jacob kveiborg nye veje til viden

Nye veje til ny viden

En zooarkæologisk diskussion af et knoglebelagt gadeforløb

Moesgård Museums Konserverings- og naturvidenskabelige afdeling

Efter Søvsø 2006


Efter Søvsø 2006 og 2007

Sønderportsgade og Stenbogade

Successive aflejringer af gadebelægninger og opfyldslag gennem ca. 900 år.

Ældste belægning udgøres af et 2 – 10 cm tykt lag af dyreknogler.


Problemstillinger

• Hvilken type affald er der tale om?

• Er der forskelle og ligheder i materialet på tværs af tid og rum?

• Kan knoglematerialet belyse nogle af de arkæologiske problemstillinger?

• Kan den benyttede metode og de opstillede problemstillinger benyttes andre steder?


Metode

• Kontekstspecifik analyse af fordelingen af arter og knogleelementer.

• Sammenligninger af materialet på tværs af kontekster og udgravningsfelter

• Aldersfordelingen hos de mest almindelige arter med henblik på at belyse dyreholdets primære formål.

• Studier af friktionsspor, gnavemærker, snit- og hugspor m.m.


Oversigt over de identificerede arter og antallet af fragmenter fordelt på de tre undersøgelsesområder

Gedestejler -håndværksaffald


Aldersfordelingen hos får og geder på baggrund af tandudvikling og -slitage


Ca. ½ år Ca. 1½ år


M15 M16

Ensartet fordeling af knogler fra de undersøgte kontekster i hvert felt.

Friktionsspor på knoglerne som indikation på færdsel


Friktionsspor på knoglerne som indikation på færdsel


Der kan ikke umiddelbart spores nogen forskel i mængden eller udseendet af friktionsspor mellem knoglematerialet fra knogle- og feltværksbelægningerne.

Sammenfatning

• Materialet er meget homogent sammensat indenfor det enkelte undersøgelsesfelt, hvad enten der er tale om materiale fra gadebelægningerne eller de mellemliggende affladslag.

• Samtidig ses tydelige forskelle mellem de forskellige udgravningsfelter. Dette gælder ikke mindst det markante indsalg af håndværksaffald i felt M16 samt den tydelige forskel i aldersfordelingen hos får/geder mellem felt M15 og M16.

• Materialet sammensætning synes dels at indikere, at der er tale om almindeligt affald fra hushold, som støder op til det pågældende gadestykke, og dels at materialet fra M15 og M16 er deponeret af forskellige typer af hushold. Sandsynligvis en håndværker (hornmager) og en mere eller mindre selvforsynende bybonde.


Perspektivering

• Resultatet af undersøglerserne viser, at knogleaffald deponeret i de middelalderlige gader bør kunne belyse forholdene på de parceller som grænser op til gaderne.

• Gennem de seneste årtier er de zooarkæologiske værktøjer gradvist blevet mere nuancerede, og det er i dag muligt, at belyse sociale, religiøse og kulturelle forskelle med udgangspunkt i knoglematerialet. Dette bør kunne benyttes fremadrettet i kommende undersøgelser af de urbane miljøer.

• Samtidig viser de zooarkæologiske undersøgelser af materialet fra Sønderportgade og Stenbogade i Ribe, at selv meget begrænsede undersøgelserområder (3-4 m2) kan bidrage med ny viden om middelalderbyernes organisation m.m.


Gedestejler – lokalt producerede eller import?


Tak til:

Kulturarvsstyrelsen,

Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer og

Archäologisch-Zoologische Arbeitsgruppe (AZA) ved Zentrum für Baltische und Skandinavische Archäologie, Stiftung Schleswig-Holsteinische Landesmuseen Schloss Gottorf (ZBSA)


jacob kveiborg nye veje til viden

Documents