kvalitet og dokumentation - etf.dk · parsons j, rouse p, robinson em, sheridan n, connolly m. goal...
TRANSCRIPT
ProgramDokumentation ? Rudersdal model - i flere versioner? § 83a krav? Indsatsen ?
Samarbejdet med borgeren? Effekt? Omkostningseffektivitet?
Rudersdal Kommune55.451 Indbyggere (01.01.2015)
> 2000 hjemmehjælpsmodtagere
8 kommunale hjemmeplejedistrikter
12 private leverandører
+ 46 % flere ældre over 80 år de næste 12 år
Rudersdal version I
Terapeutmodellen• 2 Ergoterapeuter & 2 Fysioterapeuter
• Erstatte enkelt indsatser hjemmepleje
• Praksisbeskrivelse
• Casebeskrivelser
• EQ5D – Livskvalitet
• Selvhjulpenhed, Fælles sprog II
• Skinvisitation – Tids opgørelse
2010 -2012
Rudersdal version II
Tovholdermodellen• Tværfaglig model
• Tværfagligt undervisningsforløb
• Social- og sundhedspersonale Ressourcepersoner
• 5 ergoterapeuter tilknyttet distrikter, ansat i myndighedsområdet
• Netværksmøder
• Implementering af COPM / Klinisk retningslinje
• Langtidseffekt
2013 -2014
Rudersdal version III
§ 83a – Systematisk indsats
•Virksomhedsplan - Rehabilitering•Plejebolig og hjemmepleje•Systematisk indsats•Tværfaglig instruks•Praksisvejledning•Rehabiliteringskonsulent – Procesfacilitering
2015
§83A Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til
personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk. 1. Vurderingen skal være
Individuel og konkret og tage udgangspunkt i modtagerens ressourcer og behov.
Stk. 2. Rehabiliteringsforløbet, jf. stk. 1, skal tilrettelægges og udføres helhedsorienteret og tværfagligt.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte individuelle mål for rehabiliteringsforløbet i samarbejde med den
enkelte modtager af forløbet.
Stk. 3. De fastsatte mål og tidsrammen for rehabiliteringsforløbet skal indgå i en samlet beskrivelse af forløbet. Er der under rehabiliteringsforløbet behov for at ændre i målene, skal dette ske i samarbejde med
modtageren. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde modtageren af et rehabiliteringsforløb den nødvendige hjælp og
støtte under forløbet med henblik på at nå de fastsatte mål, jf. stk. 2. Hjælpen og støtten skal løbende
tilpasses udviklingen i modtagerens funktionsevne. Hvis modtageren ikke gennemfører et rehabiliteringsforløb, skal kommunalbestyrelsen vurdere modtagerens behov for hjælp efter § 83, jf. § 83, stk. 6.«
Kvalitet og dokumentation § 83a
INDSATS? HELHEDSORIENTERING? TVÆRFAGLIG KOORDINERING? MÅLSÆTNING I SAMARBEJDE MED BORGER EFFEKT PÅ FUNKTIONSEVNE? COST EFFECTIVENESS ?
Dokumentation og kvalitet
Den ergoterapeutiske indsats – Kommunikation
At genvinde fodfæste
Sigurd 87 år: Udskrives fra hospitalet. Efter 14 dages sengeleje og infektion er han svimmel, udmattet og har svigtende balance.
Indsats. I starten er Sigurd ikke særligt tilfreds, kan ikke forstå at terapeuten ikke bare hjælper ham med at komme i tøjet og blive vasket, når han nu er så træt. Gradvist overtager Sigurd igen flere og flere af opgaverne igen omkring sin personlige hygiejne.
Resultat. Sigurd er ved visitationsbesøget efter 14 dage selvhjulpen. Går rundt med rollator og klarer sin personlige hygiejne uden hjælp og henvises til et ambulant træningsforløb for at komme helt til kræfter.
CasebeskrivelserVideoPjecerFotosIllustrationer
Politisk fremlæggelseVirksomhedsplanEvidensPresseUndervisningInformation Seniorråd
Forløb i Aktiv hver dag
Borger søger om hjælp 1. gang
Borger udskrives fra hospital
Borger udskrives fra genoptræning
Rehabilitering i hverdagen
Træning i aktiviteten Afprøvning af anden
arbejdsteknik
arbejdsstiling
bevægemønster Afprøvning af hjælpemidler Vurdering og rådgivning i fht hensigtsmæssig boligindretning Praktisk samarbejde med hjælpere Vurdering og vejledning mhp generel forebyggelse af funktionstab og selvtræning
Visita tion
Admini-strativ vurder-ing ud fra terapeut status
Hjemmepleje Dagligt / weekends
Visitation Besøg Fælles Sprog II
Vurdering af udviklings-potentiale
FørsteBesøg
Samtale Info Borger beskriver aktuelle problem udfylder spørge-skema Borger og terapeut afprøver aktivitet, der er søgt om hjælp til. Dialog om mulige løsninger
Aftaler videre forløb
Koordinerende Sygeplejerske Forvisitation
Udskrivnings møde med visitator og rehab. terapeut
Sidste besøg
Sidste træning Borger og terapeut vurderer trænings-udbytte Udfylder spørge-skema Vurderer behov fremover Anbefaler andre kontakter Evt aftale opfølgningsbesøg
V
i
s
i
t
a
t
i
o
n
Dokumentation og kvalitet
Den ergoterapeutiske indsats – Dokumentation
Praksisbeskrivelse - ET arbejdsprocesmodelStandardisering – best practice/ evidensJournal EOJ
Status – skabeloner
Håndholdt statistik Excel..…i mangel af bedre!
