I:o.-.,. '

2. rga g 4.<:1,. I

!es/ I,• (/1' • s,1Q0r/1~1}

G S J"~. 10eED l",/,' J

~ "'J]%'6'~/J

DQl-o.... q,

t/I O'f"j

0','1

.,

,".

'''''4.J~~""'-t:

'fJ",,:'I<,fJ"Il'/~"I>fJ,

"IlfJ,

,~tfJ.l:t"i>" O'fJ,. l'31l'l

""'lilli {J" J.~'.J" t'l"4,,:ør f~,. Il""(~",::~J-) I:n ~,,.'I; /lJI!;rfJJ •

JI:.~ .Jd"'~l°fl:.r ~"q0Jf"J",~I" ør 'fS 1

.v"'/lI II.>/); i>.l:l'fJ./~"'{J,,,1(,

/Ji) fJ':y

"-&,..

.,'''l "Iii" "li

'<1. "1lI/. ~ .'''I</,, I.P~ ~ 'J "~t,;1:./1o"1. ':I! ii::'fJ,;~~I. ii""'II! JI! <l»<l>1 " 'ol'lIlJIS

,t;,)3,l,l fJJ,~/!tJ1:"/"I"('I-I ,y .1" .tl

·u;IIJr..'1~"..J<'J /11., "/-7 ri. ""'rp" 1"3t f'it 'VII" "'f.•1'/1J~10'f.s. J~~Jr

'Si}1")11~r)jIl'0'l

~"I'r,'1lI ~/S!J.,,;S'",.

lfA.tJ.

'l)~w 'pOlS

'tOa41 'pOlS

assa.lpV

SUIJS.l01l OOLa=l"!I-j}O u(Jsmll;)

SBM :)A6XI ''ll(bp.l.<lo;)

"00 (9 91 1901 '11J.'Il 60'PV 0016 • SL ~i)Af>.la{qaupH·)l

=lal::l=lTIn!I1]SP'J!lb\u<l'1'II ·:).l.6XI

UOS.lilpild 4::>1.1u1allUllSUil"llq.llp 10p<l1l

lla!lua~l'p4:> dnl.:l 'Iluaul!'1 pullTuaso}j I!:lSP)(

('pa.l'l'uv) slp,i l"ed

'bup.Ja", suauop){l.'pO.llO] llÆnpn Iqllblpuallpøu all)1l .m

J;)=llluodsuAs a=l-lø]lIliUJ aU-lapll1H' 1 il(]

'<;861 lln{ 'SI : '-lU alSilU -loJ aunpllao

;;qdIlJsl"'V l pUl ">ltlU uo mpflJd 'l~

'l{lHOP1'lWl'~ T'MObn1" o~ ;m ,op ­u ..sSn)(:U!H btqU1.llaT.I ]11 ~Pl J<t=l]g ,b-e1stJ()

/1;'; J/~Vlll"J~(I IJ,) I" /" /'/><:/ . vS J "0,-') J" ~I . ..•}.,;:.,.~"., ,,<.:. n" ·d"·'~ "~o ".,;' ..,,:'" • j"'o, 'n,' .Q ." '" ", .~ ~ '0 o o ,·v,"'",,,Jt·,~ '''' "o". "',

"8."8, 0"0'j/" ..", >.; '1. no,'.~·' . .,;;,/.>~o:y." l.t .I.J, "... I;) 1>" 'I "., Ir .lv, IJ~,,,,' ,.".,...,~p,., ,,,.", 'o, '!, "'. ,.i'

'Io", J;, 1."'1 +It~~ J ,,]1i'.I1lJ. l ~"P(i Ih j'J'J jj>

.:"." .j' ":'''' ,.~ ',. '.,. "n«, . "s",,,." I:> IIft.Jii~~/I" o.!,O/I3fJl!lfJoI.!.V fJ~/~"f)fJf>, . ..~lfJ,~ '::/ • /'PI}.'

"1\' ~Ol

I~ '!l{Je l1

'd(j '"J&,,3. /Jo"0~/'l

";'.

,"10/

,/~II,)I

..." 's'Ip,,~BI'

9 '~

....10 "f "/Jo~,)3

I 3,'1 l;) 1.1,• 1./.11./,;;(; 1")I,}~r ,1<1

03f1l.1p &'"

)#.,:;;0.1 ".I;,,,

!.r-t,)1(, '() 'le' V '0,/ ,)~°v~"1' PJ(>p;lJlIJ/,:"PU/ ,:::'OP3(6,)/>Q~" • JiJ/;'PI1/1q,)/I,)/;/l,O I"1J(>,,'>p,.'Vt fJ, II 'II V. y IO)

"Ir" '>PtI",,;"" "'0.1 ~//JiJlq ,)/I"')J~~~~~~~:::==-~.:.:.:... _~ ·I.I.o/~ f!./Iq,)"'J "P/J, r, ,)/q,,/

/. CtIJ1p,)/1''''' I" J 10J ;:fllJ. ".r -trt,. 1(,"/1/ op '1I~ '/(

,) ~ S-I/ I!Q 'I "'0, lJr/''leJ I,) 'tJ'I"8.1e ~ fil/f'

fJ~t.lc1. ./,)0 "I/0-t I'olpP/J"J a 'u'/°P.>/-f% u,) lQo

t r., ""P I!!j ~,q~ V,}I.fS "/' ""'tI.rz':? ~'4.. f:''>III

J/,

"-0')( p~'JI!I!'lQ,)ac,'J.1.J: .Ip ~''I.;lJj..oo/:! '''3Id.li. '!l'l}//i

"0""'8"'Ii

.;:/IQ ,''1/fJ '

I:·l/.t.) ~'

a"r" '~.j.j:".JI'J .J~fJ·

'.j, fJ-}:l V.Ji")<i>".Jt:I , j)~

J~"'/'J'I';f ~{J~? :.~{J::fJl'.J", 'V'srI.!l!.

:'lltJiI;~"I::1! ..J~3. -:'.1/" fJOl /.1

-ll!ft(/,~.J~~'Vltf

.....~<Pø.r ~~~""'ø.....~~ J.

l ......~

~ ?,

~..fe'.~ tJA 4

"n :". ~<"'l!.~ r. fJl l,i'I 'I (II·' "IL_"J ".J JI:.·V, "." t'JVJ 'f" IlIIJ#_ _ 14o fJ ·'19 Il h· I "'ol:1 .Iu",_

~U"t·1 fJ,~,;:VIII ut:f ll.~.,o Jo/, ~rd.' I" fJ" '-p.-'~ So . "'lI.t. 'I!. "')3; 11 '''J fJJ

"/.Po "I, JI' ~ ø u J"l:/(' :J,," J""I0.1 J" J",:: ((t 71"",,,,ft01" I 'I.'th' J"J.~.,;"-'Jo i(lf~'V",/"J"'81l10f Jl''I '?J 1(, '

iJ J'l1.!.'''1 ~"r/ '"'' JI" "J fJ l,fJiI ·71"IIJPtI'IlI "P/::' J~ ~" i'.Jo ~/l'1!"0 J4, 'J.JI p~'\j-"J,y{J" J't

''''~"'Io;.!-l ~"'" p""'.1 1P'IJ/~I.VJ:"'Jo ).s Ir.>t· Jl!t871.>.J l- /t,' t

'~ '1.1', ""'lq 'lif; -t0J(j -~JJ J"p IJ 'ti f),"

'~J" il U01"lVUI'\:\I\I.!-l ·"'fJ".! "~/'II o", ,"os ~"" l(,1",3.'JJ~'If ~ I'" r ..... a. tf '''.l .... -~/lq.l/tJIt ""o ""11"1' "'.

(II ~1lI" "II~/""'t "'l<l ,~.l/.l3, "llfJI ~/:r,,/I :ryj"l :''''-!il/'''-t~" I( '.:Iii pilh ::j0PVl-la=luap"=lS Jl! sahlbpn 6 'h"q . 0'1 J" '1>0// 3,; I</~fI J" , .fol

""~J,,t7: ~"fJ 'pnTQ.la=lUilpII=lS 5:j,,~alln">l"15pa4bluil"fl ,J{J ,,}~ o+. J.l;"';J 1/;f'JI/I")J.l.J .J~J~":o,,".tri-.P <fJ:,,~ r10.jI!; ,",to " JI:.'I ;Q .J I -: ''IJ''.J(>I<I l

'". 1".0 II! •Gy , fJ(>Q fJ~. fJII fJt";j. $' l" .l II, "11(>'/lll~1I"'.t°ft/ " ~Å øXI .1'".0 "~J,I)" ro 'I Jr" '-'-'" ., .' II!,_ '~.

'II'J "JPfJ ~J",,-, "'-IO ? ""('II .' Ih~ ""J Y ." i1J1'J "I! I" t:fJ .j p. t.l'.l 1S',)1l ":r f(>1\' dl'/.J ""ol_ l- ,·t''IfJ·I 18:. J

! /!:o!r~i'-'-' t;~; ~ ';:~:~~(/J:!;';ti;,~:f~::~<~~~;J,V, ° I ""fJ J"'I (/, ''/ JJI:r "11 ". fJ~) J '''IIII:f.'fJf''~ J.f/ "'1 ,:'1, "ho'V,I",Il"., ,CJ"h /lq"Jp fJ";°Jrr

°l <1'''9 ~~ li, l '" .v-.l(j1'.l 91l" '" fJ.1 JoX:, fJ;/t,.·'tJ(>/1J.J(Jh,,~fJl'/~':::'''' 't,,,; iJJ":/t";I.'~o:JIS' ·';:I-t.IJ,:O/"" "f" .lJ.IJ J" .", 0f J" ~-cr. JI" 'I.'.r", "tJ . 'h

".t:o,."'s Oll;l'/lqlllfo/i.,,:.l{J ,"J,,3. ~/1i-,Y/J.l'4" Jo I.' J"I• J" .~J"/~ I 0(' ~:y Iv 1lI0C 'J,v 'J" ,_ " ~ v ~ u>::(" J-l'uo,%, I'-'J.'"

1lI0:y "';-~',,;;:;(/ l~fJ<l>J,.-~/'(>3rd~"r .J;<l>"'PJlIu'tlq~",:::'{Jlft :,,,;1 ,'r:";l.'f~Jf :"ir J"p 3

J,,~"4 "il/":OIS ".0"-11 "'3;JI~1tJ

s. JOy.",/(>~o:'II/~ ~~ff'v 1:1I,,~ p,,':;J/r/:OII~~~ ,Y' J~fJ/~~:~J~: ~ 80 '''P/~'''P ~~S),V ~;:tIJ;~ I~ P,,0-1i)~t l>.as. D~Or.lfJIIlql:.t 1J~1.t JOI fJ~fJ I "", ".P It .rc,,,"IJ ~"'JD "11'It !tfOJ '}J dl. ~""i)/;'tI 'fJ 0.s- ~ I""" 11.)j O.s-'I Ib 'fIiJlI. IJ-fN li] d"J.r,::::rf:' 'I' '.rc,'::"'~~/ll!fr~"r9Q '% Ipi1.sp III-V,;'r...o1p" Os- ?S"(Io,,'l ·"Jø.t.' lI.J. lI~ /iJ '.EQS1. -y 1 I.. °lt ;,I!r :",1) ""'lIo1 '{JiJtJs. "III '-I.)jl V IJpt/:IQII.s- _"IJo.! ~<lo .f,

l!J h iJ/J/Q l/JlJilJ tJ.1,,~ ~()~ I 11!:o,:' "~'II", ~~"'J lJfJ~fJ.,./~,/ 1}:::/~"'r:;/JJ;:/~ /'(,.J09~ 9' Plol''p" "41<>0 IS"I;) .'/ .#~..'P~/ 01-1,): '""""".fiJ:.!IIIJ~of.f" I"qQ :r: II.' ."'JJi)t}1 J;

~ ,,;'pilS I~J<t "'~ :5' ~ , -I "'Pl'~-Y~, ~I '/III "hpII'I~I/OJ Il"0-1. J~ I JOI "Jp~ 'Il",. fJl!~ .# il. Q.v".!~ li. -IlJtv o~ ~/"~ P.l:l.J ""-t1' 0.1 l" ~J;(l

:?:fJ.J~fJ"'sj.JJø <\l • 'fJ:;:" I~<I",:" ø~9 l", ?'r °/~1 'f.tJ '8:0 I" l I "'ft 'tav "/~",I)"IrJ/~~"~"./r:'~o I~~ I:!.J'f I!'t ::~~~c:r ,J,,:!"rOJrl- 'lJ~... tlalh.... QJI' /:'1'/ ~~II::,.:.~:t.?,I'/~r~"~(:i

45

Jesus er anderledes

Har du også ledt efter sammenlignings­leddet. End .•. ?

Når nogen er anderledes, er det fordihan eller hun kan sammenlignes medandre. Forskellig fra indenfor engrundlæggende lighed.

Denne ramme Sprængte Jesus,da han blevmenneske. Med ham er det anderledes. Haner uden sammenligning anderledes:

Jesus er Guds søn. Og Guds sØn blevmenneske for at frelse mennesker frafortabelse til nyt, evigt liv. Derforer han vor kilde til et anderle~es liv:

Når hverdagen går os på lad os huskeJesus. Han er en uudtØmmelig kilde tilkraft og glæde, og han tager gerne modvore sorger og synder,hvis vi bare vilslippe dem!

Jesus er vor Herre i et anderledes rige.

Nogle kvinder ville tjene Jesus. "Da sab­batten var omme, købte Maria Magdalene ogMaria, Jakobs moder, og Salome vellugten­de salver for at gå hen og salve ham."(Mark. 1G,I).

Jesus var før blevet salvet af en kvin­de i Bethania. Da havde han rost hendeog taget hende i forsvar overfor dem,der kritiserede hende. Den dyre salve~

"Hun gjorde, hvad hun kunne, hun har for­ud salvet mit legeme til min jordefærd."

De kunne vel heller ikke gøre andet nu.Sådan har de vel tænkt, kvinderne, da deplanlagde turen ud i gravhaven;Vel vidende, at det kunne blive sværtnok, med soldater og den tunge sten. Afsamme grund var der sikkert også nogen,der ville kritisere planen, om de havdekendt den.

Og kvinderne tog fejl. De-ville tjenederes dØde Mester, men Mesteren kan kuntjenes levende. De ville tage en sidsteafsked, men han var ko~~et tilbage.

Jesus er opstået igen.

De måtte gå med uforrettet sag. Men detgjorde ikke så meget for de fik en anden."Men gå hen og sig til hans disciple ogtil Peter ..• "

Du, som tjener Jesus, du tjener en leven­de Herre. "Gå ud i al verden og forkyndevangeliet for al skabningen~" (Mark.16,15) .

Jesus er vor Herre i et anderledes rige.Et rige, hvor vi må vide; at Guds nådegælder både vort liv og vor tjeneste forham.

Jesus er anderledes! Lad os takke ham~

Krista Rosenlund Larsen

46

Leder:

Steriliseretuniversitetsteologi?

SOm studerende på Menighedsfakultet (MF)møder vi ofte spørgsmålet, hvad vi nuvil med et sådant sted.

Formålet er - ud fra MF's vedtægter(§1) - tydeligt nok en præsteuddannel-se.

I dette formål ligger der formentlig og­så en intention om at skabe en HF-teo­logi og en MF-identitet, som ud fra MF'sgrundlag har noget mere og bedre at si­ge end universitets teologien.

Men bliver der gjort alvor af det, ogkan det realiseres, eller bliver' MF­teologien en·~teriliseret universi­tetsteologi ?

P.G.Lindhardt havde i Kristelig Dagbladstillæg d. 17.12. 1984 en artikel om"Universitetsteologi og kirkeliv", derrejste nogle spørgsmål angående MF, somjeg ikke har kunnet ryste af mig (oghvorfra ideen til overskriften er hen­tet) •

Lindhardt karakteriserer resultatet afMF's og MF'eres arbejde som "klassiskuniversitetsteologi i en af de mere ked­sonrnelige skikkelser". MF kan man ikkeforvente Sig så meget af - "det bliveruundgåeligt til typisk universitets­teologi, lidt mere konservativt, lidtmere statisk og kedsommelig, end man ervant til, visselig ikke uden lærdom, menaf den slags Grundtvig kaldte 'drenge­videnskab'" •

Lindhardt forventer ikke nogen kirkeligeller teologisk fornyelse, men "en tra­ditionel universitetsteologi i blegere,tyndere og mere problemløs udgave".

Lindhardt begrunder sin forventning med,at "Alene et menighedsfakultets kamp for

at hævde sin 'videnskabelighed' - i prak­sis: sin eksamensret - virker sterilise­rende på den teologiske livsnerve".

så langt Lindhardt foreløbigt.

Siden MF's start er der ikke kommet retmeget nyt teologisk arbejde fra MF, somder på mange måder er sket indenforandre kredse og retninger. Blot et kigpå hvad der er udkommet fra MF bekræfterdet. (Dette skriver jeg selvfølgelig ik­ke for ubehøvlet at trampe på dem, dervirkelig har forsØgt at finde nye veje).

Hvad er det nye vi ud fra en MF-teologiskal skabe?

Det kan der sikkert gives mange svar på.Men jeg vil hævde, at der skal givessvar - ikke for at Lindhardts forvent­ninger ikke skal indfries, men fordi detdrejer sig om noget langt vigtigere.

En MF-teologi skal give svar på, hvadtiden kræver : Evangeliet skal forkyn­des, så det siger os selv og vore med­mennesker noget. Bibelens budskab må vireformulere ind i vores tid og kultur.Evangeliet skal siges sådan, at det bli­ver relevant for dem, der hØrer det.Det, som ikke opleves som relevant, haringen betydning !

Og som teologer er vi ikke bare forbru­gere af gammelt stof - men producenter.Vi skal ikke reproducere, hvad f.eks.Luther har sagt. Vi er selv teologiskeproducenter ind i den tid og kul tur, vilever i.

Spørgsmålet er, om vi tør sige og dragenogle konsekvenser af evangeliet, som errelevante i dag - også selvom det er no­get radikalt nyt i forhold til det, viplejer at sige og gøre.

Sterilise!'et univel"sitetsteologi?

Ellers når vi ikke det, det drejer sigom - nemlig en ny-applikation af evan­geliet, så mennesker anno 1985 kan høredet på en sådan måde, at de oplever detsom relevant for dem ~

Men for at en MF-teologi kan nå så langter der unægtelig nogle forhold, som stik­

-ker en kæp i hjulet.

Selvom Lindhardt ikke er ufejlbarlig,pointerer han afgjort i det ovenfor re­fererede nogle svagheder og forhindrin­ger for en MF-identitet og - teologi.

Et arbejde for en MF-teologi laIT~es uhy­re let, når den skal legitimere sin vi­denskabelighed overfor Universitetet.

Men det er for mig at se ikke det ene­ste, som en MF-teologi har at kæmpe med.

Den bliver lige så let fastlåst af noglehistoriske og traditionsbestemte normer.

MF blev dannet af kredse især fra IndreMission, Luthersk Mission og Højkirke­lige, og det har naturligt en identitetherfra. Dermed er der også skabt en bin­ding til disse kredse, som kan have bådepositive og negative følger. Det er nød­vendigt med et bagland til at drive MF.Men det skulle nØdigt være en hindringfor nytænkning og for at drage nye kon­sekvenser af bibelens budskab ind i vo­res tid og kultur - eller er det ?

Vi er som bibeltro teologer både forpligtet på evangeliets indhold og denkonkrete form, som det "inkarnerer" sigpå i dag i vores kultur.

Det må bl.a. æedfØre arbejdet med enmetode, der kan transponere indholdetaf de bibelske skrifter fra deres tidog sted til vores hverdag.

En sådan metode virker selvfølgelig ikkesom et program, der indkodes i en com­puter og serverer de færdige svar vedet tryk på en knap.

Jag tror ikke, der findes den færdigemetode - men jeg tror, der vil ske no-

47

get, hvis vi arbejder med en større ~­todebevid$thed-.~så vil vi nemlig kunnese, hvor nogle historiske og traditions­bestemte normer træder ind og afskærerfra at lade det bibelske budskab få nyeudtryksformer.

Der kunne givetvis påpeges andre fakto­rer, som virker lammende på en MF-teolo­gi.

, Men lad mig slutte IT.-€d nogle mere psyko­logiske overvejelser. Indenfor psykologiog sjælesorg arbejdes der bl.a. med per­sonlighedstyper - personologi. Noglepersonlighedstyper trives særdeles godti en kristen sammenhæng og kommer lettil at dominere et miljø. sker det, vildet uundgåeligt også præge kristendoms­forståelse og teologi.

I en MF-sammenhæng vil den såkaldte"ordentlige" personlighedstype finde sigsærdeles godt tilpas. Karakteristisk foren sådan type er pdes. Ønsket om stabi­litet, kontrol og sikring og pdas. angs­ten for forandring og eventyr. Teologienskal fastholdes og traditionen·bevares.

Det er der for så vidt overhovedet ikkenoget forkert i, men det bliver det,hvis der ikke er plads til andre per­sonlighedstyper - typer som Ønsker atlægge vægt på andre ting. Sker det, lam­mes d(ln dyrlumik fopskelUge personllg­hedstyper vil kunne berige en MF-teologi~d.

Netop et biblicistisk udgangspunkt + endominans af den "ordentlige" personlig­hedstype kan let medføre en stabil ogstillestående teologi. Det kan f.eks.komme til udtryk, når et standpunktfastholdes med den begrundelse at "el­lers ruller det hele".

Det var nogle faktorer, som fremvækstenaf en MF-teologi har at kæmpe imod. Ogdet må der (fortsat) arbejdeS med, hvisMF skal drive mere og andet en en steri­liseret universitetsteologi

Paul Friis.

48

Kampen i Mottlingen

Om Johan Christoph Blumharcltog hans livsforløb

CARSTEN VANG, CAND,THEOL, MF-LÆRER, ·ARHUS,

1,Q, INDLEDNING1

Den lutherske præst, Johann Chr. Blum­hardt (1805-80), som virkede i det davæ­rende kongerige "urttemberg i det sydligeTyskland, findes ikke omtalt i de gængsekirkehistoriske fremstillinger. Alligevelhører han til dem, som på afgørende vishar præget tysk kirkehistorie. Både præs­ter og lægfolk, teologer og psykiaterehar modtaget stærke impulser fra hans teo­logi og forkyndelse. Hans indsats liggerikke på det fagteologiske plan, men fal­der inden for den praktiske sjælesorg ogforkyndelse, idet han i udstrakt gradblev brugt som sjælesørger. To begiven­heder blev skelsættende for hans præste­gerning: Dels var han gennem l 1/2 år in­volveret i kampen om en besat kvindes he~

hredelse og befrielse; dels stod han midti en særpræget vækkelse, som opstod i køl­vandet efter kampens ophør. Denne artikelvil især fokusere på disse begivenheder.

2,Q, BARNDOM OG UNGDOM

Johann Chr. Blumhardt var i åndelig for­stand barn af den wurttembergske pietisme.Denne skiller sig ud fra de øvrige pietis­tiske strømninger i Tyskland ved ikkeblot at være et præste- og hof fænomen,nen ved tillige at omfatte store dele aflægfolket; den har derfor været livskraf­tig helt op til vor tid. Adskillige min­dre grupperinger kendetegnede den sydtys­ke pietisme: En række forsamlinger opstodomkring bonden og lægprædikanten M. Ha'ms(1758-1819) forkyndelse. Denne havde de­tailierede forestillinger omkring 1000-

årsriget (kiliasme) og pointerede stærkthelliggøreisens nødvendighed. Andre sam­lede sig omkring præsten C. G. Pregi2er(1751-1824), der forkyndte evangelietsom et glædesbudskab om Guds nåde i Kris­tus. De pregizerske forsamlinger havdeantinomistiske tendenser. Endelig varder en række uafhængige grupper, som varyderst kritiske mod kirken som instituti­on og frasagde sig al forbindelse medden (=separatisme). Da der herskede enudbredt udvandrings trang hos sidstnævnte(til Amerika og Rusland), tillod kongen,at der blev dannet en pietistisk frime­nighed inden fOl" landets grænser (1819i Korntal). Denne menighed blev til etcentrum for den sydtyske pietisme.

Blumhardt blev født den 16. juli i Stutt­gart som 2. barn ud af en flok på 8. Fa­deren var opmåler af træ, og familientilhørte således den lavere håndværker­stand. Barndomsårene blev præget af densociale Og økonomiske utryghed, som fulg­te med Napoleonskrigenes uro. Blumhardtfik en streng pietistisk opdragelse, ogSOm 4-årig begyndte han at læse i Bibe­len. Allerede da funderede han over,hvorfor Helligåndens gaver ikke var atfinde hos hans samtids fromme. Som 12-a­rig blev han sendt til en farbroder, ogmødte der den glade pregizerske nådefor­kyndeise.

Da han var 15 ar gammel (1820), blev hanoptaget på det f~rberedende teologiskeseminar Sch6ntal . I denne periode fikhan kontakt med Korntalmenigheden ogblev præget af dens konkrete forestil­linger om det snarligt kommend~ 1000­årsrige. Efter Sch6ntal læste han teo 10-

Kampen i MtJtt Ungen

gi (1824-29) ved universitetet i TUbin­gen. Hans studieår fal1t i den periode,hvor supranaturalismen var for hastigtnedadgående, og hvor Schleiermacher ogSchelling stod som de lysende stjernerpå den teologiske himmel. Han læste - na­turligt nok - værker af flere supranatura­lis tiske teologer, men måtte også arbejdeindgående med den nye kritiske teologi.(F. C. Baur; Schleiermacher). Han fordybe­de sig især i studiet af Luthers skrifter.Studentertiden var en vanskelig tid; denye teologiske strømninger kostede ham me­gen anfægtelse og kamp. Han havde singang i den pietistiske studenterkreds,hvilket havde stor betydning for hans ån­delige og teologiske udvikling.

3.0. MISSIONSSKOLELÆRER/HJÆLPEPRÆST

Efter kandidateksamen i 1829 var han i etårs tid medhjælper for en præst. Dereftermodtog han kaldet til ~t være lærer vedMissionsskolen l Basel , hvor hans onkelvar forstander. Her underviste han gennem6 år missionærkandidaterne både i teolo­giske og i alment dannende fag {fysik, ma­tematik m.m.l. For ham betød opholdet påskolen, at han kom til at se hele verdenSOm værende indesluttet i Guds frelses­plan. Guds længsel efter at frelse menne­sker gjaldt ikke blot de kristne, men hav­de universel rækkevidde. Baslertiden brag­te ham en anden værdifuld erfaring, idethan oplevede at blive bønhørt konkret iforbindelse med egne og andres sygdo~me.

