københavns universitet universitets univsenersitet vi- ae ...forslag til finanslov, men det kan...

AEUNIVERSITET VI-SEN

københavns univers itet

Universitetsavisen07 0202 30.02

Kontrovers om konventioner

Egentlig er det ironiskat massemedier overhele verden i daghylder Bourdieu og

udnævner ham til en intellektuel helt.Bourdieu lå faktisk i mange år i direktekrig med det samlede journalistkorps i og uden for Frankrig.LÆS VIDENSKABET SIDE 14-15

Vores nye venindeLæs om Finanslovsforliget side 3

FO

TO

:P

OL

FO

TO

Arven efterBourdieu

FO

TO

: M

ICH

AE

L D

AU

GA

AR

DF

OT

O:

PO

LF

OT

O

Center for Menneskerettighederhar slidt sig selv op og tyranniseretden offentlige debat om menne-skerettigheder, mener juraprofessorHjalte Rasmussen fra KøbenhavnsUniversitet. Vi bad ham gentagepåstanden direkte over for centretsdirektør Morten Kjærum.LÆS SIDE 8-9

KUMMENTAR

Fredag i sidste uge overtog vi som nyt rektoratvore kontorer på Frue Plads. Vi er blevet mødtmed mange hjertelige velkomsthilsner fra alle

sider blandt Universitetets ledere, medarbejdere ogstuderende. Tak til alle for det. Samme hjertelighedkan man ikke sige at vi blev mødt med af det netopfremlagte finanslovsforslag, men det er der forhå-bentlig allerede ved at blive rettet op på. I skrivendestund står det dog uvist hvordan situationen tegnersig på længere sigt. Ét er sikkert – der er nok at tagefat på med det samme.

Ivores grundlag for at stille op til rektorvalget harvi lagt vægt på at Københavns Universitet fortsatskal være et centralt videnscenter herhjemme,

samtidig med at Universitetet skal indgå i den globa-le forskningssammenhæng og præge den hvor det ermuligt. Det kræver visioner, mål og vilje. Det har vipå Universitetet, og derfor var det relativt let for osat træffe beslutningen om at stille op til rektorhver-vene da det kom dertil. Vi har selv begge været in-volveret i satsningsområdet bioteknologi fra det blevformuleret første gang, og vi ved hvor stærkt udvik-lingen går inden for dette område. Vi ved også hvaden visionær og helhjertet indsats kan betyde for voremuligheder for at præge udviklingen.

Vi tror på at der i stigende grad vil blive brugfor en koordineret indsats inden for mangeflere områder de kommende år. Vi tror også

på at Universitetet mange steder kan komme til atspille en vigtig rolle. Som vi skrev i vores valgoplæggiver Københavns Universitets bredde en særlig mu-lighed for tværfaglighed som det er vigtigt at udnyt-te fordi forskellige fagområder i dag i langt højeregrad end tidligere væver sig ind i hinanden.

Vi skrev i vores valgoplæg at viden er vejen tilvelfærd. Vi kunne også have tilføjet at forud-sætningen herfor er visioner, mål og vilje.

Muligvis er der både mål og vilje bag regeringensforslag til finanslov, men det kan være svært at få øjepå visionerne, i hvert fald på universitetsområdet.Heldigvis ser det ud som om der nu er et velkom-ment flertal for at afvise de udmeldte besparelser påuniversitetsområdet. Det gør det på den ene sidemuligt at følge op på den ledelsesreform af Universi-tetet som i store træk er forhandlet på plads af voreforgængere, og det gør det på den anden side muligtfor Universitetet at fortsætte med at præge fremti-den igennem vore uddannelser, vor viden og vordømmekraft så vi ikke blot bliver aftagere og konsu-menter af andres viden og må acceptere de produk-ter den måtte blive omsat i.

Den kamp der skal kæmpes, bør ikke være modvore egne lovgivere og myndigheder. Der eren meget mere vigtig kamp forude, nemlig en

kamp på den internationale arena om viden, udvik-ling og velfærd. Det er en kamp hvor ingen kan reg-ne med at de der betaler udgifterne, ikke også selvvil bestemme frugterne og også selv høste dem. Noker viden i sin natur immateriel og kan ideelt let flydeover landegrænser. Og nok er uddannelsesmarkedetinternationalt og uddannelser kan stykkes sammenandre steder hvis vilkårene herhjemme bliver forutilfredsstillende. Men på sigt vil det koste. Kostemed hensyn til velstand, kultur og identitet.

Derfor er det ikke ligegyldigt i hvilket omfangvi selv er aktive deltagere i den internationaleudvikling. Det er helt afgørende at vi selv er

med i front med hensyn til at producere viden hvisvi vil gøre os håb om at kunne præge udviklingen ogpå selvstændig vis modtage, sortere og videreudvik-le den viden og de værdier som vi mener vores sam-fund skal bygges på. Det er de visioner vi er gået tilvalg på, og det er de visioner Universitetet gerneskal være med til at realisere. ■

KU NOTER ▼

Af Linda Nielsen, rektor

og Jørgen Olsen, prorektor

2 Un i v e r s i t e t s av i s e n 2 . 2 0 0 2

Krystalgade 16, 1. sal1172 København KTlf. 35 32 28 98Fax 35 32 29 20E-mail: [email protected]

Telefontid:Alle dage kl. 9.00-16.00

Redaktion: Richard Bisgaard, ansvarshaven-de, DJ, Line Aarsland, journalist, DJ, David Højmark, praktikant, DJH, Gry Gai-hede, informationsmedarbejder og KirstenHaagensen, studentermedhjælp.

Redaktionel uafhængighedUniversitetsavisen er redaktionelt uafhængigaf ledelsen hvis officielle standpunkt står atlæse i KUmmentaren.

Resten af avisen redigeres efter gængse journalistiske nyhedskriterier og kan således

ikke tages som udtryk for ledelsens syns-punkter og prioriteringer.

Annoncer: ADVICE-Media og Marketing,Kong Hans Gade 17, 9100 Ålborg, tlf. 70 20 77 77

Layout: Rumfang

Prepress: Furland Grafisk

Tryk: Dagbladet Ringsted

Oplag: 47.000

Medlem af Dansk Fagpresse.Avisen udgives af Københavns Universitet20 gange årligt og sendes til alle studeren-de og ansatte.

Abonnement: 100 kr. årligt.For udlandet 200 kr. årligt.

Udebliver avisen rettes henvendelse direkte til det stedlige postkontor. Ved længere tids udeblivelse til: Studieadministrationen, att. Inger Pedersen, tlf. 35 32 28 68 eller Anne Grete Skrydstrup, tlf. 35 32 29 17,

Fiolstræde 22, 1171 København K.

Debat- og læserindlæg modtages gerneper e-mail.

Deadline (kl. 10)

Nr. Udkommer Meddelelser Debat

3 21 /2 11 /2 13 /24 7/3 25/2 27/25 21/3 11/3 13/3

Universitetsavisen

Diskurs og debatKONKURRENCE: Diskursforeningen på Statskundskab følger op på sidsteårs succes og afholder i år debatkonkurrence med temaet “Danmark sommultikulturelt samfund?” Deltagere skal være indskrevet som studerende vedet af de samfundsvidenskabelige fakulteter i Danmark og skrive et indlæg påop til to normalsider (a 2.400 anslag) med argumenter både for og imod Dan-mark som multikulturelt samfund. Indleveringsfristen er onsdag den 13. februar 2002. De otte bedste bidragudvælges, og finalisterne skal herefter duellere mod hinanden ved en finale-aften fredag den 1. marts 2002 på Institut for Statskundskab, KøbenhavnsUniversitet. Bidrag og finalister offentliggøres den 22. februar 2002. Førstepræmien er på 10.000 kr. Alle udvalgte bidrag præmieres. Læs mere på www.diskursduellen.dk.

Ny bog fra NathanKAOTISK VERDEN: Professor Ove Nathan var ansat på Københavns Uni-versitet i 43 år og bar rektorkappen fra 1982 til 1993. Nu har han udgivet enny bog hos Gyldendal – Verden Er Kaotisk – med en samling essays om fysik-kens historie. Her fortæller han blandt andet om udvikling af atom- og brint-bomber – om forskernes samvittighedskvaler i forbindelse med dette – samtom kaosteori, relativitetsteori og kvantemekanik.

FORSTUDIERNE TIL “KYSTEN – splitterner og hættemåger” gjorde Claus Bering

sidst i 1960’erne på den lille ø Deget et par kilometer øst for Frederikshavn.

Splitterner og hættemågerFRI FUGL: Den 9. februar åbner særudstillingen “Glimt af naturelskerenClaus Berings liv og virke” på Zoologisk Museum. Den retrospektive udstil-ling handler om maleren, filmmanden og naturelskeren Claus Bering derdøde sidste sommer. Claus Bering var meget fascineret af naturen og insiste-rede altid på at opleve de miljøer som han ville gengive. Det gjaldt også dahan sidst i 1960’erne og 1970’erne malede baggrunde i tre af Zoologisk Mu-seums dioramaer: “HEDEN Urfugle”, “Vadehavet” og “KYSTEN – splitternerog hættemåger”. På udstillingen der varer cirka tre måneder, vises desudenklip fra Claus Berings naturfilm.

Nok at tage fat på

DIO

RA

MA

:Z

OO

LO

GIS

K M

US

EU

M

Perfekt finte»Det var en perfekt taktisk finte af Dansk Folkeparti (at kræve

besparelserne på uddannelse fjernet). Partiet forsvarer ikke

universiteterne længere end til næste finanslov. De opfangede

en uenighed i Venstre og Konservative som de udnyttede til at

sætte deres egen dagsorden. Og så stod venstrefløjen der og

måbede«.

Johannes Andersen, Aalborg Universitet, Information 6.2

U N I V E R S I T E T SAV I S E N 2 . 2 0 0 2 3

NYHEDSANALYSE ▼

Ikke godt nok

Protestér på nettet»Det er svært for os at protestere mod besparelser der er halveret. Derfor har vi aflyst de-

monstrationer i denne omgang og opfordrer i stedet de studerende til at protestere via

nettet (klik ind på www.fsr.ku.dk). Finansloven er nemlig langt fra rosenrød. Nu kæmper

vi for at undgå besparelser på næste års finanslov og for at undgå eksterne bestyrelser.

Anna Vallgårda, studenterrepræsentant i konsistorium.

Af Line Aarsland

Umiddelbart bredte lettel-sen sig på KøbenhavnsUniversitet da universitet

slap for grønthøsteren og der-med besparelser på 100 millio-ner kroner i år takket være uven-tet hjælp fra Dansk Folkeparti.

Men universitet skal stadigspare 45 millioner kroner i år.Samtidigt bliver grønthøsterbe-sparelserne fra næste år ikkeautomatisk tilbageført til uni-versitetet, men samlet i en cen-tral pulje i Ministeriet for Vi-denskab, Teknologi og Udvik-ling og kun udmøntet efter sto-re reformer af universiteterne.

Dermed er universitet i dekommende år spolet tilbage tilde oprindelige besparelser, si-ger Københavns Universitets di-rektør, Else Sommer.

»Når man nu har kigget i etsort hul i en uge, er vi selvfølge-lig lettede over at vi i 2002 ‘kun’bliver udsat for de gamle bespa-relser. Men i de kommende årer vi nødt til at planlægge ud frade beløb der står i finansloven.De indeholder en kraftig reduk-tion som kun vil blive tilbage-ført i takt med at man laver be-stemte nye tiltag. Det er et for-søg på at få universiteterne tilat følge regeringens udviklings-linje,« siger Else Sommer.

Regeringens gidslerNedskæringerne i år svarer tilde besparelser på 2.6 procentsom den tidligere regering lag-de op til. Det betyder at forsk-ningen får 25 millioner mindre,mens bevillingerne til uddan-nelse reduceres med 20 millio-ner på Københavns Universitet.

Til næste år skal universitetspare fem procent, året eftersyv procent og dernæst ni pro-cent efter grønthøstermetoden.Pengene bliver samlet i en puljeunder Ministeriet for Viden-

skab, Teknologi og Udviklingog skal bruges til at sætte fartpå regeringens bebudede refor-mer af universiteterne.

»Sektorforskningsmidler skalfrigøres til den frie forskning,dernæst skal universiteternesledelse ændres med henblik påat gøre dem selvejende med enekstern bestyrelse og endeligskal vi have en strukturændringaf uddannelserne så der kom-mer større sammenhæng mel-lem de uddannede kandidaterog erhvervslivets behov,« for-klarer direktør i Universitetssøj-len i Videnskabsministeriet,Jens Peter Jacobsen.

»Det betyder teknisk set at be-sparelserne på finansloven op-retholdes, og så vil man brugeår 2002 til at reformere uddan-nelsesområdet. Når de er sat ivej, vil pengene blive udmøn-tet,« siger Jens Peter Jacobsen.

Universiteterne bliver der-med gidsler i forhold til den po-litiske proces, påpeger tidligereundervisningsminister Marg-rethe Vestager (R).

»Er man lidt for obsternasig iforhold til regeringens politik,bliver pengene stående på enlukket konto,« siger Vestager.

Hun har beregnet at de inde-frosne beløb bliver 400 millioneri år 2003, 580 millioner i år2004 og 780 millioner i år 2005.

»Universiteterne har brug forøkonomisk stabilitet og ro påområdet for at man kan få enreel indholdsmæssig drøftelse.Det var baggrunden for at vi isin tid lavede en flerårsaftale.Derfor er det ærgerligt vi fårdenne ‘stop-go’ politik,« sigerVestager.

Videnssamfund langt vækUniversitetsdirektør Else Som-mer er også frustreret over dedårlige planlægningsvilkår.

»Det der er tilbage til basis,bliver mindre og mindre. Det er

oplagt at du ikke kan lave re-duktioner i den størrelsesordenuden at det går ud over entenkvaliteten eller kvantiteten,« si-ger Else Sommer.

I forvejen er de samlede bevil-linger blevet udhulet med cirkafem procent siden 1998. Alene i2001 blev forskerstillingernereduceret med fem procent.

Dermed er der lang vej end-nu hvis Danmark skal opnå denposition i videnssamfundet somregeringen selv har lagt op til iregeringsgrundlaget.

»Vi sakker bagud i konkur-rencen hvis vi ikke er på sammeniveau som de andre lande, ogdet er vi ikke nu,« siger ElseSommer med henvisning til atbåde Sverige og Finland brugerdobbelt så meget af deres brut-tonationalprodukt til forskningsom Danmark gør.

Den udvikling bekymrer ogsåerhvervslivet. Det var i høj gradpå grund af dets massive presat regeringen gik med til atneddrosle besparelserne på devideregående uddannelser fra440 millioner til 230 millioner itirsdags.

Så selvom økonomi- og er-hvervsminister Bendt Bendtsenjublede over at det var en fanta-stisk god finanslov med lettel-ser til erhvervslivet og midler tiludannelsesområdet, så frem-hæver flere erhvervsledere selvat flere midler til uddannelseog forskning på længere sigt eren bedre økonomisk investe-ring end erhvervspakken.

»Økonomiske lempelser erselvfølgelig altid velkomne,men det har kun minimal be-tydning for danske virksomhe-ders konkurrenceevne. Penge-ne kunne lige så godt værebrugt til at øge midlerne til ud-dannelse, forskning og udvik-ling,« sagde Thomas Hofman-Bang, koncerndirektør i en aferhvervslivets sværvægtere

NKT Holding A/S ifølge dagbla-det Børsen.

Bemærkningen faldt efterWorld Economics internationa-le topmøde i New York i week-enden hvor Danmark blev ryk-ket ned på en 14. plads på detsåkaldte konkurrenceindeks,mens Finland løber med første-pladsen netop på grund af detsmassive indsats inden for forsk-ning og uddannelse.

Overvismand Torben M. An-dersen har også peget på at in-

ternationale undersøgelser vi-ser at netop investeringer i ud-dannelse og forskning giver etafkast på helt op til 50 procent.

Men udover at de 400 millio-ner kroner fra salget af teleli-censer nu skal fordeles mellemforskning og IT efter aftale medpartierne bag det brede teleforligsidste efterår, er der ikke udsigttil flere penge til forskningende næste år, understreger uni-versitetsdirektør i Universitets-søjlen, Jens Peter Jacobsen. ■

Selvom universiteterne slipper for katastrofalenedskæringer i år, bringer finanslovsforliget langtfra Danmark op på samme vidensniveau som nabolandene. Samtidig lægger forliget op til storeuniversitetsreformer og yderlige nedskæringer franæste år

FO

TO

: P

OL

FO

TO

Fakta om finansloven og Københavns Universitet

SR-regeringens finanslovs-forslag indeholdt en ud-hulning af KøbenhavnsUniversitets budget pågodt 40 millioner kronerfordelt nogenlunde ligemellem uddannelse ogforskning. På baggrund afdette forslag vedtog Konsi-storium i december et fore-løbigt budget der inde-holdt reduktioner for allefakulteter og fællesområ-det i størrelsesordenen to-tre procent

29. januar offentliggjorde VK-regeringen et finanslovsfor-slag der i stedet for de godt 40 millioner kroner indeholdt be-sparelser for godt 100 millioner kroner på Københavns Uni-versitet. Herudover var perspektiverne for de kommende åryderligere forringet.

5. februar 2002 indgås et finanslovsforlig hvori VK-regerin-gens grønthøsterbesparelser er fjernet, og Københavns Uni-versitet nu ‘kun’ skal spare de tidligere udmeldte 40 millionerkroner. Besparelserne de kommende år er stadig betydeligeidet finanslovsforliget indebærer at de tilbageførte besparel-ser puljes i ministeriet og udmøntes i relation til særlige tiltag.

Tages højde for at det lille opsving i 2001 er allokeret tilsærlige tiltag i Universitetets tillægskontrakt, nærmer den re-elle udhulning af basisbevillingen til uddannelse og forskningsig knapt ti procent i de seneste 5 år. (Kilde: Ledelsessekretariatet)

80

85

90

95

100

105

110

115

120

125

130

1997

■ Bevillingsudvikling m. flerårsforlig på FL02 ■ Bevillingsudvikling med nulvækst■ Danmarks Forskningsråds anbefalinger ■ VK-regeringens oprindelige FFL■ Forskningskommissionens anbefalinger

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

LOKKEMAD – Finans-

minister Thor Pedersen ud-

delte slik efter finanslovsfor-

liget med Dansk Folkeparti

der får æren for at have fjer-

net besparelserne på blandt

andet universitetsområdet.

I realiteten blev de taget af

bordet efter massivt pres fra

erhvervslivet, og fordi stats-

ministeren ikke ville fanges

i et eklatant løftebrud.


Af Line Aarsland

Vi har brug for humani-sterne.« Den meldingkom overraskende fra

Dansk Handel og Service i sid-ste uge oven på regeringens be-budede besparelser på universi-teterne. Humaniora har nemligværet ekstra trængt: Ikke aleneskulle humaniora spare som al-le andre fakulteter, men båderegeringen og industrien harogså slået til lyd for at midlerfra humaniora skal kanaliseresover til de naturvidenskabeligefag.

»I regeringsgrundlaget er derfokus på naturvidenskab ogmatematik, men der er en an-den dimension også. De virk-somheder der har været i størsti vækst er dem vi organisererinden for IT, konsulent, revisi-on og reklame. De har faktiskbrug for humanisterne, fordi dehar kvalifikationer som ingenandre har,« siger Merete DanielNielsen, chefkonsulent i DanskHandel og Service.

Ifølge hende er over 7.000humanister i dag ansat i er-hvervsvirksomheder inden forvidenservice, og tallet er støtstigende. Magisterforeningenhar således beregnet at huma-nister har haft den største be-skæftigelsesvækst sidste år.Derfor advarer Dansk Handelog Service regeringen mod at»rulle vidensamfundet tilbage«ved entydigt at satse på de hår-de videnskaber.

»God innovation handler omat bruge den viden man har in-den for pædagogik, psykologi,formidling og kommunikation.Det er meget efterspurgte kvali-fikationer i vidensamfundet.

Humanister udfylder det be-hov i de virksomheder der er istor vækst, fordi de kan arbejdeselvstændigt, har overblik, kananalysere og er gode til at ar-bejde projektorienteret. Hoved-parten af alt arbejde bliver idag varetaget i en form for pro-jektorganisering. Humanister-

ne er også meget åbne over fornye ting, så de er gode til atudfylde huller,« siger MereteNielsen.

Begejstringen til trods menerhun dog at de humanistiske fa-kulteter burde ruste deres kan-didater bedre til en karriere ierhvervslivet.

Træt af kritik Den kritik er dekan John Kuhl-mann Madsen fra Det Humani-stiske Fakultet træt af at hørepå. Han understreger at Fakulteteti de senere år har iværksat enrække tiltag for at komme er-hvervslivet i møde, blandt an-det større mulighed for atskræddersy tværfaglige forløb,praktikordninger, øget er-hvervsvejledning samt kurser iIT og innovation. Han er ogsåpositivt indstillet over for atindføre Fakultetets udslus-ningskursus tidligere i forløbetog samarbejde endnu meremed erhvervslivet.

»I øjeblikket overvejer vi atindføre flere brede direkte pro-fessionsrettede linjer, men viskal jo også tænke på at ar-bejdsmarkedet er så diffust atdet ikke nødvendigvis er godtmed for faste paradigmer.

Det er jo netop humanister-nes brede metode og forståelseder gør dem så roste i forholdtil vidensamfundet,« siger JohnKuhlmann Madsen. Samtidigunderstreger han at det netoper indsatsen ud over den basaleundervisning der rammes nårder skal skæres ned.

»I øjeblikket har vi skåret indi benet, ikke bare ind til benet,og det er jo klart at det er tinge-ne i randområderne der ram-mes.« ■

Erhvervsliveti brechen for huma-nister

Af Line Aarsland

Niogtyveårige Anders Høj-sted har gjort alt det somregeringen og erhvervs-

livet efterlyser. Han har fået engod ide, lavet en virksomheds-plan og nedsat sig som iværk-sætter for at sælge sin vare: spe-cialiseret viden.

Men Anders Højsted er hver-ken en ukuelig dot.com’er, bio-teknørd eller fra Handelshøj-skolens målrettede erhvervsud-

dannelser.Han er blødhumanist ogstuderende påFilosofi påKøbenhavnsUniversitetAmager.

Han er ikkeden eneste.Både Det Hu-manistiske Fa-kultet og Ma-gisterforenin-gen oplever idisse år at fle-

re og flere humanister vælgerat slå sig ned som iværksættereefter endt studie.

Og det er de gode til, sigerHenrik Herlau, professor påHandelshøjskolen og leder afdet tværgående Center for In-novation og Entreprenørskab.

»Humanisterne er rasendedygtige til at arbejde med inno-vation som ligger metodisk tætpå humanistiske fag. Deres vi-den, metode og forståelse afgrupper er eminent. Men deskal lære at bruge deres fagligeballast til at forandre menne-sker til at bruge deres vidensammen, og det kan de sagtenslære på to semestre,« siger Hen-rik Herlau der årligt har 50cand.merc.’ere og 50 studeren-de fra universitetet – deriblandthumanister – gennem sit iværk-sætterkursus.

Han mener at det er helt for-fejlet kun at satse på de hårdevidenskaber for at skabe inno-vation, for det er humanisterneder fører projekterne ud i livet.

I dag skabes fornyelser ikke vedat nogen får en ide og laver enforretningsplan, men ved atsætte folk med forskellige kom-petencer sammen.

»Hver gang man efterlyseriværksættere, siger man vi skalhave flere hardcore videnskabs-folk, men det er humanister derforstår at bygge bro, dannesprog og ledelse og skabe detfælles produkt. De tværfagligeteams er fremtiden,« siger han.

Men de seneste års nedskæ-ringer har betydet at færre stu-derende fra universitet kankomme med på innovations-kurset på Handelshøjskolen.

»Alle studerende burde tilby-des et kursus, for det hjælperdem til at bruge deres kompe-tencer, og man bliver under alleomstændigheder en meget bed-re arbejdskraft i det private ef-ter et kursus,« understregerHerlau.

Iværksætterkursus på KUAPå Det Humanistiske Fakulteter man meget opmærksom påat halvdelen af alle færdigudan-nede kandidater fremover en-der i det private, fortæller OleKrarup Jensen, chef for Uddan-nelsesplanlægningen, KUA.

Derfor har man siden 1999udbudt kurset »Innovation ogIværksættelse« på et kvart års-værk som enten kan gøre detud for et tilvalgsfag eller givemerit på overbygningen.

