kirkebladkirkeblad...der ville begynde at gå i rette med et menneske, der havde lyst til at gå...

12
16. ÅRGANG NR. 1 FOR DOVER - ALLING - TULSTRUP SOGNE KIRKEBLAD DECEMBER 2013 DER ER INGEN, DER FORBYDER DIG AT GÅ BAGLÆNS IND I KIRKEN Hen over sommeren var der i Kristelig Dagblad en artikelse- rie, hvor en række kendte men- nesker blev spurgt om deres syn på folkekirken. Der var en for- fatter, en filosof, en sanger og musiker med flere. Mange gode ting bliver sagt, og også mange positive, og dem vil jeg vende tilbage til om lidt. Der kommer dog også mange kritiske og negative meldinger, og de fleste af dem, er nogen som man som aktiv deltager i folkekirkens liv og virke må undre sig over. Lad mig give jer to citater fra disse artikler, som eksempler på noget af det, jeg både ærgrer og undrer mig over. En skriver: ”Det værste er, at den (kirken) kan være tilbøjelig til at miste den åbenhed, en folkekirke bør have per definition. Man kan

Upload: others

Post on 09-Jul-2020

0 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: KIRKEBLADKIRKEBLAD...der ville begynde at gå i rette med et menneske, der havde lyst til at gå baglæns ind i kir-ken – måske ville vedkommen-de derimod blive hjulpet på be-nene,

16. ÅRGANG NR. 1

FOR DOVER - ALLING - TULSTRUP SOGNE

KIRKEBLADKIRKEBLAD

DECEMBER 2013

DER ER INGEN, DER FORBYDER DIGAT GÅ BAGLÆNS IND I KIRKEN

Hen over sommeren var der iKristelig Dagblad en artikelse-rie, hvor en række kendte men-nesker blev spurgt om deres synpå folkekirken. Der var en for-fatter, en filosof, en sanger ogmusiker med flere.

Mange gode ting bliver sagt, ogogså mange positive, og demvil jeg vende tilbage til om lidt.Der kommer dog også mangekritiske og negative meldinger,

og de fleste af dem, er nogensom man som aktiv deltager ifolkekirkens liv og virke måundre sig over. Lad mig give jerto citater fra disse artikler, someksempler på noget af det, jegbåde ærgrer og undrer migover.En skriver:”Det værste er, at den (kirken)kan være tilbøjelig til at misteden åbenhed, en folkekirke børhave per definition. Man kan

Page 2: KIRKEBLADKIRKEBLAD...der ville begynde at gå i rette med et menneske, der havde lyst til at gå baglæns ind i kir-ken – måske ville vedkommen-de derimod blive hjulpet på be-nene,

opleve, at den får karakter af enloge, der ikke er for alle og en-hver. Det sker der, hvor denlivsødelæggende pænhed harfået overtaget og kastreret livetomkring kirken." (Niels Haus-gaard)

Kirken opleves altså af ved-kommende som en lukket loge,hvis livsødelæggende pænhedkastrerer livet.Jeg føler mig ikke ramt af detteudsagn, for jeg genkender detikke, og det er derfor, jeg bliverærgerlig.

HellighedsstankEn anden kommer med dennekritiske udmelding:”Der ligger sådan en hellig-hedsstank rundt om kirken. Detgælder ikke kun for folkekirken,men det er en aura, der liggerrundt om alle religiøse.Det er åndssvagt, at man skalsidde og se så alvorlig og lidel-sesfuld ud i kirken. Det er joGuds hus. Hvad nu, hvis detbare er en superfed prædiken,og man gerne vil råbe ’yeah!’?Eller hvis jeg får lyst til at gåbaglæns ind i kirken? Så er derfolk, der siger, at det går ikke,fordi de åbenbart skal bestem-

me, at der kun er én måde, manmå opføre sig på i en kir-ke.” (Lotte Heise)

Hellighedstank og man skal sid-de og se så alvorlig og lidelses-fuld ud i kirken….Det er muligvis mig, der er bå-de døv og blind og har mistetmin lugtesans, men jeg kan ikkegenkende de lidelsesfulde ud-tryk og stanken af hellighed ikirken, hverken her hos os ellerandre steder.Man fristes til at spørge: hvorog hvornår har vedkommende,der udtaler dette, mon fået atvide af nogen, der åbenbart skalbestemme (som hun siger), atder kun er én måde at opføre sigpå i en kirke? Jeg spørger, fordijeg ikke kender et sådant kirke-ligt opførselspoliti.

Der er ingen, der forbyder digat gå baglæns ind i kirkenDer er da mig bekendt ikke én,der ville begynde at gå i rettemed et menneske, der havdelyst til at gå baglæns ind i kir-ken – måske ville vedkommen-de derimod blive hjulpet på be-nene, hvis hun skulle snubleover noget på sin bagvendte vejind.

