kk 10 13 low

Mange lærere har givet deres stemme til Enhedslisten. Tiden vil vise, hvad partiet kan få gennemført for de københavnske folkeskoler.

KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE • NR 10 • 27. NOVEMBER 2013

KLF har ladet sig inspirere af erhvervslivet på Rådhus-pladsen – bare udsigten til storindustrien hus avler nye entreprenører – side 26.

Animationsprojekt i FabLab i Kulturhus Valby. Eleverne i 10. klassecenteret på Kirsebærhavens Skole fremstil-lede alt til to animationsfilm i det særlige it-laborato-rium – de tre fyre tegner storyboard.

pEtE

R gA

RdE

pEtE

R gA

RdE

Indhold

KommunalvalgetOverborgmesteren fastholdt stolen og Enhedslisten bragede frem.

Overborgmester Frank Jensenom trusler, ledelse, new public ma-nagement, arbejdstidsaftale, privat-praktiserende lærere og resultater.

FabLab – et globalt netværk10. klasse laver animationsfilm med innovative 3D-teknologier.

Landets flotteste skole – sådan lyder det fra mange, når de ser Tagensbo Skole.

Ind i 7. klasses egen verdenTo skuespillere guider os derind med inspiration fra elevernes digte.

Vejen til specialundervisning er blevet et forhindringsløb.

Debat

Faglig kommentar Almindelig sund fornuft er blevet ualmindelig.

02

04

07

10

14

16

19

28

KK Københavns Kommuneskole udgives af Københavns Lærer-forening med 10 numre årligt.Expedition: dorthe Rasmussen, tlf: 33 22 33 22

KK’s [email protected]

KK’s redaktionpeter garde, ansv. redaktørFrydendalsvej 201809 Frederiksberg Ctlf: 33 31 41 39Mobil: 40 34 77 22

ForsideFoto: peter garde Layout peter garde

Webredaktør af digitale medier og videoproduktionJan Klint poulsenMobil: 51 94 03 [email protected]

Hjemmeside: klfnet.dkfacebook.com/klfnet

Annoncer KKpeter garde tlf: 33 31 41 [email protected] og prisliste findes bagest i bladet.

Tryk Elbo grafisk A/S Essen 22, 6000 Kolding

Oplag 4.892 Kontrolleret af Fagpressens Medie KontrolISSN 0023-253x

Deadline til KKSidste frist for indlevering af mindre annoncer og kort rubrikstof er mandag kl. 12, ni dage før udgivel-sesdagen.

Deadline for artikler, længere indlæg og større annoncer er senest fredag kl. 12, tolv dage før udgivelsesdagen.

Stof til KKManuskripter bedes fremsendt på mail: [email protected]

Artikler i KK dækker ikke nødven-digvis redaktionens eller KLF´s synspunkter. Brevpost sendes til Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg C.

Afleveret til postvæsenet: 25. november

Næste nummerKK 1 udkommer 28. januar

Deadline KK 1er fredag 17. januar, se ovenfor

KK nr. 10

27. nOVEMBEr 2013

106. årgAng

lEdEr

Offentligt ansat sundhedspersonale startede for et par uger siden en face-

book-gruppe med navnet ’Tag faget tilba-ge’, og hurtigt knopskød en ny gruppe ’Tag faget tilbage’ for lærere.

Spiren til denne græsrodsbevægelse, der på kort tid tæller over ti tusind followers, er en protest imod omsiggribende krav om dokumentation og snærende bureaukrati-sering i den offentlige sektor. Det er samti-dig en protest imod, at fagfolk er sat uden for døren, når der træffes politiske beslut-ninger på deres respektive fagområder. I de nye tider er blandt andre lærere gjort inha-bile, når der skal tages beslutninger på fol-keskoleområdet. Vi har set det i forbindelse med Ny Nordisk Skole og ikke mindst ved uoverenskomsten og folkeskolereformen.

De demokratiske værdier i et samarbej-dende dialogbaseret folkestyre er sat til si-de til fordel for konkurrencestatens dagsor-den om finansiel styring, effektivitet og målbare resultater. Som en faglig leder har sagt: ”Medarbejderne i den offentlige sektor skal yde deres bedste, og samtidig fjernsty-res de som marionetdukker – og så skal de iøvrigt dokumentere alt, hvad de laver”.

I stedet for fagfolk sidder i dag teknokra-ter, bureaukrater, regnedrenge og hvad der end findes af kælenavne i Kommunernes Landsforening, i Moderniseringsstyrelsen, i ministerierne og i forvaltningerne og læg-ger blandt andet folkets skole på admini-strative formler. Det er naturligvis helt ud i det blå, at de fagfolk, hvis arbejdsområde det drejer sig om, ekskluderes og erstattes af faggrupper, der ikke har kendskab til det faglige og praktiske skolearbejde. Det mær-kes på skolerne, og det lider de under.

De stadigt mere djøf-supporterede poli-tiske beslutninger vækker stor skepsis hos fagfolk, som – hvis de blev inddraget – kunne tilføre skolefaglig indsigt, gode ideer og samtidig advare imod de værste brølere.

New public management har været brugt som effektiviseringsredskab i en lang år-række og har tillige kostet dyrt på kontoen for psykisk arbejdsmiljø. Som styringssy-stem har det udspillet sin rolle, lød det på KLF’s TR-tema kursus i forrige uge – se om- tale på klfnet.dk – og derfor lancerer politi-kerne nu tillidsbaseret ledelse som nyt sty-

ringssystem i den kommunale forvaltning. At tilliden ikke er blind, som overborgmes-teren understreger inde i bladet, side 4, ses ved, at opnår ledere og lærere ikke, hvad politikerne tillidsfuldt kræver, så kan det koste jobbet. Hvor er det så lige, at tilliden ligger placeret? Ringe resultater kan jo skyldes forkerte kalkuler hos politikerne og de-res økonomiske supportere.

Det positive argument for tillidsbaseret ledelse er, at man springer meget bureau-krati over, så de ansatte måles på resulta-ter og ikke på alle mellemregningerne. Den tillid skulle give værdiskabelse gen-nem personligt engagement og social ka-pital. Tanken er bestemt god, og derfor er det vigtigt, at det gamle system bliver af-viklet for at give plads til det nye. Men hvis de på papiret positive signaler viser sig bare at være indholdsløs new speak, har politikerne igen-igen bragt sig i en utroværdig position. Tillid forudsætter gensidighed.

At et oprør er i gang ses ikke alene af ’Tag faget tilbage’-bevægelsen. Et digitalt debatforum ’Lederskabshøringen’, der fin-des på hjemmesiden DenOffentlige.dk er inspireret af professor ved CBS Preben Melander, han siger:

”Konkurrencestaten kvæler vores mulig-heder for at tænke innovativt og bidrager til at øge distancen mellem borgerne og politikerne”. Preben Melander frygter, at udviklingen passiviserer det enkelte men-neske til fordel for et ensrettende regime:

”Det er økonomer og forvaltningsfolk, der har taget magten og er ved at monopolisere denne logik. Den skaber et regime, hvor men-nesket har svært ved at se sine faktiske res-sourcer og uendelige udviklingspotentialer”.

Resultatet af kommunalvalget får afgø-rende betydning for, hvordan den køben-havnske skole bliver styret de kommende år. Det er ikke mærkeligt, hvis mange of-fentligt ansatte er gået til afstemningsste-det i sidste uge med stor tvivl og skepsis. Nogle har stemt blankt, andre har fundet det mindst afskrækkende parti, og færre har nok sat krydset med lyst og glæde.

Men husk i det mindste at tage dit fag tilbage fra dem, der har hugget det!

pg

Tag faget tilbage!

2 KK • KØBEnHAVnS KOMMUnESKOLE • nr 10 • 27. nOVEMBEr 2013

Kamp om borgmesterposterne i København

En mindre tilbagegang for Socialdemo-kraterne forhindrede ikke Frank Jen-

sen i at fastholde overborgmesterposten. Han fik den nødvendige støtte fra SF, En-hedslisten og Radikale.

Valgets store vinder i København blev Enhedslisten, der tredoblede sin vælger-tilslutning, så partiet blev det næststørste i Borgerrepræsentationen. På den anden side mistede SF det meste af sig selv. De landspolitiske tendenser ser ud til at være slået igennem i København – blandt andet på grund af det store svigt, lærerne har oplevet fra regeringspartierne.

Ind i Kl’s bestyrelse?Enhedslistens fremgang medfører en for-dobling af pladserne i Borgerrepræsenta-tionen. Fremgangen på landsplan kan be-tyde, at partiet får plads i KL’s bestyrelse. Partiets gruppeformand på Christians-borg, Stine Brix, siger til Berlingske, at det vil give mulighed for at bryde den kon-sensus, der karakteriserer KL-bestyrelsen:

”Jeg tror, vi vil ruske op i tingene, hvis det går så godt, at vi får en plads i KL. Det ville have betydet en konkret forskel un-der forårets lærerlockout, som ikke ville have været præget af den samme konsen-sus, hvis vi havde været med. Det er jeg sikker på,” siger Stine Brix.

En arbejdstidsaftale?Spørgsmålet er, hvad Enhedslistens store fremgang vil betyde for den københavn-ske folkeskole og dens medarbejdere. Før sommeren gik partiet som det eneste ind for, at de københavnske lærere skulle ha-ve en arbejdstidsaftale, men de øvrige partier nedstemte forslaget.

Senest har de Radikale genfremsat for-slaget, og nu må vi se, om de sammen med Enhedslisten kan overtale SF og Socialde-mokraterne til at ændre holdning.

Som Enhedslistens medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Rikke Lauritzen, si-ger om de Radikales kursskifte:

”Omvendte syndere er også velkomne. Det er godt, at de Radikale har indset, at en lokalaftale er den eneste vej frem. Vi kan ikke bede byens lærere om at under-vise mere uden samtidig politisk at tage stilling til, hvad de ikke skal lave”.

decentralisering, flere profilskoler, mere modersmålsundervisningRikke Lauritzen lagde før valget vægt på, at skolerne skal afspejle deres lokalområ-de, og derfor skal der være mere decentral beslutningskompetence.

Hun finder iøvrigt folkeskolereformen okay på mange måder, men den skal im-plementeres ordentligt, og hun tager af-stand fra, at Folketinget vedtog, at den skal finansieres gennem mere undervis-ning af alle lærere.

Enhedslisten i København går desuden ind for flere profilskoler, en styrkelse af

Socialdemokraternes spidskandidat Frank Jensen fastholdt over-borgmesterposten i København trods stemmemæssig tilbagegang.

Det blev en jordskredssejr for Enhedslisten i København, mens jorden skred under SF. Hver femte københavner stemte på Enhedslisten, partiet som mange lærere har opfattet som nærmeste og måske eneste allierede efter den skændige konflikt i foråret.

tekst og foto: peter garde

KK • KØBEnHAVnS KOMMUnESKOLE • nr 10 • 27. nOVEMBEr 2013 3

Elevrådet på Vanløse Skole arrangerede valgmøde med lokale kandidater fra de politiske partier. Spørgelysten var stor, og den radikale kandidat Dorthe Kjerulf opfordrede de unge til at tegne på hendes plakater, scanne QR-koden med deres mobiltelefon og lægge et billede af deres tegning og plakaten op på hendes facebook side. Det ville udløse to biografbilletter. Kontakten til kommende vælgere var etableret. De øvrige kandidater frabad sig dog briller og overskæg på deres plakater – se mere på klfnet.dk / aktuelt

modersmålsundervisningen og øget efter-uddannelse af lærere ikke mindst som føl-ge af de øgede krav om undervisningsdif-ferentiering.