»Kurset har fået fine evalue-ringer og selv om ikke alle stu-derende bliver selvstændige, såhar det givet en indsigt i detprivate arbejdsmarked gennemvirksomhedsbesøg og kontaktmed forskellige netværker,« si-ger Ole Krarup Jensen.

Der findes endnu ikke nogenstatistik over hvilken specifikuddannelsesbaggrund nyeiværksættere har. Ifølge Er-hvervsfremme Styrelsen harhele 66 procent af de innovati-ve iværksættere en mellemlangeller videregående uddannelse.

»Men vi har en stærk formod-

ning om at flere humanister bli-ver selvstændige i dag,« sigerOle Krarup Jensen.

Også Magisterforeningen op-lever en stigende tendens til atflere magistre etablerer egenvirksomhed eller arbejder somfreelancere.

»For en dels vedkommendehænger det sammen med atmange magistre har så specifik-ke fag at de ikke kan finde ar-bejde inden for området. Fordem er det en udvej at nedsættesig som selvstændig og arbejdemere projektorienteret med fa-get mens andre mere går eftermuligheder,« siger Åse Riis fraMagisterforeningen med hen-visning til at op mod 50 procentaf de nyuddannede magistregår arbejdsløse det første år.

Skræddersyet kompetenceDet er også en af grundene tilat Anders Højsted er sprungetud som selvstændig.

»Det er pisse frustrerende atdet skal tage op til et år for atfinde et arbejde.«

Hans nyåbnede firma Rifgrintilbyder ekstern markedsføringpå konsulentbasis. Anders Høj-sted har skræddersyet sin kom-petence gennem studiejob somsupersælger for Berlingske Ti-dende og salg af IT-løsningerfor et indisk firma kombineretmed ‘svarene på de storespørgsmål fra Filosofi’ og kur-ser i videnskabsteori fra Socio-logi og Psykologi. Nu vil hanlæse et semester på Fysik for atforstå den naturalistiske filosofider beskæftiger sig med opfat-telser af viden. Men modet ogden praktiske indsigt til at tagespringet fik han gennem iværk-sætter-kurset på KUA.

»Man lærer virksomhedskul-turen at kende, branding, ren-tabilitets vurderinger og baredet at vide hvad en forretnings-plan er. Men det bedste er atdet giver en masse kontakter,«beretter en tydeligvis begejstretAnders Højsted. ■

Fremtidens entreprenørerer humanisterDe har evnen til at få nye ideer, tænke abstrakt ogkreativt. De er humanister og har fundet ud af atderes viden er penge værd. Derfor starter flere ogflere som iværksættere – og det er de gode til, sigerleder af Center for Innovation og Entreprenørskab

FO

TO

:K

LA

US

HO

LS

TIN

G

Anders Højsted.

IVÆRKSÆTTERE ▼

Illusorisk forestilling»Forestillingen om at man indretter de humanistiske uddannelser efter

formodede behov på arbejdsmarkedet om fem ti år, er illusorisk.

Dertil er dynamikken på arbejdsmarkedet alt for stor.«

Karen Sonne Jacobsen, lektor på RUC og formand for

Humanistisk Uddannelsesråd, Magisterbladet nr. 2.


Af Line Aarsland

Musikvideoen »Piksvin-geri og Negerlege«flimrer af sted med

højopløste pix på computer-skærmen. Kameraet er hånd-holdt. En mand vælter rundtmed høj cigarføring og recitererklagende sangen om Else, »dinhæslige cylinderkran og kant-stenskusse’.«

Stilen er ‘lapset digter tagerpå pigerne på Bobi-bar-agtig.’ Videoen er komprimeret speci-elt til internettet af firmaetVisitfilm der har specialiseretsig i at lave levende billeder pånettet.

Musikvideoen for Frodegrup-pen som det litterære band un-der tidsskriftet Øverste Kirurgi-ske kalder sig, er bare et eksem-pel i den mere kuriøse afdelingpå firmaets kunnen. Andrekunder er vinduesfirmaet Veluxog tøjmærket Bruuns Bazar.

Alligevel er det litterære mil-jø ikke helt fjernt for Visitfilm.En af ejerne er nemlig 32-årigeJesper Balslev som er cand.mag.i litteraturvidenskab fra Køben-havns Universitet.

For halvandet år siden starte-de han firmaet sammen medgeologen Lui Vium, økonomenRune Jacobsen og fotografenJesper Macholm i erkendelse

af at hvis han ikke ville siddehjemme og tælle afslag påansøgninger, så måtte han selvskabe et job.

»Det er den erkendelsesprocesmange humanister må igennem;at der ikke findes skræddersye-de jobs til os,« forklarer han.

For hans eget vedkommendevar processen lang og hård. Fraat starte på Litteraturvidenskabmed de typiske vage forestillin-ger om at han en dag skulle en-de som forfatter eller anmelder,til at sidde alene i et år begraveti en 2.000 sider lang murstens-roman, Manden uden egenska-ber, mens han forsøgte at fåmaterialet til at tage form somet speciale.

»Jeg tog aldrig stilling tilhvad fanden jeg skulle bag-efter. Specialeforløbet var utro-ligt hårdt, ren Palle alene i ver-den følelse. Hvis jeg havdetænkt taktisk, havde jeg skrevetom noget der skrev sig ind i etbehov i stedet for at sidde medden her Ulysses-agtige roman.«

»Studiemiljøet på KUA er di-rekte destruktivt, jeg har set såmange der var lige ved at faldeud over kanten. Universitetet erutroligt dårligt til at formulereformålet med en humanistiskuddannelse. De fleste læser afinteresse og lidenskab, menderfor kan man godt fortælle

hvad man kan bruge det til. Jeghavde ikke en eneste gang påKUA oplevelsen af at det varvigtigt at jeg skrev denne heropgave.«

Essentielle værdier Det betyder ikke at Jesper Bals-lev gerne ville have været litte-raturstudiet foruden. Tværti-mod. Han mener at en stor delaf hans succes nu skyldes defærdigheder han fik som huma-niorastuderende. Vendepunktetkom i form af et udslusnings-kursus på KUA der kanaliserededen destruktive alene-følelseover i en eksplosion af energi.

»Jeg havde vanvittig storglæde af det kursus. Først derforstod jeg min rolle i forholdtil arbejdsmarkedet. Jeg eksplo-derede nærmest i handlekraftfor ikke at sidde i det her eksi-stentielle hul helt alene,« sigerJesper Balslev.

»Som humanist er man vanttil at tænke metaagtigt. Når jegkommer ud til en ny kunde, sålaver jeg per automatik en dis-kursanalyse og sætter mig ind ideres verdensforståelse. Nårman har siddet med et så stortog komplekst materiale somspecialet, så er man vant til atsortere og tage valg. Det er fan-deme vigtigt.«

»Alle gode ideer opstår med

engagement og kreativitet. Dethar man som humanist, vi kanlægge værdier i det vi sælger ogrelatere det til kunsten og litte-raturen. Det er enormt værdi-fuldt med den sanselighed. Deter jo derfor at reklamebureau-erne har humanister siddende,de essentielle værdier kommerjo derfra.«

»Regeringen kan bare ikkesætte sig ind i den tankegangom værdiskabelse i verden. He-le tanken bag humaniora, atman ved at sidde og fordybe sigen i en italiensk renæssancefor-fatter faktisk kan blive en vær-difuld, skabende arbejdskraft.«

Tag chancerHan forstår bare ikke hvorforKUA ikke gør mere for tidligereat spore kommende kandidaterind på arbejdsmarkedet.

»Hvorfor giver man ikke hu-manister et sprog noget tidlige-re? Lægger udslusningskursetfør specialet, så ville nogle må-ske skrive det i relation til enspecifik institution. Det giverindsigt i virksomheden og ska-ber kontakter. Bare det at se atnogle kan bruge det til noget. Idet private kan man jo nærmestskrive et speciale om dagen!«

Selv brugte han den nyfund-ne energi på Zentropa hvor hanet år lavede film under ‘one to

one -ordningen’ der stiller ud-styr og finansiering til rådighedfor unge så de kan afprøve ta-lentet – men uden løn.

»Efter et år så vi en rigtig godide og handlede på den. Vi fiklavet en slags forretningsplanog gik i gang med firmaet. Menvi var ikke særlig tjekkede. Vo-res plan svarede til at vi havdeslået et telt op på en markeds-plads og så håbede at folk komforbi og så os,« siger han.

De kom hurtig efter det. Giktil First Tuesday-møder, etiværksætterforum hvor ungemøder det etablerede erhvervs-liv og skaber netværk, fikiværksætterstøtte til eksternjura og revisorbistand samtudviklet konceptet til mindstedetalje. Alligevel kan JesperBalslev ikke helt leve af detendnu, han er ‘selvstændig sombierhverv’ og må supplere meddagpenge, men han er kommetind under Netværkstedet somer et tilbud fra Arbejdsformid-lingen til iværksættere i op-startsfasen.

»Men nu er vi også nået der-til hvor kunder, netværk og ud-styr er på plads. De næste tostore opgaver bringer os i enposition hvor vi kan hæve løn.Hvis man vil være iværksætter,skal man være villig til at tageet par chancer.« ■

Middel er ikke godt nok!»Internationalt ligger Danmark lidt over middel når det gælder forhold-

ene for iværksættere. Det er ikke godt nok. Der findes en stor iværk-

sættertrang i landet, og vores opgave må være at gøre det lettere for

de der starter for sig selv.«

Økonomi og erhvervsminister Bendt Bendtsen i tale til den unge

Iværksætterforening Young Enterprise den 26. januar 2002.

Fra forfatter in spe til forretningsmand

Eksistentiel specialefrustration blev afløst afeksploderende handlekraft. 32-årige JesperBalslev er nu cand.selv med firmaet Visitfilm.Litteraturstudiet har givet det kreative over-skud – men erkendelsen kom alt for sent

FO

TO

:K

LA

US

HO

LS

TIN

G

META-AGTIG – Regeringen

kan bare ikke se at man faktisk

kan blive en værdifuld arbejds-

kraft ved at sidde og fordybe sig

i en italiensk renæssanceforfat-

ter,« siger Jesper Balslev i mid-

ten. Til venstre Rune Jacobsen

og Jesper Macholm til højre.


Af Lise K. Lauridsen

Københavns Universitetshjerter dame i en ellersmandsdomineret ledelse,

prorektor Joan Conrad, harsagt farvel til det smukke hjør-nekontor med udsigt over FruePlads.

Og det er hun ked af – ikkealene på grund af kontoret,men fordi de sidste fire år somprorektor har været nogle af demest spændende i Joan Con-rads 30-årige karriere på Kø-benhavns Universitet.

Københavns Universitetsførste kvindelige prorektor fiken stormfuld entré og sortié.For fire år siden blev hun valgtind efter en godt mudret valg-kamp mellem de to rektorkan-didater.

Og bedst som hun skulletrække sig værdigt tilbage, star-tede balladen igen da hun somreaktion på rektor Kjeld Møll-gårds udtalelser bag hendes rygom fremskreden alderdoms-svækkelse, sendte en rasende e-mail rundt til medlemmerneaf universitetets planlægnings-udvalg.

Resultatet blev at rektorKjeld Møllgård måtte trække sitkandidatur tilbage og opgivekampen om at blive genvalgtsom rektor for tredje gang.

»Ikke alt er gået som bereg-net. Der har været forhold hvorjeg måtte sige fra. Fordragelig-heden har også for mig sinegrænser,« som Joan Conrad ud-trykker det.

Fra 1. februar er hun igen til-bage på Institut for Filosofi, Pæ-

dagogik og Retorik på Amagerhvor hun er lektor i pædagogik.Trods sine 65 år har hun ingenpensionsplaner lige foreløbigt.Det første halve år har hun or-lov fra undervisningen og kankoncentrere sig fuldt og heltom sit gamle forskningsområ-de; uddannelses- og opdragel-seshistorie.

Selvcentreret verdenDe seneste par måneder påFrue Plads har været præget afstore skift. En ny regering, etnyt ministerium og ikke mindsten ny ledelsesstruktur på uni-versitetet.

Ved indgangen til decembermåned trådte den såkaldte KU-plan nemlig i kraft. Og den be-tød blandt andet at rektor ogprorektor overlod de vigtigeformandsposter i universitetetscentrale udvalg til dekanerne.

KU-planen er universitetetsforsøg på at imødegå omver-denens kritik af en valgt ledel-ses ineffektivitet. Derfor vil uni-versitetet forsøge sig med enanden ledelsesform hvor deka-nerne involveres mere i et fæl-les ledelsesansvar.

Men selv om KU-planen må-ske vil betyde bedre kommuni-kation mellem ledelse og ud-valgsmedlemmer, så er JoanConrad ikke overbevist om atplanen vil skabe de forventedeforandringer.

»Jeg er ikke sikker på at denye tiltag vil fremstå som enstyrket ledelse. Et ledelsesteamalene gør det ikke,« siger JoanConrad.

Den akademiske verdens kul-

tur er meget selvcentreret. Oghidtil har dekanerne væretmest optaget af at varetage de-res eget fakultets interesser,hvilket de også er valgt til. Mendet betyder omvendt også atder mangler vilje til at sætte sigind i andre fakulteters proble-mer, mener Joan Conrad.

»Og den kultur ændrer vi ik-ke på bare ved at lave et ledel-sesteam af dekaner og give dempålæg om at interessere sig formere og andet end deres eget,«siger Joan Conrad – og skyndersig at tilføje at hun forhåbentligtager fejl.

De fælles mål er noget hunhar savnet under sin tid i uni-versitetets øverste ledelse. Mendet er måske noget den nye rek-tor kan lave om på ved at væreen stærk, aktiv og synlig leder,mener en forventningsfuldJoan Conrad.

Umuligt imageAt det ikke er nemt at kommeigennem med noget i den øver-ste ledelse på grund af fakulte-ternes ofte modstridende inter-esser, er dog ikke ensbetydende

med at der ikke er sket noget ide seneste fire år.

Universitetets grafiske looker kommet under makeup-pen-slen, og hele universitetets ydreimage fra internetsider til eksa-mensbeviser er nu efterhåndenstilfuldt passet ind i det ny de-sign. Også en ny internetportalfor Københavns Universitets an-satte og studerende og langtstørre satsning på efteruddan-nelse har været vigtige skridtfremad på de arbejdsområdersom prorektor specielt har tagetsig af.

»Men stadig savner jeg nogetaf en større fælles kampånd.Hvad er det vi vil med Køben-havns Universitet? Andre uni-versiteter kan gøre det, altsåfortælle alverden om hvad deer gode til. Det skal vi også bli-ve bedre til, for vi er faktisk me-get gode på uendelig mangeområder. Men hvis vi ikke selver overbeviste om hvad univer-sitetet står for og hvad vi vil, såer der heller ikke muligt foromverdenen at forstå os,« sigerhun.

Kvinde kræv din magtMen hvordan har det været atvære den første kvinde i en el-lers mandsdomineret ledelse?Ikke så galt. Joan Conrad er al-drig stødt ind i problemer pågrund af sit køn.

»Men jeg synes det er forkertat alle dekaner er mænd nårder blandt de ansatte og stude-rende er et flertal af kvinder.Mænd er der for så vidt ikke no-get i vejen med, men på fleremåder har de en speciel hold-ning til arbejdet og tilværelsen iøvrigt. Og kvinderne skulle ger-ne supplere med deres holdnin-ger. Men det kræver at kvinder-ne selv står frem og siger: Detder med ledelse, det kan vi ogsågodt klare,« siger Joan Conrad.

Hun mener dog at hele ar-bejdskulturen i den politiskeuniversitetsledelse kan værenoget af en hurdle at overvindefor mange kvinder.

»Ved næsten hver eneste mø-de mellem ledere på universite-tet – og jeg har været med tilmange på mange niveauer iløbet af de 30 år jeg har væretansat – hører man fra de mand-

lige ledere udsagn som: “Jegsad og læste dette papir megetsent i nat”. Eller: “Klokken to inat fik jeg denne mail fra NN”.Det er en helt speciel demon-stration af at her har vi at gøremed nogle meget betydnings-fulde mennesker. Men det er entilbagevendende replik, og denattitude kan godt forskrækkeog gøre nogle tilbageholdende.At være leder er åbenbart heltumenneskeligt hårdt, og manskal i hvert fald både have ondtaf dem og være imponeret overderes arbejdsindsats.

Nej, så synes jeg der er langtmere værdighed over fx LisbethLollike, tidligere eksternt med-lem af Konsistorium da hun vedovertagelsen af direktørposten iDirektoratet for Arbejdsløs-hedsforsikring hævdede at detikke altid behøver at være che-fen der lukker og slukker.

At have det hårdt og havetravlt som leder behøver altsåikke være et mantra. Dem dersidder med magten, elsker denjo – ellers kunne de jo bare gåaf og lade nye kræfter kommetil,« siger Joan Conrad ogtilføjer at en god leder vel førstog fremmest skal være i standtil at fordele arbejdet ordent-ligt. Hvis ledere blev bedre til atafgive eller fordele deres magt,så kunne det også være at derblev tid til et meget mere spæn-dende liv ind imellem læsnin-gen af mødepapirer og mails,mener Joan Conrad og slutter:

»Men der skal mod, mands-hjerte og kvindestyrke til for atstyre universitetet. Og det gæl-der begge køn.« ■

FOREGANGSKVINDE – Pro-

rektor Joan Conrad var for fire år

siden den første kvinde i universi-

tetets mangeårige historie der

blev valgt ind i rektoratet. I sidste

uge overlod hun i al stilfærdighed

sit flotte hjørnekontor til sin ef-

terfølger, leder af Molekylærbio-

logisk Institut Jørgen Olsen. I ste-

det for en stor afskedsreception

foretrak hun at aflægge afdelin-

gerne i Fællesadministrationen en

afskedsvisit.

INTERVIEW ▼

Med mod, mandshjerteog kvindestyrke

Der er ikke noget mere forhen-værende end en forhenværendeprorektor. Ikke desto mindre går Joan Conrad over i historien somKøbenhavns Universitets førstekvinde i rektoratet

FO

TO

: N

INA

LE

MV

IGH

-MÜ

LL

ER

»Ikke alt er gået som beregnet. Der har væretforhold hvor jeg måtte sige fra. Fordragelighedenhar også for mig sine grænser.«

Joan Conrad


Af David Højmark ogRichard Bisgaard

Sidste torsdag i januar varikke som alle andre. Detvar dagen hvor den gamle

rektor sagde farvel efter otte årmed kappe og kæde på Dan-marks største og ældste univer-sitet. Kjeld Møllgård holdt re-ception i festsalen på FruePlads og gav kanapéer, vin oghåndtryk til alle der havde lyst.

Det havde hundredevis afkolleger, studerende og vennersom til jazzmusik leveret af in-gen ringere end CopenhagenUniversity All Star Jazzbandsagde farvel til universitetetsrektor nummer 256 – som oveni købet gav en hånd med vedguitaren.

Det var også dagen hvor gæ-sterne benyttede lejligheden tilat diskutere finanslov med såmange som muligt i flottest tæn-

kelige omgivelser. De på davæ-rende tidspunkt skrappe kravom besparelser optog tydeligvissindene hos mange – inklusiveden afgående rektor.

»Jeg ville da gerne være medtil at kæmpe, men på den an-den side stopper min karriereikke her,« sagde Kjeld Møllgårdda han for sidste gang i embe-det kiggede ned fra talerstolen ifestsalen. Og så havde han føl-gende salut til politikerne i enanden gammel bygning ikkelangt fra Frue Plads:

»Vi skal fastholde universite-tet som et åndeligt frirum trodspolitikernes konstante krav omeffektiviseringer. Ikke alt kanmåles og vejes i penge.«

Den nu forhenværende rek-tor fortsætter sin tilværelse in-den for murene hvor han frem-over fungerer som professor påMedicinsk Anatomisk Institut.

Vi lader billederne stå. ■

FO

TO

S:

KIR

ST

INE

TH

EIL

GA

AR

D

FO

TO

: JO

AC

HIM

RO

DE

FO

TO

: JO

AC

HIM

RO

DE

Vemodig glæde»Kære medarbejdere, med- og modspillere i det universitetspolitiske spil, livs-

bekræftende studenter – jeg vil komme til at savne jer, men glæder mig over

at I fortsat våger over og tager hånd om universitetet.«

Citat fra Kjeld Møllgårds afskedstale

Flot farvelRegeringens spareplaner kunne ikke ødelægge Møllgårds afskedsreception

FERIETIPS – Vor Frue havde gode ferietips og et par dyk-

kerbriller med i tasken til Kjeld Møllgård – noget som han

helt sikkert får brug for når han til februar skal Down Under

for at udforske kænguruhjerner. Ved siden af venter Fruens

prorektor Jørgen Olsen med et par flasker gode australske

årgangsvine til at skylle retterne ned med.

SVINGDØRSKOMSAMMEN– Afgående dekan på Sundheds-

videnskab Hans Hultborn var helt

sikkert blevet seks år ældre efter

seks år på dekanposten, understre-

gede han i sin tale til stor moro for

de små 200 gæster der var mødt op

i sidste uge for at sige et varmt

farvel til Hultborn og byde den nye

dekan, Ralf Hemmingsen velkom-

men ved et »fornemt svingdørs-

arrangement«, som Hultborn sagde.

Professor, dr. med Hemmingsen var

til gengæld noget bekymret for

hans eget eftermæle på grund af

de dystre økonomiske udsigter i det

netop fremlagte finanslovsforslag.

»Jeg frygter at man vil se mørkt på

vores periode i historien.«

PRODEKANER – Ulla Mar-

grethe Wewer (th) er ikke bare

nyudnævnt prodekan og pro-

fessor på Sundhedsvidenskab,

hun kan også glæde sig over at

være den første kvinde nogen

sinde der har modtaget August

Krogh Prisen og dermed

100.000 kroner for sin grund-

forskning i cellestrukturer.

På venstre side ses hendes nye

med-prodekan Birgitte Naun-

tofte som er professor på

Odontologisk Institut.

Sund vagtskifte

BJØRNETJENESTE – Hvad man ikke har i pungen, må man have i munden, tænkte Videnskabsministeriets departe-

mentschef Leo Bjørnskov og tog salen med storm ved straks at gøre opmærksom på sin store fordel i forhold til de andre

talere: »Der kan umuligt være de store forventninger til hvad en departementschef vil sige i disse dage.« Som kompen-

sation for regeringens bjørnetjeneste så han sig nødsaget til at forære Kjeld Møllgård sin lille træbjørn fra Nordfinland.

Som demonstreret på billedet kan den sidde både på næsen og hovedet og med et lille vip lande på alle fire ben igen.

TAP-TAK – Laboratoriefuldmægtig Dorte Heldrup

fra Kemisk Institut siger på TAP-personalets vegne tak

for et godt samarbejde i konsistorium.

PROF.JAZZ – Copenhagen University All Stars

Band for fuld udblæsning mens Kjeld Møllgård

spiller rytmeguitar uden for billedet. Egentlig

skulle de have øvet sig først, men det blev for-

purret af en emsig betjent der gjorde opmærk-

som på at der var eksamen i lokalet ved siden af.


Af David Højmark ogRichard Bisgaard

Han bliver beskyldt for lidtaf hvert, Morten Kjæ-rum. ‘Smagsdommer’,

‘eksperttyran’ og ‘undertrykkeraf den frie folkelige debat’ ernogle af de skældsord der erhæftet på ham og hans Centerfor Menneskerettigheder.

Og det er ikke kun i statsmini-sterens nytårstale og hvæsendeindlæg fra politikere som PiaKjærsgaard og Birthe Rønn Horn-bech at Det Danske Center forMenneskerettigheder angribes.

Også en professor i jura vedKøbenhavns Universitet har kri-tiseret centrets deltagelse i de-batterne.

Kort før jul var det såledesprofessor Hjalte Rasmussen dermeldte ud med sin utilfredshedda han i Jyllands-Posten be-skyldte centret for at terrorisereden danske udlændingedebatved alt for ofte at henvise tilkonventioner.

Nu sidder de over for hinan-den – professor Hjalte Rasmus-sen og cand.jur. Morten Kjærum– i det center der efter planerneskal indgå i en storfusion ogsammen med fire andre enhe-der flyttes over i et nyt akademiunder Udenrigsministeriet.

At menneskerettighedsdirek-tøren ikke er begejstret for jura-professorens kritik, lægger hanikke skjul på.

