Ide PolitikSeptember 2013 – nr. 3

For børnenes skyld

Ide Politik2

I N D H O L D

Kønsforskel er bedst for børn og voksne side 4

KD nødvendig i EU side 8

Første gang på Folkemødet

side 6

Landbrug og miljø hånd i hånd

side 16

Udgives af KristendemokraterneUdkommer fire gange årligt.

Oplag: 2500 ekspl.

Redaktion:Egon Jakobsen (ansvarshavende)Bjørn SuadicaniPoul Nielsen

kRistendemokRateRne:Formand: Stig GrenovPolitisk næstformand: Egon JakobsenOrganisatorisk næstformand: Bent Hansen

LandskontoR:Skindergade 24,1 th1159 København KTlf. 33 27 78 10Tlf. tid: Mandag-fredag kl. 10-15

www.kd.dk – E-mail: kd@kd.dk www.facebook.com/kristendemokraterneDK

Ide Politik

jeg læste for nylig, at fedme koster samfundet millioner af kroner. Jeg hørte også, at det uhørt lave fødselstal vil have fatale konse-kvenser for erhvervslivet om få år. Nyhederne afspejler sygdom-men i det danske samfund. De overvægtige gøres til et problem for samfundets overlevelse, frem for et problem for mennesket. Det faldne børnetal bliver til en hæmsko for yderligere vækst og rigdom, i stedet for en advarsel om, at familierne mistrives og at abortantallet stiger. Dansk politik præges af jagt på penge og vel-færd, og lader individet betale prisen.

kristendemokraterne mener, at politik handler om mennesker. Arbejdsløsheden skal bekæmpes, fordi den ledige får det psykisk bedre af at indgå i et socialt fællesskab med krav til dagligdagen. Det offentlige system skal reformeres, så læger og offentligt ansatte får indflydelse på deres arbejde. De skal ikke gøres til ludobrikker, hvor enhver bevægelse dikteres og kontrolleres i effektivitetens navn. Decentralisering i stat, region og kommune skal skabe nærhed mellem borgeren og det offentlige. Det vil samtidig minimere udgif-terne til administration og murstensbyggerier.

politik handler om at give mennesker tid til nærvær. Det gælder dine børn, børnebørn, dine forældre og venner. Livet leves i relation til vores medmenneske. Det er det, Kristendemokraterne kæmper for i kommunalvalget. Vi ved hvad det vil sige at være menneske.

God valgkamp!

Kære læser…

Stig Grenov

Landsformand for Kristendemokraterne

dette nummer af Idé Politik har et fokus, der alt for sjældent lægges på debatten om daginstitutio-ner: For børnenes skyld. Lad det være sagt med det samme: Vuggestuer ikke er op-fundet for børnenes skyld. Det er børne-haver på fuld tid heller ikke. De er opfun-det for at tilgodese arbejdsmarkedets behov for, at begge forældre stiller deres arbejdskraft fuldt til rådighed hele livet.Det er på tide, at dette bliver diskuteret åbent, og at der kommer en politisk løs-ning på den klemme, som regulerer for-ældrenes adfærd med økonomiske mid-ler, når de skal beslutte, om barnet skal passes hjemme eller i en vuggestue efter barselsorloven er slut.

klemmen består i, at arbejdsmarkedets regler og børnepasningsmodellen gør det

vanskeligt at få råd til at passe børnene hjemme. Familien beskattes relativt hårdere af én indtægt end af to. Der fin-

des ingen orlovsordninger på arbejdsmarkedet til pasning af

egne børn, og betalingen til den of-fentlige pasning er 75% finansieret af et kommunalt tilskud. Nogle kommuner har hjemmepasningsordninger, men det er typisk kun for ét år og findes kun i en tredjedel af alle kommuner.

I Småbørnsfamilieforeningen SAMFO arbejder vi for, at tilskuddet kan gå til alle familier, der ønsker at passe børnene hjemme, så pengene følger barnet. Derfor er vi glade for, at Kristendemo- kraterne tager sagen op.

danmark har verdensrekord i institutio-nalisering af småbørn, men flere forældre stemmer med fødderne imod den udvik-ling. Indenfor de seneste år er der sket

en stor stigning i antallet af hjemmegå-ende i Danmark. Fra 2009-11 er tallet steget fra 15 til 25.000 ifølge tal fra Dan-marks Statistik. Det er et meget ansvarligt valg, disse familier træffer, men samtidig et valg med urimeligt store omkostninger.

i debatten kan man ind imellem høre det argument, at hjemmepasningsordnin-ger kun tilgodeser de familier, der alligevel har råd til at lade den ene forælder gå hjemme. Men SAMFO har for nylig lavet en sammenlignende undersøgelse af lan-dets kommuner, som viste, at flest små-børn passes udenfor hjemmet i de rige-ste kommuner. Så en pengene-følger-barnet ordning vil ikke være en præmie til de velstillede, men derimod en retfær-dig og tiltrængt påskønnelse af alle foræl-dres ønske om selv at passe deres børn uanset social status.

Hjemmepasning bør være et lettere valg. Det kræver, at den økonomiske adfærds-regulering af familierne fjernes. Samfun-det må anerkende, at hjemmepasning er værd at støtte, fordi den vigtigste opgave småbørnsforældre har, er at tage sig af deres børn. Så vi må have en familiepoli-tik, der gør det lettere for forældrene at opfylde børnenes behov for ro, tryghed og tilknytning til deres vigtigste fællesskab: familien. Dét er familiepolitik for børne-nes skyld.

Ide Politik3

Hjemmepasning bør være et lettere valgAnne K. Waage Beck

Næstformand i Småbørns- foreningen SAMFO

Anne Kirstine Waage Beck besøgte Kristendemokraterne på Folkemødet.

