milklub-nyt

MILITÆRKØRETØJSKLUBBENS MEDLEMSBLAD Nr. 2 - 2012

1

Redaktøren har ordet Kim Hansen

Så blev det forår og et nyt blad er sprunget ud. Ikke så

digert som man kunne ønske, men omvendt, hvad er

der egentlig at skrive om, oven på den lange og

begivenhedsløse vintersæson.

Men hvad, jeg dykker gerne dybt i den digitale

skrivebordsskuffe og finder noget frem. Bl.a. har jeg

fundet en artikel om en power shopping tur til Paris.

Den har tidligere været bragt i et andet blad, men den

tåler nok at blive bragt igen

Der er også nyt fra Bestyrelsen og den vel overståede

generalforsamling.

Og forsidebilledet – ja, igen et af redaktørens

egenproduktioner, altså fotoet, ikke kampvognen. Det

er taget i Normandiet 2011. Jeg ved faktisk ikke så

meget om motivet. Den blev fundet og udgravet for en

del år siden og er nu et monument.

Men tænk om de nu snart rigtig mange medlemmer

betænkte redaktøren med en mængde fotos, så der var

noget at vælge imellem til for- og bagside – suk. Og

mere fra samme skuffe: Send dog lige lidt om jeres

køretøj. Det er ALTID spændende for os at læse om

andre medlemmers projekter eller oplevelser.

Det er besluttet, at bladet ikke skal udsendes i

papirudgave til alle medlemmer. Dertil rækker vores

økonomi slet ikke. Man kan så læse pdf udgaven på sin

PC, Ipad eller andet udstyr eller selv printe ud. Men for

nu at tilgodese de personer, der ikke gider noget med

internet og den slags, ja der er det nu muligt at bestille

bladet i en trykt udgave frit leveret i Danmark, ikke til

døren, men i postkassen. Prisen har jeg ikke helt på

plads, men i omegnen af en tyver pr blad. Trykte blade

bestilles hos undertegnede – se kontaktinfo på

bagsiden.

I den forbindelse skal nævnes, at man som

enkeltperson eller forening faktisk ikke behøver at

være medlem af klubben for at abonnere på bladet. I så

fald retter man henvendelse til formanden.

I øvrigt – printer du bladet ud til andet end eget og

privat brug, skal du lige kontakte undertegnede eller

bestyrelsen. Bladet og indhold er som andre udgivelser

ophavsretsligt beskyttet.

Rigtig god fornøjelse med læsningen af dette nummer

og et kammeratligt ønske om et rigtigt godt grønt forår

til alle medlemmer og (hårdt prøvede) familier.

Kim

Power Shopping i Paris Kim Hansen

- eller historien om, hvordan man forener det nyttige

med det behagelige

I et svagt øjeblik har jeg tidligere lovet Lykke, at vi

hvert år tager til en europæisk storby på forlænget

weekend. I ved, uden børn og andre forstyrrende

elementer – kun os. Vi har således tidligere været i

London (Imperial War Museum, HMS Belfast), Oslo

(besigtigelse af GMC’er) og Berlin (Flakbunkere) – alt

i alt meget romantisk og spændende.

En aften, hvor jeg lige bladrede Internettet igennem for

spændende grønne ting, som man jo så ofte gør, faldt

jeg over en annonce på Milweb. Intet mindre end

ophørsudsalg hos BEKE i Paris. BEKE har siden 1946

handlet med og skrottet militære køretøjer og samlet et

anseligt lager af NOS og TakeOff dele. Dertil en

vognpark med talrige GMC’er holdende. Men nu skal

området anvendes til andre formål og alt skal sælges

eller skrottes. Tanken om, at alle disse herligheder

kunne ende som armeringsjern uden at jeg kunne redde

noget af det forekom uhyggelig.

I et lyst øjeblik foreslog jeg Lykke, at Paris, byernes

by, var det ideelle mål for en ”os to alene” tur. Med

himmelvendte øjne, der klart viste, at min plan allerede

var gennemskuet, tilkendegav Lykke, at det da var en

strålende idé. Den ulige kamp mellem hende og GMC

har hun for længst indstillet og lever nu i efter parolen

”If you can’t beat them – join them”.

Således opløftet af de heldige forhandlingsresultater

tog jeg kontakt til BEKE. Mit skolefransk rækker ikke i

den sammenhæng, og da man ikke taler engelsk hos

BEKE, gik der en rum tid, før der kom svar på mine

engelske mails. Efter mange ugers skriverier frem og

tilbage, aftalte vi en fredag i uge 42. En del

appetitvækkende billeder fik jeg også tilsendt. Da mine

norske kløverdæk jo ikke holder evigt på den varme

danske asfalt, skyndte jeg mig at reservere nogle bar

grip dæk, som det ses på fotoet.

2

Onsdag aften drog vi af sted i Lykkes lille Mazda.

GPS’en blev fodret med hotellets adresse og så var der

bare 1200 km igen. Trafikken var nogenlunde gennem

Tyskland og da det blev lyst igen var vi i Holland og

Belgien. Spændende områder at lege krigsturist i, men

tiden tillod ikke nogen svinkeærinder.

