kreativ, innovativ og entreprenant projektlederuddannelse 2011 2012_0.pdf · nere, der ligger lige...

Ryslinge Efterskole 2011/2012

Kreativ, Innovativ og Entreprenant Projektlederuddannelse


2

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Indhold Samarbejdspartnere .......................................................................................................................................... 3

Indledning .......................................................................................................................................................... 4

Projektlederuddannelsens elementer ............................................................................................................... 5

Oversigt over Kompetencekurser 2011/2012 ................................................................................................... 6

Årskalender for Projektlederuddannelsen ........................................................................................................ 7

Den naturvidenskabelige dimension ................................................................................................................. 9

Projekters grundstruktur – Projektmodeller ................................................................................................... 10

Vejlederens rolle .............................................................................................................................................. 11

Evaluering af projektlederuddannelsen .......................................................................................................... 12

Taksonomi Trin i Målbeskrivelser .................................................................................................................... 14

Målbeskrivelser for Projektlederuddannelsen 2011/2012 ............................................................................. 15

Målbeskrivelse for ”Den Professionelle Studerende” ................................................................................. 16

Målbeskrivelse for Gruppedynamik ............................................................................................................ 17

Målbeskrivelse for Mødefacilitering............................................................................................................ 18

Målbeskrivelse for Projektledende dage ..................................................................................................... 19

Målbeskrivelse for Projektbeskrivelsen....................................................................................................... 20

Målbeskrivelse for Målsætning og Planlægning ......................................................................................... 21

Målbeskrivelse for Evaluering ..................................................................................................................... 22

Målbeskrivelse for gruppedannelse til projektuge 41 ................................................................................. 23

Målbeskrivelse for Projektuge 41 ................................................................................................................ 24

Målbeskrivelse for ”Team-Tema-Tid” ......................................................................................................... 25

Målbeskrivelse for Informationssøgning og kildekritik ............................................................................... 26

Målbeskrivelse for Retorik ........................................................................................................................... 27

Målbeskrivelse for Naturvidenskabelig Innovation ..................................................................................... 28


Målbeskrivelse for Netværk ........................................................................................................................ 30

Målbeskrivelse for ”Team-Tema-Tid” ......................................................................................................... 31

Målbeskrivelse for PR og Presse .................................................................................................................. 32

Målbeskrivelse for Budgetlægning .............................................................................................................. 33

Målbeskrivelse for Fundraising.................................................................................................................... 34

Målbeskrivelse for Forberedelse til afslutningsprojektet ........................................................................... 35


3

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2


Målbeskrivelse for Selvevaluering ............................................................................................................... 38

Anbefaling for videre arbejde med Projektlederuddannelsen ....................................................................... 39

Samarbejdspartnere

Projektpilotuddannelsen er blevet til i stærkt samarbejde mellem nogle af Danmarks stærkeste institutio-

ner. Disse har bidraget økonomisk såvel som rådgivende til, at Ryslinge Efterskole kan tilbyde en veldoku-

menteret Projektlederuddannelse til unge i grundskolens ældste klasser og videre ind i ungdomsuddannel-

sen.

Ryslinge Efterskole lægger stor vægt på den sparring, rådgivning og inspiration dette samarbejde giver.

Samarbejdet er med til at holde uddannelsen et skridt foran den samfundsmæssige udvikling og hele tiden

kunne udvikle uddannelsen således at denne bliver så kompetenceskabende som mulig inden for de men-

neskelige og faglige områder.

Vores samarbejdspartnere er:


4

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Indledning

På Ryslinge Efterskole møder vi vores elever med den overbevisning, at de er unge mennesker, der rummer

en masse erfaring og solide kompetencer. Disse kompetencer er oparbejdet gennem ni års intenst skolear-

bejde for at ruste det unge menneske til fremtiden. Vi vil med en Kreative, Innovative og Entreprenant Le-

deruddannelse, sammen med eleven, sætte viden i spil og på den måde skabe en anerkendende læring.

Skabe en lyst til fremtiden og en tro på egne evner! Vi ønsker, at hvert ungt menneske hos os transformerer

sin Viden Til Handling!

Lederuddannelsen har taget sit udspring i skolen Kulturfag og har været to år undervejs. Dette er nu en

erfaringsopsamling fra to års arbejde, der er udmundet i Projektlederuddannelsen 2011/2012. Uddannel-

sen er, ligesom al anden undervisning, i konstant udvikling og derfor lægger vi vægt på konstruktiv evalue-

ring og gennemarbejdet dokumentation.

Denne mappe er et værktøj til brug for de lærere, der gennem året har ansvaret for Projektlederuddannel-

sen. Der er opsat faste målsætninger for alle forløb gennem året, der lægger op til både lærer- og eleveva-

luering. Der er ikke udarbejdet indholds- og lektionsplaner! Her er det lærerens frie rum og mulighed for

individuel udvikling, der er i fokus. For at udviklingen skal være fremadskridende, skal læreren, i denne

mappe og efter endt forløb, indsætte sine egne undervisningsplaner samt den selvevaluering der sker efter

hvert endt forløb.

Baggrund

Fremtiden ligger i det grønne guld – vores ungdomsgeneration! Uden dem som medspillere helt i dybden

på fremtidens bane, vil Danmark ikke kunne begå sig i det internationale konkurrencesamfund, vi i nutiden

har placeret os i. Derfor ligger et af samfundets største opgaver i at gøre fremtiden relevant for vores ung-

domsgeneration. At få genskabt glæden, æren og ikke mindst relevansen for uddannelse hos dem der skal

skabe landets fremtid. Dette bør ske i spillerummet mellem grundskole, ungdomsuddannelse og erhvervsliv

– et spillerum hvor det unge menneske rummer mængder af viden og færdigheder, som de søger udfor-

dringer i og ønsker at sætte i spil. Og her skal de unge lære at bruge de netværker og de samarbejdspart-

nere, der ligger lige for, når de får ideer til udvikling.

Vi har derfor taget initiativ til dette udviklingsområde, hvor projektforløb får en ny ekstern vinkel.

Overordnet målsætning

Ryslinge Efterskole skal være et sted, hvor projekter og elevaktiviteter ikke kun er en intern arbejdsform.

Men i højere grad et feltarbejde imellem efterskole, ungdomsuddannelser og virksomheder. Projektleder-

uddannelsen skal virke til inspiration, udvikling og uddannelse af lærere, lærerstuderende og elever i

grundskolen og overgangen til ungdomsuddannelserne.

Formål

Vi skal øge elevers evne til at iværksætte og gennemføre projektforløb, hvor de i praksis inddrager forskelli-

ge naturvidenskabelige forsknings og undersøgelsesværktøjer til at kunne afvikle projekter i samarbejde

med det øvrige uddannelses- og erhvervsliv.


5

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

PROJEKLEDER 2011/2012

Det naturvidenskabelige

dimension

KIE/KINE/KINNE

Kompetencerkurser

Projektuger

Teamtid

Efterskolenlivets kompetencer

Afslutningsprojekt

Projektlederuddannelsens elementer


6

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Oversigt over Kompetencekurser 2011/2012

Den Professionelle Studerende

Gruppedynamik

Mødefacilitering

Projektbeskrivelsen

Planlægning og målsætning af projekter

Evaluering

Informationssøgning og kildekritik

Retorik

Naturvidenskabelig Innovation

Netværk

PR/Pressekontakt

Budgetlægning

Fundraising

Efterskolens kompetencebidrag til Projektlederuddannelsen

Fællestimer

Virksomhedsopbygning

Foreningslivet

NGO

Rolleafklaring

Kulturforståelse

Fællesmøde

Demokratisk forståelse

Dansk

Modtagerrettet kom-

munikation

Argumentationsteknik

Læsestrategier

Fagliglæsning

Layout til genrer

Artikelskrivning

Matematik

Statistik

Vækst

Budgetlægning

Perspektivtegning

3D tegning

Sprogfag

Linjefag

Musikcafe

Musikturné

Skitur

Sport og Spaghetti

Teatersport

Forestillinger

Hjemmesider

Filmproduktion

Fritid

Udvalgsarbejde (Bio)

Indsamlinger

Lokal-arrangementer

Selvstændighed


7

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Årskalender for Projektlederuddannelsen Uge Fælles Team 1 Team 2 Team 3 OBS

31 Planlægning Projektledere mødes. Desuden mødes for projektugelærere

32 Intro/prof I kirken/fem ord hvor vi til sidst mødes i teater salen.

33 Gruppedynamik Fælles i teatersal med kreative øvelser.

34 Mødefacilitering Fælles i teatersal med en pro-gressiv mødeundervisning

35 KIE-Marathon Hallen (leje bord). Eleverne skal fysisk igennem de tre rum – Afholdes i teamene

36 Kompetencekurser Projektbeskrivelse, mål/planlægning, evaluering

37 Kompetencekurser Projektbeskrivelse, mål/planlægning, evaluering

38 Linjeuge Linjeuge Linjeuge Linjeuge Linjeuge

39 Kompetencekurser Projektbeskrivelse,

mål/planlægning, evaluering

40 Gruppedannelse og praktisk grup-pedynamik

Fælles i hallen.

