klagenÆvnet for domÆnenavne€¦ · sportingbet plc 6th floor transworld house 82-100 city road...

13
KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 215 Klager: Sportingbet Plc 6th floor Transworld House 82-100 City Road London EC1Y 2BJ England v/Advokat Claus Bennetsen Indklagede: Henrik Olsen Lejrevej 48 4320 Lejre Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnet ”sportingbet.dk” til klageren. Klagerens subsidiære påstand: Indklagede tilpligtes at slette registreringen af domænenavnet ”sportingbet.dk”. Indklagedes påstand Frifindelse. Dokumenter: Der er for nævnet fremkommet klageskrift af 2. maj 2002 med 12 bilag (1-12), Klagers supplerende skrift af 18. juni 2002 med 1 bilag (13), svarskrift af juli 2002 med 20 bilag (af sekretariatet omlitre- ret til A-T), replik af 19. august 2002 med 1 bilag (14), duplik af 25. september 2002 med 1 bilag (U), klagers supplerende skrift af 28. november 2002 med 1 bilag (15), indklagedes supplerende skrift af 10. februar 2003, klagers supplerende skrift af 2. april 2003 med 2 bilag (15a og 15b), ind- klagedes skrift af 11. juni 2003 og klagers svar herpå af 26. juni 2003 vedlagt bilag 15a og 15 b med translatørpåtegning. Registreringsdato: Domænenavnet er registreret den 2. april 2002.

Upload: others

Post on 03-Jul-2020

2 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE€¦ · Sportingbet Plc 6th floor Transworld House 82-100 City Road London EC1Y 2BJ England v/Advokat Claus Bennetsen Indklagede: Henrik Olsen Lejrevej

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

J.nr.: 215

Klager: Sportingbet Plc 6th floor Transworld House 82-100 City Road London EC1Y 2BJ England v/Advokat Claus Bennetsen Indklagede: Henrik Olsen Lejrevej 48 4320 Lejre Parternes påstande: Klagerens påstand Indklagede tilpligtes at overdrage domænenavnet ”sportingbet.dk” til klageren. Klagerens subsidiære påstand: Indklagede tilpligtes at slette registreringen af domænenavnet ”sportingbet.dk”. Indklagedes påstand Frifindelse. Dokumenter: Der er for nævnet fremkommet klageskrift af 2. maj 2002 med 12 bilag (1-12), Klagers supplerende skrift af 18. juni 2002 med 1 bilag (13), svarskrift af juli 2002 med 20 bilag (af sekretariatet omlitre-ret til A-T), replik af 19. august 2002 med 1 bilag (14), duplik af 25. september 2002 med 1 bilag (U), klagers supplerende skrift af 28. november 2002 med 1 bilag (15), indklagedes supplerende skrift af 10. februar 2003, klagers supplerende skrift af 2. april 2003 med 2 bilag (15a og 15b), ind-klagedes skrift af 11. juni 2003 og klagers svar herpå af 26. juni 2003 vedlagt bilag 15a og 15 b med translatørpåtegning. Registreringsdato: Domænenavnet er registreret den 2. april 2002.

Page 2: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE€¦ · Sportingbet Plc 6th floor Transworld House 82-100 City Road London EC1Y 2BJ England v/Advokat Claus Bennetsen Indklagede: Henrik Olsen Lejrevej

