1

Teknik og Miljø 23-05-2016 GBH Sagsnr. EMN-2016-02247 Notat vedrørende indsigelser og bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 32 og lokalplan 36-009 For boliger ved Rytterholt og et område til sommerhuse ved Hol-ten, Sejs/Svejbæk Nr. Afsender Resume og hovedindhold af indsigelser samt be-

mærkninger hertil

1 Tekniske ændringer

Resume af forslag og bemærkninger Der ønskes, at bestemmelserne om forsyning præciseres dvs. §6.5 og §9.1.

Teknik- og Miljø har følgende kommentar Dette er taget til efterretning.

2 Merete Kvorning Email Mere-te.kvorning@bestseller.com

Resume af indsigelser og bemærkninger Der ønskes en anden formulering af pkt. 6.3 delområde II, idet størrelse og samlet areal terrasse ikke bør be-grænses af m2, men i stedet for i forhold til synlighed fra søen. Der burde være muligt med flere enkelte terrasser.

Teknik- og Miljø har følgende kommentar Det er målet med bestemmelsen at begrænse størrelse og samlet areal terrasse, mhp. at områdets eksisteren-de karakter opretholdes. For at fastholde den eksisterende karakter skal fast belægning begrænses, idet det opleves som et frem-medelement i området. Der anbefales en mindre justering af §6.3.

3 EVA i/s – Engen ved Aløvej Gitte Himmelstrup og Ejnar Bryld Aløvej 13b 8600 Silkeborg Email git-te.himmel@dadlnet.dk

Resume af indsigelser og bemærkninger 3.1 Rytterholtvej skal forbedres (LP indeholder krav om vendeplads). Det understreges, at grundejerne matr. nr. 60afy Linå By, Linå ikke ønsker at afgive jord hertil. Lokalplanen giver et øget slid af Rytterholtvej, og dermed også øgede vedligeholdelsesudgifter. Det anbefales der-for, at der etableres et vejlaug for beboerne i lokalplan-område I og III. Ejerne af matr. 60afy Linå By, Linå ønsker ikke, at vejen vedligeholdes mere end minimum, idet ejerne af matr. nr. 60afy Linå By, Linå benytter en vejadgang fra Aløvej ned mellem Aløvej 13b og Aløvej 15.

2

3.2 Der er en eksisterende græssti, og denne ønskes ikke grusbelagt, idet det vil give den et parkagtigt udtryk. 3.3 Indsiger ønsker en præcisering af bestemmelsen om levende grønne eller mørke tage.

Teknik- og Miljø har følgende kommentar Ad. 3.1 Vendepladsen skal etableres ved udnyttelse af de nye muligheder for helårsbeboelse og udstykning, og det er ansøgers ansvar at få løst kravet om vendeplads. Mht. vedligeholdelse af Rytterholtvej er der tale om et privatretligt anliggende, der ikke kan reguleres i en lokal-plan. Ad. 3.2 Der er markeret i kort, hvor der findes en stifor-bindelse. En lokalplan må ikke regulere forhold udenfor lokalplanområdet. Det er en meget lille del af stien, der ligger indenfor lo-kalplanområdet, og der er ikke handlepligt. Det er en god betragtning, at området vil ændre karakter fra natur til park, såfremt stien får et mere permanent udtryk (karakter). Ad. 3.3 Der er ikke handlepligt i en lokalplan, hvorfor ek-sisterende lovlige forhold kan fortsætte. Det er således kun ved nybyggeri eller renovering af hele tagflader, at bestemmelsen kommer i anvendelse. Det vil være fint at præcisere i bemærkningerne til be-stemmelserne, at et mørkt tag er sort eller mørkebrunt.

4 Kim Skovhus email ks@skovhusarkitekter.dk

Resume af indsigelser og bemærkninger 4.1 Byggemuligheder på matr. nr. 60bl Linå By, Linå med adressen Holten 68 begrænses af grøn beplantning, idet beplantningen mod øst er op til 10 meter bred og ny be-byggelse skal holde 5 meter til denne.

3

Eksisterende beplantning Bebyggelsen bør som udgangspunkt ”skubbes” så langt mod øst som muligt, idet det bidrager til, at området mod vest bliver stort og desuden opleves fritidshuset mindre synligt. Beplantningen mod øst består af vildskud. Man kunne evt. mod øst mellem grundene bevare de største og sun-deste træer, der kan bidrage til at bevare Holten som en ”grøn ø” og evt. en del af beplantningsbæltet nede ved søen mod syd.

