København som metropol for grøn vækst – Bydelsplan for Amager Vest28

Nør

rebr

o Lo

kalu

dval

g

KØBENHAVN SOM METROPOL FOR GRØN VÆKST

UDVIKLINGSPRINCIP: LOKALT SAMARBEJDE OM FÆLLES KLIMA-LØSNINGER

PROJEKTFORSLAG 7Klimatilpasning på Amager

BESKRIVELSE OG FORMÅL Citater fra spørgeskemaundersøgelse foretaget af lokaludval-gene på Amager:

”Savner let tilgængelig info om, hvordan man kan udnytte opsamlet vand inde i huset. Når man læser om det på kommunens info, skræmmes man væk af regelhenvisninger.”

”Der er meget snak om, man overhovedet kan lave faskine på den fl ade ø Amager. Mere viden ville være dejligt.”

”Jeg har problemer med tilbageløb fra hovedkloak til min stikled-ning. Det er blevet værre, efter at Metroen er anlagt.”

På baggrund af borgerhenvendelser og forventningen om sti-gende nedbørsmængder fremover ønsker lokaludvalgene på Amager, at indsatsen på klimatilpasningsområdet intensiveres og videreudvikles. Klimaændringerne medfører øget pres på kloaksystemet og lokale oversvømmelser af kældre. Dette er dyre udgifter for såvel kommunen som borgere. Det er centralt, at den enkelte husejer ikke står alene med ansvaret ved skader som følge af mangelfuld afl edning.

For at kvalifi cere indsatsen har lokaludvalgene på Amager i sam-arbejde med Miljøpunkt Amager gennemført en spørgeskema-undersøgelse hos parcelhusbeboerne på Amager. I undersøgel-sen har 595 husstande på Amager videregivet deres viden og input til de aktuelle problemer og lokale indsatser på området.

Undersøgelsen understreger en efterspørgsel på løsninger på oplevede regnvandsproblemer, og mange beboeres oplevelse af at blive bremset i selv at gøre noget pga. manglende indsigt i

de økonomiske og tekniske udfordringer, som regnvandsløsnin-ger i byen giver. Læs mere om undersøgelsen og projektet på avlu.dk/bydelsplan.

Særligt med udgangspunkt i borgernes svar peger lokaludval-gene på Amager på følgende mål, som Københavns Kommune bør sigte efter i sit fremtidige klimatilpasningsarbejde på Ama-ger:

• Fastholdelse af fokus på behovet for en forbedret kapaci-tet på kloaknettet:Med henblik på fremtidige alvorlige regnhændelser, skal der arbejdes med kloaknettets fl eksibilitet, således at kloaknet-tet kan formidle større regnmængder, uden at der sker til-bageløb i kloaknettet. Dette vil kunne fi nansieres gennem skybrudsplanen for København.

• Øget satsning og udvikling af supplerende og alternative håndteringer af regnvand:Lokaludvalgene har forståelse for, at der som supplement til kloaknettet skal etableres alternative og supplerende løs-ninger til håndteringen af regnvand. På Amager er faskiner mange steder en problematisk løsning, hvorfor lokaludval-get anbefaler, at der på Amager fokuseres på andre løsnin-ger. Med sin særlige beliggenhed og dokumenterede pro-blemer med regnvand, er Amager et oplagt område at igangsætte såvel små som store regnvands-projekter – f.eks. som demonstrationsprojekter. Lokaludvalgene på Amager peger også på potentialet i fællesløsninger, hvor private går sammen om mindre løsninger, eller hele grundejerforenin-

Mos

tpho

tos.

com

København som metropol for grøn vækst – Bydelsplan for Amager Vest 29

ger, der igangsætter fælles projekter og partnerskabsløsnin-ger mellem private grundejere og offentlige myndigheder.

• Afbureaukratisering og opsøgende lokal rådgivning

Lokaludvalgene vurderer, at de administrative og juridiske forhold for etablering af LAR-løsninger (Lokal Afl edning af Regnvand) ofte virker som en barriere for, at borgerne på-begynder løsninger på egen hånd. Lokaludvalgene foreslår derfor, at der udvikles en række ”pakkeløsninger”, hvor kommunen og Københavns Energi (KE) tager ansvar for processen i forhold til ansøgning, godkendelse og etablering af de enkelte løsninger.

Lokaludvalgene vurderer ligeledes, at den kommunale informa-tion til borgerne om klimatilpasning er omfattende, men ofte uoverskuelig. Lokaludvalgene anbefaler derfor, at der, i samar-bejde med lokaludvalgene og Miljøpunkt Amager, foretages lo-kalt opsøgende arbejde, i forhold til at vejlede om og igang-sætte lokale klimatilpasningsløsninger. Dette kan ske ved etable-ring af en lokal informations- og rådgivningsfunktion.

Forslag til tre indsatsområder:

• Inddragelse af vejbaner til lokal afl edning af regnvand (LAR)Flere grundejerforeninger på Amager har udtrykt ønske om at kunne afl ede regnvand fra offentlige veje og parke-ringsarealer uden om kloaknettet. I den sammenhæng øn-sker lokaludvalgene, at den kommunale forvaltning stiller sig mere åben over for brug af veje og parkeringsarealer til håndtering af regnvand – herunder ændring af arealernes udseende og form (f.eks. permeable belægninger). Der foreslås gennemført studier og forsøg på dette område. Sted i bydelen: Grundejerforeningen Gimle.

• Regnvandsanlæg og grønne tage som forsinkelseKøbenhavn har et uudnyttet potentiale for etablering og udformning af regnvandsanlæg og grønne tage ved offentli-ge bygninger og på private etageejendomme med større tagarealer og haver. Det er tiltag, der forsinker afl edningen, skaber fordampning, har en rekreativ værdi og forbedrer det nære miljø. Etableringen af en eller fl ere demonstrati-ons-vandhaver i naturlig størrelse vil kunne teste effekten indenfor forsinkelse og fordampning. Haverne kan kombi-neres med regnvandsbassiner, regnvandskanaler og lignen-de. Større opsamlingsanlæg kan desuden udformes til i tør-re perioder at kunne anvendes til forskellige aktiviteter – herunder skaterbane, idrætspladser og lign. Sted i bydelen:

Peder Lykke Skolen på Brydes Allé. Andelsforeningen A/B Brydesgaard på Mjøsensgade/Lysefjordsgade.

• Opsamling og anvendelse af regnvandDen regn, der i dag falder på byens tage, kan i langt større grad anvendes til f.eks. toiletskyl, tøjvask, havevanding m.v. Mange grundejere i undersøgelsen udtrykker stor interesse heri. Ud over at afl ede regnvandet mindsker anvendelsen af regnvand forbruget af rent grundvand. Indsatsen skal bæres af opsøgende rådgivning, samt forsøg og afprøvninger af tekniske installationer, for anvendelse af regnvand i hushold-ningen. Sted i bydelen: Kulturhuset Islands Brygge.

Ideerne understøtter Københavns Kommunes Klimatilpasnings-plan og kommuneplanens vision om at skabe grønne åndehul-ler samt supplerer byen med fl ere grønne fl ader. Projekterne skal etableres og gennemføres af Amager Vest Lokaludvalg i partnerskaber mellem Miljøpunkt Amager, Teknik- og Miljøfor-valtningen, Sundbyernes Grundejerfællesskab, Amager Øst Lo-kaludvalg, institutioner, Københavns Ejendomme, Københavns Energi, boligselskaber og virksomheder på Amager.

01 2 3 4

Point5 6 7

10

20%

30

40

Vil du være interesseret i, at grundejerforeningen kunne være omdrejningspunkt for en indsats om, at forebygge oversvømmelse, udnytte regnvand og/eller lokal nedsivning af regnvand?

Afdækning af husejeres holdning til klimatilpasningstiltag i deres nærområde.

1 = meget dårlig ide, 7 = meget god ide

København som metropol for grøn vækst – Bydelsplan for Amager Vest30

Nør

rebr

o Lo

kalu

dval

g

SAMMENHÆNG MED ANDRE PROJEKTERProjektet er i tråd med Københavns Kommunes Klimatilpas-ningsplan, Københavns Kommunes Skybrudsplan, Københavns Kommunes Vandhandleplan, Københavns Kommunes Kommu-neplan 2011, Agenda 21, samt LAR på cykelbaner.

REALISERING AF PROJEKTET• Fase 1 – Projektering: Seks mdr:

A: LAR-projekt på vejareal/parkering B: Regnvandsanlæg (forsinkelse) på skole og i andelsfor-eningC: Vandopsamling (anvendelse) i Kulturhuset Islands Bryg-ge

• Fase 2 – Etablering af forsøgsprojekter fra fase 1: Et år.

• Fase 3 – Evaluering: Tre til seks mdr.

• Fase 4 – Vandhandlingsplan for Amager udformes: Et år.

ØKONOMI • Fase 1 – Indgår i normal drift i Teknik- og Miljøforvaltningen

• Fase 2 –A: Anlæg af LAR på vej/parkering: 500.000. kr. B: Anlæg af regnvandsanlæg (forsinkelse) på skole og i an-delsforening: 1.000.000 kr. + 50.000 kr. C: Anlæg af vandopsamling (anvendelse) i Kulturhuset Is-lands Brygge: 200.000 kr.

• Fase 3 – Indgår i normal drift i Teknik- og Miljøforvaltningen og Amager Vest Lokaludvalg.

• Fase 4 – Indgår i normal drift Teknik- og Miljøforvaltningen og Amager Vest Lokaludvalg.

I alt: 1.750.000 kr.

Finansiering af opsøgende lokal rådgivning • skattefi nansieret • takstmidler fra Københavns Energi.

Jan

Burg

dorf

Nie

lsen

Nedsivning og udnyttelse af regnvand

efter 2. juli 2011

En spørgeskemaundersøgelse blandt husejere og

beboere på Amager

Karl Vogt-Nielsen, CASA

August 2012

Undersøgelsen er gennemført for

Amager Vest Lokaludvalg og Amager Øst Lokaludvalg

Nedsivning og udnyttelse af regnvand efter 2. juli 2011

- En spørgeskemaundersøgelse blandt husejere og beboere på Amager

8 CASA, August 2012

ISBN 978-87-92384-09-6

Elektronisk udgave: ISBN 978-87-92384-10-2

Denne udgivelse er kopieret/trykt på Svanemærket papir og indbundet i omslag lavet af PP

1

Resumé

CASA har for en fælles arbejdsgruppe under lokaludvalgene i Amager Vest

og Amager Øst samt Miljøpunkt Amager gennemført en spørgeskemaun-

dersøgelse, der har til formål at undersøge en række aspekter knyttet til

primært husejere og skybrud.

Undersøgelsen er gennemført i juni måned 2012.

Sigtet er, at lokaludvalgene gerne ville have et grundlag for et videre strate-

gisk udspil over for Københavns Kommune med henblik på et samarbejde

om en øget indsats i bydelene angående LAR-løsninger – lokal afledning af

regnvand – og gerne med sigte på fællesløsninger.

Lokaludvalgenes indsats er en del af arbejdet med bydelsplaner, hvor der

udarbejdes udspil til kommunen om lokale tiltag og udviklinger.

Der blev i juni 2012 omdelt ca. 5.000 flyers til parcelhuse i København S

med opfordring til at gå ind på en hjemmeside og besvare et web-

spørgeskema.

Der er registreret svar fra 595 parcelhuse, hvilket anses for et meget til-

fredsstillende resultat for en undersøgelse af denne type, hvor respondenter

selv skal opsøge en hjemmeside og afgive svar.

Metoden sikrer ikke en statistisk repræsentativ besvarelse, da det ikke vi-

des, om dem der svarer, er repræsentative for hele parcelhusfolket. Imidler-

tid viser undersøgelsen kun små afvigelser i besvarelserne blandt de, der

havde problemer i huset ved skybruddet d. 2. juli 2011 og dem, der ikke

havde. Endvidere viser den geografiske spredning i besvarelserne, at re-

spondenterne er jævnt fordelt over hele området.

Derfor kan det antages, at en repræsentativ undersøgelse næppe ville afvige

væsentligt fra resultaterne her.

Det var i spørgeskemaet obligatorisk at anføre vejnavn for, at der kunne

vurderes den geografiske spredning i besvarelserne. Endvidere var der op-

fordring til også at anføre husnummer: ”For at kunne foretage en kortlæg-

ning skal vi vide, hvor du bor. Det er tilstrækkeligt med vejnavn, men det vil

hjælpe yderligere, hvis du også anfører husnummer.”

Ud af besvarelserne har 556 anført vejnavn og 466 anført husnummer.

Der var endvidere mulighed for at anføre e-mail: ”Hvis du oplyser en e-mail

adresse har vi mulighed for evt. at kontakte dig senere - fx hvis der arbejdes

videre med et forslag til en aktivitet der vedrører jeres hus/ejendom.”

Ud af besvarelserne har 386 anført deres e-mailadresse, hvilket giver mu-

lighed for direkte kontakt med disse respondenter.

2

På spørgsmålet om, hvorvidt man havde problemer i huset ved skybruddet

d. 2. juli 2011 svarer 75 % ja og 24 % nej.

Der er for en række af spørgsmålene præsenteret svarprofiler for hver af

disse to grupper for at se, om der er forskelle i disse to gruppers holdninger

og vurderinger.

Langt hovedparten af dem med problemer havde oversvømmelse i kælder,

og vandet kom primært via toilet og gulvafløb, men mange fik også vand

ind via indsivning gennem selve gulvet og vægge.

19 % af dem, der ikke oplevede problemer, anfører, at de har forebygget at

det sker. 51 % af dem uden problemer anfører, at de ikke har kælder.

54 % af alle husejere har gennemført tiltag med sigte på at forebygge pro-

blemer med regnvand og hos 25 % er det på vej eller under overvejelse. 20

% svarer nej.

Der er generelt stor opbakning til en række mulige tiltag, som lokaludval-

gene kan tage initiativ til. Dette kommer til udtryk i en ”pointgivning” til

forskellige forslag.

