kvalitetsprogram for gader byrum - stigsborg havnefront...kvalitetsprogram for gader & byrum 3...

Kvalitetsprogram for gader & byrumStigsborg Havnefront, etape 1

2Kvalitetsprogram for Gader & Byrum

Indhold/

Denne publikation er udarbejdet af Tegnestuen Vandkunsten A/S i samarbejde med byudviklingsselskabet Stigsborg P/S. Kvalitetspro-grammet er godkendt i bestyrelsen for Stigsborg P/S d. 13.2.2019.

Kvalitetsprogram for Gader og Byrum er sammen med Kvalitetsprogram for Byggeri og Udviklingsplanen grundlaget for at realisere Stigsborg Havnefront Etape 1 som en attraktiv bydel.

For yderligere information kontakt venligst Stigsborg Sekretariatet:

Sekretariatschef Annette Rosenbæk Mail: [email protected]: +45 2686 2212

F o r m å l 0 3

E t a p e 1 / U d v i k l i n g s p l a n 0 4

0 1 . B y s t r u k t u r / H o v e d g r e b 0 5

» Byrum og byliv 06 » Mobilitet 08 » Terræn 10 » LAR 11

0 2 . K v a l i t e t e r / G a d e r u m 1 2

» Gader/ Typologier 13 » Bygaden 14 » Lokalgade/ Parkkvarteret 21 » Lokalgade/ Havnekvarteret 25

0 3 . K v a l i t e t e r / B y r u m 2 7

» Byrum/ overblik 28 » Parkpromenaden 30 » Havnepromenaden 32 » Lommepladser 35 » Syrestien/ skolepladsen 37 » Fjordpladsen 38


S t i g s b o r g H a v n e f r o n t e t a p e 1 s k a l k e n d e t e g n e s v e d k l a s s i s k b r o k v a r t e r m e d e t s t æ r k t a f t r y k f r a d e t o m g i v e n d e l a n d s k a b . L a n d s k a b s k v a l i t e t e r n e s p æ n d e r f r a f j o r d e n s å b n e v i d d e r t i l p a r k e n s g r ø n n e l a n d s k a b s r u m o g s k a l o g s å p r æ g e b y r u m m e n e m e l l e m h u s e n e .

Formålet med ”Kvalitetsprogram for Gader & Byrum” er at beskrive den karakter og det kvalitetsniveau, som skal kendetegne gader og byrum i etape 1. Det er denne ambition, Stigsborg P/S vil arbejde for at realisere i byggemodningen af området.

Kvalitetsprogrammet skal også ses som et input til Aalborg Kommunes lokalplanlæg-ning af etape 1. For bygherrer, projektudvik-lere og tilknyttede rådgivere, som arbejder med realisering af konkrete byggerier, kan dokumentet desuden give et billede af de byrumskvaliteter, byggerierne skal spille sammen med.

Kvalitetsprogrammet er første skridt frem mod en konkretisering af byrumsdesign. Næste skridt for Stigsborg P/S er en detail-planlægning og projektering af de konkrete gader og byrum som grundlag for igangsæt-ning af byggemodning. Herunder eksempel-vis konkret design af belægninger, byrums-inventar, belysning og beplantning.

Sideløbende vil pågå detailplanlægning af parken og området omkring skolen, som Aalborg Kommune er ejer og bygherre på.

Formål/


Limfjordsvej

1. Etape/Udviklingsplan

Første etape er den centrale del af Stigs-borg Havnefront ved Stigsborg Brygge og Limfjordsvej.

Med skole, børnehave, plejehjem, butiksliv, caféer, service og et varieret boligudbud er det intentionen at bydelen kommer til at indeholde alt det, der skaber en levende by. En bydel der samtidig i kraft af Stigsparken og fjorden præges af landskabelige, grønne og blå kvaliteter.

Første etape skal sætte tonen for hele den fremtidige bydel. Det er herfra bydelens udvikling starter, og her områdets sjæl, byliv og identitet skal finde sit afsæt.

Den overordnede ambition er, at Stigs-borg skal udgøre fortsættelsen af Aalborg bymidte omkring fjorden og videreføre den historiske bykernes DNA i sin bykarakter.

Karréby med et ”twist”.


01. bystruKtur/ hovedgreb

6Kvalitetsprogram for gader og byrum

Promenader og Syresti Syrestien skal på sigt være en af de gennemgående grøn-ne stiforbindelser, som forbinder Stigsparken med Nørre-sundby Midtby. Byggemodningen i etape 1 skal bidrage til at skabe den ønskede sammenhæng.

En anden vigtig strukturel helhed er promenaderne langs havnefronten og i kanten af parken. Ud over at være sam-menhængende færdselsmuligheder for gående og cyklister og rum for byliv, skaber promenaderne en vigtig bymæssig overgang mellem det byggede miljø og de åbne karaktergi-vende landskabsrum.

Byrum og byliv/

Promenade

Stigsparken

Syrest ien

Grøn struktur

Strand

Kvarterspladser og lommepladserI etape 1 bliver Fjordpladsen og Skolepladsen de identi-tetsgivende store byrum på kvartersniveu. Fjordpladsen etableres af Stigsborg P/S, mens Skolepladsen etableres af Aalborg Kommune, som er grundejer og bygherre på bør-ne- og ungeuniverset og Stigsparken.

Fjordpladsen tænkes at skulle være den store aktivitets-plads ved vandet - den konkrete indretning af pladsen er dog primo 2019 uafklaret. Det hænger sammen med at Aaborg Byråd i 2018 bad Stigsborg P/S om at undersøge de tekniske og økonomiske muligheder for at etablere en cy-kel- og gangbro over fjorden med forventet brolanding her.

I bystrukturen er der desuden skabt mulighed for at etablere små lommepladser, som fortrinsvist er målrettet beboere i omkringliggende byggefelter. En bredere appel tænkes dog til ”Henning Jensens Plads”, som skal ses som en hyldest til en legendarisk fodboldspiller med rødder i Nørresundby.

Kvartersplads

Lommeplads

Grønne områder

Inddeling i kvarterer og byggefelterStigsborg består af tre bykvarterer som varierer i karakter og har forskellige grader af tæthed med Havnekvarteret som det tættest bebyggede og Strandkvarteret som det mest nedskalerede. Etape 1 omfatter Parkkvarteret og den østligste del af Havnekvarteret.

