megavind vi har brug for testpladser!

Power Generation Wind Power

With more than 25 years of experience in the development, production and servicing of wind turbines, Siemens Wind Power is one of the fastest growing manufacturers in the global wind industry.

Siemens locations in the United States, Denmark and Germany deliver quality wind turbines that provide clean energy to the world. From engineering to sales and service, supply chain and installation, we’re expanding our global team.

If you’re looking for a career in an exciting, global company that offers tremendous growth opportunities and the power to make a difference, look to Siemens.

Find your future atsiemens.com/powergeneration

Who can help deliver clean power to the world?

You can.

WindPower-October.indd 1 9/5/07 9:52:15 AM

6 | august | 2008v i n d m ø l l e i n d u s t r i e n s n y h e d s m a g a s i n

Udgiveradresseret makinel magasinpost id-nr.: 46700al henvendelse til vindmølleindUstrien, e-mail: [email protected], tlf. 3373 0330

Vi har brug for testpladser!

Megavind

Fælles globalt ansvarConnie Hedegaard og Steve Sawyer:

Borgmesteren:

Vi har god plads

Ny direktør i Vindmølleindustrien

GermanyWailandtstrasse 763741 AschaffenburgTel: +49 (0) 6021 15 09 0Fax: +49 (0) 6021 15 09 [email protected]

DenmarkVejlsøvej 518600 SilkeborgTel: +45 87 229205 / 9204Fax: +45 87 229201

FranceParc Mail - Bâtiment H6 Allée Irène Joliot Curie69791 Saint PriestTel: +33 472 79 47 09Fax: +33 478 90 05 41

Greece3, Pampouki Street154 51 Neo PsichikoAthensTel: +30 21 06753300Fax: +30 21 06753305

ItalyVia Pio Emanuelli,1Corpo B, 2° piano00143 RomeTel: +39 0651531036Fax: +39 0651530911

PortugalEdificio D. Joâo IIPARQUE DAS NAÇOESAv. D. Joâo II, lote 1.06.2.3–7º B1990-090 LisbonTel: +351 21 898 92 00Fax: +351 21 898 92 99

United KingdomRowan House Hazell DriveNEWPORT South Wales NP10 8FYTel: +44 1633 654 140Fax: +44 1633 654 147

United States1 Ben Fairless Drive - Ste. 2Fairless Hills, PA 19030Tel: +1 215 736 8165Fax: +1 215 736 3985

ChinaRoom 605,CBD International BuildingN.

o16, Yong An Dong Li,

Chaoyang DistricBeijing 100022Tel.: +86 10 6567 9888Fax: +86 10 6566 9666

Ciudad de la Innovación, 9-11 31621 Sarriguren, Navarra (Spain) Tel: +34 948 771000 Fax: +34 948 165039 [email protected] www.gamesacorp.com

POWERING THE FUTUREAt Gamesa, we have the knowledge, the expe-

rience and the means required for developing

wind turbines that can extract the maximum

amount of energy from the wind. That is how

we are delivering profits through our wind

farms to our customers on five continents.

We are committed to providing a complete

service. Beginning with the research and

development of our technology, we manufac-

ture the essential components and assemble

our wind turbines in 32 manufacturing cen-

tres, finally working alongside our customers

in the operation and maintenance of their

farms.

Our leading position in the market is evidenced

by the over 13,000 MW capacity we have

installed. We are committed to developing

technological solutions that ensure that the

products supplied by Gamesa are the most

efficient on the market.

15418 Anu Gene WPM abril 12/3/08 17:08 Página 1

Prøv BørsenKlima3 uger – GRATIS

Isen er brudt for en ny global dagsordenVandet stiger. Det gør vækstpotentialerne også. Klima-, miljø- og

energipolitik smelter sammen og giver nye kommercielle muligheder

for dansk erhvervsliv. Det der skaber trusler, giver også anledning til

nye udfordringer. Børsen sætter med sit ugentlige tillæg fokus på den

markedsnære forskning og de produkter, der udvikles indenfor en lang

række teknologier og anvendelsesområder.

Danmark er vært for FN’s klimatopmøde i 2009. Hver uge frem til top-

mødet belyser BørsenKlima teknologien, politikken og forretningsmu-

lighederne, som de globale klimaforandringer fører med sig.

Læs BørsenKlima hver onsdag og følg med i klimadebatten.

Læs Børsen i 3 uger – GRATIS.

Bestil på borsen.dk/klima eller ring 3332 4242.

Tilbuddet gælder kun for husstande og virksomheder, der ikke har haft abonnement på Børsen inden for

de sidste 12 mdr. Der beregnes porto til udlandet. Leveringen af avisen stopper automatisk efter de 3 uger.

Leder 5 ... foranstaltninger til fremme af VE

Nyheder 6 En pioner fattigereNASA frigiver offshore vinddata

VE-lov 8Katalysator eller stopklods?

Ny mand i Vindmølleindustriens hjørnekontor 9Jan Hylleberg er ny direktør

Testpladser er afgørende for fremtiden 12Vestas og Siemens taler ud om behovet for testpladser

Hvis ikke vi skal hjælpe industrien, hvem skal så? 14Ringkøbing-Skjern Kommune: Vi har pladserne

Megavind: Danmarks første videnscenter 16 Direktør Henrik Bindslev fortæller om nyt videncenter

Videncenter for vindmøllekoncepter 17 DONG Energy og Balluff om muligheder og udfordringer ved et center

Wind Power Works 20Connie Hedegaard: Der er lang vej til KøbenhavnSteve Sawyer: Keep It Cool, Wind Power WorksUlrik Ritsing: Vi har mulighed for at brande Danmark som Wind Power Hub

Med væksttog til Indien 24 Handelskontoret i Bangalore tager imod

LM udvider i Indien 26”Vi tænker globalt”

Nu satser de på vinden 28Virksomhedsportræt af PMC Technology

Medlemsundersøgelse 31Vindmølleindustrien kigger på egne kompetencer

Kalender 34

NASA 6

Indhold

TEMA

Megawatt udgives fire

gange årligt af :

Vindmølleindustrien

Vester Voldgade 106

1552 København V

Tlf. + 45 33 73 03 30

Fax + 45 33 73 03 33

[email protected]

www.windpower.org

Redaktion

Ansv. chefredaktør: Jakob Lau Holst, [email protected]

Redaktør: Rune Birk Nielsen, [email protected]

Redaktionel bistand: Datagraf Client Publishing

Layout og tryk

Datagraf

Annoncesalg

DG Media A/S, [email protected]

Forsidefoto

Vestas Wind Systems A/S

Væksttoget kører i Indien 24

Borgmesteren i Ringkøbing-Skjern Kommune: Vi har pladserne 14

VIndmølleIndustrIens nyhedsmagasIn4

LEDER

Siden sidste udgave af Megawatt er ”forslag

til lov om fremme af vedvarende energi”, der

er udmøntningen af energiaftalen fra februar,

sendt i høring. Intentionen i overskriften vil

Vindmølleindustrien naturligvis gerne medvirke

til og deltager i den politiske proces på vegne af

industrien.

Men forslaget indeholder en meget iøjnefal-

dende ligtorn. Det er næsten tragikomisk, at

forslaget til erstatningsordning beskrives under

”foranstaltninger til fremme af udbygningen af

vindmøller”, idet en sådan ordning uden skyggen

af tvivl vil have den stik modsatte effekt. Vi så

helst denne ordning trukket helt tilbage.

På trods af at både kommune og projektudvik-

ler overholder gældende planlovgivning til punkt

og prikke, kan der kræves

erstatning af projektud-

vikleren. Den slags bods-

betaling til naboer findes

ikke for nogen anden type

industriel eller infrastruk-

turel aktivitet i verden.

Gennemføres erstat-

ningsordningen som

foreslået, vil det ikke blot

være et regulært brud

med dansk retspraksis – det vil sandsynligvis

kvæle investeringslysten i vindkraft i Danmark.

Som direkte konsekvens vil Danmark få endnu

sværere ved at omstille til en mere bæredygtig

energiforsyning, og vindmølleindustrien vil som

branche miste muligheden for at demonstrere

og markedsprøve den teknologi, vi lever af at

eksportere til det globale marked.

At demonstrationsmuligheden er helt af-

gørende for at fastholde de danskbaserede

virksomheders udviklingsaktiviteter og konkur-

renceevne, slås også fast af partnerskabet Me-

gavind, der har til formål at styrke forskningen

inden for vindkraft. Vi har samlet hovedanbe-

falinger fra tre nye rapporter fra partnerskabet

Megavind i indstikket til dette nummer. Inde i

bladet sætter vi anbefalingerne i perspektiv.

Den 29. oktober drager Vindmølleindustrien

til Kina for at deltage i Global Wind Power i

Beijing. Den største udstilling og konference

indenfor energi i Kina, hvor stort set alle de

store producenter deltager. Der vil vi for første

gang løfte sløret for klimakampagnen, Wind

Power Works. Som Connie Hedegaard siger

til Megawatt, er udfordringen at vise verdens

beslutningstagere, at de roligt kan gå ind i en

klimaaftale, fordi de kan se, at der er allerede er

nogle bæredygtige løsninger, der virker.

Når dørene i Vindmølleindustrien på Vester

Voldgade den 1. september åbner, vil det være

med en ny administrerende direktør, Jan Hylle-

berg. Vi glæder os meget til at arbejde med Jan.

Du kan møde ham første gang her i bladet.

God læselyst.

... TIL FREMME AF VEDVARENDE ENERGI

Jakob Lau Holst

Konstitueret direktør

Vindmølleindustrien

Det er tragikomisk at erstatningsordningen beskrives under ”foran-staltninger til fremme af udbygningen af vindmøller"


Den amerikanske rumfartsorganisation NASA har netop frigivet

otte års satellit data om vindforholdene offshore. Siden 1999 har

organisationen foretaget målingerne af vindhastighederne off-

shore, og det er de data NASA nu for første gang offentliggør.

http://numbat.coas.oregonstate.edu/cogow

Det spanske energiselskab Iberdrola indtager førerpo-

sitionen i flest ejede GW med ikke mindre end 6,9 GW.

Det viser en ny opgørelse fra Emerging Energy Research

(EER), der også viser, at Iberdrola alene i 2007 tilføjede

mere end 1,55 GW ny kapacitet. Amerikanske FPL

Energy indtager andenpladsen med 5 GW, medens

spanske Acciona og Portugisiske Energias du Portugal

S.A. (EDP) ligger side om side på tredjepladsen med

hver 2,8 GW. I alt var der ved udgangen af 2007 instal-

leret lige over 15 GW i Spanien, hvoraf 3,5 GW blev

installeret alene sidste år.

oFFsHoRE/RuMFoRsKNING

FøRERTRøjER

spanske Iberdrola i front

NAsA frigiver offshore vinddata

Fo

to: N

AS

A

Iberdrola, Buey Wind Farm Murcia

Herning virksomheden Electricon

A/S, der lever af at designe og

implementere lynbeskyttelses-

systemer til bl.a. vindmøller,

vækster så selv nogle af de bedst

balancerede virksomheder, må

bøje sig for. På bare halvandet år

er virksomheden gået fra at være

en enkeltmandsvirksomhed, til

nu at have otte ansatte, som kan

påtage sig selv meget tunge inge-

niøropgaver.

Know how omkring lyn og

overspændinger og elektrisk

driftsikkerhed i mølledesign gør,

at virksomheden kan designe

opgraderingsløsninger og im-

plementere avanceret lyn- og

overspændingsbeskyttelse i alle

vindmølletyper.

Electricon A/S er forhandler af

Strikesorb overspændingsafle-

dere i Skandinavien.

Electricon A/s udvider med lynets hast…..

uDVIKLING

NyHEDER

Af Rune Birk Nielsen og Helene Aagaard

Alene i USA blev der i første kvartal

i 2008 installeret 1.400 MW. Der-

med kommer USA op på en sam-

let installeret kapacitet på 18.000

MW. Til sammenligning blev der i

hele 2007 installeret 5.244 MW.

Men væksten tager formentlig af

i 2009.

”Medens 2008 tegner til at blive

endnu et godt år, så tyder alt dog

på, at 2009 bliver en helt anden

historie,” siger direktør i AWEA,

Randall Swisher.

Han henviser til den amerikanske

skatterabat, PTC’en, der endnu

ikke er vedtaget for 2009, og som

dermed skaber usikkerhed om-

kring de mange nye investeringer.

