klar til klima-kamp · nr. 8/2009 side 3aktuelt bistand politifolk gennemsøger området uden for...

UDEN FOR HEGNET

Hjælpen strømmer ind til de 300.000 somaliere,der bor i tre store flygtningelejre i det østligeKenya. Men gæsterne slider hårdt på området– og på lokalbefolkningens tålmodighed.

Side 6-7.

EFTER FLODBØLGEN

2. juledag er det fem år siden, at en tsunamiramte Sydøstasien. I Thailand har katastrofengjort befolkningen mere åben over for internationalt udviklingssamarbejde.

Side 8.

Dec. nr. 8/2009

KLAR TIL KLIMA-KAMPEtiopiens premierminister Meles Zenawi (portræt s. 12) vil som afrikansk chefforhandler på FN’s klimatopmøde i København kræve mindst 67 milliarder dollars årligt til klimatilpasning i u-landene fra 2020. Alle spørger, omVesten vil levere de nødvendige penge. Kun få spørger, hvad u-landene vil stille op med milliarderne, hvis defår dem. Har de fattige lande kapaciteten til at bruge pengene efter hensigten?

Læs klima-tema side 9-15.

NYHEDER OG DEBAT OM UDVIKLINGSSAMARBEJDE

NR. 8/2009 SIDE 2AKTUELT

Udgives af Danida, Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2, 1448 København K

Telefon 3392 0000, fax 3392 0710

35. årgang. Udkommer otte gange om året. Trykoplag: 10.000

ISBN nr. 978-87-7087-262-1 (print)

ISBN nr. 978-87-7087-263-8 (elektr.)

ISSN nr. 0106-0570

Abonnement

Udebliver avisen eller har du adresseændringer eller til-/framelding af abonnement (gratis):

www.udvikling.dk eller kontakt Rosendahls-Schultz Distribution på

telefon 4322 7300, [email protected].

Redaktion

[email protected]ør: Stefan Katic (sk) 3392 0709

Journalist: Mads Rasmussen Mariegaard (mm) 3392 0052

Journalistpraktikant: Mikkel Noel Lanzky (mnl) 3392 0066

Ansvarshavende iflg. Medieansvarsloven: Kontorchef Eva Egesborg Hansen (PDK)

Korrektur: Flemming Axmark

Redaktionen afsluttet den 2. december 2009

Annoncesalg og markedsføring: Simone Hagensen tlf. 2633 8000 ([email protected])

Tryk: Skive Folkeblad. Trykt på svanemærket papir med miljøvenlige farver.

Layout: Og Jensen

www.udvikling.dk. Her findes blandt andet tidligere numre, artikelbibliotek, blogs og link

til Udviklings Facebook-side.

Tidligere numre på tryk kan rekvireres fra www.danida-publikationer.dk

Artikler i Udvikling udtrykker ikke nødvendigvis Udenrigsministeriets synspunkter.

Forsidefoto: Irada Humbatova/Scanpix.

NYT FRA DANIDAS STYRELSE

SYDSUDAN – NY NATION?Fredsprocessen mellem Nord-og Sydsudan er på vej ind ien afgørende fase. Men bådeet valg i 2010 og en folkeaf-stemning om sydsudanskselvstændighed i 2011 kanføre til nye kampe.

Af Mikkel Noel Lanzky

Da Sudans borgerkrig i 2005 blev afsluttetmed en fredsaftale, var det et foreløbigt punk-tum for Afrikas længst varende borgerkrig.Landet har været i krig stort set uafbrudtsiden sin uafhængighed i 1956, og det har påalle måder tæret voldsomt på det store landmidt i brudfladen mellem afrikansk og ara-bisk kultur.

Fredsaftalen, der blev mødt med optimis-me fra det internationale samfund, er doglangtfra gennemført, og tilliden er tyndslidtmellem aftalens parter: Regeringen, sombeskyldes for at favorisere den arabiske elite,og på den anden side den overvejende kristneoprørsgruppe Sudan People’s LiberationMovement (SPLM). Der er stadig en risikofor, at fredsprocessen kan bryde sammen.

Sudans anden store konflikt i Darfur harsiden fredsaftalen mellem nord og syd skyg-get for situationen i resten af landet. Ikkemegen information tilflyder den internatio-nale offentlighed om forholdene ved grænsenmellem Nord- og Sydsudan, selvom områdeti 2009 har haft flere ofre for konflikt end Dar-fur.

Også antallet af nyligt fordrevne er stegetdramatisk, selvom der på papiret skulle værefred. Blandt andet er Nzara-regionen i Sydsu-dan blevet angrebet udefra indtil flere gange inovember af Joseph Konys Lord’s ResistanceArmy fra det nordlige Uganda.

Demokrati på godt og ondtDanmark har støttet arbejdet med fredspro-cessen siden 2005. På styrelsesmødet inovember orienterede ambassaden i AddisAbaba i Etiopien styrelsens medlemmer omsituationen i Sudan og perspektiverne forfred. Anledningen var en bevilling til fortsatdansk hjælp til at gennemføre fredsaftalen.

I 2010 skal der holdes valg i Sudan. Valgeter vigtigt i fredsprocessen, men risikerer sam-tidig at bære ved til bålet, fordi den siddendepræsident Omar Hassan al-Bashir meget velkan vinde valget og dermed bevare magten.Den Internationale Straffedomstol (ICC)udstedte i marts en arrestordre på al-Bashir,der søges retsforfulgt for krigsforbrydelser ogforbrydelser mod menneskeheden.

Lige så vigtigt som valget er den planlagtefolkeafstemning i 2011, hvor Sydsudans situa-tion skal afgøres. I fredsaftalen er Sudan fort-sat ét land, men Sydsudan blev givet udstraktselvstyre og er blandt andet undtaget fra atindføre den islamiske straffelov hudud. Vur-deringen blandt Sudan-kendere er, at folkeaf-stemningen formentlig vil resultere i løsrivel-

se. Hvis det olierige Sydsudan erklærer sigselvstændigt, vil urolighederne med storsandsynlighed blusse op igen.

En anden vigtig faktor for Sudans umiddel-bare fremtid er Sydsudans regering. Denfremstår mere som et krigsråd end en forval-tende enhed og har store problemer med kor-ruption. Sydsudans administrationsapparatlider under meget svage institutioner.

Hvis sikkerhedssituationen forværres, erder stor risiko for, at der kan opstå internestridigheder og kampe mellem medlemmeraf Sydsudans regering. En ny, uafhængig statvil også risikere nye kampe eller måske enddaborgerkrig. At Sudan stadig er uroligt illustre-res godt af, at Udenrigsministeriet netop harbesluttet at lukke sit administrationskontor iKhartoum på grund af problemer med sik-kerheden. Kontorets opgaver overgår tilambassaden i Addis Ababa.

Risikofyldt, men støtteværdigtAmbassaden i Addis Ababa kunne fortælle, atman i nabolandene følget opmærksomt medi Sudans udvikling. Der er en vis nervøsitetover udsigten til et uafhængigt Sydsudan, dadet kan starte en dominoeffekt blandt andreregioner og provinser med et anstrengt for-hold til deres centrale regeringer – og dem erAfrika rig på.

Danidas styrelse erkender, at udviklingsar-bejde i Sudan er forbundet med en betydeligrisiko for at slå fejl, men behovet for hjælp erså stort, at der må tages chancer for at styrkefreden og skabe sikkerhed. Med dette inmente besluttede styrelsen at indstille enbevilling på i alt 210 mio. kr. i 2010 og 2011 tilat gennemføre fredsaftalen. Pengene skal bru-ges på at styrke demokratiet, arbejde medforsoning og forbedre flygtninge og interntfordrevnes muligheder for at vende tilbage.

Mikkel Noel Lanzky er journalistpraktikant iUdenrigsministeriet.

STYRELSEN TILTRÅDTE BL.A. OGSÅDISSE BEVILLINGER VED SIT MØDE INOVEMBER

Ghana: Støtte til erhvervssektorudvikling – 400 mio. kr.Uganda: Sektorprogram for vand og sanitet – 315 mio. kr.Bhutan: Støtteprogram for bæredygtigt miljø – 70 mio. kr.Tanzania: Vejsektorprogram – 60 mio. kr.Mozambique: Støtte til hiv/aids-indsats – 30 mio. kr.Den Internationale Valutafond (IMF):

Fond for fattigdomsreduktion og vækst – 30 mio. kr.UNDP: Støtte til trustfund for konfliktforebyggelse og genopbygning – 25 mio. kr.CARE Danmark: Klimatilpasning i lokalsamfund i Afrika – 15 mio. kr.Det Regionale Center for Vedvarende Energi

og Energieffektivisering i den arabiske

region (RCREEE) i Cairo – 12,8 mio. kr.

NY PJECE OM KAMPEN MOD LANDMINER Tusindvis af børn, kvinder og mænd bliver hvert år lemlæstet eller dræbt af landmi-ner. Oftest i lande, hvor egentlige krigshandlinger er ophørt, men ueksploderedeminer ligger tilbage i hobetal. Danmark er stærkt engageret i arbejdet med at udryd-de brugen af landminer og er blandt de ti største donorer inden for humanitær mine-rydning i udviklingslande.

FN’s konvention mod anti-personelminer – den såkaldte Ottawa-Konvention – har væretdet centrale regelsæt for kampen mod landminer, siden den trådte i kraft i 1999.

I tiåret for konventionen afholdes der en gennemgangskonference for konventionensparter i Cartagena, Colombia. Her vil 156 lande, heriblandt Danmark, gøre status ogudstikke kursen for den fortsatte kamp for at udrydde anti-personelminer.

Læs mere om den danske indsats med landminer i ny folder. Folderen, der er på ottesider, er på engelsk. Den kan bestilles på www.danida-publikationer.dk


BISTAND MOD BOMBERPolitifolk gennemsøger området uden for Pearl Continental Hotel i Peshawar, hvor en bombe i en lastbil 10. juni i år dræbte fem personer, herunder en FN-arbejder. Foto: Adrees Latif/Reuters/Scanpix.

Danmark mere end tredoblersin udviklingsbistand til Paki-stan som led i bekæmpelsenaf terror. Men bistanden bli-ver svær at give.

Af Keld Broksø

Danmark øger nu bistanden til Pakistan fra40 mio. kr. til 140 mio. kr. fra 2009 til 2012med terrorforebyggelse som det klare sigte.

Den største enkelte kanal for støtten fraDanmark er FN’s børnefond Unicef, der tilnæste år vil modtage 60 mio. kr. til genopbyg-ning af 473 ødelagte skoler. Men Unicef ved,at det bliver svært at bruge pengene på grundaf selvsamme terror, som bistanden skalbidrage til at dæmme op for.

Pakistan har haft 3.000 terrorangreb siden2008, og langt de fleste har Taliban tagetansvaret for. Danskerne husker 2. juni 2008,hvor seks blev dræbt på ambassaden i Islama-bad.

Og 9. juni eksploderede en bombe foranPearl Continental Hotel i byen Peshawar i detnordlige Pakistan. 16 døde, og 56 blev såret.

En af de omkomne, filippinsk-fødte Perseve-randa So, var en Unicef-medarbejder, dernetop arbejdede med genopbygning af skoler,som den nye bistand retter sig mod. Hunhavde arbejdet for Unicef siden 1994. Gene-ralsekretær for Unicef Danmark, SteenAndersen, fæster alligevel lid til bistanden.

– Vi har de lokale medarbejdere og eksper-tisen. Men vender krigslykken, og Talibangenvinder terræn, så er der risiko for, at vi måtrække os ud, siger han.

Mål: Udvikling og stabilitetMålet med den øgede danske bistand erudvikling og stabilitet, især i områderne vedgrænsen til Afghanistan.

Steen Andersen vil ikke kommentere, omdet er i orden at bruge pengene sådan, når detages fra programmer i andre fattige lande.

– Vi må respektere regeringens ret til atprioritere, siger Steen Andersen, som til gen-gæld forholder sig til, om det nytter at brugebistand mod terror.

– Det er et led på vejen. Vi skal gøre det,fordi børn har ret til at komme i skole. Det erperfekt, hvis det også kan medvirke til demo-krati og terrorbekæmpelse, siger han.

Den mangedoblede bistand går til en nymultidonorfond, som skal sikre hurtig, koor-

dineret udvikling. Fonden administreres afVerdensbanken, og modtager fra Danmark i2009 15 mio. kr. i katastrofebistand til interntfordrevne.

Penge – et motiv for at kæmpe– Demokrati og bæredygtig udvikling er pålængere sigt den eneste vej til at sikre et stabiltog terrorfrit Pakistan, fastslår udviklingsmi-nister Ulla Tørnæs i forbindelse med bevillin-gen, der skal medvirke til, at internt for -drevne ikke danner grundlag for Talibansrekruttering.

– Støtten hjælper som terrorbekæmpelse,bekræfter Mona Kanwal Sheikh, der forsker ipakistansk Taliban som ph.d.-studerende vedKøbenhavns Universitet. Hun er cand.scient.pol. med speciale i radikal islamisme og inter-national sikkerhed.

– Det er selvfølgelig svært, men mangepakistanske unge knytter sig til Taliban aføkonomiske årsager – om end ikke dem alle.De får penge for at kæmpe, og deres familierfår gunstige betingelser, hvis de bliver marty-rer. Det er en stor faktor for mobiliseringen.Genopbygning af skoler kan sammen medkatastrofehjælp modarbejde rekrutteringen,siger Mona Kanwal Sheikh.

Men hun kommer med en advarsel, for

man kan spørge, om det giver mening atbruge udviklingsmidler, når Pakistan haratomvåben, et kæmpe militær og en elendigfordelingspolitik.

– Der skal være stor kontrol med, at penge-ne går dertil, hvor de skal, siger Mona KanwalSheikh. Hun mener, at multidonorfondenkan hjælpe med til det.

– Selvom der er en stor militærmaskine,giver udviklingsbistand mening. Pakistan haraltid brugt ressourcerne sådan, fordi hæren eren kæmpe magtfaktor, og fordi der altid harværet problemer med regeringerne. Hvis vivil forebygge mere mobilisering hos Taliban,så er u-landsbistand et af midlerne, menerMona Kanwal Sheikh.

Keld Broksø er freelancejournalist med specialei Pakistan og Afghanistan.

FAKTA:

36 pct. af den pakistanske befolkning leverunder fattigdomsgrænsen, og over 50 pct.betegnes som sårbare.

Kilde: Verdensbanken.


EU splitter posten som udvik-lingskommissær op i to, derbegge underordnes den nyeudenrigsrepræsentant. Gavn-ligt for udviklingspolitikken,vurderer eksperter.

Af Kalika Bro-Jørgensen, Bruxelles

Trods flere måneders intensive spekulationerom den kommende kommissærkabale komkommissionsformand Jose Manuel Barrososendelige bud på en udviklingskommissær bagpå de fleste.

Den 27. november pegede han på lettiskeAndris Piebalgs, hvilket nærmer sig en deci-deret degradering af den tidligere energikom-missær, især fordi områderne humanitærbistand og nødhjælp fremover fravristesposten, og begge nye kommissærer bliverunderordnet EU’s nye udenrigsrepræsentant.

– Piebalgs er den eneste siddende kommis-sær, der ikke står til at blive endda klækkeligtforfremmet, vurderer Antonio Missiroli,forskningschef ved tænketanken EuropeanPolicy Center i Bruxelles.

52-årige Piebalgs har en universitetsgrad ifysik og begyndte sit arbejdsliv som gymna-sielærer. Efter murens fald blev han førstundervisningsminister og få år senere finans-minister. I 1995 skiftede han spor til diploma-tiet som Letlands ambassadør til først Est-land, senere EU. Da Letland blev medlem afEU, blev Piebalgs kabinetschef for landetsførste kommissær, Sandra Kalniete, og i 2004blev han selv energikommissær.

Effektiv administratorDen tidligere kommunist var efter murensfald medstifter af centrum-højrepartiet Latvi-jas Celš. I EU forbindes han med det pan -europæiske konservative parti EPP. Han ernok mere EU’s mand end udviklingens, menhar dog som energikommissær beskæftiget

sig med Afrika og energiens betydning forudvikling.

– Piebalgs er vellidt og har et rigtig godt ry.Han minder om Poul Nielsson (dansk EU-udviklingskommissær 1999-2004, red.) – enmeget klog og effektiv administrator. Hankender spillet i kommissionen og har et stortnetværk, siger Simon Drewsen Holmberg,leder af Det Danske Kulturinstitut i Riga.

Bulgarsk ansvar for nødhjælpFlere havde nok sat deres sparepenge på Bul-gariens udenrigsminister Rumiana Jelevasom udviklingskommissær, men hun månøjes med humanitær bistand og nødhjælp.

Øverstbefalende for de to bliver EU’s nyeudenrigsrepræsentant – efter al sandsynlig-hed britiske Catherine Ashton, der blev udpe-get til posten 19. november. Hvilke beføjelserhun skal have over udviklingsområdet, erendnu langt fra at være defineret. Det endersandsynligvis med, at hun tager ansvaret forden strategiske politik, mens kommissærernesidder tilbage med den praktiske udførelse.

Eventuelle uenigheder – også i embedsvær-ket – vil formentlig centrere sig omkring, hvorpolitiseret EU’s udviklingshjælp må blive.

– Traditionelt skeler EU’s udviklingspolitikikke til, hvilken regering der sidder på mag-

ten. Under udenrigsrepræsentanten må manforvente en mere politiseret tilgang. EU’sudenrigstjeneste vil ikke kunne ignorere brudpå menneskerettigheder og dårlig regerings-førelse generelt, siger Antonio Missiroli.

Stærke EU-tilhængereI danske NGO-kredse bifaldes den nye struk-tur. At begge kommissærer er fra nye med-lemslande uden synderlig udviklingspolitisktradition giver derimod anledning til størrebekymring.

– Spørgsmålet er, om de nye kommissærerer stærke nok til at slå i bordet og få EU’smedlemslande til at leve op til de løfter, de hargivet, siger Rina Valeur Rasmussen, sekretari-atsleder for den danske EU-NGO platform,der er 14 danske udviklings- og nødhjælpsor-ganisationers fælles forum for EU-samarbej-de.

Den bekymring, mener Simon DrewsenHolmberg, er overvurderet.

– Det er rigtigt, at Letland ikke har denstore tradition for udviklingshjælp. Detbegyndte faktisk først efter Piebalgs flyttedefra landet, med noget støtte til demokratietsfremme i andre tidligere sovjetstater. Så hankan måske få svært ved at finde mange lettertil sit kabinet, men derudover vil jeg mene, at

han har styrken til at løfte opgaven, sigerSimon Drewsen Holmberg.

Nicu Popescu, seniorforsker med speciale iEU’s udvidelse ved tænketanken EuropeanCouncil on Foreign Relations, vurderer der-imod, at det kan blive en fordel, at kommis-særerne kommer fra lande, der har i nyere tidhar gennemgået dybe reformer og bekæmpetkorruption.

– Og så skal man huske på, at de begge erkendt for at være stærke EU-tilhængere, hvil-ket på mange måder gør dem til bedre kom-missærer end visse andre, der bruger postentil at lave lobbyarbejde for deres hjemland,siger Nicu Popescu.

I begyndelsen af det nye år skal kommis-særkandidaterne bestå både høringer ogafstemning i Europa-Parlamentet, hvorefteren afstemning om Barrosos samlede forslagtil en kommission sandsynligvis kommer pådagsordenen i slutningen af januar.

Når kommissærerne er vedtaget, manglerkun den officielle udnævnelse i Det Europæ-iske Råd, før de nye kommissærer kankomme i sving. Den kommende kommis-sions mandat løber frem til 31. oktober 2014.

Kalika Bro-Jørgensen er freelancejournalistbosat i Bruxelles.

NYT TREKLØVER I SPIDSEN FOR EU’S BISTAND

FN’S TORTURKONVENTIONFYLDER 25 ÅR

FN’s Menneskerettighedsdag 10. decemberbruges i år tillige til at markere 25-året forvedtagelsen af ’FN’s konvention mod torturog anden grusom, umenneskelig og nedvær-digende behandling eller straf ’ – i daglig taleTorturkonvention. Konventionen har væreten mærkesag for skiftende danske regeringer.Forebyggelse af tortur og rehabilitering aftorturofre har således været en integreretdel af dansk udviklingspolitik i mange år.Rehabiliterings- og Forskningscentret forTorturofre (RCT) i København har i samar-bejde med partnere verden over stået for enstor del af arbejdet med at rehabilitere tortu-rofre og forebygge tortur. Centrets blad RCTNYT udkommer i anledning af konventio-nens 25-års fødselsdag med særligt indstik.

/sk

NY KANDIDATGRAD I AGROØKOLOGI OG SMÅBRUG

Nu starter en ny kandidatuddannelse i agro-økologi (videnskaben om anvendelse af øko-logiske principper til at designe og anvendebæredygtige fødevaresystemer) med fokus påsmåbønder. Den gennemføres på SverigesLandbrugsuniversitet ved fakultetet i Alnarp,som ligger i udkanten af Malmö. Den to-årigekandidatuddannelse (Master) gennemføres isamarbejde med universiteter i Etiopien ogUganda. Uddannelsen, der vil få et optag på30, henvender sig til såvel natur- som sam-fundsfaglige studerende, som gerne vil arbej-de med udvikling eller forskning til støtte forsmåbrug i u-landene. Uddannelsen bygger ihøj grad på at overføre erfaringer og metoderfra økologisk landbrug i Norden til det tropi-ske landbrug. Mere på www.utbildning.slu.se.

/sk

AFRIKANSK REKORD I FLY-ULYKKER

Kun fire procent af verdens flyvning, men entredjedel af alle registrerede flyulykker, findersted i Afrika. Myndighederne fra flere afri-kanske lande vil derfor mødes for at forbedreflysikkerheden, skriver nyhedsbureauet AP.Den høje ulykkesrate i Afrika skyldes, at denafrikanske flyflåde generelt er ret ringe, og detlangtfra er alle selskaber og lande, der har rådtil at holde flyene, ofte ældre sovjetiskemodeller, i forsvarlig sikkerhedsmæssig stand.Landenes dårlige infrastruktur kan desudenbetyde, at det er svært at få hjælp frem i tide,når ulykken er sket. DR Congo har haft flereflystyrt med dødelig udgang end noget andetland i Afrika. Her er talt flere end 20 i de sene-ste 13 år, oplyser Aviation Safety Network,som arbejder for bedre flysikkerhed i Afrika.

