medlemsblad for kreds Øst nr. 3/2010

Afvikling på en ordentligmåde/3 ny stor Aktør i bAnkverdenen/6 fAntAstisk At være på Arbejde igen/8 smæk Aldrig med døren/10 vi skAl være flere/12 sprækker i fundAmentet/14 ol i politisk snilde/16 en fAntAstisk kvinde/20 kort nyt/22

m e d l e m s b l A d f o r k r e d s ø s t / e n f i n A n s k r e d s i f i n A n s f o r b u n d e t / o k t o b e r 2 0 1 0

2 / kreds øst / oktober 10

Laila BustedFormand

Redaktion:Kirsten L. Madsen (ansv.)Frank Olsen Kommunikation, Finansforbundet

Design og produktion:Katrine Kruckow og Connie Jønsson, Finansforbundet

Udgives af Kreds Øst- en finanskreds i Finans-forbundet.

“Vi sikrer den menneskelige kapital”

Udgiver:Kreds ØstApplebys Plads 51411 København KTelefon 32 96 46 00 Telefax 32 96 12 25E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.kredsoest.dk (ISSN nr. 1902-0015)

Tryk: Buwi Grafisk ApS

Forsidefoto:Lisbeth Holten

Oplag: 8.000

leder

tillykke til AmAgerbAnkenI sommerens løb har der været skrevet mange spaltemeter om

Amagerbanken og dens kamp for at rejse de 750 millioner kroner,

som Finansiel Stabilitet har stillet som betingelse for at give den

kriseramte bank et statsligt lån på Amagerbanken. Selv om mange

eksperter og journalister tydeligvis tvivlede på, at det skulle lyk-

kes, klarede hovedstadens eneste lokale bank skærene.

Her fra skal lyde et stort tillykke til de personer, som har hjulpet

Amagerbanken til overlevelse.

Vi har i kredsbestyrelsen været meget bekymrede for bankens

fremtid og krydset fingre for at det lykkedes banken at få sikret

sit kapitalgrundlag til den videre drift, til glæde og gavn for med-

arbejderne.

Det har været og er stadig en yderst vanskelig situation banken

står i. For medarbejderne har det været en umenneskelig situation

at stå i. Igennem mange måneder har de ikke vidst om de var købt

eller solgt. Det burde ingen medarbejdere skulle udsættes for.

Det har været et meget stort pres at skulle stå igennem for

medarbejderne.

Det har ikke været nemt. Men loyaliteten og viljen til at banken

skal overleve har været til stede hos alle ansatte. Det er et fanta-

stisk aktiv banken har i sine medarbejdere.

Det kan andre virksomheder godt kigge langt efter. Krisen har

fået medarbejdere og ledelse til at rykke sammen om opgaven at

redde banken. Mange medarbejdere har købt aktier i banken for

at hjælpe den igennem krisen.

Når Amagerbanken forhåbentlig er kommet godt igennem

krisen og har fået skaffet den nødvendige kapital, er medarbej-

dernes engagement et solidt fundament at arbejde videre på.

De kan betyde hele forskellen fremover.

Finanskrisen er altså stadig over os. De næste mange måneder,

vil vi formentlig se, at vores virksomheder i kredsen konsoliderer

sig og eventuelt finder sammen i arbejdsfællesskaber, fusioner,

opkøb og andet som kan nedbringe omkostningerne for vores

virksomheder. Max Bank og Skælskør Bank er i skrivende stund i

gang med at fusionere, efter at generalforsamlinger i begge ban-

ker har godkendt planerne i august og september. Forhåbentlig

vil fusionen, hvor Max Bank er den fortsættende bank, ikke koste

fyringer.

Vi kender heller ikke konsekvenserne af udløbet af statsgaran-

tien på indlån.

Det vil formentlig også betyde at der sker nogle ting i vores

kreds og vores sektor generelt.

Resultatet af det hele bliver forhåbentlig en mere veldrevet og

velkonsolideret sektor, til gavn for os alle.

kreds øst / oktober 10 / 3

oprydning

Afvikling på en ordentlig mådeRoskilde Bank er under afvikling, men de 217 medarbejdere er under udvikling

Af journa l ist E l i sabeth Teisen

En levende bank er det ikke. Men medarbejderne fejler ingen ting.

For dem har de seneste to år været en sjældent lærerig periode,

og de er ved godt mod, selvom der er sat en foreløbig dato for,

hvornår afviklingsselskabet lukkes og slukkes. Det er i 2012.

Men at de har været gennem en hård periode, er man ikke i tvivl

om efter et par minutters snak. Deres medfølelse med kolleger i

sektoren, der nu er ude i tovene i skrantende, truede eller nyligt

kollapsede pengeinstitutter, er ikke høfligt mundsvejr. Den bunder i

egne dyrekøbte erfaringer.

Roskilde Bank er nu et såkaldt afviklingsselskab, der blev over-

taget af Finansiel Stabilitet i august 2009 efter den i en periode

var ejet af Nationalbanken og ”Det Private Beredskab”. Roskilde

Banks kollaps i sommeren 2008 var det første alvorlige signal om,

at den finansielle krise ikke bare var noget, der huserede i det store

udland. Derfor var der endnu ikke etableret et system til hurtigt at

feje krakkede banker op til mindst gene for det danske samfund,

det finansielle system og de almindelige indskydere.

I den sommer var der panik. Man hoppede fra sten til sten og

reddede, hvad reddes kunne. Først i oktober 2008 blev Finansiel

Stabilitet dannet. Derfor var forløbet i Roskilde Bank lidt anderle-

des end for de banker, der senere gik neden om og hjem.

Faktum er, at Roskilde Bank nu er ejet af Finansiel Stabilitet.

Men det er en selvstændig virksomhed med egen ledelse og en

bestyrelse på fem medlemmer, der er udpeget af staten, og tre

medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.

10.000 ”usunde” kunder Der er nu 217 medarbejdere tilbage. Det er i overvejende grad

dem, der sad i stabsafdelingerne i Roskilde Bank. Med ét hug

måtte de sige farvel til omkring 400 kolleger i filialnettet, da Nor-

dea, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank købte bankens filialnet

med medarbejdere og de gode kunder i september 2008.

”Så vi sad tilbage med alle dem, der var dømt ”usunde”. Det

var overvejende store erhvervskunder, men der kom også en del

privatkunder til i løbet af de første tre måneder efter filialerne blev

solgt, da de nye ejere havde betinget sig, at de kunne afleverede

de kunder, de ikke ville have, efter at have gennemgået kunde-

porteføljen”, fortæller Else Strandgaard, der er kreditassistent og

tillidsmand i Roskilde Bank.

Der er nu omkring 10.000 kunder i afviklingsselskabet, hvoraf

ca. en tredjedel er erhvervskunder og resten privatkunder.

Typiske kunder er nu folk, der har spekuleret i ejendomme eller

investeret i byggegrunde – byggematadorerne med andre ord. Så

er der en del landmænd og håndværkere med store træk på kasse-

kreditten, og blandt privatkunderne er der mange, der ikke nåede

at sælge deres hus, før de havde købt et nyt, så de nu sidder med

to ejendomme, og endeligt en del arbejdsløse.

Nu består opgaven kort fortalt i at få så mange aftaler om

betaling og afdragsordninger i hus som muligt og i at administrere

betalingsstandsninger og konkursbo.

”Det er jo utroligt så meget nyt man lærer”, siger Else Strandga-

ard, der indtil hun fik nye opgaver i afviklingsselskabet troede hun

havde set det meste indenfor banksektoren.

Kunden som medspillerEr der tale om en konkurs breder problemerne sig som ringe i

vandet. En masse andre bliver ramt på økonomien. Det skal der

også tages stilling til. Samtidig er opgaven at begrænse tabet ved

at sælge ejendomme, biler, inventar m.m.

I andre sager skal der tages pant i gravemaskiner, mejetærskere,

eller hvad der ellers er af værdi.

”Det er spændende, men selvfølgelig også belastende at drive

inkassovirksomhed. Vores motto er: ”Det skal være ordentligt og

redeligt både for kunder og medarbejdere”. Som udgangspunkt er

det jo mennesker, der er kommet i en ulykkelig situation, som de

vil gøre meget for at komme ud af. Det er vigtigt, at vi har kun-

g g


oprydning

g gderne som medspillere og ikke som modspillere, hvis det skal blive

konstruktivt for begge parter”, fortæller Else Strandgaard.

