vellykket integration afudlændinge er altafgørende forbåde økonomi og sammen-hængskraft i EU-landene i frem-tiden. Den erkendelse gør sta-digt flere EU-lande, som der-for har indledt samme processom Danmark med at knytteflere krav til integrationen. Menskal integration fungere, skalden være gennemtænkt og ikkeblot være et skalkesjul, hvisegentlige formål er at holde ud-lændinge borte fra landet.Opfattes integrationskravenesom urimelige, og er der i denoffentlige debat en tone af “os”og “dem”, der bidrager til op-fattelsen af, at udlændinge ikkeer velkomne, risikerer integra-tionsindsatsen og debatten atbidrage til øget ekstremisme.Og det kan føre til egentlig ter-ror.

Sådan lyder advarslen i torapporter fra to af Bruxelles le-dende EU-tænketanke. Den enerapport fra Centre for EuropeanPolicy Studies, der bl.a. harDansk Industris Hans SkovChristensen i bestyrelsen, sæt-ter spørgsmålstegn ved detegentlige formål med en ræk-ke af de stramninger på inte-grationsområdet, som for øje-blikket dukker op i EU-lande-ne:

“I stedet for at promovere enramme for den sociale inklu-dering af immigranter og fore-bygge diskrimination er sådan-ne koncepter nærmere et mis-brug af begrebet integrationsom et værktøj til at gennem-føre en restriktiv politik,” skri-ver CEPS.

Den anden rapport fraEuropean Policy Centre pegerpå risikoen for ekstremisme ogterror, når muslimer bosid-dende i Europa føler sig uvel-komne og udstødte i deres“land”, fordi den politiske tonemistænkeliggør dem. Noglevestlige politikere sætter i de-batten lighedstegn mellemstærk religiøsitet og ekstre-misme, og når det kommer fraledende politikere og medier,er sådanne sammenligninger ihøj grad med til at skabe en fø-lelse blandt mange muslimeraf at være udstødte i det sam-fund, de bor i. Netop personer,som føler sig udstødte, er detperfekte rekruteringsmateria-le, når der skal findes nye per-soner til fremtidige terror-handlinger, advarer rapporten.

“Offentlige udtalelser fra le-dende politikere har bidragettil at bringe xenofobiske, ra-cistiske og islamofobiske hold-ninger ind i mainstream-poli-

tikken. Sådanne statements harspecielt haft signifikant betyd-ning i lande som Danmark ogItalien,” står der i EPC-rappor-ten med titlen “Muslims inEurope: Addressing theChallenges of Radicalisation”.

Rapporten gør det klart, atnetop ledende politikere har etsærligt ansvar i deres måde attale om muslimer og islam på,da de er udgør landets leder-skab og dermed sætter en stan-dard, som viser, hvordan islamopfattes i samfundet.

Konklusionen i rapportenfra European Policy Centre be-kræftes af en rapport fra denbritiske efterretningstjenesteom terrorbomberne i metroeni London sidste år. Den britiskeefterretningstjeneste har kon-kluderet, at der ikke var nogetlink mellem selvmordsbom-berne og Al-Qaeda. Samtligeselvmordsbombere var britiskemuslimer som følte sig isole-rede og udstødte, og som i højgrad var frustrerede over denbritiske deltagelse i Irak-krigenog britisk udenrigspolitik. Detsamme er tilfældet med bom-berne på banegården i Madrid2004. De anklagede – primærtmarokkanere bosiddende iSpanien – har ingen forbindel-se med terrornetværk.

Mandagmorgen 11

MM 14 18. april 2006

Den modsatte effekt

Handler EU-landenesintegrationspolitikker om atinkludere udlændinge eller er det værktøjer til yderligererestriktioner, spørger toeuropæiske tænketanke.