41 Projektlederuge Fokus på ”Fra viden til hand-ling”

42 Efterårsferie Efterårsferie Efterårsferie Efterårsferie Efterårsferie

43 Teamtema Tværfagligt i team

44 Teamtema Tværfagligt i team

45 Brobygning Brobygning Brobygning Brobygning Brobygning

46 Musik/teater Musik/teater Musik/teater Musik/teater Musik/teater

47 Kompetencekurser Informationssøgning/kildekritik, Retorik, naturvidenskabelig inno

48 Kompetencekurser Informationssøgning/kildekritik, Retorik, Naturvidenskabelig inno

49 Kompetencekurser Informationssøgning/kildekritik, Retorik, Naturvidenskabelig inno

50 Projektlederuge Fokus på KINE-modellen og eleverne undervises i netværk Der er i ugen fokus på NET-VÆRKER og samarbejdspartere.

51 Juleferie Juleferie Juleferie Juleferie Juleferie

52 Juleferie Juleferie Juleferie Juleferie Juleferie

1 Team-tema Din fremtid. Timerne varetages af teamets projektlærere


8

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Uge Fælles Team 1 Team 2 Team 3 OBS

2 Team-tema Din fremtid. Timerne varetages af teamets projektlærere

3 Skitur Skitur Skitur Skitur Skitur

4 Skitur Skitur Skitur Skitur Skitur

5 Kompetencekurser PR/kontakt til Presse, budget, Fundraising

6 Kompetencekurser PR/kontakt til presse, budget, Fundraising

7 Kompetencekurser PR/kontakt til presse, budget, Fundraising

8 Vinterferie Vinterferie Vinterferie Vinterferie Vinterferie

9 Forberede projekt Oplæg med mål og krav

10 Forberede projekt Det kreative rum

11 Linjeuge Linjeuge Linjeuge Linjeuge Linjeuge

12 Forberede projekt Sammensætning af grupper

13 Forberede projekt Projektbeskrivelse til vejleder

14 Påske Påske Påske Påske Påske

15 Afslutningsprojekt Fokus på KINNE-modellen

16 Team-tid Selvevaluering til bevis

17 Team-tid Selvevaluering til bevis - aflever

18 Synopse-uge Synopse-uge Synopse-uge Synopse-uge Synopse-uge

19 Skr. Prøver Skr. Prøver Skr. Prøver Skr. Prøver Skr. Prøver

20 Rejseuge Rejseuge Rejseuge Rejseuge Rejseuge

21 Fælles afslutning Kreative opgaver i hallen

22 Forberede mdt

23 Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver

24 Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver Mdt. Prøver

25 Afslutningsuge Afslutningsuge Afslutningsuge Afslutningsuge Afslutningsuge


9

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Den naturvidenskabelige dimension I forbindelse med Projektlederuddannelsen på Ryslinge Efterskole ønsker vi, at sætte fokus på analyse og

dokumentation. Vi er en skole, der værdsætter naturvidenskaben og anerkender denne som en del af vores

historiefortælling og en spændende indgangsvinkel til fremtiden. Derfor ønsker vi, i denne uddannelse, at

få vore elever til at benytte sig af videnskaben som en naturlig del af deres projekttankevirksomhed. Na-

turvidenskaben er et væsentligt analyse- og dokumentationsform for det veludførte projekt på Ryslinge

Efterskole.

For at opnå denne naturlige indgangsvinkel til Naturvidenskaben bliver dette også sat i fokus i skoleåret

2011/2012. Skolen udvider med Videnskabslokaler der tager højde for den praktisk/kreative del af naturvi-

denskaben i kraft af nyt laboratorium, men også en den teoretisk debatterende del i tilstødende konferen-

cerum. Begge rum indrettes således at det bliver et attraktivt Projektmiljø, der appellerer til nysgerrighed,

kreativitet, erfaringsudveksling, dynamik, forskning, fordybelse og Innovation.

I Science-undervisningen kobles Naturvidenskabelige processer og analyseformer direkte til brug i Projekt-

lederuddannelsen. Det er vigtigt her, at eleven får det kreative rum til at kunne drage egne erfaringer og

konklusioner med sig. Dette sker i et tæt og anerkendende samarbejde med eleven faglærer således, at

eleven oplever relevansen og troen på egne evner inden for den Naturvidenskabelige verden. Når dette

sker, opstår nysgerrigheden og med nysgerrigheden den dynamik der gør, at eleven tager den Naturviden-

skabelige tankegang med sig videre i Projektlederuddannelsen og benytter sig af denne som et væsentligt

analyse- og dokumtationsværktøj.

Naturvidenskaben bruges også målrettet i selve Projektlederuddannelsen! Alle elever skal opleve kreativ

Innovation og gruppedynamik gennem Naturvidenskabelige opdrag. Projektuddannelsen motiverer også

direkte til Naturvidenskabelig tankegang gennem de temaer og krav der stilles under Projektugerne. Her

kan bla. nævnes at skolens KIE-Marathon har temaet ”Grøn skole” hvor eleverne arbejder med miljø og

økonomi. Desuden har vores projektmodeller et direkte krav om brug af Naturvidenskab som en del af ele-

vens projekt. Projektmodellen ”KINNE” har som et af dens ”N”, et Naturvidenskabeligt krav. Derfor fokuse-

res der også væsentligt på at klæde den enkelte elev godt på i forhold til succes inden for dette krav.

Her følger blot nogle eksempler på hvorledes Naturvidenskab er anvendt som

analyse og dokumentation:

Statistisk/analytisk arbejde

Økonomi og budget

Forbrugsberegninger

o El

o Vand,

o Varme

o Miljø

o Affald

o

Miljøberegninger

o CO2 Affald

o Spild

o Genbrugsfordele

o Bæredygtighed

o Økologi

o Energibesparende foran-

staltninger

o Nul-energiprodukter

Afstandsberegninger

Hastighedsberegninger

Frekvensberegninger

Energiforbrug og forbrænding ved fysisk ud-

foldelse

Kostplaner med kalorie- og ernæringsbereg-

ninger

Kvalitetsvurderinger af materialer – holdbar-

hed og miljø

Geografiske og miljø-mæssige vurderinger af

indsatsområder

Opfindelser til hjælp/løsning af nationale og

globale opgaver (handling frem for valuta)

Stofberegninger/molekyleanalyse og forsøg

(feks. fordampningstid af vand kontra tem-

peratur)

Opbygning af web-site med

fokus på målgruppe

o Analysearbejde

o Statistikarbejde

Samfundsinvolverende akti-

viteter der skabe en videns-

mæssig interesse.

o Analytisk efter-

behandling på det

målsatte resultat

o Dokumenterende

konklusion

Lys og Laser til brug ved 3D

scanning

Perspektivtegning, målestok

og 3D tegning på computer


10

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Projekters grundstruktur – Projektmodeller

For at opnå et progressivt projektforløb er det vigtigt at have en solid grundstruktur – en inspirerende Pro-

jektmodel. Projektmodellen bliver kun brugbar når eleven i forvejen har erfaringer med og kendskab til de

værktøjer der bruges i et Kreativt, Innovativt og Entreprenant projektforløb. Disse værktøjer tilegnes i den

ugentlige Projektlederuddannelse gennem progressive og erfaringsskabende kompetencekurser.

I løbet af året vil eleven skulle benytte tre forskellige måder at opbygge sine projekter på – vi arbejder med

projektmodellerne KIE – KINE og KINNE.

KIE

Kie-modellen er en allerede anerkendt og afprøvet model, som vi mener ligger meget i tråd med vores ind-

gangsvinkel til Projektarbejdet.

KIE bygger på de tre begreber:

– KREATIVITET – INNOVATION – ENTREPRISE.

Disse tre begreber bliver metaforiske ved hensigten i at eleven starter i det Kreative rum og får den gode

ide. Herefter bevæger eleven sig ind i det Innovative rum hvor kreativiteten indkredse og bliver til et brug-

bart projekt. Og til sidst i det Entreprenante rum hvor eleven udfører sit projekt i en konkret handling.

KINE

Kine-modellen tager sit udspring i KIE-modellen, men det har været vores erfaring, at vi i vores projektform

har manglet visse elementer for at skærpe kvaliteten.

KINE bygger på fire begreber:

– KREATIVITET – INNOVATION – NETVÆRK – ENTREPRISE

Vi mener at netværk er en af de vigtigste forudsætninger for at opnå synlige resultater i livet. Som en re-

klame fra et unavngiven teleselskab siger – ”Alle kan have en god telefon, men hvad er den uden et godt

netværk?” Når vi overfører denne frase til vores tanker, er det vigtigt at eleven mærker hvor vigtigt et net-

værk er for et projekt – og hvor vigtig plejen af netværk er. Overfører dette både til sin uddannelsesmæssi-

ge fremtid, senere erhverv, men i allerhøjeste grad til livet selv.

KINNE

Kinne-modellen handler om analyse og dokumentation. Igen har vi erfaret at projektmodellen mangler et

element – derfor yderligere en udvikling. Vi ønsker ikke at vores elever skal videreføre traditioner fra 9.

klasses obligatoriske projektopgave. Vi ser gerne at de medbringer erfaringerne! Vores projekter udmunder

ikke i større skriftlighed, men på veldokumenteret handling. Derfor indfører vi endnu et begreb.

