŒ ¸âiÅgaugu kœse, ÅgopeÅnœ, !oe!ƒ tsî ÅguiÅgui !gâi sîsen¸uib Åkha xoasa !âna xu



ÆKH¶SIGU





B. DaoÆgausa Xoas

Xoa harase !kharaga !âde Åœ-aisa !aromadi !aroma, !gâ-aon hœ!âs, ¸hanu gowaÅîÅgaub tsî xoas !amÆareÅgaub hœ!âsa ra Ægause, Ækhƒti Ægoa¸uidi tsî ÆkhœÆkhœsasigu hoaraga ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb !khaidi tsîna !khœ¸gƒ hâse (kœ re 5Æî ¸haweb ai), !gœsase ra Åœ-aisa ¸âisa ra Ænâu!ƒsa ¸nûi-aise, tsî ¸ansa ÆkhœÆkhœsasib tsî Ægoa¸uidi Ågapise mîsa !khaidi Ågôa-i ¸û-i, !ƒs, !h¡!nƒsib tsî hoaraga !h¡baiba !khœ¸gƒba hâse

xoa: • !kharaga sî¸khanidi

xoa:• !kharaga sî¸khanidi

xoa:• !kharaga sî¸khanidi

• !âna ¸hôa¸khanin tsî skol¸hôa¸khanin Æga • !âna ¸hôa¸khanin tsî skol¸hôa¸khanin Æga • !âna ¸hôa¸khanin tsî skol¸hôa¸khanin Æga • !nuriga: ts¡(ge)!gâb, !nandi tamas ka io

Åhûhâsib Æƒxasin ¸ama ¸nûi¸gƒdi Æga • !nuriga: ts¡(ge)!gâb, mû!gâ!nurib, !nandi

tamas ka io Åhûhâsib Æƒxasin ¸ama ¸nûi¸gƒdi Æga

• !nuriga: ts¡(ge)!gâb, mû!gâ!nurib, !nandi tamas ka io Åhûhâsib Æƒxasin ¸ama ¸nûi¸gƒdi Æga

• !hoa¸harugus/ ÆgamÆares • !hoa¸harugus/ ÆgamÆares • !hoa¸harugus/ ÆgamÆares • gowaÅîdi • gowaÅîdi • gowaÅîdi • ts‡¸khani xoa¸gƒ!nâs • ts‡¸khani xoa¸gƒ!nâs • ts‡¸khani xoa¸gƒ!nâs • sîsen¸garob (sîsen!nae!khais) • sîsen¸garob (sîsen!nae!khais) • sîsen¸garob (sîsen!nae!khais) • !hoa¸am¸gaekhâib • !hoa¸am¸gaekhâib • !hoa¸am¸gaekhâib • dî!nâÆgamÆares • dî!nâÆgamÆares • dî!nâÆgamÆares • haisidi (faks, sms, e-mails, ts. Æn.) • haisidi (faks, sms, e-mails, ts. Æn.) • haisidi (faks, sms, e-mails, ts. Æn.) • !amÆares tsî ÅnœÆnâs ÆamaÆamadi,

Ægau¸ui¸hawegu tsî !hœÅnœÆnâdi • !amÆares tsî ÅnœÆnâs ÆamaÆamadi,

Ægau¸ui¸hawegu tsî !hœÅnœÆnâdi • !amÆares tsî ÅnœÆnâs ÆamaÆamadi,

Ægau¸ui¸hawegu tsî !hœÅnœÆnâdi • ¸hôamƒ¸uis • ¸hôamƒ¸uis • Ægâu!nƒpe ¸an¸andi • Ægâu!nƒpe ¸an¸andi tsî sî¸nami¸khanin • ¸nûn !nurigu

• xoa¸gƒ!nâ¸khaniba xoatoas

• xoa¸gƒ!nâ¸khaniba xoatoas • xoa¸gƒ!nâ¸khaniba xoatoas

C. Garu-a Xoas Xoa !kharaga sî¸khani!nôana

• xoa khoexa!nâ tsî ¸hanuÆîsî¸khanide • xoa khoexa!nâ tsî ¸hanuÆîsî¸khanide • xoa khoexa!nâ tsî ¸hanuÆîsî¸khanide • Ægau khomai-aon hœ!âsan ¸hanusi tsî ¸hau

hâÆareb mâsigu !nâ ¡hâsa • Ægau khomai-aon hœ!âsan ¸hanusi tsî ¸hau

hâÆareb mâsigu !nâ ¡hâsa • Ægau khomai-aon hœ!âs tsî hœ!âs gowaÅîs tsî

!amÆareÅgaub ¸hanusi tsî ¸hau hâÆareb mâsigu !nâ ¡hâsa

Xoa ¸nuwi rase !amÆarede (Ægae¸amde), hoaraga ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb !khaidi di Ægoa¸uidi tsî ÆkhœÆkhœsasigu tsîna !khœ¸gƒ hâse (kœ re 5Æî ¸haweb ai)

• xoa !kharaga!nâgu !amÆarede, aiÆgause mûnanais, Ægambas, Ægui!ƒs, ¸noagus

• xoa !kharaga!nâgu !amÆarede, aiÆgause mûnanais, Ægambas, Ægui!ƒs, ¸noagus, mî!gƒ!gƒs

• xoa !kharaga!nâgu !amÆarede, aiÆgause mûnanais, Ægambas, Ægui!ƒs, ¸noagus, mî!gƒ!gƒs, ¸ansa mƒ!kharus

• ¸nuwi mûnanaixa !nubu Ågaruben, Ågaipetsanan, ÆgamÆaredi skol¸hôa¸khanin, î¸hôa¸khanin, ¸hôa¸khanin tsî Ægau¸ui¸khanirona




10.3 !HOA¸AM!KHAIS: GOWABA SÎSENŸS ÆKhƒÆkhƒsenaon ra xratdi !nâ ai!gû khamin ge nî Ækhƒ Åarosen rase !nƒsa ¸œrisasiba xoamû¸gais, xoasaona sîsen¡s tsî gowa¸ans !nâ sîsen¸uisa.

ÆKH¶SIGU

ÆGŸBADI

S‰!NÂSA ÆKH¶SIGU XRAT 8 XRAT 9 XRAT 10




1. Xoamû¸gais tsî xoasaon

Xoamû¸gai tsî xoasaona ¸hanuse sîsen¡, tsî Ægau¸ui gowa¸ans di Ægaragan ra hœ!â tsî Ænâu!ƒ !khaisa (!gao!gao Ægaragu gowab digu)

• sîsen¡ ¸hanuse sao ra saode: - ¡b‡saos (’) - ¸âÆaesaos (–) - Åamsaos (.) - Åomsaos (,) - ÅomÅamsaos (;) - ¸gai¸uisaos (!) - dîsaos (?) - ÅgamÅamsaos (:) - ÆgaeÆgaesaora (“ … ”) - ¸âisaos (–) - Ækhamkha ( )

• sîsen¡s kai xoamûdi dis • sîsen¡s !nubu!nubudi tamas

xoa!nubu!nubusasa Åondi dis • sîsen¡ ¸hanuse !hoaÅœÅgaub gowab

diba: mî-aradi, Åœmûdi, Åh¡Åœmûdi tsî ÅgamÅœgu, ¸hanuse ¸gai¸uis, Åœ¸hŒgus


• sîsen¡ kai xoamûdi dis • sîsen¡s !nubu!nubudi tamas

xoa!nubu!nubusa Åondi dis • sîsen¡ ¸hanuse !hoaÅœÅgaub gowab

diba: mî-aradi, Åœmûdi, Åh¡Åœmûdi tsî ÅgamÅœgu, ¸hanuse ¸gai¸uis, Åœ¸hŒgus


• sîsen¡ kai xoamûdi dis • sîsen¡s !nubu!nubudi tamas

xoa!nubunubusa Åondi dis • sîsen¡ ¸hanuse !hoaÅœÅgaub gowab diba:

mî-aradi, Åœmûdi, Åh¡Åœmûdi tsî ÅgamÅœgu, ¸hanuse ¸gai¸uis, Åœ¸hŒgus

• sîsen¡ ¸hanuse ¸hanuÆî xoaÅgauba • sîsen¡ ¸hanuse ¸hanuÆî xoaÅgauba • sîsen¡ ¸hanuse ¸hanuÆî xoaÅgauba

2. Gowa¸ans tsî sîsen¡Ågaub

sîsen¡ Ågau ra gowab !amÆareÅgauga

• sîsen¡ Æaega ¸hanuse • sîsen¡ Æaega ¸hanuse • sîsen¡ Æaega ¸hanuse

• dŒ Ågorasa !kharaga Åonmîdi Æaegu, aiÆgause: ÅguiÅnœb, ¸guiÅnœb, ¸khari¸kharimîn, surib, !amÆaesa Åonmîdi, ¡hâÅgaub, ÅonmîÆgaus, !gôamîn tsî Ånœs, tsâÅkhƒhe Æoasa Åonmîs




10.3 !HOA¸AM!KHAIS: GOWABA SÎSENŸS (ra ai!gû)

ÆKH¶SIGU





sîsen¡ Ågau ra gowab !amÆareÅgauga (ai!gû ra)

• sîsen¡ sîsenmîsa xu kurusa mîde: tsâÅgaub, dŒdŒÅgaub, ¸œrisaÅgaub, kaikais, ŒbaÅgaub, Æ¡sasib sîsenmîs, ¸nƒn¸airis



• sîsen¡s ÅonmîÅarodi dis: Åguiro!haos, ¸hanu saogub mîdi dib, !oa!¡ tsî ¸gan¸âibasens, hâÅgaubedi



• sîsen¡s Åonmî¸nûÆkhaes dis: ¡hâÅgaub, ¸nƒn¸airi, ÅonmîÆgaus

• sîsen¡s Åonmû¸nûÆkhaes dis: ¡hâÅgaub, ¸nƒn¸airi, ÅonmûÆgaus

• sîsen¡s Åonmû¸nûÆkhaes dis: ¡hâÅgaub, ¸nƒn¸airi, ÅonmûÆgaus

• sîsen¡s Åaromîs dis: !khaib, Æaeb, Ågaub



• sîsen¡ khom!nâde • sîsen¡ khom!nâde • sîsen¡ khom!nâde

3. Sîsen¡ mîdiÆuiba

sîsen¡ !gâi sîsen¸uiba ¡hâ, Ågau ra, mûnanaixa tsî !kharaga!nâgu mîdiÆuiba, !kharaga!nâgu mâsigu !nâ, tsî Ægau¸ui dŒb Åkha sîsen¡s tsî Ænâu!ƒs ¸gangowab tsî ¸khoamîn disa

• sîsen¡ ¸hanuse: Ækhƒ¸âibasenmîdi, mâ!oamîdi, Ækhƒxoamûmîdi, ÅguitiÅœbemîdi, ¸khoamîn



• ¡hâ hœ!âsa mîn Ågam¸gerexa ¸âibasensa ¡hâ Ækhƒ !khais disa



Åarosen rase !nƒsa ¸œrisasiba sîsen¸ui ÆnaeÆgaus !nâ tsî sîsen¡ harase !kharaga ÆnaeÆgauÅî x¡na

• sîsen¡ mî¸khanidi tsî Ånî !uru¸khanina xoamû¸gais, ¸âibasens tsî hƒÅaro ra ¸ansa



• sîsen¡ elektronib !urude (aiÆgause internets) ÆnaeÆgauÅîs !aroma (hœsan karao)



• sîsen¡ ¸hanu mîdiÆuiba sîsen¸uib Hurigowab tsî Afrikaans diba Æara¸uis !aroma, aiÆgause hoaÆae Ågam gowa mî¸khanide sîsen¡s Åkha



• sîsen¡ Ågau ra mîdiÆuiba !kharaga !aromadi tsî mâsigu !aroma



• hœ Åœ-aisa mîdiÆuiba Ånî ÆkhƒÆkhƒsen harigu !nâ, aiÆgause Ægau!nâs, texnoloxib, ¸gam¸gamsenÅhurun, Åhûhâsib tsî ¸urusib Æhœgu, aiÆgause HIVs tsî AIDS, !h¡sâuÆkhƒsib !gomsigu tsî Ågâba Åari¸uis, ¸harugutsoatsoas, ts. Æn.




