Indhold nummer 4, 2012

2 Projekt- & Karrierevejledningen

3 Leder

5 Vejen til drømmejobbet anno 2012

9 Guide: De står klar til at hjælpe dig med jobjagten

12 Klumme: Jagten på gode liv … nej, CV

15 Læreruddannelsen i lyset af forandring

19 Projekt- & Karrierevejledningens udgivelser af projektopgaver

19 Projektopgaver i 2011

©Københavns Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 2011

2 · Indhold nummer 4 | marts 2012

Projekt- & Karrierevejledningen

Hvem er Projekt- & Karrierevejledningen?Projekt- & Karrierevejledningen tilbyder vejledning og sparring i krydsfeltet mellem studie og erhvervsliv. Via projektsamarbejde med virkelighedens arbejdsgivere og aktører får studerende afprøvet deres akad-emiske teorier i praksis. Studerende får nyt liv til studierne, og virksomhederne får friske input til løsning af komplekse problemer. På den måde opstår der netværk mellem virksomheder og kommende medar-bejdere. I den personlige vejledning og til karrierearrangementer sætter Projekt- & Karrierevejledningen fokus på, hvordan studie og jobs kan inspirere hinanden.

Indhold er et netmagasin, der udkommer to gange årligt. I magasinet giver vi et vue over Projekt- & Karrierevejledningens arbejde med at skabe netværk mellem de studerende på Det Samfundsvidenska-belige Fakultet og erhvervslivet.

Redaktion:Maja Pejspejs@pkv.samf.ku.dk Illustrationer og layout:Nation.dk

Projekt- & KarrierevejledningenDet Samfundsvidenskabelige Fakultet,Københavns UniversitetStudenterservice lok. 5.1.12

Øster Farimagsgade 51353 København K.

Telefon: (+45) 35 32 30 99E-mail: pkv@samf.ku.dk

Web: www.samf.ku.dk/pkvFacebook: Projekt- & Karrierevejledningen

Indhold nummer 4 | marts 2012 · 3

LederVelkommen til fjerde udgave af Indhold. Temaet for dette nummer af Indhold er overgan-gen mellem studie og første job. Her i lederen inviterer vi indenfor i Projekt- & Karriereve-jledningens dagligdag med arrangementer, projekter og nye tiltag.

Det er efterhånden et år siden sidste nummer af Indhold udkom. I Projekt- & Karrierevejledningen har vi i det forgange år haft travlt med at facilitere projektsamarbejde mellem studerende og projektstillere såsom virksomheder og organisationer. Vi mener, at et projektsamarbejde er gavnligt for alle parter. De studerende får mulighed for at gøre brug af deres teoretiske viden i praksis, og får prøvet kræfter med et måske kommende arbejdsområde. Projektstillerne får nye øjne på en problemstilling, og indblik i hvilke kompetencer studerende fra de samfundsvidenskabelige studier kan tilbyde. I Projekt- & Karrier-evejledningen vil vi i 2012 arbejde for at udbrede projektsamarbejde endnu mere. Dog kommer det til at foregå på en lidt anden måde end hidtil. I opstartsfasen har vi været bindeleddet mellem de studerende og projektstillere, men det er vi nu i gang med at udfase. Fremadrettet skal de studerende selv tage den første kontakt til projektstiller. Årsagen er, at der er en vigtig læring i selv at kunne kontakte eksterne samarbejdspartnere. I Projekt- & Karrierevejledningen vil vi være tilgængelige med sparring omkring projektsamarbejde.

I 2011 afholdte vi en del karrierearrangementer, her vil vi blot komme ind på nogle af dem. Vores forårsarrangement med oplæg og karrierecafé handlede om samfundsvidenskabelige profiler i konsu-lentvirksomheder eller med konsulentarbejde. Her fortalte færdiguddannede kandidater fra hver af de fem studieretninger på fakultetet om deres erhvervsområde og nuværende job. Efterfølgende kunne de fremmødte udveksle erfaringer og netværke med oplægsholderne til karrierecaféen. Udover dette arrangement, arrangerede vi en række workshops om blandt andet ”Status pt på arbejdsmarkedet”, LinkedIn, guide til uopfordrede ansøgninger og kunsten at netværke.

Det seneste år har vi oplevet en stigende interesse for karrierevejledning. De studerende kommer tidligere i deres studieforløb for at få sparring omkring, hvad der motiverer dem, og hvordan de kan udvikle deres kompetencer. Mange af de studerende vi møder, udtrykker bekymring for om de kan få job, når de er færdiguddannede. I Projekt- & Karrierevejledningen ser vi det som en positiv tendens, at de studerende opsøger os, fordi det viser, at de er bevidste om det liv, som venter på den anden side af universitets mure. Både i den individuelle karrierevejledning og til vores karrierearrangementer forsøger vi at klæde de studerende bedst muligt på, så de har konkrete redskaber med sig, når de skal ud på jobjagten.