”Og det gik fint – elmåleren begyndte at løbe baglæns, uden

at der var så meget som en sikring, der sprang i huset. Vi lod

møllen være tilsluttet i fire dage, mens vi prøvede at vaske

og bruge strøm. Vi forhørte os også hos naboerne, men

der var heller ikke nogen, der havde bemærket noget.”

Sådan sagde Christian Riisager, da Vindmølleindustrien

mødte ham til et interview i 2000.

Riisager var den første, der sluttede sin hjemmebyg-

gede vindmølle til det danske elnet, og til stor forbløf-

felse virkede møllen efter hensigten, og elmåleren

begyndte at løbe baglæns. Riisager kontaktede Herning

Elværk for at få møllen lovligt tilsluttet, men en til-

ladelse lod vente på sig. En journalist fra Herning Folke-

blad gav dog Riisager en hjælpende hånd, da han ”kom til”

at skrive i avisen, at Riisager havde fået tilladelsen. Riisager

havde ikke set tilladelsen, men mente, at ”når det nu havde

stået i avisen, så måtte det vel være rigtigt nok”. Sådan blev

den første danske vindmølle tilsluttet elnettet. Christian

Riisager døde den 7. juni. Han blev 78 år.

Vindenergi er en af de vigtigste tek-

nologier, der skal gøre det muligt at

halvere CO2-udslippet inden 2050.

Men det kræver globalt set tre gange

så store investeringer i vindenergi som

i dag. Det er et af hovedbudskaberne

i en ny rapport, lavet af Det Interna-

tionale Energiagentur, IEA. Agenturet

vurderer, at der hvert år frem til 2050

på globalt plan skal bygges 17.500

nye vindmøller og 32 nye a-kraftvær-

ker, mens 35 kulfyrede og 20 gasfy-

rede værker årligt skal udstyres med

teknologi, der muliggør inddæmning

og oplagring af CO2. Ellers vil det ikke

lykkes at begrænse CO2-udslippet og

samtidig producere energi nok til den

stigende efterspørgsel.

I dag er det kun vindkraft, der reali-

stisk set kan indfri energiagenturets

krav i tide. Samtidig fastslår agen-

turet, at der skal investeres omkring

5.000 milliarder kroner ekstra om

året i forhold til det, der allerede er sat

i gang på 215.000 milliarder kroner

– på verdensplan. Alene til forskning,

udvikling og demonstration af ny

energiteknologi er der de kommende

15 år brug for globale investeringer på

mellem 50 og 500 milliarder om året.

uDDANNELsE

INVEsTERING NEKRoLoG

IEA: Investering i vind skal tredobles

En pioner fattigere

§§Otte jurastuderende og tre advokater har fuldført et af de første kurser

i juridisk vindenergi ved Drake University Law School i Des Moines,

Iowa i USA. Kurset, som kørte over foråret, har bl.a. fokuseret på

promoveringen af vindenergi, investeringer, såkaldte grønne beviser,

ejerskab, forhandling og planlægning. Alle disse emner har været

behandlet juridisk på kurset både ud fra et stats-, men også føderalt

niveau. At det er et universitet i staten Iowa, der er en af de første

på det akademiske, juridiske marked med sådan et tilbud, er ikke så

overraskende. Allerede tilbage i 1999 blev de første 300 vindmøller in-

stalleret i Iowa, hvor der i dag er over 1100 møller installeret, der kan

levere strøm til 389.000 gennemsnitlige husstande i Midtvesten.

1.400 MW installeret vindkraft i usA i første kvartal

MARKED

juridisk vindenergi

Randall Swisher, AWEA

Fo

tog

rA

F: h

AN

Ne

jer

Sil

d


§§Da energiforliget blev indgået i februar i år – efter at have været mere end et år undervejs – blev det besluttet at samle tiltag på VE-området i en ny VE-lov. Det er nu konkretiseret i lovforslaget ”Lov om fremme af vedvarende energi”, og det blev sendt i høring den 1. juli umid-delbart inden sommerferien. Den nye lov implementerer blandt andet de fire nye tiltag inden for vindkraft fra energiaftalen: model for lokalt medejerskab, garantifond til vindmøllelavs forundersøgelser, grøn ordning for kommunerne og endelig en erstatningsordning til naboer for værditab på fast ejendom.

stærkere lokal forankringVindmølleindustrien lagde under energi-forhandlingerne vægt på, at der etableres et stærkere lokalt medejerskab til de nye projekter, og lovforslaget lægger op til, at 20 procent af de fremtidige vindprojekter udbydes i lokalområdet. Det er positivt, understreger Hanne Jersild, chefkonsulent i Vindmølleindustrien:

”Der er ingen tvivl om, at den lokale opbakning til projekterne vil styrkes, når de lokale nu i højere grad får mulighed for selv at være med i projekterne. Det gør nu engang en forskel, om du og din nabo selv har andele, i stedet for at det udelukkende er folk udefra, der ejer de vindmøller, der skal opstilles i dit lokalområde.”

Tilsvarende er det Vindmølleindustriens vurdering, at garantifonden og den grønne

ordning vil være med til at styrke den lo-kale forankring.

Erstatningsordning gør fremtiden usikkerTil gengæld er industrien stærkt betænke-lig ved den kommende erstatningsordning. Ordningen er et regulært brud med almin-delig retspraksis og vil blive en særord-ning, der ikke findes for nogen anden type industriel aktivitet i Danmark – eller for den sags skyld i noget andet land i verden.

”Branchen er helt uforstående over for, at man vil indføre denne særordning for vindmøller, så der skal betales erstatning til naboerne, selv om vindmøllerne over-holder alle afstands- og støjkrav. Forslaget betyder, at en nabo til vindmøller, der står mindst 500 m fra ejendommen, fremover vil være bedre stillet end den ejendoms-ejer, der får en støjende motorvej i bagha-ven. Det mener vi er helt ude af proportio-ner og et selvmål af format,” siger Hanne Jersild.

Industrien frygter ikke blot, at erstat-ningsordningen vil spænde ben for, at Danmark når sine VE-målsætninger i 2020. Endnu værre er det, at opstilling af vindkraft andre steder i verden risikerer at få et skud for boven, da der er stor risiko for, at en dansk erstatningsordning vil danne skole for de store eksportmarke-der. Dermed vil en af de største danske eksportvarer blive udsat for et mærkvær-digt benspænd på egen banehalvdel. Den danske branche eksporterede i 2007 for 35 mia. kroner til et globalt marked, som årligt vokser med 20-30 procent.

Investorerne skræmmes vækEn ting er, at det rent principielt er be-tænkeligt, at der skal betales erstatning for vindmøller, der er opstillet på et område, som er omhyggeligt udpeget og godkendt

af en kommune efter alle gældende regler. En anden ting er, at den usikkerhed, ord-ningen vil skabe for investorerne, kan blive en regulær stopklods for udviklingen på vindkraftområdet.

”Lovforslaget rummer ingen afgræns-ning af, hvilke naboer der kan gøre er-statningskrav gældende, eller hvor stort omfanget af en erstatning kan blive. Oven i købet kan naboer anmode om erstatning i op til tre måneder efter, at møllen er sat op. Stillet over for en sådan risiko, vil investorerne helt klart vende blikket mod andre markeder eller andre typer investe-ringer,” siger Hanne Jersild og fortsætter:

”Lovforslaget viser med al tydelighed, at det er en vanskelig opgave, som Energi-styrelsen har fået i opdrag, og at det er tæt ved umuligt at strikke en ordning sammen, som kan fungere i praksis.”

Lovforslaget er i høring til den 18. august og vil blive politisk behandlet i efteråret. Det er planen, at den nye VE-lov træder i kraft den 1. januar 2009. Der lægges op til en overgangsordning, der vil friholde allerede planlagte projekter, der gennemføres inden udgangen af 2009.Læs lovforslaget og Vindmølleindustriens høringssvar på www.windpower.org.

Forslaget om den nye VE-lov er sendt i høring. Vindmøl-leindustrien frygter, at en ny erstatningsordning i loven vil være ødelæggende for de ellers gode nye initiativer, der i øvrigt lægges op til i energiaftalen.

VE-lov – katalysator eller stopklods for vindkraften i Danmark?

af rune Birk nielsen

Hanne Jersild

ny dIrektør


Mange af vindmølleindustriens udfor-dringer er ikke nye for Jan Hylleberg, der tidligere har haft alverdens sygdomme og lægemidler som arbejdsområde som viceadministrerende direktør i Lægemid-delindustriforeningen (Lif). Faktisk, siger Jan Hylleberg, er der flere lighedsområder med de to industrier, end man umiddelbart skulle tro.

”Der er to karakteristika, der går igen for de to industrier, som jeg ser det. Først og fremmest er de begge industrier, der konkurrerer på et globalt marked. Man kan sige, at de begge opererer globalt, men har en stærk dansk base, og begge har et løbende behov for at kunne demon-strere deres nye produkter i Danmark. Og ligesom lægemiddelindustrien bidrager til at løse de sundhedsmæssige udfordringer, så er vindindustrien en naturlig del af løs-ningen på fremtidens miljø- og klimaud-fordring.”

Globaliseringens udfordringerNetop den meget omtalte globalisering gi-ver vindmølleindustrien nogle udfordrin-ger, som også Lægemiddelindustrien står over for. Jan Hylleberg er vant til arbejdet i en industri, hvor de mange arbejdsplad-ser og ikke mindst en voksende eksport er vigtige for den danske samfundsøkonomi.

”Det er vigtigt, at branchen kan få lov til at demonstrere den nye teknologiske generation. Det er dét, der er med til at fastholde Danmark som kompetencecen-trum for vindkraft. Det er samtidig også essentielt at eksponere det danske samfund som en frontløber inden for vindkraft op mod klimatopmødet i København i 2009,

og det gør vi mest overbevisende ved at demonstrere den nye generation af vind-møller.”

Tiger på spring eller drage i skjul?Trods globaliseringens udfordringer ser Jan Hylleberg positivt på de danske virk-somheders muligheder på det globale mar-ked. Ikke mindst i forhold til at fastholde udviklingen trods et hastigt voksende antal producenter i eksempelvis Kina.

”Det kan vi. Netop fordi forskningen og udviklingen historisk har ligget her i landet, har vi et enormt forspring. Der er en høj kvalitet og erfaring i vindkraftforsk-ningen i Danmark. Derfor ser jeg heller ikke den kinesiske fremmarch som nogen umiddelbar trussel på den korte bane, men det er klart, at vindindustrien er en inter-national industri, der konstant skal tilpasse sig den internationale konkurrence.”

Jan Hylleberg har også flere bud på, hvordan rammerne for en fortsat udvikling af industrien skal tilvejebringes på hjem-mebanen.

”Vi skal fastholde den politiske opbak-ning, vindkraft har i Danmark. I den for-bindelse er det afgørende, at opbakningen bliver omsat til politiske beslutninger ude i kommunerne. Derfor er det vigtigt, at vi er i dialog med de lokale politikere og bor-gere i kommunerne.”

Jan Hylleberg, der glæder sig til at blive en del af vindmølleindustrien, tiltræder den 1. september.

”Vindindustrien en naturlig del af løsningen på fremtidens miljø- og klimaudfordring.” – Sådan siger den nye direktør i Vindmølleindu-strien pr. 1. september, Jan Hylleberg.

Ny mand i Vindmølleindustriens hjørnekontor

CV jan Hylleberg:

2008 – 2008 Viceadministrerende

direktør, Lægemiddelindustri-

foreningen

2004 – 2007 Vicedirektør,

Læge-middelindustriforeningen

1999 – 2003 Informationschef, ud-

nævnt til kommunikationschef,

Lægemiddelindustriforeningen

1997 – 1999 Ansvarlig for det politi-

ske område, Dansk Tandlægeforening

1995 – 1999 Presse- og informati-

onschef, Dansk Tandlægeforening

1994 – 1994 Direktionssekretær,

Dansk Arbejdsgiverforening

1991 – 1994 Økonom i International

afdeling, Dansk Arbejdsgiverforening

Jan Hylleberg er 43 år og gift med

Dorte, som han har to børn med.

Jan Hylleberg


solano, usA

Solano County, 45 mil nordøst for San Francisco California er opkaldt

efter indianerhøvding ”chief Solano” fra Suisunes stammen.

