kommuners og spildevandsselskabers samarbejde om klimatilpasning - 28. november 2017

1

KOMMUNERS OG SPILDEVANDSSELSKABERS SAMARBEJDE OM KLIMATILPASNING

28. november 2017

2

PROGRAM

• Planlægning af klimatilpasningv/ Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll

• Klimatilpasning på Frederiksberg v/Kristian Beyer, Frederiksberg Forsyning

• Erfaringer fra konkrete klimaprojekterv/ Line Markert

• Afrunding & spørgsmål

3Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll

PLANLÆGNING AF KLIMATILPASNING

4

ØKONOMIAFTALEN 2013

”KOMMUNERNE UDARBEJDER FREM MOD UDGANGEN AF 2013 KLIMATILPASNINGSPLANER, DER INDEHOLDER EN KORTLÆGNING AF RISIKOEN FOR OVERSVØMMELSE, OG SOM SKABER OVERBLIK OG PRIORITERER INDSATSEN. KLIMATILPASNINGSPLANERNE INDARBEJDES DIREKTE I ELLER SOM ET TILLÆG TIL KOMMUNEPLANERNE.”

5

PLANLOVENS § 11B, STK. 2KOMMUNEPLANER

”Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for andre forhold end

nævnt i stk. 1 og § 11 a, stk. 1, der kan være af betydning for

arealanvendelsen og bebyggelsen, herunder beliggenheden af arealer til

lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlæg inden for de udpegede særlig værdifulde

landbrugsområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 10.”

Altså planlægning for andre forhold, end

dem, der udtrykkeligt er nævnt i

kommuneplankataloget

6

KLIMATILPASNINGSPLANER

Minimumskrav til planen

• Risikokortlægning• Beskrivelse af kommunens

indsats• Ingen konkrete krav til

omfanget af indsatsen for klimatilpasning

En del af (eller tillæg til) kommuneplanen

• Følger som regel kommuneplanens opbygning m hovedstruktur, retningslinjer og rammer

• Kan følges op med klimalokalplaner

7

• Hvor er der størst risiko?

• Hvor kan der opnås den største effekt med lille indsats?

• Synergi med andre formål?

• Mulighed for samarbejde med vandselskaber, nabokommuner, private borgere/virksomheder?

OVERVEJELSER VED UDPEGNING OG PRIORITERING AF RISIKOOMRÅDERRISOKOOMRÅDER & HANDLINGSPLAN

8

SAMSPIL MED ANDRE PLANER

Overordnede planer

Vandplaner, risikostyringsplaner

mv.

KommuneplanKlimatilpasningstema

SektorplanerBl.a.

spildevandsplaner

Klimalokalplan

9

MILJØBESKYTTELSESLOVENS § 32 (LOV 132 AF 16. FEBRUAR 2016) SPILDEVANDSPLANER

”Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen, hvor kloakeringsområder for de enkelte spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, fastlægges. En spildevandsplan kan helt eller delvis udarbejdes i samarbejde med andre kommuner.

Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride mod vandplanen, jf. miljømålsloven, kommuneplanen og forudsætninger efter stk. 4.

..”

Bindende for forsyningssel-skaberne, jf.

nu § 32b

10

MILJØBESKYTTELSESLOVENS § 32B (LOV 132 AF 16. FEBRUAR 2016) SPILDEVANDSPLANER

”..

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen aftaler i forbindelse med den årlige drøftelse om forsyningsforholdene i kommunen, jf. § 32 c, omfang og tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten, jf. stk. 1, med spildevandsforsyningsselskabet.

Stk. 4. Kan der ikke opnås en aftale, jf. stk. 3, på rimelige vilkår, eller overtrædes aftalen af spildevandsforsyningsselskabet, kan kommunalbestyrelsen påbyde spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, at forsyne et område inden for det kloakeringsområde, der er fastlagt i spildevandsplanen, inden for en nærmere fastsat frist.

..”

11

HÅNDHÆVELSE AF PÅBUD EFTER § 32B, STK. 4SPILDEVANDSPLANER

Håndhævelse overfor forsyningsselskabet

(pligtsubjekt)

•Afgørelse om omfanget af forsyningspligten

•Kun påbud om opgaver, der fremgår af

spildevandsplanen

•Forudsætter, at kravet om kloakering sker på

”rimelige vilkår”

•Påbuddet kan påklages til Miljø- og

Fødevareklagenævnet

•Overtrædelse af påbuddet kan straffes

efter miljøbeskyttelseslovens

alm. bestemmelser

12

• Udbygning af kloaknettet?

