med håndværkerne på valsen ind i det 21....

Med hå ndværkerne på vålsen ind i det 21. å rhundrede

Nåvercåmp Hjerl Hede 13. – 27.sept. 2015

Med håndværkerne på valsen ind i det 21. århundrede

Afsluttende rapport vedr. Navercamp – Internationalt arbejdsstævne for farende

håndværkssvende Hjerl Hede 13. -27. september 2015

Forord

14 dages Navercamp – den første af sin slags i Danmark – er overstået.

Det er tid til evaluering af en enestående satsning, der har kostet rundt regnet en million kroner.

En satsning med mange X-faktorer, hvorfor effekter og afkast forud for Campen måtte blive kvalificerede

gæt, fordi der ikke var forudgående erfaringer at trække på.

Men vil man vinde nyt land, skal man også overskride grænser – også egne grænser.

Og dét gjorde Navercamp på Hjerl Hede i både bogstavelig forstand og i overført betydning.

Fra projektleders side skal der lyde stor ros til Hjerl Hede, for modet til at turde kaste sig ud i en stor og

usikker satsning.

Stor tak til de støttegivere der troede på projektet, og fandt det værd at støtte:

Region Midtjylland

Holstebro Kommune

Varelotteriet

Hartmanns Fond

Jyllandspostens Fond

Nordea Lokale Bankråd

Spar Nord

NNF Vestjylland

3F

Tak til De danske Navere i C.U.K. for godt samarbejde og udlån af de unikke kulturgenstande.

Tak til Lokalhistorisk arkiv i Holstebro for hjælp samt udlån af arkivalier om den lokale Naver, Magnus Kjær.

Tak til CCEG – for hjælp, støtte og vejledning i forbindelse med arbejdet med at skabe Navercamp.

Tak til Region Midtjylland og Holstebro Kommune for godt samarbejde, i særdeleshed Erik Bach Andersen

Region Midtjylland, og Kulturafdelingen, kommunikationsafdeling og kørselsafdelingen, samt

erhvervskoordinator Casper Daather og udviklingskonsulent Lisbeth Vestergaard Lauridsen, Holstebro

kommune.

Tak til DM i Skills, samt til erhvervs- og tekniske skoler i Region Midtjylland for samarbejde og stor støtte.


Mål for Internationalt arbejdsstævne

Et Internationalt arbejdsstævne sigtede på, at tiltrække vandrende håndværkssvende fra hele Europa med

det formål, at udveksle fag og kultur under inspiration af det specielle miljø som Frilandsmuseet Hjerl Hede

byder på, og derved sætte et tiltrængt fokus på det gode håndværk.

Navercamp på Hjerl Hede havde det erklærede mål, at demonstrere, udveksle, dokumentere,

udbrede/sætte fokus på og skabe fornyet interesse for det gode håndværk.

Dette havde især de unge som målgruppe.

Desuden skulle stævnet danne basis for det videre arbejde med at skabe et EU projekt med

netværksdannelse mellem museer og erhvervsskoler i hele EU.

Forarbejdet

Fire års research, indsamling af materiale samt netværksarbejde er gået forud for Navercamp.

De første tre år foregik som ulønnet pionérarbejde.

Det sidste år inden campen i september 2015 var projektleder deltidsansat på Hjerl Hede, finansieret af

Region Midtjylland og Holstebro Kommune.

Der blev udpeget en byggefaglig projektleder, Christian Østergaard fra Hjerl Hedes faste stab, som

samarbejdspartner for projektleder.

Fra januar 2015 fandt et større fundraising arbejde sted.

Mellem 75 og 100 unikke ansøgninger blev udfærdiget og fremsendt.

Af disse gav 9 bonus med beløb fra 7.000 til 270.000 kroner.

Fra foråret 2015 blev der i et samarbejde mellem erhvervsskolen Mercantec i Viborg og projektleder for

Navercamp, udfærdiget en EU Erasmus ansøgning, der omhandlede et pilotprojekt vedr. praktikpladser på

Frilandsmuseer i Europa for erhvervsskoleelever.

Projektet var inspireret af Vandresvendetraditionens hovedmål:

”At uddanne og danne den unge svend igennem udveksling af fag og kultur”.

Det havde til formål at skabe interesse for at rejse med sit håndværksfag, at skabe mulighed for mere

spændende praktikpladser, og dermed mere interesse for at tage en håndværksuddannelse, og at vække

interesse for det klassiske håndværk.

Projektet omfattede samarbejde mellem 4 museer og 3 erhvervsskoler i Europa.

Kun få point adskilte ansøgningen fra de ønskede midler.

Det overvejes at give ansøgningen endnu et forsøg.


Rejseaktivitet

Med i forarbejdet var en del rejseaktivitet for projektleder for at skabe netværk, samarbejdsrelationer og

for at lave PR for Navercamp blandt Europas rejsende håndværkere.

Dette indbefattede deltagelse i CCEGs årsmøde i Bad Kissingen oktober 2014, med samtidigt besøg på

Herbergs Museum Blankenburg i Sydtyskland.