Kvartererne er underinddelt i byggefelter. Det er mellem-rummene mellem byggefelterne i Parkkvarteret og Havne-kvarteret samt kanterne mod park og fjord, der er genstan-den for dette kvalitetsprogram.

H a v n e k v a r t e r e t

P a r k k v a r t e r e t

S t r a n d k v a r t e r e t


b y g g e l i ni e

b y g g e f e l t

k a n t z o n e

KantzonerDer etableres som et generelt princip kantzoner i varieren-de bredder omkring alle byggefelter. Det skal være med til at definere en semiprivat overgang mellem bygningens funktion og byens rum og skabe medejerskabsfølelse af by-rummet både for boliger og erhverv. Kantzoner er indeholdt i byggefeltet og etableres af bygherre. Der lægges vægt på at kantzoner, gader og byrum tilsammen udgør en god helhed.

3 meter

4 meter

2 meter

0.8 meter

Byrum og byliv/

FunktionerLivet og funktionaliteten i gader og bryrum skal spille sam-men med funktionerne i de bebyggelser de knytter sig til. Mange steder vil det være boliger, men i den sydlige ende af bygaden og langs Havnefronten ønskes en væsentlig an-del af butikker og andre udadvendte erhverv i stueetagen. Ved butikker skal der sikres mulighed for vareindlevering over kantsten fx via fleksibel brug af gadeparkerings-pladser. Vareindlevering skal som hovedregel foregå fra Limfjordsvej eller Stigsborg Brygge

Åbne facaderO�entlige funktioner, fælleslokaler, kantiner m

Åbne og aktive facader

Aktiv facader udadvendt serviceerhverv, klublokaler, detail

erhverv

Skole og institution

detail, mindre butikker og udadvendt erhverv såsom frisør, cafe og lignende.

aktive facader, cafe, butik eller lignendemulighed for senere omdannelse

åbne facader, fælleslokaler, klubber, flex space

Byggefelt

Byggelinje

Kantzone


b i l f r i c y k e l f o r b i n d e l s em u l i g c y k e l / g a n g b r o

c y k e l p å l o k a l v e j / s h a r e d s p a c e

c y k e l s t i l a n g s v e j e n

a d g a n g s v e j

f o r d e l i n g s v e j k u n b u s

l o k a l v e j

f o r d e l i n g s v e j e v t . s e r i c e b u s ( f ø r e r l ø s )

e v t . B R T - b u s

e v t . h a v n e b u s

e v t . b y b u s

Mobilitet/

Fordelingsveje og lokalvejeVejene i etape 1 skal have forskellige karakter og udform-ning afhængig af den trafik, de skal afvikle og den rolle de spiller som byrum. Den nord-sydgående ”Bygade” udgør sammen med Stigsborg Brygge den primære fordelingsvej i etape 1.

Et system af fredelige lokalgader definerer byggefelterne i de enkelte kvarterer. Der er i kvalitetsprogrammet skitseret to hovedprincipper for design og indretning af lokalgader - henholdsvis shared space gaderum i Parkkvarteret og et mere traditionelt bymæssigt gaderum med vejbane og fortov i Havnekvarteret.

I praksis vil designet af den enkelte lokalgade dog skulle tilpasses de stedlige forhold og funktionerne i de tilknyttede byggefelter. Ved P-husene i Parkkvarteret vil der fx være for meget trafik til en shared space lokalgade, ligesom der nogle steder er tale om ombygninger af eksisterende veje og et behov for tilpasning af løsningerne til det eksisteren-de.

Gang- og cykelstierI indretningen af bydelens gaderum lægges der stor vægt på at skabe gode forhold for cyklister og gående, så denne bæredygtige form for mobiltet opleves attraktiv og ligetil i dagligdagen. Bygaden anlægges derfor med brede pri-oriterede cykelstier, som munder ud ved Fjordpladen og havnepromeden med mulighed for direkte forbindelse til en eventuel kommende cykel- og gangbro over fjorden.

Det er desuden hensigten, at der skal etableres en over-ordnet cykel- og gangforbindelse øst-vest i Syrestiens forlængelse mod øst til Stigsparken. På sigt kommer også Havnepromenaden til at udgøre en vigtig cykel- og gangfor-bindelse i eget tracé mod Nørresundby Midtby.

Kollektiv trafikBydelens gaderum forberedes til kollektiv trafikbetjening på flere måder, men de konkrete løsninger er i skrivende stund uafklarede.

Der indtænkes mulighed for at etablere en lokal bybuslinie, der kører ad Engvej, Limfjordsvej og den nordlige del af den centrale bygade. På sigt kan der blive tale om betjening med en højklasset BRT-bus ad Østergade eller Engvej. I den forbindelse vil det være oplagt at etablere en førerløs minibuslinie rundt på Stigsborg, som føder den højklassede hurtigbus, og derved sikrer god kollektiv mobilitet for alle beboerne, tæt på hvor de bor.

Det overvejes ligeledes at lave en SMART skolebusløsning - især med henblik på at minimere behovet for at forældre fra nabobydele oplever behov for at køre deres børn i skole i bil.


200m radius

P-Huse B5/C1

P-Hus C8

P- lommer byggefel t

P-kældre

Gadeparker ing

ParkeringParkering skal fortrinsvist løses i 2-3 p-huse og i nogen grad i p-kælder og små p-lommer på det enkelte byggefelt. Gadeparkering skal som hovedregel være korttidsparkering.

I byggefasen kan der indrettes midlertidig terrænparkering på ubebyggede felter.

CykelparkeringOverdækket cykelparkering placeres indenfor byggefeltet. I gade- og byrum skal der reserveres areal til at dække en del af den uoverdækkede cykelparkering til byggefelterne.

Cykelparkering skal fortrinsvist placeres ved indgange til bygninger og skal indarbejdes, så der stadig er en stor andel af grønt i byrummene.

Lastbiltrafik og renovationRenovation skal løses i nedgravede affaldsløsninger (mo-lokker) integreret i gaderum. Der må max være 75 meters gangafstand til beboelse. Der skal sikres vendemulighed for lastbiler i forbindelse med sideveje til lokalgader, så bakkende lastbiler i videst mulig omfang undgås. Ved C2, C4 og C5 kan lejlighedskørsel for lastbiler på promenaden tillades. Promenaden skal desuden generelt indrettes, så den kan fungere som brandvej.

