i schweiz - european commission...ikke-erhvervsaktive betaler bidrag på mellem 387 chf (322 eur) og...

i Schweiz

Dine rettigheder til social sikring

Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion Dine rettigheder til social sikring i Schweiz

Juli 2012 2

Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de

nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on

Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på:

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=da&catId=815.

Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de

respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som

alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente

myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning.

Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne,

kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument.

© Den Europæiske Union, 2012

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langId=da&catId=815


Juli 2012 3

Indholdsfortegnelse

Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering ............................................. 4 Indledning ..................................................................................................... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse ......................................................... 4 Finansiering ................................................................................................... 5

Kapitel II: Sygehjælp ......................................................................................... 9 Hvornår har du ret til sygehjælp?...................................................................... 9 Hvad dækker ordningen? ................................................................................. 9 Hvordan får du adgang til sygehjælp? ..............................................................10

Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom – sygedagpenge .......................................12 Hvornår har du ret til sygedagpenge? ...............................................................12 Hvad dækker ordningen? ................................................................................12 Hvordan får du adgang til sygedagpenge? .........................................................13

Kapitel IV: Ydelser ved barsel ............................................................................14 Hvornår har du ret til barselsydelser? ...............................................................14 Hvad dækker ordningen? ................................................................................14 Hvordan får du adgang til barselsydelser? .........................................................15

Kapitel V: Ydelser ved invaliditet ........................................................................16 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? ..........................................................16 Hvad dækker ordningen? ................................................................................17 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?....................................................19

Kapitel VI: Alderspension og -ydelser ..................................................................20 Hvornår har du ret til aldersydelser? ................................................................20 Hvad dækker ordningen? ................................................................................20 Hvordan får du adgang til aldersydelser? ..........................................................22

Kapitel VII: Efterladteydelser .............................................................................23 Hvornår har du ret til efterladteydelser? ...........................................................23 Hvad dækker ordningen? ................................................................................24 Hvordan får du adgang til efterladteydelser? .....................................................24

Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme .............................25 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? ............25 Hvad dækker ordningen? ................................................................................25 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? ......27

Kapitel IX: Familieydelser ..................................................................................28 Hvornår har du ret til familieydelser? ...............................................................28 Hvad dækker ordningen? ................................................................................28 Hvordan får du adgang til familieydelser? .........................................................29

Kapitel X: Arbejdsløshed....................................................................................30 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse? ..........................................30 Hvad dækker ordningen? ................................................................................30 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse? ....................................32

Kapitel XI: Forsørgelseshjælp .............................................................................33 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp? ..........................................................33 Hvad dækker ordningen? ................................................................................33 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp? ....................................................34

Kapitel XII: Langtidspleje ..................................................................................35 Hvornår har du ret til langtidspleje? .................................................................35 Hvad dækker ordningen? ................................................................................36 Hvordan får du adgang til langtidspleje? ...........................................................36

Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider .....................37


Juli 2012 4

Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering

Indledning

Socialsikring

Den schweiziske sygeforsikring omfatter den lovpligtige plejeforsikring (dækning af

udgifter til pleje i tilfælde af sygdom, barsel og subsidiært i tilfælde af ikke-

erhvervsrelaterede ulykker) samt den frivillige dagpengeforsikring.

Ulykkes- og erhvervssygdomsforsikringen dækker alle former for skader og

erhvervssygdomme. Den er obligatorisk for lønmodtagere og frivillig for selvstændige

erhvervsdrivende. Personer, der ikke er forsikret mod skader i henhold til loven om

ulykkesforsikring, er omfattet af sygeforsikringen, hvad angår sygehjælp.

Alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringen indgår i et system, der er baseret på

en offentlig pensionsordning (grundlæggende national forsikring), som gælder for hele

befolkningen. Hertil kommer en arbejdsmarkedspensionsordning for arbejdstagere,

som er obligatorisk for personer, der tilhører en bestemt indtægtsklasse, og frivillig for

andre arbejdstagere, hvor valget er op til arbejdsgiveren

(arbejdsmarkedsforsikringer). Der findes desuden en frivillig privat opsparingsordning,

der understøttes af en række foranstaltninger (individuel forsikring). Hele det

schweiziske forsikringssystem er baseret på en "ordning med tre søjler".

Familieydelser inden for landbruget er reguleret på forbundsplan. I de andre sektorer

er de underlagt den kantonale lovgivning og en national harmoniseringslov.

Arbejdstagere skal være omfattet af en arbejdsløshedsforsikring.

Social bistand

Ansvaret for den sociale bistand, der er det sidste sikkerhedsnet i den sociale

beskyttelse, ligger i det store og hele hos kantonerne, men den udbetales af

kommunerne. Den sociale bistand er således hovedsageligt baseret på 26 kantonale

ordninger, hvilket betyder, at reglerne er meget forskellige. Conférence suisse des

institutions d'action sociale (CSIAS, et organ, der består af specialister og sociale

myndigheder) har fremsat anbefalinger, som sikrer en vis ensartethed i disse ydelser.

Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse

Socialsikring

De enkelte grene af socialsikringen administreres af forskellige organer.

Sygeforsikringen administreres af godkendte sygekasser og af private

forsikringsselskaber, der har tilladelse til at tilbyde sygeforsikringer. Enhver

forsikringspligtig person kan frit vælge mellem de godkendte forsikringsgivere, som

findes der, hvor den pågældende bor.

Forvaltningen af ulykkesforsikringen påhviler den nationale schweiziske

ulykkesforsikringskasse (Caisse Nationale Suisse d'Assurance en cas d'Accidents –


Juli 2012 5

CNA), som over halvdelen af alle arbejdstagere er medlemmer af gennem offentlige

eller private forsikringsselskaber.

Alderdoms-, efterladte- og invalideforsikringen (AHV-AVS/IV-AI, første søjle) forvaltes

af kantonale, nationale og arbejdsmarkedsrelaterede forsikringskasser og af en central

forsikringskasse. Invalideforsikringen forvaltes endvidere af de kantonale IV-AI-

kontorer.

APG-ordningen (kontantydelser ved barsel) forvaltes af en række alderdoms- og

efterladteforsikringsselskaber (AHV-AVS).

Kantonerne bestemmer, hvilke organer der skal tage imod og behandle ansøgninger

og fastsætte og udbetale tillægsydelser under den første søjle. Der er normalt tale om

de kantonale forsikringskasser.

Arbejdsmarkedsordningerne vedrørende alderdom, efterladte og invaliditet (anden

søjle) forvaltes af de registrerede pensionsselskaber.

Under den nationale ordning forvaltes familieydelser af de kantonale forsikringskasser,

og under de kantonale ordninger forvaltes de af familieydelseskasser (godkendte

faglige eller tværfaglige kasser og kantonale kasser).

Arbejdsløshedsforsikringen forvaltes af mange forskellige organer og især af offentlige

a-kasser, godkendte private a-kasser, myndigheder, der er udpeget af kantonerne, og

visse organer under alderdoms- og efterladteforsikringen (AHV-AVS).

Den nationale sundhedsstyrelse (OFSP), der hører under forbundsindenrigsministeriet,

fører tilsyn med syge- og ulykkesforsikringen. Den nationale socialsikringsstyrelse

(OFAS), der hører under det samme ministerium, fører tilsyn med alderdoms-,

efterladte- og invalideforsikringen, ydelser for tabt arbejdsfortjeneste (APG-ordningen)

og familieydelser. Arbejdsløshedsforsikringen er underlagt den nationale

økonomistyrelse (seco), der hører under forbundsøkonomiministeriet.

Social bistand

Se indledning.

Finansiering

De forskellige grene af socialsikringen finansieres som helhed primært gennem bidrag

fra forsikringstagerne og deres arbejdsgivere og sekundært gennem

skatteindtægterne.

Naturalydelser ved sygdom og barsel

For naturalydelser ved sygdom og barsel fastsætter forsikringsgiveren en individuel

præmie, der godkendes af tilsynsmyndigheden. Forsikringstagere, der bor i samme

region, betaler identiske præmier hos samme forsikringsgiver. Der er mulighed for, at

forsikringsgiverne kan graduere forsikringspræmien, hvis omkostningerne varierer

afhængigt af kantonerne og regionerne. Der opkræves en lavere præmie for børn (op

til 18 år) og unge voksne (op til 25 år).

Den gennemsnitlige månedlige præmie for voksne (inkl. ulykkesforsikring) er 382 CHF

(318 EUR) i Schweiz.


Juli 2012 6

De offentlige myndigheder kan reducere præmien for personer med begrænsede

økonomiske midler.

Kontantydelser ved sygdom og barsel

Præmien for kontantydelser ved sygdom fastsættes af forsikringsgiveren. Der betales

samme præmie for samme ydelse, men præmien kan gradueres afhængigt af alderen

ved forsikringens påbegyndelse og de enkelte regioner.

Ydelser for tabt arbejdsfortjeneste (APG) i forbindelse med barsel samt civil- eller

militærtjeneste finansieres af de forsikrede og arbejdsgiverne:

i alt 0,5 % af bruttolønnen (arbejdstager og arbejdsgiver bidrager hver med

0,25 %)

0,5 % af bruttoindkomsten for selvstændige erhvervsdrivende. Bidragssatsen

reduceres efter en degressiv skala med udgangspunkt i en indkomstgrænse

intet loft over bidrag for den erhvervsaktive befolkning.

Ikke-erhvervsaktive betaler bidrag på mellem 23 CHF (19 EUR) og 1 150 CHF (957

EUR) pr. år afhængigt af deres sociale forhold.

Arbejdsulykker og erhvervssygdomme

Præmier for forsikringer mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme fastsættes i

promille (‰) af den forsikrede indtægt og betales af arbejdsgiveren. Virksomhederne

er opdelt i præmieklasser og -trin afhængigt af deres karakter og forhold.

Klassificeringen tager navnlig hensyn til risikoen for ulykker og til eventuelle

forebyggende foranstaltninger. Der er fastsat et loft over den forsikrede indtægt på

126 000CHF (104 889 EUR) pr. år.

Ikke-erhvervsrelaterede ulykker

Præmierne for forsikringer mod ikke-erhvervsrelaterede ulykker fastsættes i promille

(‰) af den forsikrede indtægt og betales af arbejdstageren. Der tages forbehold for

eventuelle andre overenskomster, der måtte være til fordel for arbejdstagerne.

