1

Stenlse 10-09-2005

MC Tnding

Indholdsfortegnelse:

MC Tnding ........................................................................................................................................1

1. Introduktion..................................................................................................................................2

2. Hvorfor har forbrndingsmotoren et tndsystem? .....................................................................3

2.1 Magnettnding.....................................................................................................................3

2.2 Batteritnding. .....................................................................................................................5

3. Styring af tndingstidspunktet.....................................................................................................7

3.1 Statisk indstilling..................................................................................................................7

3.3 Automatisk indstilling..........................................................................................................8

3.4 Vacum regulering...............................................................................................................10

4. Lidt lngere ned i teknikken......................................................................................................11

4.1 Magnettnding...................................................................................................................11

4.2 Det traditionelle tndsystem..............................................................................................13

4.3 Transistortnding...............................................................................................................16

4.4 Elektronisk styret tnding. ................................................................................................17

4.5 Capacetive Discharge Ignition CDI. ...............................................................................23

4.6 Samlende kommentarer til tndsystemerne. .....................................................................24

5 Tndingsindstilling....................................................................................................................26

5.1 Indstilling af den klassiske magnettnding. ......................................................................26

5.2 Indstilling af magnettnding med roterende anker............................................................27

5.3 Indstilling af batteritnding. ..............................................................................................27

5.4 Indstilling af transistortnding. .........................................................................................29

5.5 Indstilling af elektronisk tnding. .....................................................................................29

5.6 Indstilling af CDI systemer. ...............................................................................................30

6 Radiostjdmpning. ..................................................................................................................31

7 Fejlsgning p tndsystemer. ....................................................................................................32

7.1 Eksempel 1. ........................................................................................................................32

7.2 Eksempel 2:........................................................................................................................33

7.4 Eksempel 3. ........................................................................................................................33

7.4 Eksempel 4. ........................................................................................................................33

7.5 Eksempel 5. ........................................................................................................................34

8 Mleinstrumenter. ..................................................................................................................35

8.1 Prvelampen.......................................................................................................................35

8.2 Universalinstrumentet. .......................................................................................................36

8.3 Stroboskopet (Tndingspistolen). .....................................................................................40

8.4 Oscilloskopet......................................................................................................................41

9 Afsluttende kommentarer.......................................................................................................45

2

1. Introduktion.

Formlet med dette skrift er at beskrive opbygning og funktion af forbrndingsmotorens

tndsystem, samt at give nogle hints mht. fejlsgning.

I forbrndingsmotorens barndom var der nsten ikke to ens tndsystemer, hvilket mske har grund

i at antallet af motorfabrikanter var overvldende.

I forbindelse med landbrugets mekanisering havde hver lille by sin egen motorfabrik, og stort bedre

var det ikke nr man betragtede situationen inden for fremstilling af lette tohjulede motorkretjer.

For de motorers vedkommende der blev benyttet i kretjer var to systemer, batteritnding og

magnettnding, fremherskende, hvilket i store trk har holdt sig langt op i moderne tid.

Situationen er i dag den at det er nogle f store firmaer der fremstiller det meste elektronik til

automobil og motorcykel fabrikanterne s en vis standardisering er slet igennem, uden at det dog

har betydet at reservedelene kan anvendes fra mrke til mrke eller at priserne er reduceret.

Kravene til tndsystemerne er selvflgelig steget i takt med at motorernes ydelse, omdrejningstallet

og cylindervolumen er steget, men ogs udviklingen inden for elektronikken har sat sine aftryk p

moderne tndsystemer, s at kategorisere tndsystemerne i to grupper en meget grov forenkling af

historien, men et godt sted at starte.

En betydelig mere finmasket opdeling vil vre:

Magnettnding med roterende magnet.

Magnettnding med roterende spoler

Batteritnding.

Transistortnding.

Elektronisk tnding.

Capacitiv Discharge Ignition (CDI).

Sledes vil systemerne blive behandlet senere i dette skrift.

Det er klart at mange af de berrte emner kan uddybes yderligere, men dette er ikke et forsg p at

skrive en doktorafhandling, men at give novicen et overblik over hvorledes tingene virker, samt at

give den mere erfarne hobbymekaniker nogle hint.

Hvis man har lyst til at fordybe sig yderligere i teknikken findes der glimrende litteratur om emnet.

3

2. Hvorfor har forbrndingsmotoren et tndingssystem?

Alle forbrndingsmotorer har under en eller anden form et defineret tidspunkt hvor den

komprimerede blanding af luft og brndstof skal antndes for at udlse den energi der er i

blandingen.

Nr vi ser bort fra diesel motoren, antndes brndstofblandingen med en gnist der springer i et

gnistgab, kaldet et tndrr.

Den spnding der skal til for at gnisten springer er rimelig hj nr trykket i cylinderen tages i

betragtning.

Typisk ligger tndspndingen mellem 20 og 35.000 volt.

I fri luft vil en spnding p 35.000 volt kunne f en gnist p ca. 35 mm til at springe, sagt p en

anden mde: Der skal 1000 volt til at producere en gnist p 1 mm.

Det ideelle tndingstidspunkt er der hvor forbrndingen er total lige nr stemplet har passeret vre

ddpunkt i forbrndingstakten, sledes at trykket p stemplet er maksimal lige der hvor stemplet er

p vej nedad.

Det skal huskes at der er tale om en forbrnding hvor flammefronten i cylinderen breder sig

langsomt ud fra tndrret, og ikke en eksplosion hvor hele ladningen fyres af p n gang.

Tidspunktet hvor luft / brndstof blandingen antndes er afhngig af motorens omdrejningstal og

stemplets areal.

2.1 Magnettnding.

Det simpleste tndsystem der findes er magnettnding med roterende magneter og stillestende

spole.

Spolen er viklet med en primr og en sekundr vikling der begge er stellet i den ene ende.

Primrviklingens anden ende er forbundet til et st kontakter, skaldte kniksere, der aktiveres af en

roterende knast, sledes at knikserne bner prcis der hvor tndingstidspunktet nskes.

Over knikserkontakterne er forbundet en kondensator for at dmpe den gnist der ellers ville springe

mellem kontakterne i det jeblik de bnes.

P grund af de roterende magneter omkring spolerne vil der opbygges en energi i primrviklingen

der udlses i det jeblik kontakterne bnes.

Den frigivne energi induceres i sekundrviklingen og transformeres samtidig op til en meget hj

spnding.

I sekundrviklingen sidder tndrret, og nr spndingen er bygget op til en vrdi der kan

producere en gnist, ja s springer gnisten.

En variant af magnettndingen er typen med roterende spoler og faststende magneter, som kan

fremstilles srdeles kompakt Den type var tidligere den mest anvendte p MC.

Magnettndingen producerer selv den energi der er ndvendig for at fungere, og er dermed ikke

afhngig af andre aggregater p motoren.

Af samme rsag var magnettnding almindelig p de frste motorkretjer fr lygtefring blev et

krav, og englnderne holdt fast ved magnettndingen p deres MC produktion langt op i 60erne.

Set i lyset af kvaliteten af deres EL anlg er det sikkert et fornuftigt valg.

4

Dog findes der stadig situationer hvor man af sikkerhedsgrunde foretrkker magnettnding, som

f.eks. mindre propelfly med stempelmotorer.

Fig. 2.1.1 Diagram af magnettndingssystem. Prv at forestille at en magnet bevger sig rundt om

spolerne og inducerer magnetisk energi i tndspolens jernkrne.

Fig. 2.1.2 Lucas tndingsmagnet til Vincent V2 (Black Shadow) MC.

5

2.2 Batteritnding.

Hvor magnettndingen selv srger for sin spndingsforsyning, er batteritndingen afhngig af en

udefra kommende forsyningsspnding.

Den skaldte batteritnding har netop fet sit navn af samme grund Der skal vre en energikilde,

batteri, p kretjet for at f energi til tndsystemet.

Intet batteri, ingen start.

Princippet ligner dog magnettndingen noget nr man betragter det fra tndspolens side.

Tndspolen bestr ogs her af en primr- og en sekundrvikling der er viklet op omkring en

jernkrne.

Primrviklingens ene side er forbundet til en spndingskilde, batteriet, og den anden side er

forbundet til stel gennem knikserne.

Virkemden er i princippet den samme som for magnettndingen.

