hjemmeværnethjemmeværnet- mere end du tror- mere end du tror

Telefon 80 600 700 • www.hjv.dk Telefon 80 600 700 • www.hjv.dk

Virksomhedsregnskab Virksomhedsregnskab 20022002

1

1 BERETNING.............................................................................................................................. 2 1.1 HJEMMEVÆRNETS MISSION ..................................................................................................... 2 1.2 VÆRDIGRUNDLAG OG VISION................................................................................................... 2 1.3 STRATEGI ............................................................................................................................... 2 1.4 ORGANISATION....................................................................................................................... 3 1.5 HOVEDOPGAVER..................................................................................................................... 3 1.6 RAPPORTERING ...................................................................................................................... 4 1.7 PRINCIPPER FOR MIDLERNES ANVENDELSE.............................................................................. 5 1.8 PRODUKTION .......................................................................................................................... 5 1.9 SAMMENFATTENDE VURDERING AF MÅLOPFYLDELSE OG ØKONOMI .......................................... 7 2 RESULTATANALYSE ............................................................................................................. 10 2.1 GENERELT............................................................................................................................ 10 2.2 HOVEDFUNKTIONSREGNSKAB ............................................................................................... 10 2.3 INFORMATIONSINDSATS OG HVERVNING................................................................................. 10 2.4 UDDANNELSE ....................................................................................................................... 13 2.5 PERIODISK INSPEKTIONS- OG KONTROLVIRKSOMHED............................................................. 14 2.6 NATIONALT OG INTERNATIONALT RELATEREDE FREDSTIDSOPGAVER...................................... 14 2.7 HJEMMEVÆRNETS IMPLEMENTERING AF AFTALE AF 25. MAJ 1999 OM FORSVARETS ORDNING 2000-2004....................................................................................................................................... 16 2.8 PERSONALEFORHOLD........................................................................................................... 18 2.9 IMPLEMENTERING AF DEMARS .............................................................................................. 20 2.10 GENEREL LEDELSE OG ADMINISTRATION ............................................................................... 21 3 DRIFTSREGNSKAB FOR § 12.21.03. HJEMMEVÆRNET (DRIFTSBEVILLING) ................. 22 3.1 REGNSKABSPRAKSIS............................................................................................................ 22 3.2 BEVILLINGSAFREGNING OG DRIFTSREGNSKAB....................................................................... 22 3.3 AKKUMULERET RESULTAT..................................................................................................... 23 3.4 BYGGE- OG ANLÆGSBUDGET SAMT STØRRE MATERIELANSKAFFELSER .................................. 24 4 ANLÆGSREGNSKAB FOR § 12.21.04. HJEMMEVÆRNET (ANLÆGSBEVILLING)............ 26 4.1 REGNSKABSPRAKSIS............................................................................................................ 26 4.2 BEVILLINGSAFREGNING OG ANLÆGSREGNSKAB .................................................................... 26 5 MILJØRAPPORTERING ......................................................................................................... 28 5.1 INDLEDNING.......................................................................................................................... 28 5.2 BESKRIVELSE AF VIRKSOMHEDEN ......................................................................................... 28 5.3 HJEMMEVÆRNET OG MILJØET ............................................................................................... 28 5.4 MILJØLEDELSE I HJEMMEVÆRNET ......................................................................................... 28 5.5 MEDARBEJDERINDDRAGELSE................................................................................................ 29 5.6 FORUDSÆTNINGER FOR UDARBEJDELSE AF MILJØRAPPORTERINGEN ..................................... 29 5.7 ØVRIGE BEMÆRKNINGER ...................................................................................................... 30 5.8 BEMÆRKNINGER TIL MILJØRAPPORTERINGEN........................................................................ 31 6 PÅTEGNING............................................................................................................................ 34 7 DATABLAD.............................................................................................................................. 35 7.1 PERSONELOPLYSNINGER ...................................................................................................... 35 7.2 HVERVNING .......................................................................................................................... 35 7.3 UDDANNELSE ....................................................................................................................... 36 7.4 PERIODISKE MØNSTRINGER................................................................................................... 36 7.5 NATIONALT OG INTERNATIONALT RELATEREDE FREDSTIDSOPGAVER...................................... 37 7.6 BYGGE- OG ANLÆG .............................................................................................................. 38

2

1 BERETNING

1.1 Hjemmeværnets mission Hjemmeværnet er en frivillig folkelig bevægelse, som har sine rødder i modstandsbevægelsen. Hjemmeværnet er karakteriseret ved en sammenhæng mellem den frivillige organisationskultur og den statslige organisation. Den frivillige organisationskultur medfører, at det ikke alene er målbare størrelser, som er styrende for virksomheden, men i stor udstrækning også mere emotionelle pa-rametre. Hjemmeværnet deltager som en del af det militære forsvar med opgaver, som løses ud fra militære kapaciteter. Hjemmeværnet har erfaring i og kapaciteter til at bidrage til det nationale territoriale forsvar inden for områder, der har betydning for eller truer grundlæggende samfundsværdier, og som kan kræve iværksættelse af ekstraordinære beredskabsmæssige tiltag med et forholdsvis kort varsel.

1.2 Værdigrundlag og vision På baggrund af en behandling i hjemmeværnets Landsråd i 2002 er værdigrundlaget fastlagt såle-des:

• Hjemmeværnet er en folkelig, frivillig militær organisation, hvis medlemmer deltager i be-skyttelsen af samfundet og forsvaret af Danmark.

• Hjemmeværnet bidrager til et troværdigt nationalt forsvar og understøtter forsvarets evne til at deltage i løsning af internationale opgaver.

• Hjemmeværnets medlemmer deltager i forsvaret af Danmark, de demokratiske frihedsidea-ler og menneskerettighederne.

• Hjemmeværnet giver mulighed for, at enhver, der er bosat i Danmark, kan søge om med-lemskab.

• Hjemmeværnets medlemmer uddanner sig lokalt og deltager i løsningen af militære opga-ver. Hjemmeværnets medlemmer opbevarer derfor uniform, udrustning og våben.

• Hjemmeværnet kan umiddelbart indsættes i beskyttelsen af dansk territorium og støtte akti-veringen af det øvrige forsvar.

• Hjemmeværnet kan bidrage til forsvarets internationale opgaver med sine medlemmers brede civile og militære uddannelse.

• Hjemmeværnets høje beredskab sikrer, at hjemmeværnet med kort varsel kan stille sin or-ganisation og sit personel til rådighed for samfundet i katastrofe- og nødsituationer.

• Hjemmeværnets eksistensgrundlag er dets militære troværdighed, medlemmernes enga-gement og befolkningens tillid.

1.3 Strategi Den ændrede prioritering i opgavestillingen, som følge af Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ord-ning 2000-2004, stiller krav om en høj grad af fleksibilitet i den enkelte enheds opgaveløsning. Det-te sikres ved øget samvirke mellem hjemmeværnsgrenene, tildeling af flere opgaver til enkelte enheder og etablering af særlige enheder, der kan løse et bredt spektrum af opgaver. Centralt ko-ordinerede image- og hvervekampagner, der ved deres gennemførelse udbreder kendskabet til hjemmeværnet og sikrer tilgang af nye medlemmer, afvikles løbende.

Den planlagte udvikling af hjemmeværnets militære opgaveløsning samt bestræbelserne på at fastholde styrketallet og tiltrække egnede lederemner forudsætter, at der til disse områder afsættes de nødvendige ressourcer til uddannelse, materielanskaffelser og informationsvirksomhed. Hjemmeværnets vision og strategi er bl.a. udarbejdet med henblik på at sikre, at hjemmeværnet ved udløbet af forligsperioden har implementeret de tiltag, som forefindes i Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000-2004. Efterlevelse af denne politiske flerårsaftale er hjemmeværnets vigtigste mål i forligsperioden, hvilket også afspejles i efterfølgende afsnit, hvor Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000-2004 behandles udførligt.

3

1.4 Organisation Hjemmeværnets inddeling Ifølge Lov om Hjemmeværnet består hjemmeværnet af Hjemmeværnskommandoen, Hærhjemme-værnet, Marinehjemmeværnet og Flyverhjemmeværnet samt organer til støtte herfor. Figur 1. Hjemmeværnets myndighedsstruktur. Ved udgangen af 2002 var der 59.826 frivillige medlemmer og 911 fastansatte militære og civile medarbejdere i hjemmeværnet.

1.5 Hovedopgaver

1.5.1 Generelt I § 1 i Lov nr. 123 af 27. februar 2001 om hjemmeværnet er det anført, at hjemmeværnet deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler hæren, søværnet og fly-vevåbnet. Tilsvarende er det i § 8 i Lov nr. 122 af 27. februar 2001 om forsvarets formål, opgaver og organi-sation mv. anført, at hjemmeværnet deltager som en del af forsvaret i løsningen af de opgaver, der påhviler de tre værn. Disse opgaver er kollektivt forsvar og krisestyring (f.eks. forsvar af nærområ-det, bevogtningsopgaver og støtte til forberedelserne af landets forsvar), suverænitetsopgaver (f.eks. overvågning), tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver (f.eks. deltagelse i østsam-arbejde), fredsstøttende opgaver (f.eks. muligheden for at beordre fast personel til internationale operationer samt muligheden for, at frivillige efter eget ønske, kan tegne kontrakt med forsvaret til deltagelse i internationale operationer) samt andre opgaver (f.eks. støtte til samfundet). Hjemmeværnets overordnede opgaver defineres af Forsvarschefen og er nærmere beskrevet i Forsvarskommandoens og de operative kommandoers direktiver til hjemmeværnet.

Hjemmeværns-kommandoen

Hjemmeværns- skolen

Virksomheds hjemmeværnet

Marine- hjemmeværnsdistrikt

Flyver- hjemmeværnsdistrikt

Hjemmeværnets centrale regnskabskontor

Hjemmeværnets Centrale forsynings-regnskab/ Logistikterminal

Hær- Hjemmeværns distrikt

Lokalforsvars- region

Forvaltningsmæssig underlæggelse

Operativ og uddannelsesmæssig underlæggelse

I alt 23

Hærens Operative kommando

Det Born- holmske Hjemme- værn

Lokal- forsvars- region BornholmsVærn

Informations- kontor

I alt 6

Tjenestesteds- korpset

4

På baggrund heraf kan der opstilles målsætninger for den operative virksomhed omfattende styr-keproduktion og styrkeindsættelse og dermed krav til støttevirksomheden. Hjemmeværnets opgaver løses primært i gruppe-, delings- og underafdelingsramme, flere opgaver kan løses forskudt i tid og rum samt i begrænset omfang opstille mobile enheder. I lighed med det øvrige forsvar yder hjemmeværnet militær hjælp til samfundet i fredstid. Hjemme-værnet deltager f.eks. i eftersøgninger til søs og på land, ved indsats i forbindelse med større ulyk-ker eller katastrofer (skovbrand, stormflod mv.) sneberedskab samt havmiljøovervågning. I forbin-delse med olieforurening til havs bistår hjemmeværnet med slæbning af flydespærringer, observa-tion af forureningens omfang samt forsyningstjeneste. Endvidere ydes støtte i en lang række andre situationer, herunder ved lokale arrangementer (trafik-regulering, sanitetsvagt mv.). De opgaver, som hjemmeværnet løser for samfundet i fredstid, vil blive tilpasset i takt med hjemmeværnets muligheder samt myndighedernes og det øvrige sam-funds behov herfor. Hjemmeværnet har gennem intern og ekstern informationsvirksomhed sikret en fortsat tilgang og folkelig opbakning til hjemmeværnet og til forsvaret af Danmark. Hjemmeværnets strategiske fokus har for 2002 medført, at Hjemmeværnskommandoen har valgt at beskrive nogle overordnede produktionsmål for underlagte myndigheder, der både tilgodeser elementer i strategien og vedligeholder personelressourcerne i organisationen. Med udgangspunkt i såvel Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000-2004 som hjemme-værnets værdigrundlag har hjemmeværnet:

• Tilpasset takten i materielanskaffelserne til de økonomiske muligheder og øget materielan-skaffelsernes andel af det samlede budget.

• Tilpasset lokale budgetrammer til de økonomiske muligheder. • Gennemført den planlagte effektivisering af den forvaltningsmæssige og operative struktur. • Indført et ledelsesrapporterings-/styringssystem, der muliggør en løbende tilpasning af

budgetterne til aktiviteterne. • Gennemført en justering af hjemmeværnets uddannelser, herunder føreruddannelserne, så

uddannelsen af frivilligt personel er i overensstemmelse med de nye krav til opgaveløsning. I forbindelse med en målretning af hjemmeværnets strategi er der bl.a. opstillet produktionsmål relateret til:

• 3000-mandsstyrken, herunder opstilling, uddannelse og materiel m.v. • Implementering af Forsvarsministeriets virksomhedsstyringssystem DeMars.

