Skabelse

Fem salmer for 3. klasserne påKongevejens skole, Lundtofte skole og

Trongaardsskolen

Fælles salmesang i Lundtofte Kirke

Torsdag den 7. marts kl 10.00 – 11.15

Skabelse og klimaproblematikI Bibelen er der ellers ikke særlig opmærksomhed på naturen som nogetsærligt i sig selv. Fokus er i højere grad på forholdet mellem Gud og menneskerog forholdet mellem mennesker indbyrdes. Fordi mennesket er skabt i Guds billede,består der en tæt sammenknytning mellem Gud og mennesker. Heri ses en tydeligforskel til fx indianske mytologier, hvor naturen beskrives som en uerstattelig del afmenneskelivet (jf. indiansk tekst, bilag 2). Alligevel spiller naturen af gode grundeen særlig rolle i det, der kaldes skabelsesteologien, for uanset, hvilken verdensopfattelse, man har, er det en menneskelig grunderfaring, at naturen er en del af det atvære menneske – mennesket er simpelthen selv i en eller anden udstrækning et stykkenatur – eller som den danske teolog K.E. Løgstrup har udtrykt det: Mennesket ervia sit åndedræt allerede på forhånd indfældet i naturen som en del af denne. På denbaggrund finder de fleste mennesker det da også relevant at forholde sig til naturenog til klodens klima i et globalt perspektiv.

De valgte salmer tager alle udgangspunkt i, at verden er skabt af Gud. Heraf følgeri en skabelsesteologisk logik, at vi må behandle naturen, Jorden og alt det skabte medrespekt. Det er, hvad der ligger i den opgave mennesket i skabelsesberetningen fikmed at vogte Edens have. Modsat betyder det, at mennesket også har fået retten til atherske over Jorden, at mennesket har ret til at gribe ind i og bearbejde naturen samtdens ressourcer. Og det er samtidig tilsvarende menneskets opgave et holde øje medkonsekvenserne af forandringer i naturen og på kloden som helhed. Som en del afdrøftelserne om indholdet i salmerne kan det diskuteres, hvad det betyder for menneskersforhold til naturen og klimaproblemerne, at man opfatter Jorden som skabt afGud.

Netop dette skabelsesaspekt udfoldes yderligere under besøget i den lokale kirkeog vil kunne følges op efterfølgende.

Salmematerialet Skabelse er oprindeligt udarbejdet i 2010 af Folkekirkelige Skoletjenester i København Frederiksberg, Albertslund, Gentofte og Kgs. Lyngby – Rudersdal.Nærværende materiale er en let forkortet udgave af det oprindelige materiale udgivet af Folkekirkens Skoletjeneste i Kgs. Lyngby - Rudersdal til skolebrug Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner.

Bernhard Severin IngemannDen 24. februar 1862 var den sidste dag, Ingemann levede. Da solen var ved at gå ned,bad han fra sengen om at få gardinet trukket fra, så han endnu engang kunne se solensglans fra himlen. Han kunne ganske vist ikke se selve solen, derfra hvor han lå. Hankunne kun se dens genskin. Da nogen i stuen beklagede det, sagde han med et glad smil.”Jeg er godt fornøjet med, hvad jeg så!”. Så lod han gardinet trække for igen.For Ingemann var solens lys et genskin fra Guds rige, fra Paradis.

Den (solen) kommer fra den favre kyst, hvor Paradiset lå;den bringer lys og liv og lyst til store og til små.(I østen stiger solen op, DDS nr. 749)

Lyset og solen om dagen, stjernerne om natten, det var for Ingemann ikke kun et billedepå Gud. Det var helt bogstaveligt Guds kærlighed, der rakte ind i verdens mørkeog fandt selv den mindste og elendigste.Bernhard Severin Ingemann blev født i 1789 i Torkildstrup på Falster. Hans far var

præst. Selv blev han ikke præst, men i 40 år – fra 1822 til sin død i 1862 – var han lektorved Sorø Akademi. Men først og fremmest var han digter. Han skrev digte, salmer, sange,teaterstykker og romaner om konger, riddere og andre skikkelser fra danmarkshistorien.Ingemanns barndom i præstegården på Falster var lykkelig og gjorde ham fortroligmed troen på Gud og kristendommen på en helt selvfølgelig måde. Kristendommenog barndoms-hjemmets tryghed smeltede for ham sammen.Da han var bare ti år gammel, døde faderen, og hans lykkelige barndom varpludselig forbi.

Ti år efter døde hans mor og flere af hans søskende. Selv blev han ramt af alvorligsygdom. Også andre katastrofer kom han til at mærke. Der var krig i Europa. I 1807,mens Ingemann boede i København, faldt englændernes bomber over byen. De ødelagdebl.a. Vor Frue Kirkes spir, så klokken faldt ned med en uhyggelig rungen. Ogsåkvarteret ved Fiolstræde, hvor Ingemann boede, blev lagt i ruiner. Hans værelse og papirernemed hans første digtsamling gik op i røg. Men i 1812 tændtes et lys for ham.Han blev forelsket i den pige, Lucie Mandix, som han ti år senere giftede sig med. Detblev et lykkeligt ægteskab, der varede resten af livet.Ingemann skrev salmer til kirkens gudstjeneste. Men allermest kendt og elsket erhans morgen- og aftensange fra 1837 og 1838. For morgensangenes vedkommendevar de blandt andet skrevet til brug ved morgensangen på den skole, hvor han arbejdede.Det var morgensange for børn, en til hver dag i ugen. Men ligesom H. C. Andersenseventyr blev Ingemanns sange for børn lige så meget for voksne. Samtidigt varIngemann så heldig, at komponisten C. E. F. Weyse satte melodi til. Det gjorde, atfolk hurtigt kom til at holde af dem. Weyse sagde, at melodien allerede lå i Ingemannsord.

