lysets museum i hornbæk

�FASE1 LYSETS MUSEUM

Lysets Museum Fase 1

� LYSETS MUSEUM FASE 1

Lysets museum i Hornbæk

Redigeret af: UiWeTekst: Christian Pagh, Jacob Blak, Maj-Britt Mathiesen/UiWeLayout: UiWeIllustrationer: UiWe

Udgivet: Juni 2009

Opdrag: Fonden for Hornbæk kunstmuseumNordhavnsvej 1DK-3000 HelsingørTel: 49210180

UiWeFiolstræde 34B 2 tvDK-1700 København K

www.uiwe.dk


Indhold:

Læsevejledning 5Om processen 6

Forudsætninger 1: fysiske organisatoriske og økonomiske forhold 8Udviklingshistorien 10

Lokale aktører 12

Forudsætninger 2: Lokalplan, grunden, byen 14Lokalplan 16

Alternativ placering 18

Øvrige planer i Hornbæk 20

Funktioner og brugere 22

Økonomi og drift 24

Fremtiden 1: museet, oplevelsesøkonomi og byudvikling 26Museet i oplevelsesøkonomien 28

Samspil med byen 30

Fremtiden 2: lys som brand 32Lys og brand 34

Ressourcekatalog: Museer, ressourcepersoner, fonde og andre aktører 36Introduktion til ressourcekatalog 38

Museer 39

Regionale aktører, videns nstitutioner, foreninger og

virksomheder 42

Ressourcepersoner 44

Fonde 48


LæsevejledningNærværende rapport er resultatet af en første fase af en længere udviklingsproces, der har til formål at realisere et nyt museum i Hornbæk. Rapporten skal læses som et arbejdsredskab og et skridt på vejen, ikke et enkeltstående produkt.

Rapporten er bygget således op, at der først præsenteres en beskrivelse af den proces, rapporten indgår i. Dernæst beskrives de forudsætninger, der ligger til grund for udviklingen af et museum i Hornbæk. Det drejer sig blandt andet om den historiske og organisatoriske baggrund, om grunden, lokalplaner og udviklingen i Hornbæk i øvrigt, samt om lokale ønsker til funktioner og indhold.

Faglig research og trends indenfor for aktuel kunstformidling (især museumsdrift) og kulturturisme (med fokus på byudvikling) udfoldes i kapitlerne 4-6 under overskriften “Fremtiden”. Fokus er på de generelle udfordringer, museer står over for i dag med særligt fokus på sammenhængen mellem kulturinstitutioner og byudvikling – og på hvad det betyder for Hornbæk. Endvidere ser vi på mulighederne i lys som brand for museet og på andre aktører indenfor lysområdet.

Input fra møde med lokale myndigheder og aktører inddrages, hvor det er relevant.

Rapportens sidste del er et omfattende ressourcekatalog, over de ressourcepersoner, museer og fonde, vi påtænker at kontakte i fase 2.

UiWeJacob Blak, Christian Pagh, Maj-Britt Matthiesen, 9. Juni 2009


Introduktion til processen

Realiseringen af et museum for lys i Hornbæk en kompleks opgave, med en række forskellige delopgaver, der er gensidigt afhængige af hinanden. Projektets proces kan i forsimplet form betragtes som løg-lag, hvor man begynder fra centrum og bevæger sig ud. De inderste cirkler ses som de lokale forudsætninger og den lokale forankring. Næste lag er en fælles, klar vision. Dernæst følger de rette netværk og ressourcepersoner og yderst: de afgørende investorer, i form af fonde, erhvervsliv og offentlige bevillinger.

Milepæle og kerneudfordringerI vores arbejde er det helt afgørende at skabe visionen/konceptet på en måde, der kan begejstre indadtil såvel som udadtil. Den store udfordring er i næste fase at opdyrke de netværk, der kan styrke visionen og medvirke til at give projektet den troværdighed, der er forudsætningen for at opnå støtte.

En særlig balancegang – og dermed et usikkerhedspunkt – ligger i udviklingen af konceptet i samarbejde med investorer. Her er det udfordringen at formulere et koncept, der på en gang virker stærkt og unikt, og som samtidig er åbent for påvirkning. For mange er det vigtigt at opleve at kunne påvirke processen for at få ejerskab.

En forudsætning for projektets realisering er, at alle lag aktiveres og alle aktører får en aktie i projektet. Samtidig er det afgørende, at man lokalt kan sætte sig udover egne kæpheste og skabe enhed om opbakning til projektet. På den måde kan de forskellige ringe også læses som projektets milepæle.

Processen

HER ERVI!

LokaleInteressenter/

Drivere

StedetsMuligheder/Begrænsning

Fondetil drift

Lokalesamarbejderbrug og drift

Fondetil anlæg

Kommunalstøtte

Statsligstøtte

VISIO

NEN / KONCEPTET

Res

sour

ce-p

ersoner

Drivere /

ping’er

VISIONEN

/

KONCEPTET

Erhvervssamarbejder

Privatedonorer


ProcesoversigtA) Afdækning af lokale interessenter. Hvem har været

involveret, hvem skal involveres og hvem kan og skal påvirke projektet? Herunder i særdeleshed kommunale og regionale

beslutningstagere.

B) Afdækning af projektets forudsætninger, herunder grundens begrænsninger og muligheder, de økonomiske forudsætninger, potentielle funktioner og rumlige behov.

C) Udviklingen af en vision / et koncept, der omsætter og udtrykker de lokale forudsætninger på en måde, der kan vække interesse fra verdenen udenfor.

D) Etableringen af de rette netværk med kunstnere, kulturpersoner, samarbejdspartnere og medier. Udviklingen af netværk er forudsætningen for at kunne aktivere interessen for investorer og fonde.

E) Kontakt med fonde og investorer

1) Fonde der støtter anlæg 2) Fonde der støttet af drift 3) Lejeindtægter fra drift af kommunale institutioner eller aktiviteter 4) Kommunale eller regionale midler til kulturaktiviteter i Hornbæk. 5) Finansiering med relation til samarbejde om lys 6) Private donorer, med relation til Hornbæk

Processen

HER ERVI!

LokaleInteressenter/

Drivere

StedetsMuligheder/Begrænsning

Fondetil drift

Lokalesamarbejderbrug og drift

Fondetil anlæg

Kommunalstøtte

Statsligstøtte

VISIO

NEN / KONCEPTET

Res

sour

ce-p

ersoner

Drivere /

ping’er

VISIONEN

/

KONCEPTET

Erhvervssamarbejder

Privatedonorer


Forudsætninger 1 -fysiske, organisatoriske og økonomiske forhold.

�0 LYSETS MUSEUM FASE 1 Forudsætninger 1

Udviklingshistorie: 1995-2009Udviklingshistorien er beskrevet på et overordnet plan, da disse informationer for manges vedkommende allerede er kendte.Projektet har siden fondens stiftelse gennemgået følgende udvikling.

En oversigt over projektets tidsmæssige udvikling, dokumentoversigt samt en oversigt over projektets partner og interessenter.

95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09

1995 maj.Fonden for Hornbækkunstmuseum stiftes

2001Ebbe Kindt-LarsenProjektforslag.

1998 maj.Idéudvalgetafleverer skitse til funktioner,aktiviteter, størrelser og økonomi.

2007 maj.Matrikeldeling:Forslag.Materiale udarbejdetaf landinspektørmed henblik på matrikeldeling.Forudsætning forudstilling ca. 200m2.

2004 juni.Skitseforslag.v. L. Grumstrup.På baggrund af indholdfra tidligere forslag af Ebbe Kindt-Larsen.

2002 januar.Behovs- og Funktions beskrivelseFor biblioteket og turistinformation

2007 december.Vision: Lysets museumUdviklet af Pagh production.

2009 maj.UiWeUdvikling Fase1

2008 juni.Udviklingsstrategiskeanbefalinger.Udviklet af Pagh production.

2004 marts.Tilbud SkitseprojektAfgivet af Louis Becker HLT

1995 november.Støtteforeningen for Hornbækkunstmuseum stiftes

��FASE1 LYSETS MUSEUMForudsætninger 1

DokumentoversigtOversigt over dokumenter, projektudvikler-teamet er bekendt med.