»Det er klart at det har en vis

gennemslagskraft når en pro-fessor fra Københavns Universi-tet udtaler sig. Og der er ingentvivl om at meget af det Hjaltehar sagt bliver brugt til at di-skreditere centret. Det er ikkeligefrem det vi har brug for i ensituation hvor vi kæmper forvores selvstændige eksistens.«

Hjalte Rasmussen: »Jeg vil ik-ke udtale mig om centret skalsammenlægges med andre ellerej. Min bekymring handler ude-lukkende om centrets deltagel-se i den offentlige debat. Det erdets mangel på nuancer jeg erutilfreds med.

Hvis en minister siger at hanhar planer om et eller andet –eksempelvis at undervisnings-ministeren vil skære moders-målsundervisningen væk – erder en tilbøjelighed til at centretblot siger: ‘Det er i strid med in-ternationale konventioner.’

Centret har forpasset sin be-søgelsestid ved ikke at berigedebatten, men afskære denmed sætninger om at det er istrid med konventioner. Såkommer vi nemlig ikke videre.«

Morten Kjærum: »Jeg synesdet er lidt flot af en professor atkomme med udmeldinger påbaggrund af hvordan det ser udi overskrifter – og ikke tage ud-gangspunkt i hvad vi har sagt ihøringssvar. Jeg tror faktisk –hvis du går tilbage og kigger pådem – at du vil blive overrasketover hvor mange nuancer viforsøger at få ind.

Noget andet er så at vi megetsjældent bliver citeret når vi ik-ke mener der er menneskeret-lige problemer. Emner som se-nildemente og børn der optagerlangt størsteparten af vores ar-bejde, har tendens til at druknefordi det ikke er helt så inter-essant for pressen som flygtnin-ge og indvandrere. Det ærgrermig at det billede som pressenhar fået tegnet af os, kommertil at få indflydelse på hele vo-res arbejde.«

Overvurdering af konventionerHjalte Rasmussen: »Vi kender joalle vilkårene i pressen. Derforplejer jeg selv at sige at hvis ensag er alvorlig, må de give migtid, og hvis ikke de vil give tid,vil jeg ikke være med.

Men jeg har alt for ofte hørtet klip i radioen eller fjernsynethvor I bare har sagt: ‘Det er istrid med internationale kon-ventioner!’ Først er det måske istrid med flygtningekonventio-nen og hvis der så bliver fore-slået en anden løsning, er det istedet i strid med torturkonven-tionen, for man kan jo ikke sen-de en flygtning tilbage til tor-tur. Den demokratiske debat erafkortet i samme øjeblik sæt-ningen i pressen kun refererertil en konvention. Så ligger dermåske et bagvedliggende land-skab af forklaringer som, hvisde var blevet fremsat, kunnehave hjulpet ikke bare mig,

men også andre mennesker, forder er givetvis i dag en opfattel-se af at Danmark er bundet påhænder og fødder af de interna-tionale konventioner.«

Er vi ikke det?Hjalte Rasmussen: »Nej, over-

hovedet ikke. For det første kanvi opsige konventioner. Det erop til regeringen at bestemmehvordan vores internationaleanseelse skal se ud. Ministrene,regeringen og Folketinget kanbestemme om vi skal være iklasse A, B, eller C. Vi andrekan have vores drømme, mendet er et politisk valg. Prisen forat putte Danmark i klasse A ogvære klassens duks der rettersig efter alt, er jo at der er nogleinterne prioriteringer der kom-mer til kort.

Hvad vil man helst? Vil manvære den der hjælper flygtnin-ge, terrorramte, torturramte oghvad man ellers har hvis prisen

er at man ikke kommer vore eg-ne nødlidende til hjælp?

Politikerne er nu gået ind i enprioritering om at hvis vi stram-mer over for flygtninge, har viflere penge til ventelisterne. Nusiges det åbent at man hellerevil ofre på international anse-else end på hjemmehjælpen. I virkeligheden er det førstegang den diskussion har vind isejlene. Nu tør ministrene sigeat det godt kan være det går udover nogen, men vi har ikkepenge til Gud og hver mandsamt hans far. Vi må foretagenogle prioriteringer, og vi vilhellere hjælpe sygehusene, si-ger man nu.

Det er en politisk prioriteringjeg ikke vil blande mig i. Mor-ten Kjærum derimod forsøgerat fremstille det som om dan-skerne er bundet af en flora afkonventioner. Som om reglerneer klare, ubetingede, gennem-

skuelige og enkle. Som om mankan sige: ‘Dette er ulovligt.’Men problemet er at konventio-nerne er tvetydige. De liggeralle sammen i et juridisk ingen-mandsland hvor man kan gøreét og være på lovens rette spor– og man kan gøre noget andetog stadig holde sig inden forrammerne.«

Ikke kun luftMorten Kjærum: »Du får det tilat lyde som om konventionerneer ren luft – at der ikke rigtigter noget at holde sig til. Og deter der jo altså.

For det første er der en kon-vention om hvordan vi skallæse konventionerne. I hele deninternationale ret ligger dernogle retningslinjer for hvor-dan man fortolker konventio-ner.

Derudover er der efterhånd-en fra ikke mindst Den Euro-

INTERVIEW ▼

Upartisk vagthund“Jeg er ikke bekendt med ét eneste tilfælde, hvor det er

kan påvises at centret har udtalt sig på en måde om in-

ternational ret som er ukorrekt.”

Eva Smith, Professor, dr.jur. Københavns Universitet,

læserbrev i Berlingske Tidende 22.1.2002

Kontroversom konventionerCenter for Menneskerettigheder har slidtsig selv op og tyranniseret den offentligedebat om menneskerettigheder, menerjuraprofessor Hjalte Rasmussen fraKøbenhavns Universitet. Vi bad hamgentage påstanden direkte over for cen-trets direktør Morten Kjærum

SVAR PÅ TILTALE – »Der er ingen tvivl om at meget af det Hjalte har sagt bliver brugt til at dis-

kreditere centret. Det er ikke ligefrem det vi har brug for i en situation hvor vi kæmper for vores selv-

stændige eksistens.«, siger Morten Kjærum.

FO

TO

S:

MIC

HA

EL

DA

UG

AA

RD


pæiske Menneskerettigheds-domstol en række domme somer med til at bidrage til den al-mindelige forståelse. Og der erekspertkomiteer under de for-skellige konventioner som kom-mer med nogle bidrag til hvor-dan man skal forstå konventio-nerne.«

Hjalte Rasmussen: »Man kanikke bruge den retspraksis derkommer ud af Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol –dens fortolkning af eksempelvisprivatliv, børns rettigheder, ret-ten til retspleje og retten til atbruge sit sprog. Hvis den skulleanvendes som den blev skreveti 1950, ville det betyde nogethelt andet end det den betyder idag. Men herhjemme er dersket det at Menneskerettigheds-centret og andre for ofte er gåetud fra at man kan underkasteen konvention der blev under-skrevet i 1950, en dynamiskfortolkning sådan uden videre.En 50 år gammel konventionlavet af diplomater på et tids-punkt hvor flygtninge stort setikke fandtes – i hvert fald ikke iet omfang som vi ser det nu.Den blev underskrevet på ettidspunkt hvor en flybillet fraPakistan til København var enlivstidsindkomst. Jeg vover denpåstand at mange dengangskrev under og ratificerede, fordet betød jo ingenting.«

Morten Kjærum: »Jeg menerder er meget mere substans ifortolkningerne. Lad os tage et

eksempel med de facto flygt-ninge. Kan man bare fjerne defacto-begrebet og smide alle demennesker ud?

Lad os forestille os en personkomme til Danmark. Han op-fylder ikke Flygtningekonven-tionens betingelser, så umiddel-bart er vi ikke tvunget til athjælpe ham, men til gengæld erdet også sikkert at han risikerertortur hvis han bliver sendt til-bage. Der står så i Torturkon-ventionen at ingen deltagendestat må udvise, tilbagelevereeller udlevere en person til enanden stat hvis der er vægtigegrunde til at antage at han vilvære i fare for at blive under-kastet tortur.

Jeg behøver ikke en domstoltil at fortælle mig hvad der stårher.

Selvfølgelig er der fortolk-ningsmuligheder i forhold til dekonkrete sager – om den kon-krete person er i risiko. Menmed en person der rent faktisker i fare for at blive udsat fortortur, bliver vi nødt til at tagehøjde for en sådan bestemmel-se.

Nogle gange er vi så nødt tilat sige at Danmark er på kantmed konventionerne. Andregange siger vi at der er nogetman skal være opmærksom på.

Vi dikterer ikke – vi er ikke endomstol. Vi er et rådgivendeorgan og hvis vi bare holdt vo-res kæft i den slags sager ogHøjesteret så bagefter kom med

30 kendelser om krænkelserville man med rette kunne be-skylde os for at snorksove.«

Hjalte Rasmussen: »Det er envæsentlig del af den danskepolitiske diskurs at vide at fol-keretsinstrumenter altså ikke erGrundloven. Det er tekster for-handlet af diplomater efter åre-lange drøftelser hvor man tilsidst har enedes om at pillenogle af de helt kontroversielleting ud som man ikke kunne nåtil kompromis om. De stederhvor man har kunnet nå fremtil kompromis, skriver man såind og laver en konvention. Såkan man spørge: ‘Hvad skalman overhovedet lave alt detarbejde for hvis det ikke skalhave en eller anden effekt?’ Der er jeg måske tilpas kynisktil at mene at der er blevet ved-taget mange konventioner blotfor vedtagelsens skyld.

Morten Kjærum: »Jeg synesdu glemmer den historiskedimension i dette. Det der jotypisk sker, er at der er noglehistoriske erfaringer med noglevoldsomme krænkelser af detenkelte menneske eller noglegruppers værdighed. Lad ostage den forkætrede Flygtnin-gekonvention igen. Hvorfor fikvi retten til at søge asyl? Fordiman vidste af bitre erfaringerfra Anden Verdenskrig og Ho-locaust hvor vigtigt det er forfolk at kunne søge asyl i et an-det land uden risiko for at blivesendt tilbage.

I 1939 sejlede skibet St. Louisaf sted fra Hamburg med et tu-sinde jøder ombord. Først komdet til Havanna hvor det blevafvist. Dernæst til New York –hvor det også blev afvist – in-den det igen vendte tilbage tilHamburg. Seks af de tusind jø-der var i live i 1945. Det var denslags erfaringer der fik folk tilat sige: ‘Det vil vi simpelthenikke have én gang til. Vi blivernødt til at vedtage retten til atsøge asyl.’

Sådan har hver eneste afkonventionerne en forhistoriehvor nogle ting har gjort at manhar løftet det op til at blive endel af international ret.«

Hjalte Rasmussen: »Der er joen enorm afstand mellem ski-bet St. Louis og begrebet men-neskers værdighed.«

Morten Kjærum: »Der er ikkeret langt fra skibet St. Louis tilSrebrenica. For Srebrenica ertemmelig tæt på at være et re-sultat af at man fik lukketBosnien af med visumrestrik-tioner. Man forsøgte – fordiman ikke ville have flygtninge – at lave en intern beskyttelse iBosnien, men uden så at gøredet tilstrækkeligt. I dét tilfældefik man så 5.000 dræbte.«

Hjalte Rasmussen: »De gru-somme tilfælde er vi jo ikke u-enige om, men hvis vi tænkerpå de millioner der flygter afden ene, anden eller tredjegrund er det som hovedregelslet ikke til debat at staten har

en valgfrihed af en eller andenbredde inden for konventio-nerne.

Tag den seneste diskussionom de afghanske fanger påGuantánamo-basen. Der har vien diskussion om noget så cen-tralt som hvorvidt de er krigs-fanger. Det er fordi det ikke erafgjort i konventionerne og derikke er et autoritativt forum tilat afgøre det.

Human Rights Watch ogAmnesty International har såværet på banen for at sige atdisse mennesker selvfølgelig erkrigsfanger.«

Morten Kjærum: »Hvorfor ci-terer du ikke mig? Det synes jegdu skulle gøre, for jeg sagde jonetop at man måtte gå ned ogse på den enkelte fange – omhan var Taleban-soldat ellernoget andet – og holde hans si-tuation op imod Geneve-kon-ventionerne. Derefter kan endomstol nemlig afgøre om haner krigsfange eller ej.«

Hjalte Rasmussen: »Du må til-give mig at jeg ikke læser heleden danske presse. Jeg læserPolitiken, Ugebrevet MandagMorgen og Weekendavisen.Men det vi snakker om er, omder kan være en ekstra fortolk-ning, og det forsømmer I atgøre opmærksom på.

Lad os tage et nyligt eksem-pel som at sætte den økonomi-ske ydelse ned for en nyankom-men flygtning. Jeg er overbe-vist om at ingen konvention gør

det umuligt, og alligevel er detbudskabet fra centret at hvisikke de får lige så meget somdanskerne er det galt.«

Morten Kjærum: »Har vi over-hovedet udtalt os om det?«

Hjalte Rasmussen: »Ja, detmener jeg I har.«

Morten Kjærum: »Nej, Hjalte!Du kritiserer os på et fuldstæn-digt løsagtigt grundlag. Vi sid-der og analyserer på udlændin-gepakken nu, og sandsynligvisnår vi frem til den konklusionat vi ikke kan sige ret megetfordi dens formuleringer er såløse. Vi har ikke sagt noget end-nu. Vi gør det på et tidspunkt,når der kommer et lovforslagder skal i høring. Så kigger vipå det.«

Tiden løber. Det gør den bå-de for mennesker på flugt, cen-tre for menneskerettighed er ogfor de to debattører på Chri-stianshavns Kanal. Lige så bratsom nyheden om centrets luk-ning afsluttes halvanden timesdebat da Morten Kjærum bliverhentet af sin sekretær som sen-der ham til et nyt møde.

»Vi har ikke opgivet kampenfor vores eksistens,« siger Mor-ten Kjærum og tager imod denfremstrakte hånd fra HjalteRasmussen som indskyder athans kritik ikke skal misforståsog at han skam også støtter sa-gen.

»Ja, spørgsmålet er blot hvil-ken sag,« siger MortenKjærum.■

Partisk vagthund“Hver gang der er blevet talt om stramninger, så har Morten Kjærum sagt at det er også

forfærdeligt, og at nu bevæger vi os på kanten af konventionerne. Med det ordvalg er

man med til at eskalere modstanden mod stramninger fordi han af dem der er modstan-

dere, bliver betragtet som en autoritet. Menneskerettighedscentret skal være en upartisk

vagthund, men vi synes ikke han er upartisk. Han kunne lige så godt melde sig ind i Det

Radikale Venstre.”

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, Berlingske Tidende, 1.2. 2002

»Jeg synes det er lidt flot af en professorat komme med udmeldinger på baggrundaf hvordan det ser ud i overskrifter – ogikke tage udgangspunkt i hvad vi har sagti høringssvar.«

Morten Kjærum

»Centret har forpasset sin besøgelsestidved ikke at berige debatten, men afskæreden med sætninger om at det er i stridmed konventioner. Så kommer vi nemligikke videre.«

Hjalte Rasmussen


Af Dorrit Saietz

Virkeligheden i en sydafri-kansk landsby, fjernt fravarme brusebade, toilet-

ter og andre bekvemmelighe-der er ofte meget anderledesend lærebøger og forelæsningerkan fortælle.

Det har flere hold af danskestuderende erfaret. De har del-taget i feltarbejde i det sydligeAfrika via Københavns Univer-sitets engagement i dettværfaglige universitets samar-bejde inden for miljø og udvik-ling, SLUSE.

Danske og sydafrikanske stu-derende bliver i samlet flok ka-stet lige ud i de reelle miljøpro-blemer som landbefolkningen idet fattige tidligere sorte hjem-land Transkei nær grænsen tilLesotho oplever hver dag.

De studerende bliver kørt udi en lille landsby, indlogeret hosfamilier i en rund lerhytte elleret mere almindeligt hus, og herskal de så tilbringe et par ugermed at undersøge de konkreteproblemer som befolkningenhar i deres hverdag.

»Vi fik en balje vand til at va-ske os i om morgenen, og så varder lokummer ude bagved. Detgjorde stort indtryk at oplevefolks hverdag så tæt på og foreksempel se hvor lang tid dettager for kvinderne at lave madhver dag. De starter alleredeklokken fire om morgenen,«fortæller biologistuderendeMette Vestergård Madsen somvar af sted i oktober sidste årsammen med 12 andre danskestuderende fra Københavns

Universitet, Roskilde Universi-tetscenter og Landbohøjskolen.

Geografer, antropologer ogbiologer fra KU blev sat sam-men med agronomer og udvik-lingsstuderende fra de andreuddannelsessteder.

Dertil kom et tilsvarende an-tal sydafrikanske studerendefra to af de lokaler universiteteri KwaZulu-Natal provinsen:University of Natal Pieterma-ritzburg og University of Dur-ban Westville.

En varm velkomstDe studerende var først en ugepå universitetet for at blive rys-tet sammen og lære hinandenat kende. Der var i starten nog-le kulturelle barrierer der skul-le overvindes, fortæller MetteVestergård.

»Vi danskere kan godt værelidt frembrusende sammenlig-net med sydafrikanerne somholder sig mere tilbage. Dérskulle vi lige lære at lytte tilhinanden,« siger hun.

Derefter gik turen til lands-byen Mabua i Transkei hvor destuderende oplevede den lokalebefolknings store gæstfrihed.

»Vi kunne mærke at vi varventet. Der blev set frem til at vikom. Da vi kom derud stodkvinderne og råbte deres glæ-desskrig – og så var der arran-geret underholdning med dansog sang i timevis så man stodmed en stor klump i halsen. Devar bare så taknemmelige for atvi syntes det kunne være inter-essant at komme ud og se hvor-dan de levede. De ville gernehave gode råd, og vi oplevede

når vi var ude at interviewelandmænd, at de sagde ‘Nuglæder vi os til at høre jeres an-befalinger om hvad vi skal gørefor at forbedre vores jord og fået højere udbytte’,« fortællerMette Vestergård.

Brede sammenhængeMette Vestergårds hold havdetil opgave at undersøge hvorforså mange af områdets småbøn-der opgiver at dyrke jorden ogblot lader den ligge brak tiltrods for at de både manglermad og indtægter. For at findeud af det skulle de både tagejordbundsprøver og teste demfor næringsstoffer, de skulle ud-føre markbeskrivelser, og deskulle interviewe en lang rækkeaf bønderne.

»Især under interviewene op-dagede vi at der er mange for-hold at tage hensyn til når maner i en anden kultur. Der eraltså visse ting man ikke barekan spørge folk om. Så må manspørge på en anden måde hvisman overhovedet skal få etbrugbart svar. Her havde vi storgavn af at arbejde sammen mednogle der havde det lokalekendskab,« siger MetteVestergård.

Også samarbejdet med dan-ske studerende fra andre fag-grupper gav et stort udbytte,synes hun.

»Når man læser biologi, bli-ver man tit præsenteret for nog-le meget små områder hvor folker meget specialiseret på måskeen bestemt dyregruppe eller enbestemt proces. Ikke at det erirrelevant, men man har måske

svært ved at se det i den heltstore sammenhæng. Det herkan bidrage til at man sætter siteget felt ind i en større sam-menhæng og man ser hvad an-dre faggrupper kan bidragemed,« fortæller hun.

Miljø var en luksusDet er ikke kun de danske stu-derende der får et fagligt ud-bytte af samarbejdet. Formåletmed samarbejdet er at giveforskning og undervisning imiljøforhold et løft i udviklings-lande som Sydafrika hvor der ihøj grad mangler uddannedefolk til at tackle de store mil-jøproblemer som apartheidre-gime og underudvikling har ef-terladt.

I selve Sydafrika var detumiddelbart efter apartheidsfald nærmest lidt politisk ukor-rekt overhovedet at beskæftigesig med miljøet. Under det hvi-de styre havde begrebet ‘miljø’været tæt knyttet til de natur-parker og reservater hvor rigehvide og udenlandske turisterkunne få adgang til naturen.Miljø blev betragtet som luksus,som tidsfordriv for de privilege-rede i et land hvor det storeflertal af sorte levede i fattig-dom og undertrykkelse.

Men den opfattelse er ved atændre sig. I det nye Sydafrikavokser miljøbevidstheden nuogså hos den sorte befolkningsammen med erkendelsen af atboligforhold, landbrugsproble-mer og de sociale forskelle isamfundet også har noget medmiljøproblemerne at gøre. Ikkemindst i landområderne hvor

mange sorte nu vender tilbagetil udpinte jorder efter at havelevet i townships uden for by-erne.

Mister brændselDenne type miljøproblemerkræver at man arbejder tvær-fagligt. Det er ikke nok med ensnæver faglig biologisk ellergeografisk indfaldsvinkel nårproblemerne ofte er komplekseog griber ind i befolkningenstraditioner og sociale forhold.

Geografer, antropologer,agronomer, biologer og andrefagfolk skal derfor lære at ar-bejde sammen og se deres egetfag i en bredere, samfundsmæs-sig sammenhæng.

Torben Birch-Thomsen fraGeografisk Institut på Køben-havns Universitet koordinererKU’s deltagelse i samarbejdet.Han giver et konkret eksempelpå den type miljø- og sam-fundsproblemer der kræver enbredere tilgang:

»I den del af Transkei hvor viarbejder, er mange vandløb ble-vet invaderet af en fremmed ty-pe akacietræer, Acacia mearn-sii, som kaldes ‘black wattle’ ogsom breder sig helt uhæmmet.De suger for meget vand fravandløbene med deres dyberødder og er derfor blevet etsamfundsproblem. Regeringenhar iværksat et program, ‘Wor-king for water’, hvor fattigelandarbejdere kan tjene 20rand (cirka 17 kroner, red.) omdagen på at rydde vandløbenefor wattle-træer. Men man harglemt at tage højde for at områ-det er græsland og at brænde til

SLUSE I TVHvad laver SLUSE-studerende når de er på feltarbejde i den tredje ver-

den? Det kan du få et indtryk af ved at zappe ind på DR2 der har lavet

tre udsendelser på hver en halv time om fire studerendes oplevelser i

forbindelse med deltagelse i det tværfaglige feltkursus. Programmerne

sendes 6/3, 13/3 og 20/3.

Smagsprøver på Sydafrikas virkelighed

Et netværk på tværs af fag- og landegrænser forener universiteter i udviklingslandene med danske universiteter. I Afrika møder studerendelokalbefolkningen i et fælles arbejde med miljø- og udviklingsproblemer


husholdningen er en mangel-vare. Wattle-bevoksningernegav mulighed for de fattigesmåbønder til at hente gratisbrænde så når man udrydderdem, fjerner man en ressourcefra især de fattigste husholdnin-ger,« forklarer han.

»I én landsby er det alleredelykkedes at udrydde træernehelt, og her må beboerne nuhente deres brænde megetlangt borte eller købe det i dyredomme. Det problem vil vi ger-ne sætte fokus på inden situa-tionen bliver kritisk,« siger Tor-ben Birch-Thomsen.

Rustet til projektarbejdeDe danske og sydafrikanskestuderende har derfor arbejdetpå at kortlægge hvilke anven-delser wattle-træerne egentligbruges til, hvem der brugerdem og hvad deres holdning ertil at de bliver udryddet. Meden mere fuldstændig viden i ba-gagen kan der måske findes an-dre og bedre løsninger end sletog ret at rydde alle træerne.

Dertil kommer at regerings-programmet bruger giftige pes-ticider til at udrydde wattle-træerne, og disse stoffer sivermuligvis ud i vandløbene ogforurener dem. Her hjælper destuderende en lokal miljøorga-nisation med at undersøge van-det for pesticider.

»Hovedformålet er at bringede studerende fra forskelligefaggrupper i nogle virkelig-hedsnære situationer omkringmiljø og vise dem at det altid ervigtigt at se på et miljøproblemfra mange forskellige synsvink-

ler. Der er både de sociale di-mensioner og de mere naturvi-denskabelige indgangsvinkler.Man kan løse et problem rentteknisk ved at rydde nogletræer i et område, men det erlangt fra altid nok,« siger Tor-ben Birch-Thomsen.

Gennem programmet fårSydafrika uddannet fagfolk påmiljøområdet med en bred ogtværfaglig tilgang og med et bi-drag af højnet faglighed somdanske universiteter kan tilføredem.

Tilsvarende er tanken at dedanske studerende som vedhjælp af SLUSE-samarbejdethar tonet deres fjerde studieårinden for miljø og udvikling, vilvære godt rustet til senere henat påtage sig opgaver for detdanske program for miljøbi-stand til udviklingslandene.Programmet er ganske vist un-der nedskæring, men det ven-tes at fortsætte i mere begræn-set omfang.

»Det er vigtigt at lære atsnakke med folk, at have prøvetat sidde ude i et langhus elleren lerhytte og vide at det er fug-tigvarmt og man sveder, men atman alligevel skal holde kon-centrationen,« siger TorbenBirch-Thomsen.