4 · Indhold nummer 4 | marts 2012

Case Competition LightI foråret afprøver vi et nyt koncept, når vi holder ”Case Competition Light” d. 17. april i Christian Hansen Auditoriet. Case Competition er i de seneste år blevet mere og mere udbredt i Danmark, og nu hopper vi også med på trenden. Vi ser dog vores arrangementet som et pilotprojekt, og i modsætning til andre Case Competitions har vi ikke de store præmier på spil. Vores fokus er i stedet på at give delt-agerne en mulighed for at omsætte deres teoretiske viden til praksis, og samtidig netværke med kom-mende arbejdsgivere. Til Case Competiton Light har vi inviteret fem casestillere, som hver får koblet et team af studerende til sig. De fem teams skal i løbet af et par timer arbejde med løsningsforslag til den case som de har fået stillet. Til slut skal teamsene præsentere deres arbejde i plenum. De fem casestill-ere repræsenterer et bredt udpluk af arbejdspladser, hvor kandidater fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet vil kunne finde beskæftigelse.

Arrangementet vil primært være for kandidatstuderende. For at komme med til Case Competition Light skal du skrive en kort motiveret ansøgning, og prioritere, hvilke af de fem cases som du helst vil på. Der er ansøgningsfrist d. 29. marts kl. 16. Der vil snart komme en mail ud med nærmere information, men indtil da kan du læse mere om arrangementet på vores hjemmeside www.samf.ku.dk/pkv

IndholdTemaet for dette nummer af Indhold er overgangen fra studieliv til arbejdsliv i en tid, hvor der for nyud-dannede kan være langt mellem jobbene. Først stiller vi skarpt på, om man som nyuddannet skal opgive tanke om drømmejobbet, og dernæst giver vi dig en guide til, hvem der står klar til at hjælpe dig ud på arbejdsmarkedet. Derefter introducerer vi et nyt tiltag, hvor studerende på skift skriver en klumme med deres overvejelser om deres fremtidige karriere. Denne gang er det Lene Alrø Stoktoft, bachelor i statskundskab og nu kandidatstuderende, der skriver om de tanker, hun har gjort sig om jagten på det gode CV.

Til slut byder vi på en artikel af Ann-Katrine Myrup Andersen & Sara Jekes, som begge læser sociologi. I forbindelse med deres bacheloropgave gjorde de brug af Projekt- & Karrievejledningens tilbud om pro-jektsamarbejde. På baggrund af deres bacheloropgave har de skrevet en artikel om de ledelsesmæssige udfordringer, der har været på læreruddannelserne efter sammenlægningen under professionshøjskol-erne.

Indhold nummer 4 | marts 2012 · 5

Vejen til drømmejobbet

ANNO 2012Der er mange om buddet, når en arbejdsplads slår en akademikerstilling op, men mist ikke modet, for der er job derude også til dig, som lige har modtaget dit bevis på et halvt årtis slid på universitetet. Du behøver heller ikke at opgive tankerne om drømmejobbet, men måske du skal modellere din forestilling om, hvad det første job skal indeholde.

Af Maja Pejs, Projekt- & Karrierevejledningen

Finanskrisen har besværliggjort overgangen fra studieliv til første akademiske arbejde. Der er mange an-søgere til de enkelte stillinger, og det kan betyde, at en mere erfaren ansøger får tilbudt stillingen frem for en nyuddannet. Forklaringen kan være, at den erfarne er bedre kvalificeret, men det kan også være, at den erfarne blot har et bedre kendskab til, hvordan man skal spille sine kort, når man skal sælge sig selv over for en kommende arbejdsgiver. De nyuddannede skal med andre ord lære de erfarnes strat-egier til at brænder igennem, så de får vist alt det, de har at byde på. Derudover kan det måske betale sig i første omgang at sætte forventningerne ned til det første job.

Dimittendernes udfordringerThomas Kantsø, udviklingskonsulent hos DJØF Karriere- og Kompetencecenter er ikke i tvivl om, at det er de nyuddannede, der er den mest udsatte gruppe på det nuværende arbejdsmarked. Dimittendl-edigheden er høj, og man kan nemt miste modet. Men det er ikke umuligt at få et job som nyuddannet, dog kræver det en del tid og kræfter at få bragt sig selv i spil til en stilling. Første skridt på vejen er, at man som nyuddannet arbejder med de forventninger, man har til de job man søger. ”Startjobbet behøver ikke at tegne resten af ens karriere,” siger Thomas Kantsø, og forsætter ”jeg vil gerne have de nyuddannede til at tænke, at det kan være okay til en start at bevæge sig ind på arbejds-markedet for at få etableret et erfaringsgrundlag”. Det kan godt være et job ud fra stillingsopslaget ikke virker som det mest interessante, men så handler det om at tilegne sig de spændende opgaver, når man sidder i stilingen.

