lov om ændring af færdselsloven1)...fremsat den 8. oktober 2014 af justitsministeren (karen...

Fremsat den 8. oktober 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup)

Forslagtil

Lov om ændring af færdselsloven1)

(Letbaner m.v.)

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11.december 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 169 af 26.februar 2014, lov nr. 373 af 14. april 2014, lov nr. 457 af 14.maj 2014 og senest ved § 12 i lov nr. 736 af 25. juni 2014,foretages følgende ændringer:

1. I § 2indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:»11. Letbanekøretøj:transportmiddel, som er indrettet til befordring af passa-

gerer eller til udførelse af arbejde på letbanespor m.v., ogsom kører i eget letbanespor på vej i et lukket letbanesystemadskilt fra anden jernbaneinfrastruktur.«

Nr. 11-29 bliver herefter nr. 12-30.

2. § 2, nr. 14, 3. pkt., der bliver nr. 15, 3. pkt., affattes såle-des:

»Motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål,og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen,anses ligeledes for motorkøretøj.«

3. I § 2, nr. 15, 1. pkt., der bliver nr. 16, 1. pkt., ændres »30«til: »40«, og »og kun med en væsentlig konstruktiv foran-dring kan ændres til større hastighed« udgår.

4. I § 2, nr. 24, der bliver nr. 25, indsættes efter »køretøj«:»eller letbanekøretøj«.

5. I § 5, stk. 4,indsættes efter »derfra«: », men dog ikke forletbanespor«.

6. I § 21indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2. Uanset stk. 1 kan overhaling under iagttagelse af

særlig agtpågivenhed ske højre om letbanekøretøj, hvis let-

banekøretøjet ikke spærrer for udsynet over kørebanen i ensådan grad, at overhaling ikke kan ske uden fare eller ulem-pe for andre.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

7. I § 21, stk. 3, 1. pkt.,der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes ef-ter »det køretøj«: »eller letbanekøretøj«.

8. I § 27, stk. 4, indsættes efter »busstoppested«: »eller let-banestoppested«.

9. I § 29, stk. 1, nr. 9, ændres »krybespor eller« til: »krybe-spor,«.

10. I § 29, stk. 1, nr. 10,ændres »hyrevogne.« til: »hyrevog-ne eller«.

11. I § 29, stk. 1, indsættes som nr. 11:»11) på en sådan måde, at kørsel med letbanekøretøj hin-

dres.«

12. I § 41, stk. 2, nr. 9,indsættes efter »bus«: »eller letbane-køretøj«.

13. Efter § 43 a indsættes i kapitel 5:

»§ 43 b. Hastigheden for letbanekøretøj må ikke overstigehastighedsgrænsen for busser, jf. § 42 og § 43, stk. 1 og 10.

Stk. 2. For en vejstrækning, hvor der fremføres både let-banekøretøj og motordrevne køretøjer, og hvor letbanekøre-tøj fremføres klart adskilt fra den øvrige færdsel, kan der forletbanekøretøj fastsættes en højere hastighedsgrænse end degenerelle hastighedsgrænser, hvis ikke afgørende færdsels-mæssige hensyn taler imod.«

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort(omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 403, s. 18.

Lovforslag nr. L 30 Folketinget 2014-15

Justitsmin., j.nr. 2011-84-0013AA008269

14. To steder i § 49, stk. 6,og to steder i § 51, stk. 5,indsæt-tes efter »andet køretøj«: »eller letbanekøretøj«.

15. Efter kapitel 9 indsættes:

»Kapitel 9 aSærlige regler for letbanekøretøjer

§ 52 a. § 6, stk. 1 og 2, § 9, stk. 3, § 10, stk. 4-7, §§ 24 og25, § 26, stk. 1, 2, 4, 5 og 7, § 27, stk. 1, 3 og 5-8, § 32, stk.1, 1., 2. og 4. pkt., §§ 33 og 34 samt § 82 finder tilsvarendeanvendelse i forhold til letbanespor og kørsel med letbane-køretøj.

§ 52 b. Transportministeren fastsætter efter forhandlingmed justitsministeren bestemmelser om særlige forhold forletbaner, herunder om tekniske krav til letbaner, ansvarsfor-sikring og krav til førere af letbanekøretøj.«

16. Efter § 61 indsættes før overskriften før § 62:

»Udenlandske myndigheders behandling af oplysninger omkørekort

§ 61 a. Rigspolitiet kan give den kompetente myndighed iet andet EU- eller EØS-land elektronisk adgang til oplysnin-ger fra kørekortregisteret til brug for behandlingen af sagerom kørekort, herunder til brug for behandlingen af sager omudstedelse og inddragelse af kørekort.«

17. § 86, stk. 1, 1. og 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:»Kørsel med blokvogn, som medfører overskridelse af

bestemmelser fastsat i medfør af §§ 84 og 85, må kun skemed politiets tilladelse, der meddeles efter forhandling medvedkommende vejbestyrelse.«

18. I § 89, stk. 2,indsættes som 2. pkt.:»Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om ge-

byr for udstedelse af legitimationskort til personer, der hargennemført uddannelse i at regulere færdsel i forbindelsemed gennemførelse af særtransporter.«

19. I § 92 a, stk. 2,indsættes efter »§ 42, stk. 4 og 5,«: »og §43 b, stk. 2,«.

20. I § 121, stk. 1, nr. 3,ændres »9 og 10,« til: »9, 10 og11,«.

21. I § 121, stk. 1, nr. 9,indsættes efter »§ 107, stk. 2«: »og3«.

22. I § 125, stk. 2, nr. 1,ændres »§ 21, stk. 1-3,« til: »§ 21,stk. 1-4,«.

23. I § 125indsættes som stk. 7:»Stk. 7. Retten til at føre motordrevet køretøj kan fraken-

des føreren af et letbanekøretøj efter stk. 1-6. Det sammegælder, hvis letbanekøretøjet er ført under påvirkning af spi-ritus, bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv. i strid medjernbaneloven eller administrative forskrifter fastsat medhjemmel i jernbaneloven.«

24. I § 126indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Retten til at føre motordrevet køretøj kan fraken-

des føreren af et letbanekøretøj efter stk. 1-2. Det sammegælder, hvis letbanekøretøjet er ført under påvirkning af spi-ritus, bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv. i strid medjernbaneloven eller administrative forskrifter fastsat medhjemmel i jernbaneloven.«

25. I § 133 a, stk. 8, nr. 2,ændres »førerretten« til: »retten tilat føre lille knallert«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen iLovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1-15, 17-20 og 22-24, træder i kraft den 1.januar 2015.

2

Bemærkninger til lovforslagetAlmindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse1. Indledning2. Lovforslagets baggrund

2.1. Letbaner2.2. Konstruktivt bestemt hastighed for motorred-

skaber2.3. Kørsel med let gods på blokvogne2.4. Gebyr for udstedelse af legitimationskort til

personer, der bliver bemyndiget til at regulerefærdsel ved gennemførelse af særtransporter

2.5. Udenlandske myndigheders behandling af op-lysninger om kørekort

3. Færdselslovens anvendelse på letbanekøretøj3.1. Gældende ret3.2. Justitsministeriets overvejelser

4. Konstruktivt bestemt hastighed for motorredskaber4.1. Gældende ret4.2. Justitsministeriets overvejelser

5. Kørsel med let gods på blokvogne5.1. Gældende ret5.2. Justitsministeriets overvejelser

6. Gebyr for udstedelse af legitimationskort til personer,der bliver bemyndiget til at regulere færdsel ved gen-nemførelse af særtransporter6.1. Gældende ret6.2. Justitsministeriets overvejelser

7. Udenlandske myndigheders behandling af oplysningerom kørekort7.1. Gældende ret

7.1.1. Kørekortbekendtgørelsen og kørekort-cirkulæret

7.1.2. Persondataloven7.2. Indholdet af tredje kørekortdirektiv7.3. Justitsministeriets overvejelser

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for detoffentlige

9. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-hvervslivet

10. Administrative konsekvenser for borgerne11. Miljømæssige konsekvenser12. Forholdet til EU-retten13. Hørte myndigheder, organisationer mv.14. Sammenfattende skema

1. Indledning

I en række af landets større byer er man i gang med anlægs-arbejdet med henblik på etablering af letbaner i Danmark.Den første letbane forventes at blive sat i drift i Danmark i2017. Letbanerne forventes til dels at komme til at køre iden almindelige trafik på færdselslovens anvendelsesområ-de. Lovforslaget har til formål at skabe de færdselslovmæs-sige rammer for etableringen af de kommende letbaner.

Lovforslaget indeholder desuden en ændring af færdselslo-vens § 2, nr. 14 og 15, som sikrer, at der gælder ens reglerfor motorredskaber og traktorer for så vidt angår den maksi-male konstruktivt indstillede hastighed.

Derudover foreslås kravet om, at der skal indhentes forudgå-ende tilladelse fra politiet til kørsel med blokvogn ophævet itilfælde, hvor blokvognen eller vogntoget opfylder de kravtil dimensioner, som efter særtransportbekendtgørelsen gæl-der for tilladelsesfri særtransporter foretaget med almindeli-ge lastbiler eller vogntog.

Endvidere foreslås der indført hjemmel for transportministe-ren til at fastsætte bestemmelser om opkrævning af gebyrfor udstedelse af legitimationskort til personer, der bliverbemyndiget til at regulere færdsel ved gennemførelse af sær-transporter.

Det er endelig formålet med lovforslaget at foretage de æn-dringer af færdselsloven, som er nødvendige for at gennem-føre de dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort (tredje kø-rekortdirektiv), som pålægger medlemsstaterne at udveksleoplysninger om udstedte, ombyttede, erstattede, forlængedeeller annullerede kørekort via det europæiske kørekortnet-værk, RESPER (RESeau PERmis de Conduire).

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Letbaner

2.1.1. I Baggrundsrapport for vejregelarbejdet med BRT ogletbaner, Vejdirektoratet, marts 2012, er letbanetog (letbane-køretøj) beskrevet som en moderne sporvogn, hvor letbane-materiellets kapacitet kan sammenlignes med et tog ogbremseegenskaber afhængig af materiel med en bus. En afde væsentlige forskelle mellem et letbanekøretøj og et al-mindeligt tog er, at letbanekøretøjet kan blandes med andentrafik på en smidig måde.

Det er kendetegnende for de kommende letbanekøretøjer iDanmark, at de vil køre på skinner, og at de må forventesdels at ville skulle køre i eget, lukket tracé (hvor letbanenkører gadeuafhængigt og på jernbanelignende vilkår), somvil være afskærmet fra den øvrige trafik, og hvor der ikke vilfinde anden færdsel sted, dels at ville skulle køre på steder,der benyttes til almindelig færdsel af bilister, cyklister, fod-gængere mv. Det må således forventes, at en del af kørslenvil skulle ske på områder, der ligger inden for færdselslo-vens anvendelsesområde.

2.1.2. Med etableringen af letbaner i Danmark introduceressåledes en ny færdselsart på færdselslovens område, og derer ikke i færdselslovens gældende regler om lovpligtig ad-færd taget højde for andre trafikanters møde med en letbane.

Med lovforslaget foreslås færdselslovens regler om, hvilkeregler der gælder for de enkelte færdselsarter, herunder ved

3

færdselsarternes møde med hinanden (færdselsadfærdsreg-lerne), justeret for at gøre kørsel med letbanekøretøjer påfærdselslovens område så smidigt og sikkert som mulig. Detsker – med inspiration fra de gældende regler i Norge og frade tidligere danske regler om sporvogne – ved at tilpasse enrække regler i forhold til kørsel med letbanekøretøjer og vedat sætte en række regler udtrykkeligt i kraft for letbanekøre-tøjer. Samtidig sker der med lovforslaget en tilpasning affærdselslovens bestemmelser om frakendelse af førerretten.Der henvises herom til pkt. 3 nedenfor.

2.1.3. Færdselsloven indeholdt tidligere regler for vejfaren-des møde med sporvogne, jf. herved den tidligere gældende§ 26, stk. 1, 1. pkt., jf. lovbekendtgørelse af 27. juni 1961 affærdselsloven, hvorefter vejfarende (trafikanter) så vidt mu-ligt skulle give fri passage for sporvogn og andet skinnekø-retøj.

Lovforslaget indeholder ikke en sådan udtrykkelig bestem-melse om, at trafikanter så vidt muligt skal give fri passagefor letbanekøretøjer. Det har imidlertid været en overordnetforudsætning ved udformningen af lovforslaget, at letbane-køretøjerne som følge af vægt, dimensioner og manøvredyg-tighed tillægges prioritet i trafikken, således at (øvrige) tra-fikanter som altovervejende udgangspunkt skal afpasse de-res adfærd i trafikken efter letbanerne og give letbanekøretøjfri passage.

Det er samtidig ved lovforslagets udformning forudsat, atletbanekøretøjets prioritet ved mødet med øvrige trafikanteri høj grad sikres ved projekteringen og en hensigtsmæssigudformning af letbanens forløb samt ved skiltning, afmærk-ning og lysregulering. Hvor ingen andre regler eller anvis-ninger gælder for letbanekøretøj, herunder også f.eks. hvisen lysregulering måtte være ude af drift, vil man dog ogsåfor letbanekøretøj falde tilbage på færdselslovens grundreg-ler om, at man skal optræde hensynsfuldt og udvise agtpågi-venhed (færdsel efter forholdene), om vigepligt for kørendemv., når letbanekøretøjet kører på et område, hvor færdsels-loven gælder.

2.1.4. De nærmere krav til føreren af et letbanekøretøj ogsærlige forhold vedrørende letbaner (herunder forsikrings-forhold) foreslås ikke reguleret i færdselsloven, men forud-sættes derimod nærmere reguleret i jernbaneloven og admi-nistrative forskrifter udstedt af transportministeren efter for-handling med justitsministeren. Det skal sikre en samlet ogensartet regulering af kravene til letbaneførere, herunder ve-drørende førerens uddannelse, helbred samt kørsel under på-virkning af alkohol, bevidsthedspåvirkende stoffer mv., uan-set om letbanen befinder sig på eller uden for færdselslovensområde. Det bemærkes i den forbindelse, at transportmini-steren forventes at fremsætte et forslag til en ny jernbanelovsenere i denne folketingssamling.

2.2. Konstruktivt bestemt hastighed for motorredskab

Motorredskaber, som f.eks. anvendes i landbruget, må efterfærdselslovens § 2, nr. 15, ikke have en konstruktivt bestemtmaksimal hastighed, der overstiger 30 km i timen.

Som følge af den almindelige tekniske udvikling producererstadig færre fabrikanter imidlertid motorredskaber, som op-fylder denne betingelse, og udbuddet af motorredskaber, derlovligt kan benyttes i Danmark, er som en konsekvens heraffaldende.