»Et andet mål er at bringestudenter sammen med studen-ter fra regionen og eksponeredem for andre kulturer. For ek-sempel ved at koble dem opmed sydafrikanske studerendeder taler det lokale sprog, xho-sa. Typisk er vore studerenderelativt velfunderede i det teo-retiske, men nogle gange har de

ikke så virkelighedsnær en op-fattelse af problemstillingerne.Mens mange af de studerendefra Sydafrika er ældre og harmere livserfaring. Ofte har deallerede haft job i nogle år oghar så fået mulighed for at tageen uddannelse, eller de sidder iet job som de har taget orlov frafor at tage en etårig masterud-dannelse,« fortsætter han.

Mere realismeMette Vestergård Madsen synesselv at opholdet i Sydafrika hargivet hende en mere realistiskopfattelse af hvordan man kanarbejde med miljøforhold i etfattigt udviklingsland.

»Man har en meget generelopfattelse af hvordan tingenehænger sammen når man ikkehar været ude i virkeligheden.At fattige mennesker ikke kanfinde ud af at varetage deresmiljø på en ordentlig måde. Detsynes jeg vi fik en anden opfat-telse af da vi kom derud. Folkved et eller andet sted godthvad de snakker om og hvorforde gør som de gør. Tit og ofte erdet ting der kommer fra et høje-re niveau i systemet, regerings-beslutninger for eksempel, dertvinger dem til at gøre ting somi vores øjne kan virke forkerteog ikke miljørigtige,« siger hun.

Om hun selv skal satse på enkarriere som rådgiver for dan-ske miljøprojekter i udviklings-landene – det har hun endnuikke besluttet.

»Men jeg har i hvert fald fåetnogle ideer om hvad det kunnevære interessant at arbejdemed i fremtiden,« siger hun. ■

Information om SLUSEDer afholdes informationsmøder om SLUSE for KU-studerende

onsdag den 27/2 kl. 12-13 og mandag den 8/4 kl. 12-13 på

Geografisk Institut, Øster Voldgade 10, Aud. I, 2.sal.

DUCED SLUSE (Danish UniversityConsortium for Environment andDevelopment – Sustainable LandUse and Natural Resource Manage-ment) er et samarbejde mellemKøbenhavns Universitet, RoskildeUniversitetscenter og Den Kgl. Ve-terinær- og Landbohøjskole tilfremme af uddannelse og forskningi bæredygtigt skov- og landbrug ogforvaltning af naturressourcer.

SLUSE er en del af aktiviterne in-den for KU’s Nord/Syd-indsats-område og har deltagere fra følgen-de institutter: Geografisk Institut,Institut for Antropologi, Center forAfrikastudier, Institut for Økonomisamt Biologi (leverer studerende).

DUCED-samarbejdet mellem dedanske universiteter blev startetmed støtte fra det danske programfor miljøbistand til udviklingslan-dene. Argumentet var at Danmarkhar vældig gode fagfolk inden forskovbrug, økonomi, antropologim.m., men når de skal arbejde medmiljøproblemer, er de ikke altid li-ge gode til at samarbejde. I førsteomgang skulle et tværfagligt sam-arbejde derfor bygges op på dedanske universiteter for at styrkeden danske ressourcebase.

DUCED har siden 1998 tilbudt dedanske studerende SLUSE-pro-

grammet som er en overbygnings-uddannelse i naturressourcefor-valtning og miljøproblemer i udvik-lingslandene. Igennem SLUSE-samarbejdet tilbydes en række nyesåvel som eksisterende kurser in-den for miljø og udvikling på 4. stu-dieår, dvs. kandidatuddannelsen.Forløbet omfatter blandt andet etstudieophold i et af samarbejdslan-dene.

Tilsvarende samarbejde af univer-siteter er oprettet i de to regioner,det sydlige Afrika og Sydøstasien,hvor Danmark yder miljøbistand oghvor der er samme behov for atstyrke ressourcebasen og dentværfaglige tilgang til miljø og ud-vikling. Southern African University Con-sortia for Development and Envi-ronment (SACUDE) omfatter fireuniversiteter i Sydafrika, Swazi-land og Botswana. De to sydøstasi-atiske netværk omfatter et enkeltuniversitet i Malaysia (MUCED) ogtre universiteter i Thailand (TU-CED).

Flere informationer om SLUSE over-bygningsuddannelsen fås påwww.agsci.kvl.dk/sluse/ eller vedhenvendelse til KU’s SLUSE-sekreta-riat på Geografisk Institut: MetteSkarregaard Pedersen, tlf. 35322512, e-mail: [email protected].

DUCED og SLUSE

FO

TO

S:

TO

RB

EN

BIR

CH

-TH

OM

SE

N


F eriefonden ejer i alt 17 ferie-huse fordelt med 15 i Dan-mark og 2 i Sverige samt en

lejet lejlighed i Paris. Husene erfuldt monterede, der er elvarme/pejs, varmt vand, toilet og bruse-bad, gas/elkomfur og køleskab.Endvidere er der radio og fire cyk-ler i alle huse. Der er ligeledes tele-fon i alle huse – undtagen i Väset.

Der skal medbringes sengelin-ned, håndklæder og viskestykker.

Den enkelte lejer skal selv sørgefor rengøringen af ferieboligen in-den afrejsen.

En ferieuge beregnes fra lørdagkl. 14.00 til den efterfølgende lør-dag klokken 14.00. Lejligheden iParis udlejes fra søndag til søndag.I perioden uge 20-42 udlejes kunpå ugebasis. Uden for de perioderder er trukket lod om, kan huseneogså udlejes på weekendbasis. Dertages imod bestillinger til week-endophold i efteråret fra den 1.august 2001 på tlf. 3532 2791.

Hvis du ønsker at vide mere omFeriefonden, kan du finde os påwww.ku.dk/ferie/. Her findesbl.a. en oversigt over den geografi-ske placering af husene, husbeskri-velser, billeder af husene og infor-mation af mere generel art.

Lodtrækning på edbLodtrækningen om feriehus foregår på edb, ogfølgende regler vil være gældende:1. For at kunne deltage i lodtrækningen, skal

man den 2. maj det år hvor lodtrækningen fin-der sted, have været ansat ved Københavnsuniversitet i mindst ét år.

2. Alle førstegangsdeltagere starter med en an-ciennitet på 0.

3. Når en lodtrækning er foretaget vil alle tabereautomatisk få tildelt ét anciennitetspoint,mens vindernes anciennitet vil blive nulstillet.

4. Der foretages to årlige lodtrækninger, én tilsommerperioden og én til vinterperioden. An-ciennitetsoptjeningen i de to perioder vil bliveholdt adskilt. Dette betyder at en vinder til fxjuleferien kun bliver reguleret i sin ancienniteti forhold til vinterlodtrækningen det efterføl-gende år. Det har altså ingen indflydelse påden anciennitet vedkommende har stående isommerperioden.

5. Hvis en vinder afbestiller sin ferieuge vil haneller hun stadig blive betragtet som vinderhvilket betyder at ancienniteten bliver nulstil-let. I tilfælde af sygdom kan der dispenseresfor denne regel hvis der indsendes gyldig læge-erklæring. Feriefonden refunderer ikke udgif-ter til lægeerklæring.

6. Ansatte der i perioden fra den 16. marts fremtil den 12. maj tager imod et afbud i højsæso-nen, vil blive betragtet som vinder og ancien-niteten bliver nulstillet.

7. Afbud der besættes efter højsæsonens start den11. maj, vil bibeholde en eventuelt optjent an-ciennitet.

8. Brugsretten må ikke overdrages til andre.

Ansøgningen der skal være Feriefonden ihænde senest torsdag den 21. februar 2002,stiles til:

Feriefonden Københavns Universitet Nørregade 10Postboks 21771017 København K

Senest torsdag den 7. marts 2001 vil man havemodtaget svar, om man har været heldig eller ej ilodtrækningen.

Lodtrækning om feriehus/lejlighed til sommer- og efterårsferien 2002Som ansat ved Københavns Universitet kan du deltage i lodtrækningen om retten til én uges ferie i ét af fondens huse i perioden fra den 12. maj (uge 20) til og med efterårsferien i uge 42

Frankrig, Paris (Nyhed):Paris behøver ingen nærmere præsentation. Denkaldes med rette byernes by. På begge sider af Seinen breder seværdighederne sig; Eiffeltårnet,Notre Dame og meget mere. Man bliver aldrigfærdig med at trave i gaderne. Udbuddet af for-retninger og museer er endeløst. Paris er en rig-tig storby så hvis afstandene bliver for store tilfods, kan man prøve en tur med Metroen.

Lille lejlighed centralt beliggende i Paris’ 15.arrondissement ikke langt fra Eiffeltårnet i et fre-deligt, men meget levende kvarter. Som en lands-by i storbyen. Alt er lige i nærheden; bageren,slagteren, apoteket, tøjbutikker, restauranter,marked to gange om ugen. Fra metro-stationen“La Motte-Piquet Grenelle” er der tre metrolinjerder dækker hele Paris.

Metro direkte: 5 minutter til Latinerkvateret, 10minutter til Opéra, 10 minutter til Triumfbuen,Etoile, Champs Elysees, 5 minutter til Invalides.

Lejligheden som ligger på 3. sal, (ingen eleva-tor) består af et soveværelse med dobbeltseng ogen lille stue med amerikansk køkken. I stuen erder en sovesofa med plads til to personer, dynerog puder til 4 personer forefindes. Lille bade-værelse med siddebadekar. Der er tv og vaskema-skine i lejligheden.

Lejligheden udlejes fra søndag til søndag. Deter også muligt at leje lejligheden fra søndag tiltorsdag eller fra torsdag til søndag, dog ikke vialodtrækning. Kontakt feriefonden for yderligereinformation.

kr. 3.000 (søndag til søndag)

kr. 1.720 (søndag til torsdag)

kr. 1.290 (torsdag til søndag)

Nordsjælland

Tibirke ved Tisvildeleje. Huset er beliggende påsmuk 2953 kvm. naturgrund, rig på dyre- og fug-leliv. Huset er beregnet til 5 personer. Stue ind-delt i opholdsafdeling og spiseafdeling medåbenplan køkken, komfur med keramisk plade,emhætte og køle/fryseskab. Badeværelse medbruseniche, entre med garderoberum. I stuentrappe til 1.sal med 2 soveværelser med dobbelt-senge. Desuden er der en soveplads i stuen. Klin-kegulve m. varme. Elvarme og brændeovn. Huseter pga. den meget stejle trappe til 1. sal ikke eg-net til børn.

Afstand strand: Ca. 15 min. på cykel.

Ugepris i højsæsonen: kr. 1.700

Ugepris i lavsæsonen: kr. 1.500

Saunte ved Hornbæk Plantage. Isoleret sommer-hus på beplantet grund i sommerhusområde nærbusstop (Helsingør/Hornbæk/Gillelejebussen).Huset er beregnet til 5 personer, og der er barne-seng og høj stol. Stue med køkken, 3 soveværel-ser og stort brusebadeværelse. Farve-tv og radio.

Handel: 1 km. til købmand i Saunte, 4 – 5 km. til

Hornbæk by.

Afstand strand: Ca. 1 km.



Hald Strand. Stort Helårsisoleret træhus på dejlig stor beplantet grund. Terrasse med delvisoverdækning. Beliggende mellem Liseleje ogHundested. Huset har 4 soveværelser med 8 so-vepladser, opholdsstue, køkken og badeværelsemed bruser.

Afstand strand: Ca. 5 minutters gang til sti med

trappe (stejl) til stranden.



Liseleje, Hyllingebjergvej 52 B. Direkte til Kattegatmed pragtfuld udsigt. 46 kvm. hyggeligt og vel-indrettet, helårsisoleret Kalmar fritidshus + car-port med udhus. Stor udsigtsterrasse med delvisoverdækning. Huset er bygget i 1984 og ligger pålukket grund med god kystsikring ca. 700 m. fraLiseleje bymidte. I huset er der entre, opholds-stue med brændeovn, åbent køkken, soveværelseog køjeværelse. Badeværelse med brusekabine.Beregnet til 4 personer.

Transport: Tog til Frederiksværk, derfra bus til

Liseleje. Ligger indenfor HT-området.

Afstand strand: Direkte adgang til strand fra grun-

den.



LundeborgHuset ligger på vejen mellem Nyborg og Sven-borg. Huset ligger helt ned til vandet med udsigttil Langeland. Huset har et lille køkken, stor stuemed trappe til 1. sal hvor der er 1 dobbelt- og 2enkeltværelser + et værelse med køjeseng. Des-uden badeværelse med brusebad. Der er en luk-ket have og udestue.

Afstand strand: Direkte adgang til strand fra

grunden.



BlåvandKringsvej 3, Blåvand. Helårsisoleret sommerhussom ligger tæt ved Vesterhavet. Huset er bereg-net til 6 personer. Stue med åbent køkken, 3 so-veværelser, badeværelse og sauna. Der er barne-stol + barneseng i huset.

Afstand strand: Ca. 300 meter.



ÆrøLærkegade 10, Marstal. Fuldt moderniseret hel-årshus (i den gamle bydel), opført ca. år 1900.Huset er beregnet til 5 personer. Stor stue m.brændeovn, spisestue og køkken med spisekrog.1. sal: 2 soveværelser. Husets sovepladser for-deler sig med 2 sovepladser i hvert soveværelsesamt 1 soveplads på en briks i spisestuen. Mo-derne badeværelse med bruseniche. Fjernvarme.Ugenert gårdhave.




Husbeskrivelser

NB! Husene er reserveret til fadderbesøg i følgende uger:

Hus Uge

Hald Strand 29

Tibirke 31

Hornbæk, Saunte 31

Liseleje 27

Stendiget 29

Marielyst 26

Marstal 42

Lundeborg, Fyn 33


LæsøSkuret, Øster Havn. Sommerhus beliggende pånaturgrund med fyr og lyng i et af de smukkesteområder på Læsø. Huset er beregnet til 8 perso-ner. Stue med køkken, 1 soveværelse og 3 køje-rum. Intet tv og ingen antenne.

Handel: Ca. 2 km. til Østerby havn eller 1,5 km. til

campingplads.

Afstand strand: Ca. 15 minutters gang.



Silkeborg“Toppen” ved Laven ligger usædvanligt smukt påstor naturgrund med udsigt over Julsø. Huset erberegnet til 6 personer med en stor stue og køk-ken, 2 soveværelser og køjerum. Hvis ikke manhar bil, skal man være opmærksom på at husetligger ca. 3 km. fra Laven station og der er ca. 6 km. til nærmeste supermarked.

Afstand strand: Søbad findes i Knudsø og Sejs.



Sejrøbugten“Stendiget”, Tengslemark Lyng. Helårsisoleretsommerhus med overdækket terrasse. Huset erbeliggende på beplantet grund nær dejlig strand.Det er beregnet til 6 personer. Stue med køkken,2 soveværelser og 1 køjerum. Toilet med bruse-bad (renoveret i 2000). Pejs forefindes.

Handel: Nærmeste købmand ligger i Lumsås

(ca. 3 km).




“Nålevænget”, Tengslemark Lyng. Stort bjælkehusmed anneks på gammel beplantet grund. Huseter beregnet til 6 personer. Stue, køkken/spise-stue, 3 soveværelser. Annekset indeholder stuemed 3 sovepladser samt køkken. Desuden etkøjerum med 2 pladser (kan kun benyttes omsommeren). Karbad og sauna.




BornholmHuset ligger ved Sandkås ca. 2 km. fra Allinge ognær ved lille sandstrand og i et smukt områdemed klipper. Huset er i 2 etager. Køkken, spise-stue, soveværelse og køjerum i stueetagen, på 1. sal findes et soveværelse samt stor stue medbrændeovn og havudsigt. Der er stort badeværel-se med brus og vaskemaskine. I alt er der pladstil 7 personer + barneseng. Der er to terrasser oghave.

Transport: Busforbindelse fra Rønne, linie 2 med

stoppested ca. 500 m. fra huset.




“Bondehuset” Ligger i den lille havneby Vang påvestkysten tæt på Hammershus ruiner. Omegnener smuk med klipper og skov, men uden bademu-ligheder. Huset er beregnet til 7 personer. Stuemed køkken og 4 soveværelser, barneseng og stolforefindes. Stort brusebadeværelse. Huset haroliefyr og brændeovn.

Handel: 4 km. til købmand i Olsker, 7 km til

Sandvig/Allinge.

Transport: Bus fra havnen i Rønne til Hasle,

stoppested tæt ved huset.

Afstand strand: Allinge/Sandvig ca. 8 km.



SkagenHulsig, Skagen. Huset ligger 12 km. syd for Ska-gen. Huset er et moderne og velholdt bjælkehuspå 75 kvm. Det har 6 sengepladser, hvoraf 2 er ikøjeværelse. Der er brændeovn og elvarme.




MarielystBekkasinvej, Stovby Klit. Et lille, men velindrettetsommerhus tæt ved flot badestrand. Der er pladstil 5 personer. Stue med køkken, 3 soveværelser,brusebadeværelse. Der er elvarme (men ingenpejs eller brændeovn).

Marielyst by: Ca. 15 min. gang.

Afstand strand: Ca. 5 minutters gang.



Sverige“Väset”, Kulltorp, Jönköping Län. Väset liggermellem Bredaryd og Gnösjö. Der er smuk naturmed Storemose, Sveriges måske største sydligenaturreservat, samt det kendte skisportssted Isa-berg. Huset er en Västkyst-stuga, 54 kvm., helårs-isoleret med elvarme og pejs. Huset er beregnettil 4 – 6 personer. Stor stue med terrasse, 2 sove-rum, køkken og spiseplads. Der er ingen telefon.

Handel: Nærmeste indkøbssted er Kulltorp (2 km.)

Transport: Huset kan nemmest nås med bil, men

der går også tog til Gnosjö – derfra taxa til Väset.

Afstand til badesø: Eskilstorpasøen 2,5 km.



“Annelund”, Landeryd, Hyltebruk kommune.Smukt beliggende, velindrettet helårshus i destore stille skove ved Landeryd. Hus + gæstehuser beregnet til 7 personer. På stor grund er opført4 huse: hovedhus, stor garage, brændehus ogværksted samt gæstehus. 2 etagers hovedhusmed 5 sovepladser, stue med porcelænskakkel-ovn, rummelig forstue, stort køkken med spise-krog, soveværelse samt toilet med brusebad. På1. sal soveværelse samt kammer. Gæstehus medplads til 2 personer med elvarme og pejs. I nær-liggende større skovsø er der robåd til fri afbenyt-telse.

Handel: Lokalt 2 km., større og specielle indkøb

10 km.

Transport: Ca. 2 timers bilkørsel fra Helsingborg

(tillige togforbindelse).

Afstand strand: Der er ingen strand i nærheden.



Sådan udfylder du skemaet

Udfyld skemaet tydeligt og indsend det så det er Feriefonden i hænde senest

torsdag den 21. februar 2002. Skriv fuldt CPR-nummer idet det er vores eneste

indgang til EDB-systemet. Alle ansøgninger behandles fortroligt, men ansøg-

ninger uden CPR-nummer kan ikke behandles!

Der må kun indsendes én ansøgning pr. medarbejder. Medarbejdere der søger

sammen, skal gøre opmærksom på det i rubrikken “Jeg søger sammen med”

Ansøgningsskema til sommer- og efterårsferie

Husnumre:

1. Skuret, Læsø

2. Toppen, Silkeborg (husdyr ikke tilladt)

3. Hulsig, Skagen

4. Blåvand

5. Marstal, Ærø

6 Stendiget, Sejrøbugten

7. Nålevænget, Sejrøbugten

8. Hald Strand, Hundested

9. Liseleje (Husdyr ikke tilladt)

10. Saunte, Hornbæk

11. Marielyst, Falster

12. Vang, Bornholm

13. Sandkås, Bornholm

14. Lundeborg, Fyn

15. Landeryd, Sverige

16. Väset, Sverige

17. Tibirke, Tisvildeleje

18. Paris, Frankrig

CPR-nummer:

Navn:

Ansættelsessted:

Privatadresse:

Postnummer:

Lokalnummer: Evt. privat tlf.:

Man kan kun få tildelt 1 uge. Skriv enten den samlede periode (f.eks. uge 28 – 30)

eller angiv en prioriteret rækkefølge (f.eks uge 30, 28, 29)

Periode:

1.

2.

3.

Husønske: (angiv husnumre i prioriteret rækkefølge)

1. 2. 3. 4. 5.

Jeg søger sammen med (samme periode/huse). Samsøgendes CPR-numre

(kun hvis vedkommende er ansat ved KU)

1.

2.

Hus Uge

Hulsig 33

Silkeborg 30

Blåvand 29

Sandkås, Bornholm 42

Landeryd, Sverige 27

Vang 29

Nålevænget 29


Af Margaretha Järvinen, professor

Den 24. januar 2002 kom meddelelsen omat Pierre Bourdieu, professor i sociologived Collège de France, var død.

»Overvej ordet tænker, sæt det i kontrast til dettalende jakkesæt, og du får en god fornemmelseaf hvorfor Bourdieu var en helt« skrev Was-hington Post. »Bourdieu var den ledende intel-lektuelle i vore dages Frankrig«, skrev The Guar-dian. »En stor tänkare är borta. Bourdieu var enav de få i varje epok som faktiskt förändrar detintellektuella landskapet. Just nu är behovet avmänniskor som Bourdieu större än någonsin«,skrev Dagens Nyheter. Og så videre.

Egentlig er det ironisk at massemedier over he-le verden i dag hylder Bourdieu og udnævnerham til en intellektuel helt. Bourdieu lå faktisk imange år i direkte krig med det samlede journa-listkorps i og uden for Frankrig.

Det var specielt hans lille bog Sur la télévision(1996) som skabte furore. I denne bog hudflette-de Bourdieu massemedierne, specielt tv, for atdyrke det spektakulære, det overfladiske, det po-pulistiske og for kun at samarbejde med forsker-verdenens fastthinkers – de intellektuelles svarpå fastfood.

Ifølge Bourdieu har den journalistiske praksisudviklet sig i en retning hvor hensynet til de in-terne prestigekampe på massemediefeltet vejertungere end hensynet til folkeoplysning og of-fentlig debat. De forskere som samarbejder medmedierne, gør det ikke på deres egne vilkår, menhelt på massemediernes betingelser.

De udtaler sig kun når de bliver spurgt og kunom de spørgsmål journalisterne stiller – og resul-tatet bliver derefter.

Bourdieu selv hørte ikke til de interviewendejournalisters favoritter: »Han var dyb, det togham evigheder at svare på et simpelt spørgsmål,og han var, generelt, den slags tænker der gøramerikanere utålmodige og irritable«, skriverWashington Post i nekrologen over Bourdieu.

Bondeknolden fra SydfrankrigBourdieus egen livshistorie er på forunderlig visindvævet i hele hans forskergerning. Han blevfødt i 1930 i en pyrenæisk landsby i det sydvest-lige Frankrig. Faderen var posttjenestemand,Pierre Bourdieu voksede op i små kår og var denførste i sin slægt som fik en gymnasieuddannelse.

Kontrasten var enorm mellem Bourdieus op-rindelige miljø og den prestigefyldte École Nor-male Supérieure i Rue d’Ulm i Paris hvorfra hantog eksamen i filosofi.

I 1956 kom Bourdieu til Algeriet som værne-pligtig i den franske hær. Efter militærtjenestenfik han mulighed for at analysere berberfolketkabylerne og de voldsomme omstrukturerings-processer som Algeriet gennemgik på sin vej mod

selvstændighed. Det var i denne periode at Bour-dieu fjernede sig mere og mere fra filosofien ogovergik til sociologi.

Han ønskede ikke at leve sit akademiske liv idet lukkede, selvtilstrækkelige univers som hanmente filosofien var. Mødet med Algeriet havdefået ham at indse at han ville engagere sig i densociale verden ved at observere den, måle den,rapportere om den – ikke “flyve over den” som fi-losofferne gør.

I 1964 blev Bourdieu forskningsleder ved Éco-le des Hautes Études en Sciences Sociales i Parisog samtidig leder af det nystartede Centre de So-ciologie Eeuropéenne. I 1981 blev han udnævnttil professor i sociologi ved Collège de France.

