Mikroøkonomi - Efterar 2009Robert Pindyck and Daniel Rubinfeld:

Microeconomics, 7th edition

Jonas Sveistrup Hansen - stud.merc.it

22. oktober 2009

1

Indhold

1 Forelæsning 1 - d. 2/9-09 4

2 Forelæsning 2 - d. 3/9-09 42.1 Efterspørgsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42.2 Udbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52.3 Udbud- og efterspørgselkurve . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62.4 Eksempler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

3 Forelæsning 3 - d. 10/9-09 7

4 Forelæsning 4 - d. 16/9-09 74.1 Uelastisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74.2 Elastisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84.3 Beregning af elasticiteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84.4 Totalindtægt og efterspørgselselasticiteten . . . . . . . . . . . 94.5 Hvad sker med totalindtægten nar prisen stiger pa følgende

varer/ydelser? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94.6 Efterspørgselens indkomstelasticitet . . . . . . . . . . . . . . . 104.7 Beregning af elasticiteter(Udbud) . . . . . . . . . . . . . . . . 104.8 Tre eksempler pa analyser som bruger elasticitetsinformation . 10

5 Forelæsning 5 - 7/9-09 105.1 Budgetbegrænsningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115.2 Hvad nu hvis? (Burger og pizza) . . . . . . . . . . . . . . . . . 115.3 Forbrugernes præferencer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125.4 Indifferenskurvernes egenskaber . . . . . . . . . . . . . . . . . 125.5 Valget – hvordan? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135.6 Ændringer og forbrugers valg: indkomstændringer . . . . . . . 135.7 Ændringer i priser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

5.7.1 Husk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145.7.2 Forbrugeroverskud (consumer surplus) . . . . . . . . . 14

6 Forelæsning 6 - 24/9-09 146.1 Usikkerhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146.2 Risici og Risici mal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 146.3 Risiko-attituder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 156.4 Mal for risiko-aversion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

2

7 Forelæsning 6 - Produktion, produktionsomkostninger 177.1 Økonomisk profit 6= regnskabs-profit . . . . . . . . . . . . . . 177.2 Produktionsprocessen: teknologien . . . . . . . . . . . . . . . . 187.3 Flere omkostningsbegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

7.3.1 VIGTIGT FORSKEL . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207.4 Omkostningskurvernes form . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 207.5 Omkostninger pa kort/lang sigt . . . . . . . . . . . . . . . . . 217.6 Pa lang sigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

8 Forelæsning 8 - 15/10-09 228.1 Kendetegne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 228.2 Indtægtsbegreber . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

8.2.1 To mader at finde frem til maks profit . . . . . . . . . 238.2.2 hvor er udbudskurven? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

8.3 Producerer ikke pa kort sigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 258.4 Virksomhedens udbudskurve pa lang sigt (fuldkommen kon-

kurrence) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 268.5 Profit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 268.6 Markedets udbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 268.7 Det kan ikke være rigtigt at. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27

9 Forelæsning 9 - Menneskers lov møder ”the law of demandand supply” 289.1 To almindelige politikker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

9.1.1 Priskontroller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 289.1.2 Efficiens ved minimumspriser . . . . . . . . . . . . . . 29

9.2 Case: kontrol af huslejepriser . . . . . . . . . . . . . . . . . . 299.2.1 Rationering pa lejeboligsmarkedet . . . . . . . . . . . . 30

9.3 Maksimumspriser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 309.3.1 Case: minimumslønninger . . . . . . . . . . . . . . . . 309.3.2 Effekten af minimumslønninger . . . . . . . . . . . . . 30

9.4 Prisstøtte-ordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 319.5 Skatte-incidens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 319.6 Analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 319.7 Skatte-incidens bestemes af elasticiter . . . . . . . . . . . . . . 329.8 Hvad kan vi lære os af dette? . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

3

1 Forelæsning 1 - d. 2/9-09

Tilhørende powerpoint MIKRO-1.ppt og MIKRO-2.ppt

Sunkne omkostninger Nar barn flytter hjemmefra, bliver der værelser le-dige. Der bliver nu bygget om, men man kan lige pludselig ikke bruge det.De penge der er brugt til at bygge om, de kan ikke fas tilbage. Sunkne om-kostninger er ting du ikke kan sælge igen. Fx. malingen pa væggen.

