indhold - loginside - personaleintra · lp-modellen har haft stor betydning bl.a. i forhold til en...

3

Indhold

Indledning ....................................................................................................................................... 5

Sammenfatning .............................................................................................................................. 6

Indsatser, centralt ........................................................................................ 7

Opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport ................................................................................ 8

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR) .................................................................................. 9

Pædagogisk Udvikling. ................................................................................................................. 11

Skoletjenesten .............................................................................................................................. 12

Skolerne - Pædagogiske processer ......................................................... 15

Bakkeskolen ................................................................................................................................. 16

Bakkevejens Skole ....................................................................................................................... 19

Blåbjerggårdskolen ....................................................................................................................... 22

Boldesager Skole ......................................................................................................................... 25

Bryndum Skole ............................................................................................................................. 27

Danmarksgades Skole.................................................................................................................. 30

Darum Skole ................................................................................................................................. 33

Egekratskolen ............................................................................................................................... 35

Fourfeldtskolen ............................................................................................................................. 36

Gredstedbro Skole ........................................................................................................................ 38

Gørding Skole .............................................................................................................................. 40

Hjerting Skole ............................................................................................................................... 43

Kvaglundskolen ............................................................................................................................ 45

Nordre Skole ................................................................................................................................ 47

Nørremarkskolen .......................................................................................................................... 50

Præstegårdsskolen ....................................................................................................................... 53

Rørkjær Skole .............................................................................................................................. 56

Skads Skole ................................................................................................................................. 59

Spangsbjergskolen ....................................................................................................................... 62

Sønderrisskolen............................................................................................................................ 65

Tjæreborg Skole ......................................................................................................................... 677

Vadehavsskolen ........................................................................................................................... 70

Valdemarskolen ............................................................................................................................ 72

Vejrup Skole ................................................................................................................................. 75

Vestervangskolen ......................................................................................................................... 77

Vittenbergskolen ........................................................................................................................... 80

Ådalskolen .................................................................................................................................... 82

4

Rammer og resultater ................................................................................ 85

Antal elever og Andel i SFO ......................................................................................................... 86

Klassekvotient .............................................................................................................................. 87

Antal spor ..................................................................................................................................... 88

Elevfravær .................................................................................................................................... 89

Aflyste lektioner ............................................................................................................................ 92

Karakterer..................................................................................................................................... 95

Overgangsfrekvenser. .................................................................................................................. 98

Udgifter pr. elev ............................................................................................................................ 99

Undervisningsandel .................................................................................................................... 100

Elever pr. lærer ........................................................................................................................... 101

Antal planlagte timer ................................................................................................................... 102

Ressourcer til undervisningsmidler og antal elever pr. PC .......................................................... 103

Udgifter til kompetenceudvikling ................................................................................................. 104

Den løbende evaluering .............................................................................................................. 105

Inddragelse af eleven i undervisningens tilrettelæggelse ............................................................ 106

Skole-hjem-samarbejdet ............................................................................................................. 107

Linjefagskompetencer, dækningsprocent. .................................................................................. 109

Specialundervisning .................................................................................111

Ressourcer til specialpædagogisk bistand .................................................................................. 112

Tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand,........................................................................ 114

Elever visiteret til centrale specialforanstaltninger ....................................................................... 115

Tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasser/centerklasser ................. 116

Lærerkompetencer og trivsel i specialklasser/centerklasser ....................................................... 118

Dansk som andetsprog ............................................................................119

Antal tosprogede elever og lærerkompetencer - dansk som andetsprog som dimension i

undervisningen. .......................................................................................................................... 120

Karaktergennemsnit, indvandrere og efterkommere ................................................................... 121

Ressourcer til tosprogede ........................................................................................................... 122

Dansk som andetsprog som supplerende undervisning .............................................................. 123

Modtageklasser .......................................................................................................................... 124

Bilag ...........................................................................................................125

Bekendtgørelsens fulde ordlyd sammenstillet med forvaltningens noter vedr. opfyldelse af

bekendtgørelsens krav. .............................................................................................................. 126

5

Indledning

Hermed følger Esbjerg Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Rapporten har sin baggrund i Folkeskolelovens § 40.a af 1.08.2006 og Bekendtgørelse nr. 162 af 22.2.2006, som pålægger kommunerne at udarbejde en årlig kvalitetsrapport, der har til for-mål at:

- styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage deres ansvar for folkeskolen,

- give kommunalbestyrelsen grundlag for at tage stilling til og beslutte opfølgning på

skolernes faglige niveau,

- fremme dialog og systematisere samarbejdet om skolevæsenet,

- bidrage til åbenhed om skolevæsenets kvalitet.

Pædagogisk Udvikling har påtaget sig arbejdet med at udarbejde materialet til indhentning af de oplysninger, som skal danne grundlaget for rapporten, samt at udfærdige den endelige rapport.

Skolerne har leveret en stor mængde forskellige oplysninger, hvilket forvaltningen hermed vil takke skolelederne for. Ligeledes takker forvaltningen skolebestyrelserne, der gennem høring har bidraget med deres arbejde og kommentarer.

Forvaltningen håber i øvrigt, at skolebestyrelser, forældre og andre interesserede kan bruge rapporten som et frugtbart udgangspunkt for dialog og handling i den fortsatte udvikling af kvali-teten på de enkelte skoler og skolevæsenet som helhed i Esbjerg Kommune.

September 2012

Skolechef Preben Jensen

6

Sammenfatning

Sammenfatning af de pædagogiske processer.

Skolerne er blevet bedt om at beskrive deres styrkeområde og et indsatsområde. Der beskrives mange forskellige indsatsområder, og hver skole tilrettelægger indsatser med hvert sit særpræg, men især overskrifterne læsning, innovation, klasseledelse og inklusion går igen på flere skoler. Når skolerne skal pege på egne styrker, beskriver skolerne ofte, hvordan de får trivsel og faglig-hed til at gå hånd i hånd. Herunder ligger, at skolerne er inkluderende og har plads til forskellig-hed både blandt elever og forældre. Det understreges ofte, at medarbejderne er udviklingsorien-terede og gode til at samarbejde. Det viser alt i alt, at Esbjerg Kommunes skoler arbejder med de udfordringer, der stilles til folke-skolen i dag, der kan siges at handle om at sikre grundlæggende faglighed og trivsel samtidig med at de udvikler sig fremadrettet. På baggrund af beskrivelserne af de pædagogiske processer, rammer og resultater kan det konkluderes, at det faglige niveau på skolerne er tilfredsstillende.

Udvalgte dele af Rammer og Resultater:

Antal elever: Der går 12.261 elever i kommunens 27 skoler. Der går 96 elever på den mindste skole og

997 elever på den største.

Klassekvotienten er gennemsnitligt 20,0, og det højeste gennemsnit for en skole er 23,2.

SFO: 74 % går i SFO, og tallet varierer fra 56 % på èn skole og 91 % på en anden.

Fravær: En elev er gennemsnitligt fraværende 10,6 dage om året. 6,7 dag pga. sygdom, 1,0 dag pga.

ulovligt fravær og 2,9 dage pga. ekstraordinær frihed.

Aflysninger: Der aflyses gennemsnitligt 3,0 timer pr. klasse. Langt de fleste aflysninger sker i overbyg-

ningen.

Karakterer: Karaktergennemsnittet for Esbjerg Kommunes folkeskoler ligger 0,2 under landsgennemsnit-tet. Bedst ser det ud i Dansk orden og Tysk, der begge ligger over landsgennemsnittet. Dårligst ser det ud i mundtligt Dansk (0,4 under) og skriftlig Engelsk (0,5 under).

Videre uddannelse: 10 måneder efter, de gik ud af 9. klasse, var 47 % af eleverne i gang med 10. klasse og 45 % i gang med ungdomsuddannelse. Langt de fleste af resten er under vejledning af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU).

Udgift: Skolernes samlede udgifter pr. elev er kr. 59.900,-. Heri er indregnet specialklasser, specialgrup-per og modtageklasser, som det (på grund af den decentrale økonomistyring) ikke er muligt at udspecifi-cere.

Undervisningsandel: Lærerne underviser 40,5 % af deres arbejdstid, og alle skoler ligger på mindst 40

% med mindre særlige omstændigheder gør sig gældende.

Timetal: Alle skoler underviser mere end det vejledende timetal.

Undervisningsmidler: Skolerne bruger gennemsnitligt kr. 2.586,- pr. elev.

Kompetenceudvikling: Skolerne bruger kr. 19.186,- pr. lærer til kompetenceudvikling, herunder udvik-

lingsarbejde på skolen.

Evaluering: Så godt som alle skoler har principper og/eller metoder vedr. den løbende evaluering, og de

fleste er tilgængelige på skolens hjemmeside.

Elevinddragelse: På de fleste skoler afgør den enkelte lærer selv sin måde at inddrage eleven i under-

visningens tilrettelæggelse, dvs. at der ikke findes principper/metoder på skoleniveau.

Skole-hjem: Alle skoler har et veludbygget skole-hjem-samarbejde.

Linjefagskompetencer: De fleste skoler har langt over 90 % af deres timer dækket af lærere med linje-fagskompetence eller tilsvarende kompetencer.

7

Indsatser, centralt

8

Opfølgningen på den seneste kvalitetsrapport Opsummering på samtaler om kvalitetsrapport foråret 2012

Det lovgivningsmæssige formål med kvalitetsrapporter er, at politisk niveau får indblik i niveauet på kommunens skoler. Derudover har vi i skolevæsenet et ønske om, at denne type dokumenta-tion bruges proaktivt og i et læringsperspektiv internt.

Opfølgende samtaler om kvalitetsrapport foregik dette år regionsvis, hvilket vil sige, at der i hver samtale deltog ledelserne fra 5 - 6 skoler.

Denne ramme var skabt ud fra ønsket om at skabe mulighed for gensidig sparring og inspiration skolerne imellem, samtidig med, at der blev foretaget opfølgende dialog mellem skolerne og administrationen.

Temaet for dette års opfølgende samtale var et review på 5 års kvalitetsrapport set i et ledel-sesmæssigt strategisk lys.

Spørgsmålet til skolernes ledelser inden mødet var:

I hvilken grad er kvalitetsrapporten udtryk for et stykke strategisk arbejde på skolen?

Nogle skoleledelser gav udtryk for, at de gennem læsning af andres bidrag til KR er blevet inspi-reret og har kunnet anvende viden og erfaringer fra én skole ind i sin egen.

Nogle skoleledelser gav udtryk for, at det nu at have KR fem år tilbage gav en dokumentation omkring egen skole som var hensigtsmæssig, og som kan anvendes til at illustrere en udvikling både over for personale og forældre.

Mange skoleledelser gav udtryk for stor læringsværdi i at reflektere over hinandens strategiske overvejelser.

Skoleledelserne var enige om, at KR som dokumentation kan opfattes løsrevet fra helheden, når den laves, men i det store perspektiv er KR med til at give retning og statusbilleder.

Dialogen handlede også om, i hvor høj grad skolevæsenet i et fremtidigt perspektiv vil kunne anvende KR som et strategisk redskab. Der var stor opbakning til, at der forsøges etableret en kobling mellem skolernes strategiske overvejelser og den efterfølgende dokumentation i KR. Derved kan KR også blive et dialogisk redskab med politikerne om, hvor skolevæsenet i Esbjerg kommune bevæger sig hen.

9

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. (PPR) Ny lovgivning på specialundervisningsområdet. Definitionen på specialundervisningsbegrebet er ændret. Til børn, hvis udvikling kræver særlig hensynta-gen og støtte, gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i specialklasse eller specialskole. Der gives desuden specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 12 lektioner ugentlig. Til børn, der har brug for støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering eller holddannelse, skal der tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Undervisningsdif-ferentiering, holddannelse og supplerende undervisning er tiltag, som iværksættes inden for rammerne af den almindelige undervisning. Der skal fortsat ske en indstilling til PPR ved specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Ved supplerende undervisning kan skolens leder beslutte, at der er behov for en pædagogisk-psykologisk vurdering. Beslutningen træffes i samråd med forældrene. I forhold til lovændringen og den ændrede definition af specialundervisningsbegrebet er der stort set tale om en tilpasning til den eksisterende virkelighed i det etablerede og formaliserede samarbejde mellem skolerne og PPR. Samarbejdet tager som tidligere udgangspunkt i Specialcentermødet (SC-mødet,) hvor beslutningen er, at alle sager, hvor en elev eller en gruppe af elever giver anledning til bekymring, be-handles med udgangspunkt i SC-mødet. Beslutningen omfatter såvel indstillede som ikke indstillede sa-ger, og indsatsen finder sted på både organisations-, gruppe- og individniveau afhængig af, hvad der vurderes at være behov for i den konkrete sag. Formålet med Specialcentermødet er med fokus på elever i vanskeligheder at understøtte skolens inklu-sionsproces og sikre kvaliteten både i den specialpædagogiske og den almindelige undervisning med henblik på, at elever i vanskeligheder modtager undervisning på egen skole. Samarbejdsmøder mellem skolerne og PPR. I det forløbne skoleår har lederen af PPR sammen med den enkelte skoles psykolog afholdt samarbejds-møder med skoleledelsen. Formålet har været at afstemme forventningerne til PPRs ydelser primært på psykologområdet, men også i forhold til PPRs konsulentydelser. Forventningsafstemningen er sket med udgangspunkt i ”PPRs tre-bens strategi,” som beskriver nye indsatser samtidig med, at dialogen naturlig-vis skulle sikre, at skolens ledelse kunne fremkomme med yderligere ønsker. Disse ønsker fra skolerne er blevet indarbejdet i den endelige udgave af tre-bens strategien. Alle skolerne har været meget positive i forhold til det nye initiativ med afstemningsmøder på den enkelte skole. I det kommende skoleår vil sam-arbejdsmøderne mellem skolerne og PPR som tidligere finde sted på skolernes regionsmøder. Projekter. Projekt ”FORM.” Implementering af LP-modellen er fortsat et vigtigt indsatsområde for PPR. LP-modellen er en systema-tisk systemanalyse til at afdække de faktorer, som medvirker til at opretholde problemer i skolen. Analy-sen af problemadfærd sker med udgangspunkt i det enkelte teams samarbejde om eleverne. LP-modellen har haft stor betydning bl.a. i forhold til en professionalisering af sagsbehandlingen på de deltagende sko-ler, men også i forhold til en udvikling af det generelle teamsamarbejde. Samtidig har det systematiske og kontinuerlige samarbejde om LP-modellen mellem skolerne og PPR også afdækket nogle svagheder og mangler ved modellen, hvilket har ført til, at PPR har udviklet en ny pædagogisk analysemodel ”FORM.” Grundtanken er, at FORM i modsætning til LP-modellen skal være mere enkel og lettilgængelig samtidig med, at kvaliteten i analysearbejdet fastholdes. I skoleåret 2012-13 deltager 4 af kommunens skoler i det første år, som er et projektår. Projekt ”Samskabte processer – Formaliseret samarbejde om vurdering af børnehaveklasse - elevers motorik i skoleår 2012/2013”. Projektet ledes af PPR´s børnefysioterapeuter og en teamleder fra Sundhedsplejen, Familierådgivning og sundhed. Formålet med projektet er at skabe en model for et samarbejde mellem sundhedsplejerske, motorikvejle-der og børnehaveklasseleder omkring den motoriske vurdering af børnehaveklasseelevers motorik. Mo-dellen skal kvalificere den motoriske vurdering på den måde, at de involverede faggrupper (sundhedsple-jerske, motorikvejleder og børnehaveklasseleder) er til stede samtidigt under den motoriske vurdering og under efterbehandlingen, således at analysen og de efterfølgende handlinger tager afsæt i samskabte processer.

10

Projektperioden er fra april 2012 til december 2012, hvor 18 folkeskoler og privatskoler deltager. Obser-vationsskemaet, der skal anvendes til den motoriske vurdering ligger fast, men ellers planlægger den enkelte skole selv deres forløb. Evalueringen foregår i januar 2013 I skoleåret 2012-13 iværksættes et projekt med afsæt i det specialpædagogiske undervisningstilbud på Blåbjerggårdskolen. Projektet har fået betegnelsen N.O.K., som står for Nærvær, Opmærksomhed og Krop og ledes af PPRs børnefysioterapeuter og en PPR-psykolog i samarbejde med personalet i tilbud-det. Hensigten er gennem forskellige kropslige øvelser at øge børnenes bevidsthed om deres egen krop, sanser og følelser. Projektet evalueres efterfølgende med henblik på videre implementering evt. også i andre relevante specialpædagogiske tilbud. Helle Bjerre Leder af PPR, ledende psykolog.

11

Pædagogisk Udvikling. Pædagogisk Udvikling er et konsulentteam af otte konsulenter og en chef, der understøtter skolerne i deres udvikling. Årets fokus: SOL De tider er forbi, hvor man mente at børn primært skulle sidde stille og høre efter, for at lære noget. I stedet handler det nu om at gøre eleverne aktive i deres egen læringsproces samtidig med, at der er en tydelighed fra lærerens side om, hvad under-visningen går ud på. Det er nogle af grundelementerne i Sam-arbejde om læring (SOL), der er inspireret af bl.a. Cooperative Learning og Kooperativ læring. SOL er nogle arbejdsstrukturer – en undervisningsform – hvor elevernes aktive læringstid er meget høj – hvor lærerens taletid er kort – der bygges på sam-arbejde og gode sociale relationer. Bl.a. de pædagogiske udviklingskonsulenter Birgit Juhl Kjems og Dorte Vind kan hjælpe skolerne med at implementere SOL. ”Samarbejde om læring” fremmer differentieret undervisning, der tilgodeser elever med vidt for skellige forudsætninger. Gennem arbejdet med forskellige strukturer sker der nye og overraskende ting med elevernes motivation og fokus i under-visningen. Det indbyggede arbejdet med elevernes sociale og kommunikative færdigheder stimulerer lysten og evnen til sam-arbejde og gør samtidig klasseværelset til at rart sted at være. SOL er tæt beslægtet med ”klasseledelse med anerkendende tilgang” som også hører til nogle af Pædagogisk Udviklings mest efterspurgte som konsulentydelser.

Udover ”skoleprocesser” laver PU også oplæg og konsulentar-bejde, der har mindre målgrupper. Desuden afholder PU kurser og netværk for de ansatte i Es-bjerg kommunale skolevæsen.

SOL: Her arbejdes der med den struktur der hedder Dobbelt-cirkler.

PU samarbejder gerne med andre.

I 2011/2012 har PU samarbejdet med part-

nere udenfor skolevæsnet, bl.a. Den Innova-

tive Skole, UC-Syd, Udeskole, Videnstrategi,

Friluftnet, MUSKO, Din Kirke, Forskningens

døgn.

PU har arbejdet på skolerne med bl.a: Samarbejde om læring (SOL) Skads Skole, Gredstedbro Skole, Spangsbjergskolen, Bakkevejens Skole, Boldesager Skole, Vestervang-skolen. Klasseledelse og relationskompe-tencer Gørding Skole, Skads Skole, Spangs-bjergskolen, Vejrup Skole, Kvaglundskolen, Præstegårdsskolen, Ådalskolen, Fourfeldtskolen Værdiproces Danmarksgades Skole, Valdemarsko-len. Teamudvikling Vittenbergskolen, Sønderrisskolen, Bakkeskolen, Bryndum Skole. Læsning Gørding Skole, Valdemarskolen, Vestervangskolen, Vittenbergskolen. TASC Præstegårdsskolen, Nordre Skole. Udeskole Gredstedbro Skole, Gørding Skole, Innovation Bakkevejens Skole, Egekratskolen, Sønderrisskolen og Rørkjær Skole.

12

Skoletjenesten

Hurra, vi vandt udeskoleprisen Hvert år uddeler Foreningen UdeskoleNet en hæderspris til personer, skoler, forskere, organisationer eller andre, der har gjort noget særligt for udeskole og udeundervisning i Danmark. Udeskoleprisen blev over-rakt på UdeskoleNet´s 12. møde på Sophienborgskolen i Hillerød den 17. april. Dorte Vind, Pædagogisk Udvikling, modtog prisen på vegne af Esbjerg Kommune.

Understøtte udvikling med vedholdende indsats UdeskoleNet´s formand, Karen Barfod, motiverede hædersprisen således: ”Esbjerg Kommune har gen-nem mange år gjort et enestående pionerarbejde for at understøtte udvikling af udeskole i kommunen. Ved en vedholdende indsats på skoleområdet, efteruddannelsesområdet og de flotte tilbud fra Skoletje-nesten er der i Esbjerg vokset et miljø og en vidensbank op omkring udeskole og undervisning i naturen, som lokale børn, lærere, borgere og besøgende ved Vadehavet og på Naturcenter Myrthuegård, har stor glæde af. Samtidig har Esbjerg Kommune – og kommunens meget levende stab af udeskolefolk, naturvej-ledere, lærere med flere – hele tiden haft lyst til at dele deres erfaringer med andre. Derfor er kommunens arbejde en inspiration for kommuner over hele landet.” Lang tradition for udeundervisning i Esbjerg Kommune Skoletjenesten har i mange år været kendt for sine gode ud af skolen tilbud til skolerne: Jernalderlands-byen, Guldager Naturskole, Myrthuegård, Havneskolen med flere. I 2005 greb Pædagogisk Udvikling og Skoletjenesten fat i udeskoleideen og har siden sammen med lære-re og pædagoger arbejdet aktivt for at udvikle udeskole på kommunens skoler. Det har betydet, at masser af børn i Esbjerg Kommune i dag får lov at være og lære ude i natur og kultur.

13

Et udeskoleæbletræ plantet på Gørding Skole Med Udeskoleprisen følger et æbletræ, og det blev plantet på Gørding Skoles grund. Hvorfor det? Det kunne lige så godt have været på Egekratskolen, Danmarksgades Skole, Gredstedbro Skole, Præ-stegårdsskolen, Vadehavsskolen, Vittenbergskolen, Blåbjerggårdskolen, Kvaglundskolen, Valdemarsko-len eller …, hvor mange ildsjæle – lærere, pædagoger og skoleledere – giver børn mulighed for lære an-dre steder end i klasselokalet. Når valget faldt på Gørding Skole, er det fordi, de er den eneste skole i kommunen, som med en omfattende skoleudvikings proces har valgt at inddrage alle fra børnehaveklasse til 9. klasse. En fredag i april var alle elever fra Gørding Skole med, da æbletræet blev plantet, og borg-mesteren, som var mødt op for at plante træet understregede, at træet er et fint symbol på, at udesko-learbejdet på alle måder bærer frugt.

15

Skolerne,

Pædagogiske processer

16

Bakkeskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Klasseledelsesprojekt for indskolingen – her alle klasser fra 0. – 4.

Mål

Projekt primært fokus på de børn på skolen, der udviser en positiv og samarbejdende adfærd. Vi ønsker, at energien også skal flyde i retning af dem. Projektets primære formål er at skabe alsidige udviklingsmuligheder i skole og fritids-livet for samarbejdende børn med positiv adfærd fra Bakkeskolens fra 1. til 4. klasse-trin. Projektets sekundære formål er at hjælpe elever fra Bakkeskolens 1. til 4. årgang, som ikke er positive og samarbejdende, til at blive dette. Projektets tertiære formål er, at skabe optimale rammer for undervisning og læring, gennem positiv, tydelig og letgenkendelig pædagogik.

Handleplan

Der er udviklet et klasseledelseskoncept i samarbejde med kommunens AKT-team. Alle deltagende lærere og alle deltagende klasser har været på uge kursus i imple-mentering af dette system. Grønne, gule og røde elever For at få de voksne på skolen til at rette deres fokus på de positive og samarbejden-de elever, lavede vi en opdeling af eleverne i tre grupper. En grøn gruppe, en gul gruppe og en rød gruppe. De grønne elever er elever, der i høj grad kan indfri nedenstående forventninger, Gule elever kan i lidt mindre grad indfri de nedenstående forventninger, og de røde elever kan i ringe grad indfri forventningerne. Elevforventninger Jeg kan samarbejde. Jeg kan tale respektfuldt til mine klassekammerater og skolens lærere. Jeg kan løse mine konflikter på en fredelig måde. Jeg kan være stille, når den voksne taler i klassen. Jeg kan række fingeren op, når jeg vil spørge om noget. Jeg kan blive på min plads i klassen. Hver fredag bad vi lærerne om at placere klassens elever i hver af de tre grupper (Grøn, gul og rød), afhængigt af elevernes evne til at indfri elevforventningerne. Ele-verne var naturligvis i forvejen orienteret om elevforventningerne, og om vigtigheden af at arbejde på at indfri dem. Det samme var elevernes forældre, der var blevet ori-enteret om elevforventningerne under skole-hjem samtaler. De elever, der efter en uge i skole blev grønne, havde i den kommende uge adgang til et spændende og udfordrende skoleliv. Mens røde elever, modsat de grønne, i den kommende uge fik et mere indskrænket og simpelt skoleliv. De gule elevers mulighe-der i deres skoleliv placerede sig mellem de grønne og de rødes. 5.3 Effekt for både børn og voksne Effekten af farveinddelingen af eleverne i 3. A var stor fra begyndelsen. For eleverne er det blevet meget konkret, at positiv adfærd i skolen afstedkommer et godt, udfor-drende og udviklende skoleliv. For de voksne er det blevet tydeligt, at langt den over-vejende del af eleverne i klassen er grønne, og den motivation lærerne har fået i deres arbejde, ved at rette fokus på de grønne elever afstedkommer et undervis-ningsmiljø, der er konstruktivt og fremadrettet. Pædagogisk udvikling Som beskrevet i afsnit 5.3, har selve metoden med fokus på elevernes indfrielse af elevforventningerne, samt den ugentlige inddeling af eleverne i farvegrupper været meget effektfuld. Vi oplever, at denne effekt er skabt som følge af mange forskellige faktorer. Af disse kan fremhæves:

17

Tydelighed overfor eleverne ifht. hvilken adfærd der forventes.

Forældrenes kendskab til og accept af skolens arbejde med elevforventnin-

gerne. (Forældreinddragelse).

Klare fordele for eleverne ved at udvise samarbejdende og positive adfærd.

Konkret og målrettet hjælp til røde elever, så de hurtigt kan blive grønne igen.

Positiv energi i mødet mellem elev og voksen, fordi den voksne i højere grad

ser og fremhæver samarbejdende adfærd.

Disse faktorer er naturligvis af stor betydning for effekten af metoden, men den fak-tor, der formodentlig er af størst betydning for effekten er, at alle voksne der arbejder konsekvent med elevforventninger, hele tiden forholder sig til spørgsmålet: Hvordan sætter jeg/vi eleverne i stand til at……….(indsæt elevforventning)? Eksempelvis: Hvordan sætter jeg/vi eleverne i stand til at Løse sine konflikter fredeligt? Hvordan sætter jeg eleverne i stand til at være stille, når den voksne taler i klassen? Det er i ovenstående spørgsmål, at den pædagogiske udvikling genereres. Det er de voksnes refleksioner over dette spørgsmål og den praksis, der deraf følger, der er afgørende for, at mødet mellem elev og voksen bliver konstruktivt og tillidsfuldt. Dette i såvel skoleregi som i det boligsociale regi.

Evalueringsplan

Der er afholdt evalueringsmøde på skolen for alle involverede ansatte. Her er det blevet tydeligt, at indsatsen har givet stor effekt, og det har været muligt at tilrette projektet og dermed optimere de anvendte metoder. Fremadrettet afholdes kvartalsvis evaluerings/fastholdelsesmøder for alle involvere-de, for at sikre den fortsatte udvikling og implementering af projektet.

Foreløbige re-sultater

De foreløbige resultater er gode. Mange elever responderer positivt på projektet, og mange lærere melder tilbage om tydelig effekt ift. undervisningsmiljøet i klassen.

Slutevaluering Resultater Nåede vi målene?

Projektet er ikke slutevalueret, da der er tale om et fortløbende projekt. Se ovenstå-ende for evaluerings og opfølgningsplan.

18

Styrkeområde Styrke(r)

Bakkeskolen er langt ud over det sædvanlige god til at inkludere alle elever.

Hvordan kan det ’ses’?

Det ses bl.a. på skolens på alle måder mangfoldige elevflok. På Bakkesko-len er der på alle måder plads til at være speciel. Ofte oplever nye elever, der måske tidligere har haft en omtumlet skoletil-værelse med mange skift, at de på Bakkeskolen kan både rummes, accep-teres og også inkluderes.

Indsats over år

Der er generelt gennem mange år udviklet en inkluderende og accepteren-de kultur på skolen der gør, at vi i dag opererer med et ret omfattende nor-malitetsbegreb. Samtidig er der konsekvent og målrettet arbejdet med at opbygge en organisation, der formår at tage vare på både den enkelte elev, men også den enkelte lærer. Skolen har et stort og kompetent beredskab i forhold til vejledning af elever, familier, lærere og teams, både med hensyn til AKT, DSA, specialundervisning og skolehjemvejledning.