Med lovforslaget ønsker regeringen på denne baggrund des-uden at forbedre rammevilkårene for operatører inden forentreprenør- og landbrugsbranchen ved at muliggøre anven-delse i Danmark af motorredskaber, som har konstruktivtbestemt hastighed på 40 km i timen. Der henvises herom tilpkt. 4 nedenfor.

2.3. Kørsel med let gods på blokvogne

Efter færdselsloven skal der indhentes forudgående tilladel-se fra politiet, før der kan køres med en blokvogn, også i detilfælde, hvor blokvognen eller vogntoget opfylder de kravtil dimensioner, som efter særtransportbekendtgørelsen gæl-der for tilladelsesfri særtransporter foretaget med almindeli-ge lastvogne eller vogntog.

Regeringen ønsker med dette forslag at fremme udnyttelsenaf den eksisterende vognpark til transport af gods og samti-dig reducere den administrative byrde for virksomhederneved i sådanne tilfælde at muliggøre anvendelse af blokvogneuden forudgående tilladelse fra politiet.

2.4. Gebyr for udstedelse af legitimationskort til personer,der bliver bemyndiget til at regulere færdsel ved gennemfø-relse af særtransporter

Det følger af færdselslovens § 89, stk. 2, at justitsministerenkan bemyndige andre end politiet til at regulere færdslen.

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for Justitsmi-nisteriet, Trafikstyrelsen og Rigspolitiet afgav i juli 2013 enrapport, som anbefalede, at der indføres regler om, at andreend politiet kan foretage færdselsregulering i forbindelsemed særtransporter.

Det følger af § 1 i bekendtgørelse om særtransport, at derved en særtransport forstås transport af udeleligt gods, dernødvendiggør overskridelse af en eller flere af bestemmel-serne i bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde,højde, vægt og akseltryk (dimensionsbekendtgørelsen), samtkørsel med ubelæsset blokvogn.

På baggrund af anbefalingerne i rapporten har justitsministe-ren udstedt bekendtgørelse om visse personers adgang til re-gulering af færdslen i forbindelse med særtransporter, somtrådte i kraft den 1. april 2014, og som bl.a. indeholder reg-ler om de nærmere krav til personer, der kan foretage færd-selsreguleringen i forbindelse med særtransporter, herunderkrav om, at de pågældende skal gennemføre og bestå en for-udgående uddannelse i færdselsregulering samt være i be-

4

siddelse af et særligt legitimationskort, når de foretagerfærdselsregulering. Der kan således først foretages færdsels-regulering efter bekendtgørelsen, når personer efter bekendt-gørelsens ikrafttræden er uddannet hertil.

Den nævnte arbejdsgruppe foreslog, at ordningen med ud-dannelse og udstedelse af legitimationskort, som varetagesaf Trafikstyrelsen under Transportministeriet, gebyrfinansie-res. Med dette lovforslag foreslås der etableret hjemmel til,at transportministeren kan fastsætte nærmere bestemmelserom opkrævningen af et sådant gebyr.

2.5. Udenlandske myndigheders behandling af oplysningerom kørekort

Tredje kørekortdirektiv har bl.a. til formål at mindske mu-lighederne for forfalskning af kørekort og kørekortturismeog indeholder bestemmelser om udveksling af oplysningerom kørekort, kørekorts udseende og indhold samt om køre-korts administrative gyldighedstid.

Direktivets bestemmelser om administrativ gyldighedstidfor kørekort er gennemført ved lov nr. 1551 af 21. december2010 om ændring af færdselsloven (Implementering af deleaf tredje kørekortdirektiv, ændring af gyldighedstid for køre-kort), mens direktivets bestemmelser om kørekortets udse-ende er gennemført ved bekendtgørelse nr. 12 af 10. januar2013 om kørekort med senere ændringer (kørekortbekendt-gørelsen).

Med lovforslaget etableres det retlige grundlag for gennem-førelsen af de dele af direktivet, som pålægger medlemssta-terne at udveksle oplysninger om kørekort via det europæ-iske kørekortnetværk, RESPER.

Med lovforslaget foreslås det således at indføre en bestem-melse i færdselsloven, som giver kompetente myndigheder iandre EU- og EØS-lande adgang til oplysninger fra kørekor-tregisteret til brug for behandlingen af sager om kørekort,herunder til brug for behandlingen af sager om udstedelseog inddragelse af kørekort i det pågældende land.

3. Færdselslovens anvendelse på letbanekøretøj

3.1. Gældende ret

3.1.1. Det følger af færdselslovens § 1, at loven – hvor ikkeandet er bestemt – gælder for færdsel på vej, som benyttestil almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Det eralmindeligt antaget, at det afgørende for, om et areal er om-fattet af færdselslovens anvendelsesområde, jf. § 1, er, omarealet benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færd-selsarter. Der lægges således vægt på de faktiske forhold, ogder kræves en mere almindelig benyttelse, men det er til-strækkeligt, at et enkelt af færdselselementerne – f.eks. fod-gængere, cyklister eller bilister – benytter arealet.

Definitionen af vej i færdselslovens forstand er efter § 2, nr.27, vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, stieller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat.

3.1.2. Det følger af færdselslovens § 2, nr. 10, at et køretøjer en indretning på hjul, bælter, valser, meder eller andet,som er indrettet til kørsel på vej, og som ikke løber på skin-ner.

Efter færdselslovens § 2, nr. 24, skal enhver, der færdes elleri øvrigt opholder sig på vej eller i køretøj på vej, anses somtrafikant.

3.1.3. Færdselslovens kapitel 2 (§§ 3-9) indeholder degrundlæggende regler for al færdsel. Det følger heraf, at alletrafikanter skal overholde færdselslovens grundregler i §§ 3og 4 om hensynsfuld optræden og agtpågivenhed samt efter-kommelse af anvisninger for færdslen. Desuden er der i §§7-9, fastsat regler om bl.a. trafikanters ageren i forhold tiludrykningskøretøjer og forpligtelser ved færdselsuheld mv.

Færdselslovens § 5, stk. 1, indeholder en bestemmelse om,at trafikanter, der skal passere en jernbaneoverkørsel, skaludvise særlig forsigtighed, og at færdsel over jernbaneover-kørsel ikke må finde sted, når det kan ses eller høres, at tognærmer sig. Det følger af § 5, stk. 4, at § 5, stk. 1, også gæl-der for passage af andre overkørsler samt for kørsel på ellerover spor, der ligger i vej, havneplads eller lignende uden afvære afgrænset derfra.

3.1.4. Færdselsloven indeholder i kapitel 3-9 (§§ 10-52) enrække regler, som indgående regulerer den lovpligtige ad-færd for de enkelte færdselsarter i forskellige situationer,herunder ved mødet med andre færdselsarter, og regler omhastighed. Færdselslovens § 82 indeholder regler om køretø-jers belæsning. Der er i § 82 nærmere fastsat bl.a., at perso-ner eller gods ikke må være anbragt på en sådan måde, at fø-reren ikke har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for atmanøvrere køretøjet. Desuden må passagerer ikke medtagesi et sådant antal eller være anbragt på en sådan måde, at derkan opstå fare for dem selv eller andre. Endelig skal godsvære anbragt således, at det ikke kan frembyde fare for per-soner eller medføre skade på ejendom.

3.1.5. Færdselslovens kapitel 10 (§§ 53-66 a) om førere afkøretøjer mv. indeholder bl.a. – i §§ 53 og 54 – regler omforbud mod at føre motordrevet køretøj mv. under påvirk-ning af alkohol, bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv.

3.1.6. Færdselslovens kapitel 17 (§§ 117-124) indeholderbl.a. regler om straf, og kapitel 18 (§§ 125-133) indeholderregler om frakendelse af førerret mv.

3.2. Justitsministeriets overvejelser

3.2.1. Letbanekøretøj vil bl.a. skulle køre på letbanespor ivej som afgrænset i færdselslovens § 2, nr. 27, og vil der-med køre på steder, som er omfattet af færdselslovens områ-de, jf. ovenfor under pkt. 3.1.1. Letbanekøretøjet vil underkørslen på færdselslovens område være omfattet af færdsels-lovens bestemmelser, og letbaneføreren vil skulle overholdedisse i det omfang, de gælder for letbanekøretøjet.

5

Letbanekøretøj falder ikke ind under færdselslovens definiti-on af et køretøj, jf. pkt. 3.1.2 ovenfor om § 2, nr. 10, da let-banekøretøj vil komme til at køre på skinner. Bestemmelser-ne i færdselsloven, som omhandler føreren af et køretøj ellerkørende, finder derfor ikke anvendelse på føreren af letbane-køretøj. I det omfang reglerne for kørende er relevante forkørsel med letbanekøretøj på færdselslovens område, er detderfor nødvendigt at sætte disse særskilt i kraft for letbane-køretøj.

For at undgå tvivl om, hvad der forstås ved en letbane, fore-slås der indsat en definition af ”letbanekøretøj” i færdselslo-ven, hvorefter der ved letbanekøretøj forstås et transport-middel, som er indrettet til befordring af passagerer eller tiludførelse af arbejde på letbanespor mv., og som kører i egetletbanespor på vej i et lukket letbanesystem adskilt fra an-den jernbaneinfrastruktur.

Der foreslås indsat en bestemmelse, hvorefter transportmini-steren efter forhandling med justitsministeren fastsætter be-stemmelser om særlige forhold for letbaner, herunder omtekniske krav til letbaner, ansvarsforsikring og krav til føre-re af letbanekøretøj.

Det forudsættes herunder, at det administrativt vil blive fast-sat, at føreren af et letbanekøretøj som minimum skal være ibesiddelse af gyldigt kørekort til kategori B (almindelig bil).Derved sikres det, at letbaneføreren har den fornødne indsigti færdselsreglerne og de øvrige færdselsarters adfærd til sik-kert at kunne begå sig i trafikken på færdselslovens område.

Der henvises i øvrigt til § 1, nr. 1 og nr. 15 (forslag til færd-selslovens § 2, nr. 11, og § 52 b), og bemærkningerne hertil.

3.2.2. Justitsministeriet finder, at det er behæftet med en vistvivl, om føreren af et letbanekøretøj – i det omfang letbane-køretøjet befinder sig på færdselslovens område – vil kunneanses som trafikant efter den gældende bestemmelse i færd-selslovens § 2, nr. 24, jf. herom ovenfor under pkt. 3.1.2.

Det kan i den forbindelse anføres, at det i den dagældende §26 i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse af 27. juni 1961 affærdselsloven, synes forudsat, at førere af sporvogne ikkevar omfattet af begrebet ”vejfarende” (trafikant). Der sesimidlertid ikke i øvrigt at være faste holdepunkter for at an-tage, at en letbanefører ikke skulle være omfattet af den gæl-dende bestemmelse i færdselslovens § 2, nr. 24, som eftersin brede formulering må antages at skulle fortolkes udvi-dende.

For at undgå usikkerhed om, hvorvidt en letbanefører er om-fattet af færdselslovens definition af en trafikant, og dermedusikkerhed om, hvorvidt færdselslovens bestemmelser omtrafikanters lovpligtige adfærd gælder for letbaneføreren,foreslås det med lovforslaget, at bestemmelsen i færdselslo-vens § 2, nr. 24, ændres således, at det udtrykkeligt kommertil at fremgå af bestemmelsen, at enhver, der opholder sig iet letbanekøretøj (som fører, passager mv.) på færdselslo-vens område, er at betragte som en trafikant.

Det indebærer bl.a., at letbaneføreren som trafikant skal op-træde hensynsfuldt og udvise agtpågivenhed, jf. færdselslo-vens § 3, stk. 1, og at letbaneføreren skal efterkomme anvis-ninger for færdslen, som er givet ved færdselstavler, af-mærkning på kørebane eller cykelsti, signalanlæg eller påanden måde, jf. færdselslovens § 4, stk. 1, jf. § 95. Letbane-føreren vil desuden skulle holde vejen åben for udryknings-køretøjer samt give fri passage for bl.a. forsvarets og red-ningsberedskabets kolonner, jf. færdselslovens § 7, stk. 2 og6. Ligeledes vil reglerne om trafikanters forpligtelser veduheld komme til at gælde for førere af letbaner, jf. færdsels-lovens § 9, stk. 1 og 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4 (forslag tilændring af færdselslovens § 2, nr. 24, der bliver nr. 25), ogbemærkningerne hertil.

3.2.3. Det foreslås i tilknytning hertil, at der sker en tilpas-ning af en række af de færdselsadfærdsregler i færdselslo-vens kapitel 3-9, som ikke gælder for alle ”trafikanter”, menalene for ”kørende” eller enkelte færdselsarter, jf. ovenforunder pkt. 3.1.4. Det drejer sig om f.eks. færdselslovens §10, stk. 4-7, om regler for gåendes passage over kørebaneeller cykelsti og § 26, stk. 1, 2, 4, 5 og 7 om kørendes vige-pligt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, 11, 12, 14og 15 (forslag til ændring af færdselslovens § 27, stk. 4, §29, stk. 1, § 41, stk. 2, nr. 9, § 49, stk. 6, § 51, stk. 5, og § 52a), samt bemærkningerne hertil.

Færdselslovens §§ 21 og 22 indeholder nærmere bestem-melser om overhaling, herunder om den agtpågivenhed denoverhalende skal udvise. Det er herunder i færdselslovens §21, stk. 1, fastsat, at overhaling skal ske til venstre. Dog skaloverhaling ske højre om et køretøj, hvis fører svinger tilvenstre eller tydeligt forbereder et sådant sving.

Det vurderes, at letbanens faste sporføring i vej gør det for-svarligt at tillade overhaling til højre om letbanekøretøjet,og at det vil være med til at sikre en smidig afvikling af tra-fikken. Det sidstnævnte er navnlig relevant i tilfælde, hvorletbanen måtte blive ført med en lavere hastighed end denøvrige trafik.

Det foreslås, at reglen om overhaling ”venstre om” i færd-selslovens § 21, stk. 1, fraviges i forhold til letbanekøretøj,således at overhaling kan ske højre om letbanekøretøj underiagttagelse af særlig agtpågivenhed, hvis letbanekøretøjet ik-ke spærrer for udsynet over kørebanen i en sådan grad, atoverhaling ikke kan ske uden fare eller ulempe for andre.

Der henvises til § 1, nr. 6 og 7 (forslag til færdselslovens §21, stk. 2, og ændring af færdselslovens § 21, stk. 4, 1. pkt.),samt bemærkningerne hertil.