Deltagelse i DM i Skills København af både projektleder og byggefaglig projektleder.

Deltagelse i C.U.K. Navernes pinsestævner 2014 og 2015.

Deltagelse i Rechtschaffende Fremdes Himmelfartstræf i Ribe juni 2015 af både projektleder og byggefaglig

projektleder.

Deltagelse i åbningen af CCEGs Europahaus Dümmer ved Dümmersee juni 2015. (Se foto)

Besøg i adskillige af de danske C.U.K. huler, og deltagelse ved de rejsende svendes aktiviteter


De vandrende svende

Navercampen tiltrak 24 unge vandrende håndværkere af begge køn fra hele Tyskland, Frankrig og Danmark.

De repræsenterede et bredt udsnit af håndværk;

Tømrere, snedkere, smed, guldsmed, skrædder, bagere, en træblæserinstrumentbygger og en ølbrygger.

De meget varierede – og uventede fag satte projektgruppens snarrådighed og netværk på en prøve.

Det lykkedes at skaffe gode relevante opgaver til alle fag:


Guldsmeden:

Her lånte vi værktøj hos en lokal guld- og sølvsmed – som Naveren efterfølgende er kommet i 1 måneds

praktik hos.

Museets inspektør fandt en fin opgave til guldsmeden: At skabe en kopi af et historisk hårsmykke - båret af

kvinder af det bedre borgerskab med tilknytning til den grundtvigianske højskolebevægelse i 1800-tallets

slutning. (se foto)

Ølbryggeren:

I samarbejde med det lokale håndbryggeri, Staarup Håndbryg, blev det muligt at brygge 40 l øl med gamle

metoder i bryggerset på Hjerl Hedes Præstegård.

Som opvarmningskilde blev der anvendt varme sten, opvarmet i bryggersets ildsted.

Træblæserinstrumentbyggeren (Kvindelig vandrende svend):

Drejerarbejde

Skrædderen (Kvindelig vandrende svend):

Kursus i Håndsyede sko samt historisk kjole med Odin Teaterets skrædder og skomager som Mentor.

Bagerne: (2 kvinder og 1 mand- se foto)

Kursus i optænding/opvarmning af brændefyret ovn i museets gamle bageri fra 1930 -

Bagning af dansk rugbrød og bagværk med museets frivillige pensionerede bagere som Mentorer –


samt udveksling af dansk- tysk bagekultur.

De to af svendene var en dag på UCH -uddannelsescenteret i Holstebro – for at vise tysk bagekultur for

eleverne på fødevarelinjen, og fortælle om livet som vandrende svend.

De tilbragte desuden en tidlig morgen hos den lokale Guldbager, Bager Max i Holstebro.

De unge tyske bagere forsynede den øvrige Navercamp med brød og kage, som blev kørt rundt til

projekterne i museets gamle hestetrukne bagervogn.

Grovsmeden:

Brugte to uger på at producere to nye væltepetere til Hjerl Hede i samarbejde med nogle af snedkerne –

kopier af historiske cykler, men med eget kunstnerisk særpræg.

Desuden fremstillede han håndsmedede smådele til andre projekter – bl. a. håndtag til et drejet krus og

brændemærkestempel til bødkerkarrene.

Snedkere:

Kursus hos bødkeren, og udførsel af trækar af staver.

Gammeldags hjul til Væltepeter.

Håndhugning af tømmer.

Tømrere:

Arbejde på de to møller: Hjerl Hedes vartegn, stubmøllen samt stokmøllen med Danmarks eneste

møllebygger som Mentor. (se foto)


Kursus i håndhugning/ håndhugning af tømmer i samarbejde med Den Fynske Landsby” og en af museets

frivillige håndværkere.

Fornyelse af historisk tagkonstruktion med gammel teknik, samt kursus i- og tækning af den historiske

”Sulegård”, med prof. tækker som Mentor.

Desuden var der for alle interesserede kursus i lerklining af mure på Danmarks ældste gård, samt i

byggeteknik og stilarter fra middelalder til vore dage ved restaureringsarkitekt Nicolai Hyllestad.

Alle arbejdende vandresvende fik efter Navercamp udleveret Diplom som bevis for de specifikke opgaver

og kurser, der havde deltaget i.

De franske Compagnons

To franske Compagnons var særligt sjældne gæster, da de normalt ikke går uden for Frankrig – og hvis de

gør, da hovedsageligt i tysktalende områder.

Deres helt specielle form for tradition – der er optaget på Unescos Verdenskulturarv liste for immateriel

kulturarv, efteruddanner dem til en mellemting mellem håndværkere og arkitekter.


Det er derfor en tradition, som kan være særlig interessant at skele til, ved overvejelser om højt kvalificeret

efteruddannelse af danske håndværkere.

Den ene af dem gik spontant i gang med at lave plantegninger af museets gamle bygninger.

Han fik derfor til opgave, at lave plantegninger af flere bygninger til museets arkiv, bl.a. stokmøllen og

Bulladen.

Efterflg. er han fortsat i 3 måneders praktik hos møllebyggeren på Sjælland.