Indsats i 2011/2012

I dette skoleår er opstartet forsøg med Skolecoaching, der målrettet skaber udvikling og fastholdelse for elever i vanskeligheder.

Andre aktiviteter - Alle skolens gangarealer og klasseværelser males og istandsættes i øjeblikket løbende. - Tilbud om voksenstyrede aktiviteter i pauserne. - Projekt i gang omkring faglig læsning og genrepædagogik. - Treårigt uddannelsesforløb for alle skolens specialklasselærere. - IT-projekt for alle elever i 7 og 8. klasse. - Teamsamarbejde med brug af udviklingsplaner for alle teams.

Vidste du at ….

Alle elever på skolens 7. og 8. årgang får stillet en personlig, bærbar computer til rådighed?

Forvaltningens sammenfattende helhedsvurdering af skolens faglige niveau:

Tilfredsstillende

19

Bakkevejens Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Den innovative skole.

Mål

At styrke den kreative og innovative tilgang til fagene og den daglige undervisning, så rummeligheden øges.

Handleplan

I forbindelse med skolens tiltag omkring LP skulle Projekt ”Den innovative Skole” s deltagere placeres, så der var en deltager i hvert LP-team. En form for forstyrrende element. Dette er nu implementeret i en ny teamstruktur på årgangene, hvor både tovholdere og innovationsrepræsentanter indgår. Deltagerne i projektet blev, gennem en kursusdag og en Camp med udgangspunkt i "Den kreative platform", styrket til at bringe nye planlægnings-strukturer og andre måder at spørge på med sig i de respektive teams. Deltagerne mødtes i ”Innovationsgruppen”, hvor tiltag for kommende skoleår til at udvikle skolen i retning af det overordnede mål drøftedes. Planlægningen af en alter-nativ uge i uge 6, 2013 med udgangspunkt i de "timeløse fag" tog gruppen op med en idégenerering og et overordnet udgangspunkt for ugen. Dette blev tildelt en styre-gruppe, som sikrer en koordination mellem faserne på skolen. Som et led i at styrke kreativitet og fællesskab blev alle kolleger udsat for en plan-lægningsdag med elementer fra "Den kreative platform". Det blev til to anderledes fagdage. Det nye tiltag i 2012/13, "Fordybelsesfag" har ført til en ændret tænkning af valgfag og en markant ændring af det kollegiale samarbejde omkring dette. Omplacering af faserne, som skal føre til et tættere samarbejde mellem indskoling og mellemtrin, er gennemført.

Evalueringsplan

For skolen er udviklingen således godt på vej, og som evaluering har projektgruppen brugt elementer fra bl.a. "Det røde hav" - en del af Kreativ Platform. Inden for projektgruppen har evalueringen af år 2 vist glæde ved forløbet og ny tænkning om egne fag, samarbejde og anderledes muligheder. Dette skal bruges fremadrettet.


Præsentationen af Kreativ Platform blev godt modtaget og denne pædagogiske dag, hvor man arbejdede meget kreativt og blev udfordret i forhold til omstilling og nye planlægningsformer viste, at stemningen og paratheden til at afprøve noget ukendt er tilstede. Valgfagsordningen er afløst af "Fordybelsesfag", som omfatter hele udskolingen. Dette blev det konkrete resultat af skoleåret 2011/12, og store dele af personalet indgår i disse "fag", som er delt i tre perioder og samtidigt tre sag-faglig tilgange,- naturvidenskabelige, humanistiske og kreative/produktive.


Da dette tiltag er et fireårigt forløb i samarbejde med PU i Esbjerg Kommune, er vi godt begyndt. Der vil naturligvis komme en samlet evaluering omkring dette samar-bejde for de deltagende skoler. For Bakkevejens Skole er GUF (Glæde, Udvikling og Fællesskab) det faste værdi-sæt. Håbet er, at det er væsentligt forøget med afslutningen på Projekt Den Innovati-ve Skole i 2014. Hvordan det måles er naturligvis ikke planlagt endnu.

20

Andre aktiviteter

- Der er min. 150 unge i Linje 10. - Skolen har kendskab til og kan bruge LP metoden. - Hele personalet har arbejdet med Cooperative Learning. - Revidering af skolens principper i samarbejde med skolebestyrelsen.

Vidste du at … - Hele skolen har arbejdet med Læsning i alle fag og Cooperative Learning (CL), så alle taler samme

sprog omkring læsning og kan anvende CL.

21


Høj og bred faglighed. Før skole til 10. Fokus på læsning. Turde nytænke – Innovation. Høj grad af inklusion. Stærkt og engageret forældresamarbejde. Dialogbaseret. Forankret i lokalsamfundet.


Der afsættes de nødvendige ressourcer, se evt. ressourcefordeligsproces be-skrevet i tidligere kvalitetsrapport. Der er stor forældretilfredshed. Lavt sygefravær.

Indsats over år

Læsning har været et fokusområde siden 2007. Skolen har siden 2004 været faseopdelt, og har sideløbende arbejdet på at opbygge teamstrukturen i personalet, senest ved at indarbejde den innovative tilgang i alle team.

Indsats i 2011/2012

Samarbejdet med PU vedr. CL. Tværkommunalt samarbejde omkring Innovation.


Tilfredsstillende

22

Blåbjerggårdskolen

Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde/ Mål

At skabe en superskole i Gjesing.

Handleplan

Gennem møder, samtaler og artikler skabe opbakning til, at de 2 skoler i Gjesing lukkes og sammenlægges til en ny skole.

Evalueringsplan

Evaluering består i, at Byrådet vedtager visionen og, at personale og befolkningen støtter ideen.


Personale, forældrevalgte og byrådspolitikere udtaler sig anerkendende og positivt.

Slutevaluering

Slutevalueringen må afvente sammenlægningen efter 1/8 2014.

Ny indretning af blok 2 – hvor eleverne har lavet kunst til væggene.

23

Indsatsområde

Da Vinci Linjen.

Mål

At øge optaget til 6 klasser à 24 elever.

Handleplan

At kommunikere klart og bredt. At vi udvikler indholdet.

Evalueringsplan

Resultatet måles via følgende: elevsamtaler, elevudtalelser, forældresamtaler, forskningsrapporter, elevkarakterer, gymnasiefrekvens.


Ved skoleårets start 2012 var elevoptaget i 6 klasser, i alt 130 elever.

Slutevaluering

I løbet af skoleåret 2012/13 forventes slutrapporter fra forskerne.

Vidste du at …. - alle elever på Blåbjerggårdskolen deltager i 4 lejrskoleophold? … - alle elever tilbydes studietur til et engelsk- eller tysktalende land? … - Blåbjerggårdskolen har 3 linjer:

C-linjen: en linje for elever med tilpasningsvanskeligheder, som forventes ud-bygget.

A-linjen: en linje fortrinsvis for distriktseleverne.

D-linjen: Da Vinci Linjen, som til stadighed udbygges. … - Blåbjerggårdskolen har over 500 elever, men alligevel arbejder skolen aktivt for at Blåbjerggårdskolen skal lukkes.

24


Udviklingskraft.


Nye projekter f.eks.: Ny skolestart. Kantinen. C-klasserne. Da Vinci klasserne. Skolesammenlægning.

Indsats over år

Konstant fokus på at skelne mellem drift og udvikling.

Indsats i 2011/2012

Talrige møder i udviklingsudvalg, personalemøder, kursusvirksomhed, rejser.

Udegruppens studietur til Bern i Schweiz - udfordrende indlæring på det fysiske plan for store C-elever. Udegruppen forberedte sig intensivt hele året til studieturen i Schweiz, så de kunne klare de mange ud-fordringer, som blev stillet under turen. Der er skemalagt cykling hver uge, og i skoleåret 2011/12 cyklede de ca. 2000 km hver.


Tilfredsstillende

25

Boldesager Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Undervisning.

Mål

At opkvalificere debatten omkring ”Den faseopdelte skole” og en eventuel be-slutning om indførelse af en model for Boldesager Skole.

Handleplan

Foråret 2011. Gruppearbejde i Pædagogisk Råd. Fordele og ulemper ved indførelse af ”Den faseopdelte skole”.

September 2011 temamøde, hvor Tjæreborg Skole og Skads Skole for-tæller om deres erfaringer med faseopdelt skole.

November 2011 møde i Udviklingsrådet med opsamling af inputs. Den videre proces aftales.

Februar 2012 – beslutning om eventuel indførelse af ”Boldesager mo-del”.

Evalueringsplan

Pædagogisk Råd.

Skolens Udviklings Råd.

Foreløbige resultater

Debatten om ”Den faseopdelte skole” er blevet betydeligt opkvalificeret med elevernes læring i centrum.


Foråret 2012 med videre procesplan til ny Udviklingsplan.

Vidste du at …. Boldesager Skole efterhånden er ved at blive en 2-sporet skole, som netop passer til den omfat-tende ombygning/renovering, som blev afsluttet i 2008.

26


Boldesager Skole har for 5.-7.årgang en P-fagsordning. En styrkelse af de praktisk/musiske fag.


Eleverne vælger for det kommende skoleår P-fag. Eleverne undervises på mindre hold i de kreative fag: Musik, håndarbejde, hjemkundskab, sløjd billedkunst, drama, idræt.

Indsats over år

P-fagsordningen er løbende blevet evalueret i Pædagogisk Råd. Der udarbejdes hvert år informationsmateriale til elever og forældre.

Indsats i 2011/2012

Eleverne har mulighed for at vælge forskellige P-fag i 1. og 2. semester

Andre aktiviteter I skoleåret 2011/2012 har vi brugt meget tid på udarbejdelse af digitaliseringsstrategi for Boldesa-ger Skole. Vi har desuden haft fokus på lærernes kompetenceudvikling med Cooperative Learning og Faglig læsning.


Tilfredsstillende

27

Bryndum Skole

Indsatsområde

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse (LP). Med udgangspunkt i skolepolitikkens vision og målsætning for ”KOMPETENCEUD-VIKLING” sættes i særlig grad fokus på Medarbejderen samt Ledelsen.

Mål

Alle medarbejdere med undervisningsmæssige og øvrige pædagogiske opgaver forholder sig undersøgende, evaluerende og reflekterende over egen praksis.

Teamet styrkes i sit samarbejde gennem refleksion over egen og teamets faglige- og pædagogiske praksis.

Teamet og den enkelte agerer og håndterer vanskelige situationer og ele-ver i vanskeligheder proaktivt.

Handleplan (På vores skole be-tyder det, at vi gør følgende med henblik på at nå målet)

Handleplanen for det samlede forløb beskrevet i 2009 – følges.

Nytilkomne lærere og pædagoger fra V.Nebel Skole tilbydes E-learning.

Gennem tovholdermøder sikres opfølgning og evaluering af indsatsen.

Dokumentation og skriftlighed (indstillinger til SC-møder, elevsamtaler og handleplaner) udarbejdes med afsæt i LP.

Evalueringsplan

Der vil løbende være evaluering i form af LP-styregruppens evaluering i samarbejde med PPR og UCN.

E-learning forløbet evalueres særskilt.

Årgangsmøderne/LP-møder evalueres fortløbende samt tilkobles vejledning fra PPR.

Der evalueres via 4 årlige LP-Tovholdermøder.

Vi deltager i UCN’s fokusinterviews.

Tegn og foreløbi-ge resultater (tegn på, at skolen er på rette vej.)

Der refereres til terminologien fra LP i teamets arbejde med og drøftelse af elever og klasser. Analysemodeller fra LP er inddraget i skole-hjemsamtalerne. Drøftelse af elever på specialcenteret sker med udgangspunkt i LP-beskrivelser af eleverne. Tovholderne melder tilbage fra LP-grupperne, at der fortsat arbejdes godt og udbyt-terigt med LP i grupperne.


Indsatsområdet løber fra 2009 – 2012 og er således afsluttet med skoleåret 2011-2012. Vi afventer svarene fra fokusinterviews. Særligt i SC-sammenhæng er det tydeligt, at LP-tilgangen har ført til anden struktur og proces for møderne. Vi nåede målet – ”et klarere udgangspunkt / fælles sprog for vores pædagogiske tilgang”, men må også erkende, at det nok er en ongoing proces….

28

Bryndum Skole er ”by-skolen på landet”. Med over 500 elever har vi byskolens størrelse, og de fordele det giver. Samtidig giver vores beliggenhed omgivet af dejlige grønne områder og tæt på det lokale foreningsliv os nogle af landsbyskolens fordele.

Hvad er Styrke(r)

Bryndum Skole som ”et godt sted at lære og et godt sted at være”

står stærkt i bevidstheden hos vore elever og skolens ansatte.

Skolen vægter et højt fagligt niveau i undervisningen med stor op-

mærksomhed på den enkelte elevs tryghed og trivsel. Hvordan kan det ’ses’?

Den seneste UMV viser, at vore elever trives og er glade for skole-

hverdagen. APV’en for medarbejderne peger i samme retning. Indsats over år

Der arbejdes målrettet med nye og anderledes metoder til organise-

ring og ledelse af undervisningen og teamsamarbejdet.

Fokus på god omgangstone kaldet ”Takt og Tone”. Indsats i 2011/2012

Med særligt fokus på teamudvikling den faglige fundering, er der

arbejdet med udvikling af teamstrukturer og mødeformer. Hertil

kommer fortsat implementering af LP og CL.

Andre aktiviteter På ”faglighedsmøder” har SFO’en haft fokus på faglig identitet og udvikling. Biblioteket gør en stor indsats for at være attraktiv i både undervisning og frikvartererne.

29

Undervisning og læring foregår både inde og ude. Vi benytter gerne gæstelærere til at bringe hverdagen og oplevelserne helt tæt på – som her i projekt ”Affald”, som vi deltog i. Vidste du at ….

Bryndum Skole i skoleåret 2012/13 forsøger at tilbyde frisk frugt & grønt i skoleboden.

Skolen både har musikalsk forskole, kor, eget band og deltager hvert år i både skolefodbold og

volleyturneringer.

Skolens indsat for gode læseresultater fortsat vægtes højt og med gode resultater til følge.


Tilfredsstillende

30

Danmarksgades Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Læsning i alle fag på alle klassetrin.

Mål Siden 08/09 har vi arbejdet på at gøre Danmarksgades Skole til en ”Læsefrem-mende skole”, hvor læsning er en central og synlig del af skolens hverdag for elever, forældre og medarbejdere.

Handleplan

I indeværende skoleår arbejder vi med følgende:

Læsevejlederne kan deltage i fagudvalgsmøder.

Læseprojekt (2.og 3. årgang).

IT som værktøj i forbindelse med læsning. Læsevejlederne deltager i

udarbejdelsen af skolens medieplan.

Forældreinformation, læsevejlederne kan holde oplæg ved forældremø-

der.

Ældre elever højtlæser for yngre elever, f.eks. i læseprojektet og i for-

bindelse med ”julelæsning”.

Læsebånd for alle skolens elever (undtagen 9. klassetrin).

Klasselæsekonferencer (herunder vejledning af kolleger og gennem-

gang af børn med særlige behov med deltagelse af dansklærere samt

evt. støttelærere).

Eleverne fra 4. – 7. klassetrin har ugentlige læsekontrakter med bibliote-

ket.

Læsevejleder uddannet.

Der arbejdes bl.a. med læsefremmende aktiviteter og strukturer i forbin-

delse med Cooperative Learning.

Evalueringsplan

Vi evaluerer i overensstemmelse med trinmål og slutmål på de enkelte

klassetrin på klasse læsekonferencerne.

Klasserne testes efter særlig plan.

Nationale læsetest og afgangsprøve.

Foreløbige resulta-ter

Resultater og tegn:

Gode læseprøveresultater og afgangsprøver.

Hyppig brug af læsevejlederne.

Øget læselyst og øget udlån på biblioteket i forbindelse med Læsebånd

og læseaftale.


Siden 08/09 har der været sat fokus på ”Læsning i alle fag” og ”faglig læsning” på i alt 3 pædagogiske arrangementer, afholdt af skolens læsevejledere. Her er alle lærere blevet klædt på til at indtænke læsning i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i alle fag. Vi anser målene for at være nået.

31

5.a koncentreret om læseudvikling.


På Danmarksgades Skole har vi en god og populær skolestart.


Det kan ses på, at rigtig mange forældre ønsker at skrive deres børn ind på Danmarksgades skole.

Indsats over år

I de senere år har vi gjort en særlig indsats med kontakt fra forældre til foræl-dre. Skolebestyrelsen har kontaktet samtlige forældre på vores liste over kommende børnehaveklasseelever telefonisk og aftalt med dem, at de kom til vores informationsarrangement om skolestart og skoleforløb på Danmarksga-des Skole. Det har vist sig over år at være en succes.

Indsats i 2011/2012

I november 2011 havde vi det største informationsarrangement nogensinde og det var med til, at 44 elever blev indskrevet til vore børnehaveklasser. Denne indsats fortsætter vi. Det betyder også, at vi om 2 skoleår igen er en to-sporet skole på alle klassetrin. Endvidere er vores SFO blevet DGI-certificeret.

32

Andre aktiviteter - I skoleåret har næsten alle klasser arbejdet med Cooperative Learning. - Danmarksgades Skole har i skoleåret afsluttet arbejdet med skolens nye værdigrundlag:

Professionalisme, Trivsel, Anerkendelse, og vi har fået udarbejdet en flot folder, der for-tæller, hvad ordene betyder for elever, forældre og personale.

- I forlængelse af dette har Danmarksgades Skole fået et nyt logo. - Vi har forberedt et matematikprojekt for 4. – 5. klassetrin efter samme koncept, som læ-

seprojektet for 2. og 3. klassetrin bygger på. Projektet gennemføres i 2 x 10 uger i skole-året 2012/2013.

- Vi arbejder med AKT- kurser for alle medarbejdere med Jens Møller Andersen. - Vore læsevejledere har gennemført kursus for alle lærere om Faglig Læsning.

F-eren får overrakt beviset på at være DGI-certificeret.

Vidste du at ….

- Danmarksgades Skole har fået et nyt LOGO.

- vores SFO blev DGI - certificeret den 22. juni 2012. - Danmarksgades Skole nu er en ”Læsefremmende skole”.


Tilfredsstillende

Darum Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Værdigrundlag.

Mål

Skabe sammenhæng mellem værdier og handling.

Handleplan

Skolebestyrelsens bidrag til værdigrundlaget er færdigt. Personalet arbejder med handlinger, som understøtter værdierne. Arbejdet forventes færdigt og klar til vedtagelse i skolebestyrelsen i uge 41.

Evalueringsplan

Værdigrundlaget evalueres årligt i skolebestyrelsen og blandt personalet på PR-møde. Evalueringen tager udgangspunkt i overensstemmelsen mellem værdier og handlinger.

Tegn og foreløbige resultater (tegn på, at skolen er på rette vej.)

At der opleves overensstemmelse mellem det vi gerne vil, og det vi gør. Vær-digrundlagets overordnede temaer skal kunne genkendes i skolens hverdag. Derfor er det genstand for drøftelse på diverse møder samt et gennemgåen-de tema for personalesamtaler.

Skolens slutevalue-ring. Resultater. Nåede vi målene?

Det påregnes, at der opleves virkning i løbet af foråret 2013, og at der kan foretages en samlet vurdering af indsatsområdets virkning i juni 2013. Da dette indsatsområde er en kontinuerlig proces, vil der ikke være en egentlig slutevaluering, men en fortløbende evaluering og justering af værdier og handlinger.

34

Styrkeområde Hvad er Styrke(r)

Darum skole har markant gode resultater i læsning.


Vurderet efter Esbjerg Kommunes interne læseundersøgelser samt nationale test er Darum Skoles læseresultater på 2.-4. årgang over rigtig gode og et pænt stykke over gennemsnittet.

Indsats over år

Læsehandleplan og vedvarende fokus på læsning som disciplin i alle fag. Der er en implementeret læsehandleplan, som bruges som udgangspunkt for årsplaner og generel tilrettelæggelse af det faglige indhold.

Indsats i 2011/2012

I 2011-2012 er linjen fra de foregående år fulgt. De aftalte tiltag fra de fore-gående år er gennemført med bl.a. læsebånd af 3x3 ugers varighed.

Andre aktiviteter - Der påbegyndes arbejdet med at implementere LP som en naturlig del af teamsamarbejdet. - Der arbejdes på at indholdsbeskrive forventninger og indhold i teamsamarbejde. - Der arbejdes på en kommunikationsstrategi som en del af en samlet kommunikationspolitik. - Der arbejdes på et generelt løft af IT kompetencer samtidig med opgradering af maskinel.

Vidste du at…. Darum skole i samarbejde med klub, børnehave og dagplejere hvert år afholder en idrætsdag kaldet Børnefællesdagen?


Tilfredsstillende

35

Egekratskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

År 2 – Den innovative skole – fordybelsesuger 4 x 3 uger.

Mål

Handleplan

I 4 perioder à 3 uger afprøves på tværs af alle årgange organisations og læringsmodeller/metoder.

Evalueringsplan

Elev og lærerevaluering efter hver periode på alle trin. Pæd. Udvikling medvirker ved evalueringerne.

Tegn og foreløbige re-sultater (tegn på, at skolen er på rette vej.)

Efter sidste periode med fordybelsesugerne var der tydelige tegn på, at eleverne selv inddrog en del af de lærte metoder og modeller, der var ar-bejdet med i løbet af året - specielt i 3., 4., 5. og 6. klasse

Skolens slutevaluering Resultater Nåede vi målene?

Skolen opnåede de fastsatte mål med en række afprøvninger af uv. former og modeller. Erfaringerne fra fordybelsesugerne implementeres i projektets år 3 og år 4.

Styrkeområde Styrke(r) ?

Udeskole året rundt i alle klasser i alle fag.


Udeskolen er en helt integreret del af skolens hverdag.

Indsats over år

Almindelig kursus og netværksdeltagelse i forhold til skolens udeskole-koordinator samt opbygning af materialesamling.

Indsats i 2011/2012

Ingen særlige tiltag.

Vidste du at …. Egekratskolen startede i skoleåret 2011/12 en skak/lektiecafe op 1 time pr. uge. 20 – 30 børn møder frivilligt op hver uge for at være med.


Tilfredsstillende

36

Fourfeldtskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Den inkluderende skole.

Mål

Optimal læring for alle børn i et skabende læringsrum/ miljø.

Handleplan

Gennem et styrket og forpligtigende teamsamarbejde med fokus på klassele-delse skabes og udbygges elevernes læring på både det faglige, sociale og personlige plan.

Evalueringsplan

Vi har et tæt samarbejde med PU, de ansatte og ledelsen og evaluerer i vo-res koordineringsudvalg. Elevernes undervisningsmiljøplan danner udgangspunkt for en løbende eva-luering af elevernes trivsel.


Resursecenter er etableret med lærere og pædagoger. Holddannelse i læsning på 1. – 3. årgang etableret. Holddannelse i faglig læsning på 4. årgang. Inka (dynamisk holddannelse) i engelsk og matematik på både 7. og 8. år-gang.


I forbindelse med vores udviklingsprojekt ”Det forpligtende teamsamarbej-de/Klasseledelse” laver skolen en brugerundersøgelse på forældre og lærere. Vi har nu som et resultat af samarbejdet med PU opstartet SOL/CL - Samarbejde Om Læring med klasseledelse (CL) også denne gang i et samarbejde med PU.

Glade børn lærer bedst

37


Skolen er kendt for, at børnene og forældrene værdsætter deres skole. Trygt og udviklende læringsmiljø. Skole-hjemsamarbejde præget af gensidig respekt og tillid.


Resultaterne i elevernes undervisningsmiljøplan dokumenterer dette. Lavt elevfravær. Ingen hærværk på skolen/inventar m.m.

Indsats over år

Infomøder for forældre ved nye tiltag og forældredeltagelse i årets forskellige begi-venheder.

Indsats i 2011/2012

Kommunikationen - specielt den skriftlige - er intensiveret mellem skole og hjem. Der er lavet et skoleblad – Fourfeldt News – udkommer 4 gange årligt.

De glade vindere af konkurrencen om navnet til det nye skoleblad

Andre aktiviteter - Udvikling af læringscenter med særlig fokus på digital læsning. - Udvikling af lege i pauserne med særlig fokus på legepatrulje og sociale lege i et samar-

bejde med Gerlev Legepark – der uddannes 2 pædagoger fra Børnehaven Nordalspar-ken, 2 pædagoger fra SFO og 2 børnehaveklasseledere fra skolen for at sikre den røde tråd i førskoleforløbet.

Vidste du at …. - Fourfeldtskolen inden for en meget kort periode har fået hele deres ledelsesteam på plads,

som nu består af skoleleder Mogens Falk, viceskoleleder og pædagogisk leder Pernille

Plantener, administrativ leder Kira B. Jensen og SFO-leder Torben V. Jørgensen.

- der arbejdes med at indfase breddeidrætskole efter TeamDanmark-konceptet.


Tilfredsstillende

38

Gredstedbro Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Samarbejde om læring (SOL).

Mål

Øget motivation for opgaver. Bedre til samarbejde om opgaver. Mere elevinvolvering – alle elever aktive i opgaveløsningen.

Handleplan

I samarbejde med PU har vi lavet en procesplan i form af en kontrakt mellem Sko-len og PU. Således har forløbet været:

1. Emnet SOL besluttet på et PR møde. 2. Pædagogisk opstartsarrangement 5 timer (PU). 3. Afprøvning og refleksion (lærerne og pæd.). 4. Opfølgning og fastholdelse 2 timer (PU). 5. Afprøvning og refleksion (lærerne og pæd.). 6. Opfølgning og fastholdelse 2 timer (PU). 7. Afprøvning og refleksion fortsætter i klasse/årgangsteam, samt på fase-

møder.

Evalueringsplan

Spørgeskema udarbejdet af PU.


Ud fra samtaler og klassebesøg kan vi se, at SOL bruges i udvalgte lektioner, kortere og længere perioder i undervisningen, ved forældremøder og interne mø-der.


Skolen er endnu ikke nået i mål med projektet, da det er vores opfattelse, at ar-bejdsformen kan benyttes i endnu højere grad med gode resultater for at under-støtte både undervisningsdifferentiering og inklusion. I skoleåret 2012-13 skal SOL opfriskes ved et ekstra opfølgnings- og fastholdelses arrangement.

Vidste du at …. - på mellemtrinet har alle elever 4 ugentlige idrætstimer. - der er indført bevægelsesmodul i ind skolingen. - der er etableret madordning for eleverne i 4. – 9. klasse i Kongeåhallen.

39


At der ydes en god undervisning med fokus på læring. At der bliver taget hånd om elever og medarbejdere. Der er et godt arbejdsklima. At skolen er et godt læringssted for studerende.


At eleverne klarer sig godt i diverse sammenlignelige undersøgelser, hvor der tages højde for de sociokulturelle forhold. At eleverne er glade for deres skole udtrykt i UVM undersøgelse. At medarbejderne føler sig godt tilpas på skolen og med arbejdet, som de giver udtryk for i APV undersøgelsen. At studerende er meget tilfredse med deres tilknytning til skolen som praktik-sted – ses i praktikevalueringen.

Indsats over år

At have konstant fokus på, hvad der er god undervisning. At der arbejdes konkret for god trivsel på alle niveauer.

Indsats i 2011/2012

Fælles uddannelsesinitiativer på skolen. Fællesspisning når lejlighed byder sig. Der er fri kaffe/te og frugtordning.

Andre aktiviteter - Vi arbejder forsat med at gøre udearealerne inspirerende til ophold, læring og motion. - Vi har fået interaktive tavler i alle klasselokaler og de fleste faglokaler. - I sommeren 2013 skal vores aula renoveres, så den passer til indskolingens og SFO’s

behov.


Tilfredsstillende

40

Gørding Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Implementering af KASA som klasseledelsesredskab.

Mål

Målet er gennem vekselvirkning mellem teori og praksis at reflektere, inspireres og arbejde i årgangsteams med henblik på at omsætte viden om klasseledelse/ KASA til egen/fælles praksis. Derudover at skabe en ”rød tråd” omkring klasseledelsesru-tiner i faserne fra indskoling til udskoling. Bedre og anerkendende lærings-/arbejdsmiljø.

Handleplan

Vi har gennemført en intern uddannelse af personalet om anvendelse af KASA med hjælp fra Malene Birgertoft fra Pædagogisk Udvikling. Samtlige forældre er inviteret til møde og orienteret, og der er lavet opfølgning og sparring i de enkelte faser på skolen.

Evalueringsplan

I foråret 2012 har vi i samarbejde med Pernille Paaby fra Pædagogisk Udvikling evalueret implementeringen af KASA med skolens pædagogiske personale ved møder med de forskellige faseteams. I efteråret 2012 indkaldes eleverne til fasemøde for at tage temperaturen på, om de oplever, at Implementeringen er lykkedes. Efterfølgende udvælges klasser fra forskellige faser til klassedrøftelse om de ople-ver KASA som en bedring af lærings- og arbejdsmiljøet.

