IXQYI;Menighedsfakultetcts Studenterblad Udgives af Studenterrådet ved MF

REDAKTIONStud. theoI. Carsten Hofllnann (ansv. red.), Skovvangsvej 214, 2.th., 8200 Arh. N, 86167037

Stud. theo!. Peler K. Herbst, Gmnnegade 6, 4.th., 8000 Arh. C, 86129209

Stud. theo!. Lars Møller Nielsen, Gustav Wiedsvej 31, sUY., 8000 Arh. C, 86137231

Stud. theol. Poul Friis, Mollev3ngsalle 149, stth., 8210 Arh. V, 86103281

TEKSTBEHANDLINGlise Larsen

LAY-OUT OG SATSPoul Friis og Lars M. Nielsen

ADRESSEIXQY1:, Menighedsfakuitetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Arhus N, l1f. 86166300

TRYKSvend Age Tolstrup, Frihedsvej 60, 6700 Esbjerg, TIf. 75133182

DEADLINEL februar l. april I. september I. november

IXQYE, Menighedsfakultetcts Sludentcrblad, ønsker at være cl bibeltro teologisk tidsskrift, der

udkommer fire gange årligt, og som primært henvender sig til teologiske studenter.

Enhver er velkommen til at indsende artikler og debatindlæg for optagelse i bladet, dog er re­

daktionen ikke forpligtet til at bringe alt, ligesom den forbeholder sig retten til at forkorte.

Anonyme og pseudonyme artikler og indlæg kan bringes, dog skal redaktionen have navn og

adresse. Artikler og indlæg fra Menighedsfakultets studenter prioriteres.

Artikler tilsigtes cn længde på ca. /O A4-sider, debatindlæg 3-5 M-sider, begge med 1,5 lin­

jeafstand. Artikler og indlæg skrevet i Word perfed modtages gerne.

Redaktionen er ikke ansvarlig for de i artiklerne og debatindlæggene anforte synspunkter, lige­

som de ikke nodvendigvis er udtryk for redaktionens mening.

OMSLAG: Henrik \Vortz (Grafisk designer)

COPYRIGHT,IXQYE 1995

IXQY.E nr. 4,1995

Fri fra synden

andagt 145

»Vi ved, at vorl gamle melllleske er blevel korsfæslet sammell med ham, for al det legeme,som ligger ullderfor sy"de", skulle lililllelgores, så vi ikke mere er Irællefor sy"de"" dell derer dod, er jo frigjort fra synden« (Rom. 6,6-7).

Ved Jesu død på korset har vi ikke bare fuld tilgivelse for vore synder, vi er også frigjort frasyndens magt her og nu. Det er ikke noget, som vil ske engang ude i fremtiden, eller på denanden side døden. Det er en virkelighed for hver enkel kristen her og nu: »Befrielfra syndensmagi er l blevet trælle for retfærdighedefl«( (Rom. 6,18). Denne frihed burde give os en storfrimodighed og taknemmelighed til Kristus. Men ofte sker det modsatte jo. Vi bliver modløseog resignerer. Hvorfor? Fordi vi til stadighed mærker og oplever synden i vores liv. Og det ermåske ikke underligt, når vi ser på, hvad Bibelen siger om synden og dens konsekvenser; Del,kodel vil, er dodo Det, kodet vil erfjendskab med Glid. SYlldells 1011 er dodell. (Rom. 8,6.7 og6,23). Kødet vil fjendskabet med Gud. Vor egen syndige natur vil ikke slippe os uden kamp,for den ønsker den død, der hersker, hvor fjendskabet med Gud råder. Men Jesu død ødelagdesyndens magt, så vi nu har Livet i vente.

Men også i de enkelte konkrete syndige handlinger har synden mistet sin magt. Synden er synligi vores liv, fordi vi ikke kun lever med Anden men også med kødet i os. Men hvis syndenhavde magten over dig, så ville det gå, som Jakob skildrer det i Jak. 1,15: »Nårså begæretltarIIndfallgel, sætter det sYlld i verdeII, og lIår synden er voksel op, foder dell dod«. Syndensnaturlige kædereaktion er netop begær-synd-død. For vort kød vil døden. Kødet gør ikke holdtved begær og synd, for det vil føre os ud i døden, tilbage i fangenskabet og fjendskabet medGud. Når vi altså er faldet i synd, da vil vort syndige kød bagateilisere og bortforklare faldetog det onde. For kødet ønsker at føre os fra fald til frafald. Og det er, hvad der sker, hvor vigiver kødet ret.

Men netop dette fangenskab er vi befriet fra. For som Paulus siger det i Rom. 8,9: »Mell I erikke i kodet, I er i Ånde", så salldt som Guds ålld bor i jer«. Og befrielsen består netop i Kristikorsdød for os. Ved dåb og tro har vi fået født et nyt liv i os. Anden bor nu i os. For Andenlever i hver eneste kristen, der har taget tilflugt til nåden under korset (.. .ikke kun de, somtilsyneladende kan vinde sejre over synden, er specielt fromme osv.). Netop derfor er der enstandsning i denne syndens kædereaktion. Ikke fra os selv, men fra Helligånden. Synden harikke magten over os - vi er retfærdighedens trælle, og vi drives af Anden. Derfor kommerAnden os til hjælp. Vi falder i synd, men faldet bliver ikke til frafald - vi undskylder ogbortforklarer ikke. Anden sætter sin tackling ind, fordi vi ikke drives af synden, men afAnden.Derfor er vi altså frie fra syndens magt, selvom vi falder i synd. For når synden bliver bekendt,så indtræder standsningen i syndens kædereaktion. Og det er netop friheden. For hvor førersynden en kristen hen? Til frafald? Nej, den fører i stedet til Kristi kors. Og der må synden giveafkald på os. For på korset ved både synd, død og djævel sig besejret af Jesus, som er selvefriheden for dem, som tror på ham.

Stud. theol. Roar SteJJensen

146 leder

Skabsteologi

lXGY1: nr. 4,1995

1995 har været et godt år for IXGYL! Vi har fået tilsendt mange gode artikler, »f1yvefisk«og boganmeldelser. Faktisk har vi til tider haft en del mere stof, end der har været plads

.til i bladet, men det er et »luksusproblem«, vi er glade for. Derfor skal min jule- ognytårshilsen i al sin enkelhed være: Bliv ved med at have IXGYL i tankerne, når du harnoget teologisk arbejde, du bare må dele med os andre!

Jeg tror på, at det er sundt både for studenterteologien og for præstegårdsteologien at haveet blad som dette, hvor vi kan dele de studier, der optager os, med hinanden. Det er joumuligt for den enkelte at nå rundt i hele teologien, for teologiens genstand er enorm - ja,den er jo i egentligste forstand Gud selv. Derfor behøver vi mildest talt hinandens hjælptil at vokse i teologisk erkendelse. Det er dette blads beskedne ambition at være en slagsteologisk »Iommelygte« i teologiens store »katedral«, og at hvert nummer må rette»Iyskeglen« hen i et nyt hjørne af teologien, hvor den enkelte af os læsere ellers ikke villehave haft tid til at komme hen.

Men desværre er alt for mange af os »skabsteologer«. Dvs., at vi sidder og arbejder vedhvert vores skrivebord enten på MF eller i præstegårdens studerekammer med hvert voreslille projekt, men har ikke rigtigt lyst til, at andre skal kigge med over skulderen. Vi føler,at vores studier er en privat s~g. Der sidder eksempelvis på MF flere, som har brugt overet år på at udforske et specielt »sideskib« i teologiens katedral, men der er mærkeligt nokikke særlig mange af dem, der har lyst til at dele deres indsigter med andre fx. i IXGYLeller ved teologiske work-shops o.lign. Det er ærgerligt, for måske ville jeres studier ogsåvære bevidsthedsudvidende for os andre. Der er alt for mange værdifulde studier, der aldrigser offentlighedens lys - det er skabsteologi!

Så min opfordring til os studenter og jer præster o.a. er, at det bliver vores nytårsforsætat droppe skabsteologien. Lad jeres skrivebordsstudier få lov til at sætte ringe i vandet;gøre en forskel også for andre. Derfor: Send en artikel til IXGYL om det område, du harsiddet og studeret i de sidste lange tider, også selvom du ikke selv tror, at andreumiddelbart vil finde det interessant. Vi kan ikke love at alt bliver trykt, men prøv det.... I

Glædelig jul og et velsignet nytårl

Carsten HofJmann (red.)

IXGn nr. 4,1995 JOrgen Moltmanns.. 147

Jurgen Moltmanns syn på lidelsenaf cand.theol. Peter Krabbe Larsen

Resume: Åh, nej. Ikke nu igen. Er det ikke det første, du tænker, når du udfra titlenser, at endnu en håbefuld student nu vil nedskære sin i forvejen uinteressante ogspecielle emnekred/ til en jiildstændig uforståelig og endnu mere uinteressant artikeli IXQYE. Hey, hey, hey, hey, så er du gået forkert i byen. For det er ikke tilfældet meddenne artikel. Synet på lidelsen er nemlig et altid aktuelt og væsentligt emne atdiskutere. Jiirgen Moltmann regnes, omend han er ukendt for dig, for en afde femstørste tyske systematikere i dette århundrede. Og fOlfatteren af denne artikel vilforsøge (omend han kun vil prioritae en begrænset mængde tid til formålet) atomskrive det tørre og monotome emnekreds-sprog til et levende, engagerende ogudfordrende menneskesprag, som alle kan forstå. Samtidigt skulle artiklen gernebibeholde et teologisk redeligt niveau. Hvordan vil jeg så magte den opgave konkret?Jov, jeg vil først præsentere dig for den gode Hr. Moltmann (JM). Dernæst vil jegvove at ytre min almindelige holdning til lidelsens problem generelt. Derpå følgerMoll/nam1s syn på samme. Tilsidst viljegforsøge at vurdere konsekvenserne afdette.Vurderingen kunne jeg selvfølgelig også overlade til dig, men mit grundlag for atforetage en sådan vurdering bygger selvfølgelig på det i emnekredsen gennem­arbejdede materiale og vil delfor være tættere på grundmaterialet, end denne artikelkommer. Del'Jned er der ikke sagt, at udsagnene i denne artikel er urigtige, snarere atde ikke kan give et helt så nuanceret billede af emnet som grundkilderne selv. Og såtil sagen.

Jiirgen MollmannJM har i 37 år levet for en ganske udmærket universitetsløn på universitetet iTiibingen. Først som almindelig lærer, siden som doktor og tilsidst som professor isystematik. Men før den tid måtte han gå så grueligt meget igelmem helt å la dengrimme ælling. Det har påvirket hans forfatterskab i radikal grad. Men hvad skete derdog? Jo, han blev født i Hamburg i 1926. I hjemmet læste man Lessing og Nietschemere end Bibelen. Den unge Moltmann ville studere matematik og atomfYsik. I 1943blev han indkaldt til den tyske hær og året efter sendt til fronten, 18 år gammel. Vedkrigens slutning kom JM i krigsfangenskab hos russerne. Først tre år efter kunne hanvende tilbage, men nu som })kristen« med nyt håb. Straks herefter gik han igang medteologistudiet i Gtittingen. Fem år efter i 1953 blev han præst i Bremen-Wasserhorst.

1 Original titel på emneopgaven er, »En undersøgelse af JOrgen Moltmanns opfattelse aflidelsen og Guds lidelses­historie, samt af lidelsesproblematikkens teologiske konsekvcnser«. Vejleder, Anne-Marie Aagaard.

148 Peter K. Larsen lXQYE nr. 4,1995

Først i 1958 begyndte JM at undervise på universitetet i TUbingen, men har siden daværet meget indflydelsesrig og produktiv med flere hundrede titler i sin bibliografi,hvoraf de allerfleste er overordentligt præget af forholdet til jøderne og til andreundertrykte grupper. Selv siger JM, at han har forsøgt at revurdere alt, og at han harkæmpet for, at vi igen efter Auschwitz kan tale om Gud.' For Mollmann er det ikkeså vigtigt, om hans teologi forbliver rigtig til enhver tid, men mere om det er et ord,der kan bruges her og nu. Han vil derfor forsøge at give et bud på en praktisk teoriomkring lidelsens problem. Ingen teoretiske helhedsløsninger, men et praktisk bud.Dette medfører, at politikken og historien kommer til at spille en stor rolle i JMsteologi. Ja, politik, historie og teologi kan ikke skilles ad, hvis teologien skal havenogen relevans her og nu. I 1994, 68 år gammel, gik JM på pension.3

Lidelsens problemDet er praktisk talt en umulighed at sige noget om lidelsens problem på en enkelt sideeller to, uden at det kommer til at virke såvel for nemt som for billigt. Endnu værreer det, når man, som jeg, er ung og faktisk ikke har oplevet egentlig lidelse i livet. Såhvis noget i denne artikel kommer til at synes unuanceret og generelt, så må det væredette afsnit. Derfor må du ikke tage anstød af, hvad jeg skriver nu, men prøve atforstå. Læs eventuelt Hygens eller Leif Andersens bog, som jeg henviser til ilitteraturlisten. Derudover vil jeg mene, at indlevelse og delagtighed i andres lidelseogså godt kan erfares, som var det ens egen, og ihvertfald bruges til på sæt og vis atudtale sig om lidelsen. Endelig er det sådan, at hvis vi, der forkynder Guds ord, selvskulle være garant for, eller selv have erfaret, alt det, vi udtaler os om, så måtte defleste af os tie stille. Nå, men all det her til indledning bare for at fortælle, at jeg følermig magtesløs over for lidelsens problem, men samtidigt skyldig at tænke det igennemoverfor Gud, næsten og mig selv.

Hovedspørgsmålet i lidelsens problem kan vel formuleres således: Hvordan kan Gudbåde være kærlig og god og samtidig tillade det onde? Det Gamle Testamente spørgerofte til, hvorfor der ikke er overensstemmelsemellem moralsk kvalitet og livsskæbne,mellem dyd og lykke. Problemet er nemlig størst der, hvor man tror på Gud somskaber og opretholder, som almægtig og samtidig som etisk ansvarlig. Et teoretisk svarpå dette spørgsmål er umuligt. Det fornemmer vi også ud fra Bibelens udtalelser omproblemet. Job-bogens svar er i tavshed at bøje sig for den almægtige, hvilket er et

2 »Dieses Nicht-mehr-von-Gott.reden-KOnnen und Doch·yon·Gott·reden·MOssen angesichts der konkretenErfahrungen yon erdruckender Schuldlast und grauenhafter Sinnlosigkeit in meiner Generation ist vermutIich dieWurzel meiner theologischen Bemahungen, denn das Nachdenken aber Gott fahrt mich immer \vieder in jeneAporie zurtlck«.

3 Hele biografi-afsnittet er baseret på JMs selvbiografi i forbindelse med hans 60 års fødselsdag i artiklen »)Meintheo!ogischer Weg«, fra bogen })Der Geschichte des dreieinigen Goltes<c

lXQY~ nr. 4,1995 JOrgen Moltmanns... 149

irrationalt svar. Ligeledes svares der i Romerbrevet, »Hvem er du da, siden du går irette med Gud?«. Luther afviser også klagen. Han siger, at vi skal lade være med atspørge, hvorfor og hvorfra ondskaben kommer. Han tilslutter sig således i sidsteomgang det skarpe citat fra Romerbrevet.