Den 24. februar 1862 døde Ingemann, da solen var gået ned. Men selv dødens mørkevar for ham ikke et farligt, truende mørke. Med sig fra barndommen havde hantroen på, at det var Guds engels vinge, der nu lukkede sig beskyttende over ham.

I mulm er kærlighedsvingen bredt ud,vi skjuler os under dens skygge.(Til himlene rækker din miskundhed, Gud, DDS nr. 31)

Petter DassPetter Dass (1647-1707) var nordmand. Han blev født og voksede op på en gård på øenHerøy lidt syd for den nordlige polarkreds. Hans far var præst.Da Petter Dass var 6 år gammel døde hans far, og hans mor, der da kun var 24år gammel, stod alene tilbage med fem børn. Da hun ikke kunne forsørge dem,blev de fordelt blandt familiens medlemmer, og Petter kom til at bo hos sin mosterAnna. Hun var gift med en præst, og han læste med drengen og tænkte, athan skulle blive præst. I 1660 kom han i skole i Bergen, og i 1666 kom han udenen krone på lommen til København som student for at læse videre på universitetet(Danmark og Norge hørte som bekendt dengang sammen i et rige).Efter endt studietid vendte han tilbage til sin hjemegn. Her fik han job som huslærerhos en præst og blev senere gift med præstens datter. I 1672 blev Petter Dass selvordineret som præst, og efter nogle år i meget fattige sogne kom han i 1681 til at siddesom sognepræst i sit fødesogn. Det var et meget rigt sogn, og han var her omgivet affamilie og venner.

Sognet var meget stort og Petter Dass, der var en meget pligtopfyldende, humørfyldtog hjertelig mand, tog ofte rundt til mennesker i sognet, hvilket blandt andet medførtefarefulde ture i båd til øerne ud for kysten. Præstekaldet gav til gengæld så godt, athan på et tidspunkt selv begyndte at drive fiskeri. Han havde flere skibe, som sejledetil Bergen med fisk. Undertiden tog han selv med og stod og solgte fiskene, og detfortælles, at kongen engang under et besøg i Bergen en lørdag aften, undrede sig overat se en præst sælge fisk på bryggen. Kongen fik lyst til at drille ham lidt, og søndagmorgen sendte han derfor bud efter Petter Dass med besked om, at han straks skulle

komme og prædike i domkirken, og det fortælles, at ”Da trak Herr Petter Prestekjolenpaa, gik i Kirken og holdt en Præken, som Kongen aldrig havde hørt Magen til.”

Petter Dass var en umådelig afholdt præst, og da han døde, syede fiskerne på hans hjemegn- for at vise deres sorg - en stor firkant af sort vadmel fast øverst på deres sejl; en skik,der holdt sig i 150 år. Som tiden gik, blev Petter Dass en ren sagnfigur. Man blev ved medat fortælle historier om ham og blandede dem sammen med gamle folkesagn. Egentlig varhan slet ikke salmedigter. Det meste af hans digtning var ikke beregnet til kirkebrug menvar skrevet til lokale begivenheder, bryllupper, begravelser osv. eller var beskrivelser af livetpå egnen og af Dass´ eget liv. Salmen ”Om alle mine lemmer”, der står i Den Danske Salmebog,er et uddrag af en sang, hvor han beskriver sit eget livs forløb.

Petter Dass var ikke desto mindre både en stor digter og en stor pædagog. Han mente, atkristendom skulle synges ind i folk, og især lå det ham på sinde, at unge skulle lære om kristendommen ved at synge sange og salmer. Derfor skrev han Luthers lille katekismus omtil ”beqvemme Sange under føyelige Melodier”. I disse sange gennemgår han de 10 bud, trosbekendelsen, Fadervor, dåb og nadver i et meget levende sprog. Han var ikke meget for at lade sangene udgive, og de blev det først efter hans død – og efter at biskoppen i Trondhjem igennem 16 år havde nedlagt forbud mod udgivelsen. Både Petter Dass´ katekismusgendigtning og en senere bog med ”Epistler og Evangelier sangviis, forfattet udi beqvemme Melodier”, udkom i mange oplag og vandt stor udbredelse blandt fiskere og bønder, som i årene før udgivelserne havde skrevet hans digte og lejlighedssange af og brugt dem igen og igen. Det blev de fortsat og på den måde overlevede de, indtil salmebogskommissioner og folk udenfor almuen meget senere – efter 200 år – begyndte at få øje på Dass´ salmer ogderes værd, og Petter Dass derved fik en fin plads også blandt salmedigtere.

Lars Busk SørensenLars Busk Sørensen er født i 1930 og opvokset på en gård i Vester Tulstrup nordvest forIkast. Forældrene var ikke aktive indenfor den mission, der ellers fyldte så meget på egnen,men de var flittige kirkegængere, og Lars Busk Sørensen har siden altid gået i kirke,

uanset hvor han boede og uanset præstens kirkelige standpunkt indenfor folkekirken.I 1953 uddannede han sig til lærer fra Nr. Nissum Seminarium, og har indtil 1990undervist på folkeskoler i Skagen, Lemvig og Harboøre. Siden 1959 har han fået udgivettre digtsamlinger, og i 1986 udkom hans første samling med salmer, der er blevetfulgt af flere. Han har også sammen med sin kone, lærer og lærebogsforfatter, BodilBusk Sørensen udgivet en bog om Fadervor, for børn.

I Den Danske Salmebog står Lars Busk Sørensens navn under tre salmer, og han erellers repræsenteret i flere sangbøger, herunder Højskolesangbogen. Han har skrevetgodt 150 salmer, de fleste på eget initiativ, resten som bestillingsopgaver.Til at begynde med handlede hans digte mest om det at være menneske generelt, eksistensdigte,men langsomt måtte Lars Busk Sørensen have Gud med, før han syntes, atdet var et rigtigt digt, som han havde skrevet. Lars Busk Sørensen definerer selv en salmesåledes: ”Genre-mæssigt er en salme et digt, men det er et digt med et særligt anliggende,nemlig vores forhold til Gud. I princippet er der ingen forskel på at skrive en salme og etkærlighedsdigt. Det er de samme æstetiske love. ( ) Der er aldrig nogen undskyldning forat tage let på det kunstneriske, fordi man er ude i fromt ærinde”. (Himmelgrus s. 26)Mens Lars Busk Sørensen skrev på ”Menneske, din egen magt” opdagede han, at Gudskærlighed til mennesket kommer til mennesket gennem andre mennesker - gennem derestanker, ord og handlinger.