• Særlige funktionskrav til kloakeringen, fx separat kloakering?

• Nye forsyningsområder?

• Eksisterende og planlagte medfinansieringsprojekter?

• Bebyggelsesgrad eller befæstelsesgrad i et kloakopland?

• Afløbskoefficienter?

HVAD SKAL DER PLANLÆGGES FOR I SPILDEVANDSPLANEN?SPILDEVANDSPLANER

13

• Klimatilpasning som planlægningsmæssig begrundelse, indført i planloven i juli 2012

• §15: En lokalplan skal indeholde oplysninger om planens formål og retsvirkninger. Formålet skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse, eksempelvis varetagelse af klimatilpasning eller forebyggelse af forurening

• NB: Ingen ændringer i lokalplankataloget (§15, stk. 2). Men mulighed for at bruge de eksisterende emner i kataloget på en ny måde med klimatilpasning som planens formål

KLIMALOKALPLANER

14

• Hvad er den retslige betydning af, at et forhold er reguleret i lokalplan – fremfor kommuneplan eller spildevandsplan?

KLIMALOKALPLANER

15

EKSEMPLER - PLANMULIGHEDERKLIMALOKALPLANER

Lokalplanens formål (§15, stk. 1)• Lokalplanen har til formål

at varetage hensyn til klimatilpasning ved at etablere tekniske løsninger for at hindre oversvømmelse eller løsninger, der mindsker vandafledningen

Anvendelse (§ 15, stk. 2, nr. 2)• Friholdelses af

oversvømmelsestruede arealer for bebyggelse og anlæg

•Udlæg af arealer til regnvandsafledning; fx våd- og naturområder eller boldbaner

Veje og stier (§ 15, stk. 2, nr. 4)•Etablering af veje og stier,

så de også kan lede vand bort ved ekstremregn (høje kantsten)

•Permeabel belægning

16

EKSEMPLER - PLANMULIGHEDERKLIMALOKALPLANER

Bebyggelsers beliggenhed på grundene (§ 15, stk. 2, nr. 6)•Placering af bygninger på

højt beliggende arealer (Fx Trylleskov Strand, Solrød)

Bebyggelsers omfang og udformning (§15, stk. 2, nr. 7)•Krav om

minimumssokkelhøjde• Forbud mod etablering af

kælder

Ubebyggede arealer (§15, stk. 2, nr. 9)•Udlæg af ubebyggede

arealer til brug for nedsivning af regnvand

•Udlæg af arealer til grøfter eller kanaler til afledning af store mængder vand

17

• Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (forebyggelse af skader ved oversvømmelse eller erosion og mulighed for at etablere kystbeskyttelsesanlæg uden tilvejebringelse af en lokalplan)

• Lovinitiativer, som understøtter kommuner og grundejere i etablering af omkostningseffektiv og helhedsorienteret beskyttelse mod oversvømmelse og erosion. Indgår bl.a. i økonomiaftalen for 2018

• Indarbejdelse i planloven af kravene om klimaplanlægning fra ØA 2013 – og udbygning heraf

REGERINGENS LOVKATALOG 2017/2018PLANLOVSÆNDRING UNDERVEJS

18

• Ændringerne omfatter bl.a.:

• Kommuneplankataloget, § 11 a, udvides • Retningslinjer om udpegning af oversvømmelsestruede områder mv.

• Hvis der planlægges for byudvikling, særlige tekniske anlæg, ændret arealanvendelse mv. i de udpegede områder , skal der være retningslinjer om etablering af afværgeforanstaltninger til sikring mod oversvømmelse mv. (fx kystbeskyttelse, krav til bebyggelsen mv.)

• Til brug for kommunernes udpegning af områder, skal der laves:• Risikoanalyse for hele Danmarks kyststrækning (Kystdirektoratet)

• Revideret klimascenarie (Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet)

• Klima-atlas (DMI)

• Vejledning med eksempler på data, der kan og skal anvendes i kommunernes planlægning (flere ministerier og KL)


19

• Ændringerne omfatter endvidere:

• Kommuneplanens rammer for lokalplanlægning, § 11 b, stk. 1, udvides • Rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til

udpegning af oversvømmelsestruede områder.