Stiftelsesdokument:April 1995

Fundats:April 1995

Ændring af fundats:December 2001

Årsrapport 2003:

Årsrapport 2004:

Årsrapport 2008:

Fonden Hornbæk Kunstmuseum:

Referat generalforsamling 2006

Vedtægt:November 1995

Kunst i Teltet2006

Støtteforeningen for Hornbæk Kunstmuseum:

Bibliotek / Turistinformation2002

Ideudvalget: 1999Funktioner, areal og økonomi

Funktionsbeskrivelser:

Forslag til Matrikeldeling2007

Lokalplan 5.122000

Grunden og Arkitektur:

Tilbud på skitseforslagHLT 2004

Udviklingsstrategiske anbefalingerPagh produktion 2008

Vision: Lysets MuseumPagh produktion 2007

Koncept:

Helsingør Kommuneplan 2004-16

�� LYSETS MUSEUM FASE 1 Forudsætninger 1

Lokale netværk og ressourcer i Hornbæk og omegn.

Lokalt Samvirke 50 foreninger i Hornbæk

Jørgen GrumstrupFormand, Lokalt Samvirke

Projektudviklere: UiWe

Christian Pagh

Jacob Blak

Maj-Britt Mathiesen

Fonden for Hornbækkunstmuseum

Anders DrachmannFormand

Per Tærsbøl

Signe Bayard

Jørgen Ahrent-Jensen

Bo Klæstrup

Jeanette Eilertsen

Hornbækkere i byrådet

Jørgen Haagen

Jens Ole Andersen

Per Christensen

Christian Sagau

Støtteforeningen for Hornbæk kunstmuseum

Signe BayardFormand

Kommunen

Per TærsbølBorgmester

Peter GrønholtKulturdirektør

Jørgen Sprogøe PetersenKulturchef

Eva HjelmsRegional kulturkordinater

Margrete HaugenBibliotekschef

Dorthe LykkegårdBibliotek (Hornbæk)

Lisbet JensenTurist info (område Hornbæk)

Morten JepsenTeknisk forvaltning (område Hornbæk)

HornbækTuristsforening

Jeanette EilertsenFormand

Hornbæk Havn

Jørgen Haagen NielsenFormand

Finn Vindahl AndersenNæstformand

Lokalhistorisk samling

Lone KuhlmannFormand

Skov- og Naturstyrelsen

Henrik WintherSkovridder (Hornbæk)

HornbækHandelstandsforening

Niels-Erik SneskjoldFormand



Lokalt Samvirke 50 foreninger i Hornbæk


Projektudviklere: UiWe

Christian Pagh

Jacob Blak

Maj-Britt Mathiesen

Fonden for Hornbækkunstmuseum

Anders DrachmannFormand

Per Tærsbøl

Signe Bayard


Bo Klæstrup

Jeanette Eilertsen

Hornbækkere i byrådet

Jørgen Haagen

Jens Ole Andersen

Per Christensen

Christian Sagau

Støtteforeningen for Hornbæk kunstmuseum

Signe BayardFormand

Kommunen




Eva HjelmsRegional kulturkordinater



Lisbet JensenTurist info (område Hornbæk)


HornbækTuristsforening

Jeanette EilertsenFormand

Hornbæk Havn

Jørgen Haagen NielsenFormand

Finn Vindahl AndersenNæstformand

Lokalhistorisk samling

Lone KuhlmannFormand

Skov- og Naturstyrelsen


HornbækHandelstandsforening

Niels-Erik SneskjoldFormand


Interviews:Vi har i fase 1 afdækket og interviewet en del af de lokale interessenter via møde eller telefon. I første fase har vi hovedsagligt koncentreret os om kommunale beslutningstagere. I følgende fase vil vi fokusere på lokale foreninger og enkeltpersoner i Hornbæk, som kan have positiv indflydelse på projektet.

Lokale aktørerOvenstående illustrerer projektets lokale aktører. Herunder ikke medtaget eventuelle indflydelsesrige enkeltpersoner, som kunne have positiv indflydelse på projektet. Udbygges som projektet skrider frem.

�� LYSETS MUSEUM FASE 1 FORUDSÆTNINGERNE

GRUNDENPLACERINGBEGRÆNSNINGER

Forudsætninger 2.Lokalplan, grunden, byen.

��FASE1 LYSETS MUSEUMFORUDSÆTNINGERNE


LokalplanGrunden er omfattet af lokalplan 5.12 for “Bevaring af Hornbæk byområde og fiskerleje”. Lokalplanen er at betragte som en bevarende lokalplan. Det vil sige, at den sigter mod at bevare Hornbæks udtryk som fiskerleje og er derfor forholdvist restriktiv i forhold til nybygning og renovering. “Museumsgrunden” anført som “enhed 6” i lokalplanen er udlagt til; “offentlig og privatservice m. h. p. at der kan opføres et kunstmuseum, bibliotek eller lign.” (Lokalplan s.18 stk.6). Bebyggelse på “enhed 6” vil medføre ny lokalplan for den enhed.

Højder og tætheder.Bebyggelse omkring Hornbæk fiskerleje udlægges typisk med på 1,5 til 2,5 etager. Særlige eksisterende bebyggelser er højere end dette (eks. Fysiologisk hospital). Nye områder til bebyggelse udlægges med tætheder på 25% til 50%.

Grunden omfatter matriklerne: 27l, 27aa og 27kq.Matr. 27l: 3239 m2Matr. 27aa: 1301 m2Matr. 27kq: 718m2Samlet: 5258 m2

Ved tæthed 25% kan dermed bebygges samlet 1314 m2Ved tæthed 40% samlet 2103 m2Ved tæthed 50% samlet 2629 m2

Beskyttelse.Matrikel 27l er mod nord begrænset af strandbeskyttelses-linie. D.v.s. at 764m2 af den nordlige del af matriklen ikke umiddelbart må bebygges.


Grunden er placeret i et hjørne af den gamle by. Derfor vil større armbevægelser være muligt her. Der skal laves ny lokalplan, når det “rette” projekt er fundet. Hornbæk har image som fiskerleje - og fiskerlejet er underlagt en bevarende lokalplan. Bebyggelse på museumsgrunden (enhed 6) vil dog medføre en ny lokalplan, som kan give mulighed for et mere moderne byggeri. Trafikalt er grunden godt placeret og har gode adgangsforhold.

UiWe anbefaler.

Vi anbefaler, at gå efter det “rette projekt” . Vi vurderer, at det rette projekt kan bliver styrende for lokalplanen og ikke omvendt. Et nyt markant projekt i Hornbæk skal indskrive sig i og respektere byens historie. Samtidigt skal en ny kulturbygning markere sig som noget nyt og spændende.

Overordnede forhold i lokalplanen, som museumsgrunden er omfattet af.


Alternativ placeringEn spektakulær placering i klitterne kan være med til at brande museet på landsplan. En sådan placering kræver dog en dispensation fra strandbeskyttelseslinien.Strandbeskyttelsen er umiddelbart én af de mest restriktive planlovslinier, vi har i dansk lovgivning. En dispensation skal gives af Miljøcenter Roskilde, som vil være den besluttende instans. En ansøgning om dispensation indstilles af grundejer, i dette tilfælde Skov- og Naturstyrelsen. Vi har været i dialog med Teknisk Forvaltning i Helsingør Kommune og Henrik Winther fra Skov- og naturstyrelsen. Begge ser potentialerne i en placering i klitterne, men peger begge på, at det vil være en stor udfordring at få gennemført sådan et projekt.


Umiddelbart kan jeg godt se idéen, men proceduren må gribes korrekt an. Det er ikke nødvendigvis størrelsen af bygningen, som vil være afgørende for, om man får en dispensation. Sagen er principiel - og det rigtige projekt skal i princippet gavne almenvældet. For at kunne indstille projektet skal projektet være mere konkret - evt. størrelse, højder, bredder. Og en indstilling fra Skov- og Naturstyrelsen skal eventuelt runde ministeren.


Gå efter at placere museet i klitterne. Der skal noget stort til for at skabe den nødvendige opbakning til projektet!

UiWe anbefaler.

Vi anbefaler at afprøve muligheden for en placering i klitterne på baggrund af det pontentiale, der er i en sådan placering. Man skal dog være klar over, at det kræver et ambitiøst og ned til detaljen gennemtænkt projekt, at få dispensation til et sådant byggeri. Det er en højst vanskelig proces.

For at sandsynliggøre gennemførelse af et potentielt naturmæssigt kontroversielt projekt anbefaler vi at forfølge muligheden for at bygge grønt og bæredygtigt. Det kan medvirke til sikre mindst mulig belastning af miljøet i klitlandskabet og skabe en positiv omtale og forståelse for, at projektet bryder med strandebeskyttelseslinien.

Potentialer og udfordringer ved at placere museet i klitterne.

?