Foreløbige resul-tater

Eleverne oplever samme form for klasseledelse i de forskellige faser. Eleverne genkender fælles regler i de forskellige faser med forskellig progression. Personalet respekterer og efterlever fælles besluttede ”værdiregler”. Elever og personale oplever bedre trivsel.


Pt. ikke fuldført, men er programsat til efterår 2012. KASA er et fortløbende redskab i de kommende skoleår, og i indeværende skoleår er vi optaget af at skabe en stærkere teamkultur med baggrund i Anders Lunds-gaards projekt med implementering af FORM som en systemisk tilgang til at frem-me inklusionen i skolen.

Vidste du at …. Alle elever på Gørding skole oplever ude skoleundervisning som en naturlig del af deres dagligdag.

41

Billedet fortæller historien om involvering af forældre i forbindelse med implementeringen af KASA.


På Gørding skole er der er tæt samspil mellem forældre, elever og skole. Dette ses meget tydeligt med en høj deltagelsesfrekvens til årgangs- og klas-semøder. Vi har gennem flere år arbejdet ud fra hypotesen, at børn lærer bedre gen-nem mulighed for bevægelse i undervisningen og aktive frikvarterer. I den senere tid er hypotesen ved at blive dokumenteret af videnskabelige fakta, hvilket glæder os rigtig meget, da vores pædagogiske indsats gennem flere år har medført forbedringer for både børns dannelse og uddannelse.


Vi har et meget omfattende fotoarkiv på skolens hjemmeside, der fremviser forskellige læringssituationer, hvor bevægelsesaktiviteter er kombineret med undervisning og frikvarterer.

Indsats over år

Gennem de seneste mange år har vi haft pædagogiske drøftelser om vores indsats og vi har massivt investeret i bedre uderum til undervisning og frikvar-tersaktiviteter.

Indsats i 2011/2012

Vi har fuldført Region Syd Danmarks sundhedsprojekt Space med den pæ-dagogiske intervenering som foreskrevet, og vi har færdiggjort et ”street” område med bl.a. Parkour – og ”skater” anlæg i skolegården. Ligeledes har vi anlagt en stor frugthave til nuværende og kommende elevers mulighed for at kunne plukke og spise frugt på skolen. Vi har færdiggjort en bevægelsesbakke til undervisningen og fritiden.

42

Billedet fortæller historien om vores fokus på anlæg af udebevægelsesområder med bakke i forgrunden og frugthave i baggrunden. Frugthaven omkranser tingstedet.

Andre aktiviteter

- I samarbejde med skoletjenesten er vi i gang med at planlægge et fælleskommunalt un-dervisningsprojekt for 7.- 9. klasse med Vandretur/overnatning/kanosejlads langs/på Holsted Å.


Tilfredsstillende

43

Hjerting Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Én skole på to matrikler.

Mål

Styrke relationerne i organisationen

Handleplan

- Personalearrangement med oplæg ved Vibe Strøier: Hvad det gør

ved os, når der er store strukturændringer. - Designteamet formulerer og leverer input til arbejdet med relationer

og det psykiske arbejdsmiljø. - Personalearrangement den 16. marts 2012 med fokus på relationer i

medarbejdergruppen. - APV. - Sundhedsudvalget arbejder med fokus-indsatser, der retter sig mod

elevernes trivsel. - Alle klasser har trivselsuge i uge 42. - Alle børn svarer på undervisningsmiljøundersøgelsen TERMOME-

TERET. - Team formulerer fokuspunkter fra Termometer-undersøgelsen til det

fremadrettede arbejde med trivsel.

Evalueringsplan

- Løbende evaluering, dialog og opsamling af punkterne ved Pæd.

Råds møder og fællessamlinger. - DCUM’s Termometer.


- Resultatet af TERMOMETERET viser, at skolens undervisningsmiljø

ligger positivt over landsgennemsnittet. - Vi ser, at elever danner nye relationer. - Vi ser, at personalet danner nye relationer. - Der er stor tilslutning til initiativer af social karakter. - Der samarbejdes om det professionelle arbejde med - En skole på to

matrikler. - Sundhedsudvalget introducerer ”Tal ordentligt”-kampagne.


- Der formuleres og bearbejdes nye mål i Designteamet i skoleåret

2012-13. Påbegyndt et udviklings arbejde vedr. teamsamarbejdet august 2012.

Vidste du at ….

- der hver onsdag morgen er morgensang for alle 400 elever i skolestarten? - der er over 1004 børn på hele Hjerting skole?

44


Fokusområderne fra de tidligere to skoler er i øjeblikket under bear-bejdning. Der arbejdes på en samskrivning og videreudvikling af de to skolers styrkeområder.


Værdiudvalget har til opgave at skabe konsensus og overblik ved hjælp af de fælles formulerede værdipunkter, som alle områder i sko-lens virke skal forholdes og genbeskrives udfra.

Indsats over år

Opfølgning på planlagte møder og formidling fra udvalget og ledelsen til personalet.

Indsats i 2011/2012

Der er dannet et udvalg, som har et kommissorium for opgaven. Der er udfærdiget mødekalender og mål for indhold.

Andre aktiviteter

o I samarbejde med PU er vi startet på et udviklingsprojekt omkring Udvikling af team-samarbejdet.

o SFO’ens aktiviteter gøres nu tydelige og mere overskuelige overfor vores personale og brugere.

o SFO’en er DGI-certificeret og bruger denne opkvalificering aktivt i deres arbejde med børnene.


Tilfredsstillende

45

Kvaglundskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Læsning.

Mål

Handleplan

Fokus er på læsning i alle fag. Der er afholdt kursus for alle lærerne i: ”Faglig læsning” og brugen af CHIPS-test. Alle klasser undervises i læsestrategier/læsemodeller og hvert team har fokus på læsning i alle fag. Der er gennemført læsebånd og læseuger i løbet af skoleåret.

Evalueringsplan

Alle elever er CHIPS-testet. For hvert klassetrin er der beskrevet en evaluerings-plan, der beskriver hvilke test, elever skal gennemføre og hvornår? Læsevejleder-ne og skolebibliotekarerne samarbejder med de enkelte team om læseindsatsen. På elevsamtaledagene drøfter lærerne indsatsen og resultaterne med eleverne.


Testresultaterne vil blive brugt til at sammenligne med det kommende års indsats, for på den måde at sikre, at eleverne udvikler deres læsefærdigheder i alle fag.


Læsning og især læsning i alle fag er en fortløbende proces, og hvor resultaterne først viser sig ved afgangsprøven. Med den beskrevne evalueringsplan har vi mulighed for at følge elevernes faglige udvikling indenfor læsning. Ligesom næste års indsats om genrepædagogik giver lærerne flere redskaber til læseundervis-ningen.

Videndeling om læringsmiljø

Vidste du at …. Kvaglundskolen er en ”åben plan” skole med højt til loftet! På Kvaglundskolen arbejder vi ihærdigt på at give alle uanset etnicitet og social baggrund en skolegang, der gør eleverne i stand til at gennemføre en uddannelse.

46

44 sprog, 60 medarbejdere og lidt papirarbejde!


Kvaglundskolen er en international skole med mange nationaliteter. På Kvaglundskolen arbejder vi målrettet på, at eleverne lærer konflikthåndtering.


På Kvaglundskolen har vi en elevmægler uddannelse. Elevmæglerne er syn-lige i frikvartererne, forebygger og løser små elevkonflikter.

Indsats over år

Fortsat elevmægleruddannelse. Et aktivt elevråd. Et tæt samarbejde med SSP og lokale foreninger.

Indsats i 2011/2012

Sikring af og uddannelse af nye undervisere til elevmægler – og konfliktløs-ningsuddannelsen. Afsætning af de nødvendige ressourcer.

Andre aktiviteter - læringsmiljøer - inklusion - undervisningsdifferentiering - samarbejde om overgangen fra børnehave til skole - forældresamarbejde for ressourcesvage forældre


Tilfredsstillende

47

Nordre Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Læsning i alle fag/faglig læsning.

Mål

At hæve elevernes generelle læsekompetencer og læseinteresse, så de kan tileg-ne sig viden og oplevelse til gavn for deres personlige udvikling.

Handleplan

Læseindsatsen er at betegne som en læsekampagne og strækker sig over 3 år. Skoleåret starter med et oplæg for skolens pædagogiske personale om læsning i de enkelte fag. Dette bliver efterfulgt af en pædagogisk dag, hvor workshops i årgangsteams vil handle om ”Hvordan læsning skal indgå i fagene, samt hvilke læsestrategier og metoder eleverne skal tilegne sig i løbet af skoleåret”. Dette følges op i foråret af et oplæg for skolens personale om læsning, hvor op-lægsholder Max Ipsen i projektet ”Brug en ekspert” efterfølgende deltager som konsulent ved det gruppearbejde, som bliver delt i en humanistisk gruppe, en naturfaglig gruppe og en gruppe vedr. de kreative fag. Efterfølgende udarbejdes der en udviklingsplan for de enkelte fag på årgangen. Af disse vil fremgå hvilke tiltag, der skal ske ift. læsning og det skriftsproglige. Det vil være lærerteamet omkring de enkelte klasser, der i fællesskab bliver ansvarlige for indsatsen og udviklingen.

Evalueringsplan

Der vil blive evalueret på flere fronter. Ud over de obligatoriske læsetest for enkel-te årgange, vil der løbende blive benyttet evalueringsværktøjer (LUS), som er henvendt til både lærere og elever. Elevloggen, hvor eleverne evaluerer deres oplevelse af læseindsatsen med gra-duerede svar til spørgsmål som: ”Jeg er glad for at læse” og ”Jeg har lært om læsestrategier”. Lærerloggen, hvor lærerne på samme vis besvarer et spørgeskema.

Tegn og foreløbige resultater (tegn på, at skolen er på rette vej.)

Personalet har fra starten vist stor interesse for indsatsområdet og haft stort en-gagement i arbejdet, ligesom en ”1-5-2 minutters evaluering” har afstedkommet tilbagemeldinger som: ”Eleverne rykker sig mærkbart”, ”Gode læseoplevelser”, ”Eleverne oplever læsekampagnen som sjovt” og ”Der er gode læseoplevelser”. Ovennævnte elev- og lærerlog viser med stor tydelighed, at vi er på rette vej. Der har været meget positive tilbagemeldinger fra både elever og lærere. Helt konkret viser de obligatoriske læsetest gode resultater.

48


Stor fokus på de praktisk/musiske fag med en høj grad af både kreativitet og fag-lighed.


Skiftende udstillinger i fællesrum af værker fremstillet af elever. Permanente ophæng af værker fremstillet af elever. De praktisk/musiske fag tænkes meget ind i planlægningen af ”alternative” dage, eksempelvis i forbindelse med fejringen af skolens 40 års jubilæum. 1. plads i forbindelse med det landsdækkende Edison projekt. Skolefest for alle elever, medarbejdere og forældre – en mangeårig tradition på Nordre med musik, teater, gøgl m.m.

Indsats over år

Fokus på Edison deltagelse. Opbakning til kompetencepersoner i de pågældende områder. Faglig sparring.

Indsats i 2011/2012

Fejring af skolens 40 års fødselsdag med stor fokus på de praktisk/musiske fag.

Skolens fødselsdag blev fejret med kreativt arbejde med udgangspunkt i skolens fire årtier

49

Andre aktiviteter - Renovering af skolen/SFO’s legeplads med bl.a. ny moon car bane og nyt klatrestativ. - Udarbejdelse af trafikpolitikken samt udarbejdelse af konkrete forslag til udbedring af de trafikale

forhold ved og omkring Nordre Skole. - Udarbejdelse af en sundhedspolitik og begyndt implementeringen af denne i den daglige under-

visning, samt afholdt en sundhedsuge for hele skolen. - Udarbejdelse af idrætsfolder til synliggørelse af ”den røde tråd”

Vidste du at ….

- Personalet på Nordre Skole arbejder med aktionslæring.

- Indskolingen på Nordre Skole har morgensang hver morgen.

- Nordre Skole er med i et commenius samarbejde på tværs af flere europæiske lande.


Tilfredsstillende

50

Nørremarkskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Evaluering af Evalueringskultur.

Mål

At få overblik over hvordan evaluering bruges på skolen og finde ud af, om der er behov for fælles ”Brush-up”-indsats på området. At skabe større bevidsthed om hvad evaluering er, og i hvilke sammenhænge eva-luering er et aktiv, og hvor evalueringen beskrives som bevidst/systematisk/ reflek-teret. At opdatere evalueringsstrategien på skolen.

Handleplan

I samarbejde med PU/Esbjerg at få indsamlet datamateriale på 3 niveauer:

Elever: data fra Undervisningsmiljø-undersøgelse samt interview på 2. – 4 og 6. årgang.

Forældre: Interview af optil 3 forældre-grupper.

Pædagogisk personale: Team interview i samarbejde mellem skolens eva-lueringsudvalg(EU) og PU/Esbjerg.

Evalueringsplan

Evaluering opsamles i en evalueringsrapport af Jens Paulsen fra PU/Esbjerg. Hvorefter rapporten drøftes i PU/NMS og bruges til planlægning af evt. opfølgende tiltag.


Rapporten har været udgangspunkt for drøftelser om behovet for fælles sprog på området. Derfor har vi i samarbejde med PU/Jens Paulsen og Lene Rahbek særlig indsats på området i skoleåret 12-13.


Der er skabt overblik over de evalueringstiltag der pt. er i gang på skolen. Desuden har vi fået gang i samtalen om, hvordan vi i det daglige bruger evaluering på ”gøre”-niveau. Forløbet har været Kickstart til en ny proces omkring evaluering.

51


Innovativ personalegruppe – der er en god balance mellem nye idéer og strømninger, der går hånd i hånd med fastholdelse af traditioner. Høj IT faglighed. Arbejdet med trivsel er i højsæde.


Teamarbejdet danner ramme om både pædagogisk udvikling og praktisk planlægning, som kan ses i udviklingsplanen for de enkelte team. IT bruges, når det er relevant, og elever færdes hjemmevant i den digitale verden. Rummelighed og et godt samarbejde på tværs af klasserne. Der er et godt socialt miljø på skolen fx ”læsevenner”.

Indsats over år

Teamsamarbejde har været under stadig udvikling over de sidste ca. 10 år. Der har gennem de sidste ca. 7 år været en bevidst investerings- og imple-menteringsstrategi på IT-området. ”Kompas”, som afsæt for fælles pædagogisk og didaktisk fodslag blandt per-sonalet, har de sidste 4 år været med til at skabe fundament for god trivsel blandt både børn og voksne.

Indsats i 2011/2012

I afholdelse af teamsamtaler mellem team og ledelse er der i 11/12 lagt vægt på metakommunikation. Der er opmærksomhed på at have de nyeste IT-værktøjer til rådighed for elever og personale. Der udskiftes rullende materiel. Der er i 11/12 uddannet 2 AKT-medarbejdere, samt gennemført undervis-ningsmiljø-undersøgelse med efterfølgende handleplaner.

52

Andre aktiviteter - Pædagogiske rådsmøder planlægges ofte som tema-møder. Det betyder tid til debat og mindre

orientering. - Nørremarkskolen har 2 nyuddannede AKT-medarbejdere. - Læsehandleplanen følges tæt og der evalueres i kommende skoleår.

Vidste du at …

- Nørremarkskolens pædagogiske personale arbejder med systemiske analysemodel, når der er pædagogiske udfordringer?

- ca. 30 % af Nørremarkskolens elever deltager i musikaktiviteter under Kulturskolen.


Tilfredsstillende

53

Præstegårdsskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012

Indsatsområde

Vision for de fysiske rammer.

Mål

At højne skolens omdømme omkring image og herunder fysiske rammer. At få fortalt ”de gode historier” om skolen med henblik på fastholdelse af skoledi-striktets elever.

Handleplan

I dialog med bestyrelse, relevante medarbejdergrupper og elever afdækkede vi ønsker til de fysiske rammer for udskolingseleverne i F-fløjen. For at højne det æstetiske udtryk planlagde vi i samarbejde med en billedkunstner en gennemgribende forskønnelse af vores ude områder og gangarealer i forhold til at forbedre det fysiske omdømme i lokalområdet. I samarbejde med Vestmedia i Varde afdækkede vi i dialog med alle medarbejde-re og skolebestyrelse udsagn om skolens særkende baseret på vores værdigrund-lag med henblik på at udfærdige skolens ny logo og slogan.

Evalueringsplan

Status og evaluering af processen har været faste punkter på bestyrelses- og ledermøder med henblik på øget opmærksomhed på at fastholde målet omkring den gode historiefortælling og bevare skolens distriktselever. Fokus på den gode historiefortælling om skolen er et konstant opmærksomheds-felt i dialog mellem medarbejdere, forældre og ledelse. Ledelsen har ført en række dialogmøder med Vestmedia.


Vi har indviet skolens nye logo og slogan og implementeret dette i skolens korre-spondance. Hele skolen er dækket med trådløst netværk. F-fløjen til udskolingseleverne er totalt renoveret med nye møbler, elevskabe, smartboards og trådløst net. Skolens ude områder og gangarealer er udsmykket med elevarbejder. Skolen er i aktiv i samarbejdet med lokalområdet:

Deltog i områdedag.

Særlige tilrettelagte kulturarrangementer på skolen for områdets børneha-vebørn.

Brobygningsarbejde i forhold til daginstitutioner.

Ledelsesdeltagelse i det tværgående samarbejde i lokalområdets bydels-projekt 3 i 1.


Målet omkring de fysiske rammer og logo er nået. Målet omkring den gode historiefortælling om skolen er en fortløbende proces. Målet med at fastholde distriktets elever er en langsigtet proces og derfor uafslut-tet.

Vidste du at …. Præstegårdsskolen har etableret en madordning, hvor elever og personale hver dag kan købe blandt andet varme hjemmelavede frokostretter.

54


Specialundervisningscentret er kendt for en ekstern kursusvirksomhed rettet mod andre institutioner og uddannelsessteder, der underviser eller varetager opgaver rettet mod mennesker med særlige behov.


Institutioner, skoler, og forvaltninger med opgaver med mennesker med handi-cap henvender sig om oprettelse af kursusforløb eller tilmelder sig eksisterende kurser.

Indsats over år

Videnhavende medarbejdere er blevet og bliver opfodret til at ”stå” for undervis-ningsforløb – Der er udsendt selvstændigt kursuskatalog og antallet af kursustil-bud er blevet forøget.

Indsats i 2011/2012

Medarbejdere, der står for kurserne, er blevet tildelt supplerende uddannelses-forløb. Informationsmateriale om kurserne er udsendt til en større kreds af po-tentielle brugere end tidligere.

Indvielse af skolens nye logo ”Fra helt lille til stor og hel”.

55

Andre aktiviteter Samtlige medarbejdere på centret har gennemgået og skal gennemgå et uddannelsesforløb i te-

maerne ”konflikthåndtering” og ”problemskabende adfærd”.

I skoleåret 2011/12 har skolen haft et samarbejde med PU omkring TASC.

Skolen har lektiecafe på 8. og 9. årgang med faglærer i dansk, matematik og engelsk.

Hele indskolingen afholder hvert år ”Store Rekorddag” med aktiviteter og udfordringer for alle ele-ver.

Indskolingen på Præstegårdsskolen har hvert år en fælles oplevelsesdag væk fra skolen.

Elever arbejder med udsmykning af skolen.


Tilfredsstillende

56

Rørkjær Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Den innovative skole – år 2.

Mål

At gøre hele medarbejderstaben parat til at tænke og arbejde med innovation i forhold til de konkrete projekter, der efterfølgende skal igangsættes. At give deltagerne en indsigt i innovation som en platform for organisationsudvikling i skolen, og innovation som platform for udvikling af det pædagogiske læringsrum. At lærere og pædagoger opnår kompetencer i at planlægge og gennemføre løbende og sammenhængende udvikling af innovations- og entreprenørkompetencer hos eleverne.

Handleplan

Fortsættelse af centralt koordineret kursusforløb med kommunalt samarbejde med udvalgte skoler i Fredericia og Esbjerg kommune for en udvalgt medarbejdergruppe. Et internt kursusforløb med input fra Lene Tanggård omkring ”Kreativitet i skolens hverdag” for hele personalegruppen. Deltagerne skal efterfølgende udarbejde små projektforløb omkring klasser, årgange el. fag, som præsenteres på en erfaringscafé i foråret 2012. 3 lærere uddannet med Pæd.diplom i innovation i jan.-feb. 2011 er tovholdere i projektets 3 områder: Innovation i udviklingen af 10.klasses tilbud – I skolens naturvidenskabelige fag – I den almindelige undervisning.

Evalueringsplan

Projektevalueringen: Registrering af konkrete forslag - beskrivelse – billeddokumentation. Løbende ledelsesopfølgning på status i arbejdsgrupperne, og på de mål grupperne selv har formuleret.


At der på en cafe for alle medarbejdere vil der være en erfaringsudveksling – videndeling – ud fra arbejdet, der er foregået i klasseteam, årgangsteam el. fagteam. At der bliver udviklet og afprøvet konkrete idéer og prototyper. At der er kommer en mangfoldighed af små projekter. . Umiddelbare effekter: At medarbejderstaben får en nysgerrighed i forhold til at tænke innovativt.


Langsigtede effekter som skal slutevalueres 2014: At kendskabet til begrebet innvation danner basis for tænkningen i det pædagogiske personales hverdag. Inspiration til nytænkning inden for en række områder i skolens hverdag. Evalueringsformerne er endnu ikke fastlagt, men vil være afpasset efter modtagergruppe og evalueringsformål. Interviewskemaer – Fokusgruppeinterview – Beskrivelse af faktiske projekter med basis i indsatsen.

57


Skolen er bl.a. kendetegnet af: Plads til forskellighed. Med 36 klasser er der på Rørkjær skole rig mulighed for, at initiativer kan sættes i gang og fortsætte over tid. Ansvar for hinanden – ansvar for fællesskabet, som medtænkes i såvel faglig aktivitet som sociale aktiviteter. Skolen har et aktivt sundhedsråd, og vi arbejder med et bredt sundhedsbegreb på skolen. Kost, men også trivsel og velvære. Initiativer, hvor elever har relationer med andre: Morgenløb 0.årg. -Venordninger mellem klasserne – legepatrulje – åben hal – læsevenner. Inter-nationalt samarbejde: Projekt Cirius med elevudveksling i Europa Skolens arbejde med inklusion begynder i skolestarten, hvor INKA projektet betyder en samlet handleplan for at skabe et godt undervisnings- og klassemil-jø. Indholdet, herunder forældreinddragelse er beskrevet i INKA arbejdet. Faglig nytænkning: Skolen er medlem af netværk for innovative skoler i Danmark: NEIS. Siden 2010 – med i initiativ sammen med Pædagogisk Udvik-ling omkring den innovative skole. Innovative projekter p.t.: Opfinderspirene 3.årg. – Edison 7.årgang – Businessclass 10.årgang – Struktureret indsats for bedre læsere: Reading Recovery inspireret kursustilbud i skolestarten: Trin-brættet – Læsebånd – Læsevenprojekt.


Billeder og små artikler i dagspressen/ på skolens hjemmeside fortæller om forløbene. Mange af projekterne er beskrevet i små foldere henvendt til foræl-dre og netværksdeltagere. Skolens infohæfte indeholder ligeledes beskrivelser.

Indsats over år

I skoleårets planlægning afsættes der tid til aktiviteterne og til arbejdet i plan-lægningsfasen. Skolebestyrelsen støtter arbejdet.

Indsats i 2011/2012

Vi har udbygget aktiviteter, der støtter: Bevægelse i undervisningen. Udvidet åben hal. Lektiehjælp. Sundhedsprojekt vedr. rygning XIT. DGI certificering af SFO.

På Rørkjær skole samarbejder eleverne på mange måder..

58

Andre aktiviteter - Skolens arbejde med inklusion betyder bl.a. Fælles aften for 0.årgangs forældre med

overskriften: ”Hvorledes får vi fællesskabet til at fungere..” - Skolebestyrelsen arbejder med at formulere ”Forventninger til elever på Rørkjær skole”

og inddrager alle klasseforældreråd i arbejdet. - Skolen er meget aktiv i samarbejdet med institutioner i området: Fx: ”Rørkjær Spas” med

bl.a. fælles kursus for personalet på skolen om områdets institutioner.

Rørkjær skole fyldte 80 år i april 2012

Vidste du at …. På Rørkjær skole skal alle elever have et godt frikvarter, og vi har voksne, der hjælper til. Vi kalder det ”Frirummet” På Rørkjær skole har vi 2 trivselsdage, hvor alle arbejder med trivsel og på at skabe et godt miljø i klassen og på skolen. På Rørkjær skole er sidste torsdag før skoleferien afsat til en turdag for hele skolen – og det har den været i mere end 40 år.


Tilfredsstillende

59

Skads Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Vision for den inkluderende skole.

Mål

At indsatsen er understøttende for skolens samlede strategiske udvikling mod at mestre inklusionsopgaven.

Handleplan

09.06. 2011: Proces design om CL(Samarbejde om læring). Konsulenter fra PU og Udviklingsudvalget. Skads Skole. 12.08. 2011: Alle medarbejdere. Indføring i CL og afprøver i praksis udvalgte struktu-rer. Herefter praktisk udførelse af strukturer i alle skolens klasser. Igangsat af PU instruktørerne Dorthe Vind og Birgit Juul. Medarbejderne afprøver strukturer i klasserne i den kommende tid. 12.12.2011, samt 02.02. 2012: Der arbejdes fasevis under ledelse af konsulenterne fra PU. ”Refleksion over erfaring i faglig sammenhæng og i det sociale arbejde med klassen”. Opsamling om medarbejdernes erfaringer i klasserne. 12.04. 2012: Hele personalet. Opfølgning og fastholdelse.

Evalueringsplan

12.8.2011. Opstartsarrangementet afsluttende med spørgeskemaundersøgelse om arrangementet. 12.12.2011 samt 2.2.2012. Opfølgningsmøder i fase1, 2 og 3 med PU konsulenterne. 12.4.2012. Opfølgning og fastholdelse. Refleksion over erfaringer i faglig sammenhæng og i det sociale arbejde i klassen med PU konsulenterne. Opsamling for skolen samlet, samt at forholde sig til implementering og konsolidering afsluttende med spørgeskemaundersøgelse af arrangementet.


At der er blevet arbejdet med CL strukturer i alle skolens klasser. Alle medarbejdere anvender CL-strukturer som et naturligt element i planlægningen af undervisningen. Evalueringsmetoden ”Er målet nået”.”Mållinjen” hvor medarbejderne placerede sig i forhold til en snor, for at vise hvor langt de var kommet i processen, viste at alle hav-de arbejdet med CL strukturerne, og at 2/3 af medarbejderne arbejder meget med CL-strukturer.


12.4.2012. Klasselærerne spørger eleverne til, i hvilken udstrækning de har mærket at CL-strukturerne bringes i anvendelse. Spørgeskema undersøgelse blandt medarbejderne ”I hvilken grad har du/vi tilegnet os endnu et værktøj, der i undervisningen vil øge struktur og variation”? Svarene fra medarbejderne meget positive. Dette drøftedes i skolens Udviklingsudvalg sammen med PU konsulenterne, der har ledet processen. Det besluttes her, at der skal holdes et fastholdelses arrangement i november 2012 for alle medarbejdere.

60

Der arbejdes med CL-strukturer


Faglighed er højt prioriteret. Velfungerende Helhedsskole og Sfo. Trivsel blandt elever og medarbejdere. Godt kollegialt samarbejde. Der arbejdes systematisk med evnen til at inkludere elever. LP modellens systemiske tilgang er udgangspunkt for skolens valg af ind-satsområder.


Faseopdelingen af skolen. Teamstrukturen. 2. LP kortlægningsundersøgelse. APV. Mobbepolitikken bruges mest forebyggende. Stor forældreopbakning.

Indsats over år

Sammenhæng i den strategiske og pædagogiske ledelse. Opdeling af skolen i 3 faser. Fokus på teamarbejdet. Fokus på karaktererne i folkeskolens Afgangsprøve. Målrettede kursusaktiviteter. Målrettet ansættelsesstrategi.

Indsats i 2011/2012

Målrettet og struktureret samarbejde med PU. Ledelsen gennemfører Walk Through med efterfølgende opfølgningssamta-ler. Ledelsen har systematisk samtaler med teamkoordinatorerne for de 3 faser. Ledelsen har systematisk samtaler med LP-koordinatorerne og skolens psy-kolog/LP vejleder.

61

Andre aktiviteter Der er etableret en flot multibane i samarbejde med de lokale foreninger. Der arbejdes på etablering af en NY Multihal ved Skads Skole. Der er etableret legepatrulje og ”frikvarters venner”. Der er øget fokus på bevægelse i Helhedsskolen. Hele skolen arbejder med LP modellen. Hele skolen arbejder med KASA. Hele skolen arbejder med Cooperativ Learning. Vidste du at …. På Skads Skole har medarbejderne og eleverne arbejdet med ANERKENDENDE KOMMUNIKATION. På Skads Skole har medarbejderne og eleverne arbejdet med KLASSERUMSLEDELSE. På Skads Skole har man ”DANMARKSREKORD I LEJRSKOLER”. På Skads Skole er fagligheden styrket ved, at skolen er faseopdelt.