/sk

MARIBO BRYGHUS PÅ VEJ TILBOLIVIA I LØSDELE

Det er mange måneder siden, at Maribo Bryg-hus på Lolland sendte sin sidste lokalt produ-cerede pilsner ud til kunderne. Bryg geri -gruppen valgte at lukke aktiviteterne i Maribo,og både ejendomme, grund og inventar blevovertaget af en lokal investorgruppe. Nu fårbryghuset nyt liv – i Sydamerika, skriver lokal-avisen Folketidende. Via en tysk agent har enkøber i Bolivia overtaget alt resterende udstyrfra bryghuset. Det vil sige selve det gamle bryg-værk i den gamle bygning, tappekolonnerne ide nye haller og resterende tanke på området.Alt sammen er ved at blive pillet ned, styk forstyk og mærket, sådan at man kan gentageprocessen i den modsatte rækkefølge, når dethele ankommer i smådele fra det flade Lollandog til Andes-landet Bolivia.

/sk

Andris Piebalgs – udpeget til ny EU-kommissær forudvikling. Foto: Tim Wimborne/Scanpix.

Rumiana Jeleva – udpeget til ny EU-kommissær forhumanitær bistand og nødhjælp. Foto: Chip East/Scanpix.

Catherine Ashton – udpeget til EU’s første udenrigs -repræsentant. Foto: Laurent Gillieron/Scanpix.


KRISERAMT HONDURAS SPLITTER VERDEN

Antallet af nye hiv-infektionerer faldet markant de seneste12 år, viser ny rapport. Fore-byggelsen har virket, siger FN.

Af Mads Mariegaard

Bekæmpelsen af hiv/aids i lavindkomstlande-ne ser ud til at have effekt, viser en ny rapport,som FN’s Aids-Program (UNAIDS) og Ver-denssundhedsorganisationen (WHO) udgavsidst i november op til FN’s aids-dag 1.december.

I rapporten står, at omkring 2,7 millionermennesker blev smittet med hiv i 2008, hvil-ket er cirka 800.000 færre tilfælde end 12 årtidligere.

– Vi har bevis for, at faldet i hvert fald del-vist skyldes hiv-forebyggelse, sagde UNAIDS-direktør Michel Sidibé ved rapportens offent-liggørelse i Genève.

Fokusér på udsatte grupperForebyggelse står også centralt i Danmarksaids-indsats, som næste år løber op i over enmilliard kroner.

– Vi skal fokusere endnu mere på det fore-byggende arbejde. Ellers svarer det til at samlevand op under en løbende vandhane uden at

lukke for vandet, siger Kirsten Havemann,seniorrådgiver i Udenrigsministeriet.

Tania Dethlefsen, international chef iNGO’en Sex & Samfund, er enig. Hun opfor-drer samtidig til en større indsats over forgrupper, som er særligt udsatte over for hiv-smitte.

– Danmark skal påvirke u-landenes rege-ringer til at hjælpe homoseksuelle, stofmis-brugere og sexarbejdere, siger hun.

Det store tabuDet er dog ikke lige nemt alle steder – fx i detdanske programsamarbejdsland Uganda,hvor parlamentet de sidste dage af novemberbehandlede et lovforslag om dødsstraf for

homoseksualitet. Danmark kan kun påvirke Ugandas rege-

ring indirekte, fortæller Charlotte Kanstrup,ambassaderåd på Danmarks ambassade iKampala.

– Sammen med andre udviklingspartnereudøver vi en form for silent diplomacy, hvor vifører dialog med centralt placerede repræsen-tanter fra Ugandas regering. Et mere direktepres vil blive opfattet som en ny slags imperi-alisme, siger hun.

WHO/UNAIDS-rapporten AIDS EpidemicUpdate kan hentes på www.who.int ogwww.unaids.org.

Med landets afsatte præsi-dent Zelaya i eksil valgtehonduranerne deres næstepræsident. Det internationalesamfund er delt i spørgsmå-let om anerkendelse af lan-dets kommende regering.

Tekst og foto: Jesper Løvenbalk Hansen,

Tegucigalpa

Da honduranerne 29. november i år gik tilstemmeurnerne og valgte den konservativePorfirio Lobo Sosa til præsident, var stemnin-gen mærket af fem måneders militærkup.

Overgreb på politiske modstandere, ube-grundede anholdelser og lukning af kritiskemedier har været en del af valgkampen, og enlang række af de mest kup-kritiske politikerehar trukket sig. De opfordrede til boykot afvalget, og det samme gjorde den afsatte præ-sident Manuel Zelaya.

– Der er ikke noget valg, for der er ikkenogen legitime myndigheder. Derfor børingen anerkende denne farce, sagde Zelaya fraden brasilianske ambassade i landets hoved-stad, Tegucigalpa, hvor ekspræsidenten harsiddet i husarrest, siden han 21. september iår blev smuglet ind i landet efter at have værettvangsdeporteret.

Alligevel valgte et sted mellem 45 og 65procent af honduranerne at stemme, og detvar rigeligt for de honduranske de facto-myn-digheder, som dermed kunne ane en vej ud afkrisen.

Ud af isolationHonduras har befundet sig i en dyb krise,siden landets militær, kongres og højesteret28. juni i år afsatte landets folkevalgte præsi-dent Manuel Zelaya og satte ham på et fly tilCosta Rica.

Få dage efter kuppet valgte det internatio-nale samfund at isolere det lille mellemameri-kanske land. Lån og udviklingsbistand blevindefrosset, diplomatiske forbindelserafbrudt og Honduras blev enstemmigt eks-

kluderet fra Organisationen af AmerikanskeStater (OAS). Fra hele verden lød det ”ufravi-gelige krav”, som blandt andre USA’s uden-rigsminister Hillary Clinton formulerede det,at Manuel Zelaya skulle genindsættes i sitpræsidentembede og den demokratiskeorden genetableres.

Det er ikke sket, tværtimod. Mere end fem

måneder efter kuppet står det klart, at Manu-el Zelaya ikke vil blive genindsat som præsi-dent.

Med tiden har en række lande trukket deufravigelige krav tilbage. Først meddelteUSA’s regering, at den ville anerkende resulta-tet af valget i Honduras. Og med USA fulgte

Mexico, Panama, Colombia, Peru og Canada,der alle forud for valget blåstemplede detkommende resultat og dermed en kommenderegering.

Og kort efter meddelte Costa Ricas præsi-dent og det internationale samfunds mægler iden honduranske konflikt, Oscar Arias, athan og Costa Rica også ville anerkende resul-tatet af valget. Det er ellers præsident Arias,som har opstillet og forhandlet den politiskeaftale mellem de facto-myndighederne ogManuel Zelaya, hvor et af de vigtigste punktervar, at Zelaya skulle genindsættes som præsi-dent forud for enhver politisk anerkendelse afHonduras.

Men rationalet for at anerkende det hon-duranske valg var, at ”et valg er den eneste vejud af den politiske krise”, som Oscar Ariassagde i sin begrundelse.

Honduras deler vandeneEfter valget – der af de fleste valgobservatørerblev betegnet som fredeligt og rimeligt gen-nemsigtigt – fulgte EU-landene med enåbning. I en fælles erklæring fra Bruxelles,som Danmark støtter, lød det, at ”valget er etførste skridt i en rigtig retning”.

Men spillet om Honduras er ikke slut. Den

ideologiske kløft, som skærer ned gennem deamerikanske kontinenter, er blevet markantdybere med konflikten i Honduras.

Venezuela, Cuba, Bolivia, Nicaragua ogEcuador, samlet i den alternative samarbejds-organisation ALBA, tager skarpt afstand frabåde Honduras’ nuværende myndigheder ogden kommende præsident Porfirio LoboSosa, der efter planen indtager præsidentem-bedet 27. januar 2010.

Argentina, Brasilien, Guatemala og Para-guay nægter ligeledes at anerkende en kom-mende politisk administration i Honduras.Fra alle landene lyder, at de umuligt kanacceptere resultatet af et valg, som er foregåetunder de givne forhold. Det ville være ”hvid-vaskning af et militærkup”, siger Brasilienspræsident Lula da Silva.

Ved redaktionens afslutning var den endeligestemmedeltagelse i det honduranske valg 29.november ikke kendt.

Jesper Løvenbalk Hansen er Latinamerika-kor-respondent for dagbladet Information og bosati Honduras.

I månederne op til valget i Honduras 29. november i år har honduranerne gentagende gange demonstreret mod manglende ytringsfrihed og myndighedernes lukning af kritiskemedier.

Den ideologiske kløft, som skærerned gennem de amerikanske kon-tinenter, er blevet markant dyberemed konflikten i Honduras.

FÆRRE SMITTES MED HIV

NR. 8/2009 SIDE 6GRÆNSELAND

Den danske nærområdeind-sats gør det muligt at hjælpebåde flygtninge og værtsbe-folkning, fortæller Betina Gol-lander på den danske ambas-sade i Nairobi.

Tekst og foto: Jan Kjær, Nairobi

Overalt går mørkklædte sikkerhedsfolkrundt. Tasken gennemsøges. Aftalens ægthedtjekkes. Et fotoforbud gentages fem gangeinden for få minutter, og på de høje murehænger skilte med samme påbud.

Jo, Danmarks nye ambassade langt udenfor Nairobis centrum er velbevogtet, forKenya og ikke mindst hovedstaden har gen-tagne gange været udsat for terrorangreb –mest kendt er nok bombningen af den ameri-kanske ambassade. Med nabolandet Somalia ikaos og en ustabil situation generelt på Afri-kas Horn har fundamentalistiske og antivest-lige kræfter fundet gode gemmesteder i regio-nen. Indenfor i det nærmest KarenBlixen-agtige gamle store hus med pejs ireceptionen tager programkoordinator Beti-na Gollander – der sidder med Somalia ognærområdeindsatsen på ambassaden – imod.

Unikt instrument– Vi har en helt unik chance. De andre dono-rer har nemlig ikke et samlet instrument, somDanmark er i besiddelse af, siger Betina Gol-lander under træernes svale skygger i haven.

Instrumentet hedder nærområdeindsats,hvis formål er at gøre tilværelsen lettere forflygtninge, internt fordrevne, hjemvendteflygtninge og værtsbefolkningen – dem, dertager imod flygtningene

– Andre donorer har almindeligvis adskiltden langvarige bistand fra flygtningeindsat-sen. Det betyder, at konflikten mellem værts-befolkning og flygtningene ofte helt overses,fortæller Betina Gollander.

Værtsbefolkningens specielle udfordringerligger nemlig ofte ikke inden for prioriterin-gerne i de traditionelle landeprogrammer.Den danske nærområdeindsats er ekstra mid-ler og tages ikke fra landeprogramsamarbej-det med Kenya, men er derimod fra denhumanitære kasse, hvor aktiviteterne ligger i’grå-zonen’ mellem det humanitære ogudviklingsorienterede.

I en erkendelse af, at flygtningestrømmegår på tværs af grænser, er nærområdemidlerheller ikke begrænset til et enkelt samarbejds-land.

– Det handler ikke kun om Kenya. Vi må sei øjnene, at den massive flygtningestrøm frakonflikten i eksempelvis Somalia ikke kanbegrænses inden for landet, men går på tværsaf grænser – med omfattende regionale kon-sekvenser for nabolande som Kenya, der

huser tæt på 320.000 somaliske flygtninge.Derfor forsøger vi som noget nyt at anlæggeet regionalt perspektiv i vores program, fort-sætter Betina Gollander.

ProvokerendeDet er ikke overraskende, at forholdet mellemværtsbefolkning og flygtninge ofte er spæn-dingsfyldt. Det er faktisk en af grundene til,programmet i Kenya har set dagens lys.

– Det er klart, at værtsbefolkningen bliverprovokeret, når de ser fem ambulancer kørerundt og servicere de tre flygtningelejre vedDadaab, mens værtsbefolkningen selv ikkehar haft en eneste ambulance i hele distriktetsiden 2008, hvor den sidste brød sammen, ogden kenyanske regering havde ikke råd tilreservedelene. Den slags ulighed skaber util-fredshed og konflikt, forklarer Betina Gollan-der.

Derfor går den danske støtte både til flygt-ningene i lejrene og lokalbefolkningen uden-om. Dansk Røde Kors samarbejder medKenyas Røde Kors og lokale sundhedsmyn-digheder om at forbedre sundhedstilstandenblandt værtsbefolkningen omkring lejrene,og Dansk Flygtningehjælp arbejder på atfremme selvforsørgelse blandt både flygtnin-ge og værtsbefolkningen.

Men situationen omkring de tre flygtninge-lejre i Dadaab er meget kompleks, erkenderBetina Gollander. De internationale hjælpe-organisationer, flygtningene og værtsbefolk-ningen ser ikke altid ens på tingene.

– Der florerer mange anekdoter derude, ogdet er svært at finde ud af, hvad man skal tropå, siger Betina Gollander.

Ambassaden i Nairobi vil derfor have faktapå bordet og er netop nu ved at indhente til-bud på en konsulentopgave, der skal klarlæg-ge flygtningelejrenes miljømæssige og social-økonomiske indvirkning på lokalområdetDadaab. Det er en nyskabelse.

– Så vidt jeg kan se, har ingen før lavetnoget lignende, fortæller Betina Gollander.

HJÆLPEN ERNÆR

VÆRTERNE HARDET VÆRSTVed Dadaab i Kenya kæmper300.000 somaliske flygtningei tre af verdens største lejremed lokalbefolkningen om desparsomme ressourcer.

Tekst og foto: Jan Kjær, Dadaab

Formanden spytter galde. Han er rigtig vred. – Jeg er træt af hvide folk som dig, der hele

tiden dukker op med notesblok, stillerspørgsmål og skriver vore svar ned. Vi ønskerhandling! siger Sadik Odawa med eftertryk.

Klanrådet i Dadaab er samlet i den lilledistriktsbygning, og diskussionen drejer sigom én ting: det spændte forhold mellem detre store flygtningelejre og de lokale.

Budskabet er klart: Flygtningene løber mednæsten al hjælp, og de lokale bliver stadig fat-tigere.

20 års befolkningseksplosionDe lokale er kenyanske somali-folk, og flygt-ningene er for 95 pct. vedkommende soma-liere, selvom der også er sydsudanesere ogetiopere i Dadaab-lejrene. På trods af slægt-skabet er konflikterne til at tage og føle på –den handler om ressourcer.

Knap 300.000 flygtninge bor for tiden i detre flygtningelejre Ifo, Hagadera og Dagahaleyca. 100 km fra den somaliske grænse. Det før-ste store flygtningetræk kom under borger-krigen i Somalia i 1991, og mange af dem erblevet i lejrene lige siden.

I begyndelsen af 90’erne boede der kun70.000 beboere i området ved Dadaab. Idagudgør de fastboende 200.000 af de i alt500.000 mennesker. Det er mere end en syv-

dobling af befolkningstallet på 20 år – og derkommer flere. Under den eskalerende kon-flikt krydser hundredvis af nye flygtningeover grænsen hver uge og tropper op nærDadaab. De mange mennesker sætter natur-ressourcerne under kraftigt pres i et alleredeudpint område.

Fra nomader til nødhjælpsmodtagereRagelse, papir og plastik ligger i store dyngerforan de små blikskure ved den hullede vejigennem Dadaab-distriktet i Kenyas nordøst-lige provins, en af landets fattigste. Her erbørnedødeligheden høj, og uddannelsesni-veauet lavt. De lokale føler sig forbigået afKenyas regeringer og statsledere gennemtiden, lige fra landets første præsidentKenyatta, over Moi til den nuværende Kabaki.

– Nu har vi fået flygtningeproblemet oveni,konstaterer Sadik Odawa fra klanrådet.

Den enorme internationale indsats rettetmod de 300.000 flygtninge i lejrene er synligoveralt. Hjælpeorganisationernes firhjuls-trækkere og lastbiler med fødevarehjælp drø-ner forbi, og de små runde hytter i landsbyer-

ne er tætnet med materialer mærket UNHCReller WFP med store bogstaver.

Men flygtningene er ikke den eneste storeudfordring for Dadaab og omegn. Overalt iKenya har regnmængderne været stærkt svin-dende de senere år. Disse klimaændringer gørstore områder af Kenya svære at opdyrke oguegnede til husdyrhold.

Den første store flygtningestrøm i 1991faldt sammen med en omfattende tørke, derslog de store kvægflokke ihjel. Før 1991 varvegetationen fin med hele 58 græsarter iområdet, hvor giraffer og antiloper vandredeomkring. Dengang var lokalbefolkningenkvægnomader.

– Vi sørgede for, at der var nok græs, indtilregnen kom. Kvæget måtte kun græsse påbestemte områder. Alt det er ødelagt nu, for-tæller 63-årige Derow Abdow og konstaterer,at der kun er få græsarter tilbage.

Hjælpen går kun til lejreneI dag er de lokale fastboende, og mange harkun fødevarehjælpen at overleve på. Når reg-nen endelig kommer, er der ikke nok bevoks-ning til, at vandet kan sive ned. Det løber bareaf jorden.

Jeg er træt af hvide folk som dig,der hele tiden dukker op mednotesblok.

Sadik Odawa, klanrådet i Dadaab.

NÆROMRÅDEINDSATSEN

Den samlede årlige danske nærområdeind-sats ligger på ca. 305 mio. kr. Støtten er for-delt på programmer i Afghanistan, Irak, Syri-en, Jordan, Yemen, Somalia, Kenya, Sudan,Uganda, Burundi, Liberia, Elfenbenskysten ogGuinea. Derudover mindre forsknings- ogpolicy orienterede bevillinger.Målgruppen er flygtninge, internt fordrevne,hjemvendte flygtninge og værtsbefolkningen.Nærområdeindsatsen i Kenya har et budgetpå i alt 45 mio. kr. for 2008-09. Heraf går 14mio. kr. til Dansk Flygtningehjælps arbejdemed at forbedre levevilkårene i og omkringlejrene i Dadaab og 9,5 mio. kr. til at styrkesundheden blandt værtsbefolkningen gennemRøde Kors. Nærområdeindsatsen i Kenya er et tillæg tilprogramsamarbejdet med landet og ses somen ”anerkendelse af den kenyanske regeringsgæstfrihed over for flygtninge fra konflikt-ramte nabolande”, som det formuleres i pro-gramdokumentet. Bidraget skal ”lette denbyrde, Kenya bærer som vært for en storflygtningebefolkning.”Programkoordinator Betina Gollander: Ingen udsigt til,

at de somaliske flygtninge foreløbig kan vende hjem.

– Området er ved at blive en ørken, sigerDerow Abdow.

De ældre i Dadaab-området har erkendt, attiden med de store kvægflokke er endeligtforbi.

– Vi bliver nødt til at ændre livsform, kon-staterer Derow Abdow.

Harmen hos de lokale er stor over denglemsel, de lever i. De er trætte af, at hjælpenhovedsagelig går til lejrene.

– Vi har det værre end flygtningene, sigerSadik Odawa.

Problemet for Dadaabs fastboende er, at

flygtningeområdet er reguleret efter interna-tionale standarder, der klart beskriver, hvormange brønde, skoler og latriner, der skalvære. De lokale kenyanske fattige har ikkesådanne standarder at læne sig op ad. Men tilsyvende og sidst er det donorernes valg, hvemhjælpen skal gå til – og her er der mere ’dags-orden’ i flygtninge end i fastboende fattige.

Kamp om ressourcerneDansk Røde Kors er med et Danida-støttetsundhedsprogram en af de få donorer, der

også arbejder blandt værtsbefolkningen.– Det er næsten ubeskriveligt fattigt, og

situationen hos værtsbefolkningen kannæsten virke helt håbløs, siger Søren Hou -gaard, leder af Dansk Røde Kors’ arbejde iØstafrika og på Afrikas Horn. Alligevel er han– ikke overraskende – sikker på, at indsatsener vigtig.

– Vi er med til at give de lokale menneske-lig værdighed og muligheder for bedre at for-sørge sig selv og deres familie. På den mådekan de være med til at tage et medansvar forudviklingen.

Kampen om de sparsomme ressourcer iområdet er hård. I hver af lejrene har de inter-nationale hjælpeorganisationer boret dybebrønde for at skaffe vand til flygtningene. Detbekymrer.

– Vi er afhængige af vand, og vi aner ikke,hvor meget der bruges. Vi ønsker, at grund-vandsstanden bliver målt, siger DerowAbdow.

Bekymringen gælder også træer, buske oggræsningsarealer.

– Prøv i lejrene at kigge på deres æselkærrer– eller deres huse. De er bygget af materialerfra vores naturressourcer, fortsætter forman-den Sadik Odawa.

Og han har ret. I Ifod-lejren – tæt påmaduddelingspladsen, hvor FN’s Verdensfø-devareprogram (WFP) to gange om månedenfordeler rationer til lejren – bærer en mand ettungt læs af friskafskårne lange grene påskuldrene. Ved registreringskontoret kommerdrengen Mahmoud fra 5. klasse, der har væretude i bushen og hente et bundt grønt græs tilfamiliens to geder. Har flygtningene størregedeflokke, kan de for 1,40 kr. pr. dyr ommåneden få dem passet af hyrder i det fladeland omkring Dadaab.

Det kunne være osDer er eksamen i lejren. De ranke gymnasi-estuderende i deres fine hvide skjorter ogmørkeblå bukser er snakkesalige. De har boethele deres liv i flygtningelejren, og der er ikkeudsigt til, at de kan vende tilbage til et Soma-lia, de aldrig har set. Måske er de blandt de få,der slipper ud til Canada eller USA, som engang imellem aftager tusinder.

De fastboende i Dadaab-området konstate-rer også, at flygtningene allerede har været iområdet i knap 20 år.

– Men hvad med de næste 20 år? spørger enaf de ældre i Dadaab.

De har deres egne forslag til løsninger oghandling. Lejrene skal hegnes ind, og der skalvære loft på antallet af flygtninge. Desudenmå FN’s Flygtningehøjkommissariat og detinternationale samfund arbejde hårdt på atgenskabe et bæredygtigt miljø i området.

– Vi siger ikke, at flygtningene er dårligemennesker, for vi kunne jo også selv pludse-ligt ende på flugt. Bare se, hvad der skete eftersidste valg her i Kenya, slutter formandenSadik Odawa.

I den lille by Dadaab brændes endnu et lillebundt plastik af i de dybe huller i vejen, mensde internationale hjælpeorganisationers fir-hjulstrækkere drøner forbi – mest med hjælptil andre.

Jan Kjær er journalist og konsulent.

NR. 8/2009 SIDE 7GRÆNSELAND

Priserne er lave og udbuddetenormt i flygtninge-indkøbs-mekkaet Hagadera.

Tekst og foto: Jan Kjær, Dadaab

Dubai. Det er kælenavnet for Hagadera-flygt-ningelejren i Kenya 100 kilometer fra densomaliske grænse.