Mobilitet/


5,5

6,5

5,5

5,5

5,5

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

6,5

6,0

5,0

5,5

5,0

5,0

5,0

5,0

5,5

4,5

4,5

4,5

4,55,5

4,0

5,0

5,5

4,5 4,5

5,0

5,0

4,0

4,5

3,5

3,5

4,03,0

2,5

3,0

3,0

2,5

3,0

3,0

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,52,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

1,5

1,5

3,5 4,5

4,0

4,5

3,7

3,0

5,0

4,5

3,9

3,5

3,0 2,5

2,52,5

2,5

2,0

e t a p e 1

a f k l a r e s e n d e l i g t s e n e r e

Te r r æ n p r i n c i p p e r

3

2

1

4 5

Etape 1+ promenadehæves over Stigsparken

befæstetekst kote.

sænket promenade-forløb under klimakote

Stigsparken+1,5-2 m jord

veje hælder mod fordelingsvej

Vand ledesmod fjorden

3 principsnit fordelingsvej

vejen hælder med 5 ‰ ned mod fjorden (LAR)

2 principsnit befæstet område

eksisterende forurenet jord

befæstning på eksisterende kote

1 principsnit havnepromenade

befæstes

kote 2.5 eksistendekote 1.4

niveaufri indgang_ klimakote

4 principsnit møde med eksisterende bebyggelseskote

bygning optager niveauspring

påfyld

5 principsnit parkpromenade

promenaden er hævet over parken

ekstra opbygning ved større beplantning

1 m

kotering er løst med 1 meter højdeforskel ml. principiel kotering af Stigsparkenog promenade som buffer.

Terræn/

P r i n c i p i e l k o t e r i n g e t a p e 1

Klimasikring og LARDer skal som et led i byggemodningen ske en generel terrænhævning i det meste af etape 1. Formålet er blandt andet at sikre fremtidige bebyggelser mod risiko for over-svømmelser i forbindelse med stormflod og evt. fremtidige vandstandsstigninger i fjorden. Derfor er minimumsterræn-koten fastlagt til 2,5 m. DVR.

Også ønsket om at skabe mulighed for lokale regnvands-løsninger og skybrudssikring er definerende for det fremtidi-ge terræn, idet der skal sikres et jævnt fald ad lokalveje og bygaden mod fjorden, med henblik på afledning af regn-vand.

3 principsnit fordelingsvej

vejen hælder med 5 ‰ ned mod fjorden (LAR)

2 principsnit befæstet område

eksisterende forurenet jord

befæstning på eksisterende kote

1 principsnit havnepromenade

befæstes

kote 2.5 eksistendekote 1.4

niveaufri indgang_ klimakote

4 principsnit møde med eksisterende bebyggelseskote

bygning optager niveauspring

påfyld

5 principsnit parkpromenade

promenaden er hævet over parken

ekstra opbygning ved større beplantning

1 m

kotering er løst med 1 meter højdeforskel ml. principiel kotering af Stigsparkenog promenade som buffer.


a f l e d n i n g h a v n e k v a r t e r

a f l e d n i n g b y g a d e

a f l e d n i n g ø s t - v e s t g å e n d e f o r d e l i n g s v e j

a f l e d n i n g p a r k k v a r t e r

a f l e d n i n g p a r k p r o m e n a d e

a f l e d n i n g s y r e s t i e n

p a r k v a n d

r e n s n i n g

v a n d a f k l a r e s e n d e l i g t s e n e r e

5,5

6,5

5,5

5,55,5

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

6,5

6,0

5,0

5,5

5,0

5,0

5,0

5,0

5,5

4,5

4,5

4,5

4,55,5

4,0

5,0

5,5

4,5 4,5

5,0

5,0

4,0

4,5

3,5

3,5

4,03,0

2,5

3,0

3,0

2,5

3,0

3,0

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,52,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

1,5

1,5

4,5

4,5

3,7

3,0

5,0

4,5

3,9

2,0

Grønne regnvandsløsningerEtape 1 har en ambitiøs strategi vedr. synlige grønne regnvandsløsninger. Bydelens gader og byrum skal således udformes, så de opsamler og renser vejvand i regnbede, inden det ledes til fjorden via en regnvandsledning under terræn. Regnvandet skal i den forbindelse anvendes, så det i videst muligt omfang bidrager til at skabe grønne kvaliteter på terræn. Målet er en bydel, hvor regnvandet ses som en kvalitet og bidrager til biodiversitet, mikroklima og oplevel-sesrigdom.

Gaderum skal desuden udformes, så de i sig selv kan rum-me og aflede store mængder regnvand ved skybrud. Bygaden leder som hovedskybrudsvej det meste vand ned mod fjorden med en vis forsinkelse og rensning undervejs i grønne anlæg og byrum, som kan agere reservoir ved skybrud.

Lokalgader i Havnekvarteret tænkes anlagt, så de leder vejvand via en regnvandsledning til LAR bede i afslutningen af gaderummene, som renser vejvandet inden afledning til fjorden.

LAR principperne er beskrevet mere uddybende i doku-mentet “Designmanual for vandhåndtering på Stigsborg” (Orbicon, 2018).

P r i n c i p i e l a f l e d n i n g o g r e n s n i n g a f r e g n v a n d

a fl e d n i n g h a v n e k v a r t e r

a fl e d n i n g b y g a d e

a fl e d n i n g ø s t - v e s t g å e n d e f o r d e l i n g s v e j

a fl e d n i n g p a r k k v a r t e r

a fl e d n i n g p a r k p r o m e n a d e

a fl e d n i n g s y r e s t i e n

p a r k v a n d

r e n s n i n g


5,5

6,5

5,5

5,55,5

5,0

4,5

4,0

3,5

3,0

6,5

6,0

5,0

5,5

5,0

5,0

5,0

5,0

5,5

4,5

4,5

4,5

4,55,5

4,0

5,0

5,5

4,5 4,5

5,0

5,0

4,0

4,5

3,5

3,5

4,03,0

2,5

3,0

3,0

2,5

3,0

3,0

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,52,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