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

Sagsfremstilling: Klager er et engelsk Public Limited Company stiftet den 25. marts 1998, jf. bilag 1, der er et udskrift fra Companies House i England. Klager har oplyst, at man driver lovlig bookmaking- og kasinovirk-somhed via Internet på en licens fra myndighederne på den britiske kanalø, Alderney. Virksomheden drives blandt andet under anvendelse af domænenavnene ”sportingbet.com” og ”sportingbet.co.uk”. Klagers aktier har siden 30. januar 2001 været handlet på det engelske ”Alternative Investment Mar-ket” på ”The London Stock Exchange”. Klager indgav den 22. december 2000 ansøgning om registrering af et EU-figurmærke, hvori beteg-nelsen ”sportingbet.com” indgår, jf. bilag 5, der er en udskrift fra OHIM´s hjemmeside. Det fremgår af bilag 13, der ligeledes er en udskrift fra OHIM´s hjemmeside, at klagers figurmærke er registreret med ansøgningsdato den 22. december 2000 i klasserne 9, 35, 38, 41 og 42, der alle vedrører Inter-netbaseret virksomhed, herunder bookmaking- og kasinovirksomhed. Klager har oplyst, at der ikke er gjort indsigelser mod registreringen. Indklagede har oplyst, at domænenavnet ”sportingbet.dk” er købt af indklagede som privatperson udelukkende til private formål, samt at indklagede ikke har forsøgt at sælge domænenavnet, men at klager derimod ved flere lejligheder har forsøgt at lokke, presse og true indklagede til at sælge do-mænenavnet til klager. Indklagede har videre oplyst, at han hver gang har afslået, idet han ikke er interesseret i at sælge domænenavnet. Domænenavnet ”sportingbet.dk” er ifølge indklagedes oplys-ninger ikke taget i brug hverken til e-mail, www eller ftp. Klager undersøgte i 2002 mulighederne for at tilbyde bookmaking til danskere. I den forbindelse udtalte klagers direktør sig til Berlingske Tidende. Klager er således omtalt i Berlingske Tidende den 24. og 26. marts 2002, jf. bilag 6 og 7. Klager omtales i bilag 6 som ”verdens største netbookma-ker”, og det er anført, at klager har en omsætning på ”70 milliarder. Bilag 7 vedrører blandt andet en mulig liberalisering af det danske spillemarked. Da klager omkring 10 dage efter avisomtalen ville registrere domænenavnet ”sportingbet.dk”, erfa-rede man, at domænenavnet var registreret af indklagede den 2. april 2002. Klager har oplyst, at man den 10. april 2002 henvendte sig telefonisk til indklagede for at forespørge om baggrunden for indklagedes registrering af domænenavnet ”sportingbet.dk”. Indklagede oplyste i den forbindelse, at indklagede var bekendt med klager, og at han ville anvende ”sportingbet.dk” i privat regi eller til viderestilling til domænenavnet ”sportingbet.net”. Klager oplyste til indklagede, at det var klagers opfattelse, at klager havde bedre ret til ”sportingbet.dk” end indklagede. Indklagede mente ikke, at dette var korrekt, og sagde blandt andet, at registranten af ”sportingbet.net” kunne have lige så god ret til ”sportingbet.dk”. Dertil oplyste klager, at klager var af den opfattelse, at man også havde bedre ret til ”sportingbet.net” end den, som stod som registrant heraf, og at der allerede den 22. december 2000 var indgivet ansøgning om registrering af et EU-figurmærke, hvori navnet ”sportingbet.com” indgik. Indklagede blev herefter spurgt, om han kendte den såkaldte ”Beologic-dom”, UfR 2001.697 Ø, hvilket indklagede bekræftede, at han gjorde. Klager oplyste herefter, at man var interesseret i at købe domænenavnet ”sportingbet.dk”, men fremhævede samtidig, at man var af den opfattelse, at man havde bedre ret til domænenavnet end indklagede. Indklagede svarede, at han ikke vidste, hvad prisen for ”sportingbet.dk” var. Klager tilbød herefter kr. 4.000 for domæ-

Page 3: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE€¦ · Sportingbet Plc 6th floor Transworld House 82-100 City Road London EC1Y 2BJ England v/Advokat Claus Bennetsen Indklagede: Henrik Olsen Lejrevej