Og mig bekendt ville heller in-gen begynde at moraliserer overet ’Yeah-råb’, hvis nogen skullefinde på at synes at præstensprædiken var det værd.Jeg synes det er ærgerligt, atkirken opleves sådan af mangemennesker, og jeg kan samtidigundre mig over det.

Indgroede fordommeJeg kunne nemt finde på at tro,at der ikke så meget er tale omfolks oplevelser, men at detsnarere har at gøre med indgro-ede fordomme: man har et bille-de af, at sådan er kirken, og nåreller hvis man kommer her tilen kirkelig handling, så skaberman den faktiske virkelighedom og ser det, der foregår, i for-dommenes forudbestemte bille-de. Man kigger sig måske ogsålidt rundt, og bilder sig så ind,at de andre der sidder i kirkenbare sidder og vogter over at altgår til på en bestemt kedeligmåde, alt imens de ser alvorligeog lidelsesfulde ud.Hvad nu hvis disse angiveligtfromhedsstinkende menneskerpå kirkebænkene blot sidder ogslapper af og nyder kirkensrum, roen og stilheden, og mu-sikken og synger med på sal-merne, alt imens de tager det

kristne budskab til sig med alden livskraft og visdom og alden glæde og frihed, der ligger idet kristne evangelium. Det er ihvert fald også en mulighed –og tilmed en nærliggende mu-lighed.I et par af artiklerne fremgårdet, at de kendte mennesker, derytrer sig sådan, bl.a. kender kir-ken fra begravelseshandlinger,og så er det måske ikke så mær-keligt, at der ikke er nogen, dersidder og råber ’yeah!’, for deter måske ikke lige stedet forden slags tilråb. - Men det er joikke fordi man ikke må.

Kirken skal ikke lefle fortidsåndenNå, men lad os vende tilbage tilde mange udmærkede og positi-ve ting der også blive sagt afdisse kendte mennesker.Flere af dem er inde på, at fol-kekirken ikke skal lefle for tids-ånden.En siger det på denne måde:"Det kan også forekomme pin-agtigt, når folkekirken forsøgerat lefle for tidsånden. Tidsån-den er en flygtig og foranderligstørrelse, og det må kirken net-op ikke være.”(Niels Hausgaard)

Page 3: KIRKEBLADKIRKEBLAD...der ville begynde at gå i rette med et menneske, der havde lyst til at gå baglæns ind i kir-ken – måske ville vedkommen-de derimod blive hjulpet på be-nene,

opleve, at den får karakter af enloge, der ikke er for alle og en-hver. Det sker der, hvor denlivsødelæggende pænhed harfået overtaget og kastreret livetomkring kirken." (Niels Haus-gaard)

Kirken opleves altså af ved-kommende som en lukket loge,hvis livsødelæggende pænhedkastrerer livet.Jeg føler mig ikke ramt af detteudsagn, for jeg genkender detikke, og det er derfor, jeg bliverærgerlig.

HellighedsstankEn anden kommer med dennekritiske udmelding:”Der ligger sådan en hellig-hedsstank rundt om kirken. Detgælder ikke kun for folkekirken,men det er en aura, der liggerrundt om alle religiøse.Det er åndssvagt, at man skalsidde og se så alvorlig og lidel-sesfuld ud i kirken. Det er joGuds hus. Hvad nu, hvis detbare er en superfed prædiken,og man gerne vil råbe ’yeah!’?Eller hvis jeg får lyst til at gåbaglæns ind i kirken? Så er derfolk, der siger, at det går ikke,fordi de åbenbart skal bestem-

me, at der kun er én måde, manmå opføre sig på i en kir-ke.” (Lotte Heise)

Hellighedstank og man skal sid-de og se så alvorlig og lidelses-fuld ud i kirken….Det er muligvis mig, der er bå-de døv og blind og har mistetmin lugtesans, men jeg kan ikkegenkende de lidelsesfulde ud-tryk og stanken af hellighed ikirken, hverken her hos os ellerandre steder.Man fristes til at spørge: hvorog hvornår har vedkommende,der udtaler dette, mon fået atvide af nogen, der åbenbart skalbestemme (som hun siger), atder kun er én måde at opføre sigpå i en kirke? Jeg spørger, fordijeg ikke kender et sådant kirke-ligt opførselspoliti.

Der er ingen, der forbyder digat gå baglæns ind i kirkenDer er da mig bekendt ikke én,der ville begynde at gå i rettemed et menneske, der havdelyst til at gå baglæns ind i kir-ken – måske ville vedkommen-de derimod blive hjulpet på be-nene, hvis hun skulle snubleover noget på sin bagvendte vejind.

Og mig bekendt ville heller in-gen begynde at moraliserer overet ’Yeah-råb’, hvis nogen skullefinde på at synes at præstensprædiken var det værd.Jeg synes det er ærgerligt, atkirken opleves sådan af mangemennesker, og jeg kan samtidigundre mig over det.