Foto: Vestas Wind system a/s

usa


V indmølleindustrien eksporterer i disse

år for flere milliarder kroner til lande

som Kina, USA og Indien. Den buldrende

udvikling i de nye store eksportmarkeder be-

tyder, at virksomheder i vindbranchen bygger

nye fabrikker og udviklingsafdelinger i de nye

lande, hvormed mere og mere viden rykker ud

af Danmark. Og hvis ikke alle arbejdspladser

og dermed også eksporten genereret af den

danske vindkraftbranche skal forlade Danmark

helt, er det essentielt at skabe gode rammer

for teknologiudvikling, demonstration og test

af den nyeste teknologi i Danmark. Sådan siger

to af vindbranchens frontløbere, Per Hessel-

lund Lauritsen fra Siemens Wind Power A/S og

Finn Strøm Madsen fra Vestas Wind System

A/S. Megawatt har sat dem i stævne for at tale

om, hvorfor demonstration og test er vigtig for

branchen og Danmark.

Som det står lige nu, er både Finn Strøm

Madsen og Per Hessellund Lauritsen tvunget

til at tage potentielle kunder med til udlandet,

hvis de ønsker at vise de nyeste møller eller

prototyper frem, som virksomhederne arbej-

der med. Salgsrejserne til blandt andet Norge

og Tyskland, hvor mange af demonstrations-

møllerne står, er en konsekvens af, at det i en

årrække har været meget vanskeligt at opstille

demonstrationsmøller i Danmark.

Regeringens ambitioner om at vise verden

Testpladser er afgørende for industriens fremtid i Danmark

Manglen på testpladser er enorm. I dag er der kun et om-råde i landet, hvor industrien kan afprøve ny teknologi.Partnerskabet Megavind har analyseret branchens behov for testpladser, hvis danmarks føreposition skal bevares. Vestas og Siemens kommen- terer analysen.

MEGAVIND ANALysE:

af rosa klitgaard andersen

den bedste teknologi til klimatopmødet i 2009

er altså i fare, fordi de danske vindmølleparker

efterhånden er forældede, og derudover kan

det ende med, at internationale delegerede

skal inviteres til udlandet for at se den nyeste

danske teknologi.

Bevarelse af det danske kompetencecentrum Men der er også en anden årsag til, at det er

så vigtigt at kunne sætte de nyeste møller og

prototyper op i Danmark. Ifølge Per Hessellund

Lauritsen, Head of Engineering Projects hos

Siemens Wind Power A/S, skaber det simpelt-

hen bedre produkter at kunne teste møllerne

tæt på udviklingsafdelingerne. Hvis industrien

fortsat vil udvikle de bedste møller i Danmark,

skal de også kunne teste dem her i landet.

”Fleksibilitet og tid er afgørende. Derfor er

værdien af testpladser i udlandet ikke så stor

som testpladser i Danmark tæt på udviklings-

afdelingerne,” fortæller han. Et faktum, der be-

kræftes af Finn Strøm Madsen, der er direktør

for Vestas Technology:

”Når der ikke er mulighed for at teste møller i

Danmark, bliver Danmark slet ikke taget med i

planlægningen, når vi udvikler nye møller.”

Der er to formål med at opstille testmøl-

ler. Det ene er prototypemøller, der opstilles i

særlige områder, der er blevet udpeget til det

formål. Det andet formål er, at der er behov

for at teste nye teknologier i møllerne, hvilket

kan gøres i prototyperne under kontrollerede

forhold.

”Vi tester så meget, vi overhovedet kan, i

udviklingsværkstedet, men det blæser ikke så

meget på fabrikken. Derfor kan vi ikke skabe

de samme forhold, som ude i den virkelige

verden. Den dynamik, som fundering, tårn,

vind, turbulens, vindspring mv. giver, kan vi

ikke skabe 100 procent i vores testfaciliteter,”

fortæller Per Hessellund Lauritsen.

En enlig svaneSom det ser ud nu, er der kun et enkelt om-

råde i Danmark, hvor industrien kan teste

prototyper inden for fleksible rammer. Det er

den nationale prøvestation på Høvsøre, hvor

producenterne kan leje en eller flere pladser.

Ifølge Finn Strøm Madsen er Høvsøre et godt

koncept, der kunne være fint at fortsætte

andre steder – for eksempel ved at staten træ-

der til og udpeger et tilsvarende område.

Men indtil det sker, eller der udpeges andre

områder til demonstration

og test, vender industrien

blikket andre steder hen.

Siemens har blandt andet

testmøller i Norge, Tyskland,

USA og Holland, og Finn Strøm Madsen

fra Vestas tegner samme billede:

”I udlandet står de med armene åbne

for at modtage os. Det har de gjort i Tysk-

land, England, Irland og Skotland.

Konsekvenser for DanmarkAdgangen til højt kvalificeret arbejdskraft og

testmuligheder er afgørende faktorer, når de

store aktører i vindmølleindustrien planlægger

fremtidens udviklingsafdelinger. Derfor har det

konsekvenser for Danmark, at vi halter bagef-

ter på testmulighederne.

Kernekompetencerne til at udvikle hele

vindmøller er fortsat til stede i Danmark, men

mange lande puster os i nakken. Derfor er

test her i landet en forudsætning for fortsat at

kunne være de bedste.

”På længere sigt kan det være nødvendigt at

flytte udviklingsaktiviteter, hvis ikke vi får bed-

re adgang til at teste møller i Danmark. Om

et års tid har vi kun en enkelt stand tilbage på

Høvsøre, og så er vores muligheder i Danmark

meget begrænsede,” fortæller Per Hessellund

Lauritsen.

Tendensen er den samme hos Vestas, hvor

Finn Strøm Madsen fortæller, at manglende

testpladser dog ikke er noget, der forsinker

Vestas’ planer:

”Men vi gennemfører planerne i andre lande.

Vi synes bare, det er synd, at Danmark går

glip af de her muligheder for at vise den nyeste

teknologi frem.” Senest har Vestas fremlagt

planer for et nyt vingeteknologicenter i

Storbritannien

En simpel kurIgennem det sidste halve år har partnerskabet

Megavind arbejdet på at analysere industriens

behov for demonstrationspladser. Megavind

anbefaler, at der etableres en ny national prø-

vestation med plads til fem-ti møller, to fabri-

kantdrevne afprøvningsområder til prototyper

samt fire-otte pladser til 0-serie-møller om

året. Det er, hvad industrien har brug for ifølge

analysen fra partnerskabet.

Og det skal ifølge Megavind gå stærkt, hvis

de manglende demonstrations- og testmu-

ligheder ikke skal have for store konsekvenser

for både branchen og for den danske eksport.

Megavind anbefaler derfor også, at de første

demonstrationspladser skal være klar til instal-

lation i 2010. En anbefaling, Finn Strøm Mad-

sen kan tilslutte sig.

”Det er meget tidligt i udviklingen, at det bli-

ver fastlagt, hvor man skal teste, så man skal

være ude i rigtig god tid. Derfor er der behov

for en langsigtet planlægning med opbakning

fra statslig side, hvis Danmark skal på banen

som testland,” siger han.

Læs mere om Megavinds anbefalinger

i rapporten ”Afprøvning og demon-

stration af vindmøller” på

www.windpower.org/megavind

”Vi tester så meget, vi overhovedet kan, i udviklingsværkstedet, men det blæser ikke så meget på fabrikken.


R ingkøbing-Skjern Kommune har for alvor set mulighederne i at føre

en aktiv energipolitik, og visionen er klar. De vil være en selvforsynende energi-kommune. Det betyder en satsning på vedvarende energiformer som sol, jord-varme, bio- og brintenergi og vindenergi, som ifølge borgmester Torben Nørrega-ard har en helt særlig plads i visionen.

”Vi er en af de kommuner, der har de bedste forudsætninger for at udvikle vindenergi. Vi har både arealerne og in-dustrien, så tingene kan gå op i en højere enhed,” påpeger borgmesteren.

Den 11. august kørte en bus fyldt med byrådsmedlemmer på langtur. De skulle

rundt og kigge på de mange potentielle mølleprojekter. Og nu er det planen at udforme et egentligt projektforslag for opstilling af vindmøller med en samlet kapacitet på ca. 150 MW. Planen skal ligge klar til oktober, hvorefter initiativ-tagerne kan arbejde videre med planlæg-ningen af projekterne.

Kommunen ser en helt særlig værdi i at udvikle nye områder til demonstrations- og testmøller, hvor vindmølleindustrien har mulighed for at udvikle den nyeste teknologi.

”Vi vil meget gerne være med til at finde områder, så vores vindmølleindustri har muligheder for at teste møllerne. Det

vil betyde, at virksomhederne ikke skal køre til Tyskland for at vise fremtidens teknologi frem, men at de kan gøre det lige her i vores kommune,” siger Torben Nørregaard og fortsætter:

”Vi har en industri, vi gerne vil være med til at skabe muligheder for. Hvis ikke vi skulle gøre det, hvem skulle så?”

Vindmølleplanlægningen er blevet en vigtig del af kommunens erhvervspolitik, og målet er at skabe gode rammer for en af områdets største industrier. Netop de gode rammer for industrien er også med til at sikre arbejdspladser i kommunen, hvilket er essentielt for Torben Nørre-gaard.

Miljømæssige hensynRingkøbing-Skjern Kommune har særligt kig på et område nær Stadil, hvor der vil være plads til ca. seks demonstrations-møller. De fysiske forhold er ideelle: Der er langt til naboerne, og møllerne vil få

I Ringkøbing-Skjern Kommune ser borgmester Torben Nørregaard vindmølleplanlægningen som en aktiv del af kommunens energi- og erhvervspolitik. Han er en af de borgmestre, der har valgt at gå aktivt ind i kampen for at give vindmøllebranchen mulighed for at demonstrere den nyeste vindmølleteknologi.

Hvis ikke vi skal hjælpeindustrien, hvem skal så?


Samsø

Fredericia

Fanø

Kolding

Haderslev

Vejen

Thisted

Syddjurs

Mariagerfjord

Favrskov

Rebild

Jammerbugt

VesthimmerlandNorddjurs

Faaborg-Midtfyn

Ringkøbing-Skjern

Ikast-Brande

Skive

Viborg

Randers

SilkeborgSkanderborg

Struer

Lemvig

Holstebro

Herning

Hedensted

Horsens

Vejle

Esbjerg

Varde

Billund

Nyborg

Kerteminde

Svendborg

Middelfart

Bogense

Assens

Morsø

Odder

Århus

Odense

de tæsk, der er behov for, takket være et fladt terræn med stærk vind.

Området nær Stadil er derfor ideelt, men det kan ikke umiddelbart benyttes, da det er udpeget som særligt fuglebe-skyttelsesområde. Det er den stopklods, der nu og her vil få enhver udvikler til at droppe projektet, men for Torben Nør-regaard rejser det blot nye muligheder og spørgsmål. For hvordan skal klimahensyn vægtes i forhold til det lokale naturhen-syn?

“Vindmøller er naturvenlige og gode for klimaet. Derfor vil vi have udfordret den gængse opfattelse af, at vindmøller er dårligt for den lokale natur. Man skal selvfølgelig tage de nødvendige hensyn til naturen, men de fleste ved jo også godt, at fuglene lever uproblematisk sammen med møllerne i løbet af ganske kort tid. Faktisk har undersøgelser vist, at din nabos kat er en større trussel for fuglene, end vindmøllen er. Derfor håber jeg at

være med til at skabe en lidt bedre forståelse for, at tingene godt kan leve sammen.”

Ifølge Torben Nørre-gaard vinder denne tan-

kegang genklang blandt en del folketings-politikere. Derfor vil det være naturligt at afprøve mulighederne i området ved Stadil. Det kan forhåbentlig være med til at give en afklaring på, hvad der er muligt inden for rammerne af naturbeskyttelsen.

Behov for faglig og lokal opbakning En vurdering af forskelligrettede miljø-hensyn er dog ikke helt simpel, og Tor-ben Nørregaard håber, at miljøministe-rens nyetablerede ekspertkorps kan være kommunen behjælpelig med planlægning af vindmølleplacering. Eksperterne kan blandt andet hjælpe kommunerne med at vurdere de problemstillinger, der går på tværs af ministerierne, som for eksempel hensyn til fugleliv og klima. Hvordan ”udrykkerholdet” bliver sammensat, er ikke afgjort endnu, men Torben Nørrega-ard har store forhåbninger til, at det kan gøre kommunernes planlægningsproces mere smidig.