KINNE bygger på fem begreber :

– KREATIVITET – INNOVATION – NETVÆRK – NATURVIDENSKAB – ENTREPRISE

Den naturvidenskabelige dimension er yderst vigtig i alle faser, men den får også sin egen. Vi vil motivere

og kræve at eleven inddrager og bruger naturvidenskab som et vigtigt analyseredskab og dermed doku-

mentationsværktøj i sine projekter. Dette er en anerkendt, aktiv og ikke mindst kreativ måde at åbne pro-

jekt op, analysere og herefter dokumentere disse på.


11

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Vejlederens rolle Under projektlederuddannelsen møder eleven flere forskellige vejleder/lærere.

Kompetencekurserne varetages af Projektlærerne. Det er et fast team af seks lærere, der er tilknyttet hvert

sit team i par af to. Disse lærere har ansvaret for at tilrettelægge kompetencekurserne, KIE-superdøgnet, i

samarbejde med sit team at planlægge Team-tid og i samarbejde med projektvejlederne at planlægge pro-

jektugerne.

Projektugerne varetages af et antal projektvejledere. Det er projektvejledernes ansvar at planlægge de

enkelte projektuger. Ved hvert projekt udpeges der af gruppen er mødefacilitator og en referent. Mødefaci-

litatoren og referenten står for, i god tid, at indkaldele til møder, udarbejde dagsorden og skemalægning.

Det er dog hele projektvejledergruppens ansvar at planlægge indholdet af ugen ud fra projektugens målbe-

skrivelse.

Som vejleder møder vi eleven anerkendende og katalyserende i forhold til eleven som menneske og pro-

jektmager. Afhængigt af hvor i projektforløbet eleven er, kan vejlederen påtage sig forskellige roller. Her

arbejder vi efter KIE-modellens principper i forhold til vejlederrollen. Det er dog væsentligt, at vejlederen er

vejleder og ikke en samarbejdspartner. Desuden ses skolens andre ansatte ikke som samarbejdspartnere,

men som en del af det interne netværk.


12

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Evaluering af projektlederuddannelsen Som et afgørende arbejdsredskab anvender vi i vid udstrækning evaluering i projektlederuddannelsen. Det-

te gøres på flere niveauer – elev – lærer – følgegruppeniveau.

Elevevaluering

Porteføljemappen

Som et gennemgående arbejdsredskab udarbejder hver elev en portefølje, hvori der ligger forskellige ar-

bejder, som eleven har fremstillet under hele projektlederuddannelsen. Det er hensigten med portefølje-

mappen, at eleven her kan følge sin egen udvikling som projektleder og mappen bruges dermed som syn-

liggørelse af denne udvikling. Det et er et mål, at eleven altid medbringer sin porteføljemappe, når der er

projektledelse på skemaet og denne sættes aktivt i spil. Mappen danner udgangspunkt for den endelige

projektlederudtalelse, som eleven selv efter endt projektlederuddannelse.

I mappen skal ligge:

”De fem ord” (Den professionelle studerende)

Evalueringer fra alle kompetencekurser

Evalueringer fra alle projektuger

Selvrefleksioner

Grupperefleksioner

Personlige målsætninger

Samarbejdsaftaler

Relevante arbejder fra projektlederuddannelsen

Alle idéudviklinger fra kurser og projektforløb

Gule Post it og skriveredskab

Evaluering af projektugerne

Efter alle projektuger evalueres ugen i forhold til de målsætninger der er for uge. Det er projektvejlederne

for de pågældende uger, der foretager evalueringerne og sørger for, at evalueringerne placeres i porteføl-

jemapperne. Det er muligt og til rådeligt at anvende forskelligartet evalueringsmetoder. Der kan både være

tale om gruppeevalueringer og individuelle evalueringer.

Eksempler på evalueringer:

Spørgeskemaer, Post-it-metoden, Fælles brainstorm, Gruppesamtaler, Logbøger, Video/lydoptagelser og

andet


13

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Lærerevalueringer

Løbende evalueringer:

Under hele projektlederuddannelsen er det væsentligt at der evalueres ud fra de målsætninger der her er

udarbejdet. Den løbende evaluering af projektlederuddannelsen foregår på flere niveauer, men det er gæl-

dende for alle evalueringer at de nedfældes og sættes i det fælles projektlederuddannelsesmappe, af den

enkelte lærer. Mappen ajourføres og videreudvikles af den faglige følgegruppe på baggrund af erfaringerne

med uddannelsen – synliggjort af lærerens selvevaluering.

Evalueringer af kompetencekurserne varetages af Projektlærerne efter hvert kursusforløb.

Dvs. efter uge 34, uge 39, uge 49 og uge 7.

Evaluering af Team-tid varetages af de enkelte team.

Evalueringerne af projektugerne, herunder KIE-Marathon, evalueres af projektvejlederne på et møde, der

er faciliteres af projektgruppens tovholdere. Alle evalueringer foretages fredag i projektugen med deltagel-

se af alle projektvejledere.

Derudover er der ved alle projektuger, bortset fra KIE-Marathon, organiseret en midtvejsevaluering onsdag

i lærermødetiden.

Afsluttende evaluering:

Efter uge 17 organiserer den faglige følgegruppe en slutevaluering af den samlede projektlederuddannelse

på Ryslinge Efterskole 2011/2012. Denne evaluering faciliteres af den faglige følgegruppe, men med delta-

gelse af hele lærergruppen. Det er hensigten med denne evaluering, at den har sigte på den videre udvik-

ling af projektlederuddannelsen 2012/2013 og at den tager udgangspunkt i de målsætninger, der er lavet

for denne projektlederuddannelse. Det er herefter den faglige følgegruppes ansvar at facilitere tilblivelsen

af målsætningerne for projektlederuddannelsen 2012/2013.


14

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Taksonomi Trin i Målbeskrivelser

– ”fra viden til handling”

For at anskueliggøre og skabe et fælles sprog for vore målsætninger, har vi klassificeret disse indenfor seks

Taksonomi Trin. Disse trin går igen gennem i alle vore målsætninger og giver en enkelthed i disse.

Taksonomi Trin Eksempler underliggende udtryk

1. Have kendskab til: Skal efter hukommelse kunne gengive information

Beskrive, definere, genkende, nævne, skelne

2. Have forståelse af: Skal med egen udtryksform kunne gøre rede for information og i en kendt situation kunne handle på det efter vejledning

Beregne, demonstrere, forklare med egne ord, for-mulere, give eksempler

3. Kunne anvende: Skal selvstændigt og naturligt kunne benytte sig af værkstøjer og information uden dybere vejledning

Afprøve, afgøre, bruge, gennemføre, konstatere, konstruere, løse, opfylde, tilrettelægge, udnytte, udøve, varetage, virke, vælge

4. Kunne analysere: Skal kunne opdele information i bestanddele og redegøre for dette. Uddrage karakteristika og do-kumenterede konklusioner

Undersøge, finde, identificere, påvise, bevise, regi-strere, sammenligne

5. Kunne foretage syntese: Skal kunne sammenholde ny information med tidli-gere erfaringer og derigennem formulere og kon-kludere på egen opfattelse af emnet

Abstrahere, foreslå, fremstille, kombinere, konklu-dere, organisere, samle, udforme, udlede

6. Kunne vurdere: Skal ved kombinationen af kendskab, forståelse, anvendelse, analyse og syntese kunne foretage en afvejning af opfattelser og input og drage konklusi-oner/træffe afgørelser

Bedømme, evaluere, reflektere

Kortfattet kan de seks trin beskrives således:

Kendskab er defineret snævert som genkendelse eller gengivelse af undervisningen

Forståelse inkluderer, at undervisningen kan fortolkes, hvilket forudsætter en sammenfatning

Anvendelse indebærer at viden kan overføres til nye situationer eller problemstillinger og skabe

nye erfaringer og læring

Analyse af en information/opgave er første led i en mere selvstændig problemløsning af nye og

ukendte opgaver

Syntese stiller krav om, at der udarbejdes en ny helhed. Eleven skal sammenstille deres viden på,

for dem selv og gerne andre, en ny måde

Vurdere inkluderer personlige holdninger og bevislige resultater, men det er ikke nok at opstille

subjektive skøn.


15

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelser for Projektlederuddannelsen 2011/2012

Faglig Følgegruppes arbejde i foråret 2011 har bla. bestået i at opsamle idéer, målsætninger og kollegaers

forventninger til den kommende Projektlederuddannelse. På baggrund af denne opsamling, Projektlærers

erfaringer med opbygning af undervisningsforløb og elevernes synlige progression er der udarbejdet mål-

beskrivelser for elementerne i uddannelsen.

Målbeskrivelserne er et værktøj til Projektlæreren og Projektvejlederen i forbindelse med forberedelsen af

den egentlige undervisning. Der er med vilje ikke sat didaktikiske og pædagogiske overvejelser ind, da vi

mener, at dette rum udelukkende er underviserens legeplads.

Målbeskrivelserne kommer fortløbende efter Projektlederuddannelsens Årskalender. Underviseren er me-

get velkommen til at kopiere Målbeskrivelsen til sine elever eller på anden måde inddrage den aktivt i sin

undervisning.

