"13 (

Hitler.

magt i en given situation.

f I. litteraturen. jt:

~II~'l, ~~ . --. - --

.,

'.

BorgenlCCOIO

Machiavelli '"......

al 2. o

i,s:, :''jr; "~ :

il 'I

il 'I

il !i I, I'

II i l:

I'l ;1

'"-'--.'~-. .'_-~. " ..

Originalens titel: II Principi, 1512, udg. 1532

Cl Borgens Forlag 1962 2. udg., 2. oplag 1991 Omslag: Torben Skov

Trykt hos Rounborgs grafiske hus i Holsrebro ISBN 87-4185489-6

KBENHAVNS KOMMUNES

BIBUOTEKER Dag HlIlllmarskJOlds Alle 1Gl

2100 Kbenhavn .

NICCOLO MACHIAVELLI til

Den ophjede Lorenzo de Medici', Pieros sn:

De, der nsker at vinde en fyrstes gunst, plejer o/ie at betnke ham med gaver, som de selv vurderer hjest, eller som de regner med vil glde ham meget. Sledes sknker man o/iefyrsten heste, vben, guldvirkede stoffer, dle stene og lignende pryd, som er

hans storhed vrdig. Da nu ogs jeg nsker at bringe Eders Herlighed et bevis p

min underdanighed, harjeg ikke blandt de ejendele, somjeg stter strst pris p eller vurderer hjest, fundet andet end mit kendskab til store mnds gerninger. Dette kendskab, som jeg har erhvervet i nutiden og ved stadigt studium af oldtiden, og som jeg med stor omhu har gennemtnkt og efterprvet, har jeg nu sam

menfattet i et lille bind, somjeg sender Eders Herlighed. Selvom jeg ikke anser vrketfor vrdigt til atfremlgges for Eder, stolerjeg dog trygt p, at Eders Nde vil tage venligt imod det.

jeg kan ikkeyde Eder nogen strre gave end at tilbyde Eder .Jejlighed til p kortest mulig tid at tilegne Eder de kundskaber, somjeg gennem mange rs slid ogfarer har erhvervet mig. jeg har ikke smykket og overlsset dette vrk med velklingende perioder, hjtravende ogprgtige ord eller lignendeydre pynt, hvorved mange plejer at smykke deres vrker. jeg nsker, at det ikke skulle komme til re ved andet end ved stoffets rigdom og indholdets al

1. Hertug af Urbino (1492- \ 5 19), sn af Pietro d. Ulykkelige (1471-1503), som var ldste sn af Lorenzo d. Prgtige (il Magnifico) (1449-1492).

5

-----

---~-~.

vor. Mtte det heller ikke anses for anmassende, at en mand af rillge og lav ajstamning vover at drfte}jrsternes vren og opstille regler herftr. Som landskabstegnerne tager opstilling i dalene fOr at studere bjergmes og hjtliggende steders natur og gr op i bJergene, nr de nsker at betragte dalene, sledes m man vrefyrste

fOr atfOrst fOlkets karakter og hre tilfOlket fOr rigtigt at kunne fOrst}jrsterne.

S modtag, dle Herre, denne lille gave i samme nd, hvormed jeg overrkker dm. Hvis I vil lse og gennemtnke den omhyggeligt, vil I erkmde mit varme nske, at I mtte opn den storhed, som Eders skbne og Eders evner har bestemt Eder til.

Og hvis I fra Eders hoje stilling ved lejlighed sender et blik mod de ringe steder, s vil I erkende, hvor ufortjentjeg lider under en hrd skbnes stadige ugunst.

6

.. - --~ _.~- ---- ".~,._.' "--... '~,

~ .l q

herredmme fjernet tanken om en nyordning. Bliver der foretaget en forandring, giver denne altid anledning til nye forandringer!

ANDET KAPITEL Om de arveligefyntevlder.

Her vil jeg ikke tale om republikkerne, da jeg andet sred har behandlet disse udfrligt!. Jeg vil udelukkende be

skftige mig med fyrstevldet og udfylde det frnvnte skema ved at forklare, hvordan disse fyrstevlder regeres og senere bevares. Det kan fastsls, at vanskelighederne ved at bevare arvestater, som er strkt knyttet til hersker

tten, er meget ringere end i en nyerhvervet. Det er nok, hvis fyrsten ikke forlader sine forfdres skikke og for vrigt tilpasser sig forholdene. Ejer en sdan fyrste almin

delig dygtighed, vil han altid kunne bevare sit herredm

me, hvis ikke en usdvanlig og overvldende magt frar

ver ham denne; og ogs hvor han herves magten, vil han ved erobreren;; mindste uheld tilbageerhverve den. I Itali en har vi et eksempel i hertugen af Ferrara, som kun for

mede at afvrge venezianernes (1448) og Pave Julius' (1510) angreb, fordi hans slgt fra gammel tid havde her~ . sket Over dette omrde. Hvis en fyrste har mindre grund og ndvendighed til voldshandlinger mod sine understter, er hans popularitet strre. Og hvis ikke usdvanlige laster gr ham forhadt, er det kun naturligt, at understterne er ham tro. Endvidere har hans lange og uafbrudte

t. I Dlscorsi sopra la prima Decade ei Tito Livio (ca. 1513).

8 9

I

TREDJE KAPITEL Om blandedefjrstevlder.

Men ved de nyerhvervede fyrstevlder begynder vanskelighederne. Betragter vi frst dem, der ikke er helt nye, men hvor et nyt led er fjet til arveriget, s helheden kan kaldes blandet, opstr her omvltninger p grund af de naturlige vanskeligheder, alle nye fyrstevlder mder: Menneskene skifter gerne herrer i troen p. at de nve h errer forbedrer deres kr. Og denne tro far dem til at gribe til vben mod deres herrer. Men de skuffes i deres hb, fordi erfaringen viser, at de rar det vrre. Dette beror igen p almen og naturlig lov, som tvinger den nye fyrste til at plage SIne nye understter med militr besttelse og utallige voldshandlinger, som er en naturlig flge af erobringen. Sdan rar du til fjende alle dem, som din erobring

Q har skadet, og du kan ikke bevare dine hjlperes venskab, fordi du ikke kan belnne dem i det omfang, de har ventet, og ogs fordi du ikke kan anvende skarpere metoder Imod dem, da du har forpligtelser over for de;:;:;:-selv om en hr er nok s strk, s er dog indbyggernes gunst alligevel en ndvendighed for et lands besttelse. Derfor tabte Ludvig XII, Frankrigs konge, Milano lige s hurtigt, som han havde vundet den. Og for frste gang var Lodovicas 1 egne stridskrfter tilstrkkelige til at fratage ham byen, da de samme mennesker, der havde bnet porten for kongen, og som flte sig bedraget for de fordele, der var lovet dem, ikke ville finde sig i de ubehageligheder,

det nye herredmme medfrte. Et land, der efter et oprr erobres for anden gang, gr ikke s let tabt igen, da herren (fyrsten), med dets frafald som anledning, med hensynslshed kan straffe de skyldige, undersge alle mistnkelige og sikre de svage punkter. Sdan tabte den franske konge Milano frste gang, fordi hertug Lodovica rejste oprr i grnseegnene. Anden gang gik byen frst tabt, da han havde hele verden imod sig, og hans tropper var forjagede fra italiensk jord Dette beror p de ovennvnte grunde. Ikke desto mindre blev byen frataget ham begge gange. De almindelige rsager til det frste tab har jeg allerede omtalt. Tilbage er kun at nvne rsagerne til det andet tab og se, hvilke hjlpemidler Frankrigs konge havde, og hvilke forholdsregler der m tages i lignende situationer for at beskytte en erobring bedre. Jeg forudskikker, at stater, der indlemmes i en arvestat, enten hrer til samme land og taler samme sprog, eller tilhrer en fremmed stat og taler et fremmed sprog. I frste tilflde er det let at bevare dem, isr nr de ikke er vant til frihed For at sikre sig besiddelsen er det nok at udrydde den forrige herres slgt. Befolkningen vil forholde sig rolig, hvis man ellers ikke rrer ved dens sder og skikke. Dette har mw kunnet se i Bretagne, Bourgogne, Gaseagne og Normandiet, som allerede lnge har vret forenede med Frankrig; til trods for nogen forskel i sproget hersker der ensartede skikke, og provinsernes befolkning kommer godt ud af det med hinanden. Den, som erobrer sdanne stater 1. Efter at have slutter en overenskomst med venezianerne drog Ludwig XIl's tropper ind i Milano den 11. september 1499. Men allerede den 5. fe~ beuar 1500 generobrede hertugen Lodovico il Moro byen ved tyske og schweiziske troppers hjlp. Men franskmndene fik fors[rkninger og besejrede hertugen den 15. april og tog ham ril fange.

10 11

7

og nsker at beholde dem, m iagttage to ting.(i) Der m ikke findes overlevende fra den gamle herskerslgt; (6) erobreren m ikke forandre staternes love eller skatter, fordi staterne p denne mde i lbet af kortest mulig tid vil smelte sammen med arvestaten.

Men nr man erhverver omrder i et land med fremmed sprog, sder og forfatning, s begynder vanskelighederne, og der skal stor lykke og store evner til at bevare dem Det bedste og virksomste middel vil vre, at erobreren personlig bostter sig i det nye land P denne mde

1. har tyrkerne gjort det i Grkenland Til trods for alle for

holdsregler, som de anvendte for at bevare herredmmet i Grkenland, var det ikke lykkedes, hvis ikke deres her

sker havde bosat sig i landet Nr man bor i landet, opda

ger man hurtigt, nr der er uro, og kan straks skride ind Bor man der ikke, opdager man det frst, nr oprret er taget til i styrke og ikke lngere kan kvles. Endvidere kan landet da ikke udplyndres af embedsstanden. Under

stterne er tilfredse, nr de har fyrsten i deres nrhed; de loyale har p denne mde rsag til at elske ham, og de il

loyale til at frygte ham. Fremmede magthavere betnker sig mere p at ang.ribe en sdan stat. En fyrste, der bor i en sdan provins, vil derfor vanskeligt tabe den. Den an

--t- den udmrkede metode er at anlgge kolonier de vigtig

'ste steder, for gennem dem at behetske befolkningen. Ko

? lonier volder kun fa udgifter. Fyrsten kan grundlgge dem med ringe personlige, eller slet ingen udgifter, og han skader kun dem, hvis hus og jord han tager, for at give det bort til de nye indbyggere. Alts kun en ringe brkdel af befolkningen.

Dertil kommer, at de forurettede bliver fattige og for

drives og derfor ikke kan blive farlige. De vrige mister intet og holder sig i ro; ikke mindst angsten for, at ogs de skal miste jord og hus, fr dem til at vre forsigtige. Alts, kolonierne koster intet, er plidelige og skader !2,efolkningen i ringe grad, og de forurettede er som sagt futige og er derfor ingen trussel:-HertiJ er at bemrke, at man enten m vinde menneskene for sig eller ogs udrydde dem De vil hvne sig for ubetydelige krnkelser, men at hvne de store vil de Ikke vre i stand til. Skader man nogen, skal man gre det s grundigt, at man ikke behver at frygte hvn.

Holder tyrsten l stedet for kolonier en besttelseshr, forrsager dette meget strre udgifter, og da alle indtgter p denne mde anvendes til bevogtning, bliver erobringen til tab. Desuden bliver befolkningens forbitteIse strre, da besttelsestropperne skal skifte kvarter og derved skader hele befolkningen. Den plage fler alle, de bliver fyrstens fjender og vil kunne skade ham, da de vedbliver at beholde jord og hus. Den art bevogtning et i enhver henseende lige s uhensigtsmssig, som kolonierne er praktiske.