Bourdieu havde en forkærlighed for at frem-stille sig selv som bondeknolden fra Sydfrankrig,og han brugte ofte sig selv som eksempel på “so-ciologisk usandsynlige personer”, dvs. personersom lever et liv på tværs af deres sociale bag-grundsbetingelser. Han bevarede hele livet igen-nem sin markante sydfranske accent, og hannærmest koketterede med sin generthed og mar-ginalitet – også efter 40 år på toppen af det pari-siske parnas.

Skolen som sorteringsmaskineEn stor del af Bourdieus forfatterskab handler daogså om relationen mellem individets socialebaggrund og hans/hendes muligheder for at be-gå sig i samfundet.

I en række undersøgelser fx La Reproduction(1970) af Bourdieu og Passeron angriber han fo-

restillingen om at elevers/studenters succes i ud-dannelsessystemet først og fremmest styres af be-gavelse. Han demonstrerer i sine studier af fran-ske universitetsstuderende hvilken tæt forbindel-se der er mellem de studerendes sociale bag-grund og deres muligheder for at gøre akade-misk karriere.

Han viser hvordan “arvingerne”, dvs. de stude-rende som er sociokulturelt prædisponerede tiluniversitetsstudier, indgår i en (ubevidst) allian-ce med lærerne og hvordan de tilsammen holderliv i myten om naturbegavelse og individuel ge-nialitet.

I lærernes bedømmelser af de studerendespræstationer påviser han et mønster hvor de stu-derende fra de lavere samfundsklasser bedøm-mes som “flittige”, “seriøst arbejdende”, “forsig-tige” og “hæderlige” mens benævnelserne “selv-stændig”, “sikker”, “original” og ikke mindst“brillant” næsten udelukkende hæftes på stude-rende fra de højere samfundslag.

Et centralt budskab hos Bourdieu er altså atskolen og universitetet ikke kun har en pædago-gisk funktion i samfundet, men også en sorte-ringsfunktion. Skolen reproducerer samfundetssociale differentiering ved at begunstige børn fraressourcestærke familier og styre dem ind i ud-dannelsesforløb som på længere sigt garantererdem adgang til lønsomme og prestigefyldte jobs.

Skolen “giver dem der allerede har” mens deandre – blandt andet Bourdieu selv som barn –hele tiden må kæmpe mod deres sociale oprin-delse og deres klassemæssige erfaringer. Skolen

VIDENSKABETSOCIOLOGI

»Egentlig er detironisk at mas-semedier overhele verden idag hylderBourdieu og udnævner hamtil en intellek-tuel helt. Bour-dieu lå faktisk imange år i direkte krigmed det sam-lede journalist-korps i og udenfor Frankrig.«

FO

TO

:P

OL

FO

TO

SINDIG – i sin nekrolog skriver Washington Post: »Han var dyb, det tog ham evigheder at svare på et enkelt

spørgsmål.«


kan sammenlignes med fysikeren Maxwells dæ-mon som foretager en sortering blandt mere ellermindre varme, mere eller mindre hurtige par-tikler. De hurtigste partikler placeres i en behol-der hvor temperaturen stiger mens de langsom-ste føres over i en beholder hvor temperaturensynker.

Gennem denne sortering opretholder dæmo-nen forskellen, ordenen som ellers ville have entendens til at forsvinde. På samme måde opret-holder uddannelsessystemet forskellen mellemsamfundsklasserne.

Ujævn fordeling af kulturenLa distinction (1979) er måske Bourdieus mestkendte bog. Her beskriver han hvor ujævnt for-skellige kulturelle aktiviteter fx museums-, tea-ter- og koncertbesøg er fordelt i befolkningen.

Den såkaldte finkultur er helt enkelt ikke til foralle; den indgår snarere som et element i de do-minerende gruppers forsøg at distingvere sig fraresten af befolkningen.

Bourdieu polemiserer mod den opfattelse atkulturkonsumption hviler på en naturlig evne tilat nyde kunstens iboende skønhed. Kunstoplevel-sen bygger på en langvarig tilegnelse af vidensom for personer fra de højeste samfundslag star-ter allerede mens de er børn. I undersøgelser affranske kunstmuseer har Bourdieu og hans med-arbejdere påvist at højtuddannede personer be-dømmer kunstens værdi ud fra deres abstrakteviden om kunst. Jo større viden, des flere sym-boltolkninger.

Personer med lav uddannelse derimod har me-get svært at forholde sig til kunsten “som kunst”eftersom de ikke kender kunstens interne refe-rencesystem. Den abstrakte kunst fremstår somden mest meningsløse for disse besøgende efter-som den mere end andre kunstformer får sin me-ning i kraft af sin relation til anden kunst. Evnentil at se (voir) er en funktion af viden (savoir).

“Homo æsteticus” er en rolle som kun de pri-vilegerede i samfundet kan træde ind i. Dermedkommer kunst- og andre kulturoplevelser til atindgå i det sociale distinktionsspil som afgrænserde forskellige sociale grupper fra hinanden.

Økonomi og livsstilEn hovedopgave i hele Bourdieus sociologi kansiges at være at analysere relationen mellem per-soners socioøkonomiske placering i samfundetog deres livsstil, værdier og interesser, eller medandre ord relationen mellem de sociale struktu-rer og de mentale strukturer.

Forbindelsesledet mellem disse to kalder Bour-dieu “habitus”. Habitus er de sociale dispositio-ner igennem hvilken vi opfatter, bedømmer oghandler i verden også når vi tror at vi handlerfuldstændig frit og spontant. Habitus er et sæt afubevidste hypoteser som styrer individets valg i

livet: i uddannelsessystemet, i arbejdslivet, i poli-tik, på det seksuelle marked.

Habitus skaber harmoni mellem den objektivevirkelighed og en persons forventninger og aspi-rationer og giver derved personen “realitets-sans”. En person efterstræber ikke det som ikkeefterstræber ham/hende, skriver Bourdieu ogmener dermed at der gradvis opstår overens-stemmelse mellem de objektive muligheder somstår til en persons rådighed, og de mål personenbetragter som ønskværdige.

Det er denne type af dobbeltnegationer – atpersoner gør en dyd af nødvendigheden og afvi-ser det der allerede har afvist ham/hende – somBourdieu anser for sociologiens opgave at afdæk-ke.

Selv har han blandt andet analyseret køn i det-te perspektiv. I bogen La domination maskuline(1998) kritiserer han forestillingen om at kvinderi kønsdiskriminerende samfund uden videre kangøre oprør og bryde ud fra de mekanismer somundertrykker dem.

Kvinderne er jo selv blevet socialiseret ind i detankestrukturer der definerer dem som mindre-værdige og uegnede til fx lederjobs. De mentalestrukturer som ligestiller kvindelighed med un-derlegenhed og hjælpeløshed, er også kvindernesegne strukturer. En revolte mod en undertryk-kende og begrænsende kvinderolle kræver altsåat kvinderne distancerer sig fra deres eget tanke-univers, skriver Bourdieu.

Samfundets autonome felterBourdieu opfatter samfundet som inddelt i enrække relativt autonome “felter”: det politiskefelt, det akademiske felt, det kunstneriske feltosv., hver især med specifikke regelsæt, værdierog interesser.

De interesser som strukturerer konkurrencesy-stemet på det akademiske felt (jf. bogen HomoAcademicus, 1984), er ikke de samme som demman kæmper om på det politiske felt eller det

journalistiske felt. Det kunstneriske felt og til delsdet akademiske felt har ifølge Bourdieu konstru-eret sin grundlæggende logik som en negation afdet økonomiske felts logik. Økonomisk succes erikke prestigefyldt på det kunstneriske felt.

Kunstnere (og forskere) som opnår alt for storsalgsfremgang, betragtes med skepsis på dettefelt som hylder forestillingen om det ensomt ar-bejdende geni, misforstået af sin samtid, forsa-gende livets materielle aspekter for kunstens (ogvidenskabens) skyld. Den mest effektive kritikman kan rette mod det akademiske felt, er at fel-tet er blevet banaliseret og populariseret, at feltethar glemt sin oprindelse og sine klassikere, at dethar forsømt at realisere sin inderste, videnskabe-lige essens.

Indbygget i det akademiske felts udvikling fin-des der dermed en stræben efter autonomi: “vi-denskab for videnskabens egen skyld” (jf. detkunstneriske felts “kunst for kunstens egenskyld”) – og sådan bør det også være ifølge Bour-dieu. Videnskaben kan ikke overleve hvis den un-derlægges et andet felts – fx det journalistiske el-ler politiske felts – logik.

Moralsk darwinismeDenne forståelse af samfundet som opdelt i auto-nome felter er en baggrundsfaktor i Bourdieuskamp mod “nyliberalismen” i 1990’erne. I bogenContre-feux (1998) advarer han imod den mar-kedslogik, det økonomiske felts logik som ser udtil at strømme ind på samfundets øvrige felter(kunst, videnskab, journalistik, uddannelse).

Han kritiserer de nyliberale strategier om til-bagerulning af velfærdsstaten og beskæringerne ide sociale sikringssystemer og mener at vestver-denen i dag er kendetegnet af moralsk Darwin-isme og “the cult of the winner”.

Han viser hvordan fagbevægelsen og de euro-pæiske socialdemokratier ignorerer vigtige socia-le problemer og efterlader samfundets svagegrupper fx indvandrere og flygtninge i håbløse

VIDENSKABET er stedet hvor forskere, studerende og andre har mulighed for at ud-

stille det bedste af deres skabsviden til gavn for Universitetsavisens 47.000 læsere.

Artikler til VIDENSKABET har form af en kronik og fylder 12.000-15.000 enheder med

mellemrum. Manuskript og evt. portræt af forfatteren sendes til Universitetsavisen

per e-mail.

»Den mest effektive kritik man kan rette mod det akademiske felt, er at feltet er blevet banaliseret ogpopulariseret, at feltet har glemt sin oprindelse og sine klassikere, at det har forsømt at realisere sin inderste, videnskabelige essens.«

Arven efterBourdieuBourdieu fastholdt forskningens sjæl ved at bevare den videnskabelige integritet og samtidig fastholde et dybt samfundsengagement. Det blev hans store styrke gennemen lang karriere som sociolog og samfundsrevser

situationer. I 1.000 siders værket La misère dumonde (1993) lader han de fattigste komme tilorde i lange, næsten uredigerede interviewpassa-ger hvor de fortæller om deres håbløse liv i sam-fundets udkant.

De svages partiBourdieus produktion omfatter 45 bøger og cirka500 artikler, og ved sin død var han engageret iikke mindre end tre bogudgivelser: et kompen-dium med politiske skrifter fra perioden 1961-2001, en bibliografi og bogen The Ball of the Ba-chelors.

I sidstnævnte værk vender Bourdieu tilbage tilsin ungdoms danseestrader på landet i Sydfrank-rig og beskriver de ungkarle som ingen ville dan-se med. Det var de affolkede franske landsbyersensomme mænd (Bourdieus ungdomsvenner)som blev tilovers på ægteskabsmarkedet da land-bruget mistede den status og respekt som det tid-ligere havde haft.

Bourdieus store styrke var at det gennem helehans karriere lykkedes for ham at bevare den vi-denskabelige integritet og samtidig fastholde etdybt samfundsengagement. Som få andre socio-loger kombinerede han en teoretisk begrebsud-vikling og indgående empiriske undersøgelsermed politiske interesser.

Hans engagement var altid med de svage, defattige og udstødte. Bourdieu har haft enorm be-tydning for den europæiske og amerikanske soci-ologi i de sidste to årtier. I dagens danske sociolo-gi og i antropologisk og pædagogisk forskningturde Bourdieu være den mest citerede af alleteoretikere, specielt iblandt yngre forskere ogstuderende.

Vi er mange som med sorg og bestyrtelse mod-tog meddelelsen om hans død. ■

Margaretha Järvinen er professor på SociologiskInstitut, Københavns Universitet.


Deltag i debattenSkriv kort og præcist og oplys altid navn, adresse og stilling.

Et læserbrev bør være på højst 2.000 enheder med mellemrum eller 300 ord.

Et synspunkt må ikke overskride 4.000 enheder med mellemrum eller 600 ord.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte læserbreve.

Debatindlæg indsendes på e-post til [email protected]. Deadline: se kolofonen på side 2.DEBAT ▼

SYNSPUNKT

IUniversitetsavisen kan du finde en annoncevedrørende studenterøkonomivejledning hvorider står at “økonomi, boligproblemer m.v. er

blevet et større problem end studierne”. Det kan jeg nikke genkendende til. Økonomi er

ikke det største problem, men når et værelse iKøbenhavn rask væk koster 3.000 kroner permåned, løber de faste udgifter, herunder telefon,licens, forsikring, transport, internet, mad m.m.,op. Der skal arbejdes en del ved siden af studier-ne hvis man en gang i mellem skulle få lyst til gå ibiffen, feste eller købe tøj.

Det var et sidespring fra det største problem,nemlig bolig. Jeg er heldigvis kun flyttet tre gan-ge inden for de seneste to år. Jeg kender andreder er flyttet meget mere. Behøver jeg sige atflytninger er stressende, at det fjerner fokus frastudierne, at koncentrationen ikke er i top nårman bruger sin fritid på at hænge opslag op ogpakke ud og pakke ned hvert halve år, mens manbekymrer sig om hvordan man skal få vagter nokpå arbejdet til at klare indskuddet.

Man bruger også energi på at lære det nye om-råde at kende. Alt omkring flytningerne kræverenergi som burde være gået til studierne.

Har du penge, kan du fåHer kunne man passende sige: så lad dog væremed at flytte hele tiden! Men problemet er at defærreste kan finde sig en permanent lejebolig.

Prøv for sjov skyld at kigge i avisens eller net-tets boligsider. Fremleje- og bytteværelser og -lej-ligheder dominerer disse sider. Er du ikke en delaf det eksisterende boligmarked, er oddsene forat blive det ret små. Har du fornuftige forældreder har sparet op eller af andre grunde er godtbemidlet, er de som regel villige til at købe en in-vesteringslejlighed som du kan leje. Med andreord alt er ved det gamle. Har du penge kan du få,har du ingen må du gå – eller har du kontakterkan du få, har du ingen må du gå.

Det gamle er jo som det er af en grund, og deter også fint, men for tankeeksperimentets skyldså forestil dig en ny verdensorden. Fremlejenblev afskaffet, så når man flyttede sammen medsin kæreste var der ingen vej tilbage. Når manmodigt og frygtløst besluttede sig for at rejse ud iden store verden, satsede man alt og fik opmaga-sineret sine møbler.

Med andre ord; puste med mel i munden-men-taliteten ville få et ordentlig knæk. Men omvendtville chancerne for at finde en lejlighed eller etværelse hvis du slog op med kæresten, værestørre. Når du kom hjem fra det fjerne østen, villeoddsene for at overtage en lejlighed fra en derskulle til Argentina, være større.

Er det egentlig fair at du, fordi du har væretheldig eller har haft gode kontakter, sætter digpå boligmarkedet og tyranniserer andre? Er detokay at ét kærestepar råder over to lejligheder ogspænder ben for et andet kærestepars tryghed?

Hvis man ejer noget, synes jeg det er i orden at be-stemme over det, men hvis ikke, synes jeg at rettig-hederne er ude af proportioner.

85.000 under bordetFor et halvt år siden blev min kæreste og jeg tilbudtat byde på en andelslejlighed, auktionen startede på160.000 kroner, der var budt 165.000 kroner. Detviste sig at andelen kostede 80.000, og resten var engave til ejerne. 85.000 skattefri kroner svarer til tre-fire års SU før skat.

Af ren forargelse sagde vi pænt farvel og kontak-tede ikke ejerne igen. Da jeg fjorten dage efter mød-te dem tilfældigt på gaden, hilste de pænt på mig ogundrede sig meget da jeg med næsen i sky drejederundt på hælene uden et ord. Jeg vidste ikke hvor-dan jeg skulle reagere.

Et par uger senere fandt vi en lejlighed vi kunnefremleje i fem måneder, af en eller anden årsag skul-le alle interesserede møde op på adressen en be-stemt dag på et bestemt tidspunkt. Der kom 25 men-nesker. Vi løb med sejren da vi kom to en halv timefør. To dage efter blev vi ringet op af en pige som vistod i kø med til boligen. Hun tilbød os 30.000 skat-tefri kroner for lejligheden. Lettere rystet takkede vinej.

Mine venner synes det var meget nobelt at jegikke faldt for den slags, men pointerede at jeg nokikke havde råd til at være moralsk omkring det atfinde en permanent bolig. Men jeg er med til at ska-be verden med mine handlinger, tænkte jeg. Det erjo en ond cirkel. Hvis jeg indvilger, bliver jeg nødt tilat opkræve lige så mange penge under bordet, ogdet gør den næste også. Det må stoppe.

Jeg ved at jeg ikke selv er så standhaftig som jeghar været, det er et spørgsmål om tid før jeg bliverlige så korrupt. Jeg prøver at bære mit ansvar, mener dette ikke et samfundsanliggende? Bør der ikkestrammes op på lovgivningen omkring betaling un-der bordet?

Desuden tordner en del politikere frem med løfte-de pegefingre hvis man ikke straks påbegynder envideregående uddannelse efter ungdomsuddannel-sen. Knowhow er vores råstof og så videre. Men hvisman som jeg kommer fra et gennemsnitshjem udenfor hovedstadsområdet og gerne vil læse på KU, skalman først tjene ret mange penge for at have råd til atbo i Københavnsområdet.

Jeg mindes tidligere økonomiminister MarianneJelved sige i et tv-interview at de studerende jo barekunne bo i Roskilde. Det er da også rigtigt, menmåske ikke specielt motiverende.

Korruption er for mig at se en slags barometer foret lands politiske klima. Er lovgivningen tilstrække-lig og – nok så vigtigt – bliver den håndhævet, er derminimal korruption. Jeg synes det er en falliterklæ-ring når der flyder den slags skattefri beløb ube-mærket rundt. Men jeg er sikkert også bare for al-mindelig, idealistisk og naiv, men mest afgørendefor fattig. Får jeg mon nogensinde et permanent stedat bo? ■

Af Malaika Estha Nielsen, 23

år, antropologistuderende,

Københavns Universitet

Afskaf fremleje

Er det okay at ét kærestepar råder over to lejlighederog spænder ben for et andet pars tryghed?

Tiltrædelser ▼

Dr.phil. Poul Villaume

– er tiltrådt som professor ved Institut for Histo-

rie den 1. januar. Poul Villaumes forskning har

især koncentreret sig om den kolde krigs historie

samt Danmarks placering og rolle heri, fx i dis-

putatsen Allieret med forbehold fra 1995. Han

har deltaget i flere nationale og internationale forskningspro-

jekter og bestridt redaktionelle hverv ved fagtidsskrifter samt

administrative og faglige poster, bl.a. som medlem af kulturmi-

nisterens Arbejdsgruppe til revision af arkivloven.

Villaume er også medforfatter til seksbindsværket Dansk Uden-

rigspolitiks Historie (2001-2004).

Tiltrædelsesforelæsning, læs mere s. 23.

● NAVNE

Ugens navn ▼

Hæderspris til ung dansk kemikerCand.scient. Claus Hviid Jacobsen

modtog fredag den 25. januar

Knud Lind Larsen Prisen 2002.

Prisen der er på 30.000 kroner,

uddeles hvert andet år til en ung

kemiker der i særlig grad har de-

monstreret talent og kan forventes også fremover at være med

til at styrke den kemiske forskning i Danmark. Vinderen udpeges

af en komite under Akademiet for de Tekniske Videnskaber, ATV.

Claus Jacobsen som siden 1990 – før han havde afsluttet sin ud-

dannelse – har været ansat i Haldor Topsøe A/S, har en omfatten-

de, internationalt anerkendt faglig produktion bag i form af

mere end 50 artikler til internationale kemiske tidsskrifter og

12 patenter. Priskomiteen fremhæver også at han sideløbende

med sit daglige arbejde og sin videnskabelige publikationsvirk-

somhed har gjort en stor indsats for at udbrede kendskabet til

og styrke undervisningen i kemi både som foredragsholder, lære-

bogsforfatter, underviser og vejleder gennem en betydelig ind-

sats i Dansk Naturvidenskabsfestival og som vejleder for en stort

antal besøgsgrupper fra gymnasier og universiteter på Haldor

Topsøe A/S.

Prisen der har sit navn efter civilingeniør Knud Lind Larsen, har

til formål at finansiere en særlig indsats for dansk kemi og udde-

les under et internationalt symposium om kemi arrangeret af

ATV. Emnet for symposiet er i år ‘Target molecules’, de specielt

designede molekyler med specifikke egenskaber som i dag kan

fremstilles til anvendelse i fx medicin, pesticider eller industrielle

katalysatorer.


Idet seneste nummer af Uni-versitetsavisen indledes en ar-tikel under overskriften

blandt andet med følgende ord“...det kan være svært at få øjepå kvindelige studerende på denaturvidenskabelige uddannel-ser.”

Det er en sandhed med storemodifikationer. Per 1. oktober2001 var cirka 37 procent af deindskrevne studerende på Na-turvidenskab kvinder. På flereaf fakultetets fag er der flertalaf kvindelige studerende. Mestmarkant er det på Biologistudi-et hvor der per 1. oktober 2001var 60 procent kvindelige stu-derende. Biokemistudiet har 53procent kvindelige studerende.

Selv på nogle af de fag der afmange opfattes som “den hårdefaggruppe” med stor mandlig

dominans, er der et betydeligtantal kvindelige studerende. Påkemifagene er der således 40procent kvindelige studerendemens der på Forsikringsmate-matik og Statistik er 44 procentkvinder.

Kvindeandelen blandt de nye1. års studerende på Fakultetethar været jævnt stigende i deseneste 8 år. Fra at være på cir-ka 35 procent omkring 1993har vi nu en kvindeandel på cir-ka 40 procent. I 2001 var denmere præcis 41 procent. Det eren udvikling Fakultetet glædersig over og som vi ser frem tilen fortsættelse af.

Kvindedominerede fagDer er enkelte fag hvor andelenaf kvindelige studerende er be-klageligt lille. På Datalogistudi-

et var der kun 10 procent kvin-der per 1. oktober 2001.

Andelen af kvinder blandt denye studerende på Datalogi hardog også været jævnt stigende ide senere år. Fra en kvindean-del på cirka 5 procent af de nyedatalogistuderende i 1993 harder været en stigning til 14 pro-cent i både 2000 og 2001.

Dels er der altså decideredekvindedominerede fag på Fa-kultetet, dels glæder Fakultetetsig over den stigende andelkvinder blandt de nytilkomne.Vi ser frem til endnu flere kvin-der ved det kommende optag tilsommer!

Jens Erik Wang, Chefkonsulentpå Det Naturvidenskabelige Fa-kultetssekretariat.

Størrelse: Lejlighed, 2 vær.

Udstyr: Fuldt møbleret med

bad/toilet og vaskemaskine.

Beboer: Gæsteforsker.

Husleje: Maks. kr. 5.000 pr. md.

inkl. vand, varme og el.

Kontakt: Tine Greir, Økonomisk

Institut, tlf. 3532 3002, e-mail:

[email protected].

Indre København

Periode: Fra 1/4 til 15/9-02.

Størrelse: Lejlighed, 2-3 vær.


bad/toilet, køkken, vaskemaski-

ne.

Beboere: Gæsteforsker med

hustru.





[email protected].

Indre København


Størrelse: Lejlighed, 2-3 vær.

Er Bassedrengen blevetskåret helt ud af redaktio-nens budget? Jeg kunne

ikke finde ham i sidste nummeraf Universitetsavisen – hvordanskal jeg kunne følge med i hvor-dan det går ham når han ikkelængere er på bagsiden?

Bassedrengen var klart detbedste ‘useriøse’ faste indslagder har været i Universitetsavi-sen i de seneste cirka fem år, ogdet var altid det første jeg læstenår jeg fik min avis. Bassedren-gen har vel kørt i cirka halvan-det år nu, og jeg kan ikke fore-stille mig at der ikke stadig erkød på hans oplevelser i denstore rodede universitetsver-den. Men måske har han drop-pet studierne?

Vil I ikke i det mindste sørgefor at der kommer en afslutningpå hans historier fra det virkeli-ge liv – hvis I altså ikke hartænkt jer at fortsætte med atudgive hans dagbog?

■ BATALJE OM BAGSIDEN

Hvor er Basse?

■ KØNSFORSKEL

Masser af kvinderpå naturvidenskabAt der er langt mellem de kvindelige studerende pånaturvidenskab, er en sandhed med modifikationer

Malte er lovendeBlot et fornøjet lille pip om dennye forfriskende tegneserie‘Maltes Spalte’ på bagsiden afsidste nummer. Jeg holdt megetaf Bassedrengen, men er be-gejstret for ambitionsniveauetog nytænkningen i den nye stri-be. Glæder mig til at se hvadder sker rundt om næste hjør-ne.

