ISSN: 1904-5093Nr. 13 - 2014 GRATIS AVISFACEOFF13I S H O C K e y M A G A S I N E T

Ligaens fremtid

Legenden schioLdan

ny hangar på vej i tårnby

GRATIS AVIS

hvidovre-ånden

Suser det stadig ved Vesterhavet?

Dansk Metal byder velkommen til spænding og gode

oplevelser i

God kamp!

METALLIGAEN

I EN LIGA FOR SIG

4 Faceoff - 13

Kære FACEOFF-læser

FACEOFF

Redaktion:Michael Søvsø (Redaktør)Jan Kanut Korsgaard (Foto-redaktør)

Eksterne skribenter i dette nummer:Peter Fredberg, Brian Schæfer Dreyer.

Udgivere:Jan Korsgaard/Michael SøvsøByholmvej 28,3200 HelsingeE-mail: Jan@kanut.dkmichaelsoevsoe@gmail.com

Annoncesalg kontakt:Jan Korsgaard,Byholmvej 28,3200 Helsinge

E-mail: Jan@kanut.dkHjemmeside:www.faceoff-online.dk

Oplag: 5.000 stk.Tryk: Trykkeriet - Nordvestsjælland

Forsidefoto:Jan Korsgaard

4 – FACEOFFKære læse ............................................................................................ 4CrossCheck – Peter Hirsch .................................................................. 5Stafetten Carlsen vs Pedersen ............................................................. 6Redaktørens klumme ........................................................................... 8 12 – METAL LIGAENMan ta’r hunden med sig – Odense ................................................... 12 Mere ansvar til Svendsen – Herlev ..................................................... 14 Tilfældet og Beck – Rungsted ............................................................ 16 Legenden trækker den – Frederikshavn ............................................. 17 Varemærket er stadig fight – Aalborg ................................................. 18 Pisar vil lære fra sig – Blue Fox Herning ............................................ 20 Finder de magien igen? - Rødovre ..................................................... 22 Vi lever endnu - Esbjerg ..................................................................... 24 Dengang billedet vendte - SønderjyskE ............................................. 26 Vi skal udfordre omgivelserne ............................................................ 28 Slutspil! ............................................................................................... 30 32 – INTERNATIONAL HOCKEY Overlegne canadiere og russiske tårer ............................................... 32 Næste gang skal spillerne med .......................................................... 34 I sneen i Tour de France-byen røg Jannes rekord .............................. 36 Verdens bedste målmandsmaske ...................................................... 38

41 – HOCKEY-DANMARK Hangaren afløses i 2017/18 ............................................................... 41 Han brænder for Hvidovre-hockey ..................................................... 42 Nedtrapning efter 15 år ....................................................................... 44 Næste sæson kommer vi i slutspillet .................................................. 45 Succesfuld KSF-camp i vinterferien ................................................... 45 Måljæger Linke vil have revanche ...................................................... 46 IK Aarhus er for alvor online ............................................................... 46

Indhold:Først og fremmest velkommen til det fjerde ordinære nummer af Ishockey-magasinet FACEOFF i indeværende sæson. Det vender vi tilbage til lige om lidt, men skynder os straks at gøre opmærksom på, at du altså ikke behøver at undvære FACEOFF under VM-turneringen i Hviderusland i maj.

Vi udkommer nemlig med et specielt VM-nummer i begyndelsen i maj, der guider dig gennem turneringen og indeholder billeder, trupper og perspekti-ver frem mod endnu en dansk deltagelse i den bedste VM-division. Det kom-mer til at være gratis - som sædvanlig - og kan downloades online via vores Facebook-side.

Tilbage til det nummer, du sidder med i hånden netop nu. Den står ikke mindst i Metal Ligaens tegn. Vi har sædvanen tro historier fra samtlige klub-ber før slutspillet, og har blandt andet været i Esbjerg for at tage pulsen på ”den sovende gigant” i Vestjylland. Du kan ligeledes læse om profiler som Mike Beck, Sebastian Svendsen og Christian Nordentoft, og vi tager dig med tilbage til den tid, hvor SønderjyskE pludselig blev et tophold i dansk ishockey.

En ny gæsteskribent, Brian Schæfer Dreyer, har skrevet en fremragende historie om at være livslang fan af et ishockeyhold – med udgangspunkt i hans egen glæde over Odense Bulldogs. Lubos Pisar taler om slutspillet og sit nystartede målmandsakademi, mens Christian Schioldan fortæller om at blive ”gammel” i ishockeyforstand. Sidst, men ikke mindst, tager vi dig med tilbage til Rødovres fabelagtige kvartfinaleserie i fjor mod Herning.

FACEOFF runder naturligvis også det nyligt overståede OL i russiske Sochi, hvor Canadas sejr var en regulær magtdemonstration i effektiv maskin-hockey. Mens det russiske hjemmehold igen-igen svigtede, da de bedste spillere blev samlet.

Kom også rundt omkring bredden i dansk ishockey – et af de aspekter, der gør FACEOFF til et unikt produkt. Hos Amager Eliteishockey og Ama’r Jets glæder man sig over, at Tårnby Kommune har planer om en afløser for den gode, gamle ”Hangar”, mens Hvidovre Ishockey kan glæde sig over at have en ildsjæl som Frank Langemark i baglandet. Hans spændende historie kom-mer vi også omkring. Vi kommer ligeledes forbi Gladsaxe, Aarhus, nye kø-benhavnerklubber, KSF, Gentofte og Silkeborg.

Glem heller ikke, at vi igen i dette nummer har fint besøg af landets mest ru-tinerede ishockeyjournalist, Peter Fredberg, der sædvanen tro disker op med et par spændende historier omkring landsholdet og DIU-formand Henrik Bach Nielsens deltagelse ved OL i Sochi. Få også historien om Mont Sherars fantastiske Matrix-maske, der blandt danske målmænd blev den mest brugte overhovedet tilbage i 90’erne og 00’erne.

God fornøjelse og læselyst Fotoredaktør Jan Korsgaard Redaktør Michael Søvsø

5Faceoff - 13

CROSS CHECKING - noter fra ishockeyverdenen

Hockey - Time

Det har været en helt utrolig rejse, men nu er det slut. Tak for alt…

Sådan skrev Peter Hirsch på sin Twitter-profil for et par uger siden, for den tidligere landsholdsmål-mand spillede lørdag 1. marts sin sidste kamp i det, der må kaldes en lang, suveræn og glorværdig kar-riere.

En karriere, der har ført Peter Hirsch til adskillige klubber rundt omkring i Europa, og en karriere, der sluttede, hvor den begyndte, nemlig i barndoms-klubben – og i Hørsholm Skøjtehal, nu kaldet Saxo Bank Arena.

Mirakelredninger har der været rigeligt af, men to kampe fremstår alligevel som unikke. 5-2-sej-ren over USA i det danske ”Miracle on Ice” – og 2-2-kampen mod Canada senere ved VM i 2003, hvor danskerne var spillet helt ned under isen. Pe-ter Hirsch kunne canadierne bare ikke passere.

I svensk ishockey blev Peter Hirsch også en kendt skikkelse, men hans bedste udlandsophold var dog i Storbritannien, hvor han blev en yderst populær ankermand i Coventry Blaze. Før det et var et mis-lykket ophold i AaB Ishockey tæt på at koste Hirsch karrieren, som kontrakten med Coventry heldigvis fik pumpet liv i.

Der var masser af anerkendelse fra hele ishockey-Danmark i dagene op til 1. marts, og hilsnerne kom til Hirsch fra den ganske land – og fra profiler i

udlandet. Selv en udenlandsk profil i Metal Ligaen som Lubos Pisar hyldede Peter Hirsch var at have et skilt med ”Tak, Hirsch” på hjelmen.

Selve afskedsaftenen blev perfekt for keeperen. Barndomskammeraten Thomas Johnsen var inde for at tage det første face off, der var masser af til-skuere til kampen mellem Rungsted og Herlev, og resultatet passede perfekt til manuskriptet. Rung-sted vandt 5-2, og Peter Hirsch storspillede selv-følgelig på en aften, der var fyldt med både glæde og vemod.

En af Danmarks største takkede af – og han gjorde det med bravur efter en lang og flot karriere. FACE-OFF takker og bukker ligeledes – og siger tak for mange gode redninger og god underholdning i de sidste mange år. Stærkt, Hirsch!

Peter Hirsch spillede sin sidste ligakamp 1. marts og tog behørig afsked med dansk ishockey og Rungsted

Af: Michael Søvsø Foto: Jan Korsgaard

En af de store takkede af

Stor, stor karriere. Peter Hirsch takk-ede af i Saxo Bank Arena i begyndelsen af marts.

6 Faceoff - 13Stafetten

Stafetten

Christoffer Pedersen, Rungsted Ishockey

I hvert nummer af FACEOFF udfordrer en dansk ishockeyprofil en af sine kolleger med en række spørgsmål. I dette nummer udfordrer Herlev Eagles-angriberen Nicklas Beyer Carlsen Rungsteds back Christoffer Pedersen

1. Hvad laver du ved siden af ishockeyen?

Jeg læser inde på CBS. For øjeblikket er jeg i gang med 6. semester i Engelsk og Organisationskom-munikation. Derefter regner jeg med at fortsætte med at læse til cand.merc i kommunikation. Hvad der skal ske derefter? Måske noget inden for PR, men lige nu forsøger jeg at tage sporten så langt som overhovedet muligt. Det er min førsteprio-ritet.

2. Du har spillet alle dine seniorsæsoner i Hvid-ovre, hvordan har det været at skifte til Rung-sted?

Det har været sjovt at prøve noget nyt og specielt at komme til en klub med en etableret fanbase. Det kunne godt være lidt stille i Hvidovre, men i Rung-sted er der en seriøs fangruppe. Det er fedt. Jeg har også kunnet fornemme, at Rungsted virkelig er en traditionsklub, og at der har været masser af for-ventninger til klubbens comeback i ligaen.

Rent sportsligt vil det være en skam at sige, at det er gået, som vi havde håbet. Men sådan er det med opstartsprojekter, og nu kan klubben og organisa-tionen foretage de nødvendige ændringer til den kommende sæson.

3. Hvem synes du er den bedste spiller, du har spillet sammen med?

Vi skal helt tilbage til Totempo HvIK-tiden. Ondrej Steiner var utrolig god, og en klog center, der nær-mest havde øjne i nakken. Han kunne finde alle

sine medspillere. Jeg har ligeledes spillet to kampe med Morten Green på landsholdet, og det siger næsten sig selv, hvor god han er.

4. Hvad er din største oplevelse i din ishockey-karriere?

Mine to træningskampe og samtidig debuten på A-landsholdet i Schweiz. Det bliver ikke større for os gutter, der går og drømmer om at komme på landsholdet. Det er det håb, man vokser op med, og jeg håber selvfølgelig at kunne vende tilbage på et tidspunkt.

5. Hvis du ikke spillede hockey, hvad ville du så lave?

Godt spørgsmål. Jeg ville nok leve nogenlunde som nu. Med studier på CBS og et job ved siden af. Men det er svært, for ishockeyen fylder så meget, at jeg har svært ved at forestille mig andet.

6. Interesserer du dig for anden sport end is-hockey?

Jeg går meget op i NBA. Ser både kampe på DK4 og DR3, når det ikke er klokken halv fire om nat-ten. Mit favorithold er Oklahoma City Thunder, der spiller med min favoritspiller Kevin Durant. De har spillet godt i de seneste sæsoner, og har også en mulighed for at vinde NBA i den her sæson.

7. Hvis du frit kunne vælge en person, du kunne være i 24 timer, hvem skulle det så være og hvor-for?

Der kunne være en del. Men lad mig vælge Leo-nardo DiCaprio. Jeg kunne tænke mig at opleve den Hollywood-verden og det liv, man ellers kun ser på tv.

8. Hvis du kunne vælge et sted i verden du ville besøge, hvor skulle det så være, og hvem ville du tage med?

Det må være New York, selv om jeg faktisk har været der tidligere. Men hvor vil jeg gerne vende tilbage på et eller andet tidspunkt. Det er en utrolig fed by, der fungerer som et kulturelt midtpunkt for hele verden. Der er masser af kultur, sport, museer, fed vibe i det hele taget. Det kunne være sjovt at opleve med en flok af vennerne.

9. Hvad er dine fremtidsdrømme?

Ishockeymæssigt må det være at vinde det danske mesterskab på et eller tidspunkt. Hvor og hvornår det skal være, er svært at spå om. Så kunne det også være sjovt at komme til udlandet og spil-le – og leve på fuld tid af sin sport. Ved siden af ishockeyen må drømmen være at få et job, man brænder for. Igen – jeg er ikke sikker på, hvad det ender med – men gerne noget PR af en slags.

10. Hvem er dit største idol?

Nicklas Lidström, selv om han har stillet skøjterne. Han var ikke en særlig flashy spiller, men alligevel utrolig god. Han gjorde tingene stille og roligt, og var et levende bevis på, at man ikke behøver det helt store for at blive en stor spiller.

Nicklas Beyer Carlsen, Herlev Eagles

GOD PÅSKETIL DIG OG DINE GÆSTER

10 år2004-2014

GOD PÅSKETIL DIG OG DINE GÆSTER

10 år2004-2014

8 Faceoff - 13

KLUMME

Faceoff-redaktør Michael Søvsø har arbejdet professionelt med ishockeyjournalistik i snart 15 år. I denne klumme om NHL’ernes succes og landsholdets gode indledning på sæ-sonen.

Hockey Danmark

SønderjyskE drager fordel af den fine SE Arena - efter min mening den suverænt bedste i landet. Ingen andre klubber formår som sønderjyderne at skabe show og events rundt om kampene. De fine faciliteter, og lystavlen og de fine tilskuermulighe-der bliver brugt på optimal vis. Tilskuertallene er gode og lægger dermed fundamentet for en solid økonomi mange år fremad, hvor SønderjyskE også vil være tophold.

Kører det på isen? Grundspilssejren røg i hus uden de store problemer, men 0-5-nederlaget i Metal Cup-finalen hjemme mod Herning var en gigaskuffelse.

Nu venter et slutspil, hvor Dan Ceman skal bevise sit værd i boksen, for materialet er i den grad til ste-de og efter tilgangen af Patrick Asselin er der ingen undskyldninger. SønderjyskE skal ganske enkelt i finalen, og er under tungt pres for at præstere her ved indgangen til slutspillet.

Jeg overværede Blue Fox Hernings første match i grundspillet i Odense. På en lun septemberdag blev midtjyderne smadret med 0-5, og holdet så umanerlig tyndt ud. Det lignede middelmådige, tunge udlændinge, kombineret med en flok alt for unge knægte, der umiddelbart ikke kunne løfte ar-ven fra de folk, der havde forladt Todd Bjorkstrands mandskab.

Men som så ofte tidligere overraskede den dansk-amerikanske coach i sin evne til at udvikle og presse sine spillere til det yderste. Blue Fox vandt de næste tre-fire kampe, arbejdede sig op i toppen og endte på andenpladsen i et grundspil, der endte med at være mere end godkendt. 5-0-triumfen i

Metal Cup-finalen i SE Arena var en stor, stor præ-station.

Med Anders Poulsen i spidsen har de unge spillere løftet sig, et par udlændinge er skiftet ud – og Her-ning synes mere klar til slutspillet end i fjor. Men kvartfinalen i fjor beviste, at midtjyderne ikke er uovervindelige, og frygten for endnu en kvartfina-lefiasko lurer helt sikker et eller andet sted i Blue Fox-bevidstheden.

Ingen sæson uden ballade omkring aalborgensisk ishockey, så selvfølgelig skulle Aalborg Pirates lige over en trænerfyring og et par fyrede spillere, inden balancen blev fundet. Heikki Mälkiä, som ellers havde fået en kontrakt så sent som i slutspil-let i fjor, fik ikke mere end et par måneder af den nye sæson, før han blev erklæret for gammelsags og ude af trit med nutiden. Fejlcast på moderne X-factor-dansk.

Også fyringen af klubsoldaten Bjarke Møller vakte opstandelse, og direktør Frederik Åkesson var i krydsild i medier og kommentarer, inden han selv fik overtaget trænerroret sammen med Ronny Lar-sen. Samtidig begyndte en grim skadessituation at bedres, og Alex Leavitt var en fremragende ny mand for truppen.

Tilskuerne strømmede ind i Gigantium i anden halvdel af sæsonen, hvor Pirates i lange perioder fremstod som det stærkeste hold i Metal Ligaen. Bjarke Møller kom tilbage igen, og misforståel-serne i truppen er åbenbart ryddet af bordet op til et slutspil, hvor både Aalborg og forventningerne syder og bobler af slutspil og gulddrømme.

Den største svingdør af alle fandtes dog på spiller-siden i Frederikshavn, hvor hele fire importspil-lere måtte finde sig i at få kontrakten revet i stykker i løbet af sæsonen. Det gav måske lidt uro i trup-pen og omkring holdet, der aldrig helt fik leveret stabilitet nok. I lange perioder lå nordjyderne til en sikker tredjeplads, men måtte se sig overhalet af Aalborg til sidst.

Vi mangler stadig at se det bedste af folk som Alex Berry og Mike Bartlett, og vigtigt er det også, at den nye goalie Daniel Hansen viser, at han næ-sten alene kan vinde kampe for White Hawks. Den evne savnede man i Frederikshavn hos forgænger Nicola Riopel.

Mike Grey vil med sikkerhed gøre alt for at skabe den intensitet, toughness og disciplin i Frederiks-havn, som man kun har set i enkelte dele af sæso-nen hidtil.

Esbjerg har spillet to sæsoner. En før matchfixing-sagen og en efter matchfixing-sagen. Esbjerg Ener-gy var godt på vej og havde i Starkov, Vock, Mosi-enko-konstellationen en af ligaens absolut bedste førstekæder. Med et par tunge nordamerikanere i anden- og tredjekæden, en god defensiv og endda mulighed for en ekstra forstærkning, lignede Es-bjerg en potentiel dark horse i slutspillet.

Lige indtil skandalen indtraf, og vestjyderne traf det konsekvente, rigtige og uundgåelige valg og fyrede Dennis Jensen, Kirill Starkov og Tyler Mo-sienko. Da Shawn Limpright ligeledes rejste hjem, var over 100 point røget på holdets konto – samti-dig med rytmen i kæderne og bredden på holdet.

Vindere, tabere og svingdøre

Så er vi i gang med slutspillet. Næsten siden september har vi alle set frem til den her første date med playoffs i marts, men glem bare ikke, at grundspillet udgør størstedelen af en ishockeysæson. Derfor også på sin plads at gøre status på klubbernes præstationer i den første, store del af sæsonen.

Faceoff - 13 Hockey - Danmark

RSIK Pro Goaltending Camp PRO Goaltending

PHØNIX TAGNordsjælland A/S

www.phonixtag.dk

44 84 88 88

Vi støtter udviklingen af danske målmænd og er sponsorer for campen:

med den canadiske målmandstræner

Michael Lawrence Han har været målmandstræner tre år i KHL, konsulent for Team Canada, arbejdet adskillige år i OHL, og har fået draftet syv målmænd til NHL i de seneste fem år. Senest har han været personlig træner for Ilya Byzgalov.

RSIK Pro Goaltending Camp er blåstemplet af DIU’s målmandsansvarlige Theis Møller.

Oplev• 4 x Ispas á 2 timer• Syv dedikerede målmandstrænere på isen • Videoevaluering• Nye øvelser• Højeste målmands-trænings niveau på dansk is (men stadig målrettet dit niveau)• Dygtige skytter

Pris 3000,- / 2 camps 4900,-

HvornårFor 7. gang afholder vi RSIK Pro Goaltending Camp, men på grund af den store efterspørgsel holder vi to camps i august måneds uge 32. Vi har plads til 30 målmænd pr. camp, som deles op i to grupper á 15 målmænd. Fordelingen er aldersrelateret, så det bliver en yngre og en ældre gruppe. På isen deles målmændene op i 5 stationer, og der er en målmandstræner ved hver station.

Camp 1Søndag den 3. august til onsdag den 6. august 2014

Camp 2Torsdag den 7. august til søndag den 10. august 2014Læs mere på www.rsik.dk eller kontakt Heidi Fugl Jensen på heidi@rnn.dk for at høre nærmere.

