kommunikationseksamen-gruppe-8€¦ · eva lai kromann kristensen, 0914-2307 kommunikation iii,...

Eva Lai Kromann Kristensen Kathrine Skammelsen Andersen Eksamensopgaven kommunikation III -‐ Psykisk arbejdsmiljø og mobning blandt sygeplejersker

Gør en forskel -‐ godt psykisk arbejdsmiljø uden mobning

Eva Lai Kromann Kristensen, 0914-2307 Kommunikation III, eksamen Kathrine Skammelsen Andersen, 0914-2320 11.04.16

Indholdsfortegnelse

1. STRATEGI .................................................................................................................................... 1 1.1. SITUATIONSANALYSE ........................................................................................................................ 1

1.1.1 Problemstilling ...................................................................................................................... 2 1.2 KOMMUNIKATIONSPROBLEMET .......................................................................................................... 2

1.2.1. Afdækning af kommunikationspotentialet ........................................................................ 3 1.3. MÅLGRUPPER ................................................................................................................................. 3 1.4. MÅL .............................................................................................................................................. 4 1.5. KOMMUNIKATIONSFORMER .............................................................................................................. 5 1.6. METODE OG METODEREFLEKSION ...................................................................................................... 6 1.7. DELKONKLUSION ............................................................................................................................. 7

2. HANDLINGSPLAN ........................................................................................................................ 7 2.1. BUDSKABER .................................................................................................................................... 7 2.2. KANALER OG MEDIEVALG ................................................................................................................ 10

2.2.1. Kommunikationskanaler ................................................................................................... 10 2.2.2. Medie-‐ og tidsplan ............................................................................................................. 13

2.3. EVALUERING ................................................................................................................................. 15 2.3.1. Prætest ............................................................................................................................... 15 2.3.2. Før-‐ og eftermålinger ........................................................................................................ 16

2.4. BUDGET ....................................................................................................................................... 16 2.5. ORGANISERING OG TIDSPLAN .......................................................................................................... 18

2.5.1. Tidsplan .............................................................................................................................. 18

3. PRODUKTER .............................................................................................................................. 20 3.1. MANUSKRIPT TIL TO VIDEOCASES ..................................................................................................... 21 3.2. FOLDER ........................................................................................................................................ 21 3.3. INVITATION .................................................................................................................................. 23 3.4. DIALOGKORT ................................................................................................................................ 24

4. REFLEKSIONSRAPPORT ............................................................................................................. 29

5. LITTERATURLISTE

6. BILAG BILAG 1 -‐ INTERVIEWPERSONER BILAG 2 – KILDER TIL BUDGET


Side 1 af 30

1. Strategi 1.1. Situationsanalyse Ifølge Videnscenter for Arbejdsmiljø (herefter VFA) er mobning et stigende problem på mange arbejdspladser i Danmark. Det har ofte alvorlige konsekvenser for den, som bliver mobbet, f.eks. øget sygefravær, søvnløshed og stress (Følgevirkninger af mobning). Derfor arbejder VFA på at mindske mobning på danske arbejdspladser (Viden om mobning). VFA definerer mobning som:

Problemet med mobning gør sig også gældende blandt sygeplejersker på danske offentlige sygehuse. Dansk Sygeplejeråd (herefter DSR) lavede i 2012 en undersøgelse om mobning, der viste, at hver tiende sygeplejerske har været udsat for mobning inden for 12 måneder. Det svarer til, at ca. 5.600 sygeplejersker bliver udsat for mobning hvert år. Hovedparten bliver mobbet af deres kollega og/eller leder (DSR Analyse 2012). Mobning kan skyldes me-‐get, men sygeplejerskerne ser selv et dårligt psykisk arbejdsmiljø som en af årsagerne til stigende mobning (Ulla Nielsen og Lizzy Doktor, interview -‐ bilag 1). Det dårlige psykiske arbejdsmiljø og mobningen blandt sygeplejerskerne på de offentlige sygehuse går ikke kun ud over sygeplejerskernes psyke og arbejdsindsats, men også patien-‐terne helbred. Når arbejdsmiljøet ikke er i orden, kan det betyde, at patienterne får flere komplikationer og genindlægges oftere (Damløv 2013). BrancheArbejdsmiljøRådet Social & Sundhed (herefter BAR S&S) lancerede i 2014 en kam-‐pagne mod mobning blandt sygeplejersker. Den har titlen “Grib ind -‐ Godt kollegaskab uden mobning” og fokuserer på kollegaernes mulighed for at stoppe mobning, når de er vidner til det. Kampagnen er et forebyggelsesværktøj og kan derfor ikke anvendes på arbejdspladser, hvor mobning allerede er et problem (BrancheArbejdsmiljøRådene 2015). Da der allerede findes et forebyggelsesværktøj, foreslår vi, at VFA har fokus et andet sted. VFA vil mindske mobning på arbejdspladser, hvorfor de prøver at give virksomheder adgang til den nyeste viden og værktøjer, som kan være med til at sikre et sundt og godt arbejdsmil-‐jø i danske virksomheder (Videncentrets produkter og ydelser). Vi foreslår VFA, at fokusom-‐rådet i deres kommende kampagne er at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og dermed mindske antallet af sygeplejersker på offentlige sygehuse, der bliver mobbet. Titlen på kam-‐pagnen kunne være “Gør en forskel -‐ godt psykisk arbejdsmiljø uden mobning”.


Side 2 af 30

1.1.1 Problemstilling Et stigende antal sygeplejersker på offentlige sygehuse bliver udsat for mobning -‐ til skade for dem selv og patienterne. Hvordan kan VFA med kommunikation skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø og dermed mindske mobningen blandt sygeplejersker?

1.2 Kommunikationsproblemet Situationen, som VFA skal ændre, er det dårlige psykiske arbejdsmiljø, som er med til at for-‐årsage mobning blandt sygeplejersker. Vores interviews viste, at mobningen hovedsageligt sker inden for faggruppen -‐ kollegaer imellem eller af lederen (Ulla Møller og Karin Bloch Nielsen, interview -‐ bilag 1). Derfor bør VFA fokusere på mobning mellem sygeplejersker. Vi foreslår desuden, at kampagnen kun koncentrerer sig om sygeplejersker, der er ansat på offentlige sygehuse, da sygeplejersker i hjemmeplejen og det private har andre arbejdsvilkår og er ansat i andet regi. Det vil derfor være svært at lave en kampagne, som effektivt ram-‐mer hele faggruppen. Mobning er et socialt følsomt emne, som kan være svært at komme til livs, da det kan være forankret i virksomhedens kultur. Mobning kan også opfattes forskelligt alt efter, hvem der udsættes for det (Definition af mobning). Derfor skal VFA bruge deres egen definition på mobning i kampagnen, som er beskrevet i situationsanalysen. Det giver en klar ramme for, hvad der menes med mobning. Det øgede tidspres er én af grundene til sygeplejerskernes dårlige arbejdsmiljø (Damløv 2013). Der er ikke udsigt til, at tidspresset bliver mindre, og det er ikke en situation, som VFA har mulighed for at ændre (Thorbech 2015). Forskning viser også, at der især er to situ-‐ationer, som kan medføre mobning på arbejdspladsen: Uløste konflikter og når nogen hand-‐ler anderledes, end man plejer (BrancheArbejdsmiljøRådene 2014, s. 5). Dele af det psykiske arbejdsmiljø kan kommunikation ikke ændre, bl.a. arbejdsmængde og organisering. Den kan derimod påvirke det sociale fællesskab, klarhed omkring rolleforde-‐linger, arbejdspladsens værdier og den krænkende adfærd -‐ herunder mobning -‐ og dermed løse mange af konflikterne, inden de bliver for alvorlige. Derfor foreslår vi VFA, at kampag-‐nen kun tager udgangspunkt i de forhold af det psykiske arbejdsmiljø, kommunikation har en indvirkning på (Hvad er psykosocialt arbejdsmiljø?). Derved kan de forbedre nogle for-‐hold i det psykiske arbejdsmiljø, der kan være med til at mindske mobningen.


