jammerbugt - set fra venstre november 2014

16
BOSÆTNING JAMMERBUGT - set fra Venstre

Upload: hugo-holmelin

Post on 06-Apr-2016

244 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Jammerbugt - set fra Venstre november 2014

BOSÆTNING

JAMMERBUGT- set fra Venstre

Page 2: Jammerbugt - set fra Venstre november 2014

2

Nr. 7

6. årgang - november 2014

Udgiver:

Venstre i Jammerbugt

Kommune

www.jammerbugt.venstre.dk

Ansvarshavende redaktør:

Ib Nellemann

Nørre Hovensvej 29

9440 Aabybro

[email protected]

Redaktion:

Morten Grønborg Larsen

Dorte Krogh

Knud Erik Kristensen

Foto:

Kasper Grønborg Larsen

Dorte Krogh

Hugo Holmelin

Sanne Abildgaard

Michael Koch

Oplag:

18.500 stk.

Tryk:

Fjerritslev Tryk

Distribueret af:

Nordjyske Distribution

Forside foto:

Peder & Thess’ hus

Det er helt fantastisk, at det igen er lykkedes at udgive Jammerbugt – set fra Venstre. Det er faktisk syvende gang, vi udgiver avisen. Mange bakker op om ideen med at fortælle den gode historie om Jammer-bugt Kommune. Og der er mange gode historier at fortælle, men det er også en god kommune med mange smukke steder, beboet af mennesker, der hver dag yder en kæmpe indsats for, at lige netop deres lokalområde bliver endnu bedre at bo i.

I denne udgave har vi valgt at fokusere på bosætning i Jammerbugt Kommune, og borgmesteren fortæller i sit indlæg, hvor afgørende det er for en kommunes fremtid, at den fastholder sit indbyg-gertal. Han fortæller om hvilke politiske tiltag, der er lagt op til for at fastholde indbyggertallet bl.a. med skoleudvikling og landdistriktsudvikling, den kommu-nale service og antallet af arbejdsplad-ser. Helt klart en borgmester på vej mod nye mål for Jammerbugt Kommune.

Endvidere er der artikler om Muligheds-danmark og om, hvor vigtigt det er at huske ”den gode fortælling”. Masterplan

Jammerbugt - set fra Venstre

Lidt om bladet

og udvikling af Pandrup by. Peder og Thess fortæller om, hvordan de blev modtaget af Jammerbugt Kommune og af lokalbefolkningen på Gjøl. Der er hi-storien om Jammerbugt Kommune – set fra en tilflytter, der har boet det meste af sit voksne liv i Sæby. En fortælling om familien fra Litauen og deres ople-velse af Jammerbugten.

Alle er gode historier, der er værd at læse og glæde sig over.

Til sidst vil jeg gerne takke annoncø-rerne, der gennem deres annoncer støt-ter op om udgivelsen af Jammerbugt – set fra Venstre og den gode historie. Uden jer ville det ikke kunne lade sig gøre. Ligeledes skal der lyde en tak til alle, der har været med til at skrive ar-tiklerne og taget billeder.

Til allersidst vil jeg gerne takke redak-tionen m.fl. for et godt samarbejde og en utrolig flot indsats.

Jeg håber, du vil give dig tid til at fordybe dig i artiklerne og de flotte bil-leder.

Rigtig god læselyst!

AF Ib Nellemann, redaktør

Page 3: Jammerbugt - set fra Venstre november 2014

3

i dag bliver et lokalt kulturcenter. Skolerne i de 4 hovedbyer arbejder primært med skole-udvikling, men også på en større synlighed i forhold til det omgivende samfund. Dette nye koncept giver nye muligheder for en lokal udvikling – understøttet af lokale mål, lokale handlinger og konkrete lokale indsatser sammenholdt med kommunalbestyrelsens tilsagn om en decentral skolestruktur på nær-mere definerede vilkår. Målet er skoler i ud-vikling, lokalsamfund i udvikling og en rimelig fastholdelse af elevtal og indbyggertal.

Processen bygger på de lokale kræfter – og resultatet vil i høj grad være afhængig af den lokale indsats - og sættes officielt i søen her i efteråret.

Er opgaven med at fastholde eller udvikle befolkningstallet i Jammerbugt Kommune ikke umulig at løse? Nej – i de seneste 6 år har Jammerbugt Kom-mune i gennemsnit tabt 100 indbyggere om året – 8 om måneden – der skal ikke meget til for at vende denne udvikling – to familier, der bliver boende eller to mere, der flytter til.

Bosætningskampagne. I foråret 2015 arrangeres som en konkret ind-sats en stor kommunedækkende bosætnings-kampagne – i et samarbejde med bl.a. alle lokalsamfundene – handelsbyerne, ejendoms-mæglere m.fl. En bosætningskampagne, som naturligvis henvender sig til børnefamilier, men også til seniorer m.fl.

