48 - LA DANESA AUGUST 2012

The Transition Towns er enbevægelse, der har til for-mål at gøre samfundet min-dre afhængigt af fossilebrændstoffer og dermednedsætte belastningen afmiljøet. Nu er projektet ogsånået til Andalusien, hvorman i samarbejde med Ar-boretum Marbella hvermåned viser en relevant filmmed efterfølgende foredraghos FNAC i La Cañada-centeret. La Danesa var i julimed på sidelinjen.

Af Andreas Müller,andreas@norrbom.com

International miljøfolkebevægelse har ramt Kysten

International miljøfolkebevægelse har ramt Kysten

Inde bag de røde, teaterlignende forhæng erfolk så småt begynde at indfinde sig på derespladser. Der er ikke mere end godt 15 gæ-ster, men alle følger de koncentrerede og for-ventningsfulde med, da filmen bliverpræsenteret af arrangørernes repræsentant ogkort efter løber over skærmen. A Crude Awa-kening: The Oil Crash hedder filmen, vi skalse. Den vises på engelsk med spanske un-dertekster og er en prisvindende dokumentarom olieudvinding og nogle af de problemer,verden kan se frem til, når vi engang løbertør for billig olie. Filmen er uhyre velresear-chet og bygger på interviews med en langrække af energieksperter, politikere, tidligereOPEC-repræsentanter (OPEC er 12 olieeks-porterende nationers fællesforbund), geolo-ger og politiske kommentatorer samt klip franyhedsudsendelser og andre dokumentarer.A Crude Awakening: The Oil Crash er fra2006, så enkelte af pointerne er uddebatte-rede eller ikke længere så aktuelle, men detændrer ikke ved, at det er en interessant do-kumentar, som ved at stille spørgsmålet”hvad gør vi, når verden løber tør for olie?”tager fat i en af de største problemstillinger,menneskeheden står over for de næstemange år, og behandler emnet seriøst og til-bundsgående.

Da filmen er færdig, tager arrangørrepræsen-tanten igen ordet og fortsætter i samme tema,som vi netop har set på lærredet. Derefter erder åbent for debat og spørgsmål. Selv ombåde antallet af besøgende og den lilleFNAC-biograf er i beskedne størrelser, er detet godt og relevant arrangement, der på etobjektivt grundlag forsøger at skabe op-mærksomhed på et emne, der allerede nufylder meget og kun vil komme til at fyldemere de kommende år.

Ambitiøst projektThe Transition Towns er oprindelig en en-gelsk idé, der begyndte med den lille by Tot-nes i Sydvestengland og i dag har hele 39projekter på verdensplan. Konceptet indbe-fatter en række forskellige tiltag, der har dettil fælles, at de bestræber sig på at mindskeudledningen af miljøskadelige stoffer. Grund-tanken er, at man gennem viden, bedre plan-lægning og muligheder for at levemiljøvenligt skal sænke sit energiforbrugmarkant. Mere end 3.000 personer har alle-rede taget livsstilen til sig, og det har genere-ret både indtægter og arbejdspladser for desmå samfund, ligesom det angiveligt også hargjort hverdagen mere fleksibel og behagelig.

Bevægelsen begyndte sit indtog i Spanienmed en konference i Madrid i april, og nu erturen så kommet til Costa del Sol, hvor der tiloktober vil blive afholdt endnu en konfe-rence. Arrangementet vil blive besøgt af enrække højt profilerede foredragsholdere, bl.a.medstifter af The Transition Network RobHopkins. Som optakt til konferencen afhol-der Arboretum Marbella, der står for præsen-tationen af The Transition Towns på Kysten,en række filmforevisninger, hvor temaerne eri tråd med oktobers sammenkomst. Der ergratis entré til FNAC’s minibiograf, der liggernede i hjørnet af La Cañada-centeret. De re-sterende film bliver vist 10. august, 14. sep-tember og 12. oktober alle kl. 19. Du kan fåmere at vide på www.facebook.com/Arbore-tumMarbella eller på www.transitionnet-work.org.

LA DANESA AUGUST 2012 - 49

Book online: europcar.dk/udlandsdansker

NEM OG BILLIG BILLEJE I DANMARK...

Alene i Danmark har Europcar 40 udlejningskontorer fordelt i alle lufthavne og større byer. Og da vi har over 5000 biler, er der altid en bil til dine behov. Vi tilbyder også leje af GPS, barnestole og meget mere.Har du spørgsmål? Ring +45 89 33 11 33 eller skriv til reservations@europcar.dk.

Professionelle grafiske løsningergennem 20 år

NORRBOM MARKETING har eksisteret i 19 år. Vi udgiver 3 månedsmagasiner i Spanien; LA DANESA, DET NORSKE MAGASINET og EN SUECO. Derudover producerer vi tryksagertil vore mange trofaste kunder i både Spanien og Danmark.