I øvrigt var der ingen af de skolepoliti-kere, som KK talte med før valget, der gik ind for fuld tilstedeværelse på skolen – som flere sagde, så har lærere også brug for lidt eget rum til individuel forberedel-se, og der er slet ikke anstændige facilite-ter til, at lærerne kan lave al forberedelse på skolen.

Borgmesterkabalen på rådhusetAllerede på valgnatten blev de to mest ef-tertragtede borgmesterposter fordelt. Frank Jensen bliver overborgmester i de kommende fire år, og Enhedslistens spids-kandidat Morten Kabell bliver teknik- og miljøborgmester.

Venstres Pia Allerslev har tur til at væl-ge område, men hun ønsker mere tid til at tænke sig om, så konstitueringen trækker ud. Dansk Folkeparti får for første gang en borgmesterpost, men hvilken er endnu ik-ke afklaret. Også SF og de Radikale skal vælge en post, og Socialdemokraterne får endnu en. ■

Rikke Lauritzen, En-hedslistens medlem af Børne- og Ung-domsudvalget.


En ikke helt tilfreds overborgmester by-der indenfor i sit over hundrede år

gamle kontor, der ikke er trukket igennem de store arkitektoniske reformer, siden Martin Nyrop færdiggjorde den sidste krummelure i 1905.

Æstetikken er i orden i denne ypperlige bygning, men stemningen er ved mødets begyndelse ikke lige så blankpoleret, som den hyggelige kontorhules skinnende messinghåndtag. Overborgmesteren me-ner ikke, at KK har udlagt teksten på en ok måde i sidste nummer af bladet, og derfor mødes vi – han og de københavn-ske læreres blad, der har præcis samme alder som Rådhuset.

Spørgsmålet er, hvordan kommer den københavnske folkeskole videre efter for-årets konflikter, hvad er de politiske fremtidsplaner, og hvilke veje skal føre til målene.

Mit fokus er børneneDer er en betydelig harme og stor vrede over uoverenskomstindgrebet, og lærerne føler, at de er blevet påduttet en reform, som de ingen indflydelse har haft på – hvordan vil I vende stemningen?

– Jeg er godt klar over, at der blandt læ-rerne er en stor følsomhed stadigvæk over forløbet i foråret. Det kan jeg sagtens mærke og et eller andet sted også godt forstå. Når noget er så polariseret, som det var, så tager det tid at komme over på den anden side, svarer overborgmester Frank Jensen og fortsætter:

– Jeg vil gøre mit til at holde fokus på det, vi er her for, nemlig for børnene, for børnenes undervisning og for kvaliteten af den i de københavnske skoler.

– Hvis der er noget, jeg har haft fokus på i de fire år, jeg har været overborgmes-ter, så er det at have folkeskolen som om-drejningspunkt for mit politiske arbejde.

det var ikke trusler men et tilsagnI oktober skosede KK overborgmesteren for at true lederne med fyringer, hvis ikke de opnåede dokumenterbare bedre resul-tater på deres skoler – for dagen efter at rette den samme trussel imod lærerne. Frank Jensen har imidlertid en anden op-fattelse af sin udmelding.

Han mener, at der var tale om ’et til-sagn til forældrene’ om at gøre vores fol-keskole bedre.

– Jeg ved godt, at der hos lærerne har været mest fokus på mit tilsagn til foræl-drene om at tage skoleledelse alvorligt. Det har mange oplevet som en trussel, men det er det bestemt ikke, fastslår Frank Jensen og fortsætte.

– Lederne skal have gode værktøjer til at blive de ledere, som den nye skolere-form lægger op til. Lederne skal være fag-lige fyrtårne, som lærerne kan spille bold med i faglig sparring og coaching.

Tillid men ikke blind tillidLærerne ønsker også faglige fyrtårne og in-spirerende ledere, men det, der er faldet læ-rerne for brystet, er ’truslen om fyring’ af lærere og ledere. Frank Jensen understreger, at når man skal vurdere skoleledelse, er der store for-

det var ikke trusler men tilsagn til forældrene


Overborgmester Frank Jensen deler ikke den beskri-velse af hans gerninger, som KK bragte i oktober i KK 9. Vi mødte ham på kontoret. ’Truslerne om fyring af lærere og ledere’ er ikke at betragte som trusler, men som ’tilsagn til foræl-drene’, er hans kommentar. ’En tiltagende new public management styring’ er tværtimod at forstå som ’decentraliseret tillids-baseret ledelse’. Og afvisningen af en arbejdstidsaftale for lærere i København er i virkeligheden udtryk for, at nu dropper vi gammeldags central styring. Overborgmesteren tegner et billede af sit syn på den københavnske folkeskole med lockouten i bakspejlet og folkeskolereformen i forruden.


skelle fra et lokalområde til et andet.– Det skal ske ud fra en helhedsvurde-

ring, hvor man blandt andet inddrager den sociale sammenhæng, skolen drives i.

– Den tillid, vi nu skal til at basere sko-ledriften på, er ikke en blind tillid. Vi skal skabe resultater, men der er pokker til forskel på at drive skole på Østerbro og i Tingbjerg.

– Desuden skal vi vurdere skolen ud fra sygefravær, trivsel og de faglige resulta-ter. Det skal være en helhedsvurdering af, hvor skolen er nu, og hvor den skal være to-tre år frem i tiden.

– Jeg ville aldrig være i det her job, hvis ikke jeg havde en faglig og politisk ambi-tion om, at selv i udsatte byområder skal man have faglige ambitioner på de børns vegne. De børn skal også blive dygtigere.

– Derfor er mit ledelsesmæssige udspil først og fremmest en opbakning til folke-skolen. Jeg siger til forældrene, at ledelse er vigtig. Det er et løfte om, at vi reagerer på dårlig ledelse, for hvem kan forsvare dårlig ledelse? Vi skal reagere hurtigt, og vi skal hjælpe de ledere, der ikke magter opgaven at blive faglige fyrtårne – de skal have noget andet at lave.

I et interview i Politiken forleden siger du, at der skal være bedre resultater nogle ste-der i løbet af to-tre år, og de skal være mål-bare. Før sidste kommunalvalg sagde du til KK, at vi skal have mindre new public ma-nagement og måle og veje mindre. Har du skiftet mening?

– Nej, den skole, vi nu er ved at skabe, er en skole, hvor vi fjerner alle unødige rapporteringer og styringer. En skole, hvor der er lagt meget mere ledelse ud til den enkelte skoleleder i samarbejde med medarbejderne. Det er et brud med new public management, konstaterer Frank Jensen.

– Den skole, vi skaber nu, er helt i tråd med en tillidsbaseret filosofi, men det er ikke blind tillid. Det er en tillid, hvor vi siger, at der er tre parametre, som vi skal måles på for at afdække, om det går i den rigtige retning. Ellers ved vi jo ikke, hvor det bevæger sig hen.

– De tre parametre har vi i forvejen: sy-gefravær, trivsel og faglige resultater. Hvis der er højt sygefravær, er det udtryk

for, at der er noget galt i forholdet mel-lem medarbejdere og ledelse – vi fratræk-ker naturligvis langvarig, alvorlig sygdom.

– Vi skal hele tiden have ambition om at forbedre resultaterne, men det er ryk, der skal ses over en periode. Det er ikke daglige rapporteringer eller nye kontrol-systemer. Det er tillid til, at vi alle sam-men står på mål for indsatsen.

– Det skal vi give lederne de bedste red-skaber til at kunne indfri. Og vi skal give lærerne kompetenceløft. Desuden skal lærerne kunne forberede sig på skolen og indgå i samarbejde og team.

En fremstrakt hånd til lærerne– I dag kan vi se, at 25 procent af foræl-drene i København fravælger det fælles skoletilbud, og det bliver nogle af os altså nødt til at tage alvorligt. Den store udfor-dring for os alle og min fremstrakte hånd til lærerne er: Vi skal kunne sige, at den københavnske folkeskole er så god over hele byen, at forældrene trygt kan sende deres børn hen i den.

Det tror jeg ikke, nogen er uenige i, men jeg tror ikke, lærerne føler, at den frem-strakte hånd, når helt ud til dem. De ville fx have mærket en fremstrakt hånd, hvis Kø-

Overborgmester Frank Jensen opfor-drer både forældre og lærere til at væl-ge fællesskabet.


benhavns Kommune i lighed med flere an-dre kommuner havde indgået en lokal ar-bejdstidsaftale. Det ville have vist en imøde-kommenhed og givet en tryghed.

– Det, vi gør i København, er at lave en aftale om helt almindelige arbejdsværns-regler. Men man kan jo ikke både sige, at man vil have tillidsbaseret ledelse og samtidig central styring. Derfor laver vi værnsregler på den måde, at det er lederen sammen med medarbejderne, der driver den enkelte skole. Vi skal ikke tilbage til en central styring.

Det springende punkt for lærerne er, at hvis de skal læse 3-4 timer mere end tidlige-re plus alle de mange andre opgaver, så er det eneste sted, tiden kan tages fra, deres forberedelse, som de ser blive trykket helt i bund. Er det ikke uheldigt, hvis man ønsker en kvalitetsskole i København?

– Altså, det vi gør nu, er noget, der for-håbentlig vil blive oplevet som en lettelse for mange lærere – at man er sammen med sine kolleger, og at den forberedelse, man skal lave, foregår på skolen sammen med kollegerne.

Fællesskab i stedet for privatpraksisOverborgmesteren sukker diskret, da han giver udtryk for, at han troede, at vi havde gjort op med den privatpraktiserende sko-lelærer for mange år siden.

– Jeg kan høre, at den forestilling lever endnu. Men vi er nødt til at have en skole, hvor vi føler et fælles medarbejder-ledel-ses-ansvar for at løfte skolen. Som politi-ker er jeg nødt til at sige til forældrene, at jeg tager deres tvivl om deres lokale skole dybt alvorligt, og at vi gør en indsats for, at alle folkeskoler i byen både indholds-mæssigt og fysisk bliver af høj kvalitet. Jeg mener, det undergraver fællesskabet, at der er så mange, der fravælger den fæl-les skole.

Nogle lærere siger, at når de har været på skolen i fem-seks timer med fem urolige klasser, så trænger de til at komme op på cyklen og ud i vinden og køre hjem, hvor de har deres bøger og materialer til at forbere-de sig i fred og ro. Det udelukker ikke team-forberedelse, men de siger, at en lærer har brug for noget tid til at forberede sig indivi-duelt i deres eget rum.

– Jeg håber med den skoledag vi nu får, at der bliver tid til at komme ud og få nogle skift i løbet af dagen. Ud og få luft og bevægelse, ud til vores kulturinstituti-oner og ud med børnene, svarer Frank Jensen og tilføjer, at med den skole, vi har drevet hidtil, forstår han godt, at man kan have brug for at suse ud og få en luftfor-andring.

– Men nu skal vi åbne skolen og have meget mere inspiration ind i skolen. Det er altsammen af hensyn til børnene, men det skulle også meget gerne gøre, at de lærere, du taler om, får nogle skift i løbet af dagen, som de ellers først oplevede, når de cyklede hjem. Men det synspunkt er altså udtryk for den gammeldags, privat-praktiserende skolelærerfilosofi. Det er det, vi skal have brudt med.