Det positive er, at sponsorerne ho-stede op med 300.000 kroner på rekordtid til forstærkninger. Det ne-gative var, at det så kort tid før trans-ferdeadline var umuligt at finde folk, der bare var tæt på tilsvarende styr-ken af de folk, der var mistet.

Kommer Esbjerg over en kvartfinale, vil det være svært overraskende, men det skal og må ikke udviske indtryk-ket af, at vestjyderne var på rette vej – inden skandalen.

For Odense Bulldogs har grund-spillet i lange perioder været en sportslig katastrofe. Efter to flotte sæ-soner blev ledelsen tvunget til at fyre træner Pär Johansson. I forhold til de manglende resultater var det logisk nok. Tidspunktet - et par dage efter en række kampe med spillemæssig fremgang - var til gengæld ulogisk. Tidligere på sæsonen havde Bulldogs spillet langt ringere.

Den hårde konklusion er, at mate-rialet udefra i denne sæson har været fejlcastet, danskerne har ikke fun-geret, og hverken første eller anden trænerduo har været tilstrækkelig for Odense.

Kun en kvartfinale-triumf kan redde sæsonen for ambitiøse Bulldogs, der i næste sæson skal udstikke en helt ny kurs. Uhørt spændende, hvem der skal stå i spidsen for det nye Bull-dogs-hold.

Rødovre endte på syvendepladsen i grundspillet efter et meget svingende grundspil. Lavpunktet var 0-7-ne-derlaget i Rungsted, mens højde-punkterne var hjemmesejren over SønderjyskE, og ikke mindst 5-1-de-klasseringen af Frederikshavn efter at Rødovre havde hentet Højbjerg-tvil-lingerne hjem.

Storsejren over ”hademodstanderen” fra Nordjylland kom i en periode, hvor Rødovre truede alle modstande-re, uanset placeringen i tabellen. Da Rungsted kom for tæt på i tabellen i juledagene, satte Rødovre ”traditi-onsrivalen” på plads med to stensikre sejre.

Med Mike Rådde, Mike Daugulis og til sidst Agris Saviels har træner Brad Gratton arbejdet med blot tre udlæn-dinge i truppen, det mindste antal i ligaen og en nedgradering i forhold til i fjor.

Samtidig har Mighty Bulls været ramt af langtidsskader hos nøglespillere (Allesøe, Aage Nielsen, Lassen), så på den baggrund er det faktisk gan-ske imponerende, at Mighty Bulls ofte har været i stand til at besejre og

presse topholdene. Sæsonen har vel været godkendt, hvis Rødovre får en rigtig god kvartfinaleserie og måske endnu et avancement til semifinalen at slutte af med.

For tredje sæson siden satsningen blev lanceret i Herlev, lander Eagles direkte i slutspillet. En glimrende statistik, men nu SKAL Herlev altså vinde en kamp i kvartfinalerunden efter to gange 0-4-serier i de seneste to sæsoner.

Interessant, at Herlev igen startede fremragende, men siden havde en lang downperiode, der kostede i ta-bellen og gjorde Eagles til den klub, som bundholdet primært skulle hen-te (Rungsted truede dog aldrig).

Herlev havde igen et ganske smalt hold, men formåede i Trevor Koenig, Henric Nordin og Teemu Elomo at hente tre markante udlændinge ind, som bar hver sin akse på holdet. Til sidst kom Vlado Balaz, som sagtens kan blive giftig i slutspillet. Mange unge danskere har gjort sig fordel-agtigt bemærket, men Herning skal altså som minimum presses ud i seks kampe i slutspillet. Så er sæsonen go-dekendt for Eagles.

Jeg var i Hviderusland på reporta-ge-tur, da Rungsted fyrede træner Doug McKay tilbage i oktober. Det var i oktober, og jeg havde kort før afrejsen oplevet en dybt nedtryk t McKay i omklædningsrummet efter et 0-6-nederlag hjemme mod Herlev. Han troede ikke på projektet, øde-lagde holdets humør og dermed var en fyring uundgåelig.

Søren True kom ind og ud igen, Per Holten Møller tog over og spørgs-målet er, om man ikke skulle have gennemtænkt True/Holten Møller-situationen en ekstra gang, og ansat sidstnævnte i første omgang.

Slutspilschancerne røg, da Bryan McGregor flygtede til Østrig og Mar-kus Karlsson kort efter pådrog sin en hjernerystelse. Dermed blev Rung-sted-holdet for tyndt til at konkurrere. Nøjagtig som i begyndelsen af sæso-nen. 7-0 over Rødovre var sæsonens højdepunkt, og vi venter naturligvis spændt på, hvorvidt nordsjællænder-ne vender tilbage i forstærket udgave i næste sæson. Det skal Rungsted.

SønderjyskE-Esbjerg Energy, Blue Fox Herning-Herlev Eagles, Aalborg Pira-tes-Rødovre Mighty Bulls, Frederiks-havn White Hawks-Odense Bulldogs og sommerferie til Rungsted og Peter Hirsch. Anden del af sæsonen skal i gang. Og de fleste dårligdomme kan stadig reddes via et godt slutspil!

Følg Ishockeymagasinet FACEOFF på

”LIKE” os på facebook, hvor vi opdaterer dig med info og nyt omkring produktionen.

Læs alle tidligere udgivelser på

issuu.com/faceoff-online

Det er blandt andet på vores Facebook-si-de, at vi fortæller, hvornår vores specielle VM-udgave, FACEOFF #14, udkommer.

Magasinet kan kun læses online, og vil være en uundværlig guide, når de danske løver skal erobre Minsk i maj.

Husk at du altid finder de seneste nyheder og den aktuelle

stilling i Metal Ligaen på

metalligaen.dk

METALLIGAEN

I EN LIGA FOR SIG

12 Faceoff - 13

Af: Brian Schæfer Dreyer Fotos: Privat

ODENSEMetal Ligaen

Det var som teenager i 1996 at jeg for første gang købte

en pakke amerikanske ishockeykort. Hvorfor ved jeg ikke, for jeg var den-gang ikke specielt sportsinteresseret og kendte absolut intet til ishockey. Men jeg blev straks fascineret af de fede logoer og farverige dragter som kendetegner ishockeysporten.

Det var først måneder senere, det gik op for mig, at der faktisk eksisterede en ishockeyklub i Odense – en halv times kørsel fra hjemmet ude på lan-det i Verninge. Og der gik ikke længe, før jeg første gang stod i kø foran ho-vedindgangen til Odense Skøjtehal – portalen til et liv som hockeyfan. Det var dengang en billet kostede en flad halvtredser, med tyve kroner i tillæg for en siddeplads på ’den dyre lang-side’.

Den flade gule murstensbygning var langt fra de funklende istempler, hvor heltene fra mine NHL-kort tør-

Man ta’r hunden med sigSom Bulldogs-fan på 18. sæson, har man været igennem et hav af op og nedture med hol-det. Enorm udvikling, Lige-ved-og-næsten skuffelser og spredte triumfer. Hvor en spillers karriere skifter spor eller ender, hænger en fan ved sæson efter sæson. Og selvom livet med tiden får andre prioriteter vil sejrene altid være søde og nederlagene altid gøre ondt.

nede ud. Men stemningen greb mig, så snart jeg trådte ind i hallen. Den kølige luft og lyden af de isbryden-de skøjteskær og slagskuddene, der bragede mod plexiglasset under op-varmningen.

Jeg fandt hurtigt min stamplads over Odenses boks, hvor kun det vinklede plexiglas skærmede ishockeyheltene fra deres fans. Herfra kunne jeg på nærmeste hold følge trænerens des-siner og spillernes reaktioner. Noget der gjorde hele oplevelsen mere in-tim og nærværende. Man ’levede’ kampene med holdet.

Det var 96/97-sæsonen, og dengang var det et Bulldogs-mandskab med profiler som landsholdsmålmand Ernst Andersen (Far til NHL-aktuelle Frederik Andersen), tjekkiske Radek Sulc og Tomas Placatka, samt dan-skere som Lars Oxholm og min første hockeyfavorit Thomas Englund.

Et hold der havde det svært mod veletablerede stormagter som Her-ning, Esbjerg og Rungsted. Og hurtigt

gruppen eller danske profiler i NHL.

Derfor førte jeg som efterhånden in-karneret ishockeynørd mine egne sta-tistikker og kamprapporter. Derunder valg af kampens spiller, formtabeller, dommerbedømmelser og årlige ’OIK Awards’.

Mapper spækket med rendyrket hockeynørderi jeg stadig er i besid-delse af, og som i dag får mig til at trække på smilebåndet. Ligesom kas-sevis af merchandise for tusindvis af kroner, som familien spydigt opfor-drer mig til at smide ud, men som jeg insisterer på at slæbe med ved hver flytning til en ny lejlighed. Det er alt sammen en del af historien.

Fra bundhold til medaljebud Det første vendepunkt for holdet i min tid som fan, kom i 98/99 sæso-nen, hvor der forinden blev skiftet voldsomt ud i truppen og satset stort. Udover kortvarige profiler som mål-mand Johan Allringer, Markku Kyl-lönen og Randy Murphy, var det her man hentede ’karriere-spillere’ som Dimitri Lavrentiev, Jens Hellsten og ikke mindst en af de største legender i klubbens historie – Curt Regnier. Den store canadier, der kom til at betyde utroligt meget for holdet.

Satsningen gav bonus i form af hol-dets første kvalifikation til kvartfina-lerne, og godt halvvejs i sæsonen indviede man det nye Odense Issta-dion. En monumental brik i det suc-cesfulde hockeypuslespil, der blev lagt de efterfølgende sæsoner.

Sæsonen efter blev der bygget videre, og nye profiler blev fløjet ind. Pierre Dufour, yndlingen Dean Seymour og en mand, der ligesom Regnier fik

gjorde de mange nederlag ondt på en ung fan. Især når man igen og igen måtte høre på kammeraternes hånli-ge kommentarer. Men man vænnede sig til det, og at følge et bundhold gjorde samtidig de små triumfer så meget større.

500 tilskuere var vel nogenlunde snit-tet til kampene dengang i den gamle skøjtehal, og ishockeysporten fik ikke megen opmærksomhed i Odense. Jeg husker, at jeg mens jeg gik på han-delsskolen, producerede mine egne ’kampplakater’ af kopierede A4-ark. Jeg hang dem op rundt om på sko-len og i supermarkeder, i et desperat forsøg på at trække flere mennesker i hallen.

Hockeynørderi Internettet var endnu ikke slået igennem som hverdagsbrug, og der var derfor stort set ingen adgang til nogen form for statistikker og an-det ’fanguf’. Det var dengang også ren utopi at forestille sig et dansk hockeymagasin som Faceoff – for ikke at tale om et dansk landshold i A-

13Faceoff - 13 Metal Ligaen

afgørende betydning for klubben: Mario Simioni. En sæson, der bød på én af de mest legendariske kampe jeg har været vidne til i Odense Isstadion. Den historiske kamp, der sikrede klubbens første semifinale nogensinde, via 4-2-sejren over riva-lerne fra Vojens.

Rygterne gik på at der ved en fejl var lukket over tusind mennesker for meget ind i hallen, hvilket gjorde at kampen gentagne gange måtte afbrydes på grund af den tåge det skabte på banen. Selv stod jeg midt i flokken af ekstatiske Bulldogs-fans. Med en pose hjemmeklippet konfetti af rødt, grønt og hvidt papir. Folk stod så tæt, at man knap nok kun-ne løfte poterne for at juble. Og nogle kammerater, der pludselig havde fået interesse for hockey, måtte bestige en af toiletbygningerne i hallens hjørne for at kunne se.

Da de afgørende mål blev sat ind regnede det med fadøl over B-tribunen. Som velsignede gyldne drå-ber efter en resultatmæssig ørkenvandring i årene forinden. Og selvom det dén sæson blot endte med en fjerdeplads, var det startskuddet til hockey-ens opblomstring i Odense. En opblomstring, der naturligvis også var blevet boostet gevaldig af landsholdets triumf ved B-VM i Odense Isstadion i 1999.

Bulldogzone Jeg havde tilbage i den gamle hal vundet et med-lemskab af fanklubben i det klassiske puckspil, og var i de efterfølgende år med på en del udeba-neture. Der var altid en speciel stemning over at komme til en hal som udefans og i undertal – det var som om at det forstærkede intensiteten.

Det var også i disse år jeg drev Bulldogzone.dk. - min egen fanside om Bulldogs. En side, jeg valgte at lave udelukkende på Engelsk, for at de uden-landske spilleres venner, familier og fans skulle kunne følge med. Jeg nød at dele mit hockeynør-deri og nød samarbejdet på tværs af klubbernes hjemmesider, hvor alle var flinke til at dele infor-mation og billeder.

Med tiden fik livet dog andre prioriteter og fan-intensiteten blev droslet ned. Specielt da jeg selv fik muligheden for at spille motionshockey med Odense Yellow Chickens. Men grundet min fana-tiske fortid har jeg i dag stor respekt for dem, som bruger hundredevis af timer på hockeyinteressen – hvad enten det er på udebaneture med fanklubben eller på at holde diverse hjemmesider opdateret.

Kontinuitet er nøglen til succes Da ’Super Mario’ før 01/02 sæsonen trådte ud af skøjterne og ind på træner-bænken, var det be-gyndelsen på en succesfuld æra for Bulldogs. Ma-rio fik i alt fire sæsoner som cheftræner i Odense. Fire sæsoner, der gav hhv. en kvartfinale, to sølv-medaljer og en bronzemedalje. Derudover blev klubbens første pokaltitel hentet i 02/03-sæsonen. Specielt den første sølvmedalje og pokaltriumfen blev fejret med manér, og beviste ishockeyens potentiale i Odense. Nøglen var kontinuitet.

Kontinuitet i trænersædet, hvor Simioni havde suc-ces med at hente både danske og udenlandske profiler til fyn, samt tid til at bygge op og arbejde videre. Kontinuitet i truppen, hvor vigtige spillere som Placatka, Regnier, Lavrentiev, Macijevski,

Smid og Herlofsky alle-rede havde haft, eller fik en længere række sæso-ner i klubben.

Det gav en stærk grund-stamme at bygge holdet op med og omkring. Men lige så vigtigt for hockeyens popularitet i Odense, gav det en gen-kendelighed og et stærkt tilhørsforhold for både de gamle fans, og de mange nye der kom til i denne periode. Et element der syntes undervurderet i disse tider.

Spillere som Herlofsky, Karl Johan Sundt og Maci-jevski havde deres egne små fanklubber i hallen, og spillerne blev i højere grad profileret i pressen. Da hockey-euforien var på sit højeste i var det vel de færreste i byen der ikke vidste hvem Captain Curt og Herly var.

Holdets popularitet i Mario-årene blev i øvrigt un-derstreget, da den tidligere Bulldog Kristian Lod-berg tog initiativet til All Star-kampen i Odense i februar 2012. Her trak de gamle yndlinge 1600 mennesker i hallen, til en kamp uden reel betyd-ning. Og gensynsglæden hos fansene var enorm.

En blandet skål hundefoder Efter at Mario forlod klubben fulgte en årrække fra 2004-2011 med skiftende trænere og stor udskift-ning af udenlandske spillere af forskellig kvalitet. En medaljeløs periode, der endte med to år uden slutspil, før det pludselige ’comback’ i 11/12 sæ-sonen. Samtidig nåede man aldrig tilbage på de tilskuermæssige højder fra dengang, hvor der var snak om at udvide issta-dion. Jeg er overbevist om, at manglende konti-nuitet har en stor del af forklaringen.

I den seneste håndfuld sæsoner har en lang ræk-ke profiler rundet den fynske hovedstad for en enkelt sæson og med en vis succes uden at blive hængende. Spillere som Tyler Redenbach, Ryan Huddy, Greg Jacina, Er-vins Mustukovs, Tyler Gotto, Jesper Olofsson og Maxime Lacroix, for bare at næve nogle få.

Engang imellem skyldes det, at successen bliver så stor, at spilleren naturligt søger videre mod en stærkere liga. Andre gange er der måske tale om panikkøb eller indkøb, hvor fremtidsperspektiver-ne ikke har været prioriteret nok.

Tager man dagens Bulldogs-mandskab er det kun Rasmus Ericsson og Jens Holmstöm, som var oden-seanere i sidste sæson, mens Rob Ricci er vendt til-bage. Resten er nye og tre er endda først kommet til i løbet af sæsonen. Dette gør det svært med at

bygge en identiet op omkring holdet og be-vare den.

Det er dog ikke kun i Odense, at kontinuite-ten burde have højere fokus. Ligaen over sy-nes der i dag at være flere lejesvende end legender, og det er synd for fansene. Det er i sidste ende dem, der får butikken til at køre rundt.

Det går op og ned Trods den konstante udskiftning på udlændingesi-den ser jeg lyst på fremtiden som Bulldogs-fan. I dag hvor det ikke længere er et problem at lokke de danske profiler til Odense, har man formået at opbygge et stærkt dansk fundament. Et fundament, som ’blot’ skal krydres med de rigtige udlændinge for at det giver pote.

Da Bulldogs katastrofalt tabte guldhjelmene på isen i finaleserien mod Herning i 2012, var jeg bosat i Stuart MacRae’s tidligere hjemby, Cardiff. Herfra fulgte jeg de medrivende finaler over net-tet, og som kampene skred frem var jeg så småt begyndt at ærgre mig over ikke at være i Odense, når hundene endelig tog guldet. Da Herning kom foran 0-4 i kamp syv, slukkede jeg min pc og for-søgte at glemme det hele. Ind imellem gør hockey ondt – også selvom man ikke er på isen.

I sådanne øjeblikke, eller i en sæson hvor det går mere ned end op, er det godt at kunne dykke ned i sit leksikon af scrapbøger, fyldt med gamle avis-udklip om Bulldogs. Og huske på at det netop gør dét – går op og ned i sportens verden. Og derfor ta’r man hunden med sig - også ind i himlen.

14 Faceoff - 13

HERLEV

Af: Michael Søvsø Foto: Jan Korsgaard

Metal Ligaen

Klubskiftet til Herlev har givet nyt liv til fighteren Sebastian Svendsens karriere, og han håber og satser på, at Herlev kan overraske i slutspillet

Sommetider har man brug for en ny start og en ny tænding

i karrieren. Det var sådan, Sebastian Svendsen ræsonnerede, da han al-lerede tidligt på sæsonen havde pro-blemer med at spille sig på holdet i Aalborg.

- Det begyndte allerede tidligt under Heikki (Mälkiä, den nu fyrede træner i Aalborg), hvor jeg egentlig følte, at jeg gjorde mit arbejde og kæmpede godt. I begyndelsen tænkte jeg, at jeg bare skulle væbne mig med tål-modighed, men som tiden gik, så det mørkere og mørkere ud.

Det fortsatte under de nye trænere, og det var selvfølgelig frustrerende. Jeg havde en god sidste sæson i Aalborg, og jeg har virkelig svært ved at analy-sere mig frem til, hvorfor jeg ikke fik mere spilletid. Derfor var det et logisk valg at prøve at finde en ny klub, hvor jeg kunne få mere ansvar, siger Seba-stian Svendsen til FACEOFF.

Canadisk juniorhockey Rødovre-drengen Sebastian Svend-sen er efterhånden blevet 22 år. Som

juniorspiller var han et af de største talenter på dansk is, og blev hurtigt hevet til Sverige og Frölunda for at spille i den svenske SuperElit. Han var en dominerende spiller på de danske juniorlandshold, og efter et par år i Sverige valgte Sebastian Svendsen at drage over Atlanten for at spille canadisk juniorhockey – fak-tisk på højeste niveau.

Først i Vancouver Giants og siden i Edmonton Oil Kings. Derefter en pointmæssigt meget flot sæson 2010-11 i Prince Albert Raiders og Moose Jaw Warriors, hvor han i 80 kampe leverede 56 point.

Det skulle følges op af en tredje sæ-son i Canada, som allerede var godt i gang, da Sebastian Svendsen fik en knæskade, der skulle komme til at koste ham det nordamerikanske eventyr. Men alt andet lige var der næppe tvivl om, at han havde styrke til at spille i den danske liga.