For så vidt angår målrettet tilgang af personelressourcer er der opstillet produktionsmål i forbindel-se med:

• Informationsindsats/hvervning af frivillige. • Rekruttering af officerer.

1.6 Rapportering Fastsættelse af krav til produktionen sker på baggrund af Hjemmeværnskommandoens overord-nede mål, prioritering af udvalgte områder – herunder afvejning af opgaver og behov, en løbende observation af tendenserne for fremmødet til hjemmeværnets aktiviteter og den derved afholdte produktion. Hjemmeværnets myndigheder kan ikke befale frivilligt personel til at møde på de tilbud-te kurser og aktiviteter, og fastsættelse af produktionsmål beror derfor på skøn af fremtidig delta-gelse.

5

Figur 2. Faktorer i planlægnings- og afrapporteringsprocessen

1.7 Principper for midlernes anvendelse Økonomiske rammer udmeldes efter principperne i mål- og resultatstyring til hjemmeværnets myn-digheder i overensstemmelse med egne planlagte mål. Målene baserer sig på en lokal aktivitets-planlægnings- og budgetkampagne, der medinddrager såvel underafdelinger, som distrikter og regioner i løbet af sommeren forud for finansåret. Figur 3. Principper for midlernes anvendelse Hjemmeværnskommandoen opstiller prio-riterede mål i årsprogrammet, og underlag-te myndigheder udarbejder aktivitetsplaner inden for de tildelte rammer. De tildelte midler til uddannelse af frivilligt personel er bundet og kan ikke overføres til andet for-mål uden Hjemmeværnskommandoens godkendelse.

Midler til øvrig drift

Midler til uddannelse af frivillige

Midler til information

Midler til opstilling af 3000-mands- styrken

Midler må ikke flyttes ned ihierakiet

Midler kanflyttes op ihierakiet

1.8 Produktion Styrkeproduktion Styrkeproduktionen skal tilvejebringe de styrker, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de pålagte opgaver. Styrkeproduktionen er opdelt i funktions-områderne: • Opstilling af enheder og operativ planlægning. • Uddannelse af frivilligt personel. • Periodiske mønstringer, inspektions- og kontrolvirksomhed. • Informationsvirksomhed.

Lovgrundlag

Udviklingsskitse

Forsvarsforlig

Finanslov

6-års plan

Årsprogram

Virksomhedsregnskab

Resultatkontrakt

6

Styrkeindsættelse Styrkeindsættelsen omfatter ressourcer til indsættelse af hjemmeværnets styrker, herunder militær hjælp til samfundet. Styrkeindsættelsen er opdelt i funktionsområderne: • Nationalt relaterede fredstidsopgaver. • Internationalt relaterede fredstidsopgaver. Støttevirksomhed Støttevirksomhed omfatter etablering og vedligeholdelse af ressourceområderne: • Personel • Materiel • Etablissement • Informatik Personel Støttevirksomheden personel omfatter primært personelstyring, -administration og kompetenceud-vikling af såvel militært som civilt ansatte. Materiel Støttevirksomheden materiel omfatter anskaffelse, drift og vedligeholdelse af materiel. Materielanskaffelser er opdelt i områderne aktstykkebestemt normeret materiel, anskaffelse af øv-rigt normeret materiel samt anskaffelse af erstatnings- og forbrugsmateriel. Vedligeholdelse af materiel er opdelt i områderne vedligeholdelse af køretøjer, fartøjer samt øvrigt materiel. Etablissement Støttevirksomheden etablissement omfatter drift og vedligeholdelse af etablissementer samt egent-lig bygge- og anlægsvirksomhed. Endvidere omfatter området naturbeskyttelse, miljøledelse og miljøregnskab. Vedligeholdelse af etablissementer er opdelt i områderne drift og vedligeholdelse af etablissemen-ter, drift og vedligeholdelse af skydebaner og øvelsesterræner samt drift og vedligeholdelse af un-derafdelingsfaciliteter. Informatik Støttevirksomheden informatik omfatter IT-anskaffelser og drift, IT-udvikling samt hjemmeværnets andel af DeMars udvikling og drift. Hjemmeværnets IT-strategi skal ses som en videreførelse af Forsvarsministeriets visioner og overordnede IT-strategi. Generel ledelse og administration Generel ledelse og administration omfatter daglig drift af Hjemmeværnskommandoen. Emnet omfat-ter endvidere mødevirksomhed, projekt- og arbejdsgruppevirksomhed samt samarbejds- og hoved-samarbejdsudvalg.

7

1.9 Sammenfattende vurdering af målopfyldelse og økonomi

1.9.1 Finanslov Tabel 1. Målopfyldelse i forhold til finanslovskrav

Resultat 1999

Resultat 2000

Resultat 2001

FL-mål 2002

Resultat 2002

Målop-fyldelse i

%

Hen-visningafsnit

Styrkeproduktion 1.1.a. Hvervning (antal tegnede kontrakter) 2.326 2.225 2.201 3.000 2.232 74 % 2.3 1.1.b. Operativ struktur (antal frivillige) 61.932 61.216 60.338 62.000 59.826 97 % 2.3 1.2.a. Enkeltmandsuddannelse

(1999 og 2000: antal deltagere 2001 og 2002: antal manddage)

23.524 22.390 71.911 98.000 53.218 54 % 2.4

1.2.b. Enhedsuddannelse og øvelses-aktiviteter (1999 og 2000: antal deltagere 2001 og 2002: antal manddage)

21.415 37.671 151.678**)

40.000 49.511 124 % 2.4

1.2.c. Befalingsmandsuddannelser (1999 og 2000: antal deltagere 2001 og 2002: antal manddage)

2.958 4.010 24.449 20.000 14.855 74 % 2.4

1.3. Periodiske mønstringer, inspektions- og kontrolvirksomhed (antal inspektioner)

2.089 1.006 862 2.100 1.292 62 % 2.5

Styrkeindsættelse 2.1. Nationalt relaterede fredstids-

opgaver(antal mandtimer) 155.953 117.278 152.341 160.000 148.229 93 % 2.6

2.2. Internationalt relaterede fredstidsopgaver (antal aktioner)

49 38 45 1.300 *)

43 - 2.6

Støttevirksomhed 3.1. Uddannelse af ansat personel

(1999 og 2000: antal timer 2001 og 2002: antal manddage)

18.252 16.406 10.374 15.000 10.813 72 % 2.8

*) Finanslovsmålet var angivet i manddage, men er opgjort i antal aktioner. **) De høje aktivitetstal for 2001 hænger sammen med opstarten af opstilling af 3000-mands styr-ken, hvor visse enheder nu har tilpasset ambitionsniveauet til et mere realistisk niveau. Analyser af de enkelte mål og resultater fremgår af afsnit 2.3 – 2.6.

1.9.2 Forligsprojekter I Resultatkontrakt for Hjemmeværnskommandoen 2002 er behandlet de strukturtilpasnings-projekter, som Forsvarsministeriet og Hjemmeværnskommandoen i fællesskab har fundet særligt interessante i 2002. Som det fremgår af afsnit 2.7, forløber strukturtilpasningsprojekterne generelt planmæssigt. Hjemmeværnskommandoen har i samarbejde med Forsvarskommandoen, som rationaliserings-projekt, gennemført forsøg med nedlæggelse af to områdedepoter og forsyning af hjemmeværns-enheder og personel direkte fra to regimentsdepoter. Forsøget har ikke givet det forventede resul-tat. Hjemmeværnskommandoen og Forsvarskommandoen viderefører forsøget med fælles depoter med henblik på, at kunne gennemføre forligsprojektet om nedlæggelse af visse områdedepoter i hjemmeværnet, med henblik på at opnå det forventede provenu. Samlet analyse fremgår af afsnit 2.7.

8

1.9.3 Resultatkontraktmål Forsvarsministeriet og hjemmeværnsledelsen indgik i 2002 en resultatkontrakt. Denne er videreført som felerårig kontrakt for 2003-2004. Målopfyldelsen af resultatkontakten for 2002 fremgår af tabel 2. Tabel 2. Vurdering af målopfyldelse i Resultatkontrakt for Hjemmeværnskommandoen 2002 Opfyldt Delvist

opfyldt Ikke op-

fyldt Hen-

visning afsnit

Mål 1 Hjemmeværnets implementering af Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000-2004

X 2.7

Mål 2 Materielstrategi, herunder samarbejde med øvrige værn

X -

Mål 3 Forbedring af hjemmeværnets miljø-rapport

X 5

Mål 4 Udbygning af hjemmeværnets image i den danske befolkning

X 2.3

Mål 5 Hjemmeværnets rolle i totalforsvaret X - Mål 6 Rekruttering til uddannelsen som linie-

officer i hjemmeværnet X 2.8

Mål 7 Fastholde hjemmeværnets fastansatte militære personel

X 2.8

Mål 8 Hjemmeværnets bidrag til internationale operationer

X 2.6

Mål 9 Det rummelige arbejdsmarked X 2.8 Mål 10 Lønstrategi, -politik og –styring X 2.8 Mål 11 Forøgelse af produktivitet og effektivitet

(nyt kontrolkoncept) X -

Mål 12 Udvikling og anvendelse af DeMars og LIS

X 2.9

Mål 13 Økonomistyringsniveau jf. Økonomi-styrelsens model for benchmarking af statslige institutioners økonomistyring

X 2.10

Mål 14 Videreudvikling af hjemmeværnets virksomhedsregnskab

X -

Mål 15 Operativ kapacitet og parathed X -

1.9.4 Prioritering På baggrund af finanslovskravene, krav i ”Aftale om forsvarets ordning 2000-2004” og resultatkon-trakten blev der for 2002 opstillet følgende prioriterede mål. Målene er delvist sammenhængende og er som udgangspunkt sideordnet prioriterede.

• Finanslovsmål (effekter, produkter og ressourceanvendelse) • Informationsindsats/hvervning af frivillige (Effekter og produkter) • Rekruttering og videreuddannelse af officerer. (Medarbejderudvikling) • Strukturtilpasningsprojekter (Organisatorisk udvikling) • 3000-mandsstyrken, herunder opstilling, uddannelse og materiel m.v. (Organisatorisk og

faglig udvikling) • Implementering af Forsvarsministeriets virksomhedsstyringssystem DeMars. (Faglig udvik-

ling)

9

1.9.5 Sammenfattende vurdering Årets opnåede resultater vurderes generelt som tilfredsstillende. Dog forekommer mindre afvigel-ser til enkelte mål, og en nærmere analyse af målopfyldelsen af såvel finanslovsmålene, forligsmå-lene og resultatkontraktmålene fremgår af kapitel 2 Resultatanalyse. Hjemmeværnskommandoen finder, at årets prioriterede mål og de opnåede resultater opfylder kravene i hjemmeværnets mission og vision.

10

2 RESULTATANALYSE

2.1 Generelt Resultatanalysen er udarbejdet med henblik på synliggørelse og vurdering af de strategisk vigtig-ste resultater. Analyserne er opbygget emneopdelt, og kan derfor omhandle flere mål, eksempelvis omfatter uddannelse af medlemmer både finanslovsmålet, mål fra Aftale af 25. maj 1999 om for-svarets ordning 2000-2004 og resultatkontraktmål.

2.2 Hovedfunktionsregnskab Tabel 3. Ressourceanvendelse på hovedfunktioner i årets priser Forbrug på hovedfunktion 2000

mio. kr. 2001

mio. kr. 2002

mio. kr. Opstilling af enheder og operativ planlægning *) 264,0 258,6 260,7 Uddannelse 116,2 120,9 129,6 Periodiske mønstringer 1,3 1,3 1,3 Informationsvirksomhed 17,6 18,0 16,0 1. Styrkeproduktion 399,1 398,8 407,6 Nationalt relaterede fredstidsopgaver 0,4 0,8 0,8 Internationalt relaterede fredstidsopgaver 4,5 4,9 7,1 2. Styrkeindsættelse 4,9 5,7 7,9 Personel 3,2 2,8 4,1 Materiel 108,9 125,5 105,5 Etablissement 91,8 93,4 91,1 Informatik 19,1 31,7 28,4 3. Støttevirksomhed 223,0 253,4 229,1 Drift af Hjemmeværnskommandoen 37,0 44,9 49,5 Mødevirksomhed 2,3 2,0 2,0 Projekt- og arbejdsgruppevirksomhed 1,7 3,7 1,5 Samarbejdsudvalg og hovedsamarbejdsudvalg 0,1 0,1 0,1 4. Generel ledelse og information 41,1 50,7 53,1 I alt 668,1 708,6 697,7 *) I hovedfunktion ”Opstilling af enheder og operativ planlægning” registreres omkostninger til hvervning af medlemmer. Beløbene andrager hhv. ca. 10 mio. kr., 11 mio. kr. og 11 mio. kr. i de tre år.