KASA handler også om undervisningsmiljø


Tilfredsstillende

62

Spangsbjergskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Relationskompetencer og klasseledelse.

Mål

Målet er gennem vekselvirkning mellem teori og praksis

at udvikle fælles sprog og begrebsapparat i forhold til relationspædagogik og klasserumsledelse med henblik på at fremme inklusion og elevernes læ-ring.

at reflektere, inspirere og arbejde i team med henblik på at omsætte viden om relationer og klasseledelse til egen og fælles praksis.

Handleplan

Teoriinput om relationer v/Peter Westmark.

Teoriinput om klasserumsledelse v/ PPR’s AKT-team.

Teamreflektion om relationer til de enkelte elever ud fra de 8 ICPP-samspilstemaer og udformning af handleplan herudfra.

Teamrefleksion om klasserumsledelse og udformning af handleplan herud-fra.

Sparring af de enkelte team om arbejdet med relationer og klasserumsle-delse v/konsulenter fra PU.

Reformulering af teamets arbejde med henblik på 12/13.

Evalueringsplan

Tilbagemelding (skriftlig og mundtlig på PR-møde) fra de enkelte lærere på, i hvilket omfang deres kompetence er blevet udviklet – og på hvilke områder, der er behov for yderligere kompetencer. Skriftlige referater fra team-sparring med fokus på samme punkter som ovenfor.


Processen gennemført.

Af den skriftlige evaluering fremgår, at medarbejderne aktivt og reflekteret arbejder med relationer og klasserumsledelse.

At begreberne anvendes i arbejdet med børn med særlige behov.


Målet nået – der er behov for at arbejde videre med, hvordan man i teamet sam-tænker en fælles professionel praksis med hensyn til de begreber, der er i spil. Dette arbejdes der videre med i 2012/2013, hvor det også undersøges, om skolens teamstruktur fremmer den ønskede kultur, eller der er grund til at ændre strukturen.

Vidste du at …. Spangsbjergskolen har elevmæglere, der hjælper de små elever med at have et godt frikvarter, så de kan komme friske ind til undervisning.

63

Så får vi os lige en lille snak om, hvad der er svært, og hvordan man kan arbejde med det


Inklusion og faglighed. Kompetenceudvikling, der leder frem mod fælles skolekultur.


Testresultater i forhold til elevernes socio-økonomiske baggrund. Elever og forældre oplever sig anerkendt. Medarbejderne agerer indenfor fælles kultur.

Indsats over år

Strategiplaner over flere år, der leder frem mod ovennævnte. Nævnte områder har været et issue for personalesamtaler (individuelle og team). Målrettet faglig kompetenceudvikling.

Indsats i 2011/2012

Se ovennævnte indsatsområde.

64

I plenum drøftes, hvordan man kan bruge matematikken til at løse det praktiske problem.

Andre aktiviteter Ny struktur og organisering i SFO.

Faglig læsning: i klassen, sparring med læsevejleder og ledelse i teamsamtale.

Udarbejdelse af udviklingsplan for undervisning i matematik.

Udarbejdelse af udviklingsplan for udskolingen i specialklasserækken.

Justering af strategi for skolens evaluering og dokumentation.

Intern videndeling i naturfagsteam.

Edison-projekt.

Inklusionsfremmende anvendelse af overlapstimer i skolestart.


Tilfredsstillende

65

Sønderrisskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Innovativ skole.

Mål

At arbejde med modeller for undervisningen i det 21’ århundredes folkeskole.

Handleplan

Med udgangspunkt i ”innovationsspørgsmål” formuleret i indskolings-, mellemtrins- og overbygningsafdelingen, arbejder de ansatte med at bryde rammer og mønstre i den traditionelle skolehverdag. De ansatte arbejder med at være innovative i forhold til pædagogik, didaktik og ikke mindst organisering.

Evalueringsplan

Skolen er knyttet til Pædagogisk Udviklingsafdeling samt 5 andre folkeskoler i projekt ”Innovativ Skole”. PU er partner (medvandrer) for Sønderrisskolen i forhold til evaluering. Det er aftalt, at evalueringen skal tage udgangspunkt i elevernes oplevelser af forandringerne.


Vi vil se, at flere børn oplever at få stimuleret deres iboende Nysgerrighed, Kreativitet og Foretagsomhed. Vi vil se, at flere børn bevarer glæden ved at gå i skole, og dermed at færre bliver skoletrætte og/eller eksluderes fra undervisningen. Vi vil se, at medarbejdernes arbejdsglæde og stolthed over deres arbejde tiltager.


På grund af sammenlægningen med Guldager Skole bremsedes det overordnede indsatsområde. 23 nye klassedannelser af 30 mulige, 140 flere børn og 14 nye kolle-ger krævede, at ledelse og medarbejdere måtte omdirigere kræfterne for at sikre, at skolesammenlægningen forløb vel. Det har bl.a. været nødvendigt at arbejde med nye ansattes forforståelse for indsatsområdet. Skolesammenlægningen forløb vel, og alle er nu klar til at fortsætte med at implementere tankerne i projektet. Skolen har derfor valgt at fortsætte med samme målsætning i skoleåret 2012/2013.

Alle elever fra Sønderrisskolen og nedlagte Guldager Skole, 1. skoledag 2011.

66

Styrkeområder Styrke(r)

Læseindsats. Samarbejde med lokalområdets foreninger og institutioner. Inklusion.


Årlige opgørelse af læseresultater. Det øgede fælles aktivitetsniveau med lokalråd, de lokale foreninger og insti-tutioner, herunder faste samarbejdsmøder med børnehaver. Antallet af visiteringer til DUS.

Indsats over år

En målrettet læseindsats på baggrund af en klart defineret læsepolitik. Repræsentation og konkret kontakt til lokalråd, lokale foreninger og institutio-ner. Uddannelse af AKT-personale og systematiseret samarbejde mellem pæda-goger og lærere i indskolingen.

Indsats i 2011/2012

Satsning på læsning i alle fag. Arbejde med lokalråd og støtteforening. Flere medarbejder på uddannelse, samt konkrete tiltag vedr. brug af pæda-gogtimer til fordel for inklusion.

Vidste du at …. Toyota-projektet, som vi kalder det, medførte at 9. årgang i 2011/2012 nedsatte forbruget af kopier fra ca. 1500 pr. elev til 114 pr. elev.

Sponsorat på 18.000 kr. fra Toyota.

Andre aktiviteter

- Nye legepladser og fokus på ude områder. - Toyota – miljøtænkning og IT i undervisningen. - Prøveafvikling – forsøg med aflæggelse af prøve i projektopgaven. - Sundhedsfremmende skole med CFU.


Tilfredsstillende

67

Tjæreborg Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

”Ny start i fase 3”.

Mål

At vi opnår klasser, der fagligt og socialt er mere harmoniske.

At eleverne i trygge rammer vænner sig til at klare skift, nu også af klasse-kammerater.

At eleverne i ungdomsårene får udvidet antallet af sociale relationer – ” de gamle + de nye”.

Handleplan

Efterår 2011, ordinært forældremøde, hvor forældrene informeres om nye klassedannelser pr. august 2012

Marts 2012, ekstraordinært forældremøde, hvor forældrene orienteres om Ny start i fase 3.

April 2012, fyraftensmøde, hvor elever og forældre orienteres om den proces omkring klassedannelser, der nu tages hul på.

April til slut maj, lærere og ledelse udarbejder forslag til klasser. Efter lejrsko-leopholdet, besluttes klassesammensætningen endeligt,

15. juni informeres elever og forældre via intra. For elever udenfor skoledi-striktet via privatmail.

Evalueringsplan

På forældremøderne på 7. årgang.

Under elevsamtalen forud for elev/ forældresamtaler.

Ved elev/ forældresamtaler.


Elev, forældre og lærere udtrykker stor tilfredshed med projektet. Både med proces og resultat.


Efter tre omgange af ”Ny start i fase 3”, efterår 2013, er det besluttet, at Sko-lebestyrelsen foretager en samlet evaluering, med input fra:

Elever.

Lærere i fase 3.

Forældre.

7 XYZ på ”Rystesammentur” til Terp Spejderhytte

68


Arbejdet for fremme af trivsel og faglighed.


Trivsel. Kvalitet i pauserne med Kickstarteraktiviteter. Gode udearealer med nye bevægelsesfremmende legeredskaber. Deltagelse i SPACE – rum for bevægelse. Åben hal. Afvikling af turneringer i samarbejde med elevrådet. Faglighed. Målrettet rekruttering af medarbejdere. Videre-/ efteruddannelse og relevant kursusvirksomhed herunder CL. Understøttende ledelse. Gode faglige resultater v/ afgangsprøver.

Indsats over år

Et velfungerende AKT – team. Et fleksibelt Støttecenter. Etablering af Oasen. Oasen, der har åbent i alle pauser. Kollegialt samarbejde om indsatser. Kollegialt samarbejde om undervisning. Samarbejde mellem skole og SFO vægtes højt. Et Foreningskontor på skolen, medvirker til et unikt lokalt samarbejde om fritidsaktiviteter for børnene.

Indsats i 2011/2012

Opfølgningskursus CL 2. Arbejdet i råd og bestyrelse med skolens værdigrundlag. ”Solid” tilsyn i pauserne. 6 årlige fasemøder, hvor trivsel er et væsentligt emne.

Tjæreborg Skoles udearealer

69

Andre aktiviteter

- De lokale idrætsklubber har med støtte fra fonde m.m. indkøbt multianvendelige bander til hal 1. For skolen betyder det gode sceneforhold for drama og koncerter.

Vidste du at …. Tjæreborg Skoles hal 1 og 2 bruges ca. 2000 aktivitetstimer om året til fritidsaktiviteter? Skolemesterturneringen 2011 havde deltagelse af 320 hold fra skoler i Esbjerg Kommune?


Tilfredsstillende

70

Vadehavsskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Undervisning – skolens kerneydelse. At tilgodese elevernes eksekutive funktioner. (Understøttelse af elevernes forskel-lige forudsætninger).

Mål

At sikre de politiske visioner og målsætninger på området.

At viden om de eksekutive funktioner aktiveres hos den enkelte medarbej-der.

At opkvalificere den daglige undervisning og elevernes læringsudbytte.

Skolens egen handleplan

At den enkelte medarbejder målsætter, reflekterer og evaluerer egen un-dervisning.

At den enkelte medarbejder reflekterer over, i hvor høj grad der har været taget hensyn til den enkelte elevs læringsudbytte.

At der i fællesskab og i de enkelte team foregår en videndeling om de ek-sekutive funktioner.

Skolens evalu-eringsplan

Løbende evaluering på PR og i de enkelte team.

Ledelsen er løbende i tæt dialog med den enkelte lærer og de enkelte team.


At de gode historier italesættes.

At den enkelte medarbejder sætter mål, evaluerer og videndeler med sit team.

At viden om de eksekutive funktioner indgår som et væsentligt element i den daglige undervisning.

At de eksekutive funktioner allerede bliver brugt som et element i den dag-lige undervisningsdifferentiering.

Brug af ”stopur”, ”æggeur”, ”piktogrammer” og ”klippekort”.


Værktøjer, der tilgodeser elevernes eksekutive funktioner, er aktiveret hos medarbejderne. Værktøjerne anvendes som en del af længerevarende el-ler kortere tiltag i den enkelte lektions planlægning samt som justering i lø-bet af en lektion.

Løbende refleksion og evaluering såvel i de enkelte team og på PR-møder.

Hele skolen på gåtur til Mandø (juni 2012)

71

Det kan endnu være en udfordring, at benytte de interaktive tavler

Vidste du at ….

alle kridttavler i klasselokalerne er blevet erstattet med interaktive tavler.

skolens inklusionspolitik har været til drøftelse på klasseforældremøderne i aug. 2011.

Styrkeområde

Styrke(r)

Vi arbejder værdibaseret. ”Vadehavsskolen er et godt sted at være og et godt sted at lære”. Alle tiltag er forankret i skolens værdigrundlag.


Ansatte og elever oplever skolen som en tryg og god arbejdsplads, hvilket synliggøres i skolens seneste APV, UMV og LP- kortlægningsundersøgelse.

Indsats over år

Igennem flere år har der været fokus på skabelsen af en fælles forståelse og ejerskab i forhold til skolens værdigrundlag.

Indsats i 2011/2012

Der har været en særlig opmærksomhed på nye medarbejdere, elever og forældre fra Spandet Roager skole. Justeringer i forhold til KASA-projektet.

Andre aktiviteter - Der bygges nye lokaler til Fritids- og Ungdomsklubben, der står klar til januar 2013 - Ny struktur for skolefritidsordningen er under opbygning - CL dag-2 og 3 er gennemført med certificeret underviser.


Tilfredsstillende

72

Valdemarskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Vision for undervisning. Vision for inkluderende skole.

Mål

Udarbejdelse af nyt værdigrundlag for skolen.

Handleplan

Videreførelse af indsatsområde fra skoleåret 2010-11 I samarbejde med Pædagogisk Udvikling er gennemført et forløb, der er mundet ud i vedtagelse af nyt, fælles værdigrundlag for skolens samlede virksomhed. Skolebestyrelsen har – på et overordnet plan - udstukket rammer for handlinger på baggrund af værdigrundlaget. Med afsæt i forløb med bl.a. inddragelse af ”aktionslæring” har lærere og pædago-ger aftalt fælles, forpligtende handlinger. I efteråret 2012 skal alle klasser (eleverne) aftale handlinger på baggrund af værdi-grundlaget. Dette vil ligeledes ske for forældrene på samtlige efterårets forældre-møder.

Evalueringsplan

Projektet er løbende planlagt, evalueret og justeret af følgegruppe bestående af konsulent, ledelse og medarbejdere. Skolebestyrelsen løbende involveret.


Fælles handlinger iværksat. Ny teamstruktur fastlagt for skoleåret 2012 – 13. Stærkere struktur i skolens møde-virksomhed.


Kan pt. ikke slutevalueres. Allerede nu opleves styrket forståelse for betydningen af fælles værdigrundlag og af fælles opfølgende handlinger. Forløbet har bl.a. dannet grundlag for kommende skoleårs pædagogiske indsats-område.

73


Den musiske dimension. I skolen og for den enkelte.


Tæt samarbejde med kulturskolen. Mange elever deltager i kulturskolens tilbud. Mange koncerter og mange musiske oplevelser for skolens elever. Musik er en meget stor del af skolens hverdag. Mange musiske aktiviteter, der også rækker ud over skolen og skoleda-gen. Morgensang. Deltagelse i kulturelle arrangementer i byen: Koncerter, optog, historiske events, mm. Skolen har eget lærerorkester.

Indsats over år

Relevant videreuddannelse. Linjefag i musik tilbydes interesserede. Fokus på det vigtige i at have dygtige musiklærere.

Indsats i 2011/2012

Afsættelse af tid og ressourcer til at understøtte rigt varierede aktiviteter, som har kunnet medvirke til at styrke den musiske dimension.

”Spil dansk” dagen.

74

Andre aktiviteter - Meget omfattende renovering af skolen er påbegyndt. Forventes afsluttet forår 2014. - Alle lærere og pædagoger har været på kursus i Cooperative Learning. - Skolen har madordning med mulighed for at købe sund mad. - Skolen har udarbejdet en sundhedspolitik. - Velfungerende samarbejde ml. lærere og pædagoger. - Udeskole er en væsentlig del i undervisningen i 0. – 3. årgang. - Mange aktiviteter og oplevelser for eleverne, som supplerer den daglige undervisning.

Vidste du at …. Valdemarskolen har udarbejdet en trafikpolitik, der er med til at skabe de bedste forudsætninger for, at elever, forældre og ansatte fortsat kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skole-tiden.


Tilfredsstillende

75

Vejrup Skole Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Teamsamarbejde om anerkendende kommunikation og klasseledelse.

Mål

- at udvikle teamarbejde som platform for udvikling - at tilegne sig kompeten-cer indenfor brugen af anerkendende kommunikation - at etablere viden og praktisk erfaring med begrebet klasseledelse - at erhverve sig redskaber og værktøjer til udøvelse af anerkendende kommunikation og klasseledelse

Handleplan

Skoleudviklingsforløb under ledelse af PU med tematiske oplæg om aner-kendende kommunikation og klasseledelse – coachende samtaler med team – handleplaner og teamfokus afprøves i forbindelse med studie uger i efter-år– opfølgning midtvejs i januar omkring handleplaner og praksis – pædago-gisk eftermiddag med fokus på implementering af viden og erfaring – obser-vation af undervisning og refleksion over egen undervisning efterfulgt af coa-chende samtaler.

Evalueringsplan

Pædagogisk eftermiddag 2012 for evaluering af årets arbejde med en proces for både at se bagud og fremad.


1. Der er etableret viden og praktisk erfaring med klasseledelse. Klas-

seledelse indgår nu i planlægningen og gennemførelsen. 2. Der er etableret viden og praktisk erfaring med anerkendende kom-

munikation.


Vedr. klasseledelse opnåede vi målene. Vedr. anerkendende kommunikation vil ændringerne først kunne opleves fuldt ud på sigt. Vi forventer at følge op på status i skolens pædagogiske ud-valg i slutningen af skoleåret 2012-2013.

Samarbejde, anerkendelse og trivsel – 5. klasse

76


Nærvær – tæt kontakt til alle – alle kender alle - hurtige ændringer – ingen ”supertanker” – gode og tætte relationer til forældre – masser af gode udendørs faciliteter.


Udtalelser fra forældre – data i Undervisningsmiljøundersøgelse.

Indsats over år

Vi har hvert år fokus på forældresamarbejdet – senest med anerkendende kommunikation samt fortsat at forbedre udendørs faciliteter.

Indsats i 2011/2012

Igangværende renovering af udendørs faciliteter og opbygning af nye. De gode kontakter til forældre og lokalsamfund styrkes gennem bl.a. virk-somhedsbesøg.

Andre aktiviteter

- Bestyrelsen har afsat 100.000 til skabelse af nye faciliteter til ude skole. Der etableres derfor i ef-teråret 2012 en ny primitiv bygning, som kan huse forskellige aktiviteter til ude skole.

Læsning i læsebånd i 3.-4. klasse

Vidste du at ….

- På Vejrup skole er der interaktive tavler i alle klasselokaler – også børnehaveklassen.


Tilfredsstillende

77

Vestervangskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Læsning i fagene.

Mål

At faglig læsning bliver en integreret del af alle læreres undervisning, og der bliver lavet en handleplan for læsning i alle fag.

Handleplan

På Vestervangskolen betyder det, at vi i skoleåret 2011/2012 gennemfører en sko-leproces om læsning i fagene for alle lærere, hvor alle er forpligtet på at afprøve før -, under- og efter læsestrategier i undervisningen. Forløbet strækker sig over fire kursusgange, hvor der afprøves forskellige strategier fra gang til gang. Hver kursusgang evalueres det afprøvede.

Evalueringsplan

Da vi efteråret 2010 udarbejdede skolens handleplan for læsning evaluerede alle team på skolen deres læseindsats. Vi fandt her ud af, at læsning i fagene var et relevant fokusområde for det kommende skoleår 2011/2012. I løbet af året er der afholdt læsemøder med deltagelse af klassens dansk- og ma-tematiklærer, samt læsevejledre og skolens leder.


Tegn på at vi er på rette vej er, at læsestrategier bliver tænkt ind i alle læreres un-dervisning, og eleverne får en bedre forståelse for det de læser samt en mere aktiv indstilling til læsning.


Alle lærere er opmærksomme på, at læsning er en del af undervisningen i alle fag.

Læsning i alle fag er en vigtig del af skoledagen på Vestervangskolen

78

Styrkeområde Styrke(r) .

1.Inklusion 2.Læseindsats 3.Trivsel for alle 4.Fokus på bevægelse 5.Aktiv skolebestyrelse


Ad 1: Mange forskellige AKT tilbud. AKT timer dækker tidsrummet 8-13. Ad 2: IT og læsning i børnehaveklasserne efterfulgt af tests af eleverne. Kursus for alle lærere i ”læsning i alle fagene”. Ad 3: God trivsel er dokumenteret i APV og UVM, der er foretaget i løbet af skoleåret. Ad 4: Der afholdes idrætseventdage ca. 5 gange om året, og skolen har investeret i mange nye legeområder. Ad 5: Skolebestyrelsen har været meget aktiv i forbindelse med planer for skoledistriktet i Gjesing.

Indsats over år

Målrettet uddannelse. Investering i IT. Fokus på trivsel på teammøder. Udvikling af legeområderne, ude skole i udvikling

Indsats i 2011/2012

Investeret i smartboard i bl.a. børnehaveklasselokalerne. Etableret to nye multibaner. Intro ture i forbindelse med klassedannelse. Elevrådet arrangerer fester. Afholdelse af studiekredse om samarbejde og læring samt læsning i alle fagene.

Andre aktiviteter Løbende renovering og udskiftning af møbler. Eleverne i 10. klasse arbejder i teams. Ny valgfagsordning. Ny skole i Gjesing. IT i undervisningen.

79

Vidste du at ….

- Eleverne på VV fortæller, at de er meget glade for deres lærere. - Der er masser af legemuligheder på VV.

Nye multibaner giver ekstra mulighed for leg og bevægelse i pauserne


Tilfredsstillende

80

Vittenbergskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Teamudvikling – udvikling af bæredygtige team, samt indførelse af teamudviklings-plan.

Mål

Alle medarbejdere er medlem af et bæredygtigt team. Alle team udarbejder en teamudviklingsplan.

Handleplan

Vi har i skoleåret 2010-11 arbejdet med at udvikle en ny teamstruktur samt nyt ind-hold i teamsamarbejdet. Alle medarbejdere har været på kursus ca. 50 timer i ”Vision 2013 og teamudvikling” hvor delmålene er:

- At mestre anerkendende dialog. - Fælles værdier for teamsamarbejde. - Aftale etiske regler for teamsamarbejde. - Værdsætte forskellighed. - Opnå samspil mellem personlig udvikling og teamudvikling. - Viden om domæneteori.

I skoleår 2011-12 - Alle medarbejdere var medlem af kun 1 team. - Samtlige teamkoordinatorer blev uddannede i funktionen. - Der blev afholdt 2 teamsamtaler med samtlige team, hvor teamudviklingspla-

nen var på som punkt i begge samtaler. - Alle team blev coachet min. 2 gange af udefra kommende coach.

Evalueringsplan

Ved afslutning af skoleår 12-13 fungerer alle team på 2 niveauer samt alle teammed-lemmer oplever team som et forum for egen og fælles læring. Ved afslutning af skoleår 2011-12 midtvejs evaluerer alle team den udarbejdede teammanual. Ved afslutning af skoleåret 2012-13 evalueres den nye teamstruktur ud fra den be-skrevne vision og forventningsbeskrivelse i teammanualen.


Ved teamsamtaler (2 stk. i skoleåret 2011-12) fremgik det at:

- Samtlige team har udarbejdet en teamudviklingsplan. - Teamkoordinatorer giver alle udtryk for at være meget bedre klædt på til op-

gaven. - Teammanualen har medarbejderne taget til sig, og brugt som ”håndbog for

teamsamarbejde”. - Ud fra dagsordner fremgår det, at team ofte både arbejder på børne- og vok-

sen plan.


Selv om vi har et år endnu, så er vi tæt på at være i mål:

- Alle team arbejder på voksen og børneniveau.. - Alle medarbejdere har taget til sig, at man kun kan være med i et bæredyg-

tigt team. - Team har taget teammanualen til sig. - Der er enighed om, at vi nu har strukturen på plads og kan begynde at arbej-

de mere med indhold, så indsatsområde skoleåret 12-13 udvides fra primært at være udvikling af teamsamarbejde til også at omhandle klas-se/læringsledelse.

81


Udvikle og iværksættelse af nye tiltag.


På skolens hjemmeside. Vi har i 2011-12 været ude adskillige gange på konferencer, hvor vi har holdt oplæg omkring udvikling af blandt andet overbygningen.

Indsats over år

Der er arbejdet med struktur for udviklingsarbejde. Der er arbejdet i forskellige udviklingsgrupper, med forholdsvis kort tidsho-risont fra Ide til handling. I alle udviklingsprojekter der arbejdes med på Vittenbergskolen, laves der en klar mål/evalueringsbeskrivelse.

Indsats i 2011/2012

Gennemførelse af udviklingsprojekter der peger frem mod en mere rum-melig og inkluderende folkeskole. Udvikling af overbygningen med henblik på øget holddeling, fokus på rela-tioner og trivsel. Udvikling af skole/hjemsamarbejde. Udvikling af klassedannelse henholdsvis i 0. og 7. årgang.

Andre aktiviteter I centeret har man i de yngste årgange etableret en ”legepatrulje”. Medarbejdere er i frikvartererne sam-men med børnene omkring en række lege, som børnene efterhånden selv kan tage initiativ til. Pædagoger og lærere har udarbejdet en strategi for implementeringen af ”Fri for Mobberi” – lige fra før-skolen til 3. klasse.

Vidste du at …. - Vittenbergskolen har morgensang hver dag. - Elever fra undervisningscentret integreres i normalskolen, når det er muligt. - Vittenbergskolen har engagerede lærere, pædagoger og ledere.

Disse udsagn er fremkommet under et pæd. arrangement sidste skoleår.


Tilfredsstillende

82

Ådalskolen Indsatsområde i skoleåret 2011/2012 Indsatsområde

Undervisning – faglighed.

Mål

At udvikle, fastholde og sikre den faglige kvalitet i undervisningen. Ådalskolen har igennem de sidste 3 år haft et særligt indsatsområde omkring faglighed. I skole-året 11/12 har målet været, at konsolidere og rodfæste de sidste års tiltag i sko-lens daglige praksis. Et helt nyt indsatsområde er planlagt for skoleåret 12/13.

Handleplan

For at opnå målet gør vi følgende: - En fortsat tæt ledelsesinvolvering i klasseteamenes arbejde. - Dialogmøder mellem ledelse og medarbejdere, når resultaterne af diverse test foreligger. - Afholdelse af fællesmøder for det pædagogiske personale, hvor skolens faglighed er til debat. - Eksterne oplægsholdere. - Særlig fokus og handleplan i forhold til skole forsømmere. - Holddeling i flere fag på flere årgange - Særlig indsats i samarbejde med kommunens AKT-gruppe og særlige handleplaner for AKT-elever. - Differentieret lektiehjælp.

Evalueringsplan

- Evaluering af den faglige udvikling på dagsordenen på ledelsesteamets møder. - Evaluering af den faglige udvikling på dagsordenen på Pædagogisk Råds mø- der. - Evaluering i forbindelse med resultaterne i nationale tests, interne tests Folke- skolens afgangsprøve. - Fokusgruppeinterviews i Pædagogisk Råd regi.


Kvantitative målinger: Ådalskolen har gennem de sidste år ligget rigtig pænt i af-gangsprøverne - set i forhold til skolens sociale profil, noget bedre end forvente-ligt. Også i de nationale test ligger skolen gennemsnitligt godt. Kvalitative målinger: Medarbejderne giver udtryk for mere fagligt motiverede og mere engagerede elever end tidligere. Ledelsen har en klar opfattelse af, at med-arbejderne har større fokus på faglighed.


Vi står overfor at afslutte et flerårigt indsatsområde i forhold til faglighed. Vi har haft et tæt samarbejde med Pædagogisk Udvikling og PPR og andre eksterne partnere. Vi har beviseligt i perioden opnået klart bedre standpunkter, og vi har større fokus på faglighed, resultater og karakterer. Fokus er i høj grad blevet skærpet hos såvel ledelse, medarbejdere og elever.

Vidste du at ….

På Ådalskolen har vi færre elever i klasserne.

Ådalskolen i samarbejde med lokalområdets børnehaver gør en særlig indsats for brobygning f.eks. inviteres børnehaverne til Natursafari, som er arrangeret af 6. årgang.

Ådalskolen er en naturfaglig skole.

At Ådalskolen igen i dette skoleår har vundet faglige priser i landsdækkende konkurrencer.

83

Styrkeområde

Styrke(r)

At skolens personale er udviklingsorienteret og hver dag leverer en un-dervisning af høj kvalitet. At skolens personale udviser ansvarlighed og forpligtigelse overfor sko-lens faglige og pædagogiske udfordringer.


I 2010 fik Ådalskolen det højeste karaktergennemsnit i 13 år. Skolen har i 2011 og 2012 generelt formået at fastholde det faglige gennemsnit.

Indsats over år

Inklusion. Faglighed. Teamsamarbejdet. Refleksion og læring i teamsamarbejdet.

