kiropraktoren nr 3 2014
DESCRIPTION
ÂTRANSCRIPT
Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening / nr. 3 / 2014
Dansk Kiropraktor Forening
06Det er på arbejdspladsen, der kan tages initiativer til aktiviteter, der kan reducere eller forebygge nakkesmerter
16Hvordan er reglerne præcist, når man skal indhente eller videregive helbredsoplysninger?
12Undersøgelse bekræfter, at kiropraktorpatienter er veluddannede og i job
Politisk enighed på Folkemødet:
Vi skal haVe hurtig udredning
af ryglidelser
2
kort nyt
K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
Læs om Komiteen for Sundhedsoplysning: www.sundhedsformidling.dkKilde: www.regioner.dk
www.gigtforeningen.dk
www.arbejdsmiljoweb.dk/nudge
Patienter træffer andre valg, når de ved
mere om mulighederne og er forberedte til at gå i dialog med lægen om, hvad der er den bedste løsning for
netop dem Beth Lilja, direktør i Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, om undersøgelse, hvor informationsvideo fik 36 % færre til at vælge operation.
Nudge de stillesiddende til mere bevægelse og sundhedVi rejser os, når vi skal kopiere, til møde, drikke kaffe eller på toilettet. Vi spiser og drikker det, der møder os på vores vej. Den viden tager BrancheArbejdsmiljøRådet afsæt fra i sin nye kampagne: Stræk ud, når du kan. Den præsenterer 5 nudgeløsninger, der skaber mere variation og bevægelse ved hævesænkebordet, i tekøkkenet, kopirummet og ved trappen – og skaber incitamenter til et sundt væskeindtag. Grundelementet er 5 små plakater, der kan printes fra kampagnens web.
200 knæartrosepatienter, der skulle tage stilling til operation, blev delt i 2 grupper. Den ene så en film om andre behandlingsmuligheder. Af disse valgte godt hver fjerde operation. i gruppen, som ikke så filmen, valgte 42 % operation. Det stemmer med internationale erfaringer. undersøgelsen blev gennemført på Ortopædkirurgisk Afdeling på Gentofte Hospital i samarbejde med TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. – Politisk arbejder vi for, at patienter og pårørende i højere grad kommer til at spille en aktiv rolle i valg af behandling. Den nye undersøgelse bekræfter, hvor vigtigt det er, siger ulla Astman, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner.
DKF i Gigtforeningens øverste topI maj tildelte Gigtforenin-gen DKF’s formand Lone Kousgaard Jørgensen en plads i sit repræsentant-skab, som er foreningens højeste myndighed. i slutningen af 2013 inviterede Gigtforeningen DKF ind i repræsentantskabet under kategorien »Repræsentanter for andre foreninger/organisationer«. i februar takkede DKF’s bestyrelse ja til pladsen,
som formelt blev godkendt på repræsentantskabsmødet 21. maj. Pladsen i repræsentantskabet afspejler, at DKF har samarbejdet tættere med Gigtforeningen de seneste år og stadfæster det gensidige udbytte af det. i repræsentantskabet sidder Gigtforeningens bestyrelse, kredsformænd, forskningsråd og repræsentanter for andre orga
nisationer, men også repræsentanter for kommuner og regioner samt en række lægefaglige og personlige medlemmer. Gigtforeningen arbejder for bedre behandling, forebyggelse og livskvalitet til de 800.000 mennesker i Danmark, der lever med en sygdom i led, ryg og muskler.
Verdens største lagkage skåret for med sundhedsministerenen af DKF's opgaver på Folkemødet på Bornholm var at fejre 50 års fødselsdag for Komiteen for Sundhedsoplysning. Sammen med de andre medlemmer af Komiteen skulle DKF skære fødselsdagslagkagen for – lige ved siden af Sundhedsministeren. Det var verdens største lagkage vel at mærke og med gulerod naturligvis.
Gigtforeningens formand Per Ladegaard, koncerndirektør i nykredit, bød DKF’s formand Lone Kousgaard jørgensen velkommen i repræsentantskabet 21. maj. Foto: ulrik jantzen.
Brugerbetaling i praksissektoren trænger til opmærksomhed
InDHoLD
På job virker træning . . . . . . 6 Det er på arbejdspladsen, at nakkesmerter kan reduceres eller forebygges ved træning Persondata . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Hvad er reglerne for indhentelse og videregivelse af helbredsoplysninger?
WCCS i Spanien . . . . . . . . . . . . . 22 Studerende fra 23 uddannelser var samlet i Malaga til studenterkongres Hofteforskning . . . . . . . . . . . . . 26 Kan behandling udskyde tidspunktet for en ny hofte, hvis man har hofteartrose?
Udgiver:Dansk Kiropraktor ForeningPeter Bangs Vej 30 DK2000 Frederiksbergwww.danskkiropraktorforening.dk
ansvarshavende redaktør:Formand Lone Kousgaard jørgensen, Dansk Kiropraktor Forening
redaktion:Direktør jakob Bjerre, Dansk Kiropraktor Forening.Konsulent Tanja Skov Carlsen, Dansk Kiropraktor Forening.Kommunikationskonsulent Anders Lyck FoghSchultz, nordisk institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.
artikelforslag modtages gerne: [email protected]
KiropraKtoren nr. 4– 2014 udkommer 20. august Annoncedeadline 28. juli Design & Grafisk produktion: Datagraf Communications Forsidefoto: Anders Beier annoncering (ikke i Markedspladsen):Kontakt: nana Buttenschøn, DG Media Tlf.: 33 70 76 [email protected] annoncepriser m.m.: www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktoren
BeStYreLSenSLeDer
Dansk Kiropraktor Forening
www.danskkiropraktorforening.dk/bestyrelsen
3K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
www.gigtforeningen.dk
Folkemødet på Bornholm er mere end fadøl, løse paroler og nye visitkort i lommen. Det oplevede vi i dén grad i år, hvor vi udover den mere uformelle networking afholdt et debatarrangement om ondt i ryggen. Vi fik sundhedsordførere fra 3 af de største partier til at forholde sig til, hvordan vi finder løsninger, der for alvor rykker ved indsatsen over for de alt for mange borgere, der mister år med livskvalitet – og i øvrigt koster samfundet mange milliarder.
De er ca. 800.000. Det svarer til 35 % af den danske befolkning. De lider af langvarige eller kroniske ryglidelser, som fx diskusprolaps og osteoporose, eller mere uspecifikke smerter, som aldrig diagnosticeres yderligere.
Det er også et stort antal børn, som en kiropraktorforsker netop har dokumenteret.
Der kan gøres langt mere for disse mennesker, og der er indsatser, som ligger lige for.
Sundhedsordførerne var enige. De bakkede fx op om, at rygpatienter skal sikres hurtig udredning og den rette behandling.
Der er generelt god og lige mulighed for at blive udredt og behandlet i det danske sundhedsvæsen. Men hvis man fejler noget, som ikke kræver indlæggelse, så er alle ikke lige godt stedt. Her skal man nemlig ofte hive penge op af lommen; til medicin, kiropraktik,
fysioterapi eller psykologhjælp. Det skaber en stor ulighed, især på vores område.
Brugerbetaling er en barriere for at få den rette udredning og behandling i praksissektoren. Vi har dokumenteret, at vores patienter er veluddannede og i job – ofte med sundhedsforsikring. Men vi ser sjældent de nedslidte og arbejdsløse. Det er en uheldig skævvridning.
Om man ender hos en fysioterapeut, en kiropraktor eller hjemme i sofaen, er ikke ligegyldigt. Om man bliver udredt og behandlet af en kiropraktor, skal ikke afhænge af, om man lige kender til kiropraktik eller har råd til et forløb i en kiropraktorklinik.
Sundhedssystemet skal sikre, at de rygsyge kommer til den rigtige specialist, og det skal ske tidligt. Kiropraktoren er en af de mest veluddannede rygspecialister i praksissektoren. Vi kommer derfor ikke uden om at se på tilskudssystemet her.
Brugerbetalingen bør fjernes helt for de mest belastede patienter såsom prolapspatienterne, og så bør der indføres pakkeforløb, der sikrer den bedst mulige behandling – ikke en tilfældig behandling.
Vi kan komme rigtigt langt ved at satse langt mere offensivt på konservativ behandling. Men det kræver politisk vilje fra centralt hold.
Jørn Eichhorn Michael Christensen Christian
StamerLine Press Sørensen
Anders Jørgensen
Næstformand Rikke Krüger Jensen
Formand Lone Kousgaard
Jørgensen
Liselott Blixt, Sundhedsordfører for Dansk Folkeparti, ønsker en national handlingsplan for muskel-ledområdet.
Mange tilhørere til DKF's debat om ondt i ryggen.
Enighed om hurtig udredningDen stod på debat og knækpølser, da DKF på Folkemødet 2014 bød politikere og praksisorganisationer op til en dans om danskernes nye folkesygdom, ondt i ryggen.
Vejret var godt, formanden i topform og tilskuerne bænket med en pølse i den ene hånd og en fadøl i den anden i Turistkontorets gård i Allinge torsdag den 12. juni kl 15.
Her havde Dansk Kiropraktor Forening inviteret politikere og kolleger fra de praktiserende læger og fysioterapeuter til en
snak om, hvad vi kan gøre for de mange, der lider af rygsmerter – og som hvert
år koster det danske samfund et tocifret milliardbeløb i tabt arbejdsfortjeneste, sygedagpenge og behandling.
Uenighed om løsningerneDer kom ikke til at gå længe førend debat
ten bølgende frem og tilbage – og ordstyrer Anders Heissel, der til daglig er journalist på ugeskrift for Læger, var hurtig til at finde de steder, hvor der var uenighed. For selvom alle selvfølgelig hurtigt kunne blive enige om, at rygsmerter er et problem i samfundet, var der noget mere uenighed om løsningerne.
Fra politisk hold gjorde Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, sig til talsmand for en national handlingsplan på muskel og ledområdet, mens både Socialdemokraten Karen j. Klint og Radikales Ca
milla Hersom i højere grad så problemerne som et individuelt problem, som skulle forebygges – lige fra skoletiden.
Forebyggelse hvordan?Lone Kousgaard gjorde dog opmærksom på, at selvom forebyggelse helt sikkert er en god ting, jamen så er der simpelthen ikke noget forskning, der viser, at det virker på rygområdet. Men også at der netop er forskning, der viser, at manipulation hjælper og lindrer
Lone Kousgaard@KiroLonePå vej til folkemødet med Dansk Kiropraktor Forening med @astjerne og direktø-ren. #fmdk #sundpol Chr. ankerstjerne@astjerne
@TinaLambrecht fysisk aktivi-tet forebygger rygsygdomme #kiropol
Chr. ankerstjerne@astjerne@KiroLone flere forløbspakker skal give bedre behandlings-tryghed for rygsyge #fmdk #kiropol
Chr. ankerstjerne@astjerne@KiroLone de første behand-linger giver god effekt #kiro-pol #fmdk
Chr. ankerstjerne@astjerneAnne Mette nathan: de første par uger skal man ikke gøre noget ved sin rygsygdom #ki-ropol #fmdk
Chr. ankerstjerne@astjerne@TinaLambrecht vi vil gerne have nemme komfortable liv #kiropol #fmdk
4 K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
DkF på
panelLone Kousgaard Jørgensen, Formand for Dansk Kiropraktor Forening
tina Lambrecht, Formand for Danske Fysioterapeuter
anna Mette nathan, Næstformand for Praktiserende Lægers Organisation
Karen J. Klint, Formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Socialdemokratiet
Camilla Hersom, Sundhedsordfører, Radikale Venstre
Liselott Blixt, Sundhedsordfører, Dansk Folkeparti
journalist Anders Heissel fra ugeskrift for Læger var ordstyrer. i midten DKF's formand Lone Kousgaard jørgensen. Til højre formand for Danske Fysioterapeuter Tina Lambrecht.
Anne Mette nathan, næstformand i Praktiserende Lægers Organisation (tv.) og Camilla Hersom, sundhedsordfører, Radiokale Venstre (th.).
Af Christian AnkerstjerneKommunikationschef, DKF
akutte rygsmerter.Det var en oplys
ning, der stod i modsætning til opfattelsen hos de praktiserende lægers næstformand,
Anne Mette nathan, der fortalte, at man i Region Midtjylland er enige om, ikke at behandle folk med rygsmerter de første 14 dage.
Tina Lambrecht, der er formand for Danske Fysioterapeuter,
slog igen og igen på tromme for, at fy
sisk aktivitet er den bedste
forebyggelse af ondt i ryggen, og det var en holdning, der vandt gehør i hele panelet.
i sidste nede var alle dog enige om én ting: at hurtig udredning er alfa og omega, hvis ondt i ryggen skal undgå at ødelægge livskvaliteten og resultere i sygedage og tabt produktivitet.
Chr. ankerstjerne@astjerne@KiroLone vi har ikke noget forskning der viser hvorfor vi får ondt i ryggen #kiropol #fmdk
Chr. ankerstjerne@astjerneGang i knækpølserne #fmdk #kiropol
Chr. ankerstjerne@astjerne@CamillaHersom vores mo-derne livsstil generer dårlig-domme. Vi skal være bedre til at forebygge #kiropol #sund-pol #fmdk
Lone Kousgaard@KiroLone#Fmdk #kiropol Vi havde en succesfuld debat. Fint frem-møde, livlig debat, lækre pøl-ser og ikke mindst nogle gode nye politiske kontakter.