10.3 !HOA¸AM!KHAIS: GOWABA SÎSENŸS (ra ai!gû)

ÆKH¶SIGU

ÆGŸBADI

S‰!NÂSA ÆKH¶SIGUXRAT 8 XRAT 9 XRAT 10




4. Sîsen¡s mî!â¸ans tsî ¸âibasenkuru-¸ansa

!gâi!gâb Åkha kuru mîdi tsî !kharaga ¸âibasenga

• dŒ mîde !amÆaresa (¸nuwisa): mî!gaob tamas ka io !nomab, ¸â-ams, ¸âkhaos



• sîsen¡ ¸hanuse, !amÆare tsî !oe!ƒ !kharaga ¸âibasen!nôana: dî¸âibasenni, mîmƒ¸âibasenni, Ågui!nâxa, !amÆaesa, ¸gui!nâxa ¸âibasengu



• sîsen¡ tsî sîsenxa kai: dŒÅgaub tsî tsâÅgaub, ÆgaeÆgaegowab tsî Ægaebagowab, ŒtamaÅgaub, mîmƒ¸âibasengu, ¸gai¸uidi



• sîsen¡ Ægâi¸uisenÅgauga: ÆgaeÅgaub, ŒÆkhƒÅgaub



• sîsen¡ !garu¸âibasengu tsî ÆapoÆapo¸âibasenga: ÅonmîÆapoÆapos, sîsenmîÆapoÆapos, unumûÅgaub, ÅonmîÆapoÆapo¸âibasenni



5. ¸Nûi!khunis tsî

am!khœs (amams)

ôa!gao tsî sîsenxa kai !gao!gaogu ¸nûi!khunis tsî am!khœs diga

• am!khœ (amam) Hurigowaba xu Khoekhoegowab Æga tsî Ækhƒti !khunisase: supu gowaÅîdi, !nubu tsî supu !ân, !nandi !nâ ra dŒhe !hoa¸amdi, ÆgaeÆgaesa ¸nûn tamas ka io Ænâu!gâdi, gaxu !âdi




10.4 !HOA¸AM!KHAIS: XOA¸ANS

ÆKH¶SIGU

ÆKH¶ÆKH¶ÆGŸBADI S‰!NÂSA ÆJKH¶SIGU




1. ¸Ans Ænâu!ƒ rase: Hœ ¸ans tsî Ænâu!ƒs !kharaga xenregu (¸Hauxoas, ÅHuru!ân, ÅGaipetsanan) disa

!eream amke-aibe tsî xoasa xoa¸ans ai

• ¸âihœ tsî Ægam !khaidi hîa ÆkhƒÆkhƒsenhe ge !âdi !nâ hâde



• Ågorasa dŒ amab tsî ¸âi¸uisa x¡n Æaegu • mâisaogu tsî Ågora!gâ amab tsî ¸âi¸uisa x¡na

• mâisaogu tsî Ågora!gâ amab tsî ¸âi¸uisa x¡na

• mû!ƒ ¸gan!gâsa ¸âibasens tsî tanisenÅgauga ¸âi!ganu xoa-ao-i di ¸âiÅgaugu ai Åœ-aisa haisi-ams !aroma

• mû!ƒ dana tsî ¸khâ!nâ ra ¸âiÅgauga • mû!ƒ dana tsî ¸khâ!nâ ra ¸âiÅgauga • mû!ƒ dana tsî ¸khâ!nâ ra ¸âiÅgauga • kœ!kharu!nâ tsî !naikhomai Åœ-aisa ¸ansa

!âsa xu hœs !aroma • kœ!kharu!nâ tsî !naikhomai Åamsa !âs !nâ

mû!ƒs !aroma • kœ!kharu!nâ tsî !naikhomai Åamsa !âs !nâ

mû!ƒs !aroma • mƒ Æîn di ¸hunumâ ¸âiÅgaugu, mû¸gƒÅgauga

ÆkhƒÆkhƒsenhe !âs ¸ama • mƒ Æîn di ¸hunumâ ¸âiÅgaugu, mû¸gƒÅgauga

ÆkhƒÆkhƒsenhe !âs ¸ama • mƒ Æîn di ¸hunumâ ¸âiÅgaugu, mû¸gƒÅgauga

ÆkhƒÆkhƒsenhe !âs ¸ama • ¸gae¸gui tamas ka io ¸âi¸ui haisi-amsa

ÆkhƒÆkhƒsenhe gere !âsa xu• mû!ƒ ¸âibasendi xoa-ao-i dide

dŒÅgauÆgau Ænâu!ƒs Åkha hâ ¸ansa tsî Ægau !gôa!gâs Ågaipetsanan, Åhuru!ân tsî !nubu Ægae¸hôadi dina

• mû!ƒ !hoa¸am!khaide, !khœ!nami tsî Ækhawa Ægâi¸uisen Æîn ¸ama

• mû!ƒ !hoa¸am!khaide, !khœ!nami, dŒtsâ xoa¸namisa tsî Ækhawa Ægâi¸uisen Æîn ¸ama

• mû!ƒ !hoa¸am!khaide, !khœ!nami, dŒtsâ xoa¸namisa tsî Ækhawa Ægâi¸uisen Æîn ¸ama

• mû!ƒ ¸gangowab tsî ¸khoagowab tsîna Ænâu!ƒsa Ægaus !aroma



Ænâu!ƒ, ¸gai¸nûiÅkhƒ tsî sîsen¸ui Åasa tsî !hao!nƒsi (amke-aibe) Ågaugu xoa¸ans diga tamas ka io xenrega

• Ågorasa dŒ Åasa tsî !hao!nƒsi xoa¸ans tamas ka io !ân ¸ama



• mû!ƒ tsî sîsen¸ui kai !hao!nƒsi tsî Åasa Ågaugu Ågarubena Ægams diga



Ænâu!ƒ tsî ¸gai¸nûiÅkhƒ tsâsib !khaidi tsî tanisenÅgaugu Åhuru-aon diga

• mû!ƒ tsâsendi (aiÆg. Æaib, !gâia¸gaob, !aob) • mû!ƒ tsâsendi (aiÆg. Æaib, !gâia¸gaob, !aob) • mû!ƒ tsâsendi (aiÆg. Æaib, !gâia¸gaob, !aob)

mû!ƒ tsî !hoa¸am xoa¸ans di !khaide tamas ka io !âde xoasa gowab !nâ

• mû!ƒ tsî !hoa¸am xoa¸ans di !khaide (Åhuru-aon, ¸âi¸am!khais, dana tsî !naga hâ !hoa¸am!khaidi, ÆgaeÅapes, !gâ!h¡b, ¸hôa!urus), Åasa tsî !hao!nƒsi xoa¸ans !nâ

• mû!ƒ, Ægui!ƒ tsî !hoa¸am xoa¸ans di !khaide (Åhuru-aon, !oa!¡/ ¸gan!gâsa ¸âibasens/¸âi¸am!khais, ¸gâ!nâguÅgaub, dana tsî !naga hâ !hoa¸am!khaidi, ÆgaeÅapes, !gâ!h¡b, ¸hôa!urus)

• mû!ƒ, Ægui!ƒ tsî !hoa¸am xoa¸ans di !khaide (Åhuru-aon, !oa!¡/¸gan!gâsa ¸âibasens/¸âi¸am!khais, ¸gâ!nâguÅgaub, dana tsî !naga hâ !hoa¸am!khaidi, ÆgaeÅapes, !gâ!h¡b, ¸hôa!urus)

• Æhûi Ægui¸ams tawa ra Ågau x¡na tsî ÆgaeÆgaede Ågau rase sîsen¡

• Æhûi Ægui¸ams tawa ra Ågau x¡na tsî ÆgaeÆgaede Ågau rase sîsen¡

mû!ƒ, Ænâu!ƒ tsî !gôa!gâ matis ra ¸gan¸âibasens tsî ¸khoamîna !ân !nâ sîsen¡hesa xoa-ao-i di ¸âibasensa sŒ!nâs !aroma

• mû!ƒ gowab ¸ganÅgauga (aiÆg. metafori, ÅgoweÆnœs, !hoa!nâs, khoekhoes, ts. Æn.) ÆkhƒÆkhƒsenhe ra !âdi !nân sîsen¡he hâse

• mû!ƒ tsî Ægui!ƒ gowab ¸ganÅgauga (aiÆg. ¸gan!hœs, !hœs, metafori, ÅgoweÆnœs, !hoa!nâs, khoekhoes, ts. Æn.) ÆkhƒÆkhƒsenhe ra !âdi !nân sîsen¡he hâse

• mû!ƒ tsî Ægui!ƒ gowab ¸ganÅgauga (aiÆg. ¸gan!hœs, !hœs, metafori, ÅgoweÆnœs, !hoa!nâs, khoekhoes, ts. Æn.) ÆkhƒÆkhƒsenhe ra !âdi !nân sîsen¡he hâse


10.4 !HOA¸AM!KHAIS: XOA¸ANS (ra ai!gû)

ÆKH¶SIGU





2. ÅGora!gâ rase Ænâu!ƒs

Ågora!gâ rase kœ!gâ !âde ¸âibasensa ra !âde xu kuruse, Ænâu!ƒ, tsî Æî-i ¸ama xoa tsî ¸âi!gâ xoan go x¡na

• mû!ƒ ¸âi¸am!khaidi tsî !aromas ÆkhƒÆkhƒsenhe ra !âdi !nâ di hâse

• mû!ƒ ¸âi¸am!khaidi tsî !aromas ÆkhƒÆkhƒsenhe ra !âdi !nâ di hâse

• kœhœ tsî ôa!nâ ¸âi¸am!khaidi, !aromas (!aromas tsî sîsen¸uib), mûnanais tsî saoÆnâus ÆkhƒÆkhƒsenhe ra !âdi !nâ di hâse

¸nuwi tsî omkhâi ¸hunumâ ¸âiÅgaugu tsî mû¸gƒÅgauga !kharaga xenredi di !khaidi ¸ama

• dŒ Ågorasa !kharaga mû¸gƒÅgaugu ¸ama ÆkhƒÆkhƒsenhe ra !âdi !nâ

• dŒ Ågorasa !kharaga mû¸gƒÅgaugu ¸ama ÆkhƒÆkhƒsenhe ra !âdi !nâ

• Ågora!gâ tsî kœ!gâ ÆkhƒÆkhƒsenhe ra !âde

Ågora!gâ rase !oe!ƒ xoa¸ans !khaidi ÆkhƒÆkhƒsenhe ra !âdi !nâ di hâse

• !oe!ƒ ÆgaeÅapedi, Åhuru-aon, ts. Æn. • !oe!ƒ ÆgaeÅapedi, Åhuru-aon, ts. Æn. • !oe!ƒ ÆgaeÅapedi, Åhuru-aon, ts. Æn. • dŒ Ågorasa Åhuru-aon Æaegu hâ

!gaeÆarede tsî ÆgaeÅapes ¸ama tsî Åhuru-aon Æaegus tsîna

• dŒ Ågorasa Åhuru-aon Æaegu hâ !gaeÆarede tsî ÆgaeÅapes ¸ama tsî Åhuru-aon Æaegus tsîna

• dŒ Ågorasa Åhuru-aon Æaegu hâ !gaeÆarede tsî ÆgaeÅapes ¸ama tsî Åhuru-aon Æaegus tsîna

• ôa!nâ tsî !oe!ƒ matib gowaba ra !âdi di ¸âibasens !nâ !âsa Åhuru Ågausa

• ôa!nâ tsî !oe!ƒ matib ra gowab, !amÆareÅgaub tsî xoaÅgauga !âdi di ¸âibasens !nâ !âsa Åhuru Ågausa

• ôa!nâ tsî !oe!ƒ matib ra gowab, !amÆareÅgaub tsî xoaÅgauga !âdi di ¸âibasens !nâ !âsa Åhuru Ågausa

• !oe!ƒ Ågora!gâ rase Ågau ra xoa¸ans gowab ÆkhƒÆkhƒsenhe ra !âdi diba: mûnanais, ¸gan!hœs, !hœs, khoekhoes, ÅgopeÆnœs (Åguiros), metafori

