n De såkaldte vismænds rapport om økonomien i Danmark foreslår, ”at der investeres offentlige midler i projekter, der kan skaffe dan-ske arbejdspladser og sætte skub i samfundsøkonomien”.

Men ved folketingets debat om rapportens forslag fastslog statsminister Helle Thorning, at der ikke vil blive foretaget lempelser, men at der fortsat skal føres en stram økonomisk politik over for befolkningen. Vi skal vente på opsvinget sagde hun. Med det henviser hun til det, hun kal-der regeringens vækstpakke, der nedsatte selskabsskatten.

Men alt tyder på at vi kom-mer til at vente længe, ja at vi ’venter på Godot’...

Fyrer 300En af de store koncerner, der

nyder godt af den sænkede selskabsskat, er Lego. Der er ingen krise, tværtimod har de år efter år haft et historisk stort og stigende overskud. I 2012 på 5,6 milliarder kroner – efter skat + en årsløn på be-skedne 2 milliarder til ejerne, der i forvejen har en kæmpe personlig formue.

Alligevel påstår virksomhe-den, at de desværre ikke kan undgå at afskedige medar-bejdere. 300 er fyret, mens koncernen i stedet investerer i udlandet.

Følger EUNår statsministeren ikke ønsker at lempe den stramme finanspolitik og investere i sikre arbejdspladser, er det på bagrund af løftet til EU om at følge Europlus-pagtens fejlslagne økonomiske politik.

Organ for Kommunistisk Parti i DanmarkNr. 6–7

Juni–juli 2013

Ingen nye arbejdspladser

Det er ganske enkelt uansvar-ligt overfor befolkningen.

Stil kravÅrets rekordoverskud i Lego-koncernen kunne snildt betale de arbejdsløses understøttelse i en årrække. Men der stilles ikke krav til de forkælede virksomheder om at finan-siere den udgift, de pålægger samfundet. Det er på høje

tid, at fokus på alle mulige og umulige krav til arbejds-løse skifter over til krav til de virksomheder, der svigter det samfund som fodrer dem.

EU skulderklapMen lige netop en sådan asocial holdning fra erhvervs-livets store, og en politik, der beskytter og forkæler de rigeste, får nu skulderklap fra

EU-kommissionen. EU-kom-missionen roser dukselandet Danmark for sine mange nedskæringsreformer og skat-telettelser til de rigeste.

Så mens regeringen venter på et opsving, venter dan-skerne på den næste nedskæ-ring, og de der har mulighed for det, sparer sammen til at kunne klare mosten.

–bfc

Skal vente på opsvinget, mens både virksomhedernes overskud og arbejdsløsheden stiger

n De offentligt ansatte udsæt-tes i disse tider for mange uhyrligheder. Det er konse-kvenserne af det liberalistiske EU-krav om store budget-nedskæringer inden for den offentlige sektor, der nu viser sig med så udemokratiske ini-tiativer, at de færreste havde forventet en sådan udvikling.

Efter lovdiktatet mod lærernes overenskomstmæssige ret-tigheder og familielægernes aftaleret, begynder de enkelte institutioner ude i kommuner-ne nu også at blæse på indgå-ede aftaler og rettigheder.

Opsagt personaleI et plejehjem i Vesthimmer-

land kommune blev aften- og natholdet overraskende indkaldt til personalemøde, hvor de fik at vide, at de bliver fyret. De fik samtidig at vide,

at de vil kunne blive genansat efter udløbet af deres over-enskomstsikrede opsigelses-periode, men til helt andre arbejdsvilkår.

”Tilbud””Tilbuddet” lød på, at en even-tuel genansættelse vil betyde andre arbejdstider og fjer-nelse af visse tillæg. Derud-over ”tilbud” om at prøve de nye arbejdsvilkår i en måned, hvorefter man var i sin gode ret til at sige op.

Opsigelsesvarslet, som de ansatte har optjent gennem en årrækkes ansættelse er væk. I bedste mafiastil er det et ”tilbud, der ikke er til at afslå”. Der varsler tilstande, der burde være et påstået demokrati uværdigt.

–bec

Der hygges på plejehjemmet

Fyrer og genansætter til forringede arbejdsforhold

Groft misbrug

Endnu et italiensk firma løber med stor ordre på metroen i København. Skulle det mon gavne beskæftigelsen i Danmark?

Side 2 Nr. 6-7 – 2013

22. årgang

Organ for Kommunistisk Parti i DanmarkFrederikssundsvej 822400 København NV

Telefon 38 88 28 33Bankkonto: 5322 0311328

www.kommunisterne.dkE-mail: kpid@kommunisterne.dk

Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen.

Redaktion:Frederikssundsvej 822400 København NV

Telefon 38 16 28 33

www.kommunisterne.dkE-mail: kommunist@kommunisterne.dk

ISSN 0906-544X12 numre årligt.

Abonnement:Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr.Løssalg 10,- kr.

Redigering af juni-juli-num me ret er afsluttet 29. maj. Afleveret til Post Danmark: 3. juni

Deadline kommende numre:August – 22. juliSeptember – 19. august

Kommende numreafleveres til Post Danmark:August – 31. juliSeptember – 28. august

Sats: Karen HedegaardTryk: Kailow Graphic

ModerniseringerneDet har været forberedt længe – begrebet ”modernisering” af den offentlige sektor. Staten har sågar nedsat en moder-niseringsstyrelse. Befolkningen har oplevet ”moderniserin-gen” som nedskæringer på nedskæringer, meget langt fra de moderne behov. Men at ord misbruges for at forvirre be-greberne, er vi ikke uvant med. At ordet reform, forbedrin-ger, er forbedringer for kapitalen, har vi opdaget for længst.

SkolereformDet rystede de fleste, at regeringen fremlagde en skole-reform, der uden forudgående forhandling ville sætte læ-rer nes overenskomstmæssige rettigheder ud af kraft. At arbejdsgiverparten kunne læne sig tilbage og undlade at forhandle med lærerforbundet, lå i papirerne. Ligeså den efterfølgende lockout og det forudsigelige regeringsindgreb. Nu gør forskellige politikere sig så kloge på, hvordan børn og unge skal undervises, og det ender som et sædvanligt po-litisk kludetæppe. Tilbage står, at lærerne skal arbejde mere, at det er de lokale skoleledere, der skal forhandle sig tilrette på de enkelte skoler, og at forbundets kollektive forhand-lingsret, og dermed lærernes kollektive sikkerhed, er væk.

LægereformMan har travlt med moderniseringen. Hurtigt blev model-len genbrugt. Nu over for de praktiserende læger. Rege-ringsforslag fremlægges til en ”sundhedsreform”, hvor lægerne skal bruge mindre tid pr. patient, overtage mere af lægevagtens arbejde og kompensere for de mange ned lag te skadestuer og dertil minimere antallet af indlæggelser og speciallægehenvisninger. Såkaldte opblødninger i krav til antal hjemmebesøg ændrer ikke på det væsentligste i kon-flikten, nemlig at de praktiserende lægers organisation skal sættes ud af spillet. Politikerne bestemmer og ønsker ikke forhandlingsløsninger mere. At ministeren så forsøger at smøre den af på regionerne er uærligt. Det er ikke regio-nerne, der forhandler, det er et udvalg, som finansministe-riet ikke alene er medlem af, men oven i købet har vetoret i!

KollektivitetsreformForhandlingsmodellen er i gang med at blive henrettet, og det af en socialdemokratisk ledet regering. Man skal være ualmindeligt tykhovedet, hvis man ikke kan se det, uanset hvad det kaldes, og hvor moderne det er. Både Amster-dam- og Lissabontraktaten lagde op til at slagte fagbevæ-gelsens indflydelse på arbejdsmarkedet. Med henrettelsen af forhandlingsmodellen henrettes også kollektivitetens styrke. Dermed svækkes den kollektive sikkerhed og de kollektive rettigheder. Nu er det ikke mere lidt efter lidt, men hurtigere og hurtigere, vi ser konsekvenserne af ac-cepten i fagbevægelsen af at indskrive EU-direktivet om individuelle arbejdskontrakter i de kollektive overenskom-ster for en del år siden.

EU som bagmandSom en forløber for overenskomstforhandlingerne næste år på det private arbejdsmarked må den offentlige sektor lægge ryg til de EU-besluttede moderniseringer. I de nyere pagter som Finanspagten og Europluspagten udpensles det. For Danmark betyder det, at der skal spares 12 milliar-der på det offentlige budget, og det efter at der allerede er nedlagt 30.000 arbejdspladser indenfor det offentlige. Årets overenskomstresultat for det offentlige område måtte også leve op til Europluspagtens retningslinjer om ”at sikre at løn overenskomsterne i den offentlige sektor understøt-ter bestræbelserne vedrørende konkurrenceevnen i den private sektor under hensyntagen til signaleffekten af løn-ningerne i den offentlige sektor”…

Der er al mulig grund til solidaritet og brug af resterne af kollektivets styrke.

Lægernes tur

Af Lilli Rodeck

n Efter at lærerne fik dikteret en overenskomst, politisk skabt af politikerne, er det ble-vet de praktiserende lægers tur. Systemet med privat prak-tiserende læger blev indført med Folkeforsikringsloven af 20. maj 1933. Det var en del af K.K. Steinckes socialreform, som skulle sikre alle adgang til at komme til læge i tilfælde af sygdom. Sygekassen, som systemet blev kaldt, var en tvungen forsikringsordning, som ophørte 1973, hvor be-taling til sundhedssystemet overgik til at blive en del af skatte betalingen.

Lægernes laboratoriumI den tid, Sygekassen eksi-sterede, blev der opbygget et velfungerende og rost labora-torium af lægerne i Køben-havn. Laboratoriet blev startet i 1922 og har gennem årene sikret hurtige og præcise analyser til gavn for patienter og læger, indtil Københavns Kommune opsagde driftsover-enskomsten 1. januar 2013. Inden da havde laboratoriet modtaget anerkendelse for sin stabile kvalitet og sine lave omkostninger.

Københavns Kommune har nu overtaget ledelsen af

laboratoriet. Det har betydet en forringelse af servicen pga. utilstrækkelig kapacitet på sygehusene, som skulle over-tage visse af funktionerne. Det går især ud over lunge- og hjertesyge og allergikere m.fl.

PatientfjendtligtDenne konsekvens af over-tagelse af et system, drevet af praktiserende læger, lover ikke godt for fremtiden. Rege-ring og regioner ønsker nu at snøre de private lægers prak-siser ind i regler og bureau-krati til skade for patienterne. Selvom familielægesystemet ikke er optimalt, så er rege-ringens lovforslag ringere. At overdrage til privathospitaler at drive klinikker i yderom-råder og ghettoer er mere sindssygt end det nuværende system. Kravene om en rege-ringsbestemt åbningstid er direkte på kant med grund-loven, da vi taler om private virksomheder. Regeringens drøm om, at lægen altid skal kunne nås online eller på te-lefonen, er lige så urealistisk og patientfjendtlig som de krav, man yderligere ønsker at presse ned over lægerne, nemlig flere patienter på kortere tid, at sørge for, at så få som muligt visiteres videre, og at regionerne skal have adgang til journaloplysninger. Kravene dækker bl.a. over følgerne af de mange nedlæg-gelser af skadestuer.

Urovækkende alternativFamilielægen har funge-ret siden 1933, og de fleste patienter er glade for ord-ningen. Lægerne har pas-set den danske befolkning

fra vugge til grav, og tilliden mellem patienter og læge er grundstenen, som systemet bygger på. Men ved at opsige overenskomsten og derefter indføre et regeringsindgreb er regionerne og Regeringen ved at nedlægge det eneste område i sundhedssystemet, som fungerer til patienternes tilfredshed. Alternativet er ikke tillidsvækkende. Hvis lægerne afleverer deres ”ydernumre” og dermed nedlægger lægekonsultatio-nerne, vil Danmark ende med et primært sundhedssystem, hvor patienter kommer til en ny læge fra gang til gang. Det er sådan, sygehusene lige nu fungerer, og det går ikke så godt, som ministeren giver udtryk for.

NedskæringstogtRegeringen vil gerne opbygge et bedre primært sundheds-system, siger ministeren. Men den vil gøre det ved at styre og kontrollere lægernes praksis helt ned i deltaljen. Efter at have spillet overkloge på lærernes arbejde er de nu overkloge på lægernes. De mange smukke ord dækker også her over regeringens og EU’s beslutninger om nedskæringer i de sektorer, som befolkningen med størst glæde betaler skat til.

Skal vores sundhedssystem ændres, bør det gøres på en helt anden måde. Men da regeringen hylder det private initiativ, sker det nok ikke. Og hvis ambitionen skulle være at detailkontrollere i private virksomheder, kunne de da starte med de multinationale firmaer, som ikke betaler skat.