Johanne Lykke-Olesen.

● BOLIGER

Boliger søges ▼

København


Størrelse: Lille lejlighed el. vær.

med eget toilet, bad og køk-

ken.

Beboer: Yngre ph.d-stud. fra

Tanzania.


Kontakt: Professor Ib Friis, tlf.

3532 2197.

København N/Ø/K

Periode: Pr. 1/4-02 for 1-3 år.

Størrelse: 2 vær.

Udstyr: Helt/delvist møbleret

med køkken/bad.

Beboer: Australsk gæsteforsker,

ikke-ryger.

Kontakt: Inge Holm, CMRC, tlf.

3545 7621, e-mail: [email protected].

Indre København


Jeg kan i øvrigt ikke lide je-res nye tegneserie (og måskesavner jeg Bassedrengen endnumere af den grund). Sorry, menden er ikke min stil.

Søren Lolle, stud.scient.oecon.

SvarSidst vi hørte fra Basse var iavis 20, 2001. Dagbogen mun-dede ud i en open end hvor Bas-se transcenderede sin 1-værel-ses. I dagbogen beskrev Basseet sværmerisk møde med en ko-ket lille fe som han fløj efter udaf vinduet. Siden har vi ikkehørt fra ham.

Derfor har vi investeret voresrisikovillige kapital i et nyt,grønt håb: Malte. Vi håber dutrods alt kommer til at holde afham.

Gry Gaihede.

Forældet beskrivelse»Hele diskussionen om højre- eller venstreorienteret er en forældet be-

skrivelse af politik i et moderne samfund. Jeg kan kun tage den som ud-

tryk for at venstrefløjen helt har mistet kontakten med almindelige

menneskers ønsker«.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen om oppositionens kritik af finans-

lovens blokpolitik, Politiken 6.2

● STILLINGER

Sundhedsvidenskab ▼

Klinisk professorat i KliniskPatologisk AnatomiSted: Klinisk Institut for Diagno-

stiske Fag, Det Sundhedsviden-

skabelige Fakultet.

Indhold: Klinisk professor i klinisk

patologisk anatomi med til-

hørende overlægestilling i H:S

og ved Amager Hospital med

tjeneste ved Rigshospitalet.

Diagnostik og udvikling af kli-

nisk patologisk anatomi i sam-

arbejde med Rigshospitalets

Patologiafdelings øvrige læge-

stab og faggrupper. Udvikling

af fagområdet; udforskning af

immunologiske, molekylær-

biologiske, genetiske el. pato-

fysiologiske mekanismer og

implementering af disse som

diagnostiske metoder i klinisk

patolog-anatomisk praksis.

Ansøgning: Det er en forudsæt-

ning at der opnås ansættelse i

begge dele af stillingen. Det er

derfor en betingelse at ansø-

geren indsender både en an-

søgning til Fakultetet (profes-

sordelen) og en ansøgning til

Rigshospitalet (overlægede-

len).

Til besættelse: Snarest muligt.

Ansøgningsfrist: 14/3-02,

kl. 12.00.

Opslag i fuld ordlyd: Dette ud-

drag kan ikke danne grundlag

for ansøgning. Se

www.sund.ku.dk el. kontakt

Personalekontoret, tlf. 3532

2645. Det fuldstændige over-

lægeopslag, se www.hosp.dk

el. kontakt Rigshospitalets Per-

sonalekontor, tlf. 3545 6482.

Humaniora ▼

ForskningsassistentSted: Institut for Psykologi.

Indhold: Forskningsassistent til

europæiske ungdomsforsk-

ningsprojekter.

Kvalifikationer: Samfundsviden-

skabelig el. psykologisk uddan-

nelse.

Til besættelse: 1/4-02.

Ansøgningsfrist: 21/2-02, kl.

12.00.

Opslag i fuld ordlyd: Dette ud-

drag kan ikke danne grundlag

for ansøgning. Se

www.ku.dk/pers/stilling/ el.

kontakt Personalekontoret,

tlf. 3532 2645.

Yderligere oplysninger:

Lektor Sven Mørch,

tlf. 3532 8766.

● TAP-STILLINGER

Bioanalytiker/laboratorie-tekniker/laborant Sted: August Krogh Instituttet,

Laboratoriet for Cellulær og

Molekylær Fysiologi.

Indhold: Forskningsgruppen ar-

bejder primært med at karak-

terisere iontransportsystemer i

rotte- og menneskemuskler.

Formålet er at belyse mekanis-

merne bag muskeltræthed og

regulering af blodgennem-

strømning. Arbejdet vil bl.a.

omfatte transportfysiologiske

målinger, membranseparation,

Western blot, immunhistoke-

mi, deltagelse i humanfysiolo-

giske forsøg, evt. molekylærfy-

siologiske teknikker som isole-

ring af RNA og PCR.


Ansøgning sendes til: Lektor

Carsten Juel, Laboratoriet for

Cellulær og Molekylær Fysiolo-

gi, August Krogh Instituttet,

Universitetsparken 13, 2100

Kbh. Ø.

Ansøgningsfrist: 22/2-02.

Opslag i fuld ordlyd: Se

www.ku.dk/led/stillinger.

Yderligere oplysninger: Carsten

Juel, tlf. 3532 1682, e-mail:

[email protected].

KontorelevSted: Det Juridiske Fakultet.

Indhold: Servicering af danske

og udenlandske studerende,

undervisere og forskere. Eksa-

menstilrettelæggelse, lettere

sagsbehandling, mødetilrette-

læggelse og referater, regnska-

ber og budgetlægning samt

personaleadm. Evt. mulighed

for et kortere ophold i udlan-

det.

Kvalifikationskrav: Bestået el.

forventet bestået HHX, HGS el.

HG2 med offentlig administra-

tion som speciale. Kendskab til

IT og engelsk og gode evner

for dansk retskrivning.


kl. 12.00.


www.jur.ku.dk/stillinger/.

KlinikmedhjælperSted: Tandlægeskolens kliniksek-

tion.

Kvalifikationer: Rengøringserfa-

ring, gode samarbejdsevner og

overblik.


Ansøgning: Skriftlig.

Sendes til: Klinikchef Bodil Riis,

Nørre Allé 20, 2200 Kbh. N





Lena Willadsen, tlf. 3532 6930.

KlinikassistenteleverSted: Tandlægeskolen.

Omfang: Tre stillinger er ledige

til besættelse snarest.

Ansøgning: Vedlæg kopi af eksa-

mensbeviser m.m.

Sendes til: Tandlægeskolen, Att.:

Klinikchef Bodil Riis, Nørre Allé

20, 2200 Kbh. N.


kl. 12.00.



RengøringsmedarbejdereSted: Rengøringsservice, Indre By.


Omfang: 15-35 timer/uge fra

kl. 6.00.

Ansøgning: Vedlæg oplysninger

om tidligere beskæftigelse og

uddannelse.

Sendes til: Rengøringsservice,

Indre By, Københavns Universi-

tet, Nørregade 34, 1165 Kbh. K.


Medarbejder til rengøringog serviceringSted: Det Naturvidenskabelige

Fakultet

Indhold: Rengøring af kontorer,

spisekøkken m.v.; opdækning

og afrydning; kaffe/tebryg-

ning; opvaskemaskine; div. ind-

køb.

Kvalifikationer: Erfaring inden

for servicebranchen. Dansk i

skrift og tale.

Omfang: 35 timer/uge dagligt

kl. 7-14.

Ansøgning: Vedlæg oplysning

om evt. uddannelse og tidlige-

re beskæftigelse.

Sendes til: Københavns Universi-

tet, Det Naturvidenskabelige

Fakultet, Bygningsdriften, Att.:

Planlægningsleder Lis Møller,

Øster Voldgade 5, 1350 Kbh. K.



Rengøringsleder Lene

Christiansen, tlf. 3532 2968 el.

planlægningsleder Lis Møller,

tlf. 3532 4248.

● ØVRIGE STILLINGER

Akademisk halvtidsmedarbejderSted: Det Danske Institut i Athen

Indhold: Assistent for Instituttets

direktør. Stipendiatsager, vare-

tagelse af kulturarrangemen-

ter og udveksling af publikati-

oner med andre institutter.

Kvalifikationer: Kandidat hvis fag

ligger inden for instituttets

områder, se www.diathens.

com. Adm. erfaring, edb-kend-

skab og beherskelse af moder-

ne græsk foretrækkes.

Til besættelse: 1/4-02 el. snarest

derefter.

Omfang: 3 år evt. med mulighed

for forlængelse.

Ansøgning: Vedlægges doku-

mentation for aflagt kandi-

dateksamen samt kortfattet

CV. Sendes pr. post, fax el.

e-mail og mærkes “Stilling”.

Sendes til: The Danish Institute at

Athens, Att.: Direktør Jørgen

Mejer, Herefondos 14, (Platia

Aghias Aikaterinis), GR-105 58

Athens. E-mail: mejer@-

diathens.com, fax: 00 3010 32

47 230, tlf. 00 3010 32 44 644


H:S ScholarstipendiumSted: Forskningsinstitut for Bio-

logisk Psykiatri på Sct. Hans

Hospital:

Målgruppe: Stud.med.

Indhold: Hel- el. deltidsansættel-

se ved projektet: “Dansk Psy-

kiatrisk Biobank”, kan anven-

des som OSVAL II-opgave. Ud-

vælgelse og karakterisering af

patienter klinisk og fænoty-

pisk. Arbejdet tager udgangs-

punkt i relevant litteratur, ra-

tingskemaer og klinisk vejled-

ning. Herefter bearbejdning af

indsamlede oplysninger bl.a.

ved frekvensbestemmelser af

enkelte traits (fænotyper) og

kombination heraf m.h.p. op-

bygning af valide kliniske pro-

filer af svært psykisk syge og

behandlingsresistente patien-

ter.

Kvalifikationer: Bestået farmako-

logi og psykiatri foretrækkes.


Omfang: 6-12 md.

Yderligere oplysninger: Forsk-

ningschef Thomas Werge,

Forskningsinstitut for Biologisk

Psykiatri, tlf. 4633 4968.

● PH.D. -STIPENDIER

Ph.d.-stipendium vedKøbenhavns UniversitetSted: Det Naturvidenskabelige

Fakultet, skolen for

proteinkemi.

Til besættelse 1/3-02.

Omfang: 3 år.

Ansøgning: Skema fås på Det

Naturvidenskabelige Fakultets-

sekretariat, Øster Voldgade 3,

1350 Kbh. K., el. på

www.nat.ku.dk.


kl. 12.00.


www.nat.ku.dk.

Ph.d.-stipendium i proteinkemiSted: Center for Krystallografiske

Undersøgelser, Kemisk Institut,

H.C. Ørsted Instituttet.

Målgruppe: Kandidater med en

baggrund i strukturkemi og

proteinkemi.

Støtte: Stipendiet er finansieret

gennem en EU-bevilling til pro-

jektet NEPSA i programmet

“Quality of life and Manage-

ment of Living Resources”.

Indhold: Røntgenkrystallografi-

ske undersøgelser af glucan

lyasers funktion.

Kvalifikationer: Kandidateksa-

men inden for kemi el. bioke-

mi og en baggrund i strukturel

biologi gerne inden for kulhy-

dratmodificerende enzymer.

Til besættelse: Fra 1/3-02 til

28/2-05.

Ansøgning sendes til: Professor

Sine Larsen, Center for Krystal-

lografiske Undersøgelser,

Kemisk Institut, Universitets-

parken 5, 2100 Kbh. Ø.

Ansøgningfrist 15/2-02.

Yderligere oplysninger: Professor

Sine Larsen, tlf. 3532 0282,

e-mail: [email protected], el.

Forskningsadjunkt Leila Lo

Leggio, tlf. 3532 0295, e-mail:

[email protected].

Ph.d-stilling i Sønderjyllands AmtSted: Afdeling for Forskning og

lægelig Videreuddannelse,

Sønderjyllands Amt.

Kvalifikationer: Bedømt og anta-

get ph.d.-projekt, dvs. opfyl-

delse af de formulerede krav


Boliger: Boligannoncering er begrænset til fremlejemarkedet med

formidling af boliger til gæsteforskere og gæstestuderende.

Boligannoncer må kun indrykkes én gang.

Contact: Tel: 3538 4032, e-mail:

[email protected].

Søndermarken/Valby

Period: From 1 March 2002

onwards.

Size: 2 rooms (45 sqm.) incl. com-

bined sitting room and kitchen

area.

Equipment: Furnished, bathroom,

access to washing facilities.

Rent: Kr. 4.800 per month incl.

electricity, heating, water.

Excl. tel.

Deposit: Kr. 9.600.

Contact: Tel. 2010 1219, e-mail:

[email protected].

Østerbro/Svanemøllen

Periode: Pr. 1/3-02.

Størrelse: Lejlighed, 2 vær.,

60 kvm.

Udstyr: Køkken, badeværelse/

toilet. Delvist møbleret.

Beboer: Gæsteprofessor el. lign.

Husleje: Kr. 6.500 pr. md. inkl.

varme/el.

Depositum: Kr. 19.500.

Kontakt: E-mail:

[email protected].

Indre Østerbro

Periode: Fra 1/3 til 31/10-02 evt.

mulighed for forlængelse.

Størrelse: Lejlighed, 2 vær.,

54 kvm.

Udstyr: Fuldt møbleret med køk-

ken og toilet. Bade- og vaske-

faciliteter i kælder.

Beboer: Ikke-ryger.

Husleje: Kr. 3.600 pr. md. inkl.

varme.


Kontakt: E-mail:

[email protected], tlf.

3535 9105.

Kollegier ▼

Borchs KollegiumMålgruppe: Studerende der har

bestået 2 års normeret studie-

tid fortrinsvis fra Det Teologi-

ske Fakultet. Studenter fra

Ribe Katedralskole er fortrins-

berettigede (vedlæg dokumen-

tation).

Periode: Pr. 15/2-02 er 2 alumne-

pladser ledige.

Kollegiet: Borchs Kollegium har i

dag 19 alumnepladser fordelt

mellem Det Teologiske, Natur-

videnskabelige og Humanisti-

ske Fakultet. Kollegiet ligger

centralt i det gamle latiner-

kvarter, Store Kannikestræde

12 og har en 300-årig tradition

for et godt fagligt og socialt

miljø med traditionsrige fester.

Udstyr: Bibliotek, musikstue med

flygel, festsal, tv- og videostue,

vaske- og tørrerum. Have med

krocketbane.

Husleje: Kr. 1.150 pr. md. samt

husskat og bibliotek kr. 200.

Ansøgning: Skema fås på SU-

kontoret, Fiolstræde 22, 1171

Kbh. K.



bad/toilet, køkken, vaskema-

skine.

Beboer: Gæsteforsker.





[email protected].

København


Størrelse: Lejlighed el. møbleret

værelse.

Beboer: K jurastuderende, ikke-

ryger.


Kontakt: Anita-Lenette Nielsen,

tlf. 2014 9940.

Boliger udlejes ▼

Nørrebro

Period: From February to May

2002, negotiable.

Size: Flat in to levels, 101 sqm.

Equipment: Fully furnished.

Tenant: Guest researcher.

Rent: Kr. 4-5.000 per month incl.

electricity, heating and water.

Contact: Tel. 7542 1553 or

3585 5338.

Amager

Periode: Fra februar 2002 i op til

6 md., evt. kortere perioder.

Størrelse: Lejlighed, 2 vær., 64 kvm.

Udstyr: Møbleret.

Husleje: Kr. 5.000 pr. md.

Kontakt: Ludvig Dittmann,

tlf. 2627 6402.

Værløse/Hareskovby

Periode: Fra 1/2-02 til 1/2-03.

Størrelse: Villa, 180 kvm.

Beboer: Ikke-rygere.

Husleje: Kr. 11.000 pr. md. ekskl.

vand/varme og el.


Kontakt: Klitgaard,

tlf. 00 299 95 1395,

e-mail: [email protected].

København/KUA

Størrelse: Værelse, 16 kvm.

Udstyr: Møbleret.

Beboer: Ikke-ryger.

Husleje: Kr. 2.400 pr. md. inkl. el,

gas og varme.

Kontakt: E-mail:

[email protected].

Hellerup


Størrelse: Værelse, 17 kvm.

Udstyr: Fuldt møbleret. Tekøkken

og adgang til bad.

Beboer: Gæsteforsker el. lign.

Ikke-ryger.

Husleje: Kr. 2.900 pr. md., ekskl.

forbrug af varme.


Kontakt: E-mail:

[email protected].

Østerbro/Søerne

Period: From 1 May 2002 to

30 April 2004. Full period only.

Size: Apartment, 3(4) rooms,

106 sqm.

Equipment: Furnished.

Rent: Kr. 5.000 per month, incl.

heating and cable tv.

Deposit: Kr. 15.000.

MEDDELELSER FRAKØBENHAVNS UNIVERS ITET

for ph.d.-studerende ved det

universitet hvor projektet er

antaget. I overensstemmelse

med forskningsstrategien i

Sønderjyllands Amt prioriteres

projekter inden for Klinisk

Interventionsforskning og/el.

Sundhedstjenesteforskning.

Vilkår: Min. én af vejlederne skal

være ansat i det sønderjyske

sundhedsvæsen, hovedarbejds-

stedet skal ligge i Sønderjyl-

lands Amt, en væsentlig del af

projektarbejdet skal foregå

her. Der er til stillingen knyttet

dækning af kursusgebyrer

samt et anuum på kr. 25. 000.

Omfang: 3 år.

Ansøgning: Indehl. summarisk

projektbeskrivelse på maks. 1

s., den bedømte projektbeskri-

velse, kopi af bedømmelsen,

vejlederudtalelse fra samtlige

vejledere, samt ansøgerens CV.

Sendes til: Afdelingen for Forsk-

ning og lægelig Videreuddan-

nelse, Att.: Forskningsleder

Hanne Wielandt, Sydvang 1,

6400 Sønderborg.


Yderlige oplysninger: Afdeling

for Forskning og lægelig Vide-

reuddannelse, Sydvang 1, 6400

Sønderborg, tlf. 7418 2453,

www.sja.dk/ forsk-

laegeudd.nsf.

● STIPENDIER

RUF-Rejsestipendier til specialestuderendeMålgruppe: Specialestuderende

inden for områderne ulands-

relateret jordbrug og sundhed

samt andre områder af rele-

vans for dansk ulandsbistand

og -forskning med et god-

kendt specialeprojekt (inkl.

OSVAL II for medicinstuderen-

de).

Støtte: Et antal rejsestipendier à

maks. kr. 20.000 til billet, ud-

gifter til vaccinationer, visum,

forskningstilladelse, rejsefor-

sikring m.m. (dokumenterede

udgifter) samt maks. kr. 3.500

pr. md. til ophold. Det er en

forudsætning at der ikke op-

nås støtte til de samme udgif-

ter fra andet sted.

Ansøgning: Indehl. kort beskri-

velse af projektets hovedpro-

blemstilling, mål og metoder

(maks. 2 s.); skriftlig godken-

delse fra de projektansvarlige i

samarbejdslandet; kopi af rele-

vante eksamenspapirer; bud-

get inkl. specifikation af den

ansøgte sum; oplysninger om

finansiering fra anden side

m.m. Ansøgningsskemaer fås

hos de respektive uddannelses-

institutioner el. hos koordina-

torerne.


Uddeling: Primo april 2002.

Yderligere oplysninger: Netværk

for Jordbrugsrelateret Ulands-

forskning, koordinator Anne

Sørensen, KVL, Bülowsvej 17,

1870 Frb. C. el. www.pub-

health.ku.dk/enrecahealth

samt for andre relevante om-

råder Projektadm. RUF, c/o

Center for Udviklingsforskning,

koordinator Marie Louise

Tvede, Gl. Kongevej 5,

1610 Kbh. V, www.cdr.dk.

Statsstipendier fra RuslandTarget Group: Students from

Denmark.

Grants: 5 state scholarships: 1

scholarship for the full Bache-

lor’s or Master’s degree pro-

grammes or Specialist’s diplo-

ma programme, 4 scholarships

for the post-graduate course

of study (Aspirantyra) for

graduates already holding

master’s degree, Doctoral pro-

grammes (Ph.D. and D.sc.) and

familiarization courses.

Periode: The academic year 2002-

2003.

Application: For form and in-

struction contact Det Interna-

tionale Kontor, Fiolstræde 24,

1010 Kbh. K. Enclose copies of

references etc.

To be sent to: CIRIUS, Att.: Lone

Lundgaard Jensen, Fiolstræde

44, 1171 Kbh. K.

Deadline for applications: 1/5-02.

Stipendier til tyskeuniversiteterDas Rektorat-stipendium ved

Christian-Albrechts-Universität

zu Kiel

Målgruppe: Danske studerende

under 32 år ved højere uddan-

nelsesinstitutioner i Danmark

og med min. 2 års normerede

studier bag sig. Fortrinsvis stu-

derende på 4. semester og se-

nere studietrin på flg. fagom-

råder: humaniora, teologi, ju-

ra, samfundsvidenskaberne,

matematik og naturvidenska-

berne.

Støtte: Stipendieophold a 10 md.

med et beløb på ca. 570 euro

pr. md.

Periode: Fra 1/10-02 til 31/7-03

under kulturaftalen mellem

Danmark og Tyskland 2002-

2003.

Ansøgningsskema fås også på

www.ciriusonline.dk.

Humboldt-Universität zu Berlin


ved KU med min. 2 års norme-

rede studier bag sig, fortrinsvis

studerende på 4. semester og

senere studietrin.

Støtte: Stipendieophold a 10 md.

med et beløb på ca. 460 euro

pr. md.

Periode: Fra 1/10-02 til 31/7-03.

Universität zu Köln


ved KU med min. 2 års norme-

rede studier bag sig.

Støtte: Stipendieophold a ca. 9

md. med et beløb på ca. 500

euro pr. md.

Periode: Det akademiske år 2002-

2003.

For alle stipendier gælder

Ansøgning: Skema fås på Det in-

ternationale Kontor. Ansøg-

ning vedlægges bilag. Ansøge-

re skal beherske og kunne do-

kumentere kendskab til tysk.

Sendes til: Det internationale

Kontor, Fiolstræde 24, 1010

Kbh. K.


● LEGATER

Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen

Sætternissen havde været på

spil i avis 1. Ansøgningsfristen

til legaterne til studier og/el.

forskning i USA (se www.

daf-fulb.dk) er 13/3-02, kl. 12.00

og ikke 13/4-02.

Axel H`s RejselegatMålgruppe: Juridiske kandidater

og doktorer.

Støtte: Portioner efter legatbe-

styrelsens skøn til videnskabe-

lige studieophold i udlandet

med sigte på forskning og vi-

dereuddannelse.


om ansøgerens uddannelse,

beskæftigelse og videnskabeli-

ge kvalifikationer; bevis for

den juridiske kandidatuddan-

nelse og evt. bevis for den juri-

diske bacheloruddannelse; rej-

setidspunkt, varighed og mål

for den påtænkte studierejse;

fyldig redegørelse for det fag-

lige formål med studierejsen;

forventede udgifter ved rejsen,

herunder om hvorledes belø-

bet er beregnet. Det bedes op-

lyst om rejsen kan foretages

hvis der tildeles et mindre be-

løb end ansøgt og om der er

opnået el. søgt tilskud til sam-

me formål fra anden side og i

bekræftende fald hvorfra og

med hvilke beløb.

Sendes til: Axel H’s Rejselegat,

Det samfundsvidenskabelige

Fakultet, Aarhus Universitet,

Ndr. Ringgade, bygning 327, 3.,

8000 Århus C.


Uddeling: Ult. maj.

Yderligere oplysninger: Legatets

formand, lektor Tom Latrup-

Pedersen, tlf. 8942 1468.

Konsul Axel Nielsens MindelegatMålgruppe: Studerende ved sam-

funds- og sprogvidenskabelige

uddannelser ved handelshøj-

skoler og universiteter.

Støtte: Portioner på kr. 10.000 –

50.000 til studierejser i udlan-

det af min. 3 md. Ikke gruppe-

rejser.

Periode: Studieophold efter 1/4-02.

Ansøgning: Ansøgningsskemaer

fås hos SU-kontoret, Fiolstræde

22, 1171 Kbh. K. Vedlæg doku-

mentation for den udenland-

ske uddannelsesinstitutions

accept af ansøgerens tilknyt-

ning til institutionen og et fyl-

destgørende budget.

Sendes til: SU-kontoret.


Uddeling: Inden sommerferien.