30 nye kolleger på et halvt årKompetenceudviklingen er højt prioriteret i det nye selskab. Med-

arbejderne skal sikres gode muligheder for at komme videre. Det

sker dels gennem intern uddannelse.

Blandt andet blev der hurtigt ansat en pantefoged, der skulle

lære bankfolkene noget om den insolvensretlige behandling,

ligesom også undervisere fra Finanssektorens Uddannelsescenter i

Skanderborg har været forbi og fortælle om afvikling. Men der er

også sat en pæn pulje af til ekstern uddannelse og outplacement.

”Den gamle Roskilde Bank var en rigtig god arbejdsplads, og det er

den nye også”, fortæller tillidsmand Per Laursen.

”Vores Masterplan, der løber til udgangen af 2012, indeholder

en plan for, i hvilken takt, vi skal være færre. Fx er vores valutafor-

retninger nyligt lukket ned, og det betød at vi måtte sige farvel til

endnu et par kolleger. Men det er karakteristisk, at de allerfleste

bliver her, til de får deres opsigelse. Desuden har vi fået ansat en

del nye medarbejdere, fordi der var forskellige kompetencer, vi

skulle have dækket ind. Bare i årets to første kvartaler fik vi 30 nye

kolleger. Det er nogle rigtigt stærke folk. Ofte nogle der har haft

ledende stillinger og savner suset, efter de er gået på efterløn. De

bliver typisk ansat på kontrakt”.

Bekymringer for fremtiden?”Nej”, siger Else Strandgaard.

”Netop i dag var der et meget relevant citat på vores intranet:

”Meget få mennesker lever i dag. De fleste forbereder sig på at

leve i morgen”. Selvfølgelig skal vi ikke bare lade stå til, men det

har været til at få job for dem, der har søgt, og de har ikke haft

behov for at skjule, hvor de kom fra. Når man har været dét igen-

nem, som vi har prøvet, ved man, at bankforretninger ikke bare er

hygge, men blodig alvor. Og det er godt at have med i bagagen”.

Tillidsmænd i virksomheder under Finansiel Stabilitet har netop

dannet en erfa-gruppe, hvor de kan give hinanden gode råd og

inspiration i en tid, der for de fleste er vanskelig og presset.

På det første møde var nogle af temaerne, hvordan HR-afdelin-

gerne og ledelsen spiller en afgørende rolle for at skabe tryghed

og en god arbejdsplads. Synlig ledelse, gode muligheder for psy-

kologbistand, tid til samtaler og erfaringer med ourplacement-

programmer var blandt nogle af de emner, de to tillidsmænd i

Roskilde Bank kunne bidrage med.

Else Strandgaard, kreditassistent og tillidsmand i Roskilde Bank,

troede hun havde set det meste indenfor banksektoren - indtil

hun fik nye opgaver i afviklingsselskabet.

Foto

: Stig

Stasig

erfAgruppe


g g

Capinordic Bank A/S er en anden af de virksomheder, der nu drives

som datterselskab under Finansiel Stabilitet. Det sker under navnet

Finansieringsselskabet af 11/2 2010 A/S. Et navn, som antyder,

at det var den 11. februar 2010 Capinordic blev erklæret konkurs

og fik sine aktiver overdraget til Finansiel Stabilitet A/S.

Den dag sad der 32 ansatte tilbage i den lille bank. Af dem hav-

de de ni allerede fået deres opsigelse et par uger før. Efterfølgende

fik yderligere 17 besked om, at der ikke var job til dem mere.

Der er nu seks tilbage inklusive direktør Steen Parsholt, som

blev ansat af Finansiel Stabilitet i februar. Han havde erfaringer fra

både Citibank, Danske Bank og forskellige bestyrelser.

De seks håndterer godt 40 engagementer, der primært består

af enten konkursboer eller nødlidende engagementer, hvor nogle

yderligere risikerer at ende som konkurser.

Da Steen Parsholt tiltrådte, var der lån bogført for cirka 650

millioner kroner. De blev efterfølgende nedskrevet til cirka 250

millioner kroner.

”Det er primært ren og skær afvikling, vi beskæftiger os med,

men derudover er der også nogle retssager, der knytter sig til

tidligere lånesager eller andre banktransaktioner. Derudover er

det indikeret, at der vil blive rejst erstatningssager både mod den

tidligere ejer og den tidligere ledelse”, fortæller Steen Parsholt, der

vurderer, at de nuværende ansatte skal arbejde på engagementer

og retssager i hvert fald frem til næste forår/sommer.

”Om der på det tidspunkt er basis for at opretholde os som

selvstændigt organisation, eller om man samler nogle aktiviteter i

Finansiel Stabilitet, er det for tidligt at sige noget om”, siger Steen

Parsholt.

Og til sidst har han en lille solstrålehistorie trods det begræde-

lige forretningsområde han er sat til at administrere.

”Sidst i august holdt vi en lille afskedsmiddag for de 27 opsagte

plus resterende ansatte. Mere end halvdelen af dem kom, og det

glædelige var at alle opsagte medarbejdere havde fået nyt job

igen”.

CApinordiC bAnk under Afvikling

Helejede dAtterselskAber under finAnsiel stAbilitet

EBH Bank

Fionia Bank

Løkken Sparekasse

Nova Bank Fyn

Pantebrevsselskabet af 2. juni 2009

(tidligere Gudme Raaschou Bank)

Roskilde Bank

Straumur Burdaras Investment Bank hf

(den islandske bank, Straumurs, filial I Danmark)

Finansieringsselskabet af 11/2 2010 A/S

(tidligere Capinordic A/S).

Foto: Scanpix


oprydning

ny stor Aktør i bAnkverdenenDet blot to år gamle Finansiel Stabilitet administrerer nu 850 medarbejdere i gennemsnit og har engagementer for i alt omkring 50 milliarder kroner. Det er dermed et af Danmarks ti største pengeinstitutter


Finansiel Stabilitet er et statsejet selskab, som hører under Øko-

nomi- og Erhvervsministeriet.

Det første formål var at sikre, at alle simple kreditorer, som

det hedder i jargonen, altså alle almindelige indskydere, fik deres

indskud fuldt dækket, selvom deres pengeinstitut skulle komme

i vanskeligheder. Selskabet Finansiel Stabilitet skulle administrere

ordningen, som bankerne i første omgang skulle betale.

Indskydernes tillid til de finansielle institutioner er altafgørende

i en krisetid. Bliver der først run på bankerne, fordi indskyderne er

bange for at miste deres penge, kan det for alvor begynde at gå

galt. Deraf navnet på det nye selskab. Den ubegrænsede garanti

løb til og med 30. september 2010.

I anden omgang administrerer Finansiel Stabilitet en ordning

med statsgaranti, der i en overgangsperiode kan bevilliges pen-

geinstitutter og realkreditinstitutter til specifikke værdipapirer.

Overgangsordningen er beregnet på institutter, der som udgangs-

punkt er solide, men hvor forholdene på markedet kan gøre, at det

er vanskeligt at skaffe kapital på normale vilkår..

Og endelig har Finansiel Stabilitet overtaget en række nød-

lidende finansielle institutter, en funktion som er forlænget

med Bankpakke III fra juni i år, idet det her slås fast, at Finansiel

Stabilitet, hvis et nødlidende pengeinstitut ikke kan finde købere,

vil overtage instituttet som et datterselskab med henblik på en

kontrolleret og langsigtet afvikling. Endnu et tiltag, der skal sikre

stabiliteten, men en funktion der også har givet selskabet øgenav-

net ”skraldespandsselskabet”.

Bankerne stillede med Bankpakke 1 en kaution på 10 milliarder

kroner til at dække eventuelle tab i Finansiel Stabilitet, et beløb

som skulle betales under alle omstændigheder. Derudover skulle

de betale en garantiprovision på 7,5 milliarder kroner årligt i to år

og endelig yderligere en garantiprovision på op til 10 milliarder

kroner, hvis der var større tab. Altså i alt 35 milliarder kroner i

værste fald. Den garanti udløber også med Bankpakke I, altså pr.

30. september i år.