Derudover foreslås det med lovforslaget fastsat, at hastig-hedsgrænsen for letbanekøretøj som udgangspunkt skal væ-re den samme som for busser, men at der for en vejstræk-ning, hvor der fremføres både letbanekøretøj og motordrev-

6

ne køretøjer, og hvor letbanekøretøj fremføres klart adskiltfra den øvrige færdsel, kan fastsættes en højere hastigheds-grænse for letbanekøretøj end de generelle hastighedsgræn-ser, hvis ikke afgørende færdselsmæssige hensyn taler imod.

Der henvises herved til lovforslagets § 1, nr. 13 og 19 (for-slag til færdselslovens § 43 b og ændring af færdselslovens§ 92 a, stk. 2), samt bemærkningerne hertil.

Desuden foreslås det, at færdselslovens § 6, stk. 1, om for-bud mod spring af eller på et køretøj, også skal gælde i for-hold til kørsel med letbanekøretøj. Endelig foreslås det, atfærdselslovens § 82 om køretøjets belæsning, jf. pkt. 3.1.4ovenfor, også skal gælde herfor.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15 (forslag tilfærdselslovens § 52 a), og bemærkningerne hertil.

3.2.4. Færdselslovens § 29 indeholder en række standsnings-og parkeringsforbud, og overtrædelse heraf kan pålægges af-gift efter § 121, stk. 1, nr. 3 og 4. Det er herunder i færdsels-lovens § 29, stk. 1, nr. 3, fastsat, at standsning og parkeringikke må ske på jernbaneoverkørsel eller anden overkørsel.

Det må anses for tvivlsomt, om det efter § 29 også vil væreforbudt at parkere på et letbanespor, som løber i vej, eller iøvrigt på en sådan måde, at letbanekøretøj ikke uhindret kankøre i sporet. Der bør imidlertid efter Justitsministeriets op-fattelse gælde et forbud mod parkering og standsning sådan-ne steder. Derfor foreslås det fastsat, at standsning og parke-ring ikke må ske på en sådan måde, at kørsel med letbanekø-retøj hindres, og at der ved overtrædelse heraf kan pålæggesen kontrolafgift.

Det bemærkes, at det i færdselslovens § 31, stk. 1 (som ikkeforeslås ændret), er fastsat, at føreren af et køretøj, der erstandset eller parkeret på spor, der ligger i vej, havnepladseller lignende, eller inden for 2 meter fra nærmeste skinne,ikke må fjerne sig længere fra køretøjet, end at vedkommen-de til enhver tid kan være opmærksom på eventuel trafik adsporet. Som en konsekvens af den foreslåede bestemmelsevil § 31, stk. 1, ikke gælde i forhold til letbanespor.

Justitsministeriet har vurderet, at det ikke er relevant, atfærdselslovens § 29, stk. 2 (som ikke foreslås ændret), omforbud mod standsning og parkering på den afmærkedestrækning på hver side af stoppestedsskiltet ved et busstop-pested, skulle finde tilsvarende anvendelse på letbanestop-pesteder, da parkering ved et letbanestoppested vil være om-fattet af det foreslåede forbud imod parkering på en sådanmåde, at kørsel med letbanekøretøj hindres.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 og 20 (forslaget tilfærdselslovens § 29, stk. 1, nr. 11, og § 121, stk. 1, nr. 3),samt bemærkningerne hertil.

3.2.5. Justitsministeriet har vurderet, at det ikke er relevantat sætte færdselslovens øvrige adfærdsregler særskilt i kraft iforhold til letbanespor og letbanekøretøjer. Det gælder f.eks.bestemmelserne i § 18 om vending, bakning og vognbane-

skift mv., § 20 om kørendes møde med hinanden og § 28-30om standsning og parkering.

Justitsministeriet har herunder også overvejet, hvorvidtfærdselslovens § 19 om kørendes nedsætning af hastighedog standsning ved igangsættende busser ligeledes burdegælde for letbanekøretøjer. Under henvisning til den over-ordnede forudsætning om letbanekøretøjers almindelige for-rang for den øvrige trafik, jf. ovenfor under pkt. 2.1.3, ogidet denne forudsætning også gælder i forhold til igangsæt-tende busser, er dette fundet unødvendigt. Justitsministerietvurderer, at muligheden for sikker igangsætning fra stoppe-sted for et letbanekøretøj, som kører i egen linjeføring, mesthensigtsmæssigt sikres ved udformningen og projekteringenaf letbanestoppestederne, og der foreslås derfor ikke en re-gel som § 19 for så vidt angår letbanestoppested.

Det bemærkes, at færdselslovens § 23 om forbud mod over-haling i visse nærmere angivne tilfælde ikke foreslås ændret,idet bestemmelsen er køretøjsneutral og således også vil om-fatte overhalinger af og med letbanekøretøj. Det indebærerbl.a., at overhaling af og med letbanekøretøj med undtagelseaf nærmere angivne tilfælde ikke må foretages umiddelbartforan eller i vejkryds eller når oversigten foran eller påuoverskuelig bakke eller vejkurve er begrænset, med mindrekørebanen i kørselsretningen har mindst to vognbaner, hvormodkørende færdsel ikke må forekomme.

Endelig bemærkes, at færdselslovens § 67 indeholder nær-mere regler om, at et køretøj skal være således indrettet ogholdes i en sådan stand, at det kan benyttes uden fare ogulempe for andre samt uden skade for vejene, og at ejereneller den person (brugeren), som har varig rådighed over kø-retøjet, er ansvarlig for, at køretøjet er i lovlig stand. Somfølge af letbanernes særlige karakter finder Justitsministerietikke, at det er relevant at sætte denne bestemmelse i kraft forletbanespor og letbanekøretøj.

3.2.6. Færdselslovens almindelige bestemmelser om straf i§§ 118-118 b og om straffesagernes behandling ved domsto-lene i §§ 119-119 b vil også – uden behov for ændringer –finde anvendelse såvel i forhold til overtrædelse af degrundlæggende regler og de eksisterende adfærdsregler, sommed lovforslaget foreslås sat i kraft for letbanespor og kør-sel med letbanekøretøj, som i forhold til overtrædelse af deforeslåede nye regler om adfærd.

Det bemærkes desuden, at det i den forbindelse forudsættes,at jernbaneloven vil indeholde regler om forbud mod kørselmed letbanekøretøj under påvirkning af spiritus, bevidst-hedspåvirkende stoffer, sygdom mv. og om straf herfor. Dis-se bestemmelser vil i givet fald også komme til at gælde vedkørsel med letbanekøretøj på færdselslovens område. Derhenvises om en kommende ny jernbanelov til pkt. 2.1.4ovenfor. Det forudsættes i den forbindelse, at straffen forforseelser begået i forbindelse med kørsel med letbanekøre-tøj under sådanne omstændigheder skal have indbyrdes gen-tagelsesvirkning i forhold til forseelser begået i forbindelsemed kørsel med motordrevet køretøj under tilsvarende om-

7

stændigheder i strid med færdselslovens §§ 53 og 54. Detgælder, uanset at promillegrænsen for kørsel med letbanekø-retøj (0,2 promille eller derover) ikke er den samme, som forkørsel med motordrevet køretøj (over 0,5 promille). Det an-førte indebærer f.eks., at såfremt en letbanefører er dømt foret 1. gangstilfælde af spirituskørsel i et letbanekøretøj, ogherefter foretager spirituskørsel i et motordrevet køretøj,skal spirituskørslen i det motordrevne køretøj i forhold tilspørgsmålet om straf bedømmes som et 2. gangstilfældemed den efter praksis skærpende virkning det måtte have iforhold til sanktionsudmålingen. Tilsvarende gælder, så-fremt der foreligger et tilfælde af spirituskørsel foretaget ihenholdsvis letbanekøretøj og motordrevet køretøj til samti-dig pådømmelse.

3.2.7. Med lovforslaget foreslås en ændring af færdselslo-vens regler i § 125, stk. 7, og § 126, stk. 3, om betinget ogubetinget frakendelse af retten til at føre motordrevet køre-tøj, således at frakendelse – under samme omstændighedersom for førere af motordrevne køretøjer – også kan ske veden letbaneførers overtrædelse af de relevante bestemmelser ifærdselsloven.

Det foreslås samtidig, at færdselslovens bestemmelser omfrakendelse skal finde tilsvarende anvendelse, hvis letbane-køretøjet er ført under påvirkning af spiritus, bevidsthedspå-virkende stoffer, sygdom mv. i strid med jernbaneloven elleradministrative forskrifter fastsat med hjemmel i jernbanelo-ven, jf. pkt. 3.2.6 ovenfor. Det forudsættes i den forbindelse,at der er indbyrdes gentagelsesvirkning i forhold til forseel-ser begået i forbindelse med henholdsvis kørsel med letba-nekøretøj og kørsel med motordrevet køretøj.

De foreslåede bestemmelser for så vidt angår frakendelsesom følge af forseelser begået under kørsel med letbanekø-retøj er formuleret således, at førerretten ”kan” frakendes,mens det i de gældende bestemmelser om frakendelse af fø-rerretten i § 125, stk.1, og § 126, stk. 1, er fastsat, at fører-retten i de opregnede situationer ”skal” frakendes i de om-fattede tilfælde.

Med formuleringen af de foreslåede bestemmelser overladesder således anklagemyndigheden (i tiltalepraksis) og dom-stolene en friere vurdering af, om en konkret forseelse skalmedføre frakendelse af førerretten, hvor hensynet til letba-nens særlige karakter og forhold under kørslen vil kunneindgå.

Det forudsættes imidlertid, at hvis en forseelse har en sådankarakter, at retten til at føre motordrevet køretøj skulle fra-kendes, hvis forseelsen var begået under kørsel med motor-drevet køretøj, skal der som udgangspunkt også ske en så-dan frakendelse, hvis forseelsen er begået under kørsel medletbanekøretøj. Dette forudsættes desuden i alle situationerat være tilfældet ved kørsel under påvirkning af spiritus, be-vidsthedspåvirkende stoffer mv. Det bemærkes i den forbin-delse, at jernbanelovens lavere promillegrænse medfører, atletbaneføreren kan straffes for kørsel med letbanekøretøjetefter jernbanelovens bestemmelser ved en promille på 0,2

eller derover, men at en betinget frakendelse af førerrettentil motordrevet køretøj først sker ved en promille over 0,5,jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 8, jf. § 53, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 23 og 24 (for-slag til færdselslovens § 125, stk. 7, og § 126, stk. 3), samtbemærkningerne hertil.

Justitsministeriet har også overvejet, om færdselslovens §127 om kørselsforbud burde gælde for føreren at letbanekø-retøjet. Det må antages, at letbaneføreren ved erhvervelse afførerbevis til letbanekøretøj typisk vil have mere end 3 årserfaring fra førstegangserhvervelsen af førerret til kategori B(almindelig bil), samt at frakendelse af førerretten som følgeaf færdselslovsovertrædelser begået i letbanekøretøj vil værerelativt sjældent forekommende. Justitsministeriet har derforvurderet, at det er tilstrækkeligt, at reglerne om straf og fra-kendelse finder anvendelse på føreren af letbanekøretøj.

3.2.8. Letbanespor, som ligger i vej, må anses for at væreomfattet af færdselslovens § 5, stk. 4, om ”spor, der ligger ivej”. Det indebærer bl.a., at trafikanter som en følge af færd-selslovens § 5, stk. 1, ikke må færdes over letbanesporet, nårdet kan ses eller høres, at et letbanekøretøj nærmer sig, jf.pkt. 3.1.3 ovenfor.

Kørsel på og over spor i vej i forbindelse med letbaner måimidlertid antages at blive ofte forekommende visse steder ibyerne. En smidig afvikling af trafikken taler i den forbin-delse for, at den øvrige trafik (biler, busser, gående mv.) børkunne passere letbanens spor, selv om det kan ses eller hø-res, at et letbanekøretøj nærmer sig, så længe passagen skerhensynsfuldt og med den fornødne agtpågivenhed, jf. hervedfærdselslovens § 3. Der ses i den situation ikke at være be-hov for at fastholde udgangspunktet om prioritet for letbane-køretøj frem for den øvrige trafik på samme måde, som dentraditionelle jernbanetrafik har prioritet.

På den baggrund foreslås § 5, stk. 4, ændret således, at let-banespor udtrykkeligt undtages fra bestemmelsen, hvorvedpassage af sporet kan ske, uanset at letbanekøretøjet kan seseller høres.

Om (forbud mod) standsning og parkering ved letbanestop-pested eller på en sådan måde, at kørsel med letbanekøretøjhindres, henvises til pkt. 3.2.4 ovenfor.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5 (forslaget tilfærdselslovens § 5, stk. 4), og bemærkningerne hertil.

3.2.9. Det bemærkes, at de foreslåede ændringer af færdsels-loven alene har betydning for letbanekøretøj, som kører påfærdselslovens anvendelsesområde. I det omfang letbanekø-retøjet bevæger sig ind i eget, lukket tracé, som ikke eråbent for almindelig færdsel, jf. pkt. 3.1.1, og som dermedfalder uden for færdselslovens område, er letbanen i færd-selslovens forstand at betragte som jernbane.

4. Konstruktivt bestemt hastighed for motorredskaber

8

4.1. Gældende ret

Det er i færdselslovens § 2, nr. 13, fastsat, at der i færdsels-loven ved ”motordrevet køretøj” forstås køretøj, der er for-synet med motor som drivkraft. Motordrevne køretøjer ind-deles i motorkøretøj, traktor, motorredskab og knallert.

Det er i færdselslovens § 2, nr. 14, tillige fastsat, at der ifærdselsloven ved ”motorkøretøj” forstås motordrevet køre-tøj, der hovedsageligt er indrettet til selvstændigt at benyttestil personbefordring eller godstransport. Knallert anses dogikke som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indret-tet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som erkonstrueret til en hastighed af over 40 km i timen, og motor-drevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som erkonstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses li-geledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil ogmotorcykel.

Det er desuden i færdselslovens § 2, nr. 25, fastsat, at der ifærdselsloven ved ”traktor” forstås motordrevet køretøj,som hovedsageligt er indrettet til at trække andet køretøj el-ler arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed afhøjst 40 km i timen.

Endvidere er det i færdselslovens § 2, nr. 15, fastsat, at der ifærdselsloven ved ”motorredskab” forstås motordrevet køre-tøj, som hovedsageligt er indrettet som arbejdsredskab, ogsom er konstrueret til en hastighed af højst 30 km i timen ogkun med en væsentlig konstruktiv forandring kan ændres tilstørre hastighed. Motordrevet køretøj, der er bestemt til atføres af en gående, anses som motorredskab.

Efter færdselslovens § 2, nr. 15, 1. pkt., må et motorredskabsåledes have en konstruktivt bestemt hastighed, der ikkeoverstiger 30 km i timen, og således at hastigheden kun meden væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til en størrehastighed.