Vuggestuer ikke er opfundet for børnenes skyld. Det er børnehaver på fuld tid heller ikke. De er opfundet for at tilgodese arbejds- markedets behov

Ide Politik4

menneskets forskellighed som to køn er ikke ligegyldig. Biologi betyder noget. Hver eneste af os oplever sig selv som et individ med et bestemt køn, som mange af vores karak-teregenskaber er påvirket af. Og kønsfor-skelle er jo ikke noget, vi har fundet på hverken som enkeltindivider eller som samfund. Det tilsyneladende banale for-hold, at der skal en mand og en kvinde til for at danne en stabil ramme for næste generations opvækst, er ikke en tilfældig-hed men et resultat af en årmillioner lang udfoldelse af skaberværket. Alligevel ser vi i adskillige vestlige samfund, at dette møjsommeligt udviklede biologiske grund- fænomen af et flertal betragtes som en social konstruktion, en samfundsbestemt indretning uden iboende egenværdi.

det traditionelle mand-kvinde (ægte)par kan nu erstattes af mere moderne sociale konstruktioner, der er kønsneu-trale, og som betragtes som ligeværdige både i forhold til parrets egen udvikling og som opvækstramme for børn.

Drivkraften i denne tendens er en lighedstankegang, der i ud-gangspunktet – meget sympa-tisk – betragter alle menne-

sker som ligeværdige. Det be-tyder imidlertid i praksis, at man-

ge ikke vil acceptere, at kønnenes forskellighed er en værdi, som et barn har ret til at opleve som del af sin op-vækst.

derimod betragtes det som en rettighed for alle mennesker, homoseksuelle såvel som heteroseksuelle, par såvel som enlige, at få og opdrage børn. Det sker gen-nem kunstig befrugtning, ru-gemoderskab og nu senest også gennem adoption af børn til homoseksuelle ægte-par, hvorved den sidste forskelsbehand-ling synes at være fjernet. Men spørgsmå-let er, om der her er tale om et skadeligt overgreb på såvel de børn, der bliver of-rene, som på de voksne, der med de bedste hensigter alligevel kommer til dels at begå en alvorlig fejltagelse og dels overser en betydningsfuld biologisk lektie.

talrige undersøgelser og statistiske opgørelser viser, at børn har bedst af at vokse op i en velfungerede familie med både far og mor. En række situationer kan udsætte børns opvækst for udfordringer, der i nogle tilfælde kan gøre deres vilkår

dårligere. Dødsfald, skilsmisse, misbrug eller sygdom er alle forhold som er bedst at und-gå, hvis det er muligt, fordi vi ved at det er skadeligt for både børn og voksne. Tilsva-rende undersøgelser af børn, der er opvokset hos homo-seksuelle par, er der ikke mange af. Og de er vanske-lige at konkludere noget sik-kert på, først og fremmest fordi de er foretaget i et mil-jø præget af aktivisme og politisering frem for objektiv videnskabelighed. Dertil

kommer, at der mangler langtidserfaringer med adoptivbørn opvokset hos homo-seksuelle, simpelthen fordi der endnu ikke er tilstrækkeligt mange tilfælde heraf. Man ender derfor med at skulle tage stil-ling til dette spørgsmål ud fra egen vur-dering af, hvad der er væsentligt for, at et barns opvækst får de bedst mulige vilkår,

Kønsforskel er bedst for børn og voksne

Mission = KommunikationV I T Æ N K E R M E D O M K R I N G D E T , D U H A R P Å H J E R T E T !

K O M M U N I K A T I O N E R E N H J E R T E S A G !

Kirkeblade Magasiner Grafik Online Foto/tekstfor Rind - Kollund og Kølkær sogneKIRKEBLADET Juni

JuliAugust

20XX

Korn magasinet om mennesker og tro

Tema:

Den goDe DøD?

gRaTISmagasin

PoRTRæT:

lISe nøRgaaRD

lIge På koRneT:

- at begå en

begravelsestale

og kan det

overhovedet

betale sig!

SagenS keRne:

Aktiv livshjælp

nR. 2

-201

0 · Te

ma: Den goDe DøD?

RAMMEDYBE

LOMBORGROM

SOGNE

F A L K E V E J 4 · 6 9 2 0 V I D E B Æ KT E L E F O N 9 7 1 7 1 1 2 2M A I L @ K I R K E B L A D E T . N U

John-Erik Stig Hansen

Overlæge

Der skal en mand og en kvinde til for at danne en stabil ramme for næste generations opvækst

Ide Politik5

hvilket jo er særlig vigtigt, når der er tale om en statsligt sanktioneret og velplan-lagt adoption, hvor vi alle får et medan-svar for barnets opvækstvilkår.

det menneskesyn, man har, og det for-mål, man ser med et parforhold mellem to voksne mennesker, har væsentlig be-tydning for, hvordan man vurderer et pars egnethed som adoptanter. Med en kristen grundforståelse af disse forhold har det afgørende betydning, at part-nerne i (ægte)parret udgør en komple-mentaritet, dvs. supplerer hinanden så helheden er større og rigere end sum-men af de to enkelte partnere. Den grundlæggende kristne opfattelse er, at mand og kvinde er skabt forskellige med det formål, at der dannes et livgivende kærlighedsforhold, der afspejler Guds egen natur, og at børn har behov for at opleve netop denne kærlighed for at kunne udvikle sig som hele mennesker. At sådanne par dannes helt af sig selv, har Skaberen sikret ved, at der skal to for-skellige køn til, for at næste generation bliver født. Selve den biologiske evoluti-ons indretning garanterer altså, at Guds kærlighed kan synliggøres for os menne-sker, generation efter generation.

En tilsvarende komplementaritet kan ikke opnås mellem mennesker af samme køn. Hermed er det ikke sagt, at der ikke kan være tale om kærlighedsforhold mellem mennesker af samme køn, for det kan der naturligvis, ligesom kærlighed kan blomstre på utallige andre måder mellem mennesker, uden at dette dog af den grund skaber et (ægte)par.

nu kunne man vælge at mene, at vores samfund og kultur – understøttet af den teknologiske udvikling – har udviklet sig så langt, at vi kan frigøre os fra vores biologiske bestemmelse og omdefinere biologiens be-tydning. Det ville blot være et overordentligt dristigt valg, hvis man vælger at se bort fra det helt grundlæggende fundament for men-neskers samfund, nemlig det naturgivne ægteskab og familien, for ikke alene har det sikret den biologiske ramme om sel-ve menneskets udvikling, det har også givet hvert eneste menneske en forstå-else af de dybeste sandheder om os selv og vores Skaber. Ikke alene kærlighed

men også unikke menneskelige fænome-ner som f.eks. forpligtelse, tilgivelse, glæde og omsorg bliver levendegjort i familien, som derved bliver stedet, hvor det en-kelte menneskes inderste kerne dannes. At overse betydningsværdien i det biolo-

gisk baserede ægteskab og familie vil ikke alene opløse det nuværende samfund men også med stor sandsyn-lighed føre os bort fra de livgivende værdier som vores kristne, medmenneskelige samfund hidtil har bygget på.

