Erving Goffman

Klaus Levinsen

Institut for Statskundskab

SDU

Formål

Introduktion til Erving Goffmans sociologiske teorier og

begreber

Fokus på:

Den sociologiske tilgang : “symbolsk interaktionisme”

Det dramaturgiske perspektiv (actor, stage, audience)

Roller, fremtrædelse og indtryksstyring (impression

management)

Asylums / totale institutioner

Klaus Levinsen 2

Teoretisk tradition: Symbolsk interaktionisme

Interaktion

Mennesker skaber mening gennem

kontinuerlig fortolkning og

gensidig tilpasning i den sociale interaktion

Symboler

Mennesker er kendetegnet ved deres udbredte og kreative

brug af kommunikation gennem symboler

Symboler indgår i al social interaktion

Spørgsmål

Hvordan dannes og forandres selvet i samværet med andre?

Klaus Levinsen 3

Erving Goffman, 1922-1982

Født i Mannville, Alberta,

Canada

Sociologi, Univ. Chicago

Professor i sociologi ved

Berkeley, og

i antropologi og sociologi

ved Univ. Pennsylvania

Teori-tradition

Interaktionisme, social

konstruktivisme

Metode antropologisk:

deltagende observation, felt-

studier

FOTO af Goffman

Klaus Levinsen 4

The Presentation of Self in Everyday Life

(1959)

Dramaturgisk tilgang til

forståelsen af menneskelig

adfærd og social

interaktion.

Indtryksstyring

(Impression management)

i hverdagslivets forskellige

sociale sfærer.

“All the world's a stage,

and all the men and

women merely players.”

William Shakespeare

FOTO af scene

Klaus Levinsen 5

Det dramaturgiske perspektiv

Front stage Der hvor interaktionen (“the performance”) udføres:

Setting Den fysiske scene, stedet

(fx. lægen: konsultationen; taxichafføren: taxien; tjeneren:

restauranten; underviseren: auditoriet osv)

Personal front De ting og redskaber, som er nødvendige for at

udføre rollen

Fremtoning: påklædning, værktøj ect. (apperances), og

Manerer, som kendetegner rollen (sprog, taleform) (manners)

Klaus Levinsen 6

Det dramaturgiske perspektiv

Back stage Der hvor aktøren (the performer) er tilstede

uden publikum (audience)

Kan træde ud af rollen fra “front sage”.

Plads til at gøre ting, som ellers undertrykkes eller er skjult på

“front stage”

Back stage er altid relativ, til hvilken performance, der er tale om

Klaus Levinsen 7

The Presentation of Self in Everyday Life

(1959)

• Selvet skabes bestandigt i interaktionen mellem aktøren og omgivelserne (publikum/audience) og den scene, hvor aktøren befinder sig.

• Selvet forsøger at definere situationen, og forsøger at præsentere et selv, som kan accepteres af andre

• Andre deltagere i interaktionen forsøger det samme

• I hverdagslivets interaktion fokuseres ofte på enighed - mulig opposition underspilles

Klaus Levinsen 8

Roller

Vi spiller mange forskellige roller i hverdagen

F.eks. rollen som ægtemand, far, forsker, underviser,

passager, kunde osv.

En rolle er ofte defineret på forhånd

ud fra omgivelsernes forventninger – træder man ind i

rollen!

Nogle roller er meget foranderlige, mens andre roller

ændres langsomt

Eksempler på foranderlige og uforanderlige roller!

9 Klaus Levinsen

Roller

Forventninger

Når man træder ind i en bestemt situation vil der være et

kollektivt pres for at spille rollen på en bestemt måde.

F.eks. som underviser, butikskunde, patient, mor etc.

Nogle roller er stereotype

F.eks. udvalgte køns- og erhvervsroller

10 Klaus Levinsen

FOTOs af læger og sygeplejesker

11 Klaus Levinsen

FOTOs af piloter og stewardesser

12 Klaus Levinsen

Roller

Rolle indlevelse:

• Når man lever sig helt ind i én bestemt rolle

Rolle distance

• Når man tager afstand til sin rolle

Rolle-konflikt

• Når to eller flere roller er i modstrid med hinanden

Rolle-forvirring

• Hvilken rolle skal man spille?

Klaus Levinsen 13

Rolle-distance eller rolle-konflikt?

14

FOTO

Klaus Levinsen

Roller

I traditionelle (ikke differentierede) samfund er der færre

roller at spille

Hver gang man spiller en (ny) rolle risikerer man sit selv –

man kan ”tabe ansigt”.