Chr. ankerstjerne@astjerne@Blixt22 vi skal have en handlingsplan for muskel/ledsygdomme #dkpol #kiro-pol #fmdk
Chr. ankerstjerne@astjerneKaren klint: vi skal selv tage ansvar for vores egen krop #kiropol
Ondt i ryggen
– ny folkesygdom eller bare
piveri?
5K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
nakkesmerter kan forebygges eller reduceres ved træning på arbejdspladsen
Af Gisela Sjøgaardph.d., dr.med., professor, institut for idræt og Biomekanik, Syddansk universitet
nakkesmerter kan betragtes som en folkesygdom, da langt de fleste mennesker oplever nakkesmerter enten forbigående, kroniske og/eller invaliderende. Smerterne har betydelige socioøkonomiske konsekvenser og kan have stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet.
Der findes en række behandlingstilbud for de svært syge, men behandling af middelsvære smerter er ofte op til den enkelte, og forebyggende behandling er kun sporadisk. En stor del af disse smerter forekommer hos befolkningen i den arbejdsdygtige alder – og i et vist omfang kan de betragtes som arbejdsrelaterede. Knap halvdelen af de anmeldte arbejdsbetingede lidelser er muskelskeletsygdomme, og af disse vedrører 65% ”nakke, skulder, arm, hånd” (www.AT.dk ). For kvinder udgør muskelskeletsygdomme 4%, for mænd 39% af de anmeldte arbejdsbetingede sygdomstilfælde. De hyppigste arbejdseksponeringer relateret til de anmeldte muskel og skeletbelastninger er repetitivt arbejde, dvs. arbejde med mange gentagne bevægelser, som udgør 25% samt arbejde med at løfte, bære, skubbe eller trække tunge
byrder, som udgør 23%. Da arbejdet således synes at være en del af problemet for udvikling af nakkebesvær, er det naturligt også at se arbejdet som en del af løsningen, dvs. et sted hvor forebyggelse og rehabilitering kan ske. Arbejdspladsen er nemlig en central arena for sundhedsfremme: mange mennesker møder på arbejde hver dag, og arbejdsstyrken udgør ca. halvdelen af Danmarks befolkning. De tilbringer en meget stor del af deres vågne tid på arbejde, hvilket vil sige, at man her kan nå rigtig mange mennesker med information og indsats.
10 år, 10 undersøgelser, 3000 arbejdstagerePå denne baggrund har vi kontaktet mange arbejdspladser for at undersøge, om fysisk træning med specielt udvalgte programmer og øvelser kan forebygge og/eller rehabilitere nakkesmerter. Vi har i løbet af de seneste 10 år gennemført mere end 10 randomiserede, kontrollerede undersøgelser blandt meget forskellige jobgrupper med op mod 3000 deltagende arbejdstagere. nakkebesvær er særligt hyppigt forekommende blandt kontor og computerarbejdere, så inden for dette fagområde har vi gennemført flere undersøgelser. nakkesmerter er dog også hyppigt forekommende i industrien og i sundhedssektoren, eksempelvis blandt plejepersonale og ansatte i tandlægeklinikker, men også blandt mere specielle faggrupper ses omfattende nakkebesvær. Det gælder fx F16piloter, hvis nakke udsættes for ekstreme kompressioner, og som har nakkesmerter, der kan forringe sikkerheden i jobbet.
6 K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
aktuEL ForsknIng
Det er på arbejdspladsen, der kan tages initiativer til aktiviteter enten i selve arbejdstiden, i tilknytning til arbejdstiden eller ved at aftale aktiviteter med kolleger i fritiden.
tilpasset jobgruppeDet er på arbejdspladsen, der kan tages initiativer til aktiviteter enten i selve arbejdstiden, i tilknytning til arbejdstiden eller ved at aftale aktiviteter med kolleger i fritiden. Mange mennesker oplever nemlig, at det er svært at tage sig sammen til at træne alene, men gør man det i grupper, har det lettere ved at blive til noget, og det bliver sjovere. Da arbejdseksponeringer er meget forskellige i de forskellige jobgrupper, har det også været afgørende at tilpasse træning specifikt for hver jobgruppe. Paneler af eksperter har været inddraget med særlig vægt på ekspertise inden for idrætsforskningens træningsfysiologiske viden, men også arbejdsmiljøforskere, terapeuter, kiropraktorer og læger har bidraget.
Generelt har vi kunnet forhandle med arbejdsgiverne om, at deltagerne måtte bruge én time om ugen i minimum 10 uger og op til et år eller længere (vi har efterfølgende vist, at dette ikke reducerede produktiviteten). Flest gange tilbød vi træning med regelmæssig instruktørtilsyn 3 gange om ugen i 20 min. Træningen blev i videst muligt omfang passet ind i arbejdsplanerne. i et enkelt studie undersøgte vi også, om mere fleksibel træningsplanlægning med minimal instruktørindsats kunne have effekt.
i alle studier, hvor vi har tilbudt speciel nakketræning, har vi kunnet vise signifikant nedgang i nakkesmerter – af en størrelsesorden, der er klinikrelevant. Blandt dem, der havde betydelige smerter ved interventionens start (i gennemsnit omkring 4 på en 10 punktskala med 0 = in
reFerenCer:
Andersen LL, Kjaer M, Søgaard K, Hansen L, Kryger A and Sjøgaard G.: Effect of two contrasting types of physical exercises on chronic neck muscle pain. Arthritis Rheum 59: 8491, 2008.
Blangsted AK, Søgaard K, Hansen EA, Hannerz H and Sjøgaard G.: Oneyear randomized controlled trail with different physicalactivity programs to reduce musculoskeletal symptoms in the neck and shoulders among office workers. Scand j Work Environ Health 34: 5565, 2008.
C. H. Andersen, L. L. Andersen, M. K. Zebis, and G. Sjogaard. Effect of Scapular Function Training on Chronic Pain in the neck/Shoulder Region: A Randomized Controlled Trial. J Occup.Rehabil. 24 (2):316-324, 2014.
B. Gram, C. Andersen, M. K. Zebis, T. Bredahl, M. T. Pedersen, O. S. Mortensen, R. H. jensen, L. L. Andersen, and G. Sjogaard. Effect of training supervision
on effectiveness of strength training for reducing neck/shoulder pain and headache in office workers: cluster randomized controlled trial. Biomed Res.Int. 2014:693013, 2014.
C. H. Andersen, L. L. Andersen, B. Gram, M. T. Pedersen, O. S. Mortensen, M. K. Zebis, and G. Sjogaard. influence of frequency and duration of strength training for effective management of neck and shoulder pain: a randomised controlled trial. Br.J.Sports Med. 46 (14):1004-1010, 2012.
Zebis MK, Andersen LL, Pedersen MT, Mortensen P, Ander-sen CH, Pedersen MM, Boysen M, Roessler KK, Hannerz H, Mortensen OS and Sjogaard G. implementation of neck/shoulder exercises for pain relief among industrial workers: a randomized controlled trial. BMC Musculoskelet Disord 12: 205, 2011.
Christensen JR, Faber A, Ekner D, Overgaard K, Holtermann A, Søgaard K. Diet, physical exercise and cognitive behavioural training as a combined workplace based in
tervention to reduce body weight and increase physical capacity in health care workers – a randomized controlled trial. BMC Public Health. 2011 Aug 27;11:671.
Lange B, Toft P, Myburgh C, Sjøgaard G. Effect of Targeted Strength, Endurance, and Coordination Exercise on neck and Shoulder Pain Among Fighter Pilots: A Randomizedcontrolled Trial. Clin.j.Pain 29 (1):5059, 2013.
Fredslund, GH., Sjogaard, G.: Specific neck/shoulder exercises for reducing musculoskeletal disorders among employees in dentistry. Proceedings, European College of Sports Science, Amsterdam 2014
Mortensen P., Larsen AI, Zebis MK, Pedersen MT, Sjø-gaard G, and Andersen LL: Lasting Effects of Workplace Strength Training for neck/Shoulder/Arm Pain among Laboratory Technicians: natural Experiment with 3Year Followup. BioMed Research international, Volume 2014 (2014), Article iD 845851, 14 pages http://dx.doi.org/10.1155/2014/845851
7K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
i alle studier, hvor vi har tilbudt speciel nakketræning, har vi kunnet vise signifikant nedgang i nakkesmerter – af en størrelsesorden, der er klinikrelevant.
Prøvvoresonline-løsningEquus,somviharudvikletspecielttilkiropraktorer,fysioterapeuterogpsykologer.
Viharsyvårserfaringmedonlinejournal-ogafregningssystemertilsundhedssektoren,såvikenderdinhverdagogdineudfordringer.Vivedforeksempel,atduvilsætteprispå:
✓ Adgangtilsystemetnårsomhelst,hvorsomhelst.
✓ Flinkeogtopkvalificeredesupportere.
✓ Engennemskueligpris:Fåbudgetsikkerhedogundgåuoverskueligeregninger.
FåEngratisdEmo-adgang
ogladosguidedigigennempå
telefonen,sådukanse,atEquus
erdetrigtigesystemfordig.
VihjælperdiggennemovergangenfragammelttilnytoggiverengrundigintroduktiontilEquus.Derudovertilbydervigratisoverførselafdatafraditnuværendeit-system.
ringpå62241734,[email protected],ellerlæsmereogfådindemopåwww.mibit.dk
Har du det rigtige journalsystem?
gen smerte og 10 = værst tænkelig smerte), var smertenedgangen naturligvis størst (ned til 1 eller 2 på skalaen) og nogle blev helt smertefrie. Bemærkelsesværdigt er også, at i flere tilfælde var risikoen for at udvikle smerter blandt dem, der var smertefrie ved interventionens start, mindre blandt dem, der trænede, end dem i kontrolgruppen, som ikke fik træning. Samlet volume og intensitet afgørende Den mest effektive træning omfattede intensiv styrketræning af nakken og skuldrenes muskler. Vi har lavet EMGanalyser under udførelsen af øvelserne og valgt netop de øvelser for hvert studie, der viste den mest optimale aktivering af muskler. Der er også taget udgangspunkt i litteraturen, bl.a. for at sikre, at de dybe nakkemuskler trænes, der hvor netop det er vigtigst.
Der blev udarbejdet og udleveret træningsdagbøger, som anvender principper for træningsprogression og variation, der er dokumenteret at give en træningseffekt.
jo mere deltagerne gennemførte af træningen, des bedre effekt opnåede de for hhv. forebyggelse og rehabilitering af nakkesmerter. Det er det samlede trænings
volumen og intensiteten, der er afgørende for effekten, men det kan gennemføres med meget forskellig planlægning – fra en hel time ad gangen til korte træningspas af få minutter ad gangen. Det betyder, at der er fuld fleksibilitet mht. at passe træningen ind i arbejdet. Endvidere viser langtidsopfølgninger – op mod 3 år – at træningen kan have en blivende effekt, hvis virksomheden understøtter træningen. Træningen har signifikant forbedret deltagernes muskelfunktion dokumenteret ved standardiserede biomekaniske og elektrofysiologiske tests og musklernes metabolisme, kapillarisering, fiberstørrelse og potentielle regeneration blev dokumenteret i et af studierne ved mikrodialyse og muskelbiopsier analyseret med bl.a. mirobiologiske og immunohistokemiske teknikker.
Vi har kaldt dette træningsprincip på arbejdspladser, der tager hensyn til arbejdseksponering og arbejdstagers sundhed, for intelligent motion.
Find eksempler på træningsprogrammer og læs mere om princippet intelligent motion på: www.nikkb.dk/nakkesmerter
8 K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
aktuEL ForsknIng
Sådan tilmelder du digTilmelding til Faglig Kongres 2012 foregår på www.fagligkongres.dk som er kongressens officielle website. Du tilmelder dig ikke specifikke kurser, men blot kongressen og kan på selve dagen frit vælge, hvilke kurser du vil deltage i. Af plads-hensyn vil der være deltagerloft på kurserne.
EARLY BIRD-PRISER INDEN 1. OKTOBER 2012
Faggruppe Deltagelse 1 dag Deltagelse 2 dage
Kiropraktorer (inkl. nordiske kiropraktorer)
Kr. 2000 Kr. 3000
Klinikpersonale Kr. 2000 Kr. 3000
Kiropraktorstuderende Kr. 1000 Kr. 1500
Andre faggrupper Kr. 2400 Kr. 3600
Bemærk: Ved tilmelding senere end 1. oktober 2012 tillægges alle ovenstående priser kr. 200.
Husk, at du kan få udbetalt kompensation for efteruddannelse for din deltagelse på kongressen fredag. Læs mere om, hvilke regler der gælder på www.danskkiropraktorforening.dk/efteruddannelse
Kongreskatalog 2012 og kursusbeskrivelserKongreskataloget udsendes i oktober sammen med KIROPRAKTOREN nr. 5. Indtil da kan alle kursusbeskrivelser læses på kongreswebsitet www.fagligkongres.dk ligesom du kan læse om alle plenumoplæggene af fonds-støttede projekter, der præsenteres fredag den 9. november.
OvernatningKommer du langvejsfra, kan du booke overnatning på tre forskellige hoteller i tre priskategorier. Hotelbookning foregår direkte via kongreswebsitet www.fagligkongres.dk
Sociale arrangementerDa Faglig Kongres i høj grad også er en social begivenhed, har vi arrangeret en ræk-ke festlige sociale og kulturelle arrangementer, der finder sted både før, under og efter kongressen. På www.fagligkongres.dk kan du læse om arrangementerne, se priser og tilmelde dig. Bemærk, at der til udvalgte arrangementer er et deltagerloft.