Copenhagen Hockey greb ud efter Svendsen, der hurtigt blev et kendt ansigt i ligaen på grund af sin trans-atlantiske og meget bidske spillestil. Indsatsen i Hvidovre var så god, at landstræner Per Bäckman fik øjnene op for ham. Det samme gjorde Aal-

borg Pirates, der hyrede Sebastian Svendsen ind for at give holdet et mere ungt look.

Hænger ikke med hovedet - Den første sæson i Aalborg var for-nuftig, men gennemgående har jeg nok en fornemmelse af, at jeg kunne have fået lidt mere ud af det deroppe.

- Jeg er nok røget et lille step tilbage i forhold til, hvor jeg kunne have været i karrieren, men det nytter ikke noget at sidde og hænge med hovedet og

ærgre sig over, hvordan det kunne have gået. Jeg er stadig ung, og jeg har stadig mulighed for at udvikle mig, siger Sebastian Svendsen.

Han fornemmer, det er gået godt i Herlev – og at skiftet har været den rette beslutning. Selvtilliden er steget, og det samme er ansvaret.

- Det bliver bedre for hver dag ude i Herlev. Jeg kommer fra bænken og fjerdekæden i Aalborg, så ingen skal vel forvente, at jeg øser point ind, selv om jeg har lavet mange tidligere i karrieren, siger Sebastian Svendsen, der meget gerne vil vende tilbage til udlandet.

- Det kunne være fedt at komme ud igen. Jeg har haft gode oplevel-ser både i Sverige og i Canada. Den nordamerikanske spillestil og intensi-teten derovre passer mig rigtig godt.

Men først gælder det altså slutspillet med Herlev, hvor Sebastian Svend-sen i øvrigt har kontrakt også efter sommerferien.

- Vi har faktisk et stærkt hold, og hol-der vi os til systemerne, er jeg sikker på, at vi kan lave en overraskelse. Efter vi har fået Teemu (Elomo) og Nicklas (Carlsen) tilbage fra skader og Vladimir Balaz ind på holdet, har vi fået større bredde – og jeg håber, vi kan finde et ekstra gear i den kom-mende tid, siger Sebastian Svendsen.

Mere ansvar til Svendsen

Sebastian Svendsens karriere har fået et pift efter skiftet til Herlev, hvor han dog har døjet med en hjernerystelse op til slutspillet.

Økonomisk powerplay Vi bakker op om SønderjyskE- og vi bakker også gerne op om din økonomi.

Skrænten 5 · 6200 AabenraaTelefon 7418 3838

Aabenraa@broagersparekasse.dkwww.broagersparekasse.dk

GOALIE DAY

LØRDAG, 22 MARTS, BESØGER BAUER HOCKEY SKATERTOWN.

SAMMEN MED PERSONALET FRA BAUER, HAR DU MULIGHED FOR AT AFPRØVE NÆSTE SÆSONS UDSTYR I BUTIKKEN.

SKATERTOWN SØBORG HOVEDGATE 55

LØRDAG, 22 MARTS 10.00 – 14.00

16 Faceoff - 13

TM

RUNGSTEDMetal Ligaen

Af: Michael Søvsø Foto: Jan Korsgaard

Tilfældet førte Mike Beck til Skandinavien

Han startede lidt tøvende i Rungsted, men som sæsonen skred frem, blev Mike Beck mere og mere dominerende. Her FACEOFF’s Q&A med den dygtige amerikanske back

Sæsonen i Rungsted er din tredje i Skandinavien, siden

du rykkede til Europa. Er de skan-dinaviske lande din foretrukne de-stination, eller har du bare haft som mål at komme herover?

- Da jeg forlod college for at begynde en karriere i Europa, havde jeg ingen præferencer. Jeg startede i Sverige, og det havde udelukkende noget at gøre med, at det var det første tilbud, jeg fik.

- Efter min første sæson i Sverige tog min træner fra Sverige til Norge og gav mig muligheden for at tage med. At jeg har været i Skandinavien i tre sæsoner har mere at gøre med, at jeg har fået tilbud herfra, men efter tre sæsoner, er jeg virkelig begyndt at holde af landene. Jeg kunne sagtens forestille mig at blive her i flere sæ-soner.

- Jeg har aldrig følt mig fremmed, folk har taget godt imod mig, og jeg har aldrig følt mig som en outsider – lige meget, om det har været i supermar-kedet, ved hallen eller, hvis jeg har været ude for at få lidt mad.

Du har spillet Division I i Sverige, GET-Liga i Norge og Metal Ligaen i Danmark. Forskellen på de tre li-gaer?

Den svenske Division I har været meget anderledes end både den nor-ske og den danske liga. Der er rigtig mange hold i Sveriges Division I, og der bliver først virkelig konkurrence, når holdene fra de forskellige divisio-ner krydser over. Til gengæld er GET-Ligaen (Norge) og Metal Ligaen stort set ens, uanset om det gælder spille-stil, styrke eller tilskuere.

Du kom til Rungsted i november, og havde ikke spillet ligakampe forin-

den. Beskriv din første del af sæso-nen, inden du endte i Danmark?

Faktisk ville jeg gerne være blevet hjemme i Nordamerika i hele sæso-nen, og jeg lagde ud hos Idaho Ste-elheads i East Coast Hockey League. Desværre blev der sendt fem spillere nedad fra NHL og AHL, så Idaho blev nødt til at droppe nogle forsvarsspil-lere, og jeg var en af dem.

På det tidspunkt kontaktede jeg min agent og fortalte ham, at jeg ville til-bage til Europa. Rungsted ledte efter en back, og på den måde endte jeg her.

Der har været et stort succespunkt i sæsonen i Rungsted – lige omkring jul. Hvad skete der med holdet på det tidspunkt?

Omkring jul og i begyndelsen af 2014 fik vi endelig genereret noget succes. Meget af dem kom fordi vi endelig havde hele truppen klar og havde stabiliseret holdet. Kæderne begyndte at sidde, vores powerplay begyndte at fungere, så alt det i kom-bination betød, at vi fik succes og be-gyndte at vinde nogle kampe.

Kort efter tabte I Bryan McGregor og senere Markus Karlsson. Hvad betød det for holdet?

- Begge tab har kostet meget. Bryan er en smart spiller med en virkelig god fornemmelse for at score mål,

og som jeg nævnte ovenfor, var han en stor del af den rytme med fire kæ-der og faste powerplay-teams, som vi endelig fandt frem til. Han har været

svær at erstatte. I forhold til Markus, er han en dygtig defensiv forsvarsspil-ler, som gjorde masser for bredden i vores forsvar.

I har været gennem et par træner-skifter i løbet af sæsonen. Har det påvirket holdet og i givet fald hvor-dan?

- Når det kommer til trænersituatio-nen her I Rungsted, må jeg sige, at den har været en førstegangsople-velse. Jeg har aldrig spillet under så mange trænere i en og samme sæ-son. Hver enkelt har gjort et godt job med den situation og det mandskab, de er blevet præsenteret for. For mit eget vedkommende har det været nemt, for uanset hvilken træner, der har ledet os, har jeg fået lov at spille mit eget spil.

- Men ja, det har helt sikkert påvirket holdets rytme i løbet af sæsonen, for det er altid ”tough”, når der kommer forstyrrelser udenfor isen. Det går ud over holdets primære fokus.

Hvad er dit fokus i forhold til den kommende sæson, og kunne du fore-stille dig at vende tilbage til Rung-sted?

- Mit fokus lige nu er at få afsluttet sæsonen. Derefter snupper jeg lidt ferie, og kigger på mulighederne for næste sæson. Alle hockeyspillere vil gerne prøve sig af på højeste mulige niveau, så hvis der viser sig en mulig-hed i sommeren for at komme til at spille i en højere liga, så vil det være mit hovedmål.

Bedst og værst i din tid i Danmark?

- Hele min danske oplevelse har væ-ret fremragende. Muligheden for at leve lige uden for København og tage ind til byen, når muligheden byder sig, har været fantastisk. Jeg kan fak-tisk ikke sige, at jeg har oplevet noget dårligt her i landet, og jeg har virkelig været glad for at være i Danmark i den her sæson.

Bliver Mike Beck i Danmark næste sæson? Fremtiden er uvis for den stærke Rungsted-back.

Faceoff - 13 17

FREDERIKSHAVNMetal Ligaen

Ser vi Christian Schioldan igen efter sommerferien? Spørgs-

målet er efterhånden mere eller min-dre notorisk, når slutningen af en sæ-son nærmer sig. Schioldan har rundet 800 kampe i White Hawks/FIK-trø-jen, han er legendarisk i byen, og han er efterhånden blevet 35 år. Samtidig har han næsten i hver eneste sæson en længerevarende skade, og han har tidligere stoppet karrieren – for blot at omgøre beslutningen igen.

Så der er ikke noget at sige til, at spørgsmålet om et karrierestop er nærliggende og trænger sig på. Men i modsætning til tidligere vil fysiotera-peuten og familiefaderen til tre børn på otte, fem og fire år, ikke melde no-get ud, før sæsonen er færdig.

FACEOFF fanger ham i telefonen på vej hjem fra en af de udebaneture, han har prøvet adskillige gange, og som trækker tænder ud, når man ikke mere er en ishockeyvårhare. Klokken er omkring 22:45, Frederikshavn har lige tabt 0-3 i Rungsted, og først om-kring 04:30 ankommer bussen igen til Danmarks nordligste ishockeyby. Når det sker, skal spillerne lige vågne op og smække deres udstyr på plads i hallen.

For Christian Schioldans vedkom-mende skal han lige hjem for at sove lidt, inden han lige selv skal sige god-dag til sine børn – og i øvrigt møde klokken 10 på arbejde dagen efter.

- Det med karrierestop er ikke noget, jeg ønsker at begynde at lufte lige nu. Jeg tænkte nok, du ville snakke om det, men umiddelbart holder jeg den lige for mig, indtil sæsonen er færdig.

Der skal lige holdes fokus, siger den altid rolige Schioldan i telefonen fra Sjælland.

Rytmen bliver brudt Lige så traditionel som snakken om karrierestop, har en skadespause til Christian Schioldan på et eller tids-punkt af de sidste mange sæsoner også været. I år røg han ud med en skade i lysken i december, og han er-kender gerne, at de mange skades-pauser ikke er optimale for en spiller i Schioldans alder.

- Min fysik har egentlig været ok de seneste to sæsoner. Så opstod lyske-skaden pludselig i december, og jeg sad ude i fem-seks uger. Det er åben-bart mit lod, og det er frustrerende.

- Man bliver hele tiden trukket et skridt tilbage i processen, og kommer måske til at komme lidt for tidligt i

gang, fordi man gerne vil i gang op til slutspillet. Det er ikke optimalt, og skaderne giver et konstant brud på rytmen i løbet af sæsonen.

- Samtidig er jeg et sted i livet, hvor restitutionen ikke altid har førsteprio-ritet. Kommer jeg sent hjem fredag aften, vil jeg jo gerne op for at være sammen med mine børn i stedet for at ligge og hvile mig, siger Christian Schioldan.

Og selv om han er uddannet fysio-terapeut og nok burde vide bedre, erkender Christian Schioldan gerne, at han sommetider kan glemme sin faglighed en smule, når han skal til-bage fra skadesperioder.

- Nede i omklædningsrummet er jeg også mere ishockeyspiller end noget andet. Nogle gange skulle man må-ske have været lidt mere fornuftig, men det er nemt at stå at sige bagef-ter, siger han.

For meget indianer Uanset spekulationer om skader og karrierestop, er Christian Schioldan helt klar til det kommende slutspil, hvor Frederikshavn ifølge den store back skal finde en helt anden stabili-tet end gennem grundspillet.

- Der er gået for meget indianer i det. Både i perioder i sæsonen og i løbet af den enkelte kamp. Vi har væ-ret helt vildt svingende, og det må vi lukke ned for i slutspillet. Vi skal ikke tro, at vi kan rende rundt og spille champagnehockey, men være langt mere kyniske, end vi har været hidtil.

- Tilskuerne vil se spænding og inten-sitet, og en smal sejr i slutspillet er helt i orden. Bare vi vinder. Heldigvis har vi flere gange vist, at vi kan spille godt mod de gode hold – det skal vi bare holde over længere tid.

Af: Michael Søvsø Foto: Jan Korsgaard

Legenden trækker den lidt endnu

Christian Schioldan vil endnu ikke afsløre nogen tanker om et eventuelt karrierestop. Han håber i første omgang på, at hans White Hawks finder den nødvendige stabilitet i slutspillet

Den mand er svær at skubbe væk! Christian Schioldan bliver svær at undvære, den dag han stopper i Frederikshavn.

18 Faceoff - 13

AALBORG

Af: Michael Søvsø Foto: Jan Korsgaard

Metal Ligaen

BESØGAALBORG PIRATES

TEAMAUKTIONWWW.TEAMAUKTION.DK/AAP

Varemærket er stadig fight

Christian Nordentofts skifte fra Frederikshavn til Aalborg var ildeset, men med tiden er Aalborg blevet hverdag for slideren, der aldrig har fortrudt sin beslutning

Skifter man fra Liverpool til Manchester United eller fra

Barcelona til Real Madrid, er man ilde ude i sin gamle klub. Tilråb og ”mobning” hører til dagsordenen, når man vender tilbage til sin gamle hjemmebane, og i dansk ishockey er der også et par klubskifter, der er ”for-budte” - set med fansenes øjne.

Et af dem er fra Frederikshavn til Aal-borg og omvendt. De to nordjyske klubber er måske de mest forbitrede rivaler i dansk ishockey. Der er både kærlighed og had gemt på stræknin-gen mellem Gigantium og Scanel Hockey Arena, for de kan hverken lide hinanden eller undvære hinan-den.

Christian Nordentoft tog det forbudte skridt i oktober 2011, hvor han som konsekvens af manglende spilletid rykkede de 40 kilometer sydpå for at stille op for AaB Ishockey. Der var følelser på spil. Den daværende kap-tajn Mike Grey sagde dengang til Ka-nal Frederikshavn.

- Jeg betragter Nordentoft som fre-derikshavner med stort F. I vores

nuværende situation har vi brug for sammenhold. Nordentoft er populær hos vores fans, men han har åbenbart ikke hjertet på rette sted. Så var han ikke skiftet nu.

Klar til næste skift Nordentoft selv kunne også sagtens mærke, at skiftet ikke var populært.

- Det var meget specielt, da vi første gang var tilbage for at spille i Frede-rikshavn efter mit skifte til AaB. Jeg sad i det forkerte omklædningsrum, og der var rigtig, rigtig mange tilråb, siger Christian Nordentoft til FACE-OFF.

- Om det er blevet hverdag at spille mod Frederikshavn...? Jeg er vokset op i Frederikshavn, og har stadig mange gamle kammerater på holdet og på tilskuerpladserne. Men efter-hånden kan jeg grine lidt over tilrå-bene og så være klar til næste skift, tilføjer han.

For Christian Nordentoft er der ingen tvivl om, at skiftet dengang var den rette beslutning. I sæsonen 2011/12 afstedkom skiftet fra Frederikshavn til AaB Ishockey en enorm spillemæs-sig fremgang under Martin Karlsson, og 17 point i 29 grundspilskampe for aalborgenserne var et fremragende facit.

- Det gik over al forventning, og tre måneder efter skiftet var jeg af sted med A-landsholdet. Mange så det måske som en dårlig beslutning og et svigt af den klub, hvor jeg er født og opvokset. Men jeg blev nødt til at tage stilling til, hvad jeg ville som ishockeyspiller. Det nyttede jo ikke noget at rende rundt og være bobler eller spille 1. division. Også selv om Frederikshavn er min barndomsklub, siger Christian Nordentoft.

Christian Nordentoft havde ingen problemer med at falde til i Aalborg, hvor han blev taget imod med kys-

hånd fra medspillerne og ikke mindst fansene, der hurtigt kom til at holde af frederikshavnerens energiske spil-lestil. En spillestil, Nordentoft stadig holder ved.

Guld-mulighed - Varemærket er mit hårde arbejde. Trænerne ved, hvad de får serveret. Jeg er klar over, at jeg ikke hælder point ind, som jeg gjorde som ung-domsspiller. Jeg kæmper med de midler, jeg har, siger Christian Nor-dentoft, der ser gode muligheder for Aalborg i det kommende slutspil.

- Det er ubetinget det bedste Aalborg-hold, jeg har oplevet, mens jeg har været i klubben. Der er slet ikke nogen tvivl om, at vi skal videre til semifinalen. Mindst. Vi har mange fremragende spillere, og så må det simpelthen være op til trænerne at få tingene til at gå op.

- I mine øjne bejler Aalborg, Frede-rikshavn, SønderjyskE og Herning til titlen – og så plejer der altid at være et af de andre hold, der popper op og overrasker, siger Christian Nor-dentoft, der selv satser stenhårdt på at sikre sig en plads i tredjekæden i det stjernespækkede Aalborg-angreb.

- Intensiteten i slutspillet passer mig fremragende. Åke og Ronny ved, hvad de får – og kommer jeg til træ-ning og giver hundrede procent, er der ikke så meget andet at gøre for mig.

Christian Nordentoft slider og slæber i Aalborg. For et godt resultat i slutspil-let og en fast plads på holdet.

19Faceoff - 13

20 Faceoff - 13

HERNING

Untitled-1 1 09-01-2014 12:05:22

Metal Ligaen

Pisar vil lære fra sig og vinde guld

Hernings slovakiske keeper starter sin egen målmandsskole samtidig med, at han forbereder sig til endnu en jagt på guld med Blue Fox Herning – og revanche for sidste års forsmæ-delige nederlag i kvartfinalen

Lubos Pisar vil lære fra sig. Den 33-årige slovak har været

i Danmark i snart 10 sæsoner, og ef-ter at have ernæret sig som professio-nel målmand i næsten et halvt liv, har Blue Fox-keeperen nu sat sit eget Pis-argoaltending.com op. Det fungerer som en målmandsskole, hvor man kan få forskellig slags undervisning af den slovakiske keeper.

I indeværende sæson har Lubos Pisar arbejdet med et par unge keepere i Herning, og deres fremgang har gi-vet ham motivationen til at komme i gang med arbejdet som fast mål-mandstræner. Samtidig har han i mange sæsoner spillet i klubber, hvor der ikke har været tilknyttet en mål-mandstræner.

- Derfor har jeg været nødsaget til at søge litteratur omkring målmandser-

hvervet for at holde min udvikling i gang, forklarer han

- Jeg har læst om forskellige mål-mandsteknikker og teorier og bagef-ter forsøgt at inddrage det jeg har lært i mit eget spil på isen. Takket være undersøgelser og erfaring, ved jeg nu hvad det kræver at være en elitemål-mand både teknisk, fysisk og mentalt, lyder det fra Lubos Pisar, der gennem sine mange år som keeper også har lært sig, at målmandsspillet og mål-mandsposten er i konstant udvikling.

- Der er nogle teknikker, der fortsæt-ter fra generation til generation, men omvendt er det vigtigt hele tiden at følge tendenser og retninger for, hvor moderne målmandsteknikker er på vej hen. Samtidig er erfaring fra spil på topniveau uerstatteligt, siger Lubos Pisar.

Han tilbyder en række forskellige, individuelle lektioner, som både kan være spillemæssige, evaluerende og mentale.

Klar til slutspil Inden for rammerne af Blue Fox Her-ning, gør Pisar sig klar til endnu et slutspil – og en revanche for sidste sæsons overraskende exit i kvartfi-nalen mod Rødovre. Men hvorfor tror Lubos Pisar egentlig, at Herning under alle om-stændigheder kommer over kvartfinalen i denne sæson?

- Sidste sæson savnede vi i den grad et “killerinstinkt” mod Rødovre. Vi havde problemer med at score i hele sæsonen, og det tog vi med over i slutspillet. Selv om vi havde initiativet i de fleste kampe mod Rødovre, var vi ikke skarpe nok til at lukke kampene.

- I den her sæson har vi bedre imports – uden at det nødvendigvis betyder, at de var dårlige i sidste sæson. Vi har spillere, der kan score mål, har vin-dermentalitet og viljen til at lave store ting. De beviste det i Metal Cup-fi-nalen. Vores forsvar er nogenlunde det samme, men spillerne har fået et år mere på bagen. Det betyder mere stabilitet, forklarer Lubos Pisar.

Mange unge Blue Fox-spillere synes at have gjort store fremskridt i løbet af sæsonen. Sig lidt om den fremgang og om, hvem, der har imponeret dig mest?