det er altså ikke alene et politisk valg men også et valg af eksistentiel betydning for vores samfunds udvikling, hvis omdefineringen af fami-lien får lov til at sætte sig så

fuldstændigt igennem ved ligestillingens tyranni, at staten vælger at overdrage børn til en opvækst i homoseksuelle for-hold uden hensyntagen til børnenes ret til en opvækst i et intimt miljø med en voksen mand og kvinde, en familie med en far og en mor. Kristendemokraterne forsvarer derfor uden tøven idealet om den naturlige familie.

Kønsforskel er bedst for børn og voksne

Der mangler langtids- erfaringer med adoptiv-børn opvokset hos homo- seksuelle

solskins-øen levede op til sit navn i da-gene 13.-16. juni 2013, hvor Folkemødet blev afholdt for tredje gang i Allinge på Bornholm. Forventningerne var store, for i år regnede man med en fordobling af besøgstallet til 60.000 – mod 32.000 sid-ste år. Hvordan ville det mon spænde af?Jeg tror ikke, nogen blev skuffede. Som førstegangsdeltager var jeg i hvert fald fuld af beundring over, at et lille lokalsam-fund på bare tre år kan få et så stort ar-rangement over fire dage til at forløbe så gnidningsløst, som jeg oplevede det. Man havde åbenbart lært af erfaringerne fra de foregående år, og alle var indstillet på at få nogle gode dage med plads til både humør og alvor og eftertænksomhed.

programavisen indeholdt 1267(!) events. Så den enkelte kunne få sin lyst styret med hensyn til debatter, seminarer, workshops og arrangementer om lige det, der interesserer én mest. Også når talen er om, hvordan vi ønsker, at vores samfund skal udvikle sig. Overvældende var det – og spændende at kaste sig ud i. Af Danske Fysioterapeuter fik jeg en ryg-sæk med bold, sjippetov og en pjece med

Øvelser til Folket vist af nogle herlige kari-katurer af partiformændene! I den rygsæk hjembragte jeg mit materiale og nævner i flæng:• Kunsthappening om flygtningesituatio-

nen i Europa og i Verden• Bornholms afd. af Bright Green Island,

(international miljøorganisation)• KVINDER I SORT – Afghanistans kvin-

der – stadig vores ansvar! Kvinder med i fredsprocessen

• Sådan bliver valget til Europa-Parlamentet• Unges druk på anklagebænken – hvem

er de skyldige?• Muhabet – et værested for psykisk syge

og sårbare med fokus på flygtninge og indvandrere

• Hospice – hvorfor? Skal det 20. hospice ligge på Bornholm?

• Hvad synes du vi skal gøre ved ca. 7.000 tons mere eller mindre farligt radioaktivt atomaffald i Danmark?

• Gør skattesnydere til skatteydere!

opfindsomheden var stor : For at gøre opmærksom på sidstnævnte stand pro-menerede 2 styks »Kan du finde Holger?« i turkis bukser, rød- og hvidstribet bluse og tophue rundt på Cirkuspladsen, hvor de politiske partier havde deres stande. De var på jagt efter vores skatteminister, men fandt ham vist aldrig! Til gengæld gav de hver en vælgererklæ-ring til KD, og det samme gjorde over 300 andre gæster på pladsen i de dage. TAK til mine meget gæstfrie KD-værter, Tove og Hartvig Mumm, i hvis hyggelige hus jeg kunne komme og gå, som jeg vil-le. De har inviteret mig til at komme igen, så jeg slutter med et lidt omskrevet citat: Næste år i Allinge på Bornholm!

Første gang på Folkemødet

Ide Politik6

Mette Guldager

Slagelse

2 x Holger skriver vælgererklæring

Der var travlhed ved standene

det er en forudsætning for at have overskud til at være gode forældre, at ens eget voksenliv fungerer både privat, jobmæssigt og økonomisk. Derfor kan støtte og vejledning gennem et forældrekursus give mere tryghed til børnene, som er grundstenene til frem- tidens samfund.

Jyske Vestkysten havde søndag den 7. juli 2013 en temaside med overskriften »Vold mod spædbørn«. Der fortælles om en mor, der har fået en dom for vold mod et otte uger gammelt spædbarn. Og artiklen fortalte samtidig, at antallet af voldsanmeldelser vedr. børn mellem 0 og 4 år er steget fra 39 i 2008 til 109 i 2012.

i sandhed en bekymrende udvikling. Derfor kan vi kun hilse det velkommen, at socialminister Karen Hækkerup (S) har sat penge af til den såkaldte overgrebs-pakke, der skal hjælpe udsatte børn. Pengene er målrettet pædagogisk perso-nale og sundhedspersonale, der via efter-uddannelse skal blive bedre til at spotte risikofamilier og børn, der har været ud-sat for vold og overgreb.

Det kan imidlertid undre, at fokus så en-tydigt lægges på uddannelse af personale omkring børnene. For bag enhver sag om vold mod børn, ligger der en trist men-neskelig skæbne med afmagt, sygdom, mangel på viden og manglende ressour-cer hos forældrene. Men alle ønsker at være gode forældre.

kristendemokraterne vil arbejde for, at der lokalt oprettes fællesskaber til foræl-dre, der har behov for hjælp og støtte til forældreopgaven. Et sted, hvor de kan få sparring, praktisk hjælp og vejledning. I

det kommunale system er der allerede mulighed for at få relevant støtte, men der kan være lang vej, inden man visiteres til den rette hjælp.

