0

- for organisationer og mennesker i bevægelse

Hvordan laver I retningslinier for forflytning i plejearbejdet? - et værktøj til arbejdspladser, der gerne vil udarbejde eller udvikle retningslinier for forflytning i plejearbejdet

Arbejdsmiljølinien: 33 66 57 77

KØBENHAVNS KOMMUNE Enghavevej 82, 1 Tlf: 33 66 57 66 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2450 København S amk@amk.kk.dk

1

Hvordan laver I retningsliner for forflytning i plejearbejdet?

Tekst: Fysioterapeut Julie Gredal Organisationskonsulent Ida Bering Arbejdsmiljøtekniker Jeanette From Kommunikationsmedarbejder Rikke Ørnstrup Arbejdsmiljø København, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Udgivelsen kan også downloades fra Arbejdsmiljø Københavns hjemmeside www.amk.kk.dk.

Dette værktøj er udviklet i samarbejde med Hjemmeplejen Indre Østerbro og Pleje-hjemmet Skjulhøjgård. Arbejdsmiljø København vil gerne sige tak til de to arbejds-pladser for at have deltaget i pilotprojektet.

2

1. Hvorfor lave retningslinier for forflytning? Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har igennem årene satset på at forbedre arbejdsmiljøet på plejeområdet. Der er bl.a. uddannet ressourcepersoner i forflytning, og der er investeret i arbejdsredskaber, der skal nedsætte de fysiske belastninger for plejepersonalet. Alligevel er arbejdet i ældreplejen stadig fysisk belastende. Hvordan kan retningslinier hjælpe? Det er Arbejdsmiljø Københavns erfaring, at retningslinier for forflytning kan hjælpe til at løse nogle af de dilemmaer, som er aktuelle på mange arbejdspladser inden for plejeområdet, og som står i vejen for et godt arbejdsmiljø. Dilemmaer kan fx være:

• Hvordan sikrer man, at der udarbejdes forflytningsplaner for alle de borgere, hvor det er aktuelt? Og hvordan sikres det, at de revideres, hvis borgerens situation ændres?

• Hvordan sikrer man, at der er de rette hjælpemidler, og at der er plads til at bruge dem? • Hvordan sikres det, at medarbejderne kender til og bruger forflytningsprincipperne i det

daglige? • Hvordan sikres det, at alle nyansatte – også elever, timelønnede og vikarer kender til

forflytning? • Hvad gør man, hvis en borger ikke bryder sig om at blive forflyttet? • Hvordan sikres ledelsens fokus på forflytninger?

Ældrecheferne i Københavns Kommune har i oktober 2006 besluttet, at alle enheder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal indføre retningslinier for forflytning i plejearbejdet. Retningslinier forbedrer ikke i sig selv arbejdsmiljøet omkring forflytninger. Men at arbejdspladsen laver retningslinier, kan give anledning til at blive klogere på, hvad der allerede fungerer godt i arbejdet med forflytning, og hvor der er problemer. Det giver også anledning til at diskutere, hvordan problemerne kan løses. Retningslinierne er en oversigt over de aftaler og procedurer, som viser sig at være nyttige på den enkelte arbejdsplads. Og retningslinier kan bidrage til at tydeliggøre, hvem der tager sig af hvilke arbejdsopgaver, og hvem der har ansvar for hvad.

Retningslinier for forflytning er arbejdspladsens ’politik’ for, hvordan rammerne for forflytning skal være.

3

Retningslinierne kan:

• Hjælpe med at fastholde kvaliteten i forflytningerne og dermed kvaliteten i plejen • Sætte arbejdsmiljø på dagsordnen • Skabe overblik for medarbejdere, ledelse og sikkerhedsorganisation/MED-organisation • Bruges i forhold til uoverensstemmelser med beboere og pårørende • Bruges som dokumentation i forbindelse med tilsyn

Og retningslinjerne er også med til at:

• Skabe størst mulig tryghed for borgeren gennem ensartethed og kontinuitet • Sikre bedst mulige forflytninger for borger og medarbejder • Sikre fælles forståelse mellem ledelse, kolleger og borgere • Vende fravær til nærvær • Øge arbejdsglæden • Mindske for tidlig afgang fra arbejdsmarkedet • Integrere arbejdsmiljøet i hverdagen • Forebygge arbejdsskader (ulykker og nedslidning)

Et værktøj til at lave retningslinier for forflytning Dette værktøj er en hjælp til at lave retningslinier for forflytning, som er brugbare og nyttige i hverdagen eller udvikle eksisterende retningslinier, så de bliver endnu bedre. Værktøjet er udviklet i samarbejde med Hjemmeplejen Indre Østerbro og Plejehjemmet Skjulhøjgård. Værktøjet er desuden baseret på ”best practice” gennem flere års erfaring med plejeområdet i Københavns Kommune, samt andre kommuner der arbejder med forflytning som en del af det daglige arbejdsmiljøarbejde. Værktøjet består af et forslag til, hvordan man kan gribe arbejdet med retningslinier an i fire trin og en række tilknyttede værktøjer, der kan bruges undervejs. Følger I arbejdsgangen i de fire trin, vil I afslutningsvis stå med nye retningslinier for forflytning på jeres arbejdsplads. Målgruppen for værktøjet er arbejdspladser, der gerne vil udarbejde retningslinier for forflytninger, eller vil udvikle eksisterende retningslinier.