I kirkehistorien kan to hovedtyper af svar udskines: I) de, hvor Gud bliver distanceretfra verden' og 2) de, der retfærdiggør verdens faktiske tilstand.' Den første typesiger, at Gud kan alt, men at Han ikke kan holdes ansvarlig for alt det, som sker. Denanden type siger, at siden Gud har skabt og opretholder verden, så er den så god, somden kan blive. Mennesket kan blot ikke gennemskue dette. Kant afviser ane forsøgene,men roser Job, fordi han ikke foregiver at have nogen løsning på problemet. Må vi såopgive? Må vi nøjes med at resignere ener afvise spørgsmålene?Nej, selvfølgelig kanvi ikke det. Vi må bare ikke forsøge at give almengyldige ener generenesvar, men månøjes med at give et praktisk svar til den enkelte. Heri er såvel Hygen, Andersen somMoltmann enig med mig. Hvori det praktiske svar består, er der så til gengæld storuenighed om. Hygen giver køb på den almægtige Gud, idet han ikke mener, der erbelæg for denne i Bibelen.' Samtidigt bliver der så også plads til den onde i verdenved siden af den kærlige Gud. Leif Andersen derimod siger, at både ondt og godtkommer tra Gud, og at vi derfor har en, som vi kan holde ansvarlig for alt. 7

Spørgsmålet er blot, om vi så stadigvæk har en etisk ansvarlig Gud (kærlig). Langt påvej må jeg give Leif Andersen ret, men om hans løsning gælder i ane tilfælde, vil jegstille mig spørgende overfor. Men igen; så er det jo ikke til i en sætning at være fairoverfor hans standpunkt. Selv bliver jeg dog nødt til at fastholde, at lidelsen mangegange, ja ofte, ikke kan være andet end meningsløs og ond, uanset om Gud eralvidende, almægtig og alkærlig ener ej. Vi kan ikke i alle tilfælde hverken forklareener forkynde os ud af den. Kun kan vi ved Jesu kraft overvinde den i vore egne liv.

JUrgen Mollmanns syn på dittoOg hvad siger så en nulevende stor tysk, moderne, indflydelsesrig doktor ud

4 Hygen p. 23.37.

5 Ibid. p. 40.62.

6 Det danske ord almægtig stammer fra pantokmt6r og fra det hebraiske Sjaddai og Jahve Sebaot. En præcisoversættelse af de tre ord, er vanskelig at give. Sjaddai kan oversættes med Gud, pantokmtor eller Han somkommer fra bjerget. Jahve Sebaot betyder mere direkte, Gud hærskarers Herre. Endelig kan kratein (1) med genitivbetyde: Herske over, regere over, (2) med akkusativ: Erobre, vinde, gribe. Samstillet med panto forstås det gernegenitivisk, men kan også forstås akkusativisk. Ordet vælger Hygen, p. 75, at oversætte med alhersker.

7 »Nej, hvis magten virkelig er hans (Guds) og han også vil have æren, så må han også være rede til at tageansvaret. Og det er han, kære venner, det er han: HERREN er jeg, ellers ingen, lysets ophav og mørkets skaber,velfærds kilde og ulykkes skaber, jeg er HERREN, der virker alt«. Andersen, p. 17.

150 Peter K. Larsen lXQYE nr. 4,1995

teologien og en tidligere krigsfange til et sådant problem? Svar: Meget lidt direkte,men enormt meget igennem hele hans teologiske tænkning.

For det første, er det et glllndpræmis for al JMs teologi, at historien er virkeligheden.Det er hans grundaksiom, og her adskiller han sig fra både Bal1h, Bultmann ogPannenberg.8 Historie er interaktion, vekselvirkning, det som sker henholdsvis imellemGud og mennesker. 9 Disse forhold eller relationer ordner JM i et helgelsk system.Israels folk har altid eksisteret imellem en forjættelse, givet afGud, og dens opfYldelseengang i fremtiden. Sådan skal historien også forstås. Det er differencen imellemerfarings- og forventningslllmmet, der bestemmer, hvorvidt den historiske tid tagesalvorligt. Med en sådan påstand er vi inde i det kendte hegelske system, hvor identitet+ differens = identitet af identitet + differens. Dette system kan kun anvendes praktisk.Eksempelvis kan vi ikke nøjes med at kigge på, hvad vi ved om opstandelsen, og såskille det fra det, vi håber og det, vi skal gøre pga. opstandelsen. Både den praktiske(sekulare) historie og den teologiske fremtid kan og skal tænkes sammen. I sam­menstødet mellem disse to tider står mennesket.

Det kristne håb har et klart formuleret budskab om verdens lidelser og Guds deltageni disse. »Christus ist der Hoffnung nicht nur Trost im Leiden, sondem auoh der Protestder Verheissung Gottes gegen das Leiden«.lo Forventningen er det, der gør livet godt.Et liv i håb er derfor det eneste egentlige liv og det eneste liv, der kan udholde smerteog lidelser. Dette forudsætter dog for den omvendte (den kristne), at der ikke givesnogen modsætning mellem en indre omvendelse og en aktiv forandring af om­givelserne. For en kristen og for Kristus hænger ord og gerning uløseligt sammen.Derfor kommer vi heller ikke til Kristus-erkendelse uden at følge efter Kristus. Og denvej Kristus gik, var først og fremmest korsets vej. JM forsøger altså via en nykorsteologi, bundet op omkring historiesynet (der gør, at vi må kigge fremad), at løselidelsens problem.

Men hvad går da denne nye korsteologi ud på? Først og fremmest kan korset sige os,

8 På side 252~258 i »Der Weg Jesu Christi«, anklages bftde BaIth, Bultmann og egentlig også Pannenberg for atgøre historien tom ved at regne med andre virkeligheder. For Moltman er det altså ikke Gud (som BaIth siger),heller ikke Gud, som tydning afhistorien (som Pannenberg siger) og heller ikke mennesket (som Bultmann siger),der er virkeligheden, men historien.

9 »Geschichte, so kOnnte man al1gemein sagen, istdie Gemeinsehaft von Mensch und Natur und die Gemeinsehaftdes Mensch-Natur~ Verhaltnisses mit GoU; cine Gemeinschafl in Widerspruchen und Entsprechungen, ErwaItungenund Enuauschungen«( >lDer \Veg Jesu Christi«, p. 268.

IO »Theologie der Hoffnung«(, p. 17.

lXQY1: nr. 4,1995 Jorgen Moltmanns... 151

at den Gud, det drejer sig om i den kristne tro, er »Der gekreuzigte Gott<<.11 Lidelsekan kun overvindes igennem lidelse. Et Bonhoeffer citat er af den grund et afnøglecitaternehos Moltmann,» ....nur der leidende Gott kann helfen...«." Det er, hvadJM vil forsøge at vise, at Gud faktisk gjorde. Dette indses først, når vi forstår, at Gudogså led på korset, og når vi på den anden side tager del i de lidelser (lidelsesbe­kæmpelser), som også Gud tog del i. Efterfølgelse på alle planer, også i lidelsen, erafgørende for den rette gudsopfattelse. Konsekvensen heraf bliver, at Guds lidelser ogsvaret på verdens lidelser kun kan forstås i direkte praktisk efterfølgelse, hvor vilægger alt andet bag os og følger efter Kristus. Vel at mærke ikke en efterligning afKristus, men en efterfølgelse, fordi Kristus led først. Her er der ikke plads til nogenaltomfattende theodice-forklaring. Pointen er, at teologi groft set enten kan værefilosofisk eller teologisk. Men en kristen teologi må altid tale om den korsfæstede påen måde, der involverer den talende.

Ser vi Jesu død i hans livs perspektiv, så døde han for det første som gudsbespotteroverfor jøderne og som politisk farlig zelot i forhold til romerrnagten. Vigtigst er detdog, at Jesu død er en sag mellem Jesus og Gud (Faderen). I sidste instans mellemGud og Gud. Jesus døde jo med et forladthedsskrig på læberne i en vis forstanduforstående over for, at den Gud, der altid havde været ham nær, nu forlod ham. HeleJesu gudsforkyndelse stod på spil. Denned led ikke blot Sønnen på korset, men ogsåHam, han levede for, Gud. 13 Alt begynder og ender med gudsforladthedsskriget.Enhver ordentlig teologi og enhver teologi, der vil give svar på denne tids dybelidelser, må svare på spørgsmålet om, hvordan den kristne teologi kan tale om Gud imødet med Jesu gudsforladthedsskrig? Kun hele betydningen af Jesu lidelseshistorieog opstandelse kan give håb til verdens lidelseshistorie. Og hvem var det, der blevkorsfæstet og opvækket? Det var den forladte og udstødte. Endda også Gud led ogdøde for os på korset." Altså kan alle forladte og udstødte få kraft ved at identificeresig med Kristus. For al pine, forladthed, forstødthed og død er indoptaget i Gud.

Svaret på lidelsens problem findes derved først, når Gud dør i Kristus, først i gudsfor-

11 Titlen på den bog, der mest udpræget tager stilling til lidelsens problem. Og netop dette siges også i samme bog(})Der gekreuzigte GoU«) p. 39 og 4l.

12 Ibid. p. 49.

B })Das Kreuz des Salmes trennt GoU von Gou bis zur vOlligen Feindschaft lind Difl'erenz. Die Auferweckung desgottverlassenen Sohnes vcrbindet Gou mit Gou zur innigsten Gemeindschaft«, Ibid. p. 145.

14 Således forstået er den ») ...auferwcckende Gott auch als dcn krcuzigcndcn und gekreuzigten GoU begreifen ..«,Ibid. p. 177. Specielt Pauhis og Markus udfolder korsteologien på denne måde. Hvor Gud er aktiv i opvækkclsenaf Jesus, der er han passiv. Gud er medlidende i Jesu korsfæstelse, ja Paulus siger endda et sted, at Gud var iKristus (2.Kor 5,19ff.).

152 Peler K. Larsen IXGYE nr. 4,1995

ladthedsråbet findes der et svar. Først når vi har erkendt, hvad der skete imellem Jesusog hans far på korset, kan vi tale om, hvem Gud er for de lidende i delllle verden. Guder ingen kold himmelmagt, men vil i den korsfæstede melllleskesøn erkendes som denmenneskelige Gud." TonaturIæren betyder, at Jesu menneskelighed led, ikke Jesuguddommelighed, for Gud er ude af stand til at lide. Er man ude af stand til at lide,så er man også ude af stand til at elske. Luther gjorde op med den forestilling oghævdede, at det var Gud i Kristus, der led og døde, hævder Moltmann. Faderen liderunder Søllllens død i en uendelig kærlighedssmerte. Faderens smerte er dermed afsamme vægt som Sønnens død. i6 Idet Gud er Kærlighedshandling, så er Hans livåbent for alle mennesker i personerne Fader, Søn og Helligånd, men »Gud selv« erblot kærlighed (!.Joh. 4,16). Den trinitariske korsteologi har således et svar til dem,der lider og dem, der ønsker retfærdighed. Vi har del i Guds historie og dermed ogsåi Jesu forladthed og Guds kærlighed og kan blive i kærligheden, i den levendegørendeAnds kærlighed. i7 Trinitarisk forstået, så går Gud ikke bare ind i mennesketssituation, men Han tager hele den menneskelige væren på sig og indeslutter den isig. i' En »teologi efter Auschwitz« må sige, at Gud er den, der hænger i galgen, ilejren, og at Auschwitz »... in Gott selbst ist, nålunlich hineingenommen in denSchmerz des Vaters, in die Hingabe des Sohnes und in die Kraft des Geistes«.i9Derfor og fordi al smerte og død engang skal være overvundet, er det rnuligt at blivei kærligheden og forblive åben overfor Guds fremtid.

Historiesyn, korsteologi (og dermed også trinitetsteologien), samt mennesketsefterfølgelse af Kristus (håb, åbenhed overfor Guds fremtid), løser altså tilsammenlidelsens problem. Lidelsen bliver til at holde til, fordi Gud er i den.

VurderingHvad skal vi så sige til det? Er det bibelsk og luthersk holdbalt at føre lidelsen ind iGud, gøre den til en del af Gud? Nej, den går ikke. På mange måder er der i denreformerte teologi, som ikke adskiller retfærdiggørelse og helliggørelse, eller kors ogopstandelse så radikalt, som vi har en tendens til at gøre det i lutherdommen, et

IS Ibid. p. 214.

16 })Bezichnet man das innere trinitarische Leben Gottes als "Die Geschichte Gottes" (Hegel), so hat dieseGeschichte Gattes den ganzen Abgrund der Gottverlassenheit, des absoluten Todes und des Nicht·Gottes in sich«,Ibid. p. 233. På dette sted siger JM mest direkte, at Guds historie er en historie imellem Fader og Søn. Kun halvtbliver Helligånden dmget med ind i denne historie ved at være den, der udgår fm historien imellem Faderen ogSønnen.

17 Ibid p. 239ff.

18 Til dette og til hele afsnittet se Ibid. p. 255-267, specielt p. 264 og 266-67.

19 Ibid. p. 266.

IXQYZ nr. 4,1995 JOrgen Moltmanns... 153

overskud i forhold til lidelsen. Nyskabelsen har taget form i os; det gjorde den alleredei og med Kristi opstandelse, og vi har lov til at regne os som en del af den. Menderfra og så til at lade lidelsens overvindelse afhænge af menneskets bekæmpelse afsamme, eller deltagelsei Guds egen lidelsesbekæmpelse,dvs delagtighed i lidelsen, derer et stykke vej.

Det hele går i alt for høj grad op i Moltmanns teologi. Fordi der er lidelse, behøverden vel ikke at være en del af Guds lidelseshistorie? Lidelse er og må forblive et åbentspørgsmål til Gud. Til gengæld må Guds søns lidelse på korset blive et åbentspørgsmål til mennesket. Spørgsmålet lyder sådan: Er vi villige til at anerkende Gudsretfærdige dom over mennesket, som Han fuldbyrdede en gang for alle på Golgata?Med andre ord, hvis ikke Jesus på korset er menneskets repræsentant over for Gud,hvad skal vi så egentlig bruge ham til? Når JM kæder hele trinitetslæren sammen iJesu kors, så er der ikke plads til at skelne imellem den økonomiske og den immanentetrinitet, og derved mistes Guds frihed. Triniteten bliver en åben eskatologisk procespå jorden." På denne måde mister vi bibelske begreber som Guds hellighed, frihedog Hans nådes sejr. Gud bliver en fange af vores historie, fordi JM nogle gange følgerHegel lidt for bogstaveligt.

Korsteologiens grund er korset. Det lyder banalt, men det er ikke så lige til, som detlyder. Der er nemlig den forskel mellem Moltmanns korsteologi og Bibelens tale omkorset, at hos JM giver den rum for tale om triniteten, i Bibelen rum for at tale omKristus. Hos Moltmann bliver korset tænkt igennem og gjort forståeligt, i Bibelenforbliver det et mysterium. Det er måske drastisk at sige, at JM er styret af en historiskbegivenhed, Jesu korsfæstelse, men alligevel mener jeg, at det er tilfældet. På trods afMoltmanns avanceredehistoriebegreb og på trods afhans vægtlægning på nyskabelsen,så er det tolkningen af korset, der bestemmer hans teologi. For korset repræsenterer,den værste form for lidelse, den hvor mennesket er forladt af Gud.

Kort sagt, JUrgen Moltmanns nye korsteologi er total bestemt af lidelsen, hvilket fåruoverskuelige konsekvenser for teologien:

l. Trinitetslæren bestemmes udelukkende udfra korset, hvilket gør den spekulativ ogikke levner plads til Anden som person i treenigheden.2. Lidelsen bliver en nødvendig del af Guds historie og dermed også af mennesketshistorie, hvilket gør den uudholdelig.3. I og med at der gives køb på forskellen imellem den immanente og den økonomisketrinitet, mistes Guds frihed.