Mere i Gang – Flere i Gang – herunder etablering af en indgang for virksomheder og borgere.Den kommunale service og antallet af ar-bejdspladser har også stor betydning for bo-sætningen – derfor er det afgørende, at Jam-merbugtens nye erhvervs- og vækststrategi med titlen: Mere i Gang – Flere i Gang bliver realiseret af Vækst Jammerbugt, Erhvervs- og Turistrådet og Jammerbugt Kommune – også jævnfør mit slogan: Handling Slår Alt.Strategien sætter bl.a. fokus på: Flere ar-bejdspladser i Jammerbugt Kommune - Be-

tydelig vækst i overnatningssektoren via flere turister og øget omsætning - iværksætteri – at uddannelses- og kompetenceniveauet hæ-ves - afsætning og eksport – rammevilkår og kommunal service og flere tilflyttere til Jam-merbugt Kommune. Realisering af strategien får afgørende betydning for Jammerbugt Kommunes fremtid – såvel for erhvervsudvik-lingen inkl. øget turisme - som for bosætning, hvor målet i første omgang er en positiv flytte-balance. Som et led i den ny strategi etableres der nu én indgang for virksomheder, således at virk-somheder får et centralt sted at henvende sig, en bedre service samt en optimal kommunal koordinering af sagsbehandlingen overfor virksomhederne.

Èn indgang til kommunen – styrkelse af den tværgående helhedsforståelse og samarbejde – med borgerne i centrum. Det er også vigtigt, at borgerne oplever, at der er én indgang til kommunen. Derfor igang-sættes en organisationsudviklingsproces med det formål at sætte borgerne yderligere i cen-trum ved at fremme en helhedsorienteret ind-sats og en styrkelse af samarbejdskulturen. Politisk er signalet, at der ønskes en samar-bejdskultur under overskriften: Én indgang til kommunen. Der startes med en realisering overfor erhvervslivet, og senere følger en realisering overfor borgerne. Begge projekter gennemføres internt som kulturprojekter og markedsføres udadtil, når handleplaner tilla-der det.

Mod nye mål. Bosætning er af afgørende betydning for Jam-merbugt Kommunes fremtid. Ovennævnte er udtryk for en række konkrete tiltag, hvor der bliver brug for det berømte træk på den sam-me hammel, der gerne skal være med til at fastholde nuværende borgere i Jammerbugt Kommune og samtidig tiltrække nye. Det bli-ver et langt sejt træk, men hvis ikke alle gode kræfter i Jammerbugt Kommune kan lykkes med den opgave, ja, hvem kan så ?

Det begynder hos os selv - det er nemlig os, der bor, lever og arbejder i Jammer-bugt Kommune, der har bragt os hertil, hvor vi er kommet – det har vi gjort via et fælles træk på den samme hammel.Virkelyst, virketrang og engagement har væ-ret midlerne, som har båret os - de mange ildsjæle, foreningslivet, lokalsamfundene, erhvervslivet, de kommunalt ansatte og kom-munalbestyrelsen.

Tilsammen har vi løftet højere, end vi ville have gjort hver for sig – på den måde er vi blevet en kommune i sikker drift med blik for fremtiden. Nu er det imidlertid tid til, at vi sam-men går mod nye mål.

Afgørende for en kommunes fremtid og der-med også for Jammerbugt Kommunes fremtid er en fastholdelse af indbyggertallet. Især i en tid, hvor urbaniseringen – det, at folk flytter til de større byer - er en del af dagsordenen i Danmark, er det vigtigt, at der er nogle, der tager kampen op og markerer den mangfol-dighed af muligheder, der er for at leve og være i en landdistriktskommune som vores. For at det ikke kun skal blive ved snakken, har vi politisk valgt at sætte en dagsorden, hvor kommunalbestyrelsen tager lokalsam-fundene under armen i et ultimativt forsøg på at sikre den mest mulige decentrale struktur i vores kommune - på alle måder:

Skoleudvikling og landdistriktsudvikling. I Jammerbugt Kommune ønsker vi øget fokus på koblingen mellem landdistriktsudvikling og skoleudvikling med det mål at sikre mest mu-lig kvalitet, såvel i skolevæsenet generelt som på den enkelte skole i landdistrikterne. Herun-der en stærkere koordinering mellem skole og lokalsamfund, hvor skolen i højere grad end

Jammerbugt Kommune - et godt sted at leve og være

I de seneste 6 år har Jammerbugt Kommune i gennemsnit

tabt 100 indbyggere om året – 8 om måneden – der skal

ikke meget til for at vende denne udvikling – to familier,

der bliver boende eller to mere, der flytter til.

Borgmester Mogens Gade

Page 4: Jammerbugt - set fra Venstre november 2014

4

Mulighedsdanmark!

Det er vigtigt at huske ”den gode fortælling” eller opmuntre til en positiv tilgang til de ud-fordringer, vi hver især møder i hverdagen i Jam-merbugt Kommune.Der er mange såkaldte meningsdanne-re, som fokuserer mest på at fortælle de mindre festlige historier og i den forbin-delse har taget patent på et generalise-rende perspektiv, der defineres som ”udkantsdanmark”. Kort sagt er der her tale om synspunkter, jeg bestemt ikke forbinder med vores dejlige kommune med alle de aktive, dygtige og kreative mennesker, der bor eller arbejder her.

Jo flere gange vi oplever, viderebringer

eller minder hinanden om ”den gode fortælling”, jo større sandsynlighed er der for, at alle fortællingerne – for der er faktisk ganske mange – danner inspi-ration og eksempel for os selv og vores omgivelser. Både internt i kommunen og ud over kommunegrænsen via vores private eller professionelle netværk. Nogen vil formentlig hævde, at denne tilgang er naiv, men jeg oplever i prak-sis, at effekten af en positiv tilgang aldrig må undervurderes.

