1

RESSOURCE CITYBEGYNDELSEN PÅ FREMTIDEN

2

Begyndelsen På Fremtiden

3

Indhold

Introduktion side 5

Hvad er Ressource City? side 19 Ressource City: Kontekst side 31

Ressource City: Masterplan side 39

Ressource City: Områder side 49

Ressource City i fremtiden side 99

4 Foto: Lendager Arkitekter

5

IntroduktionHvad er Ressource City?Ressource City: KontekstRessource City: MasterplanRessource City: Områder Ressource City i fremtiden

6

N1:5000

N1:5000

N1:5000

N1:5000N1:5000

RÅVA

RER

PRO

DUKT

IONLAG

ERSALG

N1:5000

GRUNDAREAL 90 000 m2

BYGNINGSAREAL 58 000 m2

N1:5000

TUNG TRAFIK BIL 1508 m

LET TRAFIK BIL 111 m

N1:5000

SMALL

N1:5000

N1:5000N1:5000

MEDIUM

MEDIUM

N1:5000N1:5000

N1:5000N1:5000N1:5000

LARGE

LARGE

N1:5000

BYGNINGSAREAL 58 000 m2‘

UDLEJET AREAL 23.500 m2

40% AF BYGNINGSMASSEN PÅ

MAGLEMØLLE ER UDLEJET IDAG

N1:5000

24,000M HØJ BEVARINGSVÆRDI

3,500M OVER MIDDEL BEVARINGSVÆRDI

2,000M MIDDEL BEVARINGSVÆRDI

14,000M LAV BEVARINGSVÆRDI

Historisk infrastruktur af varer

Infrastruktur

Grundareal / Bygningsareal

Ressource City - large

Bygningsareal / Udlejet areal

Ressource City - medium

Bevaringsværdi

Ressource City - small

7

SJÆLLANDS FEMTESTØRSTE BYNæstved er placeret ca. 90 km fra København, på Sydsjælland, og har omkring 42.500 indbyg-gere (2015). Dette indbyggerantal gør Næstved til Sjællands femtestørste by. Der er adgang gen-nem Næstved Station, som blandt andet forbin-der Nykøbing Falster og København. Der er des-uden en havn med udløb i Karrebæk Fjord.

Byen gemmer på en lang og spændende hi-storie, der historisk set har haft stor betydning for Danmark og de omkringliggende egne. Land-skabet, bestående af et kuperet istidslandskab og vandløb, har gjort Næstved til et attraktivt område, hvor man helt tilbage til oldtiden har fundet spor fra jagt og fiskeri.

NÆSTVED I VÆKSTNæstved blev officielt grundlagt i 1135 og fik sta-tus som købstad i 1140. I middelalderen var Næst-

ved en meget vigtig by på Sjælland på grund af sine rige jorde og strategiske beliggenhed.Susåen har historisk set og helt frem til i dag spil-let en stor rolle for Næstved, som med åens ak-tivitetsniveau har ændret karakter og størrelse gennem tiderne. Susåen har fra begyndelsen af middelalderen fungeret som transportvej mel-lem Næstved Havn og Karrebæksminde Fjord og har i løbet af middelalderen været hoved-årsagen til Næstveds store handelsmæssige ekspansion. Den naturlige forbindelse til havet og den veletablerede forbindelse til resten af Danmark gjorde Næstved til Danmarks primære handelsby, især hvad angik handel med Hanse-stæderne i det nordtyske.

INDUSTRIENS FREMTOGMed industriens fremtog i sidste halvdel af 1900-tallet og etablering af togbaner med Næst-ved som fordelingsby, voksede Næstved og rum-

mede hurtigt mange forskellige industrier såsom jernstøberier, klædefabrikker, tobaksfabrikker og den stadig berømte Kählers keramikfabrik. Vigtigst af alt blev papirfabrikken Maglemølle, som blev anlagt i 1875, hvor beliggenheden ved Susåen var ideel for papirproduktionen.

Maglemølle ligger både i nærhed til byen og i nær forbindelse til den store fordelingsvej rundt om Næstved. Helt fundamentalt ligger området placeret ved kanalen og med adgang til havet. Med arkitektonisk og ingeniørmæssig helhed er området og bygningerne på Maglemølle et enestående eksempel på udviklingen af et gen-nemtænkt moderne industrianlæg. Papirfabrik-ken blev det store lokomotiv for Næstved - indu-striel masseproduktion hvor fabrikken fødes med naturens materialer og spild-produkterne forla-der den. Næstved var en stolt arbejderby.