Derfor vil KD støtte oprettelse af famili-enetværker, hvor børnefamilier kan hjæl-pe hinanden med f.eks. børnepasning og andre praktiske opgaver. At dele arbejde og glæder giver personligt og socialt overskud, og der kan foregå udveksling af erfaringer og viden.

samtidig vil vi vil arbejde for forældre- og familiekurser, der giver indsigt i prak-tisk børnepsykologi, gennemgang af børns udviklingstrin, børns sproglige udvikling, kommunikation mellem børn og foræl-dre, opdragelse, hygiejne, kost og mad-

lavning, husholdning samt vejledning i at planlægge sin hverdag med både børne- og voksentid.

Kristendemokraterne går ind for, at vi sætter mennesket frem for systemet. Derfor vil vi støtte samarbejdet mellem frivillig indsats og det offentlige system. Samarbejdet mellem disse to områder er en nødvendig og meningsfuld udfordring, der på børneområdet vil betyde større fleksibilitet og hurtigere indsats.

familien er det bærende element i sam-fundet. Derfor er det vigtigt at støtte fami-lien med uddannelse til forældreopgaven.

Familiekurser - en meningsfuld udfordring

7

Anne Grete Larsen

Esbjerg

faktaAnne Grete Larsen er pædagogisk konsulent i Esbjerg Kommune,fmd.f. Kristendemokraterne i Esbjerg,mdl. af KD’s hovedbestyrelse og organisationsudvalg

Isolering er en tillidssag

At dele arbejde og glæder giver personligt og socialt overskud

Ide Politik8

Den 13. maj tog KD’s næstformænd, Bent Hansen og Egon Jakobsen, til Bruxelles for at deltage i et to-dages møde med Kristendemokraterne i Norden. Det var Kristeligt Folkeparti (KrF) i Norge, der havde sammensat et alsidigt og inspire-rende program.

Selv om Norge står uden for EU, er de afhængige af det øvrige Europa. Og KrF i Norge finder det vigtigt at skabe kontak-ter til EPP (European People’s Party) – en forening af kristendemokratiske par-tier i Europa, som KD i Danmark er medlem af. Derfor var mødet dels hen-

lagt til EPP’s Hovedkvarter i Bruxelles, dels til EU-parlamentet.

at bevæge sig rundt i parlamentsbygnin-gen er en fascinerende oplevelse. Det er som at gå rundt i en mindre dansk pro-vinsby. Det mest interessante var dog at høre Alf Svensson, tdl. landsformand for KD i Sverige, og finske Sari Essayah for-tælle om samarbejdet i EPP og den ind-flydelse, det giver på de politiske beslut-ninger i EU. Heller ikke der kan den krist-endemokratiske politik undværes.

»Det er utroligt vigtigt, at Kristendemo-kraterne bevarer respekten for menne-skeværdet i Europa,« sagde Alf Svensson blandt andet. »Det er KD’s vigtigste op-

gave.« Og han gjorde opmærksom på, at uden de kristendemokratiske partier hav-de Europa set helt anderledes ud i dag.

mødet med vore søsterpartier var spæn-dende og inspirerende. Der var lagt op til en politisk og organisatorisk orientering fra hvert land med efterfølgende debat. Det var udveksling af idéer og erfaringer

KD nødvendig i EUEgon Jakobsen

Repræsentanter fra Kristen- demokraterne i Norden

samlet til møde i Bruxelles.

Ide Politik9

og ikke møntet på, at der skulle vedtages resolutioner eller politiske programmer.Som danskere måtte vi erkende, at vi ikke havde de store parlamentariske erfa-ringer at dele med vore nordiske venner. Og så alligevel. Da den finske repræsen-tant, Esa Erävalo, fortalte om sit partis opgaver og udfordringer, var det en pa-rallel til vores situation i 1980’erne, da vi var med i Poul Schlüters regering. Finske KD er nemlig det mindste parti i parla-mentet med kun seks mandater, hvoraf den ene samtidig er indenrigsminister.

vi spurgte, om ikke det sled på dem at være med i regeringen. Hvordan fasthol-der I jeres politiske profil med de kom-promisser, som et lille regeringsparti er nødt til at indgå? Vil alle disse interne af-

taler i regeringen ikke tappe jeres kræfter og tilsidst udviske jer helt?

»Jeg spekulerer også på, hvordan det vil gå,« svarede Esa Erävalo. »For vi kan ikke altid kan gå ud og forklare vælgerne, hvad der ligger bag vore beslutninger. Men vi følte, det var nødvendigt at gå med i re-geringen. For hvis vi ikke vover noget, så opnår vi heller ikke noget.«

Det er Kristendemokraterne i Norden enige om. Hvis vi ikke vil »opnå noget«, så har vi ingen berettigelse. Vi skal sætte den kristendemokratiske politik i spil – fordi den sætter mennesket først.

Sari Essayah fra Finland

Vi kan ikke altid kan gå ud og forklare vælgerne, hvad der ligger bag vore beslutninger. Men vi følte, det var nødvendigt at gå med i regerin- gen. For hvis vi ikke vover noget, så opnår vi heller ikke noget.

EU-parlamentet

Ide Politik10

Søren Harslund

Gentofte

Hvordan gik det til, at du blev ud-nævnt til generalsekretær for rådet, og hvilken periode er du valgt for?Efter mange år som minister, stortings- repræsentant og partileder for Kristeligt Folkeparti bestemte jeg mig for, at jeg ikke ville genopstille til dette års stor-tingsvalg. Min kone, Jorunn, og jeg havde talt om, at det kunne være spændende at søge tjeneste udenfor Norges grænser, når jeg blev færdig i Stortinget, og vor

hjemlige rede samtidig blev tom. Det nor- diske samarbejde har altid været vigtigt for mig, enten jeg har været embeds-mand, minister eller parlamentariker. Regeringen spurgte, om jeg ville være Norges kandidat til den ledige stilling som generalsekretær for Nordisk Mini-sterråd med sæde i København. Det pas-sede mig godt, for her kan jeg arbejde med at udvikle og effektivisere en af de mest omfattende mellemstatslige samar-bejdsmodeller i verden. Jeg begyndte den 1. marts i år for en periode på fire til seks år. Min kone og jeg er flyttet til Køben-havn, og vi trives vældig godt i Danmark.