Nr knikserne er sluttede gr der en strm i tndspolen der bevirker at der oplagres en energi i

spolen som frigives i det jeblik knikserne bnes.

Den energi der frigives induceres til sekundrviklingen hvor den optransformeres til den hje

spnding der fr gnisten til at springe i tndrret.

Systemet kaldes ogs Inductive Discharge.

Ogs her er der forbundet en kondensator over knikserkontakterne for at dmpe gnisten nr

kontakterne bnes.

Selve tndingstidspunktet bestemmes bde ved magnet- og batteritnding af en knast der er

monteret p enten krumtapakslen eller p en anden aksel der lber med en konstant hastighed i

forhold til krumtappen, som f.eks. en knastaksel.

Tndspole

Kondensator

Knikser

M

Knast

SekundrPrimr

Fig. 2.2.1 Diagram af traditionelt batteritndingssystem Simpelt ikke sandt?

6

Fig. 2.2.2 Traditionelt batteritndingssystem med tndspolen verst til venstre, knikserne i midten

(med et stykke papir imellem kontakterne) og kondensatoren nederst i midten.

7

3. Styring af tndingstidspunktet.

Hvis man betragter tndingstidspunktet for en stationr motor med konstant omdrejningstal, sat til

maksimal, ydelse er indstillingen af tndingstidspunktet rimelig enkel idet der kun er tale om et og

samme tidspunkt.

Hvis der derimod er tale om tndingstidspunktet for en motor i et motorkretj er sagen betydelig

mere kompliceret, idet tndingstidspunktet er afhngigt af omdrejningstal og belastning.

Hvis man nu betragter de parametre der indgr i bestemmelse af tndingstidspunktet lidt njere ser

det sledes ud:

Forbrndingshastigheden af luft / brndstofblandingen er konstant.

Stenplet i motoren bevger sig med forskellig hastighed afhngigt af omdrejningstallet. Der vil derfor vre forskel p hvornr brndstoffet skal antndes for at f effekten af

forbrndingen til at vre optimal i forhold til stemplets position i cylinderen i forhold til

forbrndingen.

P grund af den relativt lave forbrndingshastighed skal antndingstidspunktet ligge vsentligt

tidligere end der hvor vi nsker at forbrndingen skal vre maksimal, og jo strre

omdrejningstallet er desto tidligere skal tndingstidspunktet ligge.

Sagt p en anden mde:

Jo strre omdrejningstallet er jo tidligere skal luft / brndstofblandingen antndes for at opn den

strste effekt.

Tndingstidspunktet skal alts ligge fr stemplet nr vre ddpunkt, og jo strre omdrejningstallet

er jo tidligere skal tndingstidspunktet ligge.

Vi omtaler normalt dette som fortnding.

Fortndingen kan variere fra nogle f grader ved lave omdrejninger til op mod 35 grader ved hje

omdrejningstal.

Samtidig er der en forskel i tndingstidspunktet afhngigt af om der er tale om jvn belastning

under motorens maksimale ydelse og maksimal ydelse under acceleration.

Under hrd acceleration sttes tndingstidspunktet gerne lidt senere end under jvn belastning.

Der er derfor krav om flere metoder til indstilling af det aktuelle tndingstidspunkt afhngigt af

motorens aktuelle belastning og omdrejningstal.

3.1 Statisk indstilling

Statisk tndingsindstilling er den vi kender fra de tidlige stationre motorer og fra knallerterne.

Der er her tale om en indstilling der foretages en gang for alle, og som ikke ndrer sig under drift.

Den metode gr an nr der er tale om sm motorer eller motorer hvor der arbejdes med konstant

omdrejningstal og konstant belastning.

Dog kan det vre noget af en opgave at starte en motor der er stillet til en s tidlig, hj, tnding at

det svarer til hvad motoren krver ved hjeste omdrejningstal.

Med den indstilling vil der vre stor risiko for at motoren slr tilbage.

Dette kan afhjlpes ved at montere en simpel manuel tndingsindstilling.

8

3.2 Manuel indstilling af tndingstidspunktet.

Den simpleste form for dynamisk indstilling af tndingstidspunktet er den manuelle, som f.eks. p

den stationre motor.

Her startes motoren og sttes til det omdrejningstal hvor den maksimale ydelse kan opns, og

tndingstidspunktet stilles sledes at motoren arbejder med maksimalt omdrejningstal uden at

banke.

Tndingsbanken forekommer nr tndingstidspunktet er valgt for tidligt, hvilket populrt kaldes

for hj tnding.

Samme form for justering var tidligere almindelig p motorkretjer hvor tndingstidspunktet

kunne justeres fra styret hvor et kabel (Bowden trk) var forbundet til tndsystemets ankerplade,

den plade knikserne er monteret p, som dermed kan drejes i forhold til den knast der pvirker

knikserne.

Det krver at freren af kretjet har fornemmelse af motorens aktuelle driftsbetingelser, og kan

vre ikke s lidt af en erfaringssag at betjene.

3.3 Automatisk indstilling

En mere bekvem mde at justere tndingen dynamisk p er at montere en automatisk

tndingsjustering der stiller tndingen i forhold til omdrejningstallet.

En automatisk tndingsregulering starter normalt med laveste tnding omkring et par grader fr

top og avancerer s til maksimal fortnding efterhnden som omdrejningstallet stiger.

Den mast almindelige konstruktion var tidligere mekanisk og virker ved at et par svingarme,

svingklodser, slynges bort fra en aksel nr omdrejningstallet stiger.

Svingklodserne har fat i tndingsknasten som den s drejer mod omlbsretningen hvorved

tndingstidspunktet flyttes tidligere hjere.

Systemet er simpelt men krver nogen vedligeholdelse for at fungere optimalt.

9

Fig. 3.3.1 Mekanisk centrifugalregulering (svingklodser). Her vist i hvil = laveste tnding.

Fig. 3.3.2 Mekanisk centrifugalregulering (svingklodser). Her vist helt bne = Hjeste tnding.

Reguleringsomrde 25 grader.

10

3.4 Vacum regulering.

Nr en motor arbejder med en konstant, rimelig hj, hastighed og der nskes en hurtig acceleration

tilfres en stor mngde brndstof, hvilket kan medfre tndingsbanken som flge af en ikke

nsket tidligere (hurtigere) forbrnding.

For at kompensere for dette er det nskeligt kortvarigt at flytte tndingen lidt ned senere eller

lavere tnding.

Det kan opns ved at udvide den automatiske tndingsjustering med et vacumsystem der er

tilkoblet motorens indsugning.

Nr gas spjldet bnes falder trykket i manifolden, og dette trykfald anvendes til, gennem en

trykdse, at trkke kniksernes ankerplade med omlbsretningen og dermed reducere fortndingen.

Tndsystemet har p den mde fet to reguleringssystemer:

Et der flger omdrejningstallet, og et der flger den aktuelle belastning.

Vacumregulering er anvendt p nogle f MC modeller, bde mekanisk og i form af elektronisk

styring.

F.eks. De sidst producerede modeller af Ducati Paso havde arvet en DigiPlex tndingsboks fra en

bil med indbygget elektronisk vacumregulering.

Fig. 3.4.1 DigiPlex tndingsboks indvendig. Enheden nederst til venstre er vacum reguleringen.

Slangen til manifolden psttes studsen nederst til venstre.

11

4. Lidt lngere ned i teknikken.

Som antydet i indledningen vil tndsystemerne hver for sig blive behandlet lidt mere i detaljer.

Selv om magnettnding og den traditionelle batteritnding har vret omtalt, er der god grund til at

beskftige sig med dem lidt mere i dybden.

OK, der er langt tid mellem man ser et kretj med mekanisk regulering i dag, men systemet er let

at forst, og kan i store trk overfres til moderne tndsystemer, s det alene er en grund til at

beskftige sig med det.

4.1 Magnettnding.

Magnettndingen i den form vi kender den fra knallerterne med en fastsiddende spole om hvilken

magneterne krer monteret i et skaldt svinghjul, og med tndingsknasten, der aktiverer knikserne i

tndingsjeblikket, monteret i centrum, er vel nok det simpleste tndsystem der kendes.

Det anvendes stadig i modificeret form p f.eks. off-road MC og tidligere hrdt pumpede totakt

motorer med CDI (se kapitel 4.5).

Engelske veteran MC har i udbredt grad magnettnding med roterende spoler og fastsiddende

magneter.