Lars Busk Sørensen er interesseret i at beskrive og finde ud af, hvordan Guds kærlighedegentlig kan mærkes af mennesket. Hvordan gøres kærligheden konkret, hvordankan mennesket med sine egne sanser mærke Guds kærlighed? Gennem de ting sommennesker, gør ved og siger til hinanden, siger han. Det er denne tanke, som LarsBusk Sørensen oprindeligt havde tænkt som baggrund for salmens tredje strofe i 2.vers: ”Livets Gud har ingen hænder”.

Digteren mener, at dette udtryk forstærker en af hans tanker med salmen: at mennesketserkendelse af dets ansvar for den skabte verden er vigtigt - fx i forbindelse medden måde, som mennesker forholder sig til miljøproblemer og andre store udfordringerpå, der viser sig i en global verden. Med udtrykket vil han gerne sige, at samtidigmed at mennesket altid er i Guds hænder, lige meget hvad mennesket kommer til atgøre af uforstandige ting – så skal mennesket, hos Lars Busk Sørensen også forstå sigselv som Guds hænder – at være Guds hænder er en betroet gave til mennesket, somdet skal bruge med en vis ærefrygt og ydmyghed, så det kan være med til at tage håndom Guds skaberværk.

Lars Busk Sørensen boede i mange år i Langerhuse, et fiskerleje på den yderste klitved Vesterhavet oppe ved Harboøre. Han gik hver dag ture ved stranden og mærkedenaturens kræfter, som mennesket jo både er omkranset og begrænset af, men som ogsåer genstand for mennesket brug og udnyttelse.

Hans Adolf BrorsonHans Adolf Brorson blev født i Sønderjylland i 1694, og han blev ligesom sin far ogsine to brødre præst. I 1721 døde hans far, og Brorson fik hans præstestilling. I 1741blev han biskop i Ribe, og der var han til sin død i 1764.På Brorsons tid var man optaget af, at ting ikke kun skulle forstås med hjernen, menogså med hjertet. Det gjaldt også kristendommen. Det var ikke nok at vide, hvad dengik ud på, man skulle også kunne føle den. Derfor beskriver Brorson i sine salmer oftekristendommen og den kristne tro som noget, der dufter, brænder, smager eller påanden måde kan føles: en rose, ild, føde. Især hjertet kan føle og forstå de ting, somkristendommen handler om. I hjertet kan der tændes håb, kærlighed kan blusse op, ogtro kan blive brændende, og det var det, Brorson ville opnå med sine salmer. Før havde

man mere skrevet salmer som genfortællinger af historien om Jesus. Brorson ville digte,så den, der sang, selv følte sig som en del af historien, følte varmen og glæden julenat oglidelsen og smerten langfredag, som i salmen ”Den yndigste Rosen er funden”:

Lad verden mig alting betage,lad tornene rive og nage,lad hjertet kun dåne og briste,min rose jeg aldrig vil miste.

Det var nyt at skrive salmer, der handlede om, hvad det enkelte menneske følte ogtænkte. Indtil Brorsons tid var man ikke gået så meget op i, at religiøse følelser og tankerkunne være forskellige fra menneske til menneske. Nu, da den enkelte skulle føletroen i sit eget hjerte, blev man opmærksom på, at kvinder også havde religiøse tankerog følelser – og at børn havde. Brorson var den første her i landet, der skrev en salmespecielt for børn: Her kommer, Jesus, dine små.

Det var også på hans tid, kirken indførte konfirmationen. Den blev obligatorisk i1736. Hvis børn og unge selv skulle kunne føle troen, måtte de have undervisning idens indhold. Brorson fik i alt 16 børn, 13 med sin første hustru der desværre døde,og 3 med sin anden. Børnedødeligheden var på Brorsons tid stor, og Brorson mistededa også over halvdelen af sine.På et tidspunkt sad han alene tilbage i bispegården i Ribe med en søn, som stod i ettremmebur på loftet og råbte og skreg. Han var sindssyg, og dengang vidste man ikke,hvad man skulle gøre med de sindssyge andet end at spærre dem inde.12 Et møde med den danske salme 2010På den baggrund er det ikke underligt, at Brorson vendte blikket bort fra denne verdenog digtede om, at Jesus skulle komme for at frelse ham:

Velkommen fra din himmelsaltil denne verdens tåredal.(Her kommer, Jesus, dine små, DDS nr. 123 )

I mange af salmerne kan man høre, hvordan Brorson leger med ordenes lyd og rytme. Han

lader både bogstaver og stavelser rime, for at indholdet skal røre hjertet hos den, der synger,og fremkalde de følelser, som salmerne handler om. F.eks. håbet om at komme ...

fra røverdal til englesal,fra sult og savn til Faders favn.

Selvom Brorson digter mest om det, han ikke kan se, men håber på og længes efter,vender han ikke sur og fornærmet ryggen til den verden, han lever i. Han er taknemmeligfor livet og fuld af glæde og undren over det, sådan som det beskrives i salmenOp, al den ting, som Gud har gjort. Brorson døde i 1764.

Leif RasmussenLeif Rasmussen er født i Holbæk i 1943, uddannet lærer og har siden 1978 været lærerpå Silkeborg Højskole. Han skriver sange og salmer, og arbejder desuden indenforForum For Rytme I Kirken på at udbrede nye salmer og ny musik, så den kristnegrundfortælling kan fastholdes i tidens sprog og tone. Spænd over os dit himmelsejler den eneste af Leif Rasmussens salmer, der er med i Den Danske Salmebog. Den erogså med i Højskolesangbogen sammen med to af Leif Rasmussens øvrige salmer. Iandre samlinger findes mange af hans sange og salmer.