- Vi er det yngste hold i ligaen, og vi har en kaptajn, der blot er 23 år. Jeg er imponeret af hele holdet, og den fremgang, vi har præsteret gennem hele sæsonen – uanset alderen på hver enkelt spiller. Selv jeg er blevet en bedre målmand end i begyndel-sen af sæsonen. Skulle jeg fremhæve en enkelt spiller, må det være Anders Poulsen for måden, han har forbedret sig de sidste to sæsoner og den måde, han har gået ind taget hvervet som kaptajn.

Sikker nummer et Selv er du blevet udfordret af George Sørensen gennem sæsonen. Jeg går ud fra, at han har imponeret dig med en række flotte præstationer? Hvor-dan ser du hans potentiale?

- Som jeg vurderer det, er jeg ikke blevet udfordret af ham, men hans mange kampe var en naturlig udgang af min skade (Lubos Pisar var skadet i den første del af sæsonen). Sæsonen er lang, og eftersom George spillede godt, gav det mig mere tid til at rege-nerere. George fik muligheden for at bevise sig selv og sin styrke, og det gjorde han rigtig godt.

- Hans største styrke, sammenlignet med keepere på samme alder, er hans mentale modenhed. Hans stør-ste udfordring i fremtiden, bliver hans styrke. Hvis han lærer at ”gøre sig selv større”, end han i virkeligheden er, skal han nok få en chance i Sve-rige – hvilket vil give ham bedre ud-viklingsmuligheder end i Danmark.

Ser du dig selv som sikker førstekee-per for Blue Fox i slutspillet?

- Ja. Hvis jeg kigger på mine nuvæ-rende og tidligere præstationer sam-menlagt med min rutine, ser jeg ikke andre muligheder.

Af: Michael Søvsø Foto: Tonni Paibjerg

- Manuel behandler- FDZ Zoneterapeut RAB godkendt- Dækker din sundhedsforsikring ?- Sportsskader- Spændingshovedpine- Nakkespændinger- Musearm- Ondt i ryggen- Skuldersmerter- Behandling af alle skader / skavanker i bevægeapparatet.- Ishockeylandsholdets faste fysiske behandler siden 2003- Online booking

Carsten Esmarken del af

Studiestræde 14A, 2 sal, 1455 København KTlf: 5116 1816 / 2833 6153Online-booking på www.kropsinstituttet.dk

CONTROL THE GAME.

HVIDSVÆRMERVEJ 165 - 2610 RØDOVRE - TLF. 4461 1033

22 Faceoff - 13

RØDOVREMetal Ligaen

Af: Michael Søvsø Foto: Jan Korsgaard

Da Rødovre fandt magien

En af de største sensationer i DM-slutspillet fandt sted i fjor, da Rødovre slog de forsvarende mestre fra Herning ud i seks kampe i kvartfinalen

Indimellem sker der mirakler. Selv i en bedst af syv-serie. Og at miraklet i sidste

sæson skulle komme fra Rødovre, er historisk set ikke nogen sensation. Tænk bare tilbage til de glade stunder i 1999, hvor forstadsmandskabet fra Vestegnen gik hele vejen fra en sjetteplads og frem til en guldmedalje. Den laveste placering et mesterhold nogensinde har haft i den første del af sæsonen.

Da Rødovre i 2010/11-sæsonen spillede et halv-dårligt grundspil, måtte AaB Ishockey lade livet i en af de treholdspuljer, der dengang erstattede de traditionelle kvartfinaleserier, og Mighty Bulls mistede kun medaljerne i en tæt bronzeserie mod SønderjyskE.

Da Rødovre i fjor afsluttede grundspillet på jammer-lig maner – blandt andet med et nederlag på 1-10 i Aalborg – var det logisk, at grundspilsetteren fra Her-ning sagde goddag til Bradley Grattons tropper ved kvartfinalevalget direkte på tv. Sagen burde være klar,

og det lignede en stensikker omgang for Todd Bjorks-trand og DM-favoritterne fra Midtjylland.

Det gik også, som præsten prædikede i den første match, som Blue Fox stille og roligt kørte hjem med 4-1. Det var Rødvores sjette nederlag i streg, men den stime blev slettet i den første kvartfinalekamp i Rødovre Skøjte Arena, som Andrei Chistyakov af-gjorde kort før den ordinære spilletids udløb.

Rødovre var tvunget til at stjæle en kvartfinale-kamp i Herning, og i den tredje kamp i det midt-jyske skete den første lille del af sensationen. Den afgørende puck i overtiden blev endda sat ind af Herning-drengen Mikael T. Christensen, der med et håndledssvirp 11 minutter inde i overtiden skab-te total stilhed i Kvik Hockey Arena.

Herning kom ikke igen Men, hov – er det ikke sket tidligere, at Herning har vist sig uovervindelige og er kommet igen efter at have været helt nede i dyndet? Ishockey-Danmark var overrasket, men heller ikke mere end at termen ”mon ikke Herning klarer den, det plejer de”, lød mange steder i de efterfølgende dage.

Lige bortset fra i Rødovre, hvor Mike Rådde 52 se-kunder inde i overtiden af den fjerde kamp skabte

regulær eufori med sin 2-1-scoring. Nu havde Rødovre teten og tre matchbolde, og det gjorde ikke så meget, at Herning vandt den fjerde kamp på hjemmebane med 2-0.

Muligheden for at lukke serien var nemlig til stede på hjemmebane, og billetsalget glødede i den grad op til kampen 14. marts 2013, hvor over 3000 til-skuere var dukket op i arenaen. De så endnu en vanvittig jævnbyrdig forestilling, hvor spillet svin-gede frem og tilbage og det hele endte i overtid. Stemningen var ufattelig intens, og der var slags-mål og stolpeskud, inden Jannik Karvinen udnyt-tede en powerplay-situation til at knalde pucken op i krydset og sænke Hernings slagskib endeligt.

Det var en af de store dage i Rødovres ishockeyhi-storie, for at sænke Blue Fox Herning, der nærmest i en halv menneskealder havde været i top fire i dansk ishockey, var næsten som at vinde et mesterskab.

Spørgsmålet er, om Rødovre kan gøre det igen. For endnu engang er Vestegnens sønner undertippet, når det stjernespækkede Aalborg-hold står på den anden side af den røde linje. Mighty Bulls-spiller-ne skal finde noget ekstra magi frem. Nogle ekstra kræfter. Men Aalborg Pirates og resten af ishockey-Danmark er advaret.

NYHED!Bliv udstyret med det nyeste indenfor rullehockey

KUN 6748,-

KUN 1099,-

Kan købes på hockeyshop.dk CCM RH RBZ 60 Sr. CCM RH RBZ Sr.

Eller hos Søborg hovedgade 55

Fotografering- i hele Danmark

tlf. 5184 6505www.kanut.dk

Kanut Foto er andet end ishockey: Jeg løser fotografiske opgaver in-denfor, reklame og produktfotografering samt portrætter, graviditet, dåb, konfirmationer, student, bryllupper, polterabend, modelmappe og boudoir.

Ring for en uforpligtende snak eller besøg hjemmesiden.

24 Faceoff - 13Metal Ligaen

ESBJERG

Af: Michael Søvsø Fotos: Jan Korsgaard

Vi lever stadig i EsbjergErhvervslivet bakker op om ishockeyen i Esbjerg, mens det kniber mere med tilskuerne og matchfixing-sagen fra tidligere på sæsonen er kommet til at præge Esbjerg Energy alt for meget. Der er stadig optimisme at spore, men indimellem er det opad bakke med skøjter på, hvis folkets kærlighed skal vindes tilbage

Vi er kommet til Esbjerg på det helt rette tidspunkt af sæsonen. Nede på ”Stalden” i Borgergade har fan-sene varmet op siden klokken 15, en række gamle supportere har kaldt og mobiliseret samtlige tidligere venner af ishockeysporten i byen, og der er uddelt et hav af fribilletter rundt om-kring i den vestjyske hovedstad.

Ærkefjenden SønderjyskE kommer på besøg, og ”Operation Fyld Endetribu-nen” er sat i værk. Her, et par dage før slutspillet, kæmper alle venner af ishockey i Esbjerg for at skabe god, gammeldags ishockeyfeber.

Ligesom dengang ”i de gode, gamle” dage, hvor skøjtehallen i Esbjerg var et fort, som modstanderne frygtede. De unge Esbjerg-spillere drømmer stadig om at fylde hallen og modtage samme brølende opbakning som i 2004, da Esbjerg – dengang forklædt som ”Oilers” – vandt byens og klub-bens seneste guldmedaljer.

Vi lever stadig Ti år senere, godt og vel, kommer for-manden for Esbjerg Energy, Christian Rølmer Christensen, hen og prikker mig på skulderen, da første periode af kampen mod SønderjyskE er færdig.

- Det er sådan noget, der overbeviser os om, at sporten lever her i Esbjerg, siger han og peger op på den store endetribune i Granly Hockey Arena.

Operation Fyld Endetribunen er i den grad lykkedes, og ført an af et par trommeslagere og med hjælp af fon-tæner og masser af sang, er det lykke-des for Esbjerg-supporterne at skabe en bombastisk stemning i de første 20 minutter. Hjemmeholdet bliver klappet ud, selv om SønderjyskE fø-

rer 2-0. Folket i Esbjerg har set gnist og fight fra spillerne. De dyder sætter man pris på i det vestjyske.

Nogle timer tidligere har Christian Rølmer Christensen brugt vendingen ”stenhårdt arbejde” adskillige gange under en halv times samtale i træner Mark Pedersons kontor ved hjemme-holdets omklædningsrum i Granly Hockey Arena.

På opslagstavlen i det lille tætpakke-de rum hænger aftenens holdopstil-ling, og Christian Rølmer Christensen har travlt. På kampdage især – og i øvrigt også de fleste andre dage i ugen – overlader han transportkon-cernen IAT på Toldbodvej i Esbjerg til en række betroede medarbej-dere – og slider selv for at hjælpe Esbjerg Energy-projektet på vej. Med SønderjyskE på besøg og en masse småting, der skal ordnes, er der ekstra meget at se til den her fre-dag.

- Der er rigtig mange dedikerede mennesker, der gør et stort stykke arbejde for projektet. De øvrige be-styrelsesmedlemmer knokler virkelig hårdt, vi har folk på kontoret, som lægger et kæmpe stykke arbejde, og der er rigtig mange frivillige, som er dedikeret til ishockeysporten, EIK og Esbjerg Energy, siger Christian Røl-mer Christensen.

Posen blev rystet Da Esbjerg Energy blev lanceret som efterfølger til nu hedengangne EfB Is-hockey, valgte Christian Rølmer Chri-stensen og kompagni at ryste posen og begyndte helt forfra. Selv om det lå lige til højrebenet at hente den le-dige mestertræner fra SønderjyskE, Mario Simioni, ind som ny coach, valgte vestjyderne canadierne Mark Pederson og Joe West ind. Begge helt ubekendte i og med dansk ishockey, og Mark Pederson endda med en trænerfortid i noget så eksotisk som japansk ishockey.

De fleste gamle Esbjerg-drenge blev i stalden, Kirill Starkov blev hentet hjem til barndomsklubben, og de udlændinge, der blev hentet ind, så umiddelbart fornuftige ud. Det lyk-kedes endda også at hente Philip Hersby, i flere sæsoner fast VM-spil-

ler, men med base på Sjælland og i Sverige, til klubben. Det endte med at blive et miks, der virkede. Som sæ-sonen skred frem, fik Energy bedre og bedre fat i tabellen, og omkring jule-tid var esbjergenserne med i en reali-stisk kamp om tredjepladsen.

Spillet i Granly Hockey Arena var bedre og flottere end i mange sæso-ner, og især førstekæden med Colin Vock, Kirill Starkov og Tyler Mosi-enko var en af ligaens bedste, og en attraktion hvor end de ankom. Bort-set fra tilskuernes manglende støtte i Esbjerg, var alt i orden.

Det nye projekt var fremragende på vej. Lige indtil bomben sprang på en kold januardag i på Gl. Vardevej. Dennis Jensen, Kirill Starkov og Tyler Mosienko havde spillet på, at Rung-sted ville score mål i første periode i kampen i Hørsholm 3. januar.

Kunne ikke være sandt - Jeg har været rigtig meget omkring i min ishockeykarriere, og jeg har op-levet mange ting. Men da jeg hørte om den her sag, tænkte jeg, at ”det kunne bare ikke være sandt”, siger træner Mark Pederson, da han tænker tilbage på de kaotiske januardage.

- Jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle sige, og det er klart, at det på-virkede os kraftigt. Timingen var rig-tig dårlig med få dage tilbage inden transferdeadline, og specielt Starkov og Mosienko havde jo været en stor del af vores succes. Det var svært at

Det er hårdt arbejde at vinde folkets gunst tilbage for ishockeyen i Esbjerg, og det kræver adskillige hænder. Frontfiguren i hele apparatet er Christian Rølmer Christensen, der her ses i omklædningsrummet før grundspillets sidste fredagskamp mod SønderjyskE.

Faceoff - 13 25Metal Ligaen

få fat i tilsvarende spillere. Kort efter valgte Shawn Limpright også at rejse, men heldigvis er der stadig masser af gode karakterer inde i vores omklæd-ningsrum, siger den rolige og venlige Mark Pederson, der selv har været en vellidt karakter i Esbjerg.

Han erkender gerne, at den svæk-kede offensiv betyder, at holdet for-mentlig kommer til at spille lidt mere defensivt end tidligere i slutspillet, og fortæller historien om, hvad Letlands træner Ted Nolan sagde til Esbjerg-keeperen Ervins Mustukovs og hold-kammeraterne, inden den tilsynela-dende umulige opgave i kvartfinalen mod Canada ved OL i Sochi.

- Letterne fik at vide, at stillingen var 0-0, og at begge hold gik på isen med nøjagtig samme forudsætninger. Og se, hvad der skete (Letland var tæt på sensationelt at holde 1-1 mod canadierne, men tabte 1-2). Det er fuldstædig samme måde, vi skal ind

i playoffs. Tavlen er visket ren, stillin-gen er 0-0, siger Esbjerg-træneren.

Sæsonrekord Nøjagtig 2145 tilskuere er samlet til kampen mellem Esbjerg Energy og SønderjyskE. Sæsonrekord. Ingen kan sætte en finger på spillernes ar-bejdsindsats, men tilskuerne begyn-der lige så stille at sive, som tredje periode skrider frem.

I Esbjerg er ishockey-selvforståelsen stadig så stor, at man slet ikke bry-der sig om,at tabe 1-7 til bønderne fra Vojens, der efterhånden i mange

sæsoner har været irriterende gode. Den kommende kvartfinaleserie mod samme sønderjyder ligner på forhånd en yderst vanskelig opgave, men selv om Energy skulle blive slået tilbage til nul før næste sæson, så er Christian Rølmer Christensen ukuelig optimist.

- Esbjerg er stadig en hockeyby. Folk taler om ishockeyholdet inde i byen. Det fornemmer jeg. Og da vi manglede penge til erstatninger for Starkov og Mosienko, samlede vi alt-så 300.000 kroner ind på et par dage.

- Det vidner om en fantastisk opbak-ning til sporten fra erhvervslivet. Nu skal vi bare have flere tilskuere ind. Men vi står altså med en hård kon-kurrence fra et godt fodboldhold og en splinterny håndboldhal, siger Christian Rølmer Christensen.

Der skal medaljer til Men hvad vil egentlig få esbjergen-serne til igen for alvor at kaste kær-ligheden på ishockey og byens hold igen? Tidligere på sæsonen har forud-sætningerne jo været der. Energy har både været tophold og spillet under-holdende. Alligevel har tilskuertallet kun lige kunnet slæbe sig over de 1000 mennesker. Vi spørger en ken-der af sportsscenen i Esbjerg gennem adskillige år, tidligere sportsredaktør og nu sportsjournalist på JydskeVest-kysten, Ole Bruun.

- Sportsligt set var holdet – inden matchfixing-sagen – vel nok det bedste siden mesterholdet i 2004 og bedre end samtlige hold i EfB-æraen. Som jeg ser det, lignede det faktisk et potentielt finalehold. Det var hockey på fint niveau, men alligevel kom der ikke over 1000 tilskuere.

- Så jo, man kan virkelig sige, at is-hockeyen i Esbjerg er en sovende gigant – og det er langt, langt svæ-rere at få folk i hallen, end folkene bag det nye projekt har fortjent. Nu er der sjældent noget, der er synd i topidræt, men jeg havde ondt af Es-bjerg Energy-folkene, da de nærmest blev slået tilbage til nul, siger Ole Bruun.

- Hvorfor der ikke kommer tilskuere i hallen? Jeg tror ikke på, at facilite-terne er for dårlige, men til gengæld slæber ishockey i Esbjerg rundt på fortiden. Engang var de rigtig gode, og jeg formoder, at Esbjerg skal spille om medaljer og matche Herning og SønderjyskE, for folket for alvor kom-mer igen.

- Det det er jo ikke fordi, de ikke gør noget derude. Spillerne er på besøg på børneafdelingen på sygehuset, de skøjter med folk oppe på torvet,

de gør alt for at gøre sig bemærket. Men her i byen er det altså opad bak-ke med skøjter på lige nu. Tilskuer-mæssigt synes jeg ikke, Esbjerg er en hockeyby mere.

Til gengæld er Ole Bruun imponeret over den opbakning, der hersker i er-hvervslivet.

- Opbakningen og pengene er der sta-dig, og jeg tror på, at Esbjerg godt kan komme tilbage med et hold af sam-

Han er så vidt vides den eneste fuld-tidsansatte materialemand i Metal Ligaen, og han holder af sit job. Det var EfB Ishockey, der for seks år si-den søgte en mand til jobbet som forvalter af materialer til klubbens ishockey. Så besluttede Michael Lykke Pedersen, at han ville udskifte jobbet som tagdækker med jobbet i omklædningsrummet, udskiftnings-boksen og alle de andre steder, hvor man som materialemand skal agere. Esbjerg Energy har ”overtaget” ham fra EfB.

Jobbet er i den grad en livsstil, for-tæller Michael Lykke Pedersen, da vi møder ham på en kampdag, hvor Esbjerg Energy har besøg af Sønderjy-skE. Han går og pusler med at hænge trøjer op, og i det hele taget gøre om-klædningsrummet klar til aftenens kamp. Alt ser skinnende fint og rent ud, og spillerne får uden tvivl opti-male vilkår op til matchen.

- Jeg er mødt ind klokken otte i mor-ges, og jeg kommer ikke hjem igen,

før kampen er færdig i aften, og jeg er færdig med at gøre mit job. Man skal ville det her, og baglandet skal være i orden, siger Michael Lykke Pedersen.

Så det er en god lang dag, han er i gang med - men alligevel er kampda-gene knap så hektiske som hverda-gen, eftersom de fleste ting er blevet gjort køreklare frem mod netop kamp-dagene. Der fungerer det meste.

- Den største udfordring ved at være materialemand? Det er at holde ho-vedet koldt i pressede situationer. Hvis en spiller for eksempel knækker en klinge, som skal fikses i en fart, så er det vigtigste ikke at gå i panik, hvis man ikke lige får det lavet på to mi-nutter. Men for det meste er det bare at gribe tingene, når de opstår, siger Michael Lykke Pedersen med et af sine karakteristiske smil.

me styrke til næste sæson. Bare det, at man kunne skaffe 300.000 kroner på 48 timer vidner om en enorm vilje til at løfte projektet. Så erhvervsmæs-sigt hænger Esbjerg med, og med deres konsekvente budskaber efter matchfixing-sagen viste bestyrelsen, at de var mandfolk. Nu gælder det bare om at folket får et vinderhold, de kan være stolte af. Men det kan blive en langt, sejt træk at få skabt begejstringen igen , siger Ole Bruun.

Materialemand på fuld tid

Det er hårdt arbejde at vinde folkets gunst tilbage for ishockeyen i Esbjerg, og det kræver adskillige hænder. Frontfiguren i hele apparatet er Christian Rølmer Christensen, der her ses i omklædningsrummet før grundspillets sidste fredagskamp mod SønderjyskE.