Skravering af bevaringsområde mod syd/øst 4.2 Ønsker mulighed for øget overdækning fra 20 m2 til 40 m2.

Teknik- og Miljø har følgende kommentar Ad. 4.1 Målet med beplantningsbæltet har været at sikre, at Holten forbliver en ”grøn ø”. Det er korrekt oplyst, at beplantningen pt. består af vildskud. Beplantningen vil fortsat have en effekt som ”grøn ø”, hvis den f.eks. har en bredde på 5 meter.

4

Der anbefales en mindre justering af beplantningsbæltet bredde mod øst. Det kan ikke anbefales, at der bygges nærmere beplant-ningsbæltet end 5 meter, idet ny bebyggelse ikke skal forstyrre beplantningsbæltets rodnet. Ad. 4.2 Der er allerede mulighed for mere overdækning på denne ejendom end på de øvrige fritidshuse i området. Det svarer til den, der er mulighed for i delområde I. Det er målet med bestemmelsen at bevare områdets ka-rakter ved at begrænse bebyggelsen og bebyggelsens samlede volumen.

5 Bodil og Peter Bertelsen Evd. Egebjergsvej 1, Svejbæk 8600 Silkeborg Att. Mette-Marie Bejder Email mmbe@gentofte.dk

Resume af indsigelser og bemærkninger 5.1 Kulturhistoriske værdier: Rytterholt Indsiger giver udtryk for, at Rytterholt skal bevares, idet bebyggelsen er registreret med en bevaringsværdi 4. Indsiger påpeger, at Rytterholt står som et pejlemærke i området, og at der igennem lokalplanen er mulighed for at bevare Rytterholts eksisterende fremtræden og værdi. Sommerhuse på Holten Indsiger giver udtryk for, at det er overraskende, at sommerhusene ikke søges bevaret, når der lægges vægt på, at området har kulturhistorisk værdi. Indsiger giver udtryk for, at der er en række upræcise bestemmelser med uheldige formuleringer:

a. §7.1 giver kun mulighed for træbeklædning dog sådan at der på en mindre del af facade må an-vendes andre materialer.

b. Indsiger undres over, hvad lokalplanen ønsker at opnå, når der skrives, at bebyggelsen skal have et godt arkitektonisk udtryk og en god helhedsvirk-ning

c. Indsiger underes over, at der angives en bebyg-gelsesprocent på 20 i delområde II.

d. Indsiger undres over, hvad der er indeholdt i det etageareal, der anvendes i lokalplanen.

e. Indsiger undres over, at man har valgt at præcise-re, at der ikke må etableres drivhuse, men at et orangeri derimod må etableres. Indsiger oplever, at ordet udestue er mere retvisende.

f. Indsiger oplever, at bestemmelserne generelt er upræcise.

g. Indsiger undrer sig over, at 3 ejendomme ikke må få terrasser, og indsiger undrer sig generelt over

5

terrassebestemmelsen. 5. 2 Generelt for lokalplanen

a. Indsiger ønsker, at alle udlagte terrasser, byg-gefelter og områder med bevaringsværdige beplantninger målsættes på kortbilagene.

b. Indsiger ønsker, at udtrykket småbygninger erstatter udhus/garage/drivhus.

c. Indsiger oplever, at annekser er problemati-

ske, og at de bliver udstykkede. d. Indsiger finder, at sorte tage er uheldigt, idet

de er fremmede i området. Et mørkt tag skju-ler ikke noget, idet der foran bebyggelsen vil ligge store hvide motorbåde.

e. Indsiger er bekymret for at mørke byggemate-

rialer udelukker røde teglsten.

f. Indsiger er bekymret for at en terrænregule-ring +/- 0,5 meter ikke kan praktiseres.