Forsikringstagerne er inddelt i risikoklasser (afhængigt af arbejdspladsen). Loftet over

den forsikrede indtægt udgør 126 000CHF (104 889 EUR) pr. år.

Invaliditet

Invalideforsikringen (første søjle, basisordningen) finansieres på følgende måde:

i alt 1,4 % af bruttolønnen (arbejdstager og arbejdsgiver bidrager hver med

0,7 %)




Ikke-erhvervsaktive betaler bidrag på mellem 65 CHF (54 EUR) og 3 250 CHF

(2 705 EUR) pr. år afhængigt af deres sociale forhold.

Under basisordningen dækker konføderationen 37,7 % af de årlige udgifter. Fra 2011

til 2017, går endvidere en procentdel af de samlede momsindtægter til

invalideforsikringen. Denne procentdel udgør 3,98 % i 2011 og 4,99 % fra 2012 til

2017.


Juli 2012 7

Handicaptillægget og de ekstraordinære pensioner finansieres udelukkende af

konføderationen.

Arbejdsmarkedsforsikring (anden søjle, lovbestemt minimum): pensionsinstitutionerne

fastsætter selv størrelsen på det bidrag, der er nødvendigt for at dække risikoen for

invaliditet.

Alderdom og dødsfald

Alderdoms- og efterladteforsikringen (første søjle, basisordningen) finansieres på

følgende måde:

i alt 8,4 % af bruttolønnen (arbejdstager og arbejdsgiver bidrager hver med 4,2 %)




Ikke-erhvervsaktive betaler bidrag på mellem 387 CHF (322 EUR) og 19 350 CHF

(16 108 EUR) pr. år afhængigt af deres sociale forhold.

Under basisordningen dækker konføderationen 19,55 % af de årlige udgifter. 13,33 %

af de samlede momsindtægter samt indtæger fra beskatning af spilleetablissementer

går til alderdoms- og efterladteforsikringen.

Handicaptillægget finansieres udelukkende af konføderationen.

Arbejdsmarkedsforsikring (anden søjle, lovbestemt minimum): Bidragene varierer fra

7 til 18 % af den forsikrede løn afhængigt af forsikringstagerens alder (alderstillæg).

Den forsikrede løn (koordinerede løn) er den del af den årlige løn, der ligger mellem

24 360CHF (20 279 EUR) og 83 520CHF (69 526 EUR). Summen af arbejdsgiverens

bidrag skal mindst være lig med summen af arbejdstagernes bidrag.

Arbejdsløshed

Arbejdsløshedsforsikringen finansieres på følgende måde:

2,2 % af bruttolønnen (heraf 1,1 % fra arbejdsgiveren og 1,1 % fra

arbejdstageren). Loft: 10 500 CHF (8 741 EUR) pr. måned.

et solidaritetsbidrag på 1 % (heraf 0,5 % fra arbejdsgiveren og 0,5 % fra

arbejdstageren) af lønindtægter mellem 10 500CHF (8 740 EUR) og 26 250CHF

(21 852 EUR) pr. måned.

selvstændige og ikke-erhvervsaktive er ikke forsikrede.

Konføderationen bidrager til omkostningerne til arbejdsformidlingen og de aktive

arbejdsmarkesprogrammer med 0,15 % af den samlede bidragspligtige lønsum. Om

nødvendigt kan konføderationen bevilge kortfristede lån, alt efter markedsforholdene.

Familieydelser

Familieydelser under den nationale ordning for landbruget: Ydelser til selvstændige

landmænd finansieres af de offentlige myndigheder (konføderationen [2/3] og

kantonerne [1/3]), og familieydelser for ansatte i landbruget finansieres af

arbejdsgivernes bidrag (2 % af bruttolønnen). Den resterende del dækkes af

konføderationen (2/3) og kantonerne (1/3).


Juli 2012 8

Kantonale ordninger – andre beskæftigede (herunder selvstændige i visse kantoner):

arbejdstagerne betaler ikke bidrag (undtagen i kantonen Valais, hvor de bidrager med

0,3 %), og arbejdsgiverne betaler mellem 0,1 og 4 % afhængigt af kantonen og

forsikringskassen. Kantonerne finansierer familieydelser til personer, der ikke har

lønnet beskæftigelse.


Juli 2012 9

Kapitel II: Sygehjælp

Hvornår har du ret til sygehjælp?

Sygeforsikringen er obligatorisk for alle, der bor i Schweiz.

Forsikringen er individuel. Personer, der etablerer sig i Schweiz, er forpligtet til at

tegne forsikring inden for tre måneder. Tilmeldingen til sygeforsikringen er ikke

arbejdsgiverens ansvar. Myndighederne kan udvide forsikringspligten til at omfatte

personer, der ikke har bopæl i Schweiz, og kan desuden fritage visse persongrupper

for den lovpligtige forsikring.

Hvis der tegnes forsikring rettidigt, gælder forsikringen fra datoen for

opholdsmeddelelsen. Hvis forsikringen tegnes senere, gælder forsikringen fra

tegningstidspunktet. Den lovpligtige dækning inden for sygeforsikringen er uden

forbehold, og der må ikke tages hensyn til en eventuel bestående sygdom.

Det er muligt at tegne en supplerende privat forsikring for ydelser, der ikke er dækket

af den obligatoriske sygeforsikring. Forsikringsgiverne kan som led i den supplerende

forsikring frit vælge, om de ønsker at forsikre de personer, der ansøger herom. De kan

fastsætte aldersgrænser og forbeholde sig ret til at undlade at forsikre personer med

eksisterende helbredsproblemer.

Hvad dækker ordningen?

Sygesikringen omfatter naturalydelser i tilfælde af sygdom, barsel og ikke-

erhvervsrelaterede ulykker (i tilfælde af at ulykkesforsikringen ikke dækker).

Den lovpligtige sygeforsikring dækker udgifter til ydelser i forbindelse med

diagnosticering eller behandling af sygdomme og følgevirkninger heraf. Disse ydelser

skal være effektive, egnede og økonomisk forsvarlige. Alle udbydere af

sygeforsikringer skal i henhold til lovgivningen tilbyde de samme ydelser:

undersøgelser og behandling udført ambulant på et sygehus eller i en

socialmedicinsk klinik, samt hospitalspleje udført af læger, kiropraktorer eller

personer, der tilbyder ydelser efter henvisning fra en læge

bidrag til ambulant pleje på baggrund af recept og et konstateret behov for pleje

akut og midlertidig pleje, som viser sig nødvendig efter et hospitalsophold, og som

er ordineret af en hospitalslæge (i højst 2 uger)

analyser, lægemidler, diagnostiske eller terapeutiske midler og apparater efter en

læges henvisning eller – inden for de grænser, der er fastsat af forbundsrådet –

efter en kiropraktors henvisning

tilskud til udgiften ved lægeordinerede kurbade,

revalideringsforanstaltninger udført eller ordineret af en læge,

ophold på en almindelig hospitalsafdeling,

ophold på en fødeklinik i forbindelse med fødslen

tilskud til transportudgifter, der er lægeligt begrundede, og til redningsudgifter,

farmaceutiske ydelser (vejledning) i forbindelse med udlevering af ordinerede

lægemidler


Juli 2012 10

visse forebyggende undersøgelser og forebyggende foranstaltninger, der foretages

eller ordineres af en læge

tandbehandling, som er begrundet i en alvorlig og uundgåelig sygdom i

tyggefunktionen (biddet) eller skyldes en anden alvorlig sygdom eller

eftervirkningerne heraf (f.eks. leukæmi og aids) eller er nødvendig for at behandle

en alvorlig sygdom eller dens eftervirkninger, og behandling af skader på

tyggefunktionen, som er opstået i forbindelse med en ulykke, der ikke er dækket af

ulykkesforsikringen.

Den lovpligtige ulykkesforsikring for arbejdstagere dækker ikke-erhvervsrelaterede

ulykker, såfremt arbejdstageren har lønnet beskæftigelse i mindst otte timer om ugen

for samme arbejdsgiver.

Selvstændige erhvervsdrivende og ikke-erhvervsaktive er ikke forpligtet til at tegne

ulykkesforsikring. De udgifter, der er forbundet med behandling efter ikke-

erhvervsrelaterede ulykker og arbejdsulykker, dækkes derfor af sygeforsikringen.

Hvordan får du adgang til sygehjælp?

Du kan selv vælge, hvilken læge du ønsker at benytte. Forsikringsgiveren betaler

omkostningerne efter den takst, der gælder på det sted, hvor den forsikrede bor eller

arbejder, eller i det pågældende område (dog ikke i akutte tilfælde eller ved særlige

helbredsmæssige forhold). Forsikringsgiveren kan tilbyde den forsikrede en forsikring,

der giver færre valgmuligheder (valg af fast læge, HMO), mod at præmien sættes ned.

Medmindre andet er aftalt, betaler den forsikrede for behandlingen og får derefter

pengene refunderet hos forsikringsgiveren (garanteret dækning).

Forsikringstagerne skal bidrage til betalingen af de ydelser, de modtager. Det

obligatoriske bidrag for voksne (dvs. personer på over 18 år) består af et fast beløb

pr. år (en patientandel – franchise – er 300CHF (250 EUR) for en voksen) og et

forholdsmæssigt bidrag til de omkostninger, der overstiger patientandelen (10 % af de

omkostninger, der overstiger patientandelen). For børn er det kun bidraget til

omkostningerne, der opkræves. Det årlige bidrag til omkostningerne udgør højst 700

CHF (583 EUR) for voksne og 350 CHF (291 EUR) for et barn eller 1 000CHF (832

EUR) for flere børn i samme familie. Forsikrede voksne kan vælge en højere

patientandel, som giver dem ret til en nedsat præmie, eller vælge en patientandel for

deres børn.

Hvis du vælger et lægemiddel, der er mere end 20 % dyrere end gennemsnitsprisen

på den billigste tredjedel af lægemidlerne med det samme aktive stof, skal du betale

en egenbetaling på 20 % af prisen. Du skal til gengæld ikke selv bidrage til visse

forebyggende foranstaltninger, der iværksættes som led i nationale eller kantonale

programmer (det drejer sig på nuværende tidspunkt om kantonale programmer for

brystcancerscreening med mammografi og vaccination mod human papillomavirus).