Men et ”udrykkerhold” er ikke nok. Ifølge borgmesteren fra Vestjylland er forudsætningen for at skabe succesfulde vindmølleprojekter i kommunen uden tvivl den lokale opbakning. Derfor under-streger han også, at det er utrolig vigtigt, at man fra opstartsfasen oplyser om alle aspekterne ved opstillingen af vindmøller, og at man giver lokalområdet mulighed

for at få medejerskab i projekterne. ”Som kommune må vi handle på de

muligheder, vi har. For os er energi – og særligt vind – et af de vigtigste udvik-lingsområder. Forudsætningen for at det lykkes, er et samspil mellem lokalbefolk-ning, kommune, industri samt natur- og klimainteresser.”

Vi har masser af plads, siger borgmester i

Ringkjøbing Skjern kommune, Torben Nørregaard (V)


Nu 2 år efter begynder vindenscentret for alvor at tage form.

En projektgruppe, ledet af Risø DTU, modtog i juli 4,9 millioner fra EUDP og er nu klar til at skabe Danmarks første viden-center for vindmøllekomponenter. Mega-watt har mødt Henrik Bindslev, direktør på Risø DTU, til en snak om centrets mål, ud-fordringer og ambitioner. Hvorfor har Risø DTU kastet sig over at skabe et videncenter for vindmøllekomponenter?

”Vi er gået ind i projektet som respons på et behov, der er udtrykt fra Vindmøl-leindustrien om at skabe et kompetenceløft for industriens leverandører. Udviklingen betyder, at komponenter udvikles specifikt til vindmøller og ikke længere er hyldeva-rer. Derfor er det vigtigt at have de rigtige kompetencer”, siger Henrik Bindselv og fortsætter ”Det er ofte sådan, at mindre virksomheder ikke kan favne alle fagom-råder i deres egne udviklingsafdelinger og har mindre samarbejde med forskningsver-denen. Det kan der være mange grunde til, men vi må konstatere, at det er sådan, det

er. Vi ser videncentret som et forsøg på at tilgodese deres behov.”

Der er ikke nogen områder inden for vindmølleindustrien, hvor vi kan tillade os ikke at være med og helst førende. Derfor er det utrolig vigtigt at styrke hele værdi-kæden, siger Henrik Bindslev.

Bred faglig forankring og stærkt industrielt medspilCentret vil blive drevet i et partnerskab mellem Risø DTU, AAU, FORCE Tech-nology, Teknologisk Institut og DONG Energy. Et forhold, som ifølge Henrik Bindslev er afgørende. Den brede faglige forankring skal være med til at løse en af centrets største udfordringer: At give kun-derne både en udviklingsingeniørtilgang og en forskertilgang til projekterne. Han siger:

”Jeg tror ikke på, at Risø skal gøre det alene. Det skal ske i partnerskaber. I og med vindmølleindustrien har udviklet sig gevaldigt de seneste år, så har de store spil-lere opbygget meget store ingeniørafde-linger. Samtidig har Risø DTU flyttet sig mere over i forskningsverdenen. Det bety-der, at Risø har en skarp forskningsprofil, hvorimod en række af centrets partnere har deres arbejdsfelt i de mere ingeniørmæssige sider af problemstillinger, der er aktuelle i industrien.”

Målet er at det brede partnerskab skal sikre balance mellem forskning og inge-niørmæssige udviklingsopgaver, hvilket kræver en klar rollefordeling i kredsen bag centret. Samtidig skal det sikre, at indu-strien knytter sig tæt til centret.

Tårnhøje vækstrater, stigende krav til kvalitet og pålidelighed samt større risiko for den en-kelte virksomhed. Det er bare nogle af de udfordringer, de dan-ske leverandører til vindmøllein-dustrien står over for.På vindmølleindustriens årsdag for godt 2 år siden blev netop dette skisma diskuteret, og en arbejdsgruppe blev nedsat, der kunne fokusere på at skabe et kompetenceløft hos leveran-dørerne. Resultatet blev idéen om at skabe et videnscenter for vindmøllekomponenter, der kan være med til at styrke hele industriens værdikæde.

Danmarks første videncenter for vindmøllekomponenter

Centrets vision er at:

Styrke forskningsbaseret viden inden for vindmøllekomponenter med fokus på •

drive train

Være en attraktiv og effektiv samarbejdspartner for vindmølleindustrien, ikke •

mindst underleverandørerne

Give virksomheder adgang til de bedste afprøvningsfaciliteter •

Skabe et miljø, hvor virksomheder og forskere inspirerer og udfordrer hinanden•

Være normdanner inden for optimering af pålidelighed, ydeevne og økonomi•

MEGAVIND ANALysE:


”Hvis der ikke er interesse for at deltage fra virksomhedernes side, så er centret ikke relevant. Det er helt afgørende.”

Leverandørerne skal til lommerneSelvom den første større offentlige bevil-ling er i hus, kræver det stor økonomisk deltagelse fra industrien, hvis centret skal blive en succes. Henrik Bindslev forventer, at leverandørerne vil blive de vigtigste bi-dragydere både økonomisk og i forhold til aktiviteter.

”En af de største udfordringer for viden-centret er at få virksomhederne til at synes, at det er så værdifuldt for dem, at de er villige til at bidrage økonomisk i væsentlig grad.”

Den primære måde at involvere sig som virksomhed vil blive igennem konkrete projekter i fortrolige, lukkede samarbejder. Men det vil også være vigtigt, at mange virksomheder indgår i bredere samarbejds-aftaler, hvor de f.eks. financierer et vist beløb uden krav om konkrete leverancer. ”Den type frie midler er livsblod for, at centret kan køre. Men det vil være en uvant rolle for mange mindre virksomheder. Derfor er det vores job at sørge for, at virk-somhederne føler, de får værdi af de penge, de investerer.”

Til gengæld får de som investorer ad-gang til information samt interaktion og samarbejde med centret.

Kompetent personale søges En anden kritisk forudsætning for succes er at finde de rigtige folk til at løfte opgaven.

Ikke mindst en centerleder, der både kan forstå, hvad der driver god forskning, og forstå virksomhedsperspektiverne.

”Vi bliver nødt til at finde en person, der i en ung alder har opfanget et hav af kom-petencer fra forskellige miljøer. Det skal være en person med internationalt aner-kendte kompetencer, så det bliver en svær rekrutteringsopgave.”

Centret vil formentlig få en stab på om-kring 10 personer.

Ønsket er, at de første virksomheder vil starte projekter op på videncentret i begyndelsen af det nye år. Men det skal understreges, at centret stadig er i en op-startsfase.

”Lad det være en invitation: Jo tidligere virksomhederne kommer på banen, des bedre. De første projekter vil komme til at præge centrets fokus og opbygning. Så det er nu, man har chancen for at præge udvik-lingen,” siger Henrik Bindslev.

I starten vil virksomhederne ikke kunne komme med en komponent og få den af-prøvet i en teststand. Første skridt imod det færdige center er at opbygge et mindre 250 kW drive train med testfaciliteter, der skal stå klar ultimo 2009. Derefter skal der opbygges et 5-7 MW drive train, der, hvis alt går efter planen, skal stå klar i begyndel-sen af 2011.

Videncentrets organisation

Centret vil komme til at ligge på Risø

DTU med DTU som ejer. Partnere der

skal drive centret:

Risø DTu

FoRCE Technology

AAu

DoNG Energy

Teknologisk Institut

Ledelse: Centerchef med internationale

kompetencer i forskning og ledelse.

Bestyrelse: Repræsentanter fra de fem

partnere

Referencegruppe: Repræsentanter fra

industri og forskning

Arbejdsområder: Designgrundlag for

drive train med særligt fokus på maskin-

elementer, herunder gearkasser, aksler,

lejer, hydraulik og mekaniske bremser

samt elektroteknik, herunder generato-

rer, frekvensomformere og andre elek-

trotekniske komponenter.

>>>

Henrik Bindslev, direktør ved Risø DTU


Afdelingsleder Anders Rebsdorf, Dong Energy, og Henrik Jensen, direktør hos Balluff ApS, har begge deltaget i projektgruppen om-kring udviklingen af videncentret for vindmøllekomponenter. Her giver de blandt andet deres bud på, hvad centret skal kunne og vil få af betydning, hvis visionen med centret lykkes.

Hvad er videncentrets vigtigste

formål?

Vindmølleindustrien står ved en skillevej,

hvor man skal til at lave store serieproduk-

tioner af vindmøller, og der er samtidig

et pres, i forhold til at de skal være mere

pålidelige og billigere. Videncentret skulle

gerne kunne bidrage til at udvikle disse

bedre og mere pålidelige møller.

Og så skal centret være med til at sikre, at

Danmark fortsat er attraktivt for udenland-

ske virksomheder og eksperter. Derudover

er uddannelse af kandidater en meget vig-

tig del af centerets arbejde.

Hvad kan sådan et videncenter, som

leverandørerne ikke kan klare selv?

Det helt store perspektiv for centret er i

forhold til vidensopbygning og uddannelse.

Et videncenter kan simpelthen være med

til at løfte vidensbasen for leverandørerne.

Det rigtige miljø kan også skabe rammerne

for udvikling af nye produkter og helt nye

virksomheder.

Centret kan give leverandørerne mulighed

for at teste uafhængigt af producenterne,

så de ikke behøver at låse sig til én kunde.

De får også et sted, hvor de kan teste nye

ideer, som ikke nødvendigvis passer sam-

men med producenternes prioriteter.

Hvorfor er videncentret vigtigt for

en virksomhed som Balluff?

Vi kan teste det meste selv. Men når

komponenterne skal testes i samspil med

andre systemer i en vindmølle, så kan der

være behov for et uafhængigt sted med et

realistisk driftsmiljø. Som det er nu, er vi af-

hængige af producenterne for at optimere

tingene.

Hvad er den største udfordring for

etableringen af videncentret?

Min bekymring er, om centret kan skabe

projekter nok til en opstartsfase. Både i

samarbejde med virksomheder og forsk-

ningsprojekter. Jeg håber, det kan leve op

til forventningerne. Men det kræver, at der

kommer en person med en forretningsori-

enteret vinkel ind som leder. Der skal være

en tostrenget ledelse med en leder, der

fokuserer på forskning, og en anden, der

fokuserer på det kommercielle. Det kom-

mer til at kræve meget af miljøet omkring

centeret, og det er afgørende for succesen

at udvikle sig med omverdenen. Der skal

skabes samarbejde med internationale

aktører, så det ikke bare bliver et dansk

lokalcenter.

Videncenter for vindmøllekomponenter – muligheder og udfordringer

Henrik jensen, direktør, Balluff Aps

Hvad er videncentrets vigtigste

formål?

Der er behov for at professionalisere test-

og verifikationsfasen. Det gælder både

komponenter, systemer og hele møller.

Det er afgørende, for at kunderne kan få

”plug and play”-produkter med høj driftsik-

kerhed. De store virksomheder kan mange

ting selv, men lidt mindre aktører og en

række underleverandører vil have gavn af at

være i kontakt med nogle, der kan suppor-

tere test- og verifikationsaktiviteterne.

Jeg er overbevist om, at centret også vil

kunne tiltrække udenlandske aktører, og

det skal være et af målene for centret. Hvis

kompetencen er høj og målrettet, så vil

også de udenlandske virksomheder søge og

benytte den.

Hvad kan sådan et center, som

leverandørerne ikke kan klare selv?

Det er ikke givet, at man i vindmølleindu-

strien har brugt nok tid på at validere del-

systemerne. Derfor tror jeg bestemt, at det

vil være en god ting, hvis leverandørerne

har let adgang til et velfungerende test- og

verifikationssted. Desuden er der behov

for at finde steder, hvor man kan teste

delsystemer. Mange små virksomheder har

behov for at få lavet validering på en god

og hurtig måde. Et videncenter vil kunne

opsamle værdifulde erfaringer og hjælpe

virksomhederne ved at stille de rigtige

spørgsmål.

Hvorfor er videncentret vigtigt for en

virksomhed som Dong Energy?

Min forhåbning er, at vi vil kunne få tilbudt

mere modne produkter. Dermed vil Dong

Energy kunne udvikle projekter, som hurti-

gere vil gå over i en almindelig driftsfase. På

den vis vil vi kunne reducere vores service-

og idriftsættelsesomkostninger.