4

Baggrund Trivselsundersøgelsen 2005 viser, at 34 % af medarbejderne har svært ved at undgå belastende arbejdsstillinger, og at 32 % af medarbejderne er utilfredse med arbejdstempoet, som de oplever, er svært at regulere. Retningslinier for forflytninger i plejearbejdet skal være med til at følge op på dette, bl.a. i form af introduktion og uddannelse til nyansatte samt synliggørelse af forflytningsmetode, brug af arbejdsredskaber mv.

Trivselsundersøgelse 2005, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune De erfaringer, som Arbejdsmiljø København har gjort gennem et indgående og tæt samarbejde med hjemmeplejen og plejehjem, viser et tydeligt behov for fælles retningslinier for forflytning i plejearbejdet. Disse erfaringer genfindes senest i en undersøgelse foretaget af Amternes og Kommunernes Forskningsinstitution, som anbefaler, at arbejdet med implementering af ressourcepersonordning følges tæt op af udarbejdelsen af retningslinjer for forflytning i plejearbejdet.

Forflytningsvejlederordninger, Delrapport II fra evalueringen af ”Puljen til forebyggelse af bevægeapparatskader som følge af tunge personløft”

Udarbejdet af Teknologisk Institut for AKF, 2004

Sammenhæng til Grøn Smiley og Arbejdspladsvurdering (APV) Arbejdspladsen kan med fordel inddrage arbejdet med at udvikle og beskrive retningslinierne for forflytning i Projekt Grøn Smiley: Indførelse af miljø- og arbejdsmiljøledelse i SUF.

• I arbejdet med Projekt Grøn Smiley skal arbejdspladsen udarbejde skriftlige fremgangsmåder (fx retningslinier), når det vil kunne være med til at nå et mål. Det kan fx være at mindske antallet af arbejdsskader og ulykker, registrering af nærved-ulykker, at øge trivslen mv.

• Arbejdspladsen skal kunne dokumentere den enkeltes medarbejders uddannelses- og kursusaktivitet inden for arbejdsmiljø. Derfor vil evt. uddannelse om forflytning, enten for rygressourceperson eller personalet, kunne indgå i beskrivelserne om uddannelse i Projekt Grøn Smiley.

• Endelig vil arbejdspladsen kunne vælge at arbejde med retningslinierne for forflytning som et ’handlingsprogram’ i Projekt Grøn Smiley.

Derudover vil det også være nyttigt at tænke arbejdet med retningslinierne sammen med jeres Arbejdspladsvurdering (APV). Arbejdet med retningslinier for forflytning vil nemlig kunne beskrives som en del af en APV-”handleplan”, der skal ske en opfølgning på/evaluering af. Og de daglige snakke om forflytning og/eller runderinger på afdelinger kan ses som ”kortlægning af arbejdspladsens arbejdsmiljø”.

5

2. Hvad er en retningslinie for forflytning i plejearbejdet? En ”retningslinie” er en beskrivelse af:

• Arbejdspladsens mål indenfor forflytningsområdet • Hvordan I vil nå målene • Hvem, der har ansvar • Hvem, der skal udføre opgaverne • Evt. datoopfølgning

En retningslinie gør det tydeligt for ledere og medarbejdere:

• Hvad, der skal gøres, når det handler om forflytning • Hvem, der skal gøre det • Hvem, der har ansvaret for, at det bliver gjort

6

Eksempel: Uddrag af Retningslinier for forflytning fra Hjemmeplejen Indre Østerbro Formål

• Undgå arbejdsulykker/forebygge arbejdsskader • Færre sygedage • Forbedre psykisk arbejdsmiljø • Bedre trivsel • Udnytte borgerens egne ressourcer optimalt • At medarbejderne ved, hvordan de skal forholde sig • Undgå konflikter • At alle grupper arbejder ens • At alle kender kommandovejene • At alle ved, hvem der tager sig af hvad, og hvornår • At opnå et bedre samarbejde med P og O • At opnå bedre udskrivelser med rette hjælpemidler

Mål

• At alle borgere med hjælpemidler har et forflytningsskema • At alle medarbejdere udveksler gode ideer på rapportmøderne • At ingen medarbejder sendes ud i et hjem uden at være blevet klædt på til opgaven,

gennem introduktion og oplæring • At det rette hjælpemiddel kommer på rette sted, hurtigst muligt • At borgerens Arbejds Plads Vurdering (APV) bliver ajourført • At rygressourcepersoner, sikkerhedsrepræsentanter og teamledere kender den

gældende lovgivning og Arbejdstilsynets vejledninger på området • At alle medarbejdere har kendskab til retningslinierne

Brug af arbejdsredskaber og hjælpemidler

• Der skal altid være to personer ved en forflytning, både med lift og stålift • Hvis borgeren har en ståfunktion, skal der som hovedregel bruges en stålift, hvis dette

ikke er tilfældet, er det er hængelift, der skal vælges • Hvis der er forskellige behov i dag/aftenteamet, er det dag-rygressourcepersonen, der

er ansvarlig for retningslinier i dagtimerne, og aften-rygressourcepersonen, der er ansvarlig for retningslinier om aftenen

• Hjælpemidlet skal anvendes til det formål, det er bestilt til, fx skal bækkenstolen ikke bruges til transfers

• Teamleder, rygressourceperson og sikkerhedsrepræsentanter er ansvarlige for, at aftalerne overholdes

7

3. Indhold i retningslinier for forflytning

Retningslinierne kan typisk indeholde nedenstående emner. I kan også medtage andre områder, som jeres arbejdsplads er optaget af.

