indholdsfortegnelses3.amazonaws.com/steffentchr/12577/metodeØvelse2... · om sabbatår, kan det...
TRANSCRIPT
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse......................................................................................................................... 1 Indledning....................................................................................................................................... 2 Delopgave 1.................................................................................................................................... 2 Delopgave 2.................................................................................................................................... 3
Forforståelse............................................................................................................................ 4 Delopgave 3.................................................................................................................................... 4
Valg af informant ........................................................................................................................ 4 Valg af metode............................................................................................................................ 5
Delopgave 4.................................................................................................................................... 5 Delopgave 5.................................................................................................................................... 5
Diskussion og vurdering af interviewet ud fra Kvales 10 kriterier................................................ 5 Velinformeret.......................................................................................................................... 5 Struktureret ............................................................................................................................. 6 Klar......................................................................................................................................... 7 Venlighed................................................................................................................................ 8 Sensitiv ................................................................................................................................... 8 Åben ....................................................................................................................................... 9 Styrende .................................................................................................................................. 9 Kritisk ................................................................................................................................... 10 Husker................................................................................................................................... 11 Fortolkende ........................................................................................................................... 11
Delopgave 6.................................................................................................................................. 11 Induktiv kodning af interviewet................................................................................................. 12
Processen: ............................................................................................................................. 12 Kritik af kodning:...................................................................................................................... 13 Analysens resultater på et overordnet niveau ............................................................................. 14
Delopgave 7.................................................................................................................................. 15 Vurdering af interviewet i henseende til de videnskabelige krav om.......................................... 15 pålidelighed og gyldighed ......................................................................................................... 15
Credibility (parellel til intern gyldighed)................................................................................ 15 Transferability (parallel til eksterne gyldighed)...................................................................... 16 Dependability (parallel til pålidelighed)................................................................................. 16 Confirmability (parallel til objektivitet) ................................................................................. 16
Delopgave 8.................................................................................................................................. 17 Delopgave 9.................................................................................................................................. 19
Indledning
Denne opgave ligger sig helt op ad opgaveformuleringen og det anbefalede pensum.
Vi har bestræbt os på at skabe en rød tråd gennem delopgaverne ved løbende at forholde os til den
overordnede hermeneutiske problemstilling fra delopgave 1 – og til hvordan dennes forforståelse
ændres eller bekræftes, som opgaven udformer sig.
Med hensyn til kildehenvisninger er de generelt indskrevet i opgaven, men ved enkelte hele afsnit,
der benytter pensum fra et par sider, er disse angivet i starten af opgaven.
Endvidere erfarede vi, at vurderingerne ud fra Kvales kriterier og kravene til pålidelighed og
gyldighed tenderer til at overlappe hinanden og medføre gentagelser. Vi opfordrer her læseren til at
vende tilbage til delopgave 5, hvis enkelte aspekter synes udeladt i delopgave 7.
I delopgave 6 har vi valgt at inddrage et afsnit, der kort forholder sig kritisk til vores kodning og
kodning som en metode generelt. Pensum opstiller en del kritiske punkter, som bør holdes for øje
når kodningen foretages og til at vurdere udfaldet.
Delopgave 1 Ved Marie Hammer & Steffen Tiedemann Christensen
Vi har formuleret følgende 3 problemstillinger inden for emnet sabbatår. Betegnelsen ”sabbatår”
anvendes for året/årene uden for uddannelsessystemet efter endt gymnasial uddannelse, er valgt
frem for fjumreår eller tilsvarende, da vi mener begrebet er rimelig neutral i sin holdning til emnet
og derfor mest ren for bias.
Problemstillinger:
1. Hvorfor tager unge et sabbatår/hvorfor ikke?
2. Hvor mange unge ud af en årgang går direkte videre i uddannelsessystemet?
3. Hvilke økonomiske omkostninger har det for samfundet?
Første problemstilling er hermeneutisk, idet den forholder sig til hvilke baggrundsvariabler i de
unges livsverden, der har indflydelse på valg eller fravalg af sabbatår. Denne problemstilling
kræver, at vi forstår og sætter os ind i de tanker og overvejelser, der udspiller sig hos de unge og
forstår deres miljø og kultur.
Anden problemstilling er i høj grad positivistisk, idet antallet af unge, der tager et sabbatår, kan
måles direkte empirisk med en procentandel som resultat. Der kræves her først en diskussion af
definitionen sabbatår, eksempelvis tæller højskole med, men når dette er gjort, er opgaven til at gå
til kvantitativt.
Tredje og sidste problemstilling ligger sig lidt i et krydsfelt. Nogle vil mene, det kan måles rent
empirisk ud fra tabt skatteindtægt fra færdiguddannede unge og andre økonomiske variabler, men –
som vores interview også tydeliggør – afhænger dette af, hvordan man forestiller sig Danmark skal
overleve økonomisk i fremtiden. Problemstillingen er trods dens umiddelbare målbarhed meget
subjektiv og derfor svær at gøre op.
Delopgave 2 Ved Marie Hammer & Steffen Tiedemann Christensen
- Planlægning og gennemførelse af et kvalitativt interview
Den hermeneutiske problemstilling omformuleres til brug i det kvalitative interview til:
- Hvorfor tog du et sabbatår?
Vi har inddelt vores interview i 3. I første del af interviewet spørges til fakta omkring sabbatåret og
uddannelsesforløb. Vi ønskede i anden del særligt at fokusere på informantens mere personlige
erfaringer. I tredje del udbredes emnet til at omhandle mere samfunds-økonomiske aspekter. Det er
ud fra underspørgsmål som disse, at vores interview semistruktureres.
Baggrundsvariabler, herunder ønskes svar på:
• Uddannelsesforløb
• Hvor mange sabbatår og hvad blev de brugt til?
• Nuværende beskæftigelse
Personligt, herunder ønskes svar på:
• Hvilke erfaringer sabbatåret har givet informanten?
• Hvordan sabbatåret har påvirket informanten mht. valg af uddannelse og motivation under
uddannelsen?
Samfundsmæssigt, herunder ønskes svar på:
• Hvorledes det er blevet en kultur/vane at tage et sabbatår mere end en nødvendighed
• Informantens holdning til regeringens aktuelle velfærdsudspil
• Opfattelsen af forholdet mellem effektivitet og innovation.