Har du spørgsmål?• til det praktiske fx pris og tilmelding, hotelbookninger mv. så kontakt
Visit Odense på tel: 6375 7525
• til det faglige program så kontakt NIKKB på tel: 6550 4525
Læs mere om kongressen og tilmeld dig nu på www.fagligkongres.dk
FAGLIG KONGRESKIROPRAKTIK 2014
Sådan tilmelder du digTilmelding til Faglig Kongres 2012 foregår på www.fagligkongres.dk som er kongressens officielle website. Du tilmelder dig ikke specifikke kurser, men blot kongressen og kan på selve dagen frit vælge, hvilke kurser du vil deltage i. Af plads-hensyn vil der være deltagerloft på kurserne.
EARLY BIRD-PRISER INDEN 1. OKTOBER 2012
Faggruppe Deltagelse 1 dag Deltagelse 2 dage
Kiropraktorer (inkl. nordiske kiropraktorer)
Kr. 2000 Kr. 3000
Klinikpersonale Kr. 2000 Kr. 3000
Kiropraktorstuderende Kr. 1000 Kr. 1500
Andre faggrupper Kr. 2400 Kr. 3600
Bemærk: Ved tilmelding senere end 1. oktober 2012 tillægges alle ovenstående priser kr. 200.
Husk, at du kan få udbetalt kompensation for efteruddannelse for din deltagelse på kongressen fredag. Læs mere om, hvilke regler der gælder på www.danskkiropraktorforening.dk/efteruddannelse
Kongreskatalog 2012 og kursusbeskrivelserKongreskataloget udsendes i oktober sammen med KIROPRAKTOREN nr. 5. Indtil da kan alle kursusbeskrivelser læses på kongreswebsitet www.fagligkongres.dk ligesom du kan læse om alle plenumoplæggene af fonds-støttede projekter, der præsenteres fredag den 9. november.
OvernatningKommer du langvejsfra, kan du booke overnatning på tre forskellige hoteller i tre priskategorier. Hotelbookning foregår direkte via kongreswebsitet www.fagligkongres.dk
Sociale arrangementerDa Faglig Kongres i høj grad også er en social begivenhed, har vi arrangeret en ræk-ke festlige sociale og kulturelle arrangementer, der finder sted både før, under og efter kongressen. På www.fagligkongres.dk kan du læse om arrangementerne, se priser og tilmelde dig. Bemærk, at der til udvalgte arrangementer er et deltagerloft.
Har du spørgsmål?• til det praktiske fx pris og tilmelding, hotelbookninger mv. så kontakt
Visit Odense på tel: 6375 7525
• til det faglige program så kontakt NIKKB på tel: 6550 4525
Læs mere om kongressen og tilmeld dig nu på www.fagligkongres.dk
FAGLIG KONGRESKIROPRAKTIK 2014
tilmelding med early bird
rabat inden 1. august
www.fagligkongres.dk
Sådan tilmelder du digTilmelding til Faglig Kongres 2012 foregår på www.fagligkongres.dk som er kongressens officielle website. Du tilmelder dig ikke specifikke kurser, men blot kongressen og kan på selve dagen frit vælge, hvilke kurser du vil deltage i. Af plads-hensyn vil der være deltagerloft på kurserne.
EARLY BIRD-PRISER INDEN 1. OKTOBER 2012
Faggruppe Deltagelse 1 dag Deltagelse 2 dage
Kiropraktorer (inkl. nordiske kiropraktorer)
Kr. 2000 Kr. 3000
Klinikpersonale Kr. 2000 Kr. 3000
Kiropraktorstuderende Kr. 1000 Kr. 1500
Andre faggrupper Kr. 2400 Kr. 3600
Bemærk: Ved tilmelding senere end 1. oktober 2012 tillægges alle ovenstående priser kr. 200.
Husk, at du kan få udbetalt kompensation for efteruddannelse for din deltagelse på kongressen fredag. Læs mere om, hvilke regler der gælder på www.danskkiropraktorforening.dk/efteruddannelse
Kongreskatalog 2012 og kursusbeskrivelserKongreskataloget udsendes i oktober sammen med KIROPRAKTOREN nr. 5. Indtil da kan alle kursusbeskrivelser læses på kongreswebsitet www.fagligkongres.dk ligesom du kan læse om alle plenumoplæggene af fonds-støttede projekter, der præsenteres fredag den 9. november.
OvernatningKommer du langvejsfra, kan du booke overnatning på tre forskellige hoteller i tre priskategorier. Hotelbookning foregår direkte via kongreswebsitet www.fagligkongres.dk
Sociale arrangementerDa Faglig Kongres i høj grad også er en social begivenhed, har vi arrangeret en ræk-ke festlige sociale og kulturelle arrangementer, der finder sted både før, under og efter kongressen. På www.fagligkongres.dk kan du læse om arrangementerne, se priser og tilmelde dig. Bemærk, at der til udvalgte arrangementer er et deltagerloft.
Har du spørgsmål?• til det praktiske fx pris og tilmelding, hotelbookninger mv. så kontakt
Visit Odense på tel: 6375 7525
• til det faglige program så kontakt NIKKB på tel: 6550 4525
Læs mere om kongressen og tilmeld dig nu på www.fagligkongres.dk
FAGLIG KONGRESKIROPRAKTIK 2014
en bred vifte af interessante og højaktuelle emner Læs alt om kurser og undervisere på: www.fagligkongres.dk og følg os på Facebook: www.facebook.com/kiropraktik2014
et stærkt socialt aftenprogram med rig mulighed for grin, hygge og gode ting til ganen:
• Få indblik i Carlsbergs historie på en guidet tour, der afsluttes med buffet og Carlsberg-produkter ad libitum fredag aften.
• Rund Faglig Kongres af med et brag af en festmiddag lørdag aften i statelige rammer på Axelborg med både live musik og overraskelse.
Vidensråd for Forebyggelse: Det er ikke skadeligt at være supermotionistDe negative effekter ved at dyrke meget motion er sjældne, og generelt har supermotionister et godt helbred, viser ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.
Motionister, der bruger ekstraordinært mange timer på træning – de såkaldte supermotionister – behøver ifølge rapporten ikke bekymre sig om de sundhedsmæssige konsekvenser af den store træningsmængde.
Rapporten ser på forskellige aspekter af konsekvenserne af hyppig, langvarig og hård træning – blandt andet hjertesygdomme, dødelighed, overbelastningsskader og afhængighed af træning.
Kilde: Læger.dk og vidensraad.dk
Jo kortere uddannelse, desto flere usunde vanerEn enkelt usund vane er bedre end mange usunde vaner. nye tal fra Den nationale Sundhedsprofil 2013 viser, at der er en stærk sammenhæng mellem, hvor mange års uddannelse man har og antallet af usunde vaner med hensyn til kost, rygning, alkohol og motion samt svær overvægt.
Blandt personer med en lang videregående uddannelse er der 70,6% som hverken har usunde kost, ryge, alkohol eller motionsvaner eller er svært overvægtig, mens det kun gælder for 29,9% blandt personer med grundskole som længste uddannelse.
Kilde: Statens institut for Folkesundhed, Syddansk universitet
ny stor rapport: artrose koster samfundet 6,8 mia. kr.Artrose (slidgigt) er samfundsmæssigt den mest fremherskende ledsygdom og yderligere den hyppigste årsag til nedsat fysisk og
social aktivitet hos den ældre befolkning. En ny rapport fra Gigtforeningen, udarbejdet af Statens institut for Folkesundhed, Syddansk universitet, har estimeret de samfundsmæssige omkostninger ved artrose, og konklusionerne er tankevækkende. De samlede direkte og indirekte omkostninger for året 2010 er opgjort til kr. 6,8 mia., hvor de direkte omkostninger (omkostninger til behandling) udgør langt den største post og er på 5,4 mia. Størsteparten af dette beløb er omkostninger ved hospitalsindlæggelser. Omkostninger til produktionstab pga. sygefravær (indirekte) udgør 1,4 mia. og tillægger man det det offentliges udgifter til udbetalt førtidspension (kr. 4.3 mia.)
bliver de samlede udgifter på over 11 mia.
Rapporten fra Statens institut for Folkesundhed kan frit downloades på: www.sifolkesundhed.dk
10 K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
nYT OM ViDEn
FUNKTIONEL KOMFORT OG TVÆRFAGLIG ELEGANCE
til Kiropraktorer og Fysioterapeuter
EU. Design Reg. NR. 001776956-0001 - © Peter Gyrst Holding ApS All rights reserved
39.000,-INTRODUKTIONSPRIS FRA
ekskl. moms
FUSIONFUSIONFUSIONFUSIONFUSIONFUSIONFUSIONG Y R S T
SIDELEJE
TOGGLEKNEE CHEST
BØRNFYSIOTERAPIRYGLEJE BUGLEJE
www.petergyrst.dk - tlf. 65 31 15 15
Er du træt af, at dit behandlingsrum kun kan bruges af én profession, og at du ikke har plads til både togglebord, knee chest, sideleje/rygleje, fysioterapi og massagebord?
Så glæd dig over verdenspremieren på Gyrst Fusion - en ny, tværfaglig fusion skabt ud fra tidligere design af kiropraktor Peter Gyrst.
Moderne design som afspejler professionalisme omkring vores kerneydelser.
Gyrst Fusion er ergonomisk for dig som behandler og komfortabel for patienten.
Nyd din sideleje behandling med Peter Gyrst´s kendte bue.
Buen i Gyrst Fusion tillader fysioterapeuter en ergon-omisk arbejdsstilling.
Alle indstillingsfunktioner er lige ved hånden og kan udføres med patienten på lejet. Gyrst Fusion er dansk produceret og nem at rengøre.
Annonce2.indd 1 17/03/11 11.12
Af Christian AnkerstjerneKommunikationschef, DKF
Selvom kiropraktorpatienter langt fra er en homogen gruppe, er der stadig mange interessante fællestræk. i korte træk er patienterne veluddannede, i den erhvervsaktive alder og så
DokumentationDansk Kiropraktor Forening gennemførte sammen med Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik to undersøgelser af danske kiropraktorpatienter i 2012: En spørgeskemaundersøgelse, som udover faktuelle forhold indkredser en række holdninger, og så en socioøkonomisk registerafdækning udført af Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning.
Kiropraktorpatienten er veluddannet og i jobDKF har gennemført en spørgeundersøgelse blandt danske kiropraktorpatienter. Resultatet er en patientprofil, der blev offentliggjort i foråret. Ligesom en register afdækning foretaget i samme periode, dokumenterer undersøgelsen patienternes sociale og økonomiske forhold, men den afslører også holdninger til fx brugerbetalingen og hvad patienterne henvender sig med.
er de for langt de flestes vedkommende i job. Det viste registerafdækningen foretaget af Center for Anvendt Sundheds Tjenesteforskning, og det går igen i spørge undersøgelsen.
patientsammensætningKiropraktorpatienter har en højere indkomst og er bedre uddannet end den gennemsnitlige befolkning. Det betyder, at der er en stor under
12 K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
aktuELt
-‐ Det er bemærkelsesværdigt, at der blandt kiropraktorpatienter er en markant overrepræsentation af folk med videregående uddannelser. Samtidig er der en stor underrepræsentation af mennesker med erhvervsfaglig baggrund. Det betyder, at vi for sjældent ser de borgere, der har fysisk krævende jobs, siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand i Dansk Kiropraktor Forening. Egenbetaling At tallene lander sådan, kan skyldes den relativt høje egenbetaling, der er for kiropraktorbehandling. Så selvom størstedelen af kiropraktorpatienterne er tilfredse med egenbetalingen, er der blandt de knap 40 procent, der synes egenbetalingen er for høj, en overrepræsentation af offentligt ansatte og personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
KiropraktorpaVenter
Hele befolkningen
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
For høj
Tilpas
-‐ Det er bemærkelsesværdigt, at der blandt kiropraktorpatienter er en markant overrepræsentation af folk med videregående uddannelser. Samtidig er der en stor underrepræsentation af mennesker med erhvervsfaglig baggrund. Det betyder, at vi for sjældent ser de borgere, der har fysisk krævende jobs, siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand i Dansk Kiropraktor Forening. Egenbetaling At tallene lander sådan, kan skyldes den relativt høje egenbetaling, der er for kiropraktorbehandling. Så selvom størstedelen af kiropraktorpatienterne er tilfredse med egenbetalingen, er der blandt de knap 40 procent, der synes egenbetalingen er for høj, en overrepræsentation af offentligt ansatte og personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
KiropraktorpaVenter
Hele befolkningen
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
For høj
Tilpas
-‐ Det er bemærkelsesværdigt, at der blandt kiropraktorpatienter er en markant overrepræsentation af folk med videregående uddannelser. Samtidig er der en stor underrepræsentation af mennesker med erhvervsfaglig baggrund. Det betyder, at vi for sjældent ser de borgere, der har fysisk krævende jobs, siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand i Dansk Kiropraktor Forening. Egenbetaling At tallene lander sådan, kan skyldes den relativt høje egenbetaling, der er for kiropraktorbehandling. Så selvom størstedelen af kiropraktorpatienterne er tilfredse med egenbetalingen, er der blandt de knap 40 procent, der synes egenbetalingen er for høj, en overrepræsentation af offentligt ansatte og personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
KiropraktorpaVenter
Hele befolkningen
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
For høj
Tilpas
-‐ Det er bemærkelsesværdigt, at der blandt kiropraktorpatienter er en markant overrepræsentation af folk med videregående uddannelser. Samtidig er der en stor underrepræsentation af mennesker med erhvervsfaglig baggrund. Det betyder, at vi for sjældent ser de borgere, der har fysisk krævende jobs, siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand i Dansk Kiropraktor Forening. Egenbetaling At tallene lander sådan, kan skyldes den relativt høje egenbetaling, der er for kiropraktorbehandling. Så selvom størstedelen af kiropraktorpatienterne er tilfredse med egenbetalingen, er der blandt de knap 40 procent, der synes egenbetalingen er for høj, en overrepræsentation af offentligt ansatte og personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet.