Stadigt flere EU-lande går i Danmarks fodspor – Knytter krav ogsanktionsmuligheder til integrationspolitikken – Men stramningerog en polariseret tone i den offentlige debat kan skubbe til denreligiøse ekstremisme, advarer førende EU-tænketanke

EU-tænketanke advarer:Integrationspolitik på afveje

Ifølge rapporten fra CEPS,“A Comparison of IntegrationProgrammes in the EU - Trendsand Weaknesses”, er et af dehelt store problemer i dagensEuropa, at EU-landene endnuikke er nået frem til, at indvan-dringen og den udenlandskeindflydelse på det nationalesamfund er et uomgåeligt fak-tum. Tanken om at konceptu-alisere den nationale identitettil en bestemt form for sam-fundsvision vil ikke lykkes, ad-varer CEPS:

“Hele konceptet om at inte-grere immigranter bygger påden subjektive ide om et allere-de integreret, modtagende sam-fund. Vores samfund opleveren stigende grad af forskelligetyper af livsstile, som berigerog diversificerer hele fælles-skabskonceptet. Dagens sam-fund sætter spørgsmålstegn vedkonservative påstande om “vi”og et homogent samfund medfælles kulturelle værdier, somskal forsvares mod en formo-det trussel fra dem, som nega-tivt kaldes “fremmede”, “im-migranter” og de “ikke-mo-derne”, som kommer udefra.Mange EU-lande er nødt til atgå igennem en smertefuld pro-ces med justering af deres egetkoncept af deres selvopfattedenationale identiteter og værdi-er fra én, som understreger denmytiske nationale enhed til én,som er heterogen, diversificeretog multikulturel.”

Går i Danmarks fodsporDe to rapporter fra CEPS og EPCgennemgår håndteringen afmuslimer, udlændingespørgs-mål og integration i en rækkeeuropæiske lande – inklusiveDanmark. Analyserne viser, atder både er områder, hvor andrelande kopierer tendenserne idansk politik, og områder, hvorde øvrige EU-lande optrædermeget anderledes end Dan-

mark, når det gælder håndte-ringen af udlændingespørgs-målet generelt og af muslimerog islam i særdeleshed.

CEPS-rapporten viser, at sta-digt flere EU-lande følger iDanmarks fodspor, når dethandler om at gøre deltagelse iintegrationsprogrammer om-kring et lands sprog og kulturobligatoriske for bestemte ka-tegorier af udlændinge. I Dan-mark kan det i sin yderste kon-sekvens straffes med udvisning,hvis en person udebliver fradenne undervisning. Danmarkpraktiserer også en politik, sombetyder, at flygtninge og ind-vandrere, som endnu ikke fuldtud har gennemført integra-tionskurserne, behandles dårli-gere end andre - eksempelvisved at få lavere satser for of-fentlig hjælp. Andre EU-landehar i forskellig udstrækning og-så indført forskellige typer afsanktioner, hvis integrations-programmerne ikke følges.

For flere landes vedkom-mende er der dog den forskelfra Danmark, at de voksendekrav til integration samtidigsuppleres med en tilsvarendelettelse af adgangen til stats-borgerskab for den integrere-de “udlænding”. Tyskland til-byder f.eks. automatisk anden-generationsindvandrere stats-borgerskab.

ReligionsforskrækkelseMens en række lande altså ko-pierer dansk integrationspolitik,ser det til gengæld ud til, atDanmark står langt mere ale-ne med dæmoniseringen afislam som religion. I Danmarkhar f.eks. Jesper Langballe fraregeringens støtteparti, DanskFolkeparti, karakteriseret islamsom noget, der skal bekæmpespå lige fod med kommunismenog nazismen. Se også Ugebrevetnr. 6, 2006. Flere ledende med-lemmer af Dansk Folkeparti er

kommet med tilsvarende ud-sagn om islam og muslimer, ogi Bruxelles har man lagt mærketil, at statsminister Anders FoghRasmussen og hans vicestats-minister Bendt Bendtsen aldrighar taget afstand fra den typeaf udtalelser. De har fortsatsamarbejdet med Dansk Folke-parti om udlændingepolitikkenog sågar ladet netop SørenKrarup og Jesper Langballe væreforhandlingspartnere, da deførste stramninger omkring ud-lændingepolitikken blev gen-nemført.

Og netop her adskillerAnders Fogh Rasmussen sigdramatisk fra sine EU-kolleger– delvist med undtagelse af ita-lienske Silvio Berlusconi, somhar “tilladt” en del udtalelserfra regeringspartneren LegaNord.