2,5

1,5

1,5

4,5

4,5

3,7

3,0

5,0

4,5

3,9

2,0

p a r k v a n d

a f l e d n i n g h a v n e k v a r t e r

a f l e d n i n g p a r k p r o m e n a d e

a f l e d n i n g b y g a d e

r e n s n i n g

a f l e d n i n g p a r k k v a r t e r

a f l e d n i n g s y r e s t i e n

a f l e d n i n g ø s t - v e s t g å e n d e f o r d e l i n g s v e j


LAR/


02. Kvaliteter/ gaderum


Gader/Typologier

Limfjordsvej

B y g a d eL o k a l g a d e / H a v n e k v a r t e rL o k a l g a d e / P a r k k v a r t e r

l o k a l g a d e v e d p - h u sL o k a l f o r d e l i n g s v e j P a r k k v a r t e r e tO m b y g n i n g e k s i s t e r e n d e v e j

Udmøntning i kvalitative intentionerDe bystrukturelle hovedgreb, som er beskrevet i det foregående afsnit, er alle et udtryk for hensyn, som på forskellig vis skal indtænkes i designet af de specifikke gaderum.

Til at illustrere dette er der defineret tre typologisk forskellige gaderum i etape 1: ”Bygaden”, ”Lokalgade/ Parkkvarter” og ”Lokalgade/ Havnekvarter”. I det følgende er hensynene konkret afvejet og udmøntet i kvalitative guidelines for de tre typologier.

I det konkrete design af det enkelte ga-derum vil der nogle steder være behov for stedlige tilpasninger af typologierne. Eksempelvis vil lokalgaderne i tilknytning til p-husene i Parkkvarteret ikke egne sig som shared space gaderum, da trafikafvikling for biler her er en prioriteret funktionalitet. Det samme kan vise sig at blive tilfældet for den lokale fordelingsvej i Parkkvarteret.

Også hvor der er tale om ombygninger af eksisterende veje (fx Stigsborg Brygge) vil der blive behov for særlige løsninger, som så i videst mulig omfang tilpasses den ønskede typologi.

Hovedtypologier

S t e d l i g e t i l p a s n i n g e r

Stigsborg Brygge


Bydelens grønne rygradBygaden skal danne den bymæssige rygrad i Stigsborg etape 1 og bidrage til at skabe en god kobling mellem Nørresundby og fjorden - både som infrastruktur og som et langstrakt kig til vandet fra ankomsten ved Engvej.

Den nordlige del af bygaden forventes kantet af boliger, mens butiksliv, caféer og andre bylivsskabende funktioner ønskes placeret langs bygadens sydlige del. Bygaden ender i Fjordpladsen og ved det kommende børne- og ungeunivers (skole og børnehave), som ligger i første række direkte ved parken og fjorden.

B y g a d e n s k ø r e b a n e f o r b i l e r f o r s k y d e s f o r a t n e d s æ t t e h a s t i g h e d e n . F o r s k y d n i n g e r n e g i v e r e k s t r a p l a d s l a n g s f a c a d e r n e t i l b e d e o g t r æ b e p l a n t n i n g e r , s o m s k æ r m e r o p h o l d s z o n e r l a n g s g a d e n .

Bygaden/

Guidelines/ » Gaderummet skal samlet indrettes med

prioritering af gang- og cykeltrafik. » Trafikarealer til biler skal minimeres mest

muligt. » Gaderummet skal fremstå grønt med regn-

bede, ophold og karaktergivende træer. » Bygadens delstrækninger skal designes i

samspil med funktionerne langs vejen.


udeservering

parkering

plantebedlokalvej

bænk

cyke

lsti

cyke

lsti

fort

ov

kantzone

kantzone kantzonefortov cykelsti cykelstiplantebed regnbed vejbane fortov

Bygaden/gaderumsprofil

Bygaden har samlet typisk en bredde på 21,5 meter mellem bygningsfacaderne. Udover faste bredder til kørebane, cykelsti, fortov og kantzoner er der i denne bredde disponeret ca. 6 meter, som afhængig af hvor vi er på strækningen skal indrettes med regnbede, træer, grønne opholdszo-ner, cykelparkering og enkelte kantstens-parkeringspladser.

0,8 m 1,5 m 2,4 m 5,8 / 6,25 m 2,4 m 0,8 m1,5 m

Guidelines/ » Vejbanebredde nord (m. buskørsel): 6,25 m » Vejbanebredde syd (u. buskørsel): 5,8 m. » Cykelsti bredde: 2,4 m. » Fortov bredde: 1,5 m. belagt gangzone,

som på delstrækninger udvides med op-holdszoner langs fortov.

» Grønne bede/ophold/parkering: ca. 6 m.

P r i n c i p i e l t t v æ r s n i t ( i k k e i m å l )

2-3 m 2-3 m


hævet overgang

busstoppested

Syrestien

ensretning i spidsbelastning

afsæ

tnin

gsar

eal i

den

ene

vej

bane

Skolen

Syrestien

Bygaden/Trafik

Bygaden indrettes med cykelsti langs hele vejfor-løbet. Cykelstien får med tiden ”grønt tag”.

Prioritering af cyklister og gåendeTrafikafvikling for biler skal i indretningen af bygaden balanceres med trafiksikkerhed og byrumskvaliteter for bløde trafikanter samt hensyn til kollektiv trafikbetjening. Dette af-spejles i bredder og forløb af kørebanen.Vægtningen er forskellig hhv. i den sydlige del (5,8 m. kørebane) og i den nordlige del, (6,25 m. kørebane med plads til busser).

En prioriteret overgang for gående, hvor Syrestiens forløb krydser bygaden og en gennemgående og prioriteret og trafiksikker nord-sydgående cykelstiforbindelse skal be-tragtes som definerende for indretningen ved krydsninger/overkørsler fra sideveje. Syd for Limfjordsvej ensrettes Bygaden for biler fra nord mod syd i morgentimerne for at udnytte den ene kørebane fleksibelt som et trafiksik-kert afsætningsareal til skolebørnene.

Fra busstoppested ved Limfjordsvej er det intentionen at skabe en trafiksikker adgang for gående til skolen via stifor-bindelse til Syrestien og den hævede overgang på tværs af bygaden.