Indgroede fordommeJeg kunne nemt finde på at tro,at der ikke så meget er tale omfolks oplevelser, men at detsnarere har at gøre med indgro-ede fordomme: man har et bille-de af, at sådan er kirken, og nåreller hvis man kommer her tilen kirkelig handling, så skaberman den faktiske virkelighedom og ser det, der foregår, i for-dommenes forudbestemte bille-de. Man kigger sig måske ogsålidt rundt, og bilder sig så ind,at de andre der sidder i kirkenbare sidder og vogter over at altgår til på en bestemt kedeligmåde, alt imens de ser alvorligeog lidelsesfulde ud.Hvad nu hvis disse angiveligtfromhedsstinkende menneskerpå kirkebænkene blot sidder ogslapper af og nyder kirkensrum, roen og stilheden, og mu-sikken og synger med på sal-merne, alt imens de tager det

kristne budskab til sig med alden livskraft og visdom og alden glæde og frihed, der ligger idet kristne evangelium. Det er ihvert fald også en mulighed –og tilmed en nærliggende mu-lighed.I et par af artiklerne fremgårdet, at de kendte mennesker, derytrer sig sådan, bl.a. kender kir-ken fra begravelseshandlinger,og så er det måske ikke så mær-keligt, at der ikke er nogen, dersidder og råber ’yeah!’, for deter måske ikke lige stedet forden slags tilråb. - Men det er joikke fordi man ikke må.

Kirken skal ikke lefle fortidsåndenNå, men lad os vende tilbage tilde mange udmærkede og positi-ve ting der også blive sagt afdisse kendte mennesker.Flere af dem er inde på, at fol-kekirken ikke skal lefle for tids-ånden.En siger det på denne måde:"Det kan også forekomme pin-agtigt, når folkekirken forsøgerat lefle for tidsånden. Tidsån-den er en flygtig og foranderligstørrelse, og det må kirken net-op ikke være.”(Niels Hausgaard)

Page 4: KIRKEBLADKIRKEBLAD...der ville begynde at gå i rette med et menneske, der havde lyst til at gå baglæns ind i kir-ken – måske ville vedkommen-de derimod blive hjulpet på be-nene,

Og det er jo så sandt, som det ersagt. Vi lever midt i en flygtigtid; alting går stærkt og alting eruafladeligt under forandring, ogdet skal kirken naturligvis ikkeunderlægge sig. Gør den detalligevel, så underminerer densig selv. Kirken skal midt i altdet flygtige og foranderlige ståfast på og med sit budskab, ogdet kristne evangelium har net-op noget at sige til alle tider –fortid, nutid og fremtid – ognoget at sige ind i alt det flygti-ge og foranderlige, fordi dethenter sin sandhed, sin kraft ogstyrke så at sige uden for tiden.

Kirken skal ikke være politiskEn anden af de interviewedemennesker siger, at noget af detværste er, når kirken bliver forpolitisk og politiserende. Hunsiger:"Det er (også) frygteligt, nårpræster politiserer. Hvis jegkommer i kirke, er det altså ikkefor at få at vide, hvad jeg skalmene rent politisk. Ligegyldigthvad man stemmer på, bør kir-ken have noget at tilbyde en.”(Elsebeth Egholm)

Og det er jo sandt. Politik skil-ler os ad. Men her i kirken

handler det ikke om politik,men alt det vi i vort menneske-liv er fælles om.

Det vi er fælles omLige netop det, er en tredje afdisse kendte personer inde på.Hun mener kirken har noget atbidrage med, når det gælder allede sider af vores tilværelse, viikke umiddelbart behersker –og som vi er fælles om at havesom vores grundvilkår i livet.Hun siger:”Folkekirken kan tilbyde os ek-sistentiel pejling i spørgsmålsom, hvordan vi udholder livet,overvinder sorgen, forstår kær-ligheden og lever med det bund-uretfærdige faktum, at vi skaldø fra dem, vi elsker.”(Anne Sophia Hermansen)

Liv, død, kærlighed, sorg ogsavn, fællesskab, ensomhed,ansvar, skyld, tilgivelse ogspørgsmålet om meningen medlivet, alt dette er ganske rigtigt,hvad det handler om her.Det kristne evangelium talernetop til mennesker, der bøvlermed den slags menneskeligegrundvilkår – og hvem gør ikkedet?

Smid parader og fordommeMen hvis man skal høre, hvaddet er evangeliet siger, så er detjo altså gavnligt, ja, det er mereend det, det er også nødvendigt,at man åbner både ører og sind,og ikke bare sidder med sineselvkloge og fordomsfulde pa-rader. Hvis man blot sidder ogkoncentrerer sig om, hvad mantror de andre kirkegængere sid-der og mener og tænker, så hø-rer man intet.