Da Elumhardt i 1837 vendte tilbage tilwurttemberg, fik han tildelt et hjælpe­præsteembede i Iptingen (nord for Stutt­gartj. Sognet var ret så problemfyldt,da separatismen stod særlig stærkt her;Men det lykkedes Blumhardt at få den se­paratistiske fløj forsonet med kirken:Langfredag 1838 tog samtlige separatistersåledes del i nadveren, hvilket for fle­res vedkommende ikke var sket i de sidste]0 ar. Grunden til hans "succes" må sik­kert søges i, at han forstod at møde an­dre ~ennesker med aben hed og respekt;hans breve fra den tid vidner Olli, hvordanhan ikke betragtede separatisterne somnogle, ha.n skulle retlede, llien som, noglehan kunne lære noget af. Denne ydmyghedhar salliillen Med hans forkyndelse hjulpetham til at vinde deres respekt.

49

4. O. MOTTLI NGEN 1838-44

I sommeren 1838 blev Blumhardt kaldettil at være sognepræst for 2 fattige me­nigheder i scgwarzwald: Mottlingen'og Un­ter-Haugstett . Samme sommer blev hangift med Dorothea Rallner, datter af enschweizisk købmand, som tilhørte kredsenbag missionsskolen i Basel. Der var res­ter af gammel pietistisk vækkelse i sog­nene, og Blumhargts forgænger, hans næreven C. G. Barth ,havde gennem undervis­ning utrætteligt arbejdet på menighedenskristelige vækst. Alligevel var kirkelig­heden aftaget mærkbart, og sognene virke­de ligegyldige og uimodtagelige over forforkyndelsen. Menigheden var prædiket i­hjel, mente Barth.

Blumhardt gik dog ufortrødent L gang medforkyndelse, undervisning og samtaler.Modsat sin forgænger kunne han se megetgodt i menigheden, hvorfor han hurtigtfik en god indgang i den. Alligevel fort­satte trægheden og ligegyldigheden overfor forkyndelsen. Han gjorde desuden enstor indsats for at motivere forældrenetil at sende deres børn regelmæssigt iskole, arrangerede aVLsLæsningsaftenerog redigerede et missionstidsskrift" Idisse ar blev han også af Barth overtalttil at skrive en populær verdenshistorLeog en missionshistorie. Disse tidskræven­de skriftlige opgaver stod på netop iden periode, hvor han blev involveret iet kompleks sygdomstilfælde hos e~ afhans sognebørn: Gottliebin Dittus .

4.1. KAMPEN OM G. DITTUS

Denne Gottliebin Dittus (1815-72) var op­vokset under yderst fattige forhold; fle­re gange ses familien at have modtagetstøtte fra sognet. Hun fik både L hjem­met og hos pastor Barth en stærk kristenpåvirkning. Gennem flere år led hun afforskellige sygdomme, bl.a. en nyre lidel­se, som hun kun vanskeligt kom over.

I 1840 købte hun sa~~en med 3 søskendeden nederste lejlighed i et hus. Åretefter begyndte familien at høre en u­forklarlig larm i" huset, f.eks. slæbendeskridt, banken i gulvene. Samtidig blevGottlibin plaget af hallucinationer,hvor hun i huset så sma lys i gulvhøjde

50

og så for sig skikkelser af afdøde per­soner. Larmen i huset tog til i et så­dant omfang, at naboerne også bemærkededet. Og i april 1842 blev Blumhardt forførste gang qjort bekendt med Spøgerifæno­menerne. da nogle slægtninge til Gottlie­bin bad ham om råd. Han forbød dem på detskarpeste at tage nogen form for kontaktmed de skikkelser, som Gottliebin var pla­get af. Det kunne føre til de alvorligstevildfarelser. mente han.

Efterhånden fik spøgelses larmen et sådantomfang, at den blev samtaleemne for helelandsbyen. For at få gjort ende på.slad­deren besluttede Blumhardt sig til at fo­retage en embedsmæssig undersøgelse afdisse uforklarlige fænomener. Denne blevgennemført sammen med sognefogeden og nog­le fra sognerådet og fandt sted nattenmellem 2. og 3. juni 1842. Alle tilstede­værende i og omkring huset hørte en mæng­de uforklarlige lyde, deriblandt op til25 voldsomme slag, hvoraf nogle Var såkraftige, at "die Kammer zitterte, derStuhl sich hob und drehte, selbst gandvon oberen Stubenboden niederfiel" • Daman sang et par salmer, fulgte noglesærligt voldsomme slag. Man kunne fast­slå, at familien Dittus ikke var offerfor noget selvbedrag, og at larmen ikkevar iværksat af nogen eller noget udenfør huset. Men nogen plausibel fOrkla­ring på den besynderlige larm kunne manikke give.

For at få spøgeriet bragt til ophør lodBlumhardt Gottliebin flytte til en fætter;men selv i det nye hus fortsatte spøgeri­et. Blumhardt var i stor vildrede med,hvad han skulle stille op med sagen. Hanhavde kun et ønske: at få postyret medGottliebin standset hurtigst mUligt.

Situationen forværredes imidlertid, ogsnart blev den unge kvinde angrebet afvoldsomme krampeanfald, som tog til i o~

fang og styrke. Disse anfald kunne vare iflere timer for så pludseligt at høre op.Lægen stod magtesløs og kunne efterhån­den ikke befri sig for den mistanke, atnoget overnaturligt stod bag henden syg­dom. Den sidste søndag i juni (26.6. 1842)overværede Blumhardt et af disse voldsom­me anfald. Grebet af en slags desperationover det håbløse i situationen sprang hanfrem til den bevidstløse kvinde, foldedehendes stive hænder med magt og råbte tilhende, at hun skulle bede: "Herre Jesus,hjælp mig". Dette gjorde hun, og straksforsvandt krampen til stor undren for al-

carsten Vang

le tilstedeværende9

. De følgende dagekunne Blumhardt ved bøn standse krampe­anfaldene.

Dette intermezzo medførte et vendepunkti Blumhardts forhold til Gottliebins syg­dom. Indtil da havde han været ydersttilbageholdende, en tilskuer til heleforløbet. Nu greb han aktivt ind med bøni Jesu navn; han blev derved til hoved­personen i kampen om hendes helbredelse.Han så nu bag de uforklarlige sygdoms~

træk en dæmonisk magt. som måtte imøde­gås med bøn i tro på Jesu magt.

Få dage efter måtte Blumhardt konstatere,at Gottliebin reelt var besat af onde ån­der. Da han i en bøn nævnte Jesusnavnet,udtalte hun den største aversion imoddette navn. Fordi hendes stemme havde enfordrejet klang i forhold til. når hunvar symptomfri, skønnede Blumhardt, atder måtte være tale om besættelse. Dissebesættelser blev bragt til ophør ved bønog befaling i Jesu navn. Ofte troedeBlumhardt, at krisen havde toppet, og atGottliebin hurtigt ville komme sig. Mendet viste sig, at jo flere gange Gottlie­bin blev befriet fra de angivelige ånder,des mere magt syntes de onde kræfter atfå over hende, selvom hun i perioderkunne være helt symptomfri.

Frem til december 184] fulgte begivenhe­derne i en så tæt rækkefølge, at Blum­hardt ikke formår at give nogen kronolo­gisk fremstilling. Gottliebin blev overen periode angrebet af brystblødninger,som dukkede op på faste ugedage; alleslags legemlige defekter plagede hende;og flere gange forsøgte hun i vildelseat tage livet af sig. Blumhardt beretterom, hvordan mange slags dæmoner taltegennem hende. inden de blev drevet ud.Noget af det mest besynderlige, som Blum­hardt omtaler i sin indberetning, er. atGottliebin i løbet af 164] gentagne gan~

ge kastede glasstykker. jernstykker ogsøm op. Andre gange arbejdede nåle,strikkepinde og ståltråde sig ud gennemhuden, hvorefter Blumhardt efter bøn oghåndspålæggelse kunne trække dem ud.Som forklaring angiver han, at dissegenstande sandsynligvis ved magi var ble­Vet tf~llet ind i hende for at ombringehende •

Den med længsel Ventede afslutning påkampen faldt i juledagene 184]. Nu havdebesættelsessymptomerne bredt sig til en

Kampen i Ml:JttUngen

broder og søster, hvoraf sidstnævnte varhårdest angrebet. Søsteren rasede vildt,men efter flere dages intens kamp med for­bøn gav dæmonen i hende et flere minutterlangt skrig fra sig og brøl te dereftermed overmenneskelig styrke: "Jesus istSiegerl Jesus ist Sieger!", og efter fåtimers forløb får den umærkeligt ud. Det­te råb blev hørt af mange i landsbyen oggjorde et stærkt indtryk på dem. For Blum­hardt selv blev disse ord til et mottofor hele hans teologi.

Med dette klimaks var kampen afsluttet,og Gottliebin og hendes søskende behøvedekun kort tid, førend de havde forvundetalle fysiske og psykiske eftervirkninger.på konsistoriets foranledning blev Gott­liebin senere undersøgt af flere læger,som erklærede hende for at være helt rask.

4,2, BLUMHARDTS FR8~GANGSMADEUNDER KAI1PEN

Det er ikke stedet her at diskutere mangeaf de spørgsmål, som Blumhardts beretningom kampen rejser. Teologisk er det Van~

ske ligt at forstå, hvordan en kvinde, somefter Blumhardts egen beskrivelse havdeen alvorlig kristen tro, kunne blive be­sat af onde åndsrnagter. Mange har forsøgtat forstå Gottliebins sygdo~ ud fra dybde­psyko'logien, hvilket nok forklarer flerefænomener, men langt fra dækker alle debesættelses symptomer, som Blumhardt o~ta­

ler.

Her vil vi fokusere på, hvordan Blumhardtgik frem i kampen for hendes helbredelse,fordi dette giver et indtryk a~ hansgrundsyn. Gentagne gange i indberetningenbeskriver han sin fremgangsmåde: At bedei Jesu navn om Guds kraft mod de dæ~onis~

ke magter, tro de bønhørelses løfter, somSkriften rummer, og i troen fastholde Je­su sejr over alle onde magter. Bøn og troudgjorde hovedkomponenterne i hans frem~

gangsmåde. Undertiden benyttede han sigaf håndspålæggelse, og gennem længere tidfastede han periodisk, hvilket efter hansopfattelse gjorde kampen meget lettere.

Hans grundforudsætning var, at han ikkeville foretage sig andet end, hvad der erforeskrevet i Bibelen. Derfor væ~rede hansig ved at benytte magisk-fro~~e helbre­delsesmidler (sedler, hæftet pa defi sygesdør med Jesusnavnet påskrevet; hvid magi;

51

fromme remser osv.); sådanne fremgangsmå­der var velanskrevne selv i pietistiskekredse og blev ofte taget i anvendelse.Men Blumhardt afviste dem blankt. Forham at se indebar ethvert brug af sådan~

ne midler, at man ubevidst blev bundettil mørkets magter. Han ville alene hol­de sig til bønnen og troen.

Han tog desuden den praktiske forholdsre­gel, at han altid havde et par vidnermed, når han besøgte Gott~iebin. Detteskete for at forhindre sl&dder og rygter.Med disse (den lokale sognefoged og enfætter til Gottliebin) havde han ugentli­ge samtaler og bedestunder, hvilket bi­drog meget til ~ som han selv siger - atbevare ham i nøgternhed under kampen.

5,Q, MOTTLINGEN 1844-525,1, VÆKKELSEN

Næppe var kampen blevet afsluttet i jule~

dagene 1843, førend en særpræget vækkel­se brød ud. omkring nytåret 1844 blevBlumhardt opsøgt af en af sognets verds­lige mænd, som tidligere havde haft sog­nepræsten til bedste. Nu var mandenkommet i en stærk samvittighedsangst p.g.a. sin livsførsel, og han anmodede om atmåtte bekende sine synder. Blumhardtfrygtede, at dette var endnu et udslagaf mandens spasmageri, og først efter no~

gen tøven gik han med hertil. Manden badved gentagne besøg indtrængende om, atBlumhardt ville tilsige ham syndernesfor lade Ise ved håndspålæggelse, og dadette var sket, blev han tydeligvis over­vældet af glæde over Guds tilgivelse. Iden følgende tid kom mange af hans be­kendte til Blumhardt for at bede om detsamme: Bekendelse af synden og absoluti­on.

En måned senere brød den vækkelse, somvar begyndt i det stille, ud i fuld styr­ke~ og præstegården blev nærmest belej­ret af fortvivlede sognebørn, som ønske­de at bekende deres synder. Blumhardtskriver i et brev af 30.1. 1844 til ven­nen Barth, at "gestern wechselten vonmorgens 8 Uhr bis nachts 11 Uhr Besueheauf Besuehe, so dass ieh keine Zeit fand,eine Kranke zu besuehen, zu dem iehseh?~ diesen Morgen um 5 Uhr gerufen wur­de" . Før påske omfattede bevægelsen he­le sognet; selv børn kom til præsten for

52

at anmode (lm tilgivelse fra Gud. Som nog~

le af de sidste kom også de stedlige pie­tister.

Blumhardt havde den hovedregel, at allebodssøgende måtte komme til ham mindst 3gange. inden han ville tilsige dem absolu­tionen. Hans erfaring var, at man ikkeville opnå nogen virkelig befrielse fraskyldfølelsen, hvis ikke man havde fåetlejlighed til at bekende alle bevidstesynder. Han lagde vægt på at fremhæve. atdet ikke var muligt at få syndsforladelsefor enkelte synder betragtet isoleret.Den bodssøgende måtte være villig til atlade hele sit liv komme under bodens for­tegn.

Denne bodsbevægelse opstod spontant ogkom noget bag på Blumhardt. Dog var denbetinget af bestemte historiske forhold:Il Blumhardt holdt Langfredag 1842 - kortfør kampens start - en prædiken, som plud­selig greb den ellers søvnige menighed: 2)et halvt års tid før vækkelsen havde hanopfordret folk til at komme til privatskriftemål, hvis ikke de havde fred tilat gå til alters. Ingen reagerede den­gang på opfordringen; 3) endelig må kam­pen have gjort et dybt indtryk på mange.Blumhardt nævner flere gange, at dæmonenskapitulerende råb "Jesus ist Sieger!"blev hørt af mange i Mottlingen.

Disse forhold har givetvis haft betydningfor vækkelsens frembrud. Men for Blum­hardt var den egent Uge årsag til vækkel­sen at finde et helt andet sted, nemlig isejren over de dæmoniske magter. somholdt G. Dittus fangen. Hendes befrielseindebar langt mere. end at hun personligtblev helbredt; hele den sataniske verdenled et afgørende nederlag, hvorved det"dække". som havde l igget over menighedenog gjort den uimodtagelig over for evange­liet, pludselig blev taget bort. Blum­hardt så således en direkte sammenhæng~ellem kampen og vækkelsen.

Hans forkyndelse under vækkelsen har na­turligvis også befordret dens fremmarch.Han afdækkede uden skånsel de syndige for­hold. som herskede i menigheden. og somhan gennem de bodssøgende blev bekendtmed: Forholdet til det 6. og det 7. bud;hårdhed ægtefæller imellem: brug af tryl­leformularer, amuletter m.m. Kendetegnen­de er det, at han talte som en, der selvtrængte til omvendelse og bod. Han kredse­de i sin forkyndelse om 2 punkter: bodens

Capsten Vang

nødvendighed og den korsfæstede Jesus,som Skænker Guds fred og tilgivelse.

r løbet af vinteren 1844 kom et nyt ele­ment ind i bodsbevægelsen: helbredelseaf syge og andre undere. Ofte opdagedede, som søgte sognepræsten for at få deli absolutionen. til deres overraskelse,at mange legemlige skavanker forsvandt,når syndsforladelsen blev tilsagt demved håndspålæggelse. Først efter nogentid blev Blumhardt selv klar over dette.Disse uventede helbredelser styrkede dentillid til bønnens magt, som han allere­de havde fået gennem kampen. Da befolk­ningen lå under for omfattende brug aftrylleformularer og lign. i forbindelsemed sygdomme, opmuntrede han dem i ste­det til enfoldigt at bede til Gud ogstole på hans løfter. Mange fulgte opfor­dringen og adskillige erfarede helbredel­se. Det er karakteristisk for hans ånde­lige nøgternhed, at han stærkt pointere­de, at Guds indgribe~ ikke var afhængigaf hans personlige tilstedeværelse; en­hver kristen havde mulighed for selv atgå til Gud i nødssituationerne.

Vækkelsen i MOttlingen spredtes hurtigttil de omkringliggende sogne, og utalli­ge strømmede hver søndag til Blumhardtsgudstjenester. omfanget af tilstrømnin­gen kan illustreres ved, at Langfredag1845 talte man gæster fra 176 landsbyef~

skriver Zundel i sin BlumhardtbiografiMange fremmede opsøgte ham i præstegår­den for at få absolution: men af hensyntil sine embedskolleger ville han ikkegive den; han var ikke kaldet til at gri­be ind i en anden præsts embede, mentehan. r stedet talte ham med dem i almin­delighed om synd og nåde, bod og fred.

Anderledes forholdt han sig, når detgjaldt de mange syge, som kom til hamfor at få hjælp. Her forsøgte han athjælpe gennem samtale og forbøn, Og man­ge fandt efter hans egne udsagn lindring.I Blumhardts øjne var der en nær om ik­ke absolut sammenhæng mellem synd og syg­dom. Megen sygdom har også en åndelig si­de, mente han: kun ved en alvorlig erken­delse og bekendelse af synden stod Gudsløfter ved magt. Derfor blev de syge of­te formanet til bod, samtidig med at hanfremholdt Skriftens forjættelser om bøn­hørelser: Man måtte have lov til at for­vente sig alt fra Gud som sin gode Far.Dog undlod han ikke at tilføje. at hel­bredelsen ligger helt i hans hånd, og at

Kampen i Matt tingen

hans veje er skjulte.

Også mange deprimerede og sindslidendestrømmede til. Flere af de~ fik lov tilat bo i hans hus gennem kortere eller læn­gere tid, hvor de gennem hans muntre frem­toning og ægte humor efterhånden fik detbedre. Han havde et skarpt blik for alfalsk fromhed og overåndelighed og for­stod at konfrontere konfidenten hermed,så det førte til psykisk og åndeligsundhed.

Vækkelsen blev ved med at have et stærktislæt af undere og helbredelse. Tilstrøm­ningen af frem~ede fortsatte gennem flereår. Efter 1846, hvor Blumhardt af konsi­storiet fik et direkte forbud mod at hel­brede ved forbøn, aftog antallet af frem­~ede ved gudstjenesterne dog en del. Væk­kelsen bar dybe frugter på det socialeog menneskelige plan. Af flere samtidigeprovsteindberetninger fremgår det, atbodsbevægelsen medførte, at megen drik­keri blev bragt til ophør,og at mange fiken ny iver for kristentroen. Dog var bevæ­gelsen ikke fri for sværmeriske tilbøje­ligheder, f.eks. den tanke at det i sigselv var synd at bruge læge. Om Blumhardtselv har delt denne opfattelse, er detsvært at få klarhed over.

5.2. REAKTIONER PÅ VÆKKELSEN

Den voldsomme valfart af fre~~ede tilM5ttlingen førte til, at konsistoriet,den luth. kirkes øverste ledelse, udbadsig en indberetning fra Blumhardt o~ bevæ­gelsen og dens opståen. Han afleveredesommeren 1844 en indberetni~2' dels o~

kampen og dels om vækkelsen . Fra efter­året 1844 bragte flere aviser en heftigpolemik mod Blumhardt og hans forbønsprak­sis, ligesom E1ange rationalistiske p~æs­

ter i deres indberetninger klagede overderes sognebørns rejsen til Blumhardtsgudstjenester. Konsistoriet forholdt sigi begyndelsen tøvende og forsegte på attale BLumhardt til rette. Især var nanbetænkelig ved hans gerning ~ed at hel­brede syge, idet han jo hindrede lægernei deres lovlige næring.

Da den forsigtige kurs ikke nedførte n~­

gen neddæmpning af vækkelsen, gav konsi­storiet jan. 1846 ham et direkte forbudmod at helbrede legemligt syge ved for­bøn; i stedet skulle han henvise tolk til

53

at søge læge, og han matte ikke længeregive absolution ved håndspålæggelse.Blumhardt forsvarede sig ved at påpege,at forbøn for syge har skriftmæssig hjem­mel. Det gik imidlertid ikke for alvorop for ham, at forbuddet var alvorligtment. Derfor lovede han i fØrste omgangat indskrænke sine samtaler med de u­densogns besøgende, mens konsistorietfaktisk havde givet ham et definitivtforbud. Senere henstillede han til de be­søgende, at de alene skulle ko~e tilgudstjenesterne, fordi løftet om bønhø­relse ikke var afhængig af hans person,som han sagde.

I efteråret 1846 modtog Blumhardt en al­vorlig "næse" fra konsistoriet, hvor det­te stærkt misbilligede, at han ikke udenvidere opfordrede folk til at søge læge,men lod dem tage del i sine gudstjene­ster. Blumhardt var fortvivlet over detskærpede forbud, men lovede at rette sigderefter. Ulig mange pietister (jf. sepa­ratisterne) havde Blumhardt intet ønskeom konfrontation med myndighederne, selvom de til hans store smerte ikke deltehar,s vision om Jesu sejrende kirke. Hanvar vis på, at Guds gerning ikke blevstoppet ved, at han blev hæmmet i at ud­øve sjælesorg for de syge.

Konflikten mellem Blumhardt og konsisto­riet udsprang af en væsensforskellig for­ståelse af sjælesorgens opgaver og mulig­heder. Ifølge konsistoriet skulle en sjæ­lesørger holde sig til den åndelige sideaf tilværelsen og trøste de syge ved atpåpege lidelsens opdragende funktion.Den egentlige helbredelse var lægens ge­bet. For konsistoriet var der ikke nogenmodsætning mellem tillid til Gud og læ­gens arbejde. I Blumhardts øjne var sjæ­lesorgens kompetence ikke indskrænkettil det ~ent åndelige. En sådan holdningvi~le være vantro over for Guds bønhøre l­ses løfter. For ham var der en uadskille­lig enhed mellem ånd, sjæl og legeme.Han var præget af den bibelske helheds­fo~ståelse, hvor alt, selv det fysiske,ligger åbent for Guds direkte indgribenog er omsluttet af hans Riges kræfter.

Genne~ hele vækkelsen blev Blumhardt ud­sat ror heftig polemik i aviser og kirke­lige tidsskrifter. Selv pietistiske kred­se var skeptiske over for ham. Det harde­sted angreb kc~ i 1849, da en af hanstidligere venner, lægen E. J. G. de Va-

54

lenti, skreven meget spottende artikelmod ham. Her kaldte han Blumhardt for enoverandelig sværmer, "elo armer geistli­cher Don Quixote", SOm fordærver Kristus­troen og begærligt kaster sig Over underei stedet for at benytte sig af lægerne.

Blumhardt sVarede med et 200-sider langtforsvarsskrift. Heri påviser han sagligt,- og ikke uden ironi - hvordan de Valentihar misforstået ham på det groveste. Hanhar under kampen og vækkelsen alene gjort.hvad apostlene og Jesus har tilskyndettil: Bøn og tro. Den kristne kirke skalikke blot være bærere af et ord, men ogsåaf Jesu kraft til at helbrede. De Valentireagerede med en delvis tilbagekaldelseaf sine beskyldninger, og efter et parårs forløb blev de to pa~te~ fo~sonede.

6,Q, BAD BOll

De sldste å~ i M5ttlingen p~ægede et visttungsind ham. Menigheden blev ikke tilden mønstermenighed, som han havde håbet.De mange syge, som opsøgte ham, lagde me~

gen beslag på hans tid og kræfter, og der­til kom en stadigt voksende skriftligkorrespondance af sjælesørgerisk art. Der­for begyndte han at se sig om efte~ etsted, hvor han kunne hellige sig arbejdetmed de mange fysisk, psykisk og åndeligtlidende, og i 1852 købte han ved ~ige ven~

ners hjælp en gl. kurbadeanstalt, BadBoll.

Blumhardts mål med købet af Bad Boll varat skabe et åbent hjem for lidende, syge,fortvivlede og sindslidende, hvor man kun­ne blive åndeligt fornyet og eventuelthelbredt. En anden af hans kongstankervar, at Bad Boll måtte blive et center,hvor hans forhåbninger om Guds rigeSsnarlige komme kunne forkyndes og realise­res. Skønt mange opsøgte ham i Bad Boll,var de første mange år præget af vemod,fordi kun ganske få af hans venner deltehans tanker om det kommende Guds Rige.Han så sin opgave som en anden Johs. Dø~

her: at forberede Herrens komme ved atprædike bod og tro på den korsfæstede også vente Helligåndens udgydelse over kir~

ken. Guds rige måtte ikke forceres igen~

gem; det måtte nedbedes med tro og for­ventning.

Mange fra alle samfundslag kom til BadBoll for at bo der gennem kortere eller

CaFsten Vang

længere tid. Med de besøgende holdt handels sjælesorgssamtaler, dels fælles bi­belsamtaler. Et væld af breve og tele~

grammer indlØb bvert år, hvor menneskerklagede deres nød og bad om hjælp og råd.Lidelsen blev taget alvorligt; alle fikpersonlig svar og blev lovet forbøn, ogmange fandt hjælp og lindring på forskel­lig vis. I årene 1873~77 udgav han et me~

get læst ugeskrift: Blatter aus Bad Boll,hvor hvert nr. indeholdt betragtninger o~

ver Mattæusevangeliet, andagter og svarpå indsendte spørgsmål. Han forventede,at han personlig ville komme til at ople~

ve Guds Riges synlige frembrud. I begyn­delsen af 1880 blev han imidlertid angre~

bet af lungebetændelse, og han døde i fe­bruar 1880, efter at han få dage fo~in­

den karakteristisk havde sagt til sinesønne~: "Der Iler~ wird seine milde !landauftu~5zur Barmherzigkeit Gber alle Val­ker" .

Sønnen Christoph Blumhardt videreførtepå sin egen måde faderens arbejde i BadBoll.