Det forventes, at læreren efter endt undervisning indsætter sin undervisnings/indholdsplan, beskrivelse af

de værktøjer, der er brugt, eksemplarer af udleveret materiale. Dette sker ved enten fysisk at sætte mate-

rialet ind i mappen (med samme layout som resten) og/eller sende det til rette person i Faglig Følgegruppe,

der har til opgave at holde Uddannelsesmappen ajour.

Målbeskrivelserne for Projektugerne tager udgangspunkt i de kompetencer eleven har erfaringer med fra

den daglige Projektlederuddannelse. Målsætningen går ikke ind og forholder sig til tema for ugen, men blot

de kompetencer vi kan forvente eleven sætter i spil.

Det er udelukkende Projektvejlederne i Projektugen, der udarbejder temaer og indhold for disse uger!

Målbeskrivelserne skal anskueliggøre målet i og med undervisningen /projektugen. Den er bygget op af en

overskrift for kurset/projektugen, kort indledning, krav til eleven, vilkår i undervisningen frem mod målet,

og kriterier, hvori man kan synliggøre elevens tilegnelser af erfaringer og vedkommendes succes.

Målbeskrivelserne er ligeledes udgangspunkt for lærerens evaluering af forløbet. Disse evalueringer er

særdeles vigtigt for Faglig Følgegruppes videre arbejde med uddannelsen. Læs mere under ”Evaluering”.


16

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for ”Den Professionelle Studerende”

- ”de fem ord”

Dette forløb har til hensigt at skabe et fælles grundlag for elevholdets forståelse af begrebet

”Den Professionelle Studerende” og skabe en fælles platform for et ultimativt læringsmiljø i alle sammen-

hæng med plads til det enkelte menneske på Ryslinge Efterskole.

I den forbindelse skal eleven:

Have kendskab til og forståelse for ”Det Mentale Våbenhus”

Have kendskab til et godt og trygt miljø, der fordrer læring og samarbejde

Have forståelse for demokratiske begreber og metoder, der leder frem mod konsensus omkring

”De Fem Ord”

Kunne anvende forløbets samarbejdsprocesser

Have kendskab til og forståelse for elevholdets ”Fem Ord for den Professionelle Studerende”

For at eleven skal sætte ovenstående i spil, vil eleven opleve en vekselvirkende undervisning der appellerer

både til selvrefleksion og gruppedrøftelser. Dette sker gennem et provospirationsoplæg i Ryslinge Kirke,

hvor oplægget tager sin begyndelse. Herefter skal eleven, gennem selvrefleksion, nedfælde fem ord ved-

kommende finder vigtige for temaet. Undervisningen bygger på en progression i gruppedannelser og udfø-

relsesrum, således at eleven møder forskellige konstellationer, hvor samtale og aktivlytning fører til enig-

hed. Undervisningen sker for alle elever og foregår i Ryslinge Kirke, Parkområdet ved Stalden og Teatersa-

len og afsluttende i Teater salen. Undervisningen varetages af alle Projektlærere og vil have en tidsfaktor på

to timer.

Succeskriteriet for forløbet er, at eleven føler, at vedkommende har kunnet yde bidrag til den gennemgå-

ende proces. Samtidigt skal hele processen munde ud i, at elevholdet i fællesskab finder frem til ”De Fem

Ord” der, for dem, kendetegner en ”Professionel Studerende” og herefter føler en fælles forpligtigelse til at

arbejde ud fra disse. Elevens selvrefleksion før og efter enigheden gemmes i elevens Porteføljemappe.


17

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for Gruppedynamik – ”den samspillende gruppe”

Som en del af de indledende kompetencekurser skal eleven have forståelse for de værktøjer de har tilegnet

sig i kurset omkring Gruppedynamik.


Kunne reflektere over begreberne fra ”Den Professionelle Studerende”

Have forståelse for gruppens betydning for projektets gennemførelse

Have forståelse for egen rolle i gruppen

Kunne anvende relevante værktøjer til at arbejde bevidst med gruppens dynamik

Have kendskab til forskellige roller i en gruppe

Kunne anvende sin viden og erfaring omkring gruppedynamik i fremtidige projekter

For at eleven kan sætte ovenstående i spil, skal kompetencekurset i Gruppedynamik indeholde relevant

teoretisk baggrund, men i høj grad skal eleverne i praksis afprøve gruppedynamikkens principper i et krea-

tivt læringsrum. Dette skal foregå som en vekselvirkning mellem konkrete øvelser og mulighed for refleksi-

on for gruppen og den enkelte. Den tidsmæssige ramme er ét modul, hvor alle eleverne i et fælles rum gør

sig erfaringer med gruppedynamikken i mindre eller større grupper. Undervisningen varetages af alle Pro-

jektlærere.

Succeskriteriet for kurset er, at eleven er i stand til at gøre sig praktiske erfaringer med kursets målsætnin-

ger ved hjælp af de metoder og redskaber der er tilegnet. Det er endvidere et succeskriterium, at den en-

kelte oplever at have en betydning i gruppen og at gruppen erfarer denne betydning. Derudover udarbej-

der eleven, efter kursus, en selvrefleksion over egen erfaring til brug fortløbende i projektlederuddannel-

sen. Der afsluttes således med en evaluering af erfaringerne, som eleverne samler i sin porteføljemappe.

Det er således også muligt at lave en ”gruppe”-evaluering.


18

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for Mødefacilitering – ”det meningsfulde møde”

Som en del af de indledende kompetencekurser skal eleven kunne anvende de tilegnede metoder fra kur-

set i mødefacilitering.


Have forståelse for hvad det vil sige at facilitere et møde

Have forståelse for sin egen rolle som mødedeltager

Have kendskab til ”Mødediamanten”: ”høring, vurdering og beslutning”

Have kendskab til udarbejdelse af den meningsfyldte dagsorden

Have forståelse for vigtigheden for overholdelse af mødes tidsramme

Kunne anvende rollerne – facilitator, ordstyrer og referent under et møde

For at eleven kan sætte ovenstående i spil, skal kompetencekurset i Mødefacilitering indeholde relevant

teoretisk baggrund, men i høj grad skal eleven i praksis afprøve mødefaciliteringens principper i en reel

mødesituation. Den tidsmæssige ramme er ét modul, hvor alle elever i et fælles rum gør sig erfaringer med

mødefaciliteringen i mindre grupper. Indholdet af mødet bestemmes af Projektlæreren. Der er ingen krav

om, at det skal hænge sammen med et forestående projekt. Projektlæreren har dog på forhånd udarbejdet

en ”dagsorden” og angiver tidsrammen, således at der også er tid til refleksion.

Succeskriteriet for kurset er, at eleven er i stand til at gøre sig praktiske erfaringer med kursets målsætnin-

ger ved hjælp af de metoder og redskaber der er tilegnet. Desuden skal eleven i næstkommende mødesitu-

ation, gøre brug af kursets elementer. Samtidigt udarbejder eleven, efter kursus, en selvrefleksion over

egen læring til brug fortløbende i projektlederuddannelsen. Der afsluttes således med en evaluering af er-

faringerne, som eleverne samler i sin porteføljemappe.


19

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for Projektledende dage – ”KIE-Marathon”

Efter endt KIE-Marathon d. 29. og 30. august skal eleven kunne anvende de tilegnede redskaber fra Projekt-

lederuddannelsens kompetencekurser fra forløbet op til ”KIE-Marathon”.



Kunne anvende værktøjer fra ”Gruppedynamik”

Kunne anvende metoder fra ”Mødefacilitering”

Have forståelse for og kunne anvende ”KIE-modellen”

For at eleven skal sætte ovenstående i spil, skal ”KIE-Marathon” bygge på Projektmodellen ”KIE” og inde-

holde relevant opdrag der afsluttes med handling inden for 36 timer. Det overordnede tema for døgnet er

”Grøn skole” som skal udmunde sig i anbefalinger for miljø- og økonomiske besparelser på skolen. Eleven

arbejder i mindre grupper der sammensat indenfor teamet af lærerne. For at eleven får indsigt i KIE-

modellens rum arbejder grupperne konstant i skolens hal, der er fysisk opdelt i modellens tre rum. Eleverne

flytter sig fysisk mellem rummene alt efter projektets fremskridt. Det anbefales at lærerne specialiserer sig

et hver sit rum, for at alle elever undervises ens i dette skoleeksempel. Gennem døgnet vil der være fælles

oplæg hvor eleven inspireres kreativt og vejledende til forståelse af KIE-modellen.

Succeskriteriet for døgnet er, at eleven er i stand til at gå ”fra Viden til Handling” ved hjælp af de metoder

og redskaber der er tilegnet i undervisningen. Desuden skal hver gruppe fremlægge/overlevere deres anbe-

falinger til skolens bestyrelse og skolekreds. Samtidigt udarbejder eleven, efter endt, døgn selvrefleksion

over egen indsats og læring til brug fortløbende i projektlederuddannelsen. Dette sker igennem gruppe- og

personlig evaluering.


20

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for Projektbeskrivelsen - ”dokumentationen for den gode ide”

Dette forløb har til hensigt at skabe en forståelse for relevansen af at udarbejde en projektbeskrivelse og

hvorledes denne kan optimere elevens projekt.