Inferiøre varer = varer man typisk vælger fra nar man far en højere ind-komst. Fx Bilka tøj i stedet for GucciNormale varer er de penge man køber, nar man har mange penge.Hvis varerne er substitutter, prisen pa den ene vare ↑⇒ efterspørgselen paden anden vare ↑ Fx, hvis Appelsiner er dyre, køber du bare æbler.

Komplementer er prisen pa den ene ↑⇒ efterspørgselen pa den anden ↑.Fx hvis bilpriserne ↑ sa vil efterspørgslen pa benzin ↓

Prisen kan bestemmes ud fra hvad forventningen er. Fx hvis indkomstener lav næste ar, vil den dyre bil ikke blive købt. Selvom der ikke er foretagetet køb endnu, har denne forventning ogsa indvirkning pa efterspørgslen.

2 Forelæsning 2 - d. 3/9-09

Tilhørende powerpoint: MIKRP-2.ppt og MIKRO-3.ppt

2.1 Efterspørgsel

Efterspørgslen kan udtrykkes pa følgelende made:

QD = a− bPa, b > 0

Den kan omskrives saledes

bP

b=

a

b− QD

b

4

P =a

b− 1

bQD

Dette kaldes ogsa for den inverse efterspørgsels funktion

Eks.

QD = 100− 0.5P

P = 200− 2QD

Ses pa en graf. Nar P = 0, er Q = 100, og nar QD = 0, er P = 200

NB! Nar prisen ændres, bevæger vi os pa/langs efterspørgslenskurvenNar andre faktorer ændrer sig, giver det et skift i efterspørgslenskurven.

2.2 Udbud

Def. mængden af varer sælger kan og er parate til at sælge

Prisen pa varen. Law of supply: ceteris paribus, den udbudte mængde vok-ser nar varens pris stiger

Input priser Nar inputs (ramateriale, udstyr og arbejdskraft) bliver dyre-re, kan der produceres mindre af varen

Teknologien Hvordan input forvandles til varer. Forbedringer i teknologien(”øget produktivitet”) giver større udbud

Forventninger Hvis man kan holde producerede varer i lager, og prisenforventes stige/kundernes indkomster vokse, kan man øge produktionennu for lager og øge udbuddet i fremtiden.

Prisen pa andre goder som virksomheden kan producere (eks. læderjakker,-bukser)

5

2.3 Udbud- og efterspørgselkurve

Figur 1: Udbud og efterspørgsel

Her ses Equilibrium eller pa dansk Ligevægtspunkt. Ligevægt er nar derer balance pa markedet.

2.4 Eksempler

Flyrejser til USAHvis prisen pa brændstof ↓⇒ at udbudskurven skifter til højreflere flyruter vil fa prisen ↓⇒ at udbudskurven skifter til højrehvis flyselskabet flytter til andre lande vil prisen ↑⇒ at udbudskurven skiftertil venstre

6

3 Forelæsning 3 - d. 10/9-09

QD = a− bP

QS = c + dP

QP = QS ⇒ a− bP = c + dP

P = a−cb+d

eks QD = 30− 10P

QS = −5 + 4P

QD = QS = 30− 10P = −5 + 4P = 14P = 35

P = 3514

= 2, 5

Q = 30− 10(2, 5) = 5

4 Forelæsning 4 - d. 16/9-09

Elasticiteter - Siger ikke bare hvordan, men ogsa hvor meget D/S ændres

Kurvens hældning vigtig: eks. udbudskurven - Stejl (flad) kurve ? stor (lil-le) ændring i prisen, lille (stor) i mængden. Stejl (flad) S-kurve: stor (lille)prisændring for at fa en given ændring i udbudt kvantitet.1

4.1 Uelastisk

• Nødvendige varer, fødevarer mm.

• Ikke substitutter

• Pa kort sigt (i morgen, næste uge/maned)

1Slides MIKRO-4.ppt p. 5

7

4.2 Elastisk

• Luksusvarer

• Nar der er substitutter

• Pa længere sigt (flere maneder fra nu, næste ar)

Eks. Windows, men pa længere sigt vil der komme substitutter fx OS X,Linux mm. Dette medfører at efterspørgslen pa Windows er mere elastisk palængere sigt, end pa kort sigt.