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

nenavnet, hvilket indklagede bad om at få på skrift. Klager fremsendte den 12. april 2002 tilbudet via e-mail til indklagede, jf. bilag 9. Klager kunne, efter tilbudets bortfald, konstatere, at opslag på domænenavnet ”sportingbet.dk” med mellemrum blev viderestillet til domænenavnet ”sportingbet.net”, og alternativt, at domænenavnet ikke blev anvendt aktivt. Klager fremsatte den 23. april 2002 et nyt tilbud til indklagede for at undgå en længerevarende kla-gesag, jf. bilag 10. Dette tilbud lød på kr. 9.000. Indklagede afviste ved e-mail af 25. april 2002 kla-gers tilbud med den begrundelse, at vilkårene ”…er ufordelagtige i forhold til mit nuværende arran-gement, og at jeg derfor må afslå dem”, jf. bilag 11. Indklagede anførte videre, at klagenævnet og domstolene måtte være de sidste, som klager burde henvende sig til, set i lyset af klagers planlagte virksomhed. Indklagede har oplyst, at der ved søgning på ”sporting bet” på for eksempel ”google.com” frem-kommer tusindvis af meget forskellige resultater. Indklagede har vedlagt udskrifter fra forskellige hjemmesider som eksempler på, hvor gammelt og udbredt udtrykket ”sporting bet” er i det engelske sprog. Betegnelsen ”sporting bet” anvendes eksempelvis i et digt fra 1860, som menes at være skre-vet af William Edward Hickson. Indklagede har endvidere fremlagt prints af søgninger på søgema-skinen ”domainsurfer.com”, som viser, at ”sportingbet”, ”sporting” og ”bet” indgår i et stort antal domænenavne (hhv. 89, 2.925 og 75.520). Indklagede har udarbejdet følgende liste over ejerforholdene omkring en række domænenavne inde-holdende ”sportingbet”, idet angivelsen ”ejer” viser, at klager står som registrant af domænenavnet: ”sportingbet.com.ar Argentina - ejer sportingbet.com.au Australia - ejer sportingbet.at Austria - ejer ikke sportingbet.bz Belize - ejer ikke sportingbet.vg British Virgin Islands - ejer ikke fundet sportingbet.dk Denmark - ejer ikke sportingbet.com Generic - ejer sportingbet.net Generic - ejer ikke sportingbet.org Generic - ejer sportingbet.uk.com Generic - ejer ikke sportingbet.info Generic - ejer sportingbet.uk.co Generic - ejer ikke sportingbet.biz Generic - ejer ikke sportingbet.gb.com Generic - ejer ikke sportingbet.gb.net Generic - ejer ikke sportingbet.de Germany - ejer ikke sportingbet.gg Guernsey - fandt ikke ejer sportingbet.co.il Israel - ejer ikke sportingbet.jp Japan - ejer ikke sportingbet.com.mx Mexico - ejer sportingbet.nl Netherlands - ejer ikke sportingbet.co.nz New Zealand - ejer ikke

Page 4: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE€¦ · Sportingbet Plc 6th floor Transworld House 82-100 City Road London EC1Y 2BJ England v/Advokat Claus Bennetsen Indklagede: Henrik Olsen Lejrevej