Derfor udgiver Venstre for 7. gang den avis, du nu kan gå på opdagelse i. Derfor er avisen igen fyldt med gode fortællinger om Jammerbugt Kommune, hvor en engageret og dedikeret kom-munalbestyrelse år efter år arbejder målrettet for at sikre solide og fleksible rammer, der giver muligheder for ud-vikling, for at bo, arbejde og leve godt. Avisens fokusemne er denne gang bosætning, altså ønsket om at blive flere indbyggere og dermed flere ini-tiativrige ildsjæle, frivillige, kollegaer, naboer, skoleelever m.fl. Og hvem kan vel være bedre til at reklamere for at bosætte sig i vores kommune, end os

MULIGHEDSDANMARK!

Morten Grønborg Larsen. Foto: Privat

der har valgt at bo, arbejde eller drive virksomhed her?!

En positiv tilgang alene er selvklart ikke nok. Med afsæt i mottoet ”Handling slår alt”, inviterer borgmester Mogens Gade alle til at involvere sig i det politiske projekt for Jammerbugt Kommune: En kommune, der altid er i sikker drift, har visioner, men ikke mindst evne og vilje til udvikling. Vi, der lever her og har er-faring med udfordringerne i hverdagen, må også være de bedste til at påvirke og drive udviklingen i Jammerbugt Kommune.

Jeg håber derfor, at mange følger Mogens’ opfordring og deltager i den politiske debat eller måske endda i det politiske arbejde for på den måde at søge aktiv indflydelse på den politiske dagsorden og en positiv udvikling af vores egen hverdag.

God fornøjelse med avisen.

Morten Grønborg Larsen

Og hvem kan vel være bedre til at reklamere for at bosætte sig i vores kommune, end os der har valgt at bo her?!

Page 5: Jammerbugt - set fra Venstre november 2014

5

Udvikling i Pandrup.Af Christian Hem

I 2013 vedtog kommunalbe-styrelsen masterplanen for Pandrup, i hvilken man kan læse om den måde, hvorpå kommunalbestyrelsen i sam-arbejde med borgere og er-hvervslivet ønsker at udvikle Pandrup. Denne plan er både en skuffeplan og en plan, der bliver brugt aktivt, når nye initiativer ser dagen lys.

Ved nye initiativer bliver planen brugt som opslagsværk med det mål at skabe sammen-hæng mellem den udvikling, som borgere og virksomheder hen over tid ønsker i et område.

At planen bliver brugt offensivt ses på den renovering, som for tiden pågår i Pandrup

midtby. Projekt renovering af Pandrup midtby er et projekt, lavet af Jammerbugt Kommune i samarbejde med de handlende i Pandrup.

I projektet indgår omlægning af vejen, ny belægning i fortovene samt nyt serviceudstyr i bycenteret. Der arbejdes for tiden på at få projektet færdigt til december, inden den store julehandel sætter ind.

Et andet element i planen er også at få et bedre udseende af de eksisterende huse i Pandrup bymidte. Her har aktive erhvervsfolk taget hånd om den gamle og faldefærdige bagerbygning på den centrale plads i byen.

Et samarbejde mellem investorer og Jammer-bugt Kommune har ført til, at der i dag ses en moderne bygning, indeholdende lejligheder og bageri.

Jammerbugt Kommune er begejstret for projektet, som nu er med til at løfte hele byens profil som handelsby. Ligeledes er det et håb, at den samlede udvikling af midtbyen

i Pandrup vil få flere handlende og investorer til at se muligheder for videreudvikling af den positive tendens, der for tiden er igang.

Udvikling er nøgleordet i en masterplan, men som kommune og erhvervs- og turistråd er man også meget optaget af at fastholde forretningslivet og bylivet i hovedbyerne i Jammerbugt Kommune. Derfor er fokus rettet mod de tomme forretningslokaler, der des-værre findes i Pandrup. Der er ansat en med-arbejder ved Vækst Jammerbugt, der skal skabe udvikling og indhold i de tomme byg-ninger. Målet er at fastholde og videreudvikle hovedbyerne, med det mål også at skabe aktive bycentre til glæde for både nuværende og kommende borgere.

Som medlem af kommunalbestyrelsen er jeg optaget af, at vi skaber udvikling i god forståelse med borgerne og med erhvervsli-vet. Derfor er det min opfattelse, at en ud-viklingsplan / masterplan er en af nøglerne til at sikre fokus på fortsat udvikling.

MASTERPLANEN I PANDRUP ER I FULD SVING

Bageren i Pandrup Foto: Dorte Krogh

Et samarbejde mellem investorer og

Jammerbugt Kommune har ført til, at

der i dag ses en moderne bygning,

indeholdende lejligheder og bageri.

Page 6: Jammerbugt - set fra Venstre november 2014

6

Velkommen til Jammerbugt Kommune!

Det var ordene, hvormed borg-

mester Mogens Gade indledte juli

måneds bustur for nye borgere,

tilflyttet kommunen indenfor de

seneste 6 måneder.

Vi flyttede til Jammerbugt Kommune i februar måned 2014, nærmere betegnet ”på Gjøl”, hvor vi via venner og netværk fandt et dejligt hus med udsigt ud over vandkanten ved Lim-fjordens vande. At vi samtidigt også fandt et hus, hvor der medfulgte rigtig gode naboer og venner, forstærkede os i troen på, at Gjøl og Jammerbugten var det sted, vi kunne føle os hjemme efter mange år på farten. At flytte ud i ”kanterne” af det danske land kan ofte være forbundet med mange overvejelser (hvordan bliver man modtaget, hvad sker der lokalt, kan man falde til i det nye?). Vores oplevelse af at flytte til Jammerbugt Kommune har været positiv fra det første møde med borgere på Gjøl, Jammerbugt Kommune og de mange byer i kommunen.

