kofoeds avis, september 2012

September 2012

INDDRAGELSE side 2

KUNSTEN AT UDØVE DEMOKRATI side 4

DANTES DANS MED DRÅBERNE side 8

SOMMER Á LA KOFOED side 10

LEDER

Inddragelse Hverken centralt eller decentralt har Kofoeds Skole ved indgangen til 2012 en praksis, som afspejler lovgivningen. På baggrund af Socialministeriets tilsyn i 2010 blev der taget initiativ til etablering af et elevråd. Dette fungerede dog kun i kort tid og var ikke funderet i organisationens hverdag.

På den baggrund er der nu sikret en struktur på Kofoeds Skole, hvor der afholdes elevmøde decentralt hver 6. uge i alle afdelinger. Forstanderen afholder centrale elevmøder ca. hver anden måned. Den 10. april nedsatte eleverne på et elevmøde et udvalg, der skal danne et elevråd. Elevrådet vil få støtte, vejledning og rammer til sin etablering.

For at styrke elevernes retsstilling vil der blive udarbejdet klagevejledninger. Dette vil give den enkelte elev mulighed for at vide, hvorledes der skal klages over beslutninger eller lignende taget af medarbejdere på Kofoeds Skole.

Ikke blot er det lovgivning, at eleverne skal inddrages. Hvis man læser Hans Christian Kofoeds erindringer kan man se, at netop hans evne til at lytte og handle på de problemer, eleverne gav udtryk for, gjorde, at Kofoeds Skole også havde elevinddragelse i 1928.

Lov om aktiv socialpolitik, Lov om social service og Lov om retssikker

hed danner rammen for brugerinddragelse i praksis på sociale tilbud. Her på Kofoeds Skole vil vi sige elevinddragelsen. Fælles for disse love er, at de blandt andet har til formål at sikre inddragelse i offentlige eller offentligt finansierede tilbud til samfundets mest udsatte grupper. Med indførelsen af disse love blev kravet om inddragelse en realitet, som aktører på alle niveauer inden for socialt arbejde må forholde sig til og handle i overensstemmelse med. Ifølge Servicelovens § 16 er kommunen forpligtet til at fastsætte retningslinjer, som skal garantere, at beboerne på landets sociale tilbud sikres indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af ydelser og andre forhold, som har betydning for dagligdagen på tilbuddet. Endvidere skal Retssikkerhedslovens § 4 sikre, at hver enkel beboer får mulighed for at deltage i tilrettelæggelsen af sit forløb på tilbuddet.

På Kofoeds Skole er eleverne inddraget i deres individuelle sagsbehandling. Han eller hun er med til at vælge fx undervisningshold eller værkstedsarbejde m.m. Dette er et helt naturligt element i det sagsbehandlende arbejde på Kofoeds Skole.

Inddragelsen af eleverne i en mødestruktur samt medinddragelse i Kofoeds Skoles drift er imidlertid ikke implementeret. Robert Olsen, forstander

mellem de flotte stensætninger. Eleverne i Miljø og ejendom har gjort et flot stykke arbejde, men de er ikke færdige endnu. Se hvordan du kan hjælpe på side 7 i avisen. -thop

Miljøhaven, som vi skrev om i forrige nummer, er vokset godt til over sommeren. De spinkle stiklinger og planter, som blev sat ud i foråret, står nu i fuldt sensommerflor. Man bliver i godt humør af en gåtur på de snoede stier

MILJØHAVEN VOKSER SIDEN SIDST

2 Kofoeds Avis | september 2012

Mere end 25 forskellige boder med alt fra kaffe, oplysning, nips, kunsthåndværk, lækker mad, fodboldturnering og et ligeså varieret udbud af musik, dans, billedkunst og teater. Der var nok at se på og deltage i for de mange mennesker, der havde valgt at bruge eftermiddagen på at opleve Det Sociale Sommermarked på Kofoeds Skole. Og da vejret samtidig viste sig fra sin allerbedste side, kunne brikkerne for arrangementet ikke falde meget heldigere på plads.

Sommermarkedet er en fast tradition på skolen, men med yderligere 16 væresteder og sociale tilbud fra hele København som deltagere, voksede markedet gevaldigt ud over sine vante rammer. Blandt andet var dele af Jenagade spærret af, så Kofoeds Plads kunne blive omkranset af boder og en stor musikscene.