Ved middagstid ankom vi til Paris. Trafikken her lever

fuldt ud op til renommeet. Der findes sikkert nogle

færdselsregler, men det var ikke indtrykket, at de blev

brugt – jo måske til at afgøre skyldsspørgsmål efter

uheld. Men ellers gælder følgende regel: ”er der plads-

så kør”. Opmærkede vognbaner er f.eks. kun

retningsvisende. Har vejen 2 vognbaner, kan man i

praksis sagtens køre 3 side om side. Men én ting må

man give Pariserne: Trafikken glider hurtigt og nemt.

Ikke som i København, hvor der er gult det meste af

tiden og hvor vi overholder alle regler punktligt. Jeg

vænnede mig hurtigt til en kørestil, der i Danmark ville

udløse 1 klip i kørekortet i minuttet. Vi fandt uden

problemer hotellet, hvor den næste udfordring ventede

i parisernes yndlings disciplin – find en P-plads. Men

en veludført baglæns endeparkering, som var en

Parisisk taxachauffør værdig, løste problemet.

Nå, men efter et bad og en lille middagslur var vi

parate til at udforske Paris. Vi boede tæt på Notre

Dame kirken så aftensmaden blev indtaget på en

fortovsrestaurant med udsigt til den historiske og smukt

illuminerede kirke. Den lange køretur og ikke mindst

den gode franske rødvin bibragte os derefter en god

lang og velfortjent nattesøvn.

Næste morgen drog vi forventningsfulde mod

Fountainbleu bydelen. Nu var vi oppe mod

morgenmylderet, og det lykkedes da heller ikke første

forsøg. ”Vend om når muligt” og ”beregner ny rute”

lød flittigt fra vores tålmodige GPS. Men frem kom vi

og blev vel modtaget af vores franske værter. Lykke

har da heldigvis boet i Frankrig så hun kunne tale med

de indfødte, mens jeg inderligt fortrød, at jeg havde

sløset 3 års franskundervisning og nu kun kunne

genkende enkelte ord.

Efter en kort rundvisning blev dette slaraffenland

overladt til os selv. Hvis vi manglede hjælp skulle vi

bare sige til. Og så gik vi i gang. Først skulle jeg finde

nogle gode dæk. Andre krejlere var også mødt op

denne dag, så der skulle handles hurtigt.

Jeg fandt 18 dæk i rimelig stand efter prisen, der

efterfølgende blev palleteret og vrappet.

(Ved ankomsten til Danmark 2 uger efter var 2 af

stablerne nu væltet så der måttet læsses af med

håndkraft, men flot så det ud). Alle de udendørs

køretøjer var ved at blive skåret i småstykker og

højovnene ventede allerede. Det var dybt traumatisk at

se bevaringsværdige GMC’er, hvoraf en del var blevet

passet og plejet som brandbiler, samt REO, Diamond

Wreckers og en masse for mig ukendte grønne (og

røde) køretøjer gå en så krank skæbne i møde.

Efterfølgende gik vi ind på lageret, hvor der var mange

reolmeter med NOS dele til Dodge, Ward La France,

3

GMC osv osv. Jeg koncentrerede mig om GMC

hylderne og mestrede for en gangs skyld

begrænsningens svære kunst. Bedst som legen var

allerbedst blev vi bedt om at stoppe. Klokken var 12 og

alle franskmænd holder middag i et par timer. Det

gjorde vi så også. Vi fandt en hyggelig restaurant et

stenkast fra Eiffeltårnet og sad og kiggede på

mennesker mens vi spiste. Der er nu noget særligt over

Paris. Menneskene og gaderne rummer mere liv og

atmosfære end så mange andre hovedstæder.

Ved 14 tiden var vi tilbage og jeg kastede mig over de

mange hylder mens Lykke med en engels tålmodighed

så til på sidelinjen og kedede sig bravt. Det var nu

tydeligt, at der havde været mange samlere før mig –

Bremseslanger og andre hurtigt omsættelige ting var

væk. Men ved intens søgning på fjerne kroge af de

øverste hylder lykkedes det mig at finde bl.a. nye

kanvas endestykker til GMC-lad, en manifold i god

stand, flere pakningssæt for komplet motoroverhaul,

benzinpumper, instrumenter, pakninger, et væld af

bremsebelægninger osv osv. Man havde her et FINO

lagersystem, (first in, never out), hvorved den mest

ihærdigt søgende belønnes med held ved at kigge

øverst og bagerst. Men 100 gange så meget måtte jeg

efterlade til destruktion. Masser af pakninger og lejer i

original indpakning fra Marshallhjælpens tid lå tilbage

til en sørgelig skæbne. Det var fristende at købe det

hele, men fragten til Danmark ville langt overstige en

eventuel indtægt på videresalg. Og da jeg hverken har

tid eller plads måttet jeg med sorg i sindet slippe dette

tankeeksperiment.

Dagen gik på hæld og vi fik takseret dagens fund af

ejeren. Det eneste der vejede for alvor på vægtskålen

var manifolden – han vidste nok, hvad den kunne koste

i fri handel, men vi fik hele molevitten for en meget

fair pris. Selv om der kom en fragtregning oven i, har

turen på den lange bane været en god forretning alene

på grund af dækkene – det har jeg det i hvert fald godt

med at tro på.

4

En del stumper er da også siden solgt videre til andre

GMCejere hvilket har hjulpet lidt på de røde

bundlinjetal. Men oplevelsen har også sin pris og det

var utroligt spændende at se de mange historiske

køretøjer. Skulle nogen have lyst til at gøre turen efter,

ja så er det her i skrivende stund for sent. Området er

eksproprieret til andet brug og alt er væk. Men der er

lidt flere billeder her: www.kimh.dk/paris/

Den efterfølgende dag havde Lykke planlagt. Nu var

det pay back time, med kanalrundfart, Louvre, endeløse

byvandringer og andre kulturelle indslag. Men OK, det

var nu meget spændende det hele.