FRA STORINDUSTRI TIL FORFALDFra begejstringen sidst i 30’erne, gik Maglemøl-le gennem driftige år, til de begyndende krise-symptomer i 70’erne. Dette resulterede i at virk-somheden besluttes at lukkes og den endelige lukning af virksomheden sker i 1992. Monumen-tale kranbroer og voldsomme bygninger står nu tilbage med ”tænderne trukket ud” - kranerne er borte og de store papirmaskiner er sendt til fjerne himmelstrøg. Et mylder af liv, fra helt små virksom-heder til store, har indfundet sig i området, hvor muligheden byder sig, alt imens forfaldet sætter ind.

HISTORISKHistorien og kulturen omkring Næstved og Maglemølle er vigtige elementer for at forstå hvordan Ressource City vil rejse sig af ruinerne på Maglemølle og gendanne et pulserende, produktivt og livligt område.

8

DANMARK HAR MÅLSÆTNINGER

Foto: Intel Free Press

DANMARK skal forbrænde mindre affald og være bedre til at udnytte sine værdier og ressourcer.

DANMARK skal udvikle nye, konkurrencedygtige og ressourceeffektive løsninger med eksportpotentiale.

DANMARK skal reducere udledningen afdrivhusgasser med 40 procent i 2020.

DANMARK skal etablere et videncenter forressourcer, der skal samle viden og erfaringer indenfor lukkede ressourcekredsløb.

Ressourcecenter

40%

9

Vi lever i dag i et samfund der er bygget op om forbrug. Forbruget får virksomheder til at vækste, leverer vækst til landet og samtidig føder forbru-get ind til velfærd på hospitaler, infrastruktur mm. gennem blandt andet skatter, afgifter og moms. Kæmpe industrier og virksomheder er dukket op, på baggrund af vores forbrug og muligheden for at tappe ind på forbrugernes købevillighed. Mar-keting afdelinger lægger strategier for hvordan vi kan forbruge mere, data fra vores computer-søgninger, mobiltelefoner, dankort mm. bliver samlet, alt sammen for at få os til at købe mere. Højere forbrug styrker nemlig væksten i virksom-heder og i landet. Dette vil dermed sige at lande fungerer ved at vi forbruger. Uden nærmere om-tanke har vi opbygget et forbrugsmønster der er bygget op over en lineær forbrugsmodel der bygger på: produktion - forbrug- affald.

I denne opbygning af samfund og vækst har vi desværre ikke tillagt miljøet nærmere overvejel-se. Selvom der findes kritikere af en bæredygtig omstilling er det efterhånden indiskutabelt at vo-

PROBLEMSTILLINGEN

res forbrug skaber klima forandringer, som viser sig i hele verden. Dette værende i form af tem-peraturstigninger, kraftigere storme, kraftigere regnskyld, smeltende pole, stigende havstande mm. Indtil videre er der allerede nogle der har været negativt påvirket af dette, såsom havet, øgrupper og dyrearter. I Danmark oplever vi kraftigere og hyppigere stormvejr og regnskyld.

Men vores lineære forbrugsmønster har også betydning for jordklodens ressourcer. I takt med at jordklodens befolkning stiger, stiger behovet for ressourcer til fremstilling af produkter nemlig også. Ressourcer som er opstået naturligt gen-nem flere årtier og som ikke vil være til at frem-stille på den korte tid, som vi efterhånden har brug for dem. Ressourcerne kan være træ hvil-ket vi bruger til papir, møbler, huse mm., olie som vi bruger til f.eks. plastik til emballage, legetøj, møbler mm. eller kobber, som vi bruger i elektro-nik som f.eks. mobiltelefoner. Og sådan er listen lang over fossile råmaterialer som vi bruger i pro-dukter der sælges i hele verden.

Stigende befolkningstal, stigende produktefter-spørgsel og den lineære forbrugsmodel gør at vi producerer enorme mængder affald. Affald, som optager meget plads og er uhygiejnisk. Dis-se enorme mængder har vi formået at skille os af med gennem forbrændingsanlæg. Forbræn-dingsanlæggenes funktion i Danmark kan op-deles i 3 opgaver: De sørger for at vi kommer af med vores affald, og de udnytter energien der kommer fra forbrændingen til at forsyne vores fjernvarmenet og strømnet. På den måde har vi fundet en løsning til at udnytte affaldet der en-der i forbrændingsanlægget til andet formål.