Smil og glade menneskerOveralt hvor man kom frem, blev man mødt af smil og glade mennesker på vej til og fra de mange underholdningstilbud eller for at se, hvad der var at købe i boderne. Det var stort set kun de paraplyer, som Kofoeds Skoles infobod havde til salg, der ikke gik som varmt brød.

Tak for en dejlig dag til deltagere og gæster og selvfølgelig også alle de sociale tilbud, som på hver sin måde var med til at gøre årets sommermarked til en stor succes, som der forhåbentlig bliver mulighed gentage.

Se billeder fra sommermarkedet på www.kofoedsskole.dk.

SOL over sommermarkedet

Torsdag d. 21. juni stod i sommerens, sommermarkedets og det sociales tegn

Tekst og foto: Thomas PedersenREPORTAGE

3Kofoeds Avis | september 2012

Det kræver engagementDet første forsøg på at etablere et elevråd var i 2010, men her kom arbejdet aldrig rigtigt til at fungere. I denne omgang bliver der gået noget mere grundigt til værks. Alle elever har haft mulighed for at deltage på de møder, der indtil videre har været afholdt.

Der er jo det specielle ved Overgangsrådet, at vi faktisk ikke har noget mandat. Det, Overgangsrådet skal sørge for, er at få lavet en eller anden form for repræsentation, så vi kan komme videre. Foreløbig

Elevrådet har kontor på 4. sal på skolen. Det er her vi har sat os for at tale om processen hen imod at få etableret et nyt elevråd på Kofoeds Skole. Til at starte med er fire medlemmer af Overgangsrådet til stede, men inden længe dukker endnu et par stykker op, og så er vi så fuldtallige, som vi kan blive på denne solrige formiddag i begyndelsen af august. ’Vi’ er eleverne Christian, Laila, Eleonora, Signe, Lone og Jørgen, der har sagt ja til at fortælle Kofoeds Avis om arbejdet.

Kunsten at udøve DEMOKRATISiden april måned har Kofoeds Skoles elever været i gang med at etablere et elevråd, som skal repræsentere skolens elever og inddrage dem bedre i skolens udvikling. I øjeblikket er der nedsat et ’overgangsråd’, som er ved at lægge sidste hånd på vedtægterne for det kommende elevråd.

Kofoeds Avis har talt med 6 af Overgangsrådets ca. 12 medlemmer om hvordan arbejdet skrider frem. Der er uenigheder og diskussionerne når vidt omkring, men alle er dog enige om, at demokrati er en svær kunst at udøve og at den proces, der er i gang, ender med at Kofoeds Skole får sit elevråd.

Tekst og Foto: Thomas PedersenINTERVIEW


Alle skal være repræsenteretKofoeds Skole har en anden struktur end de fleste andre skoler: Der er åbent optag året rundt og alle elever følger i princippet deres eget skema. Samtidig er elevgruppen meget lidt homogen og omfatter blandt andet 6070 forskellige nationaliteter – godt 45% er ikke etniske danskere. Hertil kommer, at nogle elever har en akademisk uddannelse, andre få års skolegang og andre igen har dårlige danskkundskaber. Sidst, men ikke mindst, er Kofoeds Skole også et sted, hvor nogle kommer i få uger, mens andre går på skolen i mange år. Med denne tingenes tilstand har Overgangsrådet haft en stor udfordring i forhold til at sikre, at det kommende elevråd bliver sammensat på en måde, så det repræsenterer elevgruppen som helhed.

Vi fandt ud af at skolen har en struktur, vi også skal følge. Vi endte op med at der var seks hovedgrupper fra henholdsvis Undervisningsafdelingen og Værkstederne, som skal repræsenteres. Det bliver i alt 12 medlemmer, men vi har også lavet to pladser til særlige grupper som en slags kattelem. Det kan fx være indvandrere, der går på danskkursus for at tage statsborgerskabsprøven. De har noget mere på spil end dem, der går på et franskhold, fordi de synes det er sjovt. Hertil kommer suppleanter for de valgte medlemmer, forklarer Jørgen, og understreger også, at elevrådsmøderne kommer til at blive åbne for alle.

Christianiamodellen kommer dog ikke på tale: Når der skal stemmes om tingene, vil kun medlemmer af elevrådet eller deres suppleanter kunne

har vi et forslag til vedtægter, som kan danne grundlag for at vi kan afholde et valg, fortæller Jørgen om situationen her i begyndelsen af august måned. Christian supplerer:

Det har bestemt ikke været nogen dans på roser. Det har været ret anstrengt og det er det stadigvæk. Der er mange forskellige interesser i, hvad det nye elevråd skal være. Det er ikke bare sjov og ballade. Det kræver engagement.

