henrik hauge andersen viltoft
DESCRIPTION
Building Green 2014TRANSCRIPT
1
IBC Euroforum
GRØN BYGGEJURA
DEN 30. OKTOBER 2014
HENRIK HAUGE ANDERSEN
Partner, advokat
T: 3314 9300
W: www.viltoft.dk
Building Green 2014
• Definition af grøn/bæredygtig byggejura
• Regler der har betydning for bæredygtighedsbegrebet, hvis
delelementer typisk søges indordnet i
• miljømæssige,
• økonomiske og
• sociale hensyn
• Hvad er emnet for dette indlæg?
• Beskrive reglerne, herunder især de aftalemæssige muligheder
og de hindringer, som udbudsreglerne indeholder, (prøve at)
skabe overblik og sammenhæng
• Krav
• Muligheder
• Hindringer
INDLEDNING
2 GRØN BYGGEJURA
• Krav gældende for alle
• Reglerne i bygningsreglementet, se især afsnit 7 om
energiforbrug
• Adskillige af de andre afsnit indeholder bestemmelser, som
angår bæredygtighed i den gængse forståelse af begrebet
• Reglerne i bygningsreglementet gælder uden vedtagelse i
den enkelte byggesag og gælder for alle, dvs. såvel
offentlige og private bygherrer
• Reglernes anvendelse håndhæves
• af kommunalbestyrelsen iht. byggeloven ved påbud og
straf
• de facto af bygherren via sine kontraktuelle beføjelser
overfor rådgivere og entreprenører
ALMINDELIGE KRAV TIL BYGGERI
3 GRØN BYGGEJURA
• Byggevareforordningen (pr. 1. juli 2013)
• Gælder alle byggevarer
• CE-mærkning af produkter, hvis der eksisterer en
harmoniseret standard
• Ydeevnedeklaration (tidligere krævedes
overensstemmelseserklæring) for egenskaber iht. til de 7
væsentlige krav,
• nyt væsentligt krav om bæredygtighed (og gamle krav om
sundhed, miljø og energibesparelse)
• bæredygtighed indarbejdes løbende/i den kommende tid i
de harmoniserede standarder
• Miljøvaredeklarationer (ej krav pt)
• oplyser om de væsentligste miljøegenskaber ved et
produkt i hele dets livsforløb
• kan bruges markedsføringsmæssigt, ved bud på
certificerede opgaver mv.
ALMINDELIGE KRAV TIL BYGGERI
4 GRØN BYGGEJURA
• Krav gældende for offentlige bygherrer
• Miljøbeskyttelsesloven, § 6:
• ”Offentlige myndigheder skal virke for lovens formål ved
anlæg og drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb
og forbrug.”
• Indebærer krav om
• at fremme renere teknologi
• ingen forurening
• ingen spild af materialer og energimæssige ressourcer
• at sikre den længst mulige levetid,
• i videst muligt omfang at genbruge eller genanvende
• Betydningen af bestemmelsen?
OFFENTLIGE BYGHERRER
5 GRØN BYGGEJURA
• Cirkulære 2005-04-19 nr. 27 om energieffektivisering i statens
institutioner
• udvise energieffektiv adfærd
• reducere institutionens samlede energiforbrug
• købe energieffektive produkter
• gennemføre rentable energibesparelsesprojekter, der er
anbefalet ved energimærkning af bygninger, og som har en
tilbagebetalingstid på indtil 5 år
• drift og vedligeholdelse samt ombygninger, sker på en
energieffektiv måde under hensyntagen til investeringer og
driftsomkostninger
• virke for selvsamme, når staten alene er lejer
OFFENTLIGE BYGHERRER
6 GRØN BYGGEJURA
• Cirkulære 9466 af 25/06/2014 om statsligt indkøb af bæredygtigt
træ
• Ved udbud skal stilles mindstekrav om at leveret træ er
bæredygtigt
• Det skal overvejes om entreprenørens materiel, midlertidige
konstruktioner og deslige skal være af bæredygtigt træ
• Ved aftaler under tærskelværdier i udbudsdirektiv og tilbudslov
skal det overvejes at stille krav om bæredygtigt træ
• Dog mulighed for at fravige, hvis uforholdsmæssigt byrdefuldt,
konkurrencehæmmende eller fører til knaphed af bestemte
træprodukter
• I udbuddet skal der tages stilling til dokumentationskrav
OFFENTLIGE BYGHERRER
7 GRØN BYGGEJURA
• Totaløkonomi
• Bekendtgørelse 1179/2013 om kvalitet, OPP og totaløkonomi,
se BYGST’s vejledning af 11. oktober 2013
• Gælder for nærmere definerede statslige, regionale og
kommunale samt visse støttede byggeopgaver af en vis
størrelsesorden
• Baggrunden, (det offentliges) hang til kortsigtet økonomisk
tænkning
• ”Totaløkonomiske vurderinger skal i relevant omfang
indgå…”, jf. § 3, stk. 1
• Totaløkonomi defineret som samspil mellem byggeudgift og
driftsøkonomi, jf. § 3, stk. 2
• Er totaløkonomi bæredygtighed?