For at et magnettndingssystem skal fungere korrekt er det vigtigt at magneter og spole er

positioneret indbyrdes korrekt i tndingsjeblikket.

Indbyrdes korrekt vil i den forbindelse sige: Det hvor det dynamiske magnetfelt er strst.

Det er normalt ikke noget man kan flytte p, idet det er bestemt af fabrikanten af tndsystemet, men

en forkert justeret knikserafstand kan medfre at ankerpladen skal forsttes meget for at opn

korrekt tndingstidspunkt, s meget at det gr ud over tndsystemets effektivitet.

Da det er magnetfeltet tndsystemet lever af er magneternes tilstand vital for virkemden.

Mange problemer med magnettnding skyldes magneter der med tiden har tabt noget af

magnetismen.

En virkelig flde i den forbindelse er, at en adskilt magnet hvor ankeret er fjernet i lngere tid taber

magnetismen meget hurtigt.

Af samme grund er mange brugte magnetsystemer i en srgelig forfatning.

12

Fig. 4.1.1 Tegning af magnettnding med roterende spole.

Fig. 4.1.2 Lucas magnettnding til to cylindret MC - exploded view.

13

4.2 Det traditionelle tndsystem.

Som tidligere beskrevet er det traditionelle batteritndingssystem i sin opbygning meget simpelt.

Det bestr i sin enkelthed af en tndspole, et st kontakter, kniksere, og en kondensator, samt en

roterende excentrik til at bne kontakterne og dermed bestemme tndingstidspunktet.

Avanceringen klares i de fleste tilflde ved at forskyde excentrikken med et par svingklodser,

vgte, hvis trghed bestemmes, og dermed reguleringskurve, bestemmes med en fjedre der ogs

tjener som returfjeder.

Tndspolen der som tidligere beskrevet bestr af en primr og en sekundr vikling der er viklet p

en jernkrne for at ge selvinduktionen.

Selvinduktionen er bestemmende for hvor meget energi der kan oplagres i spolen, og dermed for

hvor stor effektiviteten af spolen kan vre.

Nr knikserne er lukkede opbygges der et magnetfelt i tndspolen, og nr knikserne s bnes bryder

magnetfeltet sammen og den oplagrede energi frigres som en induktion i sekundrviklingen.

Der er ca. 200 gange s mange vindinger p sekundrviklingen som der er p primrviklingen,

hvorfor spndingen optransformeres 200 gange.

Hvis man ser p senere oscilloskop billeder som f.eks. det i afsnit 8.4 vil man se at der p

primrviklingen opbygges en spnding p mellem 70 og 150 volt, hvilket s giver mellem 14 og

30.000 volt p tndrret.

Den tid knikserne er lukkede, og hvor magnetfeltet opbygges, kaldes dwell time (hvile tid).

Denne tid skal som minimum vre s lang at der opbygges tilstrkkelig magnetfelt til at

tndspolen har noget at give fra sig.

Det betyder at grnsen for hvor hjt et omdrejningstal en given tndspole kan flge med til, er

givet af selvinduktion og opladetid (dwell time).

Der skal en vis energi fra batteriet til at drive tndsystemet.

Den ohmske modstand i en 12 volt tndspole er i regelen omkring 3-4 ohm, hvilket vil sige at der

gr en strm p mellem 3 og 5 Ampere i spolen, afhngig af batterispndingen, og dermed ogs i

knikserkontakterne,

Spolen klarer det let, vrre er det med knikserkontakterne.

De forbrndes med tiden, samtidig med at der er et slid p den kunststofklods der flger knasten.

Det betyder at tndingstidspunktet over tid forskyder sig med jvnlige efterjusteringer til flge.

Afstanden knikserne skal justeres til, platinafstanden, er opgivet af fabrikanten af kretjet og ligger

i regelen omkring 0,4 0,5mm.

Den afstand er sat sledes at knikserne netop bnes der hvor knasten er stejlest, hvorved den

hurtigste bning opns.

Nr fiberklodsen er slidt bliver trdefladen strre og bningen langsommere.

Samtidig bliver brndte kontakter vanskeligere at justere pga. den kuplede overflade, s kniksere

skal ndtvunget skiftes ofte for at sikre et optimalt fungerende tndsystem.

Ofte er komponenterne i den automatiske tndingsjustering ogs godt slidt, hvilket frer til en

meget uprcis funktion, i vrste fald er slitagen s stor at det nskede justeringsomrde ikke kan

opns.

Kondensatoren kan ogs vre kilde til drlig funktionalitet.

En kondensator taber over tid sin kapacitet, og mister dermed evnen til at undertrykke gnisten der

ellers opstr imellem kontakterne i knikseren.

Det medfrer drlig effektivitet i tndsystemet samt forget forbrnding af kontakterne.

Hvis der er synlige rdlige gnister mellem knikserens kontakter er kondensatoren sikkert defekt.

14

P mange en cylinder 4 takt MC med batteritnding er knasten til tndingen monteret direkte p

krumtappen, hvilket medfrer at motoren faktisk tnder for hver omdrejning selv om der som

bekendt kun er forbrnding for hver anden omgang.

Systemet har senere fet navnet Wasted Spark Den tabte gnist, hvilket p moderne japanske

MCer er mere regelen end undtagelsen.

Det betyder ikke noget set fra et funktionelt synspunkt idet den ekstra gnist springer medens

ventilerne er i overlapningsperioden.

Det eneste sted det evt. kunne have betydning er den frekvens tndspolen skal arbejde med, hvilket

i praksis ikke er noget problem.

En test med en dobbelt tndspole indikerer at tndspolen let flger med til over 20.000 RPM. Selv

om der er tale om et system med Wasted Spark.

Fig. 4.2.1 Det traditionelle batteritndingssystem med tndspole, kniksere og kondensator.

Fig. 4.2.2 Kniksersystem til 2 cylindret 180 graders twin som f.eks. Yamaha XS500.

1. Justeringsskrue til knikserafstand - knikserst 1. 2. Knikser. 3. Filt med olie. 4+5. Ankerplade

fastgrings skruer. 6. Filt med olie. 7+10. Justerskrue til individuel justering af 2 knikserst. 8.

Justerskrue til knikserafstand knikserst 2. 9. Knikser.

15

Fig. 4.2.3 Ankerplade med to kniksere til Honda CB750. Bemrk at den verste knikser er fast

forankret til ankerpladen, hvor den nederste kan flyttes individuelt. De to blanke cylindere verst til

venstre er kondensatorerne n pr. knikser.

Fig. 4.2.4 En tysk tegning af et traditionelt batteritndingsanlg. Bemrk den mde tndspolen er

tegnet p. Det kaldes en autotransformer af indlysende grunde.

Som det ses af diagrammet er der to mulige returveje for tndrret, gennem knikserne eller gennem

batteriet Da knikserne er bne kan det ikke vre der returstrmmen flyder, s det m vre

gennem batteriet. Endnu en grund til at holde ledningsnet og kabelsko i perfekt stand.

16

4.3 Transistortnding.

Transistortndingen var det frste initiativ til at indfre moderne elektronik i kretjernes

tndingssystemer.

Man satte ganske enkelt et kredslb med en eller flere transistorer ind mellem knikserne og

tndspolen.

Knikserne skal sledes kun behandle den meget ringe strm der skal til for at styre

transistorkredslbet der s virker som switch for den store strm til tndspolen.

Det hjalp ganske gevaldigt Nedbrndingen af kontakterne i knikserne var slut, s slitagen p

knikserne var reduceret til fiberklodsen der flger knasten, hvilket forlngede kniksernes levetid

vsentligt.

Til et veterankretj er det en fin lsning til at peppe tndsystemet lidt op med et sdant kredslb.

Reguleringen var stadig den samme mekaniske, s problematikken omkring vedligeholdelse af den

var stadig den samme.

Der findes i handlen ombygningsst til veteran MC hvor knikserne udskiftes med en transducer

(pickup) eller en optokobler. Her bibeholder man den mekaniske regulering, men man slipper af

med knikserne.

Om pickuppens virkemde se nste afsnit.

Fig. 4.3.1 Transistortnding. Kredslbet inden for den stiplede linie er selve transistordelen.

Kniksere, tndspole og kondensatoren er der stadig (Kondensatoren C1, 0,22uF,

skulle have vret uden for de stiplede linier).

