holder det? njk panelets svar og det nordjyske arbejdsmarked

Holder det?NJK panelets svar

og det nordjyske arbejdsmarked

NJK Konference 1/6-2012Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

[email protected]

Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet 2

Spørgsmålet er:

• Når Nordjysk Konkjunkturbarometer rapporterer et nettotal på hvad betyder det så ‘i virkeligheden’?– Betyder det noget som helst? (Ekstern validering)

• Jeg kommer ikke ind på intern validering– Dvs. om virksomhedernes rapporterede faktiske

udvikling stemmer overens med deres forventninger fra sidst


To slags data

• NJK panelet:– Spørgeskema– Kvartalsvis stikprøve

• Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA)– Longitudinel registerdata– Detaljeret information om alle beskæftigede personer,

deres arbejdssted og deres arbejdsgiver– Årlig. Data henviser til sidste uge af november

• Hvordan kan disse sammenlignes?


Hvad kan sammenlignes?

• Virksomheder spørges til mange ting i NJK:– Ordreindgang– Produktion– Eksport– Beskæftigelse– Osv

• IDA indeholder information om mange af disse, men:– Generelt på arbejdsgiver, ikke arbejdssted, niveau– Vi ved ikke hvilke(t) arbejdssted(er) under

arbejdsgiveren, der står for produktionen, eksporten mv.


Undtagelse: beskæftigelse

• I IDA kan vi se hvor folks arbejdsplads har adresse.• Og vi kan endda se antal årsværk præsteret ved

hvert enkelt arbejdssted.• Derfor arbejder vi med to beskæftigelsesmål:

1. Årsværk2. Gennemsnit af november-beskæftigelse for

indeværende og forrige år• (formentlig et bedre estimat for gennemsnitlig

beskæftigelse i indeværende år end indeværende års november-beskæftigelse)


Beskæftigelse i barometret

• Virksomhederne spørges en gang i kvartalet:1. ‘‘Hvordan har udviklingen været i Deres virksomheds

beskæftigelse i i forhold til ’’2. ‘‘Hvordan forventer De, at udviklingen vil være i Deres

virksomheds beskæftigelse i i forhold til ?’’

• Dette omregnes til en årlig værdi ved at tage gennesnittet over kvartalerne. Dvs at det årlige nettotal for år er beregnet som:


Problemer• IDA løber fra 1980 og frem men vi har p.t. kun adgang til

og med 2008• Barometret løber fra 1998 og frem

– Men: • 1998: kun 2 kvartaler• 2004, 2005, 2006: kun 3 kvartaler• 2007, 2008: årlige data fra 4. kvartal

– De årlige data anvendes på lige fod med det resterende– I tilfælde med færre end 4 kvartaler af data beregnes det årlige

nettotal som gennemsnit af de tilgængelig kvartaler.• Det bliver dermed nødvendigt at justere barometrets tal for

sæsoneffekter


Sæsoneffekter

• Fra hver tidsserie fratrækkes det gennemsnitlige sæsonudsving (i forhold til middelværdien, ).

• er det gennemsnitlige sæsonudsving for kvartal , for hvilket der er observationer af nettotal :

• Den sæsonjusterede værdi af nettotallet er dermed:

• Hvis, for eksempel, nettotallet i 2. kvartal i gennemsnit er 10 over det gennemsnitlige nettotal, så fratrækkes 10 fra alle observationer for 2. kvartal


Udviklingen i barometrets nettotal forden nordjyske beskæftigelse

Note: Bortset fra 2007-8 er nettotallene konstrueret som gennemsnit af sæsonkorrigerede tal for tilgængelig kvartaler.


Hvad så med IDA?

• Vi kender kommunen for hvert arbejdssted så vi kan relativt nemt tælle antal beskæftigelse og årsværk.– Dog har ikke alle beskæftigede fast arbejdssted. Disser

personer er henført til deres bopælskommune.– De udgør 15-20% af beskæftigelsen i et givent år og har

typisk branchekode i landbruget eller service erhverv som rengøring.

– Årsværk er anslået af Danmarks Statistik ud fra data fra Skat.– Jo ældre end årgang af IDA, jo færre arbejdssteder har data

for årsværk.• 2008: ca. 90%. 1996: ca. 86%.