Det er i færdselslovens § 43, stk. 5, fastsat, at hastighedenfor såvel traktorer som for motorredskaber aldrig må over-stige 30 km i timen.


4.2.1. Reglerne om indretningen af køretøjer mv. hører un-der Transportministeriet, der har oplyst, at de fleste motor-redskaber, som udbydes på markedet i dag, har en konstruk-tivt bestemt hastighed på 40 km i timen og derover, hvilketbetyder, at landbrugs- og entreprenørerhvervet kan opleve etbegrænset udbud af motorredskaber, der lovligt kan benyttesi Danmark.

Transportministeriet foreslår derfor, hvilket Justitsministeri-et kan tilslutte sig, at den lovlige maksimale konstruktivt be-stemte hastighed for motorredskaber, jf. ovenfor under pkt.4.1, ændres fra 30 til 40 km i timen, så den svarer til den fortraktor gældende. Det bemærkes i den forbindelse, at be-stemmelsen i færdselslovens § 2, nr. 25, om, at den kon-struktivt bestemte hastighed for traktorer ikke må overstige

40 km i timen, på samme måde skal ses i lyset af, at stadigfærre nye traktormodeller er konstrueret til en hastighed påhøjst 30 km i timen.

På grund af den hastighedsgrænse på 30 km i timen, der erfastsat i færdselslovens § 43, stk. 5, jf. pkt. 4.1 ovenfor, vur-derer Trafikstyrelsen, at ændringen i praksis ikke vil få an-den virkning end, at udbuddet af køretøjer, der kan sælgespå det danske marked, bliver større. Det vurderes at villekunne forbedre konkurrencevilkårene for operatørerne pådet danske marked.

Lovforslaget indeholder på den baggrund en ændring affærdselslovens definition af et ”motorredskab”.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til ændringaf færdselslovens § 2, nr. 15, der bliver nr. 16), og bemærk-ningerne hertil.

4.2.3. Det gældende krav i færdselslovens § 2, nr. 15, om, aten ændring af køretøjets hastighed skal forudsætte en væ-sentlig konstruktiv forandring, er en god sikring mod, at kø-retøjet, efter at det er taget i brug, bliver modificeret, så detkan køre hurtigere.

Trafikstyrelsen har imidlertid oplyst, at fabrikanterne gen-nem en længere årrække har fastsat køretøjers hastighed vedhjælp af elektronisk motorstyring. Principielt kan et lilleelektronisk styremodul således være tilstrækkeligt til at æn-dre hastighed og ydelse.

Hvis kriteriet ”væsentlig konstruktiv forandring” i færdsels-lovens § 2, nr. 15, fastholdes, vil den eksisterende motorred-skabsvognpark derfor over tid blive defineret som biler ifærdselslovens forstand. Det foreslås på denne baggrund, atdet pågældende kriterium udgår af bestemmelsen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 (forslag til ændringaf færdselslovens § 2, nr. 15, der bliver nr. 16), og bemærk-ningerne hertil.

4.2.4. Som en konsekvens af de foreslåede ændringer i færd-selslovens § 2, nr. 15, af definitionen af motorredskab fore-slås definitionen af motorkøretøj i § 2, nr. 14, ændret, dagrænsen for største konstruktivt bestemte hastighed anven-des til at adskille motorredskab fra bil.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslaget tilfærdselslovens § 2, nr. 14), og bemærkningerne hertil.

5. Kørsel med let gods på blokvogne

5.1. Gældende ret

Det er i færdselslovens § 86, stk. 1, 1. pkt., fastsat, at kørselmed blokvogn i belæsset stand kun må ske med politiets til-ladelse, der meddeles efter forhandling med vedkommendevejbestyrelse, og i § 86, stk. 1, 2. pkt., er det fastsat, at detsamme gælder kørsel med blokvogn i ubelæsset stand, hvisblokvognens, herunder blokvogntogets, dimensioner over-skrider reglerne om dimensioner, totalvægt og akseltryk,

9

som gælder for ordinære lastbiler og lastbilvogntog, og somer fastsat i dimensionsbekendtgørelsen med hjemmel i færd-selslovens §§ 84 og 85.

Det følger af disse regler, at enhver transport af gods påblokvogn – herunder når transporten holder sig inden for dedimensionsgrænser for særtransporter foretaget med almin-delige lastvogne eller vogntog, der er fastsat i særtransport-bekendtgørelsen – kræver politiets forudgående tilladelse.

Reglerne om transport af gods hører under Transportmini-steriet, der har oplyst, at overdimensioneret, udeleligt gods idag uden forudgående tilladelse kan transporteres på ordi-nære lastbilvogntog med dimensioner op til 3,30 m i bred-den, 4,10 m i højden og 30 m i længden (de normale græn-ser for vogntog er 2,55 m, 4,00 m og 18,75 m), hvis der ikkesker overskridelse af vægte og akseltryk. Politiet meddeler ipraksis rutinemæssigt tilladelse til sådanne transporter ogsåmed blokvogn, uden at der er behov for at opstille særligevilkår.


Det foreslås med lovforslaget, at færdselslovens § 86 æn-dres, så kørsel med belæssede blokvogne, når transportenholder sig inden for de dimensionsgrænser for tilladelsesfrisærtransporter foretaget med almindelige lastvogne ellervogntog, der er fastsat i sætransportbekendtgørelsen, påsamme måde som ved kørsel med ubelæssede blokvognekan foretages uden forudgående tilladelse fra politiet. Det erdog en forudsætning, at dimensionsbekendtgørelsens græn-ser for totalvægt og akseltryk er overholdt.

Transportministeriet vurderer, at den foreslåede ændring vilgøre det muligt at forbedre udnyttelsen af den eksisterendevognpark, da vognmandsbranchen i øget omfang vil kunnegøre brug af blokvogne uden at skulle søge om tilladelse, førkørslen kan udføres. Det er således en lettelse i den admini-strative byrde for vognmændene ved, at der bliver mindrebehov for forudgående planlægning, og at der i færre tilfæl-de skal bruges tid på at ansøge om særtransporttilladelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17 (forslagettil færdselslovens § 86, stk. 1), og bemærkningerne hertil.

6. Gebyr for udstedelse af legitimationskort til personer, derbliver bemyndiget til at regulere færdsel ved gennemførelseaf særtransporter

6.1. Gældende ret

I forbindelse med gennemførelse af store særtransporter(f.eks. af vindmølledele) er der jævnligt trafikale situationer,som forudsætter regulering af færdslen.

Efter færdselslovens § 89, stk. 1, kan politiet regulere færds-len på steder, hvor det skønnes nødvendigt. Desuden kan ju-stitsministeren efter § 89, stk. 2, fastsætte bestemmelser omandre personers adgang til at regulere færdslen. Det er ifærdselslovens § 4, stk. 2, fastsat, at trafikanter skal efter-

komme anvisninger i forbindelse med færdselsregulering,som foretages af politiet eller andre, som efter § 89, stk. 2,er bemyndiget til at regulere færdslen. Overtrædelse af færd-selslovens § 4, stk. 2, straffes efter færdselslovens § 118,stk. 1, nr. 1, med bøde.

Ved bekendtgørelse nr. 1282 af 12. november 2013 om vis-se personers adgang til regulering af færdslen i forbindelsemed særtransporter er det med hjemmel i færdselslovens §89, stk. 2, fastsat, at visse andre personer end politiet kan re-gulere færdsel i forbindelse med særtransporter. En sådanadgang forudsætter bl.a., at de pågældende personer hargennemført og bestået en uddannelse.

Efter gennemført og bestået uddannelse udstedes et legiti-mationskort til dokumentation for, at den pågældende per-son er bemyndiget til at regulere færdsel i forbindelse medgennemførelse af særtransporter. Opgaven med udstedelseaf legitimationskortet varetages af Trafikstyrelsen. I perio-den frem til, at der er etableret hjemmel i færdselsloven til atkræve gebyr, vil Trafikstyrelsen udstede et kursusbevis, dermidlertidigt, sammen med personens kørekort udgør doku-mentation for, at personen har gennemført uddannelsen ogopfylder vandelskravet. Dette bevis udgør indtil videre do-kumentation for, at vedkommende har gennemgået dennævnte uddannelse og kan udføre færdselsregulering efterbekendtgørelsen i forbindelse med særtransporter. Såfremtpersonen ikke længere opfylder kravet om at være i besid-delse af et gyldigt kørekort, herunder i tilfælde af betingetfrakendelse af førerretten, skal pågældende aflevere kursus-beviset til Trafikstyrelsen eller politiet inden 14 dage efter,at denne betingelse ikke længere er opfyldt.

Trafikstyrelsen fører et register over personer, der er i besid-delse af gyldig legitimation til at kunne udføre færdselsregu-lering i forbindelse med særtransporter.


Opgaven med udstedelse af legitimationskort til personer,som har bestået den særlige uddannelse, der er en betingelsefor kunne regulere færdsel i forbindelse med gennemførelseaf særtransporter, jf. ovenfor under pkt. 6.1, administreres afTrafikstyrelsen under Transportministeriet.

I tillæg til udstedelse af legitimationskort, skal Trafikstyrel-sen føre et register over personer, der er bemyndiget til at re-gulere færdsel. Endvidere varetager styrelsen opgavernemed at godkende og føre tilsyn med uddannelsesinstitutio-ner, som forestår uddannelse i regulering af færdslen i for-bindelse med gennemførelse af særtransporter, herunderfastsætte rammer for udarbejdelse og vedligeholdelse af ud-dannelsesplaner samt udarbejdelse og afvikling af prøver.Endelig behandler styrelsen klagesager og besvarer henven-delser fra chauffører og politi. Disse opgaver medfører, atTrafikstyrelsen skal afholde udgifter.

Med forslaget bemyndiges transportministeren til at fastsæt-te bestemmelser om betaling af et gebyr til dækning af ud-

10

gifterne i forbindelse med administrationen af ordningen,når der udstedes legitimationskort.

Udgifterne foreslås finansieret ved et omkostningsdækkendegebyr i forbindelse med udstedelse af legitimationskortet.Gebyret, som er fastsat ud fra en forudsætning om et mini-mumsscenarium for omkostninger til udførelse af opgaverneog er baseret på, at ansøger selv skal indhente straffeattest,forudsættes foreløbig fastsat til 380 kr. Transportministeriethar oplyst, at gebyrets størrelse vil blive tilpasset løbendemed udviklingen, således at gebyret sættes ned, hvis de sam-lede udgifter falder, og sættes op, hvis den samlede udgiftstiger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 18 (forslagettil færdselslovens § 89, stk. 2, 2. pkt.), og bemærkningernehertil.

7. Udenlandske myndigheders behandling af oplysninger omkørekort

7.1. Gældende ret

7.1.1. Kørekortbekendtgørelsen og kørekortcirkulæret

Det fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 12 af 10. januar 2013om kørekort med senere ændringer (kørekortbekendtgørel-sen), at ingen person må være i besiddelse af mere end étkørekort.

Det fremgår endvidere af § 4, stk. 1, i cirkulære nr. 9045 af1. februar 2013 om kørekort (kørekortcirkulæret), at hvis deri forbindelse med udstedelse af kørekort er begrundet mis-tanke om, at ansøgeren har et kørekort i forvejen, har kom-munen som ansvarlig for behandlingen af ansøgninger omkørekort pligt til via Rigspolitiet at forespørge hos andreEU- eller EØS-lande med henblik på at undersøge, om ansø-geren har et kørekort i forvejen.

Hvis der er begrundet mistanke om, at ansøgeren er under-lagt restriktioner eller er frakendt førerretten i et EU- ellerEØS-land, har kommunen pligt til via Rigspolitiet at fore-spørge hos andre EU- eller EØS-lande, om dette er tilfældet,jf. kørekortcirkulærets § 4, stk. 2.

Hverken kørekortbekendtgørelsen eller kørekortcirkulæretindeholder regler om videregivelse af oplysninger til brugfor andre landes behandling af sager om kørekort.

7.1.2. Persondataloven

Der er i persondatalovens § 5 fastsat en række grundlæggen-de principper for behandling af personoplysninger, herunderat behandling af personoplysninger skal ske i overensstem-melse med god databehandlingsskik, jf. § 5, stk. 1.

Persondatalovens § 6, stk. 1, indeholder de generelle betin-gelser for, hvornår behandling, herunder videregivelse, afpersonoplysninger må finde sted. Af bestemmelsen følger,at behandling af personoplysninger kun må finde sted, hvisen af de betingelser, der er angivet i bestemmelsens nr. 1-7,

er opfyldt, herunder at den registrerede har givet sit samtyk-ke, at behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen afen opgave i samfundets interesse, eller at behandlingen ernødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhø-rer under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataan-svarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videre-gives, har fået pålagt.

Anden behandling af oplysninger, herunder videregivelse afoplysninger om enkeltpersoners rent private forhold er regu-leret i persondatalovens §§ 7 og 8.

For så vidt angår oplysninger om strafbare forhold, fremgårdet af lovens § 8, stk. 2, at sådanne oplysninger ikke må vi-deregives. Videregivelse kan dog bl.a. finde sted, hvis denregistrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregi-velsen, jf. bestemmelsens nr. 1, hvis videregivelsen sker tilvaretagelse af private eller offentlige interesser, der klartoverstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemme-ligholdelse, herunder hensynet til den oplysningen angår, jf.bestemmelsens nr. 2, eller hvis videregivelsen er nødvendigfor udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævetfor en afgørelse, som myndigheden skal træffe, jf. bestem-melsens nr. 3.

7.2. Indholdet af tredje kørekortdirektiv

7.2.1. Tredje kørekortdirektivs artikel 7, stk. 5, indeholderde nærmere regler om udstedelse af kørekort og udvekslingaf oplysninger mellem medlemsstaterne.

Det følger af artikel 7, stk. 5, litra b, at en medlemsstat skalnægte at udstede et kørekort, hvis den konstaterer, at ansø-geren har et kørekort i forvejen.

Medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltningeri forbindelse med udstedelse, erstatning, fornyelse eller ud-skiftning af et kørekort ved at forhøre sig hos andre med-lemsstater, når der er begrundet mistanke om, at ansøgerenhar et andet kørekort i forvejen, jf. artikel 7, stk. 5, litra c.

Med henblik på at lette kontrollen skal udvekslingen af op-lysninger mellem medlemsstaterne ske gennem EU’s køre-kortnetværk RESPER, når det er operativt, jf. artikel 7, stk.5, litra d.