1. Formål og mål Fx: Hvad kan retningslinierne hjælpe med til (formål)? Hvilke ændringer vil I kunne se i hverdagen, når retningslinierne er indført? 2. Forflytningsplaner/skemaer Fx: Hvilke borgere skal der udarbejdes forflytningsplaner for? 3. Introduktion, oplæring, løbende opmærksomhed Fx: Hvordan sikres introduktion af nyansatte? 4. Træning af forflytningsteknikker Fx: Hvordan vedligeholdes medarbejderes og lederes holdninger omkring forflytning? 5. Bestilling af arbejdsredskaber og hjælpemidler Fx: Hvornår skal behovet for arbejdsredskaber vurderes? 6. Brug af arbejdsredskaber og hjælpemidler Fx: Hvornår skal der bruges stålift, og hvornår hængelift? 7. Tilstrækkelig plads til at bruge arbejdsredskaber og hjælpemidler Fx: Hvem sikrer, at der er tilstrækkelig plads til at bruge arbejdsredskaber og hjælpemidler? 8. Samarbejde omkring forflytning Fx: Hvornår er det rimeligt at bede om hjælp til en forforflytning? 9. Ressourcepersonernes rolle Fx: Hvordan sikres det, at ressoucepersonen er synlig i hverdagen? 10. Udskrivning fra hospital Fx: Hvordan sikres samarbejde mellem hospital, visitation og hjemmepleje? 11. Andet

I bilag 3 finder I mange flere spørgsmål, det kan være nyttigt at tage stilling til under hvert af de ovenstående emner.

Retningslinier for forflytning er arbejdspladsens ’politik’ for, hvordan rammerne for forflytning skal være.

8

4. Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinier? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinier giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som kan give en fælles, god praksis. Det forudsætter:

• At retningslinierne opleves vedkommende • At der er tid i hverdagen til at følge dem • At medarbejderne har nødvendig viden til at gøre det.

Derfor må udformning af retningslinierne følges af diskussioner med medarbejdere og ledere om, hvad der kendetegner god forflytning, og hvad der skal til for at praktisere det. Denne vejledning rummer forslag til en ’køreplan’, som kan hjælpe arbejdspladserne til at udforme retningslinierne. Køreplanen sikrer bl.a., at arbejdspladsen tager en række grundlæggende diskussioner, som sikrer, at retningslinierne også bliver forankret, evalueret og fulgt op. Erfaringen fra pilotenhederne er, at diskussionerne om retningslinierne i sig selv giver gode ideer til forbedringer. Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med retningslinierne? Nedsæt en projektgruppe Vi foreslår, at arbejdet med at lave eller revidere retningslinier organiseres i en projektgruppe som består af ledere, rygressourcepersoner og sikkerhedsrepræsentanter/sikkerhedsledere/MED-repræsentanter. Et antal på ca. 4 personer vil være et godt udgangspunkt. Møder og diskussioner på arbejdspladsen Hvis retningslinierne skal blive synlige i hverdagen, er det en god idé at projektgruppen undervejs i arbejdet diskuterer forflytning med medarbejdere og ledere. Derved kan de få større ejerskab til retningslinierne, og opleve, at retningslinierne afspejler de udfordringer, de møder i det daglige arbejde. Derfor foreslås det, at arbejdet med at udforme eller revidere retningslinierne veksler mellem møder i projektgruppen og diskussioner/undersøgelser på arbejdspladsen. Mht. mødetilrettelæggelse er erfaringen fra pilotenhederne, at to timer er passende til hvert møde, og at der helst ikke skal være mere end tre uger mellem møderne. Vælg en referent samt en ord- og tidsstyrer til hvert møde. Model i fire trin Overordnet har de to pilotenheder arbejdet med en model i fire trin, som er afbilledet på næste side.

9

Første trin:

Opstart – kom godt i gang

Andet trin:

Dilemmaer og svære situationer

Tredje trin:

Udformning af retningslinierne – hvad skal de indeholde?

Fjerde trin:

Fra papir til praksis – kommunikation, forankring og evaluering Model for at udarbejde retningslinier for forflytning i fire trin

I det følgende gennemgår vi arbejdet på de enkelte trin, og henviser til værktøjer, som kan bruges undervejs. Værktøjerne findes i bilagene. Når I har fulgt de fire trin, står I med nye retningslinier for forflytning på jeres arbejdsplads.

10

5. Første trin: Opstart – kom godt i gang

Første trin:

Opstart – Kom godt i gang Opstart – Kom godt i gang

Hvorfor er det vigtigt? Som fundament for retningslinierne er det vigtigt at I overvejer, hvilket formål retningslinierne skal opfylde. Det bidrager til at få overblik over, hvordan retningslinierne kan understøtte det, der allerede fungerer godt, og bidrage til udvikling dér, hvor der er problemer. Det kan I gøre ved at diskutere jeres forskellige erfaringer med, hvad der fungerer godt, og mindre godt, omkring forflytninger. Hvor skal I sætte ind? For at få overblik over, hvor det er vigtigst at sætte ind, kan I arbejde med prioriteringskort. Kortene beskriver de områder, hvor der typisk er vanskeligheder i forhold til forflytninger. Kortene kan bruges til at skabe et fælles overblik over, hvilke problemer der er mest centrale, og som retningslinierne skal hjælpe jer til at forbedre.