Have kendskab til grundlaget og relevansen for udarbejdelse af en ”Projektbeskrivelse”

Have kendskab til ”Projektbeskrivelsens indhold”

Kunne anvende ”Projektbeskrivelsen” i kommende projekter som et naturligt hjælpemiddel

Have forståelse af og kendskab til ”Projektbeskrivelses-skabelonen”

For at eleven skal sætte ovenstående i spil, vil eleverne opleve en vekselvirkende undervisning, der appelle-

rer både til selvrefleksion og gruppedrøftelser. Eleven sættes i situationer, hvor vedkommende afprøver

egne færdigheder i udarbejdelse af en ”tænkt” projektbeskrivelse og vil skulle sætte ord på vedkommendes

overvejelser og idéer bag denne.

Undervisningen foregår som et Kompetencekursus og varetages af to Projektlærere. Eleverne undervises i

Team af 40 elever og bygges op af teori, praktik, refleksion og opsamling.

Succeskriteriet for forløbet er, at eleven tilegner sig ovenstående viden og ved næstkommende projekt

inddrager ”Projektbeskrivelsen”, som et naturligt og nødvendigt værktøj. Ligeledes skal eleven gøre brug af

den fremviste og gennemarbejdede skabelon, der bruges i undervisningen og herefter som en vigtig del af

skolens projekter – både i Projektlederuddannelsen, men også i andre sammenhænge, hvor eleven udfører

projekter.


21

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for Målsætning og Planlægning - ”en overskuelig vej til succes”

Dette forløb har til hensigt at skabe en indsigt i og forståelse for, hvorledes solid planlægning og ambitiøs

målsætning kan optimere elevens projekt.



Have kendskab til udarbejdelse af målsætningen

Have forståelse for vigtigheden en fælles afklaring i mål og ambitioner blandt en projektgruppes

medlemmer

Have kendskab til Målsætnings-skabelonen

Have forståelse for forskelligheden mellem ”Projektbeskrivelsen” og ”Målsætningen”

Have kendskab til udarbejdelse af en planlægning

Have forståelse for vigtigheden i et velplanlagt projektforløb

Have kendskab til detailplanlægning

Have kendskab til Planlægnings-skabelonen

For at eleven skal sætte ovenstående i spil, vil eleverne opleve en vekselvirkende undervisning, der appelle-

rer både til selvrefleksion og gruppedrøftelser. Eleven sættes i situationer, hvor vedkommende afprøver

egne færdigheder i udarbejdelse af en ”tænkt” målsætning og planlægning af et fiktivt projekt. Desuden

skal eleven sætte ord på vedkommendes overvejelser og idéer bag disse. Undervisningen foregår som et

Kompetencekursus og varetages af to Projektlærere. Eleverne undervises i Team af 40 elever og bygges op

af teori, praktik, refleksion og opsamling.

Succeskriteriet for forløbet er, at eleven tilegner sig ovenstående viden og, ved næstkommende projekt,

naturligt inddrager ”Målsætning og Planlægning” som et nødvendigt værktøj. Ligeledes skal eleven gøre

brug af de fremviste og gennemarbejdede skabeloner, der bruges i undervisningen og herefter som en vig-

tig del af skolens projekter – både i Projektlederuddannelsen, men også i andre sammenhænge hvor eleven

udfører projekter.


22

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for Evaluering - ”nøglen til udvikling”

Som en del af de indledende kompetencekurser skal eleven have kendskab til og forståelse for evaluerin-

gens anvendelighed i forhold til udviklingen af et projekt.


Have kendskab til forskellen mellem løbende og afsluttende evalueringsformer

Have forståelse for, den løbende evaluering som et nødvendigt arbejdsredskab til udviklingen af sit

projekt.

Kunne analysere sammenhængen mellem målsætning og evaluering

Have kendskab til konstruktiv Feedback og begrebet selvrefleksion

For at eleven kan sætte ovenstående i spil, skal kompetencekurset i Evaluering indeholde relevant teoretisk

baggrund, men i høj grad skal eleverne i praksis afprøve principper i et kreativt læringsrum. Det er væsent-

ligt, at eleverne, via små praktiske cases, har noget reelt at evaluere dels løbende og dels afsluttende på.

Man kan evt. benytte sig at ”time out”- funktionen i forhold til at illustrere den løbende evaluering. Den

tidsmæssige ramme er ét modul, hvor eleverne i team gør sig erfaringer med evaluering i mindre eller stør-

re grupper. Indholdet af mødet bestemmes af kursuslederen. Undervisningen foregår som et Kompetence-

kursus og varetages af to Projektlærere. Eleverne undervises i Team af 40 elever og bygges op af teori,

praktik, refleksion og opsamling.

Succeskriteriet for kurset er, at eleven har opnået konkrete handlemuligheder i forhold til at arbejde be-

vidst med evaluering som arbejdsredskab i den fremtidige projektlederuddannelse. Samtidigt udarbejder

eleven, efter kursus, en selvrefleksion over egen læring til brug fortløbende i projektlederuddannelsen. Der

afsluttes således med en gruppe- eller selvevaluering af erfaringerne, som eleven samler i sin portefølje-

mappe.


23

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for gruppedannelse til projektuge 41 – ”den skabende gruppe”

Som et led i kompetencekurset omkring Gruppedynamik indledes projektuge 41 med selve gruppedannel-

sen. Eleven skal her kunne anvende de tilegnede redskaber fra det første kursus.



Have kendskab til sin gruppe

Kunne anvende egne evner i gruppen

Kunne analysere sin egen rolle i gruppen

Have forståelse for egne forventninger til gruppens samarbejde og kunne formulere disse.

For at eleven kan sætte ovenstående i spil, skal selve gruppedannelsen rammesættes og udføres af projekt-

lærerne. Den enkelte elev skal ved dette første projekt udelukkende forholde sig til gruppen som et sam-

arbejdende forum og fritages valgmuligheden i forhold til gruppedannelsen. Det er hensigten med under-

visningen, at den enkelte gruppe, gennem praktiske øvelser, oplever, at de sætter samarbejdet i spil. Dette

skal i høj grad foregå i det kreative læringsrum med fokus på en vekselvirkning mellem leg og refleksion.

Undervisningen foregår fælles i teatersalen hvor eleverne arbejder i grupper nedsat fra teamet.

Succeskriteriet for kurset er, at eleven er i stand til at gøre sig praktiske erfaringer med sin gruppe og at

eleven oplever, at gruppedannelsen er et godt afsæt for at gøre sig erfaringer omkring sin egen rolle i grup-

pen. Samtidigt udarbejder gruppen en samarbejdsaftale, som gruppen anvender i uge 41. Samarbejdsafta-

len er en del af evalueringsmaterialet, som den enkelte elev lægger i sin personlige porteføljemappe. Desu-

den er det vigtigt at eleven, gennem øvelser og samtale, har et positivt afsæt ind i uge 41.


24

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for Projektuge 41 – ”fra viden til handling”

Efter endt projektuge 41 skal eleven kunne anvende de tilegnede redskaber fra Projektlederuddannelsens

kompetencekurser fra forløbet op til Projektugen.



Kunne anvende værktøjer fra ”Gruppedynamik”

Kunne anvende metoder fra ”Mødefacilitering”

Have forståelse for relevansen ved ”Målsætning og Planlægning”

Kunne anvende ”Projektbeskrivelsen” som et konstruktivt redskab

Kunne anvende ”KIE-modellens” tre rum som grundlag for projektarbejde

For at eleven skal sætte ovenstående i spil, skal Projektuge 41 bygge på Projektmodellen ”KIE” og indeholde

relevant opdrag der afsluttes med handling i ugen. Eleven arbejder i mindre grupper der støttes af en til to

vejledere gennem hele projektet. Igennem ugen vil der være fællessamlinger hvor eleven inspireres kreativt

og vejledende til brug for opfyldelse af ovenstående. Ugens struktur er normal for at skabe gennemskuelig-

hed. Dog vil mødekulturen være tilegnet Projektugen.

Succeskriteriet for ugen er, at eleven er i stand til at gå ”fra Viden til Handling” ved hjælp af de metoder og

redskaber der er tilegnet i undervisningen. Samtidigt udarbejder eleven, efter endt uge, en selvrefleksion

over egen indsats og læring til brug fortløbende i projektlederuddannelsen. Dette sker igennem gruppe- og

personlig evaluering.


25

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for ”Team-Tema-Tid” - ”tværfagligt samfundsrelateret undervisning”

Dette forløb har til hensigt at gøre et ophold i den egentlige Projektlederuddannelse og give plads og rum

til at arbejde tværfagligt om et samfundsrelateret emne.



Kunne analysere og vurdere samfundsrelaterede emner

Kunne anvende gruppedebatter og kritisk stillingtagen til selvrefleksion

Kunne analysere input fra undervisningen

For at eleven skal sætte ovenstående i spil, vil eleverne opleve en vekselvirkende undervisning der appelle-

rer både til selvrefleksion og gruppedrøftelser. Tema-Tiden kunne tage udgangspunkt i feks. emnet organ-

donation fra Etisk Råd for unge. Her kunne man sammen med alle teamets lærere gennemføre et forløb

hvor man inddrog skøn- og faglitteratur/materiale fra teamets fag.