Det er også muligt at modtage sygehjælp på offentlige og private sygehuse, der er

opført på den kantonale liste over godkendte sygehuse. Den forsikrede lægger selv

pengene ud (garanteret dækning).

Der opkræves samme bidrag for sygehusbehandling som for ambulant behandling.

Forsikrede personer over 25 år betaler desuden et dagligt bidrag til opholdsudgifterne

(15 CHF (12 EUR) om dagen).


Juli 2012 11

Forsikringsgiverne træffer afgørelse om ydelserne. Den forsikrede kan klage over disse

afgørelser inden for 30 dage. Klageafgørelsen kan indbringes for den kompetente

kantonale domstol, hvis afgørelse kan appelleres til landsretten.


Juli 2012 12

Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom – sygedagpenge

Hvornår har du ret til sygedagpenge?

Det er ikke lovpligtigt at tegne forsikring mod midlertidigt tab af erhvervsevne som

følge af sygdom. Personer, der bor eller har lønnet beskæftigelse i Schweiz og er

mellem 15 og 65 år, kan selv vælge at lade sig forsikre.

Forsikringstagerne har pligt til at tilbyde en frivillig dagpengeforsikring (i henhold til

socialsikringsloven), selvom ansøgeren er syg. Forsikringstageren kan dog forbeholde

sig, at sygdom, der er til stede på tegningstidspunktet, ikke er dækket af forsikringen

(forbeholdet gælder ikke i mere end fem år).

Arbejdsgiveren skal i henhold til bestemmelserne i arbejdsretten (lov om forpligtelser)

i en begrænset periode fortsat udbetale løn til arbejdstagere, der er uarbejdsdygtige

på grund af sygdom og svangerskab. Denne periode er på tre uger i det første år,

arbejdstageren er ansat. En eventuel længere periode fastsættes ud fra en

rimelighedsbetragtning. Kollektive overenskomster indeholder ofte gunstigere

betingelser.

Hvis dagpengene træder i stedet for forpligtelsen til at udbetale løn til arbejdstageren i

forbindelse med sygdom og svangerskab, er arbejdsgiveren forpligtet til at afholde

mindst halvdelen af de pågældende forsikringspræmier.

Forsikringspligten kan have baggrund i en individuel ansættelseskontrakt eller en

kollektiv overenskomst. I dette tilfælde kan dagpengeforsikringen

(Taggeldversicherung/assurance d'indemnités journalières) tegnes i form af en

kollektiv forsikringsaftale. Ved ansættelseskontraktens udløb er det muligt at opnå

dagpengeforsikring, uden at forsikringsgiveren kan tage forbehold for en eksisterende

sygdom. Det gælder dog ikke for dagpengeforsikringer uden for socialsikringsloven,

som er tegnet i medfør af loven om private forsikringer.


Forsikringsgiveren aftaler med forsikringstageren, hvor meget der skal udbetales i

dagpenge (Taggeld/indemnités journalières). Medmindre andet er aftalt, har man ret

til dagpenge fra den tredje dag efter sygdommens indtræden. Det skal være muligt

at modtages dagpenge i mindst 720 dage inden for en periode på 900 dage.

Der gælder særlige regler for arbejdsløse. Personer, hvis erhvervsevne er nedsat med

mere end 50 %, modtager det fulde dagpengebeløb, og personer, hvis erhvervsevne

er nedsat med 25-50 %, modtager halvdelen af dagpengebeløbet.


Juli 2012 13

Hvordan får du adgang til sygedagpenge?

Hvis du er uarbejdsdygtig, skal det attesteres af en læge. Din arbejdsevne skal være

nedsat med mindst 50 %. Du skal søge om dagpenge hos din arbejdsgiver eller dit

forsikringsselskab afhængig af, hvem der har pligt til at udbetale dem.



kantonale domstol, hvis afgørelse kan appelleres til landsretten.


Juli 2012 14

Kapitel IV: Ydelser ved barsel

Hvornår har du ret til barselsydelser?

Naturalydelser

Sygeforsikringen er lovpligtig for alle, der bor i Schweiz (læs mere herom i afsnittet

om sygehjælp). Sygeforsikringen omfatter også naturalydelser ved barsel.

Forsikringsdækningen er uden forbehold, og der tages ikke hensyn til, om kvinden er

gravid.

Barselsorlov/-ydelser

Enhver kvinde, der har haft lønnet beskæftigelse og har været tilmeldt den

obligatoriske alderdoms- og efterladteforsikringsordning (AHV-AVS) i Schweiz i de ni

måneder, der går umiddelbart forud for fødslen, og som i denne periode har haft

lønnet beskæftigelse i mindst fem måneder og på fødselstidspunktet er lønmodtager,

selvstændig eller arbejdsløs, har ret til kontantydelser i forbindelse med barsel

(barselsdagpenge). Hun må desuden ikke arbejde under barselsorloven.


Naturalydelser

Den lovpligtige sygeforsikring dækker generelle ydelser i tilfælde af sygdom (læs mere

herom i afsnittet om sygehjælp) og specifikke ydelser ved barsel:

kontrolundersøgelser, der foretages af en læge eller jordemoder eller er ordineret af

en læge under eller efter graviditeten,

tilskud til fødselsforberedelseskurser

fødsel i hjemmet, på sygehus eller på en fødeklinik samt bistand af en læge eller

jordemoder

nødvendig rådgivning i forbindelse med amning,

pleje af raske nyfødte og disse ophold på sygehuset sammen med moderen.

Barselsorlov og -ydelse

Arbejdsgiveren skal i henhold til bestemmelserne i arbejdsretten (lov om forpligtelser)

i en begrænset periode fortsat udbetale løn til arbejdstagere, der er uarbejdsdygtige

på grund af svangerskab. Denne periode er på tre uger i det første år, arbejdstageren

er ansat. Der fastsættes dernæst en længere periode ud fra en

rimelighedsbetragtning. Kollektive overenskomster indeholder ofte gunstigere

betingelser.

Retten til barselsdagpenge gælder fra datoen for fødslen og højst 98 dage (dvs. 14

uger) herefter. Dagpengeretten ophører før tid, hvis moderen genoptager sin lønnede

beskæftigelse på fuld tid eller deltid, eller hvis hun afgår ved døden.

Barselsdagpengene svarer til 80 % af den gennemsnitlige indkomst af den lønnede

beskæftigelse, inden retten til dagpengene blev opnået, dog højst 196 CHF (163 EUR)

pr. dag.


Juli 2012 15

Hvordan får du adgang til barselsydelser?

Du kan modtage sygehjælp hos din læge og på de offentlige og private sygehuse, der

er opført på den kantonale liste over godkendte sygehuse. Du skal ikke selv bidrage til

behandlingsudgifterne, når der er tale om barselsydelser.

APG-ordningen (kontantydelser ved barsel) forvaltes af en række alderdoms- og

efterladteforsikringsselskaber (AHV-AVS), som ansøgninger om barselsdagpenge skal

indsendes til.



kantonale domstol. Sidstnævntes afgørelse kan appelleres til landsretten.


Juli 2012 16

Kapitel V: Ydelser ved invaliditet

Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?

Invaliditet

Invaliditet defineres som et fuldstændigt eller delvist tab af erhvervsevne, der

vurderes som permanent eller langvarigt. Ved tab af erhvervsevne forstås enhver

reduktion af hele eller en del af den forsikredes erhvervsevne på et afbalanceret

arbejdsmarked, hvis denne reduktion skyldes en skade på dennes fysiske, mentale

eller psykiske helbred, og hvis den består efter den nødvendige behandling og

rehabilitering. Invaliditeten kan skyldes et medfødt helbredsproblem, en sygdom eller

en ulykke.

Invalide-, alderdoms- og efterladteforsikringen bygger på tre søjler:

Første søjle

Den første søjle består af den statslige forsikring og omfatter alderdoms- og

efterladteforsikring (AHV-AVS) og invalideforsikring (IV-AI). Pensionsydelserne under

de to forsikringsformer har til formål at dække elementære behov. I visse tilfælde er

det muligt at opnå ikke-bidragspligtige supplerende ydelser (PC) til finansiering af

elementære livsfornødenheder. Den første søjle er obligatorisk for alle, der bor

og/eller arbejder i Schweiz. Det vil sige, at både arbejdstagere, selvstændige

erhvervsdrivende og ikke-erhvervsaktive er forsikringspligtige. Personer, der kun har

opfyldt betingelserne for den lovpligtige forsikring i forholdsvis kort tid, er ikke

forsikringspligtige.

Personer, der udfører lønnet arbejde, skal betale bidrag fra den 1. januar året efter, at

de er fyldt 17 år. Ikke-erhvervsaktive har ligeledes pligt til at indbetale bidrag fra den

1. januar året efter, at de er fyldt 20 år. De skal have indbetalt bidrag i mindst tre år

for at være berettiget til invaliditetsydelser. Det er muligt at søge om ydelser, når man

er fyldt 18 år (og indtil pensionsalderen).

Schweiziske borgere og statsborgere fra EØS-lande, som bor i et tredjeland, kan tegne

frivillig forsikring, hvis de har været tilmeldt den obligatoriske AHV-AVS/IV-AI-

forsikringsordning umiddelbart før tegningstidspunktet og i mindst fem på hinanden

følgende år.

Anden søjle

Den anden søjle – den arbejdsmarkedsrelaterede alderdoms-, efterladte- og

invalideforsikring (PP) – supplerer den første søjle. Sammen skal disse to søjler gøre

det muligt at opretholde den tidligere levestandard på en passende måde.

Forsikringstagerne inden for den obligatoriske arbejdsmarkedsforsikring er

forsikringspligtige i henhold til AHS-AVS og bidragspligtige, for så vidt angår indkomst

af lønnet arbejde inden for en vis nedre og øvre grænse for den årlige indkomst.

Pensionsinstitutterne kan i deres vedtægter fastsætte ydelser, der overstiger det

obligatoriske mindstebeløb. De kan navnlig forsikre en indkomst, der ligger under

grænsen eller over loftet (op til et vist lønloft).