17

Fig. 4.3.2 Transistortndingssystem udvidet med elektronisk knikser i form af en optokobler.

Tndingsavanceringen er stadig mekanisk.

4.4 Elektronisk styret tnding.

Omkring 1980 sker der noget,

De elektroniske tndsystemer rykker nu for alvor ind.

Tndspolen er stadig den samme, knikserne forsvinder og erstattes af en transducer, i daglig tale

pickup, og den dynamiske regulering af tndingstidspunktet foretages rent elektronisk.

Pick-upen er i al sin enkelhed blot en spole viklet p en magnetisk jernkrne, og nr der s fres et

stykke metal forbi den magnetiske krne induceres der energi i spolen som afstedkommer en

elektrisk impuls.

Faktisk genereres der bde en negativ og en positiv impuls som man s kan vlge at benytte efter

behov Normalt er det den positive impuls der benyttes. Se fig. 8.4.1 og 8.4.3

Impulsen forstrkes op og benyttes til at styre en transistor der virker som switch for tndspolen

lige som vi kender det fra transistortndingen.

18

Fig. 4.4.1 Principdiagram for elektronisk styret tndingssystem. Den elektroniske styring

indeholder en micro processor der bl.a. varetager den automatiske avancering.

Fig. 4.4.2. Blokdiagram af tndsystemet p Suzuki XN85 Turbo fra 1983.

Bemrk at der er tale om tre forskellige styresystemer til tndingsavancering.

Foruden omdrejningstallet indgr ogs indsugningsmanifold tryk og gashndtagets

stilling

19

Fig. 4.4.3 Pickup og pulsgiver til en 4 cylindret rkkemotor. Bemrk at der kun er n pickup til fire

cylindre. Timingen mellem cylindrene klares i tndboksen.

Den dynamiske regulering af tndingstidspunktet overlades ogs til elektronikken.

Man skal nu vende tingene lidt p hovedet for at forst virkemden.

Den mekaniske regulering virkede ved at avancere tndingstidspunktet, alts rykke det tidligere.

Elektronikken kan ikke forcere et tidspunkt mod noget der ikke er sket endnu, men derimod at

forsinke en elektrisk impuls er intet problem.

Alts m et tndsystem der er elektronisk styret indstilles til hjeste tnding, og s klarer

elektronikken forsinkelsen mod lavere tnding ved lave omdrejninger.

Funktionaliteten er ganske enkel Jo lngere der er mellem impulserne fra pickuppen desto mere

forsinkes disse fr de fr lov til at trigge tndspolens switch transistor.

Nr s omdrejningstallet stiger falder afstanden mellem impulserne og forsinkelsen af impulserne

reduceres - Ganske fikst.

Normalt har tndingen net sit hjeste niveau, hjeste tnding, omkring 3-4000 RPM.

20

Fig. 4.4.4. Timing diagram til XN85. Bemrk at advange angel er sammensat af

omdrejningstallet og Boost advange der igen er sammensat af manifold pressure og throttle

possision. Prv at sammenligne dette billede med set fra oscilloskopet Tt p ikke sandt?

Fig. 4.4.5. Tndspolerne side-by-side. Bemrk klemmen omkring tndkablet til bageste cylinder.

Det er pickup spolen til tndingspistolen. Det var ikke muligt at fotografere mrkerne pga. det

mlkehvide inspektionsglas lige til hjre for klemmen.

21

Fig. 4.4.6. De to Kokusan tndingsbokse der anvendes p en Ducati Paso.

Fig. 4.4.7 Tndings avancering ved 1500 RPM Den nederste strle (CH2) er pickuppen, og

den verste strle (CH1) er ledningen mellem tndspole og elektronik.

Tndingens triggerpunkt er den positive flanke p pickuppen yderst til venstre, og

tndingstidspunktet et den positive flanke p CH1 der ligger 3,5 millisekund senere.

22

Fig. 4.4.8 Samme billede som ovenfor, blot ved 4000 RPM. Bemrk at tndigstidspunktet nu er

rykket, sledes at der faktisk ikke er noget delay. Tndingen falder lige efter den positive flanke fra

pickuppen.

De simple elektroniske tndsystemer har normalt ikke nogen kompensering for trykket i

manifolden, og virker ogs fint uden.

Der er dog fremstillet systemer hvor der er indbygget en tryktransducer i tndingsboksen der mler

manifoldtrykket og korrigerer tndingen derefter.

Sdanne styringer er bl.a. anvendt p visse modeller af Ducati Paso med DigiPlex tndingsboks.

P moderne motorer med benzinindsprjtning har man dog fet den mulighed tilbage i fuldt

omfang.

Ikke at man mler vacum, men p indsprjtningsmotorer har man fet en sensor ser viser

gashndtagets aktuelle stilling En skaldt throttle sensor.

Ved at sammenligne gasspjldets aktuelle stilling omdrejningstallet kan computeren foruden

brndstofmngden ogs beregne tndingsavanceringen.

P nogle motorer med brndstofindsprjtning har man direkte en vacum censor med i billedet, som

dels giver et ekstra brndstoftilskud og dels retarderer tndingen under acceleration.

Her er sagen naturligvis helt klar.

Virkemden af indsprjtningssystemer er ikke omfattet af dette skrift,

Nr man nu har fet lagt styringen ud i elektronik er der ingen grnser for de tossestreger

konstruktrerne kan finde p.

En firecylindret rkkemotor hvor der kun er n pickup OK, pickuppen giver tidspunktet for to af

cylindrene og s beregner man ganske enkelt tndingstidspunktet for to af cylinderne med micro

processoren.

Det sparer naturligvis en pickup, men er et helvede at fejlfinde p.

23

4.5 Capacetive Discharge Ignition CDI.

En speciel afart af elektronisk tnding findes i CDI systemet.

Systemet fandtes tidligere p hurtigt roterende to takt motorer, idet systemet faktisk kan flge med

til hjere omdrejningstal end konventionel tnding Nr det er sagt, skal det lige tilfjes at det er

en yderst teoretisk betragtning idet et konventionelt tndssystem med pickups nemt flger med selv

de hurtigst roterende totaktere.

I CDI oplades en kondensator til en hj spnding, typisk mellem 250 og 450 volt, hvorefter

energien i kondensatoren fyres af i tndspolens primrvikling.

Deraf navnet Capacetive Discharge Ignition.

Som nvnt lades kondensatoren til en rimelig hj spnding.

Denne spnding kan tilvejebringes ad flere veje, enten med en spnding der tages direkte fra et

magnetsystem, eller ved hjlp af en DC/DC konverter der transformerer 12 volt op til mellem 250

og 450 volt.

De to metoder har, som nok anes, samme karakteristika som forskellen mellem magnet- og

batteritnding Den version der fr spndingen fra magneten behver ingen ekstern

hjlpespnding og dermed intet lysanlg, hvorimod typen med DC/DC konverteren lever ad

spnding fra lysanlgget (batteriet).

Fig. 4.5.1 CDI basics Blokdiagram.

Fig. 4.5.2 Principdiagram af CDI system hvor hjspndingen tages fra en generator der er i stand

til at levere 200-300 volt vekselstrm. Det her viste system indeholder ingen styring af automatisk

tndingsavancering.

24

Virkemden er enkel: Kondensatoren p 0,68 uF oplades. Nr pulsen fra pickuppen fyrer

thyristoren BT151, aflades kondensatorens energi i tndspolen hvor den optransformeres i

sekundrviklingen og gnisten vil springe i tndrret.

Til at bestemme tndingstidspunktet er der ogs i CDI systemet anvendt en eller flere pickups.

Styringen af tndingsavanceringen er ogs i dette tilflde overladt til elektronikken, hvorfor den

position pickuppen er sat fast i svarer til hjeste (tidligste) tndingstidspunkt.

Tndspolerne til CDI systemet er vidt forskellige fra det konventionelle system.

I det konventionelle system oplagres energien i tndspolen og frigres s i tndingsjeblikket, hvor

der i CDI systemet mere er tale om en transformer hvor der ptrykkes en elektrisk impuls fra

kondensatoren.

Den elektriske impuls optrder i spolen som en dmpet svingning der optransformeres til en meget

hj spnding.

Spolerne fra CDI og et konventionelt tndingsanlg kan derfor ikke byttes.

Forsges en spole fra CDI monteret p en motor med elektronisk tnding kan det fre til

tndingsboksens dd.