Endvickre m den, der erobrer fremmed land, gre sig til beskytter af de svagere naboer og bestrbe sig for at svkke de strke og undg enhver anledning til en fremmed, mgtig magts indblanding. Der vil altid vre fare for, at en sdan bliver tilkaldt af dem, som rgerrighed og frygt gr utilfredse. Sledes kaldte tolerne romerne til Grkenland, og sledes blev de tilkaldt af indbyggerne i de lande, de kom til at herske over. Det ligger nu engang i sagens natur, at en fremmed, nr han trnger ind i landet, fr tilslutning fra alle de svage, der nrer had mod den

13

--.-',",>-"'-"'"-","~_ ."-.,, ," "-,-- __ "~O'-- "-'-'-.-,"

12

strkere. Det koster ikke erobreren store anstrengelser ar vinde de svage, da de gerne tilslutter sig en ny hersker, og passer han p, at de ikke fr for megen indflydelse og magt, kan han let med sine egne stridskrfter og ved de svages hjlp holde landets mgtige nede og herske over dem. Men den, som ikke passer p her, vil nemr tabe, hvad han har vundet, og s lnge han bevarer de nye besiddelser, kun have evige vanskeligheder og rgrelser.

Romerne har i deres provinser taget hensyn til dette. De oprettede kolonier, srttede de svage uden at styrke dem, svkkede de mgtigste og undgik al fremmed indflydelse. Jeg vil her njes med det ene eksempel, provinsen Grkenland: Her understttede de akerne og tolerne, svkkede det makedoniske rige og forjagede Antiokos. Men aldrig har tolernes og akernes fortjenester faet rOmerne til at indrmme dem nogen strre magtforgelse, aldrig bevgede Filips overtalelsesforsg dem til at slutte sig til ham uden at holde ham under kontrol, og aldrig kunne Antiokos, til trods for sin magt, gre sig gldende i denne provins. Romerne gjorde i disse tilflde, hvad en klog fyrste br gre. Deres opgave er ikke .' blot at se jeblikkets farer, men ogs fremtidens, og med flid afvrge sidstnvnte. Ser man faren, mens den endnu er langt borte, kan man let modvirke den. Venrer man, til den er rykket tt op ad en, kommer lgemidlet for sent, fordi sygdommen er blevet uhelbredelig. Det forholder sig her som med svindsotten; i sygdommens begyndelse er den let at helbrede, men vanskelig at opdage. Bliver den ikke lgt med det samme, er den let at opdage, men vanskelig at helbrede. Sdan gr det ogs med statsanliggender. Opdager man sygdomskimen i tide, hvad der kun

er muligt for den kloge, er helbredelsen nem. Opdages den ikke og tager til i styrke, indtil enhver kan se den, findes der ikke lngere noget helbredelsesmiddel. Derfor vidste romerne altid at bekmpe den, da de altid foruds faren; og aldrig lod de drlige tilstande vare ved for at undg krig. Romerne vidste, at krigsfaren p denne mde ikke var ophvet, men kun udskudt til fordel for fjenden. Derfor ville de kmpe med Filip og Anriokos i Grkenland, for at undg krig i Italien. Og det, sknt de p dette tidspunkt kunne undg begge dele. Heller ikke syntes de om den talemde, vore vismnd stadig frer i munden: Kommer tid, kommer rd,c Til gengld benyttede de sig af klogskab og tapperhed I tidens klvand flger meget, ondt som godt, og godt som ondt. d

'ii

Men lad os igen vende os til Frankrig og undersge, 'I om det har anvendt nogen af de nvnte metoder. Og sr ,I'I

lig vil jeg tale om Ludvig XII og ikke Karl VIII, fordi hans herredmme i Italien har vret af strre varighed, og hans handlinger derfor bedre er til at overse. Vi vil opdage, at han gjorde det modsatte af alt, hvad der skal gres, for ar bevare en fremmed stat

Kong I..,udvig blev igennem venezianernes magtbegr kaldt til It~lien, da de derigennem ventede at vinde der halve Lombardie. Jeg vil ikke dadle kongen for denne beslutning. Nr han ville vinde fodfste i Italjen, uden at have venner i landet (tvrtimod var alle porte lukket p grund af Kong Karls frd), var han ndt til at tage forbundsfller, hvor han kunne finde dem. Beslutningens konsekvens ville ogs have vret til fordel for Ludvig, hvis han havde undget fejl i de vrige manvrer. Nppe havde Ludvig erobret Lombardiet, fr Frankrig genvandt

15 14

rr --

den anseelse, som det igennem Kong Karl havde mistet. Genua overgav sig; florentinerne blev hans vbenfller, marehesen af Mantua, Hertugen af Ferrara, Bentivoglio, Fruen af Forli, Herrerne af Faenza, Pesaro, Rimini, Camerino og Piombino, republikkerne Lucca, Pisa og Siena kom ham i mde for derved at opn hans venskab. Nu kunne venezianerne se, hvor uigennemtnkt deres beslutning havde vret. For at vinde to omrder i Lombardiet havde de gjort kongen til herre over to tredjedele af Italien. Det er ikke svrt at se, hvor let kongen kunne have bevaret sin anseelse i Italien, hvis han havde agtet p de ovenfor nvnte regler og srget for vben.fllernes sikkerhed og forsvar. Deres store antal, deres frygt og svaghed for kirken og venezianerne tvang de nye understter til at holde sig til kongen. Med deres hjlp ville det have vret en nem sag at sikre sig imod de vrige magthavere. Men nppe stod kongen i Milano, fr han gjorde det modsatte ved at sttte pave Alexanders erobring af Romagna Han gjorde sig ikke klart, at han svkkede sig selv ved at miste sine forbundsfller og dem, der havde sgt tilflugt hos ham, og at han styrkede paven ved at fje en stor del verdslig magt til den i forvejen betydelige kirkelige. Men da han frst havde beget denne ene fejl, var han ndt til at fortstte ad samme vej, indtil han, for at stte skranker for Alexanders magtbegr og for at hindre ham i at bemgtige sig Toscana, mtte komme til Italien. Og ikke nok med, at han udbyggede kirkens magt og selvforskyldt tabte sine venner, han ville ogs eje Napoli ved at dele det med Kongen af Spanien. Medens han indtil da havde vret den strste magt i Italien, hentede han nu en rival, som alle rgerrige og misfornjede kunne ty

16

til; og medens han kunne have ladet den gamle, af ham afI hngige konge blive p tronen, hentede han en ny, der var i stand til at fordrive ham selv. Erobringslysten er no

get naturligt og almindeligt; nr fyrster, der har den til

strkkelige magt, foretager erobringer, bliver de rost, i hvert tilflde ikke dadlet. Men hvis man for enhver pris nsker at erobre, uden at have de tilstrkkelige krfter, handler man forkert og fortjener dadel. Hvis derfor Frankrig med sine egne krfter kunne erobre Napoli, :s'

burde detogs gre det; hvis dette ikke var muligt, mtte det ikke dele landet med nogen anden. Og hvis delingen af Lombardiet med venezianerne kan undskyldes, fordi Frankrig p denne mde fik indflydelse i Italien, br Na il~

polis deling afgjort dadles, fordi den ikke kan retfrdigf

gres med samme ndvendighed. Ludvig har alts beget :..\

flgende fire fejl: Han tilintetgjorde de sva e, hentede en u en an S' stormagt til landet, bosatte sig ikke der og~'i

/ dannede ingen kolonier. Alle disse fejl havde mske, s lnge han levede, ikke kunnet skade ham, havde han ikke

.) beget en femte fejl, at fratage venezianerne deres besiddelser. Havde han ikke styrket kirken og bragt Spanien til I~, ha'lde det vret rigtigt og ndvendigt at svkke dem. Men efter at have taget disse to skridt, mtte han p ingen mde indvillige i deres delggelse. S lnge vene

zianerne var mgtige, ville de altid hindre andre i at an

gribe Lombardiet. De ville kun have tilladt et angreb, hvis de selv kunne vre blevet herre i landet. De vrige ville ikke have syntes om at tage Lombardiet fra Frankrig

.for at give det til venezianerne, og at kmpe med dem begge to havde de aldrig vovet. Hvis man nu mener, at Kong Ludvig har afstet Romagna. til Alexander og Na

17

II

-----------------

-r

~)--~"

I~;~

~~\.: ~(:

~Y il -""~"'=~-""=~'''' -~"""*

poli til Spanien for at undg krig, s henviser jeg til de foroven nvnte grunde, at man aldri skal lade misforhold vare ved for at undg krig, da den alligevel ik e an iii"ia"gs og kun udsttes til egen skade. Hvis nogen vil Indvende, at kongen stttede paven, fordi denne oplste hans gteskab og gav Rouen kardinalshatten, henviser jeg til det, der nedenfor skal siges om fyrstelige lfter og hvorvidt disse skal holdes. Sdan alts tabte Ludvig Lombardiet, fordi han ikke iagttog nogen af de regler, som andre, der har erobret og bevaret deres erobringer, har fulgt. Hans uheld er ikke noget under, men meget naturligt og forsteligt. Jeg talte om dette emne med Kardinalen af Rouen i Nantes, da Valentinais, der almindeligt kaldtes Cesare Borgia, sn af pave Alexander, erobrede Romagnaen. Kardinalen sagde dengang, at italienerne ikke forstod sig p krigskunsten, hvortil jeg svarede, at franskmndene ikke forstod sig p politik, da de ellers aldrig ville give kirken en sdan magt.' Erfaringen har vist, at pavens og Spaniens magt i Italien var Frankrigs vrk, og at disse var rsagen til Frankrigs sammenbrud. Deraf flger den almengyldige regel, som sjldent eller aldrig ., fejler: Den, som hjlper en anden til magten, delgger'sig selv_ For at hjlpe en anden til magten hrer der dygtighed eller styrke, og begge dele gr den, man har hjulpet frem, mistroisk.

1. Som gesandt for den florentinske republik opholdt N. Machiavelli sig fra august til december 1500 ved det franske hof, der j okwber og november befandt sig i Nantes.

18

FJERDE KAPITEL Hvorftr Darius' rige, som Alexander erobrede, ved dennes dd

ikke gjorde oprr mod hans efterftlger.

Gennemtnker man, hvor vanskeligt det er at bevare en i:: nyerhvervet stat, undrer man sig over Alexander, der i lbet af f r gjorde sig til herre i Asien og dde kort efter erobringen, uden at riget gjorde oprr. Hans efterflgere formede at opretholde herredmmet uden andre vanskeligheder end dem, de selv skabte ved deres egen rgerrighed. Dertil er at svare, at fyrstevlder, hvorom m~ har beretninger, bliver regeret p to mder: enten er der en fyrste, medens resten er trlle, som han af nde udnvner til ministre, for at de kan hjlpe ham med styrelsen af riget; eller ogs har rsten en del baroner ved sin SI e, som kun har deres slgts lde og ikke fyrstens nde at takke tor deres hJe rang. Disse baroner har landbesid

19

deJSer og anerkendes af deres understter som herrer med en gammel og naturlig hengivenhed. I stater, der regeres af en fyrste og hans trlle, har herskeren strre anseelse og magt. l hans rige anerkendes ingen anden som herre end fyrsten selv, og hvis understterne er lydige over for nogen anden, er det som mod en embedsmand eller minister, for hvem de ikke nrer nogen hengivenhed. Eksempler p disse to modsatte regeringsformer ser vi i vor tid i Tyrkiet og Frankrig. Hele det tyrkiske monarki bliver styret af en herre, de andre er trlle. Han deler sit rige i sandjaker, hvortil han udsender forskellige

======~

r~ NT r 57' l' i~,,:,

guvernrer, som han ombytter efter behag. Kongen af Frankrig derimod er omgivet af en mngde gammel adel, som anerkendes og elskes af deres understter. De har forrettigheder, som kongen kun med fare for sig selv kan fratage dem. Sammenligner man disse to stater, opdager man, at det tyrkiske riges indre styrke bestr i, at en angriber ikke kan tilkaldes af rigets stormnd, eller at et frafald i herskerens nrmeste omgivelser ikke kan fremme angriberens planer. Grundene hertil er nvnt foroven. Da de alle er trlle og deres rang skabt af herren, er de vanskelige at bestikke; og selvom det var muligt at be~tikke dem, var der kun hb om ringe fordele, da de af de fornvnte grunde ikke kan f befolkningen med siS' Yi! man derfor an ibe Tyrkiet, m man regne med at mde et enigt rige, og man gr ve I at stole mere p sin egen ;tyrke end modstanderens uenrghed. Men er sultanen frst slet og i felten besejret, s han ikke kan samle nogen ny hr, har man ingen anden end herskertten at frygte. Er denne udryddet, er der ingen faremomenter tilbage, da ingen anden har anseelse blandt folket; og som sejrherren fr sejren ikke kunne stte noget hb til no-~ gen, sledes behver han efter sejren ikke at frygte nogen. Det stik modsatte er tilfldet ved erobringen af stater, der styres p samme mde som Frankrig. Her kan man let trnge ind ved at vinde en af landets baroner for sig; der findes altid misfornjede og forandringslystne. Disse kan af de nvnte grunde bne dig vejen til riget og lette sejren for dig. Men derefter, nr det glder at bevare, begynder vanskelighederne, bde over for dem, hvis hjlp man fik, og over for dem, man undertrykkede. Det er heller ikke nok at udrydde herskertten, for tilbage bliver landets

20

store, som vil stte sig i spidsen for de misfornjede; og da man hverken kan tilfredsstille dem eller udrydde dem, vil man tabe landet ved frste givne lejlighed. II

IOvervejer man nu, hvordan Darius' rige blev styret, vil ji

man finde et nrt slgtskab med det tyrkiske. Derfor mtte Alexander angribe Darius med al magt og sl ham : af marken. Efter sejren og efter Darius' dd var hans besiddelse af landet sikret af de ovenfor nvnte grunde. Ogs hans efterflgere kunne have gldet sig over herredmmet, hvis de havde vret enige, da der i landet ikke fandtes andre urokilder end dem, de selv skabte.