Undervisningen ligger i uge 43 og 44. Den kunne foregå i alle teamets timer, hvor den enkelte lærer synes

at se en relevans. I disse timer bør man indtænke fagpensum og benytte sig af den ekstra mulighed den

øgede tidsfaktor giver, til en kreativ indgangsvinkel til temaet. Eleverne undervises i Team af 40 elever og

bygges op af teori, praktik, refleksion og opsamling.

Succeskriteriet for forløbet er at eleven tilegner sig ovenstående viden og sættes i situationer hvor ved-

kommende skal øve sig i at tilegne sig ny viden samt bearbejde denne gennem selvrefleksion, debat og

gruppedrøftelser. Denne proces skal udmunde sig i, at eleven opnår en kritisk stillingtagen frem mod egen

konklusion. Samtidigt skal eleven sætte skolens ”Fem ord” i spil og forholde sig selvkritisk til eget arbejde

med disse i en studiesituation. Denne egenrefleksion dokumenteres og vedlægges elevens Porteføljemap-

pe.


26

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for Informationssøgning og kildekritik – ”viden med kritiske øjne”

Dette kompetencekursus har til hensigt at udstyre eleven med kritiske øjne og udvide elevens handlemu-

ligheder i forhold til en nuanceret informationssøgning.



Have kendskab til forskellige rum for søgen efter viden; så som biblioteket, internettet, ma-

terialer fra virksomheder ect.

Have forståelse for og kunne anvende kildekritikkens redskaber, så som ”hvem er afsende-

ren?”

Kunne vurdere en kildes korrekthed, pålidelighed og relevans.

Kunne anvende en mangesidet vidensindsamling

For at eleven kan sætte ovenstående i spil, skal eleven opleve en vekselvirkning mellem præsentation af

forskellige kilder samt individuelle- og gruppeopgaver. Det er derudover væsentligt, at eleven får lejlighed

til selvrefleksion og gør sig erfaringer med forskellige vurderinger af kilder. Undervisningen foregår som et

Kompetencekursus og varetages af to Projektlærere. Eleven undervises i Team af 40 elever og bygges op af

teori, praktik, refleksion og opsamling.

Succeskriteriet for kurset er, at eleven oplever at få et mere nuanceret billede af informationssøgning og at

eleven oplever at kunne anvende metoderne ved fremtidige projekter. Derudover er det et succeskriteri-

um, at eleven viser sig i stand til at reflektere over sine tidligere erfaringer i forhold til informationssøgning.

Der udarbejdes en personlig evaluering af kurset, som eleven lægger i sin porteføljemappe.


27

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for Retorik - ”vejen til imødekommenhed”

Dette kompetencekursus har til hensigt at skabe en indsigt i og forståelse for hvorledes god retorisk frem-

stilling kan skabe imødekommenhed for ideer og synspunkter. Desuden skal forløbet lade eleven opleve,

hvilke fantastiske retoriske værktøjer de i forvejen besidder.



Have kendskab til og afprøve forskellige retoriske virkemidler

Have forståelse for retorikkens vigtighed i en personlig fremstilling

Have kendskab til øjenkontaktens virkning, taleteknikkens værktøjer, kropslige attituder og stem-

meføringens motivation

Have kendskab til forskellige typer hjælpe- og virkemidler for at fremme retorikken og samtidigt et

kendskab til disses faldgrupper.

Kunne anvende de omtalte værktøjer i mindre grad, men turde sætte dem i spil ved fremtidig

kommunikation – internt som eksternt.

For at eleven skal sætte ovenstående i spil, vil eleven opleve en vekselvirkende undervisning der appellerer

til, at vedkommende selv afprøver retoriske øvelser samt oplever hvad uhensigtsmæssig retorik kan gøre

ved modtageren. Desuden skal eleven sætte ord på sine overvejelser og idéer bag disse. Undervisningen

foregår som et Kompetencekursus og varetages af to Projektlærere. Eleverne undervises i Team af 40 ele-

ver og bygges op af teori, praktik, refleksion og opsamling. Man kan overveje hvilket undervisningsmiljø der

er mest hensigtsmæssigt for dette forløb.

Succeskriteriet for forløbet er at eleven tilegner sig ovenstående viden og formår at inddrage de erfaringer,

der er gjort i undervisningen. Den enkelte elevs selvrefleksion er vigtig for succeskriteriet, da eleven efter

endt undervisning skal medbringe sine erfaringer omkring hensigtsmæssig retorik med sig ud i sin hverdag.

Eleven skal komme til personlige og teammæssige synteser, der gør, at erfaringer udmunder sig i praksis.

Retorikken skal ligeledes i spil ved kommende projektuger i forbindelse med etablering og samarbejde med

netværk og ved fremvisninger.


28

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for Naturvidenskabelig Innovation - ”naturvidenskab som kreativt redskab”

Dette kompetencekursus tager udgangspunkt i den kreative måde at tænke Innovation på. Samtidigt er det

naturvidenskaben, der inddrages som redskab, analysemodel og dokumentationsform.



Kunne anvende naturvidenskabens muligheder for gruppedynamik

Have forståelse for naturvidenskaben som værktøj i en Projektorienteret analyse

Have kendskab til naturvidenskaben som dokumentation

Kunne anvende skolens laboratorium i en selvstændig proces med sikkerhed i fokus

Kunne tænke Innovation væk fra papiret og til handling

Kunne anvende mødefacilitering som redskab frem mod handling

For at eleven skal sætte ovenstående i spil, vil eleverne opleve en vekselvirkende undervisning der appelle-

rer til gruppedynamik og handlekraftig innovation. Eleven får stillet snævre opdrag der gennem aktiv lyt-

ning og mødefacilitering skal handles på. Opdragene er praktisk/kreative og inddrager naturvidenskabelige

redskaber frem mod en løsning. Desuden skal eleven sætte ord på sine overvejelser og idéer bag disse.

Undervisningen foregår som et Kompetencekursus og varetages af to Projektlærere. Undervisningen fore-

går i skolens laboratorium og appellerer til praktisk og kreativt arbejde. Eleverne undervises i Team af 40

elever og bygges op af teori, praktik, refleksion og opsamling.

Succeskriteriet for forløbet er, at eleven tilegner sig ovenstående viden og, ved næstkommende projekter,

formår at inddrage ”Naturvidenskab som analyse og dokumentationsværktøj” med motivation fra vejleder.

Ligeledes skal eleven kunne tænke Innovation som en kreativ proces, hvor den praktiske del kan være ba-

nebrydende for den videre succes.


29

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for Projektuge 50 - ”KINE – Det nødvendige netværk”





Kunne anvende værktøjer, metoder og erfaringer fra Projekt uge 41 ud fra elevens personlige por-

tefølje.

Kunne anvende ”Kildekritiske metoder”

Have kendskab til ”Konstruktiv informationssøgning”

Kunne anvende og vælge relevante ”Retoriske virkemidler”

Kunne analysere og vurdere problemstillinger ud fra ”naturvidenskabelige metoder”

Have forståelse for vigtigheden og kunne anvende ”Det nødvendige netværk"

Have kendskab til ”N” i ”KINE-modellen”

For at eleven skal sætte ovenstående i spil, skal Projektuge 50 bygge på Projektmodellen ”KINE” og inde-

holde relevant opdrag der afsluttes med handling i ugen.

Som opstart på ugen undervises eleven i ”Netværksbaseret Projektarbejde”.

Eleven arbejder i mindre grupper der støttes af en til to vejledere gennem hele projektet. Igennem ugen vil

der være fællessamlinger hvor eleven inspireres kreativt og vejledende til brug for opfyldelse af ovenståen-

de. Ugens struktur er normal for at skabe gennemskuelighed. Dog vil mødekulturen være tilegnet Projekt-

ugen.

Succeskriteriet for ugen er, at eleven er i stand til at gå ”fra Viden til Handling” i samarbejde med sit ”Net-

værk” ved hjælp af de metoder og redskaber der er tilegnet i undervisningen. Projektets handling skal være

synlig/kunne fremvises for forældrene til årets juleafslutning.

Eleven udarbejder, efter endt uge, en selvrefleksion over egen indsats og læring til brug fortløbende i pro-

jektlederuddannelsen. Dette sker igennem gruppe- og personlig evaluering.


30

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for Netværk - ”guldet i dit netværk”

Som en del af projektuge 50 er der fokus på netværk. Eleven skal efter endt projektuge vise sig i stand til at

kunne anvende de tilegnede værktøjer fra Netværkskurset.



Kunne identificere sit eget netværk

Have forståelse for mulighederne i andres netværk

Kunne anvende eget og andres netværk til at finde relevante samarbejdspartere

Have forståelse for betydningen af ”Netværkspleje”

For at eleven kan sætte ovenstående i spil, skal alle elever undervises samlet i Netværk. Undervisningen

foregår i projektets første dage i Teatersalen og strækker sig over to timer. Eleven arbejder i sin projekt-

gruppe, men det er væsentligt, at alle projektgrupper er samlet, da dette giver fornemmelse af, hvor stort

det fælles netværk er. Igennem praktiske øvelser og refleksion oplever eleven, at kurset i netværk er direk-

te anvendeligt for det projekt der er i gang sat. Det er projektvejlederne der varetager undervisningen. Det

er vigtigt at Projektvejlederne indsamler elevernes netværk og skaber en fælles synlig netværksbank.