5.3 Vejspørgsmål

a. Lokalplanen vil genere mere trafik i området.

b. Indsiger oplever, at Rytterholtvej er for smal, til at området overgår til helårsbeboelse og ud-stykning af Ryttterholt.

c. Indsiger undrer sig over, at vejudlægget ikke

kan ses i kortbilag. d. Indsiger oplever ikke, at Rytterholtvej er 3,77

meter dd. e. Indsiger undrer sig over, at arealet overføres

til byzone.

f. Indsiger undrer sig over, at betegnelsen vej-skellet anvendes i §6.6.

g. Indsiger ønsker, at der er klarhed over vejfor-

holdene og skelgrænserne. h. Indsiger ønsker ikke yderligere vejvedligehol-

delse, idet vejen ikke anvendes til bilkørsel. i. Indsiger er bekymret for, at de nye muligheder

vil belaste områdets veje yderligere. 5.4 Bebyggelsesregulerende bestemmelser (delområde I og III)

a. Indsiger oplever, at den måde lokalplanen be-nytter bebyggelsesprocent på er forvirrende.

b. Indsiger undrer sig over, hvad en overdækning

6

er. c. Indsiger undrer sig over, at garage, udhus må

være op til 5 meter højde.

d. Indsiger ønsker klarhed over, hvordan etage-arealet er defineret.

e. Indsiger efterlyser, at der tages stilling til be-byggelsens afstand til skel

f. Indsiger bemærker, at der er henvist til et for-

kert kortbilag i §6.2. g. Indsiger ønsker en bekræftelse på, at der må

bruges tegl på facaderne i delområde I og III. h. Indsiger ønsker, at der forefindes et udstyk-

ningsforslag for delområde III. i. Indsiger efterspørger information om, hvordan

ansøger bebygger i området.

5.5 Beplantning og hegn a. Indsiger vurderer ikke, at der er mulighed for

at kræve, at der genplantes.

b. Indsiger finder, at det er uhensigtsmæssigt, at der ikke kan opsættes hegn nær søbredden.

5.6 Kommuneplantillæg

a. Indsiger ønsker indenfor kommuneplanramme 36-R-40 Rekreativt område mulighed for ud-stykning af en grund uden bebyggelse.

b. Der er en fejl i kommuneplantillægget kommu-

neplanramme 36-B-12, idet der fremgår, at der er mulighed for en bebyggelsesprocent på 30.

5.7 Opsamling på særlige fokuspunkter a. Indsiger er ikke imod at fritidshuse bliver hel-

årsbeboeler. Men indsiger er imod, at det iko-niske bygning ”Rytterholt” kan erstattes af nyt byggeri, og at der er mulighed for at indrette 3 boliger i det eksisterende pga. vejforhold.

b. Indsiger mener ikke, at lokalplanens bestem-melser skal være mere restriktive i delområde I og II. Indsiger undres særligt over, at udhuse kan opføres med en højde på 5 meter.

Teknik- og Miljø har følgende kommentar

Ad. 5.1 Kulturhistoriske værdier Silkeborg Kommune har ikke registreret kulturhistoriske værdier i området i kommuneplan 2013-2025.

7

Rytterholt PMK behandlede dette spørgsmål ved ud-valgsmødet 11. januar 2016. Det blev besluttet, at der ikke skal udarbejdes bevarende bestemmelser for Rytter-holt i lokalplanen. Det vurderes ikke, at Rytterholt er så væsentlig for Gu-denåkulturen, at bygningen skal bevares for eftertiden. Det vurderes ikke, at oplevelsen af området ved Rytter-holt vil blive ændret væsentlig ved, at Rytterholt erstattes af nyt byggeri. Lokalplanen forhindrer ikke, at Rytterholt bevares og til-bygges, ligesom der er mulighed for at indrette ejerlejlig-heder i bebyggelsen. Holten Silkeborg Kommune vurderer, at der er et helt særligt miljø, der udgøres af forskellige elementer herun-der bebyggelse, vejstruktur, træer, beplantning og sø-landskab. Silkeborg Kommune arbejder med lokalplanen for at be-vare disse værdier, hvilket bl.a. ses ved at beplantningen sikres med bevarende bestemmelser, at der ikke er mu-lighed for asfaltbelægning, der angives maksimum m2 for bebyggelsen, og der indarbejdes en reduceret søbeskyt-telseslinje. Det er ikke så meget det enkelte træ eller enkelte be-voksning, men derimod det samlede udtryk, der skal be-vares. Generelt

a. Det er korrekt at ordet mindre giver en elastik. Det tolkes gerne som ca. 10% af facaden og glas-partier indgår ikke heri. Det kan f.eks. være en gavltrækant, en kvist eller en stern.