Og lad mig så lige slutte dennecitatkavalkade med endnu et,som indeholder et ønske, somjeg også gerne vil gøre til mit:Folkekirken bør være et sted,hvor man færdes lige så selvføl-geligt som på en banegård.(Niels Hausgaard)

Ja, gid folk kom her med densamme ligefremme frimodig-hed, som vi kommer med på enbanegård – eller et supermarkedeller andre af vores fælles hver-dagssteder.

Det er værd at bemærke, synesjeg, at de positive udsagn i dissesommerinterviews lukker op fornoget. De er åbne og de er medtil at udvide vores verden. Depositive udsagn bliver til ordom, at der er mere i tilværelsenend alt det, der kan måles ogvejes og mere end alt det politi-ske, vi slås om andre steder.Kirken er jo med til at skaberum, alvor, glæde, poesi og mu-sik i tilværelsen.Sænk paraderne og smid for-dommene og træd ind i kirkensrum og læg øre til det budskabog den sandhed, der er på tape-tet her, så får man noget at høre,der overgår, hvad vi ellers by-des rundt omkring, noget vi bå-de kan leve og dø på. Kirkensbudskab er både stort og fanta-stisk, selvom det måske nokkan kræve lidt tilvænning athøre det.

Erik Bredmose

Page 5: KIRKEBLADKIRKEBLAD...der ville begynde at gå i rette med et menneske, der havde lyst til at gå baglæns ind i kir-ken – måske ville vedkommen-de derimod blive hjulpet på be-nene,

Og det er jo så sandt, som det ersagt. Vi lever midt i en flygtigtid; alting går stærkt og alting eruafladeligt under forandring, ogdet skal kirken naturligvis ikkeunderlægge sig. Gør den detalligevel, så underminerer densig selv. Kirken skal midt i altdet flygtige og foranderlige ståfast på og med sit budskab, ogdet kristne evangelium har net-op noget at sige til alle tider –fortid, nutid og fremtid – ognoget at sige ind i alt det flygti-ge og foranderlige, fordi dethenter sin sandhed, sin kraft ogstyrke så at sige uden for tiden.

Kirken skal ikke være politiskEn anden af de interviewedemennesker siger, at noget af detværste er, når kirken bliver forpolitisk og politiserende. Hunsiger:"Det er (også) frygteligt, nårpræster politiserer. Hvis jegkommer i kirke, er det altså ikkefor at få at vide, hvad jeg skalmene rent politisk. Ligegyldigthvad man stemmer på, bør kir-ken have noget at tilbyde en.”(Elsebeth Egholm)

Og det er jo sandt. Politik skil-ler os ad. Men her i kirken

handler det ikke om politik,men alt det vi i vort menneske-liv er fælles om.

Det vi er fælles omLige netop det, er en tredje afdisse kendte personer inde på.Hun mener kirken har noget atbidrage med, når det gælder allede sider af vores tilværelse, viikke umiddelbart behersker –og som vi er fælles om at havesom vores grundvilkår i livet.Hun siger:”Folkekirken kan tilbyde os ek-sistentiel pejling i spørgsmålsom, hvordan vi udholder livet,overvinder sorgen, forstår kær-ligheden og lever med det bund-uretfærdige faktum, at vi skaldø fra dem, vi elsker.”(Anne Sophia Hermansen)

Liv, død, kærlighed, sorg ogsavn, fællesskab, ensomhed,ansvar, skyld, tilgivelse ogspørgsmålet om meningen medlivet, alt dette er ganske rigtigt,hvad det handler om her.Det kristne evangelium talernetop til mennesker, der bøvlermed den slags menneskeligegrundvilkår – og hvem gør ikkedet?

Smid parader og fordommeMen hvis man skal høre, hvaddet er evangeliet siger, så er detjo altså gavnligt, ja, det er mereend det, det er også nødvendigt,at man åbner både ører og sind,og ikke bare sidder med sineselvkloge og fordomsfulde pa-rader. Hvis man blot sidder ogkoncentrerer sig om, hvad mantror de andre kirkegængere sid-der og mener og tænker, så hø-rer man intet.

Og lad mig så lige slutte dennecitatkavalkade med endnu et,som indeholder et ønske, somjeg også gerne vil gøre til mit:Folkekirken bør være et sted,hvor man færdes lige så selvføl-geligt som på en banegård.(Niels Hausgaard)

Ja, gid folk kom her med densamme ligefremme frimodig-hed, som vi kommer med på enbanegård – eller et supermarkedeller andre af vores fælles hver-dagssteder.