• !oe!ƒ Ågora!gâ rase Ågau ra xoa¸ans gowab ÆkhƒÆkhƒsenhe ra !âdi diba: mûnanais, ¸gan!hœs, !hœs, khoekhoes, ÅgopeÆnœs (Åguiros), metafori, Åkhonxasib, Åh¡ÅœÅgausaogub, ÅœmûÅgausaogub

• !oe!ƒ Ågora!gâ rase Ågau ra xoa¸ans gowab ÆkhƒÆkhƒsenhe ra !âdi diba: mûnanais, ¸gan!hœs, !hœs, khoekhoes, ÅgopeÆnœs (Åguiros), metafori, Åkhonxasib, Åh¡ÅœÅgausaogub, ÅœmûÅgausaogub

• ôa!nâ tsî !oe!ƒ sao ra !khaidi Åhuru!âs dide: ÆgamÆares, ¸âi¸hansens, Åhuru!â!kharedi, Åhuru!âÅgoras




10.4 !HOA¸AM!KHAIS: XOA¸ANS (ra ai!gû)

ÆKH¶SIGU


XRAT 8 XRAT 9 XRAT 103. ÅGora!gâs tsî

¸hunumâ khom¸ams

khom¸am !â-e !kharaga Ågaugu ai

• kuru mû¸gƒÅgauba, kœ!gâ, ÅgopeÅnœ, !oe!ƒ, tsî ÅguiÅgui xoasa !âna xu



• mƒ!kharu Æaposase xoaÆguisa tama hâ

¸hunumâ khom¸amsa ÆkhƒÆkhƒsenhe ge !âs xa

• mƒ!kharu Æaposase xoaÆguisa tama hâ ¸hunumâ khom¸amsa ÆkhƒÆkhƒsenhe ge !âs xa

• mƒ!kharu Æaposase xoaÆguisa tama hâ ¸hunumâ khom¸amsa ÆkhƒÆkhƒsenhe ge !âs xa

• !hoa¸am !gaeÆarede tsî !hûÆarede (aiÆg.

¸âi¸am!khaidi, Åhuru-aon, ts. Æn.) ÆkhƒÆkhƒsenhe ge !âdi !nâ

• !hoa¸am !gaeÆarede tsî !hûÆarede (aiÆg. ¸âi¸am!khaidi, Åhuru-aon, ts. Æn.) ÆkhƒÆkhƒsenhe ge !âdi !nâ

• !hoa¸am !gaeÆarede tsî !hûÆarede (aiÆg. ¸âi¸am!khaidi, Åhuru-aon, ts. Æn.) ÆkhƒÆkhƒsenhe ge !âdi !nâ

• !hoa¸am Æîn di ¸hunumâ ¡!oasa

¸âiÅgaub, tsâsendi tsî tanisenÅgauga • Ægâi¸ui tsî !hoa¸am Æîn di ¸hunumâ

¡!oasa ¸âiÅgaub, tsâsendi tsî tanisenÅgauga

• Ægâi¸ui tsî !hoa¸am Æîn di ¸hunumâ ¡!oasa ¸âiÅgaub, tsâsendi tsî tanisenÅgauga

• kœ!gâ ¸âi¸am!khaidi ra Ågau Ågauba

ama ûib di mâsigu !nâ (aiÆg. HIVs tsî AIDS, ¸Namipeb ÆGau!nâs, Surib !Khaidi, Khoen ÆGau!nâs, Khoesi ¸Hanugu tsî ÆAesigaosis, ts. Æn.)

• kœ!gâ ¸âi¸am!khaidi ra Ågau Ågauba ama ûib di mâsigu !nâ (aiÆg. HIVs tsî AIDS, ¸Namipeb ÆGau!nâs, Surib !Khaidi, Khoen ÆGau!nâs, Khoesi ¸Hanugu tsî ÆAesigaosis, ts. Æn.)

• kœ!gâ ¸âi¸am!khaidi ra Ågau Ågauba ama ûib di mâsigu !nâ (aiÆg. HIVs tsî AIDS, ¸Namipeb ÆGau!nâs, Surib !Khaidi, Khoen ÆGau!nâs, Khoesi ¸Hanugu tsî ÆAesigaosis, ts. Æn.)

• !hoa¸am ÆkhœÆkhœsasigu tsî Ægoa¸uidi Ågapise ra ¸gaikhâihe !khaidi xa ra !aromahede Ågôa-i ¸û-i !oagu, !ƒs !nâ, !h¡b !nâ, tsî !h¡baib ai



• Ægau¸ui Ækhƒsib aitsama ¸âibasens tsî Ågora!gâs diba

• mû!ƒ !gâ-aona ÆkhƒÆkhƒsenhe ra !âdi

!nâ • mû!ƒ !gâ-aon tsî xoaÅgauba

ÆkhƒÆkhƒsenhe ra !âdi !nâ • mû!ƒ !gâ-aon tsî xoaÅgauba

ÆkhƒÆkhƒsenhe ra !âdi !nâ

• Æhûi tsî sîsen¡ !kharaga !â!nôana Ækhoab, ¸ans tsî !gôa!gâs !aroma




11. !HARA!ÂIS

ÅGôan ai !ammâisa ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb tsî Ågôan ai !ammâisa Ægau!nâs hâra ge ¸haba ÅnœÆguib â-i ¸ans tsî Ækhƒsigu hîa ¸ans ai !gao!gaosa Åhûhâsib tawa ra Ågauna ra sîsen¡. !Gao!gao Ækhƒsigu ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâigu ge ra !gƒsa kai mâ Ænâu!ƒs tsî Ækhƒsiga i nî ÆkhƒÆkhƒsenoa-e dŒÅgauÆgausa Ægau!nâs tsî ÆkhƒÆkhƒsens !khais di Åam¸oas ase, hîa nî !hara!âihesa. Nausa i ge ÆkhƒÆkhƒ!khœ¸gƒb nî ÆkhƒÆkhƒsens xa !gû!gûhesa, tsî !hara!âis tamas ka io !âidi xa !gû!gûhew tidesa. !Hara!� ois tsî !âis ge ÆkhƒÆkhƒsensa nî ¸khâ!nâ.. 11.1. Garu a !hara!âis

ÅOasa Ånœb tsî !harigu Ækhƒsiba !khœs !aroma i ge !kharaga!nâgu ÆguiÆapoÆaposa tsî Æaposa tama garu a !hara!âis mâsiga a ¸hâbasa Åoasa !khais ÆkhƒÆkhƒsenao-i ai!gûs tsî sŒ!nâde hoaraga ÆkhƒÆkhƒ!âgu !nâ mƒs !aroma. Garu a !hara!âis ge nî !gƒsa, supu tsî sîsen¡he Ækhƒ, tsî !gƒsase ÆkhƒÆkhƒsenao-i ai !ammâisa !gaoÆguigu tsî dŒÅgauga !nâ nî !gao!gaosa. ÆGau!nâ-aon ge ¸gom¸gomsa tsî ama ¸ans ÆkhƒÆkhƒsenao-i ra !gao!gao Ækhƒsigu !nâ dŒ Ågauba nî nana¸ui. ÆKhƒÆkhƒsenaon di ai!gûs tsî sŒ!nâdi ¸ama go ÅhaoÅhaohe ¸ans ge nî sîsen¡he ÆkhƒÆkhƒsenaona Æîn di Ågaisa tsî ¸khawusa !khaide Ægau¸uis !aroma, mâpan !gâise ra dŒs tsî tare-i !aromas asa, tsî mâpan Ågaisase nî dŒtsâsa, mati tsî tare-i !aroma. ÆGûn ge Æaeba xu Æaeb Æga nî ¸an¸anhe Æîn di ôa-i di ai!gûs ¸ama, tsî Ækhƒti nî ¸gao¸gao!nåhe în sŒ!nâhe ra !gâi!gâba mƒdawa-am tsî !aruÅî nî aoÆguiga mƒhe matin nî Æî-i di ÆkhƒÆkhƒsens di Æƒxasiga ¸khâ!nâsa.

ÆKhƒÆkhƒsenao-i ai!gûs tsî sŒ!nâdi hoaraga ÆkhƒÆkhƒ!âgu !nâ di ge nî Ægûna nî !nuribahe skoli di !nuri¸haweb ai. 11.2 ¸Nuwi ra tsî !Khœ!nami ra !hara!âis

ÅGam Ågaukha !hara!âis dikha ge ra sîsen¡he, ¸nuwi ra garu a !hara!âis tsî !khœ!nami ra !hara!âis hâkha. ¸Nuwi ra !hara!âis ge !hara!âis hîa ra skolkurib !nâ d0îhesa ÆkhƒÆkhƒsensa !gâi!gâi tsî Ægau!nâs tsî ÆkhƒÆkhƒsensa unu tsî daoÆgausa hui!nâs !aroma. !Hara!âis ge ¸nuwi ra !âsa ra ÆkhƒÆkhƒsenaon tawa Åhuru, Æîs ga: - sîsen¡heo Æîna ¸gao¸gao!nâs !aroma în Æîn di ¸ans tsî Ækhƒsiga khora¸ui, !gâi ¡!oasa tanisenÅgaugu tsî ¸¡ga

!gaoÆgui, tsî !gâi ÆkhƒÆkhƒsenÅgauga ai!gû kais !aroma - !hara!âis Ægui¸amdi !nâ-¡ Ågôana hui o în !gomsina gƒ-aise oresa hœba ÆkhƒÆkhƒsen in ge x¡na ra

sîsen¡se; - Ægau!nâ-ao-e hui o î i Ænƒ ¸ansa sîsen¡ ÆkhƒÆkhƒÅgaugu tsî ÆkhƒÆkhƒsens di huisen¡x¡na !gâi!gâi!nâs

!aroma.

!Khœ!nami !hara!âis ge !hara!â!nôas hîa ra skolkurib di Åams ai dŒhesa ÅhaoÅhaohe hâ ai!gûs tsî sŒ!nâhe ge hoaraga kurib !nâ ÆkhƒÆkhƒsenao-i xa !harodi ÆkhƒÆkhƒ!âb disa, kurib Åams di !âidi Åkha !khœÆaresase. ÅAm¸oas !khœ!namisa !hara!âis dis ge Ågui!gupu kurib Åams di !kharus xrata. . 11.3 ÆAposa tama hâ dŒÅgaugu tsî ÆAposa dŒÅgaugu

ÆGau!nâ-ao-i ge nî !hara!âi matikœ !gâise i go mâ ÆkhƒÆkhƒsenao-i hoa-e !gao!gao Ækhƒsigu hîa ÆkhƒÆkhƒ!âb !nâ xoa!gƒ!gƒsaga a sŒ!nâ !khaisa, tsî n‡sa xu nî mû¸an Ækhƒ mâ hoa!nƒ-aixa ai!gûsa go ÆkhƒÆkhƒsenao-e a sŒ!nâsa. Kai amses ge n‡sa Æaposa tama hâ Ågaub ai a dŒhe Ækhƒ daoÆgausa mû!haradi mâ ÅguiÅguibe Ågôa-i hoa-i ai!gûs hîa ÆkhƒÆkhƒsens ¸ama hâs xa, tsî !âisens di mâsigu !nâ x¡nan ra ôa!nâ, Ænâu!ƒ Œ ran tsî ÅhaoÅhaosa ¸ansa, ¸ansa sîsen¸ui-¡, Ænâu¸harugu, ¡!oasa Ågauga Ågora!gâbasen, tsî Æîn di hoa!nâ-aixa Æhaos !nâ-¡.

¸Hâbasa i karao !hara!âisa !nƒsase Æaposa Ågaub ai !amÆaresa, o i ge Ægau!nâ-ao-e ŒÆkhƒ i as kœse Ækhƒ!nôa mâsib Ænaetisa ÆkhƒÆkhƒsens tsî !âisens di mâsigu !aroma nî sîsen¡ Ågôa-i di Ækhƒsiga !âis !aroma. Sîsen¡s Ænaetisa xoasa tsî amke-aibe !âidi dis ge Åoro ÅnœÆguib Ækhƒsigu dib Åguiba !hara!âi Ækhƒ tsî Ænƒ-amaga kai Æaeba !khœ¸gƒ tide. !Nubu !âidi mâb Åguyib ga ÆkhƒÆkhƒ!â xawe di !âb ÆkhƒÆkhƒ0ãaeb dib Åguiba nî ¡ tsî kaise !khœ¸uisa soan !nâ Ågui hoaraga ÆkhƒÆkhƒkamaba nî !khœ¸gƒ. Termdi Åams di !âidi ge ¸guro ÆkhƒÆkhƒkamab ts‡s dib !nâ Ågui nî xoahe, îs Ægau!nâs tsî ÆkhƒÆkhƒsensa Ænaetisase ai!gû nau !gau hâ Æaeb !nâ.