7,Q, KONKLUSION OG UDBLIK

Kampen om G. Dittus' befrielse og den ef­terfølgende vækkelse fik stor betydningfor Slumhardts teologiske helhedsforstå~

else. Dæmonens afsluttende råb: "Jesushar sejret" blevet motto for hans for~

kyndelse og sjælesorg. For ham var Jesusejr over den ondes magt en objektiv vir~

kelighed, som mørkets magter måtte erken­de. Jesus var ikke blot en frelser forsyndere (dette fastholdt han til det sid~

stel; men han har lovet sine befrielsefra 6yndens og djævelens magt. Denne be­frielse, som engang skal blive total vedKristi andet komme, kan menigheden alle­rede nu el'fal'e proleptisk ved at gribeom Guds løfter i tro og bede om Guds ga~

ver. Ud fra sine erfaringer fra vækkel­sen forventede han en særlig udgydelseaf Helligåndens kraft over hele Kristikirke.

Blumhardt kom til at influere betydeligtpå vide kredse i kirken. Dette gjaldt ik~

ke blot dem, som søgte sjælesorg hos ham;også adskillige - indbyrdes divergerende- teolo?6r har modtaget stærke impulserfra ham . Flere, bl.a. sønnen ChristophBlumhardt, vide~eførte Blumhardts tankeri en form for aktiv kristen socialisme.

Kampen i NtJttUngen 55

15. Ziindel p. 32,.

16. Jf. J. scharfenberg: "Blumhardt, Jo­hann Christoph", Theologische Realen­zyklopadie vol. 6, p. 725f.

12. J. Chr. Blumhardt: "Briefe", fra:"Ausgewahlte Schriften", Bd. III (udg.Otto Bruder), Zurich 1949, p. 166.

13. F. Zundel: "Johann Christoph Blum­hardt", Basel 19~2 (14. udg.), p. 199.

14. Jf. note 7.

storiet, den øvers~e k:rkel:ge ~yr.­

dighed i den ~urtte~bergs~e ~ndes­

kirche. Meget scd Blu~hardts ~~lje

kom der snart t:l at ve~sere en r2~ke

delvis fejlagtigeafsxrifter af har.~

indberetning o~ kaop~n, og derfor af­fattede han 6 ar senere (1850) en nyreoegørelse for ka:npeh. Denne udkom i­nogle få hundrede eksemplarer og ervor væsentligste kjlde til ka~pen. Engod dansk oversæt~else findes !"1os PoulHoftmann: "Syner og seere", Fredericia1973 p. 31-97.

8. "Protokol l Von 3. Juni- 1842"; fra:"Der Ka[!Jpf in l-I6ttli!1gen" (hrsgb. G.

Schafer), GOttingen 1979, p. 91. Jf.Haffmann p. 37f.

9. Haffmann p. 42.

10. En nutidig læser stiller sig - natur­ligt nok - noget skeptisk over fordenne del af beretningen. Men der erikke nogen indicier for, at Blumhardtskulle have ladet sin fantasi løbe enekstra tur. I} Samtidige breve til fa­milien (fra 18~3) ru~mer de samme i­agttagelser; 2) Blurnhardt havde flerevidner hos sig i denne fase af syg­domsforløbet; 3) Han beholdt de fund­ne effekter hos sig og kunne i mangeår derefter fremvise dem; 4} SelvomBlumhardt offentligt blev spottetnetop for disse oplysninger, fast­holdt han dem til det sidste (i for­svarsskriftet nod de Valentil.

ll. Et eksempel herpå kan findes i J.Scharfenberg: "Samtalen i fokus", Kø­benhavn 1981 p. 33-37.

vi fra Esperartikel om

(Red. )

NB,Til IX9YC nr. 3, 1985 harSilkjær fået tilsagn om ensØnnen Christoph Blu~~ardt

3. Supranaturalismen var en teologisk ret­ning, som ville fastholde Guds overna­turlige åbenbaring i Skriften (derafnavnet). Flere af dens teologer varpræget af pietismen.

1. Artiklen bygger på min e~nekreds i kir­kehistorie: "Johann Christoph Blum­hardts virke og teologi med særligthenblik på tiden i M6ttlingen (1838 ­1852)", Århus 1982. De nærmere henvis­ninger til primær- og sekundærlittera­tur må søges i emnekredsen.

2. Som forberedelse til det teologiskestudium måtte man først genne~ 4 år gåpå et af de 4 underseminarier i ~urt­

temberg.

lIOTER:

Mange pietistiske grupper, herunder brød­remenigheden, har til stadighed regnetham for en af deres egne. Den dialektisketeologi blev tidligt meget optaget afBlumhardt. Læsningen af BlUfilhardts "Kampf"fik skelsættende betydning for den schwei­ziske teolog Karl Barth, og i sin store"Kirchliche Dogmatik" afslører han enklar påvirkning fra Blumhardt. Endelighar sjælesørgere på det seneste hentet in­spiration hos ham, omend det sker underen omtolkning af hans kamp og de faktorer,som styrede kampen.

Det vil også være frugtbart for danske MF'ere at stifte bekendtskab med Blumhardt!En videnskabelig udgivelse af hans "Gesam­melte Werke" udkommer i disse år.

4. Oprettet i 1815 på fælleskirkeliggrundlag (lUthersk/reformert) medstærke forbindelser bl.a. til England.Baslermissionen er virksom den dag idag.

5. Sognene (som ligger nordøst for byenCalw) havde et safillet indbyggertal på874 personer.

6. Ikke af forveksle med den kendte refor­merte teolog Karl Barth.

7. Vort kendskab til G. Dittus' sygdom ogbesættelse og Blunhardts kamp for hen­de stammer fra ham selv. So~eren 1844sendte han efter tjenstligt påbud enkonfidentiel indberetning OQ ka7cpen cgden efterfølgende vækkelse til konsi-

56

Fra myte til virkelighedom IMs historie

KURT LARSEN, CAND,THEOL, ARHUS

1 1951 udgav professor P.G.Lindhardt bo­gen "Vækkelse og. kirkelige retninger".der skildrer hovedtrækkene i den danskekirkes historie fra vækkelsernes opståenomkring 1800 til nutiden med dens (svin­dende) kirkelige retninger. Bogen vaktestor opsigt, selvom - eller fordi - densindhold var antydet i forvejen gennem ar­tikler. Det afgørende ved bogen var, atden gudelige bevægelse og de senere kir­kelige retninger blev sat i forbindelsemed den samfundsmæssige udvikling og og­så delvist forklaredes psykologisk. Bo­gen kom til at virke igangsættende formange.

En af de konsekvenser, bogen førte medsig, var det store B-binds-værk om "Væk­kelsernes frembrud i første halvdel afdet 19. århundrede". Heri har A. PontQP­pidan Thyssen, m.fl. offentliggjort re­sultaterne af minutiøse, lokalhistoriskeundersøgelser af de gudelige bevægelser.Gennem dette kæmpearbejde er der givetet langt mere nuanceret og kvalificeretbillede af den gudelige forsamlingsbe­vægelse end hos Lindhardt (Herefter PG).Konkluderende skriver A.P.Thyssen i sid­ste bind, at undersøgelserne har vist atforsamlingsbevægelsen var uensartet sam­mensat: på Sjælland og Fyn vistnok flesthusmænd og ligestillede, mens gårdmænddominerede i Jylland. "Men der er ingenvidnesbyrd om et stærkere klassepræg idisse kredse; overhovedet synes denneforskel slet ikkp. at være blevet bemær­ket i samtiden.·" Thyssen konkludererderfor, at PGs teori er faldet: (p.392f) .

Vender vi os til behandlingen af dekirkelige retninger, og da især 1M, må

det siges, at PGs synspunkter ikke harmedført tilnærmelsesvis så grundige un­dersøgelser som de ovennævnte fra perio­den 1800-50. 1M tog ikke Pes udfordringop, hvad Chr.Bartholdys holdning kan væreet godt - og formodentlig ret typisk ­eksempel på. Han reagerede på diskussio­nen med en artikelserie i IMT 1951-52 om"Vækkelse og Folkekirke". Her beskriverhan hele kirkens historie som en vækkel­sens historie: "Den er som en bølgegang.Toppen af bølgen er vækkelsen •• Men bøl­gen synker, •. Det bliver stille tider."I vækkelserne griber Gud ind i folkenesliv og udgyder sin ånd over de mange, deunævnte, og da bliver det nye til. OgBartholdy tilfØjer: "Når man har fåetdette syn, er man uimodtagelig for Lind­hardts måde at skrive vækkelsernes hi­storie på. Det, som han gør til det vig­tige, et folks økonomiske og sociale for­hold spiller selvfølgelig ind •• på sam­me måde spiller naturligvis menneskerssjælelige beskaffenhed også en rolle.Men alt dette er ikke det egentlige."(IMT 1951, p.637).

Mellem PC og Bartholdy kunne der såledesdårligt blive tale om nogen egentlig dis­kussion, idet de opererer på to forskel­lige planer. Bartholdy indrømmer socialeog psykologiske forholds relative betyd­ning, men lægger ikke op til, at det erværd at beskæftige sig med disse relati­ve stØrrelser. Og det er beklageligt: Ensaglig diskussion baseret på nøjagtigeunderSØgelser kunne have været en fordelfor alle parter. Indadtil kunne det haveværet gavnligt for IMs selvforståelse ogvurdering af arbejdsformer. For forsknin­gen ville det have betydet et mere kvali-

Fm myte til. vipke lighed om lUs historie

fieeret grundlag for forståelsen af detdanske folks historie.

Men diskussionen kom aldrig igang. FØrsti de allerseneste år er der vokset enny interesse for IMs historie frem inden­for forskellige fagområder, og det harafstedkommet en række dybtgående lokal­undersØgelser, der har bragt ny viden fordagen. Det er disse undersøgelser, jegmed denne artikel Ønsker at give en intro­duktion til. Det betyder at jeg i artik­len vil afgrænse mig til at redegØre forIMs sammenhæng med de sociale forhold ilandbosamfundet i det 19. århundrede. Enrække af PGs andre påstande om IMs histo­rie og udvikling er der (endnu) ikke ba­sis for at prØve på virkeligheden, menhele hans forståelse af 1M bygger på,at bevægelsen havde sin baggrund i delavere sociale lag på landet, og derforer det væsentligt, om denne påstand kanholde for en nærmere undersøgelse!

RELIGION OG HARTKORN

Under denne overskrift skrev forfatterenHans Kirk i 1926 en berømt artikel, hvorihan hårdt og kontant indplacerer de kirke­lige retninger efter jordens bonitet: IThy og Lemvig-egnen er der bratte over­gange fra god til dårlig jord, og hertilsvarer der en forskel i livssyn: "på dengode.jord er befolkningen hovedsageliggrundtvigiansk, mens den få kilometerborte er overvejende missionsk" (p.22).Kirks artikel er kort og slet ikke under­bygget, og den må da også siges at passebetydeligt bedre ind i forfatterens marx­istiske samfunds teori end til den danskelandbovirkelighed! En undersøgelse afjordbonitet og IMs udbredelse til megethurtigt afkræfte Kirks påstand, for ibegge de nævnte områder er der eksemp-ler på klar 1M-dominans i nogle af eg­nens "fedeste" sogne (f. ex. Nr. Nissum,Thyholm). (Note 1)

Alligevel er Kirks opfattelse udbredt.Således skriver PGs hjemmelsmand HansJensen i 1943, at Vilh. Becks prædikenpassede bedst for "religiøst anlagte'småfolk I af passende Sindsbeskaffenhed" ,og at "Det var i Jyllands I magre' egne,den vestsjællandske Præst Beck fik sitbedste Virkefelt". (p.331). Dette syns­punkt har PG videreført og videreudvik-

57

let i sine arbejder - endda yderligerefra 1951 til den hidtil sidste udgave fra1978:

PGs synspunkter fra 1978-udgaven kan kor~

gengives på følgende måde: Da gårdmands­klassen var blevet grundtvigsk, erkendteIMs ledelse, at 1M måtte bygge på de la­vere samfundsklasser ~ed deres fØlelseraf Kodsætning til gårdmændene. Mens ven­strebønderne ønskede salvbestemmelse,passede - og appellerede - IMs aut~ritære

ledelsesform til de samfundslag, der end­nu ikke var politisk vakt, rren havde noki det religiøse. PG gør derfor ~eget udaf IMs omdannelse i 1861, idet "kuppet"her eksemplificerer overgangen fra demo­kratisk 1æqmandsmission til autoritærkirkelig organisation. Herved opnår hanogså at bryde forbindelseslinjen ffiellemforsamlingsbevægelsen (hvor efter hansopfattelse religiøse og sociale elerren­ter indgik en uløselig enhed) og 1M. Se­nere i bogen tilføjer han, at der længe­re hen i IMs historie kom mange gårdmændmed, idet nøjsorrhed og gode tider gavmange lejlighed til at arbejde sig op.og sidst på århundredet bredte vækkelsensig også til gårdmandsklassen (51.92,149).

PGs synspunkter bygger altså på en opfat­telse af IMs sociale sammensætning - mener denne nu rigtig? Han har ikke selv do­kumenteret at 1M har været - og udvikletsig - som beskrevet, men alt beror på gis­ninger og fornerr~lser. Iøvrigt fornemmel­ser, som PG deler med mange af IMs egneskribenter, som f.ex. Beck og Stubkjær.IMs sociale sammensætning har faktiskaldrig været undersøgt, før end de senereårs nybrud. .

Haue har påvist, at de særlige søndags­hvilende mejerier, som IM-folk rejste.ikke betjente nogen fattigere gruppe aflandmænd end de mejerier, hvorfra de varbrudt ud (p. 382).

Gudrun Gormsen har undersøgt et 1M-sam­fund i nyere tid, nemlig Bedsted i SØn­derjylland. Dette 1M-samfund er idagsarrEensat ligeså bredt som den dansk­grundtvigske forening i sognet. Og in­gen af de to kirkelige retninger harformået at aktivere arbejderklassen isognet (Christiansen, p. 432).

De væsentligste undersøgelser er dog fo­retaget af 3 unge historikere, som pris-

58

opgaver eller specialearbejder.

Lauridsen har i sin prisopgave om de trenordvestjydske herreder fundet frem til,at PGs teori ikke svarer til virkelighe­den på de egne af landet. Her var 1M-folkvelstillede, og generelt kan der endda ta­les om en lidt mere entydig gårdmandsdomi­nans i 1M end i den grundtviske bevægel­se (220). Og til de laveste sociale lagnåede ingen af de to kirkelige retninger(108) •

Schou-Pedersen har i sin prisopgave om.Sdr. Bjært ved Kolding beskrevet dettesogn som socialt stabilt og præget af vel­stillede, selvbevidste storbønder. Fradette sogn var der gammel forbindelse tilChristiansfeld. og meget tidligt støttedegårdmænd herfra den nye 1M-forening. Fradenne tidlige kreds går der forbindelses­linjer til den store vækkelse i 1889(p. 149). I Sdr. Bjært var vækkelsen le­det af gårdmænd og bredte sig til allelag i sognet. Nogen grundtvigsk bevægel­se blev der aldrig tale om. Også her vi­ser det sig altså, at PGs teori ikke pas­ser (27off).

Bundgårds speciaie omhandler 6 sogne vestfor Kolding - med samme struktur og øko­nomiske muligheder (p. 6). Alligevel bli­ver de tre sogne grundtvigst præget, ogde tre andre 1M-præget. Dette hænger sam­men med en gammel spaltning i den gudeli­ge forsamlingsbevægelse (p.30). For dissesognes vedkommende kan det påvises, at 1Mfra starten har spændt over alle samfunds­lag - bortset fra de allerrigeste og al­lerfattigste. I den videre udvikling bli­ver IMs sammensætning stadigt bredere,mens grundtvigianismen - efter den folke­lige grundtvigianismes gennembrud - bli­ver mere og mere indsnævret til gård­mandsklassen (p.94f).

Alle ovennævnte undersøgelser bekræfteraltså PGs tale om, at 1M havde et stærktindslag af gårdmænd. Til gengæld er derintet, der tyder på, at dette fØrst blevtilfældet på et sent tidspunkt af histo­rien: Kilderne kan ikke give belæg forat udviklingen har forløbet i den ret­ning - snarere tværtimod:

Før man kan sige, at PGs teori er ende­ligt afkræftet, må der en række andrelokale undersøgelser til, men tendenseni de foreliggende arbejder er så klar,

Ktæt Lal'sen

at det allerede nu skulle være rimeligtat tro, at IMs sociale sammensætning fra.starten har været helt anderledes bred ilandbosamfundet end PG har givet udtrykfor.Og det betyder så igen, at de konklusio­ner, der er opbygget på den forkerte for­udsætning, må falde:

HVORFOR UDBREDTES 1M sA STÆRKT?

Dette spørgsmål kan vi ikke besvare fyl­destgørende, idet vi i så fald måtte kun­ne udgranske Helligåndens veje og virkemå­de på jorden, og det vil ingen vel turdemene sig i stand till Hvad vi derimodkan gøre, er at undersØge og opregne fak­tarer, der har virket fremmende og hæm­mende for bevægelsens vækst. Overfor ensådan opgave er forsigtighed afgjort endyd, idet IMs historie også er ,histori-en om en række levende mennesker, hvisinderste tanker, følelser og bevæggrundevi af gode grunde ikke kender noget til!

Men med en behørig forsigtighed kan deralligevel opregnes en række faktorer,der kan have spillet en rolle for, atnetop 1M blev så stor en bevægelse - ogikke Luthersk Mission, frimission m.fl.

De nævnte undersøgelser forsØger alleat antyde forklaringer på, at IH blev såstor en bevægelse, til trods for den so­siale sammensætning altså har vist siganderledes end PG forudsætter.

Her nævnes for det første den betydning,dpt har haft i ~lle de nævnte lokalområ­der, at der var stærke personligheder ­ofte præster - på egnen (Schou Pedersen26, Lauridsen 203f, Bundsgård 102,126).For andre egne af landet har det velspillet en lignende rolle, at der ud­sendtes en mængde kolportører/missionæ­rer til alle egne af landet og at et sti­gende antal præster tilsluttede sig 1M.Ligeledes nævnes vækkelseshistorisketraditioner og brudlinjer fra århundre­dets fØrste halvdel som noget, der præ­ger retningsdannelsen lokalt (Lauridsen26f, Schou Pedersen Slff t Bundsgård 30).Dette må formodes at være gældende påtilsvarende måde de andre steder i lan­det, hvor der havde været tale om gude­lig forsamlingsbevægelse.

ha myte til. vil'keUghed om IMs historie

Disse faktorer viser altså ud over s~menhængen mellem "religion og hartkorn".Det betyder dog ingenlunde, at forfatter­ne undlader at se retningsdannelsen isammenhæng med den sociale virkelighed.Imod PG, der ser klassemodsætninger ivalget grundtvigsk/IH - ja, mener at IMsledelse spiller bevidst herpå - mener så­vel Schou Pedersen (So), Lauridsen (224)og Bundsgård (107ff), at 1M har virketklasseharmoniserende.

Det forekommer mig rimeligt, at dennefunktion har medvirket til IMs vækst. Ien tid med stigende politisk splittelsefremstod IMs samfund som et sted, der kun­ne forene hØj og lav. 1M tog jo ikke poli­tisk stilling: Endvidere må det have vir­ket tiltalende på mange, at gårdmand ogdaglejer kunne sidde i samme stue om enfælles sag - netop i denne periode, hvorder var stærkt stigende klasseforskellei landbosamfundet. Når man ikke længerevar ligestillet i arbejdssituationen,måtte det for mange virke tiltalende,at der var et sted, hvor alle var lige.

De mere velstillede blandt IMs vennerhar næppe kunnet andet end glæde sig o­ver IH-forkyndelsens stærke vægtlægningpå lydighed mod øvrigheden og ens fore­satte! Og gårdmandspræget i 1M kunneogså hænge sammen med, at bevægelsen- i modsætning til PGs fremstilling -i hØj grad var lægmandsledet. Ganskevist er hovedbestyrelsen præstestyretog udemokratisk, men IMs arbejde fore­gik jo lokalt, og her styrede man selvarbejdet. Dette selvstyre har vel vir­ket tiltalende på gårdmænd o.a., der istigende grad var vænnet til at skulle- og kunne - tage ansvaret for egne an­liggender (Bundsgård 126, Lauridsen128 f og Schou Pedersen 173,215,121).

Det lokale selvstyre er det ikke alle,der har forstået~ Den forskningstradi­tion, der vil forstå IMs udbredelse sombaseret på ønsket om en "stærk mand" -ja, på ligefrem masochistiske trækl -går afgørende forkert af den faktiskevirkelighed i 1M-kredse (Thorup-Thomsenp. 220,230, Pedersen p. 86 og Zerlangp. 199f). Disse folk har læst PG forhurtigt, og draget forhastede slutnin­ger. Iøvrigt er en af forudsætningernefor PGs tale om IMs autoritære ledel-

59

ses form faldet bort, idet Elith Olesenpå overbevisende måde har vist, at der i1861 ikke var tale om noget Qkup", men _omen redningsaktion overfor en hensmuldren­de og ubetydelig forening (p.31). Han vi­ser også, at det er forkert at se omdan­nelsen udfra en kamp præster/lægfolk.Det drejede sig siffipelthen om personenJens Larsen, der i stigende grad var ble­vet en belastning for foreqingen (p.14,32f,67) •

Og selvom hovedbestyrelsen efter 1861 harværet præstedomineret, ville det dog væreen misforståelse at tro, at der har værettale om en en-vejs-komæunikation af direk­tiver ovenfra og ned. I hØj grad har detselvstændige lægfolk ude omkring i lan­det været med til at præge hovedbestyrel­sens opfattelser (Knudsen 59,65). (note 2)Der er altså tale om en langt mere direk­te forbindelse og overgang fra de gudeli­ge forsamlingers tid til engagementet i1M, end PG får frem.

Også for den fattigere del af landbosam­fundet har der været træk ved IMs virke,so~ har virket tiltalende. Lokalt iværk­satte 1M en del socialt hjælpearbejde,der har været i stand til i nogen gradat bygge bro nedefter. I en tid, hvorhele samfundet var i opbrud, idet roanskulle omstille sig til nye produktions­former og leveVilkår, har IMs samfundkunnet spille en betydelig rolle. Herkunne man støtte hinanden i omstillings­processen, foruden at IMS samfund kunnevirke som socialt sikkerhedsnet (SchouPedersen p. 127, Knudsen p. lSof, l73f).Selvom der således var tale om praktiskefordele ved at høre til i IMs samfund,så er det dog en overdrivelse at påstå,at det ligefrem var vejen til rigdom,sådan som PG antyder (den missionskeuldjyde, der ender som indehvaer afstormagasinet! p. 148). For flertalletvar der nok at gøre med at holde sigselv socialt og K€nneskeligt oppe, oghertil kunne 1M yde god hjælp - ogsåved sin moralske opfattelse: IMs kampfor sexuel afholdenhed udenfor ægte­skabet måtte i samtiden nænmest virkeprogressivt - forstaet på den måde, atutidige graviditeter var en af de væ­sentligste grunde til de lavere socia­le lags elendighed{Falk p. 254f). Denbillige brændevin indebar en stor risi-

60

ko for at drikke sig fra hus og hjem,og derfor var det også her en fordelat følge IMs anvisning af mådehold/afhol­

"denhed på dette felt. At IMs holdningerpå disse to områder på en måde må havevirket progressive, kan bl.a. aflæses af,at Socialdemokratiet gradvist indoptoget krav om spiritusforbud på sit parti­program (Knudsen p.leof), og antallet afførægteskabelige graviditeter på lands~

plan var stadigt faldende i perioden1900-1950 (Knudsen p.90).

Der har altså været en lang række fakto­rer, som på både fattige og mere velstå­ende må have virket tiltrækkende ved IMsvirkeformer og undervisning. Disse fakto­rer må tænkes med, når årsagen til IMsstore udbredelse skal søges forklaret.Hermed er spØrgsmålet langtfra besvaret,for hvorfor var der egne af landet, hvor1M aldrig vandt indpas? Hvorfor var detkun dele af sognene, der sluttede sigtil 1M, mens andre blev stærke modstan­dere? Til besvarelse af begge disse tospØrgsmål er det ikke tilstrækkeligt-;thenvise til psykologiske forskelligheder,sådan som PG (p. ISo) gør det for det sid­stes vedkommende.

Snarere må vi fastholde, at IMs udbredel­se dybest set er en gåde, som vi kan - ogskal - søge at løse bedst muligt, men somer særdeles kompleks og egentlig uløselig l

Men heri ligger der også noget opmuntren­de! Intet er så lammende for det nutidigemissionsarbejde som at få IMs reelle til­bagegang og stagnation beskrevet som enuomgængelig historisk nødvendighed! De,der begiver sig af med noget i den retning,bygger netop ofte på teorien om IMs bag­grund i de lavere sociale lag på landet.Man siger så, at der er sociale årsagertil forskellen på grundtvigsk og Indre­missionsk teologi og forkyndelse: IM-erne var de fattige, hvis liv på jordenvar så hårdt, at deres kristendomsopfat­telse også væsentligt blev præget af kamp­motivet, og at de derfor også måtte havevished om noget bedre efter døden (Kirkp.22, Lindhart: Helvedesstrategi p.42f).Men når PGs teori nu er i færd med atblive tilbagevist, er det ikke længeremUligt at bruge denne forklaring!

så vil det heller ikke være muligt atbegrunde IMs påståede mangel på markan-

Kurt Lapsen

te personligheder og martyrkomplekser(PG p.149,152) udfra bevægelsens under­klassebaggrund.

Det er da heller ikke muligt med Falk attilskrive 1M den ære at have været dencivilisatoriske rolle i den tidlige hus­mandsbevægelse (p.247), Falk har her byg­get ukritisk videre på PG, og iøvrigtglemt, at 1M altid forblev en mindretals­bevægeise - og selvom et mindretal kanhave afsmittende virkning selv på kredse,der står udenfor, vil dette næppe haveværet så tænkeligt i dette tilfælde, ef­tersom 1M altid var omstridt og oftestupopulær hos udenforstående.