Der er politiske undertoner i Leif Rasmussens salmedigtning, og i Spænd over os dit himmelsejlspiller de med i fx sidste strofes ord om, at Jorden er skabt til at blive passet på samtat mangfoldigheden både i naturen og blandt mennesker er en gave fra Gud, som der erikke er grund til at være bange for, men tværtimod bør give anledning til taknemmelighed.Leif Rasmussen siger i et interview i bogen ”Himmelgrus. Portræt af ti modernesalmedigtere” (Alfa 2007) i forbindelse med en anden af sine salmer, Håbets stemme,”Der står meget i Bibelen om fremmede, så egentlig er det ikke noget nyt, jeg fårfrem. Men nu er det aktualiseret ved, at vi selv har fremmede hos os......Derfor bederjeg Guds fantasi om at sætte os fri, så vi kan forholde os til de fremmede ...... Når vi ser

fjernsyn, får helvede højere seertal end paradis, fordi det er meget sjovere at beskrivedet onde frem for det gode. Men vi har et håb, ellers sad vi her ikke.”

Et holdepunkt, som Lars Rasmussen bliver ved at vende tilbage til i sine salmer ogsange er vandelementet. Som barn sejlede han på Holbæk fjord i tømmerflåder, joller ogisbåde. Fascinationen af vandet går igen i hans salmer og sange. Ofte kæder han dagligdagensvand sammen med livets vand og dermed den kristne dimension. For ham giverdet en sansesammenhæng, i det han tænker, at det vand man kan opleve lige nu, fx veden strand, måske også er det, der har en flig af Gud og livets vand over sig.

1. I østen stiger solen op:Den spreder guld på sky,går over hav og bjergetop,går over land og by.

2. Den kommer fra den favre kyst,hvor Paradiset lå;den bringer lys og liv og lysttil store og til små.

3. Den hilser os endnu så smuktfra Edens morgenrød,hvor træet stod med evig frugt,hvor livets væld udflød.

4. Den hilser os fra lysets hjem,hvor størst Guds lys oprandtmed stjernen over Betlehem,som østens vise fandt.

5. Og med Guds sol udgår fra østen himmelsk glans på jord,et glimt fra Paradisets kyst,hvor livets abild gror.

6. Og alle stjerner neje sig,hvor østens sol går frem:den synes dem hin stjerne lig,der stod ved Betlehem.

7. Du soles sol fra Betlehem!H av tak og lov og prisfor hvert et glimt fra lysets hjemog fra dit paradis

Ordforklaring2 1. favre – dejlige / 3. lyst – glæde.3 2. Edens morgenrød – skabelsens morgen, hvor Gud plantede sin have, jf.1. Mosebog kapitel 2, vers 8 f. / 3. træet stod med evig frugt – livstræet, jf.1. Mosebog kapitel 2, vers 9 og kapitel 3, vers 22 / 4. Livets væld – livskildeni Paradiset, jf. 1. Mosebog kapitel 2, vers 10.4 1. Lysets hjem – Himmerig, hvorfra Gud skabte selve lyset / 3-4. Stjernenover Betlehem / som østens vise fandt – jf. Mattæusevangeliet kapitel 2,versene 1-12.

5 5. Livets abild – æbletræ. I nordeuropæisk kirkekunst afbildes både kundskabs-og livstræet som æbletræer. Den hebraiske teksts udtryk svarer nærmesttil: abrikos.6 1. jf. 1. Mosebog kapitel 37, vers 9 og Jobs Bog kapitel 38, vers 6.

Salmens oprindelseSalmen er skrevet af B.S. Ingemann i 1837. I østen stiger solen op er er en af demest brugte salmer og en af dem, der er medtaget i flest sangbøger overhovedet.Ingemann skrev forlægget til salmen på en rejse gennem Schweiz til Italien,hvor han oplevede solopgangen i Alperne. Dette var så overvældende en oplevelsefor ham, at det medvirkede til at danne baggrund for den kosmiske livsogverdensforståelse, der senere satte ham i stand til at skrive nogle af hans mestkendte morgensalmer, her i blandt I østen stiger solen op.For Ingemann var solens lys et genskin fra Guds rige, fra Paradis – stjernerneom natten og lyset og solen om dagen. Specielt solopgangen er et billede påKristus, der stod op af dødsriget og som engang ved tidernes ende skal kommeigen på himlens skyer. Desuden er Jesu fødsel ensbetydende med lyset, derkommer til en mørk verden – stjernen, nattelyset, leder til et endnu kraftigerelys, der er et genskin af Guds lys, som skal oplyse verden.I østen stiger solen op er en af de morgensange Ingemann skrev til brug på SorøAkademi, hvor han var lektor. Ingemann skrev en sang til hver ugedag. I østenstiger solen op var onsdagens morgensang.

Salmens temaDer er to hovedmotiver i salmen: Nøglebegreberne ”øst” og ”Paradiset”. ”Øst”er mere end bare en geografisk betegnelse. ”Øst” er selve udgangspunktet for livet.Ifølge 1. Mosebog kapitel 2, vers 8 var det i ”øst” Gud placerede Paradiset.Derfra stiger solen op og bringer bud fra skabelsens første morgen. Fra ”øst”udgik Betlehemsstjernen, der ledte de vise mænd til lyset selv, til Jesusbarneti krybben. Tanken om, at Guds lys kommer fra øst, har medført, at kristnebegraver de døde, så de ligger med ansigtet vendt mod øst (det vil sige medhovedet mod vest). Så de straks, når Guds lys og Kristus kommer igen ved tidernesende, har hovedet vendt mod ham, der kommer. Kristne kirker er derforogså placeret ud fra retningen øst-vest, således, at det man kalder koret i kirken,hvor alteret er placeret, vender mod øst.