Hvilke er de vigtigste sager i Nordisk Råd de næste 2-3 år, som har praktisk betydning for befolkningerne i de nordiske lande?Det vigtigste for de fleste mennesker er arbejdet med at fjerne forskelle i regler og sociale ordninger, der udgør grænse-hindringer for dem, som bor eller arbej-der i mere end ét af de nordiske lande. Eller som flytter mellem landene. Vi orga-niserer nu dette arbejde på en ny måde for at sætte farten op i fjernelsen af disse

hindringer. De fem lande er små hver for sig, men tilsammen er vi den 10. største økonomi i verden. Der er en række om-råder, hvor vi kan samarbejde om tjene-ster til befolkningen af højere kvalitet og effektivitet, end vi kan opnå hver især.Et eksempel er højt specialiserede sund-hedstjenester. Som tidligere sundheds- minister synes jeg, det er vældig spæn-dende at få til opgave at udarbejde en rapport om, hvordan vi kan forstærke og udvikle samarbejdet på sundhedsområdet.

Hvad betyder samarbejde i Nordisk Råd i forhold til samarbejdet i EU, hvor jo både Danmark, Sverige og Finland er medlemmer, mens Norge og Island står udenfor?Da Sverige og Finland blev medlemmer af unionen, mens Island og Norge valgte en EØS-tilknytning, troede mange, at det var begyndelsen til afslutning af det nor-diske samarbejde. Men som årene er gå-et, viser det sig, at det regionale samar-bejde i Europa snarere har fået større end mindre betydning. På trods af ulige tilknytning til såvel EU som NATO er for-svars- og udenrigspolitik i dag et af de

Nordisk samarbejde nytter Interview med Dagfinn Høybråten, generalsekretær for Nordisk Ministerråd

faktaDagfinn Høybråten, formand for KRF i Norge 2004-2011; mdl. af Stortinget 2005-2013; tdl. sund-heds-, arbejds- og socialminister.Nordisk Råd stiftedes i 1952. Rådet består af repræsentanter for de nor-diske lovgivende forsamlinger. Dets kompetence er begrænset til at ud-arbejde henstillinger til regeringerne.

K R I S T E N D E M O K R AT I S K U N G D O M S PA RT I

KDUP arbejder på højtryk hen over sommeren, og vi har gang i mange spændende ting. På vores sidste møde, har vi lavet omfattende vedtægtsæn-dringer, bl.a. skiftet navn til Kristende-mokratisk Ungdomsparti (KDUP).

Derudover er vi i gang med at formu-lere vores principprogram og vil meget gerne have vores medlemmer til at del-tage i processen. Der er rig mulighed for indflydelse – især her i starten.

Hilsen fra KDUPNogle af de punkter, vi vil lægge særligt vægt på er:

• Nej til abort

• Differentiering i folkeskolen

• Digitalisering af alle uddannelser i Danmark

• Gratis, offentligt internet i hele landet

• Reform af fængselssystemet

• 100% vedvarende energi, evt. med brug af kernekraft

• Fokus på menneskets eget ansvar for sig selv og samfundet

• Styrkelse af familien

• Styrkelse af de frivillige foreninger

11Ide Politik

mest dynamiske samarbejdsområder mellem vore regeringer. Og i Europa er der stadig flere, som retter blikket nord-over og spørger, hvad det er ved den nordiske samfundsmodel, som gør, at lan-dene i nord ser ud til at klare sig langt bedre end landene i Sydeuropa.

Kan rådet fortsat spille en vigtig rolle for os almindelige borgere i de nordiske lande trods forskelligt tilhørsforhold til EU?Ja. Lad mig give et konkret eksempel. Ved at de nordiske lande samarbejder, når de tilpasser sig EU-lovgivningen, undgår vi, at forskellig tilpasning til det samme regelsæt skaber nye grænsehindringer i Norden.

Kan du nævne nogle politikområder, hvor Kristelig Folkeparti i Norge har påvirket samarbejdet i Nordisk Råd, dels som medlem af Stortinget i mange år, dels som medlem af regeringen i flere perioder?Enhver international organisation kan være et redskab for den, som ved hvad han vil. Og som har viden om sagen og tilstrækkelig udholdenhed til at opnå re-sultater. I bogen om mit politiske virke (Drivkraft, 2012) har jeg fortalt en histo-rie, som illustreret dette. Statsminister Kjell Magne Bondevik tog i 2004 initiativ til en fælles nordisk strategi for at mod-virke tendensen til stadige afgiftssænk-

ninger på alkohol, fordi det medførte øget forbrug og skadevirkninger. Vi socialministre fik til opgave at forhandle os frem til, at Norden samlet kunne påvirke holdningen til dette vigtige socialpolitiske spørgsmål i Verdens Sundheds-organisationen og i EU.Det lykkedes for os. Fem år senere havde WHO på nor-

disk initiativ vedtaget en helt ny og offen-siv alkoholpolitisk strategi. Det samme gjorde EU for første gang, selv om den næppe kan karakteriseres som lige så offensiv. Men nordisk samarbejde nytter.

Får du nogen politisk indflydelse som generalsekretær, fx med hensyn til prioritering af opgaverne og plan- lægning af nye initiativer?Jeg skal som generalsekretær tjene de til enhver tid siddende nordiske regeringer og bidrage til at gennemføre det, som de sammen bliver enige om. Men de har givet mig et oplæg, som indebærer, at jeg skal udvikle samarbejde, tage initiativ, fremme forslag og foreslå prioriteringer. Svaret er derfor ja, selv om det naturligvis ikke kan betragtes som partipolitisk indflydelse.

Har du nogen planer om at mødes med vores partiledelse med henblik på arbejdet i Nordisk Råd? Kontakten med det politiske Norden gennem regeringssamarbejdet i Nordisk Ministerråd, samarbejdet med parlamen-tarikerne i Nordisk Råd og de politiske og folkelige bevægelser er en vigtig del af mit arbejde. Her regner jeg med, at vi træffes på forskellige arenaer, sådan som vi gjorde under Folkemødet på Born-holm tidligere på sommeren. Jeg kender jo flere af de valgte tillidsfolk fra min egen tid som leder af Kristeligt Folkeparti, og jeg følger spændt med også i den poli-tiske udvikling i landene.

