Livet i Aarhus i 1950’erne

1

Indholdsfortegnelse Krigen ............................................................................................................................................................................ 2

Byen ............................................................................................................................................................................... 3

Hjemmet ........................................................................................................................................................................ 4

Skolen ............................................................................................................................................................................ 5

Fritid ............................................................................................................................................................................... 6

Aarhus og Europa .......................................................................................................................................................... 7

Kreditering ..................................................................................................................................................................... 8

2

Krigen Aarhus og hele Danmark var i

1950’erne meget præget af, at

Danmark i årtiet forinden havde

været besat af tyskerne. Det skete

under 2. Verdenskrig fra 1940-1945.

Mange bygninger i byen blev

bombet og brændt ned til grunden

under besættelsen. Nogle angreb

blev udført af danske modstandsfolk

for at bekæmpe tyskerne, mens

andre angreb blev udført af

danskere som holdt med tyskerne.

Rådhuset blev eksempelvis bombet

to gange af tyske tilhængere, der ville

skabe frygt og rædsel.

Da der manglede penge til at bygge nye bygninger, var der i 1950’erne stadig

mange ruiner rundt omkring i byen. Føtex i Guldsmedegade blev eksempelvis opført

i slutningen af 1950’erne på en grund, hvor nogle store beboelses-ejendomme var

blevet bombet under krigen.

Også på det psykiske niveau havde krigen sat ar, som man stadig kunne mærke i

1950’erne. Under besættelsen var der luftalarmer, hvor folk måtte flygte i

beskyttelseskamre. Der var spærretid, hvor folk ikke måtte færdes ude efter kl.

20.00. Der var razziaer, hvor tyskere ledte efter ulovlige blade og våben,

modstandsfolk og jøder. Der var stikker-likvideringer, hvor danske modstandsfolk

dræbte tyskernes hjælpere, og der var clearing-mord, hvor tyskernes hjælpere

dræbte danske modstandsfolk.

Under besættelsen var der også mangel på mange

varer som eksempelvis sukker, smør, benzin, tobak

og kaffe. Varer, der ikke var nok af, blev rationeret.

Det betød, at man skulle have specielle mærker for at

få lov at købe varen. Når man ikke havde flere

mærker, måtte man ikke købe mere af varen. Efter

krigen var der stadig mangel på nogle varer, og der

fandtes derfor stadig rationerings-mærker i starten af

1950’erne.

1 På Skt. Knuds Torv ved Ryesgade blev en restaurant bombet af

tyske tilhængere i 1944. Det fik dele af bygningen ovenover til at brase sammen. Fem personer blev dræbt - her i blandt en syv-årig pige, som lå og sov i sin seng.

2 Rationerings-mærke på chokolade fra

1950.

3

Byen I dag går Aarhus Kommune fra Malling i syd til Harlev i vest og Mejlby i nord. For 70 år siden var kommunen meget mindre. Områder som Højbjerg, Holme, Viby, Åbyhøj, Tilst, Hasle, Vejlby og Risskov var alle enten selvstændige kommuner eller del af en anden kommune. Alligevel havde Aarhus Kommune en befolkning på over 100.000 indbyggere, der stort set alle boede inden for Ringgaden. Dette skyldtes, at folk boede meget tættere end i dag. Lejlighederne var mindre, og folk fik ofte flere børn end i dag.

Der var plads- og boligmangel i Aarhus. Derfor valgte mange at flytte til en af forstadskommunerne som Viby, Åby og Vejlby, hvor de kunne bygge hus i de nye parcelhuskvarterer. Her var der stadig områder med marker og græssende kvæg. Også inde i midtbyen så det anderledes ud end i dag. Her lå eksempelvis flere store fabrikker. Flere fabrikker valgte dog også at flytte til forstadskommunerne, hvor der var plads til udvidelser i løbet af 1950’erne og 1960’erne. Hvor åen løber i dag, var en stor vej, som gik direkte gennem byen ned til havnen. Store Torv foran Domkirken var en befærdet gade med sporvogne, biler og cykler. Under 2. verdenskrig var der fyldt med hestevogne i byen, men i løbet af 1950’erne fik flere og flere bil, og hestevogne blev efterhånden et sjældent syn i gadebilledet. Med de mange biler kom også mange flere parkeringspladser, gadeskilte og de første blinklys.

3 Køer bliver drevet over vejen i Viby.

4 På Store Torv kørte der i 1950'erne både sporvogne og

biler.

