Kommuneplan 2019

UDVIDET BYMØNSTER OG LANDSBYSTRATEGIBilag til temadrøftelse i ØkonomiudvalgetAugust 2019

2

EKSISTERENDE BYMØNSTER Roskilde Kommune har et fint afbalanceret bymønster med Roskilde som centralt beliggende hovedby samt Jyllinge og Viby som større områdebyer mod nord og syd. Disse byer har alle et rigt udbud af offentlig service-, handels- og erhvervsliv og kulturinstitutioner. Hertil kommer Svogerslev, Vindinge, St.Valby-Ågerup og Gadstrup som lokalbyer, hvor der også findes offentlige servicefunktioner og handel, men i mindre udstrækning end i hoved- og områdebyerne.

Udover de store og mellemstore byer har kommunen en lang række landsbyer, som er kendetegnet ved deres landlige beliggenhed. De rummer primært boliger og lokale virksomheder, men kun i mindre grad understøttende servicefunktioner. Landsbyerne er dog begunstiget af, at de alle ligger relativt tæt til andre byer med handel, skoler, børneinstitutioner, plejeboliger, kulturliv mv. Landsbyerne er derfor ikke nødlidende, som det kan ses andre steder i landet, men udgør et fint supplement til bosætning i kommunens større byer.

NYT LOVKRAV OM LANDSBYSTRATEGIPå baggrund af anbefalinger fra “Udvalget for levedygtige landsbyer” blev planloven den 1. januar 2019 ændret, så der nu indgår krav om, at kommuneplanen skal indeholde en strategisk planlægning, der sammenhængende tager stilling til muligheder for udvikling af landsbyer. Dette betyder at kommuneplanlægningen for landsbyer skal:

• understøtte udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer• fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer• angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen

Der er ikke formkrav til kommuneplanens beskrivelse af landsbystrategien.

I planloven er der også skabt mulighed for at udpege omdannelseslandsbyer, hvor det er muligt at vækste landsbyer udover den eksisterende landsbyafgrænsning. Idet byrådet har besluttet at arbejde for tættere og stærkere byer, anbefaler forvaltningen, at der ikke udpeges omdannelseslandsbyer i Roskilde Kommune.

DEFINITION PÅ EN LANDSBYDer findes ikke nogen klar definition på en landsby, men “Udvalget for levedygtige landsbyer” har taget udgangspunkt i landsbysamfund med op til omkring 1.000 indbyggere. Udvalget har ikke arbejdet med en nedre grænse, da også ganske små landsbysamfund med få indbyggere kan have karakter af en landsby.

På baggrund af kriterier om fx størrelse, bygningsmasse, bymæssig struktur og knudepunkter, kulturhistorisk betydning samt lokale fællesskaber herunder forsamlingshuse, kirker og landsbylaug har forvaltningen udpeget 21 lokalsamfund, der kan karakteriseres som landsbyer.

BYMØNSTER OG NYT KRAV OM LANDSBYSTRATEGI

BY INDBYGGERE BYTYPE Roskilde 50988 Hovedby Jyllinge 10121 Områdeby Viby / Dåstrup 4637 Områdeby Svogerslev 4339 Lokalby Gundsømagle 2643 Lokalby Vindinge 2476 Lokalby Gadstrup 1996 Lokalby Ågerup / St. Valby 1977 Lokalby BY INDBYGGERE BYTYPE Veddelev 1140 Landsby, større Vor Frue 719 Landsby, større Snoldelev 612 Landsby, større Herringløse 404 Landsby, større Gundsølille 264 Landsby, større Assendløse 197 Landsby Snoldelev-Hastrup 134 Landsby Ørsted 133 Landsby Ramsømagle 118 Landsby Kamstrup 103 Landsby Tjæreby 96 Landsby Hvedstrup 65 Landsby Tågerup 65 Landsby Østrup 56 Landsby Ramsølille 49 Landsby Salløv 59 Landsby Søster Svenstrup 52 Landsby Brordrup 47 Landsby Darup 57 Landsby Kirke Syv / Øster Syv 89 Landsby Kirkerup 39 Landsby

BYTYPE INDBYGGERE Hovedby 50988 Områdebyer 14758 Lokalbyer 13431 Landsbyer 4498 Frit i åbent land 3902 Kommunen i alt (pr. august 2018) 87577