Juli 2012 17

Fra den 1. januar året efter, at arbejdstagerne er fyldt 17 år, er de lovpligtigt

forsikrede mod risikoen for invaliditet og død, hvis de modtager en vis årlig indkomst

fra samme arbejdstager. Når de er fyldt 24 år, er de både forsikret mod risikoen for

invaliditet og død og lovpligtigt aldersforsikrede. Arbejdsløse er ligeledes forsikrede

mod risikoen for invaliditet og død - under restriktive vilkår.

Arbejdsgivere, hvis ansatte er forsikringspligtige, skal være tilmeldt en pensionskasse,

der er opført i det officielle register over arbejdsmarkedspensionskasser.

Det gælder dog ikke for lønmodtagere, hvis arbejdsgiver ikke har pligt til at indbetale

bidrag under den første søjle, lønmodtagere, der er ansat i højst tre måneder,

personer, der er mindst 70 % invalide, og visse familiemedlemmer, der deltager i

driften af et landbrug.

Den frivillige forsikring er tilgængelig for arbejdstagere og selvstændige

erhvervsdrivende, der ikke er forsikringspligtige.

Tredje søjle

Den tredje søjle omfatter frivillig individuel forsikring, der har til formål at dække

andre individuelle behov. Det er muligt at tegne forsikring eller spare op individuelt

med henblik på at modtage invaliditets-, alderdoms- og dødsfaldsydelser ved at

undertegne en forsikringspolice hos et forsikringsselskab, en bankfond eller et

livsforsikringsselskab.


Første søjle

Ydelserne under invalideforsikringen (IV-AI, første søjle) sigter mod at forebygge,

reducere eller eliminere invaliditet ved hjælp af hensigtsmæssige og enkle

revalideringsforanstaltninger, at kompensere for de permanente økonomiske

virkninger af invaliditeten, dække elementære behov på en passende måde og hjælpe

de forsikrede med at føre et selvstændigt og ansvarligt liv.

Revalideringsforanstaltninger

Forsikringstagere, der er invalide eller truet af invaliditet, har ret til

rehabiliteringsforanstaltninger, hvis de er hensigtsmæssige og nødvendige for at

genoprette, bevare eller forbedre erhvervsevnen eller evnen til at løse opgaver i

hverdagen (f.eks. husholdningsopgaver). Rehabiliteringsforanstaltningerne kan bestå

af lægebehandling for forsikringstagere på under 20 år, genindslusning med henblik

på erhvervsmæssig rehabilitering, erhvervsrelaterede foranstaltninger, tilvejebringelse

af hjælpemidler og nye revalideringsforanstaltninger for pensionsberettigede. Der kan

endvidere eventuelt på visse betingelser udbetales dagpenge i revalideringsperioden.

Princippet om revalidering frem for pensionsudbetaling finder anvendelse.

Invalidepension

En forsikret person, der har været mindst 40 % uarbejdsdygtig i løbet af et år, kan få

udbetalt invalidepension (Invalidenrente/rente d'invalidité), hvis den pågældende har

indbetalt bidrag til AHV-AVS/IV-AI i mindst ét år.


Juli 2012 18

En invaliditetsgrad på

70 % giver ret til fuld pension

60 % giver ret til tre fjerdedele af pensionen

50 % giver ret til halvdelen af pensionen, og

40 % giver ret til en fjerdedel af pensionen.

IV-AI-pensionen beregnes efter de samme principper som AHV-AVS-pensionen (læs

mere herom i afsnittet om alderspensioner og ydelser). Pensionens størrelse afhænger

af antallet af bidragsår (som afgør, hvilken pensionsskala der gælder) og den

gennemsnitlige årlige indkomst (som afgør, hvor meget der kan udbetales i pension

ud fra den gældende pensionsskala).

Hvad angår ægtefæller, der ikke har lønnet beskæftigelse, betragtes deres bidrag som

betalt, såfremt deres erhvervsaktive ægtefælle har indbetalt mindst det dobbelte af

minimumsbidraget til AHV-AVS/IV-AI. Denne betingelse gælder ligeledes i forbindelse

med et registreret partnerskab.

Bidrag fra ikke-erhvervsaktive konverteres og regnes for indtægter fra lønnet

beskæftigelse ved beregningen af deres pension.

Den fulde pension svarer til den, der udbetales under AHV-AVS-ordningen. Hvis

invaliditetsgraden ændrer sig væsentligt, tilpasses pensionen tilsvarende.

Retten til invalidepension ophører, når den forsikrede ikke længere er invalid, når

han/hun er berettiget til alderspension, eller når han/hun dør.

Med henblik på at vurdere invaliditetsgraden sammenlignes den indtægt, som du

kunne have haft, hvis du ikke var invalid, med den indtægt, som du kan opnå ved at

udføre det arbejde, der med rimelighed kan forventes af dig efter behandlingerne og

revalideringsforanstaltningerne på et afbalanceret arbejdsmarked.

Invaliditet hos forsikrede, der ikke har og ikke med rimelighed kan forventes at

overtage lønnet beskæftigelse, vurderes i forhold til deres evne til at udføre visse

opgaver i hverdagen (f.eks. husholdningsopgaver).

Invalidepensionisten har også ret til en pension for hvert barn, der ved førstnævntes

død ville være berettiget til børnepension (svarende til 40 % af den fulde

invalidepension).

Plejetillæg

Enhver person er berettiget til plejetillæg, hvis vedkommende som følge af

helbredsproblemer har behov for varig hjælp fra andre eller personligt tilsyn for at

kunne klare hverdagen. Tillægget gives til personer med svært, middelsvært eller let

handicap (læs mere herom i i afsnittet om langtidspleje ).

Ydelse til personlig hjælper

Formålet med ydelsen til personlig hjælper er, at give den forsikrede person mulighed

for at bo hjemme. En person, som modtagerplejetillæg og ønsker at bo i sit eget

hjem, har ret til ydelsen til personlig hjælper. Den giver ham/hende mulighed for at

ansætte en naturlig person (en hjælper), som giver den nødvendige hjælp.


Juli 2012 19

Anden søjle

Personer, der i forhold til invalideforsikringen (første søjle) betragtes som mindst

40 % invalide, og som var forsikret under en arbejdsmarkedsordning (anden søjle), da

de blev uarbejdsdygtige, kan tilkendes invalidepension under denne ordning.

Pensionsbeløbet afhænger (ligesom under den første søjle) af invaliditetsgraden.

Pensionen beregnes som en procentdel af det eksisterende pensionstilgodehavende

(bidrag og renter) og under hensyntagen til det fremtidige tilgodehavende (frem til

pensionstidspunktet) og omregningssatsen (6,9 % for mænd og 6,85 % for kvinder).

Invalidepensionen erstattes af en engangsudbetaling, når pensionen er på under 10 %

af den laveste AHV-AVS-alderspension, eller når dette er fastsat i

pensionsinstitutionens vedtægter.

Invalidepensionister kan få udbetalt en supplerende pension for hvert barn, der ved

førstnævntes død ville have ret til en børnepension. Den supplerende pension svarer

til 20 % af den fulde invalidepension.

Der tilbydes ikke rehabiliteringsforanstaltninger under den anden søjle.

Tredje søjle

Betingelserne for udbetaling af ydelser som led i den frivillige invalideforsikring

afhænger af de bestemmelser, der er fastsat i den individuelle forsikringspolice og for

det pågældende forsikringsprodukt. Lønmodtagere og selvstændige opnår

skattefordele op til et vist beløb som led i deres individuelle forsikring.

De individuelle pensionsydelser udbetales som udgangspunkt først, når

forsikringsbegivenheden er opstået.

Ud over ydelserne under de tre søjler kan der også tildeles invalideydelser i henhold til


Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?

Der søges om invalideydelser under den første søjle hos det kompetente kantonale IV-

AI-kontor. Det kompetente kantonale IV-AI-kontor underretter den forsikrede om,

hvilken afgørelse der vil blive truffet om de pågældende ydelser. Den forsikrede skal

have besked på forhånd (Vorbescheid/préavis). Herefter træffes den endelige

afgørelse, der kan indbringes for den kompetente kantonale domstol, og domstolens

afgørelse kan igen appelleres til landsretten.

Arbejdsmarkedsordninger vedrørende alderdom, efterladte og invaliditet (anden søjle)

forvaltes af registrerede pensionsinstitutioner, som ansøgninger om ydelser indgives

til. Tvister mellem pensionsinstitutionerne og de forsikrede kan indbringes for den

kompetente kantonale domstol. Sidstnævntes afgørelse kan derefter appelleres til

landsretten.

Invaliditeten kan når som helst tages op til fornyet vurdering, indtil pensionsalderen

nås.


Juli 2012 20

Kapitel VI: Alderspension og -ydelser

Hvornår har du ret til aldersydelser?

Aldersydelserne udbetales som led i den grundlæggende statsordning for

alderdomsforsikring (og efterladteforsikring) (AHV-AVS, første søjle),

arbejdsmarkedsordninger (anden søjle) og eventuelle individuelle forsikringer (tredje

søjle).

Alle, der er bosat eller har lønnet beskæftigelse i Schweiz, er dækket af forsikringen

under den første søjle.

Mænd og kvinder, der er fyldt henholdsvis 65 og 64 år, kan få udbetalt en AHV-AVS-

pension, hvis de har indbetalt bidrag til AHV-AVS/IV-AI-ordningen i mindst ét år.

Lønmodtagere, der er fyldt 24 år, forsikret under den første søjle og modtager en

årsløn på over 20 880CHF (17 382 EUR) fra samme arbejdsgiver, skal være omfattet

af en ordning under den anden søjle (arbejdsmarkedsforsikring). Lønmodtagere, der

ikke er forsikringspligtige, og selvstændige erhvervsdrivende kan vælge en frivillig

forsikring.

Personer, der er tilknyttet en arbejdsmarkedspensionsordning, kan søge om

alderspension på det tidspunkt, hvor de også kan søge om AHV-AVS-pension (dvs. fra

en alder på 65 år for mænd og 64 år for kvinder). De skal ikke have været forsikret i

en vis periode.

Betingelserne for udbetaling af aldersydelser fra den tredje søjle afhænger af de

bestemmelser, der er fastsat i den individuelle forsikringspolice eller for det

pågældende forsikringsprodukt.