• Fremmer det nødvendigvis bæredygtighed?
OFFENTLIGE BYGHERRER
8 GRØN BYGGEJURA
• Beregningsværktøjer mv., se fx
• By- & Boligministeriets vejledning om totaløkonomiske
beregninger i statslig byggevirksomhed, 2001
• Erhvervs- og byggestyrelsens Bedste Praksis-manual
om totaløkonomi 2009
• Konkurrence- og forbrugerstyrelsen vejledning
Totalomkostninger i udbud
• LBF’s beregningsprogram Totaløkonomi
• Cenergias Optibuild
• BSF’s og BL’s på http://hfabc.dk/totaloko1/
• Kejds udbudsberegner og projektberegner
• Miljøstyrelsen på csr-indkøb.dk (bl.a. belysning)
OFFENTLIGE BYGHERRER
….
9 GRØN BYGGEJURA
• Udfordringer
• Levetider
• Driftsomkostninger
• Diskonteringsrente
• Levetider
• SBI’s Levetider af bygningsdele ved vurdering af
bæredygtighed og totaløkonomi
• Ikke altid nogen formel hvad angår konkrete levetider
OFFENTLIGE BYGHERRER
10 GRØN BYGGEJURA
• Driftsomkostninger
• Socialministeriets vejledning om og guide til brug af
Almen2tal (om totaløkonomiske merinvesteringer i
alment lavenergibyggeri
• DFM-benchmarking (www.dfm-benchmarking.dk)
• Hvilken rente
• Markedsrenten eller de aktuelle realrente
OFFENTLIGE BYGHERRER
11 GRØN BYGGEJURA
• OPP
• Kendetegnet ved at ikke bare projektering og udførelse, men
også drift og vedligeholdelse forestås af den private part i en
længere årrække
• Den offentlige part definerer ”blot” funktionelle/tekniske krav og
uddelegerer således de totaløkonomiske overvejelser til den
private part, som via konkurrence ”tvinges” til at disponere
totaløkonomisk hensigtsmæssigt
• ESCO
• Energirenovering af ejendomme, hvor byggeomkostningerne
indenfor en tidshorisont tjenes hjem af energibesparelserne
• Kan omfatte konkurrence, hvor garanterede energibesparelser
vægtes mod bygge- og driftsomkostninger, svarende til
totaløkonomiske overvejelser
OFFENTLIGE BYGHERRER, OPP, ESCO
12 GRØN BYGGEJURA
• Hindringer
• Udbudsdirektivet (altså det nugældende!)
• Hvordan kan ordregiver inddrage miljøhensyn (og sociale
hensyn)
• Tekniske specifikationer (krav til kontraktgenstanden)
• Kontraktvilkår (krav til udførelsesmetoden)
• Udvælgelseskriterierne
• Tildelingskriteriet
UDBUDSDIREKTIVET
13 GRØN BYGGEJURA
• Tekniske specifikationer (krav til kontraktgenstanden)
• Reglerne gælder for krav til selve produktet
• Som udgangspunkt har ordregiver fri ret til at opstille
krav, herunder miljøkrav, til produktet.