26 Faceoff - 13

SønderjyskE

Af: Michael Søvsø Foto: Jan Korsgaard

Metal Ligaen

I dag er SønderjyskE fast in-ventar i den øverste del af

Metalligaen, og sønderjyderne har siden guldet i 2005/06 været på me-daljeskamlen i hver eneste sæson. Nyere generationer af ishockeyfans kender ikke til andet end Sønderjy-skE-succeser, men i en lang periode – fra de første guldmedaljer i 80’erne og frem til netop sæsonen 2005/06, var ishockeyen i Vojens sjældent me-get mere end den bløde mellemvare i dansk topishockey.

Godt nok havde Vojens – under nav-net Lions – stukket hovedet frem i top fire i enkelte sæsoner omkring årtusindeskiftet, men sønderjyderne kæmpede konstant med økonomien med en betalingsstandsning i 2003 som det absolutte lavpunkt.

Dengang billedet vendte i Sønderjylland

Medaljer er hverdagskost i SE Arena i disse år, men for under ti år balancerede Vojens-hockeyen på randen af sammenbrud. Vendepunktet kom med ansættelsen af Mario Simioni

Stefan Nyman, i mange sæsoner den førende back i klubben, stod i træ-nerboksen i 2004/05-sæsonen, hvor SønderjyskE-navnet for første gang var blevet introduceret i landsdelen. Den temperamentsfulde svensker havde stor sympati i Vojens, hvor han var elsket på grund af sin kompro-misløse spillestil. Temperamentet tog han med over i trænerboksen, men resultatmæssigt haltede det gevaldigt for Nyman. I kulisserne kogte det også. Supporterne hadede Sønderjy-skE-navnet og alt initiativ til at inte-grere ”det store E” blev kvalt af råb på ”Vojens”.

Along came Mario I december 2004 tog bestyrelsen en uventet beslutning, der på alle måder skulle komme til at definere fremti-den for organisationen og Sønderjy-skE’s optur i dansk ishockey. Stefan Nyman blev fyret og erstattet af Ma-rio Simioni, der tidligere havde be-gyndt sin trænerkarriere med store resultater i Odense, men derefter blev fyret i tyske Krefeld. I øvrigt en fyring som Simioni selv fandt uretfær-dig, men som altså skulle komme Vojens-hockeyen til gode. For med Mario Simioni som coach kom ven-depunktet.

Med syv kampe igen i grundspillet var SønderjyskE seks point efter Fre-derikshavn og otte point efter Esbjerg, men Simioni havde fået sin vinder-mentalitet pumpet ind i spillerne. 11-2 over Rødovre var en kickstart og flere kampe med fuldt hus og eufo-risk – pludselig positiv – stemning, sendte sønderjyderne foran Esbjerg i tabellen.

Det var længe siden, at Vojens-hockeyen havde fået så megen po-sitiv omtale. Fire tætte kvartfinaler

mod AaB Ishockey resulterede alle i nederlag, men spillerne blev alligevel fejret med adskillige æresrunder efter den sidste kamp.

Skrev historie Der var 1879 tilskuere til sæsonpre-mieren i september 2005. Modstan-deren var Esbjerg, og SønderjyskE vandt 3-2. Et nykomponeret hold med fighteren Brad Rooney som kap-tajn, slideren Dean Fedorchuk som samlingspunkt og backen Chris Bar-tolone som det elegante islæt funge-rede straks fra start. Mario Simioni fortsatte sin umiddelbare succes, og allerede i sæsonens sjette kamp kun-ne SønderjyskE-organisationen mel-de om det første udsolgte hus, da EfB Ishockey blev besejret med 5-3.

Sådan gik det slag i slag, og de øvrige udlændinge fik markeret sig solidt. Målmand Brian Greer, måljægeren David Burgess, den svenske playma-ker Dejan Matejic og endnu en su-perback, Brian Casey, blev suppleret af jætten Daryl Andrews.

Svenske Jonas Vesterlund udgjorde den sidste mand i flokken af imports, der i den grad fik løftet de danske spil-lere op til nye højder. Simioni spille-de med fire kæder gennem det meste grundspillet, og fik på den måde hele truppen gjort til klar til playoffs.

Endelig guld igen Ledelsen i SønderjyskE fik ultimativ tilgivelse i kvartfinaleserien, hvor det lykkedes at besejre EfB Ishockey rela-tivt smertefrit, og semifinaleserien over syv kampe mod Herning blev legendarisk. Fremragende kampe hele vejen igennem, ordkrig uden for banen og en syvende kamp i Her-ning, hvor SønderjyskE lykkedes med at vende 0-2 til en 3-2-sejr for øjnene af over 4000 tilskuere i det midtjyske.

De sønderjyske supportere drømte ikke, de var vågne. Finaleserien mod et skadessvækket AaB-hold endte i påsken 2006 hjemme i Vojens, hvor skøjtehallen OG et udsolgt festtelt udenfor overværede den sjette og af-gørende finale. Legendariske Jan Jen-sen, i dag cheftræner i moderklubben Vojens IK, scorede 3-0-målet i tom kasse og folket græd på lægterne.

Den største aften i 25 år for Vojens-hockeyen og siden har SønderjyskE aldrig set sig tilbage. Ansættelsen var på alle måder et lykketræf, og det var altså først i sidste sæson, at sønderjy-derne og Simioni endte i skilsmisse – efter endnu et dansk mesterskab.

Mads Lund er en af de få spillere, der er tilbage fra SønderjyskE’s første guldhold ”i nyere tid”.

28 Faceoff - 13Metal Ligaen

Vi skal blive ved at udfordre omgivelserne

Grundspillet skal sælge bedre, klubberne skal tænke kreativt, og sjællandsk ishockey kunne bruge en jubelsæson eller et AG København med hold i virkeligheden, siger Ligaforeningens formand, Klaus B. Rasmussen, til FACEOFF i dette interview

Vi skal helt tilbage til sæsonen 2008/09 for at finde den seneste is-hockeyliga med 10 hold. Siden har ligaen været nede på ni hold – en enkelt sæson sågar blot otte – og umiddelbart tyder tilstanden i dansk ishockey ikke på, at Metal Ligaen ud-vides efter sommerferien. Også selv om samtlige ligaklubber og Ligafor-eningen higer efter flere partnere at spille imod.

10 hold ligner umiddelbart den mest realistiske udvidelse, men 11 eller 12 hold har også været nævnt som fine størrelser for en liga, hvor spillerne ef-terhånden kender deres modstandere bedre end badeværelset derhjemme. Med få undtagelser uændret hvert eneste år.

Men har ligaen overhovedet en plan for en udvidelse – eller skal bevæ-gelsen komme nedefra? Altså fra de klubber, der for øjeblikket spiller i 1. division, eller fra helt nye projek-ter, som for eksempel Copenhagen Capitals, der for nylig lancerede sig selv med en opvisningskamp i Gladsaxe.

Hvem ville mere oplagt at stille spørgsmålene til end Klaus B. Ras-mussen, direktør for SønderjyskE og formand for Ligaforeningen, der is-hockeyens pendant til fodboldens Divisionsforening? Rasmussen tog sig tid til at svare FACEOFF, og i øvrigt give en række betragtninger om li-gaen og dens fremtid.

Ingen konkret plan

- Vi har vist, at vi i solidaritet har stået sammen omkring Rungsted i den her sæson og hjulpet deres nye organisa-tion på vej – og Rungsted skal roses for at være tro mod deres linje med mange unge spillere. Havde de haft

lidt mere tur i den, havde der været ekstremt megen spænding om den sidste slutspilsplads.

- Samtidig har jeg noteret mig flere friske udmeldinger på det seneste. For eksempel fra Aarhus og Gladsaxe ved Copenhagen Capitals.

- Men der skal selvfølgelig være en minimumssubstans, hvis et hold el-ler en organisation vil ind i ligasel-skabet. Forarbejdet skal være gjort, og der skal være en stor opbakning i nærområdet fra erhvervslivet og sup-porterne.

- Men nej, spørger du, om vi har en konkret plan for udvidelse af ligaen, er det ikke tilfældet. Siden finanskri-sen har vi ikke tilladt os at drømme om hverken 12 eller 14 hold, men

Af: Michael Søvsø Foto: Jan Korsgaard

Endnu flere fans i hallerne er naturligvis et stort ønske fra Ligaforeningens formand, Klaus B. Rasmussen

Faceoff - 13 29Metal Ligaen

har i stedet hele tiden været opmærk-somme på det rette økonomiske be-redskab og setup år efter år.

- Til gengæld ved jeg, at DIU hele ti-den er meget proaktive i forhold til at hjælpe klubber og organisationer i gang. Unionens arbejde har været en stor hjælp for os, siger Klaus B. Ras-mussen til FACEOFF.

Indbyrdes åbenhed

Gennemgående er SønderjyskE-di-rektøren tilfreds med den udvikling, ligaen – nu Metal Ligaen – har kun-net påvise i de seneste sæsoner.

- For det første glæder jeg mig over, at vi klubberne imellem har en stor indbyrdes åbenhed og forståelse for hinanden. Det samme gælder for klubberne, DIU og Ligaforeningen imellem. Ishockeyklubberne kæm-per i solidaritet, og jeg glæder mig over, at forretningerne bliver drevet med fornuft og sammenhæng, tilføjer Klaus B. Rasmussen.

- Det er også positivt, at det er lyk-kes med en ny ligasponsor i form af Dansk Metal. Ny ligasponsor betyder nye vinde. Allerede nu fornemmer jeg masser af energi fra partnerens side, og der skal nok komme mange fine gimmicks i slutspillet og efter sommerferien. Samtidig glæder jeg mig også over, at ishockeyen kunne samle 5000 tilskuere til en pokalfi-nale midt i en tid, hvor hele landet har håndboldfeber på grund af EM på hjemmebane.

- Jeg har ligeledes gode tilskuertal

på nethinden fra de seneste runder, og vi har gennem-gående en ganske tæt og jævnbyrdig turnering. Tilsku-ertallene er også fornuftige generelt, og det vidner om, at vi sporten og li-gaen stadig har stor opbakning.

Omvendt har tv-begivenhederne i indeværende sæ-son været udsat for hård kritik? I skrivende stund har der ikke været sendt en eneste tv-kamp i sæsonen, men alt er fore-gået via streaming. Hvordan ser du tv-perspektiverne for de kommende sæsoner?

- Vi har mange gode argumenter for at få en god tv-eksponering. Vi har et godt produkt og et antal tilskuere, der fuldt ud matcher håndbolden.

- Selvfølgelig har vi taget det til efter-retning, at der kun er blevet streamet i grundspillet, og heldigvis er der lagt op til, at vi skal mere på tv i det kom-mende slutspil.

- Jeg kunne virkelig godt tænke mig en ugentlig tv-kamp med hockey-studie i et eller andet format. Måske kunne den nye virkelighed være, at man livestreamede alle kampene, si-ger Klaus Rasmussen.

- Men set i forhold til tv, og sæsonen i det hele taget, er der ingen tvivl om,

at vi lever bedst i slutspillet. Turnerin-gen lever et lidt for stille liv i grund-spillet, og i ishockeymiljøet er vi må-ske lidt for gode til at give hinanden ret i, hvor fedt slutspillet er. Jeg med-giver gerne, at vi har en udfordring på den front.

- Vi skal bruge endnu mere energi på at markedsføre, hvad der er på spil i grundspillet. For der er jo faktisk mas-ser at spille om. Hvem bliver etter? Hvem bliver nummer tre eller fire, og får muligheden for at vælge. Altså, NHL har jo 82 kampe i grundspil-let… og det er jo mange i forhold til vores 40. Kunsten er altså virkelig at fortælle historien om, at sæsonen be-gynder i september, og at der er ting på spil lige fra første spillerunde.

Hvordan ser du mulighederne for at forbedre kendskabet til grundspillet og i det hele forbedre produktet is-hockey og Metal Ligaen?

- Hovedproduktet skal først og frem-mest være god ishockey, men vi skal også blive ved at udfordre omgivel-serne. Hvis jeg tager udgangspunkt i min egen klub, SønderjyskE, så har vi forsøgt at lægge mange eks-tra elementer ind i oplevelsen om-kring kampen. For eksempel de små ”2 minutter i boksen”-interviews på storskærmen, kåringer af Man of the Match, og endnu mere aktiv brug af vores storskærm.

- Jeg er klar over, at vi har optimale rammer i SE Arena, men andre steder har man for eksempel fest og ballade fredag aften med livemusik og trø-jeauktion. Det er også godt. Fredag aften og ishockey skal være en fest. Søndag i SønderjyskE satser vi hårdt på at få familier ind og på den måde hente et nyt publikumssegment. Vi må aldrig stå stille i jagten på at

udvikle. Det er vigtigst, siger ligafor-manden.

Ser man på statistikkerne, den nuvæ-rende tabel og listen over mesterska-ber, er der ingen tvivl om, at Jylland dominerer dansk ishockey. Hvad skal man gøre for at få løftet sjællandsk og københavnsk ishockey op til næ-ste niveau?

- Vi må erkende, at de sportslige re-sultater er blevet skævvredet en del i forholdet Jylland/Sjælland. Vi som ligaforening skal i den grad være åbne for at hjælpe hockeyen på Sjæl-land fremad igen. Jeg kan kun rose de sjællandske klubber for det stykke arbejde, de leverer derovre, men vi må også erkende, at der mange om buddet i hovedstadsområdet.

- Forhåbentlig vil kommunerne der-ovre bakke op omkring forbedrin-ger af faciliteterne, og set i hele is-hockeyens perspektiv kunne det jo være fremragende med en sjællandsk jubelsæson. Det ville slet ikke være så tosset, hvis balancefordelingen på landkortet var lidt mere lige, men det er vanskeligt lige at finde den rette formel.

- Min fornemmelse siger, at et pro-dukt som ishockey egner sig fremra-gende til hovedstaden, og man kan jo blot lukke øjnene og drømme om, at ishockeyen får sit eget AG Køben-havn – der selvfølgelig skulle være funderet i virkeligheden.

- Havde man en arena i København, og formåede man at skabe et ordent-ligt produkt og et sportsligt stærkt hold, så skulle man nok kunne fylde rammerne ud. København kunne sagtens have et storhold i ishockey, understreger Klaus B. Rasmussen.

Klaus B. Rasmussen er ligeledes direktør for hele SønderjyskE-organisationen. Foto: Annemette Stolling

Der er næsten altid action i skøjtehallerne, og derfor er ishockey et fremragende produkt – både live og på tv, mener Ligaforeningens formand.

30 Faceoff - 13Metal Ligaen

Indbyrdes kampe i år

29.09.13 6:4 i Esbjerg22.10.13 3:0 i Esbjerg25.10.13 3:4 i Vojens28.02.14 7:1 i Esbjerg01.03.14 6:3 i Vojens

4 1

Indbyrdes kampe i år

01.10.13 5:0 i Herlev13.12.13 2:1 i Herlev17.01.14 3:1 i Herlev29.01.14 4:3 (OT) i Herning23.02.14 2:1 i Herning

5 0

KLAR FAVORIT: Det er sket en enkelt gang tidli-gere, at grundspilsvinderen har valgt nummer fem ved det traditionelle kvartfinalevalg, men Sønder-jyskE’s valg af Esbjerg var logisk. Vestjyderne tager et forfærdeligt formbarometer med ind i slutspil-let, og de to kampe mellem SønderjyskE og Esbjerg som afslutning på grundspillet, resulterede i to klare sejre til topholdet. Esbjerg var i lange perio-der udspillet og udstillet i et par kampe, hvor det også for vestjyderne gjaldt om at komme i gang før playoffs.

Outsiderne fra Esbjerg skal have to ting til at fun-gere, hvis SønderjyskE overhovedet skal trues over syv kampe. Ervins Mustukovs skal stå sit livs serie, og finde takterne fra Odense-tiden frem. Samtidig skal Esbjerg ganske enkelt forsøge at holde sig fra udvisningsboksen. Det koster.

Matchfixing-skandalen forfølger – desværre – sta-dig Esbjerg, og derfor er det svært at se SønderjyskE tabe serien. Kommer topholdet med fuld koncen-tration, hele paraden og bevidstheden om at und-gå at undervurdere Esbjerg, er SønderjyskE også i denne sæson et semifinalehold.

KAN HERLEV OVERRASKE?: Skulle man tro kap-tajn Anders Poulsen ved kvartfinalevalget i Køben-havn, var Herning-truppen længe i tvivl om, hvem man skulle vælge. Det endte med Herlev, og set i både historisk og sæsonmæssigt perspektiv, så er Blue Fox også favorit til at vinde den her serie.

Herningenserne er vindertyper, de unge spillere har vundet masser op gennem deres ungdom, og de nye udlændinge ser ud til at virke bedre end i fjor. Samtidig har Herning også haft overtaget mod Herlev i grundserien, og Lubos Pisar er stærkt kø-rende.

Men det bliver næppe nogen nem opgave for midt-jyderne, der møder et formstærkt og solidt Herlev-mandskab, der faktisk har en rigtig god top. Vladi-mir Balaz kom ind som en fornuftig forstærkning i sidste øjeblik, og han supplerer altså en hård kerne med folk som Teemu Elomo og Erik Hjalmarsson. Det er spillere, der kan være herregiftige i power-play, og kommer det aspekt til at virke – og får Herlev lov at spille powerplay af det disciplinerede Herning-hold – så bliver det ikke nemt for favorit-terne.

31Faceoff - 13 Metal Ligaen

Indbyrdes kampe i år

27.09.13 4:5 (ST) i Odense01.10.13 5:4 i Frederikshavn29.10.13 4:2 i Frederikshavn24.01.14 3:0 i Frederishavn11.02.14 1:2 i Odense

3 2

Indbyrdes kampe i år

01.10.13 2:3 (ST) i Rødovre26.11.13 6:2 i Aalborg29.11.13 5:3 i Rødovre03.01.14 3:5 i Aalborg07.01.14 5:1 i Aalborg

3 2

EN HÅRD MATCH: Kampene mellem Aalborg og Rødovre er som oftest meget bistre affærer, som også i grundspillet indimellem har været nogle grimme opgør med masser af toughness og slags-mål. Så det bliver glohedt allerede på fredag i Gi-gantium og søndag i Rødovre, hvor der givetvis vil blive masser af hård kamp om territorium.

Spørgsmålet er, om Rødovre kan holde for indivi-dualisterne fra Aalborgs stjernespækkede offensiv, som har fungeret rigtig godt på det seneste. Kasper Degn og Steffen Klarskov har ført an på danskersi-den på det seneste, mens nordamerikanerne Pope, Derlago og Leavitt skiftevis har været fremragende. Defensiven synes også forstærket med Victor Pane-lin-Borg, som har fået ros fra alle sider i Aalborg.

Rødovre skal igen forsøge at overraske, som det var tilfældet mod Herning i fjor, og Mighty Bulls skal vinde ved at optræde kompakt, disciplineret og klogt, som det var tilfældet i foråret 2013. Kan Rødovre gøre det igen? Det bliver uhyre vanskeligt.

Frederikshavn fik ”the left overs” fra top tres bord, og det var Odense, som hverken SønderjyskE, Her-ning eller Aalborg turde vælge. Umiddelbart for-ståeligt, fordi Bulldogs på papiret har et stærkt hold og samtidig kom ind i slutspillet med selvtillid og fire sejre på stribe.

Reelt er det dog vanskeligt at sige, hvor stor en styrke, fynboerne kommer med – ligesom White Hawks også er svære at vurdere. Med 2-1 over Herning i sidste spillerunde i grundspillet i Kvik Hockey Arena beviste frederikshavnerne dog, at formen er fornuftig.

Nøgleduellen kan være i målet, hvor Dani-el Hansen og Jens Holmström – begge sven-skere – skal dyste om teten. Hansen er stadig en ukendt faktor med sin korte tid i Danmark, mens Jens Holmström har leveret stigen-de formkurve i de sidste kampe før playoffs. Og hvilke individualister træder frem? Bliver det Berry og Bartlett hos Frederikshavn? Hvad med Meyer? Kommer Ricci for Odense? Er Aquino me-gasulten efter en lang karantæne? Det ligner mini-mum seks kampe i den serie.

32 Faceoff - 13OL - Sochi

Overlegne canadiere og russiske tårer

Efter en stille turnering, hvor hårdt arbe-jde var i højsædet for Sidney Crosby, var han en af de store individualister i finalen, hvor han reelt afgjorde finalen med sin scoring til 2-0 mod Sverige.