Indsats i 2011/2012

SPUM (skolens pædagogiske udviklingsmøder), hvor skolen sætter fokus på faglige/pædagogiske indsatsområder. En målrettet kompetenceudviklingsplan for hele skolen samt for den en-kelte lærer/pædagog. Ledelsesmæssig opfølgning på klasseteamarbejdet og faglige/pæda-gogiske indsatser.

Faglighed … … på flere måder

Andre aktiviteter

Ådal/Sædding på Toppen - et tværfagligt sundhedsprojekt i lokalområdet.

Science Club – eftermiddagsklub for skolens elever på mellemtrinnet.

I uge 39 deltager hele skolen igen i den landsdækkende Naturfagsfestival.

Go’start – et morgentilbud for de af skolens elever, som har svært ved at komme op om morgenen, spist morgenmad, lavet madpakke og/eller lektier.


Tilfredsstillende

85

Rammer og

resultater

86

Antal elever og Andel i SFO

Antal elever pr. 5. september 2011 i normalundervisningen.

Elever fra 0. - 3. kl.

optaget i SFO pr. 5/9

2011. Inkl. specialun-

dervisning.

0.-3. kl. 4.-6. kl. 7.-9. kl. 10. kl. I alt

Antal elever fra 0.- 3. kl. indmeldt

i SFO

% del af elever i

3. kl. i SFO

Bakkeskolen 109 100 91

300 33 30*

Bakkevejens Skole 191 146 192 150 679 157 82

Blåbjerggårdskolen 139 110 183

432 109 78

Boldesager Skole 179 152 162

493 150 84

Bryndum Skole 209 157 155

521 142 68

Danmarksgades Skole 142 109 87

338 115 81

Darum Skole 71 56

127 55 77

Egekratskolen 68 29

97 62 91

Fourfeldtskolen 258 197 188 55 698 203 79

Gredstedbro Skole 135 112 93

340 75 56

Gørding Skole 124 123 132

379 84 68

Hjerting Skole 405 315 277

997 297 73

Kvaglundskolen 141 153 120

414 93 66

Nordre Skole 228 180 213

621 189 83

Nørremarkskolen 167 94

261 113 68

Præstegårdsskolen 143 121 119

383 104 73

Rørkjær Skole 299 217 196 89 801 217 73

Skads Skole 105 99 115

319 85 81

Spangsbjergskolen 176 145 117

438 136 77

Sønderrisskolen 275 207 141

623 232 84

Tjæreborg Skole 186 150 126

462 162 87

Vadehavsskolen 168 105

273 118 70

Valdemarskolen 127 131 185 40 483 76 60

Vejrup Skole 55 41

96 35 64

Vestervangskolen 244 159 288 73 764 170 70

Vittenbergskolen 160 131 252

543 111 69

Ådalskolen 136 119 124

379 90 66

I alt 4.640 3.658 3.556 407 12.261 3413 74

*Bakkeskolen har heldagsskole til kl. 16:00.

87

Klassekvotient

Antal elever pr. klasse, normalklasser, gennemsnitligt pr. 5. september 2011.

0. - 3. kl. 4. - 6. kl. 7. - 9. kl. 10. kl. 0. - 10. kl.

Bakkeskolen 15,6 16,7 22,8 17,6 Bakkevejens Skole 19,1 24,3 21,3 18,8 20,6 Blåbjerggårdskolen 17,4 18,3 18,3 18,0 Boldesager Skole 22,4 25,3 20,3 22,4 Bryndum Skole 20,9 22,4 22,1 21,7 Danmarksgades Skole 17,8 21,8 21,8 19,9 Darum Skole 17,8 18,7 18,1 Egekratskolen * 17,0 9,7 13,9 Fourfeldtskolen 21,5 21,9 20,9 27,5 21,8 Gredstedbro Skole 14,1 18,7 23,3 20,0 Gørding Skole 20,7 20,5 22,0 21,1 Hjerting Skole 22,5 24,2 23,1 23,2 Kvaglundskolen 20,1 25,5 20,0 21,8 Nordre Skole 20,7 22,5 23,7 22,2 Nørremarkskolen 20,9 15,7 18,6 Præstegårdsskolen 17,9 20,2 19,8 19,2 Rørkjær Skole 23,0 21,7 21,8 22,3 22,3 Skads Skole 17,5 19,8 19,2 18,8 Spangsbjergskolen 22,0 24,2 19,5 21,9 Sønderrisskolen 21,2 23,0 17,6 20,8 Tjæreborg Skole 23,3 21,4 21,0 22,0 Vadehavsskolen 21,0 17,5 19,5 Valdemarskolen 18,1 18,7 20,6 20,0 19,3 Vejrup Skole * 13,8 13,7 13,7 Vestervangskolen 20,3 22,7 22,2 24,3 21,8 Vittenbergskolen 20,0 21,8 22,9 21,7 Ådalskolen 19,4 19,8 17,7 19,0 Gennemsnit 19,5 20,4 21,0 22,6 20,0

* Der foretages samlæsning på skolerne. Det medfører, at det reelle antal elever, der undervises sammen, er højere end den angivne klassekvotient.

88

Antal spor

Gennemsnitligt antal spor pr. fase pr. 5. september 2011, normalklasser.

0. - 3. kl. 4. - 6. kl. 7. - 9. kl. 10. kl. (klasser)

Bakkeskolen 1,8 2,0 1,3

Bakkevejens Skole 2,5 2,0 3,0 8

Blåbjerggårdskolen 2,0 2,0 3,3 Boldesager Skole 2,0 2,0 2,7 Bryndum Skole 2,5 2,3 2,3 Danmarksgades Skole 2,0 1,7 1,3 Darum Skole 1,0 1,0 Egekratskolen * 1,0 1,0 Fourfeldtskolen 3,0 3,0 3,0 2

Gredstedbro Skole 1,8 2,0 1,3 Gørding Skole 1,5 2,0 2,0 Hjerting Skole 4,5 4,3 4,0 Kvaglundskolen 1,8 2,0 2,0 Nordre Skole 2,8 2,7 3,0 Nørremarkskolen 2,0 2,0 Præstegårdsskolen 2,0 2,0 2,0 Rørkjær Skole 3,3 3,3 3,0 4

Skads Skole 1,5 1,7 2,0 Spangsbjergskolen 2,0 2,0 2,0 Sønderrisskolen 3,3 3,0 2,7 Tjæreborg Skole 2,0 2,3 2,0 Vadehavsskolen 2,0 2,0 Valdemarskolen 1,8 2,3 3,0 2

Vejrup Skole * 1,0 1,0 Vestervangskolen 3,0 2,3 4,3 3

Vittenbergskolen 2,0 2,0 2,3 Ådalskolen 1,8 2,0 2,3

I alt klasser 230 174 169 19 *Der foretages samlæsning på skolerne.

89

Elevfravær

Elevfravær fordelt på fraværsformer. Gennemsnitligt antal dage pr. elev.

2011/2012

Sygdom Ekstra-

ordinær

frihed

Ulovligt

fravær

Alle

fraværs-

former

Bakkeskolen 7,5 4,2 3,7 15,3

Bakkevejens Skole 5,6 2,4 1,4 9,5

Blåbjerggårdskolen 6,6 3,0 1,1 10,7

Boldesager Skole 6,7 2,9 0,6 10,3

Bryndum Skole 4,3 2,1 0,3 6,7

Danmarksgades Skole 9,0 4,5 1,7 15,2

Darum Skole 3,1 2,4 0,2 5,7

Egekratskolen 4,2 1,4 0,0 5,6

Fourfeldtskolen 6,4 2,2 0,1 8,7

Gredstedbro Skole 5,1 2,3 0,6 8,0

Gørding Skole 6,2 2,8 1,6 10,5

Hjerting Skole 4,8 3,3 0,1 8,2

Kvaglundskolen 8,2 2,9 4,7 15,9

Nordre Skole 6,6 2,6 0,3 9,5

Nørremarkskolen 4,6 2,6 0,4 7,6

Præstegårdsskolen 8,4 2,8 4,7 15,9

Rørkjær Skole 7,9 3,2 0,7 11,7

Skads Skole 6,1 2,6 0,2 8,8

Spangsbjergskolen 8,7 4,1 1,1 13,9

Sønderrisskolen 6,5 2,2 0,5 9,2

Tjæreborg Skole 5,1 3,0 0,0 8,1

Vadehavsskolen 6,2 2,4 0,3 8,9

Valdemarskolen 8,3 2,9 0,4 11,6

Vejrup Skole 5,8 3,0 0,3 9,1

Vestervangskolen 7,3 3,1 1,4 11,8

Vittenbergskolen 7,4 2,9 0,8 11,2

Ådalskolen 9,2 3,5 0,9 13,6

Gennemsnit 6,7 2,9 1,0 10,6

Fravær, alt i

alt: 135.491 dage

Periode: 1.8.2011 til 31.7.2012. Antal fraværsdage indberettet af skolerne august 2011. Antal elever pr. 5. september 2011. Inklusive special-undervisning og modtageklasser. Faseopdeling er ikke mulig.

90

Elevfravær - ledelsesmæssige konsekvenser/vurdering.

Har fraværsoplysningerne givet anledning til nærmere

ledelsesmæssige dispositioner? Bakkeskolen Nej. Dette arbejdes der allerede koncentreret med, bla. via skolehjemvej-

ledere og nyt skolecoaching projekt med SMS service, morgenmøder mm.

Bakkevejens Skole Ja, vi har set vore procedurer efter, og lavet lidt tilretning.


Boldesager Skole Tallene har ikke givet anledning til yderligere ledelsesmæssige dispositi-oner.

Bryndum Skole Tallene for fravær har ikke givet anledning til særlige dispositioner. Vi er naturligvis fortsat opmærksomme på stort fravær hos enkelt-elever samt på ulovligt fravær, hvad vi oplever er med til at begrænse antallet af ele-ver med denne type fravær.

Danmarksgades Skole I samarbejde med skolebestyrelsen har vi sat fokus på fravær og følger det løbende.

Darum Skole

Egekratskolen Ingen kommentarer eller særlige ledelsesmæssige dispositioner.

Fourfeldtskolen Skolens nye ressourcecenter følger op på alt bekymrende fravær.

Gredstedbro Skole Vi påpeger forældrenes ansvar og opfordrer dem til at overveje det hen-sigtsmæssige i at fritage deres børn for undervisning.

Gørding Skole Fra ledelsens side har vi i skoleåret haft fokus på at minimere elevfravæ-ret. Lærerne har særlig fokus på elever med stort fravær pga. sygdom og ulovligt fravær, og de drøfter dette med elever, forældre. Drøftelsen videreføres internt på ressourcecentermøder med skolens ledelse, - specialundervisningskoordinator og PPR psykolog. Ledelsen har via brev til samtlige forældre præciseret sagsgangen ved anmodning om ekstraordinær frihed for den enkelte elev.

Hjerting Skole Fraværsoplysninger har ikke givet yderligere ledelsesmæssige dispositi-oner udover tæt at følge elevernes fravær.

Kvaglundskolen Vi har i ledelsen valgt at sætte fokus på elevfravær i skoleåret 2012/13 ved bl.a. at: Deltage i forældremøder på udvalgte årgange med højt fravær. Deltage i forældremøder i indskolingen , så betydningen af fravær i tale-sættes. Særlige indsatser for udvalgte elever med meget højt fravær (I samarbej-de med Familierådgivningen) Der ud over følges kommunens retningslinjer for fraværssamtaler, og fraværsstatistikken er ligeledes et fast punkt på specialcentermøderne.

Nordre Skole

Nørremarkskolen Der er, via skolebestyrelsen, talt om fravær på samtlige forældremøder. Når der spørges om ekstraordinært fri, får forældrene et personligt brev, hvori elevens faktiske fravær beskrives og skolen giver udtryk for, hvor-vidt det kan anbefales at holde ekstraordinært fri. Personalet har fokus på elevfravær generelt og proceduren fra PPR føl-ges.

Præstegårdsskolen Vi forholder os til elevfravær løbende og mindst 1 gang om måneden. Fraværet analyseres løbende og der justeres efter behov for de værktø-jer, vi betjener os af. Vi har holdninger til, hvornår der bevilges ekstraor-dinær frihed, vi anvender sygesamtaler med forældre og elever og be-kymrende fravær indberettes.

Rørkjær Skole Vi har skærpet det ledelsesmæssige tilsyn, og vil i skoleåret 2012-13 følge fraværsprocenten for den enkelte elev efter en fastlagt procedure, hvor klasselærer forsøger i hvert tilfælde at fastholde en kontakt til hjem-

91

met og vedligeholde den. For elever fra 6.årgang og op har skolen et samarbejde med ”Projekt SOFIE”, som er et initiativ, der indeholder di-verse støtte til elev og hjem.

Skads Skole

Spangsbjergskolen I 2011/2012 har skolen arbejdet efter en af skolebestyrelsen vedtaget fraværspolitik. Dette har mindsket det samlede fravær med 14%.

Sønderrisskolen Skolen har fortsat fokus på området. Hvilket bevirker, at vi på alle områ-der er under gennemsnittet.

Tjæreborg Skole

Vadehavsskolen Løbende opmærksomhed på elevfraværet.

Valdemarskolen Klasselærerne har stort fokus på elevfravær og er i tæt kontakt med hjemmet om fravær. Stor ledelsesmæssig involvering ved ulovligt fravær. Elever med stort fravær sættes på dagsordenen til specialcentermøder. Gentagen information fra skolens ledelse til forældrene om vigtigheden af at forebygge og undgå fravær. Skolens ledelse har deltaget i forældre-møder i 7. – 9. årgang. Elevfravær på dagsordenen.

Vejrup Skole Nej.

Vestervangskolen Nej.

Vittenbergskolen

Ådalskolen I samarbejde med ”Ådal på Toppen” har vi fået analyseret Ådalsko-lens fravær. Resultaterne af denne analyse bruges i det fremtidige fo-rebyggende arbejde.

I samarbejde med ”Ådal på Toppen” er der ansat en ”social vice-vært”.

Særligt morgenprojekt for udsatte elever.

Aftaler om kammerat-opringninger om morgenen.

92

Aflyste lektioner

Antal lektioner der aflystes med den konsekvens, at eleverne fik fri fra skole.

Eksklusive specialklasserne.

0.- 3. kl. 4.- 6. kl. 7.- 9. kl. 10. kl. i alt

I alt pr. klasse gen-

nemsnitligt

Bakkeskolen 0 0 1

1 0,1

Bakkevejens Skole 0 12 106 0 118 3,6

Blåbjerggårdskolen 0 2 22

24 1,0

Boldesager Skole 0 0 37

37 1,7

Bryndum Skole 0 4 32

36 1,5

Danmarksgades Skole 0 10 30

40 2,4

Darum Skole 0 6

6 0,9

Egekratskolen 0 0

0 0,0

Fourfeldtskolen 0 10 125 11 146 4,6

Gredstedbro Skole 0 4 17

21 1,2

Gørding Skole 0 0 3

3 0,2

Hjerting Skole 0 87 218

305 7,1

Kvaglundskolen 0 9 161

170 8,9

Nordre Skole 0 3 50

53 1,9

Nørremarkskolen 0 82

82 5,9

Præstegårdsskolen 0 2 36

38 1,9

Rørkjær Skole 0 0 225 83 308 8,5

Skads Skole 0 2 30

32 1,9

Spangsbjergskolen 0 0 0

0 0,0

Sønderrisskolen 0 0 7

7 0,2

Tjæreborg Skole 0 27 33

60 2,9

Vadehavsskolen 0 0 0

0 0,0

Valdemarskolen 0 0 57 19 76 3,0

Vejrup Skole 0 0

0 0,0

Vestervangskolen 0 0 24 0 24 0,7

Vittenbergskolen 0 0 7

7 0,3

Ådalskolen 0 34 164

198 9,9

I alt: 0 294 1.385 113 1.792

Gennemsnit

3,0

93

Aflysninger og ledelsesmæssige konsekvenser

Har omfanget af antal lektioner, der aflystes med den konsekvens, at eleverne fik fri fra skole, givet anledning til nærmere ledelsesmæssi-ge dispositioner i relation til bestemte fag?

Bakkeskolen Nej. Der aflyses som hovedregel aldrig. Ganske få tilfælde i løbet af et skoleår, og kun hvis ikke andet giver mening.

Bakkevejens Skole I forbindelse med fravær, i forbindelse med valghold, har vi erstattet valg-fag med fordybelsesfag næste år. Det vil bl.a. sige, at der er flere lærere på samme hold, så der bliver ikke brug for aflysninger. Ellers har dette skole-års fravær ikke givet anledning til ændrede ledelsesmæssige dispositioner.

Blåbjerggårdskolen Har ikke givet anledning til kommentarer.

Boldesager Skole Tallene har ikke givet anledning til yderligere ledelsesmæssige dispositio-ner.

Bryndum Skole Vi overvejer nøje værdien af at vikarpåsætte ydertimer og i overbygningen ved ikke kendt fravær, hvis disse ikke kan vikardækkes med fagkompeten-te vikarer. Kendt og dermed planlagt fravær kan lettere forberedes og gode løsninger findes.

Danmarksgades Skole Vi prioriterer at dække alle vikartimer i så høj grad som muligt. Det er primært valgfag, hvor underviseren har specielle kompetencer, der er aflyst.

Darum Skole Det er politikken på Darum Skole siden 15/3 2012 at ingen får fri – alle timer læses. Det tilstræbes også at flere lektioner læses af uddannede vikarer.

Egekratskolen Ingen særlige ledelsesmæssige dispositioner.

Fourfeldtskolen I tilfælde af aflysninger får eleverne opgaver for, som de skal løse.

Gredstedbro Skole Vi aflyser ikke undervisning, hvis der kan gives relevant undervisning. Hvis enkelte fag skulle blive særlig ramt tilbyder vi ekstratimer.

Gørding Skole Vi har en klar ledelsesinstruks til vikarpåsætteren, at der ikke må gives fri i indskolingen og på mellemtrin. I udskolingen kan dette forekomme i ydertimer, hvis der ikke kan påsættes en tilstrækkelig kvalificeret vikar – derfor har vi kun 3 aflysninger i skoleåret 11/12.

Hjerting Skole Ledelsen på Hjerting Skole har forholdt sig til vikarstatistikken, og har ingen kommentar udover, at vi blev sammenlagt til en stor skole 1. august 2012 og vil bruge materialet i det videre arbejde i dette skoleår.

Kvaglundskolen Vi har i ledelsen aftalt følgende vedr. aflysning af timer:

Der gives kun fri fra 6. årgang og op.

De fag der særligt kræver en faglærer, fysik/kemi, biologi vikar-dækkes ikke.

Sprogfag i ydertimerne vikardækkes ikke med tilkaldevikarer, men kun med lærere(sprog), der har rådighedstimer

Nordre Skole Nej.

Nørremarkskolen Der har, i forbindelse med p-fag på 5. og 6. årgang, været hold, der er ble-vet aflyst, hvis det ikke har været muligt at finde en vikar med specifikke faglige kompetencer f.eks. til sløjd eller musik.

Præstegårdsskolen Antallet af aflyste lektioner analyseres jævnligt. Er tidligere nedbragt væ-sentligt,

Rørkjær Skole Nej, allerede nu er vi opmærksomme, og bruger skolens administrations-system til at udskrive lister på aflysninger. Hvis der af en eller anden årsag er for mange aflysninger tilbydes eleverne supplerende lektioner.

Skads Skole Det har ikke givet anledning til nærmere ledelsesmæssig disposition.

Spangsbjergskolen Nej,

Sønderrisskolen Som udgangspunkt aflyses der ikke timer, og det har vi fortsat som et ind-satsområde,

Tjæreborg Skole I de klasser, hvor der er aflyst flest timer – særligt i 7.-9. Kl. - har vi tilrette-

94

lagt indholdet på nogle af de faglige dage/uger, således at man her, på en hel undervisningsdag, kan indhente noget af det forsømte.

Vadehavsskolen Ingen bemærkninger,

Valdemarskolen Intet at bemærke.

Vejrup Skole Da der ikke aflyses timer, giver det ikke anledning til ledelsesmæssige dispositioner.


Vittenbergskolen

Ådalskolen Større fokus på, at møder ikke afholdes i undervisningstiden.

Færre deltagere i møderne.

Større ledelsesmæssig fokus på området.

95

Karakterer Prøvefag, bundne og udtrukne, 9. kl. afgangsprøve (FSA) 2011, normalklasser.

(KGS) Kar., gns. (7-tr.)

Biologi Dansk

Skriftlig Læsning Mundtlig Orden Retskrivning Skriftlig Dansk Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total

Bakkeskolen 6,8 5,4 6,0 3,2 3,0 3,1 6,3 8,6 7,6 4,5 4,2 4,3 3,5 4,3 3,9 3,5 4,7 4,2 4,6

Bakkevejens Skole 7,3 7,0 7,2 5,3 7,2 6,0 6,3 9,5 7,5 5,3 6,0 5,5 5,5 6,3 5,8 4,8 6,3 5,3 6,0

Blåbjerggårdskolen 7,5 7,5 7,5 4,9 7,4 6,3 5,8 8,8 7,4 4,7 6,4 5,6 5,3 7,9 6,7 4,2 7,5 6,0 6,4

Boldesager Skole 7,4 6,7 6,9 5,2 7,5 6,7 5,6 7,6 6,9 6,3 6,1 6,2 5,9 8,1 7,3 5,2 7,5 6,7 6,7

Bryndum Skole 6,8 5,1 6,2 5,1 5,3 5,2 7,0 6,6 6,8 5,3 5,2 5,3 5,4 6,1 5,6 5,2 5,3 5,2 5,6

Danmarksgades Skole 9,0 9,6 9,4 7,4 7,7 7,6 8,6 8,4 8,5 5,3 7,0 6,4 7,4 8,2 7,9 7,4 8,9 8,4 7,7 Fourfeldtskolen

8,6 6,6 7,4 5,8 5,7 5,8 6,7 7,4 7,1 6,0 5,9 6,0 6,6 6,4 6,5 7,1 6,6 6,8 6,4 Gredstedbro Skole

7,0 6,5 6,7 5,6 4,7 5,0 4,9 5,1 5,0 3,1 4,5 4,0 5,1 4,7 4,9 5,4 5,2 5,3 4,8 Gørding Skole

6,5 6,5 6,5 5,4 6,2 5,8 4,6 8,4 6,8 5,1 6,0 5,6 4,4 6,1 5,4 4,1 6,2 5,3 5,8 Hjerting Skole

7,7 7,7 7,7 6,4 7,3 6,7 6,6 8,8 7,4 5,6 6,0 5,7 7,2 7,4 7,2 6,5 7,7 6,9 6,8 Kvaglundskolen

5,9 7,2 6,6 4,3 4,9 4,6 5,1 5,0 5,1 4,7 4,9 4,8 5,9 5,6 5,8 5,0 5,3 5,2 5,1 Nordre Skole

7,2 7,9 7,5 6,2 7,9 7,0 6,4 9,7 7,9 6,6 7,9 7,2 6,1 7,5 6,7 5,8 7,7 6,7 7,1 Nordvangskolen

6,5 6,6 6,5 6,2 7,4 6,6 5,4 7,9 6,3 6,1 6,8 6,3 6,6 7,9 7,1 5,1 6,7 5,7 6,4 Præstegårdsskolen

6,0 6,3 6,1 4,1 5,0 4,5 6,2 8,4 7,2 4,2 5,4 4,8 4,9 5,3 5,1 4,3 5,4 4,8 5,3 Rørkjær Skole

6,4 6,4 6,4 6,3 7,4 6,9 5,8 8,3 7,3 6,3 7,3 6,9 6,9 8,2 7,7 5,4 7,1 6,4 7,0 Skads Skole

8,4

8,4 6,3 7,4 6,6 6,4 7,0 6,6 4,9 5,9 5,2 4,6 8,0 5,6 4,6 6,5 5,1 5,8 Spangsbjergskolen

6,8 6,6 6,8 5,7 5,7 5,7 5,5 8,2 6,7 3,7 5,4 4,5 6,1 6,2 6,2 4,7 7,4 5,9 5,8 Sønderrisskolen

4,4 5,6 5,0 5,0 5,8 5,3 5,5 8,3 6,8 4,3 5,9 5,0 5,1 6,2 5,6 4,7 6,9 5,7 5,7 Tjæreborg Skole

6,7 7,0 6,9 6,5 7,5 7,0 6,5 7,3 6,9 7,2 7,8 7,5 6,7 8,1 7,4 7,1

Valdemarskolen 6,9 7,1 6,9 4,8 5,8 5,1 5,7 6,9 6,1 4,1 5,1 4,4 5,2 6,9 5,8 4,9 6,3 5,4 5,4

Vestervangskolen 7,2 6,7 7,0 6,4 8,0 7,2 6,0 8,3 7,1 6,1 6,7 6,4 6,3 7,5 6,8 6,3 7,8 7,0 6,9

Vittenbergskolen 7,0 6,7 6,8 5,5 5,7 5,6 5,7 6,8 6,3 4,0 5,6 4,8 5,2 6,2 5,7 5,3 6,7 6,1 5,7

Ådalskolen 7,6 6,7 7,3 5,9 6,4 6,1 6,6 8,0 7,2 5,5 6,3 5,8 5,5 6,3 5,8 6,0 5,9 5,9 6,2

Kommunens skoler 7,0 6,9 6,9 5,6 6,5 6,0 6,0 7,9 6,9 5,2 6,1 5,6 5,8 6,8 6,3 5,3 6,8 6,0 6,2

Landsgennemsnit 7,3 7,1 7,2 5,7 6,3 6,0 6,6 8,0 7,3 5,2 6,1 5,7 5,7 6,7 6,2 5,6 7,1 6,3 6,3

Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer tomme, men indgår dog i totaler.

96

Karakterer - fortsat

Prøvefag, bundne og udtrukne, 9. kl. afgangsprøve (FSA) 2011.

Engelsk Fysik/kemi Geografi Historie Kristendoms- kundskab

Mundtlig Skriftlig Eng total

Mundtlig Mundtlig Mundtlig Mundtlig

Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total

Bakkeskolen 5,5 5,8 5,7 5,1 4,6 4,8 5,3 6,2 6,6 6,4 5,6 5,7 5,7

Bakkevejens Skole 6,0 7,3 6,4 6,4 5,4 6,5 5,8 6,9 7,5 7,2 7,2 9,1 8,0

Blåbjerggårdskolen 6,4 8,6 7,6 7,6 4,7 8,1 6,5 6,1 6,7 6,4 4,7 4,9 4,8

Boldesager Skole 7,4 7,4 7,4 5,9 7,4 6,8 7,2 5,1 5,6 5,4 8,1 7,5 7,7

Bryndum Skole 5,8 4,7 5,5 6,6 3,4 5,5 5,5 6,1 5,7 5,9 6,4 4,2 5,8 6,6 7,0 6,7 Danmarksgades Skole 10,3 9,0 9,5 9,5 6,6 7,8 7,3 9,4 7,1 7,9

Fourfeldtskolen 7,1 6,3 6,7 7,6 5,5 6,5 6,6 8,8 6,7 7,7 9,6 7,2 8,3

Gredstedbro Skole 8,1 6,0 6,8 5,7 3,8 4,5 5,6 6,0 4,2 4,9

Gørding Skole 6,5 7,3 6,9 8,3 7,1 7,5 7,1 5,2 7,1 6,3 6,9 6,3 6,6 4,9 8,0 6,5

Hjerting Skole 8,0 8,2 8,1 8,7 8,6 8,6 8,2 5,4 7,2 6,0 7,5 7,5 7,5 7,0 9,6 8,1 6,7 8,2 7,2

Kvaglundskolen 5,7 6,0 5,9 5,9 5,1 4,4 4,7 8,1 5,9 7,0 3,8 5,2 4,5 7,7 5,8 6,6

Nordre Skole 7,4 8,9 8,1 5,9 7,9 6,9 7,8 6,5 7,1 6,8 7,9 7,6 7,8 7,2 7,9 7,5 8,5 10,1 9,3

Nordvangskolen 7,3 9,1 7,9 7,9 5,3 5,1 5,2 9,5 8,5 9,1 6,9 6,6 6,8 6,8 7,0 6,9

Præstegårdsskolen 5,8 8,1 6,9 5,5 6,2 5,9 6,6 3,9 4,6 4,3 8,7 6,4 7,3 7,8 7,0 7,4

Rørkjær Skole 7,5 7,7 7,7 7,7 5,7 6,0 5,9 7,0 8,4 7,7 5,0 4,7 4,9

Skads Skole 6,1 8,3 6,7 6,7 6,4 5,3 6,1 6,8 6,5

Spangsbjergskolen 7,4 8,7 8,1 8,1 3,9 4,2 4,1 5,3 5,4 5,3 6,1 7,7 6,7

Sønderrisskolen 6,7 6,7 6,7 6,7 6,7 5,6 6,1 7,2 5,9 6,7 8,8 6,3 7,7

Tjæreborg Skole 6,3 6,3 6,3 6,3 6,1 5,4 5,8 9,2 7,3 8,4

Valdemarskolen 6,4 6,9 6,6 5,5 6,6 5,9 6,4 5,1 4,4 4,9 7,3 6,7 6,6 6,8 6,7

Vestervangskolen 6,8 8,1 7,4 7,4 5,3 6,4 5,8 8,4 7,9 8,2 6,5 5,8 6,3 5,8 7,5 6,8

Vittenbergskolen 7,1 6,8 6,9 6,9 5,7 5,3 5,5 6,8 5,9 6,4 5,7 4,3 5,0

Ådalskolen 7,3 6,7 7,0 6,8 4,3 5,7 6,7 5,9 6,9 6,3 7,8 7,2 7,4

Kommunens skoler 6,9 7,4 7,1 6,5 5,9 6,2 7,0 5,6 6,0 5,8 7,5 6,8 7,2 6,2 6,5 6,3 7,1 7,2 7,2

Landsgennemsnit 7,0 7,3 7,2 6,7 6,6 6,7 7,1 5,9 6,1 6,0 7,7 7,0 7,4 6,8 6,6 6,7 6,8 7,6 7,2 Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer tomme, men indgår dog i totaler.