Garanti for 3.500 milliarder kronerFør udarbejdelsen af selskabets halvårsrapport ser det ud til, at

tabet i Finansiel Stabilitets datterselskaber bliver på omkring 7,5

milliarder kroner, som dækkes af kautionen på de første 10 milliar-

der kroner. Hvis det holder, får staten et overskud på Bankpakke 1

på 15 milliarder kroner (to gange garantiprovision på 7,5 milliarder

kroner), og bankerne kommer ikke af med 35 milliarder kroner,

men kun med 22,5 milliarder kroner ved garantiperiodens udløb.

Tabet i forbindelse med Roskilde Bank er dog ikke indregnet i det

nævnte overskud på Bankpakke 1.

”En samlet regning der for udefrakommende umiddelbart kan

synes stor, men en regning der skal ses i lyset af, at den danske

g g

Henrik Bjerre-Nielsen, direktør i Finansiel Stabilitet.


Finansforbundets formand Kent Petersen håber, at det lykkes at tegne overenskomst med Finansiel Stabilitet.

”ingen ved, Hvor længe finAnsiel stAbilitet skAl fortsætte, men med bAnkpAkke iii ligger lukningen ikke lige om Hjørnet”.Kent Petersen, F inansforbundets formand

stat i forbindelse med Bankpakke 1 garanterede banksektoren for

mere end 3.500 milliarder kroner”, siger Henrik Bjerre-Nielsen,

direktør i Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitet administrerer nu engagementer for i alt om-

kring 50 milliarder kroner, og er dermed et af Danmarks ti største

pengeinstitutter. Det er det nøgne tal for knuste drømme og

kyniske spekulationer. Primært er det lån for huse, der ikke skulle

være bygget, ejendomme der ikke skulle være købt, og grunde

der ikke skulle være investeret i. Projekter støttet af ambitiøse

lokalbanker, der ville være større og red med på bølgen, så længe

at de blev knust.

Eventuelle tab skal fra 1. oktober (efter at bankernes garanti

ophører) dækkes af Indskydergarantifonden og af de store ind-

skydere, altså af dem, der har mere end 750.000 kroner stående i

banken. Slår det ikke til, må staten træde til.

I selve holdingselskabet, som har til huse i Amaliegade, sidder

der 21 medarbejdere. Derudover har selskabet i gennemsnit 850

medarbejdere, der arbejder i de forskellige datterselskaber.

Der er ikke sat nogen deadline for, hvornår selskabet skal lukke.

Finansforbundet vil tegne overenskomstMed en arbejdsplads, der er ved at være en af de større, er det

naturligt, at Finansforbundet er engageret i forholdene i og om-

kring Finansiel Stabilitet.

”Selvom det er afviklingsselskaber, er det jo arbejdspladser for

rigtigt mange medarbejdere, og derfor skal der naturligvis være

ordnede forhold”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen,

der understreger ønsket om at hele selskabet Finansiel Stabilitet

får overenskomst med Finansforbundet.

”Det er også vigtigt, at der kommer en sammenhæng i den

måde medarbejderne behandles på. Det gode eksempel fra Ros-

kilde Bank, hvor den meget negative situation er vendt til noget

positivt, og hvor medarbejderne bl.a. bliver sikret gode uddannel-

sesvilkår som en påskønnelse af, at de bliver i virksomheden, så vi

gerne udbredt til flere af virksomhederne under selskabet”, siger

Kent Petersen.

Overenskomstspørgsmålet har været drøftet med direktøren i

Finansiel Stabilitet, og Kent Petersen vurderer det som en positiv

dialog, der nok skal føre den rigtige vej.

Også kernefunktionen i Finansiel Stabilitet, afhændelse af værdi-

erne i de nødlidende banker, er væsentlig for selskabets medar-

bejdere.

”Det er jo store værdier, vi taler om. Og jo bedre de bliver

afhændet, jo bedre er det for branchen, for de enkelte virksom-

heder og i sidste ende for medarbejderne. Ingen ved, hvor længe

Finansiel Stabilitet skal fortsætte, men med Bankpakke III ligger

lukningen ikke lige om hjørnet,” siger Kent Petersen.


fAntAstisk At være på Arbejde igen

efter fyring

De to sidste år i PBS’ HR-afdeling var der tale om ren overlevelse

for Susanne Sørensen, der den gang lige var fyldt 50 år. Hun

havde ellers haft 11 gode år i PBS, men pludselig var der kommet

knas i kemien mellem hende og chefen. Møder blev holdt, uden

hun var med, og nye opgaver blev hun ikke involveret i. Det hele

kulminerede i en samtale den 5. januar 2009, hvor budskabet var,

at hun kunne vælge mellem en ren administrativ stilling, hvor hun

skulle gå af med alle de opgaver, hun selv synes var mest spæn-

dende eller tage imod en fratrædelsesordning.

Valget faldt hende ikke svært. Hun var stadig fuld af selvtillid,

og var sikker på, at hun hurtigt ville finde sig et nyt job. Hun fik en

god fratrædelsesordning med et outplacement-forløb, og den 1.

marts blev hun fritstillet.

Men så begyndte skærmydslerne for alvor. Det, hun havde

forestillet sig skulle være en sjov og spændende udfordring med

en chance for at prøve sig selv af, blev lidt af et mareridt.

Tæt på en depressionHele foråret og sommeren blev brugt på at søge job – uden held.

Hun blev indkaldt til et par samtaler, hvor vurderingen var, at hun

enten var for overkvalificeret eller havde en lidt for bred profil.

Endnu havde hun sin gode løn, kunne bortforklare afslagene og

holde håbet oppe. Men den 1. september nærmede sig, dagen

hvor hun skulle melde sig arbejdsløs. I takt med det faldt humøret,

og i november var hun helt nede i en bølgedal, tæt på en egentlig

depression.

”Det er forfærdeligt demotiverende at få det ene afslag efter det

andet, når man nu synes, man gør det, man skal. Jeg skrev den ene

ansøgning efter den anden. Jeg var opsøgende, jeg skrev uop-

fordrede ansøgninger, jeg deltog i forskellige fora for jobsøgende

på nettet. Jeg kunne dårligt køre efter en lastbil på motorvejen

med et firmanavn på, uden at overveje, om det var et sted, der

var værd at søge. Eller købe et par sko i en butik uden at tænke

på, hvordan mon de klarede deres HR-opgaver”, siger Susanne

Sørensen og fortsætter:

”Det er kolossalt energikrævende at være arbejdssøgende, og

det var ved at slide mig op. I perioder hadede jeg min pc, og jeg

følte, at en kulde slog mig i møde, når jeg gik ind i det rum, den

står i. Det eneste resultat af alle mine anstrengelser var, at bunken

med afslag voksede..

Enkelte lyspunkter var der i forløbet. Susanne skiftede a-kasse

efter et par måneder, og pludselig kom hun hen et sted, hvor hun

blev mødt med varme og forståelse. Ikke mindst blev a-kassens

nyåbnede jobsøgningscafé en positiv oplevelse.

”Her var jeg aktiv fra starten, og meget hurtigt begyndte jeg at

coache og sparre med de andre. Reaktionerne var så positive, at

jeg blev endnu mere sikker på, at det var sådan noget, jeg gerne

ville. Så da det gik op for mig, at man havde ret til et selvvalgt

kursus på seks uger, var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville lære mere

om coaching”.

Plejede sit netværkSom sagt så gjort. Susanne startede på et seks ugers kursus, som

blev afsluttet med eksamen og et 10-tal. Men der var stadig ikke

job, og den nye energi blev hurtigt slidt op af flere afslag.

Dog ikke mere, end at hun stadig plejede sit netværk.

”Uden det var jeg aldrig kommet igennem. De, jeg havde lært

at kende undervejs i samme situation, var utroligt gode til at sige:

”Op på hesten igen”. Og det var da også via netværket, at jeg

endelig fandt et job”.

Susanne Sørensen havde undervejs genoptaget kontakten

med en tidligere kollega i PBS, som havde mistet jobbet i PBS-

fyringsrunden i januar 2009. Han var i februar blevet ansat hos

jobdk.dk, et firma der i den arbejdsmarkedspolitiske jargon kaldes

”anden aktør” – altså en privat virksomhed, der har fået udliciteret

forskellige opgaver fra de kommunale jobcentre.

”Det er lige dig”, fortalte han Susanne. Og kort tid efter søgte de

faktisk flere medarbejdere.