Xrat 10s !nâ i ge ÆgaeÆage !âisa xoahe Ækhƒ !âidi Ækhƒsiga ÆkhƒÆkhƒsen tsî !ân ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib din hîa hƒÅaro ra ¸âisa ¸nûi-aihesa ¸hâba hâna ¸an¸uis !aroma. ÆgaeÆgae !âidi ge !gâi sîsen¸uiba ¡hâ Ækhƒ Æîdi ga aitsama ¸homisens, dî¸haweb di khomaiÅgaub, mati di !âis di dî!nôade nî Ænâu!ƒhe tsî !ereamhe Ågaub, tsî


matib nî Æaeba Ågora¸gƒhe Ågauba ÆkhƒÆkhƒsens di ¸an tsî hœ!âs !aroma sîsen¡he o. N‡s ge Ægau!nâ-ao-i nî k� !gâhes khao!gâ ¸œrisase dî¸haweba !gubis Åkha !gû!gâ tsî sîsen!kharu!nâs tsîna !khœ¸gƒ hâ. 11.4 Kœ!gâs

¸Ans hîa ra Æaposa tama tsî Æaposa garu-a !hara!âisa xu hœhes ge Ægau!nâ-ao-i xa nî sîsen¡he î i ¸an mâpa i ¸hâbasa !khaisa ÆkhƒÆkhƒÅgaugu tsî huisen¡x¡na mâ ÅguiÅguibe Ågôa-i di ai!gûs tsî ¸hâsigu !aroma unusa. Mâ danaÅguisib ÆkhƒÆkhƒs dib di Åams hoas ai, tsî mâ terms hoas di Åams ai i ge Ægau!nâ-ao-e ÆkhƒÆkhƒsenaon Åkha Åhao hâse ai!gûsa nî kœ!gâ, Ænƒs ge Ægui¸amdi hîa dŒtoahe hâdi, ÆhaoÅgaub, tarenan Ågôana ÆkhƒÆkhƒsen hâs, tsî taren garu ase dŒhe Ækhƒ !khais sîsen!nâhe nîse Œ mâsiba !gâi!gâis !aroma tsî !gâi!gâgu !gubis sŒ!nâ hâgu ai mûba mâ hâsesa. 11.5 ¸Anai!khaidi ai !gao!gaosa xratgu

Xrati ga garu a !hara!âis !nâ mƒhe, o i ge !gao!gaose ¸hâbasa Æîgu nî ÆkhƒÆkhƒsenao-i di ama !harib !gâi!gâb !gao!gao ÆKhƒsigu dib hîa sŒ!nâhe hâba Ægau¸uisa, tsî matin nau ÆkhƒÆkhƒsenaona ra sŒ!nâ tamas ka io ÆguiÆapoÆaposa !gôab ÆkhƒÆkhƒsenaon dib nî hoaÆae Xrat A, B, C, tsî Ænƒti mƒhesa. ¸Anai!khaidi ai !gao!gaosa !hara!âis !nâ i ge mâ xoamûs hoas di xrata xoa!gƒ!gƒsa nî ¡hâ hîa ra mîsa tarena i Ækhƒsenao-e nî dŒÅgauÆgausa Ænƒ xrata mƒhes !aroma. Xratgu xoa!gƒ!gƒdi ge kurikorobe nî mâ ÆkhƒÆkhƒ!âb hoab !aroma dŒhe. ¸Hâbasa i ge a Ægau!nâ-aon !kharaga !âgu din nî sîsenÆaresa în Åhûbe hâ Ænâu!ƒsa xratgu xoa!gƒ!gƒdi di ¸âibasens ¸ama ¡hâ, tsî matin nî garu a !hara!âis !nâ sîsen¡ !khaisa, î i xartaga ¸hanuse tsî Ågui Ågaub hoa ÆkhƒÆkhƒ!âgu !nâ mƒhe. Ti i ga dŒhe o Ågui i ge !hara!âis di !gôaga a ¸gom¸gomsa. 11.6 Xratgu xoa!gƒ!gƒs Junior Sekondere !Harib !aroma Junior Sekondere !Harib ai i ge Asa xu Gs kœse tsî Uba (xrata mƒhe Æoa) ra mƒhe, tsî sao rase Ågora¸gƒsa:

XRATGU XRATGU RA ÆN¶!NÂ ÅN™B (%)

XRATGU XOA!G¶!G¶S

A 80 - 100 SŒ!nâ hâ !Gao!gao ÆKhƒsiga kaise ¸oa¸amsase. ÆKhƒÆkhƒsenao-i ge kaise mâ¸oa hâ hoaraga dana !khaidi Ækhƒsib didi !nâ.

B 70 - 79 SŒ!nâ hâ !Gao!gao ÆKhƒsiga ¸oa¸amsase. ÆKhƒÆkhƒsenao-i ge Ågapi Ækhƒsiba !nƒsa dana !khaidi Ækhƒsib didi !nâ ¡hâ.

C 60 - 69 SŒ!nâ hâ !Gao!gao ÆKhƒsiga !gâise.

D 50 - 59 SŒ!nâ hâ !Gao!gao ÆKhƒsiga ¸khî¸khîsase.

E 40- 49 SŒ!nâ hâ ¸âuna !gôab di !Gao!gao ÆKhƒsiga tsî !kharuÅkhƒ hâ Æîb a Åoro Ækhƒsib di !hariba.

F 30 -39 SŒ!nâ hâ !Gao!gao ÆKhƒsigu hîa Ækhƒsiba ¡hâse a !gawaÅîhes !aroma. ÆKhƒÆkhƒsenao-i ge hui!nâ ra Ægau!nâsa ¸hâba hâ.

G 20 - 29 SŒ!nâ tama hâ Æîb a Åoro !gôab di !Gao!gao Ækhƒsiga hîa xrata anu hâga. ÆKhƒÆkhƒsenao-i ge hui!nâ ra Ægau!nâsa ¸hâba hâ.

U 0 - 19 SŒ!nâ tama hâ Æîb a Åoro !gôab di Ækhƒsiba. ÆKhƒÆkhƒsenao-i ge hui!nâ ra Ægau!nâsa ¸hâba hâ.

11.7 DŒb tsî xoamâis !hara!âis dis Garu-a !hara!âis ge nî ÅaweÆguihe tsî saoguba !oa Ægui¸uihe kurib di tsoatsoas ai, tsî nî Œ Ækhƒ i as kœse supuse ¡hâhe. !Gôagu hîa ra !gubis di Æaxasin, Ægui¸amdi, oms tawa ra dŒhe sîsenni, tsî !nubu !âidi hîa ra !hoa¸am!khais di Åams ai mƒhedi ge garu-a !hara!âis !aroma xoamâihe Ækhƒ.


11.8 !Hara!âis Æg¡badi !Hoa¸harugus !nâ-¡ gowaba ÆkhƒÆkhƒs Ågaub ge ra !aroma !gao!gaoÅÅkhƒsigu gowab digu ra !hûÆaresase ÆkhƒÆkhƒhe !khaisa, Ænaetisaseb gowaba amabe ûib mâsigu !nâ ra sîsen¡hes Ækhƒs khami. ÅÅNƒ-amagas ge gowab di ÅÅgauænâsa ækharaga æâdi ænâ a Ågora¸gƒhe ÅÅoa. 11.8.1 !Gâs tsî !Hoas ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî Ækhƒ in: !G & !H 1 !khƒ tsâsendi, ¸âibasendi, hœ!âsendi tsî tanisenÅgaugu tsîna; !G & !H 2 Ænâu!ƒ, mâisaogu tsî mƒ!kharu ama ækhaidi tsî ¸âidi tsî mû¸gƒÅgauga âna; !G & !H 3 !eream Ågau rase æhoasa ÅÅgui¸amdi tsî mîmƒde !oa; !G & !H 4 Ågora!gâ ¸ansa tsî Æhûi¸ui Åœ-aisa mâsib tawa ra Ågauna; !G & !H 5 Ægâi¸ui ¸an-tsî-hœ!âde tsî ÅÅgâi¸ui Ænƒn hîa ra hœ!âhe, ¸âihe tsî mûnanaihena; !G & !H 6 mû!ƒ ¸ganægâsa ¸âibasendi tsî tanisenÅgauga; !G & !H 7 !hoa¸harugu !gâi sîsen¸uib Åkha, Ågau rase tsî !gƒsase; !G & !H 8 sao amke-aibe hâ ¸gaenam!gâgude, ¸âibasende hœ¸ui, tsî ÅamÅam¸âibasende kuru¸ui; !G & !H 9 Ægau¸ui hœ!âsa !gâ-aon !oagu tsî !hoaÅgaub di ¸ansa; !G & !H 10 ôa!nâ !gao!gao ¸âibasens ¸nûi!khunis disa; !G & !H 11 omkhâi Ækhƒsigu amke-aibe mâi-ai!âs diga; !G & !H 12 mƒ!kharu ¸andi tsî ¸âiÅgauga !gâi sîsen¸uib Åkha, Ågau rase tsî !gƒsase; !G & !H 13 mƒ!kharu ¸âibasens Åkha tsî Ågora!gâ rase ¸âidi, ama !khaidi, ¸âiÅgaugu, tsâsendi tsî ¸ganamsende; !G & !H 14 !hoa ¸khanuse tsî hœ!âsens Åkha.

11.8.2 Khomais tsî Xoas ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî Ækhƒ în: KX 1 Ænâu!ƒ tsî Åhaobe !gƒsa ¸ans tsî ¸âiÅgaugu tsîna; KX 2 !eream Ågau rase xoasa ÅÅgui¸amdi tsî mîmƒde ai; KX 3 hœ, Ågora!gâ tsî Æhûi¸ui Ågau ra ¸ansa Åœ-aisa æaromas !aroma nî sîsen¡se; KX 4 mû!ƒ ¸ganægâsa ¸âibasendi tsî tanisenÅgauga; KX 5 ¸an¸ui mîdi, ¸am¸âibasengu tsî ¸ganæhoagowaba xu; KX 6 sao xoa-ao-i di ¸âiÅgaub, ¸âibasende hœ¸ui tsî ÅamÅam¸âibasende kuru¸ui; KX 7 mû!ƒ matin xoa-aona ÅÅîn di Ågauga xoas !nâ ra hœb‡ ækhaisa; KX 8 ôa!nâ matib gowab, kuruÅgaub tsî !amÆareÅgauba ra Åaro !khaisa ¸âibasens khomai!âdi didi kœse; KX 9 mâisaogu tsî mƒ!kharu ama ækhaidi, ¸âidi tsî mû¸gƒÅgauga tsîna; KX 10 !eream Ågau rase ¸andi, ¸âiÅgaugu tsî tanisenÅgaugu hîa khomai!âs xa ra Ægâi¸uihegu ai; KX 11 Ægâi¸ui ¸an-tsî-hœ!âde tsî Ænƒn hîa ra hœ!âhe, ¸âihe tsî mûnanaihena; KX12 mƒ!kharu !gâise tsî Ågau rase !gâ-aon Æga; KX13 mâisaogu tsî mâi-ai!â ¸ansa mƒsa !amÆareÅgaugu !oa xoaÅgoradi tsî !kharaga ¸âibasen!nôaga ra

sîsen¡se; KX14 sîsen¡ ¸œrisase xoamû¸gaib, xoasaona sîsen¡s tsî hoaraga gowaba sîsen¡s di !khaidi tsî xoaÅgaub

tsîna; KX15 xoa ¸nuwikhâi rase !kharaga!nâgu !aromadi ai !ammâisa xoaÆgui¸amdi !nâ-¡; KX16 Ægau¸ui hœ!âs xoaÅgaub disa; KX17 ¸nûi!khuni !kharaga x¡na.