AHV-AVS, første søjle

Pensionen beregnes på basis af den gennemsnitlige årlige indkomst (som afgør, hvor

meget der kan udbetales i pension ud fra den gældende pensionsskala) og antallet af

bidragsår (som afgør, hvilken pensionsskala der gælder). Indkomsten består af

indtægter af lønnet arbejde og eventuelle tillæg for børnepasning og plejeopgaver.

Forældre kan få udbetalt et tillæg for børnepasning

(Erziehungsgutschriften/bonification pour tâches éducatives) for de år, hvor de har

haft forældremyndigheden over et eller flere børn på under 16 år.

Personer, der forsørger slægtninge i ned- eller opstigende linje eller søskende, som

har ret til en AHV-AVS- eller IV-AI-ydelse på grund af et middelsvært eller svært

handicap, kan søge om et pasningstillæg (Betreuungsgutschriften/bonification pour

tâches d'assistance), hvis de bor i nærheden af den handikappede person.

De indtægter, som ægtefællerne har haft under deres ægteskab, fordeles med

halvdelen til hver af ægtefællerne. Registreret partnerskab behandles på samme måde

som ægteskab.


Juli 2012 21

Der tilkendes fuld pension, hvis bidragsperioden er fuldført, dvs. hvis den forsikrede

har fuldført den bidragsperiode, der er gældende for hans/hendes aldersklasse. Den

forsikrede har kun ret til delpension, hvis bidragsperioden ikke er fuldført.

Den månedlige pension består af en brøkdel af den laveste alderspension (fast beløb)

og en brøkdel af den relevante gennemsnitlige årlige indkomst (variabelt beløb). Den

laveste pension udgør 1 160CHF (966 EUR) pr. måned og den højeste pension

2 320CHF (1 931 EUR) (eller 3 480CHF (2 897 EUR) for et par) pr. måned.

Det er muligt at få udbetalt pensionen et eller to år tidligere (førtidspension), mod at

den reduceres med en vis procentdel for hvert år, den fremskyndes (6,8 % pr. år).

Det er også muligt at udskyde pensionstidspunktet med et til fem år, hvorefter

pensionen forhøjes med en vis procentdel (mellem 5,2 og 31,5 % afhængig af, hvor

mange måneder den udskydes med).

Personer, der modtager alderspension (Altersrente/rente de vieillesse), har ret til en

pension for hvert barn, der ved modtagerens død ville være berettiget til børnepension

(Waisenrente/rente d'orphelin). Den supplerende pension svarer til 40 % af

alderspensionen.

Der kan som led i AHV-AVS-ordningen udbetales plejetillæg til personer, der behov for

varig hjælp fra andre eller personligt tilsyn for at kunne klare hverdagen (læs mere

herom i i afsnittet om langtidspleje).

PP, anden søjle

Arbejdsmarkedsrelaterede alderspensioner beregnes som en procentdel af den

forsikredes alderspensionsopsparing (pensionstilgodehavende, Altersguthaben/avoir

de vieillesse). Dette tilgodehavende omfatter bidrag og renter.

Den årlige pension udgør for mænd 6,9 % og for kvinder 6,85 % af det

pensionstilgodehavende, som den forsikrede har erhvervet, når han/hun når

pensionsalderen.

Retten til pension opstår i princippet, når forsikringsbegivenheden indtræder. I særlige

tilfælde, f.eks. når den forsikrede etablerer sig som selvstændig eller bliver boligejer,

er der mulighed for en (delvis) forudgående udbetaling.

Førtidspension er mulig, hvis pensionsinstitutionen har fastsat dette i sine vedtægter.

Forsikringstageren kan søge om, at en fjerdedel af den pågældendes

alderstilgodehavende, som danner grundlag for beregningen af alderdomsydelsen,

udbetales som en kapitalydelse. Det er muligt at vælge en engangsudbetaling i stedet

for pensionsydelserne, hvis pensionsinstituttets vedtægter tillader det.

Pensionister kan også tildeles børnepension (20 % af alderspensionen) på samme

vilkår som under den første søjle.

Individuel forsikring, tredje søjle

Vilkårene for udbetaling af alderdoms- og dødsfaldsforsikringsydelser afhænger af de

bestemmelser, der er fastsat i den individuelle forsikringspolice eller for det

pågældende forsikringsprodukt. Under visse omstændigheder er forudbetaling mulig.


Juli 2012 22

Hvordan får du adgang til aldersydelser?

Du kan søge om aldersydelser hos den kompetente forsikringskasse. Afgørelser, der

træffes af sidstnævnte, kan ankes og underkastes retlig prøvelse.





landsretten.


Juli 2012 23

Kapitel VII: Efterladteydelser

Hvornår har du ret til efterladteydelser?

Ud over de ydelser, der tildeles under den grundlæggende statsordning for alderdoms-

og efterladteforsikring (AHV-AVS, første søjle), udbetales der også efterladteydelser

som led i arbejdsmarkedsordninger (anden søjle) og eventuelle individuelle

forsikringer (tredje søjle). Der udbetales endvidere efterladteydelser som led i

ulykkesforsikringen


Alle, der er bosat eller har lønnet beskæftigelse i Schweiz, skal være omfattet af

alderdoms- og efterladteforsikringen (AHV-AVS, første søjle). Enker og enkemænd,

der efter ægtefællens død har et eller flere børn, er berettiget til enke- eller

enkemandspension. Den afdøde forsikrede skal have indbetalt bidrag i mindst et år.

En enkemand eller en efterlevende registreret partner har ret til en

enkemandspension, så længe vedkommende har børn på under 18 år. En enke har ret

til pension, hvis hun har børn, eller hvis hun er over 45 år og har været gift i mindst

fem år. Fraskilte og personer i et opløst registreret partnerskab har ret til pension,

hvis de opfylder visse betingelser (har et barn eller er blevet skilt, efter de er fyldt 45

år, og ægteskabet skal i begge tilfælde have varet i mindst 10 år). Retten til enke-

eller enkemandspension ophører, hvis den pågældende gifter sig igen eller afgår ved

døden.

Børn har ret til børnepension som led i AHV-AVS-ordningen, hvis deres far eller mor

dør. Denne ret ophører, når barnet er over 18 år, hvis barnet er i lære eller under

uddannelse, eller hvis barnet dør.

PP, anden søjle

Som led i erhvervsforsikringen udbetales der endvidere efterladteydelser, hvis en

forsikret lønmodtager eller modtager af en erhvervsrelateret alders- eller

invalidepension afgår ved døden. Det er også muligt at få tilkendt enke- eller

enkemandspension, hvis den efterlevende ægtefælle eller registrerede partner

forsørger et eller flere børn, eller hvis den pågældende er 45 år og har været gift eller

været i et registreret partnerskab i mindst fem år. En fraskilt ægtefælle, der modtager

underholdsbidrag, kan også tilkendes pension, hvis ægteskabet varede i mindst 10 år.

Retten til enke- eller enkemandspension ophører i tilfælde af, at den pågældende

gifter sig igen eller afgår ved døden.

Børnepensionen udbetales, indtil barnet er 18 år eller 25 år, hvis det er under

uddannelse eller i lære, og til børn, der er mindst 70 % invalide og ude af stand til at

varetage et lønnet arbejde. Børnepensionen ophører endvidere, hvis barnet dør.

Individuel forsikring, tredje søjle

Betingelserne for udbetaling af ydelser ved dødsfald som led i den frivillige forsikring

(tredje søjle) afhænger af de bestemmelser, der er fastsat i den individuelle

forsikringspolice og for det pågældende forsikringsprodukt. De begunstigede er i


Juli 2012 24

tilfælde af forsikringstagerens død de direkte arvinger eller, hvis der ikke findes

sådanne, de personer, som den pågældende har indsat som begunstigede.



Enke- eller enkemandspensionen svarer til 80 % og børnepensionen til 40 % af den

afdødes alderspension. Børn, der har mistet begge forældre, har krav på to

børnepensioner (Waisenrenten/rentes d'orphelin). Pensionerne nedsættes, hvis de

overstiger 60 % af den højeste alderspension.

Beregningen hviler på de samme principper som AHV-AVS alderspensionen. Der er

fastsat en mindstepension (928 CHF (773 EUR) pr. måned til en efterlevende

ægtefælle eller partner og 464 CHF (386 EUR) pr. måned til børn) og en højeste

pension (1 856 CHF (1 545 EUR) pr. måned til en efterlevende ægtefælle eller partner

og 928 CHF (773 EUR) pr. måned til børn i ).

PP, anden søjle

Enke- eller enkemandspensionen svarer til 60 % og børnepensionen (for hvert barn)

til 20 % af den fulde invalidepension, der tilfaldt den forsikrede. Børn, der har mistet

begge forældre, har krav på to børnepensioner.

Når pensionen er meget lav, kan der blive tale om en engangsudbetaling. Denne

mulighed foreligger også i andre tilfælde, hvis det fremgår af pensionsinstitutionens

vedtægter.

Hvordan får du adgang til efterladteydelser?

Du kan søge om efterladteydelser under den første søjle hos den kompetente

forsikringskasse. Afgørelser, der træffes af sidstnævnte, kan ankes og underkastes

retlig prøvelse.





landsretten.


Juli 2012 25

Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme

Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?

Ulykkesforsikringen dækker arbejdsulykker erhvervssygdomme og ikke-

erhvervsrelaterede ulykker, sidstnævnte på betingelse af at arbejdstageren arbejder i

mindst otte timer om ugen for samme arbejdsgiver. Ulykker, der sker på vej til og fra

arbejde, er også dækket. Modtagere af arbejdsløshedsdagpenge er også forsikret mod

ikke-erhvervsrelaterede ulykker.

Lønmodtagere (hjemmearbejdende, lærlinge, praktikanter, volontører og personer,

der arbejder på erhvervsskoler eller beskyttede værksteder) er forsikringspligtige,

mens ulykkesforsikringen er frivillig for selvstændige erhvervsdrivende og

medhjælpende familiemedlemmer.

Ved ulykke forstås en hvilken som helst uventet og ufrivillig skade på den

menneskelige krop forårsaget af en ekstraordinær ydre faktor, som skader det fysiske,

mentale eller psykiske helbred eller medfører døden.

Ved erhvervssygdom forstås en hvilken som helst sygdom, der i forbindelse med

udførelsen af arbejdet udelukkende eller overvejende opstår på grund af skadelige

stoffer eller visse typer arbejde (jf. den relevante liste), samt andre sygdomme, der

beviseligt udelukkende eller overvejende skyldes udførelsen af arbejdet (generel

klausul).