BY INDBYGGERE BYTYPE Roskilde 50988 Hovedby Jyllinge 10121 Områdeby Viby / Dåstrup 4637 Områdeby Svogerslev 4339 Lokalby Gundsømagle 2643 Lokalby Vindinge 2476 Lokalby Gadstrup 1996 Lokalby Ågerup / St. Valby 1977 Lokalby BY INDBYGGERE BYTYPE Veddelev 1140 Landsby, større Vor Frue 719 Landsby, større Snoldelev 612 Landsby, større Herringløse 404 Landsby, større Gundsølille 264 Landsby, større Assendløse 197 Landsby Snoldelev-Hastrup 134 Landsby Ørsted 133 Landsby Ramsømagle 118 Landsby Kamstrup 103 Landsby Tjæreby 96 Landsby Hvedstrup 65 Landsby Tågerup 65 Landsby Østrup 56 Landsby Ramsølille 49 Landsby Salløv 59 Landsby Søster Svenstrup 52 Landsby Brordrup 47 Landsby Darup 57 Landsby Kirke Syv / Øster Syv 89 Landsby Kirkerup 39 Landsby

BYTYPE INDBYGGERE Hovedby 50988 Områdebyer 14758 Lokalbyer 13431 Landsbyer 4498 Frit i åbent land 3902 Kommunen i alt (pr. august 2018) 87577

BY INDBYGGERE BYTYPE Roskilde 50988 Hovedby Jyllinge 10121 Områdeby Viby / Dåstrup 4637 Områdeby Svogerslev 4339 Lokalby Gundsømagle 2643 Lokalby Vindinge 2476 Lokalby Gadstrup 1996 Lokalby Ågerup / St. Valby 1977 Lokalby BY INDBYGGERE BYTYPE Veddelev 1140 Landsby, større Vor Frue 719 Landsby, større Snoldelev 612 Landsby, større Herringløse 404 Landsby, større Gundsølille 264 Landsby, større Assendløse 197 Landsby Snoldelev-Hastrup 134 Landsby Ørsted 133 Landsby Ramsømagle 118 Landsby Kamstrup 103 Landsby Tjæreby 96 Landsby Hvedstrup 65 Landsby Tågerup 65 Landsby Østrup 56 Landsby Ramsølille 49 Landsby Salløv 59 Landsby Søster Svenstrup 52 Landsby Brordrup 47 Landsby Darup 57 Landsby Kirke Syv / Øster Syv 89 Landsby Kirkerup 39 Landsby

BYTYPE INDBYGGERE Hovedby 50988 Områdebyer 14758 Lokalbyer 13431 Landsbyer 4498 Frit i åbent land 3902 Kommunen i alt (pr. august 2018) 87577

3

BYMØNSTERREDEGØRELSESKORT

SIGNATURFORKLARING

HOVEDBY

OMRÅDEBY

LOKALBY

STØRRE LANDSBY

MINDRE LANDSBY

Tjæreby

KamstrupDarup

Kirke Syv

Brordrup

Salløv

Ramsølille

Ørsted

Havdrup

Køge

Tune

Assendløse

Søster Svendstrup

Snoldelev-hastrupRamsømagle

Østrup

Kirkerup

Tågerup

Hvedstrup

Værebro, Ølstykke, Stenløse

Osted

Borup

Veddelev

Gundsølille

Vor Frue

Snoldelev

Herringløse

Svogerslev

St. Valby / Ågerup

Gundsømagle

Gadstrup

Vindinge

Jyllinge

Viby

Roskilde

Trekroner

Musicon

UDVIDET BYMØNSTER

Forvaltningen anbefaler at landsbystrategien tager afsæt i det eksisterende bymønster, som udvides med de 21 landsbyer, som en integre-ret del af kommunens bystruktur. Bymønsteret afspejler samtidig det netværk af offentlige og privat service, som skal understøtte og sikre levedygtige lokalsamfund i vores landsbyer.