97

Karakterer – fortsat

Prøvefag, bundne og udtrukne, 9. kl. afgangsprøve (FSA) 2011.

Matematik Samfundsfag Tysk

Alle prøve-fag. Udtræk og bundne

Matematisk problemløsning

Matematiske færdigheder

Mat Total

Mundtlig Mundtlig Skriftlig

Tysk Total

Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total Drenge Piger Total

Bakkeskolen 4,0 4,1 4,0 5,9 4,0 4,8 4,4 5,2 4,7 4,9

5,0

Bakkevejens Skole 6,6 7,8 7,0 8,0 7,6 7,8 7,4

6,4 6,5 6,5 6,5

Blåbjerggårdskolen 4,0 5,9 5,0 5,0 6,2 5,6 5,3 4,7 8,4 6,3

6,4 9,9 8,6 8,6 6,4

Boldesager Skole 5,1 5,0 5,0 7,0 5,7 6,1 5,6

7,0 6,4 6,6 6,6 6,5

Bryndum Skole 4,9 4,3 4,7 6,5 5,7 6,3 5,5

5,7

Danmarksgades Skole 9,0 8,5 8,7 10,1 9,2 9,5 9,1

8,3

Fourfeldtskolen 6,6 4,6 5,5 6,6 4,6 5,5 5,5 7,8 8,4 8,1

6,6

Gredstedbro Skole 6,0 3,8 4,6 7,7 4,5 5,7 5,1

5,2

Gørding Skole 3,3 4,9 4,2 4,4 5,5 5,0 4,6 6,4 6,5 6,5

5,9

Hjerting Skole 7,5 7,6 7,6 8,1 7,6 7,9 7,7

7,2

Kvaglundskolen 5,3 5,1 5,2 5,7 5,3 5,5 5,4

5,3

Nordre Skole 6,3 6,6 6,4 7,5 7,3 7,4 6,9

7,2

Nordvangskolen 8,9 8,1 8,6 8,6 7,1 8,1 8,4

7,0

Præstegårdsskolen 4,5 3,9 4,2 4,9 4,2 4,6 4,4

5,4

Rørkjær Skole 5,8 6,1 6,0 7,8 6,9 7,3 6,6 6,4 7,7 7,4

5,2 8,7 7,0 7,0 6,8

Skads Skole 5,8 5,0 5,6 7,1 5,5 6,6 6,1 4,7

4,8

5,8 5,9 5,9 6,1

Spangsbjergskolen 4,1 4,1 4,1 5,5 5,2 5,3 4,7 5,0 8,0 6,7

5,7

Sønderrisskolen 5,0 6,0 5,4 6,3 5,8 6,1 5,8

5,2 8,4 6,9 6,9 6,0

Tjæreborg Skole 7,5 7,2 7,4 8,3 7,1 7,7 7,5

5,9 5,8 5,9 5,9 7,0

Valdemarskolen 4,9 5,4 5,1 6,4 5,6 6,1 5,6

6,7

6,3 6,3 5,7

Vestervangskolen 7,8 7,0 7,4 7,9 6,6 7,3 7,3 6,6 5,1 5,8 5,1 9,7 6,7 6,7 6,9

Vittenbergskolen 5,1 5,6 5,4 6,6 6,1 6,3 5,8 5,9 6,6 6,3 4,7 5,1 4,9 4,9 5,9

Ådalskolen 6,1 7,1 6,5 7,1 7,1 7,1 6,8 6,7 6,0 6,5 1,5 3,3 2,3 2,3 6,4

Kommunens skoler 5,9 5,8 5,9 6,9 6,1 6,5 6,2 6,0 6,8 6,4 4,9 5,8 5,3 5,9 7,9 6,9 6,2 6,3

Landssnit 5,9 6,0 5,9 6,9 6,2 6,6 6,3 6,7 7,0 6,8 4,9 6,0 5,5 5,8 6,8 6,3 5,9 6,5

Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer tomme, men indgår dog i totaler.

98

Overgangsfrekvenser. Elever gået ud af 9. klasse i juni 2011. Deres status april 2012. Skemaet er udtryk for personernes status det øjeblik, statistikken blev trukket og ikke en varig tilstand.

Antal

I gang med ung-doms-udd. eller 10. kl.

I gang med 10. kl.

I gang med Er-hvers-udd.

I gang med Gymnasial udd.

Fremad-rettede aktiviteter

Afsluttet, afbrudt, tilmeldt, ledig el. midlertidige aktiviteter

Bakkeskolen 35 91% 37% 23% 31% 3% 6%

Bakkevejens Skole 46 96% 74% 7% 15% 4% 0%

Blåbjerggårdskolen 56 82% 29% 7% 46% 14% 4%

Boldesager Skole 48 90% 50% 2% 38% 10% 0%

Bryndum Skole 38 89% 39% 13% 37% 8% 3%

Danmarksgades Skole 20 100% 10% 5% 85% 0% 0%

Fourfeldtskolen 45 98% 33% 18% 47% 2% 0%

Gredstedbro Skole 20 100% 90% 5% 5% 0% 0%

Gørding Skole 48 90% 63% 10% 17% 4% 6%

Hjerting Skole 56 98% 30% 14% 54% 2% 0%

Kvaglundskolen 45 89% 38% 15% 36% 4% 7%

Nordre Skole 59 86% 47% 2% 37% 7% 7%

Nordvangskolen 50 96% 38% 6% 52% 0% 4%

Præstegårdskolen 41 90% 29% 17% 44% 5% 5%

Rørkjær Skole 65 97% 68% 5% 25% 2% 2%

Skads Skole 28 86% 50% 11% 25% 11% 4%

Spangsbjergskolen 46 80% 41% 13% 26% 15% 4%

Sønderrisskolen 46 93% 54% 11% 28% 7% 0%

Tjæreborg Skole 22 86% 41% 0% 45% 9% 5%

Valdemarskolen 55 93% 65% 4% 24% 5% 2%

Vestervangskolen 81 94% 46% 2% 46% 5% 1%

Vittenbergskolen 70 96% 50% 9% 37% 1% 3%

Ådalskolen 55 93% 45% 7% 40% 5% 2% Hovedtotal/ Gennemsnit 1075 92% 47% 8% 36% 5% 3%

I gang med 10. kl. dækker over 10. andet, 10. folkeskole og Kommunal ungdomsskole.

Fremadrettede aktiviteter dækker elever i 9.kl, specialundervisning eller forberedende og udviklende aktiviteter, forberedende og udviklende aktiviteter er: Ophold i udlandet, produktionsskole, VUC, arbejde, voksenspecialunder-

visning, højskole og andre udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU. Afsluttet, afbrudt, tilmeldt, ledig, midlertidige aktiviteter. Afsluttet betyder ikke, at hele uddannelsen er afsluttet,

men kan fx dreje sig om et grundforløb i uddannelsen. Afbrudt betyder, at den unge er i vejledningsforløb. Tilmeldt betyder, at den unge er tilmeldt ungdomsuddannelse men ikke påbegyndt den endnu. Midlertidige aktiviteter dækker over offentlig forsørgelse, orlov, sygdom, fritagelse for uddannelsespligt eller foranstaltning.

99

Udgifter pr. elev

Regnskab

2010 Elevtal Netto-udgift Bemærkninger

Sted Netto

(1.000 kr.) 2010/ 2011 pr. elev

Bakkeskolen 41.406 407 101.700 Inkl. modtageklasser og specialklasser

Bakkevejens Skole 42.126 726 58.000 Inkl. modtagekl., specialkl. og specialgrp.

Blåbjerggårdskolen 32.266 459 70.400 Inkl. specialgruppe

Boldesager Skole 23.785 499 47.600 Bryndum Skole 23.673 485 48.800 Danmarksgade Sko-

le og Center 28.129 367 76.700 Inkl. centerudgifter, ekskl. tale-høre lærere

Darum Skole 7.542 126 59.700 Egekratskolen 6.859 89 77.200 Fourfeldtskolen 33.848 699 48.500 Gredstedbro Skole 18.225 345 52.800 Inkl. modtageklasser

Gørding Skole 20.123 401 50.200 Hjerting Skole 35.418 746 47.500 Inkl. specialgruppe

Kvaglundskolen 27.693 431 64.200 Nordre Skole 28.792 643 44.800 Nørremarkskolen 16.483 272 60.700 Inkl. modtageklasser

Præstegårdsskolen 57.285 513 111.600 Inkl. center og modtageklasser

Rørkjær Skole 35.674 773 46.200 Skads Skole 17.494 324 54.000 Spangsbjergskolen 33.302 510 65.300 Inkl. modtageklasser og specialklasser

Sønderrisskolen 32.956 557 59.100 Inkl. specialgruppe

Tjæreborg Skole 24.951 468 53.300 Inkl. specialgruppe

Vadehavsskolen 12.340 240 51.500 Valdemarskolen 27.214 498 54.600 Vejrup Skole 7.049 97 73.000 Vestervangskolen 39.301 758 51.800 Vittenbergskolen 43.358 603 71.900 Inkl. center og specialklasser

Ådalskolen 30.924 447 69.200 Inkl. center, modtagekl. og specialkl.

Sum 748.216 12.483 59.900

HF 03.22.01 ekskl. fællesudgifter- og indtægter Udgiften pr. elev varierer meget blandt andet på grund af følgende faktorer:

- Centerklasser, specialklasser, specialgrupper og modtageklasser har højere personalenormering end almindelige klasser. - Gennemsnitslønnen for lærerpersonalet er afhængig af antal tjenestemandsansatte og overenskomstansatte på den enkelte skole. - Mer-/mindreforbrug i fht. skolens ramme for Budget 2011 (Anvendelse af overførselsadgang/lånemulighed af kommende års budget). - Der tildeles en særlig ressource til Bakkeskolen, Kvaglundskolen og Præstegårdsskolen på grund af et stort antal tosprogede elever. - Social profil, hvor der tages hensyn til andel børn af enlige forsørgere, indvandrere og efterkommere ikke vestlige lande, 6-15 år, tilflytning 6-15 år, beboere i lejeboliger og andel af befolkningen 18-67 år med grundskoleudd. og ikke fuldført uddannelse/uoplyst. Eksempler på udgifter og indtægter, som ikke er medtaget: SFO, Skoletjeneste, feriekoloni, PPR, PU, UU, befordring, mellemkommunale betalinger, lokaleleje og leasing, konsulenter inkl. tale-høre, skolescene, sangerdyst, skolepatrulje, lederuddannelse, pensionsudgifter m.m. Udgifterne kan ikke udspecificeres på specialundervisning eller faser p.g.a. af den decentrale økonomistyringsmodel.

100

Undervisningsandel

Lærernes arbejdstid brugt på undervisning.

Procent arbejdstid, anvendt på undervisning (netto arbejdstid: 1687,2)

Pr. 1.8.2011:

Antal lærere omregnet til fuldtidsstillinger

2011/2012 Ugentlige undervisningslek-tioner á 45 minutter pr lærer

Bakkeskolen 39,7*1 55,6 23,0

Bakkevejens Skole 40,9 57,8 24,6

Blåbjerggårdskolen 40,1 38,1 22,4

Boldesager Skole 40,2 33,6 24,3

Bryndum Skole 40,6 35,6 23,4

Danmarksgades Skole 39,8*2 36,7 21,3

Darum Skole 41,3 8,3 24,2

Egekratskolen 40,1 7,8 23,9

Fourfeldtskolen 40,0 42,3 23,5

Gredstedbro Skole 40,9 21,1 25,5

Gørding Skole 40,5 24,5 24,3

Hjerting Skole 38,9*3 61,9 23,8

Kvaglundskolen 40,1 38,3 23,7

Nordre Skole 40,4 38,7 23,1

Nørremarkskolen 41,5 20,4 23,9

Præstegårdsskolen 40,9 61,6 24,1

Rørkjær Skole 40,2 51,4 24,2

Skads Skole 41,3 21,3 24,4

Spangsbjergskolen 40,8 44,0 24,1

Sønderrisskolen 40,0 44,4 23,9

Tjæreborg Skole 42,0 32,4 25,1

Vadehavsskolen 41,2 16,2 24,5

Valdemarskolen 40,0 36,0 22,8

Vejrup Skole 40,7 8,0 23,1

Vestervangskolen 39,7*4 51,2 23,9

Vittenbergskolen 40,5 53,6 23,2

Ådalskolen 40,8 34,3 24,0

Gennemsnit 40,5

23,7

I alt

975,1

*1: Alle specialklasselærere deltager i 25 timers uddannelse. Ca. 60% af alle lærere deltager i praktiklæreruddannelse. Alle team-koordinatorer får en temakoordinatorudd. på 20 timer. Alle AKT lærere (4 personer) får AKT-uddannelse.

*2: Alle medarbejdere deltager i ekstraordinære uddannelsesaktiviteter og kompetenceudvikling. Cooperative learning 39 medarbj. x 12 timer = 468 timer. Udvikling af værdier i samarbejde med PU, 41 medarbejd. x 11 timer = 451 timer.

*3: Praktiklæreruddannelse til samtlige lærere.

*4: 3 medarbejdere på førlederuddannelse med diplom, 2 medarbejdere på AKT-vejlederuddannelse, 3 bibliotekarer tilmeldt projekt FIRSPRING i alt 945 timer.

Tallene vedrørende procent arbejdstid, anvendt på undervisning har været til orientering den 17. november 2011 i Børn & Familieudvalget og taget til efterretning. De øvrige tal er beregnet på baggrund af indberetning til UNI-C, oktober 2011

101

Elever pr. lærer

Antal af elever pr. lærer og børnehaveklasseledere – gennemsnitlig.

Antal lærere

2011/12

Antal bhv.kl. ledere

2011/12

I alt

Elevtal 5/9

2011

Antal af elever pr. lærer og

bhv.kl. - gen-nemsnitlig

Bakkeskolen 55,6 3,0 58,6 378 6,5 Inkl. specialklasser og modtageklasse

Bakkevejens Skole 57,8 3,0 60,8 718 11,8 Inkl. Specialkl., modtagekl. samt specialgruppe

Blåbjerggårdskolen 38,1 1,0 39,1 458 11,7 Inkl. specialgrupper

Boldesager Skole 33,6 1,0 34,6 493 14,2 Bryndum Skole 35,6 1,9 37,5 521 13,9 Danmarksgades

Skole 36,7 4,4 41,1 383 9,3 Inkl. center

Darum Skole 8,3 1,0 9,3 127 13,6 Egekratskolen 7,8 1,0 8,8 97 11,0 Fourfeldtskolen 42,3 2,8 45,1 698 15,5 Gredstedbro Skole 21,1 1,6 22,7 347 15,3 Inkl. modtageklasse

Gørding Skole 24,5 1,9 26,4 379 14,4 Hjerting Skole 61,9 4,0 65,9 1.001 15,2 Inkl. specialgruppe

Kvaglundskolen 38,3 2,0 40,3 426 10,6 Incl. specialgrupper

Nordre Skole 38,7 2,0 40,7 621 15,3 Nørremarkskolen 20,4 1,8 22,1 275 12,4 Inkl. modtageklasser

Præstegårdsskolen 61,6 5,0 66,6 501 7,5 Inkl. center og modtagekl.

Rørkjær Skole 51,4 3,0 54,4 801 14,7 Skads Skole 21,3 1,0 22,3 319 14,3 Spangsbjergskolen 44,0 2,8 46,9 508 10,8 Inkl. special- og modtagekl.

Sønderrisskolen 44,4 2,9 47,4 635 13,4 Inkl. specialgruppe

Tjæreborg Skole 32,4 1,9 34,3 470 13,7 Inkl. specialgruppe

Vadehavsskolen 16,2 2,0 18,1 273 15,0 Valdemarskolen 36,0 1,1 37,0 483 13,0 Vejrup Skole 8,0 1,0 9,0 96 10,7 Vestervangskolen 51,2 2,8 53,9 764 14,2 Vittenbergskolen 53,6 2,7 56,3 610 10,8 Inkl. center og specialkl.

Ådalskolen 34,3 2,6 36,9 405 11,0 Inkl. center, special- og modtageklasse

I alt

975,1 61,2 1.036,2 12.787 Gennemsnit 12,3

Elevtal: Elever i bhv.kl. - 10. kl. (incl. specialklasser, centerklasser, modtageklasser). Antal bhv.kl.ledere er beregnet på baggrund af indberetning til UNI-C oktober 2011, vedr. skoleåret 2011/12 (fra ske-ma "Ressourceforbrug") Det er ikke muligt at faseopdele denne tabel.

102

Antal planlagte timer Tallene er opgjort pr. 5. september 2011 på baggrund af indberetning til UNI-C i oktober

2011. vedr. skoleåret 2011/12 (fra skema "Undervisningstid - elevernes planlagte klokketimer pr. år")

Bhv. – 3. kl.: Helhedsskole med undervisningstid kl. 8 - 14, hvorved samtlige elever modta-

ger undervisning, der ligger ud over det vejledende timetal.

4.- 6. kl. 7.- 9. kl. 10. kl. 4. - 9. kl.

Ministeriets minimumstimetal 2.290 2.520 840 4.810

Ministeriets vejledende timetal 2.475 2.790 5.265

Antal timer udover vejledende timetal

4.- 6. kl. 7.- 9. kl. 10. kl. 4. - 9. kl.

Bakkeskolen*) 495 120

615

Bakkevejens Skole 165 120 21 285

Blåbjerggårdskolen 20 36

56

Boldesager Skole 75 30

105

Bryndum Skole 115 120

235

Danmarksgades Skole 135 30

165

Darum Skole 105

Egekratskolen 135

Fourfeldtskolen 195 60 30 255

Gredstedbro Skole 15 60

75

Gørding Skole 105 90

195

Hjerting Skole 75 51

126

Kvaglundskolen 15 60

75

Nordre Skole 15 0

15

Nørremarkskolen 45

Præstegårdsskolen 15 60

75

Rørkjær Skole 15 90 150 105

Skads Skole 75 0

75

Spangsbjergskolen 15 60

75

Sønderrisskolen 345 295

640

Tjæreborg Skole 135 150

285

Vadehavsskolen 45

Valdemarskolen 160 195 180 355

Vejrup Skole 277

Vestervangskolen 15 30 -19 45

Vittenbergskolen 15 0

15

Ådalskolen 75 90

165

I alt

Simpelt gennemsnit 107 79 72 184

*) Bakkeskolen har Heldagsskole for bhv. - 6. kl.

103

Ressourcer til undervisningsmidler og antal elever pr. PC

Undervisnings-midler Udgift: kr.: Regnskabsåret 2011

Undervisningsmidler Udgift pr. elev Regnskabsåret 2011

Antal PC’er Elever pr. PC

Bakkeskolen 2.177.000 5.347 150 2,5

Bakkevejens Skole 1.944.000 2.677 100 7,2

Blåbjerggårdskolen 2.341.000 5.105 359 1,3

Boldesager Skole 920.000 1.842 100 4,9

Bryndum Skole 1.047.000 2.160 130 4,0

Danmarksgades Skole

1.765.000 4.814

131 2,9

Darum Skole 276.000 2.183 33 3,8

Egekratskolen 253.000 2.848 30 3,2

Fourfeldtskolen 1.283.000 1.837 135 5,2

Gredstedbro Skole 888.000 2.572 65 5,3

Gørding Skole 602.000 1.501 160 2,4

Hjerting Skole 1.344.000 1.801 280 3,6

Kvaglundskolen 651.000 1.510 142 3,0

Nordre Skole 1.284.000 1.998 100 6,2

Nørremarkskolen 580.000 2.136 126 2,2

Præstegårdsskolen 1.266.000 2.467 161 3,1

Rørkjær Skole 1.325.000 1.714 254 3,2

Skads Skole 677.000 2.092 105 3,0

Spangsbjergskolen 1.562.000 3.064 220 2,3

Sønderrisskolen 2.293.000 4.114 290 2,2

Tjæreborg Skole 1.218.000 2.601 126 3,7

Vadehavsskolen 716.000 2.986 80 3,4

Valdemarskolen 1.140.000 2.288 88 5,5

Vejrup Skole 581.000 6.016 50 1,9

Vestervangskolen 2.348.000 3.097 137 5,6

Vittenbergskolen 1.133.000 1.879 185 3,3

Ådalskolen 661.000 1.479 120 3,4

I alt 32.275.000

3857 Gennemsnit

2.586

3,3

Skolens udgifter til undervisningsmidler: Dvs. udgifter til alt hvad der bruges på selve undervisningen fx bøger,

kopier, papir, redskaber/værktøj (fx PC’er), tavler, lejrskole, o. lign. Det dækker ikke over udgifter til møbler, løn, byg-

ninger, administration, kompetenceudvikling o. lign. Regnskabsåret 2011, samlede udgifter divideret med vægtet

antal elever pr. 5/9 2010 og 5/9 2011.

Antal PC’er: Antal nyere computere (under fem år gamle) med internetopkobling (som elever kan få adgang til).

104

Udgifter til kompetenceudvikling

Kursusafgif-ter og ud-gifter til

oplægshol-dere. Antal

kroner Timer i alt Timer gange kr. 237,74 Udgifter i alt

Udgifter i alt pr. lærer og bhv.kl. leder

Bakkeskolen 326.000 2.200 523.028 849.028 14.489

Bakkevejens Skole 140.000 6.860 1.630.896 1.770.896 29.127

Blåbjerggårdskolen 110.000 2.958 703.235 813.235 20.799

Boldesager Skole 40.000 945 224.664 264.664 7.649

Bryndum Skole 75.000 1.881 447.189 522.189 13.925

Danmarksgades Skole 154.401 4.078 969.504 1.123.905 27.346

Darum Skole 35.000 895 212.777 247.777 26.643

Egekratskolen 10.000 1.117 265.556 275.556 31.313

Fourfeldtskolen 200.000 6.652 1.581.446 1.781.446 39.500

Gredstedbro Skole 66.011 2.818 669.951 735.962 32.421

Gørding Skole 46.000 2.035 483.801 529.801 20.068

Hjerting Skole 79.190 3.764 894.853 974.043 14.781

Kvaglundskolen 225.100 2.504 595.301 820.401 20.357

Nordre Skole 177.200 3.121 741.987 919.187 22.584

Nørremarkskolen 116.690 1.729 411.052 527.742 23.880

Præstegårdsskolen 282.859 1.993 473.816 756.675 11.361

Rørkjær Skole 103.400 2.986 709.892 813.292 14.950

Skads Skole 29.891 2.557 607.901 637.792 28.601

Spangsbjergskolen 90.000 2.895 688.257 778.257 16.594

Sønderrisskolen 210.000 4.250 1.010.395 1.220.395 25.747

Tjæreborg Skole 71.921 1.827 434.351 506.272 14.760

Vadehavsskolen 74.000 1.560 370.874 444.874 24.579

Valdemarskolen 57.662 1.911 454.321 511.983 13.837

Vejrup Skole 15.000 523 124.338 139.338 15.482

Vestervangskolen 145.100 2.282 542.523 687.623 12.757

Vittenbergskolen 59.200 3.076 731.288 790.488 14.041

Ådalskolen 150.000 1.200 285.288 435.288 11.796

I alt 3.089.625 70.617 16.788.486 19.878.111 Gennemsnit

19.186

Udvikling: Antal timer fra 155-timerspuljen brugt til kompetenceudvikling. For eksempel arbejde i udviklingsgrupper. Følgende tæller ikke med: Timer brugt på individuel forberedelse (minimum 45 timer iflg. overenskomsten) og (team)samarbejde (minimum 40 timer iflg. overenskomsten).

105

Den løbende evaluering

Skolen har principper og/el meto-der vedr. den løbende evaluering.

Hvert team har principper og/el metoder til den løbende evalue-ring.

Hver lærer afgør selv sin måde at foretage den løbende evalue-ring.

Principperne er tilgængelige på skolens hjem-meside.

Principperne kan udleveres på sko-

lens kontor.

Bakkeskolen Nej Ja Ja Nej Ja

Bakkevejens Skole Ja Ja Nej Nej Ja

Blåbjerggårdskolen Ja Ja Nej Ja Ja

Boldesager Skole Ja Ja Nej Ja Ja

Bryndum Skole Ja Nej Ja Ja Ja

Danmarksgades Skole Ja Ja Nej Ja -

Darum Skole Ja Ja Ja Nej Nej

Egekratskolen Ja Ja Ja Ja Ja

Fourfeldtskolen Nej Nej Ja Nej Nej

Gredstedbro Skole Nej Ja Nej Nej Nej

Gørding Skole Ja - - Ja -

Hjerting Skole Ja Nej Nej Ja Ja

Kvaglundskolen Ja Nej Nej Ja Ja

Nordre Skole Ja Ja Ja Ja Ja

Nørremarkskolen Ja Ja Nej Nej Ja

Præstegårdsskolen Ja Ja Nej Ja Ja

Rørkjær Skole Ja Ja Ja Ja Ja

Skads Skole Ja Ja Nej Ja Ja

Spangsbjergskolen Ja Ja Nej Nej Nej

Sønderrisskolen Ja Ja - Nej Nej

Tjæreborg Skole Ja Ja Nej Ja Nej

Vadehavsskolen Ja Ja Ja Nej Nej

Valdemarskolen Ja Ja Nej Nej Ja

Vejrup Skole Ja Ja Ja Nej Nej

Vestervangskolen Ja Ja Nej Nej Nej

Vittenbergskolen Ja Ja Ja Nej Nej

Ådalskolen Ja Ja Nej Nej Ja

106

Inddragelse af eleven i undervisningens tilrettelæggelse

Skolen har principper og/el metoder vedr. inddragelse af eleven i under-

visningens tilrettelæggelse.

Hvert team har principper og/el metoder vedr. inddragelse af eleven i under-

visningens tilrettelæggelse.

Hver lærer afgør selv sin måde at ind-drage eleven i

undervisningens tilrettelæggelse.

Principperne er tilgænge-lige på sko-lens hjem-

meside.

Principperne kan udleve-res på sko-lens kontor.

Bakkeskolen Nej Nej Ja Nej -

Bakkevejens Skole Nej Nej Ja Nej Ja

Blåbjerggårdskolen Ja Ja Nej Ja Ja

Boldesager Skole Nej Nej Ja Nej Nej

Bryndum Skole Nej Nej Ja Nej Nej

Danmarksgades Sko-le Nej Nej Ja Nej Nej

Darum Skole Nej Nej Ja Nej Nej

Egekratskolen Ja Ja Ja Ja Ja

Fourfeldtskolen Nej Nej Ja Nej Nej

Gredstedbro Skole Nej Nej Ja Nej Nej

Gørding Skole Nej Nej Ja Ja Ja

Hjerting Skole Nej Nej Ja Nej -

Kvaglundskolen Nej Nej Ja - -

Nordre Skole Ja Ja Ja Ja Ja

Nørremarkskolen Nej Nej Ja - -

Præstegårdsskolen Nej Nej Ja Nej Nej

Rørkjær Skole Ja Ja Ja Ja Ja

Skads Skole Ja Ja Nej Ja Ja

Spangsbjergskolen Nej Nej Ja - -

Sønderrisskolen Ja Ja Nej Nej Nej

Tjæreborg Skole Ja Ja Nej Nej Nej

Vadehavsskolen Ja Ja Ja Nej Nej

Valdemarskolen Nej Nej Ja Nej Nej

Vejrup Skole - Ja Ja Nej Nej

Vestervangskolen - Nej Ja Nej Nej

Vittenbergskolen Nej Nej Ja - -

Ådalskolen Ja Nej Ja Nej Nej

107

Skole-hjem-samarbejdet

Der oprettes forældre-

råd/kontaktfor-

ældre i hver

klasse.

Forældre er velkomne til at

overvære/være

med i un-

dervisningen.

Forældre-intra

el. lign. anven-

des.

Skolebestyrel-sen har fastsat

principper for

skolehjemsam-

arbejdet.