Respondenterne blev spurgt om deres holdning til 5 mulige tiltag, som

kommunen kan understøtte.

Der kunne gives mellem 1 og 7 point, hvor 1 = meget dårlig ide, 4 = lige-

glad og 7 = meget god ide.

Forslag 1: ”Opsøgende rådgivning til husejere om løsningsmuligheder for at

udnytte regnvand i husholdningen (fx til toiletskyl og tøjvask).”

Forslaget har fået en pointværdi på 5,6 i gennemsnit for alle husejere.

Forslag 2: ”Opsøgende rådgivning til husejere om, hvorledes du kan etable-

re faskiner. (Bemærk at kommunen udbetaler et engangsbeløb på ca. 23.000

kr. pr. boligenhed, hvis regnvandet - på godkendt måde - afkobles fra klo-

akken. Det er en form for tilbagebetaling af det oprindelige kloakeringsbi-

drag fra dengang huset blev opført).”

Forslaget har fået en pointværdi på 5,9 i gennemsnit for alle husejere.

Forslag 3: ”Kommunen må gerne etablere faskiner (usynlig nedsivning af

"mit" regnvand) på min grund hvis jeg får refunderet noget af aflednings-

afgiften.”

Forslaget har fået en pointværdi på 5,4 i gennemsnit for alle husejere.

Forslag 4: ”Vil du være interesseret i at grundejerforeningen - hvis denne

fik bistand hertil af kommunen - kunne være omdrejningspunkt for en ind-

3

sats om, hvorledes du som husejer kan forebygge oversvømmelser, udnytte

regnvand og /eller lokal nedsivning af regnvand for at aflaste kloaknettet?”

Forslaget har fået en pointværdi på 5,4 i gennemsnit for alle husejere.

Forslag 5: ”En stor del af regnvandet i kloakken kommer via vand fra fæl-

lesarealer - fx vejen. Grundejerforeningen eller Vejlauget kan tage initiativ

til fælles løsninger for at nedsive dette regnvand uden om kloaksystemet.

Hvor interesseret er du i, at foreningen/lauget får mulighed for at undersøge

mulighederne og økonomien heri nærmere?”

Forslaget har fået en pointværdi på 5,5 i gennemsnit for alle husejere.

De husejere som har haft problemer, har generelt en lidt større positiv

holdning til diverse forslag i forhold til de husejere, som ikke har oplevet

problemer, men forskellen er lille. Det kan derfor antages, at selvom under-

søgelsen som sådan ikke er statistisk repræsentativ, så er resultatet af hold-

ningsundersøgelsen brugbar for en generel vurdering af parcelhusfolkets

holdninger i lokaludvalgenes områder, dvs. den københavnske del af Ama-

ger.

Vidensniveauet om, hvorledes man selv kan undgå skybrudsproblemer

vurderes lidt over middel blandt husejerne selv. På en skala fra 1 til 5 har de

samlet placeret sig med 3,6.

Vidensniveauet om, hvorledes man selv kan udnytte regnvand i hushold-

ningen vurderes omvendt under middel. Her giver de sig selv 2,6 point.

Der er her stort set ingen forskel mellem husejere, som har haft problemer,

og dem, der ikke har.

Der var mulighed for at anføre supplerende bemærkninger og uddybninger

ved en række af spørgsmålene, og det har mange benyttet sig af.

Det er aftalt med arbejdsgruppen, at alle disse bidrag medtages i rapporten,

da de indeholder en del supplerende information. Hovedparten indgår som

bilag – og det bemærkes, at der ikke er foretaget korrekturbearbejdning af

disse.

Arbejdsgruppen har udarbejdet en sammenfatning med anbefalinger, og

dette bygger bl.a. på de mange kommentarer.

4

Indhold

Resumé .................................................................................................................... 1

1 Sammenfatning - anbefalinger .................................................................... 5

2 Metode ........................................................................................................... 8

3 Parcelhusfolkets problemer, løsninger og holdninger ............................ 10

3.1 Husejere med problemer d. 2. juli 2011 ............................................. 11

3.2 Husejere uden problemer .................................................................... 13 3.3 Gennemførte tiltag .............................................................................. 14 3.4 Overvejede tiltag ................................................................................. 20 3.5 Barrierer for tiltag ............................................................................... 21

3.6 Forsikringspræmien ............................................................................ 24

4 Holdning til en række mulige tiltag .......................................................... 25

4.1 Opsøgende rådgivning om udnyttelse af regnvand ............................ 26 4.2 Opsøgende rådgivning om etablering af faskiner ............................... 27

4.3 Kommunen må etablere faskiner på min grund .................................. 28

4.4 Grundejerforeningen som omdrejningspunkt for en indsats .............. 29 4.5 Interesse for fælles LAR-løsninger – fx for villavejen ....................... 30 4.6 Vidensniveau ...................................................................................... 31

5 Bilag 1 – oplevede problemer .................................................................... 33

6 Bilag 2 – gennemførte tiltag ...................................................................... 37

7 Bilag 3 – afsluttende kommentarer .......................................................... 39

5

1 Sammenfatning - anbefalinger

Denne sammenfatning er udarbejdet af lokaludvalgenes arbejdsgruppe for

projektet: ”Klimatilpasning i dit lokale kvarter”.

Sammenfatningen har udgangspunkt i besvarelserne i undersøgelsen samt i

de mange kommentarer, vurderinger og forslag, der er indkommet som en

del af undersøgelsen.

Sammenfatningen skal betragtes dels som en række opsummerende anbefa-

linger, dels som en oplistning vedrørende emneområder, der vil være inte-

ressante og relevante at følge op på i det videre arbejde med løsninger til

forebyggelse af oversvømmelser ved voldsomt regnvejr/skybrud i fremtiden

på Amager. Det gælder både faglig/teknisk og politisk. Der er ikke tale om

en prioriteret rækkefølge af emneområderne.

1. En del besvarelser roser lokaludvalgene for initiativet til undersøgelsen

og udtrykker, at de ser frem til, at resultatet af undersøgelsen kan bruges til

at få kommunen i tale omkring behovet for foranstaltninger til forebyggelse

af oversvømmelser i huse og ejendomme ved kraftige regnskyl/skybrud på

Amager.

Resultatet af undersøgelsen kan, som det er, i en vis udstrækning også godt

anvendes som rådgivningsværktøj af husejere, der allerede her-og-nu vil

etablere forebyggende løsninger.

2. Efter skybrud og oversvømmelser 2. juli 2011 har mange husejere selv

taget initiativ til indretning med lukkemekanismer, tilbageløbsstop mv. i

kloakken samt brønd- og pumpeløsninger af forskellig art på grunden. Det

drejer sig især om at sikre kælderetagen mod tilbageløb fra kloakken og

indtrængning af overfladevand fra parcellen og belagte arealer til kælder-

rum.

Der er i en vis udstrækning en fælles linje i nogle af de anvendte løsninger,

men det er også tydeligt, at det er mangfoldigheder i løsninger, der er alt-

dominerende. Der efterlyses således standardløsningsmodeller på området,

som kommunen bør være behjælpelig med.

3. Mange har allerede etableret faskiner på grunden for afledning og ned-

sivning af regnvand fra tage og overdækninger. Nogle steder er faskiner

indrettet i kombination med opsamling af regnvand til havevanding og/eller

udledning i vådbundsbed eller vandbassin på grunden.

Vedrørende nedsivningsspørgsmålet udtrykkes der i undersøgelsen betyde-

lig usikkerhed omkring løsningers effektivitet og holdbarhed i områder på

Amager, da grundvandspejlet er meget højt på øen og vandgennemtrænge-

ligheden i undergrunden er meget forskellig.

6

Der savnes bedre kendskab til undergrundens beskaffenhed som grundlag

for indretning med faskiner, så der kan sikres effektivitet og langtidshold-

barhed på installationen.

4. Opsamling af regnvand i beholdere er for det meste mhp. anvendelse til

havevanding eller til at forsinke udledningen på grunden. Kun i meget be-

skedent omfang sker opsamling med det formål at anvende det i hushold-

ningen til toiletskyl, tøjvask og andet.

5. Mange husejere ved en del om LAR-løsninger, men føler sig ikke klædt

godt nok på til at træffe sikre beslutninger om løsningerne. Usikkerheden

gælder ikke mindst anvendelse af regnvand i husholdningen.

Der efterspørges kommunalt understøttet rådgivning på LAR-området. En

rådgivning der gerne må være opsøgende og skal bygge på langsigtede og

holdbare løsninger.

Beplantninger af træer og buske opsuger også betydelige mængder vand til

bladvæksten i sæsonen. ”Grønne tage” er stort set ikke eksisterende i par-

celhusfolkets verden.

6. Parcelhusfolket er generelt åbent for at lade kommunen etablere faskiner

på grunden, og for at kommunen også kan forestå fællesskabsløsninger på

området. Det gælder fx vedrørende nedsivning/afløb af overfladevand fra

veje, fortove og pladser til andre afløbssteder end kloaknettet, hvilket kan

være til grøfter, bassiner, kanaler, vejrabatter og grønne områder. I den for-

bindelse er der peget på nedlagte vandbassiner og –kanaler i områder på

Amager. De kan med fordel genetableres.

7. Omkring fællesskabsløsninger udtrykkes der i undersøgelsen interesse

for, at grundejerforeninger – på vegne af medlemmerne - kan være omdrej-

ningspunkt omkring fælles, lokal indsats på området, og at det sker i samar-

bejde med kommunen.

8. Viden om hvordan skybrudsproblemer kan undgås, er ikke så ringe endda

hos parcelhusfolket. Men at omsætte den i handling er ikke så lige til hos

alle. Der er stor usikkerhed omkring løsninger og der er økonomiske barrie-

rer, der skal overvindes. Orientering om tilskudsordninger skal være let til-

gængelige og forståelige.

9. Der udtrykkes i nogle besvarelser bekymring for, at kommunen vil bruge

undersøgelsen til at lade grundejerne selv betale for løsninger omkring af-

ledning af overfladevand i København. Generelt afspejler besvarelserne dog

en klar forventning om, at kommunen som udgangspunkt skal beta-

le/godtgøre udgifter, der er forbundne med gennemførelse af løsninger til

afledning af regnvand.

7

10. I undersøgelsen peges der på, at kommunen kan indrette sig med et ef-

fektivt beredskab, der med udgangspunkt i oplysninger fra vejrtjeneste mv.

overvåger, styrer og regulerer gennemløb og udløb af kloaknettet fra Ama-

ger til havet. Ved betids i en ekstrem vejrsituation at kunne ӌbne for slu-

sen” vil det være med til at reducere oversvømmelser i skybrudssituationer

på øen i fremtiden.

11. Ved udbedring af skader i kældre efter skybruddet i 2011 forsynes gulve

og vægge med hårdt materiale (uorganisk). Det mindsker skadesomfang i

tilfælde af oversvømmelse igen. Forsikringsselskaber stiller nu en række

krav til kældres indretning og udnyttelse for at forsikre dem. I visse tilfælde

forhøjes selvrisikoen.

12. Kælderskakter og lyskasser ved kældervinduer anbefales forsynet med

tag over, samt med støbt kant ved jordoverfladen, så overfladevand ikke

kan løbe ned i skakten og lyskassen. Ved etablering af sådant tag henledes

opmærksomheden på bebyggelsesgraden på grunden, idet der ved etable-

ring af flere m2 med tag kan være behov for dispensation.

13. Belagte arealer på grunden bør begrænses eller bør være udført i vand-

gennemtrængeligt belægningsmateriale. Anvendes støbte sten eller fliser

skal sikres, at fugerne er så brede og gennemtrængelige, at regnvandet let

kan sive ned igennem dem til undergrunden.

Belagte arealer skal være indrettet med fald væk fra huset.

Betonvarefabrikker opfordres til at fremstille vandgennemtrængeligt be-

lægningsmateriale, så vandet fra belagte arealer trækker i jorden i stedet for

som hidtil, at ledes i kloakken.

Afslutningsvis vil arbejdsgruppen pege på, at den gennemførte undersøgel-

se og resultaterne heraf også udgør et godt grundlag for, at der iværksættes

strategiske forsøgsprojekter med LAR og regnvandsanvendelse på Amager.

Sådanne projekter kan være med til dels at udvikle løsningsmodeller og dels

løbende at vise og fortælle om nytteværdien i LAR-løsninger mv. i praksis.

Forsøgsprojekterne etableres i et samarbejde mellem lokaludvalgene, kom-

munen og grundejerne.

8

2 Metode

Alle ca. 5.000 husejere (1- og 2-families huse og rækkehuse) i den køben-

havnske del af Amager har fået omdelt en flyer med opfordring til at klikke

ind på et elektronisk spørgeskema via www.avlu.dk, der er hjemmeside for

Amager Vest Lokaludvalg.

På hjemmesiden var på forsiden et stort banner svarende til forsiden af flye-

ren og en forklarende tekst – hvorfra der kunne klikkes direkte ind på web-

spørgeskemaet.

Da der kun er ønsket ét svar pr. hus, er der ved to-familiehuse kun lagt en

flyer i postkassen til stueetagen.

Der er endvidere via lokale netværk, særligt Sundbyernes Grundejerfælles-

skab SGF, udsendt mail med opfordring til at deltage og ligeledes via arti-

kel herom i lokalavisen Amagerbladet.

Der er registreret svar fra 595 parcelhuse, hvilket anses for et meget til-

fredsstillende resultat for en undersøgelse af denne type, hvor respondenter

selv skal opsøge en hjemmeside og afgive svar – og hvor der ikke er mulig-

hed for en rykkerprocedure.