Susanne var hurtig ved tangenterne og kom til samtale en fre-

dag i juni. Den forløb så perfekt, at de allerhelst ville have hende til

at starte mandagen efter.

Susanne havde sin første arbejdsdag i det nye firma den 21. juni,

og hun har nydt hver eneste dag i sit nye arbejde.

Opgaven er at rådgive, vejlede, coache, sparre og undervise de

ledige, og er der noget, hun har forudsætninger for, så er det det.

”Det er helt fantastisk at være på arbejde igen, og det er skønt

Det er kolossalt energikrævende at være arbejdssøgende, og det var ved at slide mig op, siger Susanne Sørensen, som gik ledig i godt et år, efter hun forlod PBS. Hendes nye job er at hjælpe ledige til at komme i job igen



Foto

: Lisbe

th H

olte

n

at være med til at give de ledige håbet tilbage. Som regel er de

ledige, der kommer til samtale, nedstemte og modløse. Men bliver

de mødt respektfuldt og med varme og værdighed, kan selv de

mest nedtrykte komme til at sprudle og tro på sig selv, inden de

går ud af døren”.

Og det kender Susanne om nogen betydningen af.

”Det er et fuldtidsarbejde at være ledig. Det er hårdt, og jeg har

sjældent følt mig så presset. Men det er en sandhed, der ikke kan

gentages for tit, at netværket er den vigtigste ressource, både

når du skal hives op ved hårrødderne, fordi du er ved at miste

gejsten, og når det gælder om at se muligheder og få foden inden

for igen”.

Susanne Sørensens netværk var en uvurderlig hjælp for hende, da hun gik ledig.


efter fyringFo

to: L

isbe

th H

olte

n


Der er næsten gået to år. Alligevel er erindringen om tirsdag den

13. januar 2009 skarp og smertefuld for Klaus K. Nielsen. Det var

den dag han blev fyret fra BRF efter næsten otte år i virksomheden.

”Jeg blev stoppet om morgenen, netop som jeg var på vej ind

på min pind. På chefens kontor var beskeden kort og kontant, at

jeg var fyret, fordi BRF skulle spare og havde behov for systemud-

viklere med en anden profil. Det samme overgik ni andre kolleger

den dag. Mens vi fik budskabet om, at vi ikke kunne bruges mere,

var resten af kollegerne kaldt sammen til orientering i kantinen.

Inden orienteringsmødet var slut, skulle vi fyrede sammen med en

tillidsmand rydde vores borde og forlade virksomheden”, fortæller

Klaus K. Nielsen.

For Klaus K. Nielsen kom det som lynet fra en klar himmel.

Chefen havde godt nok ikke været særligt engageret til MUS-

samtalen måneden før, men det havde Klaus slået hen med, at

det ikke var det mest sexede område inden for systemudvikling,

han beskæftigede sig med. Ved samme lejlighed havde han gjort

opmærksom på, at han var fleksibel og gerne ville have efterud-

dannelse, så han var klar til nye opgaver og systemer.

”Jeg var glad for mit job og følte, at jeg fint udfyldte en plads.

Der var opgaver nok, og de opgaver jeg fik, løste jeg til alles

tilfredshed. Jeg var så småt begyndt at indstille mig på, at det var

det job, jeg skulle have, til jeg gik på pension”.

Sådan skulle det ikke gå. Som 54-årig måtte Klaus K. Nielsen

igen ud på jobmarkedet.

”Jeg var dybt rystet, og jeg blev grebet af en fundamental

angst. Jeg følte hele min eksistens truet. På mange måder var

jobbet det, der strukturerede min hverdag, og uden jobbet var

det som at se ned i et sort hul. Jeg følte mig knækket. Knust.

Selvtilliden var med ét forsvundet, og det slog ned i mig, at jeg

kunne risikere at gå i hundene. Pludselig så jeg tydeligt den hårfine

grænse mellem solid borgerlighed og social deroute – og hvor let

den kunne overskrides”.

Nyt job en uge efterLivsopholdelsesdriften var trods alt stærkere end fortvivlelsen.

Dagen var dårligt slut, før Klaus opretter en blog, hvor han fortæller

om sine erfaringer. I samme tempo opdaterer han sit CV på Lin-

smæk Aldrig med døren!54-årige Klaus K. Nielsen så tydeligt den hårfine grænse mellem solid borgerlighed og social deroute, da han pludselig blev fyret som it-medarbejder i BRF. Heldigvis lykkedes det ham hurtigt at finde et nyt job


kedin og kontakter en tidligere chef. Over en kop kaffe finder de ud

af, at virksomheden faktisk har nogle opgaver, Klaus fint kan løse,

og på ugedagen for fyringen har Klaus job i et ingeniørfirma hos en

chef, han har arbejdet for før. Ikke nok med det. Inden årets udgang

får han endnu engang nyt job, fordi han vil have flere udviklingsmu-

ligheder. 1. december 2009 bliver han ansat i Danske Bank.

”Jeg havde mødt en venindes veninde, som glad fortalte om

sit arbejde i Danske Bank. Om de mon kunne bruge én som mig?

spurgte jeg. Men det, mente veninden, var tvivlsomt, min alder ta-

get i betragtning. Ikke desto mindre mailede hun kort tid efter om,

at de faktisk skulle bruge flere. Jeg var hurtig med en uopfordret

ansøgning. Den gav gevinst, så nu sidder jeg igen i et job, jeg er

rigtig glad for”.

For Klaus K. Nielsen er det en vigtig erfaring at formidle.

”Fortvivl ikke, selv om du er over 50. Der er mange grunde til at

være optimist. Brug dit netværk og lad være med at smække med

døren, når du forlader en virksomhed – hvad enten det er frivilligt

eller ej.

En ridse i tillidenIkke ét, men to job på et år, det gav Klaus’ selvtillid et ordentligt

boost. Men mentalt fylder fyringen fortsat meget.

”Jeg tænker jævnligt på det, og jeg er faktisk ikke faldet til ro

med det endnu. Den fundamentale tillid til tilværelsen har fået

en ridse. Alligevel synes jeg det er værd at understrege, at der er

grund til at bevare optimismen. De fleste af os ti, der blev fyret

den dag, er kommet videre. Det kan lade sig gøre at få job igen,

selvom man er over 50”.

Positiviteten til trods har Klaus K. Nielsen en kritisk kommentar

til Finansforbundets politik med at lukke af for kreds-tilhørsforhol-

det, når man får ansættelse i en anden branche.

”Det er fint, at man fortsat kan være medlem, men når man ikke

er med i en kreds, har man ingen at mødes med. Selvom jeg igen

havde fået job, var jeg rystet og følte mig kasseret af BRF. Det

var jeg ked af, at jeg ikke havde nogle at tale med om. Nogle, der

kendte branchen. Nogle, man kunne vende principperne bag fyrin-

gen med. Det var ensomt, og jeg følte, at jeg havde fået endnu et

spark”.


vi skAl være flere

I 2009 var 79,3 procent af de ansatte i FA-virksomheder (virk-

somheder, som er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening) medlem af Finansforbundet, mens det året før blot var

77,7 procent.

En væsentlig forklaring på det, er dog at medlemstallet i Finans-

forbundet har været stabilt, mens sektoren er blevet reduceret

med knap 1.200 medarbejdere på grund af afskedigelser i forbin-

delse med finanskrisen.

Finansforbundets organisationsprocent på knap 80 er meget høj

i sammenligning med finansfagforeninger i andre lande. Men selv

om andelen af medarbejdere i finanssektoren med medlemskab af

forbundet stiger, er det faktiske medlemstal faldet svagt i 2010.

1. juli 2010 havde Finansforbundet 54.553 medlemmer, hvilket

er132 færre end 1. januar 2010.

Selv om organisationsprocenten altså er steget en smule, vil vi

gerne have den et godt stykke over 80. En stor organisations-

procent er nemlig en garant for, at vi står langt stærkere når vi

forhandler vores overenskomster, og dermed er langt bedre i stand

til at få de absolut mest favorable vilkår for de ansatte i virksom-

hederne.