Forforståelse
Forud for interviewet er vi af den forforståelse, at de fleste unge, der tager sabbatår, har et klart
formål med sabbatåret, idet de er rejselystne, skoletrætte, vil spare penge op, finde ud af hvad man
vil læse videre, på højskole mv. Ligeledes har unge en holdning til, at sabbatåret giver dem nogle
udefinerbare kompetencer, som ikke kan gøres op i samfundsøkonomiske termer. Dette strider mod
troen på, at unge økonomisk kan tvinges til at droppe sabbatåret, og at det kan betegnes som et
”fjumreår”. De unge ved, hvad de vil og benytter sig af de mange muligheder uden for
uddannelsessystemet. Vores forståelse er dog også, at der ligeledes findes en gruppe unge, der ikke
kan håndtere de mange muligheder og derfor sidder fast i sabbatårene.
Delopgave 3 Ved Marie Hammer & Steffen Tiedemann Christensen
Valg af informant
Kravene til informanten var, at vedkommende har en akademisk uddannelse. Udover dette mente vi,
at det kunne være interessant, hvis vedkommende på den ene eller den anden måde berøres af de
politiske udmeldinger omkring sabbatår i forbindelse med velfærdsudspillet, og at informanten
dermed kan formodes at have en klar holdning til dette. Vores skriveøvelse baseres på et interview
med Martin Sønderlev Christensen, der er uddannet Cand.mag. i dansk med sidefag i
Medievidenskab fra Københavns Universitet. Martin Christensen har gennem en flere år været Ph.d.
i DiAC på IT Universitet, og det er vores forhåbning, at informanten som vejleder for
specialestuderende mærker de studerendes holdninger til studiet og de relevante politiske udspil.
Valg af metode
Ved at vælge én informant er denne skriveøvelse et case study. I denne sammenhæng er det relevant
at påpege at ét enkelt interview ikke undersøger vores problemstilling repræsentativt og dermed
ikke brugbart til generaliseringer (Bryman, 2004:48). Formålet er i stedet at opnå en forståelse af
informantens personlige valg af sabbatår og hans holdning til sabbatår på et mere generelt og
samfundsmæssigt niveau gennem en hermeneutisk tilgang til informanten. Et semistruktureret
interview med én overordnet problemstilling er fordelagtigt i denne sammenhæng, da en enkelt
temaguide tillader os at lade informanten snakke relativt frit og håbe på, at vores problemstilling
ikke overskygger interviewets gang. Interviewet er fleksibelt og lader respondentens livsverden
være til dels bestemmende for, hvad der fokuseres på. (Bryman, 2004:321)
Vi benytter kodningen fra Strauss og Corbins grounded theory. Der er således tale om en induktiv
metode, da kodningen ”udformer” en problemstilling på baggrund af datamaterialet.
Delopgave 4 Ved Marie Hammer & Steffen Tiedemann Christensen
Se vedlagte transskription af interviewet med Martin Sønderlev Christensen.
Delopgave 5 Ved Marie Hammer
Diskussion og vurdering af interviewet ud fra Kvales 10 kriterier.
For kilder til opgave 5 henvises til Bryman, 2004 side 325.
Velinformeret
Da opgaven omhandler temaet sabbatår, har vi begge – som alle andre unge – en vis forhåndsviden
omkring emnet via vores egne erfaringer og vores omgangskreds. Ydermere har vi læst bilagene til
opgaven, der fremlægger velfærdsudspillet. Disse udtrykker dog begge i overvejende grad en vis
skepsis overfor brugerbetaling på kandidatuddannelsen, så ud over de giver os lidt stof til
problemstillingen og interviewdiskussionen, er der også fare for de skaber en negativ bias forud for
interviewet.
Lidt mere forhåndsviden omkring, hvor mange der egentlig tager et sabbatår, hvor gammel en
kandidat er i gennemsnit og andre faktuelle aspekter, kunne have været et nyttigt redskab for at
problematisere respondentens til tider meget positive holdning til sabbatår. Vi har efterfølgende
opsøgt data der viser, at gennemsnitsalderen for en dimitterende er 29,7 år i 2001 og for
mellemlange videregående uddannelser ligger dimittendalderen over de 30 år (Politiken, 11-04-06,
sektion 2:5). I linje 365 nævnes dimittendalderen på over de 30, men vi kunne muligvis have
påvirket respondentens holdning til emnet, hvis vi under interviewet havde fremlagt flere af sådanne
tal for ham, med henvisning til en troværdig kilde. Eksempelvis spørgsmål som ”Men er det ikke
problematisk, at man er rundet de 30 år, når man kommer ud på arbejdsmarkedet også mht. forældet
viden?” Dette lader sig kun gøre, hvis respondenten ikke har kendskab til tallene i forvejen, og hvis
holdningen bunder i en manglende viden omkring ”problemets” omfang. I dette tilfælde synes dog i
højere grad, at være tale om en meget skarp holdningstagen til emnet sabbatår, som ikke
umiddelbart ville ændres ved viden om de faktiske tal. Det skal også nævnes, at selvom vi nævner
dimittendalderen på 30 og prøver at fremlægge det som et reelt problem, når informanten ikke at
forholde sig til det, da vi kommer til at gå videre omkring dansk mentalitet i samme spørgsmål
(linje 361-367) .
Det kan også problematiseres, hvorvidt vi overhovedet ønsker at inddrage generelle gennemsnit,
idet det er tale om et hermeneutisk interview med fokus på den enkelte respondents erfaringer, hvor
statistikker kan forekomme irrelevante for den enkelte fortæller. Således skulle det i givet fald
flettes ind i den sidste del af interviewet, hvor fokus er mere på samfundet.
Struktureret
Vi har i vores semistruktureret interviewguide forsøgt at opnå en vis kronologisk struktur, som
informanten blev indviet i ved interviewets start (linje 11). Vi spurgte først ind til informantens
uddannelsesforløb, erfaringer med sabbatår og en masse andre omhandlende netop informantens liv
fra endt gymnasialuddannelse op til nu. Disse specifikke oplysninger benyttes til at placere
respondentens svar i en kontekst (Bryman, 2004:325). Eksempelvis viste det sig, at respondent var
gået direkte videre i uddannelsessystemet efter endt gymnasial uddannelse for senere at afbryde
uddannelsen og derefter taget et sabbatår. Denne erfaring fortæller os, at når respondenten taler godt
om sabbatår, kan det skyldes den kontekst, at han ikke selv tog et sabbatår og muligvis derfor valgte
forkert uddannelsesforløb til at starte med. Ligeledes hjælper de indledende spørgsmål med at få
informanten til at føle sig godt tilpas i situationen og få snakket sig varm.
