En bog om bevægelse – hvordan den skabes, og om hvordan vi bruger bevægelsen til at skabe en hest

med god og sund kropsholdning hele vejen fra tilridning mod de høje dressurklasser

Klædt af til

DressurDYRLÆGE HE ID I N IELSEN & EKVIPAGETRÆNER PAUL INE PRESTON

En bog om bevægelse – hvordan den skabes, og om hvordan vi bruger bevægelsen til at skabe en hest

med god og sund kropsholdning hele vejen fra tilridning mod høje dressurklasser

Klædt af til

DressurDYRLÆGE HE ID I N IELSEN & EQUIPAGETRÆNER PAUL INE PRESTON

RETTELSERKÆRE LÆSERI bogen Klædt af til Dressur er der i

første oplag fundet 2 fejl. På side 108

manglede der et par ord og i kapitlet

om gangartsanalyser har der sneget

sig et forkert billede ind på side 82.

I denne pdf med rettelser, får du nye

billeder til side 82 og færdig tekst fra

side 108.

I andet oplag, som kommer på

gaden i 2014 vil det selvfølgelig være

med disse rettede billeder og tekst.

I denne pdf med rettelser, får du

desuden hele kapitlet om ‘Hvad er

dressur for os’ samt forbedringer i gan-

gartsdelen om skridt og bevægelses-

flow. Bevægelsesflow bliver et af

hovedemnerne i bog nummer 2, som

er på tegnebrættet.

Rettelsen til side 108 i

Klædt af til Dressur finder du på side

30 i denne pdf.

Rettelsen til side 82 i

Klædt af til Dressur finder du på side

24 i denne pdf.

Rettelser har lilla farve eller lilla

introtekst.

Klædt af til Dressur

Tekst & illustrationer © Heidi Nielsen

Tekst & illustrationer © Pauline Preston

Rettelse til 1. udgave, 1. oplag 2013

Layout og design: Pauline Preston

Bogen er sat med Century Gothic og Century Schoolbook

TAK .......................................................................................... 5

FORORD ................................................................................. 6

HEIDI NIELSEN ......................................................................... 9

PAULINE PRESTON .................................................................12

KAPITEL 1

HVAD ER DRESSUR FOR OS ................................................. 14

• Fordele ved træning ................................................... 15

KAPITEL 2

HVORDAN SKABES BEVÆGELSE? ...................................... 18

• Hængebroen ............................................................... 20

• Nervesystemet ............................................................. 20

• Hvad er Biomekanik .................................................... 29

• Muskler, sener og bindevæv ...................................... 34

• Hvorfor ændres kropsholdningen .............................. 39

KAPITEL 3

3. HESTENS ERNÆRING ........................................................ 42

• Hestens fordøjelsessystem ........................................... 44

• Equine Metabolic Syndrome ...................................... 49

KAPITEL 4

HESTENS TÆNDER ................................................................ 52

KAPITEL 5

HESTENS HOVE .................................................................... 64

KAPITEL 6

GANGARTS ANALYSER ....................................................... 74

KAPITEL 7

HVAD ER BALANCE ............................................................. 96

KAPITEL 8

UDDANNELSE AF EN STÆRK HEST .................................... 104

• Hvad er samling ..........................................................106

• Det sidder du på ........................................................ 108

• Frem og ned ............................................................... 116

• Let løftet form ............................................................. 132

• Thoraxslyngen og dens betydning for formen ....... 135

• Løftet form ...................................................................146

KAPITEL 9

BEHANDLING AF HESTEKROPPEN .................................... 152

• Kiropraktik ................................................................... 156

• Osteopati .................................................................... 160

• Kranio-Sakral Terapi ................................................... 161

• Akupunktur ................................................................. 162

• Alexander-Teknik .........................................................164

• Fysioterapi – ProPrio-Træning ................................... 170

• Genkend rygproblemer ............................................ 177

KAPITEL 10

GENNEMGANG AF ØVELSER ........................................... 184

I BOGEN ‘KLÆDT AF TIL DRESSUR’ KAN DU BLANDT ANDET LÆSE OM:

“Better than a thousand days of diligent study, is one day

with a great teacher.”

Tak til hesten, for at være den bedste læremester omkring livet.

Tak for inspirationen og for de mange timers læring og udvikling, som dit væsen har givet os.

4

TAK...En meget stor tak, til alle Jer, der har bidraget til tilblivelsen af denne bog. Vi føler os heldige, at have jer i vores

liv, og er lykkelige for at føle, at vi er omgivet af mennesker, som er klar til at hjælpe og give en hånd med, for at

denne bog kunne komme på gaden.’