0
5
10
15
20
25
30
35
40
KiropraktorpaVenter
Hele befolkningen
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
For høj
Tilpas
patientsammensætning egenbetaling
repræsentation af ufaglærte og faglærte.
Overordnet set er der også en overrepræsentation af mennesker i den arbejdsduelige alder, og kiropraktorpatienterne har en højere tilknytning til arbejdsmarkedet end gennemsnittet af befolkningen.
– Det er bemærkelsesværdigt, at der blandt kiropraktorpatienter er en markant overrepræsentation af folk med videregående uddannelser. Samtidig er der en stor underrepræsentation af mennesker med erhvervsfaglig baggrund. Det betyder, at vi for sjældent ser de borgere, der har fysisk krævende jobs, siger Lone Kousgaard jørgensen, formand i Dansk Kiropraktor Forening.
egenbetalingAt tallene lander sådan, kan skyldes den relativt høje egenbetaling, der er for kiropraktorbehandling. Så selvom størstedelen af kiropraktorpatienterne er tilfredse med egenbetalingen, er der blandt de knap 40 procent,
Størstedelen af patienterne har ikke nogen sygedage i forbindelse med deres behandling, men dem. som har over 21 sygedage, er der en overrepræsentation af yngre mennesker mellem 18 og 25.
– Der er grund til at glæde sig over, at de fleste af vores patienter ikke har sygedage i forbindelse med deres behandling. Det er min erfaring, at kiropraktisk behandling netop medvirker til at forebygge og lindre de smertefulde lidelser, som hver dag holder et stort antal danskere fra at arbejde, siger Lone Kousgaard jørgensen.
der synes egenbetalingen er for høj, en overrepræsentation af offentligt ansatte og personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet.
– Selvom de fleste patienter faktisk er tilfredse med egenbetalingen, er det påfaldende, at det netop er de lavtlønnede – dvs. de patienter vi har færrest af – der mener, at den er for høj. Det peger på, at egenbetalingen er medvirkende til at skabe en ulighed blandt de mennesker, der rent faktisk har brug for kiropraktorbehandling, siger Lone Kousgaard jørgensen.
Lidt over hver tredje kiropraktorpatient, 38 %, har en sundhedsforsikring – og det er flere end landsgennemsnittet. Også det peger på, at egenbetalingen er en barriere for at gå til kiropraktor.
LidelserDen hyppigste lidelse, kiropraktorpatienterne bliver behandlet for, er smerter i lænden. Smerter i nakke, skuldre og øvre dele af ryggen er de næsthyppigste lidelser.
Du kan læse hele undersøgelsen på www.danskkiropraktorforening.dk/rapporter
13K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
Det betyder, at vi for sjældent ser de borgere, der har fysisk krævende jobs
-‐ Selvom de fleste patienter faktisk er tilfredse med egenbetalingen, er det påfaldende, at det netop er de lavtlønnede – dvs. de patienter vi har færrest af – der mener, at den er for høj. Det peger på, at egenbetalingen er medvirkende til at skabe en ulighed blandt de mennesker, der rent faktisk har brug for kiropraktorbehandling, siger Lone Kousgaard Jørgensen. Lidt over hver tredje kiropraktorpatient, 38 %, har en sundhedsforsikring – og det er flere end landsgennemsnittet. Også det peger på, at egenbetalingen er en barriere for at gå til kiropraktor. Lidelser Den hyppigste lidelse, kiropraktorpatienterne bliver behandlet for, er smerter i lænden. Smerter i nakke, skuldre og øvre dele af ryggen er de næsthyppigste lidelser.
Størstedelen af patienterne har ikke nogen sygedage i forbindelse med deres behandling, men af de som har over 21 sygedage i forbindelse med behandlingen, er der en overrepræsentation af yngre mennesker mellem 18 og 25.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Problemiden6fika6on
Andel
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Ingen Under 7 dage
8-‐14 dage 15-‐21 dage Mere end 21 dage
Sygedage
Andel
-‐ Selvom de fleste patienter faktisk er tilfredse med egenbetalingen, er det påfaldende, at det netop er de lavtlønnede – dvs. de patienter vi har færrest af – der mener, at den er for høj. Det peger på, at egenbetalingen er medvirkende til at skabe en ulighed blandt de mennesker, der rent faktisk har brug for kiropraktorbehandling, siger Lone Kousgaard Jørgensen. Lidt over hver tredje kiropraktorpatient, 38 %, har en sundhedsforsikring – og det er flere end landsgennemsnittet. Også det peger på, at egenbetalingen er en barriere for at gå til kiropraktor. Lidelser Den hyppigste lidelse, kiropraktorpatienterne bliver behandlet for, er smerter i lænden. Smerter i nakke, skuldre og øvre dele af ryggen er de næsthyppigste lidelser.
Størstedelen af patienterne har ikke nogen sygedage i forbindelse med deres behandling, men af de som har over 21 sygedage i forbindelse med behandlingen, er der en overrepræsentation af yngre mennesker mellem 18 og 25.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Problemiden6fika6on
Andel
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Ingen Under 7 dage
8-‐14 dage 15-‐21 dage Mere end 21 dage
Sygedage
Andel
-‐ Selvom de fleste patienter faktisk er tilfredse med egenbetalingen, er det påfaldende, at det netop er de lavtlønnede – dvs. de patienter vi har færrest af – der mener, at den er for høj. Det peger på, at egenbetalingen er medvirkende til at skabe en ulighed blandt de mennesker, der rent faktisk har brug for kiropraktorbehandling, siger Lone Kousgaard Jørgensen. Lidt over hver tredje kiropraktorpatient, 38 %, har en sundhedsforsikring – og det er flere end landsgennemsnittet. Også det peger på, at egenbetalingen er en barriere for at gå til kiropraktor. Lidelser Den hyppigste lidelse, kiropraktorpatienterne bliver behandlet for, er smerter i lænden. Smerter i nakke, skuldre og øvre dele af ryggen er de næsthyppigste lidelser.
Størstedelen af patienterne har ikke nogen sygedage i forbindelse med deres behandling, men af de som har over 21 sygedage i forbindelse med behandlingen, er der en overrepræsentation af yngre mennesker mellem 18 og 25.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Problemiden6fika6on
Andel
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Ingen Under 7 dage
8-‐14 dage 15-‐21 dage Mere end 21 dage
Sygedage
Andel
-‐ Selvom de fleste patienter faktisk er tilfredse med egenbetalingen, er det påfaldende, at det netop er de lavtlønnede – dvs. de patienter vi har færrest af – der mener, at den er for høj. Det peger på, at egenbetalingen er medvirkende til at skabe en ulighed blandt de mennesker, der rent faktisk har brug for kiropraktorbehandling, siger Lone Kousgaard Jørgensen. Lidt over hver tredje kiropraktorpatient, 38 %, har en sundhedsforsikring – og det er flere end landsgennemsnittet. Også det peger på, at egenbetalingen er en barriere for at gå til kiropraktor. Lidelser Den hyppigste lidelse, kiropraktorpatienterne bliver behandlet for, er smerter i lænden. Smerter i nakke, skuldre og øvre dele af ryggen er de næsthyppigste lidelser.
Størstedelen af patienterne har ikke nogen sygedage i forbindelse med deres behandling, men af de som har over 21 sygedage i forbindelse med behandlingen, er der en overrepræsentation af yngre mennesker mellem 18 og 25.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Problemiden6fika6on
Andel
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
Ingen Under 7 dage
8-‐14 dage 15-‐21 dage Mere end 21 dage
Sygedage
Andel
problemidentifikation Sygedage
nu er DKF og Kiropraktik & Sundheds nye kontorlokaler rigtigt indviet. 2. maj holdt de to foreninger housewarming, der sluttede med det faglige selskabs årsmøde.
Frederiksbergs borgmester jørgen Glenthøj (K) holdt en underholdende tale og bød kiropraktorerne velkommen i "den grønne ø i det røde hav", som han kaldte kommunen. DKF's formand Lone Kousgaard jørgensen (bagved) holdt også tale.
Borgmesteren indvier kontorlokalerne ved at klippe båndet ved døren til 4A, etagen som DKF og Kiropraktik&Sundhed deler med De offentlige Tandlæger.
Ligesom jørgen Glenthøj (på billedet) holdt også DKF's formand Lone Kousgaard jørgensen og Peter Kristiansen, formand for Kiropraktik & Sundhed, taler ved arrangementet.
Housewarmingen blev besøgt af 6080 gæster: medlemmer, politisk aktive, politikere fra regionerne og eksterne og interne samarbejdspartnere. i forgrunden ses Lise Hestbæk og Thomas Skytthe jakobsen fra Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik i snak med Peter Kristiansen.
Receptionen foregik blandt andet i et af de store mødelokaler, som kontorfællesskabet hos Dansk Magisterforening giver adgang til.
DKF's tidligere formand Peter KrygerBaggesen kiggede også forbi sammen med sin kone og kompagnon kiropraktor Karin Moesgaard jensen, der ved siden af sit kliniske arbejde er sagkyndig i Patientombuddet,
Borgmesteren klippede båndet
To gange jak/cob: Til venstre kiropraktor jacob Toft Vestergaard, praktiserende på Frederiksberg og projektleder på niKKB. Til højre DKF's direktør jakob Bjerre.
K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 414
aktuELt
15K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
aktuELt
Af Tanja Skov Carlsen, konsulent, DKF
Vær i kontakt med din krop – og nå patienten, hvor han/hun er
Helle Winther er lektor og ph.d. i bevægelsespsykologi, kropssprog og dans. Hun forsker i kropssprog på institut for idræt og Ernæring på Københavns universitet. Her har hun specialiseret sig i, hvordan potentialerne i kroppens sprog kan udnyttes i professionel praksis, fx i sundhedsvæsenet, hvor tillidsskabelse, nærvær og lederskab er afgørende.
– Vi har lært kroppens sprog at kende, før vi fik sprog. Vi har også lært at læse og mærke tillidssignaler igennem kroppen. Selv små anerkendende kroplige tegn som fx et smil eller et klap på skulderen kan have meget stor betydning, fortæller Helle Winther.
Sat i patientens sted i sit oplæg fik hun deltagerne til at gå rundt mellem hinanden og hilse uden ord. Bagefter skulle de to og to bevæge sig til musik ved skiftevis at føre den anden eller selv blive ført.
– Med den øvelse ville jeg lade deltagerne mærke, hvor meget det kropslige sprog betyder for tillidsskabelse og lederskab; ved at forstørre og intensivere noget af det, vi hele tiden gør. når den ene leder, og den anden bliver ført, har lederen i bogstaveligste forstand et andet menneske i hænderne. Et menneske de både må føre, se, sanse og lytte til. Det kan de kun, hvis de bruger deres egen krop som klangbund. især, når de ikke kan tale, fortæller Helle Winther.
– Den, der bliver ført, bliver på sin vis sat i patientens sted. Dermed registrerer deltagerne selv, hvor meget den professionelles kropslige kommunikation betyder for deres åbenhed og tryghed i situationen. Vi brugte det som et fælles refleksionsafsæt i forhold til deres professionelle praksis.
at arbejde med sin egen krops sprogHelle Winther opfordrer til, at man bliver bevidst om, hvad ens krop
fortæller, og at man arbejder professionelt med kropssproget og lærer sin egen krop at kende. Hvordan gør man det?
– Mange professionelle bruger deres krop som et vigtigt sanseredskab i mødet med andre, ofte som det, der kaldes "tavs viden" eller en intuitiv
ekspertise. Denne ekspertise kan udvikles blandt andet gennem træning af det, jeg kalder den professionspersonlige kompetence. Den har betydning for autenticitet og lederskab, fortæller Helle Winther, og fortsætter:
– Den professionelles evne til at være i nærværende og i kontakt med sig selv og sin egen krop kan nemlig have afgørende betydning for vedkommendes mulighed for at læse patienten. Dermed kan den professionelle både kontakte det, patienten fortæller, men også det vedkommende ikke fortæller med ord, men med kroppen. Det kan fx handle om følelser og sårbarhed, og her har patienten ofte behov for at føles sig "set".
Den professionelles evne til at være i nær værende og i kontakt med sig selv og sin egen krop kan nemlig have afgørende betydning for vedkommendes mulighed for at læse patienten
Kroppens sprog betyder mindst lige så meget som ordene, man siger. Det er bevægelsespsykolog Helle Winthers budskab, som hun leverede i et festoplæg til housewarmingen – bl.a. ved at få deltagerne til at lede hinanden uden ord.