• Forbuddet mod at nævne specifikke fabrikater og
referenceprodukter
• For miljømærker gælder
• Ordregiver må henvise til nærmere bestemte
mærker (egnede, videnskabelige, vedtaget på
betryggende vis og tilgængelige for
leverandørerne)
• Ordregiver skal acceptere enhver anden
dokumentation for at krav er opfyldt
UDBUDSDIREKTIVET
14 GRØN BYGGEJURA
• Kontraktvilkår (krav til udførelsesmetoden)
• Krav til miljøhensyn i forbindelse med udførelsen kan
stilles, men alene miljøhensyn der er relateret til
produktet eller den proces der er anvendt ved
frembringelsen
• Ej mulighed for CSR-inspirerede krav til leverandørens
generelle adfærd
UDBUDSDIREKTIVET
15 GRØN BYGGEJURA
• Udvælgelseskriterierne
• Ej muligt at lægge vægt på miljøpolitik, CSR eller
lignende, da reglerne om kvalifikation i art. 48 om
teknisk og faglig formåen er udtømmende
• Dog mulighed for at lægge vægt på miljøhensyn
(supplerende objektive og ikke-diskriminerende
kriterier) ved begrænsning af kvalificerede ansøgere til
max-antal, men muligvis et krav om sammenhæng med
kontraktgenstanden (hvilket så igen udelukker
miljøpolitik, CSR og lignende)
• Endvidere muligt at stille krav til fx miljøteknisk
kompetence, såfremt kontraktens genstand begrunder
dette
UDBUDSDIREKTIVET
16 GRØN BYGGEJURA
• Tildelingskriteriet
• Ved tildelingskriteriet ”det økonomisk mest fordelagtige
tilbud” skal underkriterierne være knyttet til kontraktens
genstand
• Tidligere tvivlsomt om dette også omfattede
miljøhensyn og sociale hensyn, som ikke indebærer en
snæver økonomisk fordel for udbyder
• Blev udtrykkeligt tilladt ved udbudsdirektivet i 2005
(betragtning 1 og 46), dog:
• Pt. alene miljøhensyn der er relateret til produktet eller
den proces der er anvendt ved frembringelsen
• Dvs. ej mulighed for CSR-inspirerede krav til
leverandørens generelle adfærd
UDBUDSDIREKTIVET
17 GRØN BYGGEJURA
• Opsummerende er det muligt at stille krav til egenskaberne
af de materialer, der indføjes i byggeriet eller at lade
tilbudsgiverne konkurrere på disse parametre, herunder
krav til levetider og D/V-omkostninger
• Ej mulighed for CSR-inspirerede krav til leverandørens
generelle adfærd
UDBUDSDIREKTIVET
18 GRØN BYGGEJURA
• Det nye udbudsdirektiv (vedtaget februar 2014)
• Skal implementeres inden februar 2016, godt bud på
ikrafttrædelse er 1. januar 2016, forslag til udbudslov
forventes ultimo oktober 2014
• For miljømærker gælder
• Ordregiver må henvise til nærmere bestemte mærker
(kriterier skal være objektive, ikke-diskriminerende og
forbundet med kontraktgenstanden, udviklet via åben
og gennemsigtig procedure, tilgængelige for
leverandørerne og fastsat af uafhængig tredjemand)
DET NYE UDBUDSDIREKTIV
19 GRØN BYGGEJURA
• Ordregiver skal acceptere anden dokumentation for at
krav er opfyldt, hvis tilbudsgiver påviseligt ikke havde
mulighed for at få mærket, inden for den gældende frist
af årsager, der ikke kan tilskrives den pågældende
økonomiske aktør,
• Hvad hvis tilbudsgiver ikke har mærket af fx
økonomiske årsager? Og hvilke krav stilles til
påviseligheden?
DET NYE UDBUDSDIREKTIV
20 GRØN BYGGEJURA
• Ny beskrivelse af tildelingskriterium, art. 67
• pris eller omkostninger efter en tilgang baseret på
omkostningseffektivitet, såsom en beregning af
livscyklusomkostninger i overensstemmelse med artikel
68, og kan omfatte det bedste forhold mellem pris og
kvalitet, som skal vurderes på grundlag af kriterier,
herunder kvalitative, miljømæssige og/eller sociale
aspekter i forbindelse med genstanden for den
pågældende offentlige kontrakt
• Fortsat krav om sammenhæng med selve leverancen
eller produktet, men præciseret, at dette gælder ethvert
aspekt og ethvert trin i produktets livscyklus, dvs. også
betragtninger vugge-til-grav/vugge-til-vugge
DET NYE UDBUDSDIREKTIV
21 GRØN BYGGEJURA
• Beregning af livscyklusomkostninger behandlet i art.