PRAKTISKE HJÆLPERE• Mona Arends

• Rikke Friis

• Emma Friis

• Sabrina Bøgh

• Mie Sørensen

• Louise Agner

• Sissel Iversen

• Susanne madsen

FOTOGRAF:• Kenneth Lundby

KARRIKATURTEGNINGER:• Helene Ilsøe

KORREKTURLÆSNING:• Michèle Vandborg Nielsen

• Lone Plum

• Rikke Friis

REDIGERING:• Michèle Vandborg Nielsen

• Heidi Nielsen

BILLEDER:• Marlene Kirial

• Susanne Mohr Kristensen

• Lena Sørensen

• Signe Nielsen

• Susanne Madsen

RYTTERE:• Pia Krichau

• Tina Gade

• Louise Dybdal

• Sanne Hinding Kusk

• Maria Skipper

• Matilde Sahl

• Susanne Madsen

EN HELT SPECIEL TAK TIL:• Michèle Vandborg Nielsen – for

ufattelig stor tålmodighed, for

din måde at være på, for de

mange timer du har lagt i pro-

jektet og for din hjerne, som kan

køre på højkvalitetsblus hele

tiden.

• Kim og Claus

Fordi I stadig er hos os. :o)

• Opstalderne i stald DE LUXE fordi

I har passet bondegården i mit

(Paulines) fravær.

• Susanne Madsen: for altid at

have været der for Heidi i tykt

og tyndt og som verdens bedste

hestepasser og veninde

• Baronesserne

5

Klædt af til Dressur

ForordDet er vigtigt at vide, hvordan hestens er skruet sammen rent anatomisk.

For os, har det også været vigtigt at få fokus på, hvordan alting virker indeni hesten.

Vi ønsker at synliggøre, hvordan det hele styres og sættes i gang,

så det ydre bliver harmonisk, smukt – og ikke mindst holdbart.

INDLEDNINGHeste siger ikke til eller fra – de har ikke engang en lyd, som f.eks. en hund, der jo kan pibe, hvis den har slået sig eller er utryg.

Ved at kigge på, hvad der foregår ind eni hesten, forsøger vi at vise, hvad der skal til for at holde en hest sund og udvikle den til at blive en veltilpas, stærk og holdbar hest, som vi kan vi bruge til alt: dressur, spring, di stance, væddeløb, trækhest, turhest eller hvad som helst, vi ønsker af vores hest.

Heste i et godt miljø, som er passet og trænet på en fornuftig måde, er ikke sarte eller går nemt i stykker. De er derimod helt fantastiske med deres smukke bevægelser, deres alsidighed og deres lyst til at være sammen med os men-nesker, som er så vidt forskellige fra dem selv.

6

“Det er vigtigt at vide, hvordan hesten er skruet

sammen rent anatomisk.

For os, har det også været vigtigt at få fokus på,

hvordan alting virker indeni hesten.

Vi ønsker at synliggøre, hvordan det hele styres og

sættes i gang, så det ydre bliver harmonisk, smukt

– og ikke mindst holdbart”.

7

8

HEIDI NIELSEN - EN MENNESKELIG ‘MUST HAVE’Heidi’s store kærlighed til heste og

hendes fag samt nytænkende tilgang

til det, hun laver, gør hende til en

helt unik behandler og et leksikon af

viden. Hendes indre kort over hestens

anatomi og hendes mavefornem-

melse for, hvad den enkelte hest har

brug for, gør også, at jeg hver gang

ser hurtig og præcis behandling med

stor effekt på hestens bevægelser

efterfølgende.

Hvordan beskriver man Heidi Nielsen,

uden at negligere eller glemme en

af hendes mange kvaliteter? Måske

således: Heidi er et menneskeligt

kinderæg - med meget mere end

3 ting... Når man er sammen med

Heidi, hvad enten det er som be-

handler eller veninde, så får man

‘noget der er godt for sindet’ - i form

af indsigt og viden omkring det, der

optager hende. Man får ‘ekstremt høj

faglighed’ og - som følge deraf - store

fremskridt med hesten. Man får også

en dyrlæge med i købet, med hu-

mor, nytænkning, og et helt fantastisk

ukompliceret sind. Og det er kun selve

ægget. Indpakningen kommer i form

af en sprudlende glad og passioneret

pige, som har en sjældent høj moral

og faglig stolthed.

Basen for denne bog blev lagt allere-

de tidligt i vores venskab og uden tvivl

i hjertet; – hvis jeg nogensinde skulle

gå i sving med et projekt som dette,

så ville jeg være tryg ved at gøre det

med Heidi.

Heidi vil nok beskrive mig som nørd.

Og det er jeg glad for, for så har

jeg muligheden for at kalde hende

overnørd. Heidi imponerer mig gang

på gang, med hendes store indsigt

og evne til at sætte sig ind i emner

og være sikker i sin sag. Men samtidig

- og det er en sjælden kombination -

har hun en virkelig veludviklet og sund

mavefornemmelse og føling i det hele

taget for, hvad der sker i hestens krop

og sind.

Som behandler er hun et stærkt

kort at have på hånden. Jeg ser

selvfølgelig ofte heste, der får eller har

fået behandlinger, men der er noget

ved Heidi’s behandlinger, der gør, at

heste, som hun har haft imellem hæn-

derne, har været markant bedre, end

de resultater jeg ellers ser.