16 K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
aktuELt Fra nIkkb
Indhentelse og videregivelse af helbreds- oplysningerPernille Østergaard, advokat og Nis Peter Dall, advokat og partner, begge Bird & Bird advokatfirma.
om forfatterne
Bird & Bird Advokatpartnerselskab råd giver såvel danske som udenlandske klienter i Danmark og kan tilbyde rådgivning i hele norden såvel som internationalt. Bird & Bird Advokatpartnerselskab har navnlig betydelig erfaring og indgående juridisk og kommerciel viden inden for itbranchen, ny teknologi, iPR og udbudsregler. Advokat, partner nis Peter Dall og advokat Pernille Kirk Østergaard har begge indgående kendskab til persondataretten og beskæftiger sig til dagligt med forskellige spørgsmål inden for dette område, herunder i forhold til sundhedsområdet.
nis peter DallTelefon: 39 14 16 50Email: [email protected]
pernille Kirk ØstergaardDirekte telefon: 39 14 16 60Email: pernille. ostergaard@ twobirds.com
I samarbejde med advokatfirmaet Bird & Bird sætter NIKKB i en artikelserie fokus på en række juridiske spørgsmål og problemstillinger i forbindelse med håndtering af personoplysninger i kiropraktorpraksis
I første artikel i serien introducerede KIROPRAKTOREN i samarbejde med advokatfirmaet Bird & Bird læserne for de relevante regelsæt i forbindelse med håndtering af personoplysninger i sundhedssektoren. Her er fokus på reglerne relataret til at indhente og vi-deregive helbredsoplysninger.
Sundhedsloven1 indeholder i kapitel 9 særlige regler om indhentelse og videregivelse af helbredsoplysninger.
Reglerne i Sundhedsloven bygger på en såkaldt optout model, som
indebærer, at kiropraktoren når betingelserne i øvrigt er opfyldt – kan foretage opslag og indhente oplysninger i et elektronisk patientjournalsystem (EPjsystem), medmindre patienten siger fra. Dette medfører ikke et egentligt krav om, at kiropraktoren skal spørge patienten, om der må indhentes oplysninger, men patienten kan have frabedt sig, at alle eller bestemte personer får adgang til nogle eller dele af oplysningerne. Dette kan i visse situationer medføre, at patienten må orienteres om, at der ikke kan ske behandling. 3 betingelser i epJsystemer For alle de sundhedspersoner –
uanset faggruppe – der har juridisk adgang til et EPjsystem, gælder der 3 betingelser for at foretage opslag i systemet:
a) Der må alene indhentes oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af en patient. Det vil sige, at der skal være et egentligt patientbehandler forhold.
b) Der må alene indhentes helbredsoplysninger i fornødent omfang. Heri ligger, at den pågældende sundhedsperson kun må slå op på de oplysninger, som det vurderes, der er et fagligt behov for at indhente. Hvis det er teknisk muligt – hvilket altid bør være tilfældet – at begrænse
1Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010 med senere ændringer.
17K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
adgangen til kategorier af oplysninger eller bestemte oplysninger, så vil lovgivningens betingelse om adgang i fornødent omfang medføre, at sundhedspersoner kun kan få teknisk adgang til de oplysninger, som vedkommende har behov for. Det kan eksempelvis være oplysninger vedrørende en behandlingskrævende rygskade efter en ulykke, men ikke øvrige helbredsoplysninger, som ikke er relevante for kiropraktoren og det pågældende behandlingsforløb.
c) Patienten må ikke have udnyttet sin ret til at sige fra over for indhentelse af helbredsoplysninger. Patientens tilkendegivelse om, at vedkommende ikke ønsker, at der indhentes
oplysninger fra EPjsystemet, kan ske mundtligt eller skriftligt og skal journalføres. Patientens ret til at sige fra over for indhentelse af oplysninger fra EPjsystemet gør, at EPjsystemerne skal kunne håndtere, at der teknisk blokeres for opslag i overensstemmelse med patientens ønsker. Værdispringsregel Sundhedspersoner, herunder kiropraktorer, kan endvidere indhente oplysninger efter den såkaldte værdispringsregel. En sundhedsperson kan indhente oplysninger efter denne regel, hvis indhentelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almeninteresse eller af væsentlige
hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre patienter.
indhentelse efter værdispringsreglen kan kun ske i de situationer, der er opregnet i Sundhedsloven, hvorefter der skal foreligge særligt tungtvejende grunde, som overstiger patientens ret til fortrolighed. Værdispringsreglen vil kun sjældent være relevant for kiropraktorer.
Videregivelse oplysningerudgangspunktet i Sundhedsloven er, at der kan ske videregivelse af helbredsoplysninger, når:
a) det sker i forbindelse med patientbehandling;
b) andre formål og c) særlige formål (forskning,
statistik m.v.)Hovedreglen i tilfældene a) og
b) er, at videregivelse forudsætter patientens samtykke.
i forhold til videregivelse til c) særlige formål så skal Sundhedsstyrelsen godkende, at der til brug for et konkret forskningsprojekt videregives oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold, øvrige private forhold og andre fortrolige oplysninger fra patientjournaler. Sådanne godkendelser kan gives, hvis der er tale om registerforskningsprojekter uden brug af menneskeligt biologisk materiale, det vil sige projekter, som ikke skal godkendes af Videnskabsetisk Komité.
Videregivelsen af patientjournaloplysningerne til c) særlige formål kræver dog ikke Sundhedsstyrelsens godkendelse i de situationer, hvor patienten giver skriftligt samtykke til videregivelsen af patientjournaloplysningerne; hvor der er tale om videregivelse af oplysninger fra godkendte databaser, eksempelvis en klinisk kvalitetsdatabase, eller hvor Videnskabsetisk Komite har givet tilladelse til et projekt, hvor det som led heri er nødvendigt at
®
Læs artikel om Heidi Haavik og neuro fysiologisk forskning i næste nummer af Kiropraktoren
Heidi Haavik, der er kiro-praktor og neurofysiolog, har forsket i human neuro-fysiologi; konkret effekten
af cortikal somatosensorisk proces-sering, sensorimotorisk integration og motorisk cortikal output ved mani-pulation på spinale segmentære dys-funktioner. I maj måned gav hun et lærerigt foredrag på SDU, hvor godt 100 kiro-praktorer var tilhørere. Heidi er kiropraktor fra New Zea-land College of Chiropractic (1999) og ph.d. fra University of Auckland (2008). Aktuelt er Heidi forsknings-leder på New Zealand College of Chiropractic, hvor hun har opbygget to humane neurofysiologiske forsk-ningslaboratorier. Heidi Haavik har modtaget talrige forskningspræmier og publiceret et stort antal af artikler i både kiropraktiske og neurofysiologi-ske tidsskrifter.
få videregivet patientjournaler.Videregivelse af helbredsoplysnin
ger, der er nødvendige af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb og i øvrigt i patientens interesse, kan ske uden patientens samtykke. Videregivelse kan derudover i både tilfælde a) og b) undtagelsesvist finde sted uden patientens samtykke, når videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almeninteresse eller af væsentlige hensyn til patienten eller sundhedspersonen selv.
Ved videregivelse til andre formål, eksempelvis en kiropraktors videregivelse af helbredsoplysninger til et forsikringsselskab, kræves patientens skriftlige samtykke. Samtykket skal være specificeret til at omfatte en tidsperiode eller et bestemt tema, eksempelvis en bestemt sygdom, og det skal være aktuelt, dvs. ikke over
et år gammelt. Da det sædvanligvis ikke er kiropraktoren, der tager initiativ til videregivelse af helbredsoplysninger til andre formål end behandling, skal kiropraktoren sikre sig, at patientens aktuelle og specificerede samtykke foreligger.
Hvor kiropraktoren har samtykke til eller på anden måde ret til at videregive helbredsoplysninger, gælder det altid, at det alene er relevante oplysninger, der må videregives. Der må således aldrig videregives oplysninger, der intet har med det aktuelle formål at gøre.
Samtykket kan være mundtligt, hvilket er det almindeligste, eller skriftligt. uanset om der er tale om et mundtligt eller skriftligt samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger skal disse journalføres på patientens journal.
18 K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
19K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
I samarbejde med Syddansk Universitet bringer KIROPRAKTOREN her kiropraktorrelevant viden fra Institut for Idræt og Biomekanik; herunder kiropraktorstudiet og de forskellige forskningsenheder. Denne gang skriver Foreningen af Nordiske Kiropraktorstuderende (FNKS) om sit arbejde.
FRA UNI
Foreningen af nordiske Kiropraktor Studerende – FnKS – har de seneste år været inde i en rivende udvikling. Foreningen er blevet mere strømlinet med faste aktiviteter over hele studieåret og samarbejdspartnere, der ikke kun begrænser sig til studiemiljøet.
Foreningen arbejder på tværs af årgangene for at forbedre det kiropraktiske studentermiljø og styrke de studerendes identitet som klinisk biomek’ere. Dette sker især igennem de aktive udvalg, der hver især dækker deres egen niche.
Festudvalget sørger for fest og farver i en ellers propfyldt hverdag. Hands On sørger for at de studerende kommer i berøring med andre sider af kiropraktikken, end det SDu har på pensum. Det Andet udvalg (DAu) er blevet genoplivet og sørger nu for at orientere studentermassen om FnKS’ aktiviteter via deres plakater. Samtidig afholder DAu også sociale arrangementer som ”Palpation og Pandekager”, der ved juletid erstattes af ”Palpation og Pebernødder”, og det står for kiropraktorenes fredagsbar – BarBinski – hvor studerende og ansatte kan mødes uformelt på iOBtorvet.
FnKS’ største udvalg, internationalt udvalg, er de nordiske studerendes stemme ude i den
store verden. udvalget har ry for at repræsentere SDu’s biomek’ere godt på WCCS’ internationale scene. Så godt, at SDu den første uge af september i år er værter for Regional Event – en sammenkomst for europæiske kiropraktorstuderende.
Bestyrelsens rolle i FnKS er at sørge for, at de store linjer er på plads, så udvalgenes arbejde er så let tilgængeligt som muligt.
Vi er med, når de nye studerende starter op, så de allerede fra start har mulighed for at være en del af stud.manu.miljøet. Det er i år vigtigere end nogensinde før, ikke mindst set i lyset af den nye studiefremdriftsreform, men også med de mindre årgange og optag på vintersemesteret. Med to studiestarter bliver alle fremtidige medicinerårgange eksponeret for kiroprak
torerne. Man kan håbe, at de kommende læger derved vil få en større indsigt i, hvad vi kan, og hvad vi gør godt.
i forlængelse heraf har FnKS indgået et samarbejde med Foreningen af Danske Lægestuderende (Fadl) i Odense. Der er mange punkter, primært i forbindelse med studiestarten, hvor en samlet, koordineret indsats giver mening. Det har resulteret i, at Fadl og FnKS nu har udarbejdet en ”startpakke”, der skal supplere det, som studiestarten i forvejen har at byde på.
Derudover samarbejder vi med bl.a. studieledelsen, niKKB og DKF for at give de studerende en række spændende tilbud – senest et seminar med Dr. Thomas Bergmann, der er medforfatter på teknikbogen, der bruges i undervisningen.
Vi er en forening med gode, aktive udvalg, der gør det sjovere at
være stud.manu., og det ser jeg ingen grund til skulle ændre sig i nærmeste fremtid – tværtimod.
FNKS anno 2014Af Sune Hougaard Nielsen,Formand, FNKS
(fra venstre): Anne Sofie Fleng, Dan Andersen, Anders Holm Beck, Formand Sune Hougaard nielsen, Linne Steinar Haarup, Lars ipsen, næst formand Kristine Fink, Sebastian Rasmussen. (Amanda Lücking mangler).
Sune Hougaard nielsen ny formand efter Andreas Tøllner Christensen
Se mere om FNKS, dets udvalg og arbejde på www.fnks.org Kontakt: [email protected]
Klassifikationssystemer og herunder diagnosekodning har været mit fuldtidsarbejde de sidste 8 måneder, så det er ikke den store overraskelse, at jeg nørder en del på området. Det er dog med et skævt smil, at jeg tager mig selv i at blive helt entusiastisk på vores professions vegne over, at vi skal til at implementere diagnosekodning.
Politisk er projektet med implementering af iCPC2DKdiagnosekodning i kiropraktorpraksis allerede søsat. Dette er også beskrevet i niKKB’s STATuS 2014, såvel som i overenskomsten med regionerne (OK14). Med andre ord er den overordnede plan og tidshorisont allerede fastlagt. Målet er klart: vi skal dokumentere hvilke behandlingsområder, der varetages i kiropraktorpraksis. Min umiddelbare tanke er dog, hvordan vi sikrer, at denne proces også bliver en succes.
Et fælles mål er en begyndelse. Både fra en klinikers, en forskers og en politikers synsvinkel er det nemt at se fordelen i at kunne dokumentere, hvad vi laver. Derimod kan man ikke argumentere imod, at diagnosekodning for den enkelte kliniker er endnu en opgave i en i forvejen travl hverdag. Hvad er så fordelene ved denne manøvre? ja, på et overordnet plan kan vi via datafangst producere forskning på et område, som vi før kun kunne gisne om. Fordelene stopper dog ikke her. jeg vil som individuel behandler nu kunne sætte tal på min patientsammensætning. jeg vil kunne sammenligne mine patienter med mine kollegers patienter. Vi vil i den enkelte klinik kunne følge, om en specifik patientgruppe ændrer størrelse. Dette kan fx være ønskeligt efter en øget kommunikationsindsats i forhold til andre faggrupper, fx foredrag for læger, jordemødre, sportsklubber. ja, mulighederne er mange.