De første verdenskort indtegnede Paradis ”længst mod øst” og mange opdagelsesrejsendedrog ud for at finde det. På Ingemanns tid vidste man godt, at Paradisetikke var en jordisk lokalitet (jf. strofe 2). Først synges om Paradiset i datid(strofe 1-3) hvorefter der skiftes til nutid og til forestillingen om et guddommeligtParadis, hvorfra der dagligt spredes en himmelsk glans og glimt fra paradisetpå jorden. Genskinnet af Paradiset spredes bogstaveligt med solen og lysetog med Jesus, den soles sol fra Betlehem (7. strofe), som Gud sendte til verden.I salmen skildrer Ingemann det som om, solen drejer omkring jorden, og solenom natten går om på den anden side til Guds verden, til Paradis, hvor den fraøst står op om morgenen medbringende Guds velsignelse og glæde til alle. PåIngemanns tid vidste man udmærket godt, at det astronomisk forholdt sig anderledes,men da salmesproget jo er poetisk og ikke naturvidenskabeligt benytterIngemann sig af hverdagssprogets indhold, som siger, at solen står op og gårned, selv om det ikke giver mening i astronomisk forstand.

MelodierneTo melodier – ”I østen stiger solen op” som korværkPå den tilsendte cd er indsunget dele af et korværk, som komponisten NielsW. Gade har lavet over strofe 1,2 og 5 i I østen stiger solen op. Kompositionenindgår i værket ”Elverskud” fra 1853. Når eleverne selv kan synge salmen påWeyses melodi (den tilsendte), foreslås det at man også lader dem lytte til Gadesudgave for at høre, om de kan genkende den.

Opgave til melodierneTal efterfølgende med eleverne om, hvordan de to melodier på forskellig mådeunderstreger det, teksten handler om.

Herre Gud! Dit dyre navn og æreaf Petter Dass 1698 DDS nr. 7

1. Herre Gud! Dit dyre navn og æreover verden højt i agt skal være,og alle sjæle, de trætte trælle,alt, som har mæle, de skal fortælledin ære.

2. Gud er Gud, om alle land lå øde,Gud er Gud, om alle mand var døde.Om slægter svimle, blandt stjernestimleutallig vrimle i høje himleGuds grøde.

3. Høje hald og dybe dal skal vige,jord og himmel falde skal tillige,hvert fjeld, hver tinde skal brat forsvinde,men op skal rinde, som solen skinne,Guds rige.

Ordforklaring2 5. Guds grøde – Guds springkraft, vækst. Tanken om, at selvom mennesketsslægter forgår, så består Guds skaberkraft.3 1. Høje hald – Fjeldside eller bjergtinde, klippe.

Salmens oprindelse”Herre Gud! Dit dyre navn og ære” er en af Petter Dass´ salmer, der tagerudgangspunkt i Fadervor. I Den Danske Salmebog er salmen blevet til enkort salme med kun 3 strofer, men den er et udrag af en salme på i alt 16strofer, hvori Dass gennemgår indholdet i den første bøn i Fadervor: Helligetvorde dit navn. Salmens tre strofer er stroferne 1, 5 og 8 ud af de 16som salmen oprindeligt bestod af.Dass er i sin indledning inspireret af de første vers i salme 8 fra SalmernesBog i Det Gamle Testamente: Herre, vor Herre, hvor dit navn er herligtover hele jorden. Herefter udlægger han i de strofer, der ikke er taget med isalmebogen, hvordan Guds navn er helligt og skal prises af mennesker, ikkeblot i ord, men også i gerning. Det gør han med stærke billeder:

Om sig Folk anstille vil saa slemmeGuds Navn slet at tie stil Oc glemme,Saa skal dog Steene Oc tørre BeeneEj være seene Hans Navn det reeneAt fremme.Herrens Navn hos os paa Jord kand ikkeHelliges ikkun med Oord og Nikke;

Ney; hvor du svæver Og hvor du stræver,See til du lever, Som Guds Oord kræverTil Prikke.

Som et menneske, der var nært forbundet med den norske natur, beskriverPetter Dass, hvordan hele naturen holder Guds navn for helligt. I en afstroferne opremser han således en række af Nordhavets fiskearter og laderdem prise Gud:

Ja, før Gud sin ære skal forlise,før skal hav og grummen hval ham prise,samt og tantejen, som løber lejen,stenbideren og sejen og torsk og skrejenOg nise.

Tantej = en tunfisk, makrel, Skrejen: en torskeart, Nise: en mindre art tandhval,en delfin, som er totalt fredet i Norge

Salmens temaSalmen er taget med i årets salmeprojekt, fordi den så enkelt og tydeligtfremhæver en bestemt side ved Gud: den almægtige Gud. Gud er ikke kuni, men også over naturen og naturens kræfter, fordi han er skaberen. Tilsvarendeer Gud ikke kun en magt i og imellem mennesker, men også enmagt udenfor mennesket. Troen herpå har formentligt betydet meget bådefor Petter Dass og for hans sognebørn på de farefulde sejlture, der hørtedagliglivet i Nordnorge til. Her har det været afgørende at kunne styrke sigved troen på at Gud, uanset død og undergang, altid på ny vil sætte sin skabermagtigennem; at den ikke står og falder med menneskets eller naturenskræfter:

Gud er Gud, om alle land lå øde,Gud er Gud, om alle mand var døde,Om slægter svimler, - blandt stjernestimleUtallig vrimler i høje himleGuds grøde.

Om melodierneSalmen synges på forskellige nordiske folkemelodier. I denne sammenhængpå en norsk folkemelodi fra 1877.

Menneske, din egen magtLars Busk Sørensen 1986 DDS nr. 370

1. Menneske, din egen magtgør dig svimmel og forsagt,du skal selv på denne klodeskelne ondskab fra det gode,dybt ansvarlig for din jord.