Eksempel: Eksponering af forældrerollen (f.eks. i parken

eller børnehaven)

Eksempel: Konsekvenser ved at overdrive eller

underdrive rollen som leder

15 Klaus Levinsen

Karussel-eksemplet

0-3 årige børn kan ikke

mestre rollen

3-5 årige børn lever sig

ind i rollen

5- årige børn risikerer at

”tabe ansigt”

Rolle-distance (overspille)

16

FOTO

Klaus Levinsen

At udtrykke sig troværdigt

Individets udtryk involver to forskellige typer af tegngivning:

Give udtryk: bevidste sproglige symboler mhp. intentionelt at

videregive bestemt information (the expression he gives)

Afgive udtryk: andre ikke verbale udtryk, fx handlinger og forhold

vedr. fremtoning (bevægelser, fremtoning, talemåde, lugt osv) (the

expression he gives off)

Ved afkodning af troværdighed er det væsentligt, at begge typer af

tegngivning er nogenlunde i overensstemmelse

Klaus Levinsen 17

Inspiration fra Goffman Joshua Meyrowitz: Onstage, Backstage, og Sidestage view

Sidestage view

Når vi som seere (publikum) gennem medierne får adgang

til folk Onstage og Backstage (f.eks. DR-programmet ”Nye

hvide verden”)

Møder mellem mennesker er i stigende grad medierede

møder (ikke kun face-to-face) => hvordan for forhandles

mening

Nye medier skaber nye scener: Medierne flytter grænserne

mellem ”onstage” og ”backstage”

18 Klaus Levinsen

Et eksempel på vanskelighed ved at

bevare rollen

http://www.youtube.com/watch?v=fYkAb0rLHps&feature=related

19 Klaus Levinsen

Asylums – Anstalt og menneske (1961)

Anstalten – den totale institution

- som et ”samfund” med særlige

normer og regler

Adskiller sig fra samfundet uden

for murene.

Fokus: konflikten mellem

patientens selvstændighed

(frihed) og sindssygehospitalets

dominans.

20

Goffman: Deltagende observation

på St. Elizabeths Hospital,

Washington (Goffman som

gymnastiklærer-assistent)

FOTO

Klaus Levinsen

21

Totale institutioner

Minimal interaktion med

omverdenen

Indskrænkede muligheder for

at bevæge sig ud af

institutionen (fysiske

hindringer)

Husorden, regler,

institutionens normer og

værdier,

Nøje planlagte rutiner

Klar arbejdsdeling og roller

Den totale institution: ”et opholds- og

arbejdssted hvor et større antal

ligesindede individer sammen fører en

indelukket, formelt administreret

tilværelse, afskåret fra samfundet

udenfor i en længere periode” (Erving

Goffman1961, 1981: Anstalt og

menneske, s. 9)

FOTO

Klaus Levinsen

Socialisering og disciplinering

Tidligere civile rettigheder

og normer ophæves

Opløsning / nedbrydning af

tidligere identitet

Etablering af ny ”patient”-

identitet.

Fravær af ”back stage”

22

FOTO

Klaus Levinsen

Asylums – Anstalt og menneske

To indfaldsvinkler: De ansatte og de indsatte

De ansatte:

Den psykiatriske doktrin, er diagnosesystemet:

Velegnet til at bekræfte psykiaternes måde at se patienten på

(vanskeligt af falsificere en psykiatriske diagnoser)

Afdelingssystemet: som er en opdeling af hospitalet i

forskellige afdelinger med forskellige grader af patient-

regulering

23 Klaus Levinsen

Asylums – Anstalt og menneske

- fortsat

De indsatte: forskellige reaktioner

accept af den identitet som institutionen pålægger (patienten

er ”gået over”), overtager manerer og går op i patientrollen

forsøger at værne om sin egen selvstændighed (værdighed)

ved at holde institutionen på afstand.

forsøger at bruge institutionens rutiner mm. til egne formål

(strategisk adfærd) – rolledistance.

24 Klaus Levinsen

Kritiske bemærkninger og diskusion

Individet forsøger at tilpasse sig til rolle-forventninger ved

hele tiden at præsentere en acceptabel adfærd.

Men er det stadig sandt?

Er Goffmans arbejde udtryk for en tidstypisk optagethed

sociale normer og omgangsformer?

Strukturelle og historiske perspektiver fylder ikke meget i

Goffmans arbejde

Klaus Levinsen 25

Goffmans vigtigste værker

The Presentation of Self in Everyday Life (1956)

Encounters (1961)

Asylums (1962)

Behavior in Public Places (1963)

Stigma: Notes on the Management of a Spoiled Identity (1965)

Interaction Ritual (1967)

Strategic Interaction (1969)

Relations in Public (1971)

Frame Analysis (1974)

Klaus Levinsen 26