Bestyrelsen har

fastsat princip-

per for under-retning af

hjemmene om

elevernes

udbytte.

Principperne er

tilgængelige på

skolens hjem-

meside.

Principperne

kan udleveres

på skolens

kontor.

Bakkeskolen Nej Ja Ja Ja Ja Nej Ja

Bakkevejens Skole Ja Ja Ja Ja Ja Nej Ja

Blåbjerggårdskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Boldesager Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Bryndum Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Danmarksgades

Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Darum Skole Ja Ja Ja Ja Ja Nej Nej

Egekratskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Fourfeldtskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Gredstedbro Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Gørding Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Hjerting Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Kvaglundskolen Ja - Ja Nej Nej Ja Ja

Nordre Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Nørremarkskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Præstegårdsskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Rørkjær Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Skads Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Spangsbjergskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Sønderrisskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Tjæreborg Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Vadehavsskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Valdemarskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Vejrup Skole Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Vestervangskolen Ja Ja Ja Ja - Ja Ja

Vittenbergskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

Ådalskolen Ja Ja Ja Ja Ja Ja Ja

108

Skole-hjem-samarbejdet – fortsat

Hvor mange gan-ge om året afhol-des der forældre-

møder for den enkelte klasse?

Hvor mange gange om året afholdes der skole-hjem samtale

(evt. m. barn)?

Hvor mange sociale arrangementer (for

bl.a. forældre) afhol-des i hver klasse om

året?

Hvor mange gange om året udarbejdes

og afleveres der elev-planer til hjemmet?

Bakkeskolen 1-2 1-2 0-2 1

Bakkevejens Skole 1 2 0-2 2

Blåbjerggårdskolen 1-2 2 2-3 2

Boldesager Skole 1-2 2 2 1-2

Bryndum Skole 1-2 2 1-3 1-2

Danmarksgades Skole 1-2 2 1-2 1

Darum Skole 1-3 2 1-2 1-2

Egekratskolen 1 2 1 2

Fourfeldtskolen 1 2 1 1

Gredstedbro Skole 1-2 2 2 2

Gørding Skole 2 2 1 1

Hjerting Skole 2 2 1-2 1

Kvaglundskolen 1 2 1 1

Nordre Skole 1-2 1-2 1-2 2

Nørremarkskolen min. 1 gang min. 2 gange 1-2 min. 1 gang

Præstegårdsskolen min. 1 min. 2 ofte flere 2 2

Rørkjær Skole 1-2 2 1-2 1

Skads Skole 1 2 1-2 mindst 1

Spangsbjergskolen 1 2 2 1

Sønderrisskolen 2 mindst 2 1-3 1

Tjæreborg Skole 2-3 2-3 ca. 3 1

Vadehavsskolen 2 2 2 til 3 1

Valdemarskolen 1-2 2 1-2 1

Vejrup Skole 1 2 2 1

Vestervangskolen min. 1 min. 2 2-3 1

Vittenbergskolen 1-2 min. 2 min. 1 1

Ådalskolen 2 2 1-2 1

109

Linjefagskompetencer, dækningsprocent. Procent af antallet af klasser der undervises af lærere med linjefag eller kompetencer, der

svarer til linjefag. Indberettet af skolerne direkte til forvaltningen maj 2011.

Dansk

Engels

k

Kriste

ndom

s-

kundskab

His

torie

Sam

fundsfa

g

Idræ

t

Mu

sik

Bill

edkunst

Håndarb

ejd

e

Slø

jd

Hje

mkundskab

Ma

tem

atik

Natu

r/te

knik

Geogra

fi

Bio

logi

Fysik

/kem

i

Tysk

Fra

nsk

Bakkeskolen 100 92 0 8 67 80 86 33 50 100 100 40 33 0 100 100 100 -

Bakkevejens Skole 100 100 84 100 100 100 100 83 100 100 100 100 92 100 100 100 92 100

Blåbjerggård-skolen 95 100 95 100 100 100 100 100 100 100 100 100 92 100 100 100 100 -

Boldesager Skole 100 100 31 69 100 100 100 100 100 100 100 100 67 100 100 100 100 100

Bryndum Skole 100 100 75 100 100 100 100 85 100 100 100 100 86 100 100 100 100 -

Danmarks-gades Skole 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 -

Darum Skole 100 100 100 100 - 100 100 100 100 100 100 100 100 - - - - -

Egekrat-skolen 100 100 100 100 - 100 100 100 100 100 100 100 100 - - - - -

Fourfeldt-skolen 97 96 54 62 38 83 100 80 67 67 75 90 50 100 100 100 91 -

Gredstedbro Skole 100 100 86 92 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 -

Gørding Skole 100 100 93 98 100 102 100 91 100 100 91 97 92 100 100 100 100 -

Hjerting Skole 100 100 74 67 86 97 83 87 100 150 100 97 81 83 100 100 100 -

Kvaglund-skolen 80 88 11 41 80 95 69 45 100 100 88 80 15 29 86 100 86 -

Nordre Skole 100 100 52 60 67 73 100 92 100 100 100 77 82 100 100 100 100 -

Nørremark-skolen 100 100 75 88 - 100 100 60 100 100 100 100 67 - - - - -

Præstegårds-skolen 94 79 6 43 0 78 67 20 100 100 50 67 58 25 75 100 100 -

Rørkjær Skole 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 -

Skads Skole 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 -

Spangsbjerg-skolen 100 100 63 79 100 83 100 70 100 100 100 100 92 100 100 100 100 -

Sønderris-skolen 100 100 88 100 100 89 79 87 100 100 100 89 83 100 100 100 100 100

Tjæreborg Skole 100 100 100 100 100 100 100 100 100 0 0 100 100 100 100 100 100 -

Vadehavs-skolen 100 100 100 75 - 100 100 100 100 100 100 100 100 - - - - -

Valdemar-skolen 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 - 100 100 100 100 100 100 -

Vejrup Skole 100 100 100 100 - 100 100 100 100 100 100 100 100 - - - - -

Vestervang-skolen 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 -

Vittenberg-skolen 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 55 100 100 45 -

Ådalskolen 100 100 75 87 100 83 100 67 100 100 100 100 100 100 100 100 100 -

Definition af kompetencer der svarer til linjefag: Læreren er uddannet fra et lærerseminarium, har erfaring med faget i minimum 840 timer (halvt årsværk) og har et minimum 30 timers sammenhæn-gende kursus i faget inklusiv fagdidaktik.

110

Ledelsens dispositioner ifht. evt. mangel på kompetencer

Har omfanget af ”undervisning der varetages af lærere med linjefag eller kompetencer svarende dertil” givet anledning til nærmere ledelsesmæssige dispositioner i relation til bestemte fag (herunder specialpædagogik og dansk som andetsprog)?

Bakkeskolen Nej. Dette arbejdes der allerede koncentreret med, bla. via skolehjemvejledere og nyt skolecoaching projekt med SMS service, morgenmøder mm.

Bakkevejens Skole Ja, vi har i vore ansættelser fokuseret på linjefagene tysk og fysik, dette for at fremtidssikre disse fag. Samt vi har ansat en læsevejleder for at sikre læsning som indsatsområde.


Boldesager Skole Tallene har ikke givet anledning til yderligere ledelsesmæssige dispositioner.

Bryndum Skole På Bryndum Skole er vi godt dækket ind i forhold til lærernes linjefags- eller tilsva-rende kompetencer. Aldersfordelingen blandt skolens lærere vil dog betyde, at en betragtelig del pensioneres de kommende år. I den sammenhæng er det afgøren-de af rette opmærksomheden ved nyansættelser mod stadig at kunne dække såvel store som små linjefag. Ligeledes er det vigtigt at holde fokus på, at skolens fordeling mellem indskoling og overbygning er under forandring. Grundet sam-menlægningen med Vester Nebel Skole samt traditionerne for efterskoleophold betyder at Indskoling og mellemtrin vokser mens overbygningen oplever reduce-ring i antal spor. Samlet er det væsentlige forhold i et rekrutteringsperspektiv.

Danmarksgades Skole

Darum Skole

Egekratskolen Ingen særlige ledelsesmæssige dispositioner.

Fourfeldtskolen Lærere i skolens nye ressourcecenter sendes/bliver sendt på kommunens 1-årige akt-uddannelse.

Gredstedbro Skole Vi overvejer løbende behovet for uddannelse. Det kan være linjefagsuddannelse eller anden relevant uddannelse og/eller kurser.

Gørding Skole På Gørding skole er vi meget bevidste om lærernes kvalifikationer i forbindelse med elevernes udbytte af undervisningen. Dette er baggrunden for, at vi i skoleåret 11/12 har haft en lærer på efteruddan-nelse i biologi som linjefag. Vi har tidligere efteruddannet lærere i andre linjefag, og vi har en aftale med lære-re om konkret efteruddannelse i både indeværende og kommende skoleår.

Hjerting Skole Skemaet har ikke givet anledning til ledelsesmæssige dispositioner, I dansk som andetsprog underviser lærere med linjefag i faget.

Kvaglundskolen

Nordre Skole

Nørremarkskolen

Præstegårdsskolen Ja, forholdet følges tæt. Resultatet kan give anledning til at opkvalificere lærere og/eller ved evt. ansættelse specifikt at søge lærere med bestemte linjefag. Se-nest søgtes lærere med linjefag i musik, engelsk og hjemkundskab.

Rørkjær Skole Nej, skolen dækker med få undtagelser kravet om linjefagsuddannede lærere.

Skads Skole

Spangsbjergskolen Ved nyansættelser og kompetenceudvikling tilgodeses de fagområder, hvor der ikke pt. er lærere med linjefag eller kompetencer svarende hertil.

Sønderrisskolen Det ikke har givet ledelsesmæssige overvejelser til at iværksætte særlige initiati-ver eller lign.

Tjæreborg Skole

Vadehavsskolen Ingen bemærkninger.

Valdemarskolen Intet at bemærke.

Vejrup Skole Nej.


Vittenbergskolen

Ådalskolen Der er ikke foretaget ledelsesmæssige dispositioner i den anledning.

111

Specialundervisning

112

Ressourcer til specialpædagogisk bistand Udmeldt til skolerne i budget 2011 (1/1 - 31/7 2012).

Skolens egne specialundervisningsressourcer:

Årlige klokke-/arbejdstimer

Årlige arbejdstimer omreg-net til ugentlige undervis-ningslektioner (á 45 min)

Socialt indeks

Bakkeskolen 4.381 146,0 204,6

Bakkevejens Skole 4.130 137,7 82,1

Blåbjerggårdskolen 3.619 120,6 118,5

Boldesager Skole 3.634 121,1 105,8

Bryndum Skole 3.010 100,3 69,3

Danmarksgades Skole 2.611 87,0 124,8

Darum Skole 1.117 37,2 62,1

Egekratskolen 945 31,5 63,3

Fourfeldtskolen 3.637 121,2 67,6

Gredstedbro Skole 2.217 73,9 75,7

Gørding Skole 2.746 91,5 85,8

Hjerting Skole 4.760 158,7 57,4

Kvaglundskolen 4.212 140,4 157,8

Nordre Skole 3.917 130,6 83,5

Nørremarkskolen 2.254 75,1 108,8

Præstegårdsskolen 4.083 136,1 158,1

Rørkjær Skole 5.341 178,0 112,1

Skads Skole 1.950 65,0 62,7

Spangsbjergskolen 3.651 121,7 121,7

Sønderrisskolen 4.072 135,7 90,8

Tjæreborg Skole 2.406 80,2 56,7

Vadehavsskolen 1.962 65,4 72,9

Valdemarskolen 3.483 116,1 97,7

Vejrup Skole 1.073 35,8 79,7

Vestervangskolen 4.222 140,7 78,1

Vittenbergskolen 3.008 100,3 72,5

Ådalskolen 3.396 113,2 110,8

I alt 85.837 2.861 ”Ressourcer til specialpædagogisk bistand” anvendes ikke til specialklasser og centrale specialforanstaltninger. Skolens egne specialundervisningsressourcer er beregnet på baggrund af flg. tre parametre: - en grundtildeling, sko-lens elevtal og social indeks. Socialt indeks - (social profil), der er baseret på flg. parametre:

andel børn af enlige forsørgere

indvandrere og efterkommere ikke vestlige lande, 6 - 15 år

tilflytning 6-15 år

beboere i lejeboliger

andel af befolkningen 18 - 67 år med grundskoleudd. og ikke fuldført udannelse/uoplyst.

113

Ressourcer til specialpædagogisk bistand Centrale socialforanstaltninger

Årlige kl.-/arbejdstimer

Årlige kl.-/arbejdstimer

Lærere

Pædagoger

Specialklasser

Ressourcer beregnet på baggrund af UVM

vejledende timetal

Ugentlige. undervisningslekt.

á 45 min.

Bakkeskolen 8.529 284,3 1.223

Bakkevejens Skole 2.760 92,0 280

Spangsbjergskolen 8.064 268,8 1.503

Vittenbergskolen 4.643 154,8 1.363

Ådalskolen 990 33,0 0

I alt 24.986 832,9 4.369

Øvrige tilbud Årlige kl.-

/arbejdstimer

Ugentlige undervisningslekt.

á 45 min. Årlige kl.-

/arbejdstimer

Lærer Pædagoger

Bakkevejens Skole 3.629 121,0 14.448

Blåbjerggårdskolen 4.536 151,2 18.144

Hjerting Skole 1.008 33,6 4.032

Kvaglundskolen 2.184 72,8 8.736

Sønderrisskolen 2.016 67,2 8.064

Tjæreborg Skole 1.008 33,6 4.032

I alt 14.381 479,4 57.456

114

Tilrettelæggelsen af specialpædagogisk bistand, der ikke er centrale specialforanstaltninger. Decentral specialpædagogiske bistand, dvs. ikke specialcenter, -klasser og -grupper.

Den special-pædagogiske bistand gives uden for klassen

Den special-pædagogiske bistand foregår udenfor elevens normale skoletid

Den specialpæ-dagogiske bistand foregår i skolens støtte-center

Den special-pædagogiske bistand gives i klassen

Skolen råder over et passen-de antal lærere med særlige kompetencer indenfor og tid til rådgivning vedr. den specialpædago-giske bistand

Den specialpæ-dagogiske bistand udføres primært fore-byggende

Der benyttes holddeling (Høj grad = 10 % af tiden fx ca. 2 timer om ugen eller 4 uger om året for en klasse)

Har skolen et støtte-cen-ter?

Bakkeskolen I ringe grad I ringe grad I nogen grad I høj grad I høj grad I høj grad I nogen grad Ja

Bakkevejens Skole I ringe grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I høj grad I nogen grad Ja

Blåbjerggårdskolen I ringe grad I ringe grad I høj grad I høj grad - I høj grad I høj grad Ja

Boldesager Skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Ja

Bryndum Skole I nogen grad Slet ikke I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Ja

Danmarksgades Skole I ringe grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I nogen grad Ja

Darum Skole I nogen grad I ringe grad Slet ikke I nogen grad I høj grad I nogen grad I nogen grad Nej

Egekratskolen I ringe grad Slet ikke I ringe grad I nogen grad I høj grad I høj grad I nogen grad Ja

Fourfeldtskolen I nogen grad Slet ikke I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I ringe grad Ja

Gredstedbro Skole I nogen grad Slet ikke Slet ikke I høj grad I høj grad I nogen grad I nogen grad Nej

Gørding Skole I ringe grad Slet ikke I ringe grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I høj grad Nej

Hjerting Skole I ringe grad I ringe grad I ringe grad I høj grad I høj grad I høj grad I høj grad Ja

Kvaglundskolen I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I nogen grad Ja

Nordre Skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Ja

Nørremarkskolen I nogen grad I ringe grad Slet ikke I nogen grad I høj grad I nogen grad I høj grad Nej

Præstegårdsskolen I nogen grad I ringe grad I høj grad I høj grad I høj grad I høj grad I høj grad Ja

Rørkjær Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I høj grad I ringe grad Ja

Skads Skole I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I nogen grad Ja

Spangsbjergskolen I ringe grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I nogen grad Ja

Sønderrisskolen I nogen grad I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Ja

Tjæreborg Skole I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I nogen grad Ja

Vadehavsskolen I nogen grad Slet ikke I ringe grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Ja

Valdemarskolen I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad Ja

Vejrup Skole I ringe grad Slet ikke Slet ikke I høj grad I høj grad I nogen grad I ringe grad Nej

Vestervangskolen I nogen grad I nogen grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I høj grad I nogen grad Ja

Vittenbergskolen I ringe grad I nogen grad I ringe grad I høj grad I nogen grad I høj grad I høj grad Ja

Ådalskolen I nogen grad I ringe grad I nogen grad I nogen grad I høj grad I nogen grad I nogen grad Ja

115

Elever visiteret til centrale specialforan-staltninger Elevtal pr. 5. september 2011

Specialklasser - børn med generelle indlæringsvanskeligheder:

Bakkeskolen 45

Bakkevejens Skole 14

Spangsbjergskolen 52

Vittenbergskolen 25

Ådalskolen 4

I alt 140

Centerklasser - børn hvis udvikling kræver vidtgående hensyntagen eller støtte:

Danmarksgades Skole - tale/høre 45

Præstegårdsskolen 89

Vittenbergskolen 42

Ådalskolen 16

I alt 192

Øvrige tilbud - adfærd, kontakt og trivsel m.v. :

Bakkevejens Skole 21

Blåbjerggårdskolen 27

Hjerting Skole 4

Kvaglundskolen 13

Sønderrisskolen 12

Tjæreborg Skole 8

I alt 85

Total antal elever i kommunens specialforanstaltninger 417

Andre kommuner:

Elever i andre kommuners specialforanstaltninger:

Specialklasser 15

I vidtgående specialundervisning 12

På opholdssteder med intern skole 26

I Region (Fredericiaskolen) 1

I alt 54

Antal klager til kommunalbestyrelsen over de af skoleledernes beslutnin-ger/afgørelser, der kan påklages: 10 -15. Antallet afhænger af opgørelsesmetode.

116

Tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklasser/centerklasser Skolernes beskrivelse af tilrettelæggelsen af den specialpædagogiske bistand i specialklas-ser/centerklasser. Antal elever, hold/klassedannelse, varighed, mål, hvad kendetegner hverdagen og lignende (max 4000 tegn) Bakkeskolen Skolen har en fuld specialklasserække, med pt. ca. 50 elever fordelt på 9 hold. I skoleåret 2011-2012 har en lærer stået for koordineringen. Fra det kommende skoleår har specialklasserækken egen afde-lingsleder, som følge af ændringer i skolens ledelsesteam. Eleverne er inddelt på hold af 4-7 elever, og sammensat under hensyntagen til såvel alder som sociale forhold. Der er udarbejdet klare mål for undervisningen, herunder den enkelte elevs undervisning. Arbejdet i specialklasserne er karakteriseret ved, at arbejdet altid og i udstrakt grad er tilpasset den enkelte elevs specifikke behov. Elever på klas-setrinnene 0. til 3. følger timetallet i helhedsskolen, mens elever fra 4. til 9. klasse som udgangspunkt følger det vejledende timetal. Eleverne i specialklasserækkens 10. klasse, også kaldet Pedelboligen, har en skoledag bygget op først og fremmest med sigtet på at erhverve sig redskaber – både fagligt men særligt også socialt - til at kunne mestre tilværelsen efter folkeskolen, fx på en ungdomsuddan-nelse eller lign. Fælles for alle klasser gælder, at hverdagen er kendetegnet ved forudsigelighed og tydelig struktur. Når der er mulighed for det, laves forsøg med udslusning af elever fra specialklasser til skolens almenklasser. I alle pauser gives mulighed for interaktion alle elever imellem, samtidig med der for de særligt sårbare elever laves særlige, beskyttede tilbud. Ved temauger eller særlige dage deltager almen og specialklasseelever på lige fod de planlagte aktiviteter. Personalet ved skolens specialklasserække gennemgår samlet et treårigt uddannelsesforløb arrangeret i samarbejde med PPR, med det formål at kvalitetssikre og udvikle den daglige pædagogiske praksis. Bakkevejens Skole På skolen findes et centralt tilbud for elever med særlige behov, hvor 24 er elever tilknyttet. Eleverne er fordelt på 4 hold – hovedsageligt efter alder. Elevernes skoledag er for 0.-3. kl. 8.00-13.00, hvoref-ter de alle er indmeldt i skolens SFO. Elever i 4.-9.kl har skoledag fra 8.00-14.00. Målet med det cen-trale tilbud er at gøre eleverne til kompetente aktører i eget liv, samt hjælpe dem til at mestre egne udfordringer, så de bliver i stand til at komme tilbage til udlånende skole. Hverdagen følger som ud-gangspunkt fagrækken for det enkelte klassetrin og er kendetegnet af en meget fast struktur. Hvert lokale er indrettet med et fælles bord, hvor klasseundervisningen foregår. Her lægges vægt på, at eleverne lytter og fortæller, samt trænes i at følge en traditionel ”tavleundervisning”. Derudover har hver enkelt elev en individuel arbejdsplads med mulighed for afskærmning ved ønske om fuldstændig ro omkring sig. Her arbejdes individuelt med egne materialer. Al undervisning tager udgangspunkt i den enkelte elevs styrker og ressourcer. Hver elev har sine egne faglige og personlige mål. Den fagli-ge elevplan tager udgangspunkt i de hovedfag, som eleven undervises i, samt en afdækning af den måde, og de omgivelser, hvor eleven profiterer bedst af undervisningen. Den personlige udviklings-plan bygger på 5 udviklingsdomæner – det emotionelle, det kognitive, det fysiske, det sociale og det strukturelle. Begge planer laves i samarbejde med eleverne og med inddragelse af forældrene. Danmarksgades Skole Specialundervisningscenteret: Der er i år 60 elever i specialundervisningscenteret. De fordeler sig i to småbørnsgrupper med 14 elever, to børnehaveklasser med 17 elever, to 1. klasser med 15 elever, én 2. klasser med 8 elever og én 3. klasse med 6 elever. Eleverne kommer fra hele Esbjerg Kommune og fra en nabokommune. Eleverne går her i max 1 – 4 år. Målet er udslusning, så snart det er muligt, til hjemskolen eller til et andet specialpædagogisk tilbud. Undervisningen følger folkeskolens fagrække for de pågældende klassetrin suppleret med daglig talehøreundervisning. Lærerne for 1. – 3.klasse er alle talehørelæreruddannet. Eleverne er i skole hver dag fra kl. 8. – 13.

117

Præstegårdsskolen Elever med bevægelsesmæssige vanskeligheder, som kan følge en normal undervisning går i skolens almindelige klasser, hvor til der er tilknyttet specialpædagogisk bistand i form af personlig hjælp og støtte i undervisningen, ergo/fysioterapi, kommunikations hjælpemidler og hjælpemidler. I 11/12 er der 11 elever der går i normale klasser fra 0. til 9. klasse. Elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder går i klasser med 3-7 elever, som er sammen-sat efter alder, udviklingsniveau, samspilsmuligheder eller behov for specielt undervisningsmiljø. A klasser for elever som har autisme og elever som kan drage nytte af undervisningsmetoden. I 11/12: 4 klasser, 22 elever. C klasser for elever med de sværeste handicaps, der har brug for særlig hensyn, hjælpemidler og særlige fysiske rammer. I 2011/12: 2 klasser, 12 elever. Obs i klasse for begynderelever i børnehaveklasseåret (undtaget svært handicappede og elever med autisme) I 2011/12: 1 klasse, 9 elever. B-klasser 7-10 årige, I 2011/12: 3 klasser, 14 elever. M-klasser 10-14årige, I 2011/12: 3 klasser, 18 elever. U-klasser 14-17 årige, I 2011/12: 4 klasser, 21 elever.

Spangsbjergskolen De tildelte ressourcer anvendes fleksibelt efter følgende principper. Værdi: • At eleverne oplever sig som en del af skolen fællesskab. • At skoleforløbet er et særligt tilbud rettet mod elever med generelle indlæringsvanskeligheder og at undervisningen tager sit udgangs-punkt i den enkelte elevs potentiale. Mål: Når eleverne forlader skolen har de udviklet sig fagligt, personligt og socialt i en sådan grad, at de er i stand til at mestre tilværelsen bedst muligt. Principper: • Eleverne organiseres i større grupper i forhold til antal elever og deres aldersfordeling. • Til hver gruppe er tilknyttet et team, som planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen. Det tilstræbes at teamet består af så få medarbejdere som muligt, og der arbejdes med delt klasselærer-funktion. • Teamet udarbejder for den enkelte elev individuelle undervisningsplaner, som omhandler faglige, personlige og sociale kompetencer. I planen indgår refleksion om eventuel deltagelse i udvalg-te dele af undervisningen i normalklasse. Disse planer evalueres årligt sammen med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning af forældre og team. • Undervisningen foregår små hold dannet på tværs af årgangene i gruppen. • Undervisningen veksler mellem teoretiske fag, værkstedsfag samt idræt/svømning. • I forhold til Folkeskoleloven er der udvidet antal timer til idræt, svømning, og værk-stedsfag. Værkstedsfagene dækker: håndarbejde, sløjd, billedkunst, hjemkundskab og musik. • Der er skemalagt en ugentlig dag, hvor en del af undervisningen foregår uden for huset. • Alle specialklasser tager så vidt muligt på en årlig lejrskole. • Ved skoleårets start afholdes et forældremøde, hvor en del af mødet foregår fælles for hele specialklasserækken. • Der vælges et samlet forældreråd fra alle spe-cialklasserne. Vittenbergskolen Beskrivelse af den specialpædagogiske bistand for elever som er visiteret til specialklasserne på Vit-tenbergskolen. På Vittenbergskolen er der 26 elever fordelt på 5 specialklasser. 1 indskolingsklasse, 1 mellemtrinsklasse og 3 udskolingsklasser. Derudover er der en elev der er fuldt integreret i 9. årgang. Elevernes skoledag skal så vidt muligt ligne en almindelig skoledag. Det betyder, at vi tager udgangs-punkt i den enkelte elev ved at organisere læringsmiljøer, der er støttende, anerkendende og udfor-drende – såvel fagligt som socialt. Indskolingsklassen har i det daglige tæt samarbejde med en nor-malklasse, 2b, hvor de i løbet af året både følger nogle fag (idræt, billedkunst og musik), læsekursus og nogle temauger. Mellemtrinsklassen har tæt samarbejde med 5a, de deltager i fag som, billed-kunst, musik og udvalgte temauger. I overbygningsklasserne er der fokus på udskoling, såvel via bro-bygning som holddeling. Alle specialklasser deltager i sociale arrangementer som idrætsdag, motions-løb, skolefest mm. Vi har som mål i fællesskab med forældre og elever at skabe en hverdag med plads til forskellighed. Dette betyder ligeledes at vores mål for eleverne i specialklasserne er at inte-grere dem i en normalklasse, hvor det giver mening. Skolens mål er, at alle børn oplever sig værdiful-de og naturlige deltagere i skolens fællesskab. At vi anvender en anerkendende tilgang til eleverne og, at vi ser elever i vanskeligheder i stedet for med vanskeligheder dvs. vi tænker i helheder, relationer og sammenhænge. Centerklasser: Der har i hele skoleåret været 46 elever i centerklasserne. Der er 8 klasser hvoraf de 8

118

samlæses i 4 grupper. I 4 lektioner om ugen holddannes på tværs af klasser med udgangspunkt i elevernes kommunikationsform. I undervisningen er de personlige og sociale mål centrale. Den vel-kendte relation mellem medarbejdere og børn er et vigtigt middel til at skabe tryghed og klare forvent-ninger. Konkrete genstande, billeder, symboler, tegnsprog, kropssprog og ordbilleder forbereder ele-ven på dagens aktiviteter og danner basis for den sproglige indlæring. Det enkelte barn lærer at kom-munikere ud fra egne potentialer. Efterhånden får de faglige mål en større vægt, hvor der i høj grad arbejdes med computerbaseret læring. Enkelte elever og klasser har et samarbejde med normalklas-ser med henblik at give barnet/ klassen faglige og sociale læringsmuligheder. Enkelte elever er næ-sten fuldt integreret i normalskolen. En stor del af undervisningen foregår i klassen/gruppen, hvor kendte voksne i kombination med den klare og kendte struktur danner den basis, hvor børnene finder den størst mulige ro og koncentration. Enkelte elever kræver en særdeles høj grad af voksenrelation og struktur for ikke at blive udadrettede i deres adfærd. Udfordringen er så høj, at det er nødvendigt, at personale fra flere klasser må indgå i arbejdet med disse børn for at mindske belastningen på det enkelte personale. Uddannelsesmæssigt varetages undervisningen i tilfredsstillende grad af lærere med kompetencer svarende til linjefagsuddannelse. Eleverne i centret trives i samme grad som øvrige elever. Ådalskolen Centerklasserne er en specialafdeling med et kombineret special- og fritidstilbud. Der er 16-20 elever fordelt i 3-4 team fra 0. - 10. klasse. Struktur er kendetegnet i en hverdag, hvor der arbejdes med so-cial træning og undervises i almindelige skolefag.