Efterfølgende havde vi tænkt, at strukturere interviewet hen imod de lidt mere personlige og måske
omtågelige emner. Såsom om han blev presset fra forældrenes side til at gå direkte videre, eller om
han gik hovedkluns videre, da alle klassekammeraterne gjorde det og lignende spørgsmål. Det viste
sig fuldstændig unødvendigt med denne strukturering af spørgsmålene i først mere faktuelle og
derefter mere personlige, da respondenten allerede til at starte med virkede godt tilpas ved
situationen og automatisk inddragede det personlige i sin forklaring af uddannelsesforløb.
Eksempelvis nævner han selv ønsket om at ”please” forældrene i linje 136.
I næste afsnit i interviewet ønskede vi en mere bred og samfundsmæssig tilgang til problemstilling
og inddragede her regeringens velfærdsudspil, der på den ene side ønsker effektivisering af
uddannelserne og på den anden side ønsker øget innovation og kreativitet. Vi vidste på forhånd, at
respondenten er tilknyttet en videregående uddannelsesinstitution, der påvirkes af sådanne politiske
udmeldinger og vores håb om, at han i sin dagligdag havde en erfaring med emnet og dermed en
holdning til det, hold helt stik. Vi måtte dog strukturere interviewet i retning af denne mere
samfundsmæssige debat ved selv at inddrage regeringens udspil i linje 174, men herfra kom
respondenten selv ind på egne erfaringer.
Til slut i interviewet understreges den kronologiske struktur ved at lade informanten komme tilbage
til det personlige plan og tage stilling til en hypotetisk situation i fremtiden, hvor hans børn er på 4.
sabbatår, hvad ville han gøre? Dette virkede som en fin afrunding på interviewet.
Klar
Med hensyn til klarhed var vores spørgsmålsformuleringer ikke altid helt optimale. En enkelt gang
måtte informanten endda sige ”Så du vil mene at…..øh….” (linje 144) Dette er til dels en
konsekvens af et semistruktureret interview, hvor ikke alle spørgsmål er nedfældet ord for ord på
papir, og derfor formuleres i øjeblikket, men alligevel noget, der kan forbedres.
En ting er, om respondenten forstår, hvad der spørges til, for vi erfarede også, at der er en klar
tendens til, at respondenten svarer meget uklart og vævende på spørgsmål, der fra vores side ikke er
klare nok. Så ikke nok med at spørgsmålet skal føre respondenten videre i sin beretning – det skal
også være så klart, at der sikres en overensstemmelse mellem dér, vi ønsker han svarer på, og den
måde, han reelt forstår spørgsmålet. Dette lykkes ikke altid helt for os. Ydermere fik vi nogle gange
flette flere spørgsmål ind i en sætning eller stillet et spørgsmål uden et klart spørgsmålstegn bagved,
så det blev en smule forvirrende for respondenten, om det var et spørgsmål til ham eller blot en
understregning af forrige svar. For at undgå dette kræves en lidt mere klar rollefordeling mellem
interviewer og informant således, at samtalen bærer mere præg af spørgsmål efterfulgt af svar, og
karakteren af almindelig samtale nedtone en smule. Det kan dog også tænkes, at det netop var denne
lidt mere afslappede stil, der fik vores respondent til at snakke løs og hurtigt komme ud over de
generelle spørgsmål.
Venlighed
Som nævnt havde vores respondent bestemt ingen problemer med at give lange svar, så da vi var
kommet lidt ind i interviewet og havde fået skabt en tillid, afbrød vi han et par gange simpelthen for
at komme videre. Dette lod dog ikke til at virke irriterende på informanten, der tog imod næste
spørgsmål og snakkede videre. Generelt lod vi dog informanten snakke uden afbrydelser, da det i et
hermeneutisk interview som dette primært må betragtes som et privilegium at sidde overfor en
informant, der i den grad er villigt til at berette frit om sine personlige tanker. For at anspore dette
benyttede vi os af gængse interviewteknikker som at nikke og at sige Ja, Nå osv. engang imellem
for at tilkendegive, at vi fandt hans svar interessante, og at vi var taknemmelige for hans lyst til at
medvirke.
Sensitiv
Respondenten holdte sjældent pauser, men til gengæld benyttede vi os af pauser før næste
spørgsmål for lige at give lidt luft. Vi prøvede så vidt mulig at være opmærksom på respondentens
kropssprog, mimik og retorik igennem hele interviewet for at få en fornemmelse af interviewet, der
ikke kan gengives i transskriptionen. Den aktive lytning kom også til udtryk, idet vi brugte hans
begreber, når vi spurgte videre. Eksempelvis benyttede respondenten ordet ”sutteklud”, om for
mange sabbatår, som vi ved at bruge i det videre forløb, signalerede vi, at vi havde hørt og bidt
mærke i hans svar.
Før vi gik i gang med interviewet gjorde vi det klart, at vi ikke ønskede en respondent med specifik
faglig viden omkring sabbatår, men at vi var interesseret i hans personlige erfaring og holdning til
emnet. På den måde bliver respondenten forsikret om, at der ikke findes forkerte svar, og at
personlige holdninger og anekdoter netop er det, vi er ude efter. Dette viste sig at være et godt afsæt
for informanten, der forholdte sig afslappet til situationen, som var det en almindelig
hverdagssamtale.
Åben
I løbet af interviewet fandt vi det nemt at fornemme, hvad der var vigtigt for personen. På mange
områder var vi meget enige med informanten, og selvom dette ikke bør betyde noget, er det trods alt
nemmere at følge argumenterne fra en hvis livsverden, man kan genkende. Faren ved dette er, at vi
muligvis ikke har været helt så kritiske overfor respondentens svar, som havde vi været uenige. Så i
selve forståelsen og indlevelsen i informantens svar, var vi naturligt meget åbne. Informanten kom
dog også med nye aspekter til problemstillingen, vi måtte forholde os åbent til. Eksempelvis havde
vi et punkt inspireret af bilaget vedrørende de sociale omkostninger ved at indføre økonomiske
sanktioner grundet sabbatår. Her ville informanten hellere tale om, hvordan vores system på mange
måder skaber en ensretning, der ikke lader de få genier træde frem. Denne tanke opfordrede vi
informanten til at uddybe og lagde vores egen struktur til side (linje 330-336). Ligeledes fik
interviewets retning os til at komme ind på, om de mange sabbatår har noget med vores mentalitet
at gøre, et spørgsmål vi ikke umiddelbart havde tænkt os at inddrage (linje 366-367).