4

LEVEDYGTIGE LANDSBYERUndersøgelser viser at mange vælger at bosætte sig i landsbyer på grund af de rolige omgivelser samt nærhed til landskab og natur, men også nærhed til lokale fællesskaber. “Udvalget for levedygtige landsbyer” har identificeret fire kriterier, der karakteriserer den levedygtige landsby:

1. Et attraktivt nærmiljø med tidssvarende boliger, en tilpasset bygningsmasse samt adgang til landskab og natur.

2. Nærhed til offentlig og privat service3. Tilgængelighed til beskæftigelse og gode muligheder for etablering af virksomhed4. Social og kulturel sammenhængskraft

Kommunens 21 landsbyer har alle stedbundne kvaliteter både hvad angår det fysiske miljø og de aktiviteter, der foregår i de enkelte landsbyer. Der er således et godt udgangspunkt for at leve op til de beskrevne kriterier og sikre landsbyernes fremtid som levedygtige lokalsamfund i det åbne land.

Med baggrund i landsbyernes eksisterende kvaliteter, de beskrevne kriterier samt byrådets Planstrategi 2019 “Fælles Takter”, foreslår forvaltningen en række nye retningslinjer i kommuneplanlægningen. Retningslinjerne har til hensigt at understøtte landsbyernes leve- og bæredygtighed med respekt for stedbundne kvaliteter.

ZEBRABY PRINCIPPETKommunen har gennem en længere årrække arbejdet med ZebraByer som “bottom-up” princip for udvikling af lokalområder, hvor det er lokalbefolkningen selv, som udpeger og arbejder for indsatser til gavn for deres lokale nærmiljø.

Dette princip anbefaler forvaltningen medtaget som retningslinje for udvikling af landsbyerne. Hermed sikres det, at det er lokale kræfter, som definerer hvilke indsatser, der er vigtige for at sikre levedygtige landsbyer.

LANDSBYKLYNGER SOM VIRKEMIDDELFlere steder i landet er flere landsbyer gået sammen i formelle “landsbyklynger” for sammen at stå stærkere. Realdania har gennem en årrække kørt et projekt om landsbyklynger og derigennem indsamlet erfaringer om, hvad der virker. En væsentlig anbefaling er, at landsbyklynger ikke kan udpeges på forhånd, men skal vokse nedefra og være lokalt forankret.

Forvaltningen foreslår derfor, at der medtages retningslinjer for dannelse af landsbyklynger, men uden forudgående geografisk udpegning.

Der er liv på landet

Hvad er en landsbyklynge?

Inspiration til jer, der vil styrke livet på landet

Landsbyer står stærkere sammen

Landsbyer står stærkere sammen

94%vil anbefale landsby- klynger til andre lokalsamfund

87%mener, at det at arbejde i en landsbyklynge har styrket lokalsamfunde-nes evne til at samarbejde

87%mener, at landsbyklyngen har højnet deres evne til at se mere langsigtet på udviklingen af lokalområdet

”Vi har fået et større fællesskab i lokal- samfundet. En fornemmelse af, at sammen kan vi mere”

”Det er blevet åben-lyst, at det er

nødvendigt at samar- bejde på tværs af byerne”

”Det har været en øjenåbner i forhold til de øvrige sognes potentialer og mulig-heder for samarbej-de på tværs”

5 ting I skal vide… •

• -

•

•

• en landsbyklynge

Kilde: Styregruppe-

medlemmer fra Evaluering af

pilotprojekt landsbyklynger,

DGI og Realdania 2017

Kilde: Landsbyklynger som udviklingsstrategi, Aalborg Universitet 2015

Landsbyklyngen Landet på Midtfyn

”Samarbejdet omkring cykelstien viser tydeligt værdien af at stå sam-men. Politikerne kunne ikke underkende så mange underskrifter, og fællesskabets mø-der med politikerne og embedsmænd skabte grundlaget”

Kilde: Styregruppemedlem fra

Evaluering af pilotprojekt landsbyklynger, DGI og

Realdania 2017

Kilde: Evaluering af pilotprojekt landsbyklynger,

DGI og Realdania 2017

Kontakt Sekretariat for Landsklynger for -

siering på sekretariat@landsbyklynger.dk

6.000

5. dansker

70

Der er liv på landet

Hvad er en landsbyklynge?