b. Det er korrekt at et godt arkitektonisk udtryk og en god helhed er vanskelig at håndhæve i et om-råde med stor variation. Det vil reelt kun bremse meget få projekter. Man skal dog ikke underkende værdien af, at lokalplanens bestemmelser også er et redskab til en dialog med bygherre og giver muligheden for projekttilpasninger.

c. Holten er ikke et traditionelt sommerhusområde, idet størstedelen af bebyggelsen er opført i 1930-40érne med udnyttet tagetage på relativt små grunde. Bebyggelsesprocenten forventes kun aktuel for bebyggelsen på Holten 51 pga. et lille grundareal. De øvrige ejendomme vurderes at ramme tilladte maksimum bebyggelses m2, før de rammer en bebyggelsesprocent på 20.

d. Lokalplanen arbejder med betegnelsen etageareal,

8

der udtrykkelig er defineret i lokalplanen. Dvs. be-byggelsens aftryk (opholdsareal inkl. ude-stue/orangeri) eksklusiv overdækning. For yderli-gere klarhed bør ordet boligareal ændres til etage-areal i § 6.3.

e. Lokalplanen arbejder for at begrænse mængden af bebyggelse. Det er ikke karakteristisk for området med drivhuse, hvorfor det præciseres, at der ikke er mulighed herfor. Orangeri er nævnt, idet ordet ofte optræder i forbindelse med udestuer og for at præcisere, at det også her defineres som opholds-areal.

f. Der er stor mangfoldighed i området, og dette er også en del af områdets værdi. Der er præcise be-stemmelser, hvor det er vurderet, at det er væ-sentligt for at sikre værdierne.

g. Der er mulighed for at etablere terrasser på alle ejendomme. Der er på en stor del af ejendomme-ne skraveret et areal, hvor der ikke kan opføres bebyggelse, men hvor der er mulighed for terras-ser nær søen. Alle terrasser skal opføres udenfor den reducerede søbeskyttelseslinje (siden længst væk fra søen). Der er ikke mulighed for terrasser indenfor den reducerede søbeskyttelseslinje.

Ad. 5.2

a. Det vurderes, at der ikke er brug for den efter-lyste præcision for at sikre områdets karakter.

b. Det er korrekt, at udtrykket småbygninger vil kunne anvendes, men det er valgt præciseret, idet arten af småbygninger ønskes begrænset for at sikre områdets karakter.

c. Det er korrekt, at annekser er problematiske,

idet et anneks reelt er udvidet boligkvadratme-ter.

Der er i lokalplanen sat en klar grænse for bo-ligens størrelse, og det er ikke en del af områ-dets karakter, at der er annekser. Delområde I og II kan ikke udstykkes yderligere.

d. Bestemmelsen om mørke tage er valgt for at

give et mere roligt udtryk. Det gælder således, at størstedelen af bebyggelserne har et mørkt tag. Et mørkt tag er mindre synligt fra søsiden, men det har ikke været hensigten at forhindre, at tagmaterialet kan udskiftes med stå. Det anbefales, at bestemmelsen justeres mhp. at der gives mulighed for strå.

9

e. Der fremgår af §7.2, at der kan anvendes røde

nuancer i delområde I og III. Bestemmelsen bør gentages for delområde II + med sidste afsnit §7.1

f. Det er en del af områdets karakter at der er

små bakkeøer. Dette er et værdifuldt land-skabselement, hvorfor der ikke bør terrænre-guleres mere end +/- 0,5. Der er altid mulighed for at søge dispensation ud fra en konkret vurdering.

Ad. 5.3

a. Det vurderes ikke, at de nye muligheder gene-rerer væsentlig mere trafik, idet antallet af bo-enheder ikke øges væsentligt, og boligerne har en begrænset størrelse og desuden anvendes enkelte allerede som helårsbeboelse.

b. Det er ikke vurderet, at vejens beskaffenhed er

til hindring for det ansøgte.

c. Det er ikke nødvendigt med yderligere, der ændres ikke i vejen.

d. Eksisterende vejadgang til ejendommene i lo-

kalplanområdet skal sikres, og det er ikke må-let at detailregulere dette forhold.