Da vi gik op ad Champs-Élysées kunne jeg levende

forestille mig, at mine egene GMCer havde kørt netop

der - i spidsen for de frie franske styrker en

sensommeraften i 1944 – udsmykket med blomster og

tiljublet af de befriede Parisere.

Bestyrelsesnyt Henrik Klitskov / Formand

GENERALFORSAMLING 2012:

Bestyrelsen kan meget kort berette om en meget

vellykket generalforsamling, so blev afholdt på

Historiske Rindsholm Kro lige syd for Viborg. Det

store fremmøde var et godt tegn for den interesse

medlemmerne viser Militærkøretøjs Klubben. En stor

tak skal lyde til Kim Johansen for alt hans arbejde

omkring hele dette arrangement.

Der skal også lyde en stor tak til de 2 afgående

bestyrelsesmedlemmer, Jesper Christensen og Christian

Laursen – for den arbejdsindsats de har ydet for

Militærkøretøjs Klubben gennem flere år. I samme

åndedræt skal der ligeledes lyde en stor tillykke til de 2

nye bestyrelsesmedlemmer John Degn Jessen og Jan

Schøiler. Det bliver rigtig godt med 2 nye og friske

medlemmer af bestyrelsen, da der vil være en masse

spændende opgaver der skal løses !!!

Efter endt generalforsamling sammensatte bestyrelsen

sig på følgende måde:

FORMAND Henrik Klitskov

Jensen

NÆSTFORMAND John Degn Jessen

KASSERER Kim Johansen

MATERIELFORVALTER Jesper Havn

EKRETÆR Jan Schiøler

5

VENSKABSFORENINGER:

I forbindelse med vores arbejde med at udbygge en

kontaktflade til ligestillede interesseforeninger og

klubber, er de 2 nyeste på denne stamme Zeppelin-

Gruppen Tønder og Danske Hærhistoriske Museer.

Zeppelin-Gruppen Tønder er i skrivende stund i

kontakt med Gendarmerne, hvor der bl.a. arbejdes på at

arrangere forskellige sammenkomster i og omkring

Zeppelin Museet i Tønder. www.zeppelin-museum.dk

Danske Hærhistoriske Museer er en sammenslutning af

samtlige museer og garnisons samlinger i hele

Danmark, foruden forskellige ’civile’ interesses

foreninger såsom Militærkøretøjs Klubben. Denne

sammenslutning er forsat så ny, at logoen tilgår på et

senere tidspunkt – men meget mere herom senere….

Ståling i Viborg – et besøg værd Lykke og Kim

I forbindelse med Generalforsamlingen på Rindsholm

Kro, som man kan læse mere om andet steds i bladet,

aflagde vi John Ståling Export i Viborg et besøg.

Der var åbent selv om det var lørdag og vi fik lov at gå

rundt og ose som vi havde lyst. Det var faktisk mest

GMC’erne, som havde min interesse. Alt hvad der er

produceret efter 1945 er i min verden ikke rigtige

militærbiler, (Hotchkiss Jeep undtaget), men der var

masser af andre køretøjer fra flere lande og årgange.

Der var masser af GMCér

Åbne og lukkede ….

….og mere eller mindre velholdte

6

Ja, det skulle ikke være helt umuligt at finde et projekt

her. Dette originale WW2 lad trænger til lidt Gori

Det var unægtelig med tungt hjerte, at være vidne til så

mange GMC’er, hvoraf flertallet stod utildækket

udendørs, stille og roligt forfaldt og for en dels

vedkommende ikke stod til at redde. Men omvendt er

de indkøbt i en tid, hvor en GMC som sådan ikke var

noget specielt historisk - mere et brugsredskab. De blev

solgt i tusindevis til få tusinde kroner stykket.

Størstedelen er fra Norge men et par danskere er der

også imellem. Tydeligt genkendelige på NATO

lygteføring og danske individnumre.

Men som sagt, et besøg værd. Man er altid velkommen

og der er kaffe på kanden og en god handel kan gøres

før man får set sig om

Man kan jo smugkigge på sortimentet hjemmefra på

http://www.staaling.dk/

andre spændende ting af nyere dato …

7

______________________________________

Grøn Veteran-Køredag 2012 Henrik Klitskov

Har du lyst til at køre en tur i din militærbil i

Sønderjylland på den nationale køredag (Grundlovsdag

– 05 JUN 2012), så mød op hos Niels-Henning og

Inger Sørensen på Lustrupvej 35, 6760 Ribe mellem kl.

09.00 og 10.00.

Vi kører en tur i det syd- og sønderjyske og vil blandt

andet holde pauser ved anlæg fra 1. Verdenskrig

(Sikringsstilling Nord –Arrild) samt Frøslev-lejren som

vi forventer at være fremme ved mellem kl. 1330 og

1400.

Her vil der være mulighed for at se de forskellige

museer (egenbetaling) som lejren huser. Det vil også

være muligt at købe en kop kaffe på Veteranhjemmet

(Barak H16).

Såfremt du vil have noget at spise og drikke undervejs,

foreslår vi at du medbringer en sandwich og en kande

kaffe. Der er også en pause i Løgumkloster omkring

middagstid, hvor der er mulighed for at frekventere

”Cafe Fodkold”.