På det område adskillerDanmark sig radikalt fra deøvrige EU-lande og frem for altfra de store EU-lande, som haren markant anderledes – og me-re forstående – tilgang til bådediskussioner og forhandlingerom muslimers integration ogtil spørgsmålene om håndte-ring af radikaliseringen af deleaf det muslimske miljø.

Et konkret eksempel, somillustrerer forskellen, er Tysk-land, hvor det lille regerings-parti, CSU, på dele af integra-tionsområdet har fremsat for-slag om meget barske krav i for-bindelse med f.eks. ansøgningom statsborgerskab. Her harkravene fra CSU fået inden-rigsminister Wolfgang Schäublefra det store søsterparti CDU tilat foreslå et topmøde med re-præsentanter fra de muslimskeorganisationer, arbejdsmarke-dets parter, forskellige interes-seorganisationer og de politi-ske partier for at diskuterespørgsmål om bl.a. integrati-on.

“Når vi strides indenrigspo-

Mandagmorgen12

MM 14 18. april 2006

Vågn op!

EU-landene må igennem ensmertefuld proces og indse,at dagens samfund ermultikulturelle.

Tysk indenrigsministersender utvetydigt budskab til Tysklands indvandrere: “I er velkomne.”

Mandagmorgen 13

MM 14 18. april 2006

Figur 1: Der bor omkring 15 millioner muslimer i EU-landene i dag. Tallet stiger år for år, og en række EU-lande er kommet til den konklusion, atde i dag er ved at udvikle en multikultur. Samtidig prør ver en række lande gennem forskellige stramninger af integrationskravene at bremse processen med yderligere indvandring.

Kilde: European Policy Center og Center for European Policy Studies.

MM | Europa organiserer samarbejdet med muslimerne

HollandBefolkning:16 mio. heraf 695.600 muslimer (flest fra Marokko og Tyrkiet)

Organisation:De fleste muslimer er organiseret i Contactorgaan Moslems en de Overheid (CMO) eller den mindre Contact Groep Islam (CGI).

Moskéer og imamer:4-500 religiøse forsamlingssteder. Moskéer i de fleste større byer. Statsbetalte kurser i hollandsk sprog og hollandske værdier for imamer.

Hændelser:Mordet på Theo van Gogh i november 2004 foretaget af den hollandske marokkaner Mohammed Bouyeri var med til at ændre indstillingen i det hollandske samfund. Islamofobien og den generelle skepsis over for muslimer er vokset.

Andet:Samfundets indretning var indtil for få år siden baseret på et multikulturelt ideal. En række stramninger af krav til integration er blevet gennemført, og nye er på vej gennem systemet. Syv medlemmer af det hollandske parlament er muslimer.

BelgienBefolkning:10,2 mio. heraf 460.000 muslimer: (300.000 fra Marokko, 160.000 fra Tyrkiet)

Organisationen:Indenrigsministeriet organiserer valg til det nationale muslimske råd. Sammensætningen er for øjeblikket skæv, da muslimer fra nogle lande boykottede det seneste valg. Men den belgiske regering anerkender resultatet og organisationen.

Hændelser:Den belgiske kvinde Muriel Degauque, som er konverteret til islam, gennemfører et selvmordsbombeangreb.

Andet:Belgien anerkendte 1974 islam som religion. Imamer får ingen statstilskud. I januar 2005 meddelte Flandern, at hvis moskéer skal have offentlige tilskud, skal der prædikes på nederlandsk - undtagen for arabiske ritualer, der skal udvises tolerance over for kvinder og homoseksuelle, og ekstreme idéer må ikke prædikes. Seks medlemmer af det belgiske parlament er muslimer.

TysklandBefolkning:82 mio. heraf 3 mio. muslimer (flest fra Tyrkiet)

Organisation:I 1986 organiserede landets tyrkiske muslimer sig i organisationen DITIB. I 1994 etableredes det centrale råd af muslimer (som anses for at være ekstremistisk).

Imamer:Uddannelsen af imamer er mulig gennem institutioner og universiteter.