Det anbefales, at de 3,77 meter fjernes fra §5.1 Delområde I og III.

10

Udsnit fra matrikelkort e. Hele lokalplanområdet skal overføres til byzo-

ne.

f. Der er korrekt, at vejskel i §6.6 ikke er et hen-sigtsmæssigt udtryk. Udtrykket bør ændres til vejudlæg.

g. Det har vi ikke mulighed for, idet der er tale

om et privatretligt anliggende.

h. Jf. vejlovens bestemmelser er det tilgrænsende

11

ejendomme, der i byzone skal vedlige holde vejen.

i. Det er vurderet, at de nye muligheder i lokal-

planen vil øge trafikken i ubetydeligt omfang. Det er vurderet, at eksisterende vej + en ven-deplads kan anvendes som adgangsvej med den belægning, der forefindes.

Ad. 5.4

a. Der arbejdes generelt ikke med bebyggelses-procent i lokalplanen. Det begrundes med, at der kun er mulighed for mindre bebyggelser, og der er fokuseret på at definere denne størrelse klart, samt hvor be-byggelsen ikke må placeres. For at der er balance mellem mængden af be-byggelse og grundstørrelse, så arbejdes der i delområde II med bebyggelsesprocent. Den angivne bebyggelsesprocent kommer reelt kun i spil på en ejendom (Holten 51), idet de øvrige ejedomme reelt vil blive reguleret af de define-rede bebyggelsesstørrelser.

b. Definitionen på en overdækning er, at den ikke er lukket. Såfremt overdækningen er lukket er det en udestue. Udgangspunktet er, at vi kon-kret vurderer, at den er mere åben end lukket.

c. Et udhus, der er 5 meter er et højt udhus, men det er blevet valgt for at give muligheder. Der er ikke krav om, at man skal bygge i 5 meter, og der er regulerende bestemmelser for faca-dehøjde.

d. Se etagearealet ad. 5.1d) Der er i lokalplanen defineret en samlet stør-relse på udhus/garage/drivhus. Det bør præci-seres, at det også omfatter småbygninger mindre end 10 m2.

e. Det er ikke nødvendigt at regulere afstanden til skel i lokalplanen. Det er bygningsreglement, der gælder.

f. Kortbilaget skal ændres som anført.

g. Det er korrekt, at der må anvendes mursten i hele delområde I og III, og det anbefales at sidste afsnit i §7.1 udgår.

h. Der findes ikke en plan for udstykning, og det

er ikke nødvendigt for at varetage de hensyn, der ønskes reguleret.

12

i. Det er en opgave, ansøger skal løse.

Silkeborg Kommune har ikke hjemmel til at kræve, at der bygges samtidigt. Der er ikke krav om, at bebyggelsen skal have samme ar-kitektur, hvorfor det ikke kan kræves. Silkeborg Kommune ønsker ikke at kræve en bestemt arkitektur på ejendommen, idet der er mange muligheder, og ejendommene i områ-det har et forskelligartet udtryk. Silkeborg Kommune har derimod valgt at defi-nere et byggefelt der omfatter den forhøjning, hvor bebyggelsen ligger i dag, afstand til sø samt beplantning, der ønskes sikret for efterti-den.

Ad. 5.5 Beplantning og hegn

a. Det er korrekt at beplantning, der forsvinder hændeligt (stormfald) ikke kan erstattes. Det gælder der imod, at beplantning, der søges fjernet skal have en dispensation fra lokalpla-nen. Silkeborg Kommune har i forbindelse med dis-pensationsansøgning mulighed for at stille krav om genplantning.

b. Der er mulighed for at hegne, men ikke nær søen, idet det vil forringe oplevelsen af sø-bredden og levevilkårene for de habitater, der lever ved søbredden.

Ad. 5.6 Kommuneplantillæg

a. Der skal ikke være mulighed for udstykning af mindre ejendomme, idet det vil medføre en ændring af områdets karakter. Det er i strid med planlovens §35 at oprette nye rekreative ejendomme.

b. En kommuneplanramme er en maksimum ramme for lokalplanen. Lokalplanen er mere præcis, og den gælder juridisk for ejerne.