I dag kommer vi mange ting i vores skraldespan-de, dog er der forskel på affaldsmaterialernes ydeevne på forbrændingsanlægget. Vores or-ganiske affald, som f.eks. en agurk, er ikke opti-mal i et forbrændingsanlæg, og kunne muligvis være endt andetsteds – f.eks. som biomasse til biogas og gødning. Andre materialer som f.eks. træ eller plast, som brænder godt har den bivirk-ning at vi ved forbrænding af disse materialer

mister fossile råmaterialer, som i sig selv stadig-væk præsterer optimalt. Samtidig er der en pro-blemstilling i at fjerne disse fraktioner fra forbræn-dingsanlæggene, da der så skal bruges olie til at have forbrændingen kørende for at skabe energi til vores fjernvarmenet.

Listen er lang over argumenterne for at beholde ressourcerne i kredsløb og bruge dem til andre formål, som er endnu bedre for naturen og men-nesker. Selvom vi har forbrændingsanlæg kan der være god grund i at opdele fraktioner og fokusere på indsamling og sortering af ressour-cer. På den måde bliver affald ikke længere en fraktion vi skal skille os af med, tværtimod er det nu værdifulde ressourcer- og nye forretningspo-tentialer, som kan bruges til fremtidige produkter.

Og denne løsning ligger lige for.

Industrialisering og globalisering har skabt affald, skrald og forurening med miljømæssige, økonomiske og menneskelige konsekvenser.

10

TID

ØKO-FAKTOR

INDSAMLING

LOGISTIK

SORTERING

CASCADINGENERGI

DET BIOLOGISKE KREDSLØB

DIREKTE GENBRUG

REPARATION

RENOVERING

GENBRUG

BUSINESS AS USUAL

NYT PRODUKT

FORRETNINGSPOTENTIALE

UPCYCLING

INNOVATION

11

LØSNINGEN

Løsningen er når niveauet er opnået, hvor den cirkulære tankegang er altopslugende og føre-nde, og hvor affald betragtes som værdifulde ressourcer. Ressourcer, som kan blive til nye pro-dukter.

Et skridt mod denne tankegang betyder at vi må bryde med den lineære forbrugstanke og foku-sere på at holde ressourcerne i cirkulering. Vi skal derfor have fokus på en cirkulær forbrugstanke der forløber som vist på diagrammet til venstre. Her er følgende muligheder hvorpå ressourcer i fremtiden kan opfattes:

Direkte genbrug: Et produkt skifter hænder fra én til en anden. Dette kan være i form af f.eks. tøj i en genbrugsbutik.

Reparation: Et produkt bliver repareret for at kun-ne bruges igen enten af samme bruger eller en ny.

Renovering: Nedbryding af et produkt til kompo-nenter og sub-komponenter, som følgende kan bruges til at skabe nye produkter.

Genbrug: Den proces, hvor produkter eller kom-ponenter nedbrydes til materiale-niveau for der-efter at blive omdannet til nye komponenter el-ler produkter.

Upcycling: Der tilføjes ny værdi til et produkt, som ellers ville være blevet betegnet som affald. Man kan for eksempel genopfinde det som et nyt, eller som en del af et nyt produkt.

Ved den cirkulære ressource tankegang skabes der nye industrier på baggrund af indsamling, sortering, ny teknologi mm. Dette skaber arbejds-pladser for både arbejderklassen og højtuddan-nede. Samtidig kan der skabes arbejdspladser i allerede eksisterende virksomheder der arbejder med at skabe nye produkter på baggrund af

recirkulering af ressourcer. Denne bæredygtige tankegang bag det cirkulære forbrugsmønster betyder derfor ikke at byer og lande skal forbe-rede sig på stigende arbejdsløshed og faldende økonomisk vækst. Tværtimod åbner dette fokus op for nye virksomheder, arbejdspladser, uddan-nelse, fastholdelse af know-how og teknologi og fremtidig eksport af dette.

Cirkulær fremstilling og forbrug kræver en total omvæltning af den nuværende tankegang om fremstilling og samfund og dette sker ikke fra den ene dag til den anden. Dog er tiden moden til at tage første skridt i den cirkulære retning.

Vi kalder det Ressource City.

Trash Is More!