• Grafisk design• Trykning - offset og digitalt• Trykning i store formater

Kontakt os for et tilbud på din næste tryksag

NORRBOMM A R K E T I N GCENTRO IDEACtra. de Mijas Km. 3,6 • 29650 MijasTlf. (+34) 95 258 15 53 • Fax. (+34) 95 258 03 29e-mail: norrbom@norrbom.com

Klimakrise med vokseværk Mens The Transition Towns-bevægelsen foreløbig kæmper i det små for at skabe

forandringer, er det på et helt andet plan, slaget skal slås, hvis klimakampen skal

vindes. La Danesa har gravet sig igennem den nyeste forskning på området og

giver her et overblik over klimasituationen netop nu.

50 - LA DANESA AUGUST 2012

Af Andreas Müller, andreas@norrbom.com

Temperaturerne stiger, polerne smelter, ogvejret er utilregneligt som aldrig før. FN’s kli-mapanel, IPCC, vurderer, at hovedparten afden globale opvarmning med 90 procentssikkerhed skal tilskrives den stigende kon-centration af menneskeskabte drivhusgasser iatmosfæren. Og generelt har de fleste for-skere efterhånden erkendt, at klimaændrin-gerne er helt eller i hvert fald delvistmenneskeskabte, og anerkender samtidig be-hovet for signifikante klimapolitiske tiltag. Al-lerede nu er resultaterne af en konstantvoksende udledning af gasser begyndt at visesig, men den egentlige miljøkatastrofe liggerfortsat og lurer ude i fremtiden, vurdererflere pessimistiske eksperter.

Stigende temperaturer og ekstremt vejrEt af de tungeste beviser på, at der reelt eren sammenhæng mellem udledningen afdrivhusgasser og klimaændringerne, findes ide markante temperaturstigninger, jordklo-den har oplevet sideløbende med de sidste100 års intensive industrialisering. Således var2000’erne ifølge FN’s meteorologiske organi-sation (WMO) det varmeste årti, siden målin-gerne begyndte i 1850. Ni ud af de 10 årstrøg desuden direkte ind på listen over var-meste selvstændige år, som toppes af 2010.Også det amerikanske rumfartsagentur NASArapporterer løbende om utraditionelle klima-ændringer. Her har man beregnet, at 2010var 0,75 grader celsius varmere end Jordensgennemsnitstemperatur mellem 1951 og1980. Det betyder, at middeltemperaturen iverden nu er 15 grader. I 2020 skulle det talstige med en grad, mens det i 2050 forudsi-ges at blive yderligere en grad varmere.

Endnu en indikation af forbindelsen mellemklimaets tilstand og det menneskelige gasud-slip kan tolkes af vejrets voksende uforudsi-gelighed i takt med den øgede udledning.Mellem 1980 og 2006 er antallet af klimarela-

terede katastrofer firdoblet, og usædvanligevejrfænomener og –rekorder er nærmest ble-vet hverdag. For blot at give et par eksem-pler af mange bare fra i år har England haftden vådeste april-juni nogensinde, mens Rus-land på blot én julidag fik, hvad der svarer tilhalvt års nedbør. I den østlige del af landet, iSibirien, var situationen imidlertid en heltanden. Her lå temperaturen i juni på mellemsyv og 10 grader over det normale niveau.Ekstraordinært var vejret også på Korea-halvøen og i Brasilien. Her oplevede manhenholdsvis den værste tørke i 105 år og denhøjeste temperatur, 38.7 grader, nogensindemålt på den sydlige halvkugle i juni.

Vesten, Kina og køleskabeblandt de store klimasyndereIkke overraskende er det den mest industri-aliserede del af verden samt Kinas milliard-befolkning, der tegner sig for den klartstørste udledning af drivhusgasser. Samlet setsender alle verdens lande godt 30 gigatonsgasser ud i atmosfæren hvert år. Af dem stårKina for omkring de syv, USA for ca. 5,5 ogEuropa ligger på knap 4,2. Det er ting somproduktion, dårlig boligisolering og trafik,der er skyld i en stor del af udledningen,men også umiddelbart harmløse redskabersom aircondition-anlæg, køleskabe og isole-ringsskum er blandt de største trusler modklimaet. Det skyldes blandt andet de såkaldteHFC-gasser, som disse produkter indeholder.HFC er en gasart, som er blevet brugt somerstatning for den ligeledes ødelæggendeCFC-gas, der ifølge Montreal Protokollen fra1987 skulle skæres kraftigt ned på. I 2010lykkedes det som en af forureningsbekæm-pelsens større sejre helt at få stoppet brugenaf CFC. Ironisk nok – eller måske snarere tra-gikomisk – viser det sig nu, at afløserens ef-fekt på miljøet er så voldsom, atHFC-gasserne i 2050 vil have ligeså negativvirkning på klimaet som den samlede trafik-mængde på hele kloden. Det vurderer FN’s

miljøprogram UNEP. Så i en tid, hvor flereasiater og afrikanere får råd til eksempelvis etkøleskab, og hvor Jordens befolkning for-øges med ca. 80 millioner om året, kan heltbasale produkter altså være blandt de væ-sentligste årsager til et dårligere miljø.