En lignende fejltagelse gør Brink sigskyldig i ved at hævde, at de lavere so­ciale lags voksende borgerliggørelse idet 20.århundrede gav IH en bredere so­cial sammensætning, hvilket yderligereforstærkede tendensen til at opgive gam­le bastioner (p.112ff). En sådan opfat­telse af IMs stagnation bygger på den op­fattelse, at IH og husmænds og daglejeresmodoffentlighed var meget tæt sammenhæn­gende. Og det kan kun skyldes PGs gis­ninger om IMs sociale sammensætning.

Når PGs teori formodentlig må afvises,er det altså nødvendigt at skrive enhel del historiefremstillinger om:Kun lokalhistoriske undersøgelser overhele landet kan afsløre dette. Sådannevil samtidig kunne kaste lys over deneventuelle sammenhæng mellem den socia­le udvikling og generationsskifterne i1M - her er der udkastet interessantehypoteser af Knudsen (p.lolf, 16off,166), ligesom også Balle-Pedersen harpeget på visse faktorer (p1l8f). Lige­så må lokalundersøgelser til for atvise, om IMs fremkomst har virket frem­mende (PG p.lSl) eller forsinkende(Brink p.114f) på sækulariseringen.Eller måske ligefrem har kunnet vendeden? Jens Robert Boje har taget dettespørgsmål op for et enkelt lokalområ­des vedkommende, og her vist, at IMsfremkomst i RougsØ Herred betød engenerelt stigende kirkegang, men tilgengæld en faldende altergang (p.30 og32). Var dette et typisk billede? Derer således lang vej endnu fØr vi ernået fra myte til virkelighed omkringIMs historie:

FM TmJte til lJirkeUghed om IMs historie

note l: Se til de kirkelige forhold: P.Nedergard: Kirkelig Håndbog (man­ge udgaver) og til jordbundsfor­holdene kan "Landboernes Vejvi­ser over Kongeriget Danmark" O­dense, 1909, anvendes.

note 2: Dette forhold forbigår PG i væk­kelsesbogen. Forbigåelsen kannæppe være tilfældig, da han klarthar set magtforholdene i virkelig­heden. I "Helvedesstrategi" hed­der det således om Beck, at han"som alle paver, var mere ledetend leder" {p. 55) • Men i den boger det også formålet at vise Becksom den snu taktiker, mens formå­let i vækkelsesbogen er at få 1Mbeskrevet som noget autoritært!

LITTERATUR OM EMNET:

Balle-Pedersen, M.: Guds Folk i Danmark.Nogle synspunkter på studiet af reli­giøse gruppe (Folk og Kultur 1977).

Boje, J.R.: En undersøgelse af vækkelsenog det kirkelige liv i udvalgte sog­ne af Djursland ca. 1850 til ca. 1920(utrykt, 1984).

Brink, A. m.fl.: Sækularisering i Danmark,Århus 1984.

Bundsgård, I.: Grundtvigianismen og In­dre Mission på Kolding-egnen ca.1880-1914. (utrykt,1982).

Christiansen,P.O.: Fire landsbyer enetnologisk rapport om nutidige livs­former, Kbh. 1980.

Falk, J.: "Et jævnt og muntert virksomtliv på Jord" - vor uforbrugte kul­turarv fra det nittende århundrede.Kbh. 1980.

Haue, H.: Mejerikrigen. En undersøgelseaf de søndagshVilende mejeriers ud­vikling i Danmark (Fortid og Nutid1978) (p. 359-390) .

61

Jensen, H.: Brud og Sammenhæng i danskAandsliv efter 1864. Kirkehistori­ske Samlinger 6. rk., 4 (1943)(p.270-349) •

Kirk, H.: Religion og Hartkorn, nu i"Det borgerlige frisinds endeligt"Kbh. 1969 (p.20-24).

Knudsen, H.: De hellige. Erindringer omde gudelige forsamlinger og IndreMission socialhistorisk set. Aal-borg 1984. ;

Lauridsen, H.R.: Folkelige bevægelserog institutioner i Nordvestjylland1870-1914 (Utrykt 1980).

Lindhardt, P.G.: Helvedesstrategi, Kbh.1964.

Lindhardt, P.G.: Vækkelse og kirkeligeretninger, Århus 1978.

Olesen, E.: Kup eller redningsaktion? Kir­kehistoriske samlinger 1983-84(p. 7-89).

Pedersen,N.O.: En analyse af Indre Mis­sions ideologi vedrørende de troen­des forhold til "verden". Med sær­ligt henblik på en undersøgelse afideologiens gennemslagskraft i prak­sis i udvalgte sogne på Djursland isidste fjerdel af det 19.århundrede(Utrykt 1980).

Schou Pedersen, A.L.: Indre Mission ogden lokale basisorganisation. Stu­dier i Indre Missions gennemslagog institutionelle etablering iSdr. Bjært og de 8 sogne syd forKolding i tiden 1885-1914 (Utrykt1981) •

Thorup Thomsen, B.: En selvskreven hi­storie - om erindringsbøger og dag­bøger af bønde:r, håndværkere og ar­bejdere i Danmark, Kbh. 1982 (Hed­forfattere: Martin Zerlang og LisTOft Andersen).

Thyssen, A. Pontoppidan: vækkelse, kirke­fornyeise og nationalitetskamp iSønderjylland 1815-1850, hbenrå1977.

Zerlang, M.: Bøndernes klassekamp iDanmark. Kbh. 1976.

62

Gymnasieelevers holdningtil livsspørgsmål, del 2

(DEL l SE IX9YC 1/85)

AGNES FÆRCH NIELSEN, CAND,PHIL, ARHUS·

INDLEDENDE BEI1ÆRKNINGER TIL UNDER­SØGELSEN,

KORT BESKRIVELSE AF UNDERS0GELSEN,

Undersøgelsen blev foretaqet i april må­ned 1983, og i alt gennemførte jeg 19interviews, hvoraf jeg dog lod de 9 ud­gå af undersøgelsen, fordi jeg p.gr.a.min manglende erfaring som interviewerønskede at lære af de fØrste forsøg.Jeg valgte m.h,p. den foreliggende un­dersøgelse semistruktureret interview­form, og hvert interview var af ca. ltimes varighed. Det ideelle ville haveværet en kombination af en spørgeskema­undersøgelse og en interviewundersøgel­se, da der er den ulempe ved interview­undersøgelsen, at den giver et svagt do­kumentationsmateriale, men en kombineretundersøgelse vilie overskride de ramrr~r,

der var for dette 'speciale.

ETISKE OVERVEJELSER,

En undersøgelse som denne rejser spØrgs­mål af etisk art. Det må overvejes, hvor­dan man bedst muligt undgår at misbrugeden tillid, der bliver udvist i en inter­viewsituation, hvor det drejer sig ompersonlige spØrgsmål. Jeg vil derfor såvidt muligt søge at sikre de pågældendeinterviewpersoners anonymitet, og allenavne vil være ændrede.

BEARBEJDELSEN AF INTERVIEWMATERI-

ALET,

I specialet har jeg søgt at beskrive sam­menhængen mellem 1. Almindelig baggrund.2. Religiøs baggrund. 3. personligheds­træk. 4. Egen tro og livsholdning. 5. For­holdet til dØden og meningen med livet(et livsspørgsmål). 6. Forholdet til re­ligionsundervisningen.

I det fØlgende vil jeg imidlertid bådeaf omfangsmæssige grunde og af hensyn tilelevernes anonymitet ikke komme nærmereind på sammenhænge og strukturer i mate­rialet.

NOGLE EKSEMPLER PA TROS- OG LIVS­HOLDNINGER,Maren tror på Gud og går også somme tideri kirke:

"Fordi hvis jeg er deprimeret og så kom­mer om og synger en sang og sådan no­get, det ••• gør mig utrolig glad, ogdet giver mig en styrke altså ikke påden måde, at at det er noget, jeg ta­ger med mig og missionerer vel, altsådet er noget, jeg har inde i mig selv,ikke også - altså en tro på, at f.eks.når man kommer om i kirken og synger"O kristelighed", ikke også, så så erdet ligesom, så - og den synger vinæsten hver gang deromme, .•. og vorespræst snakker meget om kærlighed, ogdet det gør mig glad, og så kan jeglidt igen, og så ... på den måde ••. "

Gymnasieelevevs holdning til livsspøvgsm&l

Dette siger noget om indholdet i hendesguds tro - hun tror på en god og kærligGud, som hun kan vende sig til, når hunhar brug for hjælp og ikke selv kan kla­re tilværelsen. Man kan måske sige, athun tror på en "s temningsgud", der tildaglig holder sig på afstand, men som erder, når hun har brug for lidt hØjtid el­ler trøst. Dette kommer også frem i detfølgende interviewuddrag (I~Interviewer).

I l "Du sagde, at du troede nok på en gud,selvom du ikke helt kunne finde udaf, hvad det indebar for dig. Kandu sige lidt Om, hvad det betyderfor dig, det, at du alligevel har eneller anden form for tro?"

M: ",Ja ..• når der dør et menneske, så .•.så tror jeg, og når jeg selv er ban­ge for det ••. , ja, det ... der kommerder måske også lidt igen, altså sådan.•• altså hvor man •.• , der er nogengange, hvor man simpelt hen er udeat køre bil, ikke også, man kørerstærkt, og så sidder man simpelt hen- og vedkommende, der kører, ikkeogså, kører simpelt hen tosset, også tænker man, nu dØr du, og så .•.og ja, så tænker jeg på Gud, det gørjeg altså, det er helt sikkert, detgør jeg, fordi så .•. så ved jeg, athan er der."

I: "Det er altså i krisesituationer spe­cielt?"

M: ",Ja•.. og det har jeg snakket med minmor om bl.a. altså •.• , når man hardet rigtig skidt med sig selv, ogman har det skidt med sin omverden,og man synes, nu kan du altså ikken::ere, og nu•.. ja altså ••• sådan nogetmed altså - det det vil jeg over­hovedet ikke være flov ved at sige,men altså jeg har da sorr~e tiderspekuleret på at begå selvmord ogsådan nogen ting•.• , det ..• det harnok noget at gøre med, fordi jeger meget følsom, ikke også så tæn­ker man aeget i de baner, fordidet er så nem en løsning, ikke og­så, og da.•• i stedet for at såtænke på, at nu vil du herfra, såtror jeg egentlig nok, at så ... ja,så beder jeg simpelt hen til Gudom at få det bedre med mig selvog mine omgivelser, altså på denæade .•• "

I: "Og det hjælper?"

63

Ml _ "Ja, så hjælper det .•• , det synesjeg ..• , og så kan jeg også gå ikirke, ikke også, og så synge også have det godt igen. Men altsådet ••. altså Gud han er ikke medmig hver dag, altså det er ikke enjeg spekulerer på•.• sådan hele ti­den ••. det••• , men ••• jeg synes ba­re, at ... at det er ligesom om, alt­så det varmevat haye ham i de -på de tidspunkter irens liv, hvorman har det så frygtelig skidt medsig selv, fordi det .•• man kan jofinde på sådan nogen ekstreme ting,når man føler sig ensom, og derder tror jeg egentlig nok, at jeghar tyet til Gud i de tilfælde,hvor jeg har haft det skidt."

M.h.t. indholdet i Marens gudstro fremgårdet af dette intervie~uddrag, at det ernoget mere eller mindre selvfølgeligtfor hende, at Gud er til - i hvert faldi krisesituationer - i disse situationerer det også helt selvfølgeligt og natur­ligt for hende at bede til Gud om hjælp,og det hjælper hende altid. Egentlig sæt­ter hun overhovedet ikke spØrgsmålstegnved Guds eksistens. Hun tvivler overho­vedet heller ikke på, at han vil hjælpehende. Dernæst bygger hendes tro ikke pådogmer og læresætninger eller en "forhol­den sig" til det, som står i Bibelen -i centrum står det, hun oplever som sineegne personlige eksistentielle behov, ogderudfra forsøger hun at opbygge sit e­get private religiøse ~eningsunivers,

dvs., troen er for hende fØrst og frem­mest et personligt anliggende - ikke etsocialt fænomen, og hendes tro giver si~

også kun i begrænset 08fang udslag i re­ligiøs adfærd. Denne karakteristik sva­rer ret nøje til det, hun har mødt isit hjemmemiljø; forældrene tror på Gud,men religiøsiteten spiller ikke så storen rolle i det daglige liv; man giverkun i begrænset omfang syn:igt udtrykfor sin religiøsitet, og ået er nogetman ikke taler så ~get o~, bortset frai forbindelse med ekstraordinære hæn­delser som f.eks. dødsfald i familien.

Også Jesus har ~aren sir. egen opfattel­se af:

N: "Hvis jeg skal være fuldstændig ær­lig, så ... så har jeg... jo, jeg harceskæftiget cig ceget ~ed Jesus,fordi ... nej, jeg har ikke beskæf­tiget Dig meget ned ham, men •.. jeg

64

læste engang, der var ••• der var en•.• en, hvad var det, han var, detvar i hvert fald en teolog af en art,der havde skrevet, at Jesus hanmuligvis var født i fisken, ikke og­så. Og nu er jeg selv født i fisken,ikke også, og ved nok, hvad det •••altså sådan noget med astrologi ogsådan noget, det synes jeg også erspændende, og så synes jeg altså påen eller anden måde, så føler jegaltså, at jeg kendte ham lidt bed-re fordi at•.. at fisken altså •..•at det er••• altså når man er fødti fisken, så er man jo et specielt••• altså så er der nogen ting veddet menneske~ ikke også, som gårigen mange gange. Og så ••• det trorjeg egentlig nok, jeg følte, at•••at ja, jeg ved ikke, om jeg syntes,jeg havde noget tilfælles med ham,men altså, at .•• at han må have væ­ret en •.• en umådelig fØlsom ogvarm menneske, det tror jeg nok."

I; "Hører det med til at være fØdt ifiskens tegn?"

M: "Nej, det ved jeg ikke, om det gør,men altså det går meget igennemved fisken, at de ••• at de" er megetfØlsomme, og hvad skal man sigesentimentale måske også og sådan påden måde ••• , altså det hØrer meget- altså det er n~k sådan i stOretræk om, hvad de er, ikke også, ogdet, det går jeg altså stærkt udfra ••. altså jeg har selvfølgeligtet billede af, hvordan han ser ud,ikke også, og sndan hans måde atvære på, det••. det tror jeg nok,det er influeret af, at jeg læstedet dengang, at han muligvis varfisk, fordi der var sådan nogen •••tegnet, sådan nogen fisk nede i deder kata ••• eller nede i ••• , hvader det, man kalder dem, de der der­nede, hvor han var begravet i hvertfald ••• , og det synes jeg, det måhave været spændende, ( ••• ldet fæn­gede mig i hvert fald det der påen eller anden måde."

Maren sætter altså egentlig heller ikkespørgsmålstegn ved, om-Jesus har levet,men han har en noget perifer plads i hen­des trossystem, og han spiller hellerikke nogen særlig rolle i hendes daglig­liv - det, hun har fæstnet sig ved, deter, at han må være en kærlig person _

Agnes Fæz>ah Nielsen

overhovedet ikke, hvad det betyder, athan er Guds sØn og menneskets frelser.

Speciel er hendes brug af astrologien _umiddelbart er det nogle ret fantasiful­de tanker, hun har, men de har i hendesøjne åbenbart "videnskabelig" legi time­ring. Jeg kommer senere tilbage til an­dre eks. på noget lignende. Astrologienog reinkarnations tanken og i det heletaget interessen for "det overnaturlige"synes at spille en overraskende storrolle i materialet.

Det, jeg vil fremhæve i det foregåendeintervieweksempel, er, at troen for Ma-ren er et personligt og ikke et socialtfænomen. Dette træk går igen i de flesteaf interviewene. De fleste af elevernemangler endvidere en bevidst, konsekventog sammenhængende livsanskuelse, og derer en tendens ti! en forfladigelse aflivsspørgsmålene og en manglende reflek­sion over tilværelsens religiøse dimen­sioner. Det viser sig i materialet vedmange uigennemtænkte meninger, når detgælder centrale livsspørgsmål. Det er og­så tydeligt, at der ikke er tale om, atenkeltmennesket selvstændigt tager stil­ling til liVSSpØrgsmålene - det er tydeligt,at f.eks. massemedierne påvirker meget, nårdet gælder livsanskuelsesdannelsen.

vi skal i det følgende se endnu et eksempelpå en tro og livsholdning, hvor det er det,der opleves som personlige eksistentiellebehov, der står i centrum, og hvor også mas­semediernes påvirkning viser sig.

på SpØrgsmålet, om hun tror på Gud, svarerDorthea:

"Ja••• ja••. det er sådan noget, jeg dis­kuterer med mig selv af og til, ikke?Altså jeg ved ikke rigtig, hvad jegskal mene ••• , jeg tror egentlig, at•••at det hele ••• går ind i en større hel­hed - går ind i en større sammenhæng ­en cyklus om man så må sige, ikke også,og en overgang var jeg helt besat af,og jeg troede på genfødsel og sådannoget. Jeg havde læst en masse om detog sådan noget. Men ••• nu er jeg faldetlidt ned på jorden igen."

Når man ser citatet i sin sammenhæng kommerdet her frem, at årsagen til interessen forden østlige panteistiske religiøsitet måskeligger i et behov for sammenhæng og helhedi tilværelsen og et ønske om en virkelighed,hvor alt glider sammen i en større helhed,

Gyrmzasieelevevs holdning til Uvsspøvgsmål.

en virkelighed uden krævende og smerteful­de modsætningsforhold. Den psykologiskebaggrund for interessen for østlig pante­istisk religiØsitet ligger i hvert faldfor mig at se i et behov for forenkling _et behov for en samlende sandhed bag vedde mange og forskellige religiøse og kul­turelle traditioner. Det, der fascinererer vel også den monistiske virkeligheds­forståelse - dette at der ikke er nogenendelig adskillelse mellem det menneske­lige og det guddommelige univers - detteat tiden forstås som en cyklisk proces.

Som Maren har også Dorthea brug for enform for "videnskabelig" legi timering af dethun skal tro på. Da vi taler om hendes for­hold til døden og livets mening, giver hunudtryk for, at hun er optaget af det lidtmystiske, men selvom hun altså er åben o­ver for tilværelsens "irrationelle dimen­sioner", så vil hun alligevel have "bevis"for det, hun skal tro på:

I: "Nu sagde du, at du en overgang havdeværet meget optaget af det der medgenfødsel, er det typisk for dig atvære optaget af det lidt mystiske ogdet mere irrationelle i tilværelsen?"

D: "Ja, det tror jeg egentlig •.. Jeg ermeget interesseret i sådan noget,f.eks. hvad ... der er sådan noget med,at man kan rejse tilbage i sit tid­ligere liv, ikke ••• med ret simplemetoder, og det har mig og min ven­inde snakket om, det kunne vi prØve,ikke også? •• Ikke for at vi tror,det virker, vel? Men altså •.• jeglæste en artikel om det og sådan no­get .•• og så virkelig prØve det heltalvorligt ••. "

I: "Hvad vil du bruge det til?"

D: "Jamen, det skal vel ••. , vi har velallesammen en eller anden nysgerrig­hed, for vi vil have sikkerhed fordet her ••• , vi vil have bevis for,at••• enten om vi bliver født igen,eller vi bare dør, og så er det slut,ikke også, det tror jeg, alle men­nesker har en trang til at få at vi­de- og prØve at finde ud af."

Dette sidste uddrag antyder, at Dortheaikke tager den dualistiske tilværelses­forståelse alvorligt som en mulighed ­der er for hende tilsyneladende kun tomuligheder: reinkarnation og udødelighedeller den materialistiske opfattelse, at

65

hele mennesket går i oplØsning i dØden,og derrr.€d er alt definitivt slut. Denkristne forestilling om et liv efter dØ-­den indgår åbenbart overhovedet ikke fhendes overvejelser. Arsagen ligger må­ske i dette med "beviset", og hvad hunmener med det, korr~r frem i hendes svarpå spØrgsmålet om, hvor hun har sine fo­restillinger fra:

D: "Det er Jeg for nylJ.g ;stødt på i enartJ.kel i Jyllandsposten, en megetstor artikel, som jeg synes var me­get spændende at læse, ikke, og dervar sådan en, hvad hedder det•.• så­dan en journalist, der havde prøvetdet ••• forskellige ting •.. , og såhar man bagefter kunnet •.• altsåfolk, som har haft den oplevelse,de fortæller om den rejse, og såsidder der en rejseleder ved si-den af, og.••bagefter så kan manså gennem historiebøger og såvidere finde ud af, at hun harset gader eller huse eller så-dan noget, som virkelig har eksi~

steret i fortiden og sådan noget,••• og som personen ikke fØr harkendt til selv. Og det inter­esserer mig meget sådan noget."

Af uddraget fremgår det, at Dorthea haren meget lidt gennemtænkt forståelseaf, hvad et bevis er, og i det heletaget præges de interviewede personersræsonnementer af, at man sætter in­tellektet i "centrUm", men alligevelofte godtager letkØbte "beviser", derenten har mystisk karakter, dvs. ud­trykker en vis mysticisme, eller haret naivt videnskabeligt tilsnit, dvs.røber en art scientisme. Endnu et ek­sempel på noget lignende skal nævnes.

I: "Er der nogle spørgsmål, som deter væsentlig for dig at få svarpå, dels i forhold til det livdu ser omkring dig og i forholdtil dig selv?"

B: "Øh, ja••. altså, hvis vi begyndermed det omkring mig og i det he­le taget hele universet og detder, kunne man godt tænke sigat få svar på, hvordan det heleer opstået. Man har fået så man­ge teorier om "big bang" og så­dan.noget, og det kan måskegodt lade sig gøre, men man troralligevel ikke rigtig på, at no-

66

get så udviklet som mennesket,kan sådan være opstået fra intet,og hvor kom det fØrste ••• amøber-ne og de der små encellede dyrfra, man synes alligevel ikkerigtig, at det kan passe, men al­ligevel så prØver man at forklaredet på den måde ••• altså .•• ja, derer et spØrgsmål i hvert fald .••( ••• ) Men der er sådan noget som••• vi snakkede om det i religionden anden dag.o.om sådan nogen u­naturlige kræfter, som man harhørt om••• f.eks. nede i Indien,hvor der er.o.ja, der er også så­dan nogen hinduister, de kan hel­brede personer bare ved at lægge enhånd på dem... eller et eller andet.Det forstår man jo heller ikke rig­tig, hvad det er for noget, og derer også så mange andre mærkeligeting, der sker i verden, som man ik­ke forstår."

I: "Kan du give nogle eksempler på noget,du har tænkt på?"

B: "Jeg tænkte på f.eks. så er der detmed Bermudatrekanten, man synes ermeget mærkeligt, at der er så meget,der forsvinder, og .••man har ogsåfundet noget••• sådan nogen ja, hvadskal man kalde dem, sådan nogen småmekanismer nede i jorden i en mineet sted, hvor man kan se, at det .•.at der har været et samfund her fØr,som har været mere udviklet end det,der er nu, og sådan nogen ting, detvirker fuldstændig •.• , altså manfår kuldegysninger af at tænke pådet ••• at der har været noget."

I: "Hvordan reagerer du, når du kommertil at tænke på sådan nogen ting?"

B: "Jeg føler spænding - jeg føler deter ••• , det lyder spændende fØrst,men alligevel så bliver man bange,_det er noget man ikke forstår, no­get uforklarligt, og man vil jogerne have en rationel forklaringpå alt••• Det er næsten umuligt."

Jeg mener her, at det er vigtigt, at re­ligionsundervisningen også griber ind pådet kognitive område-og ikke bare på detaffektive. Religion må fremstilles somnoget, der ikke bare har med "naivitet"eller lignende at gøre, og elevernes mu­lige intellektuelle problemer må tagesop. En vigtig opgave for religionslære-

Agnes Pærch Nielsen

ren, mener jeg, er at skabe interesse ogrespekt for både kristendommen og andretrosretninger - dette vil måske kunnehjælpe eleverne til en mere reflekteretstillingtagen.

Jeg mener, der i det foregående liggeri hvert fald endnu to udfordringer forreligionsundervisningen. For det fØrsteligger der en udfordring i dette, at denreligiøse sØgen blot fØrer til passivi­tet. Dernæst ligger der en udfordring idet faktum, at der i dag er tendenser iretning af, at den moderne pluralitetforfladiger livsspørgsmålene. Livsansku­elsesdannelsen er som så meget andet idagens samfund udsat for en "kommercia­lisering". Livsanskuelser og ikke mindstdele af livsanskuelser bliver til tidernærmest "varer", som kan "sælges", ogdet viser sig ofte, at det er det sensa­tionelle, der sælger bedst på "livsansku­elsesmarkedet" - der er i hvert fald kla­re tendenser i retning af visse modebøl­ger. I de foregående interviewuddrag erdet også helt klart det sensationelle,der fænger mest.

Faren ved dette er, at man mister forstå­elsen for sammenhænge i en livsanskuel­sestradition, og det kan i sin yderstekonsekvens føre til kaos.

HOLDNINGEN TIL OMVERDENENpå spørgsmålet om, hvad hun ønsker sigaf fremtiden, svarer Sofie:

"Altså, ••• hvis jeg kunne få lige det,jeg ville have og havde evner til,ikke også, så kunne jeg tænke mig atbo et eller andet sted nede på entropeø eller sådan noget med palmerog alt muligt••• lækkert blåt, rentvand og ligge og dykke og sådan no­get og leve at ting, man finder i na­turen, have bål om aftenen og sådannoget, og jeg ser bort fra alle deder ulykker, der måske kunne ske ogsygdomme og sådan noget, ikke også••• det ville være en for mig ideeltilværelse, vil jeg tro. Men det erjo urealistisk, det er jeg godt klarover••• "

Dette interviewuddrag giver mig umid­delbart associationer til den kommer­cielle ungdomsfilm "Den blå lagune",der røg til tops på hitlisterne i 1981,

Gymna8ieele1Je~'8 holdning til livs8pø~'gsmål

og dermed i retning af begrebet "nar­cissisme". I hvert fald kommer det ty­deligt frem, at Sofie gerne drØmmersig væk fra "hverdagsvirkeligheden" ,at hun er ret selvcentreret, og atdet, hun tilsyneladende fØrst og frem­mest Ønsker af livet, det er lykke, be­hovsopfyldelse, tryghed og harmoni -en virkelighed uden smertefulde modsæt­ningsforhold og uden problemer - en vir­kelighed, hvor alt glider sammen i enlykkelig og harmonisk helhed.