Jammerbugt Kommune har så meget at byde på, og det blev ikke mindst demonstreret på den meget overraskende bustur, vi som nye borgere blev inviteret med på sammen med ca. 60 andre tilflyttere. Vi har rejst meget i vores liv, grundet en lang karriere i det danske

forsvar, men aldrig har vi modtaget en sådan velkomst til en kommune som den, vi blev mødt med i Jammerbugt Kommune. Da vi fik velkomstbrevet, der samtidig også inde-holdt en invitation til en bustur rundt i hele Jammerbugt Kommune, en tur, hvor hver eneste hjørne af Jammerbugt Kommune blev vendt, drejet og fremvist som noget unikt og enestående, ja så var vi ikke i tvivl om, at vi skulle med på denne tur. Det er ofte, at man først sent opdager de mange små guldkorn, der er i samfundet omkring sig, og så kan man bare ærgre sig over, at man ikke kendte dem tidligere.

Vi nyder at komme rundt i hele Jammerbugt Kommune, hvor der er mange små perler, gode oplevelser og lokale arrangementer, der året rundt er et besøg værd. Det sker ofte, at vi taler med ”lokale”, der er vokset op i nærområderne, som selv bliver overrasket over, hvad vi ”nye” finder og sætter pris på. Steder og aktiviteter, som man efter mange år måske tager for givet og ikke tilskriver nogen særlig værdi. Når vi hører politikere og ”dem” fra de store byer beskrive randområderne som udkantsdanmark, så forundres vi over den værdiforringelse, samfundet efterhånden gennemgår. Vores valg var klart fra starten, da vi ønskede at flytte til Nordjylland; det skulle være nordenfjords, det skulle ikke være i storbyen, men derimod ud til naturen og de nære miljøer, hvor alle i lokalsamfundet kommer hinanden ved og står sammen om aktiviteter og udvikling.

Vores valg faldt på Gjøl, en by med mange værdier, vi sætter pris på. Havnemiljøet med

de mange klubber, Grillen og Gjøl kro, er med til at give Gjøl by sjæl og liv. Men også skolen, kirken, idrætsfaciliteterne og den lokale Dagli´Brugs sammen med de mange foreninger, bidrager til at gøre ”vandkants-danmark” til en del af Danmark, der på ingen måde er uvæsentlig. Jammerbugt Kommune kan med fjord og hav på alle sider vist godt tage kampen op om en plads i ”Danmark” som en attraktiv kommune, hvor man uanset by eller land altid er tæt på gode havnemiljøer eller Danmarks bedste badestrande. Vi har aldrig været i tvivl om at være privilegerede, når man kun har ca. 20 minutter til centrum af Aalborg eller Danmarks bedste badestrande og så samtidigt være en del af det lokale samfund.

Allerede før vi flyttede til Gjøl, nød vi at komme rundt i Jammerbugt Kommune og har altid mødt venlighed og imødekommen-hed, uanset hvilken krog af kommunen, vi har besøgt. Thess og jeg skal lige huske at nævne afslutningen på busturen, hvor hver familie fik endnu en overraskelse - nemlig overrækkelse af en helt fantastisk kurv, fyldt med lækre smagsprøver fra Jammerbugt og et udvalg af fine gavekort til brug i kommunen.Vi vil gerne rette en tak til borgmester Mogens Gade og Jammerbugt Kommune for den gode velkomst, vi har modtaget. Den kan I med rette være stolte af og fortsætte med for ”nye” borgere i fremtiden.

Familien Peder og Thess Rasmussen

Limfjordsgade 33, Gjøl

Peder og Thess Rasmussen. Foto: Kasper Grønborg Larsen

VELKOMMEN TIL JAMMERBUGT KOMMUNE LEJER OG UDLEJER SKABER RAMMERNE

Page 7: Jammerbugt - set fra Venstre november 2014

7

Ofte hører man om anstrengte forhold mellem udlejere og lejere, og historierne gengives også i Jammerbugt Kommune fra tid til anden. Men, behøver det altid at være sådan?Nej, det gør det ikke, og slet ikke på Gjøl, det kan Mogens Poulsen og jeg vist godt blive enige om. Vi er vist for nogle et atypisk makkerpar, når det kommer til det at være lejer og ejer efter normale forhold, men åbenhed, kreative ideer, gåpåmod og vilje til at skabe gode løsninger har vist sig at være godt for begge parter.

Min kære hustru og jeg kom i kontakt med Mogens og Lise (vores udlejere, naboer og gode venner kan vi vist godt tillade os at sige) via venner og netværk, da vi i første omgang søgte et hus til leje på Gjøl. Vi har gennem en lang karriere i Det Danske Forsvar måttet flytte mellem alle landsdelene og endda ud i riget så langt som til Færøerne og andre dele af verden. Det har altid været et ønske at komme hjem til Nordjylland, da havet, naturen og et godt nærmiljø var nogle af de præmis-ser, der gør, at vi føler os hjemme.