Der er mange ting, omkring Heidis

tilgang til heste, som jeg synes giv-

er rigtig god mening. I tider, hvor

behandlere i større grad får lavet

‘opsamlings-steder’, sætter Heidi stor

pris på, at komme ud til den enkelte

stald og behandle hesten i dens eget

miljø. Det er indlysende logisk for mig,

at en behandling skal foregå i hestens

hjem, hvor den er tryg, i stedet for at

skulle ud og køre en hård trailer-tur

9

efter behandling. En anden ting, som

gør, at Heidi tager hjem til hestene er

også, at hun er OBS på at årsagsbe-

handle, og årsagerne til hestens ska-

vanker kan ofte findes eller afhjælpes

med små ændringer i hestens hjem.

Heidi er en meget alsidig behandler;

heste er forskellige, og Heidis velas-

sorterede værktøjskasse giver hende

mulighed for at behandle hesten med

det helt rigtige værktøj. Et af de sidste

skud på stammen er Alexander-lære

eller Alexander-teknik og arbejdet

med hestens nervebaner - altså,

kernen af de bevægelser, vi ser og ar-

bejder med. Denne vinkel på behan-

dling af heste gør Heidis tilgang til hes-

ten helt unik. Det kræver stort fokus at

arbejde med Alexander-teknikkerne,

hvilket er endnu en rigtig god grund til

at arbejde med hesten i dens nærmil-

jø, hvor den har ro og overskud til

også at forstå og mærke, hvad der

sker i dens krop.

Tak til dig Heidi for så uendeligt

meget. Vi har været langt omkring for

at skrive denne bog, og jeg er så glad

for, at vi er kommet tilbage til det frø,

der ansporede vores venskab, nemlig

tanken om at opbygge en sund og

stærk hest ved at mobilisere og akti-

vere dens fornemmelse for sig selv.

“Why do you go away?

So that you can come back.

So that you can see the place you came

from with new eyes and extra colors.

And the people there see you differently,

too. Coming back to where you started is

not the same as never leaving.”

- Terry Pratchett, A Hat Full of Sky

10

11

En let læselig og velillustreret bog på dansk, om beveægelse, hvordan den skabes og om hvordan vi kan bruge bevægelse, til at skabe smuk og holdbar hest til alt brug. Skrevet i et unikt samarbejde mellem dyrlæge/kiropraktor/hestetandlæge Heidi Nielsen og Ekvipagetræner Pauline Preston

I BOGEN FINDER DU BLANDT ANDET: 369 billeder og illustrationer om biomekanik og bevægelse, Gennemgang af basis-dressur øvelser samt fysioterapi-øvelser der styrker den enkelte dressurøvelse. Du finder også: Gangarts analyser, staldtips, hestens hove, hestens tænder, behandlingsformer mm.

Årets

Julegaveidé til hestetosser

JULETILBUD:

KUN 449,- (Inkl. fragt T.O.M. 24.12.13)

Købsinfo finder du her:dyrlæge-heidinielsen.dk

eller: stalddeluxe.dk

Overfør konto nr: 8117-2464769ELLER

Via Mobil-Pay til nr. 22 32 18 77(husk at anføre navn adr. og tlf. n.r)

...eller følg med på: facebook.com/klaedtaf

og mød os til arrangementer og demoer

INKLUSIV FRAGT

12

PAULINE PRESTONPauline er på kort tid blevet en rigtig

god veninde og samarbejdspartner

for mig. Allerede første gang, jeg kom

i hendes stald for at behandle nogle

af hendes skønne muler, gik snakken

på dressur med fokus på hestekrop-

pens fantastiske muligheder for at ska-

be smuk bevægelse. Jeg lagde hur-

tigt mærke til Paulines store passion for

at vide alting meget præcist i forhold

til hestens anatomi og biomekanik

men også sundhed og hvilke faktorer,

der spiller ind for optimale forhold for

hestens velvære og præstationsevne.

Jeg var overrasket over, hvor meget

uddannelse i form af kurser m.m,

Pauline har taget på forholdsvis få år

i hesteverdenen, og hvor meget hun

har sat sig ind i hestekroppens biome-

kanik og balance i forhold til opbyg­

ning af en dressurhest på højt niveau.

Pauline er - ligesom jeg - stor fan af

Amanda Barton, som er Mark Rashid

instruktørelev. Pauline bruger dette i

al sin undervisning og hestetræning,

hvilket jeg værdsætter meget.

Jeg har selv modtaget rideunder-

visning af Pauline og sætter stor pris

på hendes evne til at forklare ting i

billeder og møde hver rytter netop der

i træningen, hvor de er.

Pauline er nok den største heste-

og rytternørd, jeg kender, ment i

meget positiv forstand. Hun vægter

fagligheden højt og har kigget på

rigtig mange heste og ryttere i sine

heste år og har et godt øje for heste-

kroppen i god bevægelse, men

samtidig en fantastisk indlevelse i

både hestes og menneskers evne for

indlæring.

Samtidig er Pauline en sand kunstner

og meget visuelt tænkende, som jeg

selv, og vi fik allerede tidligt i vores

venskab ideen til denne bog.