10 Ibid. p. 236.

154 Peter K. Larsen IXOYl: nr. 4,1995

Relevant, letlæst litteratur og to hovedværker:Andersen, Leif: »Gud, hvorfor sover du?«, Fredericia, Lohse 1987.Hygen,Johan B.:»Guds allmaktog det ondes problem«,Oslo,Un iversitetsforlaget1974.Miskotte, Hermanus Heuko: »Das Leiden ist in Gott, Uber JUrgen Moltmannstrinitarische Kreuztheo10gie« i »Diskussion Uber JUrgen Moltmanns Buch »Dergekreuzigte Gott«, red. Welker, Michael. MUnchen, Kaiser 1979, s. 74-93.Moltmann, Jilrgen.: »Den korsfestede Gud« i Norsk Teologisk Tidsskrift 75,Oslo, Universitetsforlaget 1974. s. 71-85.);Der gekreuzigte Gott, Das Kreuz Christl als Grund und Kritik christlIcher Theo1o­gie«, MUnchen, Kaiser 1972.»Der Weg Jesu Christl: Christologie in messianischen Dimensionen«,MUnchen, Kaiser 1989.»Mein theologischer Weg« i »Der Geschichte des dreieinigen Goltes«,MUnchen, Kaiser 1991, s. 221-240.»Zwti1fBemerkungenzur Symbolik des Bosen« i Evangelische Theologie, 1992,s. 2-6.Runia, Klaas.: »The Present-day Christological debate«, Leicester, Downers Grove1984. s. 38-46.

IXGYE nr. 4,1995 Menneskeværdet. . 155

Menneskeværdet i teologisk lys

Del 2 af 2

af lektor, dr. theol. Kurt Christensen

Resume: 1 denne anden af to artikler koncentreres opmærksomheden om den kristnefoi'ståelse afmenneskeværdet,Indledningsvis skitseres nogle repræsentative kirkesamfundsstilling til menneskeværdog menneskerettigheder. Dernæst belyses den begrundelse, somskabelsestanken, Guds fi'elseshandling i Jesus Kristus, og den bibelske lov/orståelse givermenneskeværdet. Afslutningsvis fokuseres på den kO~lkrete beskyttelse, som den kristneforståelse af menneskeværdet yder i forbindelse med spørgsmål som abort og eutanasi.

Den kristne kirke og hver enkelt kristen er nd fra det bibelske budskab, ikke mindstnæstekærlighedsbudet, forpligtet til at kæmpe for menneskeværdet og menneskerettig­hederne. Denne kamp er speciel for hver historisk situation og kan aldrig erklæres forafsluttet. Den skal heller ikke blot udkæmpes af kristne.'

Kirken har i store dele af dette århundrede først og fremmest set menneskeværdet truet iforbindelse med spørgsmålet om fri abort. Derfor, og fordi vi formentlig alle har entendens til at ndvælge nogle testområder, hvor den etiske kamp primært skal føres, kan dervære grund til at betone det omfattende felt af problemer, som kampen for menneskeværdetgælder.

Kampen skal føres overalt, hvor et menneskes værdighed agtes ringere end andres. Det vilsige, hvor retslige eller andre normer inddeler mennesker i klasser og eksempelvisdiskriminerer kvinder, børn, arbejdsløse, tidligere fanger, mennesker fra bestemte racer,religioner eller sociale lag, udlændinge og syge. Kampen kan tage mange skikkelser: imodmedicinske eksperimenter, imod inhuman behandling af fanger og psykiatriske patienter,imod grundløs indespærring på klinikker, imod tortur af enhver art, imod unødigt farligtarbejdsmiljø, imod utilstrækkelig trafikregulering, imod aktiv eutanasi og imod fri abort.Og ikke mindst er der tale om en kamp imod umenneskelige livsforhold på det heltelementære plan, så som mangel på tøj, bolig, mad osv.2 Kampen for menneskeværdet ialle dens former er også en kamp imod ligegyldigheden overfor den ondskab, som ikkerammer en selv.

At der bliver tale om en kamp, skyldes ikke blot elementær menneskelig dumhed og

ISaladin, Rechtsgeltung s. 218,

2Jf. Saladin, Rechtsgeltung s. 218.

156 Kurt Christensen IXGYL nr. 4,1995

ondskab, men f.eks. også, at ikke-kristne forskere frygter, at det kristne menneskesyn kankomme til at spærre for videnskabelig frihed og fremskridt. Andre oplever det kristne synpå menneskeværd som en neurotisk beskyttelse af former for liv, som ingen mening hareller bare opleves som en byrde.'.

Betragter man de artikler i leksika og tidsskrifter og de kapitler i etiske lærebøger, sombeskæftiger sig med menneskeværdet, er det karakteristisk, at menneskeværdet i den kristneetik som regel ikke gives en selvstændig behandling. Ofte behandles menneskeværdet isammenhæng med det kristne menneskesyn, eller menneskeværdet kommer til udtrykgennem en stillingtagen til filosofisk baserede etiske udsagn og til konkrete sam­fundsmæssige problemer,4 Dette afspejler, at der også indenfor den kristne etik findes dentidligere nævnte sammenhæng, nemlig at menneskesynet begrunder forståelsen afmenneskeværdet, som atter udfoldes i menneskerettighederne, i dette tilfælde i en rækkematerialetiske temaer. Jeg vil derfor i det følgende betragte forståelsen afmenneskeværdeti sammenhæng med det kristne menneskesyn og lægge vægten på menneskeværdet irelation til konkrete etiske spørgsmål. Først finder jeg det imidlertid relevant at skitsere,hvordan nogle repræsentative kirker har stillet sig til talen om menneskerettigheder ogmenneskeværd.

Dispositionen for det følgende bliver da:

l. Kirkernes stilling til menneskerettighederne og menneskeværdet.2. 'Det kristne menneskesyn og forståelsen af menneskeværdet.3. Den kristne forståelse af menneskeværdet som konkret beskyttelse mod overgreb.

1. Kirkernes stilling til menneskerettighederJleog melllleskeværdetSelvom kampen om menneskeværdet i vore dage regnes for en indlysende kristelig opgave,skal vi som tidligere nævnt ikke gå mange årtier tilbage førend vi møder en ndbredtteologiskreservationoverfor begreberne menneskeret og menneskeværd. Denne teologiskereservation har dog ikke været generel. De nordamerikanske kirkesamfund og de engelskeji'ikil'kervar relativt hurtige til at optage tanken om menneskeværdet i deres tænkning. Ogfaktisk var den første formulering af menneskerettighederne, »Virginian Bill of Rights«,præget af kristelig oplysning og eskatologisk entusiasme.' Derimod har de storeeuropæiske konfessioner haft vanskeligheder med tanken om menneskeværd og menneske­rettigheder.

3Asheim, Øyet s. 56.

4Som eksempler på artikler og lærebøger, som tematisk beskæftiger sig med menneskeværdet fra en teologisksynsvinkel kan nævnes: Engedal og Thorbjomsen, Menneskesyn og menneskeverd; Austad, Menoeskeverd ogmenneskerettigheter.

5Jf: Koch, Menschenwiirde sp. 701; Hoffe, Menschenrechte s. 239; Aagaard, Menneskesynet s. 233.

lXQYE nr. 4,1995 Mellneskeværdet... 157

Rimeligheden i den nmtalte teologiske reservation overfor begreberne menneskeret ogmenneskeværd kan i 'første omgang underbygges med den iagttagelse, at på trods af atmennesket står centralt, er der ikke i den bibelske etik tale om en menneskerettigheds- ellermenneskeværdsetik. Det hænger sammen med, at den bibelske etik fortrinsvis er udformetsom en pligtetik. Der fokuseres ikke først og fremmest på, hvad det enkelte menneske harret til, men på, hvad der er det enkelte menneskes pligt i relation til de mennesker, somdet har med at gøre. Dernæst har man anført, at med tanken om menneskets »uantasteligeværdighed« får mennesket tilkendt noget, som ellers kun Gud har. Og hvordan kan detforenes med den kristne viden om menneskets syndighed?' Man må desuden overveje, omikke menneskerettigheds-tænkningen er funderet i en vestlig subjektivisme og in­dividualisme, som ikke uden videre harmonerer med den kristne forståelse af mennesket.Bibelens anliggende er ikke, at den enkelte skal pukke på sine rettigheder, men i stedetgive agt på sit ansvar for at afhjælpe medmenneskets nød. I forlængelse heraf kunne manoverveje, om ikke Bibelen kræver en retslig forfatning, som tydeligere end i dag knytterden enkeltes retligheder til pligier overfor sin næste og overfor mindre eller størrefællesskaber?' Man har derfor i de europæiske kirker generelt ment, at den sandhed, sommåtte ligge i begrebet menneskeværd, burde udtrykkes på anden vis.

Karl Barihs »Kirchliche Dogmatik« U2 fra 1938 kan nævnes som illustration af de gængseevangeliske indvendinger: »Der Mensch als solcher hat nach ihr [die heHige Schrift] keinenSelbstwert und die Gemeinschaft von Mensch zu Mensch auch nicht. Was er als Einzelnerund in Gemeinschaft ist, das ist er unter dem Gericht und als nelle Schopfung der LiebeGattes ... es gibt aber keine in sidl selbst begrUndete Humanit1it«.8

Først efterAnden Verdenskriger tanken om menneskeværdet blevet optaget i tysksprogedeetikfremstillinger. Betegnende nok holdt Barth i 1946 et foredrag, hvori han gør følgendegældende: »Nach der christlichen Ethik hat der Mensch als solcher, jeder Mensch, einenAnspruch darauf, gesehen zu werden, bejaht und aufgenommen zu werden.... FUr diechristliche Ethik kann der Mensch niemals - hier hat Immanuel Kant als Christ geredet! ­nur Mittel zum Zweck sein, sondern ihr ist er der Zweck selber, der Endzweck«, - senerei foredraget indskrænker Barth imidlertid rækkevidden af dette udsagn ved at tageforskellige forbehold.'

I den reformerte tradition udleder man idag som regel menneskeværdet og menneskeret-

6Koch, Menschenwi1rde sp. 701.

7Saladin, Rechtsgeltung s. 205. Engeda! og Thorbjomsen, Menneskesyn s. 78.

8Barth, Dogmatik U2 s. 445.

9Jf. Koch, MenschenwOrdc als das Menschenrecbt s. 97.

158 Kurt Christensen

tighederne som en analogi af Guds pagt med sit folk. 1O

IXG"YJ: nr. 4,1995

Den katolske kirke har i encyklikaen »Pacem in terris« af Johannes XXIII (1963) stort setovertaget FNs menneskerettigheder og har især fremhævet de sociale rettigheders

. gyldighed. Menneskets værdighed bliver ndtrykkeligt fremhævet. Den må agtes, selv nårmennesket er fanget i vranglære. Også i senere encyklikaer fremhæves mennesketsumistelige værdighed. Siden »Pacem in terris« udgør menneskerettighederne en fast ogcentral bestanddel i den katolske socialetik. l1 I nyere katolicisme står naturretstænkningenikke så stærkt som tidligere. Derfor begrunder man tanken om menneskeværdet iåbenbaringen af Gnds uendelige kærlighed til det enkelte menneske. I'

Kirkernes Verdensråd har· viser H6ffe • gjort et stort arbejde med henblik på at omsættemenneskerettighederne til kirkelig social praksis.B

Nutidige lutherske teologer er tilbøjelige til at respektere menneskeværd såvel sommenneskerettigheder som et moderne sekularhistorisk faktum. På denne baggrund spørgerde ifølge H.E. T6dt på to måder efter kriterier til at tolke og omgås disse fænomener:

a. "De, der betragter den sekulære menneskeværdsmoral som indlysende, forstår den kristnekærlighed som et forpligtende motiv til at gå ind for menneskeværdet. Forkyndelsen af deni Kristus skænkede frelse drejer sig da om en anden, specifik teologisk dimension, som gårud over blot at tage vare på den andens menneskeværd.

b. Bliver menneskeværdets selvfølgelighed derimod bestridt, forventer man, at troen ikkeblot motiverer (kærlighed) til at gå ind for menneskeværdet, men også giver menne·skeværdet en grundlæggende orientering der, hvor den filosofiske begrundelse ikkestrækker til. Dermed forvandler man dog ikke menneskeværd og menneskeret til specifiktkristne postulater.14

Selv vil jeg placere mig under punkt b i Todts skema. ls Den sekulære menneskeværds~

moral er ingen selvfølge. Singer og Aagaard har på hver sin måde påpeget, at dentraditionelle humanistisk-kristne forståelse af menneskeværd og menneskerettighederfilosofisk set hviler på et svagt fundament. Først den teologiske begrundelse giver

l'1'Odt, MenschenWOrde sp. 897.

llKoch, Menschenworde sp. 702. Hoffe, Menschenrechte s. 242.

1lJf: TOdt, MenschenwOrde sp. 897f.

lJHoffe, Menschenrechte s. 241 f.

14Tt"ldt, MenschenwOrde sp. 898.

15Austad må fonnentlig også indrubriceres under punkt b. Se eksempelvis Austad, Menneskeverd s. 31.

IXGYZ nr. 4,1995 Menneskeværdet... 159

menneskeværdet en solid basis. Men med den teologiske begrundelse følger da også etincitament til at kæmpe for menneskeværd og menneskerettigheder. Dette understøttes afet andet resonnement: Selvom kristendommen ikke direkte har frembragt menneskerettig~

hedserklæringerne og tanken om menneskeværdet, har kristendommen i høj grad formetden kultur og historie hvoraf menneskerettighederne og menneskeværdet udspringer.Kristendommen har således spillet en vigtig indirekte rolle." Dette gør det muligt atopfatte menneskeværdet m.m. som værende i harmoni med kristen tankegang. Selvom talenom menneskeværdet kan forstås som det suveræne menneskes opfattelse af sig selv somtilværelsens højeste væsen - og dermed som et udtryk for oprøret mod Gud - kan det medlige så stor ret forstås i harmoni med den bibelske tale om den værdighed, som mennesketfår tilkendt i og med at det er skabt af Gnd, altså forstås som en afledet, relativ, tilkendt­altså fremmed værdighed."

2. Det kristne menneskesyn og forståelsen af menneskeværdet

a) Menneskeværdeti lyset afskabelsestankenDen kristne forståelse af menneskeværdet ligger i umiddelbar forlængelse af det kristnemenneskesyn. En beskrivelse af det kristne menneskesyn er imidlertid en omfattende sag.Jeg vil derfor indskrænke mig til at pege på enkelte grundlæggende aspekter.

De bibelske skrifter giver gentagne gange udtryk for, at mennesket ikke må betragtesisoleret, men må ses i relation til såvel Gud, Skaberen, som til det øvrige skaberværk.

At mennesket efter bibelsk tankegang kun kan forstås ret i forhold til Gud betyder, atmennesket ikke blot betragtes som et biologisk væsen, men også som et religiøst. En sideved menneskets gudsforhold går ud på, at menneskelivet dybest set tilhører Gud. Ogmennesket skal stå til ansvar overfor Gud for sit liv. Menneskeværdet er en gave fra Gudog moralsk set en opgave. På dommedag skal mennesket stå til regnskab for, hvad det hargjort ved gudsbilledet i sig selv. Mennesket er ikke sin egen herre og er ikke autonomt.Retten til selvbestemmelse har dermed klare grænser. Gud giver os livet til låns, og Gudvil en dag tage det tilbage igen. Det betyder, at vi skal tage godt vare på livet - vort egetog andres - så længe vi har det."

Mennesket har ifølge de bibelske skrifter en bestemt position i tilværelsen, nemlig underGud, sammen med de andre mennesker og over det ikke-menneskelige skaberværk. I lysetaf skabelsesberetningen konstaterer vi, at Gud i første række har åbenbaret sin viljeangående de grundlæggende betingelser for menneskets liv: livet selv (Gen. 2,7) og dets

16Jf. Aagaard, Menneskesynet s. 232.

17Jf. Engedal og Thorbjørnsen, Menneskesyn s. 75; Auslad, Menneskeverd s. 47.

lSJf. Auslad, Gnmnlag s. 157; Althaus, Grundriss 53 s. 72f.

160 Kurt Christensen IXGYE nr. 4,1995

uantastelighed (9.6), menneskets livsrum (2,S) og midlerne til livet (2,9), arbejdet (2,13)og forholdet mellem mand og kvinde (2,IS-25). Fordi Gud har givet mennesket dissegaver, har intet menneske ret til at forholde andre mennesker dem!9 Men det er altsårettigheder, som ikke er funderet i mennesket selv, men i Gud. Når mennesket kan sigesat have menneskeværd og menneskerettigheder er det derfor kun i afledet forstand."