Når vi sammenligner vores forforståelse med informantens svar, viser det sig, hvor vigtigt det er at
forholde sig åbent i et hermeneutisk interview. Modsat vores forforståelse havde informanten intet
klart mål med sit sabbatår og arbejdede i Bilka uden at tænke videre over (linje 76-78). Ved at have
et semistruktureret interview kunne disse afvigelser lade sig gøre, hvilket gav bedre plads til at
forstå, hvad der er vigtigt for informanten.
Styrende
I dette evalueringskriterium fra Kvale er hensigten, at interviewet medfører svar på de spørgsmål,
man ønsker besvaret. Det er dog vigtigt at bemærke, at man skal styre interviewet hen imod
besvarelsen af problemstillingen uden at lægge ordene i munden på ham. Dette havde vi en lille
smule svært ved, idet vi som nævnt var meget enig med informanten og kom til at lave lidt for
ledende spørgsmål. Dette havde dog ingen direkte negativ indflydelse på besvarelsen af vores
problemstilling, idet vi også formåede at stille os kritisk overfor informantens svar. Den mere
indirekte indflydelse er dog noget uklar. Det er umuligt at sige, hvad informanten ville have svaret
med mindre ledende spørgsmål. Man må dog antage at svarere ikke påvirkes i en kritisk grad.
Vi erfarede en del omkring styringen ud fra nedskrevne spørgsmål. Vores respondent gav lange svar
og gik stort set aldring i stå af sig selv. Dette var dog til vores held, idet vi givetvis havde
undervurderet mængden af spørgsmål, der skal til for at udfylde 40 minutters interview. Med en
mindre snakkende og entusiastisk respondent ville vi være gået i stå før tid, hvilket ville have
udfordret styringen. At respondenten ofte snakkede meget af sig selv medførte, at han et par gange
strejfede emner, vi ønskede belyst senere. Dette kommer til udtryk i transskriptionen og kodningen,
der viser en del gentagelse af samme emne. Vi bør således være meget opmærksomme på, om
respondenten i forlængelse af et andet spørgsmål får svaret på et andet, så det ikke stilles igen
senere, men uddybes med det samme.
Uden det var helt tiltænkt, ses det ud fra transskriptionen, at der er en vis form for tidsstrukturering i
interviewet, der fungerede godt til at styre interviewet. Først spørges til respondentens fortid i
uddannelsessystemet, derefter hans nutid, om han bruger sine erfaringer fra sabbatåret til noget nu,
og hvordan han forholder sig til de nutidige politiske tanker om sabbatår, og til slut spørges til
fremtiden med hans børn. Denne strukturering styrer respondent elegant videre i interviewet, så det
trods spring mellem forskellige fokus, virker flydende og skaber en fin afrunding.
Kritisk
Vi har forud for interviewet indbyrdes diskuteret problemstillingen og vendt mulige argumenter op
mod hinanden for og imod sabbatår. På den måde tilegner vi os ikke direkte en fast holdning til
emnet, men har forskellige argumenter i baghovedet, som kan benyttes til at formulere spørgsmål i
det semistrukturerede interview. Ligeledes forbereder det os til ikke at tage informantens svar for
fuldendte, men i stedet konfrontere ham med modargumentet på sine svar, så han provokeres lidt at
uddybe og tænke over sit standpunkt. Her er dog tale om en balancegang, hvor man skal være
opmærksom på informantens attitude, da det kan føre til trodssige og ikke samarbejdsvillige
respondenter. Heldigvis viste vores informant sig som meget villig til at diskutere og vurdere sine
svar med udfordring fra det omvendte argument. Det førte dog ikke til direkte modsigende svar, da
respondenten var meget opmærksom på, hvor individuelt motivet for sabbatår er og nødigt ville
generalisere. Lige omkring hvorvidt der var et indlejret skisma mellem effektivitet og innovation,
endte svaret dog med at være en del anderledes, idet vi bragte Finland på banen som et eksempel på
et land hvor unge kommer hurtigt igennem uddannelsessystemet og samtidig er et innovativt land.
Denne overvejelse fik vores informant til at nuancere holdningen til, at de to aspekter er fuldstændig
modstridende.
Generelt er vores fornemmelse, at informanten var interesseret i vores kritiske indvendinger og
syntes, det var sjovt at tænke lidt mere over sine egne motiver til sabbatår. De kritiske spørgsmål
virkede i dette tilfælde som et glimrende motiverende element.
Husker
I en del spørgsmål indledte vi med ”Du sagde tidligere, at….?” På den måde fik vi gjort
opmærksom på, at vi huskede og lyttede til informantens svar, men ydermere gav det en
sammenhæng i interviewet, der øgede vores indsigt i informantens livsverden. Der var ingen
modsigelser i informantens svar, der gav anledning til at fastholde ham til noget tidligere sagt.
Fortolkende
Vores informant var omkring de 30 år, så hans sprog var ungdommeligt og nemt for os at fortolke.
Til gengæld gjorde hans lange svar, at vi til tider måtte opsummere hans svar før vi stillede næste
spørgsmål for at være sikre på, at vi havde en rigtige fortolkning. Faren ved dette er, at vi kort
opsummerer et svar, der muligvis ikke kan svares kort på fra informantens side. Ydermere sker der
det, at vi – når han ”godkender” opsummeringen – hænger os mere i dét, end hans lange svar. Der
bliver altså lagt ord i munden på informanten. Til gengæld kan det være en nødvendighed for lige at
få svaret mere præcist på plads. I forbindelse med transskriptionen dukker der også eksempler op,
hvor informantens udsagn ikke bliver tilstrækkeligt udvidet. Eksempelvis informerer informanten
os om i linje 347, at der er blevet indført nogle systemer på ITU, for at sikre folk ikke går i stå under
uddannelsen, men vi får ikke spurgt ind til hvilke.
Delopgave 6 Ved Marie Hammer
Induktiv kodning af interviewet I denne opgave foretages en åben kodning, en aksial og en selektiv. Bilag to viser margenkodningen
af det transskriberede interview.