Dokumentation og kvalitet
Den ergoterapeutiske indsats – redskaber?
En vifte af mulige redskaber? COPM GAS AMPS Barthel Index A-ONEEQ5D SF - 36ADL - taxonomi . ADL-Q, ADL-IFælles sprog II
Samtalen SundhedspædagogikkenAktivitetsanalysen
En standard til en individuel og konkret vurdering?Fra 1 besøg til 40 træningsseancerMålgruppe med vidt forskellige ressourcer/ behovUdbytte? Effekt– praksisvalidering, processtøtte?
Funktionsniveauer
0
Ingen/ubetydelige
begrænsninger
1
Lette
Begrænsninger
2
Moderate
begrænsninger
3
Svære
begrænsninger
4
Totale
begrænsninger
Borgeren er
selvstændig og har
ikke behov for
personassistance for
at udføre
aktiviteten.
Borgen er den
aktive part og
kan med let
personassistance
udføre
aktiviteten.
Borgeren er den
aktive part og
kan under
forudsætning af
moderat
personassistance
udføre
aktiviteten.
Borgeren deltager
og kan under
forudsætning af
omfattende
personassistance
udføre
aktiviteten.
Borgen er ude af
stand til at udføre
aktiviteten og har
brug for
fuldstændig
personassistance
Dokumentation og kvalitet
Helhedsorientering § Tværfaglighed
Problem Mål Handling OpfølgningBorgers mål på langt sigt
Borgers mål på kort sigt
Planlagt opfølgningsdato
Borger
Pårørende
Sygeplejerske
Social- og sundheds hjælper /assistent
Ergoterapeut
Status mål
Status Handlinger
Konklusion
Tværfaglig rehabiliteringsplan
§83a Forløbsdiagram
Dokumentation og kvalitet
Borgersamarbejde og målsætningCOPM
Identifikation af aktivitetsproblematikker
Kontrakt om fælles mål
= Handleplan
SMART mål
Dokumentation og kvalitet
Effekt – Målt på selvhjulpenhed FSII
30.09.15
Henviste S % Henviste S % Henviste S % Henviste S % Henviste S %
Antal indsatser 546 indsatser 620 indsatser 794 indsatser 607 indsatser
Antal borgere
Daglig personlig pleje 78 39 50% 93 53 57% 120 56 47% 91 50 55% 101 52 45%
Bad 142 91 64% 154 113 73% 196 121 62% 179 104 58% 135 70 65%
Kompressionsstrømper 82 39 48% 77 45 58% 71 34 48% 55 33 60% 39 18 63%
Rengøring 60 33 55% 91 36 40% 135 31 23% 71 36 51% 99 39 42%
Tøjvask 129 57 44% 59 39 66% 81 25 31% 56 30 54% 55 39 47%
Indkøb 55 16 29% 62 38 61% 93 43 46% 65 40 62% 36 24 62%
Måltid 60 44 73% 108 38 35% 90 50 56% 65 19 54%
I selvhjulpenhedsraten er borgere, der fravælger indsats og klarer sig uden hjælp inkluderet
532 indsatser
378 borgere 386 borgere 359 borgere 368 borgere 381 borgere
Selvhjulpenhed sammenligning over år
2011 2012 2013 2014 2015
Dokumentation og kvalitet
Cost effectiveness – Rapport 2014 SOSUudvalget
Indsatsområde Timer Timepris Antal uger leveretPris/uge Total
Personlig pleje 6388 362kr 2.312.456kr
Bad 3464 362kr 1.253.968kr
Kompressionsstrømper 6949 362kr 2.515.538kr
Tøjvask 613 272kr 166.736kr
Rengøring 2497 272kr 679.184kr
Indkøb (tid) 192 272kr 52.224kr
Intervare (ordning) 1.366kr 105kr 143.430kr
I alt bruttobesparelse 7.123.536kr
Driftsudgifter løn, transport, kursus 1.842.500kr
I alt netto besparelse 5.281.036kr
Total Timereduktion og besparelse i timer for visiterede borgere efter Aktiv hver dag, beregnet på CPR niveau og længde af selvhjulpenhedsperiode over 2 år.