Faceoff - 13 33OL - Sochi

Canada var suveræne, og de russiske drømme om guld brast allerede i kvartfinalen – og punkterede en stor del af turneringens stemning

Highway 401 er normalt den trav-leste strækning i Canada, og nogle steder endda kendt som den mest be-færdede motorvej i hele det enorme univers af nordamerikanske veje. Søndag 23. februar var 401’eren to-talt tømt for biler. Canadas ishockey-landshold spillede OL-finale i Sochi, og ALLE skulle og ville simpelthen se kampen. Det gjaldt den nationale stolthed.

Da Canada havde vundet 3-0, samle-des folk i det indre Toronto med deres ishockeystave, og der opstod sponta-ne ”ball hockey games” som fejring af den suveræne sejr. Det er næsten klichéagtigt at sige, men ishockey i Canada har næsten religiøs karakter, og derfor var glæden over OL-sejren så stor og fin.

Landets sønner sidder stadig på den globale ishockeytrone, og efter en lidt tøvende start på turnering, var semifinalen og finalen beviser på, at canadierne var det bedste hold i turneringen. Ikke mindst finaleop-visningen i malende angrebshockey kombineret med den bedste defensiv nogensinde, et canadisk hold har le-veret, var imponerende.

Sverige fik ganske enkelt ikke et ben til jorden, og selv Sidney Crosby fik endelig scoret sit første mål ved OL, da han iskoldt konverterede en fri-løber, der gjorde det til 2-0 og reelt afgjorde matchen.

Det var powerhockey, når det er bedst, og svenskerne – formentlig på-virket af den kedelige dopingsag med Nicklas Bäckström - kunne intet stille op. Bäckström-sagen, han havde ta-get for meget allergimedicin i forhold til IOC’s dopingregler, kom til at fylde meget efter finalen.

Men uanset, hvor meget svenskerne klagede over procedurefejl, og over

at beskeden om Bäckströms exit kom alt for sent, kan det undre, at den blå-gule lægestab ikke havde fuldstæn-dig tjek over doseringen. For dumt. Selvfølgelig skulle Bäckström straffes ligesom alle andre, der har dopet. Og det havde han jo ret beset.

Russiske tårer

Uanset, hvor træt jeg kan blive af at se de russiske superstjerners ofte en-deløse egoisme og tåbelige optræden i nøglesituationer, så græder jeg altid indeni, når Rusland bliver slået ud af de helt store turneringer.

Ligesom jeg betragter Roger Federer som tennissportens helt store kunst-ner (jeg orker heller ikke at se ham tabe), så er russerne i mine øjne is-hockeysportens artister.

Så kan I komme med alskens canadi-ere, amerikanere og andet NHL-stuff, jeg er vokset op med det legendariske USSR-hold på tysk tv i 80’erne, og deres vanvittige opvisninger, storsejre og klap-klap-hockey sidder stadig dybt i min rygrad.

Den bedste kamp, jeg nogensinde har set live, var VM-finalen mellem et stærkt canadisk hold - fyldt med NHL’ere - og et ditto russisk i 2008 i Quebec. Bagud 2-4 indledte rus-serne en hidsig jagt på sejren, og spil-lede trods den lille bane hockey af den gode, gamle russiske slags. Det smukke spil, og de vandt 5-4. Som et hold.

Sådan spillede Rusland desværre ikke onsdag 19. februar 2014, da Teemu Selänne og Finland med en perfekt taktisk præstation og mål på de rette tidspunkter brillerede ved at vinde 3-1 over et russisk mandskab uden modtræk overhovedet.

Det var ikke andet end ren despera-tion og uovervejede moves, der kom fra både stjernerne på isen - konstant jagende i soloaktioner - og Zinetula ”Bill” Khaidarovich Bilyaletdinov i boksen, der lige så konstant forsøgte

at finde de rette formationer. Uden held overhovedet.

En brysk fyr, i øvrigt, denne Bilya-letdinov, som jeg engang stillede et spørgsmål ved en VM-pressekonfe-rence. Svaret var affærdigende og to-talt ubrugeligt, som hans coaching i den russiske kvartfinale.

Alligevel kunne jeg ikke undgå at sid-de med en klump i halsen, da Ove-chkin, Datsyuk, Malkin og venner stille takkede hjemmepublikummet for opbakningen, som havde været bundsolid. Pibekoncerten var til at høre, men endnu højere var stilheden og ærgrelsen. TV-billederne fra Sochi viste flere grædende publikummer, der havde forventet og glædet sig til mere fra deres - og hele landets - su-perhelte.

Vanvittig afslutning

For mig var russernes exit det store olympiske moment - om end det var sørgeligt - efterfulgt af den vanvit-tige afslutning på kvindernes finale. Et USA-hold, der førte 2-0 og havde fuldstændig styr over de canadiske ærkerivaler lige ind til tre minutter før tid, hvor canadierne fik et heldigt re-duceringsmål.

Kort efter ramte amerikanerne stol-pen i et tomt canadisk bur, og det gik hverken værre eller bedre, end at Marie-Philip Poulin fik udlignet for ahornbladene, da amerikanernes de-fensiv blev alt for nervøs.

Hvad der skete i overtiden var skan-daløst. USA havde muligheden i overtal, men da Jocelyn Lamoreux forsøgte at slå en retur ind og ramte benskinnen på den canadiske keeper blev hun også udvist. Amerikanerne nåede kun fem sekunders overtal, for dommeren, britiske Joy Tottmann, dømte verdens mindste slashing i en overtid, og en sjælden omgang tre mod tre-hockey fulgte.

Her overså Tottman et kæmpe straf-feslag, da Hayley Wickenheiser slap

fri for Canada og blev hægtet - og i stedet blev det overtal til Canada. En større fordel end straffeslaget. Marie-Philip Poulin – hende igen – afgjorde, og tårerne flød hos amerikanerne.

Nå, ja. Så var der selvfølgelig også turneringens bedste kamp hos her-rerne mellem Rusland og USA. Hvil-ket blændende slag, selvfølgelig med straffeslagshelten T.J. Oshie - der ind-skrev sig som amerikansk yndling for en dag – i centrum. Ifølge USA Today fik T.J. Oshie hele 130.000 ekstra fol-lowers på Twitter efter kampen, som amerikanerne vandt 3-2.

Småskuffende

Ellers var den olympiske ishockey gennemgående - set med mine øjne - en skuffelse. Måske fordi jeg havde skruet forventningerne for højt op. Måske fordi holdene ikke er sam-menspillede nok med så kort forbere-delse, som det er tilfældet.

Eller måske fordi hjemmeholdet blev slået ud tidligt, og stemningen der-med fladede ud med mange neutrale publikummer på lægterne.

Slovenien og Letland imponerede. Specielt slovenerne, som vi danskere husker alt for godt fra Vojens, februar 2013. Sejren over Slovakiet blev fulgt op af en solid indsats mod Sverige, hvor slovenerne først brød sammen, da kræfterne slap op i tredje periode. Fænomenalt præsteret af træner Mat-jez Kopitar med sønnen Anze som spydspids på isen.

Ikke desto mindre var slovenernes succes et bevis på, at et dansk lands-hold sagtens kunne have været med i Sochi – og måske endda spillet sig i kvartfinalen.

Og så skal det naturligvis også lige nævnes, at Japan – der slog det dan-ske kvindelandshold ud i den afgø-rende kamp op til OL – faktisk gjorde en rigtig fin figur med 0-1-nederlaget til Sverige som højdepunktet.

Af: Michael Søvsø

34 Faceoff - 13OL - Sotji

Næste gang vil Henrik have spillerne med

Ishockey er ikke kun en kamp på isen. Også på den anden side af banden arbejdes stenhårdt. Spørg bare Danmarks første medlem af IIHFs council.

Henrik Bach Nielsen kom til Sotji uden landshold, men om fire år i sydkoreanske Pyeongchang har han spillerne med.

På de indre linjer er det i hvert fald et mål, DIU-formanden og Danmarks første medlem af IIHFs council arbejder stenhårdt mod.

- Når OL er for de bedste, hvorfor skal kvalifikatio-nen til OL så ikke også være det, siger han.

I lyset af denne logik har han længe forsøgt at over-bevise kollegerne i det internationale forbunds øverste organ om, at kvalifikationen skal flyttes fra februar til august/september, så landene kan få de-res spillere fra de nordamerikanske ligaer NHL og AHL med.

- Det er lykkedes at få mit forslag på dagsordenen, og ingen er imod det sportslige argument. Vi skal drøfte det igen på det næste councilmøde i marts i Zürich, siger Henrik Bach Nielsen.

- Formelt er det kongressen i IIHF, som beslutter det, men jeg har endnu ikke set et forslag fra coun-cil, som ikke er gået igennem. Så nøglen hertil er council. Jeg ser chancerne som store og forventer, at det kan godkendes på kongressen i 2016.

Tror du, at NHL slipper spillerne til næste OL?

- Hver gang er der lange, seje forhandlinger mel-lem NHL, IOC og IIHF om deltagelse af NHL-spil-lere. Problemstillingen for NHL er, at de skal lade deres turnering ligge stille i mere end 15 dage. De taber indtægter. Dertil kommer risikoen for skader. Mindst én NHL-spiller (canadieren John Tavares, New York Islanders) kommer ikke til at spille mere i denne sæson.

- På den anden side er der spillerne. De er vilde med OL og ønsker at spille. Og jeg må sige, at de blev behandlet efter alle kunstens regler i Sotji. Kanterne er altid trukket hårdt op efter OL, men jeg er sikker på, at der til 2018 findes en løsning. NHL-spillerne har været med til OL siden Nagano i 1998.

- Hvordan oplevede du Sotji-legene?

- De var en meget stor oplevelse. Et OL på høje-ste niveau. Jeg var primært omkring afviklingen af ishockey, og arrangørerne havde gjort alt for, at turneringen skulle fungere optimalt. Ishockey er kongesporten i vinter-OL og dens største indtægts-kilde. Læg dertil, at det var i Rusland. Russerne har ishockey i deres DNA, og Putin havde før legene udtalt, at den vigtigste guldmedalje af alle var den i ishockey.

Henrik Bach Nielsen var medlem af direktora-tet for mændenes OL-turnering. Han deltog i et

councilmøde og i seks direktoratsmøder, hvor alle emner vedrørende turneringen blev taget op. Det kunne være skader, disciplinærsager, kampafvik-ling, dommerpræstationer eller bemærkninger fra holdene eller værten.

- Jeg var udpeget til at være game supervisor til seks af kampene med Rusland-USA og semifinalen Canada-USA som højdepunkterne, siger han.

- En aften blev jeg inviteret til indvielsen af den nye russiske Hall of Fame. For at blive optaget her skal man have vundet to olympiske guldmedaljer eller fem VM-titler. Trods de meget hårde optagelseskrav introducerede de 145 navne. Imponerende.

På kongressen til maj i Minsk afgøres det, om Dan-mark får VM-værtskabet (København og Herning) i 2018. Og Henrik Bach Nielsens optimisme er ikke blevet mindre efter hans mange samtaler i Sotji.

- Inden udgangen af april har jeg været i kontakt med mere end 30 lande, og jeg fornemmer indtil videre kun positive signaler, siger han.

- Et ishockey-VM er det største arrangement, der kan komme til Danmark, og jeg er helt tryg ved det med tanke på de samarbejdspartnere, vi har. VM i Danmark vil få stor betydning for dansk ishockey. Både hvad angår den enorme markedsføringsvær-di, et VM kaster af sig, men jeg er også overbevist om, at vi kan skabe et økonomisk grundlag, som kommer alle danske klubber til gavn.

Af: Peter Fredberg Foto: Jan Korsgaard

Følg Ishockeymagasinet FACEOFF på

”LIKE” os på facebook, hvor vi opdaterer dig med info og nyt omkring produktionen.

Læs alle tidligere udgivelser på

issuu.com/faceoff-online

Det er blandt andet på vores Facebook-si-de, at vi fortæller, hvornår vores specielle VM-udgave, FACEOFF #14, udkommer.

Magasinet kan kun læses online, og vil være en uundværlig guide, når de danske løver skal erobre Minsk i maj.

36 Faceoff - 13A-Landsholdet

LANDSHOLDET

Danmarks mest rutinerede ishockeyjournalist, Peter Fredberg, BT har skrevet om sporten i over 40 sæsoner. I de kommende numre af FACEOFF vil han sædvanen tro diske op med interessante histo-rier fra ishockeyverdenen.

I sneen i Tour de France-byen røg Jannes rekord

Kan man være tilfreds med tre nederlag i Euro Ice Hockey Challenge, når man spiller for at vinde? Ja, lyder svaret.

I bussen i de snebegravede franske alper på vej til fire nationers-turneringen Euro Ice Hockey Chal-lenge i Tour de France-byen Briancon havde jeg en snak med landstræner Janne Karlsson.

Inden han blev hentet til Danmark, havde han markeret sig med OL- og VM-guld som assistant coach for Tre Kronor, seks guld eller sølv i SM og trænerjob i den russiske liga, KHL. En passioneret coach, der har prøvet lidt af hvert og har papirerne i orden.

Aftenen forinden havde Janne Karlsson scoret hattrick med 3-2-sejren i Wien over Østrigs OL-hold (dagen inden østrigernes afrejse til Sotji) som

et bemærkelsesværdigt followup til de to sejre i hans landsholdsdebut mod Norge i november i Stavanger.

– Jeg var aldrig i tvivl, da jeg blev kontaktet af Danmarks Ishockey Union. Jeg kendte flere dan-ske spillere fra Sverige og fik et godt indtryk af le-delsen. Jeg elsker den glæde og stolthed, spillerne udstråler. Jeg mærker, at de føler tryghed på lands-holdet, siger han.

Janne Karlsson prøvede de kommende dage også at tabe. Endda hele tre gange i Euro Ice Hockey Challenge. Men det var en tilfreds landstræner, som på hjemturen sagde:

- Jeg spiller altid for at vinde, og jeg stiller altid stærkeste hold med de muligheder, jeg har. De spillere, der sidder i omklædningsrummet, er de bedste. I lyset af ni afbud og fire debutanter var det en meget positiv turnering. Vi spillede aggressivt og offensivt og skabte meget. Vi manglede noget i powerplay, men alle arbejdede hårdt, og det var dejligt at se debutanterne. De var uimponerede. De vovede at spille.

Også spillernes accept af at spille og træne gratis i månederne op til VM i maj for at hjælpe en øko-nomisk trængt union får respekt af landstræneren. Tidligere blev spillerne honoreret med 1.000 kr. om dagen, når de var samlet.

Frederik Storm, Malmö Redhawks, er i gang med karrierens bedste sæson og bliver en vigtig VM-spiller på den offensive front. Foto: Jan Korsgaard

37Faceoff - 13 A-Landsholdet

Aftalen med unionen blev i efteråret forhandlet på plads af den rutinerede trio Morten Green, Daniel Nielsen og Morten Madsen.

– Jeg håber, det er sidste gang, vi skal give afkald på løn. Det er en uholdbar situation. Ingen synes jo, at det er fedt at spille gratis. Mange er skuffede. Især spillerne fra den hjemlige liga kan mærke det. Det er mange tusinde, flere af dem går glip af, siger Morten Madsen.

- Vi gør unionen en tjeneste, for at det hele kan fungere. Sagde vi nej, går det bare ud over junior-landsholdene. Det vil skade dansk ishockey på længere sigt og vil ikke være fair.

DIUs direktør, Enver Hansen, roser også spillernes ansvarlighed og solidaritet og funderer over, hvor mange landshold i andre idrætsgrene, der vil gå ned i løn for at hjælpe juniorlandsholdene.

Fire debutanter blev testet De fire debutanter på turen var den 18-årige back fra Frölundas U20-hold, Sonny Hertzberg, og de tre angribere, Kristoffer Lauridsen, 19, Malmö Redhawks, Nicolai Meyer, 20, Frederikshavn White Hawks, og Thomas Spelling, 21, Sønderjy-ske.

Da vi mødtes i lufthavnen i København, kiggede yngstemanden Sonny Hertzberg sig forsigtigt rundt i flokken.

- Nogle af dem så jeg op til som barn, og flere har jeg aldrig set før. Jeg er spændt og glæder mig, si-ger han.

Sonny fandt hurtigt ud af, at der ikke var noget at være bange for. Alle tog pænt imod ham, og han var med det samme en del af teamet. Også på isen gik det godt, selv om han konstaterede, at der er stor forskel på junior- og seniorhockey fysisk og tempomæssigt.

Den sidst ankomne til truppen var kaptajnen på det succesrige U20-landshold, fremtidens mand Kristoffer Lauridsen. Han blev aftenen inden afrej-sen ringet op af landsholdets general manager, Kim Pedersen, på grund af usikkerheden omkring Ber-lin-forwarden Mads Christensens lyskeproblemer.

Mads Christensen dukkede op i Albert Schultz Ei-shalle to timer inden kampen mod Østrig og stod over, men spillede de tre kampe i Frankrig.

En vigtig detalje: Det var dejligt og betryggende at se Patrick Galbraith og Simon Nielsens høje klasse i målet i de fire kampe. De skal trække det tunge læs i Minsk i Anaheim-stjernen Frederik Andersens fravær, da jeg ikke har fantasi til at forestille mig, at ænderne ryger ud i playoffs første runde og slipper den danske rookie.

Hvor mange af spillerne i sæsonens anden sam-ling på turen sydpå, der tager plads på VM-holdet, kan kun blive gætteri, så længe man ikke aner, om Janne Karlsson kan disponere over måske seks eller blot to-tre af de elleve i NHL, AHL eller juniorliga-erne, der kunne komme på tale.

De bedste danske spillere (i mine øjne) i Wien og Briancon:

Østrig-Danmark 2-3 (0-2, 1-1, 1-0) Mål: Kim Staal, Jesper Jensen og Steffen Frank. Det var Kim Staals mål nr. 91 i landskamp nr. 189. Den 35-årige fighter fra Rosenheim i det sydlige Tyskland har chancen for at blive den sjette danske 200 landskampjubilar. Frederik Storm spillede aftenen forinden for Malmö Redhawks i Björklöven og havde været på farten siden klokken fem om morgenen. På seks dage spillede han fem kampe i Sverige, Østrig og Frank-rig. Det er kun hockeyspillere, man kan byde sådan et program. Men tro det eller ej. De elsker det. Jo hårdere des bedre.

Tyskland-Danmark 2-1 (1-1, 1-0, 0-0) Mål: Patrick Bjorkstrand.

Midt i anden periode ved stillingen 1-1 scorede Morten Madsen med skøjten, men målet blev under-kendt til stor dansk frustration. – Dommerne hævdede, at jeg sparkede, men der var ikke tale om en aktiv bevægelse. Den rammer bare skøjten. Der er mål, siger Morten Madsen.Så meget desto større var ærgrelsen, da Tyskland to minutter senere kom på 2-1. Bedste danske kæde var Jesper Jensen, Frederik Storm og Patrick Bjorkstrand.

Danmark-Kasakhstan 3-4 (2-3, 1-1, 0-0) Mål: Anders Poulsen, Thomas Spelling og Frederik Storm.

KHL-drengene var for tunge for det unge danske hold, men det var stærk moral at fighte sig op fra 0-3 (de tre mål scoret inden for fem minutter) og være bedst i de sidste tre kvarter.

Frankrig-Danmark 4-1 (1-1, 2-0, 1-0) Mål: Anders Poulsen.

– Vi var ikke villige til at lave lortearbejdet foran deres mål, lyder Mads Christensens forklaring på nederlaget.

Kampens storspiller var den franske målmand, Florian Hardy, helten fra Frankrigs sensationelle sejr over Rusland i sidste års VM. Nu er Monsieur Hardy ikke kun russer-, men også danskerdræber.

Kort om de fire kampe

Mod Østrig: Patrick Galbraith. Af hans mange store landskampe vil denne givetvis blive rangeret i top 5.

Mod Tyskland: Simon Nielsen. Udstrålede ro og sikkerhed. Med sin evne til at læse spillet fik han det til at se så enkelt ud.

Mod Kazakhstan: Emil Kristensen. Det vil overraske mig, hvis han ikke får VM-debut til maj.

Mod Frankrig: Mads Christensen. Blev bedre og bedre i turneringen.