4.6 Samlende kommentarer til tndsystemerne.

Det der er gennemget i afsnit 4.1 til 4.5 er tndsystemernes principielle virkemde.

Der er ingen grundlggende forskelle i opbygningen hvad enten det drejer sig om en eller

flercylinder motorer.

Der kan vre helt specifikke spidsfindigheder som f.eks. de japanske firecylindrede motorer med to

tndspoler, hvor enderne af sekundrviklingen er frt til hvert sit tndrr.

To tndspoler til fire cylindre, hvor hver spole tnder for hver omdrejning, blot 180 graders

forskydning mellem spolerne Jo, her er virkelig tale om Wasted Spark.

Da enderne af sekundrviklingen jo er forbundet til hvert sit tndrr, er disse jo serieforbundet med

topstykket som returvej.

Man skulle nu formode at hvis man afbryder forbindelsen til det ene tndrr ville det andet ophre

med at fungere.

Sledes er det imidlertid ikke, s der m vre tale om et gnistgab internt i tndspolen for at det skal

virke som det gr.

Et eller anset sted skal strmmen jo finde en returvej.

25

Fig. 4.6.1 Tndspole hvor enderne af sekundrviklingen er forbundet til hvert sit tndrr.

De to tndrr er placeret i hver sin cylinder, og tnder samtidig, men kan ogs

anvendes p motorer med to tndrr pr. cylinder.

P V2 motorerne har man (heldigvis) i regelen besindet sig til at have to adskilte systemer, to

pickups, to elektronikstyringer og to tndspoler, men ak ingen regler uden undtagelser.

Ducati har ogs haft V2 med kun n pickup til styring og s ladet computeren om resten.

Eller Honda V4 med n pickup p krumtappen og en p den ene knast for at finde ud af hvor

motoren befinder sig - synkronisering.

For slet ikke at tale om systemet med n pickup og flere magneter hvor synkroniseringen foretages

med fire magneter tt efter hinanden ud for cylinder #1.

Man har i mange r haft problemer med at f forbrndingen til at udbrede sig symmetrisk i

forbrndskammeret.

Derfor har man p mange motorer flyttet tndrret ind i topstykkets centrum.

P nogle motorer kan det ikke lade sig kre pga. ventilernes strrelse, s her sidder tndrret i

forbrndskammerets ene side.

Efterhnden som stempeldiameteren stiger, specielt i store V2 motorer, melder behovet sig for at f

forbrndingsproblemet lst.

Det klarer man ved at stte to tndrr i hver cylinder, et i hver side af topstykket, hvilket dublerer

antallet af komponenter i tndsystemet, men giver en bedre forbrnding.

For at illustrere dette skal vi tilbage til smflyvere med stempelmotorene.

De har alle to magnettndingssystemer, alts to helt separate systemer.

Ved motorkontrol fr start sttes motorens omdrejningstal til omkring 2500 RPM og

tndsystemerne slukkes p tur, hvilket bevirker et fald i motorens omdrejningstal p ca. 200 RPM.

S det virker i praksis.

Dette blot for at illustrere at det er umuligt at lave en komplet beskrivelse af samtlige kendte typer

tndsystemer Her handler det om principper.

26

5 Tndingsindstilling.

Tndingstidspunktet for en given motor er opgivet af fabrikanten.

Enten som et antal grader fr top eller som et antal mm fr vre ddpunkt.

Opgivelsen i grader fr top er for s vidt den rigtigste hvis man har en gradskive at spnde p

krumtappen, eller at fabrikanten har vret s venlig at afstte tndingsmrker et sted hvor de kan

aflses uden at skulle splitte en halv motor ad.

Tidligere var det dog meget almindeligt at opgive et tndingstidspunkt som en stempelposition et

antal mm fr top.

Fidusen er, at man uden mange hjlpemidler kan bestemme stemplets position i cylinderen, hvilket

ogs er OK for s vidt man kan komme til at mle nogenlunde lodret fra tndrrshullet og ned, men

i de tilflde hvor tndrrshullet er placeret side ind p et topstykke er metoden uanvendelig.

Her br man omregne vandringen til grader og benytte en gradskive til justeringen.

P f.eks. NSU MAX er fortndingen opgivet til 7,6 mm i vrkstedshndbogen, hvilket pga.

tndrrshullets stilling ikke kan anvendes i praksis.

Hvis man, for NSU Max vedkommende, omregner de 7,6 mm. giver det 35 grader.

Noget ganske andet er s hvorledes fortndingen er opgivet.

Er det med den automatiske regulering fuldt ben eller er det med reguleringen neutral?

Det er vigtigt at vide om man skal have regulatoren fuldt ben eller i hvil nr det drejer sig om

mekanisk regulering.

De 35 grader p NSU Max er med fuldt ben regulator, alts hjeste tnding.

Samtidig er det rart at vide hvor meget den mekaniske regulering skal kunne regulere, om ikke

andet s for at kontrollere om den virker korrekt.

Der findes mange mder at foretage en indstilling af tndingstidspunktet p.

Valg af metode er afhngig af dels hvilken type tndsystem er der tale om, og dels hvilket vrktj

har man adgang til.

Desuden er det vigtigt at have styr p processen Hvad er det man vil opn, og hvad er det man

mler?

5.1 Indstilling af den klassiske magnettnding.

Den klassiske magnettnding med roterende magneter ala knallert uden automatisk regulering er

den simpleste.

Her sttes stemplet i top position i forbrndingsslaget og knikserne justeres til den opgivne afstand,

f.eks. 0,4 mm.

Derefter forbindes et ohmmeter over knikserne og svinghjulet drejes baglns mod omlbsretningen

til stemplet er det opgivne antal mm eller grader fr top.

Ankerpladen lsnes og ankerpladen indstilles sledes at ohmmeteret netop skifter mellem 0 og en

ikke nrmere defineret vrdi mellem 3 og 10 ohm Det med de mellem 3 og 10 ohm forekommer

idet der jo faktisk mles over tndspolens primrvikling.

I stedet for et ohmmeter kan en lille lampe i serie med et batteri anvendes.

Med den metode observerer man ndringen i lampens lysintensitet.

Nr den rigtige position er fundet spndes skruerne der befster ankerpladen igen.

Hvis det rigtige tndingstidspunkt ikke lader sig indstille kan det lede tankerne hen p en knkket

not i krumtappen, og der er ikke andet at gre end at demontere svinghjulet og checke noten.

27

5.2 Indstilling af magnettnding med roterende anker.

Hvor den klassiske magnettnding er monteret direkte p krumtapakslen, er den type

magnettnding med roterende anker som regel gearet sledes at den, lige som knastakslerne, lber

med den halve hastighed af krumtappen.

For at f timingen mellem krumtappen og magnetens anker til at passe er der hugget mrker i

tandhjulene, ganske som tilfldet er med knastakslerne.

Har motoren vret adskilt er det vigtigt at drage omhu for at mrkerne passer inden yderligere

justering foretages.

Mange af de ldre modeller er med manuel tndingsjustering hvor justeringen foretages gennem et

Bowden trk der drejer den yderring der indeholder den knast der aktiverer knikserne.

De fleste opgivelser for sdanne modeller er med tndingen sat til hjeste tnding.

Hvis det drejer sig om en model med automatisk tndingsavancering er det ogs her vigtigt at vide

om den statiske fortnding er opgivet med regulatoren i neutral eller aktiveret.

Det sikreste er faktisk at indstille tndingstidspunktet med regulatoren fuldt aktiveret og til hjest

mulige tnding.

Selve indstillingen foretages som ved den klassiske magnettnding.

5.3 Indstilling af batteritnding.

Mange batteritndingssystemer har, hvad enten det er en to eller firetakter, knasten monteret

direkte p krumtappen og en meget simpel svingregulering til at foretage tndingsavanceringen.

De har for det meste fortndingen opgivet med hjeste tnding og dermed reguleringen fuldt aktiv.

Alle statiske justeringer foretages med svingregulatoren fuldt ben!

Frst indstilles knikserafstanden til det af fabrikken opgivne med stemplet i top (DP).

En ganske lille 12 volt pre forbindes over knikserne.

S drejes motoren baglns til enten stemplet er det antal mm under top eller det antal grader fr top

der foreskrives af fabrikanten.

Ankerpladen lsnes og drejes til det punkt hvor pren netop slukker / tnder, og ankerpladen

befstes.