Ifølge direktivets artikel 11, stk. 4, skal en medlemsstat des-uden nægte at udstede et kørekort til en ansøger, hvis køre-kort er begrænset, suspenderet eller inddraget i en andenmedlemsstat. En medlemsstat skal endvidere nægte gyldig-heden af ethvert kørekort, der er udstedt af en anden med-lemsstat til en person, hvis kørekort er begrænset, suspende-ret eller inddraget på den førstnævnte medlemsstats område.En medlemsstat kan også nægte at udstede et kørekort til enansøger, hvis kørekort er annulleret i en anden medlemsstat.

Direktivets artikel 15 indeholder herudover en generel for-pligtelse for medlemsstaterne til at bistå hinanden ved gen-nemførelsen af direktivet og til at udveksle oplysninger omudstedte, ombyttede, erstattede, forlængede eller annullerede

11

kørekort. I bestemmelsen gentages forpligtelsen om, at ud-vekslingen af oplysninger skal ske gennem EU’s kørekort-netværk, RESPER, når det er operativt.

7.2.2. Rigspolitiet er i øjeblikket ved at forberede den tekni-ske tilknytning til RESPER netværket. Tilknytningen fore-går via det europæiske køretøjs- og kørekortsinformations-system EUCARIS, der indeholder standarder for udvekslingaf kørekortinformationer.

Det er Rigspolitiets forventning, at den tekniske tilslutningtil RESPER vil være på plads i løbet af efteråret 2014.

Når RESPER er fuldt operativt, vil myndighederne i EU- ogEØS-lande via netværket kunne søge oplysninger i andreEU- og EØS-landes kørekortregistre om, hvorvidt et køre-kort er gyldigt eller ugyldigt.

Hvis søgningen viser, at kørekortet er ugyldigt, vil svaret påsøgningen bestå af en såkaldt RESPER-kode, som angiverårsagen til, at kørekortet er ugyldigt, herunder f.eks. om kø-rekortet er stjålet, frakendt, suspenderet, udløbet eller ind-draget.

Videregivelse af oplysninger om kørekort sker således ude-lukkende gennem RESPER-koder, og der skabes ikke direk-te online adgang til de andre EU- og EØS-landes kørekortre-gistre. Andre landes myndigheder vil ligeledes ikke få direk-te online adgang til det danske kørekortregister efter dansktilslutning til RESPER.

Der kan ikke gennem RESPER videregives nærmere oplys-ninger om baggrunden for, at et kørekort er ugyldigt (f.eks.oplysninger om årsagen til, at førerretten er frakendt). Så-danne oplysninger vil derfor skulle indhentes på baggrund afen almindelig forespørgsel hos myndighederne i det land,hvor afgørelsen er truffet.


Tredje kørekortdirektiv pålægger medlemsstaterne en for-pligtelse til at udveksle oplysninger om udstedte, ombyttede,erstattede, forlængede eller annullerede kørekort.

Videregivelse af oplysninger til brug for andre EU- og EØS-landes behandling af sager om kørekort sker i dag på bag-grund af en anmodning fra de pågældende landes myndighe-der og i overensstemmelse med persondatalovens almindeli-ge regler om videregivelse, jf. nærmere ovenfor under pkt.7.1.2.

Med tilslutningen til EU’s kørekortnetværk, RESPER, vilandre EU- og EØS-landes myndigheder fremover få elektro-nisk adgang til en række oplysninger, som findes i kørekor-tregisteret. Nogle af disse oplysninger er afgørelseskoder,som stammer fra Kriminalregisteret (kørekortet frakendt, fø-rerretten ikke generhvervet, kørselsforbud, kørekort ej for-nyet - udskudt frakendelse og kørekort administrativt ind-draget).

Som det fremgår af pkt. 7.2.2 gives der ikke direkte onlineadgang til kørekortregisteret, men adgangen via RESPERindebærer en automatisk videregivelse af såkaldte RESPER-koder på baggrund af oplysninger, som findes i kørekortre-gisteret, herunder som anført af oplysninger, som stammerfra Kriminalregisteret.

På grund af den automatiske videregivelse af oplysninger ogkarakteren af de oplysninger, der videregives, er det Justits-ministeriets opfattelse, at der bør fastsættes en udtrykkelighjemmel til videregivelse af oplysninger fra kørekortregiste-ret via RESPER til de kompetente myndigheder i andre EU-og EØS-lande.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i færd-selsloven, hvorefter Rigspolitiet kan give den kompetentemyndighed i et andet EU- eller EØS-land elektronisk ad-gang til oplysninger fra kørekortregisteret til brug for be-handlingen af sager om kørekort, herunder til brug for be-handlingen af sager om udstedelse og inddragelse af køre-kort.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 16, og be-mærkningerne hertil.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-fentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-sekvenser for det offentlige af betydning.

Udstedelse af legitimationskort, registrering af personer, derer bemyndiget til at regulere færdsel, godkendelse af- og til-syn med uddannelsesinstitutioner, som forestår uddannelse iregulering af færdslen i forbindelse med gennemførelse afsærtransporter, fastsættelse af rammer for udarbejdelse ogvedligeholdelse af uddannelsesplaner, udarbejdelse af- ogafvikling af prøver og tilsyn med uddannelsesinstitutioner,samt behandling af klagesager og besvarelse af henvendel-ser fra borgere, virksomheder og politi, foreslås finansieretved et omkostningsdækkende gebyr. Denne opgave vil såle-des være udgiftsneutral.

Tabel 1 nedenfor viser Transportministeriets opgørelse overudvikling i opsparing, omkostninger, indtægter og resultatved en pris pr. legitimationskort på 380 kr.

Tabel 1): Udvikling i opsparing, omkostninger, indtægter ogresultat (pris 380 kr. pr. legitimationskort)

I kr. 2014 2015 2016 2017Opsparingprimo 0 -70.063 -45.494 -21.073

Omkostnin-ger 108.043 41.897 42.046 45.393

Indtægter 37.981 66.466 66.466 66.466Resultat -70.063 24.569 24.421 21.073Opsparingultimo -70.063 -45.494 -21.073 0

12

9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-livet mv.

Lovforslaget reducerer transporterhvervets udgifter til admi-nistration af særtransportansøgninger til blokvognskørsel.

Indførelse af gebyr i forbindelse med udstedelse af legitima-tionskort og regler om, at kursisterne efterfølgende skal an-søge om legitimationskort, vil medføre en beskeden admini-strativ byrde for virksomheder, som skal have personale ud-dannet. Transportministeriet vil dog søge de administrativebyrder for de berørte virksomheder begrænset mest muligt,eventuelt gennem indførelse af en elektronisk ansøgnings-procedure via uddannelsescentrene.

Lovforslaget har ikke i øvrigt erhvervsøkonomiske konse-kvenser af betydning og har ikke i øvrigt erhvervsadmini-strative konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser af betyd-ning for borgerne.

11. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

12. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets § 1, nr. 16, indeholder de lovændringer, somer nødvendige for at gennemføre de dele af tredje kørekort-direktiv, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort, som på-lægger medlemsstaterne at udveksle oplysninger om udsted-te, ombyttede, erstattede, forlængede eller annullerede køre-kort via det europæiske kørekortnetværk, RESPER.

13. Hørte myndigheder, organisationer mv.

Et udkast til forslag til de bestemmelser om letbaner og kon-struktivt bestemt hastighed for motorredskaber, som findes ilovforslagets § 1, nr. 1-15 og 19-25, har i perioden fra den 9.juli 2014 til den 20. august 2014 været sendt i høring hosfølgende myndigheder og organisationer:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik, Arbejdsgiver-foreningen for Transport og Logistik, Camping Branchen,Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, Chauffører-nes Fagforening, Danmarks Knallert Union, Danmarks Mo-tor Union, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Byggeri,Dansk Camping Union, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Er-hverv, Dansk Industri, Dansk Jernbaneforbund, Dansk Kø-relærer-Union, Dansk Køreskole Forening, Dansk Maskin-handlerforening, Dansk Metal, Dansk Sidevogns Klub,Dansk Taxi Råd, Dansk Transport & Logistik, Danske Ad-vokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Dan-ske Handicaporganisationer, Danske Kørelæreres Landsfor-bund, Danske Maskinstationer og Entreprenører, DanskeMotorcyklisters Råd, Danske Regioner, Danske Speditører,

Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det CentraleHandicapråd, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-relsen, DTU Transport, Fagligt Fælles Forbund (3F), For-brugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede DanskeMotorejere (FDM), Foreningen af Frie Kørelærere, Forenin-gen af offentlige anklagere, Foreningen for Trafikofre, For-sikring og Pension, Frie Danske Lastbilvognmænd, Hånd-værksrådet, Institut for Menneskerettigheder, InternationalTransport Danmark, KL, Køreprøvesagkyndiges Landsfor-ening, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Forsvars-advokater, MC-Touring Club Danmark, Motorcykelforhand-lerforeningen, Movia, Odense Kommune, Politiforbundet iDanmark, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspoliti-et, Ring 3 Letbane I/S, Rådet for Sikker Trafik, Trafikforsk-ningsgruppen ved Aalborg Universitet, TransporterhvervetsUddannelsesråd, Turistvognmændenes Arbejdsgiverfor-ening, Ældre Sagen, Aalborg Kommune og Aarhus LetbaneI/S.

Et udkast til de bestemmelser om let gods på blokvogne oggebyr for udstedelse af legitimationskort, som findes i lov-forslagets § 1, nr. 17 og 18, har i perioden fra den 8. juli2014 til den 18. august 2014 været sendt i høring hos føl-gende myndigheder og organisationer:

Automobilbranchens Handels og Industriforening, Bil-branchen, Campingbranchen, Centralforeningen af Autore-paratører i Danmark, Danmarks Automobilforhandler For-ening, Danmarks Knallert Union, Danmarks Motor Union,Dansk Camping Union, Dansk Cyklist Forbund, Dansk Er-hverv, Dansk Fodgænger Forbund, Dansk Industri, DanskKørelærer-Union, Dansk Lokal Syn, Dansk Sidevogns Klub,Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, DanskeBilimportører, Danske Busvognmænd, Danske Handicapor-ganisationer, Danske Regioner, Danske Motorcyklister,Danske Synsvirksomheder, Det Centrale Handicapråd,Dansk Industri, DTU Transport, Fagligt Fælles Forbund(3F), Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere (FDM),Foreningen af Danske Vognfabrikker, Foreningen af Tekni-ske Konsulenter for Vejtransport, Foreningen af Vognim-portører i Danmark, Foreningen af Omsynsvirksomheder,Foreningen Liv og Trafik, Forsikring og Pension, Frie Dan-ske Lastbilvognmænd, Håndværksrådet, International Trans-port Danmark, KL, Landbrugsmaskinimportørernes Bran-cheforening af 1919, Danske Maskinstationer og Entrepre-nører, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, MC-Tou-ring Club Danmark, Motorcykel Importør Foreningen, Mo-torhistorisk Samråd, NOAH-Trafik, Rigspolitiet, Rådet forSikker Trafik og Ungdomsringen.

Et udkast til bestemmelsen om udenlandske myndighedersbehandling af oplysninger om kørekort, som findes i lovfor-slagets § 1, nr. 16, har i perioden fra den 11. september 2014til den 10. oktober 2014 været sendt i høring hos følgendemyndigheder og organisationer:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,Chaufførernes Fagforening, Danmarks Knallert Union, Dan-marks Motor Union, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk

13

Industri, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Køreskole For-ening, Dansk Metal, Dansk Sidevogns Klub, Dansk Trans-port & Logistik, Danske Advokater, Danske Biludlejere,Danske Busvognmænd, Danske Kørelæreres Landsforbund,Danske Motorcyklisters Råd, Danske Regioner, DanskeSpeditører, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTUTransport, Fagligt Fælles Forbund (3F), Forbrugerombuds-manden, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere

(FDM), Foreningen af Frie Kørelærere, Foreningen af of-fentlige anklagere, Foreningen for Trafikofre, Forsikring ogPension, Frie Danske Lastbilvognmænd, Håndværksrådet,Institut for Menneskerettigheder, International TransportDanmark, KL, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, MC-Touring Club Danmark, Politiforbundet i Danmark, Retssik-kerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Rådet forSikker Trafik.

13. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenserfor stat, kommuner og regio-ner

Ingen af betydning Ingen af betydning

Administrative konsekvenserfor stat, kommuner og regio-ner


Økonomiske konsekvenserfor erhvervslivet

Reducerede udgifter til transporter-hvervets administration af sær-trans-portansøgninger til blokvognskørsel

Beskeden administrativ byrde for vissetransportvirksomheder og i øvrigt in-gen af betydning

Administrative konsekvenserfor erhvervslivet


Miljømæssige konsekvenser Ingen IngenAdministrative konsekvenserfor borgerne

Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslagets § 1, nr. 16, indeholder de lovændringer, som er nødvendige forat gennemføre de dele af tredje kørekortdirektiv, jf. Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort, som pålæg-ger medlemsstaterne at udveksle oplysninger om udstedte, ombyttede, erstat-tede, forlængede eller annullerede kørekort via det europæiske kørekortnet-værk, RESPER).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med etableringen af letbaner i Danmark introduceres en nyfærdselsart på færdselslovens område, og der foreslås medlovforslaget fastsat nærmere regler herfor. For at undgå tvivlom, hvad der i færdselsloven forstås ved letbanekøretøj,foreslås det at tilføje et nyt nummer (som nr. 11) til færd-selslovens § 2, der indeholder definitionen af en række cen-trale begreber i loven. Med det foreslåede nye nr. 11 fastsæt-tes det, at der i færdselsloven ved et letbanekøretøj forstås ettransportmiddel, som er indrettet til befordring af passagerereller til udførelse af arbejde på letbanespor mv., og som kø-rer i eget letbanespor (skinnesystem) på vej i et lukket letba-nebanesystem adskilt fra anden jernbaneinfrastruktur.

”Vej” er i færdselslovens § 2, nr. 27, der med det nye nr. 11bliver nr. 28, defineret som vej, gade, cykelsti, fortov, plads,

bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er of-fentlig eller privat, og letbanekøretøj vil med den foreslåedebestemmelse være et køretøj, som kører i eget spor sådannesteder.

Det er efter den foreslåede definition af et letbanekøretøj enforudsætning, at letbanekøretøjet er indrettet til personbefor-dring eller til udførelse af arbejde på spor mv.. Det indebæ-rer, at tog indrettet til godstransport på f.eks. havnearealerikke er omfattet af definitionen, uanset at de kører i et lukketbanesystem.

Hvis letbanekøretøjet kører i eget, lukket tracé på et sted,hvor der ikke finder almindelig færdsel sted, er letbanen ifærdselslovens forstand at betragte som en jernbane og vilikke være reguleret af færdselslovens regler, jf. pkt. 3.2.9 ilovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1 i lovforslagets almindeli-ge bemærkninger.