Strammere og slappereI starten fungerede arbejdet i Overgangsrådet efter det, som nogle kalder Christianiamodellen, andre ’Det frie demokrati’, hvor dem, der møder op, træffer beslutningerne. Det har betydet stor åbenhed, men også møder med lange diskussioner, som har været svære at styre. De var præget af at mange del tagere kom for at lufte deres egne problemer og hjertesager. Her har vandende været opdelt i en strammer og en slapperfløj, hvor strammerne har villet holde fokus på det formelle arbejde med vedtægter og valg. Som Lone udtrykker det: Alt det andet er smadderspændende, men det skal være efter, vi har lavet vedtægter og dannet et elevråd. Så kommer det!

Undervejs stillede skolen en konsulent, Ask Sveistrup fra hjemløseforeningen SAND, til rådighed som rådgiver for Overgangsrådet. Det førte til en udfasning af Christianiamodellen, og arbejdet er nu kommet så langt, at der er udarbejdet et forslag til vedtægter og formentlig kan der afholdes elevrådsvalg i løbet af efteråret.

Kunsten at udøve DEMOKRATIFire af Overgangsrådets

medlemmer. Fra venstre: Jørgen, Signe, Laila og

Eleonora.


repræsenteret. Vi er på en skole, hvor folk har det svært. Der må ikke være nogen der siger, ’der er ingen, der hører mig’.

Dermed er sløret også løftet for karakteren af nogle af de spørgsmål og sager, som forstander Robert Olsen og skolens ledelse kan se frem til at behandle i samarbejdet med det kommende elevråd. Jørgen og Laila stiller formentlig ikke op. Jørgen bliver snart folkepensionist, men overvejer at stille op som suppleant. Både Christian, Eleonora, Signe og Lone har alle tænkt sig at opstille, enten som suppleant eller medlem med stemmeret.

Ved enden af vejenI og med at Overgangsrådet nu er ved at lægge sidste hånd på det forberedende arbejde til at kunne afholde elevrådsvalg, er rådet også ved at være for enden af vejen for sin egen eksistens. Det bliver opløst, når det nye elevråd er valgt. De har engageret sig og ydet en indsats i et stykke demokratisk arbejde, som til tider har været frustrerende, men også været en læreproces, som Laila påpeger det:

Jeg vil ikke sige, at det har været en positiv proces, men jeg vælger at se det som en udvikling. Hvis vi ikke havde været det igennem, så havde vi ikke været der, hvor vi er nu.

Demokratiets svære kunst er ikke at forstå de demokratiske spilleregler, men at udøve dem, og det er eleverne på Kofoeds Skole i fuld gang med at gøre.

stemme. Valget til elevrådet kommer til at foregå lokalt i Undervisningsafdelingen og Værkstedsafdelingen, men selve valgproceduren er det, der skal arbejdes videre med nu.

Hjertesager på bordetI løbet af interviewet bliver der diskuteret på kryds og tværs af bordet. Alle er sjældent enige i alt, der bliver sagt. Alligevel ender diskussionerne af og til med at alle sidder og griner af sig selv og hinanden.

Selvom strammerne undervejs har været frustrerede over, at hjertesager og personlige problemer har fyldt meget på møderne, er det også for dem hjertesager, der er årsag til, at de har engageret sig og brugt tid på arbejdet i Overgangsrådet.

Christian vil have Kofoeds Skole ud af offerrollen. Det er for nemt at sige, ’jeg er bare et offer’. Vi skal lave noget, der er visionært, også udadtil. Signe vil gerne arbejde med at udvikle fagligheden og pædagogikken på skolen. – Det er vigtigt at lærerne har en pædagogisk og psykologisk indsigt, så de ved, hvad der styrker os og hvad der svækker os. Og så vil jeg arbejde for, at vi vedtager klare regler for god opførsel på skolen for elever og ansatte.

For Eleonora og Lone er baggrunden for at være med mere konkret. Eleonora vil have genåbnet TVVærkstedet, som lukkede i foråret og Lone vil sikre, at eleverne bliver hørt i forbindelse med flytning af lokaler. For Jørgen handler det om at sikre, at alle bliver hørt: Der må ikke være nogen, der føler sig dårligt

Uddrag af det forslag til vedtægter, Overgangsrådet arbejder med i øjeblikket.


Den HELDIGE BetterNow vinder!