Da Pauline og jeg begge interesserer

os for alt det, der foregår indeni hes-

tene - her tænker jeg på det, der ska-

ber bevægelse, som nervesystemet,

knogler, muskler m.m. - og da Pauline

samtidig er en sand kunstner og kan

male på både heste og mennesker

- besluttede vi os for at lave bogen

”Klædt af til dressur” med bodypaint-

ede heste, så alt det indeni hestene

kom frem og blev visualiseret.

Flere har spurgt mig; ”Jamen, hvordan

kan Pauline undervise, når hun ikke

selv rider?” Jeg er ikke i tvivl om, at

de bedste undervisere er dem med

et skarpt øje og med stor viden om

hestens anatomi og indlevelse i

menneskers indlæringsevne. Om de

selv rider eller ej, ser jeg ikke vigtigt i

undervisningsøjemed. Ulrik Wilbek har

jo heller aldrig vist det store talent som

håndboldspiller!!

Han har dog alligevel en helt fantas-

tisk evne til at fremme menneskers

fokus og tanker omkring deres sport.

Dette kan Pauline fremme hos ryttere.

Samtidig rådfører hun sig med fagfolk

og er ikke bleg for at sige fra, hvis hun

mener, hesten har brug for udredning

hos dyrlæge med kiropraktik som

speciale, før den videre træning kan

fortsætte.

Tak Pauline for at vise mig din tilgang

til heste og ryttere. Vi mødtes tilfældigt

ad vidt forskellige veje, men rejser - og

har rejst - mod samme mål:

Sunde, stærke og glade heste.

13

Hvad er dressur for os..?

Dressur er – for os – basen for og toppen af smuk bevægelse. Hest og rytter i samspil.

Tænk, at heste gider bevæge sig sammen med os. At de evner at lære af mennesker og bruge deres krop i de til tider ekstreme udfordringer, som

dressurøvelserne kan byde.

At deres fire ben og helt abnorme konstruktion tillader, at de bærer rundt på ryttere og samtidig skaber fantastisk bevægelse. Det er fascinerende,

hvorledes heste er i stand til dressur, og hvordan vi som mennesker kan være med til på den ene side at have sådan en kontrol over hesten og på den

anden side lade os bære med i smuk dans hest og rytter imellem.

KAPITEL 1

14

Dressuren er både basis og symfoni. Basis,

fordi dressur dybest set handler om, at

rytteren bliver i stand til at forstå og bruge

hestens bevægelser – at bede hesten

om at bevæge bestemte kropsdele i

bestemte retninger, og få respons.

Dressur er netop dette: Kommunikation

og respons og gensidig forståelse. Mange

kan med råstyrke og udstyr opnå former

og bevægelse. Men dressur er i vores

øjne noget ganske andet, nemlig en hest

der kan – og vil – honorere vores ønsker

og bevæge sig herefter.

Hvor langt du vil gå ud ad dressurens vej,

bestemmer du selv. Men uanset om du

er skovturs-rytter eller grandprix-stjerne,

er dressuren din base, og med afsæt i

styrke, forståelse, villighed og kommu-

nikation, er vejen banet – uanset hvor i

træningen, du bevæger dig.

I vores verden kan dressur oversættes di-

rekte til træning. Træning af bevægelse.

Træning af samarbejde. Træning af

styrke. Træning – altså dressur – er vigtig,

uanset om du springer, rider skovtur, west-

ern eller..?

HVAD OPNÅR DU SÅ, VIA DRESSUREN?Hvis man betragter dressur, som vi defi-

nerer det, nemlig: ‘Træning i bevægelser’

via styrke og forståelse, er der en lang

række meget positive resultater som

følge heraf.

FORDELE VED TRÆNING

Træner du hesten uden tvang får du en hest, der er stærk

nok til at udføre bevægelserne.

Træningen kommer til at foregå i en jævnt stigende kurve.

Pauser grundet skader og ‘knæk’ pga for meget pres fjernes,

fordi øvelser, krav og styrke harmonerer.

Stress og konfliktadfærd minimeres, da kravene matcher hes-

tens fysiske og psykiske formåen.

Arbejder du med at styrke hesten i dens tempo, lærer du

også at lytte og kommunikere. Dvs at rytter og hest lærer at

forstå hinanden bedre.

Vær et godt eksempel for din hest.

Ofte opdager du som en ekstra bonus, at du har gennemgået

en personlig udvikling – men nu sammen med din hest.

15

GangartsanalyserAt kende en gangart er essentielt for at kunne forstå og forbedre ridningen. At takten er ren, er i mine øjne den bedste indikator

for at hele hesten fungerer, som den skal. Hestens takt kan sammenlignes med et symfoniorkester. Orkesteret består af hundrede instrumenter og toner.

Hvis samarbejde og harmoni er på plads, kommer der skøn rytmisk musik.

KAPITEL 6

16

17

BÆRING, AFSKUB OG SVÆVEMOMENTInden vi går igang med

gangarterne, vil jeg gerne have disse 3

begreber på plads.

18

AFSKUB...bruges om det øjeblik, hvor hesten sætter af – altså skubber kroppen frem eller til-bage.