Resten af testkampene Danmark har syv kampe tilbage inden VM: 10. og 11. april i Tjek-kiet, 16. og 18. april i Sverige, 24. og 26. april i Danmark mod Hviderusland og 3. maj i Hvide-rusland.

Danmarks spiller sin første VM-kamp 10. maj mod Tre Kronor.

Janne Karlsson: – De spillere, der sidder i omklædningsrummet, er de bedste. Foto: Jan Korsgaard

38 Faceoff - 13Hockey - Danmark

Verdens flotteste målmandsmaske

Stort set samtlige danske topkeepere spillede op gennem 90’erne med Matrix-masken, designet og håndlavet af Mont Sherar. Masken blev også båret i NHL, og endte i Hockeyens Hall of Fame, hvor den i dag kan ses i Toronto. Tag med på en Matrix-rejse i tekst – og især i billeder - af flotte masker og legendariske keepere

At lave flotte, fantastiske målmandsmasker er lig med kunst. Detaljegraden er enorm, og insisterer man på at lave hver eneste maske ”handmade”, er tidsforbruget ligeledes derefter.

I 1990 begyndte Mont Sherar stille og roligt at ud-vikle sin udgave af en moderne målmandsmaske under navnet ProForm. Som arbejdet skred frem, blev masken i Danmark til ”Matrix Mask”, mens den i Nordamerika endte med at hedde ”Staytrix Mask”.

- Det var verdens første maske lavet hundrede pro-cent af Kevlar. Totalt skudsikker. Jeg fik fortalt, at den faktisk blev testet med en rigtig kugle, uden at den gik i stykker, siger Mont Sherar.

Han er i dag som dengang en kendt person i det danske ishockeymiljø. Som dansk chef i Reebok-CCM’s Hockey Division i Danmark. Som entusiast omkring, hvordan man passer sine skøjter helt kor-rekt. Som målmandstræner og som filmmager af

Af: Michael Søvsø Foto: Mont Sherar

Da Matrix-hjelmen var i produktionen blev alle elementer håndlavet og tilpas-

set personligt til modtageren. Her er det bagpladen, der bliver formet.

39Faceoff - 13 Hockey - Danmark

”Rise of The Great Danes.” Men engang var Ma-trix-masken altså Sherars hovederhverv.

Herning-legenden Lars Pagh var den første danske ligamålmand til at bruge Matrix-masken og lagde hoved til størrelse ”L”-masken.

Overlegen maske - Efter Lars havde brugt Matrix Mask, skiftede stort hver eneste professionelle målmand herhjemme til at bruge den – og de fleste af dem brugte den i resten af karrieren. De import-keepere, der kom til Danmark brugte den også, da de indså, at den var overlegen i forhold til de andre på markedet.

- Den blev kendt som den mest komfortable og bedst udseende målmandsmaske i verden. Også selv om den ikke var malet, siger Mont Sherar.

Matrix/Staytrix-masken blev ligeledes kendt i Nordamerika, hvor den gik hele vejen ind i NHL. En af målmændene, der brugte den, var Pittsburgh Penguins Ken Wregget, der var den stolte ejer af tre Staytrix-masker. En af dem havde pingvinen fra filmen Batman Returns som motiv.

I Hall of Fame Herhjemme brugte George Galbraith masken, da han gjorde comeback, og han overleverede sine masker til sønnen Patrick, der som bekendt også har skrevet sig ind i historien som en af Danmarks bedste keepere. Også ude i Europa var der masser af bud på masken. Og Mont Sherar insisterede på, at hver eneste maske skulle være håndlavet.

Af jobmæssige årsager afsluttede Mont Sherar sin produktion af Matrix/Staytrix i begyndelsen af in-deværende årtusinde. Men Matrix-masken, Ken Wregget-style, kan den dag i dag ses i Hockeyens Hall of Fame i Toronto. Den størst mulige anerken-delse af et stort stykke arbejde.

Jacques RiisomOdense

Sonny Neumann,

Hellerup/Gentofte

George Galbraith,

Vojens (Senere brugt af Patrick)Joachim Kattrup,

RungstedGeorge Galbraith,

Vojens

Henrik Bjerring,

RungstedSteffan Glaas, Rødovre

Lars Pagh, Herning

Ernst Andersen,

Herning

Processen med at lave Matrix-hjelmen var detaljeret hele vejen igennem. Efter at have lavet afstøbning af målmandens ansigt, gik Mont Sherar i gang med at forme masken. Derefter blev den malet og udsmykket med personlige motiver og farver. Collagen er fra 1991, og det er arbejdsprocessen med Henrik Bjerrings maske, der vises

Mont Sherar viser sin prototype for RBK, som var interesseret i Sherars maske-design tilbage i 2005.

40 Faceoff - 13Hockey - Danmark

Den bedste maske nogensinde

Patrick Galbraith arvede sin fars Matrix-maske og fik senere sin egen – og vil ikke tøve et sekund, hvis Matrix-masken går i produktion igen

En af de danske målmænd, der har brugt Matrix-masken, er Patrick Galbraith, der i sine unge år i første omgang fik lov at arve en af slagsen fra farmand, legendariske George Galbraith. Det var i 2003/04-sæsonen, hvor førsteholdet i Vojens gik under navnet IK Sønderjylland.

Senere fik Patrick Galbraith sin egen model af The Matrix, og med den hjelm vandt han både bronze og guld med SønderjyskE. Siden har Patrick Galbraith ikke haft en lignende beskyttelse omkring hovedregionen.

- De to vigtigste ting for en målmandsmaske er, at den er tryg og behagelig. Begge dele gjaldt for Matrix. Den tog perfekt imod skuddene, revnede ikke, og samtidig var den utrolig let, siger målmanden, der i indeværende sæson har spillet i svenske Karlskrona, hvor han også har kontrakt efter sommerferien.

- Indmaden i Matrix var hel speciel. Både i spillerhjelme og målmandsmasker er ”indmaden” normalt temmelig hård, men i Matrix var der også et lille tyndt lag med noget blødt materiale.

- Selv om det kunne give lidt problemer med sved, så betød det bløde lag, at den var utrolig komfortabel. Samtidig var den håndlavet og tilpasset – uden at det ko-stede spidsen af en jetjager, siger Patrick Galbraith.

- Matrix er den bedste hjelm, jeg nogen-sinde har spillet med. Jeg ville vælge den øjeblikkeligt igen, hvis jeg fik muligheden, tilføjer han.

Da Patrick Galbraith var blevet dansk mester med SønderjyskE, skiftede han hjelm, for den sidste Ma-trix-maske han havde, som i øvrigt var dekoreret af David ”Daveart” Gunnarsson, var fyldt med Sønder-jyskE-detaljer. De kunne naturligvis ikke kunne tages med videre til en ny klub.

- Min far var en af de første i Danmark, der spillede med Ma-trix, og jeg var en af de sidste. Man kan vel sige, at det var en cir-kel, der blev sluttet på den måde. Min sidste Matrix-maske fra guldet med SønderjyskE er en dejlig souvenir at have stående derhjemme, siger Patrick Galbraith.

George Galbraiths maske, som gik i arv til sønnen Patrick, der senere fik speciallavet sin egen Matrix-maske.

Faceoff - 13 41Hockey - Danmark

”Hangaren” afløses i 2017/18-sæsonen

Den gamle skøjtehal i Kastrup er en energisluger uden lige, men afløses heldigvis af en ny og tidssvarende hal om nogle sæsoner

Tårnby Kommune har planerne om en ny skøjtehal i Kastrup klar. Når vi når frem til sæsonen 2017/18, skulle den gamle ”Hangar” på Røllikevej gerne være afløst af en splinterny, tidssvarende og energirigtig skøjte-hal. Størrelsen er endnu ikke beslut-tet, men det er et faktum, at der er afsat 30 millioner kroner på kommu-nens budget i både 2016 og 2017 til at bygge den nye skøjtehal.

Altså mulighed for et anlæg, der ko-ster i alt 60 millioner kroner, forkla-rer Svend Olsen, der er daglig leder i kommunens kultur- og fritidsadmini-stration med 35 års erfaring.

- Og jeg bliver nødt til at understrege, at der er meget lille forbehold i og med, at det var den tidligere kommu-nalbestyrelse, der besluttede en ny skøjtehal. Men jeg kan ikke forestille mig, at beslutningen bliver ændret, siger han.

Svend Olsen har boet og skøjtet i kommunen siden tiden før overdæk-ningen af den nuværende skøjtebane, der fandt sted i 1978. Siden dengang har ”Hangaren” været hjemmebane for Tårnby IK, Kastrup og altså Ama’r Jets og Amager Eliteishockey, der i dag er ishockeybrugerne af den gam-le skøjtehal. Som alle andre steder ”i konkurrence med” det offentlige skøjteløb og kunstskøjteløberne.

- Jeg kan godt lide at komme i Han-garen. Stemningen er hyggelig, men rent energimæssigt er den helt og aldeles urentabel og utidssvarende. Jeg har ofte sagt til politikerne, at det bedst kunne betale sig at få projek-teret og bygget en ny i stedet for at blive ved at brænde penge af på den gamle, siger Svend Olsen.

Detaljer skal være i orden - Jeg håber virkelig, at brugerne, ha-linspektøren og andre eksperter ind-drages inden den endelige projek-tering finder sted. Og jeg håber, at der bliver plads til en ekstra isflade – måske bare i mindre størrelse. Men detaljerne skal være i orden.

- Omklædningsrummene, udsug-ningen, styrketræningsfaciliteter, publikumsfaciliteter, klubfaciliteter, mandskabsfaciliteter og tekniske an-læg skal leve op til nutidens krav og standarder til materialer og miljøven-lighed. Det er jeg sikker på, at vores sportsvenlige kommune husker, når vi kommer så langt., funderer Svend Olsen.

Samme forhåbninger har forretnings-fører i Amager Eliteishockey, Mikael Tvede Andersen, der opfordrer poli-tikerne til at tage på studietur til for eksempel Vojens og Gentofte for at se på faciliteterne i forhold til både publikum, presse og aktører.

- Vi håber også på, at man måske kan bruge den gamle hal til noget rulle-baseret sport, så man for eksempel kan spille rullehockey derinde om sommeren, siger han.

- En ny hal giver selvfølgelig perspek-tiver for vores klub, og det giver større muligheder for at etablere et hold i ligaen og langt nemmere vilkår i hverdagen for både os og moderklub-

ben. Som jeg ser det vil et par tusinde tilskuerpladser være en perfekt stør-relse, siger Mikael Tvede Andersen, der håber, at hallen bliver projekteret i nærheden af en metrostation.

Kæmpeboom Ishockey på Amager kan få et kæm-peboom i de kommende år. For i for-bindelse med den nye Copenhagen Arena bliver der også bygget en træ-ningshal. Det vides endnu ikke, hvor stor kapacitet træningshallen får, men under alle omstændigheder er der al-lerede opstået en ny klub, Copenha-gen Lions, i den nye hal.

- Der er vel to kilometer i fugleflugts-linje, og hallen ude i Ørestaden kommer til at ligge 10 minutter fra Kastrup og 10 minutter fra Hvidovre. Forhåbentlig giver det et løft til kø-benhavnsk ishockey, men omvendt kan det også blive en trussel med så mange klubber så tæt på hinanden. Men er vi dygtige til at holde på vores spillere, sker det ikke, siger Mikael Tvede Andersen.

Af: Michael Søvsø Foto: Jan Korsgaard

Hyggelig, men slidt og energitung. Den gamle Hangar i Tårnby afløses forhåbentlig om nogle år. Pengene er sat af på Tårnby Kommunes budget.

42 Faceoff - 13Hockey - Danmark

Han brænder for Hvidovre-hockeyen

Over 20 år efter at Frank Langemark for første gang blev involveret i ligahockey i Hvidovre, er han stadig klippefast i troen på, at Hvidovre igen kan vende styrket tilbage til toppen af dansk ishockey

Selv om man aldrig selv har spillet is-hockey, kan man sagtens blive limet fast til sporten på livstid.

De fleste i ishockey-Danmark kender navnet Frank Langemark. I mange år har han været involveret i sporten i københavner-forstaden, og har altid været god for et statement i den of-fentlige hockey-debat. Om det så har været via klubbens hjemmeside, ude i hallen, eller i de seneste år på de sociale medier.

Frank Langemarks ishockeyliv be-gyndte på lægterne. Han er vokset op få hundrede meter fra Frihedens Idrætscenter, og bekendtskabskred-sen talte ishockeyspillere som Ulrich Hansen, Jesper Andersen, Thomas Ingvordsen, Jakob Orzulak og Mor-ten Rasmussen.

Spillere, som ishockeykyndige vil genkende fra det Hvidovre-hold, der

i begyndelsen af 90’erne spillede for-stadsklubben op i den bedste række og senere var den danske grundstam-me på holdet med Leonids Tambijevs og Andrejs Ignatovijs.

- Det var meget naturligt, at os, der ikke spillede ishockey, indfandt os på lægterne og støttede vores bekendte. Den daværende ledelse opfordrede os til at sætte gang i den ude i hallen – og det fik de, husker Frank Lange-mark.

De Udstødte Han stod bag den første supporter-klub i Hvidovre, og ishockeyinteres-sen kogte virkelig omkring Frihedens Idrætscenter. Tilskuertallene steg, og den officielle supporterklub tiltrak 500 medlemmer.

- Det gik stærkt og efterhånden var der også mange ”alternativt bega-vede” på lægterne. Der var virkelig gang i den, og det kom til tider ud af kontrol med flere uheldige episoder.

- Stemningen i hallen var efterhånden

blevet en klods om benet på ledel-sen, og de allierede sig med den ene side af bestyrelsen i supporterklub-ben. Henrik ”Høne” Sørensen og jeg fik et års karantæne, selv om vi ikke var direkte involverede i episoderne – og slet ikke voldsepisoderne, husker Frank Langemark.

Sådan opstod Hvidovres alternative supporterklub, ”De Udstødte”, som mange formentlig husker fra sidste halvdel af 90’erne. Ikke blot på grund af deres tilstedeværelse på lægterne, men også på grund af den hjemme-side, som var en af de første rigtige ishockeyhjemmesider herhjemme.

- Jeg har efterfølgende fået fortalt, at rigtig mange sympatiserede med os, og at stemningen i hallen faldt kraf-tigt, da vi blev smidt ud, og aldrig blev den samme igen – også selv om vores karantæne hurtigt blev ophæ-vet. Via vores tætte kontakter til spil-lerne havde vi altid nyhederne på vores hjemmeside først, hvilket var en pestilens for ledelsen. Men det var vores egen lille måde at betale tilba-

ge på, siger Frank Langemark.

- Det var klart den tid i Hvidovre-is-hockeyen, hvor interessen fra medier og tilskuere var størst, og der var et par sæsoner, hvor vi altid slog Rød-ovre. Vi blev nummer tre i ligaen og kom i pokalfinalen, men for mit ved-kommende var jeg stadig kun i hallen på fanbasis, så faktisk er det ikke den tid, jeg husker tilbage på med størst glæde. Den kom først en del år se-nere, siger han til FACEOFF.

Konkurs og lir Tumulten mellem ledelsen og ”De Udstødte” blev stille og roligt glemt, og i 1998 fik Langemark sammen med makkeren Rico Elverlund til op-gave at peppe kampafviklingen op via hallens nye lydanlæg. Elverlund som DJ, Langemark som tekniker. Efter en treårig ligapause kom Hvidovre igen op til overfladen med brask, bram og stjernenavne som Jesper Duus, Johan Sälle og Lasse Degn på holdet.

I februar 2002 indtraf en af de mange økonomiske kriser, der har præget Hvidovre-hockeyen i de seneste år-tier. Samarbejdet mellem hovedspon-sor og bestyrelse knirkede, og med et befandt Frank Langemark og Rico El-verlund sig i bestyrelsen – i gang med en redningsaktion, der varede frem til januar 2003, hvor Hvidovre trak sig fra ligaen.

En af de mere kuriøse begivenheder i et par temmelig kaotiske sæsoner var i 2002, da klubbens storsponsor, 3H, fejrede indsættelsen af den nye besty-relse med at sende spillerne til kamp i Vojens i fire limousiner i stedet for den traditionelle spillerbus.

Frank Langemark troede selv, at han var færdig med ishockey efter kon-kursen i 2003, men kunne ikke sige nej til tilbuddet om at blive PR-chef, da Totempo HvIK blev etableret i 2007. Det var et regulært drømme-job.

Et godt fundament - Det gik godt, og vi fik etableret en solid sponsorportefølje, som blev et godt fundament for det efterfølgen-de Hvidovre Ligahockey. Samtidig havde vi et rigtig godt ishockeyhold. Vores setup var fremragende, nok det bedste nogensinde i Hvidovre,

Af: Michael Søvsø Fotos: Jan Korsgaard

Fra fan til bagmand. Frank Langemark bliver ved med at kæmpe for ishockeysporten i Hvidovre.

Faceoff - 13 43Hockey - Danmark

blandt andet med 10 firmabiler og 12 udlændinge. Det var på første klasse.

- Det kulminerede, da Sergei Cubars i den fjerde kvartfinale i 2007/08-sæ-sonen satte pucken i nettet bag en sagesløs Timo Leinonen i overtiden. Vi førte 3-1 over Herning i serien. Se-kunderne efter var helt fantastiske.

- Jubelbrølet fra de 1500 tilskuere var enormt, og det føltes som om taget lettede i Frihedens Idrætscenter. Den glædesfølelse, vi mærkede der, er formentlig den samme som man i de store klubber mærker, når de hjemta-ger guldet i en af de afgørende kam-pes døende sekunder. Det er sådanne

små øjeblikke, man husker – og min-dre end guld kan sagtens gøre det, husker Frank Langemark.

Totempo HvIK tabte de efterfølgende tre kampe, og spillerne måtte kigge langt efter de 230.000 kroner, som sponsorerne havde lovet at komme i deres bødekasse, hvis de sensa-tionelt kvalificerede til semifinalen i den næste hjemmekamp mod Her-ning. Blue Fox endte med at vinde den kamp 2-1 og samlet 4-3 i bedst af syv-serien. I januar 2009 krakkede Totempo og tog Hvidovres ishockey-mandskab med i faldet.

- Vi mødte op i Sø- og Handelsretten med 112.000 kroner på bogen, men vidste, at vi ikke kunne overholde de kommende måneders lønforpligtel-ser på grund af vores sponsors krak.

Så kom Copenhagen Hvidovre Ligahockey – efterfølgeren til Totempo HvIK – spillede to fornuf-

tige sæsoner fra 2009 til 2011, hvor klubben kom i slutspillet to gange. Og så kom Copenhagen Hockey, der blev meldt ud som et kommende kø-benhavnsk storhold.

Konceptet var et københavnerhold bygget op på Hvidovre, KSF og Glad-saxe, og den nye konstellation over-tog Hvidovre Ligahockeys licens. Co-penhagen Hockey holdt i to sæsoner, og måtte efter sidste sæson lukke ned efter økonomisk morads og to bund-placeringer i ligaen.

- I den første sæson underpræsterede holdet, og det havde stor negativ på-virkning på tilskuertallet og sponsor-

tilgangen. Ærgerligt, for truppen var faktisk ret god på papiret. Samtidig bød de to andre klubber ikke ind, og det var Hvidovre-miljøet, der trak læsset.

- Havde KSF og Gladsaxe blot inve-steret 20 procent af de sponsorkro-ner, tilskuere og frivillige, som Hvid-ovre bød ind med, er jeg overbevist om, at Copenhagen Hockey havde eksisteret i dag. Ny direktør og flere sælgere kom til, men til sidst blev projektet ganske enkelt sparet ihjel. I min optik var Copenhagen Hockey ellers et godt og gennemarbejdet pro-jekt, da det i sin tid kom på bordet, siger Frank Langemark.

Det var meningen, at Copenhagen Hockey skulle have været en ægte rival til Rødovre, for da grundtanken blev tænkt, var Herlev ikke inde i li-gabilledet. Mens man arbejdede for Copenhagen, var naboerne fra Her-lev også i gang med at hente Staal,

Dresler og Storm ind som grundpiller på et nyt ligahold.

- Copenhagen Hockey var også tan-ken om at samle elitehockeyen i Storkøbenhavn i to enheder. Os og Rødovre. Men så kom Herlev ind og fik 300.000 kroner i opstartspenge, og det er mange penge – og marke-det indeholdt pludselig tre klubber, der skulle kæmpe om midlerne, siger Frank Langemark.