Tilmelding senest søndag den 27. maj 2012 til;

Henrik Klitskov på mail hkj@gendarmerne.dk eller

telefon 41 35 04 02

eller alternativt

Henrik Teller på mail webmaster@armyvehicles.dk

eller telefon 40 59 56 61

8

Åbent hus hos Niels Henning i Lustrup Henrik Klitskov

Torsdag den 05. april holdt Niels Henning traditionen

tro Åbent hus for samtlige Jeep folk i Danmark. I år

havde Niels Henning hvervet sig noget ekstra støtte, fra

nogen som forstod at sammensætte vejret således, at

flere af vores medlemmer stillede op i deres egne

’gamle’ Jeeps. Vejret var strålende, det samme var

humøret fra alle de fremmødte gæster. Militærkøretøjs

Klubben var rigtig godt repræsenteret med medlemmer

fra næsten samtlige lokalafdelinger. Derudover var der

repræsentanter fra Zeppelin-Gruppen Tønder,

GHRVPK Næstved, HKKHF Oksbøl, Jeep Klub

Danmark og DMKF. Hvis nogen ikke er nævnt, er det

ikke af ond vilje, men snarest af manglende viden !

Åbent hus arrangementet blev som sædvanligt et stort

tilløbsstykke, hvor der blev handlet og fundet gode og

nogle enkelte mystiske ting i Niels Hennings store

udvalg. Der blev snakket på kryds og tværs og

udvekslet gode råd samt sjove oplevelser.

Hvis ikke dette var nok for ens grønne hjerte, så kunne

man jo bare ty til Ingers berømte kringle. Det er nu

skribentens 3. år i træk, hvor opskriften forsøges

bortlokket - men endnu engang uden succes. Det

forlyder af unavngiven kilde, at opskriften stammer fra

Outrup egnen (lidt nord for Varde), og er gået i arv

gennem adskillige generationer – men mere herom på

et senere tidspunkt, når Militærkøretøjs Klubben

udgiver sin første kogebog.

Fra Militærkøretøjs Klubbens side skal der i hvert fald

lyde et stort tak til Niels Henning og Inger, for en rigtig

god dag. Vi glæder os allerede til skærtorsdag i

2013……………..

__________________________________________

9

Studenterkørsel for begyndere Lykke og Kim

Har man en lastvogn er det oplagt, at køre

studenterkørsel. Dels er det faktisk ganske sjovt og dels

kan det yde et beskedent bidrag til vognens drift og

vedligehold.

GMC med ”Studentersløring”

Men! – der er dog nogle overvejelser, som man bør

gøre sig, før man kaster sig ud i studenterkørsel.

Frem for alt, skal man gøre sig helt klart, at den vare,

som man leverer, er uerstattelig. Derfor SKAL det

fungere på selve dagen – intet må gå galt. Det er ikke

ønskværdigt at være skyld i, at en klasse går glip af en

studenterkørsel.

Når man således har gjort sig det ansvar bevidst kan

man gå i gang med at planlægge. Det er tilrådeligt at

have en reservevogn eller en aftale om lån af

reservevogn, hvis uheldet nu er ude og en reserve

chauffør, hvis der er sygdom. Her er det oplagt at bruge

det netværk, som man har gennem Militærkøretøjs-

klubben.

Der er også nogle juridiske formaliteter, der skal

overholdes.

Miljøzoner i storbyer skal tages alvorligt. Nødvendige

dispensationer skal indhentes, hvis køretøjet ikke er

indregistreret som veterankøretøj, som har generel

fritagelse for reglerne. Eneste krav er så, at

dokumentation for ”veteranstatus” skal medbringes i

køretøjet.

Dernæst skal den lokale politikreds give tilladelse til

kørslerne. Dette plejer at være en ren formalitet, som

udstedes på baggrund af din ansøgning. Afhængig af

politikredsen kan der være nogle restriktioner. I mit

område må der f.eks. ikke køres efter midnat. Og lad

nu være med at bruge toner og frimærker på det. I dag

har selv politietaten opdaget fordelene med elektronisk

post

Politiet har hjemmel til at meddele tilladelsen i

”Bekendtgørelse om studenterkørsel, optog mv.” som

bl.a. findes på www.retsinformation.dk. Men

tilladelsen rummer altid to andre betingelser, som skal

være opfyldt.

Den ene betingelse er, at der skal være tegnet en

forsikring for kørslen. Her henvender man sig til sit

forsikringsselskab. I nogle selskaber koster det spidsen

af en jetjager – i andre selskaber er denne service

gratis. Ikke for at reklamere, men som henkastet

sidebemærkning kan nævnes, at jeg ikke betaler for

min forsikring, som er tegnet i Thisted Forsikring /

www.veteranforsikringdanmark.dk.

Den anden betingelse er, at et synssted skal attestere

politiets godkendelse. I de gode gamle dage, da der var

noget der hed ”Statens Bilinspektion” var dette gratis.

Men i privatiseringens hellige navn er dette blevet sat

frit for synsstederne at taksere dette kæmpearbejde, der

hurtigt kan tage 10 minutter og involvere avancerede

hjælpemidler som f.eks. et målebånd. Typisk ligger det

på 400 kr.