Hvad relationen til det øvrige skaberværk angår afslører Bibelen, at samtidig med atmennesket er en del af naturen (Sal 103,15f.; l Mos 3,19) så er mennesket ifølgeskabelsesberetningen Guds ypperste skabning. Alene mennesket er skabt i Guds billede ogtil samfund med ham. Alt andet, som er skabt, er givet mennesket til forvaltning og skalefter Guds vilje tjene mennesket." Også ordene fra Ps. S,6 er oplysende i dennesammenhæng: »Du har gjort det [mennesket] kun lidt ringere end Gud, med herlighed ogære har du kronet det. Du har gjort det til hersker over dine hænders værk, alt har du lagtunder dets fødder...<<- Dette afføder en bestemt forståelse af menneskeværdet. Detmenneskelige liv har en unik status og en ukrænkelighed, som er kvalitativt forskellig fraden, som tilkendes andet liv. Heraf følger blandt andet, at i valgsituationer mellem atvaretage menneskers vitale interesser og at varetage det øvrige skaberværks behov, måmennesket prioriteres højest.

Syndsforståelsen udgør et andet tungtvejende aspekt ved det kristne menneskesyn.Mennesket er ikke blot skabt i Guds billede med en unik status til følge, mennesket er ogsåfaldet i synd. Det betyder for det første, at den kristne forståelse afmenneskeværdet bliverspændingsfyldt. For det andet forlener det det kristne syn på mennesket med en yderstrealistisk side. Baggrunden for de forskellige trusler mod mennesket og den deraf følgendekamp for menneskeværd og menneskerettigheder er ud fra en bibelsk forståelse først ogfremmest synden. Synden medfører, at mennesket er tilbøjelig til at tænke på sig selv førstog ikke ofrer medmenneskets tilværelse tilstrækkelig opmærksomhed.

Udover disse grundlæggende aspekter, som især har været knyttet til skabelsestanken, viljeg pege på to elementer i Bibelens vidnesbyrd, som begrunder menneskets værdighed ogmenneskets rettigheder: Frelsen i Kristus og den bibelske lovforståelse.

b) Menneskeværdeti lyset af Guds jrelseshandling i Jesus KristusMenneskets værd kommer først fuldt til syne i Guds frelseshandling i Jesus Kristus.Allerede inkarnationen, at Guds Søn blev kød og blod, helt og fuldt blev menneske, visernoget om menneskets storhed. Og det faktum, at Gud elsker mennesket så højt, at han lodsin Søn dø på et kors for at skaffe det enkelte menneske mulighed for frelse og evigt liv,

19HolTe, Menschenrechte s. 243.

20Jf. Valen-Sendstad, Gud er s. 12.

21Jf. Valen-Sendstad, Gud er s. IO; Austad, Menneskeverd s. 45.

lXGYE nr. 4,1995 Menneskeværdet... 161

afslører fuldt ud menneskets værd. Troen på Kristus betyder, at de troende sættes ind ifællesskabet med Jesus Kristus og bliver »Guds arvinger og Kristi medarvingef« (Rom8,17). Også det faktum, at Gud Helligånd tager bolig i den troende, viser noget ommenneskets værd. 22

Med udgangspunkt i Rom 8,29 taler nogle om, at menneskets gudbilledlighed genoprettesved troen på Jesus Kristus. Det forudsætter, at noget er gået tabt ved syndefaldet, og at detførst er ved troen på Kristus, »den usynlige Guds billede« (Kol 1,15), at mennesket igenfår del i hele gudbilledligheden."

ej Menneskeværdet ifølge den bibelske lovMedens skabelsestanken og frelseshandlingen i Jesus Kristus afslører, hvilket værdmenneskelivet har ifølge den kristne tro, viser loven, hvordan vi skal udmønte dette værdi vort liv med hinanden. Jeg vil her især koncentrere mig om næstekærlighedsbudet og detfemte bud.

Næstekærlighedsbudetog forholdet mellem pligt og retDet er alment anerkendt, at vi i næstekærlighedsbudet finder centrum i den bibelske etik.Og netop næstekærlighedsbudet tilkender medmennesket stor værdi. Fordi også medmen­nesket er skabt i Guds billede og elsket af ham, kan Jesus placere kærligheden til næstenpå linie med kærligheden til Gud." Samtidig er det karakteristisk, at mennesket,medmennesket, kun udgør den ene pol i den kristne etik. Gud udgør den anden. Detkommer tydeligt til udtryk i dekalogens to tavler og i det dobbelte kærlighedsbud. Detteindebærer en afgrænsning imod en ensidig fokusering på menneskets værd.

Som tidligere antydet er det karakteristisk for den bibelske etik, at den, på trods af at derer en snæver sammenhæng mellem rettigheder og pligter, lægger vægten på pligternesnarere end på rettighederne. Man kan imidlertid godt opfutte dekalogens anden tavle påden måde, at dekalogens bud er begrundet i en række grundlæggende menneskerettigheder:

Forældre har ret til lydighed og omsorg fra deres børn.Enhver har ret til liv og legemets ukrænkelighed.Enhver har ret til ægteskab og familie.Enhver har ret til ejendom.Enhver har ret til sit gode omdømme.2s

l2Jf. Yalen-Sendslad, Gud er s. 12f.

uJf. Saladin, Rechtsgeltung s. 216; Austad, Menneskeverd s. 46f.

24Yalen-Sendstad, Gud er s. 14.

HOinters, \Verte s. 121.

162 Kurt Christensen lXQYI: nr. 4,1995

Men selvom delle peger'på noget sandt, må man spørge, om ikke den bibelske tale ompligt overfor næsten er at foretrække fremfor en sådan rellighedstænkning, som let kanmisbruges til subjektivisme og egoisme. En rendyrket rettighedstænkning kan undergravetanken om, at livet også skal bruges i tjenesten for Gud og for næsten.26

Menneskeværdeti/ø/ge Detfemte budMere end noget andet enkeltudsagn har det femte bud fungeret som beskylleise afmenneskeværde!. Som Guds skabning har mennesket ret til liv. Også det faktum, atlegemligheden efter jødisk-kristelig tankegang er en integreret del af delle at væremenneske, fremmer tankeu om, at det legemlige liv har værd og krav på beskyttelse."Denne ret til liv beskytter Gud gennem det femte bud: »Du må ikke begå drab«. Vi vil senærmere på, hvad denne beskylleise går ud på, og hvor dens grænser går.

Budet »Du må ikke begå drab« har en omfattende og absolut karakter. Alt menneskeligtliv kommer ind under budets værn. Budet forbyder ikke blot mord, men også detuforsætlige drab."

Derimod omfatter budet som bekendt hverken dødsstrafi retsp/ejen(2 Mos 21,12) ellerde/tage/se i krig (2 Mos 17). Budet drejer sig med andre ord om den privat-personligesituation. Da David dræbte Goliat overtrådte han ikke det femte bud. Det gjorde handerimod, da han lod Urias dræbe."

Samtidig med at det er blevet påvist, at en række elementer i de bibelske skrifter begrundermenneskeværdet, har jeg også på forskellig vis gjort opmærksom på, at menueskeværdetkan komme til at tilraue sig enfor dominerende p/ods. Det sker hvor man lukker øjnenefor at mennesket er faldet, hvor man isoleret det enkelte menneskes værd fra forplig­tetheden til at tjene andre, og ikke mindst hvor mennesket forstås isoleret fra Gud, som harskabt de!. Disse afgrænsninger betyder dog ikke en praktisk indskrænkning af menne­skeværdet. Tværtimod er det min overbevisning, at den kristne forståelse af menne­skeværdet bedre end nogen anden forståelse beskytter det enkelte og ikke mindst det svageog truede menneske. Dette vil jeg søge at eftervise.

3. Den kristne forståelse af menneskeværdet som lwukret beskyttelse mod overgrebSynden bevirker, at vi mennesker har en indbygget tendens til at leve uden tanke pånæstens velbefindende, ja til at leve på næstens bekostning. Som nævnt i indledningen tilanden del af denne dobbeltarlikel kan delle give sig mangfoldige udslag. Under disse

26Jf. Saladin, Rechtsgeltung s. 217.

27Jr. Asheim, Øyet s. 52f.

28Seierstad, Bud s. 39ff.

19Jf. Arendt, Tænkning s. 247.

IXGYl: nr. 4,1995 Mcnncskeværdct... 163

omstændigheder får tanken om menneskeværdet og menneskerettighederne generelt storbetydning som en beskyttelse af medmennesket mod syndens konsekvenser." Men ikkeenhver form for menneskeværdstænkning har lige stor beskyttelseseffekt. Det kristne synpå menneskeværdet flir konsekvenser for en række praktiske forhold: provokeret abort,eutanasi, arbejdsmiljø, arbejdsløshed, forurening, omsorgen for svage og hjælpeløse m.m.

Et væsentligt led i den beskyttelse, som det kristne syn på menneskeværdet yder vedrørendeproblemer indenfor suudhedsseklorell, skyldes holdningen til følgende problemstilling:

Spørgsmålet om absolut eller funktionelt menneskeværdJeg har tidligere påpeget, at det er karakteristisk for den kristne forståelse af mennes­keværdet, at menneskets værdighed er teocentrisk forstået, udtryk for en »fremmedværdighed«, som det har fliet skænket af Gud gennem'hans skaber- og forløsergerning. Atværdigheden er fremmed betyder ikke, at den ikke er reel ener virkelig gyldig. Tværtimodunderstreger den fremmede værdighed, at intet i denne verden kan fratage mennesket detsværdi. For menneskeværdetberor ikke på særlige færdigheder ener væsensegenskabervedmennesket selv, men på at det slet og ret er til.'l Dette bliver specielt betydningsfuldt, nåreksempelvis Peter Singer filosofisk søger at anfægte den traditionelle forståelse afmenneskets nnikke værd." Den kristne opfattelse kan karakteriseres med begrebet absoluleller fimdamentalt menneskeværd.

Den modsatte opfattelse kan betegnes som det funktionelle eller relative menneskesyn.33

Det går ud på, at mennesket skal besidde bestemte egenskaber for at kunne regnes for etfuldværdigt menneske. Det skal eksempelvis kunne kommunikere, klare sig selv fysisk,ikke lide af iøjnefaldende handicap osv. Det er med andre ord det fuldt ndviklede normalevoksne menneske, som udgør målestokken for menneskeværdet.34

Disse væsensforskellige opfattelser flir betydningsfulde konsekvenser. Ifølge det absoluttemenneskesyn har det menneskelige liv fuldt menneskeværd fra undfangelsen tildødsprocessen er indledt. Det betyder et principielt nej til både provokeret abort og aktiveutallasi.35

Går man derimod ind for det funktionelle syn på menneskeværdet, forestår der et

30Jf. Austad, Menneskeverd s. 47(

31Jf. Engedal og Thorbjomsen, Menneskesyn s. 75.

32Eksempelvis Singer, Praktisk etik s. 86.

3lJ( Austad, Menneskeverd s. 28; Christensen, Eutanasi s. 1028.

HJf. Asheim, Øyet s. 32.

HJ( Christensen, Eutanasi s. 1031 vedr. aktiv eutanasi.

164 Kurt Christensen IXGYE nr. 4,1995

vanskeligt arbejde med at begrunde en grænse mellem tilstrækkeligt og utilstrækkeligtmenneskeværd til at kunne forblive i live. Min vurdering af en sådan grænsedragning er,at den vil være vanskelig at adskille fra vilkårlighed. Ingen menneskelig instans rådernemlig over en gyldig målestok for, hvad der er værdigt eller uværdigt liv."

Det er som nævnt min overbevisning, at det kristne syn på menneskeværdet rummer størrebeskyttelsespotentialeend andre opfattelser afmenneskeværdet. En konkret manifestationaf dette har vi mødt hvad angår de medicinsk-etiske problemstillinger abort og entanasi.

Samtidig er det en beskæmmende kendsgeruing, at kristne på en række andre områdertraditionelt har været tilbageholdende med at udfolde det nævnte beskyttelsespotentiale.Ikke sådan at forstå, at man ikke har kunnet indse, at menneskeværdet også kunne væretruet afforskellige former for diskriminering, afdårligt arbejdsmiljø osv. Men man har blotikke engageret sig i disse problemstillinger. Det hænger utvivlsomtsammen med en generelprioritering af kirkeligt arbejde på bekostning af politisk engagement, en prioritering, somofte har været kombineret med en konservativ politisk orientering.

Et indblik i, hvordan det kristne syn på menneskeværdet kan udfoldes på disse andreområder, vil eksempelvis kunne opnås ved en beskæftigelse med den materialetiske del afde teologiske etik-lærebøger.

Denne afsluttende fremhævelse af det vide feit af problemstillinger, som kampeu ommenneskeværdet omfatter, betyder ikke, at fronterne vedrørende spørgsmål som abort ogeutanasi skal nedtones. Tværtimod kan Jesu ord her finde anvendelse: »Det ene skal gøresog det andet ikke forsømmes« (Matt 23,23).

Litteraturliste:Udover den i første artikel anførte litteratur er følgende benyttet:

Althaus, P.: Grundriss der Ethik, Erlangen 1931.Althaus, P.: Grundriss der Ethik, GUtersloh 1953.Anstad, T.: Kristent grunnlag for medisinsk etik, i: (A. E. Schjøth red.) Medisinsk etikk.Grunnlagsproblemer i kristent lys. Oslo 1978.

36Althaus, Grundriss 53 s. 73.

IXGYl: nr. 4,1995

Artikelforfattere

artikel forfattere 165

Larsen, Peter KrabbeStilling: Cand.theo!. fra Arhus Universitet.Vigtige årstal: Cand.theol i 1995.Publikationer: Emnekredse: »Biblen og homoseksualitet - en eksegetisk og hermeneutiskundersøgelse«; »En undersøgelse af JUrgen Moltmanns opfattelse af lidelsen og Gudslidelseshistorie, samt lidelsesproblematikkens teologiske konsekvenser«.Adresse: Oddervej 166 C, 8270 Højbjerg.

Christensen, KurtStilling: Lektor i etik ved Menighedsfakultetet, Arhus.Vigtige årstal: Cand.theo!. 1978; Lektor 1990; Dr.theo!' 1994.Publikationer:»Døbt«, Fredericia 1976.»Grundlag for kristen etik«, Fredericia 1986.»Tro og liv«, Fredericia 1989.»Erkendelsen af Guds vilje«, forlaget Kolon, Arhus 1994.se vedr. artikler: »Teologi for kirken« (festskrift), forlaget Kolon, Arhus 1993.Adresse: Enemærket 19, 8240 Risskov.

Flyvefisken

Eksamensret - hvorfor og hvordan?

af stud.theo!. Peter Søes

- nogle overvejelser fra en skeptiker, anstillet i kærlighed til MF og i respekt for denteologi, der på MF drives med det sigte: At ære Gud.