�0 LYSETS MUSEUM FASE 1 Forudsætninger 2

Øvrige planer i HornbækUdviklingen af museumsgrunden må ses i sammenhæng med udviklingen af Hornbæk som by – ikke mindst på planområdet. Hvis museet skal blive en succes, og Hornbæk skal komme ud af den krise, byen er i, er det afgørende med en sammenhængende strategi for byens udvikling. Som det er nu, er byen, trods dens åbenlyse kvaliteter, skæmmet af mange kortsigtede løsninger. En række projekter er imidlertid i gang, eller er undervejs. I arbejdet med museet bør man forholde sig til disse initiativer og se på mulighederne for at skabe sammenhæng mellem dem.

A) Museumsgrunden.B) Ny lokalplan vedtaget for “det fedtede hjørne” med restaurant og natklubformål.C) Eventuelt kommende nye formål i Fysiologisk Hospital.D) Forslag til nye boliger og erhverv i gården bag hovedgaden.E) Forslag til udvidelse af Brugsen med inddragelse af “Tjalken” og ny torvedannelse.F) Forslag til omdannelse af hovedgaden med ophold og trafiksanering.G) Forslag til fornyelse af Stejlepladsen.I) Hvis biblioteket flytter. Nye formål i de gamle lokaler.H) Forslag til naturlejeplads.

“Det er vigtigt for Hornbæk at styrke byens hovedstrøg. Stejlepladsen kunne indgå som en vigtig plads i byen. Med en styrkelse af området ved Museumsgrunden kunne skabes et vigtigt ankerpunkt.”



“Stejlepladsen (ejet af skov og naturstyrelse) er underlagt hårde restriktioner. Alle hidtidige forsøg på fornyelse er blevet stoppet, p.g.a. af pladsens historiske vigtighed.”

UiWe anbefaler.

Vi anbefaler at byens samlede planlægning tænkes ind i projektet på museumsgrunden. Dermed styrkes byens ankerpunkter og generelle flow. Det vil umiddelbart skabe en bedre udnyttelse af byens strøg og torve, og gavne den positive oplevelse af byen og handelslivet.

Vi anbefaler, at et museumsbrand skabes for hele byen, så man ser museet som byens sted (et aktivitetshus) og samtidigt at byen bliver museets sted. Byen og museet tænkes samlet, som udstillingsrum, eventspace og oplevelsessted.

Øvrige initiativer i byen, der kan bidrage til at styrke de planmæssige visioner for Hornbæk.


”Hornbæk har lidt en stemning af krise over sig. I år står meget tomt, ikke mindst omkring museumsgrunden. Det ville helt klart kunne styrke Hornbæk, hvis der endelig kom gang i et initiativ på museumsgrunden. Det er, som om Hornbækkerne nu virkelig vil have, der skal ske noget. Og gerne vil være med til, at gøre noget.”


AB

C

D

EF

G

H

I

�� LYSETS MUSEUM FASE 1

Funktioner og Brugere

Det er det gennemgående billede, at der blandt de engagerede hornbækborgere er stor opbakning til et lokalt kulturcenter med udgangspunkt i biblioteket på museumsgrunden.

På baggrund af samtaler og desk-research har vi fået et første overblik over brugerbehov og lokale ønsker til et kommende kulturbyggeri i Hornbæk.

En kobling med biblioteket har fordele i forhold til drift og brug samt sikre optimal udnyttelse af stedets faciliteter. Delte faciliteter kan bidrage til skabe et levende sted med helårsbrug. Nedenfor er en liste over de funktioner og behov, der er blevet udtrykt behov for, og som det kan overvejes at placere i forbindelse med museumsgrunden.

Eksisterende kommercielle faciliteterLejere omfatter i dag minigolfbane, butik og café. Minigolfbanen er vigtig for byen, men meget pladskrævende. Derudover udlejes boliger til fire lejere i udlejningsejendommen på grunden.

Ønskede fremtidige aktiviteterDer er udtrykt ønske om, at Hornbæk Bibliotek og turistinformation flyttes til museumsgrunden. Bibliotekets og turistinformationens driftsmidler og midler til husleje kan overføres til de nye faciliteter.

Behov: Biblioteket har i dag ca. 300 m2 bibliotek samt 300 m2 kælderopbevaring. De reelle behov lyder på 590 m2 bibliotek samt 100 m2 kælderopbevaring.

Biograf og salDer er mange, der giver udtryk for et ønske om en lokal biograf kombineret med en mindre multifunktionel sal, der kan bruges til lokale kulturaktiviteter og forsamlinger. I dag er der intet samlingssted i Hornbæk udover biblioteket, der ikke råder over nogen samlingslokaler.

Fremtidige relaterede funktionerMuseet tænkes som udgangspunkt kombineret museumscafé og butik. Mulighederne - ikke mindst i forhold til en sund driftsøkonomi - skal undersøges yderligere. Andre nye samarbejdsformer, herunder gallerivirksomhed, bør også belyses.

Fonden giver udtryk for, at drift af kursus- og konferenceaktiviteter bør foregå som en del af restaurant / café virksomhed eller hotelvirksomhed. Driften skal dermed som udgangspunkt ikke pålægges fonden.

Behov hos brugere, lejere og andre potentielle samarbejdspartnere.

Forudsætninger 2

��FASE1 LYSETS MUSEUM

Biblioteket har i dag alt for få kvadratmeter. Siden slutningen af 80erne har det været ambitionen at finde nogle bedre lokaler. Derfor bakker vi stærkt op omkring et nyt bibliotek.


Biblioteket er meget besøgt og aktivt. Her er fyldt på filmaftner. Og det bliver ikke kun brugt af hornbækkere. Turister som opholder i byen over sommeren bruger biblioteket flittigt. Hvis der var bedre faciliteter, ville det blive brugt endnu mere.

UiWe anbefaler.

Vi anbefaler at samle Hornbæk Bibliotek og andre relevante (kultur)tilbud på grunden. Dette kan medvirke til at generere lokalt ejerskab og liv. Ved at tænke kreativt i forhold til at dobbeltudnytte faciliteter, kan man også modvirke tomme lokaler og dele driftsudgifter blandt flere brugere.

En ny placering af minigolfbanen bør undersøges. Minigolfbanen bruges meget i sommerperioden, primært af turister, men er ganske pladskrævende på grunden. En ny placering bør tage højde for den fortælling og funktion, minigolfbanen stod for. Alternativt kan minigolfbanen tænkes ind, som en del af projektet.

Mulighederne for udleje af faciliteter til kursusvirksomhed, firmaudflugter, konferencer ol. i samarbejde med lokale og regionale hoteller og konferencearrangører skal undersøges.

Forudsætninger 2



Økonomi og driftAktuel situationSer man på grundens aktuelle værdi, beskatning, lejere og løbende udgifter og administration genererer grunden i dag et overskud på ca. 250.000 årligt. Det skal hertil nævnes, at der idag betales ca. 250.000 kr. årligt i ejendomsskat for grunden.

Vedr. fremtidig driftDet betragtes som hensigtsmæssigt og muligt, at en museumsbygning deler visse faciliteter med biblioteket eller andre offentlige funktioner, såsom foyer, toilet, depot, café ol.

Bibliotekets drift vil kunne overføres til nye faciliteter på grunden. Dermed vil de årlige husleje udgifter på ca. 700.000 kr., kunne indgå i et driftsbudget. Evt. yderlige driftsmidler til bibliotek og turistinformation kan ligeledes indgå.

I forhold til anden udleje af grunden, er det den generelle vurdering, at man ikke kan forvente indtægt fra udlejevirksomhed i et omfang, der kan bidrage til driften. Anders Drachmann vurderer, at det både er urentabelt og for risikofyldt til, at fonden kan og vil binde an med det.

Overordnet i forhold til drift understreges vigtigheden af at undgå store driftsudgifter. Det anbefales at udvikle en elastisk organisationsstruktur og undgå store faste udgifter til bygningsvedligehold, administration mm.

Det følgende beskriver et øjebliksbillede af projektets økonomiske forudsæt-ninger.


”Jeg tror, det er vigtigt, at fokusere på indholds- og aktivitetssiden af projektet og skabe en let organisation, der arbejder projektorienteret, snarere end en stor, tung administration, der skal drive en stor bygning og have åbent hver dag. Indholdet skal komme før mursten”.

Forudsætninger 2


“ Selvom der måske ikke er mulighed for en driftsbevilling lige nu, er der opmærksomhed om Hornbæks behov. Og fra kulturforvaltningen bakker vi om initiativet.”

