kirkebladkirkeblad...der ville begynde at gå i rette med et menneske, der havde lyst til at gå...

16. ÅRGANG NR. 1

FOR DOVER - ALLING - TULSTRUP SOGNE

KIRKEBLADKIRKEBLAD

DECEMBER 2013

DER ER INGEN, DER FORBYDER DIGAT GÅ BAGLÆNS IND I KIRKEN

Hen over sommeren var der iKristelig Dagblad en artikelse-rie, hvor en række kendte men-nesker blev spurgt om deres synpå folkekirken. Der var en for-fatter, en filosof, en sanger ogmusiker med flere.

Mange gode ting bliver sagt, ogogså mange positive, og demvil jeg vende tilbage til om lidt.Der kommer dog også mangekritiske og negative meldinger,

og de fleste af dem, er nogensom man som aktiv deltager ifolkekirkens liv og virke måundre sig over. Lad mig give jerto citater fra disse artikler, someksempler på noget af det, jegbåde ærgrer og undrer migover.En skriver:”Det værste er, at den (kirken)kan være tilbøjelig til at misteden åbenhed, en folkekirke børhave per definition. Man kan

opleve, at den får karakter af enloge, der ikke er for alle og en-hver. Det sker der, hvor denlivsødelæggende pænhed harfået overtaget og kastreret livetomkring kirken." (Niels Haus-gaard)

Kirken opleves altså af ved-kommende som en lukket loge,hvis livsødelæggende pænhedkastrerer livet.Jeg føler mig ikke ramt af detteudsagn, for jeg genkender detikke, og det er derfor, jeg bliverærgerlig.

HellighedsstankEn anden kommer med dennekritiske udmelding:”Der ligger sådan en hellig-hedsstank rundt om kirken. Detgælder ikke kun for folkekirken,men det er en aura, der liggerrundt om alle religiøse.Det er åndssvagt, at man skalsidde og se så alvorlig og lidel-sesfuld ud i kirken. Det er joGuds hus. Hvad nu, hvis detbare er en superfed prædiken,og man gerne vil råbe ’yeah!’?Eller hvis jeg får lyst til at gåbaglæns ind i kirken? Så er derfolk, der siger, at det går ikke,fordi de åbenbart skal bestem-

me, at der kun er én måde, manmå opføre sig på i en kir-ke.” (Lotte Heise)

Hellighedstank og man skal sid-de og se så alvorlig og lidelses-fuld ud i kirken….Det er muligvis mig, der er bå-de døv og blind og har mistetmin lugtesans, men jeg kan ikkegenkende de lidelsesfulde ud-tryk og stanken af hellighed ikirken, hverken her hos os ellerandre steder.Man fristes til at spørge: hvorog hvornår har vedkommende,der udtaler dette, mon fået atvide af nogen, der åbenbart skalbestemme (som hun siger), atder kun er én måde at opføre sigpå i en kirke? Jeg spørger, fordijeg ikke kender et sådant kirke-ligt opførselspoliti.

Der er ingen, der forbyder digat gå baglæns ind i kirkenDer er da mig bekendt ikke én,der ville begynde at gå i rettemed et menneske, der havdelyst til at gå baglæns ind i kir-ken – måske ville vedkommen-de derimod blive hjulpet på be-nene, hvis hun skulle snubleover noget på sin bagvendte vejind.

Og mig bekendt ville heller in-gen begynde at moraliserer overet ’Yeah-råb’, hvis nogen skullefinde på at synes at præstensprædiken var det værd.Jeg synes det er ærgerligt, atkirken opleves sådan af mangemennesker, og jeg kan samtidigundre mig over det.

Indgroede fordommeJeg kunne nemt finde på at tro,at der ikke så meget er tale omfolks oplevelser, men at detsnarere har at gøre med indgro-ede fordomme: man har et bille-de af, at sådan er kirken, og nåreller hvis man kommer her tilen kirkelig handling, så skaberman den faktiske virkelighedom og ser det, der foregår, i for-dommenes forudbestemte bille-de. Man kigger sig måske ogsålidt rundt, og bilder sig så ind,at de andre der sidder i kirkenbare sidder og vogter over at altgår til på en bestemt kedeligmåde, alt imens de ser alvorligeog lidelsesfulde ud.Hvad nu hvis disse angiveligtfromhedsstinkende menneskerpå kirkebænkene blot sidder ogslapper af og nyder kirkensrum, roen og stilheden, og mu-sikken og synger med på sal-merne, alt imens de tager det

kristne budskab til sig med alden livskraft og visdom og alden glæde og frihed, der ligger idet kristne evangelium. Det er ihvert fald også en mulighed –og tilmed en nærliggende mu-lighed.I et par af artiklerne fremgårdet, at de kendte mennesker, derytrer sig sådan, bl.a. kender kir-ken fra begravelseshandlinger,og så er det måske ikke så mær-keligt, at der ikke er nogen, dersidder og råber ’yeah!’, for deter måske ikke lige stedet forden slags tilråb. - Men det er joikke fordi man ikke må.

Kirken skal ikke lefle fortidsåndenNå, men lad os vende tilbage tilde mange udmærkede og positi-ve ting der også blive sagt afdisse kendte mennesker.Flere af dem er inde på, at fol-kekirken ikke skal lefle for tids-ånden.En siger det på denne måde:"Det kan også forekomme pin-agtigt, når folkekirken forsøgerat lefle for tidsånden. Tidsån-den er en flygtig og foranderligstørrelse, og det må kirken net-op ikke være.”(Niels Hausgaard)