| december 2009 |

m rem r r e de er

m r e ed

-

NÆRVÆR. »Man skal ikke vise is-bjørne på Grønland. Det er blevet en abstrakt kliché, og det er for langt væk,« mener Susanna Priest.

Hun er klima-forsker ved University of Nevada i USA. Jour-nalisterne skal dække klimastof-fet aktivt. Men det er ikke nok at give klima-forkæmperne taletid. Forsknin-gen og politikken skal formidles rigtigt, hvis borgerne skal forstå og kunne relatere til alvoren. Det mener deltagerne fra konferencen Respon-

sibility Across orders, a holdt af Århus Universitet først i november.

Drop tvivlerneDen amerikanske forsker opfordrer til at konstatere, at den menneske-skabte globale opvarmning er en re-alitet og fortælle medieforbrugerne, hvad de selv kan gøre:

»Drop tvivlerne. Lav korte histo-rier fra folks baghave, der viser, hvor-dan andre har hjulpet klimaet. Vis det i stedet for at fortælle det.«

Sæt dig ind i folks hverdagSusanna Priest slår også fast, at man som journalist er nødt til at sætte

sig ind i, hvad der ellers optager befolkningen. Det kan nemlig også være nøglen til, at historien slår igennem:

»Når nu den økonomiske krise raser, er det vigtigt at vise, hvordan klimahensyn kan skabe arbejdsplad-ser. Og når vejret er ekstremt, skal man illustrere sammenhængen med klimaet,« siger hun.

Tænk positivtSelvom situationen er alvorlig skal man ifølge Susanna Priest ikke male CO2 på væggen eller skrive om dom-medag.

»Fortæl sandheden, men undgå at dramatisere. Giv folk håb og vis dem en løsning,« siger Susanna Priest.

thoso07@student.sdu.dk

DR satser på klimanærvær

-

DÆKNING. »Klimaforandringerne er i sagens natur en global historie. Den kan ikke fortælles fra Danmark, blandt andet fordi Danmark ligger i en zone, hvor klimaet ikke forandrer sig radikalt,« forklarer Steffen Kretz, hvorfor DR har mange internatio-nale klimahistorier.

Udlandet også nærværendeDR’s og Danmarks første klimakor-respondent forklarer videre, at pub-lic service-stationen både arbejder med et nationalt og internationalt perspektiv. Steffen Kretz mener, at historierne skal være nærværende, men det kan også lade sig gøre fra udlandet:

»Jeg har valgt at gøre historierne

fra alle dele af verden nærværende ved at fortælle dem gennem men-nesker, hvis liv er ændret på grund af tørke, oversvømmelser eller lig-nende.«

Tager ikke stillingDR ser på klimaspørgsmålet med et åbent sind, men tager samtidig bestik af, at hovedparten af verdens videnskabsfolk mener, den globale opvarmning er menneskeskabt. Steffen Kretz siger:

»Vi har ingen holdning naturligvis, men arbejder med et åbent sind på seere og lytteres vegne for at a klare fakta og a live myter.«

DR tager altså ikke stilling til om den globale opvarmning er men-neskeskabt. Men når det kommer til vægtningen, bliver der ikke vægtet 50-50.

»Skeptikerne indes, og de kom-mer naturligvis til orde. Men det ville ikke være en a balanceret og nuanceret dækning, hvis vi skulle høre en skeptiker i hvert et indslag,« slår Steffen Kretz fast.

s h0 @student.sdu.dk

thoso07@student.sdu.dk

oto nete h htk u

-

APPEL. Det gamle journalistiske ideal om objektivitet og fairness spænder ben for klimaforhandlingerne – og for sandheden, mener Philip Chubb, professor i journalistik ved Monash University i Australien. Derfor skal

der gøres op med den traditionelle, fair journalistik, hvor fortalere og modstandere får lige meget taletid. Hvor den gode og sandfærdige histo-rie bringer begge sider af sagen.

»Skal vi tage ansvaret for blot at in-formere, eller skal vi tage ansvaret for at få klimareformen til at komme?« spørger den australske professor.

BenspændLigevægt mellem holdninger i medi-erne fører ifølge Philip Chubb til et forvrænget virkelighedsbillede, som sår stor tvivl om klimaforandringer og ny forskning. Det vil igen bremse ovennævnte klimarevolution. Det er tid til, at klimajournaliststanden gør op med gamle idealer, pantsætter forældede traditioner og missioner-er det, de ser som sandheden.

Hvad angår klimaforandringerne,

ligger professoren ikke skjul på, hvad der er sandheden. De er en re-alitet, og det er tid til handling. Me-dierne skal presse verdens lande til at gå aktivt i kamp mod den globale opvarmning. Der er brug for en kli-marevolution.

»Det handler om klodens fremtid. Så vi bliver nødt til at gøre, hvad vi skal gøre. Og derfor vil vi gøre, hvad vi skal gøre,« erklærer Philip Chubb.

Brandfarlig debatPhilip Chubb har undersøgt det aus-tralske dagblad ‘The Australians’ dækning af februars voldsomme storbrande, der raserede store dele af landet og kostede 173 mennesker livet.

I avisen fremførte udtalte kli-maskeptikere i vidt omfang det syns-punkt, at miljøaktivister var skyld i

brandenes ekstreme styrke. Et ar-gument, der var i direkte strid med eksperters vurderinger. Påstanden var, at brandenes ekstreme styrke og intensitet skyldtes miljøaktivister, der modarbejdede myndighederne ved at beskære og tynde ud i skoven.

Skeptikerne påstod, at der var eks-tra meget brændsel på skovbunden i form af buske og træer. En konklusion, som brandeksperter blankt afviser. Ofrene for de ødelæggende brande tog varmt imod denne forklaring. Det betød, at andre af Australiens store medier var nødt til at inddrage argumenterne i lang højere grad, end det var meningen.

Forkert syndebuk»Ofrene af Australiens mest dødelige brand nogensinde manglede en syn-debuk. Den rolle strøg The Australian

ind og gav dem,« siger Philip ChubbHan mener, at problematikken i

Australien er den samme som i resten af verden, hvor alvorlige skovbrande er udbredte og tiltagende.

Det er lettere at angribe klima-forkæmpere eller regeringen end den globale opvarmning. Australien er netop på vej ind i de varme måneder, og de første brande æder sig igennem den østlige del af landet, hvor temperaturen ligger på op til 40 grader. Forskere fra The Australian Climate Institute peger på, at faren for den slags alvorlige brande vil stige med mellem fem og 25 procent indtil 2020.

s h0 @student.sdu.dk

thoso07@student.sdu.dk

oto toon e t e o ons

oto es h unk