“Kommunen bør tage et ansvar for at styrke udviklingen af Hornbæk gennem drift af et kulturtilbud på museumsgrunden. Det ville være en oplagt mulighed at driften fra Marienlyst i Helsingør, kunne overføres til Hornbæk, som har brug for nyt liv”

Anders DrachmannFormand Fonden Hornbæk Kunstmuseum


UiWe anbefaler.

Vi anbefaler at arbejde videre med fokus på en museumsform, der ikke er for driftstung, og åbne op for en mere projektorienteret organiseringsform. Det bør undersøges, hvordan man kan udvikle en organisation over tid med udgangspunkt i events, begivenheder og aktiviteter.

I det følgende arbejde skal vi se nærmere på driftsfinansiering. Vi anbefaler især at se nærmere på samarbejdsmuligheder med såvel Helsingør Kommune som museer eller andre relevante aktører, herunder om andre brugere med tilhørende drift kan tilknyttes. Se mere om potentielle samarbejdspartnere i ressourcekataloget.

Det er vores vurdering, at driftsopgaven er den største udfordring. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen reel økonomi i projektet, og dette gør, at en realisering stadig er abstrakt. For at få overblik over, hvad der er af driftsstøttemuligheder, er det imidlertid nødvendigt at komme længere i såvel konceptudvikling og fundraising. Det vil være en central udfordring at løse i fase 2.

Forudsætninger 2


Fremtid 1 -Museet, oplevelsesøkonomi og byudvikling


“Eksplosionslandsbyen” af Halfmachinepå Roskilde festival.


Museer i oplevelsesøkonomienBilledet af moderne museumsdrift er kendetegnet ved såvel mange muligheder som store udfordringer. Som beskrevet i projektbeskrivelsen ”Lysets museum” er der i stigende grad fokus på museets muligheder for at levere unikke totaloplevelser. Unikke oplevelser efterspørges i en oplevelsesorienteret økonomi, og der er opmærksomhed på, at museer og andre stedspecifikke kulturtilbud kan gøre et sted til ”noget særligt. Men samtidig med, at undersøgelser peger på, at der er et marked for kvalitetsbaserede, lokalt baserede kulturtilbud, står man overfor et publikum, der i stigende grad forventer ”underholdende oplevelser”. Det er svært for mindre kulturinstitutioner at leve op til såvel de faglige som publikumsmæssige krav. Endvidere står kulturinstitutionerne overfor en politisk forventning om at levere en høj grad af egenfinansiering og kunne dokumentere en værdiskabende effekt. Derfor kræver moderne museumsdrift nye løsninger og samarbejdsmodeller. Et museum i Hornbæk må forholde sig til denne kulturpolitiske kontekst.

Nedenstående oversigt viser muligheder og udfordringer for museer i oplevelsesøkonomien.Oversigten er baseret på en SWOT-analyse (analyse af Strengths, Weaknesses, Opportunities & Threats) af kulturforskeren Dorte Skot Hansen, fra bogen ”Museer i oplevelsesøkonomien”.

MulighederEn ny museumsforståelseDer er en stigende interesse for nye former for museer og formidling. Kan man finde en særlig niche i kraft af emne og/eller kommunikation, er der et marked. Det drejer sig om at skille sig ud og have forståelse for oplevelsesbaseret formidling.

Nye alliancerDer er fokus på, hvordan museer kan arbejde sammen med andre aktører, såsom andre museer og kulturtilbud, vidensinstitutioner, universiteter, kommuner, virksomheder og organisationer. Museer betragtes som en institution, der, i samspil med andre aktører, kan levere fremadrettet, brugbar viden, og bidrage til den kreative økonomi.

Samspil med by- og regionsudviklingDer er udbredt forståelse for, at kulturinstitutioner kan bidrage til by- og regionsudvikling, både i kraft af at tiltrække turister og ressourcestærke borgere og ved at styrke lokal tilknytning og livskvalitet. Museer og kulturinstitutioner finder i stigende grad retfærdiggørelse i en lokal og regional forankring.

Generelle tendenser indenfor museumsfeltet i forhold til profilering, formidling og behovet for samarbejder.

Fremtid 1


UiWe anbefaler.

Vi anbefaler, at det videre udviklingsarbejde undersøger museumsdrift i bredeste forstand. Der skal udvikles en tidssvarende museumsform med fokus på koncept- og oplevelsesbaserede udstillingsformer i tråd med stedets muligheder.

Det er UiWes vurdering, at det er centralt at prioritere opsøgning af strategiske partnerskaber og alliancer med partnere, blandt andet indenfor lysområdet. Der er behov for organisatoriske muskler for at kunne sikre det faglige og tekniske niveau og for at sandsynliggøre over for fonde, at projektet kvalitetsmæssigt er stærkt nok. Vedlagt i denne rapport er et foreløbigt ressourcekatalog over potentielle samarbejdspartnere.

En særlig udfordring vedrører den regionale og lokale opbakning til museet. I forhold til hovedparten af de museumsinitiativer, vi har undersøgt, mangler vi på nuværende tidspunkt substantiel lokal og regional opbakning. Det er derfor centralt at få undersøgt mulighederne for kommunal og regional støtte, især med hensyn til drift, og får styrket museets position i forhold til det politiske niveau.

UdfordringerKonkurrencer fra oplevelsesinstitutionerAndre oplevelsesleverandører som eksperimentarier, forlystelsesparker, digitale tilbud, selvorganiserede kulturbegivenheder osv. udfordrer mere traditionelle, institutionelle udtryk. Der skal tænkes i nye produkter og kommunikationsformer for at tiltrække og fastholde publikum. Krav om markedsorienteringPolitisk forventes det i højere grad end tidligere, at offentligt støttede kulturtilbud leverer selvfinansiering. Kulturtilbud skal vise, at de bliver brugt, og hvordan de bidrager.

Manglende legitimering i befolkningenSelv om der er opbakning til museer, er der ikke udbredt vilje til at prioritere kulturpolitiske satsninger på museer ol. Der kræves en stærk fortælling om, hvad museet kan bidrage med.

”Inden for oplevelsesøkonomien har museerne oplevelsespotentialer inden for kultur-, kunst- og naturhistorie, som i mange tilfælde kan blive endnu større attraktionsværdier, end det er tilfældet i dag”

på Kulturarvsstyrelsens Museumsmøde 2006

Brian Mikkelsen Tidligere kulturminister

Fremtid 1

�0 LYSETS MUSEUM FASE 1

Samspil med byenEn af de centrale pointer i meget litteratur om museer, kultur og oplevelsesøkonomi er sammenkædningen af kultur- og byudvikling. Der viser sig især i den stigende fokus på bybranding gennem kulturinitiativer.

Det er lykkedes en række mindre byer at opbygge en stærk profil gennem kulturindsatser og derved øge turismeindtægter, lokal tilknytning og lokalt erhvervsliv. Best practice peger på, at flere byer arbejder med at gøre et fænomen – bøger, musik, kunst - til deres gennem en målrettet satsning inden for et bestemt kulturelt område. Det gælder så forskellige byer som Hay-on-Wye i Wales, Kassel i Tyskland, Alta i Norge og Roskilde i Danmark, der på hver deres måde har skabt en merværdi i samspillet mellem kulturel satsning, bybrand og oplevelsen af byen som sted.

Kort om bybrandingForudsætningen for at brande en by er et stærkt fundament at bygge brandet på. Det fremhæves af flere byudviklere, blandt andet af Steffen Gulmann, forfatter til bogen ”City Design”. Udgangspunktet kan være både historier, natur, kulturtilbud og værdier, men man kan ikke starte fra scratch med en helt ny fortælling. Og skaber man nye initiativer for styrke byen, er det en forudsætning, at de udvikles i et reelt samspil mellem byens eksisterende kvaliteter. For at kunne tegne en stærk byprofil, fremhæves det som afgørende, at man rent faktisk leverer en samlet, troværdig oplevelse, der lever op til brugerens forventninger. Som Wally Olins, en kendt brandguru, fremhæver i sin bog ”Om brands”, så er tillid et afgørende element i opbygningen af et stærkt brand. Tillid handler om sammenhæng mellem det man kommunikerer, og det man gør.

Uddybelse af samspil mellem kultur og byudvikling.

”Der er gået prestige i at have et kunstmuseum. Derfor drømmer mange både mindre og større byer om at få deres eget kunstmuseum, selv om der måske 50 km fra byen allerede findes et rigtig godt. Som regel er bygningerne og ikke indholdet centrum for ambitionerne.” ”God byudvikling må have forbindelse til historien. Forbindelse betyder ikke altid at videreføre. Forbindelse kan også skabes ved nyskabelser, der spiller på historien. (...) Der skal være (…) forbindelse mellem brandets tre ingredienser: visionen, kulturen og byens image.”