4

Hjemmet For 60 år siden levede de fleste mennesker i Danmark mere fattigt end i dag. Mange måtte dele toilet på bagtrappen og havde fælles vaskerum i kælderen med resten af ejendommens beboere. Der var heller ikke centralvarme med radiatorer i mange ejendomme, så lejligheder måtte varmes op med en brændeovn. I løbet af 1950’erne blev forholdene bedre, og de fleste familier fik lidt flere penge. Mange fik i løbet af 1950’erne som noget nyt råd til køleskab, elektrisk komfur og vaskemaskine. Selv om det gik bedre, blev der stadigt sparet. Tøj blev repareret i stedet for at købe nyt, mens madrester blev tryllet om til nye retter. En familie bestod ofte af en far som arbejdede og en mor, der gik hjemme og passede hus og børn. Det vil sige, at de fleste børn blev passet hjemme, indtil de skulle i skole.

De første supermarkeder blev også åbnet i 1950’erne. Før supermarkederne åbnede, skulle husmoderen handle ved både bager, mejeri, slagter, grønthandler osv. Pigerne skulle også lære at blive gode husmødre. Til det var der flere forskellige kurser, hvor pigerne lærte om madlavning, rengøring og børnepasning. Når de var færdige med at gå i skole, kom mange piger ”en tur i huset”, Det vil sige, de arbejdede med hus- og børnepasning hjemme ved en familie. Nogle piger kom også på husholdningsskole.

5 Rengøring og børnepasning var kvindernes

ansvarsområde i 1950'erne.

6 Mange piger fik for 60 år siden ekstra undervisning i madlavning og

husarbejde.

5

Skolen For omkring 70 år var der stadig flere skoler i Aarhus, som enten var rene pigeskoler eller rene drengeskoler. Efter 5. klasse skulle man i noget, der hed mellemskolen, som varede til og med 7. klasse. Bogligt dygtige elever kom i eksamensmellemskole, og de mindre boglige elever kom i en eksamensfri mellemskole. Elever fra eksamens-mellem-skolen kunne bagefter tage i realskolen, som var fra 7.-9. klassetrin og bagefter læse videre på gymnasiet og til sidst universitetet. Mellemskoleeksamen blev helt afskaffet i 1963, og alle elever skulle herefter gå i skole i mindst syv år. Realeksamen blev først afskaffet i 1975, og herefter skulle alle elever gå i skole i mindst ni år, lige som i dag. Indtil 1960’erne var det ikke mange, som kom på gymnasiet. I 1953 var det kun fem procent af en ungdomsårgang. De fleste kom i lære efter 7. klasse, hvor de lærte et håndværk – den såkaldte mesterlære. Eleverne kaldte ikke deres lærer ved fornavn, men sagde ”frk. Sørensen” eller ”hr. Jensen” til læreren. Man sagde heller ikke ”du”, men ”De” til sin lærer. Hvis eleven var uartig, måtte læreren gerne slå eller give eleven en eftersidning – også kaldet en sveder, fordi man så kunne sidde og svede, mens klassekammeraterne havde fået fri. For 60 år siden måtte læreren gerne slå med et spanskrør, men det blev ikke brugt så tit.

8 Mange klasser var i 1950’erne stadig opdelt i pige- og

drengeklasser.

7 Glade drenge på sidste skoledag på Finsensgades Skole (i dag Kochs Skole).

6

Fritid Om aftenen var de fleste hjemme og høre radio med resten af familien. Det blev først muligt at se fjernsyn i Aarhus for 60 år siden, da den høje ”Søsterhøjantenne” blev indviet i Højbjerg. Et fjernsyn kostede omkring 2.000 kr.– ca. 28.000 kr. i dag – så de fleste måttes nøjes med en radio. Lørdag var en arbejds- og skoledag! De fleste mænd havde for 60 år siden en arbejdsuge på ca. 48 timer om ugen. I dag er det 37 timer om ugen. Mange børn og unge gik til spejder og dans. De meste populære sportsgrene var håndbold, fodbold, gymnastik, tennis og roning.

Søndag var den store familieudflugtsdag. Her kunne man eksempelvis tage på skovtur eller i Zoologisk Have. Den lå indtil 1960 ved den store skovsø tæt ved stadion. Begrebet ”teenager” opstod i 1950’erne, og en ny ungdomskultur opstod i perioden. Der blev for første gang lavet ungdomsfilm, og ungdommen fik også sin egen mode. Lørdag aften kunne de unge gå på danserestaurant eller i jazzklub. For 60 år siden var der ikke mange, der havde råd til en ferie i udlandet. Til gengæld blev der bygget mange sommerhuse og campingpladser dengang. De Danske Statsbaner (DSB) tilbød alle skolebørn én gratis ferierejse om året – et tilbud som op mod 9.000 aarhusianske skolebørn benyttede sig af årligt i 1950’erne. Mange børn brugte togturen til et ferieophold ved familie eller venner på landet, mens mor og far arbejdede inde i byen.