Integrations- og minoritetsfaglighedEt indsatsområde er de tosprogede drenge, der ikke opnår tilstrækkeligt gode resultater. Burde BUF ikke genopfinde kontoret for in-tegration og mangfoldighed, hvor der var en stor ekspertise til at rådgive lærere.

– Jeg skal ikke love oprettelse af nye centrale kontorer, der trækker penge ud af skolerne. Det kan godt ske, at der skal væ-re noget fælles, der går på tværs, men så er det noget, der skal begrundes fagligt, og det skal efterspørges ude på skolerne.

– Flest ressourcer skal ligge ude hos børnene på skolerne. Vi skal have skoler, hvor forældrene glædesstrålende fortæl-ler, at de har valgt den lokale skole.

Gode resultater kæmper lærerne jo også for, men det er forudsætningerne for at kun-ne nå de gode resultater, som mange lærere ikke synes er tilstrækkelige eller de rette.

– Målet er, at alle skal have linjefag i det, de underviser i, og nogle skal have opjusteret det. Derfor er der afsat betrag-telige efteruddannelsesmidler, lyder det fra overborgmester Frank Jensen. ■

Artiklen er en kortere udgave af den fulde tekst. Hele artiklen findes på KLF’s hjem-meside: klfnet.dk enten på hjemmesidens forside eller under aktuelt / nyheder, anden kolonne i menubjælken.


Befriet er de for alle skal-opgaverne, som møder dem henne på skolen. Her

i ’Copenhagen FabLab’, der har lokaler i Valby Kulturhus, er det nemlig dødspæn-dende, og der er nødvendige opgaver til alle. Eleverne virker ret selvkørende, og der er god fremdrift i det, de foretager sig.

Det er 14 elever fra 10. klassecenteret på Kirsebærhavens Skole, der er med i skoleprojektet ’FabSchool’, hvor de skal fremstille alt det, de skal bruge til at lave en animationsfilm: drejebog, personer, dialog, rekvisitter, kulisser, stemninger, lys, lyd osv. – og så optage og færdiggøre

filmen. Bag FabSchool står Kultur Valby, der også driver Copenhagen FabLab. Un-dervisningsforløbene er tilrettelagt af projektleder Rasmus Fangel Vestergaard.

Elevernes dansklærer, Thomas Niilonen, går stilfærdigt rundt og snakker med de små grupper, der arbejder sammen. Han kan glæde sig over, at alle er i gang, og snakken med eleverne drejer sig mest om, hvordan de vil gribe næste skridt an, og hvordan det hænger sammen i et større perspektiv. Hele projektet går ud på at skabe innovation i undervisningen, og det sker ved at give eleverne innovationskræ-

Alt kan fremstilles i

Fablab


FabLab er et værksted, der stiller digitale 3D-teknologier til rådighed for borgerne for at sætte fart i innovation og udviklingsprocesser. 10. klasse på Kirsebærhavens Skole deltog i et skoleprojekt, ’FabSchool’ hos Kultur Valby, hvor eleverne skulle fremstille alt til en anima-tionsfilm. Alt kan nemlig laves i et fablab.

Fablab – et globalt netværkIdeen med Copenhagen Fablab er at stille faciliteter til rådighed, hvor kø-benhavnere kan udvikle og afprøve gode ideer. Et FabLab gør det muligt for alle at gøre gode ideer konkrete og håndgri- belige, så man kan vurdere, og de har en fremtid for sig. Den fri adgang til værksteder understreger den demokra-tiske tanke bag FabLab.

Når man har udviklet sin gode idé, er man forpligtet til at dele den med det globale FabLab-netværk, og man må ikke benytte FabLab-faciliteterne til serieproduktion af ideen.

FabLab-ideen er global og udspringer fra Massachusetts Institute of Techno-logi i Boston, USA, og er i dag udbredt til over 40 lande.

FabLab i Valby anderkender det glo-bale FabLab-charter, der stiller krav om offentlig adgang, fælles standarder mel-lem FabLabs for, hvilke maskiner der stil-les til rådighed og endelig krav om de-ling af FabLab-produkter i det globale FabLab-netværk – det være sig ideer, prototyper og 3D-arbejdstegninger.

Bag Copenhagen FabLab står Kultur Valby, der har etableret og driver værk-stedet. Kultur Valby er en del af Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. FabSchool er støttet af Kul-turstyrelsen under Kulturministeriet.

Læs mere på www.kulturvalby.dk

I 10. klasse oplever deres lærer Thomas Niilonen, at eleverne har et øget fagligt fokus i arbejdet.


vende udfordringer. De skal simpelthen bruge de små grå, og det ser de ud til at være parate til.

– Vi oplever ofte sådan et øget fagligt fokus hos eleverne i 10. klasse. Der sker et modenhedsmæssigt skridt fremad, og vi anser mere 10. klasse som første år i en ungdomsuddannelse end sidste år i skole, siger Thomas Niilonen, der ikke kun står for danskfaget, men også er lærer i iværk-sætteri.

Fra tegneprogram til virkelig figurFabLab er et værksted, fabrication labora-tory, der stiller computerstyrede værktøj-

er til rådighed for udefra kommende bru-gere, i dette tilfælde en 10. klasse.

Med it-grejet som produktionsmidler og forskellige materialer til fremstilling af ’ting’ er det målet, at de besøgende næs-ten kan fremstille alting og hvad som helst.

Fremstillingsvirksomheden starter ved en computer med et grafisk tegneprogram. Filen med den færdige tegning overføres til fx en 3D mikrofræser eller laserskærer, der udfører tegningsforlægget i det på-gældende materiale.

En gruppe elever laver i dag en facade-kulisse af en etageejendom, der skal indgå i deres film. Tegningen bliver overført til

Hund under produktion. Hunden fremstilles i 3D tegneprogrammet. Filen overføres til 3D printeren, der printer med en hvid plastictråd. Langsomt bygges hunden op.

I 3D tegneprogrammet tegnes husfacaden med døre og vinduer. Filen overføres til laserskæreren, der nøjagtigt skærer konturerne i en masonitplade. Derefter males og tegnes, så man har en færdig huskulisse.


fræseren, der nøjagtigt skærer linjerne to millimeter dybe af vinduer, døre og nav-neskilt i en masonitplade.

En anden gruppe skal fremstille en hund, der indgår i filmen. De overfører deres tredimensionelle hund fra compu-terens tegneprogram til en 3D printer, der printer med plastictråd. Langsomt og fuld-stændig præcist bygger den hunden op i hvid plastic – det ser nærmest ud som sort magi.

I Valby Kulturhus er der også folieskæ-rer, laserskærer, fræser, elektronikarbejds-plads og mulighed for at tegne, male og sy. En pige syr dragter til filmfigurerne på en elektrisk symaskine, mens to elever sidder og maler nogle buske, der er tegnet på computeren og skåret i masonit efter it-tegningsfilen. Tre drenge diskuterer fortælleteknik og synsvinkler, og to ved siden af designer en gadelygte i tegnepro-grammet, som derefter skal materialisere sig på en af de it-styrede maskiner.

To film i forskellige genrerElevernes animationsfilm skal optages i en sort kasse på 3,5x1,6,x2,0 meter, som

de har bygget. Den skal rumme et bymiljø med kulisser og personer.

I dag er en gruppe i gang med at aftale handlingsgangen i filmen. De tegner sce-ner, bestemmer hvor de forskellige se-kvenser skal optages, og hvad der skal med i hver billedsekvens.

Faktisk skal de ikke lave én film men to film med brug af de samme remedier. Den ene skal være en gyser, den anden en kær-lighedsfilm.

– Eleverne skal lære at bruge forskellige filmiske virkemidler, for effekterne er jo forskellige i de to genrer. Personer og ku-lisser er de samme, men lyd, musik, lys-sætning, close up og måske et rystet ka-mera giver forskellige udtryk, forklarer Thomas Niilonen og trækker linjer til nar-rative teknikker. Animationsfilmene skal fortælle historierne uden brug af dialog.

– Når vi lægger lys og musik ind, så tol-ker tilskuerne selv følelser ind i de stive dukkeansiger, siger Thomas.

Thomas påpeger, at gyserudgaven er lettere at fortælle uden dialog, mens kær-lighedsfilmen ind imellem kalder på ord. Sammen med eleverne drøfter de, hvor-dan personernes følelsesmæssige reaktio-ner kan visualiseres og deres dilemmaer løses uden tale.

Alle er med – alle har andelEt mål for projektugen er at lægge en masse danskfaglighed ind i forløbet. Den professionelle teknik, som FabLab stiller til rådighed, stiller nogle krav, men giver også en masse muligheder for at udvide elevernes virkefelt. Den udfordring har de taget positivt op. Det skolefaglige og det tekniske spiller op med hinanden.

Et andet mål for forløbet er at give de mere skoletrætte noget inspiration og nogle materialer i hænderne i stedet for det, de oplever som kedsommelig røv-til-bænk undervisning.

– Der er så mange forskellige ting, der skal laves, at der er noget for alle, både mindre, individuelle tjanser og mere kræ-vende samarbejdsopgaver.

– Når produktet er færdigt, føler alle ejerskab til det. De har alle andel i resul-tatet, fordi alle har bidraget positivt, fast-slår Thomas Niilonen. ■

Figurens hoved er printet i 3D printe-ren efter tegnefilen.Den efterfølgende maling antyder, at han er med i gyser-udgaven af filmen.

Eleverne syr dragter til de medvirkende i filmene.


På Tagensbo Skole i Københavns nord-vestkvarter er der gang i en positiv

udvikling. Skolen skal være attraktiv for alle kvarterets børn. Noget skulle der ske efter flere år med nedgang i elevtallet, overvægt af elever fra socialt udsatte

hjem, ringe trivselsmålinger og utilfreds-stillende faglige resultater især for sko-lens tosprogede elever.

– Vi vil gøre den lokale folkeskole til den mest attraktive skole, fordi det giver tryghed og sammenhængskraft i kvarte-ret, at familierne møder hinanden på den lokale folkeskole, siger Jeanne Jacobsen, der blev indsat som ny skoleleder på Ta-gensbo Skole i april 2011.

Det er en skoleleder med høje ambitio-ner og klare visioner for, hvordan skolen når målene:

– På længere sigt er vores mål, at 80 procent af skoledistriktets familier vælger Tagensbo Skole til deres børn. Hvis skolen skal være det naturlige førstevalg, må vi tilbyde undervisning af høj faglig kvalitet, arbejde for at eleverne oplever en tryg og rar skole, og sikre at lærerne bruger mo-derne og interessante undervisningsfor-mer, siger hun.

danmarks flotteste skoleNår man træder ind ad døren på Tagens-bo Skole, fornemmer man ret hurtigt den positive stemning. Rolig klassisk musik strømmer en i møde fra højtalere i loftet. Ved indgangsdøren står et sko-forbudt- skilt, og eleverne sætter udendørsskoene i et skoskab.

– Man lægger automatisk noget street life og sejt gadesprog af sig, når man ta-ger sin sko og jakke af på skolen, og man sparker jo altså ikke lige til dørene i strøm-pesokker, forklarer Jeanne Jacobsen.

I den store multihal løber elever – un-der opsyn – rundt i et myretuevirvar af leg, boldspil og bevægelse. Dagslyset strømmer ind ad de store vinduespartier fra gulv til loft. Lys og farver dominerer bygningerne. Væggene er røde, gule og hvide. Skolen signalerer faglighed.

Ved kontoret formidles det periodiske system med billedsymboler, og på væggen længere henne er der billeder af typiske danske dyr som korsedderkop, rød skov-myre og nældens takvinge.