”Overordnet kan man sige, at fordi branding drejer sig om at skabe og opretholde tillid, betyder det, at man skal leve op til sine løfter. De bedste og mest vellykkede mærker er fuldstændig sammenhængende.”

Steffen Gullmancitydesigner, fra bogen ”City Design”

Wally Olins international brandkonsulent, i bogen ”Om Brands”

Fremtid 1


UiWe anbefaler.

Vi anbefaler, at se udviklingen af Lysets Museum i sammenhæng med en strategi for Hornbæk som lysets by. Særligt centralt er det at skabe en dialog med Helsingør Kommune om en helhedsorienteret strategi for Hornbæk med fokus på lys.

Mulighederne for at opdyrke et bredere miljø omkring lys i Hornbæk skal afdækkes. Det gælder især mulighederne for at koble et museum for lys med relaterede (regionale) aktiviteter som forskning i lys, lysdesign, undervisning, laboratorier, osv.

Det bør undersøges, hvordan man inddrager Hornbæks borgere i en dialog om, hvordan Hornbæk som by kan styrkes med lys som omdrejningspunkt. Vi anbefaler, at et sådant møde gennemføres efter kommunevalget, så processen ikke bliver politisk. En udvidelse af perspektivet fra institution til by kan også medvirke til at give dialogen med Hornbæks borgere nyt liv.

Bybranding i HornbækOversætter man disse generelle anbefalinger til Hornbæk, peger de på vigtigheden af, at en profilering af en ny institution tænkes i sammenhæng med Hornbæks eksisterende profil, bymiljø og kvaliteter. De peger på, at en institution på den ene side kan være et aktiv i udviklingen af en ny identitet og aktivering af byen. På den anden side peger de på, at et forsøg på at skabe en ny fortælling om Hornbæk må tage sit udgangspunkt i det, byen allerede er.

I den sammenhæng bliver det også vigtigt at se på, hvordan byen og byens borgere kan sikres ejerskab til en udviklingsproces for Hornbæk med fokus på lys. En central opgave er at forbinde det eksisterende billede af Hornbæk som en sommerby, med billedet af Hornbæk som et sted med kunstneriske ambitioner.

Hay-on-Wye, WalesEn lille by i Wales med 1500 indbyggere, der har formået at profilere sig som ”The second hand book town of the world”. Byen er trods siden lille størrelse blevet et valfartssted for bogelskere og bogindkøbere.

Roskilde, DanmarkHar takket være Roskilde Festival et stærkt bybrand centreret omkring musik, ungdomskultur og selvorganiserede kulturaktiviteter, der nu danner grobund for en række nye initiativer herunder et museum for rock historie, en højskole for projektledelse og en række udviklingsprojekter.

Kassel, Kendt som byen, der huser Documenta, international festival for samtidskunst.

Alta, NorgeAlta brander sig som nordlysbyen. Som den største by i den norske Finnmark har byen ikke meget andet at byde på en sin placering på norges nordkyst med udsigt til nordpolen. Og hyppigt forekommende nordlys.

Fremtid 1


Fremtid 2 - Lyset som Brand.


“The Weather Project” af Olafur Eliassonpå Tate Modern i London


Lys som brandFor at kvalificere udviklingen af et museum dedikeret til lys i Hornbæk har vi lavet research om nordiske kulturinstitutioner og byer, der profilerer sig på lys.

Præmissen for udviklingsarbejdet er projektbeskrivelsen ”Lysets museum”. Heri fremgår det:• at lys indgår som et gennemgående element i museets profil, indretning og aktiviteter.• at museet tager afsæt i en moderne tolkning af Hornbæks historie for lys • at museets kuratoriske fokus er samtidig lyskunst og tidssvarende tilgange til lys.• at man arbejder målrettet på at skabe netværker og alliancer med museer og andre relevante samarbejdspartnere med relation til lys.

Anliggendet er her at finde ud af 1) hvilket potentialer, der er i lys som brand og fortælling, 2) at undersøge hvordan Hornbæk kan profilere sig i forhold til – og i samarbejde med – andre aktører indenfor lysområdet.

1) Potentialer i lys og lyskunstLys er et fænomen, alle har et umiddelbart forhold til. I den forstand har temaet lys en åbenhed, at gør det tilgængeligt for en bred målgruppe. Samtidig er lys et fagområde i stærk udvikling, som der i stigende grad er fokus på. Lysdesign, lysiscenesættelse og lyskunst betragtes i oplevelsesøkonomisk sammenhæng som et betydeligt vækstområde. Det er den generelle opfattelse blandt dem, vi har talt med, at der er potentiale i at udvikle en museum med fokus på lys.

Vores research vedrørende byer og lys peger på en stigende interesse for lys, især for bybelysning. Danske byer som København (bl.a. i Ørestad), Århus, Esbjerg, Vejle og Odense har arbejdet med nye belysningsstrategier. Der er også nogle byer internationalt, der arbejder med lys som en måde at brande sig på, blandt andet Chartres i Frankrig.

På kunstscenen er der også stigende opmærksomhed på lyskunst. Det viser sig blandt andet i en stigende interesse for lyskunst i pressen og på gallerier. Det kan også aflæses i den store opmærksomhed som eksempelvis den danske kunstner Olafur Eliassons lysværker har fået. Hans sol-ligende installation ”The Weather Project” trak alene over 2 millioner gæster til Tate Modern i 2003-4. For nær en 1/3 af de besøgende, var det deres første besøg på et museum. Det peger også på, at lyskunst kan være mere bredt appellerende end megen anden samtidskunst.

Refleksioner over lys som brand og rettesnor.

Jørgen Sprogøe PetersenKulturchef”Jeg synes, der er potentiale i ideen om en strategi for lys i Hornbæk. Især når man tænker Hornbæks historie med lys som et afsæt for et moderne og innovationsorienteret arbejde med lys. Man bør se på mulighederne for samarbejder med kreative erhverv og videninstututioner og på eksperimenterende tilgange til lys.”

Fremtid 2


UiWe anbefaler.

Det tegner sig et billede af, at der er potentiale i lys som tematisk omdrejningspunkt for et nyt museum eller kulturinitiativ. Hornbæk har som bybrand gode forudsætninger for at udfolde en fortælling om Hornbæk som Lysets By. Udfordringen er at udvikle et koncept, der både kan indløse de kunstneriske ambitioner og fastholde forbindelsen til Hornbæks mere sommerferieprægede profil .

Det er nødvendigt med en yderligere afklaring af andre lysprojekter og initiativer for at kunne kvalificere konceptet for Hornbæk Kunstmuseum. Det er her især vigtigt at få afklaret Bornholms Kunstmuseums ambitioner for et lysmuseum og projektets status og profil. Muligheder for såvel brand-differentiering som samarbejde skal undersøges.

Museets lysprofil kan styrkes. Vi anbefaler, at vi i fase 2 indleder dialog med anerkendte lyskunstnere, designere ol. med henblik på, at de kan spille en central rolle i udviklingen af museets profil. Der er vedlagt et katalog over udvalgte kandidater. Særlig interessant er Olafur Eliasson, på grund af hans stærke kunstneriske status og gennemslagskraft, der i sig selv kan medvirke til styrke museets profil.

Nordjylland, Frederikshavn, SkagenFrederikshavn Kommune markedsfører sig under navnet ”Lysets Land”. Frederikshavn by satser på at blive ”Lysby nr. 1”. Kommunen indgår i ”Light Visions Innovationscenter” og har skabt et stærkt netværk omkring forsknings- og kulturinstitutioner, erhvervsvirksomheder og andre regionale aktører med lys som omdrejningspunkt.

Bornholm og Bornholms KunstmuseumBornholms Kunstmuseum barslede i 2008 med planer om en udvidelse af museet med en afdeling dedikeret til lys. Det antydes, at en potentiel investor/mæcen har udtrykt interesse, men projektet er marts i år blevet sat på hold med finanskrisen om årsag. Der foreligger ikke noget reelt offentligt tilgængeligt informationsmateriale om projektet. Vi har kontaktet museet for at få flere oplysninger og forventer at tale med direktør Lars Kjærulf inden vores møde d. 16. juni.

Lights in AlingsåsAlingsås har måske Nordens stærkeste profil som lysby. Har Nordeuropas største festival for arkitekturbelysning og samarbejder med den europæiske forening for lysdsignere PLDA. Kan overvejes inddraget som inspiration og samarbejdspartner.