2. Du skal bringe verden fred,dagligt brød og kærlighed.Livets Gud har dine hænder,derfor er det dig, han sender,når din næste lider nød.

3. Du skal værne det, der groroveralt på denne jord.Gennem dine varme hænder,dine ansigtstræk, de kender,kommer Gud til sine børn.

4. Ingen træffer livets Gudmellem fjerne stjerneskud.H an er Gud blandt mænd og kvinder,dér hvor han hver morgen finderredskab for sin kærlighed.

5. Menneske, dit liv er stort,uden dig blir intet gjort,synker du til bunds i sorgen,rejser Gud dig op i morgenmed din næstes milde hånd.

6. I det blanke morgengryskaber Gud dit liv på ny.Dag er optakt, mulighederfor at hjælpe dem, der bederom et værdigt liv på jord.

7. Og når du har brugt din dagtil det sidste åndedrag,standser Gud din gråd og klage,tar en misbrugt dag tilbage- nådig glemt i evighed

Ordforklaring

1. vers, 5. linje henviser til 1. Mosebog kap. 2 v. 15, hvor Gud sætter mennesket tilat dyrke og vogte verden. Mennesket får dermed overdraget ansvaret forjorden.2. vers, 3. linje: Livets Gud har dine hænder - Oprindeligt lød strofen: Livets Gud haringen Hænder. Forfatteren spiller her på en af Jesu lignelser fra Matthæusevangelietkap. 25, v. 40, hvor det hedder ”Alt, hvad I har gjort mod enaf disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.” Det skal forståssåledes, at alt hvad mennesker gør mod hinanden, det gør menneskermod Gud. Det nytter altså ikke noget at sige, at man tror på Gud, menikke hjælper sit medmenneske. Gud hjælper de svage, dem der har brugfor hjælp igennem mennesker.6. vers, 3. linje: optakt – ”det indledende, hvorigennem man når ind til det egentlige”

Salmens oprindelse”Menneske, din egen magt” er skrevet af Lars Busk Sørensen i 1979. Salmenblev dog først offentliggjort i 1986 i Salmer 1986. Den blev optageti en række sangbøger , bl.a. i FDF Sangbogen 2000 og Sange og salmer iskole og kirke 2000. I 1994 kom salmen også med i Tillæg til Den DanskeSalmebog og blev derfra optaget i Den Danske Salmebog 2002. Da salmebogskommissionen,der udvalgte salmerne til den nye salmebog fra 2002,gennemgik denne salme, kom den oprindelige ordlyd af strofen hurtig tilteologisk diskussion – for hvad ligger der i billedet: ”Livets Gud har ingenhænder”? (se mere i afsnittet om digteren Lars Busk Sørensen).Det endte med at Lars Busk Sørensen enten måtte skrive strofen om ellerse salmen taget ud af den nye salmebog.

Salmens temaIfølge forfatteren selv handler salmen overordnet om ”. . . at Guds kærlighedkommer til os gennem andre mennesker.” Gudsforestillingen i salmener ikke en fjern Gud, men en Gud, der er nærværende i dagligdagen i denomsorg og kærlighed mennesker viser hinanden (jf. fx v. 4). Fællesskabetmellem Gud og mennesker og mennesker imellem er med andre ordomdrejningspunktet for denne salme. Derudover handler den også omfællesskabet mellem mennesker og Jorden - både forstået som verden somhelhed og som naturen – (jf. v. 1 og 3). Menneskets ansvarlighed for fællesskabetmed andre og Jorden beskrives i enkle ord og vendinger. LarsBusk Sørensen tager udgangspunkt i sætningen fra 1. Mosebog kap. 2, v.15, hvor mennesket af Gud får betroet Jorden til at dyrke og til at passe på.Ud fra den forestilling har mennesket ansvar for alt det skabte – for sinemedmennesker, for dyrene og naturen i bred forstand.

Salmen har både et lokalt og et globalt perspektiv. Det handler både om,hvordan vi handler overfor vores nære familie og vores venner, men også omhvordan vi handler for at skabe et bedre liv for dem, der bor steder, hvordet at kunne spise sig mæt hver dag ikke er en selvfølge. Og det handlerom, hvordan vi behandler Jorden og alt levende på den - både i vores egenbaghave, men også hvordan vores handlinger får betydning for dem, der borlangt væk fra Danmark. Hvordan er vores levevis fx med til at forårsage klimaforandringeri Afrika eller i Grønland? Man kan let komme til at føle sighelt håbløs over alt det, man ikke fik gjort, eller det man gjorde forkert, menifølge salmen er der håb. Mennesket får hver dag en ny dag givet med mulighedfor at gøre godt – både i det helt nære og i det fjerne, (v. 6).

Om melodienSalmen har egen melodi, komponeret i 1988 af organist Willy Egmose.

Op, al den ting, som Gud har gjort- af Hans Adolf Brorson 1734 DDS nr. 15

1. Op, al den ting, som Gud har gjort,hans herlighed at prise!Det mindste, han har skabt, er stortog kan hans magt bevise.

2. Gik alle konger frem på radi deres magt og vælde,de mægted ej det mindste bladat sætte på en nælde.

3. Det mindste græs jeg undrer påi skove og i dale,hvor skulle jeg den visdom fåom det kun ret at tale?

4. Hvad skal jeg sige, når jeg ser,at alle skove vrimle,de mange fuglesving, der skerop under Herrens himle?

5. Hvad skal jeg sige, når jeg gårblandt blomsterne i enge,når fuglesangen sammenslårsom tusind harpestrenge?

6. Hvad skal jeg sige, når mit sindi havets dybe grundekun dog så lidt kan kige indog ser så mange munde?

7. Hvad skal jeg sige, når jeg ser,hvor stjerneflokken blinker,hvor mildt enhver imod mig lerog op til himlen vinker?

8. Hvad skal jeg sige, når jeg optil Gud i ånden farerog ser den store kæmpetropaf blide engleskarer.

9. Hvad skal jeg sige? mine ordvil ikke meget sige:

o Gud! hvor er din visdom stor,din godhed, kraft og rige!