På aulagulvet løber en lang verdenshi-storiefrise i tekst og tegninger. På mate-matikgangen hænger farverige matemati-ske figurer og formler. På gulvet hos mel-lemtrinnet løber et langt grønt bånd med

Sammenlægning og modernisering for millioner – nu landets flotteste. Tagensbo har sat kursen med mad- og udeskole, vægt på tryghed og trivsel, høj faglighed og it i undervisningen. Målet er at løfte elevernes faglige resulta-ter og være lokalområdets bedste og fortrukne skole, siger skolelederen.

tekst og foto: Jacob Nøhr Schubart

UDE- Og MADSKOLE

landets flotteste

Ingen udesko inden-for.


engelske ord. I aulaen illustreres solsyste-met.

– Ideen er at signalere, at skolen er et læringssted og hjælpe eleverne med at re-petere og huske det, de lærer. Vi voksne italesætter de flotte skolebygninger som Danmarks flotteste skole, og det er jo og-så med til at skabe glæde og stolthed hos eleverne, fortæller Jeanne.

Værdsættelse og selvværdHenriette Nybro Christensen har været lærer på skolen i 25 år. Hun synes, at de nye rammer er fantastiske.

– Jeg er forundret over, hvor meget det betyder for mig personligt, at her er pænt, og at de fysiske rammer er i orden. Jeg fø-ler mig værdsat, og det har givet mig me-re selvværd som lærer. Det er også tyde-ligt, at eleverne er glade for deres nye skole. De kan lide at være her. De hænger endog ud på skolen om eftermiddagen, fortæller hun.

Tryg skoleI Københavnerbarometeret 2012 har sko-len markant fremgang af elever, der synes

godt om at gå i skole, og skolen scorer nu over bygennemsnittet på mange af under-søgelsens delområder. Resultaterne kom-mer af en målrettet indsats i forhold til trivsel og tryghed. Der er fokus på positi-ve relationer mellem børn og voksne.

– Det er meget vigtigt for os, at vores elever oplever, at de har en voksen at tale med, fortæller Jeanne. De voksne irette-sætter ikke eleverne i det offentlige rum, for det er nedværdigende for eleverne og virker ikke i forhold til at forbedre elever-nes adfærd.

Indsatsen for trivsel og tryghed indbe-fatter også konfliktmægling, mange og synlige gårdvagter og uddannede legepa-truljer af elever, der sætter lege i gang for de mindre elever. Desuden har skolen indført forskudte frikvarterer, sådan at de små og store elever har frikvarter hver for sig. Klasserne har på skift forskellige om-råder som fx multihallen, biblioteket osv. Alt sammen tiltag som giver mere tryg-hed, plads og ro på skolen.

Sund kostTagensbo er madskole. To kokke tilbyder

Selv om skolen har skiftet navn, er der stadig plads til N.F.S. Grundtvig i aulaen.


dervisningen ud af klasselokalet og tager på udeskoledag en dag om ugen hele året rundt.

Indskolingen er naturklasser med fokus på natur og friluftsliv. Mellemtrinnet er kulturklasser med fokus på bevægelse, kultur og mad. Udskolingen er samfunds-klasser med fokus på samfund og ung-domsuddannelser.

Udeskole handler om, at eleverne skal ud og lære af og i virkeligheden. I ude-rummet er der flere sanser og intelligen-ser på spil, og undervisningen bygger på elevernes oplevelser og undersøgelse af de konkrete fænomener, som de møder og bliver optaget af.

hvor ligger nakskov?Et andet centralt aspekt i udeskolen er, at alle klasser fra 2.-9. klasse tager på lejr-skole hvert skoleår. Eleverne lærer deres land at kende ved at tage på lejrskole i hele landet. På lejrskolerne er der afsat penge til at prioritere fagligheden og tage på ture i lokalområderne og lære om na-tur, geografi og kultur.

Når lejrskolen foregår i Sønderjylland, så lærer eleverne helt konkret og nærvæ-rende om tidevand ved at besøge Vadeha-vet. Skolen tror på, at læringen lagrer sig dybere i eleverne, når de faktisk har stået på et dige og set tidevandet trække sig til-bage.

– Bertel Haarder kunne ikke forstå, hvor-for danske skoleelever ikke vidste, hvor Nakskov ligger, men det ved eleverne på Tagensbo Skole, for de har været der, for-tæller Jeanne.

– På skolen er vi meget optaget af at styrke fagligheden. Derfor er det vigtigt, at vi er tydelige voksne. Vi bruger ord, der signalerer, at det her er skole, og at der altid er et fagligt fokus. Eksempelvis kal-der vi det udeskoledag, ikke turdag, og det er lejrskole, ikke en koloni.

rart frikvarterDa KK’s udsendte forlader skolen, starter frikvarteret for 0.-5. klasse. Her virker rart: En klasse leger indendørs i multihal-len. Nogle spiller fodbold udendørs. I sko-legården for de alleryngste elever sætter legepatruljen gang i en omgang stopbold.

eleverne sund morgenmad, frugt og fro-kost. Madskolen drejer sig om sund kost til eleverne, om kultur og dannelse i for-hold til måltider og det at spise i fælles-skab og om faglighed i undervisningen, der omhandler ernæring, sund kost og be-vægelse. Jeanne Jacobesen ser mange ge-vinster ved madskolen:

– Jeg tror, at rigtig meget mistrivsel, ukoncentration og stempling af børn med diagnoser i virkeligheden skyldes usund og utilstrækkelig kost. Tænk hvor mange penge, der er at spare på specialundervis-ningskontoen, hvis skolen kan være med til at løse de her trivselsproblemer ved blot at sørge for, at børnene får en or-dentlig og sund kost, siger hun og fort-sætter:

– Mange børn vokser op i dag uden en fælles madkultur. De sidder måske alene foran fjernsynet og spiser. Fællesskab og madkultur er en vigtig del af madskolen. Det skal være hyggeligt og rart. Vi sidder ned sammen og spiser, lærere og elever. Vi dækker bord og rydder af i fællesskab.

Undervisningen rykker udTagensbo er også udeskole. Det betyder, at alle klasser fra 0.-8. klasse rykker un-

Naturen udnyttes fagligt i udeskolen – også på væggen indendørs.


Så hiver en lærer sin tromme frem og spiller, mens eleverne med store smil samler sig og danser, indtil trommespillet brat standser, og de alle står musestille i håb om at overleve til næste runde af stopdansen. ■

Tagensbo SkoleI 2008 blev de to tidligere naboskoler Bispebjerg Skole og Grundtvigskolen lagt sammen og skiftede navn til Ta-gensbo Skole.

Efter tre år med skole på to matrikler og en omfattende om- og nybygning af de fysiske rammer til en pris på 160 mio. kr., flyttede elever og lærere i ef-teråret 2011 ind på den nye Tagensbo Skole på Magistervej.

Flotte og totalt moderniserede byg-ninger udbygget til en 3-sporet skole med multihal, udnyttelse af gang- og fællesarealer til gruppearbejde og mo-derne, fleksible undervisningsformer, smartboard i alle klasselokaler, nutidige arbejdspladser til lærernes forberedelse og teamsamarbejde, samt et nyt lærer-værelse med en fantastisk udsigt over skolens nye udearealer.

Udfordrede skolerI 2011 udpegede Ministeriet for Børn og Undervisning 14 skoler fra 7 kommuner til at deltage i et fagligt udviklingspro-gram.

Programmet sigter på at styrke fag-ligheden og især løfte de tosprogede elevers faglige resultater. Skolerne er udvalgt, fordi de har over 40 procent to-sprogede elever og har særligt store ud-fordringer med at hæve elevernes faglige resultater. Skolerne tildeles hver en mio. kr. årligt over en treårig periode.

7 af de 14 ministerielt udpegede sko-ler er københavnske folkeskoler. Køben-havns Kommune valgte selv at udpege yderligere to skoler, da de skønnedes at have tilsvarende problematikker.

Tagensbo Skole er en af dem, og sko-len har valgt at fokusere på udeskole som løftestang for elevernes sproglige og faglige læring. Udeskole i kombinati-on med madskole skal således under-støtte elevernes udvikling indenfor triv-sel, sundhed og faglighed.

Sjov, spil og bevæ-gelse i den nye idrætssal.

Se reportage fra Tagensbo Skoles udeskole på hjemmesiden: klfnet.dk


små til breezere? Hvordan inddrager man dem og gør emnet til deres projekt, der er drevet af deres engagement?

Den opgave gik Susan Lassen, afde-lingsleder på Vibenshus Skole, i gang med sammen med Teatret Bagland og skue-spillerne Sofie Pallesen og Jesper Peder-sen, og resultatet havde for et par uger si-den premiere på skolen, hvorefter den tog på turné rundt i landet i 3-4 måneder.

Fra klassen over i teatretTil en start satte Susan Lassen et projekt i gang, hvor eleverne skrev digte og essay om deres verden, som den folder sig ud i 2013. Skuespillerne inviterede derefter klassen over i Teater Republique, hvor de på dramaets præmisser arbejdede med emnerne og lod sig gensidigt inspirere med udgangspunkt i elevernes tekster.

Derefter byggede de to skuespillere sam-men med instruktør Solveig Weinkouff et 60 minutters stykke op, hvor de voksne skuespillere dramatiserer mange af de ungeemner, som eleverne har lagt tanker, følelser og erfaringer i.

Ind i 7. klasses egen verdentekst og foto: peter garde

Elevernes digte og essay er grundlag for skuespillernes opførelse.

Hvordan er det nu, man tager hul på en snak med eleverne i 7. klasse om

pubertet, om unge i mental forandring, piger og drenge under kropslig ombyg-ning, der er for store til regnbueis og for

Da elevernes egne ord og emner blev dramatiseret af to skuespil-lere, blev det vedkommende, og der var plads til både alvor og grin.


Underholdende og engageretI den lille sal på Vibenshus Skole er der tilskuerrækker på de to lange sider, mens scenen er inde i midten og belysning og lyd har plads på de to korte sider.

De to skuespillere, Sofie Pallesen og Jesper Pedersen, indtager rollerne som unge mennesker med de tanker og ind-fald, glæder og bekymringer, som hører alderen til. Aldersforskellen mellem deres virkelige og spillede alder spænder nok over tyve år, men den betydelige kløft op-hæver de fuldstændigt. De fremtræder som troværdige kompetente ærlige unge, der får næsten alle på bænkene til at spidse ører.

I et vældigt tempo tager de fat på det ene ungdomsemne efter det andet. De præsenterer det, de dramatiserer det, de bytter roller, så den ene spiller og den an-den kommenterer, de bytter tilbage og pludselig stiller en af dem sig op og hol-der en professoral forelæsning om krop-pens udvikling, om hvor mange unge der føler sig ensomme, om forskel på mand og kvinde, om forstand og begær.

Vender og drejer de svære emnerFørst og fremmest er det en troværdig dialog, der bærer forestillingen igennem. De to skuespillere udfordrer hinanden med konkret snak om alle de lidt besvær-lige emner. Hun har fx altid følt sig som et strygebræt, men hendes mor sagde, at det skulle nok komme, men der kom ikke ret meget:

’Jeg ville gerne være som de andre’, er-kender hun, og ’hvis bare de blev lidt større. Det fik jeg så for 30.000 kr., og så troede jeg, at jeg blev glad for mig selv, men jeg var stadig den samme...’