Metoden sikrer ikke en statistisk repræsentativ besvarelse, da det ikke vi-

des, om dem der svarer er repræsentative for hele parcelhusfolket. Fx kan

formodes, at en henvendelse af denne karakter vil være af relativt større

interesse blandt husejere, som har oplevet problemer ved skybrud. Imidler-

tid viser undersøgelsen kun små afvigelser i besvarelserne blandt de, der

9

havde problemer i huset ved skybruddet d. 2. juli 2011 og dem, der ikke

havde. Endvidere viser den geografiske spredning i besvarelserne, at re-

spondenterne er jævnt fordelt over hele området og således ikke har over-

vægt fra særlige delområder.

Derfor kan det antages, at en repræsentativ undersøgelse næppe ville afvige

væsentligt fra resultaterne her.

Det var endvidere tanken at foretage en ”pejling” af problemer og holdnin-

ger til fællesløsninger blandt beboere i boligforeninger (etagebyggeri), hvor

der vides at have været problemer ved skybruddet d. 2. juli 2011.

Der blev derfor udvalgt enkelte boligforeninger og uddelt ca. 1.000 flyers til

beboere i etagebyggeri omfattende såvel lejere, andelshavere og ejere. Imid-

lertid er svarprocenten her så lav, at det blev besluttet ikke at inddrage disse

data i rapporten. Arbejdsgruppen har fået overdraget de ”rå” svardata, idet

nogle af svarene kan give anledning til opfølgende kontakter for et evt. vi-

dere samarbejde.

10

3 Parcelhusfolkets problemer, løsninger og

holdninger

I det følgende præsenteres frekvensanalyser af svarene på de enkelte

spørgsmål. Der er ved en række svar givet mulighed for supplerende oplys-

ninger.

Fig. 1: 75 % af respondenterne havde problemer ved skybruddet d. 2. juli

2011. 24 % svarer nej.

Der er i analysen af svarene set på hver af disse grupper, hvad angår viden

og holdninger til en række potentielle tiltag.

Da det ikke kan udelukkes, at relativt flere, som har haft problemer, vælger

at deltage i undersøgelsen, vil den således ikke være repræsentativ for hus-

ejerne generelt. Men hvis forskellene i resultaterne fra de to grupper er små,

kan resultaterne tegne et rimeligt godt billede af de generelle holdninger

blandt husejerne.

11

3.1 Husejere med problemer d. 2. juli 2011

Fig. 2: Langt hovedparten, der oplevede problemer, var med oversvømmel-

se i kælderen (85 %). Hos de fleste var det vand, som kom ind via gulvafløb

og toilet, men en del fik også indsivende vand gennem gulv og vægge. Hos

25 % var det overfladevand fra terræn eller bygningsflader.

For de respondenter, der har afkrydset ”Andre problemer” er vist deres ud-

dybende forklaringer. I bilag 1 er vist resten (yderligere 86 bemærkninger).

1. Vand ind i kælder via huller til rør, der går ind og ud ad huset

2. Etplans villa med krybe kælder, hvor der kom en smule vand i

3. HFI-relæ - dvs. strøm - blev afbrudt pga. tordenvejr 2 gange.

4. Vand ind ved døre pga. regnmængde

5. Den utæthed jeg havde i taget kom virkelig til udtryk.. Min græs-

plæne blev delvis sat under vand

6. Vandet løb ind i garagen

7. Vand i krybekælder

8. Vi fik vand i kælderskakt, men da vi var hjemme forløb det uden

problemer. Vi fik det øst væk. Havde vi ikke været hjemme ville vi

have haft vand i kælderen, ikke meget men kedeligt nok.

9. Lidt vand i kælderen, men ikke noget problem og langt fra en over-

svømmelse

12

10. Vi fik ikke egentlig oversvømmelse, men vandet stod over kloakhøj-

de i gården, og jeg brugte en dykpumpe til at flytte noget af vandet

ud i græsplænen.

11. Vi har faskine i kælderhalsen, der ikke trækker nok. Derfor havde vi

gang i vandstøvsugeren.

12. Hul i kloakrør under huset

13. Vand i krybekælder. Der er kobling af afløb fra vaskemaskine til

kloak i krybekælderen, og her steg kloakvand ind. Kombinationen af

krybekælder og afløb giver det laveste punkt i foreningen.

14. Hele vores baghave var oversvømmet, samt vores udestue

15. Det kom ikke ind i huset, men der lå meget vand udenfor hoveddø-

ren. Vores grund/have ligger af en eller anden grund lavere end vo-

res 3 naboer, ca. 20 cm. så vi får meget af deres vand ind i vores ha

16. Bor i rækkehus, uden adgange fra baghave til forhave/vej. Fælles

tagrendenedløb fra 4 rækkehuse, går under min kælder til samle-

brønd i min forhave. Vandet er tilbageløb fra kloak i vej.

17. Vand fra afløb i kælderskakt steg op i 1 meters højde og løb ind un-

der kælderdør

18. Grundvandspumpen kunne ikke klare tilbageløbspresset

19. Oversvømmet omfangsdræn der omslutter ca. 20 % af huset.

20. Der kom lidt sivende op gennem kældergulv, KESSEL låsen først

sidder senere

21. Vandet kom ind via afløb i kælderhals der ikke kunne følge med. Så

vandet steg op i kælderhalsen og kom ind ved dør, gulv og vægge.

22. De offentlige brønde kunne ikke følge med, så vi kunne ikke aflede

vores eget vand, fra egne brønde til offentlig brønd. Derfor kom der

til at stå vand på grunden og i egen garage.

23. Har omfangsdræn grundvandspumpe og Kesler højtvandspumpe.

Kældervinduer under terræn. Kloakvand og regnvand stemmede op

og ind i kælder via vinduer

24. fik ikke oversvømmelse i kælder, men øste fra afløbet op i 2 baljer.

Beboerne omkring mig havde meget vand i kælderne.

25. Vand fra trappeskakt til kælder - afløb her var stoppet af afløbsstop

pga. høj vandstand i kloaksystemet - når bolde stopper for indkom-

mende vand - kan der logisk nok (men desværre) ikke løbe vand ud

26. Jeg har installeret en højvandslukker da jeg 2 x har haft 1 meters

vand i hele kælderen 112 m.2. D. 2/7 blev vandet presset ind bl.a.

ved fjernvarmerørene det var nærmest som et vandfald, fra de to rør

27. Jeg er tilsluttet et fællessystem

28. Vi fik vand ind igennem vores 2 håndvaske i kælderen.

29. Det var kloak vand der kom ind gennem gulvafløb i kælder.

30. Vand ind gennem dør i kælderskakt

31. Drænet fik omvendt funktion så vandet løb ind i drænet og vandet

rev fliser løs på gulvet og vandet sivede ind (vandet kan ikke sive i

gennem ler lagene i undergrunden så hurtigt)

13

32. Kom også op af afløb i vask i kælderen 1 m over gulv, men på så

sent tidspunkt at det vand formentlig mest var overfladevand - men

dog fra kloakkerne

33. Kælderskakt brønd

34. Der var 1.10 m kloakvand i vores kælder

35. Vand kom ind gennem lyskasser

36. Kloakvandet kom gennem gulvafløb i kælderen. Samtidigt havde der

samlet sig flere m2 vand uden for vores kælderdør. Havde vi ikke

været hjemme, havde det været en katastrofe for vores hus.

37. Vandet kom fra gaden via kælderskakter, samtidig satte pumper ud

pga. strømafbrud, så kloakvand blandede sig

38. Afløbet i kælderen er ikke i gulvniveau, men ca 70 cm oppe i en mu-

ret forhøjning. Derfra komme kloakvandet væltende ind.

39. Hver gang der er regn er der oversvømmelse på vejen og alle de om-

kring liggende veje. Kloakkerne er underdimensioneret og ekstrem

dårlig vedligeholdt af KBH kommune.

3.2 Husejere uden problemer

Fig. 3: 141 respondenter har svaret på, hvorfor de ikke oplevede problemer.

19 % angiver, at de forinden har forebygget, at det kan ske. 23 % havde

ikke problemer, selvom de har kælder, mens 51 % angiver ikke at have

kælder.

Enkelte har anført supplerende forklaring:

1. Ingen problemer - lille krybekælder

2. Vi var heldige

3. Vi har et lille bitte bryggers hvor der står vaskemaskine og fjernvar-

meanlæg, lidt sort vand ca. 2 cm

4. Selvom vi har krybekælder

14

5. Jeg afleder vandet på min plæne

6. Vi har kuglevandspærre i kælderen. Min mand smed vand ud af

skakten, mens det regnede

7. Ingen problemer og vi har krybekælder

8. Ingen afløb i kælder

9. Grunden skråner lidt, så det nåede ikke op til huset

10. har regnvandstønde (225 l) afleder det ud på græsplæne, måske af-

hjælper det kloak?

3.3 Gennemførte tiltag

Fig. 4: Over 50 % af alle husejerne har gennemført tiltag med sigte på at

forebygge problemer, mens 25 % har det på vej eller overvejer.

Fig. 5: Samme figur, men her opdelt efter, hvorvidt man oplevede et pro-

blem d. 2. juli 2011.

15

Ikke uventet er det primært dem, der oplevede et problem, som har gennem-

ført tiltag. Men der er stadig ca. 30 % som oplevede problemer, og som en-

ten ”kun” overvejer at gøre noget eller ikke agter at gøre noget.

For de 361, der har angivet, at de har gennemført tiltag eller at det er på vej,

er spurgt til, hvilke løsninger de har gennemført.

Fig. 7: Den mest benyttede løsning er højvandslukkere, men

regnvandsopsamling og faskiner er også taget i anvendelse. Ingen har

tilsyneladende etableret grønne tage.

For de respondenter, der har afkrydset ”Andre tiltag” er vist deres uddyben-

de forklaringer. I bilag 2 er vist resten (yderligere 56 bemærkninger).

1. Købt en pumpe til at flytte vandet væk fra huset

2. Kældergulvet er med klinker. Der er lavet omfangsdræn. Der er etab-

leret flere brønde + en overløbspumpe, der går automatisk i gang ved

høj vandstand.

3. Højvandlukke i kloak, dræn

4. Har fået gravet vores gulv i kælderen op og fået lagt dræn under hu-

set. Skal have lagt højtvandslukker ind og nye gulvafløb i vores af-

løb i kælderen med ny lukker i

16

5. Vi har fået nedgravet en vandpumpebrønd i haven. Egen regning

45.000 kr. Vi havde INGEN oversvømmelse i vores kælder den

2.juli sidste år som eneste hus på vejen pga. af vores vandpumpe-

brønd.

6. Sat kælder i stand til at klare en evt. oversvømmelse uden at få større

men. Har sat fliser op ad vægge og på gulv

7. Renset kloakbrønd

8. Jeg har fået ordnet mine brønde. F.eks. voksede der en busk i en af

dem. Den var helt lukket med en 'rodsvamp'.

9. Der er lavet tilbageløbsstop ude i kloarken

10. Har etableret ny kloak med lukning i kælderskakt.

11. Vi har isat komplet rense og inspektionsbrønd med højtvandslukker

og alarm i udvendig brønd

12. Har løftet alt fra gulvet. Og fået klinker på gulvet.

13. Dræn under gulv

14. Udskiftet tag og ovenlysvinduer samt tagrender

15. Kloakrør er blevet foret

16. Der er etableret dykpumpe med flydekontakt i regnvandsbrønd i ud-

vendig kælderskakt.

17. Der var dykpumpe i krybekælderen, men den førte over i det afløb

for vaskemaskine, som vandet kom ind af. Derfor er der nu yderlige-

re en ny dykpumpe, og vand herfra sendes ud af huset og ud på græs

18. Ændring af fald på terrasse

19. Udskiftet pumpe i brønd i kælder samt grundvandspumpe i haven.

Begge steder er det elektriske udskiftet.

20. Har etableret overløbspumpe til udpumpning af overskydende vand.

Vandet pumpes ud i haven.

21. Der er etableret højvandslukker i samlebrønd

22. Vi har ingen kælderskakt og ikke afløb i kælderen. Der er omfangs-

dræn omkring kælderen

23. Vi har sat en vandnæse på hoveddøren. Det var selvfølgelig den

eneste yderdør, vi ikke havde vandnæse på, så nu slipper vi forhå-

bentlig for vand indendøre.

24. Ekstra pumpe udenfor til aflastning af indendørs pumpe. Nyt afløbs-

rør ført herfra til den store samlebrønd. Dette i højere niveau end det

andet afløb.

25. Vi har fået sat bolde i alle afløb i kælder. Så har vi fået indrettet kæl-

der uden træ gulve som vægge. Vi har sat alt op så hvis der kommer

vand skal der komme meget ind i kælder førend der sker skade

26. Der er installeret pumpebrønd

27. Det eneste (desværre) er, at vi har fået rettet en skæv tagrende, så den

ikke får skævt overløb og vand tonser ned langs huset

28. Vi lægger dræn mellem hus og Kastrupvej

29. Nyt omfangsdræn etableret. Aqua-rende på overfladen etableret.

30. Toilet nedlagt og vandlås på to vaske i kælderen

31. Ny brønd og elektronisk højtvandslukke ved kloakudløbet ved vejen.

17

32. Indrettet kælder så der er mindst mulig skade på indbo og købt dyk-

pumpe så vandkan ledes ud på græsplæne. Ville gerne have

højtvandslukker, men det er ikke vores hus og boligselskab har intet

gjort.

33. Toilettet vil blive udskiftet og afløbet ført op i terræn.

34. Fald væk fra huset

35. Har etableret tilbageløbsspærre i kælderafløbet for flere år siden

36. Der er etableret højvandslukker i 1 m-brønd på grunden.

37. Højvandslukke i gennemløbsbrønd uden for huset. Regnvandsfaski-

ner overvejes.