Indhold: Diskussion af formålet med retningslinierne, hvilke problemer arbejdspladsen gerne vil løse med retningslinierne, og hvordan arbejdet skal organiseres.

• Nedsætte projektgruppe og planlægge forløbet. • Kortlægge: Hvad fungerer godt allerede, og hvordan kan retningslinier styrke arbejdet

med forflytninger? Prioriteringskort (bilag 1) kan hjælpe til at få overblik over, hvilke områder der volder besvær i hverdagen, og som retningslinierne bør fokusere på. Hjemmeopgave: Interviews med kollegaer/leder om deres erfaring med forflytning ud fra en spørgeguide.

11

1. Kopier prioriteringskortene i bilag 1, så der er et sæt til hver og klip brikkerne fra hinanden. 2. Individuelt: Hver deltager i projektgruppen overvejer, hvilke udfordringer I har i forhold til forflytning på arbejdspladsen, og inddeler sine kort i 3 bunker:

a. De meget væsentlige kort – områder, som er meget vigtige for jer at arbejde videre med. b. De væsentlige kort – områder, som kan være vigtige at arbejde videre med. c. De ikke væsentlige kort – områder, som fungerer godt.

Det kan fx være, at man synes, der er væsentlige problemer med manglende hjælpemidler (lægges i bunke a), mens man ikke synes, der er problemer med de pårørendes holdninger og opbakning (lægges i bunke c). Hvis et tema mangler på kortene, kan I vælge kortet ’Andet’, og skrive temaet på det. 3. Individuelt: Herefter arbejdes kun videre med kort fra a) De meget væsentlige områder. Af dem skal I nu prioritere, så der er max fem kort (hvis man fra arbejdet under punkt 2 har mindre end fem kort, skal I blot arbejde videre med de kort). 4. I gruppe: Fortæl på skift, hvorfor I har valgt jeres kort – og begrund, hvad der ligger bag. Fortæl gerne konkrete eksempler ”Det er et problem med hjælpemidler, når en borger bliver udskrevet fra hospital…” 5. I gruppe: Lav en fælles prioritering: Hvilke kort ser I alle sammen som meget væsentlige problemer? Læg jeres kort ind på midten af bordet. De kort med samme tema/område lægges under hinanden. De kort med flest ’stemmer’ er de vigtigste områder at arbejde med. Hvis kun én fra gruppen har et særligt kort, er det vigtigt at tale om, hvad der ligger af betydning i det, og om det evt. kan ligge under et af de temaer, som allerede er på bordet. Dette kan være med til at tydeliggøre, hvad I som gruppe finder, er de vigtigste udfordringer i forflytningsarbejdet, og hvor I bør rette særlig opmærksomhed i jeres videre arbejde med forflytninger.

12

Hjemmeopgave 1: Interview om erfaringer med forflytning Hvorfor er det vigtigt? I kan interviewe kollegaer og ledelse for at få et bedre kendskab til, hvad der fungerer og ikke fungerer i praksis. Gennem interviewene får I en systematisk snak om erfaringer og behov for udvikling. Interview af medarbejdere og ledere I skal interviewe medarbejdere og ledere om deres erfaringer med forflytning. Vælg en kollega og/eller en leder hver, hvis erfaringer I gerne vil vide mere om. Hvert interview tager 15 minutter. Der er forslag til spørgsmål nedenfor. I kan udvælge de vigtigste spørgsmål – og/eller supplere, hvis nogle spørgsmål mangler. Vi vil foreslå, at interviewet startes med, at I fortæller, hvad formålet med interviewet er, og i hvilken sammenhæng det skal ses og bruges. Det er vigtigt, at den, der interviewer, forholder sig neutralt, nysgerrigt og lyttende. Det er ikke hensigten at svarene/udsagnene fra den interviewede skal diskuteres. Det er alene hensigten med interviewet, at flest mulige synspunkter bliver afdækket – ikke at der opnås enighed.

Spørgsmål til inspiration

• Hvad fungerer godt i arbejdet med forflytninger – hvad har I gjort for at opnå det? • I hvilke situationer er der evt. problemer med forflytninger i dag? • Hvordan fungerer vores nuværende forflytningspolitikker/-skemaer om forflytninger? • Vil nye, fælles retningslinier kunne afhjælpe de problemer, der er med forflytninger?

Hvorfor/hvorfor ikke? • Hvad fungerer godt uden retningslinier? • Hvornår er det vanskeligt uden retningslinier? • Hvad kan ikke løses gennem retningslinier? • Hvordan skal retningslinierne udformes, diskuteres og omsættes, før de fører til

forbedringer i det daglige arbejde? Hvilke erfaringer har I fra andre områder (fx vold, medicinhåndtering…)

• Hvilke systemer har I allerede, fx arbejdsmiljøcertificering, Grøn Smiley, som I kan indtænke retningslinierne i…?