11.8.3 Gowaba sîsen¡s ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî ÅÅkhƒ în: GS 1 !hoa¸harugu !gâise, Ågau rase tsî !gƒsase; GS 2 sîsen¡ ¸œrisase hoaraga xoamû¸gaiÅgaugu, xoasaon tsî gowa¸ansa; GS 3 sîsen¡ tsî khora¸ui Ågau ra, mûnanaixa tsî !kharaga!nâgu sîsen¡Ågaub mîdiÆuib tsî ¸khoamîn diba; GS 4 sîsen¡ !kharaga mî!nôana !gâi sîsen¸uib Åkha ¸âibasengu !nâ; GS 5 sîsen¡ !kharaga !amÆareÅgaugu ¸âibasengu diga; GS 6 sîsen¡ ¸œrisase ¸an!gâsa xoaÅgauba; GS 7 sîsen¡ Ågui!nâxa tsî !amÆaesa ¸âibasen!nôaga; GS 8 sîsen¡ ¸hanuse mî!ân tsî sîsenmîde; GS 9 ôa!nâ !gao!gaogu ¸nûi!khunis diga.


11.8.4 Xoa¸ans ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî ÅÅkhƒ în: X¸A 1 dŒÅgauÆgau xoa¸ans di !ânan ra Ænâu!ƒ !khaisa; X¸A 2 mû!ƒ matin xoa-aona gowaba ra sîsen¡ !khaisa în ¸hâban ta mâsiba sŒ!nâ mû¸gƒÅgauba hœs !aroma; X¸A 3 Ægau¸ui xoa¸ans di !khaiden ra Ænâu!ƒ !khaisa;

X¸A 4 !hoa¸am gowaba sîsen¡sa xoasa !ân !nâ, Æîn !nâb mûnanaib, gƒ-ai gowa¸uisens tsî ¸gan!hœs tsîna ra sîsen¡he Ågaub xa ra gowa¸uisense;

X¸A 5 sîsen¡ !kharaga gowaÅgauga !hoa¸am!khais di !nƒmâb tawa Ågau hâse; X¸A 6 !hoa¸am tsî mƒ!kharu ¸ansa !khœ¸gƒ hâ !ereamde; X¸A 7 !oe!ƒ xoasa !âna !kharaga xoa¸ans Ågaugu (xenren) digu !nâ.

11.9 Garu-a !Hara!âis: Harase xoa!gƒ!gƒsa DaoÆgaudi

Xrat 8s, 9s tsî 10s ænâs ge æhara!âisa Æaposa tama hâ tsî Æaposa Garu a æHara!âisa xu æamÆaresa. 11.9.1 Xrat 8s tsî 9s 11.9.1.1 Garu a æHara!âis ækharaga gowab Ækhƒsigu dis

!Gâs tsî !Hoas ÆKhƒÆkhƒsenaon di !hoas di Ækhƒsib ge Åorodomma Ågam !nƒra terms !nâ nî !âihe; Ågui !nƒsa ai¸homisa !hoas ase tsî nausa ts‡korobe sîsenÆareb hîa !gubis !nâ hâb ¸ama. ÅHuru!âÅhurus tsî amke-aibe æhoas xoaÆguisa xoa¸ans ¸khanidi ¸ama hâs ge nî Garu-a æHara!âis di æâ. !Gôagu ge ¸hanu kolomgu !nâ Garu-a !Hara!âis di ¸Haweb ai ra xoa¸gƒhe.

Khomais tsî DaoÆgausaXoas Khomais (!garise) Ækhƒsib ge Åorodomma Ågui !nƒsa terms !nâ nî !âihe, !âs hîan ÆkhƒÆkhƒsenaona Ånai ai!â ai¸homisen hâs tsî ai¸homisenbahe tama hâs hâra di Ågaub ai. ÆAposa !hara!âis khomais ækhƒæâis dis ge Khomais tsî DaoÆgausa Xoas di !âisendi !nâ ra dŒhe. ÅGam Ægui¸amra hîa khomai!âsa ¡hâra, hîa !kharaga dî!nôadi a dî-aisara, ge trimesters !nâ nî dŒhe. N‡ dîde ge gowa¸ansa ra !âi dîdi tsîna nî !khœ¸gƒ hâ. ÆKhƒti i ge a ¸hâ¸hâsa ¸anhe nî !khaisa gowa¸ans nî !âs ais !gao!gaosase !âihe !khaisa. Dîdi ge Ækhƒti !khƒhes (Ænâu!ƒhes) ra !âsa !khais tsî ¸nûi!khunis Ægui¸amdi tsîna nî !âi.

Garu-a Xoas Hoaraga garu-a xoas di Ægui¸amdi ge nî kœ!gâhe. ÅOrodomma Ågui !amÆares tsî Ågam !nubu xoa!âra di !gôagu ge Garu-a !Hara!âis di ¸Haweb ai nî xoa¸gƒhe. ÆKhƒÆkhƒsenaona xu i ge nî !âubasenhe !amÆaresîsenni Æaupexa 200 – 250 mîdi (Xrat 8s), 250 – 300 mîdi (Xrat 9s) tsî !nubu Ægui¸amdi Æaupexa 100 – 120 mîdi (Xrat 8s), 120 – 150 mîdi (Xrat 9s) gaxusiba ¡hâna xoasa.

Xoa¸ans ÆKhƒÆkhƒsens xoa¸ans dis ge !nona !âde !khœ¸gƒ hâ: ¸hauxoas (prosas), Åhuru!âs (dramas – Ågui Åhuru!âÆara Åhuru!âdi) tsî ÅgaiÅgaru¸ans. Hoa !nona !âdi ge Æaposase xoaÆguisa amke-aibe !hara!âis di !â Ækhƒ tsî Ækhƒti xoab !nâs tsîna !âihe Ækhƒ. !Nona !nubu !âidi tamas ka io Ægui¸amdi ge xoaÆguisa xoa¸ans ¸khanidi ¸ama nî dŒhe tsî !gôaga Garu-a !Hara!âis di ¸Haweb ai nî xoa¸gƒhe.

¸Hauxoas (gaxu Ægae¸hôas tamas ka io !nubu Ægae¸hôadi) !Khœ¸gƒb ge Æaposa tama hâ Ågaub ai nî ÆkhƒÆkhƒsenhe tsîs ge n‡sa Åhuru-aon tsî saogub !nae!khaidi dib, dŒgu tsî sao!gon ra x¡n ai nî !gao!gaosa. Xoasa dîdi ge tsuwu¸uisa !âs ai nî !gao!gaosa. ÅÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî aitsama !ereamde sîsen¸ui Ækhƒ Ænƒ !âsa ra sîsen¡se.

ÅHuru!âs (dramas – Ågui Åhuru!âÆara Åhuru!âdi) ÆKhƒÆkhƒsenaon ge !hai-ais tsî ¸¡mƒsa nî ÆkhƒÆkhƒsen. Xoasa dîdi Åhuru!âs ¸ama hâdi ge tsuwu¸uisa !âs ai nî !gao!gaosa.


ÅGaiÅgaru¸ans ÅGôan ge nî ÆkhƒÆkhƒhe în Ågaipetsanana !gôa!gâ tsî Ækhoaba Åama xu. N‡sa ÅgomÅgom!gaos !aroman ge ÆkhƒÆkhƒsenaona !khœ¸gƒb (!nƒmâb) Ågaipetsanas diba nî Ænâu!ƒ. Tƒn ge ÆkhƒÆkhƒsenaona Ågaipetsanana danasa xu nî ÆkhƒÆkhƒsen kaihe. ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî hui!nâhe Ægâi¸uisens Åkha tsî Ænƒpa ¸gana hâ hœ!âde Ænâu!ƒ tsî Ænƒsa !oa khomaisa. XoaÆguisa khomais mâ xrats hoas !aroma: Xrat 8s 8 Ågaipetsanadi

(Ægui-aisase) + 5 !nubu Ægae¸hôadi TAMAS KA IO

1 !nubu gaxu Ægae¸hôas + 1 Åhuru!âs

Xrat 9s 10 Ågaipetsanadi (Ægui-aisase)

+ 6 !nubu Ægae¸hôadi TAMAS KA IO 1 !nubu gaxu Ægae¸hôas

+ 1 Åhuru!âs

11.9.1.2 !Khœ!namis garu-a !hara!âis Xrat 8s tsî 9s dis:

ÆKH¶SIB 1ro Terms 2Æî Terms 3Æî Terms KAI!GÔAB

1. !Gâs tsî !Hoas

Ai¸homisa tama æHoas (Ts‡korobe Ænâu¸garugus) tsî Ai¸homisa !Hoas

10 10 10

ÅHuru!âÅhurus 10 10 10

Kai!gôab: 20 20 20 20

2. Khomais tsî DaoÆgausa Xoas

1ro ÆGui¸ams: Hoa!nƒ-aixa !Hoa¸am!khaidi (!Khƒ!âis !âdi, Ænâu!ƒs !ereamdi; ¸nûi!khunis Ægui¸ams)