Noget af det samme kommer til udtryk idet følgende:

ti ••• man kan godt ligge, fØr man soveren aften •.• ligge bare og drømme eneller anden historie om sig selv,hvor man er hovedperson og bare hardet hele lykkeligt, ikke? •. det gørjeg tit faktisk ..•det må være et el­ler andet ••. tror jeg selv, et ellerandet med en drømmeverden man måskeflygter hen i, ikke?"

I det sidste uddrag antydes, at årsagentil utopidrømmene ligger i et behov forat flygte fra en utryg og problemfyldtverden, at drØmmene altså ikke bare harat gøre med hendes fantasi og hendessans for det oplevelsesrnæssige. At hunrent faktisk også fØler utryghed og u­sikkerhed over for tilværelsen kommertil udtryk i hendes tanker om fremtiden,og igen kommer også den selvcentreredelivsholdning til udtryk:

"Ja, så må jeg nok indrØmme, at jegtænker ••• ret egoistisk, for jegtænker mest på min egen situation ifremtiden, ikke? Hvordan den vil bli­ve og sådan noget, og jeg ved ikkenoget som helst om nu, hvad jeg vilkunne tænke mig ••. , og det er ..•det kan godt være lidt ubetryggendeat gå rundt med sådan en uvished. Mansynes, det kunne være rart, hvis manhavde et eller andet bestemt mål atstile imod, ikke? Det ville være nem­~ere, og det har jeg ikke, så lidtusikkert er det nok, ikke også, mendet kan jo også være spændende ikkeat have noget specielt at gå efter."

En anden af eleverne udtrykker noget afdet samme med disse ord:

"Meningen med livet er, at vi skalleve det... altså at nyde livet ogforstå at nyde det .•. nyde de ting,

67

der er givet os. Det er givet os tingsom kunst på den ene eller den andenmåde ... altså litteratur, billeder,skulptur, musik, naturen har vi •••altså alle de livsbekræftende ting.( .•• ) Jeg synes, det store problemer .•. Jeg håber bare ikke, at det bli­ver afsluttet for tidligt•.• det ervel sådan set det eneste dårlige, derkunne ske, det var, hvis man afbrødsit liv for tidligt, a~·døden indtrafpå et uheldigt tidspunkt."

Sarr~enfattende kan man sige, at den livs­filosifi, der kommer til udtryk i materi­alet på flere punkter svarer til det, derkommer til udtryk i den engelske undersØ­gelse fra 1977: "Young People ~s Beliefs".

En moderat hedonisme accepteres af de fle­ste unge i den engelske undersøgelse somet normalt og legitimt mål for livet; derer ikke noget, der er galt, med mindreder er et oplagt offer for handlingen, ogman er dum, hvis ikke man forsØger at ny­de livet mest muligt. Man lever altså pået verdsligt og pragmatisk plan. Da deun~e bliver spurgt om, hvad der er dereslivsværdier, har de fleste ikke nogetsvar. Det, de ønsker sig, er et godt ar­bejde og lykke; og det, de specielt eroptaget af, er sex, ægteskab, tøj, deresegne fremtidsplaner og deres egen person­lige identitet.

FORHOLDET TI L RELI GIDtISUNDERV ISN HI­

GEN

Til slut skal nævnes to forskellige hold­ninger til religionsundervisningen - mankan sige, de repræsenterer de to hovedten­denser i materialet, men i øvrigt har ele­verne i forhold til religionsundervisnin­gen meget forskellige holdninger - altefter om det, der bliver taget op i under­visningen er noget, der har relation tilderes tanker, følelser, erfaringer o.s.v.- Er der noget, de forstår og opfatter somrelevant for deres egen livssituation, erde både engagerede og interesserede i fa­get.

E: "Du snakkede noget om religionstimer­ne, og hvad de betød, og der synesjeg virkelig, de betyder ~eget formig. Altså nu når man tænker på

68

gymnasiet, så er det det eneste fag,som vi skal op til ••• eller vi ikkekan komme op til eksamen i, og detgør, at timerne bliver mere afslap­pede, man tør mere sådan at åbne sig,og man sidder og snakker mere fritom tingene, end når man sidder ogskal igennem det her ••• det skal barelæres og sådan noget. så vi kom-mer ind på mange forskellige ting,og vi fortæller nogen ting, som manikke normalt snakker om i en time,og ja•••det kan gøre, at man måskekan få en bedre fors tåelse for,hvorfor folk tænker I som de gør.F.eks. så havde vi ••• så gennemgikvi det nye testamente, og der varjo nogen, der troede på det og så­dan ••• , og nogen som bare sagde, atdet var en gang ævl og sådan noget,og der fik vi selvfølgelig en for­klaring på, at -de havde de to for­skellige holdninger, og••• så kommerman ••• så tænker man på, hvorfor degør det og forstår dem bedre, nårman har fået snakket om det, men jegkan ikke på nogen made tage afstandfra, hvad der står i bibelen altsåog sige, at det kan ikke passe, for­di det kan lige så godt passe, somdet ikke kan passe, tænker jeg, for­di jeg står sådan lige på vippen."

I: "Bliver der sommetider taget op i re­ligionsundervisningen nogle af despørgsmål, du har over for tilværel­sen, eller synes du, den er megetteoretisk?"

A: "Altså nu har jeg ikke meget tiloversfor den religionsundervisning, vihar i øjeblikket - jeg synes ikke,vi lærer noget ved det - altså en o­vergang da lærte vi meget - fordi dalærte vi om••• andre religioner, endvi selv lige har sådan ••• f.eks. in­dianerne, det syntes jeg, var megetinteressant - det er nok også pågrund af, man har lyst til at læreom andre mennesker, at interessen erder. Hvorimod nu beskæftiger vi osmed kristendommen - det synes jegaltså er noget mærkelig flydendenoget - al tSå. "

I: "på hvilken made?"

A: "Altså vi snakker bl.a. om - hvad hed­der det - nu kan jeg ikke engang hus­ke, hvad de hedder. Altså i det hele

Agnes Færah Nielsen

taget vi - skal vi sige - gennemgårnogen ting, som står i det nye tes­tamente og prøver at forstå, hvad manhar villet med de ting."

Il "Og du synes, det er svært at for­stå?"

A: "Altså det er mange gange svært atforstå, fordi ••• den ene person for­står noget ved den ting og en andenforstår noget helt andet, og så ef'\­terhånden ryger man sådan mere ellermindre i totterne på hinanden, fordiman ikke kan blive enige om en be­stemt løsning til det problem."

Il "Synes du, at du mangler noget at re­latere det til?"

A: "Det er nok sådan noget, der gør det•••Ja, det er ligesom noget virke­lighedsfjernt. "

( ... )

A: "Jeg synes nok, at sådan f.eks. indi­anerne, det er ligesom, der kan man ,-­•.• altså ••• der kan man se en mening­i den religion, de har haft••• altsåfordi det er ligesom grunden til deting, de har omgivet sig med, selvom de var meget afhængige af solenikke - altså så var det en af deresstørste guder, ikke? I det hele ta­get alle deres omgivelser har bety­det meget for dem, ikke? Det er li­gesom, man kan nemmere se nogen for­bindelse mellem deres religion. også den situation de har været i pådet tidspunkt."

Il "Hvordan synes du, at man kunne gøredet bedre, hvis du nu skulle kommemed forslag?"

Al "Det er meget svært••• , rigtig sværtendda, ••• Man kan ikke rigtig lige­som binde det på noget. fordi altsådet afhænger, nok også ••• det afhæn­ger nok også af, hvor meget folk dei sig selv, skal vi sige, tror pådet, som man gennemgår."

( ... )

A: "Og der har vi jo nok vi matematike­re bl.a. en tendens til at skubbe deting væk, som ikke sådan set vi fØ­ler, vi kan bruge til noget i voressenere studie, ikke?"

(, .. )

GymnasieeZ-evel'S holdning til livsspØl'gsmål.

A: "Mange de - altså skal vi sige ••• ogsåmig selv vil ligesom godt have en •••det sidste ord, skal vi sige, - altsånej vil ikke selv have det sidste ord,men der skal ligesom være et ende~

ligt facit til sidst, når man er fær­dig med den diskussion. Man kan ikkeligesom finde sig i, at der er 3-4forskellige muligheder, som sådanset alle er rigtige."

Samnenfattende kan man sige om de hold­ninger, der komrr~r til udtryk i disseinterviewuddrag, at de svarer til det,der kommer til udtryk dels i den svenske"livsfråge"forskning, dels i Loukes"Teenage Religion".

Både de svenske undersøgelser og Loukes"Teenage Religion n indicerer, at når mani religionsundervisningen tager problem­stillinger og spørgsmål op, som er rele­vante for elevernes egen livssituation,så er de både interesserede og engagere­de i faget. Eleverne synes at ønske enmere induktiv eller analytisk tænkning ­dvs. en tænkning med udgangspunkt i ana­lyse af egen situation, som så går vide­re til stof, der kan give oversigt overog forståelse af denne livssituation.Dette har måske sammenhæng med ønsket omat tænke selvstændigt - man ønsker atblive taget alvorligt som samtalepart­nere i en undervisningsproces, som manselv er rr~d til at skabe.

VURDERING AF NOGLE TEllDENSER I IU­TERVIE~1ATERIALET

M.h.t. de religiøse trosholdninger viserdet sig, at flere af eleverne siger, detror på Gud og beder til ham og alligevelikke rigtig kan finde ud af, hvad det er,de tror. I enkelte tilfælde er der endogtale om en ret negativ holdning over forkristendommen samtidig med, at vedkommendefast beder aftenbøn og alligevel tror påGud, når det kommer til stykket.

Det, der her er værd at lægge mærke til,er, at der til trods for en tilsyneladen­de negativ og ligegyldig holdning over forreligion kan være religiøse holdninger oghandlinger, som bare ikke kan finde sigtil rette inden for etableret institutio­nel religion; det religiøse kan med andreord være noget stærkt individualiseret og

69

privatiseret. Man kan her stille spØrgs­mål: hvordan hænger det sammen, at unge,som almindeligvis er ligegyldige og uin­teresserede, når det gælder religiøsespØrgsmål, alligevel f.eks. beder til Gudog oplever, at det giver dem noget?

Nogle mulige svar antydes i interviewmq­terialet. Det kommer frem, at det for dede fleste specielt er i krisesituationer,der er brug for en Gud, og det gælder, en­ten man tror på Gud eller ej. I disse situ­ationer er der brug for "over-materialis­tiske" løsninger. Det kommer dernæst ogsåfrem, at religionsformen, ureflekteret ogumoden, som den er for de flestes vedkom­wÆnde, kan ses som det enkelte menneskesforsøg på at bevare eller genopbygge siteget private religiøse meningsunivers, ogat det for de fleste er mere eller mindreop til en selv, hvad man vil tro - der erikke noget, der er absolut. I dette reli­giøse univers er det ikke dogmer og lære­sætninger, der står i centrum, men det,som den enkelte oplever som sine person­lige eksistentielle behov.

Dette betyder, at der er interesse for"livsspørgsmål" uafhængig af forholdettil religion. Noget andet er så, at detikke er så ligetil for unge i et samfund,hvor orienteringsløsheden hersker, at fin­de sammenhæng, identitet, mening og histo­rie. Derfor mener jeg, det vil være uhen­sigtsmæssigt i religionsundervisningenbare at sætte elevernes egne SpØrgsmål,problemer og interesser i centrum.

AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGEREn undersøgelse som denne har naturligvissin begrænsning. Det er ikke muligt ud fraså spinkelt et materiale at drage egentligekonklusioner om, hvordan det generelle bil~

lede vil være i en gymnasieklasse. sandsyn­ligvis vil der også være store forskellefra klasse til klasse. Det drejer sig imid­lertid om et stort problemområde, som jegmener bør udforskes nærmere.

Er der her tale om forhold, som gælder me­re generelt, mener jeg imidlertid afgjort,at det vil kunne have stor betydning at be­skæftige sig noget mere med elevernes "1ivs­spørgsmål". Tager man i religionsundervis­ningen disse spØrgsmål op, vil man måske ha­ve en bedre mulighed for at hjælpe elever­ne med at finde sammenhæng, identitet, me-

70

010g og historie. Jeg er fuldt ud klar over,at dette er en vanskelig opgave, og noglevil måske efter at have læst disse artiklersidde tilbage med den .tanke, at jeg haralt for optimistiske tanker om religions­undervisningens muligheder. Til dette viljeg sige, at jeg kan godt se, at religions-

Agnes Fæ1'ch Nielsen

!undervisningen ikke har de bedste vilkår igymnasiet i dag, men jeg mødte så stor in­teresse for min undersøgelse hos de elever,jeg talte med, at jeg tror, der måske 11g­uudnyttede muligheder og udfordringer forreligionsundervisningen også i dagens sæ­kulariserede samfund.

Bøger tilsendt redaktionen

Hvad er teologi - om at læse teologi.Dansk Bibelinstitut 1984.

Det er uretfærdigt, Gud. Dick Dowsett.Credo Forlag 1985.

The Wandering People of God. E. Kase­mann. Augsburg 1984.

A Detection af the Trinity. John Thur­mer. The Paternoster Press 1984. E 2,95.

Daniel. With an Introduetion to Apoca­lyptic Literature. John J. Collins.Eerdmanns 1984.

Church, Ministry, Sacraments in the NewTestament. C. K. Barrett. Paternoster·Press 1985.

Christianity and the Hellenistic world.Ronald H. Nash. Zondervan 1984.

The Pauline cirele. F. F. Bruce. ThePaternoster Press 1985.

Du skal leve. Jens Simonsen. DanskLuthersk Forlag 1985.

Troens Artikler. Prædikener af Luther.Credo Forlag 1985. Kr. 130,00 hft.

Ny Testamente - på hverdagsdansk.Scandinavia 1985.

Efter påskemorgen. Asbjørn Aavik.Dansk Luthersk Forlag 1985.

Tusindårsriget - hvad siger Bibelen?F. Pieper. ELM-Forlag 1985. Kr. 15,90.

Hvad er kristendom? Lars Jensen. EIM­Forlag 1985. Kr. 22,00.

For os. To legender. Grete Morthorst.Savanne Forlag 1985. Kr. 17,00.

71

Referat fra studentermødet

Forårssemesterets studenterrnøde blev af­holdt tirsdag d.S. marts. Poul Erik Kam­mersgaard indledte mØdet med ud fra Ef.4,11-16 at formane os til at være sand­heden tro i kærlighed - ikke mindst ivore mange debatter i kaffestuen. Heref­ter fik lærerne ordet for at præsenterenæste semesters undervisning, hvorefterde forlod mØdet. Derefter var det formand­en for stUdenterrådet, Kurt Kristensen,som fik ordet for at aflægge følgendeberetning og derigennem lægge op til drøf­telsen bagefter:

"Siden sidste studentermøde d. 2.10.84er der sket ikke mindre end fire udskift­ninger i SR. Cecilie Thams, Esper Silkjær.Johs. Christoffersen og Keld S. Pedersener gået ud af rådet, og til afløsningfor dem er Ti tte Wejse, Anders Dalgaard,Bjarne Hougaard-Sørensen og Jørgen P.Madsen korr~t ind.

Nu har vi fået oprettet et rigtigt PR­udvalg: Lis Levring og Michael Westh tag­er sig af PR for MF og MF-arrangementerpå universitetet, og Jette Jakobsen ord­ner PR her på MF'.

I dette semester oplever vi det glædelige,at alle vore lærerkontorer er fyldt opmed lærere. Men selvom det er godt, hardet også betydet, at alle vore skrivemas­kiner nu er optaget - med undtagelse afden gamle uden "slet og ret" - og deter en uholdbar situation. Der er Simpelt­hen ikke nok for os kun at have adgangtil een maskine uden for Bodils arbejds­tid, når der både skal skrives IX9YC,emnekredse og mange andre private ting.

Derfor har SR bedt Jens Olesen om at for­søge at købe en brugt skrivemaskine gen­nem et firma, som fØr har leveret maskin­er til MF'. Men en skrivemaskine kosterpenge, og er der neget, MF ikke har, såer det penge. Derfor må vi selv skaffebeløbet, som efter Jens~ udsagn kan for­ventes at blive på kr. 3-4000,-. Dettebeløb håber vi at kunne fremskaffe veden indsamling iblandt os studenter."

Under drØftelsen efter beretningen frem­kom flere forslag til, hvordan vi kunnefremskaffe det nødvendige beløb til købaf skrivemaskine . Det blev således fore­slået, at vi skulle arrangere en støtte­fest, f.eks. i form af en revy, ellergenoptage den "gamle" kagebagningsordning •

"Som nævnt er lærerkontorerne fyldt opmed lærere. Men læsesalen er også fyldt;op med studenter, så vi også i dette se­mester måtte give nogle af emnekredsskrib­enterne husly i kollokvium II. Det er dej­ligt, at der er fuldt hus, men det kanogså give problemer. Der er f.eks. ikkefor megen plads til gruppelæsning: Kol­lokvium I kan benyttes og desuden aud.II og III, når disse ikke er optaget afundervisning. Her foruden kan man i det­te semester også bruge studenterrådsloka~

let om formiddagen, mens dette rum om ef­termiddagen er forbeholdt studievejledere,IX9YC, sjælesørger (Karl Robert Hansen)og SR.

Studenterrådet arrangerer som regel entemaaften pr. semester. Vi har netop af­holdt en sådan mandag d. 25. februar medemnet: "De kirkelige organisationers be-

12

rettigelse" , hvor vi fik oplæg fra FredeMØller, Erik Bang og Kurt Larsen. Ved det­te møde blev spørgsmål af savel teoretisksom praktisk art taget op, men det er SR~s

opfattelse, at vi ved kommende temaaften­er bør have en større bredde repræsenter­et blandt oplægsholderne."

Dette sidste blev også påpeget under drøf­telsen, idet det blev tilkendegivet, atet oplæg repræsenterende LM~s embedssyn

- havde været ønskeligt.

"Mandag d. 29. okt. 1984 afholdt vi terna­aften ud fra emnet: "Trivsel, fællesskabog miljø på MF." Her var der lejlighedtil at drØfte dette vigtige emne og deri­gennem mulighed for at få et indtryk af,hvordan andre oplever fællesskabet herpå MF. En sådan samtale om miljøet - setmed forskellige øjne - kan være både godog nyttig en gang imellem. Men det er midti hverdagen, viljen skal vise sig til fæl­lesskab og til trivsel - den trivsel, vikan opleve sammen med hinanden og ikkepå bekostning af hinanden. Vi må indrØm­me, at vi alle møder frem med forskelli-ge forventninger til fællesskabet, ogalle får vi vore skuffelser ind imellem.Det bliver det imidlertid ikke-mindre smer­teligt af, når det sker. Jeg tror, vi måbegynde forbedringen af miljøet hos osselv: Er jeg selv villig til at gøre "dengyldne regel" fra Matt. 7,12 til min le­veregel: "Alt hvad I vil, at menneskeneskal gøre mod jer, det samme skal I gøremod dem"? Eller sagt på en anden måde:Er de forventninger, som jeg stiller tilmine kammerater på MF, så realistiske,at jeg selv kan og vil opfylde dem framin side?

Jeg vil i denne forbindelse gerne stil­le et mere konkret spØrgsmål: Er vi vil­lige til at opmuntre hinanden og hjælpehinanden frem? Eller har vi i virkelig­heden kun øje for os selv og for selvat komme fremad? Er mine kammerater påMF nogen, som altid kun kommer mig i vej­en og hæmmer mine egne udfoldelsesmulig­heder? I så fald bliver det ikke kærlig­hed, men fjendskab, der kommer til atpræge vort miljØ. Jeg tror, der findesmegen prestige-jag iblandt os MF~ere.

Det gælder om selv at komme fremad ogvinde ære - på bekostning af andre. Detgælder om at have et godt og kendt navnpå MF. Og følgen bliver, at vi ender i

Referat fro Stude~ltennødet

misundelse og mindreværdskomplekser istedet for i fællesskab og trivsel. Forat tale konkret tror jeg, prestige-jagetog den dermed følgende misundelse førstog fremmest retter sig mod de opgaver,som har en vis officiel status, hvilketikke mindst vil sige studenterrådet. Kom­mer man i SR, har man status og indfly­delse, og så er man en "rigtig HF~er",

der har fået "det blå stempel" af be­styrelsen selv. Dette er sandt! Vi, dersidder i SR, har indflydelse og er reg­net for "rigtige MF~ere". Men jegtror,vi ;lle må prøve at holde hovedet koldti denne sag: Der ligger noget positivti dette at tragte efter at blive en "rig_tig HP-er", men det er en kortslutningat mene, at man først bliver det, når mansidder eller har siddet i SR eller harfået en anden "betroet" opgave på MF.Nej, vi er et fællesskab af studenter,som må stå sammen om den opgave, dels atuddanne os til en tjeneste i kirken, delsat være_med_ til .atc'opbygge et MF. I det­te fællesskab har vi alle forskellige op­gaver og funktioner. Nogle af disse læg­ger man mere mærke til end andre, men det,det drejer sig om for os alle, er dette,at vi er trofaste og bærer med der, hvorvores opgave ligger. Og endelig besørgesde mere interessante og særligt indfly­delsesgivende opgaver jo af stadigt skif­tende personer.

Hvad er studenterrådet? Hvad er dets iden­titet og funktion? Det er et spØrgsmål, somvi i den sidste tid har drØftet en del iSR. Det er ikke den teoretiske beskrivel­se af vor identitet og funktion, der vol­der de største problemer. Den fremgårklart af MF-s vedtægter og er nærmere de­fineret i vore statutter. Jeg citerer dis­se i uddrag: vedt. § 3: "MF skal se detsom en hovedopgave at vække og bevare sandtkristeligt liv hos de studerende." §9: "SRskal i samarbejde med lærerrådet og lands­sekretæren varetage den åndelige og men­neskelige trivsel blandt studenterne."Stat,:"SR repræsenterer studenterne overfor landssekretær, forretningsfører, læ­rerråd, forretningsudvalg, bestyrelse ogrepræsentantskab. SR har i fællesskabmed MF-s øvrige organer ansvar for at in­spirere studenterne til bibelsk teologiskarbejde, samt beVidstgøre dem på en bi­belsk forsvarlig linie." Som det fremgår,er SR blevet pålagt et stort ansvar, menspørgsmålet er, hvordan vi udøver dette

RefeMt fro. Studentermødet

i praksis. Hvordan kan SR være med til at"vække og bevare sandt kristeligt liv hosde studerende?" Og hvordan kan vi Leks.være med til at "varetage den åndelige ogmenneskelige trivsel blandt studenterne?"Hvordan kan vi "inspirere til bibelsk teo­logisk arbejde" og være med til at "be­vidstgøre på en bibelsk forsvarlig linje?"Det er måske først og fremmest vort egetproblem, men vi vil gerne have gode råd.Og endelig er der jo tale om en opgave,som vi kun kan løse, hvis vi alle arbej­der rrÆd i samme retning.

Et spørgsmål, som går i en lidt andenretning end det foregående, men som ogsåer særdeles vigtigt, udspringer af denkendsgerning, at vi - med statutternesord - er sat til at "repræsentere stu­denterne over for landssekretær, forret­ningsfører, lærerråd, forretningsudvalg,bestyrelse og repræsentantskab". HvordanudfØrer vi den repræsentationsopgave ipraksis? Som det fØr er blevet fremført,vil vi gerne igen understrege, at vi ersærdeles modtag~lige for ideer og goderåd, som vil blive behandlet seriøst.Vi håber på en positiv drøftelse her bag­efter om, hvordan vi som SR bedst repræ­senterer os alle sammen over for de øv­

'rige organer på MF."

Under drøftelsen blev det SpØrgsmål kast­et ud, om et selvsupplerende SR virkeligtformår at repræsentere alle studenterne,ligesom der også blev spurgt, i hvor hØjgrad SR ser sig som bestyrelsens repræs­entant over for studenderne. Dette sid­ste har ikke mindst betydning vedrørendeoffentliggørelsen af bestyrelsens arbejde,idet det er praksis, at SR-formanden ef­ter hvert bestyrelsesmøde med udgangspunkti et internt bestyrelsesreferat udarbejderet referat til ophængning på opslagstav­len for MF-studenterne.

"Til slut endnu et par praktiske ting.Efter den store udskiftning i SR har viogså måttet revidere vor interne opgave-

73

fordeling. Ellen Hessellund er nu næst­formand i SR, Heinrich Pedersen SR~s re­præsentant i IXeYC-redaktionen, JørgenP. Madsen står for kandidat- og bryllups­gaver samt kaffebrygningsturnus, BjarneHougaard-Sørensen indtræder i løbet afforåret i informa-udvalget, Anders Dal­gaard har ansvar for andagter og bede­grupper, og Titte Wejse er vor sekretær.Titte vil herefter være den, som kommerog beder om hjælp til forSkellige opg3.V­er. Tag godt imod hende, når hun komr.er!Hun vil naturligvis helst have et "jantil det, hun beder om, men fØrst og frem­mest må vi prØve at være ærlige, så det"ja", vi siger, ikke går hen og bliveret "nej" i praksis. Hvis ikke vi er an­svarsbevidste over for de opgaver, vi på­tager os, kan tingene simpelthen ikke fun­gere, og det hele bliver meget mere besvær­ligt for os i SR. Hen hvis en Og andenskulle føle sig forbigået med hensyn tilopgaver, må man gerne sige til.

Endelig vil jeg henvise til den mulighed,der er, for at få en snak med en studie­v2jleder. Peter Nord Hansen har træffetidi lOkalet på l. sal om mandagen kl. 12,15-­13,00, og Gerda Vibe Smidt træffes omtirsdagen kl. 12,15-13.00.Der er også mulighed for en samtalemed en præst, Karl Robert Hansen, som vilvære at finde i SR-lokalet på tidspunkter,som er annonceret på opslagstavlen. Brugham som en god ven at tale ud med, somsjæleSØrger eller - om man vil - som skrif­

_ tefader."

Efter beretningen fra studenterrådet blevordet givet frit, og der udspandt sig en .god og positiv drØftelse, hvor der ud overde allerede nævnte emner bl.a. lød en op­fordring til, at vi på MF får sat et ar­bejde igang for at få afklaret vigtigemetodespØrgsmål inden for teologien.

Alt i alt et godt studentermøde, men des­værre kun henved 45 deltagere.

vI Kurt Kristensen.