Det kan også være en lejlighed til at få testet antagelser, der eksisterer på arbejdspladsen, som fx ’Vi lader være, fordi det er tungt at lifte’.

13

6. Andet trin: Dilemmaer og svære situationer

Andet trin:

Dilemmaer og svære situationer

Det andet møde følger op på interviewene, og hjælper til at få et endnu mere præcist, fælles billede af, hvor de største udfordringer er, og hvordan retningslinierne kan hjælpe. Hvad har været spændende og interessant i interviewene? a. De personer, som har lavet interview, genfortæller kort svarene/udsagnene fra interviews. Det skal ske uden fortolkninger og forklaringer på svarene. b. Nu gentages prioriteringsøvelsen igen: Er prioriteringen stadig den samme? Eller har der vist sig nye udfordringer? Diskussion af dilemmaer Normer om forflytning har stor betydning for, om retningslinier følges i praksis. Man står ofte i dilemmaer omkring forflytning:

• Hvad gør man, hvis der skal møbleres om i stuen hos en borger, før der bliver plads til hjælpemidler?

• Hvordan reagerer man, hvis en ny medarbejder mener, man skal forflytte anderledes end en erfaren?

• Hvad gør man, hvis man egentlig bør være to til en liftning, men der er travlt og mange syge?

I bilag 2 har vi ud fra diskussionerne i pilotenhederne formuleret nogle dilemmasituationer, som er vedlagt som dilemmakort. Tanken er, at I kan vælge de kort, I synes er relevante hos jer. Brug

Indhold: Diskussion af dilemmaer, normer og svære situationer giver overblik over, hvor det er vigtigt, at retningslinierne sætter ind.

• Kortlægge: Hvilke områder bør der især være fokus på i retningslinierne? Opfølgning på interviews og udfordringer på arbejdspladsen.

• Diskussion af konkrete dilemmaer og svære situationer omkring forflytning. Diskussion af dilemmakort bidrager til at få klarhed over normerne omkring forflytning.

Hjemmeopgave: Overvej mål og formål i retningslinierne.

14

dem til at snakke om: Hvordan håndterer vi egentlig disse dilemmaer hos os? Kortene kan også bruges på personalemøder til at få snakket om svære situationer på en lidt utraditionel og vedkommende måde. Vi har også lavet et tomt dilemmakort, som kan kopieres, og bruges til at udfylde med dilemmasituationer fra jeres hverdag.

Hjemmeopgave 2 - Mål og formål i retningslinierne

Forbered jer til næste møde ved at overveje følgende spørgsmål: Formål: Hvad skal retningslinierne hjælpe til med? Mål: Hvilke ændringer vil I kunne se i hverdagen, når retningslinierne er implementeret?

7. Tredje trin: Udformning af retningslinierne – hvad skal de indeholde?

Tredje trin:

Udformning af retningslinierne – hvad skal de indeholde?

På mødet diskuterer I, hvad der konkret skal stå i jeres retningslinier. I kan tage udgangspunkt i de 10 punkter, som viste sig at være vigtige hos pilotenhederne (se bilag 3). Hvis nogle områder ikke har betydning hos jer, kan I vælge dem fra – ligesom I kan tilføje temaer, hvis de mangler. Under hvert punkt er der formuleret nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe jer til at formulere jeres mål.

Husk: En god retningslinie er konkret, den viser, hvem der konkret skal gøre noget, hvad der skal gøres, hvor ofte og hvem der er ansvarlig. Vælg en, der skriver jeres beslutninger ned, og som efterfølgende kan skrive dem sammen til en retningslinie.

Indhold: Hvad skal retningslinierne konkret indeholde og anbefale, og hvilke andre aktiviteter på arbejdspladsen kan de knyttes an til? Hjemmeopgave: Diskutér udkast til retningslinier med MED-udvalget og ressourcepersoner for at sikre opbakning og information.

Der findes allerede regler og anbefalinger på området. Dem kan I henvise til. Reglerne kan ses i bokse under hvert tema.

15

8. Fjerde trin: Fra papir til praksis – kommunikation, forankring og evaluering

Fjerde trin:

Fra papir til praksis – kommunikation, forankring og evaluering

For at sikre, at retningslinierne bliver en aktiv del af hverdagen, er det vigtigt, at I overvejer, hvordan I skal sikre kommunikation, forankring og evaluering. Det kan I gøre ved at diskutere følgende arbejdsspørgsmål: Kommunikation og forankring Hvordan skal medarbejdere og ledere informeres om retningslinierne?

• Meddelelser på personalemøder? • Kan dilemmakortene eller prioriteringskortene bruges? • Er det en idé, at medarbejderne interviewer hinanden om deres erfaring med forflytning? • Opslagstavle? • Kan det præsenteres ved en sjov ”event” – fx en barnedåb, med en kæmpe

forflytningskage, eller ved at alle får mulighed for en tur i liften ved næste åbent hus? • Brochurer? Andet?

Evaluering og justering af indsatsen Hvor tit skal retningslinierne evalueres og justeres? Hvem skal gøre det?

Indhold: Diskussion af, hvordan de færdige retningslinier kan formidles, hvordan det sikres, at de følges op, får vedvarende opmærksomhed og evalueres.