Men stater som Frankrig kan aldrig blive s uforstyrrede besiddelser. Sdan var rsagen til de hyppige oprr i Spanien, Gallien og Grkenland mod romerne de talrige fyrstehoffer, der fandtes i disse lande. S lnge erindringen om dem levede i befolkningens hjerter, var romerne aldrig sikre p deres besiddelser. Men da mindet om dem blev fortrngt af imperiets styrke og varighed, var romerne de ubetingede herrer i landet. l borgerkrigens tid J' kunne de krigsfrende f en part af de provinser, hvor de nd den strste anseelse, til at slutte sig til deres parti. Provinserne anerkendte efter de gamle slgters dd romerne som herrer. Overvejer man alt dette, undrer man sig ikke over den lethed, !J-vormed Alexander bevarede det asiatiske rige, mens Pyrrhos og mange andre havde s store vanskeligheder ved at bevare deres erobringer. Arsagen hertil ligger ikke i sejrherrens strre eller mindre dygtighed, men i de erobrede rigers forskelligheder.

21

__ o "._d. '., '.U d. -, ". _ , '-.-' - 'H ----""",1--: ,... ..., .' ..- '.- .. ",,

i ~ .....

hed og gamle minder. Ligegyldig hvilke forholdsregler erobreren anvender, hvis ikke han splitter befolkningen ad, glemmer de aldrig deres frihed og skikke og vil ved frste lejlighed forsge at generobre dem, som pisanerne jI gjorde det, efter at de havde levet I00 r under florenti I nernes g. Anderledes gr det, nr indbyggerne af en by I I eller provins altid har vret styret af en fyrste, og dennes slgt er uddet: s er de vant til at adlyde og savner en naturlig fyrste; vlge en ud af deres midte kan de ikke enes om; og de har aldrig lrt at leve frit. De vil nppe beslutte sig til at gribe til vben, og en fyrste kan nemt vinde dem for sig. Men i republikkerne er der mere liv, had og hvnlyst. Mindet om den tabte frihed lader dem ikke i ro. Derfor er det sikrest for erobreren at udr dde

;m eller at tage bopl i dem._

,'1i i:

l l

1/7

FEMTE KAPITEL Hvordan man skal styre de byer ogfjrstev/der, der fr erobrin

gen havde egne love.

Hvis en erobret stat er vant til at leve i frihed og efter egne love, er der kun tre muligheder for at bevare den.

iFor det frste ved at udslette den:t'or det andet ved personlig at bostte sig der, ojfor det tredje ved at lade dem beholde deres love, ved at krve rlige afgifter, og ved at indstte et styre, der kan sikre landets loyalitet. Thi da dette styre er skabt af herskeren, ved det, at det ikke kan best uden fyrsten, og det vil derfor gre alt for at sikre hans herredmme. I hvert tilflde er det lettere at styre en hidtil fri by med hjlp af dens egne borgere end p no gen anden mde, hvis ikke man vil delgge den. Som eksempel kan spartanerne og romerne tjene. Spartanerne beherskede Athen og Theben ved at indstte et fmandsstyre. Ikke desto mindre tabte de begge byer igen.

Romerne udslettede Capua, Carthago og Numantia og tabte dem ikke. De forsgte at styre Grkenland p omtrent samme mde som spartanerne, ved at lade dem beholde deres frihed og love; men det lykkedes dem ikke, s de s sig ndsaget til at delgge mange af provinsens byer for at kunne beholde dem. Der er i et sdant tilflde ikke noget andet middel mod tabet end delggelsen, og den, der bliver herre over en hidtil fri by og ikke udsletter denne, m regne med selv at blive udslettet af den. Borgerne vil ved et oprr altid kunne pberbe sig deres fri

22

0'0 '0'. '. , ..-.-, ,_.-""._ .'.,__0.'.-_ __ '-""'.'.

23

=-= ~ ----- ---_.- ------------=--="-=--::==---=-:-==--=_-::: ..~ -o -_ - ...Ii.__.- .o

(1, ' ! :

SJETTE KAPITEL Om erhverveisen afet nytDrItevlde ved egne vben og dygtighed.

Man m ikke undre sig over, at jeg, nr jeg omtaler helt nye fyrstevlder, hvor bde fyrsten og statsformen er ny, fremfrer store eksempler. Menneskene flger nsten altid de af andre banede veje og retter sig i deres handlinger efter forbilleder. Da man ikke helt kan flge andres veje eller n absolut lighed med sine forbilleder, br den kloge altid g i store mnds fodspor og efterligne de fortrffeligste, s han, om ikke kommer til at st med samme glans, s dog alligevel fr et genskr af den. Heri br han efterligne den kloge bueskytte: synes han, at mlet, der skal rammes, er for langt borte, m han sigte en del hjere end mlet - ikke for at n en sdan hjde med pilen, men for ved hjlp af det hje sigte at n selve mlet.

Ved de helt nye fyrstevlder, hvor selv fyrsten er ny, er vanskelighederne ved at bevare dem strre eller mindre i forhold til erobrerens strre eller mindre evner. Da ,

det at svinge sig op fra privatmand til fyrste forudstter enten held eller dygtighed, synes det, som om begge dele mtte forringe vanskelighederne. Dog har de, der i min dre grad stolede p lykken, klaret sig bedst. En lettelse bestr ogs i, at fyrsten, der ellers ingen besiddelser har, er ndt til at tage bopl i den nye stat.

For frst at tale om dem, der ved egen fortjeneste og ikke ved lykkens hjlp er blevet fyrster, nvner jeg frst ~; de ypperste: Moses, Cyros, Romulus, Theseus og lignen

t ~} ~. 24:;'F_ ;;';.: :'?-'

I

de. Selvom jeg ikke kan tillade mig nogen vurdering af Moses, der kun gennemfrte Guds vilje, fortjener han ikke desto mindre beundring for den mde at blive fundet vrdig at tale med Gud. Men betragter man Cyros og de vrige erobrere og grundlggere af riger, vil man fInde dem alle beundringsvrdige, og undersger man deres enkle handlinger og forholdsregler, synes de ikke meget forskellige fra Moses, der havde en s ophjet lremester. Gennemtnker man deres handlinger og deres liv, ser man, at lykken kun sknkede dem en anledning, bd dem et stof, som de efter egen fri vilje prgede. Uden en sdan anledning havde deres storhed vret frugtesls, og uden deres storhed havde anledningen vret spildt. Det var derfor ndvendigt, at Moses fandt Israels folk kngtet og undertrykt af egypterne, hvis de, for at flygte fra deres trldom, skulle flge ham. Romulus mtte ikke blive fdt i Alba og mtte ved fdselen blive sat ud, hvis han skulle blive konge af Rom og byens grundlgger. Det var ndvendigt for Cyros, at perserne var forbitrede over medernes herredmme, og at mederne igennem en lang fred var bldagtige og svage. Theseus kunne ikke have gjort sin storhed gldende, hvis ikke athenerne havde vret splittede. Det var alts anledningen, der skabte disse mnds lykke, og deres storhed lod dem erkende anledningen. Og igennem dem blev deres fdreland bermt og lykkeligt.

De, der bliver fyrster ved egen dygtighed, erhverver fyrstevldet med mange vanskeligheder, men har let ved at bevare det. Vanskelighederne ved erhvervelsen af et fyrstendmme bestr hovedsagelig i, at erobreren er ndt til at indfre nyordninger for at sikre sit herredmme og