Der er nemlig – som i shopping-mekkaetDubai – gang i business langs lejrens hulledeog støvede veje strøet til med plastikaffald.Nyd en iskold cola i restauranterne, mensfodboldkampe ruller over fjernsynsskærme-ne, eller knips et billede i den lille fotobiks’Best Friend’.

I skur efter skur i forretningsgaderne fristesmed symaskiner, sko, tøj, tekstiler, fladskær-me og alskens elektronik.

I sin lange blomstrede klædedragt, hvorkun ansigtet titter frem, stiger 25-årige Fatu-ma – der bor nær provinshovedstaden Garis-sa 120 kilometer væk – ud af firhjulstrække-ren og forsvinder ind bag en knirkende blåblikdør. Få minutter senere vender hun tilba-ge med dagens knaldtilbud: et lille trækuls-komfur.

Jeg har sparet omkring 200 kenyanske shil-lings, fortæller en glad Fatuma, der har enhandelsskoleuddannelse i business admini-stration og arbejder for det Dansk Røde Kors-støttede sundhedsprojekt i området nærDadaab som frivillig i administrationen.

Grænsen mellem Kenya og Somalia harformelt været lukket siden 2007, men det eringen hindring. Små og store busser pendlermellem flygtningelejrene og grænsen, og der-fra er det ingen sag at finde ubevogtede smut-huller i de øde områder langs den 700 kilo-meter lange grænse. På den anden side gårder handelsruter til havnen i Mogadishu,hovedstaden i kaotiske Somalia, hvorfra stør-steparten af varerne i ’Dubai’ stammer.

Sparer en tredjedel300.000 flygtninge er det vigtigste kunde-grundlag for det driftige forretningsliv iHagadera og de to andre lejre tæt på Dadaab.Mange af flygtningene får penge sendt fraslægtninge inde i Somalia eller fra de storediasporasamfund i USA, Europa og den ara-biske verden.

Men også værtsbefolkningen har fundet’Dubai’-indkøbsmekkaet.

– Vi tager ofte på indkøb i flygtningelejre-ne, for der er langt flere varer at få end iDadaab, fortæller Sadik Odawa fra klanrådet.For en gammel stolt nomade gør det ondt atfortælle, at også kvægmarkedet er rykket fraden lille distriktsby ud i flygtningelejrene.

Fatuma kunne spare en tredjedel ved atkøbe trækulskomfuret i ’Dubai’. Det svarer tilca. 14 danske kroner. Den unge kvinde bormed sine ni mindre søskende og sine forældrei en lille hytte omkranset af et hegn af kviste.Hun skal brødføde dem alle sammen, så hunhar brug for at tænke økonomisk.

MED FATUMA PÅSHOPPING I FLYGTNINGELEJREN

Sparet er tjent! Fatuma sparer en tredjedel ved at købe et nyt trækulskomfur på flygtningelejrens handelsstrøg ’Du-bai’.

Antallet af somaliske flygtninge i Dadaab-området harnu passeret de 300.000. Og der kommer flere. DrengenMahmoud har været ude i bushen og hente et bundtgrønt græs til familiens to geder.

NR. 8/2009 SIDE 8THAILAND

I december for fem år sidenblev feriebyen Khao Lak iThailand ramt af tsunamienfra Det Indiske Ocean, ogtusindvis af lokale og turisterblev skyllet i døden. Thaier-nes buddhistiske tro hjælperdem videre.

Af Martin Axelsen, Khao Lak

Det er regntid, da Udvikling besøger KhaoLak, og rundt omkring på hotellerne er derfuld gang i forberedelserne, for turistsæsonenstår for døren. Arbejdsmænd har travlt medat slå græs, pudse vinduer og fjerne kokos -nødder fra palmerne, så turisterne på sol-vognene underneden ikke får dem i hovedet.Det er svært at forestille sig, at dette stilleferieområde, en times kørsel nord for turist-byen Phuket, for fem år siden var centrum forden største naturkatastrofe i Thailandshistorie.

Den danske konsul i Phuket, Kennerth B.R.Karlsson, oplevede tsunamien på tættestehold. Han har set, at meget har ændret sig –ikke bare i Khao Lak, men i hele Thailand deseneste fem år.

– Helt konkret er thaierne blevet langt mereopmærksomme på, at de kan blive ramt ennaturkatastrofe. Det har betydet, at der er ble-vet etableret et alarmcenter i landet, der skalkoordinere indsatsen ved store katastrofer.Derudover er der nu lavet et identifikations-system, som vi kender det fra Europa. Et afproblemerne efter tsunamien var, at det var

meget vanskeligt for redningsfolk og læger atfastslå identiteten på tilskadekomne ogomkomne, fortæller Kennerth B. R. Karlsson.

Men tsunamien har i høj grad også foran-dret mentaliteten i landet.

– Thaierne er et meget selvstændigt og stoltfolk, der helst vil være uafhængige af andre ogpå mange måder er sig selv nok, men det hartsunamien ændret på. Under katastrofen varThailand nødt til at åbne sig for hjælp udefra,da landet ganske enkelt ikke selv var i stand tilat løfte den kæmpeopgave, katastrofen var.Thaierne er derfor blevet mere åbne over for,

hvad andre lande kan bidrage med. De er ogsåblevet mere bevidste om at arbejde sammenmed udenlandske hjælpeorganisationer ogandre lande, hvis en ny naturkatastrofe skulleindtræffe, forklarer Kennerth B.R. Karlsson.

Mistede far og fiskerbådFiskerbyen Ban Nam Khem nord for KhaoLak var et af de hårdest ramte områder eftertsunamien. En af de berørte var den velha-vende fisker Khun Maitree Jongkaijak på 35,der mistede både sin far og sin fiskerbåd.

Selvom det var et hårdt slag for ham, hanskone og deres to børn, var der andre familier

i Ban Nam Khem, som var hårdere ramt. Enaf de mange nødhjælpsorganisationer, derdeltog i genopbygningsarbejdet, spurgteKhun Maitree, om han ville være med til at fålandsbyen på fode igen.

Nøgleperson i genopbygningen– På en måde åbnede det mig nok lidt. Jeghavde ellers altid troet, at jeg skulle være rigog udvide min forretning. Men det gav mignogle andre værdier i livet at være med tilgenopbygningsarbejdet.

Khun Maitree blev hurtigt en central per-son i genopbygningen af Ban Nam Khem,hvor han fungerede som kontaktperson ogtovholder for en række af de organisationerog donorer, der skænkede penge til genop-bygningen.

– I begyndelsen af hjælpearbejdet fikfiskerne udleveret penge til husleje, mad ogandre fornødenheder, men ofte endte detmed, at pengene blev brugt på andre ting.Derfor lavede vi et system, hvor de skullekomme med en kvittering eller en regning forat få penge, fortæller Khun Maitree.

Tid til familienUnder interviewet ringer Khun Maitreesmobiltelefon uafbrudt. Han har lige været iBangkok for at tale på en konference om nød-hjælp. Arbejdet med genopbygningen af BanNam Khem har gjort Khun Maitree til enefterspurgt herre, når der skal udbredes erfa-ringer om genopbygning efter katastrofer –blandt andet har han været i New Orleans forat hjælpe ofrene for orkanen Katarina i 2005.Det har givet ham et liv, der er meget ander-ledes, end han drømte om, da han var fiskerog forretningsmand.

– Jeg lever et meget mere enkelt liv nu endfør tsunamien, selvom jeg rejser mere end tid-ligere. Jeg har meget bedre tid til være sam-men med min familie, hjælpe beboerne ilandsbyen og til at slappe af, fortæller KhunMaitree.

– Særligt er jeg glad for, at jeg kan være engod rollemodel for mine døtre på syv og tolvår. Den ældste taler allerede om, at hun godtkunne tænke sig at blive læge, og det synes jeger en god idé. Jeg har sagt til hende, at hvishun vil det, synes jeg, hun skal have en lilleklinik i landsbyen, så hun kan hjælpe indbyg-gerne, siger Khun Maitree.

Hospitalsvagt da tsunamien komSompoch Nipakanont er læge på BangkokHospital i Phuket. Han havde vagten denmorgen, da tsunamien ramte kysten i KhaoLak og Phuket i det overvejende buddhistiskeland.

Mange af de omkomne under tsunamienvar svenskere, og efter katastrofen søgte enstor del af de overlevende og efterladte trøstog lindring på hospitalet, hvor de blandtandet fik tilbudt psykologhjælp, ligesom derher hvert år siden tsunamien er blevet holdten mindehøjtidelighed for de efterladte. Menikke for thaierne.

– Thaierne har ikke samme behov for atsørge, som man for eksempel har i Vesten. Devar selvfølgelig også dybt berørte af katastro-fen, men deres stærke tro på, at de døde ertaget til en bedre verden, og at der var enmening med katastrofen, får dem til i langthøjere grad at acceptere katastrofen og læggeden bag sig, forklarer Sompoch Nipakanont.

– Følgevirkningerne af tsunamien var langtstørre for eksempelvis svenskerne, hvor en delaf de efterladte og overlevende fik depressio-ner og i lang tid efter katastrofen måtte talemed en psykolog. Blandt thaierne så vi ingendepressioner, men en stærk tro på, at der varen mening med, at katastrofen skulle ske, for-tæller Sompoch Nipakanont.

– Det ligger i den thailandske mentalitet ogreligion, at døden ikke er noget definitivt,men en form for overgang til en bedre ver-den, og det er i den tro, at thaierne fandt ro ogstyrke til at komme videre i livet, forklarerSompoch Nipakanont.

Martin Axelsen er freelancejournalist.

DØDEN ER IKKE DEFINITIV

Nye fiskerbåde har erstattet de mange, der blevslået til pindebrænde under tsunamien.

TSUNAMIEN I THAILAND

5.395 mennesker omkom i Thailand, da tsu -namien ramte landet om morgenen 26. de -cember 2004 – heraf 3.689 mennesker fraPhang Nga-provinsen, hvor Khao Lak ligger.Flere end 900 mennesker omkom i landsbyenBan Nam Khem, og omkring 500 savnedes,hvilket svarer til omkring 60 pct. af indbygger-ne. Tsunamien ødelagde 1.000 af landsbyenshuse, beskadigede 130 huse og ødelagde200 fiskerbåde.

Skilte på stranden markerer nu evakueringsruter i tilfælde af en ny tsunami. Foto: Martin Rosenauer/Scanpix.

Thaierne har ikke samme behovfor at sørge, som man for eksem-pel har i Vesten.

Dr. Sompoch Nipakanont, læge på Bangkok Hospital i Phuket.

NR. 8/2009 KLIMATEMA SIDE 9

De fattige lande skal ikkekun tilpasse sig klimaforan-dringerne, men også bekæm-pe dem ved at udvikle nye,rene energikilder. Det fore-slår en række eksperter –men er u-landene klar til det?

Af Anna Mogensen

En tagsten, der trækker varmen ud af en byg-ning og gør et energislugende aircondition-anlæg overflødigt. En papkasse beklædt medacrylglas, som kan fange Solens stråler ogvarme vand på solenergi (se foto næste side).

Det er eksempler på enkel teknologi, somminimerer udledningen af drivhusgasser. Istørre skala kan den såkaldte lavkarbon-tek-nologi i fremtiden sikre u-landene økonomi-

ske gevinster og højere levestandard forbefolkningen. U-landene vil i så fald væremed helt fremme, når det gælder om atudvikle de nye, grønne teknologiske løsnin-ger, som skal til for at sikre den 30-40-pro-cents reduktion i udledningen af drivhusgas-ser, der ifølge klimaeksperter kræves for atholde den globale gennemsnitstemperaturunder smertegrænsen på to grader.

På klimatopmødet i København kræver u-landene, at de rige lande forpligter sig på

seriøse CO2-reduktioner og afsætter tilstræk-keligt med penge til at tackle de klimaudfor-dringer, som de fattige lande har udsigt til atblive ramt af. Spørgsmålet om finansieringhar været en af de største knaster i de sidsteforhandlinger op til COP15. Det har virketsom en rød klud på en række af u-landene, atde rige lande ikke har sat beløb på, hvormange penge de vil give i såkaldt klimakom-pensation til de fattige nationer, der bliverhårdest ramt af klimaændringerne, selvom

Det er knap 1.000 dage siden, at Danmark fik

værtskabet for FN’s 15. klimatopmøde. Siden er

det omtrent lige så mange gange blevet slået

fast, at klimaforandringerne – hvis de, som alt

tyder på, er menneskeskabte – hovedsageligt er

Vestens ansvar.

Derfor forventes det, at de vestlige lande i

København lover kontant klima-kompensation til

u-landene, der som bekendt er hårdest ramt af

konsekvenserne – fx ændrede nedbørsmængder

og -mønstre.

I temaet på de følgende sider kigger vi lidt frem:

Hvad sker der, hvis Vesten leverer de mange mil-

liarder? Er de fattige lande så klar til at bruge

dem på forsvarlig facon?

Nepal er næppe: Mens Himalaya-glansfasanen

har taget flugten opad, fordi temperaturen stiger

og stiger på verdens tag, mangler regeringen

stadig at forberede en national plan for tilpasning

til klimaforandringerne.

De fleste u-lande mangler kapacitet på miljøom-

rådet, men grønne lys blinker i mørket: Senegals

83-årige præsident har taget initiativ til et leven -

de, grønt kyst-til-kyst-hegn tværs over Afrika, som

skal stoppe Saharas sandflugt sydpå.

Initiativer fra Syd er netop nøglen, siger

eksperter. De opfordrer u-landene til at komme

ind i klima-kampen og selv udvikle rene energi -

kilder, der kan begrænse CO2-udledningen – og

måske en dag løse vor tids største problem.

/mm

Nigerianeren Chinedu Ugoma foran en gasflamme fra olieselskabet Agip. Det er dog de færreste u-lande, der har egen olie i undergrunden. De kan spare mange penge ved at udvikle nye, rene energikilder. Foto: George Osodi/AP/Polfoto.

U-LANDENES ENERGI SKAL IND IKLIMAKAMPEN

KLIMA-KLAR?


de – argumenterer u-landene – ikke haransvar for den globale opvarmning. Menspørgsmålet er, om u-landene er parate til atadministrere og bruge pengene hensigtsmæs-sigt, hvis finansieringsmekanismerne falder ihak og milliarderne begynder at rulle ind.

Tilpasning til tørke og tyfonerFor befolkningen i lande som Senegal, Sudanog Sierra Leone – langt fra Bella Center – erden globale opvarmning en udfordring pålivet. De har hårdt brug for penge til at tilpas-se sig tørke og tyfoner, der tærer på høstud-byttet og vandressourcerne her og nu. Des-uden har de fattige lande ofte ringe mulighedfor selv at investere i miljø og energi. Indtil nuer det derfor de rige lande, som hovedsageligthar investeret langsigtet i teknologisk udvik-ling, der kan reducere klimaforandringerne.Det kan dog vise sig at være en mangelfuldstrategi med et alt for snævert perspektiv,mener flere eksperter.

Et forskerteam på Dansk Institut for Inter-nationale Studier (DIIS) har for nylig påopdrag fra Udenrigsministeriet, udgivet rap-porten Low Carbon Development and PovertyReduction. Den fokuserer på muligheder oggevinster ved, at de fattigste lande kommer påbanen, og er med til at udvikle og bruge grøn-ne teknologiske løsninger inden for energi,landbrug og skovbrug.

– Diskussionen har handlet meget om u-landene som ofre for klimaforandringerne ogderfor som objekter for tilpasning. De fattig-ste lande har en interesse i at diskutere medpå en konstruktiv måde og ikke bare stikkehånden frem og sige: ‘Vi vil gerne have noglepenge, for klimaforandringerne er jeresskyld,’ siger Helle Munk Ravnborg, seniorfor-sker på DIIS og medforfatter til rapporten.

Det globale mantra – klimaforandringerneer de rige landes skyld, og de fattige lande skalhave penge til at tilpasse sig – vil uden tvivl

lyde igen og igen i Bella Center under klima-topmødet. Men også udviklingsminister UllaTørnæs (V) kalder på et bredere perspektiv.

– Der må langt mere fokus på, hvordan derkan skabes klimavenlig udvikling, også i defattigste lande. Der er behov for at støtte defattigste landes tilpasning til klimaforandrin-gerne, men samtidig må vi styrke udviklings-landenes mulighed for at skabe klimavenligesamfund, uden at gå på kompromis med fat-tigdomsbekæmpelse og fortsat udvikling. Detkræver finansiering og nye teknologiske løs-ninger, påpeger hun.

Billigst mulige vækstHvis u-landene er parate til at investere klimakompensationen i bæredygtige energi-kilder – i både stor og lille skala, fra papkasse-komfur til industrielle vind- og vandkraftan-læg – så er det ideelle scenario, at de samtidigholder den økonomiske vækst oppe, bliverkonkurrencedygtige og i højere grad uafhæn-gige af de rige landes penge.

U-landene står over for den enorme udfor-dring at holde væksten oppe, fattigdommennede og klimaforandringerne fra livet. Hidtilhar fokus først og fremmest været på økono-misk vækst og fattigdomsbekæmpelse, oglande som Vietnam, Thailand og Nicaraguahar oplevet en vækstrate på seks-otte pct. Detbetyder samtidig, at energiforbruget næsten vilfordobles over de næste 20 år, og at landenekommer til at skrive sig for enorme mængderCO2-udledninger, hvis det fortsætter som nu.

– Men væksten kan sagtens holdes oppe,selvom de fattige lande kommer med i front,når blot de satser på lavkarbon-teknologier,siger Alain de Serres, seniorøkonom i OECDog medforfatter til OECD-rapporten Econo-mics of Climate Change Mitigation.

Udgangspunktet for rapporten er, hvordanu-landene kan bevare en økonomisk vækstsamtidig med, at de skærer i brugen af fossilebrændstoffer. I dag er det billigst at holdevæksten oppe med fossile brændstoffer, men ifremtiden bliver fossile brændstoffer dyrere,og både rige og fattige lande får brug forgrønne løsninger.

– Det er mest hensigtsmæssigt at placereinvesteringerne i u-landene, fordi lavkarbon-udviklingen er billigere her, forklarer Alain deSerres.

– Hvis u-landene kommer med på holdetnu i stedet for at vente eller overlade den tek-nologiske udvikling til de rige lande, bliverdet lettere at holde væksten oppe i fremtiden.Vi kan se, at væksten vil falde en smule, mender vil stadig være økonomisk vækst – især

hvis man er opmærksom på at holde udgif-terne nede i skiftet fra fossile brændstoffer tilrene energiformer, siger OECD-økonomen.

Grøn kamp mod fattigdomHelle Munk Ravnborg, DIIS, peger også på deforbedringer af fattige menneskers levevilkårog nye indkomstmuligheder, der kan væreknyttet til udviklingen af grønne teknologier.

– Man kan have vækst på seks pct. med højCO2-udledning, og man kan have vækst påseks pct. med en lavere CO2-udledning. Detsidste tror jeg er mere fattigdomsbekæmpen-de, siger hun.

For fremtidens potentielle vindernationerer det ikke længere en sikker succes at fyre opfor de fossile brændstoffer for at få vækstenop og fattigdommen ned. UdviklingsministerUlla Tørnæs er enig i, at der kan skabes gro-bund for økonomisk vækst og fattigdomsbe-kæmpelse, når udviklingslandene selv satserpå at udvikle lavkarbon-teknologier.

– Jeg ser store muligheder for, at de fattigsteudviklingslande udvikler og anvender mereklimavenlige teknologier, både til gavn forderes egen udvikling og til gavn for miljøet. Defattigste udviklingslandes økonomi er hårdtramt af de svingende oliepriser og ustabil ener-giforsyning. Der kan spares mange penge vedat bruge energien mere effektivt, og der er alle-rede nu en lang række eksempler på, at vand-kraft, vind, biogas, solenergi og mere effektivekomfurer bidrager til en miljørigtig energifor-syning og -anvendelse, siger hun.

Klog af skade giver det ofte bekymrede ryn-ker i panden på de rige landes CO2-syndere,at u-landene vil med på vognen og sikre øko-nomisk vækst ved at skrue op for kul og gas.Men selv i klimaets navn kan det nogle gangebetale sig at fokusere mere på at holde væk-sten oppe end at holde CO2-udslippet nede,mener Helle Munk Ravnborg, DIIS.

– De lande, der har en meget lav CO2-udledning i dag, skal øge den i absolut for-stand. Der er folk, der ikke har strøm i dag, ogfolk, der ikke har transportmidler til at

komme på hospitalet. Det skal de have, og detkoster CO2, siger hun.

– Dog mener jeg, at for hver gang de fattigelande øger deres bruttonationalprodukt med1.000 dollars, så skal det ske med en lavere

CO2-udledning end tidligere. Den udviklingkan økonomiske incitamenter være med til atskabe, siger DIIS-forskeren.

Satsning betaler sigEt spørgsmål er, om u-landene er gearet til atfyre op under lavkarbon-udviklingen og ind-kassere de økonomiske og grønne gevinster,der i bedste fald følger med. Mange af de fat-tigste u-lande har en meget lille kapacitet påmiljø- og energiområdet og får brug formeget store midler efter COP15.

– Det er vigtigt, at de yderligere midler, dervil blive stillet til rådighed gennem en ny kli-maaftale, både går til at styrke u-landeneskapacitet til at medtage klimaændringerne ideres udviklingsplanlægning, til at benytteklimavenlig teknologi og til at finansierekonkrete indsatser, siger udviklingsministerUlla Tørnæs.

Anna Mogensen er freelancejournalist.

KLIMA-COP I KØBENHAVN

På FN’s klimatopmøde i København 7.-18.december deltager 193 lande for at forhandleen politisk bindende klimaaftale på pladssom afløser for Kyoto-protokollen, der udløberi 2012. Den nye aftale skal fastlægge landenes for-pligtelser på at reducere udledningen af driv-husgasser, tilpasning til klimaforandringerne,teknologioverførsel og finansiering af u-lande-nes indsats inden for tilpasning og reduktionaf udledning af drivhusgasser. Et af kravene fra u-landene er, at de rigelande begrænser udledningen af drivhusgas-ser med 40 pct. i 2020 i forhold til 1990 –og med mindst 80 pct. i 2050.

Behov for 500 mia. dollars

Der er endnu ikke sat beløb på, hvor mangepenge Vesten skal yde i klimakompensationtil u-landene. Verdensbanken har skønnet, atder bliver behov for 75-100 milliarder dollarsom året til tilpasning og 400 milliarder dol-lars til at reducere klimaforandringerne.Tiltag inden for reduktion af klimaforandrin-gerne vil især være møntet på skovbevaringog forbedring af vilkårene for handel medCDM-kreditter – en mekanisme, hvor rigelande investerer i CO2-reduktion i u-lande istedet for en dyrere reduktion i deres egnelande. Potentialet ligger desuden inden forenergi og landbrug.