Vi skal ikke selv lave vores delsystemer, så

Dong Energy har ikke direkte brug for cen-

tret, men vi efterspørger gode, velafprøve-

de produkter. Som kunde kan vi på længere

sigt gå ind og kræve et valideringsforløb

gennemført hos en tredjepart. Dette kunne

f.eks. ske et sted som videncentret.

Hvad er den største udfordring for

etableringen af videncentret?

Økonomi og målsætning først, så starter

arbejdet. Det skal formuleres betydeligt

mere kortfattet, hvad centrets målsætning

er, og virksomhederne skal være klar til at

involvere sig. Det er nødvendigt med klare

tilkendegivelser fra både små og store aktø-

rer, så der kan skabes en økonomisk basis.

Og der skal skabes noget, som er attraktivt

og troværdigt, og det er centret jo ikke

som udgangspunkt, men det kan det blive.

Det handler om at skabe sig et navn og et

renommé, som får folk til at vælge det. Der

skal ansættes en ledelse og skabes en or-

ganisation, der kan være samlingspunktet.

Hvis man får bygget de rigtige kompeten-

cer op, så får det også værdi for industrien.


Anders Rebsdorf, afdelingsleder, Dong Energy

Fo

to: l

M g

lAS

Fib

er

A/S

20 VIndmølleIndustrIens nyhedsmagasIn

s amtidig med de officielle møder, der har foregået løbende siden Bali, er

der i øjeblikket også et stort regnestykke i gang, hvor der bliver trukket fra og lagt til i forhold til, hvad potentialet er for de forskellige energiteknologier, og hvordan de spiller ind på de forskellige landes øko-nomier. Analyser, der skal give det bedst tænkelige grundlag for det videre arbejde.

”I 2008 skal vi have alt analysearbejdet foretaget, sådan at vi i 2009 kan sige, at nu har vi alle brikkerne på bordet. Vi har fået belyst, hvad hver enkelt brik koster, hvad er potentialet i den, og hvori ligger udfor-dringerne. Når alt materialet ligger klar, kan man lave det mere intense forhand-lingsspil i 2009,” siger Connie Hedegaard.

Connie Hedegaard beskriver den nu-værende proces som en totrins raket, først med arbejdet frem til topmødet i Poznan i Polen, COP14, og dernæst fra Polen til København, COP15, året efter.

Diplomati bag kameraetParallelt med arbejdet i FN-regi foregår et stort arbejde i kulisserne, hvortil pressens linser ikke altid finder vej.

”Lige før G8-mødet, hvor den japan-ske regering var vært, havde jeg møder med den japanske premierminister samt udenrigsministeren, miljøministeren, in-dustriministeren og med repræsentanter fra den japanske industri, organisationer og forskere blandt andre. Alt sammen for

at få sat København 2009 på dagsordenen hos de konkrete nøgleaktører og for at forstå, hvordan de tænker, og få afleveret vores centrale budskaber,” siger Connie Hedegaard.

”Vi kan sagtens lande en aftale…”Det er, som Connie Hedegaard forklarer

det, noget af det nødvendige forarbejde, der skal til, for at lande en ambitiøs aftale i København. For den må være ambitiøs. En aftale i sig selv er – næsten – ingen ud-fordring.

”Det er ingen kunst at få en aftale, der er en svag aftale. Det kan vi godt levere. Men det her er en tidsmæssigt bunden op-

Siden verdens beslutningstagere mødtes under topmødet på den tropiske ferieø Bali i december sidste år, har tiden langtfra stået stille hos klimadiplomatiet og den danske klima- og energi-minister Connie Hedegaard. Rejser, møder, strategier, planlægning kombineret med en hel del tålmodighed er noget af det, der har fyldt den danske ministers kalender det seneste par måneder. Megawatt har mødt ministeren og spurgt hende, hvad der er sket siden mødet på Bali.

Der er lang vej til

KøBENHAVN

Klima- og energiminister Connie Hedegaard

WInd poWer Works


gave, da FN’s klimapanel, forskerne, siger, at verden inden for de næste 10-15, maks. 20 år, skal have stratificeret sine udlednin-ger. Og det betyder, at den industrialise-rede del af verden skal begynde at sænke sine udledninger allerede i 2020 og have halveret sine udledninger i 2050. Og det betyder igen, at den rige verden skal have gjort endnu mere, for vi kan ikke kræve helt det samme af udviklingslandene, som vi må kræve af os selv, der allerede har oplevet velstand og udvikling,” fortæller klima- og energiministeren.

95 mod nul til KyotoSidst i juni meddelte klima- og energi-ministeren, at hun nu havde udpeget fem såkaldte klimaattachéer, der i henholdsvis USA, Indien, Rusland, Brasilien og Syd-afrika skal være ministerens øjne og ører og følge udviklingen i de forskellige lande. Når der ikke er udpeget en klimaattaché i Kina, skyldes det, at landets danske ambas-sadør, der blev udpeget sidste år, i forvejen har klima som sin højeste prioritet.

Desuden er der behov for i særlig grad at følge udviklingen i de fem lande tæt. Ikke mindst i USA. Det meste af klimaver-

denen holder vejret tæt for at se, hvordan den nye præsident stiller sig i forhold til den globale opgave. Men, siger Connie Hedegaard, vi skal nok ikke forvente mi-rakler.

”Jeg tror, at ligegyldigt hvem der bliver præsident i USA, så vil der stadigvæk i Kongressen være en meget stor modvilje mod Kyoto. Det skal man ikke glemme. Det var 95 mod nul, da den amerikanske kongres sidst stemte om protokollen. Så Kyoto tror jeg ikke vi skal bruge alt for mange kræfter på i forhold til USA. Der skal man bruge kræfter på at kigge fremad. Hvad er det, der skal være afløseren for Kyoto, og det bruger vi kræfterne på,” siger Connie Hedegaard og fortsætter til spørgsmålet om betydningen af et præsi-dentskifte:

”Det er lidt sådan, hvad man forventer, og hvad man håber. Jeg håber, at en ny amerikansk administration meget hurtigt i sin regeringstid vil gøre klimaet til et top-prioriteret område. Det mener jeg også, at der er rigtig mange kræfter i USA, der arbejder på. Og det skal der til, for at vi kan nå en global aftale, og for at vi kan nå den i 2009.”

Vindmølleindustrien har en stor rolle at spilleHeldigvis, siger Connie Hedegaard, er der i dag flere løsninger, der bør gøre det nemmere for verdens beslutningstagere at træffe en bindende global aftale. Vind-energi er en af dem.

”Noget af det, der i sidste ende skal gøre det muligt at få verdens beslutningstagere overbevist om, at de roligt kan gå ind i en global klimaaftale, er at de kan se, at der er nogle løsninger. Og der står vindindu-strien utroligt centralt. En ting er, at vi i Danmark kan brande os på vindmøller og kan være stolte af, hvad vindmølleindu-strien har gjort for Danmark. Det betyder samtidig afsindigt meget i en masse lande rundt omkring, at der er nogle industrier, der kan vise, at det ikke bare er noget, man taler om i teorien, men at der er nogle helt konkrete vindprojekter i den store verden, der virker. Vise, at vind er en bæredygtig løsning. Og der mener jeg, at vindindu-strien har en meget stor og synlig rolle at spille, og det er også derfor, at vi har et meget tæt samarbejde om de her ting,” siger klima- og energiminister Connie Hedegaard.

Vindmølleindustrien har en meget synlig rolle, da den netop er en af de løsninger, der virker, og som skal gøre det nemmere for verdens beslutningstagere at indgå en global aftale. Sådan lød budskabet fra klima- og energiminister Connie Hede-gaard. Direktøren i den globale vindkraftorganisation GWEC, Steve Sawyer, der netop har væ-ret i Danmark, svarer: ”Vi er klar til at blive brugt som det gode eksempel. Gør det endelig”.

Keep it cool, Wind Power Works

D en danske vindmølleindustri har i samarbejde med den globale vind-

kraftorganisation GWEC taget initiativ til kampagnen ”Wind Power Works”, der frem mod klimatopmødet i København næste år skal vise verdens beslutningsta-gere, at vindkraft virker. I den forbindelse har generalsekretæren i GWEC, Steve Sawyer, været en tur i København.

”Da vi for to år siden – på baggrund af de mest optimistiske forudsigelser – skøn-nede, hvor meget CO2 vindkraft ville kunne reducere i 2020, var buddet ca. 1,5 milliard ton om året. I dag, to år efter, kan vi se, at realiteterne langt har overgået

forudsigelserne med 7-8 procent. Under de rigtige forudsætninger vil kapaciteten af vindkraft stige endnu mere. Det afhænger bl.a. af de mange nye spændende markeder som Brasilien, Sydafrika, Mexico og Rus-land, hvor der også er meget store vindres-sourcer,” forklarer Steve Sawyer.

De fleksible mulighederLigesom flere herhjemme ser Steve Sawyer også klimaspørgsmålet som en driver for vækst i industrien. Det handler imidlertid meget om, hvilke tiltag der indføres i aftalen, og mindre om, hvorvidt landene samlet underskriver en aftale med


bindende mål. Han understreger vigtighe-den af tiltag som for eksempel CDM, der er en handelsmekanisme, der blev indført under Kyoto, hvor industrilande kan inve-stere i et udnævnt CDM-projekt, oftest i et udviklingsland, og derefter trække den opnåede CO2-reduktion fra i sit eget lands klimaregnskab.

”I dag er der ca. 17.000 MW i CDM-pipelinen inden for vindkraft. Og det er et tal, der hele tiden øges. Ikke mindst Kina er et meget spændende marked, hvor der i dag ligger mere end 10.000 MW alene, og hvor den kinesiske regering hele tiden øger udbuddet,” siger Steve Sawyer og fortsætter:

”Hvis jeg selv kunne skrive teksten til en ny aftale, skulle CDM ikke længere blot omfatte enkelte projekter, men hele sektorer.”

Teknologioverførsel er et andet element fra klimakonventionen i 1992, som Steve Sawyer mener bør udvikles, så det også i praksis kan finde anvendelse, uden at over-førslen skal ske ved, at vestlige lande skal udlevere tegninger og modeller fra deres teknologi og produktion, sådan som den oprindelige tekst er blevet tolket.

”Teknologioverførsel lød godt, da det blev indført med klimakonventionen. Dengang var det en ordning, hvor de vest-lige regeringer skulle overføre teknologier til Østen og de ikke-udviklede stater. Det skete selvfølgelig ikke, da det ikke er staten i de vestlige lande, der ejer teknologierne,” siger Steve Sawyer.

Han tilføjer:”Jeg så dog gerne, at det i fremtiden

betød, at stater på tværs af landegrænser kunne opstille rammerne for, at private kan udvikle og forske. De skal med andre ord skabe et marked for private investerin-ger. Det private marked vil kunne udvikle og forske meget hurtigere og meget bil-ligere end det offentlige.”

Amerikansk klima er blevet hotLigesom klima- og energiminister Connie Hedegaard mener Steve Sawyer ikke, der skal bruges alverdens tid på at få USA til

at skrive under på og ratificere Kyoto-protokollen, ligesom vi så det med Austra-lien under topmødet i Bali.

”Der er store forandringer på vej i USA, og der er sket meget i Kongressen i løbet af det sidste år alene. Klima er blevet et emne i den amerikanske valgkamp. Det har man aldrig set før. Jeg tror ikke, vi skal sætte næsen op efter, at USA vil underskrive Kyoto, men det er mit håb, at den nye præsident vil få så stor tilslutning i Kon-gressen, at han rent faktisk vil kunne gøre noget. Samtidig mener jeg dog, at der bør være en plan, indtil USA får øjnene op for klodens klima,” siger Steve Sawyer.

Med vindmølleindustriens kampagne, Wind Power Works, er det netop målet at få vindkraft eksponeret som en af de ene-ste teknologier, der vil kunne nå at ændre noget inden 2020, hvor FN’s klimapanel IPCC siger, at kurven skal knækkes.