Hesten går med en afspændt hvirvelsøjle, som tillader bagbenene at komme godt ind under sig og sætte af, så de effektivt flytter hesten fremad i ethvert tempo. Hesten bruger ikke fart men muskelkontrol for at opnå afskub.

BÆRING...betegner det moment, hvor hestens vægt er over benet – altså hvor det bærer mest vægt.

I den akademiske verden er bæringen es-sentiel, og specielt i de laterale øvelser er der krav til øget bæring på bagparten.

Den ypperste bærende øvelse er levaden. I klassisk dressur er piaffen den øvelse, der kræver mest bæring.

SVÆVEMOMENTET...er det moment, hvor et eller flere af hestens ben forlader jorden. Der er debat omkring, hvornår man kan kalde det et decideret svævemoment. Nogle mener, at det kun er i de gangarter, hvor alle fire ben forlader jorden.

I denne bog og i min terminologi, bruger jeg ‘svævemoment’ om momenter, hvor hestens ben diagonalt eller sætvis forlader jorden. Jeg taler endda om forbenets svævemoment, hvis det giver mening i forhold til eksempelvis en forklaring eller takt-check (halthed, utakt eller lignende).

19

BEVÆGELSEHestens bevægelser i skridt kan sam-

menlignes med et pendul. Omkring

hestens hjerte – center – har pendulet

sin base, og benene er pendulet, der

svinger ud fra centeret.

Det første skridt er tungt at sætte i

svingninger, fordi hesten her skal arbej-

de mod tyngdekraften.

Når benet sættes i jorden, skabes

der ‘bølger af bevægelse,’ som

strømmer til centeret. Herefter tager

tyngdekraften over igen, og næste

ben svinger frem og sættes i jorden.

Tyngdekraftens energi kan nu svinge

tilbage i benet igen og skabe mere

bevægelse, så det bliver lettere og

lettere at gå – præcis som et pendul,

der hele tiden låner sin egen energi, til

at vedblive med at svinge.

For at holde pendulet i svingninger,

skal hesten tilføre ganske lidt energi,

for at opretholde en jævn skridt.

I løb ændrer bevægelsen og koncep­

tet karakter, og bliver mere som trom-

me stikker, der synker ned i skindet på

trommen og bliver kastet retur. Når

benet bliver sat i jorden, synker det

først sammen, og her virker hestens

ben som en bremse for kroppen.

‘Center of mass’ – energien i hestens

center – er på sit laveste, når accel-

lerationen er lavest. Imens fungerer

lårmuskulaturen som fjedre.

Idet benet synker sammen, bli ver nog-

BEVÆGELSES­HÆMMENDE FAKTORER KAN VÆRE:

Tændernes stilling og tilstandHovenes dynamiske og statiske balanceForkert eller utilpasset udstyrSmerterSpændingerKompensationer

I skridt fungerer hestens ben i bevægelse lidt som et pen-dul. Det første skridt er tungt og kræver mange kræfter af hesten, men når mekanismen først er sat i svingninger, strømmer energien fra fod til fod, som når et pendul svinger fra side til side, og det kræver næsten ingen kræfter for hesten at holde bevægelsen igang.

‘Når en bevægelseshæmmende faktor spiller ind, kommer der forstyrrelser i rytmen, og bevægelsen strømmer ikke frit i kroppen og formidler det nødvendige flow for at op-gaven løses optimalt. Når bevægelseshæmmere er i spil, forstyrres flow og energistrøm, og hesten skal kompensere, både i bevægelse og energi-tilførsel’.

LYT TIL TAKTENDet er let at høre, om hesten

takter rent – specielt trav er

en god start. Her skal rytmen

være helt enkel en-to-en-

to-en-to-en-to. Hvis der er

ujævnheder, lyder det som

ento-ento-ento eller een-

to-eento-eento osv. Altså,

ujævnheder i rytmen. Den

skal til enhver tid være helt

ensartet, uden mellemrum

og hak.

NY TILFØJET TEKST

20

le af lårmusklerne strakt og sluppet

som en elastik. Idet elastikken slipper,

bliver energien i musklen frigivet og

kastet op og frem.

Når bevægelsen i hestens krop

fungerer optimalt, formidles ener-

gien igennem hele kroppen i kæde-

reaktioner og samspil. Hvis der ikke

er nogen hindringer i vejen, runder

energien ud i blød bevægelse, hvor

den ene bevægelse hjælper den

anden i gang.

I alle gangarter er energiflowet

meget lig bølgerne på en strand.

Hvis bølgerne får lov at rulle på

en lækker sandstrand, er rytmen

ubrudt og konstant. Vinden får lov

at bestemme bølgernes størrelse.

Lidt vind giver små krusninger, meget

vind laver store bølger. Det giver

god mening i forhold til hestens

bevægelser. Lidt bevægelse giver

små bevægelser, mere bevægelse

giver mere be vægelse. Hvis der så

ligger en stor eller en lille sten på

stranden, vil bølgerne blive brudt og

slå op som uformidlet energi i form af

bølgesprøjt – eller for hestens ved-

kommende ujævn takt.