10. Op, stemmer alle folk på jordmed frydetone sammen:Halleluja, vor Gud er stor!Og Himlen svare: Amen!

Ordforklaring1. vers. Op – Er et appellerende råb, et råb til vækkelse. Vågn op, kunne mannæsten sige. / 4. Bevise – betyder i denne sammenhæng: demonstrere,fremvise snarere end: underbygge og overbevise om.3. vers, linje 4. om det kun ret at tale – at sige noget, der virkelig er dækkende.6. vers, 3. linje kige – en ældre form af kigge.8. vers, 2. linje til Gud i ånden farer – drømmer, forestiller sig Guds rige.10. vers Amen – Et hebræisk udtryk, der betyder at man tilslutter sig det sagte.”Basta – sådan er det bare!”

Salmens oprindelseSalmen er oprindeligt skrevet af Hans Adolf Brorson i 1734 og udgivet i et lillesalmehæfte til den danske del af menigheden i Tønder, hvor Brorson var præstpå det tidspunkt. Senere samlede Brorson materialet fra de små salmehæfter ogudgav i 1739 ”Troens Rare Klenodie – Troens sjældne og dejlige Smykke”.Udover at samlingen skulle fungere som kirkegængernes salmebog, blev denogså et indlæg i tidens teologiske debat, hvor indviklede gudsbeviser var kommetpå mode. Brorson er en af pietismens store salmedigtere. Pietismen varen reaktion på ortodoksien, der ellers havde været den fremherskende teologiskeopfattelse inden for den protestantiske kirke i 1600-tallet. Ortodoksienfokuserede kort sagt stærkt på den rette, rene lære, som den kan læses i deoldkirkelige trosbekendelser. Heraf fulgte en ret forstandspræget tilgang tiltroen, uden de store følelser. For pietisten derimod var troen mere end bareet system af læresætninger, det var en følelse, noget som man måtte forholdesig meget personligt og inderligt til.

I forhold til salmerne betød det, at man skulle kunne mærke dem. Salmerneskulle være med til at gøre kristendommen til et personligt anliggende forden enkelte, og ikke blot noget man kunne forholde sig intellektuelt til.Når man i dag taler om at tro i religiøs forstand, tænker de fleste, at det harnoget med personlig overbevisning og følelsesmæssigt engagement at gøre.Denne tankegang har vi arvet fra pietismen. Pietisterne og med dem Brorsonville vække folk af deres åndelige søvn. I denne salme tydeligt skildret ivækkelsesråbet Op, i første og sjette strofe og i hele salmens opfordring til

virkelig at forundres over Guds skaberværk. Det var med andre ord altafgørendefor Brorson, at kristendommens budskab var henvendt til hjertet ogikke kunne begribes rationelt, men skulle erfares subjektivt.

I salmen finder man eksempler på nogle af de sproglige udtryk, som pietismenog dermed også Brorson holdt meget af. Det gælder fx et udtryk som det mindste(strofe 1, 2 og 3) og adjektiver som mildt og blide (strofe 7 og 8).

Som kontrast til pietismen kan af Brorsons samtidige nævnes rationalisten Holberg,der bl.a. med sine teaterstykker lavede satire over kirkens påståede sandereligiøse dogmer, fordi Holberg slet ikke kunne fatte, hvordan man kunne tropå noget, der ikke rationelt lod sig bevise. Men netop fordi troen ikke har mednoget rationelt eller hjernens sprog at gøre, som Brorson siger, må den kristnetro erfares og føles, og derfor er rationelle gudsbeviser ligegyldige. For Brorsonvar hele naturen med alle dens mennesker og dyr og planter et levende bevis på,at Gud var til. Derfor skrev han også, at ”det mindste, han har skabt er stort, ogkan hans magt bevise!” For hvis ikke det er Gud, der har skabt verden – hvemer det så?, spørger Brorson. Det er i hvert fald ikke menneskene, siger han.

Salmens temaI Brorsons univers har Gud således skabt alt, der er til; nat og dag, sol og stjerner,planter, dyr og mennesker. Salmen rummer en forundring over alt det,Gud har skabt – fra det mindste til det største. Salmen beskriver ikke selveskabelsen, men omhandler skaberværket. Den er en umiddelbar jubel over detskabte og ikke en belærende redegørelse for den herlige verdens indretning.Salmen fremstiller menneskets opfattelse af virkeligheden som skabt og opretholdtaf Gud. Naturen ses som vidnesbyrd om Guds storhed. Fra det mindstegår associationen over i en række billeder af det store og uoverskuelige i naturen.I sjette strofe gør Brorson et ophold og med forundring over en sådan guddommelighedsiges, at dette ikke kan rummes i ord. Til sidst opfordrer salmentil lovprisning af Gud for skaberværket. Hele salmen bygger på en kombinationaf synssansen og forestillingsevnen, hvor mennesket ved hjælp af fantasien kanoverskride den menneskelige verdens grænser og i glimt visualisere den åndeligeeller den usynlige verden, (det sker f.eks. med ordene: og ser den store kæmpetropaf blide engleskarer).

Brorsons begejstring for alt i naturen er meget tidstypisk. Men salmen rummersamtidig en kritik af den tendens, der fandtes i oplysningstidens tanker om, atmennesket kunne kigge Gud i kortene, eller være lige så vis som Gud. Han gørgrin med rationalisterne, når han skriver Gik alle konger frem på rad . . . og illustrerer,at ikke engang al menneskelig magt kan sammenligne sig med Gudsmagt. Man forestiller sig den ene magthaver efter den anden puste sig op, mende falder fuldstændig til jorden og bliver latterlige i deres magtdemonstration,når de sammenlignes med Guds skaberkraft. De kan ikke engang sætte et bladpå en brændenælde.Som en del af undervisningen kan man tale med eleverne om, hvad det betyderfor et sådant billede, at mennesket i dag ved hjælp af naturvidenskabelige meto30der rent faktisk er i stand til at gå Gud i bedene? Giver Brorsons udtryk stadigmening i en verden med genteknologi og kloning? Man kunne oplagt også talemed eleverne om, hvad det vil sige at forundres. Er det de samme ting vi forundresover i dag, som på Brorsons tid?