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

sportingbet.ru Russia - ejer ikke sportingbet.co.uk United Kingdom - ejer sportingbet.us United States - ejer ikke sportingbet.tv Tuvalu - ejer sportingbet.ws Samoa - ejer.” Indklagede har anført, at klager driver et lyssky foretagende, der via blandt andet de Britiske Kana-løer, Costa Rica og Færøerne omgår diverse landes nationale lovgivninger på spille- og skatteområdet. Indklagede har som eksempel vedlagt et avisudskrift vedrørende klagers forsøg på at komme ind på det danske marked via en færøsk bank. Indklagede har endvidere vedlagt udskrift af en artikel fra hjemmesiden under domænenavnet ”metropolarkiv.dk”, der tilhører Berlingske Tidende, hvori en fuldmægtig fra skatteministeriet udtaler, at ”Ulovlige spil er udenlandske spil målrettet Danmark”. Klager har oplyst, at domænenavnet ”sportingbet.dk” siden afvisningen af klagers købstilbud til ind-klagede har været anvendt til viderestilling til hjemmesiden under domænenavnet ”sportingbet.net”. Klager har oplyst, at det fremgår af denne hjemmeside, at den udelukkende er en mellemstation, før man bliver viderestillet til hjemmesiden under ”go2gamble.com”. Klager har i denne forbindelse hen-vist til bilag 12, der er en udskrift af hjemmesiden under domænenavnene ”sportingbet.net” og ”go2gamble.com”. Klager har oplyst, at man i august 2002 har været nævnt talrige gange i nyhedsmedierne i forbindelse med et muligt sponsorat af 1. division. Klager er hver gang blevet benævnet som ”sportingbet.com”, hvilket blandt andet skete i TV2 sportsnyhederne, den 13. august 2002, kl. 22:30. Indklagede har oplyst, at klagers forsøg på at blive sponsor er blevet stoppet. Klager har som bilag 15 vedlagt kopi af e-mail-korrespondance mellem indklagede og Mike Miller, der er administrerende direktør i den australske bookmakervirksomhed ”Multibet”. Indklagede har gjort indsigelser mod klagers udlægning af korrespondancen og forlangt, at e-mail-korrespondancen blev oversat til dansk på en betryggende og neutral måde. Klager har ved skrivelse af 2. april 2003 fremlagt bilag 15a, der er en kopi af e-mail-korrespondancen mellem indklagede og Mike Miller og som bilag 15b fremlagt en oversættelse af denne korrespondance. Klager har i sin skrivelse oplyst, at oversættelsen er udført af en statsautoriseret translatør. Efter adskillige rykkere fra sekretariatet har indklagede kommenteret materialet i en skrivelse af 11. juni 2003, hvori oversættelsen påstås at være udført af klager selv og at være så dårlig, at indklagede ikke kan acceptere den. Klager har derpå ved skrivelse af 26. juni 2003 fremsendt bilag 15a og bilag 15b med translatørpåtegning. E-mail-korrespondancen mellem Mike Miller og indklagede er dateret den 12. november 2002. Kor-respondancen indledes med en meddelelse fra Mike Miller til indklagede om, at man havde noteret, at indklagede havde registreret domænenavnet ”multibet.dk”, og at man mente, at dette var en over-trædelse af reglerne for registrering af domænenavne. Mike Miller oplyste videre, at man havde kon-stateret, at opslag på domænenavnet ”multibet.dk” blev viderestillet til Multibet´s konkurrent, ”Cen-trebet”, og at man ønskede en forklaring herpå fra indklagede. Endelig anmodede Mike Miller ind-klagede om at overdrage domænenavnet ”multibet.dk” til Mutibet mod godtgørelse af indklagedes omkostninger. Indklagede svarede herpå, at domænenavnet var til eget private brug, og at viderestil-lingen til ”Centrebet” kun var en prøve. Indklagede oplyste, at registreringen ikke var i strid med dansk lovgivning, og anmodede Mike Miller om at oplyse indklagede om, hvilke rettigheder Multibet havde til navnet ”multibet”, især ”multibet.dk”, i EU og i Danmark, ligesom Mike Miller blev anmo-

Page 5: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE€¦ · Sportingbet Plc 6th floor Transworld House 82-100 City Road London EC1Y 2BJ England v/Advokat Claus Bennetsen Indklagede: Henrik Olsen Lejrevej

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

det om at redegøre for sin licens til at tilbyde denne form for spil i Danmark. Mike Miller svarede hertil blandt andet, at man var indehaver af en australsk licens, og at tilbudet til indklagede om at få en godtgørelse for overdragelse af domænenavnet ville udløbe efter 24 timer. Mike Miller oplyste endelig, at domænenavnet ”multibet.dk” ikke var vigtig for Multibet, og at Multibet ikke ville fortage sig yderligere, hvis indklagede ophørte med at viderestille opslag på domænenavnet til Centrebet. Hertil svarede indklagede, at Multibet´s australske licens ikke var gyldig i Danmark, og at indklagede ønskede dokumentation for Multibet´s rettigheder til navnet ”Multibet”. Indklagede forespurgte af-slutningsvist, med henvisning til Mike Miller´s tilbud om godtgørelse, hvad Multibet kunne tilbyde. Sekretariatet har ved opslag den 30. juni 2003 på domænenavnet ”sportingbet.dk” kunnet konstate-re, at domænenavnet ikke blev anvendt aktivt. Sekretariatet har ved opslag den 30. juni 2003 i DK Whois databasen kunnet konstatere, at indklage-de står som registrant af følgende domænenavne:

Page 6: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE€¦ · Sportingbet Plc 6th floor Transworld House 82-100 City Road London EC1Y 2BJ England v/Advokat Claus Bennetsen Indklagede: Henrik Olsen Lejrevej

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

Page 7: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE€¦ · Sportingbet Plc 6th floor Transworld House 82-100 City Road London EC1Y 2BJ England v/Advokat Claus Bennetsen Indklagede: Henrik Olsen Lejrevej

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

Sekretariatet har ved opslag den 30. juni 2003 på domænenavnet ”globet.dk” taget følgende kopi (uddrag):

Page 8: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE€¦ · Sportingbet Plc 6th floor Transworld House 82-100 City Road London EC1Y 2BJ England v/Advokat Claus Bennetsen Indklagede: Henrik Olsen Lejrevej

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

Sekretariatet har ved opslag den 30. juni 2003 på domænenavnet ”multibet.dk” taget følgende kopi (uddrag):

Page 9: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE€¦ · Sportingbet Plc 6th floor Transworld House 82-100 City Road London EC1Y 2BJ England v/Advokat Claus Bennetsen Indklagede: Henrik Olsen Lejrevej

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

Sekretariatet har på det foreliggende grundlag ikke fundet anledning til at indlede forligsprocedure. Parternes anbringender: Klageren har gjort gældende, • at den tidsmæssige sammenhæng mellem, at klagers navn optræder i Berlingske Tidende, og at

indklagede registrerer ”sportingbet.dk”, samt indklagedes postulat om klagers fremtidige virk-somhed i Danmark viser, at indklagede var i ond tro ved registreringen af ”sportingbet.dk”,

• at der derfor fra indklagedes side er tale om groft navnepirateri stridende mod danske retsgrund-sætninger i lighed med klagenævnets afgørelse i sag nummer 2000-118 (”pollefrasnave.dk”),

• at indklagede ved sin registrering af ”sportingbet.dk” og opretholdelse af registreringen samt ved den opretholdte deep linking til ”sportingbet.net” udøver chikane mod klager i strid med danske retsgrundsætninger,

• at indklagedes postulat om klagers fremtidige ulovlige handlinger i Danmark fremstår som et for-søg på at presse sig til en aftale med klager stridende mod danske retsgrundsætninger,

• at den opretholdte deep linking til ”sportingbet.net” er en handling, der selvsagt er direkte i mod-strid med indklagedes postulat om klagers fremtidige ulovlige virksomhed,

Page 10: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE€¦ · Sportingbet Plc 6th floor Transworld House 82-100 City Road London EC1Y 2BJ England v/Advokat Claus Bennetsen Indklagede: Henrik Olsen Lejrevej

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

• at indklagede gennem sit kendskab til Beologic-dommmen (UfR 2001.697 Ø) har været klar over vigtigheden af at påberåbe sig, at domænenavnet er til privat anvendelse, for at undgå udadtil at fremstå som en, der handler i strid med markedsføringsloven og varemærkeloven,

• at indklagede uanset sin påstand om det modsatte driver erhvervsmæssig virksomhed, jf. indkla-gedes kommentar til klagers købstilbud: ”De er ufordelagtige i forhold til mit nuværende arran-gement, og at jeg derfor må afslå dem”,

• at indklagede handler i strid markedsføringslovens §§ 1 og 5, idet den citerede kommentar viser, at indklagede anvender domænenavnet til at opnå en indkomst, der er mere fordelagtig end et salg til klager,

• at domænenavnet ”sportingbet.dk” er forveksleligt med ”sportingbet.com”, da værtsnavnet ”spor-tingbet” er identisk,