Uanset om man ejer eller lejer, så mener jeg, at det forpligter, når man vælger at bosætte sig i hovedgaden. Og især hovedgaden i Gjøl by er utrolig smuk og charmerende, vi glem-

mer aldrig første sommer, hvor vi kørte til Gjøl og tænkte efter megen kørsel, får denne lange by ingen ende. Vi har altid sat stor pris på, at vores hjem skal fremstå som et har-monisk hjem både ude såvel som inde, et hjem, vi kan være omgivelserne bekendt.

Vi flyttede ind i vort nuværende hjem i februar i år, og allerede fra start var der gensidige aftaler om forbedringer og renoveringer af huset. Nogle ting vi ønskede lavet og gene-relle forbedringer, som Mogens og Lise skulle bringe i orden i forbindelse med lejemålet. Vi stod i den situation, at vi gerne ville flytte til Gjøl så hurtigt som muligt grundet mit job på Flyvestationen, men huset var ikke helt klar. Vi blev enige om, at vi kunne flytte ind, selv-om flere ting udestod jf. vore aftaler, og at vi ønskede at arbejde med.

Under de næste måneders renoveringer udviklede flere af disse sig, idet vi kom med kreative ideer og ønsker i forbindelse med flere af projekterne, og samtidig bød ind med arbejdskraft til at gennemføre flere af de mange opgaver, som det efterhånden vok-sede sig til, og på nogle områder endda egne investeringer. Mogens og Lise kunne mange gange se klare forbedringer i de ønsker, vi havde, og sammen løste vi disse. Der var også gange, hvor billedet ikke helt var klart, men de tog chancen og gik med til endog større projekter. Det har i dag ændret vort hjem til et indbydende godt hus på Gjøl og en flot have, vi kan være stolte af og høster megen ros fra alle sider af Gjøl. Vi har sta-dig mindre projekter, der skal laves over de næste 5-6 måneder, men alting til sin tid, der

skal også være rum til at nyde livet og det gode selskab, vi har med Mogens og Lise og mange øvrige gode mennesker på Gjøl.

Det, at vi stod sammen om alle opgaverne, gav os gennem hele foråret og sommeren mange gode stunder sammen med Mogens og Lise, deres familie samt gode venner på Gjøl. Når man ombygger en terrasse og omlægger en have så drastisk, som vi valgte at gøre, bliver det til rigtig mange timer, hver dag i uger og måneder, og det giver mulighed for at møde rigtig mange spændende men-nesker. Det har gennem forår og sommer hver eneste dag resulteret i, at folk fra byen stoppede op for en sludder på kanten, en øl på bænken, og der budt os velkommen til Gjøl og samtidig ”taget hatten af” for den ihærdige indsats, vi lagde for dagen.

Dette sammenhold har sammen med øvrige aktiviteter på Gjøl givet os en turbostart i vort nye samfund, som vi håber på at blive en fast del af i rigtig mange år og måske ende med at nyde vort otium i også. Så indgangsvink-len til at komme ud i et godt lokalsamfund kan godt starte med et lejemål og så siden udvikle sig.

Hvis man ønsker at leve i lokalsamfundet, skal man også tage ansvar og være med til at skabe fremdrift og udvikling, det uanset om man lejer eller ejer boligen, det har altid været min filosofi.

Peder og Thess Rasmussen

Limfjordsgade 33, Gjøl

VELKOMMEN TIL JAMMERBUGT KOMMUNE LEJER OG UDLEJER SKABER RAMMERNE

Peder Rasmussen og Mogens Poulsen

Page 8: Jammerbugt - set fra Venstre november 2014

8

Granly A/S

T 98 21 15 35

Håndværkervej 11

9690 Fjerritslev www.granly-as.dk

• Murerarbejde

• Tømrerarbejde• Totalentreprise

• Fritidshuse

• Parcelhuse• Malerarbejde

• Entreprenørarbejde • Glasarbejde

Vester Thorup

Thistedvej 465V. Thorup

Telefon 98 22 51 00

Gode danske traditioner

SPIS DANSK GRIS – NATURLIGVIS!

Svineproduktion

ABILDGAARD I/Sv/ Stig & Kjeld AbildgaardThorupholmevej 167 9690 Fjerritslev

Telefon: 9824 1089 - Mobil 4072 1089E-mail: [email protected]

Gjøl VVSSwartz Eftf. / S. E. Olesen

Østergade 19 - 9440 Aabybro - www.vvs-swartz.dk

Vi gør ALT for dig og din bil-/vognpark!1. klasses service & reparation af alle bilmærker – Velkommen!

Under s

tad

ig u

afhængig kvalite

tskontrol

Kaas Autoværksted A/SBransagervej 23Pandrup Industriby9490 PandrupTlf. 0045 9824 7811

Se tilbud på vor hjemmesidewww.kaasauto.dk

Page 9: Jammerbugt - set fra Venstre november 2014

9

Jeg var overbevist om,

at jeg aldrig kunne

flytte fra Sæby –

østkystens perle - hvor jeg har boet det meste af mit voksenliv, men kærlighedens veje er jo som bekendt u-ransagelige, og den betyder trods alt mere end et bosted, så på denne måde er jeg nu bosat i Jammerbugt Kommune, og det har jeg ikke fortrudt et øjeblik. På den positive side tæller også et nyt arbejdsliv i kommunen, og at jeg føler, at jeg er blevet taget rigtig godt imod alle steder.