2) Lys - En profil for Hornbæk?Selv om Hornbæk har en stærk profil på lysområdet, er der andre steder og byer, der må betragtes som direkte konkurrenter til en fortælling om ”Lysets By” eller ”Lysets Museum”. Dels er der andre danske byer, som for eksempel Skagen, der har historiske og naturmæssige forudsætninger for at brande sig med lys, dels er der andre byer, der har satset på målrettet lysområdet. Det gælder især Bornholms Kunstmuseum, der påtænker en etablering af et egentligt lysmuseum og Frederikshavn Kommune, der har en formuleret ambition om at blive kendt som lysets by. Disse centrale spillere på lysområdet, må det videre arbejde forholde sig til. Det samlede billede er dog, at der ikke nogle institutioner eller byer, der for alvor har satset på lys som brand.

Fremtid 2


Ressourcekatalog - museer, ressourcepersoner, fonde og de an-dre aktører


Introduktion til ressourcekataloget

Nedenstående er et ressourcekatalog over en række af de mennesker og institutioner, vi anbefaler, at vi den næste fase tager kontakt til. Det drejer sig om museer, regionale aktører, vidensinstitutioner, foreninger, virksomheder, ressourcepersoner og fonde. Katalogets elementer:• Museer• Regionale aktører, vidensinstitutioner, foreninger og virksomheder• Ressourcepersoner• Fonde

Hvad angår oversigterne over museer, ressourcepersoner og fonde, er de resultat af en omfattende selektionsproces. Indenfor de regionale aktører mm. er der behov for yderligere research. Der er tale om et arbejdsredskab, der løbende evalueres og forandres.

I forhold til fase 1 kan ressourcekataloget ses som et konkret resultat af vores research. Det peger også frem på, hvem vi i fase 2 vil gå i dialog med. Input og kommentarer til listen er naturligvis meget velkomment. Et centralt mål med kataloget er at sikre, at vi er enige om, hvem vi skal tale med i fase 2.

Katalog over ressourcer

Ressourcekatalog


Museer

Baggrunden for udvælgelsen af museerne fremgår helt kort under hvert opslag. Udvælgelsen er primært begrundet i:

1) at museet kan ses som en potentiel samarbejdspartner og/eller inspiration for den videre udvikling af Lysets Museum. Det gælder især de større og mere profilerede museer. 2) at museet kan inspirere i kraft af erfaring med fundraising, drift, organisation eller økonomi. Det gælder især mindre museer, der størrelsesmæssigt er mere sammenlignelige med et fremtidigt museum i Hornbæk.

Udover de her opridsede museer har vi været igennem en række andre museer. Det er sandsynligt, der vil komme andre til, vi også vil tale med. En stor del af den gennemførte museumsresearch, er blevet brugt til udviklingen af oversigten over relevante fonde.

Vores foreløbige research peger på, at de fleste museer enten er støttet via museumsloven eller modtager en form for kommunal eller regional støtte. At blive anerkendt som en del af museumsloven er meget vanskeligt. Som det fremgår af Kulturministeriets hjemmeside, så ”er der i dag et godt og tæt netværk af museer i Danmark, og der vil derfor næppe blive godkendt mange flere museer.”

Det peger på, at opgaven er at se på alternative drifts- og finansieringsformer, samarbejder og andre løsninger. Det skal en dialog med de udvalgte museer bidrage til – sammen med undersøgelsen af og dialog med andre regionale aktører og spillere. De beskrives særskilt nedenfor.

Ressourcekatalog

�0 LYSETS MUSEUM FASE 1

AROS (Århus)www.aros.dkProfil: International kunstmuseum med høj oplevelsesværdi, både fast og skiftende udstillinger.Drift: Statsstøttet museum, der modtager anseelige bidrag fra div. fonde og har stærke erhvervssamarbejder og sponsoraftaler.Hvorfor AROS: For museets erfaring med fundraising til byggeri og indkøb af værker, bl.a. det store Olafur Eliasson værk ”Rainbow Panorama”. For deres stærke erhvervssamarbejder og sponsoraftaler.

Bornholms Kunstmuseum (Gudhjem)www.bornholms-kunstmuseum.dkProfil: Bornholmsk kunst og design, en fast og flere skiftende udstillinger årligt.Drift: 14 ansatte, statsanerkendt kunstmuseum. Modtager substantiel støtte fra en række private, fonde, sponsorer samt offentlige myndighederHvorfor Bornholms Kunstmuseum: Bornholm har planer om et museum for lys. Konkurrencesituation og samarbejdsmuligheder skal undersøges. Museet har også erfaring med museumsdrift og fundraising i et udkantsområde og et samarbejde med et betragteligt antal fonde.

Dansk Design Center (København)www.ddc.dkProfil: Danmarks internationale designsceneDrift: Statsstøttet. Drives af indtjening ved div. aktiviteter. Dansk Design Center (DDC) er en selvejende institution. Hvorfor DDC: Samarbejde i forbindelse med udvikling koncept med fokus på lysdesign. Overvejelse om samarbejde med INDEX og fokus på design af et bæredygtigt museum. Adgang til stærke netværk og samarbejdspartnere inden for design og lys. Undersøgelse af internationale samarbejdsmuligheder

Kunsthallen Nikolai (København)www.kunsthallennikolaj.dkProfil: Den nyeste samtidskunst – eksperimenterende og nyskabende. Drift: Non- profit organisation under Københavns KommuneHvorfor Nikolai: Potentiel samarbejdspartner omkring samtidskunst. Erfaring med drift af en alsidig kunstinstitution. Netværk på samtidskunstscenen national såvel som globalt.

Louisiana (Humlebæk)www.louisiana.dkProfil: Moderne kunst for et bredt publikumHvorfor Louisiana: Deres erfaring med erhvervsmæssige og kunstneriske samarbejder – nationalt som internationalt. Deres fundraisingstrategi. Museets profil som helhedsoplevelse som sted og levende kulturhus. Dialog om samarbejde i forbindelse med Lysets Museum i Hornbæk.

Statens Museum for Kunst (København)www.smk.dkProfil: Det førende kunstmuseum i Danmark og kendt/respekteret internationalt for kvaliet og nytænkning.Hvorfor SMK: Dialog og samarbejde med direktør Karsten Ohrt, som en del af udviklingsgruppe for Lysets Museum. For evt. samarbejde om fremtidige udstillinger.

Arken (Ishøj)www.arken.dkProfil: Museum for moderne kunst.Drift: Statsanerkendt museum. Udbygningerne er finansieret af div. fonde.Hvorfor Arken: Mulighed for dialog om samarbejder om samtidskunst med fokus på lys. Deres massive fundraising af de to seneste omfattende udbygninger.

Udvalgte museer

Ressourcekatalog


Fuglsang (Lolland)www.fuglsangkunstmuseum.dkProfil: Malerier, skulpturer og kunst på papir fra slutningen af 1700-tallet til i dag. Faste og skiftende udstillingerDrift: 11 ansatte. Drift er baseret på kommunale og statslige tilskud efter gældende museumslovgivning.Hvorfor Fuglsang: Interessant p.g.a. museets erfaring med fundraising til nyt museumsbyggeri i et udkantsområde med særlig fokus på stedets betydning.

Glasmuseet Ebeltoftwww.glasmuseet.dkProfil: Internationalt museum for glaskunst.Drift: 6 ansatte, ikke statsstøttet, fortrinsvis sponsorer og selvgenerede indtægter. Profil: Fast samling + 6-8 skiftende udstillinger årligtHvorfor Ebeltoft: Glasmuseet er et udkantsmuseum med international kunstnerisk profil med fokus på et medie: glas. I størrelse sammenligneligt med Hornbæk. Interessant i forhold til at drift og finansiering af udstillinger sker uden megen fast offentlig støtte.

KØS, Køge Skitse Samlingwww.skitsesamlingen.dk Profil: Kunst i det offentlige rum, en fast + skiftede udstillinger.Drift: 13 ansatte, støttet af region Sjælland og en række fonde til udstillinger, b.la. Nordea Fonden og Oticon er to eksempler der har støttet udstillingerHvorfor KØS: Har som lokalt museum taget ejerskab på et generelt fænomen: kunst i det offentlige rum. KØS har også indgået i nye samarbejder bl.a. omkring kulturel byudvikling.