Hvervning

Finansforbundet er så god en fagforening, at flere ikke-medlemmer på arbejdspladserne bør melde sig ind. På BRFkredit og SDC har personaleforeningerne med succes kørt hvervekampagner

Af Ulf Dahl in , t i l l idsmand i BRFkredit og K irsten L . Madsen, t i l l idsmand i SDC

Foto

: Kirste

n L

. Mad

sen

Personaleforeningen på SDC serverede over 400 smoothies på sit hverve-arrangement.

Kirsten L. Madsen trak efter noget besvær en vinder i quizzen om, hvem der var SDC’s fællestillidsmand.SDC’s kantine prydet med orange dækkeservietter i anledning af hverve-arrangementet.


Finansforbundet besluttede, at 2010 skulle være året for at

hverve nye medlemmer indenfor sektoren. For Kreds Øst betød

det, at flere personaleforeninger iblandt kredsen virksomheder

blev bedt om, at gennemføre en hvervekampagne, og fremlægge

en strategi, ligesom firmaernes tillidsmænd blev bedt om at gøre

en ekstra indsats for at hverve nyansatte. To af disse personale-

foreninger var SDC og BRFkredit.

Weekendtur til HamburgI BRFkredit blev vi af kredsen opfordret til at udarbejde en strategi

for en hvervekampagne for 2010.

Da vi af historiske grunde, som jeg her ikke skal komme nærme-

re ind på, har en vis sum på kistebunden, og vi i år kan fejre 45-års

jubilæum, bestemte vi, at arrangere en medlemstur til Hamburg en

weekend i september, hvor der dog også var en del egenbetaling.

Det er selvfølgelig også en grund for ikke-medlemmer til at blive

medlemmer, for ellers er de jo uden for, og kan ikke deltage sam-

men med sine kolleger.

Derudover startede vi en kampagne som vi kalder 2 for 1. En

såkaldt ambassadørordning. Skaf 1 nyt medlem, og du får 2 bio-

grafbilletter som tak. Vi har fået mange nye medlemmer på denne

måde, og dermed også mange medlemmer som kan invitere en af

deres nære i biografen.

Vi fik, hvilket vi er meget taknemmelige for, lov af firmaets

direktion til at holde en hvervedag ved kantinen. Her stillede vi

et par cafe-borde op uden for kantinen, og flankerede dem med

et par standere, hvor vi gjorde reklame for personaleforeningen

under mottoet: ”Styrk din lokale forhandler”. Vi hængte adskil-

lige plakater op, hvor vi gentog budskabet, og gjorde reklame for

vores ambassadørordning.

Ved denne lejlighed fik vi fremstillet dækkeservietter til kanti-

nen, hvor vi havde syv gode grunde til at være medlem illustreret

ved hjælp af billeder, og det skabte en rigtig god grund til, at

kollegerne i pausen diskuterede personaleforeningen, og ikke var

overraskede, når de mødte vores stand efter middagen.

Hurtigst voksende kredsForbundet og kredsen hjalp os i denne situation meget ved at stille

materiale til rådighed, som gav os de bedste forudsætninger for

at give de bedst mulige informationer og at ”tease” ikke-medlem-

merne.

Vi vil gentage denne proces i november måned, hvor vi så håber,

at de som ikke tog sig sammen sidst, endelig tager skridtet fuldt

ud, og understøtter sig selv og sine kolleger.

Vi havde selvfølgelig opsat visse succeskriterier for denne kam-

pagne, og i skrivende øjeblik mangler vi ikke mange nye medlem-

mer for at opfylde disse kriterier.

Det glæder selvfølgelig undertegnede som del af hverveud-

valget, men også kredsens bestyrelse, som kan se, at Kreds Øst

er den hurtigst voksende kreds i Finansforbundet. Jo flere vi er, jo

mere indflydelse har vi, og jo bedre overenskomster kan vi få for

vore medlemmer.

Smoothies og bio-billetterPå SDC, havde vi ingen skrupler med at kopiere BRF metoder. Så vi

har også igangsat en ambassadør ordning.

Også vi havde fået lov til at holde en seance i kantinen, det gjorde

vi den 8. juni med orange dækkeservietter og en gætte konkur-

rence, en nem en: ” hvem er din fællestillidsmand”?, øhh det viste

de nu ikke alle sammen, men nogen svarede rigtig på alle spørgs-

målene, og en af dem vandt så de to bio-billetter vi havde sat ind

som præmie.

Vi etablerede en stand i kantinen med udskænkning af

smoothies, og så greb vi fat i gud og hver mand og talte godt for

vores sag. Der blev drukket 450 smoothies den 8. juni, vi talte

med rigtig mange, og vi har fortsat kontakt med forskellige poten-

tielle medlemmer. Indtil videre er der rekrutterer tre nye medlem-

mer, hvilket ikke er noget stort antal, men vi er fortrøstningsfulde i

forhold til at hverve flere fremover.

orgAnisAtionsproCent i kreds øst frA 2003 til 20092003: 76,6

2004: 71,1

2005: 68,4

2006: 65,5

2007: 62,3

2008: 60,6

2009: 64,6

Med organisationsprocent menes den procentdel af medar-

bejderne på virksomheder, som er medlem af Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, i Kreds Østs dækningsområde.

finAnsforbundets medlemsudvikling2003: 49.337

2004: 49.270

2005: 49.681

2006: 50.573

2007: 51.724

2008: 53.210

2009: 54.668

2010: 54.685

Tallene er opgjort 1. januar for hvert år.


sprækker i fundAmentet

den dAnske model

Den bedste af alle verdener er Danmark måske ikke, men det er

tæt på. Og en af forklaringerne er den danske model. Den model

der sikrer, at arbejdsmarkedets parter på en lang række områder

omkring løn- og arbejdsforhold selv taler sig til rette.

Det har gennem de mange årtier, hvor modellen er udviklet,

givet et stærkt og stabilt samfund med gode løn- og ansættelses-

vilkår, stor tryghed, og et samfund, der er konkurrencedygtigt på

trods af forholdsvis høje lønninger, fordi vi er veluddannede og om-

stillingsparate. Et samfund hvor der sjældent er strejker til glæde

for få og til gavn for færre, og hvor den sociale velfærd er høj.

Grundlæggende er den danske model et fint tunet system, hvor

arbejdsgivere og lønmodtagere uden indblanding fra lovgivnings-

magten selv aftaler overenskomster, som sikrer forholdene på

arbejdsmarkedet, og hvor lovgivningen bakker op, når borgere

bliver ledige eller går på pension. Det er én af grundene til, at vi

her kan have Europas korteste opsigelsesvarsler. Arbejdsløsheds-

understøttelsen skal give et sikkerhedsnet, og offentlige aktive-

ringstiltag skal stå klar til at sluse den opsagte ind på arbejdsmar-

kedet igen. For virksomheden (og for konkurrenceevnen) er der

den fordel, at det ikke er risikabelt at ansætte flere medarbejdere

i opgangstider, fordi det er relativt nemt at justere, i det øjeblik

tingene ikke længere går, som forventet.

Tre konkrete truslerDen danske model er udfordret fra mange forskellige sider. Den

er udfordret af politikere, der ikke forstår de fine balancer. Den

Den danske model har på mange måder været med til at skabe det samfund, vi kender i dag. Et konkurrencedygtigt samfund med stor sammenhængskraft. Et samfund med gode løn og arbejdsforhold og med ro på arbejdsmarkedet. Modellen er truet, både inde- og udefra

modellens elementerDet danske arbejdsmarked er, kort beskrevet, organiseret

omkring det, der kaldes ”den danske model”.

Modellen består af tre elementer:l Samarbejde mellem tre parterl Arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationerl Kollektive overenskomster

er udfordret af lavere organisationsprocenter, af globaliseringen

og af vores samarbejde i EU. Derfor er det en konstant opgave at

udbrede forståelsen for modellens kvaliteter, kæmpe for den og

udvikle den.

En af forudsætninger for modellen er de høje organisations-

procenter i Danmark. Lønmodtagernes organisationer taler med

organisationsprocenter på omkring 80 virkeligt på lønmodtager-

nes vegne. Det er legitime repræsentanter, som det giver mening

at tage med til forhandlingsbordet, hvad enten det er sammen

med arbejdsgiverne eller i ministerierne. Derfor er de faldende

organisationsprocenter, som mange organisationer oplever, en reel

trussel.