Job i Jylland Jobbene er heller ikke lige til at plukke ned fra træerne uden for København, men ved at udvide sin geografiske horisont får man flere jobmuligheder. Thomas Kantsø har kontakt til flere arbejdspladser i provinsen, der leder efter kvalificerede kandidater. Han opfordrer til, at de nyuddannede bliver mere geografiske fleksible og åbne overfor at søge job udenfor hovedstaden, om ikke andet så i de første år af arbejdslivet.

Brug dit netværkNetværk er det nye buzzword, når det kommer til jobsøgning. Men det kan som nyuddannet være svært at hitte rede i, hvordan man bruger sit netværk til at få et job. Det kan være man tænker, der er jo ikke nogen i mit netværk, der mangler en ny medarbejder/kollega. Det er der måske heller ikke, men så kan det være, de kender nogle andre der gør. En vigtig ting ved at bruge sit netværk, er netop at man også får adgang til sit netværks netværk. Man kan sammenligne det med at få ringe til at brede sig i vandet. Thomas Kantsø anbefaler, at man netværker gennem LinkedIn. Det er det en relativ nem måde at tage kontakt på, og samtidig få gjort opmærksom på sig selv og sine kompetencer. Derudover kan man også se om nogen fra ens netværks netværk, arbejder et sted man gerne vil søge en stilling, og dermed få skabt kontakt og måske få en anbefaling eller et tip næste gang der bliver et job ledigt. Mange stillinger bliver nemlig aldrig slået op, fordi arbejdsgiveren ikke vil bruge energi på at finde den rette nye medar-bejder ud af en bunke på 100 ansøgninger, når man kan spørge efter en gennem sit netværk. Det kan betyde, at det ofte er dem, der er på arbejdsmarkedet, som får viden om nye jobmuligheder og derfor er det en fordel at have nogle i sit netværk, som allerede er i arbejde.

Vær kompetencebevidstI alle faser af ens jobsøgningsproces er det en klar fordel, hvis man er bevidst om egne kompetencer. Men det kan dog være svært at sætte ord på sine kompetencer. Især nyuddannede kan nemt gøre sig selv til deres egne værste fjender, fordi de ikke er sikre på, hvad og om de overhovedet har noget at byde ind med, siger Thomas Kantsø. Han opfordrer til, at man (gen)læser de enkelte kursusbeskrivelser fra sin uddannelse, fordi der heri står en masse om, hvad man har tilegnet sig af viden. Derudover kan man tænke over de kompetencer man har udviklet gennem studiejob eller frivilligt arbejde. Man kan også blive opmærksom på egne kompetencer ved at tænke over måden man går til en opgave på. Er man bedst til opstartsprocesser, koordinering eller noget helt tredje? På arbejdsmarkedet er der ofte brug for medarbejdere med kompetencer, der supplerer hinanden, og derfor kan det at kende egne styrker, og vide hvor de er efterspurgt, være vejen til en ansættelse.

Hva’ så med drømmejobbet?I løbet af ens uddannelsestid har de fleste nok gjort sig tanker om, hvad deres drømmejob indeholder. Det har måske været forestillingen om det fremtidige drømmejob, som har holdt motivationen oppe, når man har kæmpet sig i gennem de uendelige mængders pensum. Spørgsmålet er, om krisen på jobmark-edet betyder, at man som nyuddannet skal vinke farvel til drømmejobbet. Hvis man spørger Thomas Kantsø er svaret: nej. Han mener nemlig, at et lykkeligt arbejdsliv kræver, at man går efter sine drømme. ”Men” tilføjer han, ”det kan godt være, at der går et par år inden du kan starte i de job, som du har drømt om under din studietid.”

Thomas Kantsøs kæphest i øjeblikket er det, han betegner som”40%-jobbet” , altså en stilling som kun lever 40% op til ens forventninger om det perfekte job. Thomas Kantsø vil gerne have, at de nyuddannede tager dette til efterretning, for som han siger: ”Som nyuddannet skal man takke ja til et 40%-job, fordi alternativet er at gå ledig og undervejs kan jobbet vokse, så det lever 50-60% op til ens forventninger, og så kan man efter et år eller to rykke videre til et andet job.” Fordelen ved et 40%-job er også, at man får skabt et erfaringsgrundlag på arbejdsmarkedet, og det gør det nemmere at få et andet job.

Dimittendernes fordeleDet er værd at minde om, at der også er mange fordele ved lige at være kommet ud fra universitet. Nyuddannede er ofte meget engagerede, de kommer med helt ny teoretisk viden og for arbejdsgiveren kan der også være et økonomisk incitament til at ansætte en nyuddannet. Pointen er, at hvis man som nyuddannet forsøger at konkurrere på erfaring, så kan det være svært at komme igennem nåleøjet, men mange arbejdsplader ønsker faktisk at ansætte nyuddannede, og hvis man så er bevidst om sit værd (og begrænsninger), så er der igen og igen eksempler på arbejdspladser der ansætter nyuddannede medar-bejdere.

Vi vil derfor afslutningsvis opfordre til, at man som nyuddannet bevarer modet og drømmene på den lange bane, og samtidig tænker bredt og kender sine kompetencer på den korte bane.