Synsstedet skal kontrollere, at Færdselsstyrelsens

bekendtgørelse ”Bekendtgørelse om indretning og

udstyr for køretøjer, der anvendes til studenterkørsel,

optog mv.” er overholdt. Jeg vil ikke gå i dybden med,

hvad der stilles af tekniske krav. Dog lyder det værre,

end det er. Der er nogle enkle, klare regler som jeg

personligt synes er rimelige. Nogle kunne jeg endda se

en fordel i, at de blev strammet op, når man engang

imellem ser, hvilke køretøjer der bliver godkendt. En

enkelt ting skal man dog lige huske. Køretøjet bliver

kun godkendt til det antal studenter, som der er plads

til. Kravet er minimum 450 mm siddeplads per student.

En nok så vigtig detalje før man booker 32 studenter til

en Power Wagon.

Om køretøjet kan styre og bremse er i forbindelse med

studentersyn kontrolleres ikke. I øvrigt skal synsstedet

være godkendt til køretøjskategorien, altså lastvogn. Så

10

Fætters Garage, der plejer at syne campingvognen og

BMW’en, dur altså ikke.

Ikke for at udstille nogle private aktører i branchen,

men jeg har hos Applus+ været ude for, at de

opkrævede dobbelt gebyr, fordi jeg havde to attester,

der skulle underskrives og stemples. Én for

studenterkørsel og én for noget optog sammen med

HJV. Det var 400 kr for 10 sekunders arbejde, da den

gode bilinspektør jo kun foretog 1 syn men fik betaling

for 2! Jeg har ikke siden benyttet mig af dette selskabs

kompetencer.

En god idé er at arrangere et pladssyn dvs. hvor

inspektøren kommer til jer og kontrollerer køretøjerne.

Igen bør man trække på Militærkøretøjsklubbens

netværk og samle så mange køretøjer som muligt på

samme sted. Det har altid en gunstig virkning på prisen

og sparer alt andet lige både tid og penge til

drivmiddel.

Og jo, der findes synssteder, der godkender hvad som

helst og hvorsomhelst, både studentersyn og alm.

Periodesyn. Mit råd: Undgå dem – stil dig selv

spørgsmålet: Hvordan vil du have det, hvis du indirekte

blev skyld i en alvorlig ulykke med personskade, fordi

køretøj og udstyr ikke var i orden?.

______________________

Når det grundlæggende er i orden skal man jo også

have nogle at køre med. Her må man møde de unge

mennesker, hvor de er. Det vil sige på internettet. Lav

en hjemmeside med korte og præcise data og angiv,

hvordan du vil kontaktes. Forvent ikke at nogen læser

noget i detaljer – de unge er meget hurtige til at skyde

med spredehagl og forespørge 20 forskellige om priser

og størrelsen af musikanlæg. At man bor i den

modsatte ende af landet interesserer dem ikke.

En anden og ganske effektiv måde er selvfølgelig

opslag på skolernes opslagstavler. Endelig er mund til

mund metoden også meget udbredt. For mit eget

vedkommende tegner det stort set alle bookinger.

Når man har en forespørgsel afgiver man en pris og

skriver kort om de forskellige forbehold og regler.

Oftest hører man ikke mere men det er ikke

usædvanligt, at de små krejlere prøver at presse prisen

ned og spille flere tilbud ud mod hinanden.

Det er heldigvis oftest pigerne i klassen, der står for

arrangementet. Er det drenge sker der aldrig noget – de

savner i den grad planlægning og engagement og har

fokus på helt andre ting. Pigerne har styr på det hele og

plejer at overholde aftaler. Ja, undskyld på mit eget

køns vegne, men det er altså min erfaring.

En god ting er også at kontrollere, om det nu rent

faktisk også er studenter, der henvender sig. De seneste

år er der gået inflation i huer, så f.eks. også

Handelsskolens et-årige uddannelse får huer ved

dimission. Da dette ikke er en uddannelse ”der

traditionelt afsluttes med studenterkørsel” er den ikke

omfattet af reglerne omkring studenterkørsel og det vil

derfor ikke være lovligt at køre med dem. Dette er

senest over for mig efter anmodning blevet præciseret

af Rigspolitiet så det er ikke et diskussionsemne. Tager

man en ulovlig tur alligevel, skal man nok ikke regne

med, at forsikringen vil interessere sig meget for sagen,

hvis der sker en ulykke, hvorefter man af egen lomme

selv betaler erstatninger + bøden. Ukendskab til loven

friholder hverken for ansvar eller straf ifølge dansk

retspraksis.

Når man til enighed om pris og leverance, ja så er det

vigtigt at lave en gensidigt bindende kontrakt.

Mundtlige aftaler er gode men skriftlige er nemmere at

huske og bevise.

På min hjemmeside har jeg lagt min standard kontrakt

ud. Den findes på www.kimh.dk/studenterkoersel

under menupunktet til venstre ”Mere Information”.

Alle er velkomne til at hente inspiration eller ligefrem

kopiere den. Det skal ikke fremstå som en juridisk

doktorafhandling, men være en opsummering af den

aftale, der er indgået, med henblik på at forebygge

kedelige misforståelser.

Og pengene ja. Gode intentioner er fint nok, men penge

er bedre. Ofte vil de unge booke en tur og så betale

senere. Glem det indledningsvis. Gør det klart for dem,

at aftalen først har gyldighed når det aftalte depositum

er indbetalt. Alt for ofte springer de i målet, da klassen

alligevel ikke kan blive enige og der vælges lige

pludselig en der er billigere eller har større højttalere.