• at ”Sportingbet” er et i England registreret virksomhedsnavn samt indarbejdet varemærke, • at klager har registreret et EU-figurmærke, hvori navnet ”sportingbet.com” indgår, • at sammensætningen af ”sporting” og ”bet”, ”.(punktum)” samt ”com” har fornødent særpræg, • at ”sportingbet.dk” er forveksleligt med ”sportingbet.com”, • at klagerens varemærke er særdeles velkendt, jf. varemærkelovens § 4, stk. 2, i forbindelse med

væddemål (sportsbetting) over Internet, • at registreringen af domænenavnet ”sportingbet” er sket i strid med varemærkelovens § 4, stk. 1

og 2, • at indklagedes anvendelse og opretholdelse af ”sportingbet.dk” udgør en krænkelse af varemær-

kelovens § 4, • at indklagede ikke har kunnet sandsynliggøre en relevant og loyal tilknytning til navnet ”sporting-

bet”, • at domænenavnet ”sportingbet.dk” ikke har været i brug, siden klager indgav sin klage, hvilket

bestyrker formodningen om, at domænenavnet er erhvervet med det formål at sælge det til klage-ren til overpris,

• at indklagede ved sin registrering, anvendelse og opretholdelse af ”sportingbet.dk” har udvist en bevidst skadegørende adfærd over for klager,

• at klager, som er en i England børsnoteret virksomhed, lider et økonomisk tab, • at klager driver lovlig bookmaking- og kasinovirksomhed i et EU-land, hvorfor klager har en ret-

lig og beskyttelsesværdig interesse i at få medhold i påstanden, • at en mulig liberalisering af bookmaking i Danmark samt klagers registrerede EU-figurmærke

medfører, at klager har en relevant retlig interesse i at få overdraget domænenavnet ”sporting-bet.dk” til sig allerede nu,

• at klager har en retlig interesse i at få overdraget domænenavnet – også selvom domænenavnet muligvis ikke vil blive anvendt (som det var tilfældet i Beologic-dommen) – for netop at undgå en situation som den foreliggende,

• at dansk lovgivning om væddemål m.v. er irrelevant for sagen, men at det alligevel skal fremhæ-ves, at det ikke er forbudt for danskere at deltage i væddemål i udlandet,

• at det på baggrund af indklagedes korrespondance med Mike Miller vedrørende domænenavnet ”multibet.dk” kan konkluderes, at indklagede generelt udfører piratvirksomhed og afpresning af eksisterende ”sport-betting” virksomheder. Indklagede har således også i denne sag registreret et domænenavn, der meget let kan forveksles med et eksisterende domænenavn, hvorefter indklage-de laver et direkte link til en konkurrerende virksomhed for herefter at afpresse den pågældende ”sportbetting” virksomhed for kompensation.

Page 11: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE€¦ · Sportingbet Plc 6th floor Transworld House 82-100 City Road London EC1Y 2BJ England v/Advokat Claus Bennetsen Indklagede: Henrik Olsen Lejrevej

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

Indklagede har gjort gældende, • at domænenavnet ”sportingbet.dk” er købt af ham som privat person og udelukkende til private

formål, • at klager flere gange har forsøgt at overtage domænenavnet, men at indklagede hver gang har

afslået, • at indklagede ser nærværende klagesag som et forsøg fra klager på via en hurtig, billig og nem

genvej at erhverve sig et domænenavn, som klager ellers ikke har kunnet købe, • at ordet ”sporting” er fra 1799 og ordet ”bet” er fra 1597, • at ordet ”sportingbet” er en kombination af to ganske almindelige ord i det engelske sprog, • at ”sporting” kan bruges som beskrivende første stavelse til mange ord, heriblandt ”bet”, • at der ved søgning på Internet efter ordet ”sportingbet” fremkommer tusindvis af meget forskelli-

ge resultater, • at klagers varemærke netop er ”sportingbet.com”, hvilket betyder, at klager naturligvis ikke kan

gøre krav på de flere hundrede ”sportingbet” navnemuligheder, der måtte opstå hos alverdens di-verse TLD-administratorer,