38. Højvandslukke i udendørs brønd

39. Alle tiltag er lavet indendørs for at stoppe vand i kælderen

40. Der er bolde i vores afløb og sat en lem i ved kloakken, så vandet ik-

ke kan kom ind i huset

41. Renset den ene af to eksisterende faskiner

42. Der skal sætte en lukkeanordning på lige efter meterbrønden.

43. Har lavet en pumpebrønd i kælder til at pumpe vandet væk, fået ny

flisebelægning der leder vandet bort fra huset

44. Indretningen er ved at blive lavet, så der ikke bliver ødelagt noget

selv om der kommer vand ind. Ingen vægbeklædning eller trægulv

(kun flisede vægge og rå beton), højbenede reoler, alt i plastkasser

45. Højvandslukke i kloak.

46. Regnvandssikring tag.

47. Afløb i kælder kan lukkes med en 'prop', hvilket normalt holder vand

ude, men 2. juli kom det op af et toilet i kælder, der nu er stoppet

med sandsæk. ønsker at etablere tilbageløbssikring og omfangsdræn

48. Bestyrelsen for Haveforeningen Bastiansminde, er blevet bedt om at

kontakte Københavns Kommune mhp. at få kloakeret (for regnvand)

Sundbyvestervej (mellem Englandsvej og Røde Mellemvej).

49. Boldventil i gulvafløb i kælderen + afløbsrende ovenfor kældertrap-

pen udenfor, så vandet ikke løber i kælderhalsen. Kloak totalrenove-

ret. Overvejer omfangsdræn, da dette er gammelt.

50. Har bygget halvtag over kælderskakten, så vandet bliver ledt væk.

51. Vi har lagt fliser i hele kælderen, således at vi at bedre rustet ved en

eventuel kommende ny oversvømmelse.

52. Etableret ny 'vandtæt' kælderdør samt drænpumpe i kælderskakt

53. Vi havde på forhånd installeret kontraventil i gulv. Nu laver vi også

en mekanisk lukning på toilettet, så det som udgangspunkt er lukket

og kun åbnet ved brug.

54. Pumpe etableret, leder regnvandet fra hovedbrønden (der jo fyldes,

når højvandslukket slår til) ud i faskine i haven. Midlertidig løsning,

senere laver VVS noget mere permanent. Håber det virker...

55. Omfangsdræn og netdræn

56. Planlagt ny pumpebrønd

57. Der er lagt nye fliser langs huset med fald udad

18

58. Pumpebrønde med dykpumper installeret. Nødstrøm via bilen. plan-

lægger faskine - kan i hjælpe med billig løsning på rendegraver da

det er meget hårdt at grave op manuelt? evt. hele vejen samme dag.

59. jeg har købt 3x3 mtr plastik nedløbsrør hos Silvan til kr. 200,00 og

sat dem til nedløbsrøret og videre ud på græsplænen. Det tager van-

det fra hele sydsiden af taget.

60. Taget er blevet renoveret. Der er god mulighed for afløb af regnvand

på græsplæne og bede.

61. Fået lavet en ekstra brønd med pumpe som så spuler vandet væk fra

ejendommen, samt sat bolde i alle mine afløb + højvandslukker i

kloakken, så tror jeg ikke jeg kan gøre mere og håber det bedste

62. lagt klinkegulv over hele kælder arialet, samt sat stål reoler op til op-

bevaring. Lagt fliser samt stabil grus rundt huset med fald til haven.

63. Der er etableret højvandslukker i brønd

64. Jeg har købt en dykpumpe, som jeg kan sætte ned i samlebrønden, og

pumpe vandet ud på græsplænen.

65. Vi har fjernet 2 gulvafløb, lagt om afløb fra vask-vaskemaskine til

pumpebrønd

66. Overvejer enten at få højtvandslukker i afløb i kælderskakt eller blo-

kere afløbet og overdække hele kældernedgang

67. Lavet ny brønd udenfor med højtvandslukke og tilbageløb

68. Vandet løber over fra garage der opsamler regnvand fra halvt hustag

og garage og normalt løber det i faldrør. Vandtæt skot 60 cm højt

monteret foran kælderdør. Dykpumpe tømmer kælderhals ud på ve-

jen.

69. Der er installeret pumpebrønd, vedr. sort spildevand

70. Den ledning der ligger under kældergulvet er blevet foret med glas-

fiber

71. Har afmonteret alle trægulve og gipsvægge i kælder. Lagt fliser i

kælderen. Købt pumpe og vandstøvsuger så vi hurtig kan vandaflede

72. vi har investeret i elektrisk pumpe brønd, så kloakvand ikke kan

trænge ind

73. Højvandslukke samt nyt kværntoilet. Kværntoilettet 'holdt tæt' ingen

vand der i 2011. Vi har fået lagt dræn rundt om hele huset med

pumpe, der forhindrer tilbageløb.

74. Vi har skiftet vinduerne (de var gamle) så der ikke kan komme så

meget ind i mellemrummet mellem rammen og selve vinduet

75. Har forhøjet trin v/kælderdør, Er nu ca.20 cm. mod før 10 cm.

76. To væsentlige beslutninger i forbindelse med byggeriet i 1974: Vi

fravalgte kælder. Vi forhøjede fundamentet med et ekstra skifte fun-

daments blokke.

77. planlagt ny type toilet med pumpe - måske

78. Der monteres manuelt afpropning af eneste gulvafløb i kælder

79. Vi har fået en ny kælderdør da der også kom meget vand ind den vej.

Døren lukker udad da det giver en mere tæt dør

80. Der er etableret elektrisk pumpe i kælder skakt.

19

81. Der er lukket et afløb samt isat højvandslukke i det andet.

82. Vi har fået etableret en pumpebrønd samt faskiner.

83. Overfladedræn

84. Lavet omfangsdræn

85. Omfangsdræn

86. Der er etableret pumpebrønd, så huset spildevands pumpes ud i sam-

lende brønd og videre ud til det offentlig kloaksystem.

87. Sandfangsbrønde renset. En faskine er NEDLAGT, hvilket har bety-

det en REDUKTION af oversvømmelse ved skybrud.

88. Ny brønd med elektrisk højvandslukke er etableret på hovedafløb

89. Dræn og sokkel isolering

90. Tagrender afledt til faskine, opsat pumpebrønd til kloak.

91. Kælderskakt er forhøjet med ekstra trin på ca. 15 cm.

92. Omfangsdræn og pumpebrønd

93. Dræn til pumpebrønd

94. Vi har fået gennemgået og renoveret kloak/rørsystem på ejendom-

men, og har indkøbt dykpumper

95. Vi monterer stor slange på nedløbsrør ved risiko for skybrud, så tag-

vandet ledes ud i bedene.

96. Ventil i hovedbrød. Pumpe på toilet i kælder. Nedløbsrør med mu-

lighed for at åbne, så vandet løber ud på grunden udenom brønd.

97. Vi har skiftet til større tagrender. Vi har etableret en pumpe som er

gravet ned i kælderen med afløb ud i haven. Vandet ledes ud i ha-

ven.

98. Andre tiltag: Kælderhals ombygget med ekstra trin så man først skal

gå eet trin op (på samme måde som ved Metrostationerne). Dette

forhindrer vandet i at løbe i kælderhalsen.

99. Kældernedgangen er overdækket.

Fig. 8: Figuren viser, at der er stor spredning på udgiften for den enkelte

husejer.

20

3.4 Overvejede tiltag

Der er 103 respondenter, som siger, at de overvejer et tiltag. Disse er blevet

spurgt om hvilke tiltag, de overvejer.

Fig. 9: Hovedparten overvejer et højvandlukke, men relativt mange

overvejer også regnvandsopsamling eller faskine til nedsivning.

Sammenlignes denne besvarelse med figur 7 over faktisk gennemførte

tiltag, er der tilsyneladende en relativt større interesse for løsninger som

regnvandsopsamling og faskiner end blandt dem, der rent faktisk er gen-

nemført. Dette antyder, at interessen for disse løsninger er større end mulig-

hederne for at gennemføre dem.

Der kan her være et potentiale for en indsats. Evt. kan denne gruppe

kontaktes for at høre, hvad der blokerer for disse løsninger.

Respondenterne kunne udbygge deres besvarelse:

1. Vi søger den mest egnede kombination af de forskellige tiltag

2. Plus tilbageløbsventil på kloakken

3. desuden nyt tag, hvis vi får råd

4. Overvejer at fjerne nogle fliser, så der kan komme mere nedsivning

og mindre overfladeafstrømning => pulsen reduceres/trækkes ud.

5. Højvandslukker i hovedbrønd hvis det er muligt.

21

6. Gerne højvandslukke i samlebrønden uden for huset suppleret med

faskine til tagvandet.

7. en vandpumpe som kan anbringes i kælderhalsen, når der advares om

skybrud

8. Er installeret af forrige ejer, men virkede ikke optimalt ved skybrud-

det 2. juli. Har virket øvrige år (boet her siden 2007). Viste sig des-

værre at være af typen, som ikke er godkendt (blå bold)

9. Kun krybekælder uden afløb, men fladt tag med nedløbsrør inde i

huset med afløb til kloak under huset. Ved ikke hvordan der kan la-

ves afløb til græs.

10. Ventil som lukker af for det offentlige afløb når vandpresset bliver

for højt. Det skulle koste små 20.000,-

11. Faskine er ikke realistisk pga jordforhold.

12. Vi har højvandlukker af ældre dato til kælderafløb; men ikke til kæl-

dertoilet. Overvejer højvandslukke mellem offentlig ledning og

brønd placeret foran kloakledninger der løber under villaen.

13. Har faskine nedgravet i baghave. Overvejer ligeledes en faskine ned-

gravet i forhaven.

14. Ændre kuglevandspærre i kælderen til en højvandslukkeboks.

15. Da foreningen ligger meget lavt i forhold til omliggende grunde, er

den eneste løsning at få vandet opsamlet/afledt mod Øresund via ve-

je/stier og grøfter. Engvej afd. kan måske kun afledes i kloak?

16. De nævnte tiltag forudsætter større kendskab til undergrund og ned-

sivningsbetingelser

17. Vi har indhentet tilbud og fået anbefalet højvandslukker men har pt.

ikke råd. Tilbud: ca. 30.000 kr. ex. moms

18. I stedet for højvandslukke overvejes en pumpeløsning for gråt spil-

devand

19. Udskifte asfalt med natursten, så vandet kan sive ned i jorden.

20. Vi har højvandslukker med bold, men det var ikke nok. Vi overvejer

en elektromekanisk løsning i stedet

21. Er grundvandet ikke for højt på Amager til faskiner?

22. Vi har fået tilbud på både højvandslukke og faskine, men vi synes, at

det er mange penge at hælde ned i afløbet.

23. Vi har højvandslukker

3.5 Barrierer for tiltag

De 46 respondenter, der havde skybrudsproblemer, men som har angivet, at

de ikke har gennemført tiltag, er blevet spurgt om årsagen hertil.

22

Fig. 10: Der er ingen entydig forklaring på, hvorfor der ikke gennemføres

tiltag. 20 % har droppet det grundet enten økonomiske eller tekniske

problemer. 33 % synes det er for vanskeligt at gennemskue eller har ikke

haft tid og uoverskud hertil. 30 % angiver diverse andre forklaringer. 17 %

mener det alene er kommunens opgave.

Respondenterne kunne udbygge deres besvarelse:

1. Det er kommunen der har godkendt omfanget af belagte områder.

Det er en væsentlig faktor der bestemmer afløbsmængden. især når

vi ikke kan få vor herre til at moderere afløbsstrøm og bygens læng-

de

2. Vores problemer var forholdsvis små og vi regner ikke med/håber på

at de (ikke) bliver større fremover

3. Håber at problemet er væk efter tagrenden er ordnet. Har aldrig haft

vandskader som følge af regnmængden. Kun vand i kælderen som

følge af urenset køkkenbrønd.

4. Vi aner ikke hvad vi skal gøre for at forhindre vandet i at komme ind

gennem væggen. vi har investeret i grundvandspumpe, men den løs-

ning er ikke alene nok. Vores have består af græs - ikke belægning.

5. Problemet var overfyldte kloakledning, og problemet løses ikke ved

at jeg sætter en prop i. Det var kun vaskekælderen der blev et midler-

tidigt opsamlingssted for regnvand - og alt det andet...

23

6. Havde ingen problemer med vandindtrængning

7. Der er allerede installeret modløbsspærre, som bare ikke sluttede helt

tæt 2. juli 2011.

8. der har aldrig før været vand i kælderen - huset er fra 1936

9. Vi har renoveret hus i snart 15 år og er endelig blevet færdige. Nær-

mer os pensionistalderen og vil ikke foretage større investeringer

10. Meget lidt vand kom ind

11. Det er for uoverskueligt at vide hvad man skal gøre og hvad der har

effekt. Der må komme en samlede vejledning og prioritering på hav-

de vi som grundejer skal gøre først (Faskine, 'regnvandsveje) m.v.

12. Vi har sat alt i kælderen på reoler og i trådgitre. Indkøbt 2 dykpum-

per og en vådstøvsuger. Naboer, der har brugt 200.000 - 400.000 kr.

på vandproblemer har haft samme problemer som os.

13. Det må være kommunen der skal sørge for at offentlige brønde kan

tage det vand der måtte komme fra oven... Vi har i forvejen gjort

hvad vi kan for at komme af med overfladevandet.

14. Vi har to drænpumper kørende hele tiden rundt om huset og huset er

dræneret korrekt. Vi har haft indsivning en gang før, men det var

strømmen der var gået og dermed pumperne. Overvejer egen fase.

15. Det er egoistisk at lave enkelt løsninger. Når en grundejer sikre sig

for alle andre hans vand. Det er skruen uden ende. Man må tænke

større!

16. hvis man monterer vandstop på kloakken i hvert enkelt hus forsvin-

der problemet i første omgang, men vandet forsvinder ikke, så kom-

munen må lave større kloakker eller bassinger der kan opsamle van-

det

17. Da vi bor vi til leje er det uden for vores hænder som enkel beboer.

18. Eftersom at det kun er sket en gang og det jo var et skybrud af di-

mensioner, har vi faktisk valgt ikke at gøre noget. Vi har dog overve-

jet en 'flyder i afløbet til vaskemaskinen'

19. Ganske lidt vand.

20. Vi havde primært problemer udendørs og det kan vi ikke selv garde-

re os imod.