Generelt:I Tyskland diskuteres stramninger på integrationsområdet. Det lille regeringsparti CSU kræver, at der skal kunne skæres i hjælpen til udlændinge, som ikke deltager i integrationsprogrammer. Tyskland har gjort det lettere at få statsborgerskab, da landet i 2000 indførte en lovgivning, som giver statsborgerskab efter, hvor en person er født. To medlemmer af den tyske forbundsdag er muslimer.

SpanienBefolkning:40.202.000 heraf 3-4 mio. muslimer (mest fra Nordafrika)

Organisation:I 1992 etableredes den islamiske kommission (CIE).

Moskéer:Staten planlægger offentlig støtte til moskébyggerier. Argumentet er at undgå, at muslimer søger økonomisk støtte i udlandet.

Hændelser:Terrorangreb på banegården i Madrid. Attentatet blev udført af muslimer bosiddende i Spanien.

Generelt:Spaniens regering har taget initiativ til at legalisere omkring 700.000 illegale indvandrere. Af dem er 85.000 marokkanere. Regeringen har besluttet at tillade undervisning i islamiske emner i den spanske folkeskole. CIE har indgået en aftale med den spanske regering, som blandt andet indbefatter anerkendelse af muslimske helligdage. CIE har udstedt en fatwa mod terrorisme generelt og mod Al-Qaeda og Osama bin Laden specifikt.

FrankrigBefolkning:56 mio. heraf 4-5 mio. muslimer (flest fra Nordafrika)

Organisation:Frankrig har et råd for den muslimske religion (CFCM), som ledes af Dalil Boubakeur, som er leder af Paris store moské. Under CFCM findes flere andre muslimske organisationer.

Moskéer og imamer:Der er cirka 1.600 moskéer og bedesteder i landet. Ingen støtte til uddannelse af imamer.

Generelt:Ingen medlemmer af den franske nationalforsamling er muslimer.

StorbritannienBefolkning:

55 mio. heraf 1,4 mio. muslimer(flest fra Pakistan)

Organisation:I 1996 etableredes The Muslim Council of Britain (MCB) med mere end 480 tilknyttede organisationer.

Moskéer og imamer:Der er omkring 900 religiøse bedesteder og moskéer i landet. Kun 30 af landets mere end 1.000 imamer er uddannede i Storbritannien. Hovedparten af imamerne taler ikke engelsk.

Hændelser:Muslimer af britisk herkomst udførte terrorangreb på metroen i London 7. juli 2005.Den konverterede britiske statsborger Richard Reid dømmes 2002 for forsøg på at sprænge fly mellem Paris og USA i luften.

Andet:To tredjedele af alle muslimer i Storbritannien er britiske statsborgere. Der er fire muslimske medlemmer af Underhuset og seks medlemmer af Overhuset.

litisk om dette spørgsmål, såkommer der kun et budskabfrem til de indvandrede: De vilikke have os. Men der er nødttil at være to kernebudskaber.I skal integrere jer, og I er vel-komne,” lyder meldingen fraWolfgang Schäuble.

Tyskland har – ligesom i enrække andre europæiske lande– for længst etableret et formeltsamarbejde mellem regeringenpå den ene side og muslimer-nes organisationer på den an-den. I Tyskland er muslimerneorganiserede i flere store orga-nisationer, og det samme er un-der forskellige former gælden-de i en række andre europæiskelande. Se figur 1. I Belgien or-ganiserer indenrigsministerenvalg til landets islamiske råd, iStorbritannien har der i 10 årværet et organiseret samarbej-de mellem staten og musli-mernes repræsentation. Densekulariserede franske stat haret tæt samarbejde med landetsmuslimske råd osv.

I Spanien øgede Zapatero-regeringen kraftigt samarbej-det med og støtten til spanskemuslimer efter terrorbom-bningerne mod banegården iMadrid. Også i Spanien var ter-roristerne muslimer fra Spa-nien, og svaret på bombnin-gerne har været en række initi-ativer til øget integration.Muslimske helligdage aner-kendes nu, islamistiske emnerer havnet på skoleskemaet i fol-keskolen, og Spanien er føren-de i EUs udenrigspolitiske sam-arbejde omkring Mellemøsten.