Deltagelse af franske Compagnons var årsag til interesse fra Kongehuset.

HKH Prins Henrik takkede ja til en invitation til at deltage i åbningen af Navercamp.

Desværre afgik Prinsens søster ved døden kort inden, og besøget blev derfor aflyst.

Mentorerne

Nicolai Hyllestad, Restaureringsarkitekt: Lerklining på Vinkelgården og Sulegården, samt kursus i

byggeteknik og stilarter fra middelalder til vore dage..

Michael Jensen, Møllebygger: Stubmølle og Stokmølle

Karsten Møller, Tømrer: Renovering af tagkonstruktion på Sulegården

Bjarne Johansen, Tækkemand: Sulegården

Erik Therkildsen: Håndhugning

Nikolai Krause (Fynske Landsby): Håndhugning


Niels Kristian Brint: Skrædder/skomager

Jens Madsen: Bager

Henrik Larsen: Bager

Kristian Pedersen: Bødker

Opsummering

Udover at tiltrække en passende mængde vandrende svende af begge køn, fra mange fag, og fra 3

forskellige nationer, lykkedes det også med Hjerl Hede som neutral basis, at samle vandrende svende fra

adskillige forskellige Laug, der normalt ikke arbejder sammen om fælles opgaver, eller deltager i samme

stævner.

Nogle af de gamle konservative Laug accepterer ikke kvindelige vandrende svende, men denne grænse

blev som et ekstra udbytte brudt på Navercamp.

Derudover lykkedes det at fastholde størstedelen af deltagerne i hele perioden.

En helt ny dansk Naver dukkede op midt i forløbet. (se foto)

Han var af egen drift gået på valsen ugen før, uden at ane hvad det egentlig drejede sig om.

Han blev i den sidste uge grundigt informeret og introduceret til vandresvende traditionen – og tilbudt

medlems- og følgeskab af flere Laug.

Så med aktuelt kun to danskere på valsen, var han en glædelig og kærkommen gæst på Navercamp, hvor

han blev rustet til 3 år og 1 dag på valsen.


Også en næsten færdig ung snedker kom fra Falster til Navercamp med sin far, fordi han var stærkt

interesseret i at gå på valsen efter endt uddannelse. Han tilbragte en hel dag i Navernes selskab.

Derudover tilbragte en af teknisk skoles elever en time indenfor kulisserne sammen med én af de danske

Navere. Igen var det interessen for at gå på valsen efter endt uddannelse, der motiverede.

Formålet: ” At tiltrække vandrende håndværkssvende fra hele Europa med det formål, at udveksle fag og

kultur under inspiration af det specielle miljø som Frilandsmuseet Hjerl Hede byder på”, blev derfor i høj

grad indfriet.


Udstillingen

En udstilling om Navernes historiske baggrund, deres kultur (uniformering, symbolske effekter,

broderskabets regler m.m.) blev opsat i visitorcenteret, og en del af den stod sommeren over som apfetizer

og oplæg til Navercamp.

Udstillingens formål var at give publikum et indblik i den historiske navertradition og den nutidige ditto.

Udstillingen bestod af fire hoveddele:

Indretning af en Naverhule

Udstilling om vandresvendenes/Navernes 1000 år gamle tradition

Fortælling om den lokale Nav, Holstebros syngende Nav, Magnus Kjær

Mini biograf med 14 min.s film om nutidens Navere.


Naverhulen

Skulle give publikum indtryk af typisk indretning/indhold i de stadig eksisterende naverhuler i Danmark.

Den indeholdt kulturgenstande udlånt fra C.U.K. navernes arkiv, der aldrig tidligere har været udstillet.

Eks. det runde bord, der er centrum i enhver naverhule.

Det udstillede bord var fra den tidl. Skandinaviske forening i Hamburg anno 1902. (se foto)

Desuden fandtes unikke genstande som Lade, Velkomst, sandhedens lys, Gewohnheit & Skrå, samt

oldermandens ladescepter, ceremonimesterstav og lydhammer, samt to skafferstokke.

Tre mannequiner iklædt forskellige Klufte formidlede den særlige beklædningstradition og dens

symbolikker.

Formidlingen af kulturgenstandene og deres historie foregik via to digitale billedrammer for at undgå en

støjende skilteskov.

Selve hulen blev bygget i juni af elever fra DHE – dansk design og håndværksefterskole i Skjern.

Dette for at involvere unge med interesse for håndværksfagene i Navercamp.


Udstilling om vandresvendetraditionen

Udgjordes af fotos, genstande og dokumenter udlånt fra C.U.K. navernes arkiv.

Igen ting der aldrig har været offentligt udstillet tidligere.

Udover en væg med de traditionelle fællesfotos ved Naversamlinger opstillet i kronologisk orden fra

1880´erne til 1930, var der en ”svævende væg” – gittervæg med historisk overblik i kort form.

Endelig tre montrer med gamle dokumenter som vandrebøger fra 1800-tallet, hjemstedsbeviser (se foto)

og rejsetilladelser/- pas, navertidsskrifter og avisudklip, mindre kulturgenstande m.v.