Den følgende induktive kodning tager udgangspunkt i Grounded Theory. Dette betyder, at kodning
af data foregår løbende, modsat kvantitativ research, hvor al data skal indpasses i standardiserede
felter. Når vi benytter den åbne kodning, betyder det, vi vil undersøge, sammenligne,
konceptualisere og kategorisere vores transskriberede interview (Bryman, 2004:402). Den åbne
kodning inddeler interviewet i koncepter. Næste skridt er en aksial kodning, hvor sammenhænge og
mønstre findes mellem de mange koncepter. Til slut foretages en selektive kodning, hvor
koncepterne inddeles i større kategorier. Under den selektive kodning opstår kernekategorierne,
som benyttes til den videre problemstilling (Bryman, 2004:403) Dette sikre, at vores
problemstilling ligger sig op af data og ikke, som den indledende åbne problemstilling, op ad egne
forforståelser (Bryman, 2004:401).
Processen:
Den åbne kodning gav et relativt lavt antal koncepter for et interview på 42min. Koncepterne
dækker ikke over lange afsnit i interviewet, men de samme koncepter går igen mange gange spredt
over hele interviewet. Dette understreger vores fornemmelse - nævnt under Kvales kriterium om
styrende - at vi bringer de samme emner ind for ofte, eller informanten får ledt svaret hen på
koncepter, der allerede har været på banen. Der er simpelthen for mange gentagelser. Flere
spørgsmål med en mere klar formulering kunne givetvis have forhindret dette. De få kategorier gør
den aksiale kodning overskuelig og leder os hurtigt hen til vores kernekategorier:
I den selektive kodning opstår to centrale variabler:
Koncepter: Kernekategorier:
Kultur
Dansk mentalitet
Mange muligheder
Usikkerhed
Pusterum
Venner
Familie
Hvorfor sabbatår?
Modenhed
Sociale kompetencer
Motivation
Værdier erfaret uden for universitets murer
Modenhed
Reality chek
Erfaringer fra sabbatår.
Ovenstående tabel viser eksempler på koncepter fra den åbne og den aksiale kodning, der leder os
hen til de to kernekategorier. Interviewet åbnede vores øjne for de uendelig mange uafhængige
variabler, der kan påvirke den afhængige variabel - valget af sabbatår.
Interviewet gav altså svar på vores problemstilling ”Hvorfor tager unge sabbatår?”:
Primært fordi de ikke ved, hvad de vil videre
og har brug for en ”ustrategisk” pause.
Ligeledes gav interviewet os en indsigt i, at informanten tillagde emnet erfaringer - og ikke
motivation til videre studie og studievalget - en meget stor vægt i diskussionen omkring sabbatår, så
denne bør inddrages ved videre undersøgelse.
Vi ender således med to problemstillinger: 1. Hvorfor tager unge sabbatår?
2. Hvilke erfaringer giver et sabbatår?
Kritik af kodning: Ud fra en induktiv metode er det temmelig påfaldende, hvor meget vores problemstilling ligner den
formuleret i opgave 1.
Som nævnt foretages kodningen for at sikre overensstemmelse mellem teori og observeret data. Der
kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om dette er så nemt, som det er sagt. Der findes ingen metode,
der kan sige sig fuldstændig fri for subjektivitet, og dette gælder også for induktiv metode. Hver
gang vi tager i skridt videre i kodningen, er der en fare for, at vi ubevidst overser nogle vigtige
emner, som ikke kommer med i de endelige kernekategorier. Ved at formulere forforståelser og
diskutere emnet internt i gruppen tilegner vi os en holdning til emnet, vi ikke kan sige os fri for ved
kodningen. (Bryman, 2004:407)
En anden konstruktivistisk indvending peger på, hvorledes ord og mening skabes i den sociale
kontekst. Det er således muligt, at vi ved at tillægge interviewet sproglige koder prøver at afdække
en ekstern social virkelighed, der ikke findes. Dette bryder med den traditionelle tankegang om, at
data i sig selv indeholder kategorier og koncepter, der bare venter på at blive opdaget af forskeren.
(Bryman, 2004:407)
Vi har forsøgt at holde disse og andre kritikker fra pensum i baghovedet i løbet af kodningen og til
at vurdere det endelige udfald. Eksempelvis har vi forsøgt ikke at bruge begreber til vores
kategorier og koncepter, som ikke allerede er brugt i interviewet.
Så overensstemmelsen mellem problemformuleringen og kernekategorierne skyldes givetvis, at vi
hele tiden – bevidst eller ubevidst – har haft problemstillingen fra opgave 1 i baghovedet under
kodningen. Til gengæld har vi været opmærksomme på, at variablen erfaring muligvis bør
behandles som mere end blot en uafhængigvariabel til problemstillingen ”hvorfor tager unge
sabbatår?”. Så helt forudindtaget omkring kodningens udfald har vi ikke været, og metoden må
stadig betegnes som induktiv.
Analysens resultater på et overordnet niveau Vores overordnede problemstilling var ”Hvorfor tager unge et sabbatår?”.
På baggrund af den selektive kodning ses det, hvilke motiver informanten havde for at tage et
sabbatår og hvilke andre uafhængige variabler, han mener, kan være afgørende for andres valg af
sabbatår.
Informantens hovedårsag var tvivl om videre uddannelses forløb, efter at have afsluttet HF. Modsat
vores forforståelse havde informanten ingen klare mål med sabbatåret, men havde brug for en
tænkepause med et ”low-brain” arbejde (linje 60) Ligeledes viste interviewet, at vores forforståelse
om det ”kulturelt strukturerede sabbatår” muligvis er et fænomen, der skal tilskrives gymnasiet, da
vores informant fra HF oplevede det modsatte – sabbatår var tabu. Denne forskel kan dog også
skyldes tidsforskelle, men blev alligevel skrevet ud som en kernekategori. Informanten mente, at
have tilegnet sig nogle sociale færdigheder igennem det ”reality” tjek et sabbatår med ufaglært
arbejde skaber. Informanten gjorde i det hele taget meget ud af erfaringer i forbindelse med
sabbatår, så denne blev ud fra kodningen tildelt en plads som kernekategori. Til gengæld mente
informanten ikke, at hans sabbatår gjorde hans uddannelsesvalg mere sikkert, hvilket vi ellers havde
med som en mulig årsag til valg af sabbatår.