Den direkte anledning for mig til at lade disse linjer trykke er Robert Bladls (RB) artikeli sidste nr. af IXGY~. Samtidig skal dette forstås som et indlæg i den noget bredere ogmere komplekse debat om eksamensret, der for tiden verserer »i MF's korridorer«, endebat i hvilken RB's artikel udmærket lader sig forstå som en sammenfatning af denholdning, som man lidt generaliserende kunne kalde »uforbeholdent-ja-og-så-hurtigt-som­muligt-holdningen«. Og som - fornemmer jeg - i nogen grad deles afllertallet blandtMF'sstuderende og lærere. Måske er min fornemmelse urigtig, i hvert fald forekommer det mig,at debatten generelt og RB 's artikel i særdeleshed rejser nogle spørgsmål, som artiklen ikkeselv besvarer, og det er de vigtigste af disse, jeg vil gennemgå i det følgende:

Mere og bedre undervisning???På s. 139 skriver RB at et MF med eksamensret »kan tilbyde endnu mere og endnu bedreundervisning end idag«. Det er selvfølgelig sød fremtidsmusik; til gengæld er det så vidtjeg kan se ikke videre logisk. Endnu bedre og endnu mere undervisning betingesumiddelbart af liere og bedre kvalificerede (fagligt og pædagogisk) lærere, snarere end afeksamensret, og dette er tankevækkende i lyset af, at RB faktisk ikke i sin artikel gør redefor, hvordan en eksamensret radikalt skulle kunne forbedre undervisningsudbudet,kvalitativt som kvantitativt. Jeg kan tænke mig, at han kan have tre mulige begrundelser:

a) En eksamensret vil udløse en økonomisk bevilling til drift af MF. RB anser dette forsalldsynligt. fordi staten i forvejen støtter frie skoler og gymnasier. Hvis dette er rigtigt,er det selvfølgelig et skudsikkert argument for eksamensretten; pengene kunne passendebruges til at ansætte en fem-syv nye lærere, som kunne give mere og bedre undervisning.Nu er politik jo ikke det letteste at spå om, lIlen jeg kan ikke rigtig dele RB's optimisme.Jeg vil faktisk tro, at ministerium og folketing vil afvise en ansøgning om penge til driftaf MF, med henvisning til, at MF jo ikke er en fri skole i traditionel forstand, men etteologisk fakultet, dvs. et center for akademisk forskning og undervisning. Skal visammenligne os med noget herhjemme, må det blive de erhvervsvirksomheder, som fra tidtil anden har ytret ønske om at kunne uddanne deres egne forskere - men her har tanken

IXGYE nr. 4,1995 Flyvefisken 167

vel at mærke været den, at såvel uddannelse som løn til den studerende skulle betales afden pågældende virksomhed. Måske er det i virkeligheden snarere et spørgsmål om,hvorvidt en nddannelse ved et MF med eksamensret er berettiget til SU eller ej, jf.situationen på Diakonhøjskolen. Men i alle tilfælde beror dette på det politiske klima iUndervisningsministeriet, Finansministeriet og Folketinget.

b) Et MF med eksamensret er ikke underlagt de krav til pensum, som sættes af detteologiske fakultet, hvorfor undervisningen bliver bedre. RB nævner ikke selv dette, mendet spiller til gengæld en afgørende rolle i Erik Holmgaards artikel i septembernummeretaf Vennebladet. Her vil jeg tillade mig at spørge: Hvad er det helt præcist for en viden,som det Teologiske Fakultet kræver, men som de studerende ved et fremtidigt MF ikkeskal have? For det første er der dog mnlighed for allerede nu at opgive decideret godepensa, selv i DO og ER på grunduddannelsen, hvor problemerne vel i første omgangmelder sig. Og for det andet: Den opgave, (l) at indlære den moderne (og kritiske) teologispositioner, og (2) at tage kristisk stilling til disse, samt (3) at opbygge en egen teologi, somi større el. mindre grad er forskellig fra teologien »på bjerget«, den vil til enhver tid væreprojektet for et MF (og overhovedet for en teologi, der er andet end eftersnakken) Medandre ord: Der er intet af den viden, som kræves for at bestå eksamen ved det TeologiskeFaknltet (inc1. kildekritik og Schleiermachers kristologi), der er unødvendigt endsigeirrelevant for en MF-teolog. Vi må nødvendigvis, med eller uden MFMeksamen, have ettilbundsgående kendskab til vores teologiske kontekst, hvilket betyder, at hvis man vilhævde en konservativ teologi idag, så må man arbejde væsentligt hårdere end hvis man blotvil gentage tidens slagord. Og dette hårde arbejde vil begribeligvis være det samme på etMF med eksamensret; det vil stadig kræve meget mere at læse ved MF end ved UNI.

c) En egen eksamensret giver mulighed for at lave en bedre studieordning, hvilket igengiver bedre undervisning.

Jeg vil afsluttende vende tilbage til dette, klin vil jeg sige, at studieordningen ved detteologiske fakultet er god, og at jeg faktisk tvivler på, at man indenfor den fastsattetidsramme for en kandidatuddallnelse, kan lave noget der er ret meget bedre (og som dennuværende, ret fleksible ordning ikke allerede åbner mulighed for).

Relationen til det Teologiske FaknltetEn enkelt ting overrasker ved RB's gennemgang af de »ydre instanser«, som MF står irelation til, nemlig at det Teologiske Fakultet slet ikke er nævnt. Mnligvis er det ganskelogisk, eftersom MF's opstart bl.a. skal ses som et (metodisk?) opgør med univer­sitetsteologien, og eftersom det hos RB afslutningsvis understreges, at visionen om enpræsteuddannelse på kirkens normgrundlag ikke kan nå sin opfyldelse i det almindeligeuniversitetsmiljø. Hvis jeg forstår det rigtigt, så er RB's ideal-MF fuldstændig adskilt fradet Teologiske Fakultet og kan i princippet betragte dette som ikke-eksisterende. Jeg delerRB's skepsis overfor store dele af universitetsteologien; alligevel ønsker jeg i det følgendeat betragte det Teologiske Fakultet under to forskellige synsvinkler:

168 Flyvefisken lXQYl; nr. 4,1995

a) Det Teologiske Fakultet som eksponentjor Mrs jagteologiske kontekst:Akademisk teologi er ikke noget, man driver i et lukket rum. Ikke fordi teologiens væsenog grundlag bestemmes afen given videnskabelig tradition, men fordi videnskabelig teologii en vis ndstrækning er afhængig af en teologisk kontekst. Og den kontekst, som vi står i,som vi er sat i, om man vil, er i første række givet med det Teologiske Fakultet i Århus.At spørgsmålene (ikke svarene) på MF-teologiens dagsorden i nogen grad er givet meduniversitetsteologien, som den drives i Arhus, er et gode (en gave om man vil) lige sålangt, som det er et kald.

b) Det Teologiske Fakultet som Folkekirkens teologiske uddannelsessted:OK - formuleringen er en tilsnigelse. Men at Folkekirkens præsters teologi skulle kunnesammenfattes i dens bekendelsesskrifter er - i det mindste i praksis - en myte. Det bedstebud på en bestemmelse af Folkekirkens teologi, som den finder sit udtryk i densforkyndelse, undervisning og sjælesorg, er, at det er de teologiske faknlteters mangeartedeteologi, måske med ti-tyve års forsinkelse. Den teologi, der drives ved MF (og DB1), synesat være den eneste væsentlige undtagelse. Det betyder bl.a., at hvis man ønsker at gøre MF­teologien gældende i Folkekirken, er det af vital betydning, at man kan gøre den gældendeved de teologiske fakulteter. Og det betyder igen, at man i valg af model for et fremtidigtMF med eksamensret, må medtænke vigtigheden af relationen til det Teologiske Fakultet.En fuldstændig løsrivelse af MF fra universitetet var for mig at se mest naturlig, hvis denskete sammen med en løsrivelse afMF's bagland fra Folkekirken - noget,jeg i øvrigt ikkeønsker.

Rekruttering til et MF med eksamensretJeg vil blot påpege, at hvis der ved et i forhold til universitetet isoleret fremtidigt MF skalkunne ske studenterrekruttering fra et bredere bagland end LM, 1M og KFS, så kræver det,at det signal om institutionaliseret åbenhed, som også RB efterlyser, ikke alene bliver sendt,men også bliver hørt og forstået i Dansk OASE, KFUM&K og kirkeligt aktivistiskekredse.

Spørgsmålet om metodisk andadngRB's sætning »Hvis vi forkaster de forskellige historisk-kritiske metoder, hvilke metodersætter vi så istedet?« er tankevækkende. Spørgsmålet, som i første række angår deteksegetiske arbejde, er relevant, dels af den grund, som RB nævner (MF's videnskabelig­hed er blevet - og bliver - betvivlet), men nok så meget af en anden og mere overordnetgrund: Hvilke konsekvenser filr en bibelsynsparagraf som MF's for metodevalget ieksegesen? For en, der gennem et par semestre har fulgt Peter Legarths undervisning, stårdet klart, at denne paragraf for ham ikke uden videre betyder en forkastelse af de historisk­kritiske metoder/redskaber, men snarere, at bibelsynet i en eller anden forstand udstikkernogle retningslinjer for anvendelsen af disse, en forståelse, som for øvrigt i udgangspunktethar undertegnedes sympati. Men hvori består disse (hermeneutiske) retningslinjer foranvendelsen af såvel de historisk-kritiske som de litterære redskaber i eksegesen? Er detAksel Valen-Sendstads artikel i »Teologi for Kirken«, der sætter den teologiske videnskabs­teori? - jeg spørger blot helt åbent, fordi det til tider ikke er mig helt klart, hvad det

IXGYl: nr. 4,1995

egentlig er for et videnskabsteoretisk ideai, MF forfægter.

Flyvefisken 169

Et vi klar til at uddanne teologiske lmndidater?RB glæder sig over lærerstabens faglige kvalifikationer, og jeg glæder mig sammen medham. Jeg har selv meget bevidst planlagt mit studium efter undervisningstilbudene på MF,og der er få, hvis overhovedet nogen, der har taget en større del af grunduddannelsensundervisning på MF end mig. Men jeg har ikke kunnet tage alt. Dette faktum bevidneroverfor mig, at MF ikke på nuværende tidspunkt kan tilbyde tilstrækkelig megetundervsining til en ftIld kandidat-eksamen. Jeg vil tro, at der kræves mindst en fordoblingaf lærerstaben plus timelærere i sprogfagene, for at kunne tilbyde undervisning op tilkandidat-eksamen for alle de stnderende, der starter hvert år. Alternativet er selvfulgelig,at man ved et MF med eksamensret skal læse mindst halvdelen af sit stof selv, men detsynes jeg egentlig ligeså godt, at man kunne gøre vea Universitetet. ..

Mit bud på en vej fremad for MFa) Den institutionalisering, som RB forudser som konsekvens af eksamensretten, er af detgode. Den vil gavne MF"s relation til de studerende, som ikke i udgangspunktet er enigemed MF i alling. Gid den må komme snart - eksamensret eller ej.

b) Hvad MF kunne gøre:Jeg vil anbefale MF at arbejde for et fremtidigt MF, hvor enkelt-eksaminer kan aftæggesved MF (uden beskidte tacklinger fra universitetet i pensumkrav og bedømmelse) ogderefter meritoverføres til Universitetets teologiske kandidateksamen. Ved at satse på ensådan delvis eksamensret, består relationen til det teologiske fakultet, uddannelsen er SU­berettiget, MF-kandidaten kommer til at søge embede med en almindelig eksamen, MF harkompetence til at gå igang nu og flere andre gode ting. Til gengæld filr Leif ikkefornøjelsen af at sætte sit navn på vores eksamenspapirer engang. Men det kan han nokleve med...

c) Hvad MF også kunne gore:Jeg vil anbefale MF at sætte alle gode kræfter ind på at fYlde den nuværende studieordningog de eksisterende rammer med god, konservativ teologi - eksamensret eller ej. Det betyderf.eks. tværfaglig undervisning i Bibelsk Teologi på overbygningen, undervisning jeksamens-relateret PT over et semester, som kombineres med et væld af spændendegæsteforelæsere, så PT virkelig kommer til at handle om teologisk praksis, alternativundervisning i nyeste tids kirkehistorie på overbygningen, spændende kompaktseminarerved folk fra ind- og udland, skræddersyet mhp. emnestudiunlispeciale, for nu at nævnenogle af mulighederne. Jeg tror ikke, at MF på nuværende tidspunkt kan løfte en alternativstudieordning - men dette kan MF gøre, og det skal MF iøvrigt også - allsammen, for atRB's (og min) vision om en præsteuddannelse, der dueliggør til tjeneste for Gud ogmennesker, må blive til virkelighed.

170 Flyvefisken

Nogle enfoldige spørgsmålaf sognepræst Børge Haahr Andersen

IXQYE nr. 4,1995

Vi er mange, der fra sidelinjen har fnlgt debatten om LM's nadverbeslntning både internti LM og på MF. Nu er det jo ikke alle mellemregninger, der tilflyder offentligheden, ogkonklnsionen er ikke altid let at forstå.

Derfor kunne jeg tænke mig at stille et par spørgsmål. Nu kan man stille spørgsmål medmange forskellige motiver. Også spegede motiver af kirkepolitisk og anden art. Men mankan altså også gøre det af enfoldig uvidenhed. Det sidste er tilfældet for mit vedkommende.

Spørgsmål!Formandsberetningen på sidste repræsentantskabsmøde ønskede at give en klar udmeldingom MF's standpunkt, men der har været en del skriverier om, hvordan den klare udmeldinger at forstå. Officielt mener MF, at LM's beslntning strider mod skrift og bekendelse, menman mener dog, at der inden for skrift og bekendelse kan argumenteres for LM'sbeslutning, sådan at der stadig er plads til LM'ere i MF's ledende organer. Parallelt med,at MF i sin tid vedtog, at der godt kan argumenteres for kvindelige præster inden for skriftog bekendelse, men argumentationen er dog ikke overbevisende nok til, at den kansidestilles med MF's officielle syn. Er dette korrekt forstået?

Spørgsmål lDet er også uklart, i hvilken forstand LM's beslutning strider mod skrift og bekendelse.Traditionelt har man inden for lutherdommen skelnet mellem Kristi ordinans og kongensordinans, det som Kristus har befalet og det, som hører til kirkens ydre ordning. Nårformandsberetningen advarer LM's ledelse mod at bringe sig i konflikt med noget, »derhører til både kirkens orden og til dens bekendelse« - betyder det så, at LM ifølge MF harbrudt ikke blot med kongens ordinans, men også med Kristi ordinans?

Der er for mig at se nemlig stor forskel på en diskussion om, hvorvidt det er tilladt ogbetimeligt at bryde kirkens orden, og så en diskussion om, hvorvidt en praksis direktestrider mod Kristi ord og befaling.

Spørgsmål 3Et tredje uklart punkt er, hvorvidt MF's stillingtagen i denne sag udelukkende rammerLM's beslutning om nadver, eller om det rammer bredere LM's forståelse af ordetstjeneste. I næsten samtlige kritiske indlæg om LM's beslutning fra MF: Erik Bennetzen,Asger Højlund, Leif Andersen og også i formandens beretning og indlæg i KD,sammenkædes kritikken afLM's nadverbeslutning med en kritik afLM's forståelse af densforkyndere som hyrder og lærere. Samtlige mener, at LM's prædikanter i virkelighedenvaretager funktioner, der udspringer af det almindelige præstedømme og ikke er hyrder og

IXGYE nr. 4,1995 Flyvefisken 171

lærere i bibelsk og reformatorisk forstand. En undtagelse er Samuel Roswall, som klartsiger, at selvom man betragter prædikanter som hyrder og lærere, behøver det ikke atindebære. at man giver dem ansvar for at forvalte sakramenterne.

Er bredden i MF's kirke- og embedssyn inklusiv eller eksklusiv over for LM's selvfor­ståelse i forhold til dens kaldede prædikanter? Eller accepterer man kun LM i densselvstændighed i forhold til den officielle kirke, for så vidt den varetager tjenester ogfunktioner, der udspringer af det almindelige præstedømme? Eller er det måske LM'sforståelse af sine prædikanters status og ~eneste, der er LM's grundlæggende afvigelse fraskrift og bekendelse?

Spørgsmål 4MF's overvejelser har ikke haft til hensigt at »afgøre, hvad LM skal og ikke skal«(formandsberetningen). Det er vistnok jysk beskedenhed, for konklusionen er netop, hvadLM skal og bør ifølge MF: - enten afstå fra nadversamvær eller arbejde på at a demkirkelig anerkendt. Hvorom alting er, så har LM jo tænkt sig at fremture, der hvor derlokalt er et ønske. Man kan forestille sig, at i de kommende år vil visse LM-forsamlingerblive tvunget til at antage frimenigheds status, hvis man vil fortsætte med egen nadver.Andre steder vil de kirkelige myndigheder måske acceptere LM's praksis - eller i hverttilfælde ikke ekskludere LM'erne - og da ar man en ny konstruktion i det spegedeforeningsliv i Danmark. en folkekirkelig forsamling. som på mange måder har frimenig~

hedskarakter.