Hvis man inddrager natur/teknik-vinklen kunne disse tanker åbne for en samtaleom naturvidenskabens verdensbillede overfor det bibelske. Hvad giverhenholdsvis den første bibelske skabelsesberetning i 1. Mosebog og naturvidenskabens forklaring på verdens tilblivelse svar på? Den bibelske fortælling prøver måske at besvare spørgsmålet om hvem, der har skabt verden og hvorfor, hvor naturvidenskaben søger at besvare spørgsmålet om, hvordan verden blev til – en mytisk fortælling overfor eller side om side med en naturvidenskabeligteori.

Melodien til ”Op, al den ting, som Gud har gjort”Den melodi, det er blevet tradition at synge salmen på, er fra (det nuværende)Tjekkiet 1576. Den er todelt og danner en smuk bue, hvor første del fra grundtonen(Op. . . ) gradvist når toptonen, den højeste tone i melodien (her-lig-hed)der ligger en oktav over, hvorefter anden del lige så roligt søger tilbage til udgangspunktet.

Opgaveforslag til melodi:For at illustrere den omtalte bevægelse i melodien kan becifringssatsen kopierestil eleverne, og de kan tegne en streg fra den ene node til den anden hele melodienigennem. Også uden at kunne læse noder, vil melodiens buebevægelse herblive tydelig.

Prøv endvidere at finde eksempler på, at melodien understreger teksten i denforstand, at der synges centrale ord på den højeste tone i melodien eller melodienslutter på et ord, der egner sig til at ”lande” på.

1. Spænd over os dit himmelsejl.Rør jorden med din finger.Lad himmelbuen være spejlfor lyset, som du bringer.Sæt fredens bue som et skjoldmod mørke, død og krigens vold -du himmelbuens Herre.

2. Skænk os det klare kildevæld,som skaber liv i strømmen.Vi finder ikke kilden selv,så hold os fast på drømmen:At du er livets kilde, somfår blinde til at se sig om -du underfulde Herre.

3.Vær sol på vores mælkevej,og varm os i din sfære.Lad Hellig-ilden brede sig,så vi får mod at bærevor klode som en blomstereng,et liv i broget sammenhæng -du fællesskabets Herre.

OrdforklaringVers 3, linje 3. Hellig-ilden – andet ord for Helligånden

Salmens oprindelseSalmen Spænd over os dit himmelsejl er skrevet i 1988. Den var det førstekonkrete udspil fra det dengang nye initiativ, Forum for Rytme I Kirken, derblev oprettet for at fremme tilblivelsen af nye salmer og ny kirkemusik. Den erskrevet af højskolelærer Leif Rasmussen og er kommet til at stå som symbol påhans salmedigtning.

Salmens temaSalmens tre strofer sætter nye ord på de tre led i den kristne trosbekendelse.• Strofe 1 handler om Gud som Fader og skaber og refererer til skabelsesberetningen,1. Mosebog 1 og syndfloden, 1. Mosebog 6 – 9, (Se bilag 1).• Strofe 2 fortæller om Guds søn, Jesus, og henviser til hans møde med enfremmed kvinde ved en brønd og deres samtale om ”livets vand” (Johannesevangelietkap. 4,1 - 42) samt til helbredelsen af en blinde (Lukasevangelietkap. 18,35 - 43).• Strofe 3 handler om Guds Ånd og refererer derfor til beretningen om den

første pinse (Apostlenes Gerninger kap. 2).

Sidste linje i hver strofe beskriver med enkle ord de tre sider ved kristendommenstreenige Gud ved at kalde Gud for henholdsvis himmelbuens herre, duunderfulde herre og fællesskabets herre.

Leif Rasmussen har i et interview fortalt (jf. baggrundsmateriale om digterens. 12), at han sjældent tænker noget, uden at det bliver nedfældet i en salme.Han skriver ofte dualistisk i sine salmer og arbejder meget med modsætningersom tro og mistro, liv og død osv. ”Sådan er vores hverdag”, siger han, ”og detspænd skal en salme også afspejle. Vi må godt stå ved, at Jorden ikke er et paradis,og at der både er lyse og mørke sider i vores tilværelse.”

Ønsket om også at sætte ord på det onde og på det, der truer, kommer blandtandet frem i linjerne i første strofe Sæt fredens bue som et skjold mod mørke,død og krigens vold. En feltpræst, der har været udstationeret sammen med danskesoldater i Kosovo har fortalt Leif Rasmussen, at netop de linjer blev brugt afsoldaterne dernede, fordi det sagde dem noget i den situation, de stod i.Salmen taler om, at Gud har skabt verden og mennesket i den og beder om, atGud fortsat vil hjælpe mennesker med at bevare, det han har skabt. Leif Rasmussener som tidligere nævnt bevidst om, at jorden ikke er et paradis, og atmennesker forårsager både vold og død. Herover for beder salmedigteren Gudom, at mennesker må få åbnet øjnene for alt det forunderlige og smukke, der ertil i verden (strofe 2), så mennesker i fællesskab kan passe på jorden, som ikkebliver lagt øde, men kan blomstre (strofe 3).

Melodien til ”Spænd over os dit himmelsejl”Melodien er skrevet i 1988 af tidligere lærer ved Silkeborg Højskole, HansHolm (f. 1944). Tonerne danner en opadstræbende bue, der fornemt underbyggerteksten. På melodiens og buens højeste tone synger centrale ord somfreden, du (Gud) og klode.