Efterflgende kan reguleringen sttes i neutral og laveste tnding kontrolleres hvis den da er

opgivet af fabrikken.

28

Fig. 5.3.1 Tndingsindstilling starter med at stte knikserafstanden (platinafstanden).

Fig. 5.3.2 Hjemmelavet gradskive af ? Rigtigt gttet, en gammel CD rom. Viseren er et stykke 1,5

kvadrat monteringsledning. Den viste position er stemplets toppunkt (DP).

29

Fig. 5.3.3 Tndingsmrke 35 grader fr top med fuldt bn regulator. Prvelampen str lige p

kanten mellem at tnde og slukke. Prvelampen er her indsat i serie med batteriledningen.

5.4 Indstilling af transistortnding.

Der er principielt ingen forskel mellem indstillingen af en tnding hvor der er monteret en

transistor som switch og den normale batteritnding, s det er samme procedure som ovenfor.

5.5 Indstilling af elektronisk tnding.

Nu er der sikkert en eller anden der undervejs i de foregende afsnit om tndingsindstilling vil

sprge: Jam, kan man ikke anvende en tndingspistol (stroboskop) til formlet.

Jo, selvflgelig kan man det, men det er ingen ndvendighed, og det er sjldent man har enten

tndingsmrker eller kan komme til at montere en gradskive der kan blive siddende med krende

motor.

Anderledes ser det ud med den elektroniske tnding med pickups.

Her er der ingen vej uden om tndingspistolen idet der ikke er nogen indstillingsmrker eller

mlemulighed p en pickup p samme mde som en knikserkontakt.

Samtidig skal det pointeres, at der p mange moderne motorer ingen mulighed er for at justere

pickuppens position i forhold til den roterende magnet Tndingen er sat n gang for alle fra

fabrikken og resten overlades til elektronikken.

Det flgende er derfor udelukkende beregnet p motorer hvor der en justeringsmulighed.

Frst lidt om stroboskopet, ogs kaldet tndingspistolen.

30

Det er en indretning med en blitz lampe der trigges af tndingen.

Selve instrumentet spndingsfdes normalt med spnding fra kretjet, alts 6,12 eller 24 volt.

Impulsen der trigger udlsningen af blitzen tages i regelen fra det tndkabel der frer til den

cylinder til hvilken mrkerne p krumtappen passer.

Selve flerledningen har en transducer der klemmes rundt om kablet, og dermed fr impulsen

overfrt induktivt.

Nr pistolen rettes mod mrkerne p krumtappen eller svinghjulet, med motoren krende, snydes

jet til at tro at mrkerne str stille i affyringsjeblikket.

Det er dermed enkelt at se p hvilket tidspunkt tndingen aktuelt udlses i forhold til mrkerne.

Det er derfor vigtigt at vide hvilke mrker der svaret til tomgang og hvilke svarer til fuld gas, s fr

justeringen foretages skal man orientere sig om hvilke mrker man skal benytte.

Der er i regelen mindst tre mrker:

Et der markerer vre ddpunkt hvor stemplet er i top.

Et der markerer laveste tnding ved f.eks. 1000 RPM.

Og et der markerer hjeste tnding ved f.eks. 4000 RPM.

Hvis der er divergens mellem de udlsninger man foretager og fabrikkens opgivelser, s benyt

mrkerne for hjeste tnding.

Hvis der skal korrigeres p tndingstidspunktet, s lg mrke til hvor meget afstanden mellem

mrkerne divergerer, stop motoren og flyt pickuppen tilsvarende og gentag mlingen.

Da den dynamiske tndingskorrektion er rent elektronisk er der ingen mulighed for at ndre p

denne Den kan kun kontrolleres.

5.6 Indstilling af CDI systemer.

Der er principielt ingen forskel mellem indstilling af et CDI system og det i foregende afsnit

beskrevne elektroniske tndsystem.

Justeringen foretages p samme mde.

31

6 Radiostjdmpning.

Et tema der ofte omtales med megen mystik er radiostjdmpning.

Skader det tndsystemets virkemde og hvorfor overhovedet stjdmpe?

Til det frste Nej, stjdmpning der er udfrt rigtigt har ingen indflydelse p tndsystemets

virkemde.

Det andet er lidt mere kompliceret at svare p, og krver lidt forklaring.

I radioens barndom var de frste sendere skaldte gnistsendere.

Marconi havde fundet ud af at en gnist indeholder en meget stor mngde elektromagnetisk energi

og hvis man satte en afstemt antenne p et gnistgab ville antennen udstrle elektromagnetisk energi.

Set som en parallel Tndrret er gnistgabet og tndkablet antennen.

For at overbevise eventuelle skeptikere, s benyttede de frste radioamatrer tndspoler fra Ford T

til at frembringe gnisten til deres sendere med Det virkede fint.

Nu er tndkablet en ganske kort antenne, men det bortforklarer ikke at den strler, meget endda.

Vi kan ikke undvre gnisten, s det velsen gr ud p er at delgge tndkablets virkning som

antenne.

Det findes forskellige, mere eller mindre heldige, mder at opn dette p.

Det enkleste er at indfre en modstand i serie med tndkablet s tt p tndrret som muligt.

Det kan klares ved at anvende en tndhtte med indbygget modstand, eller endnu bedre, at

anvende tndrr med indbygget modstand Jo tttere p gnistgabet des bedre.

Skrmede tndhtter er heller ikke at foragte.

Der findes tndkabler med indbygget modstand eller skaldte kulkabler; det kan ikke anbefales at

anvende sdanne p moderne kretjer Tndkabler kan ikke indeholde kobber nok.

S lidt tilbage til det med at stjdmpningen skulle forstyrre tndsystemets tiltnkte virkemde.

Prv at flge flgende tanke:

S lnge tndspolen opbygger spnding nok til at gnisten kan springe gr der ingen strm i

tndkablet og dermed heller ikke i stjdmpningsmodstandene.

Nr spndingen nr den vrdi der skal til for at gnisten kan springe, ja s springer den og

tndspolen udlader resten af sin energi i gnisten.

Det vil sige, at frst nr gnisten ER sprunget gr der en strm i modstanden der kan vre rsag til

tab.

Da det jo er restenergien det gr ud over er der ingen skade sket Det der skulle ske er sket.

Et er den lovpligtige radiostjdmpning, noget andet er hvad der krves hvis der skal monteres

radioudstyr p kretjet.

S skal der ganske andre midler til, men det ligger uden for dette skrifts rammer.

32

7 Fejlsgning p tndsystemer.

Al fejlsgning starter med to ting:

Viden om hvorledes det man vil fejlsge p skal virke.

Systematik.

Uden viden om det system man vil fejlsge p er det nyttelst at forsge.

Uden systematik lber man hurtigt i ring.

Hvis der er tale om tndsystemer p veterankretjer kan man komme langt med sm midler, og

man kan klare sig uden ledningsdiagram.

P moderne MCer er et ledningsdiagram et must, og jo mere mleudstyr man har til rdighed des

bedre.

Alligevel kan man komme langt med omtanke og en udbredt bytteteknik.

P mange moderne MC er der to af alt, og det kan man udnytte i fejlsgningen.

Al fejlsgning p MC elektro starter med at checke at stik og forbindelser er rene og fri for

korrosion, samt at ledningsnettet generelt er i orden.

Derfor ses der i det flgende, i vid udstrkning, bort fra den slags fejl.

De flgende fejlsituationer kan kun blive tnkte eksempler, baseret p erfaringen, men kan dog

give et fingerpeg om i hvilken retning man vil g i forskellige situationer.

7.1 Eksempel 1.

En ldre MC med traditionel batteritnding starter fint men gr ujvnt.

Brndstoftilfrslen er i orden og karburatoren er i fin stand.

Fejlen formodes at vre et tndingsproblem.

Tndrret er nyt.

Knikserne er bedagede men stadig brugbare.

Tndingen er stillet efter alle kunstens regler.

Der er rdlige gnister imellem kontakterne nr motoren krer, s fejlen formodes at vre en defekt

kondensator.

Kondensatoren kan vre lidt svr at checke, men mange af de universalinstrumenter der kan kbes

til sm penge har faktisk mulighed for at mle kapacitet.

Vrdien af en god kondensator ligger normalt mellem 0,1 og 0,5 uF

Mlingen skal foretages med s korte mleledninger som muligt.