Fortælling om en lokal nav

Målet var at sætte naverne i lokal kontekst ved at fortælle en lokal vandrehistorie.

Den bestod dels af et banner i selve visitorcenteret med Magnus Kjær og andre navere i Bern 1908 (se foto)

et slideshow med fotos og historien om Magnus Kjær Nielsens liv, samt en montre med effekter fra hans

samling. Det drejede sig bl.a. om postkort til og fra familie og venner med unik mulighed for et kig ind i en

dansk navers liv og oplevelser omkring 1907-13.

Genstandene var udlånt fra Lokalhistorisk arkiv i Holstebro.


Mini-Biograf

Der var indrettet en mini-biograf hvor der blev vist en 14 min. lang dokumentarfilm af Morten Bergholt,

journalist og VJ. Filmen lod nutidens navere på valsen fortælle om deres oplevelser og motivation.

Denne produktion er resultatet af flere års indsamling af materiale ved følgeskab og samarbejde med de

danske aktive navere på valsen.

Flere af hovedpersonerne i filmen kunne træffes på Navercamp, andre kom forbi kortvarigt.

Se filmen her: https://www.youtube.com/watch?v=z0fODGdHBOE

Også kortfilmen ”Was wäre das Leben ohne das Handwerk” – blev vist i visitorcenteret, og især brugt i

forbindelse med skoletjenesten, for at give de unge et indtryk af håndværkets betydning for vores samfund.

Se filmen her: https://www.youtube.com/watch?v=YhM6igXVst8.

Filmen er produceret for 5 år siden af tysk Håndværkskammer, da man oplever samme problemer i

Tyskland med vigende interesse blandt unge for at tage en håndværksuddannelse.

Museumsbutikken

I museumsbutikken kunne publikum erhverve Naver Merchandise eks. Naver tøj (bukser, hat, randseler,

Charlys m.m.) og postkort.

Dette vakte furore mellem de vandrende svende, da de følte, at de blev brugt til at sælge varerne.

De brød sig ikke om, at ikke-navere kunne købe et fuldt naverudstyr, og dermed potentiels undergrave de

vandrende svendes specielle identitet, der gør det let for dem at få adgang til transport og arbejde.

Derudover har de vandrende svende en tvist med det firma, der stod bag butikkens merchandise.

En forhandling udmundede i, at der blev opsat information om vandresvendenes ”uniformering”, og hvor

det blev understreget, at det udbudte tøj og udstyr var metervarer, mod navernes skræddersyede kluft´er.

https://www.youtube.com/watch?v=z0fODGdHBOE

https://www.youtube.com/watch?v=YhM6igXVst8


Formidling

Vi ønskede at udbrede/sætte fokus på og skabe fornyet interesse for det gode håndværk.

Og dette især blandt børn og unge

Dette mål ville vi nå på flg. måder:

Ved at udbyde anderledes skoleforløb til grundskoleelever

Ved at tilbyde erhvervsskolernes elever/ publikum generelt et møde med arbejdende Navere

Ved at opnå bred pressedækning

Ved at formidle Navercampen via digitale medier

Skoleforløb

Der blev lavet specielle skoleforløb rettet mod skoleelever på forskellige klassetrin.

Til disse blev der i samarbejde med kommunens erhvervskoordinator udarbejdet et stor og grundigt for-

forståelsesmateriale, der blev udsendt til skolerne som forberedelse inden besøget. (se bilag)

Skoletjenesten tilbød flg. aktiviteter:

”3 halve timer og eet minut på valsen”

(Traditionen foreskriver, at Navernes valsetid varer min. 3 år og én dag)

Dette kunne gøres på to måder:

Et forløb, hvor børnene opdeltes i hold, og gik på valsen på museets område ved at gå rundt til poster, hvor


de skulle løse en håndværksmæssig opgave.

Eller ved at børnene med en Naver som anfører fik lov til at snuse til livet på valsen, ved at gå en fastlagt

rute over heden udenfor museets område.

Også her var der små opgaver undervejs, eks. at skære sin egen vandrestav. (se foto)

Alle børn startede forløbet med en introduktion i udstillingen, hvor de også fik udleveret deres egen

vandrebog. Denne var en kopi af en dansk navers vandrebog fra 1838.

Når de i løbet af deres vandring havde løst en opgave udløste det stempler i vandrebogen.

Alle fik ligeledes udleveret en mini-Charly, en kopi af det særlige klæde, som de vandrende svende

indbinder deres ejendele i. (Hab- und Gut = Habbengut!)

En sådan var blevet specialfremstillet til de vandrende svende på Navercamp. (Se foto)

Konklusion

Skoleforløb og rundvisninger var meget populære, og har tiltrukket et segment blandt de unge, der

normalt ikke går på museum. Et samarbejde med Holstebro Kommune omkring buskørsel til

skolebørnene gjorde tilbuddene ekstra attraktive.

Der var god søgning til disse forløb, ligesom der var mange tekniske-/erhvervsskoler der bookede

guidede rundvisninger.