Side 3 af 30

1.2.1. Afdækning af kommunikationspotentialet For at finde ud af, hvilke interessenter der er relevante for VFA at arbejde med, bruger vi sigtekornsmodellen:

Model 1: Sigtekornsmodellen (Poulsen 1996, s. 27) Interessenterne i feltet ’engagerede’ er den gruppe, der er relevante at kommunikere til, da de er mest modtagelige for kommunikation (Poulsen 1996, s. 27). Modellen viser, at mange er engagerede i mobningen blandt sygeplejerskerne, hvilket giver god mening, da mobning ikke kun påvirker den, som bliver mobbet og den, som mobber. Det påvirker arbejdsmiljøet og vidnerne til mobning, hvilket har betydning for DSR, tillidsre-‐præsentanterne og afdelingssygeplejerskerne. Hospitalsledelsen og oversygeplejerskerne er placeret under ‘bekymrede’, da de kun bliver berørt af mobning, hvis afdelingssygeplejer-‐sken og tillidsrepræsentanten ikke kan klare situationen selv (Ulla Møller, interview -‐ bilag 1). Mobningen påvirker også patienterne, eftersom sygeplejerskernes arbejdsindsats, som tidligere nævnt, kan blive forstyrret, men patienterne oplever ikke en relevans, og de har ikke umiddelbart mulighed for at ændre situationen.

1.3. Målgrupper Som beskrevet i ovenstående afsnit er interessenterne i feltet ‘engagerede’ relevante mål-‐grupper, men det er ikke alle, der har lige stor mulighed for at gøre noget ved problemet med det dårlige psykiske arbejdsmiljø og mobning. Gennem nøje overvejelser om hvem, der er mest modtagelig for kommunikation og har størst indvirkning på problemstillingen, fore-‐slår vi følgende målgrupper til VFA:


Side 4 af 30

Model 2: Direkte, indirekte målgruppe (Sepstrup og Øe 2010, s. 217) Kampagnens slutmålgruppe er sygeplejerskerne. Det er deres psykiske arbejdsmiljø, kam-‐pagnen skal forbedre samt deres holdning til mobning, der skal ændres. Kommunikationen går dog til modtagergruppen afdelingssygeplejersker, der også er kampagnens hjælpemål-‐gruppe. Undersøgelser viser nemlig, at lederen spiller en stor rolle i at skabe et godt psykisk ar-‐bejdsmiljø og stoppe mobning (Årsager til mobning på arbejdspladsen). Lederen er også juridisk forpligtet til at forhindre og stoppe mobning (Love og aftaler om mobning). Derfor vil det være ideelt for VFA at kommunikere til afdelingssygeplejerskerne, som kan gøre en forskel. Vidnerne til mobning var også en tænkt hjælpemålgruppe, da de ved meget om, hvad der sker på afdelingen. Det er dog ikke muligt at kommunikere til både afdelingssygeplejersker og vidner i samme kampagne, da de skal have forskellige former for kommunikation. Derfor foreslår vi, at kommunikationen til afdelingssygeplejerskerne ikke kun skal ændre deres holdning til mobning og give dem viden om og redskaber til at kunne skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Den skal også hjælpe dem med at skabe tryghed for vidnerne, så de henvender sig til afdelingssygeplejerskerne, hvis de ser mobning. En kilde oplevede, at kollegaerne vendte det blinde øje til, da de vidnede til mobningen, og det er den situation, der skal und-‐gås ved at skabe tryghed mellem vidner og afdelingssygeplejersker (Lizzy Doktor, interview -‐ bilag 1).

1.4. Mål Organisationsmålet og kampagnehovedmålet er det samme for både afdelingssygeplejer-‐skerne (hjælpemålgruppe) og sygeplejerskerne (slutmålgruppe). For en overskuelig opstilling af målene, har vi anvendt et målhierarki:


Side 5 af 30

Model 3: Tre kategorier af mål (Sepstrup og Øe 2010, s. 208)

Kampagnehovedmålet går ud over kampagnens varighed, da vi ikke mener, at et halvt år er lang tid nok til at få mobningen til at falde med 1 %. Resten af målene er lavet i tråd med kampagnehovedmålet. Vi fokuserer på afdelingssygeplejerskernes mulighed for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, da de spiller en afgørende rolle. Sygeplejerskerne spiller ligeledes en rolle, eftersom de også skal opleve et bedre psykisk arbejdsmiljø og mindre mobning. Gennem øget kendskab kan kampagnen skabe et bedre arbejdsmiljø samt ændre holdnin-‐gen til mobning og måske på længere sigt ændre adfærden.

1.5. Kommunikationsformer Vi synes, VFA skal bruge netværkskommunikation i kampagnen, dvs. en kombination af mas-‐sekommunikation og interpersonel kommunikation (Sepstrup og Øe 2010, s. 237). Det giver gode forudsætninger for at ramme hjælpemålgruppen bredt samtidig med, at det bliver personligt. Opdelingen, foreslår vi, ser ud som følgende:


Side 6 af 30

Model 4: Med inspiration fra eksempel 17.4 (Sepstrup og Øe 2010, s. 243) Kampagnen skal udrulles nationalt, men massekommunikationen til afdelingssygeplejer-‐skerne skal foregå på de enkelte sygehuse. I starten af kampagnen skal VFA bruge masse-‐kommunikation for at ramme så mange som muligt, men de skal hurtigt køre interpersonel kommunikation ind over, f.eks. i form af temadage. Den interpersonelle kommunikation skal følges op med yderligere massekommunikation. VFA kommer til at bruge mange menneskelige og økonomiske ressourcer på interpersonel kommunikation, men kommunikationsformen kommer ikke til at fylde meget tidsmæssigt i kampagneperioden. Derimod er massekommunikationen en længerevarende kommunikati-‐onsform, som også vil være en økonomisk tung post i budgettet, da der skal trykkes mange materialer til alle sygehusene. Vi foreslår VFA at bruge en kombination af massekommunikation og interpersonel kommu-‐nikation, eftersom det kan være svært at ændre på forankrede holdninger med massekom-‐munikation alene (Sepstrup og Øe 2010, s. 89). Derfor er den interpersonelle kommunikati-‐on vigtig i kampagnen.