2.3 Informationsindsats og hvervning Målepunkt: Ressourceanvendelse/effektivitet samt effekter og produkter/kvantitet Hjemmeværnets informationsindsats har til formål at skabe grundlag for en fortsat tilgang til hjem-meværnet. Det er ligeledes formålet at medvirke til at styrke forsvarsviljen i befolkningen ved at oplyse om hjemmeværnets anvendelsesmuligheder set i relation til samfundet som helhed. Gennem denne informationsproces skabes forståelse for hjemmeværnets berettigelse.

11

Informationsindsats/hvervning af medlemmer har i 2002 været rettet mod intern information, gen-nemførelse af to image-/ hvervekampagner samt aktiviteter rettet mod fastholdelse af medlemsan-tallet. Mål og –opfyldelsen fremgår nedenfor.

2.3.1 Intern information. Internettet anvendes som en meget væsentlig del af kommunikationsplatformen til de frivillige. Til potentielle medlemmer er der på Internettet opbygget et ”hverveunivers”. Der arbejdes fortsat på en samordning af intranettet med Internettet. Samordningen skal blandt andet ske ved en spejling af data fra intranettet til Internettet, hvor hjemmeværnets interessenter er ca. 60.000 medlemmer, kommende medlemmer, offentligheden – politikere, pressen med flere. Disse informationsmidler forudses udviklet evolutionært.

2.3.2 Imagekampagne. Der blev i år 2002 gennemført to imagekampagner, en forårskampagne og en efterårskampagne. Forårskampagnen blev gennemført for Flyverhjemmeværnet støttet af TV-spot. Marinehjemme-værnet markerede sit 50-års jubilæum, hvilket også medvirkede til en synliggørelse af denne værnsgren i stort set alle medier. Efterårskampagnen blev gennemført som en landsdækkende TV-kampagne fulgt op af en lang række regionale tiltag. Kampagnens formål var at gøre opmærksom på hjemmeværnets eksistens samt være den indledende del af den efterfølgende hvervekampagne.

2.3.3 Hvervekampagne. Hvervekampagnen blev gennemført i foråret og efteråret støttet af TV–spot, der opfordrede til del-tagelse i en af de lokale kampdage. TV–spottene blev ligesom ved imagekampagnen fulgt op af en lang række lokale tiltag.

2.3.4 Fastholdelse Ønsket om ikke blot at fastholde medlemstallet, men også at øge det, sammenholdt med afgan-gen, herunder den naturlige afgang ved dødsfald, og antallet af nytegnede kontrakter betyder, at der fortsat skal fokuseres på fastholdelsesproblematikken. Erkendelse af medlemmernes individu-elle ønsker og behov, f.eks. i forhold til aktivitetsniveau, betyder, at aktiviteter skal tilrettelægges under hensyntagen hertil. Kun ved kvalitativt gode aktiviteter i overensstemmelse med den enkeltes ønsker kan interessen – og dermed medlemskabet af hjemmeværnet – fastholdes.

2.3.5 Målopfyldelse. Antallet af nytegnede kontrakter på i alt 2.232 er i forhold til det fastsatte mål på 3.000 tilfredsstil-lende. Hjemmeværnet har i samme periode haft en afgang på 2.744 medlemmer, hvorfor nettore-sultatet for året er et fald i medlemstallet på 512 medlemmer, svarende til fald på 0,8 % af med-lemstallet. Tabel 4. Antal tegnede kontrakter År 1999 2000 2001 2002 Målop-

fyldelse i %

Antal tegnede kontrakter 2.326 2.225 2.201 2.232 74 %

12

Antallet af kontrakter i 2002 udgør en dels vedkommende ansøgninger tegnet efter 11. september 2001, og på baggrund af behandling i distriksudvalg m.v. er endelige kontrakter tegnet i begyndel-sen af 2002. Måltallet for antal af nytegnede kontrakter vil på baggrund af de seneste 4 års reelle tal blive ned-justeret. Resultaterne af kampagnen måles primært som opgørelser fra kampdagene samt resultatet af en af hjemmeværnet gennemført Gallup-undersøgelse. Resultaterne for kampagnen, for så vidt angår medlemstal, henvendelser og deltagelse i forbindelse med kampdagene og det samlede styrketal ser således ud: Tabel 5. Resultat af hvervekampagne/kampdage År 1999 2000 2001 2002 Tilmeldte 1.764 1.493 1.648 1.984 Gennemførte 1.201 1.310 1.204 1.298 Ønsker information - 976 787 1.063 Styrketal primo 63.167 61.932 61.216 60.338 Styrketal ultimo 61.932 61.216 60.338 59.826 Nettoafgang -1.235 -716 -878 -512

Antallet af potentielle medlemmer, der har gennemført kampdagene, har ligget ret konstant over de fire år.

2.3.6 Kendskab til hjemmeværnet og hvervepotentiale Med det formål at vurdere hvervegrundlag, den folkelige opbakning til hjemmeværnet og til forsva-ret af Danmark er der, ligesom i de foregående tre år, gennemført en Gallup undersøgelse i 2002, hvis resultater ses af tabel 6-7. Spørgsmålene i undersøgelsen lød således: 1. Er De enig i at hjemmeværnet er vigtigt for forsvaret af Danmark? 2. Er De enig i at hjemmeværnet løser vigtige opgaver for samfundet? 3. Er De enig i at hjemmeværnet er vigtig for forsvarsviljen? 4. Er De eller har de været medlem af hjemmeværnet? 5. Overvejer De at søge medlemskab af hjemmeværnet? Tabel 6. Udvikling i besvarelse på spørgsmål

1999 2000 Positiv Neutral Negativ Positiv Neutral Negativ

Er de enig i at hjemmeværnet er vigtigt for forsvaret af Danmark?

52 % 15 % 33 % 54 % 14 % 32 %

Er de enig i at hjemmeværnet løser vigtige opgaver for samfundet?

48 % 23 % 29 % 51 % 20 % 29 %

Er de enig i at hjemmeværnet er vigtig for forsvarsviljen?

45 % 21 % 34 % 48 % 17 % 35 %

2001 2002 Positiv Neutral Negativ Positiv Neutral Negativ

Er de enig i at hjemmeværnet er vigtigt for forsvaret af Danmark?

56 % 17 % 27 % 54 % 13 % 33 %

Er de enig i at hjemmeværnet løser vigtige opgaver for samfundet?

46 % 25 % 29 % 55 % 18 % 27 %

Er de enig i at hjemmeværnet er vigtig for forsvarsviljen?

48 % 21 % 31 % 50 % 16 % 34 %

13

Befolkningen har i højere grad taget stilling, idet gruppen af ”ved ikke” er markant faldende. I Gallup-undersøgelsen i 2002 må det konstateres, at det i høj grad er hjemmeværnets civile opga-ver befolkningen er positive over for. At hjemmeværnet løser samfundsvigtige opgaver mener nu 55 % mod 48 % ved starten i 1999. De, der mener, at hjemmeværnet er vigtig for forsvarsviljen er steget fra 45 % i 1999 til 50 % i 2002, mens der fortsat er 34 % der ikke mener det – samme niveau som i 1999. Tabel 7. Medlemspotentiale

1999 2000 2001 2002 Er de eller har de været medlem af hjem-meværnet?

7 % 8 % 7 % 6 %

Overvejer de at søge medlemskab af hjem-meværnet?

3 % 3 % 3 % 3 %

Ved alle fire målinger er der 3 %, der overvejer medlemskab af hjemmeværnet, hvilket udgør et tilfredsstillende hvervepotentiale.

2.4 Uddannelse

2.4.1 Uddannelse af medlemmer. Målepunkt: Effekter og produkter/kvantitet Uddannelse af medlemmer er en af hjemmeværnets hovedopgaver, idet hjemmeværnet skal kun-ne løse de opgaver, som de operative kommandoer stiller, herunder at løse flere opgaver forskudt i rum og tid. Det er derfor nødvendigt, at hjemmeværnets medlemmer er veluddannede – ikke bare på et personligt plan, men også så medlemmerne kan fungere i enheder. Uddannelsen af medlemmer omfatter enkeltmandsuddannelse, befalingsmandsuddannelse, funk-tionsuddannelse og enhedsuddannelse. Uddannelsen af medlemmer søges tilrettelagt således, at medlemmet kan fungere i den tildelte funktion i samarbejde med andre, men søges tilpasset den enkeltes muligheder og ønsker, idet der er stærkt varierende krav til deltagelse i forskellige funkti-oner og typer enheder. Tabel 8. Uddannelse af medlemmer – opgjort i manddage

1999 Antal

deltagere

2000 Antal

deltagere

2001 Antal

manddage

2002 Antal

manddage

Målop-fyldelse i

% Enkeltmandsuddannelse 23.524 22.390 71.911 53.218 54 %Enhedsuddannelse og øvelsesaktiviteter 21.415 37.671 *) 151.678 49.511 124 %Befalingsmandsuddannelser 2.958 4.010 24.449 14.855 74 % *) De høje aktivitetstal for 2001 hænger sammen med opstarten af opstilling af 3000-mands styr-ken, hvor visse enheder nu har tilpasset ambitionsniveauet til et mere realistisk niveau. Under enkeltmandsuddannelse indgår grunduddannelse og omskoling. Da antallet af nytegnede kontrakter ikke har levet fuldt op til forventningerne, har dette haft en afsmittende effekt på antallet af deltagere ved disse typer uddannelser, og årets samlede resultat må anses for tilfredsstillende. Detailoplysninger om uddannelsesindsats for 3000-mands styrken fremgår af afsnit 2.7.

14

2.5 Periodisk inspektions- og kontrolvirksomhed Målepunkt: Effekter og produkter/kvantitet Periodisk inspektions- og kontrolvirksomhed omfatter fartøjsinspektioner, operative inspektioner og våben-, materiel-, forvaltnings- og sikkerhedseftersyn og de anses som en nødvendig foranstalt-ning, der skal sikre, at materiel, bygninger og forvaltningsprocedurer er i en tilfredsstillende stan-dard. Endvidere skal inspektioner og kontrol sikre, at personellets uddannelsesniveau er tilfredsstil-lende. Tabel 9. Antal inspektioner

1999 antal in-

spektioner

2000 antal in-

spektioner

2001 antal in-

spektioner

2002 antal in-

spektioner

Målop-fyldelse i

% Periodisk inspektions- og kontrolvirksomhed 2.089 1.006 862 1.292 62 % Omfanget af inspektions- og kontrolvirksomheden er på 62 % af det planlagte, hvilket i sig selv ikke er tilfredsstillende. Årsagen til den lave målopfyldelse skyldes primært, at Hjemmeværnskomman-doen i 2002 har omprioriteret området, primært til fordel for strukturtilpasninger og indførelse af DeMars. Hjemmeværnskommandoen har endvidere arbejdet på et nyt kontrolkoncept, der i højere grad afspejler de ændrede strukturelle og opgavemæssige forhold.

2.6 Nationalt og internationalt relaterede fredstidsopgaver Målepunkt: Effekter og produkter/service National- og international styrkeindsættelse omfatter hjemmeværnets opgave - i lighed med det øvrige forsvar – at yde militær hjælp til samfundet, f.eks. ulykker, miljø- og naturkatastrofer m.v. Det er ikke hjemmeværnet, der stiller opgaverne, men efterspørgslen efter hjemmeværnets assi-stance har været konstant, og hjemmeværnet har formået at besvare alle henvendelser. På denne baggrund vurderes det samlede resultat som meget tilfredsstillende. De internationalt relaterede fredstidsopgaver har primært rettet sig mod østsamarbejde samt hjemmeværnets bidrag til international tjeneste.