I alt kom der 1849 børn og flere hundrede unge (nøjagtigt antal ukendt, da studerende i entréen tælles

sammen med pensionister) igennem UV forløb, rundvisninger og på egen hånd.

De fleste 1214 var igennem skoleforløb.

Da det samlede antal publikum var 3578, betyder det at 51,68% af publikum netop bestod af

hovedmålgruppen; børn og unge.


Fokus på det gode håndværk og mødet med vandrende svende i aktion

Hele grundidéen var at formidle og sætte fokus på det gode håndværk igennem muligheden for at se/

møde vandrende svende i aktion med det gode håndværk på gamle kulturhistoriske bygninger.

Men der var blandt de vandrende svende et antal, som ikke var glade for den uvante eksponering, og som

derfor ønskede, at arbejde udenfor offentlighedens søgelys.

Dette var i direkte modsætning til projektets åbenlyse målsætning, og i modsætning til den skriftlige,

mundtlige og digitale programerklæring, der havde fundet sted i hele for-forløbet.

Det betød mindre berøringsflade mellem publikum og arbejdende svende end tiltænkt.

Da håndværkere og det erhvervsaktive Danmark hovedsageligt har mulighed for museumsbesøg i

weekenden, havde museet naturligvis åben her.

Men en meget stor del af de vandrende svende havde festet lørdag, og mødte ikke op til arbejdet søndag.

Vi valgte derfor at sløjfe den sidste søndag.


Der opstod flere modsætningsforhold mellem de vandrende svendes frie liv, og museets stramme rammer

for adfærd.

Workshops, hvor de vandrende svende kunne demonstrere deres kunnen, og udveksle erfaringer og

håndelag med håndværkere og lærlinge, havde været et mål. Disse blev ikke arrangeret.

Det skønnes, at sådanne kunne være et større tilløbsstykke, end tilfældet var, hvis de vel at mærke var

blevet annonceret rette tid og rette steder.

Flere visioner, der kunne have været med til at løfte projektet, blev tabt/glemt eller fravalgt i løbet af

forarbejdet eller under campen.

Problemet her var dels manglende økonomi og stor arbejdsbyrde i fht. personaleressourcer, hvilket betød

prioritering af opgaver.

Desuden en naturligt manglende erfaring, som gjorde at projektorganisationen mere kom til at fungere

som akut problemløsende i de forskellige faser, end målrettet samarbejdende ud fra et større overblik.

Også forskellig prioritering af delmål og ønskede effekter af Navercamp kan tænkes at have betydning.

Eks. havde projektleder en oplevelse af, at museets faste personale helt naturligt vægtede opgavernes

vigtighed ud fra deres daglige ansvarsområder, og ikke ud fra et fælles/projektets overordnede formål:

At formidle håndværket til børn og unge igennem navertraditionen.

Konklusionen må være, at flere ressourcer, både økonomisk samt personalemæssigt i forening med den

opnåede erfaring, kan give et strammere og mere målrettet projekt, med større kontaktflade mellem

svendene og publikum.

Det bør overvejes nøjere hvilke projekter der er attraktive både for de vandrende svende og samtidig

publikumsvenlige. Et mere specifikt valg af arbejdsopgaver, så disse bliver af sådan karakter, at udførelse

i publikumsrummet er en naturlig følge, kan være en løsning.

En klarere forståelse blandt svendene for det særlige arbejdsmiljø på et museum, og dermed de rammer

det giver, ville have været ønskeligt.

Men spørgsmålet er, om den fri naverkultur kan forenes med stærkere styring og strammere rammer.

En klarere italesættelse af arbejdet for håndværkets selvforståelse, samt af det egentlige fokus: Proces

og teknik fremfor det færdige produkt, kunne måske ha´ øget forståelsen for selve hovedmålet:

At sætte fokus på det gode håndværk.

Dette gælder for både de vandrende svende og for museets personale.


Eksponering og Mediedækning

Der var stor opmærksomhed omkring Navercamp fra andre museer, især Frilandsmuseer og museer med

håndværket som ansvarsområde. Besøg fra disse institutioner er ikke talt med i publikumstallet.

Annoncebudgettet for Navercamp har været holdt på et minimum.

Navercamp er blevet annonceret via de tre hjemmesider: Hjerlhede.dk, Navercamp.com og Naverlejr.dk.

Desuden via Facebooksiderne Navercamp og museets egen Facebook side.

Kommunens og turistkontorest hjemmesider har eksponeret projektet, ligesom en lang række

samarbejdspartnere inden for håndværket har reklameret for Navercamp via hjemmeside, FB side,

Nyhedsbreve og mails. Dette gælder bl.a. DM i Skills og en række håndværks-/ faglige organisationer.

Derudover har der været en overvældende eksponering af Navercamp via medier: Tv, radio, skrevne

medier og Facebook.

Heraf indslag i TV-avisen prime-time søndag aften i forbindelse med åbning af camp´en, og flere indslag i

regionalt TV 2, indslag på DR P1 og P4.

Facebook blev anvendt målrettet til at poste videodagbøger min. hver anden dag.