Kilder: CAHOSCC og UNFCCC.

I dag er det billigst at holde væk-sten oppe med fossile brændstoffer,men i fremtiden bliver fossilebrændstoffer dyrere, og både rigeog fattige lande får brug for grøn-ne løsninger.

Alain de Serres, seniorøkonom, OECD

Vi må styrke udviklingslandenesmulighed for at skabe klimavenli-ge samfund, uden at gå på kom-promis med fattigdomsbekæmpel-se og fortsat udvikling. Det kræverfinansiering og nye teknologiskeløsninger.

Udviklingsminister Ulla Tørnæs

En Kyoto-boks er en papkasse beklædt med acrylglas, som kan fange solens stråler og varme vand på solenergi. Istørre skala kan såkaldt lavkarbon-teknologi sikre u-landene store økonomiske gevinster. Foto: Kyoto Energy.

VESTEN SKAL IKKE VÆRE KLIMA-POLITIBETJENT


Verdens rige og fattige landeskal sammen sætte rammer-ne for brugen af midlerne fraen ny, global klimaaftale,mener Kim Carstensen, lederaf WWF Global Climate Initia-tive.

Af Ulrikke Moustgaard

Når FN’s klimakonference slutter i Køben-havn 18. december, er forhåbningen, at u-lan-dene vil rejse hjem med løfter om en posepenge til at imødegå klimaforandringerne.Og der er meget at tage fat i.

Skal u-landene kunne håndtere klimafor-andringerne, kræver det en enorm kapacitets-opbygning. Der skal fx bygges diger for atskærme mod ekstreme vejrforhold som over-svømmelser. Der skal også etableres overvåg-nings- og varslingssystemer.

Alene disse opgaver kommer til at kostemilliarder af dollars, før man kan tage fat påat klimaoptimere u-landene for at begrænsederes fremtidige udledning af drivhusgasser.

Milliarderne skal hentes fra de rige lande.Hvor stor pengeposen vil blive, har derforværet et kildent spørgsmål i forløbet op tilCOP15-konferencen.

Men et lige så vigtigt spørgsmål er, hvordanklimapengene skal forvaltes. For hvem skalbestemme, hvad klimapengene skal gå til, oghvordan kan man sikre sig, at de bliver brugtfornuftigt?

Kim Carstensen, leder af Verdensnaturfon-

dens Global Climate Initiative, er ikke i tvivl.De nye klimapenge er u-landenes. De rigelande har et ansvar for at stille med pengeneog sætte et system op, der kan sikre gennem-sigtighed, så klimapenge ikke bliver blandetsammen med udviklingsbistand. Men når detgælder forvaltningen af pengene i praksis, lig-ger ansvaret hos u-landene selv.

– De nye klimapenge skal forvaltes eftersamme type principper, som vi kender fraParis- og Accra-erklæringerne: At der er etnationalt ejerskab og national styring af deaktiviteter, der vil blive gennemført. Det erikke noget, den rige verden skal gøre for dem,siger Kim Carstensen.

Svage miljøministerier Står det til u-landene selv, skal de nye klima-penge forvaltes lokalt af deres egne nationalemiljøministerier. Men det er ikke en holdbarløsning, mener Kim Carstensen.

– Miljøministerierne skal selvfølgelig spilleen stor rolle i de fremtidige klimaaktiviteter.Men i de fleste udviklingslande er miljømini-sterierne små og svage. De er ikke gearet til atforvalte så store pengebeløb. Derfor er detvigtigt, at pengene bliver håndteret af eninstitution, der har kapaciteten til at løfteopgaven, siger han.

Kim Carstensens bud på, hvordan demange nye klimapenge skal administreres, erderfor en ny, endnu ikke eksisterende institu-tion under FN’s klimakonvention på linjemed Verdensbanken, der har solid erfaringmed udviklingsbistand, suppleret af u-lande-ne selv med både centraladministration ogcivilsamfund.

Den ny FN-institution skal bestå af repræ-

sentanter for både de rige lande og udvik-lingslandene, og den skal sætte rammerne for,at pengene bruges i overensstemmelse medklimakonventionen. Fx skal den opsætte reg-ler for, hvilke penge der er klimapenge oghvordan de skal monitoreres, og den skaludpege prioriteter for klimaprojekter i u-lan-dene og lave analyser af, hvor der skal sættesind.

De riges ansvar er at støtteMen kan de rige lande så være sikre på, atpengene går i de rigtige lommer? Erfaringenfra udviklingsbistanden viser, at nogle u-lande har sorte pletter på samvittigheden, fxnår det gælder korruption.

– Der skal selvfølgelig bygges sikkerheds-mekanismer op, som garderer mod korrup-tion, pengemisbrug og ineffektivitet. På denmåde adskiller klimapengene sig ikke frabistandsmidlerne, siger Kim Carstensen.

– Men samtidig er det vigtigt at understre-ge, at klimapengene ikke er bistandsmidler.De rige har pådraget sig et ansvar ved at udle-de CO2 i en situation, hvor vi har vidst, hvadvi gjorde. Så vores ansvar er at stille tilstræk-kelige ressourcer til rådighed, at hjælpe u-lan-dene til at komme i gang med at kapacitets-opbygge og at sørge for de rette institutionellerammer, siger Kim Carstensen.

– Og så i øvrigt gå ind i det med en forvent-ning om, at udviklingslandene naturligvis vilforvalte midlerne på forsvarlig vis over forderes befolkninger, der skal beskyttes modklimaforandringerne. De har faktisk en storegeninteresse i at gøre det godt.

Ulrikke Moustgaard er freelancejournalist.

De rige lande skal ikke forvalte klimapengene for u-landene, mener Kim Carstensen, lederen af Verdensnaturfondens Global Climate Initiative. Foto: Karsten Bidstrup.

KONDOMER HJÆLPER KLIMAET

Prævention kan være med til at bremse globalopvarmning. Det er en af konklusionerne iden årlige State of the Population-rapport,som FN’s befolkningsfond (UNFPA) offent-liggjorde i november.

Foruden at sikre kvinders ret til at bestem-me, hvor mange børn de vil have og hvornår,er familieplanlægning, koblet med uddannel-se af kvinder, en effektiv måde at undgå over-befolkning og dermed mindske presset påklodens klima. Ifølge UNFPA-rapporten erkvinder i u-landene blandt de mest sårbareover for klimaforandringerne – og samtidigde bedste til at bekæmpe dem.

– Erfaringer viser, at kvinder ofte er bedstegnede til at gøre samfund mere modstands-dygtige over for klimaforandringer. Så når detgælder klimaforandringer, er spørgsmålet omkvinders ligestilling afgørende, sagde udvik-lingsminister Ulla Tørnæs ved offentliggørel-sen på Københavns Universitet i november.

NGO’en Global Gender and Climate Alliance(GGCA) deltager i klimatopmødet i Køben-havn og vil kæmpe for, at 23 punkter om kvin-der skrives ind i den nye klimaaftale. /amKilde: UNFPA og GGCA.

GIV EN Ø I KLIMAJULEGAVE

Folkekirkens Nødhjælp udvider gavebutikken.Ud over geder, prutter og skolebænke er det iår muligt at give en ø som julegave. ‘Øen’består af et survial kit til fattige øboere i Sydasi-en, primært Indien og Bangladesh, hvis hjemog tilværelse risikerer at forsvinde under vand.

Øboerne får beredskabsgrej som fløjte, red-ningsvest, tæpper og reb, så de kan overleveen oversvømmelse eller komme sikkert derframed deres familie. Befolkningen får desudenhjælp til at hæve deres huse og dæmme op forerosion og oversvømmelse.

Den globale opvarmning, stigende vand-stande og smeltevand fra Himalaya-bjergkæ-den gør området i Sydasien til et af klodensmest sårbare steder. Den beboede ø Lohacha-ra er allerede forsvundet, og alene i områdetomkring Ganges-floden forventes 70.000mennesker at miste jorden under deres fød-der på grund af klimaforandringerne. /amKilde: Folkekirkens Nødhjælp.

RED VERDEN PÅ ÉT MINUT

Den ét minut korte film My Paper Boat – omen indisk dreng og hans papirbåd, der kun harhimlens blå hav tilbage at flyde i – er netopkåret som vinder af den internationale klima-kortfimfestival One Minute To Save the World.

De næsten 200 kortfilm, der deltog i kon-kurrencen, er lette, forfriskende fortællinger,midt i den komplekse COP15-dagsorden.Med få virkemidler gør filmene historier omforurening, smeltende poler, tørke og over-svømmelser konkrete og til tider humoristi-ske. De er hverdagsfortællinger, der enkelt ogkreativt inspirerer helt almindelige voksne,unge og børn til at bekæmpe klimaforandrin-gerne.

Der er fundet vinderfilm i ti forskelligekategorier, og en række af dem bliver vistunder COP15. Se alle filmene på www.1minutetosavetheworld.com. /am

Meles Zenawi har ledet Etio-pien med mere end fast håndsiden 1991. I København træ-der han ind på verdenssce-nen som Afrikas klimafor-handler.

Af Anna Mogensen

I begyndelsen af september gjorde Etiopienspremierminister Meles Zenawi det klart forhele verden, at den afrikanske delegation errede til at forlade klimatopmødet i Køben-havn, ”hvis forhandlingerne truer med atblive endnu en voldtægt af det afrikanskekontinent”.

Zenawi, 54 år, var nogle dage forinden ble-vet valgt til at stå i spidsen for den afrikanskedelegation under COP15. Hans stærke udta-lelse efterlod et indtryk af en konfrontatoriskstatsleder, som stålsat kræver kompensationtil afrikanerne for flere års tørke og millioneraf sultende på kontinentet.

Men samtidig imponerede Zenawi de til-stedeværende deltagere med sin viden om kli-maudfordringens problemer og komplekseløsninger. Han gav dem et præcist og reali-stisk billede af Afrikas sårbare position – ogviste dem, at kontinentet står sammen om atbidrage med løsninger i forhold til både til-pasning til og reduktion af klimaforandrin-gerne. Hans stærke vendinger vidner snarereom en intelligent forhandlingsleder mednaturlig autoritet end om en stridbar stats-mand, lyder det fra klimaforhandlere, der hararbejdet sammen med Zenawi.

Netop af den grund blev han valgt af DenAfrikanske Union (AU) til at stå i spidsen for

den nyetablerede delegation Conference ofAfrican Heads of States and Governments onClimate Change (CAHOSCC) – den officielledelegation, der under klimatopmødet for-handler samlet for 53 afrikanske lande.

Ukoordinerede budskaber synes hidtil athave blokeret for et samlet afrikansk krav tilen ny klimaaftale. For at brænde igennemmed klare krav om klimakompensation ogCO2-reduktioner fra Vesten blev CAHOSCCetableret i slutningen af august. Formandenskulle vælges på sin grundige indsigt i denteknisk komplicerede klimadagsorden og sin

politiske gennemslagskraft. Pilen pegede påZenawi.

Autoritær nok?Zenawi, der i november havde klima-drøftel-ser med udviklingsminister Ulla Tørnæs iEtiopien, har aldrig tidligere optrådt som kli-maforhandler. Algeriet koordinerer klimafor-handlingerne for Afrika, og Sydafrika har for-mandskabet i den vigtige gruppe Conferenceof African Ministers of Environment(AMCEN). Den officielle afrikanske klimakø-replan op til COP15 hedder From Johannes-burg through Africa to Copenhagen, og MelesZenawis fattige Etiopien er allerhøjst et pit-stop på vej mod målet.

Men Afrika agter at tale med én stemme, ogaf den grund vil nationalt tilhørsforhold iprincippet være ligegyldigt, når landenes top-forhandlere træder ind på scenen i Køben-havn. Det er især i de allersidste dage afCOP15, hvor de afgørende forhandlingerspidser til på ministerniveau, at det skal visesig, om Zenawi har den myndighed og auto-ritet, der skal til for endegyldigt at samle Afri-ka omkring fælles krav til en ny klimaaftale.

Kritik fra VestenSom 19-årig droppede Zenawi ud af medicin-studierne for at slutte sig til en oprørskoali-tion, som kæmpede mod Etiopiens kommu-nistiske regime. Han kom til magten somleder af nationen i 1991, og både EU og USAhyldede ham som demokratisk håb ogbekæmper af korruption på Afrikas Horn.Men Zenawis regering anklages i dag for at slåhårdt og brutalt ned på oppositionens frem-

gang og straffe oppositionspolitikere og poli-tiske aktivister med langvarigt fængsel ogdødsstraf – senest ved lokalvalgene i 2008.

EU har sagt nej til at give mere udviklings-bistand til Etiopien, der i dag modtager mere

end to milliarder dollars. Zenawi, som erafhængig af udviklingsbistanden fra uden-landske donorer, afviser, at regeringen haransvaret for den politiske vold. Skylden place-rer han i stedet hos oppositionen og etniskeoprørere, og han er derfor blevet hårdt kriti-seret for at skjule krænkelser af menneskeret-tighederne bag pæne ord om demokrati.

Kan den øvrige verdens klimaforhandlere såforhandle en reel aftale hjem i København meden mand, der beskyldes for at træde på demo-krati og menneskerettigheder? Tja, alle har enhistorie på den nationale samvittighed, lyderdet fra en af forhandlerne. Og når en globalklimaaftale falder på plads i mere eller mindrefærdig form den 18. december, er Zenawi heleAfrikas afgørende stemme i København.

HAN SKAL SAMLE AFRIKA PÅ AMAGER


Hans stærke vendinger vidnersnarere om en intelligent forhand-lingsleder med naturlig autoritetend om en stridbar statsmand.

Meles i midten. Etiopiens premierminister Meles Zenawi, der er kendt som en hård banan, skal forhandle på Afrikas vegne under klimatopmødet i København. Foto: X10/Polfoto.

Det skal vise sig, om Meles Zenawi har den myndighed ogautoritet, der skal til for endegyldigt at samle Afrikaomkring fælles krav til en ny klimaaftale.


Sneen smelter, æbletræernebliver syge, og kilder tørrerud. Alligevel har Nepal endnuikke lagt en plan for tilpas-ning til klimaforandringerne.Hvorfor tager det så lang tid?

Af Navin Singh Khadka, Chandanath, Jumla-

distriktet, Nepal

Tidligt om morgenen i en afsidesliggendebjerglandsby i det vestlige Nepal, gør den 35-årige husmor Satya Rokaya sig klar til at gå iskoven for at samle brænde og dyrefoder.

Hun sørger for, at hun har alt, hvad hunskal bruge: en segl til at høste græs, en lilleøkse til at hugge grene af træerne og en bam-buskurv til at bære det hele hjem i. Er dernoget, hun mangler? Ja! Hun skal huske enflaske vand.

– Uden den dør jeg af tørst, siger hun medet lille smil og putter den i kurven.

Indtil for et par år siden behøvede indbyg-gerne i Jumla-distriktet i det nordvestligeNepal ikke at tage vandflasker med, når deskulle i skoven. Dengang var der masser afnaturlige kilder og vandhuller i området, meni dag er de fleste af kilderne tørret ud.

Sneen forsvinderSatya Rokaya klatrer op ad en bakke med enbjergboers adræthed, mens hendes mand, LalBahadur Rokaya, forklarer, at det indtil for tiår siden ikke var nemt at bevæge sig rundt iområdet i november, på vej ind i vinteren.

– På den her tid plejer der at være sne helther op til, siger han og peger på sit bryst. Deneneste synlige sne nu er på det fjerne Kanjiro-va-bjerg, en af de velkendte Himalaya-toppe iregionen.

– Nu er det ved at blive så varmt, at vinæppe får sne at se. I stedet har vi fået myg, såman skulle tro, vi boede i et lavereliggendeområde, fortæller Lal Bahadur Rokaya, sombor i næsten 2.400 meters højde.

Andre lokale fortæller, at Nepals national-fugl Himalaya-glansfasanen og vilde dyr sommoskushjorten og blåfår ikke længere er til atfå øje på i og omkring landsbyen Chanda-nath. De har bevæget sig opad på grund aftemperaturstigninger.

I juni sidste år satte Jumla-distriktet varme-rekord med 30,8 grader Celsius.

– Stigninger i temperaturen og mindre snehar skabt sygdomme i æbleplantagerne, ogproduktionen er faldet markant. Det sammegælder afgrøder i regionen, fortæller DorBahadur Raymajhi, medarbejder ved et afregeringens kontorer for landbrugsudviklingi Jumla-distriktet.

Nepal bliver varmereDe ændringer, der sker i landsbyen Chanda-nath i Jumla-distriktet, er eksempler på en til-svarende udvikling over hele Nepal, som haroplevet en årlig temperaturstigning på 0,06grad Celsius i de seneste tre årtier.

Der findes ingen videnskabelige beviser for,at stigningerne skyldes klimaforandringer.Kun i Himalaya-området er der foretagetjord- og satellitbaserede undersøgelser, og defleste af dem tyder på, at mange gletsjere påalarmerende vis er begyndt at trække sig til-bage.

Forskere siger, at det skyldes, at gletsjernesmelter hurtigere. Smeltevandet fylder søer,som risikerer at briste, og strømmen kan rivehuse og mennesker med sig. På lang sigt kanstore floder, som modtager vand fra gletsjer-ne, tørre ud og påvirke millioner af menne-sker i Sydasien.

Ingen plan for tilpasningFN har sat klimaforandringerne højt på dags-ordenen, og i henhold til FN-konventionenom klimaforandringer skal de mindst udvik-

lede lande udarbejde nationale handlingspla-ner for klimatilpasning, såkaldte NAPA’er.

Nepals problem er, at forberedelsen afNAPA’en blev forsinket i næsten tre år.

I begyndelsen var der uenighed mellemFN’s udviklingsprogram (UNDP), som skullehjælpe med at forberede NAPA’en, og GlobalEnvironment Facility (GEF), som skullebevilge pengene. Begge beskyldte hinandenfor ineffektivitet i processen.

Efterfølgende kunne UNDP i næsten et årikke hyre en konsulent til at hjælpe med atudarbejde planen med den begrundelse, atdet ”trods store anstrengelser var svært at fåkonsulenter ind på markedet”.

Foruroligende resultaterI dag siger embedsmænd i Nepals miljømini-sterium, at aftalen næsten er på plads, og at deer begyndt at indsamle oplysninger om kli-maforandringernes virkninger på en rækkeområder, herunder landbrug, skove, vandres-sourcer og sundhed.

– Selv om det ikke er videnskabelig forsk-ning, så er de første resultater ganske foruro-ligende. Afgrøder og vandressourcer er blevetramt, dyrearter har bevæget sig nordpå, oglandbrug og befolkningens helbred er påvir-

ket af stigende temperaturer, siger Purushot-tam Ghimire, Joint Secretary i Miljøministe-riet.

Han mener, at planen kan være klar i juninæste år. Men selv hvis det sker, skal Nepalstadig overvinde en anden stor forhindring:Den internationale fond, der finansierer demindst udviklede landes NAPA-projekter(LCDF).

Fond fattes pengeLDCF har alvorlige økonomiske problemer,og da alle de mindst udviklede lande skullehave del i pengene, blev der kun få til hver.

I september i år, otte år efter fondens opret-telse, offentliggjorde det danske udenrigsmi-nisterium en evaluering af den. Deri står, atkun ét projekt – i Bhutan – ud af i alt 426prioriterede NAPA-projekter – var undergennemførelse med støtte fra fonden i maj iår. I dag er yderligere otte projekter i gangifølge fondens egne oplysninger.

”Det lave antal godkendte projekter harmedvirket til at give udviklingslandene enoplevelse af fonden, dens struktur og densprocedurer som bureaukratisk, langsommeligog uigennemskuelig,” står der i evalueringen,som også peger på behovet for en reform affonden, hvis den for alvor skal spille en cen-tral rolle for u-landenes evne til at tackle kli-maudfordringerne.

Om klimatopmødet i København vil ændrepå alt dette er uvist. Indtil videre må de sårba-re samfund i Nepal fortsætte med deres egnetilpasningsidéer. Som for eksempel SatyaRokaya i landsbyen Chandanath, der tager enflaske vand med ind i den skov, hvor kilde-vandet engang rislede overalt.

Navin Singh Khadka er journalist ved BBCNepali Service.

Oversættelse: Mads Mariegaard.

NEPAL UDEN KLIMAPLAN

U-LANDENES KLIMAPLANER

Ifølge FN’s rammekonvention om klimaforan-dringer er de mindst udviklede lande forplig-tet til at forberede nationale handlingsplanerfor klimatilpasning, såkaldte NAPA’er. Forelø-bigt har 43 ud af 38 mindst udviklede landeforberedt en plan.For at gennemføre de projekter om klimatil-pasning, som indgår i NAPA’erne, kan demindst udviklede lande søge penge hos TheLeast Developed Country Fund (LDCF), somdrives af den uafhængige finansielle institu-tion Global Environment Facility (GEF).Kritikere hævder dog, at LDCF er underfi-nansieret, og at en bureaukratisk ansøgnings-procedure hos fonden har forsinket gennem-førelsen af NAPA’erne i de mindst udvikledelande.

COP15 OG TILPASNINGSPENGENE

The Least Developed Country Fund (LDCF),som de mindst udviklede lande kan søge ompenge til klimatilpasning, står på dagsorde-nen på klimatopmødet i København. Udenrigs-ministeriet offentliggjorde i september en eva-luering, som anbefaler, at parterne påtopmødet blandt andet sikrer:

en afklaring af, om fonden skal videreføresefter Kyoto-protokollens udløb i 2012;

at fonden reformeres, så dens struktur ogprocedurer forenkles;

at fonden får penge nok til at finansiereegentlige programmer for tilpasninger til kli-maforandringerne – ikke kun enkeltståendeprojekter.Læs mere om evalueringen på www.evaluering.dk

Det er ved at blive så varmt, at vinæppe får sne at se. I stedet har vifået myg, så man skulle tro, viboede i et lavereliggende område.

Lal Bahadur Rokaya, indbygger i landsby i det vestlige Nepal

Mere smeltevand – større sø.

Satellitbillederne viser, hvor-dan stigninger i temperaturenog øgede mængder smelte-vand har fået Imja Tsho-søen iNepal til at vokse – fra 1962(øverst tv.) til 2006 (nederstth.). Hvis søen brister, kan detødelægge landsbyer og kostemenneskeliv. Ill.: AFP/Scanpix.

Small is beautiful? Måske – men ikke i Afrika, hvor landene vil plante et 7.000 kilometer bredt træbælte hen over kontinentetfor at stoppe ørkenspredningen.