Gl. Holtegaard (Gl. Holte)www.glholtegaard.dkProfil: Permanent udstilling og 3-4 skiftende årligtDrift: 6 ansatte. Museet er en selvejende institution, der drives af Gl. Holtegaard og af Breda Fonden.Hvorfor: Gl. Holtegaards format kan størrelsesmæssigt svare til Hornbæk. Som Nordsjællandsk destination er den også interessant. Ydermere relevant i forhold til erfaringer med drift og fundraising.

Museet for Samtidskunst (Roskilde) www.samtidskunst.dkProfil: Fokus på samtidskunst, har både samling og skiftende udstillinger. Særlig stærk på lyd og installationskunst. Drift: Lille organisation. Statsanerkendt i 1994. Bl.a. støttet af Roskilde kommune og Region Sjælland og har modtaget store donationer fra Ny Carlsberg FondenHvorfor Roskilde: Deres erfaringer med overgang til statsanerkendt museum. Inspiration i forhold til samarbejder med byen. Afsøgning af evt. samarbejde om Lysets Museum.

Skive Nykunstmuseum (SNYK)Profil: moderne kunst – ambitioner om at udvide museet med fokus på digital kunstDrift: 13 ansatte: Selvejende institution, men del af Museum Salling, der bl.a. drives med tilskud fra Skive Kommune, Kulturregion Salling-Fjends, Viborg Amt.Hvorfor SNYK: Relevant i forhold til at lære af deres helt aktuelle erfaringer med projektudvikling og fundraising til et nyt kunstmuseum. Skal også undersøges som evt. samarbejdspartner omkring digital lyskunst.

Utzon Centeret – Havnefronten Ålborgwww.utzoncenter.dkProfil: et formidlingscenter til formidling af kunst, arkitektur og design med Jørn Utzon som inspiration og forbillede.Drift: 4 ansatte. Støttet blandt andre af en række fonde og Nordjyllands Udviklingsfond Hvorfor Utzon Centret: Helt nyrealiseret museumsprojekt med friske erfaringer. Har involveret et bredt samarbejde med såvel private og offentlige aktører. Interessant i forhold til profil og drift.

Ressourcekatalog


Udvalgte andre aktører

Regionale aktører, vidensinstitutioner, foreninger og virksomhederSom det fremgår af nærværende rapport har vores research i fase 1 peget på nødvendigheden af, at muser må gå nye veje for at overleve. Der er stigende fokus på vigtigheden af regional forankring, hvilket gør det vigtigt at se på de regionale samarbejdsmuligheder. Det er også fokus på at museer søge nye samarbejdsområder med andre aktører som vidensinstitutioner, foreninger og virksomheder. Nedenstående liste er en første beskrivelse af disse muligheder. Der forestår mere research på dette område.

Regionale aktører og institutionerI det fortsatte arbejde er der en række regionale institutioner og organisationer, der skal kontaktes med henblik på afdækning af samarbejds- og støttemuligheder.

I forhold til hovedparten af de støttede museer er det en udfordring for Lysets Museum at styrke museets regionale støtte. Blandt relevante aktører er: Wonderful Copenhagen, Copenhagen Capacity, Vækst og Viden, Region Hovedstaden, Kreative Byer og Oplevelsesøkonomi Danmark.

Vidensinstitutioner, foreninger, kultursamarbejderDet er en udfordring for Lysets Museum at skabe samarbejder med relevante videninstitutioner og kulturarktører. Nedenfor følger en liste over nogle af aktører, vi påtænker at kontake.

PLDA, Professional Lighting Designers AssociationPLDA er en organisation bestående af internationale lysdesignere og lyskonsulenter. Deres formål er at styrke det faglige arbejde med lysdesign i bredeste forstand.

LysLydLYSLYD er et nyskabende byrumsprojekt, der med fokus på byrummet skaber kreativ innovation inden for lys, lyd og nye medier. 10 kommuner og 6 øvrige partnere samarbejder omkring 22 kreative byudviklingsprojekter. Projektet er med til at udvikle kommunernes strategier for oplevelsesøkonomi samt understøtte kreative virksomheder.

LysNetNetværk for lysforskning og lys. Lysnet skal bidrage til at udbrede og udvikle viden om liv, lys og luft i vores bygninger mellem byggeindustrien, byggeriets uddannelses- og forskningsinstitutioner samt andre med interesse for liv, lys og luft. Støttet af Velfac og Velux

Ressourcekatalog


Universiteter og vidensinstitutionerEn række universiteter arbejder med lys på forskellige måder. I regionen kan blandt andet nævnes DTU (bl.a. Institut for Fotonik), Københavns Universitet (bl.a. Niels Bohr Instituttet), Arkitektskolen, Designskolen, Malmö Universitet (bl.a. Multimediedesign), og Lunds Universitet (bl.a. Max-Lab).

Virksomheder Der er en række private virksomheder indenfor feltet lys og energi, som det – afhængig af den valgte profil – kan være relevant at kontakte. Det gælder blandt andet lysteknik-producenter såsom Martin Profesional, Vari-Lite og Philips Lighting, mærkelampeproducenter som Louis Poulsen, Verner Panton og PH, elektronik producenter som Samsung og Sony, el-producenter som Dong og E.ON. Endvidere er der muligheder indenfor producenter af bygge- og arkitekturelementer. Især oplagt er vinduesproduktion, hvor Velux fremstår som en central aktør.

Ressourcekatalog


Udvalgte ressourcepersoner

Ressourcekatalog

Ressourcepersoner

Personerne er udvalgt under hensyntagen til deres professionelle kompetencer, deres personlige kvalifikationer og deres netværk. Vi har fokuseret på tre forskellige faglige profiler: kunstnere, gallerister og kuratorerer, samt folk med forstand på kulturformidling.

Det er tanken kontakte disse personer med henblik på at få deres input til projektet og evt. at inddrage dem i en kommende faglig følgegruppe.


Kommunikation, Formidling, Netværk

Torben Zenth, redaktør for internetmagasinet Kopenhagen Kopenhagen er en af de stærkeste tidsskrifter om aktuel dansk samtidskunst.

Christian Have, direktør Have Kommunikation,Christian Have har stor erfaring med og netværk indenfor kulturkommunikation.

Anette Østerby, Centerchef i Kunststyrelsen Administrerer statens støtte til billedkunst. Kommer fra en stilling som overinspektør på Arken og er tidligere ansat på Louisiana.

Kigge Hvid, Dansk Designcenter / INDEXPotential samarbejdspartner indenfor lysdesign og har stærkt internationalt netværk

Jørgen Nørgaard, mæcen. Jørgen Nørgaard har stået bag flere store donationer til danske museer og kulturinitiatver.

Kristoffer Weis, ProjektlederSamarbejder med Nicolai Wallner om etableringen af en kunsthal i København og har et stærkt netværk

Mikkel Bogh, Rektor for Det Kgl. Dansk Kunstakademis billedkunstskoleHar stort netværk, viden og gennemslagskraft på den danske kunstscene.

Ressourcekatalog


Gallerivirksomhed, kuratering, kunstsamling.

Nicolai Wallner, Galleristwww.nicolaiwallner.comEn af de kendteste yngre gallerister, der spænder over et bredt udsnit af yngre danske og udenlandske kunstnere. Nicolai Wallner er med i et nyt, ambitiøst værkstedsfællesskab og galleri på Carlsberg-grunden og involveret i forsøget på at skabe en Kunsthal i København.

Martin Asbæk, Galleristwww.asbaek.dkGallerist i Bredgade i København, aktiv deltager på mange kunstmesser og på fornavn med vigtige samlere og gallerier over hele verden. Har et stærkt netværk i rigmandskredse.

Susanne Ottesen, GalleristAnerkendt gallerist, der siden 1983 har trukket mange internationale navne til Danmark.

Peter Amby, KunstkonsulentEn af landets førende kunstkonsulenter med et stort netværk blandt især tyske gallerier. Uddannet hos Sotheby’s i London og arbejder blandt andre med Martin Bigum.

Ole Faarup, kunstsamler, formand for Det Danske Kunstsamler Selskab Har en stærk tilstedeværelse på den internationale kunstscene og er nærmeste rådgiver for Christian Gehter på Arken.

Ressourcekatalog

Udvalgte ressourcepersoner

LauritzInternetauktionsvirksomhed Lauritz er siden sin start blevet en markant medspiller på markedet for kunsthandel.

Bruun RasmussenAuktionsvirksomhed Danmarks førende auktionshus.