Bernths RejselegatMålgruppe: Dygtige yngre juri-

diske kandidater – i særlige

tilfælde også studerende – fra

danske universiteter.

Støtte: Til studieophold i udlandet.


om kvalifikationer, studiepla-

ner, studiested, forventede ud-

gifter.

Sendes til: Legatets bestyrelse,

c/o prof., dr.jur. Mads Bryde

Andersen, Retsvidenskabeligt

Institut A, Studiestræde 6,

1455 Kbh. K.


Keld Fredbergs LegatMålgruppe: Kursister der har af-

sluttet en adgangsgivende ek-

samen ved VUC Odense og

som læser ved en dansk ud-

dannelsesinstitution.

Støtte: Portioner a kr. 1.000.

En person kan tildeles flere

portioner.

Ansøgning: Vedlæg dokumenta-

tion for optagelse på undervis-

ningsinstitution med angivelse

af start- og sluttidspunkt. Ske-

ma fås hos VUC Odense, Jern-

banegade 20, 5000 Odense C.

Sendes til: VUC Odense.

Ansøgningfrist: 2/4-02.

Uddeling: Juni.

Yderligere oplysninger: VUC

Odense, tlf. 6313 9393.

Ingeniør Svend G. Fiedler oghustrus legat til fremme afbotanisk arkæologisk forsk-ningMålgruppe: Ph.d.-studerende, sti-

pendiater og andre med kandi-

dateksamen, men uden fast

ansættelse.

Støtte: Legatportioner på ml. kr.

3.000 og 15.000. Uddeles for-

trinsvis til konkrete opgaver

som feltarbejde, museumsar-

bejde m.v. der kræver ophold i

udlandet.

Ansøgning: Indehl. beskrivelse af

formål, budget, CV, herunder

adresse og CPR-nummer samt

evt. referencer og andet rele-

vant. Sendes i 3 eks.

Sendes til: Institut for Arkæologi

og Etnologi, Att.: Lektor Ulla

Lund Hansen, Vandkunsten 5,

1463 Kbh. K.

Ansøgningsfrist: 1/3-02

Uddeling: Ult. marts.

Mette Winkler’s fond tilstøtte for kvindeidrætten iDanmark Målgruppe: Aktive inden for det

videnskabelige, pædagogiske

el. administrative område i f.m.

kvindeidræt.

Støtte: Særligt støtte til rejsele-

gater til deltagelse i konferen-

cer, kongresser, seminarer m.v.

i ind- og udland. Især til rejse-

ophold for deltagelse i

IAPESGW’s arrangementer.

Ansøgning: Skema fås på neden-

stående hjemmeside el. på tlf.

3532 0823 ml. 10-11.

Sendes til: Mette Winkler’s Fond,

c/o Institut for Idræt, Køben-

havns Universitet, Nørre Allé

51, 2200 Kbh. N.

Ansøgningsfrist: 1/3-02, kl. 12.00.

Yderligere oplysninger: Se

www.ifi.ku.dk.

Uddeling: 1/3 og 1/9-02.


Forår i Studentermenigheden på Amager Studentermenigheden på Amager er folkekirkens studenterfo-

rum bestående af studerende, studenterpræsten og en akade-

misk medarbejder. Arrangementerne afholdes i Hans Tausens Kir-

ke på Islands Brygge eller på Københavns Universitet Amager.

Tro på tværs – et samtaleforum med indbudte gæster

Hver anden torsdag kl. 15.15 – 16.30 (KUA, lok. 13.1.59) om tro,

moral og politik. Første gang – 14/2 – indleder Imam Fatih Alev

og Kathrine Kofod fra Kristeligt Forbund for Studerende med

emnet: Koranen og Bibelen – hvilken slags bøger er det? Anden

gang – 28/2 – er dagens gæst Sherin Khankan, stifter af Kritiske

Muslimer og stud.mag. i religionsvidenskab.

Studiekreds om den nordiske protestantisme og velfærdsstaten

Med udgangspunkt i artikler af bl.a. Tim Knudsen, Per Ingesman

og Thyge Svenstrup drøfter vi forholdet mellem kristendom

og velfærdssamfund, demokrati og socialisme. Det vil være en

fordel at have læst bogen med ovennævnte titel (Århus Universi-

tetsforlag 2000. Red. Tim Knudsen) der gennemgås af stud.mag.

Carsten Frimand og Studenterpræst Hans Anker Jørgensen. Mø-

derne finder sted 21/2 og 7/3 kl. 15.15 – 16.30 i lok. 13.1.57 på KUA.

Kulturudflugter

Forårsturene går til Davids Samling (den islamiske afdeling),

Østre Gasværk Teater for at se Jesus Christ Superstar og Nikolaj

Udstillingsbygning for at opleve Hotel Pro Formas

jesus_c._odd_size. For nærmere oplysninger kontakt Jennie

Gunnarsen, e-mail: [email protected].

Pilgrimsrejse

Studentermenigheden planlægger en pilgrimsrejse til

Birgitta Klosteret i Vadstena, Sverige i starten af maj måned.

For nærmere oplysning kontakt Tashia Dam, e-mail:

[email protected] el. Jennie Gunnarsen.

Studenterpræst Hans Anker Jørgensen prædiker

10/2 kl. 11.00 – Fastelavn med børn

17/3 kl. 11.00 – Mariæ Bubudelse

29/3 kl. 16.00 – Rytmisk Langfredagsliturgi

31/3 kl. 11.00 – Påskedag

10/4 kl. 14.00 – Religionsmøde: Kristendom – Islam med Sherin

Khankan

21/4 kl. 11.00 – Tornebusken – vejen, sandheden og livet

9/5 kl. 11.00 – Kristi Himmelfart

20/5 kl. 11.00 – 2. Pinsedag

16/6 kl. 11.00 – Den fortabte søn

Der er altid mulighed for at stille spørgsmål til præsten ved kaf-

fen efter gudstjenesterne.

Lektor Elmo Due, pastoralseminariet, prædiker

17/2 kl. 11.00 – Hvem er størst

24/3 kl. 11.00 – Palmesøndag

Studenterpræst Hans Anker Jørgensen er ansat af folkekirken

som studenterpræst på KUA og står til rådighed for personlige

samtaler. Studenterpræsten foretager også kirkelige handlinger

for de studerende som fx vielser. Du kan aftale at mødes med

Hans Anker Jørgensen på hans kontor på KUA eller komme forbi

i træffetiden, KUA, lok. 13.1.69, e-mail: [email protected], tlf.

3532 8017 (onsdag-torsdag, bedst kl. 11-12) eller i Hans Tausens

Kirke, Halfdansgade 6, tlf. 3257 5698 (tirsdag efter aftale el. fre-

dag kl. 11-12). Tlf. privat 4818 0950. Alle øvrige foredrag arran-

geres løbende i denne avis. For yderligere oplysninger, se

www.hum.ku.dk/sma.

FO

TO

: JE

SU

S C

HR

IST

SU

PE

RS

TA

R,

SC

AN

PIX

Det Letterstedtske SelskabDen danske afdeling

Støtte: Til enkeltpersoner som

tilskud til studierejser i et el.

flere andre nordiske lande.

Maks. kr. 5.000.

Ansøgning sendes til: Prof.

Vagn Skovgaard-Petersen,

Svanevænget 4, 2100 Kbh. Ø.


● FORSKNINGS-STØTTE

Letterstedtska FöreningenStøtte: Til videnskabelige arbej-

der med sammenlignende stu-

dier i nordiske forhold; forske-

res gæstebesøg i andre nordi-

ske lande; konferencer; tryk-

ning af publikationer af fælles

nordisk interesse samt kunst-

nerisk udveksling i Norden.

Sendes til: Letterstedtska Före-

ningen, Box 34037, 100 26

Stockholm, Sverige.

Ansøgningsfrist: 1/3-02 og

15/9-02.

Uddeling: To uddelinger i 2002.

Novo Nordisk FondenUdvalget for KunsthistoriskForskningStøtte: Til projekter inden for

kunsthistorisk forskning: Selv-

stændige projekter el. en klart

angivet del af et større projekt

inden for kunsthistorisk forsk-

ning, herunder klassisk arkæo-

logi. Desuden støtte til projek-

ter som kan bidrage til at ud-

vikle kunsthistorisk forskning.

Forskningen skal fortrinsvis ud-

føres i Danmark.

Ansøgning: Skema og vejledning

fås på www.novonordisk-

fonden.dk el. i fondens

sekretariat, tlf. 4443 9038 el.

e-mail: [email protected]. Sen-

des i 5 eks. Ansøgninger mod-

tages ikke som fax el. e-mail.

Sendes til: Novo Nordisk Fonden,

Brogårdsvej 70, postboks 71,

2820 Gentofte.

Ansøgningsfrist: 7/3-02, kl. 16.00.

Uddelingen: Medio april 2002.

Einar Hansens forskningsfondStöd: Projekter som syftar till att

främja vetenskapligt samarbe-

te och institutionkontakter

mellan de humanistiska disci-

plinerna vid Köpenhamns och

Lunds universitet genom sym-

posier, exkursioner och gästbe-

sök.

Ansökan: Blankett på

www.eken.lu.se/stipenider el.

tlf. 046-222 71 44/45/48.

Sändas till: Prof. Sten Åke Nils-

son, Institutionen för konst-

och musikvetenskap, Box 117,

221 00 Lund, Sverige.

Ansökningstid: 1/3-02.

● UDDANNELSE


Nyt optag på HumanbiologiÅbent hus

Indhold: Uddannelsens studiele-

der og studerende vil fortælle

om studiets opbygning og ind-

hold. Uddannelsen består af to

hovedfag: cellebiologi og hu-

man patofysiologi samt en ræk-

ke metodekurser og naturvi-

denskabelige redskabsfag. Der

indgår tillige to kliniske kurser

på et universitetshospital.

Ansøgningsfrist for optag:

5/4-02, kl. 12.00.

Møde: 28/2-02, kl. 15.00.

Sted: Panum Instituttet,

Hannover Auditoriet.

Arrangør: Studienævn for

Humanbiologi, tlf. 3532 7528.

● EKSAMEN

Naturvidenskab ▼

EksamenstilmeldingTilmelding til eksaminer på bache-

lor- og kandidatuddannelsen

Fag: Matematik, Datalogi, Stati-

stik, Aktuar, Matematik-Økono-

mi, Fysik, Astronomi, Biofysik,

Geofysik, Kemi, Miljøkemi, Bio-

kemi, Geografi, Geologi, Geo-

logi-Geofysik, Biologi og Idræt.

Termin: Sommereksamen 2002.

Tilmelding: Uge 9-10 (25/2 – 8/3-

02) på www.ku.dk/selvbetje-

ning/ el. på Studie- og Eksa-

menskontoret, Øster Voldgade

3. Tilmelding kan ikke finde

sted på institutterne. Eftertil-

melding er ikke mulig.

Afmelding: Alle afmeldinger til

eksamen skal ske skriftligt til

Studie- og Eksamenskontoret

senest 1 uge før eksamen. Ved

mundtlige eksaminer der

strækker sig over flere dage,

regnes fristen fra en uge før

første eksamensdag.


www.nat.ku.dk/studadm el.

Studie- og Eksamenskontoret,

Øster Voldgade 3,

tlf. 3532 4260, e-mail: NAT-

[email protected].

● KURSER

Kurser på Det KongeligeBibliotekKursus: Introduktion til Det Kon-

gelige Biblioteks hjemmesider,

især REX-databasen og biblio-

tekets klassifikationssystemer.

Tid: 19/2-02, kl. 10.15-13.15.

Sted: KUA.

Kursus: Introduktion til tidsskrifts-

søgning og artikelsøgning.

Tid: 14/2-02, kl. 13.15-16.15.

Sted: KUA.

Tid: 20/2-02, kl. 10.15-15.15.

Sted: Fiolstræde.

Tilmelding: Telefonisk henven-

delse til Det Kgl. Biblioteks

servicetelefon, tlf. 3347 4747#1

el. via e-mail: [email protected].

Evt. ændringer kan ses på:

www.kb.dk/yd/kurser/.

Kurser med fokus på udviklingslandeSætternissen havde været på spil

i avis 1. Vi bringer opslaget i

sin korrekte ordlyd.

Indhold: Ved Afdelingen for In-

ternational Sundhed på Kø-

benhavns Universitet udbydes

ekstraordinært to kurser med

fokus på udviklingslandene:

“Health in Emergencies” og

“HIV/AIDS, Prevention, Con-

trol, Care and Advocacy.”

Kurserne er et led i Master of

International Health-program-

met. Optagekrav svarende her-

til. Begrænset deltagerantal.

Sprog: Engelsk.

Tid: 7/3 – 5/4-02.

Sted: Panum Instituttet, Nørre

Allé 4-6, 2200 Kbh. N.

Pris: Kr. 10.000.


Yderligere oplysninger: Birgitte

Gantriis, Afd. f. Int. Sundhed,

tlf. 3532 7634,

e-mail: B.Gantriis@pubhealth.

ku.dk. Se også www.pub-

health.ku.dk/mih/mih.html.

Humanistisk sundhedsforskning Ph.d.-kursus

Målgruppe: Ph.d.-studerende in-

den for sundhedsvidenskab,

samfundsvidenskab og huma-

niora samt andre interesserede

der bruger humanistiske meto-

der og teorier i deres projekter.

Indhold: Introduktion til teorier

og metoder inden for humani-

stisk forskning af relevans for

sundhedsforskning og diskus-

sion af deltagernes projekter.

Kursusledere: Lene Koch og

Signild Vallgårda, Afdeling for

Sundhedstjenesteforskning,

Institut for Folkesundhedsvi-

denskab, tlf. 3532 7961, e-mail:

[email protected] el.

[email protected].

Tid: 13/5 – 17/5-02.

Sted: Panum Instituttet, Bleg-

damsvej 3.

Yderligere oplysninger: Kursus-

sekretær Asmah Hussain,

tlf. 3532 7628, e-mail:

[email protected] el.

www.pubhealth.ku.dk/stf/phd-

kursus.html.

● MØDER

Temaaften: Kejserens AtlasIndhold: Både klodens miljø og

kærligheden er på katastrofe-

kurs når Ib Michael læser ud-

valgte passager fra sin nye ro-

man Kejserens Atlas (2001).

Derefter samtale med forfatte-

ren. Aftenen indledes med

gudstjeneste hvor fhv. miljømi-

nister Svend Auken prædiker.

Efter arrangementerne er der

café med vand, vin og øl.

Tid: 12/2-02, kl. 19.30.

Sted: Hans Tausens Kirke,

Halfdansgade 6.

Arrangør: Studentermenigheden

på Amager,

www.hum.ku.dk/sma.

Fra GrækenlandIndhold: Gå hjem møde i serien

“Fortællinger og kultur”.

Oplæg og samtale.

Tid: 26/2-02, kl. 17.00 – 19.30.

Sted: Vimmelskaftet 35 B, 5.

Arrangører: EVAs ARK, tlf. 3332

1824, e-mail: [email protected].


www.evasark.dk.

Åbent Hus på Københavns UniversitetMålgruppe: Potentielle stude-

rende.

Indhold: Orientering om studier-

nes indhold, tilrettelæggelse

og erhvervsmuligheder samt

præsentation af de fysiske

rammer. Mulighed for at møde

studerende, undervisere og

studievejledere.

Tid: 28/2-02. De fleste fag afhol-

der to præsentationsrunder,

kl. 12 og kl. 15.

Sted: Institutter og fag på

Københavns Universitet.

Arrangør: Den Centrale Studie-

og Erhvervsvejledning i samar-

bejde med fakulteterne, se

www.ku.dk.

Åbent Hus aftenvejledningMålgruppe: Ansøgere til Køben-

havns Universitet.

Indhold: Orientering om studie-

valg og optagelsesregler på

Københavns Universitet.

Tid: 28/2-02, kl. 18.30.

Sted: Fiolstræde 22, 4.

Arrangør: Den Centrale Studie-

og Erhvervsvejledning, se

www.ku.dk.

● SEMINARER OGWORKSHOPS

Ikonografi, digitalisering og teaterIndhold: Seminar ved dott.ssa

Chiara Barbieri, Università

degli Studi, Dipt. di Storia della

Arti e dello Spettacolo, Firenze

om teaterikonografi. Chiara

Barbieri er centralt placeret i

udviklingen af programmet

Dionysos der sigter mod om-

fattende digitalisering af iko-

nografi fra definerede perio-

der. Seminaret vil give eksem-

plificerende indføring i pro-

grammets principper og pro-

blematik af fx systematisk, tek-

nisk, kildekritisk, kunsthistorisk

art.

Tid: 15/2-02, kl. 13-16.

Sted: Teatervidenskab, KUA, lok.

9.3.14.

Arrangører: Kunsthistorie, Dans

og Teatervidenskab.

Grundloven og friheds-rettighederne. KvindernesGrundlov, CEDAWKonference/møde

Indhold: Oplæg og diskussion på

dansk for (især) udenlandske/

nydanske kvinder.

Oplægsholdere: Elisabeth Arnold

MF og Grete Bille, valgobserva-

tør.

Tid: 19/2-02, kl. 17 – 20.

Sted: Vimmelskaftet 35 B, 5.

Arrangører: EVAs ARK, tlf. 3332



www.evasark.dk.

From Gas to Gene: Molecular mechanism ofoxygen sensing in healthand diseaseTime: 21/2-02, kl. 13.15-17.00.

Venue: Zoologisk Institut, Univer-

sity of Copenhagen, Universi-

tetsparken 15, building 12,

aud. 2.

Organizer: Jens Høiriis Nielsen,

Institute of Medical Biochemi-

stry and Genetics (IMBG), Uni-

versity of Copenhagen, Panum

Institute, e-mail:

[email protected].

Additional information: For ab-

stracts see www.biokemi.org.

Farvel til Folkloristik?Livet, døden og kærligheden

Indhold: I anledning af nedlæg-

gelsen af Center for Folklori-

stik ved Københavns Univer-

sitet afholdes et seminar der

sætter fokus på den folklori-

stiske faglighed. Formålet er at

markere fagets aktualitet og

spændvidde, for selv om faget

ikke længere eksisterer på

noget dansk universitet er

folkloristik et levende fag.

Med kvalitative studier og en

kritisk tilgang til normer og

forestillinger beskæftiger fol-

kloristikken sig med hverdags-

kulturen.

Oplæg: Dyrefilm som mytologi-

ske fortællinger ved forfatter

og BA Charlotte Weitze Chri-

stensen; Bevaring af ansigter.

Visuel folkloristik ved cand.mag.

Helle Mathiasen; Refleksioner

over kulturelle spejlbilleder.

Visuelle fortællinger om lighe-

der og forskelle ved cand.mag.

Nina Monefeldt Wittendorff;

At træde ud af en bus og så

bare sige ‘wauww!’ – Rejsen-

des kulturelle paradisforestil-

linger ved cand.mag. Sarah

Holst Kjær; Neverland tur/re-


Rens et kraniumTag børnene med på Zoologisk Museum i vinterferien. Fra den 9. til den 17. februar, kl. 10.00-17.00, kan du

blandt andet rense dit eget minkkranium eller se en konservator dissekere pattedyr. Du kan også høre

gode historier i eventyrhulen.

Zoologisk Museum, Københavns Universitet, Universitetsparken, tlf. 3532 1000

Overvejer du studieophold i udlandet?

Kom til International Markedsdag den 21. februar 2002

på Københavns Universitet

Københavns Universitet afholder en International Markedsdag

målrettet dig der overvejer studieophold i udlandet. En række

internationale organisationer vil deltage og informere om mulig-

hederne i netop deres hjemlande. Derudover vil du kunne høre

om studiemuligheder gennem Københavns Universitets udveks-

lingsaftaler samt få information om ansøgningsprocedure, for-

håndsgodkendelse, merit og meget mere.

Markedsdagen vil bestå af mindre informationssessions, boder

hvor du kan få svar på individuelle spørgsmål samt en internatio-

nal café hvor du kan få en snak med internationale studerende

eller medstuderende der har været på udenlandsophold.

Vi glæder os til at se dig den 21. februar 2002 i Festsalen på Frue

Plads.

Københavns Universitets internationale Kontor, Fakulteterne ved

Københavns Universitet

Samt særligt inviterede:

Australian Trade Commission

British Council

Institut Francais

Danmark-Amerika Fondet & Fulbright Kommissionen

Goethe Instituttet

Europa Kommissionen og Europa Parlamentet

Mere information: www.ku.dk/sa/inter.

FO

TO

: S

TO

CK

SH

OP


PPUMA’s kursuskatalog for foråret 2002 erudkommet og sendt til alle universitetetsenheder. Kurserne skal bidrage til at alle

medarbejdere på Københavns Universitet erbedst muligt rustet til at løse nuværende ogfremtidige arbejdsopgaver og derigennem sikreen stadig udvikling af Københavns Universitet.

PUMA’s konsulenter tilbyder også deres bi-stand til specifikke opgaver ude i enhederne.Som noget nyt introduceres Administrativt10.000 km’s eftersyn dette forår.

KonsulentydelserPUMA tilbyder hjælp til selvhjælp. Med ud-gangspunkt i enhedens opgaver, redskaber ogønsker tilbyder vi rådgivning omkring admini-strative rutiner med henblik på at optimere detdaglige arbejde.

Medarbejderudviklingssamtaler på instituttet:Med den ny personalepolitik for KøbehavnsUniversitet og nye retningslinjer for kompeten-ceudvikling skal alle medarbejdere på Køben-havns Universitet årligt tilbydes en samtale medderes nærmeste leder. PUMA tilbyder at væresparringspartner i den indledende fase.

Ud over de kurser der er annonceret i kursus-kataloget, tilbyder PUMA Skræddersyede kurser:PUMA skræddersyr kurser i samarbejde med deenkelte enheder. PUMA’s konsulenter tager ud-gangspunkt i enhedens aktuelle behov og sam-mensætter forløb der passer til den konkretesituation.

For yderligere information se kursuskatalogeteller kontakt PUMA.

Forårets nyhederDette forår byder på en række kursusnyhederinden for områderne Ledelse og organisation,Personale og forvaltning, Internet og Pædago-gik. Kataloget indeholder naturligvis også gam-le kendinge der introducerer medarbejdere tilKU’s administrative systemer og procedurer.

I det følgende præsenteres forårets nyhederkort. Der gives et overblik over hvilke kurser derafholdes, hvornår og hvor længe de varer. Seogså www.ku.dk/puma.

Kurserne i foråret

Ledelse og organisation

Alle 4 kurser der udbydes inden for dette områ-de er nyheder.

Coaching – en metode til udvikling: Coachinger en struktureret metode til at iscenesætte ud-vikling i relation til både den enkelte medarbej-der, organisationen samt lederen selv.

Personlige kompetencer i projektledelse: Sætterfokus på udfordringer og muligheder i projekt-ledelse, de personlige kompetencer hos projekt-lederen samt projektledernetværk.

Projektarbejdsformen og den aktive deltager:Kurset giver introduktion til det at arbejde i pro-jekter og de dilemmaer man som deltager måforholde sig til når man skal indgå i et projekt.

Teamledelse-afdelingsledelse: Deltagerne påkurset vil arbejde med egne roller som teamle-dere ud fra emner som: Situationsbestemt le-delse, delegering og coaching af medarbejdere,vanskelige samtaler og svære beskeder.

Kursus/DatoCoaching – en metode til udvikling:

24. og 25. april (2 dage).Personlige kompetencer i projektledelse:

29. og 30. april (2 dage).Projektarbejdsformen og den aktive deltager:

18. marts (1 dag).Teamledelse – afdelingsledelse:

15. april (1 dag).

Personale og forvaltning

Inden for dette område byder foråret på 4 ny-heder.

Administrativ formidling – kort og godt!: Spe-cielt det administrative skriftsprog har en ten-dens til at blive unødigt stift. Ikke af ond viljefra skribentens side, men nok så meget fordiformuleringerne har en lang – og tung – tradi-tion bag sig. Formålet med kurset er at øge del-tagernes sprogbevidsthed og viden om hvordanen tekst fungerer.

Aktiv korrekturlæsning: Kurset gør deltagernebedre til at finde og rette fejl i en tekst. Men forat en tekst er vellykket, er det ikke tilstrække-ligt, at den er formelt korrekt. Derfor gøres del-tagerne også bevidste om kravene til en velfor-muleret tekst.

Følelsesmæssig intelligens på arbejdspladsen:Kurset arbejder med følelsesmæssig intelligenssom redskab til at skabe tillid, loyalitet, engage-ment, sammenhold og forandringsvilje i ar-bejdssituationen.