Succeskriteriet for kurset i Netværk er, at eleven er i stand til at anvende sit og/eller andres netværk til at

indgå relevante samarbejdsaftaler med eksterne samarbejdspartere. Samtidigt udarbejder eleven, efter

endt uge, en selvrefleksion over egen indsats og læring til brug fortløbende i projektlederuddannelsen.

Dette sker igennem gruppe- og personlig evaluering.


31

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for ”Team-Tema-Tid” - ”din fremtid - dit guld”

Dette forløb har til hensigt at gøre et ophold i den egentlige Projektlederuddannelse og give plads og rum

til at arbejde tværfagligt om et fokus på den enkelte elevs fremtid. Forløbet er planlagt i samarbejde med

skolen tre vejledere.



Kunne analysere egen fremtid i et arbejdsrelateret perspektiv

Have kendskab til ungdomsuddannelserne og reflektere over valg af studieretning

Kunne vurdere sin egen uddannelsesparathed

For at eleven skal sætte ovenstående i spil, er forløbet tilrettelagt i de enkelte team i samarbejde med de

tre Uddannelsesvejledere, teamets OSO-vejledere og Projektlærere. Der er fokus på forberedelsen til Den

Obligatorisk Selvvalgte Opgave (OSO), som alle elever skal fordybe sig i tre dag i uge 3. Forløbet har Pro-

jektledermodulerne i uge 1 og 2 til sin rådighed, men tænkes ind i en ramme under OSO-tid, som evt. kun-

ne bredes ud til også at omhandle faglige områder fra andre af teamets fag, således at teamet bruger tiden

i en tværfaglig sammenhæng med OSO, som afsluttende projekt.

Succeskriteriet for forløbet er, at eleven opnår en kvalificeret baggrund at foretage sit valg i forhold til OSO

i første omgang og på sigt, at eleven inddrager sin viden og sine refleksioner i forhold til valg af ungdoms-

uddannelse. I dette forløb er det endvidere væsentligt at den enkelte sætter skolens ”Fem ord” i spil og

forholder sig selvkritisk til eget arbejde. Denne selvrefleksion dokumenteres og vedlægges elevens porteføl-

jemappe.


32

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for PR og Presse - ”sæt projektet på landkortet og i spil”

Dette kompetencekursus har til hensigt at skabe en indsigt i hvorledes PR og Presse kan hjælpe projektet

frem mod det endelige mål. Hvorledes kan man brande sit projekt gennem solid PR i Pressen…



Have kendskab til begreber som ”målgruppe” og ”virkemidler”

Have forståelse for pressen som et redskab og ikke med mod/medspiller

Kunne anvende færdigheder fra danskfaget til udarbejdelse af artikel

Have kendskab til opbygningen og udfærdigelsen af en ”Pressemeddelelse”

Have forståelsen for vigtigheden i nyhedsværdien for projektet og kendskab til vinkling

Have kendskab til mindre strategier ved mødet med pressen

Kunne analysere mediernes udlæg af situationer med værktøjer fra danskundervisningen

For at eleven skal sætte ovenstående i spil, vil eleverne opleve en vekselvirkende undervisning der kan op-

bygges gennem cases hvor eleverne bruger ovenstående viden og færdigheder der udmunder sig i erfarin-

ger. Undervisningen foregår som et Kompetencekursus og varetages af to Projektlærere. Eleverne undervi-

ses i Team af 40 elever og bygges op af teori, praktik, refleksion og opsamling.

Succeskriteriet for forløbet er at eleven tilegner sig ovenstående viden og formår at inddrage de erfaringer

der er gjort i undervisningen til de kommende Projekter. Desuden skal eleven kunne udarbejde en mindre

pressemeddelelse, hvor vedkommende bruger de værktøjer, der er kendte fra artikelskrivning og modta-

gerrettet kommunikation. Disse sættes i spil, med den erfaring der er gjort i forløbet omkring PR og Presse.


33

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for Budgetlægning - ”grundlaget for økonomisk realiserbarhed”

Dette kompetencekursus har til hensigt at skabe en indsigt i og forståelse af hvorledes et gennemarbejdet

og realistisk budget kan give overskuelighed og øge projektets mulighed nå det fastsatte mål.



Have kendskab til grundlaget for budgetlægning og disses betydning for udførsel af projektet.

Have forståelse for begreberne kredit/debit – indtægt/udgift

Kunne foretage syntese af det lagte budget med henblik på en budgetredegørelse

Have forståelse for hvorledes man skaber et økonomisk grundlag

Have kendskab til værktøjer til brug i budgetlægning – bla. uddannelsens Budgetskabelon

For at eleven skal sætte ovenstående i spil, vil eleverne opleve en vekselvirkende undervisning. I undervis-

ningen kan eleverne modtage en ”følg mig del” ved selve budgetopbygningen og udlevering af Budget-

skabelon for at sikre den enkeltes kendskab. Eleven bør medbringe egen computer! Eleven skal sætte ord

på sine overvejelser og idéer bag de lagte budgetter under forløbets opsamlingsdel. Undervisningen foregår

som et Kompetencekursus og varetages af to Projektlærere. Eleverne undervises i Team af 40 elever og

bygges op af teori, praktik, refleksion og opsamling.

Succeskriteriet for forløbet er at eleven tilegner sig ovenstående viden og formår at inddrage dette som et

naturligt og nødvendigt redskab i Projektugerne. Desuden skal eleven kunne lægge et fiktivt ”mini-budget” i

undervisningen og gennem dette kunne redegøre og argumentere let for sit budget. Gennem denne øvelse

viser eleven også på hvilket niveau vedkommende arbejder med de forskellige matematiske værktøjer.


34

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for Fundraising - ”en belønning til det innovative projekt”

Dette kompetncekursus har til hensigt at skabe en indsigt i hvilke muligheder der ligger inden for økono-

misk støtte til gode, Innovative, samfundsrelaterede projekter i vore Fonde. At tænke som Fundraiser kan

være det bærende element…



Have kendskab til muligheder inden for Fundraising

Have forståelse for hvad en fond er og disses forskelligheder

Have kendskab til hvorledes man kan skabe overblik over fundraising

Kunne anvende projektbeskrivelse, budget og budgetredegørelse i fundraising

Have kendskab til fundraising/økonomisk bistand fra virksomheder, kommuner og stat

Kunne anvende modtagerrettet kommunikation som det bærende element ved en fundraising.

For at eleven skal sætte ovenstående i spil, vil eleverne opleve en vekselvirkende undervisning der sætter

eleverne i situationer hvor de afprøver egne færdigheder inden for fundraising. Dette kan ske ved at lære-

ren opstiller fiktive miniprojekter hvor eleverne to og to skal afdække mulige investorer og sammensætte

en kort ansøgning. Det er vigtigt at eleven er bekendt med de værktøjer danskundervisningen bidrager med

i forbindelse med modtagerrettet kommunikation. Desuden skal eleven sætte ord på sine overvejelser og

idéer bag sit valg af fundraising. Undervisningen foregår som et Kompetencekursus og varetages af to Pro-

jektlærere. Eleverne undervises i Team af 40 elever og bygges op af teori, praktik, refleksion og opsamling.

Succeskriteriet for forløbet er at eleven tilegner sig ovenstående viden og formår at inddrage de erfaringer

der er gjort i undervisningen i de kommende Projekter. Ligeledes ligger succesen i, når eleven i forløbet,

viser indsigt og forståelse for kombinationen af det matematiske i form af budgetter med det danskfaglige i

form af modtagerrettet kommunikation og kan sammensætte dette til en ansøgning. Dermed sammensæt-

tes en naturvidenskabelige og humanistiske dimensioner i en relevant helhed.


35

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for Forberedelse til afslutningsprojektet

– udviklingen af den ultimative projektidé

Afslutningsprojektet indledes med forberedelse i ugerne optil uge 15. Eleven skal ikke igennem flere kurser,

men skal nu anvende den viden og de erfaringer, der er indsamlet omkring projektledelse via kompetence-

kurser og projektforløb. Eleven skal igennem følgende forberedende forløb:

Uge 9: Om mål og krav for Afslutningsprojektet


Have kendskab til rammerne for Afslutningsprojektet

Tidsrammen

Budget

Netværk

Krav til den entreprenante fase

Det naturvidenskabelige element

Kunne reflektere over egne erfaringer som projektleder

Kunne sætte personlige mål for afslutningsprojektet

Uge 10: Det kreative rum

Have kendskab til afslutningsprojektets overordnede opdrag/tema

Anvende viden omkring arbejdet i ”det kreative rum” fra tidligere projekter.

Kunne udvikle forskellige idéer, der kan danne udgangspunkt for et muligt projekt

Uge 12: Sammensætning af grupper

Kunne anvende viden omkring gruppedynamik til sammensætning af projektgruppen.