Mht. mlingen se afsnit 8.2 Universalinstrumentet.

Andre fejlmuligheder kunne vre:

Slr i akslen om hvilken knasten drejer sig nr den regulerer s tndingstidspunktet varierer

unsket.

Reguleringen hnger periodisk s tndingen ikke rykker med tilbage p lavere tnding nr

omdrejningstallet falder.

33

7.2 Eksempel 2:

En MC med V2 motor stter sporadisk ud p den ene cylinder.

Der er ikke noget system i hvornr den falder ud, og der er ikke noget der indikerer hvilken cylinder

der fejler.

Tndsystemet er opbygget som to separate systemer med to pickups, to tndbokse og to

tndspoler.

Her nytter det ikke noget at mle til at starte med, her skal problemet angribes med systematik.

Nr fejlen er der mles temperaturen p udstdningsrrene med et lasertermometer for at finde ud

af hvilken cylinder der fejler.

Nr den fejlende cylinder er fundet kan man bytte en komponent ad gangen.

Tndboksene sidder normalt i stik, s det er nemmest at starte med at bytte dem.

Nu er der blot at kre til fejlen viser sig igen.

Hvis fejlen flytter, er der tale om en defekt tndboks, hvis ikke er det klar til nste bytte,

tndspolerne.

Proceduren gentages med pickupene hvis fejlen stadig er p samme cylinder.

En sdan fejl er oftest termisk, og kan ogs angribes med en heathgun.

De berrte komponenter varmes forsigtigt med en kraftig heathgun.

Varm kun n ad gangen og lad den kle ned fr nste komponent udsttes for opvarmning.

Anvend evt. trykluft eller klespray til at kle ned med for at f det til at g lidt hurtigere.

7.4 Eksempel 3.

Nsten samme setup som i eksempel 2.

En MC med V2 motor er svr at starte, gr drligt i tomgang, er lidt slv i optrk, men krer

normalt ved hje omdrejninger..

Tndsystemet er opbygget som to separate systemer med to pickups, to tndbokse og to

tndspoler.

Tndingen er indstillet med tndingspistol og avanceringen er checket.

En ombytning af tndingsboksene og et fornyet check af tndingstidspunktet med en

tndingspistol viser konstant hj tnding selv om omdrejningstallet varieres.

Fejlen er et defekt forsinkelseskredslb i den ene tndingsboks.

Fejlen vil ogs kunne forekomme p en MC hvor der kun er n tndingsboks.

Fejlen kan her kun afslres enten ved at have to st mrker p krumtappen eller ved at bytte

ledningerne fra pickupene og tndspolerne, sledes at man fr byttet kredslbene i

tndingsboksen.

Hvis det drejer sig om et system med kun n pickup og n tndingsboks er en sdan fejl meget

vanskelig at afslre hvis der ikke er tndingsmrker i krumtappen for hver cylinder.

7.4 Eksempel 4.

En ldre 4 cylinder MC med elektronisk tnding starter drligt, men nr den frst krer er der intet

i vejen.

Faktisk starter motoren oftest frst i det jeblik startknappen slippes.

34

Mistanken rettes omgende mod et drligt batteri eller drlig kontakt i ledningsnettet.

Batteriet har dog vret skiftet flere gange af samme rsag, s det er ude af billedet..

En mling af spndingen p tndspolerne viser ogs at spndingen er omkring 8-9 volt nr

startmotoren er aktiveret selv om der er 10 volt p batteriet.

Der forsvinder alts mellem 1 og 2 volt i ledningsnettet mellem batteri og tndspoler, hvilket lige

netop er nok til at tndsystemet ikke fungerer.

Ledningsnettet undersges, og ser umiddelbart ikke ud til at fejle noget.

En kontrol og opspnding af samtlige stik bedrer ikke situationen vsentligt.

En anden tndspole prves forsgstvist, uden at det ndrer noget.

En ledning forbindes forsgsvist direkte mellem batteriet og tndspoleene, og s starter motoren

omgende og problemfrit.

Fejlen er definitivt for stort spndingstab i ledningsnettet, s der er ikke andet at gre end at g det

hele igennem n gang til.

Det viser sig at der er mange sm kilder til spndingstabet, bl.a. tndingslsen og der er

umiddelbart ikke noget at gre hvis man da ikke vil starte en strre udskiftning af ledningsnet og

tndingsls..

Spndingen til tndspolerne tages sluttelig et andet sted i lysnettet og problemet er lst.

7.5 Eksempel 5.

Denne fejl er taget med som et eksempel p drlige tndrr, og da den er set mere end n gang er

der god grund til at advare imod den.

En MC med V2 motor begynder pludselig at g drligt.

Mistanken samler sig hurtigt om drlige tndrr, og en nrmere inspektion af rrene viser at

midterelektroden i det ene er sunket ned i hjde med isolationen, og i det andet er den forsvundet.

I frste omgang giver den forsvundne elektrode sved p panden Er den tabt ned i cylinderen?

For at f vished dissekeres tndrret, og det viser sig at hele elektroden stadig er der, men den er

presset helt op i isolationen.

Nu kunne man forestille sig at det er en enlig svale, men det er faktisk sket flere gange.

Og hver gang har tndrrene krt omkring 7-8000 Km.

Det drlige tndrr er NGK D8EA.

Fig. 7.5.1 To tndrr med nedsunket midterelektrode. Det verste er stadig intakt.

35

8 Mleinstrumenter.

Man kan selvflgelig komme langt med en gldelampe og et bjet sm, men som altid, er godt

vrktj det halve arbejde.

I det flgende gives nogle tip til mleudstyr og brugen af samme.

8.1 Prvelampen.

Det simpleste mleudstyr der kan findes er en prvelampe indbygget i en skruetrkker eller

lignende, som vi kender det fra polsgeren.

Den er det simpleste instrument der kan anvendes til arbejde i et tndsystem.

Med en sdan kan man afgre om der er spnding i et givet punkt i ledningsnettet.

Den er ogs uundvrlig nr der skal stilles tnding p motorer med knikserkontakter.

Man kan ikke mle absolutte vrdier med den, s anvendelsesomrdet er noget begrnset.

En god solid model fs hos Biltema til 19 Kr

Har man sagt prvelampe er man nd til at tage sgerbladene med i samme stning.

Sgerbladene er uundvrlige nr der skal stilles kontaktafstand i knikserne.

Fig. 8.1.1 Sgerblade og prvelampe er det simpleste vrktj man kan anvende.

36

8.2 Universalinstrumentet.

Tidligere var et universalinstrument en kostbar sag som kun professionelle elektronikfolk eller

radioamatrer havde adgang til.

Det har ndret sig sledes at man nu kan erhverve billige universalinstrumenter i nsten ethvert

byggemarked elle hobbybutik for priser fra 20 Kr. og opad.

De billige udgaver kan mle spnding, strm og modstand, Volt, Ampere og Ohm, hvor de lidt

dyrere ogs har mleomrder for selvinduktion, kapacitet og frekvens, Henry, Farad og Hertz, og

oven i handlen kan de dyre oftest ogs mle diodestrkninger og transistorer.

De dyre starter fra 150 Kr. og opad, Biltema har dog et tilbud for 99 Kr. med LCD display, Ohm,

Volt, Ampere, kapacitet, selvinduktion, frekvens og diodemling.

Det er vrd at ofre lidt mere for at f et ordentligt universalinstrument.

For 298 Kr. fr man samme sted et universalinstrument der har alle ovenfor nvnte mleomrder.

Det har desuden et meget stort LCD display.

Tidligere var universalinstrumentet ogs et analogt viserinstrument, hvor de fleste i dag er

digitalinstrumenter da de er langt billigere at fremstille og mere njagtige.

Til gengld kan de vre lidt vanskelige at arbejde med til visse forml, som f.eks. at bestemme

bne/lukke tidspunktet for kniksere.

Hvad mler man s.

Jo, som det fremgr af eksemplerne er det mest absolutte spndingsmlinger p batteri, tab i

ledningsnet o.l.

Ohmmeteret anvendes til at mle gennemgang og modstand i komponenter og ledninger.

Hvis man har mistanke om drlig kontakt i et ledningsnet, f.eks. mellem tndspoler og batteri,

kunne man jo forestille sig at det kunne afslres med en ohm mling.

Det kan give et fingerpeg, men ikke bruges til ret meget.