Fungerer det? Så skal det ændres!

Leder

Nr. 6-7 – 2013 Side 3

Af Betty Frydensbjerg CarlssonKommunistisk Parti i Danmark

n Når man er vant til kindkys og store smil på de bonede gulve i det lukkede politiker-miljø, er det selvfølgelig svært at blive mødt med protest og foragt. Det måtte ledende po-litikere fra regeringspartierne jo opleve, da de mødte folket på de store 1. maj-møder i år. Det kunne umuligt komme bag på dem. Meningsmålin-gerne har længe talt deres klare sprog!

Det var derfor uskønt at se deres offentlige klynkeri, hvor en spindoktor eller de selv havde fundet på at puste protesterne op til angreb på den ytringsfrihed, politikerne nyder godt af fra morgen til aften i de dertil indrettede me-dier. 1. maj er arbejdernes dag for ytringsfrihed, og den kom til udtryk på deres majmøder. Helt tragikomisk blev det, da en rød tomat og en vandpistol blev erklæret for terrorvåben med arrestation til følge.

Arrogancen Den efterfølgende arrogance fra såvel statsministeren som gruppeformandens side fø-jede spot til skade. Det var da pænt af Sass Larsen at sige, at det var kommunisterne, der protesterede, men så mange er vi nu heller ikke.

Værre var det med stats-ministeren, der ”ikke gider høre mere om dagpenge-problemerne”. Det kom hun nu til, og hårdt pres-set har regeringen måttet fremlægge et forslag, der

udsætter katastrofen for de arbejdsløse, der fra 1. juli står til at miste arbejdsløsheds-understøttelsen. Om de tu-sinder, der mistede den fra 1. januar i år, tages med i udsæt-telsen, står ikke klart. Heller ikke hvad det er for besparel-ser, der finansierer den. Hvad der imidlertid står klart er, at understøttelsen både bliver forringet og differentieret. Om udgifter som f.eks. husleje/boligafgift bliver tilsvarende lavere, er nok tvivlsomt.

Konkurrér på lønnenDe evigt utaknemmelige pengegavemodtagere i Dansk Arbejdsgiverforening kom straks på banen med kritik af, at regeringen overhovedet vil reagere på den truende kon-kurs for titusinder af familier. Hjælp mod konkurs skal da forbeholdes finanskapitalen, synes de at mene. De arbejds-løse skal bare lære at tage imod arbejde til lønninger, der sættes efter de helt anderle-des prisniveauer i de lande, som de stakkels arbejdsgivere er nødt til at importere ar-bejdskraft fra. Vi skal se at få lært at konkurrere på lønnen og arbejdsforholdene. Det er det, som arbejdskraftens ”frie” bevægelighed og konkurren-ceevnen handler om. Ja tak, det er opfattet! Hvem er ideal-konkurrenterne? Arbejderne i Bangladesh?

Fra i- til ulandDansk Industri etablerede 59.000 nye arbejdspladser i 2011. Der er endnu ikke tal fra 2012. Arbejdspladserne blev bare etableret i udlandet, og det skulle ligne industrien dårligt, hvis ikke det større overskud, resultatet af den lavere selskabsskat, bliver investeret på samme måde.

I Sverige, det tidligere så stolte stålindustriland, er stålværkerne nu nedlagt, og jernmalmen eksporteres til forarbejdning i billige lande. Sådan som man tidligere gjor-de med ulandene – tog deres råstoffer til en billig pris, og udviklede industrierne i egne lande. Aldrig før har arbejder-nes internationale solidaritet været mere påkrævet. De fremvoksende fagforeninger i

udviklingslandene har meget at lære, også af de fejl og svag-heder, der har præget vores egne landes fagforeninger, som ikke har kunnet forhin-dre vores nuværende tragiske situation på arbejdsmarkedet med mange arbejdsløse.

NedskæringsdiktaterEn ikke uvigtig del af disse erfaringer er, at fagbevægel-sen er blevet faldet i ryggen af de partier, den selv har dannet til at tage sig af arbejdernes sociale og politiske krav. Skandalen med den politiske lokumsaftale om at undlade at forhandle, så lockoute, for til sidst lovgivningsmæssigt at diktere ringere arbejdsforhold for lærerne, er – ja – et lære-

stykke. Den erfaring, lærerne har høstet i denne kamp, er dog guld værd og kan blive dyr for magthaverne.

Alligevel farer man frem med samme taktik igen, nu mod familielægerne, og alt tyder på, at denne adfærd vil fortsætte mod fag efter fag. I modsætning til regeringen er kommunisterne modstan-der af privatisering inden for den offentlige, skattebetalte sektor. Men det er ikke just en afprivatiseringsreform, regeringen har gang i. Efter at den har nedlagt en række lokale skadestuer, besværlig-gjort benyttelsen af den tidli-gere vagtlægeordning, fjernet tilskud til forebyggende for-anstaltninger, og med planer

for lukning af lokale offent-lige sygehuse, fremstår dens ultimative krav til de praktise-rende læger som forringelser for patienterne.

AdvarselI dette raid er Udkantsdan-mark pludselig kommet i fokus. Men lige så selvfølge-ligt, som der skal sikres læger i Udkantsdanmark, skal der også sikres skoler, børneinsti-tutioner og kollektiv transport. Nedlæggelser af sidstnævnte har imidlertid ikke fået nogen af regeringens ministre til at hidse sig op. De indstuderede alvorsansigter minder om ad-varslen i det gamle ordsprog – let omskrevet: Sådan klynkede de ræve for de gæs.

Der er megen falsk tale som indpakning for store nedskæringsraids

Iscenesat klynkeri

Side 4 Nr. 6-7 – 2013

nyt FRA ARbejdsmARkedet Redigeret af Martin Jensen

Statsansatte snydtEn håndfuld statsansatte håndværkere har vundet over Moderniseringsstyrelsen i en sag om manglende pension. Sagen er principiel, siger Blik- og Rørarbejderforbundet. Og det kan blive en dyr affære for staten.

Et stort antal statsansatte kan se frem til at få ekstra penge sat ind på deres pen-sionsopsparing, fordi de er blevet snydt af staten i årevis.

En lang række personer ansat i staten kan se frem til at få mellem 40.000 og 50.000 kr. ekstra til pensionsopspa-ringen plus en fremadrettet ekstra pension på mellem 8.000 og 9.000 kr. årligt.

I 3F er man glad for dom-men, da man mener, det vil få betydning for mange stats-ansatte.

”Det er en fin dom, fordi den vil danne præcedens –

også inden for det kommunale og regionale område,” siger forhandlingssekretær Hanne Gram.

To kandidaterNår 3F’s kongres afholdes i Aalborg i september, skal de delegerede tage stilling til to kandidater til formandspo-sten. Den ene er forbunds-formand Poul Erik Skov Christensen. Den anden er formanden for 3F’s Transport-gruppe, Jan Villadsen.

Det er første gang siden 1995, at Poul Erik Skov Chri-stensen får en modkandidat. I 1995 vandt han selv en kamp-afstemning mod daværende industrigruppeformand Willy Strube.

FrikontingentHvis du mister dagpengene i første halvår af 2013, får du en håndsrækning. I et halvt

år – eller indtil du kommer i arbejde – slipper du for at betale kontingent til Teknisk Landsforbund. Et almindeligt kontingent til TL er på 348 kr. om måneden.

Om ordningen skal fortsæt-te, skal TL’s hovedbestyrelse tage stilling til på et senere tidspunkt.

Dagpengeløsning hasterI en pressemeddelelse fra FOA slås det fast, at lappe-løsningerne ikke har skabt holdbare løsninger.

”Akutaftaler, akutjob og de særlige uddannelsesordnin-ger har ikke løst problemer-ne. Nu må regeringen lytte til fagbevægelsen,” mener forbundsformand Dennis Kristensen.

FOA peger på to ting: en forkortelse af genoptjenings-retten – gerne efter den

svenske model med 13 ugers arbejde – og på optjening af dagpengeretten ved arbejde i rotationsordninger og løntil-skudsjob.

”Men en yderligere for-kortelse af dagpengeperio- den vil være at hælde salt i såret. Politikerne må nu se i øjnene, at de sender menne-sker, der for længst har bevist deres tilknytning til arbejds-markedet, på kontanthjælp eller stiller dem helt uden forsørgelse,” siger Dennis Kristensen.

Om mindre end to måneder stiger antallet af mennesker, der rammes af regeringens urokkelighed, når de midler-tidige lappeløsninger udløber. Nu må regeringen, og resten af Christiansborg, droppe den stædige holdning og begynde at lytte, mener FOA.

Børn og pædagoger snydtBørnene fik ikke de ekstra pædagoger, som regeringen havde afsat 500 millioner til. Kun halvdelen af pengene er brugt til at højne kvaliteten i daginstitutioner.

”De 500 millioner kroner skal gå til at løfte kvaliteten i dagtilbud, i altovervejende grad i form af et løft i norme-ringerne,” sagde Christine Antorini, børne- og under-visningsminister, i november 2012.

Men kun en tredjedel af kommunerne har fulgt regeringens hensigt. Næsten en tredjedel har slet ikke brugt pengene til børnene, eller også har de sideløbende gennemført nedskæringer, der har ophævet effekten af de tilførte midler. Resten har gennemført forbedringer for mindre beløb.

Faglig konference om vandrende arbejdskraft

n Fagligt Verdens Forbund, WFTU, har i maj måned af-holdt konference i Bryssel om den økonomiske immigration med overskriften: Vi kræver fuld social sikring, arbejder-rettigheder og værdige løn-forhold. Fra Danmark deltog 3F i Ålborg. KOMMUNIST har talt med Emil Olsen fra 3F Ålborg, der deltog.

– Konferencen noterer sig med stor bekymring, at vandrende arbejdere er blandt de mest sårbare mennesker. De er den del af arbejderklas-sen, der er mindst beskyttet. De kommer ofte til værtslan-dene og udfører de såkaldte “Dirty jobs”, altså de beskidte, nedværdigende og farlige jobs. De bliver groft udnyttet og er jævnligt genstand for misbrug og diskriminerende behandling.

Situationen er blevet værre i konsekvens af globalise-ringen og liberaliseringen af handelen. For eksempel har den stigende konkurrence for

små og mellemstore virksom-heder, dereguleringen og ’fleksibiliseringen’ af beskæf-tigelsen, med den øgede vægt på omkostningsbesparende foranstaltninger, underentre-priser, og i særdeleshed ar-bejdskraftens frie bevægelig-hed, gjort det muligt for den slags økonomisk immigration. Vores udenlandske kolleger lever under slavelignende tilstande, beretter Emil.

Arbejdspladser i bundenHvem er disse vandrende ar-bejdere?

– I en lang række lande har disse foranstaltninger udvidet antallet af arbejdspladser i bunden af skalaen for ansæt-telsesforhold. At komme ud af en sådan situation for en vandrende arbejder ser ud til at blive stadig mere vanskelig.

Vandrende arbejdere har ofte gode og lange uddannel-ser, men alligevel er den gene-relle holdning i værtslandene det modsatte. Der investeres

kraftigt i deres immigration. Immigranterne er klar til at acceptere ufaglært arbejde i værtslandet, i håb om at deres arbejde vil hjælpe dem til en bedre situation – som des-værre ikke sker.

På toppen af utilbørlige forhold og grov udnyttelse på arbejdspladsen, står vand-rende arbejdere også overfor diskrimination på arbejdsmar-kedet. Det viser sig, at 30 pro-cent af dem, der har reageret på jobannoncer, aldrig fik et tilbud om en samtale, fordi de-res navne var forbundet med en anden etnisk gruppe.

Fordoblet immigrationHvor stort er problemet?

– Den Internationale or-ganisation for immigration (IOM) og FN anslår, at den samlede befolkning, der bor midlertidigt eller permanent uden for deres oprindelses-land, er 180 millioner men-nesker. Det er mere end en fordobling i løbet af det sidste

årti, og det forventes at ville stige yderligere.

Problemet med den økono-miske immigration er, at det åbner op for den højrepoliti-ske udvikling, som nedskæ-ringsregeringerne rundt om i verden er skyld i, og som også socialdemokraterne og deres forbundsfæller stemmer for.

Voksende fascisme– Mange økonomiske im-migranter må leve i skjul for de stærkt stigende fascistiske grupper, der dagligt angriber folk med en anden etnisk baggrund. Og netop på dette punkt skal alarm-klokkerne ringe, for denne tendens er stærkt stigende. Som det gik under 1930’ernes store krise, skydes skylden for den økonomiske elendighed, der

rammer landende i disse år, nu også over på udlændinge-ne. Det er et kæmpe problem for hele arbejderklassen, for det er tilsyneladende nemt at hoppe med på den limpind.