9 Der var ikke mange, som havde fjernsyn for 60 år siden.

Dem der havde fjernsyn fik tit mange gæster.

10 Campingferie i Blommehaven var også populært i 1950'erne.

7

Aarhus og Europa Rejser til udlandet var i 1950’erne ikke normalt for en almindelig familie. Mange børn fik deres første tur til udlandet på en skoleudflugt til eksempelvis Tyskland, Norge eller Sverige. Det var meget eksotisk, når udlændige besøgte Aarhus. Eksempelvis bragte avisen Demokraten en stor artikel i 1959 om en spansk dame, der boede i Højbjerg. Efter 2. verdenskrig kom mange udenlandske ”plejebørn” til Danmark. De kom fra eksempelvis Frankrig og Tyskland, som var blevet meget ødelagt under krigen. Med et skilt om halsen blev de sendt til Danmark i proppede togvogne uden mor og far. I Danmark boede børnene tre måneder ved en plejefamilie, hvor de fik mad og omsorg, inden de blev sendt hjem igen. Der kom også flygtninge til Danmark fra Ungarn. Det skete i 1956, hvor der var uroligheder i Ungarn. Over tre lørdage sendte DR et stort tv-show for at samle ind til

flygtningene. Dengang var der kun én Tv-kanal i Danmark, så alle, der havde fjernsyn eller kendte nogen, der havde, så med. Mange danske familier valgte i 1950’erne at emigrere – altså flytte – til udlandet for at få et bedre liv. Det var især USA, Canada, Australien og New Zealand, som danskerne flyttede til. Forløberen til EU blev skabt i 1957, men Danmark blev først medlem i 1973. Til gengæld var Danmark medlem af NATO – et militært og politisk forsvarssamarbejde, hvor flere andre europæiske lande og USA var med.

11 Feriebørn fra Nordtyskland på Aarhus Hovedbanegård.

12 Mange danskere flyttede i 1950’erne til Amerika, Australien eller

New Zealand i håb om at "gøre lykken"

8

Kreditering © Aarhus Stadsarkiv, 2016 ”Livet i Aarhus i 1950’erne” er udviklet som forberedelsesmateriale til projektet ’2017 aarhusianere’. Projektet er et interviewprojekt, hvor kommunens skoleelever indsamler erindringer gennem interviews med medborgere. Læs mere på www.2017aarhusianere.dk/skoler ’2017 aarhusianere’ er støttet af Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad. Fotokreditering

På forsiden er der benyttet billeder af Børge Venge, Ib Hansen, Jørn Timm, Ib Rahbek-Clausen - Århus Stiftstidendes arkiv, Rigsarkivet – digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

Side 1) Børge Venge, 1959, Aarhus Stadsarkiv – digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

Billednummer:

1 Hammerschmidt Foto, 1944, Den Gamle Bys billedsamling.

2 Rationeringsmærker fra Besættelsesmuseet.

3 Ib Hansen, 1959, Århus Stiftstidendes arkiv, Rigsarkivet – digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

4 Stadsingeniørens Kontor, 1954, Aarhus Stadsarkiv – digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

5 Ib Rahbek-Clausen, 1958, Århus Stiftstidendes arkiv, Rigsarkivet – digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

6 Ib Hansen, 1955, Århus Stiftstidendes arkiv, Rigsarkivet – digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

7 Ib Hansen, 1953, Århus Stiftstidendes arkiv, Rigsarkivet – digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

8 Ib Hansen, 1959, Århus Stiftstidendes arkiv, Rigsarkivet – digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

9 Børge Venge, 1958, Århus Stiftstidendes arkiv, Rigsarkivet – digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

10 Børge Venge, 1955, Århus Stiftstidendes arkiv, Rigsarkivet – digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

11 Ib Rahbek-Clausen, 1957, Århus Stiftstidendes arkiv, Rigsarkivet – digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.

12 Børge Venge, 1957, Århus Stiftstidendes arkiv, Rigsarkivet – digital kopi ved Aarhus Stadsarkiv.