Skuespillerne henvender sig også direk-te til nogle af tilskuerne og går hurtigt vi-dere til den næste. Emnerne bliver taget op et efter et: kosmetik, at være tyk, at mobbe – ’nej, det var kun for sjov’, om at blive forelsket, om kropsdelenes udseen-de, om kost, om at spise sig tynd i india-nermad og meget, meget mere.

Medrivende er det og hele vejen igen-nem vedkommende for unge og voksne – bygget op på elevernes input – snak, digte og essay. ■

Skuespillerne frem-træder som trovær-dige kompetente ærlige unge, der får næsten alle på bænkene til at spid-se ører.


ber. De konkrete indsatser i forhold til ovenstående ser vi i dag fx med oprettelse af ressourcecentre, ansættelse af inklusi-onspædagoger og flere småbørnspsykolo-ger. lovgivningSignalet i Specialreformen er tydeligt: Hvis ikke eleverne trives og udvikler sig og ikke har gavn af samt profiterer af til-bud i almenområdet, skal barnet tilbydes et specialtilbud – som kan være et tilbud på skolen eller et segregeret tilbud – hvil-ket er helt i tråd med senere vedtaget lov-givning på området: ”Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand” fra august 2012.

Heri understreges ved vurderingen af, om eleven skal have støtte i den alminde-lige klasse, at der lægges vægt på, om ele-ven har udbytte af undervisningen og kan deltage aktivt i det sociale fællesskab i klassen.

Dette præciseres i vejledningen til ovenstående bekendtgørelse: ”Hvis en elev har et særligt undervisningsbehov, der ikke antages at kunne imødekommes inden for rammerne af den almindelige undervisning, indstilles eleven til en pædagogisk-psykolo-gisk vurdering” – men det understreges også, at der bør være foretaget forskellige tiltag inden indstillingen, og at det er skolelederen, der foretager vurderingen i det enkelte tilfælde.

Københavns tolkning af lovgivningenI Styrelsesvedtægten for Folkeskolen i Kø-benhavn Kommune hedder det i forbin-delse med tilbud om specialundervisning, at ”de segregerede tilbud tages først i brug, når det skønnes, at alle andre støttemulig-heder ikke vil være relevant i forhold til barnets eller den unges vanskeligheder”.

Hvor ministeriets regler nævner, at der bør være foretaget forskellige tiltag inden en indstilling, er tonen skærpet i styrel-sesvedtægten – ’alle andre støttemulighe-der’ – og denne skærpelse genfindes i pje-cen ’Når du er bekymret for et barn – en vejledning for tidlig indsats’ (www.kk.dk/bekymret): ’Når du og din leder indstiller et barn til Pædagogisk Psykologisk Råd-

Hvis du er bekymret for et barn i sko-len, skal du væbne dig med tålmo-

dighed, især hvis barnet har behov for et specialundervisningstilbud. Det tager nemlig mindst to år at opnå.

Flere steder har PPR, i et velment in-klusionsøjemed, opbygget en massiv for-hindringsprocedure, der reelt betyder, at alle børn uanset behov, skal have tilbudt en række mindsteindgrebstiltag, før en indstilling til en pædagogisk-psykologisk vurdering er mulig.

Et tilbud hvor de trives og udvikler sigI december 2011vedtog Borgerrepræsen-tationen en pakke om styrket og tidlig indsats samt bedre inklusion – den så-kaldte Specialreform 2.0.

Fokus i reformen er følgende: Alle børn og unge skal have et dag- eller skoletil-bud, hvor de trives og udvikler sig. Børn og unge med særlige behov skal inklude-res i almenområdet – hvis de har gavn af det. Børn og unge, der ikke profiterer af tilbud i almenområdet, skal have et spe-cialtilbud – for eksempel i en specialbør-nehave eller specialskole – og på den må-de rustes til inklusion i sociale fællesska-

når du er bekymret for et barn

Af Ib Hedegaard Larsen, lærer i København, cand. pæd. psych.

Indstillingsproceduren til specialundervisning er et tids- og ressourcekrævende forhindringsløb, og der går nemt to år med at afprøve alle tæn-kelige tiltag. Det kaldes tidlig indsats.


lokalaftaler På baggrund af ovenstående har PPR flere steder i byen udarbejdet en såkaldt ’lokal-aftale’ med de omkringliggende skoler. Aftalen er en slags drejebog med angivel-ser af antal tiltag i og uden for klassen, deres varighed samt skabeloner til pæda-gogiske notater.

Et eksempel på en sådan aftale, et så-kaldt arbejdspapir, ser sådan ud:

givning, forventes det, at jeres egne hand-lemuligheder er opbrugte. Derfor skal I beskrive i indstillingen, hvad I hidtil har gjort for at afhjælpe vanskelighederne.’

Handlemulighederne er i den køben-havnske tolkning blevet et omdrejnings-punkt og et signal til skolerne om, at man ikke uden videre kan få en professionel vurdering af barnets undervisningsbehov. En række tiltag skal være afprøvet.

Det er svært at forcere hegnet om kommunens specialundervis-ningstilbud.

NIEL

S-VI

LHEL

M S

ØE


trol af, at skolen nu også har forsøgt sig med alle de tiltag, den skulle.

For det tredje betyder de mange tiltag og de lange perioder, at skolens ressour-cepersoner let kan komme til at flytte fo-kus fra barnet og de vanskeligheder, det har, til en debat om, hvad kan vi så finde på, da de stadig mangler et par tiltag.

For det fjerde bliver lærernes og foræl-drenes beskrivelser ikke taget alvorligt, for alle børn skal igennem samme tur uanset, hvad beskrivelsen indeholder. Det svarer til, at lægen konstaterer en blind-tarmbetændelse, men ordinerer en peni-cillinkur samt henvisning til en fysiotera-peut, fordi alle muligheder skal prøves, inden der opereres.

Tidsmæssigt betyder ovenstående afta-le reelt, at barnet, hvis behovet er der, tid-ligst kan forvente en plads i et specialun-dervisningstilbud to år efter. De første 9 måneder går med tiltag på skolen, der-næst tilbydes stort set alle udadreageren-de elever et familieskoletilbud på ca. 5 måneder, henvisningen til BBH med ud-redning tager ca. 6-7 måneder, udarbej-delse af PPV – ca. 1 måned og visitation til et tilbud ca. 3 måneder – afhængigt af, hvornår på året den pædagogisk-psykolo-giske vurdering er færdiggjort. En sagsbe-handlingstid der forvaltningsmæssigt er uacceptabel.

Grænsen for inklusionDet vi kalder tidlig indsats, er for nogle børn blot et stressende forhindringsløb, hvor eleven skal være prøveklud for en række tiltag med piktogrammer, struktur, forudsigelighed, båse, hørebøffer og sær-lige materialer, inden den professionelle udredning med efterfølgende egnet tilbud.

Inklusion må ikke blot blive en forha-ling af tilgangen til specialundervisning, og derfor er det værd at overveje en langt mere differentiering og kortere indstil-lingsprocedure. I princippet kan alle ele-ver inkluderes, men så længe specialun-dervisningsbegrebet eksisterer, og spe-cialundervisningstilbuddene opretholdes, går grænsen for inklusion dér, hvor eleven ikke trives og ikke udvikler sig fagligt og socialt. Netop i den vurdering er læreren og forældrene nøglepersoner. ■

Arbejdspapir: Skolens opgave i forhold til PPR1. Kontakt til hjemmet2. Opret elevlog3. Netværksmøde afholdes4. Samtykkeerklæring laves5. Start pædagogisk notat A • 1. indsats i klassen • Netværksmøde afholdes • Evalueres efter 10-12 uger6. Start pædagogisk notat B • 2. indsats i klassen med eller uden ressourceperson • Evalueres efter 10-12 uger • Netværksmøde med evaluering7. Start evt. 3. indsats • I eller uden for klassen med eller uden ressourceperson • Evalueres efter 10-12 uger • Der afholdes netværksmøde med udgangspunkt i evaluering8. Start 4. indsats • Indstilling til PPR9. Alt skriftligt materiale (logbøger, klasselog, observationer mv.) samt diverse læseprøver og matematik- prøver skal opdateres, samles og af leveres til psykologen.

Som det fremgår af aftalen, skal skolerne under lokalaftalen igennem et nøjere be-stemt antal tiltag, inden skolen kan bede om en professionel vurdering af barnets behov. Det lange sagsforløb skulle tvinge skolen til at tænke i inkluderende tiltag og dermed afprøve nytænkning, hvilket sik-kert også er intentionen.

Men – for det første binder det skolens og skolelederens handlemuligheder i en grad, der ikke kan genfindes i den mini-sterielle lovgivning, der netop understre-ger skolelederens ret til at bede om en pædagogisk-psykologisk vurdering, så barnet kan få det rette tilbud.

Ingen bekendtgørelser eller vejlednin-ger på området opererer med antal fast-satte indsatser, tidsfrister eller mindste-indgreb, hvilket jo netop skyldes, at der skal være plads til individuelle skøn.

For det andet tillægges den tilhørende psykolog en helt ny rolle, nemlig at sikre overholdelsen af aftalen – en slags kon-


rEFOrMDIgTMin bedstefar. En socialist.En kamp er kæmpet og sejr vundet. En dansk model så dagens lys.Gør din pligt og kræv din ret.

Min far. En radikal.En krig er endt, en sejr vundet.En bombe testet, nådesløst.Korea og Jutlandia.Kend din ret og gør din pligt.

Et 60’er-barn, en frihed vundet.En valgfrihed på alle hylder.Russisk flåde, kurs mod Cuba,stopper midt i Øresund.Berlin, et tæppe sænker sig.Vietnamkrig og rockmusik. Kend din ret og kræv din ret.

Mit unge liv.En kold, kold krig. En oliekrig. Tortur i Chile, Grækenland.En verden delt i nord og syd. En shah bli’r afløst af en troens mand. Hvem har ret?Mit voksne liv.En mur bli’r væltet og et land forenet.Det gamle Balkan bløder.Og Afrika, det glemte kontinent, hvor hele folkeslag bli’r hugget ned for fodeaf olie, magt og diamanter.Har vi en pligt?

Mit voksne livvil ingen ende tage.Fly mod Iraq,fly mod tårne.

dEBAT Vi fjerner kalifatets rødder.Vi har jo ret.

Mit danske liv. Vi lukker af med grænsebom. Min morfars kamp er glemt.Mit hjerte bløder.En dansk model blev trampet ned.Gør din pligt og hold din kæft.

Dorte Skjoldby, Ålholm Skole

10. LæSEKLASSE I ET UngDOMSMILJØ

Svar fra direktør i BUF, Tobias Børner Stax på debatindlæg fra Signe Outzen Jensen i KK 9:

Signe Outzen Jensen kritiserer i KK 9 Børne- og Ungdomsforvaltningens

forslag om at flytte 10. læseklasse fra læ-seklasserækken på Lykkebo Skole til en folkeskole med et 10. klassecenter.

Det er jeg naturligvis ærgerlig over, for det kan være et udtryk for, at begrundel-sen for flytningen ikke er kommet hele vejen fra beslutningstagerne og hen til de ansatte, der dagligt skal gøre en positiv forskel for børn med læsevanskeligheder. Og hvis vores medarbejdere ikke har for-stået meningen, kan jeg være bekymret for, at vi heller ikke får kommunikeret ty-deligt til dem, vi er her for. Derfor vil jeg forsøge at forklare forslaget.