25

~~~~~=~==~=U" ,.,-".

11 (1

~;

{,

!/~. o.~~~['..'.'

Wg

(>ut.t. // kk4.t.. Jdu.

. '0 . ."....

sin person. Her er det vrd at huske, at intet er s vanskeligt at gennemfre, eller hvis heldige udfald s usikkert, som nyordninger. Man har her alle dem til fjende, som en bevarelse af de gamle forhold gavner, og finder kun lunkne forsvarere i dem, der venter sig fordele af det nye. Arsagen til denne lunkenhed bestr dels i frygten for modstanderen, der har loven p sin side, dels i at mennesker kun tror p nyordninger, hvis erfaringerne viser deres rigtighed. Sledes ser man, at fjenden ved frste lejlighed angriber nyordningen med stor lidenskab, mens de andre kun lunkent forsvarer sig, s de selv og fyrsten kommer i fare. Vil man se rigtigt i et sdant tilflde, m man undersge, Om reformatoren kan st alene eller m sttte sig p andres hjlp, dvs. om han for at gennemfre sit vrk m bede, eller om han kan anvende tvang! I det frste tilflde vil det altid g galt, men har han kun sig selv at stole p, og kan anvende tvang, s lber han sjldent nogen fare. Det er grunden til, at alle profeter, der havde en hr, set rede, mens de ubevbnede blev bese'rede. Er det sagt, s a er ti fjes, at mngden, som af naturen er vankelmodig, nemt kan overbevises om noget, men vanskel!gt holdes fast ved denne overbevisning. Derfor skal man have midler til at tvinge dem til at tro, nr de bliver vgelsindede. Moses, Cyros, Theseus og Romulus havde ikke kunnet f folket til at holde deres love ret lnge, hvis ikke de havde haft hren at sttte sig til. Dette oplevede i vore dage Girolama Savonaraia, som gik under p sine nyordninger, da mngden mistede troen p ham og han ikke havde nogen mulighed for at fastholde de nyomvendte og for at betvinge de ikketroende.! Sdanne fyrster m kmpe med store vanskeligheder, alle mulige fa

26

co- . .0' . .. . -0.. ". ..

46]

?

~

rer lurer p deres vej til mlet, og de m overvinde dem ved egen kraft. Er dette lykkedes for dem, og begynder de undertrykte at mde dem med refrygt, nr de har ryddet deres rivaler af vejen, har de magt, sikkerhed, held og re.

Til disse bermte eksempler vil jeg tilfje et mindre, som p mange mder kan sammenlignes med de frnvnte, og som glder for alle lignende. Jeg mener Hieran af Syrakus. Han hvede sig fra borger til fyrste af Syrakus, og heldet gav ogs kun ham lejlighedenK I nden valgte syrakusanerne ham til deres verste for hren, og som sdan viste han fremragende egenskaber, s at en historieskriver sagde om ham, at han kun manglede et kongerige for at vre konge. Hieron oplste den gamle hr og skabte en ny, han brd med de gamle vbenfller og vandt nye. Da han havde venner og trofaste soldater, kunne han opfre enhver bygning p dette grundlag. Det

Ikostede ham stort besvr at erhverve herredmmet, men !kun lidt at bevare det

I; l!

l f It

!iii

1. Efter pavens vilje blev Savonarola brndt som ktter i ret 1498 i byen

Firenze. t ;, ::

27 l! li

i;

=+ .. .. tI

" ""'

c"c c"cC "" ""c '", C" "C C"c '""

SYVENDE KAPITEL

Om erhvervelsen afet nytfyrstevlde vedfremmede vben og lykkens hjlp.

De, som alene ved lykkens hjlp hver sig fra privatmnd til tyrster, nr det med ringe besvr, men har store vanskeligheder ved at fastholde deres stillingc De mder ingen vanskeligheder p deres vej, da de flyver til mlet; men vanskelighederne begynder, s snart dette er net. Hertil m regnes alle dem, der igennem penge eller venskab med andre herrer opnr et fyrstevlde. Sdan gik det med mange i Grkenland, som Darius udnvnte til fyrster over byer i Jonien og ved Hellesponten, for at de kunne regere til hans re og beskyttelsec Sdan nede ogs privatfolk ved bestikkelse af soldaterne at bestige tronen som romerske kejsere. Sdanne fyrsters herredmme beror ene og alene p deres hjlpers vilje og held, to meget vaklende og ubestandige sttter. De mangler 'evnerne og magten til at holde stillingen; hvordan skulle den, der ikke ligefrem er en genial begavelse, have evner til at regere efter at vre opdraget i et borgerligt milieu? Og magten mangler den, der savner trofaste tropper. For vrigt har sdanne pludseligt opstede stater, som alle andre ting i naturen, ingen dybe og vidt forgrenede rd" der, s den frste storm kan vlte dem, hvis ikke, som al" lerede antydet, den nye hersker er s genial begavet, at han omgende forstr at sikre det, som lykken har kastet i

28

'" CC Cc c "C Ccc'Cm cC C ccm ccm C Cccn cCC'c.- cc,~.mc,

hans skd, og at han efter erobringen genopretter den grundvold, som eksisterede inden erobringen.

P begge disse muligheder for at blive fyrste, held og evner, vil jeg anfre to eksempler fra vore dage: Francesco Sforza og Cesare Borgia. Francesco blev ved de egnede midler og stor personlig dygtighed hertug af Milano, og hvad han erhvervede under tusind farer og stort besvr, bevarede han let. P den anden side har vi Cesare Borgia, i folkemunde kaldet hertug af Valentinois, der fIk magten igennem faderens held, og mistede den, da lykken udeblev, til trods for, at han havde gjort alt, hvad man kan vente af en klog mand, for at sl rod i det land, som han ved lykkens hjlp og fremmed vbenmagt erhvervede. Som allerede sagt kan ved genial begavelse fundamenterne skabes efter erobringen, selvom det indebrer en stor fare for bygmesteren og for bygningen. Betragter man hertugens handlinger skridt for skridt, ser man, at han lagde en sikker grundvold for sin fremtidige magt. Jeg anser det ikke for overfldigt at beskftige mig nrmere med dette, da jeg ikke kender bedre forskrifter for en ny fyrste end det eksempel, som hans handlinger giver. Hvis hans forholdsregler var forgves, var det ikke hans skyld, men flgen af en meget drlig behandling fra skbnens side. Pave Alex. VI havde, da han ville gre sin sn hertugen stor og mgtig, mange jeblikkelige og fremtidige vanskeligheder. Frst og fremmest s han ingen mulighed for at gre snnen til herre over noget omrde, der ikke tilhrte kirken; og han var klar over, at hertugen af Milano og venezianerne, under hvis beskyttelse Faenza og Rimini stod, ikke ville tillade, at han generhvervede kirke"

29

,c ,c mm Cc' Cc m, ccc_ ,cc" c' , ccc'" c , cC cc CC mc"'" Ccmcc"C ,"mmC 'C"u C ",C ,._,

i'jd:1l

,l; t

'li li " I' ~

1~ ,. i'

,'li 11

!,ii

"m, ..

nH_',"7 ) T' -' -Nu'NT ~n "

staten. Han fandt endvidere Italiens hre, og srlig dem, han havde brug for, i hnderne p dem, der mtte frygte pavens magt. Han kunne alts ikke stole p dem, da de helt og holdent stod under orsiniernes, colonnaernes og deres tilhngeres indflydelse. Paven mtte derfor bringe tingenes tilstand ud af balance og bringe forvirring i sine ~odstanderes stater, hvis han uforstyrret ville tage en del af dem i besiddelse. Og dette var ikke vanskeligt. Venezianeme havde af andre grunde besluttet at hente franskmndene til Italien. Dette ikke bare forhindrede paven ikke, men lettede det endog igennem Kong Ludvigs skilsmisse. Sledes kom Ludvig XII med venezianemes hjlp og Alexanders samtykke til Italien. Og nppe var han i Milano, fr paven modtog tropper fra ham, sam han anvendt~ til angrebet mod Romagnaen, hvori ingen vovede at hindre ham, da han stttede sig p kongens anseelse. Sledes kunne Cesare Borgia erobre Romagnaen og underkaste sig Calanna, men to ting forhindrede ham bde i en bevarelse af det erobrede og hans videre fremmarch: troppernes uplidelighed og Frankrigs modstand. Han mtte frygte, at Orsinis tropper, der havde tjent ham, ville.~ forlade ham og ikke kun hindre ham i nye erobringer, men ogs fratage ham de nylig opnede, og at kongen ville gre det samme. Hvad han kunne vente sig fra orsiniernes side, erfarede han, da han efter Faenzas erobring gik til angreb mod Bologna. Tropperne var ligegyldige og kolde. Kong Ludvigs indstilling lrte han at kende, da han efter indtagelsen af hertugdmmet Urbino ville g til angreb mod Tascana, og kongen tvang ham til at opgive dette foretagende. Derfor besluttede hertugen for fremtiden at gre sig uafhngig af bde lykken og fremmede

30

-~=-_ "'""., ~.' ..-'."', ."'.' '''... '.... ..,..... ..

vben. For at opn dette svkkede han frst og fremmest orsiniernes og colonnaernes partier i Rom; han vandt herrerne blandt deres tilhngere for sig ved at optage dem i sit flge og ved at udbetale dem hje salrer; han hdrede dem efter kvalifikationer med hje stillinger i hr og forvaltning med det resultat, at de i lbet af f mneder havde glemt deres krlighed til det gamle parti og helt og holdent tilsluttede sig hertugen. Efter at have svkket colonnaerne ventede han p en lejlighed for at tilintetgre orsinierne. Lejligheden kom meget heldigt, og han udnyttede den endnu bedre. Da orsinierne sent nok opdagede, at hertugens og kirkens storhed ville blive deres undergang, samledes de til mde i Magione ved Perugia. Dette gav stdet til Urbinos frafald, oprr i Romagna

4.,

i iI l [.1

I

i'!... i i:

..

og mange andre vanskeligheder for hertugen, som denne l Idog med franskmndenes hjlp nedkmpede. Sdan : i vandt han sin anseelse tilbage; men da han ikke stolede p Frankrig eller nogen anden udenlandsk magt og heller ikke ville stille dem p prve, anvendte han fremtidig snuhed Han forstod p det fortrffeligste at skjule sine synspunkter, s orsinierne ved hr. Paolos mgling forsonede sig med ham. Denne forstod Cesare Borgia at berolige ved at forre ham penge, klder og heste, indtilorsi nierne i deres enfoldighed lokkedes til Sinigaglia og i hans magt.1 Efter at have tilintetgjort sine modstanderes hvdinger og gjort deres tilhngere til venner stod hans magt fast: han ejede hele Romagnaen med hertugdmmet Urbino og havde ret til at tro, at Romagnas befolkning

1. Paolo Orsini rejste den 25. oktober 1502 til Imola for aC forhandle med

Cesare Borgia.

31

"~ .. ", .,,- ,.. . ..._--_.. _.~

ville vre hans tilhngere, da de opnede en vis velstand under hans regime.

Da sidste del af hans politik fortjener opmrksomhed og br efterlignes, vil jeg ikke forbig den. Da hertugen erobrede Romagnaen, befandt landet sig under uduelige regenters herredmme, som snarere udplyndrede deres understter end styrede dem, og som var rsag til splittelse i stedet for enhed I landet herskede rveri, stridigheder og lovlshed af enhver art. Han s omgende, at en

~ god regering var betingelsen for at kunne fre landet tilbage til lydighed og fred Han udnvnte derfor Messer Ramiro d'Greo, en grusom og hrd mand, til statholder og gav ham uindskrnkede fuldmagter. Denne genoprettede i lbet af kort tid fred og forstelse og erhvervede sig derved stor anseelse. Senere ans hertugen, at uindskrnket myndighed ikke lngere var ndvendig, da han frygtede, at denne kunne fremkalde had Han stillede derfor en borgerlig domstol med en fortrffelig prsident i spidsen for provinsen. Denne l i landets midte, og han lod hver by have en delegeret. Men da han vidste, at den hidtidige hrdhed havde gjort ham forhadt hos mange, besluttede han at erobre befolkningens hjerte ved at vise dem, at de skete grusomheder ikke var hans, men den hrde statholders vrk. Han benyttede derfor en passende lejlighed og lod en morgen Ramiro rive i stykker p markedspladsen. Liget blev liggende med et stykke tr og , en kniv ved siden, et skuespil, som fremkaldte bde tilIfredsstillelse og bestyrtelse hos befolkningen.

Men lad os vende tilbage til udgangspunktet. Hertugen var nu mgtig og til dels sikret mod jeblikkets farer, han havde egne stridskrfter, og de magthavere, der kunne

j.