Globaliseringen er en anden alvorlig trussel. Virksomheder kan

flytte produktion væk fra landet og undergrave de lønforhold,

aftaler og bestemmelser, der gælder i Danmark. Danske virksom-

heder kan blive købt op af udenlandske virksomheder, som tror,

de kan få en bekvem konkurrencefordel ved at nyde godt af roen

og kompetencerne på det danske arbejdsmarked uden at føle sig

forpligtet af de aftaler, der ligger til grund. Og endelig har vi i de

seneste år set, hvordan uorganiseret arbejdskraft udfører arbejde i

Danmark på vilkår, der kan undergrave de danske overenskomster.

Og så er der EU, som jo er en forening af lande med en lang række

forskellige traditioner på arbejdsmarkedet. Størstedelen af EU’s

borgere lever i lande, hvor organisationer repræsenter en ganske

lille brøkdel af de ansatte. Det betyder, at lovgivning giver mening

også omkring løn- og arbejdsforhold.

Konsekvensen af det er, at Finansforbundet og andre nordiske

organisationer hele tiden skal udføre et intensivt lobbyarbejde for

at gøre opmærksomme på fordelene ved vores måde at organisere

os på, og på at opfordre EU til at holde fingrene væk fra det, vi

opfatter som aftalestof mellem arbejdsmarkedets parter. Et andet

aspekt af det er, at der ikke på EU-plan eksisterer et system, der

kan løse uenigheder mellem arbejdsmarkedets parter. I Danmark

går organisationerne til Arbejdsretten, hvis der er uoverensstem-

melser om en overenskomst, og uoverensstemmelsen bliver løst

på organisationsniveau. I EU kan den enkelte borger gå til EF-

retten og få afsagt en dom, der efterfølgende vil sætte en norm,

der forpligter.

Det er en af grundene til, at Finansforbundet sammen med FTF

arbejder for at få indført et tværnationalt tvistløsningssystem.

Danske politikere rokker ved balancenMen det er som sagt ikke kun uforstående EU-politikere og em-

bedsmænd, der skal kæmpes med. Også danske politikere er ved

at rokke ved balancen og udsætter et historisk unikt system for

trusler.

Den danske model er også karakteriseret ved, at repræsentan-

ter for de tre parter, lovgivere, faglige organisationer og arbejdsgi-

verorganisationer, sætter sig sammen til trepartsforhandlinger, når

der er behov for at ændre i arbejdsmarkedslovgivningen. Det kan

dreje sig om ændringer i dagpengereglerne, i de sociale ydelser, i

mulighederne for kompetenceudvikling via offentlige midler m.v.

Men det kan også være, hvis lovgiverne ønsker at lave en slags

”kontrakt” med arbejdsmarkedets parter. Det så vi for eksem-

pel i 1989, hvor den danske lønudvikling løb fra lønudviklingen i

udlandet og dermed forringede den danske konkurrenceevne. Der

blev man enige om et hensigtserklæring om at holde de danske

lønstigninger under udlandets. En lignende forhandling kunne tæn-

kes i forbindelse med debatten om længere arbejdstid.

Den drastiske forkortelse af dagpengeperioden uden at drøfte

stramningerne med fagbevægelsen er bare et eksempel på en af

de trusler mod modellen, som kommer fra politisk side. Men også

understøttelsens størrelse er ved at være nede på et niveau, hvor

man dårligt kan kalde den et sikkerhedsnet.

Foto: Scanpix


politisk påvirkning

Det er den 19. maj 2010. Vi er i en historisk situation, hvis lige

verden aldrig tidligere har set. På grund af interne magtkampe,

stridigheder og adskillige forsøg fra visse kontinenters side på at

skabe sig en førende position på de andre kontinenters bekostning

har IOC – den internationale olympiske komité – endnu ikke be-

sluttet sig for, hvilket kontinent der skal være vært for 4-kløver-

legene.

Det seneste par år har de seks kontinenter således hver for sig

kæmpet indædt og på alle mulige måder forsøgt at øve indflydelse

på det magtfulde IOC og herunder især IOC’s formandskab. Vi

ved, at de mange kampagner, pressemeddelelser, korridorfor-

handlinger, cocktailparties samt andre happenings og forsøg på

såvel personlig som politisk påvirkning har gjort et vist indtryk på

IOC’s formandskab og haft en vis effekt i forhold til at fremhæve

nogle kontinenter frem for andre i kampen om at få værtskabet.

Men endnu er der ikke truffet nogen endelig beslutning!

Sådan lød introduktionen til årets tillidsmandsseminar – 4-klø-

ver-legene – som Kreds Øst afviklede sammen med Kreds Syd,

Kreds Nord og Assurandør Kredsen for cirka 175 tillidsmænd i

Vingsted-centret ved Vejle onsdag den 19. og torsdag den 20.

maj.

56 tillidsmænd fra Kreds Østs arbejdspladser deltog i spillet. På

forhånd var deltagerne delt op i i alt 18 forskellige lande, som ar-

ol i politisk snilde

56 tillidsmænd fra Kreds Øst deltog sammen med 120 tillidsmænd fra de øvrige finanskredse i 4-kløver-legene, som trænede dem i at udøve politisk påvirkning gennem forhandling og kommunikation

Af journa l ist Carsten Jørgensen

bejdede sammen tre og tre i de seks kontinenter – Asien, Nord-/

Mellemamerika, Sydamerika, Europa, Afrika og Oceanien – og de

havde også fået roller som leder, forhandlere, lobbyister eller pres-

semedarbejdere, mens 16 tillidsmænd fungerede som skrivende

journalister eller tv-journalister, der udgav elektroniske nyheder og

tv-aviser om udviklingen i spillet.

IOC-præsidiet, som bestod af Finansforbundets formandskab –

Kent Petersen, Michael Budolfsen og Solveig Ørteby – endte med

at tildele Oceanien værtskabet, fordi kontinentet blandt andet

bød ind med CO2-neutrale lege og generelt førte en meget sober

kampagne.

Dagen efter øvelserne i politisk påvirkning og kommunikation

var det tid til mere fysisk udfoldelse, da selve 4-kløver-legene

skulle afholdes.

Efter konkurrencer i eksotiske discipliner som hoftefodbold,

skiskydning og slangebøsseskydning stod det klart, at Indonesien

blev olympisk mester efter sejr over Sverige i finalen.


Foto: Susan Thorenfeldt, Kirsten L. Madsen og Tonny N

ybirk

Tv-værten Thomas Mygind varmede for-samlingen op med et foredrag om, hvordan du ved dialog, fokus og fysik kan skabe begejstring

Den fælles indmarch til 4-kløver-legene, dagen efter at OL-værtskabet var blevet tildelt Oceanien

En del af Oceaniens delegation lægger planer, som måske var udslagsgivende for, at de senere løb med OL-værtskabet

Hoftefodbold bød på flere klumpspilsitua-tioner

Niels Nielsen, tillids-mand i GrønlandsBAN-KEN, blev olympisk mester sammen med Indonesien..


frA dAnsk til grønlAndsk ok

grønlAnd

BankNordiks overtagelse af Sparbanks tre filialer på Grønland betyder, at medlemmerne på sigt skal over på den grønlandske overenskomst. Og det kan der være flere fordele ved

Af Kenneth Samuelsen

I dagene, 31. maj til 3. juni, var en delegation fra Finansforbun-

det på besøg i Grønland. Vi havde et travlt program med besøg i

BankNordik, GrønlandsBANKEN, Grønlands Statistik og så blev der

også tid til lidt velgørenhed.

Foruden formanden, Kent Petersen, var også Svend Kronborg,

Lars Gullman og Maria Wurtz med på turen.

Undertegnede, som er formand for Personaleforeningen i Føroya

Banki (BankNordik) var budt med, da dele af Føroya Banki nu er

blevet til Bank Nordik og at vi nu har 3 filialer i Grønland.

Medlemsmøde i BankNordikBankNordik har overtaget de tre Sparbank fillialer i Grønland

og disse har hidtil kørt efter den danske overenskomst (STOK).

BankNordik har efter overtagelsen valgt at melde sig ind i Grøn-

lands Arbejdsgiverforening, GA, som GrønlandsBANKEN har været

medlem af i en årrække.

Det vil betyde, at BankNordik på sigt vil få en Grønlandsk over-

enskomst. Derfor havde vi et møde med medlemmerne BankNor-

dik og orienterede om overgangen fra den danske overenskomst

til den Grønlandske.