Udgangspunktet er, at de generelle principper for 10. klasse i tilpasset form også skal gælde for de ældste elever i specialundervisningen. Det betyder, at 10. klasse skal anskues som starten på en ungdomsuddannelse og ikke afslutningen af grundskolen, at der skal arbejdes for etablering af egentlige ungdomsmiljøer for 10. klasseelever, og at der skal være øget valgfrihed for 10. klasseelever. Det er principper, der skal gælde for alle børn, ikke kun børn, der går i de almene skoler.

Jeg tillader mig at sammenfatte Signe Outzen Jensens kritik i tre punkter. For det første at eleverne i 10. læseklasse har behov for et mere beskyttet miljø, end


der kan tilbydes i et 10. klassecenter på en folkeskole. For det andet at lærerne på Lykkebo Skole har udviklet særlige kom-petencer til opgaven, og for det tredje at forslaget er fremsat af teknokrater langt fra den almindelige hverdag i folkeskolen.

Jeg er enig i, at eleverne i 10. læseklasse har behov for et særligt miljø, hvor der kan tages hensyn til netop deres udfor-dringer. Sådan skal det også være, hvis klassen flyttes til et 10. klassecenter på en folkeskole. Læseklasseressourcerne følger jo med eleverne, og der vil være ressour-cer til og mulighed for at elev, lærere og forældre kan beslutte, hvilke aktiviteter i det almene 10. klassetilbud, den enkelte elev skal deltage i, og hvor meget der skal foregå i læseklasseregi.

Det har været et vigtigt led i forslaget at gøre det muligt for forældre og børn at vælge en 10. læseklasse, der er en del af et ungemiljø, og som klart peger frem mod ungdomsuddannelserne – uden at de dermed skal henvises til at søge på efter-skole. Det er også min opfattelse, at læ-

rerne på Lykkebo Skole har gjort et godt og engageret arbejde. Men læseklasse-rækken på skolen er altså ikke et unge-miljø.

For det andet er det meget vigtigt, at den nye skole har lærere med særlig ind-sigt i undervisning af elever med læse-problemer. Det er mit håb, at engagerede lærere fra Lykkebo Skole vil følge med opgaven til den nye skole. Skulle det mod forventning ikke ske, vil forvaltningen samarbejde med den nye skole om opga-ven med at få de rigtige lærerkræfter an-sat.

I forhold til det tredje punkt, at forsla-get er udarbejdet af verdensfjerne tekno-krater, mener jeg for det første, at det er forkert. For det andet bør alle vi ansatte i BUF – og KK for den sags skyld – holde os for gode til at forsøge at nedværdige hin-anden. Jeg har selv meget stor respekt for alle vores ansatte, både dem der arbejder i forvaltningen, dem der er på skolerne, og dem der er alle andre steder. Og er der noget, jeg mener, er problematisk, tager

GÅR DU I 2. KLASSE OGKAN DU LI’ AT SYNGE?Sankt Annæ Gymnasium – en folkeskole med sang.Gratis tilbud til alle sangglade Københavnerbørn.

Københavns Kommune vil gi’ dig chancen for at gå på Sangskolen og synge med i Københavns Drengekor eller Sankt Annæ Pigekor.

Se mere på: www.sag.dkRing og tilmeld dig til optagelsesprøve på 3614 0150.Tilmeldingsfrist: 15. december.


jeg det op med den konkrete – ikke gen-nem kritik af faggrupper. Det sidste ople-ver jeg desværre for tit, og det er ikke med-virkende til, at vi får en bedre indsats for vores børn og unge i kommunen.

Men tilbage til forslaget. Det tager ud-gangspunkt i en evaluering fra 2010 af læ-seklasserækkerne i København, hvor der blandt andet peges på, at 10. læseklasse ”bør bringes i tættere kontakt med alme-ne ungdomsmiljøer for at styrke elevernes mulighed for større sociale netværk.”

Evalueringen bygger faktisk på grundige interview med elever, forældre og lærere. Forvaltningen har endvidere drøftet for-slaget med KLF, Skole og Forældre samt Handicaprådet, som alle har været positi-ve over for grundtanken.

For god ordens skyld skal vi også huske, at intet er besluttet endnu. Børne- og Ung-domsudvalget drøfter dette og andre for-slag på 10. klasseområdet på sit møde 4. december på baggrund af skolernes hø-ringssvar.

Tobias Børner Stax, direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen

HULLEr I nETTETTil Pædagogisk IT, BUF KøbenhavnVedrørende diskrepans mellem PIT’s mål-sætninger og virkeligheden på Kildevælds-skolen.

IT er naturligvis inddraget i samtlige fag på vores skole. Vi har smartboards, PC-

lokaler, elev-computere og Ipads. Alt materiel er købt eller supportet af

PIT. Det burde ikke være noget stort pro-blem, for som I selv skriver på jeres forsi-de:

”… vores primære mission er nu engang at bidrage til, at it og medier inddrages som resurse og som værktøj til at højne elevernes læring og lærernes forberedelse og samarbejde. Kort sagt: Vores mission er pædagogisk.” (http://www.bufnet.kk.dk/ITOgMedier/CI)

Desværre er det ikke vores oplevelse på Kildevældsskolen. Derfor henvender vi os

Af Margit Schaleck

For 50 år sidenBørnehaveklasse på Grøndalsvængets skoleVed åbningen lagde skoledirektør Thomsen Jensen ikke skjul på, at der havde været betænkeligheder ved at indføre børnehaveklasser, fordi det kniber med pladsen i de københavn-ske skoler. Men skolevæsenet vil være med i det nye forsøg, og skole-direktøren glædede sig til at se, hvor-dan det ville gå med det, han kaldte ”et helt nyt og charmerende indslag i skolens liv”.KK, nr. 34, november 1963

For 25 år sidenUge 47 ”Emneugen ’Uddannelse – Nøglen til fremtiden’ har givet nogle ekstra travle, men også spændende uger, fordi materialepakkerne til de fire emner skulle være færdige og udsen-des til tiden. Fremmødet ved præ-sentationsdagene på Kildevældssko-len var stort, og arbejdet med at for-berede emneugen og den opfølgende udstilling i Rådhushallen har givet anledning til et frugtbart, tværfagligt samarbejde mellem fagkonsulenter/-inspektører. Det vil vi søge videre-ført, ligesom vi vil fastholde det ud-byggede samarbejde mellem skoler-ne og Forsøgsafdelingen, emneugen har resulteret i. Vi kan tilbyde kon-sulentbistand og desuden hjælpe med kursuseftermiddage og pædago-giske dage, hvilket ofte har vist sig som god igangsætning for forsøgs- og udviklingsarbejde.” Forsøgsafdelingen, Line Bisgaard, Hans Kærbo og Henning BentzenKK, nr.31, november 1988


er på skolen, som PIT skal understøtte og supporte.

I den forbindelse har vi også behov for at blive inddraget i PIT’s beslutninger.

Vi ser frem til en frugtbar dialog.

Med venlig hilsen

Pædagogisk Råd på Kildevældsskolen,Bodil Bakhteyar Bredmose, PR-formand

nETTET VAr VæKDet gik alt for langsomt PIT! Hvad gør I næste gang?

Næste skoleår går Bring Your Own De-vice (BYOD) i luften. Det betyder, at

eleverne i udskolingen selv medbinger pc til skolen, og det medfører, at mange flere elever er online hele tiden og ikke kun, når de har adgang til skolens hardware. Det belaster naturligvis båndbredden.

Det oplever vi lige nu på Nyboder Skole. Vi tester i indeværende skoleår BYOD, og allerede19. september fik PIT besked om, at vores netværk var under pres. Det blev kun værre. Hele oktober var skolens net-værk direkte ubrugeligt, og såvel ledelsen som IT-vejlederen var i stadig oftere kon-takt med PIT for at få løst problemet.

Det var en spændende tid! Skolens spe-cialklasserække var i gang med at skrive omfattende revisitationspapirer på Intra. Med ustabilt netværk var det helt vilkår-ligt, om kommandoen ’gem’ faktisk betød ’gem’ ... eller ’slet’. Man kunne glæde sig over, at der endnu ikke er fuld tilstedevæ-relse, så lærerne kunne arbejde hjemme fra deres private og stabile opkobling.

Hjemmekontoret var imidlertid ikke meget værd, når den daglige undervisning skulle gennemføres. Som på alle køben-havnske folkeskoler tager en stadig større del af den daglige undervisning udgangs-punkt i digitale læremidler. De kunne ba-re ikke benyttes, hvilket medførte en helt urimelig ekstra forberedelsesbyrde og stor frustration hos samtlige lærere.

En ny firewall og blokering af diverse musiktjenester har hjulpet en del, og nu er det mere reglen end undtagelsen, at

som Pædagogisk Råd (PR).Vi har særligt problemer med:

• Ustabil net-opkobling • Perioder uden netforbindelse med så kort forvarsel, at vi ikke kan tage højde for det i planlægningen af undervisningen• Serverkapaciteten er ikke stor nok til skolens antal brugere• Printer skal tilføjes hver gang der skal udskrives• Nægtet adgang, fordi logoserveren ikke har nok kapacitet • Udleverede bærbare elevcomputere, der ikke kan logge på skolens net • Manglende rettigheder til computere (ikke muligt at installere programmer) • PIT fjerner adgang til nogle af de hjem-mesider vi bruger oftest i undervisningen (fx youtube)• Bureaukratisk support af materiel • Indkøb af IPads gennem PIT uden sup-portaftale fra PIT

I skriver videre: ”Uden de fornødne og tidssvarende programmer kan man ikke gennemføre relevant undervisning med it og medier.” (http://www.bufnet.kk.dk/ITOgMedier/CI/AnskaffelserBeta/Soft-ware)

”Tidssvarende hardware er grundstenen for moderne undervisning med it og medier.”(http://www.bufnet.kk.dk/ITOg-Medier/CI/AnskaffelserBeta/Hardware)

Men vi oplever ikke, at de forudsætnin-ger er til stede i virkeligheden. Som start på dette skoleår afholdt Sommeruniversi-tetet (koordineret af BUF) kurser, der ind-drog fx Googledrive og Youtube i under-visningen. Men vi kan ikke bruge de net- baserede programmer, fordi PIT ikke tilla-der det.

Vi oplever, at PIT’s forsøg på at løse skolens IT-problemer snarere er tekniske end pædagogiske.

Vi vil gerne inddrages i PIT’s beslutnin-ger, fordi det er os, der har den direkte kontakt med brugerne (eleverne) eller selv er brugere.

Den kommende skolereform betyder med al sandsynlighed, at skolens perso-nale bliver pålagt tilstedeværelsestid på skolen. Dermed kan vi ikke længere arbej-de hjemme på vores egen PC og net-op-kobling – vi skal benytte det materiel, der


Danskkurser i KøbenhavnNu udbydes inspirerende danskkurser i hjertet af København

Instruktion: Trine May

Tag på inspirerende danskfaglige kurser i Dansk Arkitektur Centers smukke lokaler midt på Christianshavn. Du bliver klædt på til fremtidens danskfag – og du bliver fagligt forkælet!

Der udbydes seks kurser:

Indskoling10/9-14 Litteratur og medier i den første danskundervisning

18/9-14 Læs Strid og Fupz med CL

Mellemtrin11/9-14 Fed fiktion på mellemtrinnet

8/10-14 Billedbogen i mellemtrinnets litteraturundervisning

Udskoling17/9-14 Moderne ungdomslitteratur og ny litteraturdidaktik

9/10-14 Drengerøvsdansk (her medvirker også Christian Bach)

Hvorfor tage på danskkursus på Christianshavn?