2.6.1 Nationalt styrkeindsættelse National styrkeindsættelse er opdelt i hjælp til lokalsamfundet i forbindelse med sportsarrangemen-ter, kapsejladser, trafikreguleringer m.v. samt militær hjælp til samfundet, der omfatter indsats ved SAR-operationer (Search-And-Rescue), forureningsbekæmpelse, eftersøgning, stormflod m.v. Tabel 10. National styrkeindsættelse

1999 2000 2001 2002 Målop-fyldelse i

% Nationalt relaterede fredstidsoperationer (antal aktioner)

809 1.877 2.235 - -

Antal mandtimer 155.953 117.278 152.341 148.229 93 %Antal SAR-, miljø og assistanceoperationer 151 147 109 102 - Årets resultat viser næsten 93 % målopfyldelse, hvilket anses for meget tilfredsstillende, og hjem-meværnet vil arbejde for, at denne udvikling fortsætter ved at øge opmærksomheden på hjemme-værnets kapaciteter overfor opgavestillerne.

2.6.2 Internationalt relaterede fredstidsopgaver Internationalt relaterede fredstidsopgaver omfatter områderne strukturudvikling, materiel- og ud-rustningsstøtte, uddannelsesvirksomhed samt udvekslings-, inspektions- og evalueringsbesøg.

15

Tabel 11. Internationalt relaterede fredstidsopgaver antal aktioner 1999 2000 2001 2002 Internationalt relaterede fredstidsopgaver 49 38 45 43

2.6.3 Østsamarbejde Hjemmeværnets østsamarbejde har været udmøntet i en række af Forsvarsministeriets godkendte projekter, der primært har fokuseret på uddannelse af territoriale stabe, samt på uddannelse og støtte til opbygning af skoler og træningscentre, m.h.p. at udvikle uddannelsesstrukturen for de frivillige styrker i Estland, Letland og Litauen. Uddannelsen af territoriale stabe har fokuseret på NATO-stabsprocedurer og -metodikker i f.m. øvelsesplanlægning. Uddannelse ved skoler og træningscentre har sigte på ledelse og pædagogiske principper, og dis-se er primært gennemført i partnerlandene. Den i 2001 udstationerede militærrådgiver ved det estiske hjemmeværn (Kaitseliit) er i 2002, ved Forsvarsministeriets beslutning, forlænget indtil udgangen af 2004. Formålet med denne udstationering er at rådgive Chefen for Kaitseliit om uddannelse, organisation og drift af den estiske hjemmeværnskole. Hertil kommer rådgivning om omorganisering af Kaitseliit stab og omstrukturering af den estiske distriktsstruktur. Et nyt dansk – litauisk samarbejde blev etableret i 2002. Indledningsvis i et 24 mdr. samarbejde mellem Lokalforsvarsregion Sjælland og Lolland-Falster og National Defence Voluntary Force (KASP) i Litauen. Formålet er at uddanne staben inden for stabsprocedurer og metodikker m.h.p. at gøre den i stand til selvstændigt at kunne tilrettelægge, gennemføre og kontrollere øvelser med egne og fremmede enheder. Samarbejdet følger konceptet for et tilsvarende dansk – lettisk projekt der blev etableret i 2001.

2.6.4 International tjeneste Lov om forsvarets personel blev med virkning fra 1. marts 2001 ændret, således at hjemmevær-nets ansatte personel omfattes af denne lov. En konsekvens er, at ansat personel i hjemmeværnet kan udsendes i international tjeneste på lige vilkår med personel i det øvrige forsvar. Hjemmeværnskommandoen har et samarbejde med Forsvarskommandoen og Hærens Operative Kommando om hjemmeværnpersonels deltagelse i internationale missioner. Hjemmeværnets ansatte personel har i 2002 deltaget i internationale missioner med hvad der sva-rer til 14,25 årsværk. Hjemmeværnets frivillige personel har endvidere reageret positivt på muligheden for at blive ud-sendt i international tjeneste. Dette afspejlede sig bl.a. i, at mere end 200 interesserede meldte sig på en enkelt annonce i Hjemmeværnsbladet. Disse resultater vurderes som tilfredsstillende, og hjemmeværnet vil søge at fastholde dette grundlag for udsendelse. Udsendelse af hjemmeværnets frivillige vil typisk ske på DIB-kontrakter. De opstillende myndigheder på Forsvarskommandoens område har endnu kun haft et stærkt be-grænser behov for at anvende de specialister, der meldte sig tidligere.

16

2.7 Hjemmeværnets implementering af aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ord-ning 2000-2004

2.7.1 Opstilling af 3000-mandsstyrken Målepunkt: Styrkeproduktion/udvikling Opstilling af 3000-mandsstyrken er en af de større opgaver, som hjemmeværnet er blevet pålagt i forbindelse med ”Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000-2004”. I 2001 var der opstillet 51 hjemmeværnsinfanteridelinger, 1 patruljekompagni, 4 motoriserede be-vogtnings- og nærforsvarsdelinger til søværnets mobile enheder og 7 Survival-to-operate infanteri-delinger til flyvevåbnets installationer, hvilket svarer til 2/3 af 3000-mandsstyrken. I 2002 var den sidste 1/3 planlagt opstillet. Enheder var oprettet og nøglepersonel udpeget, men en relativt større personelgennemstrømning end umiddelbart forventet har gjort det nødvendigt at forskyde opstillingen af de sidste tre motori-serede infanteridelinger, to motoriserede overvågningsdelinger og en motoriseret overvågnings-sektion til 2003. Opstillingen af 3000-mandsstyrken følger den fastlagte plan, og årets resultat opfattes som til-fredsstillende. Styrketallet fremgår af tabel 12. Tabel 12. Opstilling af 3000-mandsstyrken (antal personer) Opnået i 2002

opstillet Akkumuleret

opstilling Krav i forligs-

perioden Resultat i

forhold til kravOpstilling af 3000-mandsstyrken 937 1.893 3.000 63 %

2.7.2 Uddannelse af 3000-mandsstyrken Personellet, der indgår i 3000-mandsstyrken, skal indgå en aftale om at gennemføre den for den pågældende enhedstype fornødne uddannelse. Uddannelses- og aktivitetskravene er større end for det øvrige hjemmeværn. Dette vurderes at være medvirkende til den større personelgennem-strømning. Tabel 13. Uddannelse af 3000-mandsstyrken

2001 Antal

manddage

2002 Antal

manddageBefalingsmandsuddannelse 2.911 1.705Funktionsuddannelse 7.328 9.513Enhedsuddannelse 27.475 8.968I alt 37.714 20.186 Der har i årsprogrammet været opstillet mål for uddannelsen, og samlet set anses uddannelserne for tilfredsstillende gennemført. Det er planlagt, at der gennemføres uddannelseskontrol i 2003 for de først opstillede enheder.

2.7.3 Materiel til 3000-mandsstyrken I 2002 modtog personellet i 3000-mandsstyrken nye køretøjer, men det vurderes at behovet for køretøjer vil stige i de kommende år, idet hjemmeværnet ikke som tidligere kan låne køretøjer fra det øvrige forsvar. Dette kan påvirke uddannelsesmålene i negativ retning. Samtidig er en del af det øvrige normerede udstyr udleveret til de opstillede enheder. Leverancen af enkelte materielgenstande har været forsinkede, men samlet set er forsinkelserne nu indhentet og tilstanden vurderes tilfredsstillende. Materielanskaffelserne fortsættes i de kommende år – jf. afsnit 3.4.2.

17

2.7.4 Gennemførelse af strukturændringer ”Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000-2004” pålagde hjemmeværnet at gennemføre en række strukturtilpasninger. På denne baggrund blev en række detailprojekter planlagt, med henblik på en struktureret og styret omstilling mod en ny struktur og nye opgaver. Tabel 14. Forligsafledte projekter: Udgangs-

punkt Opnået

reduktion i 2002

Akkumuleret reduktion

netto

Krav i forligs-

perioden

Resultat i forhold til

krav Reduktion i antal årsværk (faste stillinger) *) 998 87 87 118 74 %Reduktion i antal underafdelinger 735 -9 195 100 195 %Reduktion i antal fartøjer 37 0 7 7 100 %Reduktion i antal luftmeldetårne 300 31 89 100 89 %Reduktion i antallet af regioner 7 - 2 2 100 %*) Udgangspunktet var 998 årsværk og en besparelse på 162 årsværk, således at hjemmeværnet skulle nå 836 årsværk. Hertil skal der i hjemmeværnets regi tillægges 44 årsværk i forbindelse med nedlæggelse af hjemmeværnsregioner og militærregioner samt oprettelse af lokalforsvarsregioner, således at nettobesparelsen udgør 118 årsværk. De 44 årsværk er overført fra Hærens Operative Kommando. Tabel 15. Antal enheder ultimo året. 1999 2000 2001 2002 Årsværk 954 915 834 911**)Underafdelinger 735 531 531 540Fartøjer 37 32 30 30Luftmeldetårne 300 275 242 211Hjemmeværnsregioner 7 7 0 0Lokalforsvarsregioner - - 4 (+1) 4 (+1)**) Indeholder DeMars-projektdeltagere, vikarer, elever, rengøring m.v. Reduktion af faste stillinger/årsværk er tilendebragt i begyndelsen af 2003. Antallet af underafdelinger er steget, idet der er oprettet 9 underafdelinger som følge af opstilling af 3.000 mandsstyrken. Hjemmeværnet har tilpasset antallet af fartøjer, og er som anført i afsnit 3.4.2 påbegyndt bygnin-gen af 4. serie fartøjer til afløsning af ældre kuttere. De sidste 11 luftmeldetårne er planlagt nedlagt i 2003. De 7 hjemmeværnsregioner blev nedlagt pr. 30. juni 2001 og 4 Lokalforsvarsregioner er oprettet i hjemmeværnets struktur pr. 1. juli 2001. Samtidig er der oprettet 1 Lokalforsvarsregion på Born-holm i Forsvarskommandoens struktur. Forsvarsministeriet har pålagt Hjemmeværnskommandoen og Forsvarskommandoen at revurdere lokalforsvarsregionsstrukturen i løbet af 2003. Dette indgår i hjemmmeværnets resultatkontrakt for 2003-04. De pålagte besparelseskrav følger i hovedsagen de lagte tidsplaner, hvorfor resultatet af årets ak-tiviteter anses for tilfredsstillende. De samlede mål for strukturændringer i forligsperioden forventes nået i 2003.

18

2.8 Personaleforhold

2.8.1 Rekruttering af officerer For at sikre kontinuitet anses det for nødvendigt med en jævn tilgang fra de respektive værns offi-cersskoler. Samtidig skal hjemmeværnets officerer følge den fastlagte uddannelsesstruktur på linie med forsvarets officerer i øvrigt.

2.8.2 Omklassificering af militære stillinger Som en del af forsvarsforliget skal hjemmeværnet i forligsperioden nedlægge ca. 30 officersstillin-ger og oprette et tilsvarende antal befalingsmandsstillinger af sergentgruppen. Hjemmeværnet har frem til og med 2002 nedlagt 28 officersstillinger og ansat 28 befalingsmænd. Samlet set er omlægningen sket hurtigere end oprindeligt forudsat og denne nye personelgruppe er blevet vel modtaget både af medlemmer og ansatte ved distrikter/korps, hvor deres primære virke er. Det forventes, at yderligere to stillinger for befalingsmænd af sergentgruppen kan oprettes efter 2004. Alt i alt har denne ændring været til stor gavn for hjemmeværnet.

2.8.3 Hverveindsats og uddannelse af linieofficerer Målepunkt: Interne udviklingsforhold/kvantitet Hjemmeværnet overgik i 1995 til Personelstrukturen af 1983 (P83), hvorefter officerer, der henfø-res til P83-strukturen, omfattes af de fastsatte kvalifikationskrav og avancementsvilkår. Som en konsekvens af denne personelstruktur benytter hjemmeværnet de respektive officersskolers grund- og videreuddannelser. Hjemmeværnet har behov for et årligt indtag på 10 kadetter til de respektive officersgrunduddan-nelser. Hjemmeværnet har siden implementeringen af P-83 ikke kunnet hverve det nødvendige antal kadetter til de respektive officersskoler. Årsagerne til dette skal søges flere steder, men en af hovedårsagerne vurderes at være, at hjemmeværnets hverveindsats ikke kan trænge gennem den massive indsats, der skal skaffe elever til de tre værn. En anden årsag vurderes at være, at hjemmeværnet ikke har adgang til intern hvervning på lige fod med de øvrige værn. Hjemmeværnskommandoen etablerede i 2000/2001 et samarbejde med Forsvarets Værnepligt og Rekruttering med det formål at synliggøre tjenesten som linieofficer i hjemmeværnet for ungdoms-årgangene. Hjemmeværnskommandoen vil fortsætte med en øget indsats på området. I efteråret 2002 startede i alt 8 elever på officersaspirantuddannelsen. Af disse forventes maksimalt halvdelen at blive optaget på officersgrunduddannelsen. Hjemmeværnet har i relation til videreuddannelsestrin I og II for militære ledere haft det nødvendi-ge indtag. Tabel 16. Deltagelse i militære uddannelser 1999

antal manddage

2000 antal

manddage

2001 antal

manddage

2002 antal

manddage

Målop-fyldelse i

% Deltagelse i Officersgrunduddannelse samt videre-uddannelsestrin I og II

2.970 3.620 8.090 4.891 72 %

Afvigelsen mellem målet for 2002 og det realiserede skyldes således alene manglende elever på officersgrunduddannelsen.