I løb er det hestens muskler m.m, der tager over og laver en fjedring til næste afsæt, som når en trommestik rammer trommen og bliver kastet tilbage – op i luften.

21

SKRIDT: Skridt er den langsomste gangart hos

hesten. Det er en 4-taktet gangart.

Hoved og bækken svinger som en

enhed. Skridtens ‘klang’ bør være

helt jævn og rytmisk, og når forpart

og bagpart arbejder i ligevægt, bør

lyden fra forben og bagben lyde ens.

Mange har svært ved at tælle

skridt-takten, fordi den er overras-

kende hurtig.

En god måde at starte med at lære

at tælle takt på, er ved at starte med

at tælle enten forben eller bagben.

Forbenene er lettest, fordi du her kan

se skulderen bevæge sig.

Forbenstakten alene hedder:

2-4-2-4-2-4-2-4. Når du har fundet

denne rytme, så begynd at mærke

eller lytte efter et ‘taktslag’ imellem 2

og 4. Det er 1 & 3 (bagbenene).

A

E F G H

B C D

VB

HB HF

VF

SKRIDT – 4 TAKTER 8 FASER

1

1

2

2

CHECK AF RENTAKTETHEDDe gangarter der typisk

checkes rentaktethed i, er

skridt og trav, fordi de er

gangarter med jævn rytme.

Galop er med ulige taktslag,

og indgår derfor normalt

ikke, når vi tjekker gangarter.

Men det betyder ikke, at

galop eller andre gangarter i

øvrigt er mindre vigtige.

22

Husk, du kan altid gå tilbage og

‘nøjes’ med 2-4-2-4 fra forbenene.

Går du lidt videre i det at læse

skridt-takten, så vil du hurtigt lære, at

skridten ikke kun består af taktslag,

men også af svævemomenter.

Man siger faktisk, at skridten er 4-tak-

tet med 8 faser. Imellem hver taktslag

er et svævemoment, hvor hesten kun

har 2 ben i jorden.

A

E F G H

B C D

VB

HB HF

VF

43

3 4

23

KORTE SKRIDT OG LANGE SKRIDTHeste har ofte en tendens til at vælge

en ‘hvile-gangart’. Oftest relativt korte

skridt, som – hvis man ikke er opmærk-

som på det – giver korte kompakte

muskler og en flad, lidt hård skridt.

Det vigtige for mig, når der arbejdes

med skridt, er først og fremmest at

blive opmærksom på, om hesten tag-

er lange eller korte skridt. Jeg oplever

ofte, at ryttere, når de bliver bedt om

mere tempo, ganske vist får en hurtig-

ere gang, men uden kvaliteten fra de

lange skridt – en stivere gang, der ikke

kommer længere ind under hesten.

Dette kan ændres med træning

– og især fokus.

God skridt i god balance. Hesten tager lige lange skridt med for-ben og bagben = en fornuftig vægt-fordeling til samlet skridt samt middel skridt/arbejdsskridt.

De ligebenede trekanter opstår for-skudt af hinanden. Billedet viser hvor trekanten lige har været, og hvor den vil opstå, men momentet er valgt, fordi det viser ideen omkring at ‘læse trekanter’. Når du selv skal kigge efter det, så start med at finde den trekant du kan se ved forbenene og find den derefter ved bagbenene.

Kort skridt i god balance mellem

for- og bagpart. Hestens skridt er korte, men forpart og bagpart tager lige lange skridt.

Billedet her viser det moment, hvor den ene trekant kan ses - den fra bagbenene. Hesten er ved at flytte vægten over på det nye bærende ben (VB) hvilket gør momentet en smule ‘skævt’. Bemærk den kom-pakte muskulatur, som indikerer, at denne skridt kunne være hestens ‘førstevalg’, dvs. det der bliver trænet mest, hvis rytteren ikke er opmærk-som på skridtlængde og kvalitet.

Lange skridt med forbenene og kortere med bagbenene giver uens vægtfordeling for- og bagpart imel-lem.Trekanterne er ikke længere lige store.

LÆS

SKR

IDTE

N

TIPKig efter trekan ter. Når hesten takter rent og går med en god balance og vægtforde-ling, er trekanterne, som på de to første illustrationer, lige store eller næsten lige store.

NY TILFØJET TEKST+BILLEDE

NY TILFØJET TEKST+BILLEDE

24

A

E F G H

B C D

VB

HB HF

VF

SKRIDT I LIGEVÆGT, PÅ FORPARTEN ELLER MED ØGET ENGAGERET BAGPARTEn anden ting at have fokus på, når du laver skridtarbejde,

er ligevægten imellem forpart og bagpart.

Da hesten fra naturens hånd har ca 60 % af sin vægt på

forparten og altså er forpartsbelastet, ser jeg ofte heste

lave øvelser, primært med forbenene. – Bagbenene følger

bare med som det tynde øl.

Fri skridt

I den frie skridt ønsker jeg større over-trædning – dvs. at hestens bagben skal træde over samme forbens spor.