Det er som regel i august måned, at de fleste vogne

bookes. Sidst på foråret kommer anden bølge så, med

de klasser, der lige pludselig kommer i tanke om, at de

skal køre studenterkørsel.

Når depositum er i hus og kontrakt underskrevet er der

fred et stykke tid. Men i april måned er det en god ide

at få restbeløbet opkrævet og få lavet en ruteplan.

I samme øjeblik, at de unge får læseferie, bliver det

meget vanskeligt at få noget konkret ud af dem. De er

mere beslutningsdygtige, når de ses i skolen hver dag

og ikke har en nært forestående eksamen.

11

Jeg laver altid selv ruteplanen ud fra en liste med navne

og adresser og selvfølgelig et ønske om rækkefølge

osv. Google Maps eller andre webbaserede

ruteplanlægningsværkstøjer gør det nemt at finde

afstand mellem to adresser og samtidig vurdere hvor

hurtig gennemsnitshastighed, som man skal regne med.

Som udgangspunkt vil alle forældre gerne have besøg

uanset om de bor 50 km fra skolen. Fuldt forståeligt,

men erfaringsmæssigt bliver dagen bedre, hvis flere

slår sig sammen, så der er bedre tid de enkelte steder

og ikke så lange køreture på kedelige landeveje. Det

kræver lidt benarbejde at få de unge til at forstå den

filosofi, men her må man rådgive på bedste vis – det er

jo os der har erfaringen – ingen af de unge har jo prøvet

det før.

I det hele taget bør man råde og vejlede ud fra de

erfaringer, som vi har, men de unge og deres forældre

af gode grunde ikke har. Jeg har forsøgt at sammenfatte

en det informationsmateriale med tips og tricks til såvel

studenter som deres forældre. Det hele ligger til fri

afbenyttelse på min hjemmeside.

______________________

Sikkerhed er vigtig. Der sker erfaringsmæssigt ulykker

under studenterkørslerne hvert eneste år. Ofte er

ulykkerne meget banale og kunne nemt have været

undgået hvis vognen havde været bedre udrustet eller

chaufføren havde udvist større ansvarlighed. Vi har alle

en interesse i, at ulykker undgås. Dels er en ulykke

med personskade jo aldrig ønskværdig og dels risikerer

vi alle strammere regler og forbud på grund af de få

personer i branchen, der ikke forstår alvoren.

Her følger mine bud på, hvordan sikkerheden øges:

Lav et regelsæt, som alle skal printe ud,

underskrive og aflevere før turen påbegyndes.

Ved første stop bruger man 5 minutter på at

gennemgå sikkerhedsreglerne. Samtidig tydeliggør

man, at det ikke er en diskussionsklub, men at

chaufføren og hjælper og ingen andre bestemmer.

Udvis konsekvens. Hvis nogle ikke er efterrettelige

og står på bænke o.l. under kørslen, ja så holdes

ind til siden og sikkerhedsregler repeteres.

Samtidig minder man om priser for ekstra timer –

derved kommer ballademagerne hurtigt i bad

standing blandt resten af klassen.

Hav altid en hjælper med. Chaufføren skal passe

trafikken og hjælperen holde øje med ladet, gps’en

og tidsplanen. Det er altid nemt at finde en gratis

hjælper – alle synes det er en sjov oplevelse - jeg

har selv venteliste til denne tjans.

Kører du ikke selv, så vælg chauffør med omtanke.

Studenterkørsel og en ung chauffør uden erfaring i

at styre unge mennesker eller håndtere køretøj og

trafikken er en dårlig cocktail. Et grelt eksempel er

en uerfaren chauffør, der for vild så mange gange i

København, at turen først sluttede kl. 2 om natten.

Ikke sjovt for familierne eller de unge. (han

krævede så klassen ekstrabetaling oven i). Og nej,

han kørte ikke for mig.

Af og påsidning er altid kritisk. Derfor skal stigen

være med gode brede og skridsikre trin. Af- og

påsidning må kun ske, når chauffør og hjælper står

på hver side af stigen og griber, hvad der måtte

falde.

Alt glas skal være bandlyst på ladet. Dels giver det

tandskader, hvis der drikkes af flasken under en

hård opbremsning og dels kommer der uvægerligt

glasskår på ladet og efterfølgende skader. Tillad

kun plast og dåser.

Lav klare regler for at stå op under kørslen. Høj

hastighed=sidde på bænkene. Lav hastighed i

bymæssig bebyggelse = stå op og vink til folket. Et

bakkamera monteret over ladet gør det nemt at

kontrollere.

Er nogen så fulde, at de ikke har førlighed, ja så

træk det røde kort. Lad vedkommende komme

tilbage senere efter en middagslur.

Rygning kan diskuteres. Jeg tillader det ikke, da

GMC’en jo er benzindrevet og der som regel er

100 liter under ladet. Ydermere er der den

generelle brandfare, når personer står tæt pakket.

Noget tøj brænder faktisk hurtigt.

Lige som i toget, må man ikke læne sig ud og

sidefjæle. Det ser man let i sidespejlene og en lille

pause hver gang det sker hjælper altid.

Passage hvor der er begrænset frihøjde er farligt.

Har man overdækket lad er faren ikke så stor, men

ved åbent lad må hjælperen ud og vinke vognen

frem mens der er visuel kontakt med passagerer.