blive farlige ved deres nrvrelse, var for strsteparten udslettede. Men ville han fortstte sine erobringer, var han hmmet af hensynet til den franske konge, da han vidste, at Ludvig, der sent nok havde indset sine fejl, ikke ville tle mere. Han sgte derfor efter nye vbenfller og pbegyndte et dobbeltspil med franskmndene, da disse drog mod spanierne, der belejrede Gaeta. Det var hans hensigt at f dem i sin magt, en hensigt, der sikkert var lykkedes for ham, havde pave Alexander beholdt livet. Dette var hans politik med hensyn til jeblikket. Med hensyn til fremtiden mtte han i frste omgang frygte, at en ny pave ville st fjendtligt over for ham og fratage ham alt det, som han havde fet sknket af Alexander. Imod dette forsgte han at beskytte sig p fire mder. For det frste ved at udrydde alle de herskeres familie, som han havde gjort magteslse, for p denne mde ikke at give paven noget grundlag for at gribe ind; for det andet ved, som det allerede er sagt, at vinde den romerske adel for sig og derved holde paven i skak; for det tredje ved s vidt som det i det hele taget var muligt at f kardinalkollegiet p sin side; og for det fJerde ved erhvervelsen af den strst mulige magt inden pavens dd, for at kunne modst det frste angreb med egen kraft. Af disse fire ml havde han net tre og nsten det fjerde ved Alexanders dd. Af de afsatte herskere drbte han alle dem, han kunne f fat p, og det lykkedes kun f at redde sig; de romerske adelsmnd stod p hans side, og i kardinalkollegiet havde han strk tilslutning. Hvad erobringerne angr, havde han planlagt at gre sig til herre over Toscana og ejede allerede Perugia og Piombino, mens Pisa stod under hans beskyttelse. Som om han ikke lngere tog hen

33 32

;T ii~~~.--liirIiiT__'."'.'.7 --.511;111 mrlr T :..

syn til Frankrig - hvilket heller ikke mere var ndvendigt, efter at franskmndene havde tabt Napoli til spanierne og begge parter var ndt til at sge hans venskab forberedte han kampen om Pisa. Efter Pisas fald overgav Lucca sig omgende, dels af had til florentinerne og dels af frygt, fordi florentinerne var hjlpelse, Var alt dette lykkedes ham - han var lige ved at n mlet i det r, Alexander dde - s havde han haft s megen magt og anseelse, at han kunne have forsvaret sig ved egen kraft uden at vre afhngig af fremmede vben eller held, Hans egne midler og evner havde vret tilstrkkelige. Men Alexander dde kun fem r efter, at Cesare Borgia for frste gang havde trukket svrdet, og hans eneste sikre besiddelse var Romagnaen, mens herredmmet over de vrige stater svvede i luften, og han selv ddssyg befandt sig mellem to overmgtige hre, Og alligevel ejede hertugen s meget mod og storhed, og forstod s udmrket enten at vinde eller at tilintetgre mennesker, at gtundvolden~ der var skabt p s kort tid, dog var s stabile, at han havde kunnet klare alle vanskeligheder, hvis ikke de to hre havde siddet p nakken af ham, eller hvis han selv havtle vret rask, At hans grundvolde var stabile, viste sig snart Romagnaen ventede over en mned p hans komme; i Roma var han, sknt allerede halvdd, i sikkerhed, og selvom baglionerne, vitellierne og ursierne kom dertil, formede de ikke at udrette noget imod ham; selvom han ikke kunne gennemtvinge et pavevalg efter sit hjerte, kunne han dog forhindre valget af en unsket pave. Havde han kun vret rask ved Alexanders dd, havde han opnet alt, I de dage, da Julius II blev valgt, sagde Cesare

34

Borgia til mig', at han havde gennemtnkt alt, hvad der kunne ske, hvis hans fader dde, og fundet en udvej for alle situationer - men aldrig havde tnkt p, at han ved

faderens dd selv ventede p dden. Nr jeg sammenfatter hertugens handlinger, ved jeg

ikke, hvad der skulle dadles, tvrtimod kan han, som jeg har gjort det, benyttes som forbillede for dem, der ved held og fremmede vben vil n et fyrstevlde, Med hans store nd og hans mgtige ml kunne han umuligt handle anderledes, og det eneste, der kunne delgge hans planer, var Alexanders korte pontifikat og hans egen syg

dom. Den, der anser det ndvendigt for sit nye fyrstevldes

bevarelse at tilintetgre sine fjender, at vinde venner, at sejre over vold og snuhed, at gre sig elsket og respekteret af sine tropper, at tilintetgre alle dem, der har magt og anledning til at skade ham, at forandre de gamle skikke, at vre streng og elsket, storsindet og rundhndet, at oplse en trols hr for at skabe en ny, at fastholde kongers og fyrsters venskab, s de er parat til at tjene ham og tager sig i agt for at krnke ham - han kan ikke finde nOget mere nrliggende eksempel end Cesare Borgias handlinger. Kun ved pave Julius' valg fortjener han dadel for at vre get den forkerte vej. Nr han, som allerede nvnt, ikke kunne gennemtvinge en ham venligsindet pave, men forhindre et hvilket som helst valg, mtte han p ingen mde g med til valget af en italiensk kardinal, som han havde krnket, og hvem han efter valget mtte

1. N. Machiavelli opholdt sig p det tidspunkc i Rom som gesandt for den

florentinske republik (1503).

35

_..,_,," .... _ ..,-_~=~".,-,~ ._,,~_e ,.,'.'.-.,-".- . '-'-'''_ ~'" . " .....,_. --"~- -- . ,..""".,,.,,,- ,.__. ,-~ -,..,,~,- " .. _.,-'- -. ~ -,""-, .,--- ..~, ,..."" _.".~-- ,. '-"~.-'-~

frygte. Menneskene bliver farlige af frygt eller had De, som han havde krnket, var blandt andre: San Piero ad Vencula, San Giorgia, Calanna og Ascanio. Enhver anden havde som pave grund til at frygte ham med undtagelse af Rouen og spanieren, den sidste p grund af sin magt, da han havde kongen af Frankrig med sig. Derfor mtte hertugen frst og fremmest g ind for valget af en spanier; kunne dette ikke fres igennem, mtte han tillade valget af rkebispen af Rouen, men ikke San Pieros. Den, der tror, at de store glemmer gammel skade over nye velgerninger, tager fejl. Hertugen fejlede alts ved valget 1, og dette var rsagen til hans endelige undergang.

t

1. Julius lI, der blev pave 1503, var af slgten Rovere og modstander af Alex.ander VI og dennes spanske slgt og mange illegitime brn, deriblandt Cesare Borgia.

36

,,,,=..,.. ""."C-"""~""""'=.~. ~..,;..".

'11

OTTENDE KAPITEL Olnfyrster, der nr herredmmet vedforbrydelser.

Der er to muligheder for at hve sig fra privatmand til fyrste, der ikke beror p held eller fortjeneste, og som jeg ikke vil springe over, selvom den ene kan behandles mere udfrligt, nr man behandler republikkerne. Disse to muligheder er, at man nr herredmmet ved forbryderiske og ryggeslse handlinger, eller at man ved sine medborgeres gunst bliver fyrste i sin fdeby.

Det frste tilflde vil jeg forklare ved to eksempler, det ene fra oldtiden og det andet fra nutiden, uden for vrigt at g i enkeltheder, da man i et givet tilflde kun behver at holde sig til forbillederne.

Sicilianeren Agathocles hvede sig ikke kun fra borger til konge, men var oprindeligt borger af den allerlaveste og mest foragtede stand Han var sn af e!1 pottemager og frte i sin ungdom et forbryderisk liv. Men til trods for alle laster havde han s store ndelige og fysiske kvalifIkationer, at han opnede alle den militre lbebanes grader for sluttelig at blive prtor i Syrakus. Da han hav d de net dette embede, besluttede han ved vold og uden forpligtelser over for andre at blive fyrste og besidde, 'I hvad man frivilligt havde overdraget ham. Efter at vre ~ kommet til enighed om denne plan med karthageniense

ren Hamilkar, der i spidsen for sin hr frte krige p Sici

lien, samlede han en morgen folket og senatet af Syrakus, som om der skulle forhandles om statsanliggender; p et I37 I

\ ~

j

R,

ii aftalt tegn blev senatorerne og de rigeste drbt Efter disse mord bemgtigede han sig magren og hvdede den uden indre uro. Og selvom han blev besejret to gange og til sI ut belejret af karthagenienserne, formede han ikke blot at forsvare byen, men gik endda til angreb mod Afrika efter at have ladt en del af sine tropper tilbage for at forsvare de belejrede; han befriede Syrakus i lbet af kort tid og bragre karthagenienserne i strste nd, s de blev ndsaget til at slutte en overenskomst med ham, hvorefter de njedes med Afrika og overlod Sicilien til Agathocles. Den, der betragter denne mands liv og gerninger, vil se, at der ikke kan findes ret meget eller slet intet, der kan tilskrives lykken. Han er, som det allerede er nvnt, ikke ved nogen gunst, men gennem alle hrens grader, som han tilkmpede sig under mange farer og stort besvr, net frem til herredmmet, som han bevarede ved en rkke vovede og farlige beslutninger. Det kan heller ikke kaldes dygtighed, nr man drber sine medborgere, nr man forrder sine venner, nr man er blottet for troskab, tro og gudsfrygt Vel kan man p denne mde erhverve magt, men aldrig bermmelse. Hvem tnker p den tap~. perhed, hvormed Agathocles styrtede sig i farer og igen' befriede sig fra dem? Nr man tnker sig den ndsstorhed, hvormed han bar og overvandt ulykker, m han stilles ved siden af de fremragende hrfrere. Men hans barbariske grusomhed, umenneskelighed og tallse forbrydelser tillader ikke at kalde ham et fremragende menneske. Det, han nede, kan alts hverken tilskrives lykken eller dygtighed

Et eksempel fra vor tid, fra Alexander VI's regeringstid, er Oliverotto fra Fermo. Tidlig forldrels blev han

opdraget af en morbror ved navn Giovanni Fogliani og i ynglingealderen overgivet til Paolo Vitelli, der skulle undervise ham i krigskunsten, for at han kunne opn et hjt militrt embede. Efter Paolos dd kmpede han under dennes broder Vitellozzo og blev snart p grund af sin militre begavelse og frygtlshed frste mand i hren. Men det syntes ham at vre trlleagtigt at st i en andens tjeneste, og han planlagde derfor med hjlp af Fermoborgere, der foretrak deres bys trldom for dens frihed, og mod vitelliernes gunst at bestte Fermo. Han skrev til Giovanni Fogliani, at han efter ikke at have vret hjemme i flere r ville komme og besge ham, sit hjemsted og ved samme lejlighed se p arven efter faderen. Da han ene og alene tragtede efter re, ville han vise sine medborgere, at han ikke havde spildt tiden, og derfor ville han komme med et refuldt optog ledsaget af 100 venner og tjenere til hest. Han bad ogs venligst srge for en refuld modtagelse fra borgernes side. Ikke kun for ham, men ogs for Giovanni, hans plejefader, ville det vre en udmrkelse. Giovanni gjorde alt, hvad kan kunne for sin sstersn; Oliverotto blev modtaget med resbevisninger fra medborgernes side og flyttede ind i onkelens hus. Efter nogle dages forlb, som han havde udnyttet til forberedelsen af sine forbryderiske planer, indbd han Giovanni Fogliani og Fermos ansete borgere til en stor fest. Da man var frdig med mltidet og de til en fest hrende fornjelser, ledede Oliverotto behndigt samtalen ind p farlige omrder ved at omtale pave Alexanders storhed, hans sn Cesare Borgias bermmelse og disses handlinger. Da hverken Giovanni eller nogen af de vrige svarede, rejste han sig og sagde, at disse ting kun mtte omtales

39

. ~

1 !!

._..c-="~,,. -""CC--'-""_C"",~'_",c_-",_cO-"~-_-O,""'~'~ "-"~''''''"",'"_~'''''" 'C""-.C'_-" "_=_,_~_,,_~,_,,-- ..",.,~_ ..,- ~ ","".",c-..~,~,.-,- . " "..,._."-o.~'O""',, __ _,.__.._~_,,,~-, ..

38

http:c-..~,~,.-,-

,:-.

et mere hemmeligt sted Med disse ord trak han sig tilbage til et sidelokale, hvorhen Giovanni og de vrige borgere fulgte ham. Nppe havde de taget plads, fr der trngte soldater frem fra hemmelige rum og drbte alle, ogs Giovanni. Efter dette blodbad red Oliverotto gennem byen og belejrede byens verste i rdhuset, s de af frygt mtte fje ham og danne en regering med ham i spidsen Efter at have drbt alle dem, der ved deres utilfredshed kunne blive farlige, befstede han sin stilling ved en nyordning af embedsstanden og hren. I lbet af det r, han havde magten, havde han ikke alene sikret sit herredmme over byen, men var blevet naboernes skrk Det havde vret lige s vanskeligt at besejre ham som Agathaeles, hvis ikke Cesare Borgia havde narret ham, da han, som ovenfor nvnt, fngslede ursinierne og vitellierne i Sinigaglia. Her blev ogs Oliverotto taget til fange og kvalt sammen med Vitellozzo, hans forbillede i godt og ondt, et r efter ankelens dd