Ad. 5.7 Opsamling på særlige fokuspunkter

a. Se pkt. 5.1 og 5.3 b. Se pkt. 5.1, 5.2 og 5.4

6 Sejs-Svejbæk Lokalråd

Ved Helle Præsium Busk Emal Helle.busk@skolekom.dk

Resume af indsigelser og bemærkninger Lokalrådet kan tilslutte sig lokalplanens formål og be-stemmelser i øvrig. Lokalrådet finder, at der har været en god proces under

13

lokalplanens tilblivelse, hvor der er taget hensyn til grundejernes ønsker.

Teknik- og Miljø har følgende kommentar Det har været givtigt at samarbejde med områdets inte-ressenter, idet det er blevet meget tydeligt, hvilke hensyn og interesser, der findes i området.

7 Bevaringsforeningen ved Else Marie Lindblom Email elsema-rie.lindblom@gmail.com

Resume af indsigelser og bemærkninger 7.1 Bevaringsforeningen ønsker bevaring af sommerhuse og træer. 7.2 Bevaringsforeningen ønsker, at Rytterholt delområde III bevares.

Teknik- og Miljø har følgende kommentar Ad. 7.1 Silkeborg Kommune har ikke forud for lokalplanen registreret bevaringsværdige træer, vejforløb eller fritids-huse eller beboelser i området. Silkeborg Kommune oplever, at der i delområde II er et helt særligt miljø, der udgøres af forskellige elementer herunder bebyggelsen, træer, bevoksning, vejforløb og sølandskab. Silkeborg Kommune arbejder med lokalplanen for at be-vare disse værdier, hvilket bl.a. ses ved at beplantningen sikres med bevarende bestemmelser, og at der ikke er mulighed for asfaltbelægning, mindre bebyggelse i byg-gefelter mv.. Det er ikke så meget det enkelte træ eller enkelte be-voksning, men derimod det samlede udtryk, der skal be-vares. Ad. 7.2 PMK behandlede dette spørgsmål ved udvalgsmø-det 11. januar 2016. Det blev besluttet, at der ikke skal udarbejdes bevarende bestemmelser for Rytterholt. Det vurderes således ikke, at oplevelsen af området ved Rytterholt vil blive ændret væsentlig ved, at Rytterholt erstattes af nyt byggeri. Lokalplanen forhindrer ikke, at Rytterholt bevares og til-bygges, ligesom der er mulighed for at indrette ejerlejlig-heder i bebyggelsen. Det er derimod vurderet, at omgivelserne omkring Ryt-terholt ikke skal ændres væsentligt, hvorfor udvalgt be-plantning søges bevaret, og der er udlagt et byggefelt for evt. fremtidig bebyggelse.

8 Silkeborg Museum Ved Peter Mohr Christensen

Resume af indsigelser og bemærkninger

14

Email pmc@silkeborgmuseum.dk

8. Ingen indsigelse imod forslaget. Der er dd registreret spor efter en boplads fra stenalde-ren indenfor lokalplanområdet, og der er flere fortidsmin-der langs bredderne af Borre Sø (Gudenåkultur). Der er foretaget få arkæologiske udgravninger i området, idet området generelt er bebygget, før det blev kutyme at foretage arkæologiske udgravninger. Pba. topografien samt de arkæologiske registreringer i nærområdet er der stor sandsynlighed for, at der indenfor lokalplanområdet findes skjulte fortidsminder

Teknik- og Miljø har følgende kommentar Ad. 8 Taget til efterretning og indarbejdes i redegørelsen.

Opsamling på forslag til ændringer: Det anbefales, at der indarbejdes følgende ændringer, der medfører, at bestemmelsen får ne-denstående ordlyd: Tekniske ændringer Pkt. 1 Bestemmelse §6.5

”Ny bebyggelse i delområde II skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning efter forsyningsvirksom-hedens til enhver tid gældende regler. Ny bebyggelse i delområde I, II og III skal tilsluttes el, vand og kloakering efter de enkelte forsyningsvirksomheders til enhver tid gældende regler.”

Bemærkninger (ad. §6.5):

”Såfremt bebyggelsen opføres som lavenergibyggeri, fritages denne fra tilslutningspligten, til den kollektive varmeforsyning jf. Planlovens § 19, stk. 4.”

Bestemmelse §9.1:

”Ny bebyggelse i delområde II må ikke tages i brug før:

• Bebyggelsen er tilsluttet kollektiv varmeforsyning, el, vand og kloakering.