Arbejdsskridt/Middelskridt

Hesten tager lige lange skridt for og bag. Hestens bagben rammer i samme forbens spor.

Samlet skridt

Kortere skridt, Kortere ramme med næsen foran eller i lod.

Hesten træder knapt op i samme forbens spor.

Billedet er ikke et perfekt moment, men viser en hest på vej til at kunne samle sig.

TYPER SKRIDT

Samlet Skridt:

Kortere skridt, Kortere ramme

med næsen foran eller i lod.

Hesten træder knapt op i

samme forbens spor.

Fri skridt:

I den frie skridt ønsker jeg

større overtrædning – dvs. at

hestens bagben skal træde

over samme forbens spor.

Middelskridt/Arbejdsskridt:

Hesten tager lige lange skridt

for og bag. Hestens bagben

rammer i samme forbens spor.

25

Uddannelse af en Stærk Hest

KAPITEL 8

Hvordan uddanner du hesten, så den er stærk, smidig og kan honorere de krav, du stiller til den?I dette kapitel bliver uddannelsen af hesten gennemgået, fra den helt uøvede, unge eller spændte hest til den store, stærke, stabile dressur-hest.

Denne måde at opbygge hesten på, bygger på balance, selvbalancering, selvstyring, ligeudretning og styrke og er klart inspireret af klassisk dressur eller remonte men understøttet af forklaringer, øvelser og vores egne tanker omkring opbygningen af en sund og stærk hest.

26

I DETTE KAPITEL: Hvad er samling

Det sidder du på

Introduktion og hurtig op-

formering af formerne

Strakt form – frem og ned

Let løftet form

Løftet form

I alle former gennemgås:

Hvilke muskler arbejder

Hvilke muskler klargøres

Hvad er formens vigtigste

funktion og tanken bag

Hvor ligger vægten

Hvad skal fungere, inden

du går videre.

27

HVAD ER ’SAMLING’For mange ryttere er det at ’samle

hesten’ et stort ønske og mål. Har alle

ryttere et klart billede af, hvad samling

egentlig er? Er der noget facit? Har vi

alle forskellige kriterier, der skal være

opfyldt, før vi mener, at en hest er

samlet?

For mig handler ’samling’ mere om

at få bygget hesten op, så den er

stærk og i fysisk og mental balance,

til at honorere kommandoer fra små

hjælpere. Hvis hesten er i stand til

dette, mener jeg, at formen er under-

ordnet – for enhver form, retning og

bevægelse er indenfor min rækkevid-

de til enhver tid. Så dybest set, han-

dler ’samling’ måske mest om fysisk og

mentalt overskud.

Så, hvad er DIN definition på

’samling’? Er det øvelser som Piaffe og

passage, udført med næsen let foran

lod, eller er det taktfast trav, over-

gange og galop, med løftet ryg og fri

for spændinger?

HVORFOR ER DET VIG-TIGT, AT DU TAGER STIL-LING TIL – OG DEFINERER ’SAMLING’?Jeg hører fra rigtig mange ryttere, at

de har lagt ud med uopnåeligt høje

ambitioner og derfor mistet lysten og

modet undervejs. Det er OK at have

høje mål, men det er vigtigt at disse

mål er klart definerede. Ellers risikerer vi

at jagte rundt efter noget, som mulig-

vis er opnåeligt, men måske slet ikke

det, vi i virkeligheden ønsker.

SAMLING’ BØR DEFINERES UD FRA: Din hests kapacitet, dit eget behov,

den tid du er villig til at investere, og

det du godt kan lide at lave med din

hest. Så hvad er det ’ypperste’ for

dig? Hvad er din variant af samling?

Gå gerne efter det ypperste, men

vær sikker på, at DU har sat rammen

for, hvad det ypperste er for dig og

din hest.

28

Sæt dig realistiske mål, og find ud af, hvad DIN version af samling er, ud fra din hests kapacitet,

din egen vilje til at gøre en indsats, og ud fra hvad der gør dig glad

29

DET SIDDER DU PÅBilledet viser ganske godt det store

dilemma, vi dybest set alle bøvler med,

når det kommer til ridning:

Hesten er bare ikke skabt til ridning!

Enhver der ser på en faldefærdig

bro – eller enhver bro i det hele taget

– har en klar fornemmelse af, at hvis

broen knækker, når vi går over den, er

det nok på midten, dette vil ske. Hvis

broen hænger meget dybt på mid-

ten, hvad skal vi så gøre for at få den

strammet op?

MUSKELFIBRE:Et andet dilemma omkring den re-

gion, hvor rytteren sidder, er placering

og forløb af den lange rygmuskel,

Longissimus dorsi.

En muskel består af fibre. Muskel­

fibrene i longissimus dorsi løber van-

dret fra forpart til bagpart og fra

bagpart til forpart.

Fibre er kun stærke, hvis de belastes

‘på den lange led’. Hvis du eksem-

pelvis tager et kosteskaft og stiller

det lodret, kan du dybest set sætte

dig på det – omend der er andre af

fysikkens love, der vil garantere et

smertefuldt ‘outcome’ af dette – men

... for eksemplets skyld kan vi nok blive

enige om, at kosteskaftet ikke knæk-

ker, uanset hvor meget du vejer.