EN MUR AF TRÆERTVÆRS OVER AFRIKAAf Jeppe Villadsen

Det er måske verdens største og mest ambitiø-se klimaprojekt, som den lille vestafrikanskestat Senegal har sat i gang.

’Afrikas Store Grønne Mur’ kalder de det7.000 kilometer lange grønne bælte, der skalgå fra Dakar i vest til Djibouti i øst. Et leven-de grønt hegn, som vil strække sig hele vejenhen over det sydligste Sahara og undervejskrydse et dusin stater.

Det 15 kilometer brede bælte skal dæmme

op for Saharas fortsatte vandring sydpå, dertruer snesevis af millioner mennesker.

– Vi har store problemer, fordi græsset for-svinder på grund af tørke, erosion og over-græsning. Hvis vi lykkes med Den GrønneMur, vil det få stor betydning for jordkvalite-ten og dermed for kvæg, landbrug og menne-sker, siger Serigne Mbodji, der er teknisk råd-giver i Agence Nationale de la Grande MuraileVerte, Senegals nyoprettede kontor, som koor-dinerer projektet.

Den Grønne Mur vil foruden træer ogbuske bestå af tusindvis af damme til opsam-ling af regnvand.

– Området bliver et produktionsbælte forhele Nordafrika. Vi planter træer til fremstil-ling af arabisk gummi. Senegal var engangAfrikas næststørste producent, men det ergået voldsomt nedad på grund af ørkendan-nelse, siger Serigne Mbodji.

Der skal også plantes tamarind-træer, hvisfrugter kan bruges som lægemiddel, i mad ogtil juice, og akaju-træer, som blandt andetgiver cashewnødder samt en lang rækkeandre nytteplanter.

– Disse vækster er alle blevet foreslået aflokalbefolkningen. De kender planterne, kanfå dem til at gro og har brug for dem.

Mur i museskridtEndnu er Den Store Grønne Mur hverkenstor eller en mur. Men stykker med grønt erbegyndt at spire op.

Senegal er gået foran med at tilplante 5.300hektar i 2008, og når i år yderligere 5.800 hek-tar. Lande som Mali og Nigeria er ogsåbegyndt, men ikke i samme skala og medsamme systematik. Alle lande, som ’muren’gennemskærer, har dog forpligtet sig på det

gigantiske projekt, så i Senegal tror man pådet, selvom det vil tage lang tid.

– Men indtil nu har vi kun nået en brøkdelaf det enorme projekt. Med den nuværendefart vil det tage 82 år at afslutte det, men vikan desværre ikke gå hurtigere frem med deressourcer, vi har til rådighed, siger SerigneMbodji, idet han henviser til, at alene Sene-gals del af muren løber op i 820.000 hektar.

Det er heller ikke småpenge, der skal til. Enkilometer Grøn Mur koster i omegnen af femmillioner kroner, og hvert regnvandsbassinbeløber sig til 700.000 kroner. Senegals præsi-dent Abdoulaye Wade, projektets arkitekt ogmest glødende tilhænger, opfordrede i sep-tember på FN’s årlige generalforsamling ver-denssamfundet til at støtte projektet.

Men det kniber stadig med konkrete løfter.Senegal håber på at benytte klimatopmødet iKøbenhavn til at indgå aftaler med partnereom støtte. Projektet er også i spil i FN’ssåkaldte CDM-system (Clean Develop-ment Mechanism), som Senegal satser påsom hovedfinansieringskilde. CDM-projek-ter er klimaprojekter i lande, der ikke underKyoto-protokollen er forpligtet til at reducerederes CO2-udslip. De gennemføres i u-lande,hvor der på grund af manglende eller foræl-det teknologi ofte er mulighed for betydeligereduktioner. Langt de fleste CDM-projekterer dog indtil videre planlagt i industrialisere-de u-lande som Kina, Indien og Brasilien.

’Lært af fejltagelser’Der har tidligere været lignende store træ-plantningsprojekter i for eksempel Algerietog Nigeria, men oftest med yderst begrænsetlangsigtet effekt, blandt andet fordi man harbrugt fremmede træsorter og ikke i tilstræk-

kelig grad har inddraget lokalbefolkningen. Det hidtil største projekt er – naturligvis –

kinesisk. En 4.480 kilometer lang grøn murlangs udkanten af Gobi-ørkenen, som hvertår flytter sig fire kilometer nærmere Beijingog sender gult sand så langt væk som til USA.Også dette megaprojekt er dog blevet kritise-ret for ikke at være et effektivt svar på proble-merne skabt af overgræsning, intensiv dyrk-ning og ændringer i vejrmønstret.

Men er der ikke risiko for at det hele endersom en kæmpemæssig ’grøn elefant’? kunneman spørge.

– Vi forsøger at opsamle de bedste erfarin-ger fra hele Afrika og indarbejde det i projek-tet. Og til forskel fra tidligere forsøg er detikke et lokalt projekt, men strækker sig overen hel region, siger Serigne Mbodji.

– Endelig er det lokale ejerskab helt afgø-rende. I tidligere projekter har man ignoreretlokalsamfundene og deres livsformer, og manhar benyttet plantearter, som de lokale ikkekendte til. Hele nøglen til succes ligger i, at delokale er engageret i projektet, siger SerigneMbodji og uddyber:

– Hvert lokalområde skal være ansvarligtfor hver deres lille del af muren. Desuden harvi i dag en langt bedre teknologi og viden omplanternes vækstmønstre, for eksempel er detekstremt vigtigt at benytte tørkeresistenteplanter, fordi det kun regner i korte perioder.

Jeppe Villadsen er bosat i Nairobi som Afrika-korrespondent for Kristeligt Dagblad.

Rejsen var støttet med midler fra DanidasOplysningsbevilling.

SIDEPROGRAMOM KLIMA OGUDVIKLINGUd over selve klimatopmødet COP15, arrangeres også etfiredages sidearrangement med særlig fokus på klima ogudvikling, herunder planlægning og finansiering af klima-tilpasning i u-lande.

Development and Climate Days (D&C Days) finder sted11.-14. december i Koncerthuset i DR-Byen og arrangeres

hovedsageligt af den uafhængige tænketank InternationalInstitute for Environment and Development – med støtte frabl.a. Udenrigsministeriet. Målet er udveksling af viden ogerfaringer på området.

Tørnæs, Stern og DiCaprioD&C Days åbner med et panelmøde med deltagelse afudviklingsminister Ulla Tørnæs, professor Nicolas Stern,manden bag en banebrydende rapport fra 2006 om klima-forandringer og den globale økonomi, og formentlig skue -spiller og klimaforkæmper Leonardo DiCaprio.

COP-møderne, som begyndte i 1995, har undervejs til-trukket flere og flere deltagere fra udviklingsmiljøet, efter-

hånden som sammenhængen mellem klima og udviklinghar opnået større anerkendelse. D&C Days-konceptetopstod på COP10 i Buenos Aires i Argentina i 2004.

D&C Days omfatter også en filmfestival med kortfilm omklima. Den foregår 12.-13. december, ligeledes i Koncerthu-set.

Arrangørerne forventer omkring 600 deltagere fra rege-ringer, organisationer, universiteter, tænketanke, virksom-heder og NGO’er. For information om deltagelse i arrange-menterne, herunder filmfestivalen, se www.iied.org/climate-change/

mm/

DE PLANTER OGSÅ TRÆER

The Green Belt Movement: Dannet i 1977 afWangari Maathai, der i 2004 fik Nobels Freds-pris som første afrikanske kvinde. Green BeltMovement har frem til i dag plantet over 40millioner træer i Kenya.

FN’s Billion Tree Campaign: Inspireret afWangari Maathai indledte FN i 2006 en kam-pagne for at plante en milliard træer i verden.Det blev siden opjusteret til syv milliarder – etmål, der blev nået i september i år.

TIST (The International Small Group and

Tree Planting Programme): Igangsætter træ-plantning i Kenya, Uganda, Tanzania og Indi-en. Har siden 1999 fået plantet over seksmillioner træer af landmænd, der modtageren mindre betaling for hvert træ, de planter.Programmet er iværksat af private investorer,som satser på indtjening ved at sælge CO2-kreditter.

Uganda Women Tree Planting Movement:

Organisation startet i 1985. Promoverer træ-plantning og træbevaring blandt kvinder pålandet.


AFRIKAS GRØNNE MUR

Muren skal løbe gennem Senegal, Maureta -nien, Mali, Burkina Faso, Niger, Nigeria,Tchad, Sudan, Eritrea, Etiopien og Djibouti.

I en stor del af bæltet skal der plantes nyetræer, men i nogle områder er det tilstrække-ligt at beskytte den eksisterende vegetationmed hegn. De nyplantede træer indhegnes icirka tre år, indtil de er store nok til at klareat blive gnasket i og trampet på af geder ogkøer.

Ifølge beregninger er op til en tredjedel af Afri-kas landareal truet af ørkendannelse.

SENEGAL

MAURETANIENMALI

BURKINA FASO

NIGER

NIGERIA

TCHAD

SUDANERITREA

ETIOPIEN

DJIBOUTI


ØRKENENS SYNDER

Sahel er overgangszonen mellem ørken ogsavanne. Der findes ikke præcise målinger,men et bælte på 100 km af Sahel er i hvertfald tabt til Sahara siden 1970'erne.

Problemerne med tørke og ørkendannelsebunder i en cocktail af globale klimaforandrin-ger og regionale problemer med træhugst,overgræsning og overudnyttelse af jorden. Kli-maforandringerne forværrer ørkendannelsen.Mange af de lande, der er værst berørt aftørke og klimaforandringer, er også områdermed massiv afskovning, fx Etiopien, Kenya ogMalawi.

Afrika rummer 17 pct. af verdens skovom-råder og 25 pct. af den tilbageværende regn-skov. Trods mange nationale og internationaleinitiativer forsvinder skovene med stigendefart. Ifølge FN mister Afrika skov dobbelt såhurtigt som resten af verden.

Ikke-bæredygtig tømmerhugst og svedje-brug er blandt hovedsynderne, men Afrikasmåske største enkeltstående miljøødelæggerer de enorme mængder tømmer, der dagligtsamles til produktion af trækul og brug i hus-holdningerne. Næsten to tredjedele af alenergi, der produceres i Afrika, kommer frabrænde, især til husholdningernes madlav-ning og opvarmning.

Afrika er i gennemsnit en halv grad Celsiusvarmere end for et århundrede siden, men nyforskning tyder på, at nogle steder er mereend tre grader varmere end for blot 20 årsiden.

/jvHvis planerne om en ‘grøn mur’ tværs over Afrika virkeliggøres, bliver det lettere for befolkningen at skaffe brænde. Foto: Mikkel Østergaard/Danida.

Foto

: Je

ppe

Vill

adse

n

Kina tilbyder favorable lån tilAfrika, som på sigt kan knyt-te kontinentet tættere poli-tisk til Kina. Imens går detderudaf med kinesiske inve-steringer og infrastruktur-arbejder – blandt andet tilAfrikas nye olienation Ghana.

Af Øjvind Kyrø, Accra

Igen overgik kineserne sig selv og fordobledebeløbet til afrikanske lande, da der forledenblev holdt topmøde i den egyptiske badebySharm El-Sheik.

I 2006 holdt man i Beijing et topmøde,hvor de afrikanske statschefer fik lovning påfem milliarder dollars, denne gang blev destillet ti milliarder dollars i lavrentelån iudsigt plus eftergivelse af gamle gældsposter.

Kinesernes interesse samler sig især omlandene langs den afrikanske vestkyst som heri Ghana, hvor der er fundet nye, gigantiskeforekomster af olie.

Mange vestlige økonomer og politikereiagttager med skepsis Kinas fremfærd. Kine-serne stiller ingen kønne krav om menneske-rettigheder, god regeringsførelse og andrestandardbetingelser fra Verdensbanken, IMF,

EU-lande eller private donorer, når der skalydes lån og bistand.

De afrikanske statschefer har noteret sig,hvordan Kina i over et dusin år har samarbej-det med den krigsførende regering i Sudan,hvis leder er eftersøgt af Den InternationaleKrigsforbryderdomstol i Haag. At holdningener intakt, og at Kina stadig er den afrikanskediktators bedste ven, viste sig i oktober, damilitærdiktaturet i Guinea fik en aftale ommineraludvinding på syv milliarder dollarskun få uger efter, at det meste af verden havdeprotesteret mod nedskydningen i hovedsta-den Conakry af hundredvis af demonstran-ter, der kritiserede militærjuntaen.

Men historikere og andre folk med langtids-hukommelse peger på, at der ikke er noget nyti, at Afrikas naturrigdomme bliver efterstræbt,og de siger desuden, at kineserne er mere åbneom deres hensigter end øst- og vestmagterneunder Den Kolde Krig, som bevæbnede afrika-nerne og satte dem op mod hinanden. Kine-serne vil ikke krig, men handel.

‘Verdens fabrik’ – Kina – har først og frem-mest brug for råvarer til sin umættelige indu-stri. Dernæst ser kineserne muligheden for atskabe et nyt marked til at aftage produkter,som er Made in China, for der findes mellem50 og 150 millioner mennesker på det afri-kanske kontinent, der har den samme købe-kraft som middelklassen i de vestlige lande.De vestlige lande fokuserer normalt på denfattigste halvdel, mens kineserne har fået øjepå den bedrestillede anden halvdel, som harskrevet tv, dvd, mobiltelefon og motorcykelpå ønskesedlen.

Svært at sige nej til KinaKina er i dag Afrikas andenstørste handels-partner efter USA, og styret i Beijing har gjortdet, EU i årevis har snakket om, nemlig atskrotte sine toldbarrierer for de fattigste afri-kanske lande. Men vel at mærke kun for delande, der ikke har diplomatiske forbindelsermed Taiwan. Normalt lyder det fra den kine-siske regering, at man ikke blander sig i deafrikanske staters anliggender, men når detgælder den gamle strid om Taiwan, er tonenen anden. Antallet af afrikanske lande, somanerkender Taiwan, er i dag nede på fire.

Desuden skaber kineserne fremskridt ved atopbygge den hensmuldrede infrastruktur. IDR Congo, for eksempel, hvor der højst er 500km asfalteret vej i et land større end Vesteuro-pa, anlægger kineserne nye veje og jernbaner.Ikke alene vil de nye trafikårer skabe handel iselve Congo, men kineserne kan også få fragtetde råvarer fra kobber-, diamant- eller kobolt-miner, man har fået ret til at udvinde fra detindre af kontinentet, fx i Congos Katanga-pro-vins, gennem Angola og ud til kysten.

Også på dette felt har kineserne et fortrinfrem for de vestlige lande, der er ramt affinanskrise: Det skorter ikke på penge. Afrikasstørste entreprenørselskab hedder i dag DenKinesiske Folkerepublik.

At Kinas appetit på Afrikas ressourcer kanpå sigt blive til Afrikas fordel, påpeger denghanesiske politiker og måske kommendepræsident-kandidat Samia Nkrumah, datteraf Ghanas landsfader Kwame Nkrumah.

– Kina må forbedre vores fremstillingsvirk-somheder, så vi kan blive økonomisk uafhæn-gige, for det afgørende er et retfærdigt inter-nationalt handelssystem, og vi er ikke for

svage til at kræve vores ret, siger Samia Nkru-mah til Udvikling.

Hun er dog ikke i tvivl om, hvad Kinasinteresser i Afrika går ud på:

– Kineserne foregiver end ikke, at de er herfor at hjælpe os, men at de er ude efter voresråvarer. Og det er svært for enhver regering atsige nej til dem, når man lider af et skrigendebehov for infrastruktur og investeringer.

Lånenes bagsideKina yder fortrinsvis lån mod at få adgang tilråstoffer, og pengene skal investeres i kinesi-ske firmaer, som udfører projekterne.

De fleste afrikanske lande er tynget af gæld,og flere stater skylder i forvejen Kina penge –eksempelvis Tanzania. Dengang Zimbabwehed Rhodesia, aftalte Mao med Zambias Ken-neth Kaunda og Tanzanias Julius Nyerere, at

de hvide racisters blokade skulle brydes ved atanlægge den 1.860 km lange Tanzam-jernba-ne, så kobber fra Zambia kunne udskibes frahavnen i Tanzania.

I dag er jernbanen i en så miserabel stand,at mineselskaberne ikke tør bruge den, ogdriften af den har aldrig givet overskud. Zam-bia skylder stadig Kina 500 mio. dollars forjernbanen.

Ambassadør Yu Wenzhe frygter ikke, at etnyt bjerg af gæld skal ødelægge de afrikanskelande:

– Vores långivning er forsigtig. Vi vurdererførst, om landet vil have mulighed for at beta-le lånet tilbage.

Vestlige analytikere spekulerer over, omKinas lempelige långivning, der utvivlsomtvil komme til at hæmme de afrikanske rege-ringers handlefrihed, er et bevidst træk fra

NR. 8/2009 SIDE 16KINA I AFRIKA

ER DET KINAS

Kinas ambassadør i Ghana Yu Wenzhe siger, at hanikke frygter, at et nyt bjerg af gæld skal ødelægge deafrikanske lande. Foto: Øjvind Kyrø

SAMHANDEL AFRIKA – KINAZONEN I ZAMBIAZambia i det sydlige Afrika har besluttet at oprette en frihan-delszone, og 50 kinesiske virk-somheder planlægger at investe-re over 800 mio. dollars i løbetaf de kommende fem år. Detskattefri område ligger i Zambias’kobberbælte’ ved byen Chambi -shi. Beregninger viser, at zonenvil kunne skabe en omsætningpå knap en milliard dollar omåret, fortrinsvis af firmaer, derforarbejder kobber. Zambias rege-ring vil forsyne zonen med tele-kommunikation, vand og veje, ogden siger, at zonen allerede iløbet af det første år vil skabe6.000 arbejdspladser. /øk

Kilde: Bistandsaktuelt.

106 MIA. DOLLARS

10 MIA. DOLLARS

20082000

Kilde: Kinas handelsministerium.

NR. 8/2009 SIDE 17KINA I AFRIKA

Kinas side for at knytte Afrika tættere til sig.– Det er gætværk, men politisk set er det

ikke et umuligt projekt, siger ambassadør StigBarlyng.

I så fald et projekt, der på sigt også vil fåbetydning for den danske udviklingsbistandtil Afrika.

Giv hjælp og få profitEn mur af jern ruller langsomt til side, nårman har fået tilladelse til at besøge den kine-siske ambassadør i Accra. Et understel af hjul,som kunne tilhøre en kampvogn, sætter por-ten i bevægelse og åbner udsigten til et lilleKina med pagoder og bukkende, smilendemennesker.

Den kinesiske ambassade i Ghanas hoved-stad er ny og stor, og chefen bor her også.Ambassadøren har en tjener på hver hånd; en

sekretær til at notere alt, hvad der bliver sagt,og en butler til at skænke grøn te op, så snartder er taget en slurk af den tynde kop.

Ambassadør Yu Wenzhe er en imødekom-mende og venlig mand, der beredvilligt svarer

på spørgsmål, og hans turneringer er sikre.Man forstår den vestlige diplomat, som eftertalrige møder med kinesiske ambassadørerrundt om i Afrika har dannet sig en særlig

opfattelse af dem. Diplomaten er overbevistom, at ambassadørerne bliver udvalgt efterderes charme, og at der bag dem bliver poste-ret en benhård forretningsmand.

Myterne om, hvad Kina egentlig vil medAfrika, er mange, og manglen på åbenhedover for medier har ikke gjort rygterne færre.På gaden i Accra mumles der om de gule bri-gader, som holder sig for sig selv, og som spi-ser hunde til aftensmad.

Yu Wenzhe er en af de uhyre få ambassadø-rer, der vil eller må udtale sig, og han ler høf-ligt, når man nævner nogle af rygterne.

– Det er sandt, at kineserne holder sig tilderes nærmeste, og det gælder især de lavestuddannede, for de kan ikke sproget. De medhøjere uddannelse, derimod, har ofte lokalevenner. Også de kulturelle forskelle er betyde-lige, men heldigvis har vi nogle aktive ven-

skabsforeninger, som gør meget for at infor-mere om afrikansk og kinesisk levevis, så bar-riererne og misforståelserne bliver brudt ned.

– Vi har ingen plan for Afrika; sådan én børudvikles af afrikanerne selv. Vi kommer ikkeog fortæller, hvad de skal gøre. Vi lytter. Vi vilaf et ærligt sind hjælpe Afrika – men på enwin-win-måde, for vi er her også for at skabeprofit, smiler ambassadør Wenzhe.

Fly fra Kina i rutefart– For få år siden var der højst et par hundre-de kinesere her i Ghana; i dag er her omkring10.000, siger ambassadør Wenzhe, der forkla-rer, at det er firmaer, som rekrutterer arbejds-styrken, der normalt udstationeres i et år ellerto, indtil opgaven er fuldført. I Ghana harkineserne bygget elværker, forsvarsministeri-et, et kæmpemæssigt kulturhus, skoler og ethospital – for at nævne nogle af projekterne.

Kinesiske fly i rutefart landsætter arbejder-ne, og ambassadøren arbejder på at få forlæn-get ruten fra Kina til nabolandet Nigeria, såflyet ender i Ghana. Men blandt ghaneserneer der udbredt misfornøjelse med, at projek-terne ikke skaber beskæftigelse.

– Sidste år nedlagde mange handlendearbejdet i protest mod, at kinesere var ved atovertage detailhandelen, siger Kwame Karika-ri, som er direktør for Media Foundation ForWest Africa – en organisation, der forsvarerovergreb på ytringsfriheden og pressen. Hantilføjer:

– Kina er en ny imperialistisk magt, dersøger adgang til økonomisk rigdom – menuden den elegance, som de gamle koloniher-rer udviste. Briterne ville aldrig drømme omat landsætte gadesælgere på Accras gader.Kineserne, derimod, har ikke brug for trop-per til at invadere de afrikanske lande, forregeringerne inviterer selv kineserne, som varde blevet betalt for det.

– Kineserne bygger, hvad magthaverneønsker af regeringspaladser og ting, der kangøre dem populære, og ingen – heller ikkepressen – tør kritisere Kina, selvom det, kine-serne laver, er i modstrid med borgernesinteresser. I det hele taget ser det ud som omvores politikere er blevet bestukket.

I flere lande har der været skandaler, nårkinesisk bestikkelse er blevet afsløret, og denkroniske mistanke om korruption, som dehemmelige aftaler medfører, bliver ikke afvistaf ambassadør Wenzhe:

– Vores regering er mod korruption, menman kan jo ikke garantere, at det ikke findersted, for der vil altid eksistere brodne kar.

Den danske ambassadør i Ghana, Stig Barlyng, der gennem tre årtier har arbejdet i Afrika. mener, at både Kina og Afrika nydergodt af hinanden.