Indhold nummer 4 | marts 2012 · 9

GuideDe står klar til at hjælpe dig med

jobjagten

Hvor går du hen, når du står med dit eksamensbevis i hånden, men endnu ikke noget job? Vi giver dig her et kort oprids af, hvilke parter du møder som nyuddannede, og kom-mer med nogle bud på, hvordan du kan få sparring i processen fra studerende til dimit-tend.

Af Sanne Aaby, Projekt- & Karrierevejledningen

I Projekt- & Karrierevejledningen møder vi mange studerende, som er usikre på, hvad der skal ske, når specialet er afleveret, og det er tid til søge efter det første job som akademiker. De færreste har et job på hånden, når eksamensbeviset er i hus, og derfor vil de fleste dimittender i de første måneder som nyuddannede stifte bekendtskab med instanser som fagforeninger, a-kasser, jobcentre og anden aktører. Der er med andre ord mange, der ønsker at give dig gode råd til jobsøgningen, og det er nemt at blive forvirret. Vi giver dig derfor her en præsentation af de parter du vil møde i jagten på jobbet.

Fagforeninger En del studerende er medlemmer af en fagforening under studiet. Mange er nok blevet tiltrukket af fordelagtige forsikringer eller bankpakker, men fagforeninger kan og vil gerne tilbyde andet. Fagforenin-gens største force er, at de kender deres medlemmers arbejdsmarked, og arrangerer forskellige kurser og workshops, hvor man som medlem kan få viden og gode råd om jobmarkedet. De fleste fagforeninger tilbyder også individuel rådgivning og vejledning til deres medlemmer. Hvilken fagforening der er bedst for dig, er dit eget valg. Undersøg fagforeningens tilbud, og kontakt dem eventuelt for at høre præcis, hvilke tilbud de har til dig. Det er ikke altid din uddannelse, der afgør, hvilken fagforening der passer bedst til dig, det kan lige såvel være det område du arbejder indenfor, da det er en fordel at vælge en fagforening, der er specialist på netop dit arbejdsområde.

10 · Indhold nummer 4 | marts 2012

A-kasserA-kassen – det er her dagpengene kommer fra. Du vælger selv din a-kasse, ligesom du gør med din fagforening, men ofte vil din fagforening anbefale en a-kasse. Det er ikke en pligt at være medlem af en a-kasse. Men a-kassen er en slags forsikringsselskab, og hvis du som ledig ønsker at modtage dag-penge, så skal du være medlem af en a-kasse og melde dig ind senest 14 dage efter, du er dimitteret. Alle a-kasser er underlagt de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen dikterer. De krav, du som ledig skal overholde for at modtage dagpenge, og den dagpengesats du modtager, er derfor den samme, uanset hvilken a-kasse, du vælger at være medlem af. Dagpengene kommer altså fra staten, men udbetalingen er administreret af a-kassen. Forskellen på a-kasser er altså groft sagt deres tilbud om vejledning til studerende eller jobsøgende samt kontingentet, så det er disse tilbud, du kan undersøge, når du skal vælge, hvilken a-kasse du vil være medlem af.

JobcentretJobcentret er den instans, der har pligt til at få dig i arbejde, hvis du modtager dagpenge. Jobcenteret har altså intet at gøre med udbetalingen af dine dagpenge. Måske har du hørt historier om akade-mikere, der er sat til at aflevere post eller være pædagogmedhjælpere. Det ville i så fald være jobcentret, der havde krævet det, men disse historier er vist mere skræmmekampagner end virkelighed. Det er jobcentrets pligt at sørge for, at alle ledige stillinger bliver besat, samt at der er en arbejdsstyrke, der kan matche efterspørgslen på arbejdskraft. Altså at de ledige er kvalificeret til at komme i arbejde og derfor står jobcenteret også for at aktivere de ledige. De færreste akademikere vil dog have særlig meget kontakt til jobcentret, da det er politisk besluttet, at jobcentrene ikke er tilpas gode til at få akademikere i arbejde, og denne opgave er derfor udliciteret til en række private firmaer, kaldet anden aktører.

Anden aktørerJobsøgningskurser hos anden aktører er en del af aktiveringen. Her skal den ledige udstyres med gode råd og viden om jobmarkedet, som skal hjælpe den ledige i jobsøgningen. Der har været en del skrækh-istorier om anden aktører, der sætter de ledige til at finde ud af, om de minder mest om duer, krager eller ørne. Men anden aktører er ikke ens, og du kan som ledig vælge mellem flere anden aktører, så er der god grund til at undersøge markedet nærmere. Spørg anden aktør om de har et kendskab til ar-bejdsmarkedet for samfundsvidenskabelige akademikere. Hvis de har jobsøgningskurser, så spørg hvad indholdet er, og om du bliver undervist af en akademiker, sammen med andre akademikere. Og vigtigst af alt – forhør dig om andre muligheder for aktivering end jobsøgningskurser. Selvom aktivering for de færreste giver positive associationer, så kan det være den nyuddannedes måde at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.