Udviklingen i november-beskæftigelse og årsværk i for barometrets dækningsområde. Ændring i procent:

Note: November-beskæftigelse er simpelt gennemsnit af indeværende og forrige år

12

Krydsplot 1:

Årligt nettotal for beskæftigelsen

Procentvis vækst inovember-beskæftigelse

Hældningen er 0.062 medstandardfejl 0.020og p-værdi 0.012.Forklaringsgraden er 0.522

Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

13

Krydsplot 2:

Årligt nettotal for beskæftigelsen

Procentvis vækst iårsværk

Hældningen er 0.068 medstandardfejl 0.022og p-værdi 0.014.Forklaringsgraden er 0.509

Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet


Lavere aggregeringsniveau

• Korrelationen mellem barometret og IDA ser ud til at være en konsekvens af kun to observationer:– de to år med høj vækst, 2006 og 2007

• Det er nødvendigt med mere data– barometret opgøres også på mere disaggregerede

niveauer:• Industri• Størrelsesklasse• Område (den letteste at følge i IDA)


Områder

• Barometret opgøres p.t. for 7 områder:– Frederikshavn– Hjørring– Brønderslev– Aalborg– Vesthimmerland– Mariager– Thisted

• Thisted er dog folholdsvis ny i barometret, og vi kan derfor kun anvende de andre 6 områder


Områder

• I IDA har vi kommuner, og de gamle kan lægges sammen til de nye.

• NJK er baseret på beskæftigelsesregioner som følger postnumre.– Konsekvensen er, at områdegrænserne i IDA ikke

helt følger grænserne i NJK• Områderne svarer til de nye kommuner. Dog er:– Læsø under Frederikshavn– Rebild og Jammerbugt under Aalborg


Paneldata

• Før havde vi en tidsserie med 11 observationer (1998-2008)

• Nu har vi et panel med 66 observationer:1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Fr.havn 1

Hjørring

Brønderslev

Aalborg

V.him.land

Mariager 66


Panelresultater (1)

• Vi har estimeret den marginale effekt af nettotal for den faktiske udvikling i beskæftigelsen på den procentvise ændring i beskæftigelsen:

Faktisk udvikling: Procentvis ændring i november-beskæftigelse

Procentvis ændring i årsværk

Marginal effekt Estimat Std. fejl P-værdi Estimat Std. fejl P-værdi

Simpel lineær 0.033 0.011 0.003 0.034 0.015 0.024

Kontrol for 06-7 : 0.001 0.013 0.959 -0.014 0.018 0.435


Panelresultater (2)

• Med data over tid er man ofte nødt til at forudsætte, at serien har faste egenskaber over tid– Det har vores serier sikkert ikke (jf. tidligere grafer)– Men vi kan ikke teste det pga. det begrænsede antal observationer– Ofte kan problemer dog løses ved at omskrive modellen til differencer

• Koster et år (6 observation) men fjerner samtidig område-effekter

Faktisk udvikling (differencer):

Procentvis ændring i november-beskæftigelse



Simpel lineær 0.030 0.010 0.004 0.008 0.018 0.662

Kontrol for 06-7 : 0.025 0.010 0.013 -0.001 0.018 0.950


Hvad med forventninger?

• Virksomheder spørges også til deres forventninger til følgende kvartal (år)

• Hvordan korrelerer forventninger til det kommende år med den nordjyske beskæftigelse i det kommende år?– Mister 6 observationer da vi ikke har IDA for 2009


Forventninger:Forventet udvikling:

Procentvis ændring i november-beskæftigelse



Simpel lineær 0.035 0.011 0.002 0.035 0.015 0.024

Kontrol for 06-7 : <0.000 0.013 0.979 -0.014 0.018 0.447

Simp. line., (diff): 0.030 0.010 0.005 0.011 0.019 0.562

K. for 06-7, (diff): 0.026 0.010 0.016 0.002 0.019 0.901

• Mønstret i resultaterne er meget lig det mønster, som vi observerede for faktisk udvikling


Konklusioner

• Nettotallene baseret på Nordjysk Konjunkturbarometer giver et udmærket billede af den statistiske udvikling.– Her undersøgt ved beskæftigelsen

• Ved større udsving (2006 og 2007) er sammenhængen stærkest.

• Forventningerne rapporteret af panelets medlemmer stemmer udmærket overens med den fremtidige regionale udvikling– Her undersøgt ved beskæftigelsen

holder det? njk panelets svar og det nordjyske arbejdsmarked

Documents