Hvad er MF's vurdering af frimenighedsordningen? I grundtvigske kredse betragtesfrimenigheder ikke som kirkebrud, men mere som et kirkeordningsspørgsmål afunderordnet karakter. 1M betragter derimod frimenigheder som et kirkebrud af megetproblematisk karakter, og bliver man medlem af en frimenighed, kan man ikke længerebruges som forkynder eller have tillidsposter i 1M. Men hvad med MF. Flere har nævnt,at LM af respekt for sig selv burde have valgt frimenighedsmodellen i stedet for at blivei folkekirken, men bryde dens orden. Samuel RoswaIl nævner det som en løsning, derbedre havde imødekommet resten af højrefløjen. Men vil det være en imødekommelse?Hvad siger MF? Er frimenigheder på samme måde som »fri nadver« et brud med skrift ogbekendelse, som berettiger til en slags kirketugt, sådan som 1M har praktiseret det? Ellerkan det være en legitim vej frem? Når jeg spørger, er det også, fordi jeg tror, atudviklingen i Folkekirken med registrerede partnere på tillidsposter i kirken, velsignelseaf homofile m.v. gør, at flere præster og lægfolk tvinges ud i overvejelser. der kanindebære et brud med deres biskop. Er frimenighedsmodellen så en afvejene fremover fortrængte præster og menigheder?

172 Flyvefisken IXQYZ nr. 4,1995

Svar til Børge Haahr AndersenKære Børge Haahr Andersen!

Allerførst tak for dine »)enfoldige spørgsmål« - selvom du næsten spørger om mere, endti kloge kan svare på. Jeg kan godt forstå, der er forblevet mange ubesvarede spørgsmålfor dem, der har fulgt nadverdeballen fra sidelinien og ikke har haft indblik i alle »mellem­regningerne«. Dem er der desværre heller ikke plads til på delle sted, dertil er de foromfallende. Lad mig også sige, at MF ikke har en officiel holdning til alle de spørgsmål,du stiller. Men lad mig kommentere dem fra en side af.

Til spørgsmål lJa, det er stort set rigtigt, men ikke helt. Vi siger vel ikke direkte, at LM's beslutningstrider mod skrift og bekendelse. Men det er for os et stort spørgsmål, om LM'snadverbeslutning kan rummes inden for Skrift og bekendelse - de stærkeste argumentersynes at pege klart imod det. I en sådan situation mener vi ikke, at det er tilrådeligt atbegynde noget nyt. Når vi alligevel mener, at en tilslutning til LM's nadverbeslutning Ikkeudelukker fra at sidde i MF 's styrende organer, skyldes det dels denne lille usikkerhed medhensyn til, hvordan spørgsmålet bedømmes af Skrift og bekendelse, dels en vurdering af,hvilken vægt en afvigende holdning på delle punkt bør have - og har haft I kirkens historie.Og så har MF 's karakter afskole, hvor i hvert fald nogle af de hævdvundne sandheder skalkunne afprøves, spillet en rolle. Parallellen til kvlndepræst-spørgsmålet går på, atnadverspørgsmålet under ingen omstændigheder bør være mere splittende imellem os enddelle spørgsmål.

Til spørgsmål 2Det kræver en lang teologisk redegørelse at udrede, i hvilken forstand LM 's beslutningstrider mod bekendelsen. At LM med sin beslutning bryder med vor kirkes nuværendeorden, er de selv på det rene med. Langt vigtigere er det, om det strider mod Kristi ord ogbefaling. Et springende punkt er, at vi ud fra NT og bekendelsen må opfalle nadverfejrin­gen som en begivenhed, der bør finde sted i hele menighedens fællesskab for ikke atkomme til at splille og skabe skel, og derfor skal forvaltes af menighedens præst. Vi finder,at LM's beslutning er på kant med denne grundregel. Uenigheden her har så igen nogetat gøre med et forskelligt syn på, hvordan vi skal definere begrebet menighed.

Til spørgsmål 3Det er næppe forkert at sige, at nadverspørgsmålet slet ikke er det primære i uenigheden.Det synliggør en dybere uenighed i kirke- og embedssyn, som altid har været der. Når detikke før har været et åbent stridspunkt, skyldes det formentligt, at vi har kunnet værenogenlunde enige om måden, som ordets tjeneste udføres på, mens vi ikke var enige om,hvilken formel myndighedden har. Spørgsmålet er, om en kirkelig lægmandsbevægelseharmyndighed til at kalde og indsælle egne hyrder og lærere, så at man er åndeligt uafhængig

IXGY}: nr. 4,1995 Flyvefisken 173

af den officielle kirke, man er medlem af. I praksis kan tingene komme til at fungereanderledes, når de kirkelige myndigheder svigter deres ansvar.

Din afsluttende formodning under dette spørgsmål har megel for sig. I øvrigt vil jegunderstrege, at MF ikke giver sig af med at acceptere eller ikke acceptere kirkeligeforeninger. Endvidere, at du her peger på store og vigtige spørgsmål med stof til enspændende leologisk afhandling, som vi endnu har lil gode al la skrevet.

Til spørgsmål 4Det er alvorligt ment, at vi ikke vil blande os i LM's interne anliggender. Det forhindrerikke, at vi har en mening om og et ønske i forbindelse med den beslutning, de har truffet.

Dine overvejelser om LM-kredse i en slags frimenighedsstatus, formaliseret eller ikke, kanjeg være meget enig med dig i. Men MF har ikke et officielt syn på det, som jeg kanmeddele dig. Det har vi hener ikke på selve frimenighedsordningen. Men den almindeligeholdning er, at der er mere orden og konsekvens i at stifte en frimenighed end i at indførenadverfejring i en lukket kreds i Folkekirken. En frimenighedsdannelse kunne være det, derbragte en nadverfejrende LM-kreds i overensstemmelse med den folkekirkelige orden. Deter naturligvis ikke el brud med skrift og bekendelse. I øvrigt er jeg ikke sikker på, at dutolker IM's holdning lil frimenighedsdannelse rigtigt.

På MF glæder vi os over de kirkelige frihedsordninger, inklusive frimenighedsordningen.Jeg er meget enig med dig i, al udviklingen i Folkekirken kan la den konsekvens, du pegerpå med forøget brug affrihedsordningerne, inklusive muligheden for at danne frimenighed.Men vi må fastholde, at ane frihedsordninger er og bliver nødløsninger. De kan hjælpe ostil at overleve, men de fritager os ikke for kampen for den sande og sunde lære i denevangelisk·lutherske kirke i Danmark.

Med venlig hilsenAllan Graugaard Nielsen

Boganmeldelser

A Functional Discourse Grammar of Joshnaa computer-assis/edrltetorienl structure allalysisaf Nicolai Winther-Nielsenforlaget Almqvist och Wiksell, 1995352 siderkr. 433 (klækkelig rabat for MF-studenter)

IndledningSiden modernismen, med sin tro på den menneskelige fornuft og den deraf følgendeafVisning af det overnaturlige, holdt sit indtog i den vestlige verden for et par hundrede årsiden, har al tænkning mere eller mindre været forankret i det immanent-empiriske. Og selvom troen på det menneskelige rationaies muligheder for at kunne gennemskue og forstå allelivets hemmeligheder vel er kulmineret, så har den sat sig varige spor på alle områder itænkningen. Den samme fornuftstro har i tidens løb fået mange ansigter, men hvad entendet f.eks. gælder den politiske marxisme, biologiens darwinisme eller kuiturradikalismen,så bygger de på samme virkelighedsteoretiske grundlag. Det er derfor heller ikke underligt,at selv teologien i høj grad er blevet forankret i det dennesidige. Og selvom der er nogetunderligt selvmodsigende i at forankre læren om det transcendente i det immanente, så erdet jo ikke desto mindre det, som er sket. Læren om den transcendente Gud er blevetbegrænset og taget til fange i det immanente. Den bibelske åbenbaringstænkning er blevettaget til fange under en historisk-kritisk metode, som definerer det guddommelige ud fraregler om kausalitet, analogi og immanens. Og uundgåeligt er eksegesen - for nu at kommetil sagen - altså også blevet taget til fange. Hvad enten det gælder Wellhausens kildekritik,Albrecht Alt og Martin Noths formkritik og traditionshistorie eller den redaktionshistoriskemetode, så er de forskellige udtryk for samme historisk-genetisk diakrone læsning', sompå immanent basis forsøger at tegne et logisk, modsigelsesfrit historisk billede afbegivenhederne bag de bibelske fortællinger og at påvise en litterær tilblivelseshistorie bagde samme beretninger.2 Og som det videre understreges, så drager den moderne

Il en diakron tilgang læses teksten somet produkt afet historisk udviklingsforløb op igennem historien (diakront).For at kunne afdække dette udviklingsforløb haren sådan læsning derfor også en indbygget tendens til at ville bagom teksten.

2 Winther-Nielsen, Nicolai: Tilbage til teksten. ITeologi for kirken, s. 100, Festskrift ved Menighedsfakultetets25.års jubilæum, Arhus 1993.

lXQYE nr. 4,1995 Boganmeldelser 175

bibelforskning i disse år de endelige konsekvenser af metoden ved at indplacere såvelmosebøgerne som profetskrifterne og historiestoffet som redaktionelle produkter fra ek­siitiden eller senere.' Det er da også ved at gå op for eksegeterne. Men selvom der deseneste årtier har været en udtalt utilfredshed med den dissektion, som disse histo·risk-kritisk betingede redskaber har forårsaget, så hænger eksegesen stadig fast imodernismens hængedynd. Moderne eksegese er stadig ikke i stand til at lægge grundenfor en hermeneutik, som lader bibellæseren møde Gud som han har åbenbaret sig mangegange og på mangfoldige måder og nu ved dagenes ende ved sin Søn.' Den stakkelsbibellæser bliver stadig alt for ofte præsenteret for en gud, som er et produkt afmenneskersforskellige tanker til forskellige tider og som afspejler skiftende magtstrukturer i Israelshistorie. Bedre kan den moderne eksegeses utilstrækkelighed og spillen fallit vel ikkebeskrives, og det er dybest set her afhandlingen om en ny litterær metode tager situdgangspunkt.

MetodespørgsmåletNetop fordi modernismens forankring af teologien i det immanent-empiriske har fået såskæbnessvangre konsekvenser for eksegesen, er det på sin plads at undersøge nye metoderfor deres virkelighedsteoretiske grundlag. Er der blot tale om en kogen suppe på gamle beneller kan den nye metode virkelig arbejde på et forudsætningsgrundlag, som er adækvat ogkongenialt med det forudsætningsgrundlag, den ontologi og den objektiviletsforståelse, somdet bibelske kildemateriale har og forudsætter?' Skal vi tage en ny metode i brug for at»bringe åbenbaringen tilbage til skriften«, så må den nødvendigvis først stilles overforsådanne spørgsmål. Det gælder også diskursanalysen og den retoriske strukturanalyse.

ParadigmeskiftSom nævnt har moderne eksegeter i høj grad forladt den diakrone læsning på grund af densselvdestruktive karakter. Den diakrone læsning ødelægger ved hjælp af de historisk-kritiskbetingede metoder simpelthen de tekster, som eksegesen skal leve af. Eksegesen er ikkebare blevet taget til fange, men er i virkeligheden blevet arbejdsløs. Det har i de senesteårtier ført til et såkaldt paradigmeskift i bibelforskningen fra den diakrone læsning med sinfokusering på forholdet mellem forfatter og tekst, til synkron læsning' med hovedvægtenpå forholdet mellem læser og tekst. Nykrilikken lagde for og blev i 70'erne og 80'erne

) Ibid.

4 Hebræerbrevet l, l.

s Valen-Sendstad, Aksel; Gives deretvidenskabeligt altemativ til den historisk·kritiske metode ibibelforskningen?I Teologi for kirken, s. 63. Festskrift ved Menighedsfakultetets 25 års jubilæum, Arhus 1993.

6 I en synkron tilgang læses teksten som et foreliggende hele, hvis enkelte dele fungerer i indbyrdes sammenhængpå samme tid i historien (synkront). For at kunne koncentrere sig om denjoreliggende tekst har den synkronelæsning derfor også tendens til at være uinteresseret i oplysninger om tekstens tilblivelseshistorie, forfatterensbaggrund osv.

176 Boganmeldelser

efterfulgt af strukturalisme og narrativ analyse.

lXQ YE nr. 4,1995

Men på samme måde som den diakrone læsning i høj grad var og er et barn af modernis­men, er det vigtigt at gøre sig klart, at den synkrone læsning er et barn af postmodernis­men. Vigtigt, fordi et paradigmeskift i bibelforskningen fra diakron til synkron læsningikke kan betragtes isoleret, udelukkende som en sund og befriende venden tilbage tilteksten, men må forstås på baggrund af det langt bredere paradigmeskift, som skiftet framodernisme til postmodernismen er et udtryk for. Kun ved at se denne sammenhæng iøjnene kan vi se fordelene og ulemperne ved en metode, der i høj grad knytter til ved detsnævrere paradigmeskift i litterærkritikken.

Tiden levner ikke plads til en gennemgang afpostmodernismensom sådan} men den kristneamerikanske analytiker Thomas Oden har rammende sagt, at den moderne tidsalder varedei 200 år, fra bastillens fald i 1789 til Berlinmurens fald i 1989. Fra 1789, fordi den franskerevolution markerede oplysningstidenshøjdepunkt og triumf, ved at sættedet menneskeligepotentiale og rationale i højsædet. Til 1989, fordi Berlinmurens fald betød det mest synligeendeligt for en ideologi, som havde forsøgt at finde logiske, materielle og økonomiskeårsager til alle menneskelige problemer.7 Denne reaktion} som vi kalder postmodernismen,kan i høj grad karakteriseres ved at være anti-fundamentalistisk eller anti-ideologisk, altsåmodstander af ethvert tankemæssigt grundlag, som gøres absolut gældende for alle (at denså ved at være antifundamentalistisk i virkeligheden indfører en ny ideologi, bekymrer denikke). I litteraturkritikken har den givet sig udslag i den såkaldte dekonstruktion, hvorenhver tekst forsøges afkodet eller demaskeret eventuelle ideologiske rammer for atfremme den såkaldte reader-response. Teksten gøres altså fri af den ramme, som den erskrevet i} for at læseren selv kan bestemme tekstens mening. Hvor det før var forfatteren}der lå som et meningsskabende filter mellem tekst og læser, er det altså nu læseren, derskaber- tekstens mening} og konsekvenserne for bibelforskningen er, som Gene EdwardVeith formulerer det, indlysende:

Jnstead af the atithor being God... the reader is God, responsibIe for sustaining theimaginary "world in the proces afreading. This aligns well with the postmodernist dietumthat the meaning afa work afart is determined by the audience, that meaning as a wholeis primarily subjective and relalive. 8

Eller som det formuleres i afhandlingen med et citat af L. Daniel Hawk:

While diaehronic studies lookedfor buried and stratijied kernels in a text, a modern rea­ding in an extreme case ean maintain that meaning is not inherent in a text, but solely

7 Thomas Oden citeret side 27 i Postmodem Times af Gene Edward Veith, jr., Crossway Books, Iliinois 1994.

g Poslmodem Times, s.129.

IXQYk nr. 4,1995

depends an NIlle readers rate in tlle produetion afmeaning«.9

Boganmeldelser 177

Paradigmeskiftet i bibeiforskningen er altså i høj grad også et skift i forudsætninger,historieopfattelse og virkelighedsteoretisk trosposition og ikke umiddelbart en understreg­ning af de bibelske teksters forbindelse med historiske begivenheder og Guds frelses­historie. Tværtimod må man gøre sig klart, at i det omfang en synkron læsning relaterestil en postmodernistisk ramme, så ligger den lige så fjernt fra den virkelighedsforståelse vimøder i skriften, som den modernistisk betingede diakrone læsning.