Aktivering kan nemlig også være en virksomhedspraktik eller et løntilskud. Både praktik og løntilskud (offentlige løntilskud) kan man bruge fra første dag man er ledig. Det koster ikke arbejdspladsen noget, og hvis du finder en god praktikplads eller løntilskudsjob, så kan det være din mulighed for at vise en arbejdsplads, hvad du kan tilbyde dem, og forhåbentlig sikre dig en ansættelse efterfølgende. I det private er praktik også gratis for arbejdspladsen, mens de ved lønstilskud får et tilskud til at betale den aktiveredes løn (som skal være efter overenskomsten). Aktivering kan være en måde at få arbejds-markedserfaring, foden indenfor på arbejdspladsen eller udvide sit netværk. Problematikken er dog, at

Indhold nummer 4 | marts 2012 · 11

der også er stor konkurrence for både løntilskud og praktik, men det er bestemt ikke umuligt, hvis man gør et opsøgende arbejde. Her kan det være en fordel at søge sparring hos de professionelle parter, der tilbyder vejledning, f.eks. a-kasser og fagforeninger.

Projekt- & KarrierevejledningenDer er altså masser af sparring at hente, hvis du er medlem af enten en a-kasse, fagforening eller begge. Men med samme selvfølgelighed, som når du anvender akademisk viden, så vær altid kritisk og sorter i de gode råd, og brug hvad du finder anvendeligt. Hvis du har brug for sparring, mens du stadig er studerende, så kontakt endelig Projekt- & Karriereve-jledningen og aftal en tid til karrierevejledning.

Klumme Jagten på gode liv…

nej,CVVi befinder os midt i en krisetid, hvor konkurrencen om de få og gode jobs får os til at ty til asociale metoder, der ender med at stresse både os selv og vores medstuderende

Af Lene Alrø Stoktoft, stud.scient.pol

Hvis du gerne vil have et job, så er en profil på LinkedIn absolut nødvendig. Det er mindst tre relevante studiejobs på CV’et også. Dertil kommer, at man har arbejdet som frivillig og lavet organisatorisk arbe-jde i en forening. Og gode karakterer er en selvfølge. Listen med krav til studerende er lang. Faktisk er den så lang, at jeg får stress bare ved tanken om alle de flueben, jeg mangler at sætte. Jeg håber, at der er et job til mig, når jeg om godt et år havner på et arbejdsmarked, hvor udbuddet af arbejdskraft langt overgår efterspørgslen. Men meget tyder på, at det kan tage tid at finde et job som nyuddannet: Lige nu er der katastrofalt høj ledighed blandt unge og nyuddannede. Frustrationen og nervøsiteten for at ende i dagpengeland er hos mig selv og blandt mine medstuderende til at føle på, og mange føler presset over ikke at have det perfekte CV. Jeg tror, at vi i krisetiden glemmer, at det ikke er et overboostet, upersonligt og dyrt betalt CV, der nødv-endigvis skaber jobs. Det skaber til gengæld stress.

Stress over andres stressOg mange studerende er stressede. For det første fordi alle aktiviteterne og gøremålene skal passes ind i en kalender, hvor der samtidig også gerne skal findes tid til venner og familie, dyrkes sport og gå i bio-grafen. For det andet stresser tanken om andre studerendes CV, fordi mange kæmper om de samme og ganske få jobs. Den tid der bruges på LinkedIn og på det frivillige job, som man alligevel kun har taget for CV’ets skyld, truer den tid, man kunne nyde sammen med familie og venner. Det er positivt, at rigtig mange bruger tid og kræfter som frivillig i foreninger til gavn for andre, men jeg synes, det er uheldigt, når den frivillige indsats ikke lægges for at gøre en forskel, men for at optimere et CV. Det er asocialt, og det truer essensen af frivilligheden: Den gode, helhjertede gerning.

Jeg mener, at grænserne for det perfekte CV sprænges hele tiden, og jagten på det gode CV har efter-hånden erstattet jagten på det gode liv…

Projekt- & Karrierevejledningen står ikke til ansvar for klummeskribentens holdning og meninger.

Indhold nummer 4 | marts 2012 · 15

Læreruddannelseni lyset af forandring

Artiklen er skrevet på baggrund af bachelorprojektet: ”Læreruddannelsen i lyset af forandring – en organisationssociologisk undersøgelse af ledelsesmæssige udfordringer på læreruddannelserne efter sammenlægningen under professionshøjskolerne”. Projekt-samarbejdet er formidlet igennem Projekt- & Karrierevejledningen.

Af Ann-Katrine Myrup Andersen & Sara Jekes, bachelorer i sociologi

Sammenlægning af uddannelsesstederDe mellemlange videregående uddannelser er i disse år midt i en større transformationsproces. Selvs-tændige uddannelsessteder lægges sammen i større enheder under professionshøjskolerne. Profession-shøjskolerne er en del af regeringens satsning på at gøre de mellemlange videregående uddannelser mere konkurrencedygtige i et internationalt perspektiv.