Bygaden indrettes med periodisk ensret-ning ved skolen, hvorved den kørebane, der ligger tættest på skolen, kan bruges som afsætningsbane (kiss & goodbye)

Guidelines/ » Gaderummet skal samlet indrettes svaren-

de til en hastighed på 40 km/t. » Fodgængere skal på hele strækningen sik-

res gode muligheder for at krydse vejen. » Syrestiens krydsning af Bygaden skal

etableres som en hævet flade eller lign. » Cykelsti nord-syd skal ifbm. trafikerede

sideveje placeres helt op ad vejbanen. » Vejbanen indrettes til periodisk ensretning. » Der skal sikres en afsætningssstrækning

på minimum 130 m. til skolen.


Bygaden/ Materialer

Grønt og robust gaderumI materialevalget til belægninger lægges der vægt på at skabe en god balance mel-lem æstetiske hensyn og den bymæssige robusthed ifht. trafikafvikling og ambitionen om et gaderum med et aktivt byliv.

Med trærækkker ønskes der dannet et vari-eret løvtag over gaden, som sammen med regnbede og facadebeplantning skal give gaden en markant grøn karakter.

Stilkeg Hvidpil AskFuglekirsebær

E k s e m p l e r p å v e j t r æ e r

Asfalt som belægning vedvej, parkering og cykelsti

Kostede betonfliser som fortov og grus mellem bede

Græsser og blomster i grønne bede

Guidelines/ » Vejbane og cykelsti, materiale: asfalt » Fortov, materiale: kostede betonfliser » Sidearealer iøvrigt: grus og grønne bede » Kantstensparkering: asfalt, grus- eller

græsarmering. » Vejtræer: ialt ca. 100 træer på bygadens

samlede forløb. » Variation af træarter, fremtoning og

kroneform vælges udfra de funktioner, de sættes ved.

» Vejtræer som placeres langs kørebanen skal egne sig til opstamning.

B e l æ g n i n g


Grønt ophold og cykelparkeringSidearealerne mellem cykelstier og facader skal indrettes varieret med kantzoner, fortov, grønne regnbede samt grusbelagte zoner med lunde af træer og stauder, som skaber gode grønne opholdssteder med et godt mikroklima langs fortov og cykelsti.

I n d r e t n i n g e n a f s i d e a r e a l e r n e t i l p a s s e s d e f u n k t i o n e r , a r e a l e r n e k n y t t e r s i g t i l i s t u e e t a g e n .

regnbed

stauder

grusgrus

betonfliser

betonfliserkantzone

kantzone

Bygaden/sidearealer

Grønne facader og udadvendte funktioner ved Bygaden

Trappe og kantzone som privat uderum

Grønne bede som afskærmning mod vejen

Ophold mellem træer Regnbede, grusbelagte zoner og fortov i kostede betonfliser

Guidelines/ » Sidearealernes indretning skal skabe gode

opholdsmuligheder langs Bygaden. » I forbindelse med indgange skal fortovs-

belægningen trækkes med ind i kantzonen helt til facaden.

» Cykelparkering skal fortrinsvist placeres i de grusbelagte mellemzoner med afstand til facaden, så uønsket slid på facadebe-plantning undgås.


P r i n c i p f o r r e g n b e d e s a m t a f l e d n i n g a f r e g n v a n d ( s e o g s å l æ n g d e s n i t C - C p å s i d e 2 0 ) *

Princip planudsnit Målestok 1:50Opbygning af regnbed med træer.Træerne kan med fordel samles i grupper, så lavningerne bliver længere.

SGAB JOSL

1:100

17.12.2018 JOSL RHES SGAB

Adresse 1Adresse 2Telefon:E-mail:

00 00 00 [email protected]

Adresse 1Adresse 2Telefon:E-mail:

00 00 00 [email protected]

Stigsborg Bygudviklingsselskab AS

JOSL01-01-0001 00:00:00T:\Projects\369\2018\3691800132 - Byudviklingsselskabet Stigsborg\C07 Geometri\K02 By og Landskab\C07.1 Tegninger\a_DWG\Snit.dwg

c

Cykelsti

Vej

A

a

C

B

b

Lavning i terræn medindløbspunkt

Transport af regnvand langs hævet kantsten til næste regnbed medindløbspunkt

Transport af regnvand langs hævet kantsten til næste regnbed medindløbspunkt

Fortorv

Kantsten i niveau

Kantsten med lysning

Forhøjning med træ Forhøjning med træ

Kuppelrist tilsluttes LAR-anlæg.

regnbede til rensning af vejvandsvarende til 8% af vejrareal inklusiv træer

Bygaden/LAR

Grønne regnvandsløsninger*De grønne bede langs bygaden skal an-lægges som en kombination af regnbede og træer/stauder. Regnbedene er hovedhjørne-stenen i LAR-løsningen i etape 1, som sikrer en rensning af vejvandet før afledning til fjorden via regnvandsledning under terræn.

Guidelines/ » Der skal etableres regnbede i 2-3 meters

bredde svarende til 8% af vejens areal. » Vejvand skal afledes til regnbed med hen-

blik på rensning før udledning til fjorden. » Tagvand ol. kan afledes direkte til regn-

vandsledning under terræn.

længdesnit c-c

* For uddybende beskrivelse og øvrige snit, henvises til“Designmanual for vandhåndtering på Stigsborg” (Orbicon, 2018).


Bygaden/LAR

H å n d t e r i n g a f S k y b r u d T 1 0 0Robuste løsningerKombinationen af vejtræer og LAR-bede rummer en indbygget udfordring, når vejene saltes om vinteren, da for megen salt risi-kerer at skade træerne. Denne problematik tænkes løst med en særlig opbygning af regnbedet og indløbet til denne, som sikrer, at det saltforurenede vejvand i mindst mulig omfang kommer i kontakt med træernes rødder.

Ved skybrud vil der ske en opstuvning af vand i hele gaderummet, og denne skal samlet anlægges som en ”skål”, der hurtigst muligt afleder skybrud mod fjorden, så ska-der på bygninger undgås.

P r i n c i p i e l t l æ n g d e s n i t - o p b y g n i n g a f r e g n b e d m e d t r æ e r

Guidelines/ » Regnbede skal opbygges, så saltforurenet

vejvand ikke skader træerne. » Gaderummets tværprofil skal koteres så

denne sikrer direkte afledning af skybruds-vand mod fjorden.