19

2.8.4 Det rummelige arbejdsmarked Hjemmeværnet har et stort antal medarbejdere i forhold til de af Forsvarsministeriet opstillede mål, der er ansat under det samlede begreb ”det rummelige arbejdsmarked”. Hjemmeværnskomman-doen vil søge at fastholde dette niveau under hensyntagen til de forskellige refusionsordninger, der er etableret. I forbindelse med de løbende arbejdspladsvurderinger vil Hjemmeværnskommandoen vurdere, i hvilket omfang de fysiske rammer understøtter disse ansættelser. Resultatkravet for hjemmeværnet var mindst 18 ansatte under det rummelige arbejdsmarked. Ved årsskiftet havde hjemmeværnet 44 personer ansat på disse vilkår.

2.8.5 Anden etnisk baggrund Med baggrund i den statistiske oplysning, at indvandrere og efterkommere fra tredjelande udgjorde 3,2 % af Danmarks samlede arbejdsstyrke i 2000, blev der indledningsvis opstillet et mål for 2002 på 14 ansatte og for 2003 akkumuleret 28 ansatte med anden etnisk baggrund. Resultatkravet er ikke opfyldt, og er derfor ikke tilfredsstillende. Hjemmeværnskommandoen har fået oplyst, at det samlede antal af ansatte med anden etnisk baggrund end dansk for 2002 udgør 5 ansatte. Der er primært to forhold der gør at målet ikke er opfyldt og næppe kan opfyldes. For det første har hjemmeværnet, som følge af Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000-2004 nedlagt 162 stillinger, og har sammen med det øvrige forsvar i størst muligt omfang søgt at omplacere afskedi-gelsestruede. For det andet er der meget få ansøgere fra gruppen af etniske minoriteter til ledige stillinger i hjemmeværnets ressort. Hjemmeværnet vil fortsat arbejde for, at andelen af ansatte med anden etnisk baggrund end dansk stiger, og opfordrer i stillingsannoncer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller an-det etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

2.8.6 Sygefravær Sygefraværet i hjemmeværnet ligger gennemsnitligt lidt højere end staten som helhed. Sygefraværet i hjemmeværnet har de seneste 4 år været henholdsvis 9,9 dage, 8,6 dage, 8,2 dage og 8,8 dage inklusive langtidssyge. Hjemmeværnskommandoen vil arbejde for at nedbringe dette tal. Målet er over en årrække at tilnærme sig det gennemsnitlige sygefravær for staten som helhed, der i 2002 var på 7,7 dage inklusive langtidssygdom. Hjemmeværnets årlige sygestatistik dækker alle ansatte i perioden 1 JAN – 31 DEC (inkl. over-normeret personel, vikarer og rengøringspersonale etc.). Tabel 17. Sygefravær i 2002 1999

antal dage2000

antal dage2001

antal dage 2002

antal dageSygefravær i hjemmeværnet – incl. langtidssyge 9,9 8,6 8,2 8,8Sygefravær i hjemmeværnet excl. langtidssyge - 5,5 5,7 6,0 Hjemmeværnet har oplevet en mindre stigning i 2002. Årsagerne hertil skal findes i det store pres, der er på organisationen som følge af de gennemførte omfattende strukturændringer på alle ni-veauer og det arbejdspres, de vakante stillinger omstillingen som har affødt, samtidig med en stor uddannelsesmæssig indsats i forbindelse med indførsel af DeMars. Hjemmeværnskommandoen vil sikre, at chefer og ledere afholder samtaler med alle medarbejde-re, efter hvert sygefravær. Derved ønskes samarbejdet mellem medarbejder og chef styrket, og cheferne vil kunne følge op med tiltag, der kan ændre fysiske eller psykiske forhold på arbejds-pladsen, som medarbejderen eventuelt oplever negativt. Emnet indgår i hjemmeværnets personelpolitik. Med udgangspunkt i det udarbejdede materiale vedrørende arbejdspladsvurderinger vil Hjemmeværnskommandoen søge at klarlægge årsager til

20

det stigende sygefravær. Med udgangspunkt i hjemmeværnets ”Vejledning vedrørende sygefravær m.v.” vil Hjemmeværnskommandoen sætte yderligere fokus på sygefravær i 2003.

2.8.7 Lønstrategi, -politik og -styring. Målepunkt: Generel ledelse og administration/udvikling. Gennem en underarbejdsgruppe i Hovedsamarbejdsudvalget er der udarbejdet et oplæg til for-handlingsstruktur. Denne mangler endelig godkendelse. Sideløbende har Hjemmeværnskomman-doen arbejdet med at definere konceptet, efter hvilket lønstyringen skal finde sted. Dette arbejde er ved at være tilendebragt. Først når disse områder er endeligt godkendt, vil en revideret lønpolitik blive forelagt Hovedsamarbejdsudvalget til godkendelse.

2.8.8 Uddannelse af ansat personel Målepunkt: Interne udviklingsforhold/kvantitet Uddannelse af ansat personel retter sig primært mod kompetenceudvikling. Dette skal ses i nær sammenhæng med hjemmeværnets nye struktur og de dermed ændrede arbejdsopgaver og kom-petenceområder. Tabel 18. Uddannelse af ansat personel

1999 antal timer

2000 antal timer

2001 Antal

manddage

2002 Antal

manddage

Målopfyl-delse i %

Uddannelse af ansat personel 18.252 16.406 10.374 10.813 72 % Uddannelse af ansat personel omfatter bl.a. uddannelse i brug af SAP R/3 og fremgår nedenfor under emnet Implementering af DeMars. Uddannelse og videreuddannelse af militært personel fremgår ovenfor under emnet 2.8.3 Hverve-indsats og uddannelse af linieofficerer. Årets resultat opfattes som meget tilfredsstillende, men det må forudses, at der også fremover vil være behov for uddannelse af ansat personel i større omfang.

2.9 Implementering af DeMars Målepunkt: Interne udviklingsforhold/fagligt projekt Hjemmeværnet indfører som en myndighed under Forsvarsministeriet det koncernfælles virksom-hedsstyringssystem DeMars (SAP R/3). Hjemmeværnet gennemførte i 2002 forsøg med intern afregning og på baggrund af resultaterne blev det besluttet at iværksætte intern afregning fra 2003 på områderne kørsel med køretøjer, ind-kvartering på uddannelsesetablissementer og sejlads med skibe. I 2002 har 590 medarbejdere deltaget i uddannelse vedrørende betjening af DeMars i 4.836 manddage. Dertil kommer uddannelse af superbrugere, der anvendes som instruktører for øvrige medarbejdere.

21

2.10 Generel ledelse og administration Målepunkt: Interne udviklingsforhold/fagligt projekt Udgifterne til generel ledelse og administration har gennem de seneste år haft en stigende ten-dens. Dette tillægges gradvis indførsel af totalomkostningsprincippet, etablering af en række nye centrale enheder og indførsel af ”den der befaler – betaler”-princippet, hvilket betyder, at visse om-kostninger, der tidligere blev afholdt decentralt i den operative struktur, nu er centraliseret. For at øge det styringsmæssige grundlag gennemførte Hjemmeværnskommandoen i 2002 en ana-lyse og opstillede en handlingsplan, der bygger på Økonomistyrelsens model for benchmarking af økonomistyringsniveau. På baggrund af analysen og den opstillede handlingsplan påregner Hjemmeværnskommandoen at nå niveau 4 i 2005. For at støtte dette mål – og i muligt omfang at opnå niveau 5, har hjemmeværnsledelsen iværksat et ”Balanced Scorecard-projekt”.

22

3 DRIFTSREGNSKAB FOR § 12.21.03. HJEMMEVÆRNET (DRIFTSBE-VILLING)

3.1 Regnskabspraksis Virksomhedsregnskabet er udarbejdet efter de almindelige regnskabsprincipper, der anvendes i staten.

3.2 Bevillingsafregning og driftsregnskab

3.2.1 Bevillingsafregning 2002 Tabel 19. Bevillingsafregning 2002 Nettoudgifter (Mio.kr. i løbende priser) Lønsum Øvrig drift I altBevilling (Bevilling og tillægsbevilling) 375,8 341,7 717,5Regnskab 365,0 332,7 697,7Afvigelse mellem bevilling og regnskab 10,8 9,0 19,8Korrektioner for ikke fradragsberettiget købsmoms - - -Bevillingstekniske omflytninger -10,8 10,8 0,0Årets overskud - 19,8 19,8

3.2.2 Driftsregnskab Hjemmeværnet havde i 2002 samlede nettoudgifter på 697,7 mio.kr. (udgifter minus driftsindtæg-ter) eksklusive moms, hvoraf godt 52 procent var lønudgifter. Ved sammenligning med 2001 faldt de samlede nettoudgifter med 11,2 mio.kr. svarende til et fald, på knap to procent. Driftsindtægter-ne var i 2002 godt 21 procent større end i 2001. I forhold til nettoudgiftsbevillingen er årets resultat et overskud på 19,8 mio.kr. Der er tale om et planlagt overskud under hensyntagen til den omstændighed, at hjemmeværnet med indgangen til 2002 havde et akkumuleret underskud på 25,1 mio.kr. Trods ambition herom er det således ikke lykkedes helt at eliminere dette underskud med udgangen af 2002. Dette kan primært tilskrives to omstændigheder. For det første udestår at blive udarbejdet transaktioner vedrørende bevillings-ændringer mellem Forsvarskommandoen og hjemmeværnet i forbindelse med bl.a. den forøgede samhandel som følge af implementering af totalomkostningsprincippet. Transaktionerne foretages i 2003. For det andet indebærer den gradvise implementering af totalomkostningsprincippet en for-øgelse af bl.a. huslejebetalinger til Forsvarskommandoen, som hjemmeværnet først får udlignet i efterfølgende regnskabsår. I sidstnævnte henseende er det akkumulerede underskud ultimo 2002 således mere af teknisk karakter end reelt. Det vil indtil videre blive nødvendigt årligt at foretage transaktioner vedrørende bevillingsændringer som følge af den løbende samhandel mellem Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskomman-doen. Ovennævnte forøgelse i driftsindtægterne anno 2002 skyldes primært, at hjemmeværnet i 2002 har fået dækket en del af de udgifter, som var forbundet med hjemmeværnets deltagelse i Dan-marks varetagelse af formandsskabet i EU. Ifølge Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000-2004 skal hjemmeværnet i takt med om-stillingen af det øvrige forsvar til et øget antal internationale opgaver påtage sig en række større og mere krævende opgaver, som for nærværende påhviler det øvrige forsvar. Således er hjemme-værnet, foruden de permanente driftsbesparelser, pålagt omstillinger i opgavevaretagelsen med omprioriteringer i det samlede budget til følge. Budgettet har i 2002 været meget stramt som følge af betalingsforpligtelser, båndlæggelser mv. Trods årets positive resultat vil der være behov for en mindre nedsparing i 2003.

23

Således udgør det akkumulerede resultat til videreførsel ultimo 2002 -5,3 mio.kr., hvilket svarer til 0,7 procent af nettoudgiftsbevillingen. Inden for Forsvarsministeriets område er hjemmeværnet omfattet af reglerne for nettoudgiftsbevilling, der fastsætter regler for videreførsel af mer-/mindreforbrug af bevillinger til det efterfølgende finansår. For en opgørelse vedrørende større kontraktlige forpligtelser på materielområdet henvises til afsnit 3.4.2. Tabel 20. Driftsregnskab for 2002 Mio. kr. i løbende priser 2001

Regnskab2002

Regnskab2002

Budget2002

Budget- Regnskab

2003Budget

Indtægter 683,8 730,7 726,7 -4,0 686,4Nettotal, tilskud 672,9 717,5 717,5 0,0 676,4Driftsindtægter 10,9 13,2 9,2 -4,0 10,0 Udgifter 719,9 710,9 726,7 15,8 686,4Lønninger 348,2 365,0 375,8 10,8 374,4Øvrige Driftsudgifter 371,7 345,9 350,9 5,0 312,0 Overskud *) -36,0 19,8 0,0 19,8 0,0*) Der er foretaget bevillingstekniske afrundinger.