Medlemmerne havde en del spørgsmål til dette, og forbundet

kunne berolige dem med, at overgangen ikke ville have den store

betydning. Faktisk vil nogle af lokalaftalerne man har i den gamle

Sparbank, som BankNordik nu har overtaget, blive ophøjet til

overenskomststof - eksempelvis frirejser for de lokale ansatte.

Nogle var urolig for, at man ville blive værre stillet end konkur-

renten, men den del løser nok sig selv, da jeg formoder, at ingen af

parterne har lyst til at skille sig ud i forhold til hinanden. Da begge

Kenneth Samuelsen, formand for personaleforeningen i Bank Nordik, og Pia Holm Jensen, tillidsmand i Bank Nordik på Grønland.

Grønlandsbanken med BankNordik i baggrunden.


banker på Grønland har mere end svært ved at skaffe tilkaldt ar-

bejdskraft, så kan nuancer i overenskomsterne få den konsekvens,

at folk vælger ansættelse i den ene bank frem for den anden.

Næppe noget de to banker er interesseret i.

Jeg orienterede også mine kollegaer i Grønland om de udfordrin-

ger og ikke mindst forskelle, der er i overenskomster og persona-

legoder i BankNordik på tværs af landene.

Her halter Færøerne bagud på stort set alt, hvad der måtte

være.

Finansforbundet havde også møde med områdechefen i

BankNordik Anne-Grethe Laursen og direktøren for Grønlands-

BANKEN Martin Kviesgaard. Og Finansforbundets økonom Maria

Wurtz var en tur nede i Grønlands Statistik for at få friske tal om

den grønlandske økonomi.

Desuden havde vi møde med formanden for GrønlandsBANKENS

Personaleforening (GSP), Allan Damsgård, og med tillidskvinden i

BankNordik, Pia Holm Jensen.

VelgørenhedDer blev også tid til velgørenhed på turen. Finansforbundet

donerer normalt ikke penge, men lige i dette tilfælde gør man

en undtagelse. Det er ikke ukendt, at Grønland har en del sociale

problemer og at disse ofte rammer børnene.

Børne- og ungehuset ”Mælkebøtten” er et værested med

trygge og hyggelige omgivelser, hvor de unge er i centrum. Initia-

tivtagerne til Mælkebøtten er Red Barnet og en del andre lokale

organisationer i Nuuk. HKH Kronprins Frederik og HKH Kronprin-

sesse Mary, donerede 1 million kroner da Mælkebøtten blev åbnet

for tre år siden.

Finansforbundets formand Kent Petersen, overrakte forstander

Kirsten Ørgaard 25.000 kroner til Mælkebøtten. Pengene vil blive

brugt til gavn og glæde for de mange børn, som lider af omsorg-

svigt.

Medlemsmøde i NuukPå sidste dagen havde vi så et fællesmøde med alle medlemmerne

og det foregik i GrønlandsBANKEN´s nydelige nye lokaler. Med-

lemmerne i Sisimiut var med på video og hørte på, hvad vi havde

at sige og stillede også spørgsmål.

Kent Petersen lagde ud med en præsentation om finanskrisen

og dens konsekvenser og Svend Kronborg fortalte om forholdene

omkring, at hele den grønlandske finanssektor samles i en arbejds-

giverordning.

Til sidst havde Niels Nielsen og Kenneth Samuelsen, som begge

sidder i KredsØst et indlæg og præsentation om, hvad vi laver i

KredsØst. BankNordik på Grønland flytter som bekendt fra Fi-

nanskreds Nord til KredsØst, - hvor grønlandsBANKEN også hører

til.

Så gik turen tilbage til København og vi skiltes i Kastrup Luft-

havn. Min tur slutter jo ikke der, - jeg måtte på et hotel at sove før

jeg næste dag kunne vende tilbage Færøerne. Alt i alt en rigtig god

tur, hvor vi havde en masse møder og fik informeret medlemmer-

ne, - men hvor vi også fik en lejlighed til at se lidt af det flotte og

skønne Grønland. Selv færinger må gå til bekendelse og indrømme,

at naturen er intet mindre end imponerende.

Det er ikke sidste gang jeg besøger smukke Grønland.

Kenneth Samuelsen fik også mulighed for at nyde den storslåede grønland-ske natur.

Fra fællesmødet med alle medlemmer, som blev holdt i Grønlandsbankens lokaler.


en fAntAstisk kvindestudietur

Jeg havde for kort tid siden den fornøjelse at være en tur i Quqor-

toq (Julianehåb) på en studietur om køn og magt i Grønland.

Der er for nylig sket det i Grønland, at det parti der i 30 år har

siddet ved magten, Siumut (søsterparti til socialdemokratiet i Dan-

mark), har skiftet hele den øverste ledelse ud med kvinder. Efter

30 år blev befolkningen træt af de ikke altid alt for pæne politikere

i deres parti, som er blevet beskyldt for nepotisme , magtmisbrug,

korruption med mere.

Partiet trængte til nye kræfter. En ny partiformand blev valgt,

Aleqa Hammond.

Desværre for Aleqa , blev Siumut for første gang i 30 år ikke

regeringsparti, så hun er nu oppositionsleder.

Jeg var så heldig at møde Aleqa og tale med hende om Grønland

og fremtiden.

Hun er en fantastisk kvinde med mange visioner og ideer for

Grønland. Hun tog mig virkelig med storm, og mine bekymringer

for Grønland havde hun gode svar og argumenter til at afværge.

Aleqa, som er født i 1965, er i dag den mest omtalte kvindelige

politiker i Grønland.

Hun blev valgt som politiker første gang hun stillede op. Hun fik

stor bredde fra vælgerne.

Mens hun var minister lavede hun blandt andet en retsreform.

Måden den kom til på, var noget som kendetegner Aleqa og hen-

des måde at gøre tingene på.

Hun kontaktede daværende justitsminister Lene Espersen for at

tale om retsreformen og om at Danmark ikke sikrer grønlænder-

nes retssikkerhed. Lene Espersen havde ikke tid til at snakke med

hende, hvilket en embedsmænd meddelte pr. mail.

Så tog Aleqa til Danmark og indkaldte til et pressemøde i

København. Her fortalte hun hele verden, at Danmark ikke sikrer

grønlænderne deres retssikkerhed.

Der gik ikke lang tid efter pressekonferencen før Lene Espersen

kontaktede Aleqa og der blev forhandlet om en ny retsreform.

Resultatet blev en ny retsreform med 150 millioner kroner over

fem år til at gennemføre det.

Aleqa vil skabe et nyt grønland. Hun vil have befolkningen til at

ændre samfundet ved at ændre sig selv. Borgerne skal være en

aktiv del af ændringen.

”Politikerne kan ikke ændre samfundet, de kan kun udstikke

rammerne for at kunne ændre tingene – det er den lille mand der

kan gøre noget”, siger hun.

Tre politiske målAleqas tre mål for Grønland i prioriteret rækkefølge er :

At afskaffe selvmord

At folk skal kende deres rettigheder

Selvstændighed

Selvmord er Grønlands største problem. Det sker i alle samfunds-

lag, og det sker alt for tit.

Der er sat undersøgelser i gang for at prøve at belyse årsagerne

til selvmordene. Blandt andet bliver unge mennesker interviewet,

om deres selvmordstanker.

Mange mennesker i Grønland kender ikke deres rettigheder.

Kvinderne tror mændene ejer dem. Eller at sexovergreb på børn er

ok. Folk, der kender deres rettigheder, lader sig ifølge Aleqa ikke

krænke på samme måde, som folk der ikke kender deres rettighe-

der.

Der kører i øjeblikket en kampagne om dette.

Det har allerede hjulpet utrolig meget ifølge Aleqa. Ofre for

overgreb tør nu stå frem. Folk skal kende deres rettigheder.

Det var virkelig et opmuntrende og spændende møde, jeg havde

med Aleqa Hammond. Bare vores politikere i Danmark var ligeså

engagerede og visionære som denne fantastiske kvinde, der gav

sig tid til at dele alle sine tanker med mig.