Styret indløb til regnbede


Lokalgader/Parkkvarteret


Teglbelægning - i kombination beplantning og grus

LAR bedeAreal svarende til 8 % af vejens areal


Lege- og opholdsgaderLokalgaderne i Parkkvarteret udformes som grønne lege- og opholdsgader hvor færdselsarealet deles af biler, cyklister og gående. Vejen indsnævres punktvis og signalerer derved, at den lille mængde daglige biltrafik skal tilpasse sig leg samt gående og cyklisters færden i gaden.

Intentionen er at belægning og indret-ning af færdselsareal klart skal signalere gadens karakter og funktion. Der kan etableres enkelte græsarmerede parke-ringspladser og færdselsarealet skal kan-tes af træer, regnbede, græsser og urter.Regnvandsafledning indrettes principielt på tilsvarende vis som i bygaden.

Promenade

Bygade

p plads3.5 meter

5.5 meter shared space

15 meter gaderum

LAR-bede og træer

p plads

Molokker

2 cykel p-pladserpr privat indgang

2 cykel p-pladserpr privat indgang

6 cykel p-pladserved opgange

Kantzoner

Guidelines/ » Lokalgader i Parkkvarteret skal indrettes

som grønne lege/opholdsgader. » Der anlægges grønne regnbede svarende

til 8% af vejareal. » Der plantes som hovedregel minimum 1 træ

pr. 4 meter vejstrækning i gennemsnit. » Der skal sikres passager gennem grønne

bede til kantzoner. » Molokker skal placeres minimum 10 meter

fra overkørsel til p-lomme i samme side og så skraldebil ikke spærer for udkørsel fra p-lommer i modsat side af vejen.

» Belægning på færdselsareal: tegl og grus.


Grønne bedeEksempler på beplantning i lokalgader


MalusAhorn Fuglekirsebær TidselkugleHøst anemoneRørhvene

Bygaden

teglbelægning

græsarmering

grønt legearealmed overkørselsmulighed Promenaden

Passagetil

kantzone


stauder

cykelparkering ved ind-gange

kantzone

kantzone

LAR

blomstrende hække

cykelparkeringi kantzone

tegl

mindre frugttræer

cykelparkering langs vejrum


A r e a l e r n e m e l l e m f æ r s e l s a r e a l e t o g b y g n i n g s f a c a d e n s k a l i n d r e t t e s m e d k a n t z o n e , d e r k n y t t e r s i g t i l b o l i g e n s a m t g r ø n n e b e d e o g f u n k t i o n s a r e a l e r . D e r s k a l s i k r e s p a s s a g e r m e l l e m f æ r d s e l s a r e a l o g k a n t z o n e .

Et livligt grønt uderumDe grønne zoner langs færdselsarealet skal indrettes ud fra det stedlige behov og med størst mulig prioritering af den grøn-ne karakter. I Parkkvarterets gaderum er det også de brede kantzoner, som tænkes at bidrage til områdets karakter af grøn boligby. Disse semiprivate udezoner bringer desuden hverdagsliv, mødet over hækken og medejerskab med sig ud i gaderrummet.

Vilde blomstrende hække, i max 1.1 meters højde, tænkes at afgrænse de private ude-rum ud til lokalgaderne. Kantzonen iøvrigt forventes indrettet forskelligt afhængigt af koblingen til bygningens stueetage, det kan fx være med mindre træer, buske, terrasse og cykelparkering.

Levende hegn/hække langs kantzoner

passage


ophold i niveaumed fortov

ophold

bænk

cykelparkering

kostetbetonflise

kantzone

blandede vejtræer

parkering

staudebad

Erhverv som en del af gaderummet

Private udgange mod gaden og opholdszoner ved boliger

Lokalgader/Havnekvarteret

asfalt

5 m.2.2 m.

2.2 m.0.8 m.

0.8 m.2 m.

2 m.

parkeringbredde 2m.

Bymæssige gaderumLokalgaderne i Havnekvarteret ønskes anlagt som mere traditionelle bymæssige gaderum med fortov. Men også disse skal have et grønt præg. Vejbanen dimensione-res som et relativt smalt forløb med henblik på at sænke hastigheden.

Forskudt fra den ene side af vejen til den anden etableres længere sammenhæn-gende plantebede med opstammede træer. Træerne tænkes plantet i rækker og vil således indramme kig til fjorden. Kant-stensparkering og cykelparkering etableres ligeledes forskudt på begge sider af gaden.

Guidelines/ » Lokalgader i Parkkvarteret skal indrettes

som grønne gaderum med kørebane og fortov.

» Der anlægges grønne regnbede for enden af lokalvejen ved fjorden svarende til 5% af vejarealet.

» Der plantes som hovedregel minimum 1 træ pr. 4 meter vejstrækning i gennemsnit.

» Molokker skal placeres minimum 10 meter fra indkørsler i samme vejside og så skraldebil ikke spærrer for udkørsler fra modsat side af vejen.

» Belægning på kørebane: asfalt » Belægning på fortov: kostet betonflise


E k s e m p l e r p å d i s p o n e r i n g a f a r e a l e r n e m e l l e m k ø r e b a n e n o g b y g n i n g s f a c a d e n i H a v n e k v a r t e r e t

betonflise

cykelp ved opgange

cafe

kantzone

Staudebed

træer i staudebede

Lokalgader/Havnekvarteret

KirsebærHvidpil

E k s e m p l e r p å v e j t r æ e r

Asfalt i vejrum, grønne bede med græsser og kostet betonflise

Et bymæssigt uderumGaderummenes mere formelle karakter og en forventet højere biltrafikbelastning afspej-les i valget af asfalt og kostede betonfliser som belægningsmaterialer.

Med kantzonene langs facaden er der gode muligheder for, at fx café- og boligliv kan sætte sit præg på gaderummet med café-møbler, en bænk i solen, plads til krukker eller privat adgang med trapper til boligerne. Det er intentionen at den lave trafikhastig-hed i kombination med de brede fortove skal gøre det til et rart sted at være med gode muligheder for ophold og leg.

Træarter vælges ud fra sted og program. Underbedene etableres med varierende græsser og urter i vekslende højde og tæthed.