I anden del af interviewet udtrykte informanten forståelse for unge, der har brug for et sabbatår efter
et skoleforløb, hvor der hele tiden skal tages stilling til fremtiden. Ydermere mente han ikke, at
økonomiske sanktioner vil forhindre unge i at tage et sabbatår, men han påpegede, hvorledes
sådanne tiltag vil skade de i forvejen ressourcesvage. Informanten forholdte sig i det hele taget
meget skeptisk overfor velfærdsudspillet, hvor begrebet innovation ikke hang sammen med den
ønskede effektivitet i uddannelsessystemet. Gennem sin egen stilling følte han sig ofte tvunget til at
presse folk igennem systemet, og han udtrykte, hvorledes de unge i stigende grad har fokus på
effektiviteten på bekostning af det faglige niveau. Denne del af interviewet var dog temmelig rodet
og meget svær at håndtere i kodningen.
Alt i alt svarede gav interviewet fint svar på vores problemstilling, men gav også anledning til
ændringer til en anden gang. Vi fik fokus på nogle ellers oversete uafhængige variabler, der kan
motivere til sabbatår og opdagede, at kategorien erfaringer givetvis bør inddrages mere eksplicit.
Delopgave 7 Ved Marie Hammer
Vurdering af interviewet i henseende til de videnskabelige krav om
pålidelighed og gyldighed Begreberne pålidelighed og gyldighed stammer oprindeligt fra den kvalitative metode, hvorved der
er visse vanskeligheder ved at overføre dem til den kvalitative del. Dette kan dog synes nødvendigt
for at kunne vurdere selv den kvalitative del ud fra nogle relativt faste krav, der øger
troværdigheden (Bryman, 2004:272) Vanskelighederne kommer dog også til udtryk, idet der
foreslås mange forskellige metoder og begreber til at vurdere kravene. I det følgende benyttes Cuba
og Licolns lidt alternative definitioner. De todeler først i trustworthness og autenticy.
(Bryman:2004:273). Til denne opgave synes de fire vurderingerne under thrustworthness, at være
de bedste egnede.
Credibility (parellel til intern gyldighed)
Dette aspekt vurderer hvorvidt opgaven har overholdt reglerne for god metodeskik. Dette er testet
ud fra Kvales kriterier, som interviewet i overvejende grad levede op til. Vi har i hele opgaven
været meget opmærksomme på pensums krav til dette, idet vi er debuttanter inden for den
kvalitative metode. Under dette kriterium bliver metodetriangulering anbefalet. Der er ingen tvivl
om, at en øget mængde data – eksempelvis flere interviews – ville have hævet opgavens credibility,
men dette må for nu indgå alene som en overvejelse.
Et andet element, der øger opgavens credibility, er de vedlagte bilag, der giver læseren mulighed for
at gå tilbage og undersøge vores baggrundsmateriale.
Det foreslås også, at opgaven sendes til vores informant, for at få dem valideret (Bryman,
2004:275). Dette blev tilbudt informanten, som dog frasagde sig tilbuddet.
Transferability (parallel til eksterne gyldighed)
Dette punkt refererer til i hvilken grad, undersøgelsen kan generaliseres. Dette er et generelt
problem for kvalitativ metode, der ofte beskæftiger sig med begrænsede case studies og små udsnit
af populationen. Da vi her har at gøre med et case study, er formålet slet ikke at kunne generalisere
– tvært imod. Samtidig betyder det ikke, at vores interview ikke fortæller os noget, men i stedet for
at generalisere, benyttes den opnåede viden som inspiration for nye spørgsmål, der overføres og
undersøges i den kvantitative survey-del. (Bryman, 2004:275)
Dependability (parallel til pålidelighed)
Pointen med dette aspekt er at understøtte og retfærdiggøre undersøgelsens teori, ved at gemme al
materiale hensigtsmæssigt. Vi har gemt den nedskrevne interviewguide, det optagede interview, har
nedskrevet vores problemformuleringer og forforståelser, således at det altid vil være muligt for
andre at få adgang til det indsamlede data. (Bryman, 2004:275)
Confirmability (parallel til objektivitet)
Selvom det anerkendes, at fuldstædig objektivitet ikke er muligt for forskeren, påpeger dette punkt,
at man skal bestræbe sig på ikke at lade egne værdier og holdninger påvirke undersøgelsen. Dette er
forsøgt overholdt ved ikke at kende informanten samt ved at være bevidste omkring ordvalg og
sprogbrug. Eksempel lød problemformuleringen først således ”Hvad motiverede dig til at tage et
sabbatår? ”, men da dette lød positivt stemt overfor sabbatår, ændrede vi det til ”Hvorfor tog du et
sabbatår?” Til gengæld delte vi som tidligere nævnt holdning med vores informant på mange
områder, hvilket givetvis har svækket vores kritiske holdningstagen til svarene. Dette må dog
tilskrives manglende erfaring med interviewsituationen, men vi mener ikke umiddelbart det
svækker objektiviteten betydeligt. (Bryman, 2004:276)
Delopgave 8 Ved Steffen Tiedemann Christensen
Spørgeskemaet, som er ved lagt denne opgave som bilag, er rettet mod kandidater – ligesom
opgavens kvalitative interview. Det er tilfældet, fordi en spørgeskemaundersøgelse med
udgangspunkt i vores problemstilling, synes at kunne opnå mest relevans ved at rette sig mod en
gruppe af respondenter, som nødvendigvis måtte have taget aktiv stilling problematikken efter
gymnasiet eller lignende. Dette sigte spejles i, at spørgsmålene i højere grad omhandler erfaringer
end viden hos respondenterne, og i det omfang der spørges til viden er det direkte i kraft af
erfaringer, spørgsmålet stilles.
Spørgsmålene placerer sig i de samme tre kategorier, som fremlægges i Delopgave 2:
Baggrundsvariable, personlige variable og samfundsmæssige variable. Dette forhold hænger også
meget naturligvis samme med kerneresultatet af vores kodning. Overgangen fra klare
baggrundsvariable til klare personlige variable er flydende, men det er klart at spørgsmålene til
fødselsår, køn og forældres uddannelse hører til den første kategori, mens spørgsmålene til
respondentens personlige oplevelser med sabbatår hører til anden kategori. Endeligt opstiller
spørgeskemaet fem spørgsmål – fra 21 til 25 – som beder den enkelte respondent om at forholde til
sig opgavens problemstilling fra en samfundsmæssig synsvinkel. Som spørgsmålene er formuleret –
og i kraft af de relativt få spørgsmål i kategorien – er de dog mest interessante, fordi besvarelserne
kan sammenholdes med respondenternes personlige erfaringer og oplevelser med pauser i
uddannelsesforløbet.