Én kampagne, ét fælles budskab”Med kampagnen og det, at vi nu står

sammen, vil vi få en plads ved bordet sammen med de andre industrier, der får adgang til at snakke med verdens beslut-ningstagere. Den plads ville vi ikke kunne få, hvis vi hver især stod på sidelinjen med hvert vores budskab. Vi vil blandt andet arbejde for at åbne nye markeder gen-nem JI- og CDM-projekter, så også de danske virksomheder vil kunne få adgang til markeder, der ikke tidligere havde res-sourcerne til at investere i VE,” siger Steve Sawyer, der også samtidig, med et glimt i øjet, retter en direkte appel til Connie Hedegaard:

”Selvom vores interesser måske ikke er 100 procent ens, men kun 99, så skal hun vide, at vi står bag hende, og det er mit ønske, at hun vil bruge vindkraft som det gode eksempel, når det er muligt.”

Direktør i GWEC Steve Sawyer

Der er store forandringer på vej i USA, og der er sket meget i Kongressen i løbet af det sidste år alene.


WInd poWer Works

s algsdirektør Ulrich Ritsing fra C.C. Jensen lægger stærkt ud på spørgs-

målet om, hvordan den danske vindmøl-leindustris underleverandører kan bidrage til afholdelsen af klimatopmødet i Køben-havn 2009, da Megawatt møder ham til en snak om Wind Power Works-kampagnen:

”Jeg tror, mange af de danske underle-verandører af vores størrelse har svært ved at se, hvor præcist de passer ind i forhold til klimatopmødet. Selvfølgelig er vi alle optaget af debatten omkring CO2, men præcist at kunne se, hvor vi passer ind på den store politiske bane, kan være svært.”

Men derfra til at sige, at Ulrich Ritsing, der er partner i kampagnen, slet ikke kan se muligheder i topmødet – der er langt.

”Men når det er sagt, så har vi jo med Wind Power Works-kampagnen chan-cen for at komme ind på banen, fordi det jo foregår i vores egen baghave, og den mulighed, mener jeg, at branchen skal ud-nytte,” siger han og fortsætter:

”Både i forbindelse med kampagnen, men også i forhold til afviklingen af COP15, mener jeg, at vi har en forpligti-gelse til at deltage på et vist niveau.”

Faldgruber og udfordringerPå nuværende stadie kan Ulrich Ritsing

dog have svært ved at se både C.C. Jensens og underleverandørernes rolle i klimatop-mødet. Men her ser han kampagnen som en mulighed for at deltage. På den måde får virksomheden tilført en vis branding-værdi. Samtidig fremhæver han, at det ville være en god mulighed, hvis man kunne udstille produkter til COP15-klimatop-mødet.

Men når alt kommer til alt, så handler det lige så meget om, hvem der kommer, og hvad der præcist bliver sat på dagsordenen i København i 2009, under stre-ger Ulrich Ritsing.

”Hvis det er George Bush-niveau det hele, så har det ikke nogen forretnings-mæssig værdi. Mange underleverandører træder nok et skridt tilbage, hvis det kun er ren politik. Vi kan komme i den situa-tion, hvor vi ikke engang kan falde ned mellem to stole, fordi det kan være, at der slet ikke er nogen stole. Det er en risiko,” siger han.

Men på vegne af underleverandørerne er han alligevel fortrøstningsfuld, for selv om der er risici, mener han, de kan vendes til muligheder.

”Man kan jo arbejde aktivt med det igennem fx Vindmølleindustrien for at sikre, at der kommer fokus på de for-retningsmæssige aktiviteter. Det kan vi jo gøre gennem Wind Power Works,” forsik-rer Ulrich Ritsing.

En branding-mulighedTopmødet er samtidig en oplagt branding-mulighed.

”Klimatopmødet og alt, hvad det in-debærer, er en fantastisk mulighed for at brande Danmark og vores innovative forspring på vedvarende energi. Og vi har en stor chance for at gøre det endnu

stærkere,” fortæller Ulrich Ritsing, og han fortsætter med fokus på underleverandø-rerne:

”Vi har en flot underskov af teknologier, der ligger her i landet. Det er vigtigt at profilere dem, fordi de ligger inde med vigtig innovativ viden om, hvordan vi kan komme klimaforandringer til livs. Det er ret imponerende.”

Netop Danmarks stærke kompetencefelt på vindenergi er det, Ulrich Ritsing me-ner, der skal fokuseres på de kommende år. For dermed kan Danmark bruge klimaet som en driver for vækst.

Der er vi unikke på verdensplan. Vi sidder ikke bare på hænderne. Vi er aktive i hele verden. Det er jo netop der, vi har muligheden for at brande Danmark som Wind Power Hub,” afslutter Ulrich Rit-sing.

Wind Power Works-kampagnen bliver officielt skudt i gang til COP14 i Poznan, Polen i december. Men allerede på Global Wind Power i Beijing, Kina, kan man få den første forsmag på kampagnen.

Vindmølleindustriens klima-kampagne, Wind Power Works, er for alvor blevet skudt i gang. Som underleverandør til vind-branchen ser C.C. Jensens salgs-direktør, Ulrich Ritsing, både Wind Power Works-kampagnen og topmødet i København i 2009 som en stor mulighed for at brande den danske vindindustri.

af helene aagaard

”Vi har muligheden for at brande Danmark som Wind Power Hub”

C.C. Jensen A/S er en familieejet

virksomhed, der blev etableret i

1953. De har base i Svendborg. Virk-

somheden designer og producerer

oliefiltre til bl.a. vindmølleindustri-

en. Ud over basen i Svendborg har

C.C. Jensen A/S underafdelinger i 12

andre lande globalt.


Afgang for det store væksttog til

INDIENSalg, outsourcing, produktion, forskning og udvikling. Indien tilbyder både lovende markedsmuligheder og en billig talentmasse af ingeniører. 10 danske underleveran-dører til vindindustrien stiger på det indiske væksttog og etablerer sig i landet, og Sune Kjeldsen fra det danske handelskontor i Bangalore råder flere til at følge trop

med Væksttog tIl IndIen

af poul Bonke Justesen | Foto: lm glasfiber a/s

s æt farten op og flyt til Indien. Sådan lyder rådet til vindmøllebranchen fra

Sune Kjeldsen, leder af det danske han-delskontor i Bangalore, der blandt andet hjælper danskerne med at udnytte verdens fjerdestørste marked for vindenergi. Sune Kjeldsen oplever netop nu, hvordan 10 danske vindenergivirksomheder, som han ikke kan nævne navne på, planlægger at udnytte det indiske vækstpotentiale fuldt ud ved at rykke mere permanent til Indien. Seks virksomheder starter snart salgskon-torer og produktion, og de sidste fire etab-lerer sig i slutningen af året.

10.000 kroner for kontor og salgschefOg langt flere vil formentlig følge deres eksempler.

”For 10.000 kroner om måneden kan du have et kontor og en indisk salgschef, der er i landet 24-7-365, frem for at sende en dansk salgschef af sted hver tredje måned for at uddele visitkort. Det er heller ikke godt nok, for nye turbineproducenter star-ter jævnligt op – kraftigt inspireret af Suz-lons succes. Desuden arbejder etablerede turbineproducenter intenst på at udvikle lokale indiske underleverandører. Og hvis de danske underleverandører ikke er tæt på kunderne i Indien, mister de inden læn-

ge muligheden for at være med i Indien,� siger Sune Kjeldsen.

Selv om lønniveauet for ingeniører i outsourcing-mekkaet Bangalore stiger med op til 20 procent om året, ligger den nuværende startløn kun på 5.000 kroner om måneden. Små og mellemstore virk-somheder har dermed også gode mulighe-der for at ekspandere.

outsourcing tager fartSune Kjeldsen mener, at mange vindener-givirksomheder ”sover lidt i timen”, mens det indiske væksttog kører med fuld fart. Han oplever dog, at de kommer langt hur-tigere i gang på det indiske marked end for bare et par år siden. Og flere muligheder gribes.

�Jeg har mødt flere virksomheder, der tog hertil for at sælge. Men efter tre må-neder begyndte de at outsource opgaver som tegningsarbejde, konvertering fra 2-D til 3-D – og opgaver inden for mekanisk og elektrisk design til den store råstyrke af ingeniørtalenter. Det nye er, at danske virksomheder i højere grad accelererer fra salg til produktion på få år, men også til avanceret udvikling og forskning. Jeg ser konkrete eksempler på det. Både LM Glasfiber og Vestas har ingeniør- og udviklingsaktiviteter i Indien, og vi er be-

kendt med, at flere danske underleveran-dører allerede outsourcer ingeniøropgaver, og nogle har sågar fremskredne planer om også at etablere egen udviklingsafdeling i Indien,” siger Sune Kjeldsen om den dan-ske vindmølleindustris lovende fremtid i Indien.

LM Glasfiber har to fabrikker i In-

dien, og sidste år blev det også til

et forsknings- og udviklingscenter

i Bangalore. Succesen er så stor, at

mandskabet fordobles til omkring

80 mand. For LM Glasfiber handler

det ikke om at opnå billigere forsk-

ning og udvikling end i Danmark,

men om at jagte de specifikke kom-

petencer, som virksomheden kan

bruge til at styrke positionen som

verdens førende vingeproducent.

Leder af handelskontoret Sune Kjeldsen oplever,

at de danske vindenergi-virksomheder etab-

lerer sig mere – og på nye måder – på verdens

fjerdestørste marked for vindenergi. De indiske

ingeniører, der er billige og kompetente, kan løse

mange typer opgaver for de danske virksomhe-

der, og flere begynder også at samarbejde om

forskning og udvikling. Sune Kjeldsen råder der-

for flere virksomheder til at være mere til stede

på det indiske marked. Det er ikke nok med en

salgsrejse hver tredje måned, hvis man vil ud-

nytte potentialet fuldt ud.


T ravlheden er større end nogensinde på LM Glasfibers to fabrikker i Indi-

en som i de 10 øvrige produktionsenheder, hvorfra verdens største vingeproducent leverer en tredjedel af verdensmarkedets vinger.

Men ingen vækst uden ny viden I takt med udvidelserne i produktionen, der skabte 2.200 nye arbejdspladser og forøgede omsætningen med 700 millioner kroner i 2007, investerer virksomheden også stort i de videnstunge aktiviteter, der skal sikre det optimale produkt til kun-derne i dag og i fremtiden. I tråd med LM Glasfibers aktive internationale strategi bliver forskningen også mere globaliseret.

Fordobler indisk forskerholdDet seneste store skridt ud i verden blev

taget ved sidste års åbning af forsknings- og udviklingscenteret i Bangalore, Syd-indiens berømte it-kraftcenter. Forsk-ningsenhedens to centre i Holland og Danmark har nu fået 37 indiske kolleger, der arbejder med avanceret it-baseret vin-geudvikling.

Og flere kommer til. LM Glasfiber vil fordoble det indiske forskerhold i løbet af de næste to år.

”Det vigtigste for LM Glasfiber er at være den vingeproducent i verden med den mest globaliserede produktionskapaci-tet for vindmøllevinger. Det skaber værdi for os hver dag, og det er kun naturligt for os, at vores forskning og udvikling følger med. I takt med vores vækst vil vi derfor satse meget mere på nye forskningscentre rundt om i verden,” siger kommunikati-onsdirektør Steen Broust Nielsen, der dog ikke ønsker at løfte sløret mere for frem-tidsplanerne.

De indiske medarbejdere arbejder med mange typer opgaver, både produktanaly-ser relateret til den voksende kundeporte-følje samt dybdeforskning. Ingeniørerne i Bangalore er netop eksperter i eksem-pelvis Finite Element Method (FEM), som virksomheden bruger til at analysere vingekonstruktioner, samt analyse af computerberegninger af simulerede luft-strømme rundt om vingerne, også kaldet computational fluid dynamics (CFD). Det er den vigtige analyse af aerodynamikken: Kan vingerne holde til det forventede tryk fra vinden?

jagt på kompetencerMen hvorfor flytter LM Glasfiber forsk-ningen ud af landet, når den lige så godt kunne udføres af danske ingeniører?

Første svar fra forskningschef Jesper Månsson er, at det var nødvendigt:

”Der er et enormt behov for vidende hænder til vores produkter i dag, og de ressourcer af ingeniører har vi ikke i Danmark.”

Flaskehalsproblemet betød, at forsk-nings- og udviklingsafdelingen måtte tænke i nye retninger.

Og det leder op til det andet svar. Det forstærkede fokus på internationale udvi-delser gav nye muligheder: Globalt orien-teret forskning og udvikling handler om at finde de rette kompetencer, hvor de er, mener Jesper Månsson.