Gul rotorblink på vognen er vigtigt om aftenen.

Bær trafikveste med reflekser hvor der er meget

trafik. Hjælp de unge med at krydse vejen, hvis det

ikke kan undgås – den dag er de på tidligt

børnehaveniveau i trafikken.

______________________

12

Så meget om sikkerhed og formaliteter. Men der er

også noget der hedder god service. Jeg har ofte hørt

andre chauffører omtale studenterne som dumme og

irriterende. Har man den tilgang til dem, skal man nok

overveje, om man ikke skulle lave noget andet.

Det mest tåbelige, jeg har lagt ører til var udtalelsen

”det er det samme hvert år – de lærer det aldrig”. Nej,

det er jo lidt konceptet, at man kun bliver student én

gang og følgelig har man aldrig før kørt

studenterkørsel.

Vi har med berusede, overtrætte, overgearede teenagere

at gøre. Forvent intet af dem men mød dem hvor de er.

Hjernen er på stand by. Vær positiv og motiverende i

stedet for sur og gnaven. Men vær bestemt når det

kræves og giv pædagogiske skideballer i nødvendigt

omfang. Appellér til justits i egne rækker og synliggør

uromagernes handlinger for de andre.

Med til god service hører også, at vognenes udstyr er i

orden.

Sørg for at have mange plastkasser til at stuve ting i

under bænkene. Derved er det nemmere at holde orden

på ladet og ingen snubler i løse genstande eller får

ødelagt noget.

Forældre og deltagere skal have informationer om

sikkerhed og praktiske oplysninger og tips til en god

dag. Se eksempler på min hjemmeside.

Udsmykning af vognen skal forberedes. Forsyn siderne

med kraftigt ståltråd hvortil bøgegrene fastgøres med

strips. Hav selv strips med i rå mængder. Fastgør nogle

billige brædder til at klipse banner fast på i top og

bund, så det er ordentligt udspændt under hele turen.

Klipsemaskine og masser af klips er nødvendigt. Vær

behjælpelig under pyntningen – ellers kan du intet se i

dine spejle bag efter. Forbyd crepe papir - det smitter af

og ødelægger vogn og tøj.

Ryd selv op på ladet under hvert besøg. Forvent ikke at

de unge gør det. Hav altid en spand på ladet (gæt selv

til hvad)

Medbring en lille nødhjælpspakke med ekstra tæpper,

skiftetøj, plastrer, hovedpinepiller, engangsregntøj,

solcreme og den slags. Det koster så lidt men kan gøre

en stor forskel, hvis en student er faldet i springvandet

eller har fået ondt i hovedet.

______________________

Forbyd utilbørlige tilråb og gestikuleren fra

studenterne. På samme vis skrides der konsekvent ind

over for affald, der smides over siden. Vi har alle et

fælles ansvar for, at studenterkørslerne forbliver et glad

og festligt indslag i bybilledet som ikke må give

anledning til, at nogen føler sig provokeret. De fleste

danskere synes godt om studenterkørsel, som er noget

unikt for Skandinavien. Den positive holdning skal vi

alle værne om.

Ja, det var lidt om mine erfaringer med og holdninger

til studenterkørsel. Har du nogle spørgsmål er du

selvfølgelig mere end velkommen til at kontakte mig.

Kaster du dig ud i studenterkørsel, ja så tænk på, at

hvis bare et grønt køretøj gør sig uheldigt bemærket, ja

så falder det tilbage på os alle.

God fornøjelse med blomsten af den danske ungdom

13

Det historiske hjørne Kim Hansen

Som titlen antyder prøver jeg her at skabe et lille

historisk hjørne af bladet. Relevante emner er utallige,

men lad mig selv ligge ud med en meget kort historie

omkring et for mange ukendt kapitel i forsvarets

historie.

Ideen blev rodfæstet under Militærkøretøjsklubbens

Generalforsamling i år på Rindsholm Kro. Værtsparret

Hanne og Frode Hansen har indrettet en flot mindelund

for danske soldater, som vi selvfølgelig besigtigede.

Specielt nedenstående mindesten bed jeg mærke i.

Lidt under midte: ”Den danske Brigade i Tyskland”.

Jovist, vi var såmænd en del af besættelsesmagten i

Tyskland i efterkrigsårene. Og ikke nok med det, min

egen far var en del af den. Der rankede jeg lige ryggen

en ekstra gang. Måske ikke så heroisk og spektakulært

som så mange andre indsatser, men de danske Jenser

gjorde en indsats, dels som besættelsesmagt, men jo

også som en brik i den spirende kolde krig. Dybest set

var der jo ikke brug for militær tilstedeværelse i

Tyskland i forhold til det forarmede tyske folk. Det var

mere for at spille med musklerne i forhold til Rusland.

Mindesten i Mindelunden ved Rindsholm Kro

Ca. 4.000 danskere drog i sommeren 1947 til Tyskland

efter aftale med den britiske regering og var som sådan

under britisk kommando.

I 1949 reduceredes antallet til 1400, dog senere 2000

mand og blev efterfølgende betegnet som ”Den Danske

Kommando i Tyskland”- I 1958 sluttede dette stykke

historie og styrkerne blev trukket hjem.

Svend Gjærud Hansen (redaktørens far) her

fotograferet på en jager, der vist har taget

landingsbanen lidt hårdt.

