62;6),9������033)<52,9�KR� 05+,

Tekst: Johannes Hau Nørgaard, Kenneth Laugaard AndersenFoto: Carsten Svendsen

De vælger ikke at sætte et kryds i videnstesten, de bliver lettere stresset ved prøver, og de un-derpræsterer, når de konkurrerer med mænd. Flere ting går kvinder imod. Og derfor kom-mer flere mænd igennem den årlige optagel-sesprøve til DMJX.

”Mændene er generelt lidt ældre og har en anden uddannelsesbaggrund end kvinderne, som er en smule yngre og har læst mindre. Så det er naturligt, at færre kvinder kommer ind, da mændene har en højere uddannelsesbag-grund,” siger Solveig Schmidt, der er kvalitets-leder på DMJX og ansvarlig for optagelsesprø-ven.

Videnstesten har længe været den del af op-tagelsesprøven, der har sorteret en stor del af kvinderne fra. DMJX har undersøgt, hvilke spørgsmål der voldte problemer, og under-søgelsen viste, at selv i helt basale samfunds-spørgsmål blev krydset i videnstesten sat for-kert.

”Vi har før set, at en gruppe kvinder i videns- testen ikke kunne svare på, hvem der havde siddet i regering i 10 år. Hvad forestiller de kvinder sig, at de skal lave på journalistuddan-nelsen? Spørgsmålet er, om vi tiltrækker en gruppe kvinder, vi vitterligt ikke er interesseret i, og at det er dem, prøven får ud,” siger Solveig Schmidt og slår fast, at prøven virker som den skal; den sorterer de dårligste fra.

2¥UZMVYZRLSSL�P�MVR\ZDet er i fundamentale forskelle på mænd og kvinder, at grunden ligger. Kvinder klarer sig generelt dårligere end mænd i diverse prøve- og testsituationer. Inden for kønsforskning tæller mange karaktertræk i mændenes favør.

”Unge kvinder stresser i højere grad end unge mænd, og det viser sig blandt andet ved dårligere præstationer i prøver og tests,” siger

kønsforsker ph.d. Anna Sofie Bach fra KU. Hun henviser til ny forskning fra Barcelonas Graduate School of Economics, der viser, at kvinder generelt underpræsterer, når de ved, at de konkurrerer med det modsatte køn.

En anden kønsspecifik tendens, der viser sig ved optagelsesprøven til DMJX, er, at kvinder ikke sætter et kryds i videnstesten, hvis de ikke er sikre på svaret.

”En mand kunne aldrig drømme om ikke at sætte et kryds. Jeg ved ikke, hvad kvinderne tænker, måske at det er ufint eller ufortjent at gætte. Det er en kønsspecifik adfærd, der tæller til mændenes fordel. Det er meget uheldigt,” siger Solveig Schmidt.

<WYVISLTH[PZR�ZP[\H[PVUIfølge ledelsen er det ikke et problem, at mæn-dene er i overtal på DMJX. Det handler frem for alt om, hvor dygtig den enkelte ansøger er. Skolen leder efter ansøgere med viden om samfundsforhold og gode evner til at analy-sere, tænke kreativt og formidle uanset køn. Selvom der i 2011 og 2012 kun blev optaget 37 procent piger, er der ifølge skolen ikke tale om en tendens, men om et enkeltstående tilfælde.

”Vi har ligget inden for 40 til 60 procent og det er nok så lige, som det kan blive. Og når det ligger inden for det, så synes jeg, at det er uproblematisk,” siger Solveig Schmidt, der ikke vil sætte tal på, hvornår det kan blive pro-blematisk.

Skolen er opmærksom på de stressproble-mer, der kan opstå til den årlige optagelsesprø-ve. De forsøger derfor at få dagen til at foregå så afslappende som muligt.

”Vi prøver at få dagen til at foregå stille og roligt. Det er også grunden til, at vi informerer meget om prøven på forhånd. Men vi kan jo ikke ændre på tendenser hos hverken kvinder eller mænd, så der er meget lidt, vi konkret kan gøre, når vi tester folk. Det er rigtigt svært,” siger Solveig Schmidt.

2]PUKLY�K\TWLY�VM[LYL�WY¥]LU4HUNL�R]PUKLY�OHY�WYVISLTLY�TLK�]PKLUZ[LZ[LU�[PS�VW[HNLSZLZWY¥]LU�Wr�+41?��TLU�KL[�MrY�PRRL�ZRVSLU�[PS�H[�¤UKYL�KLU

:VT�LU�RVUZLR]LUZ�HM�H[�Zr�Mr�WPNLY�RSHYLY�VW[HNLSZLZWY¥]LU��LY�KLY�Wr�L[�[`WPZR�OVSK�Wr�+41?�LU�Z[VY�V]LY]¤N[�HM�KYLUNL�

-PZR�LSSLY�MHSHMLS4HKLU�P�RHU[PULU�LY�ISL]L[�\KZ[`YL[�TLK�ZTr�ZRPS[L�HM�R¥LY��NYPZL�VN�ÄZR��=P�ZRHS�R\UUL�ZL��O]HK�]P�M`SKLY�Wr�MYVRVZ[[HSSLYRLULU

En halvfed ko. En gakket hane. En oppustet fisk. Måske har du lagt mærke til dem. Måske har du ikke skænket dem et blik, når du klok-ken12.03 går din vante tur om buffeten. Kanti-nens mad er blevet peppet op med plastikskil-te, som illustrerer, hvilken slags kød du kan stille appetitten med. Personalet i kantinen vil nemlig imødekomme alle syn på mad.

”Her på skolen går der mange forskellige nationaliteter med forskellige religioner. De har alle hvert deres syn på mad og kommer ofte og spørger, hvad der er i maden. Så er det nemmere for os at sætte et skilt i, hvis vi nu ikke lige er til stede,” siger køkkenmedarbejder Rikke Nielsen.

¹=P�\UKNrY�TPZMVYZ[rLSZLY¹Idéen til skiltene er opstået i fællesskab blandt kantinens medarbejdere, og selvom de selvføl-

gelig er en hjælp til alle os, der bare gerne vil vide, om vi sætter tænderne i kylling, kalkun eller kalv, så er de først og fremmest lavet med øje for muslimerne og vegetarerne.

”For at være helt sikker på, at en vegetar ikke spiser kød, og en muslim ikke spiser svinekød, har vi sat dem i. Så risikerer vi ikke, at der sker misforståelser. Ingen spiser noget, de ikke kan se, hvad er,” siger Rikke Nielsen.

Også de elever, der hverken er muslimer eller vegetarer, har lagt mærke til, at kantinens fade nu prydes af skiltene. Også når de ikke gør. For der er dage, hvor køkkenmedarbejderne ikke når at sætte dem i, fordi de har travlt. Og det bemærkes.

”Jeg synes, skiltene er gode, men jeg stod faktisk forleden og manglede dem i noget af maden. Så jeg synes ikke altid, at de er fyldest-gørende nok – de skal være i hver dag,” siger Andrea Bøtker fra 2. semester.

ANNONCE

Tekst: Freja Toftegaard ChristiansenFoto: Julian Drud Sørensen

4LK�RHU[PULUZ�U`L�ZRPS[L�LY�KL[�ISL]L[�SL[�H[�ZL��O]HK�K\�ZWPZLY