Eftersom han i sommer kunne fejre sin 90 års fødselsdag, er fotografen Viggo Rivad pr. definition en ’Grand old man’. Men inden for dansk fotografi er han det i særdeleshed, efter at han gennem 1960’erne og 70’erne skabte en række banebrydende fotoserier, hvor han skild rede mennesket og livet på en

Før sommerferien samlede vi ind til børn og forældre, der skulle med på Kofoeds Skoles årlige sommerlejr. Indsamlingen rullede derudaf på indsamlingsportalen BetterNow, og i alt 4000 kr. blev samlet ind. Alle, der bidrog, var med i en lodtrækning om et smukt fad fra skolens glasværksted. Den heldige vinder blev tøjbutikken Klædefabrikken. Indehaver Christina Christensen var glad for at høre om den veloverståede sommerlejr og for at have vundet glasfadet, som nu har fået en fast plads i butikken.

måde, som ingen andre danske fotografer før ham. Fotoserierne blev optaget både herhjemme og i udlandet, og én af serierne blev optaget på Kofoeds Skole. Rivad, der til daglig ernærede sig som taxachauffør, havde modtaget et legat fra Statens Kunstfond. Legatet gjorde det muligt for ham at tilbringe

tre måneder på skolen, hvor han boede på kollegiet og arbejdede i elevkøkkenet. Rivad fik på den måde en god kontakt med eleverne, men der gik mere end en måned, før han gik i gang med at fotografere. Resultatet blev fotoserien, Kofoeds Skole. Sammen med andre fotoserier, blandt andet Et Farvel og B&W Teglholmen, slog serien Rivads navn fast som socialrealist og dokumentarist.

Odense, Nivå og EsbjergOtte billeder fra serien Kofoeds Skole har nu fundet vej til udstillingen Ud og Se, som også viser flere facetter af Rivads arbejde end det socialrealistiske. Sommeren over har udstillingen kunnet opleves på Museet for fotokunst i Odense. Den 9. september åbner udstillingen på Nivaagaard i Nord sjælland, og til februar 2012 flytter den til Esbjerg, hvor den kan opleves på Esbjerg Phototek fra d. 11. februar 2013.

Tekst og foto:Maria Melanie LarsenKONKURRENCE

Det blev butikken Klædefabrikken butik & systue i Jærgersborggade på Nørrebro, der vandt det smukke glasfad, som elever i skolens glasværksted har lavet.

Nyt indsamlingsprojekt på BetterNowPå www.betternow.dk/kofoedsskole kan du nu følge og støtte indsamlingen til et nyt havebassin til Miljøhaven. Miljøhaven er et frodigt haveanlæg, som eleverne på Miljøpladsen arbejder på at udvikle til glæde for alle på skolen. Men projektet mangler midler. Læs mere på linket ovenfor.

Kofoeds Skole set gennem VIGGO RIVADS linse

Billeder fra fotografens berømte fotoserie, Kofoeds Skole, er en del af en vandreudstillingen Ud & Se, som kan opleves i Odense, på Nivaagaard og i Esbjerg.


dans med

Dantes

dråb erne

En dag ad gangen. Dantes finder blandt andet

ro ved at være med til at passe og sejle med skolens skib Anholt.


dråb erne

Tekst: Jonas AarhøjFoto: Thomas Pedersen

De første mundfulde alkohol Dantes Geisler smagte kom fra en stjålen snapsflaske fra en vens forældres køleskab. De gyldne dråber fik selvsikkerheden til at glide i olie, når han skulle snakke med pigerne. Dengang var Dantes femten år gammel. I dag, lidt mere end fyrre år og utallige slingreture senere, kæmper han stadig mod det dansende bæst i flaskeform. Måske er han endelig klar til at vinde kampen.

Barndomshjemmet i Nuuk var alkoholfrit. Faderen var afholdsmand, og dagen efter den første druktur, som endte til et bal i det lokale forsamlingshus, blev tilbragt med hæslige tømmermænd.

Drikkeriet fik frie vilkår da Dantes sytten år gammel fik hyre som messedreng på et passagerskib, der sejlede frem og tilbage mellem bygderne. Det var kulturen på havet, siger Dantes. Da han først i 1970’erne gik i lære som matros var kursen ikke anderledes. Sømændenes tørst var en tørkeramt ørken værdig.

Problemerne fortsatte med fuld fart også på landjorden. I Barcelona stjal han sammen med en ven en motorcykel, hvilket resulterede i fængselstraf. Opholdet varede tre måneder. Der var altid slagsmål. Jeg blev så tynd, at jeg måtte lave et bælte af et reb for at holde mine bukser oppe.