4.3 Beregning af elasticiteter

ep = ∆Q/Q∆P/P

e = elastisitet er et tal, men ikke en MÆNGDE2

1. Priselasticiteten er ALTID et negativt tal, men rapporteres som detabsolutte værdi

2. Siger ”efterspørgselselasticitet” nar man mener efterspørgselens prise-lasticitet

Elasticiteten pa en varer variere ud fra stedet pa efterspørgslenskurven. Seslide MIKRO-4.ppt p. 11

• ep > 1 = elastisk

• ep = 1

• ep < 1 = uelastisk

Hvis efterspørgselskurven er en ret linje vil ep altid være = 1

2http://da.wikipedia.org/wiki/Elasticitet

8

4.4 Totalindtægt og efterspørgselselasticiteten

• Totalindtægt (TR) = (pris) · (solgtkvantitet)

• TR: rektangulær areal under et punkt pa efterspørgselskurven

• Nar prisen stiger og efterspørgselen er elastisk, falder totalindtægten.Uelastisk, vil totalindtægten stige.

• Hvorfor? Fordi, at mindskningen i efterspørgselen er proportionalt større(mindre) en ændringen i prisen

4.5 Hvad sker med totalindtægten nar prisen stiger pafølgende varer/ydelser?

• Chokoladeis - Elastisk, da der er substitutter

• Billetter til kunstmuseer - Uelastisk

• Billetter til biografer - Elastisk, download, se tv, leje film

• Bilparkering - Uelastisk

• Vejafgifter i myldretid - Uelastisk

• Fødevarer - Uelastisk

• Restaurantmaltider - Elastisk

• Afgifter for at tage en MBA ved en business school - Ikke til at definereentydigt.

• Diamantsmykker - Elastisk

• Ra olie - pa kort sigt uelastisk, pa lang sigt elastisk

• Et edb-program som kan downloades fra nettet - Udbudet er enormtelastisk, næsten vandret

9

4.6 Efterspørgselens indkomstelasticitet

Hvor meget ændrer sig denne efterspurgte mængde nar forbrugernes ind-komst ændrer sig.

∆D∆indkomst

Positive for normale varer og negativ for inferiøre varer

Nødvendige varer har en lille indkomstelasticititet, luksusvarer høj

4.7 Beregning af elasticiteter(Udbud)

es = ∆Qs/Qs

∆P/P= 0

• es > 1 = elastisk

• es = 0

• es < 1 = uelastisk

4.8 Tre eksempler pa analyser som bruger elasticitet-sinformation

Slides MIKRO-4.ppt p. 20-22

5 Forelæsning 5 - 7/9-09

• Altid et valg (”trade-off”) ⇒ noget for noget

• Valg mellem

– Forskellige varer

– Nu eller senere

• Og, du har ikke rad at skaffe dig alle de ting du ønsker

• Beslutninger om forbrug, to elementer: præferencer og budgetbegræns-ning

10

5.1 Budgetbegrænsningen

Hvad forbrugeren har rad til!

Simplifikation: ung studerende der bruger penge pa kun to varer: burgerseller pizza

• Periode: uge

• Budget: 350 kr.

• Burger: 35 kr.

• Pizza: 50 kr.

• Kun burgers: 10 stykker

• Kun pizzaer: 7 stykker

• Fleste forbrugere fortrækker en kombination som koster maks 350 kr.

Se graf pa slide MIKRO-5.ppt p. 4

• Alle punkter pa budgetlinjen er kombinationer af burgers og pizza somkoster 350 kr.

• Under budgetlinjen, kombinationer som koster mindre. Alle penge erikke brugt.

• Budgetlinjens hældning viser hvor meget du skal opgive af den enevarer, for at fa noget mere af den anden.

• Hældningen: relativprisen for to varer (i eksemplet: (35/50) = - 0.7

5.2 Hvad nu hvis? (Burger og pizza)

• Prisen pa burgers falder til 25? Hvordan ser budgetlinjen nu ud?

350/25 = 14 Nu kan der spises flere burgere.

• Hvis forbrugerens indkomst stiger til 400 (men priserne er de sammesom tidligere)?