74

Arhus - Herrnhut tur - returINDTRYK FRA REJSEN. BRØDREKIRKEN. LANDESKIRCHE OG DDR.

ALEX DAHL NIELSEN. STUD. THEOL. ÅRHUS

Ja, så kom den tid jeg havde længtesmod, nemlig lørdag d.19-1-85, hvor jegkl,17.14 skulle påbegynde min rejse tilHerrnhut i DDR, Afsked med min kone påbanegården, med udsigt til gensyn om 17dage. Jeg skulle nu "Ud og se med DSB",men jeg så intet (det var nemlig bælg­ravende mørkt), men til gengæld kunneDSB byde på ubehagelige overraskelser ivinterens nattekuLde.

Ef~er min rejseplan skulle jeg opholdemig knap l~ time på Ringsted banegård(lyder det ikke spændende, jo du læsterigtigt: Ringsted banegård), men p.gr.a.maskinskade matte jeg vente i hele 2~

time på øster.sø-Ekspressen. Nå, men en­delig kom den såkaldte Ekspres, og jegkunne stige ind i en af DRs (ikke Dan­marks Radio) sovevogne, og fik her afkonduktøren anvist min plads. Efter athave vænnet sig så nogenlunde til jern­banelegemets da-dum, da-dum, da-dumslumrede jeres udsendte emissær ind,men blev vækket på det ubarmhjertigsteved IWer eneste station af DRs sove­vogns skrigende bremser. Endelignåede vi færgen Gedser-Warnemunde, ogher blev det så til et par timers roligsøvn. I WarnemGnde kom det spændendetidspunkt, hvor forskellige personerlige pludselig interesserede sig vældigfor jeres udsendte. FØrst en eller and~

en Fidus, som skulle kontrollere pas,og som i dette skulle stemple et indrej­sevisum, hvilket i mit tilfælde blevgjort på baggrund af fremvisning af ho­telkuponer. Efter lidt snakken frem ogtilbage fik jeg sagerne igen. Først se­nere opdagede jeg, at ham der Fidusenhavde skrevet d. 4-2-85 for min udrejseaf landet, hvor jeg ellers havde oplyst,at jeg først skulle rejse ud 5-2, mereom dette senere.

Derefter kom selve tOlderen, en kvinde­lig dame, så jeg undgik kropsvisitation.Her skulle jeg så igeH aflevere pas, ogudfylde en seddel angående medbragt valu­ta (arten og mængden) + gaver, der skulleblive i DDR. så blev det kufferten og denøvrige bagages tur, som ikke undgik"kropsvisitation" (denne udførteg dog afjeres udsendte selv på blufærdig måde,men efter nøje anvisning). Enkelte deleblev udvalgt til nøjere undersøgelse afføromtalte kvindelige dame, tænk at Gyl­dendals RØde Tysk - Danske ordbog kanvære så interessant, men selvfølgelig mådet være sådan, når man har den mistænktfor at være af teologisk karakter, menjeg kunne berolige med, at det såmænd kunvar "døde bogstaver". NT (på dansk) varselvfølgelig også spændende, håber at hunforstod noget, men her kunne jeg igen be~

rolige, da den kun var til eget brug. En­delig slap jeg, og jeg følte endda. atman havde behandlet mig ret så humant.

Jeg fik så lidt mere på øjet inden Berlin.Da vi ankom hertil, sendte jeg en "venlig"tanke til DSB, for vi var p.gr.a. DSB an­kommet præcis 4 min. for sent til. at jegkunne nå forbindelsen til Dresden. så jegmåtte nu til at tage med S-tog og en heltanden forbindelse til Dresden, hvor jegigen kom for sent til den oprindelig plan­lagte forbindelse, ig€ln en "venlig ••••••Nå, men på mirakulØs vis kom jeres ud­sendte emissær ind fra diasporaen til"STADEN SELV. HERRNEI1JT" , og det enddatil den oprindelig planlagte tid. Jeg fikmig her indlogeret på BrØdremenighedens"Gasteheim", som hvis så fremt i fald atI, nå kort sagt kan anbefales, men det ermåske forbudt af rekalmere i "Fisken".

Næste dag skulle jeg påbegynde arbejdet iBrødremenighedens arkiv, det var egentligogså det, der var. hensigten med min rejse.

Men selv samme formiddag måtte jegtage bussen til L6bau, en by ca. 12km derfra "wn mich zu anmelden" hospolitiets "Pass und Meldewesen",det var jo nok for, at de så bed­re kunne beskytte mig. Her fik jegså udstedt en opholdstilladelse,men fik også at vide, at jeg skullealtså være ude af landet den 4-2senest kl. 24.00, man kan sandeligikke sådan bare dispensere for deca. 3 timer mere, som jeg skullevære i landet, hvilket jo er indly­sende. Altså måtte hjemrejseplanenændres og en ny soveplads fra Ber­lin til KØbenhavn reserveres. Nu ersådant ikke så enkelt en procedurei DDR, som styres med Socialistisk om­stændelighed godt krydret med gammeltysk grundighed. En ansØgning om en så­dan sovepladsreservation skal nemligindsendes senest l måned før, hvis manaltså ikke selv lige kan tage en "smut_tur" til Berlin, hvilket man ikke gørfra Herrnhut, der forøvrigt ligger idet gamle Sachsen tæt ved grænsen tilPolen og eSSR. Altså måtte jeg vente,til jeg på hjemrejsen nåede Berlin.

Nå, tilbage til arkivet. Her er der4 medarbejdere. Man bliver låst ind ogud af personalet, og får udleveret ennøgle til læsesalen (4 pladser). Herkan man så via "Findbficher" bestilledet materiale, man ønsker at gennemse.Her gik det meste af min tid med opteg­nelser ang. de af Brødremenighedensemissærer, der har virket i Jylland ogpå Fyn i perioden 1850-1920, deres ind­beretninger, breve, etc. Det materiale,jeg især var interesseret i, kunne jegså bestille til mikrofilmning, hvilketarkivet selv udfører. Brødremenighedener her det eneste kirkelige arkiv i DDR,der kan og har lov til dette. Dissefilm udveksles via myndighederne i Pots­dam, og man vurderer dem til en fastpris pr. optagelse. Disse film skal såbyttes med mikrofilm af tilsvarende vær­di fra Nationalarkivet i Washington,som staten Ønsker at få. Denne omstæn­delige proces skyldes, at man ikke fraDDR selv kan købe disse mikrofilm i USA.Rigsarkivet i København skal i mit til­fælde forestå denne "Umtausch", da Rigs­arkivet Ønsker at erhverve disse film.

Herrnhut er nu også andet end arkiVet.Her er stadig en levende menighed, dersamles til Gudstjeneste, mØder og bøn.

75

Ved alle disse forsamlinger spillede"Dagens Løsen" en rolle. Jeg fik selvlejlighed til at deltage ved flere afdisse arrangementer, hvortil de fritkunne samles og frit reklamere for vedophængning af programmer etc., men selv­følgelig så man det aldrig i aviserne.

Et specielt arrangement jeg nærmere vilbeskrive var "Gebetsingsstunde", somfinder sted hver lørdag xl.19.30. Hersamles man i kirken, og her var en f0r­udlagt plan klar over de vers, manskulle synge af de forskellige sange.Her nævnte man hvem, der siden sidsthavde fØdt barn, eller hvem, der nu vargået ind i "Evigheden". Efter at havesunget flere vers var det tid for bøn(forud havde man allerede læst "Løsen,...et"), som blev bedt af liturgen menshan og menigheden knælede ned på dethvidskurede trægulv. Herefter sang manet eller to vers mere, og forsamlingenvar til ende efter ca. ~ times forløb.De søndage, hvor man holder altergang,hvilket sker ved en separat forsamlingsØndag aften, og ikke ved søndagsguds­tjenesten, er der ved "Gebetsingstunde"lørdagen før en specie! forberedelses­tale til Nadverfejringen søndag aften.

Herrnhut er også hvert år det sted,hvor lodtrækningen af "LØsenet" skertil "LØsensbogen" (de samme tekster sombruges ti! Husandagtskalenderen). Dennelodtrækning sker på "Vogtshofn, SOO1 eradministrationsbygningen for den tyskeprovins, i den berømte sal med det hvi­de ovale bord. I denne sal holdes derogså hver onsdag morgen en andagt formedarbejderne i arkivet og på "Vogts:",hof", hvortil jeres udsendte også varinviteret. Det lykkedes mig også at fåkontakt med præsten (Landeskirche, ev.lut.) i Berthelsdort (der hvor Zinzen­dorf havde sit slot). Her fik jeg såaf ham et lidt mere nuanceret billedeaf Brødremenigheden og dens stifter,end man selv fra Brødremenigheden giver,hvor der f.eks. lægges stor vægt på atalle anses for lige (ses bl.a. vedgravskikken), og at kirken f.eks. eruden alter (kun et liturgibord) og eruden ydre udsmykning, hvilket skal pegehen på, at menigheden er det, der herer i centrum - ikke de ydre ting, ogikke et ondt ord om det. Men i kirken iBerthe!sdorf er der bl.a. en loge, somZinzendorf havde ladet fremstille tilsig selv, for ikke at blande sig for

76

;meget,med de laverestående,bønder,,,dertilhørte hans gods, og når der var'kr.l,ge, ,hvor man skulle indlogere solda­ter, skete dette aldrig i Herrnhut, menkun i Berthelsdorf hos de dårligerestillede bØnder der, op til 30 i hverthus.

Angående kirkens (Brødremenighedens iHerrnhut) enkel:•..:.d og mangel på alterog anden ydre udsmykning skyldes dette,at det oprindeligt ikke var meningenmed en selvstændig meninghed i Herrnhut,men en "Bedesal", og deraf forklaresmanglen primært/oprindeligt på udela­delse af alter og ydre udsmykning. Atder så senere er kommet de andre el­lers oprigtige begrundelser til, er enanden sag, som man ikke skal søge nogetfordækt i. Men det kirkelige tilhørsfor­hold til Berthelsdorf ophørte dog for­holdsvis snart, og "Bedesalen" blev såbrugt til kirke.

Inden for Landeskirche, synes man i dagat have "ret" frie forhold at virke un­der, set i sammenligning med mange an­dre kirker i østeuropa. Man samledesforuden til Gudstjeneste også i for­skellige kredse (her er mit erfarings­grundlag dog næsten udelukkende begræn­set til Berthelsdorf) -alt efter alder.Her fik jeg selv en indbydelse til atdeltage i en temaaften, som præstenskulle holde i "Jungere erwachsenerKreis" om "Pacifisme og Kristendom".Aftnen blev dog noget præget af min til­stedeværelse, da det jo (ja, her er derjo nok en eller anden, der kunne findepå at tænke: "Ja, det forstår vi jo ik­ke.", men skam få den, som tænker sligt)var spændende med en besøgende fra Dan­mark, så det foranledigede mangespørgsmål om danske kirke- og skolefor­hold + fredsproblematikken i det dan­ske "Gebiet". Præsten kunne også fortæl­le, at man gik 3 år til konfirmations­forberedelse. Konfirmationen fandt såsted i 14 - 15 års alderen. Dette kunneafhænge af, om forældrene ønskede atbørnene skulle modtage "Jugendweihe"(en art borgerlig konfirmation, som in­deholder en edsaflæggelse til staten),for ikke på forhånd at hindre børnenesmuligheder, dette kunne så forrykke kon­firmationsforberedelserne.

Dog kan man også i DDR opleve, at unge,som kommer fra ikke kristne hjem, erinteresserede i kirken. For sådanne

AZex DahZ Nielsen

havde præsten en gruppe (2 drenge ogl pige i 16 - 17 års alderen), som hav­de modtaget "jugendweihe", og de gennem­gik nu ~ års kursus, hvor de behandledecentrale kristne spØrgsmål, herunderogså spØrgsmål angående den kristnesforhold til staten. Ikke at præstenville give dem en fasttØmret mening,men han ville konfrontere dem med pro­blematikken. Disse unge kom foruden tilgudstjenesterne også i "Jungere erwach­sener Kreis".

Hvis jeg også skal prØve at sige lidtaktuelt om de folk, som jeg fik kontaktmed, og deres forhold til staten, såvar det karakteristisk, at de spurgteefter mit/danskerens syn på DDR, ogsynet på DDR før og efter min ankomst.Mange af dem var bange for, at billedetvar fortegnet i negatiV retning. Selvanså de sig for at have det godt, omendman var kritisk over for staten ogtrætte af bureaukratiet, og de flestekunne ønske sig at få lov til at rejsetil vesten på ferie/besøg. Men man harlært at leve med forholdene, hvilketkommer til udtryk ved det karakteristis­ke udtryk "Nah jah". Men der er ikke engenerel higen efter at flytte til vest­en/BRO. Det er absolut ikke tilfældet.Man har set alt for mange, der er rejsttil BRO, men virkelig længes hjem igen.Måske er man rejst over til arbejdsløs­hed, og det vestlige samfund er dog hel­ler ikke lutter lagkage. Eller man fårat vide, når man vil på besøg hos fami­lien i DDR, at man er uønsket i landet,hvilket kan svinge fra en 2-3 år heltop til 8-10 år efter man er rejst udfra landet. Desuden siger nogle, atvesttyskerne generelt anser Østtyskeresom andenrangs tyskere.

Nogle af de humoristiske ting, som mankan høre om staten og samfundet, erf.eks. :"Her i DDR siger man at Kapital­ismen står ved afgrundens rand -------­her hos os er vi et skridt længere."Eller da jeg sammen med føromtaltepræst i bil {ja det kalder de det ihvert fald i DDR} passerede et kolos­salt stort (statsejet) brunkulsfyretkraftværk nær den polske grænse, hvorkraftig tyk kvælende røg væltede op fraskorstenene. Her citerede han den socia­listiske propaganda for følgende:"Kapi­talismen er skyld i forureningen", jaden kan i hvert fald forstås på to

mader. En anden karakteristisk ting er,at Østtyskeren ikke gider se "AktuelKamera" (TV-avisens pendant), her hørerman alligevel ikke andet, end hvad mankan læse i avisen.

Efter nu at have oplevet et par spænden­de uger i arkivet og med Brødremenighe­den og Landeskirche, måtte jeg til atvende snuden mod nord/nordvest. Menførst måtte jeg slHvfØlgelig igen tilLobau på politigården "um mich zu abmel­den", og fik så her mit udrejsevisum, joomstændeligheden og grundigheden fornæg­tede sig på intet tidspunkt. Derefterkunne hjemturen påbegyndes, efter atjeg havde taget afsked med mine nyevenner og bekendte med et forhåbentlig"wiedersehen" •

Velankou1lret til Berlin, 6-7 timer førøstersø-Ekspressens afgang da jeg joskulle have min reservation i orden(det er nødvendigt med god tid), måttejeg til min forbavselse konstatere, atjeg var kommet for sent til at få ensådan, alle papirerne desangående varallerede sendt ud af huset, men jegkunne hØre konduktøren ved afgangen,om der var ledige pladser. Jeg forhØrtemig så klogeligst om prisen for en så­dan soveplads, "UlD mich zu" sikre, atjeg havde Mark nok, når jeg steg ind itoget. Da tiden for Ekspressens afgangnærmede sig, var jeg på pletten i godtid, og kunne da heldigvis få en plads.Men, ja tro det eller ej, jeg kunne ik­ke her i Østberlin, betale med Mark,kun med vestlig valuta: Det havde jegheldigvis, så var natten reddet.

Før ankomsten til Warnemftnde var jegjo unægtelig "lidt" spændt, da jeg for­uden en stak LP-plader medbragte flereteologiske bøger + ikke mindst mineover 100 ark A-4 siders optegnelser+ 5 fotokopier af "WissenschaftlichesArbeitsmaterial". Men det gik fint. in­tet af bagagen blev denne gang "krops­visiteret", man spurgte mig kun om jeghavde været i landet som turist eller

77

tjenstlig, men jeg var jo bare turist,hvilket mit visum også angav. Jeg for­nemmede i stedet, at man så med til­fredshed, at jeg havde købt en storstak LP-er + "mehrere Bilcher" , hvilketjeg havde angivet på en oplysningssed­del, inden vi ankom til grænsen, tænkjeres udsendte havde jo lagt en massevestlig valuta i landet.

Efter at have vekslet,·valuta tilbagetil DM, man må jo ikkk føre Østmarkud af landet, fik jeg ro. Dog gjordedet et vist indtryk på mig at iagttagekontrollen af de vogne, som skulle over­føres til Danmark. De blev undersøgtmed hund og hundefører. FØrst op langsvognene og derefter måtte hunden entur under vognene, jo intet overladestil tilfældighederne.

Rent verdenspolitisk gjorde det også etindtryk, at der med selvsamme forbindel­se var en gruppe iranske flygtninge (un­ge rrænd)i med til København, hvor de påHovedbanegården (ja, de har flere bane­gårde derovre) blev modtaget af fremmed­politiet. Det er lidt anderledes atkonfronteres med dem ved selvsyn, endgennem den for os "mindre virkelige"virkelighed, som vi konfronteres medgennem aviser, radio og fjernsyn.

Resten af rejsen forløb planmæssigt,og efter hjemkomsten til Diasporaenmidt på eftermiddagen man. d.4-2-85,kunne jeg med en masse oplevelser ognye indtryk igen (sal!Jll€n med min kone)træde ind i vores 50m2 i Viby. Her slut­ter jeres udsendte så sin beretning jvf.loven om privatlivets fred.

Jeres udsendte

Alex Dahl Nielsen.

Forkortelsesliste:BRD: Bundesrepublik DeutschlandCSSR: Ceskoslovenskå RepulikaDR: Deutsche Reichbahn (red,>

78

Synspunkt

Inden det hele kører af sporet!

I IXeyC 1/85 bringer lederen en rækkeinteressante og tankevækkende overvejel­ser omkring ~W~S udvikling og struktur.

Enhver på MF må glæde sig over, at vi nuopleve~_at et stadig større antal student­er slutter op om MF.

At dette kræver åbenhed og indbyrdes re­spekt er hævet over enhver tvivl. Vi ermange der har erfaret netop miljøet ogfællesskabet på MF som et uvurderligtelement i vor studietid. Det der gør MF­miljøet til noget særligt er (som paulFriis ( PF ) fremhæver det) - den grund­læggende bibeltillid.

Dette miljø skal vi passe på. Men hvor­ledes? PF synes at mene, at det trygge mil­jø på langt sigt vil være afhængig af omMF's studenterråd (SR) er selvsuplerendeeller valgt. så langt er vi enige. Blotmed den ikke uvæsentlige detalje, at jegmener, den nuværende struktur med et selv­supplerende SR i langt højere. grad for­mår at værne om MF's miljø - end et valgtSR vil kunne gøre det.

Denne opfattelse skal jeg i det følgendesøge at belyse udfra 2 synsvinkler.

MF'S BASIS

Bibeltilliden er ikke alene grundlæggendefor studentermiljØet, men for MF i sinbasis. Det finder vi klart udtrykt i MP'svedtægter §§ 2 & 3.

Det er naturligt og forståelig~ at ikkealle studenter i lige hØj grad kan iden­tificere sig fuldt ud med disse §§. Ogde som har svært ved dette må ikke fØle

sig tvunget til enten at indordne sig,eller forlade stedet. Vi må give hver en­kelt tid til at afklare sig. (Men heromsenere) •

Bestyrelse og SR arbejder sammen mod detsamme mål. Det målrettede arbejde for MF­sagen foregår ikke blot på bestyrelses­eller undervisningsplan, men også i student­erflokken. SR's arbejde er her et vigtigtled for MF-sagens fremme. Det gælder såvelde konkrete, som de mere prægende opgaver,hvori indgår åndelige og teologiske over­vejelser.

Enhver student der gives medansvar forstedet må være sig bevidst, at hvis MFskal fremad, og blive kilde til virkeligfornyelse i vor kirke, så er det ikke til­strækkeligt med loyalitet. Der må arbejdesaktivt med på den kæmpeopgave, det er,atarbejde frem mod MF's mål.

Det er uholdbart at presse en student indi denne opgave, inden vedkommende har af­klaret sig.

Og det vil være uholdbart at sammensæt­te et SR, der ikke kan identificere sigmed MF's grundlag.

Hvis det sker må man gøre sig klar~ atdet må resultere i at SR's ansvarsområdereduceres til afgØrelser om toiletpapirs­farve (hvis Holger vil give det fra sig)studenterskrivemaskiner, bordtennisbordeetc.

Et enkelt eksempel på ansvarsområder,som et valgt SR (der jo utænkeligt kanvære bundet af MF's basis) ikke kan va­retage, er informatjenesten. Man kan ik­ke tilrettelægge informature uden en be-

Synspunkt

vidsthed om at arbejde frem mod MF's mål.

Det er forståeligt, at der fra tid til an­den sættes spørgsmålstegn ved om MF~s

struktur er tidssvarende. Men man må gø­re sig klart, at rokker man ved MF~s struk­tur står man også i fare for at rokke vedfundamentet.

MI LJ0ET PÅ MF

Et afgØrende argument for et valgt SR,er iflg. PF hensynet til miljøet.

Her mener jeg, at PF kommer alt for nemtgennem sine overvejelser. Det giver sigklarest udtryk i den noget "flotte" for­mulering: "Et valgt studenterråd villegive alle, der vil og har lyst til atbruge MF, lige vilkår - uanset hvilkendel af studenterflokken de kommer fra ­til at føle sig hjemme ,i et trygt og sundtMF-miljø." Sammenlign selv med "EJ! duudkØrt kl. 3 - drik Medova te, tar~ træt­heden. "

I reklamebranchen og måske i det politi­ske liv kan den slags bruges, - men vir­keligheden er en anden.

Ligesom vi er helt klar over, at der ertræthed som Medova-te ikke kan få bugtmed, er det også indlysende, at et valgtSR ikke gør, at alle automatisk føler sighjemme i det trygge miljø som ventes atopstå.

Indførelsen af en struktur med et valgtSR medfører tværtimod en række af miljø­mæssige bivirkninger.

Det er utopisk at tro, at et valg til SRvil komme til at foregå på den måde" atman på et studentermøde bringer navne iforslag, og derefter stemmer på de fore­slåede kandidater som enkeltpersoner.på længere sigt vil det (om ikke formali­seret, så dog i praksis) medfØre korri­dorforhandlinger, og gruppedannelser afen hidtil ukendt art. Er det den slags"miljø" vi skal have indført?

Nej, denne situation vil medføre,at dernetop ikke bliver et trygt miljø, hvorman får lejlighed til at afklare sig.Man vil blive tvunget ind .1 en, for man-

79

ge alt for tidlig afklaring/indplacering.Og det er som bekendt ikke nemt at. skifte"parti" igen uden at blive til grin. Varjeg blevet "fikseret" på mine RUS-stand­punkter, ville jeg formentlig være hc'l­net i en position, som er væsentlig an­derledes,end den er i dag. Men netop mil­jøet og åbenheden gjorde, at jeg f.1k tidog lejlighed til at modnes og afklares.Der var plads til at. skifte mening. Må­ske netop fordi der'ikke var gr~ppering­

er, som søgte at skaffe proselytter. Dervar et åbent og tlygt miljø. Jeg tror atmange af os, der har nogle år på bagen,kan være enig i dette. Jeg tror egentligheller ikke PF ville have været dettetrygge og uforpligtende miljØ foruden.Dette miljø må vi værne om. Det miljØ,hvor man ikke bliver fastlåst i de ufor­blommede meninger, men får tid til atreflektere over tingene. Det er, som PFganske rigtigt påpeger, vigtigt at man"kommer igennem en sådan proces i sinstudietid" , da det ellers ~'bliver y­derst vanskeligt at klare sig som un­derviser eller præst i dagens samfund."

PF forestiller sig, at flere studentervil fØle sig repræsenteret ved et valgtSR. Jeg tror ikke, det er tilfældet. Dervil altid være studenter, der ikke følersig repræsenterede, hvad enten SR er valgteller selvsupplerende. Et valgt medlemhar et bagland at tage hensyn til, og kanhave uhyre vanskeligt ved at få lejlighedtil at varetage andres synspunkter. Hermener jeg helt åbenlyst, der er en fordelved det selvsupplerende SR. Her er ingenpå forhånd sat i bås, og opgaven er attage studenterflokkens mangeartede 6yns­punkter alvorligt.

Et problem som kunne fylde et helt indlægalene er: Hvem skal egentlig have stemrmeret, hvis man indfØrer et valgt SR? Oger der nogle, som ikke kan vælges? Detteer spørgsmål som i sig selv kan give storekomplikationer såvel set i forhold til MF~s

basis som set i forhold til miljøet på MF.

Skal udviklingen i studenterflokken på MFfortsætte og et åbent og trygt miljØ be­vares, så er det.vigtigt at besinde sig,INDEN DE'.!' HELE KØRER AF SPORE'I'.

Bent Oluf Damm.

80

Strøtanker

STRØTANKER OG SPØRGSI1ÅL ANGÅENDE DENAKTUELLE DEBAT OM KVINDELIGE PRÆSTER

Indledningsvis skal siges, at dette ind­læg ikke kan forstås umiddelbart løsrevetfra den aktuelle debat her på MF angåen­de kvindelige præster.

Dernæst skal siges, at de efterfØlgendetanker og spØrgsmål ikke skal forståssom mit færdige bud på problematikken,men kun som bemærkninger midt i proble­matikken.

For det tredje er jeg med nedenståendeikke ude efter bestemte personer, mendet er udelukkende sagen selv, der eraf interesse !:

samvittighedsbegrundelser for et nej tilkvindelige præster er ingen begrundelse.

Henvisning til private statistikker an­gående kvindelige præsters praksis f.eks.i spØrgsmålet om skilsmisse - gengifteer ingen begrundelse. Tit har man velallerede fået sådanne in spe jaget bortfra MF, inden man har fået mulighedenfor at præge dem med en "MF-teologi".

En eventuel henvisning til, at man selvtidligere har været pragmatiker i spørgs­målet om kvindelige præster, er kUn medtil at sløre selve sagen.

Henvisninger til kirkens bekendelser haringen afgørende autoritet, hvis vi ikkeselv i dag kan underbygge det sagte udfra bibelen.

Det ofte fremhævede "dogme", at det: erja~sigere til kvindelige-præster, dermå begrunde deres syn, da et nej er"kirkens gamle syn", er ikke holdbart.Selvfølgelig er ja-sigere forpligtedetil at redegøre for dette syn. Men derer nej-sigerne i lige så høj gmd."Kir­kens gamle syn" har vel aldrig haft de"store problemer" med at begrunde et nej,

SynspWlkt

fordi samfundsstrukturen har passet tildette nej.