20 20 20

2Æî ÆGui¸ams: Hoa¸am!khaidi: Mûhesa tsî Mûhesa tama hâ

20 20 20

Kai!gôab: 40 ÷ 2 40 ÷ 2 40 ÷ 2 20

3. Garu-a Xoas

!AmÆares (x 1) 40 40 40

!Nubu xoa!âs (x 2) 20 20 20

Kai!gôab: 60 ÷ 2 60 ÷ 2 60 ÷ 2 30

4. Xoa¸ans

ÅGaipetsanan 10 10 10

¸Hauxoas 10 10 10

ÅHuru!âs 10 10 10

Kai!gôab: 30 30 30 30

KAI!GÔAB 100


11.9.2 Xrat 10s Garu-a !hara!âis !kharaga gowab Ækhƒsigu dis

!Gâs tsî !Hoas ÆKhƒÆkhƒsenaon di !hoas di Ækhƒsib ge Åorodomma Ågam !nƒra terms !nâ nî !âihe; Ågui !nƒsa ai¸homisa !hoas ase tsî nausa ts‡korobe sîsenÆareb hîa !gubis !nâ hâb ¸ama. ÅHuru!âÅhurus tsî amke-aibe ÆgamÆaredi xoaÆguisa xoa¸ans !âdi ¸ama hân ge nî Garu-a !Hara!âis di !â. !Gôagu ge ¸hanu kolomgu !nâ Garu-a !Hara!âis di ¸Haweb ai ra xoa¸gƒhe. Khomais tsî DaoÆgausaXoas ÅGam Ægui¸amra hîa khomai!âsa ¡hâra, hîa !kharaga dî!nôadi a dî-aisara, ge trimesters !nâ nî dŒhe. N‡ dîde ge gowa¸ansa ra !âi dîdi tsîna nî !khœ¸gƒ hâ. ÆKhƒti i ge a ¸hâ¸hâsa ¸anhe nî !khaisa gowa¸ans nî !âs ais !gao!gaosase !âihe !khaisa. Dîdi ge Ækhƒti !khƒhes (Ænâu!ƒhes) ra !âsa !khaisa nî !âi. Garu-a Xoas Hoaraga garu-a xoas di Ægui¸amdi ge nî kœ!gâhe. ÅOrodomma Ågui !amÆares tsî Ågam !nubu xoa!âra di !gôagu ge Garu-a !Hara!âis di ¸Haweb ai nî xoa¸gƒhe. ÆKhƒÆkhƒsenaona xu i ge nî !âubasenhe !amÆaregu Æaupexa 250 – 300 mîdi digu tsî !nubu Ægui¸amdi Æaupexa 150 – 200 mîdi gaxusiba ¡hâde Xrat 10s !nâ xoasa. Xoa¸ans ÆKhƒÆkhƒsens xoa¸ans dis ge !nona !âde !khœ¸gƒ hâ: ¸hauxoas (prosas), Åhuru!âs (dramas) tsî ÅgaiÅgaru¸ans. Hoa !nona !âdi ge Æaposase xoaÆguisa amke-aibe !hara!âis di !â Ækhƒ tsî Ækhƒti xoab !nâs tsîna !âihe Ækhƒ. !Nona !nubu !âidi tamas ka io Ægui¸amdi ge xoaÆguisa xoa¸ans ¸khanidi ¸ama nî dŒhe tsî !gôaga Garu-a !Hara!âis di ¸Haweb ai nî xoa¸gƒhe. ¸Hauxoas (gaxu Ægae¸hôas tamas ka io !nubu Ægae¸hôadi) !Khœ¸gƒb ge Æaposa tama hâ Ågaub ai nî ÆkhƒÆkhƒsenhe tsîs ge n‡sa Åhuru-aon tsî saogub !nae!khaidi dib, dŒgu tsî sao!gon ra x¡n ai nî !gao!gaosa. Xoasa dîdi ¸hauxoas didi ge tsuwu¸uisa !âs ai nî !gao!gaosa. ÅGôan ge nî aitsama !ereamde sîsen¸ui Ækhƒ Ænƒ !âsa ra sîsen¡se. ÅHuru!âs (dramas – Ågui Åhuru!âÆara Åhuru!âdi) ÆKhƒÆkhƒsenaon ge !hai-ais tsî ¸¡mƒsa nî ÆkhƒÆkhƒsen. Xoasa dîdi Åhuru!âs ¸ama hâdi ge tsuwu¸uisa !âs ai nî !gao!gaosa. ÅGaiÅgaru¸ans ÅGôan ge nî ÆkhƒÆkhƒhe în Ågaipetsanana !gôa!gâ tsî Ækhoaba Åama xu. N‡sa ÅgomÅgom!gaos !aroman ge ÆkhƒÆkhƒsenaona !khœ¸gƒb (!nƒmâb) Ågaipetsanas diba nî Ænâu!ƒ. Tƒn ge ÆkhƒÆkhƒsenaona Ågaipetsanana danasa xu nî ÆkhƒÆkhƒsen kaihe. ÆKhƒÆkhƒsenaon ge nî hui!nâhe Ægâi¸uisens Åkha tsî Ænƒpa ¸gana hâ hœ!âde Ænâu!ƒ tsî Ænƒsa !oa khomaisa. Xoasa dîdi Ågaipetsanan ¸ama hâdi ge tsuwu¸uisa !âs ai nî !gao!gaosa. XoaÆguisa khomais mâ xrats hoas !aroma: 15 Ågaipetsanadi (Ægui-aisase) tsî 6 !nubu Ægae¸hôadi TAMAS KA IO 1 !nubu gaxu Ægae¸hôas tsî 1 Åhuru!âsa kurib !nâ.


11.9.2.2 !Khœ!namis garu-a !hara!âis Xrat 10s dis:

ÆKH¶SIB 1ro Terms 2Æî Terms KAI!GÔAB

1. !Gâs tsî !Hoas

Ai¸homisa tama æHoas (Ts‡korobe Ænâu¸garugus) tsî Ai¸homisa !Hoas

10 10

ÅHuru!âÅhurus 10 10

Kai!gôab: 20 20 20

2. Khomais tsî DaoÆgausa Xoas

1ro ÆGui¸ams: Hoa!nƒ-aixa !Hoa¸am!khaidi (!Khƒ!âis !âdi, Ænâu!ƒs !ereamdi; ¸nûi!khunis Ægui¸ams)

20 20

2Æî ÆGui¸ams: Hoa¸am!khaidi: Mûhesa tsî Mûhesa tama hâ

20 20

Kai!gôab: 40 ÷ 2 40 ÷ 2 20

3. Garu-a Xoas

!AmÆares (x 1) 40 40

!Nubu xoa!âs (x 2) 20 20

Kai!gôab: 60 ÷ 2 60 ÷ 2 30

4. Xoa¸ans

ÅGaipetsanan 10 10

¸Hauxoas 10 10

ÅHuru!âs 10 10

Kai!gôab: 30 30 30

KAI!GÔAB 100

11.9.2.4 Terms Åams di !gôab !nurib !aroma Garu-a !hara!âis di !gôab Ågui terms dib 100 xu hâ. N‡ !gôab ge ænurib æaroma 1ro tsî 2Æî termra Åams ai nî sîsen¡he. !Gâi ¸âiÅgauba !amÆarena xoasa ¸nuwibas æaroma ge skolga ga ¸gœsen ÆkhƒÆkhƒsenaona æamÆares tsî ænubu xoaæâna Åuni ts‡s skoli dis ai xoa kaisa Ågôana skoli tawa ¡hâs æaroma.


11.10 Kurib Åams di !âis Xrat 8s tsî 9s !nâ i ge Ægâu!nƒbe kuribÅams di !âisa Khoekhoegowab !nâ ra xoahe. ÅNai ge hâ ises ge !âis di ¸âibasensa matikœ !gâisen ÆkhƒÆkhƒsenaona Æîn di ¸âiÅgaub, Ænâu¸harugus, tsî !gomsina oresa hœbas di Ækhƒsiga ¡hâsa !kharaga !khaidi ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib didi ai !ammâisase nî dŒÅgauÆgau, hîa a !gao!gaode sao ra xrats Åî !kharus !aroma. N‡ !âide ai¸homibasen tsî dŒ¸uis ge tƒ Ågam wekhekha xa !nƒsa Æaeba kurib Åams ai nî !khœ¸gƒ. 11.10.1 Xrat 8s tsî 9s

Kurib Åams di !âisa ge !nona dî¸hawega !khœ¸gƒ hâ. !Âixoa-aon ge 1ro, 2Æî tsî 4Æî dî¸hawega ra xoa.

Dî¸haweb Dî!nôan ÆAeb !Gôab

1ro Dî¸haweb Khomais

tsî DaoÆgausa

Xoas

N‡ dî¸haweb ge Ågam !âra ¡hâ. Khomai!ân hîa ra n‡ dî¸haweb !nâ sîsen¡hen ge nî Ægae¸hôa, khoen ûigu di Ægae¸hôa, ama tsî ¸ansa !khœ¸gƒ hâ. Hoa !âra ge Æaupexa 800 mîdi di gaxusiba nî ¡hâ. Xrat 8s (80 mîde Åoro tamas ka io !nƒ Ækhƒ); tsî 1000 mîde Xrat 9s !aroma (90 mîde Åoro tamas ka io !nƒ Ækhƒ).

1ro !ÂB: N‡ !âb ge !nona Ægui¸amde !khœ¸gƒ hâ. ÆGoa¸ui ra khomai!âs ge nî Æhûihe. Xoamû¸gais, gowa¸ans tamas ka io xoasaon !aroma i ge !gôaba ¸gaeÆnâhe tide. 1ro ÆGui¸ams N‡ Ægui¸ams ge !nani ¸gui!nâgu-Æhûixu dîde xu hâ, hîas mâs hoasa haka Œ Ækhƒ !ereamde ¡hâse. (6 dîdi) 2Æî ÆGui¸ams !Nubu !ereamdi, Ækhowa-amsa, ama/ama tama hâ tamas ka io Åguirohe ra dîdi ge nî ¸gaekhâihe. (4 - 6 dîdi) 3Æî ÆGui¸ams ÆNâu!ƒhesa ra Ægau !ereamde ra ¸gaoÅkhƒ dîdi ge n‡pa nî ¸gaekhâihe tsîb ge !gôaba 1sa xu 3s kœse dîs ai mƒhe Ækhƒ. (3 – 4 dîdi)

2Æî !ÂB: N‡ !âb ge Ågam Ægui¸amra hîa mâs hoasa 20 !gôaba ¡hâsa !khœ¸gƒ hâ. ÅNî hâ khomai!âs ge Ægoa¸ui ra !âs ase nî sîsen¡he n‡ !âb !aroma. 1ro ÆGui¸ams !Khƒ!âis di dî!nôadi (Ænâu!ƒb ai !gao!gaosa !ereams) hîa ra !kharaga Ækhƒsiga !âidi ge ra ¸gaekhâihe hîa 3 – 8 !gôab dide. !Nƒsa !gâi !amÆareba ¡hâ !ereamdi ge !âixoa-aona xu ra !âubasenhe. N‡ Ægui¸ams ge !âi-xoa-aon di Ækhƒsib Ågora!gâ rase Ænâu!ƒs, Ågora!gâs tamas ka io Æî-i di Ænâu!ƒÅgauba Ægâi¸uis di Ænâu!ƒsa ra !âi. ¸™risa !amÆareÅgaub, xoamû¸gais tsî gowa¸ans ge ra kœÅîhe n‡ !ereamdi ra kœ!gâhe soab ai.

2Æî ÆGui¸ams !Âixoa-aon ge nî ¸gaoÅkhƒhe în khomai!âs ¸ama !kharaga Ågaugu ai !eream (Ækhae-amsa !ereams) 100 – 120 mîdi !nâ Xrat 8s !aroma tsî 120 – 150 mîde Xrat 9s !aroma, aiÆgause, Æhûisa !khœ!namis, sî¸khanis (¸hanuÆî tsî khoexa!nâ), !nurib, gowaÅîs, Ågarubesa ai!gû kais, Ægâi¸uisen ra omkhâis ¸âiÅgaub hîa khomai!âs !nâ hâb dis, Æn. ts. Æn.

2 irkha

6

6

8 [20 ]

[20]

[20]

Kai!gôab:

60



2Æî Dî¸haweb

Garu-a Xoas

N‡ dî¸haweb ge Ågam Ægui¸amra !khœ¸gƒ hâ tsîn ge Ægoa¸ui ra !âna sîsen¡he Ækhƒ. ÆGoa¸ui ra !ân ge !nubu gowa¸uisendi, ai-Œsin, ¸khoamîn, !nubu Ågaipetsanas (Æara!ƒs), !hœ-ai-Œsin, tsî Ænƒti Œ x¡na !khœ¸gƒ Ækhƒ.

1ro !ÂB !Nani xoa¸amdi ge !amÆaresîsenni !aroma nî mƒhe tsî i ge !âixoa-ao-e Åguisa nî Æhûi tsî 200 – 250 mîde Xrat 8s !aroma tsî 250 – 300 mîde Xrat 9s !aroma nî xoa. ÆGui¸amdi ge mûnanais, Ægaebas, ¸noagus tsî xoa!gƒ!gƒsa nî Ægoa¸ui.

2Æî !ÂB Haka xoa¸amdi ge nî mƒhe tsî i ge !âixoa-ao-e Åguisa nî Æhûi 100 – 120 mîde Xrat 8s !nâ tsî 120 – 150 mîde Xrat 9s !aroma. N‡ xoa¸amdi ge sao rana !khœ¸gƒ Ækhƒ: sî¸khanis (¸hanuÆî tsî khoexa!nâ), !nurib, gowaÅîs, ÆgamÆares tamas ka io ts‡¸khanis. ÆGoa¸ui ra x¡n, aiÆgause ai-Œsin, !hœ-ai-Œsin tsî !nubu ÆamaÆamadi ge sîsen¡he Ækhƒ.

2 irkha

20

10

Kai!gôab : 30


4Æî Dî¸haweb

Xoa¸ans

N‡ dî¸haweb ge Ægau!nâ-ao-i xa skoli tawa nî ¸gaekhâihe. Dîdi ge !nona xoa¸ans di !âdi ¸ama nî dîhe: ÅGaiÅgaru¸ans, GaxuÆgae¸hôas tsî ÅHuru!âs. ÅOrodomma di ge 8 - 10 Ågaipetsanade nî ÆkhƒÆkhƒhe hâ i Xrat 8s !nâ tsî 10 Ågaipetsanade Xrat 9s !nâ Ægau!nâs di saogub di !âse, tsî sao rase nî !âihe. ÅGam !khœ¸gƒb ai !gao!gaosa dîra ge mâ xoa¸ans di !âs hoas ¸ama nî dîhe. ÆKhƒÆkhƒsenaon ge ÅGUI dîsa mâ !âb hoaba xu nî !eream. 1ro !ÂB: ÅGam !khœ¸gƒb ai !gao!gaosa dîra ÅGaiÅgaru¸ans ¸ama tsî i

ge ÆkhƒÆkhƒsenao-e ÅGUI dîsa nî !eream. 2Æî !ÂB: ÅGam !khœ¸gƒb ai !gao!gaosa dîra ÅHuru!ân ¸ama tsî i ge

ÆkhƒÆkhƒsenao-e ÅGUI dîsa nî !eream. 3Æî !ÂB: ÅGam !khœ¸gƒb ai !gao!gaosa dîra GaxuÆgae¸hôas ¸ama

tsî i ge ÆkhƒÆkhƒsenao-e ÅGUI dîsa nî !eream.