Det er værd at bemærke, synesjeg, at de positive udsagn i dissesommerinterviews lukker op fornoget. De er åbne og de er medtil at udvide vores verden. Depositive udsagn bliver til ordom, at der er mere i tilværelsenend alt det, der kan måles ogvejes og mere end alt det politi-ske, vi slås om andre steder.Kirken er jo med til at skaberum, alvor, glæde, poesi og mu-sik i tilværelsen.Sænk paraderne og smid for-dommene og træd ind i kirkensrum og læg øre til det budskabog den sandhed, der er på tape-tet her, så får man noget at høre,der overgår, hvad vi ellers by-des rundt omkring, noget vi bå-de kan leve og dø på. Kirkensbudskab er både stort og fanta-stisk, selvom det måske nokkan kræve lidt tilvænning athøre det.

Erik Bredmose

Page 6: KIRKEBLADKIRKEBLAD...der ville begynde at gå i rette med et menneske, der havde lyst til at gå baglæns ind i kir-ken – måske ville vedkommen-de derimod blive hjulpet på be-nene,

GUDSTJENESTER I JUL OG NYTÅR

JULEAFTENSDAG:DOVER KL. 14.00 - TULSTRUP KL. 15.15 - ALLING KL.16.30

JULEDAG: TULSTRUP KL. 10.30

2. JULEDAG: DOVER KL. 10.30 V/ MICHAEL SCHELDE

NYTÅRSAFTENSDAG: DOVER KL. 11.00fælles for Dover - Alling - Tulstrup

Efter gudstjenestener der champagne og kransekage!

EN AF DE NYERE JULESALMERI SALMEBOGEN

DUDUDU KOMKOMKOM TILTILTIL VORVORVOR RUNDERUNDERUNDE JORDJORDJORD

TEKST AF STEN KAALØMELODI: HANS DAMMEYER

1990

1. Du kom til vor runde jord,barn, på bare fødder,midt i engles julekor,med Himlens frakkeskøder.Du var dreng i Nazareth,stod i tømrerlære,skar dit navn i stort og småt,Jesus, du min Herre!

2. Du sprang kådt i dåben ud,ingen ku' dig kue,Helligånden fløj fra Gud,Johannes så en due.Var der ondskab, folk som led,djævelsk atmosfære,du gav al din kærlighed,Jesus, du min Herre.

3. Dagligt håb du tømred os,vildt fra korsets planker,døde for at være hosdin Far, med vore tanker.Røveren fra Golgataloved du at bæremed til Paradis den dag,Jesus, du min Herre!

4. Påskemorgen stod du op,du kan ikke bindes,gravens sten er ikke nok,og døden overvindes.Hver gang at jeg syns jeg ku'helt la' vær' at være,står du her med livets nu,Jesus, du min Herre!

(nr. 70 i salmebogen)

Glædelig jul!

Page 7: KIRKEBLADKIRKEBLAD...der ville begynde at gå i rette med et menneske, der havde lyst til at gå baglæns ind i kir-ken – måske ville vedkommen-de derimod blive hjulpet på be-nene,

GUDSTJENESTER I JUL OG NYTÅR

JULEAFTENSDAG:DOVER KL. 14.00 - TULSTRUP KL. 15.15 - ALLING KL.16.30

JULEDAG: TULSTRUP KL. 10.30

2. JULEDAG: DOVER KL. 10.30 V/ MICHAEL SCHELDE

NYTÅRSAFTENSDAG: DOVER KL. 11.00fælles for Dover - Alling - Tulstrup

Efter gudstjenestener der champagne og kransekage!

EN AF DE NYERE JULESALMERI SALMEBOGEN

DUDUDU KOMKOMKOM TILTILTIL VORVORVOR RUNDERUNDERUNDE JORDJORDJORD

TEKST AF STEN KAALØMELODI: HANS DAMMEYER

1990

1. Du kom til vor runde jord,barn, på bare fødder,midt i engles julekor,med Himlens frakkeskøder.Du var dreng i Nazareth,stod i tømrerlære,skar dit navn i stort og småt,Jesus, du min Herre!

2. Du sprang kådt i dåben ud,ingen ku' dig kue,Helligånden fløj fra Gud,Johannes så en due.Var der ondskab, folk som led,djævelsk atmosfære,du gav al din kærlighed,Jesus, du min Herre.

3. Dagligt håb du tømred os,vildt fra korsets planker,døde for at være hosdin Far, med vore tanker.Røveren fra Golgataloved du at bæremed til Paradis den dag,Jesus, du min Herre!

4. Påskemorgen stod du op,du kan ikke bindes,gravens sten er ikke nok,og døden overvindes.Hver gang at jeg syns jeg ku'helt la' vær' at være,står du her med livets nu,Jesus, du min Herre!

(nr. 70 i salmebogen)

Glædelig jul!