3.3 Akkumuleret resultat

3.3.1 Opgørelse af akkumuleret resultat Tabel 21. Opgørelse af akkumuleret resultat Mio.kr. i løbende priser Lønsum Øvrig drift I altAkkumuleret overskud ultimo 2001 - -25,1 -25,1Primokorrektion til akkumuleret overskud ultimo 2001 - - -Akkumuleret overskud primo 2002 - -25,1 -25,1Årets overskud - 19,8 19,8Akkumuleret overskud ultimo 2002 - -5,3 -5,3Dispositionsmæssige omflytninger - - -Disposition, overskud som bortfalder - - -Akkumuleret overskud til videreførsel ult. 2002 - -5,3 -5,3

3.3.2 Udvikling i akkumuleret resultat Tabel 22. Udvikling i akkumuleret resultat Mio.kr. i løbende priser

1999 2000 2001 2002

Primo saldo 20,7 1,1 10,9 -25,1 Årets resultat -19,6 9,8 -36,0 19,8 Ultimo saldo 1,1 10,9 -25,1 -5,3 Heraf Lønsumsbeholdning 1,1 1,3 0,0 0,0 Øvrige beholdninger 0,0 9,7 -25,1 -5,3

24

3.4 Bygge- og anlægsbudget samt større materielanskaffelser

3.4.1 Bygge- og anlægsprojekter Bygge- og anlægsprojekter gennemføres af Forsvarets Bygningstjeneste. Disse anlægsinvesterin-ger er siden 2001 bevilget som selvstændig anlægsbevilling til hjemmeværnet og behandles mere indgående i afsnit 4.2.2. Forsvarets Bygningstjeneste har for hjemmeværnets driftsmidler gennemført nedlæggelse af et antal af hjemmeværnets skydebaner samt gennemført støjberegninger på skydebaneanlæg for 0,2 mio. kr.

3.4.2 Større materielanskaffelser Hjemmeværnet har i 2002 afsluttet følgende større anskaffelser:

• Akt 54/2000 Overvågnings- og infanterikøretøjer m.v. (til enheder af 3000 mands styrken) • Akt 59/1999 Geværer og observationsmateriel (1. fase) • Akt 83/2000 Observationsudstyr og ABC-materiel

Hjemmeværnet har i 2002 påbegyndt følgende større anskaffelser:

• Akt 167/2002 Kuttere (4. serie fartøjer - 900-klassen)

25

Tabel 23. Oversigt over materielanskaffelser 1.000 kr. Aktstykke-niveau Afvigelser Løbende priser Projekt

Hjemmel Bevillings prisniveau

Forventet slutår

Akkumuleretbevilling

Akkumuleretforbrug

Forventede restbetalinger

Forventetforbrug

Forventet afvigelse

Pris- og kursreguleringer

Udgift før 2002

Udgift 2002

Forventede restbetalinger

Forventetforbrug

Kuttere (900-klasssen) 167/2002 Medio 2002 2007 92.000 4.000 88.000 92.000 0 0 0 4.000 88.000 92.000

Geværer og Observationsmateriel 59/1999 Medio 1999 2002 59.000 58.391 756 59.147 -147 0 32.071 28.303 5.839 66.213

Overvågnings- og Infanterikøretøjer m.m. 54/2000 Medio 2000 2002 20.000 20.884 0 20.884 -884 -54 14.514 6.771 0 21.285

Observationsudstyr og ABC-materiel 83/2000 Medio 2000 2004 51.000 15.933 35.088 51.021 -21 1.502 13.289 13.289 40.868 54.157

Geværer 267/2000 Medio 2000 2006 102.000 17.761 77.709 102.000 -1.872 951 685 19.038 77.457 97.180

26

4 ANLÆGSREGNSKAB FOR § 12.21.04. HJEMMEVÆRNET (ANLÆGS-BEVILLING)

4.1 Regnskabspraksis Virksomhedsregnskabet er udarbejdet efter de almindelige regnskabsprincipper, der anvendes i staten.

4.2 Bevillingsafregning og anlægsregnskab

4.2.1 Bevillingsafregning 2002 Forsvarets Bygningstjeneste gennemfører bygge- og anlægsprojekter for hjemmeværnet. Tabel 24. Bevillingsafregning 2002 Nettoudgifter (Mio.kr. i løbende priser) Udgifter Indtægter Bevilling (B+TB) 43,9 13,0 Regnskab 26,7 3,9 Afvigelse mellem bevilling og regnskab *) 17,2 9,2 Bevillingstekniske omflytninger -1,4 1,4 Årets overskud *) 15,9 -7,8 *) Der er foretaget bevillingstekniske afrundinger. Det har vist sig nødvendigt at overføre 15,9 mio. kr. af årets anlægsbevilling som følge af en tids-mæssig forskydning af forbruget. Arbejdet med de indledende faser i forbindelse med projekterne på underkonti 11 og 12 har været betydeligt mere omfattende end oprindelig forventet. Budgetter-ne for 2003 og 2004 vil blive opjusteret i overensstemmelse hermed. Hjemmeværnet har på finansloven tre underkonti til bygge- og anlægsprojekter. Tabel 25. Hovedoversigt over bygge- og anlægsprojekter. Mill. kr. Bevilling

2002 Udgifter 2002 Indtægter

2002 Regnskab 2002

Akkumuleret overskud ultimo 2001

Akkumuleret overskud ultimo 2002

§ 12.21.04.10 9,5 4,2 0 4,2 12,8 18,1§ 12.21.04.11 15,2 6,9 0 6,9 6,4 14,7§ 12.21.04.12 *) 14,0 15,5 3,9 11,6 18,6 21,0I ALT *) 38,7 26,7 3,9 22,8 37,8 53,7*) Der er foretaget bevillingstekniske afrundinger. Detailoplysninger fremgår af datablad. Udgifter På § 12.21.04.10., Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder, er der i 2002 gennemført projekter for 4,5 mio.kr. Disse projekter har primært været etablering af støjdæmpende foranstalt-ninger på hjemmeværnets skydebaner. På § 12.21.04.11., Distriktssammenlægning, er der i 2002 gennemført projekter for 6,9 mio.kr. Dis-se projekter har været etablering og ombygning af domiciler til hjemmeværnets distrikter i overens-stemmelse med Aktstykke nr. 88 af 1. december 1998.

27

På § 12.21.04.12., Strukturtilpasninger 2000-2004, er der i 2002 gennemført projekter for 15,3 mio.kr. Disse projekter har været etablering og ombygning af domiciler til lokalforsvarsregionerne jf. Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning 2000-2004. Indtægter På § 12.21.04.12 er der endvidere indtægtsført knap 3,9 mio.kr. som følge af salg af hjemmevær-nets ejendomme, men disse indtægter tilfalder ikke hjemmeværnet. Hjemmeværnets bidrag til provenu ved salg af forsvarets ejendomme udgjorde i 2002 3,9 mio.kr., og det akkumulerede bidrag udgør ca. 37,8 mio. kr. Af det samlede provenu fra salget af forsvarets ejendomme er hjemmeværnet blevet tildelt 6 mio. kr. til dækning af øgede betalinger på hjemme-værnets materielanskaffelser.

28

5 MILJØRAPPORTERING

5.1 Indledning Hjemmeværnskommandoens miljørapportering omfatter et mængderegnskab, et miljøregnskab vedr. den økonomi, der knytter sig til miljøvirksomheden, samt en redegørelse for arbejdsmiljøvirk-somheden i hjemmeværnet. Forsvarsministeriet har besluttet, at der skal indgå en miljørapportering i Hjemmeværnskomman-doens virksomhedsregnskab. Hjemmeværnet er underlagt Miljø- og Energiministeriets cirkulære samt Lov nr. 485 af 12. juni 1996 om energi- og vandbesparende foranstaltninger i offentlige ejendomme. Hjemmeværnet er ved disse bestemmelser forpligtet til at indrapportere vand- og energiforbrug samt udarbejde ener-gi-, vand- og elregnskaber for alle etablissementer over 1500 m². Dette arbejde har hjemmeværnet gennemført siden 1993, idet hjemmeværnet har valgt, at alle etablissementer skal følge samme regelsæt uanset størrelse. Miljørapporteringen for 2002 omfatter - i lighed med Virksomhedsregnskab 2001 - energi, vand, pesticider, luftudledninger (emissioner) og affald som de væsentligste parametre. Mængderegn-skabet udviser et fortsat fald i el- og vandforbrug.

5.2 Beskrivelse af virksomheden Hjemmeværnets aktiviteter foregår såvel i militære skyde- og øvelsesterræner som i civilt terræn og hjemmeværnet skal udøve sin virksomhed under hensyntagen hertil.

5.3 Hjemmeværnet og miljøet Hjemmeværnet er - ligesom det øvrige samfund - omfattet af miljølovgivningen og skal udøve sin virksomhed under hensyntagen til det omgivende miljø. Det er derfor naturligt, at hjemmeværnet tager ansvaret for, at aktiviteterne foregår på et miljømæssigt forsvarligt og bæredygtigt grundlag. Hjemmeværnskommandoen udsender og opdaterer interne bestemmelser for såvel miljøvirksom-hedens gennemførelse som for miljø- og energibevidste anskaffelser (grønne indkøb). Forsvarsministeriets Miljøstrategi danner grundlag for Hjemmeværnskommandoens bestemmelse vedrørende miljø- og naturbeskyttelse. Bestemmelsen fastlægger Hjemmeværnskommandoens miljøpolitik og -målsætning, samt principper for hjemmeværnets miljøledelsessystem. Den væsentligste del af hjemmeværnets miljøvirksomhed vedrører etablissementerne (Lokal-forsvarsregioner, Hærhjemmeværnsdistrikter, Marinehjemmeværnsdistrikter, Flyverhjemmeværns-distrikter, Tjenestedskorpset, Virksomhedshjemmeværnet samt Hjemmeværnsskolen mfl.), hvorfor miljøledelsessystemet er bygget op som en integreret del af etablissementsforvaltningen. Marinehjemmeværnets fartøjer - undtaget fartøjer under udfasning - efterlever nationale og interna-tionale regler for havmiljølovgivningen, ligesom bortskaffelse af affald i civile havne foretages efter respektive havnemyndigheders regler og anvisninger.

5.4 Miljøledelse i hjemmeværnet Miljøledelsesorganisationen på et etablissement følger generelt den allerede eksisterende organi-sation. Ved hjemmeværnets myndigheder er der udpeget en miljøleder, der koordinerer miljøledel-sen og samtidig er chefens rådgiver i forbindelse med udførelse af miljøledelsesvirksomheden ved myndigheden. Miljølederen gennemgår et kursus i Hjemmeværnets Miljøledelsessystem, Elektro-nisk udgave, ved Hjemmeværnskommandoen.

29

Ansat personel ved Hjemmeværnets Etablissementselementer er ligeledes uddannet i miljøledel-sessystemet, og har blandt andet som funktion at være rådgivere i forbindelse med miljøledelses-virksomheden ved alle hjemmeværnets myndigheder.

5.5 Medarbejderinddragelse Det er Hjemmeværnskommandoens hensigt, at miljø- og naturbeskyttelse skal være en naturlig og integreret del af hjemmeværnets driftsvirksomhed for også derigennem at styrke personellets mil-jøbevidsthed og påvirke alle til at tage medansvar for miljøet. Ved de enkelte etablissementer inddrages medarbejderne, ved at miljøinitiativer forelægges de lokale samarbejdsudvalg, ligesom miljøspørgsmål normalt optages på de lokale samarbejdsud-valgs dagsordener. Miljøprojekter prioriteres på etablissementernes årsprogram og seksårsplaner.