1.6. Metode og metoderefleksion Mobning er et socialt følsomt emne, hvilket gør det svært at lave fokusgrupper eller benytte et spørgeskema. Derfor har vi valgt at benytte interviews. Det kan dog betyde, at vi ikke får det fulde indblik i det psykiske arbejdsmiljø og mobningen blandt sygeplejersker, og at vores data ikke nødvendigvis er repræsentativ.


Side 7 af 30

Vi har hovedsageligt benyttet erfaringskilder samt enkelte partskilder. Vi har haft adgang til meget standarddata samt rapporter lavet af eksperter inden for mobning. Derfor har vi nedprioriteret ekspertinterviews. Vores erfaringskilder kommer hovedsageligt fra Midtjylland, hvilket kan give en regional skævvridning i vores data. Dog har vi mange tal og artikler fra DSR og diverse medier, som kan være med til at sikre validitet for vores interviews. Vores spørgeramme har primært omhandlet konkrete erfaringer, hvad der blev gjort for at stoppe mobning, hvordan man oplevede det psykiske arbejdsmiljø samt konkrete redskaber.

1.7. Delkonklusion Mobning er et stort problem blandt sygeplejerskerne på de offentlige sygehuse, og det fore-‐går ofte inden for faggruppen. Det kan være forårsaget af et dårligt psykisk arbejdsmiljø, der kan påvirke sygeplejerskernes arbejdsindsats, hvilket kan gå ud over patienterne. Derfor foreslår vi VFA, at kampagnen skal fokusere på at forbedre de kommunikative forhold i det psykiske arbejdsmiljø og på den måde mindske mobningen. Lederne spiller en vigtig rolle i at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og mindske mobning, hvorfor vi mener, at kampagnens målgruppe skal være afdelingssygeplejerskerne. De er kommunikationens modtagergruppe og hjælpemålgruppe for slutmålgruppen (sygeplejer-‐sker). Målet med kampagnen skal være at vise, hvordan afdelingssygeplejerskerne kan skabe et godt psykisk arbejdsmiljø og dermed mindske mobningen. Vi vil anbefale, at kommunikatio-‐nen foregår på de enkelte sygehuse og vil bestå af netværkskommunikation, hvor masse-‐kommunikationen skal støtte op om den interpersonelle kommunikation.

2. Handlingsplan 2.1. Budskaber For at nå kampagnehovedmålet og organisationsmålet foreslår vi VFA at udarbejde budska-‐berne ud fra kampagnedelmål 1 (se model 3). Det gør vi, da delmålets målgruppe er afde-‐lingssygeplejerskerne, som kampagnen kommunikerer til. Det er dem, der har de bedste forudsætninger for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og derved mindske mobningen. Budskaberne bliver ikke brugt ordret i produkterne, men derimod som inspiration. Vi vil give nogle eksempler på udformningen af de konkrete budskaber i produkterne under produkt-‐afsnittet.


Side 8 af 30

Model 5: Budskabshierarki Selvom alle budskaberne ikke er udformet som direkte budskaber til produkterne, har vi analyseret budskabernes argumenter via Toulmin's grundmodel (Jørgensen og Onsberg 2011, s. 16). Det giver VFA en idé om, hvor stærke budskabernes argumentation er i forhold til slutmålgruppe og hjælpemålgruppe.

Model 6: Hovedbudskab

Model 7: Delbudskab 1


Side 9 af 30



Model 10: Delbudskab 4 Alle budskaberne er udformet til afdelingssygeplejerskerne, men delbudskab 2 -‐ 4 kan også ramme de andre sygeplejersker på afdelingerne, fordi:

1. Budskaberne også omhandler dem. 2. De kan ligeledes være en god rollemodel. 3. De kan også være med til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 4. De føler sig muligvis allerede tryggere ved tanken om, at afdelingssygeplejerskerne

skal prøve at skabe en tryghed hos deres medarbejdere (Venlighed giver bedre bund-‐linje).

Vi anbefaler VFA at bruge en stil og tone, der ikke benytter sig af trussels-‐argumenter, men som koncentrerer sig om at skabe nogle positive budskaber. Det giver afdelingssygeplejer-‐skerne følelsen af empowerment (Sepstrup og Øe 2010, s. 273). Afdelingssygeplejerskerne skal skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø og mindske mobningen for at skabe en arbejds-‐plads, hvor medarbejderne samarbejder, har færre sygedage og trives med hinanden.


Side 10 af 30

I budskabernes udformning bruger vi ensidig og eksplicit argumentation samt empower-‐ment (Sepstrup og Øe 2010, s. 269-‐273). Vi viser kun den ene side af sagen, men budskaber-‐ne bliver præsenteret med en klar anbefaling til afdelingssygeplejerskerne. Delbudskaberne og specielt delbudskab 4 er præget af empowerment, hvor afdelingssygeplejerne får en fø-‐lelse af, at de er en vigtig spiller, når det psykiske arbejdsmiljø skal forbedres, og mobningen skal mindskes. Kommunikatoren er VFA og hjælpekommunikatoren er Danske Regioner (herefter DR) (Sepstrup og Øe 2010, s. 276). DR skal være med til at udrulle kampagnen på Danmarks of-‐fentlige sygehuse og give VFA adgang til de kommunikationskanaler på sygehusene, der er relevante for målgruppen. Budskaberne indeholder en blanding af etos, logos og patos (Sepstrup 2010, s. 270). Etos bliver brugt til hovedbudskabet samt delbudskab 1 og 2, hvor VFA’s og DR’s troværdighed er i spil. Delbudskab 3 indeholder patos, da det appellerer til følelserne. Delbudskab 4 er præ-‐get af både logos og etos. Logos er informationen om antallet af mobninger blandt sygeple-‐jersker, og etos er forklaringen om, at man kan mindske mobning ved at forbedre det psyki-‐ske arbejdsmiljø. Ifølge det traditionelle indlæringshierarki kan en øget viden ændre en holdning, som til sidst ændrer en adfærd. Det bruges ved emner, som modtageren opfatter som relevante og væ-‐sentlige, som modtageren er engageret i, og som har en høj psykisk eller social risiko, hvilket er tilfældet med psykisk arbejdsmiljø og mobning (Sepstrup og Øe 2010, s. 58). Ved at give afdelingssygeplejerskerne og sygeplejerskerne viden om et godt psykiske arbejdsmiljø og mobning, kan vi ændre deres holdning til mobning og måske også deres adfærd.

Model 11: Det traditionelle indlæringshierarki (Sepstrup og Øe 2010, s. 58)

2.2. Kanaler og medievalg Vi foreslår, at kampagnen benytter forskellige kommunikationskanaler i forbindelse med massekommunikationen -‐ både trykte og online medier. Som nævnt tidligere starter kam-‐pagnen med massekommunikation, herefter interpersonel kommunikation og bliver rundet af med mere massekommunikation.