12

Internationale Potentialer

GÖTEBORG

391 km/4 t. 5 min 5t 25 min 50 min 407 km

STOCKHOLM

732 km/ 7 t. 25 min 6t 18 min 1t 5 min

HAMBURG

265 km/3 t. 57 min 3t 43 min 50 min 1162 km

HANNOVER

409 km/5 t. 21 min 5t 49 min 1t

BERLIN

1:451km/ 6 t.15min 6t 42 min 55 min

AMSTERDAM

723 km/8 t. 3 min 10 t 18 min 1t 25 min

OSLO

682 km/7 t. 3 min10 t. 16 min

1t 10 min 609 km

WARSAWA

11t 34 min1t. 20min

BERGEN

1 t. 20 min

STAVANGER

1 t. 15 min

HELSINKI

1 t. 35 min

PALANGA

1t. 10 min

WROCLAW

1t. 15 min

KIEL

153 km

Mt: Million Tonne

125,4 Mt/y

TYSK

LAND

50 ,0 Mt/y

35,8

Mt/

y5,

1 M

t/y

10,0 Mt/y

8,9

M

t/y4,7 Mt/y

1 0 , 4 M t / yHOLLAND

NORGE

SVERIGE

FINLA

ND

POLEN

Vi skal frem til i langt højere grad at se affald også som en ressource, der kan genbruges og genanvendes, og væk fra at betragte affaldet som et spildprodukt.Ida Auken, tidligere miljøminister. Forord i “Danmark uden affald”, 2013.

“

“

13

1,1 Mt/y

2,33

Mt/y

2,20

Mt/

y

3,27 Mt/y

1,5 Mt/y

10,40 Mt/y

Mt...... Million Tonne

NÆSTVED

KIEL (TYSKLAND)

154km

KØBENHAVN

88,2km/1t48 min (Ny togforbindelse)

ODENSE

102km/1t 22min1t 28min

ESBJERG

235km/2t 31min2t 59min

AALBORG

354km/3t 39min4t 54min305 km

AARHUS

244km/2t 41min3t 14min205 km

FLENSBURG

254km/2t 46min4t 11min193 km

PUTTGARDEN

113,9km/1t 19min1t 30min132km

MALMØ

120km/1t 31min1t 22min

FREDERICIA

154km/1t 46min2t 5min189 km

Hovedveje

Planlagte veje

Femern Bælt-forbindelsen

Togspor

Søfart

Planlagte togspor

Nationale affalds/ressoruce potientiale i Kilo ton Kt. National infrastruktur fordelt på søfart, tog og veje.

14

1488

,7 Kt/y

140,3

Kt

60,8 64,0

153,5 Kt

49,2

7

9,3

53,4

111,2 Kt

82,6

106,4 Kt 39,8

148,4 kT

1

25,8 Kt

8

8,1

59,3

87,7

NÆSTVED

KØBENHAVN

88,2km/1t48 min (Ny togforbindelse)

ROSKILDE

67,8km/59min1t 6min

KALUNDBORG

75,4km/1t 10min1t 55min

SLAGELSE

37,3km/37min51min

KØGE

47,6km/42min37min

VORINGBORG

28,1km/28min19min

RØDBYHAVN

95,9km/1t 4min1t 15min

NYBORG

73km/59min1t 14min80km

SJÆLLANDS ODDE

102km/1t 27min

SPIDSBJERG

77km

Hovedveje

Femern Bælt-forbindelsen

Togspor

Søfart

Planlagte togspor

PUTTGARDEN

113,9km/1t 19min1t 30min132km

Regionale affalds/ressoruce potientiale i Kilo ton Kt. Regionalt infrastruktur fordelt på søfart, tog og veje.15

Glas til genbrug//Reiling. Foto: Lendager Arkitekter

15

Glas til genbrug//Reiling. Foto: Lendager Arkitekter

16

ENERGIBYEN SKIVE har sparet ca. 97 mio. kr. på energibesparende tiltag fra

1983-2011.

SAMSØ SELVFORSYNEDE FÆLLESKAB har opnået 70% selvforsyning af opvarmning

og dermed sparer årligt 54 mio. kr. på fossil energi.

SAMSØ SELVFORSYNEDE FÆLLESKAB opnåede i 2012 at være selvforsynede af el

fra vindmøller.

KALUNDBORG SYMBIOSIS har reduceret deres årlig CO2 udledning med 240.000 t.

KALUNDBORG SYMBISIS har sparet 3 milioner m3 vand gennem genbrug og

genanvendelse.SAMSØE

SELVFORSYNENDEFÆLLESKAB

MEDICON VALLEYBIO-TECH,

ØRESUNDSREGIONEN

BRAINS-BUSINESSDEN NORDJYSKE IKT-KLYNGE

AGRO BUSINESS PARKGRØN GAS ERHVERVSKLYNGE

REGION MIDTJYLLAND

OFFSHORE WINDFARMSHAVVINDMØLLEPARKER

DANISH ENERGY AGENCY

ENERGIBYEN SKIVE

KALUNDBORGSYMBIOSIS

17

ENERGIBYEN SKIVE har sparet ca. 97 mio. kr. på energibesparende tiltag fra

1983-2011.