Diskursanalysens metodiske forudsætningerMen en synkron læsning behøver, med sin fokusering på sensus literalis i den foreliggendetekst, ikke nødvendigvis at placeres i en a-historisk, anti-fundamentalistisk reader­response-ramme. (Det gælder i princippet også en diakron læsning). Men for at undgådenne filosofiske infektion kræves der imidlertid to ting: For det første en bevidstafstandtagen til postmodernismens ahistoricitet og anti-fundamentalisme i den litteræredekonstruktion. For det andet en lige så bevidst gøren sig sine egne virkelighedsteoretisketrospositioner klart. lo

Denne bevidste afstandtagen træder klart frem i afhandlingen. l introduktionsafsnittet tagesder afstand fra »dogmet« om at se bort fra forfatter og baggrund i nykritikken og istrukturalismen." Mere detaljeret afsløres det inadækvate forudsætningsgrundlag i bådeRobert M. Polzin's strukturalisme og Robert C. Culleys narrative analysel2

, og ikonklusionsafsnittet siges det explicit, at deconstruction and reader-response criticism areespeciaIly detrimental to serious linguistic work. 13

Samtidig kræver det altså også en placering af den aktuelle synkrone læsning, herdiskursanalysen og den retoriske strukturanalyse, i en virkelighedsteoretisk og ontologiskforståelsesramme, som er adækvat og kongenial med det bibelske kildemateriale. Hermener jeg, det er for optimistisk at tro, at man alene udfra diskursanalyse og retoriskstrukturanalyse kan fastlægge dette grundlag. For selvom der f.eks. lægges vægt på desåkaldte diskurs-pragmatiske referancer fra Longacres participant reference system i

9 A Functiollal Discourse Grammar af Joshua, s.10.

IO Carl Annerding, Structural analysis, Themelios, April 1979, s.103.

11 s. 19: The analysis ean not dispense \\ith an author, or at least the wriler, in the fashion af New Criticism orstructumlism. It \ViII search for historieal infonnation in the texlually derived picture oftheaudience, ifdiscemible,and in the social and cultural background of cvents foml the narratives.

12 A Functional Discourse Grammar of Joshua, s.7*9; 16·17.

13 Ibid., s. 326.

178 Boganmeldelser lXGYZ nr. 4,1995

afhandlingens afsnit om diskursgrammatikl4, så kan der for mig at se kun være tale om

reference til et mindre lukket system af information, f.eks. Josuabogen. Først i det øjeblikder tilføres yderligere information udefra, f.eks. om Israels historie, kan disse referencersættes ind i en større sammenhæng. Det samme gælder det pragmatiske element iRethoricai Structure Theory (RST). Selvom RST kan beskrive relationerne mellem deforskellige nuclei (hovedled) og deres satelitter (ad-led) i teksten, må det indrømmes, hvaddet da også bliver, at the statements about the text and the writer are plausible rather thanfactual, because the analyst has access only to the text, and to some knowledge ofcontextand shared cultural conventions, but not to the writer or other readers. ls Og selvom deti samme forbindelse slås fast, at faulty analyses ean be rejected if they cannot be related»to the actual use of language in context«, så må en sådan analyse nødvendigvis være åbenfor nye erkendelser om det socioøkonomiske og politiske miljø, som teksten er skrevet iog til. Det betyder for mig at se, at man ikke ved diskursanalyse og retorisk strukturanalysekan springe over, hvor gærdet er lavest og gå direkte til eksegesen.

Vi kommer altså for det første ikke uden om åbenbaringsspørgsmålet og må først ioverensstemmelse med det bibelske kildemateriale definere og bekende vores trosposition.Vi arbejder med det bibelske kildemateriale som litteratur, men vel at mærke litteratur, somer Guds historiske selvåbenbaring, med en samtidighed, enhed og uadskillelighed af gnd­dommeligt og menneskeligt, historisk-underfuldt og historisk-naturligt.16 Det som AkseiValen-Sendstad i samme artikel kalder åbenbaringens todimensionalitet. Det indrømmerafhandlingens forfatter da også andetsteds: Der er stadig brug for den ældre tids forståelseaf teksten som en direkte afspejling af virkelighedens historiske begivenheder og evigeguddommelige sandheder. l7 At denne markering ikke træder så tydeligt frem i af­handlingen kan forsvares, eftersom den ikke i første omgang beskæftiger sig medforudsætningsgrundlaget, men primært skitserer en ny metode, men ien teologisk vurderingaf metoden er denne markering nødvendig.

Dernæst kommer vi heller ikke uden om tage stilling til teksternes nuværende form ogtilblivelseshistorie. Selvom en diskursanalyse og retorisk strukturanalyse kan påvise enhedi teksten, så forekommer Kirsten Nielsens kritik mig berettiget, når hun i en kronik i KDpåpeger, at ensartet stil og sammenhængende struktur i en analyseret tekst ikke nødvendig­vis betyder, at så er der kun en forfatter: Senere tider kan meget vel have udvidet en ældretekst uden at bryde med den anvendte stil, ligesom skiftende stil i visse tilfælde kan være

14 Ibid., s. 62ff

1$ Ibid., s. 94. Se også: Poetik og tekst i fortællingen om Davids hor og mord, I Davids hus, Haggamal no. 1,s.162, København 1987: Generelt har sodo-politiske og lignende analyser en vis betydning for teksttolkningen.

16 Valen-Sendslad, Aksel i Teologi for kirken, s. 64, Festskrift ved Menighedsfakultetcts 25 års jubilæum, Arhus1993.

17 Tilbage til teksten i Teologi for Kirken, s.102.

lXGYE nr. 4,1995 Boganmeldelser 179

udtryk for en enkelt forfatters litterære kyndighed og vilje til afveksling." Spørgsmåleter altså: vil tekstlingvistikken altid være i stand til at påvise en eventuel redaktion? Nej,mener jeg. Men det er i og for sig også uinteressant for tekstlingvistikken. Den vil arbejdemed teksten. Men netop fordi den vil arbejde med teksten, er vi, for mig at se, også påforhånd, i respekt for åbenbaringens todimensionalitet, nødt til at tage stilling til debibelske kilders redaktionshistorie.

Den samme indvending gælder arbejdet med tekstkritikken. Afhandlingen slår godt nokfast, at der er taget hensyn til de nødvendige tekstkritiske overvejelser i valget af BibliaHebraica Stuttgartensia som udgangspunkt for analysenl9

, men her ser jeg to problemer.For det første kan tekstkritiske overvejelser jo føre til, at vi i enkelte tilfælde vælger LXX'slæsning til fordel for MT's. I sådanne tilfælde kender vi altså den græske grammatiskeform, men ikke den tilsvarende oprindelige hebraiske. Selvom vi altså gør vorestekstkritiske arbejde færdigt og fastslår, hvilken tekst vi vil analysere, kan analysen så tagehøjde for sådanne antagede former og grammatiske konstruktioner? For det andet har vi,f.eks. når det gælder Ester og Jeremias, så stor en forskel på manuskripternes størrelse iMT og LXX, at en diskurs- og retorisk strukturanalyse må komme til meget forskelligeresultater. Også her er vi, for mig at se, nødt til, stadig i respekt for åbenbaringenstodimensionalitet, at tage stilling til de tekstkritiske spørgsmål, før vi begynder.at analysereteksten.

Når det på side 19 i afhandlingen slås fast, at historieal inquiry in a broader sense shouldtherefore follow as a seeond step after a textual analysis ofthe souree text, så har jeg altsåmine forbehold. Jeg tror ikke vi får det fnlde udbytte af den nye metode, hvis vi ikke »asa first step« definerer vores virkelighedsteoretiske forudsætning, tager stilling til de bibelskekilders redaktionshistorie og teksternes overleveringshistorie. Tværtimod kan vi komme tilat blande tingene sammen og tro, at metoden skaber forudsætningerne i stedet for at ladeforudsætningerne danne den bibelsk og historisk teologiske ramme for den neutrale ogtekstrelaterede tekstlingvistik.

Selv om metoden altså ikke kan bruges til at »bevise« den bibelske virkelighedsforståelseog teksternes redaktionshistorie, så kan den imidlertid bruges til at gennemhnIle andresåkaldte videnskabelige metoder. Med sine påvisninger af teksters struktnr og enhed viserden nemlig, at der i hvert fald ikke på baggrund af litterærkritikken kan findes belæg forlag, redigeringer 0.1. i teksterne, men at sådanne antagelser er en konsekvens afforudsætningerne. Det er jo netop en af pointerne i den detaljerede gennemgang af Josua2 i afhandlingen, hvor det understreges at beretningen om Rahab passer ganske godt indi den overordnede struktur i Josua, og at der altså ikke af litterære årsager er grund til at

IS Kronik i KD mandag den I. maj 1995.

19 A Funclional Discourse Grammar og Joshua, s. 21-22; 319.

180 Boganmeldelser lXGYE nr. 4,1995

anse den for at være en deuteronomistisk interpolation.20 Og her går en Kirsten Nielsenheller ikke ram forbi, for hun afslører jo f.eks. selv, at det ikke er hendes litterærkritiskemetode, som fører til den overbevisning, at Esajas' Bog er skrevet af flere forfattere overen længere tidsperiode, men at det er hendes historisk-kritiske forudsætningsgrundlag, somfører hende dertil.

Men når alt dette er sagt, så lad os glæde os over, at det i en postmoderne tid igen erblevet legitimt at beskæftige sig med den foreliggende tekst. Lad os være postmoderneuden at være postmodernististiske. Og hvis Berlinmurens fald på den politisk-ideologiskefront virkelig også slår igennem på den teologiske, så lad os da med glæde og lettelse sigefarvel til det fængsel, som modernismens historie- og videnskabssyn har holdt eksegeseni. Og sagt med lidt venskabeligt drilleri: Hvis den synkrone læsning for alvor slår igennem,så lad os da glæde os over, at det nu er systematikernes tur til at blive arbejdsløse, menseksegeterne kan vende tilbage til arbejdet!

Diskursanalyse og Retorisk Struktur Analyse

Sætningsg"ammatik og diskursanalyseNår det gælder tekstlingvistikkens »dogme« om, at en tekst skal analyseres nedefra, menat den skal forstås ovenfra," så føler jeg mig overbevist om, at den har ret. Dentraditionelle sætningsgrammatik kan hjælpe os til at· analysere, oversætte og forstådelsætningen, hejsætningen og de mindre afsnit, men lader os mere eller mindre i stikken,når vi f.eks. skal forstå den såkaldte chain-grammar, verbernes sammenkædende funktionog betydning i forhold tilmakrostrukturen. Dette »dogme« er vigtigt, fordi det peger påsammenhængen og afhængighedsforholdet mellem den traditionelle sætningsgrammatik ogtekstlingvistikken.

For det første ser tekstlingvistikken nemlig ikke sig selv som en afløser for sætningsgram~

matikken, men som en form for overbygning på den. Afhandlingen understreger gang pågang, at et indgående kendskab til hebraisk er en første forudsætning for at knnne anvendediskursanalyse og retorisk struktur-analyse på f.eks. Josuabogen. Under computeranalysengives f.eks. en række valgmuligheder, som stiller store krav også til det sproglige: In thisphase both experiment by trial and error and language competence play a crucial role forthe analyst." Eller som det siges i en artikel: Sætningsforbindelserne foreslås på grundlagaf afstanden mellem sætningerne, antallet af grammatisk udtrykte forbindelser og

20 Ibid., 5. 153.154.

21 A Functional Discourse Grammar of Joshua, s. 1; 13; 14·15 og Poetik og tekst i fortællingen om Davids horog mord, HaggamaI 1,5.194.

22 A ComputationaI Display af Joshua, Introduetion, s. 4, Amsterdam 1995 og: Tilbage til teksten i Teologi forkirken, s. 110 note 36, Århus 1993.

IXQYI; nr. 4,1995 Boganmeldelser 181

forbindelsernes hyppighed i tidligere analyserede tekster. Man skal altså ikke tro, at manved hjælp af tekstlingvistikken eller et nyerhvervet analyseprogram til computeren kanspringe arbejdet med at lære hebraisk over. Her er det jo forjættende, hvis tekstlingvistik­ken kan vende udviklingen i de eksegetiske fag og placere studierne af primærsprogene ihøjsædet igen.

For det andet har vi i tekstlingvistikken efter min bedste overbevisning en kvalificeretafløser for de gamle litterærkritiske metoder. Det helt banebrydende i afhandlingen er eftermin mening, at der er udviklet en metode, som

I) kan placeres i en virkelighedsteoretisk ramme, som er dækkende for de bibelske skrifter.2) forholder sig til sensus literalis.3) giver en konsistent såvel sætnillgsgrammatisk som makrostrukturel beskrivelse afteksten.

Betyder det så, at vi ikke har været i stand til at forstå f.eks. Josua før? Både ja og nej. Jo,vi har kunnet forstå Josua, fordi vi med sætningsgrammatikken i høj grad har kunnetoversætte korrekt og forståeligt på sætnings- og afsnitsniveau. Nej, fordi vi ikke medsætningsgrammatikken har kunnet bestemme verbernes funktion m.h.t. at kæde afsnitsammen i et større hele. Det er altså vigtigt at understrege, at der er tale om grader, derikke på nogen måde diskvalificerer århundreders eksegetisk og hermeneutisk arbejde. Menpå den anden side har vi altså i den nye metode et redskab, som - måske for første gang- sætter os i stand til ud fra teksten at påvise struktur og enhed i det bibelske kildemateria­le.

The infantJeg kan altså kun anbefale, at vi tager metoden til os. Udover at kunne blive et uvurderligtredskab i bibeloversættelsesarbejdet, vil den også være i stand til at hjælpe eksegesen udafdet fængsel, som de historisk-kritisk betingede diakrone læsninger har holdt arbejdet medde bibelske skrifter i. Men hvis den skal blive i stand til det i et bredere perspektiv, såkræver det til gengæld ikke så lidt.

Metoden skal videreudvikles1 1983 skrev Richard J. Erickson i en artikel om Linguistics and Biblicallanguage, at Anenormous amount of work needs to be done in reevaluating and reanalazing the Biblicallanguages and literature from points ofview infonned by modem linguistic theory.23 Ogselvom afhandlingen er banebrydende i den henseende, så synes de 12 år gamle ord stadigat være aktuelle. Metoden er ikke et »pneumatisk«, af Gud åbenbaret, redskab, og af­handlingen benævner da også selv metoden for »an infant« i erkendelsen af, at den kan og

H The Journal of the Evangelical Theological Sodety (JETS) 26/3 (September 1983),8.263.

182 Boganmeldelser IXGY}: nr. 4,1995

skal forbedres i den videre forskning." Når det gælder den disknrsgrammatiske kodningi computeranalysen på intra-clausal level, inter-clausal level og discourse organization,understreges det, at Sometimes a final decision (where clause division is primarily a matterof ambignons linguistic explanations) may be almost impossible. However, such areas offuzzy boundary marking are only problematie in so far as they make it difficult for us toperform a full and final computational description of the total grammatial system. Therewill always be loose ends in OUf classifications.25 Her ligger der en klar udfordring til atarbejde videre med og forbedre det arbejde, som er gjort. Det samme gælder naturligvisRethorical Structnre Theory.

Metoden skal populariseresI afhandlingen understreges det, at store dele af indholdet ikke er tilgængeligt for andre endspecialiserede lingvister, og hvis lilan ikke troede på den påstand, før man gav sig til atlæse, så bliver man hurtigt overbevist under læsningen. Det understreger et stort problem.For hvis metoden rent faktisk er det redskab, eller i hvert et redskab, til at føre eksegesenud af modernismens fængsel, så må den nødvendigvis gøres tilgængelig for eksegeter ogogså gerne for den teologiske student. Det er den ikke i øjeblikket. For det første krævesder et meget specialiseret kendskab tillinguistisk teori for at kunne anvende disknrsanalyseog retorisk struktur analyse. For det andet kræver en computerbaseret analyse af den art,som afhandlingen lægger for dagen, adgang til netværk, kendskab til at arbejde i unix oget software og hardware med enorm kapacitet. På den baggrund er det hverken rimeligteller realistisk at forvente, at eksegeten i almindelighed eller den teologiske student isærdeleshed tager metoden i brug. Indtil videre må vi derfor )>nøjes« med den traditionellesætningsgrammatik. Og det er jo heller ikke så ringe endda.