• Kom og få inspiration, ny viden og indsigt, så du kan yde en kvalificeret og toptunet danskundervisning, tilpasset den gældende læseplan

• Bliv fagligt opdateret, præsenteret for nyere teorier om didaktik, litteratur og medier – og få bud på, hvordan de kan omsættes til praksis

• Gratis parkering og metro lige til døren (næsten)

Læs uddybende kursusbeskrivelser, og tilmeld dig på www.trinemay.dk


Et godt tilbud til digKlF’s ferieboliger:

Torø Budapest Berlin

I Berlin udspiller historien sig for dine øjne. Bygninger, gader, monumenter og fantastiske museer fortæller om for-tiden og nutiden.

I Budapest er der gamle huse, stem-ningsfulde kvarte-rer og hippe shop-pemuligheder.Du får luksus til lavpris i KLF’s lejlighed.

På Torø er der ingen biler, masser af na-tur, dyr og et hus med alle moderne faciliteter som du kan leje.Der er en halv times kørsel til Egeskov Slot og Legoland.

Ved du, at du som KlF-medlem er medejer af øen Torø ved Assens?

Er du til farver og fest?Ta’ på ferie i Budapest

Se video, foto og priser på hjemme-siden klfnet.dk under ’ferieboliger’.

ring til Kolonierne og lav din reservation: 33 25 44 25.

Efter en times flyveturstår du i oplevelsesrige Berlin

netværket virker, men det må være på sin plads at forlange, at PIT efter dette helt uhørt lange forløb forholder sig til, hvor-dan de vil forebygge, at skolerne i Køben-havn havner i denne situation endnu en gang, og at PIT sørger for at udarbejde en plan for håndtering, hvis det skulle ske igen.

Vi endte med at være uden brugbart netværk i 6 uger, og det er stadig lettere ustabilt! PIT har meddelt, at sagen er ude af deres hænder, da de afventer, at leve-randøren skruer op for båndbredden. Net-værket klarmeldes formentlig endeligt 15. november. Det er ikke godt nok!

Sofie Duus Snede, TR på Nyboder Skole

Svar fra centerchef Karl-Erik Andersen, Pædagogisk IT:Kære Kildevæld og alle de skoler, der har oplevet netværkstrængsel.Vi beklager netværkstrængslen, også at den løbende information åbenbart ikke har været tilstrækkelig. Trængslerne bur-de være overstået nu.

Pædagogisk IT vil gerne knytte kom-mentarer til det generelle indhold i bre-vet fra Kildevældsskolen – de specifikke problemstillinger har skolerne fået direk-te svar på.

Sidste år påbegyndtes en gennemgri-bende modernisering af alle skolers infra-struktur. Fuld trådløs dækning af under-visningslokaler og interaktive tavler i alle klasselokaler. En udvikling som løbende bliver suppleret med et righoldigt udvalg af digitale undervisningsressourcer og masser af computere og iPads til elever-ne. Valget af de digitale undervisnings-materialer er sket i dialog med lærere. Principperne for administration af net-værk er blevet til efter udvalgsarbejde med deltagelse af vejledere og præsente-ret på mødet for skolernes centerteam på Uddannelsesforum 2012.

De nye digitale muligheder har været en kæmpe succes, hvilket også er årsagen til netværksproblemerne. Netværket er langt mere benyttet end forventet, ele-verne bruger netværket i langt højere grad end forudsat. Trafikken fra skolernes


Vi henviser også til artikel af Pæda-gogisk IT om digita-le læremidler på hjemmesiden: klfnet.dk / aktuelt / nyheder

computere i samspil med elevernes eget it-udstyr (smartphones og computere) har i løbet af efteråret bragt internetforbin-delsen og de bagvedliggende tekniske løs-ninger i knæ, hvilket har ført til timeout og unormale ventetider. Det er naturligvis uacceptabelt – da velfungerende it bør være en helt naturlig ressource for under-visere og elever.

På Pædagogisk IT var vi i rimelig tidligt klar over, at der var noget galt. Vi vidste ikke hvad, men ud fra skolernes fejlmel-dinger i supportsystemet, var vi klar over, at der var uregelmæssigheder. En eksplo-siv vækst i netværkstrafikken samt en no-get ændret brugeradfærd har gjort det nødvendigt at udskifte en lang række komponenter, og for en sikkerheds skyld også at opgradere internetforbindelsen. Beklageligvis var der leveringstider hos de respektive leverandører på de kommunale indkøbsaftaler.

De tekniske problemer burde være løst nu og de restriktioner, som har været nød-vendige for at tilgodese undervisningsre-laterede aktiviteter på netværket er suc-cessivt ophævet. Det har været nødven-digt i den mellemliggende periode at luk-ke for en række streamingstjenester, star-tende med de tjenester, som i overvejende grad bruges til private formål (meget tra-fik i frikvarterer) og beklageligvis senere også tjenester, som er relevante i en un-dervisningssammenhæng. Ved normal drift er der ingen begrænsninger på sko-lernes brug af internet, det er udelukken-de skolerne selv, der opstiller principper for elevernes trafik på Internettet.

Pædagogisk IT har løbende orienteret skolens kontor om status på problemerne, men sagen er nok den, at information meget let går tabt i en hektisk hverdag. Der er ligeledes blevet informeret i pæda-gogisk centers konference på Skolekom, som kan læses af skolernes centerteam. Tabt eller glemt information kan være forklaringen på en række af de øvrige ’problemer’, som oplistes i brevet. Server-kapacitet, printertildeling, elevcomputere i og uden for domæne, administratorret-tigheder, support af iPads er forhold, der har været informeret om, også om hvilke muligheder skolen har for at ændre på de

generelle politikker.PIT deler fuldstændig skolens betragt-

ninger om, at it – også i forhold til den kommende reform – spiller en helt afgø-rende rolle i den daglige undervisning. Computere, tablets, interaktive tavler og digitale undervisningsmidler skal være fuldt integreret i den daglige undervis-ning. Det er PIT’s opgave at sikre skolerne de it-rammer, som er nødvendige for at realisere reformens pædagogiske og di-daktiske ideer. Disse udformes i en løben-de dialog med skolerne, først og fremmest på netværksmøderne med skolens vejle-dere, men også gennem forskellige forsøg og initiativer på udvalget skoler.

I øjeblikket er der forsøg med alternati-ve printløsninger og cloud-services, der sikrer elever og lærere adgang til de fæl-les digitale undervisningsressourcer, uan-set hvor man befinder sig. En løsning som også vil være attraktiv i forhold til lærer-samarbejde, fælles forberedelse og kom-munikation i almindelighed.

Et stigende antal undervisningssituati-oner forudsætter, at eleverne har adgang til egen computer. Den udfordring vil i mange situationer blive løst ved, at ele-verne medbringer deres egen computer. Et blandet it-miljø af private og kommu-nale computere er en udfordring, der ikke er nogen endelig løsning på endnu. I er-kendelse af, at det bliver en udfordring vil der, når reformen indføres, blive afsat yderligere supporttid til den enkelte skole.

I forhold til skolens betragtning om for-beredelsesfaciliteter på skolen, er det en problemstilling, der er helt central i for-valtningens arbejde med folkeskolerefor-men, og som skolerne i forskelligt omfang har opført på registreringsskemaerne til forvaltningen.

Pædagogisk IT har i erkendelse af, at vi ikke nødvendigvis får vores informationer ud til den enkelte underviser via support-systemet eller via mail til kontoret, taget initiativ til en kommunikationsplatform, som skulle bedre disse forhold, og som gi-ver mulighed for kommentering af it-for-holdene i almindelighed.

MvhKarl-Erik Andersen, centerchef, PIT


Pensionistafdelingen.

Årets sidste afdelingsmøde tirsdag 10. december kl. 11 i foreningens hus, Frydendalsvej 24.

Vi drikker et glas gløgg og ønsker hin-anden glædelig jul.

Første afdelingsmøde i 2014 er tirsdag 14. januar kl. 11. Medbring selv mad, øvri-ge fornødenheder til sædvanlige priser.

Alle KLF-pensionister er velkomne.

SeniorkoretSynger onsdag 4. december kl. 10-12.Efter nytår: onsdagene 8. januar og 22. ja-nuar kl. 10-12 i foreningens hus, Fryden-dalsvej 24, 2. Der er pt ikke plads til flere medlemmer i sangkoret, ønsker du at komme på venteliste, kontakt da Kjeld Dahl på tlf. 23 26 17 69.

Kommende arrangementerDet er tanken, at der i foråret 2014 vil bli-ve afholdt sangaften, aften med billeder fra Berlintur, quizaften, tur til Den Blå Planet mm. Datoer vil blive meddelt i KK.

Forårsrejse til Budapest27. april – 1. maj 2014.Meld dig til hos 65-rejser på tlf. 33 14 65 66 inden 18. december. Se mere i KK nr. 9

Bestyrelsen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår, med tak for mange gode oplevelser sammen i 2013.

Marcus Marcussen, pbv.

sløjdlærerforeningen

Elektronik i sløjdundervisningen Vi vil bl.a. lave forløb med LED pærer og lære, hvordan man sætter dem sammen med de rigtige modstande og strømtil-slutningsmuligheder. Husk også en gam-mel mobil oplader eller et USB stik. Vi ar-bejder også med, hvordan man med små billige 4,5 volt motorer kan lave forløb med små fly og motorbåde i balsatræ.

Pris: Medlemmer 150 kr., ikke-medlem-mer 350 kr. Materialeudgifter ca. 100 kr.

Tid: 24/1 kl. 16-21 og 25/1 kl. 10-16 2014. Sted: Vangeboskolen, Vangeboled 9,

2840 Holte. Instruktør: Rasmus Christen-sen. Tilmelding: Senest 2/1 2014 til Metha Bertelsen 29 92 90 34 eller [email protected]

Personalia

25 års jubilæum31. december 2013Helle Goltz Knudsen, Vibenshus Skole.

Københavnske lærere er som bekendt en-treprenante iværksættere, og KLF’s jule-kalender udspiller sig i år netop ved for-eningens nyeste virksomhed, en pølse-vogn, der byder velkommen og spreder lys i mørket til alle lærere.

– Det er pølser med føl’ser, udtaler fa-brikanten Jan Klint Poulsen til KK.

Første afsnit går i luften søndag 1. de-cember på KLF’s hjemmeside: klfnet.dk

KlF-pølser ønsker god jul og godt nytårpE

tER

gARd

E

Klf’s adventsjuleKalender

optagelserne er slut, pølserne er varme

Pølsemanden i KLF’s pølsevogn ønsker KK’s læsere en rigig glædelig jul og et godt nytår med det hele.

Første KK i 2014 udkommer 28. januar, deadline er fredag 17. januar. pg

pEtE

R gA

RdE


Traditionen tro blev indsættelsesdagen festligholdt. Morten Falgaard Nielsen,

ny skoleleder på Guldberg Skole, blev af-hentet hjemme og i cykeltaxi kørt til sko-le, hvor han blev modtaget af elever, som dannede flagallé. Derefter blev han fejret ved fællessamlinger med skolens elever.

I sin tale for den ny skoleleder afslutte-de skolens elevrådsformand Clara Hacha-che med ordene:

– Vi håber at denne dag viser dig, hvor meget vi har glædet os til, at du skulle bliver vores leder.

Fine ord fra eleverne og derefter var der reception i en af skolens gymnastiksale. Elever fra mellemtrinnet bidrog undervejs med sang og dans mellem talerne.