Men den virkelige sandhed er jo, at det er det kapitalisti-ske udbyttersystem, der for det første er skyld i den øko-nomiske ruin vi rammes af, og for det andet også er skyld i at folk må vandre for at søge efter et job og et bedre liv.

Derfor er det spørgsmål vi skal stille i arbejderklassen og i fagbevægelsen: Hvorfor sker den økonomiske immigration med alle dens elendigheder? Svaret er enkelt: Det sker alene på grund af jagten på profit og kapitalisme. Det er det, der er problemet, slutter Emil Olsen. –bo

Vores udenlandske kolleger lever under slavelignende tilstande

Hvorfor sker den økonomiske immigration med alle dens elendigheder?

Nr. 6-7 – 2013 Side 5

ØkOnOmI Af Bo Møller

nyt FRA ARbejdsmARkedet Redigeret af Martin Jensen

”Kommunerne kan jo nå at leve op til aftalen endnu. Og det synes vi da, at regeringen skal få kommunerne til. De må krone for krone dokumen-tere, hvad pengene er brugt til, især dem, der ikke har brugt dem på flere pædago-ger,” siger BUPL’s formand, Henning Pedersen.

Fleksjobbere svinebindesOrdentlige levevilkår og et rummeligt arbejdsmarked for mennesker med begrænset arbejdsevne. Det var formålet med den reform af fleksjob-ordningen, som regeringen vedtog i sommer sammen med Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

Men de mennesker, re-formen handler om, oplever på ingen måde de positive effekter. Tværtimod viser en undersøgelse blandt 1.158 fleksjobbere, at 73 procent

personligt føler sig negativt ramt.

”Det er desværre helt galt. Jeg er rigtig ked af at få ret. Det er de konsekven-ser, Enhedslisten har sagt, at reformen vil have: økonomisk utryghed, følelsen af at være stavnsbundet,” siger Enheds-listens socialordfører, Finn Sørensen.

427 personer har uddybet deres svar. Her går reformens betydning for deres økonomi, arbejdsliv og fremtidsmulighe-der igen. Et svar fra undersø-gelsen illustrerer, hvad mange frygter i lyset af de ændringer, som trådte i kraft med fleks-jobreformen: ”Hvis jeg mister mit job eller ønsker at skifte til et andet, vil lønnedgangen blive så stor i resten af mit liv, at vi må sælge vores hus eller gå på tvangsauktion.”

Tillidsfolk fyresMere end 300 tillidsrepræ-sentanter i børnehaver og på plejehjem fik sidste år en fyreseddel. Arbejdsgiverne opfatter de tillidsvalgte som en stopklods for deres ledel-sesret, og derfor vil presset på de tillidsvalgte vokse de kommende år, mener flere forskere. FOA-formand Den-nis Kristensen mener, at KL løber fra grundlæggende principper i den danske model. KL afviser beskyldnin-gerne.

Tillidsrepræsentanterne er et truet folkefærd på mange skoler, plejehjem, børneha-ver og sygehuse. I årtier har tillidsrepræsentanter ellers kunnet slå i bordet og sige nej til arbejdsgiveren, hvis han stillede urimelige krav. Dengang var tillidsrepræsen-tanten særligt beskyttet mod afskedigelse.

ProfitpakkenRegeringens stærkt opreklamerede ’Vækstplan DK’ er stort set uden vækstindhold.

Ifølge regeringen skaffer planen ca. 150.000 nye arbejdsplad-ser frem mod 2020. Men broderparten – 80.000 arbejdspladser – vil kun komme, fordi regeringen forventer, at konjunkturerne generelt bliver bedre. Regeringens plan har altså intet med disse 80.000 arbejdspladser at gøre. Om der i øvrigt kommer et så stort konjunkturopsving og dermed en afslutning på den økono-miske krise inden 2020, er dog yderst tvivlsomt. Regnestykket bygger nemlig på, at væksten i den samlede produktion, brutto-nationalproduktet eller BNP, skal være oppe på gennemsnitligt 2 pct. om året frem til 2020, men indtil nu har regeringen måttet nedjustere deres skøn over væksten i 2013, og det samme vil formentlig ske de næste år. I år bliver væksten nok kun på højst 0,5 pct., så der er lang vej til de 2 pct.

Selve vækstplanen vil, skønner finansministeren, kun skaffe 11.500 jobs i 2020, så det er jo langtfra imponerende, når der nu er 209.000 arbejdsløse.

De sidste nye job, som planen omtaler, er job, der forventes at blive skabt på baggrund af ’reformer’, der allerede er aftalt eller trådt i kraft. Bl.a. skulle ’reformen’ af efterlønnen give en masse arbejdspladser, men det vil helt sikkert komme til at knibe! Nok betyder aflivningen af efterlønnen et øget arbejdsudbud, men det giver ikke arbejdspladser.

Problemet med planen er, at den bygger på et forfejlet borger-ligt økonomisk grundsynspunkt om, at bare arbejdsudbuddet øges og virksomhederne sikres større overskud, så sætter det gang i økonomien. Hermed ser planen helt bort fra den kends-gerning, at virksomhederne allerede har større overskud end tidligere – overskud, der ikke bliver investeret i arbejdspladser og produktion, men går til opsparing og en forsødelse af livet for virksomhedsejerne. En bedre betegnelse for ’vækstpakken’ er derfor profitpakken!

Ikke nok med at regeringen vil dele ud af statskassen til de private virksomheder og velstillede borgere – der skal samtidig skæres i de offentlige udgifter. Det statslige forbrug skal sættes ned bl.a. ved at forringe uddannelsesstøtten og kontanthjælpen. Kommunerne og regionerne skal holdes i en meget stram snor. Det giver serviceforringelser for borgerne, når f.eks. antallet af pædagoger i daginstitutionerne med garanti igen skal sættes ned i forhold til børnetallet, og når der skæres yderligere i hjem-mehjælpen.

På skoleområdet er det især lærerne, der skal betale regnin-gen gennem øget arbejdstid. Men også pædagogerne vil blive ramt, hvis folkeskolereformen betyder nedskæringer i skolefri-tidsordningerne.

På sundhedsområdet ønsker finansministeren, at de prak-tiserende læger skal arbejde mere for færre penge, hvilket meget forståeligt har bragt lægerne på barrikaderne. Lægernes modpart i de afbrudte forhandlinger er i øvrigt ikke regionerne. Modparten er Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Dette nævn er ikke nedsat af regionerne, men af finansministe-riet. Der indgår selvfølgelig repræsentanter for regionerne, men også fra kommunerne. Men hertil kommer, at der indgår en repræsentant fra Indenrigsministeriet og en repræsentant fra Fi-nansministeriet, og Finansministeriets repræsentant har en ikke uvæsentlig vetoret i RLTN. Så reelt er lægernes modpart staten i form af den blå finansminister Corydons folk.

Først var det lærerne, der skulle underkastes nedskæringer og forringelser styret af finansministeren. Nu er det lægerne, og senere vil de offentligt ansatte over en bred kam blive ramt.

Til efteråret holdes valg til kommuner og regioner. Det er her meget vigtigt at få valgt kandidater, der ikke bare blindt vil følge finansministerens benhårde styring: tværtimod skal kandidaterne stå i forreste række, når befolkningen stiller krav om bedre økonomiske forhold i kommunerne og regionerne og til et øget lokalt selvstyre befriet for de stramme statslige diktater.

Vikarer stavnsbindes og sælges

n Arbejdsløsheden, den hal-verede dagpengeperiode og timeopsparingskravene har betydet, at tusinder af arbej-dere har set sig nødsaget til at søge arbejde som løsarbejder gennem et vikarbureau. Håbet er naturligvis at det vil føre til fast arbejde.

Men uden at blive oriente-ret af vikarbureauet, har disse konstrueret en klausul, der sikrer dem tusinder af kroner, hvis virksomhederne vil fast-ansætte vikaren.

MenneskehandelVikarbureauet indgår aftale med den pågældende virk-somhed, der bruger vikaren, om at arbejderen koster et vist antal tusinde kroner, hvis virksomheden ønsker at give arbejderen fast arbejde. Bu-reauet scorer pengene.

Ifølge vikarbureauernes brancheforening svarer den samlede beskæftigelse hos bureauerne til 17.600 fuldtids-stillinger. Ikke overraskende

har Dansk Arbejdsgiverfor-ening intet at udsætte på jobklausuler.

Ukendt handelsprisLO og FTF mener, at det er forkasteligt, at arbejderne i vikarbureauerne ikke kender prisen på dem, og har nu ind-bragt sagen for Arbejdsretten, for at få rettens ord for, at de har ret til at kende prisen på deres hoved.

Samtidig har de to hoved-organisationer meddelt, at de søger at få ændret loven. Ifølge gældende lov har vikar-bureauerne ret til at opkræve ”et rimeligt beløb” hvis en virksomhed ansætter en af bureauernes vikarer. Hvis beløbet er ”urimeligt højt” kan

aftalen annulleres, og vikaren ansættes.

Omgående forbudJobklausulloven udsprang af en konkret sag i Sø- og Han-delsretten, hvor arbejderne var omfattet af en klausul uden at ane det. Men det var ikke noget imponerende lovgivningsarbejde. Man kopierede bare reglerne om konkurrenceklausuler. Men en konkurrenceklausul indgås mellem en arbejdskøber og en arbejder. Jobklausulerne derimod indgås mellem en arbejdskøber og en tredje-part, men har altså virkning for arbejderen. Derfor må minimum være, at vikaren kender vilkårene i klausulen, herunder beløbet.

Kommunisterne mener, at det er dybt udemokratisk, at en virksomhed sådan kan handle en arbejder som en slave eller en hest. En ny lov må derfor omgående forbyde denne form for forretning. bro

Vikarbureauer scorer masser af penge med slavelignende klausuler

Side 6 Nr. 6-7 – 2013

Det nytter at protestereAf Hjørdis Nielsen

n Forsvarets planer om at bygge en øvesal til Livgardens Musikkorps ved Rosenborg Slot er skudt i sænk, efter at Københavns Kommune har modtaget over 400 indsigelser mod projektet fra beboere, foreninger og organisationer i Indre By, hvor langt hoved-parten afviste projektet.

Livgarden, hvis kaserne ligger i forbindelse med Rosenborg slot, ønskede at opføre en større bygning ved eksercerpladsen. Bygningen skulle indeholde øvesal/kon-certsal for Livgardens Musik-korps med et amfiteater ind i Kongens Have.

Forsvarets planer var langt fremskredne med næsten færdige arkitekttegninger og

dispensation fra frednings-bestemmelserne fra Køben-havns Kommune på trods af, at byggeriet gjorde krav på frirum i Kongens Have inden for fortidsminde-beskyttelses-linien. Byggeriet ville komme til at koste omkring 39 mill.kr. Heraf ville A.P. Møllers Fond skænke 24 mill.kr. øremærket til bygningen på dette histori-ske sted.

Med alle disse bindinger havde Borgerrepræsenta-tionen udsendt et forslag til lokalplan for Livgardens kaserne. Beboerne i Indre By stillede krav om, at processen måtte gå om, da de også var utilfredse med, at der ikke var etableret høring, før planerne lå færdige på tegnebrættet.

Det, der skulle være ført igennem så diskret som mu-

ligt, gav et kæmpe ramaskrig i den københavnske befolk-ning og i særdeleshed Indre Bys. To borgermøder vendte tommelfingeren nedad og medvirkede til de mange ind-sigelser.

Kommunistisk Parti i Indre by sendte også en indsigelse mod projektet, hvor de på-pegede den groteske måde det kommunale demokrati er forvaltet på og den tilsidesæt-telse af borgernes indflydelse på deres by og bydel, som Københavns kommune må stå til ansvar overfor.

Sammen med befolknin-gen i Indre By kan vi glæde os over, at kommunen for en gangs skyld har lyttet til befolkningens indsigelser. Det er ikke hverdagskost i København.

Kommunerne gnider kolde hænder varme n Siden 2009 er ”mængden af kolde hænder i kommunerne faldet med 5,3 procent, så der i dag er 15,4 ledere og admini-strative medarbejdere i kom-munerne pr. 1.000 indbygge-re,” udbasunerede en selvfed Kommunernes Landsforening via KL.DK i april.

Det ”selvfede” ligger i be-mærkningen ”kolde hænder”. Ledende kommunalpoliti-kere og forvaltningschefer har ikke haft det godt med, at der i årevis især er talt om afhugning af ”varme hænder” i form af omfattende nedskæ-ring i antallet af ansatte inden for især omsorg, sundhed, rengøring, daginstitutioner og folkeskoler.