”De korte og mellemlange videregående uddannelser skal samles i færre og stærkere uddan-nelsesmiljøer, som har den nødvendige faglige tyngde og ledelsesmæssige kapacitet til at udvikle og fremtidssikre uddannelserne. De skal være dynamiske og udbyde uddannelser, som løbende kan tilpasse sig ændrede behov på arbejdsmarkedet og i samfundet.”Regeringen 2006

Denne strukturelle og organisatoriske ændring af uddannelserne har ligeledes store konsekvenser på det ledelsesmæssige niveau og giver nye ledelsesmæssige udfordringer. Dette bachelorprojekt har kredset omkring disse ledelsesmæssige udfordringer på to sjællandske professionshøjskoler, henholdsvis UCC (University College Capital) og UCSJ (University College Sjælland).

Empirien er baseret på interviews med seks uddannelsesledere og uddannelsesdirektører fra fire lære-ruddannelser hørende under UCC og UCSJ. Formålet med bachelorprojektet har været at afdække de ledelsesmæssige udfordringer på læreruddan-nelserne efter sammenlægningen under professionshøjskolerne, samt at komme med et bud på hvordan disse udfordringer bedst kan håndteres.

Professionshøjskolen som en åben organisationVi har i undersøgelsen støttet os teoretisk op ad Richard Scotts tese om, at professionshøjskolen er en åben organisation, som er under konstant påvirkning fra dens kontekst.

16 · Indhold nummer 4 | marts 2012

Det er bachelorprojektets argument, at læreruddannelsen særligt er udsat for kontekstuel påvirkning af flere årsager. Læreres uddannelse kædes instinktivt sammen med kvaliteten i den danske folkeskole, hvorfor dårlige resultater i eksempelvis internationale tests ofte falder tilbage på folkeskolelærerne. Et politisk forsøg på at imødekomme mediebevågenheden er hyppige ændringer i bekendtgørelsen for folkeskolelæreruddannelsen. Derudover befinder lederne af læreruddannelsen sig i et krydspres mellem professionsledelse, pres fra interesseorganisationer og strammere budgetter.

Drift/strategi-dualiteten og fusionsarbejde som ledelsesmæssige udfordringerAnalysen har på baggrund af empirien kredset om ledernes mulighed for at skabe sig ledelsesrum i en polyinstitution som professionshøjskolen. Samtidig repræsenterer overgangen fra selvstændig lære-ruddannelse til sammenlægningen med andre læreruddannelser en stor ledelsesmæssig udfordring. I forbindelse med disse fusioner er den fysiske sammenlægning af uddannelserne i campusområder en central fremtidig ledelsesmæssig udfordring.

I analysen af ledernes ledelsesrum anvendes drift/strategidualiteten: I hvor høj grad har lederne mu-lighed for selv at tilrettelægge deres arbejde og træffe strategiske beslutninger på deres læreruddan-nelse, og hvor meget af det drukner i driftsmæssige beslutninger, som de pålægges oppefra? Denne sammenhæng mellem drift og strategi har vi knyttet til management-leaderrollen. Anden del af an-alysen har koncentreret sig om den fremtidige campussammenlægning, ud fra John P. Kotters model for vellykkede fusionsforløb.

Konklusioner – den åbne organisation under forandringProjektet ender ud med at konkludere, at professionshøjskolen er en organisation, som står konfron-teret med krav om både stram økonomisk styring samt innovation og udvikling. Ledelsen skal derfor være opmærksom på de udfordringer, der ligger i at give plads til stærkt selvledende medarbejdere i en organisation med statiske elementer.

”I forhold til det eksplicitte læreruddannelsesfaglige, så er ledelsesudfordringen at få udstukket nogle retninger for uddannelsesledelse eller pædagogisk ledelsesudvikling og på den ene side få skabt rum og plads til, at medarbejderne kan agere med de forskel-lige interesser og kompetencer de har, samtidig med at man går nogenlunde i en bestemt retning.”

Uddannelsesleder, UCC

Opprioritering af driftsdimensionen i ledernes arbejdeDer er sket en opprioritering af driftsdimensionen i ledernes arbejde efter overgangen til profession-shøjskolen. Der foreligger fra direktionens side i UCC et ønske om at uddannelseslederne skal udøve mere faglig ledelse frem for at have fokus på driftsdimensionen. Ledernes mulighed for at navigere mel-lem manager- og leaderrollen er dermed blevet besværliggjort, idet de i stadig højere grad må påtage sig managerrollen. De har dog stadigvæk mulighed for at agere som leader i den pædagogiske ledelse. Den særlige ledelsesmæssige udfordring i denne forbindelse er, at lederne skal udøve udviklende pæda-gogisk ledelse, uden at der gives økonomisk råderum hertil.