5.6 Forudsætninger for udarbejdelse af miljørapporteringen Miljørapporteringen er et mængderegnskab, der er udarbejdet på baggrund af indberetninger fra hjemmeværnets 35 myndigheder, der i denne forbindelse betragtes som selvstændige virksomhe-der. Mængderegnskabet baserer sig på indkøb og forbrug samt fastsatte beregningsmodeller og grove-re målemetoder. Hjemmeværnskommandoen forsøger løbende at udbygge kvalitetssikringen af miljødata (mæng-deangivelser) og har derfor udviklet Hjemmeværnets Miljøledelse, Elektronisk udgave, til hjælp herfor. Miljøledelsessystemet er tilgængelig på FIIN (Forsvarets Integrerede Informatik Net), og består blandt andet af en vejledning i udarbejdelse af procedurer samt udfærdigelse af en miljøledelses-håndbog til brug for styring af miljøarbejdet ved myndigheden. Værktøjet indeholder blandt andet konkrete eksempler og nyttige skemaer til brug for miljøledelsesvirksomheden, ligesom det elek-troniske værktøj er opkoplet på Schultz lovkompleks. Derudover består systemet af en database, hvortil kun myndighedens miljøleder har adgang. Databasen anvendes til indberetning af myndig-hedernes miljødata (mændeangivelser) af blandt andet energi (el, vand, varme, olie og naturgas), forbrug af brændstof samt de forskellige affaldsfraktioner mv. Hjemmeværnskommandoen kan til hver en tid centralt trække alle miljødata fra databasen uden at myndighederne skal fremsende disse miljødata ved hjælp af andre medier. Hjemmeværnets Miljøledelse er implementeret i hjemmeværnet medio 2002, og er af alle parter anvendt med stor tilfredshed i forbindelse med indberetning af miljødata for 2002. Forbrugstal for energi og vand for 2002 er blandt andet udarbejdet med baggrund i rapporterne fra FEOS (Forsvarets Energi OplysningsSystem). Mængdeangivelser i miljørapporteringen vedrørende affald kan være behæftet med nogen usik-kerhed. Eksempelvis er affald opgjort i forskellige kategorier; men kategorierne varierer etablisse-menterne imellem, blandt andet fordi det enkelte etablissement er tilknyttet det lokale kommunale affaldssystem med de variationer, som kommunerne måtte have i kildesorteringen. Opgørelsen af vandforbrug er sket på baggrund af den oppumpede mængde og indeholder derfor også ledningstab.

30

5.7 Øvrige bemærkninger Miljørapporteringen for 2002 fremgår af tabel 26. Miljørapportering. Bemærkninger fremgår af punkt 5.8, der indeholder såvel statiske oplysninger som generelle bemærkninger og sammenlig-ninger med det foregående år, hvor dette har været muligt. Tabel 26. Miljørapportering

Miljørapportering1999 2000 2001 2002 Forskel fra

ENERGI: ENHED TOTAL TOTAL TOTAL TOTAL 2001 i %El-forbrug (ekskl. varme) MWh 2.723 2.730 2.640 2.262 -14,3%VARME:Olie liter 509.770 471.193 534.436 504.277 -5,6%Fjernvarme MWh 2.450 2.442 2.011 2.189 8,9%Naturgas m3 292.179 260.854 297.583 253.461 -14,8%

Energi - total omregnet til MWh 11.720 10.793 12.172 10.671 -12,3%

VAND:Vandforbrug m3 25.166 27.197 20.715 19.702 -4,9%

PESTICIDERAdministrationsbygninger kg/l 3 4 1 5 400,0%HJV øvelsesarealer kg/l 9 13 11 18 63,6%Parker- og haveanlæg kg/l 12 2 1 13 1200,0%

Pesticider i alt kg/l 24 19 13 36 176,9%

LUFTEMMISION:Kuldioxid (CO2) tons 2.521 2.447 2.373 1.995 -15,9%Svovldioxid (SO2) tons 11 12 11 8,5 -19,0%Kvælstofilter (NOx) tons 6 6 6 4,6 -19,3%

AFFALD:Gruppe A (mineralolie) kg 2.688 4.628 3.200 2.366 -26,1%Gruppe B (halogen, opløsningsmid.) kg 0 0 0 0 0,0%Gruppe C (opløsningsmidler) kg 555 475 40 0 -100,0%Gruppe H (organisk-kemisk) kg 3.575 2.314 1.875 1.404 -25,1%Gruppe K (kviksølvholdigt) kg 1.601 2.146 500 364 -27,2%Gruppe T (bekæmp. midler) kg 1 1 4 2 -50,0%Gruppe X (uorganisk-kemisk) kg 10 0 5.000 710 -85,8%Gruppe Z (div. Kemikalier) kg 2.573 6.800 10.000 12.436 24,4%Køkken affald kg 8.955 10.300 6.400 5.411 -15,5%Dagrenovation og andet brændbart kg 212.758 256.500 292.700 211.578 -27,7%Byggeaffald kg 10.000 18.000 17.200 38.700 125,0%Have- og Parkaffald kg 10.760 6.800 11.650 16.391 40,7%Affald til genanvendelse kg 29.051 21.400 36.400 91.093 150,3%Andet affald til godkendt losseplads kg 36.388 17.800 14.400 28.838 100,3%

Affald i alt kg 318.915 347.164 399.369 409.293 2,5%

31

5.8 Bemærkninger til miljørapporteringen

5.8.1 Energi. El-forbruget i tabel 27 og 29 er ekskl. el-forbrug til proces og ekskl. el og varme til etablissementer, der udelukkende anvendes til boliger. Tabel 27. Varme-fordeling på type

Fjernvarme Naturgas Gasolie Petroleum El

År G.Cal G.Joule mWh m3 m3 ltr. ltr. kWh

1997 0 0 2.197 7.582 388.942 503.736 0 0

1998 0 0 3.111 17.555 364.606 553.350 0 0

1999 0 593 2.450 20.948 292.179 509.770 0 0

2000 0 515 2.442 16.702 260.854 471.193 0 0

2001 0 558 2.011 35.471 297.583 534.436 0 4.409

2002 0 483 2.189 13.851 253.461 504.277 0 4.410

Tabel 28. Varme-totaler

Forbrugt Korrigeret til normalår* Korrigeret til bruttoetageareal Økonomi** År

kWh Graddage Korr. kWh Total m2 opvarmet m2 kWh/ m2 I alt Pris/kWh

1997 11.743.328 3.155 11.583.704 93.097 78.930 146,8 0 0,00

1998 13.298.637 3.077 13.448.583 108.954 90.043 149,4 133.175 0,01

1999 11.720.694 2.888 12.567.266 109.882 91.235 137,7 568.821 0,05

2000 10.793.615 2.659 12.486.201 114.633 89.746 139,1 3.422.986 0,32

2001 12.172.691 3.080 12.273.992 121.096 101.468 121,0 5.610.625 0,46

2002 10.671.577 2.917 11.243.524 100.747 81.181 138,5 4.719.935 0,44

* Beregnet under hensyn til GUF % for hvert etablissement. Normår for graddage er fra 3.112. ** Pris pr. kWh er excl. områder med el-varme. Pris for elvarme fremgår under EL-totaler. Tabel 29. EL-totaler

(V)arme (L)ys V+L Lys/ m2 (P)roces Total V+L+P Økonomi År

kWh kWh kWh kWh kWh kWh I alt Pris/kWh

1997 0 2.018.018 2.018.018 21,7 0 2.018.018 0 0,00

1998 0 2.675.151 2.675.151 24,6 10.000 2.685.151 107.513 0,04

1999 0 2.723.695 2.723.695 24,8 0 2.723.695 262.949 0,10

2000 0 2.730.447 2.730.447 23,8 0 2.730.447 2.077.708 0,76

2001 4.409 2.636.429 2.640.838 21,8 0 2.640.838 2.947.717 1,12

2002 4.410 2.257.667 2.262.077 22,4 0 2.262.077 2.826.459 1,25

32

Det samlede energiforbrug i 2002 er faldet med 12,3 % i forhold til 2001, hvorimod det i 2001 steg med 3,8 % i forhold til 2000. Det samlede fald i energiforbruget formodes at skyldes ændring af distriktsstrukturen, aktivitetssammenlægninger på færre etablissementer samt afhændelse af etab-lissementer.

5.8.2 Vand Vandforbruget udviser et fald på 4,9 % i forhold til 2001 mod et fald på 24,6 % i 2001 i forhold til 2000. Hjemmeværnskommandoen fortsætter den iværksatte vandsparekampagne uagtet, at der forudses et større vandforbrug i forbindelse med aktiviteter på et vandkrævende område som vask af et væsentligt større antal stamkøretøjer end tidligere. Tabel 30. Vand-totaler

Forbrugt Nøgletal Økonomi År

m3 m2 m3/m2 Personer M3/person I alt Pris/ m3

1997 20.269 93.097 0,22 0 0,0 0 0,00

1998 25.482 108.954 0,23 68 374,7 16.614 0,65

1999 25.166 109.882 0,23 58 433,9 45.841 1,82

2000 27.197 114.633 0,24 131 207,6 360.578 13,26

2001 20.715 121.096 0,17 161 128,7 473.717 22,87

2002 19.702 100.747 0,20 155 127,1

478.135 24,27

5.8.3 Pesticider Det totale forbruget af pesticider er i 2002 steget med 176,9 % i forhold til 2001. Forbrug af pestici-der faldt i 2001 med 31,6 % i forhold til 2000. Stigningen i anvendelse af pesticider skyldes den øgede bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo. Forbruget forventes ikke at falde yderligere grundet den meddelte dispensation for anvendelse af pesticider i forbindelse med den iværksatte kampagne for bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo.

5.8.4 Luftemissioner Angivelse af luftemissionerne, for så vidt angår etablissementsdriften, er alene medtaget for at vise hjemmeværnets andel i udledning af drivhusgasser. Emissionerne er beregnet på baggrund af det faktiske energiforbrug og uden hensyn til forskelle i produktionsform.

5.8.5 Affald De registrerede affaldsmængder er totalt set steget med 2,5 % i forhold til 2001. Det vurderes, at stigningen skyldes, at der er sat særlig fokus på affaldshåndterinen i hjemmeværnet; blandt andet i forbindelse med indførelse af Hjemmeværnets Miljøledelse, Elektronisk udgave, med en deraf bed-re miljøplanlægning, kildesortering samt registrering og rapportering af affaldsmængder. Der ses blandt andet en positiv udvikling af affald til genanvendelse. Denne affaldsfraktion er ste-get med 155 % i forhold til 2001. Mængden af dagrenovation udviser et fald på 27,7 % i forhold til 2001. Faldet vurderes at skyldes en bedre kildesortering.

33

Hjemmeværnskommandoen vil i 2003 og de kommende år fortsat sætte fokus på affaldshåndtering med de formål at nedbringe affaldsmængderne, forbedre kildesorteringen, øge mængden af affald til genanvendelse samt reducere mængden af affald til deponering.

5.8.6 Vurdering af miljørapporteringen Hjemmeværnets miljørapportering for 2002 er udarbejdet efter samme retningslinier og bereg-ningsmetoder som for 2001, hvorved en sammenligning med det foregående år kan finde sted. Virksomheden inden for Hjemmeværnskommandoens område har fra 2001 til 2002 generelt med-ført markante fald i forbrug af energi og vand mv. Udviklingen må tilskrives en ændring af distrikts-strukturen samt gennemførte strukturprojekter, ligesom en forbedring og anvendelse af Hjemme-værnets Miljøledelse er slået igennem. Samtidig spores der en generel holdningsændring hos per-sonellet mod det mere miljøbevidste. Hjemmeværnet finder stadigvæk, at der er gode muligheder for yderligere reduktion i produktionen af affald, ligesom hjemmeværnet fortsat arbejder på en forbedring af procedurer og metoder for indhentning og registrering af sikre mængdeangivelser. Hjemmeværnet har udviklet og indført Hjemmeværnets Miljøledelse, Elektronisk udgave, der an-vendes med stor tilfredshed i forbindelse med miljøvirksomheden ved alle hjemmeværnets myn-digheder, ligesom værktøjet anvendes til registrering og rapportering af alle miljødata.

5.8.7 Udgifter til gennemførelse af miljøvirksomhed Tabel 31. Udgifter til miljøvirksomhed 1.000 kr 2000 2001 2002

Miljøgodkendelser 750 720 700

Støjdæmpning af skydebaner 3.179 4.100 3.200

Etablering af STAPP kuglefang på skydebaner 550 220 1.600

Miljøoprydning på skydebaner 1.336 4.497 1.320

Drift- og plejeplaner - - 229

Forundersøgelser af forureninger 162 0 100

I ALT 5.977 9.537 7.149

5.8.8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøvirksomheden i hjemmeværnet vurderes at fungere tilfredsstillende. Arbejdspladsvur-deringen (APV) fortsætter som en løbende proces. Arbejdsmiljøvirksomheden har i 2002 beskæftiget sig med, blandt andet, det psykiske arbejdsmiljø og vil fortsat sætte fokus på dette område i 2003. Hjemmeværnskommandoen overvejer at indarbejde Arbejdsmiljøledelse i det allerede implemente-rede miljøledelsessystem.