2.2.1. Kommunikationskanaler Vi anbefaler et mix af forskellige kommunikationskanaler, så opdelingen bliver således:


Side 11 af 30

Model 12: Med inspiration fra eksempel 17.4 (Sepstrup og Øe 2010, s. 243) Vi anbefaler disse former for massekommunikation i starten af kampagnen:

Klistermærkerne skal bakke op om delbudskab 1 og 3 med tekster som: “Har du rost din kollega i dag” og “Åbenhed skaber tillid” og bruges dermed som nudging til at fortælle, at man sammen kan skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø (Thaler og Sunstein 2008). Plakaterne skal også bakke op om delbudskaberne, men med ordlyde som: “Du er med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø” og “Gode råd til et godt psykisk arbejdsmiljø”. BAR S&S anbefale-‐de os at bruge plakater, da det var noget sygehusene efterspurgte i forbindelse med deres kampagne (Lise Keller, interview -‐ bilag 1). Desuden har VFA i samarbejde med DR mulighed for at skrive nyheder på sygehusenes int-‐ranet om, hvordan man kan forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Vi vil foreslå VFA at invitere alle afdelingssygeplejersker til en regional temadag. Invitationen bliver sendt ud på mail af VFA og DR med mulighed for tilmelding i sygehusenes eget system


Side 12 af 30

Plan2learn eller kursusportalen (Referencer og Kursusportalen). Invitationen indeholder oplysninger om, hvorfor temadagen afholdes, og hvad dagen går ud på. Den interpersonelle kommunikation er opfølgning på massekommunikationen:

Til temadagene mødes alle afdelingssygeplejersker i hver regionen til en workshop, hvor fokus er på lederens rolle i at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø og mindske mobning. Der vil være indslag fra eksperter, hvor delta-‐gerne får gode råd og redskaber til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø. Vi foreslår VFA, at afdelingssyge-‐plejerskerne bliver anbefalet at udarbejde handlingspla-‐ner og fælles værdier i deres afdeling, da et dårligt psy-‐kisk arbejdsmiljø og mobning skal løses i fællesskab (Åbenhed om dårlig kultur gav mindre mobning). Deltagelse i temadagene skal være obligatorisk for at

sikre en effekt. Det kan DR være med til at beslutte, da de er med til at planlægge temada-‐gene. Hvis man ikke har mulighed for at deltage i temadagen i ens egen region, man man deltage i én af de andre temadage. Der vil dog være nogen, som slet ikke har mulighed for at deltage. Den interpersonelle kommunikation vil blive suppleret med yderligere massekommunikati-‐on:

Til temadagene skal der være gruppearbejde med forskellige videocases. Især videocases kan være med til at skabe opmærksomhed omkring, hvordan man løser de udfordringer,


Side 13 af 30

man møder i hverdagen (Ingelis Sander, interview -‐ bilag 1). Goodiebagen udleveres til te-‐madagene. I goodiebagen er en folder, dialogkort, kuglepen, badge og post-‐its som inspira-‐tion til afdelingssygeplejerskerne, når de kommer hjem. Kuglepenne og blokke er arbejds-‐redskaber på temadagene samt i hverdagen. De skal være med til at fastholde opmærksom-‐heden på kampagnens budskaber. Folderen indeholder gode råd til, hvordan man skaber et godt psykisk arbejdsmiljø, mens dialogkortene er et redskab, der giver afdelingssygeplejer-‐skerne spørgsmål og råd om det psykiske arbejdsmiljø, som de skal forholde sig til. Det kan bl.a. være: Hvordan løser vi konflikter her i afdelingen? Hvordan griber vi ind, hvis vi er vid-‐ner til mobning? Efter temadagene bliver der hver måned sendt ét nyhedsbrev fra VFA per mail, som holder interessen for emnet ved lige. Desuden bliver budskabet gentaget via endnu en annonce i Sygeplejersken og flere nyheder på intranettet. Afdelingssygeplejerskerne vil blive opfordret til at dele deres handlingsplaner for mobning samt fælles værdier med hinanden via intra-‐nettet.

2.2.2. Medie-‐ og tidsplan Vi har udarbejdet en medie-‐ og tidsplan for kampagneperioden. Den giver VFA et overblik over, hvornår de forskellige medier bliver brugt, deres varighed, hvad målet er med dem, målenes KPI’er samt evalueringen af mediet.

Modta-‐ger

Kommu-‐nika-‐ tions-‐ form

Kanal Tidsplan Mål Varighed af kanal-‐ tiltag

KPI’er Måling

Au-‐gust

Sep-‐tember

Oktoto-‐ber

No-‐vember

De-‐cember

Ja-‐nuar

Afdel-‐ ings-‐ syge-‐ plejer-‐ sker

Masse-‐ kommu-‐nikation

Annon-‐ce i Syge-‐plejer-‐sken

1: Informere om problemet med dårligt psykisk arbejdsmiljø og mobning blandt sygeplejersker 2: Informere om, hvordan man skaber et godt psykisk arbejdsmiljø

Udgives 15/8 og 5/12. 112.000 læse-‐re (Dokumenta tion 2014)

65 % af afdelingssy-‐geplejer-‐skerne har set annon-‐cen

Spørge-‐skema i forbindel-‐se med evaluering

Klister-‐ster-‐mærker

Informere om, hvordan man kan skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. (nudging)

Sendes ud til afdelingerne i starten af kampagnen. Skal hænge i hele kampag-‐neperioden.

80 % af afdelinger-‐ne bruger klistermær-‐kerne


Plaka-‐ter

1: Informere om problemet med dårligt psykisk arbejdsmiljø og mobning blandt sygeplejersker

Skal hver hænge oppe 3 måneder. De skal hænge i omklæd-‐ningsrumme-‐

65 % af afdelingssy-‐geplejer-‐skerne skal kunne huske ét eller flere af



Side 14 af 30

2: Informere om, hvordan man skaber et godt psykisk arbejdsmiljø

ne, på afde-‐lingssygeple-‐jerskernes kontorer samt relevante gange.

budskaber-‐ne fra pla-‐katerne

Intra-‐ net

1: Informere om temadage 2: Værd at vide, efter temada-‐gene og flere gode råd 3: Eksempler på handlingsplaner og fælles værdi-‐er

En nyhed pr. periode

85 % af afdelingssy-‐geplejer-‐skerne skal læse nyhe-‐den

Statistik på intra-‐nettet og spørge-‐skema i forbindel-‐se med evaluering

Invita-‐tion til ekster-‐ne tema-‐dage

Informere om temadagene

En mail med invitation, og derefter en påmindelse til dem, som ikke har tilmeldt sig

87 % af afdelingssy-‐geplejer-‐skerne skal tilmelde sig temadagen

Tælle antal tilmeldin-‐ger

Video cases

Give eksempler på cases inden for psykisk arbejdsmiljø og mobning, som afdelingssyge-‐plejerskerne kan øve sig på

Vises til tema-‐dagene og sendes efter-‐følgende ud i et nyhedsbrev

87 % af afdelingssy-‐geplejer-‐skerne skal have set casen

Tælle antal deltagere ved te-‐madage og stati-‐stik på nyheds-‐brevet

Goo-‐diebags med indhold

Give afdelings-‐sygeplejersker-‐ne redskaber og gode råd til, hvordan de forbedrer det psykiske ar-‐bejdsmiljø og mindske mob-‐ningen

Udleveres til temadage

100 % af afdelingssy-‐geplejer-‐skerne, der deltager i temadage-‐ne, skal tage deres goodiebag med hjem

Se, om der er flere i rummet efter temada-‐gene.