1 iri tsî

30 minitgu

10

10

10 Kai!gôab: 30

(Dawa 10 !gôab Æga)


11.10.3 Xrat 10s

Kurib Åams di !âisa ge !nona dî¸hawega !khœ¸gƒ hâ. ÆNaetisa skola ra ¸gâ !âixoa-aon tsî !augaba xu ra ÆkhƒÆkhƒsen !âixoa-aon tsîn hoan ge ra 1ro, 2Æî tsî 4Æî dî¸hawega ra xoa.


1ro Dî¸haweb Khomais

tsî DaoÆgausa

Xoas

N‡ dî¸haweb ge Ågam !âra ¡hâ. Khomai!ân hîa ra n‡ dî¸haweb !nâ sîsen¡hen ge nî ¸gae¸hôa, khoen ûigu di Ægae¸hôa, ama tsî ¸ansa !khœ¸gƒ hâ. Hoa !âra ge Æaupexa 1 250 mîdi di gaxusiba nî ¡hâ (100 mîde Åoro tamas ka io !nƒ Ækhƒ).

1ro !ÂB: N‡ !âb ge !nona Ægui¸amde !khœ¸gƒ hâ. ÆGoa¸ui ra khomai!âs ge nî Æhûihe. Xoamû¸gais, gowa¸ans tamas ka io xoasaon !aroma i ge !gôaba ¸gaeÆnâhe tide. 1ro ÆGui¸ams N‡ Ægui¸ams ge !nani ¸gui!nâgu-Æhûixu dîde xu hâ, hîas mâs hoasa haka ŒÆkhƒ !ereamde ¡hâse. (6 dîdi) 2Æî ÆGui¸ams !Nubu !ereamdi, Ækhowa-amsa, ama/ama tama hâ tamas ka io Åguirohe ra dîdi ge nî ¸gaekhâihe. (4 - 6 dîdi) 3Æî ÆGui¸ams ÆNâu!ƒhesa ra Ægau !ereamde ra ¸gaoÅkhƒ dîdi ge n‡pa nî ¸gaekhâihe tsîb ge !gôaba 2sa xu 4s kœse dîs ai mƒhe Ækhƒ. (3 – 4 dîdi)

2Æî !ÂB: N‡ !âb ge Ågam Ægui¸amra hîa mâs hoasa 20 !gôaba ¡hâsa !khœ¸gƒ hâ. ÅNî hâ khomai!âs ge Ægoa¸ui ra !âs ase nî sîsen¡he n‡ !âb !aroma.

1ro ÆGui¸ams !Khƒ!âis di dî!nôadi (Ænâu!ƒb ai !gao!gaosa !ereams) hîa ra !kharaga Ækhƒsiga !âidi ge ra ¸gaekhâihe hîa 3 – 8 !gôab dide. !Nƒsa !gâi !amÆareba ¡hâ !ereamdi ge !âixoa-aona xu ra !âubasenhe. N‡ Ægui¸ams ge !âi-xoa-aon di Ækhƒsib Ågora!gâ rase Ænâu!ƒs, Ågora!gâs tamas ka io Æî-i di Ænâu!ƒÅgauba Ægâi¸uis di Ænâu!ƒsa ra !âi. ¸™risa !amÆareÅgaub, xoamû¸gais tsî gowa¸ans ge ra kœÅîhe n‡ !ereamdi ra kœ!gâhe soab ai.

2Æî ÆGui¸ams !Âixoa-aon ge nî ¸gaoÅkhƒhe în khomai!âs ¸ama !kharaga Ågaugu ai !eream (Ækhae-amsa !ereams) 150 – 200 mîdi !nâ, aiÆgause, Æhûisa !khœ!namis, sî¸khanis (¸hanuÆî tsî khoexa!nâ), !nurib, gowaÅîs, Ågarubesa ai!gû kais, Ægâi¸uisen ra omkhâis ¸âiÅgaub hîa khomai!âs !nâ hâb dis, ts. Æn.


2 irkha 6 6

8

[20]

[20]

[20]

Kai!gôab: 60

[(60 ÷6) x 5

= 50]



2Æî

Garu-a Xoas

N‡ dî¸haweb ge Ågam Ægui¸amra !khœ¸gƒ hâ tsîn ge Ægoa¸ui ra !âna sîsen¡he Ækhƒ. ÆGoa¸ui ra !ân ge !nubu gowa¸uisendi, ai-Œsin, ¸khoamîn, !nubu Ågaipetsanas (Æara!ƒs), !hœ-ai-Œsin, tsî Ænƒti Œ x¡na !khœ¸gƒ Ækhƒ.

1ro !ÂB !Nani xoa¸amdi ge !amÆaresîsenni !aroma nî mƒhe tsî i ge !âixoa-ao-e Åguisa nî Æhûi tsî 300 – 350 mîde nî xoa. ÆGui¸amdi ge mûnanais, Ægaebas, ¸noagus tsî xoa!gƒ!gƒsa nî Ægoa¸ui Ågau ra xoaÅgaub !nâ.

2Æî !ÂB Haka xoa¸amdi ge nî mƒhe tsî i ge !âixoa-ao-e Åguisa nî Æhûi tsî 150 – 200 mîde xoa. N‡ xoa¸amdi ge sao rana !khœ¸gƒ Ækhƒ: sî¸khanis (¸hanuÆî tsî khoexa!nâ), !nurib, gowaÅîs, ÆgamÆares tamas ka io ts‡¸khanis. ÆGoa¸ui ra x¡n, aiÆgause ai-Œsin, !hœ-ai-Œsin tsî !nubu ÆamaÆamadi ge sîsen¡he Ækhƒ.

2 irkha

20

10

Kai!gôab: 30


4Æî

Dî¸haweb Xoa¸ans

(Skoli !nâ hâ

tsî !Augaba xu ra

ÆkhƒÆkhƒsen !âixoa-aon)

N‡ dî¸haweb ge !augaba xu ¸gaekhâihe tsî skoli tawa nî kœ!gâhe. Mƒhe ge !gôagu DNEAs tawa nî mƒ¸gƒhe. Dîdi ge !nona xoa¸ans di !âdi ¸ama nî dîhe: ÅGaiÅgaru¸ans, GaxuÆgae¸hôas tsî ÅHuru!âs. ÅOrodomma di ge 15 Ågaipetsanade nî ÆkhƒÆkhƒhe hâ tsî sao rase nî !âihe. ÅGam !khœ¸gƒb ai !gao!gaosa dîra ge mâ xoa¸ans di !âs hoas ¸ama nî dîhe. ÆKhƒÆkhƒsenaon ge ÅGUI dîsa mâ !âb hoaba xu nî !eream.

2 irkha

1ro !ÂB: ÅGam !khœ¸gƒb ai !gao!gaosa dîra ÅGaiÅgaru¸ans ¸ama tsî i ge ÆkhƒÆkhƒsenao-e ÅGUI dîsa nî !eream.

20

2Æî !ÂB: ÅGam !khœ¸gƒb ai !gao!gaosa dîra ÅHuru!ân ¸ama tsî i ge ÆkhƒÆkhƒsenao-e ÅGUI dîsa nî !eream.

20

3Æî !ÂB: ÅGam !khœ¸gƒb ai !gao!gaosa dîra GaxuÆgae¸hôas ¸ama tsî i ge ÆkhƒÆkhƒsenao-e ÅGUI dîsa nî !eream.

20

Kai!gôab: 60


¸ÂIS !NÂ ŸHÂ: 2010ba xu 2012Æî kurib kœse i ge hoa !nona (3) xoa¸ans di !âdi, ÅGaiÅgaru¸ans, ÅHuru!âs tsî GaxuÆgae¸hôas tsîde Ænaetisa skola ra ¸gâ tsî !augaba xu ra ÆkhƒÆkhƒsen !âixoa-aon xa nî dŒhe.


11.11 ¸Nûi!kharus !gôagu 11.11.1 Xrat 8s tsî 9s Xrat 8s tsî 9s !nâs ge Garu-a !hara!âisa, !âidi tsîna !khœ¸gƒ hâse, 50% kurib Åams di xrati tawa ra Åaro tsîs ge Ægâu!nƒbe kurib Åams di !âisa 50% ra Åaro [50 !gôab + 50 !gôab = 100]. !Kharaga!nâgu dî!nôadi ge nî sîsen¡he ¸haba Ånœb di gowaÆkhƒsiga !hara!âis !aroma.

!Âb Xoa!gƒ!gƒs !Gôagu ÅNœb Garu-a !Hara!âis !Kharaga GowaÆkhƒsigu

!Gâs tsî æHoas, Khomais tsî DaoÆgausa Xoas, Garu-a Xoas, Xoa¸ans

100 50%

Xoasa !Âis 1ro Dî¸haweb 60 30%2Æî Dî¸haweb 30 15% 4Æî Dî¸haweb 10 5%

Kai!gôab 100% ¸Nûi!kharus di !gôagu ge sao rase ra !gôa!gôahe

¸Nûi!kharus !Gôab Xrat 8s tsî 9s !aroma 1ro Terms 2Æî Terms 3Æî Terms Kai!gôab Terms !Gôab 100 100 100 300 Garu-a !hara!âis !Gôab (300 ÷ 6) 50KuribÅams !Âis (100 ÷ 2) 50¸Nûiækharus !Gôab (50 + 50) 100 11.11.2 Xrat 10s (ÆNaetisa skola ra ¸gâ tsî !Augaba xu ra ÆkhƒÆkhƒsen !âixoa-aon) Xrat 10s !nâs ge Garu-a !hara!âisa, !âidi tsîna !khœ¸gƒ hâse, 50% kurib Åams di xrati tawa ra Åaro tsîs ge æaugaba xu hâ kurib Åams di !âisa 50% ra Åaro [50 !gôab + 50 !gôab = 100]. !Kharaga!nâgu dî!nôadi ge nî sîsen¡he ¸haba Ånœb di gowaÆkhƒsiga !hara!âis !aroma.

!Âb Xoa!gƒ!gƒs !Gôagu ÅNœb Garu-a !Hara!âis !Kharaga GowaÆkhƒsigu

!Gâs tsî æHoas, Khomais tsî DaoÆgausa Xoas,Garu-a Xoas, Xoa¸ans

100 50%

Xoasa !Âis 1ro Dî¸haweb 50 25% 2Æî Dî¸haweb 30 15%4Æî Dî¸haweb 20 10%

Kai!gôab 100% ¸Nûi!kharus di !gôagu ge sao rase ra !gôa!gôahe

¸Nûi!kharus !Gôab Xrat 10s !aroma 1ro Terms 2Æî Terms Kai!gôabTerms !Gôab 100 100 200 Garu-a !hara!âis !Gôab (200 ÷ 4) 50 KuribÅams !Âis (100 ÷ 2) 50 ¸Nûiækharus !Gôab 50 + 50 100


11.12 !ÂIÅGORA!GÂDAOÆGAUB !Hara!âis DaoÆgaub ¸Guro Gowab Junior Sekondere ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib !aroma.