SAMSØ SELVFORSYNEDE FÆLLESKAB har opnået 70% selvforsyning af opvarmning

og dermed sparer årligt 54 mio. kr. på fossil energi.

SAMSØ SELVFORSYNEDE FÆLLESKAB opnåede i 2012 at være selvforsynede af el

fra vindmøller.

KALUNDBORG SYMBIOSIS har reduceret deres årlig CO2 udledning med 240.000 t.

KALUNDBORG SYMBISIS har sparet 3 milioner m3 vand gennem genbrug og

genanvendelse.SAMSØE

SELVFORSYNENDEFÆLLESKAB

MEDICON VALLEYBIO-TECH,

ØRESUNDSREGIONEN

BRAINS-BUSINESSDEN NORDJYSKE IKT-KLYNGE

AGRO BUSINESS PARKGRØN GAS ERHVERVSKLYNGE

REGION MIDTJYLLAND

OFFSHORE WINDFARMSHAVVINDMØLLEPARKER

DANISH ENERGY AGENCY

ENERGIBYEN SKIVE

KALUNDBORGSYMBIOSIS

HVAD ER VÆRDIEN?Grøn vækst er et af de områder hvor investerin-ger foretaget i regionalt og kommunalt regi har det største afkast. Desuden viser undersøgelser at det er et af de områder der skaber flest ar-bejdspladser på lang sigt. I Region Sjælland er der allerede på fire år skabt over 5.000 nye ar-bejdspladser, gennem regionale investeringer i grøn omstilling. Man forventer en stabil effekt af investeringerne og derfor flere tusinde arbejds-pladser i regionen i de kommende år. Ydermere har undersøgelser vist at den manglende kon-centration og branding som ville være muliggjort af grønne klynger er en årsag til at vi i Danmark ikke udnytter vores momentum som et “bære-dygtigt land” fuldt ud - hvilket påvirker eksporten.

Ressource City vil udnytte disse potentialer, og skabe Danmarks primære ressourceklynge.

PORTERS DIAMANT MODELIfølge “Porters Diamant Model” (The Competi-tive Advantage of Nations, 1990) forsøger den amerikanske professor Michael Porter at forklare hvorfor visse industrier bliver særligt konkurrence-dygtige i visse geografiske lokationer. Modellen ser på fænomenet ”clusters” eller ”klynger”, et antal mindre industrier hvor én virksomheds kon-kurrenceevne er relateret til de andre virksomhe-ders præstationer.

En klynge defineres som en geografisk koncen-tration af indbyrdes forbundne virksomheder og institutioner, der arbejder i en fælles industri. Des-uden omfatter klynger en bred vifte af samarbej-dende og konkurrerende tjenester og udbyde-re, der skaber en specialiseret infrastruktur, som understøtter klyngens industri. Endelig trækker klynger på en delt talentmasse af specialiseret, faglært arbejdskraft. Succesfulde internationale

industrier har således en tendens til at gruppere sig i bestemte byer eller regioner. F.eks. Industrik-lyngen Kalundborg Symbiosis, Energibyen Skive, og medicinal og vindmølleproducenter i Dan-mark. Ved at samle sig i sådanne klynger kan virksomhederne drage nytte af hinandens res-sourcer og erfaring samt af områdets infrastruk-tur og/eller tilgængelige råvarer.

Michael Porter hævder at klynger har potentia-let til at kunne påvirke konkurrenceevnen på tre måder:

: Ved at øge produktiviteten af klyngens virksomheder.: Ved at drive innovationen inden for det pågældende felt/den pågældende industri.: Ved at øge forretningsudviklingen indenfor det pågældende felt.

RESSOURCE CITY SOM KLYNGERessource City vil udnytte potentialerne der ligger i klyngestrukturen, og danne Danmarks primære ressourceklynge.

Sagt på en anden måde, en klynge er en geo-grafisk placering, hvor nok ressourcer og kom-petencer er samlet til at man kan nå en kritisk masse, som giver klyngen en nøgleposition in-denfor en given branche og dermed en afgø-rende konkurrencemæssig fordel i forhold til hvis virksomhederne havde haft en anden geogra-fisk placering.

NÆSTVED SOM RESSOURCEKLYNGEPorters Diamant model er i det følgende perspek-tiveret ud fra Ressource City og det udviklingspo-tentiale der ligger her. I Næstved findes nemlig muligheden for at konvertere det gamle industri-område Maglemølle til en grøn industri-hub og et videnscenter for ressourcer. Her er visionen at kunne samle viden, erfaringer og innovation, samt bidrage med grønne tiltag og inspiration til byens borgere - og tilsammen skabe en levende ressourceklynge i Næstved.