Disse blev produceret af en professionel VJ – Video Journalist.

Disse havde op mod 10.000 visninger per video og enkelte blev delt mere end 100 gange.

Disse tal sprænger rammerne for alle tidligere tal for museets FB opslag.

https://www.dr.dk/tv/se/tv-avisen-med-sporten/tv-avisen-med-sporten-og-vejret-2015-09-13?queryhash=%21%2F00%3A18%3A38

https://www.dr.dk/tv/se/tv-avisen-med-sporten/tv-avisen-med-sporten-og-vejret-2015-09-13?queryhash=%21%2F00%3A18%3A38

https://www.dr.dk/tv/se/tv-avisen-med-sporten/tv-avisen-med-sporten-og-vejret-2015-09-13?queryhash=!/00:18:38


Tilfredsstilende er det også at have tiltrukket et rimeligt antal yngre håndværkere, der normalt heller ikke

er typiske museumsgæster.

Med et besøgstal på 3578 var den fysiske søgning til Navercamp skuffende.

Dog kan det glæde, at over 51.68 % af disse netop var målgruppen: Børn og unge.

Konklusion:

Selvom tilskuertallet ikke blev så højt som håbet, var det et kvalitativt tilfredsstillende publikum, og selve

formålet at demonstrere, udveksle, dokumentere, udbrede/sætte fokus på og skabe fornyet interesse for

det gode håndværk blev rigeligt indfriet ved hjælp af de sociale medier, samt pressen.

Det er vigtigt at anerkende, at de nye digitale formidlingsformer sætter nye standarder for museal

formidling. Det må forventes at et stort antal børn, unge og erhvervsaktive, vælger at være

museumsgæster indirekte, og bliver modtagere af museal formidling på samme måde, som de

hjemmevant modtager al anden formidling – nemlig digitalt og via sociale medier.

Det er ikke længere tilstrækkeligt at tælle gæster igennem entréen, men også besøgende på Facebook og

hjemmesider bør være valide besøgstal for museerne.

Dette giver naturligvis en økonomisk udfordring for museerne, der går glip af entrépengene.

Men i betragtning af museernes formål – de fem søjler, især søjlen vedr. formidling, og set i lyset af, at

museerne blev skabt i oplysningstiden, netop med formålet at oplyse borgerne, bør der tages højde for

udviklingen, og de ændrede måder at ”gå på museum”.


Samarbejder

I forbindelse med Navercamp blev der skabt en række netværker og samarbejder, der også efter Campen,

kan komme de involverede til gode.

Dette gælder især samarbejdet mellem de tekniske skoler og museer i Region Midtjylland.

Der er overvejelser om, at give EU ansøgningen endnu et forsøg, og få gennemført projektet om

spændende praktikpladser med klassisk håndværk for håndværksfagets elever i et samarbejde mellem EUs

frilandsmuseer og erhvervsskoler.

Dette både for at skabe mere interesse for at rejse med håndværksfagene, for at skabe interesse for

håndværksuddannelserne og for at skabe interesse for det gode og traditionelle håndværk.

Der findes i Europa en meget stor bygningsmasse af gamle historiske huse, ikke blot på frilandsmuseer,

slotte, herregårde og kirker, men også i form af hele bydele.

Hvis ikke der bliver uddannet folk til at varetage vedligehold af disse, kan det betyde tab af europæisk

kulturarv, og et større behov for at indhente håndværksmæssig kunnen i andre lande, i stedet for at hente

arbejdskraften blandt egne rækker.

Også værdifuld viden og kunnen om den immaterielle kulturarv, håndværket, vil gå tabt.

Navercamp blev fulgt med stor interesse ikke blot af museer i Region Midtjylland, men i hele Europa.

Under Campen blev afholdt en workshop for museer i Region Midtjylland vedr. muligheden for at gentage

en Navercamp på eet af de andre museer.


I forbindelse med Navercamp blev der samarbejdet med UCH Holstebro, DHE Skjern, Skive tekniske skole

og Træmuseet i Oddense, der alle bidrog på en eller anden måde.

Eks. sendte Skive tekniske skole en moden elev i praktik på Hjerl Hede, DHEs elever byggede naverhulen,

UCHs lærere besøgte Campen, og havde to af naverne som gæstelærere en enkelt dag.

Træmuseet i Oddense deltog hver dag i skoletjenesten med en håndværksopgave til skolebørnene.

Der var et glimrende samarbejde mellem Holstebro kommunes forskellige afdelinger og projektleder.

Bl.a. vedr. buskørsel for Campens skoletjeneste, vedr. formidling og annoncering, hvor både kommunens

kommunikationsafdeling og Turistkontoret var involveret, samt med kommunens virksomhedskoordinator i

forbindelse med skoletjenesten og UV materialet.

Projektleder indgik samarbejde med DM i Skills, der bl.a. hjalp med kontakt til håndværksfagenes

”bagmænd” og sponsorer, samt annoncerede Navercamp på deres Facebook side.

Også det lokale erhverv blev inddraget.