• Redegørelse for sammenhængen med andre kommuners afværgeforanstaltninger mv., § 11e (ikke kun nabokommuner)

• Kommuneplanens redegørelsesdel, § 11 e, stk. 1, udvides• krav om, at der skal redegøres for planen forudsætninger for etablering af afværgeforanstaltninger til

sikring mod oversvømmelse mv.

• Der skal også redegøres for kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i andre kommuner. Etablering af afværgeforanstaltninger i én kommune kan risikere at forårsage utilsigtede oversvømmelser i kommuner længere væk.


20

• Ændringerne omfatter derudover:

• Udvidelse af lokalplankataloget, § 15, stk. 2, nr. 18• Der kan optages bestemmelser i lokalplan om etablering af afværgeforanstaltninger i

oversvømmelsestruede områder

• Der kan optages bestemmelser om, hvorvidt afværgeforanstaltninger skal etableres, før ibrugtagning af det anlæg mv., der skal sikres mod oversvømmelse

• Nyt § 15, stk. 10• Der skal fastsættes bestemmelser om de afværgeforanstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, nr. 18, hvis der

i et oversvømmelsestruet område planlægges byudvikling, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse mv.

• Det er op til kommunen selv at bestemme, hvilken form for afværgetiltag, der er hensigtsmæssige /nødvendige; fx etablering af regnvandsbassiner, forhøjet sokkel mv.


21

EFTER PLANLOVENHÅNDHÆVELSE AF PLANER

Kommuneplaner er bindende for kommunen – men kan ikke håndhæves overfor borgere/virksomheder

Håndhævelse forudsætter, at planen er udmøntet i en lokalplan, der har bindende virkning fremadrettet

Manglende efterlevelse af en lokalplan kan håndhæves ved påbud

Påbud kan påklages til Planklagenævnet (retlige forhold)

2222

Klimatilpasning på Frederiksberg

Klikovand

2323

AGENDA

• Om Frederiksberg og dens forsyning

• Byens lag

• Klimatilpasning på Frederiksberg

• Aktiviteter på Frederiksberg

• Erfaringer

2424

Om Frederiksberg og dens forsyning

2525

FREDERIKSBERG

Frederiksberg Hav eFrederiksberg Hav eFrederiksberg Hav eFrederiksberg Hav eFrederiksberg Hav e

ZooZooZooZooZoo

SøndermarkenSøndermarkenSøndermarkenSøndermarkenSøndermarken

FrederiksbergHospital





Skt. JørgSø

Skt. JørgSø

Skt. JørgSø

Skt. JørgSø

Skt. JørgSø

• Kommune med grønne ambitioner• 104.481 borgere • 4.800 virksomheder• 97 % bor i lejlighed• 46 % af husstandene er på én person• Samlet areal: 8,8 km2

2626

FREDERIKSBERG ENERGI KONCERNEN

Koncern-omsætning: 571 mio. kr. Ca. 180 medarbejdere

2727

KLIMATILPASNING EN NY FORSYNINGSART

2828

Klimatilpasning på Frederiksberg

2929

MÅLET VI SIGTER EFTER

Målet er maksimalt 10 cm vand på terræn under en 100 års regn.

3030

VANDET SKAL I FREMTIDEN HÅNDTERES AF 3 PARTER I BYEN

I de kommende år skal der etableres en række løsninger som udbygger kapaciteten i det eksisterende kloaknet

3131

• Koordinering bliver alfa og omega i fremtiden

3232

GREB I KLIMATILPASNINGEN

Vi har forskellige instrumenter i arbejdet med klimatilpasning

• Kommunale planer• Skybrudsplan• Spildevandsplan• Lokalplan

• Incitamentsstrukturer• Betaling for afkobling af regnvand

• Infrastruktur• Traditionel infrastruktur• Nye muligheder

3333

NYE MULIGHEDER FOR SPILDEVANDSSELSKABERNE

• For at løse klimaudfordringerne har der været behov for at tænke ud af boksen ift. tekniske løsninger

• Lovgivningen har åbnet mulighed for at vi samarbejder på nye måder end tidligere både med kommunen og med private

3434

Aktiviteter på Frederiksberg

3535

FREMTIDEN MED VAND

• Siden 2013 har vi lavet medfinansieringsprojekter

• Vi gennemfører årligt mellem 2 og 5 projekter

3636

PLANEN FOR FREDERIKSBERG

• Som led i håndteringen af den øgede vandmængde er der lavet en plan for Frederiksberg som indeholder 56 skybrudsprojekter, som i stedet for traditionel håndtering af regnvandet i rør, rørbassiner og andre tekniske anlæg håndterer regnvandet på terræn

• Budgetoverslag over 20-25 år: 1.25 – 1.5 mia. kr

3737

• Hvert vandopland består af en række projekter som er beskrevet overordnet

• Projekterne igangsættes trinvis efter en plan som tager hensyn til både politiske beslutninger om byudviklingen og de hydrauliske forhold.