Folder Give god råd til, hvordan man skaber et bedre psykisk ar-‐bejdsmiljø og mindsker mob-‐ning og kon-‐taktoplysninger på arbejdsmiljø-‐konsulenter

Udleveres i goodiebagen til de eksterne temadage og sendes efter-‐følgende ud til alle sygehuse (att.: afde-‐lingssygeple-‐jerskerne)

1: 50 % af alle afde-‐lingssyge-‐plejersker har læst folderen 2: 40 % kan huske ét eller flere af rådene fra folderen



Side 15 af 30

Dialog-‐kort

Give afdelings-‐sygeplejersker-‐ne spørgsmål til det psykiske arbejdsmiljø og mobning

Udleveres i goodiebagen til de eksterne temadage og sendes efter-‐følgende ud til alle sygehuse (att.: afde-‐lingssygeple-‐jerskerne)

75 % af alle afdelingssy-‐geplejer-‐sker skal have læst mindst ét dialogkort.


Nyhedsheds-‐breve

Informere om kampagnen, opfølgning på temadage samt nye in-‐puts/informationer

Et nyhedsbrev en gang pr. periode

1: 75 % af afdelingssy-‐geplejer-‐skerne skal læse ny-‐hedsbrevet 2: 65 % af medarbej-‐derne skal huske mindst ét budskab

Statistik på både nyheds-‐brev og spørge-‐skema i forbindel-‐se med evaluering

Interper-‐sonel-‐kommu-‐nikation

Tema-‐ dage

Give afdelings-‐sygeplejersker-‐ne redskaber til, hvordan de forbedrer det psykiske ar-‐bejdsmiljø og mindsker mob-‐ning

Én temadag pr. region af én dags varig-‐hed

1: 87 % af alle afde-‐lings sygeplejer-‐sker skal deltage i temadagen

Tælle antal deltagere

Tabel 1: Medie-‐ og tidsplan Kampagnen starter i midt-‐august pga. sommerferien. Mange af kanalerne er koncentreret omkring temadagene, som foregår i midt-‐september med forskellige datoer alt efter region. Valget faldt på september, da afdelingssygeplejerskerne har haft tid til at tage sig af de ting, som har hobet sig op over sommeren. Desuden har nogle afdelinger travlt om vinteren, så det giver god mening at starte nye ting op inden (Sheikh 2013). Med en mediekoncentration omkring temadagene er der en form for burst i starten af kampagneperioden (Sepstrup og Øe 2010, s. 285). Det har vi valgt for at skabe indledende og fortsat opmærksomhed, som holdes ved lige med nyhedsbreve, intranettet og annonce i Sygeplejersken.

2.3. Evaluering

2.3.1. Prætest For at sikre at budskaberne og produkterne virker efter hensigten, bør VFA præteste udvalg-‐te dele af kampagnen. De kunne med fordel lave et par fokusgrupper med afdelingssygeple-‐jersker, hvor de tester plakater, klistermærker og annoncer. Det skal finde sted tidligt i ud-‐viklingsfasen. Derfor bør fokusgrupperne afholdes senest i slutningen af maj, så VFA har mulighed for at reagere på tilbagemeldingerne.


Side 16 af 30

2.3.2. Før-‐ og eftermålinger Vi anbefaler VFA at benytte undersøgelsesmetoden ‘resultat-‐ og effektmåling’ for at se, om målet med indsatsen er opfyldt, eller om kampagnen har bidraget til at opfylde målet (Sloth 2011, s. 86). Et spørgeskema giver mulighed for at evaluere før og efter kampagnen, så VFA kan se præcist, hvad der har ændret sig i forbindelse med kampagnen (Sloth 2011, s. 83). Målingen skal laves blandt alle afdelingssygeplejerskerne. Mindst 80 % skal svare på spørge-‐skemaet for at sikre resultaternes validitet. En før-‐måling giver indblik i, hvordan det psyki-‐ske arbejdsmiljø er på det enkelte sygehus, samt om/hvordan de har arbejdet på at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø. Med efter-‐målingen kan VFA se, hvilken effekt kampagnen har haft på det psykiske arbejdsmiljø og mobningen, og om kampagnemålet er opfyldt. VFA bør også se på de enkelte produkter for at finde ud af, om de er blevet set og brugt, og om bud-‐skaberne huskes. Det vil være en god idé at undersøge, om temadagene har givet afdelings-‐sygeplejerskerne nogle redskaber til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. De er en stor post i budgettet, så det er vigtigt at vide, om de overhovedet har haft en effekt. Efter vores anbefalinger skal VFA afsætte tid til at lave fokusgruppeinterviews, sammensæt-‐te spørgeskemaerne og bearbejde resultaterne. Resultaterne kan VFA bruge som bag-‐grundsviden til fremtidige kampagner, til intern information i f.eks. nyhedsbreve og muligvis til PR.

2.4. Budget Budgetoverslaget giver VFA en idé om, hvordan de 900.000 bliver brugt:

Post (kilder – bilag 2) Udregning Omkostninger

Strategi/analysearbejdei 595 kroner x 50 mandetimer 29.750

Prætest -‐ fokusgrupperii 25.000

Kreativt arbejdeiii Klistermærker, 2 designs Z-‐Folder Plakat, 4 designs Dialogkort,10 designs Annonce, 2 designs Invitation Videocases, maks. 5 minutter i alt

10.000 10.000 20.000 15.000 10.000 5.000

19.000iv

Sum: 89.000

Produktionv Klistermærker, 210 x 148 mm, 2 designs á 1.500 stk. Z-‐Folder, 130g Silk-‐papir á 1.500 stk. Plakat, 130g Silk-‐papir, 4 designs á 1.000 stk. Dialogkort, 250g Silk-‐papir, A7, 10 designs á 1.500 stk. Blokke, 90g papir, A6, 50 blade, 2.000 stk.

4.124 1.561

10.652

2.680 5.854


Side 17 af 30

Goodiebags, 1.500 stk.vi Kuglepenne, 5.000 stk.vii Badges, 50 mm, 2.000 stk.viii Post-‐it, 72x72 mm, 50 blade, 2.500 stk.ix

4.500 5.850 6.400 9.125

Sum: 50.746

Temadage Lokaler, 6.000 pr. møde (ét i hver region) Forplejning i alt, 150 kr. pr. person (1.100 per-‐soner) Busleje, transport til temadage, 6.500 pr. bus. 50/bus, 22 busser i altx Honorar til to eksperterxi x 5 møder Gaver til eksperter x 5 møder

30.000

165.000

143.000 80.000 5.000

Sum: 423.000

Medieindrykning i Sygeple-‐jersken

2 x 29.990xii 60.000

Projektledelsexiii 100.000

Transport, deltagelse i mø-‐der samt temadagexiv

DR’s biler, der kører fra sygehus til sygehus, kan tage produkterne med uden beregning

30.000

Evalueringxv 50.000

Mandetimerxvi

Tekstforfatning og korrektur til diverse produk-‐ter, 30 timer Udsendelse af invitation, 2 timer Planlægning og koordinering af temadage, 20 timer Klargøring af goodiebags, 2 timer Opsætning og klargøring af nyhedsbreve, 10 timer Nyheder til intranet, 3 timer Timepris: 203 kr.