Foto: Folkemødet, Bornholms Regionskommune

GeneralsekretærDagfinn HøybråtenFoto: Lillian og Lena

K R I S T E N D E M O K R AT I S K U N G D O M S PA RT I

Hilsen fra KDUP

Vi arbejder på en skolestartskampagne, hvortil vi meget gerne vil have fat i en campingvogn. Hvis der er nogen, som har kendskab til en campingvogn, som mangler en ny ejer og har lyst til at hjælpe os, ville det være en meget stor hjælp, om I vil henvende jer til po-litisk næstformand Simon Lavdal, mobil: 27 11 97 03.

Derudover håber vi naturligvis, at der stadig vil komme nye medlemmer til vores parti. Så kender I nogen under 30, der ikke er medlem endnu, så riv denne side af og byd dem indenfor.

I kan som altid ringe eller skrive til:Landsformand Isabella Arendt Laursen, 60 83 30 67.

Kristendemokratisk Ungdomspartis (KDUP) landskontor: Skindergade 241.th., 1159 København K, tlf. 33 27 78 10.

IsabellaArendtLaursen

Ide Politik12

PERSONALENYT

Petrine »Knirke« ChristiansenFra 22. maj 2013 har vi ansat Petrine på Landskontoret som Kontorassistent i 20 timer pr. uge. Dermed afløser hun Kurt Jacobsen som formelt forlader sin stilling pr. 30. juni 2013.Det nytter ikke at sige Petrine, når vi møder hende, for hele hendes liv er hun blevet tiltalt med »Knirke«, og sådan ønsker hun, at det fortsat skal være. Knirke bor i København. De seneste år har hun været ansat som kontorfuldmægtig af Billetkontoret på Det kgl. Teater og har arbejdet på Billetnet. Knirke er i frisk stil gået til op-gaverne. Et eksempel herpå er, at den 2. dag Knirke kom på

arbejde medbragte hun 4 vælge-rerklæringer. Som primære opgaver har hun medlemssystemet og telefonbe-tjeningen, men hun deltager fuldt ud sammen med Silke i alle for-faldende opgaver på Landskontoret. Knirke vil deltage på Landsmødet. Velkommen til Knirke i arbejdsfællesskabet i Kristendemokraterne

Bent Hansen

Kurt JacobsenEfter 21½ års ansættelse har Kurt opsagt sin stilling som kontorassistent på Landskontoret pr. 30. juni 2013. Helbredet slår ikke til mere. Med Kurts fratræden ophører en epoke i KD’s historie.Hvem husker ikke sætningen »Du har ringet til Kristende-mokraterne – vent venligst« Ikke mindst udtrykt med den karakteristiske bornholmske accent. Kurt kom på kontoret i 1992 da vi havde mange ansatte. Alle andre forsvandt, men Kurt blev. Han havde mange stærke sider, men vi husker specielt hans hukommelse, når det gjaldt medlemskartote-ket. I det stykke var han et omvandrende leksikon.Altid var Kurt venlig og villig til at yde god service til med-lemmer og tillidsfolk, og det blev gjort med et godt humør.Måske er han den som blev skældt mest ud, når nogen var utilfreds med forskellige politiske initiativer. Kurt lyttede og

svarede så godt han kunne, men han tog imod alt med et godt humør. Ville nogen melde sig ud, så skete det ikke uden, at Kurt udtrykte en venlig tak for den tid, de havde været med i KD.I KD skylder vi Kurt en stor tak for trofasthed gennem så mange år. Du gjorde dit arbejde, men vi mærkede tydeligt, at du også havde dit hjerte med i det. Vi ved at du er KD’er og bliver ved med at være det. Vi ønsker dig nogle gode år som pensionist sammen Ruth, som jo er tidligere KD-medarbejder. Vi håber, at vi må støde på hinan-den ind imellem i KD-sammenhænge.

Bent Hansen

••••

Generalforsamling i Østjyllands Storkreds

Tirsdag d. 24. september kl. 19.30 afholdes generalforsamling i Skanderborg Kulturhus,

Parkvej 10, 8660 Skanderborg.

Dagsorden ifølge vedtægterne.

Politisk debatoplæg v/ by- og regionsrådskandidat

Peter Høst, Aarhus.

Kom og vær med til at påvirke KD’s arbejde i Østjylland!

Arr.: Østjyllands Storkreds

Ide Politik13

7 skarpe til Bent Interview med Bent Hansen Kristendemokraternes organisatoriske næstfmd.

1. Du er jo organisatorisk næstformand, Bent. Hvad laver sådan en »fætter«?En organisatorisk næstformand har an-svaret for, at organisationen fungerer så godt som muligt – både lokalt og cen-tralt. Det vil sige, at man har ansvaret for kommunikation, for valgsystemerne til folketingsvalg og ledelse af landskontoret – for nu at nævne det vigtigste.

2. Du arbejder stenhårdt med at fintrimme alle dele af denne orga- nisation. Vi har jo en kæmpe stor organisation selv sammenlignet med større partier. Hvad skal vi egentlig med en så stor organisation? Og hvorfor er det i det hele taget vigtigt at have medlemmer? En organisation er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at nå sine politiske mål. Det er meningen med en organisa-tion: At nå de politiske mål man kan. Det er rigtig, at de fleste partier har flere væl-gere end vi har, men organisationen er jo i princippet det samme. Medlemmerne er baglandet for det arbejde, som foregår i organisationen og i den politiske udvik-ling. Så har det jo også noget at gøre med, at det er dem, som betaler et øko-nomisk bidrag.

3. Er vi så kampklare nu, Bent? Er vi kampklare om et år eller to til folketingsvalget?Jeg personligt tror ikke på at der kommer folketingsvalg foreløbig. Jeg tror at det tager to år men skulle det komme om et år, så bliver vi klar. Og så er der kommu-nevalget – der er vi ikke færdige endnu, men godt i gang med forberedelserne.

4. Hvad skal være i orden inden kommunevalget i de enkelte regioner, stor- kredse og kommuner,

hvor vi opstiller? Der skal jo gøres et stykke ar-

bejde for, at vi opstiller i flest mulige kommuner. Vi opstillede i 31 kommuner sidste gang og vi skulle jo meget gerne nå lidt flere den her gang. Vi har en mål-sætning i HB på 50 kommuner, og den arbejder vi på. Der er traditionelle kom-muner, som stiller op fra gang til gang, f.eks. Herning og Skjern. Og så er der nog-le, som ikke stillede op sidste gang, men kan gøre det den hér gang og omvendt. Sådan er det nok altid.