21. Rent vand kommer op gennem flisegulvet og anretter meget begræn-

sede skader. Rummet er indrettet med rå vægge og flisegulv!

24

3.6 Forsikringspræmien

Der er spurgt til viden om, hvorvidt forsikringspræmien er steget.

Fig. 11: 38 % af respondenterne mener, at deres forsikringspræmie er ste-

get, men halvdelen heraf dog kun med op til 10 %. Ca. 30 mener ikke den

er steget, og et tilsvarende antal ved ikke om den er steget.

Det er undersøgt, om der er forskel på dem der havde skybrudsproblem i

forhold til dem, der ikke havde. Dette viser, at 21 % af dem med problemer

angiver, at den er steget, mens dette kun er tilfældet for 8 % blandt dem

uden problemer.

Omvendt er der ingen forskel i den andel, der ikke mener den er steget.

Der er dog en stor gruppe af ”Ved ikke” og hos dem, der ikke havde pro-

blemer, udgør dette 44 %.

Det er derfor vanskeligt at konkludere, at det er dem med skybrudsproble-

mer, som rent faktisk har fået de største stigninger, da usikkerheden i talle-

ne er for store.

25

4 Holdning til en række mulige tiltag

Der var i spørgeskemaet fremlagt en række mulige tiltag, som kommunen

kan understøtte. Respondenterne (parcelhusfolket) blev bedt om at afgive et

point fra 1 til 7, hvor tallet markerer hvad de synes om ideerne efter følgen-

de opstilling:

1 Meget dårlig ide

2

3

4 Ligeglad

5

6

7 Meget god ide

I det følgende vises besvarelsen for parcelhusfolket samlet og fordelt på den

gruppe som havde problemer 2. juli og dem, der ikke havde.

Der kan være den hypotese, at de husejere, som havde problemer, generelt

vil være mere positivt indstillet overfor forskellige tiltag i forhold til dem,

der ikke har haft problemer.

Da undersøgelsen er gennemført som en frivillig besvarelse for alle, kan det

ikke udelukkes, at undersøgelsen især tiltrækker husejere, som var udsat for

problemer, og den samlede besvarelse derfor ikke er repræsentativ for par-

celhusfolket på Amager.

Ved at sammenligne besvarelser for de to grupper hver for sig kan i højere

grad vurderes, om besvarelserne kan anses som en generel holdning blandt

alle husejerne.

26

4.1 Opsøgende rådgivning om udnyttelse af regnvand

Fig. 11: Med en gennemsnitlig score på 5,6 må der siges at være stor inte-

resse for en opsøgende rådgivning til husejere om løsningsmuligheder for at

udnytte regnvand i husholdningen. Der er minimal forskel mellem de to

grupper.

27

4.2 Opsøgende rådgivning om etablering af faskiner

Fig. 12: Med en gennemsnitlig score på 5,9 må der siges at være meget stor

interesse for en opsøgende rådgivning til husejere om, hvorledes man kan

etablere faskiner. Der var i spørgsmålet anført, at man kan få refunderet

23.000 kr. i afledningsbidrag pr. husstand. Der er minimal forskel mellem

de to grupper.

28

4.3 Kommunen må etablere faskiner på min grund

Fig. 13: Med en gennemsnitlig score på 5,4 må der siges at være stor inte-

resse for en løsning, hvor kommunen står for etablering af faskiner (usynlig

nedsivning af "mit" regnvand) på den private grund, hvis husejeren får re-

funderet noget af afledningsafgiften. Der er her en mindre forskel mellem

de to grupper idet scoren er 5,5 for dem med problemer og 5,0 for dem uden

problemer.

29

4.4 Grundejerforeningen som omdrejningspunkt for en

indsats

Fig. 14: Med en gennemsnitlig score på 5,4 må der siges at være stor op-

bakning til spørgsmålet, som i fuld udstrækning lød: ”Vil du være interesse-

ret i at grundejerforeningen - hvis denne fik bistand hertil af kommunen -

kunne være omdrejningspunkt for en indsats om, hvorledes du som husejer

kan forebygge oversvømmelser, udnytte regnvand og /eller lokal nedsivning

af regnvand for at aflaste kloaknettet?”

Der er her en mindre forskel mellem de to grupper idet scoren er 5,5 for

dem med problemer og 5,1 for dem uden problemer.

30

4.5 Interesse for fælles LAR-løsninger – fx for villavejen

Fig. 15: Med en gennemsnitlig score på 5,5 må der siges at være stor op-

bakning til spørgsmålet, som i fuld udstrækning lød: ”En stor del af regn-

vandet i kloakken kommer via vand fra fællesarealer - fx vejen. Grundejer-

foreningen eller Vejlauget kan tage initiativ til fælles løsninger for at nedsi-

ve dette regnvand uden om kloaksystemet.

Hvor interesseret er du i, at foreningen/lauget får mulighed for at undersøge

mulighederne og økonomien heri nærmere.”

Der er her en mindre forskel mellem de to grupper idet scoren er 5,6 for

dem med problemer og 5,3 for dem uden problemer.

31

4.6 Vidensniveau

Parcelhusfolket er spurgt om en egenvurdering af deres vidensniveau.

Der er her anvendt en skala fra 1 til 5, hvor tallene dækker følgende opstil-

ling: 1 Meget ringe

2

3

4

5 Det kan næppe blive bedre

Fig. 18: Med en gennemsnitlig score på 3,6 på spørgsmålet om, hvordan

respondenten selv vurderer sit vidensniveau om, hvorledes man kan undgå

skybrudsproblemer, ligger dette således lidt over middel. Der er minimal

forskel mellem de to grupper.

32

Fig. 18: Med en gennemsnitlig score på 2,6 på spørgsmålet om, hvordan

respondenten selv vurderer sit vidensniveau om, hvorledes man kan udnytte

regnvand i husholdningen, ligger dette således lidt under middel. Der er

også her minimal forskel mellem de to grupper.

33

5 Bilag 1 – oplevede problemer

Supplerende kommentarer til Figur 2 – ex. de kommentarer, som er anført i

tilknytning til figuren. Kommentarerne er ikke korrekturrettet.

1. Vandet kom fra det eneste afløb, vi har i kælderen. Vi havde ca. 10-15 cm vand i

hele kælderen (90 m2)

2. Afløb i vaskerum samt gennemsivning af vægge i vest-vendt væg

3. Der steg vand op af gulvafløb i kælder. Vandet var kloakvand. Det steg til ca 25

cm og svandt igen efter skybruddet. Men alt i en højde af 30 cm var ødelagt gulv

og vægge (gibs) og el stik ved gulv.

4. Er ikke klar over om der også sivede noget ind da vandet jo stod i kælderen, men

tror ikke der var sivning. Havde dog sivning året før, som jeg fik lukket af på det

stykke af murværket hvor det sivede

5. Ved meget pludselige og voldsomme regnskyl har jeg problemer med opstigende

vand i kælderen. Det er sket ca 5 gange i løbet af de sidste 10 år, herunder ved

skybruddet d. 2/7-11.

6. vandet var hovedsagligt overfladevand, men der var desværre også spildevand i

7. vand kom ind bag vores tagrende og sivede ind på første sal og ned i stueplan

8. Vand kom ind gennem rør med defekt

9. Vi fik primært vand gennem gulvafløb, men især dagen efter fik vi vand gennem

væggene i kælderen

10. Vi havde ca 40 cm vand denne gang og 15 cm året før

11. Vand gennem lille hul i væg i kælder.

12. Vi fik også vand ind via kældertrappen

13. Vi har højtvandslukke, men der sivede en smule ind og vi endte med et par cm.

vand i kælderen

14. Grundvandet stod så højt, at det simpelt hen sivede ind gennem kælderens vægge.

Jeg bar ca. 20 l. vand op. Mine vægge er blevet beskadiget af vandet.

15. Ikke kloakvand, men indsivende grundvand, dvs.vande var ganske rent. Mængde

meget begrænset. Det viste sig senere, at årsagen var baghavenaboens manglende

tagrende på cykel/affaldsskur.

16. Vi har pumpe i kælderen, som aldrig før har haft problemer. Pumpen satte ud pga

lynnedslag. Vi var til bryllup så opdagede det først om natten. Lynnedslaget var

problemet - ikke regnen.

17. Vand fra tagrende, der ikke kunne aflede vandet! Vand løb ned af trappeskat.

Gulvafløb stoppede for kloakvand, men vand trængte ind under kælderdør!

18. kloakvand og regnvand kom ind ved gulvafløb i kælder

19. Der kom 1 cm vand i kælderen. Mange nabohuse fik 100 cm.

20. Fik masser vand både 2 og 3 juli. Kloakvand

21. Vi så da vandet begyndte at komme op gennem afløbet i kælderen. Vi fik derfor

taget det efterhånden, som det kom op. Hvis vi ikke havde været hjemme, havde

vi fået vand i kælderen.

22. Vandet kom op af risten i kælderhalsen og derfra kom meget af det op igennem

en rist i kældergulvet lige inden for kælderdøren

23. Det var en meget voldsom oversvømmelse, hvor der også blev skyllet levende

rotter med op af toilettet. På forhånd havde vi installeret kontraventil, men det

hjalp fedt når det kom op via toilettet.

24. I begrænset omfang

25. 40 cm i kælder.

26. Under selve skybruddet kom der vand op af gulvafløb i kælder. I 3 dage efter

skybruddet havde vi opstigende grundvand i kælder

27. bare nogle centimeter

34

28. Overfladevand gennem dør i oversvømmet kælderhals. Vand via toilet/gulvafløb

fra kloak.

29. Vi fik lavet omfangsdræn i 2010 og har derefter ikke oplevet at grundvand siver

ind gennem gulv og vægge, vores svagpunkt er kloakkerne

30. 2-3 spande vand på gulvet var alt.

31. Har pumpebrønd i kælderen, men strømmen gik.

32. kan I evt. hjælpe med at installere en faskine - evt. få et firma til at give tilbud om

at grave huller til dem, og så få hele vejens huse ordnet, da det er for dyrt at leje

en rendegraver.

33. Vandet kom primært fra risten i kælderhalsen

34. Vandet steg op af kloak uden for vores kælderdør og løb under døren ind i kælde-

ren. Vandet fra gulvafløb inde i kælderen i huset løb over.

35. ca 10 cm på 75 m2 = 7,5 m3

36. Vandet kom ind gennem gulvafløb, og vi fik maks 10cm, som løb tilbage ret hur-

tigt efter.

37. Gulvafløb i kælder er i direkte forlængelse af de udvendige riste/afløb ved kæl-

derskakter

38. Det var tilbagestrømning af vand fra kloakken men også fra egen bygningsflade

Problemet er opstået efter byggeriet i Ørestaden hvor alt Ørestadens vand skal

igennem den store afledning under Vejlands

39. Jeg fik lidt vand i min kælder, men har nu fået lavet en del ting så håber at dette

ikke sker igen. Ved at min nabo Rodosvej 16 fik ½ meter vand i hele kælderen, så

det var ikke så godt

40. Vi har en dyb kælder,som man går ned i fra udvendig trappe, en pumpe som sæt-

ter igang automatisk, ingen problemer. brønd udenfor hoveddør, med forbindelse

til gulv via dæksel i fyrrum oversvømmelse.

41. De foranstaltninger vi har foretaget virkede men lidt overfladevand kom ned af

kældertrappen

42. stod i vand til lige under knæene ca.20 cm. i løbet af nul komma fem alt flød op

gulvbrædder etc.

43. Det var vand fra kommunens kloak, der kom ind

44. Sandsynligvis regnvand fra taget

45. Vi fik meget begrænset vand ind. har nu sat højtvandslukke på gulvafløbet

46. Vandet løb op over trappen (1 trin) og ind i entréen.

47. En højtvandslukker var defekt.

48. Vort hus er fra 1930 med en beton, der ikke kan klare den megen nedbør. Under-

grunden er megen gul/blåler (amager øst), med højvandslukke og omfangsdræn

er der ikke meget mere vi kan gøre for små penge

49. Problemet opstod fordi regnvandsbrøndene blev fyldt og trkkede dækslerne af.Vi

har højvandslukke men regnvandsbrønde løb over på grund af regnvand udefra

vejen,

50. 5cm i kælderen

51. Vandet kom ind via faldstammen. Ikke via guldafløb eller toilet. Det har vi ord-

net. Men der er en lille utæthed i faldstammen. Der kom også vand via kæl-

dertræppe gennem dør.

52. Der kom heldigvis ikke mere end en halv spandfuld vand

53. Vi har dog blokeret gulvafløbet med gummiplade og tung betonklods over, for

trods højvandslukke og regelmæssig rengøring, er det ikke helt tæt.

54. Alle haver i andelshaveforeningen havde store mængder vand på tærren. For de

lavere liggende haver var der blankt vand, flere steder var over gulv og flere ste-

der med kloak-vand gennem bruseniche mv.

55. 3 oversvømmelse på 3 år - kloakvand.

56. vi var ikke flyttet ind på daværende tidspunkt, så vi har oplysningerne fra den tid-

ligere ejer

57. Indsivning i kælder. Begrænset problem.

35

58. Regnvand fra afløb ved trappen til kælder steg op fra risten i gulvet i badeværel-

set, da det ikke kunne komme ud i kloakken fordi den var lukket, for at undgå

kloakvands indtrængen modsatte vej.

59. C a. 1/2 meter vand over hele kælderen, alt der stod på gulvet ødelagt. Pumpe i

fyr, motor i vaskem.

60. 2-3 liter vand i kælderen løb ind over et dørtrin. En sandfanfgsbrønd var stoppet,

hvilket gav 15cm vand i garagen. Ingen problemer med afløb, som alle trak fint.

61. vand i lille viaktualekælder ca 600liter

62. Vandet kom via guldafløb og toilet i kælder op Pludseligt forsvandt al vandet for

ligeså pludseligt at vende tilbage med dobbelt kraft. havde omkring 25 cm vand i

kælderplan.