Kunstnere

Olafur Eliassonwww.olafureliasson.netDen dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson (f. ) hører til i kunstens absolutte verdenselite. Han er blandt andet kendt fra “The Weather Project” (2003) – en enorm installation med mindelser om en sol i den store sal på Tate Gallery i London (2003) og fra hans fire ’opadgående’ vandfald i New York (2008). Et museum med/af/om Olafur Eliasson, kurateret af ham eller med værker af ham, vil kunne give skabe stor opmærksomhed omkring museet.

Jesper Kongshaug, www.jesperkongshaug.comJesper Kongshaug er en af Danmarks mest anerkendte lysdesignere og arbejder med både kunstnerisk og arkitektonisk belysning. Han har blandt andet lavet lysdesign af Operahuset, Skuespilhuset og Højbro Plads. Kan bidrage med viden, netværk og kunstnerisk strategi.

Elle-Mie Ejdrup Hansen, www.ejdruphansen.dkElle-Mie er billedkunstner med speciale i lys- og landskabsprojekter. Hun har blandt andet lavet Linien-Lyset (1995) og en række andre storskala lysprojekter. Tidligere institutleder på Institut for Interaktive Medier og Industrielt Design, Designskolen Kolding. Kan bidrage med indblik i store partnerskaber, fundraising, konceptudvikling og netværk.

Henrik Boetius, Lektor på Det Kgl. Danske Kunstakademis BilledkunstskoleSpeciale i farve- og lyslære. Instruktør på filmen ”Lyset, mørket og farverne – et indblik i Goethes Farvelære”. Kan medvirke til den konceptuelle udvikling af museets profil.

Thyra og Pio, Lys og installationskunstnere.Har vækket anerkendelse verden over med deres “ildspåsættelser”. Herhjemme på AROS. I deres seneste projekt sætter det dansk-argentinske par ild til collusæum i Rom.

Ressourcekatalog


FondeNedenstående udgør liste over de mest relevante fonde for den videre fondraising for realisationen af et Lysets museum i Hornbæk. Alle fonde administrerer og donerer anseelige beløb med særligt fokus på at fremme dansk kunst, kulturliv, forskning og uddannelse, naturbevaring og socialt arbejde ved at støtte og udvikle projekter af høj kvalitet. Hvor der er særlige kriterier, er de listet forneden ved fonden Vi har været i kontakt med fondene og er nu klar til den videre dialog i de kommende faser. Det bør allerede her påpeges, at støtte til drift er en udfordring at få finansieret via fonde, og der bør derfor tænkes i alternativer for støtte af drift.

Annie & Otto Johs. Detlefs Almennyttigewww.ojd.dkKontakt: Folmer Raabjerg

A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal Kontakt: Ove Hornby

Arbejdsmarkedets Feriefondwww.aff.dk/Til støtte af drift og projekter, der giver mulighed for aktiviteter og oplevelser inden for områderne, kultur, natur- og kulturmiljø. Understøtter udvikling af ferieprojekter året rundt

A/S Fehr & Co’s Legatwww.thybo.dkKontakt: Poul Thybo Andersen

Augustinus FondenKontakt: Tommy Pedersen og- eller Jesper Lind Hansen

Berlinske Fondwww.denberlingskefond.dkKontakt: Anne Liljeberg

Beckett Fonden www.beckett-fonden.dkFormand Advokat Peter Varming

Bikubenfondenwww.bikubenfonden.dkKontakt: Trine Gammelgaard eller Michael Metz Mørch

Bodil Pedersen FondenKontakt: Nils Armand Pedersen

Brødrene Hartmanns Fondwww.hartmannfonden.dkKontakt: Bente Skjødt

Carlsbergs Mindelegat for Brygger J.C. Jakobsenwww.carlsbergsmindelegat.dk

Carlsen-Langes Legatstiftelsewww.gammelkjoegegaard.dkKontakt: A Bernth Eriksen

Damskibsselskabets Hafnias Fondwww.gfklaw.dkKontakt: Olaf C Erenskjöld

Danisco’s FondLisbeth Munksgaard og-ell. Leif Kjærgaard

Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968www.nationalbanken.dkLillian Karstensen eller Nils Bernstein

Danske Banks Fondwww.danskebank.com

De Royale Fondewww.kongehuset.dkKontakt: Elisabeth von Buchwald

Dir. Einar Hansen & Hustru fru Vera Hansen FondKontakt: advokat Kaj Munksø

Familien Hede Nielsens Fond

FLS Industries A/S Gavefond

Frimodt Heinke FondenKontakt: Lars Skibsted

GN Store Nord Fondetwww.gn.comKontakt: Eva Nielsen

JL Fondetwww.jl-fondet.dkKontakt: Inge Grønvold

Jyllandspostens fond www2.jp.dk/info/fonden.htm

Hannibal Sanders FondenSmå bidrag

Hjerl Fonden

Helsingørs Kommunes kulturelle puljer og fonde

Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks FondKontakt Per Harder

Ressourcekatalog

Udvalgte fonde


Knud Højgaards Fond www.khf.dkKontakt: Inge Juhler

Købmand Ferdinand Sallings Mindefondwww.dsg.dkKontakt: Henrik Kirketerp

Lemvigh-Müller FondenAdresse: Vestre Teglgade 16, PO 777 2450 Khb.SV.Kontakt: P.B.V.

LouisPetersenwww.louispetersenslegat.dkKontakt: Administrator: Advokat Michael Steen

Markedsføring af Danmark Fondenwww.mfonden.dkKontakt: Brian ValbomHar over 150 mill. Til rådighed. Mål at øge opmærksomheden om Danmark internationalt, ved at støtte promovering af design, film, kunst og teater. Præmis er international opmærksomhed. Ansøgt beløb minimum 1 mill. Princippet er 50/50 – dvs. 50% skal medfinancieres

Ny Carlsbergfondetwww.ny-carlsbergfondet.dk

NyKredit Fondwww.nykredit.dkKontakt: Jette Larsen KontorchefElisabeth Holst Hansen FondskoordinatorFonden støtter primært projekter der knytter sig til byggesektoren, samt kunst og kultur.

Nordisk Kulturfondwww.nordiskkulturfond.org Nordisk Kulturfond har til opgave at støtte kultursamarbejde i bred forstand mellem de nordiske lande samt de selvstyrende områder.

Nordea Danmark Fondenwww.nordeafonden.dkKontakt: Torben KleinProjekter der fremmer det gode liv. Har støttet Arken

Oakfoundationwww.oakfnd.orgKontakt: Nanna BruunAdministrator i Schweitz Jeremy McTeague

Oda og Hans Svenningsens Fondwww.homannlaw.dkKontakt: Bent-Ove Feldung

Overretssagfører L. Zeuthens MindelegatKontakt: Per MagidSmå donationer evt. Til arrangementer

Oticon Fondenwww.oticonfonden.dkKontakt: Knud Sørensen Bestyrelsesformand

Realdania Fondenwww.realdania.dkStøtter almennyttige og almenvelgørende formål i Danmark, inden for det byggede miljø og driver investeringsvirksomhed.

Rockwool Fondenwww.rockwoolfonden.dkKontakt: Brigitte DitlevsenDirektør: Poul Erik Pedersen

Ruth Og Finn Riis-hansens Familiefond

Skandinavisk Tobaks Kompagnis GavefondKontakt: Dorte Anderberg

Statens Kunstfondwww.statenskunstfond.dk

3F’s Medie – og Kulturfondhttp://forsiden.3f.dk/article/20070201/OM3F/70201009?profile=2557Kontaktpr: Fondsformand Lotte Madsen

Toyota*FondenKontakt: Otto Hee og eller Birthe Gerbøll

Trepile Fondenwww.trepilefonden.dkKontakt: Michael Budtz Advokat Kromann Reumert

Tuborg Fondetwww.tuborgfondet.dkKontakt: Finn Terkelsen Underdirektør

Velux / Veluxfondenwww.vkr-fondene.dkKontakt: Ane Henriksen Vice direktørDet betones, at der skal være tale om store opgaver eller projekter med rækkevidde ud over det lokale. Kjeld Juel Petersen, direktør for Veluxfonden, yder massiv støtte til kunst.

Økonomi og erhvervsministerietwww.oem.dkStøtte og samarbejdsmuligheder

Sponsorer

Kvadrat www.kvadrat.dkTekstilproducent, der leverer til anerkendte designere, arkitekter og og møbelproducenter. Har støttet flere kunstprojekter, blandt Olafur Eliasson pavillion, Glasmuseet i Ebeltoft og U-turn.

Montana Møblerwww.montana.dkKendt som støtter af kunstprojektet

Ressourcekatalog

�0 LYSETS MUSEUM FASE 1 2009

lysets museum i hornbæk

Documents