Soldaterbog anno 1947

Som barn var jeg meget fascineret af min fars billeder

fra den tid og de få historier, han en sjælden gang

fortalte os børn om hans soldatertid – link til albummet

via min hjemmeside www./kimh.dk/Page01-02.htm

Men i nyere tid er der faktisk lagt rigtig mange fotos og

erindringer frem på internettet. En simpel søgning

giver rigtig mange links og nok til talrige timer foran

skærmen med spændende læsning. Rigtig god

fornøjelse.

Lad mig igen slutte med opfordringen til at sende

redaktionen historisk materiale omkring din tid i

forsvaret eller din fars eller bedstefars tid. Det er mere

spændende for os andre at læse om, end du forestiller

dig.

14

Tidsbegrænset kampagne tilbud på diverse beklædningsdele, for medlemmer af Militærkøretøjs Klubben.

Alle bestillinger og betalinger SKAL være foretaget inden den 27. april 2012. Send din bestilling til Kim Johansen via

e-mail (johansen@milklub.dk), og derefter følg den fremsendte betalingsvejledning.

CAP

Str.: One Size

Vare-nr.: MK-cap-m12

Medlemspris: DKK. 60,-/stk.

(Vejledende udsalgspris: DKK. 100,- / stk.)

Sort kvalitets Cap i 100% bomuld. Capen er vaskbar !

Leveres med broderet klublogo !

Vægt: 80 gram

T-Shirt

Str: S - XXL

Vare-nr.:MK-t-shirt-m12

Medlems pris: DKK. 95,- / stk.

(Vejledende udsalgspris: DKK. 150,- / stk.)

Italiensk kvalitets T-shirt af mærket VANNUCCI i absolut

topklasse !!! Holder farven og faconen i rigtig lang tid. Når

først du har prøvet en T-shirt af denne kvalitet, vil alle andre

T-shirt fremover hurtigt virke tynde og slappe………

100% bomuld.

Leveres med broderet klublogo !

Vægt: 240 gram

Sweatshirt

Str: S - XXL

Vare-nr.: MK-swearshirt-m12

Medlems pris: DKK. 125,- / stk.

(Vejledende udsalgspris: DKK. 200,- / stk.)

Slidstærk Sweatshirt bestående af 70% bomuld og 30%

polyester, der gør den meget farvebestandig.

Leveres med broderet klublogo !

Vægt: 540 gram

Softshell jakke

Str: S - XXL

Vare-nr.: MK-softshell-m12

Medlems pris: DKK. 410,- / stk.

(Vejledende udsalgspris: DKK. 500,- / stk.)

En virkelig udsøgt softshell jakke fra CANSON, som er

vandtæt med åndbar membran (5000mm).

95% polyester, 5% elasthan.

Leveres med broderet klublogo !

Vægt: 700 gram

BEMÆRK ! ALLE PRISER ER + PORTO & EMBALLAGE

15

Næste nummer Redaktøren

Næste nummer, ja det bliver forhåbentlig med fyldige

reportager fra forsommerens arrangementer og knap så

meget fra redaktørens egen baghave.

Og dog – jeg brygger lidt på en historie omkring

fænomenet Hotchkiss Jeep (i visse kredse også kendt

som Wannabe Jeep). Jo, jeg har lige erhvervet en af

slagsen uden at ane et klap om den. Men lørdag d. 14,

hvor vejret tillod det, gravede jeg den frem og fik liv i

den. Efter 3 års henstand skulle jeg lige over

ledningsnet, utæt vacuumslange og et par andre

småting, men vupti, den sprang i gang og kørte som en

drøm.

Jeg er stadig inkarneret GMC fan, men Jeepen er lidt

nemmere at snuppe en tur i, hvis lysten melder sig. Der

kan desuden mokkes 2 unger bagi, så jo, den får vi

meget glæde af, er jeg sikker på.

Men ellers er postkassen altid åben til at modtage

materiale fra medlemmer, med en ubændig trang til at

dele en passion eller oplevelse.

_________________________________________________________________________________________

MILITÆRKØRETØJSKLUBBEN

Vi er en landsdækkende klub som primært interesserer os for historiske militærkøretøjer samt historiske bunker og

fæstningsanlæg. Militærkøretøjs Klubben er opdelt i forskellige selvstyrende lokalafdelinger, hvor der arbejdes lokalt med en bred vifte

af forskellige aktiviteter. Flere af disse lokalafdelinger har deres egne hjemmesider, hvor du kan læse mere omkring

dette. Den største fornøjelse ved at være medlem af Militærkøretøjs Klubben, er at komme ud og lufte disse historiske

køretøjer – om de så er fra Anden Verdenskrig, Vietnam krigen eller bare fra perioden omkring den kolde krig, det er af

mindre betydning. Hvis man kigger hen over samtlige medlemskøretøjer i Militærkøretøjs Klubben, vil man opleve alt

fra personvogne til lastvogne – lige fra årgang 1940 til omkring årgang 1985. Har du spørgsmål omkring historiske militærkøretøjer, eller er du førstegangs køber af et militært køretøj, eller har du

bare spørgsmål til Militærkøretøjs Klubben generelt – så kontakt os endelig, vi vil meget gerne hjælpe dig.

Medlemskab 2012 koster DKK. 200,-

Der er meget mere information på www.milklub.dk

Kontaktpersoner:

Formand:

Henrik Klitskov Jensen

jensen@milklub.dk

Redaktør:

Kim Hansen

klubblad@milklub.dk