Stresshåndtering: Stress er et væsentligt sam-fundsproblem som kan have alvorlige følgesyg-domme i kølvandet. Kursets formål er at lærekursisterne at mindske eller helt fjerne stress ogderved øge trivsel, produktivitet og kreativitet.

Kursus/Dato:Administrativ formidling – kort og godt!:

13. marts (1 dag).Mødeteknik:

28. februar (1 dag).Referatteknik:

6. februar (1 dag).Aktiv korrekturlæsning:

3. april (1 dag).Følelsesmæssig intelligens på arbejdspladsen:

8. april (1 dag).Stresshåndtering: afholdes 2 gange i foråret:

25. februar og 12. marts (4 timer).Introduktion til journal og ScanJour:

22., 23. og 30. april (3 dage).Udvidet brug af ScanJour:

6. juni (1 dag).Selvbetjening af telefonbogen:

18. marts (11/2 time).Ferie- og fraværsregistrering i ScanPas:

22. april (3 timer).Kend din arbejdsplads – introduktion til Københavns Universitet:

To forløb afvikles i foråret. Tid og sted meddelesdirekte til deltagerne.

Pædagogik

Inspiration og fornyelse for erfarne undervisere:Ved stadig at fokusere på at blive en bedre un-derviser undgås rutine og stagnation. Måletmed kurset er at inspirere erfarne universitets-lærere til at videreudvikle deres undervisning.

Lær at bruge stemmen bedre: Mange under-visere mangler basal viden om, hvordan manudnytter og forbedrer stemmens muligheder.Bruger vi gennem længere tid stemmen forkert,indskrænkes dens muligheder. At få styr påstemmen giver fysisk og psykisk overskud såman kan koncentrere sig om indholdet.

Kursus/DatoInspiration og fornyelse for erfarne undervisere:

18. februar (3 timer).Lær at bruge stemmen bedre:

20. marts (1 dag).Pædagogisk lynkursus:

11. februar (4 timer).Projekt- og specialevejledning:

14. marts (1 dag samt 1/2 opfølgningsdag deraftales under forløbet).

Studieadministration

I foråret udbydes følgende kurser:

Kursus/DatoServicering og vejledning af den studerende:

16. april (1 dag).Introduktion til Fønix: afholdes 2 gange i foråret:

21. februar og 24. april (3 timer).Ph.d.-administration – økonomi:

11. marts (4 timer).Ph.d.-administration – studieadministration:

4. marts (4 timer).

Økonomi og regnskab

Inden for dette område udbydes 10 gamle ken-dinge.

Kursus/DatoKU Økonomi:

21. marts (1 dag).KU Regnskab:

17. april (1 dag).Ekstern finansiering:

27. februar (1 dag).Regnskabsafstemning:

10. september (11/2 time).Kontering:

30. maj (11/2 time).Kontoudskrifter:

30. maj (11/2 time).MiniRegn introduktion: afholdes både i foråretog efteråret:

16. maj og 9. oktober (3 timer).MiniRegn avanceret: afholdes 2 gange i foråret:

6. februar og 22. maj (1 dag).ØSS for begyndere: afholdes 2 gange i foråret:

19. marts og 6. maj (1 dag).Tjenesterejsecirkulære og rejseafregning: afholdes både i foråret og efteråret:

21. februar og 25. september (2 timer).

Internet

Foråret byder på to nye kurser.Målrettet kommunikation i webtekster: Giver

deltagerne indblik i hvilke overvejelser man børgøre sig når man skriver og redigerer tekster tilnettet.

Brug af nye elektroniske kommunikationsfor-mer: Formålet er at deltagerne bliver mere be-vidste og bedre til at bruge de mange mulighe-der og faldgruber der er ved de nye elektroniskekommunikationsformer.

Kursus/DatoFrontPage 2000 introduktion: afholdes to gangei foråret:

25. og 26. februar samt 17. og 18. april (2 dage).Målrettet kommunikation i webtekster:

25. april (4 timer).Brug af nye elektroniske kommunikations-former:

12. marts (5 timer).

IT-kurser hos 4D konsulenterne

PUMA’s uddannelsesaftale med 4D konsulenter-ne omfatter flere forskellige uddannelsestilbud:

Åbne kurser til Københavns Universitets priser.Test til pc-kørekort.Lukkede kurser for afdelinger eller grupper af

medarbejdere.

Aftalen med 4D konsulenterne omfatter uddan-nelsestilbud inden for Microsofts mest alminde-lige edb-programmer. Aftalebeskrivelsen med4D konsulenterne findes i kursusprogrammetog på PUMA’s hjemmeside.

Sprogkurser på studieskolen

PUMA’s aftale med Studieskolen i Københavnom sprogundervisning omfatter følgende:

Kursus i engelsk for administrative medarbejde-re på Københavns Universitet.

Kursus i engelsk for laboranter på KøbenhavnsUniversitet.

Kursus i dansk på alle niveauer for udlændingeansat på Københavns Universitet.

Beskrivelse af aftalen med Studieskolen findes ikursuskataloget og på PUMA’s hjemmeside.

Praktiske oplysninger

Yderligere information om PUMA’s kurser fin-des i kursuskataloget der er sendt til alle enhe-der på universitetet.

Oplysningerne er ligeledes tilgængelige påwww.ku.dk/puma/. Det er også muligt at be-stille flere kursuskataloger på tlf. 3532 2659 el. e-mail: [email protected].

For interne kurser opkræves normalt en kur-susafgift på kr. 600 pr. dag uanset kursusart.Optagelse sker i den rækkefølge vi modtagertilmeldingerne – altså “først til mølle...”. Til-meldingen er bindende og skal som regel værePUMA i hænde senest tre uger før kursets start.

Tilmeldingsblanketter findes bagest i det tryk-te kursuskatalog eller på PUMA’s hjemmeside.

PUMA-kurser for KU-ansattePUMA beskæftiger sig med kursusvirksomhed, journalkoordinering og konsulentvirksomhed inden for

personale- og organisationsudvikling. To gange årligt udsendes et kursuskatalog med et bredt udvalg af

kurser for alle ansatte ved universitetet. Læs mere om forårets kurser på www.ku.dk/puma.

PUMA tilbyder hjælp til selvhjælpKurser for alle medarbejdere på Københavns Universitet – PUMA’s kursuskatalog – foråret 2002

tur. Overskridelsens land og in-

dividets rejse fortalt af unge

technoravere ved cand.mag.

Pernille Obitz Mathiessen;

Kærlighedens ulidelige valgfri-

hed. Om følelsernes fornuft og

kærlighed i selvsving ved

cand.mag. Caroline Beck; For-

tælling, eksistens og virkelig-

hed – forældres fortællinger

om dødfødsel ved cand.mag.

Lone Ree Milkær; Den lykke-

lige cand.mag. – en fortælling

om humor, handicap og spe-

cialeskrivning ved cand.mag.

Trine Ravn.

Tid: 23/2-02 kl. 11-17.

Sted: Den Sorte Diamant, Blix-

ensalen.

Yderligere oplysninger: Sarah

Holst Kjær, tlf. 3331 5272.

Seminar om designteoriIndhold: Fokus på den aktuelle

designforskning med emner

inden for digitalt design, de-

signhistoriografi, designkura-

tering, designpædagogik samt

branding og vareæstetik.

Program fås på hjemmesiden.

Tid: 1/3 – 2/3-02.

Sted: IT-højskolen i København.

Tilmelding: Inden 19/2-02.

Arrangør: Institut for Kunsthisto-

rie, Lars Dybdahl og IT-højsko-

lens Afdeling for Digital Æste-

tik og kommunikation, Ida

Engholm.

Yderligere oplysninger: http://

diac.it-c.dk/designseminar.

FAU-Seminar 2002: Partners in Development?Target group: Development

researchers, practitioners and

students.

Speakers: Jan Nederveen Pieter-

se; Alan Fowler; Tilman Alten-

burg.

Workshops: State to State Aid –

Politics, Partnership and Parti-

cipation; NGO Partnerships as

Capacity Building?; Private

Sector Development – The Role

of Global and Local Firms in

Development; Corporate Social

Responsibility.

Time: 7/3 – 9/3-02.

Venue: Djursvold Kursuscenter,

Grenå.

Additional information: Contact

The Association of Develop-

ment Researchers in Denmark

(FAU), c/o CDR, tel. 3385 4690,

e-mail: [email protected]. Postal Ac-

count: 1 65 11 61 or

www.udviklingsforskning.dk.

By og land i Europæisk MiddelalderTværfagligt Symposium

Oplægsholdere: Prof. Niels Lund,

Inst. for Historie, KU;

cand.mag., ph.d.-stip. Anne

Katrine Gjerløff, Inst. for Histo-

rie, KU; fil.dr. Peter Carelli,

Arkeologiska institutionen,

Lunds universitet; cand.mag.,

museumsinspektør Lars Jør-

gensen, Nationalmuseet; un-

dervisningsassistent, ph.d.-stip.

Kim Esmark, Inst. for Historie,

RUC; cand.phil., ph.d.-stip.

Hanne Fabricius, Inst. for Ar-

kæologi og Etnologi, KU;

dr.phil., lektorvikar John Lind,

Syddansk Universitet; projekt-

seniorforsker Jan Bill, National-

museets Marinarkæologiske

Forskningscenter; cand.mag.,

enhedsleder Per Kr. Madsen,

Nationalmuseet; cand.mag.,

ph.d.-stip. Helle Sørensen, Det

Juridiske Fakultet, KU; mag.art.

Michael H. Gelting, Rigsarkivet.

Tid: 15/3-02, kl. 9.30-17.00.

Sted: Vandkunsten 5, Aud. C.

Tilmelding: Frokost i huset kan

bestilles hos Hanne Fabricius,

e-mail: [email protected] se-

nest 14 dage før.

Arrangør: Institut for Arkæologi

og Etnologi samt Middelalder-

Cirkelen ved Institut for Histo-

rie.

Gaining Insight from Research InformationCall for Papers for the 6th inter-

national conference on

Current Research Information

Systems – CRIS 2002.

Time: 29 – 31/8-02.

Venue: Kassel, Germany.

Organizer: The University of

Kassel and the Social Science

Information Centre, Bonn in

cooperation euroCRIS.

Additional information: See

www.eurocris.org/cris2002.

● DISPUTATS-FORSVAR

Humaniora ▼

Thomas ScheikeTitel: Dynamic Event History

Models.

Officielle opponenter: Prof.

Michael Sørensen og prof. Dr.

Ludwig Fahrmeir.

Opponenter ex auditorio: Kan

tilmelde sig hos leder af forsva-

ret.

Tid: 28/2-02, kl. 14.00 præcis.

Sted: Universitetsparken 5, Aud.

6.

Yderligere oplysninger: Dispu-

tatsen (Aalborg 2002) kan fås

ved henv. til doktoranden,

e-mail: [email protected] el. på

www.math.auc.dk/people/

staff/ts.htm. Bedømmelsesud-

valgets indstilling kan fås ved

henv. til Det Naturvidenskabe-

lige Fakultet, tlf. 3532 4256,

e-mail: [email protected].

● PH.D. -FORSVAR

Teologi ▼

Anna VindTitel: Latomus og Luther. Striden

om, hvorvidt enhver god ger-

ning er synd.

Tid: 22/2-02, kl. 13.00.

Sted: Købmagergade 46, 1. sal,

Aud. 7.

Samfundsvidenskab ▼

Cand.scient.anth. Karen ValentinTitel: The Paradox of Schooling –

The Possibilities of Formal

Education for Squatter Families

in Kathmandu, Nepal.

Tid: 15/2-02, kl. 14.00.

Sted: Institut for Antropologi,

Aud., Frederiksholms Kanal 4.

Yderligere oplysninger: Afhand-

lingen kan købes inden forsva-

ret ved henv. til instituttets re-

ception, tlf. 3532 3468.

Cand.polit. Torben Mark PedersenTitel: Business Cycles and Econo-

mic Growth.

Tid: 22/2-02, kl. 15.00.

Sted: St. Øvelsessal, Økonomisk

Institut, Studiestræde 6, 2.


lingen fås ved henv. til Økono-

misk Institut, tlf. 3532 3011.


Roberto Machuca Titel: Investigation of Intra- and

Inter-patient variability of Hu-

man Immunodeficiency Virus

Type I (HIV-1)

Tid: 22/2-02, kl. 14.00.

Sted: Statens Serum Institut,

Foredragssalen, Bygn. 43, Artil-

lerivej 5


lingen kan fås ved henv. til for-

fatteren, Store Kongensgade

91, 3., 1264 Kbh. K, tlf. 2623


Humaniora ▼

Cand.mag. Morten Heiberg Titel: Mussolini and Franco. Men

Who Would Be Emperors. The

Spanish Civil War (1936-1939)

and the Fascist Struggle for

Supremacy.

Tid: 15/2-02, kl. 13.00.

Sted: KUA, lok. 6.1.66.


lingen ligger til gennemsyn og

hjemlån i Det Kgl. Biblioteks

information på KUA og til gen-

nemsyn på Det Kgl. Bibliotek,

læsesal Øst, Slotsholmen samt

på Romansk Institut.

Cand.psych. Søren Kyllingsbæk Titel: Parallel and Serial Selective

Processing in Vision.

Tid: 26/2-02, kl. 16.00.

Sted: KUA, lok. 6.1.66.


lingen ligger til gennemsyn og

hjemlån i Det Kgl. Biblioteks

information på KUA og til gen-

nemsyn på Det Kgl. Bibliotek,

læsesal Øst, Slotsholmen samt

på Institut for Psykologi.


Terrorpakken – bliver beskyttelse til krænkelse?Paneldebat om risikomomenterne ved dansk terrorlovgivning. Er der fare for at den kommer til at krænke en række basale rettigheder som

retssikkerhed? Kan vi risikere at den vestlige verdens juridiske svar på terror kommer til at spænde ben for grupper med legitime politiske mål?

Paneldebat i Amnesty Internationals Studentergruppe den 5. marts 2002, kl. 19.30-21.30

på Institut for Statskundskab, Rosenborggade 15, København K.

SÆRLIGE FORELÆSNINGER

The Battle about Secondhand Clothing Import in ZambiaProf. Karen Tranberg Hansen, Dept. of Antropologi, Northwestern University

Tid: 12/2, kl. 13.15-15.00

Sted: Center for Afrikastudier, Købmagergade 46, 4., Aud. 12

Arrangør: Center for Afrikastudier

Afskedsforelæsning: Hvordan verden blev mindre. Nogle overvejelser om globaliseringsprocessens første århundrederProf., dr.phil. Niels Steensgaard, Institut for Historie

Tid: 14/2, kl. 13.15

Sted: KUA, lok. 15.1.30a

Arrangør: Institut for Historie

Between Coin and Icon: Towards the Cultural History of Money Kirill Postoutenko, University of Southern California

Tid: 15/2, kl. 11.00-13.00

Sted: KUA, lok. 15.1.32

Arrangør: Engelsk Institut, Jon Kyst, e-mail: [email protected]

Uddrag af Den Perma-nente InternationaleDomstols historie ogpraksis 1922 – 1946Adjunkt, ph.d. Ole Spiermann

Tid: 15/2, kl. 16.15-17.30

Sted: Alexandersalen, Bispetorvet 3

Arrangør: Københavns Universitet

og den danske afd. af Internatio-

nal Law Association

Den 15. februar 2002 er det 80 år

siden at Den Permanente Internatio-

nale Domstol (nu Den Internationale Domstol, ICJ) åbnede i Fredspaladset i Haag. Domstolen var

den første permanente domstol på internationalt plan og afgjorde bl.a. Grønlandssagen mellem

Norge og Danmark i 1933. Forelæsningen bygger på forelæserens ph.d.-afhandling om Den Perma-

nente Internationale Domstol der står for udgivelse.

Om den Sovjetiske Rubels Fødsel fra Ånden i Platons SemiotikKirill Postoutenko, University of Southern California

Tid: 18/2, kl. 9-11

Sted: Østeuropainstituttet, Snorresgade 17-19, 3., lok. 368

Arrangør: Østeuropainstituttet, Jon Kyst, e-mail: [email protected]

Foredraget holdes på russisk

Det romantiske landskab: C.D. Friedrich og Wordsworth Lektor Lis Møller, Aarhus Universitet

Tid: 18/2, kl. 13.15


Arrangør: Dansk Selskab for Romantikstudier

FO

TO

: P

OL

FO

TO

MEDDELELSER FRAKØBENHAVNS UNIVERS ITET


Public Access to Documents in Community Law: An Example of Critical or Manipulative Publicity Ulf Öberg, Stockholms Universitet

Tid: 18/2, kl. 16.00-18.00

Sted: Bispetorvet 3, st., Alexandersalen

Arrangør: EU-ret ved Det Juridiske Fakultet

Ny kulturhistorie og mikrofokusering – omkring kulturens genkomst og historiske dybdeundersøgelser i en moderne verdenPalle O. Christiansen

Tid: 18/2, kl. 19.00

Sted: KUA, Lille Auditorium

Arrangør: Foreningen DHS

Entré: Ikke-medlemmer kr. 10

Tusmørkemesteren – Lorenz Frölich og den nordiske mytologiForskningslektor Lotte Thrane

Tid: 18/2, kl. 19.30

Sted: H.C. Andersens Boulevard 35, 3.

Arrangør: Videnskabernes Selskab, tlf. 3343 5300

Udlevering af gratis adgangskort begynder 2 uger før foredraget

African Development Debates and Prospects at the Beginning of the 21st CenturyProf. Jane Parpart, Institute of Development studies, Dalhousie University

Tid: 19/2, kl. 13.15-15.00

Sted: Center for Afrikastudier, Købmagergade 46, 4., Aud. 12

Arrangør: Center for Afrikastudier

Videnskabelig eller kirkelig bibeloversættelse? Forskningsbibliotekar, cand.mag. Jens-André P. Herbener og sognepræst, dr.theol. Jesper Høgenhaven

Tid: 19/2, kl. 19.30

Sted: Købmagergade 44, o.g., mødelokalet

Arrangør: Teologisk Forening, [email protected], www.teol.ku.dk/tf/

Entré: Kr. 25

Millennium-mennesket på 6 millioner år: Det ældste blandt mange nye fund af fossile menneskerZoolog og ph.d. Bjarne Westergaard

Tid: 20/2, kl. 19.30

Sted: Universitetsparken 15, Zoologisk Laboratorium, Aud. A

Arrangør: Dansk Human-etologisk Forening, tlf. 3332 6999, e-mail: [email protected]

I de seneste år er gjort adskillige væsentlige opdagelser inden for udforskningen af menneskets fortid,

palæoantropologien. Efter sekvenseringen af hele det menneskelige genom viser de nyeste DNA-un-

dersøgelser at nutidsmennesket kun er ca. 1,2 procent forskelligt fra chimpanser, 1,6 procent fra

gorillaer og 3,1 procent fra orangutanger. Det er derfor overvejende sandsynligt at chimpanserne er

vores nærmeste nulevende slægtninge.

FO

TO

: S

CA

NP

IX

Det Danskeste Danske: et meget lidet hik – men hvor forekommer det og hvorfor?Hans Basbøll

Tid: 21/2, kl. 16.00-17.30

Sted: Det Kongelige Bibliotek, Diamanten

Arrangør: Danmarks Humanistiske Forskningscenter, tlf. 3532 3920, e-mail: [email protected]

Et led i Danmarks Humanistiske Forskningscenters anden forelæsningsrække i serien Vinkler på Viden!

Tilmelding nødvendig.

Grafemanalyser i historisk sprogvidenskabLektor, Dr. Niels-Erik Larsen

Tid: 22/2, kl. 11.00-13.00


Arrangør: Institut for Tysk og Nederlandsk

Tiltrædelsesforelæsning: Samspillet imellem arkæologisk rekognoscering og studiet af bosætningsmønstre og kulturforandringAdjungeret prof. Peder Mortensen

Tid: 22/2, kl. 14.00

Sted: Carsten Niebuhr Instituttet, Snorresgade 17 – 19, 1., lok. U5

Arrangør: Carsten Niebuhr Instituttet

My God, My Land – Interwoven Paths of Christianity and Tradition in FijiPhD. Jacqueline Ryle, School of Oriental and African Studies, University of London

Tid: 22/2, kl. 14.00

Sted: Institut for Antropologi, Frederiksholms Kanal 4, 2. Aud.

Arrangør: Institut for Antropologi

Tiltrædelsesforelæsning: Det amerikanske århundredeProf., dr.phil. Poul Villiaume, Institut for Historie

Tid: 28/2, kl. 12.15

Sted: KUA, lok. 15.1.30A

Af Gry Gaihede

Den første februar fikKøbenhavns Universitetnyt image. Fremover vil

de smukke gemakker på FruePlads genlyde af klapren frarektor Linda Nielsens høje hæleog den perlende lyd af kvinde-latter.

Linda Nielsen er universite-tets første kvindelige overho-ved, men hun er langt fraKøbenhavns første pyntesygerektor. Over sin lille spadsere-dragt skal den nye rektor vedformelle lejligheder bære rek-torkappen. Kigger man rektor-kostumet efter i sømmene, vi-ser det sig at den farvestrålendekappe som vi kender den er enret ny sag.

»Rektor bar en vid, uldenkåbe fra begyndelsen af 1600-tallet, men den brændte underbombardementet i 1807 og blevikke erstattet. Vore dages særli-ge kappe er et barn af de ellersaldeles formløse 1960’ere. Da-værende rektor Mogens Fog såmed misundelse på sine uden-landske kollegers farvestrålen-de kapper. Han fik godkendt sit

ønske om en kappe der dog iførste omgang var forbeholdtudenlandske aktiviteter.

Da universitetet i 1979 fejre-de sit 500 års jubilæum, indgiken akademisk procession, ogdet blev besluttet at rektor skul-le bære kappen ved festlighe-derne. Samtidig blev der desig-net tilsvarende kapper til pro-rektor og dekaner,« skriver uni-versitetshistoriker Ejvind Slot-tved i annalerne.

De studerende demonstrere-de, men heller ikke dengangændrede deres højlydte prote-ster ved noget som helst.

Rector MagnificusRektorhvervet er prestigefyldt,og prestige skal plejes. Alleredei 1479 skrev ærkebiskop JensBrostrup en udførlig manual forembedets passende insignier ogadfærd. Retningslinierne står atlæse i et af universitetets ældstestatutter:

»Vi bestemmer og forordner,at universitetets rektor når hanudfører opgaver for universite-tet skal være iført en passendeog anstændig klædning medhætte og krave af pelsværk om

vinteren eller en silkeklædningom sommeren, eller sin doktor-eller magisterklædning.«

Heldigvis er pelskrave omvinteren og silkestoffer omsommeren stadig in små 550 årefter Brostrups kanon. Og derer gudskelov stil over LindaNielsen. Og der står ingen ste-der at dyreprint og nylonstrøm-per er en stilistisk umulighed.

Til gengæld må Vor Frue nokarbejde med sin spontane og li-gefremme facon. Det er slutmed at løbe efter bussen, snigesig ubemærket i kiosken efterlakridser eller fortælle vittighe-der:

»Han skal have et passendefølge og mindst en pedel skalgå i forvejen med en stav. I an-dre anliggender der ikke ved-rører rektoratet skal han ikkegå på gaden så hyppigt som han

plejer og han skal være iført enfornemmere klædning og haveet større følge og i det hele ta-get optræde på en mere fornemmåde end han gjorde før hanblev rektor.«

Rhinskvin Ved det første møde i Konsisto-rium skal Linda drikke dus medsine nye kolleger. Hun skal ikkesippe vin fra et tilfældigt glas –til formålet eksisterer nemligen sølvpokal fra 1816.

Der bliver efter alt at dømmeingen løssluppen rundbords-drikning. UniversitetsarkivarVictor Petersen beretter i 1920at rektor på mødet:

»i Rhinskvin tildrikker deøvrige Konsistoralier, der i vorhygiejniske Tid hver drikker afsit almindelige Vinglas.« ■

FORSKNINGSFRIT OMRÅDE ▼

Postbesørget blad

(0900KHC

Formfuldendt

Selv om chikke Linda Nielsen bliverførste kvinde i rektorkappen, skalhun oppe sig hvis hun skal leve op til sine forgængeres forfængelighed

KAP FARVEL – Indvendig i rektorkappen er nav-

nene på dens tidligere bærere broderet.

CATWALK – Aldrig har kappen og kæden hængt på smallere skuldre. Men smilene var brede.

FO

TO

: K

IRS

TIN

E T

HE

ILG

AA

RD

FO

TO

: H

EIN

E P

ED

ER

SE

N