”Vi har haft en global forretningsstruk-tur i mange år, så det var ikke fjernt for os at tænke i en global løsning. Vores tilgang til at oprette forskningscentre i udlandet handler ikke om at finde billige ingeniører i lavtlønslande, men om at sætte det hold af kompetencer, som er nødvendigt for at drive forretningen frem. Og i Bangalore er der en kæmpe talentmasse at rekruttere fra, som netop passer ind i vores niche,” siger Jesper Månsson og understreger, at forskningen ikke er flyttet ud af Danmark. Den er udvidet i Indien.

Da de 120 medarbejdere i forsknings- og udviklingsafdelingen i Lunderskov hørte om planerne i Bangalore, opstod der bekymring for, om inderne ville tage ar-

Forskning uden grænser. LM Glasfiber forøger forskningen i udlandet for at finde de bedste folk tæt på markederne. Mandskabet på det indiske forsknings- og udviklingscenter fordobles, og virksomheden planlægger nye centre

LM Glasfiber A/S udvider hjernevirksomheden i Indien

Endnu en vinge gøres klar i Indien

bejdet ud af de danske forskerhænder. Men virksomheden kommunikerede hurtigt, at det ikke var målet, og de nye vidensmæssige fremstød har da heller ikke kostet fyringer. Tværtimod er forsknings- og udviklingsak-tiviteterne også udvidet i Danmark.

Hurtigere produktudviklingMed satsningen i Indien har LM Glasfi-ber fået løst et flaskehalsproblem og fået nye styrker. Jesper Månsson forklarer, at ”time-to-market” er afgørende for kunderne, og det er en af de fordele, som LM Glasfiber kan tilbyde. Her har satsningen haft stor betydning, for den har styrket stor-driftsfordelene samt forsknings- og udvik-lingsdelen markant.

”Tidligere tog det meget længere tid at udvikle et produkt. Nu får vi hurtigere og

mere sikre dataanalyser, som vores R&D center (forsknings- og udviklingscenter, red.) i Bangalore hjælper med, så det kan vi omsætte direkte til kundetilfredshed og dermed til bundlinjen. Så her har afde-lingen i Bangalore en direkte virkning på væksten,” siger Jesper Månsson.

Hjerne og hænder arbejder sammenSer man historisk på dansk og vestlig outsourcing, har der været tradition for,

at hjernen blev hjemme i moderselskabet, ”og hænderne” – særligt enkelt manuelt produktionsarbejde – blev flyttet ud til lavtlønslande. Hos LM Glasfiber er der ikke landegrænser mellem forskningen og produktionen. Hjernen og hænderne ar-bejder tæt sammen.

Jesper Månsson forklarer, at forsk-ningscentrene skal være i tæt kontakt med vækstmarkederne.

”Danmark er stadig omdrejnings- punktet, men det er vigtigt, at forskningen har en global til-stedeværelse og nærhed med markederne. Dermed kommer forskningen tættere på kunderne og produkterne, og den får nogle stærke vækstkompetencer,” slut-ter han.

Det vigtigste for LM Glas-fiber er at være den vinge-producent i verden med den mest globaliserede produktionskapacitet

Vinger bliver slebet i Indien

med Væksttog tIl IndIen

af poul Bonke Justesen | Foto: lm glasfiber a/s


Et fad med friskudskåret vandmelon står på et bord i gangen mellem lageret og den store montagehal. Den friske frugt virker næsten som et symbol på de forandringer, PMC Technology A/S på få år har gen-nemgået. I de seneste år er vindmølleindu-strien blevet det absolut vigtigste marked for den danske virksomhed, der hører un-der den svenske koncern Dacke PMC AB.

I takt med at vindindustrien har vokset sig stor, er blevet globaliseret, og samtidig

har flyttet sig kolossalt rent teknologisk, har PMC Technology A/S satset hårdt på at designe og levere hydraulik, som op-fylder industriens nye krav. Selv om virk-somheden også leverer hydraulik til andre brancher som for eksempel olieindustrien, bliver der ikke lagt skjult på, at fremtiden ligger i vind i virksomheden i Søborg.

Bag receptionen står en forgyldt mini-vindmølle og et diplom for ”årets leveran-dør for Vestas” som beviser på udviklin-gen.

Divisionschef med ansvar for vinddelen i PMC Technology Lars Kjær Mortensen viser rundt i virksomheden. På lageret lig-ger metaldele, bolte, rør og meget andet sirligt fordelt i kasser på reoler, som vil få selv den største mand til at se lille ud. Lagermedarbejderne kører deres vogne rundt og tager dele ned fra hylderne efter en ”opskriftsseddel”, så der på fast angivne pladser kun ligger præcis de dele, montø-

ren skal bruge for at samle hydrauliksyste-met.

”For længe siden gik montørerne selv ud på lageret og hentede dele. Siden fik de dem leveret i montagen, men skulle selv bruge tid på at pakke dem ud. Nu bruger vi tiden mere effektivt med den rette res-source til den rette opgave,” forklarer divi-sionschef Lars Kjær Mortensen.

”Og hvis der er en skrue i overskud i kassen, når montøren er færdig, så mang-ler den nok et sted,” tilføjer han med et smil.

100 procent dokumentationKunderne behøver dog ikke spekulere over, om der ”mangler en skrue” eller noget andet, når de modtager hydraulik-systemerne. Hydraulikken bliver grundigt gennemtestet.

”I vindindustrien er der høje krav til produktkvaliteten, og derfor laver vi

Nu satser de på

vinden

Den danske virksomhed PMC Technology har designet og leveret hydrauliksystemer til vindmølleindustrien i mere end 20 år, men det er først inden for de senere år, at den danske virksomhed for alvor er begyndt at satse på vindindustrien – bl.a. med en stor afdeling i Kina.

>>>

VIrksomhedsportræt

af Johan rasmussen | Fotos: Jacob nielsen

Erik Holst og Lars Kjær Mortensen på lageret

Vi har arbejdet med vind i 24 år – siden dengang det var entreprenører og iværksættere, der gik ind i branchen.


mange test, så vi kan dokumentere, at vores produkter virker,” siger Lars Kjær Mortensen under rundturen i den store montagehal.

Hydraulikken sidder i nacellen samt ude i navet ved vingerne, og hydraulikken styrer, hvor meget effekt møllen må op-tage fra vinden. Teknisk set betyder det, at hydraulikken drejer vingerne i forhold til vindretningen, så vingerne ikke drejer for hurtigt rundt, når det blæser kraftigt.

Der er 135 medarbejdere i PMC Tech-nology, og en god del af dem arbejder i montagehallen. Alligevel er her meget stille på virksomheden, og det skyldes, at alle komponenter og dele bliver produce-ret ”ude i byen”. PMC Technology står udelukkende for design og montering af hydrauliksystemerne.

Lars Kjær Mortensen har været i PMC Technology A/S i 12 år, men kender virk-somhedens historie fra helt tilbage, hvor vindeventyret begyndte.

”Vi har arbejdet med vind i 24 år – siden dengang det var entreprenører og iværk-sættere, der gik ind i branchen. Dengang var der ikke mange, der troede, der var penge i den branche. I dag er de store el-selskaber kunder, og der stilles betydelige krav til møllernes effektivitet. Vi har fået en stor viden på området gennem årene,” siger Lars Kjær Mortensen.

Kinesisk tvillingHvis man rejser om på den anden side af jorden, kan man finde en stort set tilsva-rende montagehal i Kina. PMC Techno-logy A/S er begyndt at levere hydraulik til møller, der bliver produceret i riget i

midten, og det kan derfor bedre betale sig at producere hydraulikken direkte i Kina. I første omgang skyldes satsningen i Kina, at PMC Technology A/S leverer hydraulik til europæiske vindmølleproducenter, som nu er gået ind på det hastigt voksende kinesiske marked. Men den danske virk-somhed arbejder også på at få de kinesiske vindmølleproducenter som kunder.

Efter rundvisningen sætter vi os i mø-delokalet ved et langt konferencebord. Direktør for PMC Technology Erik Holst har været otte år i virksomheden og er ligeledes ansvarlig for DACKE PMC DK, fabrikken i Kina samt koncernansvarlig for gruppens globale vindaktiviteter.

Erik Holst fortæller, at han trods sats-ningen i Kina sjældent tager den lange flyvetur derud. På væggen hænger en

stor fladskærm, og en gang om måneden holder ledelsesgruppen i PMC Techno-logy A/S videomøder med repræsentanter i virksomhedens kinesiske afdeling, og derudover holdes der også møder over ”Skype”.

”Jeg mener, det er vigtigt at kunne overgive ledelsesansvar til andre ledere i virksomheden og lade dem træffe beslut-ninger. Det er et led i en proces, jeg satte i gang, da jeg kom til i 2000,” fortæller direktøren.

Strategien bliver lagt i Søborg, og stra-

tegien er meget fokuseret på vindindu-

strien og er blevet det, i takt med, at

vindkunderne – for eksempel Vestas

har vokset sig endnu større.

”Vi skal levere den bedste hydraulik

til de bedste vindmølleproducenter i

verden. Vindmølleindustriens krav og

forventninger til os er blevet større, og

i stedet for at se det som et problem

tager vi det som en udfordring til hele

tiden at være med i front. Det betyder

også, at vi har en unik viden, som vi

kan bruge over for andre, ikke- vindre-

laterede kunder,” siger Erik Holst.

Nye kunder er et af virksomhedens

og koncernens mål. PMC Technology

A/S udelukker ikke at etablere en ud-

viklingsafdeling i Kina på længere sigt,

hvor virksomheden kan designe hy-

drauliksystemer til de kinesiske vind-

mølleproducenter. Indtil da udvikles og

testes alt i Søborg.

”Det er spændende at arbejde i vind-

møllebranchen, bl.a. fordi området tek-

nologisk set udvikles meget endnu, og

markedet ændrer sig voldsomt i disse

år – for eksempel i Kina,” siger Erik

Holst og lyser op, da snakken falder på

vindindustriens miljøaspekter.

”Det er klart, at det er spændende

at arbejde i en branche, som er med til

at påvirke agendaen i klimadebatten,”

siger han.

>>>

af lars Bang Jensen

Vindmølleindustriens sekretariat har netop gennemført en

spørgeskemaundersøgelse for at afdække medlemmernes syn

på sekretariatets arbejde. Resultatet ligger nu klar og viser,

at tilfredsheden med sekretariatets arbejde er meget stor. 80

procent af de 79 medlemmer, der deltog i undersøgelsen, sva-

rede, at de overordnet set er tilfredse eller meget tilfredse med

sekretariatets arbejde, mens kun 2 procent svarede, at de er

utilfredse eller meget utilfredse med deres medlemskab.

Politik, medlemsaktiviteter og kommunikationSærligt på medlemsdelen af brancheforeningens arbejde er

tilbagemeldingerne meget gode. 78 procent har svaret, at de

er tilfredse eller meget tilfredse med sekretariatets medlems-

arbejde. Dernæst er tilfredsheden med kommunikations- og

informationsarbejdet også markant, idet 77 procent af de

adspurgte har svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse

med sekretariatets arbejde på dette område. Undersøgelsen

viser desuden, at der er en forholdsvis stor tilfredshed med

sekretariatets politiske arbejde, hvilket kommer til udtryk ved,

at 72 procent har svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse,

mens kun 1 procent har svaret, at de er utilfredse eller meget

utilfredse med det politiske arbejde.

Hvor vigtigt er …Endelig er medlemmerne blevet spurgt om, hvor vigtige de

synes de forskellige arbejdsområder er. Det står klart, at

Vindmølleindustriens medlemsaktivitet og kommunikations-

arbejde er det vigtigste for medlemmerne. Henholdsvis 87

procent og 92 procent vurderer medlemsarbejdet og kom-

munikations- og informationsarbejdet til at være vigtigt eller

meget vigtigt. Lidt anderledes forholder det sig med det poli-

tiske arbejde, hvor 72 procent vurderer det politiske arbejde

til at være vigtigt eller meget vigtigt. 72 procent må stadig

siges at være et pænt flertal af besvarelserne, der indikerer, at

Vindmølleindustriens medlemmer finder det politiske arbejde

vigtigt.

I sekretariatet er der glæde over de mange besvarelser, og

Vindmølleindustrien tager de mange gode og konstruktive

forslag til efterretning og arbejder videre med dem i fremtiden.