Alkoholen bruserÅr senere i Nuuk er Dantes blevet gift og har fået to børn. Alkoholen bruser med den nystartede familie. Der var mange husspektakler, og kommunen truede med at fjerne børnene. Noget af det jeg fortryder mest er, at jeg aldrig rigtigt var der for dem. Dantes havde arbejde på havnen i perioden. Jeg startede

dagen med at lave kaffe, som jeg hældte snaps i, men kunne ikke vente på den skulle brygge færdig. Så skænkede jeg lidt i låget og drak det imens, afslører Dantes.

Dantes tvinges i behandling med udsigt til at kommunen ellers vil fjerne børnene. På et tidspunkt tager han hjem for at finde snaps. Jeg åbner skabslågerne og leder overalt, selvom jeg ved, at jeg ikke finder noget. Jeg føler mig panisk, konstaterer Dante. Det lykkedes ham alligevel at få gennemført behandlingen, og han holder sig ædru i ca. tre måneder indtil det igen går galt.

Dantes bliver til sidst skilt og flytter til Danmark i 2006, hvor han lever en omflakkende tilværelse. Han bor hos venner og en søster. Ind i mellem sover han på byens bænke. Helbredet er ved at knække. Jeg vidste, at jeg måtte stoppe med at drikke, hvis jeg ville leve længere, siger han. Dantes holder sig ædru med hjælp fra AA

og Minnesotamodellen. Han har tilbagefald efter nogle år. Det er ikke triste begivenheder, der får Dantes til at falde af vandvognen, men festlige lejligheder. Min datter fortalte mig, at hun var gravid. Jeg besluttede i samme sekund at fejre det med øl, når barnet blev født. I sommeren 2012 er han på ny ædru og har gennemført et behandlingsforløb på Frederiksbergcentret.

Han har erkendt, at afhængigheden som et rovdyr altid vil ligge på lur og være klar til at springe frem og bide ham i struben, hvis han slipper det fri.

I dag har Dantes sin hverdag på Kofoeds Skole. Her har han fundet et helle. Han går til danskundervisning, og er med til at passe skolens skib Anholt. Det er vigtigt at have noget at tage mig til. Det sociale samvær på Skolen og i Qassi (Grønlænderhuset red.) er med til at holde mig fra flasken, fortæller han. Han får rådgivning og hjælp til at håndtere det danske system, som kan være svært på grund af sproglige vanskeligheder og kulturforskelle. Jeg lærer at tage en dag af gangen og være til stede i nuet. Før var jeg alle andre steder, end hvor jeg egentligt befandt mig. Det var et dårligt liv, afslutter Dantes.

INTERVIEW

”JEG LÆRER AT TAGE EN DAG AF GANGEN”


Sæbebobler på en varm terrasseIgen i år har det været muligt at afholde to sommerlejre på Louisestiftelsen i Sorø for elever, der er enlige forsørgere og har hjemmeboende børn under 18. Sommerlejrene er støttet af Arbejdsmarkedets Feriefond, og dét gør det muligt at give 20 elever og 48 børn under 18 et fem dages ophold på skolens kursusejendom.

Her kan man nyde livet og den skønne natur omkring Sorø Sø sammen med 3 medarbejdere, som sørger for, at alle tager del i alt det praktiske og arrangerer udflugter og aktiviteter. Louisestiftelsens store græsplæne byder fint op til leg og boldspil, og da Kofoeds Avis var på besøg, kom der kreativ rundbold på programmet. Her skulle man ikke bare slå til bolden og løbe hurtigt, men også tegne og spille musik for at komme videre til næste base. Undervejs har voksne og børn også været en tur til forlystelsesparken Sommerland Sjælland. Det var måske højdepunktet i børnehøjde på turen – eller var det bare at sidde på en terrasse af træ, som solen har varmet op, og puste sæbebobler, mens man kigger op i luften?

Sommer á la Kofoed

Sæbebolber på en varm træterrasse.

Græsplænen på Louisestiftelsen byder op til leg og boldspil.