Reklamerne har ret – vi bor virkelig mellem hav og fjord. Naturen er ubeskrivelig. Jeg bliver bjergtaget af Fosdalens skønhed, den smalle dæmning over til Gjøl, de fantastiske vesterhavsstrande med fiskerbådene trukket op på land, den vilde udsigt over Vesterhavet fra Sandenbjerggård, Blokhus med alt, hvad hjertet begærer af butikker og restauranter for enhver smag og pengepung samt ferie-stemning med et internationalt snit. Svinkløv badehotel, der tilbyder unikke kulinariske og nostalgiske oplevelser. Der er slotte og smukke bygninger, mange små landsbyer og veje, hvor man aldrig ved, hvad der sker efter det næste sving. Et scenarie, der appellerer til cykel-, gå- eller løbeture.

Der er skoler og uddannelsesinstitutioner og foreninger. Der er dagligvareforretninger og specialbutikker. Der er kulturtilbud og ar-bejdspladser på fabrikker og virksomheder, og der er gode muligheder for en bolig til rimelige priser. Og ikke mindst er der overkommelig

afstand til Ålborg, hvis det store oplevelses-gén skulle overmande én i forhold til teater, koncerter og storbymiljø i øvrigt. Jeg ser, at der gøres en stor indsats for at tiltrække tu-rister med mange og forskelligartede overnat-ningsmuligheder og tilbud. Derudover ser jeg, at kommunen tager sin del af ansvaret for at huse og hjælpe flygtninge.

Dog ser jeg også en bekymrende udvikling. Heldigvis kommer der nye virksomheder, men der lukkes også nogle. Jeg ser butikker dreje nøglen og mange skilte med til leje eller til salg. Jeg ser forsømte huse rundt omkring. Jeg ser børnetallet for nedadgående, og i min egen husstand ser jeg, at de unge ikke ven-der tilbage efter endt uddannelse, og dermed daler købekraften og skattegrundlaget for mere velfærd. Desværre er det også svært at tiltrække eksempelvis læger til kommunen.

Jammerbugt Kommune - set fra en tilflytter

Vi må erkende, at vi bor i udkantsdanmark, et fortærsket og negativt ladet udtryk for mange mennesker. Vi kan ikke levere store vare-huse, fancy cafeer og koncertsale. Vi kan ikke tilbyde ret mange højtlønnede stillinger i det private erhvervsliv. Kommunens skoleelever har ikke en individuel computer, og hver en krone bliver vendt i det kommunale regi, men alligevel ser jeg stort engagement i bestræ-belserne på fortsat udvikling i kommunen med de midler, der er til rådighed.

Ud fra mine værdier, syn på tilværelsen og tanker om livskvalitet er Jammerbugt Kom-mune et dejligt sted at bo og ikke mindst leve. Her er stort set alt, hvad jeg behøver til det gode liv, og hvis jeg skulle mangle noget, er jeg selv (endnu da) i stand til at skaffe det.

Skrevet af Margit Andersen

Billederne er fra Slettestrand og Svinkløv. Foto: Margit Andersen

Page 10: Jammerbugt - set fra Venstre november 2014

10

Fakta:Landdistriktsrådet er sammensat af 24 lokal-repræsentanter og 5 politikere fra kommunal-bestyrelsen. De er valgt for en 4 årig periode. Landdistriktsrådets medlemmer fungerer som talerør mellem borgerne i de enkelte lokalsam-fund og Jammerbugt Kommune.

De ansøgninger fra lokalområderne om øko-nomisk hjælp til et projekt bliver behandlet I landdistriktsrådet og senere vedtaget I Kultur- Fritids- og Landdistriktsudvalget.

Det er således lokalområderne, som selv står bag en ansøgning. Ansøgningen er lokalt for-ankret.

Landdistriktsrådet har fungeret i 8 år, og mange ansøgninger er blevet tilgodeset økonomisk. Før var det næsten umuligt at skabe noget nyt i lokalområderne. Der var ikke penge til det.

Græsrødder med lokal forankring sidder i Landdistriktsrådet

- og herfra ser mange gode ideer dagens lys.

Et af de områder, som har fået et vældigt løft af landdistriktsrådet, er Bonderup ved Holmsø Hede og Tingskoven. Her dannede man i 2012 en borgerforening.

Foreningen har lavet et fælles aktivitetshus på torvet I byen. Huset er købt og renoveret for 600.000 kr. Pengene kommer fra KFL Jammerbugt Kommune, LOA og LAG og masser af frivilligt arbejde. Derudover er der lavet legeplads med minigolfbane, en flagallé, ligesom der er etableret bredbånd i byen. Foreningen er for øjeblikket i gang med en mountainbikebane og en skovlegeplads.

For dem, der har lyst til at bo i en aktiv og velfungerende landsby, er adressen: bonderupby.dk

Før og efter renoveringen i Bonderup

I aktivitetshuset er der blevet plads til en købmandsforretning, som drives af den socialøkonomiske virksomhed Råd og Dåd i samarbejde med borgerforeningen. Det er købmand Kim Larsen, som står bag disken.

Aggersund

Fjerritslev Tingskoven

Bonderup

Page 11: Jammerbugt - set fra Venstre november 2014

11

Landdistriktsrådet anno 2014

Helle Bak Andreasen fra Brovst er formand for landdistriktsrå-det og sidder som sådan på niende år.

Landdistriktsrådet, en skøn samling af mænd og kvinder, er her samlet til internat i Slettestrand for at fastsætte den fremtidige landdistriktspolitik.