Livskvalitet – tilfredshed med indsatsen?
Kora rapport 2015
HI < 0.200 HI 0.201-0.400
HI 0.401-0.600
HI 0.601-0.800
HI 0.801-1.000
I alt Gns
Antal forløb 6 14 38 105 19 378
Andel selvhjulpne 33 % 43 % 47 % 51 % 74 % 41 %
EQ5D – Generisk livskvalitet – Prædiktion for selvhjulpenhed?
Handicap Index Start
HandicapIndex Slut
Ændring Andel som oplever forbedring > 0,010
Andel som oplever forværring <0
Gennemsnit, middel N= 129
0,650 (0,012-1,000)
0,691 (0,137-1.000)
0,041= 4 % (-0,266-0,504)
41 % 20 %
EQ5D – Før/efter måling 80 % = Status Quo/ forbedring! Rapport 2011
Rudersdal Kommune . Aktiv hver dag. Rapport 2011
ERGO… mulighed for at sætte
Ergoterapeuter er centrale aktører på ældreområdet i at:
Sætte aktivitets- og deltagelsesperspektivet på den tværfaglige og politisk agenda
Vægte det ligeværdige borgersamarbejde
Omsætte rehabiliteringsparadigmet til daglig praksis
ERGO…§ 83a krav til ergoterapeuter
Høj faglig kvalitet i og bevidsthed om kerneopgaven som ergoterapeut
Ergoterapeuter med bred generalistviden, sundhedspædagogik, tværfagligt samarbejde
Tværfaglighed = Monofaglige kompetencer / Relationel koordinering
Indspark med faglighed i den økonomiske agenda
GOD ARBEJDSLYST Dokumentation og kvalitet
ReferencerCenter for kliniske retningslinjer: Klinisk retningslinje om systematisk anvendt målsætning i rehabilitering til borgere +65 år, med behov for hjælp til personlig pleje og/eller praktisk hjælp i hverdagen.
Hansen EB: Ældres deltagelse i hverdagsrehabilitering – muligheder og udfordringer. KORA 2015.
Hansen EB, Eskelinen L, Rahbæk MØ, Helles JN: Ældres oplevelse af hverdagsrehabilitering. KORA.2015 Levack WMM, Taylor K, Siegert R, Dean S. Is goal planning in rehabilitation effective? A systematic review. Clin Rehab 2006; 20:739-755
Jepsen BG, Nielsen TL: Ergoterapeutske ADL-indsatser i eget hjem. I Almindelig daglig levevis ADL. i Währens E( Red) Munksgaard 2015.
Lewin G, Miguel KDS, Knuiman M, Alan J, Boldy D, Hendrie D, Vandermeylen S. A randomised controlled trial of the Home Independence Program, an Australian restorative home-care programme for older adults.Health and Social Care in the Community 2013; 21(1), 69-78
Parsons J, Rouse P, Robinson EM, Sheridan N, Connolly M. Goal setting as a feature of homecare services for older people: does it make a difference? Age and Ageing 2012; 41: 24-29.
Scobbie L, Dixon D, Wyke S. Goal setting and action planning in the rehabilitation setting: development of a theoretically informed practice framework. Clin Rehab 2011; 25: 468-482
Sloth-Egholm A: Giver borgerens bestemmelse af mål for rehabiliteringen højere effektivitet i hjemmeplejen? Master i offentlig ledelse. Aarhus universitet, Institut for Statskundskab 2011
Socialstyrelsen: Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet.2013
Socialstyrelsen: Evidens for effekten af rehabilitering af ældre med nedsat funktionsevne.Udarbejdet af Københavns Universitet, Implement, KORA og Socialstyrelsen. Juli 2013
Tinetti ME, Baker D, Gallo WT, Nanda A, Charpentier P, O'Leary J. Evaluation of restorative care vs usual care for older adults receiving an acute episode of home care. JAMA. 2002 Apr 24;287(16):2098-105
Tinetti ME, Charpentier P, Gottschalk M, Baker DI. Effect of a restorative model of posthospital home care on hospital readmissions.J Am Geriatr Soc. 2012 Aug;60(8):1521-6
Tonnesen M, Sørensen J, Henriksen K: Grib hverdagen. Slutevaluering Hverdagsrehabilitering. Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune 2012
Thuesen 2013: Gammel og svækket i nye omgivelser. Narrativt arbejde i brugerorienteret rehabilitering. PH.D afhandling RUC.
Tuntland H.NE: Hverdagsrehabilitering. Gyldendal. Norsk Forlag. 2014
Wind T. Målsætning og tidsafgrænsning. I Hjortbak BH, Bangshaab J, Johansen JS, Lund H: Udfordringer til rehabilitering I Danmark. Rehabiliteringsforum Danmark 2011
Winket A, Langberg H., Wæhrens EE: Reablement in a community setting. Disabil Rehabil. 2015;37(15):1347-52.