Indhold nummer 4 | marts 2012 · 17

”Ja, hvordan gør man det, det kan man jo næsten kun gøre ved at insistere på det… man kan hurtigt forfalde til bare at drifte. Billedet af man står nede i maskinrummet og skal have maskinere til at køre er jo sådan meget sigende, og det er klart, at man engang imellem må insistere på at gå op på broen og sige, hvad skal vi nu, kan man sige. Men jeg oplever det som en insisteren, jeg oplever det som en insisteren på det.”

Uddannelsesleder UCSJ

CampussammenlægningenSom det fremgår af analysen kan vi yderligere uddrage, at campussammenlægningen hos UCC har karakter af en top-down beslutning. Ansvaret for den vellykkede fusionsproces ligger primært på beslut-ninger truffet på netop direktionsniveau. Samtidig har de dog en forpligtelse til at gøre direktionen opmærksomme på styrkerne ved deres læreruddannelse, så de kan bringes med over i den nye cam-pusstruktur. UCC’s direktion står for tiden overfor en ledelsesmæssig udfordring i retning af, at skulle gøre lærerud-dannelserne mere omstillingsparate, og klar til at indgå i den nye campus. En vellykket fusionsproces i UCC vil kræve, at direktionen er i stand til at agere som leaders, gå i spidsen for forandringen og være i stand til at formidle visionen for fusionen. I forbindelse hermed er der visse personlige dyder, som direk-tionen bør besidde for at facilitere fusionen bedst muligt: fastholdenhed, anstændighed, tillid, evnen til at fortolke signaler, velovervejet skepsis.

”Tanken er, at vi samler al læreruddannelse i hovedstaden under samme tag ikke. Så udfordringen er […] at kunne være med til at bane den her vej, så folk har lyst til at gå på den […]. Og komme hen i en situation, hvor de ser mulighederne og får energien, motiva-tionen og lysten til at være med til at skabe det der projekt, fordi jeg kan ikke skabe det for dem […]. Så det er udfordringen og igen synes jeg, at vi er på vej derhen.”

Grunduddannelsesdirektør UCC

Læreruddannelsen er under forandring, og de ledelsesmæssige udfordringer i denne opgave skal ses i lyset heraf. Vi mener, at der er særlige udfordringer knyttet til det at være leder på en læreruddannelse under professionshøjskolen. Professionshøjskolen repræsenterer en ny organisatorisk ramme, som lære-ruddannelserne i øjeblikket kæmper med at indordne sig under. Det er denne kamp, som vi har skitseret i opgaven. Vi har måttet sande, at vægtningen i opgaven imellem de to professionshøjskoler ikke er blevet ligelig. Hovedvægten af analysen har ligget på UCC’s ledelsesmæssige udfordringer, begrundelsen for dette skal findes i, at fusionsarbejde som en ledelsesmæssig udfordring er mere aktuel hos UCC. De står i modsætning til UCSJ overfor en fremtidig fusion. Vores teoretiske betragtninger har derfor været mere interessante i en UCC-kontekst.

Fremtiden for professionshøjskolenDet spørgsmål som ligger i forlængelse af vores opgave må være: Hvordan vil campussammenlæg-ningen reelt forløbe? Hvilke læreruddannelser har gennemslagskraft nok til at få træk fra deres or-ganisation med over i den nye campus, og hvilke vil gå til grunde? Fremtidige undersøgelser vil kunne analysere denne forandringsproces, herunder direktionens forsøg på at opnå en vellykket fusion af selvstændige enheder.

18 · Indhold nummer 4 | marts 2012

Ann-Katrine Myrup Andersen & Sara Jekes’ bachelor er op startet i samarbejde med Skole og Samfund, og faciliteret af Projekt- & Karrierevejledningen. Det er udgivet som Projekt- & Karrierevejledningens rapport 291/2011, og kan downloades her:http://samf.ku.dk/pkv/rapportserie2/rapport291/

Indhold nummer 4 | marts 2012 · 19

Projekt- & Karrierevejledningens udgivelser af projektopgaver

Du kan se alle Projekt- & Karrierevejledningens udgivelser på vores hjemmeside:www.samf.ku.dk/pkv under ”Færdige projektopgaver”, her kan du også gratis downloade projektop-gaverne.

Projekt- & Karrievejledningen udgiver fra 2012 ikke længere specialer. Årsagen er, at Københavns Uni-versitet i 2011 lancerede DISKURS, som giver de studerende mulighed for at få deres specialer udgivet online. Du kan søge på specialerne gennem Det Kongelige Biblioteks online-katalog (REX) samt på en særlig søgeflade i selve DISKURS. Du kan efter udgivelse på DISKURS linke direkte til dit speciale i f.eks. din LinkedIn profil. Du kan læse mere om DISKURS på deres hjemmeside: http://kubis.ku.dk/forskerservice/diskurs/

Projektopgaver i 2011

Projektopgave 281/2011Store børn og stress - Et kvalitativt studie af hvordan 7.klasseselever oplever og italesætter stress i senmodernitetenForfatter: Anne Laustsen Wodschow, sociologi; speciale Projektstiller: Børnerådet