– Kina ser en klar interesse i Afrika, blandtandet fordi det skaber beskæftigelse for kine-serne. Og Kina tilbyder ting, som passer ind ide afrikanske regeringers kram.

– Det skaber utilfredshed, når folk ser, atdet er kinesiske arbejdere, der bliver sat til atudføre opgaverne. Men i enkelte tilfælde bli-ver der brugt lokal arbejdskraft. I Uganda harjeg set kinesere betale afrikanere så lave løn-ninger – omkring en dollar om dagen – at viandre ville skamme os, siger Stig Barlyng.

Øjvind Kyrø er forfatter og freelancejournalistmed speciale i Afrika.

53 NYE PROVINSER?

Kina er i dag Afrikas andenstørstehandelspartner.

Kinas samhandel med Afrika er mere end tidoblet siden årtusindskiftet. En win-win situation for begge parter? Foto: Aly Song/Reuters/Scanpix.

NR. 8/2009 SIDE 18KULTUR

Af Lise Blom

Det lignede en naiv drøm, da nomadefolk i Mali grund-lagde en kulturfestival i 2000 – blot fem år efter, at enfredsaftale havde afsluttet et blodigt oprør i området.

Men det gav mening, for Festival au Desert er netop enfest for fred, forsoning og nomadekultur. Ud over kon-certer med internationalt anerkendte musikere byderfestivalen på alt fra ørkenblues og kamelvæddeløb tiljamsessions og debatmøder.

Festivalen, der i januar fejrer 10-års jubilæum, har haftpublikumsmæssig, kulturel og politisk succes. Men nufrygter vestlige regeringer, at terrorbevægelsen al-Qaedavil kidnappe gæster på festivalen for at lægge pres påregeringerne. Bevægelsen har tidligere kidnappet vester-lændinge i Tunesien, Niger og Mali.

Før seneste udgave af Festival au Desert opsnappedeUSA’s efterretningstjeneste CIA, at al-Qaeda planlagdeen aktion mod festivalen. Vestlige ambassader frarådededeltagelse i festivalen, og 60 pct. af de bestilte billetterblev annulleret. Samtidig kidnappede al-Qaeda fire vest-lige turister under en mindre festival i Sahara, og etmandligt gidsel blev halshugget.

Trusler skræmmer sponsorerTerrortruslerne gør det også sværere at skaffe finansie-ring til Festival au Desert, der skal foregå i oasebyenEssakane. På grund af sikkerheden og udsigten til færrebesøgende tøver mange sponsorer, fortæller festivalensleder Manny Ansar:

– Vi har overvejet at flytte festivalen tættere på Tim-buktu på grund af sikkerheden, men så ville vi mistemange nomader, og der ville være en større andel af turi-ster. Derfor bliver festivalen i Essakane, hvor nomadernehar lettere ved at komme, siger han.

I 2001 deltog Manny Ansar som manager for et maliskband på Roskilde Festival. Her etablerede han kontaktmed festivalens koordinator for verdensmusik, somefterfølgende deltog i Festival au Desert. Siden har Ros-kilde Festival haft trainees fra Mali, senest i år, og Roskil-defonden har tidligere doneret 100.000 kroner til projek-ter under Festival au Desert.

Festival au Desert finder sted i Essakane i det nordlige Mali7.-9. januar 2010. Læs mere på www.festival-au-desert.org.

Lise Blom er freelancejournalist og har to gange deltaget iFestival au Desert.

TERROR TRUER ØRKEN-FESTIVAL I MALI10.000 turister, nomader og delegere-de trodser risiko for terrorangreb, nårde i januar deltager i den 10. udgaveaf Festival au Desert i Sahara.

11-årige Salam fra Mar Elias-flygtningelejren prøver kræfter med DJ-pulten,godt hjulpet på vej af Lei Foo fra duoen Ladybox. Foto: Andreas Johnsen.

Pigerne er virkelig åbne, og mankan mærke en stærk sult efter atlære nyt.

DJ Rita Biza, Ladybox.

To af de hotteste navne påden danske DJ-scene – DenSorte Skole og Ladybox – rej-ste i starten af november tilBeirut for at lave en svedigworkshop for unge palæsti-nensiske flygtninge.

Af Camilla Wass, Beirut

Seks pladespillere står på scenen og væverhver deres bid af det brogede lydtæppe, derfylder Sunflower Theatre i Beirut i Libanon.Ærefrygten lyser ud af de unge purke, somstår samlet omkring pladespillerne, og øjnenefølger opmærksomt med, mens lyden af fran-ske hiphop beats flettes sammen med indiskevokaler og skotske sækkepiber.

– Nu skal I bare kigge efter, hvordan vi gør.Vi har taget den musik, vi godt kan lide fraforskellige steder i verden, og så mixer vi densammen og skaber vores egen musik. I kangøre det samme med den musik, I allerbedstkan lide, fortæller Martin Fernando Jakobsen.

Han udgør en tredjedel af det danske DJ-kollektiv Den Sorte Skole og har taget initiativtil projektet Turntables in the Camps. Sam-men med DJ-duoen Ladybox står han på sce-nen i Sunflower Theatre i Beirut, der eromdannet til DJ-workshop for palæstinensi-ske unge.

– Sidste gang, vi stod på en scene, var der13.000 tilskuere, griner Martin FernandoJakobsen.

Nu står han foran 30 toptunede drenge ogpiger, som er blevet kørt ind til teatret i bus-ser fra flygtningelejrene Mar Elias, Sabra,Shatila og Burj el Barajneh. Alle fire lejre lig-ger tæt på Beirut og er isoleret fra resten afdet libanesiske samfund.

Flair for rytmen– De unge palæstinensere lever i en håbløssituation. De er både ekskluderet fra dereseget samfund og fra globaliseringens positiveeffekter. Vi vil gerne vise de unge, at de kanblive en del af den globale DJ-kultur, og atman med relativt få midler kan etablere sigsom DJ, siger Martin Fernando Jakobsen.

Ayad er 12 år og har taget sin fineste trøjepå. For et par timer siden løb han rundt i MarElias-lejren i Beirut og spillede fodbold i desmalle gyder. Nu er han DJ-aspirant og stårsammen med de andre drenge bøjet over pla-despillerne.

– Nogle af de her fyre har super megetrytme. Du har virkelig flair for det, sigerSimon Dokkedal fra Den Sorte Skole og nik-ker anerkendende til Ayad.

Mens drengene tryller med vinylpladerne,går pigerne op på første sal sammen medLadybox for at prøve kræfter med cd’er ogmixerpult.

– Vi har besluttet at dele de unge op efterkøn, så pigerne kan få et rum til at udfolde sigfrit, siger Rita Biza fra Ladybox. Og det bliverikke noget problem: Svingende slør og vrik-kende hofter fylder lokalet allerede efter fåminutter. Der bliver skrålet og scratchet, ogpigerne hiver løs i mixerpultens knapper, sådet hviner i ørerne. En af de mindste piger fåren ordentlig albue i siden, så de største kankomme til.

Dyb koncentration over mixerpulten. Hvordan mixer man Michael JacksonsBeat It med med en arabisk habibi-sang? Foto: Andreas Johnsen.

Festival au Desert 2008. Foto: Phil Hostak.

NR. 8/2009 SIDE 19KULTUR

– Pigerne er virkelig åbne, og man kanmærke en stærk sult efter at lære nyt, sigerRita Biza, mens hendes stemme drukner i enblanding af Michael Jackson og arabisk habi-bi-musik.

Intet at lave i lejreneI teatrets forhal sidder Abu Mohammed i engrumset fleecetrøje og drikker arabisk kaffe.Han har to døtre med på workshoppen, oghele familien bor i Mar Elias-flygtningelejren,der ligger midt i Beirut. Mar Elias er denmindste og mest velfungerende af de palæsti-nensiske flygtningelejre med omkring 1.500indbyggere.

– Vi har ikke et godt liv, og det er vigtigerefor os at få mad end at spille musik. Men jegkæmper meget for, at mine børn skal få enuddannelse og bruge deres kreativitet, sigerAbu Mohammed, som er begejstret for DJ-projektet.

– Det er noget fuldstændig nyt for os. Bør-nene har ikke musiktimer i skolen, og de er

ikke vant til at have det så sjovt. I lejrene er deringenting, de kan lave, når de kommer hjemfra skole. Drengene ligger og slås, og pigernestrejfer rundt fra hus til hus, fortæller han.

Der er ca. 500.000 palæstinensere i Liba-non, og de er låst fast i en permanent flygt-ningesituation. De har ikke ret til at stemme,de må ikke eje fast ejendom, og oven i det erder omkring 70 forskellige jobs, som palæsti-nensere ikke må bestride.

Starter fra scratch– Selvfølgelig kan man spørge sig selv, om detville være bedre at smække noget ordentligkloakering ned i flygtningelejrene. Men jegtror simpelthen ikke, at man kan lirke denhåbløshed, palæstinenserne går rundt med,op med genopbygning. De unge har brug forglæde og musik i livet, siger Martin FernandoJakobsen.

Interessen for projektet er – for nu at blivei DJ-terminologien – opstået fra scratch.

– I lejrene har de aldrig oplevet noget lig-

nende, og der er masser af interesse at byggepå. Jeg er imponeret over den sult, de ungehar efter musik. Det kribler i fingrene på demfor at komme i gang, men man kan også godtmærke, at de har svært ved at koncentrere sigi længere tid. Så det er vigtigt, at vi kommertilbage igen, siger Martin Fernando Jakobsen,da workshoppens første dag er vel overstået.

Da 11-årige Salam efter workshoppens før-ste dag kommer tilbage til sit hjem i MarElias-flygtningelejren, er hun stadig iklædt enny T-shirt, hvor der med arabisk lydskrift står’I am a DJ’. Hun står på terrassen, hvor led-ningerne hænger i en rodet guirlande og gul-vet er ved at brase sammen. Men hun harjulelys i øjnene:

– Jeg er så glad, siger hun og smiler. – Deter det sjoveste, jeg nogensinde har prøvet!

Camilla Wass er redaktør af Nyhedsbrevet forDet Arabiske Initiativ.

Martin Højland fra DJ-kollektivet Den Sorte Skole underviser 11-årige Ayad imix på pladespillerne. Foto: Camilla Wass.

TURNTABLES IN THECAMPS

Projektet er et samarbejde mellem DenSorte Skole, den lokale libanesiske NGOSocial Support Society og FN-organisatio-nen UNRWA.Workshoppen varede i fire dage: To dagefor unge palæstinensere i flygtningelejre-ne omkring Beirut, og to dage for unge iNahr el Bared-lejren ved Tripoli, der i2007 blev jævnet med jorden af artillerii forbindelse med kampe mellem denlibanesiske hær og en religiøs oprørs-gruppe. Begge steder var der desudenkoncert for de unge palæstinensere.Næste skridt i projektet bliver at etable-re permanente DJ-skoler i de palæsti-nensiske flygtningelejre. Planen er des-uden, at Den Sorte Skole skal til Beirutigen i foråret 2010 for at lave en opføl-gende workshop.Projektet er støttet af Center for Kulturog Udvikling (CKU) som en del af kultur-programmet under Det Arabiske Initiativ.

DEN SORTE SKOLE OGLADYBOX

Den Sorte Skole er et københavnsk DJ-kollek-tiv, der siden 2002 har huseret på diverseklubber og spillesteder. Den Sorte Skolebestår af Martin Fernando Jakobsen, MartinHøjland og Simon Dokkedal, og kollektivet fiktildelt prisen som årets danske DJ’s vedDansk HipHop Pris 2006.

Ladybox består af Rita Biza og Lei MiriamFoo og er kendt for sine energiske optræde-ner, både i Danmark og i udlandet. Ladyboxspiller både alene og sammen med andreDJ’s og deres musikalske repertoire spænderfra hårdtpumpende techno til sensuelle bas-rytmer, krydret med live-vokaler. Ladybox haroptrådt i bl.a. Tyskland, Tyrkiet, Kina, USA ogBrasilien.

NR. 8/2009 SIDE 20DEBAT

MERE PRIVATSEKTORBISTAND TIL AFRIKA:

FOR MEGET

KRONIK

Af Peter Kragelund, Laurids S. Lauridsen, Niels

Fold, Søren Jeppesen og Peter Wad

Iaugust annoncerede udviklingsminister Ulla Tørnæs, at Danidas strategi for det danske bistandsarbejde skal revideres. En

ny strategi forventes klar i foråret/midten af2010, men regeringen har allerede lanceret endel af sine tanker i publikationen ‘Regerin-gens udviklingspolitiske prioriteter. Plan tiludgiftsrammer for bistandssamarbejdet for2010-2014’. Omend der er tale om et for-handlingsoplæg, rummer publikation nogleklare indikationer af, hvilke områder der skalprioriteres – og hvilke der ikke skal. Priori-tetsområderne er Afrika og privatsektoren(herunder især agrobusiness), mens nedprio-riteringerne ligger på bl.a. landebevillingernetil Nicaragua, Bhutan, Nepal og Bangladeshog flere FN-organisationer, herunder Unicef.

Regeringens tanker ligger i naturlig forlæn-gelse af rapporten fra Afrika Kommissionen(herefter AK), der blev præsenteret i Køben-havn i maj, og hvor fokus også var økonomiskvækst og opbygning af erhvervslivet som enaltafgørende faktor for Afrikas fremtid. Her-ved adskiller regeringen (og AK) sig fra FN’ssocialt orienterede 2015 Mål, hvor fokus er påsundhed, uddannelse og fattigdomsbekæm-pelse m.v.

Dokumentet understøtter den handlings-orienterede del af rapporten fra AK ved atbudgetlægge dens fem konkrete bud på, hvadder skal gøres for, at Afrika kan gå en lyserefremtid i møde. Det er planen, at der i 2014vil være anvendt to mia. kr. til privatsektor -bistand i Afrika (7,6 mia. kr. i alt over den 5-årige periode). I lighed med AK’s rapportpeger dokumentet således i retning af enmere nuanceret forståelse af Afrikas proble-mer og de (privatsektororienterede) tiltag,der kan igangsættes for at mindske proble-merne. Men det er kun et første skridt. Denhidtidige privatsektorbistand (og AK’s rap-port) afspejler kun i ringe grad den viden,

forskningen har på området. Det er såledesikke klart, hvad der menes med den privatesektor – bortset fra at det altså ikke omfatterden offentlige sektor. Hele omdrejningspunk-tet omkring analyserne og løsningsforslagenebliver derfor hængt op på et tåget ideologiskbegreb snarere end et klart teoretisk funderetbegreb.

Dette gør sig især gældende i forbindelsemed beskrivelsen af mulighederne for atskabe vækst gennem små- og mellemstorevirksomheder – og ikke mindst de forhin-dringer, der ligger i vejen for, at disse virk-somheder kan udnytte deres fulde potentiale.Således synes rapporten at læne sig kraftigt opad tanker, som den peruanske økonom Her-nando de Soto gjorde sig allerede i 1980’erne,hvor han fremførte argumenter om at fjerneal regulering for at lade de små virksomhederblomstre. Disse tanker har efter en vis pauseigen vundet indpas. Først i forbindelse medVerdensbankens klassificering af, hvor let(eller svært) det er at drive virksomhed i ban-kens medlemslande, og rådene om, hvordanman bedrer kårene for den private sektor vedat fjerne al regulering – anbefalinger, somgentages af AK. Men forskningen understøt-ter ikke dette ensidige billede af små- og mel-lemstore virksomheders potentiale for atgenerere vækst og velstand for befolkningen.

FOR DET FØRSTE ved vi meget lidt om,hvordan regulering i praksis virker på virk-somheders vækst (og fordelingen af dennevækst). Vi ved blot, at noget regulering ernødvendig, mens anden regulering med for-del kan fjernes. Det handler altså om effekti-visering af regulering snarere end fjernelse afselvsamme. Forskningen peger også på enrække virksomhedsinterne begrænsningerfor vækst. Det drejer sig om f.eks. uddannel-se, teknisk og ledelsesmæssig erfaring, lavproduktivitet, og begrænset adgang til videnog kapital. For at overvinde disse begræns-

ninger kræves der effektive og målrettedestatslige politikker – ikke nødvendig vis min-dre statslig intervention, snarere tværtimod.

FOR DET ANDET er det tvivlsomt, om nøg-len til løsningen af udviklingslandenes ogisær Afrikas problemer udelukkende ligger iat koble landenes erhvervsliv til verdensmar-kedet. På den ene side er der behov for atdiversificere såvel produktion som eksport,således at Afrika kan mindske sin afhængig-hed af råvareeksporten. Den er meget følsomover for udsving i verdensmarkedspriserne ogkommer kun en begrænset gruppe menne-sker til gode. På den anden side virker rege-ringens ideologiske tilgang dog meget ensidigi sin tro på, hvad eksporten kan udrette.Forskningen viser, at det er uklart, om landeopnår vækst, fordi de eksporterer – eller sna-rere eksporterer, fordi de har investeret og

Af udviklingsminister Ulla Tørnæs

”Tillad mig, hr. præsident, at rose den danskeregering for at vise vejen. I april 2008 danne-de regeringen den danske Afrika-kommissionfor at tage udfordringen op med hensyn tilungdomsarbejdsløshed i Afrika op. Kommis-sionen, som jeg var så heldig at tjene, fremlag-de fem dristige initiativer, som jeg tror – hvisstærke internationale partnerskaber kan ska-bes for at få dem gennemført – kan vende detstore ungdomsarbejdsløshedsproblem til enmulighed og ikke en udfordring.”

Sådan lød ordene fra Tanzanias præsidentJakaya Kikwete på talerstolen i FN’s general-forsamling i år. Hans ord understreger etstærkt afrikansk ejerskab til Afrika-kom-missionens arbejde med at udvikle den private sektor for at understøtte den økono-miske udvikling og dermed bekæmpe fat-tigdom.

Regeringen bekender sig fuldt og helt til2015 Målene. Men for at nå dem er der brugfor økonomisk fremgang og ikke mindst formere beskæftigelse og flere arbejdspladser.Hvert år er der behov for at skabe 10-15millioner nye job i Afrika. Ved at udvikleden private sektor skaber vi flere og bedrejob, der giver folk muligheden for at brød-føde familien, sende børnene i skole og i dethele taget komme ind i en positiv spiral,som fører væk fra et liv i fattigdom. Og ikkealene det – flere mennesker får også mulig-

hed for selv at blive selvstændige erhvervs-drivende og dermed skabe endnu flerearbejdspladser.

Vækst i den private sektor skaber endvi-dere grundlag for øgede skatteindtægter ogdermed mulighed for, at landet selv kanfinansiere uddannelse og sundhed. Derforer udvikling af den private sektor en særde-les holdbar og langsigtet måde at bekæmpefattigdom på. Selvfølgelig står den ikkealene, men spiller sammen med en rækkeandre tiltag, for eksempel MDG3-kampag-nen, der har som mål at fremme kvindersrettigheder.

Min filosofi er, at ingen ved bedre end delokale interessenter, hvor skoen trykker.Derfor er det lokalt ejerskab og lokalt initia-tiv, som skal føre forandringerne ud i livet.Vi ønsker at understøtte den lokale dialogom den nationale erhvervspolitik og atunderstøtte de politikker og initiativerinden for adgang til finansiering, ny tekno-logi, ledelse, værdikæder mm., der er fokuspå lokalt. Her er der for eksempel gode erfa-ringer fra Tanzania omkring uddannelse afmorgendagens erhvervsledere.

Den kommende nye strategi for danskudviklingspolitik har netop til hensigt atopdatere udviklingsindsatsen, og her vil derbl.a. være øget fokus på privatsektordrevetøkonomisk vækst som drivkraft for udvik-ling. Set i lyset af Afrika-kommissionensanbefalinger justerer vi erhvervsinstrumen-

UDVIKLINGEN AF DEN PRIVATE SEKTOR ERFATTIGDOMSBEKÆMPELSE

SV

AR

NR. 8/2009 SIDE 21DEBAT

skabt produktivitetsforbedringer, der gør detmuligt at eksportere.

FOR DET TREDJE forholder regeringen sigikke til de vanskeligheder, der er forbundetmed at konkurrere mod billige kinesiske for-brugsgoder, som konkurrerer direkte medarbejdsintensive og lavteknologiske virksom-heder i de afrikanske lande. Det er netop pro-duktionen af disse varer, som anses for atvære det første skridt på vejen mod industri-alisering – også i Afrikas tilfælde. Den nuvæ-rende globale krise viser desuden med altydelighed, at det ikke er uproblematisk ’atflyve med én motor’. Således har alle de asiati-ske vækstøkonomier med Kina i spidsen i dagtravlt med at påpege, hvor vigtigt det er ogsåat fokusere på hjemmemarkedet – og ikkekun eksportmarkedet. Denne indsigt burde

præge regeringens prioriteter – især i lyset afden finansielle og økonomiske krise.

FOR DET FJERDE har regeringen en over-dreven tro på, hvad udenlandske investerin-ger kan udrette. Udenlandske investeringer tilAfrika er steget kraftigt de seneste par år, menlangt størstedelen af disse investeringer går tilnogle få råvareeksporterende lande. Her ska-ber investeringerne på den ene side eksport-indtægter og (et begrænset antal) arbejds-pladser. På den anden side gives der som regelen række finansielle og skattemæssige fordeletil de udenlandske virksomheder, der delvistudligner fordelene. Der er stor usikkerhedom, hvorvidt de samlede fordele ved disseinvesteringer er større end omkostningerne.Forskningen viser også, at udenlandske virk-somheder sjældent er pionerer, der fremmerlokale små- og mellemstore virksomheder,men snarere søger hen i sektorer, hvor derallerede er gang i væksten.

HVAD DER TIL gengæld er dokumenteret er,at de varige fordele af udenlandske investe-ringer stiger markant, hvis det lokaleerhvervsliv er kendetegnet ved stærke tekno-logiske og managementmæssige evner. Deudviklingsmæssige effekter øges, hvis manforankrer de udenlandske virksomheder vedat sørge for, at der opstår koblinger til lokale

virksomheder. Alt dette forudsætter effektivestatslige politikker – noget, som både doku-mentet og AK’s rapport er forbløffende tavseomkring.