Page 8: KIRKEBLADKIRKEBLAD...der ville begynde at gå i rette med et menneske, der havde lyst til at gå baglæns ind i kir-ken – måske ville vedkommen-de derimod blive hjulpet på be-nene,

DEN TEOLOGISKE AFTENHØJSKOLEI TULSTRUP PRÆSTEGÅRD

SANKT PETERSBORGAftenhøjskole og sognerejse

Som omtalt i sidste udgave afKirkebladet, kommer vinterensteologiske aftenhøjskole til athandle om Sankt Petersborg.Over en række aftener gør vi osklogere på både Sankt Peters-borg og Rusland, og det er pla-nen at ende med en rejse til by-en i juni (uge 25).

Aftenhøjskolen ligger som altidpå en onsdag aften, og måskelaver vi også en arbejdslørdagundervejs.

Man kan godt være med i Af-tenhøjskolen uden rejsen, mensdet modsatte normalt ikke kanlade sig gøre.

Tilmelding til rejsen sker efterførst til mølle-princippetSpørgsmål og tilmeldinger m.v.kan stiles til undertegnedeSognepræst Erik Bredmose –[email protected] – tlf. 8689 1417

Program for de første aftener:

Onsdag 13. november kl. 19.30

Ord og billeder fra Sankt Pe-tersborg ved Niels Bjørn Wied(studerer russisk og er opvokseti Jaungyde, hvor hans forældrestadig bor)

-----------Onsdag d. 15.januar kl. 19.30

Lektor Michael Frederiksen:Fra vikinger til bolchevikker –Ruslands historie indtil 1917

-----------Onsdag d. 29. januar kl. 19.30

Lektor Torben Heuer: Fra Le-nin til Putin – Ruslands historiefra 1917 og frem.

-----------Onsdag d. 19. februar kl. 19.30Program følger….

-----------Onsdag d. 5. marts kl. 19.30Sognepræst, mag. art.Søren Mathiesen, Vinding:”Ud over al forstand – tilværel-se og tro i Fjodor Dostojevskijsforfatterskab”.

Torsdag d. 9. januar kl. 14.00

"Mød en dommer"

Landsdommer i Vestre LandsretElisabeth Mejnertz, Jaungyde

Elisabeth Mejnertz fortæller lidtom sin baggrund, hvordan manbliver dommer, hvad en dom-mer arbejder med, hvordan hunsom dommer gerne vil mødeandre mennesker og om noglesager, som har gjort indtryk.Deltagerne er også meget vel-komne til at stille spørgsmål.

Torsdag d. 6. februar kl. 14.00

Det at blive ældre- en udfordring og en glæde -

ved Karl Erik Jørgensen, Ry

SOGNEMØDERI TULSTRUP PRÆSTEGÅRD

VINTER/FORÅR 2014

Torsdag d. 6. marts kl.14.00

”Glimt fra rejser på Islandgennem 40 år”

Morten Stender, Laven

Gennem over 40 år har MortenStender rejst på Island og fraførste færd været dybt betagetog inspireret af det land, hvorsamspillet mellem natur ogmenneske går som en rød trådgennem historien. Han vil giveos et indblik i sine oplevelserved at beskrive en rejse Islandrundt med ord og billeder ogdvæle lidt ved udvalgte stederundervejs

Kaffe og brød: kr. 20,-

Alle er velkomne!

Page 9: KIRKEBLADKIRKEBLAD...der ville begynde at gå i rette med et menneske, der havde lyst til at gå baglæns ind i kir-ken – måske ville vedkommen-de derimod blive hjulpet på be-nene,

DEN TEOLOGISKE AFTENHØJSKOLEI TULSTRUP PRÆSTEGÅRD

SANKT PETERSBORGAftenhøjskole og sognerejse

Som omtalt i sidste udgave afKirkebladet, kommer vinterensteologiske aftenhøjskole til athandle om Sankt Petersborg.Over en række aftener gør vi osklogere på både Sankt Peters-borg og Rusland, og det er pla-nen at ende med en rejse til by-en i juni (uge 25).

Aftenhøjskolen ligger som altidpå en onsdag aften, og måskelaver vi også en arbejdslørdagundervejs.

Man kan godt være med i Af-tenhøjskolen uden rejsen, mensdet modsatte normalt ikke kanlade sig gøre.

Tilmelding til rejsen sker efterførst til mølle-princippetSpørgsmål og tilmeldinger m.v.kan stiles til undertegnedeSognepræst Erik Bredmose –[email protected] – tlf. 8689 1417

Program for de første aftener:

Onsdag 13. november kl. 19.30

Ord og billeder fra Sankt Pe-tersborg ved Niels Bjørn Wied(studerer russisk og er opvokseti Jaungyde, hvor hans forældrestadig bor)

-----------Onsdag d. 15.januar kl. 19.30

Lektor Michael Frederiksen:Fra vikinger til bolchevikker –Ruslands historie indtil 1917

-----------Onsdag d. 29. januar kl. 19.30

Lektor Torben Heuer: Fra Le-nin til Putin – Ruslands historiefra 1917 og frem.