Således blev Staarup Håndbryggeri samarbejdspartner omkring den vandrende ølbrygger, en lokal

guldsmed omkring den vandrende guldsmedesvend, en lokal bager fik et natligt besøg af de to bagere og

Odinteatrets skrædder blev mentor for den kvindelige skrædder på valsen.

Der blev arbejdet tæt sammen med C.U.K. naverne, med den europæiske paraply organisation for

vandrende svende, CCEG og med de unge danske vandresvende.

Således blev der via arbejdet med Navercamp undervejs skabt forbindelser mellem de forskellige

vandresvende organisationer, der ikke tidligere har haft kontakt og samarbejde.

De mellemeuropæiske organisationer er blevet opmærksom på, at der i Danmark eksisterer en historisk

vandresvendeorganisation, og at der stadig er aktive danskere på valsen.

Hos C.U.K. naverne har Navercamp inspireret til planer om igen at kunne sende unge håndværkere på

valsen via C.U.K.

Der er desuden et spirende arbejde i gang med at etablere et dansk Navermuseum.


Håndværksfagets- og vandresvendetraditionens udbytte

Vi ønskede at demonstrere, udveksle, dokumentere, udbrede/sætte fokus på og skabe fornyet interesse

for det gode håndværk.

Dette med henblik på:

at adressere den manglende interesse blandt nutidens unge for at tage en

håndværksuddannelse.

at være med til at holde den danske vandresvendetradition i live.


Om Navercamp har haft en effekt på disse mål, kan kun fremtiden vise, forhåbentlig i form at øget tilgang

til håndværksfagenes uddannelsesinstitutioner, og i form af flere svende på valsen de kommende år.

Det er tvivlsomt om en enkeltstående event som Navercamp vil have den store banebrydende effekt.

Men som øjenåbner og et blidt puf til den yderste Dominobrik, kan Navercamp forhåbentlig føre til flere

tiltag og samarbejder, der sammen kan gøre en forskel.

Som fluen på væggen overhørte projektleder dialoger mellem børn og unge, hvor det var tydeligt, at de i nu

vidste, hvad begrebet Naver stod for.

På samme måde gik skolebørnene ind i håndværksopgaverne med stor interesse og iver.

Det var også tilfredsstillende at opleve, at der blandt tilskuerne var unge håndværkselever, der var

interesserede i muligheden for at rejse ud i verden med håndværksfag, på en ganske usædvanlig måde.

Der var tydelig interesse fra to unge ny-uddannede håndværkere for at gå på valsen, i og med de selv

opsøgte campen med det formål, at tilbringe tid sammen med de vandrende svende.

Derudover er der sat skub i et samarbejde mellem de danske og europæiske vandresvende organisationer,

for at arbejde på at sikre den europæiske vandresvendetraditions overlevelse.

Som følge af arbejdet med Navercamp er der sat skub i C.U.K. naverne, der har til hensigt atter at blive i

stand til at udsende danske svende på valsen.


Der er tanker om et Navermuseum, der på sigt vil være et blivende vidnesbyrd og information om

navertraditionen.

Museets udbytte

Hjerl Hede er som statsanerkendt Museum forpligtet til at varetage de fem søjler:

Indsamling, Registrering, Bevaring, Formidling og Forskning.

Af disse blev tre; bevaring, registrering og formidling opfyldt under Navercamp:

Bevaring via restaureringsprojekterne, men også bevaring af den immaterielle Kulturarv; håndværket og

vandresvende traditionen.

Dermed indtog museets kulturhistoriske bygningsmasse en ny, udadrettet, aktiv og mere interagerende

måde at formidle og bevare den immaterielle kulturarv, håndværket, ved at være grundlaget for praktik og

vejledning i gamle byggetraditioner.


Formidling via skoletjeneste, kurser i gamle håndværksteknikker til naverne, samarbejde med tekniske

skoler samt museer i hele Europa, eksponering via medier, videoreportager og digitale platforme.

Yderligere formidling vil pågå via videoreportager og still-billeder, samarbejde med tekniske skoler og

museer.

Registrering blev udført i form af tekniske tegninger af stokmølle, bullade m.v. udført af den franske

Compagnon til museets arkiver.

Der vil efterfølgende fra projektleders hånd komme en alment formidlende bog om naverne- og

vandresvende traditionen incl. en DVD om nutidens navere, tilbud om artikler i museumsformidleres

tidsskrifter i ind- og udland, foredrag og indlæg både indenfor museumsverdenen og i den brede

offentlighed.

Også tanker om et egentligt navermuseum er i spil i samarbejde med danske navere.

Forskning kan komme på tale i forbindelse med nogle af de udførte opgaver:

Møllerne, det historiske hårsmykke og selve vandresvendetraditionen.

Dette kan understøttes af foto- og videomaterialet optaget under Campen.

Også forskning omkring selve emnet museumsformidling kunne være en mulighed, da Navercamp var en

helt ny og direkte måde at formidle immateriel kulturarv på via aktive bærere af kulturarven.