Brugerfladen i de enkelte journalsystemer skal være intuitive, så der ikke bruges unødvendig lang tid på at finde en passende
diagnosekode. Succes kommer til at kræve en kombination af gennemtænkt og gennemtestet systemudvikling, efteruddannelse og nye rutiner i vores journaloptagelser. Derudover er det essentielt med en bred opbakning fra alle instanser i vores profession, samt medinddragelse af de enkelte klinikker, så der bliver mulighed for en naturlig feedback i udviklingsprocessen.
Som med alle andre klassifikationssystemer har iCPC2DK både sine fordele og ulemper, men det er det system, der bedst matcher vores behov på nuværende tidspunkt. når det så er sagt, har man jo altid lov til at drømme, og drømme det gør jeg. Det langsigtede mål er at komme til det punkt, hvor vi ikke kun koder patienternes diagnoser, men også deres funktionsniveau og hvilke interventioner, vi bruger som behandlere. Så vil vi for alvor kunne beskrive et helt patientforløb – og i forlængelse heraf kunne dokumentere effekten af vores behandling og vores valg af behandlingsmetoder på nationalt niveau. Det er mindst lige så vigtigt, som blot at dokumentere hvilke patientgrupper og lidelser, vi kiropraktorer ser.
Ting tager tid, og det er vigtigt, at vi lærer at kravle, før vi begynder at gå, men jeg vil nu stadigvæk tillade mig at være super entusiastisk på vores professions vegne.
20 K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
aktuELt
Anni Preisler på hjemmebane hos WHO – sammen med DKF’s formand Lone Kousgaard jørgensen, direktør jakob Bjerre (DKF) og Henrik Wulff Christensen (niKKB), som besøgte hende og WHO under en studietur i februar. Foto: TSC
Brugen af klassifikationssystemer og diagnose koder i kiropraktorpraksis
update fra WHOWFC Collaborative Fellowship candidate Anni Preisler i Genève
Af Anni PreislerKiropraktor
Vandmassage og varmeterapi på samme tid: Med en Wellsystem Medical vandmassagebriks får
I et helt unikt behandlingskoncept. Kombinationen af varme og blide tryk fra dyserne i vand-
massagebriksen får hele kroppen til at slappe af, løsner op for spændte muskler,
lindrer og forebygger smerter og fremmer blodcirkulationen. Kan med fordel
anvendes før eller efter en manuel behandling.
Tlf. 70 204 234 // [email protected] // www.fitpartner.dk
T E R A P I O G F O R E B Y G G E L S E
VANDMASSAGE MED WELLSYSTEM
VA N D M A S S A G E
23 uddannelser til World Congress of Chiropractic i Malaga
Af Mia Månsson og Elisabeth Fugl
i slutningen af marts blev dette års World Congress of Chiropractic Students afholdt. En vellykket kongres, som var gennemtænkt og velplanlagt af værtskolerne Madrid College of Chiropractic og Barcelona College of Chiropractic. 129 delegerede fra hele verden var med.
Den danske delegation bestod af hele 9 studerende fra FnKS’s internationale udvalg. Det var en udfordring med så stor en delegation, bl.a. fordi de fleste ikke havde deltaget før. Men alt gik fint, og alle havde en uforglemmelig tur med mange spændende foredrag, diskussioner, forslagsbehandlinger, og ikke mindst en masse nye venskaber fra hele verden.
Valgt som værti år blev vi udvalgt til at holde European Regional Event 2014, hvilket vi takkede ja til. Præsentation af programmet samt omkostninger for deltagelse, som det ser ud nu, blev præsenteret, og alle virkede meget interesserede. De europæiske studerende glæder sig
til at besøge Syddansk universitet den 5.7. september 2014.
De ser frem til at blive klogere på den danske kiropraktormodel, vores uddannelse, og hvordan vi i Danmark er kommet så langt med at få integreret kiropraktik i sundhedsvæsenet.
Vi i udvalget glæder os utrolig meget til at afholde eventet og ønsker at modtage så meget økonomisk støtte som muligt, hvorved så mange studerende som muligt vil kunne deltage.
Derudover ønsker vi opbakning fra studerende, der har lyst til at have en eller flere udenlandske kiropraktorstuderende boende hos sig, mens eventet afholdes. Dette vil være en unik mulighed for at skabe kontakter.
FNKS’ Internationale
Udvalg skal holde næste
European Regional Event.
Det sker 5.7. september.
100 udenlandske
kiropraktorstuderende
forventes.
K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 422
[ S t U D e n t e r K o n G r e S ]
Fakta
WCCS er en international studenterpolitisk organisa-tion med over 30 uddannel-ser, som repræsenterer over 22.000 kiropraktorstuderen-de fordelt på fem kontinen-ter. WCCS blev stiftet i 1979 og holdes hvert år. Kongres-serne fungerer som et inter-nationalt forum, hvor emner som kiropraktik, de forskel-lige uddannelser og den poli-tiske situation i de forskellige lande bliver diskuteret.
Den danske delegation: Elisabeth Fugl, Amalie Frost, Sara nodin, Morten Bækgaard, Thomas Christiansen, jonas jungersen, Lasse Rasmussen, Sandra Furnes, Mia Månsson.
Af Mia Månsson
På sådan en tur får man sine egne dyrebare, uforglemmelige erfaringer. Man kan nok så mange gange høre fra andre om deres egne oplevelser af, hvad de forskellige lande lægger vægt på inden for kiropraktikken, men man kan alligevel ikke helt forestille sig, hvori forskellen ligger, når man fx vil sammenligne sig selv med én fra new Zealand. Lige netop new Zealand er værd at sammenligne sig med, da de lægger meget mere vægt på filosofien, end vi gør. Fx havde vi en filosofiaften, og der vil jeg mene, at de var lidt mere oppe på dupperne end os danskere – ja, faktisk var de fleste nok både mere informerede og interesserede i kiropraktikkens filosofi end os! Der var snak om kiropraktikkens 33 principper, som blev dannet for over 100 år siden, og med en meget videnskabelig tilgang til professionen sad os fra SDu og lignede spørgsmålstegn, mens andre studerende endda kunne samtlige principper udenad! Sikke en forskel siger jeg bare.
personlig udviklingja, man får faktisk set kiropraktikken fra helt nye skæve kanter og vinkler på det årlige WCCSmøde, hvor man bruger tid sammen med over 100 andre kiropraktorstuderende fra hele verden. Bare på én uge skabes et enestående sammenhold og fællesskab mellem mennesker, som ikke har mødt hinanden før. Man mærker kiropraktikken som fællespunkt, og alligevel synes vi at være noget så forskellige.
internationalt Udvalginternationalt udvalg er et frivilligt udvalg under studenterorganisationen Foreningen af nordiske KiropraktorStuderende (FnKS). Vi holder os opdateret om kiropraktik i Skandinavien og omverden og har god kontakt med forskellige kiropraktororganisationer i norden og Europa. På nuværende tidspunkt er vi 14 studerende fra flere årgange i udvalget, og vi har repræsentanter fra Danmark, Sverige og norge. Vi er et stærkt team, der både har det godt sammen og kan udrette, hvad vi sætter os for.
Udvalgets arbejde fremoverEfter en veloverstået kongres ser udvalget nu frem til at arbejde hårdt for det kommende værtskab. når dette forhåbentlig lyk
kes til uG, vil vi bruge tiden på filosofiaften, debataften og mange andre spændende arrangementer. Fremover vil vi fortsat øge samarbejdet med kiropraktororganisationerne, rekruttere nye medlemmer og forsætte vores givende frivillige arbejde.
tak tilinternationalt udvalg vil gerne takke for den uvurderlige støtte, vi har fået fra Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Syddansk universitet, Dansk Kiropraktor Forening, Foreningen af nordiske Kiropraktor Studerende, Legitimerade Kiropraktorers Riksorganisation, norsk Kiropraktorforening samt alle sponsorer, studerende og kiropraktorer, der har støttet op om vores arrangementer i løbet af året.
K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4 23
MiDLer tiL ForSKninG
1 2 3 4
FonDEn uDDELEr 3,5 MILLIonEr tIL ForsknIng
Bodil arnbak, kiropraktor, ph.d.,Rygcenter Syddanmark, modtager 615.244 kr. til projektet ’Betydningen af fund i sacroiliaca-leddene hos lænde patienter’.
Der er stadigt meget, man ikke ved, om de forandringer man finder på MR. Fx ved man kun lidt om MRfundenes sammenhæng med præsentationen af rygsmerter og relevansen for udvikling af kroniske rygsmerter. Dette projekt forsøger at få mere viden om dette ved at tage udgangspunkt i Region Syddanmarks Rygsmertekohorte, der inkluderer MRskanninger af over 1000 patienter med vedvarende rygsmerter. Data derfra analyseres til artikler, der fokuserer på den kliniske betydning af MRfund i sacroiliacaleddene. En anden del af projektet skal forberede en 3års opfølgning på de inkluderede patienter med henblik på at undersøge den prognostiske betydning af vedblivende MRfund for udviklingen af kroniske lændesmerter. Projektet forventes afsluttet til april 2015.
Cornelius Myburgh, kiropraktor, Syddansk Universitet Odense, modtager 392.500 kr. til projektet: ’”I am get-ting over it, but…” Does the meaning of recovery remain constant for patients suffering from non-specific regional musculoskeletal pro-blems?’
Eksisterende måleværktøjer matcher ofte ikke patientens egenbeskrivelse af helbredelse. Det indebærer en risiko for at håndteringen og klassificeringen af patienten er upræcis. Projektets formål er at udforske, operationalisere og forstå begrebet helbredelse hos patienter med muskel og skeletbesvær, der konsulterer kiropraktor og samtidig anvende en ny forklarende ramme i kiropraktorpraksis i Danmark. Der anvendes relevante kvalitative analyse metoder. Projektet forventes afsluttet til august 2017.
Lise Vilstrup Holm, Syddansk Universitet Odense, modtager 375.458 kr. til projektet ’Undersøgelse af effekten af kiropraktisk behand-ling af spædbørnskolik’
Projektet skal dels undersøge effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik, dels om børn med formodede bevægeapparatsproblemer har større udbytte af kiropraktisk behandling end dem uden. Børnene rekrutteres via selvhenvendelse fra forældrene. Oplysning om projektet planlægges at ske via forskellige kanaler. Der rekrutteres 200 børn mellem 210 uger, som skal opfylde kriterierne for kolik. Den ene halvdel af børnene behandles, den anden ikke, men uden forældrenes vidende. Forældrene registrerer ændringer i antal timers gråd, men der måles også på søvn, fødeindtagelse og afføringsmønster og analyseres på data om fødselsforløbet.
Klaus Doktor, kiroprak-tor og røntgenkonsulent på NIKKB, modtager 781.840 kr. til ph.d.-pro-jektet ’Røntgenfund og lændesmerter i kiroprak-torpraksis – Præ valens, klinisk og prædiktiv værdi’.
Projektet skal afdække den kliniske værdi af røntgenundersøgelser af lænderyggen udført i kiropraktorpraksis. 1200 patienter fra 50 kiropraktorklinikker følges gennem 1 år for at undersøge hyppigheden af forskellige typer af røntgenfund og disses betydning for patienterne. Projektet skal også undersøge om, der er sammenhænge mellem røntgenfund og kiropraktorens kliniske observationer. Endeligt skal det afdække, om røntgenundersøgelsen kan forudsige lænderygpatienters prognose. Der anvendes en standardiseret røntgenbeskrivelse. Projektet forventes at være afsluttet september 2017.
Kiropraktorfonden har tildelt 3,5 mio. kroner til forskning i muskler og led. Læs her om nogle af projekterne.
24 K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
[ U D D e L i n G e r F r a F o n D e n ]
1
2
3
4
anDre BeViLLinGer
Kiropraktorfondens internationale stipendium blev uddelt til Michael Azari fra Melbourne, der fik 897.023 kr. til projektet ’Balance, dizziness and neck pain in young adults and the elderly: Associations and feasibility og neck manipulation as a treatment’. Projektet omtales i næste nummer.
KiropraktorfondenFonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og Postgraduat Uddannelse uddeler midler til projekter inden for kiropraktik og klinisk biomekanik samt midler til efteruddannelse og kvalitetsudvikling i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af kiropraktorer og andre. Ansøgningsskema: www.danskkiropraktorforening.dk/kiropraktorfonden. Frist hvert år 1. marts og 1. september.
Kiropraktorguide bliver ved med at overgå sig selvFra den spæde start i december 2012 til udgangen af maj 2014 er besøgstallet blevet ved med at stige og stige. Ca. 1/3 af besøgene kommer via de nyheds-breve, vi udsender ca. 8 gange om året. Resten af de besøgende kommer ind på siden via søgninger, fx på google, på termer som iskias, ondt i ryggen osv. Det betyder, at Kiropraktorguide gør det, den skal, nemlig at gøre det nemt for den almindelige borger at få information om smerter i bevægeapparatet – og ikke mindst alt det, kiropraktorerne kan hjælpe med.