03. Kvaliteter/ byrum


Byrum/Typologier

Grønne aktivitets- og mødestederFjord- og havnepromenader indrammer den bebyggede del af etape 1. Fjordpladsen er den store vandaktivitetsplads for hele byde-len ved fjorden. Skolepladsen og Syrestien er i høj grad præget af den vigtige funktion som forbindelse mellem parken og resten af Nørresundby, og så er der de små lomme-pladser, som først og fremmest skal tjene som mødesteder lokalt i kvarteret.

Et fællestræk for byrummene i etape 1 er, at de skal være grønne og landskabelige, således at også byrummene bidrager til at manifestere bydelens grønne identitet.

Parkpromenade

Havnepromenade

Guidelines/ » Byrum på terræn skal fremstå grønne med

træer og beplantning som rumdelende, læskabende og karaktergivende elementer.

Der skal anlægges en variation af byrum mht. typologi, skala og program: » Grønne forbindelser - Syrestien, Havne-

promenaden og Parkpromenaden. » Kvarterspladser - Skolepladsen og Fjord-

pladsen. Forsamling og aktivitet for hele bydelen.

» Lommepladser - Lokale mødesteder tæt på hvor du bor.


'

C.W.Obels Pladslille bymæssigt pladsrum med stor fleksibilitet

målestok 1:6000

Tolbod Plads

Havnepromenade, havnebad og grønne opholdszoner i Jomfru Ane Parken

Musikhuspladsen, /stor multiplads med stor andel af belagte flader og få træer

Byrum/Skala

Byrum med varierende skala og potentialerByrummene i etape 1 spænder fra mindre lokale pladser med leg og ophold, til de store bydelspladser ved skolen og fjorden og til Syrestiens og promenadens langstrakte forløb. For at forstå pladsrummenes størrelse og potentialer er de her angivet i sammenligneligt målestoksforhold i sammenhæng med andre af Aalborgs eksisterende pladsrum..


Parkpromenaden/

Mødet mellem by og parkParkpromenaden skal som hovedprincip anlægges som en bilfri gang- og cykel-forbindelse. Promenaden anlægges med varierende bredde, funktion og beplantning, afhængig af om den knytter sig til boligliv, caféliv, ophold eller leg og større program-merede zoner som fx ved skolen.

Promenaden kan således ændre karakter fra et grusbelagt og grønt forløb præget af boligliv og sammenhæng med naturen i parken til at blive mere bymæssig med fast belægning fx i mødet mellem skole, park og fjord.

Langs bebyggelsen anlægges en grøn vandrende/grøft, som leder tagvandet i de tilnyttede byggefelter ned mod fjorden. Vandrenden kan eventuelt integreres som et skulpturelt lege- og læringselement ved skolen.

Parkpromenaden skal også anlægges så den kan fungere som brandvej. På mindre delstrækninger er der desuden behov for mulighed for særkørsel med renovations- og flyttebiler.


Parkpromenaden/

kantzone

S n i t i p a r k p r o m e n a d e n . K a n t z o n e n s a f g r æ s n i n g m a r k e r e s m e d h æ k / s t ø t -t e m u r o g a f e n g r ø f t , s o m l ø b e r i h e l e p r o m e n a d e n s u d s t r æ k n i n g m o d f j o r d e n .

trappe med opholdsom overgang til Park

landskabelig blød overgang

Parklandskab

grøft langs kantzonelav støttemur eller hækskærmer kantzone

Grøn vandrende langs kantzone skærmer bolig-kantzonen og leder tagvand mod fjorden

varierende belægning i træ, grus, beton og tegl alt efter brug af promenaden.Parkens beplantning vandrer ind på promenaden. Guidelines/

» Promenadens bredde varieres efter behov, minimumsbredde 8 m.

» Promenaden adskilles fra kantzonen med en grøft.

» Der skal sikres passager på tværs af grøf-ten mellem promenade og kantzoner.

» Mulighed for kørsel med lastbiler må ikke fremstå som en synlig del af byrummets karakter.

» Varierende belægning: grus, beton, tegl og træ


Havnepromenaden/


Grønne inddelinger med indarbejdet ophold langs promenaden

ram

pe ti

l sæ

rkør

sel

hand

ikapr

ampe

hand

ikapr

ampex

kt. 2.5

xkt. 2.5

xpromenadekt. 1.5

ophold

ophold

ophold

ophold

Havnepromenade/

Mødet mellem by og fjordPromenaden mod fjorden etableres todelt med en del, som koteringsmæssigt følger det eksisterende kajforløb tæt på vandet og en højere beliggende kantzone koblet til bebyggelsen, som ligger i den klimasikrede kote.

Havnepromenaden skal som hovedindtryk indrettes som en prioriteret bilfri strækning, hvor man tilgodeser gående, cyklister og ophold. Dog tænkes lokalgaderne i Havne-kvarteret forbundet med ramper til prome-naden med henblik på at muliggøre kørsel med fx driftskøretøjer, brandbiler, cykler og kørestole.

regn

bed

regn

bed

Regnbed svarende til 5% af vejareal i Havnekvarterets lokalgader

regn

bed

regn

bed

Guidelines/ » Promenaden indrettes som rekreativ forbin-

delse med træer, grønne bede og ophold. » Varierende bredde, minimumsbredde mel-

lem kajkant og kantzone: 6 meter. » Belægning: asfalt, grus, beton, tegl og træ » Overgangen mellem promenade og kantzo-

ne skal bearbejdes med forskydninger og beplantning, som danner gode opholds-lommer.

» Der skal indarbejdes siddemuligheder og trappe/rampeforløb i kanten.

» Mulighed for kørsel med lastbiler må ikke fremstå synligt i byrummet karakter.

Bredde min. 6 m.


promenade

siddemulighed

promenade

landskabeligovergang mellem niveauer

grønt og opholdlangs promenaden grønt og ophold

langs promenaden

ophold skærmet af begrønning

café med udeservering trappe til gårdrum

trappe til gårdrum

E k s e m p l e r p å i n d r e t n i n g a f h a v n e p r o m e n a d e n , k a n t z o n e n o g o v e r g a n g e n m e l l e m d i s s e .