Man kunne sprge efter rsagen til, at Agathocles lige efter utallige grusomheder og forrderier kunne leve trygt i sin fdeby og forsvare sig mod ydre fjender, udc:n at hans medborgere nogen sinde stiftede nogen samme'~svrgelse imod ham, medens andre, der har beget grusomheder, ikke har kunnet fastholde magten i fredstid, for slet ikke at tale om krigstid ~g tror, at det afhnger af, om grusomhederne bliver anvendt godt eller drligt. Godt anvendt hvis man i det hele taget kan bruge ordet godt om det slette - er grusomheder, som en fyrste begr under ndvendigheden af at sikre sig, og som han ikke senere bliver stende ved, men s vidt det er muligt forandrer til sine understters ~. Drligt anvendt er de gru

40

somheder, som i begyndelsen kun er f, men efterhnden tiltager I stedet for at aftage I antal Fyrster, der bruger den frste.vej, som Agathocles gjorde det, kan med Guds og menneskers hjlp finde en mde at sikre deres stat p. De andre kan umuligt klare sig. Man kan lre heraf, at erobreren, s snart han tager staten i besiddelse, m gen

nemtnke alle mulige voldshandlinger og udfre dem p en gang for at undg at beg nye hver dag, og for at kun

ne berolige sit folk ved at standse grusomhederne og vin

de deres hjerter med velgerninger. Den, som af frygt eiler manglende forstelse handler anderledes, m bestandig fre svrdet i hnden og kan aldrig stole p sine under

stter, da disse p grund af stadig nye voldshandlinger ikke har nogen tiltro til harn Voldshandlinger m aile be

gs p en gang, for at de kan fles mindre hrdt og derfor fremkalde mindie had Velgerrunger, der skal virke store, m ydes lidt efter lidt. Fremfor alt m fyrsten indrette sin optrden over for sine understter sledes, at han ikke behver at ndre den ved held eller uheld; for hVIS han ved uheld kommer i en ndsituation, savner han magten til at straffe, og velgerningerne nytter ikke, da de virker aftvungne og derfor ingen tak hster.

,i .,l j

..

41 t"

I

"l'~.',i',.' !,,I,;1 :I: I

videre kan man ikke tilfredsstille de store uden at skade andre, men det kan man med folket. Folkets kraver mere

"1'i'l NIENDE KAPITEL

berettigede end de stores, da disse nsker at undertrykke, mens folket kun nsker beskyttelse mod undertrykkelse.

;

Omfolkefjrster. Endvidere kan fyrsten aldrig beskytte sig mod folket p grund af dets talmssige styrke, men imod de store kan

Vi kommer nu til den anden mulighed: at en borger ikke han sikre sig, de er kun f. Det vrste, en fyrste kan vente

ved forbrydelser eller utlelige voldshandlinger, men ved sig fra en fjendtlig indstillet befolkning, er, at den forlader

sine medborgeres gunst bliver herre i sin fdeby. Sdan ham, men har han de store til fjender, m han ikke kun

en mand kan man kalde en folkefyrste; at blive dette for frygte, at de forlader ham, men ogs at de gr imod harn.

udstter ikke rent held eller evner, men snuhed og ly~. Da de ser skarpere og er mere klgtige, bringer de sig ret

Folkefyrste bliver man ved folkets eller de stores gunst. I tidigt i sikkerhed og sger venskab med dem, hvis sejr de

enhver byer der to hinanden modsatte strmninger, hvis venter. Endelig er fyrsten ogs ndt til stadig at leve med

da ikke folket lader sig beherske og undertrykke. Disse to det samme folk, men han er i stand til at undvre de sto

/ - :>: hinanden modsatte tendenser frer til tre folkelige resultater: til enevlde, til frihed eller anarki. Enevlde bliver

re, da han kan styrte dem hver dag for at udnvne nye og give og fratage dem anseelse efter sit eget hoved.

skabt af folket eller af de store, alt efter som det ene eller For at klarlgge dette sprgsml endnu mere vil jeg

1/ det andet parti har brug for den. Nr de store opdager, at bemrke, at der i hovedsagen findes to synspunkter til de

de ikke er i stand til at yde tilstrkkelig modstand imod stores vurdering. Deres politik er af en sdan art, at de

folket, samler de al anseelse omkring en af deres midte og enten helt og holdent knytter deres skbne til fYrstens el

gr ham til fyrste, for derefter i ly af ham at kunne til ler undgr dette. I det frste tilflde fortjener de, nr de

fredsstille deres lyster. Og det samme gr folket, nr det ikke er grdige, re og venskab. I det andet tilflde er der

mrker, at det ikke kan st sig imod de store, i hb om at to muligheder. Enten er de tilbageholdende p grund af

fmde en mgtig beskytter i en sdan fyrste. Den, der ne forsagthed og mangel p mod, og da m fyrsten benytte , de fyrstevldet ved de stores hjlp, har vanskeligere ved at bevare magten end den, der blev fyrste ved folkets hjlp, fordi han som fyrste er omgivet af mange, der reg

sig af dem, srlig af dem, der er gode rdgivere, da de i gode tider erhverver re og ikke kan blive farlige i drlige tider. Men hvis de planmssigt og af ",rgerrighed undgr l

ner sig for jvnbyrdige, og som han derfor ikke kan lede at binde sig, er det tegn p, at de tnker mere p sig selv

og beherske efter sit eget forgodtbefindende. Men den, end p fyrsten; dem skal herskeren vogte sig for og frygte

der blev fyrste ved folkets hjlp, har ingen eller i alle til som benbare fjender, da de i ulykken vil hjlpe med til at

flde f omkring sig, som ikke er parat til at adlyde. End styrte harn.

42 43

-....... "...... ... .. ' .. ' .~ _. .--.- ,

nrT ' ' ~":r" I ,r" ,

Derfor m den, der bliver fyrste ved folkets gunst, bevare dets venskab, og dette er ikke vanskeligt, da folket ikke nsker andet end beskyttelse mod undertrykkelse. Den, der Imod tolkets vilje, men ved de stores gunst, bliver fyrste, m fremfor alt sge at vinde folket for sig, hvilket ikke vil blive vanskeligt, nr han tager det under sin beskyttelse, Nr mennesker modtager velgerninger fra en, fra hvis side de kun har ventet ondt, slutter de sig i strk taknemmelighed til ham, endda mere oprigtigt, end hvis det var ved folkets gunst, han havde net herredmmet, Der er mange mder, hvorp fyrsten kan vende folket, men da de afhnger af forholdene, og da der derfor ikke kan gives nogen bestemt regel, vil jeg forbig dem her, Jeg vil kun sige s meget, at en fyrste skal have folket til ven, da han ellers str uden hjlp i ulykkestider, Nabis, Spartas konge, modstod angrebet fra hele Grkenland og en sejrsvant romersk hr; han forsvarede sin fdeby og sit rige imod dem og behvede i farens stund kun at sikre sig mod enkelte modstandere. Men havde han haft folket til fjende, ville dette ikke have vret nok. M,an m ikke bekmpe min anskuelse med det gngse ordsprog: Den, der bygger p folket, bygger p sand Dette er rigtigt, n~ en almindelig borger regner med folket og tror, at det vil befri ham, nr han lider overlast af sine fjender eller af myndighederne. I et sdant tilflde vil han opleve mange skuffelser, som graccherne i Rom og Giorgia Scali i Firenze!, Men nr en fyrste - der er vant til at byde, som er tapper, som har mod i farens stund, som ikke forsmmer de ndvendige forholdsregler, og som holder mod i fol

1. Blev henrettet den 17. januar 1382.

44

ket ved egen nd og vilje - stoler p folket, bliver han aldrig skuffet, men vil tvrtimod finde, at han har bygget

p fast grund' Disse troner plejer at komme i fare, nr de er i gang

med at g bort fra folkefyrstevldet og over til enevldet Fyrsterne styrer enten selv staten, eller de styrer den gennem embedsmnd I det sidste tilflde er deres stilling mere svag og ret farlig, da de er fuldstndig afhngige af de borgeres gode vilje, der str for embederne. De kan, srlig i uheldige tider, let styrte fyrsten ved ben modstand eller ved ligegyldighed i embedet Men fyrsten vil i farens stund ikke evne at overtage eneherredmmet, da borgerne, som er vant til at modtage ordrer fra embedsmndene, ikke er villige til uden videre at lyde fyrstens befalinger, og han vil mangle trofaste folk i kritiske tider, En sdan fyrste kan ikke stole p sine erfaringer fra fredelige dage, da borgerne trngte til styret, da de alle var ivrige, da alle gav lfter og ville d for ham, s lnge dden var langt borte, Men i ndens stund, nr fyrsten har brug for borgerne, findes der kun f. Et sdant forsg er s meget farligere, fordi det kun kan gres en gang, Derfor m en klog fyrste forst at indrette sig sledes, at borgerne altid har brug for ham og hans styre; s vil de altid vre ham

tro.

'(

45

',I

,, .

1i, .

TIENDE KAPI1EL Hvordan allefyrstevlders kraft skal mles.

Man m ved en undersgelse af disse fyrstevlders egenskaber tage endnu noget i betragtning, nemlig om fyr

'\ stens magt er s stor, at han i ndstilflde kan forsvare [,. sig selv, eller om han behver andres hjlp og beskyttelse.

For at g;e forskellen klarere vil jeg tilfje, at jeg regner de fyrster i stand til eget forsvar, der disponerer Over s mange penge eller s mange mennesker, at de evner at opstille en god hr og kan kmpe med hvem, der end skulle angribe dem. Derimod mener jeg, de fyrster altid trnger til hjlp, som ikke kan kmpe med fjenden i ben mark, men m flygte bag murene og forsvare sig. Det frste tilflde har jeg omtalt og vil senere sige det ndvendige derom ! det andet tilflde kan der ikke siges andet, end at en sdan fyrste gr bedst i at befste sin by godt og opgive landet. Den, hvis byer godt befstet, og sO!TI har optrdt sdan over for sine understter, som det ovenfor er sagt og i det flgende skal siges, ham vil ingen uden Yidere angribe, fordi menneskene altid undgr foretagender, der synes vanskelige; og et angreb p en fyrste, hvis byer velbefstet, og som ikke har folket til fjende, byder ingen udsigt til et godt resultat. De tyske byer har en udstrakt frihed, har kun lidt opland, lyder kejseren, nr de har lyst, og frygter hverken ham eller nogen anden magthaver i deres naboskab, da deres fstningsanlg er

i:: s strke, at deres erobring m anses for vanskelig og I.:1 46

langvarig. Alle har velanlagte mure, grave og rigeligt skyts. I de offentlige magasiner er der altid mad, drikke og brnde for et r. Desuden har de, for at kunne ernre almuen uden tab for det offentlige, arbejdsmuligheder for et r i de erhverv, der er byens styrke og liv, og af hvilke folket ernrer sig. De holder de militre velser i hj re og har endda mange forordninger for at forbedre dem.

Alts en fyrste, der har en strk by og ikke gr sig for) hadt, kan ikke angribes. Og findes der alligevel en angri

,!Jer, vil han vre tvunget til at trkke sig tilbage med skam, da tilstandene er s skiftende her p Jorden, at modstanderen umuligt kan ligge ledig med sin hr for at belejre ham Man kunne indvende, at folket, der har besiddelse uden for murene og ser dem g op i flammer, vil tabe tlmodigheden oyer den lange belejringstid og glemme fyrsten. Hertil svarer jeg, at en mgtig og modig fyrste altid vil overvinde disse vanskeligheder ved snart at give sine understter hb om, at ulykken ikke skal vare lnge, snart indgive dem frygt for fjendens gtusomhed og behndigt sikre sig dem, der synes ham for frem trngende. For vrigt vil fjenden naturligvis hrge og brandskatte landet ved indmarchen p en tid, hvor borgerne er begejstrede og parat til forsvar. fyrsten har endnu mindre grund til at vre bekymret, nr begejstringen er afklet, skaden allerede er sket, lidelserne gennemget og ingen hjlp mere mulig, hvorfor understterne knyttes endnu fastere til fyrsten, da de tror, at han har forpligtelser over for dem, fordi de har tabt hus og jord for hans skyld. Menneskene er skabt sledes, at de ydede velgeminger forpligter lige s meget som modtagne. Derfor er det, alt velovervejet, ikke vanskeligt for en klog fyrste at opret