Regeringen siger heller ikke så meget kon -kret om, hvordan der skabes økonomiskvækst. I stedet påpeges det, at god regerings-førelse er en forudsætning for økonomiskvækst. Men også her viser forskningen, atsammenhængen ikke er så enkel og ligetil.Faktisk er de lande, som har klaret sig bedst,ikke karakteriseret ved en særlig god rege-ringsførelse på alle fronter. De asiatiskevækst økonomier havde fx en elendig rege-ringsførelse, hvad angår korruption, mang-lende lovbaseret styring og brud på menne-skerettigheder, da de historisk var på sammeøkonomiske udviklingsniveau, som de afri-kanske lande er på i dag. Spørgsmålet handleraltså ikke om god regeringsførelse eller ej,men om hvilken regeringsførelse der er ’god

nok’ til at katalysere økonomisk udvikling ibegyndelsen, og hvordan den udbygges ogforbedres hen ad vejen.

Regeringens prioritering af den private sek-tor som motor for den økonomiske udviklingi u-landene, og især dens fokus på Afrika, eret velkomment indspark i udviklingsdebat-ten. Efter vores mening er det dog megetusikkert, i hvilket omfang den fremtidigedanske privatsektorbistand vil kunne medvir-ke til at løse udviklingsproblemerne i Afrika.Tilgangen er simpelthen for meget båret afideologi og for lidt af den viden, vi har omsammenhængen mellem handel, investerin-ger, vækst og fordeling.

Peter Kragelund og Laurids S. Lauridsen eransat ved Institut for Samfund og Globalise-ring, RUC, Niels Fold er tilknyttet Institut forGeografi og Geologi, KU, mens Søren Jeppesenog Peter Wad er ansat ved Institut for Interkul-turel Ledelse og Kommunikation, CBS.

OG FOR LIDT VIDEN

ter og erhvervssektorprogrammer. Vi vilarbejde med modtagerlandene for at sikregode rammer for den private sektor. Des-uden vil vi støtte kreditinstitutioner,erhvervsorganisationer mv. og ligeledesarbejde med udvikling af landbruget fx gen-nem værdikædeopbygning. Formålet er atfå alle vore indsatser, der fremmer udviklingaf den private sektor, til at spille sammen.

Jeg gør mig ingen forestillinger om, atblot de afrikanske virksomheder kobles påverdensmarkedet og eksporterer, så er lyk-ken gjort. Men det er da et skridt på vejen atfå gang i en produktion af færdigvarer, somefterspørges både i og uden for Afrika. Afri-kanske lande eksporterer rå cashewnøddertil Indien, hvor nødderne bliver ristet, saltetog emballeret, hvorpå de sendes tilbage tilAfrika for at blive solgt i supermarkedernesom færdige produkter. Hvis man i stedetselv forarbejdede nødderne i Afrika, villeman jo skabe både nye arbejdsplader ogværditilvækst – det er da sund fornuft. Deter, som Kragelund m.fl. påpeger, vigtigtogså at se på mulighederne for at handle påhjemmemarkedet, selvom vi ikke må glem-me, at de afrikanske markeder har megetbegrænset størrelse og købekraft.

Med hensyn til udenlandske investeringerer udfordringen, at der sikres den størstmulige spillover-effekt til små og mellem-store virksomheder, der for eksempel kanfungere som underleverandører.

Lad mig slå fast, at god regeringsførelse,menneskerettigheder og ordentlige arbejds-forhold ikke er noget, vi fra dansk side gårpå kompromis med. Det er ganske rigtigt, atnogle lande i Afrika oplever vækst og fårudenlandske investeringer, der ikke ledsagesaf krav om disse ting. Ja, måske er der lige-

frem nogle private investorer, som udnytterkombinationen af råstofforekomster ogdårlig regeringsførelse i fattige lande til egenvinding. Men det kommer jo ikke de fattigetil gode og understreger netop behovet forøkonomisk vækst under ordentlige for-hold. Et godt eksempel på de forandringer,vi ønsker, kommer fra Mozambique, der harstore kulreserver, som et brasiliansk firmavar interesseret i at aftage dele af. Her harDanmark med IMF og Verdensbanken ispidsen opmuntret regeringen til at meldesig ind i det såkaldte Extractive IndustriesTransparency Intiative – en proces, hvorregeringen og de relevante minefirmaer for-pligter sig til at spille med åbne kort, efterle-ve regler for ansvarlig forvaltning og offent-liggøre betingelserne for koncessioner samtde finansielle overførsler, det giver anled-ning til.

Jeg er derfor meget optimistisk med hen-blik på resultaterne af det danske engage-ment i at styrke udviklingen af den afrikan-ske private sektor. I september 2010 er der ettopmøde, som gør status over, hvor langt vier nået med at opfylde 2015 Målene. Set idet lys mener jeg, at der er brug for dendanske dagsorden med fokus på udviklin-gen af den private sektor. Afrikanerne efter-spørger selv disse ting, og vi gør, hvad vi kanfor bedst at understøtte afrikanernes væk-stambitioner! Derfor glæder det mig utro-ligt meget – og jeg betragter det i øvrigt ogsåsom en vigtig anerkendelse af Danmarksindsats – at vi er blevet udpeget af FN’sgeneralsekretær Ban Ki-moon til som facili-tator at forberede topmødet sammen medbl.a. Senegal.

Illustration: Maria B

ramsen

Anmeldelse: Dansk tidsskriftgiver friske bud på, hvordanudviklingssamarbejdet vil seud i 2020 – ingen af buddenerummer dog megen grund tiloptimisme.

Af Klaus Winkel

Med afsæt i den nye strategi for dansk udvik-lingspolitik, som skal ligge klar til foråret,kaster elleve forfattere sig i det seneste num-mer af tidsskriftet Den Ny Verden – udgivet afDansk Institut for Internationale Studier(DIIS) – frisk ud i at beskrive en stor del af deemner, faktorer og tendenser, der kan forudsesat påvirke udviklingssamarbejdet, som det vilse ud i 2020. Dristigheden rækker ikke til atgive et bud på, hvilke af de mange mulige sce-narier, der er de mest sandsynlige, men min-dre kan også gøre det. Temanummeret illu-strerer, hvor svært det er at se ind i fremtiden– og hvor nødvendigt det er at forsøge det forat kunne handle bedst muligt nu.

DIIS-forskeren Lars Engberg-Pedersens toindledende afsnit giver et glimrende overblikover de mange spørgsmål, som tages op inummeret, men undlader at afgrænse detssigte helt præcist. Der mangler nemlig endefinition af ‘udviklingssamarbejde’. Her, og i

de fleste andre bidrag, er det typisk synonymtmed bistandssamarbejde, mens det fx i afsnit-tet om EU nok mere korrekt handler om enbredere vifte af nord-syd-samarbejde, omfat-tende ikke mindst handelsområdet.

Det gode liv Udviklingsbistanden står da også centralt. Daden jo især er til for mennesker i modtager-landene, giver det god mening, når Troels StruSmiths afsnit refererer meningsmålinger, somsiger noget om, hvad mennesker her forventerfremover. Det er ikke i første række økono-misk vækst, som ellers hidtil er set som ethovedformål med bistand, men ganske enkeltet godt liv. For mange er det et liv uden kor-ruption, i sundhed og sikkerhed og med reli-giøs frihed og demokrati. Men som Smithskriver ”et godt liv kan skabes på mange for-skellige måder, og bistanden må være tilpassetden kulturelle kontekst”. Blandt vigtige ten-denser på bistandsområdet behandles vægtenpå øget modtagerstyring og -ejerskab, frem-komsten af mange nye donorer og – de ganskevist ikke ret lyse – udsigter for nye kilder tilbistandsfinansiering.

Den oversete urbaniseringPå mest sikker grund er man, når det drejersig om den demografiske udvikling: Der bli-ver flere mennesker i udviklingslandene,mens befolkningstallet i de mere udviklederegioner stagnerer. Det bidrager til en stærkt

stigende urbaniseringsgrad, især i Afrika, somvil få store konsekvenser på mange områder,herunder bistandssamarbejdet. De behandlesdesværre ikke. Det gør derimod et andet, bes-lægtet fænomen: Migrationen til de udvikle-de lande, som anslås at ville udgøre 2,3 mil-lioner mennesker årligt fra 2010. Det erusikkert, hvor meget og hvor længe migran-ternes pengeoverførsler til oprindelseslande-ne vil blive påvirket af den verdensøkonomi-ske nedtur, men de vil utvivlsomt forblivemeget vigtige.

Det internationale overblik FN-ambassadør (tidligere Danida-chef) Car-sten Stauer leverer et flot og energisk overblikover ændringerne i og udfordringerne til deinternationale organisationer. Fattigdomsbe-kæmpelsen udpeges som det største, globaleudviklingsproblem, som skal tackles undertruslerne fra klima, ressourceknaphed ogkonflikter. Forudsigeligt – og overbevisende –redegøres for behovet for at styrke det inter-nationale samarbejde for at forsøge at løsedisse problemer. Her vil de toneangivende u-lande medvirke med stigende indflydelse,men hvilken forskel dette kan forventes atgøre, får vi ikke et bud på. Forsigtighed er endiplomatdyd.

Den Ny Verden giver ikke grund til megenoptimisme for udviklingssamarbejdet i 2020.Man kommer let til at spekulere på, om fat-tigdomstruslen nogensinde vil blive oplevet

som så alvorlig, at den – som klimatruslenmåske omsider vil det – udløser en solid, glo-bal reaktion.

Klaus Winkel er tidl. kontorchef i Udenrigsmi-nisteriet og forfatter til bogen Hvorfor er det såsvært for Afrika?

NR. 8/2009 SIDE 22BØGER

SCENARIER FOR EN VÆRRE VERDEN

Anmeldelse: Stærk personligberetning fra et menneske,der har gjort alt for at hjælpeandre – og mistet sig selvundervejs.

Af Malene Haakansson

Går du med en nødhjælpsarbejder i maven?Eller er du en af dem, der tvivler på, om depenge, du lægger i velmenende nødhjælps- ogudviklingsorganisationers raslebøsser, nu ogsågår til dem, som har brug for det? I begge tilfæl-de skal du læse sygeplejersken Merete Engellsbog Sygeplejerske i verdens brændpunkter.

Merete Engell, der i dag er 39 år, fortællerærligt om, hvad det vil sige at være nød-hjælpsarbejder i verdens værste katastrofer ogi de mest lovløse og fattige samfund. Nær-mest dagbogsagtigt følger vi forfatteren, somblev sygeplejerske for at redde verden sam-men med den internationale nødhjælpsorga-nisation Læger Uden Grænser.

Bogen begynder i det sultramte Etiopien,hvor Merete Engell får et lynkursus i at arbej-de i et u-land. De naive forestillinger om, atregeringer og den nødstedte befolkning vilmodtage hendes hjælp med åbne arme, kra-kelerer, og hun møder hurtigt modstand fraen regering, der helst så, at hun ikke var der,og griske lokale høvdinger, som skal havepenge for at identificere og organisere, hvemder skal have hjælp.

Merete Engell lærer også på sin første mis-

sion, at hun ikke kan bruge alle sine kræfterpå at redde et enkelt hungersramt barn, nårhundredvis af andre underernærede børnligeledes har brug for hendes hjælp.

Nytter det noget? For Merete Engell tager den ene mission denanden – Afghanistan, Liberia, Darfur, Nigerog DR Congo. Behovet for hjælp er enormt,og selv under de mest ekstreme forhold tagerMerete Engell arbejdshandskerne på og hen-giver sig til sit arbejde.

Men langsomt begynder arbejdet at ædeMerete Engell op indefra. Hun bliver – lige-som læseren – frustreret over, at verden er sågrusom og ond – nytter det overhovedetnoget at redde et underernæret barn, når det

alligevel skal vokse op med fattigdom, voldeller krig?

Efterhånden som bogen skrider frem, bli-ver forfatteren bedre og bedre til at folde deenkelte skæbners historie ud, så de blivermere end et nummer i køen af mennesker,der har brug for hjælp. Derfor er læseren – ogi sidste ende også Merete Engell selv – ikke itvivl om, at hun gør en forskel i verdensbrændpunkter.

Nedturen begynderBogen viser dog tillige, at selv ‘verdens sejestedansker’ – som P3’s lyttere engang kåredeMerete Engell til – har en grænse. Efter 27måneder i felten med krig, kidnapninger, dødog en følelse af utilstrækkelighed går hun nedmed stress. Hun må stoppe sit arbejde for enstund og finde sig selv igen – for intet menne-ske kan i længden klare så store psykiskebelastninger uden pauser.

Sygeplejerske i verdens brændpunkter er vel-skrevet og giver et detaljeret indblik i en ver-den, som de færreste har kendskab til. Denefterlader ingen tvivl om, hvorfor vi skal putteså mange penge som muligt i raslebøssen,næste gang en indsamler ringer på vores dør.Millioner af mennesker har brug for, at nød-hjælpsarbejdere som Merete Engell tager ud iverden for at redde liv og give håb.

Malene Haakansson er journalist, forfatter ogadvocacymedarbejder hos Folkekirkens Nød-hjælp – og forfatter til bogen på næste side.

DA VERDENS SEJESTE DANSKERMØDTE SIN GRÆNSE

Lars Engberg-Pedersen (red.): Den Ny Verden

– Udviklingssamarbejde anno 2020

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS),122 sider, 85 kr.Tidsskriftet kan bestilles på www.diis.dk/denny-verden – her kan man også læse introartiklen ogen detaljeret indholdsfortegnelse.

Merete Engell: Sygeplejerske i verdens

brændpunkter

Informations Forlag, 299 sider, 299 kr.

Læseren – og i sidste ende ogsåMerete Engell selv – er ikke i tvivlom, at hun gør en forskel i verdensbrændpunkter.

NR. 8/2009 SIDE 23BØGER

Anmeldelse: For u-landenegælder klimaforandringerneliv og død. Ny bog skildrerkonsekvenserne for en fattigbondefamilie i det nordligeEtiopien.

Af Marta Gramstrup Rasmussen

”Kassa kigger bedrøvet ud over sin mark. Hanskinder er indsunkne, og øjnene er tunge. Næstenalle bønnestænglerne er visne. Ukrudtet er ved atovertage, hvad der skulle have været en markfyldt med grønne bønner.”

I landsbyen Kone i det nordlige Etiopienbor Kassa, hans hustru Yeshume og deres seksbørn. For dem handler klimaforandringerneikke om CO2-kvoter og ændrede forbrugsva-ner. Ligesom i mange andre u-lande er klima-forandringerne her en realitet, som familienmærker konsekvenserne af på egen krop.

I Kassas – og syv millioner andre etiopieres– tilfælde betyder det eksempelvis, at familienfor at overleve er afhængige af den hjælp, dekan få gennem landets såkaldte ProduktiveSikkerhedsnet Program. Sikkerhedsnettetudbetaler mad eller penge til dem for at udfø-re et stykke arbejde for det offentlige – i Kas-sas område har arbejdet de seneste tre årbestået i at stoppe erosion af jorden.

I Når regnen falder forkert fortæller Malene

Haakansson om Etiopiens kamp mod klima-forandringerne og deres rolle i det internatio-nale arbejde frem mod klimatopmødet iKøbenhavn. Set gennem den fattige bondefa-milies øjne får vi som læsere ligeledes et ind-blik i, hvordan ændrede og mere ustabile ned-børsmængder betyder, at folk som Kassa hverdag må arbejde hårdere for at skaffe mad tilderes familier.

Familie i fokusGennem et år har Malene Haakansson, der erjournalist og ansat som klimamedarbejder

hos Folkekirkens Nødhjælp i Etiopien, fulgtKassa og hans familie. Og da hun besøgerdem i oktober 2008, har kraftig regn og haglødelagt planterne på ærtemarken, mens man-gel på samme er årsag til visne bønneplanter.Kassa har bemærket, at vejret har ændret sig,og at den i forvejen udpinte jord er mindrefrugtbar, men han ved ikke hvorfor. Familienseneste håb er derfor, at deres bønner til Gudvil blive hørt, så hveden og byggen ikke lidersamme skæbne.

Med beretningen om Kassa får vi som læse-re sat et ansigt på konsekvenserne af detændrede klima i et land, der i forvejen kæmpermed fattigdom og sult, og som derfor ikke harressourcerne og kapaciteten til at tilpasse sig denye forhold. Som læser i den anden ende afverden kan det dog være svært at følge famili-ens rationale, når de fx sætter deres lid til, atGud løser problemerne for dem. Men måske

netop derfor er det fascinerende at komme tætpå familiens tanker og handlinger.

Stemme til etiopierne?Når regnen falder forkert er samtidig en godintroduktion til klimaspørgsmålet og klima-topmødet i København. Bogen er skrevet i etletlæst sprog og indeholder mange nyttigeinformationer til dem, der ikke selv har fåetkæmpet sig igennem statusrapporterne fraFN’s klimapanel. De mange faktabokse ogdiagrammer giver eksempelvis et overblikover, hvilke sektorer og lande der belaster kli-maet mest, men beskriver også sammenhæn-gen mellem sult og klima. Bogen trækker des-uden på interviews med myndigheder ogklimaforskere i Etiopien.

Selvom Når regnen falder forkert på dennemåde er med til at illustrere, hvordan klima-forandringerne er et globalt problem, derrammer skævt, er listen over danske klimaud-givelser allerede lang. Bogen bidrager derforheller ikke med nye, overraskende oplysnin-ger til klimadebatten, men den skiller sig alli-gevel ud. Malene Haakansson formår nemligat gøre en abstrakt diskussion om kvoter, for-brug og forhandlinger skræmmende konkret.

Spørgsmålet er så, om den stemme, forfat-

teren taler etiopiernes sag med, er høj nok tilat nå dem, som ikke i forvejen kender til for-holdene i det fattige afrikanske land.

Læs også klimatema side 9-15.

Marta Gramstrup Rasmussen er specialestude-rende, BA i journalistik og mellemøststudier ogtidligere journalistpraktikant i Udenrigsmini-steriet.

FAMILIEN KASSA, REGNEN OG DE ØDELAGTE ÆRTEMARKER

Journalist og forfatter Malene Haakansson har gennem et år fulgt en etiopisk bondefamilie. I bogen Når regnen fal-der forkert skildrer hun klimaforandringernes konsekvenser for familien. Foto: Privatfoto.

Malene Haakansson bidrager ikkemed nye, overraskende oplysnin-ger til klimadebatten, men hunformår at gøre en abstrakt diskus-sion om kvoter, forbrug og for-handlinger skræmmende konkret.

MALENE HAAKANSSON

F. 1975, journalist fra Danmarks Journalist-højskole 2002. Ansat hos Folkekirkens Nød-hjælp siden 2003, først som advocacymedar-bejder, siden september 2008 somklimamedarbejder i Etiopien. Har tidligereskrevet bogen Det værste er at dø i stilhed –stemmer fra Darfur. Tidligere i år bloggedeMalene Haakansson om klima i Etiopien forUdvikling. Læs hendes indlæg på www.udvikling.dk.

Malene Haakansson: Når regnen falder forkert

– Etiopiens kamp mod klimaforandringerne

Forord af klimaminister Connie Hedegaard ogfotos af Mikkel Østergaard. Udgivet med støttefra Udenrigsministeret.Informations Forlag, 143 sider, 199 kr.

NR. 8/2009 SIDE 24BØGER/FILM

Vinderen af Danidas Verdens-billedlegat blev den delvisttegnede dokumentar Kâmpu-chea – en film, der fortællerom et emne, som ingen vilfortælle om.

Af Mikkel Noel Lanzky

Sofie Marie Kristensens og Mikael Svendsensfilm Kâmpuchea er et resultat af en rækkemeget bevidste valg.

Som den eneste af de ti film i konkurrencenom Danidas Verdensbilledlegat, ja som denførste film i Verdensbilledlegatets otteårigelevetid, bruger den animationer. Dramatiske,dirrende og stemningsmættede animationersom flashback til 1975–1979, hvor KhmerRouge var ved magten i Cambodja og medhård hånd styrede landet under navnetDemokratisk Kâmpuchea.

Blandet med levende billeder af ofre, bød-ler og efterkommere fortæller Kâmpucheahistorien om, hvordan generationen fødtefter diktaturets fald ikke har nogen fællesbevidsthed om de forfærdelige år. Deres for-ældre har tiet, og erindringen om styrets for-brydelser risikerer at gå tabt. Det er deres budpå årets tema – ’generationer’ – der varudstukket af Danidas Verdensbilledlegat.

– De har taget en chance, siger Peter HarmsLarsen, som er jurymedlem, konsulent ifilmdramaturgi og professor emeritus i jour-nalistik, om Sofie Marie Kristensen og MikaelSvendsen (se Nyt om navne s. 27).

– Det er en vanskelig måde at formidle på.At fortælle om et emne, der indebærer, atingen vil fortælle noget.

Peter Harms Larsen har som medlem afjuryen set flere film, der prøver at give histori-erne et ekstra kunstnerisk strejf.

– Det stiller altid særlige krav til deltagerne,og jeg har ikke oplevet det så vellykket som iår. Når vi modtager ansøgninger og vælgerforslag, der behandler form og æstetik såbevidst som i dette tilfælde, er vi altid særligspændt på, hvad der kommer ud af det. Idette tilfælde var det bare rigtig godt udført,mener Peter Harms Larsen.

Tavshed fostrer tankerI Kâmpuchea har de medvirkende helleringen replikker. Skuespilleren Pernille Valen-tin har lagt speak til filmen. Malerisk og dre-vent – på grænsen til det over-emotionelle –sætter hun ord på de tavse billeder på lærre-det.

Særligt dyster er en rundvisning i et forfal-dent hotel brugt som fængsel, med en guide,der selv mistede en bror og far til regimet.Han siger intet, men hans intense blik direkteind i kameraet er nok – vi forestiller os rige-ligt.

– Vi ville lave noget anderledes. Det varikke en etnografisk nøjeregnende film, vi gikefter, forklarer Mikael Svendsen om sin ogSofie Marie Kristensens vinderfilm.

– I arbejdet satte vi en række regler op foros selv, og vi var godt klar over, at det var ensatsning. Det kunne nemt være gået galt, menheldigvis havde vi gode folk til at hjælpe os,fortsætter Mikael Svendsen.

Selvom begge filmens ophavsmænd er stol-

te over sejren, var de ikke sikre på forhånd.– Jeg sad nok med en følelse af, at det

kunne blive en toer. Men fordi det ikke er entypisk Danida-film, turde jeg ikke håbe på såmeget, siger Sofie Marie Kristensen.

De to filmskaberes videre ambition er nu atfå lagt en engelsk speak på filmen og prøve atfå den vist på festivaler i Europa hen oversommeren.

Ud over førstepræmien til Kâmpucheamodtog to film anerkendelse i form af blom-ster og check. Andenpladsen gik til Gartnerenog hans 21 blomster, som fortæller en munterog livsbekræftende historie om en zambisklandmand, der arbejder hårdt for at brødfødesin børneflok på 21, som han har påtaget sigansvaret for efter familiemedlemmers død.Tredjepræmien tog Pigesoldaten, der følger enung kvinde og tidligere børnesoldat i SierraLeone, som flytter fra Freetowns slum hjemtil sin mor og de trygge rammer i landsbyen.