En af hovedforklaringernepå forskellene mellem Danmarkog resten af Europa ligger i op-fattelsen af religion og tro.Mens statsminister AndersFogh Rasmussen i Danmarkhar advaret mod at lade religi-on fylde for meget i det offent-lige rum, er det ikke en be-kymring, som deles hverken i

de katolske EU-lande, i det pro-testantiske Storbritannien el-ler det kalvinistiske Holland.Fælles for de fleste EU-lande er,at der er en meget større vaneog derigennem også accept af atse borgere vise deres religiøsi-tet i netop det offentlige rum.

Islam ikke lig med terrorIfølge rapporten fra EuropeanPolicy Centre sker der for øje-blikket en vis grad af reislami-sering af anden og tredje gene-rations EU-borgere med mus-limsk baggrund. Men EPC ad-varer samtidig mod at ligestil-le en sådan udvikling med enstigning i radikaliseringen – deter ikke nødvendigvis konse-kvensen. Ifølge EPC har orga-nisationer som Hizb-ut-Tahrir“givet et meget negativt imageaf islam og har skadet de mus-limske fællesskaber.” Netop or-ganisationer som Hizb-ut-Tahrir og Al-Muhajiroun, derf.eks. har opfordret til delta-gelse i global jihad, er med til atskabe et meget problematiskbillede af islam i Europa. De toorganisationer bidrager til op-fattelsen af, at stærk religiøsitetog terrorisme hænger sammen.Og en sådan lighed er på ingenmåde sikker, anser EuropeanPolicy Centre: “I den øjeblik-kelige kontekst skal man væreforsigtig med automatisk at li-gestille religiøs konservatismemed radikalisme.”

Ifølge EPC-rapporten har enlang række andre faktorer endekstreme imamer betydning,når en person radikaliseres.Muslimer, på vej ud i ekstre-misme, ses ofte fjerne sig franetop moskemiljøet og trækkesig tilbage. Her spiller inter-nettet en langt større rolle i dagog anses for at være det vigtig-ste værktøj for Al-Qaeda til atsprede sit budskab og rekrut-tere unge muslimer for global ji-had. Ifølge Simon Wiesenthal

Center i Los Angeles er antal-let af ekstremistiske hjemme-sider vokset fra 12 til mere end4.500 gennem de seneste otteår. Rapporten fra den britiskeefterretningstjeneste om terror-bomberne i London viser da og-så, at selvmordsbomberne fandtal den nødvendige informationpå nettet.

Mens religionen ofte anven-des som et værktøj, når nye ter-rorister skal rekrutteres, er detmeget sjældent, at religion an-vendes som argument for et ter-rorangreb. Robert A. Pape, pro-fessor i political science på uni-versitetet i Chicago, , har stu-deret alle selvmordsbomber ogterrorangreb over hele verdenfra 1980-2003 og konstaterer,at der ikke er nogen direktesammenhæng mellem selv-mordsbombere og islamiskfundamentalisme. Terroristerneer ikke drevet af et motiv om atstarte en religionskrig:

“Faktisk havde stort set alleselvmordsbombere det fællestræk, at de havde et sekulært ogstrategisk mål, nemlig at tvin-ge et moderne demokrati til attrække sig militært tilbage fraterritorier, som terroristen be-tragter som sit hjemland,” skri-ver han publikationen “Dyingto Win: The Strategic Logic ofSuicide Terrorism”.

I EU-regi er man opmærk-somme på, at tonen i det of-fentlige rum, har betydelig ind-flydelse i forhold til netop at ud-støde og radikalisere unge mus-limer: “Der er voksende be-vidsthed om, at faktorer somdiskrimination, social og øko-nomisk underlegenhed ogfremmedgørelse kan gøre nog-le muslimer, især unge andenog tredjegenerations indvan-drere, mere sårbare over for eks-tremistiske ideologier,” skriverEPC. MM

Ole Vigant Ryborg | or@mm.dk

Mandagmorgen14

MM 14 18. april 2006

Ingen sammenhæng mellemislam og terrorisme

Internettet har størreindflydelse på ungeindvandrere end ekstreme imamer