På internatet besøgte landdistriktsrådet Han Herred Havbåde i Slettestrand og fik fortalt om værftets tilblivning af Pipsen.

Page 12: Jammerbugt - set fra Venstre november 2014

12

Skovsgaard/BrovstEl-installation A/S

Tlf. 98 23 15 25

Kontakt Leif Andersen

BROVST AUTOCENTER A/STerndrupvej 71 . 9460 Brovst- lige ved Genbrugspladsen!Tlf. 9823 6818 / 4063 1048

Terndrupvej 71 . 9460 Brovst

24 timers service – 40 38 51 98

OBS! Benyt også vores autoværksted

www.sbel.dk

LL TransportLEIF NIELSEN TRANEKÆRGrusgrav - SlamsugerserviceKranservice - Containerservice

Derfor kører vi kampagne på vore ser-vices, så du har mulighed for at starte på dit nybyggeri eller få ordnet haven. Vi sammensætter gerne et tilbud således at det dække netop dine behov. Større opgaver klarer vi også. Se mere på vores hjemmeside eller ring til Kjeld Nielsen for at høre nærmere.

Priser er gældende i postdistrikterne: 9493, 9492, 9490, 9460, 9440, 9430. Alle priser er inkl. moms. Der tages forbehold for prisændringer og trykfejl.

Nu går sommeren på hæld...

1999,- Priseksempel på 20 m3 container til grenaffald inkl. lossepladsafgift

2049,- Priseksempel på 12 m3 container til betonaffald inkl. lossepladsafgift

2999,- Priseksempel på leje af lukket container i 2 mdr. inkl. levering og afhentning. Containeren kan aflåses.

Sandkasse sand779,- Priseksempel på levering af 1 m3 sandkasse sand

Grus3499,-Priseksempel på levering samt udlæg-ning af 14 m3 grus på grusvej

Duragranit4399,-Priseksempel på levering af 10 m3 grå duragranit i str. 11/16

Jordprøve1499,-Priseksempel på én jordprøve gældende for 30 tons jord

Tømning af septitank1099,-Priseksempel på tømning af 2 m3 septitank inkl. afgift. Spuling foretages

også for merpris

Find vores opdateringer, nyheder og konkurrencer på facebook...

LL Transport ApSKjeld Hedegård Nielsen

[email protected] 20 71 52 75

WWW . LLTRANSPORT . DK

Vognmand Leif Nielsen0,- Priseksempel på leje af minicontainere.Kan indeholde op til 1000 liter

Denne type beholdere er velegnede til mindre af-faldsmængder, til indendørs placering eller til brug ved trange pladsforhold.

Kjeld Hedegård Nielsen

WWW.CESTE.DK

CESTE TRÆ - NÆRMEST OVERALT !

FJERRITSLEV HÅNDVÆRKERVEJ 5 TLF.: 9950 5300 E-MAIL: [email protected]

Vester Thorup Forsamlingshus, sponsorer

K BYGM&

Alt i murer- og tømrerarbejde

Thistedvej 452 · 9690 Fjerritslev · [email protected]

Morten · 3070 5213Lars Egon · 2024 1999Mathiasen & Knudsen

Lokale- og Anlægsfonden

Overgaard TransportThorupstrand30 13 57 31

Havvejen 549690 Fjerritslev

Salg og levering af granit,grus, sand m.m.

tippet eller udgrabbet(max. 17 m. fra bilen)

Kørsel med pallegodsAfhentning af f.eks. haveaffaldUdlejning/tømning af container

Al vognmandskørselKran- og

grabservice

Kirsten og Peter Bangs Fond

V. Allan Pedersen Mobil: 20 23 33 61

� � � � � � � � � � � � � � � �

Klimog

OmegnsErhvervsklub

Kl i

m

Landsbyforenin

g

 

Page 13: Jammerbugt - set fra Venstre november 2014

13

Fra Litauen til Klim

Fra Litauen til KlimAf Sanne Abildgaard

Det er med stor glæde, jeg kan fortælle om vores medhjælperfamilie fra Litauen.

Mendes kommer til Danmark første gang i 2002 og arbejder her i 4 år. Tilbage i Litauen møder han Mira, og de bliver gift. De får deres første barn Gabrielius. Mendes er blevet så glad for Danmark og ser muligheder her for familiens fremtid.

I 2010 rykker hele familien til Danmark. Der kommer en søn mere til. Erikas, som nu er 3 år.

I Litauen er det svært at finde arbejde, og fremtiden kan virke lidt usikker, så på trods af den store afstand til familien, vælger de Danmark. Nu er de begge ansat i vores svineproduktion, og drengene går i skole og børnehave. Gabrielius er startet i fodboldklub-ben, så de er i fuld gang med at integrere sig.

Som nye i Jammerbugt Kommune bliver de tilbudt en bustur rundt i kommunen. Desværre siger de nej tak til den, da de arbejder på skift

i weekenden på grund af børnene og ville ikke spørge om fri. De er vildt imponerede over denne velkomst i et fremmed land og giver udtryk for, at de føler sig virkelig velkomne og ikke bare er tilfældige personnumre, som kommer til kommunen. Mendes er god til dansk, og Mira har gennem Jammerbugt Kommune startet på dansk kursus i Thisted.