6.090 406

4.060 406

2.030 609

Sum: 13.601

Total/sum 871.097

Tabel 2: Budget Der er 1.242 afdelingssygeplejersker ansat i regionerne, fordelt på 52 sygehuse (DSR Analyse 2013). Vi forventer, at 87 % vil deltage i temadagene, dvs. 1.080 afdelingssygeplejersker. I budgettet har vi dog regnet med 1.100 for at sikre plads og forplejning til VFA, DR, eksper-‐terne, samt hvis flere end 87 % tilmelder sig. Vi foreslår VFA at bruge eksperter inden for konfliktløsning og psykisk arbejdsmiljø.


Side 18 af 30

2.5. Organisering og tidsplan VFA skal bruge en del penge på det kreative arbejde (jvf. budgettet). Opgaven skal løftes af et kommunikationsbureau. Derudover skal kommunikatører fra VFA køre korrekturgange, deltage i temadage samt bruge mandetimer på en række andre områder (jvf. budgettet). En projektleder skal have det overordnet ansvar, koordinere med DR samt være med til at plan-‐lægge temadagene, som VFA har ansvaret for. VFA bliver den endelige afsender af kampagnen, men de vil få hjælp af DR, der sørger for, at afdelingssygeplejerskerne deltager i temadagene. DR giver også VFA adgang til sygehusenes intranet samt andre kanaler, hvilket gør det nemmere for VFA at kommunikere med hjæl-‐pemålgruppen. DR’s fordele ved samarbejdet er, at de offentlige sygehuse forhåbentlig får et bedre psykisk arbejdsmiljø, lavere sygefravær og færre umotiverede medarbejdere, som sparer DR økonomisk (Trivsel og trivselsøkonomi).

2.5.1. Tidsplan Tidsplanen giver et overblik over, hvordan kampagnen skal udrulles fra start til slut:


Side 19 af 30


Side 20 af 30

Model 13: Tidsplan for kampagne

3. Produkter Den komplette vifte af produkter kan ses i afsnittet ’kanaler og medievalg’. Det kreative koncept handler hovedsageligt om produkternes stil og tone. Produkterne er meget fakta-‐baseret. Generelt har vi i vores produkter fravalgt billeder af rigtige mennesker for ikke at bruge amerikaniserede eller personlige billeder, hvor vi udstiller medarbejderne. Farvevalget er taget ud fra teorien om, at blå er en troværdig, naturlig og rolig farve (Oversigt over farver


Side 21 af 30

og farvesymbolik). Vi har dog genbrugt VFA’s orange farve for at skabe tilknytning til deres egne produkter. Her er en præsentation af 4 færdige produkter; Videocases, folder, invitation til temadag samt 10 dialogkort.

3.1. Manuskript til to videocases Videocase 1 -‐ manuskript [Hvid baggrund, hvor en mand i sygeplejersketøj træder ind i scenen] Mand: ”Hej, mit navn er Thomas. Jeg er sygeplejerske og har arbejdet i den samme afdeling de sid-‐ste 3 år. Det seneste år har stemningen blandt os sygeplejersker ændret sig. Før havde vi det rigtig godt sammen, men nu er der en ondskabsfuld tone. Vores afdeling har været igennem nogle æn-‐dringer, så måske er det de uklare roller og den anderledes kommunikation, som er skyld i det. Jeg har oplevet, at mine kollegaer snakker grimt om hinanden, men jeg ved ikke, hvordan jeg skal stop-‐pe det” [spørgsmålet kommer frem på skærmen, mens Thomas toner ud] Spørgsmål: Hvad vil du som leder gøre for at hjælpe Thomas? Videocase 2 – manuskript (se videoen ”Videocase”) [Hvid baggrund, hvor en kvinde i sygeplejersketøj træder ind i scenen] Kvinde: Hej, jeg hedder Eva. Jeg arbejder som sygeplejerske på en travl afdeling. Jeg oplever, at flere af mine kollegaer tilbageholder information, hvilket fremstiller mig som uvidende overfor patienter, andre kollegaer og ledere. Jeg har prøvet at tale med dem, men det gjorde det bare værre. [spørgsmålet kommer frem på skærmen, mens Eva toner ud] Spørgsmål: Hvad gør du som leder, hvis din medarbejder fortæller dig dette?

3.2. Folder Folderen er en z-‐folder og vil blive foldet på denne måde:

Vi valgte en z-‐folder for at bruge en anden folder end den traditionelle 2-‐fløjet folder med tryk på begge sider. Vi håber, at denne folder vil kunne vække afdelingssygeplejerskens inte-‐resse, når det adskiller sig fra de foldere, de normalt oplever -‐ både i design og udformning (Publikationer).


Side 22 af 30


Side 23 af 30

3.3. Invitation Invitationen er en A4-‐pdf, som sendes i mail og lægges på intranettet som invitation til te-‐madagen. Der er brugt samme farver og design-‐elementer for at skabe genkendelighed i produkterne. Dette er eksemplet til Region Midtjylland.


Side 24 af 30

3.4. Dialogkort Dialogkortene præsenteres her med forside og bagside som to separate billeder. Hvert kort har et unikt spørgsmål på forsiden og et godt råd på bagsiden. Dialogkortene ligger op til, at afdelingssygeplejerskerne aktivt tager stilling til spørgsmålene og udfylder dem.