Sygehjælp

Ulykkesforsikringen dækker følgende sundhedsydelser:

egnet lægebehandling:

ambulatorisk behandling hos læge eller tandlæge,

læge- og tandlægeordinerede lægemidler og analyser

behandling, kost og logi på flersengsstue på et sygehus, med hvilket der er

indgået en takstaftale

supplerende behandling eller kurbade, der er ordineret af en læge

hjælpemidler og apparater til genoptræning,

udlevering af enkle og hensigtsmæssige hjælpemidler til låns eller eje

tingsskader: Den forsikrede har ret til erstatning for skader, der er opstået som

følge af en ulykke, på genstande, der erstatter en del af kroppen eller en

kropsfunktion (udgifter til udskiftning af briller, høreapparater og tandproteser

dækkes kun, hvis tilskadekomsten nødvendiggør behandling)

nødvendige redningsudgifter og lægeligt begrundede rejse- og transportudgifter

udgifter til transport af afdøde og begravelsesudgifter.


Juli 2012 26

Der tilbydes rehabiliteringsforanstaltninger som led i invalideforsikringen.

Kontantydelser

Dagpenge

Ved fuldstændigt tab af erhvervsevne modtager den forsikrede en kompensation for

tabt arbejdsfortjeneste, som beløber sig til 80 % af dennes forsikrede indtægt, fra den

tredje dag efter ulykken (i de første tre dage skal arbejdsgiveren udbetale 80 % af

lønnen). Hvis der kun er tale om delvist tab af erhvervsevne, reduceres beløbet

tilsvarende. Retten til kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ophører, når den

forsikrede igen er fuldt arbejdsdygtig, der udbetales pension, eller den forsikrede dør.

Den forsikrede indtægt svarer til den sidste løn, som den forsikrede modtog inden

ulykken, op til en maksimal fast daglig indtægt (346CHF (288 EUR)).

Dagpengene kan nedsættes med et bidrag til ophold og forplejning i forbindelse med

indlæggelse, dog ikke for personer, som forsørger mindreårige børn, eller som er

under uddannelse eller i lære.

Det er muligt at tegne en supplerende privat forsikring for tabt arbejdsfortjeneste,

som ikke dækkes af ulykkesforsikringen.

Invalidepension

Retten til invalidepension opstår, når der ikke forventes en væsentlig forbedring af den

forsikredes tilstand ved fortsat lægebehandling, og efter at de nødvendige

rehabiliteringsforanstaltninger er gennemført som led i invalideforsikringen.

Pensionsretten ophører, når pensionen i sin helhed erstattes af en engangsudbetaling,

når den tilbagekøbes, eller når den forsikrede dør.

Hvis du er forsikret og mindst 10 % invalid, har du ret til invalidepension. Med henblik

på at vurdere invaliditetsgraden sammenlignes den indtægt, som du kunne have haft,

hvis du ikke var invalid, med den indtægt, som du kan opnå ved at udføre det

arbejde, der med rimelighed kan forventes af dig efter behandlingerne og

revalideringsforanstaltningerne på et afbalanceret arbejdsmarked.

I tilfælde af varig uarbejdsdygtighed har den forsikrede ret til pension. Ved fuld

invaliditet svarer invalidepensionen til 80 % af den forsikrede indtægt. Hvis der kun er

tale om delvis invaliditet, reduceres beløbet tilsvarende. Den forsikrede indtægt svarer

til den sidste løn, som den forsikrede modtog inden ulykken, op til en maksimal fast

årlig indtægt (126 000CHF (104 889 EUR).

Når det af ulykkens karakter og den forsikredes adfærd kan udledes, at denne vil

genvinde sin erhvervsevne, hvis han/hun modtager et engangsbeløb, standses

udbetalingen af ydelserne, og den forsikrede modtager en engangsydelse på

maksimalt tre gange den årlige forsikrede indtægt.

Godtgørelse for men

Mengodtgørelsen (Integritätsentschädigung/indemnité pour atteinte à l'intégrité) er en

engangsydelse, der skal kompensere for immaterielle skader ved alvorlige og varige

fysiske, mentale eller psykiske men. Den fastsættes ud fra mengraden og beregnes

som en procentdel af den maksimale årlige forsikrede indtægt på tidspunktet for

ulykken og kan ikke overstige dette beløb.

Plejetillæg

Plejetillægget (Hilflosenentschädigung/allocation pour impotent) gives til personer, der

som følge af helbredsproblemer har behov for varig hjælp fra andre eller personligt


Juli 2012 27

tilsyn for at kunne klare hverdagen. Plejetillægget fastsættes efter invaliditetsgraden

(læs mere herom i afsnittet om langtidspleje)

Efterladtepension

Når en forsikret person dør, har de efterladte i princippet ret til en efterladtepension.

Følgende ægtefæller er berettiget til ydelser:

enker eller enkemænd, der efter ægtefællens død har et eller flere børn, er

berettiget til pension eller er mindst 2/3 invalide

enker, der har et eller flere børn, ikke har ret til pension eller er over 45 år

enker, der har ret til en kapitalydelse, når de ikke opfylder pensionsbetingelserne

en fraskilt ægtefælle sidestilles med en enke eller enkemand, hvis det forsikrede

offer for ulykken var forpligtet til at betale underholdsbidrag til den pågældende.

Efterladtepensionen udgør 40 % af den forsikrede indtægt for enker og enkemænd og

20 % af den forsikrede indtægt for en fraskilt ægtefælle, men kan ikke overstige det

skyldige underholdsbidrag. Børnepensionen svarer til 15 % af den forsikrede indtægt

for et barn, der har sin far eller mor, og til 25 % af den forsikrede indtægt for et barn,

der har mistet begge forældre.

Hvis der er flere efterladte, beløber efterladtepensionen sig til højst 70 % af den

forsikrede indtægt i alt (90 %, når der også udbetales pension til en fraskilt

ægtefælle).

Retten til efterladtepension ophører, hvis den ydelsesberettigede dør, eller ved

tilbagekøb af pensionen. Retten til efterladtepension ophører desuden, hvis enken eller

enkemanden gifter sig igen, og retten til børnepension ophører, når barnet fylder 18

år, eller når det fylder 25 år, hvis det er i lære eller under uddannelse.

Et registreret partnerskab sidestilles til enhver tid med et ægteskab. Den efterlevende

registrerede partner sidestilles med en enke eller enkemand. Den retlige ophævelse af

det registrerede partnerskab svarer til en skilsmisse.

Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?

Hvis du rammes af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, skal du straks

underrette dit forsikringsselskab eller din arbejdsgiver.

Med hensyn til sygehjælp kan du frit vælge læge, tandlæge, kiropraktor, apotek eller

sygehus. Du skal ikke selv bidrage til udgifterne i forbindelse med din behandling.

Forvaltningen af ulykkesforsikringen påhviler – afhængigt af arbejdstagerkategorien –

den nationale schweiziske ulykkesforsikringskasse (CNA) eller en anden godkendt

forsikringsgiver, som ansøgninger om kontantydelser skal indsendes til. Afgørelser,

der træffes af forsikringsgiveren, kan ankes og underkastes retlig prøvelse. Der er

mulighed for anke og retslig prøvelse af disse forsikringsgiveres afgørelse.


Juli 2012 28

Kapitel IX: Familieydelser

Hvornår har du ret til familieydelser?

Familieydelser inden for landbruget er reguleret på forbundsplan. For de andre

sektorer reguleres familieydelserne af 26 kantonale love og af en national

harmoniseringslov. Der kan også søges om andre ydelser til familier, bl.a. på grundlag

af den individuelle ansættelseskontrakt eller i henhold til kollektive overenskomster.

Der tildeles familieydelser for børn af gifte eller ugifte forældre, adoptivbørn,

ægtefællens/den registrerede partners børn og plejebørn samt for søskende og

børnebørn, hvis de i overvejende grad forsørges af den berettigede person.

Børnetilskuddet udbetales, indtil barnet er fyldt 16 år (20 år, hvis barnet ikke er i

stand til at varetage et lønnet arbejde). Der kan ydes erhvervsuddannelsesstøtte,

indtil barnet er fyldt 25 år.

Familieydelser inden for landbruget

Landbrugsmedarbejdere og selvstændige landmænd har krav på familieydelser.

Landbrugsmedarbejdere har også ret til et husholdningstillæg, når de bor sammen

med deres ægtefælle eller deres børn.

Familieydelser inden for andre sektorer

Alle lønmodtagere har krav på familieydelser. Det samme har personer, der ikke har

lønnet beskæftigelse, og hvis indkomst ikke overstiger et vist beløb (41 760CHF

(34 763 EUR) om året). I 13 kantoner har selvstændige erhvervsdrivende også ret til

familieydelser.


Familieydelser inden for landbruget

I lavlandsområder er det månedlige børnetilskud på 200 CHF (166 EUR) pr. barn, og i

bjergområder ligger det på 220CHF (183 EUR) . Erhvervsuddannelsesstøtten udgør

250CHF (208 EUR) pr. barn pr. måned i lavlandsområder og 270CHF (225 EUR) i

bjergområder.

Landbrugsmedarbejdere kan desuden få udbetalt et husholdningstillæg

(Haushaltungszulage/allocation de ménage) på 100 CHF (83 EUR) om måneden.

Familieydelser inden for andre sektorer

Børnetilskuddet udgør mindst 200CHF (166 EUR) pr. barn pr. måned.

Erhvervsuddannelsesstøtten udgør mindst 250CHF (208 EUR) pr. barn pr. måned.

Kantonerne kan anvende højere ydelser.

Ud over familieydelserne er det i visse kantoner muligt at få udbetalt andre ydelser

såsom ydelser ved fødsel eller adoption.


Juli 2012 29

Hvordan får du adgang til familieydelser?

Du kan søge om familieydelser hos den kompetente kantonale forsikringskasse under

landbrugsordningen og den kompetente familieydelseskasse inden for de andre

sektorer.


Juli 2012 30

Kapitel X: Arbejdsløshed

Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?

Arbejdsløshedsforsikringens mål er at garantere de forsikrede en passende

kompensation for de indtægter, der mistes på grund af (hel eller delvis)

arbejdsløshed, nedsat arbejdstid, dårlige vejrforhold eller arbejdsgiverens insolvens.