Navercamp formåede derfor at tiltrække segmenter blandt publikum, der normalt ikke er vante

museumsgæster.

Navercampen havde dermed potentiale til at opfylde 4 af de 5 søjler.

Kulturarvsstyrelsen har opfordret til, at Statsanerkendte Museer i Danmark indtager en mere aktiv rolle i

forhold til aktuelle problemstillinger i det omgivende samfund.

Navercamp adresserede i høj grad et aktuelt og meget tungt problem i samfundet, igennem en historisk,

men stadig levende tradition og dens nutidige udøvere.

Derved udnyttede Hjerl Hede sine kompetencer i fht. de eksisterende udfordringer i samfundet.

Også kulturministeriets krav til at museet interagerer internationalt, blev opfyldt via Navercamp.

Herudover fik Hjerl Hede via Navercamp en enorm eksponering i både ind- og udland på grund af et

usædvanligt projekt, og fik skabt et netværk med mulighed for fremtidigt samarbejde omkring et EU-

projekt blandt erhvervsskoler i Region Midtjylland, erhvervsskoler udenfor landets grænser, samt museer i

både ind- og udland.


Hjerl Hede var det første museum i Danmark til at benytte levendegørelse som formidling af kulturarv.

Med Navercamp har Hjerl Hede endnu engang været foregangsmuseum ved at benytte nye veje og

standarder til formidling af immateriel kulturarv.

Dette både når det angår formidling igennem unge, aktive bærere af gammel kulturarv, og via digital

formidling i form af daglige videologs på Facebook, der har givet tusinder af borgere mulighed for at følge

Navercamp, og derigennem formidle håndværket og en gammel tradition, til folk, der ikke selv besøgte

Navercamp.

Selvom nummer eet havde været, at få folk til at komme til Navercamp, må man holde sig museets ansvar

for øje; nemlig at formidle kulturarven.

Dette blev mere end nogensinde før opfyldt via professionelle videologs på museets FB og hjemmeside.

Som kærkommen sideeffekt fik Hjerl Hede hjælp til at løfte den tunge opgave det er at bevare den

bygningsmæssige kulturarv, via byggeprojekterne under Navercamp.


Sammenfatning

Danmarks første internationale arbejdsstævne for farende håndværksvende havde til formål at sætte fokus

på det gode håndværk og den gamle vandresvende tradition.

Målgruppen var især børn og unge.

Årsagen bag Navercamp er en katastrofal faldende interesse for- og viden om håndværket, med deraf

følgende manglende søgning til danske håndværksuddannelser.

Det samme har vist sig, at være tilfældet i resten af EU.

Da den gamle middelalderlige navertradition stadig eksisterer, men er truet, var det en oplagt kombination,

at forsøge at skabe fokus på det gode håndværk igennem en spektakulær kulturhistorisk tradition, med

unge rejsende håndværkere som aktører.

Da et sådant projekt aldrig tidligere har været udført, og da de vandrende svende i sagens natur, ikke kan

engageres via normale kanaler som telefon og mail/brev, krævede det en årelang ulønnet indsats fra

projektleder, samt en betragtelig risikovillighed fra museets side, at få forberedt og etableret Navercamp.

Også økonomisk er der tale om en betragtelig og skrøbelig satsning.

Da det var en hidtil uprøvet og meget anderledes idé, var det tillige svært, at skabe økonomi via fonde og

støtteorganisationer.

Der opnåedes en støtte på 1 mill. kroner, hvilket, projektets omfang og vigtighed taget i betragtning, ikke

var optimalt.

Der måtte derfor prioriteres og ud-/ og fravælges opgaver ud fra den oprindelige projektbeskrivelse.

Det lykkedes at tiltrække et absolut passende antal vandrende svende, af begge køn og bredt fagligt

repræsenteret.

Det lykkedes museet, at fremskaffe passende eksklusive opgaver til de vandrende svende via en række

mentorer og eksperter, for at opfylde vandretraditionens mål:

At uddanne og danne den unge svend fagligt og personligt igennem udveksling af kultur og fag.

Navercamp havde et skuffende tilskuertal, bl.a. på grund af, at man valgte ikke at bruge de sparsomme

midler til annoncering.


Men campen nåede sit mål, at formidle håndværk og kulturhistorie primært til de yngste generationer,

igennem skoletjeneste og samarbejde med erhvervsskoler, og ved at udnytte de digitale platforme;

Facebook og hjemmeside til løbende formidling af aktiviteterne under Navercamp.

Se mere på: www.naverlejr.dk , www.navercamp.com, www.hjerlhede.dk,

Desuden : https://www.youtube.com/watch?v=z0fODGdHBOE

Suzi Elena Apelgren

Projektleder Navercamp

Master i museologi og formidling

Akademiudd. i Oplevelsesøkonomi med spec. i kulturhis. formidling

se www.museumsteater.dk

http://www.naverlejr.dk/

http://www.navercamp.com/

http://www.hjerlhede.dk/

https://www.youtube.com/watch?v=z0fODGdHBOE

http://www.museumsteater.dk/

med håndværkerne på valsen ind i det 21....

Documents