Kunne sammensætte en projektgruppe ud fra en projektidé

Kunne formulere en samarbejdsaftale


36

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Uge 13: Projektbeskrivelse til vejleder

Kunne beskrive projektet

Kunne overholde deadline for aflevering af projektbeskrivelsen

For at eleven skal sætte ovenstående i spil, skal eleverne i uge 9 mødes i det fælles rum (Teatersalen), hvor

mål og krav bliver præsenteret af alle projektlærerne. Her er en erfaringsopsamling en væsentlig del af

arbejdet. Eleven skal forholde sig til sin egen opsamlede viden og erfaring omkring projektlederuddannel-

sen fra porteføljemappen og derudaf sætte egne personlige mål for afslutningsprojektet. Disse mål sættes i

elevens porteføljemappe.

I uge 10 bliver det overordnet opdrag/tema præsenteret og alle elever går i Det Kreative Rum (Teatersa-

len). Eleven arbejder her med at udvikle idéer i mindre grupper af max tre personer. De udviklede idéer skal

”sælges” for deres interne netværk (de øvrige elever) og der udvikles en fælles Idé-bank.

I uge 12 foregår selve projektgruppedannelsen, hvor eleven via idé-banken afgør hvilket projekt eleven vil

fordybe sig i og herigennem finde samarbejdspartnere for projektet. Processen styres af Projektlærerne,

men reelt vælger eleven selv sine interne samarbejdspartnere. Gruppernes størrelse er afhængig af projek-

tets karakter. Det er dog væsentligt at gruppen reflekterer over valg af samarbejdspartnere og at de her

laver en samarbejdsaftale, som sættes i deres porteføljemappe.

I uge 13 foregår den egentlige projektbeskrivelse, hvor gruppen ud fra deres tidligere erfaringer laver en

beskrivelse af det projekt de har valgt at arbejde med. Projektbeskrivelserne afleveres til Projektlærerne

efter endt modul. I denne forberedende fase vil der være et modul til rådighed hver uge. Det er dog muligt

at forløbet struktureres mere fleksibelt over de fire uger i samarbejde med teamets lærere.

Succeskriteriet for forløbet er, at eleven er i stand til at holde fokus på udvikling af den gode projektidé og

at eleven viser sig i stand til at anvende de metoder og redskaber der er tilegnet i undervisningen i projekt-

ledelse. Eleven udvikler i forløbet en personlig målsætning, en idé-bank og en samarbejdsaftale, som eleven

sætter i sin portefølgemappe. Dette skal anvende til den afsluttende selvevaluering. Et ultimativt succes-

krav er, at eleverne er i stand til at overholde aftaler og deadlines.


37

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for Projektuge 15 – ”innovative og entreprenante”





Kunne anvende værktøjer, metoder og erfaringer fra Projekt uge 41 og 50 ud fra elevens personlige

portefølje.

Kunne vurdere vigtigheden for brug af PR for gennemførsel af eget projekt og redegøre for dispo-

neringen.

Kunne anvende budgetlægning for gennemførsel af eget projekt og løbene kunne analysere Pro-

jektbudgettets holdbarhed.

Have kendskab til økonomisk støtte indenfor Fundraising.

Kunne anvende naturvidenskabelige analyse- og dokumentationsformer.

Have kendskab til det andet ”N” i ”KINNE-modellen”

For at eleven skal sætte ovenstående i spil, skal Projektuge 15 bygge på Projektmodellen ”KINNE-

modellen”. Eleven skal selv, ud fra et overordnet tema, selv udarbejde vedkommendes opdrag. Dette sker i

projektundervisningen frem mod projektugen. Eleven arbejder i mindre grupper der sammensættes af ele-

verne selv. Grupperne vil fra projektugens start have været igennem ”Det kreative rum” Grupperne støttes

af en til to vejledere gennem hele projektet. Igennem ugen vil der være fællessamlinger hvor eleven inspi-

reres kreativt og vejledende til brug for opfyldelse af ovenstående. Ugens struktur er normal for at skabe

gennemskuelighed. Dog vil mødekulturen være tilegnet Projektugen.

Succeskriteriet for ugen er, at eleven er i stand til at gå ”fra Viden til Handling” ved hjælp af de metoder,

redskaber kompetencer der er tilegnet i undervisningen gennem hele Projektlederuddannelsen. Succeskri-

teriet er ligeledes at, eleven kan gennemføre hele sit projekt og efterleve egen målsætning. Samtidigt ud-

arbejder eleven, efter endt uge, en selvrefleksion over egen indsats og læring til brug fortløbende i projekt-

lederuddannelsen. Dette sker igennem gruppe- og personlig evaluering.


38

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Målbeskrivelse for Selvevaluering - ”hvilken projektleder er du?”

Dette forløb skal sætte eleven i en selvrefleksiv fase hvor der har til hensigt at eleven udfærdiger sin egen

Projektlederudtalelse ud fra tesen ”Hvilken type Projektleder er jeg?”.



Kunne foretage syntese over de samlede erfaringer vedkommende har gjort sig gennem hele ud-

dannelsen

Kunne vurdere sig selv i forhold til de kompetencer uddannelsen indeholder

Kunne analysere den udvikling vedkommende har gennemgået under uddannelsen og redegøre for

denne.

Have kendskab til de fastsatte krav til udtalelsen – antal tegn, størrelse, skrifttype etc.

For at eleven skal sætte ovenstående i spil skal eleven have sin egen Porteføljemappe udleveret. Denne

mappe vil indeholde selvevalueringer fra Projektuger og undervisningsforløb i Projektlederuddannelsen.

Desuden vil mappen indeholde personevaluering fra interne samarbejdspartnere. Elevens opgave er at

udfærdige sin egen projektlederudtalelse, som skal sammensættes med skolens egentlige kompetencebe-

vis. Som støtte til dette vejledes eleven af en af teamets Projektlærere. Eleven arbejder med dette i Projekt-

tiden i uge 16 og 17. Arbejdet foregår i teamet. Eleven skal påregne arbejde i fritiden.

Succeskriteriet for forløbet er at eleven at eleven gennem et tilbageblik på hele uddannelsen, sin egen posi-

tion gennem denne skaber en refleksion over egen udvikling – menneskeligt og fagligt. Denne refleksion

skal udmunde i en beskrivelse af den enkelte elev som Projektleder hvor det ligeledes er elevens menne-

skelige og faglige kompetencer der er i fokus.


39

Ry

sli

ng

e E

ft

er

sk

ole

20

11

/2

01

2

Anbefaling for videre arbejde med

Projektlederuddannelsen Projektlærere anbefales at have fuldt timetal til undervisning, for at danne grund for solidt afsæt i Projekt-

lederuddannelsen. Det vil sige seks lærere til seks klasser. I anbefalingen ligger der, at timeoptimeringen

tages fra skolens puljemidler. Denne anbefaling er grundet i, at der stilles krav om, at projektlærerne følger

uddannelsen nøje, at de dokumenterer deres undervisningsplaner og at alle kompetencekurser og forløb

evalueres skriftligt. Dette arbejde er afgørende for den erfaringsopsamling, som udgør grundlaget for den

videre udvikling af Projektlederuddannelsen på Ryslinge Efterskole.

Det anbefales derudover, at minimum tre projektlærere deltager i hver af projektugerne. Dog vil det opti-

male være, at alle projektlærere deltager i alle projektugerne af hensyn til kontinuiteten i Projektlederud-

dannelsen, hvilket kunne foreslås projektlærerne.

Det anbefales, at Den faglige følgegruppe (FF)i skoleåret 2011-2012 følger Projektlederuddannelsen nøje

gennem hele år. Dette bør ske på alle niveauer i projektlederuddannelsen således at der er en repræsen-

tant fra FF hos projektlærerne, som kan følge alle evalueringer og planlægninger tæt og at der ved alle pro-

jektuger er mindst én fra FF repræsenteret som projektvejleder.

Det er FF’s primære opgave at optimere Projektlederuddannelsens målsætninger og indholdsplanerne for

skoleåret 2012-2013. Det anbefales i den sammenhæng at gøre indholdsplanerne til inspirationskilder, som

projektlærerne kan planlægge undervisningen ud fra.

Det anbefales yderligere, at FF arbejder med at udvikle en evalueringsbank, som en inspirationskilde til

forskellige evalueringsmetoder.

Eksterne samarbejdspartnere vil for FF i endnu højere grad i skoleåret 2011-2012 fungerer som inspirati-

onskilde og vil være vigtige sparringspartnere for den videre udvikling af Projektlederuddannelsn på Ryslin-

ge Efterskole. Derfor anbefales det, at alle i faglig følgegruppe deltager i møder med de eksterne samar-

bejdspartnere, i det den direkte dialog er kvalificerende for udviklingsarbejdet og kan virke inspirerende

helt ud i det praktiske arbejde med eleverne.

Derudover anbefales det, at FF holder sig ajour i forhold til kurser, fonde, mulige andre samarbejdspartne-

re, tendenser, faglig inspiration, konkurrencer ect. Grundlæggende er det FF’s opgave at Ryslinge Efterskole

er et skridt foran i forhold til Innovation og Iværksætteri.

kreativ, innovativ og entreprenant projektlederuddannelse 2011 2012_0.pdf · nere, der ligger lige...

Documents