Fatale konsekvenser Men, men, men. Er udslippet af disse driv-husgasser og de medfølgende klimaændrin-ger overhovedet så slemme? Ja, er det korteog klare svar. For meget tyder på, at den glo-bale opvarmning er skyld i flere naturkata-strofer som tørker, oversvømmelser, cyklonerog orkaner, ligesom varmen gradvist vil redu-cere verdens mængde af is. Alene på Grøn-land smelter årligt 230 milliarder ton is – noktil at hæve verdens største ø tre meter vedudgangen at dette århundrede. Den samledeis til vand-proces vil formentlig få verdensha-vene til at stige med mindst meter i 2100.

Et af de steder, hvor man er mindst interesse-ret i en højere vandstand, er på øriget Tuvalui Oceanien øst for Australien. Her er gen-nemsnitshøjden mindre end en meter overhavoverfladen, så selv meget små forhøjelseri vandniveauet kan mærkes af de godt 12.000indbyggere i verdens fjerdemindste nation.Allerede nu er boliger og landbrugsjord ble-vet ødelagt af det indtrængende saltvand. Dettvinger beboerne til at flytte til landets byer,men også de er inden for en overskueligfremtid truet på eksistensen. Tuvalu, hvisBNP er så lille, at en indtægtspost på budget-tet er salg af frimærker og mønter, har påmiljøloven fra 2008 gjort det til at mål at”højne forståelsen i hele verden for konse-kvenserne af klimaændringer”. Lykkes detikke at overbevise verdens ledere om enmarkant øget klimaindsats, er det kun etspørgsmål om tid, før Tuvalu og andre lavt-liggende øer er historie.

Fakta om krisens omfangDet er ikke bare Tuvalu, men verdens fattigelande generelt, der står til at blive de heltstore tabere af klimakampen. U-landene lig-ger ofte i tropiske områder, hvor naturenskræfter er stærkest, og da disse lande samti-dig er økonomisk og infrastrukturelt dårligererustet til genopbygningen efter en naturkata-strofe, bliver effekten af dem tilsvarendestørre. Tal fra Folkekirkens Nødhjælp anslår,at 240 millioner mennesker i 2020 vil lide afvandmangel som følge af den forventedetemperaturstigning. Af samme grund vil der i2050 være 250 millioner flere på listen oversåkaldte klimaflygtninge, mens 30 millionerventes at komme til at sulte som følge aftørke, oversvømmelser og andre naturkata-strofer. Dertil kommer konsekvenserne for dy-reriget, hvis racer lige nu uddør i et tempo,der ikke er set siden dinosaurernes tid.

Hvad er worst case scenario?Som om ovenstående ikke er slemt nok, kankrisen vise sig at ende langt, langt værre. Denanerkendte biologiprofessor Stephen Schnei-der fra Stanford University gav inden sin død(i 2010) til USA Today et bud på, hvad denværst tænkelige klimaudvikling vil medføre i2100. Udgangspunktet for forudsigelsen er etuændret forbrug af fossile brændstoffer, envedblivende opfattelse af, at økonomiskvækst er vigtigere end miljøhensyn, samt enfortsat laissez faire tilgang til klimaudfordrin-gerne. Med det scenarie vil temperaturenstige med op imod 11 grader i 2100. Her afnogle af konsekvenserne ved det skræksce-narie:

Vandstanden kan stige med op til 10 meter.

Tropiske regnskove vil blive mere sårbare

over for brande, der betyder, at træer i stedetfor at opbevare drivhusgasser vil sende demud i atmosfæren.

Mange samfund med høje og lave udgangs-punkter i forhold til vandstanden vil væretruede.

Udryddelsen af op imod halvdelen af allekendte plante- og dyreracer vil blive langtmere sandsynlig.

Schneider tilføjer, at scenariets stigendevandstande og intensiverede cykloner vil truemed at sende hundreder af millioner menne-sker fra udsatte kystbyer på flugt, ligesom detmeget vel kan være slut med både Londonsog New Yorks undergrundssystemer. Heldig-vis er der ikke mere end 5-10 procentschance for, at dette scenarie bliver aktuelt,vurderer professoren. Men alligevel…

LA DANESA AUGUST 2012 - 51