Side 25 af 30


Side 26 af 30


Side 27 af 30


Side 28 af 30


Side 29 af 30

4. Refleksionsrapport Vi oplevede en del udfordringer med at komme i kontakt med vores kilder. Partskilderne (DSR) var nemme at komme i kontakt med, men en person, som var blevet mobbet var svær at finde. Det skyldes naturligvis, at mobning er et meget følsomt emne, som folk ikke nød-‐vendigvis vil interviewes om. Heldigvis kunne Kathrine trække en del på sit netværk, hvilket har været en stor fordel. De fleste interviews havde vi i hus fredag i den første uge, så vi hurtigt kunne komme i gang med at skrive opgaven. Vi har ikke følt, at vi var under et enormt tidspres og ude af stand til at nå det. Vi har brugt vores weekender på at skrive op-‐gave. Derudover har Kathrine flere aftener gennemgået kilder og grammatik, mens Eva har lavet modeller og tabeller. Vi har hver vores kompetencer, hvilket kun har bidraget positivt til vores arbejde. Vi har haft en del overvejelser omkring sammenhæng mellem dårligt psykisk arbejdsmiljø og mobning, da det er et område, som har været svært at skabe overblik over. Vores empiri siger, at det er svært at vide, hvad der kom først af de to ting, men hvis der er et godt psy-‐kisk arbejdsmiljø, er der mindre mobning. Derfor valgte vi at fokusere så meget på det psy-‐kiske arbejdsmiljø. Tidligt i vores research-‐fase faldt vi over BAR’s kampagne “Grib ind – Godt kollegaskab uden mobning”. Vi havde endnu ikke valgt målgruppe og var derfor i tvivl, om vores kampagne ville minde for meget om denne. Vi valgte dog en anden målgruppe, men kontaktede allige-‐vel Lise Keller fra BAR for at høre, hvilke erfaringer de havde gjort sig. Hun fortalte bl.a. at plakater var blevet efterspurgt, men ikke havde været en del af den oprindelige kampagne. Derfor har vi valgt plakater som ét af vores produkter. Vi var meget i tvivl om, hvordan vores mål for kampagnen skulle formuleres. Det samme problem havde vi med budskaberne. Det har været to områder, vi har stillet spørgsmålstegn ved mange gange i løbet af vores skriveproces, men det har også været områder, hvor vi har udviklet vores kompetencer. Desuden har det været en god læring for os at arbejde med et socialt følsomt emne, som kan være svært at skaffe informationer om. Det har både afspej-‐let sig i research fra internettet, men også vores egne kilder. Det lykkedes os dog at skaffe det materiale, vi havde behov for. Alt det er helt klar noget, vi kan tage med os og anvende fremadrettet på studiet og på arbejdsmarkedet. Vi ville gerne have sygeplejersker, som er vidner til mobningen som en del af kampagnen, men har droppet det igen, da vi i en og samme kampagne ikke kan kommunikere både til afdelingssygeplejersker og sygeplejersker. Vi har skrevet nogle af afsnittene hver for sig for derefter at læse dem igennem og rette til. Det har fungeret ret godt og givet mulighed for at arbejde, når det passer ind i ens planer. Budgettet og tidsplanen har taget lang tid at lave og føles lidt som gætværk, men hvor vi har prøvet at finde kilder på det hele. Vi kunne nok have arbejdet mere kreativt med opgaven -‐ specielt budskabernes udformning samt det kreative univers. Vi fandt dog ikke umiddelbart en referenceramme, som det var


Side 30 af 30

muligt at skabe et kreativt univers om. Derfor valgte vi det fra -‐ men kampagnen kunne væ-‐re blevet løftet til et højere niveau, hvis vi havde fundet et kreativt univers. Vi oplevede en del udfordringer med Toulmin’s grundmodel. Teorien er ret tung, og vi havde svært ved at anvende teorien i praksis. Vi gav det dog et forsøg i stedet for at vælge det fra. Desuden føler vi ikke, at vi har brugt ret mange kampagnemodeller. Det kunne vi sikkert godt have gjort, men vi havde svært ved at se, hvor i opgaven de skulle implementeres, og så havde vi pladsmangel i forhold til anslag. Nedestående er et overblik over, hvem der har skrevet hvad. Ansvaret er beskrevet fra 1-‐2, hvor 1 betegner den med det største ansvar: Afsnit Eva Lai Kromann Kristensen Kathrine Skammelsen Andersen Situationsanalyse 2 1 Problemstilling 1 2 Kommunikationsproblemet 2 1 Kommunikationspotentialet 1 2 Målgrupper 1 1 Mål 1 1 Kommunikationsformer 2 1 Metode og metoderefleksion 1 2 Delkonklusion 1 1 Budskaber 2 1 Kommunikationskanaler 1 2 Medie-‐ og tidsplan 1 1 Prætest 1 2 Før-‐ og eftermålinger 2 1 Budget 1 1 Organisering og tidsplan 1 1 Tidsplan 1 1 Produkter 1 1 Folder 1 2 Videocase 1 2 Invitation 1 1 Dialogkort 2 1 Vi har generelt arbejdet godt sammen. Mange af områderne har vi kigget på sammen, og hvis vi valgte at dele tekstproduktionen ud, så havde vi snakket om, hvad der skulle stå in-‐den. Vi har fra start af lavet en tidsplan over vores arbejde. Det har hjulpet os med at holde styr på tiden og sikret, at vi nåede alt. Vi har fulgt planen meget godt, om end handlingsplanen tog længere tid at lave, end vi havde forventet. Heldigvis begyndte vi på den før end plan-‐lagt, så det blev ikke et problem. Vi har haft nogle etiske overvejelser ift. vores produkter og billederne heri. Som skrevet i opgaven ville vi ikke udstille medarbejderne ved at bruge rigtige billeder. Derudover har der været en del overvejelser ift. vores kilder. Specielt Lizzy Doktor, som havde oplevet mob-‐ning, ønskede at være anonym, hvis opgaven ikke var lukket, da hun fortsat arbejder på samme arbejdsplads.


5. Litteraturliste Artikler Damløv, L. (2013, 13. september). Sygeplejerskerne: Mobning går ud over patienterne. Be-‐søgt: 30. marts 2016. http://www.dr.dk/nyheder/indland/sygeplejerskerne-‐mobning-‐gaar-‐ud-‐over-‐patienterne Thorbech, F. (2015, 23. september). Sygeplejersker under massivt arbejdspres: Når ikke alle opgaver. Besøgt: 30. marts 2016. http://www.avisen.dk/sygeplejersker-‐under-‐massivt-‐arbejdspres-‐naar-‐ikke-‐a_345900.aspx Sheikh, J. (2013, 16. februar). unge læger: Danske hospitaler sejler om vinteren. Besøgt 4. marts 2016. http://politiken.dk/indland/ECE1900261/unge-‐laeger-‐danske-‐hospitaler-‐sejler-‐om-‐vinteren/ Bøger Poulsen, Jørgen (1996). Informationskampagner. Mediekultur 24. Sepstrup, Preben og Øe, Pernille Fruensgaard. (2010). Tilrettelæggelse af information. Kommunikations-‐ og Kampagneplanlægning. Hans Reitzels Forlag Jørgensen, Charlotte og Onsberg, Merete. (2011). Praktisk argumentation. Nyt Teknisk For-‐lag. Thaler, Richard H. og Sunstein, Cass R. (2008). Nudge. Improving Decisions About Health, Wealth and Happiness. A Caravan book. Sloth, Karin (2011). Mål dine resultater. Samfundslitteratur. Hjemmesider Arbejdsmiljøcentret. (u.å.). Trivsel og trivselsøkonomi -‐ invester og spar penge. Besøgt: 4. april 2016. http://www.amcentret.dk/organisation-‐og-‐ledelse/trivsels&248konomi-‐-‐-‐invester-‐og-‐spar-‐penge/ BrancheArbejdsmiljøRådene. (2015, 20. november). Grib ind -‐ Godt kollegaskab uden mob-‐ning. Besøgt: 29. marts 2016. http://www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel/mobning/grib-‐ind-‐godt-‐kollegaskab-‐uden-‐mobning BrancheArbejdsmiljøRådene. (2014, Juni). Grib ind -‐ godt kollegaskab uden mobning [kam-‐pagne]. Besøgt: 29. marts 2016. http://www.arbejdsmiljoweb.dk/media/3431918/grib-‐ind-‐godt-‐kollegaskab-‐uden-‐mobning-‐print-‐.pdf