-----------Onsdag d. 19. februar kl. 19.30Program følger….

-----------Onsdag d. 5. marts kl. 19.30Sognepræst, mag. art.Søren Mathiesen, Vinding:”Ud over al forstand – tilværel-se og tro i Fjodor Dostojevskijsforfatterskab”.

Torsdag d. 9. januar kl. 14.00

"Mød en dommer"

Landsdommer i Vestre LandsretElisabeth Mejnertz, Jaungyde

Elisabeth Mejnertz fortæller lidtom sin baggrund, hvordan manbliver dommer, hvad en dom-mer arbejder med, hvordan hunsom dommer gerne vil mødeandre mennesker og om noglesager, som har gjort indtryk.Deltagerne er også meget vel-komne til at stille spørgsmål.

Torsdag d. 6. februar kl. 14.00

Det at blive ældre- en udfordring og en glæde -

ved Karl Erik Jørgensen, Ry

SOGNEMØDERI TULSTRUP PRÆSTEGÅRD

VINTER/FORÅR 2014

Torsdag d. 6. marts kl.14.00

”Glimt fra rejser på Islandgennem 40 år”

Morten Stender, Laven

Gennem over 40 år har MortenStender rejst på Island og fraførste færd været dybt betagetog inspireret af det land, hvorsamspillet mellem natur ogmenneske går som en rød trådgennem historien. Han vil giveos et indblik i sine oplevelserved at beskrive en rejse Islandrundt med ord og billeder ogdvæle lidt ved udvalgte stederundervejs

Kaffe og brød: kr. 20,-

Alle er velkomne!

Page 10: KIRKEBLADKIRKEBLAD...der ville begynde at gå i rette med et menneske, der havde lyst til at gå baglæns ind i kir-ken – måske ville vedkommen-de derimod blive hjulpet på be-nene,

DOVER-ALLING-TULSTRUPSOGNE

Sognepræst:Erik Bredmose Simonsen,Præstebakken 11, 8680 Ry.Tlf. 86 89 14 17e-mail: [email protected]

Fælles kirkekontorfor kirkerne i Ry-områdetKirkesekretærMette LaiTlf. 86 89 13 50e-mail: [email protected]Åbningstider:mandag - tirsdag - onsdag: kl. 9-12torsdag: kl. 16-18

Organist:Tyt Kirkeby,tlf.: 86 89 19 20

Kirkesanger:Anders Bloch,tlf.: 28 51 30 58

KIRKEBLADSREDAKTIONEN

Kirsten Lund, (ansv.), Tulstrup,tlf.: 86 89 09 19e-mail: [email protected]

Erna Andersen, Dovertlf.: 86 57 72 06e-mail: [email protected]

Kirkebladet udkommer 4 gangeårligt : marts.- juni - sept.- dec.Tryk: Kamark Grafisk A/Stlf. 87 224472

Tulstrup kirkeJULEKONCERT

tirsdag d. 10. december kl. 19.30

med ”Knudsøkoret”,under ledelse af Lisbeth Sangill.

Alling kirkeMUSIKGUDSTJENESTE

1. søndag i advent,den 1. december kl. 16.00

Medvirkendesaxofonisten Michael Bladt,

Aarhus.

Dover kirkeJULEKONCERT

Søndag d. 8. decemberkl. 19.30

med Veng Koretunder ledelse af Anja Rossau

NYTÅRSGUDSTJENESTE

den 31. december kl. 11.00

I DOVER KIRKEFÆLLES FOR

DOVER - ALLING -TULSTRUP

Efter gudstjenesten tager vi af-sked med det gamle år med etglas champagne og et stykkekransekage.

KYNDELMISSEGUDSTJENESTETorsdag d. 30. januar kl. 17.30

Fyraftensgudstjeneste, hvor Do-ver menighedsråd efterfølgendeinviterer til fællesspisning i Kir-kehuset.

DETDETDET SKER SKER SKER

Tulstrup præstegårdSOGNEMØDER

- Se program på side 8 -

Torsdag d. 9. januar kl. 14.00

Torsdag d. 6. februar kl. 14.00

Torsdag d. 6. marts kl.14.00

DEN TEOLOGISKEAFTENHØJSKOLE

- Se program på side 9 -

Onsdag d. 13. november kl. 19.30

Onsdag d. 15. januar kl. 19.30

Onsdag d. 29.januar kl. 19.30

Onsdag d. 19. februar kl. 19.30

Onsdag d. 5. marts kl. 19.30

Dover kirkehusTirsdag d. 18. februar kl. 19.30Foredrag v/ Peder Porse”Blicher på Ry egnen”