I forbindelse med dette arbejde med at videreudvikle og popularisere metoden, rejserafhandlingen en række både spændende og nødvendige spørgsmål:

- er metoden ligeså anvendelig og god på ikke-narrative tekster?. vil den computerbaserede analyse af andre narrative tekster underbygge afhandlingensresultater om den hebraiske chain-grammar} eller vil det f.eks. vise sig, at der er tale omen særlig joshuan chain-grammar?- hvem skal arbejde videre med metoden? Hvem skal gøre den intellektuel tilgængelig?Hvem skal udarbejde en PC-version, som vel er det eneste realistiske} hvis en computerana­lyse skal være økonomisk tilgængelig for »almindelige« eksegeter og teologiske studenter?

24 A Functional Discourse Grammar of Joshua, s.I2. Se også Poesi og tekst i fortællingen om Davids hor og mordi Haggamal l, s.21O og Tilbage til teksten i Teologi for kirken, s.104.

Il A Functional Discourse Grammar af Joshua, s.270.

IXGYZ nr. 4,1995 Boganmeldelser 183

Tekstlingvistik og eksegeseUnder læsningen af afhandlingen har flere spurgt mig om det var opbyggelig læsning. Ogdet er jo et væsentligt spørgsmål, eftersom det berører metodens anvendelighed i forholdtil eksegesen og hermeneutikken. Ja, det har faktisk været opbyggelig læsning. Det er klart,at det kun bliver opbyggeligt at /li påvist tekstens sammenhæng, struktur og enhed, hvisman har kendskab til i hvor høj grad den modernistiske bibelforskning har dissekeret den.Men når man har været i clinch med de såkaldte kildekritiske, formhistoriske, traditions­historiske og redaktionshistoriske landvindinger i modernistisk eksegese, så er detopbyggeligt at /li påvist, at sådanne »Iandvindinger« ikke kan erobres på baggrund afteksten, men er et resultat af de metodiske forudsætninger. For så kan mine forudsætningervære lige så gode som deres. Eller for at sige det på en anden måde. Når mine forud­sætninger, der ikke på forhånd udelukker eksistensen af det transcendente, kan være ligeså gode som deres, så vil jeg langt hellere give mig selv muligheden for at møde Herrenog lære ham at kende. Det giver diskursanalysen og den retoriske strukturanalyse migmulighed for, og bedre anbefaling kan jeg faktisk ikke give den.

Foredrag af cand.Iheol. Jens Bruun Kofoed

Litteraturliste:Akin, Daniel L.: 198?, ADiscourse Analysis af the Temptation af Jesus Christ asrecorded in Matthew 3:1-11. I OPTAT, s.78-86.Armerding, Carl: 1979, Stmetural aualysis. I themelias, s.96-104, vol.4, no. 3, April1979.Bergen, Robert D.: 1984, Assumptions, Methodologieal Optious, and Benefits afDiscourse Criticism. I ETS-SW, s.l~10. Texas. 1985, Discourse Criticism as a Tool fordoing BibIicai Theology. I ETS-SW, s.l-ll. Texas.Blorker, Henri: 1987, Biblicai Narrative and Historical Reference. l lssues in Faith andHistory, s. 102-122. Ed. Nigel M. de S. Cameron. Edinburgh: Rutherford House Books.Craigie, P.C.: 1980, The Role and Relevanee ofBiblieal Research. I Journal for the Studyaf the Did Testament 18 (1980), s.19-31.Ericksan, Richard J.: 1983, Linguistics and BibIicai Language: A wide open Fieid. l TheJournal af the Evangelicai Theologleal Soeiety, s.257-263, 26/3 (September 1983), ed.Ronald Youngblood. San Diego: The Evangelicai Theological Society.Longarre,RobertE.: 1985, Interpreting Biblicai Stories.l Discourse and Literature: NewApproaehes to the Analysis af Literary Genres, val. 3 i Critieal Theory Series, s.l69-185,ed. Teun A. van Dijk, AmsterdamlPhiladelphia: John Bel~amins Publishing Co. 1986, Whosold Joseph into Egypt? I Interpretation & History, s.75-91, ed. R. Laird Harris, Swee HwaQuek, J. Robert Vannoy. Singapore: Christian Life Publishers.Longman III, Tremper: 1985, The Literary Approach to the Study oIthe Did Testament:Promise and Pitfalls.1 The Journal ofthe Evangelicai Theological Society, s.385-398, 28/4(December 1985). San Diego: The Evangelicai Theological Soeiety.Nielsen, Kirsten: 1995, Hvorfor forsker vi i Bibelen? Kronik i Kristelig Dagblad l. maj1995.

184 Boganmeldelser IXQYE nr. 4,1995

Poyth..ess, Vem S.: 1978, Philosophical Roots of Phendmenological and StrucutralistLiterary Criticism. I The Westminster Theological Journal, s.165-171, vol. XLI, no. l.Pennsylvania: Westminster Theological Seminary.Valen-Sendstad, Aksel: 1993, Gives der et videnskabeligt alternativ til den historisk­kritiske metode ibibelforskningen? - nogle principielle teologiske overvejelser. I Teologifor kirken, s.59-78, Menighedsfakultetets Videnskabelige Serie (MVS), no. l. Arhus:Forlaget Kolon.Veith, Gene Edward jr.: 1993, Postmodern Times. A Christian Guide to ContemporaryThought and Culture. Turning Point: Christian Worldview Series. Ed. Marwin Olasky.l1linois: Crossway Books.Winther-Nielsen, Nicolai: 1987, Poetik og tekst i fortællingen om Davids hor og mord(2.Sam.ll, 1-12,25): Om litterær teori og analyse i forhold til diskursanalysen.1 Davids hus,ed. Nicolai Winther-Nielsen, s.158-220, Haggamal, no. I. København: DanskBibel-Inslilul.1993, Tilbage til teksten: Tekstlingvistikkens betydning for de nye litterære studier afGammel Testamente. I Teologi for kirken, s.99-114, Menighedsfakultetets VidenskabeligeSerie (MVS), no. l. Arhus: Forlaget Kolon. 1995, A Functional Discourse Grammar ofJoshua. A Computer-assisted Rhetorical Structure Analysis. Coniectanea Biblica. OldTestament Series 40. Ed. Tryggve N.D. Mettinger (Lund) and Magnus Y. Ottosson(Uppsala). Stockholm: Almqvist & Wikselllnternational. 1995, Forskere bør vedgå deresforudsætninger. Kommentar i Kristelig Dagblad 3. april 1995.Winther-Nielsen, Nicolai and Eep Talstra: 1995, A Computational Display of Joshua.A ComputerassistedAnalysisand Textuallnterpretation. Application, vol. 13. Amsterdam:VU University Press.

lXQYE nr. 4,1995

Menneskesønnenaf Peter MadsenDet Danske Bibelselskab136 siderkr. 149

Boganmeldelser 185

Peter Madsen (PM) har på opfordring af Det Danske Bibelselskab (DDB) udarbejdet enusandsynlig flot bog om Menneskesønnen. På 136 sider tegnes og males der i bogstavelig­ste forstand et portræt af Jesus Kristus - Menneskesønnen! set med PM's øjne. DisciplenPeter er valgt som fortæller, og det giver en god og sammenhængende linje gennem de 12kapitler, som omhandler tiden fra Jesu fødsel til hans død, opstandelse og himmelfart.

PM har laet frie hænder til udarbejdelse af såvel tekst og billeder, ogjeg er dybt imponeretover specielt billedsiden. PM maler et spændende og forrygende flot - omend lidt dystert ­billede af Israel på Jesu tid, og det ses tydeligt, at han har gjort et stort stykke arbejde forat tegne et realistisk og tidstro billede. Jeg er specielt betaget af kors-motivet, som dukkerop på mange væsentlige steder i bogen - eksempelvis ved vandringen på søen, og daforhænget i templet flænges, er det et lysende kors, som ses inde bag det! MEN - og derer desværre et stort })men«, som jeg synes bør siges angående tegneserien (Det generer migat gøre det, for det er virkelig en flot bog, PM her har begået). Teologien er generelt forsvag, ja på væsentlige steder er den direkte fejlagtig og uden sammenhæng med Bibelenstale. Det kræver vist et par eksempler, og de følger her:

a) PM benytter sig gennem hele bogen af sin kunstneriske frihed til at fortolke hændelserog ord, som det står beskrevet i evangelierne. Han fortolker dem og lar derved fremhævetsin pointe, hvilket jeg ikke har noget imod, når blot toikningen samstemmer med detbibelske vidnesbyrd. Det kriterium overlever bogen desværre ikke, når Mt. 6,33: »Søg førstGuds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift«, bliver ændret til>,Søg sandheden og lev jeres liv i dag, så kommer resten til jer« (s.53)!

b) PM skildrer på glimrende vis beretningen om kvinden, der blev grebet i hor. Billedsidener som altid medrivende, og dialogen mellem Jesus og skaren er også helt i orden. Begej­stringen over skildringen falder dog væsentligt, da skaren er gået bort, og Jesus siger tilkvinden: »Nå, det ser ikke ud til, at nogen vil dømme dig, - så vil jeg heller ikke. Gå nu,og lær af det, der er sket«. - Hvilken forskel fra Jesu radikale ord i Jh.B,lI: »Heller ikkejeg fordømmer dig. Gå, og sY/ldji'a /lU af ikke II/erel«.

c) Et tredje kritikpunkt mod PM's fremstilling af evangeliernes budskab er, at jeg siddermed en fornemmelse af, at billedet af kristendommen i alt for høj grad er præget af vortids almenreligiøse indstilling, hvor det blot handler om at lytte til sit hjerte og dyrke det

186 Boganmeldelser IXGY~ nr. 4,1995

gode i mennesket selv. Det gælder f.eks. det førnævnte citat: »Søg sandheden og lev jeresliv i dag...«, og det kommer klart til udtryk på side 85, hvor den lovkyndige har svaret retpå Jesu spørgsmål efter lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Som reaktion på detkorrekte svar, siger Jesus til ham: »Hvorfor spørger du så mig om råd? Du har jo selvsvaret i dig, hører jeg. Så følg dit eget hjerte - det ved besked«.

d) Mit sidste ankepunkt mod »Menneskesønnen«, som her skal nævnes, drejer sig omopstandelsen. PM har valgt at begrænse sig til at skildre en tilsynekomst for disciplenemellem Jesu opstandelse og himmelfart. Denne foregår ved Tiberias-søen på den 40. dagog munder ud i Jesu himmelfart. Dette kunne tilskrives den kunstneriske frihed på trodsaf, at samtlige evangelier beretter om flere situationer, hvor Jesus åbenbarer sig fordisciplene. Men her bliver Bibelens tale ligefrem fordrejet for at gøre det til en godhistorie. ~ Peter siger nemlig til de øvrige disciple, som fisker sammen med ham: »Nu harvi ventet i fyrre dage, og ikke så meget som skyggen af ham har vi set!« Med andre ord:Paulus' stærke vidnesbyrd i l. Kor. 15 om opstandelsesvidnerne er der ikke plads til iPM's udlægning!

Det er frygtelig ærgerligt og min konklusion må blive: Det er vel nok en flot bog og etgodt stykke håndværk. Men som ovennævnte viser, er teologien for svagl Jeg må derforadvare mod ukritisk at bruge den som gave. Læs først bogen grundigt selv, og væropmærksom på, at den ikke må få lov at stå alene - dertil er talen om Kristus ikke klarnok. Alt for meget af bogen er præget af det syn på frelsen, som eksplicit kommer tiludtryk i samtalen mellem Jesns og hans familie på side 68, hvor Jesu ord fra Mk. 3,35:»den, der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor«, bliver ændret til følgende:»Menneskene er min familie, Mor!«.

sludiheol. Peler Kofoed Herbst

KONTORETMenighedsfakultetels kontor: Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N, 86166300

Forretningsfører: Birgit Poulsen, Skejbygårdsvej 394, 8240 Risskov

Litteratursekretær: Karin Christensen, Eckersbergsgade 29, st, 8000 Århus C, 86760041

Assistent: Inger BlOe Klausen, Tousvej 83, 2.th., 8230 Abyhoj, 86254679

Landssekretær: Peder Kølle, Barthsgade 8, l. sal, 8200 Århus N, 86104629

FAKULTETSLEDERCand. theol. Leif Kristiansen, Ronvangen 188, 8382 Hinnerup, 869113"11

MF', REPRÆSENTANTSKABFomJand: Johannes Esmareh, Præslegårdsvænget 2, 7755 Bedsted, 97945276

Næslfonnand: Flemming Baatz Kristensen, Strandvejen 1I4, 8000 Arhus C, 86143580

MF', BESTYRELSEFOJTlland: Allan Graugaard Nielsen, Slenbjergvej 2, Lonborg, 6880 Tann, 91374006

Næstronnand: Henning Schmidt, Keurupvej 83, 9660 Fjmitslev, 98211709

LÆRERRÅDET VED MFFQnnand: Lektor, leol.dr. Asger Chr. Ifojlund. Vardogade 8, 8200 Arhus N, 86105092

Docent, teol.dr. Peter V. Legarth, Vorregårdsalle 77, 8200 Arhus N, 86161818

Adjunkt, Cand.theo!. Carsten Vang, Elmsager62, 8240 Risskov, 86215404

Professor, dr.theo!. Aksel Valen-Sendstad, Mågevej 3, 8240 Risskov, 86174974

lektor, dr.theol. Kurt Christensen, Enemærket 19, 8240 Risskov, 86212810

lektor, teol.dr. Nicolai Winther.Nielsen, Frederiksborgvej 2058, 2400 København NV, 39697929

STUDENTERRÅDET VED MFFonnand: Birgitte Nor, Gustav Wiedsvej 31, 2.2, 8000 Arhus C, 86130930

Aage Bjorn Køllund, Avnbogevej 4, 8220 Brabrand, 86261353

Øyvind Hansen, Marstrandsgade 18, sl.,8000 Århus C, 86126362

Kim Z. Dahl Hansen, Torpevænget63, sI. 2., 8210 Arhus V

Rasmus B. Houler, Bralllmersgade 36,1.,8000 Arhus C, 86182021

Niels Kousgaard, Otto Rud,gade 88, 2.th., 8200 Arhus N, 86103560

STUDIENÆVNET VED MFBent Christensen, Kantorvænget 10, lejl. 238, 8240 Risskov. 86215935

Erik Holmgaard. Ndr. Ringgade 100, 3. tv., 8200 Arhus N, 86161916

Aksel Valen·Sendstad, Mågevej 3, 8240 Risskov, 86174974

Sisse SkarsholIIl, Willemoesgade 82, sl.lv., 8200 Arhus N, 86161621 (studievejleder, reL)

Robert Bladt, Skejbygårdsvcj 136, 8240 Risskov, 86215226 (studie\'ejleder teol.)

Mi Stonn Jensen, Abildgade 14.1., 8200 Århus N, 86168932 (studievejleder teol.)

STUDENTERNES TELEFON:S6l66I43Opkald til studenter så vidt I11uligtlllellem k!. 12 og 13, salllt efler kl. 15.

INDl·IOLD

Andagt:

Leder:Skabsteologi

Peter Krabbe Larsen:JOrgen Moltmanns syn på lidelsen

KlIrt Christensen:Mcnncskeværdet idehistorisk ogteologisk belyst (Il)

Al'tikelfOlfaftere .'

Flyvefisken:Eksamcnsret - hvorfor og hvordan?Nogle enfoldige sporgsmålSvar til Borge H. Andersen

Boganmeldelser:

145

146

147

155

165

166170172

174

ISSN 0105-4791