Arbejdsmarkedsforanstaltningerne for de forsikrede har til formål at beskytte dem

mod risikoen for arbejdsløshed, bekæmpe den eksisterende arbejdsløshed og fremme

arbejdsløses varige og hurtige integration på arbejdsmarkedet.

Personer, som er tilmeldt den obligatoriske AHV-AVS-ordning og bidragspligtige i

forbindelse med lønnet beskæftigelse, og som endnu ikke har nået pensionsalderen, er

forsikret mod arbejdsløshed. Man kan ikke selv vælge at lade sig forsikre.

Som forsikret er du berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse, hvis du:

er arbejdsløs eller delvist arbejdsløs

har mistet dit arbejde (og din indtægt) i mindst to dage i træk

er bosat i Schweiz (der kan være særlige regler for borgere i EU- og EØS-landene)

har fuldført din obligatoriske skolegang og endnu ikke har nået den alder, hvor du

har ret til en AHV-AVS-alderspension, og heller ikke modtager en sådan pension

har haft lønnet beskæftigelse i mindst 12 måneder i løbet af de to år, der går forud

for arbejdsløsheden og registreringen hos arbejdsformidlingen. (Personer, som ikke

har kunnet udføre lønnet arbejde på grund af erhvervsuddannelse, sygdom, en

ulykke eller en frihedsberøvelse, er fritaget fra at opfylde betingelserne for

bidragsperioden. Fristen på to år forlænges generelt med to år for en

forsikringstager, der har udøvet et selvstændigt erhverv uden bistand fra

arbejdsløshedsforsikringen, eller som passer sit barn eller er blevet arbejdsløs i

løbet af de fire år, der går forud for den alder, der giver ret til AHV-AVS-

alderspension, og som det er meget vanskeligt at anvise arbejde)

er parat og i stand til at overtage et arbejde

stiller dig til rådighed for et arbejde, der anvises af arbejdsformidlingen, opfylder

kontrolkravene og selv søger arbejde.


Arbejdsløshedsunderstøttelsen beløber sig i almindelighed til 70 % af den

gennemsnitlige bidragspligtige løn i de seneste seks måneder op til det fastsatte loft

(10 500CHF (8 741 EUR) pr. måned). Forsikrede, som har underholdspligt over for

børn under 25 år, eller hvis arbejdsløshedsunderstøttelse ligger under et bestemt

mindstebeløb (140CHF (117 EUR)), eller som er handicappede, har ret til at modtage

80 % af deres seneste bidragspligtige løn. Forsikrede med børn har også krav på

familieydelser.

Arbejdsløshedsydelsen udbetales i form af dagpenge med fem beløb pr. uge. Som

hovedregel løber retten til ydelsen fra udløbet af en karensperiode på 5 dage med

registreret arbejdsløshed. Under visse omstændigheder kan denne frist forkortes eller

forlænges. Den generelle karensperiode gælder ikke for forsikrede, hvis forsikrede løn

ligger under visse grænser.


Juli 2012 31

Der gælder en særlig karensperiode på 120 dage (ud over de normale fem dage) for

personer, der er fritaget for betingelserne vedrørende bidragsperioden på grund af

uddannelse, sygdom, tilskadekomst, barsel eller frihedsberøvelse. Den generelle

karensperiode forlænges med fem dage for andre personer, der ikke underlagt

betingelserne for bidragsperioden, og med en dag for sæsonarbejdere, ansatte i

erhverv, hvor man ofte skifter arbejde, og personer, der er ansat på tidsbegrænsede

kontrakter.

Det er muligt at få udbetalt arbejdsløshedsunderstøttelse i en vis periode inden for to

år:

200 dagsydeler for personer under 25 år uden underholdspligt over for børn

260 dagsydeler for en samlet bidragsperiode på 12 måneder

400 dagsydelser, hvis der er indbetalt bidrag i 18 måneder i alt

520 dagsydelser, hvis den forsikrede er fyldt 55 år og har indbetalt bidrag i mindst

22 måneder

520 dagsydelser, hvis den forsikrede modtager en invalidepension svarende til en

invaliditetsgrad på mindst 40 % og har indbetalt bidrag i mindst 22 måneder

90 dagsydelser, hvis den pågældende er fritaget for betingelserne vedrørende

bidragsperioden.

Ældre arbejdsløse, der er blevet arbejdsløse inden for fire år forud for den alder, der

giver ret til AHV-AVS-alderspension, og som det er meget vanskeligt at anvise

arbejde, har ret til 120 supplerende dagsydelser.

Hvis forsikringstageren tilhører den kategori af arbejdstagere, der er vanskelige at

anvise arbejde af årsager, der kan tilskrives arbejdsmarkedet, kan vedkommende med

arbejdsformidlingens samtykke deltage i efteruddannelsesforløb eller

genindslusningstiltag og samtidig modtage dagpenge.

Retten til arbejdsløshedsunderstøttelse kan ophæves i et vist tidsrum, hvis den

forsikrede siger op uden gyldig grund, ikke gør en tilstrækkelig indsats for selv at søge

arbejde, afviser et job, som arbejdsformidlingen anviser ham/hende, eller afgiver

forkerte eller utilstrækkelige oplysninger. Understøttelsen kan inddrages i 1-60 dage

alt efter, hvor alvorlig overtrædelsen er.

Arbejdsløshedsforsikringen giver også adgang til understøttelse i tilfælde af delvis

arbejdsløshed. Understøttelsen gives til personer, der kun søger deltidsbeskæftigelse

eller har et deltidsarbejde og ønsker at skifte til et fuldtidsarbejde eller at supplere det

nuværende arbejde med et andet deltidsarbejde. Ansatte, der tvinges til at gå ned i

arbejdstid eller hjemsendes midlertidigt, har ret til dagpenge eller supplerende

dagpenge (Kurzarbeitsentschädigung/indemnité en cas de réduction de l'horaire de

travail). Ansatte i erhverv, hvor det ofte er nødvendigt at indstille arbejdet på grund af

vejret, har ret til vejrligsgodtgørelse (Schlechtwetterentschädigung/indemnité en cas

d'intempéries).

Det er også muligt at opnå ydelser under arbejdsløshedsforsikringen i tilfælde af

arbejdsgiverens insolvens og tilskud til arbejdsmarkedsforanstaltninger.


Juli 2012 32

Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?

Du skal som forsikret personligt og rettidigt, dvs. senest den første dag, hvorfra du

ønsker at gøre din ret til arbejdsløshedsunderstøttelse gældende, registreres som

arbejdssøgende, hvilket – afhængigt af kantonen – skal ske hos bopælskommunen

eller på det kompetente regionale arbejdsformidlingskontor. Arbejdsløse skal

overholde kontrolbestemmelserne og deltage i samtaler på de kompetente regionale

arbejdsformidlingskontorer (ORP). Arbejdsløshedsydelsen udbetales af en

arbejdsløshedskasse, som vælges ved registreringen på arbejdsformidlingskontoret.

Arbejdsløse skal acceptere et hvilket som helst passende arbejde, som de tilbydes.


Juli 2012 33

Kapitel XI: Forsørgelseshjælp

Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?

Den schweiziske forfatning (§ 12) hjemler ret til at få hjælp i nødsituationer. Det

hedder, at en person, der er i en håbløs situation og ikke kan forsørge sig selv, har ret

til at modtage bistand og modtage de midler, der er nødvendige for at leve et værdigt

liv.

I Schweiz henhører bistandshjælpen - med nogle få undtagelser - under kantonernes

kompetenceområde, idet udbetalingen generelt overlades til kommunerne.

Bistandshjælpen er således baseret på 26 forskellige kantonale ordninger. Conférence

suisse des institutions d'action sociale (CSIAS), som er et organ, der navnlig består af

specialister og repræsentanter for kantonernes og kommunernes socialvæsen, har

defineret retningslinjer for bistandshjælp, der henvender sig til kantonerne,

kommunerne og private bistandsorganisationer. Størstedelen af kantonerne anvender

disse retningslinjer.

Der findes derfor ingen overordnet ikke-bistandspligtig ordning på forbundsplan. Det

er dog muligt at tildele sociale ydelser til specifikke persongrupper i form af

tillægsydelser i forhold til den første søjle (Ergänzungsleistungen, EL/Prestations

complémentaires, PC). Ydelserne under den første søjle og tillægsydelserne skal

dække ældres, handicappedes og efterladtes elementære behov på en passende

måde.

Personer, der modtager alders- eller efterladtepension fra alderdoms- og

efterladteforsikringen (AHV-AVS) eller invalidepension eller plejetillæg fra

invalideforsikringen (IV-AI), kan tildeles indtægtsbestemte tillægsydelser. De behøver

ikke at være schweiziske statsborgere, men skal have fast bopæl i Schweiz.

Udenlandske statsborgere skal desuden have boet i Schweiz uafbrudt i 10 år

(flygtninge og statsløse fem år) umiddelbart forud for den dato, hvor de søger om

tillægsydelser.


Tillægsydelserne fastsættes som det årlige beløb, hvormed de godkendte udgifter

overstiger de relevante indtægter. Med godkendte udgifter menes det beløb, der er

nødvendigt for at dække elementære behov, husleje og dermed forbundne udgifter

(op til et maksimumsbeløb), arbejdsrelaterede udgifter, udgifter til

boligvedligeholdelse og renter på realkreditlån, socialsikringsbidrag (til den

obligatoriske sygeforsikring: et fast beløb, der svarer til den gennemsnitlige præmie i

kantonen) og underholdsbidrag i henhold til familielovgivningen.

De godkendte udgifter, der indgår i beregningen af tillægsydelserne, omfatter et beløb

til dækning af elementære behov, som afhænger af familiens sammensætning. Det

drejer sig om følgende beløb:

19 050CHF (15 858 EUR) om året for en enlig

28 575CHF (23 787 EUR) om året for ægtepar og registrerede partnere

9 945CHF (8 279 EUR) om året for hvert af de to første børn

6 630CHF (5 519 EUR) om året for det tredje barn og for det fjerde barn


Juli 2012 34

3 315CHF (2 760 EUR) for det femte barn og hvert yderligere barn.

Tillægsydelserne beregnes på årsbasis ud fra differencen mellem udgifter og

indtægter. De udbetales, så længe betingelserne herfor er opfyldt.