Nu skiftes budgetlinjen til højre

11

• Forbrugeren bestemmer sig for at spare 50 kr per uge?

Nu skifter budgetlinjen til venstre

5.3 Forbrugernes præferencer

• Hvad man ønsker

• Præferencer for kombinationer (kurve); valg mellem kombinationer sombedst modsvarer dine præferencer eller smag

• Konvention: en forbruger siges at være indifferent mellem to kurve hvishun er lige tilfreds med at forbruge begge af dem

• Indifferenskurven viser de kombinationer som en forbrugere er indiffe-rent med

• Antag to varer (burgers, pizza)

• Eftersom en forbruger kan opleve flere niveauer af tilfredshed, har hunen indifferenskurve for hvert niveau

5.4 Indifferenskurvernes egenskaber

• Negativ hældning (hvis mere burgers, mindre pizza)

• Hældningen kaldes den marginale substitutionsgrad (marginal rate ofsubstitution; MRS). Angiver hvor meget du skal afsta af pizza for at famere burgers og være lige sa tilfreds

• MRS ikke konstant; nar du har meget af en vare, er MRS høj, narmindre er den lav ⇒ indad bøjet form (konveks)

• Indifferenskurver skærer ikke hinanden. Hvorfor? Fordi de har sammehældning ⇒ tilfredsheden er den sammen pa hele kurven

Se slide MIKRO-5.ppt p. 9-10

Se slide MIKRO-5.ppt p. 12-13 Perfekte substitutter og perfekt kom-plementære varer.

12

5.5 Valget – hvordan?

Se slide MIKRO-5.ppt p. 14

• Højeste indifferenskurve (højeste tilfredshed), ved given budgetbegræns-ning

• Bedste mulige kombination

• I punktet A, hældningen for indifferenskurven = hældningen for bud-getlinjen

• Mao, MRS = relativprisen

• MRS: hvor meget forbrugeren er villig at betale i form af mindre pizzafor at fa flere burgers

• Relativprisen: hvor meget markedet er villigt at betale for flere burgersi form af færre pizzaer

• I optimum (ligevægt), sammenfalder de!

5.6 Ændringer og forbrugers valg: indkomstændringer

• Nar indkomsten vokser, kan forbruger købe mere af begge varer.

• Varernes priser uændrede, et parallel skift udad af budgetlinjen

• Hvis begge normale varer, stiger forbruger af begge varer

• Hvis den ene er en inferiør vare, falder forbruget af denne

5.7 Ændringer i priser

• Antag, at burgers bliver billigere, men prisen pa pizza er uændret

• Burgers nu billigere⇒bytter fra pizza til burgers. Substitutionseffekten

• Men nar burgers bliver billigere far forbrugeren ogsa rad til at købemere pizza ⇒ køber flere burgere og flere pizzaer. Indkomsteffekten

Hvis prisen pa en vare falder, svarer det til at budgettet bliver større. Enhældning i budgetlinjen ændres. Se slides MIKRO-5.ppt p. 19-20

13

5.7.1 Husk

• Som et resultat af substitutions- og indkomsteffekter, vælger forbruge-ren altid mere af den vare som er blevet billigere

• For den anden vare, gar effekten i modsat retning.

• Substitutionseffekt: Ændring i MRS (langs indifferenskurven)

• Indkomsteffekt: Skift til højere indifferenskurve

5.7.2 Forbrugeroverskud (consumer surplus)

• Betalingsvillighed: det maksimale beløb en forbruger er villig at betalefor en vare

• Forbrugeroverskud3 for en enkelt køber:(betalingsvillighed) – (beløbet man faktisk betaler)

• Eksempel: I auktioner har deltagere et pris-bud i baghovedet som erdet maksimale de vil betale; værdien af varen for individet

6 Forelæsning 6 - 24/9-09

6.1 Usikkerhed

• Valg under sikkerhed sjældne

• Mere end et muligt udfald af beslutninger er almindeligt ⇒ RISICI

6.2 Risici og Risici mal

• Mulige udfald og sandsynligheden for at disse opstar

• Sandsynligheder:

• Mellem 0 og 1

• Summerer til 1

3Se slide MIKRO-5.ppt p. 28

14

• Eksempel: tre udfald (A,B,C); 0.3, 0.25, 0.45

• Payoff = økonomisk værdi af hvert udfald

• Eks A: 10, B: 20, C: 4

• To risicimal: forventet værdi, varians

– Forventet værdi: Vægtet gennemsnit af payoffs for hvert udfald.Vægter: sandsynlighederne

– Eks: 0.3 (10) + 0.25 (20) + 0.45 (4) = 9.8

– ”Hvad man far i gennemsnit”

– Varians: Variabilitet i mulige payoffs:

– Eks: 0.3(10–9.8)2 + 0.25(20− 9.8)2 + 0.45(4− 9.8)2 = 41.16

– ”Hvor stor spredning om forventet værdi”

6.3 Risiko-attituder

• Varierer mellem individer og pavirker deres valg

• Fokus pa: nytten (”utility”) individet far af at træffe forskellige valg

• Sammenligner nytten af en sikker indkomst (ingen usikkerhed) og denforventede nytte nar hun er i en situation med usikkerhed

• Forventet nytte = gns payoff i termer af nytte (ikke penge)

Tre typer af individer

– Risiko-avers person4 foretrækker et sikkert udfald nar alternativeter at gamble med samme forventet udfald. Situationer med risicigiver ham negativ nytte.

– Risiko-lover5 foretrækker et gamble selv om det forventede udfalder det samme som det sikre udfald. Risici-situationer giver hampositiv nytte.

4Slides MIKRO-6.ppt p.95Slides MIKRO-6.ppt p. 10

15

– Risiko-neutral individ6 er indifferent mellem at gamble og at vælgedet sikre alternativ. Værdien af udfaldet er afgørende; risici giverhverken positiv eller negativ nytte.

• Risiko-attituder kan være afhængige af individets indkomstniveau 7. Idag hvor indkomstniveauet er steget, har mange aktier, de er villige tilat tage en risiko.

6.4 Mal for risiko-aversion

• Meget adfærd afspejler individers risiko-aversion: Vi køber forsikringer,vi holder vores gamle jobs inden vi skifter til et nyt, mv

• Mal for risiko-aversion: risikopræmie = det maksimale beløb et individer villig at afsta fra for at ende op i en situation hvor hun er indifferentmellem valget i en usikker situation og et sikkert valg. 8

Spørgsmal

– Hvad kendetegner risiko-averse individer? De tager sikrejobs

– Hvad slags jobs har de? Typisk offentlige sektor

– Hvilken type af uddannelser vælger de? Brede uddannelser

– Er der kønsforskelle? JA!

– Er direktører mere/mindre risiko-averse end entreprenører? Di-rektørerne tager ofte store chancer. Svaret kan være begge veje.

6Slides MIKRO-6.ppt p.117Slides MIKRO-6.ppt p.128Slides MIKRO-6.ppt p.15

16

7 Forelæsning 6 - Produktion, produktions-

omkostninger

• Fokus: firmaets adfærd

• Virksomhedens mal: At tjene sa mange penge som muligt⇒maksimereprofitten

• Profit = Totalindtægt – Totalomkostninger

• Totalindtægt = P x Q

• Totalomkostninger = det beløb firmaet betaler for produktionsfakto-rerne (inputs: arbejdskraft, kapitaludstyr, ramateriale)

• NB omkostning = alternativomkostning (alt det man opgiver for at fanoget andet)

7.1 Økonomisk profit 6= regnskabs-profit

• Regnskaber følger penge som kommer til/ forlader virksomheden

• Bygninger, udstyr nar betalt = 0 i et firmas regnskaber. Er deres værdi,omkostninger = 0?

• Nej, værdien = hvad man far for dem nar man sælger dem til en andenvirksomhed

• Hvis en investor bruger 1 mio for at investere i en maskine og opgiver0.1 mio i renteindtægter ⇒ alternativomkostningen, men de 0.1 miofigurerer ikke i investorens regnskaber

Men hvis vores investor...