63. Da den kommunale kloakledning ikke tog fra, løb regnvand fra tag og terræn til-

bage i vores eget kloaksystem.

64. kloakvand ind gennem afløb

65. Vi har et værelse 80 cm under terræn og her sivede ganske lidt klart vand ind i

meget kort tid omkring kl 21 . Vi kunne tørre det op med nogle håndklæder. Bil-

ligt sluppet.

66. Vi havde over en meter vand i kælderen

67. Der kom vand gennem gulvafløb i kældereni begrænset mængde uden skader.

Der skulle tørres op, så længe det stod på. Der sivede vand ind gennem kælder-

væggen i nærheden af sandfang v nedløbsrør

68. Vandet fossede op af kloarken, de to afløb i kælderen. Kan ikke sige om der også

kom vand ind som sivende..

69. Efter skybruddet i 2010 havde vi fået indsat et højtvandslukke i gulvafløb i kæl-

deren. Desværre var vi ikke hjemme d.2.6.11 - og havde glemt at lukke af for af-

løbet.

70. Vand fra tagrender op igennem afløb og toilet i kælder. Både 2 og i mindre grad 3

juli. I de følgende dage let indsivning fra vægge/gulv men ubetydeligt omfang.

71. Da vi har højvandslukker for kloakvand, kunne vi ikke komme af med regnvandet

- det kom så i kælderen.

72. Vandet kom ind gennem vinduerne i lyskasserne

73. Vi var hjemme, så vi kunne afværge det meste. Vores ting i kælderen er løftet

over gulv, så skaderne var til at overse. En våd papkasse, en masse arbejde med

at vaske og siden male gulve.

74. Der var både opstigende vand fra gulvafløbet i vaskekælderen OG vand ind under

døren i kælderen! Da det var på sit højeste stod der måske 25 cm i alt.

75. Kom ind via kælderskakt. Trykkede en fuge i kælderdøren. Afløb med

højtvandslukke lige inden for døren, men kommunen havde desværre ikke åbnet

for sluserne - det var jo lørdag!!!!

76. Vi fik lidt regnvand i kælderen kun ca. 20 liter

77. Vi var på Lolland da skybruddet indtræf, men fik vores naboer til at bryde ind

med dykdumpe og sætte denne igang...

78. Der var måske 100 l vand sammenlagt i vores kælder og det var første gang no-

gensinde der var vand i vores kælder

79. 2.juli 60 cm + 3.juli lokal skybrud 30 cm

80. Dette var første gang vi har haft problemer ved regnfald siden vi flyttede ind i

2002.

81. Vi havde en nedkørsel til kælderetagen som blev fyldt med vand. alt dette løb ind

i vores kælder ud over, at der kom vand op af afløb

82. Vand sivede ind i kælderen under dør i udvendig kælderskakt

83. Nogle afløbsbrønde ved vejen var tilstoppet. Manglende kantsten på fortov (gli-

dende overgang) betød at vand løb ind i over fortov og i krybekælder og ødelagde

gulv

84. Vandet væltede op af kloakken...

85. Vi fik 50 cm d. 2. juli og 10 cm d. 3. juli

36

86. Det sev vist op gennem gulvet, men vi havde ikke gulv, da vi var ved at reparere

fra 2010 skader.

37

6 Bilag 2 – gennemførte tiltag

Supplerende kommentarer til Figur 7 – ex. de kommentarer, som er anført i

tilknytning til figuren. Kommentarerne er ikke korrekturrettet.

1. Der er etableret automatisk højvandslukke med moter. Pumpfix F højvandssik-

ring (Staufix FKA) monteret af Øens VVS. Dvs. der sidder en censor, der fanger

hvis vandet løber i den forkerte retning også lukker den

2. To højvandslukke i afløb og ét bag toilet.

3. skiftet flækket brøndrør

4. Der er også sat et højtvandslukke i kloakken udenfor. Arbejdet er udført af en

VVS-mand

5. Rør er repareret og lukkebold i afløb i kælder er efterset

6. Højvandslukket er rettelig et tilbageløbsstop i vejbrønden

7. Etableret dræn om huset

8. der er etableret godkendt tilbageløbsstop i gulvafløb

9. Pumpe i kælderskakt. Overdækning af lyskasser

10. højvandslukkere i begge afløb

11. Vi søgte om at lede regnvandet fra taget ned i en faskine, men fik AFSLAG, da

vore tagrender er lavet i ZINK.

12. Det er utopi at forestille sig at andet end første tiltag virker når der på vej og i ha-

ve står henholdsvis 15 og 5 cm vand. Der skal kæmpe bassiner og afløb mod dis-

se for at invest. skal ha effekt.

13. har samlet set tanke der kan opsamle ca 2000 liter vand. Dette vand bruges til ha-

vevanding, bilvask mv. via en billig grundvandspumpe der kan give tryk på slan-

gen. Det er et primitivt storm-p system

14. både faskine og regnvandsopsamling er etablereret tidligere

15. Ved at indhente tilbud

16. Vi har installeret 2 højvandslukkere, pumpestation i kælderskakt og lukket toilet-

tet i kælderplan.

17. Vi har halvtag op af huset. Vil også etablere flere tiltag i forbindelse med garage-

byggeri

18. Vi var de eneste på vejen, der ikke havde oversvømmelse denne gang. Vi har

haft det 6 gange før.

19. Har søgt om faskine,men da der er zinktagrender fik vi afslag.

20. Jeg har fået etableret omfangsdræn omkring hele huset, og fået skiftet tagrender.

21. Vi har fået instaleret returløbsstop og afventer tilbagemelding fra kommunen om

tilladelse til faskine, har etableret tønde til opsamling også;

22. en ekstra brønd

23. Ved store regnskyl sætter vi en slange på nedløbsrør fra taget og leder vandet ud

på græsplænen.

24. Vi har tættnet de allerede eksisterende højvandsslukkere i kælderafløb

25. Jeg har en faskine i haven, så vandet kom ikke ind af kælderdør

26. højvandslukker i samlebrønd for at hindre tilbageløb fra kloak i vej. Fortsat fra

forige. Et tagrendenedløb der skal tage vand fra 4 huse på 60 m2 er totalt under-

dimensioneret.

27. Vi skal også have en form for spærring af indgående kloakvand fra kommunens

kloak

28. Vil undersøgemuligheden for at lave faskine, og indkassere penge fra Kbh kom-

mune.

29. Det var sat i før 2. juli, som følge af tidligere problemer. Det ene højtvandsluk

virker ikke, men udskiftning er planlagt. Der er ikke planlagt afhjælpning af vand

fra kældergulv.

38

30. Den defekte højtvandslukker er repareret.

31. Gulvafløb blokeret

32. Alt er hævet på stålreoler til 50 cm højde i kælderen.

33. har haft vvs mand ude og havde planer om en højvandslukke til sort spildevand,

men måtte opgive da den ville rage 40-50 cm op og fýlde 60 x 60cm

34. Vi overvejer endvidere faskine og regnvandsgenbrug

35. Nye kloakrør i hele kælderen

36. Forventer at etablere faskine til garage og evt. noget af selv huset.

37. Har fået omlagt afløbsrør, så regnvandsafledning og afledning fra køkken og ba-

deværelse/toilet først mødes efter ny brønd med højvandlukke (Pumpfix)

38. Tilbageløbsstop i kloakbrønd. D.v.s vi har en dobbel sikring. Højvandslukke og

tilbageløbsstop

39. ikke højvandslukker, men bold

40. Højvandslukke har været bestilt i et år, men er endnu iike lavet. De undskylder

med at kommunen skal give tilladelse.

41. i forbindelse med renovering af kældergulv overvejer vi en sænkning af gulvet

omkring afløbet ..

42. Faskine ikke mulig, idet regelsættet om afstand til us nabo mm. ikke muliggøre

det.

43. Vi har etableret bolde i afløb i kælderen.

44. Trappe til kælderen er blevet overdækket

45. Ny brønd i haven med installeret elektronisk højtvandslukke, hvor regnvand fra

tag ledes udenom

46. Gulvafløbet / Kloakken har lige fået sat lukker på og vi skal have vendt faldet på

terassen mod kælderdøren i løbet af sommeren samt opsat tagplader under veran-

da så regnvand kan bortledes.

47. et rum i kælderen er indrettet med platicpaneler og hævet vægbeklædning og kan

klare op til 4cm vandstand.

48. Men en alm. regnvandsbeholder forslår jo som en skrædder i helvede, hvis der

kommer et skybrud som sidste år...

49. herudover har vi en grundvandspumpe

50. Vi har måttet investere 70.000 på højvandslukke fordi kloaksystemet ikke kan

håndtere regnvand (?)

51. Der løb regnvand fra vores toilet i kld. Vi har fået etableret et ny toilet med lukke.

52. Vi har etableret omfangsdræn

53. Det er ikke en højvandslukke. Men en anden slags der gerne skulle gøre det

samme.

54. Vi har- fået planeret haven med hældning væk fra huset - fået højvandslukker på

afløb udendørs i trappeskakt, samt større rør

55. det sker i uge 28

56. Ikke i toilettet.

39

7 Bilag 3 – afsluttende kommentarer

Respondenterne havde mulighed for at afsluttende kommentar (parcelhus-

folket). Det har 186 benyttet sig af. Kommentarerne er ikke korrekturrettet.

1. Det er en god ide med en sådan undersøgelse.

2. Vores største problem med regnvand er opsivning gennem kældergulv ved sto-

re regnskyl, da ejd. ligger på lerlag, som hindrer nedsivning. Da hovedgrøften

ved Greisvej blev lagt i rør hjalp det meget.

3. Mangler i arbejdskraft ? - Har en struktør gemt i maven..

4. Da jeg kun bor til leje for en 2 årig periode, har jeg ikke den store interesse for

forbedringer. Der findes heller ingen grundejerforening her.

5. Super godt initiativ

6. boligerne er tilkoblet et ca 100 år gammelt kloaknet der er fyldt med fejl. der er

ikke tilstrækkelig fokus på problemet fra kommunens side og jeg mener det er

vej vedligehold, gadelys, ol. om igen.

7. Jeg er bekymret for faskine løsningen. Har læst for meget om underdimensio-

nerede faskiner, oversvømmede haver og sivning til bygningerne. Vil meget

gerne lede mig regnvand uden om kloak ...

8. Vi har ikke en grundejerforening, vi har et vejlaug, som ikke har samme mu-

ligheder. Alle skal være enige, vi kan ikke bare foretage en afstemning.

9. Til rækkehusets matrikel er der kun et meget lille areal på ca 20 m2 og fælles-

arealerne er også begrænsede i størrelse, derfor er det nok begrænset hvilke

muligheder der er netop her -

10. Sålænge de ansvarlige ikke har gjort sig klart at vand altid løber nedad og at

vandstrømmen i fyldt løbende ledning er afhængig af rørmodstrand, do. diame-

ter og højdeforskel mellem fri vandspejl, så.

11. Jeg tror personligt, at nedgravede forsinkelsesbassiner på fællesarealer er noget

der rykker.I vores forening er der befæstede arealer på garageplads der er vel-

egnet hertil. Og udløb på grønne område

12. Godt initiativ Ved vejrennovering efter nye elledninger kunne etableres 'over-

løbsbasin'. I forbindelse med byggeri på Tomatvej/Radissevej kunne etableres

overløb som temporer sø.

13. Bagboens nye stenbelægning er klart medskyldig i vores gamle hus' første

oversvømmelse. De visne syrenblomster fra hans have endte i hvert fald i vores

kælder. Herregårdssten skulle brandbeskattes!

14. Uheldigt at arealet fra tilstødende grundejerforening ligger højere end min

grund. Legepladsens læbælte på Grønagervej ligner en mindre losseplads, hvor

forskelligt affald er blevet henkastet.

15. Hilser initiativet meget velkomment. Håber min forholdsvis inaktive grundejer-

forening vil im¸dekomme jeres gode idéer.

16. Overvej kanaler langs vejene. F.eks. med en ½ til 1 meters stenlag i midterra-

batten på den brede del af Vejlands Allé.

17. Lad os gå gang i gode initiativer med det samme og ret vejen op evt læg kloak-

kerne i midten af vejen. Der kan laves en lille å under midter rabatten på vej-

lands alle som kan sammen med åen ved golfban

18. På tide der sker noget. HVIS der sker noget. Vi har tidligere været i kontakt

med kommunen omkring hjælp, men ingenting at komme efter. Spændt på om

dette gør en forskel.

19. Jeg skulle måske overveje en faskine til regnvandsnedsivning.

20. At dette kommer bag på alle er en vittighed. Ingen har gjort noget.veje og for-

torve i hele kbh. Er i elendig tilstand.nu skal vi så betale for kommunens

svigt.æv.

40

21. Det er godt med fremadrettede tiltag i forhold til en minimering af afledning af

regnvand i vores kloakker, også hvis man samtidig kan udnytte regnvandet i

husholdningen, og evt. spare penge herved.

22. Jeg synes, det ville være dejligt, hvis der kunne komme nogle initiativer 'oven-

fra', som vi lokalt kunne arbejde videre med / koble os på.

23. Modtager meget gerne rådgivning om dimensionering af regnbed m.v..

24. Synes godt om nærværende initiativer, specielt hvis løninger kan etableres i

fællesskab. Det fællesskab, som den åndeligt tilbagestående VK regering sy-

stematisk har ødelagt (mig og kun mig politik),

25. Hvis der arbejdes mod mindre lavere andel af befæstede arealer, kunne man

samtidig have et fauna fokus. Særlige planter tilgodeser bestemte insekter =>

fugle. Kunne være spændende initiativ.

26. Hvis det man laver faskine m.m får den virkning at man får forhøjet sin Ejen-

domsvurding,så er jeg sikker på der bliver ringe tilslutning,da det så bliver

skattetængning fra kommune og stat.

27. Vi har solgt vores ideelle andel pr.1.7.12, som havde oversvømmelse i både

2007 og 2011. Men vi videresender eventuelle mails til de nye ejere. Tak for

initiativet.