Projektopgave 282/2011”Vi har ikke siddet på skødet og fået knus” - En antropologisk analyse af et værested for tidligere anbragteForfatter: Charlotte Cécile Renard, antropologi; speciale Projektstiller: Foreningen for børn og unge i voldsramte familier

Projektopgave 283/2011Velkommen ind i varmen? En undersøgelse af hovedstadens natvarmestuer/natcafeer Forfatter: Rosa Scheel Guldberg, sociologi; speciale Projektstiller: Projekt Udenfor

Projektopgave 284/2011De gode piger - Et studie af dannelsesforestillinger og idealer om det gode menneske på den indiske pigeskole Shamayita ShikshanganForfatter: Anne Mia Steno, antropologi; speciale Projektstiller: Shamayita Math

Projektopgave 285/2011Dømt til frihed - En kvalitativ undersøgelse af marginaliserede unges ressourcer” Forfatter: Camilla Franziska Hansen, sociologi; specialeProjektstiller: Børnerådet

20 · Indhold nummer 4 | marts 2012

Projektopgave 286/2011EU´s demokratisering af Europas sidste autokratiForfattere: Marie Louise Lund & Martin Sillemann, statskundskab; bacheloropgaveProjektstiller: Udenrigsministeriet

Projektopgave 287/2011Børnefattigdom. Et spørgsmål om flerkontekstuel ressourcefattigdomForfattere: Line Lykke Johansen & Zenia Ahrenkiel Ebbesen, psykologi; specialeProjektstiller: Børnerådet

Projektopgave 288/2011Maskuliniteter i bevægelse. Repræsentationer af maskuliniteter, tilhørsforhold og ligestilling i dansk integrationspolitik, og projekterForfatter: Asger Martiny-Bruun, antropologi; bacheloropgaveProjektstiller: Børneinstitutionen Buen 

Projektopgave 289/2011En kritisk diskussion af psykisk lidelse og diagnoser - Brug af narrativ terapi indenfor en recovery-tilgangForfattere: Merete Meyer-Dissing & Svanna Jákupsdóttir, psykologi; specialeProjektstiller: Bedre Psykiatri 

Projektopgave 290/2011SKAFFEREN & LOKOMOTIVFØREREN - Privatliv og arbejdsliv og køn med omvendt fortegn. En analyse af diskurser om balancen mellem privatliv og arbejdsliv i et kønsperspektivForfattere: Signe Emilie Bech Christensen & Rikke Liv Sahl Holst, Pædagogik ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Det Humanistiske Fakultet; bacheloropgaveProjektstiller: KVINFO

Projektopgave 291/2011Læreruddannelsen i lyset af forandring – en organisationssociologisk undersøgelse af ledelsesmæssige udfordringer på læreruddannelserne efter sammenlægningen under professionshøjskolerneForfattere: Ann-Katrine Myrup Andersen & Sara Jekes, sociologi; bacheloropgave

Projektopgave 292/2011Praktisering af depression i hverdagen. En praksiografi af samspillet mellem diagnosen depression og deprimeredes hverdagForfatter: Kamille Samson Rapin, anvendt kulturanalyse; specialeProjektstiller: Bedre Psykiatri

Projektopgave 293/2011Et sindssygt liv? Forfattere: Helle Lyndgaard Scmidt, Mia Persson & Nanna Schultz, sundhedsfremme og sundhedsstrat-egier; bacheloropgave Projektstiller: Bedre Psykiatri

Indhold nummer 4 | marts 2012 · 21

Projektopgave 294/2011Smitter social ansvarlighed? En undersøgelse af medarbejderinddragelse i virksomheders arbejde med social ansvarlighedForfatter: Agnete Søndergaard Jensen, sociologi; specialeProjekt stiller: GLOBAL CSR

Projektopgave 295/2011Ung og smittet. En undersøgelse af unge danske HIV-smittedes sociale praksisForfatter: Nikolaj Darre, antropologi; specialeProjektstiller: Hiv-Danmark Projektopgave 296/2011Den (u)synlige følgesvend. En kvalitativ analyse af spændingsforholdetmellem unge hiv-smittede og omverdenenForfattere: Anna Wilroth & Marie-Louise Henningsen, sociologi; specialeProjektstiller: Ungegruppen for HIV-smittede

Projektopgave 297/2011Bæredygtighed i praksis. En sociologisk undersøgelse af det byøkologiske projekt i Hedebygadekarreen i KøbenhavnForfatter: Nina Baron, sociologi; specialeProjektstiller: Miljøpunkt Vesterbro

Projektopgave 298/2011“Kærestevold blandt danske unge” Den teoretiske ungdomstilgangs betydning for forståelsen af fænomenet Forfatter: Dea I. Killemose, psykologi; specialeProjektstiller: Børn og unge i voldsramte familier

Projektopgave 299/2011Different versions of HIV” An analysis of how young people in Denmark perform a chronic disease Forfatter: Ditte Campbell, Ethnology, SAXO institute; speciale Projektstiller: Ungegruppen for HIV-smittede