• at der ikke er gjort indsigelser mod klagers registrering af ”sportingbet.com” som varemærke, fordi varemærket er unikt,

• at det unikke ved varemærket ikke er den lidet fantasifulde sammensætning af de århundrede gam-le ord ”sporting” og ”bet”, men derimod endelsen ”.com”. Denne endelse er helt unik, og som klager selv anfører, så bruges denne kombination også altid, jf. klagers udtalelse ”Klager bliver al-tid benævnt som ”sportingbet.com”,

• at ”sporting bet” indgår i domænenavne i mange forskellige kombinationer, • at ”sporting bet” er et gammelt og udbredt samt beskrivende udtryk, som aldrig burde have været

registreret som varemærke, hvorfor varemærkeregistreringen burde ophæves som sket i en dom afsagt af Sø- og Handelsretten vedrørende betegnelsen ”ADVENTURE”,

• at påstanden om, at ”navn.dk” er forveksleligt med ”navn.com” nok vil forbavse mange, ikke mindst konstruktørerne og brugerne af det smarte og enkle DNS, som netop gør, at samme navn kan eksistere i ca. 200 cc/TLD uden at genere hinanden,

• at det er absurd, såfremt klager skulle være i stand til at forlange alle disse ca. 200 domænenavne udleveret og overført til sig,

• at dette understreges af indklagedes undersøgelse af ejerforholdene omkring andenordens-domænenavnet ”sportingbet”,

• at ”sportingbet.dk” ikke er taget i brug, og at indklagede dermed ikke overtræder nogen regler eller love,

• at indklagede desuden ikke behøver at oplyse, hvilken anvendelse af domænenavnet ”sportin-bet.dk” indklagede har for øje,

• at indklagede har erhvervet domænenavnet ”sportingbet.dk” for kr. 99 og afslået klagers købstil-bud lydende på kr. 9000, hvilket vel beviser, at indklagede ikke har erhvervet domænenavnet med henblik på videresalg til overpris,

• at klager tager fejl, når det anføres, at det ikke er forbudt for danskere at deltage i væddemål i udlandet,

• at dette klart fremgår af ”Bekendtgørelse af lov om visse spil, lotterier og væddemål”, jf. herved bekendtgørelsens § 10, stk. 1 og 2,

• at klager driver et lyssky foretagende, der er rettet mod danskere, hvilket fremgår af en af indkla-gede indsendt udskrift fra klagers hjemmeside,

• at klagers aktiviteter er ulovlige, og at klagers licens ikke gælder i Danmark,

Page 12: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE€¦ · Sportingbet Plc 6th floor Transworld House 82-100 City Road London EC1Y 2BJ England v/Advokat Claus Bennetsen Indklagede: Henrik Olsen Lejrevej

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

• at klager ikke kan påberåbe sig, at serverne står på en eller anden ø, når spillet vitterligt rettes mod indbyggerne i bestemt land, og