• Hvordan informeres kollegaer og ledere om retningslinierne? • Hvordan bliver retningslinierne levende i hverdagen? • Hvordan sikres opfølgning og evaluering?

Hjemmeopgave: Indførelse af de færdige retningslinier – Hvordan gør I det på en måde, som er sjov, fængende og giver opmærksomhed?

16

Bilag 1: Prioriteringskort

Viden om krop og belastninger

Fysisk træning

Medarbejdernes holdninger og

kultur

Ledernes holdninger og

kultur

Organisering af arbejdet

Hjælpemidler

og arbejdsredskaber

De pårørende

Borgerne/ Beboerne

Samarbejdspartnere

Viden om forflytning

Oplæring og introduktion

Træning af forflytnings-teknikker

Forflytningsplaner

APV

Andet

Andet

17

Bilag 2: Dilemmakort

Vent lige med at lifte, for der skal være 2 personer til det, og jeg er nødt til at gå. Jeg plejer at klare det

alene. Det går fint. Sålænge det ikke står i vores retningslinier, synes jeg det

er spild af tid at vente.

Hvad nu?

Medarbejder

Medarbejder

Du skal forflytte i stedet for at løfte. Det står i vores

retningslinierRetningslinier – det er ikke

for mig. Jeg er ung og stærk. Jeg regner heller

ikke med at arbejde her sålænge. Det er meget

nemmere at gøre det på min måde.

Hvad nu?

Ressourceperson

Ung medarbejder

18

Hun forflytter da forkert.Hvad var det nu vi lærte påforflytningskurset? Jeg kan ikke helt huske det. Så jeg gør, det bedste jeg kan.

Hvad nu?

Medarbejder

Medarbejder

Hun gør det nok bedre næste gang. Hun bliver sikkert også

sur, hvis jeg siger noget.

Hvad mon det sidste nye er om forflytning?

Jeg har hørt, at man kan gøre det på en bedre måde, end vi gør. Ved du ikke det?

Hvad nu?

Ressourceperson

Medarbejder

19

Burde vi ikke bruge lift til Fru Jensen. Hun er så træt

om aftenen.

Næ, der står ikke noget om lift i hendes skema.

Hvad nu?

Aftenvagt

Aftenvagt

Beskriv eksempler på dilemmaer.

20

Bilag 3: Arbejdspapir til retningslinier for forflytning Retningslinier for forflytning - Indhold:

1. Formål og mål 2. Forflytningsplaner/skemaer 3. Introduktion, oplæring, løbende opmærksomhed 4. Træning af forflytningsteknikker 5. Bestilling af arbejdsredskaber og hjælpemidler 6. Brug af arbejdsredskaber og hjælpemidler 7. Tilstrækkelig plads til at bruge arbejdsredskaber og hjælpemidler 8. Samarbejde omkring forflytning 9. Ressourcepersonernes rolle 10. Udskrivning fra hospital 11. Andet

På de næste sider uddybes, hvad de enkelte punkter kan indeholde. Der findes allerede regler og anbefalinger på området. Dem kan I henvise til. Reglerne kan ses i bokse under hvert tema.

21

1. Formål og mål Formål: Hvad kan retningslinierne hjælpe til med? Mål: Hvilke ændringer vil I kunne se i hverdagen, når retningslinierne er indført?

Ansvar i forbindelse med indførelse af retningslinier for forflytning Arbejdsgiveren skal:

• Organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet samt medvirke til at få arbejdsmiljøarbejdet til at fungere.

• Organisere initiativer, som sikrer de ansatte et godt arbejdsmiljø. • Sørge for at etablere, udvikle og vedligeholde samarbejdet om arbejdsmiljø. • Give MED-/Sikkerhedsorganisationen mulighed for at løse sine opgaver. • Sørge for, at den øverste ledelse er repræsenteret i MED-organisationen. • Sikre, at arbejdsplads, MED-udvalg (tidligere SiU/LAU/AMU) og sikkerhedsgrupper

kan deltage i virksomhedens planlægning, herunder APV-arbejdet. • Sørge for, at der er tid til arbejdsmiljøarbejdet. • Informere MED-/Sikkerhedsorganisationen om alle oplysninger, der har betydning

for dens område.

AT-vejledning: Øvrige områder F 2.4: Virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde. Sikkerhedsgruppen (Sikkerhedsrepræsentant og Arbejdsleder) skal:

• Løbende iagttage sikkerhed og sundhed (arbejdsmiljøet). • Deltage i planlægningen af arbejdsmiljøarbejdet på gruppens område. • Kontrollere, at arbejdet sker arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. • Inddrages i APV-arbejdet på det område, som gruppen dækker. • Deltage i undersøgelser af ulykker, forgiftninger, sundhedsskader og tilløb hertil samt

anmelde dem til arbejdsgiver. • Imødegå risici af arbejdsmiljøproblemer. Om nødvendigt skal gruppen afværge faren

og evt. standse arbejdet. Det skal meddeles arbejdsgiveren. • Inddrages i alt, der vedrører områdets arbejdsmiljøarbejde. • Påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed. • Sørge for, at de ansatte har mulighed for regelmæssig kontakt med gruppen.

AT-vejledning: Ørvige områder F 2.5: Sikkerhedsgrupper og sikkerhedsrepræsentanter.