Skulle nogen endnu være i tvivl om, at det er en god udvikling, præsenteres en ekspertudtalelse i Altinget: ”Når det er lykkedes kommu-nerne at klare sig med færre administrative medarbejdere, skyldes det i nogen grad in-novation og ny teknologi,”

påpeger professor Eva Sø-rensen, Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

For en sikkerheds skyld tilføjer hun: ”Men man kan også godt være nervøs for, om en del af forklaringen også er, at opgaveløsningen er blevet ringere”, siger hun.

Flere årsagerChefkonsulent i KL’s økono-miske sekretariat, Lars Ecke-roth, er herefter på banen med beroligelse i forhold til professorens forbehold og erklærer sig tilfreds med, at det er lykkedes kommunerne at spare på de administrative medarbejdere.

”Man har lavet smartere løsninger med for eksempel digital selvbetjening og digital post, og mange kommuner har i de senere år implemen-teret bedre it-systemer, der også kan føre til mere effek-tive arbejdsgange. Admini-strative fællesskaber på tværs

af institutioner og centrale indkøbsordninger har også bidraget til de administrative effektiviseringer”, siger Lars Eckeroth til Altinget.

Et undrende byrådsmed-lem kontakter KL.DK og spørger, hvorfor der ikke er nogen tal for overflytning af kommunalt ansatte til UDK (Udbetaling Danmark)

Hvorefter Lars Eckeroth et par uger efter – grundet en mindre smart it-postgang i KL – blandt andet svarer:

”Det er vanskeligt at op-gøre præcist, hvor mange medarbejdere der er over-draget fra de enkelte kom-muner til UDK i de tilgæn-gelige statistikker. Den fulde effekt slår imidlertid først igennem i tallene fra marts på grund af den trinvise overdra-gelse. I tallene for december skønner vi, at der er over-ført ca. 400 årsværk, mens yderligere mindst 500 følger i marts.”

Lars Eckeroth gør der-

udover opmærksom på, at ”metoden bag det nye nøg-letal er oprindeligt udviklet i et tæt samarbejde mellem en række kommuner, og har blandt andet haft til formål at gøre det mere synligt, at den kommunale administration består af mange forskellige typer af opgaver, der ikke altid kan karakteriseres som ‘kolde hænder’”.

I maj er KL på igen banen og efterlyser et større fokus på manglende statslige ef-fektiviseringer fordi staten i samme periode har øget sit personale med mere end 5.000 fuldtids-ansatte, hvor kommunerne skar hvad der svarer til 25.000 fuldtids per-soner.

I øvrigt medførte oprettel-sen af Jobcentrene at kommu-nerne i 2009 fik overdraget ca. 1.300 administrative årsværk fra staten. –alni

Hver femte folke-skole lukket på to årEn presset kommunal økonomi og faldende elevtal har de senere år ført til, at børn over hele landet har fået længere til den nærmeste skole. Alene de sidste to år er den skæbne overgået 284 folkeskoler.

Det viser en ny opgø-relse analyse- og forsk-ningsinstituttet KORA har udarbejdet i forbindelse med evalueringen af kom-munalreformen.

Tager vi perioden fra 2004 til 2012 har knap 500 skoler enten slukket lyset for sidste gang eller måt-tet fusionere med andre skoler. Omkring halvde-len er ‘rene’ skoleluknin-ger. Den anden halvdel er enten fysisk eller ledelsesmæssigt er lagt sammen med andre.

I samme ni års periode er der åbnet 127 nye folkeskoler, oplyser Kom-munen.

Nr. 6-7 – 2013 Side 7

Ja- og nejbarometer Der er fremgang for tilslutning til EU i Norge, som nu opnår den højeste tilslutning siden maj 2011 – der er 20 %, der vil i EU. Men samtidig er der 69 %, der synes, at det er ganske udmærket, at Norge ikke er kommet med i ”rottereden”. Til gengæld opleves der i EU-landenes befolkninger en øget utilfredshed med den førte politik i EU. Ifølge EU’s eget barometer over borgenes opfattelse af EU er 72 % af spanierne utilfredse. I England er tallet 69 %, og selv i Tyskland, der har stor indflydelse på EU’s førte politik, er utilfreds-heden på 59 %. Samme undersøgelse viser også, at det er befolk-ningernes opfattelse, at EU undergraver de nationale demokratier.

Billigrejser 2Som nævnt i sidste nummer er en norsk fagforening gået til retten med anklager mod Ryanair for slavelignende kontrakter og brud på national lovgivning. Det er ikke kun i Norge, Ryanair bruger disse metoder. I Frankrig er anklagemyndigheden nu klar til en sag. Igen har Ryanair ansat folk på irske kontrakter med tilsidesæt-telse af national lovgivning. Ud over direkte ulovlig ansættelse af bl.a. piloter og kabinepersonale har Ryanair forhindret oprettelse af et bedriftsudvalg og forhindret valg af fagforeningsrepræsentan-ter. Dette er et brud på den franske arbejdsmiljølovgivning. Den franske anklagemyndighed har en god sag, da et andet flyselskab, EasyJet, tidligere er blevet dømt i en lignende sag med en bøde på 1,4 millioner Euro som resultat.

FN om EU’s nedskæringspolitik FN har haft en udsending i Grækenland for at kigge på virkninger-ne af EU’s nedskæringspolitik. De konventioner, Grækenland har forpligtet sig til angående det økonomiske, sociale og kulturelle, bliver overtrådt. De menneskerettigheder, Grækenland har skre-vet under på, er direkte truet af de alt for hårde foranstaltninger, der er påført af Trojkaen (EU, Centralbanken og IMF). Sundheds-systemet er utilstrækkeligt, og det sociale system gælder kun for nogle dele af befolkningen, mens det afføder stor fattigdom blandt andre og store dele af den græske befolkning. Privatiseringen af almene sektorer som vand, energi og sanitet giver FNs udsending Cephas Lumina grund til stor bekymring. Han udtaler: ”Udviklin-gen kan ikke være bæredygtig, hvis menneskerettighederne ikke bliver taget tilstrækkeligt i betragtning. Det er en afgørende for-udsætning at sikre, at alle dele af samfundet deltager i beslutnin-gerne, og at bekæmpelse af uligheden i samfundet skærpes. Der mangler respekt og beskyttelse af alle menneskerettigheder.”

Italien: Europas forenede StaterItalien har fået ny regering, og selvom den er utilfreds med den økonomiske nedskæringspolitik inden for EU, er en politisk union i form af Europas forenede stater målet. Den nye premierminister Enrico Letta fra centrum-venstre partiet “Demokratisk Parti” er af den opfattelse, at EU’s befolkning skal lære at forstå, at det er nødvendigt atafgive suverænitet (læs: selvstændighed). Under en rundrejse til øvrige statsledere vil han argumentere for en politisk union. Hos visse statsledere vil der dog være problemer, da det er Enrico Letta’s opfattelse, at ”Italien vil dø af EU’s nedskæringspoli-tik, og at vækstpolitikken ikke længere kan vente.” Der er opbak-ning fra den franske regerings side, men Tysklands Merkel, der på baggrund af ”Working Poor”-politikken sidder på den økonomiske pengepung, er af den opfattelse, at der først skal skabes orden i ”husholdningen”. Merkel er dog også af den opfattelse, at det er nødvendigt med en politisk union, hvis det er pengene, der kom-mer til at bestemme.

Ud AF eU Ved EU-udvalget

EU økonomisk bankerot

n EU’s politiske og demo-kratiske bankerot er ikke af nyere dato, men i ”Euro-paportalen” kan man læse, at bankerotten nu også er økonomisk. Budgettet for 2012 er totalt overskredet, og de budgetterede penge for 2013 er brugt, så EU ikke kan betale sine regninger. Der mangler ca. 95 milliar-der kroner.

Kriselån til EUEU-kommissionen kræver nu, at medlemslandene beta-ler det drønende underskud, så EU kan betale sine regnin-ger fra 2012. Men den går da ikke. EU’s medlemslande må jo ikke have mere underskud

på deres budgetter, så hvis regningerne skal betales, må EU vel ud på lånemarkedet ligesom de medlemslande, der har overskredet deres budgetter med det EU-tillad-te. Mon ikke EU selv kan be-de om et kriselån, og så bede Trojkaen (IMF, Centralban-ken og EU) om at diktere de nødvendige nedskæringer, fyringer og lønnedgange i EU-bureaukratiet, ligesom de gør til andre, der har brug for kriselån?

Smæk låget iFor et år siden donerede Danmark 40 milliarder kroner til IMF, som fonden så skulle give i kriselån til

EU-lande som f.eks. Græken-land. De mange penge har kostet danske lønmodtagere, arbejdsløse, pensionister og unge under uddannelse dyrt i nedskæringsreformer.

For at det ikke skal være løgn, har betingelserne for at modtage lånet også været, at det pågældende land skulle vedtage nedskæringer over for de samme i deres land. Sådanne ”gaver” vil vi ikke være med til, og da slet ikke til EU, hvis centrale politik fører EU-landenes arbejder-befolkning dybere og dybere ud i krise. Det er på høje tid at komme ud af dette sel-skabs økonomiske, politiske og demokratiske uføre. bfc

Nu må ”EU-trojkaen” tage fat på selve EU

Glæd dig til K-Festival 2013Lørdag-søndag den 17. og 18. august i Nørrebroparken.

Lørdag kl. 14-23 – Søndag kl. 12-17

Du finder K-Festival i Nørrebroparken mellem Hørsholmgade og Hellebækgade

Side 8 Nr. 6-7 – 2013

Liberalisme og perspektivløs kapitalismekritik

Artikelserien er oversat og redi-geret af Arne Cheller, som også er forfatter til et efterord.

n Det er en naturlig konse-kvens af den globale kapita-listiske økonomis kriser, at der i disse år er et opsving i interessen for marxistiske løsninger, men også interesse for andre anti-kapitalistiske og kommunistiske strømninger. Ikke kun blandt intellektuelle eller akademikere, men også i den almene offentlighed. Anti-kapitalistiske protest-bevægelser dukker op i vari-erende grad, og skaber øget protest-aktivitet og modstand i befolkningerne i mange lande. Det er en naturlig følge af den belastning, den globale kapitalistiske krise lægger på folks levestandard i de ramte lande.

Ideologiske fejlgrebNår det gælder studier af marxismen, er det store pro-blem, at der næsten udeluk-kende lægges vægt på politisk økonomi. Det vil sige, at studiet stort set starter ud fra Marx’ sidste værk Kapitalen, mens han tidligere arbejder af filosofisk karakter ignoreres.

Selv om forståelsen af Marx’ studier af den politiske økonomi, såvel som forstå-elsen af de generelle love i den kapitalistiske økonomi er en hjørnesten, er det util-strækkeligt for at forstå den marxistiske filosofi og dens nøgletræk: dialektikken og den materialistiske forståelse af menneskehedens historie. Den manglende indsigt i den historiske materialisme er årsag til forskellige fejlagtige tolkninger af marxisme, kom-munisme og revolutionær ak-tivitet i almindelighed. Det er ikke mærkeligt, når marxisti-ske og kommunistiske studier

først og fremmest finder sted blandt professorer og tænkere af den liberale skole.

Faktum er, at denne mod-stand mod det materialistiske historiebegreb er kilden til mange ideologiske fejlgreb både hos liberale anti-kapita-listiske og anti-imperialistiske intellektuelle, og hos dem, der erklærer sig som marxister. Derfor rejser det behovet for en kritisk analyse.

Sociale bevægelserDet primære mål for denne artikelserie er at bringe de afgørende særtræk ved marxismen og den videnska-belige socialisme tilbage i den politiske diskussion ud fra en praktisk revolutionær anti-kapitalistisk aktivitet. Af denne grund er første del af dette arbejde om liberalisme og kapitalismekritik en kort introduktion til forståelse af marxismens teori.

Uden at forstå lovene for menneskehedens historiske udvikling, uden at forstå hvad grundlaget for det borgerlige samfund er, hvad kapitalisme drejer sig om, og hvad dette samfunds plads er i sammen-hæng med den historiske udvikling af økonomiske systemer i de menneskelige samfund – uden denne histo-riske erkendelse, har sociale bevægelser ikke nogen revo-lutionær brod.

Sådanne bevægelser må først og fremmest tage et kritisk standpunkt til sig selv og erkende det faktum, at de ideer de står for, ikke er uaf-hængige ideer, men ideer som de selv har fundet på, samt ideologiske refleksioner af de modsætninger, som findes i den globale kapitalistiske økonomi.