Lægger du derimod kosteskaftet

vandret imellem 2 stole og sætter dig

på midten, siger det ‘knæk’ næsten

omgående. Så rytteren sidder altså

på rygmuskler, der ikke bærer rytter-

ens vægt.

RYGSØJLENHestens rygsøjle er endnu et stort

dilemma, når det kommer til ridning.

Det, som mange lokaliserer som

rygsøjlen, er i virkeligheden toppene

af torntappene, som stikker op fra

hestens rygsøjle, der er begravet 10-15

cm længere nede – godt pakket ind i

muskler og væv. Du sidder altså med

18 pigge i måsen og ønsker bevæ-

gelse. Piggene peger foran rytteren

imod rytteren, under rytteren lige op,

og bagved rytteren peger de tilbage.

Og som om det ikke er nok, så sidder

disse pigge så tæt, at de i mange til-

fælde, knalder sammen, hvis hestens

hængebro ikke bliver strammet op,

tætsiddende torntappe kaldes i den

veterinære verden for kissing spines.

Undersøgelser viser at 60% af raske

rideheste har Kissing spines (tætsid-

dende torntappe) og fungerer fint

under ridning, men det kræver, at vi

får løftet hele overlinjen og skilt torn-

tappenen ad under ridning.

Afstanden mellem ryghvirvlerne er

ganske lille, derfor vil selv en let sænket

ryg have betydning for bevæg elsen i

ryggen.

TILFØJET TEKST

- SIDEN HER FINDER DU SOM SIDE 108 i “KLÆDT AF TIL DRESSUR.”

De sidste linjer på denne side er desværre mistet i origi-nalbogen. De mang lende ord er markeret med lilla i teksten.

RETTET

30

Der er ingen tvivl om, at alt, hvad der

kan styrke broen, vil være gavnligt,

men det meste styrkende vil også

gøre broen mere tung, og mere tyn-

gde giver også øget bue. Så der skal

strammes op!

MEN HVORDAN? Vi kan ikke så godt slå knuder på hes-

tens rygsøjle eller rygmuskler, så vi skal

have hele broen hejst op og stram-

met op. Og for at kunne det, skal vi

bruge bropiller. Hvis vi gør bropillerne

højere og dermed stærkere, vil hele

broen følge med op. Det er præcis

den samme funktion, vi går efter med

løftet af hestens ryg.

Vi skal simpelthen finde en måde,

hvorpå vi kan løfte hele konstruktionen

op – og det gør vi ved at lokalisere

bropillerne. Bropillerne repræsen-

teres ganske godt af hestens ben og

området herover, altså skulder og

brystkasse i forparten og i bagparten,

lårmuskulaturen og bækkenet.

Så hvad er før og efter hestens ben?

Det er hals og bagpart. Så ved at vi

bygger muskler op i hestens hals, bliv-

er bropillen forrest løftet som følge af

thorax-træningen m.m.

Dermed har vi løftet broen foran

som tidligere beskrevet trækker det

bagparten med sig, hesten kipper i

bækkenet, som derved bliver højere.

På den måde har vi også løftet broen

bagtil.

SÅ HVORDAN KAN DET

ALLIGEVEL LADE SIG GØRE:

De fleste ingeniører ville ryste på hovedet, når de

så konstruktionen ‘hest’ og hørte ordene ‘bære

vægt på midten’ i samme sætning.

Men ingeniøren ville også hurtigt komme med

en løsning, nemlig at gøre broen stærkere og

stramme den op.

Men hvor griber vi det an?

Er det nok at bruge tykkere kabler? Skal der

mere vejbane? Skal den gøres bredere? Eller

skal der strammes op OG styrkes?

31

Klædt af til Dressur En bog om bevægelse, hvordan den skabes, og hvordan vi bruger bevægelsen til at skabe en sund, stærk og langtidsholdbar hest.

Hesten som en hængebro – eller som et symfoniorkester?

Holder du af heste? Holder du af billeder? Holder du af at gå i detaljen med

hestekroppen, nerver, bevægeapparat, ernæring, hove, behandlinger og

balance, ridning og ikke mindst dressur? Og holder du af nedenstående ?

”Jeg plejer at sammenligne hestens krop med et symfoniorkester, der spiller.

Et orkester består af mange forskellige instrumenter, der skal spille sammen

og harmonere. Og for at få harmonien helt på plads er der en dirigent.

Longissimus dorsi er denne dirigent, så det er vigtigt, at sørge for, at dirigent-

en er hævet op over orkestret og samtidig fri, stærk og sikker, for at musikken

spiller. I ‘frem og ned’ får ’dirigenten’ lært at bevæge sig frit og ubesværet

og ikke mindst, at få hele orkesteret til at spille i takt.”

Så kast dig straks over bogen, for når du har læst den, så er du blevet meget

klogere på heste, den gode bevægelse og hvordan du opnår den – især er

du rigtig godt klædt på til at få din hest ”Klædt af til Dressur.”