Tekst og foto: Thomas Pedersen

REPORTAGE


Foredrag og rundvisninger

På Øresunds blå

I efteråret afholder Kofoeds Skole tre temaforedrag med efterfølgende rundvisning på skolen. Arrangementerne foregår på følgende datoer:

NB: NY DATO: Mandag d. 17. september, Udsatte grønlændere, v. afdelingsleder Kurt Olsen Onsdag d. 24. oktober, Hjemløsearbejdet, v. forstander Robert OlsenNB: NY DATO: Tirsdag d. 13. november, Kofoeds Skoles internationale arbejde, v. chefkonsulent Ole Meldgaard

Alle arrangementer afholdes fra kl. 10.00-12.00. Der er begrænset antal pladser. Tilmeld dig ved at sende en mail med navn, adresse og tlf.nr. til: [email protected]: 50 kr. pr. deltager. Arrangementet er gratis for medlemmer af Kofoeds Venner. (Se hvordan du bliver medlem på www.kofoedsskole.dk) - thop

Tekst og foto: Thomas Pedersen

Forventningerne om stor fangst og frisk fisk til aftensmad var store hos deltagerne på Auto Træ og Transport afdelingens fisketur på Øresund med skolens skib, Anholt. Men selvom kaptajn Pavia Høegh og hans gast, Ado, fra Grønlænderafdelingen gjorde deres bedste, var det så som så med den fangst, der blev hevet indenbords. Jim fra Transport kunne som den eneste trække en pæn lille torsk i land i løbet af dagen. Til gengæld var vi en del, som fik hinanden på krogen, med deraf følgende forviklinger på fiskesnøren. På trods af fiskeheldets fravær var humøret stadig højt, da Anholt satte kursen hjemover, efter en fin dag på havet med både sol og regn, frisk havluft og skumsprøjt for boven.

Er der noget som en frisk sommerdag på Sundet?

Jim fra Transport blev dagens storfanger.

Der blev kigget langt efter fiskene


SKRIV TIL REDAKTIONEN: [email protected]Å KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole 41 73 32 80 eller [email protected]

Magasinpost – UMMID nr.: 42416

Ved betaling via netbank benyt reg.nr. 9541 konto nr. 9118845. Husk at oplys medlemsnr. eller navn

GIV ET BIDRAG til Kofoeds Skoles arbejde med socialt udsatte kr.

REDAKTION: Thomas Pedersen (ansvarshavende), Jonas Aarhøj, Maria Melanie Larsen og Malene Alexandersson.LAYOUT: Rikke Saabye | FORSIDEFOTO: Thomas Pedersen

TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 18.500 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604-2654 | Red. sluttet d. 16. august 2012

Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder. Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag.

KONTAKT Nyrnberggade 1, 2300 København S | Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17 [email protected] – www.kofoedsskole.dk | Postgiro: 9 11 88 45

Næste blad udkommer

1. december2012

Danmarks socialt udsatte har brug for DIN hjælpHver dag kommer ca. 600 elever på Kofoeds Skole landet over. Med private donationer kan vi imødekomme deres vidt forskellige behov ved fx at starte projekter, holde arrangementer og give akut og langsigtet hjælp. Alle bidrag og donationer gør en forskel for vores elever.

STØT KOFOEDS SKOLE Du kan støtte Kofoeds Skole på flere måder. Du kan blive fast bidragsyder og støtte med et fast beløb månedligt, pr. kvartal eller årligt. Hver en støttekrone kan fra 2012 trækkes fra i SKAT. Bare husk at oplyse dit CPR-nr., så sørger vi for indberetning. Du kan også blive medlem af Kofoeds Venner og støtte med et årligt kontingent. Som fast bidrags-yder eller medlem opnår du en række fordele, bl.a. gratis adgang til Åbent Hus arrangementer. Du kan også give et enkelt bidrag med girokortet nedenfor. Tilmeld dit faste bidrag eller medlemskab til Betalingsservice via hjemmesiden eller mail, så letter du vores administrative arbejde, og flere penge går til arbejdet for socialt udsatte i Danmark.

GIV LIVSFLAMMEN VIDEREDu kan oprette et testamente til fordel for Kofoeds Skoles arbejde. Kofoeds Skole er fritaget for at betale arveafgift, og vi stiller gratis advokatbistand til din rådighed. Information om Arv & testamente: Malene Alexandersson på [email protected] eller tlf. 4173 3282.

KONTAKTPå www.kofoedsskole.dk kan du læse om vores arbejde, og hvordan du kan støtte. Yderligere information: [email protected] eller tlf. 4173 3280.

Afs

ende

r:

Kofo

eds

Skol

e |

Nyrn

berg

gade

1 |

230

0 Kø

benh

avn

S.

kofoeds avis, september 2012

Documents