Drengene taler flydende dansk og trives godt her. For os er det guld værd med dygtige og stabile medarbejdere. Vi bliver rigtig glade, da de fortæller, at de gerne vil købe hus her på egnen. Det betyder meget, at der kommer unge mennesker til lokalsamfundet, så der bliver ved med at være folk i husene og børn til at holde liv i skole og foreningslivet.

Vi hjælper dem med kontakten til vores lokale pengeinstitut, Klim Sparekasse. Her bliver de godt modtaget, og de vil gerne hjælpe dem med at finansiere deres hus.

Gennem Nybolig finder de deres drømmehus i Klim. De elsker egnen og vores natur. De har fast arbejde og glæder sig til en lys og tryg

fremtid for dem og drengene her i Jammer-bugt Kommune.

I fremtiden kommer vi til at mangle arbejds-kraft inden for mange områder, både inden for landbrug og industri, men også inden for sundhedssektoren. Der er rigtig mange læger her i landet fra de nye EU lande. I den vestlige del af kommunen er der mange landbrug med unge familier, som har brug for medarbejdere. Det kan være svært at finde danske medarbejdere, da landbrugets udvikling har gjort, at der ikke er så mange danskere, som søger ind til erhvervet. Den tid, hvor man overtager sin fædrene gård, bliver mere og mere sjælden. Derfor er det godt, at unge mennesker fra udlandet kommer hertil. Her er både unge mennesker fra Ukraine, Rumænien og Litauen.

Så vil vi fortsat have vækst i Jammerbugt Kommune i fremtiden, skal vi byde de unge udenlandske mennesker velkomne.

Familien fra Litauen hygger sig i deres have i Klim.

“Vi hjælper dem med kontakten til vores lokale pengein-

stitut, Klim Sparekasse. Her bliver de godt modtaget, og

de vil gerne hjælpe dem med at finansiere deres hus”.

Page 14: Jammerbugt - set fra Venstre november 2014

14

Vi udfører alle former for

anlægsarbejdeBåde for private og det offentlige

• Belægning, med tilhørende kantsten, støttemure og trapper m.m.

• Beplantning, for både læ, pryd og bunddække• Græssåning, såvel store som små arealer• Beskæring • Træfældning

Service - også af nye biler

Rep. af alle bilmærker

Skadecenter

Mulighed for leje af kundebil

Opbevaring af vinter-/sommerhjul

Vi kan tilbyde dig følgende:

Vestergaardsvej 18 • 9690 Fjerritslev • Tlf: 98 21 22 87www.hp-autoservice.dk

Din Bilpartner hjælper dig med at spare penge og

samtidig skåne miljøet...

HP Autoservice

Scan her og se vores hjemmeside

En ny forening har set dagens lys:

Paraplyforeningen Ingstrup Bogby stiftet januar 2014.

Et af projekterne er, at indsamlede bøger sælges fra 10 (snart 15) bogvogne, der er opstillet i omegnen. I forbindelse med en plan for renovering af bymidten indgår planer om refugium og/eller B&B i købmandsgården, hvor der også er mulighed for større arrangementer, café/restaurant med udeservering, indretning af bogbinder- eller cykelværksted eller lignende. Der er planer om, at huset, der ligger på hovedgaden, skal blive centrum for bogbyen. Her skal være indsamling og salg af brugte bøger, lager og opfyldningscentral. Der skal afholdes forfat-teraftener, læsekreds, digte- og workshops, forfatterkursus for børn, vandre- og cykelture med fortællinger om lokalområdet.

Overtagelse af Brugsen skal være første skridt i en større byfornyelse, som også vil indeholde et uderum med overdækket scene til diverse kulturelle arrangementer. Flere borgere har givet tilsagn om at hjælpe til med istandsættelse og renovering, og en lokal billedkunstner vil gerne indrette arbejdende værksted i huset samt passe en café.

For yderligere information: ingstrupbogby.dk

Bogbyen har netop ansøgt landdistriktsrådet om 100.000 kr. til projektet og fået pengene.

Haiku digt

fra Ingstrup Bogfestival:

Ingstrup ved havet

lille by med store ord

sammenhold - nærhed

Page 15: Jammerbugt - set fra Venstre november 2014

15

Nordvangsvej 9 A, Skovsgård · 9460 BrovstTlf: 98 23 17 16Fax: 98 23 02 26

E-mail: [email protected] af BYG-garantiordning

Nybygning · Renovering · Træhuse

BROVST MALERFIRMA APSMalermester

Alex E. Thomsen

Terndrupvej 819460 Brovst

Tlf. 98232270 / 40108870

[email protected]

www.brovstmalerfirma.dk

KLIM REOLEN - Design din egen personlige reolvæg.Klim er et af de mest fleksible reolsystemer på markedet. Med Klims meget store udvalg afgrundmoduler kan du designe en reolvæg,der passer præcist til dit behov. Se mere på www.klim-reol.dk

Agesen el Napkærvej 12 9690 Fjerritslev www.agesenel.dk Bil 40 11 52 99

Tlf. 98 22 52 99

Page 16: Jammerbugt - set fra Venstre november 2014

JAMMERBUGT KOMMUNE - set fra en bus

Borgmester Mogens Gade i sit “Es”,når han 2 - 3 gange om året tager kommunens nye borgere med på

en 5 timers bustur rundt i Jammerbugten, hvor alle seværdigheder

bliver præsenteret, og der spises en bid mad.

Handelslivet skænker en fyldig gavekurv.

Foto: Michael Koch