5. Jeg har sådan et dobbelt-spørgs-mål her: 1. Hvad mangler vi endnu til kommunevalget? 2. Hvad er næste skridt i fortsættelse af vor snak om regioner, storkredse og kommuner?For at vi kan stille op, så skal vi have nog-

le kandidater. Det er faktisk den første betingelse. Dét, at finde kandidater idag, er efter min opfattelse blevet betydeligt sværere, end det var for 20-25 år siden.

6. Er det den store »hurdle« vi har nu? Ja, det er et stort problem. For vi mærker, at tendensen – som også gælder andre partier, at det med at gå ud og skovle kandidater op går ikke så let længere. Folk vil helst ikke påtage sig det arbejde, det er. Og det er et meget stort arbejde at være i byrådet.

7. Jeg vil gerne vide, hvad dit endelige mål er med alle de store personlige anstrengelser, som du gør dig? Du arbejder så mange timer i døgnet for partiet, at det næsten ikke er til at fatte. Hvad er dit endelige mål for partiet?Mit endelige mål er at Kristendemokra-terne har en gruppe i Folketinget, og at vi fortsætter med at have den fra valg til valg.

Bjørn Suadicani

Pressesekretær

Bent Hansen

Ide Politik14

Det er aldrig for sent at hulmursisolere

Efterisolering på en nem, billig og effektiv måde. Alt arbejde foregår udvendigt, så du kan hygge dig

indendøre, mens arbejdet står på. Få et tilbud - gratis og uforbindende. Vi giver skriftlig garanti for korrekt udført arbejde

• Lavereenergiforbrug-laverevarmeregning.

• Sundereboligogbedreindeklima.

• Forøgelseafhusetssalgsværdi.

•Reneremiljø,mindreCO2udslip.

Børge Nørgaard ApsBækgade14,Blans6400SønderborgTlf74461529/40201529www.bnisolering.dkmail@bnisolering.dk

Tømrer og Snedker-forretning

Gevinster tilLandsmødelotterietLandsmødelotteriet er kommet for at blive, og det er blevet en festlig del af Landsmø-det. Sidste år nåede vi over 90.000 kr. Vil du være med til at nå højere i år?

På landsmødet den 26. oktober 2013 vil der igen blive uddelt et lod i Landsmødelotteriet for hver 100 kr., som gives i landsmødegave. Derfor har vi også i år brug for gevinster.

Vi håber og forventer at kunne præsentere en spændende og varieret palet af gevinster. Det kan være en bog, sommerhusophold, frugtkurve, gavekort, afgrøder fra mark og have, blomster og planter, malerier, rejser og meget andet. Lad din kreativitet udfolde sig.

Har du et bidrag til gevinstlisten, så vil vi ger-ne have en meddelelse herom til Landskon-toret – gerne på mail til silke@kd.dk med en kort beskrivelse.

På forhånd tak for ethvert bidrag.

Jens Chr. Olesen, hovedkasserer

Kursus forkandidaterRegions- og kommunalvalget nærmer sig med hastige skridt. Og der arbejdes rundt omkring i lokalområderne med at opstille kandidater til henholdsvis byråd og regionsråd.

For at give kandidaterne det bedste udgangspunkt for at gøre sig gældende i valgkampen, tilbyder KD to inspirations-kurser.

Det første er lørdag, den 7. september, i forbindelse med Kristen-demokraternes sommegruppemøde på Sdr. Lundgaard ved Her-ning. Det vil indeholde inspiration, undervisning og erfaringsud-veksling. Blandt instruktørerne er Michael Jensen, Taasinge.

Næste kursus er lørdag, den 21. september, hvor det handler om medietræning. Her vil Bjørn Suadicani give gode råd og tips til, hvordan man agerer foran et kamera. Og der bliver mulighed for at lave en lille video til hjemmesiden og de sociale medier. Man skal så vidt muligt selv medbringe kamera m.v.

Du kan få flere oplysninger ved at kontakte KD’s landskontor (se side 2) eller Fridtjof Stidsen, tlf. 75 67 35 51; mobil: 23 66 32 15 / 30 38 32 29.

www.skjern-serigra�.dk

Æg

te v

estj

ysk

kval

itet

til

hel

e la

nd

et

Tlf. 9735 1800

Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up

www.skjern-serigra�.dk

Æg

te v

estj

ysk

kval

itet

til

hel

e la

nd

et

Tlf. 9735 1800

Mærkater og streamersKreative visitkortIndustri og special trykTampon trykSelvklæbende tekst og logoHjerte og skjold til festDigital print og Roll Up

◆ Mærkater og streamers

◆ Kreative visitkort

◆ Industri og special tryk

◆ Tampon tryk

◆ Selvklæbende tekst og logo

◆ Hjerte og skjold til fest

◆ Digital print og Roll Up

Tlf. 9735 1800Ægte vestjysk kvalitet

til hele landet

www.skjern-serigrafi.dk

Bestil vores katalog

75 92 20 22felixrejser.dk

Israel - under jødernes nytårRejseledere: Esther & Orla Villekjær, Sdr. FeldingDato: 4. - 13. september

Italien - Rom & AssisiRejseledere: Irene & Niels Peder Nielsen, SilkeborgDato: 14. - 22. september

Tyrkiet – et bibelsk landRejseledere: Ingrid & Laurits Bjerre, HaderslevDato: 16. - 25. september

Israel - fra nord til sydRejseledere: Rhoda & Stig Christensen, SønderborgDato: 29. september - 10. oktober

Grækenland – i Paulus’ fodsporRejseledere: Helga & Bent Oluf Damm, LøgumklosterDato: 3. - 12. oktober

BIBelske RejseR

Ide Politik15

Inge Madsen og Orla Munk Dalskov er to gæve KD-kæmper – eller KD-kæmpere, som fortjener omtale i Idé Politik. De har begge givet den en skalle i den seneste indsamling af vælgererklæringer for vores parti.