Glem ikke dit micrositeMange besøgende på Kiropraktorguide ender med at gå ind på et af de microsites, I har oprettet. Husk, at I selv kan gøre det endnu mere attraktivt at besøge siderne ved at opdatere indholdet og ikke mindst sørge for at sende nyhedsbreve til alle jeres patien-ter. I dag sender vi 8 nyhedsbreve om året til ca. 22.000 modtagere. Men efter sommerferien hæver vi det til 12 om året – og håber at få 25.000 abon-nenter i løbet af 2014.
reklamekampagneSe godt efter i sportstillægget i BT i disse uger. Ki-roinfo har indrykket en mindre annoncekampagne i forbindelse med sommerens VM i fodbold og Tour de France. Vi indrykker 3 ¼-sides annoncer hhv. søndag den 29. juni (1/8-finaler), lørdag den 5. juli (1/4-finaler OG starten på Tour de France) og søndag den 13. juli (finale og Tour de France-etape). Vi glæder os til at se, om de får den øn-skede effekt.
nyt Fra
25K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
ForsknIng koMMEntErEt
Kan behandling udskyde tidspunktet for en ny hofte, hvis man har hofteartrose?
Af Erik PoulsenKiropraktor, Seniorforsker på NIKKB, MSc, ph.d.
26 K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
indtil for nyligt har besvarelsen på dette spørgsmål været rent hypotetisk. Videnskabeligt kræver det undersøgelser med langtidsopfølgning, som strækker sig over mere end 5 år med risiko for, at et stort antal patienter falder fra enten pga. flytning, svigtende interesse for at deltage eller dødsfald. Derudover er det først inden for de sidste 35 år, at der er påbegyndt højkvalitetsstudier, som kigger på den umiddelbare effekt og korttidseffekten af træning, patientuddannelse, manuel behandling osv. for patienter med hofteartrose og som har planlagt at undersøge langtidseffekten.
En undersøgelse fra norge, hvor hovedresultaterne blev publiceret i 2010, har for nyligt kigget på antallet af patienter, som havde fået en ny hofte, 6 år efter de henholdsvis havde gennemgået et kombineret behandlingsprogram med træning og patientuddannelse eller kun patientuddannelse.
Patientuddannelsen (hofteskole) blev undervist over 3 gruppesessioner og en enkelt opfølgning. Træningsprogrammet bestod af specifik styrke og stabilitetstræning, funktionel træning og udspænding udført 23 gange om
ugen i 3 måneder med minimum en gang superviseret af fysioterapeut.
i alt blev 109 patienter randomiseret i
de 2 grupper, da den oprindelige undersøgelse sluttede i 2007, og ved 6 års opfølgning var der oplysninger på 102 patienter. i gruppen, som kun fik programmet med patientuddannelse, havde 31 patienter fået en ny hofte i modsætning til 22 patienter i gruppen, som også fik funktionel og styrketræning. Køres tallene i gennem en computer med et statistikprogram, regner den sig frem til, at hvis patienter med hofteartrose gennemgår den kombinerede behandling, så reduceres behovet for en ny hofte med 44% i sammenligning med gruppen, som kun får undervisningsforløbet om artrose.
En af medforfatterne på artiklen er fysioterapeut, ph.d. Linda Fernandes, som kiropraktorerne kender fra Faglig Kongres 2012, hvor hun var medunderviser på kurset om hofteartrose.
reference: i Svege, L nordsletten, L Fernandes og MA Risberg. Exercise therapy may postpone total hip replacement surgery in patients with hip osteoarthritis: a long term followup of a randomised trial. Ann Rheum Dis 2013 nov 20. doi: 10.1136/ annrheumdis2013203628 [Epub ahead of print]
Konklusion og klinisk indfaldsvinkelHar man patienter i praksis med hofteartrose, giver det rigtig god mening at tilbyde et struktureret trænings program sammen med et undervisningsforløb om hofteartrose, hvor patienterne træner målrettet 23 gange om ugen i minimum 3 måneder og med minimum 1 super viseret træningssession pr. uge.
Slip for at stå i køVil du besøge messen, kan du i ro og mag registrere dig hjemmefra på www.health-rehab.com. Tilmed dig også vores nyheds-breve, så du kan følge med i events mv.
Vil du være udstiller?Besøg hjemmesiden eller ring og hør om muligheder på:6122 5756 · 4015 9151
Arrangør:
Lev livet hele livet og lad ikke din livsudfoldelse begrænse. Du er ikke alene – knap hver tredje dansker har en funktionsnedsættelse.
Gå ikke glip af Nordeuropas vigtigste mødested, når social- og sundhedssektoren sammen med borgere, kronikere, patienter og pårørende sætter fokus på:
Rehabilitering Indsats og de hjælpemidler som bruges til at støtte borgere og patienter i deres
recovery-proces i forbindelse med fysiologisk rehabilitering, psykosocial rehabi-litering og neurologisk rehabilitering samt hverdagsrehabilitering, vedligeholdel-sestræning mv.
Teknologi Sundhedsteknologier og velfærdsteknologier som øger kvaliteten og trygheden for
patienter og borgere, øger effektiviteten, letter arbejdsbyrden for personalet samt forbedrer arbejdsmiljøet. Herunder også HIT-zonen – den tidligere HIT-messe – med IKT-hjælpemidler til brug i skolen, på jobbet og i dagligdagen.
Aktivt Liv Et aktivt liv i alle livets facetter: arbejdsliv, socialt liv og fællesskab, foreningsaktiviteter,
bredde- og konkurrencesport, ferie og rejser, hobby og fritidsaktiviteter, frilufts- og udeliv, dating, kærlighedsliv og sexliv.
Kost & Trivsel Ernæringens vigtige rolle i forhold til rehabilitering, restituering og sundhedsfremme,
herunder også måltidets betydningsfulde sociale og kulturelle betydning.
Fremtidens Byggeri Arkitektur, tilgængelighed, indretning, installationer, inventar, trivsel, bæredygtighed,
arbejdsmiljø og meget mere til sygehusbyggeri, plejehjemsbyggeri, ældreboliger, socialpædagogiske bomiljøer og sundhedshuse.
Læs mere på:
www.health-rehab.com
Besøg messen og oplev en verden af muligheder
Health & Rehab Scandinavia9. - 11. september 2014 · Bella Center · København
Fakta
• Retningslinjerne om billeddiagnostik er udarbej-det af en arbejdsgruppe bestående af kiroprak-torer og radiologer på initiativ af Danske Regio-ner og Dansk Kiropraktor Forening på baggrund af overenskomsten fra 2010 mellem de to par-ter.
• Retningslinjerne er primært målrettet kiropraktorer, men de kan også være til gavn for andre behandlere, som henviser til eller anvender billeddiagnostik ved udredning af patienter med lidelser i bevægeapparatet. Især fordi der på nuværende tidspunkt ikke findes opdaterede nationale retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet på dansk.
• Der er udviklet en hjemmeside til retningslinjerne: www.bdretningslinjer.dk
Med niKKB på Roadshow:
De billeddiagnostiske retnings linjer på Danmarksturné
niKKB’s efteruddannelsesenhed afholder hvert år en række roadshows i de fem regionale kredsforeninger. i foråret 2014 har det blandt andet været de nye billeddiagnostiske retningslinjer, som har været på programmet. Oplægsholderne var seniorforsker på niKKB Tue Secher jensen samt vores røntgenkonsulent Klaus Doktor. jeg tog en snak med de to herrer om, hvordan arrangementerne gik samt om dialogen mellem forskning og praksis i relation til den store udvikling inden for billediagnostik, der foregår i disse år.
Tue Secher jensen, der oprindeligt ledede den arbejdsgruppe, som udarbejdede retningslinjerne, lægger ud: ”Formålet med Roadshowet var at informere om de billeddiagnostiske retningslinjer for bevægeapparatet og de nye elementer med henvisningsret til MR og CTskanning, som den nye overenskomst (OK14) har bragt med
sig. Samtidig var det vores ønske at diskutere på møderne, hvor stor betydning røntgenundersøgelsen har i kiropraktorpraksis. På denne Danmarkstur besøgte vi alle fem regioner og samlet set var der over 200 tilmeldte kiropraktorer. i Region nord, hvor kiropraktor Carsten Hviid også var med som oplægsholder, lykkedes det os at trække
samtlige medlemmer til huse. Både Klaus, Carsten og jeg selv havde set frem til at møde vores kollegaer
rundt om i landet, og vi er enige om, at responsen var rigtig god. Billeddiagnostik er noget, som har mange kollegers interesse, og som mange har en stærk mening om. Kliniske retningslinjer er der,
hvor den nuværende evidens/forskning kommer til praktisk anvendelse. Den feedback vi som både
forskere og vidensformidlere får vedrørende muligheder og begrænsninger i retningslinjerne, er uvurderlige for det videre arbejde med at kunne give den bedste udredning og behandling rettidigt til de patienter, som henvender sig til en kiropraktor.”
Og hvordan gik arrangementerne så? Var de en succes, og blev i som forskere klogere af dialogen med klinikerne? Klaus Doktor fortæller: ”Der var mange gode spørgsmål og gode, fordomsfrie diskussioner om billeddiagnostikkens – og især røntgenundersøgelsens rolle for kiropraktorerne og deres patienter. Det er tydeligt, at kiropraktorerne gerne, ud over det rent billeddiagnostiske fokus, vil diskutere den side af røntgenundersøgelsen, som har værdi i forhold til den manuelle behandling og hele håndteringen af patienten. ud fra de diskussioner, der var på møderne, blev det klart, at der stadig er stor variation i forhold til, hvordan røntgenundersøgelsen anvendes i praksis, og hvilken værdi undersøgelsen tillægges – selv inden for de samme indikationer, som er nævnt i retningslinjerne. i forhold til at planlægge nye projekter om den kliniske værdi af røntgenundersøgelsen i kiropraktorpraksis, så er dette en meget vigtig viden. Vi vil gerne på niKKB yderligere undersøge de røntgenmæssige forhold, som mange kiropraktorer fremhæver som særegne for faget.” Tue Secher jensen uddyber: ”Præcis. Det er jo meget vigtigt, at forskningen bliver anvendt og implementeret. Forskning har ingen berettigelse, hvis den ikke – på kort eller lang sigt – kommer patienten eller samfundet til gode. Vores tur rundt i Danmark har derfor været en succes. Vi har fået rigtigt meget viden med os hjem, og vi skal på niKKB nu i gang med at undersøge, om retningslinjerne har ændret kiropraktorernes brug af selve røntgenundersøgelsen. Så der er nok at tage fat på. Og vi glæder os til det fortsatte arbejde”.
Af Anders Lyck FoghSchultzKommunikationskonsulent på niKKB
opDatereDeDe billeddiagno-stiske retningslin-jer er netop blevet justeret få steder på www.bdret-ningslinjer.dk. Der fremgår nu endnu tydeligere, at pa-tienten skal hen-vises til læge ved maligne tilstande. Desuden er der indført henvisnin-ger til nye natio-nale retningslinjer. Opdateringerne nødvenddigør ikke nye trykte ud-gaver.
28 K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
kIropraktorErnEs VIDEnscEntEr
Fleksible Ultralydsskannere til Musculoskeletal Billeddiagnostik
¾ flex Focus 400 exp
¾ SonixOne
Analogic Ultrasound
BK Medical: Mileparken 34 • 2730 • Herlev • Denmark • T +45 4452 8100 • F +45 4452 8199 [email protected]
www.analogicultrasound.com AD
0159
-B
pErspEktIVEt Her i klummen ytrer forskellige specialister sig om deres perspektiv på emner, som relaterer sig til sundhed. I hvert nummer kommer en ny specialist til orde.
retningslinjer viser vejen
Af Tina Lambrecht, formand for Danske Fysioterapeuter
Kliniske retningslinjer er en klar gevinst for vores fag. Men de giver også udfordringer. Kiropraktik og fysioterapi er unge fag, når det kommer til forskning og evidensbasering. Vi er bevidste om udfordringen og arbejder ihærdigt med at sikre forskning og kompetencer, som kan sikre fagene den videnskabelige forankring, som et moderne sundhedsvæsen har krav på.
Kliniske retningslinjer er blevet et centralt omdrejningspunkt i sundhedsvæsenets arbejde. De er retningsgivende i forhold til den konkrete patientbehandling, bidrager til at øge gennemsigtigheden og med til at synliggøre, hvad forskellige faggrupper kan.
Kiropraktorer og fysioterapeuter har på det seneste samarbejdet om at give input til Sundhedsstyrelsen i forhold til smerter i nakken og smerter i lænden. Det giver indflydelse. Begge områder er nu udpeget, og arbejdet med nye retningslinjer er i gang. Vi har en klar fælles interesse i at synliggøre over for politikere og andre interessenter, hvordan vi bidrager til at sikre behandling af høj faglig kvalitet, og hvad de – populært sagt – ”får for pengene” med kiropraktik og fysioterapi.
Unge fagKliniske retningslinjer er en klar gevinst for vores fag. Men de giver
også udfordringer. Kiropraktik og fysioterapi er unge fag, når det kommer til forskning og evidensbasering. Vi er bevidste om udfordringen og arbejder ihærdigt med at sikre forskning og kompetencer, som kan sikre fagene den videnskabelige forankring, som et moderne sundhedsvæsen har krav på.