22

2. Forflytningsplaner/-skemaer Hvad skal retningslinien omkring forflytningsplaner indeholde?

• Hvilke borgere skal der udarbejdes forflytningsplaner på? • Kan/skal en borger have flere forflytningsplaner? • Hvornår skal de udarbejdes? • Hvem skal gøre det? • Hvem skal vurdere/revurdere forflytningsplanerne? – hvor tit og hvornår? Hvem skal

gøre det? • Hvor skal de placeres, så de bliver synlige? • Hvordan sikrer I, at alle medarbejdere kender forflytningsplanerne og følger dem? • Hvordan sikres det, at medarbejderne oplever forflytningsplanerne som en hjælp? • Hvilke konsekvenser har det, hvis en medarbejder ikke følger en forflytningsplan? • Hvem skal gøre noget? • Hvem har ansvaret? • Hvornår skal I diskutere og vurdere, om retningslinien fungerer?

Forflytningsplaner Generelt skal der udarbejdes forflytningsplaner på personer, der skal have hjælp til at forflytte sig. Planerne skal revideres, når der sker ændringer i borgerens funktionsniveau og samarbejdsevne. En forflytningsplan er en del af APV.

AT-vejledning: D.1.1: Arbejdets udførelse: Arbejdspladsvurdering, januar 2005 Hvis man ikke følger en forflytningsplan, udsættes den ansattes sikkerhed og sundhed for fare, og det bliver svært for ledelsen at varetage medarbejderens sikkerhed og sundhed. Derfor vil det være nødvendigt for lederen, som ansvarlig for medarbejdernes sikkerhed, at tage en drøftelse med medarbejderen. Forflytningsplanen indeholder en beskrivelse af:

• Borgerens ressourcer • Hvad borgeren skal have hjælp til • Hvilke arbejdsredskaber, der skal anvendes i forflytningen • Hvordan forflytningen skal tilrettelægges og organiseres • Hvordan rummet skal indrettes • Evt. ændringer mellem dag-, aften- og nattevagt

23

3. Introduktion, oplæring, løbende opmærksomhed Hvad skal retningslinien omkring introduktion, oplæring og løbende opmærksomhed indeholde?

• Hvordan sikres introduktion af nyansatte • Hvordan sikres introduktion af vikarer og timelønnede? • Hvem skal gøre noget? • Hvordan fastholdes gode forflytningsvaner? • Hvordan tager I imod ny viden? • Hvordan sørger I for opfølgning på oplæring og introduktion? • Hvordan fastholder og udvikler I gode vaner og praksis? • Hvem har ansvaret? • Hvornår skal I diskutere og vurdere, om retningslinien fungerer?

4. Træning af forflytningsteknikker Hvad skal retningslinien omkring træning af forflytningsteknikker indeholde?

• Hvordan vedligeholdes medarbejderes og lederes holdninger omkring forflytning? (hvem er ansvarlig for det?)

• Hvor kan spørgsmål om forflytning diskuteres i det daglige? Hvem skal sikrer at det sker? • Hvordan kan medarbejderne i det daglige få hjælp i tvivlsspørgsmål omkring forflytning? • Behov for ressourceperson kommer rundt til alle borgerne med regelmæssig mellemrum? • Hvordan sikres det, at hjælp ikke opleves som kritik? • Hvem skal gøre noget? Hvem har ansvaret? • Hvornår skal I diskutere og vurdere om retningslinien fungerer? Definitioner Hvornår er der tale om en forflytning? Ved forflytning af en person forstås en arbejdsmetode, hvor belastningen af hjælperne er reduceret ved, at man glider, drejer, vender, trækker eller skubber i stedet for at løfte. Der kan anvendes forskellige former for tekniske hjælpemidler i forbindelse med forflytning, desuden samarbejder man i videst mulig omfang med personerne, der forflyttes, således at dennes ressourcer indgår i processen.

AT-vejledning: D.3.3: Arbejdets udførelse: Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer, juli 2004

Hvornår er der tale om løft? Ved løft forstås håndtering af en byrde, så byrden helt eller delvist slipper underlaget. Løft kan foregå opad, nedad og i andre retninger. Et løft består altid af en optagning og en afsætning, hvorimellem der fx kan ligge længere tids bæring.

AT-vejlkedning: D.3.1: Arbejdets udførelse: Løft, træk og skub, september 2005 Hvornår skal en forflytning vurderes/revurderes? En forflytning skal vurderes/revurderes, når der forekommer en ændring i personens funktionsniveau og samarbejdsevne.

24

5. Bestilling af arbejdsredskaber og hjælpemidler Hvad skal retningslinien omkring bestilling af arbejdsredskaber og hjælpemidler indeholde?

• Hvornår skal behovet for arbejdsredskaber vurderes? • Hvem vurderer behovet for arbejdsredskaber? – hvordan inddrages de medarbejdere, der

kommer i hjemmet? • Hvordan tages der hensyn til, hvis der opleves forskellige behov om dagen og om

aftenen? • Hvornår skal ressourcepersonen inddrages? • Hvilke kriterier er der for valg af arbejdsredskaber? • Hvem skal gøre noget? • Hvem har ansvaret? • Hvornår skal I diskutere og vurdere om retningslinien fungerer?