Ny bebyggelse i delområde I og III må ikke tages i brug før:

• Bebyggelsen er tilsluttet el, vand og kloakering.”

Pkt. 5.4 f) §6.2 Der skal henvises til kortbilag 2a under udhus, drivhuse og garage. Tilføjelse til redegørelsen Pkt. 8

15

Der skal indarbejdes følgende uddybende tekst i redegørelsen under kapitel ”Tilladelser fra andre myndigheder og anden lovgivning” – afsnit ”Arkæologiske og naturhistoriske bevarings-værdier (Museumsloven)”: ”Der er dd registreret spor efter en boplads fra stenalderen indenfor lokalplanområdet, og der findes flere fortidsminder langs bredderne af Borre Sø (Gudenåkultur). Der er foretaget få arkæologiske udgravninger i området, idet området generelt er bebygget, før det blev kutyme at foretage arkæologiske udgravninger. Pba. topografien samt de arkæologiske registreringer i nærområdet er der stor sandsynlighed for, at der indenfor lokalplanområdet findes skjulte fortidsminder.” Terrasser Pkt. 2 Bestemmelse §6.3 Delområde II: ”Bestemmelsen kan fraviges i delområde II mht. samlet terrasseareal for ejendomme, der er større end 2.000 m2, således at der på disse ejendomme er mulighed for samlet 60 m2 terras-se.” Terrænregulering Pkt. 5.3 f) §6.6 Vejskel skal erstattes af vejudlæg (hvor privat ejendom møder vejen). Præcisering af etageareal Pkt. 5.1 d) §6.3 Ordet boligareal erstattes af etageareal. Præcisering af tagfarve/materiale Pkt. 5.2 d) Bestemmelse § 7.3 tilføjes: ”…med strå” Pkt. 5.2 f) + 3.5 + 3.3 Bemærkninger til ad.7.3: ”Et tag fremstår mørkt, når det er sort eller mørkebrunt.” Præcisering af småbygninger Pkt. 5.4 d) Ad. §6.2-6.4 ”Der er ikke mulighed for yderligere småhuse mindre end 10 m2, idet de indgår i det tilladte maksimale areal.” Præcisering af ordet mindre Pkt. 5.1 a) §7.1 ” Mindre tolkes som ca. 10% af facaden og glaspartier indgår ikke heri. Det kan f.eks. være en gavltrækant, en kvist eller en stern.” Vej Pkt. 5.3 d §5.1 Delområde I og III tallet 3,77 fjernes. Bygningssider

16

Pkt. 5.2 e) + pkt. 5.4 g) §7.2 Der fremgår af §7.2, at der kan anvendes røde nuancer i delområde I og III. Bestemmel-sen bør gentages for delområde II + med sidste afsnit §7.1, der efterfølgende bør udgå fra §7.1. ”Delområde II

Facade i tegl

Anvendes der mursten som facadebeklædning må der alene anvendes mørke sten i røde, bru-ne eller sorte nuancer. Bygningssiden skal fremstå med en rolig og ensartet overflade.

Facade i andre materialer end tegl

Udvendige facader må kun fremtræde i farver, der har en andel af sort på min. 50% opgjort i NCS farvesystemet.

Anvendes der træ med særlige egenskaber i forhold til fugtfølsomhed og selvimprægnering, kan disse dog fremstå i træsortens naturfarve evt. vedligeholdt med en farveløs eller mørk-pigmenteret olie eller lignende.

Til udvendige bygningssider inkl. carporte/garager/udhuse må kun anvendes træbeklædning. På mindre dele af facaden kan anvendes andre materialer.” Beplantningsbælte Pkt. 4.1 Beplantningsbæltet er reguleret af §8.1. Det anbefales, at beplantningsbæltes tilrettes på matr. nr. 60bl Linå By, Linå med adressen Holten 68, 8600 Silkeborg, således at bredden begrænses til 5 meter på kortbilag 2 + 2b. Kommuneplantillæg Pkt. 5.6 Tilføjelse og præcisering af kommuneplanramme 36-R-40 ”Særlige bestemmelser for Rytterholt vest, Sejs/Svejbæk” ”Der kan ikke udlægges areal til placering af mobilantennemaster.” ”Bebyggelsesforhold” ”Området kan ikke udstykkes yderligere.”