3838

UDFØRSLEN OP I GEAR

• Vi er begyndt at lave flerårige projektpakker som besluttes i både kommunalbestyrelse og selskabsbestyrelse

• Seneste pakke igangsat udføres mellem 2017 og 2020 og kræver en investering på 140 mio. kr.

• Vi har et ”fast” sæt af typologier vi anvender

3939

DET ER IKKE NOGET SOM ER HURTIGT OVERSTÅET…

4040

LINDEVANGSPARKEN

4141

NØGLEN TIL DE GODE RESULTATER…

• I 2015 indgik kommune og forsyning en 2-parts aftale og etablerede en fælles organisation for klimatilpasning på Frederiksberg

• Baggrunden var at de gode relationer på kryds og tværs mellem kommunen og Forsyningen og internt i kommunen er blevet sat under pres i de første projekter.

• Derfor var det afgørende, at det lykkes at skabe en ny organisatorisk ramme om de kommende klimatilpasningsprojekter.

• Aftalen skabte den nødvendige beslutningskraft for at gennemføre projekter og et fælles mål i de to organisationer

4242

I GAMLE DAGE

Spildevands-selskab

”Kommunen”

Da spildevandsselskaberne var i periferien passede de sig selv

4343

NÅR SPILDEVANDSSELSKABET KOMMER OP TIL OVERFLADEN

4444

EFFEKTEN AF EN KLAR ORGANISATION

Portland Stormwateradvisory team -

implementerer en tværgående politik om

green streets

4545

Erfaringer

4646

Fra periferi til spotlight

Forsyningsselskaberne er gået fra ukendte enheder til helt centrale for udviklingen af byer

4747

ERFARING MED ALTERNATIVE PROJEKTER

Det virker

• Det er både teknisk, organisatorisk og økonomisk muligt at gennemføre denne type projekter

• Det giver mening at identificere projekter sammen forsyning og kommune

Det kræver kniv og gaffel til kamelerne

• Mange forskellige interessenter, nye tekniske løsninger og organisering kræver åbenhed for forandring – og vilje til at gennemføre dem

• Forankring længere ude i organisationen kan være svært

• Vi laver ikke medfinansierings projekter til over 20.000 kr./m3

4848

UDFORDRING: AT VÆRE I RETTE TID

• Når private gennemfører projekter som kunne være relevante ift. Regnvandshåndtering er vi ofte ”for sent på den”

• Vi har ikke den rette relation med projektejerne

• Hvordan kommer vi ind i rette tid og kan påvirke en løsning og give den rette sparring?

4949

KONTAKTINFORMATION

Kristian E. BeyerStabs og Strategichef

Frederiksberg Forsyning A/SDirekte +45 38 18 51 19Mobil +45 30 76 61 19E-mail: [email protected]

Frederiksberg Forsyning A/S

Stæhr Johansens Vej 38

2000 Frederiksberg

Tlf. 38 18 50 00

[email protected]

50Line Markert

Erfaringer fra konkrete klimaprojekter

51

ERFARING MED REGLER OM KLIMATILPASNING

>>

>

Bassin

Regnvand

Vandløb

>SøVandløb

Vandløb

Vandløb

Regnvand

Kommunegrænse

Kommunegrænse

Vandløb- Bredejerprincip- Nytteprincip

Spildevandsanlæg- Takst- Forurener betaler

Vandløb- Bredejerprincip- Nytteprincip

SøOversvømmelses-områdeVandløbsvand

52

Spildevandsanlæg• Selskabet etablerer, finansierer, driver

• Koordinering mellem selskab og grundejer

• Nødvendig for at opfylde spildevandsselskabets forpligtelser

• Takstfinansieret

• Mulighed for kombinerede anlæg

Vandløbsprojekt

• Reguleringssag

• Vandløbslovens øvrige hensyn

• Finansiering af vandløbsmyndigheden eller efter nytteprincippet

• Drift finansieres af vandløbsmyndigheden, mm særlige foranstaltninger

Medfinansieringsprojekt• Projektejer er grundejer/kommune

• Håndtering af risikoområder

• Selskabet betaler projektejer for spildevandshåndtering (alle/ekstra)