Som Mette Davidsen-Nielsen fra juryenudtrykker det, ligger det ekstraordinære vedfilmene i deres almengyldighed. De universel-le emner, menneskeligheden og det genken-delige i karaktererne.

Langt fra stereotypien og befriende fri forden kendte dansker, der ellers tager tv-seerenved hånden, når tv gæster de varme lande.

Mikkel Noel Lanzky er journalistpraktikant iUdenrigsministeriet.

Verdensbilledlegatet uddeles også i 2010 afDanidas Oplysningsudvalg. Se nærmere påwww.3world.dk.

KILLING FIELDS – TEGNET OG FORTALTS K Ø N L I T T E R AT U R

Blod af sten

Af Ibrahim al-KoniGedehyrden og eneboeren Asuf lever en isole-ret tilværelse i ørkenen, indtil han en dagmøder to jægere i en bil.129 kr. Forlaget Vandkunsten.

Footnotes in Gaza

Af Joe SaccoEn malerisk roman om Rafah, en by i denallersydligste del af Gaza-striben på grænsentil Egypten. En by, der er reduceret til mur-brokker. Et sted, som i 1956 var udsat for enblodig tragedie, hvor 111 palæstinensiskeflygtninge blev dræbt af israelske soldater. 400 sider. £18. Vintage.

Knivens æg

Af Abraham VergheseTo brødre vokser op i Etiopien på randen afrevolution. De har kun hinanden og en fællespassion for lægegerningen. Fortællingenspænder over tre kontinenter og fem årtier –om fædre og sønner, læger og patienter, svigtog selvopofrelse, hjem og eksil. 560 sider. 349 kr. Gyldendal.

F A G L I T E R A T U R

I klimaets navn – Udenrigspolitiske udfor-

dringer og muligheder.

Temanummer af Den Ny Verden – Tidsskriftfor internationale studier 2008:4. Redigeretaf Henrik Egelyng, Helle Munk Ravnborg ogMikkel Funder.98 sider. 85 kr. DIIS.

Dealing with Uncertainty

Red. af Liv Haram og C. Bawa YambaNår normer, traditioner og etableret videnudfordres, skabes usikkerhed. Haram og Yamba viser med deres casestudiei Tanzania, at fundamentalisme, selvmord ogsindssyge ikke er ualmindelige reaktioner,men påpeger også potentialet: usikkerhedensom et afsæt for ’nysgerrighed og udforsk-ning’.226 sider. Gratis. Nordiska Afrikainstitutet.

EU’s udviklingspolitik i perspektiv

Red. Rina Valeur RasmussenSætter fokus på EU’s rolle i forhold til udvik-lingslandene – som bistandsyder og somhandelspartner. Eksperter og politikere giverderes bud på, hvad der er de vigtigste udfor-dringer og muligheder på det udviklingspoliti-ske område i de kommende år. 62 sider. Gratis. Den Danske Europabevægel-se.

Halvmåne & hagekors

Af Klaus-Michael og Martin Cüppers Mall-mann En rystende beretning om samarbejdet ogvenskabet mellem Nazitysklands top og arabi-ske antisemitter i bl.a. Palæstina underAnden Verdenskrig. Hitler blev beundret i Mel-lemøsten, og stormuftien Amin el-Husseini fikafgørende indflydelse på Endlösung-projektet.310 sider. 199 kr. Informations Forlag.

In Afghanistan: Two Hundred Years of Bri-

tish, Russian and American Occupation

Af David LoynI mere end 200 år har fremmede stormagtersloges om Afghanistan. Lyon beskriver demisforståelser og brudte løfter, der så oftehar ledt til krig, og som er så karakteristiskefor landets voldsomme historie.288 sider. $28. Palgrave Macmillan.

B Ø G E R

Illustration: Frambender.

NR. 8/2009 SIDE 25QUIZIll. Louise Thrane Jensen.

Ja Nej

1. Hedder præsidenten i Zimbabwe fortsatRobert Mugabe?2. Vil finansloven for 2011 sænke udviklings bistanden i forhold til 2010-niveauet? (som er 0,83 pct. af BNP)3. Er flere end 25 millioner mennesker blevet klimaflygtninge ifølge FN?4. Er fredsaftalen mellem Nord- og Sydsudanbrudt sammen?5. Vil et eller flere af Danmarks programsamar-bejdslande opnå for højt BNP pr. indbygger tilat fortsat at modtage udviklingsbistand?6. Har Danmark valgt et nyt programsamar-bejdsland?7. Modtager Jakob Ejersbo posthumt NordiskRåds Litteraturpris for sin Afrika-trilogi, Eksil,Revolution og Liberty?8. Vil over en milliard mennesker fortsat sulteifølge FN?9. Når et afrikansk hold til kvartfinalerne ellerlængere ved VM-slutrunden i Sydafrika 2010?10. Laver Olafur Eliasson et fysisk kunstværktil opførelse i et land syd for Sahara?11. Har kong Mswati III af Swaziland taget sigyderligere en eller flere koner, ud over de 14han i skrivende stund har?12. Ligger Somalia fortsat sidst på Transparen-cy Internationals liste over korruption?13. Er juntaen stadig ved magten i Burma?14. Bliver de fem østafrikanske lande Burundi,Kenya, Rwanda, Tanzania og Uganda enige omat etablere en fælles valuta?15. Vil det lykkes det internationale samfundat få arresteret den ugandiske oprørslederJoseph Kony?

NAVN:

ADRESSE:

POSTNUMMER & BY:

KLIP DINE SVAR UD OG SEND KUPONEN mærket ’QUIZ’til: Udenrigsministeriet, Udvikling, PDK, Asiatisk Plads 2,DK-1448 København K. Eller send den pr. mail til [email protected]

ÅR 2010-QUIZ

KVARTFINALE?

KLIMAFLYGTNINGE?

KONE NR. 15?

Støv krystalkuglen af, find profetvejlednin-gen frem fra loftet og skærp dit kosmopo-litiske klarsyn. Det er igen blevet tid til atquizze om, hvordan udviklingen vil formesig det kommende år.

Her på siden finder du 15 spørgsmål om fremtiden.Det er så op til dig at vurdere, om du tror, udsagne-ne er blevet til virkelighed et år fra nu. Skæringsda-toen for begivenhedernes indtræden er 1. december2010 kl. 12.00.

Vi har bestræbt os på at lave udsagnene så entydigesom muligt, men verdens gang er uberegnelig, og dervil uvægerligt opstå grænsetilfælde. Her vil trojkaenpå Udviklings redaktion med kyndig hånd og øje fordetaljen afgøre tvivlsspørgsmål.

Udfyld kuponen med dine svar samt navn og adres-se. Kuponen skal være redaktionen i hænde senest15. januar 2010 for at indgå i konkurrencen. Vinde-ren kåres i årets sidste nummer af Udvikling. Præ -mien er et eksemplar af årets bedste fag- eller skøn-litterære udgivelse om udvikling, u-lande ellerlignende, udvalgt af redaktionen.

KLIP UD, SEND IND OG VIND!

NR. 8/2009 SIDE 26SORT JUL

TINTIN I CONGO. Han udrydder næsehorn,

gnuer og løver i løs vægt. Og irettesætter

dovne sorte, der ikke gider lægge kræfterne i,

da det væltede lokomotiv skal på skinner igen,

mens hunden Terry selvretfærdigt ser til. Ikke

et ord fra Hergé om den belgiske kolonimagts

grove udnyttelse af Congo.

AFRIKAS STJERNE. Fedt spil. Drøn rundt i hele

Afrika, saml rubiner, diamanter og smaragder i

sækken og sæt så kursen retur mod Europa

med byttet – medmindre du lander på et felt,

hvor en arabisk røver kommer på tværs af din

rute! En helt igennem amoralsk spil for de

9-16-årige.

På chokoladefabrikken i Roald Dahls populære

børnebog CHARLIE OG CHOKOLADEFABRIKKEN

arbejder ’Oompa-Loompa'erne’ – små sorte pyg-

mæer fra Loompaland, en isoleret ø i Stilleha-

vet. De er klædt i skind og blade og aflønnes

med kakao. En litteraturhistoriker kaldte frem-

stillingen ”bogstavelig talt kvalmende”. Og har

man brug for det lige efter juleanden …?

NEGRO CHURCH MUSIC. Lp-pladen fra Atlantic

Records udgivet i Southern Folk Heritage Seri-es. En perle for samlere af negro spirituals og

gospel, men N-ordet er altså fy-fy!

I bøgerne om PETER PEDAL rejser Manden med

den gule hat til Afrikas jungle, hvor han kidnap-

per en abe med menneskelignende træk og tager

den med hjem til den vestlige civilisation, hvor

den forårsager alskens ballade. En slet skjult

slave-reference? Mistanken slipper forfatterpar-

ret H.A. og Margret Rey i hvert fald ikke for.

TI SMÅ NIGGERBØRN og andre herlige børne-

sange? Tør du synge den for de små? Nej, vel?

TARZAN, ABERNES KONGE. En hvid superhelt

og frelserfigur i et univers befolket af dyr og

sorte i birollerne. Dén går ikke i 2009. Tarzan-

filmenes storhedstid var 1930’erne til

1950’erne. Mest kendt som Tarzan var skue -

spilleren Johnny Weissmuller.

STRUDSEN RASMUS med tekst og tegninger

af Jørgen Clevin er fra 1945, da længslen efter

eksotiske lande var stor. Rasmus indfanges og

sendes til Zoologisk Have i Valby, men savner

Afrika: ”Rasmus tænkte på den dejlige varmesol, det dejlige varme sand og de små sortenegere. Måske var en af de små negere nu over-neger eller negerhøvding.” Her ses en sådan

– med pibe og fin hvid uniform.

ZULU-LAKRIDS. I Danmark er zulu ikke en

stamme – det er en tv-kanal og en mentol-

lakrids fra Haribo. Hvorfor kan man i grunden

ikke længere købe Negerpenge i styksalg?

Hans far hedder Sorte Jumbo, og moderen

hedder Sorte Mumbo. Og yes, bogen er LILLE

SORTE SAMBO af Helen Bannerman. Også

dyreværnsfolk har ret til at være sure på

bogen: Fire tigre – sjældne rovdyr, specielt da

i Afrika – løber rundt og rundt efter deres

egne haler, indtil de bliver til smør til Sambo-

familiens pandekager!

Af Overbladnegeren

10 TING DU MÅ LÆGGE UNDER JULETRÆET

Gode råd om, hvordan du undgår at træde i det politisk ukorrekte spinatbed. Her er ti bitre mandelgaver, der afgjort ikke er kosher. Sjove, men grove.

Research: Stefan Katic

NAVNE

BILATERALE RÅDGIVERE

Ph.d. i international uddannelse Nuzzly Ruiz de Forsberg, 49,er ansat som seniorrådgiver ved programstøtte for uddannel-sessektoren i Mozambique med tjenestested i Tete.

M.A. i udviklingsstudier Alima Mahama, 51, er ansat somseniorrådgiver ved Udenrigsministeriets støtteprogram for2015 Målene i Liberia, med tjenestested ved det liberianskeministerium for køn og udvikling i Monrovia.

Følgende er ansat som seniorrådgivere ved støtteprogram forsundhedssektoren i Tanzania: Chartered Accountant & M.A. Psychology David Nicholas

Bain, 54, med tjenestested i Dar es Salaam.M.A. internationale relationer & M.Sc. Health Policy PlanningSteven Lanjouw, 49, med tjenestested i Dar es Salaam.B.Pharm. & PG Diploma Health Economics Hanif Nazerali,50, med tjenestested i Dar es Salaam.M.A. Education Stig Arne Nylund, 57, med tjenestested i Dares Salaam.M.D. Boudewijn Peters, 63, med tjenestested i Zanzibar, Tan-zania.

MULTILATERALE RÅDGIVERE

Følgende er ansat som juniorrådgivere (JPO):Katja Brock, 28, i FN med tjenestested i USA.Amira Nitze Hassan, 32, i FN’s Nødhjælps- og Arbejdsagenturfor Palæstinensiske Flygtninge i Mellemøsten (UNRWA) medtjenestested i Jordan.

Michelle Kierulf, 25, i Kontoret for FN’s Højkommissær forMenneskerettigheder (OHCHR) med tjenestested i Genève,Schweiz.

NGO’ER

Morten Lynge Madsen, 33, er ansat som Inter-national konsulent i Ungdommens Røde Kors,hvor han blandt andet skal stå for partnerska-ber med afrikanske Røde Kors-selskaber.

Sara Schlüter, 28, er ansat som pressemedarbejder hosMellemfolkeligt Samvirke. Hun kommer fra en stilling somklima-journalist på Berlingske Tidende.

ANDRE

Advokat Carol Bellamy, 67, er valgt til formand for bestyrelsenaf ‘Education for All – Fast Track Initiative’, et globalt partner-

skab der støtter det andet 2015 mål: uddannel-se til alle.

Advokat Thorkild Høyer, 62, er som medlem afFolkekirkens Nødhjælps styrelse udnævnt sommedlem af en særlig komité, der skal behandleklager over nødhjælpsorganisationer. Komitéen

er en del af det schweizisk-baserede Humanitarian Accounta-bility Partnership (HAP), et internationalt samarbejdsorgan,der certificerer (kvalitetsstempler) og overvåger humanitæreorganisationers arbejde.

UDMÆRKELSER

Journalisterne Mikkel Hemmingsen

og Silas Bay Nielsen (t.v.) modtogden 19. november Europa-Kommis-sionens danske specialpris for fat-tigdom og diskrimination 2009 – enEU-pris for journalistik, der uddeles

som en del af kampagnen ‘Brug forskellene – stop diskrimi-nationen’. De to vinder prisen for artiklen ‘Den europæiskedrøm’, der blev bragt i Udvikling 3/2009 (side 19). Artiklenhandler om illegale afrikanske migranter i Syditalien. Hovedprisen gik til journalist Olav Hergel, Politiken.Vinderartiklen kan læses på www.udvikling.dk Foto: Udvikling.

Michael Svendsen og Sofie Marie

Kristiansen vandt førstepræmien på10.000 kr. for Kâmpuchea som den bedste film i konkurrencen DanidasVerdensbilledlegat 6. november. Læsogså side 24.

Foto: Carsten Dollerup.

RETTELSE

I Nyt om Navne, november, fik vi gjort Tina Kaas Andersen,37, til ”juniorrådgiver (JPO) i EU med tjenestested i Belgien.”Hun er ikke JPO, men ansat som national ekspert i DG Exter-nal Relations ved Europakommissionen. Vi beklager fejlen.

NYT OM NAVNE DECEMBER 2009

NR. 8/2009 SIDE 27

Der er dømt generations -skifte, når Rina Valeur Rasmussen overtager chef-stolen i den danske para-plyorganisation EU-NGO-plat-form. Lobbyisme bliverhendes fornemmeste fokus.

Af Kalika Bro-Jørgensen, Bruxelles

Find penge, så medarbejderstaben kan mereend fordobles. Få politikere og presse til atprioritere NGO’ernes standpunkter. Og få så iforbifarten befolkningen til at fatte interessefor EU’s udviklingspolitik.

Sådan lyder opgaven for den 31-årigecand.scient.pol. Rina Valeur Rasmussen, der inovember tiltrådte stillingen som sekretari-atsleder hos den danske EU-NGO-platform.Den er forum for 14 danske udviklings- ognødhjælpsorganisationers samarbejde i for-hold til EU’s udviklingspolitik.

I dag er hun chef for én akademisk medar-bejder, men håbet er at ansætte endnu en ogen lille håndfuld studenter, når NGO-platfor-mens nye strategi skal iværksættes fra årsskif-tet.

– Jeg håber, at jeg kan leve op til de store

forventninger. Lige nu er der i kraft af den nyestrategi en stemning af, at vi skal ud overstepperne. Og jeg tror, jeg kan bidrage medvilje, lyst og energi, siger Rina Valeur Rasmus-sen.

Lobbyisme opprioriteresSekretariatets hovedopgave har hidtil været atrådgive medlemsorganisationerne om EU-finansiering til udviklingsprojekter. Derud-over har sekretariatet i mindre grad foreståetoplysnings- og fortalervirksomhed.

Slut med det, siger strategien. Fra årsskiftetskal prioriteringerne vendes på hovedet. Ren-dyrket lobbyisme i Europaparlamentet såvelsom på Christiansborg skal være sekretariats-lederens fornemmeste fokus. Dertil kommerinformationskampagner, undervisningsma-teriale og andet, der kan få befolkningen til atbakke op. Rådgivningsdelen skal ikke ned-prioriteres, derimod skal lobbyisme og oplys-ning kraftigt opprioriteres i takt med, at derkommer nye ansigter på kontoret.

– Fremover skal vi aktivt bidrage til at sætteden udviklingspolitiske dagsorden, ikkemindst ved at bruge vores internationale kon-takter. Vi skal informere og påvirke politiker-ne og gøre befolkningen opmærksom på pro-blemstillingerne i EU’s udviklingspolitik,siger Rina Valeur Rasmussen.

Hun har en kandidatgrad i internationale

studier fra Københavns Universitet og kom-mer direkte fra en stilling som sekretariats-chef i Europabevægelsens danske afdeling.Således har hun mere erfaring med EU endmed udviklingsmiljøet, hvor hendes forgæn-ger, Per Bo, var en garvet veteran.

– Jeg tror aldrig nogensinde, jeg kommer inærheden af at vide så meget om udvikling,som Per Bo gør. Det må jeg kompensere formed mit stærke EU-netværk og viden omlobbyarbejde. EU er jo verdens største donor,og dermed var der også en udviklingspolitiskvinkel på min tidligere stilling, siger RinaValeur Rasmussen.

Jysk kræmmermentalitetHvad Rina Valeur Rasmussen måtte mangleaf direkte udviklingspolitisk erfaring, vinderhun ved sin målrettethed, effektivitet og erfa-ring med at være chef for et lille sekretariatmed begrænsede midler til rådighed, meneren tidligere kollega fra Europabevægelsen.

– Hun er mester i at få mest muligt ud afmeget få midler. Det er sådan lidt en blandingaf hendes jyske kræmmermentalitet og godgedigen opfindsomhed, siger Sebastian Lang-Jensen, der i tre år som informationskonsu-lent i Europabevægelsen sad på halvandenmeters afstand af sekretariatschef Rina ValeurRasmussen.

Han understreger, at Rina Valeur Rasmus-

sens nye kollegaer kan se frem til en yderstmålrettet effektiv, men også fandenivoldskchef, der i fritiden kører motorcykel og går påjagt.

I løbet af sin første uge i det nye job nåedehun kun ind på kontoret en enkelt dag. Tilgengæld fik hun blandt andet tid til at tage tilgeneralforsamling i den europæiske para-plyorganisation Concord, besøge EU-Parla-mentet i Bruxelles og sende en ansøgning tilUdenrigsministeriet om finansiering af denye stillinger i sekretariatet.

Kalika Bro-Jørgensen er freelancejournalistbosat i Bruxelles.

PIGEN MED NGO-PARAPLYEN

Foto: Karsten B

idstrup.

Al henvendelse: Schultz Distribution, Herstedvang 4, DK-2620 Alber tslund

UM

M

Id-n

r. 42

32

8

OM DIPLOMATER siger man, at de er ærligemennesker, som lyver for deres land. Om bil-leder siger man, at de aldrig lyver.

Alligevel er fotografi en lidenskabelighobby for hele tre ambassadører i Nepal –Finn Thilsted fra Danmark, Nancy J. Powellfra USA og Rakesh Sood fra Indien. Tidligerei år udstillede de sammen deres billeder påIndigo Gallery i Nepals hovedstad Kathman-du. Overskuddet gik til velgørenhed.

– For en diplomat er et kamera et godt red-skab til at lære et land at kende. Når manfotograferer, kan man fokusere på detaljer ogsærlige kendetegn ved mennesker og landska-ber, siger den danske ambassadør.

64-årige Finn Thilsteds karriere i Udenrigs-ministeriet har siden begyndelsen i 1975bragt ham til en hel stribe fotogene lande. Udover Nepal har han været udsendt til Tanza-nia, Egypten, Bangladesh og Kenya.

Billedet her på siden tog Finn Thilsted,mens han var ambassadør i Nairobi fra 2001til 2005. Det viser børn, der henter vand i enflod i det nordlige Kenya. De har gravet enfordybning i sandet for at filtrere vandet forsnavs. /mm

HUSK AT LÆSE

DEBAT OM SATSNINGPÅ ERHVERV

For meget ideologi og for lidt viden.Sådan betegner fem danske u-landsforskere Ulla Tørnæs’ sats-ning på mere bistand til erhvervs-udvikling i Afrika. ’Vækst i denprivate sektor er en forudsætningfor at bekæmpe fattigdom,’ svarerudviklingsministeren.

Side 20-21

KINA I AFRIKA

’Vi vil af et ærligt sind hjælpe Afri-ka – men på en win-win-måde, forvi er her også for at skabe profit,’siger Kinas ambassadør i GhanaYu Wenzhe. Udvikling besøgte detvestafrikanske land med nu flereend 10.000 kinesere – og fasteflyruter til Kina.

Side 16-17

HVAD SKER I 2010?

Er Mugabe fortsat præsident i Zim-babwe, får Danmark nyt program-samarbejdsland og laver Olafur Elias-son et kunstværk til opførelse sydfor Sahara? Test dine evner i Udvik-lings nytårsquiz som spåmand m/kom 2010 – og vind den bedste u-landsudgivelse i det nye år!

Side 25

BISTAND PÅ DENFUNKY MÅDE

’Det sjoveste, jeg nogensinde harprøvet.’ Sådan siger Salam på 11om at prøve kræfter ved mixerpul-ten som DJ. Til dagligt bor hun i enflygtningelejr midt i Beirut, men såkom de to danske DJ-navne DenSorte Skole og Ladybox forbi oglavede en workshop.

Side 18-19

DIPLOMATI I VIDVINKELDanmarks Nepal-ambassadør har kameraet med, når han skal lære nye lande at kende. Tidligere i år udstillede han sine billeder sammen med to andre ambassadører i Kathmandu.

Al henvendelse: Rosendahls-Schultz Distribution, Herstedvang 10, DK-2620 Alber tslund

UM

M

Id-n

r. 42

32

8

F O T O

Foto: Finn Thilsted.

DET ER GRATIS AT ABONNERE

PÅ

LÆS MERE PÅ WWW.UDVIKLING.DK

klar til klima-kamp · nr. 8/2009 side 3aktuelt bistand politifolk gennemsøger området uden for...

Documents