34

6 PÅTEGNING Fremlæggelse Hjemmeværnets virksomhedsregnskab for 2002 giver et samlet, dækkende og pålideligt billede af virksomhedens økonomi og faglige resultater, jf. § 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001. For så vidt angår de dele af virksomhedsregnskabet, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsens § 39 opfyldt. For øvrige oplysninger erklæres, at disse er dækkende, og at dokumentation herfor er til stede.

35

7 DATABLAD

7.1 Personeloplysninger Personaleforbrug i årsværk. ansættelsesform/år 1999

antal årsværk

2000 antal

årsværk

2001 antal

årsværk

2002 antal

årsværk Militære 377 345 378 405Civile 577 570 456 506I alt 954 915 834 911

Uddannelse af ansat personel Art/år 1999

dage 2000 dage

2001 deltagere

2001 manddage

2002 manddage

Officersgrunduddannelse 11 2.860 2.088Videregående uddannelse, militært personel 20 5.230 2.803Anden uddannelse, militært personel 436 1.986 *) 1.740Miljøuddannelse, militært personel 34 70 -Uddannelse, civilt personel 416 709 *) 4.182Miljøuddannelse, civilt personel 13 12 -I alt 919 8.008 10.813DeMars udvikling og drift 483 2.366 -I alt 18.252 16.406 1.402 10.374 10.813*) heri indgår DeMars-uddannelse med i alt 4.836 manddage Sygefravær Fraværstype og -sted/år 1999

antal dage2000

antal dage2001

antal dage 2002

antal dageSygefravær i hjemmeværnet – incl. langtidssyge 9,9 8,6 8,2 8,8Sygefravær i staten – incl. langtidssyge - - 7,6 7,7Sygefravær i hjemmeværnet excl. langtidssyge - 5,5 5,7 6,0Sygefravær i staten excl. langtidssyge - 4,9 5,0 4,9 Udgifter til over- og merarbejde 1.000 kr./år 1999 2000 2001 2002 I alt 480 2.285 2.783 5.393

7.2 Hvervning Hvervning Antal/år 1999 2000 2001 2002 Antal tegnede kontrakter 2.326 2.225 2.201 2.232 Styrketal År 1999 2000 2001 2002 Styrketal primo 63.167 61.932 61.216 60.338Styrketal ultimo 61.932 61.216 60.338 59.826Nettoafgang -1.235 -716 -878 -512

36

7.3 Uddannelse Enkeltmandsuddannelse Aktivitetsart/år 1999

deltagere 2000

deltagere 2001

deltagere 2001

manddage2002

manddageGrunduddannelse og omskoling 2.174 18.877 10.947Regions- og distriktledede funktionsuddannelser 18.923 39.745 26.732Brevskole 4.285 5.659 6.026Informationskurser 249 302 -Funktionsuddannelse - 3000 mandsstyrken 2.360 7.328 9.513I alt 23.524 22.390 27.991 71.911 53.218 Enhedsuddannelse Aktivitetsart/år 1999

deltagere 2000

deltagere 2001

deltagere 2001

manddage2002

manddageDST enhedsuddannelse 20.467 98.190 31.687Nato-øvelser 4.763 19.359 2.925Nationale øvelser 4.282 6.654 5.9313000-mandsstyrken 4.815 27.475 8.968I alt 21.415 37.671 34.327 151.678 49.511 Befalingsmandsuddannelse Aktivitetsart/år 1999

deltagere 2000

deltagere 2001

deltagere 2001

manddage2002

manddageBefalingsmandsuddannelse 4.829 21.538 13.150Befalingsmandsuddannelse – 3000-mandsstyrken

299 2.911 1.705

I alt 2.958 4.010 5.128 24.449 14.855

7.4 Periodiske mønstringer Periodiske mønstringer Aktivitetsart/år 1999

antal 2000 antal

2001 antal

2002 antal

Fartøjsinspektioner - - 39 30Operative inspektioner - - 437 205Andre inspektioner - - 386 1.057I alt 2.089 1.006 862 1.292

37

7.5 Nationalt og internationalt relaterede fredstidsopgaver Nationalt relaterede fredstidsopgaver Assistance til lands og hjælp til lokalsamfundet Aktivitetsart/år 1999

deltagere 2000

deltagere 2001

deltagere 2001

manddage2002

manddageKatastrofehjælp til lands – forureningsbekæmpelse. 11 746 242Forureningsbekæmpelse 2 568 -Assistance ved sportsstævner 224 3.053 2.819Trafikkontrol 857 8.546 9.238Oplevelsesture for skoler m.m. 103 4.394 3.569Sanitetsvagt/Førstehjælp 127 1.281 2.989Fyrværkeridemonstrationer. 911 1.447 698Fredsmæssig bevogtning - - 173SAR-operationer m.v. jf. nedenfor - 552 303I alt i deltagere/manddage 809 1.877 2.235 20.586 20.031I alt i mandtimer - - - 152.341 148.229 SAR-operationer og anden assistance til søs 1999

deltagere 2000

deltagere 2001

deltagere 2001

manddage2002

manddageSAR-operationer 78 414 250Anden assistance til søs – forureningsbekæm-pelse

35 139 53

Forureningsbekæmpelse 33 0 0I alt 151 147 146 552 303

Antal aktioner fordelt på type/år

1999 antal

2000 antal

2001 antal

2002 antal

SOK registrerede SAR operationer - - 68 58”Ej registrerede” SAR operationer – almindelig assistance

- - 27 28

Miljøoperationer - - 14 16I alt 151 147

109 102 Internationalt relaterede fredstidsopgaver Aktivitetsart/år 1999

antal 2000 antal

2001 antal

2002 antal

Udvekslings- inspektions og evalueringsbesøg 49 38 45 43I alt 49 38

45 43

38

7.6 Bygge- og anlæg

7.6.1 § 12.21.04.10 Nationalt finansierede bygge- og anlægsarbejder Beløb i 1000 kr., bevilling er anført i indeks 168,8.

Projektbetegnelse Etablissement Bevilling Forbrug tidligere finansår

Forbrug 2002

Rest-bevilling

Støjdæmpning af skydebane, Timring L 2614 Timring 308 191 0 117 Støjdæmpning af skydebane, Nr. Milner L 1202 Nørre Miler 400 0 399 1 Miljøgodkendelseaf skydebane, Ulveholm, L 4222 Ulveholm 400 394 0 6 Ombygning af KI/KSC skydebane nr. 0. Kalvebod 526 174 70 282 Luftmeldetårne for Hjemmeværnet 8.067 3.690 72 4.305 Støjdæmpning skydebane, Bøjden L 4234 Bøjden 1.135 999 74 62 Støjdæmpning skydebane, Vorgod L 2610 Vorgod 957 744 1 212 Støjdæmpning skydebane, Fløjstrup L 2301 Fløjstrup 1.326 96 1.039 191 Støjdæmpning skydebane, Aborg L 4113 Aborg 4.189 3.925 0 264 Kunst Hjemmeværnsdistrikt Århus 202 30 170 2 5 årssyn, HJV nationale bygge-og anlægsarbejder 200 0 0 200 Støjdæmpning skydebane, Svanfolk L 1318 Svanfolk 1.200 69 799 332 Etablering af skydebane, Constantia L 2304 Constantia 1.300 71 671 558 Støjdæmpning skydebane, Omme Bakker L 2602 Omme Bakker 400 323 6 71 Køb af Flensborg Landevej i Søgård 720 600 99 21 Støjdæmpning skydebane, Urlev L 3509 Urlev 520 0 452 68 Støjdæmpning skydebane, Bjergskoven Bjærgskoven skydebaner, Søgaard 450 0 325 125 Etablering af blende, Tolstrup L 1328 Tolstrup 45 0 0 45 Støjdæmpning skydebane, Vanstedgård L 1121 Vandstedgård 80 0 66 14 I alt 22.425 11.306 4.243 6.876

39

7.6.2 § 12.21.04.11 Distriktsammenlægning Beløb i 1000 kr., bevilling er anført i indeks 168,8.

Projektbetegnelse Etablissement Bevilling Forbrug tidligere finansår

Forbrug 2002

Rest-bevilling

Hjemmeværnsdistrikt Holstebro (p.t i bero) Hjemmeværnsdistrikt Holstebro 1.128 102 0 1.026 Hjemmeværnsdistrikt Vendsyssel, Sæby Hjemmeværnsdistrikt Vendsyssel 2.628 1.969 0 659 Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn - Vaske- og påfyldning Hjemmeværnsdistrikt Sydfyn 300 0 285 15 Hjemmeværnsdistrikt Køge Bugt Flyvestation Skalstrup 14.574 100 555 13.919 Hjemmeværnsdistrikt Himmerland-Thy udvidelse af domicil Hjemmeværnsdistrikt Himmerland-Thy 2.640 1.996 0 644 Hjemmeværnsdistrikt Århus ombygning af domicil Hjemmeværnsdistrikt Århus 7.350 6.754 575 21 Hjemmeværnsdistrikt Jonstrup Jonstruplejren 3.578 3.209 17 352 Hjemmeværnsdistrikt Aalborg, Bygning 25, 26 og 27 Nr. Uttrup Kaserne 186 186 0 0 Hjemmeværnsdistrikt Sydsjælland Stensved 6.504 6.279 68 157 Hjemmeværnsdistrikt Lolland / Falster Hjemmeværnsdistrikt Lolland / Falster 15.202 9.587 5.445 170 Hjemmeværnsdistrikt Sønderjylland. Søgarrdlejren 450 0 0 450 I alt 54.540 30.182 6.945 17.413

7.6.3 Strukturtilpasninger 2000-2004, Beløb i 1000 kr., bevilling er anført i indeks 168,8.

Projektbetegnelse Etablissement Bevilling Forbrug tidligere finansår

Forbrug 2002

Rest-bevilling

Støjdæmpning skydebane, Gesten L 3226 Gesten 80 0 0 80 Lokalforsvarsregion Midt- og Nordjylland Nr. Uttrup Kaserne 3.915 242 2.917 756 Lokalforsvarsregion Bornholms værn Almegårds Kaserne 1.540 125 877 538 Nedrivning af luftmeldetårne for hjemmeværnet 4.915 1.991 608 2.316 Indplacering af LFR KBH og central regnskabskontor Kastellet 2.972 447 1.737 788 Kunst Lokalforsvarsregion Sjælland og Lolland-Falster Ringsted kaserne 39 0 0 39 Kunst Lokalforsvarsregion Sjælland og Lolland-Falster Ringsted kaserne 300 30 270 0 5 årssyn, HJV strukturtilpasninger 203 0 0 203 Hjemmeværnsdistrikt Aalborg, bygning 24 Nr. Uttrup Kaserne 3.027 126 2.869 32 Indplacering af Flyverhjemmeværnsdistrikt 1 Flyvestation Aalborg 2.892 202 1.944 746 Hjemmeværnsdistrikt Aalborg Bygning 25, 26 og 27 Nr. Uttrup Kaserne 4.398 0 4.066 332 Hjemmeværnsdistrikt Sønderjylland, Våbenværksted Søgaardlejren 2.200 0 210 1.990 I alt 26.481 3.163 15.498 7.820

40

7.6.4 Hjemmeværnskommandoen (drift) Beløb i 1000 kr., bevilling er anført i indeks 168,8.

Projektbetegnelse Etablissement Bevilling Forbrug tidligere finansår

Forbrug 2002

Rest-bevilling

Energiledelse HJV 2001 50 49 0 1 Støjberegninger på Hjemmeværnets Skydebaner 200 0 164 36 Nedlæggelse af skydebane Grejs L 3504 Grejs 384 384 0 0 Nedlæggelse af skydebane Fanø L 3106 Fanø 300 0 166 134 Nedlæggelse af skydebane Rubjerg/Mårup HG 1119 Rubjerg/Mårup Øvelsesplads 17 0 17 0 Nedlæggelse og reetablering Tim L 2603 Tim 620 0 496 124 Nedlæggelse af skydebane Marienborg L 8116 Marienborg 250 0 216 34 Nedlæggelse af skydebane Romlund L 2202 Romlund 430 0 217 213 Nedlæggelse af skydebane Yllebjerg L 2710 Yllebjerg 456 24 208 224 Koncernfælles affaldsstrategi HJV 80 0 80 0 I alt 2.787 457 1.564 766