Havnepromenaden

Betonfliser, træbeplantninger og opholdsmuligheder Landskabelig/grøn bearbejdning af overgang mellem promenade og kantzone


Lommepladser/

Grøn byportal

Bygaden

Engvej

Den grønne byportal

Ved ankomsten til Bygaden fra Engvej i nord ønskes skabt en grøn byportal, der slår tonen an for Stigsborg som en grøn bydel allerede ved ankomsten fra motor-vejen. Det triangulære pladsrum beplantes med en relativt tæt struktur af træer. Under træernes kroner kan der med tiden skabes et fint mødested - tæt på bylivet og så alli-gevel lidt en verden for sig selv.

Henning Jensens plads

På kanten af Stigsparken ved hovedstien på tværs af parken etableres Henning Jensens Plads. Pladsen er en hyldest til ”fodbold-englen” - den legendariske lokale fodbold-helt - og skal samtidig være et mødested for beboere og besøgende. Her iscenesættes en skulptur af Henning Jensen i et rum af karaktergivende træer, som samtidig udgør en pause på promenadestrækningen.

forbindelse på

tværs af parken

pladsrum

Stigsparken

Promenade

Guidelines/ » Lommepladser skal indrettes, så de kan

fungere som lokale mødesteder. » Lommepladser på terræn skal fremstå med

markant grøn karakter.


Aktivitetstag på p-hus

Bydelens P-huse ønskes generelt aktiveret med bylivsskabende funktioner. I forbindelse med projektering af P-huse skal behov og muligheder for helt eller delvist at indrette tagflader og facader med faciliteter til leg og fysiske aktiviteter belyses.

Lokalt mødested

Forpladsen til Aalborg Kommunes forvaltningsbygning har størrelse til at kunne fungere som en lokal-plads til glæde for medarbejdere og beboere. Et belagt rum med indslag af grønt som udgør en pause med mulighed for ophold. Forpladsen ejes af Aalborg Kom-mune.

Boliger

muligt p-hus

Grøn legeplads

Grøn forbindelse og legeplads

Hvor bystrukturen åbner sig i den nordvestlige del af Parkkvarteret ønskes skabt et uformel grønt mødested med mulighed for leg. Der skal i indretningen af området sikres en stiforbindelse mellem banestien og Parkkvarterets lokalgader - evt. kombineret med en (usynlig) brandvej til boligbe-byggelsen umiddelbart syd herfor.

Banestien


Syrestien/skolepladsen

StigsparkenSkolen

cafelivSyrestien

Byga

de

cykel parkeringankomst skole

Leg med regnvand ved promenadenIdentitetsgivende beplantning Cykelparkering - en logistik udfordring

Skolepladsen

promen

aden

Identitetskabende grøn forbindelseSkolepladsen er også en del af forbindelsen til skolen og parken fra det øvrige Nørre-sundby via Syrestien. På grund af den tætte sammenhæng bør disse byrum konceptuelt ses som et hele. Her foreslås et grid af ka-raktergivende træer som et samlet greb, der kan skabe sammenhæng i forløbet på tværs af bygaden og ind på skolepladsen.

Skolepladsen skal både løse skolens logistik og samtidigt udgøre en attraktiv stiforbindelse og et opholdsrum. Der kan derfor med fordel arbejdes med mixe funkti-onaliteter - fx at cykelparkering “pakkes ind” i beplantning, leg og opholdsmuligheder.

S y r e s t i e n a n l æ g g e s a f S t i g s b o r g P / S - m e n s A a l b o r g K o m m u n e e r g r u n d e j e r o g b y g h e r r e p å S k o l e p l a d s e n

Guidelines/ » Der skal udvikles et sammenhængende

identitetsskabende byrumsdesign for Syre-stien og Skolepladsen.

» Hensyn til mobilitet, logistik, æstetik og rekreative kvaliteter skal forenes i designet.


L ø b , g å t u r e , h u n d e l u f t n i n g , l e g , e v e n t s , s p o r t . . .

A k t i v k a n t , u d e s e r v e r i n g ,b y f e s t , l e g , b å d o p h a l i n g a n k o m s t p l a d s , o p h o l d . . .

V a n d l e g , k l u b a k t i v i t e t e r ,o m k l æ d n i n g , s o l b a d n i n g , v i n t e r b a d n i n g , s a u n ao p h o l d . . .

S v ø m n i n g , h a v k a j a k ,k a j a k p o l o , v a n d e k s p e r i m e n t e r ,j o l l e s e j l a d s , u d s i g t o v e r f j o r d e n

C a f é l i v , p r o m e n a d e ,g å , c y k l e , o p h o l d

F o r b i n d e l s e t i l A a l b o r gH a v n e f r o n t m e d c y k e l / g a n g b r oe l l e r h a v n e b u s

p i c n i c , i d r æ t ,l æ r i n g s m i l j ø e r , l e g . . . .

Fjordpladsen/

P r o g r a m s k i t s e f o r F j o r d p l a d s e n


Fjordpladsen/

Kvartersplads ved vandetDet er intentionen at Fjordpladsen skal være den store aktivitetsplads ved vandet i etape 1. Pladsen er her skitseret som en let skrånende flade, som har fat på pro-menadens kote og ender i niveau med vandoverfladen.

Der arbejdes i skrivende stund på at under-søge mulighederne for at etablere en cykel- og gangbro over fjorden med brolanding på Fjordpladsen. Dette har store konsekvenser for indretning og programmering af pladsen, herunder også om Ringen evt. skal erstat-tes af et alternativt vandaktivitetsrum.

Nærværende beskrivelse skal derfor først og fremmest give et billede af den ønskede funktion af Fjordpladsen - og ikke et færdigt design.

Fjordpladsen

Vandaktivitetsrum ved Fjordpladsen Hvis der etableres en cykel- og gangbro til Aalborg Havnefront vil Ringen sandsynligvis

blive redesignet og erstattet af et andet anlæg med tilsvarende muligheder, fx i tilknytning til

brolandingen.

Guidelines/ » Delvist programmeret men fleksibel plads

med mulighed for vandaktiviteter, ophold, events mm.

» Ankomstplads for forbindelse over fjorden. » Belægning: grus og betonfliser. » Beplantning: Pladsen skal opleves som en

forlængelse af parken med spredte træer og vegetation, der skaber læ og opholds-zoner.

kvalitetsprogram for gader byrum - stigsborg havnefront...kvalitetsprogram for gader & byrum 3...

Documents