En række af spørgsmålene i spørgeskemaet er inspireret enten direkte eller indirekte af vores
interview med Martin Sønderlev Christensen, og det er selvfølgelig også refleksionen over dette
interview og den bagvedliggende problemstilling i løbet af denne opgave, der udtrykkes i de 25
valgte spørgsmål. Mest konkret har interviewet har indflydelse på valget af spørgsmålene:
• 3 og 4, fordi det blev klart i evalueringen af interviewet, at vi manglende viden omkring
informantens sociale baggrund. Forældrenes uddannelsesniveau antages at have stor
indflydelse på respondentens holdning til og erfaring med sabbatår.
• 8, 9 og 15, fordi er hypotese, der udfoldede sig under interviewet var, at forhastet
uddannelsesvalg vise sig at være forkerte uddannelsesvalg.
• 19 og 29, fordi de hypotetiske spørgsmål under interviewet viste sig at virke meget bedre
en ”Fortryder du...”-spørgsmål, og fordi vi anser netop dette refleksive element som et
vigtigt skridt i at afdækkes vores problemstilling.
• 22 og 23, fordi interviewet kastede lys på en række fordele og ulemper ved sabbatår, som
en strukturel del af det danske uddannelsessystem.
Vores spørgeskema anvender kun åbne spørgsmål i situationer, hvor svaret kan forventes at være
kort og faktuelt, men hvor det samtidig ikke er muligt at lave lukkede spørgsmål uden at miste for
meget information omkring respondenten. Eksempler på dette er spørgsmålene 1 og 5, hvor vi
spørger til fødselsår og postnummeret på byen, hvor respondenten afsluttede gymnasiet. Valget af
åbne spørgsmål i dette tilfælde gør på ingen måde spørgeskemaet mere tidskrævende at svare på
eller at kode siden hen. Dette forhold er ellers hovedmotivation til valget af lukkede spørgsmål frem
for åbne ditto. I tilfælde, hvor vi forventer, at vores egne kategorier ikke er udtømmende har vi dog
tilføjet en ”Anden...”-kategori, hvor vi giver respondenten mulighed for at svare åbent. Denne
mellemvej sikrer, at vi ikke presser respondenten til at svare noget, hun ikke mener. Skulle
spørgeskemaet bruges i praksis kunne det med fordel afprøves på 10-20 testrespondenter – og viser
det sig, at mange vælger at svare åbent på spørgsmålene, kan vi ændre vores kategoriseringer.
Øvrige fordele ved vore lukkede svarkategorier er i øvrigt, at det ikke bare gøre det lettere for
respondenter og kodere at behandle skemaerne – det er også betragteligt lettere at sammenligne svar
efter undersøgelsen er kodet. Problemet vedvarer omvendt, at meget spontanitet i besvarelsen går
tabt i den struktur, vi har valgt.
En endelig pointe i forhold til skemaet er, at vi bevidst har valg ikke at bruge ”Ved ikke”-kategorier
særligt ofte. Det kan betyde, at respondenter føles sig tvunget til at have en mening om emner og
forhold, som de faktisk ikke har en mening om. Men da vores respondenter i dette skema vil være
kandidater og derfor eliterespondenter, og fordi vi hér antager, at alle respondenterne har taget
aktivt stilling til i hvert fald deres personlige erfaringer med sabbatår, ønsker vi faktisk at tvinge
refleksion og stillingtagen. I spørgsmålene, der ikke vedrører strengt personlige erfaringer eller
mere faktuelle spørgsmål har vi tilføjet ”Ved ikke” som en svarmulighed (spørgsmålene 3, 4 og 21-
25).
Delopgave 9 Ved Steffen Tiedemann Christensen
Vores spørgeskema åbner op for en række mulige krydstabuleringen, men for at nævne netop to,
kan vi fremhæve...
Spørgsmål 8 overfor Spørgsmål 13
Denne sammenligning er interessant, fordi den – for det første – sammenligninger to håndgribelige,
positivistiske variable, og fordi den giver klart mulighed for at svare på hypotesen, ”Folk, der har
taget sabbatår træffer mere sikre valg af deres uddannelse”. Der er dog nogle faldgrupper i
sammenligningen. For det første er det ikke sikkert, at sabbatårene alle er taget inden valget af de
uddannelser, respondenten er droppet ud fra. For det andet skal man være opmærksom på
kausaliteten: Giver mange sabbatår mindre tvivl, eller giver tvivl mange sabbatår? Endeligt, for det
tredje, kan det tænkes, at eksempelvis to sabbatår giver mere sikre valg end både ingen og fire
sabbatår, så hypotesen kun kan bekræftes tentativt.
Konklusionen på denne krydstabulering kan i øvrigt med fordel krydres med besvarelserne på
spørgsmål 9.
Variablen i spørgsmål 8 er ordinal, og besvarelserne af spørgsmål 13 kan på enkel vis omkodes til
en ordinal variabel, så vi kan anvende både key-square- og gammatests på denne krydstabulering.
Spørgsmål 21 overfor Spørgsmål 25
Igen giver dette mulighed for ganske simpel sammenligning af positivistiske variable – men
variable, som i dette tilfælde angår personlige meninger og ideologiske holdninger.
Sammenligningen skal svare på spørgsmålet: ”Er der et ideologisk grundlag bag holdningen til
sabbatår?”.
Filtreres støjvariable som ”Ved ikke” og ”Stemte ikke” fra besvarelserne er begge variable ordinale,
hvilket betyder, at vi kan anvende både key-square- og gammatests på krydstabuleringen.