Flere gange har vi fra bestyrelsen hørt,at den endnu ikke har set en overbevisen­de redegørelse for et ja til kvindeligepræster, som kan danne basis for en lige­stilling af de to syn (ja-sigere og nej­sigere) på MF. Man kan da spørge. Hvadmener bestyrelsen med "overbevisende"?l. Er "overbevisende" '" at bestyrelsen

selv skal føle siq overbevist om detlegitime i at sige ja til kvindeligepræster, hvilket i så fald må medføreat bestyrelsen får et andet syn?

2. Betyder "overbevisende", at man kanacceptere en redegørelse med et jatil kvindelige præster, som er rime­ligt underbygget udfra MF's basis?

Med andre ord, kan man overhovedet fore­stille sig en redegørelse for et ja tilkvindelige præster, som er overbevisen­de for bestyrelsen, uden at bestyrelsenselv må skifte syn?

Nu til nogle mere eksegetiske ovepvejel­sep, som stadigvæk ikke skal betragtessom et færdigt løsningsforsØg.

Angående 1.Kor. 14 og de afgørende ord"Herrens bud" (v. 37), kan disse ord ef­ter min bedste overbevisning ikke "løs­rives" fra 14,1-33, som N.J.Kobbersmed­Nielsen gør det og vil fastholde det(her skal dog retfærdigvis siges, at haner villig til at overveje dette), forat knytte disse ord udelukkende ellerprimært til v.34f, som omhandler kvin­dernes plads i menigheden i Korinth.

1.Kor.14,l-33 handler om, at der skalvære opden i menighedssammenkomsterne,fordi de skal vi~ke til opbyggelse.

Synspunkt

Når der tages dette hensyn, sker det,der sker i menigheden af hensyn også tilmedmennesket, heri praktiseres kærlig­heden (kap.13), som er den ypperste vej.Altså står 14,1-33 i tæt tilknytning tilkap.l3 + 12,31.

Kap. 14 slutter i vv. 39f. med at opsum­mere hovedsagen i kap. 14 angående orde­nen i menigheden, nemlig forholdene omdette at tale profetisk og dette at talei tunger, fordi alt skal ske sØmmeligtog med orden, så ordet kan blive virk­somt, ja endda så ordet kan blive inkar­neret i forsamlingerne (vv.24f.l. Denneafslutning (vv.39f.l korresponderer medv. 33, hvor det påpeges, at Gud ikke erforvirringens, men fredens Gud.

Bemærk at v.34, som indleder belæringenom kvindernes opførsel i menigheden, ind­ledes med et ~. Vi har altså en relativ­sætning. Denne relativsætning korr~r pået tidspunkt, hvor Paulus kunne syne~

at være færdig med sin belæring jvf. ord­ene i v.33 "thi Gud er ikke forvirrin­gens, men fredens Gud". Denne relativ­sætning virker typisk paulinsk, hvor haner i gang med at forklare et, men såpludselig får associationer i en "anden"retning, for så senere igen at vende til­bage til udr;mngspunktet. Denne tilbage­vending sker senest i v.39, men netopv.39 antyder, at han vender tilbage fØr.Er det så fra v. 36 eller v. 377 I beggetilfælde inkluderer det i hvertfaldordene om "Herrens bud".

Min konklusion er, at snørasmålet om"Herrens bud" pr>-;m:Er't e~ b~det til re­degørelsen 14,1-33, og kan ikke løsrivesherfra.

Bemærk at en af Paulus~begrundelser iI.Kor.14,35 for at kvinder ikke må talei forsamlingen er, at det er usørr.rr,eligt(u(OXPåV). Samme begrundelse (sarr~ ord)bruger Paulus i I.Kor.II,6, for at kvin­den ikke skal klippe sit hår eller ragedet af, hvilket iflg. v.S er lig med det­te at bede eller at profetere med util­hyldet hoved. Det interessante er,atMF's bestyrelse her i I.Kor.ll kan dis­pensere fra belæringen med den begrun­delse, at sløret er et aktuelt tegn påKefalæ-strukturen i Korinth.

Når vi er ved dette slør, som tolkes somet aktuelt tegn i Korinth, og derrr.ed ik­ke har samme forpligtende karakter foros i dag, må jeg sige, at dette synes ik­ke at være en særlig god begrundelse.

SI

V. 10 siger nenlia, at cet er fer e~cle­

nes skyld kvinder~e skal bære "slor'"(tEouoluv). Er englene ca bestest af åenaktuelle situation i Korinth?

Angående 1.Tim.2,ll-15. 3esærk at noge:af Paulus' begrundelse for, at kvindeni stilhed skal tage irrod belæring og un­derordne sig i atle ~dåe~ etc., rred godgrund kan overvejes at være en ad-hocargumentation. Det drejer sig cm v.l4,hvor argumentet er, at det var ~'J-i>;der:~

der blev bedraget, og faldt i o';ertræ­delse (naodaaaLC) , i~~e t.d~~. Begrundel­sen for denne overvejelse. er hentet fraPaulus' egen redegørelse, nemlig fra Rom.5,11-19. Her er der ikke skygge af tvivlom at Adam , det første menneske, til­deles skylden for at synden (6I.llP'tla)kom ind i verden og dermed doder:. Hanfår skylden for, at fordømaelsen der~d

kom til atte ~ennesKe~ (disse gøres dogdermed ikke uansvarlige). Her tales derklart om Adar.s overtrædelse (nppå8aaLS,TtaP:)rrr~) •Paulus bruger altså det sa~ ord iI.Tim. og Rom. for den første overtrædel­se, som fik så skæbnesvangre konsekven­ser for rrænneskeslægten. I Rom. læggerhan derfor skylden på Adam, rren i I.Tim.på kvinden.

En overvejelse må også gøres angående6LOåoHELV i 1.Tim.2,12. Kan dette 6L6Oa­HELV, denne infinitiv siges at være ud­tryk for et lære-ewbede7 Næppe så selv­følgeligt som der tit gives udtryk for.

Slutteligt bør man iagttage udtrykket"en kvindes mand" i 1.Tim.3,2+12, somtit fre~~æves i debatten om kvinder~es

stilling. Her skal ikke reflekteresover, om det så betyder, at en tilsyns­mand eller en menigheds tjener ikke måvære gift for anden gang, evt. efter denførste kones død. Hen vi bør overveje,om udtrykket "en kvindes mand" ikke eren terminus technicus, som måske kan be­tyde, at man skal leve i et rrnno~a~t

forhold (tydningen er dog ikke det afgø­rende i de~ne salli~en~æng). Grunden tildenne overvejelse er, at udtrykket "enkvindes mand" tilsyneladende ,:~s:~ kanbruges C_.. =-:,"·~,:i6~'. Det viser vv.8-l2,der handler om cenighedstjenere. Sagtrr.ec andre ord ~å vi overveje, ce udtry~­

ket "en kvindes mand" overhovedet er no­get argucent i sporgseålet orr. ~vindelige

præster.

82

Praktisk teologimå være menighedsteologi

Synsplmkt

PRAKTISK TEOLOGI MÅ VÆRE 11ENIG­HEDSTEOLOGI

Det har været spændende men ikke udendeprimerende træk at betragte de mangepraktisk-teologiske bestræbelser fraforskelligt hold i lØbet af det sidsteårs tid. Få er de, der ikke ser etpraktisk-teologisk nybrud.

Det teologiske Fakultet i Københavnønsker at indføre praktisk teologisom obligatorisk fag i sin eksamens­ordning og ansætter to nye lektoreri praktisk teologi.

Kirkeministeriets 7.-maj udvalg medbiskop Herluf Eriksen som formand harfremlagt en betænkning, der foreslår~ års praktik i forbindelse med Pasto~

ralseminariet.

Det teologiske Fakultet i Arhus haropslået en forskeradjunktstillingi Religionspsykologi og sjælesorg.

Det teologiske Menighedsfakultet haren norsk gæstelærer i sjælesorg påbesøg i dette semester, og man ønskerat ansætte en landssekretær, derogså kan varetage undervisning ipraktisk teologi.

PRAKTISK TEOLOGI I DANMARK

Praktisk teologi i Danmark har enmeget svag akademisk tradition ogindtil for nylig en ringe anseelsei det fag-teologiske miljØ. (Detprisværdige danske. fænomen: "præste­gårds-teologi" fortjener for lang-tstørsteparten næppe betegnelsen "prak­tisk teologi n.)

I DK har vi yderst få, der er deci­deret uddannet i praktisk teologi.

De få fagbØger på dette felt er for­trinsvis skrevet af folk med tide­hvervsk eller højkirkelig observans.Det er der naturligvis ikke nogetforkert i, men det kunne være ønske­ligt med flere og andre impulser.

PRAKTISK TEOLOGI VED TF I KØBENHAVN

Der er spændende momenter i den kØben­havnske opprioritering af praktiskteologi. Men afgørende bliver det,om man formår at nå ud over skrive­bordet og de teoretiske korridorer,eller det hele blot arkiveres i poli­tisk teologi fjernt fra en folkekirke­lig virkelighed og kirkelig identitet,sådan som Glebe Møller hidtil harpræsenteret ideerne for pressen (Poli­tiken og KD).

Det er noget af en kortslutning athævde, at prædikenen bliver mere ved­kommende ved blot at blive politisk.Glebe Møller hører til dem, der (nokogså med rette) ellers vil sige, at alprædiken er politisk. Problemet forham er vel, at prædikenerne flestikke er politiske i en retning, somhan ønsker det. At prædikenen skal værevedkommende og forståelig ligner her etargument, der køres frem, fordi detskal bruges til udbredelse af egnesynspunkter. Folkekirken når ikkelangt, hvis hver enkelt parti-rytterper definition betragter sit eget"system" som det eneste vedkommende.Hvis fakultetet i København sætterlighed mellem praktisk teologi ogden glebianske politik, handler detikke blot politisk uklogt men ogsåud fra en saglig kortSlutning.

Synspunkt

Men det er prisværdigt, at kØben­havnerne vil integrere praktisk teo­logi som eksamensfag. I Århus er detteogså blevet foreslået fra studenter­side af "teologi og kirke - gruppen"i flere år, men hidtil syltet - velikke mindst af ressourcemæssige år­sager.

PRAKTISK TEOLOGI?

Nan kunne spørge om praktisk teo-logi kan leve med aller nådigst atblive integreret i det teologiskestudium? Mit svar er nej. At anskueproblematikken fra denne synsvinkel er,for mig at se, en typisk dansk uni­versitær afvej. Praktisk teologiskal ikke entegreres som et "nyt" side­skud på den store stamme. Praktiskteologi ,skal være den intergrerendeinstans i alt teologisk arbejde.

Rektor ved Menighedsfakultetetspraktisk-teologiske seminar i Norge,Olav Skjevesland definerer praktiskteologi SOffi "den videnskab, der kri­tisk og konstruktivt ledsager kirkenspraksis i dens selvopbyggende ogekspanderende gerning i verden".

Ned dette er der bl.a. sagt noget ompraktisk teologi's nærhed til detkirkelige praksisfelt. Et princip derikke blot af nød også gennemfØres vedvores Pastoralseminarium. Uanset atdet ikke altid falder lige heldigtud, er det frugtbart med sognepræstersom et væsentligt islæt blandt time­lærerne på Pastoralseminariet. Derer tale om en afgørende forudsæt-ning for et kvalificeret arbejde meddet spændende og sammensatte flet-værk af kirkelig handling og teologiskteori. Denne nærhed til kirken/menighedenog arbejdet som præst bør i langthøjere grad, end det er tilfældet,efterlyses ved de teologiske fakul-teter i almindelighed og ved lillder­visningen i praktisk teologi i sær­deleshed.

PRAKTISK TEOLOGI VED TF I ARHUS

Det er endvidere interessant at læggemærke til, hvor forskelligt man harpriori teret Ved de to fakul teter

83

i København Og Århus. Med den prak­tiske teologi på fremmarch i KØben­havn skal det nok vise sig, at ~an

der har skudt papegøjen. Århus der­imod ser ud til at bevæge sig mereimod et religionsvidensk~eligt

fakultet med erosion i den teolo­giske identitet. Det er Institut forEtik og Religionsfilosofi, der erkommet til at sidde,på magten i Detteologiske Fakultet~ på beundrings­værdig vis er det her, man frer:~elsker

den ene dygtige stipendiat efter denanden, medens flere af de andre fagstår i stampe uden glød og inspira­tion. Det er religionsfilosofien,der er på fremmarch i Arhus, medensfakultetets kirkelighed bevæger sigi krarr~etrækninger.

Jeg skal dog ikke forbigå det posi­tive, at man i Arhus i opslaget tilden nye stilling i Religionspsyko­logi og sjælesorg har krævet "for­trolighed med folkekirkelige forhold".Dette bØr kun kunne tolkes i retningaf, at vedkommende skal have væretansat som sognepræst. Denne kvali­fikation bør være uomgængelig ifaget praktisk teologi, og det erglædeligt, at den er krævet i op­slaget. Spændende bliver det, omfakultetsrådet kan stå fast på dette.Og man fristes også til at spØrge,om man kan lade være?

Som nævnt mener jeg, at praktisk teo­logi bør være den integrerende in­stans i alt teologisk arbejde. Medpraktisk teologi's nærhed til denkirkelige hverdag, hvor de forskelldgeteologiske fag ofte er nært sammen­knyttede, har praktisk teologi envigtig funktion også i de andre fag.Det teologiske Fakultet har i dagmange hermetisk tillukkede døreimellem og indenfor de enkelte fag:GT, NT; KR, DO etc.

Tværfaglige initiativer kvæles i deenkelte fag af en nærsynethed, derofte trodser enhver beskrivelse.Midt ind i idealiseringen af enkritisk-analytisk teologi kunne etkonstruktivt forum for praktiske teologihave en synteseskabende funktion.Som integrerende faktor er praktiskteologi konstruktiv i den forstand,at den kan åbne op for teologiensindre sammenhæng.

84

PRAKTISK TEOLOGI PÅ MENIGHEDS­FAKULTETET

Dette fungerer ikke på Universitetet,specialiceringen og nærsynethedener gjort til en ideologi. Derimod erdet nogle af disse tanker, der prak­tiseres på Det teologiske Menigheds­fakultet. Derfor er det ikke heltuberettiget i denne forstand at kaldeMenighedsfakultetet for det størsteInstitut for Praktisk teologi i

'Danmark. på MF er det ikke et spørgs­mål, om praktisk teologi kan levemed blot at blive integreret, nejman har erkendt, at teologien somet hele ikke kan leve med kun atgive praktisk teologi et lillehjørne af sandkassen. Praktisk teo­logi er her en frugtbar og konstruk­tiv impuls i alle fag. Ligesom maner på vagt overfor destruktive fag­grænser.

Derfor bliver det nye initiativ påMF med en styrkelse af praktisk teo­logi som fag ikke noget, der vilmindske men forØge praktisk teologiogså som integrerende faktor i detøvrige teologiske arbejde.

Det har i hele MF's arbejde været enaf målsætningerne at have den nær­meste tilknytning til menighedenspraksis. Derfor er det også et nød­vendigt princip på MF, som det stod atlæse i KO, at en lærer i praktiskteologi skal have erfaring fra ar­bejdet som præst (eller måske fraanden ansættelse i det kirkelige prak­sisfelt: missionær etc.). Og jeg tror,at den bedste lærer i praktisk teo­logi er den, der er svær at over-tale til at forlade sin præste­gerning (hvis det da ikke er p.g.a.embedsboligen, haven etc.). Praktiskteologi og teologi i almindeligheddør, hvis den drives af lærere, derflygter ind i teorien bort fra deresembeder.

Hvad angår praktisk teologi som fag,ser ordningen med sognepræster deri fast turnus har semesterkurser iforskellige praktiske-teologiskedicipliner som homiletik, kateketik,pastorallære etc. ud til at fungerefint. Det er en ordning, der bØr styr~

kes.

Dee er glædeligt, at M~ på det prak-

Synspunkt

,tisk-teologiske felt ikke ser detsom sin opgave at halte bagefter, mengår i front. Det er her M~ på enkonstruktiv måde altid har hentet enstor del af sin profil, og det børdet også være i fremtiden.

PRAKTISK-TEOLOGISKE STUDENTER

MF står for en praktisk-kirkeligtradition folkekirken ikke kan und­være, og en praktisk-kirkelig tra­ditipn de teologiske fakulteter ogteologiske studenter ikke kan und­være. At studenterne over en brederefront er ved at få øjnene op fordette ses af den mægtige tilslut­ning, der er til timerne i sjæle­sorg ved den norske gæstelærer, somMF og Det teologiske Fakultet ifællesskab har hentet til Arhus.De€ er tale om en tilslutning, dersprænger alle rammer både på MFog på Universitetet. En sådan studen­ltereksplosion bør hverken MF eller univære overhørig, og den bør i langthøjere grad præge planlægningen.TF i Arhus kan ikke være tilfreds medkun en forskeradjunkt, der blotskal undervise 2 timer om ugen,samt en professor i praktisk teo­logi. Jeg ved, det er lettere sagten gjort, men der er nu engangsteder, hvor man ikke har råd tilat spare. Og endelig er det ogsået SpØrgsmål omprioritering - seblot til København.

PRAKTIKORDNING

på baggrund af praktisk teologi's ringestilling ved universiteterne (isæri Arhus) og den store studenter­interesse er det synd og skam, atforslaget om en praktik~ordning vedPastoralseminariet ser ud til atgå i vasken. Der var tale om en fri­villig forsøgsordning med et halvtårs praktik inden fast ansættelse.Et stort flertal blandt studenterneønskede ordningen. Menighedsrads­foreningen, præsteforeningen ogflere biskopper bakkede forElaget op.Og så ser det alligeve1 ud til at.blive arkiveret lodret. Hvad tænkerman dog på?

MF har længe haft præstepraktik

Synspunkt

i noget mindre målestok for sinestudenter. Men noget tyder på, atMF og Indre Mission i fællesskabvil forsøge sig med en slags halv­års præstepraktik. Kommer detteigennem kunne der nok være tale omen slags pilot-projekt, som bådeKirkeministerium og biskopper m.m.åbent burde lade sig igangsætte af.

Der er tegn på, at noget spirer idansk teologi, men også fare for athvad der kunne tegne tii et tøbrudalt for let fryser til igen. Praktiskteologi er ikke en trækfugl. Dener kommet for at blive. Det kniber blot

85

med redeplads i den hje8lige ande­dam. Men hvad: Hvorfor træde vande ien andedam? Det er før sket, at epgrim ælling har fundet sig bedre tilrette udenfor andegården.

Benny Birk l~rtensen.

(Der er studenterrepræsentant i Pasto­ralseminariets direktion.)

Inspiration er bl.a. hentet fra Olav Skje­ves lands artikel om Praktisk teologi iHalvårsskrift for pra~tisk teologi,hefte l - 1984, Oslo.

Teologistudiumog gartneruddannelse

Konfrontationen imellem disse touddannelser har givet anledningtil overvejelser, som jeg gerne vilbringe videre til nuværende stud.teol. -er.

Af studiemæssige hovedpunkter æånævnes det spændingsmoment, som op­stod ved at være med på MF og gå tilundervisning på Universitetet. Romer­brevsgennemgang ved Helge Kjær Nielsen:"Den retfærdige af tro skal leve".lIeidegger-gennelf.gang hos H. C. l'lind:"At interessere sig for den menneske­lige eksistens på et forståeligt sprog".Sammenligning af Barth, Brunner, ogBultæann hos Jens Holger Schjørring:"Åbenbaring, tilknytningspunktetog eksistens".

I løbet af gartneruddannelsen gjordeman den erfaring, at der var nul inter­esse for teologiske spørgsæål. Der­imod stor interesse for de æedÆenne­skelige, nære forhold og ofte storeproblemer hermed. Dertil stor inter­esse for bedre at varetage naturenend vi gør i dag. "At den retfærdige

af tro skal leve" er - lærte HelgeKjær llielsen os - en mulig oversæt­telse af Rom. 7. Ser ~an resten afbrevet under denne synsvinkel, såbetyder det, at dette liv be~Jnder

her og nu. så skal et ~nneske ikkenøjes med at tro, at det er frigjortEia syndens og dødens magt. Det måog kan leve efter denne frigørelse.Ikke at forstå sådan, at det prak­tiske liv derved radikalt ændres,men frigørelsen skal forplante sigi det pra~tiske, så ~a~ bliver i standtil at tage det ansvar på sig, somdet er at være ~edcenneske og uRdan­svarlig over:or ~~t~ren. Og dettespændende oJ værdifulde ansvar op­hører aldrig. Vet retfærdiggjortemenneske Ønsker derfor at blive kor­rigeret,og her er de la bud en klarhjælp. De 10 b~d a:grænser og be­grænser ce=~ig ~il ~~ke at bestemme~ere e~d e~ =e~~eske ~ar evner ogkræfter ti~ - :gså i ~~~ !ndelige. Ogdet er ~cdve~dig~ ::~ ~~~e at vendetilbage til :~ve~ ~~~er ~~ds vredeog tilsi~st st~a:.

86

At prøve på at forklare det værdi­fulde i at være retfærdiggjort aftro, ud fra den begrebsverden, somde teologiske studier fØrte "en indi, var nærmest umulig overfor dem,der intet kendte til teologi. Inter­essen for at taie om problemer pådet humane plan var derimod stor ogfØrte tankerne hen på Barth, Bultmannog Brunners teologiske standpunkter,som kortfattet er: "Abenbaring, til­knytningspunkt, eksistens". Understudiet var Barths klare tale om åben­baringen direkte fra oven et stortlyspunkt. (For mig er den direkte åben­baring såvel Kristus, som de 10 bud,fordi begge dele er klart bevidnetsom sådan af mennesker). De to andreteologers mere filosofiske anliggen­der var en belastning at læse. Men vedat tage alle tres anliggender ogsætte dem på en formel, rammer mannok meget præcist, hvordan man kanbringe mennesket forståelse for detteologiske: "Det åbenbarede kan ogskal knyttes til ved det eksisterendeliv Ved hjælp af et forståeligt sprog".Og det, man kan knytte til ved af detåbenbarede (i første omgang), er velden positive tale Om at vise hensynog mådehold, som er klart udtrykti de 10 bud. For 'netop de områder aflivet, som disse bud berØrer, harmennesker udenfor teologiens verdenstore problemer med. samtidig er dermange 'ønsker om at få det bedre. Lige­ledes megen søgen efter, hvad man skaltro og mene. Herom taler det førstebud ganske klart.

Synspunkt

Derfor synes jeg det er oplagt forstud. teol.-er i dag at interesseresig for de 10 bud. Ikke blot det deafgrænser, men i langt højere gradprØve at søge om bag ved og inter­essere sig for det livssyn, der liggertil grund for dem. At kunne forklaredisse bud på et forståeligt sprog ind

·i den meget forvirrede nutid på detpersonlige og samfundsmæssige planvil efter min mening åbne for en for­ståelseLfor at tale om den anden del·af åbenbaringen, som'Barth fremhævede:Kristologien.på samme måde gav teologistudiet satsammen med gartneruddannelsen anled­ning til nye overvejelser af de syns­punkter, studiet medførte. Såledesgav dette at være med på MF samtidigmed at blive undervist på universi­tetet anledning til mange overvej­elser og tanker, så studiet blevalsidigt og spændende. Netop dette atvære åben overfor Universitetet ogMF, og samtidig have en lØftet pege­finger klar til at komme med kritiskespørgsmål, berigede studiet for enselv. Og dette kan være med til atgive mod på at kigge undersøgende pådet alt for praktisk indstillede livuden for teologiens mure.

Hilsen

Lars Toft Andersen

Gartner

87

Boganmeldelser

ger. Der gøres altså op ~ed den udb~ed­

te ide om diskontinUitet ~ellem de gu­delige vækkkelser i første halvdel af19. århundrede og IH, som denne bevæ­gelse fremtrådte i sidste halvdel afårhundredet.

Bogens 2. kapitel er en gennemgang afAnders Stubkjærs: Oplevelser. Denne e­rindringsbog benyttes til at underbyggeden spændende tese, at det var de vaktelægfolk og ikke præsterne, der styredeIM i den l. generation. HK konkludererher, "at bestyrelsespræsternes magt overIndre Mission rækker præcist så langt somde helliges taktiske og samvittighedsmæs_sige overvejelser tillader". (5.65)

Jeppe Aakjær har i sin "~Iissionen og densHØvding" fra 1897 hævdet Vilhelm Beck,SOm den der trak I~1. Her:;'lerfor hævderHK Anders Stubkjær Cg lægfolkene bag hamSOm IM's kusk:

Efter dette kapitel følger 4 kapitler medanalyser af erindringer fra forfatterensegen familie. Disse erindringer falder iperioden 1800-1950, ~d hovedvægten påårene ~elleffi 188J cg ~920.

HK følge~ her sin =a~ilies religiøse ogsociale udVikling, =~asi~e aner blandtde stærl<.e jyder i Ta::.dr'Jp segn frem tilsine forældre eg sig se~v. Han hævder isin fremstilling en r91igiøs forholdsmå­de som en nødvendighed for de generatio_ner, der måtte bryde op fra landsbyfæl­lesskahet cg finde fed fæste i en andensa~enhæng i byerne.

Parallelt med denne fremstilling følgerHK de brydninger, der hele perioden i­gennem er mellem StUbkj~r-linjen _ derstår fast på arven fra pietiSmen _ ogKFUM-linjen, der i forskellig grad errede til et opgør =e~ iB~ne.

I forlængelse af sin f~e=s~illing hævderHK det ta~~e\~kke"ce =q == ~roligende,at den religi~se :~~~=:is~ ie ikke læn-

DE HELLIGE - ERINDRINGER OM DEGUDELl GE FORSAMLINGER OG IIIDREMISSION SOCIALHISTORISK SET,

HOLGER KNUDSEN

ALBORG UNIVERSITETSFORLAG, 1984PRIS: KR, 131,00SI DER: 235

Bogens undertitel understreger, hvadder er forfatterens anliggende i dennebog - der er ikke tale an nOgen alrr~n­

de lig kirkehistorisk fremstilling, ~en

deriu~d om en bred historisk gennem­gang af de gudelige forsamlinger ogIndre Mission fra ca. 1800 frem til om­kring 1950. Hovedvægten ligger pa un­dersøgelsen af bevægelsernes socialerekruttering.