14

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-slagets § 1, nr. 3 (forslag til ændring af færdselslovens § 2,nr. 15, 1. pkt., der bliver nr. 16, 1. pkt.).

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i lovforslagets almindeligebemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås, at den maksimale konstruktivt bestemte hastig-hed for motorredskaber ændres fra 30 til 40 km i timen, såden svarer til den for traktor gældende.

Det foreslås desuden, at kravet i den gældende bestemmelsei færdselslovens § 2, nr. 15, om, at ændring af køretøjets ha-stighed skal forudsætte en væsentlig konstruktiv forandring,ophæves.


Til nr. 4

Det foreslås i færdselslovens definition af en ”trafikant” i §2, nr. 24 (der med det foreslåede nye nr. 11 bliver nr. 25, jf.lovforslagets § 1, nr. 1), præciseret, at også personer, der påfærdselslovens område opholder sig på et letbanekøretøj,herunder føreren, er trafikanter i færdselslovens forstand.

Den foreslåede ændring indebærer bl.a., at letbaneførerenskal overholde alle regler, som gælder for trafikanter, herun-der de grundlæggende regler for al færdsel i færdselslovenskapitel 2, jf. pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærk-ninger.


Til nr. 5

I færdselslovens § 5, stk. 1, er det fastsat, at trafikanter, derskal passere en jernbaneoverkørsel, skal udvise særlig for-sigtighed, og at færdsel over jernbaneoverkørsel ikke måfinde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmer sig. § 5,stk. 2 og 3, indeholder regler om pligt til standsning ved sig-nalanlæg og bomme. Det følger af § 5, stk. 4, at § 5, stk.1-3, også gælder for passage af andre overkørsler samt forkørsel på eller over spor, der ligger i vej, havneplads ellerlignende uden af være afgrænset derfra.

Det foreslås præciseret, at færdselslovens § 5, stk. 4, ikkegælder for letbanespor. Andre trafikanter vil derfor kunnepassere letbanespor i vej, selv om det kan ses eller høres, atet letbanekøretøj nærmer sig. Herved tilgodeses fremkom-meligheden for den øvrige trafik, som kan afvikles meresmidigt, end hvis passage skulle afvente letbanekøretøjet,når blot køretøjet kan ses eller høres.

Den foreslåede ændring indebærer desuden, at andre trafik-anters pligt efter § 5, stk. 1, 1. pkt., til at udvise særlig for-sigtighed ved passage af jernbanespor mv. ikke gælder vedpassage af letbanespor. Andre trafikanter vil dog fortsat vedpassage af et letbanespor på færdselslovens område væreomfattet af den almindelige pligt til at optræde hensynsfuldtog udvise agtpågivenhed, jf. færdselslovens § 3.

Den foreslåede ændring omfatter letbanespor på færdselslo-vens område. I det omfang letbanekøretøjet kører i eget, luk-ket tracé uden for færdselslovens område, er letbanekøretø-jet i færdselslovens forstand at betragte som en jernbane, jf.pkt. 3.2.9 i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det in-debærer også, at en overkørsel uden for færdselslovens om-råde for et letbanekøretøj er at betragte som en jernbane-overkørsel omfattet af § 5, stk. 1-3, og at trafikanter i sådan-ne tilfælde skal overholde de pågældende bestemmelser.


Til nr. 6

I færdselslovens § 21, stk. 1, er det fastsat, at overhalingskal ske til venstre. Dog skal overhaling ske højre om et kø-retøj, hvis fører svinger til venstre eller tydeligt forbereder etsådant sving. Cyklist og fører af lille knallert kan overhalekøretøjer af andre arter til højre.

Det foreslås med den nye bestemmelse i § 21, stk. 2, fastsat,at overhaling kan ske højre om letbanekøretøj under iagtta-gelse af særlig agtpågivenhed, hvis letbanekøretøjet ikkespærrer for udsynet over kørebanen i en sådan grad, at over-haling ikke kan ske uden fare eller ulempe for andre. For-muleringen ”særlig agtpågivenhed” indebærer en skærpelseaf den almindelige pligt til at udvise agtpågivenhed, som på-hviler alle trafikanter, jf. færdselslovens § 3.

Pligten til at udvise særlig agtpågivenhed skal bl.a. ses i ly-set af, at det overhalende køretøj under overhalingen vilkunne være skjult for andre trafikanter på højre side af letba-nekøretøjet, hvor det ikke i andre sammenhænge end vedletbanekøretøj kan forventes, at der sker overhaling.

Overhaling efter den foreslåede bestemmelse vil desudenskulle ske under iagttagelse af de almindelige regler omoverhaling i § 21, stk. 2, der bliver stk. 3, hvorefter kørende,der vil overhale, skal sikre sig, at dette kan ske uden fare,herunder særligt, at den vognbane, hvor overhalingen skalforegå, på en tilstrækkeligt lang strækning er fri for modkø-rende færdsel, og at der ikke er anden hindring for overha-lingen, at den foran kørende ikke giver tegn til overhaling afet andet køretøj, at bagfra kommende køretøjer ikke har på-begyndt overhaling, og at det, bortset fra tilfælde, hvor over-haling sker i en vognbane, hvor modkørende færdsel ikkemå forekomme, efter overhalingen utvivlsomt er muligt atterat føre køretøjet ind i trafikstrømmen uden at være til ulem-pe for denne.

15

Den overhalende vil desuden efter § 21, stk. 3 – der med enmindre ændring, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, bliver stk. 4 –skulle holde tilstrækkelig afstand til siden mellem sit køretøjog det letbanekøretøj, der overhales.

Herudover gælder de almindelige overhalingsforbud i færd-selslovens § 23 (der ikke foreslås ændret) og forbud modoverhaling angivet ved skiltning eller afmærkning.


Til nr. 7

Med ændringen foreslås det præciseret i færdselslovens §21, stk. 3, 1. pkt. (der bliver § 21, stk. 4, 1. pkt., jf. lovforsla-gets § 1, nr. 6), at den almindelige forpligtelse til at holdepassende afstand mellem sit køretøj og det køretøj, der over-hales, også gælder i forhold til letbanekøretøj, der overhales.Færdselslovens § 21, stk. 3, 2. pkt. (der bliver § 21, stk. 4. 2.pkt.), hvorefter den, der overhaler til venstre, skal holde tilhøjre, så snart dette kan ske uden fare eller ulempe, er køre-tøjsneutral, og vil således også gælde ved overhaling af let-banekøretøj.

Tilsvarende vil færdselslovens øvrige bestemmelser om for-bud mod overhaling i visse nærmere angivne tilfælde ogsågælde i forhold til overhaling af letbanekøretøj, i det omfangbestemmelserne er køretøjsneutrale, jf. herved færdselslo-vens § 23, som er omtalt under pkt. 3.2.5 i lovforslagets al-mindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærk-ningerne hertil samt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindeligebemærkninger.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i færdselslovens § 27, stk.4, skal de kørende på cykelsti ved busstoppested beliggendeved kanten af cykelsti, hvor passagererne ikke optages fraeller afsættes på et areal, der er særligt indrettet for dem,holde tilbage og om fornødent standse for på- eller afstigen-de passagerer.

Med den foreslåede ændring ligestilles stoppesteder for let-banekøretøj med stoppesteder for busser i færdselslovens §27, stk. 4. De samme færdselssikkerhedsmæssige hensyn,som begrunder vigepligt over for buspassagerer, gør sig så-ledes også gældende over for passagerer, som optages til ogafsættes fra letbanekøretøj.

En tilsvarende ændring foreslås af færdselslovens § 41, stk.2, nr. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.


Til nr. 9-10

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforsla-gets § 1, nr. 11 (forslag til færdselslovens § 29, stk. 1, nr.11).

Til nr. 11

Det foreslås, at det almindelige forbud mod standsning ogparkering i færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 1-10, suppleresmed en bestemmelse i § 29, stk. 1, nr. 11, hvorefter stands-ning og parkering ikke må ske på en sådan måde, at kørselmed letbanekøretøj hindres. Forbuddet omfatter bådestandsning og parkering på selve letbanesporet samt stands-ning og parkering så tæt på letbanesporet, at et letbanekøre-tøj ikke uhindret kan køre i sporet.

Det foreslås samtidig med lovforslagets § 1, nr. 20 (forslagtil ændring af færdselslovens § 121, stk. 1, nr. 3), at der kanpålægges kontrolafgift for overtrædelse af den foreslåedebestemmelse i § 29, stk. 1, nr. 11.

Politiet vil i sådanne tilfælde desuden kunne foranledige kø-retøjet fjernet efter færdselslovens § 123, som ikke foreslåsændret.


Til nr. 12

Efter færdselslovens § 41, stk. 2, nr. 1-13, skal kørende hol-de en efter forholdende passende lav hastighed i en rækketilfælde, herunder hvor køretøjet nærmer sig bus, der holderfor at optage eller afsætte passagerer, jf. nr. 9.

Det foreslås, at stoppestederne for letbanekøretøj – på sam-me måde som i § 27, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, ogbemærkningerne hertil – på dette punkt ligestilles med bus-stoppestederne.


Til nr. 13

I færdselslovens §§ 42, 43 og 43 a er der fastsat generellehastighedsgrænser samt hastighedsgrænser for særlige typeraf køretøjer. I tættere bebygget område er hastighedsgræn-sen 50 km i timen, jf. § 42, stk. 1, nr. 1. Efter § 42, stk. 4,kan der dog for en vejstrækning fastsættes en højere hastig-hedsgrænse end den generelle hastighedsgrænse, såfremtomstændighederne, herunder trafikafviklingen, tilsiger det,og afgørende færdselssikkerhedsmæssige hensyn ikke talerderimod. Ligeledes kan der efter § 42, stk. 5, fastsættes enlavere hastighedsgrænse end den generelle. Sådanne lokalehastighedsbegrænsninger skal tilkendegives ved afmærk-ning, jf. færdselslovens § 92 c, stk. 4, jf. § 95. Uden for tæt-tere bebygget område er den højest tilladte hastighed forbusser som udgangspunkt 80 km i timen, jf. færdselslovens§ 43, stk. 1.

16

Det foreslås i tilknytning til ovennævnte bestemmelser, atder indsættes en ny bestemmelse i færdselsloven (som § 43b) om særlige hastighedsgrænser for letbanekøretøj.

Med forslaget til færdselslovens § 43 b, stk. 1, fastsættes, athastigheden for letbanekøretøj ikke må overstige den hastig-hedsgrænse, som på det pågældende sted gælder for busser.I det omfang letbanekøretøjet vil komme til at køre i tætterebebygget område, vil hastighedsgrænsen for letbanekøretø-jet således – hvis der ikke ved skiltning er fastsat en højereeller lavere lokal hastighedsbegrænsning – være 50 km i ti-men.

Hastighedsgrænserne i færdselsloven gælder som udgangs-punkt for alle køretøjer på den pågældende vejstrækning –og altså i alle vognbaner i samme retning. Efter den foreslå-ede bestemmelse i færdselslovens § 43 b, stk. 2, foreslås detimidlertid, at der på en vejstrækning, hvor der fremføres bå-de letbanekøretøj og motordrevne køretøjer, kan indføresdifferentierede hastighedsgrænser, således at der for letbane-køretøj kan fastsættes en højere hastighedsgrænse end dengenerelle hastighedsgrænse.

Det er af hensyn til færdselssikkerheden en betingelse her-for, at fremførslen af letbanekøretøjet er klart adskilt fra denøvrige færdsel f.eks. ved kantsten, hæk, autoværn m.v, og atafgørende færdselsmæssige hensyn ikke taler imod. Det erved bestemmelsen forudsat, at der er tale om en fysisk ad-skillelse mellem fremførslen af letbanekøretøjet og den øvri-ge færdsel, herunder således at der ikke sker fremførsel afletbanekøretøj og den øvrige færdsel i samme vognbane.

Om kompetencen til at fastsætte en anden hastighedsgrænseefter den foreslåede § 43 b henvises til lovforslagets § 1, nr.19 (forslag til ændring af færdselslovens § 92 a, stk. 2).

I det omfang letbanekøretøjet bevæger sig uden for færd-selslovens område, er det i færdselslovens forstand at be-tragte som en jernbane, jf. pkt. 3.2.9 i lovforslagets alminde-lige bemærkninger. I de tilfælde gælder færdselslovens ge-nerelle hastighedsgrænser derfor ikke for letbanekøretøjet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindeli-ge bestemmelser.

Til nr. 14

Efter færdselslovens § 49, stk. 6, og § 51, stk. 5, må cykli-ster og knallertkørere under kørslen ikke holde fast i andetkøretøj eller i fører af eller passager på andet køretøj. Detforeslås, at tilsvarende skal gælde i forhold til letbanekøre-tøj.


Til nr. 15

Det foreslås at indsætte et særskilt kapitel (kapitel 9 a) omsærlige regler for letbanekøretøj.

Til § 52 a

Med den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 52 a ud-strækkes en række af færdselslovens bestemmelser om lov-pligtig adfærd for kørende og visse andre færdselsarter tilogså at finde anvendelse i forhold til letbanespor og kørselmed letbanekøretøj. Det drejer sig om følgende bestemmel-ser:

§ 9, stk. 3, om flytning af køretøjer der har været indblandeti uheld, hvis placering er til fare for færdslen.

§ 10, stk. 4-7, om visse regler for gåendes passage af køre-banen.

§§ 24 og 25 samt § 26, stk. 1, 2, 4, 5 og 7, om regler for kø-rende ved forbikørsel, overhaling og vigepligt.

§ 27, stk. 1, 3 og 5-8, om kørendes forpligtelser over for gå-ende.

§ 32, stk. 1, 1. 2. og 4. pkt., om kørendes signal- og tegngiv-ning.

§§ 33 og 34 om regler for kørendes lygteføring.

Samtidig foreslås færdselslovens § 6, stk. 1 og 2, om bl.a.forbud mod spring af og på køretøj i bevægelse, ophold påtrinbræt og forbud mod at hænge slæde eller lignende efterkøretøj samt § 82 om køretøjers belæsning også at skullefinde anvendelse i forhold til letbanespor og kørsel med let-banekøretøj.


Til 52 b

Det foreslås, at transportministeren efter forhandling medjustitsministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelserom særlige forhold for letbaner, herunder om tekniske kravtil letbaner, ansvarsforsikring og krav til førere af letbanekø-retøj.