Kritikken er primært rettet mod segmenter af anti-ka-pitalistiske aktiviteter, som opererer inden for den her-skende ideologiske liberale optik, d.v.s. at grundlaget for bevægelserne er liberalisme og individualitet. Naturligvis er disse bevægelser opstået i de mest udviklede liberale dele af verden, nemlig USA og Vesteuropa. Lad os tage

nogle eksempler. Først mas-sebevægelserne ”Occupy Wall Street” og ”Real Democracy Now”. Disse bevægelser er blevet inspireret af kapitalis-mens modsætninger. Men de er politisk impotente, fordi de mangler klasseforståelse.

Radikale liberaleDet betyder, at når ovennævn-te bevægelsers protest er rettet mod kapitalismen som system, har de taget grund-læggende fejl af forståelsen af betydningen af ejendomsfor-holdene i produktions måden. At fejlen er så karakteristisk for den liberale forestilling om samfundet, er bevist gennem den store betydning, som disse bevægelser bliver tildelt af liberale ”radikale” som f.eks. Slavoj Zizek.

Lad os også inkludere andre personer som synes at have givet deres liv for at bekæmpe kapitalismen. David Harvey, professor i økonomi, har gjort et hæderligt arbejde ved at undervise i marxisme på universiteter i USA. Han har anvendt den marxistiske politiske økonomi i forsøget på at forklare den kapita-listiske krise. Selv om det afgjort er noget, som vi må byde velkommen og opmun-tre, reducerer David Harvey argumenterne til en debat om ”hvilket økonomisk system kapitalistisk eller socialistisk, der er bedst for menneskehe-den”.

Men den revolutionære ide bliver ikke levedygtig, når man udelukkende beskæfti-ger sig med Marx’ politiske økonomi. Kapitalismen og socialismen er ikke abstrakte systemer, som man kan vælge fra hylderne i butikkerne, men historisk bestemte sy-stemer, som kun kan forstås i en dialektisk sammenhæng. Kapitalismen ophævede feudalismen og kapitalismen vil blive ophævet af socialis-men og det kan ikke gøres på anden måde end ved skærpet klassekamp og revolutioner.

Anarkisme og anden ikke revolutionær teoriEn anden velkendt person i

kampen mod kapitalismen og imperialismen er Noam Chomsky. Hans definition på sig selv er, at han er anarkist, og denne definition retfær-diggør hans manglende evne til at forstå principperne for materialistisk filosofi, nemlig at økonomien er basis for samfundet som helhed. Det fører ham til, at imperialisme kun er noget, som drejer sig om USA, NATO og Vesteuro-pa, eftersom det økonomiske kapitalistiske grundlagbasis for imperialismen ikke eksi-sterer for ham. På den måde lades imperialistisk politik ud-ført af lande som Kina, Japan, Brasilien, Indien osv ude af betragtning. Det andet aspekt ved Noam Chomsky er hans forestilling om, at der ikke var socialisme i Sovjetunionen og at arbejderne var slaver, der var i statens vold. For ham er det reelle socialistiske samfund, et samfund hvor arbejderklassen har kontrol over produktionsmidlerne, og ifølge anarkisten Chom-sky var Sovjetunionen det modsatte.

Den manglende forståelse af ”kontrollen over produk-tionsmidlerne” skyldes en dyb misforståelse af de økonomi-ske love. Disse spekulationer er altid ens, uanset om de kommer fra anarkister, social-demokrater, liberale eller ”de-mokrater”, og deres formål er at bagvaske den tidligere socialistiske konstruktion i Sovjetunionen.

Brugen af ”ismer”Ordet ”totalitarisme” bru-ges til at definere, hvad det

liberale samfund mener er ”mangel på demokrati”, ”undertrykkelse af befolk-ningen” og ”umyndiggørelse af individets frihed”. Måden ”demokraterne” reagerer på overfor socialistiske samfund er karakteriseret ved, at de ikke er i øjenhøjde med den materialistiske filosofi. De er produkter af det kapitalistiske økonomiske system.

Sådanne liberale forestil-linger og symptomer gen-nemsyrer et stort antal anti-kapitalister og til og med selverklærede kommunister – hvis hovedformål er at lægge socialismens samfund for had. Det betyder ikke, at man ikke skal være kritisk overfor de tidligere socialistiske lande. Tværtimod.

KOMMUNIST bringer i dette og kommende numre en artikelserie om liberalisme og kapita-lismekritik, skrevet af den litauiske kommunist Vytuatas Liuautas.

Nr. 6-7 – 2013 Side 9

Liberalisme og perspektivløs kapitalismekritik

Men den historiske kon-sekvens af Sovjetunionen og andre socialistiske landes nederlag var en katastrofe for arbejderklassen.

En af de prominente advo-kater for overnævnte ideer er Slavoj Zizek – helten for mange liberale anti-kapitali-ster. Det må nævnes, at denne slovenske filosof er blevet den ledende ”radikale” anti-kapita-listiske figur overalt på kloden med et større antal tilhængere og fans.

Zizek fører sig frem som advokat for den kommunisti-ske ide.

Den historiske materialismeFormålet med denne artikel er en kort kritik af dagens glo-

balt dominerende liberalisme, en ideologi med særligt stær-ke rødder i den mest udvik-lede del af kloden. Udgangs-punktet for denne kritik er den materialistiske forståelse af historien som hjørnestenen i marxismen og den videnska-belige socialisme.

I ”Filosofiens elendighed” bemærker Marx, at hvert princip eller hver værdi har sit eget århundrede som sin historiske eksistens. Autoritet eller tillid var dominerede i det 11.–12. århundrede, mens individualisme er en af hoved-pælene i liberalismen. Den dukkede op i det 18. århund-

rede og den har bestået frem til vore dage.

Spørgsmålet er, hvad der er årsag til denne udvikling, og hvad der er grundlaget for tankerne, bevidstheden og forståelsen af virkeligheden i de forskellige samfund. Det genspejles i følgende citat fra Marx og Engels værk ”Den Tyske ideologi”, som er en kritik af tysk ideologi på deres tid. ”Vi går ud fra de virkelige, virksomme mennesker og skildrer ud fra deres virkelige livsproces også udviklingen af denne livsproces’ ideologiske reflekser og ekkoer.

Også tågebillederne i menneskenes hjerner er nødvendige essenser af deres materielle livsproces, som kan konstateres empirisk og er knyttet til materielle forudsætninger. Moralen, religionen, metafysikken og anden ideologi og de dertil svarende bevidsthedsformer bevarer herved ikke længere deres skær af selvstændig-hed. De har ingen historie, de har ingen udvikling; men menneskene, som udvikler deres materielle produktion og deres materielle samkvem, ænder sammen med denne deres virkelighed også deres tænkning og produkterne af deres tænkning. Ikke bevidst-heden bestemmer livet, men livet bestemmer bevidsthe-den”.

Det sociale menneskeMennesket er en del af na-turen, og for at overleve og eksistere må mennesket have et samkvem med naturen. Fra naturen tager mennesket de

nødvendige objekter for sin eksistens sammen med alle andre medlemmer af sam-fundet. Alle medlemmerne af samfundet deltager på den ene eller anden måde i denne proces som sociale væsener.

Totaliteten af dette sam-kvem er produktionsmåden – det økonomiske system, som konstant udfolder og udvikler sig i sammenhæng med den materielle produktion. Side om side med udviklingen af det økonomiske system/pro-duktionsmåden i samfundet ændres dermed bevidstheden hos samfundets medlem-mer – deres verdenssyn og ideologi.

Menneskets intellektuelle verden er dets forhold til det økonomiske system, som det eksisterer i. Her finder vi forklaringen på det faktum, at det var i det 18. århundrede, at den liberale doktrin dukke-de op og værdsatte individua-liteten så meget, at den i dag er rodfæstet i vort samfund.

Liberalismens ideologiI sit arbejde om den politiske økonomi ”Bidrag til kritik-ken af den politiske økonomi” siger Marx: ”Det var ikke før det 18. århundrede, at det bor-gerlige samfunds forskellige former for social struktur ses af individet som ene og alene et middel for sine private gøremål.”

Grundlaget for liberalis-mens ideologi og for disse illusioner i vor epoke er den kapitalistiske materielle produktionsmåde baseret på privat ejendom og lønarbejde (eller lønslaveri), som blev til i det vestlige Europa i det 17.– 18. århundrede, og som i dag er spredt globalt.

Liberalismen og alle dens menneskabte ideer og vær-dier, har primært været en hyldest til individualismen. Men det er illusioner, som er dominerende i epoken med det kapitalistiske økonomiske system.

MenneskerettighederEn central kategori i libera-lismen har været ”grundlæg-gende menneskerettigheder”.

I denne sammenhæng er det et faktum, at dobbeltstandar-der konstant bliver brugt, når det gælder virkelige brud på ”menneskerettighederne” ver-den over. ”Menneskerettighe-der” omfatter mange aspekter, som har at gøre med påstået naturlige og fundamentale rettigheder og frihed for alle individer, som skal beskyttes alene af den grund, at han el-ler hun er et menneske.

Ifølge definitionen på ”men-neskerettigheder” er en af nøglerettighederne gan-ske enkelt retten til at leve. Det er beskrevet på denne måde: ”Hvert menneske har iboende ret til liv. Denne ret skal beskyttes med lov. Ingen må vilkårligt blive frarøvet sit liv”. Kernen er, at dette leder os til, at intet menneske har ret til at tage livet fra et andet menneske. Subjektiviteten og ensidigheden i ”menne-skerettigheds” kategorien er åbenbar.

Hvis et individ eller en gruppe af individer lukkes in-de i et rum, og ikke forsynes med produkter fra naturen til at opretholde livet – såsom drikkevand og mad – vil det falde ind under definitionen krænkelse af ”menneskeret-tighederne”. På den anden side er fattigdom, sult og mangel på livsfornødenhe-der ikke at betragte som en krænkelse af ”menneskeret-tighederne”.

Indledningen til den uni-verselle erklæring om men-neskerettigheder fastslår ”… anerkendelse af den iboende værdighed og af de lige og umistelige rettigheder for alle medlemmer af menne-skefamilien er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden”. Alle sådanne erklæringer er abstrakte og har ingen værdi, eftersom de ikke forstår det faktum, at et menneske er en del af naturen og at det for at overleve, må tilfredsstille sine biologiske behov.

Anden del af artikelserien om liberalisme og perspektivløs ka-pitalismekritik bringes i KOM-MUNIST augustnummeret.

Billederne er fra aktions-grupperne Occupy Wall Street og Democracy Now.

Side 10 Nr. 6-7 – 2013

OprydningEfter en række sammenstød og næsten-sammenstød mellem rumskrot og dyre satellitter, der kredser om Jorden, er det ble-vet besluttet, at skal ryddes op i rummet.

Det store problem med den store mængde satellitter, der kredser om Jorden, er, at når de er udtjent, bliver mange af dem ved med at kredse om Jorden. Satellitterne, der farer af sted med mange tusinde kilometer i timen, bliver en stor fare for nye satellitter. Sådan et sammenstød skete næsten i 2012, da en gammel russisk satellit og NASA’s rumteleskop var på kollisi-onskurs. Ingeniørerne skyndte sig at styre teleskopet i en anden retning, og de to passerede hinanden i 200 meters afstand.

25. april 2013 blev der holdt en konference, hvor mere end 350 deltagere fra rumagenturer, industri, videnskab og regerin-ger deltog for at diskutere en fælles indsats mod den stigende mængde rumskrot.

MobilstrålingMobiltelefoner laver varme på samme måde som mikrobølge-ovne. Den tiltager kraftigt, når du holder mobilen mod hovedet. Bruger du håndfri, aftager effekten hurtigt med afstanden.

Denne varmeeffekt vurderes til at være muligt kræftfremkal-dende af WHO. Derfor har både europæiske og amerikanske myndigheder sat maksimalværdier for, hvor stor effekt mobil-antennerne må udstråle. Sendeeffekten fra telefonerne varierer. Er du langt fra basestationen, vil mobilen arbejde mere for at nå frem og dermed udøve en højere effekt på hjernen.

Forskerne har foretaget målinger på en kalvehjerne, da der er visse praktiske problemer med at foretage disse målinger på en menneskehjerne. Disse forsøg er vigtige for at forstå strålings-faren ved brug af mobiltelefoner.

Sydeuropæisk klimaVariationen mellem årstiderne udviskes, og i år 2100 kan vi i Skandinavien ende med at få et klima som det, de har i nutidens Sydfrankrig.

Mindre temperaturforskelle mellem de forskellige årstider i områderne mod nord kombineret med forlænget vækstsæson og øget plantevækst i nord har ført til, at der er blevet mindre sæsonmæssige forskelle mellem områderne i nord og områder-ne længere mod syd.