1. Hvornår er du født? (skriv årstal)
Årstal: ____________
2. Hvad er dit køn? (sæt ét kryds)
Kvinde
Mand
3. Hvilken uddannelse har din mor? (sæt ét kryds)
Folkeskole 8 år eller kortere
Folkeskole 9-10 klasse/realeksamen/mellemskole
Studentereksamen/HHX/HHT eller lignende
Erhvervsfaglig uddannelse
Videregående uddannelse af kortere varighed (max. 3 år)
Videregående uddannelse af mellemlang varighed (3-4 år)
Videregående uddannelse af lang varighed (5 år +)
Ved ikke
4. Hvilken uddannelse har din far? (sæt ét kryds)
Folkeskole 8 år eller kortere
Folkeskole 9-10 klasse/realeksamen/mellemskole
Studentereksamen/HHX/HHT eller lignende
Erhvervsfaglig uddannelse
Videregående uddannelse af kortere varighed (max. 3 år)
Videregående uddannelse af mellemlang varighed (3-4 år)
Videregående uddannelse af lang varighed (5 år +)
Ved ikke
5. I hvilken by afsluttede du din gymnasieuddannelse eller lignende? (skriv postnummer)
Postnummer: ____________________
6. Hvilken skole eller universitet er du kandidat fra? (skriv navn)
Skole eller universitet: ________________________________
7. Hvilket år begyndte du den uddannelse, du er kandidat i? (skriv årstal)
Årstal: ____________
8. Hvor mange videregående uddannelser har du påbegyndt? (sæt ét kryds)
Én
To
Tre
Fire eller flere
9. Hvis du har påbegyndt mere end én videregående uddannelse: Tror du, at du havde valgt
bedre, hvis du havde holdt længere pause i dit uddannelsesforløb efter gymnasiet, end du
gjorde? (sæt ét kryds)
Ja
Nej
10. Brugte du længere end den normerede studietid på at opnå din kandidatgrad? (sæt ét
kryds)
Nej
Ja, omkring 6 måneder
Ja, omkring 1 år
Ja, omkring 2 år
Ja, omkring 3 år
Ja, længere end 3 år
12. Har du holdt pause i dit uddannelsesforløb, inden du påbegyndte den uddannelse, du er
kandidat i? (Eksempelvis et år efter gymnasiet eller lignende, inden du begyndte en videregående
uddannelse.) (sæt ét kryds)
Ja
Nej
13. Hvis Ja: Hvor mange måneders pause havde du samlet, inden du blev kandidat? (angiv
antal måneder)
__________ måneder
14. Hvis Ja: Hvad foretog du dig primært under denne pause? (sæt ét kryds)
Højskole eller lignende.
Rejse.
Arbejde, der var målrettet på min uddannelse.
Arbejde, der ikke var målrettet på min uddannelse.
Anden aktivitet: _______________________________________
15. Hvis Ja: Mener du, at pause i dit uddannelsesforløb har gjort dig bedre i stand til vælge
det rigtige studie? (sæt ét kryds)
Ja
Nej
16. Hvis Ja: Har du benyttet erfaringer fra din uddannelsespause under din uddannelse?
(sæt ét kryds)
Ja
Nej
17. Hvis Ja: Har du benyttet erfaringer fra din uddannelsespause i dit nuværende arbejde?
(sæt ét kryds)
Ja
Nej
18. Hvilken faktor var vigtigst for dig, da du skulle vælge, om du ville holde pause i dit
uddannelsesforløb? (sæt ét kryds)
Økonomi.
Tvivl om valg af uddannelse.
Skoletræthed.
Rejselyst
Krav for erhvervserfaring i valg uddannelse.
Pres eller inspiration fra forældre.
Pres eller inspiration fra anden familie.
Pres eller inspiration fra venner.
Anden faktor: _________________________________________
19. Skulle du vælge igen, hvor lang pause ville du da holde i dit uddannelsesforløb? (sæt ét
kryds)
Ingen pause.
år.
1 år.
1 år.
2 år.
Mere end 2 år.
20. Hvis du ville holde pause i dit uddannelsesforløb, hvis du skulle vælge igen: Hvilken aktivitet
ville være din primære under pausen? (sæt ét kryds)
Højskole eller lignende.
Rejse.
Arbejde, der er målrettet på min uddannelse.
Arbejde, der ikke er målrettet på min uddannelse.
Anden aktivitet: _______________________________________
21. Mange mener, at det er et samfundsproblem, at unge holder for lange pauser i deres
uddannelsesforløb. Er du overordnet enig i dette synspunkt? (sæt ét kryds)
Ja
Nej
Ved ikke
22. Hvad anser du som den primære ulempe ved unges pause i deres uddannelsesforløb?
(sæt ét kryds)
Unge mister mange faglige kompetencer, som de har brug for, når de skal fortsætte
deres uddannelse.
Mange unge sidder fast udenfor uddannelsessystem og kommer aldrig i gang med en
uddannelse.
Gennemsnitsalderen for færdiguddannede bliver for høj.
Anden primær ulempe: ___________________________________________________
Der er ingen ulemper ved en sådan pause.
Ved ikke
23. Hvad anser du som den primære fordel ved unges pause i deres uddannelsesforløb?
(sæt ét kryds)
Unge kommer hurtigere gennem deres uddannelsesforløb, fordi pausen hjælper dem til
vælge den rigtige uddannelse.
Unge kommer hurtigere gennem deres uddannelsesforløb, fordi pausen afhjælper
skoletræthed.
Sabbatår er en vigtig kilde til kreativitet og innovation i det danske samfund.
Unge bliver mere modne, inden de påbegynder deres uddannelse.
Unge får erfaringer, som er vigtige for deres uddannelse.
Unge får erfaringer, som er vigtige for erhvervslivet.
Unge tilegner sig nogle andre menneskelige erfaringer, som ikke kan tilegnes inden for
uddannelsessystemet,
Unge vil holde kortere pauser i deres uddannelsesforløb.
Anden primær fordel: ____________________________________________________
Der er ingen fordele ved en sådan pause.
Ved ikke
24. Det er blevet foreslået, at sanktionere unge, som holder længere pauser i deres
uddannelsesforløb, økonomisk. Eksempelvis ved at forkorte SU-perioden og give økonomiske
bonuser til unge, som kommer hurtigt gennem deres videregående uddannelse. Hvilken effekt
tror du overordnet, at dette vil have? (sæt ét kryds)
Ingen effekt
Unge vil holde kortere pauser i deres uddannelsesforløb
Unge vil holde længere pauser i deres uddannelsesforløb
Ved ikke
25. Hvilket parti stemte du på ved det seneste valg til Folketinget? (sæt ét kryds)
A: Socialdemokraterne
B: Det Radikale Venstre
C: Det Konservative Folkeparti
D: Centrum-Demokraterne
F: Socialistisk Folkeparti
K: Kristendemokraterne
M: Minoritetspartiet
O: Dansk Folkeparti
V: Venstre
Ø: Enhedslisten
Andre
Stemte ikke / Havde ikke stemmeret
Stemte blankt
Ved ikke