Kredsformand Laila Busted skriver om sit møde med Grønlands nye stærke politiker Aleqa Hammond

Af La i la Busted

Aleqa Hammond, leder af Simut, og Grønlands mest omtale politi-ker sammen med kredsformand Laila Busted.


du får rigtig meget for pengene

kontingent

Skeler man isoleret til sin pengepung, når man skal overveje

hvilken fagforening og a-kasse, man skal melde sig ind, placerer

Finansforbundet sig i den billigste ende. Det fremgår tydeligt af

priserne for udvalgte fagforeninger og a-kasser som kan ses i

boksen.

Men penge er ikke alt. Derfor fremhæves herunder en række

andre argumenter for, at dine kolleger, som ikke er medlem af

Finansforbundet, bør overveje at blive det.

Gode arbejdsvilkår og - forhold kommer nemlig ikke af sig selv.

Finansforbundet har en af de allerbedste overenskomster på det

danske arbejdsmarked. Blandt resultaterne er:

• fridag efter Kr. Himmelfartsdag

• markante lønstigninger

• forhøjet ferietillæg

• større pensionsbidrag

• frihed til orlov uden løn

• 6. ferieuge

• individuel fleksibel arbejdstid

• deltidsansatte fik ret til erstatningsfrihed, når deres aftalte fri-

dage falder på en søgnehelligdag

Finansforbundet tilbyder både et konkurrencedygtigt kontingent i forhold til andre fagforeninger og har mange gode medlemstilbud på hylderne

Af journa l ist Carsten Jørgensen

månedligt kontingent til udvAlgte fAgforeninger og A-kAsser

Finansforbundet: 240 kroner* FTF-A: 394 kroner

PROSA: 373 kroner Min A-kasse: 409 kroner

HK (Privat): 391 kroner HK’s A-kasse: 424 kroner

DJØF (privatansatte) 284 kroner ** Akademikernes A-kasse: 391 kroner

IDA: 286 kroner * * Ingeniørernes A-kasse: 379 kroner

Krifa: 155 kroner Kristelig A-kasse: 431 kroner

Frie Funktionærer: 152 kroner Frie Funktionærers A-kasse: 407 kroner

*Finansforbundets landsmøde har netop besluttet at hæve kontingentet fra 225 til 240 kroner per måned.

**DJØF og IDA opkræver kontingentet kvartalsvist, som afrundet svarer til det nævnte beløb per måned.

På finansforbundet.dk kan du ved at klikke på medlemstilbud læse mere om fordelene ved et medlemskab.

Du er også velkommen til at kontakte Kreds Øst for at høre nærmere.

• frihed ved børns sygdom

• forbedring af barsel og adoptionsreglerne

• sundhedsforsikring

Og får du brug for det, kan du få personlig hjælp og juridisk

rådgivning.

Du kan også bruge Finansforbundet til at få råd om din karriere

og blive hjulpet godt videre - uanset om du er nyuddannet, i job

eller ledig.

Har du en dyr bilforsikring? Som medlem af Finansforbundet kan

du spare rigtig mange penge i hverdagen - både på dine forsik-

ringer, ferie, benzin og i 4.000 forretninger gennem forbundets

forbrugsforening. Du har også mulighed for at leje feriehuse til

fordelagtige priser.

Derudover kan du holde dig opdateret på væsentlige og aktuelle

temaer i sektoren gennem vores magasiner og nyhedsbreve eller

komme på forskellige kurser, der udvikler dig både personligt og

fagligt.


kort nyt

pbs bliver til nets Efter fusionen i foråret mellem det danske PBS Holding A/S og

den norske Nordito koncern har der været arbejdet meget på at

gøre den nye koncern til én virksomhed på tværs af landegræn-

serne.

Nu har medarbejderne i den fusionerede koncern endelig fået et

nyt navn og logo, som samlende brand. ”PBS vokser sig stærkere

og bliver til Nets” lyder det i kampagnen, der skal lancere den

nye koncern, og kulminationen på lanceringen bliver sponsoratet

af kvindernes europamesterskab i håndbold til december. Det

er som at ”få bolden lige i nettet”, at netop dette mesterskabs

værtskab for første gang i historien bliver fordelt på to lande –

Danmark og Norge.

Medarbejderne har taget positiv imod det nye navn, men det

bliver selvfølgelig underligt efter så mange år som PBS’er plud-

selig at skulle skifte til en ny identitet som ”Nets-medarbejder”.

Af hensyn til identiteten som eet samlet firma med fælles mål

og værdier, er det dog en vigtig vane at tillægge sig, så det ikke

længere hedder ”dem og os” men kun ”os”.

Du kan læse mere om den nye koncern på www.nets.eu ./Frank

Olsen

Tillidsmand og Næstformand i Personaleforeningen, Ulrik Thomsen, iklædt nyt firmanavn og logo.

med finansforbundet plusdit medlemskab af finansforbundet giver adgang til en masse gode tilbud, der kan give dig lidt ekstra for kontingentkronerne.

du kan spare på dine forsikringer, få tilbud på ferierejser, komme på medlemskurser, få personlig rådgivning, leje billige ferieboliger, få rabat på benzin, bruge finansjob.dk, få bonus i 4.300 butikkerog meget mere…

læs videre om de gode tilbud på finansforbundet.dk/plus

få mere for pengene


støtte til mælkebøttenNogle børn i Grønland er udsat for omsorgssvigt, andre har et

helt almindeligt godt liv.

En del af de børn, der har været udsat for omsorgssvigt, bliver

ved med at have det svært, andre ender med alligevel at få et

godt liv.

”Mælkebøtten” i Nuuk, Grønland er et værested for børn. Det

er samtidigt midlertidig bopæl for børn, der har været udsat for

sociale problemer i hjemmet.

De bor her, mens kommunen i samarbejde med ”Mælkebøtten”

vurderer, om de skal anbringes i en plejefamilie, et behandlings-

hjem, et børnehjem eller tilbage i familien med forebyggende

foranstaltninger.

Målet er at forbedre børnenes liv og deres muligheder for at

klare sig godt.

Finansforbundet støtter Mælkebøtten i Nuuk./ Niels A. Nielsen

tag til banko i kreds øst Kreds Øst inviterer medlemmerne til tre arrangementer.

I København på SAS Radisson den 26. januar 2011, i Mid-

delfart på Comwell den 10. februar 2011 og på Menstrup

kro den 21. februar 2011.

Tilmelding og betaling kommer på hjemmesiden senere.

Tilmeld jer arrangementer på Kreds Øst hjemmeside, så får

I en mail når man kan tilmelde sig Banko spillet.

fra blue phoenix til sdCDen 1. august 2010 fik SDC 38 nye kollegaer, nemlig de fleste

ansatte i Blue Phoenix. Mange af medarbejderne har været

igennem flere virksomheds skift gennem årene. Oprindelig var

de ansatte i Blue Phoenix ansat i et SDC datterselskab, der hed

Finans system, så man kan sige, at de er kommet hjem igen. Men

de har jo arbejdet her næsten hele tiden, da det er dem, der har

lavet SDC’s kernesystem.

Men vi byder dem nu alligevel hjertelig velkommen i SDC.

/Kirsten L. Madsen

vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømme-jobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

ring eller skriv til susanne skov på 3266 1455, [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

ww

w.fin

An

sjob

.dk

– dit

job

og

kA

rr

ier

eC

en

te

r

er du på rette spor?

Let Soduko

Svær Soduko

Vindere fra sidste

Sudoku-konkurrence

Jacob Meidell, Amagerbanken

Erik Munk Ballegaard, BEC

Hjertelig tillykke til

vinderne, Præmierne

er fremsendt.

Man udfylder felterne, så hver række vandret og lodret, samt hver boks

med 3 X 3 felter, indeholder tallene fra 1 - 9. Og kun tallene 1 - 9

Det er tallene diagionalt fra Venstre top og ned til Højre hjørne, der er

løsningen i både den lette og den svære.

Løs den ene eller begge. Der er 200 kr. på højkant for hver.

Send løsningen senest den 8. november 2010 til:

[email protected] Kreds Øst, Finansforbundet, Applebys Plads 5Postboks 1960, 1411 København K

1 2 84 9 8

4 9 75 7 1 2

8 56 2 3 91 3 9

7 1 26 7 5

9 2 5 8 7 67 4 2 8

5 3 22 4 3 5

8 73 4 5 8

4 9 26 1 5 9

1 5 3 4 6 7

medlemsblad for kreds Øst nr. 3/2010

Documents