Det forudsættes herunder med hjemmel i bestemmelsen fast-sat, at føreren at et letbanekøretøj som minimum skal være ibesiddelse af et gyldigt kørekort til kategori B (almindeligbil). Derved sikres det, at letbaneføreren har den fornødneindsigt i færdselsreglerne og de øvrige færdselsarters adfærdtil sikkert at kunne begå sig i trafikken på færdselslovensområde.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.4 og pkt. 3.2.1 i lovforsla-gets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Bestemmelsen fastsætter det retlige grundlag for, at andreEU- eller EØS-landes myndigheder kan få adgang til oplys-ninger fra det danske kørekortregister gennem søgningerforetaget i EU’s kørekortnetværk, RESPER.

17

Adgangen til oplysningerne gives af Rigspolitiet, som er an-svarlig for den tekniske tilslutning til RESPER.

Der vil med hjemmel i bestemmelsen blive givet elektroniskadgang til visse oplysninger fra kørekortregisteret til brugfor behandlingen af sager om kørekort, herunder til brug forbehandlingen af sager om udstedelse og inddragelse af køre-kort. Opregningen af sager er ikke udtømmende, og det for-udsættes i overensstemmelse med tredje kørekortdirektiv, atder via RESPER gives adgang til kørekortoplysninger tilbrug for myndighedernes behandling af sager om f.eks. om-bytning, erstatning og fornyelse af kørekort.

Med bestemmelsen sikres det således i overensstemmelsemed direktivets hensigt, at netværket generelt kan anvendestil at kontrollere gyldigheden af kørekort, som er udstedt i etandet EU- eller EØS land.


Til nr. 17

Med den foreslåede ændring af færdselslovens § 86, stk. 1,kan der gennemføres særtransport med belæssede såvel somubelæssede blokvogne uden forudgående tilladelse fra poli-tiet på samme vilkår, som allerede gælder for almindeligelastvogne og vogntog efter særtransportbekendtgørelsen.

Det indebærer efter de gældende regler, herunder navnlig ibekendtgørelsens §§ 24-28, samt bilag 1 om almindelige be-tingelser for særtransport og bilag 2 om afmærkning, atblokvogne, der i belæsset stand ikke overskrider dimensio-nerne op til 3,30 m i bredden, 4,10 m i højden og 30 m ilængden, kan køre uden forudgående tilladelse fra politiet,som der stilles krav om efter de hidtil gældende regler, nårdimensionsbekendtgørelsens grænser for totalvægt og aksel-tryk er overholdt (56 ton totalvægt for vogntog, 10 ton ak-seltryk og 11,5 ton drivakseltryk).


Til nr. 18

Med den foreslåede ændring af færdselslovens § 89, stk. 2,indføres en bemyndigelse til, at transportministeren kan fast-sætte regler om et omkostningsdækkende gebyr i forbindel-se med udstedelse af legitimationskort til personer, der hargennemført og bestået uddannelse i at regulere færdsel i for-bindelse med gennemførsel af særtransporter.

Gebyrindtægterne skal dække de langsigtede gennemsnits-omkostninger i forbindelse med udstedelse af legitimations-kort, godkendelse af uddannelsescentre, herunder fastsættel-se af rammer for udarbejdelse og vedligeholdelse af uddan-nelsesplaner samt afvikling og udarbejdelse af prøver, tilsynmed godkendte uddannelsessteder og administration af ord-ningen, ligesom det skal dække sikring af registrering og ud-

stedelses af beviser, samt behandling af klagesager og hen-vendelser fra chauffører og politi.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 og pkt. 6.2 i lovforslagetsalmindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Med den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 43 b,stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, kan der for en vejstræk-ning, hvor der fremføres både letbanekøretøj og motordrev-ne køretøjer, og hvor letbanekøretøj fremføres klart adskiltfra den øvrige færdsel, for letbanekøretøj fastsættes en høje-re hastighedsgrænse end de generelle hastighedsgrænser,hvis ikke afgørende færdselsmæssige hensyn taler imod.

Det foreslås i tilknytning hertil, at det i færdselslovens § 92a, stk. 2, fastsættes, at det – på samme måde som ved udnyt-telsen af den almindelige adgang i færdselslovens § 42, stk.4 og 5, til at fastsætte lokale højere eller lavere hastigheds-grænser end dem, der er fastsat i færdselsloven – er politiet(for så vidt angår offentlig vej efter forhandling med vejbe-styrelsen og for så vidt angår privat fællesvej omfattet af af-snit III i lov om private fællesveje, jf. lovens § 3, stk. 1 og 2,efter forhandling med vejmyndigheden), som træffer afgø-relse om at anvende den foreslåede bestemmelse i § 43 b,stk. 2, til at fastsætte en højere hastighedsgrænse end de ge-nerelle hastighedsgrænser for en vejstrækning, hvor derfremføres både letbanekøretøj og motordrevne køretøjer.

Der henvises til pkt. 3.2.3 i lovforslagets almindelige be-mærkninger.

Til nr. 20

Den gældende bestemmelse i færdselslovens § 121, stk. 1,angiver, hvilke overtrædelser af standsnings- og parkerings-forseelser i færdselsloven som politiet kan afgiftspålægge.Kompetencen er i medfør af færdselslovens § 122 a, stk. 1(som ikke foreslås ændret), overladt til kommunalbestyrel-sen jf. bekendtgørelse nr. 972 af 17. oktober 2005 om kom-munal parkeringskontrol.

Med den foreslåede ændring af § 121, stk. 1, nr. 3, kan derske afgiftspålæggelse af en overtrædelse af det samtidigforeslåede forbud mod standsning og parkering på en sådanmåde, at kørsel med letbanekøretøj hindres i § 29, stk. 1, nr.11, jf. herom lovforslagets § 1, nr. 11, og bemærkningernehertil.


Til nr. 21

Der er tale om en konsekvensændring som følge af indføjel-sen af stk. 3 i vejlovens § 107 ved lov nr. 169 af 26. februar2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje(Forhøjelse af afgiften for parkering til gene for personermed handicap m.v. og bedre forbrugerbeskyttelse på parke-ringsområdet).

18

Til nr. 22

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den fore-slåede § 21, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 6), hvorved der un-der iagttagelse af særlig agtpågivenhed kan ske overhalinghøjre om letbanekøretøj.

Med ændringen omfattes overtrædelse af den foreslåede be-stemmelse i § 21, stk. 2, af klippekortordningen i færdselslo-vens § 125, stk. 2, nr. 1. Efter denne bestemmelse skal derske betinget frakendelse af retten til at føre motordrevet kø-retøj, hvis føreren inden for en periode af 3 år har gjort sigskyldig i tre forhold, der ikke i sig selv medfører frakendelseaf førerretten efter § 125, stk. 1. Med forslaget ligestillesovertrædelse af den foreslåede § 21, stk. 2, i denne sammen-hæng med overtrædelse af de gældende bestemmelser omoverhaling i § 21, stk. 1-3, som bliver § 21, stk. 1, 3 og 4.

Til nr. 23

Færdselslovens § 125, stk. 1-6, indeholder nærmere reglerom, under hvilke betingelser overtrædelsen af færdselslo-vens bestemmelser medfører, at den pågældende frakendesretten til at føre motordrevet køretøj betinget og retsvirknin-gerne af en sådan betinget frakendelse.

Med den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 125,stk. 7, kan retten til at føre motordrevet køretøj frakendes fø-reren af et letbanekøretøj efter § 125, stk. 1-6. Det indebærerf.eks., at retten til at føre motordrevet køretøj kan frakendesføreren af et letbanekøretøj betinget, såfremt føreren underkørslen med letbanekøretøjet under tilsidesættelse af væ-sentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade påperson eller ting eller fremkaldt fare herfor, jf. færdselslo-vens § 125, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås desuden, at det anførte om betinget frakendelseskal gælde, hvis letbanekøretøjet er ført under påvirkning afspiritus, bevidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv. i stridmed jernbaneloven eller administrative forskrifter fastsatmed hjemmel i jernbaneloven.

Bestemmelsen er formuleret således, at førerretten ”kan”frakendes, mens det i § 125, stk. 1, er fastsat, at førerretten ide opregnede situationer ”skal” frakendes i de omfattede til-fælde. Med formuleringen overlades der således anklage-myndigheden (i tiltalepraksis) og domstolene en friere vur-dering af, om en konkret forseelse skal medføre betinget fra-kendelse af førerretten, hvor hensynet til letbanens særligekarakter og forhold under kørslen vil kunne indgå.

Det forudsættes imidlertid, at hvis en forseelse har en sådankarakter, at retten til at føre motordrevet køretøj skulle fra-kendes, hvis forseelsen var begået under kørsel med motor-drevet køretøj, skal der som udgangspunkt også ske en så-dan frakendelse, hvis forseelsen er begået under kørsel medletbanekøretøj. Dette forudsættes desuden i alle situationerat være tilfældet ved kørsel under påvirkning af spiritus, be-vidsthedspåvirkende stoffer mv.

Det forudsættes, at færdselslovsforseelser begået med letba-nekøretøj har indbyrdes gentagelsesvirkning med forseelserbegået i motordrevet køretøj. Dette gælder også ved spiritu-skørsel, uanset at promillegrænsen for kørsel med letbane-køretøj (0,2 promille eller derover) ikke er den samme somfor kørsel med motordrevet køretøj (over 0,5 promille). Detanførte indebærer f.eks., at såfremt en letbanefører er dømtfor et 1. gangstilfælde af spirituskørsel i et letbanekøretøj ogherefter foretager spirituskørsel i et motordrevet køretøj,skal spirituskørslen i det motordrevne køretøj i forhold tilspørgsmålet om frakendelse af førerretten bedømmes som et2. gangstilfælde med den efter praksis skærpende virkning,det måtte have i forhold til sanktionsudmålingen. Tilsvaren-de gælder, såfremt der foreligger et tilfælde af spirituskørselforetaget i henholdsvis letbanekøretøj og motordrevet køre-tøj til samtidig pådømmelse.

Den foreslåede bestemmelse indebærer desuden, at den så-kaldte klippekortordning i færdselslovens § 125, stk. 2 og 3(hvorefter der skal ske betinget frakendelse af førerretten,hvis føreren inden for en periode af tre år har gjort sig skyl-dig i som udgangspunkt tre nærmere opregnede typer for-hold, der ikke i sig selv medfører frakendelse af førerretten),også finder anvendelse ved kørsel med letbanekøretøj ogmed indbyrdes gentagelsesvirkning i forhold til kørsel medmotordrevet køretøj. Det anførte indebærer, at f.eks. frem-kørsel mod rødt lys i letbanekøretøjet medfører et klip i kø-rekortet, jf. færdselslovens § 125, stk. 2, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-ninger pkt. 3.2.6.

Det bemærkes, at en række af de bestemmelser, der er hen-vist til i færdselslovens § 125, stk. 1, ikke er relevante forførere af letbanekøretøj, idet bestemmelserne forudsætterkørsel i et særligt køretøj. Det drejer sig om f.eks. § 125, stk.1, nr. 4-7, som vedrører busser og lastbiler, og § 125, stk. 1,nr. 10, om stor knallert.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.6 og 3.2.7 i lovforslagets al-mindelige bemærkninger.

Til nr. 24

Færdselslovens § 126, stk. 1 og 2, indeholder nærmere reg-ler om, under hvilke betingelser overtrædelsen af færdselslo-vens bestemmelser medfører, at den pågældende frakendesretten til at føre motordrevet køretøj ubetinget.

Med den foreslåede bestemmelse i færdselslovens § 126,stk. 3, kan retten til at føre motordrevet køretøj frakendes fø-reren af et letbanekøretøj efter § 126, stk. 1 og 2. Dette inde-bærer f.eks., at retten til at føre motordrevet køretøj kan fra-kendes føreren af et letbanekøretøj ubetinget, såfremt føre-ren under kørslen med letbanekøretøjet har gjort sig skyldigi spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet undereller efter kørslen over 1,20 promille eller en alkoholkon-centration i udåndingsluften under eller efter kørslen over0,60 mg pr. liter luft, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1,eller hvis føreren af letbanen forsætligt har voldt skade på

19

andres person eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggen-de fare herfor eller i øvrigt har ført letbanekøretøj på særlighensynsløs måde, jf. § 126, stk. 1, nr. 5.

Det anførte om ubetinget frakendelse gælder desuden, hvisletbanekøretøjet er ført under påvirkning af spiritus, bevidst-hedspåvirkende stoffer, sygdom mv. i strid med jernbanelo-ven eller administrative forskrifter fastsat med hjemmel ijernbaneloven.

Bestemmelsen er formuleret således, at førerretten ”kan”frakendes, mens det i § 126, stk. 1, er fastsat, at førerretten ide opregnede situationer ”skal” frakendes i de omfattede til-fælde. Med formuleringen overlades der således anklage-myndigheden (i tiltalepraksis) og domstolene en friere vur-dering af, om en konkret forseelse skal medføre betinget fra-kendelse af førerretten, hvor hensynet til letbanens særligekarakter og forhold under kørslen vil kunne indgå.

Det forudsættes imidlertid, at hvis en forseelse har en sådankarakter, at retten til at føre motordrevet køretøj skulle fra-kendes, hvis forseelsen var begået under kørsel med motor-drevet køretøj, skal der – ligesom betinget frakendelse, jf.lovforslagets § 1, nr. 23 (forslaget til færdselslovens § 125,stk. 7), og bemærkningerne hertil – som udgangspunkt ogsåske en sådan frakendelse, hvis forseelsen er begået underkørsel med letbanekøretøj. Dette forudsættes desuden i allesituationer at være tilfældet ved kørsel under påvirkning afspiritus, bevidsthedspåvirkende stoffer mv.

Det forudsættes, at færdselslovsforseelser begået i letbane-køretøj har indbyrdes gentagelsesvirkning med forseelserbegået i motordrevet køretøj. Det gælder, uanset at promille-grænsen for kørsel med letbanekøretøj (0,2 promille ellerderover) ikke er den samme som for kørsel med motordrevetkøretøj (over 0,5 promille). Det anførte indebærer f.eks., atsåfremt en letbanefører er dømt for et 1. gangstilfælde afspirituskørsel i et letbanekøretøj og herefter foretager spiri-tuskørsel i et motordrevet køretøj, skal spirituskørslen i detmotordrevne køretøj i forhold til spørgsmålet om frakendel-se af førerretten bedømmes som et 2. gangstilfælde med denefter praksis skærpende virkning, det måtte have i forhold tilsanktionsudmålingen. Tilsvarende gælder, såfremt der fore-ligger et tilfælde af spirituskørsel foretaget i henholdsvis let-banekøretøj og motordrevet køretøj til samtidig pådømmel-se.

Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.2.6 og pkt. 3.2.7 ilovforslagets almindelige bemærkninger.

Det bemærkes, at en række af de bestemmelser, der er hen-vist til i færdselslovens § 126, stk. 1, ikke er relevante forførere af letbanekøretøj, idet bestemmelserne forudsætterkørsel i et særligt køretøj.