Dansk Mediaforsyning. (2014). Dokumentation. Besøgt: 2. april 2016. http://www.dmfnet.dk/sider/pageeditor.asp?side=124 Dansk Sygeplejeråd. (u.å.). Om Sygeplejersken. Besøgt: 3. april 2016. https://dsr.dk/sygeplejersken/om-‐sygeplejersken DSR Analyse. (2012, Oktober). NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012. Besøgt: 29 marts 2016. https://dsr.dk/sites/default/files/24/notat_mobning_blandt_sygeplejersker_2012.pdf DSR Analyse. (2013, December). Notat -‐ Videreuddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt uddannede sygeplejersker. Besøgt: 1. april 2016. https://dsr.dk/sites/default/files/50/notat_videreuddannelse_blandt_sygeplejersker_2014.pdf Farvernes betydning. (u.å.). Oversigt over farver og farvesymbolik -‐ infografik om farvernes betydning. Besøgt: 6. april 2016. http://www.farvernesbetydning.dk/oversigt-‐over-‐farver-‐og-‐farvesymbolik/ Nordsjællands Hospital. (u.å.). Kursusportalen. Besøgt: 2. april 2016. https://www.nordsjaellandshospital.dk/job-‐og-‐uddannelse/hospitalet-‐som-‐arbejdsplads/karriere-‐og-‐kompetenceudvikling/Sider/Kursusportalen.aspx?rhKeywords=kursus Plan2learn. (u.å.). Referencer. Besøgt: 3. april 2016. http://www.plan2learn.dk/index.php/referencer Region Midtjylland (u.å.). Publikationer. Besøgt: 8. marts 2016. http://www.rm.dk/om-‐os/organisation/designguide/publikationer/ Stopmobning. (u.å.). Følgevirkninger af mobning. Besøgt: 30. marts 2016. http://www.stopmobning.dk/hvordan-‐skader-‐mobning/ Videncenter for arbejdsmiljø (u.å). Definition af mobning. Besøgt: 2. april 2016. http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Emner/Psykosocialt-‐arbejdsmiljo/Mobning/Viden-‐om-‐mobning/Definition-‐af-‐mobning Videncenter for arbejdsmiljø (u.å). Hvad er psykosocialt arbejdsmiljø? Besøgt: 31. marts 2016. http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Vaerd-‐at-‐vide-‐om-‐arbejdsmiljo/Intro/Hvad-‐er-‐arbejdsmiljo/Psykosocialt-‐arbejdsmiljo Videncenter for arbejdsmiljø (u.å). Viden om mobning. Besøgt: 29. marts 2016. http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Emner/Psykosocialt-‐arbejdsmiljo/Mobning/Viden-‐om-‐mobning


Videncenter for arbejdsmiljø (u.å). Videncentrets produkter og ydelser. Besøgt: 30. marts 2016. http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Om-‐Videncenteret/produkter_og_ydelser Videncenter for arbejdsmiljø (u.å). Venlighed giver bedre bundlinje. Besøgt: 4. april 2016. http://www.arbejdsmiljoviden.dk/nyt/nyheder/2016/januar/0801-‐venlighed-‐giver-‐bedre-‐bundlinje Videncenter for arbejdsmiljø (u.å). Love og aftaler om mobning. Besøgt: 31. marts 2016. http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Emner/Psykosocialt-‐arbejdsmiljo/Mobning/Viden-‐om-‐mobning/Love-‐og-‐aftaler-‐om-‐mobning Videncenter for arbejdsmiljø (u.å). Åbenhed om dårlig kultur gav mindre mobning. Besøgt: 4. april 2016. http://www.arbejdsmiljoviden.dk/God-‐praksis/Mobning/Aabenhed-‐om-‐daarlig-‐kultur-‐gav-‐mindre-‐mobning Videncenter for arbejdsmiljø (u.å). Årsager til mobning på arbejdspladsen. Besøgt: 31. marts 2016. http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Emner/Psykosocialt-‐arbejdsmiljo/Mobning/Viden-‐om-‐mobning/Aarsager-‐til-‐mobning


6. Bilag

Bilag 1 -‐ interviewpersoner Helle Briegel Bavnholt Chefkonsulent, DSR [email protected] Tlf.: 21 37 22 39 Brugt til research Ingelis Sander Afdelingssygeplejerske, Billeddiagnostisk Afdeling, Hospitalsenhed Viborg [email protected] Tlf.: 40 96 49 13 Lydfilens titel: Ingelis 1 og Ingelis 2 Brugt som erfaringskilde Karin Bloch Nielsen Arbejdsmiljøkonsulent, DSR Hovedstaden [email protected] Tlf.: 46 95 49 36 Lydfilens titel: Karin Bloch Nielsen Brugt som partskilde Lise Keller Udviklingskonsulent og projektleder, BrancheArbejdsmiljøRåd. En del af “Grin Ind”-‐projektet, herunder evalueringen [email protected] Tlf.: 20 90 68 12 Lydfilens titel: Lise Keller Brugt som partskilde Lizzy Doktor Sygeplejerske og nuværende tillidsrepræsentant, Diabetes Afdelingen, Hospitalsenhed Viborg [email protected] Tlf.: 40 42 63 70 Lydfilens titel: Lizzy Doktor Brugt som erfaringskilde


Ulla Nielsen Sygeplejerske og tidligere tillidsrepræsentant Billeddiagnostisk Afdeling, Hospitalsenhed Viborg [email protected] Tlf.: 20 99 43 19 Lydfilens titel: Ulla Nielsen Brugt som erfaringskilde Ulla Møller Operationssygeplejerske og nuværende tillidsrepræsentant, Dagkirurgisk Afdeling, Hospitalsenhed Randers Tlf.: 26 11 33 08 Navn på lydfilen: Ulla Møller Brugt som erfaringskilde


Bilag 2 – Kilder til budget i http://www.klempdesign.dk ii http://www.kommunikationsforening.dk/hvad-‐koster-‐analyser ii http://www.kommunikationsforening.dk/hvad-‐koster-‐analyser iii Dennis Arnsbæk, tidligere medarbejder hos U Communicate iv http://eyelight.dk/priser/ v Pris fra Lasertryk: http://www.lasertryk.dk vi http://www.alibaba.com/product-‐detail/shopping-‐bag-‐paper-‐printing-‐with-‐Logo_60384185311.html?s=p&spm=a2700.7906341.35.1.M58AE1 vii http://www.alibaba.com/product-‐detail/Scrolling-‐message-‐pen-‐for-‐not-‐only_1677093239.html?spm=a2700.7724838.0.0.cOG5WW viii http://www.sun-‐print.dk/priser.html ix http://www.gte.dk/gte/produkter/tryksager/blokke-‐noter/post-‐it.aspx x http://www.busteam.dk/sider/lej-‐en-‐bus-‐us_317.asp?cp=296 xi http://trivselpsykologerne.dk/priser/ xii Priser fra sygeplejersken: http://www.dmfnet.dk/sider/pageeditor.asp?side=119 xiii http://pentia360.dk/projektledere-‐hvad-‐fanden-‐skal-‐vi-‐med-‐dem/ xiv Estimat på kørsel samt løn i mandetimer xv http://www.kommunikationsforening.dk/hvad-‐koster-‐analyser xvi http://www.jobindex.dk/tjek-‐din-‐loen/kommunikationsmedarbejder

kommunikationseksamen-gruppe-8€¦ · eva lai kromann kristensen, 0914-2307 kommunikation iii,...

Documents