• Laner 1 mio og betaler 0.1 mio som renteudgifter for lanet, sa optræderde 0.1 mio i regnskaberne som en omkostning

• Regnskabsprofit > økonomisk profit

• Økonomer tager højde for savel implicitte som eksplicitte omkostninger

17

7.2 Produktionsprocessen: teknologien

• Antag, at den producerede mængde (output) kun bestemmes af antalletarbejdere (input)

• En inputfaktor; kort sigt, virksomheden kan kun ændre pa hvor mangemedarbejdere den ansætter

• Hvordan mængden af inputs bliver til mængden af output beskrives afproduktionsfunktionen: Q = f(L)

• Tænk i termer af marginaler →

• Arbejdskraftens marginalprodukt (MPL) = den forøgelse i output (Q)som erholdes nar man øger arbejdskraftsinputtet (L) med en enhed (enmedarbejder eller en arbejdstime): ∆Q

∆Lse tabel 2

Af tabellen ses at

• Nar antallet arbejdere (inputs) vokser, sa falder arbejdets marginalpro-dukt (MPL)

• Aftagende grænseproduktivitet

• NB, denne egenskab er en antagelse

• Rimelig? Ja. Med flere medarbejdere, men med samme antal maskiner,vil den sidst ansatte bidrage med mindre og mindre til den samledeproduktion

Stejlere for større output. Afspejler produktionsfunktione.

7.3 Flere omkostningsbegreber

• Totalomkostninger (TC) = Faste omkostninger (FC) + Variable om-kostninger (VC)

• FC varierer ikke nar output ændres. Eks.: kontorbygning, fabriksbyg-ning, chef, sekretær, bogholder

• VC varierer nar output ændres. Eks.: ramateriale, produktionsarbejde-re

18

Figur 2: Numerisk eksempel

Figur 3: Produktions funktion

• Hvor meget koster det i gennemsnit at producere en enhed af pro-duktet?

– Gennemsnitstotalomkostning (ATC): TC divideret med output

– Gennemsnitlige faste omkostninger (AFC): FC divideret med out-put

– Gennemsnitlige variable omkostninger (AVC): VC divideret medoutput

• Hvor meget koster det at producere yderligere en enhed mere af pro-duktet?

19

Figur 4: Alle omkostninger

– Marginal- (eller grænse)omkostninger (MC): forøgelsen af tota-lomkostningerne nar man producerer yderligere en enhed af pro-duktet

7.3.1 VIGTIGT FORSKEL

ATC TCQ

MC ∆TC∆Q

7.4 Omkostningskurvernes form

Se figur 4

20

• Marginalomkostningskurven. Som en følge af antagelsen om aftagendemarginalprodukt, er MC-kurven typisk voksende (pos. hældning)

• Men, i mange firmaer, er MC først faldende (for lave outputniveauer)og derefter voksende

• ATC-kurven er U-formet. Hvorfor ?

• AFC falder og AVC vokser med output. Først dominerer faldet i AFC,senere forøgelsen i AVC

• Minimum i ATC = den efficiente produktionsskala

• Nar MC < ATC, ATC ↓; nar MC > ATC, ATC↑

• ⇒ MC skærer ATC i minimumspunktet pa ATC

• Hvorfor? Ren matematisk egenskab

7.5 Omkostninger pa kort/lang sigt

• Pa kort sigt (fx fa maneder) kan de fleste firmaer ikke forøge sine in-puts navnvært med undtagelse for antallet arbejdstimer ⇒ De flesteomkostninger faste pa kort sigt

• I det lange løb er der mere fleksibilitet, virksomhederne kan bygge nyfabrikker, købe og installere nye maskiner,... ⇒ omkostningskurvernepa lang sigt afviger fra kortsigtskurverne

7.6 Pa lang sigt

• ATC pa lang sigt meget mere flad

• Kort sigts kurverne ligger ovenfor lang sigts kurven. Arsag: aftagendemarginalprodukt for den variable inputfaktor

• Nar LATC falder: stordriftsfordele (economies of scale)

• Nar LATC flad: konstant skala-afkast

• Nar LATC vokser: negativ skala-afkast

21

Figur 5: Kort og lang sigt: ATC-kurverne

8 Forelæsning 8 - 15/10-09

8.1 Kendetegne

• Mange købere og sælger

• Varer der udbydes er de samme (homogene)⇒betyder at købere/sælgereopfatter prisen som given; ”price takers”. Den mængde den enkeltekøber ønsker eller den enkelte producent udbyder pavirker ikke prisen.De har ingen markedskraft.

• Fri bevægelse til og fra markedet. Ingen lovgivning.