Langt størstedelen af Vindmølleindustriens medlemmer er tilfredse eller meget tilfredse med sekretariatets arbejde og prioritering af indsatsområder, viser ny undersøgelse.

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

1% 1%

8%

64%

26%

Meget u

tilfre

ds

Utilfre

ds

Hverken/elle

r

Tilfre

ds

Meget t

ilfre

ds

Hvor tilfreds er du overordnet med Vindmølleindustriens arbejde?

Hvor tilfreds er du med følgende ydelser fra Vindmølleindustriens sektretariat?

Hvor vigtig synes du, de følgende ydelser fra Vindmølleindustriens sekretariat er?

Politik

Medle

msaktiv

itete

r

Komm

unikatio

n og

info

rmatio

nsarbejd

e

Politik

Medle

msaktiv

itete

r

Komm

unikatio

n og

info

rmatio

nsarbejd

e

Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller

Utilfreds Meget utilfreds

Meget vigtig Vigtig Hverken/eller

Mindre vigtig Ikke vigtig

11% 61% 26% 1%

17% 61% 17% 4% 1%

14% 63% 15% 6% 1%

27% 45% 19% 4%5%

31% 56% 9% 4%

29% 63% 8%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

1% 1%

8%

64%

26%

Meget u

tilfre

ds

Utilfre

ds

Hverken/elle

r

Tilfre

ds

Meget t

ilfre

ds




Politik

Medle

msaktiv

itete

r

Komm

unikatio

n og

info

rmatio

nsarbejd

e

Politik

Medle

msaktiv

itete

r

Komm

unikatio

n og

info

rmatio

nsarbejd

e





11% 61% 26% 1%

17% 61% 17% 4% 1%

14% 63% 15% 6% 1%

27% 45% 19% 4%5%

31% 56% 9% 4%

29% 63% 8%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

1% 1%

8%

64%

26%

Meget u

tilfre

ds

Utilfre

ds

Hverken/elle

r

Tilfre

ds

Meget t

ilfre

ds




Politik

Medle

msaktiv

itete

r

Komm

unikatio

n og

info

rmatio

nsarbejd

e

Politik

Medle

msaktiv

itete

r

Komm

unikatio

n og

info

rmatio

nsarbejd

e





11% 61% 26% 1%

17% 61% 17% 4% 1%

14% 63% 15% 6% 1%

27% 45% 19% 4%5%

31% 56% 9% 4%

29% 63% 8%

Vindmølleindustrien har kigget på egne kompetencer


Energiteknologisk Udviklings- og Demon-

strationsprogram (EUDP) har netop afsluttet

første udbudsrunde, hvor der blev givet 90,8

mio. kr. i tilskud til projekter, der i fremtiden

skal hjælpe med til at udnytte energien mere

effektivt eller gøre det muligt at anvende

mere vedvarende energi i stedet for kul, olie

og naturgas. Otte af de 90 millioner gik til tre

projekter inden for vindenergi. Bag de tre pro-

jekter står henholdsvis komponenttestcen-

tret på DTU, eksperimentel vingeforskning på

DTU/RISØ samt det strategiske partnerskab

Megavind.

Det er den første af i alt to ansøgningsrunder,

som EUDP udbyder i 2008. Det samlede

program indeholder 140 mio. kr., og der er

ansøgningsfrist til runde nummer to 5. sep-

tember, hvor der er ca. 50 mio. kr. tilbage i

puljen. I 2. runde kan der ansøges til projekter

om energiteknologier generelt.

EuDP

EuDP på plads

Fo

to: M

Pi/d

eN

SitA

/S

FoRsKNING

Af Rune Birk Nielsen og Helene Aagard

Siemens Wind Power A/S har over sommeren startet deres test

af den første gearløse vindmølle. Nærmere bestemt har Sie-

mens opstillet to vindmøller, der skal vise, om gearløs teknologi

kan konkurrere med den traditionelle maskinopbygning i store

vindmøller. Håbet er, at den nye gearløse teknologi kan gøre

det lettere at vedligeholde havvindmøller. Testen foregår på 3,6

MW-møller, hvor vingenav og en kort hovedaksel er koblet di-

rekte på en specialudviklet mangepolet synkrongenerator.

Teknologichef hos Siemens Henrik Stiesdal forventer, at til-

fredsstillende test over to år vil give basis for at beslutte, om

Siemens vil producere gearløse vindmøller.

Gearløs teknologi til test

Ny TEKNoLoGI

FN’s klimapanel, IPCC, har annonceret, at det vil lave en omfattende rap-

port om vedvarende energi. Rapporten skal bl.a. sætte fokus på VE og

forsyningssikkerhed, på fordele og ulemper ved de forskellige former for VE

i forhold til økonomi og miljø og på effektiviteten af de forskellige former

for VE. I rapporten vil der også komme et særligt afsnit om vindkraft, hvor

IPCC bl.a. vil belyse grids, forskningen inden for vindkraft og ”Environmen-

tal and social impacts”. Rapporten forventes færdig i 2010. Man kan læse

mere om FN’s klimpanel her: www.ipcc.ch

CoP15

FN’s klimapanel undersøger VE

Vestas Technology R&D fremlagde før sommeren

deres globale universitetsprogram, hvor vindmøl-

leproducenten de kommende år vil sponsorere et

antal professorer og ph.d.-studerende på førende

universiteter over hele verden. Formålet er at ud-

vide samarbejdet med forskningsmiljøer, så der

kan sættes turbo på producentens egen forskning.

“I takt med vores vækst er det naturligt, at vi ud-

vider vores samarbejde med universiteter verden

over. Vi vil sikre vores position som den førende

leverandør af vindenergiløsninger, og samtidig

styrker samarbejdet vores muligheder for at an-

sætte de bedste studerende fra disse universite-

ter,” siger Finn Strøm Madsen, President for Vestas

Technology R&D. Allerede nu samarbejder Vestas

med en række universiteter verden over, herunder

Cambridge University i Storbritannien og Tsinghua

i Kina for bare at nævne et par stykker.

uDDANNELsE

Vestas har lanceret globalt universitetsprogram

Fo

to: S

ieM

eN

S w

iNd

Po

we

r A

/S


Kalender

Slow down and take a brake

Svendborg Brakes A/S Germany Kirchnerstrasse 42 32257 Bünde, Germany

Phone: +49 522 36 85 400 Fax: +49 522 36 85 4020

e-mail: [email protected]

web: www.svendborg-brakes.com

Be our guestExperience the news in a laid-back way

We’ll be at your service every day from 10.00 - 18.00

Sea you at

Husum WindEnergy 2008,

9. – 13. September

at booth no. 1C06 + 1H03 hall 1

sEMINAR: VIND I TRANsPoRTsEKToREN Tid & Sted: 5. september, DONG Energy, København SV

HusuMWINDTid & sted: 9.-13. september, Husum, Tyskland

PoWEREXPoTid & sted: 9.-13. september, Zaragoza, Spanien

uDsTILLING EoLICA EXPo 2008Tid & Sted: 1. – 3. oktober 2008, Rom, http://www.eolicaexpo.com

GWEC GLoBAL WIND ENERGy CoNFERENCETid & sted: 29.-31. oktober, Beijing, Kina

WIND PoWER CLuB juLEMøDETid: November 2008Tema: er din virksomhed klimaklar?

VINDMøLLEFoRENINGENs VINDTRÆF Tid & Sted: November 2008, Siemens Wind Power A/S, Brande

NoRDIC CLIMATE soLuTIoNs Tid & Sted: 25. – 26. november 2008, Bella Centret, København

KLIMAToPMøDE 2008Tid & og Sted: December, Poznan, Polen

EuRoPEAN WIND ENERGy CoNFERENCE & EXHIBITIoNTid & Sted: 16. – 19. marts 2009, Marseille, Frankrig

GermanyWailandtstrasse 763741 AschaffenburgTel: +49 (0) 6021 15 09 0Fax: +49 (0) 6021 15 09 [email protected]

DenmarkVejlsøvej 518600 SilkeborgTel: +45 87 229205 / 9204Fax: +45 87 229201

FranceParc Mail - Bâtiment H6 Allée Irène Joliot Curie69791 Saint PriestTel: +33 472 79 47 09Fax: +33 478 90 05 41

Greece3, Pampouki Street154 51 Neo PsichikoAthensTel: +30 21 06753300Fax: +30 21 06753305

ItalyVia Pio Emanuelli,1Corpo B, 2° piano00143 RomeTel: +39 0651531036Fax: +39 0651530911

PortugalEdificio D. Joâo IIPARQUE DAS NAÇOESAv. D. Joâo II, lote 1.06.2.3–7º B1990-090 LisbonTel: +351 21 898 92 00Fax: +351 21 898 92 99

United KingdomRowan House Hazell DriveNEWPORT South Wales NP10 8FYTel: +44 1633 654 140Fax: +44 1633 654 147

United States1 Ben Fairless Drive - Ste. 2Fairless Hills, PA 19030Tel: +1 215 736 8165Fax: +1 215 736 3985

ChinaRoom 605,CBD International BuildingN.

o16, Yong An Dong Li,

Chaoyang DistricBeijing 100022Tel.: +86 10 6567 9888Fax: +86 10 6566 9666

Ciudad de la Innovación, 9-11 31621 Sarriguren, Navarra (Spain) Tel: +34 948 771000 Fax: +34 948 165039 [email protected] www.gamesacorp.com

POWERING THE FUTUREAt Gamesa, we have the knowledge, the expe-

rience and the means required for developing

wind turbines that can extract the maximum

amount of energy from the wind. That is how

we are delivering profits through our wind

farms to our customers on five continents.

We are committed to providing a complete

service. Beginning with the research and

development of our technology, we manufac-

ture the essential components and assemble

our wind turbines in 32 manufacturing cen-

tres, finally working alongside our customers

in the operation and maintenance of their

farms.

Our leading position in the market is evidenced

by the over 13,000 MW capacity we have

installed. We are committed to developing

technological solutions that ensure that the

products supplied by Gamesa are the most

efficient on the market.

15418 Anu Gene WPM abril 12/3/08 17:08 Página 1

Prøv BørsenKlima3 uger – GRATIS

Isen er brudt for en ny global dagsordenVandet stiger. Det gør vækstpotentialerne også. Klima-, miljø- og

energipolitik smelter sammen og giver nye kommercielle muligheder

for dansk erhvervsliv. Det der skaber trusler, giver også anledning til

nye udfordringer. Børsen sætter med sit ugentlige tillæg fokus på den

markedsnære forskning og de produkter, der udvikles indenfor en lang

række teknologier og anvendelsesområder.

Danmark er vært for FN’s klimatopmøde i 2009. Hver uge frem til top-

mødet belyser BørsenKlima teknologien, politikken og forretningsmu-

lighederne, som de globale klimaforandringer fører med sig.

Læs BørsenKlima hver onsdag og følg med i klimadebatten.

Læs Børsen i 3 uger – GRATIS.

Bestil på borsen.dk/klima eller ring 3332 4242.

Tilbuddet gælder kun for husstande og virksomheder, der ikke har haft abonnement på Børsen inden for

de sidste 12 mdr. Der beregnes porto til udlandet. Leveringen af avisen stopper automatisk efter de 3 uger.

Power Generation Wind Power

With more than 25 years of experience in the development, production and servicing of wind turbines, Siemens Wind Power is one of the fastest growing manufacturers in the global wind industry.

Siemens locations in the United States, Denmark and Germany deliver quality wind turbines that provide clean energy to the world. From engineering to sales and service, supply chain and installation, we’re expanding our global team.

If you’re looking for a career in an exciting, global company that offers tremendous growth opportunities and the power to make a difference, look to Siemens.

Find your future atsiemens.com/powergeneration

Who can help deliver clean power to the world?

You can.

WindPower-October.indd 1 9/5/07 9:52:15 AM

6 | august | 2008v i n d m ø l l e i n d u s t r i e n s n y h e d s m a g a s i n

Udgiveradresseret makinel magasinpost id-nr.: 46700al henvendelse til vindmølleindUstrien, e-mail: [email protected], tlf. 3373 0330

Vi har brug for testpladser!

Megavind

Fælles globalt ansvarConnie Hedegaard og Steve Sawyer:

Borgmesteren:

Vi har god plads

Ny direktør i Vindmølleindustrien

megavind vi har brug for testpladser!

Documents