Der er etableret stærke forskningsmiljøer på Syddansk universitet og nye miljøer opstår i øjeblikket rundt omkring på landets universiteter og sygehuse. Det går stærkt og vidner om, at både kiropraktorerne og fysioterapeuterne er parat til at bruge både kræfter og penge på at understøtte udviklingen.
tættere samarbejdeDanske Fysioterapeuter har i forhold til det muskuloskeletale område et særligt fokus på de muligheder, som fokuseret træning giver i forhold til forebyggelse og som det nye også behandling af for eksempel artrose.
jeg er overbevist om, at vi i de kommende år vil se, at rigtig mange af de sygdomme, som vi tidligere behandlede med medicin og kirurgi kan behandles effektiv med andre langt mindre indgribende og langt billigere metoder. Lad os stå sammen om den dagsorden. Det vil være til gavn for vores fag. Det vil være til gavn for patienterne. Og det vil være til gavn for samfundsøkonomien.
jeg vil derfor gerne med dette lille bidrag invitere til mere samarbejde. På foreningsniveau, forskningsområdet, når vi mødes i Sundhedsstyrelsen og ikke mindst i det daglige kliniske arbejde, hvor det er min klare opfattelse, at patienterne nyder gavn af, at vi kender hinanden og byder hinanden ind, når det er relevant.
jeg ser frem til fortsat godt samarbejde.
Formand for Danske
Fysioterapeuter Tina Lam
brecht deltog i DKF's debat på
Folkemødet.
30 K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
Det har været dejligt at konstatere, at det har givet konkrete resultater at lave kliniske retningslinjer. Perioden efter retningslinjerne for lumbal prolaps var udkommet, var præget af en afventende stilhed og for vores vedkommende usikkerhed om betydningen/værdien af at have lavet disse.
Al usikkerhed forsvandt dog med den nye OK 2014, hvor vi kan se resultaterne fra to retningslinjer indarbejdet i overenskomsten. Vi har til fulde fået bekræftet, at det fortsat er en hovedopgave at udarbejde retningslinjer. Retningslinjer og kvalitetssikring er fortsat det faglige selskabs hovedindsatsområde.
Konkret har selskabet i det forgangne år sammen med DKF og niKKB været repræsenteret i en lille taskforce,
der har lagt en strategi for at sætte vores fagområde på landkortet hos Sundhedsstyrelsen.
Det er lykkedes at komme igennem med et forslag om cervikobrachialgi som emne i en af de næste store retningslinjer, som bliver igangsat af styrelsen, og
vi afventer spændt deres yderligere udspil.
tættere samarbejde med DKFFor at kunne løfte opgaverne med at afgive høringssvar på rapporter osv., har vi indgået en tættere tilknytning til DKF italesat som ”et forpligtende samarbejde”. Det indebærer en integration med DKF’s hjemmeside og sekretariatsmæssig support af flere administrative og
driftsmæssige opgaver end dem DKF allerede bistår os med i dag, hvor de håndterer kontingent og regnskab.
idrætsefteruddannelse og standarder for småbørnsundersøgelseVi har to aktive fokusgrupper med direkte klinisk relevans for kiropraktorerne, nemlig idrætskiropraktik og pædiatrigruppen.
idrætskiropraktikgruppen er en fast arbejdsgruppe med 8 personer. De arbejder målrettet for at få oprettet et kompetencegivende efteruddannelsesforløb for kiropraktorer inden for idrætsskadeområdet. Gruppen har til det formål god kommunikation med Dansk idrætsMedicinsk Selskab, Fysioterapeutisk Fagfora for idræt og Fédération internationale de Chiropratique du Sport.
Pædiatrigruppen har ligeledes en fast styregruppe på 8 medlemmer. Årets største projekt har været afholdelse af en vidensdelingsdag i Odense i januar, hvor mere end 80 børneinteresserede kiropraktorer deltog. Der blev brainstormet og diskuteret indhold i en standardiseret anamnese og undersøgelsesprotokol til de mindste børn (06 år).
31K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
DEn sELskabELIgE sIDE
Et år med eftertanke, nye opgaver og stor aktivitet
www.dskkb.dk
Af kiropraktor Lars Rud Rasmussen, formand for Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik.
Hele referatet samt regnskab og budget: www.DSKKB.dk
Der var indbudt til en ”selskabelig” housewarming, da DKF, Kiropraktik & Sundhed og DSKKB fredag d. 2. maj inviterede til indvielse af de nye lokaler og DSKKB’s generalforsamling. Det var en stor fornøjelse at afvikle generalforsamlingen sammen med DKF.
i Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik har året 2013/2014 været et år med tid til eftertanke og planlægning af nye opgaver. Læs om dem og de aktive fokusgrupper her i et uddrag af formandens beretning fra selskabets netop afholdte generalforsamling.
Kirodebat på Folkemødet12. juni 2014 nu er der gang i DKF's debat om ondt i ryggen på Folkemødet på Bornholm. DKFformand Lone Kousgaard jørgensen diskuterer, hvad der kan gøres for de 800.000 rygsyge sammen med ledende politikere fra Danske Fysioterapeuter og Praktiserende Lægers Organisation – i infight med sundhedsordfører som Karen Klint (S), Liselott Blixt (DF) og Charlotte Hersom (R). Følg med på Twitter via #kiropol
DKF i Gigtforeningens top22. maj 2014 i går besluttede Gigtforeningen at tildele DKF’s formand Lone Kousgaard jørgensen en plads i foreningens repræsentantskab, som er foreningens højeste myndighed.
Sune Hougaard nielsen ny formand for de studerende13. maj 2014 Sune Hougaard nielsen afløste Andreas Tøllner Christensen, som trådte tilbage på FnKS’ generalforsamling.
Flere utilfredsstillende tiltag i forsikringsordninger ændret13. maj 2014 FHC skal ikke længere kontaktes efter 3 behandlinger i PFAordninger, Codan Care kræver ikke længere kontakt til egen læge før behandling, og uenighed er blevet meddelt SOS international.
Medlemmer blev klogere på prolapsforløbet1. maj 2014 Over 100 medlemmer deltog i sidste weekends kurser om prolapsforløbet afholdt i jylland. næste kursus er 24. maj i Sorø.
oplæg om neurofysiologi på SDU2. maj 2014 Kiropraktor og forsker Heidi Haavik fra new Zealand holder oplæg under overskriften ”What are the neurophysiological effects of adjusting the spine?” på SDu.
rie afløser Claus 1. juni16. april 2014 1. juni 2014 starter kiropraktor Rie Castella Toftgaard som niKKB’s nye efteruddannelsesansvarlige. Hun erstatter niKKB’s nuværende efteruddannelseschef Claus Dam nielsen, der efter seks år i stillingen har valgt at fokusere på fuldtidsarbejde i klinikken i Roskilde.
ny overenskomst for klinik sekretærer godkendt 16. april 2014 Minimallønnen stiger med 378 kr. om måneden, og det fremgår tydeligere, at klinikker automatisk omfattes af overenskomsten, hvis de ikke reagerer på en anmodning fra HK om at tiltræde den. Det er nogle af elementerne i den nye overenskomst for kliniksekretærer, som nu er godkendt af parterne DKF og HK/Privat.
KiroFakta 2014 i gang10. april 2014 niKKB gennemfører nu den tredje faktaundersøgelse af professionen. Der er to dele – en til hver kiropraktor og en til hver klinik. Der sendes mails med link til undersøgelserne. Tilsammen er de tilbagevendende KiroFAKTAundersøgelser en tælling og beskrivelse af hele kiropraktorprofessionen, og ved at besvare årets undersøgelse bidrager kiropraktorerne til opbygningen af en dokumentationsdatabase.
Fik du læst alle DKF Infomails fra DKF? Her kan du læse teasere af de vigtigste. Læs dem i fuld længde på www.danskkiropraktorforening.dk/nyheder
32 K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
DKF INFO
image courtesy of GE
v
▪ AP Spine▪ Lateral og AP▪ Femur▪ DualFemur▪ Komplet kropsscanning▪ Advanceret hofte vurdering (AHA) med
hofte styrke analyse▪ Optager et minimum areal af kun 2,4 x 2,4m
Optioner:
Foretag undersøgelser for knogledensitet med ekstrem lav ioniseret stråling og uden brug af bly-forede undersøgelsesrum – og systemet udarbejder selv en rapport af undersøgelsen.
Den gunstige prisudvikling har nu gjort Bone D systemer attraktive for kiroprator-klinikker i Danmark.
Skriv eller ring til os for et uforpligtende tilbud. Vi ser frem til at høre fra dig.
Se retningslinjer for betjening af knogleskannere i § 13 bekendtgørelse 975/19981.
Sagsnummer. 1-5110-44/1/ Reference Sundhedsstyrelsen.
Knogledensitetsmåling– med autorapportertering
OEMedical ٠ Hadsundvej 65 ٠ 9000 Aalborg ٠ Tlf. 2530 0157www.oemedical.dk ٠ [email protected]
OEMedicalVision in focus
34
MarkEDspLaDsEn
Klinik til salgVores gode og stabile klinik i Haslev er til salg til en meget favorabel pris. Klinikken er den eneste i Haslev og der er en stigende tilgang af patienter.
Haslev ligger centralt og naturskønt på Sjælland. Byen har et godt handels og foreningsliv og eget gymnasium.
Kontakt os på mail : [email protected], Helle og Ole Klingaa
opslag på Markedspladsen:Medlemmer kan gratis indrykke opslag på markedspladsen. Tekst på max. 80 ord mailes til: [email protected]. næste deadline er: 28. juli 2014. Opslag kan medlemmer selv lægge på DKF’s hjemmeside ved at logge ind på DKF Forum.
Se flere opslag på: www.danskkiropraktorforening.dk/opslag
Vi fortsætter vores
40% forhandlerrabat... på alle vores lændestøtter
og nakkekraver hele sommeren.
Få en rabat-kode til vores webshop. Scan QR-koden eller send en mail til [email protected] med emnefeltet “Sommerkampagne”.
Rygstøtten.dk leverer de bedste kvalitetsprodukter, der letter og lindrer jeres patienters hverdag.
Vi bestræber os på, at vi kun har varer af bedste kvalitet på hylderne - og naturligvis til marke-detes skarpeste priser.
Ring endelig til os hvis der er spørgsmål til vores klinikrabat eller vores produkter.
RYG STØTTEN
Få 40% forhandlerrabat på alle lændestøtter og nakkekraver i vores webshop. Scan koden allerede i dag!
Tlf: 6165 8151
Lændebælte: vejl. pris 139 kr.
Nakkekrave - EKSTRA støttende: vejl. pris 199 kr.
De viste eksempler er inkl. moms. Se hele vores udvalg på vores hjemmeside. • www.rygstøtten.dk •
MeDLeMS FeSt i
aKaDeMiKer HUSet
4. september 2014 holder organisationerne i
kontorfællesskabet, hvor DKF og Kiropraktik & Sundhed bor, fest.
Den er åben for alle medlemmer og finder sted fra kl. 17-21.
Man vil kunne besøge workshops af forskellig art og også opleve
et stort navn underholde. Mere info følger.
K i r o p r a K t o r e n / j u n i 2 0 1 4
SUNDHED – TRYGHED – FRIHEDFOR MEDLEMMER AF DANSK KIROPRAKTOR FORENING
FAGINVALIDEDÆKNING
LEMPELIGE HELBREDSOPLYSNINGER
LAVE ADMINISTRATIONSOMKOSTNINGER
FLEKSIBLE INVESTERINGSMULIGHEDER
LØBENDE OPTIMERING AF PENSIONSAFTALEN
UVILDIG RÅDGIVNING
FRIVILLIG BEHANDLINGSFORSIKRING
Med DKF´s pensionsaftale er du omfattet af en god pensionsordning, som også sikrer dig og familien en solid økonomisk dækning, hvis uheldet er ude.
Pensionsaftalen omfatter særlige dækninger og vilkår, som du ikke opnår andre steder. Hvis du vil have det optimale ud af pensionsordningen, skal du træffe en række valg, og det er derfor vigtigt, at du kontakter Willis for en personlig rådgivning.
Willis er uvildig rådgiver, og vi kan derfor også råd-give om dine øvrige personforsikringer og pensions-opsparinger. Kontakt Willis' rådgivningsteam på telefon 88 13 92 82.
Se mere om pensionsordningen på www.danskkiropraktorforening.willisview.dk.
Dansk Kiropraktor Forening januar 2014.indd 1 21-01-2014 14:23:49
Salg og service af behandlingsbordeF. L. Automatic er leverandør af behandlingsborde til kiropraktorer.
Gennem mere end 20 år har vi leveret behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og Zenith samt renoverede behandlingsborde til danske, svenske, norske og tyske kiropraktorer.
Vi fremstiller også automatiksystemer til påmontering på stort set alle typer behand-lingsborde.
Forny et ældre behandlingsbord!Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at betjene et ældre behandlingsbord, der normalt kræver en manuel og anstrengt betjening. Systemerne giver ældre behand-lingsborde nøjagtig den samme lette betje-ning, som findes på nye behandlingsborde.
ReservedeleVores veludstyrede værksted gør det desuden muligt for os at fremstille specielle reservedele. Det kan f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller udgået behandlingsbord – eller dele til røntgen-udstyr.
Et godt tilbudSe også vores aktuelle lagerliste over renoverede behandlingsborde på www.flautomatic.dk
F.L. Automatic
Haslund Klostervej 23
8940 Randers SV
Tlf: +45 8644 5122
Fax: +45 8644 5152
www.flautomatic.dk
ID-nr. 42726
Dansk Kiropraktor ForeningVendersgade 6, 2. tv.1363 København K.
Dansk Kiropraktor Forening
Bagsideann_tilpasset.indd 2 08/03/12 11.46
Dansk Kiropraktor ForeningPeter Bangs Vej 30, DK2000 Frederiksberg
Hvad kan vi gøre ved ondt i ryggen? Det debatterede sundhedsordførere på Folke-mødet. Læs om deres hold-ninger i KIROPRAKTOREN, hvor du også kan læse om nakkeindsatser på jobbet.