Norge, som vi kender det i dag, kan være i gang med at for-svinde. Det samme sker i Sibirien, Alaska og Nordcanada.

Vækstsæsonen i det sydlige Skandinavien er i flere områder steget med 30-40 dage siden 1980. Stigende temperatur og for-længet vækstsæson i nord påvirker væksten af vigtige græs-planter til dyr og fugle. Det fører til mere kratvækst i tundra- og bjergområder samt ændringer i trækmønstre for fugle og pat-tedyr.

Ikke ét fedtBrune fedtceller er eminente til at forbrænde fedt og sukker. Hidtil har man kun set dem hos spædbørn, men nu har danske forskere fundet dem i nakken hos voksne patienter.

Forskerne undersøger, om det er muligt at aktivere disse brune fedtceller hos voksne, så man måske kan finde en måde, hvorpå man medicinsk kan fremme vægttab.

I modsætning til almindelige hvide fedtceller forbruger de brune fedtceller store mængder fedt og sukker i stedet for at oplagre det.

Ved at isolere cellerne på en måde, så de kan bevare de-res egenskaber, kan man bruge dem som model. Derved kan man teste, hvordan man kan aktivere dem, så de bruger deres energi. Man ved for eksempel, at de aktiveres ved kulde – så signalerer hjernen til cellerne, som så begynder at skabe varme, og dermed forbrænder de fedt og sukker.

I praksis er det at blive kølet ned dog ikke så rar en måde at tabe sig på, så nu testes, hvordan de brune fedtceller reagerer på forskellige hormoner, der måske kan aktivere dem til at for-brænde energi.

FRA vIdenskAbens veRden Af Martin Jensen Skoleeleverne vil undervises via ITn ”Der bliver snakket for-færdelig meget om øget brug af IT i skolen, men hvor bliver handlingen af? Det er svært at sige, men vi elever kan i hvert fald konstatere, at vi stadig har 10–15 forskellige bøger at slæbe rundt på, at der stadig gøres større brug af kopiark end elektroniske lektier.” Det siger Vera Ro-senbeck, formand for Danske Skoleelever.

Og hun fortsætter: ”Det er egentlig underligt, at det skal være så stor en udfordring for skolesystemet at satse på IT, for eleverne kan jo godt.

Hvis vi ser på en helt al-mindelig 13-årig, bruger en dreng gennemsnitlig 88 minutter om dagen på com-puteren, og en pige bruger 39 minutter om dagen. Så eleverne kan jo godt. Den generation, vi elever er en del af, er IT-genera tionen. Vi kan alle sammen det helt basale inden for IT.”

”Udfordringen er, at de folk, der leder skolerne, sty-rer undervisningen, bestem-mer ændringerne på hele skoleområdet. Men prøv at tænke, hvis man holdt op med at snakke så forfærdeligt me-get om IT, og i stedet sendte en røvfuld lærere på nogle ba-sale kurser i IT, investerede i nye computere og frem for alt lod eleverne styre IT-brugen i klasselokalet,” slutter Vera Rosenbeck.

Kvote-2 ansøgere holder bedre fastDer er stor interesse for de uddannelser på Syddansk Uni-versitet, som gør brug af tests og interview i kvote 2-optaget. Ansøgere fra denne kvote har efterfølgende markant mindre frafald fra studierne end kvote 1-ansøgere.

Kvote 1-ansøgere kommer ind på kaktergennemsnittet, mens kvote-2 ansøgere på SDU skal indsende en motive-ret ansøgning og skal deltage i tests og interview.

Der er en klar tendens til, at de, der bliver optaget på denne måde, har mindre fra-fald på SDU. Der har været en stigning i ansøgertallet på 36 procent. Det betyder, at SDU’s mange kvote-2 ansøgere læg-ger vægt på tests og samtaler, og det motiverer dem til at blive hængende.

Erhvervsskoleelever skal bestå prøverEleverne på erhvervsskolerne skal fremover bestå folke-skolens afgangsprøve, mener arbejdsmarkedets parter.

Elektrikerlærlinge, frisør-elever og de øvrige elever på erhvervsskolerne skal både være fagligt kvalificerede og uddannelsesparate. Og det skal sikres ved, at eleverne kun kan blive optaget, hvis de har bestået folkeskolens afgangsprøve i matematik og dansk.

Sådan lyder det fra i en ny aftale mellem Dansk Arbejds-giverforening og LO.

Parterne er gået sammen med et ønske til regeringen om at gennemføre en reform, der skal løfte erhvervsud-dannelserne, og få dem til at fremstå som et attraktivt og reelt uddannelsestilbud.

Jeg vil gerne tegne abonnement på

n 1/1 år (275 kr.)

n 1/2 år (165 kr.)

n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år

n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark

Navn:

Adresse:

Postnr./by:

Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV E-mail: kommunist@kommunisterne.dk – Hjemmeside: www.kommunisterne.dk

IT-generationen står parat

Nr. 6-7 – 2013 Side 11

Af Arne Cheller

n Ovennævnte titel er første del af et trebinds værk, som forlaget Frydenlund har udgi-vet, skrevet af Curt Sørensen som indtil 2005 arbejdede på Århus Universitet med politisk teori og statskund-skab som sit fag. I årtier har han skrevet bøger og artikler med en marxistisk tilgang til emnerne.

Værket er en gennemgang af den socioøkonomiske udvikling i stats- og nations-opbygning op til vor tids mas-sepolitik. Han bringer to afgø-rende ting i spil: På den ene side en storslået og refleksiv diskussion om de samfunds-mæssige moderniseringsteo-rier, som tages under kærlig behandling, på den anden side en kritik af de teorier, der i sin grundforestilling taler om en uafbrudt ”fremskridtets vej”, at al historisk udvikling har haft som mål at ramme det liberale samfund og den liberale politik.

Det gøres særdeles kom-petent og med en marxistisk vinkel som kompas og burde være obligatorisk læsning for alle meningsdannere og borgerlige ideologier, med borgerlige er også taget højde for socialdemokrater.

Der er fire store fokuspunk-ter: Tyskland, Central- og Østeuropa, Rusland og Østrig-Ungarn. Igennem bogens analysekapitler veksles der mellem redegørelser for den historiske udvikling, diskus-sion af forskningslitteraturen omkring denne udvikling samt analyser af udviklingen, afsøgningen af årsagsfaktorer, vurdering af deres relative vigtighed med mere.

Særlig feudalismen og dens afvikling, liberalismens opmarch og de forskellige forhold i de europæiske lande, ikke mindst Øst- og Central-europa, hvor i hvert fald jeres anmelders kendskab ikke er særligt omfangsrigt eller dybtgående, beskrives og ana-lyseres. Vi kommer omkring slavernes indvandring til slaget ved Mohacs, forholdet

mellem slaver og magyarer, udviklingen af religiøse og kulturelle skel, forsøgene på statsopbygning, osmannernes rolle, som fører til Habsburg-imperiet, Habsburgernes opstigen, kampen mellem Habsburgernes centralisme og den ungarske bestræbelse på autonomi og frem til den nyere historie. I det hele taget giver bogen et velkomment bidrag til historien ved at ind-drage den halvdel af Europa, der ofte glemmes, nemlig Mellem- og særlig Østeuropa.

Curt Sørensen er yderst velbevandret i den enorme forskningslitteratur, han re-fererer og anvender. Han er som nævnt marxist, hvilken gør bogen endnu mere vigtig, da der ikke findes mange fag-historiske bøger på dansk, der har marxismen som basis, og bogen gør op med myten, at marxismen er evolutionistisk og deterministisk. I et kapitel på ca. 100 sider tages diskus-sionen om den revolutionære russiske bevægelse og dens

rolle i den moderne verden op.

Her skinner det igennem, at forfatteren kan sin Marx og forstår at anvende dennes teorier i sine analyser, ligesom Sørensen har øje for Rosa Luxemburgs ideer, og ikke mindst den engelske histori-ker Perry Andersons. Men i det hele taget er marxistisk forskning og analyse væsent-lig for forståelse af den aktu-elle kapitalistiske samfunds-form og dens permanente krise.

I afsnittet om Rusland giver bogen en analyse og diskus-sion af de sociale aktørers handlinger og forestillinger, og her lægges der ikke fingre imellem, højrefløjens politi-kere og teoretikere nævnes og beskrives som det de er, antidemokratiske, antisemi-tiske, imperialistiske, og om-vendt får vi indblik i de dybe og interessante diskussioner, som Marx og Engels og de russiske bolsjevikker, Lenin, Plehanov o.a. førte. De be-

handles med udgangspunkt i deres egne tekster, og herved forstår man langt bedre deres syn på historiens udvikling og deres samtid i modsætning til en række andre værker, hvor teksterne forklares og forvrides ud fra en borgerlig ideologi.

Bogen er første tredjedel af værket og viser, at Marx og marxistisk analyse stadig kan anvendes til forståelse af de samfund, der har været, og det kapitalistiske samfund vi lever i i dag.

Der skal fra anmelderens side lyde en stor tak til Curt Sørensen (tillykke med de 75 år) og forlaget for værket. Lad det blive startskuddet til, at den marxistiske analyse bliver mere fremtrædende i

den debat, der raser om kapi-talismen og dens muligheder i fremtiden, og at en sådan analyse vil nå frem til, at kapi-talismen og dens barbari skal fjernes og i stedet give plads til et socialistisk samfund. Det er den kamp, vi ser for øjnene af os, og som mange af os deltager i.

Curt Sørensen: Stat – Nation – Klasse. Forlaget Frydenlund. 1.079 s. 399 kr.

Kan også anbefales:Hans I. Kleven bind 1-3 Den herskende klasse. Forlaget NY DAG 1976Elias Canetti – bind 1-2 Masse og Magt. Forlaget Rævens Sorte Bibliotek 1992

Stat – nation – klasseUdviklingens veje frem mod moderne samfund og moderne politik

I valgkampen for to år siden var hovedparolen til ”Rødt”, at man ikke skulle angribe de rødgrønne. ”Rødt” fik 200.000 af LO til valgkampen i år.

Vi gratulerer. Efter systematisk at have arbejdet sig ind i og tilpasset sig den rødgrønne sti til Socialdemokratiet, var LOs støtte nok den sidste garanti for, at revolutionen nu er afskaffet her på gården.

Per Påbegyndt

Side 12 Nr. 6-7 – 2013

Kultur radikalismens musikAf John Poulsen

n Alle taler i dag om kultur-radikalismen, som om det var et begreb, der stammer helt tilbage fra 30’erne. I virkelig-heden blev det først introdu-ceret af den norske forfat-ter Sigurd Hoel i maj 1955 og senere fulgt op af Elias Bredsdorff. Kulturradikalis-men var kendetegnet ved at være frisindet og progressiv, ikke socialistisk, men med en social holdning. Der var ikke tale om en organisation, men om forskellige aktiviteter og organisationer, selvom mange især forbinder begrebet med organisationen ”Frisindet Kul-turkamp”, der blev etableret i 1935. Den organiserede både venstresocialdemokrater, radi-kale, kommunister og mange partiløse og udgav tidsskriftet ”Kulturkampen”, der især be-skæftigede sig med kampen mod reaktion og fascisme.

Der er skrevet en del om kulturradikalismen, og det nyeste skud på stammen er Michael Fjeldsøes bog ”Kulturradikalismens mu-sik”. Man skal ikke lade sig forskrække af titlen, for den handler ikke kun om musik, men sætter den ind i en større sammenhæng med, hvad der ellers skete omkring kultur-radikalismen, ikke mindst i

30’erne. Det er umuligt i en kort anmeldelse at komme ind på de mange emner, der tages op i bogen, men den begynder med at definere hvad kulturradikalisme er, hvem den omfatter, og hvad der opfattes som kulturradikal musik. Der gås tilbage i tiden for at forklare det moderne gennembruds betydning, ikke mindst på musikkens område. Påvirkningen kom især fra Tyskland, men det fik en brat afslutning i 1933, da al pro-gressiv og det meste moderne musik blev erklæret “entartet” (degenereret) af nazisterne.

Stor betydning for udvik-lingen af kulturradikalismen havde Mondegruppens For-søgsscene med afdelinger for teater, film og marionetteater, og en række personer herfra kom til at spille en væsentlig rolle i udviklingen af bl.a. DKP’s kulturliv, Revolutio-nært Teater og senere Rid-dersalen, hvor også musikken spillede en rolle.