47

l __

I )i

J

holde indbyggernes mod i begyndelsen og under belejringens senere forlb, nr han ikke mangler levnedsmidler og vben.

,i

. "

48

ELLEVTE KAPITEL Om gejstligefyrstevlder.

Der er nu kun tilbage at tale om de gejstlige fyrstevlder. Her kommer vanskelighederne fr erhvervelsen da de erhverves enten ved held eller dygtighed, men bevares uden nogen af delene. De sttter sig nemlig p urgamle, hellige traditioner, der er s mgtige, at de bevarer tronen, ligegyldigt hvordan fyrsten lever og handler. De er de eneste herskere, der har stater og ikke forsvarer dem, og understter uden at regere dem; men staterne fratages dem ikke, selvom de er uden beskyttelse, og borgerne bryder sig ikke om, at de ikke regeres, de hverken kan eller vil lsrive sig. ~r fyrster nyder sikkerhed og lykke. lien da de er underkastet hjere love, som den menneskelige forstand ikke kan fatte, vil jeg ikke omtale dem yderligere. Da det er Gud, der ophler o bevarer dem, ville det vre anmassen e og orvovent at bedmme dem. Jeg vil kun behandle sprgsmlet om rsagen til, at kirkens verdslige magt har haft en sdan fremgang, at de italienske magthavere fr Alexander, og ikke kun de virkelige magthavere, men enhver lille baron og herre, ringeagtede kirkens magt, mens nu en konge af Frankrig sklver for den, og paven er i stand til at drive ham ud af Italien og tilintetgre venezianerne. Selvom udviklingen er kendt, synes det mig ikke overfldigt at tilbagekalde hovedtrkkene i hukommelsen.

Inden kong Karl VIII af Frankrig kom til Italien, var

49

I

herredmmet over landet delt mellem paven, venezianerne, kongen af Napoli, hertugen af Milano og florentinerne. Disse magter l havde vsentlig to ting at tage vare p: for det frste, at ingen fremmed i spidsen for en vbnet magt rykkede ind i ltalien, og for det andet, at ingen af dem selv udvidede sit rige. Deres strste bekymring var paven og venezianerne. For at ngste venezianerne mtte de andre holde sammen, som ved forsvaret af Ferrara, og for at holde paven i skak benyttede de sig af Roms baroner. Da disse var splittede i to partier, orsinierne og colonnaerne, var der altid anledning til stridigheder, og ved at st med vben i hnd over for hinanden under pavens jne svkkede de hans magt. Selvom der fra tid til anden kom en handlekraftig pave, som Sixtus2, formede han trods held og evner ikke at f tingenes misforhold rettet op. Det var deres korte regeringstid skyld i. I de ti r, som en pave endnu havde at leve i, lykkedes det ham nppe at kue det ene af partierne. Hvis f.eks. en pave nsten havde knkket colonnaernes magt, s var hans efterflger sikkert en fjende af orsinierne. Derfor genoplivede han coJonnaernes magt uden at have tid til at gre det af med .' orsinierne. Sdan kom det, at pavens verdslige magt kun havde ringe anseelse i Italien. Da kom Alexander VI, der som ingen af sine forgngere viste, hvilken overlegenhed en pave kunne tilkmpe sig med penge og vbenmagt; han udrettede ved Cesare Borgias hjlp og den lejlighed, franskmndenes indrykning bd ham, alt det, som jeg

1. 1482 dannedes der en liga til forsvar for Ercole d'Este mod venezianerne af Sixws'IV, Kong Alfons af Napoli, Lorcnw il Magnifico, Ludovica Sforz. Z.Sixtus IV, 1471-1484.

ovenfor har skildret under hertugens gerninger. Hvis hans hensigt var at gre ikke kirken, men hertugen stor, kom det, han udfrte, alligevel kirken til gode, som efter hans dd og hertugens undergang hstede frugterne af hans arbejde. Sledes var kirkestaten mgtig ved Julius' tiltrden; hele Romagnaen var kirk~ns, de romerske baroner var undertrykkede, og partiernes magt var splittet af Alexander VI. Endvidere var der skabt nye pengekilder, der ikke var kendt fr ham. Julius II fortsatte ikke alene denne politik, men udbyggede den ogs: Han besluttede at vinde Bologna, at bryde venezianernes magt og fordrive franskmndene fra Italiens jord. Og alle disse foretagender lykkedes for ham, til s meget mere hder for ham, som han gjorde alt for at udbygge kirkens og ikke en enkelts magt. Orsiniernes og colonnaernes partier holdt han som sin forgnger i stramme tjler, og selvom der nok var anledning til stridigheder, var der to grunde til at bevare freden; for det frste kirkens magt, og for det andet den kendsgerning, at de ikke havde nogen kardinaler, der var de egentlige rsager til deres stridigheder. Kardinalerne fremmer i Rom og andre steder partivsenet, og baronerne er tvunget til at forsvare dem, sledes at prlaternes rgerrighed skaber splittelse og oprr blandt baronerne. Sledes fandt Hans Hellighed Pave Leo kirkens magt p sit hjeste, og hvis hans forgngere havde gjort den stor ved krigsgerninger, s kan man hbe, at han ved sin godhed og sine utallige andre dyder vil gre kirkestaten overordentlig stor og rvrdig'.

1. Leo X, opr. Giovanni Medici, sn af Lorenzo il Magniflco og siledes yngre broder til Pietro, blev pave t513.

51

"

~f' .,~

i~" ~.

,l"

'I

:

TOLVTE KAPITEL On/ftrskellig< arter stridskrfter og on/lejetropper.

Efter at jeg nu i alle enkeltheder har drftet de fyrstevlders egenskaber, som jeg fra begyndelsen foresatte mig at behandle, og har klarlagt rsagerne til deres blomstring og forfald, og endvidere har pvist de metoder, ved hvis hjlp mange har forsgt at erobre og bevare dem, str der nu kun tilbage at omtale mulighederne for angreb og forsvar, der kan tnkes i de nvnte fyrstevlder. Vi har ovenfor sagt, at et fyrstevlde frst og fremmest m have en god grundvold, og de bedste grundvolde er gode love og en god hr. Da de gode love kun kan best der, hvor \ der fIndes en strk hr, og da der, hvor der fIndes gode hre, m vre gode love, vil jeg undlade at beskftige mig med lovene og kun tale om hrvsenet.

Den hr, hvormed en fyrste forsvarer sin stat, er enten

hans egen eller bestr af lejetropper, af hjlpetropper, el-' ler af blandede tropper. Leje- og hjlpetropper er til ingen nytte og farlige, og den, der sttter sig p lejede tropper, vil aldrig leve lnge og aldrig vre tryg. De er splidagti-.

i: ge, magtbegrlige, uden tugt, uplidelige, tapre mod venner og feje mod fjender, de er uden gudsfrygt og uden tro mod mennesker. Undergangen udebliver kun s lnge, som der intet angreb kommer, i fredstid bliver landet

II

plyndrer af dem, i krigstid af fjenden Grunden hertil er, ,; at de ikke fler krlighed til noget, og der er ikke andet til

at samle dem omkring fanen end lidt sold, der dog ikke

'ii i 52

"i!I, ! I'I

1-1 di

kan f dem til at vre rede til at ofre livet for fyrsten. De vil gerne vre fIne soldater, s lnge der ikke fres krig, men kommer krigen, vil de flygte eller rmme. Det burde ikke falde mig vanskeligt at overbevise alle om rigtigheden af dette, da Italiens jeblikkelige forfald ikke har nogen anden rsag, end at landet har stolet p lejetropper i mange r. Den cnc eller den anden stat skylder dem nok tak for et godt resultat, og de synes kkke, nr de sls indbyrdes. Derimod viste de deres sande natur, da fjenden kom, sledes at Karl VIII af Frankrig kunne erobre Italien med kridt i hnden'. Og hvis der er nogen, der har sagt, at det er vore synder, der er skyld deri, s havde han ret, men det var ikke de synder, han mente, men de, jeg har nvnt, og da det er fyrsternes synder, har de ogs

mttet bde for dem. Jeg vil endnu njagtigere vise, hvor uheldige disse leje

tropper virker. Lejetroppernes frer er enten en fremragende mand eller ikke. I det frste tilflde kan fyrsten ikke stole p ham, da han altid vil strbe efter personlig magt ved enten at delgge sin herre eller, mod hans vilje, andre. Er han ikke dygtig, fremkalder han fyrstens undergang p den almindelige mde. Indvender man, at den, der har vben i hnden, vil handle ens, lejesoldat eller ikke, vil jeg svare, at tropperne enten tjener en fyrste eller en republik. Fyrsten m selv deltage i krigen og overtage frerens stilling; republikken m sende en af sine borgere; viser denne sig uduelig, br han afsttes, er han en fremragende hrfrer, br han holdes i tmme ved lovens hjlp. Erfaringen viser ogs, at eneherskere og vbnede

L Almindeligt bruge vending. henviser til det kridr, hrens kvarter blev afmrker med

53

republikker opnr store resultater, mens lejetropper aldrig anretter andet end skade. Endvidere kommer en republik med egne vben ikke s nemt under en borgers herredmme som den, der har fremmede tropper. Sledes var Rom og Sparta fri i rhundreder. Schweizerne er meget krigeriske og fuldsrndig frie. Et eksempel p leje troppernes vsen i oldtiden har vi i karthagenerne, som i deres frste krig mod romerne nsten blev tilintetgjort af deres egne lejesoldater, selvom deres egne medborgere var befalingsmnd. Filip af Makedonien blev efter Epaminondas dd udnvnt af thebanerne til verstbefalende over deres tropper og bervede dem friheden efter sejren Borgerne af Milano hvervede efter hertug Filippos dd Francesco Sforza mod venezianerne. Han besejrede fjenden ved Caravaggio og sluttede sig sammen med dem for at underkue sine herrer, Milanos borgere. Da hans fader, Giovanni Sforza, stod i dronning Giovanna af Napolis sold, lod han hende pludselig tilbage uden vben, s hun for ikke at tabe sit rige var ndt til at kaste sig i armene p kongen af Aragon. Nr venezianerne og florentinerne kunne udbygge deres magt ved lejetroppernes hjlp, og' deres hrfrere alligevel ikke har revet herredmmet til sig, men forsvarede det, s kan jeg kun sige, at florentii~ nerne har haft heldet med sig i dette tilflde. Af de fremii

I,'I ragende hrfrere, som de havde anledning til at frygte, er der nogle, der ikke sejrede, nogle, der mdte modstand, ,I

li mens de vrige fandt andre ml for deres rgerrighed. il il En, der ikke sejrede, var Giovanni Acuto, hvis troskab

il man derfor ikke kunne prve. Men enhver vil indrmme, i, at han havde holdt Firenze i sin hnd, hvis han havde sejret. Sforza havde altid Braccios parti imod sig, s de be-Il

'I

"II 54 Il 1:

vogtede gensidigt hinanden. Francesco rettede sin rgerrighed mod Lombardiet, Braceio mod kirkestaten og kongeriget Napoli. Men lad os komme til et tilflde fra for kort tid siden. Florentinerne havde udnvnt Paolo Virelli til deres hrfrer, da han var en meget klog mand, der som almindelig borger havde opnet stor anseelse. Hvis han havde erobret Pisa, er der ingen, der vil ngte, at florentinerne havde vret tvunget til at underkast, sig ham; gik han i deres fjenders tjeneste, var de fortabt. Ville de beholde ham, mtte de lyde. Betragter man venezianernes gode resultater, vil man se, at deres foretagender forlb gnidningslse, s lnge de selv frte krig - og det var tilfldet, fr de begyndte krigsforetagender til lands; dengang kmpede bde adelen og det bevbnede folk med stor tapperhed. Men da de begyndte at fre krig p fastlandet, opgav de denne udmrkede vane og fulgte italiensk skik. I den frste tid af magtudvidelsen til lands havde de, p grund af deres sm besiddelser der og deres store ry, ikke meget at frygte fra deres generalers side. Men da de fortsatte udvidelsen under Carmagnuola, fik de fejlenes flger at mrke. De anerkendte ham som en strlende hrfrer - da de under hans ledelse havde slet hertugen af Milano, men p den anden side bemrkede de, hvor afklet hans iver var, og mente derfor ikke lngere at kunne sejre med ham. De hverken kunne eller ville afskedige ham, for ikke atter at tabe de nye erobringer. De s sig derfor ndsaget til at drbe ham for at vre p den sikre side. Hos deres senere generaler, Bartolomeo fra Bergarno, Roberto fra San Severino, greven af Pitigliano og andre, mtte de kun frygte nederlaget, ikke sejren. Sledes gik det ogs ved Vaila, hvor de p en dag tab