• Selskabet kan varetage drift af tekniske anlæg

• Begrænset adgang til ændringer af projektet

”Omvendt medfinansiering”

• Forslag

• Selskabet etablerer, ejer og finansierer og eje anlæg, med kombinerede formål

• Selskabet er projektleder

• Øvrige deltagere betaler ikke-spildevandsrelaterede anlæg

• Drift af rekreativ/trafikal foranstaltninger varetages af projektdeltager

ERFARING MED REGLER OM KLIMATILPASNING

53

ERFARINGER OG ØNSKER TIL ÆNDRINGER TIL ISÆR MEDFINANSIERINGSREGLERNEHARRESTRUP Å SAMARBEJDET

Helheds-betragtning –

hele vandløbet bør indgå i projektet

Forsyningerne bør kunne

være projektejer

Forsyningerne bør kunne finansiere

løsningerne 100%

Forsyningerne bør kunne eje

anlæggets funktion, således at der kan

afskrives på anlæggene

54

SPØRGSMÅL & AFRUNDING

55

Dir: +45 33344251Mob: +45 52344251E-mail: [email protected]

LINE MARKERTPARTNERLine Markert rådgiver myndigheder og virksomheder i den offentlige og halvoffentlige sektor om kommuners retsforhold, kommunale selskabers særlige forhold samt spørgsmål om varme-, vand- og spildevandsforsyning. Blandt andet rådgiver hun kommuner og deres virksomheder om realisering af komplekse projekter og strategiske samarbejder, f.eks. tværkommunale klimatilpasningsprojekter, udviklingsprojekter og samarbejder inden for forsyningsområdet.

Line rådgiver også offentlige myndigheder og virksomheder om spørgsmål knyttet til grænsefladerne mellem offentlig opgavevaretagelse og kommercielle aktiviteter, herunder etablering af samarbejder med private virksomheder og organisationer.

KarrierePartner, Horten, 2014Juniorpartner, Horten, 2011-2014Møderet for landsret, 2008Udstationering, DLA Piper, London, Project & Finance, foråret 2006Advokatbeskikkelse, 2006Advokatfuldmægtig og advokat, Horten, 2003-2011Praktikant, den danske FN-mission i New York under formandskabet for EU, efteråret 2002

UddannelseCand.jur., Aarhus Universitet, 2003

Bestyrelses- og tillidsposterBestyrelsesmedlem, Fonden Aarhus Internationale SejlsportscenterBestyrelsesformand, Dansk Sejlunion

MedlemskaberForeningen for Kommunal- og Forvaltningsret i DanmarkFIF Marketing

56

Dir: +45 33344385Mob: +45 52344385E-mail: [email protected]

ANNE SOPHIE KIERKEGAARD VILSBØLLPARTNERAnne Sophie Kierkegaard Vilsbøll rådgiver offentlige myndigheder og organisationer samt offentlige og private virksomheder inden for forvaltningsret, offentlig ret og miljøret. Hun er en erfaren procesadvokat og fører retssager og sager for nævn og kommissioner inden for sine specialer for både virksomheder og offentlige klienter.

Anne Sophie har mange års erfaring med rådgivning af landets kommuner om grundlæggende forvaltningsretlige emner, herunder udarbejdelse af juridiske responsa og advokatundersøgelser. Hun yder også mere specialiseret rådgivning til teknik- og miljøforvaltningerne og plan-, bygge og miljøretlige spørgsmål. Et særligt interesseområde for Anne Sophie er offentligretlig regulering af fast ejendom, herunder servitutregulering og det såkaldte ”gæsteprincip”, hvor Anne Sophie har ført en række af de ledende retssager på området.

KarrierePartner, Horten, 2016Advokat, Bech-Bruun, 1998-2016Konstitueret Landsdommer, Østre Landsret, 2005 og 2007Advokatfuldmægtig, Bech-Bruun, 1995-1998

UddannelseMøderet, Landsret, 1998Cand.jur., Københavns Universitet, 1995

Bestyrelses- og tillidsposterHerlufsholm Skole og Gods, medlem af bestyrelsenArkivar Albert Andersen og hustru Ebba, født GraeffslegatHellerup Kirke Menighedsråd, næstformandMedlemskaberDanske MiljøadvokaterDansk Forening for Miljøret

kommuners og spildevandsselskabers samarbejde om klimatilpasning - 28. november 2017

Law