Der gøres også en del ud af at fortælle om den række Brecht-forestillinger, der blev opført, og de reaktioner det udløste, ikke mindst i 1936, da Det kgl. Teater opførte ballet-ten ”De syv dødssynder”, hvor teatret ligefrem blev beskyldt for at være talerør for kom-munistiske ideer. Det hang

sammen med, at man tidligere havde opført en sovjetisk opera med musik af Sjostako-vitj og Nordahl Griegs stykke ”Vor ære og magt”. Det er al-drig blevet helt afklaret, hvad årsagen var til, at balletten blev taget af plakaten efter to opførelser, men nogle mener, at det skyldtes protester fra tysk side, hvad der dog ikke findes direkte beviser på.

Meget interessante og nye er afsnittene om arbejdet med at etablere en progressiv fol-kemusikskole og musikpæda-gogik, og om hvordan jazzen voksede frem og fik betyd-ning for kompositionen af en række jazzoratorier, som fik stor udbredelse, ikke mindst i skolerne.

Som et lille kuriosum fortælles der i slutningen af bogen om den musikskole, som komponisten Finn Høff-ding sammen med musikpæ-dagogen Ragnhild Nielsen stod for i Land og Folks Hus lige efter krigen. Høffding var aldrig medlem af DKP, men stod partiet nær, og hans 50 års fødselsdag blev fejret i Land og Folks hus i 1949, hvor der bl.a. blev opført dele af hans opera ”Pasteur”, som Otto Gelsted havde skrevet teksten til, og som havde pre-miere i 1938. Den skildrede fremskridtet og oplysnings-

tidens kamp mod reaktion og overtro, en rigtig kulturradi-kal opera.

Selv om der er tale om en doktorafhandling på over 600 sider, så er den skrevet i et sprog, som er alment forstå-eligt, hvis man ser bort fra enkelte afsnit, hvor der fore-taget en analyse af musikken, og som kræver en dybere

indsigt i emnet. Har man ikke råd til at købe bogen, kan den lånes på biblioteket, og orker man ikke at læse hele værket, kan man med udbytte vælge enkelte afsnit ud.

Michael Fjeldsøe: Kultur-radikalismens musik. Museum Tusculanums Forlag. 832 s. 498 kr.

Blomstermaleriets fornyerAf John Poulsen

n ”Tak fordi du har sørget for mine billeder til Fåborg Mu-seum. Du er meget samvittig-hedsfuld i dit standpunkt over for os fruentimmer.”

Sådan skrev maleren Anna Syberg (1870-1914) sarkastisk til sin bror, maleren Peter Hansen, i et brev fra 1910. År-sagen til denne bemærkning var, at Peter Hansen i forbin-delse med indkøbene til det nye museum for fynbomalerne i Fåborg i 1910 havde modsat sig indkøb af værker af kvinde-lige malere, og som der står i protokollen: ”Peter Hansen (var) desuden imod fru Sy-berg.” Det lykkedes ham dog ikke at holde hendes billeder ude af museet, og i dag kan vi glæde os over, at det ejer ca. 30 værker, mest akvarel-

ler med blomstermotiver.For første gang i næsten

100 år er det igen muligt at se hendes værker i hovedstaden. Fåborg Museum har generøst taget dem alle ned af vægge-ne, tømt depotet og sendt hele herligheden til Ordrupgaard, hvor de frem til 25. august kan ses på udstillingen ”Anna Syberg. Sans for blomster”.

At hendes produktion ikke blev så stor, kun ca. 100 kendte værker, og at hun valgte den hurtige og nem-mere akvarelteknik, havde to årsager. For det første var hun mor til syv børn, og det be-grænsede naturligvis hendes muligheder for at male, og for det andet døde hun kun 44 år gammel efter en operation i 1914. Hendes mand, Fritz Syberg (1861-1939), som hun blev gift med i 1894, opmun-

trede hende imidlertid til at male, og da økonomien blev bedre, fik hun mere tid til det. Motiverne hentede hun i hjemmet og i haven på Pile-gården lidt uden for Kerte-minde. Det var ofte ydmyge blomster, hvis særlige karak-ter hun indfangede. En af hen-des mest produktive perioder var, da familien opholdt sig i Italien fra 1910 til 1913, hvor hun blev påvirket af lyset og mere frigjort, hvilket tydeligt kan ses på udstillingen.

Hendes blomsterbille-der brød med den klassiske opstilling og var inspireret af impressionisterne. Hun blev således en fornyer og var på mange måder mere moderne end sine mandlige kolleger blandt Fynboerne; men da hverken blomsterbilleder eller akvareller stod i høj kurs, blev

der ikke lagt mærke til hende, og som tidligere nævnt med-virkede hendes broder heller ikke dertil.

Desværre blev hun først anerkendt to år efter sin død med en udstilling i Kunstfor-eningen, der blev en stor suc-ces. Ernst Goldsmith skrev

i forbindelse med denne, at ”hun var i al beskedenhed vor bedste blomstermalerinde”, hvad der bekræftes af udstil-lingen på Ordrupgaard.

Ordrupgaard ”Anna Syberg – Sans for blomster”. Slutter 25. august.

Anna Syberg: Forårsblomster

Nr. 6-7 – 2013 Side 13

Bittersød social kritikAf Margit Andersen

n Mens whisky ligger og lagrer i fadet, forsvinder en lille del af den ud i intetheden. Den del kaldes ”the angels’ share” (englenes andel), og det er titlen på Ken Loach’s nye film, der både fortæller om den gode driks magiske spildprocent, og det spild det er, at der i Storbritannien er over en million unge arbejds-løse, som kan imødese en trøstesløs fremtid.

Filmen er en bittersød komedie, hvor der elegant veksles mellem rå realisme og komik. Udgangspunktet – kriminalitet og arbejdsløs-hed på grund af social arv og krisen i samfundet – skildres barskt med et regngråt og forslummet Glasgow som baggrundsbillede, men fordi man ikke burde have en chance her i livet, kan man jo alligevel godt prøve at tage en. Og tilværelsen byder da også på lyse sider, såsom kamme-ratskab, fis og ballade, whisky og det storladne skotske højland.

Robbie er en ung voldelig forbryder, som efter sin sidste opvisning i brutal adfærd skul-le have haft et længere ophold bag tremmer, men fordi han lover bod og bedring og

venter et barn med en sød og helt normal kæreste, slipper han med samfundstjeneste. Her møder han tre ligesin-dede, og de danner et muntert kammeratskab, der bygger på drilleri og gensidig tolerance, hvad der nok kan være brug for ind imellem. Men vigtigst af alle er den kommunale chef for holdet, Harry, som under sin barske facade har et hjerte

af guld og bliver Robbies skytsengel.

Harrys hobby er whisky, seriøst, og han inviterer den lille bande med på et besøg på et destilleri og senere til en fin whiskysmagning, hvor gruppen falder lidt igennem, men vinder agtelse, da det viser sig, at Robbie har næse for whisky. Efter en del stra-badser i højlandet, iført den

nationale ternede nederdel, kommer denne evne til at æn-dre hans skæbne.

Det er som sædvanlig Paul Laverty, der står for manu-skriptet og de vittige replik-ker, der skydes af i rigt mål. Han kan det sprog, der tales i det lag, som vores unge ven-ner kommer fra. Blandingen af alvor, humor, social kritik og komik og udstillingen af

klassesamfundet, hvor der er dem, der kan få, hvad de vil have, uanset prisen, og dem, der går med røven ud af buk-serne, er lykkedes i den grad, at filmen kan anbefales varmt.

The Angels’ ShareInstruktion: Ken Loach. Manuskript: Paul Laverty.Premiere den 6. juni

Uddrag af en kaninfarmers livAf Margit Andersen

n Ifølge vores kære H.C. Andersen kan man igennem et forstørrelsesglas observere alverdens ondskab og dårskab i en sjat grøftevand. Erling Jepsen har en anden metode; han tager tilbage til sin vest-sønderjyske (det med vest- er vigtigt, for Østsønderjylland er en helt anden verden i kul-turel henseende og i det hele taget) barndomsby Gram. Han gjorde det i 2002 med ”Kunsten at græde i kor” og i 2004 med ”Frygtelig lykkelig” og gør det nu for tredje gang med ”Den sønderjyske farm”.

En trilogi er det altså blevet til, og hvis nogen skulle mene, at vi nu har hørt nok om den-ne by og dens usympatiske mælkemand og hans plagede familie, så kan de godt tro om igen, for også her må man

sige ”alle gode gange tre”. Historien om Allan og hans kaninfarm er ikke opkog eller gentagelse, men en helt frisk og frygtelig god roman om en dreng, der lever et udadtil helt normalt liv. Men hvad er nu normalt, især i Gram?

Allan, mælkemandens søn, er blevet 13 år og er nu eneste barn i hjemmet. Søsteren er anbragt i pleje efter at det, som alle ved, men ikke taler højt om, og som ligger som en mørk skygge over familien, det med faderens seksuelle overgreb, kom for dagen, og storebroderen er rejst hjem-mefra for at uddanne sig. Allan har udviklet sig til en entreprenant ung mand, der finder på at lave en kaninfarm for at tjene penge, og ligesom en vis kendt kaffefarmer i Kenya holder han folk til det grove såsom at samle mælke-

bøtter og muge ud i burene. Lønnen udbetales i naturalier fra slikafdelingen i ismejeriet, men selv om den således ikke belaster farmeren, holder han den så langt nede som muligt og trækker gerne noget fra i tilfælde af forsømmelser fra de ansattes side. Som enhver anden landmand har han også en afklaret forhold til dyrene. De er slagtedyr og ikke kram-medyr, og derfor er der ikke noget med navne og kæleri. På overfladen naturligvis, for inderst inde gemmer der sig en ømhed for de små, varme væsener, som der ikke er meget af i den menneskelige omverden.

Fortælleren Allan er en voksen mand, men han be-nytter drengens stemme og opfattelse af, hvad der foregår, og det er ikke småting, der går i svang i Gram, især

ikke, når man går over til at fortynde kaffen. Drengen er en skarp iagttager og god til at tage ved lære af omgi-velserne. Bl.a. er han blevet dreven til at spille naiv og til at såre underforstået. Den evne bruger han især overfor faderen, der lider af psykiske nerver og terroriserer fami-lien med sin selvmedliden-hed og sine manier. Uden for familien er der drengelivet, og her morer forfatteren sig med at skrive drengebogsrea-lisme tilsat kuldslået ondskab og vanvid, men der er også venskabet med negerdamen, hvis liv ender så tragisk. Med sarkastiske replikker, ironi, sort humor og indlevelse tegner Jepsen et billede af den lille by, der afspejler den store verden. Man grues og griner og ender med at give sønder-jyderne ret, når de siger at

”livet har nu alligevel noget, man ikke finder så mange an-dre steder”. Skulle man fore-tage sammenligninger inden for genreblandingen absurd humor og sortsyn , så er det nærliggende at nævne Mark Twain og Gustav Wied.

Erling Jepsen: Den sønderjyske farmGyldendal. 272 sider. Vejledende pris 300 kr.

Side 14 Nr. 6-7 – 2013

kUltURlIv

Film værd at seAnna KareninaEn sang for MarionKrigerKvartettenNordVestI lossens time

SommerferielæsningFerietiden nærmer sig, men hvis man skulle lide af smalhals eller have det som magister i ironi, Søren Kierkegaard, der mente ”at rejse er en tåbelighed”, så kan man jo lade være med at pakke kuffert og i stedet tage på en litterær rejse hjemme i lænestolen.

Eventuelt en tidsrejse tilbage til første halvdel af 1800-tallet sammen med Joakim Garff, der i sin digre biografi om førnævn-te SAK, der står for Søren Aabye Kierkegaard, som ville være fyldt 200 år den 5. maj, giver et vidende og underholdende ind-blik i den sære persons liv og skrifter og af kulturlivet i datidens København, hvor det ikke altid gik stille af, når genierne kom på kant med hinanden. Bogen er fysisk tung, på godt 700 sider, men den er ikke tung at læse.

Foretrækker man nutiden, men har lyst til at komme lidt væk, kan Edinburgh eller Bergen anbefales, selv om det regner meget, eller for den sags skyld begge steder, hvad der så kan give anledning til lidt sammenlignende litteraturstudier, for kri-mier er også litteratur, når forfatterne er gode. Det er skot- ske Ian Rankin og norske Gunnar Staalesen, og pudsigt nok er der en del sammenfald imellem deres to nyeste romaner på dansk.

I Rankins ”I en anden mands grav” har han trukket sin gamle hovedperson, John Rebus, ud af dennes påtvungne pensionist-tilværelse som civil medarbejder i en afdeling for uopklarede sager. Ved et tilfælde viser der sig en mulig forbindelse mellem en nys forsvunden kvinde og en række lignende, uopklarede sager, der går flere år tilbage. Den noget adfærdsvanskelige og flabede tidligere kriminalassistent kører som sædvanlig sit eget løb, der har en tendens til at afvige en del fra gældende regler, men til gengæld giver pote i den sidste ende.