!Hara!âis Æg¡bas

1ro Dî¸haweb

2Æî Dî¸haweb

4Æî Dî¸haweb

!Hara!âis Æg¡bas

1ro Dî¸haweb

2Æî Dî¸haweb

4Æî Dî¸haweb

!G & !H 1 GX1 !G & !H 2 GX2 !G & !H 3 GX3 !G & !H 4 GX4 !G & !H 5 GX5 !G & !H 6 GX6 !G & !H 7 GX7 !G & !H 8 GX8 !G & !H 9 GX9 !G & !H 10 GS1 !G & !H 11 GS2 !G & !H 12 GS3 !G & !H 13 GS4 !G & !H 14 GS5 !G & !H 15 GS6 !G & !H 16 GS7 !G & !H 17 GS8 K1 GS9 K2 X¸A1 K3 X¸A2 K4 X¸A3 K5 X¸A4 K6 X¸A5 K7 X¸A6 K8 X¸A7

11.3 HƒÅaro ra ¸ans N‡pas ge ¸hâbasa hƒÅaro ra ¸ans ÆkhƒÆkhƒ!âb di ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib tamas ka io !harib hîa nau dana!khaidi !naga mâihe Æoan, ra !khœ¸gƒ!nâheba. N‡s ge mîdisaogub hîa ra ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâib !nâ sîsen¡heba !khœ¸gƒ Ækhƒ, tamas ka io HƒÅaro ra ama ¸ans hîab ÆkhƒÆkhƒ¸gaekhâiba Æîs ose Åoasase a sîsen¡he Æoasa. Tƒ i ge ¸ans hîa Ægau!nâ-aon ¸khanib tamas ka io daoÆgaus !nâ nî hâse isa nî !khœ¸gƒ. ÅKharaÅkharan ga ¸gaekhâib xoaÆguisa ¸khanin dib !nâ dŒheo, on ge Ænƒ ÅkharaÅkharana NIEDs di sî¸namisî¸khanis !nâ-¡ nî ¸an¸anhe.


A ¸ÂKHAOB K™!GÂ¸HAWEB GAXU XOA!ÂDI !AROMA (!AMÆAREGU) !KH™¸G¶B TSÎ ¸™RISASIB !AMÆAREB

GOWAB, XOAÅGAUB TSÎ ¸™RISASIB1 2 3 4 5

¸Âibasengu ge !kharaga Ågau ra !amÆarega ra Ægau. ¸Nuwikhâi ra sîsen¡s mîdiÆuib, ¸khoamîn tsî ¸âibasen!oe!ƒs dis. ¸Khanu tsî Ågau ra xoaÅgaub. ¸Âibasens ge ¸œrisa tsî kaise !gƒsa.

¸Âibasengu ge !gâise !amÆaresa. MîdiÆuib tsî ¸khoamîn ge Ågau rase ra sîsen¡he. XoaÅgaub ÆgauÆgaus ge hâ. ¸Âibasens ge !gƒsa. ¸Khari dŒsƒn ge hâ.

Supu ¸âibasengu tsî ra !amÆareÅgauga ¸hanuse !gaeÆare. Soan !nâ ra gowaÅîÅgaugu Ænâu!ƒsa Ægau. Soan !nâ a !gƒsa ¸âibasens â-i. ÅNî Ågaisa dŒsƒn ge Ænâu!ƒsa ¸hani tama hâ.

¸Khoamîn tsî ¸âibasen!oe!ƒs din ge ra Åhoma¸âi kai. MîdiÆuib ge a !nubu tsî tsâse Ågau tama hâ. ÆNƒpa ge kai Ånœb di ¸™risasi-o!nâsiba hâ, hîa Ænâu¸harugusa ra ¸haniba.

ÆAu khami Œ gowaba sîsen¡s di Ækhƒsib a Åkhai. On ra dŒhe o ra dŒhe Ågaisa dŒsƒn ge khomai-ao-e ra Ægari î i Ænâu!ƒtsâ Æî-i di mû¸gƒba !oa.

1. Mûnanaixa, ¸nuwikhâixa, amaba Ækhoaxase ra mâi-ai!â. ÅOasa ¸âiÅgaub tsî !gâise !amÆaresa xoaÅgoradi hîa ¸gomhe Ækhƒse mâsaoguhe hâdi.

9 - 10

8 7 6 5

17 - 20

15 - 16

13 - 14

11 - 12

9 - 10

2. ÅNî khama Œ Ækhoaxa tsî !gâi !khœ¸gƒb. ‰ Ækhƒ ra mûnanaib, !gâise !amÆaresa, Ånî khami Œ Åoasa x¡n tsî omkhâis Åkha.

8

7

6

5

4

15 - 16 13 - 14 11 - 12 9 - 10 7 - 8

3. !Khœ¸gƒb ge ¸âu hâ, xawe mûnanai-o!nâ. ¸Âi!khaidi ge !kharese Ågui omkhâisa tsî !amÆareb ge !gƒsa, mû!ƒhesa tsoatsoas tsî Åams Åkha.

7

6 5 4 3

13 - 14

11 - 12

9 - 10

7 - 8

5 - 6

4. !Khœ¸gƒb ge Åoro. ¸Khari dŒtsâs ge hâ ¸âide omkhâis !nâ, nausa di ge dana ¸âide a Ænâu!ƒhesa; aiÆgaudi ts¡ saogub didi ge hâ.

6

5 4 3 2

11 - 12

9 - 10 7 - 8 5 - 6 3 - 4

5. ¸Khari Ænâu!ƒsa ¡hâ !hoa¸am!khais xa. ¸Khawusa !amÆareb ge ra Åhomaxa¸âi kai. N‡pas, naupas ti ¡sa, supu ¸âidi.

5

4

3

2

1

9 - 10

7 - 8

5 - 6

3 - 4

1 - 2


B ¸ÂKHAOB K™!GÂ¸HAWEB !NUBU XOA!ÂDI/ÆGUI¸AMDI !AROMA ÆGUI¸AMSA S‰!NÂS, ÆNÂU¸HARUGUS, !KH™¸G¶B TSÎ ÆGUI¸UIB/!AMÆAREB

H™!ÂS KHOEN/GOWAÅÎS, XOAÅGAUB, GOWAB TSÎ ¸™RISASIB DIS 1 2 3 4 5

¸Hunuma tsî mûnanaixa sîsen¡s gowab tsî xoaÅgaub dis; !gƒsa hœ!âs khomai-aon/gowaÅîs dis. ÅOro dŒsƒn.

ÅGau ra Æhûis gowab dis Ægui¸ams !aroma; Ånî khama Œ hœ!âs khomai-aon/gowaÅîs tsî xoaÅgaub dis. ¸Khari dŒsƒn.

ÆNaetisa gowab xawe ¸khî¸khîsa; ¸kharib hœ!âs khomai-aon dis. ÅNî khama kœ Ågaisa dŒsƒn hîa ra Ænâu!ƒhesa ¸hanin.

Supu tsî !gâi¸âu tama sîsen¸uiba ¡hâ gowab, hîa !khain ai Ågui ra Ægui¸ams tamas ka io khomai-aon/!gâ-aon tawa ra Ågaub. ¸Khoamîn tsî ¸âibasen!oe!ƒs ge Åhoma¸âi kai Ækhƒ

Gowab ge ¸âuÅora tama hâ Ægui¸ams !aroma, nausa ra !khain ai Ænâu!ƒhe xawe. On ra dŒhe o ra dŒhe Ågaisa dŒsƒn ge khomai-ao-e ra Ægari î i Ænâu!ƒtsâ Æî-i di mû¸gƒba !oa.

1. ÆGui¸ams ge !oa sŒ!nâhe hâ; !gâi, Åoasa Æhûi¸uisa !khœ¸gƒb; Ægui¸uib ge ra Ågau tsî !gâise Ænâu¸harugusa ra hui!nâ.

9 - 10

8

7

6

5

17 - 20 15 - 16 13 - 14 11 - 12 9 - 10

2. ÆGui¸ams ge !kharese ra sŒ!nâhe; Æhûi¸uis !khœ¸gƒb dis g era Ågau (xawe ¸oa¸amsa tama hâ); Ånî Ænâu!ƒs ge hâ Ægui¸uib ra Ænâu!ƒsa hui!nâs disa.

8

7 6 5 4

15 - 16

13 - 14

11 - 12

9 - 10

7 - 8

3. ÆGui¸ams ra Ænâu!ƒhesa ra Ægau; supu xawe Ågau ra !khœ¸gƒba ra sîsen¡; ¸khari ÆgauÆgaus Ægui¸uib dis ge hâ.

7

6

5

4

3

13 - 14

11 - 12

9 - 10

7 - 8

5 - 6

4. ÆGui¸amdi ge ¸khî¸khîsase sŒ!nâhe tama hâ; Ånî !khœ¸gƒb ge ra Ågau; Ægui¸uib ¸hau¸garu tsî !aromasa mƒ!kharu Ækhƒ.

6

5

4

3

2

11 - 12 9 - 10 7 - 8 5 - 6 3 - 4

5. Kaise Åoro !gâi!gâb Ægui¸amsa sŒ!nâs dib; kaise supu tsî kaise Åoro !khœ¸gƒb; hœ!âs mâi-ai!âs dis ge Åkhai.

5 4 3 2 1

9 - 10 7 - 8 5 - 6 3 - 4 1 - 2


C ¸ÂKHAOB GARU-A !HARA!ÂIS !GÔA¸HAWEB: KHOEKHOEGOWAB ¸GURO GOWAB

XRAT 8s & 9s KURIB: .................

SKOLI: ..................................................................................... æGUBIS: ........... ÆGAU!NÂ-AO-I: ..................................................................

ÅONS Te

rms

!Gâs tsî !Hoas Khomais tsî DaoÆgausa Xoas

Xoa¸ans Garu-a Xoas

KA

I!GÔ

AB

TR

IME

STE

RS

DIB

KA

I!GÔ

AB

TE

RM

S D

IB

(T1

+ T

2 +

T3)

KU

RIB

!GÔ

AB

GA

RU

-A !H

AR

A!Â

IS D

IB

(300

÷3)

Ai¸

hom

isa

& A

i¸ho

mis

a ta

ma

hâ

ÅHur

u!âÅ

huru

s

TER

MS

!GÔ

AB

1ro

ÆGui

¸am

s

2Æî Æ

Gui

¸am

s

TER

MS

!GÔ

AB

(40

÷ 2

)

ÅGai

Ågar

u¸an

s

¸Hau

xoas

ÅHur

u!âs

TER

MS

!GÔ

AB

1 !A

mÆa

res

1 !N

ubu

!âs

1 !N

ubu

!âs

TER

MS

!GÔ

AB

(60

÷ 2

)

10 10 20 20 20 20 10 10 10 30 40 10 10 30 100 300 100

1 2 3 1 2 3 1 2 3 1 2 3 1 2 3


D ¸ÂKHAOB GARU-A !HARA!ÂIS: ¸GURO GOWAB KHOEKHOEGOWAB

XRAT 10 KURIB: .................

SKOLI: ............................................................................ æGUBIS: ........... ÆGAU!NÂ-AO-I: .............................................................................

ÅONS

Term

sI

!Gâs & !Hoas Xoa¸ans Khomais & DaoÆgausa Xoas

Garu-a Xoas

TER

MS

!GÔ

AB

KAIæGÔAB !HARA!ÂIS

Ai¸

hom

isa

& A

i¸ho

mis

a ta

ma

!ÂÅh

urus

!Âs

Kai

!gôa

b

ÅGai

Ågar

u¸an

s

¸Hau

xoas

ÅHur

uæâs

!Âs

Kai

ægôa

b (6

0 ÷

2)

Hoa

!nâ-

aixa

!Hoa

¸am

!kha

idi

Mûh

esa

tsî M

ûhe

tam

a !â

n

Mûh

esa

tsî M

ûhe

tam

a !â

n

!Âs

Kai

ægôa

b (4

0 ÷

2)

!Am

Æare

s

!Nub

u X

oa!â

s

!Nub

u X

oa!â

s

!Âs

Kai

ægôa

b (6

0 ÷

2)

HO

A T

ER

MR

A !G

ÔA

B

(T1

+ T

2)

GA

RU

-A !H

AR

A!Â

IS K

UR

IB

DI !

GÔ

AB

(20

0 ÷

2)

10 10 20 20 20 20 30 20 10 10 20 40 10 10 30 100 200 100 1 2 1 2 1 2 1 2 1 2 1 2 1 2

Generic First Language Junior Secondary Syllabus – Grade 8 - 10 41

The National Institute for Educational Development P/Bag 2034 Okahandja NAMIBIA Telephone: +64 62 509 000 Facsimile: + 64 62 509 073 E-mail: [email protected] Website: http://www.nied.edu.na © NIED 2010

ministry of education · !gâs, !hoas, khomais tsî xoasa !khœ!nami hâsa ama tsî ÆgaeÆgaesa...

Documents