ud over min kone, Marianne, havde jeg Inge Madsen med i bilen til landsmødet i oktober 2012. Her fik Inge et friskt pust af KD-vitaminer. Så da hun kom hjem, blev der lavet lister over venner, bekendte og familie. Ingen slap for at få et lille spørgsmål, om ikke de lige ville under-skrive en vælgererklæring. Inge Madsen oplevede, at dét, som hun i første om-gang ikke helt troede, hun kunne – det kunne hun: Nemlig at tegne vælgererklæ-ringer. Hun oplevede, at mange gerne vil

hjælpe KD og give en hånd med. Både dem, der ønsker os det bedste og dem, der ikke stemmer på KD – men på

den anden side mener, at Krist-endemokraterne hører med i det

politiske billede i Danmark.

orla munk dalskov var allerede godt i gang med indsamling af vælgererklæringer. Han var ikke med på landsmødet sidste år, men siger selv: Der er meget jeg ikke kan, men dét kan jegOg så har han ellers samlet vælgererklæ-ringer ind hos både venner og bekendte. Men han var også aktiv på gaden i Rønne, når han har mødt gamle venner. Og Orla har åbenbart mange gamle og gode ven-ner. Han har også øje for de unge. Og når de er fyldt 18 år, har han sørget for, at de er blevet spurgt om at udfylde en vælger-erklæring.På et tidspunkt havde Orla samlet en hel

del vælgererklæringer i Luthersk Mission. Inge Madsen spurgte, om hun gik ind på Orlas enemærker, når hun også ville spør-ge mennesker, hun kendte i Luthersk Mis-sion om at udfylde vælgererklæringer. Hurtigt blev de enige om, at her supple-rede de blot hinanden.Orla Munk Dalskov har samlet vælgerer-klæringer i Kirken på Klippen, LM’s frime-nighed på Bornholm. Inge Madsen har på et tidspunkt fået fem andre til at indsamle vælgererklæringer i lokalområder.

så har jeg naturligvis selv givet den en skalle. For jeg synes, det er en naturlig del af at være aktiv i Kristendemokraterne. Og Folkemødet i Allinge har to år i træk givet rigtig godt med vælgererklæringer i KDs stand. Der var underskrifter fra både beboere på Bornholm og det øvrige land.

Herligt at arbejde sammen med ivrige indsamlere!

To gæve KD-kæmpereBjarne H. Kirkegaard

Formand for KD i Bornholms Storkreds

Inge Madsen, der bor i Aakirkeby, har startet bilen og har kørt rundt til dem hun kender – og har fået underindsamlere til at bidrage med flere bundter vælgererklæringer. Foto: Bjarne H. Kirkegaard

Orla Munk Dalskov har blandt andet samlet vælgererklæringer i Rønne. Hos venner og bekendte – og på gader og stræder.

Foto: Bjarne H. Kirkegaard

Landbrug og miljø hånd i hånd

i kd’s landbrugsudvalg arbejder vi på

at udforme en landbrugspolitik, der både

sikrer en anstændig dyrevelfærd og beskyttelse

af miljøet, men samtidig også sikrer en anstændig behand-

ling af de danske landmænd. Vi er dybt skuffede over den

måde, hvorpå mange politikere omtaler landbruget som

den store miljøsynder.

Der er forhold, der kunne være bedre, ja, men samlet set

producerer dansk landbrug gode fødevarer med en unik

lav miljøbelastning. For eksempel har dansk landbrug EU’s

laveste forbrug af sprøjtemidler.

Nogle vil måske mene, at dette alene skyldes politikernes

indgriben. Men så enkelt er det ikke. Hvor landmænd i

mange andre EU-lande går på barrikaderne med højlydte

protester, når politikkerne vil gribe ind i deres produkti-

onsvilkår, har dansk landbrug en lang tradition for at søge

indflydelse gennem forhandling og dialog. Og landbrugets

organisationer ved godt, at landbruget skal bidrage posi-

tivt til løsning af udfordringer omkring miljø, dyrevelfærd

og fødevaresikkerhed. KD’s Landbrugsudvalg har dyb re-

spekt for erhvervets konstruktive indstilling.

på samme måde som der er en »tone« i udlændingede-

batten, er der også en »tone« i debatten om landbruget.

Kritiserer man landbruget for ikke at gøre det godt nok?

Eller respekterer man de resultater, der er opnået?

Indbyder man til en drøftelse af, hvordan vi i fællesskab

kan gøre det endnu bedre? KD’s Landbrugsudvalg

ønsker den respektfulde tilgang, så landbrugser-

hvervet ikke tromles ned!

det er udtryk for manglende respekt, når landbru-

get oversvømmes med stadig flere krav og admini-

strative byrder. Mange landmænd sukker efter arbejdsro,

så de kan passe deres bedrift og blive fortrolige med de

regler, der allerede er indført. Mængden af love og regler

har nået smertegrænsen. Det må være muligt at opnå de

samme resultater på en mere enkel måde!

I nogle tilfælde indføres der krav, som har betydelige bag-

sider. Det gælder for eksempel reglerne for jordbearbejd-

ning i efteråret, der har til hensigt at nedbringe kvælstof-

udvaskningen. De umuliggør desværre samtidig de

ukrudtsharvninger, der ellers er en miljøvenlig måde at

bekæmpe spildkorn og ukrudt. I det hele taget lægger de

mange krav om, hvad og hvordan der skal dyrkes, så man-

ge begrænsninger, at det kan være vanskeligt at tilrette-

lægge et sundt og naturligt sædskifte på markerne.

det mest absurde er dog, at det ikke kun er landbrugets

brug af medicin, sprøjtemidler og gødning, der er regule-

ret af indviklede regler. En række frivillige støtteordninger

til miljøskånsom landbrugsdrift er så bureaukratiske, at

nogle landbrugsrådgivere direkte fraråder landmændene

at bruge dem. Det må man da kalde ærgerligt!

Landbrug og miljø kan sagtens gå hånd i hånd. Men det

kræver politikere, som vil lytte til de landmænd, der har

de praktiske erfaringer!

Simon Overby Kristensen

Formand for KD’s Landbrugspolitiske Udvalg