Lærerkompetencer og trivsel i specialklas-ser/centerklasser

I hvilket omfang varetages undervisningen af

børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynta-gen eller støtte, af lærere med linjefagsuddannel-se i specialpædagogik eller kompetencer svarende

til linjefagsuddannelse?

I forhold til alle eleverne under ét, hvordan trives eleverne i specialklasser/centerklasser i

skolen?

Bakkeskolen I tilfredsstillende omfang I samme grad

Bakkevejens Skole I meget tilfredsstillende omfang Bedre

Danmarksgades Skole I meget tilfredsstillende omfang I samme grad

Præstegårdsskolen I tilfredsstillende omfang Bedre

Spangsbjergskolen I meget tilfredsstillende omfang I samme grad

Vittenbergskolen I tilfredsstillende omfang I samme grad

Ådalskolen I meget tilfredsstillende omfang I samme grad

119

Dansk som andetsprog

120

Antal tosprogede elever og lærerkompetencer - dansk som andetsprog som dimension i undervisningen.

Antal tosprogede elever 0. - 10. klasse Pr. 5. september 2011

Lærernes kompetencer vedr. dansk som andetsprog som dimension i un-dervisningen

I alt

Heraf i modtage-

klasse

Skolen råder over et passende antal lærere med kompetencer og tid til rådgivning vedr. under-visning i dansk som andetsprog som dimensi-on i undervisn.

Alle lærere der un-derviser i dansk som andetsprog som dimension i undervis-ningen er kompetente til dette.

Bakkeskolen 322 33 I høj grad I høj grad

Bakkevejens Skole 90 5 I høj grad I høj grad

Blåbjerggårdskolen 42 - -

Boldesager Skole 63 - -

Bryndum Skole 20 - -

Danmarksgades Skole 59

- -

Darum Skole 1 Slet ikke -

Egekratskolen 0 - -

Fourfeldtskolen 41 I nogen grad I høj grad

Gredstedbro Skole 25 7 I nogen grad I nogen grad

Gørding Skole 5 I ringe grad Slet ikke

Hjerting Skole 44 I høj grad I høj grad

Kvaglundskolen 186 - -

Nordre Skole 23 I nogen grad I høj grad

Nørremarkskolen 29 14 I høj grad I høj grad

Præstegårdsskolen 202 29 I høj grad I høj grad

Rørkjær Skole 117 I høj grad I høj grad

Skads Skole 20 - -

Spangsbjergskolen 93 18 I høj grad I høj grad

Sønderrisskolen 18 Slet ikke Slet ikke

Tjæreborg Skole 14 Slet ikke Slet ikke

Vadehavsskolen 14 I nogen grad I nogen grad

Valdemarskolen 32 I høj grad I høj grad

Vejrup Skole 4 - -

Vestervangskolen 94 I nogen grad I høj grad

Vittenbergskolen 24 - -

Ådalskolen 53 6 I høj grad I høj grad

I alt

1.635

112

121

Karaktergennemsnit, indvandrere og efterkommere Afgangsprøven i 9. kl. FSA 2010 Bundne prøvefag + Obligatoriske prøvefag + Prøvefag til udtræk.

Biologi Dansk

Engelsk

Fysik/Kemi

Geografi

Skriftlig Læsning, Mundt-

lig, Orden, Ret-

skrivning og

Skriftlig

Mundtlig og

Skriftlig

Mundtlig Skriftlig

Bakkeskolen 6 4,5 5,7 6,2 5,4 Blåbjerggårdskolen 5,4 7,7 6,0 Kvaglundskolen 6,7 4,8 6,4 5,6 6,9 Præstegårdsskolen 7,0 5,2 6,9 5,6 8,0 Rørkjær Skole 5,3 6,2 7,7 5,6 Vestervangskolen 4,8 6,8 4,3 5,3 Ådalskolen 4,5 4,9 5,2 Gennemsnit 6,5 5,1 6,7 5,5 6,2 Landsgennemsnit indvandrere og efterkommere 5,9 5,0 6,2 4,9 5,6

Historie Kristendoms-

kundskab

Matematik Samfunds-

fag

Gennemsnit

Mundtlig Mundtlig Problem-

løsning og

Færdighe-

der

Mundtlig Alle prøver

Bakkeskolen 4,3 4,9 4,9 Blåbjerggårdskolen 4,8 5,7 Kvaglundskolen 5,6 6,6 5,3 5,4

Præstegårdsskolen 8,4 4,8 5,7 Rørkjær Skole 6,6 6,4 Vestervangskolen 3,7 6,0 5,2 Ådalskolen 5,5 5,0 Gennemsnit 6,3 6,8 4,9 5,8 5,4 Landsgennemsnit indvandrere og efterkommere 5,6 6,5 4,6 5,9 5,2

122

Ressourcer til tosprogede Ressourcer til særlig tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog Tallene er fra Budget 2011. Beregnet på baggrund af elevtal pr. 5/9 2010.

Årlige undervis-nings (klokke-)

timer

Ugentlige undervis-nings- lekt. á 45 min

Bakkeskolen *)**) Se skema til højre

Bakkevejens Skole **) 469 15,6

Blåbjerggårdskolen 204 6,8

Boldesager Skole 341 11,4

Bryndum Skole 72 2,4

Danmarksgades Sko-le 314 10,5

Darum Skole 8 0,3

Egekratskolen 0 0

Fourfeldtskolen 235 7,8

Gredstedbro Skole **) 42 1,4

Gørding Skole 47 1,6

Hjerting Skole 206 6,9

Kvaglundskolen *) Se skema til højre

Nordre Skole 161 5,4

Nørremarkskolen **) 131 4,4

Præstegårdsskolen *)**) Se skema til højre

Rørkjær Skole 810 27

Skads Skole 64 2,1

Spangsbjergskolen **) 541 18

Sønderrisskolen 70 2,3

Tjæreborg Skole 57 1,9

Vadehavsskolen 30 1,0

Valdemarskolen 312 10,4

Vejrup Skole 11 0,4

Vestervangskolen 751 25

Vittenbergskolen 36 1,2

Ådalskolen **) 301 10

I alt 5.212 173,7 *) De 3 skoler får ekstra ress. til gennemførelse af særlig indsats i forbindelse med antallet af tosproge-de elever og undervisningens kvalitet. **) Skolen har modtageklasseelever

Ressourcer til gennemførelse af særlig ind-sats i forbindelse med antallet af tosprogede elever og undervisningens kvalitet på Bakkeskolen, Kvaglundskolen og Præstegårdsskolen.

Årlige un-dervisnings (klokke)-timer

Ugl. under-visnings- lekt. á 45 min.

Bakkeskolen 6.072 202

Kvaglundskolen 3.914 130

Præstegårdsskolen 3.240 108

I alt 13.226 441

Ressourcer til modtageklasser

Årlige un-dervisnings

(klokke) timer

Ugl. under-visnings- lekt. á 45

min

Bakkeskolen 2.372 79

Bakkevejens Skole 802,5 27

Gredstedbro Skole 900 30

Nørremarkskolen 1.569 52

Præstegårdsskolen 3.480 116

Spangsbjergskolen 1.569 52

Ådalskolen 767 26

I alt 11.459 382

Ressourcer til tosprogede medarbejdere

Årlige un-dervisnings

(klokke)-timer Stillinger

Bakkeskolen 1.680 1,0

Kvaglundskolen 1.512 0,9

Præstegårdsskolen 1.008 0,6

Vestervangskolen 1.680 1,0

123

Dansk som andetsprog som supplerende undervisning

Antal elever

Andel af un-dervisningen varetaget af lærere med linjefags-kompetence.

Tilrettelæggelse af undervisningen. Fordeling af ressourcerne til DSA som supple-rende undervisning.

Hold-undervisning

Individuel undervisning

DSA-lærer som ekstra i klassen

Lektie-hjælp

Bakkeskolen 300 100% 60% 5% 30% 5%

Bakkevejens Skole 6 100% 91% 0% 0% 9%

Boldesager Skole 8 0% 60% 40% 0% 0%

Danmarksgades Skole 21 50% 80% 20% - -

Fourfeldtskolen 5 100% 2% 3% - -

Gredstedbro Skole 9 0% 0% 0% 100% 0%

Hjerting Skole 2 100% - 100% - -

Kvaglundskolen 190 75% 80% 0% 15% 5%

Nordre Skole 23 - 60% 20% - 20%

Nørremarkskolen 5 100% 20% 20% 40% 20%

Præstegårdsskolen 200 100% 80% 5% 10% 5%

Rørkjær Skole 42 100% 50% 20% 10% 20%

Spangsbjergskolen 40 100% 67% 33% 0% *

Valdemarskolen 10 100% 40% 40% 10% 10%

Vestervangskolen 62 100% 75% 5% 0% 20%

Ådalskolen 6 100% 0% 100% 0% 0%

* Deltager i lektiehjælp sammen med de øvrige elever Antal elever: der har modtaget DSA som supplerende undervisning i løbet af skoleåret. Andel af undervisningen varetaget af lærere med linjefags-kompetence. Procentdel af de planlagte undervisningslektioner i DSA som supplerende undervisning varetaget af lærere med linjefag i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende hertil.

124

Modtageklasser Tilrettelæggelsen af undervisningen Modtageklassen fungerer som elevernes stamklasse, og klassens lærer som elevernes klasse-lærer. Elevtallet varierer, idet der er løbende optag og udslusning. Dette fordrer stor fleksibilitet i personalegruppen og konstant tilpasning af undervisningstilbuddet. Eleverne i modtageklassen gives tilknytning til normalklasse så hurtigt som muligt, og der opstartes udslusningsforløb der hver gang skræddersys til den enkelte elev. Alle elevers udslusningsforløb evalueres med del-tagelse af DSA-koordinator og modtageklasselærere. Eleverne udsluses typisk til deres di-striktsskole. Varigheden af tilknytningen til modtagelsesklassen er ca. ½ -1½ år. Undervisning: Undervisningen tilrettelægges ud fra Fælles Mål i dansk som andetsprog. Under-visningen i modtageklassen må nødvendigvis for en stor del være tage udgangspunkt i de en-kelte elevers potentialer og der er høj grad af differentiering i undervisningen, idet elevernes forudsætninger mht. aldersspredning, modenhed, kultur, familie og / skolemæssig baggrund, samt opholdets varighed i Danmark er særdeles forskellige. Af hensyn til lærernes overblik over elever og undervisning, samt ikke mindst elever og læreres mulighed for hurtigt at danne relati-oner, er der til modtageklasserne knyttet meget få lærere. Undervisningen har som primært mål selvfølgelig de sproglige kompetencer både mundtligt og skriftligt. Desuden prioriteres også ma-tematik og engelsk, grundlæggende almen viden, samt at få et socialt netværk alt sammen for at højne integrationen og for at lette elevernes udslusning til normalklassen. Af samme grund er arbejdet med elevens sociale kompetencer centralt i modtageklasserne.

Modtageklasser Pr. 5/9 2011

Klasse

Klasse-trin

Antal elever

Antal elever gruppe I

Antal elever gruppe II

Antal elever gruppe III

Andel lærere med linjefags-kompetence

Bakkeskolen F0 0 - 2 17 6 1 10

75% Bakkeskolen F2 2 - 3 6 1 0 5

Bakkeskolen F3 3 - 5 10 3 0 7

Bakkevejens Skole F0

(hold) 0 - 7 5 1 2 2 100%

Gredstedbro Skole F9 7-9 7 2 5 0 50%

Nørremarkskolen F0 0 - 2 8 5 1 2 100%

Nørremarkskolen F3 3 - 6 6 2 4 0

Præstegårdskolen F6 2

klasser 6 - 8 17 6 3 8 80%

Præstegårdskolen F9 2

klasser 9. kl. - 18 år 12 7 1 4

Spangsbjergskolen F0 0 - 2 12 9 1 2 80%

Spangsbjergskolen F3 3 - 5 6 5 1 0

Ådalskolen F0 0 - 2 5 4 0 1 100%

I ALT 14 111 51 19 41

Gruppe I: Består af Norge, Island, Færøerne, Grønland, EU-lande, øvrige Østeuropa samt Nord Amerika. Gruppe II: Består af Bosnien, Øvrige Jugoslavien, Mellem og Sydamerika, Vietnam, Filippinerne, Thailand og øvrige Asien. Gruppe III: Består af Tyrkiet, Marokko, Somalia, øvrige Afrika, Iran, Irak, øvrige Mellemøsten, Afghanistan, Pakistan og Sri Lanka. Andel lærere med linjefagskompetence: dvs: procentdel af (de planlagte) undervisningstimer i modtageklasser varetages af lærere med linjefag i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende hertil.

125

Bilag

126

Bekendtgørelsens fulde ordlyd sammenstillet med forvaltningens noter vedr. opfyldelse af bekendtgørel-sens krav.

Lovgivning som forskriften vedrører

LBK Nr. 1195 af 30/11/2006

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrap-

porter og handlingsplaner i kommunalbestyrel-

sernes arbejde med evaluering og kvalitetsud-

vikling af folkeskolen

Forvaltningens

noter Vedrørende opfyldelse af be-

kendtgørelsens krav

I medfør af § 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1195 af 30. november 2006, fastsættes:

Formål med og indhold af kvalitetsrapporter

§ 1. Formålet med den årlige kvalitetsrapport, jf. lov om fol-

keskolen (herefter loven) § 40 a, stk. 1, er gennem tilvejebrin-

gelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen at

styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at varetage deres

ansvar for folkeskolen.

Stk. 2. Rapporten skal således give kommunalbestyrelsen

grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommu-

nens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå, jf.

lovens § 40 a, stk. 2.

Stk. 3. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen

og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og

kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skole-

væsen.

Dialogen er fremmet ved ind-

dragelse af skoleledere under

og efter udarbejdelsen. Desu-

den ved høring i bestyrelser-

ne.

Stk. 4. Rapporten skal endelig bidrage til åbenhed om skole-

væsenets kvalitet.

Rapporten er offentligt tilgæn-

gelig senest d. 31/12 2012

§ 2. Kommunalbestyrelsen træffer nærmere beslutning om

indhold og udformning af kvalitetsrapporten samt om tilrette-

læggelsen af arbejdet og kan i forbindelse hermed fastsætte

rammer for de enkelte skolers bidrag hertil.

Beslutninger og ønsker fra

udvalget er indarbejdet i ud-

formningen af rapporten.

Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at rapporten med ud-

gangspunkt i mål og rammer for folkeskolens undervisning,

der følger af lovgivningen og af kommunal beslutning, giver

en dækkende beskrivelse af status for hver af kommunens fol-

keskoler og for det samlede skolevæsen.

Rapporten er dækkende i det,

den redegør for alle forhold

efterspurgt i bekendtgørelsen

og har givet skolerne mulig-

hed for at beskrive et indsats-

område og et styrkeområde.

127

Stk. 2. Rapporten udarbejdes inden for rammerne af loven og

de i denne og eventuelt særskilt bekendtgørelse, jf. § 10, op-

stillede krav og kan efter kommunalbestyrelsens skøn inde-

holde andre oplysninger end de i §§ 5-10 nævnte, herunder til

belysning af eventuelt særlige kommunalt besluttede indsats-

områder.

Der findes kun en særskilt

bekendtgørelse vedrørende

elevfravær hvis krav rappor-

ten overholder.

§ 3. Der udarbejdes en kvalitetsrapport for hvert skoleår på

baggrund af oplysninger vedrørende det pågældende skoleår.

Stk. 2. Oplysninger vedrørende tidligere skoleår inddrages, når

det er nødvendigt til belysning af skolevæsenets udvikling.

Ikke alle oplysninger vedr.

skoleåret 2011/2012 kunne

frembringes.

Oplysninger vedrørende tidli-

gere skoleår er sjældent ind-

draget, da de findes i over-

skuelig form i de tidligere kva-

litetsrapporter.

Stk. 3. I det omfang oplysninger vedrørende det skoleår, som

rapporten omfatter, endnu ikke er tilgængelige, skal rapporten

tage udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger.

Alle oplysninger vedrørende

skoleåret 2011/2012 har ikke

været tilgængelige. I stedet er

tal fra tidligere skoleår brugt.

Stk. 4. Hvis det viser sig umuligt eller er uforholdsmæssigt

vanskeligt at fremskaffe nøjagtige oplysninger om bestemte

forhold, jf. §§ 7-10, kan der i stedet foretages et begrundet

skøn.

Der har ikke været nødvendigt

at foretage skøn.

§ 4. Kvalitetsrapporten skal indeholde en vurdering af det fag-

lige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det sam-

lede skolevæsen samt oplysning om, på hvilket grundlag vur-

deringen er foretaget, jf. § 5.

Skolernes faglige niveau er en

bred betegnelse for kvaliteten

af det arbejde der gøres på

skolerne. Det er vurderet ud

fra skolernes beskrivelser af

deres pædagogiske processer

og kvantitative data.

Stk. 2. Rapporten skal endvidere indeholde oplysning om op-

følgningen på den seneste kvalitetsrapport, jf. § 6.

Angivet i rapporten.

Stk. 3. Rapporten skal derudover indeholde en samlet beskri-

velse af kommunens skolevæsen, belyst ved bl.a. de i §§ 7-10

nævnte oplysninger om rammebetingelser, pædagogiske pro-

cesser, resultater m.v.


Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau

§ 5. Kvalitetsrapporten skal omfatte en sammenfattende hel-

hedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens

folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af

styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer.

Forvaltningen har foretaget

helhedsvurdering.

Skolerne har selv angivet et

styrkeområde.

Stk. 2. Der skal indgå en særskilt vurdering af

1) eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, Det fremgår af tabeller m.m.

hvilke resultater skolerne har

opnået.

2) den specialpædagogiske bistand og

I rapporten beskrives:

- tilrettelæggelsen af special-

pædagogisk bistand

- Hvordan eleverne klarer sig.

- ressourcer brugt på special-

pædagogisk bistand.

- Undervisernes kompetencer i

128

specialklasserne.

3) undervisningen i dansk som andetsprog.

I rapporten beskrives:

- tilrettelæggelsen af under-

visningen i dansk som andet-

sprog,

- karaktergennemsnit for to-

sprogede i folkeskolens af-

gangsprøve i engelsk, mate-

matik og dansk.

- ressourcer brugt på dansk

som andetsprog.

- undervisernes kompetencer i

undervisningen i modtage-

klasser.

Stk. 3. Rapporten skal omfatte en samlet redegørelse for, hvil-

ken vægt der er lagt på de kvalitetsindikatorer i form af oplys-

ninger om rammebetingelser, pædagogiske processer, resulta-

ter m.v., jf. §§ 7-10, der indgår i grundlaget for vurderingen af

det faglige niveau.

Der er foretaget en helheds-

vurdering af det faglige ni-

veau, hvor der vægtes i for-

hold til den enkelte skole.

Redegørelsen skal indeholde en vurdering af, i hvilket omfang

de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende.

De tilgængelige oplysninger er

fyldestgørende for opfyldelsen

af bekendtgørelsens krav.

Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport

§ 6. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de ini-

tiativer til forbedring af det faglige niveau, herunder hand-

lingsplaner, der er iværksat som led i opfølgningen på den

seneste kvalitetsrapport, og en vurdering af deres virkning.

Hvis et initiativ endnu ikke har kunnet have virkning, skal det

af rapporten fremgå, hvornår det påregnes, at virkningen af

initiativet vil kunne vurderes.

Sidste års rapport gav ikke

anledning til at formulere

handlingsplaner i bekendtgø-

relsens forstand.

Rammebetingelser

§ 7. Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål

og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det sam-

lede skolevæsen, som kommunalbestyrelsen har fastsat, og

som har betydning for undervisningen og dens kvalitet, herun-

der eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder.

Indgår i rapporten.

Stk. 2. Der skal indgå en angivelse af de af rapporten omhand-

lede skoler og i forhold til den enkelte skole af,

1) hvilke klassetrin skolen udbyder,

2) antal af spor pr. klassetrin,

3) antal af elever, herunder antal af elever, der modtager spe-

cialpædagogisk bistand i specialklasser, og antal af elever, der

modtager undervisning i dansk som andetsprog, og

4) andelen af elever i skolefritidsordning i forhold til det sam-

lede antal elever på de klassetrin, hvor denne tilbydes.





Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler og for det

samlede skolevæsen indgå en angivelse af de gennemsnitlige

udgifter pr. elev. Herudover skal særskilt angives, hvilke res-

sourcer der i kommunen er afsat til henholdsvis

Angivet rapporten. Skolernes

udgifter pr. elev er dog ofte

ikke sammenlignelige da en

række særudgifter ikke kan

trækkes ud.

129

1) specialpædagogisk bistand og

2) undervisning i dansk som andetsprog.



Stk. 4. Der skal indgå andre relevante oplysninger om ram-

mebetingelser for hver af kommunens folkeskoler og for det

samlede skolevæsen, herunder oplysninger om

1) antal af elever pr. klasse,

2) antal af elever pr. lærer,

3) elevernes fravær på baggrund af skolernes fraværslister,

4) antal af elever pr. nyere computer (under fem år gamle)

med internetopkobling,

5) afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev,

6) andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning,

og

7) planlagte timer, jf. lovens § 16.









samlede skolevæsen indgå en redegørelse for følgende forhold

og for, om disse i relation til bestemte fag har givet anledning

til nærmere ledelsesmæssige dispositioner:

1) I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført. Angivet i rapporten.

2) I hvilket omfang undervisningen varetages af lærere med

linjefagsuddannelse i faget eller kompetencer svarende til lin-

jefagsuddannelse.

Angivet i rapporten

3) I hvilket omfang undervisningen af børn, hvis udvikling

kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere

med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller kompeten-

cer svarende til linjefagsuddannelse.


4) I hvilket omfang undervisningen i dansk som andetsprog

varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som an-

detsprog eller kompetencer svarende til linjefagsuddannelse


5) I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse

eller kompetenceudvikling i øvrigt af lærerne.


Stk. 6. Det skal angives, hvor mange børn i kommunen, der er

henvist til undervisning i henholdsvis specialklasser eller spe-

cialskoler inden for kommunens eget skolevæsen, specialklas-

ser og specialskoler i andre kommuners skolevæsener, regio-

nernes undervisningstilbud samt dagbehandlingstilbud og an-

bringelsessteder.


Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling)

§ 8. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om

Rammer er angivet i rappor-

130

eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder, andre

aktuelle projekter m.v. til udvikling af undervisningen og dens

kvalitet.

Stk. 2. Rapporten skal omfatte relevante oplysninger om de

pædagogiske processer på hver af kommunens folkeskoler og

om principper herom fastsat af skolebestyrelsen, herunder en

beskrivelse af tilrettelæggelsen af

1) den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervis-

ningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæg-

gelse,

2) samarbejdet mellem skole og hjem, herunder beslutninger

om anvendelsen af elevplaner,

3) den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse

m.v., og

4) undervisningen i dansk som andetsprog.

ten.






Resultater m.v.

§ 9. Kvalitetsrapporten skal omfatte relevante oplysninger om

resultater for hver af kommunens folkeskoler og for det sam-

lede skolevæsen, herunder oplysninger om

1) karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver,

2) resultater af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. lovens §

55 b, og

3) eventuelt resultater af andre typer af evalueringer, der an-

vendes bredt i det kommunale skolevæsen, f.eks. til belysning

af elevernes kundskaber og færdigheder inden for områder

(trinmål), der ikke er omfattet af de i nr. 2 nævnte test.


samlede skolevæsen indgå oplysninger om overgangsfrekvens

til ungdomsuddannelse.

Stk. 3. Der skal for hver af kommunens folkeskoler indgå op-

lysninger om, hvordan henholdsvis elever, der modtager spe-

cialpædagogisk bistand i specialklasser eller specialskoler, og

elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog,


Kvalitetsrapporten omfatter

oplysninger om testene for

hver af kommunes folkeskoler

og for det samlede skolevæ-

sen, selvom de pågældende

oplysninger ikke indgår ved

offentliggørelsen af rapporten,

jf. lovens § 40 a, stk. 4.

Der anvendes kommunale

læsetest men disse behandles

særskilt udenfor kvalitetsrap-

porten.


Oplysninger om tosprogedes

karakterer er angivet i rappor-

ten.

Oplysninger om hvordan ele-

ver i specialklasser klarer sig i

131

klarer sig i forhold til eleverne set under ét.

Stk. 4. Rapporten skal indeholde oplysninger om klager over

kommunen til Klagenævnet for vidtgående specialundervis-

ning samt klager til kommunalbestyrelsen i henhold til lovens

§ 51, stk. 1.

skolehverdagen er angivet i

rapporten.

Der er sket en lovændring

mht. klagereglerne. Kvalitets-

rapporten skal nu indeholde

oplysninger om klager til

kommunalbestyrelsen over de

af skoleledernes beslutninger/

afgørelser, der kan påklages.

Dennes krav er opfyldt i rap-

porten.

Yderligere midlertidige indholdskrav

§ 10. Undervisningsministeren kan ved særskilt bekendtgørel-

se fastsætte, at kvalitetsrapporter omfattende et eller flere sko-

leår skal indeholde bestemte oplysninger med henblik på be-

lysning af særlige fokuspunkter.

Der foreligger ny bekendtgø-

relse BEK nr. 846 af 30/06/2010

om fokus på fravær i den

kommunale kvalitetsrapport

om folkeskolen. Dennes krav

er opfyldt i rapporten.

Udformning af kvalitetsrapporter

§ 11. Kvalitetsrapporten skal udformes sådan, at det er nemt at

finde de enkelte kategorier af oplysninger, der er nævnt i §§ 5-

10.

Stk. 2. Rapporten skal i videst muligt omfang udformes sådan,

at det er muligt at følge udviklingen i konkrete kategorier af

oplysninger over to eller flere år. Det skal af et særskilt afsnit i

rapporten fremgå, hvis bestemte kategorier af oplysninger er

opgjort eller i øvrigt præsenteret på en ny måde. Der skal ind-

gå en begrundelse herfor.

Stk. 3. Omtale i rapporten af oplysninger, der er omfattet af

tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater af de i lo-

vens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55 b, skal

foregå på en sådan måde, at det er muligt for offentligheden at

læse og forstå rapporten, selvom de pågældende oplysninger

ikke indgår ved offentliggørelsen af rapporten, jf. lovens § 40

a, stk. 4.

Forvaltningen har bestræbt sig

på dette.

Det har sjældent været muligt

at udforme rapporten, så op-

lysningerne kan følges over

flere år, primært af hensyn til

overskuelighed. Der henvises

til tidligere års kvalitetsrap-

port.

Tavshedspligten er overholdt

samtidig med at offentlighe-

den kan læse og forstå rap-

porten.

Tidsfrister

§ 12. Kommunalbestyrelsen skal inden den 15. oktober i det

kalenderår, hvor et skoleår afsluttes, drøfte og tage stilling til

kvalitetsrapporten for det pågældende skoleår, jf. § 3.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvor-

når der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om rap-

porten, jf. lovens § 40 a, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om

rapporten på et møde, skal denne offentliggøres på internettet

Senere bekendtgørelse har

ændret denne frist til 31. de-

cember.

Rapporten er sendt i høring

hos skolebestyrelserne i peri-

oden d. 25/9 – 6/11 2012.

132

sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt udtalel-

ser efter stk. 2, jf. lovens § 40 a, stk. 4. Oplysninger, der er

omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resultater

af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens § 55

b, må dog ikke offentliggøres.

§ 13. Kommunalbestyrelsen skal inden den 31. december ved-

tage nødvendige handlingsplaner, jf. lovens § 40 a, stk. 3, som

rapporten måtte give anledning til.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for, hvor-

når der skal foreligge en udtalelse fra skolebestyrelser om en

eventuel handlingsplan, jf. lovens § 40 a, stk. 3, 3. pkt.

Stk. 3. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om

handlingsplanen på et møde, skal denne offentliggøres på in-

ternettet sammen med kommunalbestyrelsens beslutning samt

udtalelser efter stk. 2, jf. lovens § 40 a, stk. 4. Oplysninger, der

er omfattet af tavshedspligt, herunder oplysninger om resulta-

ter af de i lovens § 13, stk. 3, nævnte test, jf. § 9, og lovens §

55 b, må dog ikke offentliggøres.

Ikrafttræden:

§ 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. marts 2007.

Stk. 2. Den første kvalitetsrapport omfatter skoleåret 2006/07,

jf. § 3.

Undervisningsministeriet, den 22. februar 2007

P.M.V. Kim Mørch Jacobsen, Direktør

/Mads Bentzen

Redaktionelle noter

Der er udstedt følgeskrivelse nr. 9166 af 28. februar 2007 til

denne bekendtgørelse.

indhold - loginside - personaleintra · lp-modellen har haft stor betydning bl.a. i forhold til en...

Documents