Ifølge CSIAS' normer omfatter dækningen af de elementære behov udgifter til

underhold, boligudgifter og basisudgifter til medicin.

Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?

De kantonale forsikringskasser bestemmer, hvem der har ret til tillægsydelser, og

gennemgår regelmæssigt og mindst hvert fjerde år ansøgerens økonomiske situation

(dvs. de relevante indtægter og godkendte udgifter).

Hvis der udbetales tillægsydelser til personer, som ikke er berettiget til dem (pga. svig

eller tilsidesættelse af oplysningspligten), skal de tilbagebetales af modtageren eller af

dennes juridiske repræsentant eller arvinger. De skal ikke betales tilbage, hvis det

godtgøres, at den pågældende har handlet i god tro, og hvis det vil bringe personen i

en vanskelig situation at skulle tilbagetale dem.


Juli 2012 35

Kapitel XII: Langtidspleje

Hvornår har du ret til langtidspleje?

Der findes ingen særlig langtidsplejeordning i Schweiz. De relevante ydelser tilbydes

under forskellige grene af den sociale sikring.

Du har ret til sygehjælp under den obligatoriske sygeforsikring, ulykkesforsikringen og

invalideforsikringen (medicinske foranstaltninger som led i IV-AI-ordningen).

Det er desuden muligt at få tilkendt et plejetillæg under den grundlæggende

pensionsordning (alderdoms- og efterladteforsikringen (AHV-AVS) og

invalideforsikringen (IV-AI)) og under ulykkesforsikringen. Tillægget gives til personer,

der til stadighed har behov for hjælp af andre eller personligt tilsyn for at kunne klare

hverdagen (f.eks. til at rejse sig op, sætte sig ned, lægge sig ned, spise, klæde sig på

og af, vaske sig, gå på toilettet og komme omkring) som følge af helbredsproblemer.

Der findes tre handicapkategorier:

Svært handicap: Den forsikrede har behov for regelmæssig og omfattende hjælp

for at kunne udføre alle almindelige opgaver i hverdagen og kræver varig pleje eller

varigt personligt tilsyn.

Middelsvært handicap: Den forsikrede har behov for regelmæssig og omfattende

hjælp for at kunne udføre de fleste almindelige opgaver i hverdagen, eller den

forsikrede har behov for regelmæssig og omfattende hjælp for at kunne udføre

mindst to almindelige opgaver i hverdagen og kræver desuden varigt personligt

tilsyn.

Let handicap: Den forsikrede har behov for regelmæssig og omfattende hjælp for at

kunne udføre mindst to almindelige opgaver i hverdagen, kræver varigt personligt

tilsyn eller har til stadighed behov for specialpleje som følge af sit handicap, eller

den forsikrede lider af et alvorligt sansehandicap eller et alvorligt fysisk handicap og

kræver omfattende og regelmæssig støtte for at knytte sociale kontakter med

andre.

Under den grundlæggende pensionsordning (AHV-AVS/IV-AI) er det også muligt at

yde tilskud til en personlig hjælper. Formålet med ydelsen til personlig hjælper er, at

give den forsikrede person mulighed for at bo hjemme. En person, som

modtagerplejetillæg og ønsker at bo i sit eget hjem, har ret til ydelsen til personlig

hjælper. Den giver ham/hende mulighed for at ansætte en naturlig person (en

hjælper), som giver den nødvendige hjælp. En person som får et AI tilskud til

personlig hjælper indtil pensionsalderen, har fortsat ret til tilskuddet op til samme

beløb, som han/hun har modtaget indtil dette tidspunkt.

Særudgifter kan refunderes som led i ordningen med tillægsydelser, hvor der

udbetales indtægtsbestemte ydelser til ældre, handicappede og efterladte.


Juli 2012 36


Naturalydelser

Patienten kan blive behandlet i sit eget hjem eller ambulant eller blive indlagt på et

sygehus som led i sygeforsikringsordningen og som led i invalide- og


Kontantydelser

Plejetillægget afhænger af handicappets omfang. Under invalideforsikringsordningen

udgør det månedlige beløb i:

464CHF (386 EUR) for let handicap

1 160CHF (966 EUR) for middelsvært handicap

1 856CHF (1 545 EUR) for svært handicap.

Hvis den forsikrede plejes på en institution, udgør plejetillæget en fjerdedel af disse

beløb.

Mindreårige, der har behov for intensiv pleje og ikke bor på en institution, har ret til

forhøjet plejetillæg. Beløbet afhænger af, hvor intensiv en pleje der er brug for.

Under alders- og efterladteordningen udgør det månedlige plejetillæg 232CHF (193

EUR) (ved let handicap), 580CHF (483 EUR) (ved middelsvært handicap) eller 928CHF

(773 EUR) (ved svært handicap).

Under ulykkesforsikringen udgør det månedlige plejetillæg:

692CHF (576 EUR) for let handicap

1 384CHF (1 152 EUR) for middelsvært handicap

2 076CHF (1 728 EUR) for svært handicap.

Ydelsen til den personlige hjælper udgør i principper 32,50 CHF (27 EUR) i timen.

Hvis det er nødvendigt at hjælperen har specifikke kvalifikationer på grund af den

forsikredes persons handikap udgør ydelsen til den personlige hjælper 48,75 CHF (41

EUR) i timen. For hjælp der ydes om natten er der en speciel takst (maks. 86,70 CHF

(72 EUR) pr. nat

Særudgifter til hjælp, pleje og assistance under ordningen med tillægsydelser i forhold

til den første søjle kan refunderes op til et vist beløb. Kantonerne præciserer, hvilke

udgifter der refunderes.

Hvordan får du adgang til langtidspleje?

Behovet for sygehjælp vurderes af den ansvarlige læge. Handicappet fastlægges af IV-

AI-kasserne (som led i alderdoms- og efterladteforsikringen og invalideforsikringen)

og ulykkesforsikringskasserne (som led i ulykkesforsikringen).

Handicappet tages op til fornyet vurdering med jævne mellemrum.


Juli 2012 37

Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider

Nærmere oplysninger om de betingelser, der skal opfyldes, og individuelle

socialsikringsydelser i Schweiz kan fås ved henvendelse til de offentlige myndigheder,

der forvalter ordningen for social beskyttelse.

Hvis du har spørgsmål om socialsikring, der vedrører mere end ét EU-land, kan du

finde kontaktoplysninger i Europa-Kommissionens fortegnelse over institutioner, der

findes på: http://ec.europa.eu/social-security-coordination.

Oplysning om, hvilken betydning forsikringsperioder, der er tilbagelagt i to eller flere

medlemsstater, har på ydelserne, fås ved henvendelse til:

Den føderale sundhedsforvaltning

Bundesamt für Gesundheit

Office Fédéral de la Santé Publique

3003 Bern

Tlf.: +41 (0)31 322 21 11

Fax: +41 (0)31 322 95 07

http://www.bag.admin.ch

Det statslige sekretariat for økonomiske anliggender

Staatssekretariat für Wirtschaft

Secrétariat d'État à l'Économie

Effingerstrasse 31

3003 Bern

Tlf.: +41 (0)31 322 56 56

Fax +41 (0)31 322 27 49

http://www.seco.admin.ch

Den nationale socialsikringsstyrelse

Bundesamt für Sozialversicherungen

Office Fédéral des Assurances Sociales

Effingerstrasse 20

3003 Bern

Tlf.: +41 (0)31 322 90 11

Fax +41 (0)31 322 78 80

http://www.bsv.admin.ch

http://ec.europa.eu/social-security-coordination.

http://www.bag.admin.ch/

http://www.seco.admin.ch/

http://www.bsv.admin.ch/


Juli 2012 38

Kontaktorganer

1. Sygdom og barsel

Den fælles institution i henhold til den nationale sygeforsikringslov

Gemeinsame Einrichtung KVG

Institution commune LAMal

Gibelinstrasse 25

4503 Solothurn

Tel.: +41 (0)32 625 30 30

Fax: +41 (0)32 625 30 90

E-mail: [email protected]

http://www.kvg.org

2. Alderdom, efterladte og invaliditet

– første søjle

Den schweiziske forsikringskasse

Die Schweizerische Ausgleichskasse

Caisse suisse de compensation

Avenue Edmond-Vaucher 18

Case postale 3100

1211 Genève 2

Tlf.: +41 (0)22 795 91 11

Fax: +41 (0)22 795 97 05

http://www.zas.admin.ch

– anden søjle

Garantifonden for arbejdsmarkedsforsikring

Sicherheitsfonds BVG

Fonds de garantie LPP

Eigerplatz 2

Case postale 1023

3000 Berne 14

Tlf.: +41 (0)31 380 79 71

Fax: +41 (0)31 380 79 76

E-mail: [email protected]

http://www.sfbvg.ch

3. Ulykker og erhvervssygdomme

Den nationale schweiziske ulykkesforsikringskasse

Schweizerische Unfallversicherungsanstalt

Caisse nationale suisse d'assurance en cas d'accidents

Fluhmattstrasse 1

6002 Lucerne

Tlf.: +41 (0)41 419 51 11

Fax : +41 (0)41 419 58 28

http://www.suva.ch

mailto:[email protected]?subject=Kontakt%20über%20www.kvg.org

http://www.kvg.org/

http://www.zas.admin.ch/

mailto:[email protected]

http://www.sfbvg.ch/

http://www.suva.ch/


Juli 2012 39

4. Familietillæg

Federal Social Insurance Office

Bundesamt für Sozialversicherungen

Office Fédéral des Assurances Sociales

Effingerstrasse 20

3003 Bern

Tlf.: +41 (0)31 322 90 11

Fax +41 (0)31 322 78 80

http://www.bsv.admin.ch

5. Arbejdsløshedsforsikring

Det statslige sekretariat for økonomiske anliggender

Staatssekretariat für Wirtschaft

Secrétariat d'État à l'Économie

Effingerstrasse 31

3003 Bern

Tlf.: +41 (0)31 322 56 56

Fax +41 (0)31 322 27 49

http://www.seco.admin.ch

http://www.bsv.admin.ch/

http://www.seco.admin.ch/

i schweiz - european commission...ikke-erhvervsaktive betaler bidrag på mellem 387 chf (322 eur) og...

Documents