28. Meget af vandet fra skybrudet i 2011 kom fra meget oversvømmet vej pga.

problemer med kloakkapasiteten

29. Forslag til lokal aktivitet: Midterrabatten på Italiensvej kunne blive et reservoir

ved udgravning af en u-dal. Enten til regnvand eller til vejvand.

30. Det er vigtigt at kommunen gør en ekstra indsats. det er grundlæggende deres

opgave og den skal de bære.

31. De gange der har været vand i kældrene omkr. os, er hvor vandet har stået højt

ude på vejen. Dvs et kammer på eksempelvis 2 m3 vil overhovedet ikke hjælpe

ved skybr. Der skal helt andre tiltag til

32. bor i rækkehus (ejerlejlighed) med aktiv ejerlejlighedsforening, hvor vi alle i

fællesskab gennem lang tid har forsøgt at gøre noget for miljøet.

33. Irriterende sprogbrug

34. godt hvis dette fører til noget konkret.Savner let tilgængelig info om hvordan

man kan udnytte opsamlet vand inde i huset. Når man læser om det på kommu-

nens info skræmmes man væk af regelhenvisninger

35. Kloakkerne på vejene i området kan ikke aftage de store regnmængder

36. Vi har kun haft vand i kælderen den 2 juli.det er relevant at hører hvad vi som

privat kan gøre. Ser ikke det at lede vand udenom kloakken som en løsning da

haven stod i endnu mere vand end kælderen

37. Strandlodsvej er en kommunal vej. Pt undersøger kommunen behovet for at

fartdæmpe på foranledning af grundejerforeningerne. Det er oplagt at kombine-

re fartdæmpning med lokal nedsivning af vejvand!

38. genbrug af regnvand er den allerbedste ide, det skal bruges til toiletter og i ha-

ver og på sportsarealer springvand og den slags

39. Rigtig godt initiativ med denne undersøgelse. Håber jeres viden bliver udnyttet

40. Jeg giver udtryk for, at det er rigtig gode idéer både at kommunen oplyser og

selv forbedrer, men uanset hvor meget rådgivning vi får, så har vi ikke råd til

renoveringer og forbedringer overhovedet

41. Det er svært at få plads til autoriseret nedsivning, der overholder afstandskra-

vene (5m fra huset og 2m fra skel) på en almindelig villagrund.

42. Forsikringsselskabet (Gjensidige) har meddelt, at de fremover kun dækker

brand! Vi er ikke medlem af en GF, men har svaret alligevel på diverse ideer.

Sundbyvestervej er nemlig offentlig.

43. er interesseret både i faskiner og i udnyttelse af regnvand, vil gerne være 'prø-

veklud'. Behøver ikke at være økonomineutralt.

41

44. Kommunen burde enten undvide kloaknettet, eller give tilskud til løsninger

omkring vejarealet, der til enhver er meget større end det samlede areal på vo-

res hustage.

45. DA DET ER EN HJØRNEGRUND, ER EN STOR DEL AF MATRIKLEN

FLISER,ASFALTERET VEJ,FIBERKABLER/LYSLEDERKABLER

46. Jeg undrer mig over, at I først kommer på banen nu, da det snart er 'regnsæson'

igen. Men det oplever jeg generelt, at emnet optager folk meget lige i perioden,

og så forsvinder interessen.

47. Jeg er bange for at faskiner blot vil sende vandet ind i kældre gennem/under

muren/soklen,da grundvandet i forvejen står så højt på Amager. Vi har haft

problem med det og lavet omfangsdræn med pumpe.

48. Vandet blev ledet ned ad Sundbyvestervej for at løbe ind via Cedergangen 36

og stoppe på Cedergangen ud fra nr. 35. Cederganges kloakriste tager således

vand fra både Cedergangen som Sundbyvestervej

49. De fleste, der har haft oversvømmelse, har sat sig ind i mulighederne for at

undgå det, så opsøgende kontakt er delvis overflødig. Lovgiv om at regnvand

skal adskilles fra kloakvand fra parceller.

50. Det hele må ordnes gennem kommunen over skatten for alle borgere såvel eje-

re og lejere også i etageejendomme.Bedre kloakerning ved sluserne.

51. Mere oplysning, fælles projekter, idebank mv og hvor man kunne finde denne

indformation, kunne være rigtig godt. I dag skal lede længe efter information,

og hvordan kommunen forholder sig til løsning

52. Man søger diverse løsninger kommunen i sidste ende ikke vil være ansvarlig

for i stedet for at kommunen tager initiativ til f.eks. større faskiner under vej-

nettet. Kloaken er trods alt kommunens ansva

53. Jeg er bestyrelsesformand for vores grundejerforening og meget interesseret i

spcielt LAR-løsninger. Jeg er ikke sikker på faskiner overhovedet kan etableres

hos os pga. grundenes areal.

54. Det kunne have været rart med 'Rækkehus' som mulighed ud over for villa eller

etageejendom.

55. Der tales så meget om at man kan få penge tilbage fra afløbskontor hvis man

laver en faskine.Det er bare ikke sikkert at der er nogen penge i puljen.Det hør-

rer man ikke noget om. Kan i gøre noget ?

56. Jeg har hørt at man ved tidligere skybrud har været sen til at starte pumperne i

kbhs kloaksystem. Kunne der laves en beredskabsplan eller etableres nogle

alarmer så pumperne startes i god tid?

57. Alle tiltag er velkomne men den enkelte grundejer skal ikke bære omkostnin-

gen. Det at bortlede overfladedevand fra vej eller udskifte rør til en større di-

mension må være en kommunal opgave.

58. Minimering af asfalt er en god idé, hvor det er muligt. De generelt små grunde i

Kbh. gør det vanskeligt at etablere store regnvandsopsamlinger uden at øde-

lægge haven helt.

59. Vandstanden på grunden er temmelig høj, hvilket givet et par fugtige vægge.

Jeg kan derfor ikke se, at en faskine vil være en god idé.

60. Da jeg ikke kender prisen for diverse etableringsmuligheder, kan det være lidt

vanskeligt at tage stilling.

61. HURRY UP. SUPER INITIATIV!

62. Vi har undersøgt muligheden for genanvendelse af regnvand i vores ejendom

grundigt, men fik vurderingen at det ville være meget dyrt og svært at lave en

nogenlunde rimelig tilbagebetalingscase på.

63. I skriver at man får et engangs beløb på 23000, men jeg fik at vide af kommu-

nen at man kun får dækket anlægsudgiften.

64. Den optimale løsning er naturligvis, at kommunen udbygger det underdimensi-

onerede kloaknet. At pålægge husejeren eller grundejerforeningen udgifter til

løsninger af regnvandsafledning dur ikke.

42

65. Jeg er rigtig meget interesseret i mer udnyttelse af regnvand, bruge i dag kun

tilvanding af blomster og have, men kunne jo godt udnyttes til f.eks. toiletskyl

66. jeg finder det ikke iorden, at lokaludvalgs medlemmers firmaer går ind i sådan

en undersøgelse, uanset de gode intentioner, der sikkert ligger deri.

67. Faskiner til ndsivning er kun en god ide hvis vandet rent faktisk kan løbe videre

ned i jorden. Det kan det ikke i vores område pga. tykt lerlag og højt grund-

vand. Faskiner øger derfor vandmængden.

68. Det ville hjælpe hvis folk ikke plantede dereshave til med fliser. Så kunne van-

det måske sive ned.

69. Jeg tror ikke grundejerforeningen er et egnet forum for løsninger på de enkelte

grunde, men godt med rådgivning gennem foreningen omkring fællesarealer.

70. Jeg skal i gang med, at etablere faskine mm. Og håber meget på at få god in-

formation og hjælp, fra kommunen !

71. Jeg undrer mig over, at I ikke nævner tilbageløbsstop som en mulighed- det er

jo ikke en højtvandslukker ....

72. Man kunne/burde oplyse alle grundejere om hvor højt/lavt de ligger, og dermed

hvor stor risiko for oversvømmelser der måtte være, måske suppleret med en

oversigt over de sidste 100 års 'oversvømmelser

73. Det ender med at man må flytte fra Amager, hvis ikke man skal leve i evig

frygt for nue oversvømmelser :-(

74. Opgravningsfri fornyelse af kloakledningerne er foretaget af Aarsleff i vores

område 2012

75. Jeg har langs huset fjernet fliser og lagt skærver, planeret jorden på 'høje' steder

og ved advarsler graver jeg bassinger rundt om i haven

76. Faskiner hjælper ikke ved 150 mm i løbet af 1-2 timer. (15 cm. vand /m2).

Tagvandet ledes ud i haven, hvor det kan sive ned, samt etabl. anord så vandet

fra kloak/vej ikke kan komme ind i huset.

77. Dette spørgeskema er meget aktuelt for vores grundejerforening Odin, da der er

en tendens til at man fra bestyrelsens side gerne vil 'privatisere' evt. problemer

med sammenstyrtede kloakker. Tak

78. Omkring hele huset har vi græsplæner og brostensbelægning, så vandet kan si-

ve ned frem for at løbe ud i kloakken.

79. Selvom vi bor i hus uden kælder og derved ikke har haft problemer i forbindel-

se med skybrud synes jeg bestemt, at det vil være rigtig fint, hvis I orienterer

om mulighederne for forebyggelse osv.

80. Vi har hverken vejlaug eller beboerforening. Men fællesløsning kunne være

fedt. Jeg tror ikke forsinkring er blevet dyrere, men de vil fremover ikke dæk-

ke organiske materialer.

81. Løsningen for os er en højvandslukke som er planlagt etableret i uge 25.

82. Vores gr.ejer forening står for at udskifte vejbelægning indenfor en 5 årig peri-

ode. Det ville være interessant at høre om mulighederne for at lede regnvand

væk gennem vejbelægningen.

83. Selv om min forsikring steg, fik jeg dog et mindre nedslag i stigningen på

grund af min højvandslukke. Man bør arbejde for, at det gælder alle,altså gøre

muligheden kendt for alle husejere.

84. Kommunen må sørge for at afledning af regnvand fra Ørestaden udledes direk-

te i Københavns Havn ved store regnskyl. Ikke til Lynetten

85. Jeg kunne ønske nogle foreslag til etabeling af afløb til græsplæne ,noget pænt

man selv kan gøre billigt

86. Jeg er formand for G/F Ny Skelgaard. Vi har i G/F en mailadresse, der hedder:

nyskelgaard@gmail.com

87. Det er et problem, at mange af mine naboer er meget gamle. Har forøvrigt fa-

skine i forhaven. Man hvordan etableres faskine i baghaven, hvor tagrendened-

løb er og samler op for 4 huse?

43

88. Har som eneste husstand i grundejeforeningen Alhambra ikke vejadgang til Ve-

ronavej. Har derfor ingen fællesinteresse med Grundejeforeningen om Verona-

vej.

89. Et godt initiativ i en våd tid, som vist kun bliver vådere.

90. Hvis I laver opsøgende arbejde og fortæller om hvordan man kan sikre mod

skybrudsoversvømmelser, skal der medfølge ca-pris og allerhelst også hvem

der kan lave det. Så er det 1000 gange lettere!!

91. som sagt afleder jeg vandet på plænens anlagte våadområde + bruger vand til

skyld i wc . jeg har 2 store piletræer som ca bruger 1200 gange 2 liter vand i

døgnet om sommeren faskine er ikke brugbart ?

92. Det her handler ikke (alene) om at lede regnvand uden om kloakkerne, men om

effektiv at kunne spærre for tilbageløb fra kommunens kloak til hus / ejendom.

93. Jeg har allerede investeret i højtvandslukkere, da vi har haft mange oversvøm-

melser af kloakvand. Sidste sommer var det derfor vort eget vand fra taget som

løb ind p.g.a. højtvandslukket.Er nu ordnet.

94. Jeg er i gang med at etablere nedsivningsanlæg på min grund og vi har en

vandgruppe i GF GIMLE som opfordrer til LAR-løsninge og vand i kælderløs-

ninger.

95. Fint initiativ. Fuld opbakning herfra.

96. min grund er for lille til faskine, har været drøftet på et grundejermøde

97. Det bør være lovpligtigt at etablere faskine når man lægger fliser el.lign. på sto-

re grundarealer.

98. Der er problemer med vand der ikke forsvinder KLOakksystemet

99. Kontant kompensation til de enkelte ejere til etablering af foranstaltninger på

deres ejendom er nok den mest enkle og effektive måde at gribe problemet an

på.

100. De negative svar mht grundejerforeningen drejer sig om en dårligt fungerende

forening, hvor initiativet næppe ville blive ført ud i livet.

101. Tiltaget er bl.a. udført , da forsikringsselskab ikke længere ville forsikre mod

skybrud. LB. men også for at få tryghed i dagligdagen.

102. Vores forsikring er ændret så den ikke dækker skybrud både bygning og indbo.

Men der åbnes for forhandling hvis vi har foretaget ændringer. Og det har vi

også i hele kælderarealet. Klinker m.m så...

103. Regnvandsbrønde er blevet et stort økonomisk problem på privatveje.Kbh har

med 2002 aftalen afleveret gamle nedslidte brønde, som nu kan ende med at

være den enkelte ejers ansvar at vedligeholde.Udvej

104. Som sagt har jeg ikke oplevet nogen problemer -- og det undre mig derfor at

man ikke kan svare at det er derfor man ikke har gjort noget i den forbindelse --

er som om der SKAL være problemer.

105. Tak for et godt initiativ. Jeg kan kun forestille mig, at alle der har været ramt af

skybrudsskader er interesseret i, at det ikke sker igen.

106. Undersøgelsen lugter af, at kommunen har et ensidigt fokus på at flytte ansva-

ret over på grundejer.