Stor tillid og forventningerRessourcedirektør i Børne- og Ungdoms-forvaltningen, Steen Enemark Kildesgaard, ønskede til lykke og bød på kommunens vegne Morten velkommen:

– Vi er i en spændende tid: kommunal-valg, ny folkeskolereform, som vi skal ha-ve til at virke, den åbne skole og arbejdet med at skabe større chancelighed for by-ens børn. Du er klar til den opgave, du nu

skal til at løfte, og vi i forvaltningen vil støtte dig.

Områdechef på Nørrebro-Bispebjerg, Gitte Lohse, berettede, at Morten er kendt for at holde sigende, lidt korte taler med kant, så det håbede hun at kunne leve op til, men hun kunne ikke sige sig fri for det pres, der lå i sammenligningen.

Gitte Lohse havde lært Morten at ken-de, som en fagligt stærk person, der med sin rolige og vedholdende facon arbejdede for at sætte børnene i centrum – ”er du mon fra Jylland på en eller anden måde?” fik hun tilføjet.

Formand for Pædagogisk Råd, Tina Ar-vin, bød velkommen på det pædagogiske personales vegne og udtrykte store for-ventninger og tillid til Morten:

– Den nye skolereform vil tage meget af din tid, men ved at fokusere på mulighe-der frem for begrænsninger vil vi sammen finde løsninger på udfordringerne.

Af den sjællandske muldMorten Nielsen kommer fra en stilling som souschef på Grøndalsvængets Skole, og Mortens tidligere chef Thomas Horn ønskede Guldberg Skole til lykke med den nye skoleleder, som han og medarbejder-ne på Grøndalsvængets Skole ville savne på grund af hans rolige facon og store ar-bejdskraft.

Guldberg Skoles souschef Dorte Weile fremhævede Mortens spændende tanker om, at skolen skal være blandt de fem bedste i kommunen, men tilføjede, at han vist senere har trukket lidt i land.

Dorte Weile har kendt sin nye chef i fle-re år og var tryg ved, at han har taget an-svaret på sine skuldre. Hun kunne oplyse, at Morten ikke, som tidligere antydet, er fra Jylland, men at hans rødder er solidt plantet i den sydsjællandske muld. Hun kunne desuden bekræfte, at Morten er lun, dybt fagligt funderet og vedholdende.

Til sidst fik dagens hovedperson ordet. Han mindede om, at undervisning er mid-let og læring er målet. Skolens professio-nelle læringsfællesskaber skal arbejde for, at det enkelte barn kommer i en lærings-proces:

– Vi skal bruge alt det, vi sammen kan til at skabe en varieret skoledag. ■

ny skoleleder på Guldberg Skole

Morten Falgaard Nielsen blev midt i november officielt indsat og fejret som Guldberg Skoles nye skoleleder.

tekst og foto: Lasse Hammer


FAgLIg KOMMEnTAr

Almindelig sund fornuft er blevet

ualmindeligAf Jane Pile-gaard, medlem af KLF’s bestyrelse.

Almindelig sund fornuft er for tiden nærmest ualmindelig på flere punk-

ter. Politisk idylliseres folkeskolereformen og markedsføres som et stort kvalitetsløft. Samtidig er det ikke muligt for nogen at forklare os fagfolk, hvordan det fx er et kvalitetsløft, at pædagoger, som ikke er uddannede til at undervise, skal undervi-se i 50 procent af timerne i den under-støttende undervisning.

Eller forklare, hvorfor det er et kvalitets-løft, at lærerne skal undervise langt flere timer på bekostning af tiden til de mange opgaver i relation til undervisningen – fx konkret forberedelse af undervisning, evaluering, særlig tilrettelæggelse af indi-viduelle undervisningsforløb til inklusi-onselever og andre med særlige behov, blot for at nævne et par af opgaverne.

Mængden af opgaver i den ’kasse’, som meget forsimplet benævnes som forbere-delse, er i virkeligheden lang og omfat-tende. Oversigten løber op i 36 forskellige opgaver – noget af en øjenåbner – og fin-des på foreningens hjemmeside med tit-len: Opgaver i relation til forberedelse og efterbehandling af undervisning.

Men uanset hvad vi som faglige organi-sationer har haft af indsigelser, vedtages reformen. Vores nye virkelighed bliver derfor implementering af reformen samt arbejdstid med lov 409 som grundlag.

Som nyt og særdeles positivt i Køben-havn indføres MED-aftalen pr. 1. januar. Målsætningen er at fremme demokrati og

Lov 409 leveres i en kasse fyldt med ar-bejdsopgaver til-knyttet undervis-ningen, men intet tyder på, at samle-sættet kommer til at passe.

sikre, at arbejdsmiljøet opprioriteres. I udvalget er skolens leder formand, TR og AMR fødte medlemmer. MED anfægter ikke ledelsesretten/pligten, men indebæ-rer pligt til grundige drøftelser i MED, før der træffes beslutninger.

TR og AMR er derfor på uddannelse i KLF-regi for at få opjusteret værktøjskas-sen til det meget centrale arbejde i MED. En af de første store opgaver bliver at ud-arbejde politikker for arbejdet på skoler-ne, således at medarbejderne kan lykkes med arbejdet. ■

KAAR

E SM

ItH

JESp

ER F

AStE

RHO

Lt

AdrESSEr oM KK

Udgivelsesplan 2014og deadline, se iøvrigt omslag side 2:

KK 01: 28. januar/uge 5sidste frist: 17. januarKK 02: 25. februar/uge 9sidste frist: 14. februarKK 03: 25. marts/uge 13sidste frist: 14. martsKK 04: 29. april/uge 18sidste frist: 16. aprilKK 05: 27. maj/uge 22sidste frist: 15. majKK 06: 24. juni/uge 26sidste frist: 13. juniKK 07: 20. august/uge 34sidste frist: 8. augustKK 08: 16. september/uge 38sidste frist: 5. september

AnnoncerMaterialet skal være redaktio-nen i hænde senest 10 dage før pågældende blad udkom-mer (mandag kl. 12).

Annonceformater og priser i 2014 ekskl. moms, bredde x højde:1 side 149 x 215 mm: 3.737 kr.Bagside 098 x 215 mm: 2.515 kr.1/2 side 149 mm: 2.221 kr.2 spalter 117 x 215 mm: 2.515 kr.1/2 spalte 057 x 107 mm: 900 kr.2/2 spalter 117 x 107 mm: 1.603 kr.1½ halv spalte 087 x 107 nn: 1.258 kr.

Mm-pris: 13,25 kr. / spalte 57 mm1-4 farver, enhedspris: 1.000 kr. Rabat for samlet bestilling af 5 indrykningerinden for et år: 15%.

Abonnement 2014300 kr. inkl. moms.

Københavns lærerforening Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 22 33 22, fax: 33 22 42 11, giro: 5 40 15 85

Email: [email protected] • Facebook.com/klfnethjemmeside: www.klfnet.dk

Kontortid: Mandag-torsdag: kl. 9-16, fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag til torsdag: kl. 10.30 -15, fredag: kl. 10.30-14Sekretariatschef: Ivan JespersenKonsulenter: Lene Andersen, Bente Grønbæk Bruun, Vinni Hertz og Anne Lindegård lærernes a-kasseKontor: Hestemøllestræde 5, 1464 K, tlf: 70 10 00 18Her arbejder a-kassekonsulenter og sagsbehandlere med vejledning, sagsbehandling og udbetalinger.Åbningstider: Mandag-torsdag: kl. 10-15.30, fredag: kl. 10-14.30

Københavns lærerforenings KolonierKontor: Frydendalsvej 20, 1809 Frederiksberg CTlf: 33 25 44 25, fax: 33 25 13 99, giro: 1 00 39 76Email: [email protected] Hjemmeside: www.kolonierne.dkKontortid: Mandag-fredag: kl. 9-15Telefontid: Mandag-fredag: kl. 9.30-12.30 og 13-15 Leder af kolonikontoret: Søren Freiesleben, tlf: 23 26 02 87Konsulent: Gitte Nemholt, tlf: 36 41 40 66

Københavns lærerforenings bestyrelseFormand: Jan Trojaborg, Frydendalsvej 24, 1809 Frederiksberg C,tlf: 33 22 33 22, KLF’s kontor, email: [email protected]æstformand: Lars Sørensen, Næsbyholmvej 41 1.+2., 2700 Brønshøj, tlf: 23 35 30 26, email: [email protected] Bakhteyar, Julius Blomsgade 23, 4. 2200 N, tlf: 28 72 22 84,email: [email protected] Boertmann, H.C. Lumbyes Gade 50, 2100 Ø, tlf: 26 90 63 51, email: [email protected] Stemann Larsen, Vejrøgade 8, st.th, 2100 Ø, tlf: 39 29 09 24,email: [email protected] Roy Larsen, Venøgade 28, 1. tv, 2100 Ø tlf: 25 72 42 80, email: [email protected] Nilsson, Vendersgade 24, 4.th, 1363 K, tlf: 22 31 69 70,email: [email protected] Pilegaard, Bringebakken 33, 3500 Værløse, tlf: 44 68 77 09,email: [email protected] Thomsen, Prinsessegade 75 B, 1.th. 1422 K, tlf: 32 57 18 81,email: [email protected]

IV KK • KØBEnHAVnS KOMMUnESKOLE • nr 10 • 27. nOVEMBEr 2013

Sort

eret

mag

asin

post

Id n

r. 42

142

SMP

Al h

enve

ndel

se t

il: K

øben

havn

s Ko

mm

unes

kole

, Fry

dend

alsv

ej 2

0, 1

809

Fred

erik

sber

g C.

den gode julehistorie i centrum

Ill.

ma

rIe

jørg

ense

n

’Må vi byde jer velkommen? Håber I må få en herlig stund. Læg blot uret ned i lommen...’ Sådan begynder indledningssangen på en inviterende velkom-men-melodi. Der er et ophøjet samspil mellem tekster og melodi-er i julespillet, der år efter år bliver opført af 4. klasserne på Utters-lev Skole. Toner og stemninger har gjort sig til etableret tradition på skolen, og teksterne giver i børnehøjde et indblik i, hvad den særlige begivenhed i december drejer sig om. Ingen er i tvivl om, at det er kong Herodes’ soldater, der toner frem med dårlige varsler, men de dystre harmonier imødegås hel-digvis af englesøde og sprøde stemmer, der lokker julestemnin-gen helt ind i hjerterne. Der er små litterære kroge til børnenes hovedværker som for eksempel ’Dejlig er den himmel blå’ og i et omkvæd som ’både Kasper og Melcior og Balthazar’. Vi møder også de tre vise mænd, kromutter og krofatter, den funklende stjerne, hyrderne, Maria, Josef, barnet og æslet. Musik-ken veksler mellem enkle sange og mere krævende melodier og rytmer. Det er den gode historie mere end religiøs pr, der giver julespil-let en særlig imødekommende og eventyragtig kvalitet. Det gør det også velegnet i en flerkulturel sammenhæng, hvor netop fæl-lesskabet er et mål i sig selv. ’Julenat i Betlehem’, tekst og toner af Anders Jacobsen, musiklærer på Utterslev Skole. Julespillet, der består af elleve nye sange, er kommet i bogform med tekst, noder, tips til opførelsen, overraskende illustrationer af Marie Jørgensen og tillige en cd med de indspillede sange. pg

Dansk Sang, Musiklærerforeningens Forlag, tlf. 97 12 94 55, www.dansksang.dk

’Julenat i Betlehem’ er et julespil i tekst og toner, der slår bro fra for-tid til nutid. Som det ses, kunne begivenheden være foregået i dag.

kk 10 13 low

Documents