Til nr. 25

Færdselslovens § 133 a, stk. 8, nr. 2, fik sin nuværende af-fattelse ved lov nr. 457 af 14. maj 2014 (Skærpet indsatsmod kørsel i påvirket tilstand m.v.), som trådte i kraft den 1.juli 2014. Der foreslås med bestemmelsen en redaktionelændring heraf under hensyn til terminologien i færdselslo-vens § 2, nr. 6, og § 129, således at der, når der er tale omlille knallert, ikke tales om frakendelse af førerretten menom retten til at føre (lille knallert).

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter be-kendtgørelsen i Lovtidende.

Dog foreslås det i stk. 2, at § 1, nr. 1-15, 17-20 og 22-24træder i kraft den 1. januar 2015.

Dette indebærer, at kun § 1, nr. 16, 21 og 25 (forslag tilfærdselslovens § 61 a, samt ændring af færdselslovens §121, stk. 1, nr. 9 og § 133 a, stk. 8, nr. 2) træder i kraft dag-en efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Baggrunden for det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt for §1, nr. 16 er, at det retlige grundlag for Danmarks tilslutningtil RESPER, der forventes at være på plads i løbet af efter-året 2014, tilvejebringes snarest muligt. Der henvises til pkt.7.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Baggrunden for det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt for §1, nr. 21 og nr. 25 er, at der med disse to ændringer er taleom en konsekvensændring som følge af lov nr. 169 af 26.februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offent-lige veje (Forhøjelse af afgiften for parkering til gene forpersoner med handicap m.v. og bedre forbrugerbeskyttelsepå parkeringsområdet), som trådte i kraft den 1. marts 2014,samt en redaktionel ændring af en bestemmelse vedtaget vedlov nr. 457 af 14. maj 2014 (Skærpet indsats mod kørsel ipåvirket tilstand m.v.), som trådte i kraft den 1. juli 2014.

20

Bilag 1Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. de-cember 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 169 af 26. fe-bruar 2014, lov nr. 373 af 14. april 2014, lov nr. 457 af 14.maj 2014 og senest ved § 12 i lov nr. 736 af 25. juni 2014,foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter nr. 10 som nyt nummer:»11. Letbanekøretøj:transportmiddel, som er indrettet til befordring af passage-

rer eller til udførelse af arbejde på letbanespor m.v., og somkører i eget letbanespor på vej i et lukket letbanesystem ad-skilt fra anden jernbaneinfrastruktur.«

Nr. 11-29 bliver herefter nr. 12-30.

§ 2. I denne lov forstås ved:[…]

14. Motorkøretøj:motordrevet køretøj, der hovedsageligt er indrettet til selv-

stændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport.Knallert anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet køre-tøj, som er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejds-redskab, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 kmi timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet for-mål, og som er konstrueret til en hastighed af over 30 km itimen, anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer ind-deles i bil og motorcykel.

2. § 2, nr. 14, 3. pkt., der bliver nr. 15, 3. pkt., affattes såle-des:

»Motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, ogsom er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen, an-ses ligeledes for motorkøretøj. «

15. Motorredskab:motordrevet køretøj, som hovedsageligt er indrettet som ar-

bejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst30 km i timen og kun med en væsentlig konstruktiv foran-dring kan ændres til større hastighed. Motordrevet køretøj,der er bestemt til at føres af en gående, anses som motorred-skab.

3. I § 2, nr. 15, 1. pkt., der bliver nr. 16, 1. pkt., ændres»30« til: »40«, og »og kun med en væsentlig konstruktiv for-andring kan ændres til større hastighed« udgår.

[…]24. Trafikant:

enhver, der færdes eller i øvrigt opholder sig på vej eller i kø-retøj på vej.

4. I § 2, nr. 24, der bliver nr. 25, indsættes efter »køretøj«:»eller letbanekøretøj«.

§ 5. Trafikanter, der skal passere jernbaneoverkørsel, skaludvise særlig forsigtighed. Færdsel over jernbaneoverkørselmå ikke finde sted, når det kan ses eller høres, at tog nærmersig. Kørende skal afpasse hastigheden således, at standsningom nødvendigt kan ske før sporene. Når sporene passeres,skal dette ske uden unødigt ophold.

Stk. 2. Trafikanter må ikke passere jernbaneoverkørsel,når:1) pligt til standsning er tilkendegivet ved signalanlæg,

21

2) bomme er lukkede, eller medens bomme lukkes eller åb-nes, eller

3) jernbanens personale tilkendegiver, at tog nærmer sig.Stk. 3. Standsning skal ske i betryggende afstand fra spore-

ne og før signal eller bom.Stk. 4. Stk. 1-3 gælder også for passage af andre overkørs-

ler samt for kørsel på eller over spor, der ligger i vej, havne-plads eller lignende uden at være afgrænset derfra.

5. I § 5, stk. 4, indsættes efter »derfra«: », men dog ikke forletbanespor«.

§ 21. […]Stk. 3. Den overhalende skal holde tilstrækkelig afstand til

siden mellem sit køretøj og det køretøj, der overhales. Skeroverhaling til venstre, skal den overhalende holde til højre, såsnart dette kan ske uden fare eller ulempe. Køretøjet behøverdog ikke at blive ført tilbage i vognbanen til højre, hvis denoverhalende efter overhalingen har til hensigt straks at over-hale endnu et køretøj, og betingelserne for at foretage overha-ling i øvrigt er opfyldt.

6. I § 21 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»Stk. 2. Uanset stk. 1 kan overhaling under iagttagelse af

særlig agtpågivenhed ske højre om letbanekøretøj, hvis letba-nekøretøjet ikke spærrer for udsynet over kørebanen i en så-dan grad, at overhaling ikke kan ske uden fare eller ulempefor andre.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

7. I § 21, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættesefter »det køretøj«: »eller letbanekøretøj«.

§ 27. […]Stk. 4. Ved busstoppested, beliggende ved kanten af cykel-

sti, hvor passagererne ikke optages fra eller afsættes på et are-al, der er særligt indrettet for dem, skal de kørende på cykel-stien holde tilbage og om fornødent standse for på- eller afsti-gende passagerer.

8. I § 27, stk. 4, indsættes efter »busstoppested«: »eller let-banestoppested«.

§ 29. Standsning eller parkering må ikke ske: […]9)10)

i krybespor ellerpå afmærket holdeplads for hyrevogne.

9. I § 29, stk. 1, nr. 9, ændres »krybespor eller« til: »krybe-spor,«.

10. I § 29, stk. 1, nr. 10, ændres »hyrevogne.« til: »hyre-vogne eller«.

11. I § 29, stk. 1, indsættes som nr. 11:»11) på en sådan måde, at kørsel med letbanekøretøj hin-

dres.«

§ 41. […]Stk. 2. Kørende skal holde en efter forholdene passende lav

hastighed:[…]9) hvor køretøjet nærmer sig bus, der holder for at optage

eller afsætte passagerer,12. I § 41, stk. 2, nr. 9, indsættes efter »bus«: »eller letba-

nekøretøj«.

13. Efter § 43 a indsættes i kapitel 5:»§ 43 b. Hastigheden for letbanekøretøj må ikke overstige

hastighedsgrænsen for busser, jf. § 42 og § 43, stk. 1 og 10.Stk. 2. For en vejstrækning, hvor der fremføres både letba-

nekøretøj og motordrevne køretøjer, og hvor letbanekøretøjfremføres klart adskilt fra den øvrige færdsel, kan der for let-banekøretøj fastsættes en højere hastighedsgrænse end de ge-nerelle hastighedsgrænser, hvis ikke afgørende færdselsmæs-sige hensyn taler imod.«

22

§ 49. […]Stk. 6. Cyklist må ikke under kørslen holde fast i andet kø-

retøj eller i fører af eller passager på andet køretøj.

14. To steder i § 49, stk. 6, og to steder i § 51, stk. 5, ind-sættes efter »andet køretøj«: »eller letbanekøretøj«.

§ 51. […]Stk. 5. Knallertkører må ikke under kørslen holde fast i an-

det køretøj eller i fører af eller passager på andet køretøj.

15. Efter kapitel 9 indsættes:

»Kapitel 9 a

Særlige regler for letbanekøretøjer

§ 52 a. § 6, stk. 1 og 2, § 9, stk. 3, § 10, stk. 4-7, §§ 24 og25, § 26, stk. 1, 2, 4, 5 og 7, § 27, stk. 1, 3 og 5-8, § 32, stk.1, 1., 2. og 4. pkt., §§ 33 og 34 samt § 82 finder tilsvarendeanvendelse i forhold til letbanespor og kørsel med letbanekø-retøj.

§ 52 b. Transportministeren fastsætter efter forhandlingmed justitsministeren bestemmelser om særlige forhold forletbaner, herunder om tekniske krav til letbaner, ansvarsfor-sikring og krav til førere af letbanekøretøj.«

16. Efter § 61 indsættes før overskriften før § 62:

»Udenlandske myndigheders behandling af oplysninger omkørekort

§ 61 a. Rigspolitiet kan give den kompetente myndighed iet andet EU- eller EØS-land elektronisk adgang til oplysnin-ger fra kørekortregisteret til brug for behandlingen af sagerom kørekort, herunder til brug for behandlingen af sager omudstedelse og inddragelse af kørekort.«

§ 86. Kørsel med blokvogn i belæsset stand må kun skemed politiets tilladelse, der meddeles efter forhandling medvedkommende vejbestyrelse. Tilsvarende gælder for kørselmed blokvogn i ubelæsset stand, hvis blokvognen overskriderde i medfør af §§ 84 og 85 fastsatte bestemmelser om køretø-jers bredde, længde og højde samt om køretøjers største til-ladte totalvægt og akseltryk. Tilladelse gives til en enkelt kør-sel eller til kørsel på en bestemt strækning eller inden for etbestemt område. Blokvogn må kun anvendes til transport,som ikke med rimelighed vil kunne gennemføres på andenmåde.

[…]

17. § 86, stk. 1, 1. og 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:»Kørsel med blokvogn, som medfører overskridelse af be-

stemmelser fastsat i medfør af §§ 84 og 85, må kun ske medpolitiets tilladelse, der meddeles efter forhandling med ved-kommende vejbestyrelse.«

§ 89. Politiet kan regulere færdslen på steder, hvor detskønnes nødvendigt.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om an-dre personers adgang til at regulere færdslen.

18. I § 89, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:»Transportministeren kan fastsætte bestemmelser om gebyr

for udstedelse af legitimationskort til personer, der har gen-nemført uddannelse i at regulere færdsel i forbindelse medgennemførelse af særtransporter.«

23

§ 92 a. Politiet kan med samtykke fra vejbestyrelsen, forså vidt angår offentlig vej, og fra vejmyndigheden, for så vidtangår privat fællesvej omfattet af afsnit III i lov om privatefællesveje, jf. lovens § 3, stk. 1 og 2, træffe bestemmelse om1) indførelse af ubetinget vigepligt og2) påbud om ensrettet færdsel.

Stk. 2. Politiet træffer afgørelser efter § 42, stk. 4 og 5, omlokale hastighedsbegrænsninger, for så vidt angår offentligvej efter forhandling med vejbestyrelsen, og, for så vidt angårprivat fællesvej omfattet af afsnit III i lov om private fælles-veje, jf. lovens § 3, stk. 1 og 2, efter forhandling med vej-myndigheden.

[…]

19. I § 92 a, stk. 2, indsættes efter »§ 42, stk. 4 og 5,«: »og§ 43 b, stk. 2,«.

§ 121. Politiet kan pålægge en afgift for overtrædelse af:[…]

3) § 29, stk. 1, nr. 1, 2, 3, 5, 7, 8, 9 og 10, og stk. 2,[…]

20. I § 121, stk. 1, nr. 3, ændres »9 og 10,« til: »9, 10 og11,«.

9) de bestemmelser om benyttelse af parkometre, parke-ringsautomater eller lignende, der udfærdiges i medfør af§ 107, stk. 2, i lov om offentlige veje.

21. I § 121, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »§ 107, stk. 2«: »og3«.

§ 125. […]Stk. 2. Føreren skal endvidere betinget frakendes retten til

at føre et sådant køretøj, hvis føreren inden for en periode af3 år har gjort sig skyldig i tre forhold, der ikke i sig selv med-fører frakendelse af førerretten efter stk. 1, men som er om-fattet af1) § 5, stk. 2, § 15, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, § 16, stk. 2,

§ 18, stk. 1 og 2, § 21, stk. 1-3, § 22, stk. 1, § 24, stk. 1,§ 25, § 37, stk. 4, § 51, stk. 7, § 52, stk. 5, § 80, stk. 4, 1.pkt., § 80 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 6, 1. pkt., § 80 b, stk. 4, 2.pkt., og § 81, stk. 3,

22. I § 125, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 21, stk. 1-3,« til: »§ 21,stk. 1-4,«.

23. I § 125 indsættes som stk. 7:»Stk. 7. Retten til at føre motordrevet køretøj kan frakendes

føreren af et letbanekøretøj efter stk. 1-6. Det samme gælder,hvis letbanekøretøjet er ført under påvirkning af spiritus, be-vidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv. i strid med jernba-neloven eller administrative forskrifter fastsat med hjemmel ijernbaneloven.«

24. I § 126 indsættes som stk. 3:»Stk. 3. Retten til at føre motordrevet køretøj kan frakendes

føreren af et letbanekøretøj efter stk. 1-2. Det samme gælder,hvis letbanekøretøjet er ført under påvirkning af spiritus, be-vidsthedspåvirkende stoffer, sygdom mv. i strid med jernba-neloven eller administrative forskrifter fastsat med hjemmel ijernbaneloven.«

§ 133 a. […]Stk. 8. Konfiskation af lille knallert skal endvidere ske, hvis

1) ejeren har gjort sig skyldig i et forhold, der medførerubetinget frakendelse af retten til at føre lille knallert ef-ter § 129, stk. 3, nr. 1 eller 2, og

24

2) den pågældende tidligere, inden for de seneste 3 år førdet nye forhold er begået, har gjort sig skyldig i spiritu-skørsel eller overtrædelse af § 54, stk. 1 eller 2, der harmedført betinget frakendelse af førerretten efter § 129,stk. 1, nr. 4 eller 5, eller § 129, stk. 5.

25. I § 133 a, stk. 8, nr. 2, ændres »førerretten« til: »rettentil at føre lille knallert«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen iLovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1-15, 17-20 og 22-24, træder i kraft den 1.januar 2015.

25

lov om ændring af færdselsloven1)...fremsat den 8. oktober 2014 af justitsministeren (karen...

Documents