Arbejdsredskaber Behovet for arbejdsredskaber skal vurderes, når borgerens funktionsniveau og samarbejdsevne ændres. Det kan være en ressourceperson i forflytning, sikkerhedsrepræsentant eller terapeut, der vurderer behovet for arbejdsredskaber. Kriterierne for valg af arbejdsredskaber afhænger af borgerens ressourcer. Arbejdsredskabet skal kunne aflaste og understøtte plejepersonalet, så arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt for at forebygge nedslidning og akutte skader.

Hvornår skal der anskaffes en loftlift? Der er flere kriterier for, hvorfor det kan være nødvendigt at anskaffe en loftlift:

• Ved for lidt plads, hvor det ikke er muligt at flytte seng og lift ind i et andet værelse. • Hvor gulvets beskaffenhed er så dårlig, at liften ikke kan køre på gulvet. • Hvor borgerens vægt omkring ca. 100 kg gør det for tungt at køre med liften. • Hvis der er mange gentagne liftninger i løbet af dagen.

25

6. Brug af arbejdsredskaber og hjælpemidler Hvad skal retningslinien omkring brug af arbejdsredskaber og hjælpemidler indeholde?

• Hvornår skal de bruges stålift og hvornår hængelift? • Hvornår skal man være to til en stålift, og hvornår er det nok at være en? • Hvordan tages der hensyn til, hvis der opleves forskellige behov om dagen og om

aftenen? • Hvordan sikres det, at hjælpemidlerne/arbejdsredskaberne er så tæt på, at det ikke

opleves som belastende at skulle hente dem, når de skal bruges? • Hvordan sikres det, at de nødvendige hjælpemidler er på plads, når nye beboere flytter

ind? • Hvem skal gøre noget? • Hvem har ansvaret? Hvornår skal I diskutere og vurdere om retningslinien fungerer?

Skal der være en eller to hjælpere til at bruge en lift? I Københavns Kommunes kvalitetsstandarder er der beskrevet, at der altid skal være to hjælpere til stede ved brug af lift. I Arbejdsmiljø København, mener vi, at arbejdet med lift med sejl kun kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæsssigt forsvarligt, hvis der er to hjælpere til stede. Ved brug af stålift, hvor beboerne/klienterne i højere grad kan samarbejde, må det, i hvert fald i enkelte tilfælde, vurderes og nedskrives i en forflytningsvejledning, hvorvidt der skal være en hjælper tilstede, når ståliften anvendes.

26

7. Tilstrækkelig plads til at bruge arbejdsredskaber og hjælpemidler Hvad skal retningslinien omkring tilstrækkelig plads til at bruge arbejdsredskaber og hjælpemidler indeholde?

• Hvem sikrer, at der er tilstrækkelig plads til at bruge arbejdsredskaber og hjælpemidler (ingen ledninger på gulv, ingen gulvtæppehjørner)?

• Hvem beslutter det, og hvem udfører det i praksis? • Hvem har ansvaret? • Hvornår skal I diskutere og vurdere om retningslinien fungerer?

Pladsforhold Det anbefales, at der skal være 2 meter i vende-diameter ved brug af gulvlift. Det gælder både ved sengen, og hvis liften bruges andre steder, fx på badeværelset. De 2 meter i vendediameter gælder også for brug af stålift. Når man bruger en lift, skal der både være plads til lift, kørestol/stol og hjælpere. Ved brug af loftlift skal der være 1,50 meter i vendediameter, da en loftlift ikke optager gulvplads. Skal gulvtæpperne tages af ved brug af lift? Undersøgelser har vist, at der er et større kraftforbrug ved kørsel på gulvtæpper end på et plant gulv. Derfor anbefales det at fjerne gulvtæpperne ved kørsel med lift på grund af den øgede belastning.

Indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl. – en vejledning. Publikationen er udgivet af Bygge- og Boligstyrelsen, Arbejdstilsynet, Kommunernes

Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

27

8. Samarbejde omkring forflytning Hvad skal retningslinien omkring samarbejde indeholde?

• Hvornår er det rimeligt at bede om hjælp til en forflytning? • Hvordan organiseres det bedst? • Hvordan håndteres det, hvis der er forskellige behov om dagen og om aftenen? • Hvordan håndteres beboere, som ikke vil forflyttes? • Hvordan sikres dialog med pårørende om forflytning? • Hvem beslutter det, og hvem udfører det i praksis? • Hvem har ansvaret? • Hvornår skal I diskutere og vurdere om retningslinien fungerer?

9. Ressourcepersonernes rolle Hvad skal retningslinien omkring ressourcepersonernes rolle indeholde?

• Hvordan sikres det, at RP er synlig i hverdagen? • Hvordan sikres løbende uddannelse af RP? • Hvor mange RP er der brug for? • Hvem har ansvaret? • Hvornår skal I diskutere og vurdere om retningslinien fungerer?

10. Udskrivning fra hospital Hvad skal retningslinien omkring udskrivning fra hospital indeholde?

• Hvem skal gøre noget? Hvad skal gruppelederen, den faste hjælper og sygeplejerskerne gøre?

• Hvordan sikres samarbejdet mellem hospital, visitation og hjemmepleje? • Hvordan skal ressourcepersonerne indgå? • Hvem har ansvaret? • Hvornår skal I diskutere og vurdere om retningslinien fungerer?

11. Andet