22

8.2 Indtægtsbegreber

• Totalindtægt: TR = P x Q

• Gennemsnitsindtægt: AR = TRQ

• Marginalindtægt: MR =∆TR∆Q

• AR: hvor meget far et firma typisk per solgt enhed? AR = P

• MR: hvor meget mere i indtægt far firmaet fra at sælge yderligere enenhed af varen? Nar P er given, som under fuldkommen konkurrenceer MR = P

• Pa markeder med fuldkommen konkurrence bliver MR = AR = P

8.2.1 To mader at finde frem til maks profit

Se tabel 6

Figur 6: Profit maksimering

• TR-TC = 200 - 110 ⇒ profit = 90

• Tænk hvad der sker pa marginalen:

• Hvis MR > MC ⇒ kan man producere/sælge mere, og øge profitten

• Hvis MR < MC ⇒ og producere/sælger mere, falder profitten

23

Figur 7: MHA diagram

• Ergo maks profit nar MR = MC (Dette gælder generelt!)

Den bla linje pa figur 7 er virksomhedens efterspørgselskurve i et markedmed fuldkommen konkurrence. Sammenhængen mellem pris og mængde!

8.2.2 hvor er udbudskurven?

• Marginalomkostningskurven (MC) er virksomhedens udbudskurve i etmarked med fuldkommen konkurrence

• Hvornar udbyder firmaet ikke? Hvornar lukker det?

• Hvis lukker:

– Sparer variable omkostninger

– Taber indtægt fra salg af varer

24

• Lukker hvis indtægten ¡ variable omkostninger

• Dvs nar: TR < VC ⇒ TR/Q < VC/Q ⇒ AR=P < AVC

8.3 Producerer ikke pa kort sigt

• Taber indtægt, men nu sparer savel faste som variable omkostninger⇒ exit hvis TR < TC

• (TR/Q < TC/Q ⇒) P < ATC

• Betyder omvendt, at firmaer indtræder pa markedet hvis P >ATC

• Alternativt: Profit: TR-TC ⇒ (TR/Q – TC/Q) x Q ⇒ (P-ATC) x Q

• Hvis P = ATC , profitten = 0, hvis P > (<) ATC, positiv (negativ)profit

25

8.4 Virksomhedens udbudskurve pa lang sigt (fuld-kommen konkurrence)

8.5 Profit

8.6 Markedets udbud

• Nar givet antal (N) virksomheder, er markedsudbuddet N x virksom-heders udbud Nar firmaer kan indtræde og forlade markedet:

– Firmaer forlader ⇒ prisen op og større profit

– Nye firmaer indtræder ⇒ prisen og profitten falder

• Ligevægt (ingen ændring) nar

• Profit = (P-ATC) x Q = 0

26

Figur 8: Profit

Figur 9: Markedets udbud

Markedets efterspørgsel og udbud bliver den sammen pa lang sigt. Sefigur 9

8.7 Det kan ikke være rigtigt at. . . .

• Firmaerne bliver pa markedet selv om de far nul profit?

27

• Men husk: Totalomkostninger inkluderer alternativomkostninger! Ergo,far entreprenøren kompensation for sine alternativomkostninger

• Og, to arsager hvorfor udbudskurven pa lang sigt kan have en positivhældning

– Nogle inputs (naturressourcer, ogsa arbejdskraft) findes kun i be-grænset mængde

– Forskellige producenter har forskellige omkostninger

9 Forelæsning 9 - Menneskers lov møder ”the

law of demand and supply”

Litteratur: Kapital 10 - Monopol

9.1 To almindelige politikker

• Priskontroller

• Effekter af skatter pa priser

• Priskontroller ⇒ markedet ikke i ligevægt

• Skatter ⇒ ny ligevægt

9.1.1 Priskontroller

• Et loft (en minimumspris)

• Konvention: en politik er (ikke) bindende nar minimumprisen lavere(højere) end ligevægtsprisen

• Nar bindende ⇒ D>S ⇒ mangel pa varen. Eks: i Sovjetunionen varprisen pa brød uændret i 40 ar. Resultat: kronisk mangel pa brød

• Behov for rationeringsmekanisme. Eks: køer, ventetider/-lister, diskri-mination

• Rationering = sløseri med samfundets ressourcer

28

9.1.2 Efficiens ved minimumspriser

9.2 Case: kontrol af huslejepriser

• Mange lande, mange byer regulerer huslejepriserne: typisk et loft pahvor meget man ma udleje for (pr kvadratmeter)

• Formal: at hjælpe lejere med lave indkomster

• Hjælper det? Hvad andet gør priskontrollen?