107. Kommunen har lagt større rør i Formosavej og forbundet dem med de store

regnvandsbassiner. Dette har betydet færre oversvømmelser i kælderen

108. Jeg syntes ikke KBH kommun overholder deres forpligtelse i forbindelse med

afledning af spillevand, lige ledes syntes jeg de direkte fejl informere deres

borgere i forbindelse med etablering af faskine

109. Er meget interesseret i 'genbrugs-anlæg' for vand til f.eks. toiletskyl. Vil evt.

selv kontakte kommunen.

110. Førhen var der opsamlingsbassin fra Grækenlandsvej til Engvej. Et kæmpe,

kæmpe opsamlingsbassin, faktisk flere. Det har kommunen besluttet at rørlæg-

ge. Et er så dumt så dumt, så opret det område igen.

44

111. Vi er nabo til Ørestad der alle udleder regnvand i kanaler. Jeg kunne forestille

mig et Grundejerforenings initiativ der undersøger muligheder for rør fra os til

kanalerne.

112. Fuldstændig enig med ham, som skrev et indlæg om at overgive det til grund-

ejerforeningen.

113. Vi har gjort stort set alt for at holde vandet ude af vores hus. Nu må kommunen

sørge for at kloarksystemet bliver dimensioneret til at klare afvandingen!

114. Synes faktisk bedst at kommunen tager initiativ. Hvorfor skal hver enkelt in-

stallere højvandslukke når problemet er at de kommunale afløbsrør ikke funge-

rer

115. Sundby Kirkegård ville være et oplagt sted til at opsamle regnvand i bassiner,

kanaler. I forvejen fremtræder kirkegården som park og det ville være forskøn-

nende

116. Vores Kloakmester frarådede at etablere faskiner til afledning af regnvand. Det

sikreste valg var etablering af punpebrønd. Regningen lød på 100.000kr. uden

tilskud fra kommunen. Det er ikke rimeligt.

117. alt hvad der minimere ulemperne ved skybrud, har interesse.

118. Det må være kommunenes ansavar at sørge for at kloaksystemet virker. Betaler

rigeligt i ejendomsskat i KBH. Kommune. Ingen grund til at pålægge os flere

udgifter. Det har vi simpelthen ikke råd til.

119. Andelshaveforeningen er bekymret for fremtiden, men er ikke kommet rigtigt

igang med samlede tiltag endnu. Jeg tager gerne opgaven som formidler af

kontakten til lokaludvalget.

120. Forsikrings selskabet Alka fungerede perfekt. Men, da vi har alderen 81 og 75

år er der begrænset rådighedsbeløb, til diverse forbedringer.

121. Jeg har nu kostet over 200.000 Kr. på at sikre min kælder, nu må kommunen

altså tage sit ansvar og sikre de offentlige kloaker.

122. Jeg synes det optimale er at tænke i fælles løsninger. Pga. metro har vi jo ekstra

meget vand. Regnvandsreservoirer må f.eks være svaret.

123. selvrisiko på forsikring på ca.7500kr. ved skybrudsskader.

124. Da Amager er et meget udsat område under voldsom regnskyl/skybrud er det

absolut nødvendigt, at der bliver gjort noget, for at aflede overfladevand og at

Kommunen skal aktivt ind og medvirke i dette a

125. Godt initiativ. Håber ikke at der bliver brug for det allerede i mmorgen, d.

180612, hvor de igen truer med skybrud.

126. Hvis kommunen iværksætter projekter, der involverer grundejerforening, vil

jeg gerne kontaktes, da jeg er formand for GF Søndervænge (Oldensti og dele

af Vogtervej, Gammelgang, Ndr. Digevej og R. Mell

127. Kommunen var alt for sen til at åbne så regnvandet kunne løbe ud i Øresund

den 2 juli 2011. Så det er efter min mening derfor at så mange fik oversvøm-

melser

128. Det er Gammelgang 13 A, dette drejer sig om . Ved at 13 B har foretaget sig en

hel del investeringer for at imødegå kommende skybrud

129. Faskiner er en dårlig idé i nærheden af huse med kælder. Afstanden fra faskine

til kælder skal være meget større end de gældende 5m, måske 20m eller 50m.

Amagers geologi er ikke egnet til faskiner.

130. Vores hus er ikke med i nogen grundejerforening, derfor synes jeg det er en

dårlig ide det skal gå gennem dem. Vi får ikke noget at vide. Der bør være et

pres på boligselskaber så der gøres noget.

131. Vi er i hele lokalområdet bekymret og oprørt over kommunens manglende ind-

sats ift. vandafledning. Forskellige løsninger på denne problematik har været

kendt i årevis; f.eks. grundvandsafledning

132. Det er ikke en opgave for vejlaug, foreninger etc. men derimod en statslig op-

gave at sørge for at kloaknettet fungerer. Faskiner er ikke hensigtsmæssig i vo-

res område da grundvandet allerede står høj

45

133. Jf. min tidligere kommentar, kan faskiner være et godt supplement som buffer,

hvis forbindelsen til kloaken IKKE afbrydes.

134. I 2002/3 fik vi instal. 3 underjordiske opstuvningssikringstanke nu med

højtvandslukke - vandtæt aluforstærkning på kælderdør på vej for at modvirke

overflade vand via kældertrappen

135. Vedligeholdelse af offentlige kloakker og oprensning med jævne mellemrum

kan forebygge rigtig meget. Bevare opmagasinereings bassiner på Amager

istedet for at sløjfe dem. Udledning til Øresund...

136. Det kan godt være der kommer mere regn, men helt konkret har vi i 12 år før

metroen, vand i kælderen 1 gang. efter metroen 4 gange. der er nogen der prio-

riterer hvornår og hvilke pumper der sættes ig

137. Jeg har problemer med tilbageløb fra hovedkloak til min stikledning. Det er

blevet værre efter at Metroen er anlagt. Det tager væsentlig længere tid før

vandstanden falder i hovedkloakken.

138. kunne godt tænke mig at vide hvordan man får udbetalt tilskud til at etablere et

afledningssystem fra kommunen (kontakt opl.). Vi har indhentet tilbud men har

ikke pt. råd så et tilskud er tiltrængt.

139. Jeg føler det hånende når i skriver 'er du klar til næste skybrud?'. Hvis jeg laver

faskine og andre laver højvandslukke har jeg spildt mine penge. Højvandslukke

løser ikke det egentlige problem.

140. Vi bor i en haveforening med helårsstatus og en del dræneringsproblemer.

Kontakt bestyrelsen på http://hfsundbyvester.dk/ 40 41 92 81 formand Jan

rasmussen

141. God ide at indsamle oplysningerne.

142. Problemet er alene opstået fordi kommunen ikke har vedligeholdt kloaksyste-

met godt nok. I Malmø faldt samme mængde regn her var ingen problemer.

Dette spørgeskema provokerer mig enormt meget idet

143. Ved høj vandstand i metro gangtunneler pumpes vandet vist til den samtidigt

hårdt belastede kloak, så risikoen for oversvømmede kældre forøges.

144. Grunden til at det med grundejerforeningen ikke virker som en god ide, er at

det tager mange år før den forening bliver enig om noget og gør noget ved det.

145. Det er rigtigt godt, at der bliver lavet en undersøgelse - vi har haft vand i kæl-

deren 4 gange. Vi synes vi har gjort hvad vi kunne for at afhjælpe mest muligt -

har også klinker i hele kælderen.

146. Adskil regnvand og kloarkvand. Erhvervsbygninger, store lejlighedskomplek-

ser er slemme til at dække store arealer hvor vand ikke trænger igennem. Mere

beplantning og naturlige vandhuller. Se nye Malmø

147. Godt at i nu gør borgere opmærksom på mulighederne omkring faskine

m.m.Kommunen bør dog også tage ansvar så kloakker eller andet kan klare at

tage imod regnvandet.

148. Mit hus har en krybekælder uden afløb. derfor er mit problem indsivende vand.

149. I har mit mandat til at presse kommunen til fællesløsninger:-)

150. Hvis græsarealerne på Italiensvej blev sænket ca ½m ned ville dette udgøre et

kollosalt reservoir for akut regnvandsopsamling. Det samme gælder alle grøn-

ne områder i Kbh. MVH

151. det må være en samfundsopgave at aflede vandet ved skybrud, da det kan

ramme alle. så det må være over skatten, at problemet løses, så den enkelte

husejer bliver holdt skadesløs

152. Flere træer og grønt i byen og mindre asfalt, mener jeg er den bedste løsning

mod oversvømmelse. Og så giver det også et sundere miljø.

153. det vil glæde os hvis vi i fremtiden kan løse de problemer der er med klimaet.

154. Min eneste bekymring om faskiner er, om det giver mere grundvand, dvs. mere

fugt i kælderen. altså så der generelt er mere vand i jorden.

46

155. Vi vil meget gerne etablere vendgenvinding til husholdning og bad, men skat-

te/afgiftsteknikken + øknonomi er imod. Information om og ækonomiske le-

teslser - ville være godt.

156. Super intiativ! Vores gade var meget hårdt ramt, så jeg tror der vil være stor in-

teresse i grundejerforeningen!

157. Vand også regnvand er en livsvigtig ressource. Opsamling af regnvand med

henblik på efterfølgende rensning til drikkevands kvalitet må være at foretræk-

ke frem for afsaltning havvand fra Øresund.

158. Håbløst at der ikke er nogen, der er ansvarlig for at åbne sluserne, blot fordi det

er weekend. Etablering af store opsamlingsarealer for regnvand (f.eks. midter-

rabatten på Italiensvej).

159. Der er alt for lidt støtte til husejerne der må lide under de misvedligeholdte klo-

aker. Hvis man vurdere at større kloaker ikke er løsningen, må man give tilskud

til f.eks. etablering af omfangsdræn m.m.

160. Der er meget snak om man overhovedet kan lave faskine på den flade ø Ama-

ger hvor vi er mange der bøvler med indsivende grundvand. Info ville være dej-

ligt.

161. Kommunen kunne være meget mere effektiv med at oprette regnvandsbassiner.

Eksempelvis flere kanaler i bebyggede områder, hvor vandet kan opsamles i.

162. Fin undersøgelse !

163. Vi har lige overtaget ejendommen

164. Jeg syntes det er en god ide med nye tiltag. Men jeg ønsker ikke at kommunen

kommer op med nye ideer hvor det koster grundejerne en krig. Vi betaler skat-

ter og afgifter der i forvejen koster en krig.

165. Håber meget på en indsats der kan hindre oversvømmelser af ens hjem, da det

er en psykisk belasting, hvergang 'sluserne' bliver åbnet om sommeren, og tan-

ken om oversvømmelse af kælder igen.

166. Det er fint, at I arbejder med dette. Nedsivning af tagvand er miljømæssigt en

glimrende løsning, og hvis tilstrækkelig mange gør det, kan det spare udbyg-

ning af kloaknettet, til gavn for os alle

167. Kommunen skal bruge penge på at få nogle kloarkerne der er store nok. Alle de

andre initiativer er ligegyldige, da de ikke afhjælper problemerne tilstrækkeligt

hvis der ikke kommer styr på kloarkerne.

168. Man er hjælpeløs, ved en oversvømmelse. Kloakvand er så ulækkert. Vi synes,

forebyggelse er en opgave, som Kommunen primært bør tage sig af, og så skal

vi nok gøre vores også.

169. Fedt initiativ!

170. Det vilde være en god ide om kommunen åbnede dørene ved Amager strand så

vandet løb i havet og ikke i kældrene Inden man lukkede systemet havde vi al-

drig vand i kælderen Vi har boet her i 40 år

171. Jeg synes at det er et fantastisk initiativ med denne undersøgelse, og jeg håber

at den kan føre til konkrete løsninger. Dejligt med en håndsrækning til frustre-

de husejere.

172. Opsamlingsbassinerne mellem Engvej og Grækenlandsvej, Amager Strand bør

reetableres. Det nytter ikke noget at overlade problemet til vejlaugene el.

grundejerforeningerne. Det skal ske på højere plan.

173. Huset er opført år 2000. Højtvandslukke og omfangsdræn er etableret i forbin-

delse med opførelsen. Min mand er kloarkmester.

174. Nedsivning af regnvand i vort område er en meget dårlig ide da vort grundvand

står højt. Vi har som nævnt omfangsdræn om huset, og det vil så betyde at vi

skal oppumpe det samme vand mange gange.

175. Jeg bor i almenbolig og er en del af 27 lejemål, så evt. forslag og tiltag går via

administrator DAB, ejendomsmester og afdelingsbestyrelsen.

176. Kloakker på veje bør være en kommunal opgave.

47

177. Vi har boet i huset fra 1999 til nu, men kun i 2010 og 2011 fik vi skybrudsska-

der i kælderen. Vi har nu fået lagt fliser i kælderen i stedet for parketgulve. Vi

vil meget gerne undgå lign. fremover.

178. Det vil være rimeligt, hvis kommunen vælger at åbne for udledning til Øre-

sund, inden vandet kommer ind i husene.

179. Ved skybruddet sidste år, var en stor del af min have oversvømmet. Det skyld-

tes ikke regnvandet alene, men også overløb af kloakken, der er ude på vor

gang - det stod op som et springvand.

180. Det er svært at få entydige svar fra håndværkere om, hvad vi bør gøre, så derfor

er det blevet ved de tidligere nævnte tiltag. Vi mangler at gøre noget ved afløb i

kælderen.

181. Kålagervej har ikke så mange huse med kældre, så initiativer gennem vejlauget

vil nok ikke føre til noget.

182. Bør huske at grundejerforeninger er frivillige, og har måske ikke tid til at blive

pålagt sådanne opgaver, som I spørger til.

183. grundejerforening og vejlaug eksisterer ikke og har ikke ressourcer til at håndte-

re disse alvorlige sager

184. 'Grønne' tage kunne være interessant at se nærmere på syntes jeg :-)

185. Har talt med flere folk her i grundejerforening, og ingen meldte om vand i kæl-

der år 2011

186. Jeg har en stor bøn om, at Københavns Kommune kloakerer Sundbyvestervej

(mellem Englandsvej og Rødemellemvej) for grundvandet står meget højt i det-

te område.