KIRKEBILKirkebil kan rekvireres

til gudstjenester i pastoratets3 kirker ved henvendelse

dagen før til:Skanderborg Taxa

Tlf. 86 51 00 00

DETDETDET SKER SKER SKER

Page 11: KIRKEBLADKIRKEBLAD...der ville begynde at gå i rette med et menneske, der havde lyst til at gå baglæns ind i kir-ken – måske ville vedkommen-de derimod blive hjulpet på be-nene,

DOVER-ALLING-TULSTRUPSOGNE

Sognepræst:Erik Bredmose Simonsen,Præstebakken 11, 8680 Ry.Tlf. 86 89 14 17e-mail: [email protected]

Fælles kirkekontorfor kirkerne i Ry-områdetKirkesekretærMette LaiTlf. 86 89 13 50e-mail: [email protected]Åbningstider:mandag - tirsdag - onsdag: kl. 9-12torsdag: kl. 16-18

Organist:Tyt Kirkeby,tlf.: 86 89 19 20

Kirkesanger:Anders Bloch,tlf.: 28 51 30 58

KIRKEBLADSREDAKTIONEN

Kirsten Lund, (ansv.), Tulstrup,tlf.: 86 89 09 19e-mail: [email protected]

Erna Andersen, Dovertlf.: 86 57 72 06e-mail: [email protected]

Kirkebladet udkommer 4 gangeårligt : marts.- juni - sept.- dec.Tryk: Kamark Grafisk A/Stlf. 87 224472

Tulstrup kirkeJULEKONCERT

tirsdag d. 10. december kl. 19.30

med ”Knudsøkoret”,under ledelse af Lisbeth Sangill.

Alling kirkeMUSIKGUDSTJENESTE

1. søndag i advent,den 1. december kl. 16.00

Medvirkendesaxofonisten Michael Bladt,

Aarhus.

Dover kirkeJULEKONCERT

Søndag d. 8. decemberkl. 19.30

med Veng Koretunder ledelse af Anja Rossau

NYTÅRSGUDSTJENESTE

den 31. december kl. 11.00

I DOVER KIRKEFÆLLES FOR

DOVER - ALLING -TULSTRUP

Efter gudstjenesten tager vi af-sked med det gamle år med etglas champagne og et stykkekransekage.

KYNDELMISSEGUDSTJENESTETorsdag d. 30. januar kl. 17.30

Fyraftensgudstjeneste, hvor Do-ver menighedsråd efterfølgendeinviterer til fællesspisning i Kir-kehuset.

DETDETDET SKER SKER SKER

Tulstrup præstegårdSOGNEMØDER

- Se program på side 8 -

Torsdag d. 9. januar kl. 14.00

Torsdag d. 6. februar kl. 14.00

Torsdag d. 6. marts kl.14.00

DEN TEOLOGISKEAFTENHØJSKOLE

- Se program på side 9 -

Onsdag d. 13. november kl. 19.30

Onsdag d. 15. januar kl. 19.30

Onsdag d. 29.januar kl. 19.30

Onsdag d. 19. februar kl. 19.30

Onsdag d. 5. marts kl. 19.30

Dover kirkehusTirsdag d. 18. februar kl. 19.30Foredrag v/ Peder Porse”Blicher på Ry egnen”

KIRKEBILKirkebil kan rekvireres

til gudstjenester i pastoratets3 kirker ved henvendelse

dagen før til:Skanderborg Taxa

Tlf. 86 51 00 00

DETDETDET SKER SKER SKER

Page 12: KIRKEBLADKIRKEBLAD...der ville begynde at gå i rette med et menneske, der havde lyst til at gå baglæns ind i kir-ken – måske ville vedkommen-de derimod blive hjulpet på be-nene,

GUDSTJENESTERDOVER ALLING TULSTRUP

1. december, 1. søn. i advent 10.30Kirkekaffe

16.00Musik mm

8. december, 2. søn. i advent 9.30 11.00

15. december, 3. søn. i advent 9.30J. Hanneslund

22. december, 4. søn. i advent 10.30

24. december, juleaften 14.00 16.30 15.15

25. december, juledag Se Tulstrup Se Tulstrup 10.30

26. december, 2. juledag 10.30Michael Schelde

Se Dover Se Dover

31. december, nytårsaftensdag 11.00 Se Dover Se Dover

5. januar, Helligtrekonger søndag 11.00 9.30

12. januar, 1. søn. efter H 3 K 9.30 11.00

19. januar, 2. søn. efter H 3 K 10.30Michael Schelde

26. januar, 3. søn. efter H 3 K 11.00 9.30

30. januar - torsdagKyndelmissegudstjeneste

17.30+ fællesspisning

2. februar, 4. søn. efter H 3 K 10.30

9. februar, sidste søn. efter H 3 K 9.30 11.00

16. februar, Septuagesima 9.30Dorthe G. Larsen

23. februar, Seksagesima 11.00 9.30