- Det er ikke sagt i bitterhed. Jeg har den dybeste respekt for det, de har opnået og præsteret i Herlev, men der er ingen tvivl om at den uventede spredning af en i forvejen meget be-

grænset ishockeyinteresse i Køben-havn også medvirkende til at vi til sidst måtte dreje nøglen.

Brændende stolthed Du har været med til mange opture og nedture med Hvidovre-hockeyen. Hvordan har du orket at fortsætte i så mange år?

- Jeg har været ude i en lang pause, men lige nu er det med brændende stolthed og stædighed, at jeg igen ar-bejder for sagen. Vi har fundamentet i orden, og løsningen ligger lige for-ude. Min familie og min hustru Mette har altid båret over med mig, og jeg kæmper min egen lille politiske kamp for, at min barndomsby skal have et kulturfællesskab, hvor interessen er bredere end blot hos udøverne.

- Jeg føler også, at jeg har noget at bevise overfor de aktører, som har svigtet de forskellige projekter i utide,

siger Frank Langemark, der håber og tror på, at Hvidovre snart kan vende tilbage til Metal Ligaen.

Han er faktisk overbevist om, at det sker inden særlig længe.

- Vi har gjort alt for at bevare kamp-setuppet fra ligaen, og heldigvis har vores fantastiske frivillige stab valgt at bakke op. Vi gør meget for at mar-kedsføre os via Facebook, og så har vi valgt at tilbyde fri bar til tilskuerne for 100 kroner. Vi har fortsat også VIP-arrangementer for sponsorerne, for det vil virkelig være synd, hvis vi vores fine lounge skulle stå tom. At fastholde et setup med ligastandard betyder også, at vi ikke skal bygge det op, når vi vender tilbage til ligaen.

I Hvidovre arbejdes der for øjeblikket med muligheden for at vende tilbage til ligaen allerede i den kommende sæson.

- Selv om de forhandlinger ikke skul-le falde positivt ud, er det ikke nogen katastrofe. Det er ikke et must at gå i ligaen næste sæson, og efter min op-fattelse vil det være fornuftigt at blive i 1. division og bygge op i endnu en sæson.

- Det vil være fornuftigt at se, hvor-dan økonomien udvikler sig i de andre klubber, og vi skal heller ikke være en del af et urealistisk oprust-ningsshow. For det tredje vil vi gerne udvikle vores nuværende trup. Vi har nogle rigtig gode spillere, der vil have godt af at modnes på et tophold i 1. division, inden de tager det næste skridt.

Groft sagt: Er der overhovedet inte-resse for ligahockey i Hvidovre eller skal klubben bare satse på at være en stærk udviklingsklub i 1. division?

- Selvfølgelig, men interesse bliver båret af resultater, og sporene skræm-mer naturligvis. Det handler efter min mening om at finde det rette miks af resultater og underholdning. Man skal som udgangspunkt spille lige op med modstanderen og helst trække det længste strå på hjemme-bane. Ellers er det umuligt at skabe interessen.

- Men jeg må understrege, at Hvid-ovre ikke skal være en stærk 1. di-visionsklub, der udvikler spillere til andre ligaklubber. På den korte bane skal Hvidovre være en klub, der udvikler spillere til sit eget og kom-mende ligahold indenfor et til tre år, siger Frank Langemark – nu 42 år og ishockeyildsjæl i over to årtier.

Da Hvidovre senest var i ligaen var det i ”forklædning” af Copenhagen Hockey. Samarbejdet med KSF og Gladsaxe fungerede dog ikke specielt godt.

44 Faceoff - 13Hockey - Danmark

Nedtrapning efter 15 år

Michelle Foldager har været blandt Danmarks bedste kvindelige ishockeyspillere – uddannelsen til maskinmester betyder nu, at træningen må vige pladsen

Hun er blot 22 år, men efter 15 fine år som is-hockeyspiller har Michelle Foldager valgt at trappe ned for karrieren. Også selv om hun vel uofficielt må kåres som en af Østjyllands ukronede ishocke-ydronninger, der allerede som syvårig begyndte at spille ishockey i Aarhus.

Michelle Foldager var dengang som nu bosidden-de i Hørning, og det er også herfra, at hun siger farvel og tak til den dybt seriøse del af den sport, hun har glædet sig over i så mange sæsoner.

- Som pigespiller bliver det svært at satse på spor-ten, når man på et tidspunkt skal have en uddan-nelse. Jeg er i gang med mit adgangskursus til maskinmesterskolen, og det kræver så meget op-

mærksomhed, at jeg ikke har tid til at træne særlig meget mere, forklarer Michelle Foldager.

Som godt 12-årig skiftede Michelle Foldager til Herning, hvor hun fik plads på klubbens kvinde-hold, men da priserne på den offentlige transport steg, og hendes mor samtidig ikke orkede at køre den lange vej til træning, skiftede hun til Silkeborg.

Farvel til landsholdet Det var lige på det tidspunkt, klubben begyndte at genetablere sig i den nye skøjtehal og med sine fine hockey-kundskaber var Michelle Foldager en af de dygtigste spillere overhovedet i den nye klub.

- Det var lærerigt at komme til en helt ny klub, men mit niveau dalede også noget. Det var først efter et par år, at træningen begyndte at holde et højere niveau, siger Michelle Foldager, der i sin tid i Silkeborg spillede med på klubbens juniorhold.

I sidste sæson supplerede hun op med at spille for Hernings kvinder, mens hun i indeværende sæson spiller i AaB Ishockey. Men træningen er kraftigt trappet ned, og det landshold, Michelle Foldager har været inde omkring er langt væk.

- Landsholdet er efterhånden blevet så stærkt, at skal man være med, så skal man træne hver eneste dag. Så skulle jeg ind omkring landsholdet igen, skulle jeg virkelig tage mig sammen. Uddannelsen betyder, at det ikke er muligt, konstaterer ishockey-pigen fra Hørning, som formentlig tager sine sid-ste seriøse skøjtetag ved kvindernes DM-slutspil. Ishockeyen slipper hun dog ikke, og Michelle Fol-dager vil stadig holde sig i gang i den sport, der har givet hende så meget.

- De er dygtige og seriøse ovre på Sjælland, og det bliver nok svært for os at følge med Herlev og Hvidovre, siger Michelle Foldager.

Af: Michael Søvsø Foto: Kim Pinderup

9. februar var omkring 500 tilskuere på plads i Gladsaxe Skøjtehal for at overvære kampen mel-lem Copenhagen Capitals og Rungsted, der som bekendt var rammet ind i et stort show. Bandet Fjelding spillede liverock på tilskuerpladserne, Jimmy Bøjgaard var speaker, og et par forkampe udgjorde forretterne før hovedmenuen. Det var ifølge arrangør og Capitals-bagmand en ganske velspillet hockeykamp, som Capitals vandt 5-2 over gæsterne fra Rungsted.

Naturligvis passede spillerne på hinanden, og in-tensiteten var ikke kæmpestor, samtidig med, at man ikke skulle lægge for meget i slutresultatet. Men Capitals-holdet, der var danske 1. divisions-spillere garneret med seks unge spillere fra Malmö, viste ganske glimrende takter, og der var gode mo-menter fra begge hold.

- Vi havde håbet på lidt mere end 500 tilskuere, det er ingen hemmelighed. Men omvendt fik vi bevist, at Gladsaxe Skøjtehal sagtens kan klare at være en elitehal. Den kunne sagtens indeholde al den ind-pakning, vi havde sat op, siger Marc Okraszewski.

Som tidligere beskrevet her i FACEOFF, er hans sto-re drøm at skabe et hovedstadshold funderet i KSF og Gladsaxe, og nu har han i hvert fald fået bevist, at han ikke nødvendigvis behøver at vente til en ny skøjtehal på Østerbro bliver realiseret.

- Der var en del interesserede folk, som var begej-stret for vores setup, og den her aften får os slet ikke til at give op. Omvendt kan jeg heller ikke sige, at Capitals starter op til næste sæson eller i morgen. Men idéen lever, siger Marc Okraszewski.

Lions på plads i Ørestaden Dansk ishockey kan glæde sig over en nyhed, der

er historisk. For det er ikke hver dag, at en ny klub stiftes i dansk ishockey. Og slet ikke en ny klub, der skal spille i en splinterny hal.

Men Copenhagen Lions er klar, og det er planen, at holdet skal spille i den nye hal i Ørestaden, der bygges i sammenhæng med den kommende Co-penhagen Arena. Det skriver Lions Facebook-side. Det skal altså understreges, at Lions er en ganske ”almindelig” ishockeyklub, og at der umiddelbart ikke er planer om noget ligaeventyr i den ”store” Copenhagen Arena.

Mogens Friborg og Jørgen Jensen fra Copenhagen Lions arbejdsgruppe - har været til byggemøde om den nye skøjtehal og til foreningsmøde i Køben-havns Kommune med henblik på stiftelsen af Co-penhagen Lions.

Allerede i den kommende sæson - før hallen står færdig - satser Copenhagen Lions på at være med i 2. division øst, og klubben satser også som den før-ste i Danmark på at stifte et Sledgehockey-mand-skab, der skal træne sammen med Malmös ditto.

Capitals og Lions er kørende

Af: Michael Søvsø

Tasken skal nok blive pakket, men den dybt seriøse del af Michelle Foldagers karriere er nedprioriteret til fordel for uddannelse.

45Faceoff - 13 Hockey - Danmark

Næste sæson kommer vi i slutspillet

Optimismen er stigende hos Gladsaxe Ishockeys legendariske supporter, Tommy Edvardsen, der trods bundplacering har noget positivt at tage med til næste sæson

Vi skal næsten omkring ham igen, Gladsaxes su-perfan Tommy Edvardsen, der har fulgt klubben og holdet siden 60’erne. Han er på lægterne til hver eneste hjemmekamp i Gladsaxe og gør sig ofte den ulejlighed at tage med til udekampene. Så Edvard-sen er om nogen manden, der kan sætte Gladsaxe-sæsonen i historisk og nutidigt perspektiv. Endnu engang er det blevet til en bundplacering i 1. division, men forbedringerne er trods alt til at til at spore i forhold til sidste sæson, hvor Gladsaxe tabte samtlige 32 kampe.

- Jeg er efterhånden vant til, at min sommerferie begynder et sted mellem 12. og 15. februar. Sådan cirka. Jeg havde håbet, det skulle være senere i år, for vi har efter min mening haft en startopstilling med potentiale til slutspillet, siger Tommy Edvard-sen til FACEOFF på falderebet af sæsonen i 1. di-vision.

- Jeg må sige, at Henrik Klinkvort og den øvrige le-delse virkelig har gjort et godt stykke arbejde med

at få genopbygget holdet og truppen efter den sid-ste og forfærdelige sæson. Hvorfor det så ikke er gået særlig godt? Min teori er, at vi måske har haft to høvdinge omkring holdet.

- Jørgen Kryger som træner og Olaf Eller som sportschef. Olaf kan jo ikke holde fingrene fra ma-skinrummet og er også endt nede i boksen. Uden at jeg har set dem i direkte konflikt, så kunne jeg forestille mig, at det har givet lidt problemer, ana-lyserer Tommy Edvardsen.

Mange skader - Det skal også siges, at vi har døjet med rigtig mange mandskabsproblemer, specielt på backplad-serne. Danske backer hænger ikke på træerne, og vi har for eksempel haft en mand som Emil Bigler ude i store dele af sæsonen, fordi han er blevet far.

- En Kasper Knudsen har haft store problemer med skulderen, og en mand som Kasper Tim Larsen har brugt meget tid på arbejdet. Det skal ikke lyde som tudefjæs, men vi har altså haft problemer, siger Tommy Edvardsen, der også påpeger, at en poten-tiel profil som Mads Marker har haft vanskeligere ved at ramme målet end tidligere i karrieren.

- Men heldigvis har vi haft mange flere spillere at tære på end sidste sæson, og jeg ser virkelig opti-mistisk på næste sæson. Daniel Høhl går virkelig forrest, og har haft et fremragende samarbejde med Morten Lee, som skifter til Hvidovre for at spille slutspil. Forhåbentlig kommer han tilbage igen ef-ter sommerferien, siger Edvardsen.

- Målmandsspillet har virkelig været fremragende. Både Kim Petersen og Daniel Eberhardt har gjort det godt. Det siger meget om en mand som Kim Petersen, at han i en kamp, hvor vi manglede backer, bare selv tog en plads på blå linje. Han gjorde det i øvrigt fremragende, og er et bevis på en mand, der virkelig VIL hjælpe klubben, siger Tommy Edvardsen. t

Han fremhæver Gladsaxes sejr i Scandlines Cup i Rostock som sæsonens højdepunkt. Her vandt Gladsaxe foran 2000 tilskuere over det lokale hold fra den tyske Oberliga, Rostock Piranhas. Et retur-opgør er allerede aftalt i den kommende sæson, hvor Tommy Edvardsen naturligvis håber på en lidt senere sommerferiestart. Håbet om et slutspil er al-lerede begyndt at spire igen.

Succesfuld KSF-camp i vinterferien

”Kan vi ikke spille lidt mere, far. Jeg elsker at spille hockey.” Sådan lød det blandt andre fra 7-årige August, da Danmarks ældste ishockeyklub, KSF, holdt vinterferiecamp for de yngste årgange.

Det var Marc Okraszewski og hans dygtige team, der stod for træningen, og de sportslige aktiviteter på og udenfor isen. I år havde KSF’s vinterfe-rie-camp fokus på spilforståelse og kampsituationer.

35 unge spillere var tilmeldt campen fordelt på børn fra U9 og op til U15 fra flere klubber i københavnsområdet.

Fra KSF’erne lyder det, at samtlige dage bød på godt kammeratskab og godt humør. Dagene var strukturerede begyndende med opvarmning på is, derefter træning på is, kamp på is og så en omgang off ice-træning om eftermiddagen.

Og som det fremgår af øverste linje herover, var de unge knægte altså stadig sultne efter ishockey efter den omgang. Spilleglæde var der nok af, og KSF arbejder – trods mange års svære vilkår – stadig hårdt for at skabe den kommende generation af københavnske ishockeyspillere.

Af: Michael Søvsø

Af: Michael Søvsø

Masser af glæde og glade unger ved KSF’s vintercamp. Traditionsklubben lever endnu.

46 Faceoff - 13Hockey - Danmark

IK Aarhus er for alvor onlineNoget tyder på, at miljøet omkring IK Aarhus’ elitehold bliver mere og mere profes-sionelt. Ikke mindst via en fin og velopdateret hjemmeside

Eliteholdet i Aarhus, IK Aarhus, har for første gang i klubbens historie, fået en stærkt professionel og velopdateret hjemmeside. Et godt skridt på vejen væk fra det lidt støvede og svage image, som elitei-shockey i den jyske hovedstad desværre stadig har i manges bevidsthed. Specielt i Aarhus.

Heldigvis er der små tegn på, at ”Byens Hold”, som århusianerne kalder sig selv, er på vej fremad. Semifinalepladsen i fjor var en af dem, og meldin-gen om, at klubben nu satser på salgsområdet og langsigtet på en ligaplads i 2017, er en anden.

Et tredje godt tegn er altså IK Aarhus’ egen nyheds-tjeneste, som bliver leveret af Peter Grummesgaard Lindegren. Han er manden, der så glimrende op-

daterer med kampreferater, optakter og andre hi-storier på 1. Divisionsholdets hjemmeside.

Samme mand er også kommentator på de livekam-pe, der bliver udsendt fra Aarhus Skøjtehal, som bliver sendt på kanalen SPS TV, som vi tidligere har omtalt her i FACEOFF.

Fortsætter næste sæson - IK Aarhus-manager Søren Thrane erkendte, at førsteholdet havde brug for en ordentlig hjemme-side og lidt mere omtale, og han spurgte mig, om jeg ville i gang med nyhedstjenesten. Planen er, at det fortsætter i den kommende sæson, siger Peter Grummesgaard Lindegren.

- Det er en fed tjans med masser af nærkontakt til spil-lerne og glimrende at have med på sit cv. Forhåbentlig kan det være med til at løfte sporten i Aarhus, siger han.

Selv er Peter Grummesgaard Lindegren – som de fleste aarhusianere – AGF-fan, og han erkender blankt, at det kan være vanskeligt at få aarhusia-nerne til at komme i skøjtehallen. Ishockeyen har først fanget hans interesse de senere år.

- Konkurrencen er hård, og klubben har ikke man-ge penge til at gøre sig synlige. Stiftstidende skriver knapt en notits om kampene, og jeg selv har en del venner, jeg har inviteret med op i skøjtehallen. Nu er der gået et par år, og de er ikke kommet endnu.

- Forhåbentlig bliver det bedre, og der er kommet lidt mere opmærksomhed efter de nye ligaplaner blev annonceret. Slutspillet i sidste sæson trak også flere tilskuere end normalt. Når først folk er kom-met i hallen og bliver bidt af ishockey, kommer de igen, siger Peter Grummesgaard Lindegren.

Af: Michael Søvsø

Måljæger Linke vil have revanche

Gentoftes Mads Linke har spillet en su-persæson, har det godt i klubben og er klar til at tage revanche for sidste sæ-sons finalenederlag i 1. division

Gentofte Stars har spillet et flot grundspil og i skri-vende stund har en spiller markeret sig mere end andre på topscorerlisten. Mads Linke – med en enkelt ligasæson i Rungsted i porteføljen – topper pointligaen og har kædekammeraterne Luis Blak Olsen og Jonas Veiby som et par af de fremme-ste jægere i kampen om førstepladsen. Så det vil ingenlunde være for meget af det gode at kalde trioen for 1. divisions absolut farligste kæde.

- Jeg er typen, der plejer at skulle spille mig i form i løbet af en sæson, men i år har det kørt lige fra sommerferien. Det hjælper selvfølgelig, at mine kædekammerater scorer på de pasninger, jeg får lagt, siger Mads Linke.

- Generelt har vi under Karsten (Arvidsen) også lagt lidt mere arbejde i træningen i den her sæson. Niveauet har været højere og vores office-træning hyppigere. Jeg er sikker på, at vi er oppe på ligani-

veau, og vi træner måske endda mere end et hold som Rungsted, siger Mads Linke.

Stars er naturlig favorit - sådan er det altid – til at vinde det kommende slutspil i 1. division, men det bliver ikke nemt, spår Mads Linke, der ser et større antal potentielle titelbejlere end i tidligere sæso-ner.

Flere spændende hold - I sidste sæson var det nok mest Herning og Rungsted vi skulle slås med, men i år er der altså også hold som Aalborg og Odense, der ser rigtig spændende ud. Vi er virkelig re-vanchesultne (Gentofte tabte sidste sæsons finale mod Rungsted), og sørger vi bare for at vinde vores hjemmekampe i slutspillet, ender vi som Danmarksmester, lyder det fra 1. divisions-topscoreren.

Og hvad med hans mening om et fremti-digt Gentofte-hold i ligaen?

- Det ville være superfedt at komme op i ligaen, men det vil ikke være noget krav for mit vedkommende for at blive i Gentofte. Det kunne være sjovt, men omvendt er det ikke noget, jeg lige står og savner helt vildt, siger han.

- Der er jo også aspekter som økonomi i det, og selv om vi arbejder virkelig seriøst i Gentof-

te, så er det måske også lidt mere acceptabelt end i ligaen at melde afbud til træning, hvis tingene overhovedet ikke hænger sammen, siger Mads Lin-ke, der glæder sig til slutspillet – og i øvrigt tidlige-re har spillet med i ligaen. Dengang for Rungsted.

- Vi har ret mange tilskuere til hjemmekampene, og et af de bedste lysshow herhjemme. Sidste sæson havde vi over 1000 mennesker inde til finalerne mod Rungsted. Det er da ret flot af en 1. divisions-

klub. Det kører godt i Gentofte, lyder det fra topscoreren.

Af: Michael Søvsø Foto: Jan Korsgaard

TISSOT LUXURY AUTOMATIC. POWERMATIC 80 MOVEMENT WITH80 HOURS OF POWER RESERVE AND 316L STAINLESS STEEL CASE.INNOVATORS BY TRADITION.

TISSOT.CH