• Boligmarkedet: tager tid at ændre udbuddet og for efterspørgselen atskifte fra leje til eje af lejligheder⇒ kort og lang sigts effekter forskellige

Pa kort sigt vil manglen pa lejeboliger ikke være stor og give lavere leje-priser, men pa lang sigt:

• Udbud: udlejerne bygger/køber ikke flere lejligheder, udbuddet mereelastisk

• Efterspørgselen; laver lejepriser lokker flere til lejemarkedet; mere ela-stisk. ⇒ Større mangel pa lejeboliger

29

9.2.1 Rationering pa lejeboligsmarkedet

• Ventelister

• Diskrimination af nogle grupper af lejere

• Under-bordet-betalinger ⇒ Gavner ikke nødvendigvis fattige menne-sker

• Andre effekter: boligmangel ⇒ værterne ikke interesseret af at vedli-geholde lejlighederne, behandle lejerne godt ⇒ Skaber i sin tur merereguleringer

9.3 Maksimumspriser

• Priserne ma ikke være lavere end et givet niveau =¿ udbudsoverskud

• Rationering: nar sælgerne ikke kan sælge hvad de ønsker, bruger deforskellige tricks for at fa sine varer solgt

9.3.1 Case: minimumslønninger

• Mange lande har en minimumsløns- lovgivning (ikke DK!) som fastsæt-ter den laveste løn en arbejdsgiver ma betale sine ansatte. Kun relevant(bindende) for nogle typer af arbejdskraft, typisk unge og ufaglærte

• Motivering: Hjælpe de fattige, de svageste pa arbejdsmarkedet

• Udfald: Mere ledighed blandt unge og ufaglærte

9.3.2 Effekten af minimumslønninger

• Stor? Ikke meget stor, men nok for at være bekymret for den

• Andre effekter (end pa beskæftigelsen):

• Højere løn tiltrækker flere unge, ufaglærte til arbejdsmarkedet (fra sko-len, uddannelser)

– For at fa et job, kan man være nødt at acceptere at arbejde sort

• Hjælper minimumslønninger de fattige?

30

– Nogle af de svageste far ikke et arbejde, en mulighed at til optræ-ning

– Ikke alle pa minimumsløn er fattige, men unge fra velhavendefamilier

9.4 Prisstøtte-ordninger

Figur 10: Landbrugspolitikker; højere pris end markedsprisen

9.5 Skatte-incidens

• Kigger pa hvordan skatter pavirker priser og solgt mængde, og

• Den made hvorpa skattebyrden pahviler den enkelte (hvem ”betaleregentlig”)

• Analyse: S eller D skifter? Hvordan, hvor meget? Hvordan pavirkesligevægten?

9.6 Analyse

• Hvor meget skifter D-kurven?

• Tilsvarende størrelsen af skatten

31

• I ny ligevægt, solgt mængde lavere

• Skatten deles mellem købere og sælgere

• Antag, at skatten lægges pa sælgeren i stedet for. Hvad er forskellen?

• Nu skifter S-kurven (tilsvarende størrelsen af skatten)

• Resultatet det samme

• Sa, spiller ikke en rolle hvem betaler skatten, skatten deles alligevelmellem køber og sælgere.

• Men hvordan ser fordelingen ud?

9.7 Skatte-incidens bestemes af elasticiter

Figur 11: Elastisk udbud, uelastisk efterspørgsel

9.8 Hvad kan vi lære os af dette?

• Det meste af skattebyrden pahviler den mere uelastiske af de to sideraf markedet

• Hvorfor? Fordi, uelasticitet betyder at du har færre alternativer (kanikke forlade markedet, har færre substitutter, etc.)

32

Figur 12: Uelastisk udbud, elastisk efterspørgsel

• Nar politiske beslutningstagere beskatter enten sælgere eller købere,kan de ikke bestemme hvem som kommer til at faktisk betale. Det gørmarkedet!

33