Inspiration til jer, der vil styrke livet på landet

Landsbyer står stærkere sammen

Landsbyer står stærkere sammen

94%vil anbefale landsby- klynger til andre lokalsamfund

87%mener, at det at arbejde i en landsbyklynge har styrket lokalsamfunde-nes evne til at samarbejde

87%mener, at landsbyklyngen har højnet deres evne til at se mere langsigtet på udviklingen af lokalområdet

”Vi har fået et større fællesskab i lokal- samfundet. En fornemmelse af, at sammen kan vi mere”

”Det er blevet åben-lyst, at det er

nødvendigt at samar- bejde på tværs af byerne”

”Det har været en øjenåbner i forhold til de øvrige sognes potentialer og mulig-heder for samarbej-de på tværs”

5 ting I skal vide… •

• -

•

•

• en landsbyklynge

Kilde: Styregruppe-

medlemmer fra Evaluering af

pilotprojekt landsbyklynger,

DGI og Realdania 2017

Kilde: Landsbyklynger som udviklingsstrategi, Aalborg Universitet 2015

Landsbyklyngen Landet på Midtfyn

”Samarbejdet omkring cykelstien viser tydeligt værdien af at stå sam-men. Politikerne kunne ikke underkende så mange underskrifter, og fællesskabets mø-der med politikerne og embedsmænd skabte grundlaget”

Kilde: Styregruppemedlem fra

Evaluering af pilotprojekt landsbyklynger, DGI og

Realdania 2017

Kilde: Evaluering af pilotprojekt landsbyklynger,

DGI og Realdania 2017

Kontakt Sekretariat for Landsklynger for -

siering på sekretariat@landsbyklynger.dk

6.000

5. dansker

70

FASTHOLDELSE OG UDVIKLING AF ERHVERV I EN KLYNGE AF LANDSBYER - ÅGERUP OG OMEGN

Et lokalt eksempel på en landsbyklynge er Ågerup og Omegns Landsbyråd, som favner flere landsbyer i den nordlige del af kommunen. Et af de projekter, som de sammen søger at løfte, er fastholdelse og videreudvikling af det lokale erhvervsliv indenfor landsbyrådets geografi.

5

UDKAST TIL RETNINGSLINJER TIL KOMMUNEPLAN 2019

LANDSBYSTRATEGI

§ x.xLandsbyerne indgår i kommunens bymønster (link til bymønsterkort), som prioriterede bomiljøer omgivet af åbent land. Landsbyerne skal fastholdes og videreudvikles som attraktive bomiljøer med nær kontakt til grønne omgivelser, natur og mulighed for at indgå lokale fællesskaber.

§ x.xLandsbyerne er som udgangspunkt ikke forsynet med servicefunktioner, men understøttes af et omkringliggende servicenetværk i de nærmeste større byer i henhold til kommunens bymønster.

§ x.xUnder hensyntagen til stedbundne kvaliteter kan der ske omdannelse og fortætning i landsbyerne, når dette enten understøtter kommunens boligpolitiske målsætninger om socialt bæredygtige byer, bidrager til en udvikling til gavn for lokalt erhvervsliv og/eller styrker landsbyfællesskabet.

Udviklingen skal ske inden for gældende landsbyafgrænsning for at fastholde en klar adskillelse mellem by og land.

§ x.xDannelse af landsbyklynger kan understøtte fællesskaber på tværs af landsbyer, så de sammen står stærkere. Landsbyklynger dannes på lokalt initiativ og har til formål at skabe et fælles forum, hvor lokale kræfter udpeger og arbejder for indsatser, som kan bidrage til landsbyernes sammenhængskraft, identitet og levedygtighed.

Kommunen fungerer som støttende medspiller i udvikling af landsbyklynger og de enkelte landsbyer.

§ x.x For at understøtte en bæredygtig udvikling skal landsbyerne så vidt muligt understøttes af kollektiv trafik- og energiforsyning samt digital infrastruktur.

§ x.xDer gives ikke mulighed for omdannelseslandsbyer i indeværende planperiode.

§ x.xLandsbyer i landzone skal forblive i landzone.

GÆLDENDE RETNINGSLINJER I KOMMUNEPLAN 2016

LANDSBYER§ 1.6I landsbyerne vil der normalt kun blive givet tilladelse til at opføre nye boliger, hvis det sker som huludfyldning eller omdannelse af tidligere landbrugsbygninger, og det kan se under hensyn til de kulturhistoriske, landskabelige og naturmæssige træk. En lokalplan for nybyggeri skal fastlægge landsbyens endelige afgrænsning mod det åbne land.

6

Herringløse

Gundsømagle

Jyllinge

Ågerup/Store Valby

Veddelev

RoskildeSvogerslev

Vor Frue

Vindinge

Viby/Dåstrup

Gadstrup Snoldelev

Roskilde Kommune Rådhusbuen 14000 Roskildeplanogudvikling@roskilde.dk