68, omkostninger i forbindelse med:
• anskaffelse
• brug
• vedligeholdelse
• bortskaffelse såsom indsamling og genvinding
(disse 4 bullets indgår i totaløkonomi – TCO)
• eksterne virkninger på miljøområdet, såfremt den
pengemæssige værdi kan bestemmes og
verificeres (indgår i bestemmelsen af
livscyklusomkostningerne – LCC);
• Hvis ordregiver vil lægge vægt på
livscyklusomkostninger skal oplyses
• Ordregivers beregningsmetode
• Hvilke data tilbudsgiver skal oplyse
DET NYE UDBUDSDIREKTIV
22 GRØN BYGGEJURA
• Beregningsmetode for eksterne miljøpåvirkninger
skal
• være baseret på objektivt verificerbare og ikke-
diskriminerende kriterier
• tilgængelig for alle interessenter
• proportional
• Intet krav om at inddrage eksterne
miljøpåvirkninger
• Hvis en fælles metode til vurdering heraf er
gennemført i EU-regi, skal den anvendes (ikke
udarbejdet endnu på bygge- og anlægsområdet, pt.
alene for vejtransport)
• Mere om livscyklusberegninger
• www.lca-center.dk (drives af FORCE Technology)
DET NYE UDBUDSDIREKTIV
23 GRØN BYGGEJURA
• Opsummering
• Nye formuleringer med udtrykkelig tilladelse/opfordring
til at foretage TCO og LCC-vurderinger
• Fortsat ikke lovligt at stille krav til fx CSR-politik,
kriterier skal – i bred forstand – være knyttet til
kontraktgenstanden
DET NYE UDBUDSDIREKTIV
24 GRØN BYGGEJURA
• Bæredygtighedscertificering af byggeri
• Baggrunden
• Ønske om at gå videre end hvad BR tvinger én til
• Mange vil gerne være ”grønne”, og/eller agerer på et
kommercielt marked, hvor bæredygtighed er et væsentligt
parameter
• Klassificering og certificering giver et redskab til nemt og
hurtigt at formidle hvor grønt et byggeri er til gavn for især
aktionærer, investorer, lejere
• Certificering sikrer endvidere dokumentationen for, at
byggeriet faktisk er bæredygtigt
BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING
25 GRØN BYGGEJURA
• Historik i Danmark
• SBI, Byggesocietet m.fl. etablerede i 2010 Green Building
Council Denmark GBC-DK
• BEC foretog gennemtestning af forskellige systemer i 2010,
nemlig
• BREEAM (UK)
• LEED (US)
• DGNB (D)
• HQE (F)
• DGNB blev foretrukket og er efterfølgende blevet
”implementeret” af DK-GBC
• Ingen tvang eller eksklusivitet
• De facto-standard?
BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING
26 GRØN BYGGEJURA
• DGNB’s certificeringer
• Bygninger
• Kontor
• Hospitaler
• Etageejendomme/rækkehuse
• Byområder
• Der gives point for de forskellige kriterier og alt efter
summen af point opnås bronze, sølv eller guld.
• Kort om parametrene
• Social bæredygtighed
• Miljømæssig bæredygtighed
• Økonomisk bæredygtighed, og
• Æstetik,teknik, proces, område
• Juridiske aspekter
BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING
27 GRØN BYGGEJURA
• CSR-charters
• CSR = Corporate Social Responsibility eller virksomhedernes
samfundsansvar
• Adresserer ligeledes sociale og miljømæssige problemstillinger
• Relateret til virksomheder/erhvervslivet – ikke det offentlige
• Stiller typisk krav til virksomhedens egen adfærd, men i høj
grad også til underleverandørers tilsvarende adfærd
• Retningslinjer og standarder (se omtale på csrkompasset.dk)
• FN’s retningslinjer om menneskerettigheder og erhvervsliv
• OECD's retningslinjer
• FN's Global Compact
• Principper for ansvarlige investeringer
• ISO 26000
• DS 49001
BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING
28 GRØN BYGGEJURA
• Hvor bliver man mødt af krav/forventning til CSR
• Krav fra kunder
• Brancheinitiativer
• Egen beslutning om etablering af CSR-politik
• Realdanias og Bygherreforeningens initiativ
• Udkast til CSR-charter af 1. september 2014
• Stiftende generalforsamling i Foreningen for Byggeriets
Samfundsansvar den 7. november 2014
• Foreningen skal bl.a. videreudvikle charteret og tage andre
initiativer til udbredelsen af CSR
BÆREDYGTIGHEDSCERTIFICERING
29 GRØN BYGGEJURA
NYHEDSBREV
30
• Tilmeld dig VILTOFT’s nyhedsbrev her,
omhandler bl.a. entreprise og udbud:
http://www.viltoft.dk/nyhedsbrev/
VOLDGIFTSRET GRØN BYGGEJURA