55

1-'1'1

~),.

1.

~ 0/

/r~

I !

,'.

:j

, 'i

l :!"

i! d

i,

I i. i.

i: '0.0 ,.'u(l.. , ,,

pm r7 I

te alt det, som de i 800 r havde erobret under stort beo svr. Det ligger i lejetroppernes vsen, at deres fremskridt er sm, tager lang tid og er meget usikre, men at deres tab er pludselige og uhrte. Da jeg nu med disse ek sempler er kommet til Italien, hvor lejetropper har hersket i mange r, vil jeg betragte dem fra en endnu hjere synsvinkel, fordi man p grund af kendskab til deres oprindelse og udvikling bedre kan bde p ulykken.

Man m her huske p, at Italien - s snart kejserens magt blev svkket og paven opnede strre verdslig magt - splittedes i en rkke stater. Mange af de rige byer greb til vbnene mod adelen, der tidligere, stttet afkejseren, havde undertrykt dem Kirken begunstigede dem i deres bestrbelser, for at udbygge sin egen verdslige magt. I mange andre byer blev en borger fyrste. Sledes var nsten hele Italien og nogle enkelte republikker i hnden p kirken, og da prsterne og borgerne var vant til vbentjeneste, begyndte de at hverve fremmede. Den frste, der hjalp disse tropper til anseelse, var Alberigo fra Conio i Romagna '. Fra hans skole udgik bla. Braccio og Sfor"a, der i deres tid bestemte Italiens skbne. Efter dem kom alle de andre, der indtil vore tider har ledet lejetrop- , perne. Resultatet af dere. tapperhed er, at Italien blev hrget af Kar!, plyndret af Ludvig, underkuet af Fernan do og skndet af schweizerne. Deres krigskunst bestod frst og fremmest i, at de, for selv at opn strre anseelse, bervede fodfolket dets anseelse. Uden jordbesiddelser og tvunget til at leve af krigshndvrket kunne de ikke ska be sig nogen anseelse med et ringe antal fodfolk og ikke

1. Skabre de frste ren-italienske lejecropper.

56

I u.'.....'o "... u' .. '............ .~ ~'.'.'00"

-,,'- ~, . 'l"

ernre et strre. Derfor indskrnkede de sig til tteriet, hvorved de kunne ska fe sig livsophold og re med et

e ar stort antal so ate!. et var kommet s vidt, at

man l en hir p 20.000 mand ikke havde 2000 fodfolk. Endvidere havde de vret meget emsige for at spare sig for mje og frygt ved ikke at drbe hinanden i fgtnin

gerne, men at lade sig tage til fange uden svrdslag. Belej

ringstropperne stormede ikke om natten, de belejrede fo

retog ingen udfald. De omgav ikke lejren hverken med palisader eller grfter, og gik ikke i krig om vinteren. Alt dette var tilladt efter krigsreglerne, og som allerede nvnt indfrt af dem selv for at undg farer og besvr. Sledes bragte de Italien skndsel og trldom.

57

de, ..." , ",...... . ,... ,,, ..~.d~.,

;'1r I ~

TRETTENDE KAPITEL Om hjlpetropper, blandede og egne tropper.

Man kan tale Om hjlpetropper, den anden art unyttige tropper, en fyrste erhverver sig, nr han henvender sig til en anden magt for at f stridskrfter til hjlp og beskyttelse. Et eksempel fra den nyeste tid er pave Julius, som, efter at han havde gjort drlige erfaringer med sine lejetropper i kampen mod Ferrara, tyede til hjlpetropper ved at slutte overenskomst med kong Fernando af Spanien, hvorefter denne skulle sende sine tropper til hjlp. Sdanne hjlpetropper kan vre bde brugbare og dygtige, men skader altid den, der m tilkalde dem. Taber de, er ogs han fortabt; sejrer de, er han 1 deres ma . Selvom o dtidens historie er ful af eksempler herp, vil jeg alligevel holde mig til pave Julius' tilflde, da det endnu er i frisk erindring. Hans beslutning var ugennemtnkt, da 'i han for at f Ferrara gav sig fuldkomment i fremmed" ;1

II hnder. Men til hans held opstod der en helt anden ls: ,i

,! ning, sledes at han ikke fIk sine forkerte handlingers flli, ger at fle. Efter at hans hjlpetropper var slet ved Ra

venna, kom schweizerne til og jagede, mod hans og en

I hver andens forventning, sejrherren bort. Sledes kom han hverken i sine ~enders eller hjlpetroppernes vold, da de frstnvnte var slet p flugt, og han ikke havde sejret ved de sidstnvntes vben. Florentinerne, der selv var aldeles vbenlse, frte 10.000 franskmnd mod Pisa for at erobre den, og kom derved i strre fare end nogen

58

II Il

sinde i deres vrste trngselstid l. Kejseren af Konstantinopel sendte, for at vrge sig mod naboerne, 10.000 tyrkere ind i Grkenland Da krigen var afsluttet, ngtede de at drage bort igen; og det var begyndelsen til Grkenlands trldom under de vantro. Den, der alts ikke p nogen mde nsker at sejre, kan benytte hjlpetropper, da de er langt farligere end lejetropper. Med hjlpetropper er din undergang en sikker sag, de er enige og vant til lydighed mod en anden; lejetropper derimod behver, nr de har sejret, mere tid og bedre anledning for at blive farlige, aa de ikke danner nogen enhed og er hvervede og bliver betalt af fyrsten. Ogs en tredje, der af fyrsten er udpeget til deres frer, kan ikke jeblikkelig f s stor indflydelse,

z: at han kan skade. Kort og godt: ved lejetropperne er det fejheden, hos hjlpetropperne er det tapperheden, man m frygte. En klog fyrste vil derfor altid undg sdanne ( tropper og kun benytte sine egne; han ville hellere tabe med egne end vinde med fremmede vben i erkendelsen ,af; at en sejr, der er opnet med fremmede vben, ikke er nogen virkelig sejr. Jeg har aldrig betnkeligheder ved at anfre Cesare Borgia og hans gerninger. Hertugen trngte ind i Romagnaen med hjlpetropper, idet hans hr helt og holdent bestod af franskmnd Med dem erobrede han

:1

Imola og Fodi Men da han ikke ans disse tropper for at vre plidelige, erstattede han dem med lejetropper, der var mindre farlige, og hvervede Orsini og Vitelli. Da han ogs ans deres anvendelse for usikker og farlig, afskaffede han dem og skabte sin egen hr. Man kan nemt mle

( . forskellen mellem begge arter af stridskrfter, nr man 1. Efter et resultatlst angreb udbrd der mytteri blandt tropperne, der til slut deserterede.

59

,rY

i,

Iilli:

I l

! i:

I: , ,I

l :1 :'r

: 'b..

~ .. I i ! :\

Y

I' zerne anseelse forringede kongen sine egne troppers vr ~ tnker p forskellen i hertugen's anseelse dengang, han

" di Fodfolket er oplst og rytteriet afhngig af fremmedekun havde franskmndene, og senere, da han benyttede orsinierne og vitellierne, og sidst, da han stolede p sine tropper, da de er vant til at kmpe med schweizerne og

ikke tror at kunne sejre uden dem. Deraf kommer det, at egne tropper og sig selv. Man vil se, at hans anseelse sta- n dig steg, og han blev ikke virkelig agtet, fr enhver s, at V franskmndene ikke' kan klare sig over for andre. Den

franske hr er alts sammensat af lejetropper og landetshan var fuldt ud herre over sine tropper. Jeg ville helst indskrnke mig til de nyere italienske ek soldater. Disse to patter sammen er meget bedre end ene

hjlpetropper eller lejetropper, men meget drligere end egen hr. Dette eksempel kan vre tilstrkkeligt; Frank

sempler, men vil dog ikke forbig Hieron af Syrakus, da jeg allerede hat nvnt ham ovenfor. Da han, som allerede

rig ville vre uovervindelig, hvis Karls indretning var sagt, blev udnvnt af syrakusanerne til deres hrfrer, s bibeholdt og udbygget. Men mennesker indfrer med dehan omgende, at lejehren ikke duede, fordi frerne ligres ringe forudseenhed nydannelser, fordi de for jebliknede italienske kondottierer. Men da det bde syntes ham

umuligt at beholde dem og at afskedige dem, lod han derri ket ser ud til at bringe fordele, og fordi de ikke ser den

alle hugge ned Derefter frte han krig med egne og ikke skjulte gift, som jeg allerede ovenfor har omtalt.

med fremmede tropper. Jeg vil ogs minde om en skikkel n Derfor er en fyrste, som ikke ser ondet i dets vorden, ~ se i det gamle testamente, som passer her. Da David til Ll ikke virkelig klog; og en sdan forudseenhed er kun givet lJ

~ Undersger man rsagen til romerrigets forfald, vil bd at kmpe med filisteren Goliat, der havde udfordret israelitterne, gav Saul ham sine egne vben for at opmun man se, at hvervningen af gotherne var begyndelsen til

tre ham. Men s snart David havde dem p, afslog han sammenbruddet1. Fra det jeblik begyndte krfterne i det

dem og sagde, at med dem kunne hans krfter ikke ud romerske rige at slappe af, og i samme gtad romerne

nyttes fuldkomment, og at han ville mde fjenden med svkkedes, forgede gotherne deres kraft. Jeg kommer

slyngen og sin kniv. Kort sagt: en fremmed rustning er derfor til det resultat, at en fyrste uden hr aldrig er sik

enten for vid eller tung, eller ogsa for snver for dig. ker, tvrtimod er han helt afhngig af lykken, da han ikke

Da Karl VII, faderen til Ludvig XI, ved held og evner ejer noget magtorgan, der kan bruges til forsvar i ndstil

havde befriet Frankrig fra englnderne, inds han nd flde. Altid var det de vises mening og tale, at intet var s

vendigheden af at skaffe sig egne tropper og oprettede i svagt og foranderligt som den magts ry, der ikke sttteS

sit rige kompagnierne Gens d'Armes og fodfolk. Hans af egne stridskrfter. Egne tropper er de, der er dannet af

sn, Kong Ludvig, afskaffede senere fodfolket og indfr understter, medborgere eller fyrstens tjenere. Alt andet

te hvervningen af schweizerne. Denne fejl, som hans ef er leje- eller hjlpetrop,.,pr. Den rigtige mde at organise

terflgere fortsatte, er, som tilstandene klart viser, rsa0-;

1. Undet kejserne Va.lens (376) og 1 r,waosius (382). gen til den fare, der truer Frankrig. Ved at give schwei

6160

,""','oo"-==..~ __ ~- __".,-',"'_._ ._,__,,__,_,_,_ __. __~_~'-_.".,- ""."Co ._,_'''''_"_-_-O'''',.-_,~,-"'"'-.'=,.".,o, "".~""_"'"., =,,---.~ __' _'C'-.~,-

",-_-,~o., -.-'C-."''-.~ _' ,- _". '",,,,,,--- 'CO -~--,.- .--.

-------------- .--==- --

11

, ~r -- , ' "

,Iil I re sine tropper p er let at finde, nr man gennemgr de

ovennvnte herskeres fremgangsmde og for vrigt iagtI tager, hvordan Filip, Alexander den Stores fader, og mange andre fyrster og republikker har skabt deres hr. Jeg henviser i et og alt til deres eksempel

I

I "ii

,I ,. ,

i il

62

FJORTENDE KAPITEL Om enfyrstes militre opgaver.

En fyrste m alts ikke have noget andet ml, ikke nogen anden tanke, ikke interessere sig for andre ting end krigen, dens regler og forudstninger. Dette er den eneste kunst, der passer til en fyrste, o den har s stor bet dning, at en ikke alene sikrer de fdte fyrster deres rettigheder, men mange gange hver en mand fra borger til fyrste. Omvendt kan man ogs se, at fyrster, der mere tnkte p livsnydelse end p dygtighed i krigen, mistede deres rige. At foragte krigskunsten er begyndelsen til rigets forlis; den bedste metode til at vinde et rige er at vre mester i denne kunst. Francesco Sforza hvede sig fra borger til hertug af Milano, fordi han var vet i krigshndvrket; hans efterkommere blev fra hertuger privatmnd1, fordi de skyede soldaterlivets besvrligheder. Bortset fra alle andre uheldige sider, som manglende krigsdygtighed frer med sig, skaber den ringeagt, noget enhver fyrste m vogte sig for. En bevbnet lader sig slet ikke sammenligne med en ubevbnet, og man kan ikke vente, at den bevbnede skal vise lydighed Over for den ubevbnede, og at den ubevbnede skal fle sig sikker mellem bevbnede tjenere. Da disse foragter ham, og han str mistroisk over for dem, kan de umuligt samarbejde p rette mde. Til alle de vrige uheldige sider kommer

1. Snnen Lodovico il Moro tabte i ret 1500 Milano eil Ludvig xn og d~ de i fransk fangenskab i 1510.

63

"""~""'~"""."'--="_'_ . -,"-_=.~.Co'~,_- ",,",,_,.~. ,,,,,,.,,.=---~,,_.,,, .._.," -,-,- .. __ ..,,~, ,"._-.r~',.~'_-.,}#~ .._ ""_, ~

______ _m_ "'u . ._.__~ ..... ........__