I Staalesens ”Der hvor roser aldrig dør” drejer det sig også om en forsvundet person, her et barn, der forsvandt for 24 år si-den. Moderen har siden været besat af håbet om, at barnet, som i så fald nu må være blevet en voksen kvinde, stadig lever, og lige her før sagen bliver forældet, sætter hun Staalesens ensom-me ulv, den noget flossede privatopdager Varg Veum, på sagen. Han vender hver en sten, og der bliver afsløret en del snavs og hemmeligheder, inden vi når til den overraskende slutning.

Forskellen på de to forfattere og deres hovedpersoner afslø-res alene af bøgernes titler. Skotten er barsk og rå, i hvert fald udadtil, mens nordmanden er mere følsom, men begge romaner opfylder Kierkegaards krav, som han fremkom med i sin kritik af H.C. Andersens ”Kun en spillemand”, nemlig ”at der i en ro-man skal være en udødelig ånd, der overlever det hele”. Fælles er desuden, at de er velskrevne og vedkommende og befinder i topklassen inden for genren.

– Joakim Garff: SAK. Søren Aabye Kierkegaard. En biografi. Gads Forlag. 738 sider. 299 kr.

– Ian Rankin: I en anden mands grav. Klim. 432 sider. 299 kr.– Gunnar Staalesen: Der hvor roser aldrig dør. Gyldendal.

316 sider. 300 kr.

Følg med på vores hjemmeside:

www.kommunisterne.dk

Bladfond 2013Afdelinger 23/4-21/5Amagerland .............................................................. 400,00 Esbjerg ...................................................................... 100,00 Indre By .................................................................... 525,00 Nordsjælland ............................................................ 525,00 Nordvest .................................................................... 1.425,00 Sydvestsjælland ........................................................ 260,00 Vest ............................................................................ 269,00 Vestegnen .................................................................. 520,00 Vesthimerland........................................................... 25,00

Bladfond i alt 4.049,00

Gode kammerat AllanTillykke med de 60 år og tak for din store indsats for afde-ling og parti

Indre by afdeling

spAlten

Reparation og salg af computere

Rantzausgade 37A, 2200 N. Tlf. 5046 2832

Mail: kimfahnoe@gmail.com – www.pcmissing-link.dkÅben man.–fre. 13–19.

lør. 11–16

Gammeltorv i København (v. Strøget) kl. 13.30 - 16.30

TALER:Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU

Poul Gerhard Kristiansen, politisk ordfører for Retsforbundet

Karina Rohr Sørensen, talsperson for Kommunistisk Parti

Lave K. Broch, ordfører for Radikalt EU-kritisk Netværk

Christian Juhl, MF for Enhedslisten

Arr. Folkebevægelsen mod EU Kbh. Udvalg

MUSIK: Jane Clark og Shane Donnelly

GRUNDLOVSMØDE 5. juni

Layo

ut o

g ill

ustr

atio

n:

Ingr

id M

ølle

r Tl

f. 2

991

96

28

Skal EU bestemme alt?Nej til Finanspagten og social dumping

Sommer frokost

KPiD Amagerland og DKP afholder sin årlige sommerfrokost den 16. juni 2013 kl. 13.00

Hos Jytte og Ib PetersenHelmond alle 16, 2791 Dragør

Mad, kaffe og kage koster kun 125 kr. Drikkevarer til rimelige priser.

Tilmelding til Jytte og Ib, 3253 2530, eller Gerhard Wehlitz 3063 7118Ib.jytte@mail.dk

På glædeligt gensyn!

Næste nummer af KOMMUNIST

udkommer i august.

Vi ønsker alle vore læsere en rigtig god

og varm sommer!

Sankt Hans Bål på Amager Strand(ud for Hellelidenvej)

Søndag den 23. juni kl.19.00

Underholdning med KaditterkadatTematale: Mohammad Mahfoud, Dansk-Syrisk Forening

Båltaler: Betty Frydensbjerg Carlsson, KPiD

Bålet tændes ca. kl. 21.30Der sælges øl og vand på pladsen

Arrangører: Danmark Kommunistiske PartiKommunistisk Parti i Danmark

Vi ses til K-festival 17.–18. august!

Nr. 6-7 – 2013 Side 15

Mød Kommunistisk Parti i Danmark på det politiske folkemøde i Allinge på Bornholm

Kom og hør om kommu-nisternes politik.Programmet i vores telt er:

Fredag kl. 13–14 ” Er det muligt at forbedre velfær-den under kapitalismen” v/ formand for KPiD – Betty F. Carlsson.

Fredag kl. 20–21 ” Ungdom-

mens muligheder for uddan-nelse, bolig og job” v/ Emil Olsen, KPiD’s landsledelse og formand for 3F, Ålborg/ unge.

Lørdag kl. 13–14 ” Kommuni-sternes krav til en regionspo-litik” v/ formand for KPiD og spidskandidat for kommuni-sterne i Hovedstadsregionen Betty F. Carlsson.

Lørdag kl. 16–17 ” Er der demokrati i Danmark” v/ næstformand i KPiD Arne Cheller.

Du kan i vores telt få materia-ler om vores politik, købe må-nedsbladet ”Kommunist” samt tegne kampagne- abonnement,

købe USB stik, T-shirts, diverse pjecer og politisk litteratur fra vores bogcafe.

Vi er på Nordlands Plads fra torsdag den 13/6 om eftermiddagen til lørdag aften den 15/6.

Foto: Folkemødet, Bornholms Regionskommune.

Rød gadefestn Murergade på indre Nør-rebro i København danner rammen om en stor gadefest lørdag den 22. juni.

Det er KPiD og KP i Købe-havn der arrangerer festen, og overskuddet går til de røde blade, nærværende blad KOMMUNIST, dagbladet Arbejderen.

Musik, mad og drikkeDer bliver fest og farver til ga-defesten, hvor Arne Würgler, Sjakket og duoen Kim Gut-mann og Jens Nielsen sørger for den musikalske under-holdning og feststemning.

Der serveres både kaffe og

hjemmebag og grillen leverer bøffer med salat og flutes samt pølser. Øl, vin og vand kan købes. Alt sammen til fol-kelige priser, så alle kan være med. Festen starter kl. 14.

PolitikDe tunge byrder, som kapi-talismens krise smider over på arbejderbefolkningen, får også nogle ord med på vejen.

Formanden for Kommuni-stisk Parti i Danmark, Betty Frydensbjerg Carlsson, som også er partiets kandidat til såvel Københavns Borger-repræsentation og Hoved-stadsregionen taler til festen

sammen med Anders Søren-sen, Kommunistisk Parti, kandidat til kommunevalget i København på fælleslisten Kommunisterne.

Kampagnetilbud1. maj skød bladet KOMMU-NIST et kampagnetilbud af. Du kan nu få bladet leveret til din postkasse i et helt år for en flad 100 kroneseddel.

Du kan tegne det billige til-bud på ”bladet der sir’ hvad de andre fortier” til gadefesten – har du allerede abonnement, er det en god gaveide.

Organ for Kommunistisk Parti i Danmark

Nr. 6–7. Juni–juli 2013Pris kr. 10,-

Køb og læs KommunistAbonnement: 1 år ………………… 275,- kr.1/2 år ……………… 165,- kr.

KO

MM

UN

IST, Frederikssundsvej 82, 2400 K

øbenhavn NV

Frihedsmuseet er stærke følelser

n Det er ikke blot luerne, der er gået højt i forbindelse med den påsatte brand på Frihedsmuseet den 28. april. Det er bølgerne også i den efterfølgende debat blandt frihedskampens veteraner, museets venner, politikere, historie-engagerede og re-daktører.

Hvor skal museet genopfø-res, og hvad skal det indehol-de? er de store spørgsmål. Og der er vel egentlig ikke noget underligt ved at dis-kutere form og indhold, når noget gammelt skal fornys.

MinisterløfterEn af bannerførerne for at skabe et andet og bredere museum, der skal formidle historien om Anden Ver-denskrig, er Politikens kulturredaktør Anita Bay Bundegaard.

Med en ikke helt lille overdrivelse giver hun ud-tryk for, ”at formidlingen af historien om Anden Verdenskrig ikke for alvor er opstået før næsten 70 år efter krigens afslutning, og at der skulle en brand til for at anstifte den”.

Kulturminister Marianne Jelved (R) har lovet, at Fri-hedsmuseet bliver genop-bygget, men at det enkelte museum har ansvaret for, hvordan der formidles.

Statsminister Helle Thor-ning-Schmidt erklærede 4. maj ved brandtomten, at ”frihedskampen er en meget vigtig del af vores historie. Derfor skal vi fortsat have et frihedsmuseum. Det løfte har jeg med til jer i aften”.

Fælles kulturarvLars Emborg Jensen, der er kasserer i Frihedsmuseets Venner og talte ved 4. maj

i Enghaveparken i Køben-havn, konstaterede, at det nærmest var et mirakel, at ingen af de uvurderlige effekter tilsyneladende var gået tabt ved branden:

”Det er effekter, som for-tæller et stykke enestående Danmarkshistorie – vores fælles kulturarv – og det er effekter, som det ville være en katastrofe, hvis de var gået tabt. For de kan umu-ligt genskabes”.

Hvad angår den aktu-elle debat, er han af den opfat telse, at et museum for Anden Verdenskrig kan være et hvilket som helst museum. Men Friheds-museet som begreb er et museum til minde om den helt konkrete folkelige mod-stand mod den tyske besæt-

telse af Danmark 1940-45.Lars Emborg Jensen

er ked af, at bygningen formentlig ikke står til at redde:

”Det er sørgeligt, fordi bygningen har sjæl. Men bygninger kan altid genska-bes, hvis der sættes vilje og reel handling bag de mange fine ord, som blev sagt i de dage.

Der er ingen tvivl om, at der er politisk vilje til at gen-skabe Frihedsmuseet.”

Hensigten uklarMen hvor skal det ligge, og i hvilken form bliver museet genskabt?

”Nogen mener, at vi skal ‘gentænke placeringen’. Det er jo flotte ord, men hvad er hensigten bagved? Er det

besparelser ved sammen-lægninger eller andet. Gis-ninger kan der være mange af,” siger Lars Emborg Jensen og fortsætter:

”Frihedsmuseet er ikke bare en kold skal, som opbe-varer arkivalier fra krigens tid. Frihedsmuseet er meget mere end det. Det er følel-ser. Stærke følelser. Her har stået mange folk gennem årene og mindedes ‘de 5 forbandede år’.”

At det ville blive et vigtigt mindested – det havde de gamle frihedskæmpere øje for, da de efter krigen tog initiativ til museet, som stod færdigt i 1957.

Står man inde i muse-ets hal, kan det minde om skibet i en kirke. Kigger man op, ser man Carl-Hen-ning Pedersen fantastiske glasmaleri ‘Frihedens lys’ – symbolet på det gode og de store idealer, som friheds-kæmperne kæmpede for.

Og til venstre herfor – som en skærende kontrast – står de tre originale hen-rettelsespæle fra Ryvangen, hvor tyskerne brutalt hen-rettede gode danske bor-gere. Mange har sikkert set filmen om Hvidsten-gruppen – det var præcis disse pæle, som Marius Fiil og hans folk blev bundet til og skudt.

De store kontraster har kaldt på stærke følelser, som er blevet fremkaldt på præcis dette sted i mere end et halvt århundrede. Det har manet til dyb refleksion hos museets gæster, og det uanset om man selv var di-rekte berørt og havde mistet nogle kære i krigen, eller man blot besøgte stedet af historisk interesse. Ingen kunne undgå at blive berørt af stedet.

Sådan et mindested flyt-ter man ikke bare,” under-streger Lars Emborg.

Vil kæmpe indædt”Derfor skal Frihedsmuseet genrejses der, hvor det altid har ligget. Bygningens ud-formning kan godt gentæn-kes, men ikke placeringen.

Frihedsmuseets Venner vil kæmpe indædt for et nyt Frihedsmuseum i Churchill-parken. Men vi kan frygte, at vi er oppe mod stærke politiske kræfter, hvis reelle hensigter er svære at gen-nemskue.

Gør det til en folkelig bevægelse at lade Fri-heds museet genopstå i Churchillparken som en anden Fugl Føniks. Det vil være den bedste sejr over de onde kræfter, som har brændt det ned,” appellerer Lars Emborg Jensen.

–alni

De sørgelige rester efter branden

Gør det til en folkelig bevægelse at lade Friheds- museet genopstå i Churchillparken som en anden Fugl Føniks, siger Frihedsmuseets Venner

Frihedsmuseets smukke forhal – før branden