Den rigtige mlemetode er at mle spndingsfaldet over ledningsstrkningen, alts at mle fra

batteriets +pol til tndspolernes + forsyning med tndingen tilkoblet.

Den mlemetode har den fordel at der er fuldt forbrug gennem EL nettet, og den mling der p den

mde foretages mler det absolutte tab i den jeblikkelige situation.

Ohmmeteret benyttes til at mle gennemgang f.eks. i tndspolens primr- og sekundrvikling,

kortslutning mellem viklingerne og jernkrnen.

Man kan ogs mle radiostjdmpningsmodstandene i tndhtter eller tndrr De er normalt 1,

5 eller 10.000 ohm.

Eller gennemgang i tndkabler Helst 0 ohm.

37

Fig. 8.2.1 Mling af modstand i tndrrshtte, i dette tilflde 4,91 Kohm.

Det kan selvflgelig ogs anvendes til ensrettere, generatorer osv., men det er udenfor rammerne af

dette skrift Se tidligere skrift MC elektro.

Amperemeteret anvendes sjldent idet dets mleomrde er for lavt til at mle p de strmme der

normalt gr i ledningerne p et kretj.

Dog er det fint til at mle ganske sm strmme, s som unsket afladning af et batteri.

En kapacitetsmlefunktion kan vre ganske nyttig.

Kapacitetsmling p kondensatorer kan forekomme hvis det er et traditionelt batteritndingssystem

med knikserkontakter.

Den ene ledningen loddes (skrues) af kondensatoren fr mlingen (man kan njes med at stte et

stykke papir i knikseren og fjerne ledningen til B+ (15)), og der mles fra stel til toppen af

kondensatoren, med anvendelse af s korte mleledninger som muligt mlevrdi mellem 0,1 og

0,5 uF.

38

Fig. 8.2.2 Mling af kapacitet i kondensatoren 227.7 nF (0,2277 uF).

Bemrk tndstikken i knikserne for at sikre at kondensatoren er isoleret fra.

.

Fig. 8.2.3 To forskellige typer universalinstrument

Instrumentet til venstre har alle almindelige mleomrder, Volt, Ampere, Ohm, frekvens,

kapacitet, selvinduktion og diodestrkninger Noget lignende fs i Biltema til ca. 350 Kr.

Instrumentet til hjre er et almindeligt universalmeter med Volt, Ampere, Ohm og

diodestrkningsmling, og er kbt hos HN for 129 Kr.

39

Brugen af frekvenstllerfunktionen er lidt mere tget, men lidt nytte kan den dog gre.

Hvis instrumentet forbindes over knikseren eller over en pickup, s kan den faktisk benyttes som

omdrejningstller, eller til at checke at en pickup fungerer.

Da frekvenstlleren mler pulser pr. sekund, skal visningen ganges med 60 for at indikere RPM,

hvis pickuppen vel at mrke giver n impuls pr. omdrejning..

1000 RPM vil sledes udlses som 16,666 Hz (Hz er = svingninger pr. sek.)

40

8.3 Stroboskopet (Tndingspistolen).

Stroboskopet, ogs kaldet tndingspistolen, kan som tidligere nvnt sammenlignes med en blitz

hvor udlseren er koblet til tndsystemet via en transducer omkring et af tndkablerne.

Lysglimtet er ganske kraftig, men ganske kort, og jet der betragter det punkt der belyses ser kun

objektet den korte tid det er belyst.

Det bevirker at jet tror at objektet str stille selv om det faktisk roterer med flere tusinde

omdrejninger pr. minut.

Samtidig bevirker det ogs at mrkerne p krumtappen (svinghjulet) syntes at st stille i forhold til

det faste mrke der mles op imod hvorved det er legende let at se om tndingstidspunktet

stemmer overens med mrkerne.

P samme mde er det muligt at checke tndingsavanceringen p en simpel mde.

Stroboskopet spndingsforsynes fra kretjets batteri og trigger impulsen tages fra et tndrrskabel

ved at klemme en transformer (spole) omkring kablet.

Det tndrrskabel der benyttes frer til den cylinder til hvilken mrkerne p krumtappen passer.

Tidligere var en tndingspistol en dyr sag, men i dag kan den kbes for sm penge i f.eks. Biltema,

der har to modeller: En simpel udgave til 179 Kr. og en luksusudgave med indbygget kamvinkel

(dwell) mler og omdrejningstller til 450 Kr.

Set i lyset af at mange moderne MCer ikke levner mulighed for at flytte tndingstidspunktet med

mindre det foretages elektronisk via computeren er der ikke meget at bruge en tndingspistol til.

Og dog Er man hobbymekanikker, og har en MC med elektronisk tnding og hvor det er muligt

at justere tndingstidspunktet mekanisk, er en tndingspistol et must.

Fig. 8.3.1 Tndingspistol kbt hos Biltema for 450 Kr.

Boksen i midten er til at klemme omkring tndrrskablet, og de to klemmer er til at

stte p kretjets batteri for at spndingsforsyne apparatet.

41

8.4 Oscilloskopet.

Nogle vil mske kalde oscilloskopet for nrdernes mleinstrument, og det er bestemt ikke alle

hobbymekanikere der rder over sdant et instrument.

Dog, nr man er vant til at have et sdant til rdighed er det svrt at undvre.

At checke en pickup er det rene legevrk.

Fig. 8.4.1 Et billede af spndingen fra en ubelastet (tndboksen er koblet fra) pickup ved ca. 2000

RPM. Indikeret p omdrejningstlleren. Scopets indstilling er 5 volt/div. og 5 mS/div.

Scopets CH1 er forbundet til pickuppen

Med 5 mS/div. er der 28 mS mellem 1. og 2. puls, alts er omdrejningstallet 1/0,028x60 = 2142

RPM.

S foruden at f at vide at pickuppen er OK, den afleverer +-20 volt, fr man ogs checket

omdrejningstlleren.

42

Output fra tndingsboksen:

Fig. 8.4.2 Output fra tndingsboksen. Mlingen foretages p ledningen mellem tndboks og

tndspole. Scopets indstilling er 10 Volt/div. og 2 mS/div. Bemrk pulsen der hvor tndingen

trigges. Der indikeres 70 Volt, men pulsen er hjere, ca. 150 volt, det er blot kameraet der ikke er

lysflsomt nok, og den benyttede indstilling kan ikke vise det (derfor er denne indstilling valgt).

43

At checke tndingsavancering / delay et ingen sag.

Fig. 8.4.3 Tndings avancering ved 1500 RPM Den nederste strle (CH2) er pickuppen, og

den verste strle (CH1) er ledningen mellem tndspole og tndboks.

Scopets indstillinger er: CH1 = 10 Volt/div. CH2 = 2 Volt/div. horisontal = 1mS/div.

Pulserne fra en belastet pickup er ca. 4,5 volt, og pulsbredden ca. 1 mS.

Tndingens triggerpunkt er den positive flanke p pickuppen yderst til venstre, og

tndingstidspunktet et den positive flanke p CH1 der ligger 3,5 millisekund senere.

44

Fig. 8.4.4 Samme billede som ovenfor, blot ved 4000 RPM. Bemrk at tndigstidspunktet nu er

rykket, sledes at der faktisk ikke er noget delay. Tndingen falder lige efter den positive flanke fra

pickuppen.

Bemrk at spndingen fra pickuppen nu er steget til 6 volt, og at pulsen er klippet Det

indikerer at jo hjere hastighed magneten passerer pickuppen med, jo strre spnding giver den

fra sig, hvilket ogs er tilfldet.

Oscilloskopet kan anvendes til nrt sagt alle mlinger der er ndvendige for at diagnosticere et

tndingssystem.

Desuden kan scopet ogs anvendes til anden fejlsgning p anden MC elektro, s som ladesystem

og benzinindsprjtning.

45

9 Afsluttende kommentarer.

I det foranstende er det forsgt at give et overblik over hvorledes MC tnding virker i al

almindelighed.

Det er klart at der findes mange modelspecifikke varianter, og at det ville vre nskeligt at dykke

ned i alle de systemer / mrker der findes.

Det vil imidlertid komme for vidt uden nogen sinde at kunne vre fyldestgrende.

Det er derfor kun dette skrifts intension at give et indblik i den grundlggende funktion, hvilket jeg

hber p er lykkedes.

Steen Gruby.