• at klager ikke kan registrere domænenavne i Danmark, da dette ville stride mod DIFOs regelsæt. Nævnets bemærkninger: Da indklagede har gjort gældende, at han alene har registreret domænenavnet ”sportingbet.dk” til privat brug, er nævnet tiltrådt af to medlemmer, der repræsenterer henholdsvis forbruger- og er-hvervsinteresser, jf. bestemmelserne om behandling af sager, som involverer forbrugerkrav i § 1, stk. 1, in fine, og stk. 2 i nævnets forretningsorden. Klager, som driver lovlig virksomhed i udlandet, har et registreret EU-figurmærke i vareklasserne 9, 35, 38, 41 og 42, hvori betegnelsen ”sportingbet.com” indgår. Klageren er derfor – også i Danmark – beskyttet imod, at andre gør brug af denne betegnelse på en måde, som er retsstridig over for kla-geren, jf. herved tillige artikel 8 og 10 b i Pariserkonventionen af 20. marts 1883 om beskyttelse af industriel ejendomsret samt artikel 9 i Rådets forordning nr. 40 af 20. december 1993 om EF-varemærker. Klager driver erhverv med bookmaking og kasino over Internet. Det fremgår af bilag 6, at klager er verdens største ”netbookmaker” med en omsætning på 70 milliarder kr., og det må på denne bag-grund antages, at klager og klagers forretningskendetegn er velkendt inden for branchen af Internet-baseret bookmaker- og kasinovirksomhed. Indklagede har ud over domænenavnet ”sportingbet.dk” blandt andet registreret domænenavnene ”betandwin.dk”, ”betinternet.dk”, ”scandicbookmakers.dk”, ”multibet.dk” og ”globet.dk”, der, lige-som det omtvistede domænenavn, alle signalerer tilknytning til bookmakervirksomhed, og sekretaria-tet har ved opslag på domænenavnene ”multibet.dk” og ”globet.dk” konstateret, at disse domæne-navne benyttes til bookmakervirksomhed. Indklagede må således formodes at have en væsentlig inte-resse i og kendskab til bookmakerbranchen. Det er derfor usandsynligt, at indklagede ved registre-ringen af domænenavnet ”sportingbet.dk” ikke skulle have været bekendt med klager og klagers virksomhed, som netop omkring tidspunktet for indklagedes registrering af domænenavnet havde givet anledning til en del presseomtale. Det fremgår samtidig af klagers sagsfremstilling, at klager inden klagens indgivelse havde konstate-ret, at der ved opslag på domænenavnet ”sportingbet.dk” – der indeholder den dominerende del af klagers varemærke - med mellemrum blev viderestillet til en hjemmeside tilhørende en konkurrent til klager, ligesom korrespondancen mellem klager og indklagede tyder på, at indklagede havde sådanne indtægter hidrørende fra aktiviteter i forbindelse med domænet, at et købstilbud fra klager lydende på 9.000 kr. ikke var interessant. Nævnet lægger på baggrund af det anførte til grund, at indklagede har registreret domænenavnet ”sportingbet.dk” i den hensigt at tjene penge herpå ved enten at misbruge klagers renommé eller ved at sælge domænenavnet – som indklagede selv havde fået registreret for et beskedent vederlag – til klager til en betydelig overpris. Nævnet finder, at en sådan adfærd er udtryk for en illoyal markedsad-færd i strid med markedsføringslovens § 1, som er sålydende:

Page 13: KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE€¦ · Sportingbet Plc 6th floor Transworld House 82-100 City Road London EC1Y 2BJ England v/Advokat Claus Bennetsen Indklagede: Henrik Olsen Lejrevej

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

”§ 1. Loven gælder i privat erhvervsvirksomhed og offentlig virksomhed, som kan sidestilles hermed. Der må i sådan virksomhed ikke foretages handlinger, som strider mod god markedsfø-ringsskik.”

”Sportingbet” indgår som nævnt som en dominerende del af klagers EU-varemærke og er af klager blevet registreret som domænenavn under en række andre topleveldomæner. Klager har derfor en loyal interesse i at få betegnelsen registreret som domænenavn også under topleveldomænet .dk, dels for at undgå en adfærd som indklagedes og dels for at reservere sig domænenavnet med henblik på at drive sin virksomhed i Danmark i det omfang, dette er – eller i fremtiden måtte blive – lovligt.

Nævnet træffer herefter følgende

A F G Ø R E L S E:

Indklagede, Henrik Olsen, skal anerkende, at den foreliggende registrering af domænenavnet "spor-tingbet.dk" er i strid med gældende dansk ret, og at registreringen af domænenavnet overføres til klageren, Sportingbet Plc. Overførslen gennemføres 4 uger efter nedennævnte dato. Klagegebyret tilbagebetales til klageren. Dato: 29. august 2003

__________________ Lene Pagter Kristensen

(Formand) Dorte Olesen Jens Schovsbo Jeppe Juul Tom Togsverd