Bogen indledes ffied nogle ffietcdiske over­vejelser, idet forfatteren nok ønskerat benytte nyere socialpsykologi ogstrukturalistisk analyse, men han ersamtidig opmærksom på nogle åbenlysemangler ved at anvende disse.r sin fremstilling har forfatterenvalgt at tage udgangspunkt i teksterfra de helliges hånd. Der er først ogfremrr.€st tale om erindrings litteraturog postiller; andagtsbøger, sang- ogsalmebøger er kun i ganske beskedentomfang inddraget.

Holger Knudsen (HK) hævder i sin fre~­

stilling af udviklingen fra det 18. år­hundredes pietisl!:e over de gudeligeforsamlinger til IM og dens æange for­greninger idag, at der er tale om ~n

vidtstrakt kontinuitet. på dette pu~~tkOmmer bogen altså til at udgøre etsupplecent og korrektiv til P.G. Lind­hardts: Vækkelser og kirkelige retnin-

gere er r.Cdve:-:ii; e:::e~ .:.?f';ndet har ;e~:-:e=':'=~B:: s:~

, ~vor SaIll­-;=':':,s:'iill:le

88

strukturændring. Når denne ikke længereer nØdvendig, kan man forholde sig påflere forskellige måder. Det kan føretiT et brud med 1M og de med den beslæg­tede bevægelser, som det ifØlge HK ersket for Jeppe Aakjær og P.G. Lindhardt.Det kan føre til en gradvis nedtrapningaf 1M-engagementet. Og endelig er derden mulighed, at man kan fastholde etaktivt 1M-engagement. Dette sidste in­debærer en fortsat høj prioritering afdeltagelse i samfundets aktiviteter, entro på et guddommeligt forsyn, en tro pådet evige liv, ligesom omvendelsen fast­holdes som noget helt centralt. Den delaf 3., 4. og 5. generation, der fasthol­der 1M-engagementet, ser HK som en "med­virkende årsag til"at Indre Missionstadig er en betydelig masseorganisati­on". (s.190)

HK slutter med at sige, "at for at for­stå denne arv (fra pietismen) ma man ta­ge de foregående generationers vilkår,deres strabadser og vanskeligheder medombrydningsprocessen med i sine syns­mader. Når jeg gør det, glæder jeg migover, at jeg kan nøjes med at høre grå­dens og glædens toner på afstand som ensang. En sang jeg imponeres af og ikkekan sige mig fri for at være en lillesmule stolt af." Han lader dog AndersStuhkjær få det sidste ord: "Vi fik •.•at hØre, at vi vare altfor sukkende ogbange, vi skulde være mere glade, hvor­til vi svarede, at det vilde vi gjerne,men vi havde så meget at sørge over,saavel når vi saa indad i os selv, somnår vi saa udad; dog kunne vi sige "Sombedrøvede dog altid glade". (s.204)

Med denne bog har vi fået en fremstil­ling, der mindre kritisk, men ikke min­dre radikalt end Lindhardt skildrer 1Mog dens rødder.Bogen 'har sin hovedvægt på det socialhis­toriske felt og fremtræder her som etsupplement til p.d.e.s. Lindhardts kir­kehistoriske fremstilling, p.d.a.s. tilJohn Ørum Jørgensens dogmatiske frem­stilling af dåbs forkyndelsen i 1M i bo­gen: Indre Mission og dåben fra 1976.

"De hellige" vil givet kunne finde an­vendelse i forbindelse med proseminarerell~r emnekredse, ligesom den i sig selver et spændende, inspirerende og provo­kerende bekendtskab.

Anders Knudsen.

Bogwune tde laB2'

STORE GALATERBREVSKOr1r1ENTAR I [

MARTIN LUTHER - OVERSAT AF HELGEHAYSTRUP

CREDO FORLAG, 1984

PRIS: KR. 185,­

SIDER: 400

Nu foreligger andet bind af Galaterbrevs­kommentaret i Lutherserien fra Credo Fov­lag. Luthers Store Galaterbrevskommentarer et af Luthers hovedværker, hvorfordet også er et godt initiativ Credo For­lag har taget ved at lade dette værkoversætte fra originalsproget til et let­flydende og letforståeligt dansk.

Dette bind udgør Luthers koamentar tilGalaterbrevet kap. 3,19 - 6,18, hvor Pau­lus bl.a. behandler forholdet mellem lo­ven og evangeliet. Og netop forholdetmellem lov og evangelium var for Lutheret kardinalpunkt i hans kristendomsfor­ståelse. Luther broderer side op og sidened på dette tema, så man næsten får detindtryk, at hver eneste sætning i Gala­terbrevet handler om lov og evangelium.For Luther var det helt afgørende, at dekristne fik et ret forhold til loven.Uden det ville evangeliet blive forplum­ret.

Selvom det hedder en Galaterbrevskom­mentar, er det ikke en teologisk kommen­tar i gængs forstand. Luther gør megetlidt ud af det fmlologiske og tidshisto­riske. Til gengæld sættes hvert enkeltvers ind i en temamæssig kontekst, hvil­ket giver kommentaren et enhedspræg, mensom maske også rent exegetisk virkerlidt søgt en gang imellem.

Luther viger ikke tilbage for at dragevisse paralleller mellem Paulus' situa­tion og sin egen. Det gør ikke bogenmindre spændende at læse.

Galaterbrevskommentaren er det sted, Lut­her maske klarest viser den indsigt ievangeliet, som han er kommet frem til.Derfor kan vi også her finde mange afde udtryk og vendinger, som vi så oftehar hørt citeret af Luther. Men bedre erden "rene" vare dog. Galaterbrevskommen­taren bør derfor ejes af enhver teolog,

BogC/)'V7leldel.sel"

som står i en luthersk tradition. Han vilher finde masser af ansatser og billedertil prædikenen.

Mogens G. Jensen.

DE APOSTOLISKE FEDRE

REDElGERET AF ERNST BAASLAND OGREIDAR HVALVIK

LUTHER FORLAG, 1984PRIS:

SIDER: 401

Det er lidt af en sensation, at De apo­stolske Fædre i en komplet udgave nuforeligger på et nordisk sprog. Hermedhar vi fået en oplagt mulighed for at~de de første generationer af kristneefter nytesta~entlig tid på nært holdog få et indblik i deres kirkelige for­hold - indre såvel som ydre - og i,hvordan de forsøgte at rrøde de aktuel­le probleffi€r som kristne rrennesker. MØ­det med disse første kristne rummermange udfordringer for os, eftersomderes situation med dens særlige pro­blemer ikke synes at være uden lig­hedstræk ~ed vor egen.

Betegnelsen, De apostolske Fædre, dæk­ker over en gruppe af skrifter, som ik­ke er ganske nøje afgrænset, men somdog har det tilfælles, at de er kirke­lige skrifter /f.ed en ret stor udbre­delse og anerkendelse inden for old­kirken og er forfattet i tidsrUIDffiet ca.70 - 150.

Oversættelsen af De "apostolske Fædre erudført af en kreds af personer medstørre eller mindre tilknytning til MFi Oslo. Hvert enkelt skrift er forsynetmed en god indledning, der gør rede forbl.a. skriftets affattelsestid, hensigtog teologi. Efter hvert skrift bringesgennem et udførligt noteafsnit forkla­ringer til vanskelige passager og ud­tryk i teksten. Ved hjælp af dissehjælpenidler har læseren en virkeliggod mulighed for at forstå de gamleskrifter.

89

De apostolske Fædre er grupperet efterderes litterære form. Således indehol­der bogen en kirkeordning (Didache), enrække breve (bl "a.' Ignatius-brevene ogPolykarps Martyrium), en prædiken (detopbyggelige 2.Klemensbrev), apologier(bl.a. den fine perle: "Til Diognet tl

),

en apokalypse samt Papias-fragmenterne,der bl.a. rUWE~r bemærkninger om de ny­testamentlige evange~ieskrifters tilbli­velse.

Den spænding, hvormed man går i gang'medstudiet af De apostolske Fædre, har situdgangspunkt i ønsket om at få besvareten række spørgsmål vedrørende anden- ogtredjegenerations-kristnes situation:Hvilken rolle spillede deres kår i verdenfor deres kristenliv? Hvordan var i dethele taget deres teologi? Hvordan læsteog udlagde de GT og apostlenes skrifter?Hvordan formede deres kirkeliv, sig? Man~

ge af den slags spørgsmål kan man ved etgrundigt studium finde svar på i De apo­stolske Fædre, og det er velgØrende idisse skrifter at finde en bekræftelseaf visse kristne grundsandheder, som 1dag bliver problematiseret. Det er godtderigennem at få fastslået, at man ogsåforstod apostlene således i kirkens fØr­ste tid. Men samtidig vil man i De apo­stolske Fædre finde ting beskrevet på enmåde, som vi i dag vil være tilbøjeligetil at karakterisere som usand - eller idet mindste som en forskydning i forholdtil NT. Man kan-også undre sig over denstore plads, etikken har fået i mange afskrifterne. Her må vi dog vare os for ik­ke at være for snæversynede eller forraske til at dømme. Vi må f.eks. ta9~ ibetragtning, at De apostolske Fædre ikkeer skrevet for at fortælle os om de før­ste kristnes situation og teologi. De erderimod lejlighedsskrifter, som er skre;vet ind i en ganske bestemt situation,ligesom de også kan bære præg af forfat­terens egne kår. således er 1. Klemens~

brev en aktuel formaning ind i den van­skelige situation, som Korinthermenighe­den befandt sig i, og Ignatius-brevenekan kun forstås på baggrund af Ignatius'egen situation som fange og på vej modmartyriet i Rom.

Kurt Kristensen.

Ellen Hessellund.

90

q HÆFTER I SERI EN:

,DEN KRISTNE BØRNELÆRDOM FORBØRN I HJEM OG KIRKE.

FORSKELLIGE FORFATTERE.

P. HAASE OG SØNS FORLAG, 1980

PRIS:PR HÆFTE: 59,- KR.

ARBEJDSBLADE PR.SÆT: 38,-'KR.

Sl DER: 48 - 64

De 4 hæfter, som her skal anmeldeser:l. Skabelsen. Af Margrethe Auken ogErik Nielsen.2. Vi holder påske. Af Anne B. Vil­ladsen.3. Dåben. Af Arne Hansen.4. Fadervor. Af Helge Lundblad.Serien indeholder yderligere 8 hæfter.

Om hæfternes opbygning:Alle hæfter indeholder 8 underemner,hver bygge~ op af 3 dele.

l. del : Samvær. Indholdet af dette af­snit er tænkt benyttet direkte i et sam­vær mellem børn og voksne hjemme, i enbørnegruppe, på en lejr, ved en guds­tjeneste el,lign ••

l,del er bygget op således, at man be­gynder med et eller flere eksempler frabarnets verden,derefter følger så enfortælling fra Bibelen eller kirkehi~

storien. Her finder man flere gode oginspirerende sammenstillinger. Lad mignævne et par eksempler. Til at forklare·bønnen; "Giv os i dag vort dagligebrød" bruges som bibelsk stof Jesulignelse om den rige bonde." - hanglemte solen og regnen, han glemte, atdet er Gud, som skænker os livet, og atdet er i dag og kun i dag, jeg leverdet."Til den efterfølgende bøn knyttes enanden af Jesu lignelser, nemlig den omden ubarmhjertige tjener.på denne måde kommer Fadervor ikke tilat stå alene, men i sammenhæng med Je­su øvrige forkyndelse.så følger forslag til bønner, salmer ogsange.

Boganme lde tser>

2.del er til den voksnes personligebrug. Her far man lejlighed til at se,hvad hæftets forfatter har haft tilhensigt med netop denne gennemgang afemnet. Der er lagt op til, at man selvovervejer, hvad man vil lægge vægt på.Underafsnittene følger l.dels: Om bar­nets verden. Om det bibelske stof. Ombønner. Om salmer og sange.

3. og sidste del hedder "ideer" ogbestår af forslag til hjælpemidler,hobbyarbejde, lege m.v•. Meningen meddisse forslag er, at de skal minde om,at man gerne må tilrettelægge samværetomkring helt konkrete begivenheder ogting. Her synes jeg ,blot, man kommerfor langt væk fra det centrale i samvæ­ret. F.eks. foreslås det i forbindelsemed samværet om faddere og barnets ind-opodning i Guds familie at lege "Tam­pen brænder", "Skidden æg" og "Kar_rusel-leg" ::Denne bevægen sig væk fra det centraleses også flere andre steder i hæfrerne:Sangen "En lille nisse rejste" fore­slås side om side med" I østen stigersolen op" og "Alt står i Guds fader­hånd ". "Jeg gik mig over sø og land"foreslas sammen med "Ingen er så trygi fare t1. (Alle eksempler er fra hæf­tet om dåben.)Et andet eksempel er, at hæftet om på­sken ikke omhandler forsoni~gen (;).For mig at se er det også det hæfte,man kan hente mindst fra.

Efter min mening er det en alvorligmisforståelse at tro, at man endeligikke må fork~nde centralt for børn.De skulle da gerne kunne mærke, at deer i den kristne kirkes skole og ken­de f"orskel på søndagsskole og børneha­ve

Lad mig til sidst nævne en positiv tingved hæfterne - en ting, som vi har godbrug for. Det,jeg tænker på, er afsnit­tene om barnets verden. Det er vigtigt,at vi sætter os ind i den,specielt nården ikke ligner den, vi selv er voksetop i.

Efter min mening kan hæfterne på denene side ikke stå alene men på den an­den side heller ikke helt forkastes, i­det de kan få os til at tænke i lidtandre baner end sædvanligt og derforkan bruges som ide- og inspirations­kilder.

lJoganme Uie tSel'

l. AND 2. THESSALONIANS

i. HOWARD MARS HALL

EERDMANS/MARSHALL MORGAN &SCOTT,1983

PRIS: $ 6,95SIDER: 240

r serien "The New Century Bible COJ:!lIllen­tary" er der udkommet en ny og lidtstørre korr~ntar til Thessaloniker-bre­vene som erstatning for A.L.Moores kom­mentar fra 1969. r.Hm~ard Marshall erprofessor i NT ved universitetet i Aber­deen, og han er kendt fra en mængde an­dre bøger, som han har skrevet, bl.a.en omfattende komrr~ntar til Lukas-evan­geliet, som udkom i 1978.

Kommentaren til Thess. er som alle an­dre i denne serie baseret på den engel­ske "Revised Standard Version" oversæt­telse af NT, og selvom det skinner i­gennem mange steder, at forfatteren og­så har anvendt den græske grundtekstved udarbejdelsen af kommentaren, fin­der jeg, at det er en mangel ved den,at den har så få henvisninger til dengræske tekst. Det er især et problem vedordanalysen, hvor det ville gøre detlettere for en danske stud./eand. theol.,hvis det græske ord også var nævnt.

Bortset fra dette har jeg svært ved atfinde kritikpunkter ved bogen. Det eren grundig og samtidig ikke uoverkom­melig kommentar, hvor forfatteren ogsådiskuterer Og kritiserer andres syns­punkter på en god måde.

rndledningsstoffet til begge breve ersamlet først i bogen. Marshall argumen­terer sig frem til, at Paulus ep for­fatter til begge breve, og at de erskrevet kort efter hinanden, da Paulusvar på sin anden missionsrejse, og hanafviser samtidig, at I.Thess. skullebestå af flere dele, som senere er ble­vet føjet sammen. Der er en meget langog grundig diskussion af forfatterspørgs­målet vedrørende 2.Thess., og'lsom sagtnår Marshall frem til, at Paulus er op­havsmand også til dette meget omdisku­terede brev. Han diskuterer også, hvor­dan situationen var i Thessalonika og

91

dermed baggrunden for brevene på en godmåde samtidig med, at han ikke "presser"teksterne til at sige mere end de faktiskgør.

Efter den 45 sider lange indledning føl­ger så selve kommentaren med en gennem- .gang af hvert enkelt vers med i gennem­snit knap 1~ side kommentar til hvertvers. Det lyder umidqelbart af meget,men det er forholdsvis letforståeligt en­gelsk, selvom man har god mUlighed forat få sit engelske ordforråd udvidet medde besynderlige og sjældne ord, han bru­ger ind imellem.

Marshall henviser ofte til Ernest Bestskommentar fra 1972 til Thess. i serien"Blaek' s New Testament Commentaries", ogi forordet skriver han om Bests kOJ:!lIllen~

tar, at den er "recent, detailed and mar­ked by a sobriety and wisdom of judgementfrom whieh r have generaily been unwi1­11ng to differ". Marshall behandler for­holdsvis indgående diskussionen omkringThess. fra 1972 til 1983, mens han ikk~

behandler diskussionen op til 1972 ret me­get, men i stedet henviser til at læseBests behandling deraf. Marshalis kommen­tar er kortere og mere overkommelig at læ­se end Bests, men til gengæld mangler denBests henvisninger til den græske tekst,men hvis man ikke har brug for disse hen­visninger er bogen absolut et godt køb.

Herluf Christensen.

MlRACLES AND THE CRITICAL MIND

COL! N BROWN

EERDMANNS/PATERNOSTER, 1984PRIS: f 14,20

SIDER: 383

Colin Brown er professor i systematiskteologi ved Fuller Theological Semina­ry, og han er mest kendt som redaktØraf det store værk "Dictionary of theNew Testament Theo10gy".

Det er blevet sagt, at underne engangvar fundamentet for al apologetik. Si­den blev de en krykke, og nu er de formange apologeter et tungt kors at bære.r "Miraeles and the critical Mind" fo-

92

retager Colin Brown en undersøgelse af,hvordan underne er blevet forstået ligefra urkirkens tid og til i dag.

BOgen er inddelt i 5 kapitler. I kapi­tel 1 behandles den IT fØrvidenskabeligeperiode", som strækker sig fra urkir­ken og op til reformationen. Kapitel 2hedder liTha rise af Skepticism" og om­handler 17. århundredes smeltedigel,hvor kritikken af undere for alvor sat­te ind. Brown hævder, at angrebet påunderne fØrst fik frit løb, da Skrif­tens auto~itet blev draget i tvivl. Un­derkritikken og bibelkritikken forene­des i David Huroe, hvis angreb på under­ne er blevet stående som det klassiskeeksempel på underkritik. Hume så unde­ret som et brud på naturlovene~ hvorforvi står helt uden analogier i mØdet medundere. Endvidere drog Hume ethvertvidnesbyrd om undere i tvivl. Resulta­tet er, at Hume på forhånd har udelukketunderets eksistens, og hvis nogen kommerog beretter om et under, må vedkommendesvidnesbyrd ses som bedrag.

I kapitel 3 redegØr Brown for 19. år~

hundredes skepticisme med Kant, Reima­rus, Lessing, Schleiermacher og de sto­re kontinentale liberal teologer.

Kapipel 4 omhandler den fortsatte debati 20. århundrede. Her fØres vi ind ikendte apologeters tankegang så som B.B. Warfield og C.S. Lewis. Også de dia­lektiske teologer med vægten lagt påBultmann og hans afmytologiseringspro­ces behandles.

I det sidste kapitel- forsøger Brown selvat skitsere sit syn på undere: "The kindof miraeles that Christians believe inare not pure random manifestations. They

Bogcvune Ule lser>

are manifestationa of a divine orderingof the nature with which we are familiar,and of the eschatological order of Chris­tian hope. In neither case could theyhave coma about if nature had been leftto itself. For this reason miracles can­not be the object of scientific investi­gations, for science can only deAh withnature as it is left to itself. To speakin this way is, af cource, to make aconfession af faith." (s.292).

Brown befinder sig altså ikke i den klas­siske apologetiske "evidentialism-tradi­tion", hvor'man ser underet som et ydre,objektivt og tvingende bevis for Kristiguddommelighed. For Brown skal Jesu un­dere ses i lyset af GT's profettegn, somillustrerer og så at sige inkarnerer Je­su budskab. Dvs., kerygma og under tol­ker gensidigt hinanden. Underne pegerikke blot hen på Jesu guddommelighed,men skal snarere ses som den tPeenigeGuds handlen ved ånden igennem Jesus.

Colin Brown viser enorm indsigt 1 såvelfilosofi, apologetik som systematisk teo­logi. Bogen er forsynet med over 50 sidernoter, hvori man kan finde en mængde afkildehenvisninger. Ud over det fyldigenoteapparat er der et hav af citater.Disse kunne måske være beskåret, udenat fremstillingen havde taget skade.

James I. Packer kalder bogen den mestfyldige og klareste oversigt over under­debatten, der nogen sinde er skrevet. Omdet holder stik er måske tvivlsomt, menihvert fald giver bogen en fyldig indfØ­ring i underproblematikken. Colin Brownsbog er uomgængelig, hvis man Ønsker atbeskæftige sig ,med underet i lyset af sys­tematisk teologi og apologetik.

Mogens G. Jensen.

IX8YC, Menighedsfakultetets Studenterblad, er et bibeltro teologisk tids­skrift, der udkommer fire gange årligt. IXeyC henvender sig primært tilstudenterne på Menighedsfakultetet og tager emner op, som har betydningfor studenten i hans studium med henblik på en senere tjeneste i kirken.IX8YC lægger hovedvægten på teologiske artikler, boganmeldelser og infor­mationer af interesse for Menighedsfakultetets studenter. Enhver, der kangå ind for Menighedsfakultetets grundsyn er velkommen til at indsende ar­tikler for optagelse i bladet - Menighedsfakultetets egne studenters ind­læg har dog altid prioritet, ligesom redaktionen ikke er forpligtet tilat optage alle indsendte artikler.

,.

20.

Forcand: Kurt Kristensen. HU8Vå'1cvej lG,II.tv, 8210 Arhu8 v. 105658.Anders O"lqaar-d, Skander-bor-qvej 19,st.tv, 8000 Arhus C. 11 22 95.KIlthrine Lodberq "'ejse, Rander.vej 1,st.th, 8200 ,'rhus II. 1052 37.lIeinr-ic:h Pedeuen, lIe19c Rhodesvej 11,2., 8210 .'rhus V. 168634.Bent 01u[ Darc:::l. 8r-a=ersgade 11, L, 8000 "r-hus C. 19 0-1 42.Ellen lIcssellund, faSlInvej 8, 8210 "rhus V.8joTne HOUlol;!ll'lrd-SøTenllen, Ilyringen 31, 8240 RisskOV. 2l 50 13.Jørgen P. Madsen, lldr. Rinqgade I~O.J.th, 8201) AThuI Il. 10 34 38.Leif KUl SOTensen, Lystrupiund 12, 8520 Lystrup. 22 J1 22

S'JUDJEVEJLEDEJl,E VED MY:

Opkald til studenter bedes sA vidt. nulicJt ske celle:) k1. 12 oq 13la.nt efter kl. 15.

STUDEtlt'ERAAoET VED HF:

Slud. -9. Gerd", Vibe S!Ilidt., Jordbro\'ej 21,It..tv, 8200 Arhus Il. 161l 19.Stud. theol. Peter Nord Ilolnsen, Billowillqolde 55,)., 8000 ArhuI C. 1281 Ol.

Thcol. dr. Kai Kjil'r-Hansen, f:lleb.Jo;wej 5, 8520 Lvstrup. 22 64 70.Cand. theol. ASlJer Chr. H;1jlund, Boqf1nkevej 59,l.th, 82iO Arhus v. lG 18C"nd. theo1. Peter V. l.eqolrth, vorregårdsallf 11, 8200 Ar hus N. 1618 18.Cand. theol. C"rsten Vang, Hax ~~llers9ade J.J.tv, 8000 Arhus c. 1986 19.

S'l'UDEUTEIUIES TELEF<>:I: (061 1661 43.

Formand: Colnd. theol. J(UTt Christensen, Kanloq,arken 14, st. th, 8140 Ri sskov.2L 28 10.

",.r' s BESTYRELSE:

~'ormand: BlbC!lskolelitrcr. cand. theol. Erik 8<lIl<J. B~rkop. IOS) 868(6).Il..lstforlll3nd: SogneprÆst. t1iell1 Jorgen Kobberslr.cd-tlielsen, Redsted M. (011 7621 II.

URERRÅDer VED HF:

Adresser

Henvendelse til l.n(ol1l\.'1tionssekret.rr Jens Oleslln.

KQ:ITORET.

I-:cnl.qhedsrakultetets kontor: KatrinebjertJvej 75, 8200 Århus ti. (OG) 16 6) 00).FOTret.nlnqs[ønH:: Blrqlt Poulsen."'ssist.ent: Bodil Larsen.InformaUonssokret.:u: Jens Olesen, Carl t Etlan;vej 25,1. tv. 82)0 AbyhØj.

(061 1S 31 04.

Ilenvendehe til rejse5ekrll!~r Johan "dosen sker qenne.:a lnfon:latlonssekrel.:tren.

LAlIDSSEKRETLR:

HF'!li REPRLSEUrAUTSKAB:

For-and: Poul Ldnqagerqaard, Pranqervej 140,2. 7000 Fredericia. (051 92 4S 45.ll.rstfon:lIlrld. Fulc1:laqtlq S;muel. Ros....all. Hillerød. (021 28 ('J 21.

ISSI1 0105-4791

Ledør: Steriliseret universitetsteolog1.? ......•..

Col'stlm VØlg: Kampen i MOttlinqen .....•••..••....•

Ktu·t lAraøn: Fra myte til virkelighed om IMs

historie ............................•

Ag?IBø FIZl'c1J fliølaell: Gymnasieelevers holdning til

livsspØrgsmål, del 2 .

8'UB)' ti.1.ø6Ildt Ndakti.OJlell ••••••••••••••••••••••.•••

Rflfe1'O.t fro StudBllterrr.:det ••••.••••••••••••••.••••••

RejsebJ"u: Arhus-lIerrnhut tur-retur .

SYllSpuJlkt: Inden det hele kører af 8poret~ .

SY118Pldlkt: Strøtanker ...................•........

SYll8punkt: Praktisk teologi mA være

menighedsteologi .•••......•.•..•.•••••

Syl1SplOlkt: Teologistudlum og gartnoruddnnnoløo .. ,

BogClnmilZdeLslll' •••••••••••••••••••.••.•••••••••••••

s 56

s 62

s 7.s 7ls 74

s 78

s 80

s 82

s 85

s 87